RESUME. Dette forårs rapport fra Det Økonomiske Råds formandskab indeholder tre kapitler:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "RESUME. Dette forårs rapport fra Det Økonomiske Råds formandskab indeholder tre kapitler:"

Transkript

1 RESUME Dette forårs rapport fra Det Økonomiske Råds formandskab indeholder tre kapitler: Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik Holdbar finanspolitik Tilbagetrækning Konjunkturerne præget af stilstand Tegn på, at gældskrisen er på tilbagetog Næppe nævneværdig fremgang i 2013 Beskæftigelsen under normalt niveau Den aktuelle konjunktursituation i Danmark er præget af stilstand. Bruttonationalproduktet har været omtrent uændret de seneste tre år, og der er ikke tegn på nævneværdig fremgang inden for det nærmeste års tid. De internationale konjunkturudsigter er svage, særligt i Europa, og der er dermed ikke udsigt til hjælp fra udlandet. Konjunktursituationen er i mange europæiske lande præget af svigtende tiltro til de offentlige finanser. Udviklingen i statspapirrenterne tyder dog på, at tilliden langsomt er ved at vende tilbage. I flere lande er den planlagte opstramning af finanspolitikken i 2014 og 2015 mindre, end den var i Dette begrunder en forventning om, at væksten i europæisk økonomi vender tilbage på et til to års sigt, mens de internationale vækstudsigter på kortere sigt er dystre. BNP-væksten i 2013 i Danmark ventes på denne baggrund kun at blive omkring ¼ pct. I 2014 og 2015 ventes en fremgang på mellem 1¾ og 2 pct. primært drevet af stigende forbrugs- og investeringskvoter og en lidt bedre international udvikling. Det danske aktivitetsniveau vurderes aktuelt at ligge knap 4 pct. under det niveau, der kunne forventes i en normal konjunktursituation. Den samlede beskæftigelse ligger omkring fuldtidspersoner under det strukturelle niveau. Frem imod 2020 ventes beskæftigelsen at stige med ca Bag denne stigning ligger foruden konjunkturnormalisering en stigning i den strukturelle arbejdsstyrke og et fald i den strukturelle ledighed på tilsammen ca fuldtidspersoner. Resumeet er færdigredigeret den 13. maj

2 Resume. Dansk Økonomi, forår 2013 Reglerne for den finansielle sektor strammes Danmark bør ikke gå med i FTT Skærpede lånegrænser for rentetilpasningslån og afdragsfrie lån anbefales Vækstplan DK har meget begrænset aktivitets- og beskæftigelseseffekt på kort sigt Den finansielle sektors rolle i finanskrisen har i Danmark og internationalt ledt til en diskussion af behovet for øget regulering. Kapital- og likviditetskravene til bankerne og andre institutionelle institutioner er strammet op i regi af Basel-komiteen, i Europa har en gruppe af lande besluttet at gå videre med etableringen af en bankunion, og i Danmark har Udvalget om systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI-udvalget) anbefalet strammere kapitalkrav for institutter, der kan karakteriseres som systemisk vigtige. Såvel stramninger af de generelle kapital- og likviditetskrav som særlige krav til de systemisk vigtige finansielle institutioner vurderes principielt at være velbegrundede. I EU diskuteres også indførelsen af en skat på finansielle transaktioner (en FTT). En sådan skat vurderes imidlertid at gøre mere skade end gavn, og det kan på det nuværende grundlag ikke anbefales, at Danmark indgår i samarbejdet om FTT, jf. diskussionen i afsnit I.8. I Danmark foregår en vigtig diskussion om lånegrænser i realkreditsektoren. Den store udbredelse af rentetilpasningslån og afdragsfrie lån har øget de makroøkonomiske risici forbundet med stigende renter og faldende boligpriser. Disse risici taler for lavere lånegrænser for rentetilpasningslån og afdragsfrie lån end for fastforrentede lån med afdrag. Fleksibilitetsfordelene for husholdningerne ved de nye låneformer betyder på den anden side, at sådanne skærpede lånegrænser fortsat bør give mulighed for en betydelig boligfinansiering med rentetilpasningslån og afdragsfrie lån. Det vil således være forbundet med store velfærdsmæssige omkostninger, hvis man valgte helt at forbyde korte rentetilpasningslån eller afdragsfri lån. I foråret er der indgået aftaler om Vækstplan DK. Planen indeholder en række initiativer, der har til formål at øge produktiviteten på længere sigt (primært som følge af lavere selskabsskat) og øge arbejdsstyrken (primært som følge af kontanthjælps- og SU-reform). Vækstplanens kortsigtede aktivitetsvirkninger er begrænsede, fordi virkningen af de initiativer, der stimulerer økonomien (blandt andet videreførelsen af BoligJobordningen, højere offentlige investeringer og lavere afgifter), modvirkes af lavere vækst i det offentli- 2

3 Resume ge forbrug. Vækstplanen indeholder således en profil for det offentlige forbrug, der på kort sigt indebærer en lavere vækst end tidligere planlagt. Planlagt finanspolitik overholder EU-henstilling samt grænse i budgetlov Opstramningen i den økonomiske politik dæmper væksten især i 2014 Finanspolitiske anbefalinger Finanspolitikken har de senere år været tilrettelagt med henblik på at leve op til EU s henstilling om at forbedre den strukturelle saldo med 1½ pct. af BNP fra 2010 til Det vurderes, at Danmark med den planlagte finanspolitik lever op til EU-henstillingen, og samtidig vurderes det, at det strukturelle underskud fra 2014 vil holde sig inden for de rammer, der er fastlagt i budgetloven og i EU s finanspagt. Den stramme finanspolitik, der har været ført siden 2011, og som planlægges gennemført i de kommende år, bidrager negativt til væksten. Tages der også højde for virkningerne af tilbagebetalingen af efterlønsbidrag, BoligJobordningen og investeringsvinduet vurderes den samlede finanspolitik i 2013 at være nogenlunde neutral, mens der må imødeses et negativt vækstbidrag i størrelsesorden ¾ pct. i Det negative vækstbidrag i 2014 skyldes blandt andet ophøret af investeringsvinduet. I rapportens afsnit I.8 diskuteres mulighederne for at lempe finanspolitikken i forhold til det planlagte. Hovedpointerne er følgende: Konjunktursituationen tilsiger en lempelse af finanspolitikken. Samtidig vurderes de offentlige finanser tilstrækkeligt sunde til, at det er forsvarligt at føre en mere lempelig politik end planlagt Mulighederne for at lempe finanspolitikken inden for budgetlovens krav til den strukturelle saldo er stærkt begrænsede EU har givet Danmark mulighed for at lempe det mellemfristede saldokrav fra -½ til -¾ pct. af BNP. Af hensyn til den langsigtede udvikling i den strukturelle saldo bør Danmark udnytte denne mulighed På kort sigt giver dette et rum for at lempe finanspolitikken, som bør udnyttes Det bør på EU-plan overvejes at tillade lande med grundliggende sunde offentlige finanser midlertidigt at fravige kravene til den strukturelle saldo 3

4 Resume. Dansk Økonomi, forår 2013 Finanspolitikken bør ikke lempes udover EU s minimumskrav til den strukturelle saldo (-¾ pct. af BNP), hvis der ikke kan opnås en fælles forståelse med EU. Lempelsen skal under alle omstændigheder være midlertidig og bør ikke komme i konflikt med det mellemfristede saldomål i 2020 Analyse af akutledige Beskæftigelseseffekt af dagpengereform Konjunkturafhængige dagpenge bedre end ad hocjusteringer I rapportens afsnit I.7 er der en analyse af de akutledige. Blandt konklusionerne i afsnittet er, at omkring 85 pct. af de akutledige ikke har haft beskæftigelse i nævneværdigt omfang de seneste tre år. Dette tyder på, at en lempelse af genoptjeningskravet til eksempelvis 26 uger højest vil have en effekt for 15 pct. af de akutledige. Det fremgår også, at mere end en fjerdedel af de personer, der var ledige i begyndelsen af december 2012, og som stod til at miste dagpengeretten i januar 2013, havde fundet beskæftigelse senest en måned efter deres dagpengeudløb. Et formål med dagpengereformen, som forkortede dagpengeperioden og forøgede genoptjeningskravet, er, at ledige hurtigere skal finde beskæftigelse som følge af en mere intensiv jobsøgning. Analyser i afsnit I.7 tyder på, at reformen faktisk har en sådan positiv beskæftigelseseffekt på trods af, at reformen er blevet implementeret under krisen, hvor efterspørgslen efter arbejdskraft er relativt lav. Det store antal ledige, der mister dagpengeretten i første halvår 2013, har ført til overvejelser om lempelser. 1 Det er vigtigt, at den ekstraordinære situation, som primært skyldes den valgte indfasningsmodel, ikke giver anledning til strukturelt set uhensigtsmæssige, permanente ændringer af det grundlæggende system. Gentagne midlertidige lempelser risikerer at skabe forventninger om ekstraordinære tiltag også i fremtiden, hvilket svækker effekten af dagpengereformen. Derfor er en regelbaseret konjunkturafhængighed i dagpengesystemet at foretrække frem for ad hocjusteringer. 1) Regeringens forslag til en Ny og bedre indfasning af dagpengereformen er fremlagt efter redaktionens afslutning. Der er derfor ingen vurdering af dette forslag i rapporten. 4

5 Resume Finanspolitikken er langsigtsholdbar Lille overskud på de offentlige finanser i 2020 Hængekøjeprofil for offentlig saldo i konflikt med ½ pct.-krav Men bruttogælden vil formentlig holde sig under 60 pct. af BNP Hensigtsmæssighed af ½ pct.-krav kan diskuteres Rapportens kapitel II indeholder en vurdering af finanspolitikkens langsigtede holdbarhed. Konklusionen er, at den nuværende finanspolitik netop er holdbar. Denne vurdering er uændret i forhold til den tilsvarende vurdering i Dansk Økonomi, efterår Vurderingen er endvidere i overensstemmelse med regeringens vurdering af den finanspolitiske holdbarhed i Konvergensprogram Danmark Udgangspunktet for den langsigtede fremskrivning er et forventet overskud på den offentlige saldo i 2020 på ca. ½ pct. af BNP. Til sammenligning forventer regeringen omtrent balance i Den lidt mere positive vurdering på den offentlige saldo skyldes blandt andet en mere positiv vurdering af den underliggende, strukturelle beskæftigelse frem imod Fremskrivningen i kapitel II viser, at den offentlige saldo på længere sigt må forventes at blive forværret. Forværringen skyldes blandt andet et fald i provenuet fra Nordsøaktiviteterne og stigende offentlige udgifter som følge af, at antallet af ældre stiger. Ifølge fremskrivningen vil underskuddet i perioden 2040 til 2050 forventeligt udgøre omkring 1½ pct. af BNP. Derefter forbedres saldoen igen, men underskuddet vil i flere årtier klart overstige grænsen i budgetloven på ½ pct. af BNP, ligesom den af EU foreslåede mere lempelige grænse på ¾ pct. vil overskrides i længere perioder. Selvom der er udsigt til underskud i en lang årrække, ventes den offentlige bruttogæld ikke at stige mere, end at den med de givne forudsætninger kan holde sig under grænsen i EU s Stabilitets- og Vækstpagt på 60 pct. af BNP. Udsigten til en langvarig periode med betydelige underskud gør det naturligt at diskutere underskudsgrænsen i budgetloven og EU s finanspagt. Hvis underskuddet skal begrænses, så det holder sig under ½ pct. af BNP, vil det fordre en opstramning af finanspolitikken i perioden frem imod En sådan stramning vil gøre finanspolitikken overholdbar, og det vil dermed naturligt medføre en tilsvarende lempelse af finanspolitikken på (meget) lang sigt. Dette vil indebære 5

6 Resume. Dansk Økonomi, forår 2013 en mærkbar ubegrundet omfordeling fra nuværende til kommende generationer. Saldokrav bør ændres fra ½ til ¾ pct. af BNP EU-regler bør tage højde for institutionelle forskelle Nominalprincip bør ophæves Analyser af tilbagetrækningen Principielt er der flere muligheder for at begrænse problemerne med overholdelse af ½ pct. kravet. En del af løsningen kunne være at ændre underskudsgrænsen fra ½ pct. til ¾ pct., som er EU s minimumskrav til et mellemfristet mål for Danmark (MTO). På længere sigt kunne man også forestille sig, at EU-kravene blev tilpasset, så de i højere grad tager højde for nationale institutionelle forhold. Et konkret eksempel er forskelle mellem landenes beskatning af pensionsind- og udbetalinger. Den danske beskatningsmodel, hvor der er fradragsret for pensionsindbetalinger og skat på udbetalingerne, betyder, at de danske offentlige finanser på papiret ser dårligere ud end i andre lande, der har den samme finanspolitiske holdbarhed. Dette kunne tale for, at Danmarks underskudsgrænse skal være mindre restriktiv end andre landes. Selvom fremskrivningen indikerer, at finanspolitikken er holdbar, vil det være relevant at gennemføre reformer og omlægninger af skattepolitikken, som kan øge effektiviteten i samfundet. Det vil eksempelvis være helt oplagt at ophæve nominalprincippet både på boligområdet og for punktafgifterne. En beregning præsenteret i afsnit II.2 viser, at holdbarheden vil kunne blive forbedret med omkring ½ pct. af BNP, hvis bare punktafgifterne bliver indekseret med inflationen. Rapportens tredje og sidste kapitel indeholder en række analyser af den nuværende og fremtidige tilbagetrækning. Baggrunden for analyserne er, at der i de senere år er gennemført reformer på pensionsområdet for at hæve tilbagetrækningsalderen. Samtidig er der siden 1990 erne sket en udbygning af arbejdsmarkedspensionerne, som betyder, at flere i fremtiden vil have råd til tidlig tilbagetrækning. Dermed kan virkningen af pensionsreformerne blive mindre end hidtil vurderet. Kapitlet analyserer tilbagetrækningen i lyset af disse ændringer i pensionssystemet. 6

7 Resume Økonomiske incitamenter virker også på tilbagetrækningen Opstilling af model og fremskrivning af tilbagetrækningen Tre effekter: 1. Langt færre på efterløn i fremtiden 2. Flere vil arbejde efter folkepensionsalderen Analyserne i kapitel III viser, at økonomiske incitamenter har betydning for tilbagetrækningen. Der er således en klar ophobning af personer, der trækker sig tilbage omkring 60 år, som er det tidligste år for at kunne modtage efterløn, og omkring 62, hvor modregningsreglerne for pension bliver mere lempelige. I afsnit III.5 opstilles og estimeres en tilbagetrækningsmodel, der bygger på, at økonomiske incitamenter har betydning. Modellen anvendes i afsnit III.6 til at fremskrive tilbagetrækningsmønstret for de ældre i arbejdsstyrken. Fremskrivningen tager udgangspunkt i den forventede tilbagetrækning for årgang 1981, som antages at kunne at gå på folkepension som 72-årig i Fremskrivningen indikerer, at der kan være tre forskellige effekter på arbejdsstyrken i forhold til tidligere fremskrivninger. To af disse effekter trækker i retning af senere tilbagetrækning og dermed større fremtidig beskæftigelse, mens den sidste trækker i retning af en mindre arbejdsstyrke. For det første viser fremskrivningen, at der vil være langt færre, der trækker sig tilbage på efterløn i forhold til tidligere fremskrivninger. Konkret skønnes, at der kun vil være omkring personer på efterløn omkring Det lavere antal fremtidige efterlønsmodtagere skyldes først og fremmest, at der vil være langt færre efterlønsberettigede, men også at en stor del af de efterlønsberettigede vil vælge at arbejde gennem den mulige efterlønsperiode og i stedet for efterløn modtage efterlønspræmien. Når flere vælger beskæftigelse og efterlønspræmie frem for at gå på efterløn, skyldes det blandt andet, at flere af de efterlønsberettigede i fremtiden vil have en betydelig pensionsformue, og at modregningen i efterlønnen fremover vil omfatte alle årene på efterløn. For det andet peger fremskrivningen på, at flere kan forventes at fortsætte med at arbejde efter folkepensionsalderen. Fremskrivningen indikerer således, at der vil være væsentlig flere end i dag, der kan forventes at gøre brug af muligheden for opsat folkepension. 7

8 Resume. Dansk Økonomi, forår Flere vælger at selvpensionere sig Samlet set: flere i beskæftigelse end tidligere vurderet Efterlønnen giver et betydeligt økonomisk tilskud til tidlig tilbagetrækning. Omvendt giver muligheden for efterløn, som nævnt, også et betydeligt incitament til at forblive på arbejdsmarkedet, til efterlønsalderen nås. En beregning viser, at effekten på beskæftigelsen og de offentlige finanser af at afskaffe efterlønnen i fremtiden vil være meget lille. Det skyldes, at kun omkring 10 pct. af en årgang er efter- Konsekvensberegninger i afsnit III.7 Afskaffelse af efterlønnen vil ikke have stor effekt Endelig for det tredje tyder fremskrivningen på, at antallet af personer, der vil trække sig tilbage tidligt uden offentlige overførsler, sandsynligvis vil stige. Flere personer vil som følge af større pensionsformuer have økonomisk mulighed for at trække sig tilbage, før de kan modtage offentlige pensionsydelser. Samtidig spiller det mindre antal efterlønsberettigede en rolle. En effekt af efterlønnen er nemlig, at mange midaldrende, som er efterlønsberettigede, vælger at blive på arbejdsmarkedet frem til efterlønsalderen. Når der bliver færre efterlønsberettigede, er der også færre, der på denne måde fastholdes på arbejdsmarkedet for at opnå efterløn. Flere selvpensionerede trækker i retning af mindre arbejdsstyrke. Samlet indebærer fremskrivningen, at der kan forventes en stigning i beskæftigelsen, som frem til 2050 er omkring personer større end antaget i den hidtidigt anvendte fremskrivning, som er baseret på arbejdsstyrkeprognosen i forbindelse med DREAM-modellen. Den større beskæftigelse er, som beskrevet ovenfor, sammensat af færre på efterløn og flere beskæftigede i folkepensionsalderen, men omvendt vil der være flere, der trækker sig tidligt tilbage for egne midler. Opgjort i antal fuldtidspersoner er forskellen til den hidtidige fremskrivning dog væsentlig mindre. Det skyldes, at den gennemsnitlige arbejdstid for personer, der er beskæftiget, efter de har nået folkepensionsalderen, er lavere end i arbejdsstyrken generelt. Der er i det nuværende tilbagetrækningssystem en række forhold, der trækker i retning af tidlig tilbagetrækning. I afsnit III.7 er der regnet på konsekvenserne for beskæftigelsen og de offentlige finanser omkring 2050 af at ændre de økonomiske incitamenter i en række tilbagetrækningsordninger. 8

9 Resume lønsberettigede, og at en fuld afskaffelse af efterlønnen vil fjerne den omtalte fastholdelseseffekt frem imod efterlønsalderen. Anbefaling: Pensionsmodregning i folkepension bør ændres Anbefaling: Mulighed for opsat ældrecheck Forslag: Skattefradrag til folkepensionister Et andet element, der påvirker tilbagetrækningen, er modregningen i pensionstillægget og ældrechecken af udbetalinger fra egne pensionsopsparinger. En beregning viser, at det kan være fordelagtigt at ændre modregningsreglerne, så der ikke sker modregning som følge af pensionsindbetalinger, der er foretaget de sidste år før folkepensionsalderen. Modelberegningerne viser, at det vil øge tilskyndelsen til at arbejde i årene umiddelbart før folkepensionsalderen. Konkret vurderes en sådan ændring i modregningsreglerne at kunne øge beskæftigelsen med omkring personer. I modsætning til folkepensionen kan ældrechecken ikke opsættes. Det forhold, at man i praksis ikke kan modtage ældrechecken, hvis man fortsætter med at arbejde, efter man er nået folkepensionsalderen, virker som en ekstra skat på at arbejde, hvilket trækker i retning af tidlig tilbagetrækning. En beregning viser, at det vil kunne øge beskæftigelse med knap personer, hvis det bliver muligt at opsætte ældrechecken samtidig med, at der i beregningen af den opsatte folkepension tages højde for rentetabet ved den senere pensionering. En sådan ændring vil i følge modelberegningen være mere end selvfinansieret. Der er god grund til at tro, at ældre er mere tilbøjelige til at trække sig ud af arbejdsmarkedet, hvis incitamenterne til at arbejde er beskedne, end personer, der står midt i arbejdslivet. Dette taler for en mere lempelig beskatning af ældres arbejdsindkomst. Der er derfor foretaget en beregning, som illustrerer effekten af at indføre et skattenedslag for personer, der fortsætter i beskæftigelse ét år efter, det er muligt at modtage folkepension. Modelberegningen viser, at et fradrag på kr. vil kunne øge beskæftigelsen med op til personer. Med en så stor beskæftigelseseffekt vil forslaget være mere end selvfinansierende. Selvom beregningen kan overvurdere effekten, er der grund til at overveje på permanent basis at indføre et fradrag i arbejdsindkomsten for personer i folkepensionsalderen. 9

10 Resume. Dansk Økonomi, forår 2013 Anbefaling: Fjern særlige boligregler for de ældre De ældres boligforbrug er subsidieret mere end den øvrige befolknings. Boligydelsen, som gives til pensionister, er væsentligt højere end boligsikringen, som gives til ikkepensionister. Samtidig betaler folkepensionister mindre i ejendomsværdiskat end andre, og pensionister med lav indkomst og lav likvid formue, som modtager ældrechecken, modregnes ikke af eventuel boligformue eller en beregnet lejeværdi af egen bolig. Denne særbehandling er vanskelig at forsvare ud fra almindelige lighedsbegreber, og de særligt gunstige boligstøtteregler øger incitamentet til tidlig tilbagetrækning. Det anbefales derfor at harmonisere reglerne for boligstøtte, at fjerne de aldersbestemte nedslag i ejendomsværdiskatten og at lade boligformue og lejeværdi af egen bolig indgå i reguleringsgrundlaget for ældrechecken. 10

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013 Notat 28. maj 2013 Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013 De Økonomiske Råds vurdering af konjunkturudsigterne er stort set på linje med ministeriernes. Både ministerierne og DØR forventer, at væksten

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Pressemeddelelse Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Materialet er klausuleret til torsdag den 1. november 2012 kl. 12 Vismændenes oplæg

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

Dansk Økonomi Forår 2013

Dansk Økonomi Forår 2013 Dansk Økonomi Forår 2013 Danish Economy Spring 2013 English Summary Konjunkturvurdering Holdbar finanspolitik Tilbagetrækning Det Økonomiske Råd Det Økonomiske Råd blev oprettet i 1962 og har til opgave

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: EU-note F Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske

Læs mere

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012 BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet 100 USA 95 90 85 80 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 Disposition 1. Den europæiske statsgældskrise

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 31. maj 2011 Konjunkturvurdering og anbefalinger for det korte sigt, Finanspolitisk holdbarhed og anbefalinger

Læs mere

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Notat 27. maj 2014 Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Der er udsigt til gradvist tiltagende vækst og stigende beskæftigelse i dansk økonomi, og Det Økonomiske Råds (DØRs) konkrete

Læs mere

Finanspolitikken til grænsen

Finanspolitikken til grænsen Finanspolitikken til grænsen John Smidt Direktør, Det Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk DJØF debat 3. marts 2015 Agenda Kort om de finanspolitiske rammer Baggrunden -EU og i Danmark Vurdering af

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. MAJ 2015 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. MAJ 2015 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. MAJ 2015 KLOKKEN 12.00 Vismandsrapport indeholder denne gang fire kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering samt anbefalinger vedrørende

Læs mere

AE s kommentarer til DØR s forårsrapport

AE s kommentarer til DØR s forårsrapport Det Økonomiske Råds rapport - maj 2013 AE s kommentarer til DØR s forårsrapport 1 Kontakt 2 Økonomisk politik 3 Konjunkturvurdering 4 Konkurrenceevne 5 Analyse af akutledige 6 Strukturel saldo og finanspolitisk

Læs mere

Finanspolitisk vagthund i Danmark

Finanspolitisk vagthund i Danmark Finanspolitisk vagthund i Danmark Finanspolitiska rådet 23. Januar 2015 Morten Holm, kontorchef, Det Økonomiske Råds Sekretariat Dagsorden I. Baggrunden for rollen II. Rollen som vagthund III. Seneste

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 September 2012 Finanspolitisk planlægning foregår på 4 niveauer 1. Årlige finanslov 2. Budgetlov (ny og ikke implementeret endnu)

Læs mere

Analyse 12. marts 2012

Analyse 12. marts 2012 12. marts 2012 Kickstarten og henstillingerne fra EU Danmark er et af meget få EU-lande som fører lempelig finanspolitik i 2012. Lempelsen er af samme størrelsesorden, som i den tidligere regerings finanslovsforslag

Læs mere

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør

Læs mere

DØR efterårsrapport 2015

DØR efterårsrapport 2015 DØR efterårsrapport 2015 7. oktober 2015 Finansministeriets skriftlige indlæg Kapitel I Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik Finanspolitik Finansministeriet deler DØR s overordnede vurdering

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7). Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af

Læs mere

Budgetlovens nye vagthund

Budgetlovens nye vagthund Budgetlovens nye vagthund Oplæg i Finanspolitisk Netværk 3. juni 2015 Direktør John Smidt i De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Agenda 1. De finanspolitiske rammer Lidt om baggrund, herunder den

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

l. Hvad er problemstillingen (kort)

l. Hvad er problemstillingen (kort) Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Finansudvalget PØU alm. del - Bilag 54 Offentligt l. Hvad er problemstillingen (kort) I fremtidens samfund bliver der flere ældre. Fremtidens ældre vil desuden have en stigende

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om Formandskabet Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 27. maj 2014 kl. 12 Vismandsrapport om Konjunkturudsigterne og aktuel økonomisk politik Holdbarhed og generationer Ungdomsuddannelser Vismandsrapporten

Læs mere

Skriftligt indlæg til DØRs rapport Dansk økonomi Efterår 2013

Skriftligt indlæg til DØRs rapport Dansk økonomi Efterår 2013 Notat 8. oktober 2013 Skriftligt indlæg til DØRs rapport Dansk økonomi Efterår 2013 De Økonomiske Råds vurdering af vækstudsigterne for 2013 og 2014 er overordnet set på linje med ministeriernes. Der skønnes

Læs mere

Dansk Økonomi Forår 2012

Dansk Økonomi Forår 2012 Dansk Økonomi Forår 2012 Danish Economy Spring 2012 English Summary Konjunkturvurdering Den europæiske statsgældskrise Langsigtede finanspolitiske udfordringer INDHOLD Resume 1 Kapitel I Konjunkturvurdering

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj John Smidt De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Finanspolitisk konference, Færøerne 18. maj 2015 Agenda

Læs mere

De Økonomiske Råds langsigtede fremskrivninger. - Oplæg ved mødet Op og ned på hængekøjen hos FTF 20. august 2015

De Økonomiske Råds langsigtede fremskrivninger. - Oplæg ved mødet Op og ned på hængekøjen hos FTF 20. august 2015 De Økonomiske Råds langsigtede fremskrivninger - Oplæg ved mødet Op og ned på hængekøjen hos FTF 20. august 2015 Oplæggets indhold Hvordan laver DØR lange fremskrivninger? Hvad skaber hængekøjen? Usikkerhed

Læs mere

Nye spilleregler for finanspolitikken: Muligheder og begrænsninger

Nye spilleregler for finanspolitikken: Muligheder og begrænsninger Nye spilleregler for finanspolitikken: Muligheder og begrænsninger Nationaløkonomisk Forening Den 6. marts 2013 John Smidt Sekretariatschef i DØRS Oversigt 1. Kort om de hidtidige finanspolitiske rammer

Læs mere

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Rammerne for den økonomiske politik - Hvad er der råd til? Ved Chefanalytiker Frederik I. Pedersen fip@ae.dk www. ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd økonomisk-politisk tænketank og samfundsøkonomisk

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

Talepapir Samråd A (L193)

Talepapir Samråd A (L193) Finansudvalget 2012-13 L 1 7 Bilag 2 Offentligt Talepapir Samråd A (L193) 4. oktober 2012 Samråd i Finansudvalget d. 8. oktober 2012 Beskæftigelsesvirkningen af finanspolitikken i 2013 7 Samrådsspørgsmål

Læs mere

SKRIFTLIGE INDLÆG FRA DET ØKONOMISKE RÅDS MEDLEMMER

SKRIFTLIGE INDLÆG FRA DET ØKONOMISKE RÅDS MEDLEMMER SKRIFTLIGE INDLÆG FRA DET ØKONOMISKE RÅDS MEDLEMMER På de følgende sider er gengivet skriftlige indlæg fra medlemmer af Det Økonomiske Råd. Følgende medlemmer har ønsket at give skriftlige bidrag: Økonomi-

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 25 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Svagt positiv nettotilgang til ledighed Nettotilgangen til

Læs mere

Analyse 9. juni 2013. . Finanspolitikken i 2014

Analyse 9. juni 2013. . Finanspolitikken i 2014 9. juni 2013. Finanspolitikken i 2014 De Økonomiske Råd (DØR), Økonomi- og indenrigsministeriet (ØIM) samt Nationalbanken (NBK) har fremlagt nye konjunkturvurderinger i løbet af foråret. De peger alle

Læs mere

KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER

KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER II.1 Indledning Nye finanspolitiske rammer fra 2014 Formel rolle som finanspolitisk vagthund fra 2014 Udsigt til underskud på godt 3 pct. af BNP i 2015 og 2016 Vigtigt med

Læs mere

TILBAGETRÆKNING. III.1 Indledning

TILBAGETRÆKNING. III.1 Indledning KAPITEL III TILBAGETRÆKNING III.1 Indledning Senere tilbagetrækning betyder mere holdbar finanspolitik Betydning af pensionsformue og offentlige pensioner for tilbagetrækning Afgrænsning: Analyse af beslutning

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

RESUME. Efterårsrapporten fra Det Økonomiske Råds formandskab indeholder i denne omgang to kapitler:

RESUME. Efterårsrapporten fra Det Økonomiske Råds formandskab indeholder i denne omgang to kapitler: RESUME Efterårsrapporten fra Det Økonomiske Råds formandskab indeholder i denne omgang to kapitler: Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik Dagpengesystemet Rapporten er udarbejdet af De Økonomiske

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 2011

Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 2011 Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 211 er EU's absolutte duks, når det kommer til holdbare offentlige finanser og mulighederne for at klare fremtidens udfordringer. Men samtidig

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 255 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Danmarks nationale reformprogram for 2015 og med Rådets udtalelse om Danmarks konvergensprogram

Læs mere

Information 76/12. Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering

Information 76/12. Regeringens skattereform: Danmark i arbejde - orientering Information 76/12 Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering 29.05.2012 Resume: Regeringen har i dag offentliggjort sit skatteudspil "Danmark i arbejde". Lettelserne har været annonceret

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Offentlige Finanser 2014

Offentlige Finanser 2014 Offentlige Finanser 2014 Juni 2014 Formandskabet OFFENTLIGE FINANSER 2014 De Økonomiske Råds formandskab JUNI 2014 Indholdsfortegnelse Forord 2 1. Indledning og opsummering 4 2. Strukturel saldo 10 3.

Læs mere

Prokuratorknebet* Hans Jørgen Whitta-Jacobsen Overvismand, professor ved Økonomiske Institut, Københavns Universitet

Prokuratorknebet* Hans Jørgen Whitta-Jacobsen Overvismand, professor ved Økonomiske Institut, Københavns Universitet Prokuratorknebet* Hans Jørgen Whitta-Jacobsen Overvismand, professor ved Økonomiske Institut, Københavns Universitet John Smidt Sekretariatschef, De Økonomiske Råd Der er over en række årtier startende

Læs mere

Strukturel budget balance i DØR. Finanspolitiska rådet 23. januar 2015

Strukturel budget balance i DØR. Finanspolitiska rådet 23. januar 2015 Strukturel budget balance i DØR Finanspolitiska rådet 23. januar 2015 Indhold 1. Strukturel budget balance i Budgetloven 2. Finansministeriets metode 3. DØR s strukturelle budget balance to metoder 4.

Læs mere

Analyse 3. oktober 2012

Analyse 3. oktober 2012 3. oktober 2012. Økonomiske konsekvenser af at lempe kravet til at genoptjene dagpenge Af Andreas Højbjerre Dagpengeperioden er fra 2013 afkortet fra 4 til 2 år. Samtidig blev kravet til hvor meget beskæftigelse,

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Behov for en stram finanslov

Behov for en stram finanslov EØK ANALYSE november 15 Behov for en stram finanslov Regeringen har lagt op til at stramme finanspolitikken i 16 og indlægge en sikkerhedsmargin til budgetlovens grænse. DI bakker op om at stramme finanspolitikken

Læs mere

AE s kommentarer til Vismandsrapport oktober 2014

AE s kommentarer til Vismandsrapport oktober 2014 AE s kommentarer til Vismandsrapport oktober 2014 Notatet kommenterer vismændenes (DØR s) diskussionsoplæg til mødet i Det Økonomiske Råd den 7. oktober 2014. 1 Kontakt Professor og formand for AE Direktør

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg (81 75 83 34) 11. April 2014 PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Dette notat belyser den reale sammensatte marginale skat

Læs mere

Økonomiske fremskrivninger og finanspolitisk planlægning. Lars Haagen Pedersen

Økonomiske fremskrivninger og finanspolitisk planlægning. Lars Haagen Pedersen Økonomiske fremskrivninger og finanspolitisk planlægning Lars Haagen Pedersen September 2015 OVERSIGT Økonomiske fremskrivninger Kort om finanspolitiske rammer i Danmark Finanspolitisk planlægning 2 ØKONOMISKE

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 28. maj 2009 Konjunktursituationen og aktuel økonomisk politik Udsigt til produktionsfald både i Danmark og internationalt

Læs mere

Dokumentation af beregningsmetode og kilder

Dokumentation af beregningsmetode og kilder Dokumentation af beregningsmetode og kilder Beregningerne er vejledende i forhold til, om Aftale om senere tilbagetrækning fra d. 13. maj 2011 mellem Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og de Radikale

Læs mere

Notat. Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i 2020

Notat. Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i 2020 Notat Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i Den danske stats forventede indtægter fra aktiviteter i Nordsøen påvirkes i høj grad af olieprisudviklingen. Når olieprisen falder, rammer

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Det seneste årti har der kunnet konstateres en klar tendens til, at de ældre medlemmer bliver længere i job.

Det seneste årti har der kunnet konstateres en klar tendens til, at de ældre medlemmer bliver længere i job. Nr. 7 / Januar 2013 For hver ny årgang udskyder PensionDanmarks medlemmer tilbagetrækningen på trods af dårligere beskæftigelsesmuligheder under den seneste års kraftige økonomiske opbremsning. Medlemmerne

Læs mere

Ny og bedre indfasning af dagpengereformen

Ny og bedre indfasning af dagpengereformen Ny og bedre indfasning af dagpengereformen Maj 2013 Ny og bedre indfasning af dagpengereformen Maj 2013 Ny og bedre indfasning af dagpengereformen Nyt kapitel Det har fra dag 1 været en hovedprioritet

Læs mere

KAPITEL II FREMSKRIVNING TIL 2020

KAPITEL II FREMSKRIVNING TIL 2020 Dansk Økonomi forår KAPITEL II FREMSKRIVNING TIL II.1 Indledning Pres på de offentlige finanser Danmark er ramt af langvarig lavkonjunktur. De offentlige finanser er hårdt ramt dels som følge af lavere

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven (afskaffelse af fradragsret for kapitalpension)

Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven (afskaffelse af fradragsret for kapitalpension) Skatteministeriet 20. juli 2012 Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven (afskaffelse af fradragsret for kapitalpension) Med forslaget sker der en fremrykning af skattebetalingen

Læs mere

Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform,

Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Notat 1. marts 2011 Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Vi kan jo ikke låne os til velfærd Til det udspil til en tilbagetrækningsreform, der blev præsenteret

Læs mere

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Udfordring 1 Andel af befolkningen i arbejde, pct. Kilde: Finansministeriet, 2011

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0339 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0339 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0339 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 18.5.2016 COM(2016) 339 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Nederlandenes nationale reformprogram for

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING

Læs mere

PENSIONSSYSTEMET I HOVEDTRÆK

PENSIONSSYSTEMET I HOVEDTRÆK DANMARK 1 PENSIONSSYSTEMET I HOVEDTRÆK Folkepensionen er en bopælsbaseret, ikke-bidragspligtig og lovfæstet alderspension, der ydes til alle og finansieres over de almindelige skatter. Fuld folkepension

Læs mere

AE s kommentarer til Vismandsrapport oktober 2013

AE s kommentarer til Vismandsrapport oktober 2013 AE s kommentarer til Vismandsrapport oktober 2013 Notatet kommenterer Vismændenes (DØR s) diskussionsoplæg til mødet i Det Økonomiske Råd den 8. oktober 2013. 1 Kontakt Professor og formand for AE Direktør

Læs mere

SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING

SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 18. december 2013 SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Dette notat sammenligner effekten på den strukturelle beskæftigelse

Læs mere

Stilhed før storm? Cheføkonom Helge J. Pedersen. Kemi & Life Science Generalforsamling. Korsør 12. marts 2013

Stilhed før storm? Cheføkonom Helge J. Pedersen. Kemi & Life Science Generalforsamling. Korsør 12. marts 2013 Stilhed før storm? Cheføkonom Helge J. Pedersen Kemi & Life Science Generalforsamling Korsør 12. marts 2013 Stilstand fordi vi er ramt af Tillidskrise Finanspolitisk stramning Høje oliepriser Ny regulering

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster i disse år tusinder af danske arbejdspladser. De finanspolitiske stramninger, der ligger i støbeskeen de kommende år

Læs mere

Dansk Økonomi Efterår 2012

Dansk Økonomi Efterår 2012 Dansk Økonomi Efterår 2012 Danish Economy Autumn 2012 English Summary Konjunkturvurdering Arbejdsmarkedspolitik i høj- og lavkonjunktur INDHOLD Resume 1 Kapitel I Konjunkturvurdering 27 I.1 Indledning

Læs mere

HOLDBAR FINANSPOLITIK

HOLDBAR FINANSPOLITIK KAPITEL II HOLDBAR FINANSPOLITIK II.1 Indledning Ny langsigtet fremskrivning og beregning af holdbarheden Mellemfristede planer og holdbarhedsberegninger har haft gavnlig effekt I kapitel I blev præsenteret

Læs mere

RESUME. Efterårsrapporten fra Det Økonomiske Råds formandskab indeholder denne gang tre kapitler:

RESUME. Efterårsrapporten fra Det Økonomiske Råds formandskab indeholder denne gang tre kapitler: RESUME Efterårsrapporten fra Det Økonomiske Råds formandskab indeholder denne gang tre kapitler: Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik Offentlige finanser Offentlige overførsler med fokus på

Læs mere

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Efter flere år, hvor fokus udelukkende har været på besparelser i Europa, har dagsordenen i flere europæiske lande ændret sig, og det ser nu ud til,

Læs mere

Mere velfærd kræver mere arbejde

Mere velfærd kræver mere arbejde Mere velfærd kræver mere arbejde 23. april 2008 Arbejdsmarkedskommissionen skal, i løbet af det kommende halvandet år, komme med forslag til, hvordan man varigt får danskerne til at arbejde mere end i

Læs mere

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Teknisk baggrundsnotat 2014-3 1. Indledning Dette tekniske baggrundsnotat omhandler opdateringen

Læs mere

Krakas vurdering af regeringens udspil til en skattereform

Krakas vurdering af regeringens udspil til en skattereform Fonden Kraka www.kraka.org Vester Farimagsgade 1 1606 København V 1. juni 2012 NOTAT Krakas vurdering af regeringens udspil til en skattereform Tabel: Overordnet vurdering af reformelementer (givet reformens

Læs mere

Time-out øger holdbarheden

Time-out øger holdbarheden F Time-out øger holdbarheden AF ANALYSECHEF SØREN FRIIS LARSEN, CAND.SCIENT.POL OG CHEFKONSULENT JAN CHRISTENSEN, CAND.OECON.AGRO, PH.D. RESUME De offentlige finanser er under pres. Regeringen har fremlagt

Læs mere

Beregning af pensionsformuer og effektive pensionsformuer

Beregning af pensionsformuer og effektive pensionsformuer d. 10.7.2013 Anne Kristine Høj Lene Kjærsgaard Beregning af pensionsformuer og effektive pensionsformuer I Dansk Økonomi, forår 2013 anvendes effektive pensionsformuer. Den effektive pensionsformue er

Læs mere

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Et løft i produktivitetsvæksten på 1 pct.point fra 2014-2020 vil styrke den offentlige saldo med godt 20 mia. kr. i 2020. Det viser beregninger baseret

Læs mere

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Balanceregelfor den offentlige saldo 1

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Balanceregelfor den offentlige saldo 1 Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Balanceregelfor den offentlige saldo 1 31-10-2013 Indledning Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har i forbindelse med deres arbejdsmarkedsrapport 2013, fået lavet

Læs mere

Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension

Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Agenda 1. Restgruppen blandt pensionister 2. Restgruppen blandt 25-59-årige 3. Er der et problem? 4. Hvilke løsninger er der

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den

Læs mere

Bilagstabeller Nyt kapitel

Bilagstabeller Nyt kapitel Nyt kapitel Bilagstabel B.1 Befolkning og arbejdsmarked (mellemfristet sigt) 1.000 personer 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Samlet befolkning 5.592 5.612 5.631 5.648 5.665 5.681 5.698 5.716

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

ECB Månedsoversigt August 2009

ECB Månedsoversigt August 2009 LEDER På baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 6. august at fastholde s officielle renter. De informationer og analyser, der er blevet offentliggjort

Læs mere

DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 22 Maj 212 Danmark blev ramt hårdt af den internationale økonomiske krise BNP er faldet mere end i andre lande Indeks (25=1) Indeks (25=1) 11 15 11

Læs mere

... vi kan jo ikke låne os til velfærd! Regeringens forslag til tilbagetrækningsreform

... vi kan jo ikke låne os til velfærd! Regeringens forslag til tilbagetrækningsreform ... vi kan jo ikke låne os til velfærd! Regeringens forslag til tilbagetrækningsreform REGERINGEN Januar 2011 ... vi kan jo ikke låne os til velfærd! Regeringens forslag til tilbagetrækningsreform REGERINGEN

Læs mere

Den offentlige forbrugsvækst er uholdbar

Den offentlige forbrugsvækst er uholdbar 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Den offentlige forbrugsvækst er uholdbar AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN,

Læs mere

Velfærdsreformer og tilpasningsstrategi 1

Velfærdsreformer og tilpasningsstrategi 1 Velfærdsreformer og tilpasningsstrategi 1 Torben M. Andersen 2, professor Aarhus Universitet, tandersen@econ.au.dk Lars Haagen Pedersen, forskningsleder DREAM, lhp@dreammodel.dk Resume: Regeringens forslag

Læs mere

KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER

KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER II.1 Indledning Nye finanspolitiske rammer fra 2014 Formel rolle som finanspolitisk vagthund fra 2014 Underliggende forbedring af de offentlige finanser Formandskabets vurderinger

Læs mere

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer.

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer. Tale 14. maj 2014 J.nr. 14-1544539 Danmark skal helt ud af krisen - Tale til Forsikring & Pensions årsmøde torsdag den 15. maj Dansk økonomi skal tilbage i topform Mange tak for invitationen. Jeg har set

Læs mere

Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 2015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst

Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 2015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst Den 1. august 007 Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst Regeringen fremlægger i dag tre store, markante og visionære planer for Danmarks

Læs mere