Lang vej til flere private investeringer i byfornyelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lang vej til flere private investeringer i byfornyelse"

Transkript

1 Juni 2002 Færre ledige efter kvarterløft By og Byg Statens Byggeforskningsinstitut Danish Building and Urban Research Dr. Neergaards Vej 15 DK-2970 Hørsholm Telefon Tre københavnske byområder har fået færre ledige efter at have været gennem kvarterløft. 2 Træfacader kan isoleres bedre Undersøgelse af sammenhænge mellem fugt og isolering viser Redaktionen sluttet 2. juni 2002 Ansvarshavende redaktør: Jesper Kirkeskov I redaktionen: Gusta Clasen Pia Dyregaard Lene S. Kamp Design: Mollerup Designlab A/S Layout: Hanne Brix Jørgensen Tryk: Nørhaven Book A/S Oplag: ISSN Gratis abonnement på FORSK kan bestilles via e-post til Oplys navn, stilling, virksomhed, postadresse, telefonnummer og e-post-adresse. By og Byg skaber forskningsbaseret viden der forbedrer byggeriet og det byggede miljø. Lang vej til flere private investeringer i byfornyelse FOTO: SABINE SKOVFOGED ØSTERGAARD at man udmærket kan lave højisolerede træfacader uden at få fugtproblemer. 3 Solceller en udfordring for arkitekter Solceller rummer spændende muligheder for nye arkitektoniske udtryk. 4 Bygherrerne vil være stærkere Bygherreforeningen vil styrke bygherrernes rolle i byggeprocessen, og foreningen har netop valgt at placere sit sekretariat hos By og Byg. 6 By og Byg har gennemført en omfattende evaluering af byfornyelsesloven fra Evalueringen viser bl.a. at det indtil videre ikke er lykkedes at få markant fl ere private midler i byfornyelsen, selvom det var en central målsætning bag loven. Evalueringen kortlægger hvordan loven har virket de første tre år, og om der er behov for at gøre tingene anderledes i fremtiden. Sammenligning af produktivitet Nyt edb-værktøj skal i fremtiden gøre det lettere løbende at evaluere produktiviteten i bygge- og renoveringssager. 6 Seneste udgivelser Byfornyelse og beskæftigelse Erhvervsprojekter i kvarterløft Evaluering af lov om byfornyelse Fortællinger fra et sted Fugtsikre træfacader Produktivitetesdatabaser for byggeriet Skimmelsvampe i bygninger Solceller i arkitekturen Læs mere om udgivelserne på bagsiden Ejerne sidder med det længste strå»at det kun i begrænset omfang er lykkedes at øge de private midler i bygningsfornyelsen, skyldes især at de nye regler om forhandling mellem kommune og ejere, der skal sikre en større tilskyndelse hos ejerne til at betale mere til fornyelsen, først fi nder sted efter kommunens tilsagn om fornyelse. På det tidspunkt sidder ejerne med det længste strå og er ikke særlig tilbøjelige til at forhøje deres andel«, forklarer seniorforsker Hans Skifter Andersen. Den offentligt betalte del af udgifterne er derfor fortsat høj sammenlignet med andre europæiske landes støtteordninger.»en måde at effektivisere byfornyelsen kunne være at sammenlægge ordningerne om bygningsfornyelsen og aftalt boligforbedring. Man kunne tage udgangspunkt i ordningen om aftalt boligforbedring, hvor grundlaget er en relativt lav offentlig støtte. Alt efter hvor meget (Fortsættes på side 2) Forslag om at afvikle By og Byg Danmarks Forskningsråd har foreslået at afvikle By og Byg. Forslaget afvises som paradoksalt og urealistisk af By og Bygs direktør. 7 Fugt i facader kan simuleres Hvidovre Skøjte- og Curlinghal er kun to år gammel, men havde allerede efter første sæson fugtproblemer i facaden. Simulering med BSim har nu løst problemerne. 7

2 Lang vej... (fortsat fra forsiden) Færre ledige efter kvarterløft der skal istandsættes på ejendommene og til hvilket niveau, kunne støtten øges med supplerende tilskud eller støttede lån«, foreslår Hans Skifter Andersen. En ændring af byfornyelsen med henblik på at generere fl ere private investeringer for hver offentlig krone, vil gøre det muligt for kommunerne at få mere byfornyelse for pengene. Fortsat behov for offentlige midler Selvom man er nået ret langt med at forny de mest nedslidte kvarterer og bygninger, så er der stadig mange boliger der mangler de helt elementære installationer som bad, toilet og centralvarme, og der er stadig mange nedslidte boligejendomme og byområder der af forskellige årsager ikke kan renoveres på almindelige markedsvilkår. Uanset potentialet i at få fl ere private investeringer i byfornyelsen, vil der således fortsat være brug for en solid offentlig støtte, mener Hans Skifter Andersen. Bortset fra målet om at øge de private investeringer, er de fl este af målsætningerne med den nye lov nået. Helt overordnet er byfornyelsen blevet forenklet. Det er også lykkedes med ordningen om helhedsorienteret byfornyelse at give kommunerne et godt instrument til at løse de mere bymæssige problemer. Der er blevet bedre muligheder for at gøre noget ved bevaringsværdige ejendomme. Og byfornyelsen i landsbyer er blevet styrket. Næsten alle landets kommuner har bidraget med erfaringer og synspunkter til By og Bygs evaluering. Evalueringen er gennemført for Erhvervs- og Boligstyrelsen under Økonomi- og Erhvervsministeriet, som i direkte forlængelse af evalueringen har bestilt By og Byg til at foretage en mere detaljeret undersøgelse af hvordan man kan øge de private investeringer i byfornyelsen. pkd Læs mere om evaluering af byfornyelsesloven på Begrænsning af radon I lyset af den seneste tids radon-debat har By og Byg udarbejdet nogle praktiske råd om de byggetekniske foranstaltninger man kan tage i brug for at begrænse indtrængning af radon i bygninger. Det er lettest at begrænse radon i nybyggeri, hvor man uden de store omkostninger kan indbygge en membran som hindrer radonens indtrængning. I eksisterende bygninger er det ofte mere oplagt at anvende en ventilationsløsning, selvom det ikke er nær så effektivt. Tre københavnske byområder har fået færre ledige efter områderne har været gennem kvarterløft. De tre områders beskæftigelsesgrad er gennem perioden med kvarterløft steget mellem en halv og tre gange mere end for København som helhed. De erhvervs- og beskæftigelsesprojekter der er gennemført som led i de tre kvarterløft, har endvidere medvirket til at en større andel af beboerne nu har deres arbejdsplads i lokalområdet. Uanset at fl ere er kommet i arbejde, er antallet af virksomheder i de kvarterløftede områder dog faldet.»man må imidlertid forvente at forbedringer af veje, gader, torve og pladser, sammen med en bedre offentlig service for virksomhederne, på lidt længere sigt vil øge antallet af virksomheder. Og sammen med virksomhedernes egne markedsføringsaktiviteter kan kvarterløftindsatsen forbedre kvarterernes image, så en positiv udviklingsspiral kan begynde«, siger seniorforsker Jacob Norvig Larsen, som har stået for By og Bygs analyse af erhvervsprojekter i kvarterløft. De tre områder er Holmbladsgadekvarteret, Kongens Enghave og Femkanten i Bispebjerg i Københavns Nordvestkvarter. pkd Læs mere om erhvervsprojekter i kvarterløft på Seminar om alternativ isolering 10. oktober 2002 afholder By og Byg et seminar om miljø- og arbejdsmiljøvenlig isolering. Forskellige oplægsholdere, heriblandt forskere fra By og Byg, præsenterer nye resultater om bl.a. fugt i isoleringsmaterialer, praktisk varmeisoleringsevne og miljøvurdering af alternative isoleringsmaterialer. Der er denne gang også indbudt oplægsholdere som ud fra deres praktiske erfaringer med alternativ isolering kan lægge op til yderligere diskussion. Endelig byder dagen på præsentationen af en ny håndbog om anvendelse af alternativ isolering. Seminaret foregår hos Byggecentrum i Middelfart og afholdes som led i Økonomi- og Erhvervsministeriets udviklingsprogram Miljø- og arbejdsmiljøvenlig isolering. Læs mere om alternative isoleringsmaterialer på De praktiske råd om begrænsning af radon kan læses på 2

3 Træfacader kan isoleres bedre, uden risiko for fugtproblemer Det er muligt at udføre fugtsikre træfacader, selvom isoleringstykkelsen i ydervæggene øges væsentligt. Det vurderer forskere fra By og Byg på baggrund af en ny undersøgelse af forskellige faktorers indfl ydelse på fugtforholdene i træfacader. Interessen for at anvende miljørigtige byggematerialer, heriblandt facadeelementer af træ, er steget betydeligt de senere år. Samtidig kan det forventes at der i fremtiden vil blive stillet højere krav til isoleringsevnen af bygningers klimaskærm. Isoleringstykkelsen ingen hindring Forskerne har derfor målt fugtophobningen i en række træfacadeelementer med forskellige konstruktionsopbygninger og isoleringstykkelser. Resultaterne viser at en isoleringstykkelse på 285 mm mineraluld ingen væsentlig betydning har for fugtindholdet i konstruktionerne.»man kunne ellers have frygtet at en så kraftig isolering kunne medføre en radikal ændring af fugtforholdene i træfacadeelementer. En ændring som så ville kunne få indfl ydelse på holdbarheden af trædelene i facaden og på den nødvendige form for vedligeholdelse af overfl aden«, siger seniorforsker Asta Nicolajsen, som er en af forskerne bag undersøgelsen. Resultaterne af fugtmålingerne er sammenlignet med faregrænsen for svampeangreb på 20 pct. fugt i træ (træ-fugt). Det er er den grænse som normalt anvendes når risikoen for vækst af råd og trænedbrydende svamp skal vurderes. For ingen af de tre undersøgte isoleringstykkelser på henholdsvis 190 mm, 285 mm og 485 mm mineraluld har fugtophobningen overskredet faregrænsen. Dampspærre overflødig ved papirisolering By og Bygs målinger er foretaget ved hjælp af fugtmåledyvler anbragt forskellige steder i træfacadeelementer monteret i instituttets fugtforsøgshus. Her har man også foretaget sammenlignende målinger af fugtophobningen i facadeelementer isoleret med henholdsvis papirisolering og mineraluld. Målingerne viser at brugen af dampspærre har stor betydning for fugtophobningen i facadeelementernes yderste dele når facadeelementet er isoleret med mineraluld. I vinterperioden kunne forskerne således konstatere en uacceptabel høj fugtophobning på knap 30 pct. (træ-fugt) i elementer isoleret med mineraluld uden dampspærre. Dvs. en halv gang højere end faregrænsen for svampeangreb, og dermed tæt på træets fi bermætningspunkt. Derimod er hverken dampspærre eller dampbremse nødvendig når der bruges papirisolering. Her kunne for- Fugtindhold (masse-%) Feb. April Juni Aug. Okt. Dec. Feb. April Juni 285 mm mineraluld med dampspærre 285 mm mineraluld uden dampbremse eller dampspærre 285 mm papirisolering uden dampbremse eller dampspærre 285 mm papirisolering med dampbremse skerne registrere et maksimalt fugtindhold på 18 pct. (træ-fugt). Asta Nicolajsen påpeger dog at dampbremse kun bør udelades hvis lufttæthed i konstruktionen sikres på anden måde og der samtidig er et passende forhold mellem vindspærrens og den indvendige beklædnings diffusionsmodstand. Benyttes dampspærre, har valget af isoleringsmateriale ingen betydning for fugtindholdet. Fugt gennem samlinger En anden faktor som også har betydning for fugtophobningen i konstruktionstræet, er fejl i samlinger mellem træfacadeelementerne. F.eks. kan en forkert eller manglende samling af dampspærren medføre højere fugtindhold end når samlingen er udført korrekt. Forsøgene er udført som en del af projektet Fugtsikre træfacader. lek Læs mere om fugtophobning i højisolerede træfacader på Faktorer af væsentlig betydning for at undgå fugtophobning i træfacader - Brug af dampspærre i træfacader isoleret med mineraluld. - Samlingsdetaljer uden fejl. Faktorer uden betydning for fugtophobning i træfacader - Isoleringstykkelse (190 mm, 285 mm eller 485 mm). - Valg af isoleringsmateriale (mineraluld eller papirisolering), så længe dampspærre benyttes når der isoleres med mineraluld. - Brug af dampbremse eller dampspærre i træfacader med papirisolering, så længe konstruktionen er lufttæt, og der er et passende forhold mellem vindspærrens og den indvendige beklædnings diffusionsmodstand. I de undersøgte elementer er der stor forskel på fugtindholdet med og uden brug af dampspærre når der isoleres med mineraluld, men ikke når der isoleres med papir. 3

4 Solceller - en udfordring for arkitekter Syv vellykkede eksempler på nybyggerier med solceller til inspiration for arkitekter der vil tage udfordringen op. Solceller er et nyt og spændende bygningselement som rummer muligheder for at skabe banebrydende, ny arkitektur. Alligevel fi ndes der i dag kun ganske få eksempler på gennemført og arkitektonisk overbevisende brug af solceller i byggeriet. Det måtte seniorforskerne Kim B. Wittchen og Ole Svensson sande da de satte sig for at fi nde vellykkede eksempler på bygningsintegrerede solceller der kunne tjene som inspiration for danske arkitekter. Det er dog lykkedes at fi nde syv spændende og vellykkede byggerier i Danmark og Nordeuropa. De præsenteres alle i bogen Solceller i arkitekturen, men her nøjes vi med at løfte sløret for fi re af byggerierne. Solcellepanelerne er samlet i grupper med ujævn afgrænsning, med de lyseste paneler i yderkanterne og de mørkeste i midten. Derved kommer de til at ligne skyformationer, både gennem deres direkte fremtoning og ved det vekslende lysindfald de skaber i rummet under sig. Udefra ligner de uregelmæssige grupper af solceller i facaden også spejlinger af skyer, og sammen med spejlingen af de ægte skyer skaber det en næsten billedkunstnerisk virkning. Solcellerne er dog ikke alene opsat for deres æstetiske og energimæssige betydning. De fungerer også som solafskærmning af de store glasfl ader og har dermed afgørende betydning for indeklimaet i glashallen. Middelhavsklima i Ruhr-distriktet Mont-Cenis Centret fra 1999, placeret i den tyske by Herne i Ruhr-distriktet, er et meget bemærkelsesværdigt solcellebyggeri. Her danner en stor glashal, med solceller integreret i facade og tag, klimaskærm for en gruppe fritliggende bygninger, som nyder godt af det middelhavslignende klima. Hallens solcelleanlæg er det hidtil største bygningsintegrerede solcelleanlæg i en enkelt bygning, og anlægget udgør ca. halvdelen af bygningens samlede glasareal på kvadratmeter. Anlægget giver en el-produktion der er dobbelt så stor som centrets samlede behov. Solceller med pædagogisk sigte Også i Danmark fi ndes der gode eksempler på brug af solceller i arkitekturen. Et af de danske byggerier som er værd at fremhæve, er indskolingshuset Lærkelængen i Albertslund, fra Udefra kan man tydeligt se solcellerne der er integreret i ovale ovenlys placeret på toppen af to keglestubbe på bygningens tag. Indefra opleves solcellerne som et dekorativt indslag på grund af de skyggemønstre de kaster på gulve og vægge. Der er tale om en relativt dyr løsning, da solcellemodulerne er specialfremstillet for at passe til den ovale form. Mont-Cenis Centret i Tyskland. Solcellemodulerne i facaden efterligner spejlingen af de ægte skyer. Effekten er opnået ved at variere antallet af solceller i modulerne. FOTO: JØRGEN TRUE 4

5 Lærkelængens areal med solceller er af pædagogiske grunde valgt så det netop kan dække el-forbruget i et typisk enfamiliehus. Ud over solcellerne i de ovale ovenlys, har det derfor været nødvendigt at placere yderligere solcellepaneler på taget af et skur. Inde i bygningen viser et display både det aktuelle forbrug af el i bygningen, samt hvor meget el solcellerne producerer. Af andre interessante danske eksempler på byggeri med solceller kan nævnes Brundtland Centret i Toftlund og Solgården i Kolding. Rækkehuse med usynlige solceller Rækkehusbebyggelsen Panta Rhei, fra 2000, er blot en lille del af et større boligområde lidt uden for byen Amersfoort i Holland, hvor mere end 500 huse er forsynet med solceller. Panta Rhei-husene er værd at nævne fordi integrationen af solceller er ganske vellykket, i den forstand at solcellerne på hustagene praktisk taget er usynlige. Solcellerne er placeret på den ensidigt hældende tagfl ade samt på to portaler som forbinder de to husrækker. På portalerne lægger man i højere grad mærke til solcellerne, da portalernes solcellepaneler er semitransparente og lader cirka 30 procent af lyset skinne igennem, hvorved der dannes skyggemønstre på de hvide husmure. Et miljøcenter i Holland I byen Boxtel ligger et andet interessant hollandsk solcellebyggeri, nemlig uddannelses- og miljøcentret De Kleine Aarde fra Her er miljøperspektivet tænkt ind i såvel bygningens udformning som i den daglige drift. Miljøcentrets to geometrisk forskellige bygninger er opført i lærketræ og plademateriale af komprimeret mineraluld med en udvendig beklædning af træsorten robinia. Mellem bygningerne er der opført et dobbelthøjt atrium, hvor solcellerne er monteret i taget. Solcellepanelerne i atriets tag fungerer som solafskærmning der tilbageholder 70 procent af sollyset. Det giver en behagelig dæmpning af lyset i rummet nedenunder, der bl.a. fungerer som udstillingsområde. Kan solceller betale sig? Gennem de seneste 20 år har fremstillingsprisen for solceller været støt faldende, og i takt med prisfaldet er markedet vokset eksplosivt. Der vil dog gå en del år endnu før solstrøm bliver konkurrencedygtig med andre energikilder. Alligevel er det ikke helt uinteressant at overveje solceller i byggeriet også ud fra en økonomisk betragtning. Prisniveauet på solceller ligger allerede i dag på samme niveau som nogle af de dyrere facadebeklædninger, som f.eks. natursten. gsc Læs mere om solceller i arkitekturen på FOTO: JØRGEN TRUE FOTO: JØRGEN TRUE FOTO: JØRGEN TRUE Lærkelængen i Albertslund. Solcellerne er indbagt i termoruderne i to ovale ovenlys. Panta Rhei i Holland. Der er solceller på rækkehusenes tag, men det er næsten ikke til at se det. Miljøcentret De Kleine Aarde i Holland. 5

6 Bygherrerne vil være stærkere Sammenligning af produktivitet Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg, Hillerød Christian IV er et historisk eksempel på bygherren som forandringsagent. Han stod bag opførelsen af bl.a. Børsen, Regensen, Holmens Kirke, Rosenborg Slot, Rundetårn, dele af Nyboder, Proviantgården samt Tøjhuset, og regnes for den største bygherre Norden har haft. Bygherreforeningen vil styrke bygherrernes rolle i byggeprocessen. Som et konkret tiltag har foreningen valgt fra 1. juli 2002 at placere sit sekretariat hos By og Byg. Tidligere har bygherrerne haft svært ved at markere sig med klare krav til byggeriets kvalitet. Bedre bliver det ikke af at bygherrerne hidtil har været dårligere end andre parter i byggeriet til at stå sammen i en fælles organisation. Først for tre år siden blev Bygherreforeningen i Danmark etableret som de professionelle bygherrers brancheorganisation. Fire centrale udfordringer Bygherreforeningens formand, Knud Erik Busk, siger at foreningen nu er kommet gennem sin etableringsfase og efterhånden er klar til at tage større udfordringer op. Han peger i den sammenhæng på fi re centrale udfordringer: Den enkelte bygherre skal være mindre detailorienteret og lade andre om at styre projektering og udførelse. I stedet bør bygherrerne fokusere mere på kravene til det færdige byggeri. Bygherren skal være mere markedsorienteret. I lighed med byggeriets øvrige parter, har bygherrerne hidtil primært været produktionsorienterede, mens de har lagt for lidt vægt på slutbrugernes behov. Med udgangspunkt i brugernes behov skal bygherren i fremtiden arbejde på at stille mere præcise og realistiske krav til byggeriet. Og endelig skal bygherren øge fokus på opfølgning på den leverede kvalitet gennem evalueringer af f.eks. byggeriets holdbarhed, nytteværdi, oplevelsesværdi, miljørigtighed, image og totaløkonomi. Mangler konkrete metoder Knud Erik Busk pointerer at det dog er lettere sagt end gjort. Der mangler konkrete metoder, og der er brug for at få skabt ny viden om byggeriets processer. Om det siger By og Bygs direktør, Lone Møller Sørensen:»Bygherreforeningen har brug for hjælp til at løfte de store udfordringer foreningen står overfor. Her er det oplagt for os som byggebranchens forskningsinstitut at gå ind og spille en aktiv rolle«. By og Byg arbejder i forvejen med nogle af de metoder som Bygherreforeningen efterspørger, heriblandt metoder til evaluering af byggeriets kvalitet, måling af produktivitet og afdækning af brugerbehov. lek Læs mere om bygherren som forandringsagent på Et nyt værktøj, udviklet af By og Byg, skal i fremtiden gøre det nemmere løbende at evaluere udviklingen i bygge- og renoveringssager. Værktøjet består af strukturen til en database, hvori informationer om omkostninger og resultater i byggesager kan lagres. Med databasen kan virksomheder og organisationer i byggesektoren let registrere og udtrække informationer til forskellige oversigter og analyser, bl.a. til beregning af nøgletal om produktivitet og totaløkonomi.»målet er i første omgang at byfornyelsesselskaberne selv rutinemæssigt skal kunne registrere informationer fra byfornyelsessagerne. Herved bliver det praktisk muligt løbende at analysere udviklingen«, siger seniorforsker Mogens Buhelt.»Det mere langsigtede mål er at værktøjet også skal bruges af en bredere kreds, f.eks. bygherrer, rådgivningsvirksomheder samt entreprenør- og håndværksvirksomheder, til registrering af informationer om nybyggeri, såvel som drift af eksisterende bygninger«. Afprøvet på 97 renoveringssager Når forskellige databaser er opbygget over denne fælles struktur, kan de principielt samkøres, og sammenlignelige informationer kan trækkes ud. Håbet er at der vil ske en udveksling og dermed bedre udnyttelse af de mange data som foreligger i forbindelse med byggesager, byfornyelsessager, renoveringssager etc. Strukturen er afprøvet gennem en demonstrationsdatabase som indeholder data fra 97 renoveringssager. I databasen er omkostningerne opdelt i forskellige delprodukter, f.eks. fundament, ydervægge, tagkonstruktion og vinduer. Delprodukterne svarer nogenlunde til den såkaldte 20 punktsliste som byfornyelsesselskaberne i dag benytter til den økonomiske rapportering til kommunen. På baggrund af demonstrationsdatabasen kan virksomhederne selv videreudvikle en database som er skræddersyet til egne sager. lek Læs mere om det nye værktøj på Produktivitetsdatabase By og Byg har udviklet strukturen til en database som kan bruges til at - registrere og lagre informationer om priser og resultater i byggesager - udtrække sammenlignelige informationer, f.eks. til beregning af nøgletal om produktivitet og totaløkonomi 6

7 Forslag om at afvikle By og Byg Fugt i facader kan simuleres Danmarks Forskningsråd fremlagde torsdag 2. maj sin med spænding ventede gennemgang af sektorforskningen. Én af de opsigtsvækkende konklusioner er at det bør overvejes at afvikle By og Byg. Af gennemgangen fremgår det imidlertid at Danmarks Forskningsråd ikke har noget særligt kendskab til de sektorer og brancher som By og Byg henvender sig til. Danmarks Forskningsråds gennemgang, der omfatter i alt 25 sektorforskningsinstitutioner, blev bestilt af regeringen for at opnå et bedre grundlag for en politisk stillingtagen til forskningssystemets struktur og ressourcefordeling. Ifølge Danmarks Forskningsråd bygger gennemgangens forslag på tre grundlæggende synspunkter: At forskning og uddannelse hænger sammen, at åben konkurrence fremmer forskningens kvalitet, samt at offentligt fi nansieret forskning skal honorere krav om kvalitet. Paradoksalt forslag»vi er enige i de grundlæggende synspunkter der ligger bag gennemgangen, og vi har også med tilfredshed noteret os at Danmarks Forskningsråd generelt anerkender sektorforskningens kvaliteter i form af nærheden til praksis og mere effektive ledelsesformer end på universiteterne«, siger By og Bygs direktør, Lone Møller Sørensen.»Så meget desto mere paradoksalt fi nder vi forslaget om at afvikle By og Byg, der i udpræget grad er karakteriseret ved netop disse kvaliteter«. Lone Møller Sørensen ser kun én forklaring på at Danmarks Forskningsråd er kommet frem til den konklusion at By og Byg kan undværes, nemlig hvad hun betegner som en fundamental mangel på kendskab til de sektorer som er afhængige af instituttets forskningsbaserede viden.»jeg fi nder det kritisabelt at Danmarks Forskningsråd på den ene side set angiveligt har lagt vægt på den rolle de undersøgte institutioner spiller i forhold til deres respektive sektorer, mens rådet på den anden side set tilsyneladende ikke har gjort sig væsentlige anstrengelser for at sætte sig ind i de konkrete sektorer og brancher«, siger Lone Møller Sørensen. Efter hendes mening vil en nedlæggelse af By og Byg have meget alvorlige konsekvenser for store dele af by-, bolig- og byggesektoren, som i givet fald mister sin væsentligste kilde til ny, forskningsbaseret viden. Dette vil uvægerligt få følger for de berørte virksomheders og institutioners produktivitet og innovationsevne. Danmarks Forskningsråds gennemgang af sektorforskningen er i høring frem til 1. juli, hvorefter der træffes politisk beslutning, bl.a. om By og Bygs fremtid. jek Læs mere om Danmarks Forskningsråds forslag om at afvikle By og Byg på Rambøll har testet den praktiske anvendelighed af en ny fugtmodel der indgår i den nye version af edb-værktøjet BSim. Som sidegevinst fi k Hvidovre Skøjte- og Curlinghal løst sine problemer med fugt i facaden. Hvidovre Skøjte- og Curlinghal blev opført for to år siden, men allerede efter første sæson opdagede man at der var fugtproblemer i hallens lette facadeelementer. Med henblik på at løse problemerne valgte det rådgivende ingeniørfi rma Rambøll A/S at analysere hallens indeklima og fugtforhold ved hjælp af en ny fugtmodel som By og Byg netop havde udviklet i samarbejde med DTU, og som man nu ønskede at få testet i praksis. Sommerkondens i facadekonstruktionen Før arbejdet gik i gang, var det nødvendigt at tilpasse bygningsmodellen så den kunne simulere indeklimaforholdene i Curlinghallen. Det viste sig at den opbyggede model gav en god overensstemmelse mellem målinger og beregninger Rambøll anvendte dernæst BSim til at analysere fugtforholdene i facaden. Analysen viste at den eksisterende facadekonstruktion var uhensigtsmæssig, fordi den medførte kondensdannelser i facadens trækonstruktioner som følge af dampspærrens traditionelle placering på den indvendige side af isoleringen. Kondensproblemerne var særligt udtalte om sommeren, hvor forskellen mellem høj udetemperatur og lav indetemperatur fi k damptrykket til at drive fugten ind i konstruktionerne. Simuleringer af fugtforholdene i facaden gennem hele året viste at fugtindholdet i facadens trækonstruktion en stor del af året var så højt (over 80 pct. relativ fugtighed), at der var overhængende risiko for vækst af skimmelsvampe. Flyt dampspærren Næste skridt var at anvende fugtmodellen til at beregne om en ændret placering af dampspærren kunne afhjælpe fugtproblemerne i facaden. Konklusionen var at problemerne med sommerkondens kunne afhjælpes ved at fl ytte dampspærren til den udvendige side af isoleringen. Rambøll foreslog på den baggrund at eftermontere en udvendig dampspærre i facadekonstruktionen og perforere den eksisterende indvendige dampspærre. Havde det været muligt at anvende den nye fugtmodel til at simulere indeklimaet og fugtforholdene i hallen allerede under projekteringen, ville man formentlig helt have kunnet undgå fugtproblemerne i Hvidovre Skøjteog Curlinghal. Fugtmodellen indgår i den nye version af edb-værktøjet BSim, som By og Byg netop har udgivet. gsc Læs mere om edb-værktøjet BSim på Inde 25 mm træbeton 25 mm forskallingsbrædder dampspærre (PE-folie) 15 mm regler (målested) mm isolering 9 mm gipsplade Ude Opbygning af facadekassette i Hvidovre Skøjte- og Curlinghal. Dampspærren er placeret på den indvendige side af isoleringen, som normalt er den varme side dog ikke nødvendigvis i en curlinghal. 7

8 Svane mærke Hvis der er ændringer til ovenstående adresse, bedes henvendelse rettet til By og Byg på telefon eller e-post Seneste udgivelser Er din viden ajour? Tag en fotokopi af denne annonce, afkryds dine bestillinger og indsend listen til Byggecentrum Boghandel, Lautrupvang 1B, 2750 Ballerup, eller send den pr. fax til Husk at sørge for at dit navn står i adressefeltet ovenfor. Du kan også sende en e-post til eller bestille direkte på Alle priser er inkl. 25 pct. moms. Byggecentrum varetager salg og distribution af alle By og Bygs trykte udgivelser. Vær sikker på løbende at få alle By og Bygs udgivelser inden for dit område, og spar samtidig penge: Tegn et By og Byg Abonnement. Læs mere på eller ring på telefon Produktivitetesdatabaser for byggeriet Beskrivelse af strukturen til en database som kan anvendes til at lagre informationer om priser og resultater i byggesager. Med databasen kan byggesektoren let registrere data og udtrække sammenlignelige informationer, bl.a. til beregning af nøgletal om produktivitet og totaløkonomi. På baggrund af en demonstrationsdatabase kan virksomhederne selv videreudvikle deres egne databaser. By og Byg Resultater 019: Produktivitetsdatabaser for byggeriet. Datastruktur og demonstrationsmodel. Mogens Buhelt. By og Byg sider A4. Kr. 95,00. Indgår i By og Byg Abonnement Byggeøkonomi og produktivitet A. Skimmelsvampe i bygninger Resultaterne af et stort, tværfagligt forskningsprogram om skimmelsvampe i bygninger. For første gang er det dokumenteret at skimmelsvampe i støv kan give indeklimasymptomer som f.eks irriterede øjne, luftvejsirritation, hovedpine, svimmelhed og koncentrationsbesvær. By og Byg Resultater 020: Skimmelsvampe i bygninger. Formidling af forskningsprogrammets resultater. Suzanne Gravesen, Peter A. Nielsen og Ole Valbjørn. By og Byg sider A4. Kr. 130,00. Indgår i By og Byg Abonnement Indeklimaforhold A. Fortællinger fra et sted Ph.d.-afhandling med en undersøgelse og diskussion af forskellige stedsrepræsentationer og deres konsekvenser set i forhold til den planpolitiske strategi som er rettet mod de socialt belastede boligområder. Den grundlæggende tilgang i afhandlingen er at refl ektere over de tilsyneladende selvindlysende sandheder, begreber og absolutte kategorier, som eksisterer i bypolitikken i forhold til socialt belastede boligområder. Ph.d-afhandling: Fortællinger fra et sted. Birgitte Mazanti. By og Byg sider A4. Kr. 325,00. Udsendes ikke i abonnement. Fugtsikre træfacader Undersøgelse af fugtophobningen i træfacadeelementer med forskellige konstruktionsopbygninger, isoleringsmaterialer og -tykkelser. Det vil stadig være muligt at udføre fugtsikre træfacader selvom isoleringskravene øges svarende til ca. 300 mm mineraluld. Brug af dampspærre har væsentlig betydning for fugtophobningen i facadeelementer isoleret med mineraluld, mens brug af dampbremse eller dampspærre ikke har betydning for fugtophobningen når der isoleres med papiruld. By og Byg Dokumentation 025: Fugtsikre træfacader. Fugtindhold i højisolerede træfacader. Tove Andersen, Peder Fynholm, Morten Hjorslev Hansen og Asta Nicolajsen. By og Byg sider A4. Kr. 200,00. Udsendes ikke i abonnement. Solceller i arkitekturen Gennemgang af en række arkitektonisk vellykkede eksempler på større danske og udenlandske byggerier hvor solceller er anvendt som en integreret del af arkitekturen. Målet er at inspirere danske arkitekter til at skabe spændende byggerier med solceller, og at inspirere bygherrer til at se mulighederne for at anvende solceller både ved nybyggeri og ved renovering af ældre bygninger. Rigt illustreret. Solceller i arkitekturen. Kim B. Wittchen og Ole Svensson. By og Byg sider. Kr. 250,00. Indgår i By og Byg Abonnement Bygningsudformning A og B. Evaluering af lov om byfornyelse Evaluering af den ny byfornyelseslov som trådte i kraft i begyndelsen af Belyser bl.a. behovene for byfornyelse, hvordan byfornyelsesmidlerne fordeles, kommunernes målsætninger og strategier for byfornyelsen og deres erfaringer med brugen af de forskellige ordninger i loven. Endelig stilles en række forslag til ændringer af byfornyelsen. Rapporten er en sammenfatning af By og Byg Dokumentation 021, 022, 023 og 024. By og Byg Resultater 018: Evaluering af lov om byfornyelse. Hovedrapport. Hans Skifter Andersen, Georg Gottschalk, Jesper Ole Jensen, Jacob Norvig Larsen, Birgitte Mazanti, Kresten Storgaard og Thorkild Ærø. By og Byg sider A4. Kr. 250,00. Indgår i By og Byg Abonnement Byfornyelse A. Byfornyelse og beskæftigelse Undersøgelse af erfaringer med beskæftigelsesfremmende foranstaltninger i byfornyelsen på Vesterbro i København samt i Brønderslev i Nordjylland. Begge steder har der været ønsker om at benytte byfornyelsen til at skaffe arbejdspladser i lokalområdet. På Vesterbro var der især fokus på det marginale arbejdsmarked, mens der i Brønderslev var fokus på at stimulere beskæftigelsen på det ordinære arbejdsmarked. By og Byg Dokumentation 027: Byfornyelse og beskæftigelse. Muligheder for lokale initiativer. Kresten Storgaard og Stine Jensen. By og Byg sider A4. Kr. 110,00. Udsendes ikke i abonnement. By og Byg Resultater og Dokumentation kan hentes gratis på

Invitation til samarbejde. Forskningsbaseret viden der forbedrer byggeriet og det byggede miljø www.sbi.dk

Invitation til samarbejde. Forskningsbaseret viden der forbedrer byggeriet og det byggede miljø www.sbi.dk Invitation til samarbejde Forskningsbaseret viden der forbedrer byggeriet og det byggede miljø www.sbi.dk Forskning der virker SBi er Statens Byggeforskningsinstitut, et sektorforskningsinstitut tilknyttet

Læs mere

Under halvdelen af de adspurgte læser Forsk. (Basis: 253 respondenter. Gennemførelsesgrad netto 79,2 pct.). Alt for få læser dette nyhedsbrev

Under halvdelen af de adspurgte læser Forsk. (Basis: 253 respondenter. Gennemførelsesgrad netto 79,2 pct.). Alt for få læser dette nyhedsbrev Forsk20 Nyhedsbrev fra Statens Byggeforskningsinstitut April 2006 Statens Byggeforskningsinstitut Danish Building Research Institute Dr. Neergaards Vej 15 DK-2970 Hørsholm Telefon 45 86 55 33 sbi@sbi.dk

Læs mere

Invitation til samarbejde

Invitation til samarbejde Samarbejdsmuligheder SBi s forskning gennemføres i samarbejde med danske og internationale parter i den private og den offentlige sektor: Virksomheder, brancheorganisationer og oplysningsråd Ministerier,

Læs mere

Dårligt indeklima i storrumskontorer

Dårligt indeklima i storrumskontorer April 2002 Ph.d. i skimmelsvampe By og Byg Statens Byggeforskningsinstitut Danish Building and Urban Research Dr. Neergaards Vej 15 DK-2970 Hørsholm Telefon 45 86 55 33 by-og-byg@by-og-byg.dk www.by-og-byg.dk

Læs mere

Undersøgelse og vurdering. skimmelsvampe i bygninger

Undersøgelse og vurdering. skimmelsvampe i bygninger Undersøgelse og vurdering af fugt og skimmelsvampe i bygninger By og Byg Anvisning 204 Undersøgelse og vurdering af fugt og skimmelsvampe i bygninger 1. udgave, 2003 Effektiv afhjælpning og vurdering af

Læs mere

By og Byg Dokumentation 025 Fugtsikre træfacader. Fugtindhold i højisolerede træfacader

By og Byg Dokumentation 025 Fugtsikre træfacader. Fugtindhold i højisolerede træfacader By og Byg Dokumentation Fugtsikre træfacader Fugtindhold i højisolerede træfacader Fugtsikre træfacader Fugtindhold i højisolerede træfacader Tove Andersen Peder Fynholm Morten Hjorslev Hansen Asta Nicolajsen

Læs mere

Beregning af dagslys i bygninger

Beregning af dagslys i bygninger By og Byg Anvisning 203 Beregning af dagslys i bygninger Jens Christoffersen Kjeld Johnsen Erwin Petersen 1. udgave, 2002 Titel Beregning af dagslys i bygninger Serietitel By og Byg Anvisning 203 Udgave

Læs mere

Galgebakken Beregning og vurdering af facader Sag nr.: KON145-R001 2015-07-01

Galgebakken Beregning og vurdering af facader Sag nr.: KON145-R001 2015-07-01 Staktoften 22D CVR nr. 34 92 62 47 DK-2950 Vedbæk Danske Bank 4490-0011241972 Telefon (+45) 52 39 79 52 E-mail tbn@bunchbyg.dk Web www.bunchbyg.dk Galgebakken Beregning og vurdering af facader Sag nr.:

Læs mere

Facadeelement 1 Ventileret hulrum bag klinklagt facadebeklædning

Facadeelement 1 Ventileret hulrum bag klinklagt facadebeklædning Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 1 Ventileret hulrum bag klinklagt facadebeklædning Tabel 1. Beskrivelse af element 1 udefra og ind. Facadebeklædning Type Klink (bræddetykkelse) 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand

Læs mere

Facadeelement 9 Uventileret hulrum, vindspærre af cementspånplade

Facadeelement 9 Uventileret hulrum, vindspærre af cementspånplade Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 9 Uventileret hulrum, vindspærre af cementspånplade Tabel 1. Beskrivelse af element 9 udefra og ind. Facadebeklædning Type Vandret panel 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand

Læs mere

Facadeelement 6 Uventileret hulrum bag vandret panel

Facadeelement 6 Uventileret hulrum bag vandret panel Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 6 Uventileret hulrum bag vandret panel Tabel 1. Beskrivelse af element 6 udefra og ind. Facadebeklædning Type Vandret panel 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand GPa

Læs mere

ETFE-folie. Fremtidens fleksible byggemateriale

ETFE-folie. Fremtidens fleksible byggemateriale ETFE-folie Fremtidens fleksible byggemateriale 2 Inspireret af naturen ETFE - Fremtidens byggemateriale ETFE er fremtidens byggemateriale med et stort potentiale for kreativitet og nytænkning. På rekordtid

Læs mere

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift Praktiske erfaringer med de nye energiregler Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk 1 Energiforbruget i den eksisterende

Læs mere

UDBEDRING AF FUGTPROBLEMER SKOVPARKEN, NÆSTVED

UDBEDRING AF FUGTPROBLEMER SKOVPARKEN, NÆSTVED UDBEDRING AF FUGTPROBLEMER SKOVPARKEN, NÆSTVED HENRIK M. TOMMERUP RAMBØLL - RENOVERING & BYGNINGSFYSIK HMT@RAMBOLL.DK SKOVPARKEN, ALMENBOLIGER Rambøll har for Lejerbo udarbejdet helhedsplan for renovering

Læs mere

TEKNISK DOKUMENTATION PAPIRULD

TEKNISK DOKUMENTATION PAPIRULD TEKNISK DOKUMENTATION PAPIRULD CO2-udslip under produktion Brug af dampspærre Isoleringsevne/lambdaværdi Lydisolerende egenskaber Borsaltes påvirkning af murbindere Brandhæmmende egenskaber Papiruld er

Læs mere

Miljøvenlige tekniske bygninger i Sejlflod Kommune

Miljøvenlige tekniske bygninger i Sejlflod Kommune Redaktionel bemærkning fra Byg og Byg: Efterfølgende tekst har været offentliggjort som artikel i Stads- og Havneingeniøren nr.11, 1999, dog kun med 1 foto. Miljøvenlige tekniske bygninger i Sejlflod Kommune

Læs mere

Facadeelement 11 Kompakt element med klinklagt facadebeklædning

Facadeelement 11 Kompakt element med klinklagt facadebeklædning Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 11 Kompakt element med klinklagt facadebeklædning Tabel 1. Beskrivelse af element 11 udefra og ind. Facadebeklædning Type Klink (bræddetykkelse) 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand

Læs mere

Facadeelement 8 Uventileret hulrum og vindspærre af OSB-plade

Facadeelement 8 Uventileret hulrum og vindspærre af OSB-plade Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 8 Uventileret hulrum og vindspærre af OSB-plade Tabel 1. Beskrivelse af element 8 udefra og ind. Facadebeklædning Type Vandret panel 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand

Læs mere

Fare for fugtskader når du efterisolerer

Fare for fugtskader når du efterisolerer Page 1 of 5 Pressemeddelelse 05/11 2009 Fare for fugtskader når du efterisolerer Mange bygningsejere overvejer i denne tid med rette at investere i efterisolering og andre energiforbedringer. Statens Byggeforskningsinstitut

Læs mere

CASE. Den sikrede Institution Kompasset Nordjyllands første sikrede institution for unge

CASE. Den sikrede Institution Kompasset Nordjyllands første sikrede institution for unge CASE Den sikrede Institution Kompasset Nordjyllands første sikrede institution for unge Arkitekt/ designer: Østergaard Arkitekter ApS Bygherre: Region Nordjylland Nordjyllands første sikrede institution

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

Renovering af bygninger med skimmelsvampevækst. Anne Pia Koch, Teknologisk Institut, Byggeri Peter A. Nielsen, By og Byg

Renovering af bygninger med skimmelsvampevækst. Anne Pia Koch, Teknologisk Institut, Byggeri Peter A. Nielsen, By og Byg Renovering af bygninger med skimmelsvampevækst Anne Pia Koch, Teknologisk Institut, Byggeri Peter A. Nielsen, By og Byg By og Byg Anvisning 205 Statens Byggeforskningsinstitut 2003 Titel Renovering af

Læs mere

Energirigtig boligventilation

Energirigtig boligventilation Energirigtig boligventilation Om energirigtig boligventilation Hvorfor boligventilation Tekniske løsninger Fire ventilationsløsninger Økonomi Kontakter løsninger til energirigtig boligventilation, der

Læs mere

By og Byg Anvisning 200. Vådrum. 1. udgave, 2001

By og Byg Anvisning 200. Vådrum. 1. udgave, 2001 By og Byg Anvisning 200 Vådrum 1. udgave, 2001 Vådrum Erik Brandt By og Byg Anvisning 200 Statens Byggeforskningsinstitut 2001 Titel Vådrum Serietitel By og Byg Anvisning 200 Udgave 1. udgave, 2. oplag

Læs mere

Facadeelement 17 Kompakt element med puds og med trækassette som bagvæg

Facadeelement 17 Kompakt element med puds og med trækassette som bagvæg Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 17 Kompakt element med puds og med trækassette som bagvæg Tabel 1. Beskrivelse af element 17 udefra og ind. Facadebeklædning Type Puds 5 mm Vanddampdiffusionsmodstand

Læs mere

Blowerdoortest: XXXXX

Blowerdoortest: XXXXX Blowerdoortest: XXXXX Blowerdoor test udført d. 25-3-2010 Sags nummer 00162 Adresse xxx xxxx Kontaktperson xxxx Test udført af: Peter Jensen Syddansk Termografi Nordborgvej 75b 6430 Nordborg Blowerdoor

Læs mere

Produktivitet i byggeriet

Produktivitet i byggeriet Januar 2014 Indledning Produktivitetskommissionen vurderer, at manglende international konkurrenceudsættelse sammen med en uhensigtsmæssig udformning af den offentlige regulering kan have medvirket til

Læs mere

Energirigtig boligventilation

Energirigtig boligventilation Energirigtig boligventilation Om energirigtig boligventilation Hvorfor boligventilation Tekniske løsninger Fire ventilationsløsninger Økonomi Kontakter Til et murstensbyggeri fra 1950 erne i Gladsaxe er

Læs mere

Facadeelement 13 Kompakt element med lodret panel

Facadeelement 13 Kompakt element med lodret panel Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 13 Kompakt element med lodret panel Tabel 1. Beskrivelse af element 13 udefra og ind. Facadebeklædning Type Lodret panel 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand GPa s

Læs mere

efteruddannelse Bygningsreglementet Efterisolering Energibehov/Be10 Fugt Fundering Lydisolering Radonsikring Tilgængelighed Vandinstallationer

efteruddannelse Bygningsreglementet Efterisolering Energibehov/Be10 Fugt Fundering Lydisolering Radonsikring Tilgængelighed Vandinstallationer Bygningsreglementet Efterisolering Energibehov/Be10 Fugt Fundering Lydisolering Radonsikring Tilgængelighed Vandinstallationer efteruddannelse HørsHolm, lyngby, odense & Vejle Vinter/forår 2012 bygningers

Læs mere

BANG BEENFELDT A/S. Bygningsrenovering. Rådgivende ingeniørfirma

BANG BEENFELDT A/S. Bygningsrenovering. Rådgivende ingeniørfirma BANG BEENFELDT A/S Rådgivende ingeniørfirma Bygningsrenovering En af Bang og Beenfeldt A/S spidskompetencer er renoveringssager. Vi løser typisk opgaver for andels- og ejerforeninger - alt fra de helt

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Forfaldne huse. Istandsættelse af Toldboden, Havnegade 7a-7b, Hals.

Forfaldne huse. Istandsættelse af Toldboden, Havnegade 7a-7b, Hals. Punkt 6. Forfaldne huse. Istandsættelse af Toldboden, Havnegade 7a-7b, Hals. 2014-36580. By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at By- og Landskabsudvalget godkender Bygningsforbedringsbeslutning (istandsættelse)

Læs mere

Facadeelement 12 Kompakt element med en-på-to facadebeklædning

Facadeelement 12 Kompakt element med en-på-to facadebeklædning Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 12 Kompakt element med en-på-to facadebeklædning Tabel 1. Beskrivelse af element 12 udefra og ind. Facadebeklædning Type En-på-to (bræddetykkelse) 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand

Læs mere

Facadeelement 3 "Ventileret" hulrum bag lodret panel

Facadeelement 3 Ventileret hulrum bag lodret panel Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 3 "Ventileret" hulrum bag lodret panel Tabel 1. Beskrivelse af element 3 udefra og ind. Facadebeklædning Type Lodret panel 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand GPa

Læs mere

Facadeelement 7 Uventileret hulrum og vindspærre af krydsfiner

Facadeelement 7 Uventileret hulrum og vindspærre af krydsfiner Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 7 Uventileret hulrum og vindspærre af krydsfiner Tabel 1. Beskrivelse af element 7 udefra og ind. Facadebeklædning Type Vandret panel 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand

Læs mere

Lavenergihuse målt og beregnet Off-print af artikel til Danvak Magasinet

Lavenergihuse målt og beregnet Off-print af artikel til Danvak Magasinet Jørgen M. Schultz, BYG DTU Kirsten Engelund Thomsen, By og Byg Lavenergihuse målt og beregnet Off-print af artikel til Danvak Magasinet DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-02-13 2002 ISSN

Læs mere

Energimærke. Adresse: Koppen 1 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Koppen 1 Postnr./by: SIDE 1 AF 47 Adresse: Koppen 1 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 2990 Nivå BBR-nr.: 210-012079-001 Energikonsulent: Michael Damsted Andersen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne

Læs mere

ALBERTSLUND VEST 2010.06.21

ALBERTSLUND VEST 2010.06.21 , PLAN klinker indblæsning udsugning ventilationsanlæg nedhængt loft FORSLAG TIL VENTILATION EKSISTERENDE FORHOLD 9,6 m 2 19,6 m 2 7,0 m 2 4,1 m 2 12,3 m 2 11,9 m 2 7,8 m 2 12,4 m 2 Plan mål 1:50 GÅRDHAVE-FACADER

Læs mere

Genoptagelse af sag - behandling af dispensationsansøgning om nedrivning af præstebolig i Sjørslev.

Genoptagelse af sag - behandling af dispensationsansøgning om nedrivning af præstebolig i Sjørslev. Genoptagelse af sag - behandling af dispensationsansøgning om nedrivning af præstebolig i Sjørslev. Sagsnr: 12/138808 Sagsansvarlig: dr30225 Sagsbehandler: mv Sagens formål Genbehandling af ansøgning om

Læs mere

SPAR OP TIL 50% ved at efterisolere

SPAR OP TIL 50% ved at efterisolere 10 gode grunde til ISOLERING MED PAPIRULD SPAR Moderne og effektiv isolering OP TIL 50% ved at efterisolere Høj brandmodstand Test fortaget af Dansk Brandteknisk Institut og test vist i TV har vist, at

Læs mere

BYGHERRE KARAKTERBOG Side 1/4

BYGHERRE KARAKTERBOG Side 1/4 BYGHERRE KARAKTERBOG Side 1/4 Virksomhed: Bygherre YZ Virksomheden har i forbindelse med download af dette dokument erklæret, at alle dens evaluerede sager indgår i karakterbogen. Byggeriets Evaluerings

Læs mere

Effektiv varmeisolering. Komplet facadeisoleringssystem!

Effektiv varmeisolering. Komplet facadeisoleringssystem! Effektiv varmeisolering. Komplet facadeisoleringssystem! Med alle komponenter til facadeløsninger, der efterfølgende fremtræder med murstensoverflade. For både nybyggeri og renoveringsprojekter. Isolering

Læs mere

Skal jeres ejendom have et løft?

Skal jeres ejendom have et løft? Skal jeres ejendom have et løft? Drømmer I om tætte vinduer, nyt tag, toilet og bad i lejligheden, eller har I ideer til spændende energirigtige projekter? Bemærk Ny ansøgningsfrist den 1. oktober Nu har

Læs mere

Ryesgade 30. Kvalitetsrenovering og energioptimering. Bygherres erfaringer. v/morten Juul Heding Andersen projektchef, cand. jur.

Ryesgade 30. Kvalitetsrenovering og energioptimering. Bygherres erfaringer. v/morten Juul Heding Andersen projektchef, cand. jur. 10. december 2013 Ryesgade 30 Kvalitetsrenovering og energioptimering Bygherres erfaringer v/morten Juul Heding Andersen projektchef, cand. jur. Arup & Hvidt Nørre Voldgade 88, 1358 København K www.aruphvidt.dk

Læs mere

Eksempel VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944. Energirenovering etageboliger. Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering.

Eksempel VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944. Energirenovering etageboliger. Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering. Eksempel Energirenovering etageboliger VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944 UDGIVET DECEMBER 2014 Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering Beboerne i 189 lejligheder i boligforeningen Vivabolig i Aalborg

Læs mere

Facadeelement 5 Uventileret hulrum bag en-på-to facadebeklædning

Facadeelement 5 Uventileret hulrum bag en-på-to facadebeklædning Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 5 Uventileret hulrum bag en-på-to facadebeklædning Tabel 1. Beskrivelse af element 5 udefra og ind. Facadebeklædning Type En-på-to (bræddetykkelse) 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand

Læs mere

Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen

Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Primulavej 31 Postnr./by: 8800 Viborg BBR-nr.: 791-080398 Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Jensen Energimærkning oplyser om

Læs mere

Tjekliste for eksisterende bygning - forundersøgelse

Tjekliste for eksisterende bygning - forundersøgelse Tjekliste for eksisterende bygning - forundersøgelse Tjeklisten indeholder en række beskrivelser af forhold, som den projekterende og rådgivende efter arbejdsmiljølovgivningen skal tage hensyn til i sit

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 543 kwh el 10,28 MWh fjernvarme. 11,99 MWh fjernvarme 0,91 MWh fjernvarme

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 543 kwh el 10,28 MWh fjernvarme. 11,99 MWh fjernvarme 0,91 MWh fjernvarme SIDE 1 AF 62 Adresse: Byskov Alle 002 Postnr./by: 4200 Slagelse BBR-nr.: 330-017601-001 Energikonsulent: Frank Jensen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds

KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds Værd at vide om 2010 Oversigt: KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds 1. Generelt om problemer med fugt i bygninger 1.1 Byggematerialer i relation til problemer 1.2 Fugt i kældre et særligt problem 2.

Læs mere

Med mennesket i centrum Bolig for Livet

Med mennesket i centrum Bolig for Livet Med mennesket i centrum Bolig for Livet - en artikel fra Byggeri 10-2009 Årets Byggeri 2009 - Hædrende omtale i kategorien Boligbyggeri Med mennesket i centrum Bolig for Livet er en helhedsorienteret bolig,

Læs mere

Marts 2010. Forstå dit energimærke. Inspiration til energibesparelser, Hvem er vi? Bornholm: 2 medarbejdere Kontor i Gudhjem Mølle

Marts 2010. Forstå dit energimærke. Inspiration til energibesparelser, Hvem er vi? Bornholm: 2 medarbejdere Kontor i Gudhjem Mølle Hvem er vi? Bornholm: 2 medarbejdere Kontor i Gudhjem Mølle Jl Sparepotentiale for enfamiliehuse Gennemsnit af energimærker Der spares 31,4 % af det samlede varmebehov Der skal investeres 65.000 kr./hus.

Læs mere

29-03-2011 COAT HOUSE

29-03-2011 COAT HOUSE 29-03-2011 COAT HOUSE BAGGRUND I denne folder kan du læse om Coat House, der er et udviklingsprojekt for energirenovering under Grøn Erhvervsvækst. Huset er beliggende i Kolding, opført i 1949 og har efter

Læs mere

Sådan kan it blive en pengemaskine for din virksomhed

Sådan kan it blive en pengemaskine for din virksomhed Sådan kan it blive en pengemaskine for din virksomhed INVITATION TIL GRATIS ROADSHOW 1 kr. 2 kr. EG www.eg.dk/byg Lidt bedre på alle områder Ofte er det ikke så meget, der skal til for at øge produktiviteten.

Læs mere

50% på varmeregningen OP TIL. Din autoriserede Papiruldsisolatør:

50% på varmeregningen OP TIL. Din autoriserede Papiruldsisolatør: 10 gode grunde til at ISOLERE MED PAPIRULD SPAR OP TIL 50% på varmeregningen Din autoriserede Papiruldsisolatør: Hvad er Papiruld? Isoleringsmaterialet Papiruld er et granulat, der kan anvendes til nybyggeri

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Korsagervej 18 Postnr./by: 4874 Gedser BBR-nr.: 376-028928 Energikonsulent: Preben Funch Hallberg Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Dybvad- Den energioptimerede landsby. Dybvad. Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE

Dybvad- Den energioptimerede landsby. Dybvad. Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE Dybvad- Den energioptimerede landsby Dybvad Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE Dybvad - Den energioptimerede landsby INDHOLD Klimavenlige og miljørigtige huse er moderne 3 Husejere prioriterer

Læs mere

Anbefalinger fra Grønlands Nationalmuseum & Arkiv Efterisolering af bevaringsværdige bygninger

Anbefalinger fra Grønlands Nationalmuseum & Arkiv Efterisolering af bevaringsværdige bygninger Anbefalinger fra Grønlands Nationalmuseum & Arkiv Efterisolering af bevaringsværdige bygninger Indhold Side Indledning 1 Indvendig efterisolering uisolerede bygninger 2 Udvendig efterisolering ved aftagning

Læs mere

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet SURVEY APRIL 2016 www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen

Læs mere

SBi-anvisning 224 Fugt i bygninger. 1. udgave, 2009

SBi-anvisning 224 Fugt i bygninger. 1. udgave, 2009 SBi-anvisning 224 Fugt i bygninger 1. udgave, 2009 Fugt i bygninger Erik Brandt m. fl. SBi-anvisning 224 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2009 Titel Fugt i bygninger Serietitel SBi-anvisning

Læs mere

AFDELING 5 OG 6 INDHOLD. 1 Baggrund. 2 Bebyggelsen. 1 Baggrund 1. 2 Bebyggelsen 1. 3 Tagene 3

AFDELING 5 OG 6 INDHOLD. 1 Baggrund. 2 Bebyggelsen. 1 Baggrund 1. 2 Bebyggelsen 1. 3 Tagene 3 HEJREVANGENS BOLIGSELSKAB AFDELING 5 OG 6 VURDERING AF TAGDÆKNING ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund 1 2 Bebyggelsen

Læs mere

BYFORNYELSE I KØBENHAVN

BYFORNYELSE I KØBENHAVN BYFORNYELSE I KØBENHAVN Temadag om energimåling, adfærd og indeklima 23. april 2015 Arkitekt Marie Juul Baumann, Område- og Byfornyelse, Københavns Kommune 2 Informationsmøde om byfornyelse 1. Hvad er

Læs mere

Jerup - Den energioptimerede landsby. Jerup. Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE

Jerup - Den energioptimerede landsby. Jerup. Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE Jerup Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE INDHOLD Klimavenlige og miljørigtige huse er moderne 3 Husejere prioriterer økonomi og indeklima 3 Energiforbrug, varme og boligtype 3 FUNKTIONÆRBOLIG

Læs mere

Solceller i arkitekturen

Solceller i arkitekturen Solceller i arkitekturen Solceller i arkitekturen Kim B.Wittchen Ole Svensson Forsidebilled: Lærkelængen i Albertslund KOLOFON Titel: Solceller i arkitekturen Udgivelsesår: 2002 Forfattere: Kim B. Wittchen,

Læs mere

Undersøgelse og vurdering af fugt og skimmelsvampe i bygninger. Ole Valbjørn

Undersøgelse og vurdering af fugt og skimmelsvampe i bygninger. Ole Valbjørn Undersøgelse og vurdering af fugt og skimmelsvampe i bygninger Ole Valbjørn By og Byg Anvisning 204 Statens Byggeforskningsinstitut 2003 Titel Undersøgelse og vurdering af fugt og skimmelsvampe i bygninger

Læs mere

inspiration Jeg bruger stort set ingen energi Lad el-måleren løbe baglæns Send oliefyret ud i kulden pak huset ind i en varm dyne

inspiration Jeg bruger stort set ingen energi Lad el-måleren løbe baglæns Send oliefyret ud i kulden pak huset ind i en varm dyne inspiration REN BESKED om REN ENERGI Jeg bruger stort set ingen energi Pump varmen op af jorden Lad el-måleren løbe baglæns Send oliefyret ud i kulden pak huset ind i en varm dyne Få ny energi Miljørigtig

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 1: Langsigtede udviklingstræk fra industri til service og fra land til by Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til

Læs mere

Ofte rentable konstruktioner

Ofte rentable konstruktioner Ofte rentable konstruktioner Vejledning til bygningsreglementet Version 1 05.01.2016 Forord Denne vejledning er en guide til bygningsreglementets (BR15) energiregler og de løsninger, der normalt er rentable,

Læs mere

Energimærke. Adresse: Vanløse byvej 9 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Vanløse byvej 9 Postnr./by: SIDE 1 AF 56 Adresse: Vanløse byvej 9 Postnr./by: 2720 Vanløse BBR-nr.: 101-361047-001 Energikonsulent: Jacob Wibroe Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

NOTAT Pulje til Landsbyfornyelse

NOTAT Pulje til Landsbyfornyelse NOTAT Pulje til Landsbyfornyelse Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikterne har den 2. december 2013 udsendt en vejledning der beskriver hvilke typer aktiviteter puljemidlerne kan anvendes til. Under

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Jernbanealle 4B 3050 Humlebæk BBR-nr.: 210-001691 Energikonsulent: Ole Søndergaard Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: RIOS

Læs mere

PRODUKT INFORMATION. KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds. Værd at vide om 2008

PRODUKT INFORMATION. KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds. Værd at vide om 2008 PRODUKT INFORMATION Værd at vide om 2008 KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds Oversigt: 1. Generelt om problemer med fugt i bygninger 1.1 Byggematerialer i relation til problemer 1.2 Fugt i kældre et

Læs mere

ISOKLINKER. Efterisolering og murværk i ét. NUTIDENS LØSNING PÅ FREMTIDENS BEHOV

ISOKLINKER. Efterisolering og murværk i ét. NUTIDENS LØSNING PÅ FREMTIDENS BEHOV ISOKLINKER Efterisolering og murværk i ét. NUTIDENS LØSNING PÅ FREMTIDENS BEHOV Dear Reader, ISOKLINKER facade isoleringssystemer er blevet afprøvet og testet gennem mange år og løbende forskning og udvikling

Læs mere

Notat om omfattende energirenovering som alternativ til nedrivning og eventuelt nybyggeri

Notat om omfattende energirenovering som alternativ til nedrivning og eventuelt nybyggeri Notat om omfattende energirenovering som alternativ til nedrivning og eventuelt nybyggeri Kontor/afdeling Center for Erhverv og Energieffektivitet Dato 21. juni 2016 J nr. 2016-787 /mra, hlm Som en del

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Dalumvej 97 Postnr./by: 5250 Odense SV BBR-nr.: 461-075312 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Indblæst papirisolering og hørgranulat i ydervæg med bagmur af ubrændte lersten

Indblæst papirisolering og hørgranulat i ydervæg med bagmur af ubrændte lersten Bygge- og Miljøteknik A/S Dokumentationsrapport for fugttekniske målinger i demonstrationsprojektet: Indblæst papirisolering og hørgranulat i ydervæg med bagmur af ubrændte lersten Projektet er gennemført

Læs mere

GI s samfundsansvar. - sådan arbejder GI med samfundsnyttige opgaver

GI s samfundsansvar. - sådan arbejder GI med samfundsnyttige opgaver GI s samfundsansvar - sådan arbejder GI med samfundsnyttige opgaver 2 Samfundsansvarlig siden 1967 Grundejernes Investeringsfond har siden 1967 løst samfundsnyttige opgaver. Oprindeligt blev GI etableret

Læs mere

Der blev foretaget Mycrometer Air test, samt Mycrometer Surfacetest boligens i børneværelset.

Der blev foretaget Mycrometer Air test, samt Mycrometer Surfacetest boligens i børneværelset. Svampeundersøgelse Lokation: XX Baggrund Den 27/03-2013 har Ole Borup fra Termo-Service.dk foretaget skimmelundersøgelse i ovennævnte bolig. Undersøgelsen blev foretaget efter aftale med XX. Undersøgelsen

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Jacob Hansens Vej 51 Postnr./by: 5260 Odense S BBR-nr.: 461-293271 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Grambyvej 19A Postnr./by: 2610 Rødovre BBR-nr.: 175-020675 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Bygherrevejledning. Renovering af tage med tagpap og folie. Udarbejdet i samarbejde med Energistyrelsen

Bygherrevejledning. Renovering af tage med tagpap og folie. Udarbejdet i samarbejde med Energistyrelsen Bygherrevejledning Renovering af tage med tagpap og folie Energibesparelse og efterisolering Udarbejdet i samarbejde med Energistyrelsen 2 Indledning Ca. 40% af Danmarks energiforbrug anvendes til bygningers

Læs mere

BBR-nr.: 250-000180 Energimærkning nr.: 100113725 Gyldigt 5 år fra: 12-03-2009 Energikonsulent: Per Johansen Firma: PJ Arkitekt- og Ingeniørfirma

BBR-nr.: 250-000180 Energimærkning nr.: 100113725 Gyldigt 5 år fra: 12-03-2009 Energikonsulent: Per Johansen Firma: PJ Arkitekt- og Ingeniørfirma SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bjarkesvej 15 Postnr./by: 3600 Frederikssund BBR-nr.: 250-000180 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger. Eva B. Møller

Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger. Eva B. Møller Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger Eva B. Møller SBi-anvisning 240 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2012 Titel Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger Serietitel

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Koustrup mark 90 Postnr./by: 7400 Herning BBR-nr.: 657-000000 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Boligadministratorerne informerer

Boligadministratorerne informerer Boligadministratorerne informerer Dette er Boligadministratorernes nyhedsbrev nr. 6 i 2014. Hvis der er spørgsmål eller kommentarer til nyhedsbrevet, kan man som altid henvende sig hos sin sædvanlige kontaktperson

Læs mere

Investeringerne har længe været for få Erhvervslivets materielinvesteringer, 2005-priser løbende værdier, årsvækst

Investeringerne har længe været for få Erhvervslivets materielinvesteringer, 2005-priser løbende værdier, årsvækst SIDE 23 Af økonomisk konsulent maria hove pedersen, mhd@di.dk Virksomhederne har gennem en årrække nedbragt værdien af kapitalen per produktionskrone ved kun at investere ganske lidt i nye maskiner og

Læs mere

FUGTTEKNISK INSPEKTION

FUGTTEKNISK INSPEKTION FUGTTEKNISK INSPEKTION Adresse, 5000 Odense Rekvirent: Kundenavn Besigtiget dato: 12-05-2016 Rapport dato: 16-08-2016 Konsulent: Steffen Clausen Mobil: 29821261 info@cbgroup.dk Havnegade 100 Indgang i

Læs mere

BedreBolig-plan. BOLIGEJER Familien Espersen Ved Grænsen 70 2000 Frederiksberg. BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge

BedreBolig-plan. BOLIGEJER Familien Espersen Ved Grænsen 70 2000 Frederiksberg. BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge Rapportnr.: XXXXX Firmanr.: XXXXXX Dato: 00. måned 2014 BedreBolig-plan BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge 56 78 12 34 info@thomasjensen.dk CVR: 12345678 BOLIGEJER Familien

Læs mere

Desuden mangler der udeluftventiler i kælderen.

Desuden mangler der udeluftventiler i kælderen. Skønsmandens erklæring 8106 Oversigt over klagepunkter 1. 2. Fugt og skader i kældervægge. Olietanken. Vejret på besigtigelsestidspunktet Tørvejr svag vind ca. 24 0. Øvrige forhold Klagers selvrisiko på

Læs mere

By og Byg Anvisning 202 Naturlig ventilation i erhvervsbygninger. Beregning og dimensionering. 1. udgave, 2002

By og Byg Anvisning 202 Naturlig ventilation i erhvervsbygninger. Beregning og dimensionering. 1. udgave, 2002 By og Byg Anvisning 202 Naturlig ventilation i erhvervsbygninger Beregning og dimensionering 1. udgave, 2002 2 Naturlig ventilation i erhvervsbygninger Beregning og dimensionering Karl Terpager Andersen

Læs mere

Bøgh & Helstrup. Professionel og

Bøgh & Helstrup. Professionel og Bøgh & Helstrup Professionel og uvildig Bøgh & Helstrup bygningsrådgivning Bøgh & Helstrup A/S har siden 1996 ydet uvildig og professionel ekspertrådgivning ved skader på bygninger forårsaget af skimmel,

Læs mere

God energirådgivning - klimaskærmen

God energirådgivning - klimaskærmen God energirådgivning - klimaskærmen Tæt byggeri og indeklima v/ Anne Pia Koch, Teknologisk Institut Byggeri Fugt og Indeklima 1 Fokus på skimmelsvampe Mange forskellige faktorer influerer på indeklimaet

Læs mere

Skønsmandens erklæring J. nr. 8086

Skønsmandens erklæring J. nr. 8086 J. nr. 8086 Oversigt over klagepunkter: 1. Fejlagtige oplysninger om ydervægskonstruktion. Klagers påstand: Den bygningssagkyndiges forklaring: Vi klager over, at den byggesagkyndige ikke har videregivet

Læs mere

CBI Danmark A/S er eneforhandler af det papirbaserede isoleringsmateriale CBI/Isocell på det danske marked.

CBI Danmark A/S er eneforhandler af det papirbaserede isoleringsmateriale CBI/Isocell på det danske marked. November 2014 Nutidens isolering der findes andet end mineraluld. er eneforhandler af det papirbaserede isoleringsmateriale CBI/Isocell på det danske marked. Kort fortalt: Fugtbestandigt materiale fugt

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2014 Introduktion 4. kvartal er ligesom de foregående kvartaler mest kendetegnet ved lav vækst, lave renter og nu, for første gang i mange

Læs mere

Fugt i træskeletvægge

Fugt i træskeletvægge Fugt i træskeletvægge - Korttidsmålinger og tilstanden efter 20 år SBI-MEDDELELSE 131 STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT 2000 Fugt i træskeletvægge - Korttidsmålinger og tilstanden efter 20 år Tove Andersen

Læs mere

Blower Door-test og praktiske erfaringer

Blower Door-test og praktiske erfaringer ISOLINK rådgivende ingeniørvirksomhed Lars Due ITC Level III termograf og instruktør Blower Door-test Bygningstermografering Rådgivning om materialer og metoder til tæt klimaskærm. Undervisning ITC Level

Læs mere