Produktionsvejledning Seneste opdateret: december 2013 Gulerod industri

Transkript

1 Produktionsvejledning Seneste opdateret: december 2013 Gulerod industri Gulerødder dyrkes i Danmark primært til frisk konsum. Kun en mindre del afsættes til industri i Danmark og eksport. I Belgien, Holland, Tyskland er det normalt, at industrigulerødder sælges ab mark til store centraler som vasker, sortere og pakker gulerødder. Centralerne sælger gulerødderne videre til industrien i de størrelser industrien ønsker. I Danmark derimod er det typisk avlere selv der står for vask og sortering og direkte salg til industri. Det gælder både for økologisk og konventionel produktion. Arealet med gulerødder i Danmark er knapt ha - heraf 600 ha økologiske. Arealet med gulerødder til industri er ca. 100 ha. Udbyttet varierer meget alt efter leveringstidspunkt, størrelse og krav til sortsvalg. Bruttoudbyttet varierer typisk fra ton pr. ha.. Frasortering afhænger af industriens krav til kvalitet, størrelse og skæreprocent. Til levering af gulerødder i størrelsen mm og en skæreprocent på minimum 70 % kan man fra en vellykket mark forvente et nettoudbytte på ca % af bruttoudbyttet. De sorter som typisk anvendes til industri, kan kun vanskeligt afsættes til andet formål og er oftest ikke egnet til oplaring i længere tid. Derfor, når der indgås aftale om produktion af gulerødder til industri gælder det om at sikre afsætning af så stor en del af produktionen som muligt til den pågældende industri og direkte fra marken. Industrigulerødder afregnes ofte til en lavere kg pris end gulerødder til frisk konsum. Derfor skal der i særlig grad fokus på minimering af dyrkningsomkostninger når produktionen planlægges. Ved industrigulerødder til eksport stilles ofte krav om at de dyrkes efter retningslinjerne for GlobalGAP, hvilket bl.a. stiller krav dokumentation for håndtering af pesticider, gødning, arbejdsmiljø og fødevaresikkerhed. Nogle europæiske industrier stiller desuden krav om max. indhold af nitrat/nitrit i gulerødderne. Jordbund og klima Gulerødder kræver en let gennemtrængelig jord uden for mange sten. En let lerblandet sandjord med passende indhold af ler og humus giver godt resultat, men også en del inddæmmet lavebundsjorde med højt indhold af silt og eller humus, som f.eks. på Lammefjorden, kan være velegnede. Grovkornet sandjord stiller store krav til vanding med risiko for lille udbytte. Svære jorder giver ofte problemer med spiringen på grund af skorpedannelse samt for dårlig kvalitet i form af grenede og uregelmæssige rødder. Høst i et fugtigt efterår kan også give problemer på lerjord. På meget lette jorder skal man være opmærksom på risikoen for sandflugt. Reaktionstallet på sandjorder bør af hensyn til skurv holdes i den lave ende af, hvad der anbefales for den pågældende jord. Optimale jordbundsanalysetal for dyrkning af gulerod er: Reaktionstal (Rt) 5,8-6,5, dyndjord op til 7,5 Fosfortal (Pt) 3,0-4,0 Kaliumtal (Kt) 8,0-12,0 Magnesiumtal (Mgt) 6,0-8,0 Sortsvalg Høst tidspunkt og anvendelsesformål er afgørende for sortsvalg. Gulerødder til skiver er typisk små. Mens gulerødder til tern og stave skal være store. Desuden stiller industrien krav til farven. Typisk at farven skal være ensartet stærk hele vejen gennem roden og at farven ikke må smitte af på andre grønsager, som de evt. blandes med, når de anvendes. Der findes ingen nyere dansk sortsafprøvning af gulerødder til industri. Avlere og industri skeler typisk til sortsvalget i udlandet, hvor sorter som f.eks. Komarno, Finley,Florida, Mello Yellow, og Yellowstone er meget brugte til store gulerødder. Risikoen for at gulerødder markflækker i marken inden høst stiger, jo større gulerødderne bliver i marken. Selv om kun få procent af rødderne markflækker, kan det give anledning til en stor vægtprocent frasortering. Flere af de sorter som egner sig til industri,

2 kan ved tidlige såning eller kold forsommer give anledning til mange stokløbere. Sortsvalg er et vigtig værktøj til at nedbringe risikoen for markflækkede og stokløbere. Sædskifte Ved ensidig gulerodsdyrkning på samme areal stiger risikoen for at både kvalitet og udbytte falder. Af hensyn til risikoen for opformering af svampesygdomme og nematoder tilrådes et sædskifte på 4-6 gulerodsfrie år. Rodgallenematoder, som hovedsagelig lever på sandjorde, opformeres ikke på korn og græsser. Risikoen for angreb nedbringes ved at dyrke ukrudtsfri korn eller græs 1-2 år forud for gulerødderne. Af hensyn til risikoen for angreb af storknoldet knoldbægersvamp bør bl.a. raps og ærter undlades som forfrugt. Kartofler som forfrugt bør også fravælges for at undgå ukrudtskartofler i gulerødderne. En afstand på min. 400 meter mellem marker fra år til år kan reducere problemet med gulerodsfluer. Gulerødder er ikke særlig kvælstofkrævende, hvilket der bør tages hensyn til i sædskiftet. Jordbehandling Da gulerødder kræver velafvandet og dybt bearbejdet jord, anvendes ofte dyb løsning med grubber. Marker med sten bør stenstrenglægges. Alternativt anvendes ofte en stennedlægningsfræser med godt resultat. På stenstrenglagte jorder bliver rødderne længere og ofte af bedre kvalitet. Dog tyder det på, at det er sværere at holde gulerødderne opvandet, hvilket kan give problemer med skurv. Det er vigtigt, at etablere et jævnt og ensartet såbed f.eks. ved hjælp af bedformer. For at undgå grønfarvning af "nakken" hyppes to til tre gange frem til rækkelukning. Specielt store industrigulerødder har det med at skubbe sig op af jorden så en stigende del af skuldrene grønfarves. Særligt de gule og hvide sorter er meget modtagelige for grønfarvning. Gulerødder til industri kan på svær siltjord med fordel dyrkes på kamme. Kamdyrkning kan give mindre Cavity Spot, lettere høst og større udbytte. Modsat kan den kemiske ukrudtsbekæmpelsen være vanskeligere og risikoen for grønne nakker øges. Udsæd Plantetætheden og såtidspunktet har tilsammen afgørende indflydelse på høsttidspunkt og røddernes størrelse. Lille plantetæthed giver større rødder på et tidligere tidspunkt. Stor plantetæthed giver mindre rødder og/eller senere høst. Hvis såtidspunktet udskydes til et senere tidspunkt end planlagt, kan man kompensere for størrelsen ved at så færre frø pr. m rækker. Til industrigulerødder i størrelsen +45 tilstræbes typisk planter pr. meter række afhængig af rækkeafstand, sort, høsttidspunkt og udbyttepotentiale. Til industrigulerødder i størrelsen tilstræbes planter pr. m række. Til størrelsen mm anvendes planter pr. m rk. Normalt anvendes coated nøgenfrø med godt resultat. Primed frø kan sikre en hurtigere og mere ensartet fremspiring i de tidligt såede gulerødder. Udsædsmængden afhænger af spireevne, række- og planteafstand. Er spireevnen 85 pct. og rækkeafstanden 50 cm, skal der ved en ønsket plantebestand på planter pr. meter række bruges tusind frø pr. ha. Ved lavere spireevne og dårlige etableringsbetingelser kan det være nødvendigt at tillægge op til 10 pct. ekstra. Det gælder f.eks. økologisk produktion, hvor frøene ikke bejdses med fungicid og hvor håndlugning kan give et mindre plantetal i forbindelse med planteetableringen. Såning Til gulerødder, anvendes næsten udelukkende præcisionssåning. Industrigulerødder til efterårshøst sås sidst i april. Af hensyn til ukrudt bør man vente med såning af økologiske gulerødder til medio maj. Jo tidligere såning, des større er udbytte potentialet. Men samtidig øges risikoen for problemer med ukrudt og stokløbere. Når såtidspunktet skubbes fra første uge i maj til sidste ugen i maj skal man i gennemsnit forvente et udbyttetab på ca. 0,5 ton pr. dag såningen udskydes.

3 Der tilstræbes et såbed med fast og jævn overflade, så frøet sås i en ensartet dybde på 2 cm. Der sås normalt i dobbeltrækker eller tripelrækker for at give gulerødderne plads og bedre mulighed for at udvikle sig. For at sikre en hurtig og ensartet plantetablering er det vigtigt, at frøene placeres i en ensartet dybde, i fugtig jord, trykket ned i en fast sål, så frøene holdes fugtige under hele fremspiringsforløbet. Gødskning Kvælstofnormen til gulerødder til frisk konsum ligger imellem 100 og 125 kg N pr. ha afhængig af jordtype og vandingsmulighed. Hertil lægges, at industrigulerødder bør have et lidt højere bruttoudbytte i marken. Mængden må korrigeres med 0,1 kg N pr. hkg gulerødder udover normudbyttet. Normalt udbringes kvælstof ad flere gange. Første gang efter fremspiring og resten f.eks. sidst i juli. Behovet for eftergødskning kan bestemmes ud fra en N-min analyse. På humusrige jorder og på dyndjorde gødskes der med væsentligt mindre kvælstof. I mange tilfælde tilføres der kun kg N/ha, og i enkelte tilfælde anvendes der intet kvælstof. Der tilføres ca. 35 kg P pr. ha og kg K pr. ha. Mængden korrigeres efter friske jordbundsanalyser. Magnesiummangel kan optræde på sandjord, eller hvor der er gødet med store kaliummængder i forhold til magnesium. Ved et velafbalanceret K/Mg-forhold kan magnesiumbehovet ofte dækkes af en NPK-gødning med magnesium. Gulerødder får normalt rigeligt svovl med NPK-gødningen. I økologiske marker med lave Kt eller Mgt, suppleres med hhv Patentkali eller Kiserit, hvorved gulerødderne også får dækket deres behov for svovl. Gulerødder er følsomme for bormangel, hvorfor det anbefales at tilføre bor til de fleste arealer. Der udsprøjtes 3 x 3 kg Solubor pr. ha på afgrøden; første gang når gulerødderne har tykkelse som en blyant og anden gang 4 til 8 uger senere. Manganmangel optræder ofte på lave humusrige jorder og lette sandjorder. Hvor der vurderes at være risiko for mangel, sprøjtes forebyggende med 3 kg mangansulfat (maksimalt i 2 pct. opløsning). Behandlingen kan give svidninger. Der bør behandles på tørre planter og i overskyet vejr. Vanding På lette jorder er vanding en forudsætning for et optimalt udbytte. Vandmangel i fremspiringsperioden giver uens spiring. Under tørre forhold skal der vandes før såning. I nødstilfælde kan man vande under fremspiring, men så skal vandingsintensiteten være lav pga. af risikoen for tilslemning, og der bør maksimalt tilføres 5-10 mm. I starten af vækstperioden holdes igen med vanding. Vanding mod skurv er aktuel fra 4-5 bladstadiet hvor rødderne begynder at skifte farve fra hvid til gul. Gulerødder til industri bliver normalt skrællet i forbindelse med forarbejdning, hvorfor let skurv er uden større betydning. Men stærke angreb af skurv giver deforme gulerødder, som er vanskelige at skrælle uden tab. Efter skurvvanding bør der vandes, når pct. af det plantetilgængelige vand er brugt. Der bør føres vandregnskab for at sikre optimal vanding uden overvanding og tab af næringsstoffer. Alternativt eller som supplement kan man anvende jordfugtighedsmålere til beslutningsstøtte. Hertil findes forskellige typer af elektroniske følere som måler jordens eksakte vandprocent. Ukrudt En forudsætning for dyrkning af gulerødder er, at jorden er fri for rodukrudt. Især kvik, gråbynke, tidsler og følfod kan være meget generende både under vækst og optagning. Da gulerødder spirer langsomt og dækker jorden meget dårligt i den første del af væksten, er ukrudtsbekæmpelsen af stor vigtighed. Anvendes primede frø skal man være opmærksom på, at fremspiringen sker hurtigere, hvilket der skal tages hensyn til ved afsvidning af ukrudt før afgrødens fremspiring. I konventionelle gulerødder sker det typisk med Roundup og i økologiske marker med gasbrænding. Gulerødder kan kun vanskeligt holdes rene for ukrudt med kemisk ukrudtsbekæmpelse. Strategien kan med fordel kombineres med mekanisk renholdelse i form af renser og hypper. I økologisk produktions kan den mekaniske strategi suppleres med håndlugning af ukrudt i rækkerne.

4 Falsk såbed Falsk såbed kan med fordel anvendes i de sent såede gulerødder. Falsk såbed gennemføres ved at såbedet etableres så tidligt som muligt. Derefter strigles der meget øverligt (2 cm), når de allerførste ukrudtsarter er tæt på fremspiring. Denne behandling gentages ca. hver dag, og ikke senere end når det første nye ukrudt er på kimbladsstadiet. Hvis marken når at ligge i 2-4 uger inden såning af gulerødderne, og der i denne periode gennemføres falsk såbed, vil man have bekæmpet en meget stor andel af det frøukrudt, der ville have spiret i løbet af sæsonen. Man skal dog være opmærksom på, at falsk såbed giver større risiko for, at såbedet tørrer ud. Endelig øges risikoen for sandflugt, hvis der har været etableret falsk såbed. Strategier for herbicidbehandling Falsk såbed og en sprøjtning lige før gulerøddernes fremspiring med f.eks. 1,5-2,0 l/ha Roundup Bio eller Reglone er næsten en forudsætning for at opnå et godt resultat. Jordmidlerne Stomp og Command CS efterfulgt af to gange Fenix efter gulerøddernes fremspiring er sjældent tilstrækkeligt til at holde gulerødderne rene for ukrudt. Derfor etableres først et falsk såbed en uge inden såning. Efter såning og inden gulerøddernes fremspiring sprøjtes med 2-3 l/ha Stomp på fugtig jord efter en regnbyge. 0,2-0,25 l/ha Command CS kan også anvendes, hvor der forventes problemer med f.eks. sort natskygge. Umiddelbart inden gulerøddernes fremspiring sprøjtes med 2 l/ha Roundup. Hvis gulerødderne er meget tæt på fremspiring anvendes alternativt 1-2 l/ha Reglone. Efter gulerøddernes fremspiring sprøjtes med 0,5 l/ha Fenix når ukrudtet har små kimblade og lige inden gulerødderne folder 1. løvblad ud dage efter sprøjtes anden gang med 0,5 l/ha Fenix. Der må max. anvendes 1 liter Fenix fordelt på to sprøjtninger. Fenix virker dårligt på fremspiret kamille, hanekro, brandbæger og sort natskygge. Fenix bør kun anvendes, når gulerødderne er i god vækst. Græsukrudt, herunder enårig rapgræs, kan bekæmpes med 1,5 l/ha Aramo (normaldosering). Erfaringen viser, at rapgræs på kimbladsstadiet kan bekæmpes med en noget lavere dosering (0,5-0,7 l/ha), men en meget tidlig behandling betyder dog normalt, at der vil blive behov for endnu en behandling. Alternativt behandles med en dosering på 0,7-0,9 l/ha, når det største rapgræs har 2-3 blade. Behandlingsfristen for Fenix er 70 dage (og ikke senere end vækststadium 12), for Stomp 3 mdr., for Command er behandlingsfristen 60 dage og for Aramo er behandlingsfristen 28 dage. Aramo må ikke anvendes senere end den 1. august. Godkendte midler Følgende ukrudtsmidler er godkendt til brug i gulerødder mod hhv. frøukrudt, kvik og enårig rapgræs. Sygdomme og toppleje Det er vigtigt at have kendskab til forebyggende foranstaltninger og sortsegenskaber og gøre brug af denne viden. Der er i øjeblikket tre godkendte svampemidler til brug i gulerødder: Amistar, Signum WG og Ortiva Top, som har effekt på enten meldug eller bladplet (gulerodbladplet og Cercospora-bladplet). Anvendes ved begyndende angreb. Amistar, Signum WG og Ortiva Top må anvendes maksimalt to gange i alt. Da de alle indeholder strobiluriner, kan de ikke supplere hinanden. Som supplement kan der veksles med toppleje med bladgødskning. Gulerodsbladplet og Cercosporabladplet Gulerodbladplet (Alternaria) og Cercospora-bladplet kan svække toppen, som derved ikke er sund og stærk nok til maskinoptagning. Alvorlige angreb kan medføre, at toppen visner ned. Der er sortsforskelle på tolerancen overfor Alternaria men desværre ingen dansk afprøvning i industrigulerødder. En anden vigtig udlø-

5 sende faktor er stress. Tørkestress eller næringsstofmangel kan være med til at fremme angreb af Alternaria og Cercospora-bladple. Det er f.eks. vigtigt, at ramme det rette kvælstofniveau for den pågældende mark. Undergødskning kan fremprovokere angreb af bladplet. Overgødskning giver større risiko for angreb af knoldbægersvamp. Meldug Meldug kan være en medvirkende årsag til, at toppen visner ned. Angreb opstår ofte, hvis gulerødderne udsættes for en varm og tør vækstperiodeperiode. Bl.a. derfor skal gulerødder vandes, når der er behov. Industrigulerødder må ikke gå i stå. Det vil koste udbytte i sidste ende, hvis høsttidspunktet ikke kan udskydes i forhold til en fast leveringsplan. Cavity spot Cavity spot er en alvorlig sygdom i frisk konsum, der hyppigst optræder på dyndjorde og anstrengt sædskifte. Smitten sker via jorden. Cavity spot optræder, hvis der er iltfattige forhold i jorden. Angreb udvikler sig ikke under lagring, men angrebne gulerødder kan angribes af sekundære bakterier og svampe. Angreb forebygges ved at sørge for gode drænforhold og undgå strukturskader. Dyrkning på kamme kan mindske problemet. Mindre angreb af cavity spot på gulerøddernes overflade er uden afgørende betydning for industrigulerødder, mens stærke angreb kan give anledning til råd og store tab også i industrigulerødder. Godkendte midler Følgende svampemidler er godkendt til brug i gulerod. Skadedyr Gulerodsfluen Gulerodsfluen er det alvorligste skadedyr i gulerødder. Angreb af gulerodsfluens 1. generation på småplanter kan medføre tab af planter og give en dårlig udvikling af roden. De helt tidlige gulerødder til frisk konsum, som dækkes med fiberdug, er beskyttet mod første generation. De sene gulerødder til halmdækning, der typisk bliver sået medio maj, går også fri, fordi gulerødderne endnu ikke er etableret på marken, når 1. generations æg bliver lagt sidst i maj. Industrigulerødder der ofte bliver sået sidst i april, står klar og ubeskyttet når 1. generations fluer lægger æg. En sikker etablering af 1. generation medfører øget risiko for at 2. generations larver kan give problemer med orm i gulerødderne i løbet af efteråret. Derfor skal man være ekstra opmærksom på gulerodsfluer i industrigulerødderne. 2. generation optræder fra sidste halvdel af juli og et stykke ind i september, og undertiden kan der registreres flyvning helt ind i oktober. Angreb af gulerodsfluens 2. generation viser sig som rustfarvede miner fortrinsvis i den nederste halvdel af roden. Ved stærke angreb kan minerne brede sig til det meste af roden. Fra det tidspunkt hvor fluerne lægger æg og til de første skader viser sig går der dage alt efter temperaturen. Angreb af gulerodsfluer i industrigulerødder forebygges først og fremmest gennem sædskifte: Forfrugten skal være andet end skærmplanter (gulerod, persille, selleri, dild o. lign.) og der bør være mindst 400 meters afstand til sidste års gulerodsmark. På bynære arealer (private haver) er der øget risiko for angreb. Undgå dyrkning i lange smalle stykker, og undgå arealer direkte op ad læhegn. Dyrk gulerødder i store stykker (>20 ha) og gerne midt i en stor åben mark. Høst de områder først, hvor angrebene først opstår.

6 Det er også muligt at købe frø bejdset med insekticid, men dette beskytter kun mod første generation og man skal være opmærksom på at systemiske insekticider nogen gange genfindes som rester i rødderne ved tidlig høst. Angrebsrisikoen bedømmes ud fra antallet af voksne fluer, der flyver i marken. Til dette anvendes gule limplader, som skiftes og optælles én gang om ugen. Ud fra fangsten kan det vurderes, om der er grund til at bekæmpe fluerne, og hvornår det optimale tidspunkt for en bekæmpelse er. Gule limplader kan bestilles ved GartneriRådgivningen. Der må maksimalt sprøjtes to gange mod gulerodsfluer med Karate 2,5 WG. Derfor er det meget vigtigt at sprøjte på det tidspunkt, hvor man kan ramme flest mulige æglæggende fluer i gulerodsmarken. Der findes varslingsmodeller som ud fra temperatursummer kan beregne sig frem til hvornår gulerodsfluerne lægger æg. Disse kan være et godt supplement til gule limplader. Knoporme Knoporme, der er ageruglens larve, kan i varme og tørre somre give store tab ved at gnave gruber i rødderne. Flyvning og æglægning sker i juni-juli måned. De helt små larver er meget følsomme over for vand og kulde. Bekæmpelse kan ske ved hyppige vandinger med 5-10 mm. Bekæmpelse af større larver kan foretages ved sprøjtning med godkendt insekticid. Sikker bekæmpelse af knoporme kan kun ske på baggrund af registrering af flyveperioden ved hjælp af feromonfælder og efterfølgende varsling. Tilmelding kan ske ved GartneriRådgivningen. Rodgallenematoder Gulerødder angribes primært af to typer af nematoder: Rodgallenematoder og gulerodscystenematoder. Angreb af rodgallenematoder optræder normalt i pletter i marken. Gulerødderne bliver grenede, og der kommer galler på rødderne. Rodgallenematoden har mange værtsplanter, blandt andet kløver. Rodgallenematoden kan ikke opformere sig på korn eller rent græs. Derfor anbefales det at dyrke korn eller græs 1-2 år forud for gulerødder. I den periode er det vigtigt, at alt andet ukrudt bekæmpes, da nematoden ellers kan overleve på ukrudtet. Det er også vigtigt at overholde et sædskifte på 3-4 år uden gulerødder. Gulerodscystenematoder Angreb af gulerodscystenematoder, der hidtil kun er observeret på Lammefjorden, optræder ofte pletvis i marken. Gulerødderne er hæmmede i vækst med tidligt visnede blade. Angrebne planter reagerer ved at danne mange siderødder. Ved kraftige angreb viser planterne symptomer på nærings- og vandmangel og kan til sidst helt visne. Angreb af cystenematoder kan kun forebygges ved at overholde et sædskifte på minimum fire gulerodsfrie år. Ved leje af jord kan man evt. udtage jordprøver i løbet af vinteren på sort jord, for at få kortlagt niveauet af hhv rodgalle- og cyste-nematoder. De hollandske laboratorier oplyser gerne skadetærskler for gulerødder. Godkendte midler Følgende insektmidler er godkendt til brug i gulerødder mod hhv. gulerodsfluer og knoporme Vær opmærksom på behandlingsfristen for de anvendte midler. Høst Normalt kræver industrien, at de leverede gulerødder er afskåret ned under skuldrene, så der ikke findes toprester eller grønne nakker (crowning). Crowning gennemføres i forbindelse med høst. Når gulerødderne

7 høstes med topløfter, trækkes gulerødderne i toppen mellem to kilremme, hvor de løftes op mod to savklinger der skærer gulerødderne over, inden de falder ned på et bånd og videre ud i kasser. Når gulerødder høstes med kædeløfter (share lifting), aftoppes gulerødderne inden høst ved at køre en savklinge gennem gulerødderne lige under jordoverfladen mens de endnu sidder i jorde. Opbevaring Efter crowning har gulerødderne en relativt kort holdbarhed og er uegnet til længere tids oplagring. Det er en af årsagerne til at industrigulerødder høstes og forarbejdes i løbet af en kort intensiv efterårs kampagne. Gulerødder kan opbevares på marken under halm, så crowning gennemføres i forbindelse med høst. Men de sorter af industrigulerødder, som primært anvendes, holder sig dårligt i marken vinteren over og halmdækning koster mere end industrigulerødder vil kunne betale for. Industrien i Danmark forlanger gulerødderne vasket og sorteret ved levering. Investering i vask og sortering ligger hos avler. Ved levering af den ønskede størrelse til industrien, efterlades en vis mængde over- eller understørrelser, som skal oplagres til senere levering. Hvis det drejer sig om flere dages oplaring, sker det bedst ved at gulerødderne nedkøles i forbindelse med vask og opbevaring på køl. Temperaturen skal holdes på 0-2 C, og den relative fugtighed skal være så høj, som det er praktisk muligt. Det er vigtigt, at nedkølingen sker ret hurtigt. Under lagringen bør der jævnligt føres tilsyn med temperatur og luftfugtighed. Af hensyn til lagersygdomme er det vigtigt at holde en god hygiejne og sørge for desinfektion af vaskeri, lager og kasser. LRM, GartneriRådgivningen