Pressemøde. Årsregnskab februar 2006

Transkript

1 Pressemøde Årsregnskab februar 2006

2 REPRÆSENTANTER DANSKE BANK Peter Straarup Ordførende direktør Tonny Thierry Andersen Økonomidirektør TALE Peter Straarup - Ordførende direktør Tak fordi I har taget jer tid til at deltage i denne præsentation af vores årsregnskab for 2005, som også kan følges live via Internettet på vores hjemmeside. Udover at gennemgå selve regnskabet vil vi i dag gerne fokusere lidt på nogle af de emner som har optaget både Jer og os selv i Jeg tænker blandt andet på bankens gebyrer. Med mig i dag er økonomidirektør Tonny Thierry Andersen, som efter min del vil tage jer igennem regnskabet i lidt flere detaljer. Resume af blev et godt år for Danske Bank koncernen. Ikke kun fordi resultatet blev det bedste i koncernens historie, men også fordi vi samtidig har investeret i vores fremtidige vækst kan betegnes som koncernens største ekspansionsår siden fusionen med Realdanmark i år Resultatet for 2005 blev 12,8 milliarder kroner efter skat. Det svarer til en fremgang på 38 procent, og er dermed bedre end vi stillede i udsigt ved indgangen af året og også bedre end forventet efter årets tre første kvartaler. Det gode resultat er først og fremmest et resultat af et højt kundeaktivitetsniveau på alle koncernens primære markeder i Danmark, Sverige, Norge, Nordirland og Irland. Lande, der alle er præget af stærke økonomier og vækst. Konsekvensen har været, at vore kunder har efterspurgt vores serviceydelser og produkter i et større omfang end tidligere. Indtjening på værdipapirhandel og omprioriteringer er de største bidragsydere til bundlinien. Som tilfældet var i 2004, var der i 2005 en stor og stigende efterspørgsel fra 2

3 privatkunderne og efterspørgslen holdt sig gennem hele året. Erhvervssektoren udviste et stigende aktivitetsniveau i forhold til 2004, og det ser ud som om den trend vil fortsætte ind i Alt dette har understøttet det gode resultat. Det skal dog retfærdigvis siges at resultatet også er påvirket af en række engangsindtægter, men selv korrigeret for det, er der tale om hvad vi vil kalde et solidt resultat. Købet af de to irske banker medvirker til at de samlede indtægter stiger med 20 procent og omkostningerne med 18 procent, mens resultatpåvirkningen er minimal. Vi bruger mange penge på at sætte vores irske banker i stand. Koncernens vigtige nøgletal viser også pæne forbedringer. Forrentningen af egenkapitalen er forøget fra 13,9 til 18,5 procent. Resultatet pr. aktie viser en fremgang på 42 procent, og udbyttet til aktionærerne er steget med 1,1 milliard kroner til 6,4 milliarder, svarende til 10 kroner pr. aktie. Fremgangen i år er bredt funderet og de fleste af vores forretningsområder opnåede bedre resultater end ventet. Strategiske tiltag I det kommende år har vi store udfordringer foran os var ikke blot et år med ekspansion. Det var også et strategisk år for Danske Bank. Vi købte to banker i Irland. Men vi lukkede også vores afdeling i USA og vi skar vore aktiviteter i London til. Vi fik en vision og mission for koncernen. Og dermed et klart sigtemærke for de kommende år. Vi ønsker at bruge Danske Banks velfungerende platform til at skabe exceptionelle brands og vores mål er fortsat vækst. Hvis alt går vel har vi udvidet vore internationale detailbankaktiviteter ganske betydeligt i Danske Bank koncernen har nemlig en ambition om i stadig større grad at blive en international finansiel virksomhed. resultat. Danske Bank er faktisk en af Danmarks mest valutaindtjenende virksomheder. Gebyrer Der er meget at glæde sig over i regnskabet for Danske Bank for Men vi må selvfølgelig indrømme, at det ikke altid har været glæde, vi gennem tiderne er blevet mødt med, når vi har afleveret vores resultater. Har vi fortjent de penge vi tjener? Det mener vi. Men også 2005 har været præget af en opmærksom holdning til bankernes indtjening. Her har også Danske Bank modtaget anmærkninger især om vores gebyrer. Gebyrerne er et kapitel for sig, som jeg gerne vil bruge lidt kalorier på Der er sagt og skrevet mange mærkelige ting om gebyrer det seneste års tid. Fra vores side har vi tilsyneladende ikke været gode nok til at forklare, hvad gebyrerne dækker over. Gebyrer er ikke en skat, som vi pålægger for at lade kunderne komme ind i banken. Udtrykket gebyrer dækker over en lang række produkter, hvor kunderne får deres efterspørgsel efter finansielle løsninger tilfredsstillet i samarbejde med bankkoncernen. Bag mig vil I nu kunne se en opdeling af gebyrerne. Af de 7,3 milliarder kroner kommer en lille milliard fra Danske Capital og 1,7 milliard kroner fra vores udenlandske aktiviteter. Vores erhvervskunder bidrager med 1,8 milliarder kroner. Tilbage er så 2,8 milliarder, som vores danske privatkunder betalte i gebyrer i Men også dette tal bør vi forklare nærmere. Optagelse af forskellige former for lån og ikke mindst konverteringer af realkreditlån bidrager med en milliard, og gebyrer for formidling af pension og forsikring med 233 millioner. Og resultatet for 2005 viser, at vi langsomt men sikkert er på vej mod dette mål. Vore aktiviteter i udlandet bidrager tilsammen med 3,7 milliarder kroner før skat til koncernens Endelig vil jeg fremhæve den helt usædvanligt høje aktivitet indenfor handel med værdipapirer. 973 millioner i gebyrindtægter har den høje aktivitet på området leveret. 3

4 Tilbage er 649 millioner som privatkunderne har betalt for hverdagens brug af Danske Bank og BG Bank. Det dækker over kredit- og betalingskort, overførsler, kundepakker, betaling af girokort osv. I offentligheden er det disse gebyrer, der ofte er fokus på men de udgør altså kun en lille del af de samlede gebyrer. Når ordet gebyr visse steder har fået en lidt odiøs klang, så tror jeg det hænger sammen med, at der har bredt sig den misforståelse, at vi tager penge for noget, som kunden ikke er informeret om eller som kunden ikke har nogen mulighed for at undgå, eller som kunden ikke modtager en ydelse for. Men det er faktisk sådan at man kan gå ind i Danske Bank og etablere en konto. Det koster 0 kroner. Man kan få udstedt Dankort til kontoen. Det koster 0 kroner. Man kan gå rundt og bruge Dankortet både i banken og i forretningerne. Det koster 0 kroner. Man kan få sin løn indsat på kontoen. Også dette koster 0 kroner. Man kan åbne en netbank. Det koster 0 kroner. Netbanken åbner et yderligere univers af gratisydelser. Må jeg ikke i forbindelse nævne, at gebyrerne historisk blev indført, fordi mange mente, det ikke kunne være rigtigt, at de kunder, der ikke foretog en hel masse transaktioner skulle betale ligeså meget som de kunder, der foretog sig en masse. Indførelsen af gebyrer skal i øvrigt ses på baggrund af, at rentemarginalen over en flerårig periode er faldet 4 procentpoint. Jeg tror, at det helt afgørende element til forståelsen af gebyrer og priser er åbenhed og gennemsigtighed. At alle kan se, hvad det er der foregår, hvad man betaler for, og hvordan man selv kan have indflydelse på at undgå nogle gebyrer. Og på dette punkt har vi nok ikke været dygtige nok. Klikker man ind på danskebank.dk/gebyrer, vil man derfor nu finde et nyt site om Gebyrer. På skærmen her bag mig har i nu første side af sitet. Jeg vil ikke trætte forsamlingen ved at gennemgå den i detaljer. Specielt ikke fordi det kun er en version 1.0. Siden vil blive udviklet langt mere over de kommende måneder og år og løbende blive opdateret. Det er først, når man begynder at efterspørge andre ydelser som f.eks. realkreditfinansiering, internationale kreditkort, aktier og obligationer, at det koster gebyrer. Men her er der, som sagt, tale om, at Danske Bank løser en efterspørgsel efter et sammensat finansielt produkt. Januar 2007 vil sitet være interaktivt. Så kan kunderne få et samlet overblik over deres gebyrer og priser og mulighed for selv at tjekke den til enhver tid bedste og billigste løsning som vi kan levere for den enkelte kunde. Så kan det vist ikke blive mere åbent og gennemsigtigt. Selv om vi synes, at meget af kritikken er forfejlet, så tager vi den alvorligt og til efterretning. Derfor gennemfører vi nu løbende et gebyr- og pristjek for at sikre, at vi har konkurrencedygtige priser. En del af vores gebyrer er netop udtryk for, at vi siger til vore kunder. Hvis I gør sådan så er det gratis. I er velkomne til at blive ved med at gøre det på en anden måde, men så koster det altså et gebyr. Man kan sige, at vi forsøger at ændre vores kunders adfærd, så det bliver billigere for dem og lettere for os. Alt dette er ikke et forsøg på at bortforklare bankens indtjening. Det er snarere et forsøg på at skabe klarhed over den. Corporate Social Responsibility Danske Bank tjener gode penge - også i Danmark. Det skyldes som sagt efterspørgsel efter vore produkter. Vi har bragt mange nye produkter på markedet. Det har været med til at sikre en betydelig finansiel effektivitet i det danske samfund. Vi mener faktisk, at Danske Bank koncernen er meget værdiskabende for samfundet. Vores mål er til enhver tid at have færrest mulige gebyrer og således sikre vores position som konkurrencedygtig. Valutaindtjeningen yder sit vigtige bidrag til samfundsøkonomien. Herudover betaler vi i år 5 milliarder i 4

5 selskabsskat og sikrer beskæftigelse for mere end medarbejdere i Danmark. Danske Bank koncernen har en ambition om at være en aktiv deltager i det danske samfund. Det omfatter også, at vi yder et stort tocifret millionbeløb i diverse sponsoraktiviteter. Vi er aktive støtter i kultur og idrætslivet. Vi støtter uddannelse og viden. Og vi gør det både lokalt og nationalt. Vi har nu besluttet at øge vores samfundsmæssige engagement og samtidigt gøre det både mere synligt og målbart for omverdenen. Vi har med andre ord besluttet at indføre en såkaldt CSR-politik. CSR betyder Corporate Social Responsibility på almindelig dansk dækker det over en virksomheds engagement i det samfund som den er en del af. Vi har foretaget en række ændringer, som I kan læse nærmere om i ledelsens årsberetning samt på hjemmesiden. Det er vores opfattelse, at Danske Bank med de nye tiltag sætter ganske høje standarder for Corporate Governance. Jeg kan røbe for dem, som ikke allerede er opmærksomme på det, at der nu er fuld transparens i direktions- og bestyrelsesmedlemmernes individuelle honorering og besiddelser af Danske Bank aktier. Det var mine overordnede konklusioner om Danske Banks aktiviteter for Et ganske tilfredsstillende år for Danske Bank koncernen. Et år, hvor stort set alle tallene i vores regnskab er positive. Vores nuværende aktiviteter beløber sig årligt til mere end 80 millioner kroner. Et beløb vi agter at øge i de følgende år. Samtidigt synliggør vi alle aktiviteterne ved at oprette en særlig hjemmeside, så I kan se, hvad vi bruger pengene til. En gang om året vil vi afrapportere på alle aktiviteterne. Ved aflæggelsen af regnskabet har vi i år har lavet en vis arbejdsdeling. Det mere specifikke regnskab vil blive præsenteret af vores økonomidirektør. Jeg overlader derfor podiet til økonomidirektør Tonny Thierry, og derefter er I velkomne til at stille spørgsmål til såvel mig som Tonny Thierry. Vi har tænkt os at koncentrere vores indsats om primært tre områder: Kultur, idræt og viden. Tonny T. Andersen - Økonomidirektør I det kommende år har vi tænkt os at arbejde målrettet med at udvikle vores CSR-politik. Det forpligter at have ambitioner for virksomhedens samfundsansvar. Men vi gør det med glæde og vi vil løbende fortælle om tiltagene på den særlige hjemmeside, som vil være klar ved halvåret. Vi har også besluttet at fastholde Danske Banks tradition for åbenhed og derfor lægger vi med regnskabet for 2005 endnu flere oplysninger frem for offentligheden. I praksis betyder det, at Danske Bank afgiver en såkaldt følg-eller-forklarredegørelse et år tidligere end krævet i fondsbørsens nyligt ændrede oplysningsforpligtelser. Resultatopgørelse Tak for det Peter. Jeg vil nu gå regnskabets hovedposter igennem, kommentere de større forretningsområders udvikling, omtale koncernens kapitalstyring og afslutte med vore forventninger til Indtægterne viser samlet set en fremgang på 20 procent, hvoraf 8 procentpoint kan tilskrives de to irske banker. Resten af fremgangen skyldes høj aktieomsætning, høj konverteringsaktivitet og tocifret udlånsvækst i alle retailenhederne. Dertil kommer engangsindtægter på 1,6 milliarder kroner. Danske Bank har ladet sig inspirere af en række internationale standarder, som kan have relevans for vores investorer. Ligeledes er der noget usædvanligt for en bank en indtægt på tab på udlån. Det afspejler kombinationen af en sund 5

6 makroøkonomi i de lande, hvor vi opererer og en god kreditbog. Samlet set viser årets resultat en fremgang på 38 procent i forhold til 2004 og det kommer aktionærerne til gode i form af højere udbytte og medarbejderne til gode i form af medarbejderaktier for i alt 118 millioner kroner. Inden jeg kommer til de enkelte forretningsområder, vil jeg gerne runde udviklingen i omkostningerne. Det sammenholdt med at en flad omkostningsudvikling og tilbageførsler af tab på udlån, medfører at resultatet før skat går 66 procent frem. Det er selvfølgelig en tilfredsstillende fremgang. Udviklingen i markedsandele viser en fremgang for erhvervskunderne, men en lille tilbagegang for privatkunderne. Samlet set er markedsandelen stabil omkring de 25 procent. Omkostninger 1 Vi er i Danske Bank selvsagt ikke just vant til en omkostningsstigning på 18 procent, men man bliver heldigvis også nødt til at nuancere det billede I ser her. Omkostninger 2 Og det kan man gøre ved at opgøre omkostningerne eksklusive Irland, som ikke indgik i 2004, og så viser udviklingen en beskeden vækst på 1 procent. Koncernens andet retailbankbrand i Danmark, er BG Bank. Bankaktiviteter BG Bank BG Banks kundesammensætning gør, at vi her må se en knap så voldsom fremgang. Ikke mindst fordi aktiviteten indenfor værdipapirhandel er noget mindre end i Danske Bank brandet. Også her kan man se, at konkurrencepresset på rentemarginalen giver en mindre vækst i nettorenteindtægterne, end væksten i udlånet ellers kunne give anledning til. Jeg vil nu gå over til en gennemgang af resultatet i de største forretningsområder, der viser, at koncernens indtjeningsfremgang er bredt funderet. Bankaktiviteter Danske Bank Danske Bank brandet viser tocifret udlånsvækst, båret frem af såvel erhvervs- som privatkundernes låneefterspørgsel. Hvis man måtte være i tvivl om der er konkurrence på det danske bankmarked behøver man blot at sammenholde væksten i nettorenteindtægterne med udlånsvæksten. Det ses at kun ca. en tredjedel af volumenvæksten udmønter sig i stigende nettorenteindtægter. Indtægterne viser samlet set en fremgang på 11 procent, hvilket udover udlånsvæksten afspejler, at danskerne i rigt mål har handlet værdipapirer og dyrket realkreditkonverteringer i et hidtil uset omfang. Resultatet går 22 procent frem og rentabiliteten er fornuftig. Trods det, betyder den intense konkurrencesituation, at BG Bank knapt nok har kunnet fastholde sin markedsandel. Og det føler vi at vi kan gøre bedre. Vender vi blikket mod vores udenlandske forretningsenheder er overskriften entydig: Vækst. Vi har investeret betydeligt i Sverige, Norge og i vores to irske banker. Lad mig starte med vores svenske operation. Bankaktiviteter Sverige I løbet af 2005 blev der åbnet 12 nye filialer i Sverige og købt en ejendomsmæglerkæde, hvilket har udvidet distributionskraften betydeligt. Det har bidraget positivt til at Sverige i 2005 med en udlånsvækst på 24 procent, er vokset det dobbelte af markedsvæksten. Det er sådan set også vore forventninger til indeværende år, idet samspillet mellem lokale brands, fuld produktpalette og attraktiv prissætning medfører en god kundetilgang. 6

7 Indtægterne steg samlet med 9 procent og resultatet blev forbedret med 22 procent. Den betydelige vedvarende vækst kan illustreres ved at antallet af filialer i perioden 1997 til 2005 er vokset fra 29 til 58, antallet af ansatte er steget fra 500 til 1100 og vores markedsandel er steget fra 1½ procent til 5 procent. Et andet område som også er gået kraftigt frem i indtjeningen er i Fokus Bank i Norge. Bankaktiviteter Norge Fokus Bank har haft en udlånsvækst på 33 procent, hvilket er mere end det dobbelte af markedsvæksten. Det skyldes blandt andet at Fokus Banks filialnet blev udvidet betydeligt i 2004 og at brandet markedsmæssigt er blevet godt forankret. Der er også intens priskonkurrence på det norske marked. Høj kundeaktivitet på værdipapirhandelsområdet bidrager dog til at de samlede indtægter øges med 25 pct. Bundlinieresultatet er øget med 80 procent og områdets intense investeringsfase er ved at nå sit mål. Det betyder at vi i de kommende år forventer fremgang i rentabiliteten. Den betydelige vækst i Norge kan illustreres ved at udlånene på tre år er steget fra 56 milliarder til 89 milliarder norske kroner eller med næsten 20 procent om året rundt regnet det dobbelte af markedet. Nu vil jeg bevæge mig fra de nordiske til de nordirske bankaktiviteter. Omkostningerne er selvsagt påvirket af den planlagte integration samt afskrivninger på immaterielle aktiver, hvilket medfører et overskud før skat på 23 millioner kroner. Når jeg geografisk bevæger mig lidt sydpå til Irland, ses et tilsvarende billede. Bankaktiviteter Irland Udlånet er steget med 10 milliarder kroner siden overtagelsen i marts 2005 og at der er tale om en hurtigt voksende økonomi ses ved at udlånet dermed er øget med 40 procent på blot 10 måneder. De samlede indtægter beløber sig til 753 millioner kroner og som ventet viser forretningsområdet underskud som følge af integrationsomkostninger. Jeg vil nu tage tilbage til Danmark og se på indtjeningen i Realkredit Danmark. Realkredit Danmark Resultatet steg med 24 procent som følge af det rekordhøje niveau for konverteringer i I alt trillede der 224 milliarder kroner igennem Realkredit Danmark systemet målt som bruttoudlån. Det svarer i gennemsnit til cirka 1 milliard kroner pr. arbejdsdag, godt ansporet af et faldende renteniveau og nye finansieringsprodukter som f.eks. FlexGaranti. Når man tager i betragtning at aktiviteten i 2005 dermed ligger 60 procent over det forrige rekordår i 2004, siger det sig selv, at der er der tale om en ekstraordinær høj aktivitet, som ikke kan forventes gentaget i Bankaktiviteter Nordirland Northern Bank bidrager med ca. 1,8 milliard kroner til koncernens samlede indtægter. En mere stabil politisk situation, et bedre erhvervsklima og placeringen som den hurtigst voksende region i UK har dannet en god grobund for at indtjeningen er som forventet. Et andet forretningsområde som får travlt ved høj konverteringsaktivitet er Danske Markets, idet de blandt andet gennemfører køb og salg af realkreditobligationerne. Danske Markets Danske Markets viste en indtægtsfremgang på 24 procent og en resultatfremgang på 32 procent. Selvom en del af fremgangen skyldes indtægter af engangskarakter, er den underliggende forretningsudvikling positiv. 7

8 OMX i Danmark viste en omsætningsstigning på over 50 procent i Endvidere har området qua sin førende markedsposition i Norden nydt godt af kundernes øgede behov for at handle og bruge finansielle instrumenter til at afdække risici. Det sidste forretningsområde, som jeg vil gennemgå, er Danica. Siden 2004 er vækstbilledet ændret ganske fundamentalt. Makroøkonomierne i de lande, hvor vi har detailbankaktiviteter har alle en vækst betydeligt over Eurozonen. Væksten i de risikovægtede poster var 17 procent i 2005 og i 2006 vurderer vi, at det er realistisk at væksten igen bliver over 10 procent. Danica Pension 2005 var kendetegnet af et højt aktivitetsniveau, men også en øget konkurrence. Præmieindtægterne steg med 15 procent, drevet af unit link, herunder det nye produkt Danica Balance, som blev introduceret i foråret. Dertil kommer et højt investeringsafkast på grund af de stigende aktiekurser. Indtjeningen steg alligevel kun med 3 procent, hvilket skal ses i lyset af behovet for at styrke hensættelserne på syge- og ulykkesområdet. Baggrunden er, at flere danskere desværre bliver syge, deres sygeperioder bliver længere og når de kommer tilbage på arbejdsmarkedet, får flere tilbagefald. Denne gennemgang af koncernens forretningsområder skulle gerne have tegnet et billede af, at der er vækst i alle vores forretningsområder. Vækst kræver som bekendt kapital. Nye mål for kapitalstyring En væsentlig værdiskabelse for ethvert finansielt institut ligger i at arbejde med en effektiv kapitalstruktur. Derfor vil jeg nu kort beskrive de ændringer, der på kapitalsiden er besluttet med hensyn til at honorere den bredt funderede fremtidige vækst samt afspejle Danske Banks lavere risikoprofil. Hvis man ser tilbage på de seneste 5 år, viser venstre graf, at væksten i risikovægtede poster var ganske moderat i årene 2001 til Den var endda negativ i Derfor bestod kapitalstyringen i disse år primært i betydelige aktietilbagekøb og forhøjelse af udbytteprocenten. Derfor ændres udbytteprocenten fra at være 50 procent til at være i intervallet 30 til 50 procent og konkret for regnskabsåret 2006 planlægges en udbytteprocent på 40. Samtidig med at væksten er forøget, er risikoprofilen reduceret på grund af en øget andel af sikre boligudlån (det er grafen øverst til højre). De øgede udenlandske indtægter betyder, at der derudover opnås en positiv diversifikation ved at være aktiv flere steder. Derfor reduceres kernekapitalsprocenten fra 6,5 pct. til intervallet 6.0 til 6,5 pct. Denne øgede finansielle gearing vil alt andet lige øge afkastet på egenkapitalen og være i god overensstemmelse med forberedelserne til de kommende kapitaldækningsregler. Min afsluttende planche vedrører vore forventninger til Forventninger til var et godt år for Danske Bank, og vi forventer at den positive forretningsudvikling fortsætter. Men alligevel forventes et lavere resultat for 2006, idet indeværende år i betydeligt omfang påvirkes af øgede planlagte integrationsomkostninger i Irland. Derudover var 2005 regnskabet begunstiget af indtægter af engangskarakter og et unaturligt niveau for tab og hensættelser. Det gør at startblokken den 1. januar så at sige - er placeret et stykke bag startlinien. 8

9 Det er dog vor opfattelse, at accelerationen i den internationale detailbankekspansion har givet Danske Bank en række attraktive vækstoptioner. Alle baseret på et klassisk detailbankkoncept. Og alle placeret i lande med gode vækstudsigter. Derfor forventes det, at den underliggende forretningsvækst kan overkomme fortsat prispres, førnævnte engangsindtægter på 1,6 milliard i 2005, et mere normalt niveau for konverterings- og fondshandelsaktivitet samt en ny overskudsmodel i Danica. Konkret forventer vi derfor at de samlede indtægter når samme niveau i 2006 som i Integrationen af de to irske banker når sin finale i 2006 og til det formål har vi planlagt at anvende flere omkostninger. Korrigerer man for disse særlige poster, forventes omkostningerne at stige i niveauet 2 procent. Tab på udlån forventes at gå fra at være en indtægt til at blive en egentlig omkostning om end på et lavt niveau. Og når summen af alle de nævnte forventninger gøres op, forventer vi et lavere resultat før skat. Men det syntes vi egentligt er OK, idet 2005 på en række områder var særlig godt. Det afgørende er, at grundlaget og potentialet for lønsom vækst næppe har været bedre for Danske Bank end det der er tilfældet nu. Spørgsmål & svar Dermed har jeg afsluttet min del af præsentationen og jeg vil nu give ordet til jer og samtidigt slukke for live transmissionen til nettet. Værsgo. 9