DREJEBOG. Skoleskak en stepping stone til foreningsdanmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DREJEBOG. Skoleskak en stepping stone til foreningsdanmark"

Transkript

1 DREJEBOG Skoleskak en stepping stone til foreningsdanmark

2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE 3 1. INDLEDNING 5 2. PIZZA-MODELLEN 6 3. PRÆSENTATION AF 3 TRINS MODELLEN SKOLESKAK THE CLASSIC WAY TRIN SKOLESKAK THE PIZZA WAY TRIN FORANKRINGEN AF SKOLESKAK PÅ SKOLEN TRIN SKOLESKAK SOM STEP TIL FORENINGSLIVET 23 3

3 1. INDLEDNING Skoleskak en stepping stone til foreningsdanmark er et 2-årigt ( ) integrationsprojekt, der er gennemført på tre københavnske folkeskoler; Amager Fælled Skole, Klostervængets Heldagsskole og Peder Lykke Skolen. Det overordnede mål har været at udvikle en model for skoleskak på udfordrede folkeskoler med høj andel af tosprogede elever. Projektet, som var støttet af Social- og Integrationsministeriet (tidl. Integrationsministeriet), handlede om at introducere foreningslivet, som det er repræsenteret i Dansk Skoleskak, til nydanske børn og unge i områder af Københavns Kommune, hvor kun få tager del i et forpligtende fællesskab i foreningslivet. STEPPING STONE ER ET SUPER GODT INKLUSIONSPROJEKT Anne Merete Jensen, pædagogisk afdelingsleder/souschef på Amager Fælled Skole Projektets omdrejningspunkt har været at involvere nydanske elever samt deres forældre i skoleskakkens foreningsliv. Dette er søgt opnået igennem et samarbejde mellem skolerne og Dansk Skoleskak. Skolerne har fået et tilbud om undervisningsforløb i skoleskakklubber samt råd og vejledning i forhold til undervisning i skoleklasserne. Der har ydermere været skoleskakaktiviteter og events på og udenfor skolerne, hvilket har været med til at integrere skoleskakklubberne i lokalområdet og bygget bro på tværs af alder, køn, religion og etnicitet. Erfaringerne fra projektet er samlet i denne drejebog, der skal inspirere og hjælpe andre skoler til at komme i gang med skoleskak i almindelighed, udfordrede skoler i særdeleshed. Drejebogen vil således give nye skoler idéer til og indsigt i arbejdet med opstart af en skoleskakklub på deres skole. Ikke ulig dette skal den samtidig være med til at inspirere til det bestående arbejde med skoleskak på skolen. For yderligere information omkring skoleskak, kontakt Dansk Skoleskak og klik ind på /DANSK SKOLESKAK MARTS

4 2. PIZZA-MODELLEN Pizza modellen - i daglig tale kaldet Skoleskak-Pizzaen - er en idealmodel for ressourcerne i en skoleskakklub. Skoleskak-Pizzaen er kommet til verden i kraft af erfaringer, Stepping Stone projektet har ført med sig og har undervejs i projektforløbet fungeret som ramme for de tre skoleskakklubber. Dansk Skoleskak erfarer, at andre skoleskakklubber på både udfordrede og ressourcestærke skoler har taget modellen til sig i udviklingen af skoleskak. Pizza modellen deler skoleskakklubben op i 6 slices, forskellige grupper, og visualiserer derved de involverede i en succesfuld og bæredygtig skoleskakklub: Lærere/pædagoger, elever, forældre, kredsen/dansk Skoleskak, lokale skakspillere og øvrige frivillige. 2.1 LÆRERE & PÆDAGOGER Skoleskakklubben og øvrig skoleskakundervisning organiseres af lærere og pædagoger, hvilket er med til at sikre den pædagogiske faglighed og forankre skoleskakken på skolen. En del af disse lærere og pædagoger er uddannet på Dansk Skoleskaks skoleskaklærer-uddannelse 1, der formidler pædagogiske metoder, planlægning af UV-forløb og alternative læringsaktiviteter. 2.2 ELEVERNE Alle elever kan være med til skoleskak lige fra klasse, hvilket er med til at bygge bro og skabe venskaber på tværs af alder. Alle elever kan hjælpe til med opstilling og oprydning i skoleskakklubben. De ældre elever (12-18 år), som kan uddannes til hjælpetrænere på Dansk Skoleskaks årlige hjælpetrænerkursus 2 i Sorø, Mærsk Mc-Kinney Møller Videnscenter, kan desuden hjælpe til med begynderundervisning og organisering af aktiviteter i frikvarterer. 2.3 FRIVILLIGE Kendetegnet ved den gruppe, der betegnes frivillige, er, at de ikke nødvendigvis kan spille skak, men gerne hjælper til med det praktiske fx transport, stævner, lejre og netværksdannelse i Dansk Skoleskak. Det kan fx være pensionister, der finder glæde ved at bidrage til anderledes og meningsfulde læringsaktiviteter for børn fra deres nærområde. 2.4 LOKALE SKAKSPILLERE Lokale skakspillere kommer ofte fra den lokale skakklub og hjælper til med konkret skakviden, fx via undervisning af eleverne, deltagelse ved særlige arrangementer i skoleskakklubben og kobling til skakdanmark. 2.5 KREDSEN/DANSK SKOLESKAK Organisationen sørger for information og er primus motor bag turneringer i den enkelte kreds, der formidler dette videre til den enkelte skoleskakklub. Desuden holder kredsen minimum 2 møder årligt heraf en årlig generalforsamling. De enkelte skoler har mulighed for at være med til at sætte dagsordnen i kredsene og på den måde være med 6 7

5 til at få indsigt i samt skabe rammerne for skoleskakken i lokalområdet. 2.6 FORÆLDRE Forældrene er en vigtig ressource i skoleskakken. Især for elever i de yngste klasser er det vigtigt, at deres forældre støtter op om deres fritidsaktiviteter. Forældrene kan hjælpe med transport til turneringer, stævner o. lign, samt forplejning til skoleskakklubben. Skakkyndige forældrene kan ligeledes hjælpe til med undervisning ved særligt store arrangementer i skoleskakklubben. Med udgangspunkt i Pizza modellen kan skolen/skoleskakklubben lokalisere, hvilke udfordringer de står overfor og heraf se, hvilke grupper (slices) skolen/skoleskakklubben bør gøre noget særligt for at tilknytte skoleskakklubben. 1 Skoleskaklærer-uddannelsen præsenteres på Trin 3 s Hjælpetrænerkurset præsenteres på Trin 3 s PRÆSENTATION AF 3 TRINS MODELLEN På baggrund af Pizza modellen præsenteres her en 3 trins guide for opstart og forankring af skoleskak. Trin 1 skoleskak the classic way præsenterer forudsætninger for, at skoleskakklubben kommer godt fra start. Trin 2 skoleskak the pizza way præsenterer aktiviteter til fastholdelse af de ressourcer en skoleskakklub optimalt set består af. På trin 2 inddrages frivillige, forældre, SFO, hjælpetrænere m.fl., mens trin 3 præsenterer aktiviteter til udvikling og yderlig forankring af skoleskakklubben, fx gennem samarbejde med øvrige skoleskakklubber i nærområdet. 3 trins guiden er tænkt som en trappe, skolerne kan bevæge sig op ad. Det er altid op til skolen om og hvornår, man vil bevæge sig fra et trin til et andet. Mange skoleskakklubber bliver således længe på trin 1 og fungerer fint her, mens andre skoler hurtigere bevæger sig op af de 3 trin på trappen mod en fast forankring af skoleskakklubben. 3.1 SKOLESKAK THE CLASSIC WAY TRIN 1 SKOLESKAK, TRIN 1 Skoleskak The classic way Medlemskab af Dansk Skoleskak Interesse for skoleskak Synlighed fx på skolens hjemmeside Materiale, lokale og faciliteter Ordensregler i skoleskakklubben Undervisning i skoleskakklubben Trin 1 skoleskak the classic way er der, hvor skolen finder ressourcerne til at starte skoleskakklubben. Visualiseringen viser nogle af de punkter, der kan arbejdes med her Medlemskab af Dansk Skoleskak Dansk Skoleskak har eksisteret siden 1960 og bygger således på over 50 års erfaringer og viden om skoleskak i Danmark. Organisationen er inddelt i 14 kredse (nogenlunde svarende til de gamle amter), og et medlemskab af Dansk Skoleskak koster op til 700 kr. 8 9

6 pr. skoleår for en skole i alle kredse. Når skolen er medlem af Dansk Skoleskak står skoleskakkens specialister klar med råd og vejledning samt information om møder, turneringer, undervisning m.m. Desuden får skolens elever tildelt Skoleskakbladet, der udkommer fire gange årligt Interesse for skoleskak både fra ledelse, lærere og elever DET, AT LEDELSEN ER MED, ER RIGTIG VIGTIGT. DET ER DET I ALLE PROJEKTER Anne Merete Jensen, pædagogisk afdelingsleder/souschef på Amager Fælled Skole Opbakning fra ledelsen er vigtig, da det er afgørende for, om skolen vil prioritere ressourcer til skoleskakken. Derudover skal der være interesse hos en lærer, som har lyst til at stå for skoleskakklubben, og som skolen aflønner. Dansk Skoleskak anbefaler et minimumstimeantal på 40 timer til skoleskak på et skoleår. Typisk fordeles timerne fra efterårsferien til forår. Det er en god idé at indlægge timer til turneringer eller venskabskampe med naboskolen, da det er vigtigt for eleverne at komme ud og møde elever fra andre skoler. ALFA OMEGA ER, AT LEDELSEN BAKKER DET OP. DET ER DET ALLERVIGTIGSTE VI SYNES SKAK ER EN FANTASTISK GOD TING TIL AT TRÆNE NOGLE BØRN I AT KONCEN- TRERE SIG, DER ER OGSÅ NOGLE BØRN, SOM PROFILERE SIG MEGET AF DET HER, VI KAN ENDDA SE NOGLE DER HAR MEGET KRUDT I BAGDELEN, DER LIGE PLUDSELIG KAN SIDDE OG KONCENTRERE SIG OM NOGET, SOM DE NORMALT IKKE VILLE KUNNE KONCENTRERE SIG OM - Lennart Kjellerup, skoleleder på Peder Lykke Skolen. Karen Margrethe, skoleleder på Klostervængets Heldagsskole Udover opbakning og interesse fra ledelse og lærere skal der være en interesse hos eleverne. Er interessen der ikke i udgangspunkt, kan en temauge eller en workshop være en måde at introducere eleverne for skoleskak. Det har i Stepping Stone projektet vist sig, at når først interessen for skoleskak er skabt, er det i højere grad end ved mange andre aktiviteter nemmere at sikre et stabilt fremmøde

7 3.1.3 Synlighed Det er rigtig godt med en internetside på skolens egen hjemmeside, der fortæller om skoleskakklubben (location og tidsrum). Derudover anbefales det, at der ligger et fast kalenderprogram, så forældre og elever kan se, hvilke aktiviteter der foregår i skoleskakklubben og i skoleskakken i øvrigt Godt i gang materialer, lokaler og faciliteter Dansk Skoleskak har en webshop (www.skakshoppen.dk), hvor man bl.a. kan købe materialer til skoleskakklubben. Når skoleskakklubben er blevet medlem af Dansk Skoleskak, kan der købes klub-start-pakker 3. Rammerne er vigtige for, at skoleskakken kan trives på skolen. Et fast lokale er det første skolen skal sikre, sådan eleverne ved, hvor skoleskakklubben hører til. I lokalet sættes bordene op på en lang række, sådan eleverne sidder overfor hinanden, da det er den mest hensigtsmæssige måde at overskue alle eleverne. Når lokalet er på plads besluttes en fast tidsramme typisk 1-1,5 time pr. uge. Tidspunkt og ugedag for skoleskakklubben fastsættes, så flest elever har mulighed for at deltage i aktiviteterne. Det er en god idé at lægge skoleskakklubben, så indskoling og mellemtrin kan deltage, da erfaringer viser, at den målgruppe har størst interesse for skoleskak på sigt. Hvis skolen har en SFO, hvor størstedelen af eleverne er indskrevet, er det en idé at lave et samarbejde med denne, så pædagogerne i samlet flok kan tage eleverne med til skoleskakklubben Ordensregler i skoleskakklubben Der bør være nogle gængse ordensregler i skoleskakklubben. Eksempelvis at eleverne skal deltage i hele timen, da det er forstyrrende, når elever kommer og går midt i timen, ligesom eleverne er med til at sætte brikker, bræt og ur frem. De deltager desuden i oprydningen, inden de forlader klubben. På den måde skabes der tilknytning til skoleskakklubben blandt eleverne. Skak er et gammelt og ædelt spil, der altid spilles med dyb respekt overfor sin modstander, så derfor gives der altid hånd og ønskes god kamp/takkes for kampen før og efter et parti. Det lærer eleverne at respektere sin modstander uanset, om man vinder eller taber En god begynderpakke koster kr. 1245,- (klub-start-pakke small). Prisen er inklusiv moms. Begynderpakken beskæftiger 12 elever samtidig og indeholder følgende materialer: 6 skaksæt, 1 skakur, 5 skakplakater (med skakreglerne på), 1 opbevaringskasse. 13

8 3.1.7 Undervisning i skoleskakklubben En skoleskaktime bør bestå af både undervisning og spil. Der er vigtigt, at undervisningen ikke bliver alt for lang, da eleverne oftest er kommet for at spille. Nedenfor ses et modul af 50 min., som er den tid, mange skoleskakklubber har til rådighed. Hvis der er mere tid, kan modulet udvides. UNDERVISNINGSMODUL 5 MIN. - SKAB RAMMERNE Borde og stole på en række (overblik). Stille brikker op - uden at spille. 10 MIN. - FÆLLES UNDERVISNING Begynder: brikkernes gang, rokade regler, én passant osv. Mat opgaver, kombinationsøvelser, opgaver med forskellige temaer, bindinger, springergaffel, ofringer osv. Mat teknik gennemgås. Åbningsprincipper udvikling, centrum. Lære at notere et skakparti. 20 MIN. - SÅ SKAL DER SPILLES GANG I BRIKKERNE Birgers Bommerter, spille med ur, løse opgaver, teknikmærker, actionskak (Peters hjul), kondiskak osv. 10 MIN. - AFRUNDING EVT. MED ET STYKKE FRUGT Eleverne spiller turnering: Nybegyndere spiller bondeskak evt. udbygget med tårn og løber. Eleverne spiller fx to spil: Et med hvid og sort. Vinderen giver sin dronning i andet spil. 5 MIN. - OPRYDNING Alle hjælper til. 3.2 SKOLESKAK THE PIZZA WAY TRIN 2 SKOLESKAK, TRIN 2 Skoleskak the pizza way Inddragelse af forældre, frivillige og lokale skakspillere Samarbejde med den lokale SFO Eleverne hjælper til Forældreaktiviteter og venskabskampe Klubturnering i skoleskakklubben Regionale og landsdækkende turneringer På trin 2 er fundamentet for skoleskakklubben lagt, således at skolen nu kan fokusere på at tiltrække ressourcer, fra pizza-modellens slices, hvilket er med til at styrke forankringen af skoleskakklubben. Visualiseringen viser nogle af de punkter, der kan arbejdes med på trin Inddragelse af forældre, frivillige og lokale skakspillere Forældrene er en rigtig stærk ressource at have med i skoleskakklubben og bør prioriteres på skolen. Kendetegnende for forældrene er, at de gerne vil gøre noget for deres egne og andres børn. Frivillige kendetegnes ved, at de ikke nødvendigvis kan spille skak, men ofte drives af personlige relationer og har et ønske om at gøre en forskel. Lokale skakspillere vil ofte gerne give tilbage af de oplevelser, de selv har haft og tiltrækkes af at kunne formidle deres viden om spillet til eleverne. Nedenfor ses, hvad grupperne fx kan hjælpe med: FORÆLDRE Forplejning til skoleskakklubben/ turneringer 4, transport, undervisning i skoleskakklubben, simultan, afholdelse af turneringer og forældrearrangementer. FRIVILLIGE Forplejning til skoleskakklubben/turneringer, transport og praktiske gøremål. LOKALE SKAKSPILLERE Undervisning i skoleskakklubben, afholdelse af turneringer, simultan

9 3.2.2 Samarbejde med den lokale SFO Jo flere skoleskakledere der er i skoleskakklubben desto bedre. Det er derfor en god idé at have et samarbejde med den lokale SFO, hvorfra en pædagog kan deltage som endnu en ressource til skoleskakklubben. Man kan evt. lave en aftale om, at en pædagog skal gå med, hvis SFO en sender over 10 børn hen til skoleskakklubben Eleverne hjælper til Det er en god idé at få de ældste elever til at hjælpe i skoleskakklubben, da det giver skoleskaklederen bedre mulighed for at have overblikket og sikre, at eleverne har ro til at spille. Eleverne kan fx hjælpe de andre elever med, hvordan brikkerne skal rykke samt give råd om gode og dårlige træk. Det er dog ikke altid de stærkeste spillere, der er de bedste hjælpere, det kan også være ældre elever med gode sociale kompetencer, der kan give en hånd med Forældreaktiviteter og venskabskampe Prioritering af forældreaktiviteter er en god idé, da det giver anledning til, at forældrene mødes og socialiserer. Når der via skoleskakklubben er skabt personlige relationer forældrene imellem, er afstanden til at blive en frivillig ressource og deltage i skoleskakklubben oftest kortere. Forældreaktiviteterne kan fx ligge i forbindelse med opstart og afslutning af sæsonen eller i forlængelse af turneringer i skoleskakklubben. Relationer blandt eleverne på tværs af skoler skabes bl.a. via venskabskampe med naboskolen eller en anden skole længere væk. Venskabskampe giver eleverne mulighed for at komme lidt væk fra nærmiljøet og deltage i sunde fællesskaber. 16 JEG SYNES, DET GIVER DEM NOGET FÆLLES- SKAB. DET GIVER DEM NOGET ANDET, END DE ER VANT TIL. SKAK ER JO FULDSTÆNDIG MODSAT DE FRITIDSAKTIVITETER, JEG HAR VÆRET VANT TIL MED FYSISK AKTIVITET OG BEVÆGELSE. DET GIVER DEM EN RO OG OGSÅ EN FORDYBELSE, OG DET HAR DE BRUG FOR DET KAN GIVE DEM BEDRE KONCENTRATION OG VENSKABER PÅ TVÆRS AF KLASSERNE Frank Madsen, skoleskakleder/lærer på Peder Lykke Skolen 4 Det er en rigtig god idé at tilbyde eleverne frugt, kiks, saftevand m.m. efter afholdelsen af skoleskaktimen, da nogle af børnene er sultne efter en lang dag i skolen. Det er en god idé at vente med forplejningen til slutningen af skoleskakklubben, så man undgår saft og frugt på skakmaterialerne. Alternativt kan det foregå i en pause midtvejs. 17

10 3.2.5 Klubturnering i skoleskakklubben En klubturnering kan være med til at sikre et stabilt fremmøde i skoleskakklubben, fordi den løber i længere tid fx 2-3 måneder, hvor elever kæmper om point. I Stepping Stone projektet har der været forsøg med en såkaldt XP turnering experience Points 5 som er et begreb, der er hentet fra rollespil/computerspil. I XP turneringen tæller alle point lige meget, og eleverne samler både point ved at stille brikker op, rydde op efter skoleskakklubben, lave skakøvelser, være en god kammerat, skakrelaterede lege, når de spiller almindeligt mod hinanden og ved at møde op i skoleskakklubben 6. DET ER INGEN TVIVL OM, AT XP TURNERIN- GEN VAR ET HIT. DET FANGER HOS DEM Hans Nikolaj Nielsen, skoleskakleder/lærer på Peder Lykke Skolen Regionale og landsdækkende turneringer Når eleverne er kommet godt i gang med skoleskakken, er det en god idé at deltage i de store skoleskakstævner, da det både er en sjov oplevelse og en god udfordring for eleverne. De store stævner i skoleskak er henholdsvis DM individuelt og DM for hold. Stævnerne starter begge med en kvalifikationsrunde, hvor eleverne skal klare sig godt for at blive inviteret med. Til de store stævner oplever eleverne at være en del af skoleskakkens fællesskab, hvilket især er en positiv oplevelse for udfordrede elever, der på den måde har mulighed for at blive en del af sunde og givende fællesskaber. 5 Erfaringspoint 6 Læs mere om systemet og downloade turneringsskemaet på under Få hjælp og viden. DET ER LYKKEDES I HØJERE GRAD MED SKAK AT FÅ BØRNENE TIL AT KOMME FORHOLDSVIS JÆVNT, OG DET ER IKKE KUN MIG SOM SIGER DET. DE SIGER DET ALLE VEGNE. RESURSECENTRE HAR HAFT SAMME PROBLEM. DE HAR 350 UNGE, OG DET ER DET MED AT VORES MÅLGRUPPE ALTSÅ VORES ELEVGRUPPE MELDER SIG IKKE BARE TIL TING, FORDI DET ER IKKE NOGET, DE ER OPVOKSET MED. SÅ DET VIL SIGE, AT DET ER DEN FØRSTE AKTIVITET, HVOR VI HAR KUNNET FÅET BØRNENE TIL AT KOMME REGELMÆSSIGT. OG HVORFOR, GODT SPØRGSMÅL? Karen Margrethe, skoleleder på Klostervængets Heldagsskole 18 19

11 3.3. FORANKRINGEN AF SKOLESKAK PÅ SKOLEN TRIN 3 20 SKOLESKAK, TRIN 3 Forankring af skoleskak på skolen Skoleskaklærer-uddannelse og Skak + Mat Hjælpetrænerkursus og Skakstyrke og pædagogik Gæstetrænere og arrangementer Turneringsdeltagelse i og udenfor skoleskakklubben På trin 3 fokuseres der på yderlig udvikling og forankring af ressourcerne i og omkring skoleskakklubben. Visualiseringen viser nogle af de punkter, der kan arbejdes med på trin Skoleskaklærer-uddannelsen og Skak + Mat Mange skoler bliver medlem af Dansk Skoleskak, idet de sender lærere, der skal stå for skoleskakken på skoleskaklærer-uddannelsen 7. Skoleskaklærer-uddannelsen er en efteruddannelse, hvor der undervises efter walk the talk princippet, hvilket gør uddannelsen særdeles operationel og konkret. Det betyder bl.a., at man på efteruddannelsen lærer at planlægge et undervisningsforløb. På efteruddannelsen undervises der ud fra en pædagogisk tilgang til skakspillet, sådan at både lærere og elever bliver fortrolige med spillet. Det faglige indhold tager udgangspunkt i matematikbogen Skak + Mat 8, der præsenterer en anderledes tilgang til matematik, som med fordel kan bruges som supplement til matematikundervisningen i folkeskolen. De elever, der ellers ikke har haft succesoplevelser med matematik, præsenteres for en ny vinkel til faget Hjælpetrænerkursus og Skakstyrke og pædagogik Dansk Skoleskaks afholder årligt hjælpetrænerkursus i Sorø, Mærsk Mc-Kinney Møller Videnscenter. Det anbefales, at skolen vælger at sende nogle af de ældste elever (12-18 år) på kurset, da de her får redskaber til, hvordan de kan undervise andre elever i skoleskakklubben. Ved at deltage på hjælpetrænerkurset bliver eleverne en god ressource for skoleskakklubben samtidig med, at de lærer at tage ansvar og får ledelseserfaring, de kan bruge senere i livet. INDDRAGELSE AF DE STÆRKE SKAKSPILLERE, DER HAR EN VIS ALDER, TIL AT MÅSKE VÆRE HJÆLPETRÆNERE, MÅSKE OVERTAGE, DET KUNNE MAN JO GODT, HVIS DE ER RIGTIGE DYGTIGE OG GIDER DET, SÅ KUNNE ÆLDRE ELEVER SAGTENS KØRE DET Sukil Fernando, skoleskakleder/lærer på Amager Fælled Skole Udover hjælpetrænerkurset kan det være en rigtig god investering at sende frivillige, lokale skakspillere, forældre samt lærere og pædagoger på kurset Skakstyrke og Pædagogik. Her lærer deltagerne mere om skak samt den pædagogiske tilgang til spillet og bliver således opdateret på de nyeste redskaber til undervisning i skoleskakklubben Gæstetrænere og arrangementer Når der er kommet godt gang i skoleskakken, kan det være en god ide at etablere et samarbejde med den nærmeste skakklub, så lokale skakspillere kan komme og være gæsteundervisere eller spille simultan imod eleverne. På flere skoler, hvor nogle forældre har et fornuftigt skakniveau, kan de også hjælpe til som gæstetrænere i skoleskakklubben. En måde at komme i kontakt med forældrene kan være via skolens intranet eller til forældremøder. Udover besøg fra gæstetrænere kan det være en god idé at have særlige arrangementer i skoleskakklubben, da det er med til at fastholde eleverne og samtidig tiltrække forældre og potentielle frivillige. Eksempelvis kan der holdes forældreturneringer, mini turneringer eller venskabskampe med skoler fra nærområdet. 21

12 3.3.5 Turneringsdeltagelse i og uden for skoleskakklubben Mange elever i skoleskakken er glade for konkurrenceelementet i turneringerne. Derfor er det vigtigt, at der er mulighed for at blive bedre og konkurrere imod hinanden både i skoleskakklubben og via turneringer med andre skoleskakspillere. Udover konkurrenceelementet bidrager turneringsdeltagelsen med et vigtigt socialt element, da det er her eleverne møder børn fra andre skoler. Det er her venskaber på tværs af alder, baggrund og boligområde kan skabes. På kan man finde sæsonens planlagte turneringer. Det er også en mulighed, at skolen selv kan være vært ved en turnering, hvor kredsens skoleskakklubber inviteres til at deltage 9. Skolen vil i så fald få sparring fra Dansk Skoleskak og kredsen, så turneringen kan afvikles fornuftigt. Hvis skolen har lysten og ressourcerne, er det en god idé at afholde en turnering, da det skaber positiv opmærksomhed om skoleskakklubben, tiltrækker potentielle frivillige og kan være med til at udvikle og forankre samarbejdet med øvrige skoleskakklubber i nærområdet. 4. SKOLESKAK SOM STEP TIL FORENINGSLIVET 7 Se mere om efteruddannelsen på 8 Matematikbogen er udgivet af Dansk Skoleskak i samarbejde med forlaget Matematik. Bogen tager udgangspunkt i Fælles mål for matematik og indeholder bl.a. 6 lektioner, der introducerer skakreglerne på en pædagogisk måde, hvor brikkerne læres en ad gangen. 9 Der har været afholdt to juleturneringer i stepping stone projektet, hvor alle skoleskakelever i Københavns Kredsen er blevet inviteret. Første gang deltog mere end 100 børn og voksne, og året efter var tallet oppe på over 150. Det er ikke alle nydanske familier, der har en forståelse for eller viden om det danske foreningsliv. Nogle nydanske familier har en forståelse af, at kontingentbetaling er lig med, at man modtager en service/ ydelse tilbage, mens andre anser det som passiv deltagelse, der ikke forpligter til anden deltagelse i det frivillige arbejde, med mindre man selv vælger det. Deltagelse i frivilligt arbejde er jo netop frivilligt. Det er vigtigt at være opmærksom på forskellige opfattelser af det at deltage i foreningslivet, når man skal have fat i de nydanske forældre. 4.1 GRATIS DELTAGELSE Gennem Stepping Stone projektet er det erfaret at gratis deltagelse, forældreaktiviteter og aktiviteter i familiernes nærområde er afgørende for nydanske familiers introduktion til foreningslivet. Idet aktiviteterne har været gratis, har forældre kunnet få et indblik i, hvad foreningslivet er for dem og deres børn uden, at det koster 22 23

13 dem noget. Med gratis deltagelse har man således kunne imødekomme udfordringerne ved nogle nydanske familiers opfattelse af kontingentbetaling, ligesom man ikke har ekskluderet eventuelt underbemidlede familier fra aktiviteterne. 4.2 FORÆLDREAKTIVITETER En god måde at komme i kontakt med nydanske forældre er igennem familie- eller forældreaktiviteter i skoleskakklubben. Det kan fx ske i forbindelse med årlige skoleskakaktiviteter, hvor der er åbent hus for forældrene. Her kan forældrene fx inviteres til at stå for maden og herigennem få en fornemmelse af, hvad det vil sige at hjælpe til i skoleskakklubben. 4.3 AKTIVITETER I NÆROMRÅDET Når man skal introducere foreningslivet til nydanske familier, er det vigtigt at møde dem i deres omgivelser og have dialogen med dem der. I Stepping Stone projektet har Dansk Skoleskak sammen med Lejerbo i boligområdet Den grønne trekant og Klostervængets Heldagsskole afholdt en festival, der havde til hensigt at bygge bro imellem skole og boligområde. Det var en succes, idet man mødte de nydanske familier i kendte og trygge omgivelser, hvor dialog med forældrene faldt naturligt, mens eleverne deltog i skoleskakturneringer 10. Festivallen har samtidigt medført et samarbejde mellem Klostervængets Heldagsskole, 10 Lejerbo (Den grønne trekant) og Dansk Skoleskak. Her har en skoleelev fra Klostervængets Heldagsskole sammen med hans far. startet en skakklub i Lejerbos medborgerhus hver tirsdag fra kl. 17:00-18:30. Her kan børn og forældre fra boligområdet komme og spille skak imod hinanden. Den første dag dukkede 15 børn og 5 forældre op

14

Skoleskak.dk/start. Start skoleskak, og styrk børn og unge intellektuelt og socialt!

Skoleskak.dk/start. Start skoleskak, og styrk børn og unge intellektuelt og socialt! Skoleskak.dk/start Start skoleskak, og styrk børn og unge intellektuelt og socialt! Børn og unge er udfordret på koncentration og læring. Skoleskak er en af løsningerne! Er du interesseret i skoleskak

Læs mere

Før-skoleskak Undervisningsbog

Før-skoleskak Undervisningsbog Før-skoleskak Undervisningsbog Dansk Skoleskak - leg og læring Før-skoleskak - undervisningsbog Dansk Skoleskak 1. udgave, 1. oplag 2013 ISBN: 978-87-87800-88-4 Udgiver Dansk Skoleskak - Skoleskak.dk Før-skoleskak

Læs mere

Lær skak træk for træk

Lær skak træk for træk Lær skak træk for træk 1 Forlaget Bedre til skak Indhold Velkommen til Skak for sjov!... 6 Kapitel 1: Bondeskak.. 9 Kapitel 2: Tapre riddere 11 Kapitel 3: Tårnskak 13 Kapitel 4: Listige løbere. 15 Kapitel

Læs mere

LÆrerVeJLednIng til Skak I SkoLen det SkaL VÆre SJoVt at blive klogere! brug Låget på brættet materialer: Sådan kommer I I gang

LÆrerVeJLednIng til Skak I SkoLen det SkaL VÆre SJoVt at blive klogere! brug Låget på brættet materialer: Sådan kommer I I gang løber 3 point SKOLESKAK SKOLESKAK LÆRERVEJLEDNING til skak i skolen Det skal være sjovt at blive klogere! Dansk Skoleskak og Skolemælk har i samarbejde udviklet dette materiale for at skabe mere leg, læring

Læs mere

Før-skoleskak Drejebog

Før-skoleskak Drejebog Før-skoleskak Drejebog Dansk Skoleskak - Leg & læring Indhold Indledning... 3 Hvorfor før-skoleskak i daginstitutionen?... 4 Inkluderende læringsaktivitet... 4 Fra daginstitution til skole... 4 Undervisningen

Læs mere

Dansk Skole Skak FAQ : frequently asked questions

Dansk Skole Skak FAQ : frequently asked questions LÆSEVEJLEDNING I denne FAQ finder du de oftest stillede spørgsmål med tilhørende svar. På bagsiden af brochurerne; Opstart af Skoleskak hvorfor, hvordan og hvorledes? og Børn spiller skak! finder du telefonnumre

Læs mere

I FAQ en har vi samlet de oftest stillede spørgsmål om opstart af skoleskak samt svar på disse.

I FAQ en har vi samlet de oftest stillede spørgsmål om opstart af skoleskak samt svar på disse. Læsevejledning I FAQ en har vi samlet de oftest stillede spørgsmål om opstart af skoleskak samt svar på disse. På skoleskak.dk > kontakt finder du telefonnumre og e-mails på en række kontaktpersoner over

Læs mere

Fra åbning til slutspil

Fra åbning til slutspil Fra åbning til slutspil 2 Forlaget Bedre til skak Indhold Indledning... 6 Kapitel 1: Skomagermat 9 Kapitel 2: Forsvar af kongen.. 11 Kapitel 3: Godt åbningsspil. 13 Kapitel 4: Gambit eller solidt 15 Kapitel

Læs mere

på mange måder www.dsu.dk http:// Høi - Gulko, Thessaloniki OL 1988

på mange måder www.dsu.dk http:// Høi - Gulko, Thessaloniki OL 1988 på mange måder Høi - Gulko, Thessaloniki OL 1988 www.dsu.dk Spil skak i en klub! Hvis du besøger den lokale skakklub, har du mulighed for at få et slag skak - eller se andre spille skak. Du gør dig selv

Læs mere

TURNERINGSFORMER. Leg & læring via skoleskak! Skoleskak.dk 1

TURNERINGSFORMER. Leg & læring via skoleskak! Skoleskak.dk 1 TURNERINGSFORMER Leg & læring via skoleskak! Skoleskak.dk 1 Indholdsfortegnelse Forord 2 Bondeskak 3 Arm & hjerne skak 3 Lynskak 4 Nedtrapning 4 De tapre riddere 5 Alle-mod-alle turnering 5 Handicapturnering

Læs mere

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med Stærke skoler! Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med en stærk folkeskole kan vi bygge et stærkt samfund. Kun ved at bygge videre på den pædagogiske indsats

Læs mere

I FAQ en har vi samlet de oftest stillede spørgsmål om opstart af skoleskak samt svar på disse.

I FAQ en har vi samlet de oftest stillede spørgsmål om opstart af skoleskak samt svar på disse. Læsevejledning I FAQ en har vi samlet de oftest stillede spørgsmål om opstart af skoleskak samt svar på disse. På bagsiden af brochurerne; Opstart af skoleskak hvorfor, hvordan og hvorledes? og Børn spiller

Læs mere

Husk, at der er fodbold i 12-frikvarteret træneruddannelse som valgfag

Husk, at der er fodbold i 12-frikvarteret træneruddannelse som valgfag Husk, at der er fodbold i 12-frikvarteret træneruddannelse som valgfag Elever i 7., 8. og 9. klasse på Holmebækskolen og Herfølge Skole kan vælge Ungtræner/Trænerspiren som valgfag. I praksis betyder det,

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Baggrund for XP turnering

Baggrund for XP turnering Turnering Baggrund for turnering -turneringen blev en realitet i forbindelse med projektet Bring Minoriteterne i Spil (BMIS). Behovet for en ny turneringsform opstod i arbejdet på en række skoler, hvor

Læs mere

Foreningen investerer i at udvikle lokalsamfundet

Foreningen investerer i at udvikle lokalsamfundet Foreningen investerer i at udvikle lokalsamfundet Åben skole som en investering i, at skolen også fremadrettet er åben. Perspektiverne rækker videre til et lille lokalsamfund, som har brug for at kunne

Læs mere

Samarbejdsguide skoler og foreninger i den nye folkeskolereform

Samarbejdsguide skoler og foreninger i den nye folkeskolereform Samarbejdsguide skoler og foreninger i den nye folkeskolereform August 2014 træder en ny folkeskolereform i kraft. Folkeskolereformen er en læringsreform. Det overordnede mål er, at alle elever bliver

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Specialklasse på Fryndesholm Skole. Regnbuen. Elever med generelle indlæringsvanskeligheder

Specialklasse på Fryndesholm Skole. Regnbuen. Elever med generelle indlæringsvanskeligheder Specialklasse på Fryndesholm Skole Regnbuen Elever med generelle indlæringsvanskeligheder Overordnet i Regnbuen Elevgruppen i Regnbuen er elever med generelle indlæringsvanskeligheder. Det betyder, at

Læs mere

Dialogmøde mellem Udvalget for Familie og Børn, skolebestyrelserne og fagligt dialogforum Tema: Folkeskolereform Inviterede: Skolereformudvalget

Dialogmøde mellem Udvalget for Familie og Børn, skolebestyrelserne og fagligt dialogforum Tema: Folkeskolereform Inviterede: Skolereformudvalget Dialogmøde mellem Udvalget for Familie og Børn, skolebestyrelserne og fagligt dialogforum Tema: Folkeskolereform Inviterede: Skolereformudvalget Program 18.00 Indledning ved Trine Torp 18.10 Folkeskolereform

Læs mere

En sammenhængende skoledag

En sammenhængende skoledag En sammenhængende skoledag Aktuelle spørgsmål og svar Der kan stilles mange spørgsmål til En sammenhængende skoledag, hvor børnene går længere tid i skole, og hvor måden at lære på er anderledes, end da

Læs mere

Skakklubben af 1927 Ringsted

Skakklubben af 1927 Ringsted Skakklubben af 1927 Ringsted Introduktionsfolder 2004 / 05 Hold din hjerne i form - i SKAKklubben! www.sk1927ringsted.dk SKAK holder dig i form! Måske hører du til dem, der løber eller cykler lange ture,

Læs mere

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Af Marie Sørensen, børnehaveklasseleder i samtale med Marianne Thrane - Det vigtigste er, at børn får en god og en glad skolestart, siger Marie Sørensen.

Læs mere

Visionsseminar lørdag d. 26. november 2011

Visionsseminar lørdag d. 26. november 2011 28. januar 2012 Visionsseminar lørdag d. 26. november 2011 Sammenfatning Lørdag d. 26. november hold HB og FU et visionsseminar for dansk skak og Dansk Skak Union. Med udgangspunkt i at identificere visionselementer

Læs mere

En god sæsonstart. Inspirationsfolder

En god sæsonstart. Inspirationsfolder En god sæsonstart Inspirationsfolder Indholdsfortegnelse FORORD 2 HUSKELISTE 4 Hvilke målgrupper har vi fokus på? 5 Hvilke hold tilbyder vi i næste sæson? 5 Har vi styr på alle træningstider? 6 Har vi

Læs mere

Kap. 4 Den Blå Tråd i Børneafdelingen

Kap. 4 Den Blå Tråd i Børneafdelingen Alder afdeling (skoleåret fra august til juni) 4/5/6 år U6 3-mands Kap. 4 Den Blå Tråd i Børneafdelingen Fodbold Træning og opdeling Kamp og opdeling Værdier 6/7 år U7 3-mands 7/8 år U8 5-mands Fællestræning

Læs mere

Indhold. Medieret læring Læs om denne dynamiske tilgang til læring s. 1. Skolebestyrelsesvalg s.2 Hvordan kan du deltage i dit barns skole?

Indhold. Medieret læring Læs om denne dynamiske tilgang til læring s. 1. Skolebestyrelsesvalg s.2 Hvordan kan du deltage i dit barns skole? Nyhedsbrev Skoleåret 13-14 Nummer 8 Medieret læring....er læring set ud fra et dynamisk perspektiv, hvor udgangspunktet er en dynamisk forståelse af intelligensbegrebet. Her kigger man på eleven ud fra

Læs mere

PEER-EDUCATION. n INTRODUKTION

PEER-EDUCATION. n INTRODUKTION PEER-EDUCATION DCUM anbefaler peereducation, fordi det kan løfte både de ældste og de yngste elever fagligt, socialt og personligt. Peer-education giver de ældre elever et mindre medansvar for de yngre

Læs mere

Kære forældre. Indhold (tryk på overskriften og kom direkte til det skrevne)

Kære forældre. Indhold (tryk på overskriften og kom direkte til det skrevne) Kære forældre Er det ikke bare en herlig tid med lyse morgener, fuglefløjt og varme i vejret? selv om vinteren måske ikke har været så hård og lang; så er foråret vel altid ventet med længsel. På skolen

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Foråret er på vej, og dermed er det også blevet tid til generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening.

Foråret er på vej, og dermed er det også blevet tid til generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening. Generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening 26. marts 2012 Formandens årsberetning Foråret er på vej, og dermed er det også blevet tid til generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening. Dette er min

Læs mere

SE MIG! ...jeg er på vej i skole. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd

SE MIG! ...jeg er på vej i skole. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd SE MIG!...jeg er på vej i skole En god skolestart Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd Kære forældre! Det er en stor dag for alle børn, når de skal starte i skole de er spændte på,

Læs mere

Bestyrelsens beretning 2014

Bestyrelsens beretning 2014 Bestyrelsens beretning 2014 ved generalforsamling tirsdag 29. april 2014 Velkommen Først vil jeg gerne sige velkommen. Det er dejligt at se så mange er mødt op, jeg tænker det er fordi der er mange der

Læs mere

Kvalitetsrapport 2008/2009. Moltrup Skole Haderslev Kommune. Godkendt af bestyrelsen november 2009.

Kvalitetsrapport 2008/2009. Moltrup Skole Haderslev Kommune. Godkendt af bestyrelsen november 2009. Kvalitetsrapport 2008/2009 Moltrup Skole Haderslev Kommune Godkendt af bestyrelsen november 2009. 1 Indholdsfortegnelse Kap. 1: Resumé med konklusioner side 3 Kap. 2: Tal og tabeller side 4 Kap. 3: Fagligt

Læs mere

SKROTROBOT DREJEBOG TIL DE MEDLEMSVALGTE OG BUTIKKEN FOR PLANLÆGNING OG AFVIKLING AF AKTIVITET

SKROTROBOT DREJEBOG TIL DE MEDLEMSVALGTE OG BUTIKKEN FOR PLANLÆGNING OG AFVIKLING AF AKTIVITET SKROTROBOT DREJEBOG TIL DE MEDLEMSVALGTE OG BUTIKKEN FOR PLANLÆGNING OG AFVIKLING AF AKTIVITET INDHOLD S. 3 BESKRIVELSE AF AKTIVITEN S. 4 UNDERVISNINGSMATERIALE S. 5 PROGRAM FOR WORKSHOPPEN S. 6 SÅDAN

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende Mål og indholdsbeskrivelse Det betyder i Myren. I samarbejde med skolen bruger vi her LP-modellen. Her vægtes relationen mellem barn-barn og barn-voksen. Derfor er det vigtigt at vi med vores forskelligheder,

Læs mere

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen Vi er nu i slutningen af skoleåret 14 15 og også inde i de sidste måneder af det 1. år for den nye skolebestyrelse, der tiltrådte i august 2014. Jeg vil give et kort rids over det sidste år og se lidt

Læs mere

#Spørgsmål og svar om den nye skole

#Spørgsmål og svar om den nye skole #Spørgsmål og svar om den nye skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? (3/7-2014) Alle elever får en

Læs mere

Partnerskaber mellem foreninger og folkeskolen

Partnerskaber mellem foreninger og folkeskolen Partnerskaber mellem foreninger og folkeskolen - Idrætsforeningernes muligheder med den nye reform Idrætsforum Brøndby 2014 Den åbne skole Der skal skabes en større inddragelse af det lokale idræts-, kultur-

Læs mere

Samarbejdsaftale. mellem. Skole -----x x----- Dansk Skoleskak Bremerholm 6, 5. sal., 1069 København K.

Samarbejdsaftale. mellem. Skole -----x x----- Dansk Skoleskak Bremerholm 6, 5. sal., 1069 København K. Kbh, den xx. xxx 2009 Samarbejdsaftale mellem Skole -----x----- -----x----- og Dansk Skoleskak Bremerholm 6, 5. sal., 1069 København K. Nærværende aftale fastlægger samarbejdet mellem Skolen og Dansk Skoleskak

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse

Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedsbeskrivelse Hovslund Børneunivers er en fællesinstitution bestående af en dagplejeafdeling for de 0 3 årige, Børnehuset for de 3 6 årige og en SFO for de 6 10 årige. Udover dette består Hovslund

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

Mester i kongernes spil

Mester i kongernes spil Mester i kongernes spil 3 Forlaget Bedre til skak Indhold Indledning... 6 Kapitel 1: Åbningsspil 9 Kapitel 2: Midtspil 11 Kapitel 3: Slutspil. 13 Kapitel 4: Centrum og udvikling. 15 Kapitel 5: Rokade og

Læs mere

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen Gør en god skole bedre - Et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor et fagligt løft af folkeskolen Alle børn skal blive dygtigere Dagens folkeskole skal gøre vores børn og unge parate til morgendagens samfund

Læs mere

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 1 Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 På baggrund af den nye specialundervisningslov (april 2012), Favrskov Kommunes Børn- og Ungepolitik samt Hadsten Skoles fokus på inklusion tænkes denne

Læs mere

Nyhedsbrev for August 2015

Nyhedsbrev for August 2015 Nyhedsbrev for August 2015 Velkommen tilbage fra sommerferie. Det er skønt at opleve SFO en fyldt med glade og nysgerrige børn. Sommerferien: Vi har haft en rigtig dejlig sommerferie sammen med afd. Eng.

Læs mere

Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013

Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013 Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013 Skolens tilsyn er forældrekredsens øjne og ører på, hvad der sker på skolen, hvordan der under-vises, hvad der undervises i, og om

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Velkommen til Birkerød Skole

Velkommen til Birkerød Skole Infomøde 3. dec. 2013 Velkommen til Birkerød Skole Information om start i Førskole og børnehaveklasse INDHOLDSFORTEGNELSE Forord...... 3 Organisering... 4 Mantra... 4 Førskole-SFO....... 6 Børnehaveklasser....

Læs mere

Den lyseblå tråd i FCKG Esbjerg

Den lyseblå tråd i FCKG Esbjerg Den lyseblå tråd i FCKG Esbjerg Baggrund Igennem flere år har der i bestyrelsen i FC King George været en drøm om at starte en børne- og ungdomsfodbold afdeling i klubben, og 2013 er året, hvor denne drøm

Læs mere

Formål for faget engelsk

Formål for faget engelsk Tilsynsførende Tilsyn ved Lise Kranz i juni 2009 og marts 2010. På mine besøg har jeg se følgende fag: Matematik i indskoling og på mellemtrin, engelsk på mellemtrin samt idræt fælles for hele skolen.

Læs mere

Raketten - indskoling på Vestre Skole

Raketten - indskoling på Vestre Skole Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Sådan hjælper du dit barn på vej I faget matematik Hjælp barnet til at blive opmærksom på alle de tal, der er omkring det i hverdagen

Læs mere

FOLKESKOLEN I FREDERIKSBERG KOMMUNE - ET SAMARBEJDE FOR BØRNENES SKYLD

FOLKESKOLEN I FREDERIKSBERG KOMMUNE - ET SAMARBEJDE FOR BØRNENES SKYLD FOLKESKOLEN I FREDERIKSBERG KOMMUNE - ET SAMARBEJDE FOR BØRNENES SKYLD Kære forældre I modtager denne folder, fordi I har et eller flere børn i folkeskolen i Frederiksberg Kommune En folkeskole, som vi

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG TIL FOLKESKOLEREFORMEN I DRAGØR

ÆNDRINGSFORSLAG TIL FOLKESKOLEREFORMEN I DRAGØR 5. februar 2015 HØRINGSSVAR ÆNDRINGSFORSLAG TIL FOLKESKOLEREFORMEN I DRAGØR Folkeskolereformen er en meget omfattende forandringsproces med store konsekvenser for både medarbejdere, børn og forældre på

Læs mere

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: MITA Beslutningstema: Byrådet skal præsenteres for de indholdsmæssige rammer for en sammenhængende

Læs mere

Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform.

Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform. Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform. Vi har sunget skoleåret ind med Der er et yndigt land, Det var så ferien, så nu er det

Læs mere

CSR Speed Dating. Partnerskaber mellem foreninger og virksomheder. Opskrift for CSR-Partnerskaber Speed Dating

CSR Speed Dating. Partnerskaber mellem foreninger og virksomheder. Opskrift for CSR-Partnerskaber Speed Dating CSR Speed Dating Partnerskaber mellem foreninger og virksomheder Opskrift for CSR-Partnerskaber Speed Dating Hvem er målgruppen? Hvad går metoden ud på? Hvilke forudsætninger beror metoden på? Trin 1 Trin

Læs mere

CSR Speed Dating. Partnerskaber mellem foreninger og virksomheder. Opskrift for CSR-Partnerskaber Speed Dating

CSR Speed Dating. Partnerskaber mellem foreninger og virksomheder. Opskrift for CSR-Partnerskaber Speed Dating CSR Speed Dating Partnerskaber mellem foreninger og virksomheder Opskrift for CSR-Partnerskaber Speed Dating Hvem er målgruppen? Hvad går metoden ud på? Hvilke forudsætninger beror metoden på? Trin 1 Trin

Læs mere

Før-skoleskak Opgavehæfte Navn:

Før-skoleskak Opgavehæfte Navn: Før-skoleskak Opgavehæfte Navn: Dansk Skoleskak - leg og læring Før-skoleskak - opgavehæfte Dansk Skoleskak 1. udgave, 1. oplag 2013 ISBN: 978-87-87800-89-1 Udgiver Dansk Skoleskak - Skoleskak.dk Før-skoleskak

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

(Fyns Kredsen under Dansk Skoleskak)

(Fyns Kredsen under Dansk Skoleskak) Vedtægter for Fyns Skoleskak (Fyns Kredsen under Dansk Skoleskak) 1. Navn og hjemsted Stk. 1. Foreningens navn er Dansk Skoleskak, Fyns Kredsen i daglig tale Fyns Skoleskak. (FSS) Den udgøres af skoleskakklubber

Læs mere

KONCEPTBESKRIVELSE. - Adventureklub

KONCEPTBESKRIVELSE. - Adventureklub KONCEPTBESKRIVELSE - Adventureklub Adventureklubben er en idrætsklub for udsatte børn og unge. Gennem forskellige motions- og idrætsaktiviteter er det hensigten at stimulere deres nysgerrighed, styrke

Læs mere

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,

Læs mere

Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016!

Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016! Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016! Solen skinner udenfor lige nu, og der er så småt begyndt at komme knopper på træer og buske og forårsblomsterne begynder at stå i fuldt flor. Jeg

Læs mere

ROSKILDE VEJLEDNING. Erhvervslivet

ROSKILDE VEJLEDNING. Erhvervslivet ÅBEN SKOLE ROSKILDE VEJLEDNING Erhvervslivet Indholdsfortegnelse Om Åben Skole 3 Hvad siger reformen? 4 Hvorfor samarbejde? 5 Hvad med faciliteter? 6 Hvad med økonomien? 6 Hvad kan virksomhederne gøre?

Læs mere

Faghæfte. Fælles mål for. Skak. Dansk Skole Skak Pædagogisk udvalg. Skoleskak.dk. Dansk Skole Skak skak for alle børn og unge!

Faghæfte. Fælles mål for. Skak. Dansk Skole Skak Pædagogisk udvalg. Skoleskak.dk. Dansk Skole Skak skak for alle børn og unge! Faghæfte Fælles mål for Skak Dansk Skole Skak Pædagogisk udvalg Skoleskak.dk Dansk Skole Skak skak for alle børn og unge! Titel Fælles mål for skak ISBN ISBN 978-87-87800-81-5 Udgave 2. udgave 1. oplag,

Læs mere

Informationsfolder til Kontaktforældre

Informationsfolder til Kontaktforældre SPURVELUNDSKOLEN Informationsfolder til Kontaktforældre Revideret 23. september 2015. Telefon SKOLEN: 6375 2700 Skolens e-mail: spurvelundskolen.buf@odense.dk Skolens hjemmeside: www.spurvelundskolen.dk

Læs mere

Bilag 9 Faglig fordybelse/lektiecafé

Bilag 9 Faglig fordybelse/lektiecafé Opsamling fra spørgeskema til udskolingselever Skoleafdelingen har bedt Fælles Elevråd om at tage stilling til, hvilke af de syv fokusområder, der har været mest relevant for dem at blive hørt i forhold

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM 2014

FOLKESKOLEREFORM 2014 INFORMATIONSMØDE 2 FOR FORÆDLRENE DEN 10. JUNI 2014 SAMSØGADES SKOLE Tjek ind Velkomst v. Martin Præsentation af mødets program Mål for mødet PROGRAM 16.00 Tjek ind 16.10 Samsøgades Skole - version 2.0

Læs mere

Pædagogisk Superstjerne Program

Pædagogisk Superstjerne Program Vil du være pædagogisk mindfulness pioner på din arbejdsplads - og i dit eget liv i 2013? Pædagogisk Superstjerne Program - for dig, der brænder for at gøre en forskel og ønsker et (arbejds-)liv, funderet

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE BØRN OG UNGE RÅDGIVNINGEN

SOLRØD KOMMUNE BØRN OG UNGE RÅDGIVNINGEN SOLRØD KOMMUNE BØRN OG UNGE RÅDGIVNINGEN Væksthuset Væksthuset - et levende, dynamisk hus med en palet af forskellige tilbud og aktiviteter med mange brugere. Væksthuset var i Solrød Avis med en artikel

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele

BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele I Valby er der ansat en medarbejder, som foretager det opsøgende gadeplansarbejde i bydelen. Det opsøgende arbejde har stået på i et år og er et

Læs mere

Specialklasserne på Langsøskolen

Specialklasserne på Langsøskolen Specialklasserne på Langsøskolen Videnscenter for børn med specifikke indlæringsvanskeligheder inden for AUTISME og ADHD områderne i Silkeborg. Silkeborg Kommune Heldagstilbuddet i Specialklasserne på

Læs mere

Forældrefernisering - et alternativ til det traditionelle skole/hjem-samarbejde Trine Knudsen og Helle Bruun Sophienborgskolen

Forældrefernisering - et alternativ til det traditionelle skole/hjem-samarbejde Trine Knudsen og Helle Bruun Sophienborgskolen WORKSHOP 11 Forældrefernisering - et alternativ til det traditionelle skole/hjem-samarbejde Trine Knudsen og Helle Bruun Sophienborgskolen Mail: foraeldrefernisering@gmail.com Interview med elever Fernisering

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

Motion i skoler - et breddeidrætsprojekt

Motion i skoler - et breddeidrætsprojekt Motion i skoler - et breddeidrætsprojekt Udviklingskonsulent Trine Rose Center for Skole Slagelse Kommune Knap 80.000 indbyggere Sundhedstilstand og adfærd generelt dårligere end landsgennemsnittet. Dog

Læs mere

Pædagogiske principper SFO

Pædagogiske principper SFO Pædagogiske principper SFO Spørgsmål mellem barn og pædagog: Lærer man noget i SFO?... Lang pause:. Hele tiden, men man opdager det ikke. Den frie leg I Nordbyskolens SFO skal barnet gennem den "frie leg"først

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011. Skole: Haderslev Kommune. Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole

Kvalitetsrapport 2010/2011. Skole: Haderslev Kommune. Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole Kvalitetsrapport 2010/2011 Skole: Haderslev Kommune Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Resumé med konklusioner side 3 Kapitel 2: Tal og tabeller

Læs mere

Hurup Skoles Forældreråd

Hurup Skoles Forældreråd Hurup Skoles Forældreråd Skolebestyrelsen juni 2014 Velkommen i forældrerådet Hvad er et Forældreråd? Forældrerådet består af 3-4 personer, der vælges i begyndelsen af skoleåret blandt forældrene til klassens

Læs mere

Djurslandsskolen. Indskolingen på Djursvej. En kommunal specialskole

Djurslandsskolen. Indskolingen på Djursvej. En kommunal specialskole Djurslandsskolen Indskolingen på Djursvej En kommunal specialskole Indskolingen på Djursvej Djurslandsskolen er placeret på tre adresser: Djursvej i Ørum Djurs, hvor indskoling og mellemtrin samt administration

Læs mere

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Folkeskoleloven pålægger kommuner at sikre, at der finder samarbejder og partnerskaber sted mellem de kommunale skoler og andre institutioner og

Læs mere

Indledning: Konceptet kort:

Indledning: Konceptet kort: Indledning: Dansk golf Union ønsker med konceptet familiegolf, at give klubberne en drejebog for hvordan de kan erhverve sig medlemmer i denne målgruppe. Det er vores overbevisning af målgruppen, heri

Læs mere

Projektet: Bring minoriteterne i spil (BMIS)

Projektet: Bring minoriteterne i spil (BMIS) Projektet: Bring minoriteterne i spil (BMIS) 1. Projektets formål Projektet Bring minoriteterne i spil har til formål at skabe forandring for 6-16 årige unge minoriteter med sociale problemer via skak

Læs mere

SUSÅLANDETS SKOLE 2011/12

SUSÅLANDETS SKOLE 2011/12 SUSÅLANDETS SKOLE 2011/12 Skolebestyrelsen har besluttet følgende værdisæt for Susålandets skole: Trivsel Sundhed Ansvar Selvværd Fællesskab Skolens ordensregler lyder. Pas på hinanden Pas på dig selv

Læs mere

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING TARUP SKOLE ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING I en tid med forandringer omkring folkeskolen er det afgørende, at vi, som skole, har et fast fundament at bygge udviklingen og fremtiden

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

* Tlf * fax * * * * *

* Tlf * fax * * * *  * *Frederiksværk Skole* * Tlf. 4772 1566 * fax 4796 1929 * * frederiksvaerkskole@halsnaes.dk * * www.frederiksvaerkskole.halsnaes.dk * Mini-SFO forløbet: Målet med mini-sfo er at sikre en god overgang fra

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Supercenter Sorø Borgerskole. Komplekse indlæringsvanskeligheder

Supercenter Sorø Borgerskole. Komplekse indlæringsvanskeligheder Supercenter Sorø Borgerskole Komplekse indlæringsvanskeligheder Sorø Kommune har etableret 4 særlige specialundervisningstilbud, kaldet Supercentre, som er oprettet efter Folkeskolelovens 20 stk. 2. Supercentrene

Læs mere

Godt i gang med Tegn på læring

Godt i gang med Tegn på læring Godt i gang med Tegn på læring Fem gode råd DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Fem gode råd I guiden her finder I fem gode råd om hvordan I kommer godt i gang med at bruge redskabet Tegn på læring. De fem råd

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

Drejebog folkeskolereformen vs. 2

Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Skoleafdelingen oktober 2014 Folkeskolereform version 2 Folkeskolereformen er en realitet og mange af dens elementer er implementeret. Skolerne i Dragør har et højt ambitionsniveau,

Læs mere

Velkommen til Engblomsten

Velkommen til Engblomsten 2008/2009 Velkommen til Engblomsten Telefonnr. 76 62 05 11 www.englystskolen.dk Vi er en skolefritidsordning, oprettet i september 1992 og pt. Har vi 170 børn. Derudover hører klubben under Engblomsten

Læs mere

LÆRING DER SÆTTER SPOR

LÆRING DER SÆTTER SPOR LÆRING DER SÆTTER SPOR Faglighed Relationer Bevægelse Kreativitet - Initiativ Min drømmeskole - tegnet af Viktor, 3.A. VISION FOR SKOLEN PÅ NYELANDSVEJ LÆRING DER SÆTTER SPOR Vi er stolte af den kvalitet

Læs mere

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Folkeskolereformudvalget i Roskilde kommune har lavet følgende anbefalinger til målsætninger, som SFO en forholder sig til: Alle elever skal udfordres i

Læs mere

Ødis Skole. Værdigrundlag

Ødis Skole. Værdigrundlag Ødis Skole Værdigrundlag Indhold Indledning... 4 Fremtidige mål... Værdiformulering... 5 6 Sådan arbejder vi med vores værdier... 8 - Trivsel... 8 - Læsning... 9 - Naturen... 10 - Fællesskab... 12 - Kreativitet...

Læs mere

PLATANGÅRDEN AFTALE JANUAR 2013

PLATANGÅRDEN AFTALE JANUAR 2013 PLATANGÅRDEN AFTALE 2013 2014 1. JANUAR 2013 1 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede

Læs mere