Silkeborg Biblioteks vej ind i fremtiden

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Silkeborg Biblioteks vej ind i fremtiden"

Transkript

1 Silkeborg Biblioteks vej ind i fremtiden Reportage fra forandringens år Forhistorien - 2 Den lærende organisation - 6 Nye jobs i tværfaglige team - 15 Opbrud og opdeling - 19 Ny opdeling af materialer - 23 Automatisk sortering - 29 Chips-teknologi - 33 Konsortiet - 36 Konklusion 40 Rapporten findes på internet: 1

2 FORHISTORIEN Det hele begyndte med... En ouverture og en lang baggrundshistorie. Om et stykke grønt papir som start på tre spændende, udfordrende og grusomme år. Det banker på døren. Peter, vil du have en pizza med, eller går du hjem? Stadsbibliotekar Peter Birk tænker sig om et øjeblik. Så vælger han at svare med et spørgsmål: Hvordan er stemningen? Jeg tror nok, at folk synes, den er rimelig kaotisk, lyder svaret. Nå. Jeg giver besked. Så lukkes døren. Ja, siger Peter. I dag flyttes der jo rundt. Alt får ny plads. Det er et stort arbejde. Et øjeblik ser han meget træt ud. Det er lange dage. Dette er beretningen om alt det, der skete på Silkeborg Bibliotek på tærsklen til Om hvordan man blander kortene og tænker på en helt ny måde. Om fremtidens bibliotek, om ombygning, selvbetjening, ny fordeling af materialer, kompetenceudvikling og ikke mindst indførelse af "Den Lærende Organisation". En organisation, hvor udvikling og læring i teams er det centrale, fordi teknologien og hele udviklingen konstant både stiller nye krav og giver nye muligheder. Det er alt det, denne rapport skal handle om. Der er gode råd, og der er advarsler. For hvad var godt, og hvad kunne have været bedre undervejs? Der er også synspunkter fra dem, der ikke er enig i alle aspekter af fornyelsens proces. Denne dag, hvor alt flyttes rundt og også fysisk skal have ny plads, er der kun få måneder til bibliotekets 100 års dag. Men på den anden side af døren er der reoler, der bliver skubbet rundt. Det er fremtiden, der skubbes på plads. Det er biblioteket, der flytter ind i en ny tid. Kaos er et blidt ord. Denne dag, fire dage før julen 1999, flyttes der reoler og borde. Biblioteket holder lukket. Et sted står en koloni af gule lamper med ledninger liggende opgivende hen ad gulvet. Der er trætte ansigter. Der er bøger og bånd og cd'er i stabler. Grådkvalt pionerånd. Planløs detailplanlægning. En stemning af forandring. Sikkerhed og usikkerhed: Er det i virkeligheden det, vi vil? Eller har vi blot sat noget i gang, der ikke kan standses? Der er tvivl i nogle ansigter, der er sikkerhed i andre ansigter. Men alle er med. 2

3 Biblioteket i Silkeborg skifter udseende. Bygger om. Flytter rundt. Automatiserer. Begreberne hænger i luften: Robot. Chips i alle bøger. Faldende faggrænser. Tidssvarende struktur. Lærende Organisation. Publikum skal have et mere spændende bibliotek med større service og en anden fordeling af bøger, tidsskrifter, plader og cd'er. Processen har været i gang længe. Den nærmer sig sit eget højdepunkt. Denne dag op til jul 1999 "trækker det for alvor tænder ud". Men måske er det en meget god idé at starte med baggrunden Tilbage til begyndelsen Efteråret 1899 skriver sognepræst i Silkeborg, pastor Viberg, en artikel om et emne, der længe havde ligget ham på hjerte. Burde Silkeborg ikke have sig en god bogsamling? Få måneder senere åbner Silkeborg Bibliotek i form af en beskeden bogsamling. Efteråret 1999 står Silkeborg Bibliotek midt i et vadested og midt i en forandringens proces. 100 år er gået, og biblioteket står over for helt nye udfordringer i en tid, hvor information og kommunikation tager nye former og hvor bogen for længst har fået selskab af nye medier. Hvordan kan der tænkes i helheder, hvordan kan alle ressourcer i personalegruppen bruges, hvordan kan biblioteket løbende tilpasse sig nye generationers krav? Kort sagt, hvordan skabes en organisation med en indre dynamik, der betyder, at den hele tiden er i bevægelse, er lærende? Det seje træk Vi går nogle måneder tilbage til en augustdag 1999, da vi bankede på døren ind til stadsbibliotekar Peter Birk på jagt efter forhistorien. Hans flotte kontor med store vinduer ned til Hostrupsgade er for længst ryddet. Nu sidder han i et lille kontor, hvor der kun lige er plads til et mødebord. Jamen jeg har da fået nogle kopper med, siger han og roder i en papkasse. Der ligger nogle plastikkrus og nogle røde holdere. Så kan vi få en kop kaffe. Det er da et meget hyggeligt kontor, siger han, og ser tapper ud, for selvfølgelig savner han allerede det store kontor. Men det er for længst omdannet til en byggeplads, for der skal lånere fremover kunne slå sig ned i sofaer og nyde udsigten ned over gaden, når de ser op fra den bog eller det blad, de lige sidder og bladrer i. Vi er på dette tidspunkt et halvt år fra D-dag. Et halvt år fra den dag i februar 2000, hvor det hele skal være på plads. Der er et langt sejt træk, der skal tages i dette kommende halve år. Men der er blevet taget mange seje træk under hele forløbet: 3

4 Ja, der har været nogle bremseklodser undervejs, siger Peter, og vi går nogle år tilbage for at starte et sted..: Ø-Gruppen I nedsatte Silkeborg Bibliotek en såkaldt Ø-gruppe. Hele udviklingen gjorde, at noget skulle ske. Der var for mange "døde skriveborde", for mange betjeningssteder. Måske kunne det organiseres på en anden måde, måske ville det være en idé med nogle betjeningsøer i stedet, og måske skulle der samarbejdes på en anden måde mellem assistenter og bibliotekarer? Men tiden var ikke rigtig moden til de helt store forandringer, i stedet blev der indført småforbedringer og så blev denne tværfaglige gruppe opløst. Men noget var sat i gang. På biblioteket var der en aftale om, at organisationsformer skulle tages op til revision hvert anden år, for organisationen var nærmest vokset frem gennem knopskydning i takt med bibliotekets udvikling. Så måske skulle noget ændres, og måske kunne strukturen være bedre? En gang var vicestadsbibliotekar Søren Hansen til møde med biblioteksdirektøren. "I har jo nærmest en lærende organisation" sagde direktøren, og da Søren Hansen kom hjem og refererede, konstaterede han tørt: "Så må vi jo hellere se at finde ud af, hvad det er for noget " Undervejs var der gennem årene ofte på Silkeborg Bibliotek blevet decentraliseret, leget med nye ledelsesformer osv. Der var blevet eksperimenteret med organisation, tøjlerne var løse og jorden gødet til noget større. En mere tidssvarende organisation og struktur. Da den grønne bombe sprang I april 1997 sprang så den grønne bombe. Ledelsesgruppen havde i februar været til møde privat hjemme hos Peter Birk. Et ordinært temamøde, der udviklede sig. Der var mange vilde ideer fremme. Nogle mere vilde end andre. Men bordet rundt var der vilje til store forandringer. Meget af det byggede på de papirer, der i sin tid kom ud af arbejdet i Ø- gruppen. I april var ideerne blevet konkretiseret til et oplæg, skrevet på et stykke grønt papir. Det blev fremlagt på et møde for det samlede personale. Den grønne bombe sprang i stilhed. Ledelsesgruppen havde forventet en livlig debat, men den kom ikke. Folk skulle lige sunde sig. Oplægget handlede om ændring af organisation og struktur, et selvbetjeningsanlæg, der kunne frigøre arbejdskraft, nye arbejdsområder mv. Peter Birk husker: I starten hørte vi ofte folk sige: Hvor er det godt, at der sker noget. Stemningen var meget positiv. Men så begyndte angsten at komme. For hvad vil dette 4

5 komme til at betyde for netop mig? Hvad er det, der sker? Det er klart, at når man har arbejdet inden for et område i mange år, så har man opnået en stor ekspertise. Den føler man forsvinder, når man ikke mere skal arbejde inden for dette område. Samtidig er der meget nyt at sætte sig ind i. Og selvfølgelig er det barskt, når 100 medarbejdere flyttes rundt, afdelinger opløses og nye områder formes. Mange har arbejdet sammen i masser af år og skal nu ikke mere arbejde direkte sammen. Den første arbejdsgruppe Næste skridt var at drøfte hele sagen i samarbejdsudvalget. Her blev det besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe med lige mange fra ledelsen og fra afdelingerne. Denne gruppe skulle opstille en handlingsplan, og den fik navnet "Bombeholdet", opkaldt efter den grønne bombe Nu skulle det grønne papir omsættes til virkelighed, og der var mange ting, der skulle falde på plads. Der skulle laves tegninger af den nye indretning, der skulle lægges budgetter, der skulle findes en procedure, som man kunne vælge nye arbejdsområder ud fra osv. Og så var der hele opdelingen af bestanden. For med i planen var, at der skulle opdeles efter "Viden", "Oplevelse" og "Børn og Unge". Musik skulle ikke have sit eget sted mere. Læsesalen skulle ikke være et fysisk adskilt sted. Der skulle opbygges en afdeling for "Udvikling" Den første arbejdsgruppe havde i alt seks medlemmer fra ledelse og personale, og blandt medlemmerne i gruppen var der både bibliotekarer og assistenter. Politiske bremseklodser I løbet af sommeren 1997 blev kommunens kulturpolitikere taget i ed. Et enigt kulturudvalg bakkede helt og fuldt op om de store planer på Silkeborg Bibliotek. Alligevel blev det hele taget af bordet af økonomiudvalget i september På dette tidspunkt var man godt i gang med projektbeskrivelser, afgrænsning og definering af nye opdeling osv. Omridset af de nye områder tegnede sig, men Stemningen gik helt i bund. Nogle her i huset brød sig slet ikke om projektet, de fandt det for radikalt. Det, der skete nu, var selvfølgelig vand på deres mølle. Når nu toppen i Silkeborg sagde nej, så Der bredte sig lidt en holdning om, at det her også var for galt, at vi var gået for vidt. Til sidst var der kun en håndfuld, der fuldt og helt troede på det, husker Peter Birk. Skal vi gå videre? Nu blev der snakket delløsninger. Hvad kan vi, hvad vil vi, hvad kan vi få politisk opbakning til? Skal vi overhovedet gå videre? De kommende måneder blev et nyt og mindre ambitiøst projekt sat på skinner. Der blev arbejdet sammen med firmaer, der skulle stå for det tekniske, og der blev arbejdet så småt med, hvordan de kommende områder skulle opbygges. Så blev det efteråret Politikerne blev bedt om 2,2 mio. kroner for 1999 til bibliotekets ambitiøse projekt. Senere 5

6 fandt arkitekten ud af, at det ville koste 3,7 mio. kroner at realisere ønskerne. Men ikke en gang de 2,2 mio. kroner fik man. Politikerne bevilgede 1,1 mio. og udskød bevillingen af den sidste halvdel til et usikkert budgetoverslagsår. Hvad nu? Kunne projektet køre videre med 1,1 mio. kroner i 1999? Der var en del usikkerhed, men der var også den modsatte holdning: "Der er bevilget 1,1 mio. kroner for Biblioteket dækker derudover uddannelse og indkøb af sorteringsanlæg over driften. Vi er i gang. Nu kører det". Og det kørte havde været initiativets år, hvor beslutningen blev truffet og de første ambitiøse planer kom på plads havde været det døde år, hvor det hele så lidt usikkert ud indtil politikerne sagde ja den 12. oktober blev det grusomme år, det pirrende år, det spændende år. Nu skulle der uddannes, deles op i nye områder, bygges om, søges nye stillinger. Forhistorien var forbi. Nu var det alvor. DEN LÆRENDE ORGANISATION Et fælles værdigrundlag Om den gang "Den Lærende Organisation" blev til mere end teori og om kurser, hvor der ikke blev dræbt kaniner men masser af fordomme. Omlægningen af organisationen på Silkeborg Bibliotek skulle imødekomme nogle af de behov for ændringer, et Etisk Regnskab dokumenterede. Dette regnskab var udarbejdet på grundlag af en omfattende undersøgelse i Nu skulle såvel pladsen som de menneskelige ressourcer udnyttes bedre, der skulle være flere muligheder på IT-områder, arbejdsforhold skulle forbedres mv. Alt det kunne ændringen af organisationen bidrage til: Selvbetjeningen skulle formindske antallet af fysiske skader og gøre nedslidningen mindre. Ombygning af biblioteket skulle give bedre plads til udlån ved at fjerne administrationsgangen og lægge kontorerne ud til de enkelte områder. Kontorpersonale skulle tilknyttes afdelingerne og dermed også "møde publikum". Målet var færre betjeningssteder, mere fleksibel bemanding og en frigørelse af timer, så der blev plads til en afdeling for udvikling, og så der i de enkelte team var plads til udvikling af kompetence og konstant læring. 6

7 Men hvad kræver alt dette af personalet? Hvad krævede det at få fælles kontorer, tilknyttet de områder, der skulle arbejdes i? Hvad krævede det, at skabe tværfaglige personalegrupper, tilknyttet de respektive områder som en enhed, et team? Der skulle skabes et fælles værdigrundlag. Og overskriften på organisationsudviklingen blev "Den Lærende Organisation". I forvejen havde biblioteket en flad, decentral struktur. Nu skulle der opbygges en organisation, der nærmest af sig selv med en indbygget "automatik" kan tilpasse sig nye opgaver og nye muligheder, som vi ikke en gang kan ane omridset af i dag. Viden, kreativitet og kompetence "Den Lærende Organisation" er en organisationsform, hvor personalets viden, kreativitet og kompetence er det væsentlige. Skjulte ressourcer skal frem i lyset, og viden og kompetence er noget, der løbende opbygges på tværs af fagskel gennem samarbejde i teams. "Den Lærende organisation" er således en levende organisation i stadig bevægelse. En organisation med en egen indbygget dynamik. Og en organisation, der nu fremover skulle være et fælles værdigrundlag for alle ansatte på Silkeborg Bibliotek. Men hvordan lærer man at arbejde sammen i team på en måde, så man bruger hinandens ressourcer og stærke sider og dermed sætter den fortløbende proces i gang? En proces, hvor man lærer af hinanden, bruger hinanden og udnytter hinandens kunnen? Scandinavian Training Design Bombeholdet valgte Scandinavian Training Design til at stå for uddannelse i Den Lærende Organisation. Det viste sig at være et godt valg. Samtlige medarbejdere skulle undervises over 10 dage. Der skulle undervises i værdibaseret ledelse og lederudvikling for alle ledere. Kurser måtte der til. Alle skulle lære mere. Men først skulle et mellemled bygges op. Et mellemled mellem de professionelle undervisere og personalegruppen. "Udviklingsagenterne" blev udnævnt..! Fra udviklingsagenternes dagbog En dag i december 1998 pakkede Lillian Jacobsen og Hanne Friis rejsetaskerne og tog turen fra Silkeborg til Sjælland. De skulle måske ikke være eksperter i Den Lærende Organisation. Men næsten "Udviklingsagenter", blev de kaldt. Ikke sådan i det daglige, hvor de bare passede deres arbejde på biblioteket. Men mere overordnet. De skulle nemlig være mellemleddet mellem kolleger og de virkelige eksperter. For det er meget godt med konsulenter og forkromede firmaer, men det er nu også meget godt med "nogen man kender". Lillian og Hanne fik fem gange tre dages kursus i Den Lærende Organisation fra december 1998 til marts Kurserne foregik i Scandinavian Training Design's regi på kursuscentret Nørager Herregård i nærheden af Sorø. 7

8 Der var også erhvervsledere, folk fra plejehjem og fra miljøområdet m.fl. med, fortæller Hanne Friis. De var forundrede over, at vi skulle være med, når vi ikke var ledere. "Det er selve idéen med det", sagde vi. Det forstod de ikke. Derfor er det godt Hanne og Lillian blev en slags prøveklude for det kursus, som alle på biblioteket skulle igennem. Også ledelsen kom igennem forløbet, dog ikke sammen med Hanne og Lillian. Der var end del teori: Hvad er principperne i "Den Lærende Organisation"? Vi fik oplæg fra folk, der har skrevet bøger om denne organisationsform. Og der blev givet eksempler, både fra underviserne og fra os selv. Eksempler fra arbejdssituationer. Det hele handler jo om enkeltpersoner. En organisation består af en gruppe enkeltpersoner, og vi har forskellige ressourcer, forskellige måder at kommentere på osv. Hvordan fremdyrker man de forskellige ressourcer? Hvordan lærer man at bruge de forskellige styrkeområder, vi hver især kan bidrage med? Vi havde en række praktiske øvelser, nogle mindede nærmest om selskabslege, andre ved ret så krævende. Udfordringer. Det var utroligt spændende, og vi glædede os til hvert forløb. Men der var også nogle praktiske opgaver, som vi med det samme var klar over ikke egnede sig særlig godt til det forløb, samtlige kolleger skulle igennem, siger Hanne Friis. "Vi ville gerne ha' mere kommunikation" Marts 1999 var de to udviklingsagenter igennem forløbet, og nu kom så næste led: Undervisningen skulle tilpasses, så den var mere skræddersyet personalet på Silkeborg Bibliotek. Det blev et par lærere fra Slagelse Tekniske Skole, Birger Jensen og Peter Friis, der fik undervisning af Scandinavian Training Design, og som derefter skulle undervise bibliotekarer, assistenter og teknisk personale fra Silkeborg Bibliotek. Det var et par gamle rotter i faget, det var vant til at undervise voksne, og de var med det samme på bølgelængde med folk. Det fungerede meget fint. Men først skulle kurserne tilpasses ønskerne fra Silkeborg Bibliotek. Der blev i foråret 1999 holdt møder med de to lærere, Hanne og Lillian samt ledelsen. Her fandt man sammen frem til, hvor undervisningen skulle foregå, og der blev snakket indhold: Blandt andet ville vi gerne have noget mere ind om kommunikation. Der er folk hos os, som har siddet meget på kontor, og som nu i den nye organisation og struktur skal til at stå over for lånere. Og her er kommunikation utrolig vigtig. Der var også nogle af de mere provokerende øvelser, som vi ikke syntes hørte med. Nogle, der var halvfarlige eller ubehagelige. Det var noget, vi ikke 8

9 brød os om, og som vi vidste, at kolleger ville tænde af på. Det er jo ikke meningen, at folk skal føle sig generet af kurserne. Så der sagde vi fra. "Vi har altså ikke lyst" Midt i august kunne de to udviklingsagenter og ledelsen så godkende lærernes kursusplan. Den var blevet til gennem samarbejde, og nu blev der fremstillet en mappe, så alle kursister vidste, hvad indholdet var, før de kom på kursus. Det viste sig at være en god idé. Der var nogle, der gerne ville vide lidt om, hvad der skulle ske, og som helst ikke vil komme helt uforberedt. Det tror jeg er vigtigt at respektere. Der var folk, der kom til os og sagde: "Vi har altså ikke lyst til at komme med på det der kursus". Vi havde inden da sagt, at kolleger kunne komme og snakke med os, hvis de var usikre over for et eller andet, ville have noget mere at vide osv. Men når det kom til stykket kunne folk jo godt se, at de var kommet i nogle nye områder med nogle kolleger, som de ikke kendte så godt. Nogle havde også fundet ud af, at de var kommet i områder med kolleger, de ikke svingede helt så godt med. Der kunne opstå nogle personproblemer. Så alt i alt indså de fleste, at det var nødvendigt med disse kurser. Men der var også dem, der sagde: "Hvorfor skal vi på kursus, det går jo godt?" Dem, der gemmer sig Selvfølgelig fik vi ikke fat i alle dem, der var skeptiske, utrygge eller bare imod. Der er altid nogle, der gemmer sig, ikke kommer frem med deres holdning. Alligevel tror jeg, at det har været motiverende for alle, at det var de nye hold, der skulle afsted sammen. De områder, der skulle fungere som team, de kolleger, der skulle bygge det op sammen. Det var folk, de fremover skulle arbejde sammen med i det daglige, have vagter sammen med osv. Her var der tid til at tage de diskussioner, der ikke var tid til i det daglige, hvor der var nok at gøre med at få tingene til at fungere. Nu skulle de være sammen en uge ad gangen, og det gav noget. En kultur skulle bygges op Alle vidste det: Fra september 1999 skulle de fleste arbejde i både "gammel" og "ny" afdeling/område. Der skulle holdes en masse møder, der skulle bygges nye områder op, det var helt nye kulturer, der skulle skabes. Det sociale skulle fungere, og det var med til at motivere medarbejderne til at tage kurserne: Ikke én sagde fra. Kurserne var også lagt tidsmæssigt godt som en slags optakt til arbejdet. Der var da kolleger der sagde: Jeg dur ikke til at arbejde i team". Men vi oplevede heldigvis, at da det kørte blev skeptikere positive, og samtlige deltagere gav udtryk for, at de 9

10 var glade for de to undervisere, siger Hanne Friis. Tre hold fik hver to moduler á en uge. Der var teori og en række øvelser, hvor man skulle vise tillid til kolleger, hvor man sammen skulle lægge strategi, for at løse opgaven, hvor der skulle vises omsorg, så ingen kom noget til, hvor man skulle bruge hinandens styrkeområder osv. "Dig og Den Lærende Organisation" Den første uge hørte deltagerne om principperne i Den Lærende Organisation. Der var oplæg og snak om emner som personlige værdier og bibliotekets værdier, personlig udvikling og forandringsparathed, udfordring af egne antagelser, kommunikation og selvværd, personlig kreativitet, fremtidig organisering og samarbejde. I den anden uge blev der mere konkret arbejdet med opbyggelse af teams, for det var den situation, der var aktuel. Hvor deltagerne i den første uge havde arbejdet med sig selv som individ med muligheder, ressourcer, stærke og svage sider mv., var temaet nu: Hvem er vi som team? Hvad vil vi, hvordan mødes vi, hvordan arbejder vi sammen? Hvilke ressourcer er der samlet i teamet, hvad kan vi hver især, hvordan udvikler vi os, hvordan løser vi konflikter, hvordan planlægger vi? Sammenhængen var der. Opbygningen var logisk, og der var teori og praktiske øvelser og kun få uger mellem de to moduler. Som at tage et kørekort Efter modul 1 var der da nogle, der kom lidt for begejstrede tilbage, siger Hanne Friis. Det fik andre til at sige: Jamen I svæver jo på en lyserød sky. Helt ærlig, det får I altså aldrig mig til. I er jo helt høje " Men når så de selv havde været afsted, så Nu skal vi så bruge tingene i praksis. De nye områder er begyndt at fungere, og med "Den Lærende Organisation" skal tingene jo helst hele tiden udvikle sig. Vi laver senere noget opfølgning samlet for alle. Men ellers er det i hverdagen, resultatet nu skal vise sig. Kurserne gav grundlaget. Men det var ligesom at tage kørekort. det er først, når man har taget det, at man skal til at lære at køre bil. 10

11 Da Margit og Mogens gik gennem spindelvævet Om at komme på kursus i teambuilding og samarbejde og at lære noget om at udnytte alle ressourcer i en gruppe om værdier og læring. Om at skulle med på noget, man egentlig ikke har lyst til og finde ud af, at det er godt nok. Det er den 23. november 1999 klokken Margit Nielsen kommer kørende med sin rengøringsvogn. Jeg sætter lige den her på plads, siger hun. Minuttet efter sidder vi over for hinanden i "åndehullet". Det sted, der i denne kaotiske tid erstatter frokoststuen. Vi skal snakke kursus i Den Lærende Organisation. Margit møder klokken 6 om morgenen. Hun gør rent i administrationsgang, musikafdeling, arrangementslokale, magasiner og frokoststuen. I det sidste halve år har hun også haft ekspedition tre timer ugentligt. Et vikariat. Meddelelser over skærmen Jeg har tidligere arbejdet på biblioteket i Rødekro, og jeg har selv ønsket at få mere kundebetjening. Det får jeg måske mulighed for nu. Jeg synes, det er spændende, det, der sker. Jeg har altid haft det sådan, at det er meget sundt at blive rystet lidt. Ellers bliver arbejde jo nemt en vane. Især for dem, der har været her mange år. Vi får besked om udviklingen gennem fælles møder og over skærmen over IntraSant. Der får vi meddelelser, referater fra byggemøder osv. Det fungerer godt. Vi skulle allesammen på kursus i teambuilding over to uger. Det første foregik på Daghøjskolen i Silkeborg en uge, det andet var først på Daghøjskolen to dage, derefter flyttede vi ud på kursuscentret Søhøjlandet, hvor vi var fra tirsdag til torsdag. I begge uger var der oplæg, øvelser og gruppearbejde. Der var øvelser, hvor vi skulle lære at samarbejde, og hvor vi også kom ud til nogle grænser. Men ingen blev presset. Alle kunne sige fra, og det var vigtigt. Vore lærere fra Slagelse Tekniske Skole, Birger og Peter, tror jeg tog alle med storm. De var gode, for de havde den rigtige baggrund. Havde prøvet lidt forskelligt. De havde et godt ping- pong og supplerede hinanden fint. Der var lagt et program, og det var nedfældet, så vi selv kunne følge med i, hvad der skulle ske. 11

12 "Hov, det er jo mig selv, der ikke samarbejder" Oplæggene om udvikling og om samarbejde blev helt tiden suppleret med øvelser. Vi skulle for eksempel sammen "gå på ski". Vi skulle finde ud af at gå i samme retning, at løfte benene og gå på samme tid. Det var slet ikke så let. Man kunne stå der og være irriteret over, hvorfor vi ikke kunne finde ud af det, og så pludselig opdage, at hov, det er jo mig selv, det er galt med. Ingen bakkede helt ud, alle prøvede at gå med i det hele, men der var nogle af øvelserne, der var ret krævende rent fysisk. Så måtte vi jo finde ud af, hvem, der skulle tage det tungeste, så det fungerede. Sådan er det jo også i hverdagen. Alle fik en ski på Vi havde to uger mellem kursusugerne, og det virkede udmærket. Det gode ved at være helt væk den sidste del af kurset var selvfølgelig, at vi der også havde aftenerne med, så det var meget intensivt. Vi fik mulighed for at slutte dagen sammen med en glas rødvin og noget snak. "Kan jeg ikke blive fri for det kursus?" Margit Nielsen går videre med dagens arbejde. Jeg går videre, overpå den anden side af gaden. Der, over for biblioteket, står bogbussen i sin garage. Snart skal den på farten. Men først sætter jeg mig i dette bibliotek på hjul og får en snak med Bogbus- Mogens. Mogens Jensen er tidligere mekaniker. Han kom til Silkeborg Bibliotek for 15 år siden og han er tillidsmand for medlemmerne af Forbundet af Offentligt Ansatte, det vil sige de tekniske servicemedarbejdere. Mogens Jensens er chauffør i bogbussen, hvor han også er med i ekspeditionen. Og han var 12

13 ikke begejstret, da buddet kom, at nu skulle han på kursus i Den Lærende Organisation: Jeg hører da til dem, der helst ville være fri for at skulle på det kursus. "Kan jeg ikke bare blive fri og så passe mit arbejde", sagde jeg. Men det kunne jeg ikke. Og jeg vil sige, at det var en god oplevelse. Jeg har også set andre blomstre op og blive positive, selv om de var skeptiske over at skulle med på kurset. Man lærte jo arbejdskolleger at kende på en anden måde. Jeg tror også, at bibliotekarerne lærte noget om os. Ressourcer er ikke kun noget bogligt, det lærte de i hvert fald. "Det kan ikke lade sig gøre, sagde de intellektuelle" Da vi skulle "kravle igennem et edderkoppespind" uden at måtte røre trådene, sagde de intellektuelle: "Det kan ikke lade sig gøre". Men det kunne det. Der var nogle fysisk krævende øvelser, hvor vi skulle løfte hinanden, hvor vi havde bind for øjnene osv. og det var noget, der gav noget og som rykkede på nogle grænser. Vi havde et såkaldt værdihjul, hvor vi satte forskellige værdier på som at møde til tiden, at overholde aftaler mv., altsammen vigtige ting, når et samarbejde skal fungere. Igennem spindet Hvem kan lave et bål? På kurset arbejdede vi med ressourcer. Hvordan får vi dem frem? Det er jo sindssygt at arbejde sammen i årevis, og så finde ud af, at en kollega altså er utrolig dygtig til et eller andet, men at det aldrig er blevet udnyttet. Det skal faggrænser ikke stoppe, og det har også 13

14 ændret sig, det er ikke så firkantet mere. Én af de første dage på kurset skulle vi opbygge og tænde et bål, og et par HK'ere havde været spejdere. "Det har vi prøvet før", sagde de, men de blev helt overdøvet af alle dem, der havde en masse gode idéer til, hvordan det bål skulle laves. Senere skulle der laves bål igen, og så var der én, der sagde: "Var der ikke noget med, at I har været spejdere?" Da blev der lyttet til dem, da kom de frem og fik lov til at lave det der bål. Det var for mig et godt eksempel på, hvordan vi blev og skal blive bedre til at få alle ressourcer frem og bruge dem. Mogens Jensen oplevede, at det i høj grad var kurserne, der fik stemningen til at vippe hos mange af de skeptiske: Jeg vil sige, at mange har været negative over for alt det, der sker nu. Også flere end ledelsen troede. Mange har været kede af det, været usikre over, hvad det vil komme til at betyde for dem. Folk vidste ikke, hvor de stod. Men det har ændret sig kolossalt meget de sidste par måneder. Der skulle de der kurser til. De betød utroligt meget. Men de var også skruet godt sammen. 14

15 NYE JOBS I TVÆRFAGLIGE TEAM Men hvor skal jeg arbejde? Værsgo': en ny stilling, et glas glögg og en rigtig glædelig jul. Om den gang i 1998, da alle søgte nye jobs og en snak om det at vælge De sidste måneder i 1998 skete det: Den enkelte fik sin fremtid på tegnebrættet. Men hvem førte pennen? Den nye opdeling betød, at den enkelte kunne tage chancen til at prøve helt nye udfordringer. Men det betød også, at for eksempel en musikbibliotekar ikke havde mulighed for at fortsætte udelukkende med musik, fordi denne afdeling ikke mere skulle eksistere. Først og fremmest var det vigtigt at få lavet et grundlag at vælge ud fra. Og da sensommeren listede ind i efteråret, udkom der en 12 sider lang omgang "Områdebeskrivelser". Ud fra den skulle hver enkelt så gøre sin stilling klar: Hvad har jeg lyst til at arbejde med fremover? Med den nye organisationsplan var der nye muligheder: børnebiblioteket skulle fortsætte, men voksenudlån, musikbibliotek og læsesal nedlægges i sin nuværende form og erstattes af Viden og Oplevelse. Endelig skulle der oprettes en udviklingsafdeling, der også skulle tage sig af IT-området, uddannelse og PR. Desuden skulle biblioteket have et multimedieværksted, tilknyttet Børn og Unge. Der kunne altså vælges mellem følgende: Information/administration Vidensområdet Oplevelsesområdet Børn og Unge Udvikling Områdelederne blev udpeget af ledelsen inden personalet skulle søge stillingerne. De vidste altså, hvem deres områdeleder ville blive, hvis de søgte et bestemt område. Der var mulighed for at få sin tid delt op mellem flere områder/afdelinger. Frit fald og smukke udsigter Faggrænser skulle ikke mere helt så skarpt adskille, hvad der var bibliotekararbejde, og hvad der var assistentarbejde. Alle, der arbejdede i samme område, var en del af et fælles team under Den Lærende Organisation. Et team, hvor summen af ressourcer og viden skulle 15

16 udnyttes i en fortløbende lærende proces. Mulighederne var pludselig mange. Til gengæld forsvandt trygheden ved at have et velkendt arbejde med indarbejdede rutiner og godt overblik. Nu var det på én gang frit fald og smukke udsigter Hver enkelt var sidst på året 1998 til to samtaler med ledelsen. Her kunne de komme frem med deres ønsker og få uddybet, hvad arbejdet ville være i de enkelte områder. Og der var meget at overveje. For måske kolliderede fremtidsønsker med hidtidige arbejdstider og indebar fremover skæve arbejdstider og aftenvagter. Og så var der usikkerheden. Kan jeg klare det? Der kom også mange spændende ønsker frem. Som assistenten, der i årevis havde passet telefonanlægget, og som nu fremkom med et ønske: hun ville gerne ind i mellem også sidde på børnebiblioteket og læse eventyr op for de yngste. Alle søgte stillinger med to prioriteter, og næsten alle fik deres 1. prioritet opfyldt. I løbet af december 1998 fik hver enkelt besked ved en samtale med ledelsen. Der blev serveret et glas glögg, så meddelelsen kunne glide ned sammen med de blødgjorte rosiner. Puslespillet gik op. Kolleger underviste kolleger Sensommeren 1999 skulle de nye områder begynde at fungere. I en periode var der altså to strukturer, og hver enkelt begyndte at forberede sig på sit fremtidige arbejde. For nogle var det nærmest som at skulle begynde forfra. Derfor var det vigtigt så hurtigt som muligt at få sat gang i noget intern undervisning. En bibliotekar og en assistent, Doris Friis og Gerda Krogh, fik som opgave at koordinere denne interne undervisning. Der blev lavet og uddelt et skema: "Hvilke uddannelser synes du, du mangler for at være klædt på til dit nye arbejde?" Skemaet skulle give et billede af niveau, behov og ønsker, og ud fra det blev der etableret kurser i alle de nye områder. Kurser, hvor kolleger underviste kolleger. I alle områder var der både "gamle rotter og nye i faget". I Viden var der folk fra den tidligere læsesal, i Oplevelse var der folk, der havde haft med musik at gøre og andre, der havde arbejdet med skønlitteratur. Alle havde deres stærke områder, og alle havde nogle behov for at lære nyt. Undervisningen i de enkelte områder blev sat i system. Der blev kommunikeret ud, hvilke kurser, der var hvornår. Og det var med til at give større tryghed for dem, der skulle i gang med noget nyt. I denne interne undervisning brugte man den viden, der i forvejen var i husets enkelte afdelinger og områder. "Jeg ville prøve noget helt nyt" Men hvor meget har folk flyttet rundt? Det er sidst i november 1999, knap et år efter at folk fik at vide, hvor de fremover skal arbejde. Vi går gennem biblioteket. Der arbejdes på at få musikken på plads i Oplevelse i det 16

17 nyindrettede areal. Biblioteket holder stadig åbent. Kun musikbiblioteket har lukket i disse dage. I et rum står en palme lidt tilfældigt placeret. Grøn og strunk i hvid urtepotte. Der er også en skærm, der lyser. Ved siden af den står en stumtjener, og der er hængt en teaterplakat op for at skabe bare en smule atmosfære midt i kaos. Ved skærmen sidder Jørgen Høst. Han har været i børnebiblioteket siden han i 1984 startede som vikar. Fra 1986 har han været fastansat. Nu sidder han i et hjørne i et gennemgangsrum og venter på, at det hele snart kommer på plads. Han er ikke helt hjemløs. Han har et skrivebord og en skærm. Han passer sit arbejde. Men han er på gennemrejse. Walk a mile in my shoes Nå ja, det var lidt vemodigt at pakke det hele sammen, siger han. Men det er jo det, der er meningen med det hele. At vi skal flytte os. Jeg overvejede lidt noget med Oplevelse, for jeg har liniefag i musik. Men når nu der for alvor skulle blandes bolcher, så skulle det være noget helt nyt. Og så blev det altså Viden, jeg bestemte mig for. Og så skal jeg have 8 timer ugentlig i Udvikling. Der skal jeg lave hjemmesider mv. Det er også forholdsvis nyt for mig. Jeg har øvet mig lidt i forbindelse med dukketeaterfestivalen, men... Siden den 1. November 1999 har Jørgen Høst haft vagter på læsesalen. Dertil kommer interne kurser. Han er begyndt at øve sig, og han har også tidligere haft afløsning i voksenudlån. Så nok er det nyt, men Jeg er rimelig tryg ved det, for der er jo også nogle fra den gamle læsesal, der fortsætter i Viden. 17

18 "Hvor er det nu filmhjørnet skal være?" I Oplevelse kommer musikken nu på plads denne novemberdag Der står hjemløse reoler og flagrer. Der er en kasse med rock-cd'er. Der er noget uoverskueligt over det hele. Der er støv og fortvivlelse i luften. Bliver dette nogensinde et bibliotek igen? Nogle håndværkere går rundt og sørger for kabler. De ved præcis, hvad de skal lave. Bibliotekarer og assistenter er på hjemmebane, men ser ud som om de er på udebane. Alt er uvant. Hvor er det nu filmhjørnet skal være, lyder en stemme. En assistent går og støvsuger. Det er Marianne Henriksen. Jeg har været på Silkeborg Bibliotek i 20 år, siger hun og slukker for støvsugeren. I al den tid har jeg haft med musik at gøre. Det har været godt, men man kan også godt køre lidt fast i det og trænge til noget forandring. Nu skal jeg have med både musik og bøger at gøre i Oplevelse. Det er spændende. Jeg har været på udveksling i Stavanger, hvor musik og skønlitteratur står samlet, så jeg har snuset lidt til det. "Nu kan vi da se lyset" Fire fra musikafdelingen skal helt væk og skal prøve noget nyt i huset. Assistent Dorthe Nygaard bliver dog i Oplevelse. Som Marianne skal hun nu som noget nyt til at arbejde med skønlitteratur. De ved noget om musik, andre af deres kolleger ved noget om litteratur. Nu skal de arbejde sammen, og selvfølgelig kan de henvise til hinanden i dagligdagen, mens de efterhånden får mere og mere fod på de nye områder. Jeg har været i musik i 22 år, men jeg har tidligere gennem rotation været i skønlitteratur, så jeg har da prøvet det. Selvfølgelig skal vi have noget intern undervisning og så ellers selv arbejde for at skaffe os mere almen viden på området. Det her omflytning er noget knokkelværk, men nu kan vi da begynde at se lyset. Og så er selve flytteprocessen også et godt teamwork med nye kolleger, så vi lærer hinanden at kende, siger Dorthe. Men nu skal der arbejdes videre. Et stort oplevelsesareal skal skabes. Med musik og litteratur. Med film, digte, rolige hjørner, steder for fordybelse og store vinduer ned til gaden. En gang sad stadsbibliotekaren her med sit skrivebord. Nu får lånerne dette smukke lokale tilbage. Men i dag er der kaos. Fortvivlende kaos. 18

19 OPBRUD OG OPDELING Hvor skal Bomholts sofa så stå? Noget om hjemløse dage, uger og måneder på Silkeborg Bibliotek. Om flytninger og en frokoststue, der blev inddraget til "Reuters Bureau". Og om en bibliotekar, der blev klippet uden at nogen lagde mærke til det Hvad sker der, når hverdagen suspenderes, når følelsen af kaos vokser, og når man fjernes fra sin vante arbejdsplads og sine vante kolleger? Hvad sker der, når der brydes ned og bygges op lige bag den facade, der skal holdes, fordi lånerne kommer som sædvanligt? Vi er i sensommeren Om seks måneder genåbner biblioteket i ny skikkelse. Men forandringens proces er i fuld gang. Det er nu, det sker. Det voldsomme. På gange og i hjørner står der kasser. Masser af kasser. Flyttekasser, hvoraf nogle først skal pakkes ud om adskillige måneder. Mahogni til Oplevelse Vi går gennem huset. På et kontor sidder Mogens Larsen fra musikbiblioteket. Han har sat sig ved et bord fyldt med tidsskriftskassetter, bøger og papirer i stakkevis. Helt ude ved kanten har han lige fundet plads til en basse på en oprevet bagerpose og kaffe i et hvidt plastkrus. Der er massivt rod omkring ham, men han ser forbavsende rolig ud. Se denne sofa, siger han og peger på en strunk antikvitet. På den snuppede Julius Bombolt i sin tid en lur, når han var kørt træt. Armlænene er massiv maghogni. På det ene er der tapet en gul seddel fast. "Oplevelse", står der skrevet med en rød spritpen. Så der er noget over den. Den hører selvfølgelig til i Oplevelse. Mogens sidder der med sin kaffe midt i opbruddet. Selv på lampeskærmen over bordet er der sat en gul seddel. Den skal samme sted hen som Bomholts sofa. Fra frokoststue til kaos-kontor Vi går videre op ad en trappe. Op til personalets frokoststue. "Reuters Bureau", står der på en seddel, der er klæbet op på døren. Så snart vi er kommet inden for, forstår vi hvorfor. Skriveborde står side om side, der er trukket ledninger til computere og telefoner og arbejdslamper, og det hele ligner faktisk en travl redaktion på en avis eller et bureau. For da håndværkerne rykkede ind, rykkede bibliotekarer og assistenter ud af kontorer men alt skulle fungere som hidtil. Gerda Krogh var den første, der tog sin stol under armen og flyttede ind på Reuters Bureau. For en fredag eftermiddag kom der smørrebrød på bordet og hvidvin i glasset på et kontor på administrationsgangen. Syv assistenter havde siddet sammen på et par kontorer og der taget sig af katalogisering og klargøring af AV- midler. 19

20 Gerda Krogh er én af dem, og hun havde desuden vedligeholdelse af databaser som en del af sit arbejde. Hun husker tydeligt den fredag, hvor stemningen var opbrud og vemod: Efter orkanen Der var ingenting på væggene. Pc'erne var pakket ned, håndbøger, kuglepenne, alt var pakket i kasser. Og noget af det ville vi først komme til at se et halvt år senere. Der sad vi så og spiste smørrebørd og drak et glas vin. Afsked. Vi skulle godt nok blive ved med at ses, men vi skulle ikke mere dele kontor og arbejde. Om mandagen mødte jeg i frokoststuen. Jeg var den første, så jeg kunne selv vælge. Jeg valgt et hjørne, hvor jeg kunne få oversigt over dele hele. Den kommende tid blev det omdannet til en stor scene. Hvor aktører kom og gik. Nogle af de unge bibliotekarer og biblioteksbetjente flyttede borde, pc'ere og kasser op. Jeg tog selv min stol med Allerede den første dag kom der flere og flere. Der kom bibliotekarer fra voksenudlånet. Dem havde jeg katalogiseret for, nu kom de og placerede sig i et stort rum, der mere og mere kom til at ligne et kaotisk kontor, hvor alt stod nærmest uden plan. Der måtte vi vænne os til at arbejde, men det havde også sin charme. Senere kom bibliotekarerne fra musikafdelingen og skulle også finde en plads. Vi kaldte det Reuters Bureau, fordi vi forestillede os, at sådan ville det nok virke på en travl redaktion, hvor alle for ud og ind. Vi satte en seddel op på døren med dette navn. Siden blev det tilføjet: "Reuters Bureau efter orkanen". Forandring og tryghed Når jeg ser ordet forandring, ser jeg også ordet tryghed. Alle elsker udvikling. Men det er ikke alle, der elsker forandring. Udvikling er et must, men tvivlen kommer, når det bliver til forandringer for den enkelte. Jeg er én af dem, der lever godt med forandringer. Men vi er forskellige. Og for nogle kolleger har det været svært. Meget svært. Det er i en sådan situation, det viser sig, om man har en god ledelse eller ej. Når der er brug for det. Ledelsen skal have blik for, at der godt kan gå nogle og have det skidt og føle sig utrygge uden at give direkte udtryk for det. Og der har altså været nogle menneskelige omkostninger. Gerda Krogh kom til Silkeborg Bibliotek fra det private erhvervsliv i Hun har været kontaktperson og er suppleant for assistenternes tillidsrepræsentant. Fremover skal hun arbejde 26 timer i Udvikling og 11 timer i Viden. Jeg får vagter, og det er nyt for mig. Selvfølgelig bliver det en hurdle, jeg skal over. Der er også vurderingen i det daglige: hvad og hvor meget må jeg, der er assistent og ikke uddannet bibliotekar? Men jeg synes, at vi er gode til at være ærlige. Til at sige tingene lige ud til hinanden. Så jeg tror på, at det kommer til at køre. 20

Personaleseminar 15.-16. november på Hotel Scandic, Silkeborg

Personaleseminar 15.-16. november på Hotel Scandic, Silkeborg Personaleseminar 15.-16. november på Hotel Scandic, Silkeborg Formøde: Konsulenterne Skjold Fink og Frans van der Woude, der stod for personaleseminaret, besøgte alle 3 BSS biblioteker henholdsvis fredag

Læs mere

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis fredag 13. juli 2012 Hun indretter med indføling: Stylet orden Side X 70 23 15 23 jna.dk energivinduer Spar op til 35% nu kontakt os for mere info udstilling: Kratholmvej

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 Kursusmappe Uge 2 Emne: Her bor jeg Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge2_herborjeg.indd 1 06/07/10 11.20 Uge 2 l Her bor jeg Første gang, Hipp og Hopp

Læs mere

Møder kan være en kilde til meget stor arbejdsglæde, men er det desværre ikke altid. Statistikker viser at:

Møder kan være en kilde til meget stor arbejdsglæde, men er det desværre ikke altid. Statistikker viser at: Hånden på hjertet hvor gode er de møder I holder? Går deltagerne fra møderne og er helt høje fordi der var en super stemning, de fik lov til at bidrage med en masse gode ideer og der blev produceret noget

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

Kunsten at reflektere

Kunsten at reflektere INTRODUKTION Kunsten at reflektere I en travl hverdag gør og siger vi en masse uden at tænke videre over hvorfor. Refleksion handler om at se bag om det selvfølgelige. At betragte tingene fra andre vinkler,

Læs mere

Bilag 1. Der er en rar og hyggelig atmosfære. interesseret i Frekvens Antal 85 102 147 43 Procent 54,5 % 65,4 % 94,2 % 27,6 %

Bilag 1. Der er en rar og hyggelig atmosfære. interesseret i Frekvens Antal 85 102 147 43 Procent 54,5 % 65,4 % 94,2 % 27,6 % Bilag 1 Datasæt for Bjæverskov: Frekvenstabeller Tabel B.1 Bjæverskov Bibliotek Grunden til benyttelse af netop dette bibliotek Frekvenstabel Hvorfor benytter du netop dette bibliotek? Der er en rar og

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Evalueringsgenstanden: Beskrivelse af M/K: Unge Hjems Efterskoles bestyrelse besluttede på det sidste bestyrelsesmøde før sommerferien 05 at evalueringsgenstanden

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Mellemtrin. Verdens bedste skole

Mellemtrin. Verdens bedste skole Verdens bedste skole Verdens bedste skole Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Hvad er en opfindelse/ innovation? Verdens bedste skole - idéfasen Verdens bedste skole - udvikling Verdens bedste

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Lean Construction-DK s. Guide til bedre planlægning med Last Planner System

Lean Construction-DK s. Guide til bedre planlægning med Last Planner System Lean Construction-DK s Guide til bedre planlægning med Last Planner System Introduktion Last Planner System er et værktøj i Lean Construction udviklet specielt til byggeriet og med hensyn til byggeriets

Læs mere

Interviewnr. Spørgsmål Gruppe Organisatorisk

Interviewnr. Spørgsmål Gruppe Organisatorisk Interviewnr. Spørgsmål Gruppe Organisatorisk Arbejdsmiljø Virksomheden som helhed Arbejdsmiljø Virksomheden som helhed 5 5 4 Socialt klima 5 11 Virksomheden som helhed Personligt engagement en 5 Ansvarlighed

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014.

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Kan indgå i tværprofessionelt samarbejde med respekt for og anerkendelse af egen professions ansvar og kompetence såvel som øvrige sundhedsprofessioners og

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole På Elsesminde Odense Produktions-Højskole arbejder vi hele tiden på at udvikle pædagogikken og indsatserne,

Læs mere

Pædagogisk Superstjerne Program

Pædagogisk Superstjerne Program Vil du være pædagogisk mindfulness pioner på din arbejdsplads - og i dit eget liv i 2013? Pædagogisk Superstjerne Program - for dig, der brænder for at gøre en forskel og ønsker et (arbejds-)liv, funderet

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 Kære læser! Som leder har man de medarbejdere, man fortjener. For nogle vil det virke provokerende for andre vil det være en selvfølge. Den første artikel i dette nyhedsbrev uddyber

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver forklarer at grunden til, at det går så godt nok er at de har haft en AKT-lærer inde over klassen, og det har gjort at de har fundet ud af at agere på samme

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Hvordan vurderer du kursets relevans for dig?

Hvordan vurderer du kursets relevans for dig? Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Evalueringsskema - Kommunikation og ledelse, MPG-uddannelsen, E10 Hvordan vurderer du kursets relevans for dig? Modulet rettede sig i for høj grad imod ledere, der kommunikerede

Læs mere

Coach dig selv til topresultater

Coach dig selv til topresultater Trin 3 Coach dig selv til topresultater Hvilken dag vælger du? Ville det ikke være skønt hvis du hver morgen sprang ud af sengen og tænkte: Yes, i dag bliver den fedeste dag. Nu sidder du måske og tænker,

Læs mere

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk Konflikthåndtering 1 !" # # 2 Hvorfor arbejde med konflikter? De er uundgåelige frugtbare og smertelige Man kan lære at håndtere dem bedre og dermed minimere vold og lidelser, spare tid, penge og energi.

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Udover før-sendte klage, har jeg også følgende punkt, som for mig fortsat står som et stort, åbent spørgsmål:

Udover før-sendte klage, har jeg også følgende punkt, som for mig fortsat står som et stort, åbent spørgsmål: Fra: Sendt: 26. oktober 2014 20:52 Til: 'ask@ask.dk' Emne: Tilføjelse til klage - 14-641-0043 Udover før-sendte klage, har jeg også følgende punkt, som for mig fortsat står som et stort, åbent

Læs mere

Et stoleformet seksualliv

Et stoleformet seksualliv Artikel fra Muskelkraft nr. 6, 2001 Et stoleformet seksualliv Jeg vil i hvert fald hellere beholde Claus end tænke, at vi gør det måske ikke fem gange om ugen. Af Jørgen Jeppesen Man får nemt øje på forskellene.

Læs mere

Meget Bedre Møder. Fordi livet er for kort til dårlige møder! En gratis e-bog udgivet af Projekt Arbejdsglæde

Meget Bedre Møder. Fordi livet er for kort til dårlige møder! En gratis e-bog udgivet af Projekt Arbejdsglæde Meget Bedre Møder Fordi livet er for kort til dårlige møder! En gratis e-bog udgivet af Projekt Arbejdsglæde Sådan går du fra Til Hvad er det bedste møde du har været til? Tænk tilbage til et rigtig godt

Læs mere

Emilys rejsebrev fra Thailand udvekslingsperiode aug. okt. 2009

Emilys rejsebrev fra Thailand udvekslingsperiode aug. okt. 2009 Emilys rejsebrev fra Thailand udvekslingsperiode aug. okt. 2009 Navn: Emily Stacey Prince Evt. rejsekammerat: Malene Anusha Christensen Hjem-institution: University College Nordjylland Holdnummer: H08V

Læs mere

Interviewer: Men da du så kom ind på siden hvad var dit førstehåndsindtryk af den så?

Interviewer: Men da du så kom ind på siden hvad var dit førstehåndsindtryk af den så? Transskribering af interview med EL Udført tirsdag den 27. November 2012 Interviewer: Hvordan fik du kendskab til Pinterest? EL: Øj, det er et godt spørgsmål! Hvordan gjorde jeg det? Det ved jeg ikke engang.

Læs mere

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE Knudsøskolen er den ene af Ry s to folkeskoler, beliggende ved kanten af Knudsø og omgivet af store grønne arealer. Skolen har 140 elever og er 1-sporet til og med

Læs mere

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Af Marie Sørensen, børnehaveklasseleder i samtale med Marianne Thrane - Det vigtigste er, at børn får en god og en glad skolestart, siger Marie Sørensen.

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Partnerstyringsmodeller KURSER. MAGASIN FOR ADVOKATVIRKSOMHEDER 4 december 2012. - Interwiev med Peter Appel om vejen til partnerskabet

Partnerstyringsmodeller KURSER. MAGASIN FOR ADVOKATVIRKSOMHEDER 4 december 2012. - Interwiev med Peter Appel om vejen til partnerskabet Erhvervsjurister i Advokatbranchen - tre bud på vejen ind Rating Systemet - pro et kontra Dialogmøder - reportage fra Næstved Bestyrelsesmedlemmerne fortæller - tanker om bestyrelsesarbejdet Reportage

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Service i Vordingborg Bibliotekerne

Service i Vordingborg Bibliotekerne Service i Vordingborg Bibliotekerne 95 % af Vordingborg brugerne er enige eller meget enige i, at de får den hjælp, de har behov for 90 % er enige eller meget enige i, at personalet er synligt og opmærksomt

Læs mere

CUT. Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen

CUT. Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen CUT Af Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen INT. DAG, LOCATION: MØRK LAGERHAL Ind ad en dør kommer en spinkel kvinde løbende. Det er tydeligt at se at hun har det elendigt. Hendes øjne flakker og hun har

Læs mere

Naturen trækkes ind i salonen

Naturen trækkes ind i salonen Naturen trækkes ind i salonen Personlig og en unik atmosfære har været kodeordene for René Beck, da han skulle indrette Uné ved Skodsborg Kurhotel og Spa. Dyrehaven og Øresund er inspirationskilderne i

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN

KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN Hanna og Torben Birkmose Jakobsen har fulgt nogle af de første danske kurser i PREP for at styrke deres parforhold og samliv. - Vi ville gerne investere tid og kræfter

Læs mere

Retningslinjer for børnenes selvhjulpenthed og personalets ergonomi i Daginstitution Dagnæs

Retningslinjer for børnenes selvhjulpenthed og personalets ergonomi i Daginstitution Dagnæs Indledning Med udgangspunkt i at lade pædagogik og ergonomi gå hånd i hånd er følgende retningslinjer udarbejdet af Arbejdsmiljøgruppen i Daginstitution Dagnæs. Formålet med retningslinjerne er: at skabe

Læs mere

God rengøring kommer ikke af sig selv

God rengøring kommer ikke af sig selv God rengøring kommer ikke af sig selv Udvikling af bedre hygiejne og rengøringsmetoder på ældreområdet Rengøring har stor betydning for indeklimaet, hygiejnen og trivslen for både borgere og personale

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

Trivsel Pursuit. - på jagt efter trivsel. Find ud af, om I har de rette kompetencer i forhold til arbejdsbetinget stress

Trivsel Pursuit. - på jagt efter trivsel. Find ud af, om I har de rette kompetencer i forhold til arbejdsbetinget stress 1 Trivsel Pursuit - på jagt efter trivsel Find ud af, om I har de rette kompetencer i forhold til arbejdsbetinget stress Antal deltagere: 5-20 Tid: Ca. 80-110 minutter eks. forberedelse Målgruppe: MED-udvalg

Læs mere

Bilag 13. Charlotte: Transskriberet og kodet interview

Bilag 13. Charlotte: Transskriberet og kodet interview (Interviewer) (Informant) Bilag 13 Charlotte: Transskriberet og kodet interview 00.10: Ja men til at starte med vil vi godt bare bede dig om at præsentere dig selv. 00.14: Jamen jeg hedder Charlotte, jeg

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Modul 2 - "Usability at work" Usability i organisationer. Vær tålmodig. Ledelsens opbakning. Synliggørelse. Effektive arbejdsrutiner

Modul 2 - Usability at work Usability i organisationer. Vær tålmodig. Ledelsens opbakning. Synliggørelse. Effektive arbejdsrutiner World Usability Day 2006 14. november, Århus Modul 2 - "Usability at work" Af Kristian Krämer I dette modul var overskriften Usability at work og det dækkede bl.a. over usability-folkets arbejdsvilkår

Læs mere

Bilag 1 (2.del) Der er en rar og hyggelig atmosfære. jeg er interesseret i Frekvens Antal 77 85 119 44 Procent 57% 63% 88,1% 32,6%

Bilag 1 (2.del) Der er en rar og hyggelig atmosfære. jeg er interesseret i Frekvens Antal 77 85 119 44 Procent 57% 63% 88,1% 32,6% Datasæt for Ejby: Bilag 1 (2.del) Frekvenstabeller Tabel E1 Ejby bibliotek Grunden til benyttelse af netop dette bibliotek Frekvenstabel Hvorfor benytter du netop dette bibliotek? Der er en rar og hyggelig

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Tid til refleksion. - at opdage dét du tror, du ikke ved...

Tid til refleksion. - at opdage dét du tror, du ikke ved... Tid til refleksion - at opdage dét du tror, du ikke ved... Refleksion er en aktiv vedvarende og omhyggelig granskning af den eksisterende viden, og af forholdet mellem det vi tænker og det der sker i virkeligheden

Læs mere

Tarotkortenes bud på stjernerne April 2014.

Tarotkortenes bud på stjernerne April 2014. Tarotkortenes bud på stjernerne April 2014. Vædderen: På hovedet. Retvendt. på hovedet. Omgiv dig med et smaragdgrønt lys, og lad universet heale dig. Du er mere følsom end man umiddelbar tror ved første

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Idræt. Navn på universitet i udlandet: Oklahoma University.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Idræt. Navn på universitet i udlandet: Oklahoma University. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Idræt Navn på universitet i udlandet: Oklahoma University Land: USA Periode: Fra: 20/8-2012 Til: 14/12-2012 Udvekslingsprogram: MAUI Hvorfor

Læs mere

Guide til forflytningsvejlederen

Guide til forflytningsvejlederen Guide til forflytningsvejlederen Træk, skub eller rul Brug hjælpemidler Lad borgerne bruge deres egne ressourcer Indhold Du skal vejlede og påvirke holdninger side 3 Undgå ekspertrollen side 4 Sæt forflytning

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering maj 2010

Undervisningsmiljøvurdering maj 2010 Undervisningsmiljøvurdering maj 2010 Ejer Anna Højgaard Andersen (AA) Udløbsdato 20-05-10 16:00 1 Undervisningsmiljø på Helsingør Gymnasium Dette spørgeskema handler om det fysiske og det psykiske undervisningsmiljø.

Læs mere

Nyhedsbrev maj 2015 Sommerfest

Nyhedsbrev maj 2015 Sommerfest Nyhedsbrev maj 2015 Vi går ind i milde maj måned med lysegrønne træer, blomstrende buske og varme i luften. Nedenfor kan I se et skema over maj måned, som giver et overblik over de mest overordnede ting,

Læs mere

ÅBENT TIRSDAG OG TORSDAG

ÅBENT TIRSDAG OG TORSDAG ÅBENT TIRSDAG OG TORSDAG 18.30-21.30 ANLÆGSVEJ 7, 4100 RINGSTED. TLF: 57 62 71 80 / 28 19 65 35 MAIL: KLUBSVANEN@GMAIL.COM WWW.KLUBSVANEN.DK Dag Dato Aktivitet Personale Tir 5. Maj Loppemarked sælg selv

Læs mere

om at være pårørende Af: Mai-Britt Gammelgaard, København

om at være pårørende Af: Mai-Britt Gammelgaard, København StilladsInformation nr. 80 - august 2006 om at være pårørende Af: Mai-Britt Gammelgaard, København Det lyder, som om det drejer sig om en sygdom men mine tanker går i helt andre retninger - nemlig at være

Læs mere

Støtteforeningen 2012-2013

Støtteforeningen 2012-2013 Støtteforeningen 2012-2013 Set med mine øjne 2012 blev for mig et inspirerende og lærerigt år. På Støtteforeningens generalforsamling i februar blev jeg på et hængende hår valgt ind, og jeg var glad og

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk 1 Er du stressramt? en vejledning dm.dk sygemeldt 2 sygemeldt med stress Har du gennem lang tid været udsat for store belastninger på arbejdet, kan du blive ramt af arbejdsbetinget stress. Efter en periode

Læs mere

Læs dansk på bibliotekerne

Læs dansk på bibliotekerne Læs dansk på bibliotekerne Undervisningsmateriale om biblioteket ved introduktion til kursister fra sprogskolen af Vibeke Nielsen og Tina Møller Kristensen Læs dansk på bibliotekerne Intro 5 råd til et

Læs mere

Forord...1. 4. Konkurrencegenet vågner... 29. 5. Iværksætteri er også et fag...41. 6. Forretningen eksploderer...53

Forord...1. 4. Konkurrencegenet vågner... 29. 5. Iværksætteri er også et fag...41. 6. Forretningen eksploderer...53 Bog 1 af 3 Forfattere : Casper Blom og journalist Carsten Lorenzen Udgiver, salg og distribution: Casperblom.dk Forlag: Video2web.dk Korrekturlæsning: Maria Jensen Sat med The Serif 10/14 pt Trykt hos:

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Afsluttende projekt(kom/it): E-learning Hjemmeside om ballonprojekt Af: Kevin, Martin og Sara

Afsluttende projekt(kom/it): E-learning Hjemmeside om ballonprojekt Af: Kevin, Martin og Sara Afsluttende projekt(kom/it): E-learning Hjemmeside om ballonprojekt Af: Kevin, Martin og Sara Roskilde Teknisk Gymnasium Dato 02/04/13 08/05/13 Side 1 af 9 Indhold Problem... 3 Overvejelser... 3 Produkt...

Læs mere

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene del.

Læs mere

UNDERVISNINGSMILJØVURDERING

UNDERVISNINGSMILJØVURDERING UNDERVISNINGSMILJØVURDERING 1. Er du en pige eller en dreng 47 % Pige 53% Dreng Thyland Idrætsefterskole december 2011 2. Hvor godt eller dårligt synes du selv, du klarer dig i klassen? 6 Jeg er en af

Læs mere

Førstehjælp til det skrantende parforhold

Førstehjælp til det skrantende parforhold Førstehjælp til det skrantende parforhold Af: Lone Knuhtsen Når forholdet er ved at gå i hårdknude er der måske hjælp at hente i en weekend med parterapi. Man kan f.eks. blive sendt på besøg i partnerens

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling. Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan

Læs mere

Preben Werther FULL CIRCLE. Et stærkt personligt udviklingsprogram i naturlig ledelse

Preben Werther FULL CIRCLE. Et stærkt personligt udviklingsprogram i naturlig ledelse Preben Werther FULL CIRCLE Et stærkt personligt udviklingsprogram i naturlig ledelse Hvorfor FULL CIRCLE? Full Circle programmet adresserer de grundlæggende forudsætninger for personlig og organisatorisk

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Beredskabsstyrelsen kan sende et eftersøgnings- og redningshold et såkaldt. Madison Mærsk

Beredskabsstyrelsen kan sende et eftersøgnings- og redningshold et såkaldt. Madison Mærsk Madison Mærsk Skrevet af Helle Heidi Jensen Hvis et land rammes af et jordskælv eller af en anden naturkatastrofe, skal der hurtigt iværksættes en eftersøgnings- og redningsindsats for at finde overlevende.

Læs mere

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. 1. Hvornår kan Søren blive klippet?

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. 1. Hvornår kan Søren blive klippet? Modul 3 Lytte, Opgave 1 Opgave 1 Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. X 1. Hvornår kan Søren blive klippet? 18.00 17.00 17.30 2. Hvilken farve er flottest? hvid rød grøn

Læs mere

Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge 3+4 2015

Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge 3+4 2015 Indsamlingsuge. I uge 3 havde vi vores årlige indsamlingsuge, hvor vi samler penge ind til de vores 2 fadderskaber gennem SOS Børnebyerne. Aktiviteten i år var gode gerninger og med jer forældre som sponsorer

Læs mere

Konsulentfirmaet Holler

Konsulentfirmaet Holler Om forudsætninger for kreativitet set i forhold til børn og unges udvikling At være kreativ er at skabe (sig noget). Ordet kreativ er afledt at det latinske ord for at skabe. Alle børn og unge er skabende

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

Muligheder med STRUKTUR

Muligheder med STRUKTUR Muligheder med STRUKTUR STRUKTUR Dette hæfte er til dig, der overvejer at bruge den mobile app STRUKTUR som støtteredskab til borgere med ADHDdiagnose eller lignende kognitive vanskeligheder. Samtaler

Læs mere

PRIORITERINGS SPILLET

PRIORITERINGS SPILLET PRIORITERINGS SPILLET Dette sæt indeholder: 3 identiske sæt prioriteringskort Lidt sticky tack Instruktionen, du sidder med i hånden. Prioriteringsspillet er en overskuelig og afslappende måde at sætte

Læs mere

Naturen i byen Overlade Skole. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse. For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik.

Naturen i byen Overlade Skole. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse. For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik. Et MEGA godt emne det har været sjovt! Patrick Stistrup 6. klasse Indhold - Hvad har vi

Læs mere

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse Forandringsledelse af VS (januar 2014) Hvad er forandringsledelse? Forandringsledelse er den ledelse, der foregår hele vejen gennem en forandringsproces på arbejdspladsen. Som en del af et lederteam kan

Læs mere

Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner

Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner 4. MØDEGANG Mad Introduktion Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner At diskutere hvad det betyder at spise sundt At kende og forstå Fødevarestyrelsens

Læs mere

Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne

Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne Indholdsfortegnelse: 1) Ledernetværksmøde 1, kick-off: at styrke et allerede velfungerende

Læs mere

1. SCENE. hver dag, man ta'r på bryllupsrejseweekend. I umiddelbar forlængelse af 0. Scene.

1. SCENE. hver dag, man ta'r på bryllupsrejseweekend. I umiddelbar forlængelse af 0. Scene. 6 1. SCENE I umiddelbar forlængelse af 0. Scene. Der bakses højlydt med døren. Annette kommer ind med en kuffert. Efter hende kommer Rasmus med en rejsetaske og diverse lufthavnsposer. Stuepigen går. Annette

Læs mere

Velkommen til Børnehaven Kornvængets årsplan.

Velkommen til Børnehaven Kornvængets årsplan. Velkommen til Børnehaven Kornvængets årsplan. Indledning: Tidligere år er der i børnehaven blevet udarbejdet en virksomhedsplan. Denne er nu erstattet med en årsplan. Årsplanen skal være grundlag for intern

Læs mere

Ressourcen: Projektstyring

Ressourcen: Projektstyring Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper

Læs mere