Mad og familie i Norden

Transkript

1 Mad og familie i Norden Lotte Holm Dias 1

2 I det følgende: Måltidet og fællesskabet Måltidsmønstre Måltidets normer og håndtering af dem Praktiske forhold: madlavning Dias 2

3 Det fælles menneskelige Af alt det, der er fælles for mennesker, er følgende det, de er allermest fælles om: de må spise og drikke.[..]..men eftersom dette primitivt fysiologiske element er noget absolut almenmenneskeligt, bliver det indhold i fælles handlinger, og derved opstår måltidets sociologiske form, der [ ] knytter sig til hyppigt samvær og en tilvænning til et fællesskab,. Personer, der ikke har særlige fælles interesser, kan finde hinanden ved et fælles måltid. Georg Simmel, Soziologie der Mahlzeit, 19. Dias 3

4 Det sociale måltid Jeg kunne ikke se hvad vi skulle i min familie, hvis vi ikke spiste sammen. Så ville jeg ikke kunne se, at der var noget tidspunkt, hvor vi mødtes af os selv og var sammen Mor til to teenagebørn, København 1999 (EEE4C) Dias 4

5 Medium for familien En familie er ikke en samling af individer som opstår naturligt. Den konstrueres fra dag til dag gennem aktiviteter som det at spise sammen Marjorie DeVault 1991 Dias 5

6 Post-industrialismen? Traditionsopløsning Det flexible arbejdsliv Individuel livsstil Grazing Frukostisering Individualisering Madlavningskompetence Færdigretter Kulinarisk tradition Globalisering Familiens opløsning? Dias 6

7 En maddag i Norden (Danmark, Finland, Norge, Sverige) Telefoninterviews (CATI) Repræsentative udsnit af befolkningen(15+) ca i hvert land (48 i alt) Dekonstruktion: Spisesituationer Hvornår? Hvad? Hvad? Hvad? Hvorhenne? Med hvem? Sad du ned? Hvad skete imens? Hvorlænge? Hvem lavede maden? X Dias 7 Kjærnes et al, 1

8 22til23 23til24 til1 1til2 2til3 3til4 til21 21til22 18til19 19til 16til17 17til18 14til15 15til16 Grazing-hypotesen Pct 6 5 4til5 5til6 6til7 7til8 8til9 9til til11 11til12 12til13 13til14 Dias 8 Hot eating event Cold eating event 1st eating event

9 til1 1til2 2til3 3til4 til1 1til2 2til3 3til4 6 5 Hverdagens måltidsmønstre, 4 Nordiske lande Denmark weekdays 6 Finland weekdays 5 Hot Cold First eating event 6til7 7til8 8til9 9til ti til11 11ti 1til12 12ti 2til13 13ti 3til14 14ti 4til15 15ti 5til16 16ti 6til17 17ti 7til18 18ti 8til19 19ti 9til ti til21 21ti 1til22 22ti 2til23 23ti 3til24 til1 1til2 2til3 3til4 4til5 5til6 6til7 7til8 8til9 9til til11 11til12 12til13 13til14 14til15 15til16 16til17 17til18 18til19 19til til21 21til22 22til23 23til24 4til5 5til6 percent percent time (24 hours) time (24 hours) 6 Norway weekdays Sweden weekdays 5 percent 4til5 5til6 6til7 7til8 8til9 9til til11 11til12 12til13 13til14 14til15 15til16 16til17 17til18 18til19 19til til21 21til22 22til23 23til24 Dias 9 6til7 7til8 8til9 9til til11 11til12 12til13 13til14 14til15 15til16 16til17 17til18 18til19 19til til21 21til22 22til23 23til24 til1 1til2 2til3 3til4 time (24 hours) 6 5til6 6 5 time (24 hours) (Gronow, 1) 4til5 percent

10 Tid og sted på hverdage Denmark n= Percent Sweden n= Other Work/school Home Dias Time Norway n= Time Per cent Time Per cent (Holm, 1)

11 Tid og socialt samvær - hverdage Denmark n= Percent Sweden n= Percent Friends/others Colleagues Family Alone Dias Time Norway n= Time Percent Time (Holm, 1)

12 Sidder man ned? (pct af måltider) Per cent Kitchen/dining table Coffee table/sofa Elsewhere Didn't sit Denmark Norway Sweden Dias 12 (Holm, 1)

13 Spisning på arbejdspladsen (pct af måltider) Per ce ent Denmark Norway Sweden Canteen At work desk Dias 13 (Holm, 1)

14 Hvorlænge spiser man? (pct af måltider hjemme) Pe ercent Denmark Finland Norway Sweden < min. - min. 21- min. 31- min. > min. Dias 14 (Holm, 1)

15 .. Mens man spiser.. (pct af måltider hjemme) TV Radio Reading Neither Denmark Norway Sweden Dias 15 (Holm, 1)

16 At spise ude. (pct af befolkningen) % 9% % 7% 6% % % 33 % % % % Denmark Finland Norway Sweden Weekly Monthly 1-11/year Never Dias 16 (Holm, 1)

17 Familiemåltider Operationalisering: nogle hypoteser Varm mad hjemme alle spiser samtidig alle spiser det samme Mere hyppige i børnefamilier? Mere hyppige på fridage? Dias 17

18 Familiemåltider i forskellige husstande (pct individer) Pe ercent Denmark Finland Norway Sweden Couple, no child(ren) Single, w child(ren) Couple, w child(ren) Dias 18 (Holm, 1)

19 Familiemåltider og ugedage (pct individer) Per rcent Denmark Finland Norway Sweden Weekday Weekend Dias 19 (Holm, 1)

20 Situationen 1997 Stor fleksibilitet, men stadig tydelige måltidsrytmer Stadig nationale forskelle Stadig sociale måltider især i familien Holder det fremover? Dias

21 Det fælles måltid i familien Rigtige familier spiser sammen! At sørge for (teenager) børns aktiviteter Fleksible spisetider sikrer at alle er hjemme Flere parallelle tidsforskudte måltider i forskellige konstellationer Idealet om samtale Frie, spontane og venlige udvekslinger af rapporter om hverdagens aktiviteter og erfaringer Ingen dominans ingen undertrykkelse Ingen snak om arbejde Ingen læsning Alt sammen et forældreansvar! Dias 21 Iversen og Holm, 1999

22 Erfaringer Social forankring af spisningen sikrer bedst regelmæssighed og akceptable måltider (kulinarisk, socialt) Den lykkelige erfaring: Bondegården, Højskolen, Militæret! Problemer: Flexibilitet i arbejdslivet: At indpasse i daglige arbejdsopgaver og gøremål At koordinere med kolleger Familiens relationer og aktiviteter At spise alene Hvad med fremtiden? Dias 22 Kristensen og Holm, 6

23 Udvikling i tidsforbrug USA, Frankrig, Norge (gnst antal min/dag) USA Frankrig Norge Madlavn & opvask Spisning hjemme Spisning Ude Dias 23 Warde et al, 7

24 Spisning i Danmark - tidsforbrug Timer:minutter pr dag, spisning mænd 1:26 1:59 kvinder 1:28 1:57 Spisning hen over dagen, 1 hverdag/weekend Mænd Kvinder Morgen (-.5) 28/34 24/33 Middag ( ) 29/43 31/44 Aften ( ) 5/1:2 5/1:2 Dias 24 Bonke, 2

25 Erhvervs- og husarbejde i parhusholdninger, Dias 25 Lautsen & Sjørup, 3

26 Husholdningsarbejde 1 mænd og kvinder % Aktive Timer:min (Aktive) M K M K Indkøb :14 1:16 Madlavning :38 :54 Husligt arbejde :21 2:17 Gør-det-selv 15 1:55 1:19 Dias 26 Bonke, 2

27 Interesse i madlavning og madlavning Interesseret I madlavning Ikke interesseret M K M K Jeg lavede maden igår En anden lavede maden v Total 1 N Dias 27 (Ekström & Fürst, 1)

28 Madlavningens dobbeltheder Materiel og immateriel proces: Produktion af mad Produktion af sociale situationer og fællesskaber Tidskrævende, rutinepræget, besværligt Kreativ selvrealisering Central for (kvindelig) identitet Central for familieskabelsesprojektet Udgangspunkt for ordentlig mad Dias 28

29 Madlavning og færdigretter normer i forandring? At lave maden selv At købe færdigretter moralsk forskrift for ordentlig familie Symbol på det modsatte den travle, sjuskede familie Kærlighedsarbejde, dvs produktion til konkrete personer Produktion til et anonymt marked Tidskrævende Giver ønsket aflastning Rigtig mad: hjemmelavet? Forkert mad: industrifremstillet? Dilemmaer, ubehag, bortforklaringer. Eksklusiv take-away? - Nye former for måltidsservice Dias 29

30 % Dias Det er ikke sikkert at spise ÆG. OKSEKØD. PÅLÆGSVARER. LIGHTPRODUKTER/SUKKER SLIK. FÆRDIGRETTER. Halkier og Holm 2 FRISK FISK. SVINEKØD. FRISK FRUGT OG GRØNT LIGHTPRODUKTER/FEDT FJERKRÆ. OST. BRØD. ØKOLOGISK KØD. KARTOFLER. MÆLKEP RODUKTER.

31 Den dobbelte betydning af Fri mad Næring Nydelse Dårlig: Junk food God: At vokse af Indenfor familien Fri mad Fx burger, pizza Udenfor familien Dårlig: blød, svampet God: Smagen af frihed Dias 31

32 ..en slags konklusion.. Fælles måltider fortsat medium for familien Ingen tegn på opløsning: Familiemåltider ca hver anden dag Modsatrettede hensyn Vanskeligheder, tilpasninger, afbalanceringer Fleksible normer normer i forandring? Dias 32