BUSINESS CASE for National implementering af telemedicinsk sårvurdering

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BUSINESS CASE for National implementering af telemedicinsk sårvurdering"

Transkript

1 BUSINESS CASE for National implementering af telemedicinsk sårvurdering Digitaliseringsstyrelsen National Sundheds-it Medcom Juni

2 Indholdsfortegnelse Formål med initiativet... 3 Initiativbeskrivelse... 3 Afgrænsning... 4 Metode for business casens udarbejdelse... 5 Forudsætninger i business casen... 5 Økonomi... 6 Fordeling af potentialet... 7 Øvrige gevinster... 9 Håndtering af usikkerheder i business casen... 9 Teknisk løsning Budget og finansiering Effektmåling og samlet evaluering Risici Organisering Tids- og implementeringsplan

3 Formål med initiativet Behandling af sår er en ressourcekrævende opgave på både hospitaler og i den kommunale hjemmesygepleje. Formålet med initiativet er at udbrede telemedicinsk sårbehandling i alle kommuner og regioner, der ikke allerede anvender det, med henblik på at frigøre tid i både kommuner og regioner, effektivisere behandlingen og forbedre kvaliteten af behandlingen. Initiativet er en udmøntning af initiativ 5.2 Udbredelse af telemedicinsk sårbehandling m.v. i den fælles offentlige digitaliseringsstrategi for , hvor grundlaget for et koordineret nationalt implementeringsprojekt skal undersøges. Initiativbeskrivelse Antallet af diabetikere er stigende i befolkningen. For øjeblikket vurderes ca danskere at have diabetes. En komplikation til sygdommen er udvikling af fodsår, og det vurderes, at danskere har et eller flere diabetiske fodsår. Hertil kommer patienter med andre typer af sår, som er knap så alvorlige komplikationsmæssigt, men dog behandlingskrævende. Til dem hører venøse sår, der opstår af andre årsager, som fx overvægt og dårlig venefunktion. Det er vurderingen, at danskere har denne type af sår. For begge typer gælder, at de heler langsomt, er meget behandlings- og plejekrævende, og at der er iboende risiko for at udvikle alvorlige komplikationer. Begge typer af sår er kendetegnet ved, at de for en stor dels vedkommende tilses af en kommunal hjemmesygeplejerske i borgerens eget hjem, og at borgeren henvises til kontrol på en specialafdeling ved tvivl eller mistanke om forværring. Sårbehandling og pleje er derfor i høj grad et tværsektorielt samarbejde mellem kommune og hospital. Der er en række udfordringer i behandlingsforløbet i dag. Fx at kommune og hospital ikke i tilstrækkelig grad kommunikerer om behandlingsplanen. Hjemmesygeplejen skal derfor ofte behandle og pleje de vanskelige sår uden en ekspert at rådføre sig med. Informationen fra hospitalet er ofte sparsom. Den praktiserende læge kan være svær at komme i kontakt med, og hjemmesygeplejerskerne må vente i de samme morgen-telefon-køer som andre patienter, når hun skal tale med en praktiserende læge. Desuden vil den praktiserede læge ikke kunne rådgive om sårbehandlingen på ekspertniveau. Det er kun få steder i Danmark, som har klare visitationsregler på området, og der er stor variation i henvisningsproceduren. De praktiserende læger og hjemmesygeplejen er ofte i tvivl om hvilken hospitalsafdeling, sårpatienterne skal henvises til. Sårbehandling udgør ikke et selvstændigt speciale, og som følge heraf varetages behandlingen af mange forskellige specialer: Ortopædkirurger, plastikkirurger, medicinere og dermatologer. Som konsekvens af den mangelfulde kommunikation mellem sundhedsvæsnets sektorer bliver mange patienter med fod- og bensår behandlet for sent eller tilfældigt afhængigt af den enkelte hjemmesygeplejerskes arbejdsmønster og viden om sårbehandling. Når kommunikationen mellem hjemmesygepleje og hospital er mangelfuld eller helt fraværende, vil det ofte være patienten, der bliver bærer af information. Det kan opleves som meget belastende for patienten. Hjemmesygeplejersken kan have mange spørgsmål til, hvad eksperterne på hospitalet har sagt, og eksperterne spørger ind til, hvordan hjemmesygeplejersken behandler såret. Patienten kan ofte ikke svare fyldestgørende på spørgsmålene, og forventningen herom kan virke stressende 3

4 på patienten. Når patienterne er i ambulatoriet, påvirkes de af den travle atmosfære og får ikke altid stillet de nødvendige spørgsmål særligt til lægerne. Fonden for Velfærdsteknologi (tidligere ABT-fonden) har finansieret to projekter i henholdsvis Århus Kommune samt Region Sjælland og Region Syddanmark, hvor telemedicinsk behandling af ovenstående typer af sår er afprøvet med god effekt. I Sønderjylland kører behandlingen endog i drift i enkelte kommuner, ligeledes med gode effekter. Løsningen i projekterne går ud på, at en kommunal sygeplejerske tilser patientens sår i eget hjem og tager et billede af såret, som sendes til sygehuset i en webbaseret sårjournal, som både læge og sygeplejerske (og patient) har adgang til. Lægen kan dermed foretage en konsultation uden, at patienten er fysisk til stede. De nævnte projekte er generelt set vellykkede. Udfordringerne er dobbeltregistrering, fordi sårjournalen ikke er tilstrækkeligt integreret med kommunale og regionale dokumentationssystemer, ligesom det har krævet en omfattende indsats at tilrettelægge organiseringen af behandlingen mellem to sektorer. Af mindre udfordringer tæller, at det i begyndelsen var vanskeligt at opnå en tilstrækkelig billedkvalitet. Ligeledes kræver løsningen og behandlingstilrettelæggelsen stor faglig viden om sår hos de kommunale sygeplejersker. Initiativet vedr. national udbredelse af telemedicinsk sårvurdering har til formål at udbrede løsningen til alle kommuner og regioner i Danmark. Gevinsterne i initiativet forventes at være: Kortere helingstid Mindre transport af skrøbelige patienter, herunder også besparelser på patienttransport Mindre tidsforbrug hos lægen på hospitalerne, der foretager korte telemedicinske konsultationer og i udgangspunktet kun ser patienter med de mest komplicerede sår i ambulatoriet Øget patienttilfredshed Øgede kompetencer hos den kommunale sygeplejerske gennem det mere direkte samarbejde med regionale sårsygeplejersker og læger. Der etableres en central implementeringsorganisation i Medcom, der kan varetage det overordnede ansvar og den nationale koordinering af implementeringsaktiviteterne. Herunder at planlægge og afvikle aktiviteter, som er fælles for alle deltagere og kommuner/regioner. Afgrænsning Initiativet inkluderer kun telebaseret behandling af diabetiske fodsår og venøse sår, som er typer af sår, hvor der i forvejen er erfaringer med telebaseret behandling. Andre former for sår egner sig ikke til telesårbehandling, herunder fx tryksår, som er kendetegnet ved at være dybe og dermed uegnede til billedvurderinger. Business casen er beregnet på baggrund af effekterne af telebaseret sårbehandling på ambulatorieydelser, telemedicinske ydelser og kommunale ydelser. Der er ikke indregnet effekter af: Antallet af indlæggelser Liggetiden under indlæggelse 4

5 Antallet af amputationer og kirurgiske indgreb Vagtlægebesøg Besøg hos egen læge. Der gennemføres p.t. en klinisk evaluering i Region Syddanmark, som kan give svaret på, om telemedicin kan give kliniske effekter i form af færre indlæggelser, kortere liggetider og færre komplikationer og amputationer. Når disse evalueringer foreligger, vil resultaterne blive indarbejdet i business casen efter drøftelse med kommuner og regioner. Metode for business casens udarbejdelse Som et led i udarbejdelsen af business casen har en række klinikere fra hele landet med erfaring i telemedicinsk sårbehandling og en række kommunale sårsygeplejersker deltaget i en workshop, hvor de har medvirket til at kvalificere en række forudsætninger, som er lagt til grund i business casen. Det har været vigtigt at inddrage ekspertviden om telemedicinsk sårbehandling, da de er blevet bedt om at vurdere situationen før og efter. De kliniske eksperter og kommunerne har vurderet fx antallet af relevante borgere med sår, længden og antallet af en række regionale og kommunale interventioner før og efter telemedicin m.v. Deltagerne er blevet bedt om at angive et sandsynligt tal og en usikkerhedsmargen på begge sider af det mest sandsynlige udfald. Der er taget udgangspunkt i antallet af interventioner (antal ambulatoriebesøg, antal hjemmesygeplejerskebesøg, antal telemedicinske konsultationer m.v.) i såvel et traditionelt som et telemedicinsk behandlingsforløb. Der er blevet beregnet særskilt på diabetiske sår og venøse sår, da sårene adskiller sig med hensyn til behandling, behandlingstid og alvorlighed. I afsnittet om forudsætninger nedenfor redegøres nærmere for de forudsætninger, som business casen bygger på. Metoden har på forhånd været forelagt Danske Regioner og Kommunernes Landsforening til godkendelse i den nedsatte følgegruppe for bl.a. initiativet vedr. telemedicinsk sårbehandling. Forudsætninger i business casen Business casen bygger på mere end 100 forudsætninger, hvoraf de mest afgørende er: Antal diabetiske sår: pr. år Antal venøse sår: pr. år Indfasning: 5 år med 20 pct. om året Udbredelsesgrad: 68 pct. af sårene er omfattet ved afslutning Nuværende udbredelsesgrad: 5 pct. af sårene er omfattet af telemedicinsk sårvurdering allerede Den tekniske løsning understøtter single sign on og eliminerer dobbeltregistrering gennem nødvendig integration til EOJ er og EPJ er fra sårjournalen. Længden af et gennemsnitligt hjemmesygeplejerskebesøg med telemedicin: 35 minutter Længden af et gennemsnit hjemmesygeplejerskebesøg uden telemedicin: 30 minutter Antallet af hjemmesygeplejerskebesøg i et gennemsnitligt forløb uden telemedicin: 116 gange Antallet af hjemmesygeplejerskebesøg i et gennemsnitlig forløb med telemedicin: 69 gange 5

6 Økonomi Business casen er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor regioner og kommuner med erfaring inden for telemedicinsk sårbehandling har været inddraget for at kvalificere gevinster og antagelser i beregningerne (se afsnittet Fejl! Henvisningskilde ikke fundet. ovenfor). På den baggrund har Konsulenthuset 4P Management udarbejdet en samlet business case, hvis hovedtal fremgår af tabel 1. Grå felter markerer projektperioden. Tabel 1 Økonomisk balance , mio. kr. (forventet scenarie) I alt Gevinster Driftsgevinster 1.850,8 52,2 108,4 168,8 233,7 303,5 315,4 327,9 341,0 Omkostninger Omkostninger 30,0 4,5 15,0 10,5 Driftsomkostninger, netto 61,2 6,8 9,1 11,3 11,3 11,3 11,3 Omkostninger i alt 91,2 4,5 15,0 10,5 6,8 9,1 11,3 11,3 11,3 11,3 Nettogevinst ,6-4,5 37,2 97,9 161,9 224,6 292,2 304,1 316,6 329,7 Akkumuleret gevinst -4,5 32,7 130,5 292,5 517,1 809, , , ,6 Der er foretaget særskilte beregninger på to typer af sår, nemlig diabetiske fodsår og venøse bensår. Der er typisk et længere behandlingsforløb for diabetiske fodsår og større risiko for komplikationer. De udgør dermed 75 pct. af potentialet, og venøse bensår udgør 25 pct. I tabel 2 fremgår potentialet for henholdsvis de diabetiske fodsår og venøse bensår fordelt på parterne. Det ses, at potentialet er størst for diabetiske sår, hvilket skyldes at disse typisk har et længere helingsforløb, og at de følges tættere med flere besøg af hjemmesygepleje og med flere ambulante besøg på sygehuset. Tabel 2 Potentiale pr. sår (hele kr.) Diabetiske fodsår Venøse bensår Direkte effekter Kasseeffekter I alt Direkte effekter Kasseeffekter I alt Staten Kommune Region Pårørende/patient I alt Fratrukket projektomkostninger og øgede driftsomkostninger. 6

7 Den samlede gevinst pr. sårforløb er dermed kroner for de diabetiske fodsår. Det fordeler sig med kroner til kommunerne og kroner til regionerne, når der tages højde for kasseeffekter. Patienterne får en lille gevinst på 52 kroner i transport. For de venøse bensår er gevinsten pr. sår kroner. Her får staten en lille gevinst på kroner, kommunerne en gevinst på kroner, mens regionerne får et tab på kroner primært som følge af taksttab. Patienterne får en lille gevinst på 52 kroner i transport. I modellen er lagt til grund, at regionerne ligger på et produktionsniveau, hvor staten ikke udbetaler meraktivitetsfinansiering 2, da ambulante besøg vedr. sår er en marginal aktivitet for regionerne. Derved får regioner ikke et taksttab, men staten får dermed heller ikke nogen gevinst af betydning i initiativet. I business casen er lagt til grund, at regionerne modtager en telemedicinsk takst for telemedicinske ydelser af både synkron og asynkron karakter. Fordeling af potentialet Effektiviseringspotentialet på tværs af de to typer af sår fordeler sig på regioner og kommuner med den største gevinst hos kommunerne jf. figur 1. Figur 1: Samlet potentiale Af tabel 2 fremgår det beregnede effektiviseringspotentiale fordelt på parterne i hvert af årene Den regionale aktivitet kan ligge under, på eller over det niveau, der er aftalt med staten. Det sidste er tilfældet i business casen og betyder, at regionerne får en driftsoptimering, men ikke et taksttab. 7

8 Tabel 3 Fordeling af bruttopotentiale på parterne (forventet scenarie) I alt Bruttopotentiale - 52,2 108,4 168,8 233,7 303,5 315,4 327,9 341,0 1850,8 heraf kommune - 44,4 92,2 143,6 198,8 258,2 268,4 279,0 290, ,9 heraf region - 7,5 15,7 24,4 33,8 43,9 45,6 47,4 49,3 267,7 heraf patient/pårørende - 0,2 0,5 0,8 1,0 1,4 1,4 1,4 1,5 8,2 Der er en vis usikkerhed om de økonomiske beregninger, da de intervaller, som de involverede eksperter på workshoppen har angivet, er brede. For hver parameter har eksperterne angivet et forventet udfald, et værste udfald og et bedste udfald. Figur 2:Tilbagebetalingshorisont i tre scenarier Det ses af figur 1, at hvis de seks mest betydende parametre 3 ender på det mest positive udfald vil det akkumulerede potentiale frem mod 2020 være tæt på 6 mia. kr. Hvis de seks parametre i business casen bliver de værst tænkelige, så er der et lille overskud i Det forventede udfald giver en effektivisering på 1,8 mia. i perioden. Det er ikke sandsynligt, at alle seks parametre ender på hverken det laveste eller højeste, så ekstremerne er usandsynlige. De seks parametre tegner sig dog for den største økonomiske usikkerhed i business casen. Der er derfor behov for at kvalificere disse parametre med henblik på at reducere usikkerhederne yderligere (mere herom i afsnittet om Håndtering af usikkerheder i business casen ). Casen er en konservativ case, da den baserer sig på, at knap 70 pct. af patienter med ovenstående typer af sår kan behandles med telemedicin. I de sønderjyske kommuner, som har implementeret telemedicinsk behandling, er 80 pct. af patienterne inkluderet. De kliniske eksperter har imidlertid vurderet, at det er mest realistisk at inkludere 70 pct. af patienterne i projektperioden. 3 De er udvalgt fordi de alle har over 10 pct. s indflydelse på resultatet 8

9 Øvrige gevinster Initiativet giver en række kvalitative gevinster, som ikke er indregnet i business casen. Det drejer sig for det første om patienters og eventuelle pårørendes tidsmæssige gevinster på transport. Udover tidsbesparelsen nedsættes ubehaget for patienterne, når de undgår transport. Der er ofte tale om ældre mennesker, hvor et ambulatoriebesøg med lang eller kort køretid kan være anstrengende. Et ambulatoriebesøg på en halv time kan kræve en hel dag inklusive ventetider m.v. For det andet er gevinsterne ved en mere ensartet organisering af sårbehandlingen i regionerne ikke medregnet. Sårbehandlingen er i dag organiseret forskelligt i regionerne og fordelt på en længere række specialer (ortopædkirurger, plastikkirurger, interne medicinere og dermatologer m.v.). Business casen forudsætter status quo, men det er forventningen, at der også vil være kvalitative gevinster, herunder gevinster der kan kvantificeres, ved at organisere sårbehandlingen på anden vis i regionerne. For det tredje forventes, at antal indlæggelser, komplikationer og amputationer kan reduceres, hvilket heller ikke er medregnet. Disse kliniske effekter undersøges p.t. nærmere i randomiserede forsøg i Region Syddanmark. Forventningen baserer sig på en antagelse om færre komplikationer pga. den tættere opfølgning og koordinering i telebaseret sårbehandling, hvilket vil medføre en yderligere såvel kvalitativ som kvantitativ gevinst. En stor amputation koster samfundet ca kroner til operation, sengetid, genoptræning, proteser, sociale ydelser m.v. 4 Når forsøgene i Region Syddanmark er afsluttede, vil resultaterne blive indarbejdet i business casen efter drøftelse med parterne. For det fjerde forventes det, at hurtigere diagnostik vil føre til bedre prognoser for patienternes sår, da de kommer i behandling tidligere med forventligt kortere forløb til følge. Telebaseret sårbehandling giver mulighed for hurtigere iværksættelse af behandling, men denne gevinst er ikke indregnet i business casen. Det vil kræve principiel stillingtagen til bl.a. spørgsmålet om henvisning til behandling, evt. en ændring heraf. Håndtering af usikkerheder i business casen Det er aftalt med KL og Danske Regioner, at de mest betydende og usikre parametre i business casen kvalificeres i første fase af initiativet. Den nationale implementering kan derfor genovervejes, hvis kvalificeringen af parametrene giver anledning til en markant forringelse af business casen. Det gælder fx usikkerheden om følgende data: antallet af hjemmesygeplejerskebesøg før og efter, synkront og asynkront 5 længden af et hjemmesygeplejerskebesøg med et diabetisk fodsår uden telemedicin kørsel, både patientkørsel og sygeplejersketid anvendt på transport antal omfattede patienter. Der udarbejdes forslag til metode for kvalificering af parametrene (baselinemåling), der forelægges initiativets styregruppe. 4 Apelquist, J. et al. (1994): Diabetic foot ulcers in a multidisciplinary setting. An economic analysis of primary healing and healing with amputation, Journal of Internal Medicine 5 I synkrone konsultationer foretages en konsultation med en læge og en patient/sygeplejerske på samme tid via telefon eller video. Asynkrone konsultationer foregår ved, at lægen ser et billede, som sygeplejersken i kommunen tidligere har sendt og svarer, når det passer med de øvrige arbejdsopgaver. 9

10 Teknisk løsning I projektet kravspecificeres og udbudssættes en løsning med udgangspunkt i funktionaliteten i den nuværende sårjournal. Løsningen er webbaseret og tilgås af læger og sygeplejersker i en sikker portalløsning. Den eksisterende sårjournal er en specialjournal baseret på at dokumentere behandling af alle typer af sår og på at understøtte deling af data tværfagligt og organisatorisk. Medarbejderne får adgang til journalen i en standard internetbrowser og med separat logon. Der forekommer vis grad af dobbeltregistrering i sårjournal og dokumentationssystemer (EOJ er og EPJ er). Det har været det største irritationsmoment for brugerne i de eksisterende projekter, og der lægges derfor op til i et udbud at kravspecificere single sign on til medarbejdernes systemer samt at dobbeltregistrering skal undgås via en integration til EPJ og EOJ. Den eksisterende brugergrænseflade og funktionalitet er opbygget og tilpasset i tæt samarbejde med de kliniske brugere, for at sikre korrekt og systematiseret sygepleje- og lægefaglig dokumentation af sårene. Den eksisterende journal har endvidere den fordel, at den er gennemprøvet over flere år og fungerer i drift flere steder i landet. I projektet skal mulighederne for en mere integreret løsning i EOJ og EPJ undersøges, hvorved det måske kan undgås, at sygeplejersker og læger arbejder i en proprietær løsning. Herunder skal de tekniske muligheder, pris og overslag af evt. øgede gevinster som følge af dyb integration undersøges. Der afsættes én million kroner til dette arbejde i projektbudgettet. MedCom og NSI samarbejder herom. Det sker med afsæt i anbefalingerne fra arbejdet med referencearkitektur for opsamling af data i borgerens hjem i regi af NSI, der fremlægges forventeligt 4. kvartal Budget og finansiering Der er afsat 30 mio. kroner på finansloven til et evt. initiativ vedr. national implementering af telemedicinsk sårvurdering. Midlerne fordeles på følgende aktiviteter, jf. tabel 4: 3,5 mio. kr. til indkøb af licenser for patienterne 2,5 mio. kr. til central projektledelse 3,7 mio. kr. til systemudvikling 0,8 mio. kr. til et fællesregionalt udbud af platform 1,0 mio. kr. til evaluering og etablering af baselinemålinger 1,0 mio. kr. til undersøgelse af et teknisk udviklingsprojekt 17,5 mio. kr. til kommuner og regioner. De fem regioner får hver 2 mio. kr. til at: tilbyde undervisning til kommunerne med henblik på at hæve kompetenceniveauet i sårbehandling hos de kommunale sygeplejersker indgå sundhedsaftaler med kommunerne om telesårbehandling indgå samarbejdsaftaler mellem den enkelte kommune og den regionale sårbehandlingsafdeling(er) udpege projektleder og etablere lokal projektorganisation med kommunerne. Til kommunerne fordeles i alt 7,5 mio. kr., som kan anvendes til uddannelse, frikøb af ansvarlige medarbejdere eller indkøb af hardware. Midlerne fordeles efter indbyggertal. 10

11 Projekt- og driftsudgifter udover 30 mio. kr. afholdes som medfinansiering af regioner og kommuner. Frem mod iværksættelse af initiativet i efteråret 2012 iværksættes en proces, hvor dele af disse udgifter kvalificeres yderligere som et led i at beskrive implementeringsaktiviteterne nærmere. Tabel 4 Fordeling af midler Udgift Andel af midler (mio. kr.) Licenser 3,5 Systemudvikling 3,7 Til fordeling i kommuner 7,5 Fællesregionalt udbud 0,8 Evaluering/baselinemålinger 1,0 Undersøgelse af teknisk udviklingsprojekt 1,0 Region Hovedstaden 2,0 Region Sjælland 2,0 Region Nordjylland 2,0 Region Midtjylland 2,0 Region Syddanmark 2,0 Central implementeringsorg./medcom 2,5 I alt 30,0 Midler udbetales som i de øvrige projekter under Fonden for Velfærdsteknologi. Det vil sige bagudrettet på baggrund af dokumenterede udgifter og planmæssig fremdrift i henhold til projektplan. Fondens bekendtgørelse, standardvilkår og instrukser er gældende for tilskuddet. Herunder påbegyndes udbetaling af midler til regionerne, når 1. ansættelser af projektansvarlige er på plads 2. der er indgået samarbejdsaftale med halvdelen af regionens kommuner Til kommunerne kan udbetaling påbegyndes, når: 1. Der er indgået samarbejdsaftale med regionen 2. De første fem patienter er inkluderet og påbegyndt behandlet med telemedicin Effektmåling og samlet evaluering Den centrale projektledelse udarbejder minimum hvert halve år en statusrapport til styregruppen (se nedenfor i afsnit om OrganiseringFejl! Henvisningskilde ikke fundet.), hvor status på milepæle, risici, implementering og gevinstrealisering m.v. beskrives. Business casen opdateres løbende og mindst årligt som et led i statusrapporteringen og i kvalificeringen af parametre og forudsætninger i business casen. Ved afslutning af implementeringen udarbejdes en evalueringsrapport, hvor der følges op på gevinstrealiseringen i initiativet. Der afsættes én million kroner til udarbejdelse af baselinemålinger, opfølgning på gevinstrealisering og evaluering. 11

12 Risici I tabel 5 er redegjort for implementeringens væsentligste risici. Tabel 5 Implementeringens risici og håndtering heraf Risiko Kilden til risikoen Sandsynlighed (1-5) Konsekvens (1-5) Samlet vurdering (SxK) Hvordan påvirker risikoen projektet? Teknisk løsning forsinkes Udbud Tidsplan må revideres Ledelsesmæssig forankring i kommuner og regioner Manglende kompetencer hos kommunale sygeplejersker Telemedicinsk takst Betydende parametre viser sig at være fejlestimerede Manglende tekniske kompetencer samt sårkompetencer Der afsættes i projektet midler til uddannelse, ligesom det er en naturlig følge af projektet, at sygeplejerskernes kompetencer øges i samspillet med eksperterne på sygehuset Hospitalsafdelinger mister indtægter ved telemedicin og deres incitament vender dermed forkert Parametre er estimeret af eksperter og baserer sig ikke på op- Korrigerende handlinger Stram styring af udbuddet Løbende involvering af lokale ledelser og løbende opfølgning på implementering Færre sår end forudsat kan overgå til telemedicinsk behandling Potentialet hentes ikke hvis telemedicin ikke tages i brug Potentialeestimat er forkert Tæt dialog med bl.a. sundhedsministeriet herom, herunder om evt. alternativer til takstfinansiering De betydende parametre kvalificeres yderligere i projektets før- 12

13 Modstand hos personalet Dårlig billedkvalitet tælling Inerti ift forandringer Ikke fyldestgørende billede til at gennemføre telekonsultation At det kan blive svært at nå succeskriterierne indenfor den aftalte tid ste fase, evt. ved decideret optælling i en stikprøve Roadshow, informationsmateriale, inddragelse af deltagerne i hele processen. Fortælle den gode historie. 3-4 Samme som Undervisning i kamera og fotografering af sår Udbredelse af Den gode telesårskonsultation, Organisering Medcom har været hovedansøger på det største sårprojekt i regi af Fonden for Velfærdsteknologi og har erfaring i at tilrettelægge projekter med mange parter i forskellige sektorer. Medcom er derfor hovedansøger og projektleder på den nationale implementering af telemedicinsk sårbehandling. Medcom forestår desuden et fællesregionalt udbud af systemunderstøttelse/platform. Der nedsættes en national styregruppe for initiativet, hvor de relevante parter sidder (KL, Danske Regioner, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, NSI, Finansministeriet (Digitaliseringsstyrelsen) samt repræsentanter fra regioner og kommuner. Styregruppen sekretariatsbetjenes af Medcom. Der skal i hver enkel region og kommune etableres en lokal projektorganisation. Der skal endvidere i regioners og kommuners fælles sundhedsaftaler indgå elementer, der understøtter telemedicinsk sårbehandling, idet der i forvejen indgår aftaler om det tværsektorielle samarbejde om sår. Der nedsættes desuden en faglig følgegruppe til at følge initiativet. Medcom får ansvaret for: Kick off samt afsluttende konference Etablering og sekretariatsbetjening af styregruppe og national følgegruppe Løbende møder med lokale projektledere Overordnet projektopfølgning Afrapportering til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Etablering af overblik over økonomi og udbetalinger til parterne 13

14 Information om projektet Koordinering og afholdelse af undervisning i sårjournal og fotografering af sår for alle deltagere Etablering af fælles hjemmeside for projektet Udarbejde informationsmateriale i samarbejde med lokale projektledere til deltagere i kommuner og regioner Udarbejdelse af best practise-eksempler for fx telesår-elementer i sundhedsaftaler og samarbejdsaftaler mellem kommuner og sårafdelinger Etablering af baseline på projektets usikre parametre Identifikation af ønskede målingsparametre og udarbejde evalueringsredskaber Indsamling af evalueringsdata og den endelige opdatering af business casen Gennemfører fællesregionalt EU-udbud Sammen med NSI at undersøge mulighederne for en teknisk løsning, som er mere integreret i EPJ er og EOJ er. Regionerne får ansvaret for: Etablering af lokal styregruppe Udpegning af lokale projektledere Etablering af undervisning af de kommunale sygeplejersker med henblik på at øge kompetenceniveauet Indarbejdelse af telesårbehandling i de lokale sundhedsaftaler Udarbejdelse af samarbejdsaftaler med de deltagende kommuner Inklusion af patienter i implementeringsprojektet Frikøb af 1-2 medarbejdere med projektansvar og ovenstående opgaver. Kommunerne får i projektet ansvaret for: Tilvejebringelse af den nødvendige hardware i form af mobiltelefoner eller tablets med kamera og internetadgang Udarbejdelse af samarbejdsaftaler med regionen Frikøb af lokal projektansvarlig Sikring af uddannelse af sårsygeplejersker. Tids- og implementeringsplan Midlerne er afsat på Finansloven for 2012, hvorfor initiativet kan gå i gang snarest efter tiltrædelse af regeringen og de kommunale og regionale parter. Projektplan fase 1: Projektinitiering Startdato: 1. september 2012 slutdato: 31. december 2012 Overordnet mål Projektinitiering 1. september december Milepæl - Styregrupper (lokalt og overordnet) nedsat - National følgegruppe udpeget - Kvalitetssikring af business case - Kvalificering af business casens udgiftsside organisatorisk implementering, nødvendig kompetenceudvikling samt lokale integrationer - Forpligtende samarbejdsaftaler indgået - Kick off afholdt 14

15 - Kravspecifikation udarbejdet - Mobiltelefoner indkøbt - Fælles kvalitetsregistreringer for regioner og kommuner beskrevet. Succeskriterier Alle samarbejdsaftaler er indgået Samlet projektorganisation centralt og decentralt godkendt Udbudsmaterialet er sendt ud Kick off i december Møde afholdt i den nationale styregruppe Mobiltelefoner er på plads Organisatoriske implementeringsomkostninger opgjort inden 1. september 2012 Kvalitetsparametre godkendt i den nationale styregruppe. Leverancer: - Samarbejdsaftaler - Projektledere og deltagere udpeget - Lokal implementeringsplan på plads - Lokale projektorganisationer på plads - Udbudsmateriale udarbejdet - Godkendte kvalitetsparametre - Revideret udgiftsside i business casen - Stikprøveundersøgelser ift. usikkerhedsparametre: Antal hjemmesygeplejebesøg Længden af hjemmesygeplejebesøg uden telemedicin Statslig merfinansiering via meraktivitetspuljen Transporttid for både hjemmesygepleje og patient Antal omfattende patienter. Projektplan fase 2: Undervisning og udbud Startdato: 1. januar 2013 slutdato: 30. juni 2013 Overordnet mål Milepæl Udbud og undervisning Leverandør fundet Igangsættelse af analyse af mulighederne for at etablere en mere integreret teknisk løsning (NSI og Medcom i samarbejde) Undervisning i sårbehandling er fuldført Evalueringsværktøjer er udar- Undervisning i sårjournal og mobiltelefoner er fuldført Vurdering af forudsætninger for gevinstrealisering bejdet. Succeskriterier Alle relevante deltagere har modtaget undervisning. Leverandør er udpeget Teknisk analyse forelagt den nationale styregruppe. Leverancer MedCom udarbejder en plan for undervisningsaktiviteter MedCom indgår undervisningsaftaler med relevante undervisere Regioner forestår undervisning af kommunale sygeplejersker i sårbehandling Der er indgået aftale med leverandør Evalueringsværktøjer er udarbejdet Teknisk analyse udarbejdet. Projektplan fase 3: Drift og udbredelse (I) Startdato: 1. juli 2013 slutdato: 30. juni 2014 Overordnet mål Milepæl Drift ift. lokal implementeringsplan Lokale implementeringsplaner Vurdering af gevinstpotentiale Gevinstpotentiale vurderes løbende Minimum 40 pct. af regionens kommuner har telemedicinsk sårbehandling i drift - Succeskriterier Leverancer Minimum 40 pct. af regionens kommuner har telemedicinsk sårbehand- Trafikstatistik, herunder 15

16 ling i drift Business casen opdateres løbende ift. gevinstpotentiale Antal telemedicinske konsultationer pr. kommuner/region pr. måned Der laves en plan for, hvordan MedCom vil indhente de nødvendige data til vurdering af gevinstpotentiale Projektplan fase 4: Drift og udbredelse (II) Startdato: 1. juli 2014 slutdato: 30. marts 2015 Overordnet mål Milepæl Drift ift. lokal implementeringsplan Lokale implementeringsplaner Vurdering af gevinstpotentiale Gevinstpotentiale vurderes løbende - Mindst 80 pct. af kommunerne har telemedicinsk sårbehandling i drift - Mindst 40 pct. af patienterne i landet er omfattet. Succeskriterier - Mindst 80 pct. af kommunerne har telemedicinsk sårbehandling i drift - Mindst 40 pct. af relevante patienter i landet er omfattet. Leverancer Trafikstatistik, herunder antal telemedicinske konsultationer pr. kommuner/region pr. måned. Projektplan fase 5: Evaluering og afslutning Startdato: 1. april 2015 Slutdato: 31. august 2015 Overordnet mål Milepæl Evaluering og projektafslutning: 1. januar august Projektafslutning: afsluttende konference. Endelig business case. Succeskriterier - Business case valideret. Leverancer Alt dataindsamlingsmateriale indsamles og bearbejdes ift. business casen. Samlet evaluering i henhold til evalueringskoncept for Fonden for Velfærdsteknologi. 16

National implementering af telemedicinsk sårvurdering

National implementering af telemedicinsk sårvurdering Dorthe Skou Lassen, dsl@medcom.dk National implementering af telemedicinsk sårvurdering V/ Rikke Viggers, Konsulent MedCom National handlingsplan for udbredelse af telemedicin Regeringen/KL/Danske Regioner,

Læs mere

Hovedpunkter. Den telemedicinske handlingsplan. Den konkrete implementering af det nationale Sårinitiativ Spørgsmål

Hovedpunkter. Den telemedicinske handlingsplan. Den konkrete implementering af det nationale Sårinitiativ Spørgsmål Hovedpunkter Den telemedicinske handlingsplan Det generelle De 5 konkrete initiativer sår er et af dem Den konkrete implementering af det nationale Sårinitiativ Spørgsmål Den telemedicinske handlingsplan

Læs mere

Vi har en plan. Det nationale initiativ. MedCom. Telesårsstyregruppe. Telesårsklinikergruppe. Telesårsprojektledergruppe. Telesårsteknikergruppe

Vi har en plan. Det nationale initiativ. MedCom. Telesårsstyregruppe. Telesårsklinikergruppe. Telesårsprojektledergruppe. Telesårsteknikergruppe Implementering af telemedicinsk sårvurdering i Region Midtjylland -et fælles anliggende mellem kommuner, region og almen praksis Vores mål med indsatsen 1 Vi har en plan. Det nationale initiativ MedCom

Læs mere

Business Casen Figenblad eller styringsinstrument? Af Bjarne Kohl 10.06.2014

Business Casen Figenblad eller styringsinstrument? Af Bjarne Kohl 10.06.2014 Business Casen Figenblad eller styringsinstrument? Af Bjarne Kohl 10.06.2014 Den klassiske business case udvikler sig men er det nok? I de senere år har vi set en udvikling i retning af, at der beregnes

Læs mere

Tværsektoriel projektgruppe for den syddanske implementering af den nationale udrulning af telemedicinsk sårvurdering

Tværsektoriel projektgruppe for den syddanske implementering af den nationale udrulning af telemedicinsk sårvurdering Område: Syddansk Sundhedsinnovation Afdeling: Journal nr.: Dato: 16.06.13 Udarbejdet af: Lisbeth Jørgensen E-mail: lisbeth.irene.joergensen@rsyd.dk Telefon: Referat Tværsektoriel projektgruppe for den

Læs mere

Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020

Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020 Bilag Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020 Stamdata Stamdata for initiativ 2.5 fremgår af nedenstående tabel 1. Tabel 1: Stamdata for initiativ

Læs mere

Pixibog business casen kort fortalt... 2. 1: Projektbasis... 3. 2: Leverancen... 4. 3: Milepæle og tidsplan... 6. 4: Ressourcer... 7. 5: Økonomi...

Pixibog business casen kort fortalt... 2. 1: Projektbasis... 3. 2: Leverancen... 4. 3: Milepæle og tidsplan... 6. 4: Ressourcer... 7. 5: Økonomi... Pixibog business casen kort fortalt... 2 1: Projektbasis... 3 1.1: Projektidentifikation...3 1.2: Projektansvarlige...3 2: Leverancen... 4 2.1: Mål og rammer...4 2.2: Fremgangsmåde...5 2.3: Risikoanalyse

Læs mere

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Børsen 16. juni 2011 Susanne Duus, ABT-fonden (fremover Fonden for Velfærdsteknologi) 1 Baggrund for ABT-fonden >Demografisk

Læs mere

Nedbringelse af tvang efter gennembrudsmetoden

Nedbringelse af tvang efter gennembrudsmetoden J.nr. /4-1613-20/1 P R O J E K T B E S K R I V E L S E Projekt Nedbringelse af tvang efter gennembrudsmetoden Projektejer Søren Brostrøm Projektleder Bjørn Ursin Knudsen Startdato Januar 2012 Slutdato

Læs mere

B U S I N E S S C AS E F O R P R O J E K T F Æ L L E S M E D I C I N KO RT

B U S I N E S S C AS E F O R P R O J E K T F Æ L L E S M E D I C I N KO RT B U S I N E S S C AS E F O R P R O J E K T F Æ L L E S M E D I C I N KO RT 1. Ledelsesresumé I den fælleskommunale digitaliseringsplan indgår projekt vedr. Fælles Medicinkort (FMK), projekt 4.2. Det fælles

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort Februar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 24/2013

Læs mere

2014-15. Borgerens Plan. Forarbejde til udarbejdelse af projektplan til fremlæggelse i Marts 2015

2014-15. Borgerens Plan. Forarbejde til udarbejdelse af projektplan til fremlæggelse i Marts 2015 Borgerens Plan 2014-15 Forarbejde til udarbejdelse af projektplan til fremlæggelse i Marts 2015 Region Sjælland [Skriv firmaets adresse] [Skriv telefonnummeret] [Skriv faxnummeret] Indhold Baggrund...

Læs mere

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2 UC Effektiviseringsprogrammet Projektgrundlag Business Intelligence version 1.2 9. september 2014 1 Stamdata Stamdata Projektnavn (forventet): Projektejer: Projekttype: Business Intelligence It-chef Hans-Henrik

Læs mere

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Fælles UC Videoplatform 08-05-2014

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Fælles UC Videoplatform 08-05-2014 UC Effektiviseringsprogrammet Projektgrundlag Fælles UC Videoplatform 08-05-2014 Den fællesstatslige it-projektmodel, Digitaliseringsstyrelsen Produkt: Projektgrundlag, ver. 27/8-2013 1 Stamdata Stamdata

Læs mere

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Digitalisering er et væsentligt værktøj i bestræbelserne på at modernisere den offentlige sektor. Digitalisering af den offentlige sektor skal især

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut Færdigbehandlede patienter Genoptræning SUNDHEDSLOVEN 140 Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning

Læs mere

Samfundsøkonomisk potentiale i telemedicin

Samfundsøkonomisk potentiale i telemedicin Samfundsøkonomisk potentiale i telemedicin Rapport Teleindustrien Indholdsfortegnelse 1 Resumé 3 2 Baggrund for analysen 4 3 Højere sundhedsudgifter og færre ressourcer 5 3.1 Sundhedsudgifterne stiger

Læs mere

PRÆHOSPITAL PATIENT JOURNAL EN FÆLLESREGIONAL KLINISK LØSNING

PRÆHOSPITAL PATIENT JOURNAL EN FÆLLESREGIONAL KLINISK LØSNING PRÆHOSPITAL PATIENT JOURNAL EN FÆLLESREGIONAL KLINISK LØSNING HELGE PRÆSTGAARD CARLSEN, REGION SYDDANMARK TORBEN HØY CHRISTENSEN, CSC SCANDIHEALTH Præsentation Et indlæg om styring af et kompleks projekt.

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Center for Sundhedsinnovation

Center for Sundhedsinnovation Center for Sundhedsinnovation Business case for Telemedicin Behandling over afstand Christian Graversen, DI ITEK 30. December 2011 Version 1.0 Business case for Telemedicin Behandling over afstand 1. Ledelsesresume

Læs mere

Horsens På Forkant med Sundhed

Horsens På Forkant med Sundhed Horsens På Forkant med Sundhed Udvikling af et Sundheds-Hotspot Malene S. Jensen, Horsens Kommune Christina E. Antonsen, Hospitalsenheden Horsens Hvorfor gør vi det? Ressourcer findes udenfor offentlige

Læs mere

Status på telemedicin i Danmark

Status på telemedicin i Danmark Status på telemedicin i Danmark Oplæg på Fokus på den nationale lungesatsning Herlev Hospital 25. august 2015 Susanne Duus Teamleder, Digitaliseringsstyrelsen Fællesoffentlig strategi for digital velfærd

Læs mere

SHARED CARE PLATFORMEN. skaber et sammenhængende patientforløb

SHARED CARE PLATFORMEN. skaber et sammenhængende patientforløb SHARED CARE PLATFORMEN skaber et sammenhængende patientforløb Sammenhængende patientforløb kræver fælles it-løsninger Shared Care platformen er Region Syddanmarks it-løsning til sikring af, at den nødvendige

Læs mere

National implementering af telemedicinsk sårvurdering Kliniske anbefalinger

National implementering af telemedicinsk sårvurdering Kliniske anbefalinger National implementering af telemedicinsk sårvurdering Kliniske anbefalinger MedCom Forskerparken 10 DK-5230 Odense M Telefon 6543 2030 www.medcom.dk Dato: 08.10.13 1 Indhold 1 Forord... 3 2 Indledning...

Læs mere

22 initiativer i Digitalisering med effekt - national strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet 2013-2017

22 initiativer i Digitalisering med effekt - national strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet 2013-2017 14. juni 2013 22 initiativer i Digitalisering med effekt - national strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet 2013-2017 Regeringen, KL og Danske Regioner er enige om en ny digitaliseringsstrategi

Læs mere

National handlingsplan for udbredelse af telemedicin

National handlingsplan for udbredelse af telemedicin Danske Regioner Kommunernes Landsforening Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Social- og Integrationsministeriet Erhvervs- og Vækstministeriet Økonomi- og Indenrigsministeriet Finansministeriet National

Læs mere

TELEMEDICIN EN NØGLE TIL FREMTIDENS SUNDHEDSYDELSER

TELEMEDICIN EN NØGLE TIL FREMTIDENS SUNDHEDSYDELSER REGERINGEN / KL / DANSKE REGIONER AUGUST 2012 NATIONAL HANDLINGSPLAN FOR UDBREDELSE AF TELEMEDICIN KORT FORTALT TELEMEDICIN EN NØGLE TIL FREMTIDENS SUNDHEDSYDELSER TELEMEDICIN EN NØGLE TIL FREMTIDENS SUNDHEDSYDELSER

Læs mere

EPJ og anden It-understøttelse af fremtidens patientforløb - erfaringer og planer i Østdanmark

EPJ og anden It-understøttelse af fremtidens patientforløb - erfaringer og planer i Østdanmark EPJ og anden It-understøttelse af fremtidens patientforløb - erfaringer og planer i Østdanmark Gitte Fangel Vicedirektør Herlev Hospital Styregruppen for Sundhedsplatformen 1 To regioner i samarbejde 17

Læs mere

Omsorgsteknologi kan give mere tid til pleje i ældresektoren

Omsorgsteknologi kan give mere tid til pleje i ældresektoren Omsorgsteknologi kan give mere tid til pleje i ældresektoren Denne analyse er lavet af Rambøll Management for Ingeniørforeningen i Danmark, IDA. IDA har bedt Rambøll Management se nærmere på potentialet

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen?

Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen? Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen? Version 3 Mette Davidsen, projektleder, HR & Uddannelse, Region Hovedstaden Aino Homann Nielsen, projektmedarbejder, HR & Uddannelse, Region Hovedstaden

Læs mere

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1. Teledialog med anbragte børn og unge Projektbeskrivelse Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.0 Projektejer Projektleder Programleder Preben Siggaard, CBF Stinne Højer

Læs mere

Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg

Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg 1. Baggrund Norddjurs Kommune er en fusion af Grenaa, Nørre Djurs, Rougsø og halvdelen af Sønderhald kommuner. Den nye kommune har

Læs mere

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! Hvilke forskelligartede udfordringer giver tværgående

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

Fart på it-sundhedsudviklingen?

Fart på it-sundhedsudviklingen? April 2007 - nr. 1 Baggrund: Fart på it-sundhedsudviklingen? Med økonomiaftalen fra juni 2006 mellem regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner blev det besluttet at nedsætte en organisation

Læs mere

Aalborg Kommunes sundhedsstrategi:

Aalborg Kommunes sundhedsstrategi: Aalborg Kommunes sundhedsstrategi: Velfærd, forebyggelse og genoptræning. Lars Lund, konsulent Organisering af området 1. Fagforvaltninger fortsat ansvar for de store sundhedsdriftsområder: Sundhedspleje,

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

Telemedicin i stor skala er Danmark klar?

Telemedicin i stor skala er Danmark klar? Telemedicin i stor skala er Danmark klar? Erfaringer og perspektiver fra TeleCare Nord Direktør Dorte Stigaard dorte.stigaard@rn.dk Telemedicinske løsninger i sundhedsvæsenet EKG TELEFON I/SINE PP J VIDEO

Læs mere

Projektet er en del af den fælles kommunale digitaliseringsstrategi.

Projektet er en del af den fælles kommunale digitaliseringsstrategi. N OTAT Den 7. november 2013 Business case for projekt vedr. digital byggesagsbehandling Sags ID: 1728511 Dok.ID: 1728511 AKP@kl.dk Direkte 3370 3241 Mobil 2215 8678 1. Ledelsesresumé Projektet om digital

Læs mere

Hjælpemidler en analyse af udfordringer, potentialer og nye løsninger. Køreplan for det videre forløb

Hjælpemidler en analyse af udfordringer, potentialer og nye løsninger. Køreplan for det videre forløb Hjælpemidler en analyse af udfordringer, potentialer og nye løsninger Køreplan for det videre forløb Opsummering Styregruppemøde 19. december Køreplanen kort fortalt Der var bred enighed om, at der er

Læs mere

NNIT Empower Patients

NNIT Empower Patients NNIT Empower Patients Telemedicinsk løsning med OpenTele Malene Hjelm-Svennesen Industry expert, Healthcare NNIT A/S kort fortalt Datterselskab af Novo Nordisk A/S Hovedkontor i Søborg NNIT er en af Danmarks

Læs mere

Viborg den 25. april 2010

Viborg den 25. april 2010 Viborg den 25. april 2010 Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerup: - Audit på standard 3 og standard 4 i Strategi for dokumentation af sygeplejen på hospitalerne i Region Midtjylland 2009 2011. Regionshospitalet

Læs mere

Business case for projekt Fælleskommunalt Geodatasamarbejde

Business case for projekt Fælleskommunalt Geodatasamarbejde Business case for projekt Fælleskommunalt Geodatasamarbejde 1. Ledelsesresumé Projektet har til formål at udarbejde og implementere en fælles datamodel for kommunale geodata. Udbud og datamodel skal styrke

Læs mere

Horsens på Forkant med Sundhed

Horsens på Forkant med Sundhed Horsens på Forkant med Sundhed Mandag den 2. september 2013 begyndte projektet Horsens på Forkant med Sundhed med at tilbyde relevante borgere i Horsens Kommune deltagelse i projektet Horsens på Forkant

Læs mere

Basisdrift vedr. telemedicinsk servicefunktion i Nordjylland

Basisdrift vedr. telemedicinsk servicefunktion i Nordjylland Basisdrift vedr. telemedicinsk servicefunktion i Nordjylland Fortsat drift af Telemedicin til KOL basisdrift. Det nordjyske projekt TeleCare Nord har etableret storskaladrift af telemedicinsk hjemmemonitorering

Læs mere

Domæne 5: Økonomi. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital

Domæne 5: Økonomi. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital Domæne 5: Økonomi Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital 1 Indhold 1. De to typer af økonomiske analyser 2. Sundhedsøkonomisk evaluering 1. De fire typer af sundhedsøkonomiske evalueringer

Læs mere

E-sundhedsobservatorium, status på sundheds-it pejlemærker Dato: 12-10-2010 Per Guldbæk Larsen

E-sundhedsobservatorium, status på sundheds-it pejlemærker Dato: 12-10-2010 Per Guldbæk Larsen E-sundhedsobservatorium, status på sundheds-it pejlemærker Dato: 12-10-2010 Per Guldbæk Larsen 12-10-2010 2 Fælles pejlemærker Konsolideret EPJ/PAS landskab IT-understøttelse af præhospital indsats Den

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om elektroniske patientjournaler på sygehusene. November 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om elektroniske patientjournaler på sygehusene. November 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om elektroniske patientjournaler på sygehusene November 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om elektroniske patientjournaler på sygehusene

Læs mere

Patient empowerment erfaringer fra et udviklingsforløb

Patient empowerment erfaringer fra et udviklingsforløb Patient empowerment erfaringer fra et udviklingsforløb Gode patientoplevelser, 30 april i DGI byen Patientrepræsentant Jette Bay, Maj Pedersen m.fl, Fysio- og Ergoterapien Hvidovre Hospital, Arne Simonsen,

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

REGIONERNES FÆLLES PEJLEMÆRKER FOR PERIODEN 2013-2016

REGIONERNES FÆLLES PEJLEMÆRKER FOR PERIODEN 2013-2016 REGIONERNES FÆLLES PEJLEMÆRKER FOR PERIODEN 2013-2016 Regionerne er nået langt i digitaliseringen af sundhedsvæsenet. Og regionernes samarbejde omkring sundheds-it de sidste tre år viser, at vi indfrier

Læs mere

Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde

Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde P R O J EKTBESKRIVELSE Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde 1. Formål og baggrund for projektet Siden strukturreformen har kommunen fået flere opgaver på social- og sundhedsområdet,

Læs mere

VISITATION OG IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE

VISITATION OG IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE Til Socialstyrelsen Dokumenttype Rapportudkast Dato December 2012 VISITATION OG IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE Rambøll Hannemanns

Læs mere

Telemedicinsk opfølgning efter KOL-indlæggelse

Telemedicinsk opfølgning efter KOL-indlæggelse Telemedicinsk opfølgning efter KOL-indlæggelse Et projektsamarbejde mellem og Københavns Kommune Klinisk oversygeplejerske Grisja Vorre Strømstad Specialkonsulent Pernille Faurschou www.kk.dk Side 2 /

Læs mere

VEJLEDNING TIL ANSØGNINGSSKEMA ET NYT LIV MED TYPE 2 DIABETES. Ansøgningsfrist d. 7. oktober 2014 kl.12:00

VEJLEDNING TIL ANSØGNINGSSKEMA ET NYT LIV MED TYPE 2 DIABETES. Ansøgningsfrist d. 7. oktober 2014 kl.12:00 VEJLEDNING TIL ANSØGNINGSSKEMA ET NYT LIV MED TYPE 2 DIABETES Ansøgningsfrist d. 7. oktober 2014 kl.12:00 Indhold Introduktion... 3 Processen... 3 Betingelser... 3 OPI-projektets titel... 5 Varighed og

Læs mere

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk 1 Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk Fremtidens sundheds-it Lægeforeningens forslag Lægeforeningen 3 Det danske sundhedsvæsen har brug for it-systemer,

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning November 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Dato 24. april 2015. Dok.nr. 57426/15 Sagsnr. 13/6262

Dato 24. april 2015. Dok.nr. 57426/15 Sagsnr. 13/6262 Dato 24. april 2015 Dok.nr. 57426/15 Sagsnr. 13/6262 Ref. OLAE Afrapportering velfærdsteknologiprojekter Hermed en statusrapportering på velfærdsteknologiprojekterne i Varde Kommune med afsæt i dels en

Læs mere

EPJ implementeringsdrejebog fra Business Case til praktisk implementering. Region Nordjylland

EPJ implementeringsdrejebog fra Business Case til praktisk implementering. Region Nordjylland EPJ implementeringsdrejebog fra Business Case til praktisk implementering Region Nordjylland Agenda Metode til at udarbejde implementeringsdrejebogen Forankring af EPJ projektet i klinikken Kan det lade

Læs mere

Udbredelse af telemedicin incitamenter på tværs? Et debatoplæg fra Det Digitale Råd, juni 2015

Udbredelse af telemedicin incitamenter på tværs? Et debatoplæg fra Det Digitale Råd, juni 2015 Udbredelse af telemedicin incitamenter på tværs Et debatoplæg fra Det Digitale Råd, juni 2015 FORORD I Det Digitale Råd undrer vi os over, at telemedicin endnu ikke er bredt ud i sundhedssektoren herhjemme.

Læs mere

De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland

De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland Anita Fogh Regionalt Sundhedssamarbejde Regionshuset i Viborg Tlf: 87 28 46 75 E-mail: anita.fogh@stab.rm.dk De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland Revision af oversigt ifm. indgåelse af

Læs mere

Bilag 4: Kravspecifikation: Nationalt rejsehold for grønne indkøb

Bilag 4: Kravspecifikation: Nationalt rejsehold for grønne indkøb NOTAT Miljøteknologi J.nr.MST-134-00060 Ref. libec/ibnls Den 26. august 2015 Bilag 4: Kravspecifikation: Nationalt rejsehold for grønne indkøb Baggrund Den offentlige sektor køber hvert år ind for knap

Læs mere

LANDGREVEN 4, POSTBOKS 2193 1017 KØBENHAVN K TLF: 33 92 52 00. Risikovurdering af it-projekter

LANDGREVEN 4, POSTBOKS 2193 1017 KØBENHAVN K TLF: 33 92 52 00. Risikovurdering af it-projekter LANDGREVEN 4, POSTBOKS 2193 1017 KØBENHAVN K TLF: 33 92 52 00 Risikovurdering af it-projekter 1 Indhold 2 RISIKOVURDERING AF IT-PROJEKTER I REGI AF IT-PROJEKTRÅDET 3 TRIN 1 INDMELDING AF IT-PROJEKT TIL

Læs mere

1. Økonomirapport pr. 30.04.2005. Åben sag 2. Forslag til Kommuneplan 2005 Åben sag 3. Fælles omsorgssystem til Ny Frederikshavn Kommune.

1. Økonomirapport pr. 30.04.2005. Åben sag 2. Forslag til Kommuneplan 2005 Åben sag 3. Fælles omsorgssystem til Ny Frederikshavn Kommune. Page 1 of 9 Referat Socialudvalget Ordinært møde Dato Tid Sted NB. 7. juni 2005 17:00 Mødelokale 8 Fraværende Til stede Indholdsfortegnelse 1. Økonomirapport pr. 30.04.2005. Åben sag 2. Forslag til Kommuneplan

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Januar 2014 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

Resultataftale 2013 for Sygeplejen

Resultataftale 2013 for Sygeplejen Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,

Læs mere

Hvilke teknologier bruges allerede succesfuldt i sundhedssektoren? - Med fokus på IT understøttelse af det tværsektorielle samarbejde

Hvilke teknologier bruges allerede succesfuldt i sundhedssektoren? - Med fokus på IT understøttelse af det tværsektorielle samarbejde Hvilke teknologier bruges allerede succesfuldt i sundhedssektoren? - Med fokus på IT understøttelse af det tværsektorielle samarbejde 7. Marts 2011 Souschef, MedCom Programleder, National Telemedicin LHF@medcom.dk

Læs mere

VELFÆRDS- TEKNOLOGI. 12 anbefalinger til politikere og indkøbere

VELFÆRDS- TEKNOLOGI. 12 anbefalinger til politikere og indkøbere VELFÆRDS- TEKNOLOGI 12 anbefalinger til politikere og indkøbere velfærdsteknologi Den demografiske udvikling betyder, at der kommer stadigt flere ældre og flere kronisk syge, der har behov for hjælp og

Læs mere

Risikostyringspolitik. for. Århus Kommune

Risikostyringspolitik. for. Århus Kommune Risikostyringspolitik (Bygnings- og tingsskade) for Århus Kommune Århus Kommune Juridisk Afdeling Borgmesterens Afdeling Juridisk Kontor juni 2005 Indhold Indhold... 2 1. Formål... 2 1.1. Sikring frem

Læs mere

Hvilke telemedicinske løsninger skal man vælge? - Checkliste til vurdering af telemedicin. Forskningsleder i CIMT, OUH Kristian Kidholm

Hvilke telemedicinske løsninger skal man vælge? - Checkliste til vurdering af telemedicin. Forskningsleder i CIMT, OUH Kristian Kidholm Hvilke telemedicinske løsninger skal man vælge? - Checkliste til vurdering af telemedicin Forskningsleder i CIMT, OUH Kristian Kidholm Baggrund: Telemedicin er på vej ind i sundhedsvæsenet Regeringens

Læs mere

Gevinstrealiseringsplan - Vejledning

Gevinstrealiseringsplan - Vejledning Gevinstrealiseringsplan - Vejledning Oktober 2013 Indhold 1. CENTRALE BEGREBER... 3 2. HVAD ER EN GEVINSTREALISERINGSPLAN... 4 3. FORMÅL MED GEVINSTREALISERINGSPLANEN... 4 4. HVEM MODTAGER GEVINSTREALISERINGSPLANEN...

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

Tilsagnsvilkår for projekter under lov om Fonden til Markedsføring af Danmark

Tilsagnsvilkår for projekter under lov om Fonden til Markedsføring af Danmark Tilsagnsvilkår for projekter under lov om Fonden til Markedsføring af Danmark 0. Indledning Nedenstående tilsagnsvilkår for projekter under lov om Fonden til Markedsføring af Danmark udgør sammen med lov

Læs mere

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013 Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 013 Institution: Dixensminde Nr. Målsætning Handleplan (indikator/aktivitet/handling) Direktionens mål 3. At Dixensminde arbejder Institutionens MED udvalg udarbejder

Læs mere

Opsamling på seminaret Er dagkirurgi fremtidens kirurgi?

Opsamling på seminaret Er dagkirurgi fremtidens kirurgi? Opsamling på seminaret Er dagkirurgi fremtidens kirurgi? 13-12-2012 Sag nr. 12/641 Dokumentnr. 51443/12 Den 20. november 2012 holdt Danske Regioner seminaret, Er fremtidens kirurgi dagkirurgi? Det var

Læs mere

Business case. for. implementering af InCare på plejecenter med 40 beboere

Business case. for. implementering af InCare på plejecenter med 40 beboere Dato: 2012 J.nr.: xx Business case for implementering af InCare på plejecenter med 40 beboere Version: 3.2 2/11 Indholdsfortegnelse 1. Ledelsesresume... 3 2. Løsningsbeskrivelse... 4 Projektets navn eller

Læs mere

Politisk dokument uden resume. 21 Status for it-projekter. Indstilling: Administrationen indstiller,

Politisk dokument uden resume. 21 Status for it-projekter. Indstilling: Administrationen indstiller, Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 30. april Peter Jensby Lange 21 Status for it-projekter Indstilling: Administrationen indstiller, at bestyrelsen tager orienteringen status for it-projekter

Læs mere

Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3

Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3 [Transportministeriet] [Ringbysamarbejdet] Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3 Indledning I dag er strækningen langs Ring 3 tæt trafikeret. På de overbelastede veje opstår der kødannelser, fremkommeligheden

Læs mere

Dokumentation i sårbehandlingen. Rolf Jelnes Overlæge, dr. med. Sår-i-Syd

Dokumentation i sårbehandlingen. Rolf Jelnes Overlæge, dr. med. Sår-i-Syd Dokumentation i sårbehandlingen Rolf Jelnes Overlæge, dr. med. Sår-i-Syd Hvad gjorde vi? Spørgeskemaundersøgelse til praktiserende læger Audit på amputationer over en 2 års periode (2002-2004) Spørgeskema

Læs mere

OPI-Lab er et laboratorium for offentligprivat innovation og velfærdsteknologi på tværs af regioner, kommuner og virksomheder.

OPI-Lab er et laboratorium for offentligprivat innovation og velfærdsteknologi på tværs af regioner, kommuner og virksomheder. OPI-Lab er et laboratorium for offentligprivat innovation og velfærdsteknologi på tværs af regioner, kommuner og virksomheder. OPI guidelines OPI-Lab er et laboratorium for offentlig-privat innovation

Læs mere

Trondheim 22. september 2010. Digital understøttelse af det sammenhængende patientforløb

Trondheim 22. september 2010. Digital understøttelse af det sammenhængende patientforløb Trondheim 22. september 2010 Digital understøttelse af det sammenhængende patientforløb Disposition Præsentation Region Syddanmark Sundhedsdatanettet i Region Syddanmark IT-strategi for tværsektoriel sundhedskommunikation

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

NATIONAL STRATEGI FOR DIGITALISERING AF SUNDHEDSVÆ SENET 2013-2017 FLEMMING CHRISTIANSEN SEKTORDIREKTØR NATIONAL SUNDHEDS-IT

NATIONAL STRATEGI FOR DIGITALISERING AF SUNDHEDSVÆ SENET 2013-2017 FLEMMING CHRISTIANSEN SEKTORDIREKTØR NATIONAL SUNDHEDS-IT NATIONAL STRATEGI FOR DIGITALISERING AF SUNDHEDSVÆ SENET 2013-2017 FLEMMING CHRISTIANSEN SEKTORDIREKTØR NATIONAL SUNDHEDS-IT NATIONAL SUNDHEDS-IT National Sundheds-it (NSI) har tre hovedopgaver: 1. FASTSÆ

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Fælles tandreguleringsklinik i Albertslund, Brøndby, Glostrup, Hvidovre, Ishøj, Tårnby og Vallensbæk Kommuner

Fælles tandreguleringsklinik i Albertslund, Brøndby, Glostrup, Hvidovre, Ishøj, Tårnby og Vallensbæk Kommuner 22.4.2010 1 Fælles tandreguleringsklinik i Albertslund, Brøndby, Glostrup, Hvidovre, Ishøj, Tårnby og Vallensbæk Kommuner J.nr.: 16.21.12.G00 Sagsid: 997520 Initialer: Kam.sf Sagsfremstilling I maj/juni

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Maj 2015 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

Dansk Industri: Netværk for Sundhedsteknologi

Dansk Industri: Netværk for Sundhedsteknologi Dansk Industri: Netværk for Sundhedsteknologi Jens Andersen Adm. direktør Region Sjælland Formand for RSI s styregruppe Sundheds-it: Mere i fokus end nogen sinde Myter om hvad der er godt, skidt og galt

Læs mere

Partneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan:

Partneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan: Partneraftale Randers Kommune og KMD indgår nærværende partneraftale der, gennem et tæt samarbejde om optimal anvendelse af IT-løsninger, skal bidrage til at effektivisere kommunens ressourceudnyttelse.

Læs mere

1 Ansøger Pleje- og Omsorgsafdelingen, Gladsaxe Kommune

1 Ansøger Pleje- og Omsorgsafdelingen, Gladsaxe Kommune Telefon Direkte Mail Web Koncern Plan og Udviklng Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød 48 20 50 00 48 20 54 16 Henriette.bager@regionh.dk www.regionh.dk Dato: Sagsnr.: Arkiv: Sagsbeh.: henbag

Læs mere

Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne

Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne AMTSRÅDSFORENINGEN 11.16.1 Side 1 KOMMUNALE TJENESTEMÆND OG OVERENSKOMSTANSATTE Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne 2002 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. OMRÅDE... 3 2. FORMÅL...

Læs mere

Samrådsspørgsmål. Akt 186

Samrådsspørgsmål. Akt 186 Samrådsspørgsmål Akt 186 Der ønskes en uddybende redegørelse for og en drøftelse af årsagerne til og konsekvenserne af den forventede meget betydelige fordyrelse og forsinkelse af projektet. Svar: Indledning

Læs mere

Når sygehus og kommune samarbejder om sårbehandling af patienter i eget hjem en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning

Når sygehus og kommune samarbejder om sårbehandling af patienter i eget hjem en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning Når sygehus og kommune samarbejder om sårbehandling af patienter i eget hjem en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2 0 1 1 Medicinsk Teknologivurdering - puljeprojekter 2011; 11(2) Når sygehus

Læs mere

Implementeringsforskning i Danmark Med udgangspunkt i arbejdet med kliniske retningslinjer i Sundhedsstyrelsen

Implementeringsforskning i Danmark Med udgangspunkt i arbejdet med kliniske retningslinjer i Sundhedsstyrelsen Implementeringsforskning i Danmark Med udgangspunkt i arbejdet med kliniske retningslinjer i Sundhedsstyrelsen DASYS Forskningsråd: Implementeringsforskning. Masterclass med vinkler på en nyere forskningsdisciplin

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere