DREJEBOG. Skoleskak en stepping stone til foreningsdanmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DREJEBOG. Skoleskak en stepping stone til foreningsdanmark"

Transkript

1 DREJEBOG Skoleskak en stepping stone til foreningsdanmark

2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE 3 1. INDLEDNING 5 2. PIZZA-MODELLEN 6 3. PRÆSENTATION AF 3 TRINS MODELLEN SKOLESKAK THE CLASSIC WAY TRIN SKOLESKAK THE PIZZA WAY TRIN FORANKRINGEN AF SKOLESKAK PÅ SKOLEN TRIN SKOLESKAK SOM STEP TIL FORENINGSLIVET 23 3

3 1. INDLEDNING Skoleskak en stepping stone til foreningsdanmark er et 2-årigt ( ) integrationsprojekt, der er gennemført på tre københavnske folkeskoler; Amager Fælled Skole, Klostervængets Heldagsskole og Peder Lykke Skolen. Det overordnede mål har været at udvikle en model for skoleskak på udfordrede folkeskoler med høj andel af tosprogede elever. Projektet, som var støttet af Social- og Integrationsministeriet (tidl. Integrationsministeriet), handlede om at introducere foreningslivet, som det er repræsenteret i Dansk Skoleskak, til nydanske børn og unge i områder af Københavns Kommune, hvor kun få tager del i et forpligtende fællesskab i foreningslivet. STEPPING STONE ER ET SUPER GODT INKLUSIONSPROJEKT Anne Merete Jensen, pædagogisk afdelingsleder/souschef på Amager Fælled Skole Projektets omdrejningspunkt har været at involvere nydanske elever samt deres forældre i skoleskakkens foreningsliv. Dette er søgt opnået igennem et samarbejde mellem skolerne og Dansk Skoleskak. Skolerne har fået et tilbud om undervisningsforløb i skoleskakklubber samt råd og vejledning i forhold til undervisning i skoleklasserne. Der har ydermere været skoleskakaktiviteter og events på og udenfor skolerne, hvilket har været med til at integrere skoleskakklubberne i lokalområdet og bygget bro på tværs af alder, køn, religion og etnicitet. Erfaringerne fra projektet er samlet i denne drejebog, der skal inspirere og hjælpe andre skoler til at komme i gang med skoleskak i almindelighed, udfordrede skoler i særdeleshed. Drejebogen vil således give nye skoler idéer til og indsigt i arbejdet med opstart af en skoleskakklub på deres skole. Ikke ulig dette skal den samtidig være med til at inspirere til det bestående arbejde med skoleskak på skolen. For yderligere information omkring skoleskak, kontakt Dansk Skoleskak og klik ind på /DANSK SKOLESKAK MARTS

4 2. PIZZA-MODELLEN Pizza modellen - i daglig tale kaldet Skoleskak-Pizzaen - er en idealmodel for ressourcerne i en skoleskakklub. Skoleskak-Pizzaen er kommet til verden i kraft af erfaringer, Stepping Stone projektet har ført med sig og har undervejs i projektforløbet fungeret som ramme for de tre skoleskakklubber. Dansk Skoleskak erfarer, at andre skoleskakklubber på både udfordrede og ressourcestærke skoler har taget modellen til sig i udviklingen af skoleskak. Pizza modellen deler skoleskakklubben op i 6 slices, forskellige grupper, og visualiserer derved de involverede i en succesfuld og bæredygtig skoleskakklub: Lærere/pædagoger, elever, forældre, kredsen/dansk Skoleskak, lokale skakspillere og øvrige frivillige. 2.1 LÆRERE & PÆDAGOGER Skoleskakklubben og øvrig skoleskakundervisning organiseres af lærere og pædagoger, hvilket er med til at sikre den pædagogiske faglighed og forankre skoleskakken på skolen. En del af disse lærere og pædagoger er uddannet på Dansk Skoleskaks skoleskaklærer-uddannelse 1, der formidler pædagogiske metoder, planlægning af UV-forløb og alternative læringsaktiviteter. 2.2 ELEVERNE Alle elever kan være med til skoleskak lige fra klasse, hvilket er med til at bygge bro og skabe venskaber på tværs af alder. Alle elever kan hjælpe til med opstilling og oprydning i skoleskakklubben. De ældre elever (12-18 år), som kan uddannes til hjælpetrænere på Dansk Skoleskaks årlige hjælpetrænerkursus 2 i Sorø, Mærsk Mc-Kinney Møller Videnscenter, kan desuden hjælpe til med begynderundervisning og organisering af aktiviteter i frikvarterer. 2.3 FRIVILLIGE Kendetegnet ved den gruppe, der betegnes frivillige, er, at de ikke nødvendigvis kan spille skak, men gerne hjælper til med det praktiske fx transport, stævner, lejre og netværksdannelse i Dansk Skoleskak. Det kan fx være pensionister, der finder glæde ved at bidrage til anderledes og meningsfulde læringsaktiviteter for børn fra deres nærområde. 2.4 LOKALE SKAKSPILLERE Lokale skakspillere kommer ofte fra den lokale skakklub og hjælper til med konkret skakviden, fx via undervisning af eleverne, deltagelse ved særlige arrangementer i skoleskakklubben og kobling til skakdanmark. 2.5 KREDSEN/DANSK SKOLESKAK Organisationen sørger for information og er primus motor bag turneringer i den enkelte kreds, der formidler dette videre til den enkelte skoleskakklub. Desuden holder kredsen minimum 2 møder årligt heraf en årlig generalforsamling. De enkelte skoler har mulighed for at være med til at sætte dagsordnen i kredsene og på den måde være med 6 7

5 til at få indsigt i samt skabe rammerne for skoleskakken i lokalområdet. 2.6 FORÆLDRE Forældrene er en vigtig ressource i skoleskakken. Især for elever i de yngste klasser er det vigtigt, at deres forældre støtter op om deres fritidsaktiviteter. Forældrene kan hjælpe med transport til turneringer, stævner o. lign, samt forplejning til skoleskakklubben. Skakkyndige forældrene kan ligeledes hjælpe til med undervisning ved særligt store arrangementer i skoleskakklubben. Med udgangspunkt i Pizza modellen kan skolen/skoleskakklubben lokalisere, hvilke udfordringer de står overfor og heraf se, hvilke grupper (slices) skolen/skoleskakklubben bør gøre noget særligt for at tilknytte skoleskakklubben. 1 Skoleskaklærer-uddannelsen præsenteres på Trin 3 s Hjælpetrænerkurset præsenteres på Trin 3 s PRÆSENTATION AF 3 TRINS MODELLEN På baggrund af Pizza modellen præsenteres her en 3 trins guide for opstart og forankring af skoleskak. Trin 1 skoleskak the classic way præsenterer forudsætninger for, at skoleskakklubben kommer godt fra start. Trin 2 skoleskak the pizza way præsenterer aktiviteter til fastholdelse af de ressourcer en skoleskakklub optimalt set består af. På trin 2 inddrages frivillige, forældre, SFO, hjælpetrænere m.fl., mens trin 3 præsenterer aktiviteter til udvikling og yderlig forankring af skoleskakklubben, fx gennem samarbejde med øvrige skoleskakklubber i nærområdet. 3 trins guiden er tænkt som en trappe, skolerne kan bevæge sig op ad. Det er altid op til skolen om og hvornår, man vil bevæge sig fra et trin til et andet. Mange skoleskakklubber bliver således længe på trin 1 og fungerer fint her, mens andre skoler hurtigere bevæger sig op af de 3 trin på trappen mod en fast forankring af skoleskakklubben. 3.1 SKOLESKAK THE CLASSIC WAY TRIN 1 SKOLESKAK, TRIN 1 Skoleskak The classic way Medlemskab af Dansk Skoleskak Interesse for skoleskak Synlighed fx på skolens hjemmeside Materiale, lokale og faciliteter Ordensregler i skoleskakklubben Undervisning i skoleskakklubben Trin 1 skoleskak the classic way er der, hvor skolen finder ressourcerne til at starte skoleskakklubben. Visualiseringen viser nogle af de punkter, der kan arbejdes med her Medlemskab af Dansk Skoleskak Dansk Skoleskak har eksisteret siden 1960 og bygger således på over 50 års erfaringer og viden om skoleskak i Danmark. Organisationen er inddelt i 14 kredse (nogenlunde svarende til de gamle amter), og et medlemskab af Dansk Skoleskak koster op til 700 kr. 8 9

6 pr. skoleår for en skole i alle kredse. Når skolen er medlem af Dansk Skoleskak står skoleskakkens specialister klar med råd og vejledning samt information om møder, turneringer, undervisning m.m. Desuden får skolens elever tildelt Skoleskakbladet, der udkommer fire gange årligt Interesse for skoleskak både fra ledelse, lærere og elever DET, AT LEDELSEN ER MED, ER RIGTIG VIGTIGT. DET ER DET I ALLE PROJEKTER Anne Merete Jensen, pædagogisk afdelingsleder/souschef på Amager Fælled Skole Opbakning fra ledelsen er vigtig, da det er afgørende for, om skolen vil prioritere ressourcer til skoleskakken. Derudover skal der være interesse hos en lærer, som har lyst til at stå for skoleskakklubben, og som skolen aflønner. Dansk Skoleskak anbefaler et minimumstimeantal på 40 timer til skoleskak på et skoleår. Typisk fordeles timerne fra efterårsferien til forår. Det er en god idé at indlægge timer til turneringer eller venskabskampe med naboskolen, da det er vigtigt for eleverne at komme ud og møde elever fra andre skoler. ALFA OMEGA ER, AT LEDELSEN BAKKER DET OP. DET ER DET ALLERVIGTIGSTE VI SYNES SKAK ER EN FANTASTISK GOD TING TIL AT TRÆNE NOGLE BØRN I AT KONCEN- TRERE SIG, DER ER OGSÅ NOGLE BØRN, SOM PROFILERE SIG MEGET AF DET HER, VI KAN ENDDA SE NOGLE DER HAR MEGET KRUDT I BAGDELEN, DER LIGE PLUDSELIG KAN SIDDE OG KONCENTRERE SIG OM NOGET, SOM DE NORMALT IKKE VILLE KUNNE KONCENTRERE SIG OM - Lennart Kjellerup, skoleleder på Peder Lykke Skolen. Karen Margrethe, skoleleder på Klostervængets Heldagsskole Udover opbakning og interesse fra ledelse og lærere skal der være en interesse hos eleverne. Er interessen der ikke i udgangspunkt, kan en temauge eller en workshop være en måde at introducere eleverne for skoleskak. Det har i Stepping Stone projektet vist sig, at når først interessen for skoleskak er skabt, er det i højere grad end ved mange andre aktiviteter nemmere at sikre et stabilt fremmøde

7 3.1.3 Synlighed Det er rigtig godt med en internetside på skolens egen hjemmeside, der fortæller om skoleskakklubben (location og tidsrum). Derudover anbefales det, at der ligger et fast kalenderprogram, så forældre og elever kan se, hvilke aktiviteter der foregår i skoleskakklubben og i skoleskakken i øvrigt Godt i gang materialer, lokaler og faciliteter Dansk Skoleskak har en webshop (www.skakshoppen.dk), hvor man bl.a. kan købe materialer til skoleskakklubben. Når skoleskakklubben er blevet medlem af Dansk Skoleskak, kan der købes klub-start-pakker 3. Rammerne er vigtige for, at skoleskakken kan trives på skolen. Et fast lokale er det første skolen skal sikre, sådan eleverne ved, hvor skoleskakklubben hører til. I lokalet sættes bordene op på en lang række, sådan eleverne sidder overfor hinanden, da det er den mest hensigtsmæssige måde at overskue alle eleverne. Når lokalet er på plads besluttes en fast tidsramme typisk 1-1,5 time pr. uge. Tidspunkt og ugedag for skoleskakklubben fastsættes, så flest elever har mulighed for at deltage i aktiviteterne. Det er en god idé at lægge skoleskakklubben, så indskoling og mellemtrin kan deltage, da erfaringer viser, at den målgruppe har størst interesse for skoleskak på sigt. Hvis skolen har en SFO, hvor størstedelen af eleverne er indskrevet, er det en idé at lave et samarbejde med denne, så pædagogerne i samlet flok kan tage eleverne med til skoleskakklubben Ordensregler i skoleskakklubben Der bør være nogle gængse ordensregler i skoleskakklubben. Eksempelvis at eleverne skal deltage i hele timen, da det er forstyrrende, når elever kommer og går midt i timen, ligesom eleverne er med til at sætte brikker, bræt og ur frem. De deltager desuden i oprydningen, inden de forlader klubben. På den måde skabes der tilknytning til skoleskakklubben blandt eleverne. Skak er et gammelt og ædelt spil, der altid spilles med dyb respekt overfor sin modstander, så derfor gives der altid hånd og ønskes god kamp/takkes for kampen før og efter et parti. Det lærer eleverne at respektere sin modstander uanset, om man vinder eller taber En god begynderpakke koster kr. 1245,- (klub-start-pakke small). Prisen er inklusiv moms. Begynderpakken beskæftiger 12 elever samtidig og indeholder følgende materialer: 6 skaksæt, 1 skakur, 5 skakplakater (med skakreglerne på), 1 opbevaringskasse. 13

8 3.1.7 Undervisning i skoleskakklubben En skoleskaktime bør bestå af både undervisning og spil. Der er vigtigt, at undervisningen ikke bliver alt for lang, da eleverne oftest er kommet for at spille. Nedenfor ses et modul af 50 min., som er den tid, mange skoleskakklubber har til rådighed. Hvis der er mere tid, kan modulet udvides. UNDERVISNINGSMODUL 5 MIN. - SKAB RAMMERNE Borde og stole på en række (overblik). Stille brikker op - uden at spille. 10 MIN. - FÆLLES UNDERVISNING Begynder: brikkernes gang, rokade regler, én passant osv. Mat opgaver, kombinationsøvelser, opgaver med forskellige temaer, bindinger, springergaffel, ofringer osv. Mat teknik gennemgås. Åbningsprincipper udvikling, centrum. Lære at notere et skakparti. 20 MIN. - SÅ SKAL DER SPILLES GANG I BRIKKERNE Birgers Bommerter, spille med ur, løse opgaver, teknikmærker, actionskak (Peters hjul), kondiskak osv. 10 MIN. - AFRUNDING EVT. MED ET STYKKE FRUGT Eleverne spiller turnering: Nybegyndere spiller bondeskak evt. udbygget med tårn og løber. Eleverne spiller fx to spil: Et med hvid og sort. Vinderen giver sin dronning i andet spil. 5 MIN. - OPRYDNING Alle hjælper til. 3.2 SKOLESKAK THE PIZZA WAY TRIN 2 SKOLESKAK, TRIN 2 Skoleskak the pizza way Inddragelse af forældre, frivillige og lokale skakspillere Samarbejde med den lokale SFO Eleverne hjælper til Forældreaktiviteter og venskabskampe Klubturnering i skoleskakklubben Regionale og landsdækkende turneringer På trin 2 er fundamentet for skoleskakklubben lagt, således at skolen nu kan fokusere på at tiltrække ressourcer, fra pizza-modellens slices, hvilket er med til at styrke forankringen af skoleskakklubben. Visualiseringen viser nogle af de punkter, der kan arbejdes med på trin Inddragelse af forældre, frivillige og lokale skakspillere Forældrene er en rigtig stærk ressource at have med i skoleskakklubben og bør prioriteres på skolen. Kendetegnende for forældrene er, at de gerne vil gøre noget for deres egne og andres børn. Frivillige kendetegnes ved, at de ikke nødvendigvis kan spille skak, men ofte drives af personlige relationer og har et ønske om at gøre en forskel. Lokale skakspillere vil ofte gerne give tilbage af de oplevelser, de selv har haft og tiltrækkes af at kunne formidle deres viden om spillet til eleverne. Nedenfor ses, hvad grupperne fx kan hjælpe med: FORÆLDRE Forplejning til skoleskakklubben/ turneringer 4, transport, undervisning i skoleskakklubben, simultan, afholdelse af turneringer og forældrearrangementer. FRIVILLIGE Forplejning til skoleskakklubben/turneringer, transport og praktiske gøremål. LOKALE SKAKSPILLERE Undervisning i skoleskakklubben, afholdelse af turneringer, simultan

9 3.2.2 Samarbejde med den lokale SFO Jo flere skoleskakledere der er i skoleskakklubben desto bedre. Det er derfor en god idé at have et samarbejde med den lokale SFO, hvorfra en pædagog kan deltage som endnu en ressource til skoleskakklubben. Man kan evt. lave en aftale om, at en pædagog skal gå med, hvis SFO en sender over 10 børn hen til skoleskakklubben Eleverne hjælper til Det er en god idé at få de ældste elever til at hjælpe i skoleskakklubben, da det giver skoleskaklederen bedre mulighed for at have overblikket og sikre, at eleverne har ro til at spille. Eleverne kan fx hjælpe de andre elever med, hvordan brikkerne skal rykke samt give råd om gode og dårlige træk. Det er dog ikke altid de stærkeste spillere, der er de bedste hjælpere, det kan også være ældre elever med gode sociale kompetencer, der kan give en hånd med Forældreaktiviteter og venskabskampe Prioritering af forældreaktiviteter er en god idé, da det giver anledning til, at forældrene mødes og socialiserer. Når der via skoleskakklubben er skabt personlige relationer forældrene imellem, er afstanden til at blive en frivillig ressource og deltage i skoleskakklubben oftest kortere. Forældreaktiviteterne kan fx ligge i forbindelse med opstart og afslutning af sæsonen eller i forlængelse af turneringer i skoleskakklubben. Relationer blandt eleverne på tværs af skoler skabes bl.a. via venskabskampe med naboskolen eller en anden skole længere væk. Venskabskampe giver eleverne mulighed for at komme lidt væk fra nærmiljøet og deltage i sunde fællesskaber. 16 JEG SYNES, DET GIVER DEM NOGET FÆLLES- SKAB. DET GIVER DEM NOGET ANDET, END DE ER VANT TIL. SKAK ER JO FULDSTÆNDIG MODSAT DE FRITIDSAKTIVITETER, JEG HAR VÆRET VANT TIL MED FYSISK AKTIVITET OG BEVÆGELSE. DET GIVER DEM EN RO OG OGSÅ EN FORDYBELSE, OG DET HAR DE BRUG FOR DET KAN GIVE DEM BEDRE KONCENTRATION OG VENSKABER PÅ TVÆRS AF KLASSERNE Frank Madsen, skoleskakleder/lærer på Peder Lykke Skolen 4 Det er en rigtig god idé at tilbyde eleverne frugt, kiks, saftevand m.m. efter afholdelsen af skoleskaktimen, da nogle af børnene er sultne efter en lang dag i skolen. Det er en god idé at vente med forplejningen til slutningen af skoleskakklubben, så man undgår saft og frugt på skakmaterialerne. Alternativt kan det foregå i en pause midtvejs. 17

10 3.2.5 Klubturnering i skoleskakklubben En klubturnering kan være med til at sikre et stabilt fremmøde i skoleskakklubben, fordi den løber i længere tid fx 2-3 måneder, hvor elever kæmper om point. I Stepping Stone projektet har der været forsøg med en såkaldt XP turnering experience Points 5 som er et begreb, der er hentet fra rollespil/computerspil. I XP turneringen tæller alle point lige meget, og eleverne samler både point ved at stille brikker op, rydde op efter skoleskakklubben, lave skakøvelser, være en god kammerat, skakrelaterede lege, når de spiller almindeligt mod hinanden og ved at møde op i skoleskakklubben 6. DET ER INGEN TVIVL OM, AT XP TURNERIN- GEN VAR ET HIT. DET FANGER HOS DEM Hans Nikolaj Nielsen, skoleskakleder/lærer på Peder Lykke Skolen Regionale og landsdækkende turneringer Når eleverne er kommet godt i gang med skoleskakken, er det en god idé at deltage i de store skoleskakstævner, da det både er en sjov oplevelse og en god udfordring for eleverne. De store stævner i skoleskak er henholdsvis DM individuelt og DM for hold. Stævnerne starter begge med en kvalifikationsrunde, hvor eleverne skal klare sig godt for at blive inviteret med. Til de store stævner oplever eleverne at være en del af skoleskakkens fællesskab, hvilket især er en positiv oplevelse for udfordrede elever, der på den måde har mulighed for at blive en del af sunde og givende fællesskaber. 5 Erfaringspoint 6 Læs mere om systemet og downloade turneringsskemaet på under Få hjælp og viden. DET ER LYKKEDES I HØJERE GRAD MED SKAK AT FÅ BØRNENE TIL AT KOMME FORHOLDSVIS JÆVNT, OG DET ER IKKE KUN MIG SOM SIGER DET. DE SIGER DET ALLE VEGNE. RESURSECENTRE HAR HAFT SAMME PROBLEM. DE HAR 350 UNGE, OG DET ER DET MED AT VORES MÅLGRUPPE ALTSÅ VORES ELEVGRUPPE MELDER SIG IKKE BARE TIL TING, FORDI DET ER IKKE NOGET, DE ER OPVOKSET MED. SÅ DET VIL SIGE, AT DET ER DEN FØRSTE AKTIVITET, HVOR VI HAR KUNNET FÅET BØRNENE TIL AT KOMME REGELMÆSSIGT. OG HVORFOR, GODT SPØRGSMÅL? Karen Margrethe, skoleleder på Klostervængets Heldagsskole 18 19

11 3.3. FORANKRINGEN AF SKOLESKAK PÅ SKOLEN TRIN 3 20 SKOLESKAK, TRIN 3 Forankring af skoleskak på skolen Skoleskaklærer-uddannelse og Skak + Mat Hjælpetrænerkursus og Skakstyrke og pædagogik Gæstetrænere og arrangementer Turneringsdeltagelse i og udenfor skoleskakklubben På trin 3 fokuseres der på yderlig udvikling og forankring af ressourcerne i og omkring skoleskakklubben. Visualiseringen viser nogle af de punkter, der kan arbejdes med på trin Skoleskaklærer-uddannelsen og Skak + Mat Mange skoler bliver medlem af Dansk Skoleskak, idet de sender lærere, der skal stå for skoleskakken på skoleskaklærer-uddannelsen 7. Skoleskaklærer-uddannelsen er en efteruddannelse, hvor der undervises efter walk the talk princippet, hvilket gør uddannelsen særdeles operationel og konkret. Det betyder bl.a., at man på efteruddannelsen lærer at planlægge et undervisningsforløb. På efteruddannelsen undervises der ud fra en pædagogisk tilgang til skakspillet, sådan at både lærere og elever bliver fortrolige med spillet. Det faglige indhold tager udgangspunkt i matematikbogen Skak + Mat 8, der præsenterer en anderledes tilgang til matematik, som med fordel kan bruges som supplement til matematikundervisningen i folkeskolen. De elever, der ellers ikke har haft succesoplevelser med matematik, præsenteres for en ny vinkel til faget Hjælpetrænerkursus og Skakstyrke og pædagogik Dansk Skoleskaks afholder årligt hjælpetrænerkursus i Sorø, Mærsk Mc-Kinney Møller Videnscenter. Det anbefales, at skolen vælger at sende nogle af de ældste elever (12-18 år) på kurset, da de her får redskaber til, hvordan de kan undervise andre elever i skoleskakklubben. Ved at deltage på hjælpetrænerkurset bliver eleverne en god ressource for skoleskakklubben samtidig med, at de lærer at tage ansvar og får ledelseserfaring, de kan bruge senere i livet. INDDRAGELSE AF DE STÆRKE SKAKSPILLERE, DER HAR EN VIS ALDER, TIL AT MÅSKE VÆRE HJÆLPETRÆNERE, MÅSKE OVERTAGE, DET KUNNE MAN JO GODT, HVIS DE ER RIGTIGE DYGTIGE OG GIDER DET, SÅ KUNNE ÆLDRE ELEVER SAGTENS KØRE DET Sukil Fernando, skoleskakleder/lærer på Amager Fælled Skole Udover hjælpetrænerkurset kan det være en rigtig god investering at sende frivillige, lokale skakspillere, forældre samt lærere og pædagoger på kurset Skakstyrke og Pædagogik. Her lærer deltagerne mere om skak samt den pædagogiske tilgang til spillet og bliver således opdateret på de nyeste redskaber til undervisning i skoleskakklubben Gæstetrænere og arrangementer Når der er kommet godt gang i skoleskakken, kan det være en god ide at etablere et samarbejde med den nærmeste skakklub, så lokale skakspillere kan komme og være gæsteundervisere eller spille simultan imod eleverne. På flere skoler, hvor nogle forældre har et fornuftigt skakniveau, kan de også hjælpe til som gæstetrænere i skoleskakklubben. En måde at komme i kontakt med forældrene kan være via skolens intranet eller til forældremøder. Udover besøg fra gæstetrænere kan det være en god idé at have særlige arrangementer i skoleskakklubben, da det er med til at fastholde eleverne og samtidig tiltrække forældre og potentielle frivillige. Eksempelvis kan der holdes forældreturneringer, mini turneringer eller venskabskampe med skoler fra nærområdet. 21

12 3.3.5 Turneringsdeltagelse i og uden for skoleskakklubben Mange elever i skoleskakken er glade for konkurrenceelementet i turneringerne. Derfor er det vigtigt, at der er mulighed for at blive bedre og konkurrere imod hinanden både i skoleskakklubben og via turneringer med andre skoleskakspillere. Udover konkurrenceelementet bidrager turneringsdeltagelsen med et vigtigt socialt element, da det er her eleverne møder børn fra andre skoler. Det er her venskaber på tværs af alder, baggrund og boligområde kan skabes. På kan man finde sæsonens planlagte turneringer. Det er også en mulighed, at skolen selv kan være vært ved en turnering, hvor kredsens skoleskakklubber inviteres til at deltage 9. Skolen vil i så fald få sparring fra Dansk Skoleskak og kredsen, så turneringen kan afvikles fornuftigt. Hvis skolen har lysten og ressourcerne, er det en god idé at afholde en turnering, da det skaber positiv opmærksomhed om skoleskakklubben, tiltrækker potentielle frivillige og kan være med til at udvikle og forankre samarbejdet med øvrige skoleskakklubber i nærområdet. 4. SKOLESKAK SOM STEP TIL FORENINGSLIVET 7 Se mere om efteruddannelsen på 8 Matematikbogen er udgivet af Dansk Skoleskak i samarbejde med forlaget Matematik. Bogen tager udgangspunkt i Fælles mål for matematik og indeholder bl.a. 6 lektioner, der introducerer skakreglerne på en pædagogisk måde, hvor brikkerne læres en ad gangen. 9 Der har været afholdt to juleturneringer i stepping stone projektet, hvor alle skoleskakelever i Københavns Kredsen er blevet inviteret. Første gang deltog mere end 100 børn og voksne, og året efter var tallet oppe på over 150. Det er ikke alle nydanske familier, der har en forståelse for eller viden om det danske foreningsliv. Nogle nydanske familier har en forståelse af, at kontingentbetaling er lig med, at man modtager en service/ ydelse tilbage, mens andre anser det som passiv deltagelse, der ikke forpligter til anden deltagelse i det frivillige arbejde, med mindre man selv vælger det. Deltagelse i frivilligt arbejde er jo netop frivilligt. Det er vigtigt at være opmærksom på forskellige opfattelser af det at deltage i foreningslivet, når man skal have fat i de nydanske forældre. 4.1 GRATIS DELTAGELSE Gennem Stepping Stone projektet er det erfaret at gratis deltagelse, forældreaktiviteter og aktiviteter i familiernes nærområde er afgørende for nydanske familiers introduktion til foreningslivet. Idet aktiviteterne har været gratis, har forældre kunnet få et indblik i, hvad foreningslivet er for dem og deres børn uden, at det koster 22 23

13 dem noget. Med gratis deltagelse har man således kunne imødekomme udfordringerne ved nogle nydanske familiers opfattelse af kontingentbetaling, ligesom man ikke har ekskluderet eventuelt underbemidlede familier fra aktiviteterne. 4.2 FORÆLDREAKTIVITETER En god måde at komme i kontakt med nydanske forældre er igennem familie- eller forældreaktiviteter i skoleskakklubben. Det kan fx ske i forbindelse med årlige skoleskakaktiviteter, hvor der er åbent hus for forældrene. Her kan forældrene fx inviteres til at stå for maden og herigennem få en fornemmelse af, hvad det vil sige at hjælpe til i skoleskakklubben. 4.3 AKTIVITETER I NÆROMRÅDET Når man skal introducere foreningslivet til nydanske familier, er det vigtigt at møde dem i deres omgivelser og have dialogen med dem der. I Stepping Stone projektet har Dansk Skoleskak sammen med Lejerbo i boligområdet Den grønne trekant og Klostervængets Heldagsskole afholdt en festival, der havde til hensigt at bygge bro imellem skole og boligområde. Det var en succes, idet man mødte de nydanske familier i kendte og trygge omgivelser, hvor dialog med forældrene faldt naturligt, mens eleverne deltog i skoleskakturneringer 10. Festivallen har samtidigt medført et samarbejde mellem Klostervængets Heldagsskole, 10 Lejerbo (Den grønne trekant) og Dansk Skoleskak. Her har en skoleelev fra Klostervængets Heldagsskole sammen med hans far. startet en skakklub i Lejerbos medborgerhus hver tirsdag fra kl. 17:00-18:30. Her kan børn og forældre fra boligområdet komme og spille skak imod hinanden. Den første dag dukkede 15 børn og 5 forældre op

14

Skoleskak.dk/start. Start skoleskak, og styrk børn og unge intellektuelt og socialt!

Skoleskak.dk/start. Start skoleskak, og styrk børn og unge intellektuelt og socialt! Skoleskak.dk/start Start skoleskak, og styrk børn og unge intellektuelt og socialt! Børn og unge er udfordret på koncentration og læring. Skoleskak er en af løsningerne! Er du interesseret i skoleskak

Læs mere

Før-skoleskak Drejebog

Før-skoleskak Drejebog Før-skoleskak Drejebog Dansk Skoleskak - Leg & læring Indhold Indledning... 3 Hvorfor før-skoleskak i daginstitutionen?... 4 Inkluderende læringsaktivitet... 4 Fra daginstitution til skole... 4 Undervisningen

Læs mere

I FAQ en har vi samlet de oftest stillede spørgsmål om opstart af skoleskak samt svar på disse.

I FAQ en har vi samlet de oftest stillede spørgsmål om opstart af skoleskak samt svar på disse. Læsevejledning I FAQ en har vi samlet de oftest stillede spørgsmål om opstart af skoleskak samt svar på disse. På skoleskak.dk > kontakt finder du telefonnumre og e-mails på en række kontaktpersoner over

Læs mere

LÆrerVeJLednIng til Skak I SkoLen det SkaL VÆre SJoVt at blive klogere! brug Låget på brættet materialer: Sådan kommer I I gang

LÆrerVeJLednIng til Skak I SkoLen det SkaL VÆre SJoVt at blive klogere! brug Låget på brættet materialer: Sådan kommer I I gang løber 3 point SKOLESKAK SKOLESKAK LÆRERVEJLEDNING til skak i skolen Det skal være sjovt at blive klogere! Dansk Skoleskak og Skolemælk har i samarbejde udviklet dette materiale for at skabe mere leg, læring

Læs mere

Lær skak træk for træk

Lær skak træk for træk Lær skak træk for træk 1 Forlaget Bedre til skak Indhold Velkommen til Skak for sjov!... 6 Kapitel 1: Bondeskak.. 9 Kapitel 2: Tapre riddere 11 Kapitel 3: Tårnskak 13 Kapitel 4: Listige løbere. 15 Kapitel

Læs mere

TURNERINGSFORMER. Leg & læring via skoleskak! Skoleskak.dk 1

TURNERINGSFORMER. Leg & læring via skoleskak! Skoleskak.dk 1 TURNERINGSFORMER Leg & læring via skoleskak! Skoleskak.dk 1 Indholdsfortegnelse Forord 2 Bondeskak 3 Arm & hjerne skak 3 Lynskak 4 Nedtrapning 4 De tapre riddere 5 Alle-mod-alle turnering 5 Handicapturnering

Læs mere

Dansk Skole Skak FAQ : frequently asked questions

Dansk Skole Skak FAQ : frequently asked questions LÆSEVEJLEDNING I denne FAQ finder du de oftest stillede spørgsmål med tilhørende svar. På bagsiden af brochurerne; Opstart af Skoleskak hvorfor, hvordan og hvorledes? og Børn spiller skak! finder du telefonnumre

Læs mere

på mange måder www.dsu.dk http:// Høi - Gulko, Thessaloniki OL 1988

på mange måder www.dsu.dk http:// Høi - Gulko, Thessaloniki OL 1988 på mange måder Høi - Gulko, Thessaloniki OL 1988 www.dsu.dk Spil skak i en klub! Hvis du besøger den lokale skakklub, har du mulighed for at få et slag skak - eller se andre spille skak. Du gør dig selv

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med Stærke skoler! Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med en stærk folkeskole kan vi bygge et stærkt samfund. Kun ved at bygge videre på den pædagogiske indsats

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse

Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse Aktivitet 1: Styrkelse af de unges afklaring om uddannelsesvalg Projektskitse for projekter under aktivitet 1 1. Fælles referenceramme for vejledere, lærere

Læs mere

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Af Marie Sørensen, børnehaveklasseleder i samtale med Marianne Thrane - Det vigtigste er, at børn får en god og en glad skolestart, siger Marie Sørensen.

Læs mere

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,

Læs mere

(Fyns Kredsen under Dansk Skoleskak)

(Fyns Kredsen under Dansk Skoleskak) Vedtægter for Fyns Skoleskak (Fyns Kredsen under Dansk Skoleskak) 1. Navn og hjemsted Stk. 1. Foreningens navn er Dansk Skoleskak, Fyns Kredsen i daglig tale Fyns Skoleskak. (FSS) Den udgøres af skoleskakklubber

Læs mere

Faghæftet. Fælles mål for. Skak. Dansk Skoleskak Pædagogisk udvalg. Skoleskak.dk. Dansk Skoleskak læring og udvikling!

Faghæftet. Fælles mål for. Skak. Dansk Skoleskak Pædagogisk udvalg. Skoleskak.dk. Dansk Skoleskak læring og udvikling! Faghæftet Fælles mål for Skak Dansk Skoleskak Pædagogisk udvalg Skoleskak.dk Dansk Skoleskak læring og udvikling! Titel Fælles mål for skak ISBN ISBN 978-87-87800-81-5 Udgave 3. udgave - 1. oplag, maj

Læs mere

Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013

Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013 Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013 Skolens tilsyn er forældrekredsens øjne og ører på, hvad der sker på skolen, hvordan der under-vises, hvad der undervises i, og om

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

CSR Speed Dating. Partnerskaber mellem foreninger og virksomheder. Opskrift for CSR-Partnerskaber Speed Dating

CSR Speed Dating. Partnerskaber mellem foreninger og virksomheder. Opskrift for CSR-Partnerskaber Speed Dating CSR Speed Dating Partnerskaber mellem foreninger og virksomheder Opskrift for CSR-Partnerskaber Speed Dating Hvem er målgruppen? Hvad går metoden ud på? Hvilke forudsætninger beror metoden på? Trin 1 Trin

Læs mere

Pædagogisk Superstjerne Program

Pædagogisk Superstjerne Program Vil du være pædagogisk mindfulness pioner på din arbejdsplads - og i dit eget liv i 2013? Pædagogisk Superstjerne Program - for dig, der brænder for at gøre en forskel og ønsker et (arbejds-)liv, funderet

Læs mere

Håndbog for Skolesportsledere. Gode råd og inspiration til arbejdet med Skolesport.

Håndbog for Skolesportsledere. Gode råd og inspiration til arbejdet med Skolesport. Håndbog for Skolesportsledere Gode råd og inspiration til arbejdet med Skolesport. Håndbog for Skolesportsledere Denne håndbog er udarbejdet af Skolesports projektledere Rikke Lindskov Simonsen Lise Sohl

Læs mere

Raketten - indskoling på Vestre Skole

Raketten - indskoling på Vestre Skole Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Sådan hjælper du dit barn på vej I faget matematik Hjælp barnet til at blive opmærksom på alle de tal, der er omkring det i hverdagen

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

I 0.-1. Klasse starter hver dag med en blok med sproglig opmærksomhed.

I 0.-1. Klasse starter hver dag med en blok med sproglig opmærksomhed. Evaluering af den samlede undervisning på Hoven Friskole Ifølge den på hjemmesiden tilgængelige 5 års evalueringsplan for den samlede undervisning på Hoven Friskole skal der i 2014 evalueres på følgende

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Motion i skoler - et breddeidrætsprojekt

Motion i skoler - et breddeidrætsprojekt Motion i skoler - et breddeidrætsprojekt Udviklingskonsulent Trine Rose Center for Skole Slagelse Kommune Knap 80.000 indbyggere Sundhedstilstand og adfærd generelt dårligere end landsgennemsnittet. Dog

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14 Holme SKole på vej mod nye udfordringer - velkommen til skoleåret 2013-14 2 Velkommen til det nye skoleår Velkommen tilbage til Holme Skole efter en forhåbentlig dejlig sommerferie. Vi har lagt et turbulent

Læs mere

VEJLEDNING TIL LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FRITIDSHJEM OG KKFO - 0. TIL 3. KLASSE

VEJLEDNING TIL LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FRITIDSHJEM OG KKFO - 0. TIL 3. KLASSE VEJLEDNING TIL LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FRITIDSHJEM OG KKFO - 0. TIL 3. KLASSE Vejledningens indhold Denne vejledning er en samlende ramme for faglig fordybelse og lektiehjælp på fritidshjem

Læs mere

SPRINGEREN Aug. 2010. Nr. 1. Medlemsblad for Vojens Skakklub. Læs bagsiden først!

SPRINGEREN Aug. 2010. Nr. 1. Medlemsblad for Vojens Skakklub. Læs bagsiden først! Nr. 1 SPRINGEREN Aug. 2010 Medlemsblad for Vojens Skakklub Læs bagsiden først! Redaktionelt Al begyndelse er svær. Det må den nye redaktør sande. Men kampen med edb-programmet har foreløbig resulteret

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

0,79 sekretærstilling Servicemedarbejdere: 3 personer (1 flexjobstilling) samt 3 rengøringsassistenter på deltid.

0,79 sekretærstilling Servicemedarbejdere: 3 personer (1 flexjobstilling) samt 3 rengøringsassistenter på deltid. Havbakkeskolens evaluering af undervisningsassistent 2009-2010. Havbakkeskolen har i sammenligning med de fleste øvrige skoler en lidt speciel konstruktion, idet det er en skole, som har to geografiske

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Velkommen til Lindebjergskolen

Velkommen til Lindebjergskolen Velkommen til Lindebjergskolen Lindebjergskolen Lindebjergskolen ligger i Gundsølille i dejlig natur med grønne områder og gode legefaciliteter. Vi har nært samarbejde med vores nabo Gundsølillehallen,

Læs mere

LÆRING DER SÆTTER SPOR

LÆRING DER SÆTTER SPOR LÆRING DER SÆTTER SPOR Faglighed Relationer Bevægelse Kreativitet - Initiativ Min drømmeskole - tegnet af Viktor, 3.A. VISION FOR SKOLEN PÅ NYELANDSVEJ LÆRING DER SÆTTER SPOR Vi er stolte af den kvalitet

Læs mere

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen

Læs mere

Information omkring næste skoleår

Information omkring næste skoleår Information omkring næste skoleår Kære forældre til elever på Skolecenter Jetsmark Sommerferien nærmer sig og vi skal sige farvel til en velkendt skoledag og goddag til en ny og anderledes skoledag. Ikke

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Skolereform 2014. Frejlev Skole. Sådan gør vi

Skolereform 2014. Frejlev Skole. Sådan gør vi Skolereform 2014 Frejlev Skole Sådan gør vi Til forældre ved Frejlev Skole Fra august 2014 træder den nye folkeskolereform i kraft. Dette indebærer, at såvel skoledagens form som indhold ser anderledes

Læs mere

Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår.

Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår. Kære forældre Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår. Som vi skrev ud før ferien, så vil vi for fremtiden jævnligt sende informationsbreve

Læs mere

Trivsel og Bevægelse i Skolen. Temadage. Opstartsdag

Trivsel og Bevægelse i Skolen. Temadage. Opstartsdag Trivsel og Bevægelse i Skolen Temadage Opstartsdag Formål og organisering Formål: Temadagene skal give mulighed for at involvere og inspirere eleverne. Elevernes fokus skal rettes mod, hvordan I sammen

Læs mere

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen Vi er nu i slutningen af skoleåret 14 15 og også inde i de sidste måneder af det 1. år for den nye skolebestyrelse, der tiltrådte i august 2014. Jeg vil give et kort rids over det sidste år og se lidt

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

Rekruttering og fastholdelse af frivillige i idrætsforeninger

Rekruttering og fastholdelse af frivillige i idrætsforeninger Kursusinvitation: Rekruttering og fastholdelse af frivillige i idrætsforeninger Oktober 2014 januar 2015 VELKOMMEN til kursus i rekruttering af frivillige ledere til idrætsforeninger Frivillige ledere

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Årsrapport for Rønbækskolen 2010/2011

Årsrapport for Rønbækskolen 2010/2011 Årsrapport for Rønbækskolen 2010/2011 Favrskov kommune. 1. Resumé Målsætninger og initiativer: I år var målet at alle elever skulle deltage i målingerne til SSN. Der var 98 % af skolens elever der deltog.

Læs mere

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015.

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Det betyder folkeskolereformen! Kære elever og forældre. Når et nyt skoleår begynder 11. august 2014, møder børnene en skoledag som på nogle punkter er anderledes end

Læs mere

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION Vores mission er, at hvert eneste barn udvikler livsduelighed i samtid og fremtid at de kan skabe sig et meningsfuldt liv i egne øjne og i omverdenens, som barn og som voksen

Læs mere

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE Knudsøskolen er den ene af Ry s to folkeskoler, beliggende ved kanten af Knudsø og omgivet af store grønne arealer. Skolen har 140 elever og er 1-sporet til og med

Læs mere

Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE?

Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE? Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE? SKOLEREFORM 2014 UVM Sønderborg Augustenborg Kommune Skole SKOLEREFORM 2014 Folkeskolen skal udfordre alle elever,

Læs mere

Skraldindsamling 2014

Skraldindsamling 2014 Skolebladet Skraldindsamling 2014 FOLKESKOLEREFORM Som de fleste nok ved, blev folkeskolereformen vedtaget i folketinget sidste år. Det kommer til at betyde ændringer for jeres børn, skole-/hjemsamarbejdet

Læs mere

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering.

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering. Socialisering - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt Skrevet af Eksamineret Hundeadfærdsinstruktør & -specialist Ane Weinkouff WEINKOUFF HUNDEADFÆRDSCENTER Hunden har et medført socialt behov Socialisering

Læs mere

Pædagogiske principper SFO

Pædagogiske principper SFO Pædagogiske principper SFO Spørgsmål mellem barn og pædagog: Lærer man noget i SFO?... Lang pause:. Hele tiden, men man opdager det ikke. Den frie leg I Nordbyskolens SFO skal barnet gennem den "frie leg"først

Læs mere

LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER

LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER Læreruddannelsen i Aarhus Læreruddannelsen i Aarhus er landets største læreruddannelse og udbyder samtlige undervisningsfag. Udover et solidt fundament

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

- 1 - Skolens egne projekter - herunder også projekter i SFO. Projekt idrætsklasser

- 1 - Skolens egne projekter - herunder også projekter i SFO. Projekt idrætsklasser Skolens egne projekter - herunder også projekter i SFO Projekt idrætsklasser Status På baggrund af projektbeskrivelse udarbejdet i samarbejde med 6 idrætsklubber startede 5 idrætsklasser på Sønderagerskolen

Læs mere

Sådan får jeres klub et godt idrætsmiljø for børn!

Sådan får jeres klub et godt idrætsmiljø for børn! Sådan får jeres klub et godt idrætsmiljø for børn! Danmarks Idræts-Forbund Stil skarpt på klubbernes vigtigste råstof: Børnene. Kvalitet er nøgleordet Børnene Konkurrencen er hård Tilbud til børn er der

Læs mere

Guide om inkluderende forældresamarbejde og skole hjemsamarbejde

Guide om inkluderende forældresamarbejde og skole hjemsamarbejde Guide om inkluderende forældresamarbejde og skole hjemsamarbejde Til forældre og skolens medarbejdere i indskolingen 1 Indhold Fælles for forældre og skolens medarbejdere side 3 Mest for forældre side

Læs mere

Velkommen til. Næstved IF - Fodbold

Velkommen til. Næstved IF - Fodbold Velkommen til Næstved IF - Fodbold VELKOMMEN TIL NÆSTVED IF - FODBOLD På vegne af Næstved IF - Fodbold (NIF - Fodbold) byder jeg dig og din familie velkommen til NIF Fodbold. Samtidig udtrykker jeg min

Læs mere

evaluering af 16 åben skole-piloter

evaluering af 16 åben skole-piloter evaluering 16 åben skole-piloter April 2015 indhold Resumé og evalueringens vigtigste konklusioner... 3 Om evalueringen... 4 Forløbene har indfriet forventningerne skolerne er mest tilfredse... 4 Foreningerne

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

Torsdag den 26 marts 2015. Kl.19.30, Sundeved efterskole.

Torsdag den 26 marts 2015. Kl.19.30, Sundeved efterskole. Referat fra generalforsamling i VBIF Torsdag den 26 marts 2015 Kl.19.30, Sundeved efterskole. Dagsorden: 1. Velkomst ved Henriette 2. Valg af dirigent: Marius Frellesen 3. Valg af protekolfører: Merethe

Læs mere

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at

Læs mere

Mellemtrinnet på Nordagerskolen

Mellemtrinnet på Nordagerskolen Juni 2015 Mellemtrinnet på Nordagerskolen Vi har valgt at arbejde med en trinopdeling i dansk og matematik som en del af folkeskolereformen. På de følgende sider, kan I med udgangspunkt i forskellige forældre

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid Rådhusskolen - Specialcenter Idrætsvej 1 6580 Vamdrup Telefon 79 79 70 60 EAN 5798005330202 E-mail raadshusskolen@kolding.dk www.kolding.dk Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter

Læs mere

Velkommen til den nye skoledag

Velkommen til den nye skoledag Velkommen til den nye skoledag Pjecen er udgivet af Københavns Kommune - Børne- og Ungdomsforvaltningen Grafisk formgivning: Gurli Nielsen - Børne- og Ungdomsforvaltningen, 1408-34 Foto: Colourbox og private

Læs mere

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm Kom godt fra start - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk Udgivet af centerklasserne

Læs mere

Midtvejsopsamling. november 2010. Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats. www.cabiweb.dk. cabi@cabiweb.dk. tlf. 86 12 88 55

Midtvejsopsamling. november 2010. Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats. www.cabiweb.dk. cabi@cabiweb.dk. tlf. 86 12 88 55 Midtvejsopsamling november 2010 Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats. www.cabiweb.dk. cabi@cabiweb.dk. tlf. 86 12 88 55 2 Fra Sport Til Job Fra Sport Til Job er et samarbejde mellem CABI og tre lokale

Læs mere

Velkommen til. Næstved IF - Fodbold

Velkommen til. Næstved IF - Fodbold Velkommen til Næstved IF - Fodbold VELKOMMEN TIL NÆSTVED IF - FODBOLD På vegne af Næstved IF - Fodbold (NIF - Fodbold) byder jeg dig og din familie velkommen til NIF Fodbold. Samtidig udtrykker jeg min

Læs mere

VORDINGBORG BADMINTON KLUB

VORDINGBORG BADMINTON KLUB VORDINGBORG BADMINTON KLUB STRATEGI FOR UNGDOMSAFDELINGEN 2014-2019 1 INDHOLD 1. Sammenfatning... 2 2. Baggrund... 3 3. Målsætning... 3 4. Træningsstrukturen i 5-årsperioden... 3 5. Kontingent... 3 6.

Læs mere

Morgenåbning: I forbindelse med morgenåbning, tilbyder vi sund morgenmad. Dette er muligt indtil kl. 7.15. Kl. 7.45 sendes alle børnene i skole.

Morgenåbning: I forbindelse med morgenåbning, tilbyder vi sund morgenmad. Dette er muligt indtil kl. 7.15. Kl. 7.45 sendes alle børnene i skole. Kastaniehuset Vi vil her på Kastaniehusets hjemmeside dels komme med en del praktiske oplysninger men også fortælle lidt om institutionens historie, vores pædagogik, bevægelsespolitik m.v.. Hvor er vi:

Læs mere

Kære forældre. Om skolefusionen

Kære forældre. Om skolefusionen Kære forældre Tusind tak for den flotte opbakning vi har fået her i opstarten af det nye skolerår til alle de nye tiltag, der er sat i værk, og der har været rigtig meget at skulle forholde sig til både

Læs mere

[28] Børn- og Ungeforvaltningen

[28] Børn- og Ungeforvaltningen [28] Børn- og Ungeforvaltningen I KORTE TRÆK Børn- og Ungeforvaltningens opgaver dækker børnepasning, kommunens skoler og skolefritidsordninger, fritidsaktiviteter, klubber og ungdomsskoler. Derudover

Læs mere

Den nye folkeskole. Elsted Skole år 1

Den nye folkeskole. Elsted Skole år 1 Den nye folkeskole Elsted Skole år 1 1. Velkommen Program 2. Skolebestyrelsesvalget 2014 v/ formand for skolebestyrelsen Bo Gustafsson 3. Generelt om den nye skolereform 4. Skoleledelsens vision for Elsted

Læs mere

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet. Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens

Læs mere

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen:

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen: Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen: at eleverne undervises i folkeskolens fagrække og at de, i den udstrækningen de har forudsætningerne, kan gå til Folkeskolens

Læs mere

Foråret er på vej, og dermed er det også blevet tid til generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening.

Foråret er på vej, og dermed er det også blevet tid til generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening. Generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening 26. marts 2012 Formandens årsberetning Foråret er på vej, og dermed er det også blevet tid til generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening. Dette er min

Læs mere

Når forældre aktivt tager medansvar for trivslen på skolen. Forældremøde, Ganløse Skole 2/3-09

Når forældre aktivt tager medansvar for trivslen på skolen. Forældremøde, Ganløse Skole 2/3-09 Trivselsambassadører Når forældre aktivt tager medansvar for trivslen på skolen Forældremøde, Ganløse Skole 2/3-09 Sammen mod mobning Forløb Den 10. marts 2004 underskrev 26 parter Trivselserklæringen.

Læs mere

SponsoraftalER. Herning kfum fodbold

SponsoraftalER. Herning kfum fodbold Stor eksponering gennem herning kfum fodbold Få maksimalt udbytte af dit sponsorat med over 1.000 besøgende hver uge - bliv erhvervssponsor i Herning KFUM Fodbold Herning kfum fodbold SponsoraftalER s

Læs mere

Behov for gensidigt medborgerskab

Behov for gensidigt medborgerskab Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner

Læs mere

Blå Tråd for børnefodbold i Ringe Boldklub

Blå Tråd for børnefodbold i Ringe Boldklub Blå Tråd for børnefodbold i Ringe Boldklub Udgangspunktet for Den Blå Tråd er: Ringe Boldklubs værdigrundlag og målsætning DBU s Holdninger og Handlinger Aldersrelateret træning koncept (ATK) DBUs Børnetræningsmanual

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

Lærere/pædagoger i alm. skolen og i specialtilbud:

Lærere/pædagoger i alm. skolen og i specialtilbud: Lærere/pædagoger i alm. skolen og i specialtilbud: Udnyt alle læringsrum både inde og ude Læringsrum bør indrettes, så eleverne føler sig trygge og inspireres til læring og kreavitet Fleksibel indretning,

Læs mere

- et informationsbrev fra ledelsen.

- et informationsbrev fra ledelsen. MÆLKEVEJEN SOMMER 2014. - et informationsbrev fra ledelsen. Efter et dejligt og solrigt forår er det nu sommerferietid. Foråret har været en travl tid for både børn og voksne på skolen, så noget af det

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

MINDFULNESS FOR BØRN

MINDFULNESS FOR BØRN MINDFULNESS FOR BØRN MENTOR UDDANNELSEN (MBM- UDDANNELSEN) Vi fødes alle med bevidst nærvær Det er ikke hokus pokus nærværet har vi alle med os. Stille og roligt fjerner vi os fra nærværet, og bliver mere

Læs mere

Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010

Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010 Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010 Lov nr. 534: Præcisering af ansvarsforholdene i folkeskolen. Engesvang skoles værdiregelsæt indeholder følgende: 1) Indledning, opbygning, indhold 2) Skolens værdigrundlag,

Læs mere

Evaluering støtte til frivilligt socialt arbejde iht 18

Evaluering støtte til frivilligt socialt arbejde iht 18 Evaluering støtte til frivilligt socialt arbejde iht 18 Information At arbejde med evaluering Du behøver ikke at udfylde hele din ansøgning på én gang. Du kan gemme det, du har skrevet og fortsætte med

Læs mere

MIT BARNS SKOLELIV I UDSKOLINGEN. FORORD Kære forældre og elever på udskolingen. U dskolingen Skoleåret 2014/2015

MIT BARNS SKOLELIV I UDSKOLINGEN. FORORD Kære forældre og elever på udskolingen. U dskolingen Skoleåret 2014/2015 FORORD Kære forældre og elever på udskolingen Den 11. august slår vi dørene op til et nyt og spændende skoleår, hvor den nye Folkeskolereform træder i kraft. En reform, der lægger op til en lidt længere

Læs mere

Principper og handleplan for den inkluderende pædagogiske praksis.

Principper og handleplan for den inkluderende pædagogiske praksis. Børnehuset Lilletoften Principper og handleplan for den inkluderende pædagogiske praksis. 2. Udgangspunktet er barnets/den unges styrkesider og potentialer. I Børnehuset Lilletoften har vi et anerkendende

Læs mere

Generalforsamling Torsdag d. 7. maj 2015 kl. 19.00, i Vipperødhallen

Generalforsamling Torsdag d. 7. maj 2015 kl. 19.00, i Vipperødhallen Generalforsamling Torsdag d. kl. 19.00, i Vipperødhallen Til stede: Fra bestyrelsen: Marianne, Charlotte, Mette, Malene, Anne Dorthe, samt 6 medlemmer. Fraværende: Morten, Pia 1. Valg af dirigent. Bestyrelsen

Læs mere

Hvordan rekrutteres frivillige med etnisk minoritetsbaggrund til foreningerne? Høje Taastrup Kommune

Hvordan rekrutteres frivillige med etnisk minoritetsbaggrund til foreningerne? Høje Taastrup Kommune Hvordan rekrutteres frivillige med etnisk minoritetsbaggrund til foreningerne? Høje Taastrup Kommune IDAN Idrættens største udfordringer III 4. september 2013 Om Høje-Taastrup Kommune 48.000 borgere en

Læs mere

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik

Læs mere