Evalueringsrapport projekt Mad fra bunden

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evalueringsrapport projekt Mad fra bunden"

Transkript

1 Evalueringsrapport projekt Mad fra bunden

2 Indholdsfortegnelse 1. Resume 3 2. Baggrund for projekt Mad fra bunden Formål med projektet.4 4. Metodebeskrivelse Sikring af sufficient kosttilbud Data indsamlet i projektperioden..6 Kvalitative data interviews..6 Kvantitative date vægtudvikling Evaluering af resultaterne i forhold til formålet.10 Mulighed for øget spontanitet...10 Mulighed for øget involvering af beboere 10 Mulighed for skærpelse af sanser Påvirkning af beboernes fødeindtag.12 Betydning af at pårørende kan spise med.13 Den praktiske fremstilling af maden.13 Økonomi..13 Indkøb af komponenter fra centralkøkken Samlet evaluering Konklusion og styregruppens anbefalinger Kildeoversigt Bilagsfortegnelse

3 1. Resumé I en periode på 3 måneder har Ældreservice gennemført projekt Mad fra bunden i én boenhed på Bronzealdervej. Projektet skulle afklare, hvorvidt det var muligt såvel ernæringsmæssigt, personalemæssigt, praktisk som økonomisk selv at fremstille maden fra bunden i boenheden. Evalueringen viser, at det er muligt og at der endda er mulighed for at finansiere mad tilbuddet fuldt ud af beboernes egenbetaling. Såfremt projektet bliver udbredt til alle 12 kommunale boenheder på Bronzealdervej og Stenslund vil Odder kommune kunne opnå en besparelse på mellem kr og 1 mio. som er det kommunale tilskud i dag. Samtidig vil der ske et kvalitetsløft i ernæringstilbuddet og livskvaliteten for den enkelte beboer og der vil være mulighed for yderligere at kunne ansætte 1 kostfagligt uddannet mere på henholdsvis Bronzealdervej og Stenslund. 2. Baggrund for projekt Mad fra bunden Før og efter pilotprojektet har beboere i de kommunale plejeboliger fået et fleksibelt madtilbud (1), som er udarbejdet i samarbejde mellem Odder kommune og Det Danske Madhus (DDM). Tilbuddet betyder at beboere kan vælge mellem 14 hovedretter hver uge, som sammen med biret, øllebrød, supper og lune retter leveres færdig tilberedt fra DDM. Beboere og personale skal beslutte sig 16 dage før maden skal spises om hvilken ret de ønsker. Plejeboligenhederne indkøber selv alle kolonialvarer fra Catering en Gros, og tilbereder selv alle mellemmåltider, friske grøntsager og kartofler daglig, samt bager næsten al brød og kager. Beboere med BMI under 24 får tilbudt superkost, som er en energitæt kostform. Ældreservice arbejder efter værditankegangen EDEN alternative (2) om størst muligt inddragelse i hverdagslivet, med høj grad af selvbestemmelse, meningsfuldhed og spontanitet i hverdagen. Beboerne inddrages i planlægning af menuplan og fremstilling af maden i den udstrækning det er muligt, og en gang om ugen kan hver boenhed selv fremstille mad fra bunden hvor hoved og biret fremstilles i den enkelte boenhed. Det er Ældreservice oplevelse, at beboerne spiser mere mad den ene dag om ugen, hvor der tilberedes mad fra bunden, og at beboerne bliver mere aktive og engagerede deltagere i planlægningen af måltidet. Vi ser muligheden, for at deltage i planlægning af måltidet, indkøb og tilberedning af maden, som et meningsfyldt dagligt gøremål for beboeren, hvilket også Plejecentret Dalsbo i Kerteminde har haft succes med(3, bilag 1). 3

4 Anne Marie Beck1 ser flere forklaringer på, at mange plejehjemsbeboere får for lidt at spise og dermed kommer til at mangle energi og modstandskraft (4). For det første er dialogen mellem plejepersonale og køkken på de fleste plejehjem mangelfuld. Det er især tilfældet på de mange plejehjem, hvor madlavningen er overtaget af et centralkøkken, der laver mange portioner mad i døgnet og ikke kender den enkelte gamle og dennes ønsker og behov. For det andet skal plejepersonale og køkkenpersonale vide, at gamle gerne må mæske sig i basser og flødesovs. For det tredje skal maden prioriteres som en central del af plejen på linje med eksempelvis genoptræning. Kok og madrådgiver Karen Leth 2, er enig med Anne Marie Beck. Hun udtaler: Mad til gamle bør tilberedes tæt på dem, så køkkenpersonalet kender den enkelte. Maden er en vigtig del af omsorgen for den enkelte, og den omsorg er næsten ikke mulig, når maden skal gennem flere led, før den når frem til plejehjemsbeboeren. Madens duft og smag vækker erindringer. Det er livlinen til fortiden, og for mange gamle er maden også det sidste, der er tilbage ved fremtiden at glædes eller skuffes over. Så når man vil de gamle det godt, skal man tage kærligt hånd om maden (3). På baggrund af ovenstående, har Ældreservice ønsket at afdække, hvorvidt det var økonomisk og praktisk muligt at tilbyde en sufficient ældrekost, som blev fremstillet fra bunden i den enkelte boenhed. Projekt Mad fra bunden er gennemført i en tre måneders periode fra maj august 2010, hvor beboerne blev inddraget i processen lige fra menuplanlægning på baggrund af ønsker, livretter, årstid og ugens tilbud annonceret i reklamerne, til indkøb og tilberedning af maden. 3. Formål med projekt Mad fra bunden Det overordnede formål med projekt Mad fra Bunden var at afdække, hvorvidt det var økonomisk og praktisk muligt at tilbyde en sufficient ældrekost, som blev fremstillet fra bunden i den enkelte boenhed. Konkret er det afdækket ved at undersøge følgende områder: 1. Muligheder for øget spontanitet. 2. Mulighed for øget involvering af beboerne i planlægning af menuen, indkøb og tilberedning medinddragelse i meningsfulde daglige gøremål 3. Muligheder for at skærpe beboernes sanser i forhold til maden 4. Muligheder for at påvirke beboernes samlede fødeindtagelse i en positiv retning, ved at maden produceres i deres daglige omgivelser. 1 Anne Marie Beck klinisk diætist, forsker i ældres ernæring ved Danmarks Fødevareforskning og medforfatter til de officielle kostanbefalinger for ældre. 2 Karen Leth rådgiver i madkonsulentfirmaet Aggers Selskab/Frydenholm, som er et økologisk storkøkken 4

5 5. Muligheder for at pårørende kan spise med, og hvilken betydning det har for beboernes appetit og oplevelse af måltidet. 6. Om det er praktisk muligt at planlægge, indkøbe og tilberede måltidet. 7. Om den nuværende økonomiske ramme kan overholdes, og afdække mulighederne for en evt. besparelse. 8. Om der er delkomponenter, der med fordel kunne fremstilles i et centralkøkken. 4. Metodebeskrivelse Der blev nedsat en styregruppe i Ældreservice bestående af ældrechef Anne Juul Sørensen, centerledere Bente Markfoged og Anni Andersen og kvalitets og udviklingskoordinator Louise Nyholm. Styregruppen afholdte et møde med Socialdirektør Jette Rud Knudsen samt Henrik Sørensen og Mette Lei fra Det Danske Madhus. Styregruppen fik opbakning til i en forsøgsperiode på 3 måneder i hus 10 på Bronzealdervej, selv at stå for planlægning, indkøb og tilberedning af alle måltiderne. En projektgruppe bestående af tre repræsentanter for plejepersonalet i hus 10, Bronzealdervejs sygeplejerske med bachelor i human ernæring, en køkkenassistent, ledelsen på Bronzealdervej og en tovholder blev sammensat, og udviklede en projektbeskrivelse (bilag 2). Ønskerne om at indgå i projektet blev drøftet på et møde med Bruger pårørenderådet, som bakkede op om ideen. Derudover blev beboerne og pårørende i hus 10 informeret. 9 ud af 10 beboere valgte at indgå i projektet. Den person, som ikke ønskede at indgå i projektet, fravalgte døgnkosttilbuddet i projektperioden, og fik mad fra både egne indkøb og Det Danske Madhus svarende til det de hjemmeboende borgere modtager. Indledningsvis blev der gennemført en kvalitativ undersøgelse i form af et interview med beboerne i hus 10. Interviewet spurgte til beboernes tilfredshed med maden, og blev gentaget lige inden afslutning af projektet(skabelon til interviewet bilag 3). I projektperioden førte personalet i hus 10 dagbog over deres umiddelbare oplevelser og beboernes reaktioner. Som supplement til de kvalitative undersøgelser, er der lavet en kvantitativ undersøgelse af beboernes vægt og BMI udvikling. Analysen fokuserer på de beboere med en BMI omkring 24, og dem med vægttab. Baggrunden for det er, at BMI omkring 24 og selv små vægttab ved ældre mennesker over 65 år, kan have helbredsmæssige konsekvenser, og kræver en indsats fra personalet(4). Den tildelte økonomi blev fordelt med 50 % til indkøb af råvarer og 50 % til personaleløn og øvrige udgifter. Forinden var der tilbageholdt en andel svarende til det kommunale tilskud i en pulje, 5

6 som kunne tildeles, der hvor ressourcerne evt. ikke slog til. Der har været tæt opfølgning på udgifter/forbrug undervejs i projektet(bilag 4). Der blev indgået en aftale med Kvickly Odder ift. bestilling af kød og indkøb af de fleste standardvarer via konto. Valget skete på baggrund af en undersøgelse af prisen på 10 standardvarer fra Kvickly Odder, 2 andre butikker i kommunen, som kunne levere varer ud og 2 cateringfirmaer, hvor Kvickly havde billigste pris. Udover kontoen i Kvickly Odder, havde huset altid 1000 kr. i kontanter til indkøb andre steder, som f.eks. fiskebilen, Torvet eller et andet supermarked med et godt tilbud. Selve indkøbene af standardvarer foregik ved pedeller i Ældreservice, på baggrund af den indkøbsseddel som beboere og medarbejdere havde udarbejdet i fællesskab. Beboere deltog så vidt muligt ved spontane indkøb og indkøb af varer fra Torvet, fiskehandler o. lign. 5. Sikring af sufficient kosttilbud. Det har i projektperioden været alt afgørende at beboerne tilbydes en lødig kost, som opfylder ministeriets anbefalinger vedr. ældrekost og kommunens tilbud om superkost(1). Det er sket ved, at en køkken og ernæringsfaglig medarbejder har sikret at sammensætning af døgnkost er i overensstemmelse hermed både hvad angår kalorieindhold og næringssammensætning (bilag 5). Der er ikke fastsat specifikke lovmæssige krav om at kunne dokumentere næringsberegning for de enkelte kostelementer 3 6. Data indsamlet i projektperioden 6.1. Kvalitative data Vi tog hensyn til beboernes mentale og fysiske tilstand ved I interviewguiden at stille konkrete spørgsmål, som kunne svares på med få ord. 4 ud af 9 beboere kunne svare entydigt på nedenstående spørgsmål fra interviewguiden svarende til en svarprocent på 44 %. Beboerne har svaret på nedenstående spørgsmål hvor: - 1=meget utilfreds - 2=utilfreds - 3=hverken eller 3 Anne Marie Beck klinisk diætist, forsker i ældres ernæring ved Danmarks Fødevareforskning og medforfatter til de officielle kostanbefalinger for ældre. 6

7 - 4= tilfreds - 5=meget tilfreds. Spørgsmål: Svar inden projektet: Svar ved afslutning: Hvor tilfreds er du alt i alt 4,25 i gennemsnit 4,75 i gennemsnit med maden Beboerne har svaret på nedenstående spørgsmål hvor: - 1=nej, aldrig - 2=nej, sjældent - 3=ja, nogen gange - 4=ja, for det meste - 5=ja. altid Spørgsmål: Svar inden projektet: Svar ved afslutning: Ser maden indbydende ud 3,75 i gennemsnit 4,75 i gennemsnit Er du med til at bestemme 1 i gennemsnit 3,0 i gennemsnit hvad I skal spise Er du med til at tilberede 1,5 i gennemsnit 2,5 i gennemsnit noget af maden Analyse Svarene viser, at der også forud for projektet var stor tilfredshed med maden og at den ser indbydende ud. Tilfredsheden stiger yderligere under projektperioden. Især er der en markant øget oplevelse af indflydelse på, hvad der skal spises og en større deltagelsen i madlavningen Kvantitative data Før projektperiode: Projektperiode: februar april maj juli Udvikling i vægt Februar marts april maj juni juli Før projekt Under projekt Borger 1 52,1 51,6 50,1 51,7 51,9 51 3,80% 1,40% Borger 2 50,4 49,9 50,5 51,9 52,2 52,3 0,20% 0,80% Borger 3 52,7 53,4 52,9 53,2 54,3 54,2 0,40% 1,90% Borger 4 56, ,4 58,4 59,1 58,1 0% 0,50% Borger 5 92,4 92,4 92,8 94,1 93,1 93,8 0,40% 0,30% Borger 6 62,8 62,9 62,5 62,7 62,8 0,20% 0,50% Borger 7 96,5 95,5 95,1 95, ,9 1,50% 0,40% Borger 8 77,9 75,5 73, ,3 69,9 5,90% 2,90% Borger 9 63,7 62,9 62,8 60,2 57 1,40% 5,30% Tabel 1 7

8 Figur 1 Analyse Tabel 1 og Figur 1 viser at beboer 1 og 7 i tre måneder før projektet, havde vægttab på henholdsvis 3,8 % og 1,5 %. Under projektet brydes kurven så vægttabet reduceres til henholdsvis 1,4 % og 0,4 %. Beboer 8 og 9 fik i projektperioden store helbredsmæssige problemstillinger, som forklarer vægttabet. I den første måned af projektperioden har beboer 1, 2, 3, 4, 5 og 7 haft vægtøgning i forhold til april. Ved projektets afslutning har beboer 1, 2, 3, 4 og 5 haft en vægtøgning i forhold til før projektet. 8

9 Udvikling i BMI februar marts april maj juni juli Før projekt Under projekt Borger 1 17,8 17,6 17,1 17,7 17,7 17,4 3,90% 1,70% Borger 2 21,5 21,3 21,6 22,2 22,3 22,3 0,50% 0,50% Borger 3 22,2 22,5 22,3 22,4 22,9 22,6 0,40% 0,90% Borger 4 24,4 24,2 24,4 25,3 25,6 25,1 0% 0,80% Borger 5 31,6 31,6 31,7 32,2 31,8 32,2 0,30% 0% Borger 6 21,7 21,8 21,6 21,7 21,7 0,50% 0,50% Borger 7 32,6 32,3 32,1 32,2 32,1 32 1,50% 0,60% Borger 8 23,5 22,8 22,1 21,7 21,2 21,2 6,00% 2,30% Borger 9 26,2 25,8 25,8 24,7 23,8 1,50% 3,60% Tabel 2 Figur 2 9

10 Analyse Tabel 2 og figur 2 viser, at hos beboer 1, 2, 3, 4, 5, 8 er der en stigning i BMIværdien ved afslutningen af projektet i forhold til april måned på trods af et fald i juli. Vægttab i juli er en tendens der også har vist sig hos beboerne i de øvrige plejeboliger, og kan formentlig tilskrives sommer varmen. Hos beboer 5 og 7 er BMI stod set uændret. Hos beboer 9 er der et markant fald i BMI, som skyldes store helbredsmæssige problemer, som er opstået undervejs i projektperioden. 7. Evaluering af resultaterne i forhold til formålet Som beskrevet i formålet er der opstillet 8 undersøgelsesområder: 7.1. Muligheder for øget spontanitet Projektet har øget mulighederne for spontanitet. Man har på selve dagen for måltidet kunnet ændre menuen afhængig af nye ønsker, vejret eller dagens tilbud. Dagens spontane indkøb er foretaget indenfor den tidsmæssige ramme der var afsat til projektet. Et personalemedlem og 1 2 beboere, foretog de spontane indkøb og fik som gevinst en tur ud af huset. Ved at menuplanen blev lagt for en uge ad gangen, har det nedsat perioden fra planlægning af menuen til maden skal nydes, fra de 16 dage i Det Danske Madhus til 7 dage i projektperioden. Den menuplan der blev lagt for en uge ad gangen kunne nemt ændres, da de friske madvarer kunne nedfryses eller bruges næste dag. I og med at maden ikke er præfabrikeret i faste portioner til 10 beboere, har det været muligt spontant at kunne genbruge rester fra måltidet, til enten en lun ret samme aften eller næste dag. Herved er der langt mindre spild af madvarer. Følgende udsagn fra dagbogen bekræfter ovenstående: Det er en klar fordel at kunne ændre menuen impulsivt ift. ex hvor varmt det er, hvilke rester der var tilbage fra dagen før, eller hvis en beboer havde fået lyst til noget bestemt. Vi har i projektperioden kunne servere to retter til frokost og en lun ret til aftensmad hver dag, hvilket var et stort ønske fra beboerne Mulighed for øget involvering af beboerne i planlægning af menuen, indkøb og tilberedning medinddragelse i meningsfulde daglige gøremål Beboerne er blevet mere involveret i menuplanlægningen ved at læse reklamer sammen med personalet, som også har spurgt ind til livretter og egnsretter. Beboerne som har haft lyst, har deltaget i de spontane indkøbsture, og på hver deres måde i madlavningen lige fra at sidde i køkkenet og kigge på, til at stege frikadeller og ordne grøntsager. 10

11 Besvarelsen i interviewet viser at beboeren også har følt sig mere involveret både i hvad der skal spises og i selve tilberedningen af maden under projektperioden se side 6. Beboernes involvering i den praktiske tilberedning kan bedst betragtes som en vedligeholdende og udviklende aktivitet. Det er ikke muligt at basere tilberedning af maden på beboere alene. Det kræver stor og tæt personaledeltagelse og involvering. Men det er tydeligt, at beboerne har en oplevelse af at lave mad og dermed gøre nytte og lave noget meningsfuldt, hvilket er et grundlæggende menneskeligt behov(5), som EDEN tankegangen netop forsøger at fremme mest muligt(2). Følgende udsagn fra dagbogen bekræfter ovenstående: Der var en helt anden stemning i huset, i de tre måneder hvor personale og beboere var i køkkenet sammen. Det var en meningsfuld aktivitet, som de ældre fandt glæde i at være en del af. Flere beboere var med ved ex fiskemanden og virkede til at nyde turen ud af huset meget en enkelt beboer fortalte impulsivt, at nu følte hun der var brug for hende igen. Generelt oplevede vi beboerne mere vågne og deltagende i fællesrummet end før projektet. En beboer fik et andet fokus i hendes hverdag, som bevirkede at daglige klager over forskelligt kropsligt ubehag forsvandt. Beboeren var meget glad for at deltage i madlavningen, og synes det gav noget helt andet at spise mad som hun selv havde været med til at lave. Efter projektets afslutning, hvor jeg snakkede med hende to gange, bed jeg mærke i, at hun igen var begyndt at klage over forskellige gener, som ikke havde været så dominerende i de foregående tre måneder. Da jeg sagde, at hun jo godt kunne deltage i eks. kartoffelskrælning, sagde hun at det jo ikke var det samme som før. Det sidste udsagn er i overensstemmelse med filosoffen M. Pahuss betragtninger om selvforglemmelse(6). Om at være optaget af noget eller nogen, så man glemmer sig selv og dermed de små skavanker/problemer, som ellers kan fylde meget, hvis man ikke har noget/nogen at være beskæftiget med. Det stemmer også overens med EDEN tankegangen om vigtigheden af, at have meningsfulde gøremål til at fjerne kedsomheden og hjælpeløsheden, som ellers kan være fremherskende hos beboere på plejehjem(2) Muligheder for at skærpe beboernes sanser i forhold til maden I kraft af at alt maden blev fremstillet i huset opstod der gode dufte og behov for at f.eks. sovsen skulle smages til. Synet af maden og lyden af aktiviteter i køkkenet mindede beboerne om daglige gøremål fra deres liv før de kom på plejehjem. Mulighed for at skærpe beboernes sanser er således øget i projektperioden. Besvarelsen i interviewet i slutningen af projektet viser også, at beboernes tilfredshed med maden var øget og at de oplevede at maden så mere indbydende ud under projektperioden se side 6. 11

12 Følgende udsagn fra dagbogen bekræfter ovenstående: En beboer, som tidligere havde holdt fast i, at han ikke interesserede sig for hverken madens beskaffenhed eller tilbliven, fordi han kun spiste for at overleve, fik ændret lidt på denne indstilling. Han kom til at opleve større madglæde og savner efterfølgende, den hygge der var ved, at de selv fremstillede maden i huset af friske råvarer Muligheder for at påvirke beboernes samlede fødeindtagelse i en positiv retning, ved at maden produceres i deres daglige omgivelser. Det har været en stor fordel at kunne lave forskellige størrelser i f.eks. bøffer og frikadeller, og der er en oplevelse af, at det har skærpet appetitten, at kunne overskue at spise det, der er på tallerknen. Flere beboere, som tidligere ikke spiste op selvom bøffen var delt i halve, begyndte at bede om ekstra portioner fordi kødet havde små størrelser. I og med at beboerne i plejeboliger har helbredsmæssige problemstillinger, kan ernæringsbehovet være meget anderledes end hos friske og raske mennesker med god appetit. Det har derfor stor betydning, at der er kostfagligt personale, der kan indgå i fremstillingen af maden, så den er tilpasset det ernæringsbehov, den enkelte beboer har. Ligeledes er der brug for gensidig sparring mellem det køkkenfaglige personale og plejepersonalet for at imødekomme beboerens ønsker og behov. Denne sparring har fungeret upåklageligt i pilotperioden. Såfremt projektet bliver udbredt til alle 12 boenheder vurderes det, at der vil være behov for yderligere én kostfagligt uddannet medarbejder mere på både Bronzealdervej og Stenslund. Der vil således være 3 kostfagligt ansatte begge steder, som vil kunne dække hvert to boenheder i hverdagen og dække hinanden ind ved ferie og andet fravær. Hos 5 beboere er der sket en vægtøgning i projektperioden, hos 2 er vægten uændret og hos 2 er der et markant fald i vægten. Hos de 2 sidstnævnte beboere er der opstået store helbredsmæssige problemstillinger i perioden, hvormed deres vægtudvikling i høj grad er påvirket af andre faktorer end ændringen i madtilbuddet. Det kan således konkluderes, at der har været en vægtstigning eller uændret vægt i projektperioden hos beboere, som har haft uændret helhedstilstand i perioden. Faktorer, der har haft betydning for beboernes vægt og BMI udvikling, kommer til udtryk i nedenstående udsagn. En beboer kunne komme med spontane glædesudbrud, når der blev serveret nogle genkendelige retter fra deres hjemegn og tidligere livsstil. Denne beboer plejer at indtage sine måltider på 12

13 nærmest mekanisk/apatisk vis uden synderlig interesse for maden. Måltidet var tidligere noget, der skulle overstås. Alt i alt et særdeles positivt forløb, hvor der var langt større mulighed for spontanitet, engagement, nærvær og livsglæde. Måltiderne i hus 10 blev i projektperioden også naturligt længere, og med mere nærvær og hygge sammen med personalet. Værdier som gik op i en højere enhed i arbejdet med at efterleve principperne i Eden Alternative Muligheder for at pårørende kan spise med, og hvilken betydning det har for beboernes appetit og oplevelse af måltidet. Det har i den 3 måneders projektperiode ikke kunne underbygges at flere pårørende ville vælge at spise med i og med der er kortere frist på bestilling af mad. Det formodes at det er en kulturændring som kræver mere tid og en større indsats fra personalet bl.a. med at oplyse om muligheden for at spise med. Data indsamlet i projekt Fleksibel madtilbud (1) viste, at det er et stort ønske fra beboerne, at både deres pårørende og personalet spiser sammen med dem Undersøge om det er praktisk muligt selv at fremstille maden Projektet har vist, at det er praktisk muligt at lave alt maden fra bunden i den enkelte boenhed. Det kostfaglige personale havde stort fokus på at sikre høj kvalitet i den kostfaglige del af menu sammensætningen og var en god sparringspartner til plejepersonalet som medvirkede til at fremstille maden. Udover at det var praktisk muligt selv at lave maden, oplevede både personale og beboerne madlavningen som et meningsfyldt dagligt gøremål, og sammenlignede det med at være en del af en storfamilie. Følgende udsagn fra dagbogen bekræfter ovenstående: To dage efter projektets udløb kunne jeg fra to beboere, der godt kan huske tilbage til projektperioden, få spontane tilkendegivelser af, at de savnede den hjemmelavede mad og den periode, hvor personalet var meget i køkkenet. Det var dejligt at se dem lave mad og have travlt i køkkenet, og selv om vi ikke selv deltog direkte med praktiske opgaver, var det hyggeligt og hjemligt. De syntes, at maden smagte af mere, var mere varieret og det var sjovere at sætte sig til bords, fordi man havde gode snakke om maden. Den bragte flere minder frem, og man kom til at huske tilbage i tiden Undersøge om mad fra bunden kan holdes indenfor de nuværende økonomiske rammer og afdække evt. besparelse 13

14 I projektperioden modtog Ældreservice den økonomi som Det Danske Madhus får for de 9 personer, som indgik i projektet. Beløbet udgør kr.: Heraf udgør beboernes egenbetaling kr.: , og, Odder kommune giver således et tilskud på kr I projektperioden blev beboernes egenbetaling delt i to dele med 50 % til betaling for råvarer og 50 % til betaling for personalets løn til indkøb, forberedelse og fremstilling af maden, samt dækning af øvrige driftsudgifter. Tabel 3 viser, at det er muligt at lave mad fra bunden indenfor beboernes egenbetaling. Kolonne 1 viser udgifter og indtægter i projektperioden. Kolonne 2 viser det beregnede års beløb, såfremt projektet blev udbredt til begge kommunale plejeboliger. Kolonne 3 viser anbefalingen til fordeling af brugerbetalingen ved udbredelse til begge kommunale plejeboliger. Alle tal er 2010 takster. Regnskabs resultat i projektperioden for 9 beboere Beregnet årsresultat ved udbredelse til begge kommunale plejeboliger Anbefaling til fordeling af beløb ved udbredelse til begge kommunale plejeboliger Fødevarer Løn fremstilling af mad Øvrige løn og driftsudgifter Udgifter i alt Indtægter beboerbetaling Indtægter kommunebetaling Indtægter i alt (kommunal andel og beboerbetaling) Mindreforbrug/overskud Tabel 3. Tabel 3 viser at Odder kommune vil kunne spare sit kommunale tilskud til madtilbud i plejeboliger ved at flytte fremstilling af mad ud til boenhederne på Stenslund og Bronzealdervej. Hertil kommer en besparelse af udgiften til transport af maden fra det centrale køkken og ud til plejeboligenhederne. Fordelingen af omkostninger til henholdsvis fødevarer og løn og øvrig driftsudgifter viste sig at være 35,4 % til fødevarer og 64,6 % til løn og øvrig drift i projektperioden. 14

15 Såfremt projekt bliver udbredt til alle 12 kommunale boenheder vil en beregnet besparelse blive på kr kr. ved en 100% beboerbelægning og ved at den fulde besparelse også ud over det kommunale tilskud realiseres. I projektperioden var der samme begrænsninger vedrørende bl.a. drikkevarer, som der er i det kommunale fleksible madtilbud i dag. Ved at tilføre fødevarebudgettet differencen mellem det kommunale tilskud og den totale besparelse vil det være muligt at lempe disse restriktioner. Det vil således være muligt at købe f.eks. en is i ny og næ, ligesom øl/vin/sodavand i weekends vil være muligt at finansiere over brugerbetalingen. I dag skal beboeren betale disse nydelsesmidler af egen lomme ud over betalingen for døgnkosten. Det hus, som pilotprojektet er gennemført i, må desuden antages at have særlige ildsjæle på madområdet. Det kan således ikke forventes at opnå samme mindre forbrug i alle 12 boenheder. Desuden vil der være større råvareudgifter i forbindelse med højtider og fødselsdage, hvor der gøres lidt ekstra ud af maden og mellemmåltider. Desuden vil det være ønskværdigt at der indenfor fødevarebudgettet er plads til at kunne købe særlige diæter hos en storleverandør af mad, jf. pkt Endelig forventes det, at der vil være en stordriftsfordel på brug af pedeltimer og øvrig drift ved udbredelse til alle 12 boenheder. Derfor anbefales at differencen mellem den totale besparelse og det kommunale tilskud samt at en stordriftsfordel indenfor pedel og øvrig drift tilføjes fødevarebudgettet ved udbredelse til begge plejeboligenheder. Fordelingen af beboernes egenbetaling vil således blive 40 % til fødevarer og 60 % til løn og øvrig drift. Denne fordeling fremgår af kolonne 3 i tabel 3. Den samlede kommunale besparelse vil herefter være kr. ved en 100% belægning. Hertil kommer besparelse af udgiften til transport fra det centrale køkken og ud til de to kommunale plejeboligenheder. Eftersom der aldrig er 100% belægning vil den realistiske besparelse være på mellem og 1 mio. når transportudgiften medregnes. Det samme resultat har vist sig i Kerteminde kommune, hvor der er gennemført et tilsvarende projekt (Bilag 1). Her oplyser Anne Schmidt Nielsen 4, at der efter et års projektperiode er opnået en økonomisk gevinst på 25 % samt større tilfredshed og indflydelse på maden både hos beboere og personalet Undersøge hvilke komponenter man med fordel kunne indkøbe via centralkøkken: Det har vist sig, at det i projektperioden har været muligt at fremstille alle komponenter i kosten herunder også sovser, supper og mælkeretter indenfor de afsatte rammer og ressourcer. 4 Anne Schmindt Nielsen leder af plejehjemmet Dalsbo i Kerteminde. 15

16 Personalet har således ikke fremkommet med ønsker til delkomponenter, som man med fordel kunne indkøbe via centralkøkken. Der har ikke været beboere på specielle diæter i projektperioden. I de situationer, hvor der er beboere med specielle diæter som f.eks. glutenfri, kolesterolsænkende eller proteinbegrænsende kost, vil det være optimalt med et tæt samarbejde med en storleverandør af mad f.eks. DDM og en diætist i helt særlige situationer. 8. Samlet evaluering Resultat af hhv. spørgeskemaundersøgelse, vægt og BMI udvikling, regnskab for perioden og øvrige udsagn fra beboere og personale har vist, at projekt Mad fra bunden har levet op til formålet. Det er muligt at lave mad fra bunden i en boenhed såvel ernæringsmæssigt og praktisk som økonomisk. Der er samtidig sket et kvalitetsløft i forhold til beboernes hverdagsliv i perioden. Ikke mindst var det tydeligt, at beboere som engagerede sig i madlavningen, fik et andet og mere meningsfuldt fokus i tilværelsen, og klager over helbredsproblemer forsvandt. Projektet har skabt spontanitet i menuplanlægningen, medindflydelse og medinddragelse i positive daglige gøremål. Beboernes sanser blev skærpet både i forhold til den øgede aktivitet som var i huset pga. madlavningen, og de lyde og dufte som opstod som en naturlig konsekvens af at maden blev fremstillet i huset. Tabel 3 viser, at mad fra bunden kan holdes indenfor den økonomiske ramme, der er til rådighed, og har endda påvist en kommunal besparelse uden at gå på kompromis med kvaliteten. En beboer fravalgte at deltage i projektet, hvilket godt kunne lade sig gøre selvom resten af huset deltog. At lave mad fra bunden udelukker således ikke muligheden for at få færdiglavet mad udefra for beboere der evt. kunne ønske dette tilbud. 9. Konklusion og styregruppens anbefalinger På baggrund af resultaterne af de ovenstående undersøgelser kan det konkluderes at projektet Mad fra Bunden har vist at det muligt såvel ernæringsmæssigt, personalemæssigt, praktisk som økonomisk selv at fremstille maden fra bunden i en boenhed. Der vil endda ske et kvalitetsløft i ernæringstilbuddet og livskvaliteten for den enkelte beboer. Yderligere har det vist sig at være muligt at finansiere mad tilbuddet fuldt ud af beboernes egenbetaling. 16

17 Såfremt projektet bliver udbredt til alle 12 kommunale boenheder på Bronzealdervej og Stenslund vil Odder kommune kunne opnå en besparelse på mellem kr og 1 mio. som er det kommunale tilskud i dag. På Stenslund vil det dog kræve at ovnen får et større rumindhold og at der bliver en øget kogeplads. Generelt vil mad fra bunden i begge plejeboligenheder kræve mere fryseplads, opbevaringsplads og service i form af gryder end der er til rådighed for nuværende. Det er engangsudgifter, som i løbet af kort tid vil tjene sig ind igen. Styregruppen anbefaler: - at beboere i Odder Kommunes plejeboliger tilbydes mad fra bunden, således at al menuplanlægning, indkøb og tilberedning foregår i de enkelte huse. - at det kommunale tilskud bortfalder til maden på plejeboliger i Odder kommune. - at brugerbetalingen fordeles med 40 % til indkøb af fødevarer og 60 % til dækning af løn og øvrig drift til fremstilling af madtilbuddet. - at der indenfor brugerbetalingens 60 % til løn ansættes 1 kostfaglig uddannet mere på både Bronzealdervej og Stenslund. - at der gemmes et beløb indenfor brugerbetalingens 60 % til løn til at købe råd og vejledning fra diætist vedrørende helt specielle kostbehov. - at der fortsat er et samarbejde med en storleverandør af mad vedrørende køb af specielle diæter. - at der gemmes et beløb indenfor brugerbetalingens 40 % til fødevarer til køb af specielle diæter. - at der er en særlig ledelsesmæssig opmærksomhed på, at motivere medarbejderens interesse i madlavning med et socialpædagogisk fokus, og i at anvende både sin sundhedsfaglige baggrund og kendskab til den enkelte beboer. 17

18 Kildeoversigt 1. Odder kommunes kosthåndbog det fleksible madtilbud udviklet i samarbejde mellem Odder kommune og Det Danske Madhus Eden Alternative liv, der er værd at leve. Læge, Bill Thomas, Succes med hjemmelavet mad fra Mad og Køkken forår Mad er også omsorg. Marie Preisler, Samvirke juni Livskvalitet psykiater, Anton Aggernæs Sundhed på tværs filosof M. Pahuss 1992 Bilagsfortegnelse Bilag 1: Succes med hjemmelavet mad fra Mad og Køkken forår 2010: Bilag 2. Projektbeskrivelse: Bilag 3: Kvalitativt spørgeskema: Bilag 4: Regnskab maj juli 2010: Bilag 5: Menuplan for perioden maj august 2010:

Mad politik for plejecentret Fortegården.

Mad politik for plejecentret Fortegården. Mad politik for plejecentret Fortegården. Mål Fortegårdens mad politik har som formål at sikre den enkelte beboer det bedst mulige tilbud om mad service i forhold til den enkeltes behov og ønsker. Mad

Læs mere

MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN

MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN 1 22 KÆRE BORGER i Fredericia Kommune Politikkens mål er at bevare, fremme og støtte arbejdet med Længst Mulig I Eget Liv. Fokus skal derfor være på muligheder frem for

Læs mere

Mad og måltider. på Sønderborg Kommunes plejecentre. Aktive ældre i eget liv med omtanke og omsorg. nærvær tryghed respekt

Mad og måltider. på Sønderborg Kommunes plejecentre. Aktive ældre i eget liv med omtanke og omsorg. nærvær tryghed respekt Aktive ældre i eget liv med omtanke og omsorg 03.2011 Kommunikation nærvær tryghed respekt Mad og måltider på Sønderborg Kommunes plejecentre Ældreservice Kvalitetsstandard i Ældreservice Sønderborg Kommune

Læs mere

Mad til borgere i plejeboliger

Mad til borgere i plejeboliger Mad til borgere i plejeboliger 83 Kommunalbestyrelsen skal tilbyde: 1. personlig pleje 2. hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet 3. madservice Stk. 2. Tilbuddene efter stk. 1 gives

Læs mere

Spørgeskema: køkken. Serverer køkkenet grønt tilbehør til det varme måltid? Ja, dagligt

Spørgeskema: køkken. Serverer køkkenet grønt tilbehør til det varme måltid? Ja, dagligt Kulinarisk kvalitet Hvor mange køkkenmedarbejdere tilsmager maden i forbindelse med tilberedning af hvert måltid? En To Flere end to Ingen Foretager køkkenet systematisk opfølgning og evaluering af dagens

Læs mere

DeViKa. Velkommen til. Find ud af:

DeViKa. Velkommen til. Find ud af: Velkommen til DeViKa Find ud af: Hvem DeViKa er Hvilke tilbud DeViKa har til dig, også hvis du har særlige behov Hvordan du bestiller Hvornår og hvordan maden leveres Priser og betaling Kostråd Velkommen

Læs mere

Kommissorium for Udvikling af fremtidens madoplevelse på plejecentrene i Fredericia Kommune

Kommissorium for Udvikling af fremtidens madoplevelse på plejecentrene i Fredericia Kommune Udvikling af fremtidens madoplevelse på plejecentrene i Fredericia Kommune Kommissorium for Udvikling af fremtidens madoplevelse på plejecentrene i Fredericia Kommune 1. Motivation/baggrund for projektet

Læs mere

Mere end Mad. Vi skræddersyr et madkoncept efter jeres ønsker. Det Danske

Mere end Mad. Vi skræddersyr et madkoncept efter jeres ønsker. Det Danske Mere end Mad Vi skræddersyr et madkoncept efter jeres ønsker Det Danske Gør hverdagen lettere Med Det Danske Madhus som jeres madleverandør får I: Altid velsmagende, frisk og hjemmelavet mad. Mad som er

Læs mere

Forord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand

Forord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand Forord Sund mad har et stort potentiale i forhold til at sikre sund aldring og dermed evnen til at klare daglige gøremål. I modsætning til andre aldersgrupper er det især underernæring og vægttab, som

Læs mere

SFI Survey har i juni måned 2012 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse. for undersøgelsen.

SFI Survey har i juni måned 2012 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse. for undersøgelsen. Gentofte Kommune er ansvarlig for madleverance til visiterede brugere i kommunen. Målsætningen for kommunen er, at borgere visiteret til madordningen får tilbudt et måltid, der sikrer den fornødne tilførsel

Læs mere

Mad og måltider på plejehjem. Kvalitetsstandard 2015

Mad og måltider på plejehjem. Kvalitetsstandard 2015 Mad og måltider på plejehjem Kvalitetsstandard 2015 Kvalitetsstandard for mad og måltider på plejehjem Kvalitetsstandarden er en beskrivelse af serviceniveauet for mad og måltider på plejehjem i Faaborg

Læs mere

Introduktion til måltidsbarometeret

Introduktion til måltidsbarometeret Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab

Læs mere

Københavns Kommune. Økologianalyse på to udvalgte plejehjem. Rapport fra projektgruppen

Københavns Kommune. Økologianalyse på to udvalgte plejehjem. Rapport fra projektgruppen Københavns Kommune Økologianalyse på to udvalgte plejehjem Rapport fra projektgruppen April 2009 Konklusion På baggrund af den gennemførte proces og analyse har projektgruppen følgende konklusioner: De

Læs mere

Uanmeldt kommunalt tilsyn på Østerbo udført den 6. november 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef

Uanmeldt kommunalt tilsyn på Østerbo udført den 6. november 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Uanmeldt kommunalt tilsyn på Østerbo udført den 6. november 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Retssikkerhedloven 15. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for og beslutter, hvordan kommunen skal

Læs mere

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Ældreområdet

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Ældreområdet MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Ældreområdet Et måltid er jo ikke bare det at spise! For de fleste af os er det at spise både noget vi gør, fordi vi skal indtage noget brændstof til kroppen, og fordi måltidet er

Læs mere

Herlev Hospital Det Nordiske Køkken Smagen af sæsonens råvarer

Herlev Hospital Det Nordiske Køkken Smagen af sæsonens råvarer Det Nordiske Køkken Herlev Hospital Det Nordiske Køkken Smagen af sæsonens råvarer Kære patient Nordisk menu I Det Nordiske Køkken på Herlev Hospital ønsker vi at servere velsmagende mad for vores gæster,

Læs mere

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet Mad- og måltidspolitik på ældreområdet 1 FORORD Gode måltider er en af de begivenheder, der kan være med til at øge livskvaliteten for den ældre borger. Det er afgørende for oplevelsen, at der spises i

Læs mere

En værdig ældrepleje, fordi

En værdig ældrepleje, fordi En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,

Læs mere

OVERORDNET MAD OG MÅLTIDSPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE

OVERORDNET MAD OG MÅLTIDSPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE OVERORDNET MAD OG MÅLTIDSPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE August 2009 Den overordnede mad- og måltidspolitik er udarbejdet på baggrund af Gentofte Kommunes Sundhedspolitik, og skal danne grundlag for udarbejdelse

Læs mere

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner 1 Anbefalinger for det sunde frokostmåltid til børn i daginstitutionen Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Prisen for den gode kvalitet

Prisen for den gode kvalitet Prisen for den gode kvalitet Resumé af rapport om køkkenomkostninger, synliggørelse af egenproduktion og kvalitet i Patientkøkkenet på Regionshospital Randers BDO Kommunernes Revision, 2008 Regionshospitalet

Læs mere

Odder 3. januar 2008 Sagsbeh.: hk Doc.id.: 983447. Referat fra mødet

Odder 3. januar 2008 Sagsbeh.: hk Doc.id.: 983447. Referat fra mødet Odder 3. januar 2008 Sagsbeh.: hk Doc.id.: 983447 Referat fra mødet Dato: Mandag d. 10. december 2007 Kl. 14.00 16.00 Deltagere: Ansatte på plejecentre i Hou, Gylling, Ørting og Ålykkecenteret. Sted: Caféen

Læs mere

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017 Sund mad til børn på Bornholm Godkendt af Børne- og Skoleudvalget 29. april 2014 Fokus på mad og måltider i Bornholms Regionskommune Bornholms Regionskommune

Læs mere

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn mandag den 3. november 2014

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn mandag den 3. november 2014 Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn mandag den 3. november 2014 Plejecenter Egehaven Egehaven 2 Strøby Egede 4600 Køge Teamleder Annegerd Grimsbo Birk-Sørensen Tilsynet blev ført af: Afsnitsleder Anne

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter. Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00

Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter. Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00 Indledning Vi har på vegne af Lejre Kommune aflagt tilsynsbesøg på Hvalsø Ældrecenter. Generelt er formålet

Læs mere

Frokostordninger i daginstitutioner i Slagelse Kommune

Frokostordninger i daginstitutioner i Slagelse Kommune Center for Dagtilbud Frokostordninger i daginstitutioner i Slagelse Kommune 12. september 2014 Indhold a. Lov om frokostordninger i daginstitutioner... 2 b. Frokostordningen i Slagelse Kommune... 2 c.

Læs mere

Rema 1000, Muslingevej 10, 8250 Egå. Kvickly, Øster Allé 16, 8400 Ebeltoft

Rema 1000, Muslingevej 10, 8250 Egå. Kvickly, Øster Allé 16, 8400 Ebeltoft Midtjylland - Øst Begrundelser Rema 1000, Muslingevej 10, 8250 Egå Generelt mange økologiske varer. Lavt fedtindhold i kød & pålæg. Lokker ikke med usunde varer man skal nærmest lede efter slik & chokolade.

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for Madskolen på Tingbjerg Heldagsskole

Mad- og måltidspolitik for Madskolen på Tingbjerg Heldagsskole Mad- og måltidspolitik for Madskolen på Tingbjerg Heldagsskole Madskolen Tingbjerg Heldagsskole Skolesiden 2 2700 Brønshøj Februar 2012 Indhold FORMÅL... 3 TILGÆNGELIGHED... 3 MADSKOLEN... 4 Målet med

Læs mere

1) Hvorfor kost politik: At sætte ramme for en god kostforplejning.

1) Hvorfor kost politik: At sætte ramme for en god kostforplejning. INDHOLD: 1) Hvorfor have en kostpolitik 2) De 10 kostråd 3) Måltids sammensætning 4) Råvarer 5) Indkøb 6) Spisemiljø 7) Køkkenets åbningstider 8) Køkkenets service 9) Elever med i køkkenet 10) Regler for

Læs mere

Børnemadsvalget i Lejre Kommune. Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune

Børnemadsvalget i Lejre Kommune. Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune Børnemadsvalget i Lejre Kommune Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune Hvorfor skal jeg læse denne folder? Synes du at dit barn og de andre børn i børnehaven skal spise hjemmelavede madpakker

Læs mere

NY JUMPFOOD CAFE I JERES HAL?

NY JUMPFOOD CAFE I JERES HAL? NY JUMPFOOD CAFE I JERES HAL? Jumpfood er et koncept for cafeer/cafeteria i idrætshaller, der udfordrer den generelle opfattelse af mad og identitet i idrætslivet og medtænker indretning og markedsføring.

Læs mere

KOSTOMRÅDET. - Mad, ernæring og service

KOSTOMRÅDET. - Mad, ernæring og service KOSTOMRÅDET - Mad, ernæring og service Opgaven 2 Vision 3 Organisation 4 Medarbejdere Medarbejdere i Kostområdet Antal Kostfaglig leder, økonoma 1 Økonoma 1 Kostkonsulent 1 Ernæringsassistenter 18 Husassistenter/anden

Læs mere

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning Evaluering af projekt ensomhed Indledning Der blev taget beslutning om, at der skulle ansættes fire ergoterapeuter på de fire udvalgte ældrecentre. Grunden til at der blev ansat ergoterapeuter, er at man

Læs mere

Evaluering af frokostordningen. Oddense Børnehave. www.skive.dk. Kultur og Familieforvaltninen

Evaluering af frokostordningen. Oddense Børnehave. www.skive.dk. Kultur og Familieforvaltninen Evaluering af frokostordningen Oddense Børnehave Kultur og Familieforvaltninen www.skive.dk Indledning Siden august 2011 har vi i Oddense Børnehave indført frokostordning gældende for alle børn i børnehaven.

Læs mere

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv ÆLDREPOLITIK Vision: Et godt og aktivt liv Forord til Ældrepolitikken: Der skal sikres en konstant respektfuld dialog med de ældre om hvilke ønsker og forventninger de har til livet hverdagen denne dag!

Læs mere

Skole madens mange muligheder

Skole madens mange muligheder Skole madens mange muligheder Mad- og måltidsguide til Madskoler Mad- og måltidsguide til madskoler Skolemad kan give eleverne mætte maver og energi til resten af skoledagen men skolemad indeholder også

Læs mere

Indholdsfortegnelse side 1. Præsentation side 2. Forord side 3

Indholdsfortegnelse side 1. Præsentation side 2. Forord side 3 Side 0 Indholdsfortegnelse side 1 Præsentation side 2 Forord side 3 Indsatsområde 1: Næringsberegning af opskrifter i produktionskøkkenerne, tilpasset normerne for ældrekost/sygehuskost side 4 Indsatsområde

Læs mere

Center for Børn og Undervisning. Frokostordning til børnehavebørn 2014. 16. juli 2013

Center for Børn og Undervisning. Frokostordning til børnehavebørn 2014. 16. juli 2013 Center for Børn og Undervisning 16. juli 2013 Frokostordning til børnehavebørn 2014 Som en del af budgetaftalen for 2013 blev det aftalt, at der udarbejdes oplæg til frokostordninger til børnehavebørn.

Læs mere

Kvalitetsstandarder. madservice

Kvalitetsstandarder. madservice xmadservice x Kvalitetsstandarder 1 Indhold Kvalitetsstandard for Hvem kan få?... 4 Hvad er målet med?... 4 Hvad kan du få hjælp til?... 4 Hvad kan du som udgangspunkt ikke få hjælp til?... 4 Valgmuligheder...

Læs mere

Claes Benthien. Husmoderens. i 50 erne & 60 erne. Forlaget Vandkunsten

Claes Benthien. Husmoderens. i 50 erne & 60 erne. Forlaget Vandkunsten Husmoderens Claes Benthien i 50 erne & 60 erne Forlaget Vandkunsten Indhold 4 Forord 5 Det danske køkken 9 Husmoderen 15 De daglige indkøb 21 Køkkenet og redskaberne 27 Smalhans 35 Mad og sundhed 41 Morsom

Læs mere

Det obligatoriske frokostmåltid

Det obligatoriske frokostmåltid Det obligatoriske frokostmåltid Information til forældre med børn i Frederikssund Kommunes daginstitutioner Afdelingen for Dagtilbud INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING...3 HVAD ER RAMMERNE?...3 HVAD ER EN

Læs mere

Kostpolitik for Helsted Børnehus

Kostpolitik for Helsted Børnehus Kostpolitik for Helsted Børnehus Hvorfor en kostpolitik? Der er fart på i børnenes dagligdag der skal, lege og lærer en masse nyt. Børnene skal vokse og udvikle sig og det er derfor vigtigt at de får,

Læs mere

En undersøgelse af den kommunale MAD. service

En undersøgelse af den kommunale MAD. service En undersøgelse af den kommunale MAD service En undersøgelse af den kommunale MAD service Du kan læse mere om undersøgelsens metode i bilagsrapporten og delundersøgelsen fra Danmarks Fødevareforskning

Læs mere

Mad- & Måltidspolitik

Mad- & Måltidspolitik Mad- & Måltidspolitik For 0-18 års området i Hørsholm Kommune Forord Hørsholm Kommune ønsker at give børn og unge de bedst mulige vilkår for en aktiv, spændende og lærerig hverdag. Skal børnene få nok

Læs mere

Vedr.: Høringssvar om Ældrekommissionens rapport Livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem deres j.nr. 2012 1178

Vedr.: Høringssvar om Ældrekommissionens rapport Livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem deres j.nr. 2012 1178 Indenrigs og Socialministeriet, Holmens Kanal 22 1060 København K Att. Søren Svane Kristensen København, den 11. april 2012 Vedr.: Høringssvar om Ældrekommissionens rapport Livskvalitet og selvbestemmelse

Læs mere

Pleje- og Demenscenter Klarahus - Mad og måltidspolitik

Pleje- og Demenscenter Klarahus - Mad og måltidspolitik Pleje- og Demenscenter Klarahus - Mad og måltidspolitik Målet med Mad- og måltidspolitikken på Pleje- og Demenscenter Klarahus er at skabe den grundlæggende ramme om vores måltider. Både de ældre der har

Læs mere

Skræddersyede sundhedsforløb

Skræddersyede sundhedsforløb Skræddersyede sundhedsforløb til jeres virksomhed Skal jeres virksomhed også være en sund virksomhed? Optimering af din virksomhed En lang række undersøgelser viser, at øget fokus på sundhed på arbejdspladsen

Læs mere

Madservice. Drifts- og udviklingsaftale 2015. Gyldigheden af aftalen bekræftes herved:

Madservice. Drifts- og udviklingsaftale 2015. Gyldigheden af aftalen bekræftes herved: Madservice Drifts- og Kirsten Dyrholm Hansen Afdelingschef Gitte Larsen Institutionsleder Gyldigheden af aftalen bekræftes herved: Egon Fræhr Borgmester Sonja Miltersen Direktør 1. Drifts- og udviklingsaftaler

Læs mere

Udarbejdet af Eventyrhusets kostudvalg

Udarbejdet af Eventyrhusets kostudvalg Udarbejdet af Eventyrhusets kostudvalg Forord Eventyrhuset vil gerne give dit barn en god hverdag med velvære, trivsel, udvikling og en god opvækst med sunde kostvaner. Det er vigtigt med en sund kost,

Læs mere

Frokost & Catering Brunch, tapas, 3-retters menu, buffet & receptionslækkerier. www.madkonceptet.dk

Frokost & Catering Brunch, tapas, 3-retters menu, buffet & receptionslækkerier. www.madkonceptet.dk Frokost & Catering Brunch, tapas, 3-retters menu, buffet & receptionslækkerier www.madkonceptet.dk Frokostordning Catering Om os vores værdier Kontakt os Frokostordning Få en oplevelse hver dag kl. 12

Læs mere

Bilag 3. Noter fra interview med Lejre kommune

Bilag 3. Noter fra interview med Lejre kommune Bilag 3. Noter fra interview med Lejre kommune Projekt om mad i Daginstitutioner m. UCR VIFFOS besøg i 5 kommuner: Lejre, Ringsted, Roskilde, Vordingborg og Kalundborg. Kommune Interviewpersoners navn(e)

Læs mere

fra os til dig fra os til dig og maden er pakket, så den også vigtigt for os i Køkkenet, være behjælpelig. velduftende og velsmagende.

fra os til dig fra os til dig og maden er pakket, så den også vigtigt for os i Køkkenet, være behjælpelig. velduftende og velsmagende. mad til hver dag fra os til dig fra os til dig den mad, vi spiser, er vigtig for vitaminerne og udseendet Go MAD til hver DAG indhold vores livskvalitet. du har måske bedst muligt. vakuumering De daglige

Læs mere

Evaluering af frokostordningen. Rødding Børnehave. www.skive.dk. Kultur og Familieforvaltninen

Evaluering af frokostordningen. Rødding Børnehave. www.skive.dk. Kultur og Familieforvaltninen Evaluering af frokostordningen Rødding Børnehave Kultur og Familieforvaltninen www.skive.dk Indledning Siden august 2011 har vi i Rødding Børnehave indført frokostordning gældende for alle børn i børnehaven.

Læs mere

Den økologiske omlægning i praksis. Oplæg til workshop om økologisk omlægning i Danmark Kostfaglig leder, Camilla Holmegaard

Den økologiske omlægning i praksis. Oplæg til workshop om økologisk omlægning i Danmark Kostfaglig leder, Camilla Holmegaard Den økologiske omlægning i praksis Oplæg til workshop om økologisk omlægning i Danmark Kort Peder Lykke Centret Plejehjem m. 148 boliger (152 beboere) Produktionskøkken Café Peder Lykke Aktivitetscenter

Læs mere

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen I Skovvangen tilbydes der kost i alle afdelingerne - dog ud fra forskellige principper. I vuggestuen Kornbakken og vuggestuen Århusbo er der

Læs mere

Bilag 4. Noter fra interview med Vordingborg kommune

Bilag 4. Noter fra interview med Vordingborg kommune Bilag 4. Noter fra interview med Vordingborg kommune Projekt om mad i Daginstitutioner m. UCR VIFFOS besøg i 5 kommuner: Lejre, Ringsted, Roskilde, Vordingborg og Kalundborg. Kommune Interviewpersoners

Læs mere

Viberedens forældre skal vælge den kommunale frokostordning til eller fra

Viberedens forældre skal vælge den kommunale frokostordning til eller fra Viberedens forældre skal vælge den kommunale frokostordning til eller fra AFGIV STEMME SENEST onsdag den 12. juni klokken 17.00 Bestyrelsen for Vibereden har på bestyrelsesmødet den 30. maj besluttet at

Læs mere

Brugerundersøgelse af kostforplejningen Faaborg-Midtfyn Kommune

Brugerundersøgelse af kostforplejningen Faaborg-Midtfyn Kommune Brugerundersøgelse af kostforplejningen Faaborg-Midtfyn Kommune Rapport over brugernes svar Udarbejdet af: EPO-staben, CSA og MCL Dato: 04-02-2009 Forord Denne rapport indgår ligesom selve brugerundersøgelsen

Læs mere

Køkkenet på Aarhus Sygehus

Køkkenet på Aarhus Sygehus Køkkenet på Aarhus Sygehus Vi er 100 medarbejdere fordelt på bagere, slagtere, kokke, ernæringsassistenter, økonomaer, PBére samt catere og husassistenter Vi laver mad til 800 patienter og 1500 kunder/gæster

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelser ældreområdet, Hørsholm Kommune 2012 - Spørgeskemaundersøgelse i hjemmeplejen og på plejehjem. TNS 28. november 2012 58543

Tilfredshedsundersøgelser ældreområdet, Hørsholm Kommune 2012 - Spørgeskemaundersøgelse i hjemmeplejen og på plejehjem. TNS 28. november 2012 58543 Tilfredshedsundersøgelser ældreområdet, Hørsholm Kommune 2012 - Spørgeskemaundersøgelse i hjemmeplejen og på plejehjem Contents 2 Baggrund og formål med undersøgelsen Baggrund og formål At få indblik i

Læs mere

Det handler derfor om en hurtig indsats med den rigtige kosttype, eller endnu bedre en generel forebyggende indsats.

Det handler derfor om en hurtig indsats med den rigtige kosttype, eller endnu bedre en generel forebyggende indsats. FORORD At gøre en ernæringsmæssig indsats, er en meget vigtig faktor for at bevare et godt funktionsniveau højt op i alderen. Vægt, vægtudvikling og indtag af mad og drikke er de bedste parametre til at

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse af maden og madudbringningen til borgere i eget hjem i Varde Kommune

Tilfredshedsundersøgelse af maden og madudbringningen til borgere i eget hjem i Varde Kommune Dato 21-05-2014 Dok.nr. 68991/14 Sagsnr. 14/3664 Ref. Stephanie Hansen Tilfredshedsundersøgelse af maden og madudbringningen til borgere i eget hjem i Varde Kommune Juni 2014 1/7 Indholdsfortegnelse Indledning...3

Læs mere

evaluering af 16 åben skole-piloter

evaluering af 16 åben skole-piloter evaluering 16 åben skole-piloter April 2015 indhold Resumé og evalueringens vigtigste konklusioner... 3 Om evalueringen... 4 Forløbene har indfriet forventningerne skolerne er mest tilfredse... 4 Foreningerne

Læs mere

FORORD 3 ERNÆRINGSMÆSSIGE RAMMER FOR ET SUNDT FROKOSTMÅLTID 4 FORVENTET PRISNIVEAU 5 RETNINGSLINIER FOR FRAVALG AF FROKOSTMÅLTID 6

FORORD 3 ERNÆRINGSMÆSSIGE RAMMER FOR ET SUNDT FROKOSTMÅLTID 4 FORVENTET PRISNIVEAU 5 RETNINGSLINIER FOR FRAVALG AF FROKOSTMÅLTID 6 Frokostmåltid i daginstitutioner 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 3 ERNÆRINGSMÆSSIGE RAMMER FOR ET SUNDT FROKOSTMÅLTID 4 FORVENTET PRISNIVEAU 5 RETNINGSLINIER FOR FRAVALG AF FROKOSTMÅLTID 6 RETNINGSLINIER

Læs mere

Plejehjemmet Falkenberg. Helsingør Kommune

Plejehjemmet Falkenberg. Helsingør Kommune Plejehjemmet Falkenberg Helsingør Kommune 04-04-2012 1. Indledning.... 3 1.1 Læsevejledning... 3 1.2 Gennemførsel af tilsynet... 3 2. Konklusion af tilsynet.... 3 2.1 Lovmedholdelighed.... 3 2.2 Overordnet

Læs mere

Kik på børnene - råd fra diætisten

Kik på børnene - råd fra diætisten Kik på børnene - råd fra diætisten Tynde børn må godt få en kakaomælk, men drenge, der tonser rundt, kan ikke klare sig med en halv kiwi til mellemmåltid Af Kim Haagen Andersen Hun har hjulpet 10 overvægtige

Læs mere

Årsrapport. Center for Omsorg og Ældre. Uanmeldte tilsyn Oktober 2013. Helsingør Kommune. Årsrapport 2013. Indholdsfortegnelse

Årsrapport. Center for Omsorg og Ældre. Uanmeldte tilsyn Oktober 2013. Helsingør Kommune. Årsrapport 2013. Indholdsfortegnelse INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Indholdsfortegnelse 1 Oplysninger... 2 2 Tilsynsresultat... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 3 Årsrapport Anbefalinger... 2013 Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 4 Observationer

Læs mere

Leverandøren skal bidrage til at styrke indsatsen for fortsat at højne mad- og måltidskulturen i Københavns Kommune ved: Behov Mål Kompetencer

Leverandøren skal bidrage til at styrke indsatsen for fortsat at højne mad- og måltidskulturen i Københavns Kommune ved: Behov Mål Kompetencer Bilag 4: Oplæg til overordnede mål, behov og krav til leverandørens kompetencer i den kommende aftale for udvikling af mad- og måltidskulturen i Københavns Kommune Nedenfor listes på baggrund af et tværgående

Læs mere

SKOVBØRNEHUSETS MAD & MÅLTIDSPOLITIK

SKOVBØRNEHUSETS MAD & MÅLTIDSPOLITIK SKOVBØRNEHUSETS MAD & MÅLTIDSPOLITIK FORORD Uden mad og drikke duer helten ikke, siger et gammelt ordsprog. Det skal faktisk tages helt bogstaveligt. Selv den dyreste bil kan ikke køre uden benzin og smøring

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen. Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

Frokost i dagtilbud. Notat til Børne- og uddannelsesudvalgets. Sags-id: 16.06.10-P21-1-09

Frokost i dagtilbud. Notat til Børne- og uddannelsesudvalgets. Sags-id: 16.06.10-P21-1-09 Frokost i dagtilbud 2014 Notat til Børne- og uddannelsesudvalgets møde den 20. august 2014 Sags-id: 16.06.10-P21-1-09 Baggrund Med loven om frokostordning i dagtilbud i 2009, var det et ønske fra Folketingets

Læs mere

Rapport. Uanmeldt tilsyn Bofællesskabet Holmelundsvej

Rapport. Uanmeldt tilsyn Bofællesskabet Holmelundsvej Hvidovre Kommune Rapport Uanmeldt tilsyn Bofællesskabet Holmelundsvej september 2008 1 Læsevejledning Der redegøres i det følgende for resultatet af det uanmeldte tilsynsbesøg i bofællesskabet Holmelundsvej.

Læs mere

Organisering udfordringer og løsninger

Organisering udfordringer og løsninger Organisering udfordringer og løsninger Pernille Hansted Kostsekretariatet/Ældrestaben www.kk.dk Side 2 / Organisering - udfordringer og løsninger Er det svært? Pleje Køkken Side 3 / Organisering - udfordringer

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 65 Svarprocent: 50% PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? Altid god

Læs mere

NORDISK LEJRSKOLE & KURSUSCENTER

NORDISK LEJRSKOLE & KURSUSCENTER Side/Page/Seite 1 / 5 Forplejning Maden er det halve ophold Vort køkken, som er sammensat af faglært personale, tilbereder alle måltider af friske råvarer. Der lægges stor vægt på årstidens grøntsager,

Læs mere

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn torsdag den 17. november 2014

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn torsdag den 17. november 2014 Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn torsdag den 17. november 2014 Plejecenter Hotherhaven Og KAS Præstemarken 76 4652 Hårlev Teamledere Anne Mette Mortensen Marianne Thomasen Tilsynet blev ført af:

Læs mere

Modeller for mad i daginstitutioner - Afrapportering af interviews i 5 kommuner En del af projekt Rekruttering og kompetenceudvikling af medarbejdere

Modeller for mad i daginstitutioner - Afrapportering af interviews i 5 kommuner En del af projekt Rekruttering og kompetenceudvikling af medarbejdere Modeller for mad i daginstitutioner - Afrapportering af interviews i 5 kommuner En del af projekt Rekruttering og kompetenceudvikling af medarbejdere til mad i daginstitutioner i Region Sjælland 1 Modeller

Læs mere

Sundhed & Omsorg Kvalitetsstandarder

Sundhed & Omsorg Kvalitetsstandarder Kvalitetsstandard Madudbringning til hjemmeboende (Sundhed og Omsorgsudvalget den 7. april 2014) Formålet med kvalitetsstandarderne er at give en tydelig og klar beskrivelse af de indsatser, der kan leveres

Læs mere

ØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION

ØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION ØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION Tidsperspektiv: Ca. 1 år Læs mere om: Fase 1: Beslutningen træffes Fase 2: Hvad er status? Fase 3: Hvor vil vi hen? Fase 4: Hvad skal ændres? Fase 5: Indkøringsfasen

Læs mere

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse: KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov

Læs mere

Referat fra ekstraordinært møde i OmrådeUdvalg for Social, Sundheds og Kultur området

Referat fra ekstraordinært møde i OmrådeUdvalg for Social, Sundheds og Kultur området Referat fra ekstraordinært møde i OmrådeUdvalg for Social, Sundheds og Kultur området Dato: 17. september 2013 kl. 9.00-9.30 Mødested: Odder Rådhus, møderum 6 Mødelokalet er reserveret til formøde for

Læs mere

Bornholms Regionskommune Kvalitetsstandard til Frit Valg leverandør af Madservice

Bornholms Regionskommune Kvalitetsstandard til Frit Valg leverandør af Madservice Bornholms Regionskommune Kvalitetsstandard til Frit Valg leverandør af Madservice Godkendt i Social- og Sundhedsudvalget den 6. januar 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING... 3 2 LOVGRUNDLAG... 3 3 OVERORDNET

Læs mere

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen. Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket

Læs mere

Frokost tilbud for alle børn i Kernehuset, SpilLoppen og Vidensgruppen fra august 2014.

Frokost tilbud for alle børn i Kernehuset, SpilLoppen og Vidensgruppen fra august 2014. Frokost tilbud for alle børn i Kernehuset, SpilLoppen og Vidensgruppen fra august 2014. Kære forældre. Frokost tilbuddet kan i Skive Kommune tilbydes i 2 former. Kommunalt arrangeret frokost mad ordning

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

Mad- og måltidspolitik Bakkehuset

Mad- og måltidspolitik Bakkehuset Mad- og måltidspolitik Bakkehuset Forord Bakkehusets mad- og måltidpolitik er tænkt som et arbejdsredskab for at bevidstgøre børn, forældre og personale i forhold til sunde madvaner og livsstil. Igennem

Læs mere

[Introduktion] Goddag/aften mit navn er [navn]. Jeg ringer fra analyseinstituttet Epinion på vegne af Socialministeriet.

[Introduktion] Goddag/aften mit navn er [navn]. Jeg ringer fra analyseinstituttet Epinion på vegne af Socialministeriet. [Introduktion] Goddag/aften mit navn er [navn]. Jeg ringer fra analyseinstituttet Epinion på vegne af Socialministeriet. Kunne jeg komme til at tale med @name [INTW: Interview skal gennemføres med denne

Læs mere

Kvalitetsstandarder 2014. Hjælp til beboere på plejehjem

Kvalitetsstandarder 2014. Hjælp til beboere på plejehjem Kvalitetsstandarder 2014 Hjælp til beboere på plejehjem Indholdsfortegnelse Værdigrundlag og målsætning...3 Generel information Udgangspunktet for hjælpen... 4 Afgørelsen... 4 Hvem leverer hjælpen?........

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

Nytårsmenu roser: Varna Palæet, Ørneredevej 3, DK - 8000 Aarhus C. Tlf.+ 45 86 14 04 00, E-mail : info@varna.dk

Nytårsmenu roser: Varna Palæet, Ørneredevej 3, DK - 8000 Aarhus C. Tlf.+ 45 86 14 04 00, E-mail : info@varna.dk Nytårsmenu roser: Hej Palle Det var en fantastisk menu og super mad en stor succes Erik Luplau Tak for en velorganiseret og velsmagende menu, der fik meget ros både for køkkenpersonalet og for alle nydende

Læs mere

Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik.

Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik. Langhøj Dagtilbud og SFO Bækvej 6,Asp 7600 Struer Tlf: 96848940 Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik. I forbindelse med den stigende interesse og fokus på sundhed og trivsel, skabes indsatser for at

Læs mere

Hjerm Dagtilbud. KOSTPOLITIK Dagpleje, vuggestue og børnehave TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR

Hjerm Dagtilbud. KOSTPOLITIK Dagpleje, vuggestue og børnehave TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR Hjerm Dagtilbud KOSTPOLITIK Dagpleje, vuggestue og børnehave TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR Hjerm Dagtilbuds kostpolitik Formål Formålet med loven om frokostordning i dagtilbud er, at give alle børn

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen.

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen. 3. juni 2015 1. Indledning Dette notat sammenfatter resultaterne af Skive Kommunes brugertilfredshedsundersøgelse vedr. hjemmepleje og plejeboliger, som er gennemført i foråret 2015. Undersøgelsen er igangsat

Læs mere

Referat af Pårørenderådsmødet på Vinklen - CSB Tirsdag d. 4 marts 2014.

Referat af Pårørenderådsmødet på Vinklen - CSB Tirsdag d. 4 marts 2014. Referat af Pårørenderådsmødet på Vinklen - CSB Tirsdag d. 4 marts 2014. Tilstede: Carsten Hansen - beboerrepræsentant, Natacha Soelberg - beboerrepræsentant, Susanne Wolfsberg - botilbudsleder, Wivi Mortensen

Læs mere

Evaluering af forsøgsordning med MAP-pakket mad

Evaluering af forsøgsordning med MAP-pakket mad Evaluering af forsøgsordning med MAP-pakket mad 7. januar 2015 SUF 2014-15: Evaluering af forsøgsordning med MAP-pakket mad 1 Indhold 1. Indledning og baggrund... 3 Baggrund for forsøgsordningen... 3 Evalueringens

Læs mere

Lean gav flere ressourcer og mere tid

Lean gav flere ressourcer og mere tid - Jeg vil gerne være med til udvikle mine medarbejdere, og jeg har nogle medarbejdere, der vil give deres højre arm for at være med. Plustids Lean Koncept - Ældre, har øget arbejdsglæden, og i forvejen

Læs mere