Organisatorisk Beretning

Transkript

1 Organisatorisk Beretning Forretningsudvalgets organisatoriske beretning til Folkebevægelsen mod EUs landsmøde oktober 2010 på Jellebakkeskolen ved Århus Fordi EU ikke skal bestemme alt! Aktivister sætter valgplakater op ved søerne i København

2 Fordi EU ikke skal bestemme alt Landsmødet sidste år blev placeret i april som en energiopladning og et startskud til seks ugers intensiv kampagne op til EU-parlamentsvalget den 7. juni. Derfor er denne beretningsperiode ikke på et år, men på halvandet. Naturligvis har valgkampen til EU-parlamentsvalget været den helt store opgave, hvilket præger denne beretning. Men årsplanen for beretningsperioden forudså også, at der ville komme et øget pres på EU-undtagelser, ligesom det internationale samarbejde ville blive utroligt vigtigt sammen med spørgsmål som velfærd, sundhed og klima. Rent organisatorisk skulle der yderligere være fokus på det lokale arbejde, komitéarbejdet og på at bruge de mange aktiviteter til at styrke Folkebevægelsens medlemsgrundlag. Det internationale arbejde og samarbejdet i TEAM vil blive grundigt omtalt i den særskilte beretning fra Folkebevægelsens Internationale Udvalg. Forretningsudvalget Landsmødet 2009 var startskuddet for Folkebevægelsens intensive valgkampen med MEP Søren Søndergaard i spidsen. Forretningsudvalget har i beretningsperioden holdt 12 møder, heraf 4 2-dages møder. For 2 af 2-dages mødernes vedkommende har der imidlertid været tale om, at der har været afholdt seminarer om undtagelserne, hvor parlamentskandidater, kollektive organisationer og repræsentanter for komiteerne har været indbudt. I februar i år blev holdt et seminar om retsundtagelsen og den militære undtagelse og i juni i år var det om den danske undtagelse for euroen og ØMU ens 3. fase. Der var tale om forberedelse i forhold til de undtagelsesafstemninger, der hele tiden har ligget som en mulighed. Når vi inviterede bredt, skal det også ses som et led i arbejdet for at tilbyde såvel vore kandidater og egne folk som vores kollektive medlemmer at blive klædt på i forhold til disse spørgsmål. Seminarerne har været gode oplevelser. Gode og levende oplæg og gode deltagerantal. Det er klart, at det er en form, som vil blive gentaget om andre spørgsmål. I beretningsperioden, som jo er halvanden gang længere end normalt, har Nikolaj Villumsen, Lene Iversen Mikkelsen og Hans-Henrik Larsen, primært af arbejdsmæssige årsager, desværre måttet udtræde af Forretningsudvalget. Ind er trådt Kim Holm, Katrine Klok Due og Jean Thierry. Styrelsen Styrelsen har holdt møder med i gennemsnit ca. 3 ugers mellemrum dog med en større intensitet under valgkampen. På Forretningsudvalgets konstituerende møde valgtes til styrelsen Rina Kari, Povl Kristensen, Kjeld Richter-Mikkelsen (økonomiansvarlig), Sven Skovmand og Karina Rohr Sørensen. Valget til EU-parlamentet Den første del af perioden var naturligt præget af, at vi stod midt i en valgkamp. Masser af aktiviteter var i gang, og mange skulle sættes i gang. Men hvordan gik valgkampen? Under sloganet Skal EU bestemme alt gennemførte vi med afsæt i lands-

3 mødet en hektisk, men god slutspurt. Med 20 hårdtarbejdende kandidater i spidsen godt støttet en mange aktivister over hele landet blev der ydet en indsats, der resulterede i det bedste resultat for Folkebevægelsen i 15 år. Resultatet blev en fremgang på 2 pct., så vi kom op på 7,2 pct. Det betød, at vi sikrede vores mandat med egne stemmer. Analyser af sammensætningen af vores vælgere viser, at vi stadig har en solid bredde i vores tilslutning aldersmæssigt, geografisk og i forhold politisk tilhørsforhold. Vi har et godt potentiale til at gå ud at øge tilslutningen og denne gang også få den aldersmæssige mellemgruppe helt med. Vi oplevede en valgkamp, hvor alle partierne - med de radikale som undtagelse - pludselig var blevet EU-kritiske. En EU-kritik, vi så til gengæld ikke har set meget til siden. Også denne gang blev valgkampen meget personfikseret og fik præg af en præsidentvalgkamp en tendens, som vi også har set ved folketingsvalgkampe. Personerne kommer i først række politik og indhold bliver sekundært. En uheldig udvikling for demokratiet. Men alligevel gik Folkebevægelsens budskaber godt igennem. Især hovedsloganet Skal EU bestemme alt, der gik som en rød tråd igennem kampagnen. Budskabet gik også igennem over for vælgerne og ikke mindst vores modstandere, der tilsyneladende følte, de var nødt til at tage temaet op. Desværre betød valget, at vores valgforbundsparter JuniBevægelsen mistede sit mandat og gled ud af EU-parlamentet. Dermed blev repræsentationen af danske EU-modstandere og -kritikere desværre reduceret, og resultatet betød også, at JuniBevægelsen nu har nedlagt sig selv. Det er et især et problem i de forventelige folkeafstemningskampagner om en eller flere undtagelser. Her vil det naturligvis være en klar fordel, at så mange stemmer som muligt bliver hørt i debatten. Men Folkebevægelsen har rakt hånden ud til styrkelse af samarbejdet med den række af EU-kritiske organisationer og netværk, som stadig findes, og til JuniBevægelsens medlemmer og sympatisører, så de fortsat kan have en platform for deres EU-modstand/-kritik. Vi har også oplevet den glæde, at flere herfra allerede har indmeldt sig i Folkebevægelsen. EP-kandidat Ole Nors Nielsen taler 1. maj i Esbjerg EP-kandidat Jaleh Tavakoli taler grundlovsdag i København Sekretariat og frivillige Sekretariatet eller rettere sekretariaterne kørte på højtryk gennem hele kampagnen, og til sidste stemme var afgivet. Der var en konstant strøm af arbejdsopgaver, som besvarelse og udsendelse af post, modtage besøgsgrupper og andre interesserede, udsendelser til uddannelsesinstitutioner eller biblioteker af materiale, indsamling af penge, kontakt til presse, udgivelse af Folk i Bevægelse, opdatering af hjemmeside, servicering af komiteer, støtte og udførelse af alle mulige kampagneaktiviteter og meget andet. Denne gang blev der på sekretariatsplan lavet en pressegruppe og en kampagnegruppe. De to grupper var fysisk placeret to forskellige steder, hvilket gav problemer med kommunikationen mellem de to grupper. På trods af det gav opdelingen nogle klare fordele ikke mindst mediemæssigt, og vi skal så arbejde med at gøre kommunikationen bedre. Folkebevægelsens sekretariat i Tordenskjoldsgade i København Kandidater Vi havde 20 gode og engagerede kandidater. Liste N var den eneste liste med 20 kandidater. Kandidaterne var ambassadører, som styrkede bevægelsen, og selv om det ikke altid kan ses i den enkeltes stemmetal, så betød kandidaternes store indsats, at folk husker bevægelsen. Samtidig var der rigeligt med opgaver, og vores 20 kandidater gav en høj grad af troværdighed for bredden på listen. Der var dog også et stort potentiale blandt vores kandidater, som kunne være blevet brugt bedre, hvis der havde været flere ressourcer. I en valgkamp, hvor de EP-kandidat Ebba Bigler på fremstød i Fakse

4 EP-kandidat Jørgen Grøn taler grundlovsdag i København store medier fokuserede ekstremt meget på spidskandidaten, var det vanskeligt at trænge igennem for de andre kandidater på listen, men det betyder blot, at vi skal være endnu bedre til at udnytte de muligheder, der er ikke mindst i forhold til deres lokalområder eller i forhold til deres partipolitiske tilhørsforhold.. Også denne gang blev der arrangeret en kandidattur til Bruxelles og en dag med medietræning. Flere kandidater havde ønsket mere hjælp. Det ville vi også gerne have givet, men manglede ressourcer. Samtidig havde det været godt, hvis vi fagligt havde kunnet klæde kandidaterne endnu bedre på, herunder om de mange alternativer til EU. Vi bør blive bedre til at synliggøre dissidenter fra SF, S, R, V og K, der støtter Folkebevægelsen mod EU, både som kandidater og som almindelige støtter. Denne gang fik vi lavet en kandidathåndbog. Den kan naturligvis altid udbygges f.eks. med et forum på internettet, hvor kandidaterne kunne udveksle erfaringer og dermed give en større og tættere kontakt mellem kandidaterne, så de kunne have draget nytte af hinandens erfaringer og oplevelser. Kampagnebil Kampagnebilen på fremstød i Rønne med Helge Rørtoft- Madsen kort efter landsmødet sidste år. Kampagnebilen var i aktivitet fra første dag og lige indtil valget, og blev udnyttet næsten 100 %. Den var særdeles populær hos komiteerne, hvor den også flere steder virkede som et vitamintilskud, ligesom den helt afgjort var med til at få kampagnen til at gå i gang tidligere. Nogle steder var den centrale organisering mere påkrævet, og andre steder havde komiteerne ikke brug for nogen særlig hjælp (andet end presse). Det havde været optimalt, hvis bilen havde haft en chauffør, der var med hele tiden, men det var ikke muligt. Der bør afsættes flere ressourcer tidligere til planlægning og gennemførelse af turen, f.eks. til at skaffe chauffører, evt. med inddragelse af kræfter uden for sekretariatet. Men i nogle områder f.eks. i Jylland overtog lokale folk gennemførelsen i stor udstrækning. Endelig ville det have været et ekstra plus, hvis kampagnebilen havde været i gang endnu tidligere. Materialer Materialerne kom generelt senere, end det kunne ønskes, men til gengæld blev det meste nærmest revet væk. For en række af materialernes vedkommende måtte der trykkes ekstra oplag. Udgangsoplaget var for småt. Grafisk fungerede de klare rød, blå, grøn godt, ligesom det var godt med en tydelig genkendelighed mellem de forskellige materialer. Valgplakater: Plakaterne bakkede hovedsloganet op, og det gennemgående layout med den grønne bjælke skabte genkendelighed. Men vi må konstatere, at der var alt for mange forskellige plakattyper, hvilket forstærkedes af forskellige formater til kandidaterne. De liggende valgplakater i 70 x 50 cm passede ikke til pladerne i de kommuner, der selv hænger dem op, og de personlige A2-plakater var alt for små til lygtepæle. De mange formater forvirrede komiteerne og gjorde mange materialeordrer uklare. Vi skal grafisk være mere opmærksomme på at bruge de rigtige kontrastfarver, skrifttyper og skriftstørrelser. Udgangspunktet var plakater til hver spidskandidat og 500 til hver af de øvrige. Dette antal var måske lidt for højt for en del af kandidaterne. Vi skal til næste gang forenkle de mange formater og undersøge i god tid, hvad komiteerne har behov for. Kandidatfoldere: Det særlige format var flot, og der har stort set kun været stor ros. Men det første oplag var alt for lille. Ca (ca oprindeligt planlagt og trykt) blev distribueret, men der kunne være blevet distri-

5 bueret mange flere, hvis de havde ligget tidligere og der ikke for nogle kandidaters vedkommende havde været huller, hvor de var udsolgt. Næste valg bør vi lave langt flere personlige foldere til vores kandidater, men igen forsøge at være fleksible ift. antal folder pr. kandidat, da der er væsentlig forskel på, hvor mange foldere den enkelte kan/vil bruge eller kan få afsat. Valgavis: Endeligt oplag stk. Ca er blevet delt ud. Der har også været stor ros til valgavisen på trods af nogle indvendinger mod f.eks. stjernerne på forsiden. Men er et fint stort tal uddelte. Visitkort: De var billige og nemme at dele ud, især i starten af valgkampen, hvor resten af Danmark ikke rigtig var begyndt på valgkampen. Til gengæld kom 2. oplag i klemme i slutningen af valgkampen, hvor der var meget andet materiale af uddele. Klistermærker og merchandise: Der er delte meninger om klistermærker, men de var generelt populære og blev alle distribueret, samtidig var de billige. De forskellige merchandisevarer var endvidere et godt supplement og gav synlighed på gaden og i dagligdagen. Det gælder, uanset om vi taler om sadelbetræk, krus eller badges. Efter valget er også kommet nye salgsvarer nemlig cykelreflekser og køleskabsmagnet. Også disse er blevet taget godt imod. Eurofolder: Tidligt i valgkampen lavede vi en Eurofolder. Denne folder udfyldte i høj grad det hul, der opstod, fordi de andre materialer lod vente på sig, og komiteerne var klar til at lave valgkamp. Den blev trykt i eksemplarer, hvor der er ca stk. tilbage. Overordnet var det en god folder, der satte eurospørgsmålet på dagsordenen, og det var rigtig godt at have noget, som komiteerne kunne bruge allerede i det meget tidlige forår. Samtidig var den god at dele ud, mens befolkningen stadig ikke tænkte i parlamentsvalgkamp, men til gengæld var optaget af spørgsmålet om Euroen. Skal EU bestemme alt? Spørgsmålet gik igen på vores forskellige valgplakater i lygtepæle over hele landet. Materialer og kampagneaktiviteter efter valget Efter valget har vi måttet bremse hårdt op økonomisk. Vi har imidlertid fundet muligheder også for udgivelser efter valget. Folder om sundhed kommunalvalg: I forbindelse med kommune- og regionsvalget i 2009 udgav vi en folder, om EU skal bestemme over sundhed. Den blev trykt i et oplag af og blev flittigt brugt. Den er stort set væk fra hylderne. Klimaavis og klimatopmøde: I forbindelse med klimatopmødet i København december 2009 udgav Folkebevægelsen i samarbejde med GUE/NGL en avis om klimaet og EUs klimapakke i et oplag på Avisen blev primært uddelt i forbindelse med en række aktiviteter, som Folkebevægelsen gennemførte på selv NGO-forum eller i forbindelse med den store demonstration, hvor Folkebevægelsen var tilmeldt og deltog med en gruppe. På grund af tekniske misforståelser lykkedes det desværre ikke at få en bod på selve NGO-forumet. Avisen blev yderligere uddelt af en række komiteer og enkeltmedlemmer. Også denne avis er stort set væk og forsvundet primært i løbet af december Såvel sundhedsfolderen som klimaavisen blev udgivet med støtte fra GUE/NGL-gruppen. Det betyder til gengæld, at vi ikke kunne angive Folkebevægelsen som udgiver. Uddelingsavis forår 2010: I april 2010 udgav vi en uddelingsavis delvis finan- EU - betal din klimagæld, l ød budskabet på skilte og uddelingsaviser fra Folkebevægelsen i forbindelse med klimatopmødet og den store klimademonstration.

6 sieret med bidrag specielt til en uddelingsavis aviser blev trykt omhandlende ikke mindst, at Lissabon-traktaten var trådt i kraft pr. 1. december, og at vi nu har en præsident og en EU-udenrigsminister. Avisen er blevet taget godt imod, og stort set alle aviser er blevet uddelt. 10 året for euro-nej: Den 28. september var det 10 år siden, danskerne glædeligvis afviste dansk deltagelse i ØMU ens 3. fase og dermed at bytte kronen ud med euroen. Det blev markeret med bl.a. gadeaktioner mere end 20 steder i landet. Her blev raktionerne og annonceret. Reklamer Skal EU bestemme alt? Også på busser, på stationer og skilte i S-toge blev spørgsmålet stillet i valgkampen, så hundredetusinder af passagerer kunne tænke over det. Outdoor-reklamer (togstationer, hængeskilte og busreklamer): Vi havde reklamer på togstationer i hele landet de to sidste uger før valget, hængeskilte i busser og tog i hele landet de tre sidste uger før valget (dog ikke busser i region Syddanmark), bagsidereklamer på busser i HT-området den tredje- og fjerdesidste uge før valget og buslangsider i HT-området de to sidste uger før valget. Der er ingen tvivl om, at disse reklamer sikrede en synlighed for Folkebevægelsen. Medierne er dog forskellige. Reklamer på togstationerne er stationære og giver folk mulighed for at læse vore budskaber, når de venter på toget, mens f.eks. reklamer ude på busserne ofte ses i bevægelse. Vi brugte medierne godt, men der blev rapporteret hærværk på vores hængeskilte. Clear Channel endte med at opbruge hele vort restlager af ekstra hængeskilte. Samarbejde om lokalannoncer: Som et ekstra lokalprojekt blev der f.eks. i flere komitéer i København samlet ind til lokalannoncer. Sekretariatet hjalp med at forhandle en samlet pris med Berlinskes Lokalmedier, og det førte til, at vi fik forskellige kvartsides annoncer Der var selvfølgelig mange andre, der havde annoncer i lokalaviser. Også gennem fælles indsamlinger. Det er en god ide, som kunne forstærkes flere steder med et samarbejde på tværs af komiteerne. Folkebevægelsens egne aktivister - i alle aldre - plejer selv at stå for husstandsomdeling af materialer, som Thorbjørn her viser, hvordan man klarer. Men i valgkampen for vi hjælp af Post Danmark på en række små øer. Husstandsuddeling af valgavis på 7 øer Med støtte fra rejsepengepuljen blev valgavisen husstandsomdelt på Læsø, Anholt, Fanø, Rømø, Samsø, Sejerø og Fejø. Valgresultater fra disse øer viser et højere stemmetal for Folkebevægelsen mod EU end landsgennemsnittet (dog ikke på Rømø, hvor vi fik 6,6 %). Men det er vigtigere at se på hvor stor fremgangen var sammenlignet med valget 2004: På Sejerø havde vi en fremgang på 3,9 procentpoint (fra 6,9 % til 10,8 %). På Fejø havde vi en fremgang på 6,1 procentpoint (fra 6,4 % til 13,5 %). På Rømø havde vi en fremgang 3,1 procentpoint (fra 3,5 % til 6,6 %). På Fanø havde vi en fremgang på 3,4 procentpoint (fra 6,8 til 10,2 %). På Samsø havde vi en fremgang på 3,3 procentpoint (fra 5,9 % til 9,2 %). På Anholt havde vi en fremgang på 2,4 procentpoint (fra 11 % til 13,4 %) På Læsø havde vi en fremgang på 2,7 procentpoint (fra 6,3 % til 9,0 % i 2009). På alle disse øer har vores fremgang således været højere end på landsplan. Man kan selvfølgelig ikke konkludere, at det alene skyldes husstandsomdelingen. Vi ved f.eks., at der var andre aktiviteter på Samsø. Men den større fremgang indikerer, at husstandsuddelingen har gavnet kampagnen. Der er derfor god grund til at indarbejde denne aktivitet også i fremtiden.

7 Pressearbejde Siden sidste landsmøde er Folkebevægelsen mod EU blevet nævnt i over artikler, læserbreve og nyhedsindslag i dagblade, ugeblade, fagblade, magasiner, nyhedstelegrammer, nyhedsportaler på internettet, radio og tv. Omtalen har naturligvis især været i perioden op til EU-parlamentsvalget sidste år. I første halvår 2010 blev vi nævnt gange i dagbladene (landsdækkende, regionale og lokale). Det er mere end dobbelt så mange gange som i første halvår 2004, hvor vi blev nævnt 559 gange - og omkring fem gange så mange som i første halvår 1999, hvor det var 270. Infomedia lavede efter valg 2009 en opgørelse, hvor vores MEP Søren Søndergaard er den 6. mest omtalte parlamentskandidat i perioden 1. maj 7. juni. Danmarks Radio (DR) havde i øvrigt oprindeligt tænkt sig en reel nedprioritering af dækningen af valget, hvilket især vi i Folkebevægelsen gjorde opmærksom på og fik ændret. DR har desuden flyttet tidspunktet for, hvornår de sender politiske partier og bevægelsers landsmøde-udsendelser fra til For Folkebevægelsen betød det, at kun så landsmøde-udsendelse i 2009, mod i I første halvår 2010 blev vi kun nævnt 333 gange. Sammenlignet med første halvår i tidligere år uden parlamentsvalg og folkeafstemninger (2000), er der tale om en stigende tendens fra 59 gange i første halvår Men det er desværre mindre end første halvår 2008, hvor vi blev nævnt 385 gange. Jyllands-Posten offentliggjorde 2. august en optælling af, hvor meget de 13 danske EU-parlamentarikere har været omtalt i de ni største danske landsdækkende dagblade. Her kommer Søren Søndergaard ind på en 8. plads med i alt 76 omtaler. 5. juni offentliggjorde Politiken en opgørelse over medieomtaler siden valget sidste år, som placerede Søren på en 11. plads. Så trods en generelt god fremgang for omtalen af Folkebevægelsen mod EU er der fortsat et pænt stykke vej til en tilfredsstillende portion medieomtale. Pressearbejde skal således fortsat styrkes på forskellig vis. Internet, Facebook m.m Vi var slet ikke tilstrækkeligt med på de muligheder, der findes på internettet. I denne valgkamp oplevede vi endnu engang, at internettet betyder mere og mere. Det drejer sig både om at bruge de mere etablerede elementer som vores hjemmeside, Facebook, Youtube og blogs, men også om at bruge de nye ting mere. Af økonomiske årsager fik vi ikke gennemført den reklame for liste N og vores nye hjemmeside, som vi havde planlagt. Trods det fik den nye hjemmeside alligevel mangedoblet besøgstallene den sidste måned før valget, hvor vi fik over unikke besøg. Desuden har flere lokale komiteer givet udtryk for, at hjemmesiden er blevet mere værdifuld for arbejdet rundt om i landet. Desuden er hjemmesiden i langt højere grad blevet brugt til f.eks. bestilling af materialer end tidligere. IT-udvalget forsøgte i god tid før valget at sætte sig ind i og udnytte mulighederne på internettet, som konstant udvikler sig. Men det krævede flere ressourcer, end vi havde, at gøre det i tilfredsstillende omfang. Denne gang var der stor stigning i henvendelser fra forskellige medier og organisationer via , hvor resultaterne blev formidlet via nettet. Det betød, at vores kandidater ikke kunne følge med i alle henvendelserne, og vi dermed fremstod uheldigt i nogle undersøgelser. Her er et område, der skal prioriteres højere ved kommende valg. Her er gode, potentielle muligheder, og bl.a. bør vi understøtte kandidaterne ved at lave vejledende besvarelser for de mange standardspørgeskemaer mv., som kandidaterne får. Folkevægelsen var meget mere i medierne under valgkampen i 2009 end i de to tidligere valgkampe. Men der er fortsat brug for en styrkelse af indsatsen på områder i hele organisationen. Folkevægelsens hjemmeside og aktiviteter på internettet kræver skal fortsat udvikles og styrkes - herunder på såkaldte sociale medier som Facebook, YouTube og flickr. Gå med i IT-udvalget og giv en hånd med.

8 Grundlovsarrangementer Grundlovsdag 2009 lå kun 2 dage før afstemningsdagen. Det gav nogle særlige muligheder for at bruge dagen også som markering i valgkampen. En række steder over hele landet blev da også holdt grundlovsmøder. Der var der møder i Aalborg, Aarhus, Silkeborg, Borbjerg Mølle ved Holstebro, Esbjerg, Løgumkloster, Halsnæs, Haslev og ikke mindst det største i København. De forskellige møder var godt besøgt og var med til at markere os udadtil. Landets største grundlovsmøde på Rådhuspladsen var det rigtige sted i København, og vi fik lavet et bredt program, så der var noget til alle aldersgrupper etc. Nogle unge syntes, at der var for meget 70 er musik, så selvom de blev glade for, at der også var rock og rap, havde det været godt med flere unge, kendte kunstnere. Programmet forløb uden problemer. Men de landsdækkende medier var totalt fraværende. Andre steder oplever vi det samme, at medierne højst bringer det, vi selv skriver. Det kunne være en god opgave for medlemmer at presse medierne til en bedre dækning. Der var for meget tekst på plakaten ift. de situationer, hvor folk er i bevægelse, og den passede ikke til den layoutlinje, der var lagt i de andre materialer. Igen i 2010 blev der holdt Grundlovsmøder en række steder over hele landet. Mange steder er de blevet en god tradition og er nogle af de største i lokalområdet. Komiteerne under og efter valget Hundreder af mennesker havde fornøjelse af Folkebevægelses grundlovsfest på Københavns Rådshusplads 5. juni 2009, hvor bl.a. Søren Søndergaard talte. Grundlovsdag i Aalborg 2010 De regionale træf i februar/marts var en rigtig god måde at starte de lokale valgkampe. Det var med til at give et tidligt startskud på valgkampen og sætte tidlige aktiviteter i gang. Der var en langt bedre stemning og et større engagement denne gang end længe. Nye folk kom til i arbejdet i komiteerne, og folk vendte tilbage. At de politiske budskaber brændte igennem, oplevede komiteerne også, selvom komiteernes situation har været meget forskellig, men en række komiteer har været i et højere gear end ved den seneste valgkamp. Selvom det lykkedes nogle steder at integrere yngre/unge medlemmer i arbejdet i komiteerne, så lykkedes det ikke en række steder. Det er nødvendigt med en større indsats for at integrere unge/yngre/ nye medlemmer i arbejdet. Det nødvendiggør også en åbenhed over for nye/andre arbejdsformer, der f.eks. er mere aktions- end mødeprægede. Nye skal føle sig velkomne i komiteerne og lyttes til. Ungdom mod EUs indsats var denne gang langt over tidligere valgkampe og var meget mærkbar rigtig mange steder og i mange sammenhænge på sekretariatet som i de lokale aktiviteter med særlige aktioner og i forhold til uddannelsesstederne. Reaktionerne og arbejdet har spændt fra velfungerende komiteer, der har lagt ekstra til i valgkampen, til få komiteer, der i valgkampen nedlagde sig selv. I den ene (Birkerød/Rudersdal) blev det dog efterfulgt af en energisk genopvågnen, så resultatet blev en større indsats end tidligere. Andre steder lykkedes det at genoplive/starte nye komiteer i feks. Vordingborg og Næstved og andre steder at starte nye f.eks. i Kolding eller få lokalt arbejde i gang, hvor der længe ikke havde været noget, f.eks. Vejle. Hvide pletter er der imidlertid stadigvæk. Og f.eks. i en stor by som Randers var der intet arbejde, fordi dynamoen var væk. Der bør ske en grundlæggende analyse af stemmetallene og udviklingen på lokalt niveau fra valg til valg. Gerne ned på afstemningsstedsniveau. Kun på den måde kan man se udsvingene også de lokale, der kan indikere, om en speciel lokal indsats har virket. Vi oplevede flere steder, at dér hvor vi havde stået og delt materialer ud flere

9 gange før, blev vi taget betydeligt bedre imod end steder, hvor vi har haft en længere periode uden at være til stede. Det mindede os om, at det er rigtig godt og vigtigt med kontinuerligt arbejde. Umiddelbart viser erfaringer, at det lange seje træk med kontinuerligt arbejde mellem valgene giver et bedre og mere stabilt niveau. En uddeling i en valgkamp eller aktivitet giver en positiv virkning, men har man været synlig med læserbreve og et offentligt møde eller foretaget løbende uddelinger med jævne mellemrum, giver det bedre resultater. Ligesom der generelt er et højere aktivitetsniveau end i de komiteer, som genoplives i valgkampen. Fællesskabet mellem komiteerne skal fremmes, så man hjælper hinanden i langt højere grad hen over komitégrænser. De regionale samarbejder skal fremmes og skal have et hovedeftersyn. Samtlige komitekontakter vil blive kontaktet, så der sker en fuldstændig kortlægning af komiteerne hvor er der komiteer, der fungerer, hvor er der blot kontaktpersoner, og hvor er der helt hvide pletter. Komitéfonden Fonden administrerer og uddeler midler til komiteernes aktiviteter. Blandt andet fordeler fonden en stor del af de midler, som stilles til Folkebevægelsens rådighed fra Nævnet til fremme af Debat og Oplysning om Europa, ligesom der uddeles nogle af Folkebevægelsens midler f.eks. til igangsætning af nye komitéer eller til genoplivning af sovende komitéer. I 2009 skete der det glædelige, at alle midler, som komitéfonden skulle uddele, var opbrugt umiddelbart efter valget. I 2010 ser vi imidlertid gerne endnu flere ansøgninger til komitéfonden endnu flere lokale aktiviteter. Det kan være møder, tryksager, annoncer, porto til medlemsblade og andre udsendelser eller meget andet. Økonomi/ressourcer - medlemmer Indsamlingen af midler lå i 2009 på niveau med det seneste valgår i Det er klart, at Folkebevægelsen, der kun har medlemmer og venner at henvende sig til, er meget afhængig af den store offervilje, der er hos medlemmerne. Vores svaghed denne gang er, at vi stadig ikke havde overvundet de problemer, som de store underskud i årene forud for valget i 2004 gav os. Så selvom udgangspunktet var forbedret i forhold til valget i 2004, havde vi ikke rigelige midler at gå i valgkamp med. Der var absolut gode initiativer, der gav resultat, såsom ideen med andelsbeviser. Indsamlinger til annoncer i dagblade og ugeaviser lykkedes også adskillige steder i landet. Ligeledes lykkedes det flere steder i landet at indsamle midler til lokale initiativer, f.eks. Grundlovsarrangementer. Samtidig er det helt klart, at vi kunne bruge langt flere ressourcer, både hvad angår arbejdstimer og penge. En del blev dækket ind med en heftig omgang overarbejde de sidste par måneder, men det er klart, at en række potentialer ikke blev udnyttet fuldt ud, fordi der manglede ressourcer. Kandidaterne også ud over spidskandidaterne kunne være givet bedre støtte, hvis ressourcerne havde været større. Umiddelbart efter valget iværksatte Styrelse og forretningsudvalg en række meget omfattende beskæringer i udgifterne og appeller til medlemmer og venner om at hjælpe til med en økonomisk genopretning. Målsætningen er, at Folkebevægelsen skal være gældfri ved udgangen af 2011, så vi derefter kan opbygge en forbedret økonomi med langt flere midler til valget Dette skrider planmæssigt frem, og især i 2010 slår det igennem på resultatet. Men mere om det under regnskab og budget. Jesper Morville og Johanne Langdal Kristiansen under fremstød i Odsherred, hvor Folkebevægelsen fik nye medlemmer og medieomtale, men endnu ikke en ny lokalkomite. Vestjyder mod Unionen satte forkus på traktatsagen mod regeringen i september 2010 med Speakers Corner-arrangementer i en række byer - herunder Skive - hvor Helge Rørtoft-Madsen talte.

10 Medlemshvervning Dette punkt vil blive behandlet grundigt under regnskabsaflæggelsen, men eet punkt, som vi alle sammen kan og bør prioritere, er at skaffe bevægelsen flere medlemmer. Det er til fælles bedste, og der er et stort potentiale derude. Det kræver imidlertid, at vi alle er opmærksomme på det, og at medlemshvervning indarbejdes i alle de aktiviteter, vi udfører. Siden seneste landsmøde har mere end 450 meldt sig ind i Folkebevægelsen heraf ca. halvdelen i den egentlige valgkamp. Det er positivt, men desværre er der en meget stor procentdel, der aldrig betaler kontingent, ligesom mange prøvemedlemmer ikke overgår til at være fuldt gyldige medlemmer. Der er grund til at diskutere, hvad vi gør for at forbedre dette resultat. Det gør det imidlertid ikke mindre vigtigt hele tiden at have medlemshvervningen indarbejdet i alt udadvendt arbejde tværtimod. Strategikonference Folkebevægelsens strategikonference i januar 2010 samlede omkring 100 medlemmer i Odense til en dag med spændende diskussioner om udviklingen af fremtidens EU-modstand. Her ses Gustav Sieg Sørensen (øverst) i diskussion med Lis Jensen (nederst). Den 30. januar holdt vi Strategikonference i Odense. Godt 100 medlemmer dukkede op trods sne og dårligt føre. Det var flot. Og endnu bedre var den debat og inspiration, som fandt sted på mødet. Masser af ideer blev foreslået, og der er allerede arbejdet videre med nogle af ideerne, ligesom andre vil blive taget op. Vedtægtsændringsforslaget her på Landsmødet udspringer f.eks. direkte af diskussionerne. Også Årsplanen bygger på ideerne fra strategikonferencen. Diskussionerne og forslagene fra strategikonferencen blev opsamlet i et tillæg til Komitényt og ligger på intranettet. Komitenyt gn.). Nej til EU-dikterede rabatkuponer 10 % rabat 40 % rabat 20 % rabat 25 % rabat 10 % rabat 20 % rabat De danske love skal beskytte forbrugerne. De kræver, at man straks kan se, hvad en vare koster. De forbyder også uheldige reklamer og indførelse af rabatkuponer. Det må vi ikke for EU-domstolen. Den har netop erklæret, at Danmark ikke må have regler, der går videre end de regler, der står i et EU-direktiv. Dette krav mener vi ikke, at Folketinget skal rette sig efter. Medlemmerne må fastholde de fornuftige danske love og ikke forringe dem, blot fordi EU kræver det. Forbrugernes interesser skal ikke ofres af hensyn til EU. Folkebevægelsen mod EU Tordenskjoldsgade 21, st.th Kbh. K Telefon Fax E-post: fb@folkebevaegelsen.dk Fra december er vi igen begyndt at udsende et Komitényt til komitekontakter med videre. Det er meningen, at bladet skal give inspiration og være en støtte til arbejdet i komiteerne. Allerede nu er udkommet 4 numre, og interesserede medlemmer kan også få bladet tilsendt. Komitényt ligger som pdf-fil på intranettet. I forbindelse med nummer 4 blev der foretaget en evaluering. Den vil blive offentliggjort på dette landsmøde. Det er også meningen, at Komitényt skal virke som idéudveksling mellem komiteer og medlemmer, så de gode ideer ikke bliver overset eller glemt, men kan bruges så mange steder som muligt. Løbesedler Vi har intensiveret udgivelsen af hurtige løbesedler, som komitéer og medlemmer hurtigt enten kan udskrive fra hjemmesiden eller få tilsendt. Det er løbesedler, der tager et konkret problem op, som influerer på almindelige menneskers hverdag. Det har været emner som moms på genbrug, EU-dikterede rabatkuponer eller besparelser, som EU har bestemt. Løbesedlerne har vist sig populære og er blevet brugt ved uddelinger med gode resultater. Fagligt Udvalg og Fagligt Nyhedsbrev Det faglige Nyhedsbrev er udkommet 4 gange i beretningsperioden. Det når bredt ud til en række fagforeninger, klubber og enkeltpersoner. Som et bidrag til 1. maj udkom det i farver i alt 4000 eksemplarer og mange fagforeninger bad om pakker med 200 stk. Det trykkes fortsat ved håndkraft. Fagligt Udvalg har deltaget i møder i Malmø og Berlin. Fagligt Udvalg ind-

11 går som primus motor sammen med Fagbevægelsen mod Unionen som arrangører for en konference om Social Dumping, som finder sted i december i år. En række fagforeninger har tilsluttet sig. Folk i Bevægelse Medlemsbladet Folk i Bevægelse er udkommet i hele perioden, selvom udgivelsesfrekvensen i 2010 er blevet nedsat med 2 numre på årsbasis. Det skyldes besparelser. Som et bidrag til styrkelse af valgkampen udkom seks af 2009s otte numre af FiB inden valget. Bladet udkom som før i forøget oplag til uddeling ved arrangementer 1. maj (nr. 5) og Grundlovsdag (nr. 6). Via nr. 5 fik vi hurtigt kommunikeret budskaberne fra landsmødet sidst i april ud. Og nr. 6 blev i høj grad et valgkampsnummer. Såvel under valgkampen som senere fungerer Folk i Bevægelse netop også udadvendt og er glimrende at give interesserede for at give aktuelle kommentarer til, hvad der sker på EU-fronten. Også i 2010 er såvel 1. majnummeret som grundlovsdagsnummeret udkommet i forøgede oplag. Bladet sendes også til biblioteker, skoler og uddannelsessteder og til en række personer som folketingsmedlemmer eller andre, der får bladet gratis. Rejser, DEO og NOTAT Igennem mange år har Folkebevægelsens Rejser arrangeret studierejser til primært Strasbourg. Det har været et godt tilbud til de mange EU-interesserede danskere. Desværre har Rejsegarantifonden stillet krav om en betragtelig bankgaranti sammen med en afgift per deltager, hvis vi fortsat ville udbyde disse rejser som pakkerejser. Derfor har vi det seneste år valgt en kraftig omorganisering, så vi i stedet normalt vil arrangere én intern tur om året. De resterende pladser er der indgået en aftale med oplysningsforbundet DEO om at overtage arrangementet af. Dette nye samarbejde håber vi naturligvis, vil være positivt for begge parter. Samtidig er Folkebevægelsen udtrådt af ejerkredsen af Notat, således, at udgiveren nu er DEO. Det er gjort for at sikre Notats videre udgivelse, så der fortsat vil være et EU-kritisk tidsskrift. Travl beretningsperiode Folk i Bevægelse udkom hver måned i halvåret før valget, men er udkommet sjældnere siden af hensyn til Folkebevægelsens økonomi. Folkebevægelsen har både i 2009 og 2010 deltaget med en bod ved EU-nævnets Europa-Messe for unge på ungdomsuddannelserne. Det har været en rigtig travl og lang beretningsperiode, men det har været positivt med så mange medlemmer og aktivister, der har deltaget i aktiviteterne. Det takker vi for og håber, det vil fortsætte i den kommende tid, hvor Folkebevægelsen mod EU står over for mange udfordringer, ikke mindst i forhold til den løbende diskussion om de danske undtagelser.