Rapport over revision af Fødevaredirektoratets kontrol med egenkontrol

Transkript

1 Rapport over revision af Fødevaredirektoratets kontrol med egenkontrol Udarbejdet af Revisionsenheden: Karin Breck Tina Sørensen Emilie Sloth Nanna Jansson Betina Bengtsen

2 Rapport over revision af Fødevaredirektoratets kontrol med egenkontrol 1. udgave, 1. oplag, august 2001 Copyright: Fødevaredirektoratet Oplag: 400 eksemplarer Tryk: Fødevaredirektoratet Pris: Kr. 100,- inkl. Moms ISBN: Publikationer der har en pris købes i boghandelen eller hos: Statens Information Kigkurren 10 Postboks 1300 DK-2300 København S. Tlf Netsted: Fødevaredirektoratet Mørkhøj Bygade 19, DK-2860 Søborg Tlf , fax Hjemmeside: Fødevaredirektoratet er en del af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Direktoratet står for administration, forskning og kontrol på veterinær- og fødevareområdet. Herunder varetages opgaver vedrørende dyreværn for Justitsministeriet. Regeldannelse, koordination, forskning og udvikling foregår i Fødevaredirektoratet i Mørkhøj. Kontrollen med fødevarer fra jord til bord og tilsyn med veterinære forhold varetages af de 11 fødevareregioner, som er oprettet pr. 1. januar Direktoratet består af ca. 550 årsværk, som er placeret i Mørkhøj og ca årsværk, som er fordelt på de 11 regioner. Fødevarekontroludvalget For at understøtte fødevareministeren i arbejdet med at overvåge, at intentionerne bag fødevareloven bliver opfyldt samt for at styrke forbrugernes, primærproducenternes og virksomhedernes tillid til den offentlige fødevarekontrol, er der i henhold til 67, stk. 1, i fødevareloven nedsat et Fødevarekontroludvalg, som refererer til ministeren og Det Rådgivende Fødevareudvalg. Fødevarekontroludvalget skal påse, at Fødevaredirektoratet sikrer den størst mulige kvalitet ved fødevarekontrollens tilrettelæggelse og udførelse. Revisionsenheden Revisionsenheden varetager den forvaltningsmæssige revision af kontrol og tilsyn inden for fødevarelovens område. Ved den forvaltningsmæssig revision af fødevarekontrollen skal revisionsenheden påse, at kontrollen bliver gennemført i overensstemmelse med den til enhver tid gældende lovgivning på området, i overensstemmelse med de fastlagte strategier, planer og målsætninger for fødevarekontrollen, samt på en ressourcemæssig hensigtsmæssig måde. Konkret udarbejder Revisionsenheden planer for revisionens gennemførelse, en årlig rapport over den gennemførte forvaltningsmæssige revision, samt rapporter over forvaltningsmæssig revision af særlige områder af fødevarekontrollen. Revisionsenheden er funktionelt uafhængig af Fødevaredirektoratet.

3 Forord Denne rapport er udgivet af Fødevaredirektoratet, og er resultatet af Revisionsenhedens undersøgelse af Fødevaredirektoratets kontrol med egenkontrol. Det er en rapport over revision af et særligt område indenfor fødevarekontrollen, og rapporten indgår som en del af det materiale, der danner grundlag Fødevarekontroludvalgets vurdering af fødevarekontrollen. Rapporten er afgivet til Fødevarekontroludvalget, som i den anledning har afgivet bemærkninger hertil.

4

5 Indhold 1 Resumé Indledning, formål, afgrænsning og metode Baggrund for undersøgelsen Formål med revision Afgrænsning Metode Lovgivning og egenkontrol Lovgrundlag Beskrivelse af egenkontrollen Fødevaredirektoratets opgaver i forbindelse med egenkontrollen Praktisk anvendelse af vejledninger og cirkulærer...21 Revisionsenhedens bemærkninger Ansvarsfordeling Den formelle ansvarsfordeling Ansvarsfordelingen, som den opfattes i praksis Udlægning af autorisationer til fødevareregionerne...27 Revisionsenhedens bemærkninger Formål og strategi Formål med fødevarekontrollen og kontrol med egenkontrollen Kontrolstrategier for kontrol med virksomhedernes egenkontrol/plan for introduktion af egenkontrol...31 Revisionsenhedens bemærkninger Implementering af egenkontrol Beskrivelse af implementeringen af egenkontrol Effekten af implementeringen, herunder godkendelse/ registrering Gennemførelse af implementeringen herunder godkendelse/registrering...35 Revisionsenhedens bemærkninger Tilsyn Planlægning og gennemførelse af tilsyn Registrering af tilsyn Evaluering af tilsyn...46 Revisionsenhedens bemærkninger: Sagsopfølgning Styring af ensartethed i afgørelserne Sagsopfølgning i praksis...52 Revisionsenhedens bemærkninger...53

6 9 Ressourcer Finansieringen af kontrollen med/implementeringen af egenkontrollen Afsatte og forbrugte midler i år Mulige rationaliseringsgevinster som følge af indførelse af egenkontrol...60 Revisionsenhedens bemærkninger Sammenfatning...63 Fødevarekontroludvalgets bemærkninger...65 Bilag 1 Definition af begreber anvendt i forbindelse med revisionen Bilag 2 Referenceliste Bilag 3 Tidsplan for egenkontrollens gennemførelse Bilag 4 Fødevaredirektoratets principper for egenkontrol Bilag 5 Fødevaredirektoratets principper for den offentlige kontrol med veterinærog fødevareområdet i Danmark Bilag 6 Fødevaredirektoratets principper for supervision af fødevareregionerne Bilag 7 "Implementering af egenkontrol", Fødevaredirektoratet, oktober Bilag 8 Status for implementering af egenkontrolprogrammer pr. 30. december Bilag 9 Antal virksomheder med godkendt egenkontrolprogram pr. 24. august Bilag 10 Fødevareregionernes fælles tilsynsrapport Bilag 11 Vejledende tilsynsfrekvenser Bilag 12 Fødevaredirektoratets principper for sagsopfølgning Bilag 13 Regionsprofil med hensyn til sanktioner i år

7 1 Resumé Denne rapport er udarbejdet af Revisionsenheden i Fødevaredirektoratet og er en rapport over revision af et særligt område inden for fødevarekontrollen, nemlig Fødevaredirektoratets kontrol med egenkontrollen. Kontrol med egenkontrollen skal i denne forbindelse forstås i bred forstand. Således omfatter undersøgelsen såvel selve kontrollen (tilsyn og sagsbehandling) med virksomhedernes egenkontrol som implementeringen (indførelsen og godkendelse/registrering) af egenkontrol på både overordnet niveau og på virksomhedsniveau. Formålet med Revisionsenhedens undersøgelse er at vurdere Fødevaredirektoratets indsats i forbindelse med kontrol med egenkontrollen, herunder om implementeringen er foregået behovsorienteret og ensartet på landsplan, om der er fastlagt strategier for kontrol med egenkontrollen, og om kontrollen udføres i overensstemmelse med fastlagte strategier og mål, om ansvarsfordelingen i forbindelse med kontrollen er klar og entydig, om Fødevaredirektoratet har opbygget et registrerings- og styringssystem, som sikrer en effektiv styring af kontrollen, om kontrolmyndighederne sikrer, at kontrollen udføres korrekt og i overensstemmelse med lovgivningen, om Fødevaredirektoratet følger op på resultaterne fra den decentrale kontrol og evaluerer kontrollen, om og i givet fald hvorledes det sikres, at afgørelser og administration af lovgivningen er ensartet på landsplan (fødevareregionerne imellem), om det sikres, at kontrollen er ensartet for samme typer af virksomheder og om implementeringen og den efterfølgende kontrol gennemføres på en ressourcemæssig hensigtsmæssig måde. På grund af ændringer af procedurerne i forbindelse med godkendelse og registrering af egenkontrolprogrammer i primærleddet og i detailleddet vil en revision af kontrollen i disse led være mindre relevant set i et fremtidsperspektiv. Revisionsenheden har valgt at afgrænse revisionen til at omfatte kontrollen med egenkontrollen i engrosvirksomheder 1. Undersøgelsen bygger på interviews og gennemgang af dokumenter fra Fødevaredirektoratet i Mørkhøj. Derudover har der været gennemført interviews med tre udvalgte fødevareregioner. Undersøgelsens resultater har været forelagt Fødevaredirektoratet, og bemærkninger herfra er i videst muligt omfang indarbejdet i rapporten. Lovgivning De lovgivningsmæssige principper for egenkontrol er baseret på direktiver. I Danmark er der imidlertid tilføjet et krav om registrering eller godkendelse af egenkontrolprogrammer. Disse er en del af virksomhedens autorisation, godkendelse eller registrering. Bestemmelserne om egenkontrol er fastsat i medfør af fødevareloven og lov om kvalitetskontrol med fisk og fiskevarer og findes i en bekendtgørelse om egenkontrol. Til 1 Slagterier, mejerier, tilvirkningsvirksomheder inklusiv visse fiskefartøjer, pakke- og oplagringsvirksomheder, handelsvirksomheder, transportvirksomheder og virksomheder, der producerer, indfører eller forhandler materialer og genstande, der er beregnet til at komme i berøring med fødevarer. 7

8 egenkontrolbekendtgørelsen findes en vejledning om egenkontrol, som primært anvendes i forbindelse med introduktion af nyt personale i fødevareregionerne, ved kurser om egenkontrol, ved godkendelse af egenkontrolprogrammer og af virksomhederne i forbindelse med indførelse af egenkontrol. Der vil i en ny udgave af kontrolvejledningen være et kapitel om tilsyn med virksomhedernes egenkontrolprogrammer. Ansvarsfordeling Den formelle ansvarsfordeling i forbindelse med kontrol med egenkontrollen er beskrevet i lovgivningen, i diverse rapporter og dokumenter og fremstår klar og éntydig. Fødevaredirektoratet i Mørkhøj varetager den overordnede styring og koordinering af kontrollen og står for regeldannelse, udvikling og forskning, mens fødevareregionerne er de udførende overfor virksomhederne i forbindelse med kontrollen med egenkontrollen. Revisionsenheden vurderer, at ansvarsfordelingen er hensigtsmæssig, idet den tilgodeser formålet med kontrol med egenkontrollen og åbner mulighed for at gøre kontrollen og bevillingerne til kontrollen ensartede. I forbindelse med overdragelsen af ansvaret for autorisationer vurderer Revisionsenheden, at den mest hensigtsmæssigt fandt sted, som den gjorde i forbindelse med regionsdannelsen, idet en forskydning i forhold til regionsdannelsen ville kunne skabe uklarhed om ansvaret for autorisationerne. Formål og strategi Formålet med indførelsen egenkontrol er at bevidstgøre virksomhederne om, at de selv har ansvaret, og at give dem et redskab til at håndtere dette ansvar, samt at flytte fokus fra kontrol af virksomhedernes produkter til kontrol af virksomhedernes drift og egenkontrol. Revisionsenheden har i den forbindelse bemærket, at formålet er formidlet klart og tydeligt til fødevareregionerne. Fødevaredirektoratet har tilbage i 1997 udarbejdet en strategi for egenkontrol på fødevareområdet, som er gengivet og udbygget i senere notater. Strategien er en konkretisering af formålet og indeholder klare mål. Revisionsenheden har bemærket, at strategiens overordnede indhold er formidlet, således at det fremstår klart og konkret såvel centralt som regionalt. Implementering af egenkontrol Implementeringen af egenkontrollen mellem brancherne ikke er foregået ensartet med hensyn til hastigheden, da mejerierne og ægproduktvirksomhederne allerede i 1996 havde godkendte egenkontrolprogrammer, mens andre virksomhedskategorier endnu manglede i år Generelt mangler der fortsat godkendelse og registrering af mange egenkontrolprogrammer. Fødevareregionerne har ikke formuleret delmål for, hvor stor en andel af de resterende egenkontrolprogrammer, der skal være godkendt/registreret i henholdsvis år 2000 og Revisionsenheden bemærker i den forbindelse, at der fra 2002 vil være fastsat delmål for den resterende implementering af egenkontrol, hvilket Revisionsenheden vurderer kan anvendes af såvel Fødevaredirektoratet i Mørkhøj som den enkelte fødevareregion til at overvåge målopfyldelsen frem til udgangen af

9 Det er Revisionsenhedens vurdering, at fødevareregionernes kvartalsvise indberetninger om antal godkendte/registrerede egenkontrolprogrammer fra og med 2001 kan bruges som et styringsredskab, hvad angår ensartethed i forbindelse med hastigheden af implementeringen mellem fødevareregionerne og mellem brancherne. Fødevareregionerne ikke har nogen sagsbehandlingsfrist for godkendelse/registrering af egenkontrolprogrammer. Revisionsenheden vurderer, at de manglende sagsbehandlingsfrister i fødevareregionerne øger risikoen for, at sagerne får utilfredsstillende lange sagsbehandlingstider, og at disse bliver uensartede i fødevareregionerne. Tilsyn Det overordnede mål for tilsynet med egenkontrollen er, at virksomhederne udfører egenkontrol i overensstemmelse med lovgivningen, idet det ved tilsynet skal vurderes, om egenkontrollen gennemføres, og om den er troværdig og tilstrækkelig. Aktivitetsmålet for tilsyn med virksomhedernes egenkontrolprogrammer er, at det planlagte antal tilsyn nås. Der findes i Fødevaredirektoratet redskaber til styring af, at tilsynsaktiviteten og gennemførelsen af tilsyn med egenkontrollen bliver ensartet og behovsorienteret. Af generelle vejledninger findes der tilsynsfrekvensvejledningen samt et kort afsnit i egenkontrolvejledningen. Derudover findes der på kødområdet et cirkulære om godkendelse og tilsyn med godkendt egenkontrolprogram i kødvirksomheder, som beskriver planlægningen, gennemførelsen og registreringen af tilsynet i detaljer. Dette er ikke tilfældet for de øvrige virksomheder. Revisionsenhedens undersøgelse har vist, at det ikke registreres, hvilke dele af egenkontrollen der er kontrolleret ved et tilsynsbesøg, og at der i fødevareregionerne er forskel på, om man planlægger tilsynet med egenkontrollen i virksomhederne. Revisionsenheden vurderer, at dette forhold øger risikoen for uensartet effekt af kontrollen, idet mangelfuld planlægning og registrering øger risikoen for, at man ikke får kontrolleret alle dele af egenkontrollen. Dette forhold gør sig ikke gældende for kontrollen i kødvirksomhederne, hvor det sikres, at alle punkter i egenkontrollen bliver kontrolleret hvert år, og hvor der ved planlægningen af kontrollen tages højde for vurdering af væsentlighed og risiko. Revisionsenheden har konstateret, at aktivitetsmålet for antal tilsyn med egenkontrollen er lig med antallet af tilsyn i virksomhederne. Undersøgelsen har vist, at udgangspunktet for aktivitetsmålene for antal tilsyn i virksomhederne imidlertid ikke er det samme i regionerne, hvilket Revisionsenheden vurderer øger risikoen for uensartet kontrol. Fødevaredirektoratet har hertil oplyst, at vejledningen om tilsynsfrekvenser er det gældende udgangspunkt for aktivitetsmålene og gælder for alle regionerne. Fødevaredirektoratet oplyser endvidere, at det også er tilsynsfrekvenserne i denne vejledning, som Fødevaredirektoratet er kontraktligt forpligtet overfor departementet til at nå i Fødevaredirektoratet har redskaber til styring af ensartetheden i planlægningen og effekten af tilsynene. Revisionsenheden vurderer imidlertid, at disse styringsredskaber ikke har haft den ønskede effekt for år Fødevaredirektoratet har ikke evalueret kontrollen med egenkontrollen for år 2000 med hensyn til opnåelse af målene, da det var et usædvanligt år. Fødevaredirektoratet har såle- 9

10 des ikke overfor Revisionsenheden kunnet dokumentere målopfyldelsen for år Det forventes imidlertid, at kontrollen vil blive evalueret i år Sagsopfølgning Fødevaredirektoratet har en række redskaber til styring af ensartede afgørelser i fødevareregionerne. Revisionsenheden vurderer, at principperne for sagsopfølgning fremstår klare og éntydige, og at styringsredskaberne i øvrigt fungerer effektivt i praksis. Revisionsenheden vurderer, at sagsopfølgningen generelt baserer sig på indførelse eller optimering af egenkontrolprocedurer. Fødevareregionerne indsender kopier af afgørelser truffet i regionerne. Disse anvendes blandt andet til en opgørelse over givne sanktioner. Revisionsenheden vurderer imidlertid, at de ikke giver et fuldstændigt billede af, i hvilket omfang regionerne har fulgt op på fejl eller mangler i forbindelse med virksomhedernes egenkontrol, idet indskærpelser eller antallet af indskærpelser overfor virksomhederne ikke indberettes. Indberetningerne giver heller ikke noget billede af, om niveauet for sagsopfølgning er tilfredsstillende. De indsendte kopier af afgørelser kan imidlertid anvendes til at kontrollere, om sagsbehandlingen følger reglerne og kan give et indtryk af, om fødevareregionernes vurderinger af forholdene i virksomhederne er ens. Fødevaredirektoratet finder ikke, at det på nuværende tidspunkt er en væsentlig begrænsning, at der ikke indberettes indskærpelser. Opgørelser, kvalitetssikring og bearbejdelse af indberetningerne ville kræve en uforholdsmæssig stor indsats, som efter direktoratets opfattelse ikke ville give et afgørende bedre overblik. Indskærpelser vil blive registreret i direktoratets nye IT-system, som tages i anvendelse om et par år. Indtil dette system er i drift, er det efter direktoratets opfattelse tilstrækkeligt at foretage styringen på den egentlige myndighedsudøvelse påbud, forbud, bøder med videre. Ressourcer Revisionsenheden har undersøgt den bevillingsmæssige situation og hensigtsmæssigheden i ressourceanvendelsen for Fødevaredirektoratets implementering af og kontrol med egenkontrollen. For implementeringens vedkommende viste undersøgelsen, at der hersker en del usikkerhed i fødevareregionerne om den ressourcemæssige situation, hvilket Revisionsenheden vurderer vanskeliggør regionernes planlægning og dermed aktivitets- og kapacitetsstyring. Revisionsenheden konstaterer, at det fra Fødevaredirektoratets side er oplyst, at der i forbindelse med regionernes resultatkontrakter for 2002 vil indgå delmål for egenkontrollens gennemførelse, hvilket efter Revisionsenhedens vurdering vil forbedre mulighederne for aktivitets- og kapacitetsstyring i forbindelse med implementeringen. Hvad ressourcesituationen angår, finder Fødevaredirektoratet, at der med planen fra den 2. november 2000 indeholdende ressourceberegning for ekstraomkostningerne i forbindelse med godkendelse og registrering af egenkontrolprogrammer er et tilstrækkeligt grundlag for en realistisk vurdering af omkostningerne. 10

11 Revisionsenheden ser sig på det foreliggende grundlag ikke i stand til at vurdere hensigtsmæssigheden af den ressourcemæssige del af denne plan. Planen er efter Revisionsenhedens opfattelse uegnet til at afklare eventuelle usikkerheder om regionernes ressourcemæssige situation. Revisionsenheden vurderer, at ressourceanvendelsen i forbindelse med kontrol med egenkontrollen overordnet er tilrettelagt på en ressourcemæssigt hensigtsmæssig måde. Sammenfatning Revisionsenhedens undersøgelse af Fødevaredirektoratets kontrol med egenkontrollen har vist: at kontrollen sker i overensstemmelse med lovgivningen, og at myndighederne i Danmark i forhold til de vedtagne EU-direktiver har tilføjet et krav om godkendelse/registrering af egenkontrolprogrammerne, at den formelle ansvarsfordeling i forbindelse med kontrol med egenkontrollen fremstår klar og entydig, at den fungerer i praksis og er hensigstmæssig, at der er formuleret et klart formål med kontrol med egenkontrollen, ligesom der er formuleret en strategi med klare mål, hvilket er formidlet så det fremstår klart og konkret såvel centralt som regionalt, at styrings- og registreringssystemerne i forbindelse med implementering af og kontrol med egenkontrollen ikke er formaliserede og operationaliserede endnu, men at der er taget initiativer således, at der fra år 2002 forventes en forbedring på dette område det forventes også at betyde en forbedring af muligheden for at følge op på den regionale kontrol og evaluere denne, at der for så vidt angår implementeringen af egenkontrollen samt registrering/godkendelse af egenkontrolprogrammer mangler delmål for år 2000 og 2001, men at der fra år 2002 formuleres delmål, som kan medvirke til en opfyldelse af målet om, at alle virksomheder omfattet af undersøgelsen har et godkendt/registreret egenkontrolprogram inden udgangen af 2004, at der mangler formulerede sagsbehandlingsfrister for godkendelse/registrering af egenkontrolprogrammer, hvilket medfører risiko for uensartet sagsbehandlingstid, at der for kødvirksomheder finder en forudgående planlægning og efterfølgende registrering af tilsynet med egenkontrollen sted, og at det således sikres, at effekten af kontrollen bliver ensartet, men at en tilsvarende planlægning og registrering ikke finder sted for de øvrige virksomheder, at kontrollen med egenkontrollen foregår i overensstemmelse med lovgivningen, at sagsopfølgningen er ensartet på landsplan, og at den baserer sig på en optimering eller indførelse af egenkontrolprocedurer, at manglende indberetninger af antallet af indskærpelser medfører en begrænsning i styringen af, i hvilket omfang fødevareregionerne følger op på fejl eller mangler i forbindelse med virksomhedernes egenkontrol, at der har været en uklar formidling af den ressourcemæssige situation til eller i regionerne, hvilket har vanskeliggjort planlægningen af implementeringsprocessen i regionerne og at kontrollen med egenkontrollen vurderes at være tilrettelagt ressourcemæssigt hensigtsmæssigt. 11

12 12

13 2 Indledning, formål, afgrænsning og metode Denne rapport er udarbejdet af Revisionsenheden i Fødevaredirektoratet og er en rapport over revision af et særligt område inden for fødevarekontrollen, nemlig Fødevaredirektoratets kontrol med egenkontrollen i virksomhederne. Kontrol med egenkontrollen skal i denne forbindelse forstås i bred forstand. Således omfatter undersøgelsen såvel implementeringen (indførelsen og godkendelse/registrering) af egenkontrol på både overordnet niveau og på virksomhedsniveau, som selve kontrollen (tilsyn og sagsbehandling) med virksomhedernes egenkontrol. Rapporten indgår som en del af det materiale, der danner grundlag for Fødevarekontroludvalgets vurdering af fødevarekontrollen. For at understøtte fødevareministeren i arbejdet med at overvåge, at intentionerne bag fødevareloven bliver opfyldt, samt for at styrke forbrugernes, primærproducenternes og virksomhedernes tillid til den offentlige fødevarekontrol, er der i henhold til 67, stk. 1, i fødevareloven nedsat et Fødevarekontroludvalg, som refererer til ministeren og Det Rådgivende Fødevareudvalg. Fødevarekontroludvalget skal påse, at Fødevaredirektoratet sikrer den størst mulige kvalitet ved fødevarekontrollens tilrettelæggelse og udførelse. Udvalget skal således vurdere, om fødevarekontrollen er gennemført i overensstemmelse med den til enhver tid gældende lovgivning på området, i overensstemmelse med de udarbejdede strategier, planer og målsætninger for fødevarekontrollen samt på en ressourcemæssig hensigtsmæssig måde. 2.1 Baggrund for undersøgelsen Det er et grundlæggende element i fødevareloven 2, at virksomhederne har ansvaret for at overholde gældende regler. Derfor skal alle fødevarevirksomheder gennemføre egenkontrol, hvor de ved hjælp af driftsovervågning og egne styringssystemer sikrer, at fødevarerne ikke kommer til at udgøre sundhedsfare eller er vildledende overfor forbrugerne. Reglerne drejer sig for eksempel om hygiejne, forureninger, kvalitet og den på emballagen anførte mærkning. Som opfølgning på såvel betænkning nr af marts 1992 om Modernisering af levnedsmiddelkontrollen i Danmark som den gennemførte regulering på fødevareområdet i forbindelse med etablering af Det indre Marked blev der i etableret mulighed for obligatorisk egenkontrol i fødevarelovgivningen. De første bekendtgørelser, hvori der var bestemmelser om egenkontrol, findes på særlovsområdet og er fra I 1995 kom hygiejnebekendtgørelsen, som indeholder bestemmelser om egenkontrol for produkter omfattet af levnedsmiddelloven. 2 Lov nr. 471 af 1. juli 1998 om fødevarer m.m. 13

14 Den nye fødevarelov indeholder bestemmelser om egenkontrol i 52, hvori der står, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler eller træffe bestemmelse om, at virksomheder, som er omfattet af loven, for egen regning skal gennemføre egenkontrol. I 1998 blev bestemmelserne om egenkontrol samlet i én bekendtgørelse, den første egenkontrolbekendtgørelse. Herved blev der skabt mulighed for udarbejdelse af ensartede retningslinier for egenkontrol uanset virksomhedstype. Den seneste bekendtgørelse om egenkontrol er bekendtgørelse nr. 30 af 19. januar Der findes også en vejledning om egenkontrol fra december Fødevareregionerne har ansvaret for tilsyn med virksomhedernes egenkontrol og skal ifølge egenkontrolvejledningen kontrollere, om virksomhedernes egenkontrol gennemføres, samt om den er troværdig og tilstrækkelig. Fødevaredirektoratet har i en skrivelse af den 2. november 2000 med titlen Egenkontrol i virksomheder - ny plan for gennemførelse lavet en tidsplan og ressourceberegning for egenkontrollens gennemførelse 3. Planen viser forløbet fra 2001 til Eftersom kontrol med virksomhedernes egenkontrol udgør en meget væsentlig og central del af kontrollen med virksomhederne, har Revisionsenheden planlagt og gennemført en revision af Fødevaredirektoratets kontrol med egenkontrollen, herunder også implementeringen af egenkontrollen. 2.2 Formål med revision Formålet med Revisionsenhedens undersøgelse er at vurdere Fødevaredirektoratets indsats i forbindelse med kontrollen med egenkontrollen, herunder om implementeringen er foregået behovsorienteret og ensartet på landsplan, om der er fastlagt strategier for kontrol med egenkontrollen, og om kontrollen udføres i overensstemmelse med fastlagte strategier og mål, om ansvarsfordelingen i forbindelse med kontrollen er klar og entydig, om Fødevaredirektoratet har opbygget et registrerings- og styringssystem, som sikrer en effektiv styring af kontrollen, om kontrolmyndighederne sikrer, at kontrollen udføres korrekt og i overensstemmelse med lovgivningen, om Fødevaredirektoratet følger op på resultaterne fra den decentrale kontrol og evaluerer kontrollen, om - og i givet fald hvorledes - det sikres, at afgørelser og administration af lovgivningen er ensartet på landsplan (fødevareregionerne imellem), om det sikres, at kontrollen er ensartet for samme typer af virksomheder og om implementeringen og den efterfølgende kontrol gennemføres på en ressourcemæssig hensigtsmæssig måde. Ovennævnte delmål er fremkommet på baggrund af Revisionsenhedens gennemgang af skema over forvaltningsrevisionen (se figur 1) med udgangspunkt i effektivitetsanalyse, produktivitetsanalyse og sparsommelighedsanalyse samt på baggrund af intentionerne med fødevarekontrollen, som de er beskrevet i bemærkningerne til forslag til lov om fødevarer m.m. af 1. juli Se tidsplan i bilag 3 14

15 M å l Ressourcer (produktionsfaktorer, input) Effektivitets analyse Produktivitetsanalyse Sparsommelighedsanalyse Aktivitet (forbrug af ressourcer) Præstationer (output) Effekter Figur 1: Kilde: Rigsrevisionen, Praktisk vejledning i forvaltningsrevision vedrørende statsstøttede virksomheder m.v., København, januar Afgrænsning Reglerne omkring procedurerne for godkendelse og registrering af egenkontrolprogrammerne i virksomhederne er blevet ændret med den seneste egenkontrolbekendtgørelse fra den 19. januar 2001, der trådte i kraft den 1. februar For autoriserede og godkendte virksomheder godkender fødevareregionen egenkontrolprogrammet i autorisations- eller godkendelsesbrevet. For registrerede og anmeldte virksomheder, samt for virksomheder som har anmeldt aktiviteter, vurderer fødevareregionen egenkontrolprogrammet og registrerer dets modtagelse. Med den nye bekendtgørelse er primærproducenter og detailvirksomheder, der benytter sig af branchekode ved etablering af egenkontrollen, fritaget fra kravet om indsendelse af egenkontrolprogram. For disse virksomheder bliver egenkontrolprogrammet vurderet og registreret ved fødevareregionens tilsyn i virksomheden. Der er således sket ændringer i procedurerne omkring godkendelse og registrering af egenkontrolprogrammer i primærleddet og i detailleddet. Da virksomhederne i netop disse to led kun i meget ringe omfang har indført egenkontrol, vil den hidtidige kontrol med egenkontrollen i disse led hovedsageligt bestå i arbejdet omkring indførelse (godkendelse og registrering) af egenkontrolprogrammer. Revision af kontrollen vil således også hovedsageligt kunne koncentrere sig om godkendelses- og registreringsprocedurerne. Med baggrund heri, og i de skitserede ændringer af procedurerne i forbindelse med godkendelse og registrering af egenkontrolprogrammer i primærleddet og i detailleddet, vil en revision af kontrollen i disse led være mindre relevant set i et fremtidsperspektiv. Revisionsenheden har derfor valgt at afgrænse revisionen til at omfatte kontrollen med egenkontrollen i engrosvirksomheder (sla gterier, mejerier, tilvirkningsvirksomheder inklusive visse fiskefartøjer, pakke- og oplagringsvirksomheder, handelsvirksomheder, transportvirksomheder og virksomheder, som producerer, indfører eller forhandler materialer og genstande, der er beregnet til at komme i berøring med fødevarer). Denne afgrænsning i forhold til detailleddet er ikke gennemført for så vidt angår afsatte og forbrugte midler i kapitel 9, eftersom detaljeringsgraden i budget/regnskab ikke muliggør dette. Det er imidlertid Revisionsenhedens opfattelse, at dette ikke har betydning for de endelige konklusioner. 15

16 2.4 Metode Revisionsenhedens undersøgelse bygger på en gennemgang af national lovgivning, vejledninger og notater. Derudover har Revisionsenheden gennemgået Fødevaredirektoratets kontrolstrategier (herunder mål og målsætninger), kontrolprincipper samt styringsredskaber, herunder indberettede data. Førnævnte dokumentgennemgang er suppleret med interviews med Fødevaredirektoratet i Mørkhøj samt med tre udvalgte fødevareregioner. Undersøgelsen omfatter også gennemgang af bevillinger og økonomiske dispositioner i forbindelse med implementeringen af og kontrol med egenkontrollen. Undersøgelsens resultater har været forelagt Fødevaredirektoratet, og Fødevaredirektoratets bemærkninger er i videst muligt omfang blevet indarbejdet i rapporten. 16

17 3 Lovgivning og egenkontrol I kapitlet beskrives lovgrundlaget for egenkontrollen og kontrollen hermed i overordnede træk. Desuden beskrives anvendelsen af vejledninger - og eventuelle problemer i den forbindelse - ud fra interviews i Fødevaredirektoratet i Mørkhøj og i tre udvalgte fødevareregioner. 3.1 Lovgrundlag De lovgivningsmæssige principper for egenkontrol er baseret på direktiver. I Danmark er der imidlertid tilføjet et krav om registrering eller godkendelse af egenkontrolprogrammer. Disse er en del af virksomhedens autorisation, godkendelse eller registrering. I 1998 kom den første egenkontrolbekendtgørelse, der samler reglerne om egenkontrol i forbindelse med behandling og salg af fødevarer fra størstedelen af fødevarelovgivningen. Den seneste bekendtgørelse om egenkontrol er bekendtgørelse nr. 30 af 19. januar Bestemmelserne i egenkontrolbekendtgørelsen er fastsat i medfør af fødevareloven og lov om kvalitetskontrol med fisk og fiskevarer, jævnfør lovbekendtgørelse nr. 649 af 4. august Til egenkontrolbekendtgørelsen er der lavet en vejledning fra december Vejledningen erstatter de tidligere vejledninger om egenkontrol i ægvirksomheder, slagterier, kødvirksomheder, mælkevirksomheder, virksomheder der producerer blandingsprodukter og margarine, samt virksomheder omfattet af den gamle levnedsmiddellov (hygiejnevejledningens egenkontrolafsnit). Det er vejledningens formål - foruden at være en hjælp til virksomhederne, som skal indføre egenkontrol eller udbygge denne - at fungere som støtte til de myndigheder, som kontrollerer, at egenkontrolbekendtgørelsens bestemmelser indføres og overholdes. På kød-området findes der tillige en skrivelse og et cirkulære om henholdsvis egenkontrol og om godkendelse og tilsyn med godkendt egenkontrol. De tidligere vejledninger omkring egenkontrol på særlovsområdet 4 er ikke længere gældende. Fødevaredirektoratet har oplyst, at der er en ny egenkontrolvejledning på vej, som adskiller sig fra den eksisterende ved, at der for de nye/ændrede paragraffer i bekendtgørelsen er tilføjet/ændret i vejledningen, at der kun findes én kontrolmyndighed, og at vejledning til branchekoder 5 vil blive inddraget. 4 Vejledende egenkontrolprogrammer for ægproduktvirksomheder, Veterinærdirektoratet, november 1994 Vejledning om udarbejdelse af godkendt egenkontrolprogram på samtlige i medfør af kødloven autoriserede og godkendte virksomheder, Veterinærdirektoratet, januar 1997 Vejledning om levnedsmiddelhygiejne og egenkontrol, kap. 13, Levnedsmiddelstyrelsen, december 1995 Vejledning om egenkontrol, Danske Mejeriers Fællesorganisation, maj 1996 R = Branchekoder: Branchekoder indeholder specifikke og brancherelaterede anvisninger på, hvordan en typisk virksomhed kan opfylde kravene i egenkontrolbekendtgørelsen og de relevante bekendtgørelser om hygiejne. Der kan for eksempel være anvisninger på risikovurderinger, kritiske kontrolpunkter og overvågningsprocedurer. I branchekoderne skal der også være anvisninger på, hvordan de relevante bestemmelser om indretning og drift af virksomheden kan opfyldes. 17

18 Desuden vil der i den kommende kontrolvejledning, som er en vejledning til fødevareregionerne i udførelse af kontrol med fødevarevirksomheder, være et kapitel om kontrol med egenkontrollen. 3.2 Beskrivelse af egenkontrollen Ifølge egenkontrolvejledningen er egenkontrol de systematiske handlinger, virksomhederne udfører for at sikre, at fødevarelovgivningen overholdes. Egenkontrollen skal sikre, at virksomhederne har procedurer til at overvåge, at produkterne ikke udgør en sundhedsmæssig risiko, og at fødevarelovgivningen i øvrigt overholdes. Ifølge vejledningen understreger egenkontrol betydningen af den enkelte virksomheds ansvar for produktion og forhandling af fødevarer. Egenkontrollen vil ligeledes ifølge vejledningen ændre karakteren af den offentlige fødevarekontrol på virksomhederne. Det fastsættes i bekendtgørelsen, at den del af egenkontrollen, der retter sig mod fødevarernes sikkerhed, skal tilrettelægges efter principperne anvendt i HACCP-systemet 6. Virksomhederne skal foretage en risikovurdering, herunder udpege kritiske kontrolpunkter og fastlægge overvågningsprocedurer samt grænser for de kritiske kontrolpunkter. Der skal iværksættes foranstaltninger til løsning af problemer ved eventuelle afvigelser/uregelmæssigheder, der afsløres ved egenkontrollen, og egenkontrolprogrammet skal revideres regelmæssigt. Egenkontrolprogrammet skal tilpasses den enkelte virksomhed, idet der skal tages hensyn til virksomhedens produktion, handelsmønster, vareudvalg, omsætning med mere, og skal omfatte råvarer, produktion, færdigvarer, vedligeholdelse, rengøring og desinfektion samt personlig hygiejne. Derudover stilles der i egenkontrolbekendtgørelsen krav til bestemte processer, og der henvises i den forbindelse til bestemmelser i en række andre bekendtgørelser. Der findes i bilagene til egenkontrolbekendtgørelsen ligeledes supplerende egenkontrolbestemmelser for virksomheder, som producerer bestemte produkter: Hakket og tilberedt kød, fisk og fiskevarer, ægprodukter, pasteuriserede eller steriliserede kødprodukter i hermetisk lukkede beholdere, samt virksomheder der foretager første forarbejdning af dyr eller animalske produkter bestemt til konsum. Derudover skal virksomhederne udføre egenkontrol der sikrer, at virksomheden, fødevarerne samt materialer og genstande bestemt til at komme i berøring med fødevarer opfylder fødevarelovgivningen i øvrigt - herunder bestemmelser om fødevarers sammensætning, mærkning og markedsføring. Virksomhederne skal ifølge egenkontrolbekendtgørelsen kunne dokumentere egenkontrollens gennemførelse og resultater. Omfanget af dokumentationen skal ifølge egenkontrolvejledningen fastlægges ved egenkontrolprogrammets godkendelse eller registrering, dog skal dokumentationen som minimum omfatte registrering af fejl og dokumentation for fejlhåndtering, dokumentation for gennemført revision af egenkontrolprogrammet og 6 HACCP (Hazzard Analysis Critical Control Point): De principper fra HACCP, der skal anvendes ved den lovpligtige egenkontrol, er beskrevet i teksten. 18

19 dokumentation for gennemført afprøvning af, at overvågningsprocedurerne er effektive - for eksempel afprøvning af, at en given stegetid sikrer gennemstegning. Minimumskravene til dokumentation vil ifølge vejledningen fortrinsvis finde anvendelse på detailvirksomheder og mindre engrosvirksomheder, såsom godkendte slagtehuse eller engroslagre med fuldt emballerede varer. Hvis fødevareregionerne konstaterer, at regler er overtrådt, eller at kritiske kontrolpunkter ikke er under overvågning, kan kontrolmyndighederne pålægge disse virksomheder løbende dokumentation i en periode eller på mere varig basis. Ifølge vejledningen vil det for større virksomheder være et krav, at egenkontrolresultaterne løbende dokumenteres, og at der således er dokumentation for, at virksomhederne foretager overvågning. Autoriserede produktionsvirksomheder bør ifølge vejledningen sikre fuld dokumentation. I forbindelse med godkendelsen af egenkontrolprogrammet kan det dog aftales, at visse data dokumenteres periodevis eller kun som fejlregistrering, hvis det sikrer et bedre overblik eller gør egenkontrollen mere relevant. Virksomhederne skal beskrive egenkontrollen i et egenkontrolprogram. Ifølge Fødevaredirektoratets principper for egenkontrol, der er gengivet i sin fulde ordlyd i bilag 4, gælder at: Egenkontrolprogrammet skal ikke udarbejdes blot for at tilfredsstille myndighederne, men skal bestå af virksomhedens egne metoder til at opnå sikre fødevarer og en lovlig produktion. Udspillet omkring egenkontrol skal komme fra virksomhederne selv, fordi virksomhederne har størst ekspertise i at styre en produktion rationelt og fornuftigt. Det er derfor et vigtigt princip, at virksomheden selv formulerer sit egenkontrolprogram. På mindre virksomheder kan det dog være nødvendigt, at myndigheden vejleder undervejs. Kilde: Fødevaredirektoratets principper for egenkontrol. Egenkontrolprogrammet skal, for virksomheder der er omfattet af denne undersøgelse, indsendes til fødevareregionen sammen med ansøgning om autorisation eller godkendelse eller anmodning om registrering. Ifølge 6 i egenkontrolbekendtgørelsen kan brancheorganisationer udarbejde branchekoder, som skal godkendes af Fødevaredirektoratet. De pågældende virksomheder kan benytte sig af disse branchekoder i forbindelse med etablering af egenkontrol. Branchekoden skal fungere som en idéliste og dermed som inspiration til virksomheden, når egenkontrollen beskrives. 3.3 Fødevaredirektoratets opgaver i forbindelse med egenkontrollen Ifølge bekendtgørelse nr af 20. december 1999 om Fødevaredirektoratets opgaver og beføjelser er det Fødevaredirektoratet i Mørkhøjs opgave at koordinere, styre og føre tilsyn med fødevarekontrollen. Fødevaredirektoratet i Mørkhøj skal ifølge bekendtgørelsen fastlægge de opgaver, som fødevareregionerne skal varetage i henhold til blandt andet fødevareloven. Ifølge egenkontrolbekendtgørelsen kan Fødevaredirektoratet træffe bestemmelser om, at nærmere angivne fødevarer eller blandinger af fødevarer samt materialer eller genstande bestemt til at komme i berøring med fødevarer skal underkastes en særlig egenkontrol, 19

20 tilbagekalde en godkendelse af en branchekode, hvis forudsætningerne for godkendelsen ændres væsentligt og fastsætte frister i forbindelse med udarbejdelse af branchekoder. Fødevaredirektoratet har dog ingen sanktionsmuligheder, hvis brancherne ikke udarbejder branchekoderne indenfor den givne tidsfrist. Ifølge bekendtgørelse nr af 16. december 1999 om fødevareregionerne varetager den enkelte fødevareregion inden for sit geografiske område kontrol og tilsyn med de virksomheder, der er omfattet af fødevareloven. Ifølge bekendtgørelsen fører fødevareregionerne tilsyn med, at de regler, der er fastsat i medfør af fødevareloven, overholdes - herunder også egenkontrolbekendtgørelsen. I bekendtgørelsen om fødevareregionerne er regionscheferne givet en række beføjelser i medfør af fødevareloven - herunder blandt andet at meddele autorisation og godkendelse af virksomheder, at træffe bestemmelser om hygiejne i og drift af virksomheder i konkrete sager samt at meddele påbud, forbud og udstede administrative bøder. For autoriserede og godkendte virksomheder godkender fødevareregionen egenkontrolprogrammet. For registrerede og anmeldte virksomheder samt for virksomheder, som har anmeldt aktiviteter, vurderer fødevareregionen egenkontrolprogrammet og registrerer dets modtagelse. Derudover findes der særlige regler i forbindelse med registrering og godkendelse af egenkontrolprogrammer i primær- og detailleddet (disse indgår dog ikke i denne undersøgelse). I forbindelse med godkendelse eller registrering af egenkontrolprogrammer kan fødevareregionen ifølge egenkontrolbekendtgørelsen fastsætte vilkår for egenkontrollens gennemførelse - herunder blandt andet omfanget af virksomhedens dokumentation af egenkontrollen, og at analyser skal foretages på et laboratorium, der er godkendt af Fødevaredirektoratet. Godkendelse af egenkontrolprogrammet meddeles ifølge egenkontrolvejledningen, når fødevareregionen skønner, at de nødvendige elementer indgår. Mindre ændringer i egenkontrolprogrammet skal oplyses til fødevareregionen i forbindelse med tilsyn i virksomheden. Væsentlige ændringer i egenkontrolprogrammet skal godkendes af fødevareregionen. Hvad angår egenkontrolprogrammet for registrerede virksomheder, vurderer fødevareregionen ifølge egenkontrolvejledningen, om det opfylder bekendtgørelsens bestemmelser. Hvis det vurderes, at egenkontrolprogrammet opfylder bekendtgørelsens krav, kvitteres for programmets modtagelse. Hvis det ikke opfylder bekendtgørelsens bestemmelser, kan virksomheden påbydes at foretage suppleringer eller ændringer i programmet. Fødevareregionerne kan ifølge egenkontrolbekendtgørelsen fastsætte - eventuelt branchevist - frist for indsendelse af egenkontrolprogrammet for virksomheder, der er autoriserede, godkendte, registrerede eller anmeldte på det tidspunkt, hvor egenkontrolbekendtgørelsen trådte i kraft, midlertidigt fritage virksomheder fra kravet om, at de skal indsende egenkontrolprogrammet i forbindelse med ansøgning om autorisation, godkendelse, anmodning om registrering eller anmeldelse eller fastsætte en tidsfrist for indsendelse af egenkontrolprogrammet. 20

21 Ifølge egenkontrolvejledningen skal fødevareregionerne kontrollere, om virksomhedernes egenkontrol gennemføres, samt om den er troværdig og tilstrækkelig. Som led i de rutinemæssige tilsyn kan dele af virksomhedens egenkontrolprogram kontrolleres. På tilsynsrapporten bør det ifølge vejledningen noteres, hvilke dele af egenkontrollen der er gennemgået, og om der har været bemærkninger til programmet. Med fastlagte mellemrum kan der aftales et møde med den ansvarlige for virksomhedens egenkontrol med henblik på en grundig gennemgang af hele egenkontrolprogrammet. Fødevareregionerne har beføjelser til at meddele påbud og forbud samt til at udstede administrative bøder. Ifølge egenkontrolvejledningen kan regionerne meddele påbud eller forbud i forbindelse med konstatering af fejl eller mangler ved egenkontrolprogrammet. Det kan for eksempel være inddragelse af områder, der ikke hidtil har været omfattet af egenkontrolprogrammet, eller det kan være intensivering af egenkontrollen med områder eller parametre, hvor der er konstateret fejl. Ifølge egenkontrolbekendtgørelsen kan den, der overtræder bekendtgørelsens bestemmelser om egenkontrol i 3-8 (eksklusive 6 der vedrører branchekoder), som tilsidesætter vilkår, der er fastsat i forbindelse med godkendelse/registrering af egenkontrolprogrammet, eller som undlader at efterkomme påbud, der er givet i medfør af egenkontrolbekendtgørelsen, straffes med bøde. Hvor der er bødepraksis, kan fødevareregionen meddele administrative bøder, som er en tilkendegivelse af, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning ved vedtagelse af et bødeforlæg. For godkendte og autoriserede virksomheder er egenkontrolprogrammet ifølge vejledningen et vilkår for virksomhedens autorisation eller godkendelse. Det vil sige, at det er en forudsætning for godkendelsen eller autorisationen, at egenkontrolprogrammet følges. Sker det ikke, skal fødevareregionen meddele de nødvendige påbud og forbud og herunder gøre klart for virksomheden, hvilke handlinger der skal iværksættes for at sikre kravene overholdt. 3.4 Praktisk anvendelse af vejledninger og cirkulærer Egenkontrolvejledningen er ifølge Fødevaredirektoratet i Mørkhøj et godt redskab i forbindelse med godkendelse af og tilsyn med egenkontrol. Vejledningen danner grundlag for de kurser, der afholdes om egenkontrol for de tilsynsførende i fødevareregionerne. Vejledningen vurderes ligeledes af Fødevaredirektoratet i Mørkhøj at være et godt redskab til introduktion i egenkontrol for nyansatte i fødevareregionerne og for virksomhederne. Egenkontrolvejledningen er en generel vejledning og indeholder ikke vejledning til udarbejdelse af egenkontrolprogrammer indenfor de forskellige brancher. Ifølge Fødevaredirektoratet i Mørkhøj vil den kommende egenkontrolvejledning heller ikke indeholde en specifik vejledning for virksomhedskategorierne. På baggrund af interviews med tre udvalgte fødevareregioner vurderer Revisionsenheden, at den manglende detaljeringsgrad på brancheniveau ikke er noget problem i forbindelse med godkendelse af egenkontrolprogrammer. Revisionsenheden vurderer endvidere, at en detaljeret vejledning kunne blive omfangsrig og uoverskuelig. Ved interviews i udvalgte regioner fremgik det, at egenkontrolvejledningen anvendes ved godkendelse/registrering af et egenkontrolprogram, men ikke i forbindelse med tilsyn i virksomheden. I regionerne opfattes vejledningen som værende et godt redskab for nyansatte kombineret med sidemandsoplæring i en periode efter ansættelsen. 21

22 Fødevaredirektoratet oplyser hertil, at egenkontrolvejledningen er en vejledning til egenkontrolbekendtgørelsen, der ikke omfatter tilsyn. Egenkontrolvejledningen anvendes især som baggrundsviden i forbindelse med tilsyn i virksomheder. I fødevareregionerne vurderer man, at det normalt ikke er noget problem, at der i egenkontrolbekendtgørelsen og i vejledningen er mange henvisninger til andre bekendtgørelser. Det er opfattelsen, at henvisningerne kun udgør et problem, når en tilsynsførende skal kontrollere en ny type virksomhed, som vedkommende ikke tidligere har haft kontrol med. Det blev påpeget af fødevareregionerne, at vejledningen trænger til en opdatering. Fødevaredirektoratet har oplyst, at en ny vejledning er under udarbejdelse. Revisionsenhedens bemærkninger De lovgivningsmæssige principper for egenkontrol er baseret på direktiver. Revisionsenheden har bemærket, at der i Danmark i forhold til direktiverne er tilføjet et krav om registrering og godkendelse af egenkontrolprogrammerne. Revisionsenheden har ligeledes bemærket, at der findes en vejledning om egenkontrol fra 1998, at der er en ny på vej, og at der i en ny udgave af kontrolvejledningen vil være et kapitel om tilsyn med egenkontrollen. 22

23 4 Ansvarsfordeling I kapitlet gennemgås den formelle ansvarsfordeling mellem Fødevaredirektoratet i Mørkhøj og fødevareregionerne i forbindelse med kontrol med egenkontrollen. Det vurderes, om den formelle ansvarsfordeling er klar, entydig og hensigtsmæssig. I kapitlet vurderes desuden ud fra interviews i Fødevaredirektoratet i Mørkhøj samt udvalgte fødevareregioner, om ansvarsfordelingen, som den opfattes i praksis, stemmer overens med den formelle ansvarsfordeling. 4.1 Den formelle ansvarsfordeling Den formelle ansvarsfordeling beskrives ud fra lovgivningen, Rapport om Veterinær- og Fødevaredirektoratets regionale kontrolstruktur 7, Rapport om Organisering af Fødevaredirektoratet i Mørkhøj 8, Fødevaredirektoratets udviklingskontrakt for samt ud fra interviews og forespørgsler i Fødevaredirektoratet i Mørkhøj Fødevaredirektoratet i Mørkhøj Ifølge bekendtgørelse nr af 20. december 1999 om Fødevaredirektoratets opgaver og beføjelser er det Fødevaredirektoratet i Mørkhøjs opgave at koordinere, styre og føre tilsyn med fødevarekontrollen. Fødevaredirektoratet skal ifølge bekendtgørelsen fastlægge de opgaver, som fødevareregionerne skal varetage i henhold til blandt andet fødevareloven. Fødevaredirektoratet står ligeledes for regeldannelse, udvikling og forskning. Fødevareafdelingen i Mørkhøj varetager opgaverne i forbindelse med fødevarer. Afdelingen ledes af en vicedirektør, som har ansvaret for opgaverne i fødevareafdelingen. Fødevareafdelingen består af Kontor for kontrolstyring og fire liniekontorer. Kontoret for kontrolstyring er ansvarlig for udvikling og formidling af kontrolprincipper og kontrolstrategier, herunder fastsættelse af formål, resultatmål og overordnede aktivitetsmål for fødevarekontrollen (herunder kontrol med egenkontrollen), OM-folderne 10 og generel kontrolinformation, styring og evaluering af fødevarekontrollen generelt, herunder udarbejdelse og anvendelse af redskaber til styring og evaluering af, at formålene, resultatmålene og de overordnede aktivitetsmål i forbindelse med kontrol med egenkontrollen nås, supervision af fødevareregionerne, vejledning af fødevareregionerne i generelle kontrolspørgsmål, koordinering af kontrolpersonalets faglige efteruddannelse, indsamling og bearbejdelse af data fra kontrollen og indberetninger fra fødevareregionerne til Fødevaredirektoratet i Mørkhøj og offentliggørelse af kontrolresultater Veterinær- og Fødevaredirektoratets regionale kontrolstruktur, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, december Rapport om Organisering af Fødevaredirektoratet, Mørkhøj, november Fødevaredirektoratets udviklingskontrakt for 2001, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, april 2001 OM-foldere er information til virksomhederne om fødevarelovgivningsmæssige regler. Folderne udarbejdes af Fødevaredirektoratet i Mørkhøj. Der er på egenkontrolområdet, foruden foldere om egenkontrol i visse brancher i detailleddet, lavet foldere om egenkontrol i engrosvirksomheder. 23