LMSNYT ORTOREKSI. LMS åbner ny personlig. Claire Ross-Brown. sund livsstil kan blive en besættelse

Transkript

1 LMSNYT OM SPISEFORSTYRRELSER, SELVSKADE OG SELVVÆRD Claire Ross-Brown skuespillerinden skar sig selv ORTOREKSI sund livsstil kan blive en besættelse LMS åbner ny personlig rådgivning i København Kampen om Rigshospitalets anoreksiklinik LMS - Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade JANUAR 2009 / NR. 27 / 9. ÅRGANG

2 ET NYT ÅR MED NYE MULIGHEDER 2008 har været et godt år for LMS. Der er sket mange ting til gavn for de, der lider af spise forstyrrelser eller selvskade, og for de pårørende. Der har været stor opmærksomhed i medierne og god bevågenhed hos politikere. Og ikke mindst har vi endelig en behandlingsret i udsigt, som for de under 19 år startede d. 1. januar 2009 og for voksne 1. januar Der er stadig mange alvorlige ting at tage fat på. Fx det forhold at der ingen tilbud er til de lettere tilfælde af spiseforstyrrelser og selvskade. Og dem er der langt flere af end de, der har behov for behandling i psykiatrien. Til de, der endnu ikke har fået et behandlingstilbud i det offentlige, skal jeg her opfordre til at prøve et af de 4 private behandlingstilbud, som fik andel i incitamentspuljen på 14,5 mio. kr. Du kan læse mere om dem i den forrige udgave af LMS-nyt eller ringe til vores rådgivning. Vi hører gerne om de erfaringer, der gøres med såvel offentlige som private behandlingssteder var også året, hvor LMS fik mulighed for at etablere en åben personlig rådgivning, hvor man ansigt til ansigt kan tale med en frivillig rådgiver eller en fagperson. Helt anonymt og gratis. Det er et ønske, vi har hørt fra mange, og som straks inde i det nye år bliver en realitet i vores nye lokaler i Dronningens Tværgade 46. Læs mere på side 7. I ønskes et rigtig godt nytår Anne Minor Christensen Formand LMSNYTUdgivet af Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade LMS JAN / NR. 27 / 9. ÅRGANG RÅDGIVNING Mandag til torsdag Telefontid: Kl SEKRETARIAT Mandag til torsdag. Telefontid: Kl Dronningens Tværgade 46 st Kbh. K Tlf Fax Giro LMS@spiseforstyrrelser.dk Hjemmesider: PROTEKTOR HKH Prinsesse Benedikte MEDLEMSKAB Enkeltmedlemskab kr. 150 årligt Familiemedlemskab kr. 250 årligt Firmamedlemskab kr. 600 årligt FORSIDE Claire Ross-Brown, fotograf Signe A. Øllgaard Ansvarshavende redaktør formand Anne Minor Christensen. Redaktionen af dette blad er sluttet den 15. dec ISSN:

3 NYT BEHANDLINGSTILBUD TIL PERSONER MED SPISEFORSTYRRELSER SPISEFORSTYRRELSER OG PSYKIATRIEN Personer med spiseforstyrrelser har fået et nyt tilbud om behandling på Frederiksberg Centeret. Centret er et af fire private be hand lingssteder, der er blevet bevilget offentlige midler fra incitamentspuljen på 14,5 mio. kr. til behandling af personer med spiseforstyrrelser. Heraf har Frederiksberg Centeret fået 2,4 mio. kr. til ca. 54 dagbehandlingsforløb. Behandling af personer med spiseforstyrrelser er relativt nyt for Frederiksberg Centeret. Centret har derimod stor erfaring med behandling af personer med afhængighed af alkohol, ludomani, medicin, hash og andre misbrug. Og den nye behandling til personer med en spiseforstyrrelse bygger på principperne fra de andre grupper - dog videreudviklet særligt til spiseforstyrrelser. Grundet i en vis usikkerhed om centrets evne til at varetage behandling af spiseforstyrrelser - funderet på stedets umiddelbare manglende erfaring på området, samt behandlingens udgangspunkt i principperne fra kemisk afhængighed - valgte LMS at tage ud og se lidt nærmere på tilbuddet. Behandlingen foregår efter en kognitiv terapeutisk model med udgangspunkt i det 12-trinsprogram, som behandlingsstedet har erfaring med fra kemisk afhængige. Det er en struktureret dagbehandling, der består af morgenmøde, gruppeterapi, foredrag og undervisning samt individuelle samtaler. Der er tilknyttet terapeuter, læge, diætist og mulighed for akupunktur. Det er således et tilbud rettet mod personer med en lettere spiseforstyrrelse og foregår i samarbejde med egen læge. I modsætning til mange andre behandlingssteder er der faktisk ledige pladser til behandlingen af spiseforstyrrelser på Frederiksberg Centeret. Så er du en af dem tilbuddet retter sig mod, og som ikke har fået plads på et af de andre behandlingssteder, eller mener du Frederiksberg Centerets tilbud passer bedre til dig og dine behov, er det bare med at tage kontakt til din læge, som kan henvise dig! For nylig var vi til en konference om fremtidens børne- og ungdomspsykiatri. Den var arrangeret af Danske Regioner og Børneog UngdomsPsykiatrisk Selskab i Danmark, BUP-DK. Deltagerne var blandt de mest anerkendte i psykiatrien samt politikere og administratorer, der til dagligt er beslutningstagere for udviklingen. Oplægsholderne var psykiatriens egne folk, ministeren for sundhedog forebyggelse, Jakob Axel Nielsen, samt andre der havde bud på området. Desuden var der blevet plads til et par brugerindlæg i form af LMS repræsentant Sandra Kumunduni Larsen, der selv har erfaringer med spiseforstyrrelser, og en pårørende til et barn med OCD og ADHD. En god dag der efterlod mange indtryk til videre bearbejdning. Oplæggene fra Danske Regioner og fra BUP-DK gav et indtryk af, hvor psykiatrien bevæger sig hen. Som repræsentant for en forening for ikke-psykotisk syge - fx spiseforstyrrelser, angst, depression - sidder man tilbage med en fornemmelse af, at psykiatrien primært er til for de sværeste psykiske sygdomme, som fx skizofreni og borderline. Det er vigtigt, at børn, unge og voksne, der er alvorligt syge, får hjælp. Kun anoreksien slipper igennem nåleøjet og betegnes som en alvorlig psykisk lidelse ud af de forskellige spiseforstyrrelser og andre ikke-psykotiske lidelser. Disse grupper glemmes også, når der udarbejdes psykiatriplaner i de enkelte regioner. Her oplever vi, at langt de fleste ressourcer bruges til de psykotisk syge, selv om det er dem, der er langt færrest af. LMS spørger: Hvem laver egentlig visioner og kommer med nye tanker for behandlingen af ikke-psykotisk syge, som fx alle de der lider af ikke-livstruende spiseforstyrrelser, og andre ikke-psykotiske lidelser. Både voksne og børn. Det er jo dem, som måske kunne klare sig med hjælp hos privatpraktiserende psykologer, psykiatere eller terapeuter? LMS hører gerne om dine erfaringer.

4 fra London skar sig selv og kæmpede med laire- Skuespillerinden forstyrrede spisevaner Du kender hende nok fra tv-serien Klovn, hvor hun spiller Frank Hvams sexede sekretær, eller måske har du hørt nogle af sangene fra hendes nye debutalbum Complexity. Claire Ross-Brown er i dag en succesfuld skuespiller og sangerinde, der lige har udgivet sit første musikalbum. Men det har ikke altid været sådan. Claire havde en meget hård barndom og opvækst, der resulterede i, at hun allerede som 9-årig første gang skar i sig selv. Men det var først nogle år senere - kombineret med forstyrrede spisevaner at selvskaden udviklede sig, og Claire blev opmærksom på, hvad det var hun gjorde. Hun skar i sig selv for at flygte fra den indre psykiske smerte. Af Christine Espholm Claire er i dag 35 år og kom til Danmark for næsten 10 år siden. De første 3 år rejste hun frem og tilbage mellem London og København, da hun var med i en tv-serie i London. Hun havde mødt en mand med danske rødder, og efter en hård barndom og opvækst hos familien i London var Claire klar til at starte forfra et andet sted og trængte til at skabe distance til sine forældre. Hun var klar til at prøve kræfter med sig selv og sin skuespilkarriere et nyt sted. Ægteskabet med manden, der førte hende til Danmark, holdt imidlertid ikke, og de blev skilt for 5 år siden. Skilsmissen foregik dog uproblematisk, og de har i dag et rigtig godt forhold til hinanden og til at være fælles forældre for deres datter Scarlett på 7 år. Claire mødte kort efter skilsmissen en ny mand, som hun lever sammen med i dag. Han har to børn på 10 og 13 år, som Claire har et tæt forhold til. De har endnu ingen fælles børn, men hun siger med et stort smil det kan da godt være om 2-3 år og tilføjer altså jeg elsker børn. Claires egen barndom var meget svær. Og den meget svære barndom og opvækst endte med, at hun blev selvskader og spiseforstyrret. En barndom med svigt og vold Claires hårde barndom startede, da hun var 6-7 år. Hendes far flyttede pludselig og Claire og hendes 2 år ældre søster så ham herefter kun af og til i weekenderne, og med ét kom han slet ikke mere. Pigerne spejdede efter ham ved vinduet, når de troede han skulle komme, som han plejede i weekenderne. Ingen fortalte Claire og hendes søster, at forældrene var blevet skilt. Det viste sig dog kort tid efter, da moren fik en ny mand og sagde: Her er din nye far, nu skal du kalde ham far. Det var meget forvirrende, fortæller Claire, vi måtte ikke spørge om vores rigtige far. Det var svært, for det var ligesom om han var død. Og vi måtte ikke tale om, hvordan vi havde det, om vores følelser. Så jeg voksede op med en følelse af hvorfor indeni - hvor er han? Jeg tænkte på ham og drømte om ham. Men hvis vi talte om ham, ville vores mor eller nye stedfar slå os bogstavelig talt. Det er en hård måde at vokse op på at din far er forbudt. Det eneste jeg hørte fra ham var, når vi hvert år fik et fødselsdagskort med 100 kr. Vores mor lod os se fødselsdagskortene og gemte dem så for min stedfar. Vi vidste altså godt, at han stadig var i live. Claire og hendes ældre søster blev adopteret af deres nye stedfar, da Claire var 7 år. Samtidig fik moren og stedfaren en fælles datter, men den nye lillesøsteren voksede op med aldrig at vide, at Claire og Claires 2 år ældre søster havde en anden far end hende selv. Og hun fandt først for alvor ud af det som 23-årig. Claire forklarer, at hvis de to vigtigste personer - når du er barn og vokser op ikke er til at stole på, ødelægges den basale tillid til andre mennesker. Da må man næsten begynde forfra og lære, hvordan man kan stole på mennesker igen. Heldigvis, siger Claire, har hun gjort det lidt omvendt: Jeg har bare valgt at være tillidsfuld og stole på andre mennesker som udgangspunkt alligevel. Hvis nogen derimod bryder min tillid, så er det meget svært for mig at få den igen. Det samme gælder det at give sin kærlighed til en anden person. Jeg har valgt at give min kærlighed og ikke være bange for, om det vil gøre ondt. Det tager tid at turde, men det er vigtigt, for ellers får man heller ikke kærlighed tilbage. Men man kan ikke forvente, at tilliden og evnen til at give sig hen til en anden person bare kommer nemt og hurtigt. Det kræver meget arbejde og mange års terapi. Claire voksede således op med afsavnet til sin far, svigt og manglende kærlighed samt vold fra sin mor og i særdeleshed stedfar. Det medførte, at Claire begyndte at skade sig selv og fik forstyrrede spisevaner. Cutting og forstyrrede spisevaner Claire kan stadig huske første gang hun skar sig. Hun var 9 år gammel og havde bare ben, fordi hun var på vej i bad. Hun skar sine ben med et stykke skarpt træ - et møbel fra hendes dukkehus, der havde skarpe kanter. Det må have gjort meget ondt, men det gjorde mere ondt indeni, siger Claire. Hun gjorde det kun den ene gang på daværende tidspunkt. Og at det var cutting var ret tilfældigt, fortæller Claire Jeg kunne lige så godt have banket hovedet ind i væggen eller noget andet. Da Claire var 13 år besluttede hun sig for, at hun ville tabe sig. Hun gik på en teaterskole i 1½ år, og hun kan huske, at en af de andre piger sagde til hende: Claire din numse er lidt stor, og så tænkte hun nu er jeg fed. Hun fortæller også, at der til frokosten på skolen stod en af lærerne og afgjorde, hvem der måtte få dessert og hvem, der ikke måtte: Læreren ville sige nej, du må ikke få du er for fed. Og Claire begyndte at tænke på, at det kunne blive hende, der ikke måtte få dessert. Der var i det hele taget meget fokus på vægt og udseende på teaterskolen. Og det var her Claire udviklede en spiseforstyrrelse: Jeg var totalt vild med at danse og syntes, det var sjovt at spille skuespil. Men jeg begyndte altså at fokusere meget på min vægt og tænke:

5 Jeg vil ikke spise noget, jeg vil være tynd, jeg er alt for fed. Så jeg begyndte at give min madpakke til mine venner. Og en dag sagde min balletlærer: Claire du ser så tynd ud - du ser fantastisk ud! Det er jo frygtelig dumt sagt, men man tager det jo til sig. Claire holdt stort set op med at spise og dyrkede en masse motion i form af dans på skolen. Hun havde fået anoreksi og tabte sig 6 kilo på omkring 2 uger. Først her fik hendes mor øjnene op for, at der var noget virkelig galt og greb ind. Selve anoreksien varede ca. et halvt år hun fik hurtigt hjælp fra en psykolog og prøvede selv at gøre meget for at komme ud af spiseforstyrrelsen. Jeg kunne godt se, at det ikke var noget, jeg ønskede at fortsætte med, siger hun. Den forstyrrede spiseadfærd fortsatte dog i perioder i mange år frem, bare ikke som anoreksi. Hun kunne fx finde på bare at spise en masse chokolade og intet andet. Cuttingen kom oveni, da hun var år og var værst, fra hun var år. Fra Claire var år kom og gik de forstyrrede spisevaner og cutting således i perioder, når hun havde det svært. Men det fortsatte også ind i starten af 20 erne i mindre grad. Claire fortæller om selvskaden og de forstyrrede spisevaner: For mig var det den eneste måde, jeg kunne udtrykke mine svære følelser på. Jeg savnede en mor og rigtig far - en der kunne give mig et knus. For mig var spiseforstyrrelsen en måde at forblive barn på, fordi jeg savnede en barndom, hvor nogle voksne tog sig ordentlig af mig. Jeg tænkte, når jeg bliver voksen, får jeg det aldrig. Spiseforstyrrelser og selvskade handler om følelser Claire fortæller også, hvordan hun begyndte at græde, da hun som 16-årig kiggede sig i spejlet, fordi hun tænkte Der er aldrig nogen, der vil giftes med mig, for jeg ser så grim ud. Hun tilføjer Jeg kunne ikke se, at jeg faktisk var en smuk ung pige. Jeg så bare, at jeg så tyk ud. Men jeg tror faktisk, det gik helt tilbage til min far, og det at han gik. For man kommer til at tænke, hvad er der galt med mig. Og så fik jeg ham her stedfaren, som var ubehagelig overfor mig, som synes jeg er en dårlig person, som aldrig sagde noget positivt til mig. Man skal forstå, at spiseforstyrrelser handler om følelser. Det er det samme, om det er anoreksi, bulimi eller om man spiser Fotograf: Signe A. Øllgaard en hel masse, spiser alt for meget. Og det samme gælder selvskade. Jeg tror det er svært for de fleste at forstå, hvorfor man vil skade sig selv, men nogen gange, når det gør så ondt indeni, vil du hellere have en fysisk smerte. Og da jeg skar i mig selv, som yngre, kunne jeg næsten ikke mærke det. For når det gør så ondt indeni, er det mere et release en forløsning. Hjælpen der virker Det tog mange år før Claire følte, at hun fik det bedre. Det krævede mange forsøg hos forskellige psykologer igennem en lang årrække. Hun fortæller, at hun første gang så en psykolog som 14-årig, og at hun mindst en gang om året så en psykolog, indtil hun var 26 år. Og det var først, da hun var omkring 20 år, terapien begyndte at hjælpe. Efter hun fyldte 26 år gik psykologsamtalerne over til kun at blive i situationer, når hun følte hun havde brug for det i en periode - ikke noget fast. I dag har hun ikke en fast terapeut men siger: Jeg vil aldrig sige aldrig. Hvis det er noget, der dukker op igen, vil jeg tage kontakt til en psykolog. For lige så snart, man begynder at tale om det, hjælper det. Men selvom Claire i dag har et rigtig godt liv og i mange år ikke har skadet sig selv eller haft de forstyrrede spisevaner, siger hun: De her følelser, hvor jeg får trang til at skære mig dukker stadig op engang imellem, men jeg er meget konstruktiv omkring det i dag. Så i stedet for at gøre det, som før hen, løber jeg en tur eller ringer til en veninde. Og det hjælper. Det er en af de vigtigste ting, man kan gøre i de situationer, synes jeg. Det lærte jeg dengang, jeg stadig skar mig. Hvis bare jeg kunne ringe til en veninde og fortælle, at jeg havde lyst til at skære mig, så ville det næsten tage trangen til at gøre det væk. For jeg er meget loyal, og det var lige som om, at hvis jeg fortalte det, så ville jeg også svigte dem, hvis jeg så skar mig alligevel, når de havde Flere af sangene på Claires nye debutalbum Complexity handler om de svære ting, hun har oplevet i sit liv. Sangen Release omhand ler fx cutting og The Therapist om at gå hos en psykolog. Du kan besøge Claires hjemmeside hvor du kan høre nogle af sangene fra hendes nye debutalbum. prøvet at hjælpe mig. Det er en psykologisk metode oppe i hovedet. Derfor synes jeg, det er vigtigt for dem, der skader sig selv, at de har en de kan ringe til. Det bedste er at have en liste med fx 5 personer, du kan ringe til i de situationer. Det er også vigtigt at huske, at du ikke er alene at der er andre i samme situation, og at det ikke er mærkeligt, at du reagerer på den måde, for det er en reaktion på nogle meget svære ting, der er sket, eller som foregår i dit liv. Det er også vigtigt at huske, at der er lys forude, du kan få hjælp og få et rigtig godt liv, hvor du er glad. Det er vigtigt at prøve at fokusere på.

6 Modeller får gode råd om sundhed og selvværd CHRISTIAN BITZ Af Christine Espholm Dansk Design Center var onsdag den 19. november ramme for et arrangement for danske modeller og modelbureauer omring kost, ernæring og selvværd. Gå-hjem-mødet En sund sjæl i en sund krop? var iscenesat af LMS sammen med Danish Fashion Institute DAFI. Oplægsholderne var ernæringsekspert og model Christian Bitz, gastronomisk iværksætter Klaus Meyer og LMS rådgivningskoordinator Mette Fløjborg. Arrangementet var et led i det arbejde, LMS og DAFI startede for snart 2 år siden. Et arbejde, der tager afsæt i Det Etiske Charter, som LMS og DAFI har udviklet for at sikre danske modeller bedre trivsel, samt for at påvirke holdningerne til krop og idealer i modebranchen, medierne og samfundet generelt. Gå-hjem-mødet var et eksempel på, hvordan danske modeller kan inspireres til en sund livsstil og tanker om at passe på sig selv og deres selvværd, for at modstå en mulig risikoadfærd for spiseforstyrrelser, der ellers kan være i modelbranchen. SUND LIVSSTIL, LIVSKVALITET OG SELVVÆRD DAFIs direktør Eva Kruse og LMS formand Anne Minor Christensen lagde ud med at velkomme de mange unge danske modeller, der var mødt op, og fortælle dem om ideen med Det Etiske Charter og det aktuelle arrangement. Efterfølgende talte LMS rådgivningskoordinator Mette Fløjborg om selvtillid og selvværd, om udfordringen ved modelbranchens fokus på krop og udseende, om konkurrencevilkårene blandt de andre modeller, og om hvor vigtigt det er at være opmærksom på ens indre værdier. Herefter tog Ernæringsekspert og model Christian Bitz over. Han fortalte om at leve et sundt liv som model med nærende havregrød, fuldkorn, frugt, vand, bevægelse og tilstrækkelig med søvn, i stedet for at falde ind i dårlige vaner med ingen morgenmad, men croissanter og kaffe latte til formiddag, eftermiddag og aften eller mad fra McDonald s. METTE FLØJBORG SMAGFULD, LÆKKER OG SUND MAD Til sidst overtog Klaus Meyer scenen. Han startede med at fortælle om de dårlige madvaner, han voksede op med, som betød, at han som barn og i sin ungdom levede som overvægtig. Det resulterede i, at han kastede sig ud i fantasifulde men dødssyge forsøg på at tabe sig fx at spise et halvt hvidkålshoved før aftensmaden, fordi det mætter meget men indeholder få kalorier. Da han senere kom til Frankrig oplevede han derimod, at man faktisk kan spise fantastisk lækker og smagfuld mad, uden at det feder. Det åbnede hans øjne for en helt ny verden indenfor mad, som har haft stor indflydelse på Klaus Meyers køkken. Hemmeligheden er aromatisk mad mad fyldt med krydderier, der dufter og smager. For mad, der smager af meget, bliver munden hurtigere mæt af. Klaus Meyer kunne derfor fortælle de nysgerrige tilhørere om kernen i sund og lækker mad, nemlig en god blanding af surt, sødt, salt og stærkt, som sushi er et rigtig godt eksempel på. Men også perlebyg (slebet byg) har stor vægt i Klaus madkultur, da det mætter godt og kan bruges i mange retter lige fra forskellige salater til et alternativ til hvide ris i fx risotto eller andre risretter. CLAUS MEYER Til sidst fik deltagerne lov at smage noget af denne sunde, lækre og smagfulde mad, som Klaus Meyer priser. Der var blandt andet gulerodssuppe med græskarkerner, risotto med perlebyg, svampe og persille, samt æblemuffins med kanel og kardemomme. De gode og spændende oplæg, håber vi, har givet modellerne en masse god inspiration til at leve i balance med både krop og psyke, der vil ruste dem til at håndtere deres arbejde i modelbranchen på en god måde, hvor fokus ellers meget er på udseende og det at være temmelig slank eller tynd. Og der er allerede udsigt til, at succesen fortsætter med en opfølgningsdag, hvor Klaus Meyer vil give modellerne et madlavningskursus.

7 LMS åbner ny anonym personlig rådgivning i København Har du en spiseforstyrrelse? Skader du dig selv? Er du pårørende? Eller har du bare et ønske om at vide mere og få råd og vejledning om spiseforstyrrelser eller selvskade? Så er LMS nye åbne anonyme og personlige rådgivning måske det rigtige for dig. Et mangeårigt behov kan nu imødekommes. Et tilbud om en anonym personlig rådgivning, hvor man ligesom i vores telefon- og mailrådgivning kan komme i kontakt med en rådgiver, der kan lytte, forstå og vejlede. Nu blot ansigt til ansigt. Og som noget ekstra er der også mulighed for at tale med forskellige fagpersoner. KORT FORTALT TILBYDER DEN ÅBNE ANONYME OG PERSONLIGE RÅDGIVNING: Personlig uforpligtende samtale med en af vores frivillige rådgivere, hvoraf mange selv tidligere har haft en spiseforstyrrelse eller har været pårørende Møde med vores socialrådgiver, der har særlige erfaringer på området Samtale med vores psykolog eller psykoterapeut, der har mange års erfaringer med spiseforstyrrelser Den åbne rådgivning er anonym, og alle rådgivere har tavshedspligt. Rådgivningen er desuden gratis og åben for alle, der har brug for at tale om spiseforstyrrelserne anoreksi, bulimi, overspisning og ortoreksi eller om selvskade. Tidsbestilling er ikke nødvendig ved samtaler med frivillige rådgivere, men kan være nødvendigt ved samtaler med psykolog, psykoterapeut eller socialrådgiver - hvis du ikke har tid til at vente i vores hyggelige lokaler. Vi giver os tid til at snakke om din situation og om, hvordan du bedst kan komme videre. Den nye åbne rådgivning forventes i første omgang at have åbent fra kl. 16 til 19 mandag og onsdag med start d. 26. januar. Men check den endelige åbningstid på Du er velkommen til blot at komme forbi til en kop kaffe og en uformel samtale. I rådgivningen vil der findes brochurer om spiseforstyrrelser, selvskadende adfærd og foreningens øvrige tilbud. Vi kan også være behjælpelige med at søge relevant information på nettet. Vores adresse er: Dronningens Tværgade 46 st København K HVILKE ANDRE MULIGHEDER HAR DU I LMS? Telefonrådgivning mandag til torsdag fra kl på Mailrådgivning på raadgivning@spiseforstyrrelser.dk Støttegrupper for spiseforstyrrede, selvskadere og pårørende i hele Danmark Støtte/kontaktpersonordningen Blogs om forskellige aktuelle emner Den åbne personlige rådgivning er en ny del af LMS vifte af tilbud og aktiviteter. Den giver nye muligheder for mennesker med en spiseforstyrrelse, eller som skader sig selv, der ikke har andre steder at henvende sig, eller som ikke føler sig mødt de steder, de har kontaktet. Den åbne rådgivning kan også give råd og vejledning til pårørende og voksne, der er omkring børn og unge i hverdagen, men som mangler sparring. FORMÅLET MED DEN ÅBNE PERSONLIGE RÅD GIVNING: Forebyggende arbejde rettet mod personer, der er i risikogruppen for at udvikle en spiseforstyrrelse eller selvskade. Gennem et møde med en empatisk og oprigtigt interesseret rådgiver i LMS, håber vi, at give mange især unge mennesker en hjælpende hånd på vej i den rigtige retning. Det personlige møde og anonymiteten betyder, at vi kan hjælpe unge, der ikke har mod på at gå til deres forældre i første omgang.? Forebyggelse og omsorg for personer med en lettere spiseforstyrrelse eller selvskadende adfærd. Vi ønsker at tilbyde vigtig hjælp til den store gruppe af personer, der oplever ikke at få den fornødne støtte i systemet, fordi deres spiseforstyrrelse ikke er alvorlig nok til en indlæggelse eller henvisning til psykologbehandling. I LMS vil de kunne tale med erfarne frivillige rådgivere samt få mulighed for at blive henvist til enkelte samtaler med vores socialrådgiver eller psykolog. I nogle tilfælde vil det desuden være relevant, at de skrives op til en støttegruppe for spiseforstyrrede, selvskadere eller pårørende, eller til vores støtte/ kontaktpersonordning. HVORFOR EN ÅBEN RÅDGIVNING Omsorg og samtaler med personer og pårørende, der har været igennem en spiseforstyrrelse eller selvskade, og som frygter tilbagefald eller kan mærke, at tanker omkring vægt, mad, krop og motion stadig fylder meget. Det kan også være relevant for denne gruppe at overveje vores andre rådgivningstilbud.

8 KAMP OM Af Christine Espholm ANOREKSIKLINIKKEN Region Hovedstatens Psykiatri har besluttet, at Rigshospitalets anoreksiklinik skal flytte fra Østerbro i København til først Gentofte Hospital og senere Hørsholms nedlagte sygehus. Beslutningen har skabt stor røre hos klinikkens patienter og medarbejdere. Torsdag den 30. oktober havde parterne chancen for at diskutere beslutningen på en dialog-udflugt, hvor der desuden var mulighed for at se de nye lokaliteter. Anoreksiklinikkens placering idag på Strandboulevarden på Østerbro. Personale fra anoreksiklinikken, herunder overlæge og leder af klinikken Marianne Hertz, to personer med en spiseforstyrrelse og en pårørende var sammen med politikere, en repræsentant for Region Hovedstadens psykiatri, og andre med tilknytning til området mødt op på udflugten for at deltage i debatten. DISKUSSIONEN OM M2 Begrundelsen bag flytningen af anoreksiklinikken er primært at få flere kvadratmeter til anoreksiklinikken. Det fortæller Eva Borg, der er vicedirektør i Region Hovedstadens Psykiatri, og som var med på udflugten. Hidtil har anoreksiklinikken haft 1400 m2 på Strandboulevarden, men for nyligt mistede den de 400 m2 på 2. sal i bygningen. Derfor er kun 4. salen med 1000 m2 tilbage. Anoreksiklinikkens personalegruppe argumenterer imod begrundelsen, fordi der ikke er medregnet de kvadratmeter på Rigshospitalet på Blegdamsvej, der er tilknyttet anoreksiklinikken. Personalet fra anoreksiklinikken benytter lokaler på Rigshospitalet på Blegdamsvej, ligesom personale fra Rigshospitalet kommer på anoreksiklinikken. Det skyldes spiseforstyrrelsens tværfaglighed, hvor der blandt andet er brug for både psykologer, diætister, fysioterapeuter og læger fra en række forskellige lægefaglige områder. DEN SÆRLIGE EKSPERTISE Kirsten Nissen, der er fysioterapeut, fortæller, at de i dag er 2 fysioterapeuter fra Rigs hospitalet på Blegdamsvej, der hver har 10 timer om ugen på anoreksiklinikken, men kun den ene kan flytte med anoreksiklinikken. Det be - tyder, at de 2 fysioterapeuters samarbejde gen - nem 15 år vil gå tabt. Det gælder også den faglige sparring med den resterende fysioterapeutgruppe på Rigshospitalet. Marianne Hertz supplerer og siger, at der i dag er et tæt og godt samarbejde mellem 40 ansatte på hen holdsvis Rigshospitalet på Blegdamsvej og anoreksiklinikken på Strandboulevarden, som vil gå tabt. Desuden påpeges det, at der ikke vil være et hospital i nærheden af klinikken i Hørsholm, og det er et stort problem, eftersom mange af patienterne har alvorlige somatiske problemer i forbindelse med anoreksien. TRANSPORTTIDEN Personalet på klinikken påpeger også, at den ind- og udslusning fra anoreksiklinikken, der eksisterer i dag, vil være meget svær at opretholde. De fleste af patienterne kommer i ambulantbehandling både før og efter indlæggelsen. Det vil være meget vanskelligt, når klinikken flytter væk fra byen. Hverdagen før og efter indlæggelse er nemlig præget af at tage frem og tilbage til anoreksiklinikken, og det vil kræve væsentlig ekstra transporttid for patienterne at tage til Gentofte Hospital og Hørsholm for at blive vejet, se læger, diætister, psykologer osv. Transporttiden er i forvejen svær for anorektikere, da det er afgørende med fuldkommen struktur omkring måltider. LMS HOLDNING LMS mener, at langt flere politikere burde være mødt op på turen for at debattere beslutningen. Der har i det hele taget været alt for ringe dialog omkring flytningen fra politisk side og fra administrationen, der har taget beslutningen. Selve flytningen af anoreksiklinikken, mener LMS, indebærer en række problemer. Det er først og fremmest et stort problem at flytte anoreksiklinikken helt til Hørsholm fra det centrale København. Langt de fleste af patienterne kommer fra København og har en tilknytning til byen, bymiljøet og deres pårørende der. Men endnu mere alvorligt er det, at der ikke vil være en somatisk afdeling i nærheden i Hørsholm, der kan tage sig af anorektikernes fysiske symptomer. Også den megen ekstra rejsetid for patienterne i forbindelse med deres ambulante behandling er meget problematisk. Desuden er det kritisabelt, at man vil opløse klinikken to gange i løbet af lidt over 2 år, og at man med flytningen ophæver samarbejdet mellem anoreksiklinikken og dens samarbejdspartnere. Udflugten, der var arrangeret af PS Landsforening, startede på Rigshospitalets anoreksiklinik. Først var der oplæg ved overlæge og leder af anoreksiklinikken, Marianne Hertz. Bagefter var der rundvisning med mulighed for at se et par af patienternes værelser og stille spørgsmål til nogle af patienterne. Derefter gik udflugten videre til Askovhus, der er et privat bosted, som mange af patienterne fra anoreksiklinikken flytter til, når de er friske nok til at bo i egen lejlighed herunder at de har nået deres målvægt. Bostedet er blandt andet af stor betydning i forbindelse med udslusning fra anoreksiklinikken. Efter besøget på Askovhus fortsatte turen til Gentofte Hospital til besigtigelse af de nye lokaler, som anoreksiklinikken flytter til pr. 1. januar Til sidst skulle turen også været gået til Hørsholm Sygehus, hvor anoreksiklinikken skal flytte ud om ca. 2 år. Der var imidlertid ikke tid nok.

9 EN PERSONLIG ERFARING Af Christine Espholm MED ANOREKSIKLINIKKEN Sarah Cecilie Andersen er 26 år og har lang erfaring med indlæggelse og behand ling for anoreksi. Hun har også været indlagt på Rigshospitalets anoreksiklinik og er meget imod Righospitalet på Blegdamsvej som anoreksiklinikken idag arbejder tæt sammen med. flytningen af klinikken. Hun bor i dag på bostedet Askovhus og er tilknyttet anoreksiklinikken. Sarah udviklede anoreksi som 16-årig. Men hendes fokus på vægt startede allerede, efter at hun flyttede fra Jylland til Sjælland sammen med familien, da hun var år gammel. Hun havde svært ved at falde til og få en ny omgangskreds. Hun følte sig udenfor, fordi hun var anderledes - havde en anden humor, dialekt og var optaget af dans, gymnastik og tennis og gik i sportstøj, som ikke faldt i de nye klassekammeraters smag. Hun brugte i stedet det meste af sin tid på rytmisk gymnastik, der medførte et stort fokus på kost, krop og træning. Da Sarah var omkring 16 år fik hun en knæskade og skulle opereres. I den forbindelse læste hun, at man kunne tage på, i hvileperioden efter operationen. Sarah fik desuden problemer med maven, som ingen kunne finde ud af hvad var, og grundet stærke smerter både i forbindelse med knæet og maven fik hun morfin. Det gav hende kvalme og manglende lyst til at spise, og under en indlæggelse hvor mavesmerterne skulle udredes tabte hun sig 8 kilo. Det gav hende en god følelse, fortæller hun, og hun begyndte ubevidst at sige, at hun havde kvalme, hver gang nogen kom med mad til hende. INDLÆGGELSE PÅ ANOREKSIKLINIKKEN I lang tid blev det overset, at Sarah havde anoreksi, fordi man troede hendes vægttab og manglende mad indtag skyldtes hendes problemer med tarmen. Det endte dog med, at Sarah tabte sig så meget, og at der blev lagt mærke til hendes tendens til bevidst at undgå mad, at hun blev sendt hen for at tale med Marianne Hertz, lederen af Rigshospitalets anoreksiklinik. Her gik det op for Sarah selv, at hun havde anoreksi, og hun fik endelig diagnosen. Hun valgte i fællesskab med Marianne Hertz at lade sig indlægge på klinikken. Hun var da 20 år gammel. På det tidspunkt havde Sarah imidlertid svært ved at tage imod behandlingen og tage på i vægt, så hun endte med at udskrive sig selv igen. Derefter kom hun i behandling på Frederiksberg Hospitals psykiatriske afdeling og siden på behandlingscentret Symfonien, men det hjalp ikke på anoreksien, og efter en periode hvor hun boede hjemme sin mor endte Sarah på Center for spiseforstyrrelser i Århus. Herefter tog Sarah tilbage til København og kom igen i kontakt med Marianne Hertz. Sarah blev indlagt på psykiatrisk afdeling 0 på Rigshospitalet, da der ikke var plads på anoreksiklinikken. Selv - om hun ikke var indlagt på selve anoreksiklinikken, fortæller Sarah, at Marianne Hertz og anoreksiklinikken tog sig af hende og hendes forløb. Sarah oplever det som et vigtigt og positivt forløb, og det er baggrund for, at hun i dag har meget svært ved at se anoreksiklinikken flytte. ANOREKSIKLINIKKENS STYRKER Sarah fortæller om Marianne Hertz og anoreksiklinikkens håndtering af Sarah og hendes sygdom: De forholdt sig til den behandling, jeg havde fået i Århus og andre steder og kunne se, at jeg havde brug for en fleksibel behandlingsform, og det var de åbne overfor. Behandlingen tog på den måde udgangspunkt i den person jeg er, og det er vigtigt, for alle anorektikere er forskellige, ligesom andre mennesker. Samtidig blev der udvist stor fleksibilitet og samarbejde mellem de forskellige hos pitalsafdelinger på Rigshospitalet, som jeg var i kontakt med, i forbindelse med mine mange fysiske/somatiske problemer astma samt en række følgesygdomme ved anoreksien. Det har betydet meget, at de forskellige læger har kunnet tale sammen om medicinering og behandling, da tingene hænger sammen. Sarah siger derfor også, at hendes problemer med hendes første indlæggelse på anoreksiklinikken og udskrivelsen ikke skal ses som en kritik af klinikken, men mere at hun ikke selv var parat til at tage imod behandling og give slip på sygdommen på det tidspunkt. FRYGT FOR KONSEKVENSERNE Sarahs frygt i forbindelse med flytningen af anoreksiklinikken er blandt andet, at samarbejdet mellem afdelingerne og den fleksibilitet, hun har oplevet, nedbrydes. Men personligt er Sarah dog mest af alt bekymret for at miste Marianne Hertz - som har truet med at gå af, hvis klinikken flytter - for hun betyder rigtig meget for Sarah og hendes sygdoms positive udvikling, siger hun. Sarah påpeger desuden særligt, at der er tale om rigtig syge personer, der er indlagt på anoreksiklinikken. De kan både være meget depressive og/eller have psykotiske træk, udover de psykologiske problemer og udtæring af kroppen, som anorektikere lider af. Derfor har de brug for rigtig meget struktur og tryghed, som opløses under en flytning af den art, som der her er tale om. Det giver stor utryghed og frygt for, hvad det næste kan blive fx at man flytter klinikken til Bornholm, omdanner den til udelukkende ambulant behandling eller simpelthen lukker den. Det er i hvert fald sådanne tanker, Sarah gør sig i dag.

10 Af Christine Espholm ORTOREKSI OVERDREVEN SUNDHED DEN FJERDE SPISEFORSTYRRELSE? Sund livsstil kan udvikle sig til en besættelse. En besættelse af sund mad og motion, der fører til udelukkelse af andre aktiviteter i livet, problemer i forholdet til familie, venner og partner, samt at kroppen fejlernæres. Her er der ikke længere tale om sund livsstil men om ortoreksi. rtoreksi er nært beslægtet med andre Ospiseforstyrrelser. Som ved anoreksi, bulimi og overspisning er maden en så stor besættelse for ortorektikeren, at det forstyrrer personen i at føre et normalt liv. Men hvor personer med anoreksi og bulimi er fokuseret på mængden af mad, er personer med ortoreksi fokuseret på madens kvalitet. Orto betyder rigtig (oversat fra latin), og ortoreksi handler om, at en person ønsker at gøre det rigtige hele tiden - det sætter sig også på madvanerne. Og mens en person med anoreksi fokuserer på mængden af mad, spiser personer med ortoreksi kun det, de mener, er det rigtige det sunde. Personer med ortoreksi laver egne regler og struktur på madvaner ud fra det de læser i fx dameblade, aviser og andre medier. De spiser fx magre proteiner som kylling, kalkun og fisk, og de kan spise en ordentlig skålfuld salat, hvor andre måske vil sige: Nej hvor kan du spise meget, og hvor spiser du sundt. Men personer med ortoreksi spiser ofte ikke dressing på salaten. Mange mennesker mangler den viden, at vores krop dagligt skal tilføres de livsvigtige olier f.eks. via en vel krydderet dressing. Her kommer angsten for fedt, olie og kulhydrater til at dominere så meget, at maden slet ikke er så sund som han/ hun overbeviser sig selv om. De glemmer at have det menneskelige med at få en balance i, hvad der i virkeligheden er sundt og godt. Det kan komme så vidt, at en person med ortoreksi er så optaget af at spise sundt og rigtigt, at denne medbringer sin egen mad, når han/hun skal ud at spise og i sidste ende isolerer sig socialt. Personer med ortoreksi er ikke altid decideret bange for at blive fede og ønsker ikke at være specielt tynde det drejer sig primært om et ønske om at leve sundt. PSYKISK BETONET Ligesom andre spiseforstyrrelser er ortoreksi psykisk betonet. Baggrunden for at udvikle ortoreksi er stor smerte og en følelse af manglende kontrol over sit liv, sin krop, sit forhold til andre mennesker: familie, kæreste, venner, kolleger eller andre. Han eller hun kan være stresset i sit privat- eller arbejdsliv, opleve stridigheder i familien eller mellem andre i sin omgangskreds. Hun kan i sådanne tilfælde søge kontrol over sit liv ved at opfinde personlige alternative diætregler, som hun skal holde sig til, som en vej til identitet, til selvværd, til kontrol og til at have et formål med sit liv. Ortoreksi kan imidlertid også have fysiske følgevirkninger i form af voldsomme vægttab og fejlernæring. Det kan gå meget galt, hvis balancen i vitaminer, mineraler og dermed hormonerne kommer ud af balance. Ofte bliver personer med ortoreksi dog ikke lige så fysisk syge, som personer med anoreksi kan blive, netop fordi ortorektikere trods alt spiser. PSYKOLOGEN Theresa Abegg, der er psykoterapeut har stor erfaring med spiseforstyrrelser. Hun har også personer med ortoreksi i behandling. Hun siger, De der får ortoreksi har et særligt sensitivt sind. De føler sig som høj sensitive mennesker, som andre mennesker let kommer til at tromle henover. De kan ikke finde forståelse finde deres ståsted. De er født med en følelsesmæssig intelligens, som de skal lære at håndtere. Ortorektikere er bange for at virke mærkelige og til besvær. De er bange for andres negative holdninger imod dem og har brug for at føle sig accepterede. De er meget optaget af deres udseende og er angst for at tage på i vægt. De vil gerne have en stabil vægt og har svært ved at acceptere, at vægten kan svinge lidt, selvom det er helt normalt, at vægten svinger nogle få kilo. For nogle er fokus også på motion, og så overdrives den ligesom maden. De skal lære at mærke efter nede i maven, mærke efter i deres krop hvad de har brug for og lyst til. I stedet for at de tvinger sig til at spise sundt hele tiden. Der skal være balance. De skal lære, at det er ok at lade lysten styre på en balanceret måde. De kan være bange for at lade lysten styre og have sex, tage på rejser, spise usundere mad nogle gange altså balanceret. De skal lære at have en balance i, hvad de har brug for og lyst til. Hjernen og maven skal kunne styre livets handlinger sammen. De kan lære dette gennem psykoterapeutiske samtaler kognitive samtaler hvor de lærer at forstå sig selv, lærer teknikker og muligheder, der kan hjælpe dem.

11 RIKKE HAR ORTOREKSI Rikke er 33 år og har tidligere haft anoreksi, men det udviklede sig for en 3 års tid siden til ortoreksi. Ortoreksien tog over efter anoreksien, fortæller hun, fordi det er svært helt at slippe mønstrene. Rikkes ortoreksi svinger mellem ekstrem sundhed og at leve usundt. I perioder spiser Rikke kun grønt, fisk og magert kød, og det at spise sundt fylder det hele. Andre gange kaster hun sig over mad, som hun ikke kan tåle som fx pizza. Rikke har gluten allergi og kan ikke tåle hvede og gær, alligevel spiser hun det i perioder, hvor hun tænker, det er lige meget jeg er ligeglad. Når hun bliver stresset og spiser det, hun ikke kan tåle, får hun humørsvingninger, snerrer af folk, bliver irritabel og har svært ved at holde aftaler. Hun får også svært ved indlæring, hvilket kan være et problem i forhold til sit studie på handelsskolen og hendes praktisk i Hillerød Kommune. På grund af spiseforstyrrelsen er hun derfor på revalidering. Baggrunden for Rikkes spiseforstyrrelse bunder blandt andet i hendes opvækst i en voldelig familie. Hun blev udsat for fysisk vold og psykisk pres i sin barndom og opvækst. Hun siger: Spiseforstyrrelsen giver faktisk ret god mening, for som barn i et voldeligt hjem har man ingen kontrol. Men maden kunne jeg få kontrol over. Rikkes mor har også haft anoreksi, og Rikke mener, at hun nok har optaget nogle af morens spisemønstre. Rikkes veninder og familien ved godt, at hun har haft anoreksi og har ortoreksi i dag, men det er svært for dem at sætte sig ind i og forstå. Derfor kan det også være svært for Rikke at tale med dem om det. De har særlig svært ved at forstå ortoreksien, fordi de opfatter hende som rask, efter at hun ikke længere har anoreksi. Vægten afslører ikke længere spiseforstyrrelsen. HÅNDTERING AF ORTOREKSIEN Når Rikke oplever, at spiseforstyrrelsen tager over, prøver hun at have en indre dialog med sig selv omkring vigtigheden af at tage det alvorligt og tage ansvar for at passe på sig selv. Så laver hun nogle faste rammer, madlister og køber ind. Det hjælper hende også at skrive tankerne ned. Når det ikke er nok, tager hun kontakt til hendes terapeut, ovennævnte Theresa Abegg. Rikke kom i kontakt med Theresa, da hun var 25 år, fordi hun gennem hjælp fra en sagsbehandler i kommunen indså, at hun havde brug for hjælp. Det var her, Rikke første gang fik at vide, at hun havde anoreksi. Det var en lettelse for hende, for indtil da havde hun fået en række forskellige sygdomsbetegnelser sat på sig, uden at nogen rigtig syntes at vide, hvad hun egentlig fejlede. Sygdomstegnene startede allerede, da hun var 10 år, og som 18-årig blev hun indlagt med nervesammenbrud. Men der var ingen, der så spiseforstyrrelsen. Hun fik i stedet at vide, at hun var skør, siger hun. I terapien hos Theresa fik Rikke det først meget værre, fordi de svære ting pludselig dukkede op til overfladen, så hun var nødt til at forholde sig til dem. Men som årig begyndte hun at få det bedre, og som 30-årig havde anoreksien sluppet hende. Derefter gik det over i ortoreksi, men i dag ved hun hvad det handler om. Hun ved at det er vigtigt, at hun tager ansvar for sit liv, sørger for at dække egne behov og lyst og passer på sig selv for at få det godt. Tingene ser derfor meget lysere ud i dag, og hun er glad for sit studie og praktikken i Hillerød Kommune. SE RIKKE PETERSEN PÅ NETTET I AFTENSHOWET DR1 TORSDAG D. 11. DECEMBER Ortoreksi rammer som oftest voksne mellem 20 og 40 år. En italiensk undersøgelse viste i 2004, at 7% af en gruppe på 404 personer havde ortoreksi. Den viste også, at der var en større forekomst hos mænd og personer med en lavere uddannelse, hvilket modsiger den hidtil kendte viden om spiseforstyrrelser generelt. TEGN PÅ ORTOREKSI Det er den amerikanske læge Steven Bratman, der står bag betegnelsen ortoreksi. Han har opstillet en test, hvor man kan undersøge sig selv for, om man har tegn på ortoreksi. Svarer man positivt på mere end 4 af nedenstående spørgsmål, kan det være tegn på, at man har ortoreksi. Bruger du mere end 3 timer om dagen på at tænke på sund mad? Planlægger du din mad i morgen? Går du mere op i fortrinene ved maden, du spiser, end nydelsen ved at spise den? Oplever du, at din livskvalitet er mindsket samtidig med, at kvaliteten ved din diet er steget? Bliver du stadig skrappere ved dig selv? Ofrer du oplevelser, du engang havde, for at spise den mad, du mener, er den rigtige? Føler du øget selvværd, når du spiser sund mad, og ser du ned på andre, der ikke gør det? Føler du skyld, når du spiser mad, som du kan lide, men som ikke er del af din diet? Isolerer din diet dig socialt? Når du spiser på den måde, du bør ifølge din diet, føler du så en betrykkende følelse af kontrol?

12 Kampen om fedtet Behandlingen af overvægt drejer sig i dag om slankekure, kostråd, motionsforslag og motivation eller sågar mave-tarmoperationer. Og medierne slås om at skrive om opskrifter på fedtfattig mad, ideer til hvordan man holder sig i form, og hvordan man motiverer sig selv til at tage fat og gennemføre de mål, man sætter sig for. Men i mange tilfælde handler overvægt om dybereliggende psykologiske traumer, som kræver en helt anden behandlingstilgang. Af psykolog Annette Ilfeldt, red. Christine Espholm For en måned siden deltog jeg i et større pressemøde i København. Til stede var en læge og forsker indenfor fedmeindustrien, der fortalte om den seneste nye medicin, to diætister, der fortalte om kost og sundhed og de seneste opgørelser om fedmeepidemien. Til stede var også en psykolog (mig), der fortalte om min forskning vedrørende årsager til fedme, samt en overvægtig, der fortalte om sit liv med fedme. Derudover var flere journalister fra forskellige aviser og nyhedsmagasiner og blade tilstede. Et superinitiativ! Der var stor lydhørhed og interesse for de overvægtiges problemer, som alle ved er omfattende. Det ved vi, fordi der skrives og tales meget om det, fordi det er synligt på gader og veje, og fordi sundhedsprognoserne beskriver det store antal behandlingskrævende overvægtige. Fra alle sider råbes der vagt i gevær over det stigende antal af både børn og voksne, der er overvægtige, og igen og igen råbes der højt om den nuværende mangelfulde fedmebehandling. Alle de tilstedeværende på presemødet var også klar over, at de nuværende tiltag ikke virker. TRAUMER OG FEDME Mit oplæg omhandlede forskning omkring overvægtige, som jeg foretog i 2005 (omtalt i LMS Nyt, dec. 2007, nr. 23). Resultatet af undersøgelsen viste, at 47 % af de 286 overvægtige mænd og kvinder, der deltog i undersøgelsen, havde oplevet traumatiske begivenheder i deres liv, der havde ført til fedme. At bruge mad, slik og kager på det traumatiske hændelsestidspunkt var den eneste mulige overlevelsesstrategi for dem. Det er ganske forståeligt, at overspisningen kan være en løsning på at udholde og overleve den smertefulde oplevelse, man har haft. At dulme smerten på en eller anden måde er velkendt i forbindelse med traumatiske hændelser generelt set. Man finder en overlevelsesstrategi, som fungerer i øjeblikket. Senere erkender man - når andre mulige strategier erfares - at overspisningen er en uhensigtsmæssig, vanedannende, invaliderende og ofte ubevidst måde at klare sig ud af problemerne på. I undersøgelsen viste det sig også, at flere af de traumatiserede deltagere havde været udsat for mere end én traumatisk begivenhed, der for nogle har ført til den kroniske lidelse Post Traumatisk Stress Disorder (PTSD). Det er en lidelse, der er stærkt invaliderende både fysisk og psykisk. Den kan, hvis ikke den bliver behandlet terapeutisk eller medicinsk, påføre den enkelte varige men, samt overføres til pårørende. Manglende eller mangelfuld behandling af PTSD medfører desuden yderligere traumatisering. Undersøgelsen viste også, at nogle overvægtige lider af stofskiftesygdomme og arvelige dispositioner, der er skyld i fedmen, mens andre simpelthen har udviklet dårlige kost- og motionsvaner. De dårlige vaner kan afhjælpes ved hjælp, støtte, råd og vejledning. Her har forskellige projekter landet over på fx højskoler vist sig effektive. I grupper sammen med andre i samme situation er der fokus på sund livsstil og velfærd. Denne behandling hjælper dog ikke hos dem, der har været udsat for traumatiske begivenheder. Landbohøjskolens forskning i vægttab og statistikker for diverse behandlinger taler sine tydelige spor: De overvægtige taber sig i begyndelsen af kuren men tager på igen efter behandlingen - tre måneder efter behandlingens afslutning har de taget den samme vægt på igen, og et år efter har de taget endnu mere på. Fedmebehandling bør derfor tilpasses den enkelte og differentieres, således at de, der lider af fysisk overvægt, får medicinsk behandling; de der er overvægtige grundet dårlige vaner får råd og vejledning om kost- og motionsændring; og de, der lider af PTSD, får traumebehandling suppleret med diætetiske råd og motionsvejledning.

13 Den nuværende behandling af de traumatiserede overvægtige fører nemlig kun til yderligere overvægt og re-traumatisering. De kan ikke klare sig med overfladiske råd og vink fra kost- og motionseksperter. De har brug for terapeutisk behandling i sammenhæng med diætetisk vejledning samt støtte til at få rørt sig. MANGLENDE FORSTÅELSE OG FORKERT FOKUS På pressemødet blev mine forskningsresultater og forslag til psykologisk behandling mødt med stor interesse og nysgerrighed. Men efter lidt stilhed og eftertænksomhed ændrede samtalen sig, og interessen for de psykologiske årsager gik tilbage til kost og motion. Det er selvfølgelig også nemmere at skrive om slankekure og opskrifter på fedtfattig mad, ideer til hvordan man holder sig i form og tage sig en sund og helsebringende løbetur så og så mange gange om ugen. Eller tale om, hvordan man kan motivere sig selv til at tage fat og gennemføre de opgaver, man har sat sig for. End det er for journalister at skrive om traumatiske begivenheder, der har ført til overvægt. Det sælger bedre at skrive om det, der lettere glider ned end at se problemerne i øjnene. Ligesom det er lettere at lade sig forarge over, at der er nogen, der ikke kan kontrollere sig selv og sige: De fede kan bare tage sig sammen, spise mindre og motionere mere. Der mangler fokus på sammenhængen mellem traumatiske begivenheder og fedme og en åbenhed for terapeutisk behandling - hos lægerne, på hospitalerne, i sundhedscentrene og mediernes fokus på kost og motion. Derfor kan det også være svært for den overvægtige at henvende sig disse steder. De er bange for igen at blive mødt med: Du skal blot tage dig sammen og spise mindre og sundere og motionere noget mere. FEDMEINDUSTRIEN Men hvorfor vil de etablerede behandlingssteder og personer, der beskæftiger sig med fedmebehandling, ikke erkende, at de traumatiserede må tilbydes en anden behandling? Det kan måske være svært at få øje på andet end de slankekure, kostråd og motionsforslag, der for øjeblikket nærmest kæmper om at behandle de overvægtige. Ligesom det måske kan være svært at se psykologbehandling som en bedre løsning end en fedmeoperation, som man kan se virker med det blotte øje de overvægtige taber sig ved at få lavet tarmen mindre og få skåret fedtet af. De afhjælper bare ikke traumerne bag overvægten, hvorfor de alene ikke hjælper de traumatiserede overspisere. Det er vel også forståeligt, at de overvægtige selv griber fat i det mest umiddelbare og fokuserer på kost og motion - i stedet for at bearbejde svære traumatiske begivenheder, som man måske slet ikke er bevidst om, at man har. Det vil gøre ondt. LØSNINGEN Jeg mener derfor, med udgangspunkt i min tidligere omtalte forskning og viden på området, at der må sættes ind på en helt ny måde. Jeg mener, at behandlingen af de overvægtige skal differentieres, og at følgende må erkendes: Den nuværende fedmebehandling virker ikke - mange tager på igen efter behandlingen. Der bør rådgives om de 7 gode kostråd og motion i lægekonsultationer, på sygehuse, sundhedsskoler og højskoler til dem, der lider af dårlige kost og motionsvaner. Der må gives penge til forskningsprojekter, hvor der ses differentieret på fedmeproblematikken. Iværksæt opfølgende undersøgelser af, hvilke terapeutiske retninger, der er mest virkningsfulde. Der findes allerede undersøgelser og forskning foretaget i udlandet, som man kan inddrage som baggrund for yderligere forskning på området. Accepter, at terapi virker og henvis til terapien. Man ved fra udenlandsk forskning, at terapi i grupper, individuel terapi, familieterapi og parterapi virker - Danmark skal også fokusere på terapi som behandlingsform. De traumatiserede overvægtige skal behandles for deres traumer, samtidig med de får støtte til at ændre kost og motionsvaner. Lyt til de overvægtige, der råber på hjælp, i stedet for at betragte dem som dumme og dovne. De, der arbejder med overvægtige, må differentiere deres behandling og anvende de screeningstests til børn og voksne, der allerede findes. Spørgeskemaet og de tests, der blev anvendt i min omtalte undersøgelse, giver et godt grundlag både for behandling og yderligere forskning indenfor området. Der bør laves en større landsdækkende undersøgelse omkring, hvilke behandlingssteder og metoder, der hjælper bedst. Der kunne fx indføres en smilyordning, hvor bedømmelsespanelet består af flere faggrupper. Det handler overordnet om at der må være mere lydhørhed overfor den store gruppe af traumatiserede mennesker, der lider af fedme. De behandlingsmetoder, der eksisterer i dag, synes måske mere samfundsøkonomiske lige nu, da det her er de overvægtige selv, der må bære ansvaret og står med fedtet på kroppen. Men i det lange løb er det samfundsuøkonomisk, fordi der bliver flere overvægtige og flere, der står til behandling i sundhedssystemet, mens behandlingen slet ikke virker efter hensigten i hvert fald ikke for en stor dels vedkommende.

14 KUNSTEN - at fordøje livet Mad og følelser hænger sammen, og vores livssituation og følelser påvirker appetitten. Kroppens biokemi og svære følelser har således indflydelse på udviklingen af en spiseforstyrrelse. Derfor er det også vigtigt at inddrage både kroppen og følelserne, når man skal behandle personer med en spiseforstyrrelse. I mit arbejde som brevkasseredaktør på online værestedet Cyberhus gennem godt 3 år, er jeg blevet meget opmærksom på den store gruppe af unge med spiseforstyrret eller selvskadende adfærd. Måden, vi håndterer følelsesmæssige problemer på, er meget afhængig af, hvor solidt vores grundfundament er opbygget i de første leveår. At se en spiseforstyrret adfærd ud fra én enkelt vinkel giver ingen mening. Det er summen af mange elementer, der tilsammen får mennesket ud i en ubalance og omvendt også tilbage i balance. Dybest set må behandlingen derfor tage udgangspunkt i at formidle de redskaber, der skal bruges til at lære at håndtere livet på alle niveauer. Den spiseforstyrrede er meget mere og større end spiseforstyrrelsen. APPETITTEN Vores appetit er påvirkelig af vores livssituation og følelsesmæssige tilstand. De fleste kender til at miste appetitten, når de skal til eksamen eller er spændte på at skulle mødes med kæresten de første gange. Appetitten kan også forsvinde, hvis stemningen ved måltidet er trykket, og der f.eks. lige har været en konflikt. Der er ikke plads til mad, når man følelsesmæssigt er spændt op. Andre kender til at spise ekstra og få lyst til at putte noget i munden, når der er store følelsesmæssige udladninger se blot hvor mange tomme popcornsbægre og slikposer, der ligger tilbage, når du forlader en biograf. Er man alene ude i den store verden og savner sin familie og venner fx som au pair oplever mange at komme hjem med mange ekstra kilo. Mad kan altså bruges til at berolige, dulme og lægge låg på følelserne. Hvem der bruger den ene metode frem for den anden, har jeg ikke færdige bud på ofte kender man til begge situationer. Jeg ser mere, at en ubalanceret adfærd automatisk vil medføre en ny ubalanceret adfærd. Eller sagt på en anden måde pendulet vil automatisk svinge til den modsatte side, for at afbalancere. (Mange med anorektisk adfærd kommer til at bevæge sig over i en bulimisk adfærd, når de er færdigbehandlet og selv skal styre måltiderne igen). FORDØJELSEN På samme måde, som appetitten påvirkes af følelsesmæssige stemninger, er fordøjelsen også afhængig heraf. Mange kender til, hvordan tarmsystemet påvirkes af tryghed og rytmer. Er den daglige rutine pludselig brudt, vil det daglige toiletbesøg ofte udeblive en tid. At kunne give slip på affaldsstofferne i tarmen hænger sammen med vores psykiske tryghedstilstand. Omvendt kan man også reagere med diarreagtig afføring, hvis man føler sig utryg og bange. Appetit på livet samt omsætning og fordøjelsen af livet er altså billeder på, hvordan vi psykisk fungerer som mennesker. Hvordan vi føler os tilpas indeni. Når mennesker med spiseforstyrret eller selvskadende adfærd skal have hjælp til at fordøje deres liv og bygge et solidt fundament op, er der 3 vinkler at gå i lag med. Jeg ser overordnet menneskets vilkår ud fra 3 planer/vinkler, som tilsammen udgør helheden. 1 DET 2 DET 3 DET de 3 vinkler FYSISKE PLAN (KROP, MAD, PENGE, ARBEJDE, SØVN, ETC.) FØLELSESMÆSSIGE PLAN (ANGST, SORG, VREDE, GLÆDE, LYST, MISUNDELSE, MINDREVÆRD, SKYLD, ETC.) SPIRITUELLE PLAN (FORNEMMELSEN AF ENHED OG EN STØRRE MENING) Mad og følelser hænger uløseligt sammen - lige fra vi blev ammet, oplevede vi en cocktail af fysisk og psykisk næring. Uanset om ubalancen viser sig som anoreksi, bulimi eller tvangsspisning, er det en måde at overleve på. En strategi som man vælger, når der er indre kaos, stor angst og følelsesmæssig uoverskuelighed. Mad og vægt er konkret, og det kan man tage at føle på. Mange spiseforstyrrede bliver mødt med omverdenens uforstående kommentarer, der ofte tolker den selvdestruktive adfærd, som et billede på, at de har lyst til at dø. Og det er nærliggende. Når en ung, med anoreksi, undlader at tage føde til sig, vil det medføre døden, med mindre andre griber ind. Jeg ser det som en desperat måde at håndtere store indre konflikter på og et råb om at blive set som hele mennesker også alt det som fylder så meget indeni, og som er så svært at åbne op for. Alt det indre kaos kan være vanskeligt at finde en åbning ind til på en måde, som den enkelte unge kan føle sig tryg ved. Besøg online værestedet Cyberhus hvor Else Marie Simonsen er brevkasseredaktør. Cyberhus tilbyder netbaseret rådgivning via chat eller og kontaktskabende aktiviteter på børn og de unges betingelser. Læs mere om Else Marie Simonsen og hendes arbejde på og i bogen MÆRK MADEN om børn, mad og følelser.

15 Af Else Marie Simonsen, kostterapeut og foredragsholder den fysiske vinkel den spirituelle vinkel På det fysiske plan skal biokemien afbalanceres gennem udredning af overfølsomhed, vitamin og mineralubalancer, samt tilførsel af cellefedt. Det betegnes som kostterapi. Hvis der er store biokemiske skævheder i kroppen, kan det hindre adgangen til forløsning af følelsesmæssige blokeringer. Omvendt kan følelsesmæssige forløsninger bidrage til en åbning og interesse i at begynde at give sig selv god ernæring. Omsorgen for sig selv kan vækkes gennem følelsesmæssig indre arbejde. Det er min erfaring, at mange unge, som udvikler en spiseforstyrrelse, har haft fysiske problemer med at fordøje visse fødevarer tidligt i deres liv. Ofte fødevarer som de har spist dagligt. Det vil være individuelt, om det er denne vinkel, der først skal introduceres. Mange med en spiseforstyrrelse har i forvejen alt for meget fokus på mad og vægt, derfor bør den psykiske vinkel måske være det første område. den psykiske vinkel Kontakt til og forløsning af tilbageholdte følelser kan være en lang og vedholdende proces, som kræver hjælp fra en terapeut eller psykolog. Når følelser, der har været gemt væk i lang tid - fordi de var for overvældende at rumme på daværende tidspunkt - skal forløses, er det vigtigt, at man føler sig i trygge hænder. På samme måde, som når man som mindre barn har brug for en voksen at holde i hånden eller blive trøstet af, har man i denne situation også brug for en, der holder i hånden og spejler en og sørger for, at man ikke forsvinder helt i følelsernes kaotiske verden. Kunstterapi og kropsterapi er gode metoder i denne proces. Mange har lært at holde sig selv tilbage, tidligt i deres liv (er ydrestyrede), og denne stagnation af livsappetit og nysgerrighed skal forløses, så der kan komme flow i energien. Så man kan mærke, hvad man har lyst til/ikke har lyst til. Så man kan handle ud fra det indre og ikke ud fra det ydre/det som andre forventer/andres behov. Mange mennesker, der har udviklet en spiseforstyrrelse eller anden selvskadende adfærd, er meget sensitive og følsomme og har en masse kreative talenter. Ofte finder de ikke stor tilfredsstillelse i den materielle verden. Man kan sige, at de faktisk forsøger at ignorere den fysiske verden ved at underkende kroppens behov. Måske bør den spirituelle vinkel derfor være udgangspunkt i behandlingsforløbet. For nogle unge, vil samtaler på dette plan nemlig skabe et tillidsforhold til terapeuten/behandleren, som kan bevirke, at der bliver skabt motivation til at gå dybere med de øvrige planer. Det er min erfaring, at de har en dyb sjæle-længsel efter at kunne gøre en forskel og efter at blive set. (Det ser måske ikke umiddelbart sådan ud). Mange unge har generelt en længsel efter noget, der er større. At vi er langt mere end vores fysiske krop og indgår i en større helhed. For at få kontakt med denne længsel, og siden udleve den, er samtaler og kreative udtryk gode redskaber. At udtrykke sig uden om intellektet via billeder, dans, musik, sang er for mange en stor befrielse idet de gennem mange år har styret livet med det mentale jeg. Af forskellige grunde bærer de ofte på en stor skyld eller skamfølelse, som får dem til at underkende deres egen værdi og behov. Via mødet med rollemodeller i form af tidligere spiseforstyrrede, der nu kan indgå som frivillige i grupper, eller som har beskrevet deres egen historie i bøger og artikler, kan håbet og længslen få ben at gå på. Når der arbejdes med erkendelse af at se sig selv og sin situation, som noget der kan komme til at være til gavn for andre, vil meningsløshed kunne forvandles til meningsfuldhed. At erfare, at alle er helt unikke og har noget ganske specielt at give til andre, betyder, at man nu kan føle sig fyldt ud INDE fra og derved vil fokus forsvinde fra det, der før har fyldt hele den spiseforstyrredes/selvskadendes univers.

16 LMS - Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade Dronningens Tværgade 46 st København K PP DANMARK B FORÅRETS FOREDRAG PERSONLIGE BERETNINGER OM SPISEFORSTYRRELSER OG SELVSKADE 4 personer fortæller om deres liv med anoreksi, bulimi, overspisning og selvskade Du har nu mulighed for at stille alle dine ubesvarede spørgsmål omkring spiseforstyrrelser og selvskade. ÅRHUS den 22. januar kl i Frivilligcenter Århus, Kvisten, Mejlgade 8 baghuset st. ODENSE den 4. februar kl i Mødecenter Odense, lokale 142, Buchwaldsgade 48 KØBENHAVN den 18. marts kl i DGI-byen, Spisehuset, Tietgensgade 65 ANOREKSI OG BULIMI - Speciallæge fortæller om de to spiseforstyrrelser Hvilke kendetegn har anoreksi og bulimi? Og hvordan foregår behandlingen af personer med anoreksi og bulimi? LMS har inviteret overlæge Thomas Brinck fra Psykiatrisk Center Gentoftes Klinik for Spiseforstyrrelser til at holde oplæg. Lider du af anoreksi eller bulimi, er du pårørende, eller kender du blot til problematikken, så kom og stil dine ubesvarede spørgsmål. KØBENHAVN den 19. februar kl i DGI-byen, Spisehuset, Tietgensgade 65 ORTOREKSI Den fjerde spiseforstyrrelse? Ekstrem fokus på sundhed, særlige kostplaner og overdreven motion. Ortoreksi er kommet i søgelyset. Men hvad handler ortoreksi i virkeligheden om, og er det en spiseforstyrrelse på samme måde som anoreksi, bulimi og overspisning? Psykolog Maria Nødskov Aaen fortæller om ortoreksi og om sine erfaringer med terapi for personer med ortoreksi. KØBENHAVN den 2. marts kl i DGI-byen, Spisehuset, Tietgensgade 65 ÅRHUS den 29. april kl i Frivilligcenter Århus, Kvisten, Mejlgade 8 baghuset st. MØD ZEBRAPIGEN til et foredrag om cutting, anoreksi og medicinmisbrug Foredragsholderen er den nu 23-årige Sofia Åkerman, som var 19 år gammel, da hun skrev bogen Zebrapigen en selvbiografisk historie om et liv med anoreksi og selvskade. Igennem fire år gjorde Sofia så meget skade på sig selv, at lægerne til sidst opgav hende. Mød op og hør om hendes kamp tilbage til livet. ÅRHUS den 15. april kl i Frivilligcenter Århus, Kvisten, Mejlgade 8 baghuset st. Foredraget er på letforståeligt svensk. PRIS alle foredrag koster 50 kroner per deltager til støtte for vores arbejde for bedre vilkår for mennesker med spiseforstyrrelser og selvskade og deres pårørende. EKSTRA TILBUD Du kan deltage gratis på foredraget, hvis du indmelder dig nu som nyt medlem i LMS for Se vores hjemmeside. Medlemskabet koster 150 kroner. INFO OG TILMELDING Tilmelding på vores hjemmeside hvor du kan læse mere om foredragene. Ellers ring på telefon Salsakursus til piger og kvinder med overspisning Du har nu muligheden for at danse dig til mere selvværd og livsglæde. I samarbejde med underviser Anne Julie Folkerman har LMS tilrettelagt et helt specielt salsakursus for piger og kvinder med overspisning. Efter stor succes med et tilsvarende salsahold i efteråret, starter vi et nyt hold op i slutningen af januar. Ideen med salsaundervisningen er at give piger og kvinder med en spiseforstyrrelse mere selvværd og mod på livet. Salsaundervisningen handler om dans, leg, kropskontakt, personlighed, livskvalitet, sjov og ballade, og livsglæde! Anne Julie fortæller selv om salsaundervisningen: Pigernes selvværd øges gennem dansen, og fører dem hen, hvor de bedre kan acceptere og rumme det, som før var svært og angstprovokerende at mærke - de kan være i egne følelser og acceptere sig selv, give sig selv plads i livet. Dansen kan give dig et frirum, hvor du kan slippe angsten gennem kreativ udfoldelse uden at skulle bruge hovedet, hvor dæmonerne sidder. Du får mulighed for at udtrykke dig uden om den begrænsende fornuft, og for en stund bare være til og glemme spiseforstyrrelsen. I danseundervisningen er du sammen med andre i samme situation, og i det trygge fællesskab skal dansen og musikken give ro til at mærke krop og person indholdsmæssigt frem for form. Du kan skrive dig op til holdet ved at ringe på Der kan være max 15 deltagere på holdet, og der skal være mindst 12 deltagere for at holdet oprettes. Undervisningen foregår hver torsdag efter kl. 16 i centrum af København.