Produktionsvejledning Seneste opdateret: december 2013 Gulerod industri

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Produktionsvejledning Seneste opdateret: december 2013 Gulerod industri"

Transkript

1 Produktionsvejledning Seneste opdateret: december 2013 Gulerod industri Gulerødder dyrkes i Danmark primært til frisk konsum. Kun en mindre del afsættes til industri i Danmark og eksport. I Belgien, Holland, Tyskland er det normalt, at industrigulerødder sælges ab mark til store centraler som vasker, sortere og pakker gulerødder. Centralerne sælger gulerødderne videre til industrien i de størrelser industrien ønsker. I Danmark derimod er det typisk avlere selv der står for vask og sortering og direkte salg til industri. Det gælder både for økologisk og konventionel produktion. Arealet med gulerødder i Danmark er knapt ha - heraf 600 ha økologiske. Arealet med gulerødder til industri er ca. 100 ha. Udbyttet varierer meget alt efter leveringstidspunkt, størrelse og krav til sortsvalg. Bruttoudbyttet varierer typisk fra ton pr. ha.. Frasortering afhænger af industriens krav til kvalitet, størrelse og skæreprocent. Til levering af gulerødder i størrelsen mm og en skæreprocent på minimum 70 % kan man fra en vellykket mark forvente et nettoudbytte på ca % af bruttoudbyttet. De sorter som typisk anvendes til industri, kan kun vanskeligt afsættes til andet formål og er oftest ikke egnet til oplaring i længere tid. Derfor, når der indgås aftale om produktion af gulerødder til industri gælder det om at sikre afsætning af så stor en del af produktionen som muligt til den pågældende industri og direkte fra marken. Industrigulerødder afregnes ofte til en lavere kg pris end gulerødder til frisk konsum. Derfor skal der i særlig grad fokus på minimering af dyrkningsomkostninger når produktionen planlægges. Ved industrigulerødder til eksport stilles ofte krav om at de dyrkes efter retningslinjerne for GlobalGAP, hvilket bl.a. stiller krav dokumentation for håndtering af pesticider, gødning, arbejdsmiljø og fødevaresikkerhed. Nogle europæiske industrier stiller desuden krav om max. indhold af nitrat/nitrit i gulerødderne. Jordbund og klima Gulerødder kræver en let gennemtrængelig jord uden for mange sten. En let lerblandet sandjord med passende indhold af ler og humus giver godt resultat, men også en del inddæmmet lavebundsjorde med højt indhold af silt og eller humus, som f.eks. på Lammefjorden, kan være velegnede. Grovkornet sandjord stiller store krav til vanding med risiko for lille udbytte. Svære jorder giver ofte problemer med spiringen på grund af skorpedannelse samt for dårlig kvalitet i form af grenede og uregelmæssige rødder. Høst i et fugtigt efterår kan også give problemer på lerjord. På meget lette jorder skal man være opmærksom på risikoen for sandflugt. Reaktionstallet på sandjorder bør af hensyn til skurv holdes i den lave ende af, hvad der anbefales for den pågældende jord. Optimale jordbundsanalysetal for dyrkning af gulerod er: Reaktionstal (Rt) 5,8-6,5, dyndjord op til 7,5 Fosfortal (Pt) 3,0-4,0 Kaliumtal (Kt) 8,0-12,0 Magnesiumtal (Mgt) 6,0-8,0 Sortsvalg Høst tidspunkt og anvendelsesformål er afgørende for sortsvalg. Gulerødder til skiver er typisk små. Mens gulerødder til tern og stave skal være store. Desuden stiller industrien krav til farven. Typisk at farven skal være ensartet stærk hele vejen gennem roden og at farven ikke må smitte af på andre grønsager, som de evt. blandes med, når de anvendes. Der findes ingen nyere dansk sortsafprøvning af gulerødder til industri. Avlere og industri skeler typisk til sortsvalget i udlandet, hvor sorter som f.eks. Komarno, Finley,Florida, Mello Yellow, og Yellowstone er meget brugte til store gulerødder. Risikoen for at gulerødder markflækker i marken inden høst stiger, jo større gulerødderne bliver i marken. Selv om kun få procent af rødderne markflækker, kan det give anledning til en stor vægtprocent frasortering. Flere af de sorter som egner sig til industri,

2 kan ved tidlige såning eller kold forsommer give anledning til mange stokløbere. Sortsvalg er et vigtig værktøj til at nedbringe risikoen for markflækkede og stokløbere. Sædskifte Ved ensidig gulerodsdyrkning på samme areal stiger risikoen for at både kvalitet og udbytte falder. Af hensyn til risikoen for opformering af svampesygdomme og nematoder tilrådes et sædskifte på 4-6 gulerodsfrie år. Rodgallenematoder, som hovedsagelig lever på sandjorde, opformeres ikke på korn og græsser. Risikoen for angreb nedbringes ved at dyrke ukrudtsfri korn eller græs 1-2 år forud for gulerødderne. Af hensyn til risikoen for angreb af storknoldet knoldbægersvamp bør bl.a. raps og ærter undlades som forfrugt. Kartofler som forfrugt bør også fravælges for at undgå ukrudtskartofler i gulerødderne. En afstand på min. 400 meter mellem marker fra år til år kan reducere problemet med gulerodsfluer. Gulerødder er ikke særlig kvælstofkrævende, hvilket der bør tages hensyn til i sædskiftet. Jordbehandling Da gulerødder kræver velafvandet og dybt bearbejdet jord, anvendes ofte dyb løsning med grubber. Marker med sten bør stenstrenglægges. Alternativt anvendes ofte en stennedlægningsfræser med godt resultat. På stenstrenglagte jorder bliver rødderne længere og ofte af bedre kvalitet. Dog tyder det på, at det er sværere at holde gulerødderne opvandet, hvilket kan give problemer med skurv. Det er vigtigt, at etablere et jævnt og ensartet såbed f.eks. ved hjælp af bedformer. For at undgå grønfarvning af "nakken" hyppes to til tre gange frem til rækkelukning. Specielt store industrigulerødder har det med at skubbe sig op af jorden så en stigende del af skuldrene grønfarves. Særligt de gule og hvide sorter er meget modtagelige for grønfarvning. Gulerødder til industri kan på svær siltjord med fordel dyrkes på kamme. Kamdyrkning kan give mindre Cavity Spot, lettere høst og større udbytte. Modsat kan den kemiske ukrudtsbekæmpelsen være vanskeligere og risikoen for grønne nakker øges. Udsæd Plantetætheden og såtidspunktet har tilsammen afgørende indflydelse på høsttidspunkt og røddernes størrelse. Lille plantetæthed giver større rødder på et tidligere tidspunkt. Stor plantetæthed giver mindre rødder og/eller senere høst. Hvis såtidspunktet udskydes til et senere tidspunkt end planlagt, kan man kompensere for størrelsen ved at så færre frø pr. m rækker. Til industrigulerødder i størrelsen +45 tilstræbes typisk planter pr. meter række afhængig af rækkeafstand, sort, høsttidspunkt og udbyttepotentiale. Til industrigulerødder i størrelsen tilstræbes planter pr. m række. Til størrelsen mm anvendes planter pr. m rk. Normalt anvendes coated nøgenfrø med godt resultat. Primed frø kan sikre en hurtigere og mere ensartet fremspiring i de tidligt såede gulerødder. Udsædsmængden afhænger af spireevne, række- og planteafstand. Er spireevnen 85 pct. og rækkeafstanden 50 cm, skal der ved en ønsket plantebestand på planter pr. meter række bruges tusind frø pr. ha. Ved lavere spireevne og dårlige etableringsbetingelser kan det være nødvendigt at tillægge op til 10 pct. ekstra. Det gælder f.eks. økologisk produktion, hvor frøene ikke bejdses med fungicid og hvor håndlugning kan give et mindre plantetal i forbindelse med planteetableringen. Såning Til gulerødder, anvendes næsten udelukkende præcisionssåning. Industrigulerødder til efterårshøst sås sidst i april. Af hensyn til ukrudt bør man vente med såning af økologiske gulerødder til medio maj. Jo tidligere såning, des større er udbytte potentialet. Men samtidig øges risikoen for problemer med ukrudt og stokløbere. Når såtidspunktet skubbes fra første uge i maj til sidste ugen i maj skal man i gennemsnit forvente et udbyttetab på ca. 0,5 ton pr. dag såningen udskydes.

3 Der tilstræbes et såbed med fast og jævn overflade, så frøet sås i en ensartet dybde på 2 cm. Der sås normalt i dobbeltrækker eller tripelrækker for at give gulerødderne plads og bedre mulighed for at udvikle sig. For at sikre en hurtig og ensartet plantetablering er det vigtigt, at frøene placeres i en ensartet dybde, i fugtig jord, trykket ned i en fast sål, så frøene holdes fugtige under hele fremspiringsforløbet. Gødskning Kvælstofnormen til gulerødder til frisk konsum ligger imellem 100 og 125 kg N pr. ha afhængig af jordtype og vandingsmulighed. Hertil lægges, at industrigulerødder bør have et lidt højere bruttoudbytte i marken. Mængden må korrigeres med 0,1 kg N pr. hkg gulerødder udover normudbyttet. Normalt udbringes kvælstof ad flere gange. Første gang efter fremspiring og resten f.eks. sidst i juli. Behovet for eftergødskning kan bestemmes ud fra en N-min analyse. På humusrige jorder og på dyndjorde gødskes der med væsentligt mindre kvælstof. I mange tilfælde tilføres der kun kg N/ha, og i enkelte tilfælde anvendes der intet kvælstof. Der tilføres ca. 35 kg P pr. ha og kg K pr. ha. Mængden korrigeres efter friske jordbundsanalyser. Magnesiummangel kan optræde på sandjord, eller hvor der er gødet med store kaliummængder i forhold til magnesium. Ved et velafbalanceret K/Mg-forhold kan magnesiumbehovet ofte dækkes af en NPK-gødning med magnesium. Gulerødder får normalt rigeligt svovl med NPK-gødningen. I økologiske marker med lave Kt eller Mgt, suppleres med hhv Patentkali eller Kiserit, hvorved gulerødderne også får dækket deres behov for svovl. Gulerødder er følsomme for bormangel, hvorfor det anbefales at tilføre bor til de fleste arealer. Der udsprøjtes 3 x 3 kg Solubor pr. ha på afgrøden; første gang når gulerødderne har tykkelse som en blyant og anden gang 4 til 8 uger senere. Manganmangel optræder ofte på lave humusrige jorder og lette sandjorder. Hvor der vurderes at være risiko for mangel, sprøjtes forebyggende med 3 kg mangansulfat (maksimalt i 2 pct. opløsning). Behandlingen kan give svidninger. Der bør behandles på tørre planter og i overskyet vejr. Vanding På lette jorder er vanding en forudsætning for et optimalt udbytte. Vandmangel i fremspiringsperioden giver uens spiring. Under tørre forhold skal der vandes før såning. I nødstilfælde kan man vande under fremspiring, men så skal vandingsintensiteten være lav pga. af risikoen for tilslemning, og der bør maksimalt tilføres 5-10 mm. I starten af vækstperioden holdes igen med vanding. Vanding mod skurv er aktuel fra 4-5 bladstadiet hvor rødderne begynder at skifte farve fra hvid til gul. Gulerødder til industri bliver normalt skrællet i forbindelse med forarbejdning, hvorfor let skurv er uden større betydning. Men stærke angreb af skurv giver deforme gulerødder, som er vanskelige at skrælle uden tab. Efter skurvvanding bør der vandes, når pct. af det plantetilgængelige vand er brugt. Der bør føres vandregnskab for at sikre optimal vanding uden overvanding og tab af næringsstoffer. Alternativt eller som supplement kan man anvende jordfugtighedsmålere til beslutningsstøtte. Hertil findes forskellige typer af elektroniske følere som måler jordens eksakte vandprocent. Ukrudt En forudsætning for dyrkning af gulerødder er, at jorden er fri for rodukrudt. Især kvik, gråbynke, tidsler og følfod kan være meget generende både under vækst og optagning. Da gulerødder spirer langsomt og dækker jorden meget dårligt i den første del af væksten, er ukrudtsbekæmpelsen af stor vigtighed. Anvendes primede frø skal man være opmærksom på, at fremspiringen sker hurtigere, hvilket der skal tages hensyn til ved afsvidning af ukrudt før afgrødens fremspiring. I konventionelle gulerødder sker det typisk med Roundup og i økologiske marker med gasbrænding. Gulerødder kan kun vanskeligt holdes rene for ukrudt med kemisk ukrudtsbekæmpelse. Strategien kan med fordel kombineres med mekanisk renholdelse i form af renser og hypper. I økologisk produktions kan den mekaniske strategi suppleres med håndlugning af ukrudt i rækkerne.

4 Falsk såbed Falsk såbed kan med fordel anvendes i de sent såede gulerødder. Falsk såbed gennemføres ved at såbedet etableres så tidligt som muligt. Derefter strigles der meget øverligt (2 cm), når de allerførste ukrudtsarter er tæt på fremspiring. Denne behandling gentages ca. hver dag, og ikke senere end når det første nye ukrudt er på kimbladsstadiet. Hvis marken når at ligge i 2-4 uger inden såning af gulerødderne, og der i denne periode gennemføres falsk såbed, vil man have bekæmpet en meget stor andel af det frøukrudt, der ville have spiret i løbet af sæsonen. Man skal dog være opmærksom på, at falsk såbed giver større risiko for, at såbedet tørrer ud. Endelig øges risikoen for sandflugt, hvis der har været etableret falsk såbed. Strategier for herbicidbehandling Falsk såbed og en sprøjtning lige før gulerøddernes fremspiring med f.eks. 1,5-2,0 l/ha Roundup Bio eller Reglone er næsten en forudsætning for at opnå et godt resultat. Jordmidlerne Stomp og Command CS efterfulgt af to gange Fenix efter gulerøddernes fremspiring er sjældent tilstrækkeligt til at holde gulerødderne rene for ukrudt. Derfor etableres først et falsk såbed en uge inden såning. Efter såning og inden gulerøddernes fremspiring sprøjtes med 2-3 l/ha Stomp på fugtig jord efter en regnbyge. 0,2-0,25 l/ha Command CS kan også anvendes, hvor der forventes problemer med f.eks. sort natskygge. Umiddelbart inden gulerøddernes fremspiring sprøjtes med 2 l/ha Roundup. Hvis gulerødderne er meget tæt på fremspiring anvendes alternativt 1-2 l/ha Reglone. Efter gulerøddernes fremspiring sprøjtes med 0,5 l/ha Fenix når ukrudtet har små kimblade og lige inden gulerødderne folder 1. løvblad ud dage efter sprøjtes anden gang med 0,5 l/ha Fenix. Der må max. anvendes 1 liter Fenix fordelt på to sprøjtninger. Fenix virker dårligt på fremspiret kamille, hanekro, brandbæger og sort natskygge. Fenix bør kun anvendes, når gulerødderne er i god vækst. Græsukrudt, herunder enårig rapgræs, kan bekæmpes med 1,5 l/ha Aramo (normaldosering). Erfaringen viser, at rapgræs på kimbladsstadiet kan bekæmpes med en noget lavere dosering (0,5-0,7 l/ha), men en meget tidlig behandling betyder dog normalt, at der vil blive behov for endnu en behandling. Alternativt behandles med en dosering på 0,7-0,9 l/ha, når det største rapgræs har 2-3 blade. Behandlingsfristen for Fenix er 70 dage (og ikke senere end vækststadium 12), for Stomp 3 mdr., for Command er behandlingsfristen 60 dage og for Aramo er behandlingsfristen 28 dage. Aramo må ikke anvendes senere end den 1. august. Godkendte midler Følgende ukrudtsmidler er godkendt til brug i gulerødder mod hhv. frøukrudt, kvik og enårig rapgræs. Sygdomme og toppleje Det er vigtigt at have kendskab til forebyggende foranstaltninger og sortsegenskaber og gøre brug af denne viden. Der er i øjeblikket tre godkendte svampemidler til brug i gulerødder: Amistar, Signum WG og Ortiva Top, som har effekt på enten meldug eller bladplet (gulerodbladplet og Cercospora-bladplet). Anvendes ved begyndende angreb. Amistar, Signum WG og Ortiva Top må anvendes maksimalt to gange i alt. Da de alle indeholder strobiluriner, kan de ikke supplere hinanden. Som supplement kan der veksles med toppleje med bladgødskning. Gulerodsbladplet og Cercosporabladplet Gulerodbladplet (Alternaria) og Cercospora-bladplet kan svække toppen, som derved ikke er sund og stærk nok til maskinoptagning. Alvorlige angreb kan medføre, at toppen visner ned. Der er sortsforskelle på tolerancen overfor Alternaria men desværre ingen dansk afprøvning i industrigulerødder. En anden vigtig udlø-

5 sende faktor er stress. Tørkestress eller næringsstofmangel kan være med til at fremme angreb af Alternaria og Cercospora-bladple. Det er f.eks. vigtigt, at ramme det rette kvælstofniveau for den pågældende mark. Undergødskning kan fremprovokere angreb af bladplet. Overgødskning giver større risiko for angreb af knoldbægersvamp. Meldug Meldug kan være en medvirkende årsag til, at toppen visner ned. Angreb opstår ofte, hvis gulerødderne udsættes for en varm og tør vækstperiodeperiode. Bl.a. derfor skal gulerødder vandes, når der er behov. Industrigulerødder må ikke gå i stå. Det vil koste udbytte i sidste ende, hvis høsttidspunktet ikke kan udskydes i forhold til en fast leveringsplan. Cavity spot Cavity spot er en alvorlig sygdom i frisk konsum, der hyppigst optræder på dyndjorde og anstrengt sædskifte. Smitten sker via jorden. Cavity spot optræder, hvis der er iltfattige forhold i jorden. Angreb udvikler sig ikke under lagring, men angrebne gulerødder kan angribes af sekundære bakterier og svampe. Angreb forebygges ved at sørge for gode drænforhold og undgå strukturskader. Dyrkning på kamme kan mindske problemet. Mindre angreb af cavity spot på gulerøddernes overflade er uden afgørende betydning for industrigulerødder, mens stærke angreb kan give anledning til råd og store tab også i industrigulerødder. Godkendte midler Følgende svampemidler er godkendt til brug i gulerod. Skadedyr Gulerodsfluen Gulerodsfluen er det alvorligste skadedyr i gulerødder. Angreb af gulerodsfluens 1. generation på småplanter kan medføre tab af planter og give en dårlig udvikling af roden. De helt tidlige gulerødder til frisk konsum, som dækkes med fiberdug, er beskyttet mod første generation. De sene gulerødder til halmdækning, der typisk bliver sået medio maj, går også fri, fordi gulerødderne endnu ikke er etableret på marken, når 1. generations æg bliver lagt sidst i maj. Industrigulerødder der ofte bliver sået sidst i april, står klar og ubeskyttet når 1. generations fluer lægger æg. En sikker etablering af 1. generation medfører øget risiko for at 2. generations larver kan give problemer med orm i gulerødderne i løbet af efteråret. Derfor skal man være ekstra opmærksom på gulerodsfluer i industrigulerødderne. 2. generation optræder fra sidste halvdel af juli og et stykke ind i september, og undertiden kan der registreres flyvning helt ind i oktober. Angreb af gulerodsfluens 2. generation viser sig som rustfarvede miner fortrinsvis i den nederste halvdel af roden. Ved stærke angreb kan minerne brede sig til det meste af roden. Fra det tidspunkt hvor fluerne lægger æg og til de første skader viser sig går der dage alt efter temperaturen. Angreb af gulerodsfluer i industrigulerødder forebygges først og fremmest gennem sædskifte: Forfrugten skal være andet end skærmplanter (gulerod, persille, selleri, dild o. lign.) og der bør være mindst 400 meters afstand til sidste års gulerodsmark. På bynære arealer (private haver) er der øget risiko for angreb. Undgå dyrkning i lange smalle stykker, og undgå arealer direkte op ad læhegn. Dyrk gulerødder i store stykker (>20 ha) og gerne midt i en stor åben mark. Høst de områder først, hvor angrebene først opstår.

6 Det er også muligt at købe frø bejdset med insekticid, men dette beskytter kun mod første generation og man skal være opmærksom på at systemiske insekticider nogen gange genfindes som rester i rødderne ved tidlig høst. Angrebsrisikoen bedømmes ud fra antallet af voksne fluer, der flyver i marken. Til dette anvendes gule limplader, som skiftes og optælles én gang om ugen. Ud fra fangsten kan det vurderes, om der er grund til at bekæmpe fluerne, og hvornår det optimale tidspunkt for en bekæmpelse er. Gule limplader kan bestilles ved GartneriRådgivningen. Der må maksimalt sprøjtes to gange mod gulerodsfluer med Karate 2,5 WG. Derfor er det meget vigtigt at sprøjte på det tidspunkt, hvor man kan ramme flest mulige æglæggende fluer i gulerodsmarken. Der findes varslingsmodeller som ud fra temperatursummer kan beregne sig frem til hvornår gulerodsfluerne lægger æg. Disse kan være et godt supplement til gule limplader. Knoporme Knoporme, der er ageruglens larve, kan i varme og tørre somre give store tab ved at gnave gruber i rødderne. Flyvning og æglægning sker i juni-juli måned. De helt små larver er meget følsomme over for vand og kulde. Bekæmpelse kan ske ved hyppige vandinger med 5-10 mm. Bekæmpelse af større larver kan foretages ved sprøjtning med godkendt insekticid. Sikker bekæmpelse af knoporme kan kun ske på baggrund af registrering af flyveperioden ved hjælp af feromonfælder og efterfølgende varsling. Tilmelding kan ske ved GartneriRådgivningen. Rodgallenematoder Gulerødder angribes primært af to typer af nematoder: Rodgallenematoder og gulerodscystenematoder. Angreb af rodgallenematoder optræder normalt i pletter i marken. Gulerødderne bliver grenede, og der kommer galler på rødderne. Rodgallenematoden har mange værtsplanter, blandt andet kløver. Rodgallenematoden kan ikke opformere sig på korn eller rent græs. Derfor anbefales det at dyrke korn eller græs 1-2 år forud for gulerødder. I den periode er det vigtigt, at alt andet ukrudt bekæmpes, da nematoden ellers kan overleve på ukrudtet. Det er også vigtigt at overholde et sædskifte på 3-4 år uden gulerødder. Gulerodscystenematoder Angreb af gulerodscystenematoder, der hidtil kun er observeret på Lammefjorden, optræder ofte pletvis i marken. Gulerødderne er hæmmede i vækst med tidligt visnede blade. Angrebne planter reagerer ved at danne mange siderødder. Ved kraftige angreb viser planterne symptomer på nærings- og vandmangel og kan til sidst helt visne. Angreb af cystenematoder kan kun forebygges ved at overholde et sædskifte på minimum fire gulerodsfrie år. Ved leje af jord kan man evt. udtage jordprøver i løbet af vinteren på sort jord, for at få kortlagt niveauet af hhv rodgalle- og cyste-nematoder. De hollandske laboratorier oplyser gerne skadetærskler for gulerødder. Godkendte midler Følgende insektmidler er godkendt til brug i gulerødder mod hhv. gulerodsfluer og knoporme Vær opmærksom på behandlingsfristen for de anvendte midler. Høst Normalt kræver industrien, at de leverede gulerødder er afskåret ned under skuldrene, så der ikke findes toprester eller grønne nakker (crowning). Crowning gennemføres i forbindelse med høst. Når gulerødderne

7 høstes med topløfter, trækkes gulerødderne i toppen mellem to kilremme, hvor de løftes op mod to savklinger der skærer gulerødderne over, inden de falder ned på et bånd og videre ud i kasser. Når gulerødder høstes med kædeløfter (share lifting), aftoppes gulerødderne inden høst ved at køre en savklinge gennem gulerødderne lige under jordoverfladen mens de endnu sidder i jorde. Opbevaring Efter crowning har gulerødderne en relativt kort holdbarhed og er uegnet til længere tids oplagring. Det er en af årsagerne til at industrigulerødder høstes og forarbejdes i løbet af en kort intensiv efterårs kampagne. Gulerødder kan opbevares på marken under halm, så crowning gennemføres i forbindelse med høst. Men de sorter af industrigulerødder, som primært anvendes, holder sig dårligt i marken vinteren over og halmdækning koster mere end industrigulerødder vil kunne betale for. Industrien i Danmark forlanger gulerødderne vasket og sorteret ved levering. Investering i vask og sortering ligger hos avler. Ved levering af den ønskede størrelse til industrien, efterlades en vis mængde over- eller understørrelser, som skal oplagres til senere levering. Hvis det drejer sig om flere dages oplaring, sker det bedst ved at gulerødderne nedkøles i forbindelse med vask og opbevaring på køl. Temperaturen skal holdes på 0-2 C, og den relative fugtighed skal være så høj, som det er praktisk muligt. Det er vigtigt, at nedkølingen sker ret hurtigt. Under lagringen bør der jævnligt føres tilsyn med temperatur og luftfugtighed. Af hensyn til lagersygdomme er det vigtigt at holde en god hygiejne og sørge for desinfektion af vaskeri, lager og kasser. LRM, GartneriRådgivningen

Gulerod efterår/vinter

Gulerod efterår/vinter Side 1 af 7 Gulerod efterår/vinter Gulerødder dyrkes primært til frisk konsum, hvor de især afsættes over salgs- og avlerselskaber. Til konsum enten vasker og poser avlerne selv gulerødderne, eller råvaren

Læs mere

Dyrkning af hestebønner i 2017 sådan! v. Casper Andersen

Dyrkning af hestebønner i 2017 sådan! v. Casper Andersen Dyrkning af hestebønner i 2017 sådan! v. Casper Andersen Indhold Jordtype og forfrugt Plantetal P og K? Sortsvalg Ukrudtsbekæmpelse Svampe Skadedyr Disciplin med sprøjten! Jordtype og forfrugt 4 foregående

Læs mere

IPM dyrkningsvejledning. Gulerødder

IPM dyrkningsvejledning. Gulerødder IPM dyrkningsvejledning Gulerødder Produktionsmål Gulerødder dyrkes primært til frisk konsum og afsættes primært over salgsorganisationer. Til konsum enten vasker og poser avlerne selv gulerødderne, eller

Læs mere

Etablering Dyrkningsmetode

Etablering Dyrkningsmetode Side 1 af 7 Løg Det samlede dyrkningsareal med løg i Danmark udgør godt 1.400 ha (DFFE, 2009), hvoraf er 133 økologiske (Plantedirektoratet, 2008), hvilket svarer til knapt 10 pct. 2/3 af produktionen

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug

Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ilse A. Rasmussen Afd. for Plantebeskyttelse og Skadedyr Forskningscenter Flakkebjerg Danmarks JordbrugsForskning Frøukrudt Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Afgrøde/ ukrudt

Læs mere

Hestebønne. Markplan/sædskifte. Etablering

Hestebønne. Markplan/sædskifte. Etablering Side 1 af 5 Hestebønne Der findes hestebønnesorter til både vår- og efterårssåning. Denne dyrkningsvejledning omhandler kun vårsåede hestebønner. Hestebønne dyrkes normalt til foderbrug. Afgrøden anvendes

Læs mere

DYRKNINGSVEJLEDNING FOR GRØNNE ÆRTER 2011

DYRKNINGSVEJLEDNING FOR GRØNNE ÆRTER 2011 DYRKNINGSVEJLEDNING FOR GRØNNE ÆRTER 2011 JORDBEHANDLING Betingelsen for en god og ensartet fremspiring og dermed et godt udbytte er et godt såbed. Når jorden er tjenlig, fældes og jævnes den, skal den

Læs mere

Havre. Markplan/sædskifte. Etablering. Dyrkning af havre kan flere formål: produktion af foderkorn produktion af grynhavre dæksæd for udlæg

Havre. Markplan/sædskifte. Etablering. Dyrkning af havre kan flere formål: produktion af foderkorn produktion af grynhavre dæksæd for udlæg Side 1 af 6 Havre Dyrkning af havre kan flere formål: produktion af foderkorn produktion af grynhavre dæksæd for udlæg Foto: Jens Tønnesen Markplan/sædskifte Havre kan dyrkes på alle jordtyper. Ved dyrkning

Læs mere

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering Side 1 af 5 Hundegræs til frø Formålet med dyrkning af hundegræs er et stort frøudbytte med en høj spireprocent, og frø som er fri for ukrudt. Hundegræs er langsom i udvikling i udlægsåret, hvorimod den

Læs mere

Strandsvingel til frøavl

Strandsvingel til frøavl Side 1 af 5 Strandsvingel til frøavl Markplan/sædskifte Til frøavl lykkes strandsvingel bedst på gode lermuldede jorder og svære lerjorder, men den kan også dyrkes på lidt lettere jorder. Vanding kan medvirke

Læs mere

Timothe til frøavl. Etablering

Timothe til frøavl. Etablering Side 1 af 5 Timothe til frøavl Timothe er en varig græsart, der indgår i varige græsmarksblandinger og i nogle blandinger til kortvarig benyttelse. Timothe er meget vinterfast og tåler fugtige jordbundsforhold.

Læs mere

Hva gjør Samsøprodusenten for å sikre god settepotetkvalitet. Knud Ravn Nielsen, LMO Samsø

Hva gjør Samsøprodusenten for å sikre god settepotetkvalitet. Knud Ravn Nielsen, LMO Samsø Hva gjør Samsøprodusenten for å sikre god settepotetkvalitet Knud Ravn Nielsen, LMO Samsø Dyrkning tidlig kartoffel i DK Finde de bedste arealer Stenstreng lægge eller stenfræsning Sædskifte (ingen) Tidlig

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer

Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer Produktion af sukker baseret på sukkerroer har en meget lille udbredelse. Alt overvejende anvendes importeret rørsukker i den økologiske fødevareproduktion. Dyrkning af økologiske

Læs mere

Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk

Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup Krav til efterafgrøder Pligtige efterafgrøder 10-14 % af efterafgrødegrundareal - mest på husdyrbrug På brug med 2,3 DE 70 % af

Læs mere

Etablering Jordbund og klima Reaktionstal (Rt) Interval Sædskifte Sortsvalg

Etablering Jordbund og klima Reaktionstal (Rt) Interval Sædskifte Sortsvalg Side 1 af 6 Kinakål Kinakål er en gammel kulturplante fra Sydøstasien, hvor den stadig har meget stor betydning. Dyrkningen af kinakål er relativ ny i Danmark. De første kinakål blev dyrket i slutningen

Læs mere

Korndyrkningsdag DLG/DLS

Korndyrkningsdag DLG/DLS Korndyrkningsdag DLG/DLS v/ planteavlskonsulent Bent Buchwald bbu@dlsyd.dk - 54840984 Agerrævehale - kommet for at blive - værre? Program Resistent ukrudt hvor langt er vi? Tokimbladet ukrudt Græsukrudt

Læs mere

Katalog - Skadedyr Friland - Varslingssystemer

Katalog - Skadedyr Friland - Varslingssystemer Katalog - Skadedyr Friland - Varslingssystemer Trips Kål, porre Fangst af trips på de blå limplader kan give et fingerpeg om, at det er tid for en nærmere kontrol af kålhovederne. Det samme gælder trips

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

Økologisk dyrkningsvejledning Foderroe

Økologisk dyrkningsvejledning Foderroe Økologisk dyrkningsvejledning Foderroe 2002 Produktionsmål Produktionsmålet ved dyrkning af foderroer er et stort rodudbytte, der kan bidrage til en høj selvforsyningsgrad på bedrifter med malkekvæg. Fordelen

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i kartofler

Ukrudtsbekæmpelse i kartofler 1 af 5 02-04-2008 13:31 Et dokument fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret www.landscentret.dk Find mere faglig information på www.landscentret.dk/landbrugsinfo Udskrevet 2. april 2008 LandbrugsInfo

Læs mere

Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene?

Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene? Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene? 2011 vfl.dk Tolkning af jordbundsanalyser Med jordbundsanalyser får du vurderet den vigtigste del af dit produktionsapparat: jorden i dine marker. Resultater

Læs mere

Surkirsebær. Markplan/sædskifte. Etablering

Surkirsebær. Markplan/sædskifte. Etablering Side 1 af 5 Surkirsebær Surkirsebær dyrkes overvejende til industriel brug. Bærrene høstes med maskine og afsættes hovedsagelig efter forud indgået aftale direkte til fabrik eller gennem en avlerorganisation.

Læs mere

Eftergødskning nedbørsregnskab Lagring Forvarmning Hypning Spildkartofler/gengroninger Spireprøve Vanding Plantetal Ukrudt

Eftergødskning nedbørsregnskab Lagring Forvarmning Hypning Spildkartofler/gengroninger Spireprøve Vanding Plantetal Ukrudt af 6 2-4-28 13:41 Et dokument fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret www.landscentret.dk Find mere faglig information på www.landscentret.dk/landbrugsinfo Udskrevet 2. april 28 LandbrugsInfo > Planteavl

Læs mere

REGULERING AF UKRUDT. Thor Bjørn Kjeldbjerg, Økologikonsulent Agri Nord, planteavl

REGULERING AF UKRUDT. Thor Bjørn Kjeldbjerg, Økologikonsulent Agri Nord, planteavl REGULERING AF UKRUDT Thor Bjørn Kjeldbjerg, Økologikonsulent Agri Nord, planteavl Forebyg at ukrudtet tager overhånd Undgå at ukrudtet spredes fra pletter rundt på markerne ved f.eks. jordbearbejdning

Læs mere

HESTEBØNNER. En afgrøde med muligheder. Gitte Rasmussen. Dagsorden. Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering

HESTEBØNNER. En afgrøde med muligheder. Gitte Rasmussen. Dagsorden. Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering HESTEBØNNER En afgrøde med muligheder Gitte Rasmussen Dagsorden Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering 2 1 Hvorfor dyrke hestebønner Behov for nye vekselafgrøder i kornrige sædskifter

Læs mere

Sådan dyrker du økologiske GULERØDDER. Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt

Sådan dyrker du økologiske GULERØDDER. Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt Sådan dyrker du økologiske GULERØDDER Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt SUNDHED Kulhydrat Kalium Det er godt for os at spise gulerødder. Vi bliver mere sunde af det. Gulerødder indeholder meget

Læs mere

Strategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede. Ilse A. Rasmussen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Plantebeskyttelse

Strategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede. Ilse A. Rasmussen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Plantebeskyttelse Strategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede Ilse A. Rasmussen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Plantebeskyttelse Strategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede

Læs mere

KartoffelNyt. Den 15. marts 2011 Nr. 7

KartoffelNyt. Den 15. marts 2011 Nr. 7 KartoffelNyt Den 15. marts 2011 Nr. 7 Behandling af læggekartofler Plantetæthed Bejdsning af læggekartofler Sædskiftets betydning for angreb af rodfiltsvamp Mustang forte kan give misvækst i kartofler

Læs mere

Dyrkningsvejledning. Avl af pulverkartofler

Dyrkningsvejledning. Avl af pulverkartofler Dyrkningsvejledning Avl af pulverkartofler 2 Dyrkningsvejledning pulverkartofler Indhold Specifikke krav...3 Udsædsmateriale & lægning...4 Gødskning...4 Vanding er vigtig... 6 Ensartet afmodning... 6 Nænsom

Læs mere

Regler for jordbearbejdning

Regler for jordbearbejdning Regler for jordbearbejdning Juli 2012 vfl.dk Indhold Forbud mod jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder... 2 Stubbearbejdning og pløjetidspunkt... 2 Ukrudtsbekæmpelse... 2 Økologiske bedrifter...

Læs mere

Hellere forebygge, end helbrede!

Hellere forebygge, end helbrede! Hellere forebygge, end helbrede! Om at sikre grundlaget for succes med reduceret jordbearbejdning Påstande: Reduceret jordbearbejdning medfører. Mere græsukrudt Mere fusarium Mere DTR og svampe generelt

Læs mere

Op til 75% af udbyttet grundlægges i efteråret med bl.a. en effektiv. Trin 1:ukrudtsbekæmpelse. 60-85% effekt. > 85% effekt

Op til 75% af udbyttet grundlægges i efteråret med bl.a. en effektiv. Trin 1:ukrudtsbekæmpelse. 60-85% effekt. > 85% effekt > 85% effekt Burresnerre Enårig rapgræs Fuglegræs Haremad Hyrdetaske Hønsetarm Rød tvetand Storkronet ærenpris 60-85% effekt Hanekro Hejrenæb Hundepersille Mark ærenpris Mark forglemmigej Melde Pengeurt

Læs mere

Kvalitetskorn fra såning til salg

Kvalitetskorn fra såning til salg Kvalitetskorn fra såning til salg Pernille Plantener Økologikonsulent, Økologisk Rådgivning Det vil jeg fortælle om: Kvalitet? Sådan dyrker vi den gode brødhvede Grynhavre Fra høst til levering Handle

Læs mere

Jeg håber at den sidste høst kan bjerges indenfor kort tid, i hvert fald er vejrudsigten til den gode side

Jeg håber at den sidste høst kan bjerges indenfor kort tid, i hvert fald er vejrudsigten til den gode side Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 34 Jeg håber at den sidste høst kan bjerges indenfor kort tid, i hvert fald er vejrudsigten til den gode side Den nysåede raps har mange steder allerede

Læs mere

Salat. Kål Vi ser som forventet flere skadedyr i markerne nu i varmen, men trods alt stadig på et relativt lavt niveau. Nr. 8 12.

Salat. Kål Vi ser som forventet flere skadedyr i markerne nu i varmen, men trods alt stadig på et relativt lavt niveau. Nr. 8 12. Nr. 8 12. august 2004 Aktuelt Heldigvis er der ingen græshoppesværme i udsigt i vore egne, men som de fleste vist har bemærket, er det væltet ind med svirrefluer på det seneste, især i kystegnene. De mange

Læs mere

Dyrkningsvejledning. Avl af egne læggekartofler

Dyrkningsvejledning. Avl af egne læggekartofler Dyrkningsvejledning Avl af egne læggekartofler 2 Dyrkningsvejledning læggekartofler Indhold En krævende produktion...3 Lovens krav...4 Et sundt udgangspunkt...4 Før lægning...5 Lægning... 6 Speciel gødskning...

Læs mere

Kernemajs dyrkning og fodring i praksis

Kernemajs dyrkning og fodring i praksis Kernemajs dyrkning og fodring i praksis Af Planteavlskonsulent Hans Kristian Skovrup, Sønderjysk Landboforening Svineproduktionsrådgiver Jes Callesen, Syddansk Svinerådgivning Kongres 26. oktober 2010,

Læs mere

Resultat af jordanalyser

Resultat af jordanalyser Harald Skov Medlemsnr.: 75802223 Ildvedvej 6 Cvr.nr.: 18705141 7160 Tørring Telefon: 75802223 Email: Resultat af jordanalyser Hermed foreligger analyseresultater af jordprøver udtaget på din bedrift den.

Læs mere

Sorter af gulerødder til økologisk dyrkning

Sorter af gulerødder til økologisk dyrkning Sorter af gulerødder til økologisk dyrkning Ved dyrkning under økologiske dyrkningsbetingelser udviste gulerodssorterne forskelle i deres tolerance over for sygdomme. De fleste sorter opnåede acceptable

Læs mere

Intet. Afgrøde Skadegører Dosis l/ha Tidspunkt og bemærkninger Vintersæd efterår

Intet. Afgrøde Skadegører Dosis l/ha Tidspunkt og bemærkninger Vintersæd efterår DIFLUFENICAN Middelnavn, registreringsnr., pakningsstørrelse og firma DFF, reg.nr. 18-416, 1,0 l, Bayer CropScience Legacy 500 SC, reg.nr. 396-26, 1 l, Adama Northern Europe B.V. Sempra, reg.nr. 594-4,

Læs mere

Større udbytte hvordan?

Større udbytte hvordan? Større udbytte hvordan? Fokus på større kornudbytte hvorfor? Tal fra produktionsregnskaber og Danmarks statistik viser lave gennemsnitsudbytter i korn. Gennemsnitsudbytter på under 6 tons i korn! En stigning

Læs mere

Sorter af gule løg i 2014

Sorter af gule løg i 2014 Sorter af gule spiseløg 2014 Dansk Løgavl nr. 3-2015 Resultaterne fra en afprøvning i 2014 af 12 sorter af gule løg viste at der er mange dyrkningsværdige sorter, som giver et stort udbytte af god kvalitet

Læs mere

Elefantgræs. Markplan/sædskifte. Etablering. Elefantgræs (Miscanthus) kan anvendes til en række formål såsom:

Elefantgræs. Markplan/sædskifte. Etablering. Elefantgræs (Miscanthus) kan anvendes til en række formål såsom: Side 1 af 5 Elefantgræs Elefantgræs (Miscanthus) kan anvendes til en række formål såsom: Råmateriale til produktion af plader til f.eks. bilindustrien Tækkemateriale Vækstmedium (som spaghnumerstatning)

Læs mere

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! Mange mener ikke, at der er forskel på konventionelle og økologiske fødevarer, men det er ikke rigtigt. Økologi er det rigtige valg, hvis du også tænker

Læs mere

Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002

Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002 Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002 020200808 Gødskning af vårsæd, forfrugt kløvergræs Til Oversigt Landscentret, Planteavl Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N. Forsøgsplanen er sidst opdateret

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent

Læs mere

Sortben og nedvisningsmetoder. Endelig Rapport 2014

Sortben og nedvisningsmetoder. Endelig Rapport 2014 Sortben og nedvisningsmetoder Endelig Rapport 2014 Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold Resumé... 3 Baggrund... 4-5 Gennemførelse af forsøg...

Læs mere

ØKOLOGISKE GRØNSAGER. dyrkningsdata

ØKOLOGISKE GRØNSAGER. dyrkningsdata ØKOLOGISKE GRØNSAGER dyrkningsdata Landbrugets Rådgivningscenter Sektion for Økologi Juni 1998 Hæftet Økologiske grønsager - dyrkningsdata er udgivet af: Specialudvalget for Økologi Landbrugets Rådgivningscenter

Læs mere

Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug

Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug Ringe den 25.oktober 2001 J.nr.93S-2462-Å00-00891 Ved Freddy Madsen, Nørhavegård, Rudkøbing og økologikonsulent

Læs mere

Uddrag af bogen "Vejledning i Planteværn 2015" udgivet af Landbrugsforlaget

Uddrag af bogen Vejledning i Planteværn 2015 udgivet af Landbrugsforlaget CLOMAZON Middelnavn, registreringsnr., pakningsstørrelse og firma Command CS, reg.nr. 19-109, 1 l, BASF Kalif 360 CS, reg.nr. 396-57, 1 l, Adama Reactor 360 CS, reg.nr. 11-36, 5 l, Cheminova Nordic/Baltic

Læs mere

Konsulentmøde - Middelfart August 2007

Konsulentmøde - Middelfart August 2007 Konsulentmøde - Middelfart - 21. August 2007 Vintersæd Vinterraps Billigere at købe blomster ved gartneren end selv dyrke dem i kornet! 1 l/ha Stomp Pentagon+ 0,03 l/ha DFF bekæmper effektivt mere end

Læs mere

Økologisk dyrkning af proteinafgrøder

Økologisk dyrkning af proteinafgrøder Økologisk dyrkning af proteinafgrøder Peter Mejnertsen, - 74 - Økologisk dyrkning af proteinafgrøder v/ Peter Mejnertsen Produktionen af økologisk protein har hele tiden været interessant, men med indførelsen

Læs mere

Spinat til frøavl. Markplan/sædskifte. Etablering

Spinat til frøavl. Markplan/sædskifte. Etablering Side 1 af 5 Spinat til frøavl Frø af spinat anvendes til udsæd i haver og på større arealer til produktion til friskvaremarkedet eller til konservesindustrien. Størstedelen af den danske frøproduktion

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 38

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 38 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 38 Mange er nu rigtig langt med etablering af vintersæd, og spørgsmålet er derfor nu, hvornår skal ukrudtsbekæmpelse iværksættes? Normalt er det

Læs mere

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 32

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 32 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 32 Vi må stadig snyde os til høst indimellem regnbygerne. Der er lidt gang i flere afgrøder, og meldingerne er mange steder skuffende udbytter. Skal

Læs mere

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder, hvilke skal jeg vælge? Forfattere: Konsulent Hans Spelling Østergaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og professor Kristian Thorup-Kristensen,

Læs mere

Sikker majsdyrkning. v/ Martin Ringsing, Agri Nord, planteavl

Sikker majsdyrkning. v/ Martin Ringsing, Agri Nord, planteavl Sikker majsdyrkning v/ Martin Ringsing, Agri Nord, planteavl Disposition Sorter og økonomi Etablering efter græs Undergrundsløsning Delt gødskning Bekæmpelse af svampe Pløjefri dyrkning, hvordan? Sorter

Læs mere

Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning

Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Hvidkløver er en flerårig bælgplante, der formerer sig ved krybende rodslående stængler. Hvidkløverens blomster er samlet i et hoved

Læs mere

Jordbrugskalk fra Dankalk sikrer optimal plantevækst

Jordbrugskalk fra Dankalk sikrer optimal plantevækst Jordbrugskalk fra Dankalk sikrer optimal plantevækst Kalk et multifunktionelt næringsstof Landbrugsjorden skal kalkes regelmæssigt for at sikre udbytte, kvalitet og jordstruktur, da dyrkningen til stadighed

Læs mere

Produktionsøkonomi i kartofler. Martin Andersen LandboNord 9. november 2009

Produktionsøkonomi i kartofler. Martin Andersen LandboNord 9. november 2009 Produktionsøkonomi i kartofler Martin Andersen LandboNord 9. november 2009 Kartoffelavlen i dag Færre avlere Større arealer Specialister Større krav til omkostningsstyring Større krav til administration

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 39

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 39 Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 39 Flere er i tvivl om det stadig er for tørt til ukrudtssprøjtning. Jeg mener at med

Læs mere

Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt

Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Jan Baunsgaard Pedersen, BJ-Agro Høje udbytter I melkartofler der får du som regel det udbytte du fortjener Udbyttet afhænger af en lang række faktorer. Jo flere

Læs mere

VINTERHVEDE (MED PLØJNING)

VINTERHVEDE (MED PLØJNING) IPM VINTERHVEDE (MED PLØJNING) REV. MAJ JUNI 2016 2016 Dyrk ikke hvede efter hvede på let sandjord. Risikoen for angreb af goldfodsyge er stor ved kontinuerlig dyrkning af vinterhvede på de lettere jordtyper.

Læs mere

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium

Læs mere

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste...

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste... Side 1 af 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Planteavl - økologi > Ukrudt > Nyt dyrkningssystem til effektiv ukrudtsbekæmpelse og optimeret dyrkning af Oprettet: 20-04-2015 Nyt dyrkningssystem til

Læs mere

Dyrkningsvejledning. Avl af stivelseskartofler

Dyrkningsvejledning. Avl af stivelseskartofler Dyrkningsvejledning Avl af stivelseskartofler 2 Dyrkningsvejledning stivelseskartofler Indhold Den største kartoffelavl...3 Udsædsmateriale & lægning...4 Gødskning af melkartofler...5 Ryd op i ukrudtet...

Læs mere

Strategi for dyrkning af Majshelsæd 4. Marts 2015

Strategi for dyrkning af Majshelsæd 4. Marts 2015 Strategi for dyrkning af Majshelsæd 4. Marts 2015 Strategi for dyrkning af Majshelsæd Jordbearbejdning forud for majs Plante antal Sortsvalg Placering af Fosfor Gødskning med Kalium Ukrudtsstrategi Svampestrategi

Læs mere

Roecystenematoder Heterodera schachtii. Pletter i marken med sovende /gule roeplanter Små roer, mange siderødder med cyster

Roecystenematoder Heterodera schachtii. Pletter i marken med sovende /gule roeplanter Små roer, mange siderødder med cyster Roecystenematoder Heterodera schachtii Pletter i marken med sovende /gule roeplanter Små roer, mange siderødder med cyster Tyskland Nordzucker monitering 2008-2010 0: 14 pct Under 3000: 45 pct 3.000-10.000:

Læs mere

Kendetegn: Betydning:

Kendetegn: Betydning: Kimbladene er bredt ægformede og med hel bladrand. Løvbladene er bredt ægformede med små indskæringer i bladranden. I de tidlige stadier kan agerstedmoder forveksles med storkronet ærenpris og andre ærenprisarter,

Læs mere

Landskonsulent Poul Henning Petersen

Landskonsulent Poul Henning Petersen Nyt fra landsforsøgene 2010 Anbefalede strategier for bekæmpelse af ukrudt i korn og raps Landskonsulent Poul Henning Petersen Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 15

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 15 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 15 Så er det forår Det er NU sidste udkald for at bekæmpe de grove græsser i vintersæd, men er der kun behov for bekæmpelse af tokimbladet ukrudt,

Læs mere

Slutrapport. Økologisk dyrkning af kartofler uden husdyrgødning på Strynø. af Peter Bay Knudsen feb 2010.

Slutrapport. Økologisk dyrkning af kartofler uden husdyrgødning på Strynø. af Peter Bay Knudsen feb 2010. Slutrapport Økologisk dyrkning af kartofler uden husdyrgødning på Strynø af Peter Bay Knudsen feb 2010. DATO: 02.02.2010 Ministeriet for Fødevarer, FødevareErhverv Landbrug og Fiskeri Slutrapport for forsknings-

Læs mere

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder Side 1 af 6 Efterafgrøder Ved efterafgrøder forstås her afgrøder, der dyrkes med henblik på nedmuldning i jorden. Efterafgrøderne dyrkes primært for at reducere tab af specielt kvælstof, svovl og på sandjord

Læs mere

Kan kritisk rodlængde test forudsige markfremspiring i bøg?

Kan kritisk rodlængde test forudsige markfremspiring i bøg? Kan kritisk rodlængde test forudsige markfremspiring i bøg? Kirsten Thomsen (kth@sns.dk) og Henrik Knudsen (hgk@sns.dk), Statsskovenes Planteavlsstation, Skov- og Naturstyrelsen, Krogerupvej 21, 3050 Humlebæk.

Læs mere

Vil du være et hak bedre?

Vil du være et hak bedre? Vil du være et hak bedre? Plantebeskyttelse - med omtanke EU har vedtaget rammedirektivet for bæredygtig anvendelse af pesticider, hvor IPM (integreret plantebeskyttelse) skal være en del af lovgivningen

Læs mere

Rapport Projekt vedrørende erhvervsudvikling inden for det primære jordbrug og inden for forarbejdning i fødevaresektoren.

Rapport Projekt vedrørende erhvervsudvikling inden for det primære jordbrug og inden for forarbejdning i fødevaresektoren. Rapport Projekt vedrørende erhvervsudvikling inden for det primære jordbrug og inden for forarbejdning i fødevaresektoren. Demonstrationsprojekt J. nr. 32101-D-12-00536 Projektets samlede demonstrationseffekt

Læs mere

www.dupontagro.dk DuPont Danmark ApS Langebrogade 1 1411 København K Tlf.: 32479800

www.dupontagro.dk DuPont Danmark ApS Langebrogade 1 1411 København K Tlf.: 32479800 DuPont Planteværn Konsulenttræf 20. august 2015 Fredercia Søren Severin: Tlf.: 23814720 www.dupontagro.dk DuPont Danmark ApS Langebrogade 1 1411 København K Tlf.: 32479800 Lexus -mod ukrudt i vintersæd

Læs mere

Formler til brug i marken

Formler til brug i marken HJ 10-001 Revideret den 12. december 2005 Formler til brug i marken Anlæg Afsætning af en vinkel 5 ved brug af målebånd 3 4 Såning Gødskning Udsædsmængde (kg pr. ha) = Kg næringsstof = Plantetal/m2 TKV

Læs mere

Kendetegn: Betydning:

Kendetegn: Betydning: Kimbladene er behårede og ovale til cirkulære med hel bladrand. Der er en indskæring i spidsen af bladet. Løvbladene er ovale til ægformede med skarpt, savtakket bladrand. De er beklædt med brandhår. Liden

Læs mere

Sådan dyrker du økologiske LØG. Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt

Sådan dyrker du økologiske LØG. Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt Sådan dyrker du økologiske LØG Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt SUNDHED Løg er godt for helbredet. Det har man vidst så at sige altid. Da de ægyptiske pyramider blev bygget, fik arbejderne

Læs mere

Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002

Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002 Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002 070400808 Alternativt koncept til nedfældning af svinegylle i vinterhvede Til Oversigt Landscentret, Planteavl Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N. Forsøgsplanen

Læs mere

Hvordan kan Planteværn Online bruges til at planlægge indkøb af pesticider?

Hvordan kan Planteværn Online bruges til at planlægge indkøb af pesticider? Hvordan kan Planteværn Online bruges til at planlægge indkøb af pesticider? Januar 2011 Indhold Side: 1 Planlæg indkøb af herbicider 2 1.1 Forskelligt ukrudt kræver forskellige behandlinger 2 1.2 Hvilke

Læs mere

Gødningsåret. Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L

Gødningsåret. Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L Gødningsåret Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L 57 mm 123 33 63 0,0 º C 5,0-0,9 3,6 Jordprøver kan udtages i ikke frossen jord. Nåleprøver kan udtages. Jorden er både kold og våd. Udvaskning

Læs mere

Sortsforsøg Baby/salatkartofler

Sortsforsøg Baby/salatkartofler 1 Sortsforsøg Baby/salatkartofler Baby/salatkartofler Sortsforsøg 1 BJ-Agro har over flere år sammenlignet forskellige sortrepræsentanters bedste bud på gode middeltidlige og sildige spisekartoffelsorter

Læs mere

Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov

Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov Følgende eksempel fortæller om en mark på Risgård i Skals. Jordtypen er en JB 1 jord, altså let sandjord. Marken har ikke haft besøg af en plov siden år 1999/2000.

Læs mere

Tilbage til 5 tons pr. ha. Dyrkning af vinterraps v. Planteavlskonsulent Jacob Møller

Tilbage til 5 tons pr. ha. Dyrkning af vinterraps v. Planteavlskonsulent Jacob Møller Tilbage til 5 tons pr. ha. Dyrkning af vinterraps v. Planteavlskonsulent Jacob Møller Disposition Hvorfor gik det så galt med rapsudbytterne i 2016? Hvilke erfaringer bør vi tage med tilbage til fremtiden

Læs mere

Gasbrænding af ukrudt i økologiske majs

Gasbrænding af ukrudt i økologiske majs Gasbrænding af ukrudt i økologiske majs Ukrudtet skal bekæmpes Utilstrækkelig ukrudtsbekæmpelse i økologisk majs medfører et stort udbyttetab og en ensilagekvalitet, som ikke er velegnet til højt ydende

Læs mere

Så har det for alvor rykket i høsten og min vurdering er, at det kun er det sidst modne vårbyg og vårhvede som står tilbage.

Så har det for alvor rykket i høsten og min vurdering er, at det kun er det sidst modne vårbyg og vårhvede som står tilbage. Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 35 Så har det for alvor rykket i høsten og min vurdering er, at det kun er det sidst modne vårbyg og vårhvede som står tilbage. Den nysåede raps

Læs mere

REGLER FOR JORDBEARBEJDNING Juli 2015

REGLER FOR JORDBEARBEJDNING Juli 2015 REGLER FOR JORDBEARBEJDNING Juli 2015 REGLER FOR JORDBEARBEJDNING er udgivet af SEGES P/S Planter & Miljø Agro Food Park 15 DK 8200 Aarhus N Kontakt Susi Lyngholm, sil@seges.dk D +45 8740 5427 Forsidefoto

Læs mere

Industrihamp. Etablering

Industrihamp. Etablering Side 1 af 6 Industrihamp Interessen for hamp og hampedyrkning er stor mange steder i Europa. Det skyldes ikke mindst, at hamp har et stort udbyttepotentiale og mange anvendelsesmuligheder, som der er et

Læs mere

Erfaringer fra 2011 og. strategier for planteværn 2012

Erfaringer fra 2011 og. strategier for planteværn 2012 Erfaringer fra 2011 og strategier for planteværn 2012 Ved Ditte Clausen Korn: Disposition Svampesprøjtning i hvede, inkl. hvedebladplet Sadelgalmyg Raps: Erfaringer med angreb af glimmerbøsser i 2011 Nye

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent

Læs mere

Mobil grøngødning til grønsager og bær

Mobil grøngødning til grønsager og bær Økologisk Inspirationsdag Sorø 15. november 2016 Mobil grøngødning til grønsager og bær Jørn Nygaard Sørensen Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet Baggrund Økologisk husdyrgødning Begrænset mængde

Læs mere

Hjælpeskema til GLOBALGAP - certificering Side: Side 1 af 1. Ejendom: Mærkerapport (hvor er de enkelte juletræer fældet/markeret)

Hjælpeskema til GLOBALGAP - certificering Side: Side 1 af 1. Ejendom: Mærkerapport (hvor er de enkelte juletræer fældet/markeret) Nr. CB1 A Godkendt af Dok Nr. Revisions dato: Sporbarhed Ejendom: Mærkerapport (hvor er de enkelte juletræer fældet/markeret) Pallerapport (hvor er pallerne lavet) Mark/afd-nr. Kvalitet Størrelse Etiketfarve

Læs mere

Aktuelt i marken. NUMMER 24 1. juli 2014. LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst

Aktuelt i marken. NUMMER 24 1. juli 2014. LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst NUMMER 24 1. juli 2014 LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst Aktuelt i marken Det er nu tid at gøre i status i marken, hvad er lykkedes og hvad

Læs mere

Tilførsel af kvælstof Da kvælstof optages som ioner, nitrat og ammonium, er afgrøden "ligeglad" med, hvor

Tilførsel af kvælstof Da kvælstof optages som ioner, nitrat og ammonium, er afgrøden ligeglad med, hvor Næringsstofferne Kvælstof Kvælstof (N) er det næringsstof, der har størst betydning for udbyttet i de fleste afgrøder. Derfor er der ofret mange kræfter på at bestemme afgrødernes behov for kvælstof. Optagelse

Læs mere

Dyrkningssikkerhed Hvis engsvingel placeres i områder med passende nedbør om foråret, må den betegnes som en rimelig sikker afgrøde.

Dyrkningssikkerhed Hvis engsvingel placeres i områder med passende nedbør om foråret, må den betegnes som en rimelig sikker afgrøde. Engsvingel Dyrkningsvejledning Jordbund Engsvingel bør avles på gode lermuldede jorde med en god vandforsyning. Endvidere vil lidt lave og noget humusholdige jorde være egnede til frøavl af engsvingel.

Læs mere

Pløjefri dyrkning af majs. Fagkoordinator Planteavl Christian Hansen

Pløjefri dyrkning af majs. Fagkoordinator Planteavl Christian Hansen Pløjefri dyrkning af majs Fagkoordinator Planteavl Christian Hansen Disposition Fordele ved pløjefri dyrkning på sandjord Udfordringer Hvad viser forsøgene Nøglen til succes Opbygning af jordens frugtbarhed

Læs mere

Markært. Markplan/sædskifte. Etablering

Markært. Markplan/sædskifte. Etablering Side 1 af 6 Markært Markært dyrkes til foderbrug, til konsum eller som afgrøde til fremavl. Afgrøden kan anvendes som proteinkilde i foderblandinger. Kornafregningsaftalen omhandlede også markærter, men

Læs mere