KLÆDT PÅ TIL LEAN SIDE

Transkript

1 CO-Magasinet N o/år 06/2009 DUSTRIANSATTE ER MERE UDSATTE FOR KRÆFT SIDE 4-5 MØDER OM OK2010 SIDE 6-7 KLÆDT PÅ TIL LEAN SIDE 8 UDDANNELSE KAL SKAFFE FYREDE I JOB SIDE 9 NU TØR JEG DELTAGE I DEBATTEN SIDE ESU ER ET UNIKT NETVÆRK SIDE FRA FRAVÆR TIL NÆRVÆR SIDE FRI FOR FEDTERØVSTILLÆG SIDE INTERNATIONAL FAGBEVÆGELSE SIDE DANSKE NOTER SIDE FAGLIG ORIENTERING SIDE FÅ EN SMAGSPRØVE PÅ LEAN SIDE 24 TR INVITERES TIL MØDER OM OK2010 SIDE 6-7 KLÆDT PÅ TIL LEAN SIDE 8 UDDANNELSE SKAL SKAFFE FYREDE I JOB SIDE 9 NU TØR JEG DELTAGE I DEBATTEN SIDE FRI FOR FEDTERØVSTILLÆG SIDE FRAVÆR TIL NÆRVÆR SIDE INDUSTRIANSATTE er mere UDSATTE FOR KRÆFT SIDE 4-5 INTERNATIONAL IDE FAGLIG ORIENTERING SIDE FÅ EN SMAGSPRØVE PÅ LEAN SIDE 24 INDUSTRI- ER OM OK2010 SIDE 6-7 KLÆDT PÅ TIL LEAN SIDE 8 UDDANNELS STILLÆG SIDE ESU ER ET UNIKT 0-21 FAGLI

2 Kære læser Velkommen til CO-Magasinet nummer 6. Et blad, som har fået ny layout og dermed helt forandret udseende. Det betyder blandt andet, at typografien er ændret, så teksten er i en anden skrifttype og samtidig er størrelsen på bogstaverne sat op. Længden på teksterne er skåret ned, og der bliver brugt flere billeder og farver på siderne. Det hele betyder forhåbentlig at bladet er mere indbydende at se på og lettere at læse. For det handler i bund og grund om at tilbyde industriens tillidsvalgte nogle artikler, der er overskuelige og er til at læse i en travl hverdag. Indholdet er der ikke ændret på. Fokus er stadig på de løn- og arbejdsvilkår, som industriens ansatte møder i det daglige. Hvad enten det gælder tillidsrepræsentanten, sikkerhedsrepræsentanten, det medarbejdervalgte bestyrelsesmedlem, medlemmet af det europæiske samarbejdsudvalg eller alle de andre med tillidshverv i industrien. I dette nummer er der blandt andet sat fokus på kræft blandt industriansatte, møder om de kommende overenskomstforhandlinger, nye tiltag omkring Lean samt europæiske samarbejdsudvalg. Fire vidt forskellige emner, men alle berører i en eller anden grad industriens ansatte. Industriansatte mere udsatte for kræft For eksempel når det gælder risikoen for at blive ramt af kræft. En ny kortlægning fra Kræftens Bekæmpelse af forskellige kræftsygdomme i industrien viser, at lunge- og blærekræft, brystkræft samt kræft i næse og bihuler står øverst på listen over kræftformer, som industriansatte risikerer at få som følge af deres arbejde. Og de industriansatte har samtidig en væsentlig højere risiko for at udvikle sygdommen i forhold til andre områder på arbejdsmarkedet. - De fleste kræftsygdomme viser sig først efter 10 CO Magasinet juni side 2 Vi sætter fokus på: INDUSTRIANSATTE ER MERE UDSATTE FOR KRÆFT Lunge- og blærekræft, brystkræft samt kræft i næse og bihuler står højest på listen over kræftformer, som industriansatte risikerer at få som følge af deres arbejde. SIDE 4-5 TR INVITERES TIL MØDER OM OK2010 Overenskomstforhandlingerne i industrien til næste år er på dagsordenen, når CO-industris formand Thorkild E. Jensen og næstformand Børge Frederiksen fra slutningen af oktober besøger i alt 12 byer i Danmark. SIDE 6-7 KLÆDT PÅ TIL LEAN Lean er blevet populært i mange danske virksomheder, og flere og flere tillidsrepræsentanter er nødt til at tage stilling til metoden. SIDE 8 UDDANNELSE SKAL SKAFFE FYREDE I JOB I Fjerritslev har møbelfabrikanten RBM arrangeret en uddannelsesmesse efter idé fra HK og 3F. SIDE 9

3 l e d e r til 30 år. Mange af de kræftsygdomme, vi ser i dag, skyldes, at man ikke dengang kendte til beskyttelse mod de skadelige stoffer. For 20 år siden vidste vi for eksempel ikke med sikkerhed, at udsættelse for visse typer metaldampe og støv øger risikoen for lungekræft. Det ved vi nu og har sænket niveauet for påvirkning gennem personlig beskyttelse og udsugning, forklarer seniorforsker i Kræftens Bekæmpelse Johnni Hansen om undersøgelsen i artiklen på siderne 4-5. Fokus på Lean Lean bruges i flere og flere virksomheder i et forsøg på at trimme produktionen, og derfor sætter CO-industri fokus på området den kommende tid. Det sker med en række initiativer, som skal klæde tillidsrepræsentanterne bedre på til at varetage medlemmernes løn- og arbejdsforhold gennem processen. - Vi oplever et behov for at koble Lean og mennesker sammen, så Lean ikke kun bliver teknik, men også noget med mennesker. Derfor vil vi prøve at sikre så stor medarbejderindflydelse på Lean som overhovedet muligt. Vi er enige med DI i, at jo mere medarbejderinvolvering der er, jo større er muligheden for succes, siger Ole Larsen, der er samarbejdskonsulent i CO-industri, i artiklen på side 8. Et af værktøjerne til de tillidsvalgte bliver en pjece, der blandt andet beskriver udfordringerne, som tillidsrepræsentanterne møder, når Lean kommer til arbejdspladsen. Et andet værktøj er den rådgivning, som de tillidsvalgte kan hente i CO-industri om Lean, mens et tredje bliver en række tværfaglige ugekurser, hvor industriens tillidsrepræsentanter kan møde hinanden med mulighed for at arbejde med emnet. Første skridt tages i september, hvor der holdes fire møder rundt om i landet for at give en smagsprøve på Lean og de mange forskellige tilbud fra CO-industri. Det sidste kan du læse mere om i artiklen på bagsiden, mens de øvrige tiltag om Lean er nærmere beskrevet på side 8. God læselyst fremover Forside: Tillidsrepræsentant Klaus Nielsen fra Frederiksberg Forsyning A/S Foto: Simon Lautrop NU TØR JEG DELTAGE I DEBATTEN Målrettet danskundervisning giver større sikkerhed i at skrive dansk og klare sig godt på arbejdspladsen, viser TekSams mangfoldighedsprojekt. SIDE FRI FOR FEDTERØVSTILLÆG Klaus Nielsen er godt tilfreds med at være flyttet fra offentlig til privat overenskomst. Han var nemlig grundigt træt af de uenigheder, som ny løn gav anledning til. SIDE ESU ER ET UNIKT NETVÆRK Et europæisk samarbejdsudvalg giver mulighed for at drøfte fælles interesser på tværs af landegrænser. SIDE FRA FRAVÆR TIL NÆRVÆR Sygefraværet kan nedbringes, og det skaber bedre arbejdspladser, viser erfaringer fra TekSams sygefraværsprojekt. SIDE SIDE INTERNATIONAL FAGBEVÆGELSE DANSKE NOTER FAGLIG ORIENTERING FÅ EN SMAGSPRØVE PÅ LEAN SIDE SIDE SIDE 24 CO-Magasinet udgives af CO-industri - Centralorganisationen af industriansatte i Danmark. Vester Søgade 12, 2. sal, 1790 København V. Tlf , Fax Fax - redaktionen co@co-industri.dk Redaktion: Linda Hansen (ansvarsh.) (DJ) Tlf , lin@co-industri.dk Journalist: Dorthe Kragh (DJ) Tlf , dk@co-industri.dk Administration: Lise Trampedach Tlf lt@co-industri.dk CO-Magasinet udsendes til tillidsrepræsentanter, sikkerhedsrepræsentanter, medarbejdervalgte A/S-bestyrelsesmedlemmer, ESU-medlemmer og andre med tillidshverv i industrien, som alle modtager bladet via registrering i medlemsforbundene. Adresseændringer skal ikke meddeles til CO-industri, men direkte til forbundet. Bladet udkommer ni gange årligt hver måned undtagen juli, august og december. Udgivelses dagen er normalt den tredje onsdag i måneden. Oplag Design og grafisk produktion: Kailow Graphic A/S Miljøcertificeret efter ISO og arbejdsmiljøcertificeret efter OHSAS ISSN (papirudgave) ISSN (elektronisk) side 3

4 Industriansatte er mere udsatte for at få kræft Ansatte i industrien har en højere risiko for at få kræft end andre faggrupper, viser ny undersøgelse CO Magasinet juni side 4 Risikoen for at få en kræftsygdom er forhøjet blandt de industriansatte i forhold til andre ansatte. Og det er først og fremmest fortidens synder, der nu afslører sig, for de fleste kræftsygdomme viser sig først efter 10 til 30 år.

5 Af Dorthe Kragh Foto Harry Nielsen For 20 år siden vidste man eksempelvis ikke med sikkerhed, at udsættelse for visse typer metaldampe og støv øger risikoen for lungekræft. Lunge- og blærekræft, brystkræft samt og metalstøberier, i træ- og møbelindu- kræft i næse og bihuler står højest på strien samt i autobranchen. listen over kræftformer, som industri- Kortlægningen viser, at ansatte i stål- og ansatte risikerer at få som følge af deres jernstøberier samt metalværker og me- arbejde. talstøberier, jern- og metalindustrien, Og de ansatte i industrien har samti- fødevareindustrien samt autobranchen dig en væsentlig større risiko for at ud- især har en væsentlig forhøjet risiko for vikle kræft i forhold til andre grupper at udvikle lunge- eller blærekræft, mens på arbejdsmarkedet. Det vurderer se- mænd i træ-møbelindustrien og på træ- telse mod de skadelige stoffer. For 20 niorforsker ved Kræftens Bekæmpelse varefabrikker især har en øget risiko for år siden vidste vi for eksempel ikke med Johnni Hansen på baggrund af fem nye kræft i næse og bihuler i forhold til an- sikkerhed, at udsættelse for visse typer rapporter, der kortlægger risikoen for satte i andre brancher. metaldampe og støv øger risikoen for kræft blandt ansatte i forskellige typer industri. Flere brystkræfttilfælde lungekræft. Det ved vi nu og har sænket niveauet for påvirkning gennem person- For især lunge- og blærekræft stiger ri- Kortlægningen afslører også, at både lig beskyttelse og udsugning, forklarer sikoen for at få sygdommen, jo længere mænd og kvinder på jern- og stålværker Johnni Hansen. man har været ansat på industriområ- samt på jernstøberier har en større risi- Trods den forebyggende indsats er det det, og kvinder synes at have en større ko for at udvikle brystkræft end andre dog for tidligt at spå om fremtiden i for- risiko for disse kræftformer end deres lønmodtagere, og det overrasker Johnni hold til antallet af kræfttilfælde. mandlige kolleger samt kvinder i helt Hansen. - Selv om udsugningen er blevet bedre andre brancher. - Det er meget sjældent mænd får bryst- og grænseværdierne er sænket, vil dog - Det er ganske overraskende, at kvin- kræft, og det, vi bedst kender til, er, at kun fremtiden vise, om den øgede risiko der har en højere risiko for disse kræft- kvinder har en forøget risiko for at få er forsvundet helt. Undersøgelsen viser former. Hvorfor ved vi ikke, men et bud brystkræft, hvis de får børn sent eller nemlig også, at selv om vi i Danmark kunne være, at kvinder er mere følsom- får hormonbehandling i overgangsalde- praler af at have et rigtig godt arbejds- me og dermed mere modtagelige for ren. Da vi finder en øget risiko for begge miljø, så er risikoen for at få kræft i in- kræftfremkaldende stoffer. Eller måske køn samt en tendens til, at kvinder med dustrien ikke mindre end i andre lande, ryger kvinder i industrien væsentligt længst ansættelse har den største risiko, siger Johnni Hansen. mere end andre kvinder og mændene i peger det på, at der kan være noget i Han råder sikkerhedsrepræsentanterne industrien, siger Johnni Hansen. arbejdsmiljøet, der kan give brystkræft, til at være meget opmærksomme på de Han har for Branchearbejdsmiljørådet og det bør undersøges nærmere, siger kemiske påvirkninger, der er på arbejds- for Industri (I-BAR) kortlagt risikoen for Johnni Hansen. pladsen, og få dem nedbragt til et mini- at få 52 forskellige kræftsygdomme in- Der har ikke været lavet så mange un- malt niveau. den for nydelsesmiddel- og fødevarein- dersøgelser af kvinders risiko for bryst- Samtidig er det vigtigt at få kolleger, der dustrien, jern- og metalindustrien, stål- kræft i disse typiske mandefag, så der er udviser symptomer på kræft, undersøgt og jernstøberier inklusive metalværker ingen erfaring fra udenlandske undersø- hurtigst muligt, og huske at anmelde til gelser på området. Arbejdsskadestyrelsen og Arbejdstilsy- Få mere at vide På Kræftens Bekæmpelses hjemmeside kan du på adressen htm?category=6 finde rapporterne om kortlægningen af kræfttilfælde blandt ansatte i industrien. Du kan også læse om arbejdet som årsag til kræft samt finde informationer om symptomer på kræft. Fortidens synder Han betegner det som fortidens synder, der nu afslører sig som forskellige kræftsygdomme blandt de industriansatte. - De fleste kræftsygdomme viser sig først efter 10 til 30 år. Mange af de kræftsygdomme, vi ser i dag, skyldes, at man ikke dengang kendte til beskyt- net, hvis der er mistanke om, at arbejdsmiljøpåvirkninger er årsag til kræftsygdommen. Med de fem kræftrapporter har I-BAR nu fået et redskab, der gør det muligt at prioritere indsatsen mod arbejdsbetinget kræft, ligesom rapporterne kan bruges i forbindelse med ansøgninger om erstatning for arbejdsskader. side 5

6 Af Linda Hansen Aalborg Tillidsrepræ til møder om Holstebro Århus Helsingør Holbæk København Esbjerg Fredericia Odense Sydsjælland CO Magasinet juni side 6 Åbenrå

7 Program for møderne: Kl Spisning Kl Velkomst Kl Oplæg v/formand for CO-industri Kl Oplæg v/næstformand for CO-industri Kl Debat Kl Afslutning Der er ikke indlagt pauser undervejs. sentanter inviteres OK2010 Optaktsmøder om de kommende overenskomstforhandlinger i hele landet Overenskomstforhandlingerne i industrien til næste år er på dagsordenen, når CO-industris formand Thorkild E. Jensen og næstformand Børge Frederiksen fra slutningen af oktober besøger i alt 12 byer i Danmark. Det gør de som led i en landsturné, hvor tillidsrepræsentanter på industriens virksomheder får mulighed for at møde formandskabet og drøfte de kommende forhandlinger om nye overenskomster på området. Turneen skydes i gang med det første møde i Aalborg mandag den 26. oktober. Derefter går turen til Holbæk, Esbjerg, København, Holstebro, Odense, Fredericia, Sydsjælland, Århus, Åbenrå, Bornholm og Helsingør, som er den sidste by, der får besøg af formandskabet. Det sker torsdag den 19. november. Hen over sommeren bliver der sat et mere præcist mødested på arrangementerne i de forskellige byer, men allerede nu ligger programmet for møderne fast. Samtlige møder starter klokken 17 med spisning, og klokken 18 er der velkomst. Dernæst er der oplæg af Thorkild E. Jensen, og han efterfølges af Børge Frederiksen, der ligeledes holder et oplæg. Klokken 19 er det tid til debat, og mødet sluttes af klokken 21. Møderne blev også gennemført i både 2003 og 2006, hvor tillidsrepræsentanterne fra virksomheder, der er dækket af overenskomsterne mellem CO-industri og DI Organisation for erhvervslivet, havde samme mulighed for at mødes med formandskabet. Tilmelding foregår i den lokale fagforening, og på hvert møde er der maksimalt plads til 250 personer. Tid & By (Nærmere sted for møderne kommer senere) Mandag den 26. oktober 2009: Aalborg Onsdag den 28. oktober 2009: Holbæk Torsdag den 29. oktober 2009: Esbjerg Mandag den 02. november 2009: København Tirsdag den 03. november 2009: Holstebro Onsdag den 04. november 2009: Odense Torsdag den 05. november 2009: Fredericia Mandag den 09. november 2009: Sydsjælland Tirsdag den 10. november 2009: Århus Onsdag den 11. november 2009: Åbenrå Torsdag den 12. november 2009: Bornholm Torsdag den 19. november 2009: Helsingør Bornholm side 7

8 Af Dorthe Kragh Klædt på til Lean CO-industri sætter i den kommende tid fokus på Lean Lean er blevet populært i mange danske virksomheder, og flere og flere tillidsrepræsentanter er nødt til at tage stilling til, hvad de mener om, at metoden bruges i et forsøg på at trimme produktionen og øge produktiviteten. Derfor søsætter CO-industri nu en række initiativer, som både skal give tillidsrepræsentanter mulighed for mere indsigt i Lean og klæde dem på til at varetage medlemmernes løn- og arbejdsforhold gennem Leanprocessen samt give ledelsen et kvalificeret med- og modspil i processen. - Vi oplever et behov for at koble Lean og mennesker sammen, så Lean ikke kun bliver teknik, men også noget med mennesker. Derfor vil vi prøve at sikre så stor medarbejderindflydelse på Lean som overhovedet muligt. Vi er enige med DI i, at jo mere medarbejderinvolvering der er, jo større er muligheden for succes, siger Ole Larsen, samarbejdskonsulent i CO-industri. Værktøjer til Lean Derfor skal tillidsrepræsentanterne udrustes med så mange værktøjer som muligt, så de er toptunede til at diskutere Lean på arbejdspladsen. Et af værktøjerne fra CO-industri er en pjece, der beskriver de udfordringer, tillidsrepræsentanterne møder, når der skal indføres Lean i virksomheden. Samtidig giver pjecen forskellige fagpolitiske bud på, hvordan udfordringerne kan håndteres. Derudover kan CO-industri tilbyde rådgivning af tillidsrepræsentanterne om blandt andet medarbejderinvolvering, løn og lønsystemer samt psykisk arbejdsmiljø i forbindelse med Lean. Industriens tillidsrepræsentanter vil desuden kunne møde hinanden på tværfaglige ugekurser, hvor der bliver mulighed for at arbejde med de mange forskellige elementer i Lean og snuse til de forskellige værktøjer, som kan være nyttige at kunne håndtere. Som appetitvækker til det hele afholder CO-industri fire møder rundt om i landet i september, hvor det er muligt at få en smagsprøve på Lean og et dybere kendskab til de mange forskellige tilbud. Læs mere om møderne på bagsiden. CO Magasinet juni side 8 Kort historie om Lean Lean begyndte i virkeligheden hos bilfabrikanten Ford i 1914, da det selvkørende samlebånd blev opfundet. Det inspirerede senere den japanske bilproducent Toyota, som over 30 år udviklede just-in-time -princippet, hvor produkterne først bliver produceret, når kunden bestiller varen. Det Lean, vi kender i dag, blev født af forskningsprojektet The International Motor Vehicle program i slutningen af 80 erne. Kilde: Teknologisk Institut

9 Af Dorthe Kragh Uddannelse skal skaffe fyrede job Ledigheden er høj i Nordjylland. Derfor har de fyrede medarbejdere på RBM været på uddannelsesmesse ABCABC Kursus ABC Når der er langt mellem de ledige job, nytter det sted, meritlæreruddannelsen på Socialpædagogisk ikke nødvendigvis noget med jobsøgningskurser, Seminarium, og helt fra Skive kom teknisk skole og hjælp til CV samt jobmesser. Det har de erkendt i fortalte om polstringskurser. Fjerritslev, hvor alle 80 ansatte hos møbelfabrikanten RBM er blevet afskediget i forbindelse med, at uddannelsesmessen. De ved jo godt, at der ikke rig- - Kollegerne har taget positivt imod tilbuddet om virksomheden flytter sin produktion til Sverige. tig er noget job at få som ufaglært i Nordjylland. Nu Efter idé fra HK og 3F har arbejdspladsen derfor arrangeret en uddannelsesmesse, som skal inspirere Elin Gregersen, tillidsrepræsentant for de cirka 50 kan de få en idé om, hvad de så kan gøre, fortæller de fyrede medarbejdere til at styrke deres kompetencer, så de står stærkere på et meget trængt ar- De fyrede kunne på messen også tale med HK og 3F ere på RBM. bejdsmarked præget af nedskæringer og fyringer. 3F om, hvilke kurser de kan tilbyde, og hvilke muligheder der er for uddannelse, når man er på dag- - Lige nu har det ingen værdi at holde en jobmesse, fordi det ser så sort ud med ledige job. I marts havde vi en ledighedsprocent på 25, fortæller næstfor- Ud over jobmessen kommer hver enkelt medarbejpengemand for 3F Midtfjord Lindy Mortensen. der også på et mere traditionelt femdages kursus, Virksomhedens ledere har derfor talt med hver enkelt medarbejder, om hvad han eller hun eventuelt og til at skrive ansøgninger og CV, hvis skolebæn- hvor de kan få mere hjælp til afklaring af fremtiden kunne være interesseret i at uddanne sig inden for, ken ikke lokker. og på den baggrund er en lang række uddannelsesinstitutioner fra lokalområdet blevet inviteret til ud- med sommerferien, og den sidste afdeling luk- De første medarbejdere forlader RBM i forbindelse dannelsesmesse den 12. maj. ker ned i midten af september. Tre medarbejdere overvejer at tage mod tilbuddet om at flytte med Meritlærer og polstring til Sverige. Medarbejderne kunne derfor blandt andet høre om social- og sundhedsuddannelserne hos SOSU Thi- u d d a n n e l s e u d d a n n e l s e u d d a n n e l s e Kur side 9

10 Nu tør jeg deltage i debatten Mere målrettet danskundervisning giver større sikkerhed i at skrive dansk og klare sig godt på arbejdspladsen, viser TekSams mangfoldighedsprojekt CO Magasinet juni side 10 Abdullah Gezen kom til Danmark i 1991, og dengang var han fremmed i forhold til både sproget og kulturen på en dansk arbejdsplads. Det har et mangfoldighedsprojekt på den nuværende arbejdsplads Haldor Topsøe ændret på.

11 Af Tine Bjerre Larsen Foto Søren Wesseltoft [ ] Mangfoldighedsprojekt i TekSamregi har styrket integrationen Abdullah Gezen er lige kommet i aftenvagt og sidder foran computeren og kigger på oversigten over produktionen i afdeling F og læser i logbogen. Tidligere måtte han gætte sig frem til indholdet, og når han skulle give beskeder videre fra sin vagt, var hans egen logbog fuld af fejl medmindre han havde fået en dansk kollega til at skrive den for sig. Den situation har ændret sig, efter at Haldor Topsøe i Frederikssund for halvandet års tid siden gik ind i et mangfoldighedsprojekt i TekSam-regi for at styrke integrationen af medarbejdere med anden etnisk baggrund end dansk. Virksomheden, som har medarbejdere med 29 forskellige nationaliteter, gjorde i forvejen meget for at fjerne barrierer og skabe en ligeværdig arbejdskultur. Men med mangfoldighedsprojektet blev deres danskundervisning gjort mere målrettet, og det har givet resultater. - Mine kolleger siger, at min logbog er blevet markant bedre. Det giver mig mere lyst til at skrive. På sprogskolen fik vi lektier for i diktat og grammatik, men her i timerne taler vi om, hvad der foregår af aktuelt i samfundet og på arbejdet. Vi læser avisartikler eller bruger logbøgerne, og det er meget bedre. Jeg har ikke taget 10. klasse, men nu kan jeg hjælpe mine to drenge med skolearbejdet, siger Abdullah Gezen. Nej tak til flæskesteg og alkohol Han kom til Danmark i 1991 og var heldig at få arbejde i samme afdeling i Haldor Topsøe som sin far. Dengang var han fremmed i forhold til både sproget og kulturen på en dansk arbejdsplads. - I dag føler jeg mig helt hjemme her og i Danmark. Man føler sig bedre tilpas, når man forstår bedre. Før turde jeg ikke sige min mening, og derfor vidste jeg ikke, hvad jeg selv følte. Nu tør jeg deltage i debatten med mine kolleger. Jeg er blevet mere sikker, uanset hvad emnet er, og det gælder alle os kursister. Vi sidder ikke længere og gemmer os, siger Abdullah Gezen, der også går på kursus i IT og engelsk. Fællestillidsrepræsentant Jørn Nielsen kan også mærke, at deltagelsen i projektet har rykket ved integration på hele arbejdspladsen, og glæder sig over skulderklappene for en mangeårig indsats på virksomheden. - En virksomhed skal spejle samfundet, og hos os tager vi imod alle med åbne arme og siger ikke: Her gør vi sådan, og det fortsætter vi med. Vi tager imod input og vil gerne have, at endnu flere med anden kulturel baggrund bliver tillidsrepræsentanter. Da jeg startede her, kunne man vælge mellem rød- og hvidvin og flæskesteg og and i julegave. En muslimsk tillidsrepræsentant i SU fortalte, at muslimer ikke må modtage alkohol, og siden blev det valgfrit. Det viste sig, at 102 ikke var interesseret i alkohol i julegaven, og så lærte vi det. Alle opfordres til at avancere I nogle virksomheder er det nærmest umuligt for medarbejdere med anden etnisk baggrund at avancere, men på Haldor Topsøe kigger man på engagement og kvalifikationer og ikke på, om man kommer fra Grønland eller Afrika. På de otte fabrikker, der ligger tæt ved vandet lige uden for Frederikssund, har 20 procent af de i alt 720 ansatte en anden etnisk baggrund end dansk. Det forhindrer dem ikke i at få en lederstilling, blive holdledere eller holdlederassistenter som Abdullah Gezen. - Da der manglede en holdlederassistent, sagde jeg til min værkfører, at jeg gerne ville søge stillingen. Jeg skulle først på kursus, men så fik jeg jobbet. Det kunne andre virksomheder lære noget af. Man skal turde give folk en chance, siger Abdullah Gezen. De andre virksomheder i mangfoldighedsprojektet, som netop er blevet afsluttet på et TekSam-seminar, har været på besøg på Haldor Topsøe og hørt om deres mangfoldighedsfest og en mangfoldighedsuge, hvor kantinens mange kokke af forskellig nationalitet introducerede nye retter. - Vi er en international virksomhed, og vi har alle sammen godt af at udvide horisonten. Arrangementerne var selvfølgelig en cadeaux til de mange ikke-danskere, som arbejder her. Det er Haldors ånd, at der skal være plads til alle, og at vi skal lære af hinanden. Det er en fordel med så mange forskellige sprog og kulturer, for vi har mange kunder fra Mellemøsten og England og USA, og der bruger vi selvfølgelig vores udenlandske kolleger til at hjælpe ved rundvisninger. Mangfoldigheden er pragtfuld, siger Jørn Nielsen. Erfaringer fra TekSams Mangfoldighedsprojekt Det er både arbejdsgivers og arbejdstagers ansvar at skabe kulturforståelse og vellykket integration på arbejdspladserne, og CO-industri og DI Organisation for erhvervslivet har netop afsluttet et Mangfoldighedsprojekt, som er en del af Mangfoldighedsprogrammet under Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Haldor Topsøe har sammen med to andre virksomheder deltaget i projektet. Deres erfaringer er samlet i en pjece, som blev præsenteret på TekSams afsluttende seminar for nylig og fås ved at sende en mail til teksam@di.dk side 11

12 Af Erik Kristensen Foto Simon Lautrop Fri for fedterøvstillæg Klaus Nielsen er godt tilfreds med at være flyttet fra offentlig til privat overenskomst. Han var nemlig grundigt træt af de uenigheder, som ny løn gav anledning til CO Magasinet juni side 12 Siden 1980 har tillidsrepræsentant og blikkenslager Klaus Nielsen været med til at sikre forsyningen af gas, vand og fjernvarme til Frederiksberg Kommunes borgere. Men selv om han har været på samme arbejdsplads, Frederiksberg Forsyning A/S, i 29 år, har han prøvet mange forskellige ansættelsesformer og ejerforhold. Han har blandt andet prøvet at være på offentlig overenskomst i et privat selskab og privat overenskomst i et offentligt ejet aktieselskab. Forklaringen er, at Frederiksberg Forsyning blev privatiseret og solgt til DONG i 2005 og købt tilbage (minus el-delen) af Frederiksberg Kommune i Bedre sammenhold mellem klubberne Siden den offentlige overenskomst udløb i 2008 har Klaus Nielsen og kollegerne været omfattet af Industriens Overenskomst. Han mener, det har givet et bedre sammenhold mellem de fire tillidsrepræsentanter, der repræsenterer de fire faggrupper i forsyningen. De tre andre faggrupper er elektrikere, metalarbejdere og specialarbejdere. - Under den offentlige overenskomst forhandlede vi hver for sig. Alle prøvede at få mest muligt til sin egen klub. I et tilfælde satte de andre faggrupper sig på enden, fordi vi kørte ny løn-forhandlinger længere end dem og fik noget mere, siger Klaus Nielsen. Han synes også, det er blevet nemmere at forhandle løn for kollegerne. - Det var ikke sjovt at forhandle fedterøvstillæg for fem mand, der kører og laver præcis det samme arbejde. I dag bruger Klaus Nielsen timer om måneden på tillidshvervet. De omskiftelige ejerforhold og ansættelsesformer har betydet, at medarbejderne har hver deres personlige overenskomsthistorie. Selv har Klaus Nielsen for eksempel stadig en treårig rådighedsret og en pension på 17,66 procent. De rettigheder fulgte med, da han i forbindelse med privatiseringen i 2005 solgte sin budgetmæssige ansættelse (tjenestemandslignende ansættelse). - Nu kan en kollega komme ind og spørge, hvorfor han får mindre i løn end en anden kollega, der har været ansat i kortere tid. Forklaringen er især de

13 Navn: Klaus Nielsen. Alder: 55 år. Fødested: Kastrup. Bopæl: Haveforening i Sundby. Arbejdsplads: Frederiksberg Forsyning A/S. Uddannelse: Blikkenslager. Fagforbund: Blik- og Rørarbejderforbundet. Tillidshverv: Har i 20 år været tillidsrepræsentant for blikkenslagerne hos Frederiksberg Forsyning. FU-medlem i Blik- og Rørarbejderforbundet jernkreds. Mail: kn@frb-forsyning.dk Familie: Samboende på 35. år og har to børn. Fritidsinteresse: Fodbold. Han har trappet ned som fodboldtræner og er nu målmandstræner. Vandt i kroner i en boldkanon-konkurrence om at være Danmarks bedste målmand. Tillidsrepræsentant Klaus Nielsen har både prøvet mange forskellige ansættelsesformer og ejerforhold. Han foretrækker dog at være under Industriens Overenskomst. vidt forskellige pensionsordninger, for- om, at ledelsen har fastlagt 1. maj som virksomheden. Han er ikke et sekund tæller Klaus Nielsen. en lukkedag. i tvivl om, hvad han skal svare, når han - Men 1. maj har vi jo fri i forvejen ifølge bliver spurgt, om det var hårdt at skifte Sociale hensyn Industriens Overenskomst, fortæller fra "kommunalt arbejdstempo" til det Det er ikke faglige kampe, der har præ- Klaus Nielsen. opskruede tempo i det pulveriserende, get Klaus Nielsens 29 år hos Frederiks- Den anden sag handler om, at ledelsen private erhvervsliv. berg Forsyning. mener, at medarbejderne kan have vagt - Der er slet ikke et særligt sløvt kommu- - Jeg var ikke blevet her i 29 år, hvis forsy- på en lukkedag uden at få en erstat- nalt arbejdstempo, og det har der nok ningen ikke var en god arbejdsplads, der ningsfridag. heller aldrig været. Jeg har i hvert fald tager hensyn til medarbejderne, konsta- - Man kan da ikke både have vagt og fri. ikke oplevet det i mine 29 år i Frederiks- terer Klaus Nielsen. Jeg kan ikke huske, vi tidligere har haft berg Forsyning. Vores arbejdstempo er Han fortæller, at virksomheden accep- forbundene inde over uenigheder med det samme nu, som før vi blev et privat- terer lange sygemeldinger uden pro- ledelsen men det kommer vi så til at ejet selskab, siger Klaus Nielsen. blemer. Eksempelvis gik en kollega ned prøve nu. Vi kunne godt nå for eksempel at efter- efter kun tre måneders ansættelse. - Han fik sgu tre måneders løn. Og en an- Gas tager tid prøve flere gas-installationer, end vi gør. Men sikkerhed tager tid, og det må ikke den kollega med 33 års anciennitet har Efter privatiseringen har Frederiksberg gå så hurtigt, at vi laver fejl. Vi skal have fået en aftrædelsesordning på ét år, for- Forsyning som entreprenørvirksomhed tid til at finde eventuelle utætheder. Det tæller Klaus Nielsen med en vis stolthed haft mulighed for at byde på service- er ikke altid effektivt at skynde sig, for på virksomhedens vegne. Men selvfølgelig kan der komme lidt arbejde for private i konkurrence med de øvrige private vvs-installatører. Det hastværk kan føre til ulykker. side 13 støj på linjen. Netop nu er der to faglige er den største ændring i det daglige sager under opsejling. Den ene handler arbejde gennem Klaus Nielsens 29 år i

14 Af Dorthe Kragh ESU er et unikt Et europæisk samarbejdsudvalg giver mulighed for at drøfte fælles inte En polsk tillidsrepræsentant har gennem længere tid forsøgt at løse nogle problemer med en mellemleder. Derfor ringer han en dag til sin kollega på koncernens danske hovedsæde for at bede om hjælp. Den danske tillidsrepræsentant kontakter straks topledelsen, og problemerne i den polske virksomhed bliver løst. - Ovenstående historie er et godt eksempel på, hvad det netværk, som bliver dannet af medarbejderrepræsentanter i et europæisk samarbejdsudvalg (ESU), kan bruges til i dagligdagen i grænseoverskridende koncerner, siger Peter Rimfort, områdeleder i CO-industri. Han mener, at ESU er en unik mulighed for medarbejderrepræsentanterne for at danne netværk med kolleger i andre lande, så de kan drøfte spørgsmål af fælles interesse som for eksempel personalepolitik, CSR, omstruktureringer og andre forandringer. - Det er et værktøj i en mere og mere globaliseret verden, hvor virksomheder opererer hen over landegrænser, siger Peter Rimfort. Dialog på tværs af grænser På Vestas har koncernens ESU netop holdt sit første møde, hvor medarbejderrepræsentanter fra ni lande var samlet i tre dage. De bød blandt andet på et kik ind i dansk kultur og arbejdsmarkedsmodeller, et kursus i regnskabsforståelse samt en hel dag med en diskussion af, hvad medarbejderne ønsker at få ud af ESU. På de næste møder skal de stifte bekendtskab med arbejdskulturen i de øvrige lande, som Vestas opererer i. - ESU giver os mulighed for at få en dialog med kolleger fra andre lande. Når jeg sidder i koncernens bestyrelse, CO Magasinet juni side 14

15 netværk resser på tværs af landegrænser kommer al information jo fra ledelsen. I ESU har jeg mulighed for at diskutere på dagligdagsbasis, og vi kan hjælpe hinanden på tværs af landegrænser, siger fællestillidsrepræsentant og ESU-medlem på Vestas Kim Hvid Thomsen. Han ser store fordele i at have ESU, når arbejdspladsen har afdelinger i flere lande. - Der er ingen tvivl om, at en af de ting, vi skal se på, er informationsstrømmen. I Danmark får vi de informationer, vi skal have gennem samarbejdsudvalget, men mange steder har de ikke sådan et udvalg. Derfor er det en fordel, at alle har et formelt sted, hvor de kan komme af med deres ting, siger han. Vestas har mottoet One Vestas, hvilket betyder, at ledelsen ønsker, at alle medarbejdere skal have de samme oplevelser og arbejdsforhold, uanset hvor de arbejder henne. - Hvis One Vestas skal lykkes, skal vi styrke samarbejdsrelationerne på tværs af landene. Det sker allerede for ledelsen, men ikke for de timelønnede, og det kan vi bruge ESU til, siger Kim Hvid Thomsen. Rejsehold på europatur One Vestas betyder også, at procedurer og målinger skal være ens i alle dele af koncernen, og her kan ESU være med til at følge op på eksempelvis sygefravær og arbejdsskader, ligesom ESU kan holde øje med, om alle sikkerheds- og miljøforhold er i orden. - Det kan jo undre, at de nogle steder slet ikke har arbejdsskader eller sygefravær. Vi skal derfor bruge ESU til at kigge på, om vi arbejder under de samme konkurrenceforhold, siger Kim Hvid Thomsen, som dog understreger, at de ansatte ikke skal ud i en intern konkurrence for at fastholde deres arbejdspladser. - ESU skal heller ikke være direkte med til nedskæringer. Det må de lokale hovedsamarbejdsudvalg tage sig af. Det egner ESU sig ikke til, for så får vi slagsmål i stedet for samarbejde, fastslår han. Helt problemfrit har det dog ikke været at få etableret Vestas' ESU. Da medarbejderrepræsentanterne skulle mødes første gang, kom der ingen af de udenlandske kolleger, selv om der var blevet informeret både internt og gennem de faglige organisationer. Derfor blev der taget det usædvanlige skridt at lave et rejsehold, der med ledelsens accept tog rundt til hver enkelt virksomhed i Europa, greb fat i de faglige repræsentanter og fik præsenteret ideen. - Og responsen var positiv overalt. Men vi må bare erkende, at kommunikation er en svær ting særligt når der er arbejdspladser, der ikke har faglige organisationer, for hvem skal så tage bolden op? siger han. På sigt har Vestas planer om at etablere et verdensomspændende forum, hvor ansatte fra alle dele af koncernen kan mødes. Men lige nu handler det om at få luft under det europæiske samarbejdsudvalg. ESU kort: Medarbejderne har ret til at danne ESU, hvis koncernen har over 1000 ansatte i mindst to forskellige EU-lande samt Norge, Island og Liechtenstein. Der skal være mindst 150 ansatte i hvert af de to lande. Mindst 100 medarbejdere fra to forskellige afdelinger skal skriftligt anmode ledelsen om et ESU. Det europæiske samarbejdsudvalg har krav på at mødes med den centrale ledelse en gang om året. Mødet skal blandt andet handle om virksomhedens eller koncernens struktur, dens økonomiske og finansielle situation, den forventede udvikling inden for aktiviteter, produktion og salg, beskæftigelsessituationen og fusioner, reduktion eller lukning af virksomheder. Medarbejderrepræsentanterne i ESU er beskyttet efter samme principper som tillidsrepræsentanten. Læs mere på på den lukkede del under Medlemsservice. Her ligger en række oplysninger om blandt andet hvordan man kommer i gang med ESU, dansk lovgivning, ESU-kurser og konferencer samt øvrige landes regler. side 15

16 Fra fravær til nærvær Sygefravær koster kassen. Seks virksomheder har i samarbejde med TekSam udviklet metoder til at nedbringe sygefraværet og skabe bedre arbejdspladser Interessen for at høre, hvordan seks større virksomheder har nedbragt sygefraværet, var stor. Knap 60 virksomheder deltog i slutkonferencen.

17 Af Ingrid Pedersen Foto Palle Peter Skov Trivsel. Arbejdsglæde. Omsorgssamtaler med respekt. God ledelse. Fokus på tallene bag sygefraværet og et engagement fra SU s side. Det var nogle af de elementer, de seks virksomheder, der deltog i TekSams sygefraværsprojekt Fra Fravær til Nærvær, fremhævede på en afslutningskonference i Middelfart den 26. maj. Alle virksomheder havde oplevet et fald i sygefraværet en enkelt havde dog oplevet en midlertidig stigning, men erfaringen er, at fokus på sygefraværet betaler sig. For det giver højere fremmøde, bedre arbejdsmiljø og mere tilfredse medarbejdere. Men det har krævet en indsats. Blandt andet har en række ledere på arbejdspladserne måttet ændre deres adfærd. Enkelte har ikke forstået det og har forladt arbejdspladsen. På konferencen nævnte Kirsten Matzen, projektleder i Ledelsesakademiet, at lederne er den største ufaglærte gruppe i Danmark, og flere nævnte, at det i dag ikke er nok at være en fagligt dygtig leder. Man skal også være god eller være villig til at blive bedre til menneskelige relationer, hvis man vil være en dygtig leder. Det ved de i virksomheden Eurofins, der laver prøver og rådgiver inden for blandt andet miljø og fødevarer. Her har man sendt alle ledere på kursus, så de er blevet trænet i at holde omsorgssamtaler med medarbejderne ikke kun når de har meget fravær, men også når det er indlysende, at de ansatte mistrives. - Der kan være mange andre grunde end egen sygdom til, at folk ikke trives, sagde HR-chef Anita Lindhart og nævnte skilsmisse, sygdom eller dødsfald i familien eller ensomhed. I løbet af projektperioden er sygefraværet i Eurofins faldet med 0,6 procent og personaleomsætningen er halveret. Tillidsrepræsentant Tine Mejlsing fra Eurofins fortalte, at arbejdsklimaet i virksomheden er forbedret. - Det har aldrig før været så godt at være her som nu, mener hun. I Eurofins har de brugt en kvart million kroner på aktiviteter i forbindelse med projektet, men alene i en enkelt af virksomhedens fem afdelinger har de sparet en halv million kroner på sygefraværet. Ny ledelse ny kultur Fællestillidsrepræsentant Brian Andersen og HR-chef Rikke Høberg fra virksomheden uni-chains, der laver produkter til intern transport, fremhævede, at den har fået ny ledelse, der har meget mere fokus på medarbejdertrivsel. - Det betyder, at man er gået fra skideballer til omsorg for at få løst et problem, sagde Brian Andersen. Her omtales samtaler med de ansatte som nærværssamtaler, og Rikke Høberg betegner dem som enormt væsentlige. Både tillidsrepræsentant, sikkerhedsrepræsentant og daglig leder er med ved samtalerne. Fællestillidsrepræsentant Brian Andersen understreger, at det har taget tid at få opbygget den nødvendige tillid omkring samtalerne, så kollegerne ikke er bange for, at der er tale om kontrol eller en skjult advarsel. Ingen af virksomhederne i sygefraværsprojektet har store problemer med mobning, men erhvervspsykolog Eva Gemzøe Mikkelsen sagde, at det er vigtigt at kende de risikofaktorer, der kan medføre mobning på en arbejdsplads blandt andet fordi uløste konflikter fører til mobning. - Og mobning koster, sagde hun. Det koster i form af øget sygefravær, nedsat effektivitet og produktivitet og øget personaleomsætning. Derfor er det vigtigt at fokusere på det. Hun nævnte også, at i en kultur, der mobber, har man ikke lyst til at gøre opmærksom på det, hvis man finder fejl i et produkt. Så bliver fejl ikke opdaget og forhindret. Hun opfordrede virksomhederne til at lave en selvstændig mobbepolitik og sørge for at lederne er dygtige til at gribe ind over for mobning. For det er ledernes ansvar at hjælpe med at løse konflikter mellem de ansatte. Det har de lært Erfaringerne fra virksomhederne i sygefraværsprojektet peger på seks centrale områder, hvor der skal sættes ind, hvis sygefraværet skal nedbringes. Sæt fokus på trivsel og arbejdsglæde gode rammer for arbejdet forebygger fravær. God ledelse skaber nærvær ledelse har afgørende indflydelse på medarbejdernes trivsel. Omsorgssamtaler med respekt samtalerne skal være en dialog om, hvordan den sygemeldte kan fastholdes i jobbet. Bevar kontakten til de langtidssyge medarbejdere det fastholder og forebygger udstødelse fra arbejdsmarkedet. Engagement og forankring principperne for arbejdet med sygefravær fastlægges i SU og forankres i organisationen. Gå bag om tallene for at få aflivet fordommene og finde frem til de egentlige årsager til et for højt sygefravær. Du kan læse mere om sygefraværsprojektet på adressen hvor der både ligger pjece, rapport og andet materiale om projektet og emnet. side 17 Virksomhederne sparer penge ved et lavere sygefravær, men indsatsen har også givet mere tilfredse medarbejdere. En af metoderne er omsorg for de sygemeldte.

18 International fagbevægel side 18 Klip fra forbundene Stop udnyttelsen af ophugningsarbejdere Den europæiske metalarbejdersammenslutning EMF og den internationale IMF har i en fælles henvendelse til EU-Kommissionen opfordret til, at der oprettes en ny, uafhængig myndighed til at kontrollere ophugningen af skibe, der i dag betragtes som en af verdens farligste industrier. De to organisationer mener, at de frivillige standarder, der var anbefalet af FN s arbejdsorganisation ILO og Den Internationale Maritime Organisation, har spillet fallit. Skibsophugningen er især koncentreret i nogle få udviklingslande i Asien på grund af deres lave lønninger og manglende overholdelse af internationale standarder for sikkerhed og sundhed og manglende miljøkontrol. Det er ikke længere acceptabelt, at vi lukker øjnene for den daglige udnyttelse af arbejderne i skibsophugningsindustrien. Både IMF og EMF kræver sikrere og grønnere globale standarder i forbindelse med ophugning af skibe, siger Jyrki Raina, nyvalgt IMF-generalsekretær. 18-årig arbejdede til døde Den 18-årige Fatema arbejdede til hun døde af udmattelse på en tekstilfabrik i Bangladesh. Fabrikken leverer blandt andet cowboybukser til en række europæiske detailkæder. Hun havde gentagne gange bedt om lov til at holde en pause og faldt til sidst død sammen over sin symaskine. Fatema fortjente ikke at dø. De mange unge Erstatning selv om fyring var efter bogen Natholdet var nedlagt, produktionen automatiseret, og ordrerne svigtede. Så det var sådan set o.k., at virksomheden AVK International i Galten i november sidste år fyrede fire medarbejdere med begrundelsen "arbejdsmangel". Alligevel har Afskedigelsesnævnet tilkendt de fire en godtgørelse på hver kroner, fordi virksomheden i månederne inden fyringen havde ansat 10 andre medarbejdere. kvinder, der arbejder på R.L. Denim-fabrikken i Bangladesh, fortjener heller ikke, at de rutinemæssigt bliver slået og sparket. De er tvunget til at arbejde i timer, syv dage om ugen til en løn på 11,5 cents i timen svarende til 59 øre. Gravide kvinder bliver uden videre fyret, hedder det i en rapport fra den amerikanske arbejdsorganisation National Labor Committee (NLC) om forholdene på virksomheden i Bangladesh. Den er blandt andet leverandør til den tyske tøj-kæde Metro Group, der er en af verdens største detailkæder. Ifølge NLC er Metro Group ved at overhale den amerikanske supermarkedskæde Wal- Mart i kapløbet om at blive den virksomhed i verden, der er den værste misbruger af fattige arbejdere i udviklingslandene. En række store fagforbund og NGO er i USA og Europa er gået ind i kampen mod de horrible forhold efter offentliggørelsen af NLC s rapport. Det er bl.a. stålarbejdernes forbund i USA, fagforbundet UNITE i Storbritannien og det tyske forbund ver.di med 5,5 millioner medlemmer. Du kan se mere om den grove udnyttelse af arbejdere på tekstilfabrikkerne i Bangladesh på Ny generalsekretær i IMF Jyrki Raina, 48 år, generalsekretær for Industriansatte i Norden (IN), er valgt til ny generalsekretær for den internationale sammenslutning af metalarbejderforbund IMF. Han afløser Marcello Malentacchi, der har siddet på posten i 20 år. Ledelsen forsøgte at nedgøre de fires arbejdsindsats i Afskedigelsesnævnet. Jeg tror personligt, det var en medvirkende årsag til, at de har fået en godtgørelse. Nogle af påstandene kunne vi direkte modbevise. 3F-tillidsrepræsentant Jens Erik Jensen på AVK International til Tre dages arbejde De vil hellere være tilknyttet en arbejdsplads og have noget at stå op til tre dage om ugen. Økonomisk er det da hårdt, men de ansatte her er ikke helt unge længere. De kender deres udgifter. De har typisk betalt deres huse godt ned, og deres børn er flyttet hjemmefra. På IMF s kongres i Göteborg i slutningen af maj blev Jyrki Raina valgt til generalsekretær. Til nye poster som assisterende generalsekretærer valgtes Hiroshi Kamada og Fernando Lopes, efter at kongressen vedtog nye vedtægter, der skal sikre en større geografisk og regional repræsentation i ledelsen af IMF. Formanden for det tyske metalarbejderforbund IG Metall, Berthold Huber, blev valgt til formand for IMF. Han afløser Jürgen Peters. Thomas R. Ruffenberger, der er formand for den internationale sammenslutning for mekanikere og flyindustriarbejdere IAM med medlemmer i USA og Canada, blev valgt som næstformand. Jyrki Raina kommer fra det finske metalarbejderforbund og har i de seneste seks år koordineret de nordiske fagforeningers aktiviteter i Europa og på globalt plan, først i Nordisk Metal og siden i IN. Protestdag mod overgreb i Iran Fire internationale faglige organisationer, der repræsenterer 170 millioner arbejdere, har opfordret til en international aktionsdag den 26. juni, hvor de vil kræve retfærdighed for iranske arbejdere. Der vil finde demonstrationer sted foran Irans ambassader og konsulater i protest mod, at styret i Iran fortsat tilsidesætter faglige rettigheder og fængsler fagligt aktive. Bag protestdagen står den internationale fag- Når der bliver lidt ro, skal der nok komme gang i den igen. Der ser i hvert fald ud til at være nok at lave efter sommerferien. Tillidsrepræsentant Bent Hansen, møbelfabrikken Getama, Gedsted, i TIB (Træ-Industri-Byg). De ansatte har i to omgange været på arbejdsfordeling med tre dages arbejde og to dages fri hver uge. Sig nej til at gå ned i løn Krisen kradser i mange af landets virksomheder netop nu, og det betyder, at også du kan blive stillet over for tilbuddet om at gå ned i løn. Formål: At være med til at redde din arbejdsplads. Allerede her bør dine alarmklokker ringe. For det første har vi i Teknisk Landsforbund

19 se lige sammenslutning ITUC, lærernes internationale sammenslutning EI, den internationale transportarbejderunion ITF og den internationale organisation for arbejdere i fødevare-, landbrugs-, tobaks-, hotel- og restaurationsvirksomheder IUF. Også Amnesty International bakker op om aktionen. Organisationerne kræver en øjeblikkelig og betingelsesløs løsladelse af en lang række fagforeningsledere i Iran. Gå ned i løn og tag lån hos arbejdsgiveren Det finske tjenestemandsforbund TU fordømmer på det skarpeste en række store finske virksomheders opfordring til deres ansatte om at gå ned i løn og til gengæld optage lån hos arbejdsgiverne for den del af lønnen, de mangler ved lønnedgangen. Ifølge TU har en række store, børsnoterede virksomheder tilbudt de ansatte op til 20 procents lønnedgang. Og i flere tilfælde har arbejdsgiverne tilbudt at låne de ansatte den manglende lønandel til markedsrenten. Og i flere virksomheder er de ansatte direkte blevet truet eller presset med forskellige sanktioner, hvis de ikke accepterer en lønnedgang. TU s formand Antii Rinne understreger, at ingen skal acceptere, at virksomhederne aldrig set dokumentation for, at en eneste virksomhed er blevet reddet ved disse tiltag. Tværtimod har det kun trukket pinen ud. For det andet risikerer du at forringe dine vilkår i betydelig grad. Mere præcist kan det betyde, at din økonomiske situation ved en eventuel efterfølgende ledighed kan være væsentligt forringet. Forbundsformand Gita Grüning til Føler os pisset på Nordjysk VVS-sjak måtte gennem en lang og sej kamp, før de blev sikret mod asbestfyldt arbejde. Deres helbred blev sat helt unødvendigt på spil, fordi deres klager over asbest ikke blev taget alvorligt. Hverken af det rådgivende ingeniørfirma, oprydningsfirmaet eller Arbejdstilsynet. Svendene tilbragte tre uger i skurvognen, inden de fik deres krav om et sikkert arbejdsmiljø gennemført. Vi føler os virkelig pisset på op og ned ad skærer kraftigt ned i lønningerne og samtidig omgår overenskomsterne. Virksomhedernes behov for at mindske udgifterne i krisetiden forstås i fagforbundene, men det skal klares gennem det fungerende aftalesystem. Forslag om, at de ansatte låner den manglende lønandel er både kunstigt og ulovligt, mener Rinne. Minearbejdere får ret til omskoling Når forurenende virksomheder nedlægges som led i klimastrategien, så skal det ikke gå ud over de ansatte. De skal tilbydes omskoling. Kul- og stålminearbejdere skal eksempelvis have ret til omskoling, når deres arbejdspladser nedlægges som led i bestræbelserne på at reducere verdens CO 2 -udslip. Det fremgår af en forhandlingstekst, som en arbejdsgruppe om langsigtet samarbejde under klimakonventionen har færdigskrevet. Teksten skal endeligt forhandles på plads før FN s store klimatopmøde i København til december. Kræver politiske fanger løsladt Der er mere end politiske fanger i Burma. De er blevet fængslet for at have deltaget ryggen. Det er da også utroligt, at systemet er så råddent, at det ikke kan hjælpe os. Det forstår vi stadig ikke noget som helst af. Sikkerhedsrepræsentant Torben Høst Jørgensen i Blik og Rør (Blik- og Rørarbejderforbundet). Pæne lønstigninger til elektrikerne Elektrikerne er i øjeblikket i gang med at hente pæne lønstigninger i omegnen af tre procent hjem ved de lokale forhandlinger. Historier om nulløsninger og om ansatte, der på grund af virksomhedernes krise-signaler ligefrem accepterer lønnedgang, har fyldt meget i mediebilledet. Men det gælder altså ikke elektrikerne. Det endelige resultat vil først blive opgjort til efteråret, men de foreløbige tilbagemeldinger taler om lønstigninger på lidt over tre procent samt forbedret betaling ved barsel og barns første sygedag. i fredelige aktioner for demokrati og frihed i Burma. Og de politiske fanger bliver udsat for den mest grusomme tortur inklusive elektriske chok, voldtægt, slag med jernstave, så huden bliver flænset, tæv samt sættes i isolationsfængsel. Mange fanger bliver holdt inde i deres celler alle døgnets 24 timer og får utilstrækkelig føde, ligesom militærregimet systematisk nægter at give lægehjælp til de fængslede. Burmas demokratiske leder Aung San Suu Kyi har sagt, at frigivelsen af de politiske fanger er den vigtigste opgaver for alle, der ønsker en forandring i Burma. FN s sikkerhedsråd har opfordret til, at de politiske fanger omgående løslades, men bør gøre meget mere for at det sker, mener den internationale sammenslutning af fagforbund ITUC. Organisationen har opfordret FN s generalsekretær Ban Ki-moon til at gøre løsladelsen af alle politiske fanger i Burma inklusive San Suu Kyi til en af sine vigtigste personlige opgaver. Samtidig fordømmer ITUC den nye retssag, der er indledt mod San Suu Kyi. Faktisk går det meget godt. Vi når måske ikke helt op på 5,27 procent som sidste år, men det ser nu ikke helt tosset ud i betragtning af, at mange nok har frygtet en nulløsning. Forbundssekretær Stig Pedersen til Negligerer vindmølleindustrien De seneste fyringer på Vestas er et klokkeklart symptom på regeringens flerårige negligering af vindmølleområdet. Konsekvensen er, at Danmark udover at miste arbejdspladser også mister sin førerposition som verdens førende inden for udvikling og test af vindmøller. Og det vil være fatalt i den nuværende krisesituation. Vi ser desværre en regering præget af alt for lidt beslutningskraft og som ikke indser værdien af at fastholde Danmark som testog udviklingsland for vindmølleindustrien. Forbundsformand i Dansk Metal Thorkild E. Jensen til side 19

20 Danske noter CO Magasinet juni side 20 Dansk Fængselsforbund ind i LO De delegerede på Dansk Fængselsforbunds kongres vedtog i slutningen af maj enstemmigt at søge optagelse i LO. Dansk Fængselsforbund har omkring medlemmer, der primært er beskæftiget i kriminalforsorgen. - Sammenhold gør stærk. Det er den enkle kendsgerning. Når Dansk Fængselsforbund kommer med i LO er de omfattet af det stærke fællesskab, som LO-familien udgør, siger LO-formand Harald Børsting i en kommentar. LO har allerede givet grønt lys for optagelsen af Dansk Fængselsforbund, der træder ind per 1. juli Sammenhold gør stærk. Det er den enkle kendsgerning. Med optagelsen af Dansk Fængselsforbund har LO 18 medlemsforbund. Polakker i København De polske arbejdstagere i Storkøbenhavn er en sammensat gruppe, viser en interviewundersøgelse gennemført af FAOS. Hvis man havde forestillet sig en ung enlig mand, der arbejder i bygge og anlæg, som værende prototypen, viser undersøgelsen nu et langt mere nuanceret billede. For det første er der langt flere kvinder, end de officielle registre viser hele 45 procent af polakkerne i Storkøbenhavn er kvinder. Og for det andet arbejder polakkerne i en række forskellige jobtyper ikke kun inden for bygge- og anlægsbranchen, men også som rengøringshjælp, køkkenhjælp, avisbud, vaskerimedarbejder samt fabriks- og lagermedarbejder. Blandt de polske arbejdstagere i Storkøbenhavn fortæller knap halvdelen eller 44 procent, at de bor sammen med deres partner i Danmark. Dertil kommer, at 15 procent har taget deres børn med, mens yderligere 10 procent regner med at få deres børn til Danmark i den nærmeste fremtid. Det er et klart mindretal af polakkerne i Storkøbenhavn, der hyppigt pendler frem og tilbage mellem Danmark og Polen. Tre ud af fire giver udtryk for, at de bor i Danmark og maksimalt tager til Polen 3-5 gange i løbet af året. Dertil kommer, at en fjerdedel af polakkerne angiver, at de planlægger at blive i Danmark permanent. Sammenligner man polakkernes løn- og arbejdsvilkår med danskernes har polakkerne generelt dårligere vilkår end den gennemsnitlige dansker. Dette kan til dels forklares med de typer af job, polakkerne har. Alligevel er der forskel på den løn polakker og danskere får i samme type job. FAOS-undersøgelsen er finansieret af Beskæftigelsesministeriet og LO, og heri er 500 polakker i Storkøbenhavn blevet spurgt om deres løn-, arbejds- og levevilkår. Det er den første større systematiske undersøgelse, hvor polakker er blevet spurgt om deres vilkår på det danske arbejdsmarked. Du kan se undersøgelsen på adressen asp?lan=da&active_page_id=456 Vismænd: Lønfesten er slut De kommende år vil byde på faldende lønstigninger, lavere beskæftigelse og højere ledighed. Sådan lyder vismændenes bud i en ny rapport om forholdene på arbejdsmarkedet frem til Til og med sidste år førte den lave ledighed til lønstigninger, som i gennemsnit nåede op på 4,2 procent. Men i 2010 og 2011 vil lønstigningerne i gennemsnit ligge på henholdsvis 2,5 procent og to procent, forudser vismændene. Samtidig ventes den seneste periodes markante fald i industriproduktionen at føre til et kraftigt fald i beskæftigelsen. Fra 2008 til 2011 skønnes beskæftigelsen nemlig at falde med omkring personer, hvilket er væsentligt mere end set under tidligere lavkonjunkturer. Trods det markante fald i beskæftigelsen vil den samlede beskæftigelse i 2011 i henhold til prognosen dog kun være lidt lavere end i For en stor del af beskæftigelsesfaldet kan henføres til, at udenlandske grænsegængere, der har bidraget til arbejdsstyrken under højkonjunkturen, ventes at vende hjem, står der i vismandsrapporten. Prognosen siger, at ledigheden ved årets udgang vil være på omkring personer. Ledigheden ventes at fortsætte med at stige i 2010, og først i 2011 skønnes ledigheden at toppe omkring personer. Løngab er bevis på manglende ligestilling Løngabet mellem mænd og kvinder er det kontante og konstante bevis på den manglende ligestilling i Danmark. Det mener LO, der har lavet en ny ligelønsstrategi. LO understreger, at den traditionelle arbejdsdeling i familierne er blandt de væsentlige årsager til, at løngabet ikke mindskes. Det er utidssvarende og en ond spiral, siger LO s næstformand Lizette Risgaard. - Den 20 procents forskel, der er på kvinders og mænds løn, er et både kontant og konstant bevis på, at vi langtfra har ligestilling i Danmark, siger hun. Den traditionelle arbejdsdeling i familierne er blandt de væsentlige årsager til, at løngabet ikke mindskes. Af samme årsag har LO s hovedbestyrelse vedtaget en strategi for at sætte yderligere fokus på løngabet og komme det til livs. Den væsentligste årsag til løngabet skal findes i det fænomen, at kvinder yder omsorg i den offentlige sektor, mens mænd bygger i den private, samt at mænd er ledere og chefer, og at kvinder ikke er det. Malet med en bred pensel, understreger LO. Men også den traditionelle arbejdsdeling i familierne, hvor mor holder barsel og sørgerfor, mens far forsørger og stort set ikke holder barsel, er blandt de væsentlige årsager til, at løngabet ikke mindskes. LO s ligelønsstrategi består af 12 indsatsområder, der dels retter sig mod lovgivning og en mere generel indsats samt tiltag, der kan overvejes af overenskomstparterne.