Etablering Dyrkningsmetode

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Etablering Dyrkningsmetode"

Transkript

1 Side 1 af 7 Løg Det samlede dyrkningsareal med løg i Danmark udgør godt ha (DFFE, 2009), hvoraf er 133 økologiske (Plantedirektoratet, 2008), hvilket svarer til knapt 10 pct. 2/3 af produktionen afsættes på hjemmemarkedet. Løg dyrkes både til industriel brug og til frisk konsum. Industriløg udgør omkring 10 pct. af dyrkningsarealet og dyrkes på kontrakt til Ardo A/S i Orehoved (www.ardo.com) eller DanOnion A/S i Brønderslev (www.agrova.dk). Industriproduktion i Danmark er kun blødstegte frosne løg og hele skrællede løg. Til begge produktioner kræves store ensartede løg mm eller mm. Konsumløg afsættes primært gennem private pakkerier eller diverse salgsforeninger. Til frisk konsum er løgenes udseende og holdbarhed væsentlige kvalitetsegenskaber. Nettoudbyttet for konventionelt dyrkede løg kan variere meget, men ligger normalt mellem 40 og 60 tons pr. ha. Produktion af økologiske løg foregår primært ud fra planteløg, da såløg giver for lavt et udbytte pga. sygdomsangreb. Udbyttet i økologiske planteløg ligger på tons pr. ha. Løg kan dyrkes efter retningslinierne for Dansk I.P., hvilket blandt andet stiller krav om delta-gelse i varslingstjeneste. Se mere om Dansk I.P. Etablering Dyrkningsmetode Løg kan etableres på tre måder: Såløg Udgør omkring 85 pct. af det dyrkede areal med løg. Metoden giver relativ billig etablering, men kræver større indsats ved bekæmpelse af ukrudt og løgskimmel. Såløg lykkes bedst på varme jorder og i sydlige kystnære egne. Såløg er velegnede til langtidslagring til maj/juni. Etableringsomkostninger, som inkluderer frø og såning, ligger på kr. pr. ha. Stikløg En ret sikker metode, hvis de indkøbte stikløg er af en god kvalitet. Stikløg kan dyrkes i hele landet. Dyrkes primært til tidlig brug, da løgene er ikke velegnede til langtidslagring. Kan kun holde sig indtil nytår. Etableringsomkostninger, som inkluderer stikløg og lægning, ligger på kr. pr. ha. Enkelte forsøger sig med overvintrende stikløg for at få tidligere løg. Planteløg Frøene sås i drivhus i jordpotter eller speedlingbakker med 5-7 frø i hver. Løgene udplantes i april. Planteløg er dyre at etablere, men de egner sig godt til de lidt koldere områder af landet, og de er væsentlig lettere at holde rene end såløg. Samtidig giver de et ret sikkert udbytte. Planteløg kan på lige fod med såløg klare langtidslagring til maj/juni. Etableringsomkostninger, som inkluderer småplanter og plantning, ligger på kr. pr. ha. Etablering ved planteløg er kun rentabel ved opnåelse af en højere salgspris, der i en vis grad kan opnås ved økologisk dyrkede løg og ved produktion af rødløg. Bundtløg Anvendes til salg med top. Der bruges overvintrende løg samt såløg og stikløg etableret om foråret. Dyrkningen er som andre løg, men det er vigtigt med en god svampebekæmpelse for at toppen er pæn. Etablering sker over en længere periode for at sikre, at man har løg af rette størrelse og med frisk top i så lang en sæson

2 Side 2 af 7 som muligt. Udsæd Såning sker næsten udelukkende som præcisionssåning til blivende bestand. Der kan anvendes pilleret frø, hvor der er tilsat bejdsemidler til pillemassen, eller nøgent frø, som kan være bejdset eller coatede. Det er muligt at anvende primede (forspirede) frø, hvorved fremspiringen går hurtigere og er mere ensartet. Der har i praksis været forskellig erfaring med brug af primede løgfrø, men ved dyrkning på koldere lokaliteter er det med til at give en hurtigere og mere ensartet fremspiring. Stikløg anvendes til tidlig høst enten til industri, hvor der kræves store løg, eller til konsum i form af bundtløg eller tidlige tørre løg, der sælges i løbet af efteråret. Til tidlig høst som bundtløg anvendes stikløg i størrelse 2, som er de største og dermed de tidligste, men de har tendens til stokløbning og deling. Det betyder dog ikke så meget til tidlig brug. Til høst som tørre løg anvendes stikløg i størrelse 3 eller 4. Sortsvalg Ved dyrkning af løg anvendes stort set kun hybridsorter. Valg af sort må ske efter anvendelsesformål. De seneste resultater fra værdiafprøvningen findes på hjemmesiden fra Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet under løg. Med i vurderingen af sorternes egenskaber er deres tolerance over for visse sygdomme og skadedyr. I dag findes der sorter med høj resistens overfor løgskimmel, f.eks. Hystand F1 og Hylander F1, hvoraf der er begrænsetde mængder frø til sæsonen Sædskifte Som forebyggelse mod stængelnematoder og sygdomme, som hvidråd og Fusarium tilrådes et sædskifte på 5-6 år mellem løgafgrøder som f. eks. løg, porrer og purløg. Stængelnematoder kan også angribe selleri, ærter og jordbær, hvilket der skal tages hensyn til i sædskiftet. Sukkerroer og korsblomstrede afgrøder er dårlige forfrugter. Løg placeres bedst et sted i sædskiftet, hvor der ikke er meget kvælstof til rådighed, da de på grund af lille roddybde ikke kan udnytte kvælstof, som ligger dybere end 30 cm. nede. Løg kan med fordel dyrkes efter f.eks. to år med korn uden udlæg, hvor det er muligt at foretage en effektiv mekanisk eller kemisk bekæmpelse af kvik og andet rodukrudt. Jordbund og klima Løg kan dyrkes på de fleste jordtyper, men letmuldet sandjord og sandblandet lerjord foretrækkes. Svære lerjorder er mindre egnede på grund af risiko for skorpedannelse efter såning og kan i regnfulde år være vanskelige at færdes på under optagningen. Da løg kræver en hurtig og tidlig udvikling i foråret, må kolde og lavtliggende arealer undgås. Det er vigtigt med gode læforhold, dels for at hindre sandflugt, og dels for at fremme væksten. Optimale jordbundsanalysetal for dyrkning af løg er: Reaktionstal (Rt) Fosfortal (Pt) Kaliumtal (Kt) Magnesiumtal (Mgt) 6,0-7,5 4,0-6, ,0 6,0-8,0 Jordbehandling Da løg kræver en god afvanding, anvendes ofte en dyb jordløsning med grubber eller vibratorharve om efteråret forud for etablering. Nedmuldning af halm i efteråret vil ofte hjælpe med til at give et varmt og godt såbed med en god struktur i det følgende forår. Ved nedmuldning af halm er det vigtigt, at halmen er snittet og blandet godt ind i jorden. Om foråret kan man stenfræse hele arealet eller i bede, jævnfør afsnittet om såning. Såning Såvel industrien som konsumløgsmarkedet stiller i stigende grad krav om store løg, så i de senere år er plantebestanden generelt reduceret. Ønskes en produktion af et passende antal store løg, må plantebestanden i såløg ikke være over planter pr. meter række afhængig af rækkeafstanden. Ved for tynd plantebestand øges

3 Side 3 af 7 tendensen til tykhalsede løg, og afgroningen forsinkes. Udsædmængden bestemmes ud fra det ønskede plantetal pr. meter række, rækkeafstand og markspireevne. Er spireevnen 90 pct. og rækkeafstanden 50 cm., skal til ønsket plantebestand på 35 planter pr. m række bruges ca frø eller piller pr. ha. Ved lavere spireevne og dårligere etableringsbetingelser tillægges op til 10 pct. ekstra. Det er vigtigt, at løgene bliver sået, så snart jorden er tjenlig, for at de kan nå at udvikle flest muligt blade inden udgangen af juni, hvor løgdannelsen begynder. Der sås normalt i 2-3 cm's dybde. Nogle anvender dobbeltrækker med 5 cm afstand og 50 cm rækkeafstand, men de fleste avlere er gået over til dyrkning af løg i 4-5 enkeltrækker med cm afstand samlet i bede på ca. 1,5 m. Den seneste udvikling går i retning af at øge bedbredden til 1,8-2,0 m med 5-8 enkeltrækker i bedet. Enkelte avlere har op til 3,20 m brede bede. Hvis man ønsker at rense, bør der være 40 cm afstand mellem rækkerne for at give plads til, at en radrenser kan køre igennem. En tættere rækkeafstand, specielt i økologiske løg, øger risikoen for angreb af løgskimmel. Det er vigtigt, at frøene bliver lagt med den rette afstand for at ramme den ønskede plantebestand. For at optimere ukrudtbekæmpelsen og mindske risikoen for Stompskade, er det også vigtigt, at frøene placeres i nøjagtig samme dybde, så de spirer frem samme dag. Placering af frø i den rette dybde kan bedst opnås ved såning i enkeltrækker. Plantning Stikløg kan lægges tidligst muligt i foråret, når jorden kan bære. Ved meget tidlig lægning øges risikoen for, at en kuldeperiode kan inducere stokløbning. Det tidligste hold bør derfor dækkes med fiberdug. Løgene lægges i en 2-4 cm. dyb fure, hvor spidsen af stikløget gerne må kunne ses i jordoverfladen. Runde eller ovale sorter kan maskinlægges med godt resultat. Helt tidlige løg til bundtning kan med fordel lægges med hånd for dermed at undgå de golfkølleformede løg. Plantebestanden i stikløg vil til normal brug være ca. 20 planter pr. løbende meter og 50 cm. rækkeafstand. Udlægsmængden afhænger af løgstørrelse og planteafstand. Ved 50 cm. rækkeafstand anvendes de mængder, der er angivet i den nedenstående tabel: Størrelse Diameter i mm Antal løg pr. kg Antal løg Kg løg pr. ha Pr. kg Pr. meter række (+/- 25 kg) Gødskning Kvælstofnormen for løg er kg pr. ha. afhængig af jordtype og vandingsmulighed. Den aktuelle mængde tilpasses jordens gødningstilstand og plantetallet. Kvælstofmængden bør deles for at undgå spiringsskader. Maximalt 50 kg kvælstof udbringes før såning. Resten af kvælstoffet udbringes efter fuld fremspiring, normalt i sidste halvdel af maj. På meget let jord deles kvælstoffet ad tre gange med sidste gang i første halvdel af juni. For stor kvælstofmængde sænker løgenes afgroning. Behovet for kvælstof kan bestemmes ud fra en Nmin-analyse. Der tilføres 40 kg. fosfor pr. ha. Da en rigelig forsyning med fosfor er vigtig i begyndelsen af vækstsæsonen, er det almindelig praksis at placere en startgødning, f.eks. 175 kg monoammoniumfosfat ( ) pr. ha, 5 cm ved siden af og 5 cm under frøet. Der anbefales at tilføre 180 kg kalium pr. ha ved Kt på Magnesiummangel kan optræde på sandjord, eller hvor der er gødet med store kaliummængder i forhold til magnesium. I sådanne tilfælde vil det være nødvendigt at tilføre magnesium. Ved et velafbalanceret kalium/magnesium forhold kan magnesiumbehovet dækkes ved brug af NPK-gødning med magnesium.

4 Side 4 af 7 Mikronæringsstofmangel forekommer normalt ikke i løg, men da reaktionstallet ønskes højt, kan der opstå problemer på særlige jordtyper. Manganmangel kan afhjælpes ved udsprøjtning af mangansulfat. Løg bør tilføres kg svovl pr. ha. Hvis kalium gives som Patentkali 5, tilføres også den nødvendige mængde svovl. Vanding Da løg har et overfladisk rodsystem med en roddybde på cm på sandjord og cm på lerjord, er det oftest nødvendigt at vande flere gange i sæsonen. Der vandes, når pct. af det plantetilgængelige vand er brugt svarende til et underskud på mm på JB 4. Der vandes ved laveste underskud, når vejret er tørt og varmt med en daglig fordampning på over 4 mm. Løg bør holdes velforsynet med vand indtil et par uger før høst. Der bør føres vandingsregnskab for at få den største effekt af vandingen. På kan der under Vand og Vandregnskab føres et elektronisk vandingsregnskab (kræver abonnement). Alternativt eller som supplement kan man anvende jordfugtighedsmålere til beslutningsstøtte. Hertil findes forskellige typer f.eks. tensiometer eller elektroniske følere som måler jordens eksakte vandprocent. Følerne placeres i marken og sender data hjem til computeren. Der findes mange udbydere af elektroniske følere at typen TDC og ECH 2 O der med stor nøjagtighed måler procentvandvolumen. Udstyret findes både som håndholdte sensorer eller med datalogger og sender. Få hjælp hos konsulenten. Ukrudt Det er en forudsætning for vellykket ukrudtsbekæmpelse, at rodukrudt som kvik og tidsler er bekæmpet i den forudgående afgrøde. Gode råd om bekæmpelse af kvik og rodukrudt kan læses i dyrkningsvejledningen 'Bekæmpelse af kvik og rodukrudt'. Løg har dårlig konkurrenceevne overfor ukrudt. Derfor bør løgmarken holdes helt ukrudtsfri. En målrettet bekæmpelse af vanskelige ukrudtsarter som kvik, enårig rapgræs og vortemælk er meget vigtig. For at mindske meget specifikke og ensidige ukrudtsproblemer bør en kombination af sædskifteafgrøder med stor og mindre konkurrenceevne over for ukrudtet praktiseres. Ikke-kemisk ukrudtsbekæmpelse i løg er meget ressourcekrævende og er ikke rentabel i en konventionel produktion af løg, fordi afgrøden har et stort bekæmpelsesbehov, og fordi meget af bekæmpelsen må baseres på håndlugning. Såløg Ukrudtsbekæmpelse i såløg kræver en effektiv behandlingsstrategi, der sigter mod at holde ukrudtet nede samtidig med, at løgene ikke tager skade af de anvendte midler. En behandlingsstrategi med nedsatte doseringer kan være med splitbehandlinger. Generelt anbefales det, at enhver form for kemisk ukrudtbekæmpelse stoppes i slutningen af juni for ikke at svække løgenes udvikling. For at en strategi med nedsatte doseringer skal lykkes, er det vigtigt, at behandlingerne udføres rettidigt. Det vil sige, at man er mere afhængig af optimale vejrbetingelser for midlernes virkning i forhold til ukrudtets størrelse. Stikløg Behandlingsstrategien med nedsatte doseringer i stikløg er stort set den samme som i såløg. Kombineret båndsprøjtning og radrensning Monteres der båndsprøjteudstyr på radrenseren kan der ved rækkestande på cm. gennemføres en kombineret båndsprøjtning og radrensning. Den udbragte mængde af ukrudtsmidlerne kan hermed reduceres væsentligt. På jorder, der er udsatte for sandflugt, vil metoden ikke bidrage væsentligt til nedsat pesticidforbrug, da radrensningen ikke er aktuel før flere af svidningsbehandlingerne er gennemført. Dansk Landbrugsrådgivning har lavet et regneark, hvor man kan beregne økonomien i båndsprøjtning og radrensning som alternativ til bredsprøjtning. Regnearket findes på under Planteavl > Planteværn > Pesticidhandlingsplan (kræver abonnement). I Grøn Viden, Markbrug nr. 269, januar 2003, Båndsprøjtning valg af dysetype,

5 Side 5 af 7 væskemængde, båndbredde og dosering findes yderligere oplysninger om båndsprøjtning. Godkendte midler Følgende ukrudtsmidler er godkendt til brug i hhv. så- og stikløg. Sygdomme Løg angribes af en række svampesygdomme, hvor løgskimmel, løggråskimmel og løgbladgråskimmel er de mest almindelige. Løgskimmel Løgskimmel angriber bladene i juni/juli og er specielt alvorlig i fugtigt vejr. Angreb resulterer i for tidlig nedvisning af planterne, hvorved udbyttet reduceres væsentligt. Angreb kan forebygges ved at: øge plante- og rækkeafstand (minimum cm.) dyrke løg på åbne arealer holde afstand mellem såløg og stikløg holde afstand fra sidste års løgmarker for at undgå tidligt angreb fra spildløg eller alternativt fjerne alle spildløg i den gamle løgmark undgå at sprede løgaffald fra lager og pakkeri i de nye løgmarker Løggråskimmel Løggråskimmel kan give store tab under lagringen. Angreb sker i marken, men ses først efter nogle ugers lagring, hvor angrebne løg tørrer ind eller rådner, hvis løget også angribes af sekundære bakterier. Bejdsning af frøet er vigtigt, da der er sammenhæng mellem udsædsmitte og lagerangreb. Forebyggelse kan ske ved: anvendelse af sund udsæd forebyggende sprøjtning med godkendte svampemidler rettidig og skånsom høst grundig tørring af løgene kølig og tør opbevaring Løgbladgråskimmel Løgbladgråskimmel, der viser sig som små hvide prikker på bladene, kan bevirke, at væksten standser, og løgene gror for tidligt af. Godkendte midler Følgende svampemidler er godkendt til brug i løg. Der er p.t. ingen godkendte midler til bekæmpelse af hvidråd og Fusarium. Løghvidråd Løghvidråd er en jordbåren svamp, der giver råd i rødder og løg. Symptomerne er et hvidt mycelium på løgene med små sorte hvileknolde (knappenålshoved store). Forebyggelse kan ske ved: brug af kontrollerede, sunde stikløg 6-årigt sædskifte Fusarium Fusarium optræder især i fugtige perioder i de steder i marken, hvor jorden er kompakt og dræningsforholdene er dårlige. Svampens hvilesporer kan ligge i jorden i mange år og kan angribe løgene, når betingelserne er til stede. Spredning kan ske med vand. I stikløg kan smitten også være bragt ind i marken med udlægsmaterialet. For meget uomsat organisk materiale øger risikoen for angreb af Fusarium. Skadedyr Der er kun få skadedyr, som angriber løg. Ved angreb af trips og i sjældne tilfælde knoporme kan det være nødvendigt at behandle med insektmidler. Trips Trips kan både være et problem i etableringsfasen og midt på sommeren. I

6 Side 6 af 7 væksthus moniteres trips med blå limplader, men metoden er ikke dokumenteret på friland. Fangst af trips på blå limplader kan give et fingerpeg om, at det er tid for en nærmere kontrol af løgene. Stængelnematoder Stængelnematoder optræder normalt i marken som pletter med dårlig vækst. I de unge angrebne planter ses en fortykkelse af løg og rodhals, mens bladene bliver buede, så de minder om bukkehorn. På ældre planter bliver selve løgene bløde og løgskællene melede. I værste tilfælde kan ødelæggelserne fortsætte på lageret. Et godt sædskifte forebygger problemet, men man skal være opmærksom på, at andre afgrøder kan være med til at vedligeholde eller opformere bestanden (se under sædskifte). Løgfluer Løgfluer kan være et problem, hvis der ikke anvendes coatede frø tilsat bejdsemidler mod skadedyr og/eller svampe. Løgfluen lægger sine æg ved løgenes rodhals. Larverne trænger ind i planten og kan helt ødelægge denne. Æglægningen starter sidst i maj og fortsætter til ind i juli. Forebyggelse kan ske ved: placering af marken på åbne arealer at holde god afstand til sidste års løgmark destruere inficerede planterester Knoporme Knoporme, der er ageruglens larver, kan under specielle forhold, f.eks. i ukrudtsfyldte marker, give skader i løg ved at gnave store gruber. Flyvning og æglægning sker i juni-juli måned. Sikker bekæmpelse af knoporme kan kun ske på baggrund af registrering af flyveperioden ved hjælp af feromonfælder og efterfølgende varsling. Tilmelding kan ske ved Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, tlf De helt små larver er meget følsomme over for vand, og bekæmpelse kan ske ved hyppige vandinger med 5-10 mm eller ved sprøjtning med godkendt middel. Godkendte midler Følgende insektmidler er godkendt til brug i løg. Vær opmærksom på behandlingsfristen for de anvendte midler. I Middeldatabasen er det muligt at finde informationer om alle bekæmpelsesmidler herunder links til etikettetekster og leverandørdokumenter. Sprøjteteknik Det er en stor udfordring at sprøjte løg, idet det er meget vanskeligt at få afsat sprøjtevæske på de runde, lodretstående blade. En sprøjtedemonstration viste, at brug af luftassistance og luftsprøjte gav en bedre fordeling på både bladenes for- og bagside i forhold til kørselsretningen, men at der tilsyneladende ikke var en øget afsætning. Tilsætning af spredemidlet Zipper synes at øge afsætningen. Man kan selv få et indtryk af spredebillede og dækning i afgrøden ved at sætte vandfølsomt papir ind forskellige steder på planterne. Læs mere om sprøjteteknik i løg i FarmTest Maskiner og Planteavl nr. 85. Spirehæmning Løg, som skal opbevares til efter januar det følgende år, kan spirehæmmes med Antergon MH med en maksimal dosering på 3-4 kg/ha. Behandlingen bør ske ved begyndende topfald (ca. 10 pct.), dog senest 14 dage før høst. Der findes p.t. ikke alternative behandlinger til anvendelsen af Antergon MH, men spiringstendensen på lageret kan reduceres ved kombination af forskellige dyrkningstekniske tiltag, som dyrkning af såløg ved lav kvælstofforsyning, vandmangel i afsluttende vækstfase (2 uger før høst) og tidlig høst ved pct. topfald. Forsøg har dog vist, at udbyttet kan blive reduceret med op til 30 pct. Høst Der frilægges normalt, når ca pct. af løgene er væltede. Senere høst (op til

7 Side 7 af pct. væltede løg) er mulig, hvis løgene sælges tidligt. Ved høst løftes et bed ad gangen og lægges i revler til vejring på jorden. Efter vejring dage køres løgene hjem. Løgene opsamles som regel med specielle maskiner, der minder om kartoffeloptagere. Det forøger risikoen for angreb af løggråskimmel at lade løgene blive siddende for længe i jorden. Det er vigtigt at undgå såring af løgene. De senere år er enkelte begyndt at aftoppe løgene i marken og køre dem direkte hjem til tørring. Skalkvaliteten forbedres, men udbyttet reduceres lidt. Opbevaring Løgene indlagres løst i op til 2,5 meters højde eller i storkasser. Straks efter indlagring skal løgene tørres. Overfladetørring skal ske inden for nogle få dage og bør finde sted med en luftmængde på mindst 300 m 3 gerne 400 m 3 yderluft pr. ton pr. time. Varmekilden skal være i stand til at varme denne luftmængde op med mindst 10 C, så tørreluften er cirka 27 C. Når løgene er overfladetørrede, fortsættes med halstørringen, som kan ske med en noget svagere varme og luftmængde. Tørringen afsluttes med en nedkøling (150 m 3 /ton/time). For at undgå kondensdannelse er det vigtigt, at løgene køles langsomt ned, hvilket bedst sker ved at sænke temperaturen med 0,5 C pr. døgn. Dette kræver et computerstyret anlæg. Når løgene er færdigtørrede og lagerfaste, bør de opbevares ved lav temperatur og lav luftfugtighed - max pct. relativ luftfugtighed - for at sikre kvaliteten til salg. Længste opbevaring opnås ved køleopbevaring ved 0 C. Kort vejledning i betjening af løganlæg er udgivet som del af projektet Kvalitetsstyring af løg til frisk konsum og forarbejdning under det Vertikale Netværk. Vejledningen fås ved henvendelse til GartneriRådgivningens grønsagskonsulenter. Afsætning Løg afpudses og størrelsessorteres efterhånden, som de afsættes. Til dette formål fås maskiner og sortererbånd. For at lette afpudsning er det en fordel at give de løgmængder, der skal sorteres, en gennemluftning umiddelbart før håndtering. Løgene sorteres i fire størrelser: Små: mm i diameter (er ikke en normal salgsvare) Middel: mm i diameter Store: mm i diameter Overstørrelse > 80 mm i diameter til industri Der sorteres efterhånden også mange løg i størrelsen mm., som er blevet en eftertragtet handelsvare. Tidlige løg med top (bundtløg) sælges i mindre størrelser. Yderligere information Yderligere information kan fås ved GartneriRådgivningens grønsagskonsulenter.

Løg kan dyrkes efter retningslinjerne for Dansk I.P., hvilket blandt andet stiller krav om deltagelse i varslingstjeneste. Se mere om Dansk I.P.

Løg kan dyrkes efter retningslinjerne for Dansk I.P., hvilket blandt andet stiller krav om deltagelse i varslingstjeneste. Se mere om Dansk I.P. IPM Dyrkningsvejledning Løg Produktionsmål Det samlede dyrkningsareal med løg i Danmark udgør godt 1.400 ha (DFFE, 2015), hvoraf er 170 ha økologiske (Plantedirektoratet, 2015), hvilket svarer til 12 pct.

Læs mere

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering Side 1 af 5 Hundegræs til frø Formålet med dyrkning af hundegræs er et stort frøudbytte med en høj spireprocent, og frø som er fri for ukrudt. Hundegræs er langsom i udvikling i udlægsåret, hvorimod den

Læs mere

Strandsvingel til frøavl

Strandsvingel til frøavl Side 1 af 5 Strandsvingel til frøavl Markplan/sædskifte Til frøavl lykkes strandsvingel bedst på gode lermuldede jorder og svære lerjorder, men den kan også dyrkes på lidt lettere jorder. Vanding kan medvirke

Læs mere

Produktionsvejledning Seneste opdateret: december 2013 Gulerod industri

Produktionsvejledning Seneste opdateret: december 2013 Gulerod industri Produktionsvejledning Seneste opdateret: december 2013 Gulerod industri Gulerødder dyrkes i Danmark primært til frisk konsum. Kun en mindre del afsættes til industri i Danmark og eksport. I Belgien, Holland,

Læs mere

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder Side 1 af 6 Efterafgrøder Ved efterafgrøder forstås her afgrøder, der dyrkes med henblik på nedmuldning i jorden. Efterafgrøderne dyrkes primært for at reducere tab af specielt kvælstof, svovl og på sandjord

Læs mere

Etablering Jordbund og klima Reaktionstal (Rt) Interval Sædskifte Sortsvalg

Etablering Jordbund og klima Reaktionstal (Rt) Interval Sædskifte Sortsvalg Side 1 af 6 Kinakål Kinakål er en gammel kulturplante fra Sydøstasien, hvor den stadig har meget stor betydning. Dyrkningen af kinakål er relativ ny i Danmark. De første kinakål blev dyrket i slutningen

Læs mere

Surkirsebær. Markplan/sædskifte. Etablering

Surkirsebær. Markplan/sædskifte. Etablering Side 1 af 5 Surkirsebær Surkirsebær dyrkes overvejende til industriel brug. Bærrene høstes med maskine og afsættes hovedsagelig efter forud indgået aftale direkte til fabrik eller gennem en avlerorganisation.

Læs mere

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,

Læs mere

Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning

Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Hvidkløver er en flerårig bælgplante, der formerer sig ved krybende rodslående stængler. Hvidkløverens blomster er samlet i et hoved

Læs mere

Hestebønne. Markplan/sædskifte. Etablering

Hestebønne. Markplan/sædskifte. Etablering Side 1 af 5 Hestebønne Der findes hestebønnesorter til både vår- og efterårssåning. Denne dyrkningsvejledning omhandler kun vårsåede hestebønner. Hestebønne dyrkes normalt til foderbrug. Afgrøden anvendes

Læs mere

Dyrkning af hestebønner i 2017 sådan! v. Casper Andersen

Dyrkning af hestebønner i 2017 sådan! v. Casper Andersen Dyrkning af hestebønner i 2017 sådan! v. Casper Andersen Indhold Jordtype og forfrugt Plantetal P og K? Sortsvalg Ukrudtsbekæmpelse Svampe Skadedyr Disciplin med sprøjten! Jordtype og forfrugt 4 foregående

Læs mere

Katalog - Skadedyr Friland - Varslingssystemer

Katalog - Skadedyr Friland - Varslingssystemer Katalog - Skadedyr Friland - Varslingssystemer Trips Kål, porre Fangst af trips på de blå limplader kan give et fingerpeg om, at det er tid for en nærmere kontrol af kålhovederne. Det samme gælder trips

Læs mere

Timothe til frøavl. Etablering

Timothe til frøavl. Etablering Side 1 af 5 Timothe til frøavl Timothe er en varig græsart, der indgår i varige græsmarksblandinger og i nogle blandinger til kortvarig benyttelse. Timothe er meget vinterfast og tåler fugtige jordbundsforhold.

Læs mere

Hellere forebygge, end helbrede!

Hellere forebygge, end helbrede! Hellere forebygge, end helbrede! Om at sikre grundlaget for succes med reduceret jordbearbejdning Påstande: Reduceret jordbearbejdning medfører. Mere græsukrudt Mere fusarium Mere DTR og svampe generelt

Læs mere

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Hvordan adskiller afgrødevalget hos økologer sig fra det konventionelle? 2...

Læs mere

Dyrkningsvejledning. Avl af pulverkartofler

Dyrkningsvejledning. Avl af pulverkartofler Dyrkningsvejledning Avl af pulverkartofler 2 Dyrkningsvejledning pulverkartofler Indhold Specifikke krav...3 Udsædsmateriale & lægning...4 Gødskning...4 Vanding er vigtig... 6 Ensartet afmodning... 6 Nænsom

Læs mere

1. Om projektet. 2. Sådan dyrker man energipil (en miniudgave af dyrkningsvejledningen)

1. Om projektet. 2. Sådan dyrker man energipil (en miniudgave af dyrkningsvejledningen) 1. Om projektet Energipil har en dokumenteret god evne til at opsamle næringsstoffer, inden de bevæger sig ud af rodzonen. Et MVJdemonstrationsprojekt i Gistrup syd for Aalborg har bekræftet, at pil har

Læs mere

Ompløjning af afgræsnings- og kløvergræsmarker. Ukrudtsbekæmpelse Efterafgrøder Principper for valg af afgrøde

Ompløjning af afgræsnings- og kløvergræsmarker. Ukrudtsbekæmpelse Efterafgrøder Principper for valg af afgrøde Et dokument fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret www.landscentret.dk Find mere faglig information på www.landscentret.dk/landbrugsinfo Udskrevet 2. april 2008 LandbrugsInfo > Planteavl > Afgrøder

Læs mere

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste...

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste... Side 1 af 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Planteavl - økologi > Ukrudt > Nyt dyrkningssystem til effektiv ukrudtsbekæmpelse og optimeret dyrkning af Oprettet: 20-04-2015 Nyt dyrkningssystem til

Læs mere

Danske forskere tester sædskifter

Danske forskere tester sædskifter Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været

Læs mere

Gulerod efterår/vinter

Gulerod efterår/vinter Side 1 af 7 Gulerod efterår/vinter Gulerødder dyrkes primært til frisk konsum, hvor de især afsættes over salgs- og avlerselskaber. Til konsum enten vasker og poser avlerne selv gulerødderne, eller råvaren

Læs mere

Havre. Markplan/sædskifte. Etablering. Dyrkning af havre kan flere formål: produktion af foderkorn produktion af grynhavre dæksæd for udlæg

Havre. Markplan/sædskifte. Etablering. Dyrkning af havre kan flere formål: produktion af foderkorn produktion af grynhavre dæksæd for udlæg Side 1 af 6 Havre Dyrkning af havre kan flere formål: produktion af foderkorn produktion af grynhavre dæksæd for udlæg Foto: Jens Tønnesen Markplan/sædskifte Havre kan dyrkes på alle jordtyper. Ved dyrkning

Læs mere

HESTEBØNNER. En afgrøde med muligheder. Gitte Rasmussen. Dagsorden. Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering

HESTEBØNNER. En afgrøde med muligheder. Gitte Rasmussen. Dagsorden. Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering HESTEBØNNER En afgrøde med muligheder Gitte Rasmussen Dagsorden Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering 2 1 Hvorfor dyrke hestebønner Behov for nye vekselafgrøder i kornrige sædskifter

Læs mere

Regler for jordbearbejdning

Regler for jordbearbejdning Regler for jordbearbejdning Juli 2012 vfl.dk Indhold Forbud mod jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder... 2 Stubbearbejdning og pløjetidspunkt... 2 Ukrudtsbekæmpelse... 2 Økologiske bedrifter...

Læs mere

Etablering Jordbund og klima Sædskifte Sortsvalg Jordbehandling

Etablering Jordbund og klima Sædskifte Sortsvalg Jordbehandling Side 1 af 5 Hvidkål Hvidkål dyrkes såvel til konsum som til industri. Til konsum produceres sommerkål (juni-august), efterårskål og vinterkål. Konsumkål afsættes primært over diverse salgsforeninger til

Læs mere

KartoffelNyt. Den 15. marts 2011 Nr. 7

KartoffelNyt. Den 15. marts 2011 Nr. 7 KartoffelNyt Den 15. marts 2011 Nr. 7 Behandling af læggekartofler Plantetæthed Bejdsning af læggekartofler Sædskiftets betydning for angreb af rodfiltsvamp Mustang forte kan give misvækst i kartofler

Læs mere

Hva gjør Samsøprodusenten for å sikre god settepotetkvalitet. Knud Ravn Nielsen, LMO Samsø

Hva gjør Samsøprodusenten for å sikre god settepotetkvalitet. Knud Ravn Nielsen, LMO Samsø Hva gjør Samsøprodusenten for å sikre god settepotetkvalitet Knud Ravn Nielsen, LMO Samsø Dyrkning tidlig kartoffel i DK Finde de bedste arealer Stenstreng lægge eller stenfræsning Sædskifte (ingen) Tidlig

Læs mere

Kvalitetskorn fra såning til salg

Kvalitetskorn fra såning til salg Kvalitetskorn fra såning til salg Pernille Plantener Økologikonsulent, Økologisk Rådgivning Det vil jeg fortælle om: Kvalitet? Sådan dyrker vi den gode brødhvede Grynhavre Fra høst til levering Handle

Læs mere

Sorter af gule spiseløg 2010

Sorter af gule spiseløg 2010 er af gule spiseløg 2010 Resultaterne fra 2010 viste, at der blandt de afprøvede sorter er mange dyrkningsværdige sorter, som giver et stort udbytte af god kvalitet selv efter fem måneders lagring. Under

Læs mere

Slutrapport. Økologisk dyrkning af kartofler uden husdyrgødning på Strynø. af Peter Bay Knudsen feb 2010.

Slutrapport. Økologisk dyrkning af kartofler uden husdyrgødning på Strynø. af Peter Bay Knudsen feb 2010. Slutrapport Økologisk dyrkning af kartofler uden husdyrgødning på Strynø af Peter Bay Knudsen feb 2010. DATO: 02.02.2010 Ministeriet for Fødevarer, FødevareErhverv Landbrug og Fiskeri Slutrapport for forsknings-

Læs mere

Økologisk dyrkningsvejledning Foderroe

Økologisk dyrkningsvejledning Foderroe Økologisk dyrkningsvejledning Foderroe 2002 Produktionsmål Produktionsmålet ved dyrkning af foderroer er et stort rodudbytte, der kan bidrage til en høj selvforsyningsgrad på bedrifter med malkekvæg. Fordelen

Læs mere

REGULERING AF UKRUDT. Thor Bjørn Kjeldbjerg, Økologikonsulent Agri Nord, planteavl

REGULERING AF UKRUDT. Thor Bjørn Kjeldbjerg, Økologikonsulent Agri Nord, planteavl REGULERING AF UKRUDT Thor Bjørn Kjeldbjerg, Økologikonsulent Agri Nord, planteavl Forebyg at ukrudtet tager overhånd Undgå at ukrudtet spredes fra pletter rundt på markerne ved f.eks. jordbearbejdning

Læs mere

Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk

Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup Krav til efterafgrøder Pligtige efterafgrøder 10-14 % af efterafgrødegrundareal - mest på husdyrbrug På brug med 2,3 DE 70 % af

Læs mere

FØJOenyt http://www.foejo.dk/enyt2/enyt/jun05/fosfor.html Page 1 of 3 Juni 2005 nr. 3 Artikler i dette nummer Cikorierødder forbedrer smag og lugt i økologisk svinekød Efterafgrøder har ringe effekt på

Læs mere

Kernemajs dyrkning og fodring i praksis

Kernemajs dyrkning og fodring i praksis Kernemajs dyrkning og fodring i praksis Af Planteavlskonsulent Hans Kristian Skovrup, Sønderjysk Landboforening Svineproduktionsrådgiver Jes Callesen, Syddansk Svinerådgivning Kongres 26. oktober 2010,

Læs mere

Spinat til frøavl. Markplan/sædskifte. Etablering

Spinat til frøavl. Markplan/sædskifte. Etablering Side 1 af 5 Spinat til frøavl Frø af spinat anvendes til udsæd i haver og på større arealer til produktion til friskvaremarkedet eller til konservesindustrien. Størstedelen af den danske frøproduktion

Læs mere

Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug

Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug Ringe den 25.oktober 2001 J.nr.93S-2462-Å00-00891 Ved Freddy Madsen, Nørhavegård, Rudkøbing og økologikonsulent

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

Sorter af økologiske spiseløg 2013

Sorter af økologiske spiseløg 2013 Sorter af økologiske spiseløg 2013 Ved dyrkning under økologiske dyrkningsbetingelser blev der opnået acceptable udbytter af god kvalitet i flere af de afprøvede sorter. Sorterne udviste forskelle i deres

Læs mere

DYRKNINGSVEJLEDNING FOR GRØNNE ÆRTER 2011

DYRKNINGSVEJLEDNING FOR GRØNNE ÆRTER 2011 DYRKNINGSVEJLEDNING FOR GRØNNE ÆRTER 2011 JORDBEHANDLING Betingelsen for en god og ensartet fremspiring og dermed et godt udbytte er et godt såbed. Når jorden er tjenlig, fældes og jævnes den, skal den

Læs mere

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder, hvilke skal jeg vælge? Forfattere: Konsulent Hans Spelling Østergaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og professor Kristian Thorup-Kristensen,

Læs mere

TIL GAVN FOR GARTNERE

TIL GAVN FOR GARTNERE Projektet er støttet af: Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. 7/2 2012 Nordisk Frugt og Bær Konference 2012 Hvem er jeg? OLE

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer

Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer Produktion af sukker baseret på sukkerroer har en meget lille udbredelse. Alt overvejende anvendes importeret rørsukker i den økologiske fødevareproduktion. Dyrkning af økologiske

Læs mere

Etablering Jordbund og klima Sædskifte Plantemateriale

Etablering Jordbund og klima Sædskifte Plantemateriale Side 1 af 7 Jordbær Jordbær dyrkes overvejende til frisk konsum. Der dyrkes kun få hektar til industriel brug ud af et samlet areal på 1.061 ha (DFFE, 2009), heraf 64 ha økologiske (Plantedirektoratet,

Læs mere

Økologisk vinterraps. Markplan/sædskifte. Jordbund. Etablering

Økologisk vinterraps. Markplan/sædskifte. Jordbund. Etablering Side 1 af 6 Økologisk vinterraps Formålet med dyrkning af økologisk vinterraps er at opnå et højt frøudbytte med et lavt indhold af glucosinolat og erucasyre. Fordelene ved dyrkning af vinterraps er, at

Læs mere

Finn P. Vinther, Seniorforsker, temakoordinator for Miljø og bioenergi

Finn P. Vinther, Seniorforsker, temakoordinator for Miljø og bioenergi INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Spørgsmål vedr. dyrkningsmæssige, økonomiske og miljømæssige konsekvenser af ændringer i gødskningsloven

Læs mere

Dyrkningsvejledning økologiske sukkerroer (UDKAST)

Dyrkningsvejledning økologiske sukkerroer (UDKAST) Dyrkningsvejledning økologiske sukkerroer (UDKAST) Formålet med "Økologiske Dyrkningsråd" (Organic Grower's Guidelines) er at optimere økonomien i økologisk sukkerroedyrkning ved grundlæggende at forbedre

Læs mere

Strategi for dyrkning af Majshelsæd 4. Marts 2015

Strategi for dyrkning af Majshelsæd 4. Marts 2015 Strategi for dyrkning af Majshelsæd 4. Marts 2015 Strategi for dyrkning af Majshelsæd Jordbearbejdning forud for majs Plante antal Sortsvalg Placering af Fosfor Gødskning med Kalium Ukrudtsstrategi Svampestrategi

Læs mere

Vil du være et hak bedre?

Vil du være et hak bedre? Vil du være et hak bedre? Plantebeskyttelse - med omtanke EU har vedtaget rammedirektivet for bæredygtig anvendelse af pesticider, hvor IPM (integreret plantebeskyttelse) skal være en del af lovgivningen

Læs mere

Jeg håber at den sidste høst kan bjerges indenfor kort tid, i hvert fald er vejrudsigten til den gode side

Jeg håber at den sidste høst kan bjerges indenfor kort tid, i hvert fald er vejrudsigten til den gode side Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 34 Jeg håber at den sidste høst kan bjerges indenfor kort tid, i hvert fald er vejrudsigten til den gode side Den nysåede raps har mange steder allerede

Læs mere

Sorter af gule løg i 2014

Sorter af gule løg i 2014 Sorter af gule spiseløg 2014 Dansk Løgavl nr. 3-2015 Resultaterne fra en afprøvning i 2014 af 12 sorter af gule løg viste at der er mange dyrkningsværdige sorter, som giver et stort udbytte af god kvalitet

Læs mere

1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd.

1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd. Nyhedsbrev nr. 1 2012/13 11. september 2012 1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd. Brug 1,0 1,25 Boxer + 0,05 DFF + 0,15 Oxitrill. 2 Bekæmpelse af Rajgræs. Brug Boxer, hæv dosseringen

Læs mere

Pløjefri dyrkning af majs. Fagkoordinator Planteavl Christian Hansen

Pløjefri dyrkning af majs. Fagkoordinator Planteavl Christian Hansen Pløjefri dyrkning af majs Fagkoordinator Planteavl Christian Hansen Disposition Fordele ved pløjefri dyrkning på sandjord Udfordringer Hvad viser forsøgene Nøglen til succes Opbygning af jordens frugtbarhed

Læs mere

Strategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede. Ilse A. Rasmussen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Plantebeskyttelse

Strategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede. Ilse A. Rasmussen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Plantebeskyttelse Strategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede Ilse A. Rasmussen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Plantebeskyttelse Strategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede

Læs mere

Sådan dyrker du økologiske LØG. Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt

Sådan dyrker du økologiske LØG. Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt Sådan dyrker du økologiske LØG Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt SUNDHED Løg er godt for helbredet. Det har man vidst så at sige altid. Da de ægyptiske pyramider blev bygget, fik arbejderne

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse. Lidt, effektivt og alternativt. Landskonsulent Hans Kristensen. Afsnit B, C og D

Ukrudtsbekæmpelse. Lidt, effektivt og alternativt. Landskonsulent Hans Kristensen. Afsnit B, C og D Ukrudtsbekæmpelse Lidt, effektivt og alternativt Landskonsulent Hans Kristensen Afsnit B, C og D Lidt 1999 bød på! Lavere afgrødepriser! Højere pesticidafgift! Lavere nettomerudbytter Lidt! Færre behandlinger!

Læs mere

Eftergødskning nedbørsregnskab Lagring Forvarmning Hypning Spildkartofler/gengroninger Spireprøve Vanding Plantetal Ukrudt

Eftergødskning nedbørsregnskab Lagring Forvarmning Hypning Spildkartofler/gengroninger Spireprøve Vanding Plantetal Ukrudt af 6 2-4-28 13:41 Et dokument fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret www.landscentret.dk Find mere faglig information på www.landscentret.dk/landbrugsinfo Udskrevet 2. april 28 LandbrugsInfo > Planteavl

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug

Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ilse A. Rasmussen Afd. for Plantebeskyttelse og Skadedyr Forskningscenter Flakkebjerg Danmarks JordbrugsForskning Frøukrudt Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Afgrøde/ ukrudt

Læs mere

Pløjefri dyrkning af majs. Planterådgiver Kjeld Nørgaard

Pløjefri dyrkning af majs. Planterådgiver Kjeld Nørgaard Pløjefri dyrkning af majs Planterådgiver Kjeld Nørgaard Pløjefri dyrkning af majs på sandjord Fordele Udfordringer Hvad viser forsøgene? Økonomi og kapacitet Erfaringer med striptill i majs fra Tyskland

Læs mere

Økologisk jordbærproduktion

Økologisk jordbærproduktion Grøn Viden Økologisk jordbærproduktion Holger Daugaard A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugs vid enskabelig e Fakul t et DJ F H av e b r u g n r. 177 m a r t s 20 09 2 Produktionsmuligheder Der

Læs mere

Dyrkningsvejledning. Avl af stivelseskartofler

Dyrkningsvejledning. Avl af stivelseskartofler Dyrkningsvejledning Avl af stivelseskartofler 2 Dyrkningsvejledning stivelseskartofler Indhold Den største kartoffelavl...3 Udsædsmateriale & lægning...4 Gødskning af melkartofler...5 Ryd op i ukrudtet...

Læs mere

IPM dyrkningsvejledning. Gulerødder

IPM dyrkningsvejledning. Gulerødder IPM dyrkningsvejledning Gulerødder Produktionsmål Gulerødder dyrkes primært til frisk konsum og afsættes primært over salgsorganisationer. Til konsum enten vasker og poser avlerne selv gulerødderne, eller

Læs mere

VINTERHVEDE (MED PLØJNING)

VINTERHVEDE (MED PLØJNING) IPM VINTERHVEDE (MED PLØJNING) REV. MAJ JUNI 2016 2016 Dyrk ikke hvede efter hvede på let sandjord. Risikoen for angreb af goldfodsyge er stor ved kontinuerlig dyrkning af vinterhvede på de lettere jordtyper.

Læs mere

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed

Læs mere

Opsamling på dyrkningserfaringer ved økologisk rapsdyrkning.

Opsamling på dyrkningserfaringer ved økologisk rapsdyrkning. Opsamling på dyrkningserfaringer ved økologisk rapsdyrkning. Resultater af interviews og planteanalyser i 2015 og 2016 I efteråret 2015 er der etableret 18 økologiske vinterrapsmarker, hvorfra der er indsamlet

Læs mere

Engrapgræs. Dyrkningsvejledning

Engrapgræs. Dyrkningsvejledning Engrapgræs Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Engrapgræs er en varig græsart med underjordiske udløbere. Den er langsom i udvikling og danner ved hjælp af udløberne et tæt græstæppe i en flerårig

Læs mere

Elefantgræs. Markplan/sædskifte. Etablering. Elefantgræs (Miscanthus) kan anvendes til en række formål såsom:

Elefantgræs. Markplan/sædskifte. Etablering. Elefantgræs (Miscanthus) kan anvendes til en række formål såsom: Side 1 af 5 Elefantgræs Elefantgræs (Miscanthus) kan anvendes til en række formål såsom: Råmateriale til produktion af plader til f.eks. bilindustrien Tækkemateriale Vækstmedium (som spaghnumerstatning)

Læs mere

Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene?

Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene? Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene? 2011 vfl.dk Tolkning af jordbundsanalyser Med jordbundsanalyser får du vurderet den vigtigste del af dit produktionsapparat: jorden i dine marker. Resultater

Læs mere

Mobil grøngødning til grønsager og bær

Mobil grøngødning til grønsager og bær Økologisk Inspirationsdag Sorø 15. november 2016 Mobil grøngødning til grønsager og bær Jørn Nygaard Sørensen Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet Baggrund Økologisk husdyrgødning Begrænset mængde

Læs mere

Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte

Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Formål: At undersøge om det er muligt at opsamle og genbruge halm i forbindelse med halmdækning af

Læs mere

det stærkeste svampemiddel til byg

det stærkeste svampemiddel til byg 2006 det stærkeste svampemiddel til byg slut med tankblanding beskytter mod sygdomme og stress optimerer udbytte og kvalitet The Chemical Company Svampebekæmpelse i byg betaler sig..! Opera Opera er det

Læs mere

Industrihamp. Etablering

Industrihamp. Etablering Side 1 af 6 Industrihamp Interessen for hamp og hampedyrkning er stor mange steder i Europa. Det skyldes ikke mindst, at hamp har et stort udbyttepotentiale og mange anvendelsesmuligheder, som der er et

Læs mere

Økologisk dyrkning af proteinafgrøder

Økologisk dyrkning af proteinafgrøder Økologisk dyrkning af proteinafgrøder Peter Mejnertsen, - 74 - Økologisk dyrkning af proteinafgrøder v/ Peter Mejnertsen Produktionen af økologisk protein har hele tiden været interessant, men med indførelsen

Læs mere

Så har det for alvor rykket i høsten og min vurdering er, at det kun er det sidst modne vårbyg og vårhvede som står tilbage.

Så har det for alvor rykket i høsten og min vurdering er, at det kun er det sidst modne vårbyg og vårhvede som står tilbage. Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 35 Så har det for alvor rykket i høsten og min vurdering er, at det kun er det sidst modne vårbyg og vårhvede som står tilbage. Den nysåede raps

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 39

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 39 Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 39 Flere er i tvivl om det stadig er for tørt til ukrudtssprøjtning. Jeg mener at med

Læs mere

Hvor sultne er de Østdanske jorde - hvad er potentialet i større udbytte i jagten på et nyt udbytteløft?

Hvor sultne er de Østdanske jorde - hvad er potentialet i større udbytte i jagten på et nyt udbytteløft? Hvor sultne er de Østdanske jorde - hvad er potentialet i større udbytte i jagten på et nyt udbytteløft? Andreas Østergaard, agronom, DLG Øst Gevinster i jagten på et nyt udbytterløft Stort set alle undergødsker

Læs mere

Grundlæggende gødningslære. Asbjørn Nyholt Hortonom Mobil:

Grundlæggende gødningslære. Asbjørn Nyholt Hortonom Mobil: Grundlæggende gødningslære Asbjørn Nyholt Hortonom Mobil: 4020 9613 www.nyholt.dk Urin-plet Under 130 kg gødning /ha giver ofte leopardpletter Leopard-pletter Spredning til kant Gødning det stærkeste værktøj!

Læs mere

REGLER FOR JORDBEARBEJDNING Juli 2015

REGLER FOR JORDBEARBEJDNING Juli 2015 REGLER FOR JORDBEARBEJDNING Juli 2015 REGLER FOR JORDBEARBEJDNING er udgivet af SEGES P/S Planter & Miljø Agro Food Park 15 DK 8200 Aarhus N Kontakt Susi Lyngholm, sil@seges.dk D +45 8740 5427 Forsidefoto

Læs mere

Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002

Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002 Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002 020200808 Gødskning af vårsæd, forfrugt kløvergræs Til Oversigt Landscentret, Planteavl Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N. Forsøgsplanen er sidst opdateret

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 41

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 41 Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 41 Mange er forhåbentlig rigtig godt i gang med ukrudtssprøjtning af vintersæd. Det

Læs mere

Efterafgrøder - praktiske erfaringer

Efterafgrøder - praktiske erfaringer Efterafgrøder - praktiske erfaringer v. Eva Tine Engelbreth Planteavslkonsulent Heden og Fjorden Emner Praktiske erfaringer med efter- og mellemafgrøder Hvilke efterafgrøder skal der vælges og hvor Hvordan

Læs mere

Sikker majsdyrkning. v/ Martin Ringsing, Agri Nord, planteavl

Sikker majsdyrkning. v/ Martin Ringsing, Agri Nord, planteavl Sikker majsdyrkning v/ Martin Ringsing, Agri Nord, planteavl Disposition Sorter og økonomi Etablering efter græs Undergrundsløsning Delt gødskning Bekæmpelse af svampe Pløjefri dyrkning, hvordan? Sorter

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 38

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 38 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 38 Mange er nu rigtig langt med etablering af vintersæd, og spørgsmålet er derfor nu, hvornår skal ukrudtsbekæmpelse iværksættes? Normalt er det

Læs mere

I Aster er Rodfiltsvamp (Rhizoctonia), gråskimmel, meldug og trips de hyppigst forekommende skadegørere.

I Aster er Rodfiltsvamp (Rhizoctonia), gråskimmel, meldug og trips de hyppigst forekommende skadegørere. IPM-produktion af Aster Når man dyrker efter IPM-tankegangen, betyder det at gartneren altid vælger løsninger, der belaster mennesker og miljø mindst muligt. Integreret bekæmpelse er ensbetydende med at

Læs mere

Regler for jordbearbejdning

Regler for jordbearbejdning Regler for jordbearbejdning Juni 2014 vfl.dk Indhold Hvem skal overholde reglerne?... 2 Forbud mod jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder... 2 Stubbearbejdning og pløjetidspunkt... 2 Nedfældning...

Læs mere

Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha

Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha Pligtige Efterafgrøder: 14% af korn, majs og raps-arealet Overskud af efterafgrøder kan gemmes Overskud kan konverteres til kvælstof Manglende efterafgrøder koster

Læs mere

Korndyrkningsdag DLG/DLS

Korndyrkningsdag DLG/DLS Korndyrkningsdag DLG/DLS v/ planteavlskonsulent Bent Buchwald bbu@dlsyd.dk - 54840984 Agerrævehale - kommet for at blive - værre? Program Resistent ukrudt hvor langt er vi? Tokimbladet ukrudt Græsukrudt

Læs mere

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 36

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 36 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 36 Etablering af såsæd er godt i gang og det er da også en rigtig god ide at udnytte det gode vejr. Som altid er såbedet det allervigtigste ved etablering,

Læs mere

Sorten er afgørende for planters evne til at sætte gode rødder

Sorten er afgørende for planters evne til at sætte gode rødder Sorten er afgørende for planters evne til at sætte gode rødder Ny forskning viser, at evnen til at etablere et godt rodnet og til at optage næringsstoffer varierer meget fra sort til sort i vårhvede, salat

Læs mere

Læggekartoflerne/opformering Ib Clemmensen Planterådgiver SAGRO kartofler Herning. Aftenkongres Aulum 2016

Læggekartoflerne/opformering Ib Clemmensen Planterådgiver SAGRO kartofler Herning. Aftenkongres Aulum 2016 Læggekartoflerne/opformering Ib Clemmensen Planterådgiver SAGRO kartofler Herning Aftenkongres Aulum 2016 Disposition Indledning Forudsætninger for succes Phoma og Fusarium Vejrets indflydelse i høst og

Læs mere

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Der er i 2016 gennemført demonstrationer med afprøvning af forskellige gødningsstrateger i kløvergræs med forskellige typer af husdyrgødning

Læs mere

Grønt Regnskab 2003 Markbrug Bonitet Jordbundsanalyser Jordbundsanalyser Kalkning Kalkforbrug Side 11

Grønt Regnskab 2003 Markbrug Bonitet Jordbundsanalyser Jordbundsanalyser Kalkning Kalkforbrug Side 11 Markbrug Jordtype Ha % JB 4 Sandblandet lerjord 14,4 3 JB 5 Grov sandblandet lerjord 16,8 36 JB 6 Fin sandblandet lerjord 155,8 35 JB 7 Lerjord 12, 26 I alt 451 1 Bonitet De 451 ha landbrugsjord består

Læs mere

Resultat af jordanalyser

Resultat af jordanalyser Harald Skov Medlemsnr.: 75802223 Ildvedvej 6 Cvr.nr.: 18705141 7160 Tørring Telefon: 75802223 Email: Resultat af jordanalyser Hermed foreligger analyseresultater af jordprøver udtaget på din bedrift den.

Læs mere

Undersegelse af alternative wkologiske proteinafgreder

Undersegelse af alternative wkologiske proteinafgreder Undersegelse af alternative wkologiske proteinafgreder Et bornholmsk økologisk projekt Henning Hansen Egely Æggebjergvej 6 ergvej 3782 Klemensker Sammendrag I 2001 har jeg været vært for et forsøg med

Læs mere

ØKOLOGISKE GRØNSAGER. dyrkningsdata

ØKOLOGISKE GRØNSAGER. dyrkningsdata ØKOLOGISKE GRØNSAGER dyrkningsdata Landbrugets Rådgivningscenter Sektion for Økologi Juni 1998 Hæftet Økologiske grønsager - dyrkningsdata er udgivet af: Specialudvalget for Økologi Landbrugets Rådgivningscenter

Læs mere

Aktuelt i marken. NUMMER 24 1. juli 2014. LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst

Aktuelt i marken. NUMMER 24 1. juli 2014. LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst NUMMER 24 1. juli 2014 LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst Aktuelt i marken Det er nu tid at gøre i status i marken, hvad er lykkedes og hvad

Læs mere

Sortben og nedvisningsmetoder. Endelig Rapport 2014

Sortben og nedvisningsmetoder. Endelig Rapport 2014 Sortben og nedvisningsmetoder Endelig Rapport 2014 Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold Resumé... 3 Baggrund... 4-5 Gennemførelse af forsøg...

Læs mere

Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt

Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Jan Baunsgaard Pedersen, BJ-Agro Høje udbytter I melkartofler der får du som regel det udbytte du fortjener Udbyttet afhænger af en lang række faktorer. Jo flere

Læs mere

Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk

Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk Hans Kristian Skovrup Krav helsædssorter til malkekøer Højt udbytte af FEN Høj FK NDF > 60 % Min. 6,10 MJ pr. kg tørstof 1,12 kg ts/fe og lavere Min 2 år i forsøg Vælg sort efter beliggenhed REKLAME Forsøg

Læs mere