Etablering Dyrkningsmetode

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Etablering Dyrkningsmetode"

Transkript

1 Side 1 af 7 Løg Det samlede dyrkningsareal med løg i Danmark udgør godt ha (DFFE, 2009), hvoraf er 133 økologiske (Plantedirektoratet, 2008), hvilket svarer til knapt 10 pct. 2/3 af produktionen afsættes på hjemmemarkedet. Løg dyrkes både til industriel brug og til frisk konsum. Industriløg udgør omkring 10 pct. af dyrkningsarealet og dyrkes på kontrakt til Ardo A/S i Orehoved (www.ardo.com) eller DanOnion A/S i Brønderslev (www.agrova.dk). Industriproduktion i Danmark er kun blødstegte frosne løg og hele skrællede løg. Til begge produktioner kræves store ensartede løg mm eller mm. Konsumløg afsættes primært gennem private pakkerier eller diverse salgsforeninger. Til frisk konsum er løgenes udseende og holdbarhed væsentlige kvalitetsegenskaber. Nettoudbyttet for konventionelt dyrkede løg kan variere meget, men ligger normalt mellem 40 og 60 tons pr. ha. Produktion af økologiske løg foregår primært ud fra planteløg, da såløg giver for lavt et udbytte pga. sygdomsangreb. Udbyttet i økologiske planteløg ligger på tons pr. ha. Løg kan dyrkes efter retningslinierne for Dansk I.P., hvilket blandt andet stiller krav om delta-gelse i varslingstjeneste. Se mere om Dansk I.P. Etablering Dyrkningsmetode Løg kan etableres på tre måder: Såløg Udgør omkring 85 pct. af det dyrkede areal med løg. Metoden giver relativ billig etablering, men kræver større indsats ved bekæmpelse af ukrudt og løgskimmel. Såløg lykkes bedst på varme jorder og i sydlige kystnære egne. Såløg er velegnede til langtidslagring til maj/juni. Etableringsomkostninger, som inkluderer frø og såning, ligger på kr. pr. ha. Stikløg En ret sikker metode, hvis de indkøbte stikløg er af en god kvalitet. Stikløg kan dyrkes i hele landet. Dyrkes primært til tidlig brug, da løgene er ikke velegnede til langtidslagring. Kan kun holde sig indtil nytår. Etableringsomkostninger, som inkluderer stikløg og lægning, ligger på kr. pr. ha. Enkelte forsøger sig med overvintrende stikløg for at få tidligere løg. Planteløg Frøene sås i drivhus i jordpotter eller speedlingbakker med 5-7 frø i hver. Løgene udplantes i april. Planteløg er dyre at etablere, men de egner sig godt til de lidt koldere områder af landet, og de er væsentlig lettere at holde rene end såløg. Samtidig giver de et ret sikkert udbytte. Planteløg kan på lige fod med såløg klare langtidslagring til maj/juni. Etableringsomkostninger, som inkluderer småplanter og plantning, ligger på kr. pr. ha. Etablering ved planteløg er kun rentabel ved opnåelse af en højere salgspris, der i en vis grad kan opnås ved økologisk dyrkede løg og ved produktion af rødløg. Bundtløg Anvendes til salg med top. Der bruges overvintrende løg samt såløg og stikløg etableret om foråret. Dyrkningen er som andre løg, men det er vigtigt med en god svampebekæmpelse for at toppen er pæn. Etablering sker over en længere periode for at sikre, at man har løg af rette størrelse og med frisk top i så lang en sæson

2 Side 2 af 7 som muligt. Udsæd Såning sker næsten udelukkende som præcisionssåning til blivende bestand. Der kan anvendes pilleret frø, hvor der er tilsat bejdsemidler til pillemassen, eller nøgent frø, som kan være bejdset eller coatede. Det er muligt at anvende primede (forspirede) frø, hvorved fremspiringen går hurtigere og er mere ensartet. Der har i praksis været forskellig erfaring med brug af primede løgfrø, men ved dyrkning på koldere lokaliteter er det med til at give en hurtigere og mere ensartet fremspiring. Stikløg anvendes til tidlig høst enten til industri, hvor der kræves store løg, eller til konsum i form af bundtløg eller tidlige tørre løg, der sælges i løbet af efteråret. Til tidlig høst som bundtløg anvendes stikløg i størrelse 2, som er de største og dermed de tidligste, men de har tendens til stokløbning og deling. Det betyder dog ikke så meget til tidlig brug. Til høst som tørre løg anvendes stikløg i størrelse 3 eller 4. Sortsvalg Ved dyrkning af løg anvendes stort set kun hybridsorter. Valg af sort må ske efter anvendelsesformål. De seneste resultater fra værdiafprøvningen findes på hjemmesiden fra Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet under løg. Med i vurderingen af sorternes egenskaber er deres tolerance over for visse sygdomme og skadedyr. I dag findes der sorter med høj resistens overfor løgskimmel, f.eks. Hystand F1 og Hylander F1, hvoraf der er begrænsetde mængder frø til sæsonen Sædskifte Som forebyggelse mod stængelnematoder og sygdomme, som hvidråd og Fusarium tilrådes et sædskifte på 5-6 år mellem løgafgrøder som f. eks. løg, porrer og purløg. Stængelnematoder kan også angribe selleri, ærter og jordbær, hvilket der skal tages hensyn til i sædskiftet. Sukkerroer og korsblomstrede afgrøder er dårlige forfrugter. Løg placeres bedst et sted i sædskiftet, hvor der ikke er meget kvælstof til rådighed, da de på grund af lille roddybde ikke kan udnytte kvælstof, som ligger dybere end 30 cm. nede. Løg kan med fordel dyrkes efter f.eks. to år med korn uden udlæg, hvor det er muligt at foretage en effektiv mekanisk eller kemisk bekæmpelse af kvik og andet rodukrudt. Jordbund og klima Løg kan dyrkes på de fleste jordtyper, men letmuldet sandjord og sandblandet lerjord foretrækkes. Svære lerjorder er mindre egnede på grund af risiko for skorpedannelse efter såning og kan i regnfulde år være vanskelige at færdes på under optagningen. Da løg kræver en hurtig og tidlig udvikling i foråret, må kolde og lavtliggende arealer undgås. Det er vigtigt med gode læforhold, dels for at hindre sandflugt, og dels for at fremme væksten. Optimale jordbundsanalysetal for dyrkning af løg er: Reaktionstal (Rt) Fosfortal (Pt) Kaliumtal (Kt) Magnesiumtal (Mgt) 6,0-7,5 4,0-6, ,0 6,0-8,0 Jordbehandling Da løg kræver en god afvanding, anvendes ofte en dyb jordløsning med grubber eller vibratorharve om efteråret forud for etablering. Nedmuldning af halm i efteråret vil ofte hjælpe med til at give et varmt og godt såbed med en god struktur i det følgende forår. Ved nedmuldning af halm er det vigtigt, at halmen er snittet og blandet godt ind i jorden. Om foråret kan man stenfræse hele arealet eller i bede, jævnfør afsnittet om såning. Såning Såvel industrien som konsumløgsmarkedet stiller i stigende grad krav om store løg, så i de senere år er plantebestanden generelt reduceret. Ønskes en produktion af et passende antal store løg, må plantebestanden i såløg ikke være over planter pr. meter række afhængig af rækkeafstanden. Ved for tynd plantebestand øges

3 Side 3 af 7 tendensen til tykhalsede løg, og afgroningen forsinkes. Udsædmængden bestemmes ud fra det ønskede plantetal pr. meter række, rækkeafstand og markspireevne. Er spireevnen 90 pct. og rækkeafstanden 50 cm., skal til ønsket plantebestand på 35 planter pr. m række bruges ca frø eller piller pr. ha. Ved lavere spireevne og dårligere etableringsbetingelser tillægges op til 10 pct. ekstra. Det er vigtigt, at løgene bliver sået, så snart jorden er tjenlig, for at de kan nå at udvikle flest muligt blade inden udgangen af juni, hvor løgdannelsen begynder. Der sås normalt i 2-3 cm's dybde. Nogle anvender dobbeltrækker med 5 cm afstand og 50 cm rækkeafstand, men de fleste avlere er gået over til dyrkning af løg i 4-5 enkeltrækker med cm afstand samlet i bede på ca. 1,5 m. Den seneste udvikling går i retning af at øge bedbredden til 1,8-2,0 m med 5-8 enkeltrækker i bedet. Enkelte avlere har op til 3,20 m brede bede. Hvis man ønsker at rense, bør der være 40 cm afstand mellem rækkerne for at give plads til, at en radrenser kan køre igennem. En tættere rækkeafstand, specielt i økologiske løg, øger risikoen for angreb af løgskimmel. Det er vigtigt, at frøene bliver lagt med den rette afstand for at ramme den ønskede plantebestand. For at optimere ukrudtbekæmpelsen og mindske risikoen for Stompskade, er det også vigtigt, at frøene placeres i nøjagtig samme dybde, så de spirer frem samme dag. Placering af frø i den rette dybde kan bedst opnås ved såning i enkeltrækker. Plantning Stikløg kan lægges tidligst muligt i foråret, når jorden kan bære. Ved meget tidlig lægning øges risikoen for, at en kuldeperiode kan inducere stokløbning. Det tidligste hold bør derfor dækkes med fiberdug. Løgene lægges i en 2-4 cm. dyb fure, hvor spidsen af stikløget gerne må kunne ses i jordoverfladen. Runde eller ovale sorter kan maskinlægges med godt resultat. Helt tidlige løg til bundtning kan med fordel lægges med hånd for dermed at undgå de golfkølleformede løg. Plantebestanden i stikløg vil til normal brug være ca. 20 planter pr. løbende meter og 50 cm. rækkeafstand. Udlægsmængden afhænger af løgstørrelse og planteafstand. Ved 50 cm. rækkeafstand anvendes de mængder, der er angivet i den nedenstående tabel: Størrelse Diameter i mm Antal løg pr. kg Antal løg Kg løg pr. ha Pr. kg Pr. meter række (+/- 25 kg) Gødskning Kvælstofnormen for løg er kg pr. ha. afhængig af jordtype og vandingsmulighed. Den aktuelle mængde tilpasses jordens gødningstilstand og plantetallet. Kvælstofmængden bør deles for at undgå spiringsskader. Maximalt 50 kg kvælstof udbringes før såning. Resten af kvælstoffet udbringes efter fuld fremspiring, normalt i sidste halvdel af maj. På meget let jord deles kvælstoffet ad tre gange med sidste gang i første halvdel af juni. For stor kvælstofmængde sænker løgenes afgroning. Behovet for kvælstof kan bestemmes ud fra en Nmin-analyse. Der tilføres 40 kg. fosfor pr. ha. Da en rigelig forsyning med fosfor er vigtig i begyndelsen af vækstsæsonen, er det almindelig praksis at placere en startgødning, f.eks. 175 kg monoammoniumfosfat ( ) pr. ha, 5 cm ved siden af og 5 cm under frøet. Der anbefales at tilføre 180 kg kalium pr. ha ved Kt på Magnesiummangel kan optræde på sandjord, eller hvor der er gødet med store kaliummængder i forhold til magnesium. I sådanne tilfælde vil det være nødvendigt at tilføre magnesium. Ved et velafbalanceret kalium/magnesium forhold kan magnesiumbehovet dækkes ved brug af NPK-gødning med magnesium.

4 Side 4 af 7 Mikronæringsstofmangel forekommer normalt ikke i løg, men da reaktionstallet ønskes højt, kan der opstå problemer på særlige jordtyper. Manganmangel kan afhjælpes ved udsprøjtning af mangansulfat. Løg bør tilføres kg svovl pr. ha. Hvis kalium gives som Patentkali 5, tilføres også den nødvendige mængde svovl. Vanding Da løg har et overfladisk rodsystem med en roddybde på cm på sandjord og cm på lerjord, er det oftest nødvendigt at vande flere gange i sæsonen. Der vandes, når pct. af det plantetilgængelige vand er brugt svarende til et underskud på mm på JB 4. Der vandes ved laveste underskud, når vejret er tørt og varmt med en daglig fordampning på over 4 mm. Løg bør holdes velforsynet med vand indtil et par uger før høst. Der bør føres vandingsregnskab for at få den største effekt af vandingen. På kan der under Vand og Vandregnskab føres et elektronisk vandingsregnskab (kræver abonnement). Alternativt eller som supplement kan man anvende jordfugtighedsmålere til beslutningsstøtte. Hertil findes forskellige typer f.eks. tensiometer eller elektroniske følere som måler jordens eksakte vandprocent. Følerne placeres i marken og sender data hjem til computeren. Der findes mange udbydere af elektroniske følere at typen TDC og ECH 2 O der med stor nøjagtighed måler procentvandvolumen. Udstyret findes både som håndholdte sensorer eller med datalogger og sender. Få hjælp hos konsulenten. Ukrudt Det er en forudsætning for vellykket ukrudtsbekæmpelse, at rodukrudt som kvik og tidsler er bekæmpet i den forudgående afgrøde. Gode råd om bekæmpelse af kvik og rodukrudt kan læses i dyrkningsvejledningen 'Bekæmpelse af kvik og rodukrudt'. Løg har dårlig konkurrenceevne overfor ukrudt. Derfor bør løgmarken holdes helt ukrudtsfri. En målrettet bekæmpelse af vanskelige ukrudtsarter som kvik, enårig rapgræs og vortemælk er meget vigtig. For at mindske meget specifikke og ensidige ukrudtsproblemer bør en kombination af sædskifteafgrøder med stor og mindre konkurrenceevne over for ukrudtet praktiseres. Ikke-kemisk ukrudtsbekæmpelse i løg er meget ressourcekrævende og er ikke rentabel i en konventionel produktion af løg, fordi afgrøden har et stort bekæmpelsesbehov, og fordi meget af bekæmpelsen må baseres på håndlugning. Såløg Ukrudtsbekæmpelse i såløg kræver en effektiv behandlingsstrategi, der sigter mod at holde ukrudtet nede samtidig med, at løgene ikke tager skade af de anvendte midler. En behandlingsstrategi med nedsatte doseringer kan være med splitbehandlinger. Generelt anbefales det, at enhver form for kemisk ukrudtbekæmpelse stoppes i slutningen af juni for ikke at svække løgenes udvikling. For at en strategi med nedsatte doseringer skal lykkes, er det vigtigt, at behandlingerne udføres rettidigt. Det vil sige, at man er mere afhængig af optimale vejrbetingelser for midlernes virkning i forhold til ukrudtets størrelse. Stikløg Behandlingsstrategien med nedsatte doseringer i stikløg er stort set den samme som i såløg. Kombineret båndsprøjtning og radrensning Monteres der båndsprøjteudstyr på radrenseren kan der ved rækkestande på cm. gennemføres en kombineret båndsprøjtning og radrensning. Den udbragte mængde af ukrudtsmidlerne kan hermed reduceres væsentligt. På jorder, der er udsatte for sandflugt, vil metoden ikke bidrage væsentligt til nedsat pesticidforbrug, da radrensningen ikke er aktuel før flere af svidningsbehandlingerne er gennemført. Dansk Landbrugsrådgivning har lavet et regneark, hvor man kan beregne økonomien i båndsprøjtning og radrensning som alternativ til bredsprøjtning. Regnearket findes på under Planteavl > Planteværn > Pesticidhandlingsplan (kræver abonnement). I Grøn Viden, Markbrug nr. 269, januar 2003, Båndsprøjtning valg af dysetype,

5 Side 5 af 7 væskemængde, båndbredde og dosering findes yderligere oplysninger om båndsprøjtning. Godkendte midler Følgende ukrudtsmidler er godkendt til brug i hhv. så- og stikløg. Sygdomme Løg angribes af en række svampesygdomme, hvor løgskimmel, løggråskimmel og løgbladgråskimmel er de mest almindelige. Løgskimmel Løgskimmel angriber bladene i juni/juli og er specielt alvorlig i fugtigt vejr. Angreb resulterer i for tidlig nedvisning af planterne, hvorved udbyttet reduceres væsentligt. Angreb kan forebygges ved at: øge plante- og rækkeafstand (minimum cm.) dyrke løg på åbne arealer holde afstand mellem såløg og stikløg holde afstand fra sidste års løgmarker for at undgå tidligt angreb fra spildløg eller alternativt fjerne alle spildløg i den gamle løgmark undgå at sprede løgaffald fra lager og pakkeri i de nye løgmarker Løggråskimmel Løggråskimmel kan give store tab under lagringen. Angreb sker i marken, men ses først efter nogle ugers lagring, hvor angrebne løg tørrer ind eller rådner, hvis løget også angribes af sekundære bakterier. Bejdsning af frøet er vigtigt, da der er sammenhæng mellem udsædsmitte og lagerangreb. Forebyggelse kan ske ved: anvendelse af sund udsæd forebyggende sprøjtning med godkendte svampemidler rettidig og skånsom høst grundig tørring af løgene kølig og tør opbevaring Løgbladgråskimmel Løgbladgråskimmel, der viser sig som små hvide prikker på bladene, kan bevirke, at væksten standser, og løgene gror for tidligt af. Godkendte midler Følgende svampemidler er godkendt til brug i løg. Der er p.t. ingen godkendte midler til bekæmpelse af hvidråd og Fusarium. Løghvidråd Løghvidråd er en jordbåren svamp, der giver råd i rødder og løg. Symptomerne er et hvidt mycelium på løgene med små sorte hvileknolde (knappenålshoved store). Forebyggelse kan ske ved: brug af kontrollerede, sunde stikløg 6-årigt sædskifte Fusarium Fusarium optræder især i fugtige perioder i de steder i marken, hvor jorden er kompakt og dræningsforholdene er dårlige. Svampens hvilesporer kan ligge i jorden i mange år og kan angribe løgene, når betingelserne er til stede. Spredning kan ske med vand. I stikløg kan smitten også være bragt ind i marken med udlægsmaterialet. For meget uomsat organisk materiale øger risikoen for angreb af Fusarium. Skadedyr Der er kun få skadedyr, som angriber løg. Ved angreb af trips og i sjældne tilfælde knoporme kan det være nødvendigt at behandle med insektmidler. Trips Trips kan både være et problem i etableringsfasen og midt på sommeren. I

6 Side 6 af 7 væksthus moniteres trips med blå limplader, men metoden er ikke dokumenteret på friland. Fangst af trips på blå limplader kan give et fingerpeg om, at det er tid for en nærmere kontrol af løgene. Stængelnematoder Stængelnematoder optræder normalt i marken som pletter med dårlig vækst. I de unge angrebne planter ses en fortykkelse af løg og rodhals, mens bladene bliver buede, så de minder om bukkehorn. På ældre planter bliver selve løgene bløde og løgskællene melede. I værste tilfælde kan ødelæggelserne fortsætte på lageret. Et godt sædskifte forebygger problemet, men man skal være opmærksom på, at andre afgrøder kan være med til at vedligeholde eller opformere bestanden (se under sædskifte). Løgfluer Løgfluer kan være et problem, hvis der ikke anvendes coatede frø tilsat bejdsemidler mod skadedyr og/eller svampe. Løgfluen lægger sine æg ved løgenes rodhals. Larverne trænger ind i planten og kan helt ødelægge denne. Æglægningen starter sidst i maj og fortsætter til ind i juli. Forebyggelse kan ske ved: placering af marken på åbne arealer at holde god afstand til sidste års løgmark destruere inficerede planterester Knoporme Knoporme, der er ageruglens larver, kan under specielle forhold, f.eks. i ukrudtsfyldte marker, give skader i løg ved at gnave store gruber. Flyvning og æglægning sker i juni-juli måned. Sikker bekæmpelse af knoporme kan kun ske på baggrund af registrering af flyveperioden ved hjælp af feromonfælder og efterfølgende varsling. Tilmelding kan ske ved Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, tlf De helt små larver er meget følsomme over for vand, og bekæmpelse kan ske ved hyppige vandinger med 5-10 mm eller ved sprøjtning med godkendt middel. Godkendte midler Følgende insektmidler er godkendt til brug i løg. Vær opmærksom på behandlingsfristen for de anvendte midler. I Middeldatabasen er det muligt at finde informationer om alle bekæmpelsesmidler herunder links til etikettetekster og leverandørdokumenter. Sprøjteteknik Det er en stor udfordring at sprøjte løg, idet det er meget vanskeligt at få afsat sprøjtevæske på de runde, lodretstående blade. En sprøjtedemonstration viste, at brug af luftassistance og luftsprøjte gav en bedre fordeling på både bladenes for- og bagside i forhold til kørselsretningen, men at der tilsyneladende ikke var en øget afsætning. Tilsætning af spredemidlet Zipper synes at øge afsætningen. Man kan selv få et indtryk af spredebillede og dækning i afgrøden ved at sætte vandfølsomt papir ind forskellige steder på planterne. Læs mere om sprøjteteknik i løg i FarmTest Maskiner og Planteavl nr. 85. Spirehæmning Løg, som skal opbevares til efter januar det følgende år, kan spirehæmmes med Antergon MH med en maksimal dosering på 3-4 kg/ha. Behandlingen bør ske ved begyndende topfald (ca. 10 pct.), dog senest 14 dage før høst. Der findes p.t. ikke alternative behandlinger til anvendelsen af Antergon MH, men spiringstendensen på lageret kan reduceres ved kombination af forskellige dyrkningstekniske tiltag, som dyrkning af såløg ved lav kvælstofforsyning, vandmangel i afsluttende vækstfase (2 uger før høst) og tidlig høst ved pct. topfald. Forsøg har dog vist, at udbyttet kan blive reduceret med op til 30 pct. Høst Der frilægges normalt, når ca pct. af løgene er væltede. Senere høst (op til

7 Side 7 af pct. væltede løg) er mulig, hvis løgene sælges tidligt. Ved høst løftes et bed ad gangen og lægges i revler til vejring på jorden. Efter vejring dage køres løgene hjem. Løgene opsamles som regel med specielle maskiner, der minder om kartoffeloptagere. Det forøger risikoen for angreb af løggråskimmel at lade løgene blive siddende for længe i jorden. Det er vigtigt at undgå såring af løgene. De senere år er enkelte begyndt at aftoppe løgene i marken og køre dem direkte hjem til tørring. Skalkvaliteten forbedres, men udbyttet reduceres lidt. Opbevaring Løgene indlagres løst i op til 2,5 meters højde eller i storkasser. Straks efter indlagring skal løgene tørres. Overfladetørring skal ske inden for nogle få dage og bør finde sted med en luftmængde på mindst 300 m 3 gerne 400 m 3 yderluft pr. ton pr. time. Varmekilden skal være i stand til at varme denne luftmængde op med mindst 10 C, så tørreluften er cirka 27 C. Når løgene er overfladetørrede, fortsættes med halstørringen, som kan ske med en noget svagere varme og luftmængde. Tørringen afsluttes med en nedkøling (150 m 3 /ton/time). For at undgå kondensdannelse er det vigtigt, at løgene køles langsomt ned, hvilket bedst sker ved at sænke temperaturen med 0,5 C pr. døgn. Dette kræver et computerstyret anlæg. Når løgene er færdigtørrede og lagerfaste, bør de opbevares ved lav temperatur og lav luftfugtighed - max pct. relativ luftfugtighed - for at sikre kvaliteten til salg. Længste opbevaring opnås ved køleopbevaring ved 0 C. Kort vejledning i betjening af løganlæg er udgivet som del af projektet Kvalitetsstyring af løg til frisk konsum og forarbejdning under det Vertikale Netværk. Vejledningen fås ved henvendelse til GartneriRådgivningens grønsagskonsulenter. Afsætning Løg afpudses og størrelsessorteres efterhånden, som de afsættes. Til dette formål fås maskiner og sortererbånd. For at lette afpudsning er det en fordel at give de løgmængder, der skal sorteres, en gennemluftning umiddelbart før håndtering. Løgene sorteres i fire størrelser: Små: mm i diameter (er ikke en normal salgsvare) Middel: mm i diameter Store: mm i diameter Overstørrelse > 80 mm i diameter til industri Der sorteres efterhånden også mange løg i størrelsen mm., som er blevet en eftertragtet handelsvare. Tidlige løg med top (bundtløg) sælges i mindre størrelser. Yderligere information Yderligere information kan fås ved GartneriRådgivningens grønsagskonsulenter.

Produktionsvejledning Seneste opdateret: december 2013 Gulerod industri

Produktionsvejledning Seneste opdateret: december 2013 Gulerod industri Produktionsvejledning Seneste opdateret: december 2013 Gulerod industri Gulerødder dyrkes i Danmark primært til frisk konsum. Kun en mindre del afsættes til industri i Danmark og eksport. I Belgien, Holland,

Læs mere

Havre. Markplan/sædskifte. Etablering. Dyrkning af havre kan flere formål: produktion af foderkorn produktion af grynhavre dæksæd for udlæg

Havre. Markplan/sædskifte. Etablering. Dyrkning af havre kan flere formål: produktion af foderkorn produktion af grynhavre dæksæd for udlæg Side 1 af 6 Havre Dyrkning af havre kan flere formål: produktion af foderkorn produktion af grynhavre dæksæd for udlæg Foto: Jens Tønnesen Markplan/sædskifte Havre kan dyrkes på alle jordtyper. Ved dyrkning

Læs mere

REGULERING AF UKRUDT. Thor Bjørn Kjeldbjerg, Økologikonsulent Agri Nord, planteavl

REGULERING AF UKRUDT. Thor Bjørn Kjeldbjerg, Økologikonsulent Agri Nord, planteavl REGULERING AF UKRUDT Thor Bjørn Kjeldbjerg, Økologikonsulent Agri Nord, planteavl Forebyg at ukrudtet tager overhånd Undgå at ukrudtet spredes fra pletter rundt på markerne ved f.eks. jordbearbejdning

Læs mere

Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug

Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug Ringe den 25.oktober 2001 J.nr.93S-2462-Å00-00891 Ved Freddy Madsen, Nørhavegård, Rudkøbing og økologikonsulent

Læs mere

Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk

Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup Krav til efterafgrøder Pligtige efterafgrøder 10-14 % af efterafgrødegrundareal - mest på husdyrbrug På brug med 2,3 DE 70 % af

Læs mere

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder, hvilke skal jeg vælge? Forfattere: Konsulent Hans Spelling Østergaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og professor Kristian Thorup-Kristensen,

Læs mere

Vil du være et hak bedre?

Vil du være et hak bedre? Vil du være et hak bedre? Plantebeskyttelse - med omtanke EU har vedtaget rammedirektivet for bæredygtig anvendelse af pesticider, hvor IPM (integreret plantebeskyttelse) skal være en del af lovgivningen

Læs mere

Dyrkningsvejledning. Avl af stivelseskartofler

Dyrkningsvejledning. Avl af stivelseskartofler Dyrkningsvejledning Avl af stivelseskartofler 2 Dyrkningsvejledning stivelseskartofler Indhold Den største kartoffelavl...3 Udsædsmateriale & lægning...4 Gødskning af melkartofler...5 Ryd op i ukrudtet...

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer

Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer Produktion af sukker baseret på sukkerroer har en meget lille udbredelse. Alt overvejende anvendes importeret rørsukker i den økologiske fødevareproduktion. Dyrkning af økologiske

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene?

Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene? Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene? 2011 vfl.dk Tolkning af jordbundsanalyser Med jordbundsanalyser får du vurderet den vigtigste del af dit produktionsapparat: jorden i dine marker. Resultater

Læs mere

Hvordan kan Planteværn Online bruges til at planlægge indkøb af pesticider?

Hvordan kan Planteværn Online bruges til at planlægge indkøb af pesticider? Hvordan kan Planteværn Online bruges til at planlægge indkøb af pesticider? Januar 2011 Indhold Side: 1 Planlæg indkøb af herbicider 2 1.1 Forskelligt ukrudt kræver forskellige behandlinger 2 1.2 Hvilke

Læs mere

Industrihamp. Etablering

Industrihamp. Etablering Side 1 af 6 Industrihamp Interessen for hamp og hampedyrkning er stor mange steder i Europa. Det skyldes ikke mindst, at hamp har et stort udbyttepotentiale og mange anvendelsesmuligheder, som der er et

Læs mere

Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt

Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Jan Baunsgaard Pedersen, BJ-Agro Høje udbytter I melkartofler der får du som regel det udbytte du fortjener Udbyttet afhænger af en lang række faktorer. Jo flere

Læs mere

Sådan dyrker du økologiske LØG. Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt

Sådan dyrker du økologiske LØG. Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt Sådan dyrker du økologiske LØG Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt SUNDHED Løg er godt for helbredet. Det har man vidst så at sige altid. Da de ægyptiske pyramider blev bygget, fik arbejderne

Læs mere

Kepaløg (Allium cepa L) dyrket konventionelt og økologisk - ligheder og forskelle

Kepaløg (Allium cepa L) dyrket konventionelt og økologisk - ligheder og forskelle Havebrug nr. 153 Oktober 2003 Kepaløg (Allium cepa L) dyrket konventionelt og økologisk - ligheder og forskelle Gitte Bjørn og Anne Mette Fruekilde Forskningscenter Årslev Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd.

1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd. Nyhedsbrev nr. 1 2012/13 11. september 2012 1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd. Brug 1,0 1,25 Boxer + 0,05 DFF + 0,15 Oxitrill. 2 Bekæmpelse af Rajgræs. Brug Boxer, hæv dosseringen

Læs mere

Græsmarker til heste og ponyer

Græsmarker til heste og ponyer Græsmarker til heste og ponyer Dyrkningsvejledning Jordbund Græsser trives på alle jordtyper, men ikke alle arter er lige velegnede overalt. På de fleste almindelige jorder er rajgræsserne og rajsvingel

Læs mere

Op til 75% af udbyttet grundlægges i efteråret med bl.a. en effektiv. Trin 1:ukrudtsbekæmpelse. 60-85% effekt. > 85% effekt

Op til 75% af udbyttet grundlægges i efteråret med bl.a. en effektiv. Trin 1:ukrudtsbekæmpelse. 60-85% effekt. > 85% effekt > 85% effekt Burresnerre Enårig rapgræs Fuglegræs Haremad Hyrdetaske Hønsetarm Rød tvetand Storkronet ærenpris 60-85% effekt Hanekro Hejrenæb Hundepersille Mark ærenpris Mark forglemmigej Melde Pengeurt

Læs mere

Dyrkningsvejledning. Avl af egne læggekartofler

Dyrkningsvejledning. Avl af egne læggekartofler Dyrkningsvejledning Avl af egne læggekartofler 2 Dyrkningsvejledning læggekartofler Indhold En krævende produktion...3 Lovens krav...4 Et sundt udgangspunkt...4 Før lægning...5 Lægning... 6 Speciel gødskning...

Læs mere

...for mere udbytte. Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige

...for mere udbytte. Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige ...for mere udbytte Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige sygdomsproblemer. De seneste 10 år er majsarealet fordoblet, og samtidig er sygdomspresset steget med kraftigere

Læs mere

Spisekartoffel. Økologisk dyrkningsvejledning Ajourført den 28. marts 2008. www.landscentret.dk. Gødskning Lægning Nedvisning Kvalitetskrav

Spisekartoffel. Økologisk dyrkningsvejledning Ajourført den 28. marts 2008. www.landscentret.dk. Gødskning Lægning Nedvisning Kvalitetskrav 1 af 5 03-04-2008 09:18 Et dokument fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret www.landscentret.dk Find mere faglig information på www.landscentret.dk/landbrugsinfo Udskrevet 3. april 2008 LandbrugsInfo

Læs mere

FlexNyt. Heste i trafikken. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 33, 2012

FlexNyt. Heste i trafikken. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 33, 2012 FlexNyt Indhold Heste i trafikken Stubharvning og jordbearbejdning i efteråret samt jordbearbejdningsreglerne i efteråret Kvikbekæmpelse efter høst Høj pris på protein og hvad så? iphone-apps til håndtering

Læs mere

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! Mange mener ikke, at der er forskel på konventionelle og økologiske fødevarer, men det er ikke rigtigt. Økologi er det rigtige valg, hvis du også tænker

Læs mere

Spark til dosen. - Naboen går godt nok til den! - Ja, han må have råd til det!

Spark til dosen. - Naboen går godt nok til den! - Ja, han må have råd til det! Spark til dosen 1 - Naboen går godt nok til den! - Ja, han må have råd til det! 2 Du kan bestille flere eksemplarer af denne pjece til uddeling ved markvandringer, erfagruppemøder og lignende. Pjecen er

Læs mere

Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov

Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov Følgende eksempel fortæller om en mark på Risgård i Skals. Jordtypen er en JB 1 jord, altså let sandjord. Marken har ikke haft besøg af en plov siden år 1999/2000.

Læs mere

Spindhør. Etablering. Blomstrende hørmark Foto: Bodil E. Pallesen, AgroTech

Spindhør. Etablering. Blomstrende hørmark Foto: Bodil E. Pallesen, AgroTech Side 1 af 5 Spindhør Spindhør dyrkes først og fremmest for at udnytte fibrene til tekstilprodukter. Blår fra tekstilproduktionen kan også indgå i en række industrielle anvendelser, såsom isolering, papir

Læs mere

Erfaringer med dyrkning af pil i Vestjylland 2010-12

Erfaringer med dyrkning af pil i Vestjylland 2010-12 Erfaringer med dyrkning af pil i Vestjylland 2010-12 Erfaringer med dyrkning af pil i Vestjylland 2010-12 Af Tove Urup Madsen, Søren Søndergaard og Tove Holm Vistedsen September 2012 INDHOLD 1. Sammendrag...

Læs mere

Uovertruffen kvalitet side Din egen gødning side Emballage side BioCrop Opti side BioCrop OptiXL side BioCrop MøldrupXL side BioCrop OptiML side

Uovertruffen kvalitet side Din egen gødning side Emballage side BioCrop Opti side BioCrop OptiXL side BioCrop MøldrupXL side BioCrop OptiML side 2014 INDHOLD: Uovertruffen kvalitet.... side 3 Din egen gødning.... side 4 Emballage.... side 5 BioCrop Opti.... side 6 BioCrop Opti XL... side 7 BioCrop Møldrup XL... side 8 BioCrop Opti ML... side 9

Læs mere

Reduceret jordbearbejdning

Reduceret jordbearbejdning I den næste halve time vil Knud Bastholm og jeg gennemgå resultater vedr. forsøg med direkte lægning af kartofler i stub, risikotal og beslutningsstøtte til kontrol af kartoffelskimmel og nedvisning af

Læs mere

Erfaringer med mobil grøngødning fra Nederlandene

Erfaringer med mobil grøngødning fra Nederlandene Erfaringer med mobil grøngødning fra Nederlandene Richard de visser Gartnerirådgivningen A/S Kløvergræs eller lucerne i sædskiftet Forbedre jordstruktur og jordens frugtbarhed Kvælstofkilde fra ikke-husdyrbrug

Læs mere

Udvikling af økologisk rækkedyrkningssystem til sikring af grynkvalitet i havre

Udvikling af økologisk rækkedyrkningssystem til sikring af grynkvalitet i havre Udvikling af økologisk rækkedyrkningssystem til sikring af grynkvalitet i havre Krogerup Avlsgaard A/S 2003 Innovationsprojekt Med henblik på at finde dyrkningsmetoder, der kan sikre grynkvaliteten i havre

Læs mere

Erfaringer fra 2011 og. strategier for planteværn 2012

Erfaringer fra 2011 og. strategier for planteværn 2012 Erfaringer fra 2011 og strategier for planteværn 2012 Ved Ditte Clausen Korn: Disposition Svampesprøjtning i hvede, inkl. hvedebladplet Sadelgalmyg Raps: Erfaringer med angreb af glimmerbøsser i 2011 Nye

Læs mere

Tilførsel af kvælstof Da kvælstof optages som ioner, nitrat og ammonium, er afgrøden "ligeglad" med, hvor

Tilførsel af kvælstof Da kvælstof optages som ioner, nitrat og ammonium, er afgrøden ligeglad med, hvor Næringsstofferne Kvælstof Kvælstof (N) er det næringsstof, der har størst betydning for udbyttet i de fleste afgrøder. Derfor er der ofret mange kræfter på at bestemme afgrødernes behov for kvælstof. Optagelse

Læs mere

Landbrugsjord skal kalkes regelmæssigt for at sikre udbytte og kvalitet.

Landbrugsjord skal kalkes regelmæssigt for at sikre udbytte og kvalitet. Landbrugsjord skal kalkes regelmæssigt for at sikre udbytte og kvalitet. Forbruget af kalk er siden midten af firserne faldet drastisk. Årsagen til det faldende forbrug skal bl.a. ses i sammenhæng med

Læs mere

Noter fra IP-møde den 19. maj 2005 hos Torben Lund

Noter fra IP-møde den 19. maj 2005 hos Torben Lund Noter fra IP-møde den 19. maj 2005 hos Torben Lund Tilrettet dagsorden: 1. Nyt om ERFA-gruppen ved Bent K. Christensen a. Organisering af gruppen b. Forventninger til arbejdet c. Er IP også afsætning?

Læs mere

Betydningen af kvalitetsarbejde. Martin Ringsing Agri Nord

Betydningen af kvalitetsarbejde. Martin Ringsing Agri Nord Betydningen af kvalitetsarbejde Martin Ringsing Agri Nord Disposition Etablering af majs Etablering af græs Etablering af korn Betydningen af rettidighed og omhu Kløvergræs skal nedvisnes om efteråret

Læs mere

HESTEBØNNER I STALD OG MARK

HESTEBØNNER I STALD OG MARK HESTEBØNNER I STALD OG MARK KONGRES FOR SVINEPRODUCENTER 2014 Projektleder Sønke Møller, Ernæring & Reproduktion Svineproducent Asbjørn Kaad, Tandslet Fordomme om hestebønner Høstes i juleferien Er kun

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi.

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? Institut for Agroøkologi Frø Dexterindeks Dexterindeks: Forhold mellem ler- og organisk kulstof. Dexterindeks >10 indikerer kritisk lavt organisk kulstofindhold.

Læs mere

Kendetegn: Betydning:

Kendetegn: Betydning: Kimbladene er bredt ægformede og med hel bladrand. Løvbladene er bredt ægformede med små indskæringer i bladranden. I de tidlige stadier kan agerstedmoder forveksles med storkronet ærenpris og andre ærenprisarter,

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Den gunstige effekt af kløvergræs i sædskiftet afhænger meget etableringen kløvergræsset, og det kommer bl.a. an på valg af efterafgrøder og gødskningsstrategi

Læs mere

www.dupontagro.dk DuPont Danmark ApS Langebrogade 1 1411 København K Tlf.: 32479800

www.dupontagro.dk DuPont Danmark ApS Langebrogade 1 1411 København K Tlf.: 32479800 DuPont Planteværn Konsulenttræf 20. august 2015 Fredercia Søren Severin: Tlf.: 23814720 www.dupontagro.dk DuPont Danmark ApS Langebrogade 1 1411 København K Tlf.: 32479800 Lexus -mod ukrudt i vintersæd

Læs mere

TIL SAMTLIGE JORDBRUGERE HYBRIDSÅSÆD 2 007 ØST DANMARK. Vær med på den grønne revolution

TIL SAMTLIGE JORDBRUGERE HYBRIDSÅSÆD 2 007 ØST DANMARK. Vær med på den grønne revolution TIL SAMTLIGE JORDBRUGERE HYBRIDSÅSÆD 2 007 ØST DANMARK Vær med på den grønne revolution Dyrk hybridraps og få et sikkert merudbytte og en god rapsmark hvert år Hybridraps er blevet dyrket i danmark de

Læs mere

Økologerne tager fat om den varme kartoffel

Økologerne tager fat om den varme kartoffel Landbrug og klima : Økologerne tager fat om den varme kartoffel Udgivet af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret i samarbejde med Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening, ICROFS, Kalø Økologiske

Læs mere

Effektiv beskyttelse indefra og ud NYHED! Revus et nyt middel med unike egenskaper i bekæmpelsen af kartoffelskimmel

Effektiv beskyttelse indefra og ud NYHED! Revus et nyt middel med unike egenskaper i bekæmpelsen af kartoffelskimmel Effektiv beskyttelse indefra og ud NYHED! Revus et nyt middel med unike egenskaper i bekæmpelsen af kartoffelskimmel Høj biologisk effekt Regnfast let at bruge fri for at blande Beskytter bladenes nytilvækst

Læs mere

CCM-majs (Corn Cob Mix)

CCM-majs (Corn Cob Mix) Side 1 af 11 CCM-majs (Corn Cob Mix) CCM-majs høstes med en mejetærsker og er en blanding af kerner + en større eller mindre del af spindelen, som formales før ensilering. CCM-majs kan benyttes som foder

Læs mere

Mekanisk ukrudtsbekæmpelse

Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Kathrine Hauge Madsen og Lars Egelund Olsen, Videncentret for Landbrug, Økologi, Højbakkegård d. 21. maj 2014 Mekanisk ukrudtsbekæmpelse

Læs mere

Beskyt nytilvæksten bedst muligt. Start programmet med Revus

Beskyt nytilvæksten bedst muligt. Start programmet med Revus Beskyt nytilvæksten bedst muligt Start programmet med Revus TM Beskyt nytilvæksten bedst muligt Start programmet med Revus Skimmelangreb giver de største tab i kartoffelproduktionen. Kartoffelskimmel stopper

Læs mere

Jordskok - en gammel dansk grønsag

Jordskok - en gammel dansk grønsag Havebrug nr. 152 September 2003 Jordskok - en gammel dansk grønsag Kaj Henriksen og Gitte Bjørn, Forskningscenter Aarslev Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning 2 Havebrug

Læs mere

Bibliografiska uppgifter för Potatisbladmögel allt svårare att bekämpa? Erfarenheter från Danmark

Bibliografiska uppgifter för Potatisbladmögel allt svårare att bekämpa? Erfarenheter från Danmark Bibliografiska uppgifter för Potatisbladmögel allt svårare att bekämpa? Erfarenheter från Danmark Författare Nielsen B. Utgivningsår Tidskrift/serie Meddelande från Södra jordbruksförsöksdistriktet Nr/avsnitt

Læs mere

Delt gødning. Split-application of fertilizer. 302-2009 Annual Report. Otto Nielsen. otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 14 40

Delt gødning. Split-application of fertilizer. 302-2009 Annual Report. Otto Nielsen. otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 14 40 2-09 Annual Report Delt gødning Split-application of fertilizer Otto Nielsen otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 NBR Nordic Beet Research Foundation (Fond) Højbygårdvej, DK-49 Holeby Borgeby Slottsväg

Læs mere

GrovfoderNyt nr. 1 14. april 2014

GrovfoderNyt nr. 1 14. april 2014 GrovfoderNyt nr. 1 14. april 2014 Indhold Bedriften lige nu. Etablering af majs. Husdyrgødning til majs hvordan håndteres det? Efterafgrøder i majs. Bedriften lige nu Dette begyndende forår har budt på

Læs mere

GOD KOMPOST - GLAD HAVE

GOD KOMPOST - GLAD HAVE GOD KOMPOST - GLAD HAVE Skibstrup Kompost og Skibstrup Topdress 2 Skibstrup Kompost - det naturlige valg Al kompost fra Skibstrup Affaldscenter er fremstillet af rent haveaffald grene, blade og græs fra

Læs mere

Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform

Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform Slutrapport for græsrodsprojektet Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform Gartneriet Vestjysk Krydderurter ApS Aksel Bruun, Mosebyvej 49, Mejrup 7500 Holstebro Journal

Læs mere

DLBR Vandregnskab Online

DLBR Vandregnskab Online DLBR Vandregnskab Online Udgivet April 2011 Redaktør Tryk Videncentret for Landbrug Videncentret for Landbrug Udgiver Videncentret for Landbrug, PlanteIT, 8740 5000 Support Se www.dlbr.dk/it eller ring

Læs mere

Totalløsninger til tørring og opbevaring af korn og frø

Totalløsninger til tørring og opbevaring af korn og frø Totalløsninger til tørring og opbevaring af korn og frø 60 års erfaring i hele Europa - 40 faste medarbejdere inkl. service i Hedensted Nymontage via eksterne firmaer i sæsonen (40-60 personer) - Omsætning

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

Sådan fødes nye produkter hos Kongskilde

Sådan fødes nye produkter hos Kongskilde Sådan fødes nye produkter hos Kongskilde Navn: Funktion: Anker U. Glerup Produkt chef for jord. Plove Såbeds- og stubharver - radrensere Fræsere Rotorharver Såmaskiner - gødningsspredere Baggrund : Tidligere.

Læs mere

Sådan benchmarker vi!

Sådan benchmarker vi! Sådan benchmarker vi! Carsten Clausen Kock Planteavlskonsulent Sønderjysk Landboforening Disposition Hvad er Targit? Muligheder med Targit? Hvad ser vi? Fra Targit til handling Hvad er Targit og hvorfor?

Læs mere

Hold bladene grønne længst muligt!

Hold bladene grønne længst muligt! NYHED! Bekæmper både og skimmel! Hold bladene grønne længst muligt! TM solani - kartoffelbladplet Hvorfor skal den bekæmpes? Hvor svær er den at opdage? Uddrag fra Faktablad om kartoffelbladplet som forårsages

Læs mere

Maskiner og planteavl nr. 84 2007. FarmTest. Sprøjteteknik i kartofler

Maskiner og planteavl nr. 84 2007. FarmTest. Sprøjteteknik i kartofler Maskiner og planteavl nr. 84 2007 FarmTest Sprøjteteknik i kartofler Sprøjteteknik i kartofler Af Niels Enggaard Klausen, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Planteproduktion Titel: Sprøjteteknik

Læs mere

Bidrag til brug ved besvarelse af FLF alm. del, Spm. 10 om teknikker til opbevaring af frugt

Bidrag til brug ved besvarelse af FLF alm. del, Spm. 10 om teknikker til opbevaring af frugt Fødevarestyrelsen Susanne Elmholt Dato: 6. november 2009 Bidrag til brug ved besvarelse af FLF alm. del, Spm. 10 om teknikker til opbevaring af frugt Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet (DJF), Aarhus

Læs mere

Godkendelsesindehaver: Cheminova A/S, Thyborønvej 78, P.O. Box 9, 7673 Harboøre 2 år fra produktionsdato

Godkendelsesindehaver: Cheminova A/S, Thyborønvej 78, P.O. Box 9, 7673 Harboøre 2 år fra produktionsdato 10034038 801246 Reactor 360 DK 5L book_' 03/10/14 07.58 Side 1 Reactor 360 CS Ukrudtsmiddel Må kun anvendes til ukrudtsbekæmpelse i vinterraps og kartofler. Gældende fra 26. november 2015: Dette plantebeskyttelsesmiddel

Læs mere

Anlægsgartnerens. plejehåndbog

Anlægsgartnerens. plejehåndbog Anlægsgartnerens plejehåndbog Forord Anlægsgartnerens plejehåndbog giver en kortfattet oversigt over, hvad haveejeren skal huske at gøre efter aflevering af en ny belægning, beplantning eller græsplæne.

Læs mere

L139975 DENM/11L. Svampemiddel Må kun anvendes til bekæmpelse af svampesygdomme i kartofler og salat på friland samt agurk i væksthus 5 L

L139975 DENM/11L. Svampemiddel Må kun anvendes til bekæmpelse af svampesygdomme i kartofler og salat på friland samt agurk i væksthus 5 L L139975 DENM/11L Svampemiddel Må kun anvendes til bekæmpelse af svampesygdomme i kartofler og salat på friland samt agurk i væksthus Product names marked or, the SYNGENTA Logo and the CP FRAME are Trademarks

Læs mere

Dyrkning af hindbær i substrat

Dyrkning af hindbær i substrat Dyrkning af hindbær i substrat v/nauja Lisa Jensen fra GartneriRådgivningen A/S Dyrkning af hindbær i substrat Hindbærproduktion i DK Baggrund for brug af substrat og tunneler Plantetype Tjek af råvandskvalitet

Læs mere

Kan kvælstofudvaskning fra majsdyrkning reduceres?

Kan kvælstofudvaskning fra majsdyrkning reduceres? Kan kvælstofudvaskning fra majsdyrkning reduceres? Seniorforsker Ib Sillebak Kristensen Inst. for Agroøkologi Aarhus Universitet Rajgræs Rødsvingel AARHUS UNIVERSITET Den Europæiske Union ved Den Europæiske

Læs mere

Forskningsplan for økologiske bær

Forskningsplan for økologiske bær Forskningsplan for økologiske bær Udarbejdet med støtte fra Fonden for Økologisk Landbrug via projektet: Netværk for økologiske bær. Af seniorforsker Hanne Lindhard Pedersen 1 og chefkonsulent Hans Bach-Lauritsen

Læs mere

VORE ØVRIGE PROFESSIONELLE GØDNINGER, TIL VÆKSTHUSET OG URTEHAVEN, GIVER SUNDE, HØJTYDENDE PLANTER

VORE ØVRIGE PROFESSIONELLE GØDNINGER, TIL VÆKSTHUSET OG URTEHAVEN, GIVER SUNDE, HØJTYDENDE PLANTER BIONUTRIA S GOLFGØDNINGER GIVER DIG EN SUND GRÆSPLÆNE, MED EN SMUK DYBGRØN FARVE OG EN HARMONISK VÆKST VORE ØVRIGE PROFESSIONELLE GØDNINGER, TIL VÆKSTHUSET OG URTEHAVEN, GIVER SUNDE, HØJTYDENDE PLANTER

Læs mere

MILJØGEVINSTER. SÅDAN giver dansk landbrugsjord store. uden at give køb på en høj produktion. Conservation Agriculture er fremtidens driftsform

MILJØGEVINSTER. SÅDAN giver dansk landbrugsjord store. uden at give køb på en høj produktion. Conservation Agriculture er fremtidens driftsform SÅDAN giver dansk landbrugsjord store MILJØGEVINSTER uden at give køb på en høj produktion Conservation Agriculture er fremtidens driftsform Det bedste fra økologisk og konventionelt landbrug Lagring af

Læs mere

Kernemajs. Klima. Jordbund. Sædskifte. Sorter

Kernemajs. Klima. Jordbund. Sædskifte. Sorter Side 1 af 14 Kernemajs Kernemajs er majskerner høstet med en mejetærsker med plukkebord. Kernemajs kan opbevares med 30-40 pct. vand fra høst til opfodring som ensilage eller i gastæt silo. Kernemajs kan

Læs mere

Hold dine frugttræer sunde

Hold dine frugttræer sunde Hold dine frugttræer sunde Æble- og pæretræer kan angribes af sygdomme og skadedyr og påvirkes af klima og jordbund. I dette katalog kan du se de 20 mest almindelige problemer i æbler og pærer og få tip

Læs mere

Rapport om dyrkning af bælgplanter i Gartneri Offside 2014 efter aftale med Foreningen Frøsamlerne

Rapport om dyrkning af bælgplanter i Gartneri Offside 2014 efter aftale med Foreningen Frøsamlerne Rapport om dyrkning af bælgplanter i Gartneri Offside 2014 efter aftale med Foreningen Frøsamlerne Vi har dyrket 13 forskellige sorter 11 sorter af ærter og 2 sorter bønner. I kontrakten står 14 forskellige

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Demonstrationsprojekt 2780, aktivitet nr. 7: Demonstration af ny teknologi til optimal styring af vandingen

Demonstrationsprojekt 2780, aktivitet nr. 7: Demonstration af ny teknologi til optimal styring af vandingen Demonstrationsprojekt 2780, aktivitet nr. 7: Demonstration af ny teknologi til optimal styring af vandingen Demonstrationsdage: 27. maj Markvandring, Avlerforeningen af Danske Spiseløg. På Orelund og Torup

Læs mere

Instruks til kontrol af bedrifter med kartoffelbrok - hvorvidt påbud for smittede marker og marker i bufferzone efterleves

Instruks til kontrol af bedrifter med kartoffelbrok - hvorvidt påbud for smittede marker og marker i bufferzone efterleves Instruks til kontrol af bedrifter med kartoffelbrok - hvorvidt påbud for smittede marker og marker i bufferzone efterleves Kolofon Instruks til kontrol af bedrifter med kartoffelbrok Kontrolinstruks til

Læs mere

Vejen til et godt resultat i 2015

Vejen til et godt resultat i 2015 1 Vejen til et godt resultat i 2015 Lang vækstsæson gav høje udbytter I 2014 2014 bød på: Tidlig såning Mild vinter Meget nedbør i maj Den tidlige såning var den væsentlige grund til de høje udbytter Begrænsningerne

Læs mere

Industrifrugt Temadag 31-1-2013

Industrifrugt Temadag 31-1-2013 Industrifrugt Temadag 31-1-2013 Kirsebærfluen & GAU Projektet Bjarne Hjelmsted Pedersen, GartneriRådgivningen A/S Kirsebærfluen Rhagoletis cerasi L., (R. indifferens & R. fausta) Washington State University

Læs mere

Kruset skræppe. FORSIDEN > Landmand > Projekter > Rodukrudt > Rodukrudt-typer : Fri for rodukrudt. Fri for rodukrudt BESKRIVELSE AF RODUKRUDT:

Kruset skræppe. FORSIDEN > Landmand > Projekter > Rodukrudt > Rodukrudt-typer : Fri for rodukrudt. Fri for rodukrudt BESKRIVELSE AF RODUKRUDT: MENU - LANDMAND Landmandsforsiden Landmands nyheder Avisen Økologisk Jordbrug Fagligt Team OMLÆGNINGSTJEK Projekter Fokusområder Foderformidlingen Kalender FAGLIGE TEMAER Bliv medlem Politisk kommentar

Læs mere

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente?

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Noget tyder på at økologiske mælkeproducenter med god jord bør i højere grad gå efter synergienerne mellem mælkeproduktion og salgsafgrøder

Læs mere

Business Check Kartofler Pæne tal på bundlinien. Martin Andersen Landbonord Sarpsborg den 9. nov. 2009

Business Check Kartofler Pæne tal på bundlinien. Martin Andersen Landbonord Sarpsborg den 9. nov. 2009 Business Check Kartofler Pæne tal på bundlinien. Martin Andersen Landbonord Sarpsborg den 9. nov. 2009 Lars Wiik, Sverige Stay-green projekt, 2003 2005 Udbytteoptimering i stivelseskartofler Helhedsvurdering

Læs mere

Brancheindsats mod Neonectria

Brancheindsats mod Neonectria Brancheindsats mod Neonectria Skovplanteringens årsmøde 2014 Gunnar Friis Proschowsky Overblik Indledning: En brancheindsats, hvorfor står jeg her? Hvad er Neonectria? Lidt Historik Vi ved kun lidt smitteveje,

Læs mere

Ukrudtsmiddel Må kun anvendes til visse former for ukrudtsbekæmpelse samt nedvisning

Ukrudtsmiddel Må kun anvendes til visse former for ukrudtsbekæmpelse samt nedvisning L142051 DENM/1M Ukrudtsmiddel Må kun anvendes til visse former for ukrudtsbekæmpelse samt nedvisning Product names marked or, the SYNGENTA Logo and the CP FRAME are Trademarks of a Syngenta Group Company

Læs mere

Produktionsøkonomiske analyser af mulighederne for en reduceret pesticidanvendelse i dansk gartneri Ørum, Jens Erik; Christensen, Johannes

Produktionsøkonomiske analyser af mulighederne for en reduceret pesticidanvendelse i dansk gartneri Ørum, Jens Erik; Christensen, Johannes university of copenhagen Produktionsøkonomiske analyser af mulighederne for en reduceret pesticidanvendelse i dansk gartneri Ørum, Jens Erik; Christensen, Johannes Publication date: 2001 Document Version

Læs mere

Mangantest & Bladgødskning

Mangantest & Bladgødskning Avlerforeningen af danske spiseløg Årsmøde den 28.-29. januar 2014 Mangantest & Bladgødskning Jørn Nygaard Sørensen AU-Årslev Bladgødskning i 2013 Formål at sikre en sund plantetop og derigennem sygdomsfrie

Læs mere

Resultater med bekæmpelse af tidsler og blandede rodukrudstbestande

Resultater med bekæmpelse af tidsler og blandede rodukrudstbestande Temadag om rodukrudt på Nilles Kro, 4 Oktober, 2013 Resultater med bekæmpelse af tidsler og blandede rodukrudstbestande Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Forskningscenter Flakkebjerg DK-4200

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser. Belastningen

Læs mere

Dag 2, udflugt til Piacentini

Dag 2, udflugt til Piacentini Dag 2, udflugt til Piacentini Dette område var tidligere kendt for hvide, mousserende og søde vine, men nu produceres også Cabernet, Chardonnay og Sauvignon. Den mest interessante vin er dog rødvinen,

Læs mere

Dyrkning uden pløjning er stadig aktuel

Dyrkning uden pløjning er stadig aktuel Dyrkning uden pløjning er stadig aktuel Dyrkning uden pløjning har en stabil udbredelse i Danmark. Det anslås, at dyrkning uden pløjning praktiseres på cirka 200.000 ha i Danmark. Den stadigt stigende

Læs mere

Metoder og teknikk for lysgroing av tidligpotet i Danmark. Knud Ravn Nielsen, LMO Samsø

Metoder og teknikk for lysgroing av tidligpotet i Danmark. Knud Ravn Nielsen, LMO Samsø Metoder og teknikk for lysgroing av tidligpotet i Danmark. Knud Ravn Nielsen, LMO Samsø Tidlig høst Lysgroning Forspiring Fordele merudbytte på 15 20 pct. eller 50 80 hkg pr. ha ved korrekt forspiring

Læs mere

To års demonstrationsdyrkning af økologisk quinoa

To års demonstrationsdyrkning af økologisk quinoa To års demonstrationsdyrkning af økologisk quinoa December 2010 Steffen Bertelsen Blume og Sven-Erik Jacobsen Forord Denne rapport er slutresultatet af projektet Succesfuld dyrkning af økologisk quinoa

Læs mere

LOP-A Boligspray mod lopper

LOP-A  Boligspray mod lopper LOP-A Boligspray mod lopper Sådan bruges LOP-A Boligspray Hvor: Spray, hvor lopperne befinder sig, dvs. i tæpper, hundekurven, møbler, revner og sprækker. LOP-A er en effektiv loppespray, som bekæmper

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Frugt og grønsager

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Frugt og grønsager Frugt og grønsager tema Frugt og grønsager Indhold Intro Frugt- og grøntbrikker Tænk og tegn dit kvarter Rabarber på syretrip Hør om og smag på asparges Kongegrøntbold Quiz Ord på spil Slå en streg få

Læs mere

Cylindrocladium i buksbom (Cylindrocladium buxicola)

Cylindrocladium i buksbom (Cylindrocladium buxicola) Side 1 af 8 Bekæmpelse Skimmelsvamp Du kan selv teste for skimmelsvamp Læs mere om mulighederne her! obh-gruppe SkimmelKompagniet ApS Professionel bekæmpelse af skimmelsvamp og andre svampetyper www.skadedyr.dk

Læs mere

Pløjefri dyrkning med nye typer af tandsåmaskiner

Pløjefri dyrkning med nye typer af tandsåmaskiner FarmTest -Planteavl nr. 1-2001 Pløjefri dyrkning med nye typer af tandsåmaskiner Undersøgelse af pløjefri dyrkning på 15 bedrifter, hvor der enten benyttes en såmaskine med tandskær (Horsch CO med PPF

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg og undersøgelser i Dak Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkoulent

Læs mere

Energipil. Din fremtid?

Energipil. Din fremtid? 2010 / 1 Din fremtid? Aabenraa Rødekro Energipil Vi støtter vores kunder med energipil-projektet med Fjernvarmen: Aabenraa-Rødekro Fjernvarme tilbyder dig en sikker og stabil indtjening i mange år frem

Læs mere