Produktionsvejledning Seneste opdateret: december 2013 Gulerod industri

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Produktionsvejledning Seneste opdateret: december 2013 Gulerod industri"

Transkript

1 Produktionsvejledning Seneste opdateret: december 2013 Gulerod industri Gulerødder dyrkes i Danmark primært til frisk konsum. Kun en mindre del afsættes til industri i Danmark og eksport. I Belgien, Holland, Tyskland er det normalt, at industrigulerødder sælges ab mark til store centraler som vasker, sortere og pakker gulerødder. Centralerne sælger gulerødderne videre til industrien i de størrelser industrien ønsker. I Danmark derimod er det typisk avlere selv der står for vask og sortering og direkte salg til industri. Det gælder både for økologisk og konventionel produktion. Arealet med gulerødder i Danmark er knapt ha - heraf 600 ha økologiske. Arealet med gulerødder til industri er ca. 100 ha. Udbyttet varierer meget alt efter leveringstidspunkt, størrelse og krav til sortsvalg. Bruttoudbyttet varierer typisk fra ton pr. ha.. Frasortering afhænger af industriens krav til kvalitet, størrelse og skæreprocent. Til levering af gulerødder i størrelsen mm og en skæreprocent på minimum 70 % kan man fra en vellykket mark forvente et nettoudbytte på ca % af bruttoudbyttet. De sorter som typisk anvendes til industri, kan kun vanskeligt afsættes til andet formål og er oftest ikke egnet til oplaring i længere tid. Derfor, når der indgås aftale om produktion af gulerødder til industri gælder det om at sikre afsætning af så stor en del af produktionen som muligt til den pågældende industri og direkte fra marken. Industrigulerødder afregnes ofte til en lavere kg pris end gulerødder til frisk konsum. Derfor skal der i særlig grad fokus på minimering af dyrkningsomkostninger når produktionen planlægges. Ved industrigulerødder til eksport stilles ofte krav om at de dyrkes efter retningslinjerne for GlobalGAP, hvilket bl.a. stiller krav dokumentation for håndtering af pesticider, gødning, arbejdsmiljø og fødevaresikkerhed. Nogle europæiske industrier stiller desuden krav om max. indhold af nitrat/nitrit i gulerødderne. Jordbund og klima Gulerødder kræver en let gennemtrængelig jord uden for mange sten. En let lerblandet sandjord med passende indhold af ler og humus giver godt resultat, men også en del inddæmmet lavebundsjorde med højt indhold af silt og eller humus, som f.eks. på Lammefjorden, kan være velegnede. Grovkornet sandjord stiller store krav til vanding med risiko for lille udbytte. Svære jorder giver ofte problemer med spiringen på grund af skorpedannelse samt for dårlig kvalitet i form af grenede og uregelmæssige rødder. Høst i et fugtigt efterår kan også give problemer på lerjord. På meget lette jorder skal man være opmærksom på risikoen for sandflugt. Reaktionstallet på sandjorder bør af hensyn til skurv holdes i den lave ende af, hvad der anbefales for den pågældende jord. Optimale jordbundsanalysetal for dyrkning af gulerod er: Reaktionstal (Rt) 5,8-6,5, dyndjord op til 7,5 Fosfortal (Pt) 3,0-4,0 Kaliumtal (Kt) 8,0-12,0 Magnesiumtal (Mgt) 6,0-8,0 Sortsvalg Høst tidspunkt og anvendelsesformål er afgørende for sortsvalg. Gulerødder til skiver er typisk små. Mens gulerødder til tern og stave skal være store. Desuden stiller industrien krav til farven. Typisk at farven skal være ensartet stærk hele vejen gennem roden og at farven ikke må smitte af på andre grønsager, som de evt. blandes med, når de anvendes. Der findes ingen nyere dansk sortsafprøvning af gulerødder til industri. Avlere og industri skeler typisk til sortsvalget i udlandet, hvor sorter som f.eks. Komarno, Finley,Florida, Mello Yellow, og Yellowstone er meget brugte til store gulerødder. Risikoen for at gulerødder markflækker i marken inden høst stiger, jo større gulerødderne bliver i marken. Selv om kun få procent af rødderne markflækker, kan det give anledning til en stor vægtprocent frasortering. Flere af de sorter som egner sig til industri,

2 kan ved tidlige såning eller kold forsommer give anledning til mange stokløbere. Sortsvalg er et vigtig værktøj til at nedbringe risikoen for markflækkede og stokløbere. Sædskifte Ved ensidig gulerodsdyrkning på samme areal stiger risikoen for at både kvalitet og udbytte falder. Af hensyn til risikoen for opformering af svampesygdomme og nematoder tilrådes et sædskifte på 4-6 gulerodsfrie år. Rodgallenematoder, som hovedsagelig lever på sandjorde, opformeres ikke på korn og græsser. Risikoen for angreb nedbringes ved at dyrke ukrudtsfri korn eller græs 1-2 år forud for gulerødderne. Af hensyn til risikoen for angreb af storknoldet knoldbægersvamp bør bl.a. raps og ærter undlades som forfrugt. Kartofler som forfrugt bør også fravælges for at undgå ukrudtskartofler i gulerødderne. En afstand på min. 400 meter mellem marker fra år til år kan reducere problemet med gulerodsfluer. Gulerødder er ikke særlig kvælstofkrævende, hvilket der bør tages hensyn til i sædskiftet. Jordbehandling Da gulerødder kræver velafvandet og dybt bearbejdet jord, anvendes ofte dyb løsning med grubber. Marker med sten bør stenstrenglægges. Alternativt anvendes ofte en stennedlægningsfræser med godt resultat. På stenstrenglagte jorder bliver rødderne længere og ofte af bedre kvalitet. Dog tyder det på, at det er sværere at holde gulerødderne opvandet, hvilket kan give problemer med skurv. Det er vigtigt, at etablere et jævnt og ensartet såbed f.eks. ved hjælp af bedformer. For at undgå grønfarvning af "nakken" hyppes to til tre gange frem til rækkelukning. Specielt store industrigulerødder har det med at skubbe sig op af jorden så en stigende del af skuldrene grønfarves. Særligt de gule og hvide sorter er meget modtagelige for grønfarvning. Gulerødder til industri kan på svær siltjord med fordel dyrkes på kamme. Kamdyrkning kan give mindre Cavity Spot, lettere høst og større udbytte. Modsat kan den kemiske ukrudtsbekæmpelsen være vanskeligere og risikoen for grønne nakker øges. Udsæd Plantetætheden og såtidspunktet har tilsammen afgørende indflydelse på høsttidspunkt og røddernes størrelse. Lille plantetæthed giver større rødder på et tidligere tidspunkt. Stor plantetæthed giver mindre rødder og/eller senere høst. Hvis såtidspunktet udskydes til et senere tidspunkt end planlagt, kan man kompensere for størrelsen ved at så færre frø pr. m rækker. Til industrigulerødder i størrelsen +45 tilstræbes typisk planter pr. meter række afhængig af rækkeafstand, sort, høsttidspunkt og udbyttepotentiale. Til industrigulerødder i størrelsen tilstræbes planter pr. m række. Til størrelsen mm anvendes planter pr. m rk. Normalt anvendes coated nøgenfrø med godt resultat. Primed frø kan sikre en hurtigere og mere ensartet fremspiring i de tidligt såede gulerødder. Udsædsmængden afhænger af spireevne, række- og planteafstand. Er spireevnen 85 pct. og rækkeafstanden 50 cm, skal der ved en ønsket plantebestand på planter pr. meter række bruges tusind frø pr. ha. Ved lavere spireevne og dårlige etableringsbetingelser kan det være nødvendigt at tillægge op til 10 pct. ekstra. Det gælder f.eks. økologisk produktion, hvor frøene ikke bejdses med fungicid og hvor håndlugning kan give et mindre plantetal i forbindelse med planteetableringen. Såning Til gulerødder, anvendes næsten udelukkende præcisionssåning. Industrigulerødder til efterårshøst sås sidst i april. Af hensyn til ukrudt bør man vente med såning af økologiske gulerødder til medio maj. Jo tidligere såning, des større er udbytte potentialet. Men samtidig øges risikoen for problemer med ukrudt og stokløbere. Når såtidspunktet skubbes fra første uge i maj til sidste ugen i maj skal man i gennemsnit forvente et udbyttetab på ca. 0,5 ton pr. dag såningen udskydes.

3 Der tilstræbes et såbed med fast og jævn overflade, så frøet sås i en ensartet dybde på 2 cm. Der sås normalt i dobbeltrækker eller tripelrækker for at give gulerødderne plads og bedre mulighed for at udvikle sig. For at sikre en hurtig og ensartet plantetablering er det vigtigt, at frøene placeres i en ensartet dybde, i fugtig jord, trykket ned i en fast sål, så frøene holdes fugtige under hele fremspiringsforløbet. Gødskning Kvælstofnormen til gulerødder til frisk konsum ligger imellem 100 og 125 kg N pr. ha afhængig af jordtype og vandingsmulighed. Hertil lægges, at industrigulerødder bør have et lidt højere bruttoudbytte i marken. Mængden må korrigeres med 0,1 kg N pr. hkg gulerødder udover normudbyttet. Normalt udbringes kvælstof ad flere gange. Første gang efter fremspiring og resten f.eks. sidst i juli. Behovet for eftergødskning kan bestemmes ud fra en N-min analyse. På humusrige jorder og på dyndjorde gødskes der med væsentligt mindre kvælstof. I mange tilfælde tilføres der kun kg N/ha, og i enkelte tilfælde anvendes der intet kvælstof. Der tilføres ca. 35 kg P pr. ha og kg K pr. ha. Mængden korrigeres efter friske jordbundsanalyser. Magnesiummangel kan optræde på sandjord, eller hvor der er gødet med store kaliummængder i forhold til magnesium. Ved et velafbalanceret K/Mg-forhold kan magnesiumbehovet ofte dækkes af en NPK-gødning med magnesium. Gulerødder får normalt rigeligt svovl med NPK-gødningen. I økologiske marker med lave Kt eller Mgt, suppleres med hhv Patentkali eller Kiserit, hvorved gulerødderne også får dækket deres behov for svovl. Gulerødder er følsomme for bormangel, hvorfor det anbefales at tilføre bor til de fleste arealer. Der udsprøjtes 3 x 3 kg Solubor pr. ha på afgrøden; første gang når gulerødderne har tykkelse som en blyant og anden gang 4 til 8 uger senere. Manganmangel optræder ofte på lave humusrige jorder og lette sandjorder. Hvor der vurderes at være risiko for mangel, sprøjtes forebyggende med 3 kg mangansulfat (maksimalt i 2 pct. opløsning). Behandlingen kan give svidninger. Der bør behandles på tørre planter og i overskyet vejr. Vanding På lette jorder er vanding en forudsætning for et optimalt udbytte. Vandmangel i fremspiringsperioden giver uens spiring. Under tørre forhold skal der vandes før såning. I nødstilfælde kan man vande under fremspiring, men så skal vandingsintensiteten være lav pga. af risikoen for tilslemning, og der bør maksimalt tilføres 5-10 mm. I starten af vækstperioden holdes igen med vanding. Vanding mod skurv er aktuel fra 4-5 bladstadiet hvor rødderne begynder at skifte farve fra hvid til gul. Gulerødder til industri bliver normalt skrællet i forbindelse med forarbejdning, hvorfor let skurv er uden større betydning. Men stærke angreb af skurv giver deforme gulerødder, som er vanskelige at skrælle uden tab. Efter skurvvanding bør der vandes, når pct. af det plantetilgængelige vand er brugt. Der bør føres vandregnskab for at sikre optimal vanding uden overvanding og tab af næringsstoffer. Alternativt eller som supplement kan man anvende jordfugtighedsmålere til beslutningsstøtte. Hertil findes forskellige typer af elektroniske følere som måler jordens eksakte vandprocent. Ukrudt En forudsætning for dyrkning af gulerødder er, at jorden er fri for rodukrudt. Især kvik, gråbynke, tidsler og følfod kan være meget generende både under vækst og optagning. Da gulerødder spirer langsomt og dækker jorden meget dårligt i den første del af væksten, er ukrudtsbekæmpelsen af stor vigtighed. Anvendes primede frø skal man være opmærksom på, at fremspiringen sker hurtigere, hvilket der skal tages hensyn til ved afsvidning af ukrudt før afgrødens fremspiring. I konventionelle gulerødder sker det typisk med Roundup og i økologiske marker med gasbrænding. Gulerødder kan kun vanskeligt holdes rene for ukrudt med kemisk ukrudtsbekæmpelse. Strategien kan med fordel kombineres med mekanisk renholdelse i form af renser og hypper. I økologisk produktions kan den mekaniske strategi suppleres med håndlugning af ukrudt i rækkerne.

4 Falsk såbed Falsk såbed kan med fordel anvendes i de sent såede gulerødder. Falsk såbed gennemføres ved at såbedet etableres så tidligt som muligt. Derefter strigles der meget øverligt (2 cm), når de allerførste ukrudtsarter er tæt på fremspiring. Denne behandling gentages ca. hver dag, og ikke senere end når det første nye ukrudt er på kimbladsstadiet. Hvis marken når at ligge i 2-4 uger inden såning af gulerødderne, og der i denne periode gennemføres falsk såbed, vil man have bekæmpet en meget stor andel af det frøukrudt, der ville have spiret i løbet af sæsonen. Man skal dog være opmærksom på, at falsk såbed giver større risiko for, at såbedet tørrer ud. Endelig øges risikoen for sandflugt, hvis der har været etableret falsk såbed. Strategier for herbicidbehandling Falsk såbed og en sprøjtning lige før gulerøddernes fremspiring med f.eks. 1,5-2,0 l/ha Roundup Bio eller Reglone er næsten en forudsætning for at opnå et godt resultat. Jordmidlerne Stomp og Command CS efterfulgt af to gange Fenix efter gulerøddernes fremspiring er sjældent tilstrækkeligt til at holde gulerødderne rene for ukrudt. Derfor etableres først et falsk såbed en uge inden såning. Efter såning og inden gulerøddernes fremspiring sprøjtes med 2-3 l/ha Stomp på fugtig jord efter en regnbyge. 0,2-0,25 l/ha Command CS kan også anvendes, hvor der forventes problemer med f.eks. sort natskygge. Umiddelbart inden gulerøddernes fremspiring sprøjtes med 2 l/ha Roundup. Hvis gulerødderne er meget tæt på fremspiring anvendes alternativt 1-2 l/ha Reglone. Efter gulerøddernes fremspiring sprøjtes med 0,5 l/ha Fenix når ukrudtet har små kimblade og lige inden gulerødderne folder 1. løvblad ud dage efter sprøjtes anden gang med 0,5 l/ha Fenix. Der må max. anvendes 1 liter Fenix fordelt på to sprøjtninger. Fenix virker dårligt på fremspiret kamille, hanekro, brandbæger og sort natskygge. Fenix bør kun anvendes, når gulerødderne er i god vækst. Græsukrudt, herunder enårig rapgræs, kan bekæmpes med 1,5 l/ha Aramo (normaldosering). Erfaringen viser, at rapgræs på kimbladsstadiet kan bekæmpes med en noget lavere dosering (0,5-0,7 l/ha), men en meget tidlig behandling betyder dog normalt, at der vil blive behov for endnu en behandling. Alternativt behandles med en dosering på 0,7-0,9 l/ha, når det største rapgræs har 2-3 blade. Behandlingsfristen for Fenix er 70 dage (og ikke senere end vækststadium 12), for Stomp 3 mdr., for Command er behandlingsfristen 60 dage og for Aramo er behandlingsfristen 28 dage. Aramo må ikke anvendes senere end den 1. august. Godkendte midler Følgende ukrudtsmidler er godkendt til brug i gulerødder mod hhv. frøukrudt, kvik og enårig rapgræs. Sygdomme og toppleje Det er vigtigt at have kendskab til forebyggende foranstaltninger og sortsegenskaber og gøre brug af denne viden. Der er i øjeblikket tre godkendte svampemidler til brug i gulerødder: Amistar, Signum WG og Ortiva Top, som har effekt på enten meldug eller bladplet (gulerodbladplet og Cercospora-bladplet). Anvendes ved begyndende angreb. Amistar, Signum WG og Ortiva Top må anvendes maksimalt to gange i alt. Da de alle indeholder strobiluriner, kan de ikke supplere hinanden. Som supplement kan der veksles med toppleje med bladgødskning. Gulerodsbladplet og Cercosporabladplet Gulerodbladplet (Alternaria) og Cercospora-bladplet kan svække toppen, som derved ikke er sund og stærk nok til maskinoptagning. Alvorlige angreb kan medføre, at toppen visner ned. Der er sortsforskelle på tolerancen overfor Alternaria men desværre ingen dansk afprøvning i industrigulerødder. En anden vigtig udlø-

5 sende faktor er stress. Tørkestress eller næringsstofmangel kan være med til at fremme angreb af Alternaria og Cercospora-bladple. Det er f.eks. vigtigt, at ramme det rette kvælstofniveau for den pågældende mark. Undergødskning kan fremprovokere angreb af bladplet. Overgødskning giver større risiko for angreb af knoldbægersvamp. Meldug Meldug kan være en medvirkende årsag til, at toppen visner ned. Angreb opstår ofte, hvis gulerødderne udsættes for en varm og tør vækstperiodeperiode. Bl.a. derfor skal gulerødder vandes, når der er behov. Industrigulerødder må ikke gå i stå. Det vil koste udbytte i sidste ende, hvis høsttidspunktet ikke kan udskydes i forhold til en fast leveringsplan. Cavity spot Cavity spot er en alvorlig sygdom i frisk konsum, der hyppigst optræder på dyndjorde og anstrengt sædskifte. Smitten sker via jorden. Cavity spot optræder, hvis der er iltfattige forhold i jorden. Angreb udvikler sig ikke under lagring, men angrebne gulerødder kan angribes af sekundære bakterier og svampe. Angreb forebygges ved at sørge for gode drænforhold og undgå strukturskader. Dyrkning på kamme kan mindske problemet. Mindre angreb af cavity spot på gulerøddernes overflade er uden afgørende betydning for industrigulerødder, mens stærke angreb kan give anledning til råd og store tab også i industrigulerødder. Godkendte midler Følgende svampemidler er godkendt til brug i gulerod. Skadedyr Gulerodsfluen Gulerodsfluen er det alvorligste skadedyr i gulerødder. Angreb af gulerodsfluens 1. generation på småplanter kan medføre tab af planter og give en dårlig udvikling af roden. De helt tidlige gulerødder til frisk konsum, som dækkes med fiberdug, er beskyttet mod første generation. De sene gulerødder til halmdækning, der typisk bliver sået medio maj, går også fri, fordi gulerødderne endnu ikke er etableret på marken, når 1. generations æg bliver lagt sidst i maj. Industrigulerødder der ofte bliver sået sidst i april, står klar og ubeskyttet når 1. generations fluer lægger æg. En sikker etablering af 1. generation medfører øget risiko for at 2. generations larver kan give problemer med orm i gulerødderne i løbet af efteråret. Derfor skal man være ekstra opmærksom på gulerodsfluer i industrigulerødderne. 2. generation optræder fra sidste halvdel af juli og et stykke ind i september, og undertiden kan der registreres flyvning helt ind i oktober. Angreb af gulerodsfluens 2. generation viser sig som rustfarvede miner fortrinsvis i den nederste halvdel af roden. Ved stærke angreb kan minerne brede sig til det meste af roden. Fra det tidspunkt hvor fluerne lægger æg og til de første skader viser sig går der dage alt efter temperaturen. Angreb af gulerodsfluer i industrigulerødder forebygges først og fremmest gennem sædskifte: Forfrugten skal være andet end skærmplanter (gulerod, persille, selleri, dild o. lign.) og der bør være mindst 400 meters afstand til sidste års gulerodsmark. På bynære arealer (private haver) er der øget risiko for angreb. Undgå dyrkning i lange smalle stykker, og undgå arealer direkte op ad læhegn. Dyrk gulerødder i store stykker (>20 ha) og gerne midt i en stor åben mark. Høst de områder først, hvor angrebene først opstår.

6 Det er også muligt at købe frø bejdset med insekticid, men dette beskytter kun mod første generation og man skal være opmærksom på at systemiske insekticider nogen gange genfindes som rester i rødderne ved tidlig høst. Angrebsrisikoen bedømmes ud fra antallet af voksne fluer, der flyver i marken. Til dette anvendes gule limplader, som skiftes og optælles én gang om ugen. Ud fra fangsten kan det vurderes, om der er grund til at bekæmpe fluerne, og hvornår det optimale tidspunkt for en bekæmpelse er. Gule limplader kan bestilles ved GartneriRådgivningen. Der må maksimalt sprøjtes to gange mod gulerodsfluer med Karate 2,5 WG. Derfor er det meget vigtigt at sprøjte på det tidspunkt, hvor man kan ramme flest mulige æglæggende fluer i gulerodsmarken. Der findes varslingsmodeller som ud fra temperatursummer kan beregne sig frem til hvornår gulerodsfluerne lægger æg. Disse kan være et godt supplement til gule limplader. Knoporme Knoporme, der er ageruglens larve, kan i varme og tørre somre give store tab ved at gnave gruber i rødderne. Flyvning og æglægning sker i juni-juli måned. De helt små larver er meget følsomme over for vand og kulde. Bekæmpelse kan ske ved hyppige vandinger med 5-10 mm. Bekæmpelse af større larver kan foretages ved sprøjtning med godkendt insekticid. Sikker bekæmpelse af knoporme kan kun ske på baggrund af registrering af flyveperioden ved hjælp af feromonfælder og efterfølgende varsling. Tilmelding kan ske ved GartneriRådgivningen. Rodgallenematoder Gulerødder angribes primært af to typer af nematoder: Rodgallenematoder og gulerodscystenematoder. Angreb af rodgallenematoder optræder normalt i pletter i marken. Gulerødderne bliver grenede, og der kommer galler på rødderne. Rodgallenematoden har mange værtsplanter, blandt andet kløver. Rodgallenematoden kan ikke opformere sig på korn eller rent græs. Derfor anbefales det at dyrke korn eller græs 1-2 år forud for gulerødder. I den periode er det vigtigt, at alt andet ukrudt bekæmpes, da nematoden ellers kan overleve på ukrudtet. Det er også vigtigt at overholde et sædskifte på 3-4 år uden gulerødder. Gulerodscystenematoder Angreb af gulerodscystenematoder, der hidtil kun er observeret på Lammefjorden, optræder ofte pletvis i marken. Gulerødderne er hæmmede i vækst med tidligt visnede blade. Angrebne planter reagerer ved at danne mange siderødder. Ved kraftige angreb viser planterne symptomer på nærings- og vandmangel og kan til sidst helt visne. Angreb af cystenematoder kan kun forebygges ved at overholde et sædskifte på minimum fire gulerodsfrie år. Ved leje af jord kan man evt. udtage jordprøver i løbet af vinteren på sort jord, for at få kortlagt niveauet af hhv rodgalle- og cyste-nematoder. De hollandske laboratorier oplyser gerne skadetærskler for gulerødder. Godkendte midler Følgende insektmidler er godkendt til brug i gulerødder mod hhv. gulerodsfluer og knoporme Vær opmærksom på behandlingsfristen for de anvendte midler. Høst Normalt kræver industrien, at de leverede gulerødder er afskåret ned under skuldrene, så der ikke findes toprester eller grønne nakker (crowning). Crowning gennemføres i forbindelse med høst. Når gulerødderne

7 høstes med topløfter, trækkes gulerødderne i toppen mellem to kilremme, hvor de løftes op mod to savklinger der skærer gulerødderne over, inden de falder ned på et bånd og videre ud i kasser. Når gulerødder høstes med kædeløfter (share lifting), aftoppes gulerødderne inden høst ved at køre en savklinge gennem gulerødderne lige under jordoverfladen mens de endnu sidder i jorde. Opbevaring Efter crowning har gulerødderne en relativt kort holdbarhed og er uegnet til længere tids oplagring. Det er en af årsagerne til at industrigulerødder høstes og forarbejdes i løbet af en kort intensiv efterårs kampagne. Gulerødder kan opbevares på marken under halm, så crowning gennemføres i forbindelse med høst. Men de sorter af industrigulerødder, som primært anvendes, holder sig dårligt i marken vinteren over og halmdækning koster mere end industrigulerødder vil kunne betale for. Industrien i Danmark forlanger gulerødderne vasket og sorteret ved levering. Investering i vask og sortering ligger hos avler. Ved levering af den ønskede størrelse til industrien, efterlades en vis mængde over- eller understørrelser, som skal oplagres til senere levering. Hvis det drejer sig om flere dages oplaring, sker det bedst ved at gulerødderne nedkøles i forbindelse med vask og opbevaring på køl. Temperaturen skal holdes på 0-2 C, og den relative fugtighed skal være så høj, som det er praktisk muligt. Det er vigtigt, at nedkølingen sker ret hurtigt. Under lagringen bør der jævnligt føres tilsyn med temperatur og luftfugtighed. Af hensyn til lagersygdomme er det vigtigt at holde en god hygiejne og sørge for desinfektion af vaskeri, lager og kasser. LRM, GartneriRådgivningen

Etablering Dyrkningsmetode

Etablering Dyrkningsmetode Side 1 af 7 Løg Det samlede dyrkningsareal med løg i Danmark udgør godt 1.400 ha (DFFE, 2009), hvoraf er 133 økologiske (Plantedirektoratet, 2008), hvilket svarer til knapt 10 pct. 2/3 af produktionen

Læs mere

Havre. Markplan/sædskifte. Etablering. Dyrkning af havre kan flere formål: produktion af foderkorn produktion af grynhavre dæksæd for udlæg

Havre. Markplan/sædskifte. Etablering. Dyrkning af havre kan flere formål: produktion af foderkorn produktion af grynhavre dæksæd for udlæg Side 1 af 6 Havre Dyrkning af havre kan flere formål: produktion af foderkorn produktion af grynhavre dæksæd for udlæg Foto: Jens Tønnesen Markplan/sædskifte Havre kan dyrkes på alle jordtyper. Ved dyrkning

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer

Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer Produktion af sukker baseret på sukkerroer har en meget lille udbredelse. Alt overvejende anvendes importeret rørsukker i den økologiske fødevareproduktion. Dyrkning af økologiske

Læs mere

Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk

Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup Krav til efterafgrøder Pligtige efterafgrøder 10-14 % af efterafgrødegrundareal - mest på husdyrbrug På brug med 2,3 DE 70 % af

Læs mere

REGULERING AF UKRUDT. Thor Bjørn Kjeldbjerg, Økologikonsulent Agri Nord, planteavl

REGULERING AF UKRUDT. Thor Bjørn Kjeldbjerg, Økologikonsulent Agri Nord, planteavl REGULERING AF UKRUDT Thor Bjørn Kjeldbjerg, Økologikonsulent Agri Nord, planteavl Forebyg at ukrudtet tager overhånd Undgå at ukrudtet spredes fra pletter rundt på markerne ved f.eks. jordbearbejdning

Læs mere

Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene?

Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene? Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene? 2011 vfl.dk Tolkning af jordbundsanalyser Med jordbundsanalyser får du vurderet den vigtigste del af dit produktionsapparat: jorden i dine marker. Resultater

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

Dyrkningsvejledning. Avl af egne læggekartofler

Dyrkningsvejledning. Avl af egne læggekartofler Dyrkningsvejledning Avl af egne læggekartofler 2 Dyrkningsvejledning læggekartofler Indhold En krævende produktion...3 Lovens krav...4 Et sundt udgangspunkt...4 Før lægning...5 Lægning... 6 Speciel gødskning...

Læs mere

Op til 75% af udbyttet grundlægges i efteråret med bl.a. en effektiv. Trin 1:ukrudtsbekæmpelse. 60-85% effekt. > 85% effekt

Op til 75% af udbyttet grundlægges i efteråret med bl.a. en effektiv. Trin 1:ukrudtsbekæmpelse. 60-85% effekt. > 85% effekt > 85% effekt Burresnerre Enårig rapgræs Fuglegræs Haremad Hyrdetaske Hønsetarm Rød tvetand Storkronet ærenpris 60-85% effekt Hanekro Hejrenæb Hundepersille Mark ærenpris Mark forglemmigej Melde Pengeurt

Læs mere

Dyrkningsvejledning. Avl af stivelseskartofler

Dyrkningsvejledning. Avl af stivelseskartofler Dyrkningsvejledning Avl af stivelseskartofler 2 Dyrkningsvejledning stivelseskartofler Indhold Den største kartoffelavl...3 Udsædsmateriale & lægning...4 Gødskning af melkartofler...5 Ryd op i ukrudtet...

Læs mere

Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug

Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug Ringe den 25.oktober 2001 J.nr.93S-2462-Å00-00891 Ved Freddy Madsen, Nørhavegård, Rudkøbing og økologikonsulent

Læs mere

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder, hvilke skal jeg vælge? Forfattere: Konsulent Hans Spelling Østergaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og professor Kristian Thorup-Kristensen,

Læs mere

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! Mange mener ikke, at der er forskel på konventionelle og økologiske fødevarer, men det er ikke rigtigt. Økologi er det rigtige valg, hvis du også tænker

Læs mere

Hvordan kan Planteværn Online bruges til at planlægge indkøb af pesticider?

Hvordan kan Planteværn Online bruges til at planlægge indkøb af pesticider? Hvordan kan Planteværn Online bruges til at planlægge indkøb af pesticider? Januar 2011 Indhold Side: 1 Planlæg indkøb af herbicider 2 1.1 Forskelligt ukrudt kræver forskellige behandlinger 2 1.2 Hvilke

Læs mere

Vil du være et hak bedre?

Vil du være et hak bedre? Vil du være et hak bedre? Plantebeskyttelse - med omtanke EU har vedtaget rammedirektivet for bæredygtig anvendelse af pesticider, hvor IPM (integreret plantebeskyttelse) skal være en del af lovgivningen

Læs mere

Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt

Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Jan Baunsgaard Pedersen, BJ-Agro Høje udbytter I melkartofler der får du som regel det udbytte du fortjener Udbyttet afhænger af en lang række faktorer. Jo flere

Læs mere

www.dupontagro.dk DuPont Danmark ApS Langebrogade 1 1411 København K Tlf.: 32479800

www.dupontagro.dk DuPont Danmark ApS Langebrogade 1 1411 København K Tlf.: 32479800 DuPont Planteværn Konsulenttræf 20. august 2015 Fredercia Søren Severin: Tlf.: 23814720 www.dupontagro.dk DuPont Danmark ApS Langebrogade 1 1411 København K Tlf.: 32479800 Lexus -mod ukrudt i vintersæd

Læs mere

Uovertruffen kvalitet side Din egen gødning side Emballage side BioCrop Opti side BioCrop OptiXL side BioCrop MøldrupXL side BioCrop OptiML side

Uovertruffen kvalitet side Din egen gødning side Emballage side BioCrop Opti side BioCrop OptiXL side BioCrop MøldrupXL side BioCrop OptiML side 2014 INDHOLD: Uovertruffen kvalitet.... side 3 Din egen gødning.... side 4 Emballage.... side 5 BioCrop Opti.... side 6 BioCrop Opti XL... side 7 BioCrop Møldrup XL... side 8 BioCrop Opti ML... side 9

Læs mere

Sådan dyrker du økologiske LØG. Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt

Sådan dyrker du økologiske LØG. Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt Sådan dyrker du økologiske LØG Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt SUNDHED Løg er godt for helbredet. Det har man vidst så at sige altid. Da de ægyptiske pyramider blev bygget, fik arbejderne

Læs mere

Erfaringer fra 2011 og. strategier for planteværn 2012

Erfaringer fra 2011 og. strategier for planteværn 2012 Erfaringer fra 2011 og strategier for planteværn 2012 Ved Ditte Clausen Korn: Disposition Svampesprøjtning i hvede, inkl. hvedebladplet Sadelgalmyg Raps: Erfaringer med angreb af glimmerbøsser i 2011 Nye

Læs mere

Kendetegn: Betydning:

Kendetegn: Betydning: Kimbladene er bredt ægformede og med hel bladrand. Løvbladene er bredt ægformede med små indskæringer i bladranden. I de tidlige stadier kan agerstedmoder forveksles med storkronet ærenpris og andre ærenprisarter,

Læs mere

Industrihamp. Etablering

Industrihamp. Etablering Side 1 af 6 Industrihamp Interessen for hamp og hampedyrkning er stor mange steder i Europa. Det skyldes ikke mindst, at hamp har et stort udbyttepotentiale og mange anvendelsesmuligheder, som der er et

Læs mere

Tilførsel af kvælstof Da kvælstof optages som ioner, nitrat og ammonium, er afgrøden "ligeglad" med, hvor

Tilførsel af kvælstof Da kvælstof optages som ioner, nitrat og ammonium, er afgrøden ligeglad med, hvor Næringsstofferne Kvælstof Kvælstof (N) er det næringsstof, der har størst betydning for udbyttet i de fleste afgrøder. Derfor er der ofret mange kræfter på at bestemme afgrødernes behov for kvælstof. Optagelse

Læs mere

Mangantest & Bladgødskning

Mangantest & Bladgødskning Avlerforeningen af danske spiseløg Årsmøde den 28.-29. januar 2014 Mangantest & Bladgødskning Jørn Nygaard Sørensen AU-Årslev Bladgødskning i 2013 Formål at sikre en sund plantetop og derigennem sygdomsfrie

Læs mere

Græsmarker til heste og ponyer

Græsmarker til heste og ponyer Græsmarker til heste og ponyer Dyrkningsvejledning Jordbund Græsser trives på alle jordtyper, men ikke alle arter er lige velegnede overalt. På de fleste almindelige jorder er rajgræsserne og rajsvingel

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Mikronæringsstoffer. Planter i balance. giver udbytte og kvalitet

Mikronæringsstoffer. Planter i balance. giver udbytte og kvalitet Mikronæringsstoffer Planter i balance giver udbytte og kvalitet Næringsstoffer Næringsstoffer er nødvendige Tilførsel af plantenæringsstoffer er en nødvendig forudsætning for at skabe et højt udbytte og

Læs mere

Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov

Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov Følgende eksempel fortæller om en mark på Risgård i Skals. Jordtypen er en JB 1 jord, altså let sandjord. Marken har ikke haft besøg af en plov siden år 1999/2000.

Læs mere

Erfaringer med dyrkning af pil i Vestjylland 2010-12

Erfaringer med dyrkning af pil i Vestjylland 2010-12 Erfaringer med dyrkning af pil i Vestjylland 2010-12 Erfaringer med dyrkning af pil i Vestjylland 2010-12 Af Tove Urup Madsen, Søren Søndergaard og Tove Holm Vistedsen September 2012 INDHOLD 1. Sammendrag...

Læs mere

Spindhør. Etablering. Blomstrende hørmark Foto: Bodil E. Pallesen, AgroTech

Spindhør. Etablering. Blomstrende hørmark Foto: Bodil E. Pallesen, AgroTech Side 1 af 5 Spindhør Spindhør dyrkes først og fremmest for at udnytte fibrene til tekstilprodukter. Blår fra tekstilproduktionen kan også indgå i en række industrielle anvendelser, såsom isolering, papir

Læs mere

Landbrugsjord skal kalkes regelmæssigt for at sikre udbytte og kvalitet.

Landbrugsjord skal kalkes regelmæssigt for at sikre udbytte og kvalitet. Landbrugsjord skal kalkes regelmæssigt for at sikre udbytte og kvalitet. Forbruget af kalk er siden midten af firserne faldet drastisk. Årsagen til det faldende forbrug skal bl.a. ses i sammenhæng med

Læs mere

HESTEBØNNER I STALD OG MARK

HESTEBØNNER I STALD OG MARK HESTEBØNNER I STALD OG MARK KONGRES FOR SVINEPRODUCENTER 2014 Projektleder Sønke Møller, Ernæring & Reproduktion Svineproducent Asbjørn Kaad, Tandslet Fordomme om hestebønner Høstes i juleferien Er kun

Læs mere

1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd.

1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd. Nyhedsbrev nr. 1 2012/13 11. september 2012 1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd. Brug 1,0 1,25 Boxer + 0,05 DFF + 0,15 Oxitrill. 2 Bekæmpelse af Rajgræs. Brug Boxer, hæv dosseringen

Læs mere

FlexNyt. Heste i trafikken. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 33, 2012

FlexNyt. Heste i trafikken. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 33, 2012 FlexNyt Indhold Heste i trafikken Stubharvning og jordbearbejdning i efteråret samt jordbearbejdningsreglerne i efteråret Kvikbekæmpelse efter høst Høj pris på protein og hvad så? iphone-apps til håndtering

Læs mere

Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform

Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform Slutrapport for græsrodsprojektet Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform Gartneriet Vestjysk Krydderurter ApS Aksel Bruun, Mosebyvej 49, Mejrup 7500 Holstebro Journal

Læs mere

Hold dine frugttræer sunde

Hold dine frugttræer sunde Hold dine frugttræer sunde Æble- og pæretræer kan angribes af sygdomme og skadedyr og påvirkes af klima og jordbund. I dette katalog kan du se de 20 mest almindelige problemer i æbler og pærer og få tip

Læs mere

GrovfoderNyt nr. 1 14. april 2014

GrovfoderNyt nr. 1 14. april 2014 GrovfoderNyt nr. 1 14. april 2014 Indhold Bedriften lige nu. Etablering af majs. Husdyrgødning til majs hvordan håndteres det? Efterafgrøder i majs. Bedriften lige nu Dette begyndende forår har budt på

Læs mere

Billednøgle for ukrudt, sygdomme og skadedyr i landbrugsafgrøder

Billednøgle for ukrudt, sygdomme og skadedyr i landbrugsafgrøder Billednøgle for ukrudt, sygdomme og skadedyr i landbrugsafgrøder Plantebeskyttelse - med omtanke Bliv dus med markens skadegørere At kende ukrudtet fra det spirer frem og vide, hvordan svampe og skadedyr

Læs mere

Jordskok - en gammel dansk grønsag

Jordskok - en gammel dansk grønsag Havebrug nr. 152 September 2003 Jordskok - en gammel dansk grønsag Kaj Henriksen og Gitte Bjørn, Forskningscenter Aarslev Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning 2 Havebrug

Læs mere

Spisekartoffel. Økologisk dyrkningsvejledning Ajourført den 28. marts 2008. www.landscentret.dk. Gødskning Lægning Nedvisning Kvalitetskrav

Spisekartoffel. Økologisk dyrkningsvejledning Ajourført den 28. marts 2008. www.landscentret.dk. Gødskning Lægning Nedvisning Kvalitetskrav 1 af 5 03-04-2008 09:18 Et dokument fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret www.landscentret.dk Find mere faglig information på www.landscentret.dk/landbrugsinfo Udskrevet 3. april 2008 LandbrugsInfo

Læs mere

Kepaløg (Allium cepa L) dyrket konventionelt og økologisk - ligheder og forskelle

Kepaløg (Allium cepa L) dyrket konventionelt og økologisk - ligheder og forskelle Havebrug nr. 153 Oktober 2003 Kepaløg (Allium cepa L) dyrket konventionelt og økologisk - ligheder og forskelle Gitte Bjørn og Anne Mette Fruekilde Forskningscenter Årslev Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

Læs mere

Effektiv beskyttelse indefra og ud NYHED! Revus et nyt middel med unike egenskaper i bekæmpelsen af kartoffelskimmel

Effektiv beskyttelse indefra og ud NYHED! Revus et nyt middel med unike egenskaper i bekæmpelsen af kartoffelskimmel Effektiv beskyttelse indefra og ud NYHED! Revus et nyt middel med unike egenskaper i bekæmpelsen af kartoffelskimmel Høj biologisk effekt Regnfast let at bruge fri for at blande Beskytter bladenes nytilvækst

Læs mere

Sådan bekæmpes ukrudt i korn til foråret. Stefan Fick Caspersen

Sådan bekæmpes ukrudt i korn til foråret. Stefan Fick Caspersen Sådan bekæmpes ukrudt i korn til foråret Stefan Fick Caspersen Bekæmpelse af græs - hvad lærte vi i 2014? Mild vinter = stort græsukrudt i foråret Stort græsukrudt = højere doseringer for at opnå samme

Læs mere

...for mere udbytte. Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige

...for mere udbytte. Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige ...for mere udbytte Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige sygdomsproblemer. De seneste 10 år er majsarealet fordoblet, og samtidig er sygdomspresset steget med kraftigere

Læs mere

Anlægsgartnerens. plejehåndbog

Anlægsgartnerens. plejehåndbog Anlægsgartnerens plejehåndbog Forord Anlægsgartnerens plejehåndbog giver en kortfattet oversigt over, hvad haveejeren skal huske at gøre efter aflevering af en ny belægning, beplantning eller græsplæne.

Læs mere

Betydningen af kvalitetsarbejde. Martin Ringsing Agri Nord

Betydningen af kvalitetsarbejde. Martin Ringsing Agri Nord Betydningen af kvalitetsarbejde Martin Ringsing Agri Nord Disposition Etablering af majs Etablering af græs Etablering af korn Betydningen af rettidighed og omhu Kløvergræs skal nedvisnes om efteråret

Læs mere

Vejen til et godt resultat i 2015

Vejen til et godt resultat i 2015 1 Vejen til et godt resultat i 2015 Lang vækstsæson gav høje udbytter I 2014 2014 bød på: Tidlig såning Mild vinter Meget nedbør i maj Den tidlige såning var den væsentlige grund til de høje udbytter Begrænsningerne

Læs mere

Reduceret jordbearbejdning

Reduceret jordbearbejdning I den næste halve time vil Knud Bastholm og jeg gennemgå resultater vedr. forsøg med direkte lægning af kartofler i stub, risikotal og beslutningsstøtte til kontrol af kartoffelskimmel og nedvisning af

Læs mere

Beskyt nytilvæksten bedst muligt. Start programmet med Revus

Beskyt nytilvæksten bedst muligt. Start programmet med Revus Beskyt nytilvæksten bedst muligt Start programmet med Revus TM Beskyt nytilvæksten bedst muligt Start programmet med Revus Skimmelangreb giver de største tab i kartoffelproduktionen. Kartoffelskimmel stopper

Læs mere

Udvikling af økologisk rækkedyrkningssystem til sikring af grynkvalitet i havre

Udvikling af økologisk rækkedyrkningssystem til sikring af grynkvalitet i havre Udvikling af økologisk rækkedyrkningssystem til sikring af grynkvalitet i havre Krogerup Avlsgaard A/S 2003 Innovationsprojekt Med henblik på at finde dyrkningsmetoder, der kan sikre grynkvaliteten i havre

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Hold bladene grønne længst muligt!

Hold bladene grønne længst muligt! NYHED! Bekæmper både og skimmel! Hold bladene grønne længst muligt! TM solani - kartoffelbladplet Hvorfor skal den bekæmpes? Hvor svær er den at opdage? Uddrag fra Faktablad om kartoffelbladplet som forårsages

Læs mere

Fokus på jævn spilleflade

Fokus på jævn spilleflade Fokus på jævn spilleflade Udfordringer i dagligdagen Ukrudt bare pletter Tuevækst Skridmærker, glidende tacklinger let fugtig overflade skubber tørv op bare pletter Slid i målfelter Sporekøring Muldvarpe,

Læs mere

Noter fra IP-møde den 19. maj 2005 hos Torben Lund

Noter fra IP-møde den 19. maj 2005 hos Torben Lund Noter fra IP-møde den 19. maj 2005 hos Torben Lund Tilrettet dagsorden: 1. Nyt om ERFA-gruppen ved Bent K. Christensen a. Organisering af gruppen b. Forventninger til arbejdet c. Er IP også afsætning?

Læs mere

Kruset skræppe. FORSIDEN > Landmand > Projekter > Rodukrudt > Rodukrudt-typer : Fri for rodukrudt. Fri for rodukrudt BESKRIVELSE AF RODUKRUDT:

Kruset skræppe. FORSIDEN > Landmand > Projekter > Rodukrudt > Rodukrudt-typer : Fri for rodukrudt. Fri for rodukrudt BESKRIVELSE AF RODUKRUDT: MENU - LANDMAND Landmandsforsiden Landmands nyheder Avisen Økologisk Jordbrug Fagligt Team OMLÆGNINGSTJEK Projekter Fokusområder Foderformidlingen Kalender FAGLIGE TEMAER Bliv medlem Politisk kommentar

Læs mere

VORE ØVRIGE PROFESSIONELLE GØDNINGER, TIL VÆKSTHUSET OG URTEHAVEN, GIVER SUNDE, HØJTYDENDE PLANTER

VORE ØVRIGE PROFESSIONELLE GØDNINGER, TIL VÆKSTHUSET OG URTEHAVEN, GIVER SUNDE, HØJTYDENDE PLANTER BIONUTRIA S GOLFGØDNINGER GIVER DIG EN SUND GRÆSPLÆNE, MED EN SMUK DYBGRØN FARVE OG EN HARMONISK VÆKST VORE ØVRIGE PROFESSIONELLE GØDNINGER, TIL VÆKSTHUSET OG URTEHAVEN, GIVER SUNDE, HØJTYDENDE PLANTER

Læs mere

GOD KOMPOST - GLAD HAVE

GOD KOMPOST - GLAD HAVE GOD KOMPOST - GLAD HAVE Skibstrup Kompost og Skibstrup Topdress 2 Skibstrup Kompost - det naturlige valg Al kompost fra Skibstrup Affaldscenter er fremstillet af rent haveaffald grene, blade og græs fra

Læs mere

Status for resistens, og Udvikling af nye midler. Martin Clausen Syngenta Crop protection Mob: 24 47 84 02

Status for resistens, og Udvikling af nye midler. Martin Clausen Syngenta Crop protection Mob: 24 47 84 02 Status for resistens, og Udvikling af nye midler Martin Clausen Syngenta Crop protection Mob: 24 47 84 02 Program Status for herbicid-resistens i Danmark Hvordan kan vi bedst bevare effekterne af vores

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

Kan kvælstofudvaskning fra majsdyrkning reduceres?

Kan kvælstofudvaskning fra majsdyrkning reduceres? Kan kvælstofudvaskning fra majsdyrkning reduceres? Seniorforsker Ib Sillebak Kristensen Inst. for Agroøkologi Aarhus Universitet Rajgræs Rødsvingel AARHUS UNIVERSITET Den Europæiske Union ved Den Europæiske

Læs mere

CCM-majs (Corn Cob Mix)

CCM-majs (Corn Cob Mix) Side 1 af 11 CCM-majs (Corn Cob Mix) CCM-majs høstes med en mejetærsker og er en blanding af kerner + en større eller mindre del af spindelen, som formales før ensilering. CCM-majs kan benyttes som foder

Læs mere

Dag 2, udflugt til Piacentini

Dag 2, udflugt til Piacentini Dag 2, udflugt til Piacentini Dette område var tidligere kendt for hvide, mousserende og søde vine, men nu produceres også Cabernet, Chardonnay og Sauvignon. Den mest interessante vin er dog rødvinen,

Læs mere

Dyrkning af hindbær i substrat

Dyrkning af hindbær i substrat Dyrkning af hindbær i substrat v/nauja Lisa Jensen fra GartneriRådgivningen A/S Dyrkning af hindbær i substrat Hindbærproduktion i DK Baggrund for brug af substrat og tunneler Plantetype Tjek af råvandskvalitet

Læs mere

Stivelseskartofler. Etablering. Kartofler kan dyrkes til. spisekartofler pulverkartofler, chips og pommes frites læggekartofler stivelseskartofler

Stivelseskartofler. Etablering. Kartofler kan dyrkes til. spisekartofler pulverkartofler, chips og pommes frites læggekartofler stivelseskartofler Stivelseskartofler Kartofler kan dyrkes til spisekartofler pulverkartofler, chips og pommes frites læggekartofler stivelseskartofler Denne dyrkningsvejledning handler om produktion af stivelseskartofler.

Læs mere

Rapport om dyrkning af bælgplanter i Gartneri Offside 2014 efter aftale med Foreningen Frøsamlerne

Rapport om dyrkning af bælgplanter i Gartneri Offside 2014 efter aftale med Foreningen Frøsamlerne Rapport om dyrkning af bælgplanter i Gartneri Offside 2014 efter aftale med Foreningen Frøsamlerne Vi har dyrket 13 forskellige sorter 11 sorter af ærter og 2 sorter bønner. I kontrakten står 14 forskellige

Læs mere

Indlæg på Danske Planteskolers vintermøde onsdag den 15. januar 2014

Indlæg på Danske Planteskolers vintermøde onsdag den 15. januar 2014 Ukrudt i planteskolerne nye arter, nye midler og status på afprøvninger de seneste år Indlæg på Danske Planteskolers vintermøde onsdag den 15. januar 2014 SCIENCE AND TECHNOLOGY Peter Hartvig, Forskningscenter

Læs mere

Konsulenttræf Fredericia

Konsulenttræf Fredericia Konsulenttræf Fredericia 20. August - 2015 Martin Clausen Henrik Ryberg Mogens Mogensen Mobil: 24 47 84 02 Mobil: 30 47 05 64 Mobil: 20 12 01 82 Den milde vinter har givet græsukrudtet optimale vilkår!..

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Frugt og grønsager

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Frugt og grønsager Frugt og grønsager tema Frugt og grønsager Indhold Intro Frugt- og grøntbrikker Tænk og tegn dit kvarter Rabarber på syretrip Hør om og smag på asparges Kongegrøntbold Quiz Ord på spil Slå en streg få

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser. Belastningen

Læs mere

SIKAVILDTSELSKABET VILDTAGEREN EN DYRKNINGSVEJLEDNING

SIKAVILDTSELSKABET VILDTAGEREN EN DYRKNINGSVEJLEDNING VILDTAGEREN EN DYRKNINGSVEJLEDNING Vildtageren fungerer som ekstra dækning og ekstra fødeudbud for vildtet. Desuden øger den områdets bæreevne, og er sammen med en række andre faktorer med til at sikre

Læs mere

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker

Læs mere

Når ukrudtet beskytter sig mod sprøjtemidler

Når ukrudtet beskytter sig mod sprøjtemidler Når ukrudtet beskytter sig mod sprøjtemidler Værd at vide om resistens Solutions for the Growing World Forebyg resistens ved at planlægge din sprøjtestrategi rigtigt og flere år frem Sammensat af tre stærke

Læs mere

Forskellige herbiciders effekt overfor storkenæb, hejrenæb og kornblomst

Forskellige herbiciders effekt overfor storkenæb, hejrenæb og kornblomst Markbrug nr. 284a 2003 1 Markbrug nr. 284a Oktober 2003 Forskellige herbiciders effekt overfor storkenæb, hejrenæb og kornblomst Solvejg K. Mathiassen og Per Kudsk, Afdeling for Plantebeskyttelse, Forskningscenter

Læs mere

Metoder og teknikk for lysgroing av tidligpotet i Danmark. Knud Ravn Nielsen, LMO Samsø

Metoder og teknikk for lysgroing av tidligpotet i Danmark. Knud Ravn Nielsen, LMO Samsø Metoder og teknikk for lysgroing av tidligpotet i Danmark. Knud Ravn Nielsen, LMO Samsø Tidlig høst Lysgroning Forspiring Fordele merudbytte på 15 20 pct. eller 50 80 hkg pr. ha ved korrekt forspiring

Læs mere

Økologisk æbledyrkning Dækkulturer og skurvresistente æblesorter

Økologisk æbledyrkning Dækkulturer og skurvresistente æblesorter Økologisk æbledyrkning Dækkulturer og skurvresistente æblesorter Hanne Lindhard, Forskningsleder, Danmarks JordbrugsForskning. Forskningscenter Årslev, Danmark. Økologiske produktion af æbler er vanskeligt.

Læs mere

Kernemajs. Klima. Jordbund. Sædskifte. Sorter

Kernemajs. Klima. Jordbund. Sædskifte. Sorter Side 1 af 14 Kernemajs Kernemajs er majskerner høstet med en mejetærsker med plukkebord. Kernemajs kan opbevares med 30-40 pct. vand fra høst til opfodring som ensilage eller i gastæt silo. Kernemajs kan

Læs mere

TIL SAMTLIGE JORDBRUGERE HYBRIDSÅSÆD 2 007 ØST DANMARK. Vær med på den grønne revolution

TIL SAMTLIGE JORDBRUGERE HYBRIDSÅSÆD 2 007 ØST DANMARK. Vær med på den grønne revolution TIL SAMTLIGE JORDBRUGERE HYBRIDSÅSÆD 2 007 ØST DANMARK Vær med på den grønne revolution Dyrk hybridraps og få et sikkert merudbytte og en god rapsmark hvert år Hybridraps er blevet dyrket i danmark de

Læs mere

Industrifrugt Temadag 31-1-2013

Industrifrugt Temadag 31-1-2013 Industrifrugt Temadag 31-1-2013 Kirsebærfluen & GAU Projektet Bjarne Hjelmsted Pedersen, GartneriRådgivningen A/S Kirsebærfluen Rhagoletis cerasi L., (R. indifferens & R. fausta) Washington State University

Læs mere

Markbogen Såsæd Gødning Planteværn Plast og bindegarn

Markbogen Såsæd Gødning Planteværn Plast og bindegarn Markbogen Såsæd Gødning Planteværn Plast og bindegarn 2013 Værs go Markbogen 2013 Vi håber at den lille markbog og kalender kan være til nytte og inspiration såvel ved planlægningen som i dagligdagen.

Læs mere

Mekanisk ukrudtsbekæmpelse

Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Kathrine Hauge Madsen og Lars Egelund Olsen, Videncentret for Landbrug, Økologi, Højbakkegård d. 21. maj 2014 Mekanisk ukrudtsbekæmpelse

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi.

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? Institut for Agroøkologi Frø Dexterindeks Dexterindeks: Forhold mellem ler- og organisk kulstof. Dexterindeks >10 indikerer kritisk lavt organisk kulstofindhold.

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Erfaringer med mobil grøngødning fra Nederlandene

Erfaringer med mobil grøngødning fra Nederlandene Erfaringer med mobil grøngødning fra Nederlandene Richard de visser Gartnerirådgivningen A/S Kløvergræs eller lucerne i sædskiftet Forbedre jordstruktur og jordens frugtbarhed Kvælstofkilde fra ikke-husdyrbrug

Læs mere

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Den gunstige effekt af kløvergræs i sædskiftet afhænger meget etableringen kløvergræsset, og det kommer bl.a. an på valg af efterafgrøder og gødskningsstrategi

Læs mere

Pløjefri dyrkning med nye typer af tandsåmaskiner

Pløjefri dyrkning med nye typer af tandsåmaskiner FarmTest -Planteavl nr. 1-2001 Pløjefri dyrkning med nye typer af tandsåmaskiner Undersøgelse af pløjefri dyrkning på 15 bedrifter, hvor der enten benyttes en såmaskine med tandskær (Horsch CO med PPF

Læs mere

Vækst med fremtidens løsninger SIKKER HURTIG EFFEKTIV TILPASSET DANSK JORD

Vækst med fremtidens løsninger SIKKER HURTIG EFFEKTIV TILPASSET DANSK JORD Vækst med fremtidens løsninger SIKKER HURTIG EFFEKTIV TILPASSET DANSK JORD NYE LØSNINGER PÅ DANSK JORD PLACÉR GØDNINGEN, OG DINE AFGRØDER VIL TAKKE DIG! dan GØDNING A/S Dan Gødning fordi Med flydende DanGødning

Læs mere

Lucerne. Jordbund. Sædskifte. Etablering. Dyrkning af lucerne kan have to formål. Det kan

Lucerne. Jordbund. Sædskifte. Etablering. Dyrkning af lucerne kan have to formål. Det kan Side 1 af 7 Lucerne Dyrkning af lucerne kan have to formål. Det kan 1. sælges som grønmelsprodukter 2. bruges til hø, wrap-hø, ensilage eller staldfoder på bedriften. Vær opmærksom på, at der er begrænsninger

Læs mere

Energipil. Din fremtid?

Energipil. Din fremtid? 2010 / 1 Din fremtid? Aabenraa Rødekro Energipil Vi støtter vores kunder med energipil-projektet med Fjernvarmen: Aabenraa-Rødekro Fjernvarme tilbyder dig en sikker og stabil indtjening i mange år frem

Læs mere

MILJØGEVINSTER. SÅDAN giver dansk landbrugsjord store. uden at give køb på en høj produktion. Conservation Agriculture er fremtidens driftsform

MILJØGEVINSTER. SÅDAN giver dansk landbrugsjord store. uden at give køb på en høj produktion. Conservation Agriculture er fremtidens driftsform SÅDAN giver dansk landbrugsjord store MILJØGEVINSTER uden at give køb på en høj produktion Conservation Agriculture er fremtidens driftsform Det bedste fra økologisk og konventionelt landbrug Lagring af

Læs mere

Godkendelsesindehaver: Cheminova A/S, Thyborønvej 78, P.O. Box 9, 7673 Harboøre 2 år fra produktionsdato

Godkendelsesindehaver: Cheminova A/S, Thyborønvej 78, P.O. Box 9, 7673 Harboøre 2 år fra produktionsdato 10034038 801246 Reactor 360 DK 5L book_' 03/10/14 07.58 Side 1 Reactor 360 CS Ukrudtsmiddel Må kun anvendes til ukrudtsbekæmpelse i vinterraps og kartofler. Gældende fra 26. november 2015: Dette plantebeskyttelsesmiddel

Læs mere

NUMMER 32 28. AUGUST 2014

NUMMER 32 28. AUGUST 2014 NUMMER 32 28. AUGUST 2014 LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Din landbrugsstøtte fra 2015 Ukrudtsbekæmpelse i vinterhvede Høstresultater vinterhvede Vigtige datoer Kommende arrangementer Aktuelt i marken Vinterhvede

Læs mere

Totalløsninger til tørring og opbevaring af korn og frø

Totalløsninger til tørring og opbevaring af korn og frø Totalløsninger til tørring og opbevaring af korn og frø 60 års erfaring i hele Europa - 40 faste medarbejdere inkl. service i Hedensted Nymontage via eksterne firmaer i sæsonen (40-60 personer) - Omsætning

Læs mere

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 6 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier, 24-25 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Af

Læs mere

NATUR/TEKNOLOGI HØSTDAG I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Høstdag i skolehaven

NATUR/TEKNOLOGI HØSTDAG I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Høstdag i skolehaven SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI HØSTDAG I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI Høstdag i skolehaven SIDE 2 NATUR/TEKNOLOGI HØSTDAG I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI HØSTDAG I SKOLEHAVEN SIDE 3 NATUR/ TEKNOLOGI Høstdag i skolehaven

Læs mere

ProduktionsDATA og FrøavlsFORSØG 2007/2008

ProduktionsDATA og FrøavlsFORSØG 2007/2008 1 ProduktionsDATA og FrøavlsFORSØG 2007/2008 2 ProduktionsDATA og FrøavlsFORSØG INDHOLD VÆKSTBETINGELSER 2007 3 ETABLERING AF FRØ I KORN SÅET PÅ DOBBELT RÆKKEAFSTAND 5 KVÆLSTOF OG VÆKSTREGULERING I ALM.

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Besvarelse af spørgsmål vedrørende havrerødsot

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Besvarelse af spørgsmål vedrørende havrerødsot AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Besvarelse af spørgsmål vedrørende havrerødsot DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug NaturErhvervstyrelsen

Læs mere

Resultater med bekæmpelse af tidsler og blandede rodukrudstbestande

Resultater med bekæmpelse af tidsler og blandede rodukrudstbestande Temadag om rodukrudt på Nilles Kro, 4 Oktober, 2013 Resultater med bekæmpelse af tidsler og blandede rodukrudstbestande Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Forskningscenter Flakkebjerg DK-4200

Læs mere

Business Check Kartofler Pæne tal på bundlinien. Martin Andersen Landbonord Sarpsborg den 9. nov. 2009

Business Check Kartofler Pæne tal på bundlinien. Martin Andersen Landbonord Sarpsborg den 9. nov. 2009 Business Check Kartofler Pæne tal på bundlinien. Martin Andersen Landbonord Sarpsborg den 9. nov. 2009 Lars Wiik, Sverige Stay-green projekt, 2003 2005 Udbytteoptimering i stivelseskartofler Helhedsvurdering

Læs mere

Sådan benchmarker vi!

Sådan benchmarker vi! Sådan benchmarker vi! Carsten Clausen Kock Planteavlskonsulent Sønderjysk Landboforening Disposition Hvad er Targit? Muligheder med Targit? Hvad ser vi? Fra Targit til handling Hvad er Targit og hvorfor?

Læs mere