Kornfordelingen i nogle danske jordarter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kornfordelingen i nogle danske jordarter"

Transkript

1 Kornfordelingen i nogle danske jordarter ALBRT FBIAN Fobian, A : Kornfordelingen i nogle danske jordarter. Geologisk Tidsskrift, hæfte, pp. -. København. Kornstørrelsernes naturlige fordelingsmønster og blandingsforhold er undersøgt fra ler til og med grus i 8 prøver af mineraljord. Prøverne er fra de almindeligst forekommende glaciale og marine aflejringer i Danmark, og de fleste af dem er udtaget som led i større anlægsarbejder eller andre større projekter. Prøverne er undersøgt aflejringstype for aflejringstype, som de er bedømt til af geologer. For Iwer aflejringstype er der udarbejdet et fraktionsdiagram, der opdeler prøverne i fraktioner/ delfraktioner og samler deres kumulative procenter efter stigende sandindhold. Fraktionsdiagrammerne viser hovedtrækkene i kornfraktionernes fordelingsmønstre for Iwer aflejringstype. Ud fra disse hovedtræk er kornfordelingerne ordnet mere detaljeret efter fraktionernes/ delfraktionernes hyppighed og blandingsforhold i naturen. På tværs af aflejringstyperne er kornfordelingerne ordnet i to niveauer, grupper og undergrupper. fraktionen er ordnet i grusgrupper. Finjorden fordeler sig på l jordartsgrupper, der igen er opdelt i undergrupper. Albert Fobiill, KJllorhlls, Naverland,., DK-00 Glosimp. Indledning Langt den største del af de danske overfladenære aflejringer består af løse (ucementerede) sedimenter, der strækker sig ned til mange meters dybde. Sedimenterne er aflejret i vekslende sedimentære miljøer og består af enkeltkorn med meget stor spredning i kornstørrelse. Afhængig af aflejringsmiljøet forekommer sedimenterne mere eller mindre sorterede efter kornstørrelse. Betegnelsen»løse sedimenter«er tilnærmelsesvis synonymt med begrebet»jord«og»jordarter«. I denne forbindelse regnes begreberne»løse sedimenter«og»jordarter«at være helt synonyme. Ved hjælp af en visuel-manuel arbejdsmetode udføres hvert år mange jordartsbedømmelser som led i projekter for såvel videnskabelige som praktiske formål. Bedømmelsen omfatter en række fundamentale jordkarakterer som kornstørrelses-sammensætning, farve, sedimentstruktur, bikomponenter og andre karakterer, som umiddelbart kan ses, føles eller på anden måde registreres ved hjælp af simple hjælpemidler (lup, saltsyre, farvekort o. lign.). Bedømmelsen gennemføres så objektivt som. muligt for med enkle midler at give et realistisk førstehåndskendskab til den givne jordprøve med henblik på tolkning af dens dannelsesmiljø og alder samt eventuelle egenskaber i forbindelse med praktiske formål. T tidens løb er der udført et stort antal kornstørrelsesanalyser. Der er efterhånden fastlagt en kornstørrelsesskala, der danner grundlaget for analyserne. Den viser mineraljordarterne opdelt efter partikelstørrelse i en række fraktioner: ler, silt, sand, grus og sten, hvoraf silt, sand og grus er yderligere opdelt i delfraktioner. Ved hjælp af denne fraktions skala kan en jordarts sammensætning af fraktioner og delfraktioner bestemmes procentuelt. Imidlertid forekommer jordarterne i naturen næsten altid som blandinger mellem to eller flere fraktioner/ delfraktioner, men disse blandingsforhold er ikke sammenfattende beskrevet og afstemt på grundlag af deres indbyrdes procentuelle sammensætninger. De retningslinier, der i almindelighed følges af geologel agronomer og geoteknikere, kan kort skitseres ved hjælp af nedennævnte eksempler. Gravesen og Knudsen (8) redegør for beskrivelse af boreprøver for vandforsyningsboringer. Det nævnes, at prøverne ofte består af flere kornstørrelsesfraktioner, og der nævnes eksempler på betegnelser for kornfraktionernes kombinationsmulighedel men konkrete talværdier nævnes ikke. Den danske jordklassificering (Landbrugsministeriet, ) er gennemført på grundlag af jordtyper, hvoraf er defineret med hensyn til vægtprocent af ler, silt og sand. Klassifikationen omfatter kun pløjelaget og grus er ikke med. Larsen m.fl. (88) benytter en række jordartsbetegnelser egnet for ingeniørgeologiske formål. De omfatter også blandinger af fraktionerne, men der gives kun meget sparsomme oplysninger om konkrete talværdier. For finkiastiske jordarter lægges Fobian: Kornfordelingen i nogle danske jordarter

2 MTRVJ G MTRTRAFIKVJ ST0RR PR0VLKALlTTR Fig. l. Beliggenheden af de fleste prøvelokaliteter på land og i de indre farvande. Hertil enkelte lokaliteter nord og vest for Bornholm. MRADR FR D MARIN PR0VLKALlTTR HRSNS/ VJL./. '.'' V., : '. DNS --. " hovedvægten for karakteriseringen på plasticitetsindekset. Statens Vejlaboratorium (Ahrentzen, ) anvender en -delt skala ved prøvebeskrivelse af fraktionerne sand og grus. Skalaen omfatter både jordartsbetegnelser og talværdier for betegnelserne, men den medtager ikke ler og silt. n gennemgangen af udenlandsk litteratur for at finde retningslinier til brug for beskrivelse/bedømmelse af jordarter gav ikke et resultat, som umiddelbart kunne overføres til vore hjemlige forhold. Da de ovennævnte danske retningslinier enten ikke - eller kun i begrænset omfang - benytter jordartsbetegnelser, der er baseret på konkrete talværdier for indholdet af de respektive fraktioner / delfraktioner eller tager primært udgangspunkt i forhold vedrørende jordartens praktiske anvendelse og kun omfatter den dermed aktuelle del af mineraljordsemnet, står mange spørgsmål åbne ved detaljeret jordartsbeskrivelse/ -bedømmelse. For at få rede på variationen i jordarternes kornstørrelsesmæssige sammensætning - herefter benævnt kornfordelingen er der undersøgt et stort antal kornstørrelsesanalyser af almindeligt forekommende aflejringstyper. Undersøgelsen er et forsøg på a t fi nde na tur ligt sammenhørende kornfordelinger på grundlag af konkrete talværdier for den vægtmæssige samm.ensætning af de undersøgte jordartsblandinger bestående af ler, silt, sand og grus med henblik på objektiv beskrivelse/bedømmelse og klassifikation. Prøver og metode Prøverne Alle prøverne er taget som led i projekter, der havde andre formål end det, analyserne af prøverne her er anvendt til. Det indebærer, at prøverne er udtaget efter standardiserede metoder af forskellige arbejdshold og derefter analyseret på forskellige laboratorier med deraf følgende muligheder for lidt nuancerede resultater. Undersøgelsen omfatter kun prøver taget af naturlige aflejringer af mineraljordarter, dvs., at fyldjord, omgravet jord, indpumpet sand eller prøver fra skylleboringer ikke indgår i undersøgelsen. Prøver fra andre klimaområder er heller ikke taget med. Fig. viser beliggenheden af de lokaliteter, hvorfra langt de fleste prøver kommer. Bortset fra enkelte bemærkninger i teksten vedrørende prøvernes geologiske oprindelse indgår aflejringsmiljø og alder kun i det omfang, det fremgår af oversigten i Liste. Indsamlingen af prøverne har strakt sig over mange år. Det begyndte med prøver, jeg selv indsamlede Geologisk Tidsskrift 000 /

3 Liste. versigt over prøverne undersøg. Store prøver Alm. prøver I alt A. Uomdannede jordarter Recente marine jordarter Fluvialt sandi grus * Ufuldstændige analyser 0* Sand med silt 8 Lakustrine jordarter Morænesand Morænesilt Moræneler Blandet ler B. mdannede jordarter A-horisonter i sand A-horisonter i ler B-horisonter i moræneler prøver i alt * - egentlige grusprøver =. * Ufuldstændige analyser er kun med i grusundersøgelsen. i forbindelse med projekter (bl. a. Fobian, 8, 8 og, Lund og Fabian ). Disse prøver er langt overvejende taget med graveske i profiler, der samtidigt blev detaljeret beskrevet. Prøv es tørrelsen er almindeligvis - kg. Sammenlagt blev det til 0 prøvel som er analyseret på IGG, DTU og DGL Denne prøveserie blev antaget ikke at være dækkende, hvorfor jeg efter henvendelse til Per Ahrentzen, Statens Vejlaboratorium, fik stillet analyser til rådighed. Disse prøver er langt overvejende taget med sneglebor, men der er også prøver taget med sandspand mellem dem. Prøvestørrelsen er her over kg. Senere fik jeg stillet analyser til rådighed fra A/S Storebæltsforbindelsen efter henvendelse fra Jørgen Bo Mikkelsen, Kampsax Geodan A/S. Disse prøver er taget med kerne bor, sandspand eller som rørprøver. Herfra blev der udtaget en passende prøvemængde til forskellige analyser bl. a. kornstørrelse s bestemmelse. ndelig fik jeg analyser af recente, marine aflejringer stillet til rådighed af Birger Larsen, GUS. Disse prøver er indsamlet i de indre danske farvande gennem mange år. Prøverne er enten taget med grab i havbundens øverste -0 cm eller taget som rørprøver nogle få meter ned. Herfra blev der udtaget en - cm tyk prøve til analyse. Samlet omfatter hele undersøgelsen 8 prøver, hvoraf 0 prøver udgik efter grusundersøgelsen. Den resterende del omfatter således 8 prøver. Her udover støtter undersøgelsen sig til analyser af et par hundrede andre prøvel der først var til rådighed, da langt den største del af undersøgelsen var afsluttet. Disse analyser blev brugt som kontrol af allerede fundne sammenhænge. Alle prøverne er visuelt-manuelt bedømt og tolket af geologer. Det er disse bedømmelser / tolkninger, der ligger til grund for oversigten over prøverne i Liste. I listen er prøverne delt op i to hovedgrupper henholdsvis A: Uomdannede jordarter og B: mdannede jordarter. De uomdannede jordarter har ikke -eller i hvert fald kun i meget begrænset omfang - ændret kornsammensætning, siden aflejringen fandt sted. De er behandlet under et som kalkholdige, idet der er set bort fra nogle få kalkfrie prøver og nogle, hvorfra der mangler oplysninger vedrørende kalk. De omdannede jordarter er alle kalkfrie. De har gennemgået ændring i kornsammensætningen som følge af jordbundsdannelsen. mdannelsen har medført kalkudvaskning, lernedvaskning og andre ændringer. Liste viser endvidere en opdeling af prøverne efter prøvestørrelse, idet de prøver fra Statens Vejlaboratorium er opført for sig selv, da det kun er dem, der er med i grusundersøgelsen. KornstørreIser Det ligger uden for dette afsnits rammer at opregne alle usikkerhederne omkring begrebet kornstørrelse og bestemmelse af denne. Det er tilstrækkeligt at nævne, at metoderne til måling af partiklernes stør- Fabian: Kornfordelingen i nogle danske jordarter

4 ; I mm DANSK cc SILT SAND L.JJ GRUS STN JRDKLASS....J FIN L GRV DGU FRA DIF cc SILT SAND L.JJ GRUS...J FIN I MLL.I GRV FIN I MLL.I GRV FIN I GRV STN BLKK BLKK CC SILT SAND L.JJ GRUS,I STN I BLKK...J FIN I MLL. I GRV FIN l MLL I GRV FIN I MLL I GRV Fig.. Tre fraktionsskalaer benyttet i Danmark. Denne undersøgelse er udført efter DIF's skala. DGU er nu en del af GUS. relse for finjordens vedkommende (partikler <,0 mm) er baseret på i princippet at opfatte dem som kugleformede partikler, og at måling af størrelsen kan udtrykkes ved hjælp af den ækvivalente kuglediameter. J ordarternes kornstørreiser spreder sig fra mindre end,om mm til større end m. Den nederste grænse for bestemmelse er ofte 0,00 mm, da en endnu lavere grænse er forbundet med større unøjagtighed. Grænsen opad til går over i sten og blokke, hvor der for blokkene ikke er defineret nogen øvre grænse. Inden for disse grænser opdeles partiklerne efter størrelse i en fin og en grov del. Den fine del består af fraktionerne ler, silt og sand som samles under betegnelsen finjorden, mens den grove del består af grus og sten. Forekomst af blokke beskrives særskilt. I naturen forekommer jordarterne som regel med gradvise overgange mellem kornstørrelserne. Der må derfor defineres en kornstørrelsesskala, der angiver fraktionsgrænser mellem de respektive kornstørreiser. Imidlertid findes der ikke en universelt accepteret skala, som alle er enige om at bruge. Således anvendes flere kornstørrelsesskalaer i den vestlige verdens litteratu men især to ligger til grund for de fleste af dem. I USA bruger de fleste geologer Udden's skala fra 88 lidt modificeret af Wentworth i 0 og almindeligvis benævnt Wentworth's skala. Den tager udgangspunkt ved mm og har derefter konstant forhold på opefter:,,, 8 osv. og på lh nedefter: l, Y, W, /8 osv. (efter Pettijohn, ). I mange europæiske lande, herunder Danmark, benyttes en skala, der tager udgangspunkt i Atterberg's skala fra 0 (efter Pettijohn, ). Den starter ved mm og har konstant forhold mellem gradstørrelserne, opefter, 0, 00 osv, og nedefter 0,, 0,0, 0,00. Atterberg's - værdi intervaller er senere opdelt i to logaritmisk lige store dele, som afrundes ved (egentlig,). Den benævnes almindeligvis to-seks skalaen. Ahrentzen (') har sammenstillet en række fraktionsgrænser og -betegnelser anvendt i en række lande. De nævnte fraktionsskalaer benytter det metriske system til at udtrykke kornstørrelsen. I foreslog Krumbein (her ref. efter Pettijohn, ) en skala benævnt phi-skala. Den er baseret på den negative - garittne (naturlige logaritmer) til korndiameteren i mm. Irugen af phi-skalaen gør analyseresultalterne direkte anvendelige for konventionel statistisk behandling. Phi-skalaen ses generelt kun anvendt inden for sedimentologers kreds, og her især hvor arbejdet vedrører sandfraktionen. Ved Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GUS) anvendes samme skala som ved Norges Geotekniske Institut (NGI) (Gravesen og Knudsen, 8). Denne skala anvendes også i Sverige (Stål ), ngland (Hodgson, Geological Society ngineering Group Working Party ) og i Tyskland (Arbeitsgruppe Bodenkunde 8 og DIN 8, 88). Atterberg' s oprindelige skala er accepteret skala for International Society of Soil Science (ISSS) og den anvendes af landbruget herhjemme (Petersen, 0). Landbrugsministeriets jordtypeklassificering af pløjelaget omfatter kornstørreiser op til mm. Dansk Ingeniørforening' s (DIF) norm for fundering (Dansk Ingeniørforening 8) benytter samme skala, som er nævnt for GUS med den forskel, at grænsen mellem grus og sten er defineret til 0 mm. DIF' s skala anvendes af geoteknikerne herhjemme (Larsen m.fi. 88), og den ligger til grund for denne undersøgelse. Forskellen mellem de tre fraktionsskalaer fremgår af Fig.. Det ses, at de tre skalaer både har nogle fælles grænser og nogle forskellige. Grænser for lerfraktionen er således ens for alle tre skalaer. Det samme gælder grænsen mellem sand og grus. Dansk jordklassifikation afviger fra de to andre ved at have siltsand grænse ved 0,0 mm, og sandfraktionenhar kun to delfraktioner. DIF-skalaen afviger ved at have grænse mellem grus, sten og blokke ved henholdsvis 0 mm og 00 mm mod 0 mm og 00 mm for de to andre. Især med henblik på mose geologisk beskrivelse af organiske jordarter har Troels-Smith () udarbejdet retningslinier, der bygger på en række konstituerende jordartelementer, som også omfatter mineraljordarter. Beskrivelsen udføres ved en visuel-manuel karakterisering af jordarterne ved hjælp af en femdelt skala og terminologi på latin. Mineraljordarterne hører under to jordartelementer, Argilla og Grana, der omfatter partikler henholdsvis mindre end/ større end 0,0 mm. I litteraturen findes mange eksempler på grafiske Geologisk Tidsskrift 000 /

5 fremstillinger af finjordens fordeling af ler, silt og sand ved hjælp at trekantdiagrammer. De mange udformninger har sin oprindelse i forskellige opfattelser af, hvordan et trekantdiagram bør opdeles. Shepard () gennemgår fordele og ulemper ved en række forslag til opdelinger. Pettijohn (, p. ) viser eksempler på forskellige faggruppers opdeling af trekanten, og Hodgson (8) viser eksempler på opdelinger, som anvendes i en række lande. Mange af de trekantdiagrammer, der findes i litteraturen, er symmetrisk opdelt. Derved kommer de let til at omfatte rum, hvortil der ikke svarer jordarter. I denne undersøgelse er jordartsgrupperne også sat ind i et trekantdiagram med siderne ler, silt og sand (Fig. ), men kun den del af trekanten er benyttet, hvortil der svarer jordarter. n anden type trekantdiagrammer, hvor trekanten har form som en retvinklet trekant benyttes i nogle lande. Siderne viser så kun to fraktioner f.eks. ler og sand (Canada Soil Survey Committee, 8) eller ler og silt (Arbeitsgruppe Bodenkunde 8). Selv om der er mange lighedspunkter mellem de skalaer, der anvendes i de forskellige lande af de respektive faggrupper, er der også mange forskelle mellem dem. Det skyldes både uenighed om, hvor grænserne mellem fraktionerne bør gå og hvad man skal lægge vægt på. Hertil kommer, at de benyttede skalaer afspejler en historisk udvikling og faglige traditioner. Analyserne Kornstørrelsesbestemmelserne er udført i overensstemmelse med kravene for dansk standard (DS.8 og., 8). De er udført på fire laboratorier, nemlig Statens Vejlaboratorium, Instituttet for Geologi og Geoteknik (DTU), Dansk Geoteknisk Institut (DGI) og laboratoriet hos Kampsax Geodan A/S. rfaringerne fra ringprøvning (interkalibrering) (Ahrentzen og LM, ) viser, at der kan være små forskelle på analyseresultaterne fra laboratorium til laboratorium. Det indebærer, at der her må tages forbehold over for analysernes repeterbarhed i de enkelte laboratorier og for deres reproducerbarhed de enkelte laboratorier imellem. Hensynet til arbejdets praktiske gennemførlighed har til følge, at langt de fleste kornstørrelsesbestemmdser udføres på grundlag af - kg store prøver, hvorfra der udtages en passende mængde for bestemmelse af finjorden. Kun, hvis man er specielt interesseret i grusfraktionens størrelse, benyttes kg store prøver. Analysemetoden er beregnet på jordarter, der består af enkeltpartikler af mineralkorn, som ikke nedbrydes under processen. korn af blød kalk vil ofte blive mindre under sigteprocessen. Der kan ligeledes være problemer med bestemmelse af lerpartiklernes størrelse. Resultatet af en kornstørrelsesbestemmelse afsættes som punkter på et semilogaritmisk papir med korndiameter som abscisse og kumulativ vægtprocent som ordinat. Målepunkterne afsættes og forbindes, så der fremkommer i afrundet kurve. Det procentuelle indhold af kornfraktionerne kan nu aflæses. I det følgende benyttes ordet»beskrivelse«af en jordart, hvis den procentuelle sammensætning er bestemt og klassificeret ved hjælp af en analyse. rdet»bedømmelse«benyttes, hvis jordartens formodede sammensætning er skønnet på grundlag af visuelmanuel vurdering. For analyser, der udføres for praktiske formål, vil omfanget i nogle tilfælde blive bestemt af, at analysen ikke behøver at omfatte alle kornfraktionerne for at opfylde formålet. I de analyser, der er med i denne undersøgelse, blev grusindholdet bestemt i alle prøverne, hvis der var grus i dem. Derimod er der en del prøver, hvor analyserne kun er gennemført ned til 0,0 mm, og de omfatter således ikke fordelingen af ler-og siltfraktionerne. Afhængig af sigte kurvens forløb (skønnet størrelse af det ikke bestemte ler- og siltindhold) er disse prøver samlet i en gruppe under betegnelsen»ufuldstændige analyser<', der også omfatter nogle uspecificerede sandprøver. Denne gruppe indgår kun i grusundersøgelsen. Alle kornkurverne blev aflæst med en nøjagtighed på 0,, og summen af fraktionerne blev afstemt til 0. fraktionen blev aflæst under et - uden delfraktioner. Resultatet blev afrundet til hele tal, da almindelig analyseusikkerhed, usikkerhed ved kurveaflæsning og -tegning samt regnernæssige afrundinger ved afstemning til 0 gør anvendelse af decimaler meningsløs. Udvalgte tal og nogle elementære statiske beregninger er vist i tabeller, der er samlet under et (p. -). For at vise en oversigt over variationen i kornstørrelser i de respektive aflejringstyper, er der fremstillet et fraktionsdiagram af finjorden for hver af dem. t fraktionsdiagram viser en ordning af prøverne efter stigende sandprocent og viser hovedtræk af kornfordelingen samt giver et karakteristisk billede af den pågældende aflejringstype. Sandindholdet fra til 0 er afsat på abscisse, mens ordinaten viser den kumulative procent for de enkelte fraktioner / delfraktioner for hver sandprocent. Hvor en given sandprocent kun er repræsenteret med en enkelt prøve, er den kumulative procent af fraktionerne/ delfraktionerne afsat. Hvor to eller flere prøver har samme sandprocent er middeltallet for de respektive fraktioner / -delfraktioner beregnet, hvorefter den kumulative procent er afsat i diagrammet. Fobian: Kornfordelingen i nogle danske jordarter

6 (j) :J Cl: 0 (C) ';$, o FÅ GRUSKRN \.- SV.GRUST GRUST ST.GRUST SAND G GRUS GRUS,SANDT -/ GRUS 0...i <t: l,.,. I'" i i" "., '..'" I 0 <t: NKLT AN. o T LLR FLR AN. GRUS MLL.SAND SAND u ". "h,, i'" "" I',. IH I.," ""'''''''h,i',h,'''mh'"n, SAND 0 0 z <t: (j) - 0 Ul + Cl: 0 W -..J cf Fig.. Kornfordelingen i grusholdige sand- og grusjordarter ordnet efter stigende sandindhold. I takt med aftagende grusindhold øges andelen af mellemsand, mens mængden af grovsand varierer inden for forholdsvis ensartede rammer og finsand kun stiger langsomt. Indholdet af ler+silt kommer sjældent over og ses næsten at være uafhængig af sand- og grusindhold. ndvidere viser figuren grusindholdet opdelt i grus grupper. Nederst i figuren ses antal prøver ved de respektive sandprocenter. :J :: :J Hvert diagram er i teksten ledsaget af oplysning om, hvor mange prøver der indgår i beregningen af middeltallene. I det følgende beskrives resultatet af grusundersøgelsen først, derefter følger afsnit om finjorden i den rækkefølge, hvori aflejringstyperne er nævnt i Liste. I langt de fleste prøver forekommer korn, der er større end mm og derfor hører til grusfraktionen (-0 mm). Det kan være enkelte korn, der lige netop er for store til at passere mm sigten, eller det kan være en så stor del af prøven, at grusfraktionen bestemmer prøvens hovedbetegnelse. Da det kun er en del af de indsamlede prøvel der er store nok til en repræsentativ bestemmelse af grusfraktionen, er denne del undersøgt særskilt for at vise mængder og sammenhc<:'nge vedrørende grusindholdet i de respektive a ri ej ringstyper. Crusundersøgelsen omfatter af de prøver, der er nævnt i Liste under betegnelsen»store prø- ver«. Under»fluvialt sand og -grus«hører prøver, hvor indholdet af ler+silt maksimalt er (Fig. ) De sandprøver, der har større indhold af ler+silt, er samlet i gruppen»sand med silt«. Gruppen»ufuldstændige analyser«er omtalt ovenfor, mens sidstnævnte gruppe benævnt»blandet ler«samler prøver, som i prøvebeskrivelsen er benævnt»ler«, uden nærmere oplysning om oprindelse. De prøver af morænesilt er ikke med i undersøgelsen. Af de øvrige aflejringstyper er der fremstillet figurer af grus i morænesand (Fig. ) og i moræneler (Fig. ). Fraktionsdiagrammet Fig. viser fordelingen af grus, sand og ler+silt i prøver af smeltevandssand og -grus ordnet efter stigende, totalt sandindhold. Når sandindholdet stiger, forekommer den største ændring i en generel jævn stigning i indholdet af mellemsand. Indholdet af ler+silt ses at være uafhængig af stigningen i sandindhold. Det skyldes formentlig delvis nedvaskede partikler. På grundlag af sammenhængen grus/ sand viser figuren også grusindholdet opdelt i grus grupper, hvis koder ses i Liste (p. ). Nederst i figuren ses antal prøver ved de respektive sandprocenter. (, Geologisk Tidsskrift 000 /

7 Fig.. indholdet i prøver af morænesand ordnet efter stigende sandindhold. Ved sandindhold mindre end ca. forekommer både de højeste og de laveste grusindhold. Her er der flest enkeltprøver og middeltallene mellem og grus er baseret på - prøver. ver sand forekommer flest middeltal med grusindhold på - baseret på mellem og prøver. l o 0 r f i -Middeltal Fig.. indhold i prøver af moræneler ordnet efter stigende sandindhold. Både sand- og grusindholdet er væsentligt lavere i moræneler end i morænesand (Fig.). Ved sandindhold op til og over er der flest enkeltprøver med op til grus. Mellem og sand ligger middeltallene for grus overvejende mellem og baseret på - prøver. l o.!il Q Ul ro. ""-o tb : _ Vi -o Q) c B- Qi.Y. C Q) u) ::J o, c? sand 8, , 8 - r II t f -t - sand. nkeltpr" middeltal Fig. viser grusindholdet i prøver bedømt som morænesand og ordnet efter stigende sandindhold. Klassifikationen som morænesand er i overensstemmelse med et bredt spektrum af kornstørrelser med meget sand og et lerindhold under. p til omkring sand har prøverne et forholdsvis højt grusindhold, mens det er væsentligt lavere ved sandprocenter over. Fig. viser grusindholdet i prøver bedømt som moræneler. Det er i overensstemmelse med, at lerindholdet ligger over ca.!c, samt den brede fordeling i kornstørrelser i øvrigt. I de prøver indgår prøver med mere end ler. Fra - sand ligger middeltallene for grus overvejende mellem - " mens enkeltprøverne ved lavere og højere sandprocenter har op til 'i!" grus. Ud over de resultater, der her er vist i figurerne, blev grusindholdet også undersøgt i resten af de i Liste opførte aflejringstyper: ufuldstændige analyser, sand med silt, lakustrine jordarter og blandet ler. Resultatet val at grus indholdet i henholdsvis "fluvialt sand og grus«(fig. ) og "ufuldstændige analyser«ikke viste afgørende forskelle. For typerne "sand med silt«, "lakustrine jordarter«og»blandet ler«viste undersøgelsen, at den største forskel i forhold til grusindholdet i moræneler var, at der var flere prøver helt uden grus og kun få prøver havde mere end grus. fter undersøgelsen af de analyser blev de af dem, der havde mindre end grus, omregnet, så resultaterne forelå som 0 finjord + grus. Prøver med mere end grus ( prøver) har "grus«som hovedbetegnelse og sammen med typen "ufuldstændige analyser«(0 prøver) udgik de af den videre undersøgelse. De resterende prøver blev slået sammen med de øvrige prøver. Sammen med aflæsningen af kornkurverne for de almindelige prøver (Liste ) blev analyseresultaterne omregnet til 0 finjord + grus. mregningen medfører en forøgelse af finjorden i forhold til det oprindelige analyseresultat. Afhængigt af grusindholdets størrelse kan omregningen medføre, at lerindholdet stiger uforholdsmæssigt. Imidlertid viste resultatet af grusundersøgelsen, at langt de fleste prøver har grusindhold mindre end. mregningen medførte derfor kun ændringer, der langt overvejende begrænsede sig til sandfraktionen. For prøver med Fobian: Kornfordelingen i nogle danske jordarter

8 Holocæne marine jordarter Marin sandfraktion, pr. Vandindhold <0 Marin finfraktion, 8 pr. Vandindhold 0 pr. sand pr. < sand pr. 0- ler Fig. Fig. Fig. 8 Tabel l Tabel Tabel pr. - ler pr. ler Fig. Fig. Tabel Tabel meget lave grusindhold gav omregningen kun en lille forhøjelse af vægtprocenten for grovsand. Selv om undersøgelsen af grus og finjord er søgt adskilt, omfatter beskrivelsen af finjorden længere fremme nogle supplerende bemærkninger om grusindholdet. De der nævnte tal er dog ikke repræsentative. organisk stof. De er samlet og undersøgt under betegnelsen» Marin finfraktion «. venstående opstilling viser de fem arbejdsgrupper, i hvilke prøverne er undersøgt. Alle analyserne er beregnet uden grus, der dog sjældent forekommer, men oplysning om eventuelt grusindhold samt glødetab fremgår af tabellerne. Finjord, uomdannede jordarter Marine jordarter Der er undersøgt prøver af Holocæne marine jordarter. Fig. viser hovedtrækkene i prøvelokaliteternes geografiske beliggenhed. Prøverne fra 0resundsområdet er mest sand, mens prøverne fra farvandet omkring Fyn og Kattegat overvejende består af mere finkornede jordarter. Recente marine jordarter har næsten altid et lille indhold af organisk stof, hvorfor de generelt adskiller sig fra denne undersøgelses andre jordarter. Ved den geologiske bedømmelse er prøverne karakteriseret med hovedbetegnelserne sand, finsand, silt, slik, dynd og lergy*. De tre sidste betegner alle marine muddersedimenter og afspejler usikkerhed i nomenklaturen. De er i denne sammenhæng synonyme. Det organiske stof er rester af livet i havet, som i form af overvejende mikroskopiske dyreog planterester samt humus fra land er aflejret sammen med mineralpartiklerne. Da de organiske rester er lette, indgår de under analyseprocessen overvejende i lerfraktionen. n stor del af de analyser omfatter også bestemmelse af det organiske indhold enten som glødetab eller ved total kulstofbestemmelse. Vandindhold er bestemt på alle prøverne. Indledningsvis er prøverne ordnet i en grovkornet del (Marin sandfraktion) og en finkornet del (Marin finfraktion). Begge har i varierende omfang et organisk indhold med et deraf afhængigt vandindhold. Især for de finkornede sedimenter er et højt vandindhold et karakteristisk træk. Det er derfor valgt at adskille de grovkornede sedimenter fra de finkornede ved et vandindhold på 0. prøver indeholder mindre end 0 vand. De er samlet og undersøgt under betegnelsen» Marin sand fraktion«. Resten - 8 prøver - har et større vandindhold og generelt et højere indhold af ler og Marin sandfraktion De sandprøver er delt op i to grupper benævnt henholdsvis» Marint sand«(fig. ) og»marint sand med silt«(fig. ). Grænsen mellem dem er valgt ved ') sand, for at skille de prøver fra, der fremtræder som rent marint sand, men i praksis næsten altid har et lille indhold af ler og silt. Fraktionsdiagrammet for Marint sand (Fig. ) er fremstillet på grundlag af enkeltprøve samt middeltallene for - prøver. I denne figur og i de følgende fraktionsdiagrammer viser signaturerne summen af 0 0 o 0. 'S ::J 0 0 sand Groft sand Mell.sand Fintsand --+silt Fig.. Kornfordelingen i prøver af marint sand med op til ler+silt. Signaturen viser kumulativ procent. Indholdet af fint sand og mellemkornet sand ses at være næsten lige store, mens groft sand er absolut mindste delfraktion. +silt omfatter også et lille indhold af organisk stof. 8 Geologisk Tidsskrift 000 /

9 Fig.. Kornfordelingen i prøver af ma- 0 rint sand med silt. Signaturen viser kumulativ procent. Sammen med grovsilt dominerer 0 finsand helt jordartens sammensæt- ning, indtil det totale sandindhold kommer op omkring, hvorefter stigende indhold af mellemsand og faldende indhold af grov- '. 0 silt gør sig gældende. Grovsand udgør kun nogle få procent, men forekommer alligevel 0 :::l i næsten alle prøverne. I siltfraktionen er :::l grovsilt langt den største delfraktion. Den falder jævnt med stigende sandindhold, mens indholdet af mellemsilt og finsilt begge er lave -næsten lige store - og afspejler kun 0 svagt den stigende sandprocent. indhol- det varierer inden for snævre rammer og falder først ved sandprocenter over ca sand --+-Groft sand -Mell.sand --llf- Fint sand Groft silt Mell.silt -- Fint silt - procenterne for de respektive fraktioner / delfraktioner (kumulativ procent). Det viser næsten lige store dele af fins and og mellemsand. Det lille indhold af ler+silt består overvejende af grovsilt samt et lille indhold af organisk stof, der for denne gruppe er det laveste af samtlige grupper. fter omregning til 0 sand blev de prøver slået sammen med prøver af fluvialt sand og sammen udgør de grundlaget for jordartsgruppen SAND, der er beskrevet længere fremme. Supplerende oplysninger ses i Tabel. Fig. viser kornfordelingen i arbejdsgruppen» Marint sand med silt«. Diagrammet er fremstillet ud fra enkeltprøver, og middeltal beregnet for - prøver. Sandindholdet består langt overvejende af finsand. Først fra omkring 'Yc, totalt sand begynder indholdet af mellemsand at stige. Grovsand udgør kun nogle få procent. I siltfraktionen er grovsilt langt den største delfraktion. t lille indhold af mellem- og fin- silt ligger ret konstant. indholdet varierer inden for snævre rammer. Supplerende oplysninger fremgår af Tabel. Marin finfraktion»marin finfraktion«er opdelt i en sandet, en leret og en stærkt leret gruppe. Fraktionsdiagrammet for»marin finfraktion, sandet«(fig. 8) er fremstillet ud fra enkeltprøver, og middeltal beregnet af - prøver. Umiddelbart ses dette fraktionsdiagram at ligne det for»marint sand med silt«(fig. ), men siltindholdet er størst, og indholdet af mellemsand mindst for førstnævnte (Fig. 8). Her ses sandfraktionen næsten kun at bestå af finsand og i siltfraktionen er grovsilt også her langt den største delfraktion. indholdet varierer inden for 0 0 Fig. 8. Kornfordelingen i prøver af marin finfraktion, sandet. Signaturen viser kumulativ procent. Finsand og grovsilt dominerer helt prøverne. Mellemsand og grovsand udgør kun nogle få procent, indtil det samlede sandindhold er omkring 0'X, sand, hvorefter mellemsand stiger lidt i spredt forekot.mende prøver. I siltfraktionen aftager grovsilt jævnt med stigende sandprocent, mens indholdet af mellemsilt og fjnsilt er lave og kun lidt afhængig af sandprocenten. indholdet er ligeledes lavt og aftager først tydeligt efter sandindhold over '. :::l :::l Groft sand -MelLsand Fint sand -*-Groft silt MelLsilt --- Fint sm - sen:. sand Fobian: Kornfordelingen i nogle danske jordarter

10 0 0 <?- 0 0 "S ::J 0 Groft sand Melisand --"- Fint sand Groftsilt Melis ilt Fintsilt Fig.. Kornfordelingen i prøver af marin finfraktion, leret. Finsand dominerer sandindholdet helt. Mellemsand og grovsand udgør kun nogle få procent, men begge forekommer alligevel i næsten alle prøverne. Siltindholdet fordeler sig ret jævnt på de tre delfraktioner, selv om indholdet af grovsilt er lidt større end de to andre. Alle tre delfraktioner aftager svagt med stigende sandindhold. indholdet er ret konstant op til ca. totalt sand, derefter af- tager det lidt med sandprocenten indtil ca. 0 sand, hvorefter det stort set er uafhængigt af sandindholdet sand ret begrænsede rammer. Supplerende oplysninger ses i Tabel. Ved sammenligning med Tabel ses det, at glødetabet her er næsten dobbelt så højt som det, der er bestemt for gruppen» Marint sand med silt«. For gruppen» Marin finfraktion, leret«er fraktionsdiagrammet (Fig. ) fremstillet ud fra enkeltprøver, og middeltal beregnet af - prøver. Sandindholdet 0 0 Mell.sand o Fint sand 0 ---l<-groft silt :J -.- Mell.silt :J Fint silt 0 silt Fig. I. Kornfordelingen i prøver af marin finfraktion, stærkt leret. Prøverne er her ordnet efter indholdet af silt, da sandindholdet maksimalt kun udgør, og det består næsten helt af finsand. I siltfraktionen er grovsilt mindst, men det er den delfraktion, der tydeligst afspejler det stigende, totale siltindhold. Mellemsilt og finsilt er næsten lige store. indholdet er meget jævnt fordelt og aftager med stigende siltprocent. består næsten kun af finsand. Siltindholdet er højt og det er tilnærmelsesvis ligeligt fordelt på de tre delfraktioner. indholdet falder generelt med stigende sandprocent. Supplerende oplysninger ses i Tabel. Glødetabet er her lidt højere end det i Tabel viste. Fraktionsdiagrammet for»marin finfraktion, stærkt leret«(fig. ) er fremstillet ud fra middeltal beregnet af - prøver samt enkeltprøver. Da sandindholdet er meget lille er prøverne undtagelsesvis ordnet efter indholdet af silt (-0). Diagrammet viser, at grovsilt er den mindste af siltfraktionens tre delfraktioner, mens mellemsilt og finsilt er tilnærmelsesvis lige store. indholdet aftager jævnt med stigende siltindhold. Supplerende oplysninger ses i TabelS. Middeltallet for glødetab er det højeste, der er fundet. Kornfordelingen i de marine prøver indgår ligestillet med de glaciale jordarter i de jordartsgrupper, der er resultatet af hele undersøgelsen og beskrevet længere fremme, idet der er set bort fra det overvejende lille indhold af organisk stof. Fluviale sandjordarter Der er undersøgt prøver med hovedbetegnelsen SAND. Prøverne består langt overvejende af glacialt smeltevandssand og senglacialt ferskvandssand. Hertil kommer en gruppe benævnt» uspecificeret sand«, fordi prøvebeskrivelsen ikke omfattede dannelsesmiljø, samt yderligere en gruppe benævnt»blandet sand«, hvori bl.a. indgår flyvesand. Langt de fleste sandprøver har et lille indhold af ler og silt samt et varierende grusindhold. fter omregningen af analyseresultaterne til 0 finjord + grus nævnes grusindholdet generelt kun som et supplement. Men herudover blev grusindholdet også Geologisk Tidsskrift 000 /

11 Fluviale sandjordarter sandprøver med grus, ler og silt Fig. pr. m. 0- grus pdelt efter ler+silt pr. m. - grus pdelt efter ler+silt pr. 0- ler+silt Fig., Tabel 8 pr. - ler+silt pdelt efter max. ler pr. 0- ler+silt Tabel pr. 0-8 ler, -0 silt Tabel 8 pr. pr. 0- ler, -8 sil t - ler, - silt Fig. Fig. Tabel Tabel 8 benyttet til en indledningsvis ordning af sandprøverne for at skelne mellem mere eller mindre grusholdige sandprøver. De prøver blev derfor først ordnet i to grupper efter grusindholdets størrelse. I den ene gruppe har prøver 0- grus, og i den anden har prøver - grus. Prøverne er derefter ordnet efter indholdet af ler+silt i finjordsfraktionen. Af de prøver har prøver 0- ler+silt, mens 8 prøver har -. Sidstnævnte gruppe er så delt op efter lerprocent, hvor 8 prøver har 0- ler, mens prøver har - ler. De prøver blev delt i to grupper på grundlag af ler- og siltindholdet. prøver har 0- ler+silt, mens prøver har større indhold af de to fraktioner. venfor ses en skematisk opstilling af grupperne med angivelse af tilknyttede figur- og tabelnumre. Fig. viser fordelingen af silt i alle undersøgte sandprøver. Det ses, at silt forekommer i næsten alle prøverne, idet kun 8 prøver er uden silt. Især har mange prøver mellem og /,) silt. Derefter falder antallet hurtigt ned til kun prøver ved silt. For resten af siltprocenterne ligger prøvernes antal langt overvejende mellem og. Af de sandprøver indeholdet 0 prøver også ler. Heraf har prøver ler, 8 prøver har lerindhold mellem og, prøver har -8 ler og prøver har henholdsvis og ler. For at finde ofte forekommende blandingsforhold mellem delfraktionerne fin-, mellem- og grovsand blev gruppen sand med op til ler+silt undersøgt nærmere. Bortset fra det lille indhold af ler+silt består denne gruppen udelukkende af sand. Fraktionsdiagrammet (Fig. ) viser kornfordelingen. Diagrammet er udelukkende fremstillet af middeltal beregnet af fra til prøver. Mellemsand er største delfraktion, der stiger med stigende sandprocent. Supplerende data ses i Tabel. De sandprøver samler prøver, som her er antaget at være det nærmeste man i naturen kommer»rent«sand. De resterende består af ler og/eller silt. Tabel viser, at lerindholdet i de prøve vari- Fig.. Siltinclhold i fluviale sandaflejringer, prøver. Kun 8 prøver ud af de er uden silt. Prøver med mellem 'Yt, og 'Yc, silt forekommer hyppigst (), hvorefter antallet af prøver falder fra 8 ved silt til prøver ved silt. Ved højere siltindhold falder antallet af prøver yderligere. Siltprocenterne,,, og er benyttet som grænser for jordartsgrupper/ -undergrupper. c (j) o g- (f) (j) (j) o. (f) (j) ' ' (j) (jj l:: o. l c <r: silt Fobian: Kornfordelingen i nogle danske jordarter.

12 0 0 :::I :::I o Groft sand Mell.sand --- Fint sand silt 0 0 sand Fig.. Kornfordelingen i prøver af fluvialt sand med op til ler+silt. Signaturen viser kumulativ procent. Indholdet af mellemsand er største delfraktion. Den ses at stige med stigende sand procent, mens indholdet af finsand og grovsand generelt aftager. erer fra til, mens siltindholdet varierer fra til. Det lille ler- og siltindhold kan sammenlignes med en»baggrund«, der næsten altid må regnes at forekomme, og som måske mere er en følge af nedvaskning end af aflejringsbetingelserne. For at få rede på det indbyrdes blandingsforhold mellem delfraktionerne fin-, mellem- og grovsand blev de analyser omregnet til 0 sand - uden ler og silt. De blev derefter slået sammen med tidli- gere beskrevne marine sandprøver (Fig. ), og sammen udgør de grundlaget for den senere beskrevne jordartsgruppe SAND og dens undergrupper. De 8 sandprøver med - ler+silt blev som nævnt delt i to grupper med henholdsvis 8 og prøver. Fraktionsdiagrammet (Fig. ) viser de 8 prøver. Diagrammet er fremstillet af middeltal beregnet af fra til prøver, samt enkeltprøver. Da ikke alle gruppens analyser omfatter siltfraktionens tre delfraktioner, viser diagrammet kun det totale siltindhold. indholdet er kun bestemt i 0 prøver og derfor udeladt i figuren. De 8 prøver består mest af finsand, men indholdet af mellemsand afspejler tydeligst stigningen i det totale sandindhold, der også afspejles i en lille stigning i grovsand. I de prøver, hvor siltindholdet er bestemt, viser Tabel, at grovsilt dominerer. Tabellen viser også et lille lerindhold, hvor det er bestemt. Sammensætningen af sandprøver med - ler og - silt ses i Fig.. Diagrammet er fremstillet af middeltal beregnet af - prøver samt enkeltprøver. Finsand udgør største delfraktion, hvorefter følger mellemsand, der stiger med sandprocenten, mens dette ikke er tilfældet med indholdet af grovsand. Siltindholdets delfraktioner aftager jævnt med stigende sandprocent, mens lerfraktionen ikke viser afhængighed af det stigende sandindhold. Tabel 8 giver supplerende oplysninger. De resterende prøver blev ikke undersøgt så detaljeret på grund af grusindholdets størrelse ( - ). For alligevel at vise disse prøvers sammensætning blev de ordnet i to grupper efter størrelsen af ler- og silt indholdet. Den ene gruppe omfatter prøver med 0- ler+silt. Den anden har prøver med 0-8 ler og -0 silt. Grupperne er vist i tabel- 0 0 o 0. :; 0 :::J 0 0 sand Groft sand Mell.sand --Fint sand Totalsilt Fig.. Kornfordelingen i 8 prøver af fluvialt sand med silt. Signaturen viser kumulativ procent. Finsand dominerer kornfordelingen, mens indholdet af mellemsand øges langsomt med stigende sandprocent især over 8 totalt sand, hvor også grovsand stiger lidt. Siltindholdet falder jævnt med stigende sandprocent. Geologisk Tidsskrift 000 /

13 Fig.. Kornfordelingen i prøver af fluvialt sand, svagt leret. Signaturen viser kumulativ procent. p til omkring totalt sand er finsand største delfraktion, hvorefter finsand og mellemsand er omtrent lige store. Indholdet af grovsand varierer ret konstant og er uafhængig af den stigende sandprocent. I siltfraktionen fordeler de tre delfraktioner sig næsten ligeligt med grovsilt på den ene side og fin- og mellemsilt på den anden. indholdet fordeler sig ret jævnt inden for snævre rammer og er uafhængig af det totale sandindhold. o ::; :::J ::.::: t- Groft sand Mel!.sand Fint sand --<- Groft silt -+-Mel!.silt Fintsilt sand lerne og. Delfraktionerne i silt mangler og lerfraktionen er kun bestemt i nogle få prøver. Lakustrine jordarter Der er undersøgt prøver bedømt som henholdsvis senglacialt ferskvandssilt og -ler samt glacialt smeltevandssilt og -ler. Prøverne er delt op i to grupper henholdsvis silt med prøver og ler med 0 prøver. Siltprøverne er vist i Fig., lerprøverne i Fig.. Der er tre tabeller, og. Det er jordarter med en meget varieret sammensætning, men alligevel er de præget af fælles træk. De er dannet i søbassiner, som kan have en meget varieret udformning og sedimenttilførsel (Smith & Ashley 8). Aflejringerne er mere eller mindre tydeligt lagdelte/laminerede, hvorfor analyserne af de enkelte prøver viser summen af lagdelte/laminerede prøvers kornfordeling. Siltprøvernes sammensætning ses i Fig.. Fraktionsdiagrammet er fremstillet af middeltal beregnet af - prøver samt enkeltprøver. Det fremgår af figuren, at siltfraktionen er langt den største. I sandfraktionen dominerer fins and, mens indholdet af mellem- og grovsand er meget lille. I siltfraktionen er grovsilt største delfraktion efterfulgt af mellemsilt med fins ilt som den mindste. indholdet falder ujævnt med stigende sandprocent. Tabel giver supplerende oplysninger. Vedrørende indholdet af grus viser tallene bag tabellen, at prøver er uden grus, prøver har /',- /,) og prøver har mellem og 8 grus. Kornfordelingen i de 0 prøver af smeltevandsier ses i Fig.. Heraf er prøver fra den baltiske is sø, mens de resterende 8 er fra det senglaciale/ glaciale 0 0 Fig.. Kornfordelingen i prøver af lakustrint silt. Signaturen viser kumulativ procent. Grovsilt og finsand dominerer kornfordelingen, men også mellemsilt er en væsentlig del af prøverne. Mellemsand og grovsand udgør kun en meget lille del, men de forekommer i næsten alle prøverne. [lerfraktionen har de fleste prøver mellem 8')() ogi')() ler, mens kun få prøver har mindre end 8 og mere end 0 ler. cf!-. ::; :::J ::.::: o 0 0 sand Groft sand Mell.sand ----*"- Fint sand --*- Groft silt ----r-mellsilt -Fint silt Fobian: [(ornfordelingen i nogle danske jordarter.

14 0 0 cf 0 0 "S :: sand -+-- Groft sand Mell.sand Fjnt sand --+- Mell.sllt -Fint sht --- Fig.. Kornfordelingen i 0 prøver af lakustrint ler. Signaturen viser kumulativ procent. Indtil totalt sand består sandfraktionen næsten kun af finsand. ver sand bliver summen af mellemsand og grovsand tilnærmelsesvis på størrelse med finsand. p til sand består siltfraktionen næsten kun af fin- og mellemsilt, hvorefter fordelingen mellem delfraktionerne er mere ligelig med finsilt som den mindste. indholdet er meget højt ved sandindhold under. ver sand varierer lerprocenten som regel mellem og 0 uanset sandindholdets størrelse. Langt de fleste af prøverne har mellem 0 og ler. Kun nogle få har mindre end 0 ler. landskab. Diagrammet er fremstillet af middeltal beregnet af overvejende - prøver samt enkeltprøver. Kornfordelingen er præget af dels de højeste lerindhold, der er fundet i alle denne undersøgelses prøver, dels et højt siltindhold. De høje lerindhold er fra prøver fra den baltiske issø, hvor prøver er uden sand. Sand fraktionen består langt overvejende af finsand, indtil omkring sand, hvorefter især mellemsand stiger lidt og afspejler stigningen i sandprocent. Siltindholdet begynder med lave værdier for grovsilt, men fra ca. totalt sand og opefter er de tre delfraktioner generelt lige store med grovsilt som den lidt større og finsilt som den lidt mindre. fraktionens høje værdier - indtil ler - falder brat, når sandindholdet er nået op på, hvor middeltallet for ler er. Derefter falder lerindholdet ujævnt med sandprocenten, indtil det fra ca. totalt sand ikke længere afspejler det stigende sandindhold. På grund af de store indbyrdes forskelle mellem prøverne i deme gruppe er beregningerne af middeltal m. m. vist i hver sin tabel. Tabel viser prøverne fra det senglaciale/ -glaciale landskab, mens Tabel viser de prøver fra den baltiske issø. Det fremgår af Tabel, at grusindholdet i de 8 prøver varierer mellem og. Tallene bag tabellen viser, at 8 prøver er uden grus, prøver har 'Yo- grus og prøver har mellem og grus. n sammenligning af forskellene mellem mindsteog størsteværdierne for ler, silt og sand i smeltevandsaflejringerne af henholdsvis silt (Tabel ) og ler (Tabel ) fremgår af nedenstående opstilling. Forskellen me I Lem mindste- og største-værdierne er angivet i parentes. Det ses, at de procentuelle forskelle mellem de tre Silt 0-() -() Total silt -8() 8-() Total sand -() -(0) fraktioner praktisk taget er begrænset til en lidt større lerfraktion i leraflejringerne, da silt- og sandfraktioneme i de to aflejringer næsten er lige store. Morænesand Der er undersøgt prøver bedømt som morænesand. De mest sandede prøver er fra Jylland, mens prøverne fra Sjælland og Storebælt har en lidt finere sammensætning. Fraktionsdiagrammet (Fig. ) er fremstillet af middeltal beregnet af - prøver samt enkeltprøver. Tabel giver supplerende oplysninger. I sandfraktionen er finsand største delfraktion indtil sandindholdet kommer op omkring 8, hvorefter indholdet af mellemsand stiger, så de to delfraktioner tilnærmelsesvis bliver lige store. De ovenfor nævnte to typer morænesand har gradvis overgang ved - sand. I siltfraktionen er grovsilt lidt større end de to andre delfraktioner, hvoraf fins ilt er den mindste. indholdet kommer kun i få prøver over. Det falder svagt med stigende sandprocent, især når denne kommer over. Vedrørende grusindholdet i morænesand henvises primært til Fig.. Yderligere tilføjes at tallene bag tabellens forenklede oplysninger viser, at prøver har fra 0- grus, prøver har fra til grus og prøver har fra til grus. Geologisk Tidsskrift 000 /

15 Fig.. Kornfordelingen i prøver af morænesand. Signaturen viser kumulativ procent. Kurven for finsand afspejler tydeligt forskellen mellem den finsandede type morænesand og den lidt mere mellemkornede type, der ved høje sand pro center også har et lidt stigende indhold af grovsand. De tre delfraktioner i siltfraktionen falder jævnt med stigende sandprocent. indholdet fordeler sig især med mange prøver med - 8 og med 8-. o " :::J ::.::: 0 0 -I--- Groft sand 0 --Mell.sand 0 Fint sand -o-mell.silt 0 -Fint si!t sand Morænesilt I undersøgelsen indgår prøver bedømt som morænesilt. Det lille antal prøver passer godt med almindelig erfaring om, at morænesilt er en forholdsvis sjælden aflejringstype. Fraktionsdiagrammet (Fig. 8) er fremstillet af middeltal beregnet af prøver samt enkeltprøver. Tabel giver supplerende oplysninger. Sammenlignes indholdet af sand og silt i de undersøgte prøver ses det, at de tilnærmelsesvis er lige store. I sandfraktionen er finsand største delfraktion, hvorefter følger mellemsand med grovsand som den mindste. I siltfraktionen ses de største ændringer i indholdet af grovsilt og mellemsilt, der begge falder med stigende sandprocent. Indholdet af finsilt er mindre og afspejler ikke ændringer som følge af det øgede sandindhold. indholdet varierer inden for ret konstante rammer og er også uafhængig af sandprocenten. Tallene bag tabellens oplysning om grusindholdet viser, at prøver har - grus. De resterende prøver har henholdsvis,, og grus. Moræneler Undersøgelsen omfatter prøver bedømt som moræneler. Gruppen er delt op i 8 prøver af almindeligt moræneler, og prøver af lerrigt moræneler Groft sand Pig. IS. Kornfordelingen i prøver af morænesilt. Signaturen viser kumulativ procent. I sand fraktionen er indholdet af finsand størst og af grovsand mindst. Alle tre delfraktioner stiger generelt jævnt med sandprocenten. Sil t indholdet består mest af grovsilt og mellemsilt, der begge afspejler den stigende sand procent. l lll.odsætning hertil ses indholdet af finsilt og ler at være uafhængige af sandindholdet.? o "S :J sand Mell.sand -l<- Fint sand -<- Groft silt -.-Mell.silt -+- Fint silt Fobian: Kornfordelingen i nogle danske jordarter.

16 0 0 o 0. " 0 :J :::: sand --+- Groft sand Mel.sand Fi nt sand Groft sil t -o- Mel!.silt Fint silt Fig.. Kornfordelingen i 8 prøver af moræneler. Signaturen viser kumulativ procent. Fra sand op til ca. ses indholdet af finsand generelt at være lidt større end summen af mellem- og grovsand. Mellem og 8 sand bliver forskellen mellem de tre delfraktioner mindre, men finsand er stadig største delfraktion. Fra 8 sand og opefter ses indholdet af mellem- og grovsand generelt at være større end indholdet af finsand. Siltindholdet forekommer delt op i tre tilnærmelses lige store delfraktioner. indholdet fordeler sig næsten udelukkende med middeltal mellem og inden for sandprocenterne fra til. Sidstnævnte afviger så meget fra moræneler i almindelighed, at de er beskrevet for sig selv, og på grund af deres ringe antal er de kun vist i tabel (Tabel ). Kornfordelingen i de 8 prøver er vist i Fig. samt i Tabel. Fraktionsdiagrammet (Fig. ) er fremstillet af middeltal beregnet af fra til prøver samt enkeltprøver. Det store antal prøver omfatter mange, der har helt samme kornfordeling - op til prøver - og deraf følger, at kurveforløbene i den midterste del af diagrammet bliver jævne. rdnet efter stigende sandprocent fra til fordeler prøverne sig med () mellem og sand. U den for disse grænser er de fleste prøver enkeltprøver. Sandfraktionens tre delfraktioner stiger hver især svagt med stigende sandprocent indtil omkring 8 sand, hvorefter stigningen kun omfatter mellem- og grovsand. Mellem og!c, sand, kan sandindholdet opdeles i tre dele efter delfraktionernes indbyrdes variation ved sandindhold mindre end, mellem og 8 og mere end 8 sand. I siltfraktionen er middeltallene for de tre delfraktioner tilnærmelsesvis lige store med en lille overvægt til grovsilt. Variationen i siltindholdet i forhold til det stigende sandindhold fremgår af Fig.. indholdet aftager jævnt med stigende sandprocent. Tallene bag Tabel visel at af de 8 prøver har prøver et grusindhold mellem og. De resterende 8 prøver har - grus. Heraf har prøver mellem og 'X, grus, 0 prøver har mellem '/"0 og og en prøve har grus. Korn fordelingen i de lerrige prøver ses Tabel. Prøverne er fra Jylland - de fleste fra motorvejs-strækningen mellem Vejle og Horsens. Sandindholdet fordeler sig mellem og, siltindholdet mellem og, og ler mellem og. Prøvernes finkor- nede sammensætning skyldes formentlig opblanding med tertiære leraflejringer. Sammenlignes tallene i Tabel med dem i Tabel, ses det, at sandfraktionen som forventeligt er meget lavere i de lerrige prøver end i almindeligt moræneler. Tallene for mellemsilt ligger nær hinanden, mens grovsilt er lavest i de lerrige prøver. og finsilt er betydeligt højere i de lerrige prøver end i almindeligt moræneler. indholdet er fundet at være jævnt fordelt mellem og. Uspecificeret ler Langt de fleste prøver i denne undersøgelse er ledsaget af oplysning om, hvilken type aflejring, prøven er taget fra, men en mindre gruppe mangler denne oplysning. For lerjordarternes vedkommende er de samlet under betegnelsen»uspecificeret ler«. Disse prøvers kornfordeling har også interesse, selv om der har været usikkerhed ved bedømmelsen af, hvor prøverne hører hjemme inden for de traditionelt anvendte aflejringstyper. Gruppen omfatter prøver. Kornfordelingen er vist i Fig. 0 og i Tabel 8. Fraktionsdiagrammet (Fig. 0) er fremstillet af middeltal beregnet af som regel - prøver samt 0 enkeltprøver. I sandfraktionen afspejles det stigende sandindhold især af en forøgelse af mellem- og grovsand fra ca. sand, men finsand forbliver generelt den største delfraktion. I siltfraktionen er grovsilt og mellemsilt næsten lige store. Alle tre delfraktioner aftager generelt med stigende sandindhold. indholdet varierer stort set uafhængigt af sandprocenten bortset fra et mindre område mellem ca. til sand. Ved lave sandindhold - op til - ligner korn- Geologisk Tidsskrift 000 /

17 Fig. 0. Kornfordelingen i 0 prøver af uspecificeret ler. Signaturen viser kumulativ 0 procent. p til ca. sand er finsand største delfraktion, men ved større sandprocen- ter stiger mellem- og grov- o 0 sand, så de sammen bliver på størrelse med indholdet af 0 ::J finsand. Siltindholdet er højt ::J indtil ca. sand - især mellem- og grovsilt - hvorefter de tre delfraktioner er mere ligeligt fordelte. Prøver- 0 nes lerindhold ligger for størstede len mellem og sand -!- Groft sand Mell.sand -+- Fint sand --*- Groft silt...-mell.silt Fint silt fordelingen den, der er fundet for lakustrine aflejringer, mens prøverne med højere sand procenter mere har karakterer efter morænelignende aflejringstyper. Det kunne f.eks. være ablationsmoræne eller flydejord. Tabellens forenklede oplysninger om grusindhold kan suppleres med, at prøver er uden grus, har - grus, har - grus, prøver har - grus og har grus. Finjord, omdannede jordarter Den terrænoverfladenære del af istidens aflejringer er i tidens løb blevet omdannet som følge af jordbundsudviklingen, der almindeligvis ses ned til l til meters dybde. I naturen ses omdannelsen i form af en række over hinanden liggende horisonter, der som et samlet hele udgør et jordbundsprofil. Profiludviklingen medfører fj ernelse af en lille del af aflejringens oprindelige bestanddele fra den øverste del af profilet og følges af dannelse af underliggende horisonter. Den mest omdannede del af jordbundsprofilerne er den øverste, - cm tykke, humusholdige del, hvor størstedelen af den biologiske aktivitet finder sted. Den benævnes A-horisonten, og den kan yderligere opdeles i definerede underhorisonter. Under A horisonten følger andre horisontcl som til vekslende dybde er præget af udvaskning og/ eller udfældning/ opsamling (akkumulation) af ovenfra fjernede stoffer. Disse horisonter har hovedbetegnelse efter arten af de pr()cessel der har dannet dem. For de akkumulationshorisontel der er med i denne undersøgelse, benyttes B som hovedbetegnelse. De forekommer som regel mellem 0 og cm under terrænoverfladen (u.t.). A-horisonter prøver viser kornfordelingen i A-horisonter i morænesand (Fig. ). Fraktionsdiagrammet er fremstillet af middeltal beregnet af prøver samt enkeltprøver. I sandfraktionen er finsand største delfraktion og størrelsen svarer generelt til summen af mellem- og grovsand. Siltindholdets tre delfraktioner og tildels også lerfraktionen aftager alle med stigende sandindhold. Tabel giver supplerende oplysninger. Kornfordelingen i A-horisonter i moræneler (Fig. ) er vist ved hjælp prøver. Diagrammet er fremstillet af middeltal beregnet af prøver samt enkeltprøver. I sandfraktionen ligner kornfordelingen umiddelbart den, der lige er vist (Fig. ), men mellem- og grovsand er lidt mindre her (Fig. ). Siltindholdets delfraktioner ligger ligeledes meget nær hinanden for de to prøvetyper. forskel ses i lerfrakhonen, der - som forventeligt - generelt er størst i A horisonter i moræneler. Supplerende oplysninger ses i Tabel 0. Yderligere to tabeller er taget med som eksempler på A-horisonter i henholdsvis senglacialt ferskvandssand (Tabel, prøver) og senglacialt ferskvandsler (Tabel, prøver). Trods det lille antal prøver viser de to sidste tabeller karakteristiske forskelle på størrelsen af sand, silt og ler ved sammenligning med tabellerne og 0. B-horisonter Kornfordelingen i B-horisonter dannet i moræneler er vist hjælp af prøver (Fig. ). Fraktionsdiagrammet er fremstillet af middeltal beregnet af - prøver samt enkeltprøver. I sandfraktionen er indholdet af Fobian: Kornfordelingen i nogle danske jordarter.

18 0 0 o 0 ::J 0 ::J ::.::: sand -+- Groft sand Mell.sand --+- Fint sand --*- Groft silt -.- Mell.silt Fint silt - Fig.. Kornfordelingen i prøver af A-horisonter i morænesand. Signaturen viser kumulativ procent. Stigningen i det totale sand indhold skyldes især fins and, men også mellemsand bidrager. Indholdet af grovsand ændres ikke nævneværdigt med stigende sandprocent. I siltfraktionen er grovsilt størst, mens mellem- og finsilt er næsten lige store. I lerfraktionen har de fleste prøver et lerindhold mellem og 8 ler. finsand største delfraktion, og det øges i takt med stigende sandprocent. Indholdet af mellemsand er væsentligt mindre, men det stiger lidt med sandprocenten. Grovsand forekommer med ct lillc, men ret konstant indhold. Siltindholdet viser et ensartet mønster med grovsilt som største og finsilt som mindste delfraktion. indholdet har et tydeligt, ret jævnt fald i overensstemmelse med stigningen i sandprocent. Tabel giver supplerende oplysninger. Sammenlignes prøverne fra de kalkfrie B-horisonter, Tabel, med de 8 kalkholdige prøver af moræneler i Tabel, ses det, at det aritmetiske gennemsnit for sandindholdet i begge prøvetyper er lige store ( <,), mens det for siltindholdet er størst i de kalkholdige prøver (, og ). For lerindholdet er det størst i de kalkfrie prøver ( og ). Det viser, at kalkudvaskningen medfører ændring af kornfraktionemes indbyrdes fordeling. Siltfraktionen falder fra et niveau som kalkholdig jord til et lavere niveau som kalkfri. fraktionen stiger i de kalkfrie prøver som følge af lernedvaskningen. Klassifika tian Jordartsgrupper Ud fra undersøgelsen af jordarternes sammensætning af fraktioner og delfraktioner blev prøverne ordnet i Groft sand o ::J ::J ::.::: sand Mell.sand --+- Fint sand --*- Groft silt -.- Mell.silt Fint silt Fig.. Kornfordelingen i prøver af A-horisonter i moræneler. Signaturen viser kumulativ procent. Fordelingen af sand og silt ligner meget det mønster, der er vist i Fig.. fraktionen viser den største forskel mellem de to typer A-horisonter, idet de i moræneler ses at have et højere lerindhold op til sandindhold omkring. Flest prøver har 8- ler og - ler. 8 Geologisk Tidsskrift 000 /

19 0 0 o 0 :;:::;.SQ 0 ::J ::J 0 o 0 0 sand Groft sand -- Mell.sand -'J- Fint sand ---*- Groft silt Mell.silt --- Fint silt --+- Fig.. Kornfordelingen i prøver af B-horisonter i moræneler. Signaturen viser kumulativ procent. Prøverne samler sig inden for et ret snævert interval i sand procent, og delfraktionerne har forholdsvis små udsving i kumulativ procent. Sil t indholdet er meget ensartet sammensat. De fleste prøver har lerindhold mellenl og. jordartsgrupper og undergrupper. rdningen tager udgangspunkt i de mange prøver, der har kornfordelinger som i varierende omfang ligner hinanden med hensyn til fraktionernes indbyrdes blandingsforhold og således antyder gruppelignende tilhørsforhold. Kun en lille del af prøverne har helt samme kornfordeling, mens en stor del fordeler sig efter brede, samlende retningslinier. n resterende del har afvigende sammensætninger, der i undersøgelsen kun er repræsenteret med forholdsvis få prøver. Fraktionsdiagrammerne giver en oversigt over en given aflejringstypes generelle kornfordeling, men mange detaljer sløres. Derfor blev prøverne ordnet en gang til på en mere detaljeret måde. Ud fra fraktionsdiagrammernes oversigtsmæssige fremstilling blev prøverne først samlet i grupper med fælles træk med hensyn størrelsen af de respektive fraktioner / -delfraktioner og deres blandingsforhold. Derefter blev grupperne yderligere opdelt i undergrupper efter behov. Samling af prøverne i grupper/undergrupper indebærer valg af grænser mellem dem. Det er tilsigtet, at give grupperne/undergrupperne grænser som på naturlig måde afrunder dem. Grænserne er valgt, så de ligger, hvor der ikke - eller kun i mindst muligt omfang - forekommer prøver. I de tilfælde, hvor en prøve ligger lige på grænsen mellem to grupper / undergrupper, er der regnet med, at prøvens tilhørsforhold enten bestemmes af prøvens øvrige kornfordeling eller den hører til den gruppe / undergruppe, der har det højeste lerindhold eller - ved siltgrænser - det højeste siltindhold. Jordarter, hvor ingen af de tre hovedfraktioner dominerel og hvor ler og silt udgør den ene halvdel og sand den anden, benævnes ofte blandingsjordarter. I engelsksproget litteratur benyttes ofte betegnelsen»loam«om jordarter, der har kornfordeling som blandingsjordarter. Loam og jordarter med tilføjelsen»loamy«spænder fra moderat, grovkornede jordartsgrupper til moderat finkornede (Hodgson ; Soil Survey Staff, ). I lighed hermed benyttes betegnelsen»lehm«i tysk litteratur. Lehm udgør en hovedgruppe med stilling mellem schluff (silt) og ton 0 0 rig.. Fordelingen af lerindholdet i 8 prøver af moræneler. procenterne fordeler sig ft'a til og hyppigheden af prøver varierer fra l til. Fra (" ler til ler ses en betydelig stigning i antal prøver fra ( {X, ler) til ( ler). ler er her valgt som nedre grænse for lcrindhold i en lerjordart. Q ls!. ]i c « ler Fobian: Kornfordelingen i nogle danske jordarter.

20 Gi C Q) e 0 Cl) " Q) Gi Il ro C,-----, +--,-,-,-,--,-,-,-,--,-,-,-,-_.-,_ o Fig.. Fordelingen af siltindhold i sandog siltprøver. Hyppigheden af forskellige siltindhold viser betydelig variation. t lavt antal prøver forekommer lokalt omkring siltprocenter på,, og. Grænsen mellem SANDjordarter og SILT-jordarter er valgt ved silt. silt (ler) (sand, schluff, lehm og ton) (Arbeitsgruppe Bodenkunde 8; DIN 88). Herhjemme anvendes i almindelighed hovedbetegnelsen»ler«for jordarter med et lerindhold på mindst (f.eks.: Morænelel Clay Till), men andre grænser ses også anvendt. Larsen m. fl.(88) angiver - og Dansk Standard (Dansk Ingeniørforening 8) angiver -0. Inden for geoteknikken lader man ikke en bestemt lerprocent være afgørende for, om man vil kalde en jordart for»ler«, men lader plasticiteten (formbarheden) inden for et vist vandprocentområde være afgørende (Harremoes, Krebs vesen og Moust Jacobsen ). I den undersøgelse, der ligger til grund for denne artikel, er den laveste grænse for lerindhold i en jordart med hovedbetegnelsen LR valgt ved (Fig. ). Det indebærer, at forskellen mellem en» leret«jordart og en jordart med hovedbetegnelsen»lr«tydeliggøres. Der er her set bort fra, at i nogle tilfælde kan lerfraktionens mineralogiske sammensætning afvige fra det alment forekommende. Som følge heraf kan en jordart have andre egenskaber end jordartens procentuelle lerprocent giver grundlag for at forvente. rdningen Prøverne er først ordnet i tre hovedgrupper, henholdsvis SAND, SILT og LR, der - bortset fra ler fraktionen hovedsagelig er navngivet på grundlag af fraktionentes indbyrdes, vægtmæssige fordeling. Den mest dominerende fraktion betragtes som den» primære«fraktion. Den benyttes som hovedbetegnelse, der altid nævnes først og skrives med store bogstaver. De to andre fraktioner benævnes i det følgende»sekundære«fraktioner. Hver hovedgruppe er opdelt i grup- per, der næsten altid består af blandinger af alle tre fraktioner. Undtaget herfra er velsorterede jordarter, f.eks.»rene«sandjordarter, hvor en jordartsgruppe kan bestå af en enkelt fraktion. Gruppens betegnelse bliver så den samme som hovedgruppens, f.eks. SAND. For andre jordartsgrupper nævnes den af de sekundære fraktioner, der mest præger jordarten, umiddelbart efter hovedbetegnelsen. Denne rækkefølge bevares også på undergruppeniveau, også selv om det indbyrdes mængdeforhold mellem fraktionerneer forskudt (f.eks. SAND, svagt leret, stærkt siltet). Hvad enten en jordart på gruppeniveau består af en, to eller tre fraktioner, omfatter en fuldstændig karakterisering af j ord arten en yderligere specificering enten af gruppen - hvis der kun er en - eller af de sekundære fraktioner, hvis der er to eller tre. F.eks. kan gruppen SAND specificeres nærmere ved tilføjelse af den/de mest fremtrædende delfraktioner, f.eks. SAND, fint. For mere blandede jordarter, f.eks. LR, sandet, tilføjes den sidste af de sekundære fraktioner f.eks. LR, sandet, siltet. De sekundære fraktioner kan yderligere præciseres ved hjælp af en gradskaia, der omfatter følgende adjektiver: svag, almindelig og stærk. Heraf tænkes» almindelig«underforstået og skal derfor udelades. I særlige tilfælde kan»meget«tilføjes graderne»svag«og»stærk«. De jordartsgrupper og -undergrupper, der er samlet i Liste, skulle være tilstrækkelige for en dækkende beskrivelse /bedømmelse af langt de fleste af de alment forekommende jordarter. Men ved valget af gruppernes udformning er der for overskuelighedens skyld lagt vægt på at begrænse deres antal. Det indebærer, at nogle af grupperne er meget bredt defineret, hvorfor det - hvis detaljer ønskes specificeret- 0 Geologisk Tidsskrift 000 /

Bilag 2. Kornstørrelsesfordeling og organisk stof - Repræsentativitet DJF: Mogens H. Greve, Bjarne Hansen, Svend Elsnab Olesen, Søren B.

Bilag 2. Kornstørrelsesfordeling og organisk stof - Repræsentativitet DJF: Mogens H. Greve, Bjarne Hansen, Svend Elsnab Olesen, Søren B. Bilag 2. Kornstørrelsesfordeling og organisk stof Repræsentativitet DJF: Mogens H. Greve, Bjarne Hansen, Svend Elsnab Olesen, Søren B. Torp Teksturdata fra de otte landskabselementtyper er blevet sammenholdt

Læs mere

Bilag 4. Geokemiske og fysiske parametre - repræsentativitet GEUS: Vibeke Ernstsen

Bilag 4. Geokemiske og fysiske parametre - repræsentativitet GEUS: Vibeke Ernstsen Bilag 4. Geokemiske og fysiske parametre - repræsentativitet GEUS: Vibeke Ernstsen I forbindelse med feltarbejdet på de udvalgte KUPA lokaliteter blev der indsamlet jordog sedimentprøver til analyse i

Læs mere

GROBSHULEVEJ, ODDER OMFARTSVEJ

GROBSHULEVEJ, ODDER OMFARTSVEJ OKTOBER 0 ODDER KOMMUNE GROBSHULEVEJ, ODDER OMFARTSVEJ GEOTEKNISK DATARAPPORT ADRESSE COI A/S Parallelvej 800 Kongens Lyngby TLF 6 0 00 00 FAX 6 0 99 99 cowi.dk OKTOBER 0 ODDER KOMMUNE GROBSHULEVEJ, ODDER

Læs mere

Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 2

Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 2 Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 2 Juli 2000 Møllepark på Rødsand Rapport nr. 3, 2000-05-16 Sammenfatning Geoteknisk Institut har gennemført en vurdering af de ressourcer der

Læs mere

Region Sjælland. Juni 2015 RÅSTOFKORTLÆGNING FASE 1- GUNDSØMAGLE KORTLÆGNINGSOMRÅDE

Region Sjælland. Juni 2015 RÅSTOFKORTLÆGNING FASE 1- GUNDSØMAGLE KORTLÆGNINGSOMRÅDE Region Sjælland Juni RÅSTOFKORTLÆGNING FASE - GUNDSØMAGLE KORTLÆGNINGSOMRÅDE PROJEKT Region Sjælland Råstofkortlægning, sand grus og sten, Fase Gundsømagle Projekt nr. Dokument nr. Version Udarbejdet af

Læs mere

Sammenfatning af de geologiske/geotekniske undersøgelser

Sammenfatning af de geologiske/geotekniske undersøgelser Startside Forrige kap. Næste kap. Sammenfatning af de geologiske/geotekniske undersøgelser Copyright Trafikministeriet, 1996 1. INDLEDNING Klienten for de aktuelle geologiske/geotekniske undersøgelser

Læs mere

Råstofkortlægning fase 2

Råstofkortlægning fase 2 Rødekro - Mjøls 2012 Råstofkortlægning fase 2 Sand, grus og sten nr. 2 Februar 2013 Kolofon Region Syddanmark Råstofkortlægning, sand, grus og sten, fase 2, nr. 2 Mjøls Grontmij A/S Udgivelsesdato : 8.

Læs mere

DS/EN 1997-2 DK NA:2013

DS/EN 1997-2 DK NA:2013 Nationalt anneks til Eurocode 7: Geoteknik Del 2: Jordbundsundersøgelser og prøvning Forord Dette nationale anneks (NA) er en revision af DS/EN 1997-2 DK NA:2011 og erstatter dette fra fra 2013-05-15.

Læs mere

Ejendomsselskabet Kildevej ApS. November 2014. BYGGEMODNING KILDEBUEN, SVEJBÆK Geoteknisk undersøgelsesrapport

Ejendomsselskabet Kildevej ApS. November 2014. BYGGEMODNING KILDEBUEN, SVEJBÆK Geoteknisk undersøgelsesrapport Ejendomsselskabet Kildevej ApS November 2014 BYGGEMODNING KILDEBUEN, SVEJBÆK Geoteknisk undersøgelsesrapport PROJEKT Byggemodning Kildebuen, Svejbæk Geoteknisk undersøgelsesrapport Ejendomsselskabet Kildevej

Læs mere

Teori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus

Teori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus Teori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus Indhold Teori - klima- og plantebælter... 2 Klimazoner og plantebælter... 2 Hydrotermfigurer... 4 Vejledning Klimamålinger... 7 Teori jordbund...

Læs mere

D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer i Danmark

D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer i Danmark Work Package 1 The work will include an overview of the shallow geology in Denmark (0-300 m) Database and geology GEUS D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer

Læs mere

Århus Havn er hovedsagelig anlagt ved opfyldning af et tidligere havdækket område i kombination med uddybning for havnebassinerne.

Århus Havn er hovedsagelig anlagt ved opfyldning af et tidligere havdækket område i kombination med uddybning for havnebassinerne. Søvindmergel Nik Okkels GEO, Danmark, nio@geo.dk Karsten Juul GEO, Danmark, knj@geo.dk Abstract: Søvindmergel er en meget fed, sprækket tertiær ler med et plasticitetsindeks, der varierer mellem 50 og

Læs mere

Nye metoder til bestemmelse af KCl i halm

Nye metoder til bestemmelse af KCl i halm RESUME for Eltra PSO-F&U projekt nr. 3136 Juli 2002 Nye metoder til bestemmelse af KCl i halm Indhold af vandopløselige salte som kaliumchlorid (KCl) i halm kan give anledning til en række forskellige

Læs mere

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2.

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2. 1. Indledning. Nærværende rapport er udarbejdet for Energi E2, som bidrag til en vurdering af placering af Vindmølleparken ved HR2. Som baggrund for rapporten er der foretaget en gennemgang og vurdering

Læs mere

Jordbundsundersøgelse i Bolderslev Skov

Jordbundsundersøgelse i Bolderslev Skov Aabenraa Statsskovdistrikt Jordbundsundersøgelse i Bolderslev Skov Maj 2004 Udarbejdet af: Henrik J. Granat DRIFTSPLANKONTORET SKOV- & NATURSTYRELSEN 0 Indholdsfortegnelse 1 Arbejdets genneførelse 2 Undersøgelsesmetode

Læs mere

MATERIALERNES ANVENDELIGHED

MATERIALERNES ANVENDELIGHED VD Standard bilag nr 5 Skanderborg, den 14-06-2012 MATERIALERNES ANVENDELIGHED ANVENDELIGHED I nærværende bilag er jordarternes egenskaber beskrevet generelt med henblik på deres anvendelse til følgende

Læs mere

SILKEBORG FORSYNING A/S NEDSIVNING AF REGNVAND, HÅRUP 2011. Rekvirent

SILKEBORG FORSYNING A/S NEDSIVNING AF REGNVAND, HÅRUP 2011. Rekvirent SILKEBORG FORSYNING A/S NEDSIVNING AF REGNVAND, HÅRUP 0 Rekvirent Silkeborg Forsyning A/S att. Malene Caroli Juul Tietgensvej 8600 Silkeborg 890669 mcj@silkeborgforsyning.dk Rådgiver Orbicon A/S Jens Juuls

Læs mere

Taldata 1. Chancer gennem eksperimenter

Taldata 1. Chancer gennem eksperimenter Taldata 1. Chancer gennem eksperimenter Indhold 1. Kast med to terninger 2. Et pindediagram 3. Sumtabel 4. Median og kvartiler 5. Et trappediagram 6. Gennemsnit 7. En statistik 8. Anvendelse af edb 9.

Læs mere

Bestemmelse af plasticitetsindeks ud fra glødetab på uorganisk materiale

Bestemmelse af plasticitetsindeks ud fra glødetab på uorganisk materiale Bestemmelse af plasticitetsindeks ud fra glødetab på uorganisk materiale Peter Stockmarr Grontmij Carl Bro as, Danmark, peter.stockmarr@grontmij-carlbro.dk Abstract Det er muligt at vise sammenhæng mellem

Læs mere

AFGRAVNINGSMATERIALERS ANVENDELIGHED

AFGRAVNINGSMATERIALERS ANVENDELIGHED VD Standard bilag nr. 5 Skanderborg, den 18-10-2012 AFGRAVNINGSMATERIALERS ANVENDELIGHED I nærværende bilag er jordarternes egenskaber beskrevet generelt med henblik på deres anvendelse til følgende formål:

Læs mere

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense

Læs mere

Overfladenær geologi og jordbundsdannelse i Danmark.

Overfladenær geologi og jordbundsdannelse i Danmark. 1 Trinity Fredericia 19. September Overfladenær geologi og jordbundsdannelse i Danmark. Lagdelt sand med rustudfældninger Stensbæk Plantage 2010 Geologi 2 Geologi i Danmark, kort oversigt Hvad kan jeg

Læs mere

D1 1 Partikelformede bjergarter

D1 1 Partikelformede bjergarter D1 1 Partikelformede bjergarter Af Kurt Kielsgaard Hansen Sigteanalyse Kornstørrelser kan defineres ved hjælp af sigter med trådvæv med kvadratiske masker. Et korn, som ved en nærmere specificeret forsøgsprocedure

Læs mere

Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus

Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus Rapporter Jordbundsrapport (jordbundsprofil og laboratorieforsøg) Klimarapport (Det globale klima - hydrotermfigurer og klimamålinger) Opgaver Stenbestemmelse

Læs mere

Elektriske modstande for forskellige jordtyper

Elektriske modstande for forskellige jordtyper Elektriske modstande for forskellige jordtyper Hvilken betydning har modstandsvariationerne for de geologiske tolkninger? Peter Sandersen Geological Survey of Denmark and Greenland Ministry of Climate

Læs mere

Blomstervænget 38. Grundsalg Kalkværksvej 10 Postbox 539 8100 Århus C.

Blomstervænget 38. Grundsalg Kalkværksvej 10 Postbox 539 8100 Århus C. Byggemodningsafd. september 2009. 835 Villaparceller. Blomstervænget 38 Indledning Parcelkort Matrikulære forhold Salgsvilkår Forsyningsselskaber Jordbundsforhold Geoteknisk rapport Deklarationer Arkæologi

Læs mere

STRUKTUREL SÅRBARHEDSKORTLÆGNING - VURDERING AF LERTYKKELSE I BORINGER

STRUKTUREL SÅRBARHEDSKORTLÆGNING - VURDERING AF LERTYKKELSE I BORINGER Geofysisk Afdeling Geologisk Institut Aarhus Universitet STRUKTUREL SÅRBARHEDSKORTLÆGNING - VURDERING AF LERTYKKELSE I BORINGER November 2005 INDHOLD FORORD (1) BAGGRUND (2) Lerindhold, geofysik og sårbarhed

Læs mere

Bestemmelse af hydraulisk ledningsevne

Bestemmelse af hydraulisk ledningsevne Bestemmelse af hydraulisk ledningsevne Med henblik på at bestemme den hydrauliske ledningsevne for de benyttede sandtyper er der udført en række forsøg til bestemmelse af disse. Formål Den hydrauliske

Læs mere

Sikkerheden ved beregning af rammede betonpæles bæreevne i dansk moræneler.

Sikkerheden ved beregning af rammede betonpæles bæreevne i dansk moræneler. Sikkerheden ved beregning af rammede betonpæles bæreevne i dansk moræneler. Poul Larsen GEO - Danish Geotechnical Institute, pol@geo.dk Ulla Schiellerup GEO - Danish Geotechnical Institute, uls@geo.dk

Læs mere

2. Betonsand Sand som skal anvendes til beton i Danmark skal opfylde følgende normer og standarder:

2. Betonsand Sand som skal anvendes til beton i Danmark skal opfylde følgende normer og standarder: NOTAT Projekt Vibæk-Hostrup, råstofkortlægning vurdering af prøver til kvalitetsanalyse Kunde Region Syddanmark Notat nr. 1 Dato 16-10-2014 Til Fra Kopi til Karin Fynbo, Region Syddanmark Bent Grelk, Rambøll

Læs mere

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet Opdateret december 2013

Læs mere

Boretilsyn Prøvekvalitet og udtagning af jordprøver fra boringer

Boretilsyn Prøvekvalitet og udtagning af jordprøver fra boringer Gør tanke til handling VIA University College Boretilsyn Prøvekvalitet og udtagning af jordprøver fra boringer Jette Sørensen 28. november 2014 Prøvekvalitet Prøvekvaliteten for jordprøver fra boringer

Læs mere

Kortlægning af råstofressourcen ved Gl. Toftegaard

Kortlægning af råstofressourcen ved Gl. Toftegaard Side 1 Gl. Toftegaard Kortlægning af råstofressourcen ved Gl. Toftegaard september 2010 Udgivelsesdato : 21. september 2010 Projekt : 30.5402.56 Udarbejdet : Lise Kristensen, Ditte L. Petersen og Ulrich

Læs mere

Jette Sørensen PRØVEBESKRIVELSE I FELTEN

Jette Sørensen PRØVEBESKRIVELSE I FELTEN Jette Sørensen PRØVEBESKRIVELSE I FELTEN INDHOLD Prøvebeskrivelsen Prøvetyper Mejseltyper, lufthæveboring Prøvekvalitet Farvebedømmelse Fotografering af prøver Udtagning af prøver til GEUS PRØVEBESKRIVELSE

Læs mere

Boringsdato : 9/ Boringsdybde : 132 meter Terrænkote : 32,62 meter o. DNN

Boringsdato : 9/ Boringsdybde : 132 meter Terrænkote : 32,62 meter o. DNN Udskrevet 2/5 2005 Side 1 Borested : Hjerm Vandværk 7560 Hjerm Kommune : Struer Amt : Ringkøbing Boringsdato : 9/4 2001 Boringsdybde : 132 meter Terrænkote : 32,62 meter o. DNN Brøndborer : Poul Christiansen,Højslev

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

Der indgår 11 kortlægningsområder i Gruppe 2-arealerne, hvor der vurderes at være en god chance for råstofforekomster.

Der indgår 11 kortlægningsområder i Gruppe 2-arealerne, hvor der vurderes at være en god chance for råstofforekomster. NOTAT Projekt Region Sjælland råstofkortlægning, Gruppe 2 Projektnummer 1321400075 Kundenavn Region Sjælland Emne Afrapportering af kortlægningsområde I-138 Til Fra Projektleder Annelise Hansen, Bettina

Læs mere

Statistik. Peter Sørensen: Statistik og sandsynlighed Side 1

Statistik. Peter Sørensen: Statistik og sandsynlighed Side 1 Statistik Formålet... 1 Mindsteværdi... 1 Størsteværdi... 1 Ikke grupperede observationer... 2 Median og kvartiler defineres ved ikke grupperede observationer således:... 2 Middeltal defineres ved ikke

Læs mere

5.11 Middelværdi og varians Kugler Ydelse for byg [Obligatorisk opgave 2, 2005]... 14

5.11 Middelværdi og varians Kugler Ydelse for byg [Obligatorisk opgave 2, 2005]... 14 Module 5: Exercises 5.1 ph i blod.......................... 1 5.2 Medikamenters effektivitet............... 2 5.3 Reaktionstid........................ 3 5.4 Alkohol i blodet...................... 3 5.5

Læs mere

Region Sjælland råstofkortlægning, Gruppe 2 arealer

Region Sjælland råstofkortlægning, Gruppe 2 arealer NOTAT Projekt Region Sjælland råstofkortlægning, Gruppe 2 arealer Projektnummer 1321400075 Kundenavn Region Sjælland Emne Boringsforslag til kortlægningsområde NY - 7 Til Fra Projektleder Annelise Hansen

Læs mere

LER. Kastbjerg. Randers Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING. Region Midtjylland Regional Udvikling. Jord og Råstoffer

LER. Kastbjerg. Randers Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING. Region Midtjylland Regional Udvikling. Jord og Råstoffer LER Kastbjerg Randers Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING NR. 2 2009 Region Midtjylland Regional Udvikling Jord og Råstoffer Udgiver: Afdeling: Region Midtjylland Skottenborg 26 8800 Viborg Tel. 8728 5000 Jord og

Læs mere

Rekvirent. Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen att. Åge Ebbesen Søvej Silkeborg. Telefon

Rekvirent. Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen att. Åge Ebbesen Søvej Silkeborg. Telefon SILKEBORG KOMMUNE 2011 NOTAT NR. 2011-4 SCREENING AF SEDIMENTET I TANGE SØ NEDSTRØMS INDLØBET AF GUDENÅEN FOR INDHOLD AF TUNGMETALLER OG MILJØ- FREMMEDE STOFFER. Rekvirent Silkeborg Kommune Teknik- og

Læs mere

Definition af jordens styrke Jordens styrke er evnen til at modstå forskydning i jordskelettet fremkaldt af en ydre påvirkning.

Definition af jordens styrke Jordens styrke er evnen til at modstå forskydning i jordskelettet fremkaldt af en ydre påvirkning. Jordens styrke Definition af jordens styrke Jordens styrke er evnen til at modstå forskydning i jordskelettet fremkaldt af en ydre påvirkning. De Danske jordarter (udenfor Bornholm) kan deles op i to hovedgrupper.

Læs mere

MEJRUP. Luren, Tværpilen og Skjoldet. 1. Indholdsfortegnelse

MEJRUP. Luren, Tværpilen og Skjoldet. 1. Indholdsfortegnelse MEJRUP. Luren, Tværpilen og Skjoldet. 1 Indholdsfortegnelse Side 1 Undersøgelsens formål 3 2 Tidligere undersøgelser 3 3 Mark- og laboratoriearbejde 3 4 Koter 4 5 Jordbunds- og vandspejlsforhold 5 6 Funderingsforhold

Læs mere

Referenceblad for SPT-forsøg

Referenceblad for SPT-forsøg Referenceblad for SPT-forsøg Dansk Geoteknisk Forenings Feltkomité September 1995 1. INDLEDNING Dette referenceblad beskriver retningslinier for udførelse af SPT-forsøg eller Standard Penetration Test

Læs mere

Undervisningsforløb. Titel: Strandsand, hvad består det af? Fag: Natur og teknik, matematik, geografi. Klassetrin: 3. 6. klasse og 7. 10.

Undervisningsforløb. Titel: Strandsand, hvad består det af? Fag: Natur og teknik, matematik, geografi. Klassetrin: 3. 6. klasse og 7. 10. Undervisningsforløb Titel: Strandsand, hvad består det af? Fag: Natur og teknik, matematik, geografi Klassetrin: 3. 6. klasse og 7. 10. klasse Årstid: Forår, Sommer, Efterår, Vinter Kort om: Danmarks 7300

Læs mere

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE Sektionsleder Anne Steensen Blicher Orbicon A/S Geofysiker Charlotte Beiter Bomme Geolog Kurt Møller Miljøcenter Roskilde ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING

Læs mere

Profil af et vandløb. Formål. Teori

Profil af et vandløb. Formål. Teori Dato Navn Profil af et vandløb Formål At foretage systematiske feltobservationer og målinger omkring en ås dynamik At udarbejde faglige repræsentationsformer, herunder tegne et profiludsnit At måle strømningshastighed

Læs mere

Geologi opgave 7 (eksamensopgaven)

Geologi opgave 7 (eksamensopgaven) Geologi opgave 7 (eksamensopgaven) Opgaven her med bilag ligger på http://www.frberg-hf.dk/hf-geografi-geologi.asp 1. Beskriv hvordan modellen for det geologiske kredsløb (- cyklus) kan anvendes til at

Læs mere

Skifergas i Danmark en geologisk analyse

Skifergas i Danmark en geologisk analyse Skifergas i Danmark en geologisk analyse Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet Måske Måske ikke Artikel

Læs mere

Hvad siger statistikken?

Hvad siger statistikken? Eleverne har tidligere (fx i Kolorit 7, matematik grundbog) arbejdet med især beskrivende statistik (deskriptiv statistik). I dette kapitel fokuseres i højere grad på, hvordan datamateriale kan tolkes

Læs mere

Web-baseret værktøj til vurdering af jordens varmeledningsevne. -ved etablering af nye anlæg

Web-baseret værktøj til vurdering af jordens varmeledningsevne. -ved etablering af nye anlæg Web-baseret værktøj til vurdering af jordens varmeledningsevne -ved etablering af nye anlæg Claus Ditlefsen, Inga Sørensen*, Morten Slot & Martin Hansen De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark

Læs mere

Geologisk kortlægning

Geologisk kortlægning Lodbjerg - Blåvands Huk December 2001 Kystdirektoratet Trafikministeriet December 2001 Indhold side 1. Indledning 1 2. Geologiske feltundersøgelser 2 3. Resultatet af undersøgelsen 3 4. Det videre forløb

Læs mere

BL Danmarks Almene Boliger. Lønstatistik for administrative ansatte, september måned 2015

BL Danmarks Almene Boliger. Lønstatistik for administrative ansatte, september måned 2015 BL Danmarks Almene Boliger Lønstatistik for administrative ansatte, september måned 2015 AE januar 2016 1 Indhold 1. Undersøgelsens metode... 5 2. Lønbegreberne i tabellerne... 7 3. Alle administrative

Læs mere

Region Sjælland. Juni 2015 RÅSTOFKORTLÆGNING FASE 1- HOLBÆK KORTLÆGNINGSOMRÅDE

Region Sjælland. Juni 2015 RÅSTOFKORTLÆGNING FASE 1- HOLBÆK KORTLÆGNINGSOMRÅDE Region Sjælland Juni RÅSTOFKORTLÆGNING FASE - HOLBÆK KORTLÆGNINGSOMRÅDE PROJEKT Region Sjælland Råstofkortlægning, sand grus og sten, Fase Holbæk Projekt nr. Dokument nr. Version Udarbejdet af CHG, GLA

Læs mere

Conefaktor i Søvindmergel, Septarieler og fedt moræneler

Conefaktor i Søvindmergel, Septarieler og fedt moræneler Conefaktor i Søvindmergel, Septarieler og fedt moræneler Nik Okkels GEO, Danmark, nio@geo.dk Marianne Bondo Hoff GEO, Danmark, mbh@geo.dk Morten Rasmussen GEO, Danmark, msr@geo.dk Abstract: I forbindelse

Læs mere

Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC).

Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC). Opstartsrapport ForskEl projekt nr. 10688 Oktober 2011 Nabovarme med varmepumpe i Solrød Kommune - Bilag 1 Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC). Som en del af det

Læs mere

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet Side 1/7 Til: Torben Moth Iversen Fra: Hans Jørgen Henriksen Kopi til: JFR, ALS Fortroligt: Nej Dato: 17. november 2003 GEUS-NOTAT nr.: 06-VA-03-08 J.nr. GEUS: 0130-019 Emne: Hvornår slår effekten af forskellige

Læs mere

BL Danmarks Almene Boliger. Lønstatistik for akademiske ansatte, september måned 2015

BL Danmarks Almene Boliger. Lønstatistik for akademiske ansatte, september måned 2015 BL Danmarks Almene Boliger Lønstatistik for akademiske ansatte, september måned 2015 AE januar 2016 1 Indhold 1. Undersøgelsens metode... 3 2. Lønbegreberne i tabellerne... 5 3. Alle Akademikere... 7 1A.

Læs mere

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Aabenraa Kommune Steen Thomsen 2014.07.31 1 Bilag nr. 1 DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Generelle forhold Barsø Vandværk er et alment vandværk i Aabenraa Kommune. Vandværket er beliggende centralt på Barsø (fig.

Læs mere

Mikro-kursus i statistik 1. del. 24-11-2002 Mikrokursus i biostatistik 1

Mikro-kursus i statistik 1. del. 24-11-2002 Mikrokursus i biostatistik 1 Mikro-kursus i statistik 1. del 24-11-2002 Mikrokursus i biostatistik 1 Hvad er statistik? Det systematiske studium af tilfældighedernes spil!dyrkes af biostatistikere Anvendes som redskab til vurdering

Læs mere

Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden

Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden 2005-2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. april 2014 30. april 2014 Søren

Læs mere

LOKALITETSKORTLÆGNINGER AF SKOVREJSNINGSOMRÅDER VED NAKSKOV, NÆSTVED OG RINGE

LOKALITETSKORTLÆGNINGER AF SKOVREJSNINGSOMRÅDER VED NAKSKOV, NÆSTVED OG RINGE LOKALITETSKORTLÆGNINGER AF SKOVREJSNINGSOMRÅDER VED NAKSKOV, NÆSTVED OG RINGE MOGENS H. GREVE OG STIG RASMUSSEN DCA RAPPORT NR. 047 SEPTEMBER 2014 AU AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER

Læs mere

Boringer og prøvetagning. Jan Dannemand Andersen GEO

Boringer og prøvetagning. Jan Dannemand Andersen GEO Boringer og prøvetagning Jan Dannemand Andersen GEO Agenda Valg af boreteknik og -værktøj Eksempler på fejltolkninger Forede eller uforede boringer? 10-07-2011 2 Boremetoder og redskaber ved normale boringer

Læs mere

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.12.2010 KOM(2010) 774 endelig Bilag A/Kapitel 14 BILAG A til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om det europæiske national- og regionalregnskabssystem

Læs mere

Metodebeskrivelse Jordbundsundersøgelser

Metodebeskrivelse Jordbundsundersøgelser Metodebeskrivelse Jordbundsundersøgelser 4. Jordbundskortlægningen Erfaringer fra DJF s jordbundskortlægninger andre steder i landet har hidtil været, at der findes en betydelig jordbundsmæssig variation,

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2011-2023

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2011-2023 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 211-223 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 8-9 Befolkningsprognosen

Læs mere

H07017 STØJSKÆRM E45 NORDJYSKE MOTORVEJ RANDERS S, VIBORGVEJ S

H07017 STØJSKÆRM E45 NORDJYSKE MOTORVEJ RANDERS S, VIBORGVEJ S APRIL 0 VEJDIREKTORATET H0707 STØJSKÆRM E5 NORDJYSKE MOTORVEJ RANDERS S, VIBORGVEJ S GEOTEKNISK DATARAPPORT RAPPORT NR. ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C Danmark TLF +5 5 0 00 00 FAX

Læs mere

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Rapport nr.: 77 Titel Hvordan skal forekomsten af outliers på lugtmålinger vurderes? Undertitel - Forfatter(e) Arne Oxbøl Arbejdet udført, år 2015

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Foreløbig udgave af læringsmål til: Kapitel 1 Regn med store tal Fælles Mål Læringsmål Forslag til tegn på læring

Foreløbig udgave af læringsmål til: Kapitel 1 Regn med store tal Fælles Mål Læringsmål Forslag til tegn på læring Foreløbig udgave af læringsmål til: Kapitel 1 Regn med store tal Fælles Mål Læringsmål Forslag til tegn på læring udføre beregninger med de fire regningsarter inden for naturlige tal, herunder beregninger

Læs mere

Baggrund. Nærværende rapport er rekvireret af Ejendomsmæglerfirmaet Home i Rønne på vegne af ejeren, Kuhre Autodele, Sandemandsvej 8, 3700 Rønne.

Baggrund. Nærværende rapport er rekvireret af Ejendomsmæglerfirmaet Home i Rønne på vegne af ejeren, Kuhre Autodele, Sandemandsvej 8, 3700 Rønne. Baggrund I forbindelse med overvejelse om salg af bygninger på grunden Sandemandsvej 8 i Rønne er der foretaget en undersøgelse af eventuelle forureninger på grunden. Formålet med nærværende rapport er

Læs mere

Noter om vand: Adhæsion og kohæsion. Vandmolekylet er polær

Noter om vand: Adhæsion og kohæsion. Vandmolekylet er polær Noter om vand: Adhæsion og kohæsion Af, Lektor i Naturgeografi, Ph.d., 2015 Vandmolekylet er polær Et vandmolekyle er polær eftersom elektronfordelingen ikke er konstant og at molekylet er V- formet. Det

Læs mere

Statistik. Kvartiler og middeltal defineres forskelligt ved grupperede observationer og ved ikke grupperede observationer.

Statistik. Kvartiler og middeltal defineres forskelligt ved grupperede observationer og ved ikke grupperede observationer. Statistik Formålet... 1 Mindsteværdi... 1 Størsteværdi... 1 Ikke grupperede observationer... 2 Median og kvartiler defineres ved ikke grupperede observationer således:... 2 Middeltal defineres ved ikke

Læs mere

Faktaark: Iværksættere og jobvækst

Faktaark: Iværksættere og jobvækst December 2014 Faktaark: Iværksættere og jobvækst Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvor mange jobs der er

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

GEOTEKNISK RAPPORT NR. 1 ODDER ØSTERLUNDEN 21 SAKSILD

GEOTEKNISK RAPPORT NR. 1 ODDER ØSTERLUNDEN 21 SAKSILD GEOTEKNISK RAPPORT NR. 1 ODDER ØSTERLUNDEN 21 SAKSILD JUNI 2006 Sag 24.0683.01 Geoteknisk rapport nr. 1 Odder, Østerlunden 21, Saksild Side 1 Orienterende jordbundsundersøgelse Klient : Odder Kommune Rådhusgade

Læs mere

Referenceblad for vingeforsøg

Referenceblad for vingeforsøg Referenceblad for vingeforsøg Dansk Geoteknisk Forenings Feltkomité Revision August 999. INDLEDNING Dette referenceblad beskriver retningslinier for udførelse af vingeforsøg i kohæsionsjord. Ved vingeforsøg

Læs mere

Bilag 7: Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model

Bilag 7: Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model Bilag 7: Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model for ændret affaldsbehandling i Horsens I forbindelse med udarbejdelse af affaldsplan for Horsens Kommune

Læs mere

baseret på eksisterende data Ditlefsen, C., Lomholt, S., Skar, S., Jakobsen, P. R., Kallesøe, A.J., Keiding, J.K. & Kalvig, P.

baseret på eksisterende data Ditlefsen, C., Lomholt, S., Skar, S., Jakobsen, P. R., Kallesøe, A.J., Keiding, J.K. & Kalvig, P. En samlet opgørelse af råstofforekomster på land og til havs baseret på eksisterende data Ditlefsen, C., Lomholt, S., Skar, S., Jakobsen, P. R., Kallesøe, A.J., Keiding, J.K. & Kalvig, P. http://mima.geus.dk/

Læs mere

Der er på de undersøgte parceller ikke konstateret tegn på forurening med totalkulbrinter, PAH'er eller metaller.

Der er på de undersøgte parceller ikke konstateret tegn på forurening med totalkulbrinter, PAH'er eller metaller. Viby. Onsholtgårdsvej - Villaparceller Geoteknisk og miljøteknisk undersøgelse GEO projekt nr. Rapport, 008--0 Sammenfatning GEO har udført en undersøgelse af funderings- og miljøforholdene med henblik

Læs mere

DS/EN DK NA:2011

DS/EN DK NA:2011 Nationalt anneks til Eurocode 7: Geoteknik Del 2: Jordbundsundersøgelser og prøvning Forord Dette nationale anneks (NA) er det første danske NA til EN 1997-2. Dette NA er gældende fra 2011-07-01. I overgangsperioden

Læs mere

Der er modtaget data fra alle amter og kommuner undtagen Blåvandshuk, Dianalund, Løkken-Vrå, Marstal, Sallingsund, Sydfalster.

Der er modtaget data fra alle amter og kommuner undtagen Blåvandshuk, Dianalund, Løkken-Vrå, Marstal, Sallingsund, Sydfalster. NYHEDSBREV Fraværsstatistikken for den (amts)kommunale sektor 2006 er nu tilgængelig i en onlineversion med mulighed for selv at danne diverse rapporter over fraværet. Desuden udgives Fraværsstatistikken

Læs mere

Statistik. Peter Sørensen: Statistik og sandsynlighed Side 1

Statistik. Peter Sørensen: Statistik og sandsynlighed Side 1 Statistik Formålet... 1 Mindsteværdi... 1 Størsteværdi... 1 Ikke grupperede observationer... 2 Median og kvartiler defineres ved ikke grupperede observationer således:... 2 Middeltal defineres ved ikke

Læs mere

Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljøanalyser NOTAT

Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljøanalyser NOTAT Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljøanalyser NOTAT Til: cc: Fra: Styringsgruppen for Miljøstyrelsen Referencelaboratorium Irene Edelgaard, Miljøstyrelsen Ulla Lund Dato: 21. september

Læs mere

Region Hovedstaden. Råstofkortlægning i 5 råstofinteresseområder RÅSTOFINTERESSEOMRÅDE SENGELØSE

Region Hovedstaden. Råstofkortlægning i 5 råstofinteresseområder RÅSTOFINTERESSEOMRÅDE SENGELØSE Region Hovedstaden Råstofkortlægning i 5 råstofinteresseområder RÅSTOFINTERESSEOMRÅDE SENGELØSE Region Hovedstaden Råstofkortlægning i 5 råstofinteresseområder RÅSTOFINTERESSEOMRÅDE SENGELØSE Rekvirent

Læs mere

Jord kornkurvegrænser for godkendelse af vækstjord. Indkøb og kontrol af jord 16. april 2010 / toda og jls

Jord kornkurvegrænser for godkendelse af vækstjord. Indkøb og kontrol af jord 16. april 2010 / toda og jls Jord kornkurvegrænser for godkendelse af vækstjord. Indkøb og kontrol af jord 16. april 2010 / toda og jls Indhold 1) Kapitel 1. Indledning, idé, partnerlandskabs udviklingsproces samt alternativer til

Læs mere

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten ved Faxe HASLEV INTERESSEOMRÅDE I-8

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten ved Faxe HASLEV INTERESSEOMRÅDE I-8 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten ved Faxe HASLEV INTERESSEOMRÅDE I-8 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten ved Faxe HASLEV INTERESSEOMRÅDE I-8 Rekvirent

Læs mere

Styrkeforholdet for rene kalkmørtler hvad kan tyndslibet sige?

Styrkeforholdet for rene kalkmørtler hvad kan tyndslibet sige? Styrkeforholdet for rene kalkmørtler hvad kan tyndslibet sige? Fremlagt på Nordisk Forum for Bygningskalks medlemsmøde i Raadvad d. 15. februar 2012 Torben Seir SEIR-materialeanalyse A/S H.P. Christensensvej

Læs mere

Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt

Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet (Foredrag lavet

Læs mere

Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet?

Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Landskonsulent Leif Knudsen, konsulent Niels Petersen og konsulent Hans S. Østergaard, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter

Læs mere

Geoteknisk Forundersøgelse

Geoteknisk Forundersøgelse Entreprise Geoteknisk Forundersøgelse Denne del dækker over de geotekniske forhold ved Kennedy Arkaden. Herunder behandlingen af den geotekniske rapport og den foreliggende geotekniske rapport. I afsnittet

Læs mere

ANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER

ANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER Notat 11.4 dato den /7-011 ANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER DÆKKET AF BKG. NR. 866 1 Bekendtgørelsens bilag 1.10, Kontrol af jord Endeligt forslag til kvalitetskrav for nye parametre

Læs mere

1. Rekognoscering 28. juli 2004, kl. 16

1. Rekognoscering 28. juli 2004, kl. 16 1. Rekognoscering 28. juli 2004, kl. 16 W 419700 N 7422962 Hylden hvorpå vejen evt. kan gå. Sten/fast grund i ca. ½ m dybde. Mos og lyngdække. Ingen synlige tegn på permafrost. W 419680 N 7423123 Kote

Læs mere

Vedlagte notat er udarbejdet af sektionsleder Mogens Humlekrog Greve, Institut for Agroøkologi.

Vedlagte notat er udarbejdet af sektionsleder Mogens Humlekrog Greve, Institut for Agroøkologi. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Notat vedr. nyt JB-kort NaturErhvervstyrelsen har den 18. november 2014 fremsendt bestilling på en beskrivelse

Læs mere

Der påvises en acceptabel kalibrering af kameraet, da det værdier kun er lidt lavere end luminansmeterets.

Der påvises en acceptabel kalibrering af kameraet, da det værdier kun er lidt lavere end luminansmeterets. Test af LMK mobile advanced Kai Sørensen, 2. juni 2015 Indledning og sammenfatning Denne test er et led i et NMF projekt om udvikling af blændingsmåling ved brug af et LMK mobile advanced. Formålet er

Læs mere

miljø og sundhed Læs i dette nummer om mobiltelefoner og kræft uranindtag skimmelsvampe i bygninger ny dansk radon undersøgelse Se også

miljø og sundhed Læs i dette nummer om mobiltelefoner og kræft uranindtag skimmelsvampe i bygninger ny dansk radon undersøgelse Se også miljø og sundhed Sundhedsministeriets Miljømedicinske Forskningscenter Formidlingsblad nr. 16, maj 2001 Læs i dette nummer om mobiltelefoner og kræft uranindtag skimmelsvampe i bygninger ny dansk radon

Læs mere

Intern rapport. Jordtyper på lavbund A A R H U S U N I V E R S I T E T

Intern rapport. Jordtyper på lavbund A A R H U S U N I V E R S I T E T Intern rapport Jordtyper på lavbund Opdeling af landbrugsarealer efter jordklasse (FK), georegion, kvartærgeologi og okkerklasse Svend Elsnab Olesen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige

Læs mere

Klassetrinmål: 1. klasse:

Klassetrinmål: 1. klasse: Klassetrinmål: 1. klasse: Skoven beskrive udvalgte dyr dyr og planter fra og planter fra nærområdet, kende deres navne og kunne naturområder henføre dem til grupper planters og dyrs livscyklus gennem året

Læs mere

Renovering af kaj i Ristinge Havn

Renovering af kaj i Ristinge Havn Langeland Kommune Renovering af kaj i Ristinge Havn Geoteknisk undersøgelsesrapport Data Rapport nr. 1 Juli 2011 Renovering af kaj i Ristinge Havn 1 Indholdsfortegnelse Side 1 Undersøgelsens formål 2

Læs mere