Dekomponering af den stigende Gini-koefficient
|
|
- Ulrik Madsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 d Marie Møller Kjeldsen (DORS) Dekomponering af den stigende Gini I dette notat dekomponeres henholdsvis de seneste 10 og de seneste 20 års stigning i Ginien for at bestemme forskellige indkomsttypers bidrag til udviklingen. Først undersøges bidraget fra de overordnede indkomsttyper arbejds-, kapital- og overførselsindkomst samt skat, og derefter undersøges bidraget fra forskellige typer kapital- og overførselsindkomst. Analysen viser, at blandt kapitalindkomsterne har særligt aktieindkomsterne bidraget til den stigende ulighed, mens det blandt overførselsindkomsterne primært er dagpenge og pensioner. Uligheden i den ækvivalerede disponible indkomst har været støt stigende de seneste 20 år. Notatet indledes med en beskrivelse af, hvordan Ginien i et givet år kan dekomponeres, og hvordan forskellige indkomsttyper bidrager til uligheden i et givet år. Dernæst beskrives det, hvordan udviklingen i uligheden kan dekomponeres, og det undersøges, hvordan indkomsttyperne har bidraget til den stigende ulighed. Første del af analysen har fokus på de overordnede indkomsttyper kapital-, arbejds- og overførselsindkomst samt skatter, mens sidste del præsenterer en nærmere analyse af bidraget til ulighedsstigningen fra forskellige typer kapitalindkomst og forskellige typer overførselsindkomst. Notatet er et supplement til analysen præsenteret i kapitlet Indkomst- og formuefordeling i De Økonomiske Råds efterårsrapport Dekomponering af Ginien Den disponible indkomst (D) er summen af arbejdsindkomst (A), kapitalindkomst (K), offentlige indkomstoverførsler (O) og øvrige indkomster (Ø) fratrukket direkte skatter (S): D=A+K+O+Ø-S (1) I beregningerne dækker arbejdsindkomster over lønindkomster og personlig indkomst fra selvstændig virksomhed. Overførselsindkomster dækker over kontanthjælp, dagpenge, folkepension, SU, børnepenge, boligstøtte mv. Kapitalindkomster dækker primært over renteindtægter, aktieindkomster og lejeværdi af egen bolig fratrukket renteudgifter. Øvrige indkomster består af en række andre indkomsttyper blandt andet af udbetaling af private og arbejdsgiveradministrerede pensioner, der ikke umiddelbart passer ind i en af de øvrige indkomstkategorier. Dekomponering af den stigende Gini.docx
2 Ginien kan dekomponeres, så det kan bestemmes, hvor stor en del af den samlede indkomstulighed der kan tilskrives de forskellige indkomsttyper: G D = A D C A + K D C K + O D C O + Ø D C Ø + S D C S (2) Hvor G D er Ginien for den disponible indkomst og C k er koncentrationskoefficienten for indkomsttype k, jf. Lerman og Yitzhaki (1985). 1 Koncentrationskoefficienten, C k, er et udtryk for, hvor (u)lige indkomsttypen er fordelt, og hvordan indkomsttypen er korreleret med fordelingen af den samlede disponible indkomst. Koncentrationskoefficienten for en given indkomsttype kan beregnes som produktet af Ginien for indkomsttypen og en Gini-korrelation mellem fordelingen af den disponible indkomst og den givne indkomsttype. 2 Jo mere ulige indkomsttypen er fordelt i forhold til fordelingen af den disponible indkomst, jo højere vil koncentrationskoefficienten være. Den enkelte indkomsttypes bidrag til Ginikoefficienten er produktet mellem indkomsttypens koncentrationskoefficient og andel af den samlede indkomst. Arbejdsindkomsterne er den indkomsttype, der bidrager mest til Ginien, jf. tabel 1. Det skyldes dog primært, at arbejdsindkomst er den indkomsttype, der udgør den største del af den samlede disponible indkomst. Tabel 1. Indkomsttypernes bidrag til Ginien Kapitalindkomster 0,03 0,05 0,08 Arbejdsindkomster 0,41 0,41 0,40 Overførselsindkomster -0,08-0,08-0,07 Øvrige indkomster 0,03 0,03 0,03 Skat -0,18-0,18-0,17 Gini 0,21 0,23 0,27 Anm.: Delene summer ikke på grund af afrunding. Der er en række databrud i opgørelsen af aktieindkomster, men opgørelsen er nogenlunde konsistent fra 2001 og frem. Alle tre år i tabellen er kendetegnet ved negativt outputgap. I 2014 svarer kapitalindkomsternes bidrag til uligheden til en femtedel af arbejdsindkomsternes bidrag, selvom kapitalindkomsterne kun svarer til omkring en 1 Lerman, R.I. og S. Yitzhaki (1985): Income Inequality Effects by Income Source: A New Approach and Applications to the United States. Review of Economics and Statistics, 67 (1), s Gini-korrelationen beregnes som Cov{y k, F(y)}/Cov{y k, F(y k )}, hvor F(y) og F(y k ) er den kumulative fordeling af henholdsvis de disponible indkomster og af indkomsttype k
3 tiendedel af arbejdsindkomsterne. Det skyldes, at kapitalindkomsterne er meget ulige fordelt, og at det primært er personer med høje indkomster, der har kapitalindkomster. Koncentrationskoefficienten for kapitalindkomster er altså relativt stor. Kapitalindkomsternes bidrag til uligheden er næsten tre gange så stor i 2014, som det var 20 år tidligere. Forklaringen på dette er, at kapitalindkomsternes andel af de samlede disponible indkomster er betydeligt højere i Skatterne en den indkomsttype, der bidrager mest til at reducere Ginien. Skatterne virker indkomstudjævnende, fordi personer med højere indkomster betaler mere i skat. Overførselsindkomsterne virker ligeledes indkomstudjævnende og bidrager således til at trække Ginien for den disponible indkomst ned, men det indkomstudjævnende bidrag fra overførselsindkomsterne er mindre end halvt så stort som bidraget fra skatterne. En del af forklaringen på dette er, at skatterne er (numerisk) større end overførselsindkomsterne. Derudover er skatterne betydeligt stærkere koreleret med den disponible indkomst, end overførselsindkomsterne er, hvilket medfører, at koncentrationskoefficienten for skatterne er (numerisk) større end koncentrationskoefficienten for overførselsindkomsterne. Både skatter og overførselsindkomster virker lidt mindre indkomstudjævnende i 2014 end tidligere, hvilket bl.a. kan skyldes reformer af henholdsvis skatter og overførsler. Dekomponering af udviklingen i Ginien For at belyse en indkomsttypes bidrag til udviklingen i uligheden er det ikke nok at sammenholde en indkomsttypes bidrag til uligheden i to givne år. Ændringer i en indkomsttype kan påvirke den samlede ulighed dels gennem ændringer i indkomsttypens andel af den samlede indkomst og dels gennem ændringer i indkomsttypens koncentrationskoefficient. En given indkomsttypes koncentrationskoefficient ændres, hvis indkomsttypen bliver mere eller mindre ulige fordelt i forhold til fordelingen af den disponible indkomst. Når en indkomsttypes andel af den disponible indkomst ændres, påvirker det også bidraget fra de øvrige indkomsttyper, idet deres andel af den disponible indkomst også ændres, jf. ligning (1) og (2). Når bidraget fra en given indkomsttype til ændringer i Ginien beregnes, skal der således tages højde for dette, og det er årsagen til, at en simpel sammenligning af en indkomsttypes bidrag til Ginien i to år ikke nødvendigvis afspejler, hvordan indkomsttypen har bidraget til udviklingen mellem de to år. Med udgangspunkt i udtrykket for Ginien i ligning (2), kan indkomsttype k s bidrag til ændringen i Ginien for den disponible indkomst mellem år 1 og 2 beregnes som: [ 1 2 (C k,1 + C k,2 ) 1 2 (G 1 + G 2 )] s k (s k,1 + s k,2 ) C k (3) - 3 -
4 hvor C k,i er koncentrationskoefficienten for indkomsttype k i år i, G i er Ginikoefficienten for den disponible indkomst i år i, s k,i er indkomsttype k s andel af den disponible indkomst i år i, s k er ændringen fra år 1 til år 2 i indkomsttype k s andel af den disponible indkomst og C k er ændringen i indkomsttype k s koncentrationskoefficient, jf. Hoffmann (2013). 3 De enkelte indkomsttypers bidrag til ændringen i perioden beregnes i analysen som summen af den givne indkomsttypes bidrag til de årlige ændringer i perioden. Bidraget fra en given indkomsttype til udviklingen i den samlede ulighed kan således deles op i to dele. Første del vedrører bidraget fra ændringen i indkomsttypens andel af disponibel indkomst, s k, mens den anden del vedrører ændringen i indkomsttypens fordeling udtrykt ved koncentrationskoefficienten, C k. Effekten på udviklingen i uligheden af en ændring i en indkomsttypes andel af den samlede indkomst afhænger af, om indkomsttypen virker ligheds- eller ulighedsskabende. Hvis en indkomsttypes andel af den samlede disponible indkomst stiger, vil Ginien for den disponible indkomst alt andet lige stige, hvis indkomsttypen er ulighedsskabende. Hvis indkomsttypen derimod virker lighedsskabende, vil en stigning i indkomsttypens andel af den samlede disponible indkomst alt andet lige medføre et fald i den samlede ulighed målt ved Ginikoefficienten for den disponible indkomst. Hvorvidt en indkomsttype er ligheds- eller ulighedsskabende måles ved hjælp af indkomsttypens koncentrationskoefficient, der afspejler indkomsttypens fordeling, og hvordan indkomsttypen er korreleret med fordelingen af den disponible indkomst. En indkomsttype kan enten være ulige fordelt til fordel for dem med de højeste eller til fordel for dem med de laveste disponible indkomster. Et eksempel på førstnævnte er aktieindkomster, idet det primært er personer med høje indkomster, der har aktier. Overførselsindkomster er et eksempel på sidstnævnte, idet de indkomsterstattende overførselsindkomster bliver givet til dem, der ikke har andre indkomster. Hvorvidt en ulige fordelt indkomsttype virker ligheds- eller ulighedsskabende afhænger således af, hvordan indkomsttypen er korreleret med fordelingen af den disponible indkomst. Hvis en ulighedsskabende indkomsttype bliver endnu mere ulige fordelt til fordel for dem med de højeste disponible indkomster, stiger indkomsttypens koncentrationskoefficient, og alt andet lige bliver Ginien for den disponible indkomst også større. Derimod falder den samlede ulighed, hvis en lighedsskabende indkomsttype bliver mere målrettet dem med de laveste indkomster. Både arbejds-, kapital- og overførselsindkomster har bidraget til den stigende ulighed de sidste 20 år, mens skatterne har haft en dæmpende effekt på stigningen, jf. tabel 2. Betragtes hele perioden har overførselsindkomsterne bidraget med 0,032 til 3 Hoffmann, R. (2013): How to Measure the Progressivity of an Income Component. Applied Economic Letters, 20 (4), s
5 den samlede stigning i Ginien på 0,063, mens kapital- og arbejdsindkomsterne hver har bidraget med 0,025. Det er primært i perioden , at kapital- og arbejdsindkomsterne har bidraget til den øgede ulighed, mens overførselsindkomsternes bidrag til udviklingen er ligeligt fordelt mellem perioderne og To tredjedele af kapitalindkomsternes bidrag og tre fjerdedele af arbejdsindkomsternes bidrag til stigningen i Ginien i hele perioden fandt således sted i de sidste ti år af perioden (i tabel 2 ses dette som forholdet mellem henholdsvis 0,017 og 0,025 samt mellem 0,019 og 0,025). Skattens bidrag er ligesom overførselsindkomsternes nogenlunde ligeligt fordelt mellem de to perioder og Samlet set er der således sket en større stigning i uligheden i den disponible indkomst de sidste 10 år, hvor Ginien steg med 0,040, end i perioden , hvor stigningen blot var på 0,023. Tabel 2. Indkomsttypernes bidrag til ændringer i Ginien Kapitalindkomster 0,006 0,011 0,017 0,021 0,004 0,025 Arbejdsindkomster -0,016 0,035 0,019-0,020 0,046 0,025 Overførselsindkomster 0,009 0,006 0,015 0,042-0,010 0,032 Øvrige indkomster 0,014-0,021-0,007 0,022-0,031-0,009 Skat 0,006-0,010-0,004 0,011-0,022-0,011 Gini 0,040 0,063 Anm.: Delene summer ikke på grund af afrunding. Der er en række databrud i opgørelsen af aktieindkomster, men opgørelsen er nogenlunde konsistent fra 2001 og frem. Alle tre år i tabellen er kendetegnet ved negativt outputgap. Arbejdsindkomsternes bidrag til den stigende ulighed skyldes, at koncentrationskoefficienten for arbejdsindkomsterne har ændret sig, da arbejdsindkomsterne er blevet mere ulige fordelt. Baggrunden for skatternes dæmpende effekt på den stigende ulighed er ligeledes, at koncentrationskoefficienten for skatterne har ændret sig, fordi skatterne er blevet mere ulige fordelt, så dem med de højeste indkomster betaler mere i skat. Personer med de højeste indkomster betaler mere i skat, fordi de tjener mere. Uligheden i bruttoindkomsterne er altså steget, og på grund af de progressive skatter betaler dem med de højeste indkomster mere i skat. Skatterne har på denne måde haft en afdæmpende effekt på den stigende ulighed, selvom skatterne virker mindre - 5 -
6 indkomstudjævnende i 2014 end i 2004 eller 1994, jf. tabel 1. Skatternes mindre indkomstudjævnende effekt de senere år afspejles i, at skattesystemet havde en mere afdæmpende effekt på den stigende indkomstulighed i perioden end i perioden , selvom arbejds- og kapitalindkomsterne bidrog mere til stigende indkomstulighed i sidstnævnte periode. I de næste afsnit undersøges henholdsvis kapital- og overførselsindkomsternes bidrag til den stigende ulighed nærmere. Bidrag fra kapitalindkomster I dette afsnit undersøges udvalgte kapitalindkomsternes bidrag til udviklingen i uligheden nærmere, idet bidragene fra aktieindkomster, lejeværdi af egen bolig og renteudgifter beregnes separat. 4 Uanset om hele perioden eller kun perioden betragtes skyldes størstedelen af de samlede kapitalindkomsters bidrag til udviklingen i uligheden aktieindkomster, jf. tabel 3. Tabel 3. Udvalgte kapitalindkomsters bidrag til ændringer i Ginien Aktieindkomster 0,006 0,006 0,012 0,024-0,004 0,020 Lejeværdi 0,001 0,006 0,006 0,000 0,010 0,010 Renteudgifter -0,001 0,000-0,001 0,001 0,001 0,002 Øvrige -0,002 0,001-0,001-0,003-0,003-0,006 Kapitalindkomster i alt 0,006 0,011 0,017 0,021 0,004 0,025 Gini 0,040 0,063 Anm.: Delene summer ikke på grund af afrunding. Bidraget fra ændringer i andel og koncentrationskoefficient for de enkelte typer kapitalindkomst summer ikke til bidraget fra henholdsvis ændringer i de samlede kapitalindkomsters andel og koncentrationskoefficient, fordi fordelingen af de samlede kapitalindkomster ikke kan beregnes som en sum af fordelingen af de enkelte typer. Der er en række databrud i opgørelsen af aktieindkomster, men opgørelsen er nogenlunde konsistent fra 2001 og frem. Øvrige kapitalindkomster dækker over fx rente- og lejeindtægter. Alle tre år i tabellen er kendetegnet ved negativt outputgap.. I perioden har aktieindkomsterne bidraget med 0,020 til den samlede stigning i Ginien på 0,063. Det er en stigning i aktieindkomsternes andel af 4 I bilagstabel 1 fremgår kapitalindkomsternes bidrag til Ginien for den ækvivalerede disponible indkomst i årene 1994, 2004 og
7 den samlede disponible indkomst, der har forsaget bidraget. Der er dog en række databrud i registeringen af aktieindkomster sidst i 1990erne, og en del af stigningen i aktieindkomsternes andel af de samlede indkomster skyldes blot, at flere aktieindkomster optræder i registrene, men ikke nødvendigvis at aktieindkomsten reelt er steget. 5 Opgørselen af aktieindkomster er nogenlunde konsistent fra 2001 og frem, og selv hvis alene udviklingen i uligheden i perioden betragtes, har aktieindkomsterne haft betydelig indflydelse. Aktieindkomsterne har således bidraget med 0,012 til stigningen i Ginien på 0,040 i perioden. Aktieindkomsternes bidrag i denne periode skyldes både en stigning i aktieindkomsternes andel af de samlede indkomster, og at aktieindkomsterne er blevet mere ulige fordelt til fordel for dem med de højeste disponible indkomster. Lejeværdien af egen bolig har også bidraget til den stigende Gini men kun halvt så meget som aktieindkomsterne. Lejeværdiens bidrag skyldes primært, at den er blevet mere ulige fordelt til fordel for dem med de højeste indkomster, hvilket afspejler, at boligværdien er steget mest for personer med høje disponible indkomster. 6 Renteudgifterne har kun bidraget lidt til stigningen i Ginien i perioden , og i perioden har udviklingen i renteudgifterne ligefrem dæmpet den stigende ulighed lidt. Renteudgifterne er ulige fordelt, så dem med høje disponible indkomster har flere renteudgifter, og i et givet år virker renteudgifterne derfor isoleret set indkomstudjævnende. Renteudgifternes bidrag til stigningen i uligheden i perioden afspejler rentefaldet i perioden, der både har mindsket renternes andel af de samlede disponible indkomster og gjort renteudgifterne lidt mere lige fordelt. Bidrag fra overførselsindkomster Betragtes hele perioden er det blandt overførselsindkomsterne primært dagpenge, der har bidraget til den øgede ulighed, og bidraget skyldes, at dagpenge samlet set udgør en mindre del af de samlede disponible indkomster end tidligere, jf. tabel 4. Det er det store fald i antallet af dagpengemodtagere i slutningen af 1990erne, der ligger bag denne udvikling, og dagpengenes bidrag til udviklingen i uligheden er således betydeligt mindre i perioden Dagpenge spiller af samme årsag en mindre indkomstudjævnende rolle i 2014 og 2004 end i Kontanthjælpen har kun haft begrænset indflydelse på udviklingen i uligheden de sidste 20 år. På den ene side er kontanthjælpens andel af de samlede disponible indkomster 5 Aktieindkomster bliver indberettet til skat, men kun hvis de ligger over et givet grundbeløb. De væsentligste regelændringer (og dermed databrud) er i 1997, hvorefter ægtepar ikke længere kan udbytte hinandens grundbeløb, i 1999, hvor grundbeløbet reduceres markant fra godt kr. til kr. og i 2001, hvor aktieindkomster indberettes fra depot i stedet for fra den enkelte skatteyder. 6 Der er en række databrud i lejeværdien af egen bolig, men de vurderes umiddelbart at have begrænset indflydelse på resulatet. 7 I bilagstabel 2 fremgår overførselsindkomsternes bidrag til Ginien for den ækvivalerede disponible indkomst i årene 1994, 2004 og
8 faldet, hvilket har bidraget til at trække uligheden op. På den anden side er kontanthjælpen blevet mere koncentreret blandt dem med de laveste indkomster, hvilket har reduceret uligheden næsten lige så meget. Tabel 4. Udvalgte overførselsindkomsternes bidrag til ændringer i Ginien Bidrag fra ændringer i andel Bidrag fra ændringer i koncentrations Dagpenge 0,006-0,001 0,004 0,022-0,004 0,018 Kontanthjælp 0,002-0,001 0,001 0,003-0,002 0,001 Pensioner -0,002 0,011 0,010 0,005 0,011 0,016 Familieydelse 0,001 0,001 0,002 0,001 0,001 0,002 Øvrige 0,002-0,003 0,000 0,000-0,005-0,005 Overførselsindkomster 0,009 0,006 0,015 0,042-0,010 0,032 i alt Gini 0,040 0,063 Anm.: Dagpenge dækker i 2013 og 2014 også over midlertidig uddannelsesydelse og arbejdsmarkedsydelse. Kontanthjælp dækker også over integrationsydelse. Pensioner dækker over folkepension, førtidspension og efterløn. Familieydelse indeholder også børnetilskud. Delene summer ikke på grund af afrunding. Bidraget fra ændringer i andel og koncentrationskoefficient for de enkelte overførselsindkomster summer ikke til bidraget fra henholdsvis ændringer i de samlede overførselsindkomster andel og koncentrationskoefficient, fordi fordelingen af de samlede overførselsindkomster ikke kan beregnes som en sum af fordelingen af de enkelte typer. Alle tre år i tabellen er kendetegnet ved negativt outputgap. Folkepension, efterløn og førtidspension er alle ydelser til personer permanent udenfor arbejdsmarkedet, og i denne analyse er de derfor behandlet under et. Pensionerne virker lighedsskabende, men de sidste 20 år har udviklingen i pensionerne bidraget til at øge uligheden, både fordi pensionernes andel af den samlede disponible indkomst er faldet, og fordi pensionisterne i mindre grad end tidligere ligger i bunden af indkomstfordelingen. Betragtes alene de sidste 10 år, er billedet lidt anderledes. Pensionerne har ydet et væsentligt bidrag til den stigende ulighed, men bidraget i denne periode skyldes kun at pensionisterne er generelt er bedre stillet. Faktisk er pensionerne andel af de samlede disponible indkomster vokset en smule de sidste ti år, hvilket har dæmpet stigningen i uligheden lidt. Familieydelsen virker ligesom de andre overførselsindkomster lighedsskabende. I perioden er familieydelsen dog blev svagere (negativt) korreleret med fordelingen af den disponible indkomst, og familieydelsen udgør en mindre del af den samlede disponible indkomst. Begge disse forhold har bidraget til den stigende ulighed. Familieydelsen har haft lidt større betydning for den stigende indkomstulighed end kontanthjælpen har
9 Bilag Bilagstabel 1. Kapitalindkomsternes bidrag til Ginien Aktieindkomster 0,010 0,021 0,036 Lejeværdi 0,038 0,040 0,048 Renteudgifter -0,036-0,025-0,018 Øvrige kapitalindkomster 0,021 0,015 0,011 Kapitalindkomster i alt 0,033 0,051 0,077 Gini 0,206 0,229 0,269 Anm.: Delene summer ikke på grund af afrunding. Der er en række databrud i opgørelsen af aktieindkomster, men opgørelsen er nogenlunde konsistent fra 2001 og frem. Øvrige kapitalindkomster dækker over fx rente- og lejeindtægter. Alle tre år i tabellen er kendetegnet ved negativt outputgap. Bilagstabel 2. Overførselsindkomsternes bidrag til Ginien Dagpenge -0,005-0,003-0,003 Kontanthjælp -0,013-0,013-0,013 Pensioner -0,045-0,042-0,032 Familieydelse -0,002-0,002-0,001 Øvrige overførselsindkomster -0,015-0,019-0,020 Overførselsindkomster i alt -0,081-0,080-0,069 Gini 0,206 0,229 0,269 Anm.: Dagpenge dækker i 2013 og 2014 også over midlertidig uddannelsesydelse og arbejdsmarkedsydelse. Kontanthjælp dækker også over integrationsydelse. Pensioner dækker over folkepension, førtidspension og efterløn. Familieydelse indeholder også børnetilskud. Delene summer ikke på grund af afrunding. Alle tre år i tabellen er kendetegnet ved negativt outputgap
ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag
Uddelt ved møde i Gladsaxe om Den voksende fattigdom og den øgede ulighed, den 8. november 2016 ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag 1. Fakta om ulighed og fattigdom Det følgende er baseret på
Læs mereBefolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset
d. 10.11.2016 Marie Møller Kjeldsen (DORS) Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset I notatet beskrives, hvordan Theil-indekset kan dekomponeres, og indekset anvendes til at dekomponere
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt 4. maj 2016 J.nr. 16-0472995 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 336 af 6. april 2016 (alm. del).
Læs mereIndkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel
ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger
Læs mereIkke tegn på øget lønspredning i Danmark
Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark De Økonomiske Råd pegede i deres efterårsrapport 2016 på, at forskellene i erhvervsindkomsterne har været stigende, særligt i årene efter krisens start i 2008.
Læs mereINDKOMSTFORDELING BLANDT INDVANDRERE FRA MINDRE UD-
8. maj 2004 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf. 33557721 INDKOMSTFORDELING BLANDT INDVANDRERE FRA MINDRE UD- VIKLEDE LANDE Resumé: I perioden 1991 til 2001 er de disponible indkomster steget væsentligt
Læs mereINDKOMST- OG FORMUEFORDELING
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del Bilag 36 Offentligt KAPITEL V INDKOMST- OG FORMUEFORDELING V.1 Indledning I dette kapitel gives der en beskrivelse af udviklingen i den danske indkomst- og formuefordeling
Læs mereFOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION
1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud
Læs merePensionister har oplevet den største indkomstfremgang
Pensionister har oplevet den største indkomstfremgang I løbet af de seneste 1 år har pensionister oplevet den største indkomstfremgang af alle aldersgrupper. Indkomsten for pensionister er således vokset
Læs mereDe rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud
De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De seneste 30 år er uligheden vokset støt, og de rigeste har haft en indkomstfremgang, der er væsentlig højere end resten af befolkningen.
Læs mereNettobidrag fordelt på oprindelse 1
Nettobidrag fordelt på oprindelse 1 12. november 213 Indledning Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har i forbindelse med deres Arbejdsmarkedsrapport 213 fået lavet en række analyser på DREAM-modellen. I dette
Læs mereHvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne)
Analyse 2. juli 2012 Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan regeringens skatteudspil påvirker
Læs mereNotat. Personer med begrænset økonomisk gevinst ved at være i beskæftigelse er især koncentreret i provinsen. 29. oktober 2017
Under 2. 2.-3. 3.-6. 6.-9. 9.-12. 12.-15. 15.-18. 18..21. 21.-24. Over 24. Notat 29. oktober 217 Personer med begrænset økonomisk gevinst ved at være i beskæftigelse er især koncentreret i provinsen For
Læs mereSTUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING
p:\gs\mb\studerende-mb.doc 1. september 2006 af Mikkel Baadsgaard dir. tlf. 33557721 STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING Den 8. august 2006 bragte Jyllandsposten tal fra SU-styrelsen, der blandt andet viste,
Læs mereHermed sendes svar på spørgsmål nr. 503 af 7. august 2018 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Skatteudvalget 201718 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 503 Offentligt 4. september 2018 J.nr. 20185105 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 503 af 7. august 2018 (alm.
Læs mereSkattereformen øger rådighedsbeløbet
en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til
Læs mereDen rigeste procent oplever rekordhøj indkomstfremgang
Den rigeste procent oplever rekordhøj indkomstfremgang Mens den rigeste procent har oplevet rekordhøj indkomstfremgang siden, så har indkomstfremgangen været rekordlav for alle andre indkomstgrupper i
Læs mereEt målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde
Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte
Læs mereIvan Erik Kragh (+45) Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli 2016) Resumé
Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli, 16) (+5) 6 68 13 5 Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli 16) Resumé Side 1 af 9 Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli, 16) (+5) 6 68 13 5 Danmark: Mest
Læs mereTysklands indkomstudvikling siden murens fald
Tysklands indkomstudvikling siden murens fald Siden murens fald har Vesttyskland oplevet en radikal omfordeling fra fattig til rig. Den rigeste tiendedel vesttyskere har fået en samlet vækst i indkomst
Læs mereF A K T A A R K. Fra offentlig forsørgelse til selvforsørgelse Hvad sker der efter overgangen?
F A K T A A R K Fra offentlig forsørgelse til selvforsørgelse Hvad sker der efter overgangen? 11. december 2015 J.nr. VOA/MAM/CHF Baggrund Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering laver i forskellige
Læs mereFigur 1. Top 1 pct. s andel af de samlede skatte- og afgiftsbetalinger, pct.
Notat: TOP 1 PCT. S ANDEL AF DE SAMLEDE SKATTEBETALINGER ER STEGET FRA 6,5 PCT. i 1991 TIL 9,7 PCT. DET HØJESTE I 27-07-2017 Af Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og Carl-Christian Heiberg De mest velhavende
Læs mereRekordstor stigning i uligheden siden 2001
30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis
Læs mere18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\den gyldne procent - AE.doc
18. oktober 2007! " # %$&'&(())** '(1*
Læs mere6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012
6. 6. Social balance Social balance Danmark og de øvrige nordiske lande er kendetegnet ved et højt indkomstniveau og små indkomstforskelle sammenlignet med andre -lande. Der er en høj grad af social balance
Læs mereStatistiske informationer
Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik december 26 Indkomstforhold i Århus Kommune, 23-25 Udskrivningsgrundlaget (incl. kommuneskattefordelingen) for 25 forventes at andrage 36.891 mio. kr.
Læs mereFaktaark Skattelempelser for familietyper
Faktaark Skattelempelser for familietyper 6. februar 2018 Dette notat beskriver virkningerne af skattelempelser i Aftale om Lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger for
Læs mereAnalyse 10. december 2012
10. december 01 Betydelig udskiftning i gruppen med de 1 pct. højeste indkomster Af Andreas Orebo Hansen og Esben Anton Schultz Over de seneste 0 år er den samlede indkomstmasse blevet mere koncentreret
Læs mereAnalyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen
Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste
Læs mereFolkepensionisternes indkomst og formue
Ældre Sagen december 2013 Folkepensionisternes indkomst og formue Folkepensionisterne adskiller sig fra den erhvervsaktive befolkning ved, at hovedkilden til indkomst for langt de fleste ikke er erhvervsindkomst,
Læs mereIndkomstudvikling for de sociale klasser
Indkomstudvikling for de Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. Fokus er her på indkomsten i hver af de og udviklingen i indkomsterne.
Læs mereMobilitet på tværs af generationer
Mobilitet på tværs af generationer I Danmark er der høj indkomstmobilitet mellem generationerne, hvilket betyder, at børns indkomst som voksne i forholdsvis beskedent omfang afhænger af deres forældres
Læs mereStatistiske informationer
Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Februar 2008 Indkomstforhold i Århus Kommune, 2004-2006 Udskrivningsgrundlaget (incl. kommuneskattefordelingen) for 2006 forventes at andrage 38.955 mio.
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 246 (Alm. del 7) af 22. marts 2013
Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 246 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 27. juni 2013 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 246 (Alm. del
Læs mereIndkomstfordeling og indkomstudvikling
Indkomstfordeling og indkomstudvikling Nyt kapitel Danskernes disponible indkomst er steget med 1½ pct. årligt siden midten af erne. Det er lidt lavere end i det foregående tiår, hvor indkomstfremgangen
Læs mereAnalyse 25. juni 2014
25. juni 2014 Gensidig forsørgerpligt mindsker gevinsten ved arbejde for ugifte par Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev indført den 1. januar 2014, har betydet
Læs mereStigende ulighed er især sket inden for samme befolkningsgruppe og i mindre grad mellem befolkningsgrupper
Klaus Rasmussen kr@di.dk, 3377 3908 JUNI 2019 Stigende ulighed er især sket inden for samme befolkningsgruppe og i mindre grad mellem befolkningsgrupper Uligheden er steget, også i Danmark, men fra et
Læs mereIncitamenter til beskæftigelse
Incitamenter til beskæftigelse Dansk økonomi er kendetegnet ved, at mange deltager aktivt på arbejdsmarkedet. Langt de fleste i de erhvervsaktive aldre er således i job. Der er dog også mennesker, som
Læs mereStor stigning i gruppen af rige danske familier
Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer
Læs mereÆldres indkomst og pensionsformue
Ældres indkomst og pensionsformue Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 16 Formålet med dette analysenotat er at se på, hvordan den samlede indkomst samt den samlede pensionsformue
Læs mereINDKOMSTFORHOLD I ÅRHUS KOMMUNE, 1999-2001
Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 2.1 Dec. 22 INDKOMSTFORHOLD I ÅRHUS KOMMUNE, 1999-21 x Udskrivningsgrundlaget (incl. kommuneskattefordelingen) for 21 forventes at andrage 31.91 mio.
Læs mereTabel 1. Antal overførselsmodtagere i løbet af et år (ikke fuldtidspersoner), fordelt på ydelser,
3½ mio. danskere, der er fyldt 18 år, mindst 1 overførselsindkomst fra det offentlige i løbet af året. Det svarer til ca. 77 pct. af alle 4½ mio. voksne danskere. I opgørelsen måles ikke helårse, men i
Læs mereHistorisk skæv fordelingsprofil af VK s genopretningspakke
Historisk skæv fordelingsprofil af VK s genopretningspakke Regeringens Genopretningspakke giver i 2013 et tab for de ti pct. fattigste på 3,3 pct., mens de ti pct. rigeste får et tab på 0,1 pct. Det relative
Læs mereIndvandrernes pensionsindbetalinger
26. OKTOBER 215 Indvandrernes pensionsindbetalinger 23-13 AF METTE NYRUP OG SØS NIELSEN Indledning og sammenfatning I analysen belyses forskelle i pensionsindbetalinger mellem tre herkomstgrupper; indvandrere
Læs mereUlighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist
Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Der er væsentlige forskelle på indkomster og nettoformuer som pensionist, afhængigt af hvilken social klasse man tilhørte i arbejdslivet. Mens de 70-årige,
Læs merePensionisternes økonomi
Pensionisternes økonomi Andreas Østergaard Nielsen Philip Heymans Allé 1, 2900 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Side 1 Indhold 1. Indledning og sammenfatning 4 2. Baggrund og tidligere
Læs mereSKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN
i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er
Læs mereLave og stabile topindkomster i Danmark
18 samfundsøkonomen nr. 3 oktober 1 Lave og stabile topindkomster i Danmark Lave og stabile topindkomster i Danmark Personerne med de højeste indkomster har fortsat kun en begrænset del af de samlede indkomster
Læs mereTidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt
Reformer af førtidspension og fleksjob Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt Gennem livet har en førtidspensionist op til 2,5 mio. kr. mindre til sig selv sammenlignet med personer,
Læs mereYDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE
Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og Chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 9. december 2013 Notatet gennemgår konsekvenserne af et ydelsesloft på et niveau svarende til en disponibel
Læs mereAnalyse 15. januar 2012
15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal
Læs mereIndvandrernes indkomst som pensionerede
Nadja Christine Andersen Vibeke Borchsenius Philip Heymans Allé 1, 2900 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Side 1 Indhold 1. Indledning og sammenfatning... 4 2. som pensionister
Læs mereIndkomstfremgang for indkomstgrupper (decilgrænser), , med og uden studerende
Danmarks Statistik pegede for nyligt på, at den laveste indkomstgruppe (bund pct.) har oplevet et fald i de reale disponible indkomster de seneste år (fra -1). Det fremgik desuden, at de øvrige indkomstgrupper
Læs mereINDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE
9. august 2001 Af Martin Hornstrup Resumé: INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE Gennemsnitsskatten er steget for de fuldt beskæftigede til trods for et markant fald i marginalskatten siden 1993. Denne
Læs mereDANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001
DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere
Læs mereREALINDKOMSTUDVIKLINGEN FOR DAGPENGE- OG KONTANTHJÆLPSMODTA- GERE
i:\september-99\6-a-mh.doc Af Martin Hornstrup September 1999 RESUMÈ REALINDKOMSTUDVIKLINGEN FOR DAGPENGE- OG KONTANTHJÆLPSMODTA- GERE I medierne er det blevet fremført, at dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere
Læs mereRegeringen, RV, SF og EL har indgået aftale om 1) et midlertidigt børnetilskud for personer berørt af kontanthjælpsloftet eller integrationsydelsen
Regeringen, RV, SF og EL har indgået aftale om 1) et midlertidigt børnetilskud for personer berørt af kontanthjælpsloftet eller integrationsydelsen og 2) højere integrationsydelse for forsørgere. Det månedlige
Læs mereFordelingseffekter af skattelettelser
d. 12.06.2019 AMR 1. udkast Fordelingseffekter af skattelettelser I kapitel II om kapitalindkomstbeskatning i Dansk Økonomi, forår 2019 indgår beregninger af de fordelingsmæssige konsekvenser af en skattelettelse
Læs mereModtagere af boligydelse
23. APRIL 215 Modtagere af boligydelse AF ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN OG TOBIAS WENZEL ANDERSEN Sammenfatning Der er i 211 253. folkepensionister, der bor i en husstand, som modtager boligstøtte. Det svarer
Læs mereDanskerne er nu rigere end før krisen
18. august 2016 Danskerne er nu rigere end før krisen Tal fra Danmarks Statistik viser, at danskernes private formuer sidste år steg med 0 mia.kr., mens gælden lå nogenlunde uændret. Den samlede nettoformue
Læs mereBeskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 329 Offentligt
Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 329 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg lov@ft.dk Finn Sørensen Finn.S@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061
Læs mereAnalyse. Udviklingen i gevinsten ved at arbejde. 14. september Isabelle Mairey
Analyse 14. september 2016 Udviklingen i gevinsten ved at arbejde Isabelle Mairey Dette notat belyser udviklingen i den sammensatte marginalskat i bund og top i perioden 1994-2014. Gevinsten ved at arbejde
Læs mereFormuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre
Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Nettoformuerne bliver i stigende grad koncentreret hos personer over 6 år. For 15 år siden havde personer over 6 år knap 6 pct. af den samlede
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 250 Offentligt
Skatteudvalget 2017-18 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 250 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 250 (Alm. del) af 16. februar 2018 stillet efter
Læs mereDe rigeste forbliver blandt de rigeste gennem hele livet
De rigeste forbliver blandt de rigeste gennem hele livet For første gang er det muligt at følge indkomsterne for en generation over et helt arbejdsliv. Det ses, at de personer, der er blandt de rigeste
Læs mereStadigt færre offentligt forsørgede
Fakta om økonomi 23. juni 2016 Ref.: Økonomi & Analyse, LO Stadigt færre offentligt forsørgede Tal for offentligt forsørgede for 1. kvartal 2016 viser, at den faldende tendens de senere år fortsætter.
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 10 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 10 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 4. april 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 10 (Alm. del) af 7. oktober 2016
Læs mereBeskæftigelsen blandt unge faldet med på 2 år
Beskæftigelsen blandt unge faldet med 85. på 2 år Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt unge særlig hårdt. Unge under 35 år tegner sig for 6 pct. af beskæftigelsesfaldet.
Læs mereMange unge ledige fra 90 erne er i dag på offentlig forsørgelse
De langtidsledige unge på kontanthjælp mistede fodfæstet på arbejdsmarkedet Mange unge ledige fra 9 erne er i dag på offentlig forsørgelse Under halvdelen af de unge, der modtog kontanthjælp i en længere
Læs mereSkattereformen og økonomiske incitamenter til beskæftigelse
Økonomisk Analyse Skattereformen og økonomiske incitamenter til beskæftigelse Nyt kapitel Den nye skattereform skønnes at øge beskæftigelsen med 15.8 personer. Arbejdsudbuddet øges, fordi skatten på den
Læs mereProfil af FOAs medlemmer 2009 i forhold til andre fagforeningsmedlemmer
Profil af FOAs medlemmer 2009 i forhold til andre fagforeningsmedlemmer Kampagne og Analyse Februar 2011 Denne profil af FOAs medlemmer er lavet på baggrund af en 10-procent stikprøve af alle Danmarks
Læs mereStadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet
Arbejdsmarked: let af marginaliserede er steget markant siden 29 Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet let af marginaliserede steg med 5.3 fra 4. kvartal 211 til 1. kvartal 212.
Læs mereSociale udgifter på tværs af OECD-lande hvor ligger Danmark?
Sociale udgifter på tværs af OECD-lande hvor ligger Danmark? 9. oktober 2017 I den hjemlige debat kan man godt få indtryk af, at Danmarks sociale udgifter er verdens absolut højeste. En ny opgørelse af
Læs mereIndkomstforskelle og vækst
Indkomstforskelle og vækst OECD har analyseret sammenhængen mellem indkomstforskelle og vækst og fundet, at ind-komstforskelle i nogle tilfælde kan være skadelige for den økonomiske vækst. I den danske
Læs mereFordelingseffekt af skattereform på a-kasser
Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser Papiret gennemgår fordelingseffekter af skattereformen fra regeringen og VK på a-kasser. af Chefanalytiker Jonas Schytz Juul 25. juni 2012 Kontakt Chefanalytiker
Læs mereStudenterhuen giver ingen jobgaranti
Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer
Læs mereFolkepensionisternes indkomst og formue 2014 Tabeller og figurer
ÆLDRE I TAL 2016 Folkepensionisternes indkomst og formue 2014 Tabeller og figurer Ældre Sagen November 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation.
Læs mereUddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge
De langtidsledige unge fra 90 erne og vejen tilbage til arbejdsmarkedet Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge Giver man til unge kontanthjælpsmodtagere, løftes de unge ud af kontanthjælpens
Læs mereKrisen har sendt flere på offentlig forsørgelse
Krisen har sendt 120.000 flere på offentlig forsørgelse I de gode år fra 2004 til 2008 faldt antallet af overførelsesmodtagere i den arbejdsdygtige alder med ca. 111.000 personer. Der kom ikke blot færre
Læs mereKvinders andel af den rigeste procent stiger
Kvinders andel af den rigeste procent stiger For den rigeste procent af danskere mellem 25-59 år den såkaldte gyldne procent, har der været en tendens til, at kvinder udgør en stigende andel. Fra at udgøre
Læs merePæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp
Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp I debatten om, hvorvidt det betaler sig at arbejde, har det været fremhævet, at det for visse grupper ikke kan betale sig at tage et arbejde frem for at
Læs mereREGIONALE INDKOMSTFORSKELLE
7. juni 2006 af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 og Bjarne T. Hansen direkte tlf. 33557729 REGIONALE INDKOMSTFORSKELLE Det vises, at de regionale forskelle i arbejdsmarkedsindkomst er steget uafbrudt
Læs mereOptjeningskrav for børnecheck hvem påvirkes?
8. maj 2014 Optjeningskrav for børnecheck hvem påvirkes? Af Kristian Thor Jakobsen og Neil Gallagher For børne- og ungeydelsen ( børnecheck ) blev der i 2012 indført et generelt optjeningsprincip, således
Læs mereFordeling og levevilkår
Fordeling og levevilkår 2006 AErådet Arbejderbevægelsens Erhvervsråd AErådet 1 Udgivet af: AErådet Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1. 1651 København V. Telefon: 3355 7710 Telefax: 3331
Læs mereRestgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne
9. JUNI 215 Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne AF SØS NIELSEN, PETER FOXMAN OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Resume I debatten om restgruppen, der sparer for lidt op til pension, er der
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 562 Offentligt
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 562 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 16. november 2017 Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 562 (Alm. del) af 30. august
Læs mereDet samlede antal timers beskæftigelse blandt ydelsesmodtagere i kontanthjælpssystemet
A N A L Y S E Ordinær beskæftigelse blandt personer berørt af kontanthjælpsloft og 225-timersregel Kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen har til formål at øge incitamentet til at arbejde blandt ydelsesmodtagere
Læs mereTabel 1. Gennemsnitlig indkomst og formue for hele befolkningen i 2004, opdelt på boligsektor og opgjort i 2006 priser
Kapitel 2. Formueskellet mellem ejere og lejere er udvidet Der er kommet en meget stor forskel mellem ejernes og lejernes økonomiske situation. Fra 2001 til 2004 er uligheden i formuerne vokset markant
Læs mereBørns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden
Social arv i Danmark Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Der er fortsat en betydelig social arv i forhold til indkomst i Danmark. Udviklingen i den sociale mobilitet mellem forældre og
Læs mereINDKOMSTER, FORDELING & INCITAMENTER 2017 CEPOS
INDKOMSTER, FORDELING & INCITAMENTER 2017 CEPOS Fordelingspolitisk redegørelse 2017 I 2017 beskriver og analyserer CEPOS udviklingen i indkomster, fordeling og incitamenter. Det sker primært ud fra egne
Læs mereFTF ernes pensionsopsparing
8. MAJ 2014 FTF ernes pensionsopsparing AF MARIE-LOUISE SØGAARD OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Sammenfatning I notatet belyses FTF ernes pensionsopsparing sammenlignet med andre beskæftigede og øvrige uden
Læs mereAnalyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015
Analyse 29. april 215 Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev
Læs mereAlmindelige lønmodtagere får op til kr. i gevinst
Almindelige lønmodtagere får op til 5.000 kr. i gevinst Denne analyse gennemgår fordelingseffekter af skattereformen fra regeringen og VK på a- kasser. Analysen viser, at almindelige lønmodtagere får en
Læs mereTopindkomster i Danmark
Topindkomster i Danmark Thomas Piketty har med bogen Capital in the Twenty-First Century sat fokus på udviklingen i toppen af i de vestlige lande. Bogen viser, at topindkomsterne er steget markant i USA,
Læs mereHerudover er der en række forudsætninger vedrørende eventuel partnerens indkomst og antallet af børn:
Økonomisk Råd Teknisk baggrundsnotat 218-1 Sammensatte marginalskatter Oktober 218 Indledning Det sociale sikkerhedsnet består af en række offentlige ordninger i form af offentlig hjælp, boligsikring,
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt 25. februar 2016 J.nr. 16-0111050 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 195 af 28. januar 2016
Læs mereNotat // 2/5/05 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER
DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER Siden 1970 er der sket en fordobling i antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 840.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere er fordoblet
Læs mereEU-OPSTILLING FORMUER I DANMARK
EU-OPSTILLING FORMUER I DANMARK NOTAT 2014 Formuer i Danmark Notat 2014 Udarbejdet for: Udarbejdet af: Analyse og Tal I/S Købmagergade 52, 2. sal 1150 København K Web: http://www.ogtal.dk/ For mere information
Læs mereStor ulighed blandt pensionister
Formuerne blandt pensionisterne er meget skævt fordelt. Indregnes de forbrugsmuligheder, som formuerne giver i indkomsten, så er uligheden blandt pensionister markant større end uligheden blandt de erhvervsaktive.
Læs mereSkattelettelser går til de rigeste uanset familietype
Skattelettelser går til de rigeste uanset familietype Ved fremlæggelsen af VLAK-regeringens skatteforslag blev der præsenteret en familietypeberegning af en lavtlønnet HK er. Af den specifikke fremsatte
Læs mere