Evalueringsrapport projekt Mad fra bunden

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evalueringsrapport projekt Mad fra bunden"

Transkript

1 Evalueringsrapport projekt Mad fra bunden

2 Indholdsfortegnelse 1. Resume 3 2. Baggrund for projekt Mad fra bunden Formål med projektet.4 4. Metodebeskrivelse Sikring af sufficient kosttilbud Data indsamlet i projektperioden..6 Kvalitative data interviews..6 Kvantitative date vægtudvikling Evaluering af resultaterne i forhold til formålet.10 Mulighed for øget spontanitet...10 Mulighed for øget involvering af beboere 10 Mulighed for skærpelse af sanser Påvirkning af beboernes fødeindtag.12 Betydning af at pårørende kan spise med.13 Den praktiske fremstilling af maden.13 Økonomi..13 Indkøb af komponenter fra centralkøkken Samlet evaluering Konklusion og styregruppens anbefalinger Kildeoversigt Bilagsfortegnelse

3 1. Resumé I en periode på 3 måneder har Ældreservice gennemført projekt Mad fra bunden i én boenhed på Bronzealdervej. Projektet skulle afklare, hvorvidt det var muligt såvel ernæringsmæssigt, personalemæssigt, praktisk som økonomisk selv at fremstille maden fra bunden i boenheden. Evalueringen viser, at det er muligt og at der endda er mulighed for at finansiere mad tilbuddet fuldt ud af beboernes egenbetaling. Såfremt projektet bliver udbredt til alle 12 kommunale boenheder på Bronzealdervej og Stenslund vil Odder kommune kunne opnå en besparelse på mellem kr og 1 mio. som er det kommunale tilskud i dag. Samtidig vil der ske et kvalitetsløft i ernæringstilbuddet og livskvaliteten for den enkelte beboer og der vil være mulighed for yderligere at kunne ansætte 1 kostfagligt uddannet mere på henholdsvis Bronzealdervej og Stenslund. 2. Baggrund for projekt Mad fra bunden Før og efter pilotprojektet har beboere i de kommunale plejeboliger fået et fleksibelt madtilbud (1), som er udarbejdet i samarbejde mellem Odder kommune og Det Danske Madhus (DDM). Tilbuddet betyder at beboere kan vælge mellem 14 hovedretter hver uge, som sammen med biret, øllebrød, supper og lune retter leveres færdig tilberedt fra DDM. Beboere og personale skal beslutte sig 16 dage før maden skal spises om hvilken ret de ønsker. Plejeboligenhederne indkøber selv alle kolonialvarer fra Catering en Gros, og tilbereder selv alle mellemmåltider, friske grøntsager og kartofler daglig, samt bager næsten al brød og kager. Beboere med BMI under 24 får tilbudt superkost, som er en energitæt kostform. Ældreservice arbejder efter værditankegangen EDEN alternative (2) om størst muligt inddragelse i hverdagslivet, med høj grad af selvbestemmelse, meningsfuldhed og spontanitet i hverdagen. Beboerne inddrages i planlægning af menuplan og fremstilling af maden i den udstrækning det er muligt, og en gang om ugen kan hver boenhed selv fremstille mad fra bunden hvor hoved og biret fremstilles i den enkelte boenhed. Det er Ældreservice oplevelse, at beboerne spiser mere mad den ene dag om ugen, hvor der tilberedes mad fra bunden, og at beboerne bliver mere aktive og engagerede deltagere i planlægningen af måltidet. Vi ser muligheden, for at deltage i planlægning af måltidet, indkøb og tilberedning af maden, som et meningsfyldt dagligt gøremål for beboeren, hvilket også Plejecentret Dalsbo i Kerteminde har haft succes med(3, bilag 1). 3

4 Anne Marie Beck1 ser flere forklaringer på, at mange plejehjemsbeboere får for lidt at spise og dermed kommer til at mangle energi og modstandskraft (4). For det første er dialogen mellem plejepersonale og køkken på de fleste plejehjem mangelfuld. Det er især tilfældet på de mange plejehjem, hvor madlavningen er overtaget af et centralkøkken, der laver mange portioner mad i døgnet og ikke kender den enkelte gamle og dennes ønsker og behov. For det andet skal plejepersonale og køkkenpersonale vide, at gamle gerne må mæske sig i basser og flødesovs. For det tredje skal maden prioriteres som en central del af plejen på linje med eksempelvis genoptræning. Kok og madrådgiver Karen Leth 2, er enig med Anne Marie Beck. Hun udtaler: Mad til gamle bør tilberedes tæt på dem, så køkkenpersonalet kender den enkelte. Maden er en vigtig del af omsorgen for den enkelte, og den omsorg er næsten ikke mulig, når maden skal gennem flere led, før den når frem til plejehjemsbeboeren. Madens duft og smag vækker erindringer. Det er livlinen til fortiden, og for mange gamle er maden også det sidste, der er tilbage ved fremtiden at glædes eller skuffes over. Så når man vil de gamle det godt, skal man tage kærligt hånd om maden (3). På baggrund af ovenstående, har Ældreservice ønsket at afdække, hvorvidt det var økonomisk og praktisk muligt at tilbyde en sufficient ældrekost, som blev fremstillet fra bunden i den enkelte boenhed. Projekt Mad fra bunden er gennemført i en tre måneders periode fra maj august 2010, hvor beboerne blev inddraget i processen lige fra menuplanlægning på baggrund af ønsker, livretter, årstid og ugens tilbud annonceret i reklamerne, til indkøb og tilberedning af maden. 3. Formål med projekt Mad fra bunden Det overordnede formål med projekt Mad fra Bunden var at afdække, hvorvidt det var økonomisk og praktisk muligt at tilbyde en sufficient ældrekost, som blev fremstillet fra bunden i den enkelte boenhed. Konkret er det afdækket ved at undersøge følgende områder: 1. Muligheder for øget spontanitet. 2. Mulighed for øget involvering af beboerne i planlægning af menuen, indkøb og tilberedning medinddragelse i meningsfulde daglige gøremål 3. Muligheder for at skærpe beboernes sanser i forhold til maden 4. Muligheder for at påvirke beboernes samlede fødeindtagelse i en positiv retning, ved at maden produceres i deres daglige omgivelser. 1 Anne Marie Beck klinisk diætist, forsker i ældres ernæring ved Danmarks Fødevareforskning og medforfatter til de officielle kostanbefalinger for ældre. 2 Karen Leth rådgiver i madkonsulentfirmaet Aggers Selskab/Frydenholm, som er et økologisk storkøkken 4

5 5. Muligheder for at pårørende kan spise med, og hvilken betydning det har for beboernes appetit og oplevelse af måltidet. 6. Om det er praktisk muligt at planlægge, indkøbe og tilberede måltidet. 7. Om den nuværende økonomiske ramme kan overholdes, og afdække mulighederne for en evt. besparelse. 8. Om der er delkomponenter, der med fordel kunne fremstilles i et centralkøkken. 4. Metodebeskrivelse Der blev nedsat en styregruppe i Ældreservice bestående af ældrechef Anne Juul Sørensen, centerledere Bente Markfoged og Anni Andersen og kvalitets og udviklingskoordinator Louise Nyholm. Styregruppen afholdte et møde med Socialdirektør Jette Rud Knudsen samt Henrik Sørensen og Mette Lei fra Det Danske Madhus. Styregruppen fik opbakning til i en forsøgsperiode på 3 måneder i hus 10 på Bronzealdervej, selv at stå for planlægning, indkøb og tilberedning af alle måltiderne. En projektgruppe bestående af tre repræsentanter for plejepersonalet i hus 10, Bronzealdervejs sygeplejerske med bachelor i human ernæring, en køkkenassistent, ledelsen på Bronzealdervej og en tovholder blev sammensat, og udviklede en projektbeskrivelse (bilag 2). Ønskerne om at indgå i projektet blev drøftet på et møde med Bruger pårørenderådet, som bakkede op om ideen. Derudover blev beboerne og pårørende i hus 10 informeret. 9 ud af 10 beboere valgte at indgå i projektet. Den person, som ikke ønskede at indgå i projektet, fravalgte døgnkosttilbuddet i projektperioden, og fik mad fra både egne indkøb og Det Danske Madhus svarende til det de hjemmeboende borgere modtager. Indledningsvis blev der gennemført en kvalitativ undersøgelse i form af et interview med beboerne i hus 10. Interviewet spurgte til beboernes tilfredshed med maden, og blev gentaget lige inden afslutning af projektet(skabelon til interviewet bilag 3). I projektperioden førte personalet i hus 10 dagbog over deres umiddelbare oplevelser og beboernes reaktioner. Som supplement til de kvalitative undersøgelser, er der lavet en kvantitativ undersøgelse af beboernes vægt og BMI udvikling. Analysen fokuserer på de beboere med en BMI omkring 24, og dem med vægttab. Baggrunden for det er, at BMI omkring 24 og selv små vægttab ved ældre mennesker over 65 år, kan have helbredsmæssige konsekvenser, og kræver en indsats fra personalet(4). Den tildelte økonomi blev fordelt med 50 % til indkøb af råvarer og 50 % til personaleløn og øvrige udgifter. Forinden var der tilbageholdt en andel svarende til det kommunale tilskud i en pulje, 5

6 som kunne tildeles, der hvor ressourcerne evt. ikke slog til. Der har været tæt opfølgning på udgifter/forbrug undervejs i projektet(bilag 4). Der blev indgået en aftale med Kvickly Odder ift. bestilling af kød og indkøb af de fleste standardvarer via konto. Valget skete på baggrund af en undersøgelse af prisen på 10 standardvarer fra Kvickly Odder, 2 andre butikker i kommunen, som kunne levere varer ud og 2 cateringfirmaer, hvor Kvickly havde billigste pris. Udover kontoen i Kvickly Odder, havde huset altid 1000 kr. i kontanter til indkøb andre steder, som f.eks. fiskebilen, Torvet eller et andet supermarked med et godt tilbud. Selve indkøbene af standardvarer foregik ved pedeller i Ældreservice, på baggrund af den indkøbsseddel som beboere og medarbejdere havde udarbejdet i fællesskab. Beboere deltog så vidt muligt ved spontane indkøb og indkøb af varer fra Torvet, fiskehandler o. lign. 5. Sikring af sufficient kosttilbud. Det har i projektperioden været alt afgørende at beboerne tilbydes en lødig kost, som opfylder ministeriets anbefalinger vedr. ældrekost og kommunens tilbud om superkost(1). Det er sket ved, at en køkken og ernæringsfaglig medarbejder har sikret at sammensætning af døgnkost er i overensstemmelse hermed både hvad angår kalorieindhold og næringssammensætning (bilag 5). Der er ikke fastsat specifikke lovmæssige krav om at kunne dokumentere næringsberegning for de enkelte kostelementer 3 6. Data indsamlet i projektperioden 6.1. Kvalitative data Vi tog hensyn til beboernes mentale og fysiske tilstand ved I interviewguiden at stille konkrete spørgsmål, som kunne svares på med få ord. 4 ud af 9 beboere kunne svare entydigt på nedenstående spørgsmål fra interviewguiden svarende til en svarprocent på 44 %. Beboerne har svaret på nedenstående spørgsmål hvor: - 1=meget utilfreds - 2=utilfreds - 3=hverken eller 3 Anne Marie Beck klinisk diætist, forsker i ældres ernæring ved Danmarks Fødevareforskning og medforfatter til de officielle kostanbefalinger for ældre. 6

7 - 4= tilfreds - 5=meget tilfreds. Spørgsmål: Svar inden projektet: Svar ved afslutning: Hvor tilfreds er du alt i alt 4,25 i gennemsnit 4,75 i gennemsnit med maden Beboerne har svaret på nedenstående spørgsmål hvor: - 1=nej, aldrig - 2=nej, sjældent - 3=ja, nogen gange - 4=ja, for det meste - 5=ja. altid Spørgsmål: Svar inden projektet: Svar ved afslutning: Ser maden indbydende ud 3,75 i gennemsnit 4,75 i gennemsnit Er du med til at bestemme 1 i gennemsnit 3,0 i gennemsnit hvad I skal spise Er du med til at tilberede 1,5 i gennemsnit 2,5 i gennemsnit noget af maden Analyse Svarene viser, at der også forud for projektet var stor tilfredshed med maden og at den ser indbydende ud. Tilfredsheden stiger yderligere under projektperioden. Især er der en markant øget oplevelse af indflydelse på, hvad der skal spises og en større deltagelsen i madlavningen Kvantitative data Før projektperiode: Projektperiode: februar april maj juli Udvikling i vægt Februar marts april maj juni juli Før projekt Under projekt Borger 1 52,1 51,6 50,1 51,7 51,9 51 3,80% 1,40% Borger 2 50,4 49,9 50,5 51,9 52,2 52,3 0,20% 0,80% Borger 3 52,7 53,4 52,9 53,2 54,3 54,2 0,40% 1,90% Borger 4 56, ,4 58,4 59,1 58,1 0% 0,50% Borger 5 92,4 92,4 92,8 94,1 93,1 93,8 0,40% 0,30% Borger 6 62,8 62,9 62,5 62,7 62,8 0,20% 0,50% Borger 7 96,5 95,5 95,1 95, ,9 1,50% 0,40% Borger 8 77,9 75,5 73, ,3 69,9 5,90% 2,90% Borger 9 63,7 62,9 62,8 60,2 57 1,40% 5,30% Tabel 1 7

8 Figur 1 Analyse Tabel 1 og Figur 1 viser at beboer 1 og 7 i tre måneder før projektet, havde vægttab på henholdsvis 3,8 % og 1,5 %. Under projektet brydes kurven så vægttabet reduceres til henholdsvis 1,4 % og 0,4 %. Beboer 8 og 9 fik i projektperioden store helbredsmæssige problemstillinger, som forklarer vægttabet. I den første måned af projektperioden har beboer 1, 2, 3, 4, 5 og 7 haft vægtøgning i forhold til april. Ved projektets afslutning har beboer 1, 2, 3, 4 og 5 haft en vægtøgning i forhold til før projektet. 8

9 Udvikling i BMI februar marts april maj juni juli Før projekt Under projekt Borger 1 17,8 17,6 17,1 17,7 17,7 17,4 3,90% 1,70% Borger 2 21,5 21,3 21,6 22,2 22,3 22,3 0,50% 0,50% Borger 3 22,2 22,5 22,3 22,4 22,9 22,6 0,40% 0,90% Borger 4 24,4 24,2 24,4 25,3 25,6 25,1 0% 0,80% Borger 5 31,6 31,6 31,7 32,2 31,8 32,2 0,30% 0% Borger 6 21,7 21,8 21,6 21,7 21,7 0,50% 0,50% Borger 7 32,6 32,3 32,1 32,2 32,1 32 1,50% 0,60% Borger 8 23,5 22,8 22,1 21,7 21,2 21,2 6,00% 2,30% Borger 9 26,2 25,8 25,8 24,7 23,8 1,50% 3,60% Tabel 2 Figur 2 9

10 Analyse Tabel 2 og figur 2 viser, at hos beboer 1, 2, 3, 4, 5, 8 er der en stigning i BMIværdien ved afslutningen af projektet i forhold til april måned på trods af et fald i juli. Vægttab i juli er en tendens der også har vist sig hos beboerne i de øvrige plejeboliger, og kan formentlig tilskrives sommer varmen. Hos beboer 5 og 7 er BMI stod set uændret. Hos beboer 9 er der et markant fald i BMI, som skyldes store helbredsmæssige problemer, som er opstået undervejs i projektperioden. 7. Evaluering af resultaterne i forhold til formålet Som beskrevet i formålet er der opstillet 8 undersøgelsesområder: 7.1. Muligheder for øget spontanitet Projektet har øget mulighederne for spontanitet. Man har på selve dagen for måltidet kunnet ændre menuen afhængig af nye ønsker, vejret eller dagens tilbud. Dagens spontane indkøb er foretaget indenfor den tidsmæssige ramme der var afsat til projektet. Et personalemedlem og 1 2 beboere, foretog de spontane indkøb og fik som gevinst en tur ud af huset. Ved at menuplanen blev lagt for en uge ad gangen, har det nedsat perioden fra planlægning af menuen til maden skal nydes, fra de 16 dage i Det Danske Madhus til 7 dage i projektperioden. Den menuplan der blev lagt for en uge ad gangen kunne nemt ændres, da de friske madvarer kunne nedfryses eller bruges næste dag. I og med at maden ikke er præfabrikeret i faste portioner til 10 beboere, har det været muligt spontant at kunne genbruge rester fra måltidet, til enten en lun ret samme aften eller næste dag. Herved er der langt mindre spild af madvarer. Følgende udsagn fra dagbogen bekræfter ovenstående: Det er en klar fordel at kunne ændre menuen impulsivt ift. ex hvor varmt det er, hvilke rester der var tilbage fra dagen før, eller hvis en beboer havde fået lyst til noget bestemt. Vi har i projektperioden kunne servere to retter til frokost og en lun ret til aftensmad hver dag, hvilket var et stort ønske fra beboerne Mulighed for øget involvering af beboerne i planlægning af menuen, indkøb og tilberedning medinddragelse i meningsfulde daglige gøremål Beboerne er blevet mere involveret i menuplanlægningen ved at læse reklamer sammen med personalet, som også har spurgt ind til livretter og egnsretter. Beboerne som har haft lyst, har deltaget i de spontane indkøbsture, og på hver deres måde i madlavningen lige fra at sidde i køkkenet og kigge på, til at stege frikadeller og ordne grøntsager. 10

11 Besvarelsen i interviewet viser at beboeren også har følt sig mere involveret både i hvad der skal spises og i selve tilberedningen af maden under projektperioden se side 6. Beboernes involvering i den praktiske tilberedning kan bedst betragtes som en vedligeholdende og udviklende aktivitet. Det er ikke muligt at basere tilberedning af maden på beboere alene. Det kræver stor og tæt personaledeltagelse og involvering. Men det er tydeligt, at beboerne har en oplevelse af at lave mad og dermed gøre nytte og lave noget meningsfuldt, hvilket er et grundlæggende menneskeligt behov(5), som EDEN tankegangen netop forsøger at fremme mest muligt(2). Følgende udsagn fra dagbogen bekræfter ovenstående: Der var en helt anden stemning i huset, i de tre måneder hvor personale og beboere var i køkkenet sammen. Det var en meningsfuld aktivitet, som de ældre fandt glæde i at være en del af. Flere beboere var med ved ex fiskemanden og virkede til at nyde turen ud af huset meget en enkelt beboer fortalte impulsivt, at nu følte hun der var brug for hende igen. Generelt oplevede vi beboerne mere vågne og deltagende i fællesrummet end før projektet. En beboer fik et andet fokus i hendes hverdag, som bevirkede at daglige klager over forskelligt kropsligt ubehag forsvandt. Beboeren var meget glad for at deltage i madlavningen, og synes det gav noget helt andet at spise mad som hun selv havde været med til at lave. Efter projektets afslutning, hvor jeg snakkede med hende to gange, bed jeg mærke i, at hun igen var begyndt at klage over forskellige gener, som ikke havde været så dominerende i de foregående tre måneder. Da jeg sagde, at hun jo godt kunne deltage i eks. kartoffelskrælning, sagde hun at det jo ikke var det samme som før. Det sidste udsagn er i overensstemmelse med filosoffen M. Pahuss betragtninger om selvforglemmelse(6). Om at være optaget af noget eller nogen, så man glemmer sig selv og dermed de små skavanker/problemer, som ellers kan fylde meget, hvis man ikke har noget/nogen at være beskæftiget med. Det stemmer også overens med EDEN tankegangen om vigtigheden af, at have meningsfulde gøremål til at fjerne kedsomheden og hjælpeløsheden, som ellers kan være fremherskende hos beboere på plejehjem(2) Muligheder for at skærpe beboernes sanser i forhold til maden I kraft af at alt maden blev fremstillet i huset opstod der gode dufte og behov for at f.eks. sovsen skulle smages til. Synet af maden og lyden af aktiviteter i køkkenet mindede beboerne om daglige gøremål fra deres liv før de kom på plejehjem. Mulighed for at skærpe beboernes sanser er således øget i projektperioden. Besvarelsen i interviewet i slutningen af projektet viser også, at beboernes tilfredshed med maden var øget og at de oplevede at maden så mere indbydende ud under projektperioden se side 6. 11

12 Følgende udsagn fra dagbogen bekræfter ovenstående: En beboer, som tidligere havde holdt fast i, at han ikke interesserede sig for hverken madens beskaffenhed eller tilbliven, fordi han kun spiste for at overleve, fik ændret lidt på denne indstilling. Han kom til at opleve større madglæde og savner efterfølgende, den hygge der var ved, at de selv fremstillede maden i huset af friske råvarer Muligheder for at påvirke beboernes samlede fødeindtagelse i en positiv retning, ved at maden produceres i deres daglige omgivelser. Det har været en stor fordel at kunne lave forskellige størrelser i f.eks. bøffer og frikadeller, og der er en oplevelse af, at det har skærpet appetitten, at kunne overskue at spise det, der er på tallerknen. Flere beboere, som tidligere ikke spiste op selvom bøffen var delt i halve, begyndte at bede om ekstra portioner fordi kødet havde små størrelser. I og med at beboerne i plejeboliger har helbredsmæssige problemstillinger, kan ernæringsbehovet være meget anderledes end hos friske og raske mennesker med god appetit. Det har derfor stor betydning, at der er kostfagligt personale, der kan indgå i fremstillingen af maden, så den er tilpasset det ernæringsbehov, den enkelte beboer har. Ligeledes er der brug for gensidig sparring mellem det køkkenfaglige personale og plejepersonalet for at imødekomme beboerens ønsker og behov. Denne sparring har fungeret upåklageligt i pilotperioden. Såfremt projektet bliver udbredt til alle 12 boenheder vurderes det, at der vil være behov for yderligere én kostfagligt uddannet medarbejder mere på både Bronzealdervej og Stenslund. Der vil således være 3 kostfagligt ansatte begge steder, som vil kunne dække hvert to boenheder i hverdagen og dække hinanden ind ved ferie og andet fravær. Hos 5 beboere er der sket en vægtøgning i projektperioden, hos 2 er vægten uændret og hos 2 er der et markant fald i vægten. Hos de 2 sidstnævnte beboere er der opstået store helbredsmæssige problemstillinger i perioden, hvormed deres vægtudvikling i høj grad er påvirket af andre faktorer end ændringen i madtilbuddet. Det kan således konkluderes, at der har været en vægtstigning eller uændret vægt i projektperioden hos beboere, som har haft uændret helhedstilstand i perioden. Faktorer, der har haft betydning for beboernes vægt og BMI udvikling, kommer til udtryk i nedenstående udsagn. En beboer kunne komme med spontane glædesudbrud, når der blev serveret nogle genkendelige retter fra deres hjemegn og tidligere livsstil. Denne beboer plejer at indtage sine måltider på 12

13 nærmest mekanisk/apatisk vis uden synderlig interesse for maden. Måltidet var tidligere noget, der skulle overstås. Alt i alt et særdeles positivt forløb, hvor der var langt større mulighed for spontanitet, engagement, nærvær og livsglæde. Måltiderne i hus 10 blev i projektperioden også naturligt længere, og med mere nærvær og hygge sammen med personalet. Værdier som gik op i en højere enhed i arbejdet med at efterleve principperne i Eden Alternative Muligheder for at pårørende kan spise med, og hvilken betydning det har for beboernes appetit og oplevelse af måltidet. Det har i den 3 måneders projektperiode ikke kunne underbygges at flere pårørende ville vælge at spise med i og med der er kortere frist på bestilling af mad. Det formodes at det er en kulturændring som kræver mere tid og en større indsats fra personalet bl.a. med at oplyse om muligheden for at spise med. Data indsamlet i projekt Fleksibel madtilbud (1) viste, at det er et stort ønske fra beboerne, at både deres pårørende og personalet spiser sammen med dem Undersøge om det er praktisk muligt selv at fremstille maden Projektet har vist, at det er praktisk muligt at lave alt maden fra bunden i den enkelte boenhed. Det kostfaglige personale havde stort fokus på at sikre høj kvalitet i den kostfaglige del af menu sammensætningen og var en god sparringspartner til plejepersonalet som medvirkede til at fremstille maden. Udover at det var praktisk muligt selv at lave maden, oplevede både personale og beboerne madlavningen som et meningsfyldt dagligt gøremål, og sammenlignede det med at være en del af en storfamilie. Følgende udsagn fra dagbogen bekræfter ovenstående: To dage efter projektets udløb kunne jeg fra to beboere, der godt kan huske tilbage til projektperioden, få spontane tilkendegivelser af, at de savnede den hjemmelavede mad og den periode, hvor personalet var meget i køkkenet. Det var dejligt at se dem lave mad og have travlt i køkkenet, og selv om vi ikke selv deltog direkte med praktiske opgaver, var det hyggeligt og hjemligt. De syntes, at maden smagte af mere, var mere varieret og det var sjovere at sætte sig til bords, fordi man havde gode snakke om maden. Den bragte flere minder frem, og man kom til at huske tilbage i tiden Undersøge om mad fra bunden kan holdes indenfor de nuværende økonomiske rammer og afdække evt. besparelse 13

14 I projektperioden modtog Ældreservice den økonomi som Det Danske Madhus får for de 9 personer, som indgik i projektet. Beløbet udgør kr.: Heraf udgør beboernes egenbetaling kr.: , og, Odder kommune giver således et tilskud på kr I projektperioden blev beboernes egenbetaling delt i to dele med 50 % til betaling for råvarer og 50 % til betaling for personalets løn til indkøb, forberedelse og fremstilling af maden, samt dækning af øvrige driftsudgifter. Tabel 3 viser, at det er muligt at lave mad fra bunden indenfor beboernes egenbetaling. Kolonne 1 viser udgifter og indtægter i projektperioden. Kolonne 2 viser det beregnede års beløb, såfremt projektet blev udbredt til begge kommunale plejeboliger. Kolonne 3 viser anbefalingen til fordeling af brugerbetalingen ved udbredelse til begge kommunale plejeboliger. Alle tal er 2010 takster. Regnskabs resultat i projektperioden for 9 beboere Beregnet årsresultat ved udbredelse til begge kommunale plejeboliger Anbefaling til fordeling af beløb ved udbredelse til begge kommunale plejeboliger Fødevarer Løn fremstilling af mad Øvrige løn og driftsudgifter Udgifter i alt Indtægter beboerbetaling Indtægter kommunebetaling Indtægter i alt (kommunal andel og beboerbetaling) Mindreforbrug/overskud Tabel 3. Tabel 3 viser at Odder kommune vil kunne spare sit kommunale tilskud til madtilbud i plejeboliger ved at flytte fremstilling af mad ud til boenhederne på Stenslund og Bronzealdervej. Hertil kommer en besparelse af udgiften til transport af maden fra det centrale køkken og ud til plejeboligenhederne. Fordelingen af omkostninger til henholdsvis fødevarer og løn og øvrig driftsudgifter viste sig at være 35,4 % til fødevarer og 64,6 % til løn og øvrig drift i projektperioden. 14

15 Såfremt projekt bliver udbredt til alle 12 kommunale boenheder vil en beregnet besparelse blive på kr kr. ved en 100% beboerbelægning og ved at den fulde besparelse også ud over det kommunale tilskud realiseres. I projektperioden var der samme begrænsninger vedrørende bl.a. drikkevarer, som der er i det kommunale fleksible madtilbud i dag. Ved at tilføre fødevarebudgettet differencen mellem det kommunale tilskud og den totale besparelse vil det være muligt at lempe disse restriktioner. Det vil således være muligt at købe f.eks. en is i ny og næ, ligesom øl/vin/sodavand i weekends vil være muligt at finansiere over brugerbetalingen. I dag skal beboeren betale disse nydelsesmidler af egen lomme ud over betalingen for døgnkosten. Det hus, som pilotprojektet er gennemført i, må desuden antages at have særlige ildsjæle på madområdet. Det kan således ikke forventes at opnå samme mindre forbrug i alle 12 boenheder. Desuden vil der være større råvareudgifter i forbindelse med højtider og fødselsdage, hvor der gøres lidt ekstra ud af maden og mellemmåltider. Desuden vil det være ønskværdigt at der indenfor fødevarebudgettet er plads til at kunne købe særlige diæter hos en storleverandør af mad, jf. pkt Endelig forventes det, at der vil være en stordriftsfordel på brug af pedeltimer og øvrig drift ved udbredelse til alle 12 boenheder. Derfor anbefales at differencen mellem den totale besparelse og det kommunale tilskud samt at en stordriftsfordel indenfor pedel og øvrig drift tilføjes fødevarebudgettet ved udbredelse til begge plejeboligenheder. Fordelingen af beboernes egenbetaling vil således blive 40 % til fødevarer og 60 % til løn og øvrig drift. Denne fordeling fremgår af kolonne 3 i tabel 3. Den samlede kommunale besparelse vil herefter være kr. ved en 100% belægning. Hertil kommer besparelse af udgiften til transport fra det centrale køkken og ud til de to kommunale plejeboligenheder. Eftersom der aldrig er 100% belægning vil den realistiske besparelse være på mellem og 1 mio. når transportudgiften medregnes. Det samme resultat har vist sig i Kerteminde kommune, hvor der er gennemført et tilsvarende projekt (Bilag 1). Her oplyser Anne Schmidt Nielsen 4, at der efter et års projektperiode er opnået en økonomisk gevinst på 25 % samt større tilfredshed og indflydelse på maden både hos beboere og personalet Undersøge hvilke komponenter man med fordel kunne indkøbe via centralkøkken: Det har vist sig, at det i projektperioden har været muligt at fremstille alle komponenter i kosten herunder også sovser, supper og mælkeretter indenfor de afsatte rammer og ressourcer. 4 Anne Schmindt Nielsen leder af plejehjemmet Dalsbo i Kerteminde. 15

16 Personalet har således ikke fremkommet med ønsker til delkomponenter, som man med fordel kunne indkøbe via centralkøkken. Der har ikke været beboere på specielle diæter i projektperioden. I de situationer, hvor der er beboere med specielle diæter som f.eks. glutenfri, kolesterolsænkende eller proteinbegrænsende kost, vil det være optimalt med et tæt samarbejde med en storleverandør af mad f.eks. DDM og en diætist i helt særlige situationer. 8. Samlet evaluering Resultat af hhv. spørgeskemaundersøgelse, vægt og BMI udvikling, regnskab for perioden og øvrige udsagn fra beboere og personale har vist, at projekt Mad fra bunden har levet op til formålet. Det er muligt at lave mad fra bunden i en boenhed såvel ernæringsmæssigt og praktisk som økonomisk. Der er samtidig sket et kvalitetsløft i forhold til beboernes hverdagsliv i perioden. Ikke mindst var det tydeligt, at beboere som engagerede sig i madlavningen, fik et andet og mere meningsfuldt fokus i tilværelsen, og klager over helbredsproblemer forsvandt. Projektet har skabt spontanitet i menuplanlægningen, medindflydelse og medinddragelse i positive daglige gøremål. Beboernes sanser blev skærpet både i forhold til den øgede aktivitet som var i huset pga. madlavningen, og de lyde og dufte som opstod som en naturlig konsekvens af at maden blev fremstillet i huset. Tabel 3 viser, at mad fra bunden kan holdes indenfor den økonomiske ramme, der er til rådighed, og har endda påvist en kommunal besparelse uden at gå på kompromis med kvaliteten. En beboer fravalgte at deltage i projektet, hvilket godt kunne lade sig gøre selvom resten af huset deltog. At lave mad fra bunden udelukker således ikke muligheden for at få færdiglavet mad udefra for beboere der evt. kunne ønske dette tilbud. 9. Konklusion og styregruppens anbefalinger På baggrund af resultaterne af de ovenstående undersøgelser kan det konkluderes at projektet Mad fra Bunden har vist at det muligt såvel ernæringsmæssigt, personalemæssigt, praktisk som økonomisk selv at fremstille maden fra bunden i en boenhed. Der vil endda ske et kvalitetsløft i ernæringstilbuddet og livskvaliteten for den enkelte beboer. Yderligere har det vist sig at være muligt at finansiere mad tilbuddet fuldt ud af beboernes egenbetaling. 16

17 Såfremt projektet bliver udbredt til alle 12 kommunale boenheder på Bronzealdervej og Stenslund vil Odder kommune kunne opnå en besparelse på mellem kr og 1 mio. som er det kommunale tilskud i dag. På Stenslund vil det dog kræve at ovnen får et større rumindhold og at der bliver en øget kogeplads. Generelt vil mad fra bunden i begge plejeboligenheder kræve mere fryseplads, opbevaringsplads og service i form af gryder end der er til rådighed for nuværende. Det er engangsudgifter, som i løbet af kort tid vil tjene sig ind igen. Styregruppen anbefaler: - at beboere i Odder Kommunes plejeboliger tilbydes mad fra bunden, således at al menuplanlægning, indkøb og tilberedning foregår i de enkelte huse. - at det kommunale tilskud bortfalder til maden på plejeboliger i Odder kommune. - at brugerbetalingen fordeles med 40 % til indkøb af fødevarer og 60 % til dækning af løn og øvrig drift til fremstilling af madtilbuddet. - at der indenfor brugerbetalingens 60 % til løn ansættes 1 kostfaglig uddannet mere på både Bronzealdervej og Stenslund. - at der gemmes et beløb indenfor brugerbetalingens 60 % til løn til at købe råd og vejledning fra diætist vedrørende helt specielle kostbehov. - at der fortsat er et samarbejde med en storleverandør af mad vedrørende køb af specielle diæter. - at der gemmes et beløb indenfor brugerbetalingens 40 % til fødevarer til køb af specielle diæter. - at der er en særlig ledelsesmæssig opmærksomhed på, at motivere medarbejderens interesse i madlavning med et socialpædagogisk fokus, og i at anvende både sin sundhedsfaglige baggrund og kendskab til den enkelte beboer. 17

18 Kildeoversigt 1. Odder kommunes kosthåndbog det fleksible madtilbud udviklet i samarbejde mellem Odder kommune og Det Danske Madhus Eden Alternative liv, der er værd at leve. Læge, Bill Thomas, Succes med hjemmelavet mad fra Mad og Køkken forår Mad er også omsorg. Marie Preisler, Samvirke juni Livskvalitet psykiater, Anton Aggernæs Sundhed på tværs filosof M. Pahuss 1992 Bilagsfortegnelse Bilag 1: Succes med hjemmelavet mad fra Mad og Køkken forår 2010: Bilag 2. Projektbeskrivelse: Bilag 3: Kvalitativt spørgeskema: Bilag 4: Regnskab maj juli 2010: Bilag 5: Menuplan for perioden maj august 2010:

MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN

MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN 1 22 KÆRE BORGER i Fredericia Kommune Politikkens mål er at bevare, fremme og støtte arbejdet med Længst Mulig I Eget Liv. Fokus skal derfor være på muligheder frem for

Læs mere

Erfaringsopsamling om madproduktion på. Lindholm Plejehjem

Erfaringsopsamling om madproduktion på. Lindholm Plejehjem Erfaringsopsamling om madproduktion på Lindholm Plejehjem Ældre og Sundhed Marts 2016 Indhold 1. INDLEDNING 3 BAGGRUND 3 SAMMENFATNING 3 2. ERNÆRINGSASSISTENTERNES ROLLE 4 3. PROJEKTETS KVALITET 4 4. MAD

Læs mere

Aftencafé et tilbud til friske beboere

Aftencafé et tilbud til friske beboere Aftencafé et tilbud til friske beboere - Evaluering af aftencaféprojektet på Betaniahjemmet Aftencafé et tilbud til friske beboere Indledning Ideen til projekt Aftencafé- et tilbud til friske beboere udsprang

Læs mere

Mad politik for plejecentret Fortegården.

Mad politik for plejecentret Fortegården. Mad politik for plejecentret Fortegården. Mål Fortegårdens mad politik har som formål at sikre den enkelte beboer det bedst mulige tilbud om mad service i forhold til den enkeltes behov og ønsker. Mad

Læs mere

APPETIT PÅ LIVET. Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune 2012-2016

APPETIT PÅ LIVET. Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune 2012-2016 APPETIT PÅ LIVET Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune 2012-2016 Sundheds- og Omsorgsforvaltningen skal tilbyde velsmagende og nærende mad, og måltiderne skal være med til at skabe fællesskaber

Læs mere

APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012

APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012 APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012 MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK FOR ÆLDRE I KØBENHAVNS KOMMUNE 2012-2016 1 INDHOLD Forord...3 APPETIT PÅ LIVET...4 Madkvalitet...5 Det gode måltid...6 Det rette tilbud til den

Læs mere

Mad og måltider. på Sønderborg Kommunes plejecentre. Aktive ældre i eget liv med omtanke og omsorg. nærvær tryghed respekt

Mad og måltider. på Sønderborg Kommunes plejecentre. Aktive ældre i eget liv med omtanke og omsorg. nærvær tryghed respekt Aktive ældre i eget liv med omtanke og omsorg 03.2011 Kommunikation nærvær tryghed respekt Mad og måltider på Sønderborg Kommunes plejecentre Ældreservice Kvalitetsstandard i Ældreservice Sønderborg Kommune

Læs mere

Notat. Det Sociale Udvalg. 20100414 - Status på ernæringsstatus i Fleksibelt madtilbud

Notat. Det Sociale Udvalg. 20100414 - Status på ernæringsstatus i Fleksibelt madtilbud Notat Til: Fra: Notat til sagen: Det Sociale Udvalg Malene Herbsleb 20100414 - Status på ernæringsstatus i Fleksibelt madtilbud Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333 www.odder.dk Baggrund

Læs mere

Mad til borgere i plejeboliger

Mad til borgere i plejeboliger Mad til borgere i plejeboliger 83 Kommunalbestyrelsen skal tilbyde: 1. personlig pleje 2. hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet 3. madservice Stk. 2. Tilbuddene efter stk. 1 gives

Læs mere

Et liv med sund og nærende kost Sønderborg Kommunes kostpolitik

Et liv med sund og nærende kost Sønderborg Kommunes kostpolitik Et liv med sund og nærende kost Sønderborg Kommunes kostpolitik Ældreservice Udvalgsformanden 3 Formål 4 Traditioner 4 Kvalitet 4 Fleksibilitet 5 Valgmuligheder 6 Ernæringsvejledning 7 Information 8 Udvalgsformanden

Læs mere

Kommissorium for Udvikling af fremtidens madoplevelse på plejecentrene i Fredericia Kommune

Kommissorium for Udvikling af fremtidens madoplevelse på plejecentrene i Fredericia Kommune Udvikling af fremtidens madoplevelse på plejecentrene i Fredericia Kommune Kommissorium for Udvikling af fremtidens madoplevelse på plejecentrene i Fredericia Kommune 1. Motivation/baggrund for projektet

Læs mere

APPETIT PÅ LIVET UDKAST APRIL 2012

APPETIT PÅ LIVET UDKAST APRIL 2012 APPETIT PÅ LIVET UDKAST APRIL 2012 MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK FOR ÆLDRE I KØBENHAVNS KOMMUNE 2012-2016 1 INDHOLD Forord...3 APPETIT PÅ LIVET...4 Madkvalitet...5 Det gode måltid...7 Det rette tilbud til den

Læs mere

Spørgeskema: plejecenter

Spørgeskema: plejecenter Kulinarisk kvalitet Er det din vurdering, at maden generelt imødekommer de ældre borgeres ønsker? Nogle gange, sjældent Har de ældre borgere mulighed for at komme med ønsker til menuplanen? Overbringer

Læs mere

1. Resume Beboerne i plejeboligerne skal have en bedre oplevelse af og en stor tilfredshed med det varme måltid mad.

1. Resume Beboerne i plejeboligerne skal have en bedre oplevelse af og en stor tilfredshed med det varme måltid mad. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sundhed og Omsorg Dato 18. juni 2014 Madtilbuddet i plejeboligerne 1. Resume Beboerne i plejeboligerne skal have en bedre oplevelse af og en stor tilfredshed

Læs mere

MADSERVICE PÅ KOMMUNENS PLEJECENTRE

MADSERVICE PÅ KOMMUNENS PLEJECENTRE 2014 MADSERVICE PÅ KOMMUNENS PLEJECENTRE Kvalitetsstandard for madservice på kommunens plejecentre Lovgrundlag Hvilke behov dækker ydelsen Hvad er formålet med ydelsen Hvem er berettiget til ydelsen Hvilke

Læs mere

Værdighedspolitik. Faxe Kommune

Værdighedspolitik. Faxe Kommune Værdighedspolitik Faxe Kommune 1 Forord Jeg er meget glad for, at Byrådet kan præsentere Faxe Kommunes værdighedspolitik. Politikken fastlægger den overordnede ramme for arbejdet i ældreplejen og skal

Læs mere

DeViKa. Velkommen til. Find ud af:

DeViKa. Velkommen til. Find ud af: Velkommen til DeViKa Find ud af: Hvem DeViKa er Hvilke tilbud DeViKa har til dig, også hvis du har særlige behov Hvordan du bestiller Hvornår og hvordan maden leveres Priser og betaling Kostråd Velkommen

Læs mere

Kostpolitik Liselund Friplejeboliger 2015

Kostpolitik Liselund Friplejeboliger 2015 Kostpolitik Liselund Friplejeboliger 2015 Indholdsfortegnelse Formål med kostpolitik Værdier og visioner Baggrund og status Fokusområde 1: den rette ernæring Fokusområde 2: gode råvarer, produktion og

Læs mere

DER DUFTER STADIG AF MAD PÅ PLEJECENTRENE

DER DUFTER STADIG AF MAD PÅ PLEJECENTRENE DER DUFTER STADIG AF MAD PÅ PLEJECENTRENE Mad er et område, der vækker store følelser i os alle. Vi ønsker alle det bedste liv for vore ældre. Det betyder også, vi under dem den bedste mad. Vi skiller

Læs mere

Oslo, januar 2014. Ayo Rossing Københavns Madhus

Oslo, januar 2014. Ayo Rossing Københavns Madhus Københavns Madhus Køkkenløftet t i Danmark Ayo Rossing Københavns Madhus Oslo, januar 2014 Københavns Madhus www.kbhmadhus.dk Ca. 50 medarbejdere, årligt budget på 38 millioner kroner Formålet med Københavns

Læs mere

Velfærd og Sundhed Sundhed og Omsorg. Mad- og Måltidsstrategi Ældre borgere med særlige behov

Velfærd og Sundhed Sundhed og Omsorg. Mad- og Måltidsstrategi Ældre borgere med særlige behov Velfærd og Sundhed Sundhed og Omsorg Mad- og Måltidsstrategi Ældre borgere med særlige behov 20. januar 2016 Indhold 1. Indledning...2 2. Organisatorisk forankring...3 3. Strategiske hovedspor...4 4. Det

Læs mere

Spørgeskema: køkken. Serverer køkkenet grønt tilbehør til det varme måltid? Ja, dagligt

Spørgeskema: køkken. Serverer køkkenet grønt tilbehør til det varme måltid? Ja, dagligt Kulinarisk kvalitet Hvor mange køkkenmedarbejdere tilsmager maden i forbindelse med tilberedning af hvert måltid? En To Flere end to Ingen Foretager køkkenet systematisk opfølgning og evaluering af dagens

Læs mere

BilagBUV_140904_pkt.11.01. Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune

BilagBUV_140904_pkt.11.01. Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune 1 Et måltid består af råvarer, der sammensættes til en ret og indtages alene eller sammen med andre. Disse tre elementer råvarerne, retten og rammen

Læs mere

Mad og måltider på plejehjem. Kvalitetsstandard 2015

Mad og måltider på plejehjem. Kvalitetsstandard 2015 Mad og måltider på plejehjem Kvalitetsstandard 2015 Kvalitetsstandard for mad og måltider på plejehjem Kvalitetsstandarden er en beskrivelse af serviceniveauet for mad og måltider på plejehjem i Faaborg

Læs mere

Har du lyst til at prøvesmage vores mad - kan du som ny kunde få en GRATIS prøvepakke

Har du lyst til at prøvesmage vores mad - kan du som ny kunde få en GRATIS prøvepakke Har du lyst til at prøvesmage vores mad - kan du som ny kunde få en GRATIS prøvepakke Velkommen Din Private Kok glæder sig til at give dig nogle dejlige og varierede madoplevelser hver dag. Vi har mange

Læs mere

Evaluering Det Gode Måltid

Evaluering Det Gode Måltid RAPPORT Evaluering Det Gode Måltid Ældre og Sundhed September 2015 Blank side/kolofon Foto: 2/10 Indholdsfortegnelse Indhold Baggrund og projektplan...4 Projektets formål...5 Organisering af projektet...5

Læs mere

Introduktion til måltidsbarometeret

Introduktion til måltidsbarometeret Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab

Læs mere

Mad hjem til dig- Plejecentre. Madservice Viborg

Mad hjem til dig- Plejecentre. Madservice Viborg Mad hjem til dig- Plejecentre Madservice Viborg Velkommen og velbekomme Vi er glade for at kunne byde dig indenfor i Madservice Viborg. Velkommen til et køkken med gamle dyder, friske råvarer og mange

Læs mere

Bilag 2 Modeller for skolemadsordninger

Bilag 2 Modeller for skolemadsordninger Bilag 2 Modeller for skolemadsordninger I dette bilag forsøger vi at give et overblik over forskellige skolemadsmodeller. Hvad karakteriserer de forskellige modeller? Hvad er deres styrker og svagheder?

Læs mere

Livskvalitet ER ALTID I CENTRUM FOR DEN ÆLDRE, DE PÅRØRENDE OG PERSONALET

Livskvalitet ER ALTID I CENTRUM FOR DEN ÆLDRE, DE PÅRØRENDE OG PERSONALET Livskvalitet ER ALTID I CENTRUM FOR DEN ÆLDRE, DE PÅRØRENDE OG PERSONALET Velkommen Filskov Friplejehjem er blevet til på initiativ af lokalbefolkningen i Filskov. Efter kommunens beslutning om at lukke

Læs mere

Frokostordning i dagtilbud.

Frokostordning i dagtilbud. Frokostordning i dagtilbud. Afrapportering af statusmøder afholdt med køkkenpersonale og daglige ledere fra dagtilbud med frokostordning. Der er gennemført 2 dialogmøder med henholdsvis køkkenpersonalet

Læs mere

Kommissorium for ernæringsteam

Kommissorium for ernæringsteam 1. Baggrund for ernæringsteamet Ernæringsteamet tager afsæt i ernæringsprojektet, der politisk blev vedtaget i 2010 i Skanderborg Kommune. I forbindelse med projektet er der udarbejdet en kosthåndbog,

Læs mere

Hospitalsenheden Vest. Rapport. Evaluering af frit menuvalg på barselsafsnittene på Regionshospitalet Herning og Regionshospitalet Holstebro

Hospitalsenheden Vest. Rapport. Evaluering af frit menuvalg på barselsafsnittene på Regionshospitalet Herning og Regionshospitalet Holstebro Rapport Evaluering af frit menuvalg på barselsafsnittene på Regionshospitalet Herning og Regionshospitalet Holstebro Oktober 2007 Indhold...Side Sammenfatning...3 Baggrund...3 Formål...4 Materiale...4

Læs mere

Mere end Mad. Vi skræddersyr et madkoncept efter jeres ønsker. Det Danske

Mere end Mad. Vi skræddersyr et madkoncept efter jeres ønsker. Det Danske Mere end Mad Vi skræddersyr et madkoncept efter jeres ønsker Det Danske Gør hverdagen lettere Med Det Danske Madhus som jeres madleverandør får I: Altid velsmagende, frisk og hjemmelavet mad. Mad som er

Læs mere

OMSORG OG SUNDHED MADSERVICE - TIL BORGERE PÅ PLEJECENTRE HER LAVER VI MAD, DU KAN LI`

OMSORG OG SUNDHED MADSERVICE - TIL BORGERE PÅ PLEJECENTRE HER LAVER VI MAD, DU KAN LI` OMSORG OG SUNDHED MADSERVICE - TIL BORGERE PÅ PLEJECENTRE HER LAVER VI MAD, DU KAN LI` 1 INDHOLD Kære beboer 3 Fra jord til bord 4 Den rigtige kost til dig 4 Menuplaner 5 Din kostpakke 6 Tilpasset mad

Læs mere

Evaluering af ændret madordning på Birkegården og Sjørup Ældrecenter

Evaluering af ændret madordning på Birkegården og Sjørup Ældrecenter Sundhed og Omsorg - Innovationscenter Dato: 26. maj 2015 Sagsbehandler: vpjgf Evaluering af ændret madordning på Birkegården og Sjørup Ældrecenter Baggrund Ældre- og sundhedsudvalget drøftede på sit møde

Læs mere

Status på køkkenområdet

Status på køkkenområdet Status på køkkenområdet Program Status på plejeboligplanen køkkener i fremtiden Overskrifter Plejebolig plan i store træk på køkkenområdet ændringer, specialiseringer, Sølund, delkomponenter i fremtiden

Læs mere

Forord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand

Forord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand Forord Sund mad har et stort potentiale i forhold til at sikre sund aldring og dermed evnen til at klare daglige gøremål. I modsætning til andre aldersgrupper er det især underernæring og vægttab, som

Læs mere

Aktivitetsplan mad- og måltidspolitik

Aktivitetsplan mad- og måltidspolitik Aktivitetsplan mad- og måltidspolitik Politikken på mad- og måltidsområdet indeholder aktiviteter med udgangspunktet i visionen og målsætningerne. Nedenstående overordnede forslag til aktiviteter uddybes

Læs mere

Københavns Kommune. Økologianalyse på to udvalgte plejehjem. Rapport fra projektgruppen

Københavns Kommune. Økologianalyse på to udvalgte plejehjem. Rapport fra projektgruppen Københavns Kommune Økologianalyse på to udvalgte plejehjem Rapport fra projektgruppen April 2009 Konklusion På baggrund af den gennemførte proces og analyse har projektgruppen følgende konklusioner: De

Læs mere

Menuplanen et værktøj udviklet til daginstitutioner

Menuplanen et værktøj udviklet til daginstitutioner Menuplanen et værktøj udviklet til daginstitutioner Et elektronisk værktøj til daginstitutioner Menuplanen henvender sig til daginstitutioner, der ønsker et værktøj, der kan sikre, at maden på børnenes

Læs mere

Livskvalitet ER ALTID I CENTRUM FOR DEN ÆLDRE, DE PÅRØRENDE OG PERSONALET

Livskvalitet ER ALTID I CENTRUM FOR DEN ÆLDRE, DE PÅRØRENDE OG PERSONALET Livskvalitet ER ALTID I CENTRUM FOR DEN ÆLDRE, DE PÅRØRENDE OG PERSONALET Velkommen Filskov Friplejehjem er blevet til på initiativ af lokalbefolkningen i Filskov. Efter kommunens beslutning om at lukke

Læs mere

Uanmeldt kommunalt tilsyn på Tårnet, Solgården i Lemvig udført den 3. september 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef

Uanmeldt kommunalt tilsyn på Tårnet, Solgården i Lemvig udført den 3. september 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Uanmeldt kommunalt tilsyn på Tårnet, Solgården i Lemvig udført den 3. september 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Retsikkerhedloven 15. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for og beslutter, hvordan

Læs mere

Evalueringsrapport: Motionstilbud til beboere på Herberget Lærkehøj

Evalueringsrapport: Motionstilbud til beboere på Herberget Lærkehøj FREDERIKSBERG KOMMUNE Evalueringsrapport: Motionstilbud til beboere på Herberget Lærkehøj Rikke Holm 2014 FREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER - FOREBYGGELSEN Indledning Der har fra april 2014 frem til juni 2014,

Læs mere

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK PÅ ÆLDREOMRÅDET

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK PÅ ÆLDREOMRÅDET MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK PÅ ÆLDREOMRÅDET Indledning Maden og måltidet har stor betydning for vores fysiske, psykiske og sociale sundhed. Måltidet er for mange et lyspunkt i hverdagen, også når man er ældre.

Læs mere

DET GODE MÅLTID - GODT HVERDAGSLIV

DET GODE MÅLTID - GODT HVERDAGSLIV DET GODE MÅLTID - GODT HVERDAGSLIV Bordets glæder lader sig nyde på ethvert alderstrin, under alle livsvilkår, i alle lande og hver eneste dag; de kan dyrkes jævnsides med alle andre nydelser og bliver

Læs mere

ET VÆRDIGT ÆLDRELIV VÆRDIGHEDSPOLITIK 2016

ET VÆRDIGT ÆLDRELIV VÆRDIGHEDSPOLITIK 2016 ET VÆRDIGT ÆLDRELIV VÆRDIGHEDSPOLITIK 2016 ET VÆRDIGT ÆLDRELIV Foto: Thomas Vilhelm Layout: KKdesign Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Omsorg/Kommunikationsog Presseafdelingen

Læs mere

SAMMEN OM MAD OG MÅLTIDER

SAMMEN OM MAD OG MÅLTIDER SAMMEN OM MAD OG MÅLTIDER Vi vil være med til at gøre Odense landskendt som den kommune der systematisk arbejder med mad, måltider og ernæring i det rehabiliterende samarbejde med borgerne. Mad og Måltider

Læs mere

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn mandag den 3. november 2014

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn mandag den 3. november 2014 Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn mandag den 3. november 2014 Plejecenter Egehaven Egehaven 2 Strøby Egede 4600 Køge Teamleder Annegerd Grimsbo Birk-Sørensen Tilsynet blev ført af: Afsnitsleder Anne

Læs mere

Kostpolitik for ældre og handicappede i Greve Kommune Vedtaget af Socialudvalget den 22. maj 2003

Kostpolitik for ældre og handicappede i Greve Kommune Vedtaget af Socialudvalget den 22. maj 2003 Kostpolitik for ældre og handicappede i Greve Kommune Vedtaget af Socialudvalget den 22. maj 2003 Valgmuligheder Borgerne skal tilbydes så høj grad af valgmulighed som muligt. Formålet er, at den enkelte

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Velkommen. Det Danske. Hverdagsmad hjem til dig

Velkommen. Det Danske. Hverdagsmad hjem til dig Velkommen Det Danske Hverdagsmad hjem til dig Velkommen til Det Danske Madhus Velkommen som kunde hos Det Danske Madhus. Vi vil gøre vort bedste til, at du bliver tilfreds med vores samarbejde. I denne

Læs mere

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Ældreområdet

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Ældreområdet MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Ældreområdet Et måltid er jo ikke bare det at spise! For de fleste af os er det at spise både noget vi gør, fordi vi skal indtage noget brændstof til kroppen, og fordi måltidet er

Læs mere

SFI Survey har i juni måned 2012 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse. for undersøgelsen.

SFI Survey har i juni måned 2012 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse. for undersøgelsen. Gentofte Kommune er ansvarlig for madleverance til visiterede brugere i kommunen. Målsætningen for kommunen er, at borgere visiteret til madordningen får tilbudt et måltid, der sikrer den fornødne tilførsel

Læs mere

Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn 2012. Strandmarkshave med Torndalshave

Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn 2012. Strandmarkshave med Torndalshave Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn 2012. Strandmarkshave med Torndalshave 1. Om boenheden Boenhed Plejehjemmet Strandmarkshave Inkl. Bofællesskabet Torndalshave Adresse Tavlekærsvej 164 Tilsynsdato 15.november

Læs mere

En værdig død Ikke at dø

En værdig død Ikke at dø Vesthimmerlands Kommunes værdighedspolitik 2016-2018 Livskvalitet at forsætte sin udvikling livet lang Respekter de gamles forskellighed Selvbestemmelse et liv med værdighed At være aktiv og have noget

Læs mere

Vordingborg Madservice

Vordingborg Madservice Vordingborg Madservice God og veltilberedt mad lige til døren September 2015 Vordingborg Madservice mad med høj kvalitet - og den gode smag Vi tilbereder velsmagende mad af friske råvarer, fra de bedste

Læs mere

Plejeboligundersøgelse i Aarhus kommune -2015

Plejeboligundersøgelse i Aarhus kommune -2015 undersøgelse i Aarhus kommune -2015 Den følgende rapport viser en oversigt over tilknyttede kommentarer fra pårørendeundersøgelsen 2015. 1. Kommentarer til tilfredshed med plejeboligen alt i alt? Stor

Læs mere

Værdighedspolitik for Norddjurs Kommune

Værdighedspolitik for Norddjurs Kommune Værdighedspolitik for Norddjurs Kommune Værdighedspolitik for ældrepleje I Norddjurs Kommune anses et værdigt ældreliv, som et liv med størst mulig selvstændighed, selvbestemmelse og livskvalitet. Den

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE april 2015 PLEJEBOLIG. Fælledgården. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2015: Plejebolig 1

BRUGERUNDERSØGELSE april 2015 PLEJEBOLIG. Fælledgården. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2015: Plejebolig 1 BRUGERUNDERSØGELSE april 2015 PLEJEBOLIG Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2015: Plejebolig 1 Brugerundersøgelse 2015 Plejebolig Brugerundersøgelsen er udarbejdet af Epinion P/S og

Læs mere

Holmegården Plejecenter

Holmegården Plejecenter Kommunale tilsyn på plejecentre Vejle Kommune 2012 Holmegården Plejecenter Tilsynsrapport udarbejdet af Sundhedsfaglig Konsulent Lis Linow Velfærdsstaben 2 Indhold Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn...

Læs mere

Spørgeskema til ældre visiteret til madservice om madens kvalitet, måltidets rammer samt madrelateret livskvalitet og funktionsevne

Spørgeskema til ældre visiteret til madservice om madens kvalitet, måltidets rammer samt madrelateret livskvalitet og funktionsevne Spørgeskema til ældre visiteret til madservice om madens kvalitet, måltidets rammer samt madrelateret livskvalitet og funktionsevne Vær opmærksom på at der er spørgsmål på begge sider af papiret! 1) Hvor

Læs mere

KOSTPOLITIK Toppen og Eventyrhuset

KOSTPOLITIK Toppen og Eventyrhuset KOSTPOLITIK Toppen og Eventyrhuset Varieret sund mad giver gode kostvaner Barnet har brug for 'brændstof' for at kunne vokse, lege og lære. De er aktive dagen igennem og det er derfor vigtig kosten er

Læs mere

Ny madkultur skabes i køkkener men kræver omlægning og forandring af hoveder og gryder

Ny madkultur skabes i køkkener men kræver omlægning og forandring af hoveder og gryder Ny madkultur skabes i køkkener men kræver omlægning og forandring af hoveder og gryder Hvad skal der til for at indføre et nyt måltids- og sundhedsparadigme? Skal OPUS blive til mere end et forskningsprojekt,

Læs mere

Handleplan for mad og måltider på plejecentre og dagcentre samt madservice til borgere i eget hjem

Handleplan for mad og måltider på plejecentre og dagcentre samt madservice til borgere i eget hjem Handleplan for mad og måltider på plejecentre og dagcentre samt madservice til borgere i eget hjem Dejlig mad og gode måltider giver os livskvalitet, bidrager til at vi holder os raske og bevarer vores

Læs mere

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn onsdag den 29. oktober 2014

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn onsdag den 29. oktober 2014 Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn onsdag den 29. oktober 2014 Plejecenter Stevnshøj Stevnshøj 4660 Store Heddinge Teamleder Dorthe Danielsen Tilsynet blev ført af: Afsnitsleder Anne Hagstrøm Visitator

Læs mere

Kirsebærhaven - tilsynsrapport uanmeldt tilsyn Der blev aflagt uanmeldt kommunalt tilsyn den 3. juni 2014 på Kirsebærhaven plejecenter

Kirsebærhaven - tilsynsrapport uanmeldt tilsyn Der blev aflagt uanmeldt kommunalt tilsyn den 3. juni 2014 på Kirsebærhaven plejecenter Kirsebærhaven - tilsynsrapport uanmeldt tilsyn 2014 Der blev aflagt uanmeldt kommunalt tilsyn den 3. juni 2014 på Kirsebærhaven plejecenter Data vedrørende plejecentret ses på Kolding Kommunes hjemmeside

Læs mere

Politik for værdig ældrepleje. Sundhed og Velfærd Maj 2016

Politik for værdig ældrepleje. Sundhed og Velfærd Maj 2016 , Politik for værdig ældrepleje Sundhed og Velfærd Maj 2016 1 Politik for værdig ældrepleje Forord Formålet med Brønderslev Kommunes værdighedspolitik er at sikre, at alle ældre borgere får en værdig ældrepleje.

Læs mere

Herlev Hospital Det Nordiske Køkken Smagen af sæsonens råvarer

Herlev Hospital Det Nordiske Køkken Smagen af sæsonens råvarer Det Nordiske Køkken Herlev Hospital Det Nordiske Køkken Smagen af sæsonens råvarer Kære patient Nordisk menu I Det Nordiske Køkken på Herlev Hospital ønsker vi at servere velsmagende mad for vores gæster,

Læs mere

0 kost&ernæringsforbundet www.kost.dk/kommunalvalg. Forslag til spørgsmål til kandidaterne

0 kost&ernæringsforbundet www.kost.dk/kommunalvalg. Forslag til spørgsmål til kandidaterne Besparelser går ud over kvaliteten For mange ældre er måltiderne et af dagens højdepunkter. På den ene side giver måltidet energi til at klare dagens udfordringer. På den anden side er ernæringsrigtig

Læs mere

Ringsted Kommune. Kostkoncept for forplejning på plejecenter

Ringsted Kommune. Kostkoncept for forplejning på plejecenter Ringsted Kommune Kostkoncept for forplejning på plejecenter 1 Indledning Kostkonceptet beskriver rammerne for forplejningen på plejecentrerne i Ringsted Kommune. Kostkonceptet er et internt arbejdsredskab

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

VÆRDIGHEDSPOLITIK revideret efter dialogmøde med Handicapråd og Ældreråd

VÆRDIGHEDSPOLITIK revideret efter dialogmøde med Handicapråd og Ældreråd VÆRDIGHEDSPOLITIK revideret efter dialogmøde med Handicapråd og Ældreråd Citater fra Ligeværdig dialog med ægte interesse Individuelt tilpassede tilbud At medarbejderne har sat sig ind i hvilken pleje/omsorg

Læs mere

Kostpolitik for Plejecentret Solgaard

Kostpolitik for Plejecentret Solgaard Kostpolitik for Plejecentret Solgaard Kostpolitikken står inden for Københavns Kommunes kostpolitik og plejehjemmets værdier og viser sundhedsforvaltningens kvalitetsstandarder for måltider og ernæring.

Læs mere

MADSERVICE PÅ KOMMUNENS PLEJECENTRE

MADSERVICE PÅ KOMMUNENS PLEJECENTRE MADSERVICE PÅ KOMMUNENS PLEJECENTRE Godkendt KMB 25.08.11 Kvalitetsstandard for madservice på kommunens plejecentre Lovgrundlag Ydelsen er udformet på baggrund af Lov om social service 91. Hvilke behov

Læs mere

Mad på plejecenter Kvalitetsstandard 2017

Mad på plejecenter Kvalitetsstandard 2017 Mad på plejecenter Kvalitetsstandard 2017 Hvad indeholder mad og måltider? Mad og måltider på plejecenter På alle plejecentre i Allerød Kommune er der døgnforplejning. Det er plejecentrets ansvar, at tilbyde

Læs mere

Evaluering af Projekt. En sundhedsfremmende tilgang i mødet med borgeren, ved en tidlig indsats af terapeut og hjælper

Evaluering af Projekt. En sundhedsfremmende tilgang i mødet med borgeren, ved en tidlig indsats af terapeut og hjælper Evaluering af Projekt Et godt Hverdagsliv En sundhedsfremmende tilgang i mødet med borgeren, ved en tidlig indsats af terapeut og hjælper Visitationsafdelingen og Hjemmepleje Vest August 2010 1 Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Praktisk info om kost og ernæring

Praktisk info om kost og ernæring Kostpolitik på Liselund Liselund skal for den enkelte opleves som det bedste sted: At bo. At gæste. At arbejde. For at Liselund kan være det bedste sted at bo har ernæringstilstanden stor betydning for

Læs mere

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet Mad- og måltidspolitik på ældreområdet 1 FORORD Gode måltider er en af de begivenheder, der kan være med til at øge livskvaliteten for den ældre borger. Det er afgørende for oplevelsen, at der spises i

Læs mere

Kommunale tilsyn på plejecentre Vejle Kommune 2013 Meta Mariehjemmet Tilsynsrapport udarbejdet af Sundhedsfaglig Konsulent Lis Linow Velfærdsstaben

Kommunale tilsyn på plejecentre Vejle Kommune 2013 Meta Mariehjemmet Tilsynsrapport udarbejdet af Sundhedsfaglig Konsulent Lis Linow Velfærdsstaben Kommunale tilsyn på plejecentre Vejle Kommune 2013 Meta Mariehjemmet Tilsynsrapport udarbejdet af Sundhedsfaglig Konsulent Lis Linow Velfærdsstaben 2 Indhold Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn... 3 Tilsynets

Læs mere

Værdighedspolitik for Vallensbæk Kommune 2016

Værdighedspolitik for Vallensbæk Kommune 2016 Værdighedspolitik for Vallensbæk Kommune 2016 1 Vallensbæk Kommunes værdighedspolitik beskriver de overordnede værdier for de kommunale indsatser og prioriteringer for seniorer og ældre med behov for kommunal

Læs mere

Det gode måltid. - en del af din hverdag. Hjemmelavet mad fra Madservice Aalborg er et godt valg.

Det gode måltid. - en del af din hverdag. Hjemmelavet mad fra Madservice Aalborg er et godt valg. Det gode måltid - en del af din hverdag Hjemmelavet mad fra Madservice Aalborg er et godt valg. Velkommen til Madservice Aalborg Velkommen til Madservice Aalborg. Vi glæder os til et godt samarbejde, og

Læs mere

Sammen om det gode liv

Sammen om det gode liv Sammen om det gode liv Silkeborg Kommune Værdighedspolitik 2016-2017 1 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Baggrund... 5 Borgeren er mester i eget liv... 6 Vision og mission... 7 Livskvalitet... 8 Selvbestemmelse...

Læs mere

Spørgeundersøgelse Madordning Hjerm Dagtilbud Spørgeskemaet blev sendt ud til alle forældre i en mail med link den 17/11 2014. 39 besvarelser i alt

Spørgeundersøgelse Madordning Hjerm Dagtilbud Spørgeskemaet blev sendt ud til alle forældre i en mail med link den 17/11 2014. 39 besvarelser i alt Spørgeundersøgelse Madordning Hjerm Dagtilbud Spørgeskemaet blev sendt ud til alle forældre i en mail med link den 17/11 2014. 39 besvarelser i alt Spørgsmål og svar så ud som følger (svar er kopieret

Læs mere

Kost og faglighed. Beboerne i centrum. Den dobbelte Ambition, samskabelse og risikovillighed

Kost og faglighed. Beboerne i centrum. Den dobbelte Ambition, samskabelse og risikovillighed Kost og faglighed Beboerne i centrum Den dobbelte Ambition, samskabelse og risikovillighed Kost og faglighed Læge Mad lavet fra bunden Friske råvarer gerne økologiske Årstidens grønsager og frugt Kosttovholder

Læs mere

Uanmeldt kommunalt tilsyn på Østerbo udført den 6. november 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef

Uanmeldt kommunalt tilsyn på Østerbo udført den 6. november 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Uanmeldt kommunalt tilsyn på Østerbo udført den 6. november 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Retssikkerhedloven 15. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for og beslutter, hvordan kommunen skal

Læs mere

OVERORDNET MAD OG MÅLTIDSPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE

OVERORDNET MAD OG MÅLTIDSPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE OVERORDNET MAD OG MÅLTIDSPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE August 2009 Den overordnede mad- og måltidspolitik er udarbejdet på baggrund af Gentofte Kommunes Sundhedspolitik, og skal danne grundlag for udarbejdelse

Læs mere

Rema 1000, Muslingevej 10, 8250 Egå. Kvickly, Øster Allé 16, 8400 Ebeltoft

Rema 1000, Muslingevej 10, 8250 Egå. Kvickly, Øster Allé 16, 8400 Ebeltoft Midtjylland - Øst Begrundelser Rema 1000, Muslingevej 10, 8250 Egå Generelt mange økologiske varer. Lavt fedtindhold i kød & pålæg. Lokker ikke med usunde varer man skal nærmest lede efter slik & chokolade.

Læs mere

Bilag 2: KVALITETSKRAV FOR MADSERVICE

Bilag 2: KVALITETSKRAV FOR MADSERVICE Københavns Kommune, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Bilag 2: KVALITETSKRAV FOR MADSERVICE Til kommunale og private leverandører af Madservice med udbringning og Spisetilbud Københavns Kommune Sundheds-

Læs mere

Uanmeldt tilsyn 2011 Tilsynsrapport Dybbøl Plejecenter

Uanmeldt tilsyn 2011 Tilsynsrapport Dybbøl Plejecenter Uanmeldt tilsyn 2011 Tilsynsrapport Dybbøl Plejecenter Indholdsfortegnelse 1. TILSYN OMFANG OG GENNEMFØRELSE... 2 1.1 Interview... 2 1.2 Rapport... 2 2. KONKLUSION OG ANBEFALINGER PÅ TILSYNSBESØGET...

Læs mere

Kostpolitik. Revideret kostpolitik, godkendt i byrådet d. 28. maj 2009. Ældreområdet Kostpolitik. Side 1. 14. februar 2008.

Kostpolitik. Revideret kostpolitik, godkendt i byrådet d. 28. maj 2009. Ældreområdet Kostpolitik. Side 1. 14. februar 2008. 14. februar 2008 Kontaktperson Leder af køkken og Madservice Revideret kostpolitik, godkendt i byrådet d. 28. maj 2009 Mona Carøe www.syddjurs.dk Side 1 Indledning Med etableringen af Syddjurs Kommune

Læs mere

Konkurrenceudsættelse af plejecentre - Eksempler på resultatkrav/effektmåling: mål og værktøjer til dokumentation

Konkurrenceudsættelse af plejecentre - Eksempler på resultatkrav/effektmåling: mål og værktøjer til dokumentation Konkurrenceudsættelse af plejecentre - Eksempler på resultatkrav/effektmåling: mål og værktøjer til dokumentation Baggrund: I forlængelse af den erfaringsudveksling, der har været om konkurrenceudsættelse

Læs mere

Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn 2014 Svendebjerghave

Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn 2014 Svendebjerghave Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn 2014 Svendebjerghave 1. Om boenheden Boenhed Adresse Plejehjemmet Svendebjerghave Svendebjergvej 28A Tilsynsdato 18. juni 2014 Antal pladser 33 plejeboliger (og 13 aflastningspladser).

Læs mere

Kvalitetsstandard Madservice

Kvalitetsstandard Madservice Kvalitetsstandard Madservice Januar 2010 MADORDNING. LOV OM SOCIAL SERVICE 83 1 HVILKE BORGERE KAN MODTAGE MAD 1 YDELSEN 1 LEVERING 3 KVALITETSKRAV 3 KLAGEMULIGHED 4 Madordning. Lov om social service 83

Læs mere

Indsatskatalog, Personlig og praktisk hjælp

Indsatskatalog, Personlig og praktisk hjælp Klippekort Målgruppe Målgruppen er de svageste ældre, der i forvejen modtager daglig hjælp til personlig pleje. Følgende kriterier skal være opfyldt: Borgeren kan ikke selv dække behovet for aktivitet/samvær

Læs mere

Rammeaftalebilag B - Kvalitetsstandarder

Rammeaftalebilag B - Kvalitetsstandarder Rammeaftalebilag B - Kvalitetsstandarder 1 Indledning Nærværende Rammeaftalebilag indeholder de 2 kvalitetsstandarder, som vil være gældende fra rammeaftalens start 1. december 2015. Myntevej 3, 8920 Randers

Læs mere

ÆRØ KOMMUNE ÆRØ KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK

ÆRØ KOMMUNE ÆRØ KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK 2016-2 0 2 0 ÆRØ KOMMUNE ÆRØ KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK Indhold Forord... 2 Indledning... 3 Formål... 3 Hvilke ydelser vedrører politikken?... 3 Politiske mål for værdighedspolitikken... 4 Livskvalitet...

Læs mere

Godkendt: ULT/FHJ 22/08/ 15 20/08/ 15 KOSTPOLITIK

Godkendt: ULT/FHJ 22/08/ 15 20/08/ 15 KOSTPOLITIK Statement No: Indicator No: Exellence in Social Services A : 1,2,3 B: 6 F : 2,7 G: 7 H: 5 Udarbejdet: 21/06/ 11 Revideret: 20/08/ 15 Godkendt: ULT/FHJ 22/08/ 15 Erstatter: 21/06/ 11 8,20,21,24,28 Assurance

Læs mere

Ernæringsindsatser på Abildgården

Ernæringsindsatser på Abildgården Ernæringsindsatser på Abildgården Ernæring I Aarhus har man lavet en kostpolitik for et lokalcenter, der omfatter forskellige ernæringsindsatser. Hvad skulle indsatsen løse eller udvikle? Formålet med

Læs mere

Uanmeldt kommunalt tilsyn på HavFjord udført den 30. september 2015 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef

Uanmeldt kommunalt tilsyn på HavFjord udført den 30. september 2015 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Uanmeldt kommunalt tilsyn på HavFjord udført den 30. september 2015 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Retssikkerhedloven 15. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for og beslutter, hvordan kommunen skal

Læs mere