Industritekniker. 2. Hovedforløb

Transkript

1 Undervisningsplan for Vejle Tekniske kole/grindsted Tekniske kole Industritekniker 2. Hovedforløb Dækker følgende uddannelser: Industritekniker produktion Industritekniker maskin Industritekniker plast Delkompetence CNC drejer Delkompetence CNC - fræser 1

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Undervisningstimefordelingsplan... 3 Lektionsfordeling... 3 Konventionel bearbejdning... 3 CNC... 4 Automatik... 5 CAD/CAM... 6 Bedømmelsesoversigt... 7 Transformationsskema... 8 Borestander... 8 Maskinskrueteknik... 9 Rørpinol Vinkelskruestik Grundfag MATERIALEFORTÅELE AMFUNDFAG NATURFAG PRODUKTUDVIKLING, PRODUKTION OG ERVICE Områdefag påntagende og spånløs bearbejdning Måleteknik Automation Fagtegning pecialefag Konventionel bearbejdning Datastyret bearbejdning Øvrige valgfri specialefag CNC fræsning

3 Undervisningstimefordelingsplan Industriteknikeruddannelsen Konventionel bearbejdning Hoved- 1. Hovedforløb 2. Hovedforløb forløb 3. Hovedforløb 4. Hovedforløb Lektionsfordeling ide nr. af sider Udgave /3 år 03 Faggruppe: Fag I alt koleophold i uger Grundfag: -materialeforståelse -samfundsfag niveau F -produktudvik. Produktion og service -naturfag niveau F -dansk -fremmedsprog (B) engelsk 54 * * 15 * Lektioner i alt Områdefag -spåntagene, og spånløs bearbejdning -måleteknik -fagtegning -automation *77 *7 * *27 Lektioner i alt Industritekniker peciale -konventionel bearbejdning 1 eller -datastyret bearbejdning * * * * *17 -speciale - Konventionel bearbejdning *98 Øvrige valgfri specialefag: - CNC fræsning - Fejlfinding 1 * * Valgfag: - CAD - Fagtegning - Bearbejdningsteknik - Værkstedsteknik - Individuelle valgfag vendeprøven Lektioner i alt Timer i alt for skoleopholdet Der er mulighed for 4 ugers valgfri specialefag til bekendtgørelsen

4 Undervisningstimefordelingsplan Industriteknikeruddannelsen CNC Hoved- 1. Hovedforløb 2. Hovedforløb forløb 3. Hovedforløb 4. Hovedforløb Lektionsfordeling ide nr. af sider Udgave /3 år 03 Faggruppe: Fag I alt koleophold i uger Grundfag: -materialeforståelse -samfundsfag niveau F -produktudvik. Produktion og service -naturfag niveau F -dansk -fremmedsprog (B) engelsk 54 * * 15 * Lektioner i alt Områdefag -spåntagene, og spånløs bearbejdning -måleteknik -fagtegning -automation *77 *7 * *27 Lektioner i alt Industritekniker peciale -konventionel bearbejdning 1 eller -datastyret bearbejdning * * * * *17 -speciale - CNC *98 Øvrige valgfri specialefag: - CNC fræsning - Fejlfinding 1 * * Valgfag: - CNC - CAD - Fagtegning - Bearbejdningsteknik - Værkstedsteknik - Individuelle valgfag vendeprøven Lektioner i alt Timer i alt for skoleopholdet Der er mulighed for 4 ugers valgfri specialefag til bekendtgørelsen

5 Undervisningstimefordelingsplan Industriteknikeruddannelsen Automatik Hoved- 1. Hovedforløb 2. Hovedforløb forløb 3. Hovedforløb 4. Hovedforløb Lektionsfordeling ide nr. af sider Udgave /3 år 03 Faggruppe: Fag I alt koleophold i uger Grundfag: -materialeforståelse -samfundsfag niveau F -produktudvik. Produktion og service -naturfag niveau F -dansk -fremmedsprog (B) engelsk 54 * * 15 * Lektioner i alt Områdefag -spåntagene, og spånløs bearbejdning -måleteknik -fagtegning -automation *77 *7 * *27 * * *17 Lektioner i alt Industritekniker peciale -konventionel bearbejdning 1 eller -datastyret bearbejdning * * -speciale - Automatik Øvrige valgfri specialefag: - CNC fræsning - Fejlfinding 1 Valgfag: - CNC - CAD - Fagtegning - Bearbejdningsteknik - Værkstedsteknik - Individuelle valgfag vendeprøven * 1 * *98 65 Lektioner i alt Timer i alt for skoleopholdet Der er mulighed for 4 ugers valgfri specialefag til bekendtgørelsen

6 Undervisningstimefordelingsplan Industriteknikeruddannelsen CAD/CAM Hoved- 1. Hovedforløb 2. Hovedforløb forløb 3. Hovedforløb 4. Hovedforløb Lektionsfordeling ide nr. af sider Udgave /3 år 03 Faggruppe: Fag I alt koleophold i uger Grundfag: -materialeforståelse -samfundsfag niveau F -produktudvik. Produktion og service -naturfag niveau F -dansk -fremmedsprog (B) engelsk 54 * * 15 * Lektioner i alt Områdefag -spåntagene, og spånløs bearbejdning -måleteknik -fagtegning -automation *77 *7 * *27 * * *17 Lektioner i alt Industritekniker peciale -konventionel bearbejdning 1 eller -datastyret bearbejdning * * -speciale - CAD /CAM Øvrige valgfri specialefag: - CNC fræsning - Fejlfinding 1 Valgfag: - CNC - CAD - Fagtegning - Bearbejdningsteknik - Værkstedsteknik - Individuelle valgfag vendeprøven 65 Lektioner i alt Timer i alt for skoleopholdet Der er mulighed for 4 ugers valgfri specialefag til bekendtgørelsen * 1 * *

7 Bedømmelsesoversigt Bedømmelsesfordeling Uddannelse: Industritekniker - maskin ide nr. 1 af 1 sider Hovedforløb 1. Hovedforløb 2. Hovedforløb 3. Hovedforløb 4. Hovedforløb Udgave /03 år 03 Faggruppe: Fag I alt koleophold i uger Grundfag: -materialeforståelse -samfundsfag niveau F -produktudvik. Produktion og service -naturfag niveau F -dansk -fremmedsprog (B) engelsk D D D D D D Lektioner i alt Områdefag -spåntagene og spånløs bearbejdning -måleteknik -automation -fagtegning. Lektioner i alt pecialefag Industritekniker - maskin -konventionel bearbejdning 1 -datastyret bearbejdning D D D D Valgfri specialefag -konventionel bearbejdning 2 eller -automatik eller -CNC eller -Cad / Cam Valgfag -CNC -CAD Fejlfinding D D D D B D = med delkarakter = med slutkarakter VP = svendeprøvekarakter B = bevis Der henvises til bedømmelsesplan 7

8 Rapport udarbejdelse Rapport planlægning CNC fræsning Tegningsforståels e Måleteknik Automation Montage kruestiksarbejde Værktøjs og emneslibning Boring og rivning Konventionel fræsning Konventionel drejning Transformationsskema Borestander Projekt borestander Læringsaktiviteter Produkt udførelse Rapport um: Fag Grundfag 0 Produktudvikling x x x x x Materialeforståelse x amfundsfag x x Naturfag x Områdefag 0 påntagende og spånløs bearbejdning x x x x Måleteknik x x x x Tegningsforståelse x x x x x Automation Valgfri specialefag 0 Konventionel bearbejdning 1 Datastyret bearbejdning x x x x x x x Øvrige valgfri specialefag 0 CNC x 8

9 Rapport udarbejdelse Rapport planlægning CNC fræsning Tegningsforståels e Måleteknik Automation Montage kruestiksarbejde Værktøjs og emneslibning Boring og rivning Konventionel fræsning Konventionel drejning Maskinskrueteknik Projekt maskinskruestik Læringsaktiviteter Produkt udførelse Rapport um: Fag Grundfag 0 Produktudvikling x x x x x x x Materialeforståelse x amfundsfag x x Naturfag x Områdefag 0 påntagende og x x x x x x x spånløs bearbejdning Måleteknik x x x x x x Tegningsforståelse x x x x x x x Automation Valgfri specialefag 0 Konventionel bearbejdning 1 Datastyret bearbejdning x x x x x x Øvrige valgfri specialefag 0 CNC 9

10 Rapport udarbejdelse Rapport planlægning CNC fræsning Tegningsforståels e Måleteknik Automation Montage kruestiksarbejde Værktøjs og emneslibning Boring og rivning Konventionel fræsning Konventionel drejning Rørpinol Projekt rørpinol Læringsaktiviteter Produkt udførelse Rapport um: Fag Grundfag 0 Produktudvikling x x x x x x Materialeforståelse x amfundsfag x x Naturfag x Områdefag 0 påntagende og x x x x x spånløs bearbejdning Måleteknik x x x Tegningsforståelse x x x x x Automation Valgfri specialefag 0 Konventionel bearbejdning 1 Datastyret bearbejdning x x x x Øvrige valgfri specialefag 0 CNC 10

11 Rapport udarbejdelse Rapport planlægning CNC fræsning Tegningsforståels e Måleteknik Automation Montage kruestiksarbejde Værktøjs og emneslibning Boring og rivning Konventionel fræsning Konventionel drejning Vinkelskruestik Projekt vinkelskruestik Produkt udførelse Rapport Læringsaktiviteter um: Fag Grundfag 0 Produktudvikling x x x x x x Materialeforståelse x amfundsfag x x Naturfag x Områdefag 0 påntagende og x x x x x x x spånløs bearbejdning Måleteknik x x x x x x Tegningsforståelse x x x x x x x Automation Valgfri specialefag 0 Konventionel bearbejdning 1 Datastyret bearbejdning x x x x x x x x Øvrige valgfri specialefag 0 CNC x x 11

12 Grundfag MATERIALEFORTÅELE Vejledende uddannelsestid Hovedforløb Tid Bedømmelse: 1,0 uge = timer. (H1. timer). 2 hovedforløb timer lutkarakter Faget gennemføres i samarbejde med Naturfagslæreren 1. Undervisningens mål Målet med undervisningen er, at eleven kan 1) overholde gældende regler og sikkerhedsforskrifter i forbindelse med anvendelse og bearbejdning af forskellige materialer, 2) anvende materialeteknologiens relevante begreber og terminologier i erhvervsfaglige sammenhænge, 3) søge informationer om materialers tekniske, miljømæssige og økonomiske specifikationer i skriftlige og elektroniske medier, Ved vejledende uddannelsestid på 0,5-1,0 uge vægtes mål nr. 1), 2) og 3) 2. Undervisningens indhold Undervisningen omfatter følgende områder: a. Generelt Den teoretiske del af materialeteknologien skal behandles på et niveau, der sigter mod, at eleverne kan vælge, bearbejde og anvende relevante materialer inden for branchen. Der tages udgangspunkt i erhvervsfaglige teknologiske emner eller problemstillinger, hvori der indgår forskellige materialer eller stoffer. De grundlæggende elementer og principper i materialeteknologien, herunder materialernes fysiske og kemiske egenskaber belyses med eksempler fra kendte service- og produktionsopgaver. Undervisningen omfatter teoretisk gennemgang af grundlæggende elementer og principper samt praktiske opgaver, hvor eleverne anvender det indlærte i forbindelse med undervisningens service og produktionsopgaver. Den teoretiske del af undervisningen gennemføres, så eleverne får et overblik over samt viden om de grundlæggende elementer og principper i materialeteknologien. 12

13 b. Råmaterialer og grundstoffer Undervisningen skal bidrage til, at eleverne tilegner sig viden om relevante materialers oprindelse, opbygning, struktur, egenskaber og anvendelsesmuligheder. Der tages udgangspunkt i råmaterialer, der er kendte eller relevante inden for branchen. Råmaterialers tilblivelse gennemgås. Materialerne grupperes efter egenskaber og strukturer. De mest anvendte grundstoffer gennemgås og inddeles eventuelt i grupper indeholdt i det periodiske system. Vidensøgning og behandling af materialespecifikationer. Informationsteknologisk udstyr anvendes i videst muligt omfang i undervisningen. Eleverne søger tekniske, miljømæssige eller økonomiske informationer i interne eller eksterne databaser om materialer og grundstoffer. Eleverne behandler informationer, der vedrører materialers tekniske, miljømæssige eller økonomiske forhold. Eleverne anvender herunder datamaskinen til f.eks. sammen med et kost-analyseprogram at beregne og analysere fødevarers sammensætning med henblik på beregning af kostens ernæringsmæssige kvalitet eller at beregne og simulere tryk eller styrkemæssige forhold ved anvendelse af forskellige materialer ved hjælp af beregnings- og simuleringsprogrammer. Valg og prioritering af materialer: Undervisningen skal gennemføres, så eleverne ud fra givne regler og specifikationer for en vare-, produkt- og serviceydelse, kan vurdere og prioritere et materiales egnethed ud fra følgende kriterier: Kvalitetskriteriet, størst muligt hensyn til miljømæssige forhold, bearbejdningsmuligheder, forretningsmæssige og økonomiske faktorer. c. Materialers fysiske og kemiske egenskaber Undervisningen tager udgangspunkt i de almindeligste materialer, som anvendes inden for branchen. I undervisningen behandles faglige problemstillinger, og grundelementerne i materialeteknologien inddrages i det omfang, det er nødvendigt for at kunne forstå, beskrive og behandle problemstillingerne. Indhold: Materialeforståelse 1. tålets legeringsstyrke. ide tålnormer og ståltyper. ide Andre kilder K. Offer Andersen 13

14 Grundfag AMFUNDFAG Niveauer og vejledende uddannelsestid Hovedforløb Niveau F: Niveau E: Bedømmelse: 1,5 uge = 54 timer fordelt på H1. 2. og 3. Hovedforløb. H1 lekt. H2 lektioner og H3 lekt Niveau F + 1,5 uge Delkarakter 1. Niveau F 1.1. Undervisningens mål Undervisningens mål er, at eleven 1) får kendskab til hvilken betydning sociale, økonomiske og politiske kræfter har for den aktuelle samfundsudvikling 2) får kendskab til samspillet mellem samfundets udvikling og udviklingen i virksomhederne, herunder de miljømæssige aspekter 3) får kendskab til arbejdsmarkedets opbygning 4) får kendskab til forskellige sociale systemer, herunder virksomheder og organisationer og deres indbyrdes regulering i det fagretslige system 5) får kendskab til konflikt- og samarbejdsmønstre regionalt og nationalt 6) kan søge informationer om samfundsmæssige forhold i skriftlige og elektroniske medier. Rammer for valg af indhold I samfundsfagsundervisningen på dette niveau er det overordnede mål at perspektivere over sociale, kulturelle, økonomiske og politiske beslutninger, der påvirker den aktuelle samfundsudvikling, herunder den teknologiske udvikling og de miljømæssige aspekter. Politik: Demokratibegrebet udfoldes og undervisningen skal indeholde emner om tredelingen af magten og grundloven, statsmagtens struktur og rolle, beslutningsprocesserne i det politiske system. Undervisningen skal tage sigte på, at eleverne får kendskab til rollefordelingen mellem stat, amt og kommune samt mediernes politiske funktion. Derudover skal undervisningen indeholde emner som sociale lag, økonomiske resurser og værdiorientering. Politik fylder ca. 3/6 af den samlede undervisningstid på F-niveauet. Økonomi: Eleverne skal beskæftige sig med det simple økonomiskkredsløb. Derudover bør undervisningen indeholde emner, der belyser forholdet mellem statens indtægter og udgifter. Økonomi fylder ca. 1/6 af den samlede undervisningstid på F-niveauet. 14

15 Arbejdsmarkedsforhold: Undervisningen skal indeholde emner om de forskellige organisationer på arbejdsmarkedet, herunder hovedorganisationer, strukturen i fagforbund og arbejdsgiverforeninger. Undervisningen skal tage sigte på, at eleverne opnår viden om overenskomstsystemet og de grundlæggende interessekonflikter imellem arbejdsmarkedets parter, samt om det fagretlige system og herunder forligsmandsinstitutionen. Arbejdsmarkedsforhold fylder ca. 2/6 af den samlede undervisningstid på F-niveauet. Dokumentation Eleven udarbejder en dokumentation af arbejdet med faget. Eleverne skal kunne inddrage elementer fra mindst 2 af hovedområderne i faget. Afsluttende bedømmelse gældende for niveauerne F og E Faget afsluttes med en standpunktskarakter. Eleven bedømmes i henhold til fagets mål. 15

16 Grundfag NATURFAG Niveauer og vejledende uddannelsestid Hovedforløb Niveau F: Bedømmelse: 2,0 uger = timer på 2 hovedforløb lutkarakter Eksamen 1. Niveau F Faget gennemføres i samarbejde der underviser i Materialeforståelse 1.1. Undervisningens mål Undervisningens mål er, at eleven kan 1) anvende fysiske og kemiske begreber og modeller til at forklare erhvervsfaglige problemstillinger med naturfagligt indhold 2) foretage beregninger i sammenhæng med det naturfaglige arbejde 3) arbejde eksperimentelt med faget ud fra en naturfaglig tankegang 4) arbejde sikkerhedsmæssigt korrekt med udstyr og kemikalier 5) søge, udvælge og anvende relevante naturfaglige informationer fra forskellige informationskilder, herunder fra it-baserede informationskilder 6) dokumentere og formidle resultater af sit arbejde med naturfaglige emner. Rammer for valg af indhold Naturfag består af elementer fra fysik, kemi og matematik. De matematiske elementer indgår som en integreret del af fysik- og kemielementerne i forbindelse med beskrivelse og beregninger. Det konkrete indhold fastlægges på baggrund af overvejelser over, hvilke væsentlige fysik- og kemifaglige emner, der indgår i det uddannelsesområde, som eleven har valgt. Ved udvælgelsen skal der sikres bredde i både det fysikfaglige og det kemifaglige stof, og der arbejdes med såvel fysikfaglige som kemifaglige områder. Gennemføres faget som valgfag eller valgfri supplerende undervisning, kan indholdet endvidere omfatte væsentlige fysik- eller kemifaglige fænomener fra hverdagen. Det eksperimentelle arbejde skal have en fremtrædende plads i undervisningen. Dokumentation Eleven udarbejder dokumentation for arbejdet med naturfag. Dokumentationen omfatter - løbende dokumentation af det naturfaglige arbejde - afsluttende dokumentation af 2 naturfaglige emner. Den afsluttende dokumentation udgør grundlaget for den mundtlige prøve. De valgte emner skal have en sådan bredde, at der gives mulighed for at prøve bredt i faget, og både fysik- og kemifaglige elementer skal 16

17 være repræsenteret. Den afsluttende dokumentation kan udarbejdes af højst 2 elever i fællesskab. Det skal fremgå klart, hvilke dele af dokumentationen, der er udarbejdet af den enkelte elev. Dokumentationen skal godkendes af læreren, for at eleven kan indstilles til eksamen. Undervisningen omfatter følgende områder: 1.3 Eksamen 1) Energi og energiformer, herunder elektrisk energi, kemisk eller mekanisk energi. Der arbejdes med samfundets og den enkeltes forbrug af energi. Energi- og affaldsproblematik i forhold til miljøet belyses. 2) Enkle kemiske forbindelser, herunder atomets opbygning og periodesystemet. 3) Talbehandling og procentregning. 4) Valgfrit forløb. Det valgte naturfaglige emne skal være relevant for uddannelse eller dagligdag. Hvis det valgte emne allerede har været behandlet, skal der ske en uddybning af det i forløbet. Forløbet udgør ca. 1/4 af undervisningen Der afholdes mundtlig prøve. Den afsluttende dokumentation, der er godkendt af læreren, udgør grundlaget for den mundtlige prøve. De valgte emner skal have en sådan bredde, at der gives mulighed for at prøve bredt i faget, og både fysik- og kemifaglige elementer skal være repræsenteret. Den afsluttende dokumentation kan udarbejdes af højst 2 elever i fællesskab. Det skal fremgå klart, hvilke dele af dokumentationen, der er udarbejdet af den enkelte elev. Forsøg og forsøgsopstillinger må indgå i eksaminationen. Karakteren fastsættes på baggrund af en helhedsvurdering af forsøgsbeskrivelsen og den mundtlige præstation, dog med vægt på den mundtlige præstation. Der lægges vægt på elevens evne til mundtligt at formidle stoffet. Indhold: I-enheder El-lære: Elektronmodellen, strømstyrke, spænding, El-modstand, serie og parallelle modstande. Bevægelse og acceleration herunder Newtons love Energi og Arbejde: Elektrisk energi og effekt, specifik varmekapacitet og nyttevirkning Uorganisk kemi Det periodiske system herunder modeller for atomets opbygning og bindingstyper ph-skalaen og syre-base begrebet 17

18 Organisk kemi Alkanernes opbygning og afbrænding af organiske gasser og alkohol Valgfrit forløb Aftales med eleverne.

19 Grundfag PRODUKTUDVIKLING, PRODUKTION OG ERVICE Vejledende uddannelsestid Hovedforløb Moduler Bedømmelse: Mål og øvrige rammer amarbejde med samfundsfaglæreren # To moduler: 1,5 2,0 uger = timer Fordelt på H1. ( t). H2. 15 timer. H3. ( t) H4. (17 t) Delkarakter Modul 2 fortsat. Undervisningen planlægges og gennemføres i samarbejde med læreren der underviser i samfundsfag Ud over de i H1 beskrevne krav til projektrapporten, skal eleven opnå kendskab kvalitetsbegrebet herunder: Konstruktionskvalitet Produktionskvalitet alg og servicekvalitet Kvalitetsomkostninger Principperne bag D/IO 9000 serien samt seriens opbygning Kvalitetsforbedringsprocessen Kvalitet som middel til produktudvikling pændvidden i uddannelsestiden angiver basisniveauet og muligheden for at supplere og uddybe den teoretiske og praktiske dimension i faget. Bekendtgørelsens 10. tk. 2. Grundfagene omfatter for industritekniker-maskin og industritekniker-plast alene de i stk.1, nr. 1-5, nævnte fag og det i stk. 1, nr. 6, nævnte fags modul 2 og 3. Grundfagene omfatter for CNC-drejer og CNC-fræser alene de i stk. 1, nr. 1-3, nævnte fag og det i stk. 1, nr. 6, nævnte fags modul Modul Undervisningens mål Ved vejledende uddannelsestid på 1,0 uge vægtes mål nr. 1), 2) og 3) Målet med undervisningen er, at eleven 1) kan dokumentere planlægningen af eget arbejde og vurdere kvaliteten i forhold til arbejdsresultatet, metoden og processen, under hensyn til gældende standarder og normer, 2) opnår forståelse af personlig kundekontakt og af dens varierende former i forskellige typer af virksomheder samt erfaring med udarbejdelse af instruktionsmateriale og 3) kan søge, finde og bearbejde informationer til brug ved produktionens eller serviceydelsens planlægning og udførelse, herunder anvende 19

20 informationsteknologisk udstyr til planlægning af systematisk kvalitetskontrol og vedligehold Undervisningens indhold Undervisningen omfatter følgende område: Kvalitet og service Begreberne kvalitetsudvikling, kvalitetscirkler samt kvalitetsvurdering gennemgås i relation til praktiske arbejdsopgaver og serviceydelser. Dokumentation og planlægningen af eget arbejde og produktets eller serviceydelsens kvalitet blandt andet ved brug af informationsteknologisk udstyr. Kendskab til relevante brancherelaterede love og standarder og forståelse for branchens beskrivelsessystemer til dokumentation af serviceydelsens og det færdige produkts kvalitet. Derudover må der i undervisningen inddrages praktiske opgaver vedrørende beskrivelse af drifts- og brugervejledninger. Virksomheders muligheder for at skabe/bevare tilfredsheden hos kunden på længere sigt, eksempelvis ved behandling af kundereklamationer, anden efterfølgende service, opfølgende information til kunden samt kundeservice før, under og efter bestilling af en vare eller ydelse. I forbindelse med beskrivelsen af vedligeholds- og kontrolrutiner skal der anvendes informationsteknologisk udstyr, f.eks. specielle applikationsprogrammer til opbygning og dokumentation af vedligeholdssystemer eller generelle applikationsprogrammer til beskrivelse og registrering af systematiske vedligeholdsrutiner. 3. Modul Undervisningens mål Ved vejledende uddannelsestid på 1,0 uge vægtes mål nr. 1), 2) og 3). Målet med undervisningen er, at eleven 1) får indsigt i de økonomiske - og miljømæssige omkostninger, der er ved fremstilling af en vare fra råvare til et færdigt produkt, 2) arbejder med praktiske eksempler, der giver dem mulighed for at redegøre for de planlægningsmæssige, økonomiske og miljømæssige fordele og ulemper og 3) kan redegøre for den industrielle teknologiske udvikling, ved arbejdsopgaver inden for uddannelsens område.

21 3.2. Undervisningens indhold Undervisningen omfatter følgende område: Logistik Undervisningen skal give eleverne indsigt i forskellige former for ordre-, lager-, service- og produktionsstyringssystemer samt planlægningen af disse. Emnet behandles i forhold til enkeltstyks -, serie- og kontinuerlig produktion samt forskellige ordretyper, herunder lagerog kundeordrer. Eleven får kendskab til de omkostninger der er ved fremstilling af et emne fra»vugge til grav«. Undervisningen giver endvidere eleven mulighed for i praksis at planlægge og afvikle hele produktionsgangen for en mindre produktion af et emne, en montage- eller reparationsopgave. I arbejdet med den historiske dimension belyses den teknologiske udvikling, som industrien har gennemgået fra de manuelle til de automatiske processer. Der lægges vægt på, at eleverne får en forståelse af de økonomiske og teknologiske forudsætninger for automatiseringen. kriftligt arbejde: Eleven udarbejder løbende dokumentation af sit arbejde med faget. Der udarbejdes for hvert modul dokumentation for det behandlede emne. Mindst et arbejde for hvert modul skal repræsentere en individuel opgaveløsning, hvor eleven dokumenterer sin studiekompetence og anvendelseskompetence ved faglig og metodisk korrekthed i forhold til faget mål. Afsluttende bedømmelse - gælder for alle niveauer Ved undervisningens afslutning bedømmes faget med en standpunktskarakter. Eleven bedømmes i forhold til modulets mål, og karakteren gives på grundlag af elevens præstation. Der gives særskilt standpunktskarakter for hvert modul. 21

22 Områdefag Hovedforløb: Niveau: Bedømmelse: Varighed: Mål og øvrige rammer: påntagende og spånløs bearbejdning Rutineniveau lutkarakter 5 uge = 0 timer Fordelt på H1 (103 timer.) H2 (77 timer.) Modulets formål er, at eleven opnår færdigheder i fremstilling af emner på konventionelle og CNC-styrede spåntagende værktøjsmaskiner efter arbejdstegning. Eleven skal kunne udføre arbejdsdisciplinerne i overensstemmelse med D/IO arbejdsgrad IT 7, tolerancer og overflade ruheder. For fræsning dog arbejdsgrad IT 8. 1 Opnå rutine i drejning, herunder konusdrejning og gevindskæring. 2 libning af drejestål 3 Opnå rutine i fræsning, herunder delingsfræsning 4 Eleven kan programmere, indlæse, idriftsætte og afprøve enkle IO-programmer på CNC-maskine Praktikregler: Eleven udfører under vejledning følgende arbejdsopgaver: Programmering og fremstilling af emner på CNC-styrede maskiner. Dreje- og fræseoperationer samt opstilling - og opspænding på værktøjsmaskiner. libning af skærende værktøjer. 22

23 Områdefag Hovedforløb: Niveau: Bedømmelse: Varighed: Måleteknik Rutineniveau lutkarakter 0,5 uge = timer Fordelt på H1 (11timer) H2 (7 timer) Mål og øvrige rammer: 1 Kontrol af emner, herunder geometriske tolerancer samt kontrol af overflade ruhed vh. ruhedsmåler koblet til PC er 2 På baggrund af indhentede måleresultater, foretage analyse og korrigerende handlinger Praktikregler Eleven kan løse følgende arbejdsopgaver under vejledning: Eleven udfører under vejledning kontrolmåling med relevant mekanisk og digitalt måleudstyr. 23

24 Områdefag Hovedforløb: Niveau: Bedømmelse: Varighed: Automation Rutineniveau. lutkarakter 1,5 uger = 54 timer Fordelt på H1 (27 timer) H2 (27 timer) Mål og øvrige rammer: 1 Opbygge el pneumatiske styresystemer 2 Kendskab til logiske grundkoblinger og boolske ligninger Praktikregler: Eleven medvirker ved fejlfindings- og fejlretningsopgaver (eksempelvis el - /pneumatiske styresystemer), reparation, montage, justering og indkøring af værktøjs- og produktionsmaskiner. 24

25 Områdefag Hovedforløb Niveau: Bedømmelse: Varighed: Fagtegning Rutineniveau lutkarakter 1 uger = timer Fordelt på H1 ( timer) H2 ( timer) Mål og øvrige rammer: 1 Fremstille arbejdstegninger indeholdende samlingstegning med stykliste og detailtegninger Praktikregler: 8 Eleven udfører selvstændigt følgende arbejdsopgaver: Fremstilling af enkle maskintegninger. Medvirken ved i organiseringen af virksomhedens tegningsakiv. Anvendelse af normalt udførte arbejdstegninger (efter D/IO) til emnefremstilling. 25

26 pecialefag Hovedforløb: Konventionel bearbejdning 1 Niveau: D Bedømmelse: Varighed: Formål: Mål og øvrige rammer: Rutineniveau. lutkarakter 2 uge = timer Modulets formål er, at eleven opnår kvalifikationer til selvstændigt at kunne planlægge og gennemføre fremstilling af emner efter arbejdstegning på spåntagende værktøjsmaskiner. Eleven skal kunne arbejde efter arbejdsgraderne: Drejning IT-7, fræsning IT-7, boring IT 8 og slibning IT-6. Eleven skal endvidere udvikle sine samarbejdsevner og opnå fornødent fagligt overblik til at kunne indgå i projektgrupper. Eleven kan udføre emnemontage efter samlingstegning. Eleven kan vælge korrekt skærende værktøj og fastlægge relevante bearbejdningsdata til opgaver i drejning, fræsning, boring og slibning. Eleven kan benytte eksisterende og fremstille nye hjælpeværktøjer og fiksturer. Målene for de enkelte fagdiscipliner under specialefaget er 1 Drejning: Eleven kan, ud fra arbejdstegning og anden specifikation, fremstille emner på glat-, vinkel- og kloplan. 2 Fræsning: Eleven kan udføre koordinatboring og rundbordsarbejde. 3 libning: Eleven kan udføre enten plan eller rundslibning. 4 Boring: Eleven kan opmærke og udlægge huller samt foretage sammenboring af maskinelementer. 5 Montage: Eleven kan foretage montage af maskinelementer, såsom kuglelejer, remskiver, koblinger o. lign. Eleven kan vælge pakningsmetode og -materiale. 6 Planlægning: Eleven kan planlægge og dokumentere eget arbejdsforløb, herunder tidsforbrug og priskalkulation. Eleven kan kontrollere og dokumentere produktkvalitet i henhold til specifikation. Generelt: Eleven kan indgå i arbejdsgrupper med fælles opgaver inden for de ovennævnte fagdiscipliner og medvirke aktivt ved planlægning af gruppens operationer, arbejdsflow og opgavefordeling. Eleven kan overskue produktionssammenhænge og udvise forståelse for detailkvalitetens betydning for helheden. 26

27 Praktikregler Eleven løser, under opsyn, følgende arbejdsopgaver: Fremstilling af emner ved drejning og fræsning i såvel metaller som ikke-metaller. Bearbejdningen sker ud fra egen operationsbeskrivelse, herunder eget valg af skæredata og skærende værktøjer til arbejdsgrad IT 7. Udførelse af boreoperationer og valg af skæredata og skærende værktøjer til arbejdsgrad IT 8. libning af emner og værktøjer, herunder valg af skæredata under hensyntagen til gældende sikkerhedsbestemmelser. Arbejdsgrad IT 6. Fremstilling og formgivning af emner ved anvendelse af skruestik og relevant håndværktøj. Medvirken ved planlægning og udførelse af op - og sammenbygning af komponenter, maskiner og maskinanlæg. Medvirken ved, og udførelse af, justering, indkøring, fejlfinding, fejlretning, vedligehold og reparation af maskiner, maskinelementer og anlæg. 27

28 pecialefag Hovedforløb: Niveau: Bedømmelse. Varighed: Formål Datastyret bearbejdning Rutineniveau lutkarakter 2 uge. = timer Modulets formål er, at eleven opnår kvalifikationer til, ud fra emnetegninger, selvstændigt at kunne fremstille CNC-program og arbejdsemne ved brug af IO koder samt til at kunne udfærdige relevant og fornøden dokumentation. Eleven skal endvidere kunne vælge, forindstille og indkøre skærende værktøjer samt vælge køle- og smøremidler til CNC-bearbejdning. Elever med specialet CNC-drejer arbejder med CNC-drejning Elever med specialet CNC-fræser arbejder med CNC-fræsning Mål og øvrige rammer: Generelt: Eleven kan udføre CNC-programmering, indlæsning af program, opstilling, idriftsættelse, produktionsforberedelse og kvalitetsstyring. Eleven kan vælge og opmåle værktøjer, fremstille værktøjsliste og indlæse værktøjsdata i CNC-maskine. Eleven kan opspænde skærende værktøjer og emner på CNCmaskine. Eleven kan fremstille opstillingsdokumentation og indlæse de nødvendige data i CNC-maskinens styring. Eleven kan indkøre og idriftsætte CNC-maskinen til produktion. Eleven kan overholde gældende sikkerhedsforskrifter. Eleven kan indgå i arbejdsgrupper med fælles opgaver inden for CNC-programmering, opstilling og produktion og medvirke aktivt ved planlægning af gruppens operationer, arbejdsflow og opgavefordeling. Eleven kan overskue produktionssammenhænge og udvise forståelse for detailkvalitetens betydning for helheden. 28

29 Øvrige valgfri specialefag Hovedforløb. CNC fræsning Niveau: Bedømmelse: Varighed: Mål og øvrige rammer: Bevis lektioner Mål: Efter gennemført modul kan eleven fremstille emner på en CNC-fræsemaskine og forberede CNC-maskinen til ny produktion. Eleven kan opstille, indkøre og fejlrette nye CNC-programmer samt foretage korrektion på værktøjsdata (optimering). Eleven kan anvende den produktionsdokumentation, der forekommer i en CNC-organisition Eleven kan foretage den af maskinleverandørens fastsatte daglige vedligeholdelse af CNC-fræsemaskiner. Modulets formål er endvidere, at sætte eleven i stand til at handle sikkerheds- og miljømæssigt korrekt i de funktionssammenhænge, uddannelsen dækker. Praktikregler: Der henvises til ME