Ideoplæg til brug ved skolernes drøftelser af den lokalemæssige udvikling

Transkript

1 Ideoplæg til brug ved skolernes drøftelser af den lokalemæssige udvikling September 2000 Københavns Kommune Uddannelses- og ungdomsforvaltningen Folkeskoleområdet Udviklingsafdelingen i samarbejde med Bygningsområdet

2 2 Indhold Forord 3 Baggrund og forudsætninger 4 Perspektivplaner 4 Handleplaner 4 Helhedsplaner 4 Den politiske beslutning 5 Rum til sansning og læring 6 Basisområder og fagområder 7 Helhedskolen - den værkstedsprægede skole - den vidensskabende skole 8 Helhedsskole 8 Værksteder 8 Videnskabende skoler 9 Udviklingsafdelingen 9 Udendørsarealer 10 Beskrivelse af fagområder 11 Pædagogisk center 11 Det naturvidenskabelige, eksperimenterende område 12 Det praktiske æstetiske område 13 Det kropslige musiske område 15 Idræt 15 Drama 15 Musik 15 Specialcenter og sprogcenter 16 Sundheds- og vejledningsområde 17 Opholdsrum, arbejdssteder og møderum 18 Opholdsrum 18 Arbejdssteder 18 Møderum 19

3 3 Forord I 1994 udsendte Udviklingsafdelingen et idéhæfte om faglokaler. Den voldsomme udvikling af skolebyggeri og renovering i København har for længst gjort oplægget forældet, og vi har valgt i samarbejde med Bygningsområdet i forvaltningen at udsende en ny udgave af det pædagogiske idéoplæg. Hæftet er som titlen viser, tænkt som et idémateriale. Det er hverken en vejledning eller et menukort til et tag-selv-bord. I de fleste tilfælde vil hæftet sikkert blive brugt i forbindelse med skoler som er på handleplanen; i de tilfælde vil planen være underlagt nogle politisk bestemte principper og naturligvis nogle økonomiske rammer. Men uanset dette bør alle investeringer på bygningsområdet tænkes ind i en pædagogisk sammenhæng; måske kan hæftet leverer stof til en sådan dialog mellem skolefolk, arkitekter og planlæggere. Men også skoler som på et mere ydmygt plan tænker over deres lokalefordeling og lokalebrug, eller som er i gang med mindre renoveringer, kan forhåbentlig hente inspiration i hæftet. På lidt længere sigt har vi planer om at udgive et mere omfattende inspirationshæfte som også kommer til at omfatte basislokaler og som også indeholder konkrete eksempler på løsninger. Redaktionen

4 4 Baggrund og forudsætninger Når en nyrenoveret eller nyopført skolebygning indvies på en københavnsk skole, er den resultatet af en længere proces som begynder med de prognoser der løbende udarbejdes for børnetallet i de forskellige skoledistrikter. For at kunne forudsige hvor mange børn der indskrives til skolestart i de enkelte skoledistrikter, er det ikke nok at kende fødselstallet. Tendenser i flyttemønstre, privatskolefrekvensen, boligbyggeriet samt den generelle byudvikling har også betydning og er medvirkende til at prognoserne altid vil have en vis usikkerhed. For at klargøre de bygningsmæssige muligheder for udbygning af skolerne i et skoledistrikt, kan der udarbejdes forundersøgelser, ofte ved hjælp af et eksternt rådgivningsfirma. Forundersøgelserne skal give et samlet billede af udvidelsesmulighederne på de enkelte skoler. Perspektivplaner Det stærkt stigende børnetal i Københavns Kommune betød at man i 1994 påbegyndte en systematisk 12-årig planlægning af skoleudbygningen i form af perspektivplaner. Med udgangspunkt i den eksisterende kapacitet og de foreliggende befolkningsprognoser beskriver perspektivplanen på overordnet niveau behov, principper og økonomiske rammer for den forventede udbygning. Den første Perspektivplan 1994 er siden fulgt op af Perspektivplan I løbet af år 2000 fremlægges Perspektivplan 2000 der som noget nyt vil indeholde en samlet vurdering af skole- og fritidshjemsforhold. Handleplaner På baggrund af perspektivplanerne udarbejdes årlige handleplaner hvoraf den første var Handleplan Inden for perspektivplanernes overordnede rammer og principper for kapacitetsudvidelser vurderes og prioriteres det aktuelle behov for udbygningen af skolerne i kommunen. På den baggrund samles helhedsplanerne for de relevante skoler i en årlig handleplan der via den politiske godkendelse fastlægger det bygningsmæssige grundlag og de økonomiske rammer for udbygningen af den enkelte skole. I handleplanerne beskrives for den enkelte skole kapacitetsmål, forslag til udbygning, tidsplan/etapedeling og økonomisk ramme og forbrug de enkelte år. Handleplanerne består typisk af helhedsplaner for 4-6 skoler med en realiseringsperiode på 3-5 år. Helhedsplaner På grundlag af en vurdering af det aktuelle behov for kapacitetsudvidelser udarbejdes årligt helhedsplaner for udvidelsen af en række skoler. Principperne og grundlaget for helhedsplanerne er fastlagt i perspektivplanerne. I helhedsplanerne beskrives de konkrete mål for udbygningen af den enkelte skole i form af sporkapacitet, antal basislokaler, faglokaler osv. Planerne beskriver hvorledes udbygningen kan gennemføres via omrokeringer, nyindretning, nybygning mv., ligesom de beskriver forslag til tidsplan, etapedeling og anlægsøkonomi. Helhedsplanerne udarbejdes i samarbejde med de lokale brugere.

5 5 Helhedsplanerne har karakter af oplæg til byggeprogrammer, der efterfølgende danner grundlag for udarbejdelse af mere præcise og konkrete projektforslag og detailprojekter for de enkelte skoler herunder også fastlæggelse af den endelige anlægsøkonomi. Helhedsplanarbejdet på den enkelte skole Helhedsplanarbejdet på den enkelte skole er en proces som strækker sig over 3-6 måneder. Den foregår i et byggeudvalg, som kan bestå af repræsentanter for skolens ledelse og ansatte, skolens bestyrelse og elever, en projektleder og en pædagogisk konsulent fra Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen samt en ekstern rådgiver. Hvis udbygningen involverer samtænkning med fritidsordning, er der repræsentanter herfra i byggeudvalget. I løbet af processen udarbejder rådgiveren skitser til en udbygning af skolen, ud fra en afvejning af overordnede principper og beslutninger, skolens udviklingsplaner og ønsker, de økonomiske omkostninger, myndighedskrav, arkitektoniske overvejelser mv. Forslagene diskuteres, og målet med helhedsplanarbejdet er at alle involverede parter kan tilslutte sig det endelige program for udbygningen. Den politiske beslutning Handleplanen, som altså indbefatter helhedsplaner for en række skoler, forelægges for Uddannelses- og Ungdomsudvalget som fremsender den til vedtagelse i Borgerrepræsentationen. Det er således Borgerrepræsentationen der træffer den endelige beslutning om udbygning af en skole.

6 6 Rum til sansning og læring 1 Vi har alle en forestilling om skole, for vi har alle oplevet den på nærmeste hold. Når talen falder på skoler og deres fysiske indretning, har vi hver især et billede inde i hovedet af i hvert fald vores egen skole. Kommer vi ud på nutidens skoler, er der ikke meget der forstyrrer billedet af vores barndoms skole. Klasseværelserne har den samme indretning, gangene er lange og åbne, trapperne viser spor af mange menneskers kommen og gåen, og lugten af madpakker og overtøj hænger i gardinerne. Disse billeder gør det svært at forestille sig at skoler fysisk kan tage sig ud på andre måder. De forskellige folkeskolelove har hver haft sit syn på undervisning og dermed de bygninger som mest hensigtsmæssigt skulle danne rammerne for undervisningen. Men den folkeskolelov vi har i dag, udfordrer i højere grad end den tidligere de fysiske rammer. Nu er undervisningen ikke længere lærercentreret, den tager udgangspunkt i eleverne og skal i stor udstrækning være projektorienteret. Undervisning kan foregå mange steder, og det er i højere grad nødvendigt at inddrage hele skolen og skolens omgivelser i undervisningen. Dette betyder et skelsættende opgør med tidligere tiders billeder af klasseværelser og skoler. Den store øvelse er at få de eksisterende skoler til at danne velfungerende rammer om det liv der i fremtiden skal udfolde sig i skolen. Den udfordring har Københavns Kommune taget op og har inden for de seneste år ud- og ombygget en række skoler så de kan leve op til fremtidens krav. De mange forskellige skoler i Københavns Kommune er opført fra midten af forrige århundrede og frem til 1970 erne. De er beliggende i vidt forskellige omgivelser, fra den tætteste by til forstædernes mere åbne bebyggelser. De meget kompakte byskoler vil have andre muligheder for at indrette fleksible undervisningslokaler end de større og nyere skoler i kommunens yderdistrikter. Det stiller store krav til kreativitet og nytænkning hos alle involverede parter, såvel hos skolens lærere og ledelse og kommunens forvaltning som hos de tilknyttede arkitektrådgivere, når en eksisterende skole skal bringes til at opfylde fremtidige krav. Bortset fra den helt nye skole som Københavns Kommune planlægger at opføre på Skoleholdervej, og overbygningsskolen i Heimdalsgade, sker fornyelsen af folkeskolen i kommunen ved udbygning af eksisterende skoler. Københavns Kommune rummer allerede mange vellykkede eksempler på hvordan der på skolerne i de seneste år er foretaget bygningsmæssige ændringer for at tilpasse de fysiske rammer til ændrede undervisningsformer. Dette hæfte skal give inspiration og ideer til hvordan fagområderne i de kommende ombygninger kan være med til at skabe udfordrende og inspirerende rammer om undervisningen og læringen i det 21. århundrede. Først dog nogle bemærkninger til begrebet basisområder og deres sammenhæng med fagområdet. 1 Dette afsnit er en let revideret udgave af afsnittet Rum til sansning og læring i København bygger skoler igen, Københavns Kommune, Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen, 2000.

7 7 Basisområder og fagområder Når skolen skal tage stilling til placering af basisområder og fagområder, er man nødt til at gøre det ud fra en overordnet forestilling om skolens fremtidige organisering. Der er jo tale om valg som binder langt frem i tiden. Hvis forestillingerne går i retning af en fysisk opdeling i indskoling, mellemtrin og klasse og det er oftest tilfældet må man placere fagområderne i forhold til denne opdeling. Fordelene ved at integrere fagområderne i afdelingerne er åbenlys: Tæt adgang for de primære brugere af pågældende fagområde Enkelt at arrangere tværfaglig undervisning Lokaleindretningen kan tilpasses brugergruppen Det er vigtigt at tænke i fagområdets funktioner snarere end i specifikke faglokaler. For eksempel kan man operere med såvel boldspilssal som gymnastiksal og tumlesal samtidig med at fysiske aktiviteter kan udspille sig i drama/teatersal og udendørs. Et andet eksempel er at billedkunstfunktionen kan splittes op i en bredere værkstedsfunktion placeret i indskolingen, et traditionelt billedkunstlokale placeret i mellemtrinsafdelingen og et grafisk værksted (ikke kun IT!) placeret på klassetrin. Selv om områderne er placeret i hver sin afdeling, vil det naturligvis være muligt at benytte de andre afdelingers lokaler når der optræder specifikke funktionskrav. På mindre skoler er det vanskeligere at integrere faglokalerne i afdelingerne. I stedet kan man overveje en bred og fleksibel lokaleudnyttelse for ikke at få for dårlig en udnyttelse af lokalerne timemæssigt. Dette er særlig påfaldende omkring håndarbejde; på en lille skole kan et dedikeret håndarbejdslokale opleves som en urimelig luksus.

8 8 Helhedskolen - den værkstedsprægede skole - den vidensskabende skole Fremtidens skoler bør bære præg af fremtidens pædagogik. Dette gælder både nybyggede skoler, udvidelser/tilbygninger og renovering/nyindretning af eksisterende skoler. Derfor er kapacitetsudvidelser pga. stigende elevtal en kærkommen lejlighed til at se samlet på en skoles funktioner og indretningens evne til at leve op til kravene til en opdateret pædagogik og organisationsform. Nye læringsformer skal afspejles i skolens udformning. Skolebygningerne skal være præget af fleksibilitet og overskuelige arkitektoniske dimensioner, og der skal være plads og rum for børnenes udfoldelses- og oplevelsesmuligheder på andre fronter end blot den indlæringsmæssige. Helhedsskole Ved indretning af skolebygningen skal man i mere end én forstand være opmærksom begrebet helhedsskole. Hvor det er muligt, skal skoler og fritidshjem/klub fungere med fælles faciliteter. Det betyder at bygningerne skal danne ramme om en samtænkning af de to kulturer: skolen og fritidshjemmet/klubben. Bygningerne skal både afspejle og inspirere i forhold til fritidsordningens og klubbernes almene pædagogiske arbejde med omsorg og aktivitetstilbud med den socialpædagogiske og forebyggende indsats, og i forhold til skolens faglige og pædagogiske miljøer og rum for læring. Denne kombination skal give rammen om helhed i børnenes hverdag. Dels skal ordet helhedsskole opfattes som en skole der giver mulighed for helhed i elevernes tilgang til verden og dens mangfoldighed af udfordringer. Man kan nærme sig et emne eller en problematik på forskellige måder, og en helhedsskole skal byde på en bred vifte af disse tilgange. Det betyder at omgivelserne skal være tilpasset den store forskellighed der er i børns måde at tilegne sig viden på. Der skal være plads til udfoldelser som kræver fysisk aktivitet, anderledes sanseindtryk, støj/stilhed og der skal være mulighed for anderledes gruppering af børnene end den traditionelle klasseinddeling. Der skal være mulighed for at store grupper bestående af flere klasser i et basisområde kan være sammen, at mindre grupper kan arbejde samt at den enkelte kan fordybe sig. Materialer og indretning skal virke fremmende for børnenes arbejde og ikke lægge hindringer i vejen for at noget kan foregå. Det er vigtigt at det bliver synligt hvad der arbejdes med i skolen - at undervisningen sætter sig spor ikke kun i bevidstheden, men også håndgribeligt. Der må gerne være gennemsigtige områder så man udefra kan se ind, og omvendt. Der skal være god plads til børnenes produkter og materialer og god plads til udstilling og fremlæggelse af projekter. For at der kan foregå mange former for aktiviteter som også kræver vand, skal der være vaske og afløb i alle lokaler. Værksteder Fremtidens pædagogik indtænker ofte værksteder. Begrebet værksteder betegner et sted hvor eleverne er aktive med arbejde i forhold til læring. Værksteder skal i denne sammenhæng ikke udelukkende forstås som lokaler hvor man manuelt bruger redskaber. Det skal også forstås

9 9 som en arbejdsform hvor elever individuelt eller i grupper tilegner sig viden og kompetence gennem selvstændigt arbejde. Der kan være tale om et tilrettelagt kursusforløb, et projektarbejde eller et friere valg mellem forskellige læringsaktiviteter. Fælles for den type værkstedsundervisning er at der er brug for mange og forskelligartede arbejdspladser, mulighed for informationssøgning og et højt aktivitetsniveau. Den mere traditionelle opfattelse af ordet værksted har også undergået en forandringer. Hvor værksteder tidligere var separate og aflåselige faglokaler hvor en faglærer var enerådende, er der nu tale om fagområder hvor man kombinerer den specifikke faglige brug med en mere almen anvendelse af områdets faciliteter. Dette afspejler at undervisningens organisering udvikler sig i retning væk fra det fagopdelte skoleskema og hen imod en kombination af projektperioder, forskellige gruppekonstellationer og lærerteam der løbende organiserer sig i forhold til periodernes opgaver. Derfor skal værkstedsområderne indrettes så man opnår en balance mellem en fleksibel, almen anvendelse og et hensyn til det pågældende fagområdes særlige krav til indretning, sikkerhed, materialeøkonomi og vedligeholdelse. Typisk vil beslægtede fag kunne udnytte rum og faciliteter bedre ved at blive organiseret i fagområder. Dette understøtter også tendensen til at søge større indholdsmæssig sammenhæng mellem fagene. Videnskabende skoler En videnskabende skole kendetegnes ved en erkendelse af at helheden udgør mere end summen af enkeltdelene. Med andre ord: Skolens arbejde er ikke færdigt når eleverne har et højt informationsniveau på en lang række områder. Eleverne skal også lære at kombinere og anvende de informationer og erfaringer de samler i skolen således at disse bliver til viden og kompetence. Syntesen og synergieffekten mellem de enkelte dele i elevernes aktiviteter i skolen er det afgørende. Derfor skal skolen udgøre et kreativt miljø som befinder sig mellem kaos og orden - et komplekst system som kan rumme det uforudsigelige. Man kan godt planlægge, men man må være forberedt på overraskelser. I et komplekst system er det de simple enheder der påvirker hinanden - der er tale om musikalitet. Hvis målet er udvikling, skal der skabes forstyrrelser i systemet. Gamle vaner skal kunne brydes, og undren og nytænkning vil dukke op. Vi skal ikke fortælle børnene hvad der skal læres, men stimulere deres tænkning gennem spørgsmål der skal vise dem hvad de ikke ved - så de bliver nysgerrige efter at finde ud af det selv. Ved at få stillet spørgsmål der tvinger dem til at skifte synsvinkel, reflektere og skabe sammenhæng, skærpes børnenes intellekt. Udviklingsafdelingen Vi vil i det følgende forsøge at konkretisere, hvad disse tanker betyder for den mere konkrete udformning af de enkelte dele af en skole. Der vil være tale om meget korte og forenklede fremstillinger af komplekse problematikker og overvejelser. Derfor vil Udviklingsafdelingens konsulenter gerne indgå i dialog om konkrete spørgsmål på området såvel den generelle skoleudvikling som de mere fagspecifikke overvejelser hvor udviklingskonsulenterne har hver deres styrkeområde.

10 10 Udendørsarealer Udendørsarealer omfatter alt fra legepladser til egentlige idrætsanlæg, fra elevhaver til øvrige rekreative områder, der ikke altid er medtænkt som en undervisningsmæssig resurse. Udearealerne er et vigtigt fundament for undervisningen i fag som natur/teknik, biologi, geografi, idræt og hjemmekundskab. Hertil kommer en lang række tværfaglige temaer der bl.a. kan omfatte elementer fra f.eks. matematik, historie og billedkunst. Man er på skolerne imidlertid blevet mere bevidste om det store læringsmæssige potentiale som disse arealer udgør. Derfor er de også i stigende grad blevet inddraget i planlægningen på linie med indendørsområderne. Det er vigtigt at differentiere udearealerne således at nogle er til intensiv leg og boldspil, andre er idrætsanlæg, mens andre igen er udlagt til mere ekstensiv brug med f.eks. historisk værksted, elevhaver, væksthus, miljøstation og mere naturprægede lokaliteter som vådområder, krat eller træbeklædte områder. Herunder kan det desuden anbefales at etablere udendørs muligheder for grøn sløjd f.eks. i form af huggehus/huggeplads evt. i kombination med forskellige former for smedeværksteder hvor arbejdet med håndværk og kreativ udfoldelse på grundlag af såvel træstammer, stubbe, grene som metaller er i fokus. Som et grundliggende mønster i anvendelsen af udearealerne er det vigtigt at have de mest intensivt anvendte arealer tættest ved indgange til bygninger, og gennem en glidende overgang have de ekstensivt anvendte hulebyggesteder og naturarealer længst fra bygningerne. På samme måde kan det anbefales at beplantningen af udearealerne for det første foregår med oprindelige, danske plantearter, og for det andet foretages således at intensiteten stiger med afstanden til bygninger og indgange. Det er ligeledes hensigtsmæssigt at placere udendørs undervisningsområder i direkte forbindelse med de indendørsområder der omfatter natur/teknik mv. - både for at lette adgangsforholdene og for at minimere tilsmudsningen af gangarealer og klasserum i forbindelse med elevernes færdsel mellem udeog indeområder. Med hensyn til idrætsarealerne kræver atletikaktiviteterne at der skal være plads til kastebane (kuglestød), springgrav til længde- og højdespring med tilløbsmuligheder. Desuden boldbane til udendørs fodbold og andre boldspil. Hvis ikke f.eks. skolegården kan benyttes, vil det være en god ide med en asfalteret multibane med bander osv. til f.eks. streetbasket, rulleskøjter og hockey. Ligeledes er det en god ide at udvikle en idrætslegeplads f.eks. i tilknytning til indskolingen. Godt 20 københavnske skoler fra indre by og broområderne har ingen eller yderst få grønne udearealer i umiddelbar tilknytning til skolebygningerne. På disse skoler er det nødvendigt at definere udearealer på en lidt anden måde. Halvtage, terrasser og sydvendte murarealer kan f.eks. danne basis for plantekasser, drivbænke og væksthuse. Hjørner af skolegården kan være ramme for skolens træ(er) og et lille vandhul som enten soppebassin eller biotop for planter, fisk og smådyr med et tilkoblet biologisk vandrenseanlæg. De brede vindueskarme og de skrå tagflader kan bruges til henholdsvis spiringsforsøg og miljørigtig produktion af el til f.eks. genopladning af batterier og varmt vand til baderummet gennem placering af solceller og solvarmeanlæg. Selv i en skolegård hvor der skal være plads til boldspil såvel i idrætstimer som i frikvarter, kan der opbygges et væksthus af glas hvis blot man har et hegn imellem der ikke skærmer for lyset, men for boldene. Disse godt 20 skoler er alle tilknyttet en mininaturskole og en økobase. Med hensyn til idrætsarealer er det desuden vigtigt med gode aftaler med Parkafdelingen der evt. kan sikre boldbaner mv. i et nærliggende grønt område.

11 11 Beskrivelse af fagområder Afsnittet omfatter fag- og serviceområderne. Disse områder beskrives indholdsmæssigt med det formål at opstille nogle ideer og forestillinger som kan anvendes som oplæg til diskussion lokalt på skolen og i samarbejdet mellem forvaltning og skole, fx i byggesager under perspektivplanen. Skolens faglokale- og serviceområder betragtes under følgende syv helheder: 1. Pædagogisk center. 2. Naturvidenskabelige og eksperimenterende område (fysik, kemi, elektronik, geografi, miljø, biologi, hjemkundskab). 3. Det praktiske æstetiske område (sløjd, håndarbejde, billedkunst) 4. Det kropsligt musiske område (musik, drama, idræt). 5. Special- og sprogcenter. 6. Sundheds- og vejledningsområde 7. Administration og lærerværelse. Et område kan ideelt set betragtes som en både fysisk og indholdsmæssig størrelse. Men fra mange skoler ved vi, at lokalerne ofte er placeret mere eller mindre tilfældigt på skolen. Alligevel er det hensigtsmæssigt at betragte områderne som sammenhørende; det kan så indgå i en målsætning at få lokalerne fysisk placeret i mere naturlige enheder. Det skal bemærkes at områdeopdelingen ikke fuldt ud følger folkeskolelovens fagområder. Det er på én gang udtryk for at verden forandrer sig meget på en halv snes år og at fokus i dette hæfte ikke er fagene men lokaleopdelingen. Pædagogisk center Pædagogisk center er en betegnelse som bl.a. omfatter det man tidligere har kaldt skolebibliotek, mediatek, pædagogisk værksted, multimedieværksted og i en periode: Pædagogisk servicecenter. På det pædagogiske center registreres og udlånes skolens samlede bestand af undervisningsmaterialer (boglige og ikke boglige materialer) i det enstrengede system. I området indgår et egentligt medieværksted, hvor lærere og elever kan arbejde med informationssøgning via forskellige medier og materialer samt bearbejdning og materialeproduktion ud fra de indsamlede informationer. IT og øvrige medier er en integreret del af et mediecenter. Det understreges at vi anser det for en selvfølge at værkstedsfunktionerne er for såvel lærere som elever. Derudover skal Pædagogisk center danne den fysiske ramme om en række bredere opgaver. Det drejer sig om vejledning i brug af læremidler sådan som de indgår i de enkelte klassers/teams arbejde, og det drejer sig om skolens centrale kulturformidlingssted fx udstillinger og anden formidling etableret af elever, lærere eller med ekstern kilde. Centeret er således også stedet for oplevelser og fordybelser. Derfor er det vigtigt at der er områder hvor grupper eller enkelte elever kan arbejde relativt uforstyrret. Til dette formål må miljøet gerne være varieret, fx omfatter nicher, kroge, hemse, huler, telte etc. Det er et spørgsmål til overvejelse hvordan balancen skal være mellem det centrale center og decentrale arbejdsrum, oplevelsessteder og værksteder. På den ene side vil det repræsentere

12 12 en voldsom og ikke-ønskværdig centralisering at samle alle funktioner ét sted, og på den anden side har en hver skole også en stor brug for et sted hvor erfaringer, viden og oplevelser kan udveksles. Da materialer og informationer ofte er tilgængelige i digital form, kan en del af centerets opgaver løses i et virtuelt center og distribueres over netværket. I andre tilfælde vil det være hensigtsmæssigt at læremidler knyttet til et fagområde område opbevares i direkte tilknytning hertil. Endelig er det en overvejelse værd at etablere mobile materialesamlinger som i perioder kan etableres lokalt, fx fordi en klasse, en storklasse eller en afdeling i denne periode skal arbejde med et større, fælles emne/tema. En mobil materialesamling kan såvel omfatte såkaldte laborative materialer (fx kuber og spil til konkrete matematikaktiviteter) som åbne inspirationsmaterialer og egentlige undervisningsmaterialer. Under alle omstændigheder skal enhver skole indeholde et pædagogisk center som det beskrevne. Pædagogisk center skal have teknisk udstyr til følgende funktioner: Materialesøgning. Udlånsstyring Medieudstyr, herunder maskiner til digital lyd- og videoredigering. Det vil være hensigtsmæssigt med et afgrænset område til disse funktioner, og maskinerne bør fast have de nødvendige opkoblinger fx til analogt udstyr (videomaskiner, båndoptager) og til højttalere og tv-skærm. Et antal maskiner som via netværket er fast opkoblet til skanner og farveprinter. Der skal endvidere være faciliteter til betryggende opbevaring og udlån af IKT-udstyr, fx Digitale og analoge kameraer, incl. overførselsudstyr Video- og lydudstyr Eventuelle sæt af bærbare computere. Forholdet mellem fast og transportabelt IT-udstyr bør til stadighed overvejes, da dette i høj grad har lokalemæssige konsekvenser. Transportabelt IT skal altid kunne kobles til nettet. Det kan ske gennem et tilstrækkeligt antal netstik, eller på længere sigt ved anvendelse af trådløs netopkobling. Ved planlægning af nye centre eller større ombygninger bør standarderne på IT-området altid vurderes, og indretningen skal basere sig på den udvikling som må forventes inden for en tidsramme på 2-3 år. Det naturvidenskabelige, eksperimenterende område omfatter her fagene/fagområderne/fysik/kemi, elektronik, geografi, biologi, miljølære og hjemkundskab. Fag som enten fortsat opstræder på timeplanen som fagdiscipliner eller fagområder som læses tværfagligt, bl.a. accentueret på læseplansniveau af store berøringsflader mellem fysik/kemi, geografi og biologi. Natur og teknik udspringer af disse fag. Skolen må kunne tilbyde værkstedsområder til de yngre elever og kunne tilbyde assistance ved opbygningen af decentrale permanente eller periodevise værksteder. Området skal indeholde egentlige laboratoriemæssige faciliteter med specialiseret teknisk udstyr samt ret omfattende depotfaciliteter. Yderligere har dele af området visse sikkerhedskrav der ikke må tilsidesættes. Men det behøver ikke at besværliggøre anvendelsen af lokalet for andre klasser til andre formål. Området indeholder de mest omkostningstunge og fagspecifikke lokaler, så der er behov for en nydefinering af lokalernes funktion så de får langt mere fleksible udnyttelsesmuligheder, og sådan de kan blive udstyrs- og materialebaser for decentrale natur og teknik aktiviteter.

13 13 Ved at opfatte hjemkundskabslokalet som skolens køkken åbnes der for fagintegration og samarbejde. Stedet hvor faglige aktiviteter der kræver et køkken, foregår, hvad enten det er en obligatorisk aktivitet eller et tværfagligt projekt. Køkkenet bliver også stedet hvorfra man med transportabelt køkkeninventar kan indrette decentrale køkkenfaciliteter til værkstedsundervisning. Egentlige madanalyser henlægges til skolens laboratorier. Skolens laboratorier er den del af natur og teknik-området hvor især fysik/kemi og biologi kan have fællesfaciliteter. Skolen kan have to typer af laboratorier: biologisk/kemisk laboratorium og fysisk/teknisk laboratorium. Disse laboratorier vil f.eks. også kunne anvendes i geografi og hjemmekundskab. Laboratorierne skal indrettes med et ret omfattende fleksibelt udstyr, men også med nødvendigt og tilstrækkeligt fast inventar. Ved et udvikling af skolelaboratorier bør der skelnes mellem lokaler til helt fagspecifikke opgaver og med ret store sikkerhedskrav, og lokaler til ad hoc-laboratorieopgaver for vekslende elevgrupper, både aldersmæssigt og størrelsesmæssigt. F.eks. kan vi henvise til erfaringerne fra udviklingen af natur/teknikværksteder og virkelighedslaboratorier i forbindelse med naturvidenskabelige fag og matematik som indsatsområde. Skolens udendørs faciliteter bør i denne sammenhæng have en særlig opmærksomhed. Se nærmere side 8. Der kan være tale om steder på skolens areal, beliggende i lokalområdet eller som fællesfaciliteter for hele skolevæsenet, f.eks. mini-naturskoler og økobaser. På den enkelte skole vil der ofte være mulighed for at udnytte uderummene som en undervisningsmæssig resurse. Elevhaver eller drivhuse vil kunne danne baggrund for ret omfattende eksperimenterende og oplevelsesmæssige aktiviteter for eleverne. Men det vil også kunne danne base for fremstilling af forskellige natur/miljø/teknik-enheder som kan bruges af klasser/skoler i det lokale område. Se nærmere side 8. Fællesfaciliteter for hele skolevæsenet kendes allerede fra Miljøtjenesten, Kalvebod Naturskole samt Skoletjenestens institutioner. Der kunne også tænkes i fællesfaciliteter til øvrige investeringsintensive forsøgsanlæg eller dyrehold evt. distriktsvis, bemandet med helt eller delvis laboratorievant personale. Det praktiske æstetiske område Området omfatter fagene billedkunst og håndarbejde der stiller krav om arbejde med formater og materialer der kræver plads og renhed, men også lokaler der kan tåle en vis tilsmudsning med både våde og tørre emner. Billedkunst, håndarbejde stiller krav om plads til stilfærdig fordybelse. faget sløjd der stiller krav om arbejde med såvel teknikker, værktøj og materialer som arbejdsform og problemløsning. Dette stiller bygningsmæssige krav til depoter, maskinrum og en række specialarbejdspladser der kræver overvejelser om støj, udsugning, brandsikkerhed m.v. I stedet for at tale om egentlige faglokaler bør man tale om det praktisk/æstetiske område. I folkeskoleloven stilles der i bemærkningerne krav om at det praktisk/musiske skal indgå som en dimension i alle skolens fag. Da den praktisk/musiske dimension henter sine erkendelsesformer fra bl.a. billedkunst, håndarbejde og sløjd, vil det medføre at mange flere end lige netop faglærerne fra disse fag vil benytte dette område. Samtidig stiller projektarbejdsformen krav til arbejdsrum af en helt anden slags end det traditionelle klasseværelse, så også her vil det praktisk/musiske område blive brugt meget. Man kan samle de forskellige værksteder omkring et fælles centralrum som alle kan benytte. Centralrummet skal være rummeligt uden for meget indbygget inventar. I direkte forbindelse

14 14 hermed indrettes småværksteder og depoter som både kan være en del af centralrummet og lukkes af i små enheder når det er nødvendigt. Skabe og reoler til materialer kan være på hjul, så de sammen med værkstedsvogne let kan rulles der hen hvor man skal bruge materialerne. Der skal være en robust gulvbelægning, store robuste borde, taburetter der kan indstilles, edbudstyr, projektor og god mulighed for udstilling af arbejder. I loftet eller i gulvet kan der installeres skinner med stikkontakter således at der er nemt at få en belysning der er tilpasset den aktivitet man netop er i gang med. De enkelte værksteder eller fagområder skal udstyres således at de opfylder de faglige krav der stilles i læseplanerne, samtidig med at de virker indbydende og inspirerende og tilgodeser den specielle ånd og stemning der er i det pågældende fag. Hvis det er muligt, skal der være plads til arbejdsfællesskab i levende værkstedsområder med masser af gulvplads, højt til loftet og en bred dør for at lette arbejdet med store formater (fx teaterkulisser). Området skal have en selvstændig funktion som værkstedsområde med mulighed for den enkeltes fordybelse og den store gruppes fællesskab. Værksteder og billedkunst I billedkunst arbejdes i tre kategorier der stiller forskellige lokalemæssige krav: plane billeder, rumlige billeder og elektroniske billeder. De første to kategorier stiller krav om en vaskerende med plads til afsætning, det tredje om 1-2 edb-arbejdspladser med farveprinter. Væggene kan fra gulv til loft udformes som opslagsvæg. At arbejde med billeder kræver et stort og varieret udvalg af værktøj og materialer. Det er en god ide at opbevare alle værktøjer, materialer og igangværende arbejder i et depot. Depotet placeres i umiddelbar tilknytning til værkstedsområdet således at gangbanerne bliver så korte og direkte som muligt. Her kan materialevogne, rulleborde og reoler også opbevares når de ikke bruges. Keramikovnen kræver af arbejdsmiljømæssige årsager et rum for sig selv. Dette rum skal have mekanisk udsugning og kan samtidig fungere som depotrum for keramikarbejderne. Værksteder og håndarbejde I et værksted til håndarbejde skal der som i centralrummet være mulighed for en fleksibel belysning og tilslutningsmuligheder for symaskiner. Der skal være et klippebord samt plads til opstilling af strygebrædt. Ligesom i billedkunst er der behov for et depotrum hvor materialer, værktøj og igangværende arbejder opbevares. Her skal ligeledes være plads til materialevogne, rulleborde og reoler. På et par af væggene skal der være plads til et par store trefløjede spejle. Værksteder og sløjd Mange aktiviteter stiller særlige bygningsmæssige krav når de skal indgå i et praktisk/musisk område. Fagområdet kræver depoter til de mange forskellige materialer, halvfærdige elevarbejder og inspirationsmodeller. Det kræver maskinrum, gerne opdelt med ét til lærermaskiner og ét til elevmaskiner. Pga. lærerens tilsynspligt bør der være ruder mellem rummene. Sløjd kræver også en række specialarbejdspladser (støvfri lakering med tørrehylder, lodning/støbning samt de traditionelle sløjdaktiviteter, savning, slibning, høvling mv.) Alle disse aktiviteter kræver overvejelser om støj, udsugning, brandsikkerhed, nødstop mv. både med en sikkerhedslovmæssig og en praktisk/funktionel vinkel. Sløjd kan opdeles i hård sløjd der har med hårde materialer som jern, sten, skrammel mv., og blød sløjd der har at gøre med træ, læder, horn mv. Hvis hård og blød sløjd skal foregå i samme lokale eller sammen med f.eks. billedkunst, kræver det meget rengøringsvenlige materialer og indretning. Det anbefales desuden at etablere mulighed for grøn sløjd i form at

15 15 udendørs huggehus/huggeplads, udendørs smedeplads m.v. (jr. afsnittet om udendørsområder side 8). Det kropslige musiske område omfatter fagene idræt, musik og drama der stiller krav om plads til bevægelsesmæssig udfoldelse Idrætsfaciliteterne indgår ofte i skolens fælles arrangementer som samlings- og mødesal. Idræt Kravene til idrætsfaciliteterne er også inde i en brydningstid. En idrætshal skal i videst muligt omfang tilgodese de traditionelle idrætsaktiviteter, men samtidig leve op til en række nye krav. Det drejer sig både om nye retninger inden for idræt og kropsaktiviteter og om nyudvikling inden for andre anvendelsesformer af salen, f.eks. teater, musik (Se nedenfor) Hvis der andre steder på skolen er etableret tilfredsstillende rammer til disse ting, behøver det ikke nødvendigvis medtænkes i idrætsområdet. Idrætssalen behøver heller ikke nødvendigvis at leve op til de internationale standardmål, men der skal kunne udfoldes flere aktivitetstyper: diverse boldspil (basketball på langs af salen samt træningskurve i siderne, volleyball, badminton, håndbold (hvor der er plads til det), hockeymål der også kan bruges til indedørs fodbold af de små), gymnastik, floorball, rulleskøjtehockey, klatring osv. Hallen/salen må gerne have en utraditionel udformning som kan give den flere anvendelsesmuligheder, så fleksibilitet er også her et af nøglebegreberne. Et par mindre sale kan hensigtsmæssigt bruges til kampsport, aerobic, afspænding og lignende aktiviteter. I tilknytning til idrætshallen skal der være mulighed for at andre brugere af idrætsfaciliteterne kan dyrke det sociale samvær som er nært knyttet til idrætten, og selve salen skal også kunne benyttes til større arrangementer. Man bør derfor tænke på et tilstrækkeligt antal knager og toiletter samt en fornuftig indretning af adgangsveje, låse- og alarmsystemer der tager højde for de praktiske løsninger i forbindelse med udlån. Drama Drama og teatervirksomhed vil nogle gange foregå i skolens gymnastiksal og nogle gange i en aula eller centralrum. Der kan både være tale om elevernes egne dramaaktiviteter og om teatergrupper mv. der viser en forestilling for skolen. Rummet bør være indrettet så der er mulighed for opsætning af projektører, kulisser mv., f.eks. med en række solide broer i loftet. Hvis broerne kan hæves og sænkes, er det er fordel. Ved i lofter, vægge og gulve at trække diverse kabler til lys- og lydanlæg med udtag en række fornuftige steder kan man for en forholdsvis beskeden udgift gøre styring af lys og lyd meget lettere. Dette kan godt gøres selv om man muligvis ikke har selve lys/lyd anlægget med i budgettet i første omgang. Det skal understreges at disse installationer skal leve op til rummets fleksibilitet således at deres placering ikke låser rummets funktioner og orientering mere end højst nødvendigt. Løse scenemoduler til såvel musik som drama er at foretrække frem for store, stationære scener. En teaterkasse kan måske rumme mange af de elementer der skal anvendes, og den kan suppleres med den mobile scene som er til udlån på Center for Undervisningsmidler. Musik I forbindelse med musikundervisning kan man også godt tænke fleksibiliteten ind. Man bør tage højde for at små og store klassetrin ikke nødvendigvis har behov for samme instrumentarium. På små klassetrin er rytmeinstrumenter som f.eks. trommer, stavspil m.v.

16 16 (Orff-instrumenterne) mere udbredt, mens de elektriske instrumenter er mere udbredte på senere klassetrin. Fleksibiliteten m.h.t. brugen af trommer og rytmeinstrumenter kan udvikles ved etablering af en række kufferter eller vogne med en bestemt gruppe instrumenter således at disse kan bruges andre steder. Dette kræver dog meget disciplin/tilsyn. Ved anvendelse af elektriske instrumenter bruger læreren ofte meget tid med at tilslutte, reparere og holde styr på ledninger og anlæg. Derfor anbefales såkaldte spilleskabe der f.eks. kan være et tofløjet skab hvor den ene halvdel indeholdt hhv. bas- og guitarforstærker. Bas og guitar er tilsluttet og hænger på skabslågens inderside. Den anden halvdel indeholder PAanlæg (sangforstærker) som også er tilsluttet, og tre mikrofoner hænger på skabslågens inderside. På denne måde kan læreren låse skabet op, tænde for én hovedafbryder og straks starte sammenspillet. Specialcenter og sprogcenter Specialcentret danner rammen for undervisningen af elever der i en periode har et særligt behov for specialpædagogisk støtte, begrundet i enten elevens faglige eller socio-emotionelle udvikling, hvor det ikke har været muligt at afhjælpe vanskelighederne inden for rammerne af den almindelige undervisning. Specialcentret skal kunne give et varieret og differentieret tilbud i forhold til grupper af elever af varierende størrelse og enkeltelever. Indretningen af specialcentret skal derfor give mange muligheder for fleksibilitet. Der skal være mulighed for at indrette små grupperum via afskærmninger større grupperum til fx læsehold nicher hvor enkelte elever kan arbejde uforstyrret, udstyret med fx båndoptager og høretelefoner hvilepladser hvor eleverne kan slappe af Specialcenteret har desuden behov for samtalerum hvor elever, lærere eller forældre kan tale uforstyrret sammen. Specialcentrets inventar bør understøtte elevernes læring. Det er vigtigt at de læreprocesser der har fundet sted i specialcentret, bliver synlige. Der bør derfor være opslagsplads til elevernes arbejder; her vil det være en fordel med flytbare opslagstavler der kan følge forskellige elevgrupper. Specialcentrets samlende funktion må ses i sammenhæng med de tilknyttede læreres faglige ekspertise og dermed også den materialesamling der findes i specialcentret. Der bør findes et bredt dækkende udvalg af specialpædagogisk materiale som lærerne der arbejder i specialcentret, er eksperter i. Dette har også at gøre med det lovmæssige princip om mindsteindgrebet der har til formål at beholde eleven så tæt på normalundervisningen som muligt, og som betyder at der i specialcentret skal ydes en omfattende rådgivning og vejledning i forhold til lærere der varetager den almindelige undervisning. Materialerne skal desuden være let tilgængeligt for de elever der undervises i specialcentret. Derfor bør der findes hyldeplads hvor materialerne præsenterer sig overskueligt og indbydende samt mulighed for at etablere mobile materialesamlinger der kan udlånes til en klasse. Det kan evt. ske i samarbejde med Pædagogisk center.

17 17 Der skal også findes hylder, skabe og skuffer til elevernes egne hjælpemidler, kladdehæfter, mapper mm. Specialcentret skal indeholde moderne IT-udstyr med mulighed for at benytte sig af digitaliseret og syntetisk tale. Desuden bør der findes skanner og farveprinter. Der bør også være adgang til Internet. Det anbefales at specialcentret indeholder mindst to computere der kan udføre de ovennævnte funktioner. Specialcentret bør ligeledes udstyres med en eller to bærbare computere; dette har at gøre med de ovennævnte decentrale opgaver som specialcentrets lærere varetager. Sprogcenteret stiller krav om et lokale der er velegnet til undervisning af flere mindre grupper på samme tid, idet sprogcentret skal kunne give et varieret og differentieret undervisningstilbud til grupper af elever af varierende gruppestørrelse og alder. Der bør være hylde og skuffeplads til at eleverne har deres personlige mapper og bøger. Ligeledes bør der være vægplads til plancher o.lign. der afspejler at rummet bruges til sprogundervisning. Lokalet bør også være således indrettet at det kan rumme en let tilgængelig og klart overskuelig materialesamling da sprogcentret udover de undervisningsmæssige opgaver også har til opgave at være et fagligt kraftcenter. Det skal være et sted hvor man kan få råd og hvor der tages initiativer i forhold til undervisning af tosprogede elever og det skemaløse fag dansk som andetsprog. Det skal være muligt let at identificere og flytte det nødvendige undervisningsmateriale da undervisningen i nogle perioder foregår i sprogcentret og i andre ude i elevernes hjemområder. Lokalet bør være udstyret med båndoptagere, tv og video idet det mundtlige og autentiske danske sprog er en væsentlig kilde i elevernes læringsmiljø. Desuden bør sprogcentret gennem moderne IT-udstyr kunne give mulighed for at hente tekster og til at man selv fremstiller tekster til undervisningen. Sundheds- og vejledningsområde Sundhedsområdet ligger uden for dette idéhæftes rammer. Derfor skal der blot knyttes den bemærkning til området at lokalerne ikke behøver at være centralt placerede. For skoletandplejens vedkommende gælder det endda at der bør være direkte adgang ude fra da tandplejen også skal betjene børn som ikke går på skolen. Skolevejlederens kontor bør være synligt for eleverne. Det skal ligge i nærhed af de steder hvor de store elever holder til. Er det muligt, vil det være godt at det ligger i nærheden af Pædagogisk center. Det vil være en fordel hvis eleverne kan bruge skolens IT-faciliteter da det må forventes at elevernes uddannelsesbog vil blive skrevet på computer. Vejlederens håndbogssamling skal også være tilgængelig for klasselærere, derfor ovennævnte placering. Kontoret skal være indrettet med adgang til Nettet da vejlederens administrative rutiner inden længe må forventes at foregå over Nettet. Vejlederen bør desuden have mulighed for at have et mobilt kontor til rådighed, dvs. rullebord eller lignende med bærbar computer og håndbøger således at disse ting kan være til rådighed i klasserne.

18 18 Opholdsrum, arbejdssteder og møderum Opholdsrum Opholdsrum kan være fælles for alle personalegrupper, men er som udgangspunkt ikke for elever (afvigelse herfra på Overbygningsskolen). Rummene bør i deres udformning adskille sig fra møderum og arbejdsrum. Rummene behøver ikke at kunne rumme det samlede personale, dog mindst 1/3 heraf. Arbejdssteder LEDELSE OG ADMINISTRATION. Placeringen og indretningen af administrationens lokaler har stor betydning for serviceniveau, effektivitet og trivsel i det daglige arbejde. Det er vigtigt at indretningen lægger op til at ledelse og kontorpersonale udgør et team der dels skal arbejde sammen, dels skal kunne varetage hver sine opgaver. Lokalerne fungerer ofte som skolens ansigt udadtil, og de bør være imødekommende og æstetiske. Der skal være mulighed for mødeaktivitet, så der er ofte brug for et selvstændigt mødelokale/ konferencerum (8-10 personer) ud over skoleledernes kontorer. Kontorpersonalet skal tage mod mange henvendelser fra elever, forældre, lærere og gæster; indretningen bør tage højde for at dette kan foregå på en imødekommende måde samtidig med at de ansattes arbejdsbetingelser sikres. Træk, støj og dårligt lys er problemer på mange kontorer. LÆRERNE har behov for et begrænset antal arbejdspladser hvor de kan løse opgaver som kræver de er uforstyrrede. Minimum to arbejdspladser af den karaktér pr. spor. ELEVERNE har tilsvarende brug for et lokale hvor de har materialer og kan udføre opgaver i relation til elevsikkerhedsområdet og elevråd. Lokalet skal være tilgængeligt for alle elever og være placeret i sammenhæng med andre af skolens samarbejdsparter. Det skal være funktionelt indrettet til møder og arbejde, fx med computer, telefon, tekøkken samt skabe og reoler. LÆRERE OG ELEVER kan i øvrigt med fordel være fælles om et større antal arbejdspladser. Det er nemlig vigtigt at lærernes arbejdsprocesser bliver synlige for eleverne at lærerne ind i mellem forbereder sig og studerer i samme områder som eleverne. Det er med til at understøtte den lærende organisation, for eleverne lærer både af egne og andres erfaringer. I praksis betyder det at arbejdspladserne kan placeres ude ved fx afdelingers hjemområder. Eksempelvis bør der til en afdelingen med fire klasser lokalt befinde sig 6-8 arbejdspladser som kan fungere som fælles arbejdspladser for de lærere og elever som er knyttet til afdelingen. Hver lærer bør have et aflåseligt sted hvor der er plads til hans personlige undervisningsmidler. Disse individuelle arbejdspladser til studier og forberedelse bør være forsynede med IT-udstyr der har netadgang. Er arbejdsstedet defineret i relation til en klynge af arbejdspladser, er det acceptabelt med forskelle mellem disse arbejdspladser i forhold til udstyr. Endelig vil der i tilknytning til skolens pædagogiske center være arbejdspladser som lærerne også deler med eleverne; i princippet vil det nemlig være samme type opgaver der er tale om: Skrivning, læsning, søgning efter fx materialer, produktion af undervisningsmidler i bredeste forstand.

19 19 SÆRLIGE ARBEJDSFUNKTIONER som skolepsykolog, talepædagog eller funktionslærere skal have deres egne arbejdspladser. Det er dog en overvejelse værd i hvilken udstrækning det er nødvendigt med separate kontorer. Behovet for møderum for fx forældresamtaler behandles nedenfor. SKOLE- OG UNGDOMSVEJLEDERENS arbejdssted kan med fordel placeres i forbindelse med Pædagogisk center. Se nærmere side 17. Møderum Det er mest rationelt at alle grupper på skolen har fælles møderum. Disse kan deles i to kategorier: SMÅMØDER. Der er på skolen behov for mindre rum til møder for team-planlægning, forældresamtaler, samtaler i relation til special- og sprogcenter, konferencer med elever eller rene elevsamtaler. Møderummene skal også dække talepædagogens og skolepsykologens behov. Rummene behøver ikke være dedikeret disse formål. Behovet er to-tre lokaler pr. spor, og størrelsen kan variere så de kan rumme fra fire til otte personer. Ledelsens behov for møderum er behandlet ovenfor. STORMØDER. Der er behov for ét lokale som kan rumme hele det pædagogiske personale. Vær opmærksom på at på skoler med KKFO omfatter PR-møder hele det pædagogiske personale. Det er urationelt hvis ikke lokalet kan anvendes af alle der har deres gang på skolen. Lokalet skal også kunne anvendes til lærernes efteruddannelse som ofte foregår på den enkelte skole. Derfor skal der være udstyr til fremlæggelse og mulighed for delvis mørklægning. Det er mindre hensigtsmæssigt hvis der sker en sammenblanding af møderum/uddannelsesrum og rekreativt område det synes at påvirke læreprocessen ret meget.