Gulerod efterår/vinter

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Gulerod efterår/vinter"

Transkript

1 Side 1 af 7 Gulerod efterår/vinter Gulerødder dyrkes primært til frisk konsum, hvor de især afsættes over salgs- og avlerselskaber. Til konsum enten vasker og poser avlerne selv gulerødderne, eller råvaren sælges videre til vask og pakning. Friske gulerødder sælges også i stigende mængde som snackgulerødder, det vil sige små slebne stykker gulerod. Arealet med gulerødder er knapt ha - heraf 600 ha økologiske. Udbyttet er på tons pr. ha, men varierer meget: fra 25 tons pr. ha i de tidlige gulerødder til op mod 100 tons pr. ha i en vellykket mark med efterårs- eller vintergulerødder. Gulerødder kan dyrkes efter retningslinjerne for Dansk I.P., hvilket bl.a. stiller krav til brug af beslutningsstøtte som gule limplader og ageruglevarsling. Se mere om Dansk I.P. på Etablering Jordbund og klima Gulerødder kræver en let gennemtrængelig jord uden for mange sten. En let lerblandet sandjord med passende indhold af ler og humus giver godt resultat, men også en del lavebundsjorde med højt indhold af silt og eller humus, som f.eks. på Lammefjorden, kan være velegnede. Grovkornet sandjord stiller store krav til vanding med risiko for lille udbytte. Grovkornet sandjord kan give i ridse rødderne, hvorved de bliver uegnede til langtidslagring på køl. Svære jorder giver ofte problemer med spiringen på grund af skorpedannelse samt for dårlig kvalitet i form af grenede og uregelmæssige rødder. Høst i et fugtig efterår kan også give problemer på lerjord. På meget lette jorder bør man være opmærksom på risikoen for sandflugt. Reaktionstallet på sandjorder bør holdes i den lave ende af, hvad der anbefales for den pågældende jord. Dermed reduceres risikoen for angreb af skurv. Optimale jordbundsanalysetal for dyrkning af gulerod er: Reaktionstal (Rt) Fosfortal (Pt) Kaliumtal (Kt) Magnesiumtal (Mgt) 5,8-6,5, dyndjord op til 7,5 3,0-4,0 8,0-12,0 6,0-8,0 Sortsvalg Høst tidspunkt og anvendelsesformål er afgørende for sortsvalg. Her henvises til DJF s hjemmeside, hvor resultater fra nyere afprøvninger er omtalt. Med i vurderingen af sorterne er deres tolerance over for visse sygdomme og skadedyr. Sædskifte Ved ensidig gulerodsdyrkning på samme areal stiger risikoen for at både kvalitet og udbytte falder. Af hensyn til risikoen for opformering af svampesygdomme og nematoder tilrådes et sædskifte på 4-6 gulerodsfrie år. Rodgallenematoder, som hovedsagelig lever på sandjorde, opformeres ikke på korn og græsser. Derfor bør der dyrkes korn eller græs 1-2 år forud for gulerødderne. Af hensyn til risikoen for angreb af storknoldet knoldbægersvamp bør bl.a. raps og ærter undlades som forfrugt. En afstand på min. 400 meter mellem marker fra år til år kan reducere problemet med gulerodsfluer. Gulerødder er ikke særlig kvælstofkrævende, hvilket der bør tages hensyn til i sædskiftet. Jordbehandling Da gulerødder kræver velafvandet og dybt bearbejdet jord, anvendes ofte dyb løsning med grubber eller vibratorharve. Marker med sten bør stenstrenglægges.

2 Side 2 af 7 Alternativt anvendes ofte en stennedlægningsfræser med godt resultat. Det er vigtigt at etablere et jævnt og ensartet såbed f.eks. ved hjælp af bedformer. For at undgå grønfarvning af "nakken" hyppes to til tre gange frem til rækkelukning. På stenstrenglagte jorder bliver rødderne længere og ofte af bedre kvalitet. Dog tyder det på, at det er sværere at holde gule rødderne opvandet, hvilket kan give problemer med skurv. Udsæd Plantetætheden har afgørende indflydelse på høsttidspunkt og røddernes størrelse. Lille plantetæthed giver større rødder på et tidligere tidspunkt. Stor plantetæthed giver mindre rødder og/eller senere høst. Til friskvaremarkedet tilstræbes rødder pr. meter række afhængig af sort, høsttidspunkt og ønsket salgsprodukt. Der kan anvendes pilleret frø, men upilleret evt. coated frø er billigere og anvendes med godt resultat. De pillerede og coatede frø er tilsat bejdsemiddel, mens nøgne frø bejdses separat. For at sikre en hurtigere og mere ensartet fremspiring i de tidligt såede gulerødder kan der anvendes primede frø (forspirede). Udsædsmængden afhænger af spireevne og række- og planteafstand. Er spireevnen 85 pct. og rækkeafstanden 50 cm, skal der ved en ønsket plantebestand på planter pr. meter række bruges 1,6-2,8 mill. frø/piller pr. ha. Ved lavere spireevne og dårlige etableringsbetingelser kan det være nødvendigt at tillægge op til 10 pct. ekstra. Ved dyrkning i bede med 3-4 rækker bør frømængden reduceres % i de midterste rækker for at sikre en ensartet størrelse af rødderne. Såning Til gulerødder, der sås til blivende bestand, anvendes næsten udelukkende præcisionssåning. Anvendelse af pneumatisk såmaskine sikrer en ensartet såning. Gulerødder til efterårsoptagning sås i første halvdel af maj. Sorter med kort udviklingstid sås ofte sent, d.v.s. sidst i maj, hvilket giver stærk top og bedre lagerevne. Der tilstræbes et såbed med fast og jævn overflade, så frøet sås i en ensartet dybde på 2 cm. Der sås normalt i dobbeltrækker eller 3-dobbeltrækker for at give gulerødderne plads og bedre muligheder for at udvikle sig. Gødskning Kvælstofnormen varierer afhængig af jordtype og vandingsmulighed imellem 100 og 125 kg N pr. ha. Mængden må korrigeres med 0,1 kg N pr. hkg gulerødder udover et udbytte på 400 hkg pr. ha. Normalt udbringes kvælstoffet ad flere gange. Første gang efter fremspiring, resten f.eks. i juli eller begyndelsen af august. Behovet for eftergødskning kan bestemmes ud fra en N-min analyse. På humusrige jorder og på dyndjorde gødskes der med væsentligt mindre kvælstof; i mange tilfælde tilføres der kun kg N/ha, og i enkelte tilfælde anvendes der intet kvælstof. Der tilføres ca. 35 kg P pr. ha og kg K pr. ha. Magnesiummangel kan optræde på sandjord, eller hvor der er gødet med store kaliummængder i forhold til magnesium. Ved et velafbalanceret K/Mg-forhold kan magnesiumbehovet ofte dækkes af en NPK-gødning med magnesium. Det kan måske være en fordel at tilføre en natrium holdig gødning, da enkelte undersøgelser tyder på, at natrium kan forbedre smagen. Gulerødder er følsomme for bormangel, hvorfor det anbefales at tilføre bor til de fleste arealer. Der udsprøjtes 2 x 3 kg Solubor pr. ha på afgrøden; første gang når gulerødderne har tykkelse som en blyant og anden gang 4 til 8 uger senere. Manganmangel optræder ofte på lave humusrige jorder og lette sandjorder. Hvor der vurderes at være risiko for mangel, sprøjtes forebyggende med 3 kg mangansulfat (maksimalt i 2 pct. opløsning). Behandlingen kan give svidninger. Der bør behandles på tørre planter og i overskyet vejr. Vanding På lette jorder er vanding en forudsætning for et optimalt udbytte. Vandmangel i fremspiringsperioden giver uens spiring. Under tørre forhold skal der vandes før såning. I nødstilfælde kan man vande under fremspiring, men så skal vandingsintensiteten være lav pga. af risikoen for tilslemning, og der bør maksimalt

3 Side 3 af 7 tilføres 5-10 mm. I starten af vækstperioden holdes igen med vanding. Vanding mod skurv er aktuel fra 4-5 bladstadiet hvor rødderne begynder at skifte farve fra hvid til gul. Herefter bør der vandes, når pct. af det plantetilgængelige vand er brugt. Der bør føres vandingsregnskab for at sikre optimal vanding uden overvanding og tab af næringsstoffer. Vandingsregnskab findes på landbrugsinfo.dk. Alternativt eller som supplement kan man anvende jordfugtighedsmålere til beslutningsstøtte. Hertil findes forskellige typer f.eks. tensiometer eller elektroniske følere som måler jordens eksakte vandprocent. Følerne placeres i marken og sender data hjem til computeren. Der findes mange udbydere af elektroniske følere at typen TDC og ECH 2 O der med stor nøjagtighed måler procentvandvolumen. Udstyret findes både som håndholdte sensorer eller med datalogger og sender. Få hjælp hos konsulenten. Ukrudt En forudsætning for dyrkning af gulerødder er, at jorden er fri for rodukrudt. Især kvik, gråbynke, tidsler og følfod kan være meget generende både under vækst og optagning. Råd om bekæmpelse af kvik og rodukrudt kan læses i dyrkningsvejledningen 'Bekæmpelse af kvik og rodukrudt'. Da gulerødder spirer langsomt og dækker jorden meget dårligt i den første del af væksten, er ukrudtsbekæmpelsen af stor vigtighed. Anvendes primede frø skal man være opmærksom på, at fremspiringen sker hurtigere, hvilket der skal tages hensyn til ved afsvidning af ukrudt før afgrødens fremspiring. Ikke-kemisk ukrudtsbekæmpelse i gulerødder er meget ressourcekrævende og ikke rentabel i en konventionel produktion af gulerødder, fordi afgrøden har et stort bekæmpelsesbehov, og fordi meget af bekæmpelsen må baseres på håndlugning. Men en række tiltag kan bidrage til at reducere forbruget af herbicider. Falsk såbed Falsk såbed kan med stor fordel anvendes i de sent såede gulerødder. Falsk såbed gennemføres ved at såbedet etableres så tidligt som muligt. Derefter strigles der meget øverligt (2 cm), når de allerførste ukrudtsarter lige er tæt på fremspiring. Denne behandling gentages ca. hver dag, og ikke senere end når det første nye ukrudt er på kimbladsstadiet. Hvis marken når at ligge i 2-4 uger inden såning af gulerødderne, og der i denne periode gennemføres falsk såbed, så vil man have bekæmpet en meget stor andel af det frøukrudt, der ville have spiret i løbet af sæsonen. Man skal dog være opmærksom på, at falsk såbed giver større risiko for, at såbedet tørrer ud og skal derfor være meget opmærksom på, om der er behov for at vande forud for såningen. Endelig øges risikoen for sandflugt, hvis der har været etableret falsk såbed. Strategier for herbicidbehandling Falsk såbed og en sprøjtning lige før gulerøddernes fremspiring med f.eks. 1,5-2,0 l/ha Roundup Bio eller Reglone er næsten en forudsætning for at opnå et godt resultat. Jordmidlerne Stomp og Command CS efterfulgt af to gange Fenix efter gulerøddernes fremspiring er sjældent tilstrækkeligt til at holde gulerødderne rene for ukrudt. Derfor etableres først et falsk såbed en uge inden såning. Efter såning og inden gulerøddernes fremspiring sprøjtes med 2-3 l/ha Stomp på fugtig jord efter en regnbyge. 0,2-0,25 l/ha Command CS kan også anvendes hver der forventes problemer med f.eks. sort natskygge. Umiddelbart inden gulerøddernes fremspiring sprøjtes med 2 l/ha Roundup. Hvis gulerødderne er meget tæt på fremspiring anvendes alternativt 1-2 l/ha Reglone. Efter gulerøddernes fremspiring sprøjtes med 0,5 l/ha Fenix når ukrudtet har små kimblade og lige inden gulerødderne folder 1. løvblad ud dage efter sprøjtes anden gang med 0,5 l/ha Fenix. Der må max. anvendes 1 liter Fenix fordelt på to sprøjtninger. Fenix virker dårligt på fremspiret kamille, hanekro, brandbæger og sort natskygge. Fenix bør kun anvendes, når gulerødderne er i god vækst. Græsukrudt, herunder enårig rapgræs, kan bekæmpes med 1,5 l/ha Aramo (normaldosering). Erfaringen viser, at rapgræs på kimbladsstadiet kan bekæmpes med en noget lavere dosering (0,5-0,7 l/ha), men en meget tidlig behandling

4 Side 4 af 7 betyder dog normalt, at der vil blive behov for endnu en behandling. Alternativt behandles med en dosering på 0,7-0,9 l/ha, når det største rapgræs har 2-3 blade. Behandlingsfristen for Fenix er 70 dage (og ikke senere end vækststadium 12), for Stomp 3 mdr., for Command er behandlingsfristen 60 dage og for Aramo er behandlingsfristen 28 dage. Aramo må ikke anvendes senere end den 1. august. Kombineret båndsprøjtning og radrensning Monteres der båndsprøjteudstyr på radrenseren, kan der gennemføres en kombineret båndsprøjtning og radrensning, når gulerødderne er fremspiret. Den udbragte mængde af Fenix kan hermed reduceres væsentligt. Dansk Landbrugsrådgivning har lavet et regneark, hvor man kan beregne økonomien i båndsprøjtning og radrensning som alternativ til bredsprøjtning. Regnearket findes på landbrugsinfo.dk (kræver abonnement). I Grøn Viden, Markbrug nr. 269, januar 2003, Båndsprøjtning - valg af dysetype, væskemængde, båndbredde og dosering findes yderligere oplysninger om båndsprøjtning. Godkendte midler Følgende ukrudtsmidler er godkendt til brug i gulerødder mod hhv. frøukrudt, kvik og enårig rapgræs. Sygdomme og toppleje Det er vigtigt at have kendskab til forebyggende foranstaltninger og sortsegenskaber og gøre brug af denne viden. Der er i øjeblikket to godkendte svampemidler til brug i gulerødder: Amistar, og Signum WG som har effekt på meldug, gulerodbladplet og Cercospora-bladplet. Anvendes ved begyndende angreb. Amistar og Signum WG må anvendes maksimalt to gange i alt. Da begge midler indeholder strobiluriner, kan de ikke supplere hinanden. Som supplement kan der veksles med toppleje med urea + bittersalt. Gulerodsbladplet og Cercosporabladplet Gulerodbladplet (Alternaria) og Cercosporabladplet kan svække toppen, som derved ikke er sund og stærk nok til maskinoptagning. Alvorlige angreb kan medføre at toppen visner ned. Der er betydelige sortsforskelle på tolerancen overfor Alternaria. Nærmere oplysninger om de enkelte sorter kan findes i de officielle sortsafprøvninger (se under Sorter). Alternaria og Cercospora-bladplet forebygges ved at sikre, at gulerødderne ikke mangler kvælstof i august og september måned. Derfor anbefales det på lettere jorde at udtage jordprøver til N-min-analyse i slutningen af juli, så der kan foretages en optimal gødskning. Meldug Meldug kan være en medvirkende årsag til, at toppen visner ned. Angreb opstår ofte, hvis gulerødderne udsættes for vandmangel. Vandstress medfører ofte, at toppen lægger sig ned og rådner. Derfor er det vigtigt, at gulerødderne holdes opvandet. Er toppen svag, kan der tilføres 10 kg/ha urea + 10 kg/ha EPSO microtop eller bittersalt nogle gange i løbet af efteråret. Cavity spot Cavity spot er en alvorlig sygdom, der hyppigst optræder på dyndjorde. Smitten sker via jorden. Cavity spot optræder, hvis der er iltfattige forhold i jorden. Angreb udvikler sig ikke under lagring, men angrebne gulerødder kan angribes af sekundære bakterier og svampe. Angreb forebygges ved at sørge for gode drænforhold og undgå strukturskader. Dyrkning på kamme kan mindske problemet. Der er sortsforskelle i modtagelighed, men ingen oplysninger om de p.t. mest dyrkede sorter. Firmaet Carrotech tilbyder at analysere jorden, hvorved risiko for angreb af diverse sygdomme kan forudsiges. Jorden kan analyseres for cavity spot, lakridsråd og hvid lagersvamp. I princippet er der to typer analyser: Analyse af en jordprøve før etablering af gulerødderne for at forudsige risikoen for angreb af afgrøden, eller analyse af jordprøve omkring høst for at forudsige risikoen for tab på lageret. Prisen for en analyse for cavity spot er norske kroner, test for lakridsråd og hvid

5 Side 5 af 7 lager svamp koster norske kroner. En prøve, der undersøges for alle tre sygdomme, koster norske kroner. Yderligere information kan findes på Godkendte midler Følgende svampemidler er godkendt til brug i gulerod. Skadedyr Gulerodsfluen Gulerodsfluen er det alvorligste skadedyr i gulerødder. Angreb af gulerodsfluens 1. generation på småplanter kan medføre tab af planter og give en dårlig udvikling af roden. Angrebet går ofte ubemærket hen, men kan dog give skader i tidlige gulerødder. Angreb af gulerodsfluens 2. generation viser sig som rustfarvede miner fortrinsvis i den nederste halvdel af roden. Ved stærke angreb kan minerne brede sig til det meste af roden. Fænomenet kendes i daglig tale som "orm" i gulerødder. Høstes rødderne på et tidspunkt, hvor larverne endnu er i rødderne, er der en risiko for, at de bliver bragt med ind på kølelagre eller i kuler. Her vil larverne, hvis temperaturen er over 1-2 C, kunne udvikle sig videre, så skaderne øges. Gulerodsfluens 1. generation flyver i marken fra omkring midten af maj. 2. generation optræder fra sidste halvdel af juli og et stykke ind i september, og undertiden kan der registreres flyvning helt ind i oktober. Udviklingen af æggene tager en til to uger, og larvens udvikling tager mindst fire uger. Larverne vil kunne ses i rødderne fra midten af september. Angreb kan forebygges på følgende måder: 1. generation forebygges ved at så frø bejdset med insektmiddel. Hvis alle gulerødder i et samlet område bejdses med et insektmiddel, vil det reducere størrelsen af 2. generation. Undgå, at de tidlige gulerødder dyrkes sammen med de sene gulerødder. Afstanden skal helst være over 400 m og gerne mere. Kan man ikke undgå, at de tidlige dyrkes sammen med de sene gulerødder, bør de tidlige gulerødder være dækket med fiberdug i hele maj og i begyndelsen af juni. Sene gulerødder sås efter 20. maj, men ikke senere end 1. juni (i særlige tilfælde kan sås til hen midt i juni). Undgå dyrkning i lange smalle stykker, og undgå arealer direkte op ad læhegn. Dyrk gulerødder i store stykker - gerne midt i en stor mark, med andre afgrøder udenom. Brug evt. tidlige gulerødder som fangafgrøder, der så skal tages op, når larverne sidder inde i gulerødderne og inden den forpuppes først i juli. Gulerødderne skal derefter fodres op eller destrueres. Høst de områder først, hvor angrebene først opstår. På bynære arealer (private haver) er der øget risiko for angreb. Forfrugten skal være andet end skærmplanter (gulerod, persille, selleri, dild o. lign.) og der bør være mindst 400 meters afstand til sidste års gulerodsmark. Angrebsrisikoen bedømmes ud fra antallet af voksne fluer, der flyver i marken. Til dette anvendes gule limplader, som skiftes og optælles én gang om ugen. Ud fra fangsten kan det vurderes, om der er grund til at bekæmpe fluerne, og hvornår det optimale tidspunkt for en bekæmpelse er. Gule limplader kan bestilles ved GartneriRådgivningen. Bekæmpelse af gulerodsfluer kan foretages med Fastac 50, som har en off-label godkendelse til dette formål. Avler skal være i besiddelse af off-label vejledning inden sprøjtning. Denne fås ved GartneriRådgivningen. Beregning af kritisk høstdato, som er det tidspunkt, hvor gulerodsfluens anden generation begynder at lave synlige skader på gulerødderne, kan foretages under med et program på Planteinfo (kræver abonnement). Knoporme Knoporme, der er ageruglens larve, kan i varme og tørre somre give store tab ved at gnave gruber i rødderne. Flyvning og æglægning sker i juni-juli måned. De helt

6 Side 6 af 7 små larver er meget følsomme over for vand og kulde. Bekæmpelse kan ske ved hyppige vandinger med 5-10 mm. Bekæmpelse af større larver kan foretages ved sprøjtning med Cyperb 100. Sikker bekæmpelse af knoporme kan kun ske på baggrund af registrering af flyveperioden ved hjælp af feromonfælder og efterfølgende varsling. Tilmelding kan ske ved GartneriRådgivningen. Rodgallenematoder Gulerødder angribes primært af to typer af nematoder: Rodgallenematoder og gulerodscystenematoder. Angreb af rodgallenematoder optræder normalt i pletter i marken. Gulerødderne bliver grenede, og der kommer galler på rødderne. Rodgallenematoden har mange værtsplanter, blandt andet kløver. Rodgallenematoden kan ikke opformere sig på korn eller rent græs. Derfor anbefales det at dyrke korn eller græs 1-2 år forud for gulerødder. I den periode er det vigtigt, at alt andet ukrudt bekæmpes, da nematoden ellers kan overleve på ukrudtet. Det er også vigtigt at overholde et sædskifte på 3-4 år uden gulerødder. Gulerodscystenematoder Angreb af gulerodscystenematoder, der hidtil kun er observeret på Lammefjorden, optræder ofte pletvis i marken. Gulerødderne er hæmmede i vækst med tidligt visnede blade. Angrebne planter reagerer ved at danne mange siderødder. Ved kraftige angreb viser planterne symptomer på nærings- og vandmangel og kan til sidst helt visne. Angreb af cystenematoder kan kun forebygges ved at overholde et sædskifte på minimum fire gulerodsfrie år. Jordprøve kan udtages, hvis man har mistanke om angreb. Godkendte midler Følgende insektmidler er godkendt til brug i gulerødder mod hhv. gulerodsfluer og knoporme. Vær opmærksom på behandlingsfristen for de anvendte midler. I Middeldatabasen er det muligt at finde informationer om alle bekæmpelsesmidler herunder links til etikettetekster og leverandørdokumenter. Høst Høst foregår næsten udelukkende med maskine. Mest anvendt er ASA-lift, der løsner gulerødderne og trækker dem op v.h.a. to kileremme, som griber fat om toppen. Det er derfor vigtigt at holde toppen frisk helt frem til optagning. Gulerødder, der dækkes med halm, eller hvor toppen er blevet dårlig, tages op på samme måde som kartofler. Bundkæden, der anvendes, er dog noget længere. For at opnå en god holdbarhed på lager er det vigtigt at køre langsomt med maskinerne samt at frasortere så mange syge rødder og toprester som muligt. Faldhøjden fra maskine til container skal være så lille som mulig. Opbevaring Af hensyn til lagersygdomme er det vigtigt at holde en god hygiejne og sørge for desinfektion af lager og kasser. Til friskvaremarkedet, hvor levering foregår løbende frem til hen i maj måned, er opbevaring i kølehus nødvendig. Temperaturen skal holdes på 0-2 C, og den relative fugtighed skal være så høj, som det er praktisk muligt. Det er vigtigt, at nedkølingen sker ret hurtigt. Under lagringen bør der jævnligt føres tilsyn med temperatur og luftfugtighed. Dækning af gulerødderne i marken med plastik og ton halm pr. ha er en opbevaringsmetode, hvor gulerødderne afdækkes og tages op efterhånden, som de skal afsættes. Metoden fungerer bedst på sandjord. Salgsklargøring Gulerødderne vaskes på et gulerodsvaskeri, hvorefter de sorteres så store, små, knækkede, grenede og andre typer fejl frasorteres. Derefter pakkes gulerødderne i poser med typisk 1 eller 2 kg. Bedre opsortering og pakning i filmede bakker får stigende betydning. Produceres gulerødder til et andet pakkeri leveres disse typisk i

7 Side 7 af 7 big bags. Yderligere information Yderligere information kan fås ved GartneriRådgivningens grønsagskonsulenter.

Produktionsvejledning Seneste opdateret: december 2013 Gulerod industri

Produktionsvejledning Seneste opdateret: december 2013 Gulerod industri Produktionsvejledning Seneste opdateret: december 2013 Gulerod industri Gulerødder dyrkes i Danmark primært til frisk konsum. Kun en mindre del afsættes til industri i Danmark og eksport. I Belgien, Holland,

Læs mere

IPM dyrkningsvejledning. Gulerødder

IPM dyrkningsvejledning. Gulerødder IPM dyrkningsvejledning Gulerødder Produktionsmål Gulerødder dyrkes primært til frisk konsum og afsættes primært over salgsorganisationer. Til konsum enten vasker og poser avlerne selv gulerødderne, eller

Læs mere

Etablering Dyrkningsmetode

Etablering Dyrkningsmetode Side 1 af 7 Løg Det samlede dyrkningsareal med løg i Danmark udgør godt 1.400 ha (DFFE, 2009), hvoraf er 133 økologiske (Plantedirektoratet, 2008), hvilket svarer til knapt 10 pct. 2/3 af produktionen

Læs mere

Dyrkning af hestebønner i 2017 sådan! v. Casper Andersen

Dyrkning af hestebønner i 2017 sådan! v. Casper Andersen Dyrkning af hestebønner i 2017 sådan! v. Casper Andersen Indhold Jordtype og forfrugt Plantetal P og K? Sortsvalg Ukrudtsbekæmpelse Svampe Skadedyr Disciplin med sprøjten! Jordtype og forfrugt 4 foregående

Læs mere

DYRKNINGSVEJLEDNING FOR GRØNNE ÆRTER 2011

DYRKNINGSVEJLEDNING FOR GRØNNE ÆRTER 2011 DYRKNINGSVEJLEDNING FOR GRØNNE ÆRTER 2011 JORDBEHANDLING Betingelsen for en god og ensartet fremspiring og dermed et godt udbytte er et godt såbed. Når jorden er tjenlig, fældes og jævnes den, skal den

Læs mere

Hestebønne. Markplan/sædskifte. Etablering

Hestebønne. Markplan/sædskifte. Etablering Side 1 af 5 Hestebønne Der findes hestebønnesorter til både vår- og efterårssåning. Denne dyrkningsvejledning omhandler kun vårsåede hestebønner. Hestebønne dyrkes normalt til foderbrug. Afgrøden anvendes

Læs mere

Etablering Jordbund og klima Reaktionstal (Rt) Interval Sædskifte Sortsvalg

Etablering Jordbund og klima Reaktionstal (Rt) Interval Sædskifte Sortsvalg Side 1 af 6 Kinakål Kinakål er en gammel kulturplante fra Sydøstasien, hvor den stadig har meget stor betydning. Dyrkningen af kinakål er relativ ny i Danmark. De første kinakål blev dyrket i slutningen

Læs mere

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,

Læs mere

Timothe til frøavl. Etablering

Timothe til frøavl. Etablering Side 1 af 5 Timothe til frøavl Timothe er en varig græsart, der indgår i varige græsmarksblandinger og i nogle blandinger til kortvarig benyttelse. Timothe er meget vinterfast og tåler fugtige jordbundsforhold.

Læs mere

Eftergødskning nedbørsregnskab Lagring Forvarmning Hypning Spildkartofler/gengroninger Spireprøve Vanding Plantetal Ukrudt

Eftergødskning nedbørsregnskab Lagring Forvarmning Hypning Spildkartofler/gengroninger Spireprøve Vanding Plantetal Ukrudt af 6 2-4-28 13:41 Et dokument fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret www.landscentret.dk Find mere faglig information på www.landscentret.dk/landbrugsinfo Udskrevet 2. april 28 LandbrugsInfo > Planteavl

Læs mere

Havre. Markplan/sædskifte. Etablering. Dyrkning af havre kan flere formål: produktion af foderkorn produktion af grynhavre dæksæd for udlæg

Havre. Markplan/sædskifte. Etablering. Dyrkning af havre kan flere formål: produktion af foderkorn produktion af grynhavre dæksæd for udlæg Side 1 af 6 Havre Dyrkning af havre kan flere formål: produktion af foderkorn produktion af grynhavre dæksæd for udlæg Foto: Jens Tønnesen Markplan/sædskifte Havre kan dyrkes på alle jordtyper. Ved dyrkning

Læs mere

Korndyrkningsdag DLG/DLS

Korndyrkningsdag DLG/DLS Korndyrkningsdag DLG/DLS v/ planteavlskonsulent Bent Buchwald bbu@dlsyd.dk - 54840984 Agerrævehale - kommet for at blive - værre? Program Resistent ukrudt hvor langt er vi? Tokimbladet ukrudt Græsukrudt

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug

Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ilse A. Rasmussen Afd. for Plantebeskyttelse og Skadedyr Forskningscenter Flakkebjerg Danmarks JordbrugsForskning Frøukrudt Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Afgrøde/ ukrudt

Læs mere

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering Side 1 af 5 Hundegræs til frø Formålet med dyrkning af hundegræs er et stort frøudbytte med en høj spireprocent, og frø som er fri for ukrudt. Hundegræs er langsom i udvikling i udlægsåret, hvorimod den

Læs mere

Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk

Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup Krav til efterafgrøder Pligtige efterafgrøder 10-14 % af efterafgrødegrundareal - mest på husdyrbrug På brug med 2,3 DE 70 % af

Læs mere

Slutrapport. Økologisk dyrkning af kartofler uden husdyrgødning på Strynø. af Peter Bay Knudsen feb 2010.

Slutrapport. Økologisk dyrkning af kartofler uden husdyrgødning på Strynø. af Peter Bay Knudsen feb 2010. Slutrapport Økologisk dyrkning af kartofler uden husdyrgødning på Strynø af Peter Bay Knudsen feb 2010. DATO: 02.02.2010 Ministeriet for Fødevarer, FødevareErhverv Landbrug og Fiskeri Slutrapport for forsknings-

Læs mere

Strandsvingel til frøavl

Strandsvingel til frøavl Side 1 af 5 Strandsvingel til frøavl Markplan/sædskifte Til frøavl lykkes strandsvingel bedst på gode lermuldede jorder og svære lerjorder, men den kan også dyrkes på lidt lettere jorder. Vanding kan medvirke

Læs mere

Hva gjør Samsøprodusenten for å sikre god settepotetkvalitet. Knud Ravn Nielsen, LMO Samsø

Hva gjør Samsøprodusenten for å sikre god settepotetkvalitet. Knud Ravn Nielsen, LMO Samsø Hva gjør Samsøprodusenten for å sikre god settepotetkvalitet Knud Ravn Nielsen, LMO Samsø Dyrkning tidlig kartoffel i DK Finde de bedste arealer Stenstreng lægge eller stenfræsning Sædskifte (ingen) Tidlig

Læs mere

Økologisk dyrkningsvejledning Foderroe

Økologisk dyrkningsvejledning Foderroe Økologisk dyrkningsvejledning Foderroe 2002 Produktionsmål Produktionsmålet ved dyrkning af foderroer er et stort rodudbytte, der kan bidrage til en høj selvforsyningsgrad på bedrifter med malkekvæg. Fordelen

Læs mere

Op til 75% af udbyttet grundlægges i efteråret med bl.a. en effektiv. Trin 1:ukrudtsbekæmpelse. 60-85% effekt. > 85% effekt

Op til 75% af udbyttet grundlægges i efteråret med bl.a. en effektiv. Trin 1:ukrudtsbekæmpelse. 60-85% effekt. > 85% effekt > 85% effekt Burresnerre Enårig rapgræs Fuglegræs Haremad Hyrdetaske Hønsetarm Rød tvetand Storkronet ærenpris 60-85% effekt Hanekro Hejrenæb Hundepersille Mark ærenpris Mark forglemmigej Melde Pengeurt

Læs mere

Løg kan dyrkes efter retningslinjerne for Dansk I.P., hvilket blandt andet stiller krav om deltagelse i varslingstjeneste. Se mere om Dansk I.P.

Løg kan dyrkes efter retningslinjerne for Dansk I.P., hvilket blandt andet stiller krav om deltagelse i varslingstjeneste. Se mere om Dansk I.P. IPM Dyrkningsvejledning Løg Produktionsmål Det samlede dyrkningsareal med løg i Danmark udgør godt 1.400 ha (DFFE, 2015), hvoraf er 170 ha økologiske (Plantedirektoratet, 2015), hvilket svarer til 12 pct.

Læs mere

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Hvordan adskiller afgrødevalget hos økologer sig fra det konventionelle? 2...

Læs mere

Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning

Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Hvidkløver er en flerårig bælgplante, der formerer sig ved krybende rodslående stængler. Hvidkløverens blomster er samlet i et hoved

Læs mere

KartoffelNyt. Den 15. marts 2011 Nr. 7

KartoffelNyt. Den 15. marts 2011 Nr. 7 KartoffelNyt Den 15. marts 2011 Nr. 7 Behandling af læggekartofler Plantetæthed Bejdsning af læggekartofler Sædskiftets betydning for angreb af rodfiltsvamp Mustang forte kan give misvækst i kartofler

Læs mere

REGULERING AF UKRUDT. Thor Bjørn Kjeldbjerg, Økologikonsulent Agri Nord, planteavl

REGULERING AF UKRUDT. Thor Bjørn Kjeldbjerg, Økologikonsulent Agri Nord, planteavl REGULERING AF UKRUDT Thor Bjørn Kjeldbjerg, Økologikonsulent Agri Nord, planteavl Forebyg at ukrudtet tager overhånd Undgå at ukrudtet spredes fra pletter rundt på markerne ved f.eks. jordbearbejdning

Læs mere

Katalog - Skadedyr Friland - Varslingssystemer

Katalog - Skadedyr Friland - Varslingssystemer Katalog - Skadedyr Friland - Varslingssystemer Trips Kål, porre Fangst af trips på de blå limplader kan give et fingerpeg om, at det er tid for en nærmere kontrol af kålhovederne. Det samme gælder trips

Læs mere

Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene?

Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene? Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene? 2011 vfl.dk Tolkning af jordbundsanalyser Med jordbundsanalyser får du vurderet den vigtigste del af dit produktionsapparat: jorden i dine marker. Resultater

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer

Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer Produktion af sukker baseret på sukkerroer har en meget lille udbredelse. Alt overvejende anvendes importeret rørsukker i den økologiske fødevareproduktion. Dyrkning af økologiske

Læs mere

Hellere forebygge, end helbrede!

Hellere forebygge, end helbrede! Hellere forebygge, end helbrede! Om at sikre grundlaget for succes med reduceret jordbearbejdning Påstande: Reduceret jordbearbejdning medfører. Mere græsukrudt Mere fusarium Mere DTR og svampe generelt

Læs mere

Etablering Jordbund og klima Sædskifte Sortsvalg Jordbehandling

Etablering Jordbund og klima Sædskifte Sortsvalg Jordbehandling Side 1 af 5 Hvidkål Hvidkål dyrkes såvel til konsum som til industri. Til konsum produceres sommerkål (juni-august), efterårskål og vinterkål. Konsumkål afsættes primært over diverse salgsforeninger til

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i kartofler

Ukrudtsbekæmpelse i kartofler 1 af 5 02-04-2008 13:31 Et dokument fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret www.landscentret.dk Find mere faglig information på www.landscentret.dk/landbrugsinfo Udskrevet 2. april 2008 LandbrugsInfo

Læs mere

Jeg håber at den sidste høst kan bjerges indenfor kort tid, i hvert fald er vejrudsigten til den gode side

Jeg håber at den sidste høst kan bjerges indenfor kort tid, i hvert fald er vejrudsigten til den gode side Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 34 Jeg håber at den sidste høst kan bjerges indenfor kort tid, i hvert fald er vejrudsigten til den gode side Den nysåede raps har mange steder allerede

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002

Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002 Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002 020200808 Gødskning af vårsæd, forfrugt kløvergræs Til Oversigt Landscentret, Planteavl Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N. Forsøgsplanen er sidst opdateret

Læs mere

Strategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede. Ilse A. Rasmussen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Plantebeskyttelse

Strategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede. Ilse A. Rasmussen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Plantebeskyttelse Strategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede Ilse A. Rasmussen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Plantebeskyttelse Strategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede

Læs mere

B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber

B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber Projektets formål: At få økologiske landmænd til at udnytte efterafgrøders potentiale maksimalt for at få: * en bedre økonomi i økologisk

Læs mere

Dyrkningsvejledning. Avl af pulverkartofler

Dyrkningsvejledning. Avl af pulverkartofler Dyrkningsvejledning Avl af pulverkartofler 2 Dyrkningsvejledning pulverkartofler Indhold Specifikke krav...3 Udsædsmateriale & lægning...4 Gødskning...4 Vanding er vigtig... 6 Ensartet afmodning... 6 Nænsom

Læs mere

Intet. Afgrøde Skadegører Dosis l/ha Tidspunkt og bemærkninger Vintersæd efterår

Intet. Afgrøde Skadegører Dosis l/ha Tidspunkt og bemærkninger Vintersæd efterår DIFLUFENICAN Middelnavn, registreringsnr., pakningsstørrelse og firma DFF, reg.nr. 18-416, 1,0 l, Bayer CropScience Legacy 500 SC, reg.nr. 396-26, 1 l, Adama Northern Europe B.V. Sempra, reg.nr. 594-4,

Læs mere

Opsamling på dyrkningserfaringer ved økologisk rapsdyrkning.

Opsamling på dyrkningserfaringer ved økologisk rapsdyrkning. Opsamling på dyrkningserfaringer ved økologisk rapsdyrkning. Resultater af interviews og planteanalyser i 2015 og 2016 I efteråret 2015 er der etableret 18 økologiske vinterrapsmarker, hvorfra der er indsamlet

Læs mere

Dyrkningsvejledning. Avl af egne læggekartofler

Dyrkningsvejledning. Avl af egne læggekartofler Dyrkningsvejledning Avl af egne læggekartofler 2 Dyrkningsvejledning læggekartofler Indhold En krævende produktion...3 Lovens krav...4 Et sundt udgangspunkt...4 Før lægning...5 Lægning... 6 Speciel gødskning...

Læs mere

Surkirsebær. Markplan/sædskifte. Etablering

Surkirsebær. Markplan/sædskifte. Etablering Side 1 af 5 Surkirsebær Surkirsebær dyrkes overvejende til industriel brug. Bærrene høstes med maskine og afsættes hovedsagelig efter forud indgået aftale direkte til fabrik eller gennem en avlerorganisation.

Læs mere

Regler for jordbearbejdning

Regler for jordbearbejdning Regler for jordbearbejdning Juli 2012 vfl.dk Indhold Forbud mod jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder... 2 Stubbearbejdning og pløjetidspunkt... 2 Ukrudtsbekæmpelse... 2 Økologiske bedrifter...

Læs mere

Grundlæggende gødningslære. Asbjørn Nyholt Hortonom Mobil:

Grundlæggende gødningslære. Asbjørn Nyholt Hortonom Mobil: Grundlæggende gødningslære Asbjørn Nyholt Hortonom Mobil: 4020 9613 www.nyholt.dk Urin-plet Under 130 kg gødning /ha giver ofte leopardpletter Leopard-pletter Spredning til kant Gødning det stærkeste værktøj!

Læs mere

Større udbytte hvordan?

Større udbytte hvordan? Større udbytte hvordan? Fokus på større kornudbytte hvorfor? Tal fra produktionsregnskaber og Danmarks statistik viser lave gennemsnitsudbytter i korn. Gennemsnitsudbytter på under 6 tons i korn! En stigning

Læs mere

Økologisk dyrkning af proteinafgrøder

Økologisk dyrkning af proteinafgrøder Økologisk dyrkning af proteinafgrøder Peter Mejnertsen, - 74 - Økologisk dyrkning af proteinafgrøder v/ Peter Mejnertsen Produktionen af økologisk protein har hele tiden været interessant, men med indførelsen

Læs mere

vårbyg, vårhvede og havre uden udlæg ukrudt

vårbyg, vårhvede og havre uden udlæg ukrudt forglemmigej haremad hejrenæb, bleg, fersken spergel, alm. Express ST/ Nuance WG MiniMet/Accurate 20 WG SweDane Contakt 0,3 tabl. 6 gr. 0,45 0,48 0,50 Obs! () anvendes gang pr. vækstår (3. aug-3. Der sprøjtes

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 38

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 38 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 38 Mange er nu rigtig langt med etablering af vintersæd, og spørgsmålet er derfor nu, hvornår skal ukrudtsbekæmpelse iværksættes? Normalt er det

Læs mere

Konsulentmøde - Middelfart August 2007

Konsulentmøde - Middelfart August 2007 Konsulentmøde - Middelfart - 21. August 2007 Vintersæd Vinterraps Billigere at købe blomster ved gartneren end selv dyrke dem i kornet! 1 l/ha Stomp Pentagon+ 0,03 l/ha DFF bekæmper effektivt mere end

Læs mere

Kernemajs dyrkning og fodring i praksis

Kernemajs dyrkning og fodring i praksis Kernemajs dyrkning og fodring i praksis Af Planteavlskonsulent Hans Kristian Skovrup, Sønderjysk Landboforening Svineproduktionsrådgiver Jes Callesen, Syddansk Svinerådgivning Kongres 26. oktober 2010,

Læs mere

Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug

Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug Ringe den 25.oktober 2001 J.nr.93S-2462-Å00-00891 Ved Freddy Madsen, Nørhavegård, Rudkøbing og økologikonsulent

Læs mere

Uddrag af bogen "Vejledning i Planteværn 2015" udgivet af Landbrugsforlaget

Uddrag af bogen Vejledning i Planteværn 2015 udgivet af Landbrugsforlaget CLOMAZON Middelnavn, registreringsnr., pakningsstørrelse og firma Command CS, reg.nr. 19-109, 1 l, BASF Kalif 360 CS, reg.nr. 396-57, 1 l, Adama Reactor 360 CS, reg.nr. 11-36, 5 l, Cheminova Nordic/Baltic

Læs mere

Elefantgræs. Markplan/sædskifte. Etablering. Elefantgræs (Miscanthus) kan anvendes til en række formål såsom:

Elefantgræs. Markplan/sædskifte. Etablering. Elefantgræs (Miscanthus) kan anvendes til en række formål såsom: Side 1 af 5 Elefantgræs Elefantgræs (Miscanthus) kan anvendes til en række formål såsom: Råmateriale til produktion af plader til f.eks. bilindustrien Tækkemateriale Vækstmedium (som spaghnumerstatning)

Læs mere

Engrapgræs. Dyrkningsvejledning

Engrapgræs. Dyrkningsvejledning Engrapgræs Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Engrapgræs er en varig græsart med underjordiske udløbere. Den er langsom i udvikling og danner ved hjælp af udløberne et tæt græstæppe i en flerårig

Læs mere

Danske forskere tester sædskifter

Danske forskere tester sædskifter Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været

Læs mere

Resultat af jordanalyser

Resultat af jordanalyser Harald Skov Medlemsnr.: 75802223 Ildvedvej 6 Cvr.nr.: 18705141 7160 Tørring Telefon: 75802223 Email: Resultat af jordanalyser Hermed foreligger analyseresultater af jordprøver udtaget på din bedrift den.

Læs mere

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder Side 1 af 6 Efterafgrøder Ved efterafgrøder forstås her afgrøder, der dyrkes med henblik på nedmuldning i jorden. Efterafgrøderne dyrkes primært for at reducere tab af specielt kvælstof, svovl og på sandjord

Læs mere

Sådan dyrker du økologiske GULERØDDER. Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt

Sådan dyrker du økologiske GULERØDDER. Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt Sådan dyrker du økologiske GULERØDDER Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt SUNDHED Kulhydrat Kalium Det er godt for os at spise gulerødder. Vi bliver mere sunde af det. Gulerødder indeholder meget

Læs mere

Landskonsulent Poul Henning Petersen

Landskonsulent Poul Henning Petersen Nyt fra landsforsøgene 2010 Anbefalede strategier for bekæmpelse af ukrudt i korn og raps Landskonsulent Poul Henning Petersen Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter

Læs mere

1. Om projektet. 2. Sådan dyrker man energipil (en miniudgave af dyrkningsvejledningen)

1. Om projektet. 2. Sådan dyrker man energipil (en miniudgave af dyrkningsvejledningen) 1. Om projektet Energipil har en dokumenteret god evne til at opsamle næringsstoffer, inden de bevæger sig ud af rodzonen. Et MVJdemonstrationsprojekt i Gistrup syd for Aalborg har bekræftet, at pil har

Læs mere

Sorter af gule løg i 2014

Sorter af gule løg i 2014 Sorter af gule spiseløg 2014 Dansk Løgavl nr. 3-2015 Resultaterne fra en afprøvning i 2014 af 12 sorter af gule løg viste at der er mange dyrkningsværdige sorter, som giver et stort udbytte af god kvalitet

Læs mere

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! Mange mener ikke, at der er forskel på konventionelle og økologiske fødevarer, men det er ikke rigtigt. Økologi er det rigtige valg, hvis du også tænker

Læs mere

Sorter af gule spiseløg 2010

Sorter af gule spiseløg 2010 er af gule spiseløg 2010 Resultaterne fra 2010 viste, at der blandt de afprøvede sorter er mange dyrkningsværdige sorter, som giver et stort udbytte af god kvalitet selv efter fem måneders lagring. Under

Læs mere

Sorter af økologiske spiseløg 2013

Sorter af økologiske spiseløg 2013 Sorter af økologiske spiseløg 2013 Ved dyrkning under økologiske dyrkningsbetingelser blev der opnået acceptable udbytter af god kvalitet i flere af de afprøvede sorter. Sorterne udviste forskelle i deres

Læs mere

Dyrkningsvejledning. Avl af stivelseskartofler

Dyrkningsvejledning. Avl af stivelseskartofler Dyrkningsvejledning Avl af stivelseskartofler 2 Dyrkningsvejledning stivelseskartofler Indhold Den største kartoffelavl...3 Udsædsmateriale & lægning...4 Gødskning af melkartofler...5 Ryd op i ukrudtet...

Læs mere

HESTEBØNNER. En afgrøde med muligheder. Gitte Rasmussen. Dagsorden. Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering

HESTEBØNNER. En afgrøde med muligheder. Gitte Rasmussen. Dagsorden. Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering HESTEBØNNER En afgrøde med muligheder Gitte Rasmussen Dagsorden Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering 2 1 Hvorfor dyrke hestebønner Behov for nye vekselafgrøder i kornrige sædskifter

Læs mere

Kvalitetskorn fra såning til salg

Kvalitetskorn fra såning til salg Kvalitetskorn fra såning til salg Pernille Plantener Økologikonsulent, Økologisk Rådgivning Det vil jeg fortælle om: Kvalitet? Sådan dyrker vi den gode brødhvede Grynhavre Fra høst til levering Handle

Læs mere

Spinat til frøavl. Markplan/sædskifte. Etablering

Spinat til frøavl. Markplan/sædskifte. Etablering Side 1 af 5 Spinat til frøavl Frø af spinat anvendes til udsæd i haver og på større arealer til produktion til friskvaremarkedet eller til konservesindustrien. Størstedelen af den danske frøproduktion

Læs mere

Mobil grøngødning til grønsager og bær

Mobil grøngødning til grønsager og bær Økologisk Inspirationsdag Sorø 15. november 2016 Mobil grøngødning til grønsager og bær Jørn Nygaard Sørensen Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet Baggrund Økologisk husdyrgødning Begrænset mængde

Læs mere

Dyrkningsvejledning økologiske sukkerroer (UDKAST)

Dyrkningsvejledning økologiske sukkerroer (UDKAST) Dyrkningsvejledning økologiske sukkerroer (UDKAST) Formålet med "Økologiske Dyrkningsråd" (Organic Grower's Guidelines) er at optimere økonomien i økologisk sukkerroedyrkning ved grundlæggende at forbedre

Læs mere

Sikker majsdyrkning. v/ Martin Ringsing, Agri Nord, planteavl

Sikker majsdyrkning. v/ Martin Ringsing, Agri Nord, planteavl Sikker majsdyrkning v/ Martin Ringsing, Agri Nord, planteavl Disposition Sorter og økonomi Etablering efter græs Undergrundsløsning Delt gødskning Bekæmpelse af svampe Pløjefri dyrkning, hvordan? Sorter

Læs mere

Salat. Kål Vi ser som forventet flere skadedyr i markerne nu i varmen, men trods alt stadig på et relativt lavt niveau. Nr. 8 12.

Salat. Kål Vi ser som forventet flere skadedyr i markerne nu i varmen, men trods alt stadig på et relativt lavt niveau. Nr. 8 12. Nr. 8 12. august 2004 Aktuelt Heldigvis er der ingen græshoppesværme i udsigt i vore egne, men som de fleste vist har bemærket, er det væltet ind med svirrefluer på det seneste, især i kystegnene. De mange

Læs mere

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste...

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste... Side 1 af 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Planteavl - økologi > Ukrudt > Nyt dyrkningssystem til effektiv ukrudtsbekæmpelse og optimeret dyrkning af Oprettet: 20-04-2015 Nyt dyrkningssystem til

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 32

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 32 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 32 Vi må stadig snyde os til høst indimellem regnbygerne. Der er lidt gang i flere afgrøder, og meldingerne er mange steder skuffende udbytter. Skal

Læs mere

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium

Læs mere

ØKOLOGISKE GRØNSAGER. dyrkningsdata

ØKOLOGISKE GRØNSAGER. dyrkningsdata ØKOLOGISKE GRØNSAGER dyrkningsdata Landbrugets Rådgivningscenter Sektion for Økologi Juni 1998 Hæftet Økologiske grønsager - dyrkningsdata er udgivet af: Specialudvalget for Økologi Landbrugets Rådgivningscenter

Læs mere

Dyrkningsvejledning Udlæg af græs og kløvergræs til grovfoderproduktion

Dyrkningsvejledning Udlæg af græs og kløvergræs til grovfoderproduktion Dyrkningsvejledning Udlæg af græs og kløvergræs til grovfoderproduktion 02 Produktionsmål Ved udlæg af græs og kløvergræs er målet at etablere en ensartet og tæt bestand af kulturgræsser, som kan bidrage

Læs mere

MULIGHEDER FOR AT FOREBYGGE ANGREB AF SYGDOMME OG SKADEDYR I VINTERRAPS

MULIGHEDER FOR AT FOREBYGGE ANGREB AF SYGDOMME OG SKADEDYR I VINTERRAPS Webinar 5. november kl. 9.15 SPECIALKONSULENT MARIAN D. THORSTED MULIGHEDER FOR AT FOREBYGGE ANGREB AF SYGDOMME OG SKADEDYR I VINTERRAPS Integreret plantebeskyttelse (IPM) er at fremme en bæredygtig anvendelse

Læs mere

Økologisk jordbærproduktion

Økologisk jordbærproduktion Grøn Viden Økologisk jordbærproduktion Holger Daugaard A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugs vid enskabelig e Fakul t et DJ F H av e b r u g n r. 177 m a r t s 20 09 2 Produktionsmuligheder Der

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 39

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 39 Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 39 Flere er i tvivl om det stadig er for tørt til ukrudtssprøjtning. Jeg mener at med

Læs mere

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder, hvilke skal jeg vælge? Forfattere: Konsulent Hans Spelling Østergaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og professor Kristian Thorup-Kristensen,

Læs mere

Sorter af gulerødder til økologisk dyrkning

Sorter af gulerødder til økologisk dyrkning Sorter af gulerødder til økologisk dyrkning Ved dyrkning under økologiske dyrkningsbetingelser udviste gulerodssorterne forskelle i deres tolerance over for sygdomme. De fleste sorter opnåede acceptable

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 40

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 40 Aktuelt MarkNYT v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 40 Side 1 af 14 De fleste må opgive at få mere vintersæd etableret! Med de seneste dages

Læs mere

Ompløjning af afgræsnings- og kløvergræsmarker. Ukrudtsbekæmpelse Efterafgrøder Principper for valg af afgrøde

Ompløjning af afgræsnings- og kløvergræsmarker. Ukrudtsbekæmpelse Efterafgrøder Principper for valg af afgrøde Et dokument fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret www.landscentret.dk Find mere faglig information på www.landscentret.dk/landbrugsinfo Udskrevet 2. april 2008 LandbrugsInfo > Planteavl > Afgrøder

Læs mere

Etablering Jordbund og klima Sædskifte Plantemateriale

Etablering Jordbund og klima Sædskifte Plantemateriale Side 1 af 7 Jordbær Jordbær dyrkes overvejende til frisk konsum. Der dyrkes kun få hektar til industriel brug ud af et samlet areal på 1.061 ha (DFFE, 2009), heraf 64 ha økologiske (Plantedirektoratet,

Læs mere

Finn P. Vinther, Seniorforsker, temakoordinator for Miljø og bioenergi

Finn P. Vinther, Seniorforsker, temakoordinator for Miljø og bioenergi INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Spørgsmål vedr. dyrkningsmæssige, økonomiske og miljømæssige konsekvenser af ændringer i gødskningsloven

Læs mere

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed

Læs mere

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Der er i 2016 gennemført demonstrationer med afprøvning af forskellige gødningsstrateger i kløvergræs med forskellige typer af husdyrgødning

Læs mere

Alm. skurv. Værter: Flere forskellige værter, bl.a. kartofler, bederoer og korsblomstrede.

Alm. skurv. Værter: Flere forskellige værter, bl.a. kartofler, bederoer og korsblomstrede. Alm. skurv På guleroden ses større eller mindre brunlige områder, hvor overhuden er sprængt. Områderne kan være opsvulmede eller indsunkne. Skurvangreb nedsætter ikke udbyttet, men forringer kvaliteten.

Læs mere

Satellitfotos og toptrimning til styring af gødskning i gulerødder til halmdækning

Satellitfotos og toptrimning til styring af gødskning i gulerødder til halmdækning Satellitfotos og toptrimning til styring af gødskning i gulerødder til halmdækning Den rette mængde kvælstof til gulerødder kan være vanskeligt at forudsige, når der gødes. Det vil variere meget mellem

Læs mere

Jordbrugskalk fra Dankalk sikrer optimal plantevækst

Jordbrugskalk fra Dankalk sikrer optimal plantevækst Jordbrugskalk fra Dankalk sikrer optimal plantevækst Kalk et multifunktionelt næringsstof Landbrugsjorden skal kalkes regelmæssigt for at sikre udbytte, kvalitet og jordstruktur, da dyrkningen til stadighed

Læs mere

FlexNyt. Heste i trafikken. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 33, 2012

FlexNyt. Heste i trafikken. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 33, 2012 FlexNyt Indhold Heste i trafikken Stubharvning og jordbearbejdning i efteråret samt jordbearbejdningsreglerne i efteråret Kvikbekæmpelse efter høst Høj pris på protein og hvad så? iphone-apps til håndtering

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse. Lidt, effektivt og alternativt. Landskonsulent Hans Kristensen. Afsnit B, C og D

Ukrudtsbekæmpelse. Lidt, effektivt og alternativt. Landskonsulent Hans Kristensen. Afsnit B, C og D Ukrudtsbekæmpelse Lidt, effektivt og alternativt Landskonsulent Hans Kristensen Afsnit B, C og D Lidt 1999 bød på! Lavere afgrødepriser! Højere pesticidafgift! Lavere nettomerudbytter Lidt! Færre behandlinger!

Læs mere

1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd.

1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd. Nyhedsbrev nr. 1 2012/13 11. september 2012 1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd. Brug 1,0 1,25 Boxer + 0,05 DFF + 0,15 Oxitrill. 2 Bekæmpelse af Rajgræs. Brug Boxer, hæv dosseringen

Læs mere

Strategi for dyrkning af Majshelsæd 4. Marts 2015

Strategi for dyrkning af Majshelsæd 4. Marts 2015 Strategi for dyrkning af Majshelsæd 4. Marts 2015 Strategi for dyrkning af Majshelsæd Jordbearbejdning forud for majs Plante antal Sortsvalg Placering af Fosfor Gødskning med Kalium Ukrudtsstrategi Svampestrategi

Læs mere

HØR HVORDAN DU UNDGÅR PLAGSOMME UKRUDTSARTER. NYE ARTER SOM EKSEMPELVIS VÆSELHALE SPREDER SIG VOLDSOMT I DISSE ÅR.

HØR HVORDAN DU UNDGÅR PLAGSOMME UKRUDTSARTER. NYE ARTER SOM EKSEMPELVIS VÆSELHALE SPREDER SIG VOLDSOMT I DISSE ÅR. Webinar 4. december kl. 9.15 LANDSKONSULENT POUL HENNING PETERSEN HØR HVORDAN DU UNDGÅR PLAGSOMME UKRUDTSARTER. NYE ARTER SOM EKSEMPELVIS VÆSELHALE SPREDER SIG VOLDSOMT I DISSE ÅR. Integreret plantebeskyttelse

Læs mere

VINTERHVEDE (MED PLØJNING)

VINTERHVEDE (MED PLØJNING) IPM VINTERHVEDE (MED PLØJNING) REV. MAJ JUNI 2016 2016 Dyrk ikke hvede efter hvede på let sandjord. Risikoen for angreb af goldfodsyge er stor ved kontinuerlig dyrkning af vinterhvede på de lettere jordtyper.

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent

Læs mere

Aktuelt om vinterraps til 2017

Aktuelt om vinterraps til 2017 Aktuelt om vinterraps til 2017 Erfaringer fra 2016 Hvad var årsager til det lavere udbytte Erfaringer med skadedyr og svampe 2016 Sædskifte er vigtigt Kålbrok i fremmarch Strategi 2017 Hvad gik der galt

Læs mere

Så har det for alvor rykket i høsten og min vurdering er, at det kun er det sidst modne vårbyg og vårhvede som står tilbage.

Så har det for alvor rykket i høsten og min vurdering er, at det kun er det sidst modne vårbyg og vårhvede som står tilbage. Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 35 Så har det for alvor rykket i høsten og min vurdering er, at det kun er det sidst modne vårbyg og vårhvede som står tilbage. Den nysåede raps

Læs mere

Økologisk vinterraps. Markplan/sædskifte. Jordbund. Etablering

Økologisk vinterraps. Markplan/sædskifte. Jordbund. Etablering Side 1 af 6 Økologisk vinterraps Formålet med dyrkning af økologisk vinterraps er at opnå et højt frøudbytte med et lavt indhold af glucosinolat og erucasyre. Fordelene ved dyrkning af vinterraps er, at

Læs mere