Indhold 6. Organisationskultur Mangfoldigheden i kulturbegrebet Schein Cameron og Quinn Morgan...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indhold 6. Organisationskultur... 2 6.1 Mangfoldigheden i kulturbegrebet... 2 6.2 Schein... 3 6.3 Cameron og Quinn... 7 6.4 Morgan..."

Transkript

1 Indhold 6. Organisationskultur Mangfoldigheden i kulturbegrebet Schein Cameron og Quinn Morgan... 12

2 6. Organisationskultur Kultur handler om vores dannelse, det dækker over menneskers åndelige udtryk og de udtryksformer, dette giver anledning til 1. Forandring handler om at påvirke og ændre adfærd. En bevidst forandring af en virksomhed handler i høj grad om at påvirke kulturen og den adfærd de ansatte, såvel ledere som medarbejdere, udviser. Forankres ændringerne ikke, vil adfærd og kultur og dermed virksomhedens identitet forblive uændret. En organisation som Horsens Kommune med over ansatte kan ikke bare defineres som værende én kultur, der må antages at være mange subkulturer. Kulturen, som den aktuelt folder sig ud, er en vigtig del af virksomhedens identitet. Opfyldelse af kommunens vision beror meget på personalets adfærd og organisationskulturen. Forandringsarbejde kræver, at man positivt og negativt identificerer afvigelser fra den fælles strategi. Kommunen har som offentlig virksomhed ikke ensidigt fokus på økonomisk overskud, men indeholder mange aspekter, som har tæt sammenspil med effektivitet og graden af målopfyldelse. Kulturelle elementer influerer også på, hvordan virksomheden opfattes i omverdenen. Formålet med værdiimplementeringen i Horsens Kommune er at søge bestemte kulturelle mål fremmet i dette tilfælde en ansvarlighedskultur. Nye opgavetyper og effektivitetskrav er den udløsende faktor for forandringen. Dette opnås via fokus på kultur og processer omkring ændring i denne. Man har svært ved at lede og styre i den ønskede retning, hvis der ikke er kulturel harmoni i organisationen. I en mangfoldig kommune som så mange forskellige facetter, kan det at alle følger samme metode, gøre at der er flere der for store udfordringer. 6.1 Mangfoldigheden i kulturbegrebet Der er stor interesse for kultur og en tydelig bevidsthed om, at det er vigtigt at arbejde med kulturen i organisationer. På trods af forskning indenfor området er det ikke lykkedes at skabe enighed om, hvordan kultur bedst tolkes og analyseres. Følgelig er der udviklet flere teorier og metoder til at beskrive, analysere, ændre og forstå kulturbegrebet. Flere af teorierne og metoderne har meget modsatrettede fokus og forståelser. Maiken Schultz fremhæver tre typologier med væsentligt forskellige opfattelser af kulturbegrebet i hendes bog Kultur i organisationer. Perspektiv Organisationsforståelse Organisationskultur 1. Rationalisme Organisationen er et middel til effektiv målopfyldelse Kultur er et redskab til opnåelse af mål 2. Funktionalisme Organisationen er et kollektiv, der søger Kultur er et mønster af fælles 1

3 overlevelse gennem varetagelse af nødvendige funktioner 3. Symbolisme Organisationen er et menneskeligt system, der udtrykker komplekse mønstre af handlinger Tabel 6.1: Teoretiske perspektiver i kulturdebatten (Schultz, 1990) værdier og basale antagelser, der varetager funktioner vedr. ekstern tilpasning og intern integration Kultur er et mønster af socialt skabte symboler og meningsdannelser Cameron og Quinns teori, Organizational Culture Assessment Instrument (OCAI), må kunne kategoriseres til at passe ind und rationalismeperspektivet, idet teorien handler om at identificere effektive organisationer i forhold til de mål, som organisationen har. Hvis der ikke er overensstemmelse mellem organisationskulturen og virksomhedens mål, skal kulturen ændres, så denne er tilpasset målene. Metoden bygger på en spørgeskemaundersøgelse med det formål at identificere organisationskulturen og dens effektivitet i forhold til virksomhedens mål (Cameron og Quinn, 1999). Scheins teori falder ind under funktionalisme perspektivet. Her anskuer man kulturen i forhold til de opgaver, den løser i organisationen. Kulturens hovedfunktion er at sørge for organisationens overlevelse ved at varetage nødvendige funktioner gennem eksterne tilpasninger og intern integration. Dette perspektiv stiller væsentlige spørgsmål i kulturanalysen: Hvad gør kultur, og hvilken funktion har den?, Hvordan opstår, udvikler og ændres den?. Ydermere tages der afsæt i, hvorledes grupper opstår, og hvilke processer der ligger til grund for udformningen af disse (Schultz, 1990). Ved at vi vælger at beskrive kulturen ved hjælp af Morgans metaforer, kommer vi også til at arbejde med perspektivet symbolisme. Her opfatters organisationer som menneskelige systemer. Handlinger finder ikke sted ud fra et årsags-virkningsforhold, med skyldes i højere grad de sociale forestillinger man knytter til handlingens betydning. Dette perspektiv giver mulighed for at studere tvetydighed og forvirring, da samme handling kan kobles til flere forskellige handlinger (Schultz, 1990). 6.2 Schein Vi har valgt at bruge Scheins teori omkring begrebet kultur samt følge mange af hans anvisninger for analyse. Den mere dybdegående kulturanalyse vil foregå ved hjælp af Scheins model, med udgangspunkt i den operationalisering som er lavet af Sørensen og Strandgård i deres bog Organisationskultur i teori og praksis 2. Kombinationen af Scheins teorier og den måde, han beskriver og analyserer organisations kulturer på, samt Sørensens og Strandgårds angivelser giver derfor mulighed for at kunne arbejde operationelt, eller som Schein udtrykker det: 2 Organisationskultur i teori og praksis af Jesper Steen Sørensen og Jesper Strandgaard Pedersen 1994

4 at opnå en grundlæggende forståelse, hvad der foregår i organisationer, hvordan man styrer dem og hvordan man forbedrer dem. (Schein, 1994, side 39) Schein fremhæver kulturpåvirkningsfunktionen som centralt i ledelsesbegrebet (Schein, 1994, side 10). Ledelsen har den centrale rolle for skabelse, opretholdelse og ændringer i en organisations kultur. Kulturen beskrives her som noget, organisationen har, som en variabel, der kan formes og ændres til bestemte formål. Schein mener, at dannelsen af kulturen er parallel med den proces, der skaber grupper. Dette finder sted i forbindelse med, at organisationen søger ekstern tilpasning og intern integration. Ekstern tilpasning er at overleve og tilpasse sig det eksterne miljø og at sikre en fælles forståelse af omverdenen og overlevelse heri. Intern integration er at integrere sine interne processer sørge for at gruppen kan overleve som gruppe for at sikre systemets overlevelse, dens selvdannelse eller forsatte identitetsdannelse. en gruppes kultur kan herefter defineres som: et mønster af fælles grundlæggende antagelser, som gruppen lærte sig, mens den løste sine problemer med ekstern tilpasning og intern integration, som har fungeret godt nok til at blive betragtet som gyldige, og derfor må læres videre til nye gruppemedlemmer, som den korrekte måde at opfatte, tænke og føle på i relation til disse problemer. (Schein, 1994, side 20) Dette medfører, at der ikke er grundlag for at tale om kultur, uden at dette bliver knyttet til grupper i organisationen, der deler de grundlæggende antagelser. Kulturdannelse er derfor tilknyttet læring, og læring er den proces, hvorpå man tilpasser den måde, man fungerer som organisation baserer på tidligere erfaringer fra arbejdssituationer, til nye erfaringer eller forandringer. Kulturen opretholdes kun så længe, den anses for at være i overensstemmelse med virkeligheden. De grundlæggende antagelser bliver hele tiden testet af i forhold til virkeligheden, og hvis de ikke passer på denne, vil de formentligt ændre sig. De nye medlemmer af grupper oplæres i den eksisterende kultur gennem eksempelvis tutorordninger. De nye medlemmer oplæres i gruppens meningsverden og lærer, hvordan ting skal opfattes og forstås, og hvordan der skelnes mellem rigtigt og forkert, samt hvilken adfærd der er passende for gruppen.

5 Schein angiver 3 niveauer i strukturen af kulturen. Niveau 1: Artefakter Artefakter er de overflade-fænomener, som vi kan se, høre og føle, når vi kommer i kontakt med en ny gruppe. Disse inkluderer en gruppes synlige univers og de fysiske omgivelser: arkitektur, gruppens sprog, teknologi og produkter. Det er også de ting, man kan observere i gruppens påklædning, sprog, værdier, myter og historie om organisationen. Her kan også placeres den adfærd, som er blevet til rutine. Det er nemt for os at se, høre og føle, hvad der foregår i gruppen, men hvilken betydning det har for gruppen selv, er vanskeligere at forstå. Artefakter (Symptomer) Skueværdier (Synlige værdier) Grundlæggende, Underliggende antagelser Figur 6.2 Schein 1994, s.24 Synlige organisatoriske strukturer og processer (vanskelige at tyde) Strategier, mål og filosofier (synlige begrundelser) Ubevidste tages-for-givet anskuelser, opfattelser, tanker og følelser (ultimativ kilde til værdier og handlinger) Det er vigtigt at forstå gruppekulturen og ikke misfortolke på baggrund af de synlige artefakter. Symboler kan have flere betydninger, og fortolkning kan blive projektering af egne holdninger og følelser (Schein, 1994, side 25) Meget af Scheins arbejde er baseret på kliniske og etnografiske observationer, hvorimod forfattere af Organisationskultur i teori og praksis, beskriver hvordan man kan gå ud over dette niveau og dermed berige både de teoretiske begreber og vor grundviden ved at forsøge på en mere formel måde at afprøve begreberne og deres anvendelighed på et større udvalg af virksomheder (Schein,1994) 3 Ved operationaliseringen og udvælgelsen af, hvilke objekter der anbefales at fokusere på i forhold til kulturen, har vi været opmærksomme på, om de nævnte artefakter har været tilstede under vores observationer. Vi har ikke begrænset vores observationer eller beskrivelse af kulturen til disse opmærksomhedspunkter. Niveau 2: Skueværdier. Indlæring i en gruppe kan spores tilbage til personlige værdier og opfattelsen af, hvordan tingene burde være i forhold til, hvordan de er. Når en ny opgave skal løses eller en ny gruppe dannes, vil problemløsningen afspejle enkeltpersoners opfattelse af, hvad der fungerer eller fungerer ikke. Disse 3 Forord fra Organisationskultur i teori og praksis 1994, skrevet af Schein.

6 enkeltpersoner, hvis opfattelse er fremherskende, vil påvirke gruppen til at vælge en bestemt vej til at løse et problem. Disse enkeltpersoner kan identificeres som lederen eller grundlæggeren. Gruppen har endnu ikke nogen fælles viden, da den endnu ikke har haft en fælles handling i løsningen af deres problem/opgave. Før gruppen har løst opgaver sammen, og dermed oplevet resultatet af handlingen, vil den ikke kunne bestemme, hvad der er virkeligt og faktuelt. Hvis gruppen løser et problem sammen, og resultat af alle opleves som succes, vil en gradvis kognitiv opfattelses transformations proces være sat i gang. I første omgang bliver den transformeret til en fælles værdi eller tro, og hvis det forsætter med at være en succes, vil den kunne blive til en antagelse. Sådan skabes en virkelighed. Man er i starten usikker på, om løsningen er rigtig, man da det forsætter med at være en succes, bliver man så sikker på løsning, at man antager løsningen for at være rigtig. Kun løsninger og værdier, som fysisk eller socialt kan stadfæstes til løsning af gruppens problemer, vil blive til antagelser. Dette vil ende ud i et sæt af antagelser, som gruppen vil bruge til at løse problemer/usikkerheder internt og eksternt. Skueværdier er ifølge Argyris og Schön (Schein, 1994) antagelser, der ikke er baseret på tidligere læring. Skueværdier forudsiger, hvad folk vil sige i en given situation, som ikke passer sammen med, hvad de rent faktisk gør. Dette vil til tider kunne betyde, at man har svært ved at forstå kulturen, da man ikke kan få tingene til at passe sammen. I de tilfælde hvor skueværdierne passer sammen med de grundlægende antagelser, vil dette være grundlag for udvikling af identitet, kernemission og handlingsfilosofi (Schein, 1994, side 26-28) Begrebet værdier kan være et ret uklart udtryk. Lewin (1957) har formuleret det således Man prøver ikke at nå værdien retfærdighed, men retfærdighed påvirker sandsynligvis vor adfærd. I denne undersøgelse vil værdier være den måde, hvorved disse påvirker vores handlinger, og hvorvidt disse bliver påvirket negativt eller positivt i en given handling. Schein er ikke særlig præcis eller tydelig vedrørende, hvad værdier betyder i hans model. Han beskriver dog begrebet skueværdier, som det man siger, man vil eller bør gøre. Dette betyder også, at der er et sæt af værdier, som rent faktisk er de, som bliver anvendt og passer sammen med vores reelle adfærd. De er i overensstemmelse med vore grundlæggende antagelser. Forskning og litteratur om organisationer knytter ikke skueværdier og anvendte værdier sammen. Vi vil ikke prøve at udskille dette niveau i vores analyse. Dog vil vi fortsat sondre mellem skueværdi eller anvendte værdier(organisationskultur i teori og praksis 1994 side 33).

7 Niveau 3: De grundlæggende antagelser. Når måden vi løser et problem på, bliver betragtet som en succes gang på gang, bliver denne tro eller overbevisning til en antagelse om, at dette er den eneste rigtige måde at agere på. Vi begynder at betragte verden ud fra vores egen antagelse. En gruppe, som udvikler en lille grad af afvigelse fra den gængse måde at løse problemer på, kan begynde at opfatte andres måde at løse problemer på som mindre forståelig. Grundlæggende antagelser bliver sjældent debatteret og udfordret. I løsningen af problemer er det gavnligt at udfordre antagelserne, selv om det i mange tilfælde er vanskeligt. Løsninger er lettere, forudsat man ikke er låst af sine antagelser. Denne proces er af Argyris (Schein, 1994) og andre blevet kaldt double-loop læring eller ramme-nedbrydning (grænseoverskridende handlinger o.a.). Denne proces finder kun sted, hvis vi giver slip på vores grundlæggende antagelser og lever med usikkerhed, indtil vi danner nye. Dette er ikke noget, mange ønsker, derfor vælger vi at leve videre med troen på, at vores antagelser holder stik. Dette betyder, at vi kan leve med en forkert opfattelse af virkeligheden omkring os. Det kan resultere i, at vi fornægter, projekterer og fordrejer i forhold til virkeligheden. Det er i forbindelse med denne psykologiske proces, at kulturen har sin indflydelse. Antagelserne bestemmer, hvordan vi reagerer og forholder os til problemer også på det emotionelle plan. Dette gør, at vi skaber vores egne kort over, hvordan verden ser ud, og vi udvikler en tankegang, som passer i netop vores kultur. Hvilket i nogle tilfælde bevirker, at vi mistolker situationen og handlinger. De grundlæggende antagelser i vores undersøgelse er analytisk konstruerede som et produkt af værdier og artefakter, idet Schein ikke anviser, hvilke der skal fokuseres på. Hvilket betyder at de er et produkt af vores observationsstudier og de antagelser vi lægger til grund for at tegne et billede af kulturen. Derfor er der mulighed for bias, hvis vi ikke er blevet præsenteret for et sandfærdigt billede i vores besøg, eller at vores holdninger/tolkninger ikke er neutrale, vores måde at opfatte på og de holdninger vi har, kan præge vores resultat. 6.3 Cameron og Quinn Cameron og Quinn har udviklet som et værktøj til at beskrive kulturen. Metoden er udviklet til dels at kunne beskrive kulturen, dels at kunne danne grundlag for at ændre kulturen. Som kilde er anvendt Diagnosing and Changing Organizational Culture (1999). Metoden er bygget op omkring et spørgeskema, som de kalder for Organizational Culture Assessment Instrument (OCAI). Cameron og Quinn mener, at de gennem deres empiriske studier af private og offentlige organisationer kan dokumentere, at forandringstiltag kun vil have lidt gennemslagskraft, med mindre man kan koble disse til den organisatoriske kulturelle forståelse (Cameron og Quinn, 1999, side 20). Modellen er udarbejdet ud fra et

8 ønske om at kunne identificere en bestemt organisationskulturs effektivitet samt give mulighed for at ændre denne, hvis den ikke er effektiv i forhold til de ønskede organisatoriske mål. Hermed er angivet en model til at beskrive en organisations kultur, samt en metode til at generere kulturændringer, som bygger på et relativ omfattende arbejde og undersøgelser af organisationer. Modellen (OCAI) er et spørgeskema, som kan bruges til at skabe et generelt billede af en organisations kultur. Modellen kan bruges som et uafhængigt værktøj til at skabe et billede af kulturen. Spørgeskemaet er bygget op omkring et koordinat system med fire kvadrater. Denne kalder de for Competing Values Framework. Den er udviklet på baggrund af deres forskning af effektive organisationer, og hvilke indikatorer der beskriver disse. Basis er teori omkring organisations kultur, ledelse og empiriske undersøgelser med over offentlige og private virksomheder (Cameron og Quinn, 1999, side 30). Rammen har to dimensioner. Den ene dimension er fleksibilitet, skøn og dynamik over for stabilitet, orden og kontrol. Den anden dimension er integration, intern orientering og enhed over for differentiering, ekstern orientering, og konkurrence. Disse to dimensioner formede Cameron og Quinn i fire kvadranter, som de high-lightede i modsatrettede værdier og her kommer benævnelsen Competing Values Framework. Hver kvadrant giver de en etiket for at adskille de mest fremherskende karakteristika. Figur Cameron & Quinn Competing Values Framework De karakteriserer de fire rammekulturer som klankultur, hierarkisk kultur, adhockratisk kultur og markedskultur således (Cameron og Quinn, 1999, side 33).

9 Den hierarkiske kultur: De klassiske egenskaber ved bureaukratiet: regler, specialisering, meritokrati, hierarki, separat ejerskab, upersonlighed og ansvarlighed var helt op til 60 erne idealer i forbindelse med organisering. Kulturen, de værdier som værdsættes er: formaliseringer, regelbundethed, faste procedurer, autonomi, stabilitet, tryghed osv. Ledertypen organiserer, koordinerer og overvåger (Cameron og Quinn, 1999, side 33). Markedskulturen: Strukturen er orienteret mod omverdenen, som betragtes som fjendtlig i den forstand, at der skal kæmpes for at positionere sig i markedet og over for organisationens interessenter eller kunder. Det vil sige, alle som har interesse i og indflydelse på organisationens ydelse ligesom den er orienteret mod bundlinjeresultater, dvs. den økonomiske kode. De værdier som især værdsættes, er konkurrenceevne og produktivitet. Ledertypen er konkurrenceorienteret, resultatfikseret og presser organisationen til det yderste (Cameron og Quinn, 1999, side 35). Klankulturen: Orienteret mod fælles værdier og mål, sammenhæng, deltagelse, individualitet, vi-følelse dvs. en opfattelse af organisationer mere som store familier end som økonomiske enheder. Omverdenen betragtes som venligsindet, og der skal samarbejdes med kunder og interessenter. Ledere skal empower de ansatte, dvs. tilstræbe en høj grad af uddelegering og selvstyring. Organisationen holdes sammen af loyalitet og tradition. Ledertypen er facilitator, mentor og forælder (Cameron og Quinn, 1999, side 36). Ad-hockratikulturen: Organisationens medarbejdere strukturerer sig i tidsbegrænsede, specialiserede, dynamiske enheder, hvilket giver mulighed for hurtig tilpasning til omverdenen. Intet fast hierarki, autoritet flytter sig fra individ til individ og fra team til team, enhederne arbejder autonomt. Informations flow og kontrolsystemernes samordning er en stor udfordring. Kreativitet og fornyelse er grundværdierne. Ledertypen fungerer som innovator, entreprenør og er visionær (Cameron og Quinn, 1999, side 38). Denne model har vist, at 80% af de undersøgte falder inden for rammerne af deres beskrivelse af kulturen, og disse kan beskrives ved en eller flere af de 4 dimensioner (Cameron og Quinn, 1999, side 40). De som ikke har en dominerende kultur, er enten uklare omkring deres kultur, eller kulturen indeholder lige meget af alle elementer, og kan derfor ikke bestemmes som en overvejende type. Modellen er bredt funderet teoretisk og empirisk. Empirien bygger på et meget omfattende materiale, og spørgsmålenes reliabiliet og validitet er blevet omfattende testet. Sådan tolkes modellen I spørgeskemaet (bilag 7) skal organisationen rangeres inden for de forskellige emner. Hvert af de seks

10 områder har fire alternativer, der skal rangeres ved at uddele 100 point, alt efter hvilket af alternativerne der kommer tættest på organisationen, hvilke der delvist minder om organisationen, og hvilke der slet ikke minder om organisationen. Efter skemaet er udfyldt, tælles alle pointene givet til hhv. A B, C og D alternativerne sammen og divideres med 6, så der kommer en gennemsnitlig A-score osv. Tallene kan nu plottes ind i en graf, der indeholder de fire kulturtyper, således at der fremkommer en kulturprofil for organisationen, som vist i figurerne herunder. Figur 6.5 Cameron & Quinn Diagnosing an Changing Organizational Culture I figuren plottes A-scoren langs linjen i øverste venstre kvadrant (Clan), B-scoren i øverste højre kvadrant (Adhocracy), C-scoren i nederste højre kvadrant (Market) og D-scoren i nederste venstre kvadrant (Hierarchy). På den måde fremkommer et billede, der beskriver organisationens sammensætning, og hvilken kulturtype der primært dominerer organisationen. De seks eksempler, der her er vist, er hverken stereotyper eller idealer. De er blot med for at illustrere, hvor forskellige kulturprofiler kan se ud. For eksempel er producenten af standardiserede enheder domineret af hierarchy kulturen, men med adhocracy kulturen som anden mest dominerende, og på den måde illustreres det, hvorledes organisationer består af elementer fra flere kulturtyper. Ud over at tegne en kulturprofil baseret på de gennemsnitlige point, giver det en række fordele også at tegne kulturprofiler baseret på scoren i de enkelte seks spørgsmål. Ved at gøre dette opnås viden om: Den overordnede kulturprofil, kulturens styrke og den kulturelle kongruens (Cameron og Quinn, 1999).

11 Den overordnede kulturprofil: i det kvadrat hvor scoren er højest (gennemsnitsdata), giver information om hvilken kulturtype, der bliver lagt mest vægt på i organisationen. Denne viden er generel vigtig, idet eventuelle misforhold mellem strategi, ønsket adfærd og konkurrenceforhold, og hvorledes organisationen faktisk agerer, kan identificeres. Men det er også vigtig viden i forandringsprojekter, idet det her er muligt at se på forskellene på den ønskede (efter et forandringsprojekt) og den tilstedeværende kultur. Kulturens styrke kan måles ud fra antallet af point, den dominerende kulturtype har i forhold til de resterende kulturtyper. En højere score betyder, at kulturtypen er mere dominerende og dermed stærk. Hvis forskellen er meget lille på de 4 typer af anke typer, vil den dominerende kulturtype ikke være særlig stærk, idet der er tale om flere stort set lige dominerende kulturtyper. I eksemplerne fra figur 2 er hierarki kulturtypen således stærkere for Government Agency end for Standardized Parts Producer. Kulturel kongruens henviser til, i hvor høj grad de forskellige aspekter af organisationens kultur peger mod det samme billede. Dette kan ses ved, at sammenholde kulturprofilerne for de seks spørgsmål/dimensioner. I en kongruent kultur vil strategi, ledelsesstil, belønningssystem m.m. alle vise det samme billede af organisationens kultur. Ligeledes ved at sammenligne analyser af forskellige afdelinger og subgrupper er det muligt at finde frem til eventuelle forskelle og subkulturer inden for organisationen (Cameron og Quinn, 1999). Fordele ved denne fremgangsmåde: Praktisk metoden identificerer nøgle punkter i dimensionerne af kultur, der har vist at gøre en forskel for succesen af disse. Tidsmæssig diagnosticere og udvikling af en strategi for forandring kan ske indenfor en rimelig kort tidsperiode Involvering de enkelte trin i processen kan involvere alle medlemmer af organisationen, og især de der har ansvaret for at skabe retning, nye værdier og fundamentale forandringer. Kvantitet og kvalitet processen bygger på kvantitative målinger af nøglepunkter i kulturen, og har samtidigt kvalitative metoder, der indeholder historier, hændelser og symboler der repræsenter den højre hjernehalvdels genlyd indenfor organisationen. De kvalitative oplysninger bliver dog først en del af analysen når dette værktøj bruges til en dialog omkring hvilken kultur der er til stede og hvilken man ønsker sig i fremtiden. Håndterbar processen med at beskrive kulturen og ændre denne, kan håndteres af en medarbejdergruppe indenfor organisationen normalt ledelse teamet. Udefra kommende konsulenter, kultur eksperter og forandrings agenter er ikke nødvendige for en succesfuld implementering. Valid arbejdsprocessen giver ikke kun mening for dem, som skal håndtere den, men er også bygget på omfattende empiriske litteratur studier og tydelig verificering af teorierne bag (Cameron og Quinn, 1999).

12 6.4 Morgan Metaforer handler om at koble billeder til vores forklaringer. Denne metodik har Morgan koblet sammen med organisationer, så vi på den måde kan bruge disse metaforer til at forklare hændelser og adfærd. Morgan har med hans metaforer givet os nogle forskellige billeder af organisationer, som vi kan bruge til nemmere at kunne forklare de organisatoriske kendetegn og sætte navn på disse. Maskinmetaforen er karakteriseret ved hierarki, bureaukrati, specialisering og automatisering, hvor tankerne ledes imod militaristiske systemer. Man betegner disse organisationer som maskiner for at sammenligne dem med det, der gør maskiner effektive, og for at kunne inkorporere de samme principper, der får maskinerne til at køre velsmurt. Organisationer karakteriseret som værende maskinmetaforer er orienterede mod planlægning, standardisering, kontrol, bureaukrati, regler, procedurer og forudsigelighed. Måden, hvorpå man udfører ledelse i disse organisationer, er kendetegnet af top-down styring, struktur, kontrol og ordrer. Man ønsker at op nå effektivitet i alle processer en effektivitet der opnås gennem processer, hastighed, ensartethed, mængde og målbarhed. Motivationsformerne er typisk pisk eller gulerod, hvor man vil øge produktiviteten via akkord, belønninger eller straf. Organismemetaforen er karakteriseret ved human ressource, tilpasning, gensidig afhængighed, decentralisering og udvikling. Man betragter organisationen som levende, afhængig af andre og indgår i en større sammenhæng for, at denne kan overleve og trives. Organismemetaforen er præget af fokus på menneskets behov, relationer mellem mennesker, tillid, harmoni og balance. Udøvelse af ledelsen er kendetegnet ved delegering af ansvar, værdier, socialt, fleksibilitet og rammestyring. Målene er kollektiv at opnå harmoni, lavt fravær og jobtilfredshed. Motivation foregår ved at skabe vilkår, udfordringer og jobindhold, delegering af ansvar, anerkendelse og udvikling. Hjernemetaforen er karakteriseret ved læring, informationsbehandling og holografi. Her sammenlignes organisationen med en hjerne og den måde, hjernen fungerer på. Denne opfattelse er orienteret imod fleksibilitet, selvorganisering, rationalitet, fornuftighed, læring og kommunikation, vidensdeling og netværk mellem mennesker. Lederens rolle i denne er orienteret imod værdibaseret ledelse, refleksion, evaluering og feedback samt facilitator. Effektivitetsbegreberne er kendetegnet ved stadig læring, kvalificering, dybde og bredde i kompetencer, innovation samt redundans i forhold til fleksibilitet. Den enkelte motiveres af dialog, variation, fælles udviklingsopgaver der skaber læring, uddannelse, uddelegering af ansvar, selvstændighed og projektorienteret arbejdsform. Politikmetaforen er karakteriseret ved lobbyisme, magt, interesser og autoritet. Her sammenlignes organisationens karakteristika med kendetegnene ved politik og det spil, der forgår mellem politikerne. Denne opfattelse er orienteret imod forhandlinger, skabelse af konsensus og alliancer, styring af interesser, dagsordener og manipulation. Effektivitet betegnes som værende konsensus omkring det bedste

13 kompromis/alternativ samt kontrol. Motivationsformen er dialogskabende konflikt, magtstyring, handlling med indflydelse, belønning/straf samt forfremmelse. Kulturmetaforen er karakteriseret ved værdier, delt virksomhedskultur (subkultur), ritualer og adfærdsnormer, altså har fællesskabet skabt kulturen. Denne opfattelse er orienteret imod fælles identitet (selvopfattelse), etik og moral, symboler og myter, socialisering (opdragende fællesskab) og gruppen. Ledelsesopgaverne i denne type af organisationer er kendetegnet ved dannelse af forbilleder, formidling af værdier, gå foran og bearbejde holdninger. Kulturmetaforens effektivitet er betegnet ved fællesskab, samarbejde, korpsånd, og at man optager de fælles værdier som ens egne. Motivationsbegreberne handler om, at den enkle kan finde sine værdier i et fællesskab, hvilket skaber tryghed og mulighed for individuel status. Psykisk fængsel er karakteriseret ved kollektiv vanetænkning, ubevidste impulser, patriarkalske familier, symboler, angst, forandringsmodstand og forvrænget selvbillede. Det psykiske fængsel skal opfattes som det, der holder organisation fanget i sit billede af, hvordan verden ser ud og fungerer, men at denne opfattelse er forældet eller slet ikke passer med den virkelighed, de befinder sig i. Det psykiske fængsel opstår ved selvundertrykkelse, vanetænkning, vanehandlinger og symboler. I disse organisationer er ledelsen er orienteret imod at skabe skræmmebilleder af fremtidskonsekvenserne for de valg vi træffer, traditioner, præcedens, normer og kontrol. Effektivitet er betinget af et lavt sikkerhedsnet, rutiner og risikominimering. Motivationsformen er præget af belønning/straf, frygten for at afvige fra normen, tryghed ved det kendte og social kontrol. Psykiske fængsler kan undgås ved fokus på at bevare integritet og den fri vilje, gøre ting bevidste og skabe synlighed omkring disse, innovation og forandringer. Ledelsen skal være orienteret imod at skabe frirum, stille spørgsmål til det bestående, konstant dialog og fremhævelse af forskellige synspunkter. Målet er at skabe fri energi og fokus på profitmaksimering. Motivation er præget af frihed, rammestyring, udfordringer og kreativitet. Organisationer som flydende transformationer er karakteriseret ved vi er omgivelserne, vi er en del af helheden, proaktivitet, være i flow, aktion og reaktion samt dialektive forandringer 4. Denne metafor skal tænkes som om, man hele tiden er med i noget, og at man følger med, når dette bevæger sig og suger nye indtryk til sig undervejs. Disse organisationer er orienterede imod intuition, forudsige og gennemskue omgivelserne, spotte trends samt logik i forandringer. Ledelsen er kendetegnet ved proaktiv styring, intuitivt overblik, accept af fejl og autopoesis. Effektiviteten kendetegnes ved fleksible væremåder, forudsigelighed og innovation. Motivation er præget af at udfordre fremtiden, fremme inspiration, innovation, arbejdsglæde, kreativitet, positiv og negativ feedback. Dominansmetaforen, er karakteriseret ved magt, udbytte og hierarki. Disse organisationer er karakteriseret ved, som navnet indikerer, at den store tryner den lille på baggrund af dennes position eller ressourcer. 4 Hvor svinger pendulet nu hen? Dialektive forandringer er forandringer der, i modsætning til kybernistiske forandringer, opererer med kæder af negativ feed back. Negativ feed back understøtter stabilitet..

14 Dominansmetaforen er orienteret imod maksimum ud af minimum og polarisering. Ledelsen er kendetegnet ved autoritet, magt, sanktioner og kontrol. Effektivitet er kendetegnet som omkostningsreduktion, profit og akkord. Motivation forgår via belønning og straf.

Klassiske ledelsesformer. Behovshierarki (A.H. Maslow 1954) Situationsbestems ledelse lederes valgmuligheder fra autoritær til demokratisk

Klassiske ledelsesformer. Behovshierarki (A.H. Maslow 1954) Situationsbestems ledelse lederes valgmuligheder fra autoritær til demokratisk Ledelse opgaver opgaver mellemmenneskelig viden på alle er Strategiske Taktiske Topledelse Mellemledelse Topledere Mellemledere Mellemmenneskelig viden og forståelse Overblik og helhedssans Operative Førstelinieledelse

Læs mere

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:

Læs mere

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder:

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder: - Mannaz Ledertest Dette er din individuelle rapport, som er baseret på dine svar i ledertesten. I rapporten får du svar på, hvilke ledelsesmæssige udfordringer der er de største for dig. Og du får tilmed

Læs mere

Kulturmåling nøglen til ønsket udvikling

Kulturmåling nøglen til ønsket udvikling Kulturmåling nøglen til ønsket udvikling Af Erhvervspsykolog Niels Svendsen Det er almindeligt kendt at mange strategier og planer for en organisation strander, fordi man ikke har taget den aktuelle kultur

Læs mere

jari@kea.dk Tlf: 2344 4682

jari@kea.dk Tlf: 2344 4682 jari@kea.dk Tlf: 2344 4682 STØRRELSE UDVÆLGELSE LEDELSE ARBEJDSSTIL TILGANG FORM TEAM Begrænset Afgørende Delt eller skiftende Dialog og vidensdeling Mangfoldighed Koordinering Dynamik og interaktion

Læs mere

Ledelse af frivillige

Ledelse af frivillige Køb bøgerne i dag Ledelse af frivillige V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Grundlægger af bl.a. RETRO giver dig redskaber og inspiration til ledelsesopgaven baseret

Læs mere

UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN

UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN PERSPEKTIVER PÅ UNDERSØGELSE AF FAGLIG KVALITET I SO CIALE INDSATSER Å R S M Ø D E, S O C I A L T I L S Y N, S O C I A L S T Y R E L S E N, 2 1. M A J

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

Masterforelæsning marts 2013

Masterforelæsning marts 2013 Masterforelæsning marts 2013 mandag den 4. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Herning, indgang N1 onsdag den 6. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Holstebro,

Læs mere

Trojka. Multiple choice opgaver Kapitel 1-5. Ledelse i praksis, 3. udgave, 2013

Trojka. Multiple choice opgaver Kapitel 1-5. Ledelse i praksis, 3. udgave, 2013 Opgave nr. 1 Systemledelse Systemledelse er kendetegnet ved at have fokus på: a At hver leder kan lave sine egne systemer b At alle kan lede sig selv efter deres eget system c At være skriftlig og fastholde

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Værdier Bjergsted Bakker

Værdier Bjergsted Bakker VÆRDIFOLDER MARTS 2014 Værdier Bjergsted Bakker BJERGSTED BAKKER Forord Forord Vi ønsker med denne pjece at synliggøre Bjergsted Bakkers mission, vision og værdier samt Kalundborg Kommunes 5 værdier. Mission

Læs mere

Organisationsudvikling

Organisationsudvikling Projekt Fremtidens Industrielle Forretningsmodeller forretningsmodeller.dk Organisationsudvikling Tema 2: Kultur & værdier INDHOLD Introduktion... 2 Hvorfor kultur og værdier... 3 HVAD udvalgte modeller

Læs mere

Strategisk Overensstemmelse - en kort introduktion

Strategisk Overensstemmelse - en kort introduktion Strategisk Overensstemmelse, en kort introduktion 2008 Strategisk Overensstemmelse - en kort introduktion Omgivelser (marked) Segment Segment Segment Kunde interface Strategi Enhed Enhed Enhed Værdiskabelse

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Social kapital. - værdien af det sociale fællesskab! Du er her et sted! v/ Simon Bach Nielsen Sociolog.

Social kapital. - værdien af det sociale fællesskab! Du er her et sted! v/ Simon Bach Nielsen Sociolog. Social kapital - værdien af det sociale fællesskab! v/ Simon Bach Nielsen Sociolog Du er her et sted! Program Hvad er social kapital for en størrelse? Hvordan kan vi tage fat på den sociale kapital i hverdagen?

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Teamledelse og samarbejde. Teamforståelse og motivation

Teamledelse og samarbejde. Teamforståelse og motivation Teamledelse og samarbejde Teamforståelse og motivation Verden ændres hurtigere og hurtigere Før i tiden kunne man planlægge for en kendt cyclus I dag kender man ikke den virkelighed, som man planlægger

Læs mere

Social kapital - Amagerforbrænding 12. november 2009. Hans Hvenegaard www.teamarbejdsliv.dk

Social kapital - Amagerforbrænding 12. november 2009. Hans Hvenegaard www.teamarbejdsliv.dk Social kapital - Amagerforbrænding 12. november 2009 Hans Hvenegaard www.teamarbejdsliv.dk Hvad er social kapital i en virksomhed? Samarbejdsevne Retfærdighed Tillid Virksomhedens sociale kapital er den

Læs mere

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...

Læs mere

EMOTIONEL INTELLIGENS TIL AT IDENTIFICERE OG HÅNDTERE EGNE OG ANDRES FØLELSER Hogan Assessment Systems Inc.

EMOTIONEL INTELLIGENS TIL AT IDENTIFICERE OG HÅNDTERE EGNE OG ANDRES FØLELSER Hogan Assessment Systems Inc. EQ EVNEN EMOTIONEL INTELLIGENS TIL AT IDENTIFICERE OG HÅNDTERE EGNE OG ANDRES FØLELSER Rapport for John Doe ID UH555936 Dato 06 Juli 2016 2013 Hogan Assessment Systems Inc. Introduktion Hogan EQ vurderer

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

Ledelse og medarbejderindflydelse. Per Mathiasen kommunaldirektør

Ledelse og medarbejderindflydelse. Per Mathiasen kommunaldirektør Ledelse og medarbejderindflydelse Per Mathiasen kommunaldirektør Disposition Hvorfor har vi fokus på ledelse og inddragelse? Hvad er god kommunal ledelse? Hvad betyder en god kultur i organisationen? Hvordan

Læs mere

Social kapital. Værdien af gode samarbejdsrelationer. Jan Lorentzen og Peter Dragsbæk

Social kapital. Værdien af gode samarbejdsrelationer. Jan Lorentzen og Peter Dragsbæk Social kapital Værdien af gode samarbejdsrelationer Jan Lorentzen og Peter Dragsbæk Samarbejdsaftalens mål og midler Aktivt samspil mellem ledelse og ansatte Motiverende ledelsesformer og aktiv medvirken

Læs mere

ORGANISATION C - JYSK

ORGANISATION C - JYSK ORGANISATION C - JYSK ZBC Næstved - Annesofie Blaabjerg Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Opgave 6 Opgave 1 Organisationsteoretiske skoler Organisationsteoretiske skoler Klassisk Organisationsteori

Læs mere

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C A R E E R FORSLAG TIL KARRIERE UDVIKLING. Rapport for: Jane Doe ID: HA154779

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C A R E E R FORSLAG TIL KARRIERE UDVIKLING. Rapport for: Jane Doe ID: HA154779 S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C A R E E R FORSLAG TIL KARRIERE UDVIKLING Rapport for: Jane Doe ID: HA154779 Dato: 01 August 2012 2 0 0 9 v e d H o g a n A s s e s s m e n t

Læs mere

Muligheder for det frivillige arbejde

Muligheder for det frivillige arbejde Køb bøger i dag. 180 kr. Muligheder for det frivillige arbejde V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO giver dig redskaber

Læs mere

James G. March Beslutningsadfærd i organisationer:

James G. March Beslutningsadfærd i organisationer: James G. March Beslutningsadfærd i organisationer: March arbejder med 4 forestillinger om, hvordan beslutninger bliver til i organisationer: 1.Bevidst konsekvensstyret handling 2. Identitetslogik regelbaseret

Læs mere

PROCESKONFIRMERING! - hvordan du som leder kan facilitere løbende forbedring og fastholde en standard!

PROCESKONFIRMERING! - hvordan du som leder kan facilitere løbende forbedring og fastholde en standard! PROCESKONFIRMERING - hvordan du som leder kan facilitere løbende forbedring og fastholde en standard Proceskonfirmering er ikke et udbredt fænomen i danske virksomheder, hvilket kan skyldes, at det minder

Læs mere

Hvorfor jeg interesserer mig for og forsker i hospitaler

Hvorfor jeg interesserer mig for og forsker i hospitaler Samarbejde og bureaukrati på hospitaler: kan bureaukratisering styrke samarbejdet på tværs? Te m a d a g o m a k u t s y g e h u s e n e 1 2. m a j 2 0 1 5 THIM PRÆTORIUS Ph.d., Postdoc Institut for økonomi

Læs mere

Værdigrundlag for Medicoteknik

Værdigrundlag for Medicoteknik Version 1 Region Syddanmark Region Syddanmark ønsker at agere sådan, at såvel brugere som ansatte oplever: Ordentlighed i det vi gør og siger Vækst i fagligheden Rum til fornyelse og begejstring Mission

Læs mere

Attraktive og effektive

Attraktive og effektive Attraktive og effektive arbejdspladser ATTRAKTIVE OG EFFEKTIVE ARBEJDSPLADSER SIDE 1:6 Sæt arbejdspladsens sociale kapital på dagsordenen og opnå bedre resultater. Når I oplever en sammenhæng i det I gør,

Læs mere

HOGANDEVELOP INSIGHT. Rapport for: John Doe ID: UH Dato: 11 April HOGAN ASSESSMENT SYSTEMS INC.

HOGANDEVELOP INSIGHT. Rapport for: John Doe ID: UH Dato: 11 April HOGAN ASSESSMENT SYSTEMS INC. Rapport for: John Doe ID: UH565702 Dato: 11 April 2016 2013 HOGAN ASSESSMENT SYSTEMS INC. INTRODUKTION Motives, Values, Preferences Inventory (MVPI) beskriver en persons kerneværdier, mål og interesser.

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Indledning Intet godt resultat på en dansk arbejdsplads

Læs mere

Værdibaseret ledelse og samarbejde OUH s nye personalepolitik er værdibaseret få en kort introduktion til værdibaseret arbejde i praksis

Værdibaseret ledelse og samarbejde OUH s nye personalepolitik er værdibaseret få en kort introduktion til værdibaseret arbejde i praksis Odense Universitetshospital Svendborg Sygehus Værdibaseret ledelse og samarbejde OUH s nye personalepolitik er værdibaseret få en kort introduktion til værdibaseret arbejde i praksis Indledning Side Indhold:

Læs mere

Mellem individualisme og kollektivisme social kapital, psykisk arbejdsmiljø og forandringer på universiteter

Mellem individualisme og kollektivisme social kapital, psykisk arbejdsmiljø og forandringer på universiteter Mellem individualisme og kollektivisme social kapital, psykisk arbejdsmiljø og forandringer på universiteter Arbejdsmiljøkonference AAU 2015 D. 18. maj 2015 Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet

Læs mere

ledelse der inviterer og insisterer

ledelse der inviterer og insisterer Find vejen frem VIA University College VIAs ledelsesgrundlag Aftryk VIA ledelse der inviterer og insisterer Introduktion VIA University College FORORD Ledelsesgrundlag 2 Aftryk VIA ledelse der inviterer

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

Arbejdslivskonferencen Psykisk arbejdsmiljø

Arbejdslivskonferencen Psykisk arbejdsmiljø Arbejdslivskonferencen 2016 Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilsynets definition på psykisk arbejdsmiljø : Psykisk arbejdsmiljø dækker over en lang række forhold på arbejdspladsen

Læs mere

Ledelse af frivillige

Ledelse af frivillige Køb bøgerne i dag Ledelse af frivillige V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO giver dig redskaber og inspiration til ledelsesopgaven

Læs mere

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser.

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Denne deklaration følger den europæiske vision om, at alle

Læs mere

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. 1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse?

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse? Workshop Kodeks for god ledelse Landsforeningens årsmøde 2015 Program den 31. maj 2015 Formål med workshop Baggrund for kodeks for god ledelse Hvorfor kodeks for god ledelse? Gennemgang af kodekset Øvelser

Læs mere

* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC

* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC * en del af sgrundlaget Om i UCC Ledelse i UCC tager udgangspunkt i UCC s kerneopgave Kerneopgave UCC samarbejder om at udvikle viden, uddannelse og kompetente til velfærdssamfundet. Med de studerende

Læs mere

Eksekvering få planerne ført ud i livet

Eksekvering få planerne ført ud i livet Eksekvering få planerne ført ud i livet Plastindustriens netværksdag 10. November 2009 Gitte Mandrup Ledelse & HR rykker sammen Ledelse Ledelseskraft Organisationsudvikling Eksekvering Fremdrift Ledelseslyst

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Ledere i Frie Skoler Møde den 3. oktober 2013 - Strib Efterskole

Ledere i Frie Skoler Møde den 3. oktober 2013 - Strib Efterskole Ledere i Frie Skoler Møde den 3. oktober 2013 - Strib Efterskole Der var en gang en Kaj Holger Ledelse som styring og kontrol Lederen som den der ved mest Resten er et spørgsmål om organisering og struktur

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 Halsnæs Kommune beelser: Svarprocent: 100% TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 LÆSEVEJLEDNING 01 Rapport - Trivselsundersøgelse 2014 - Denne rapport sammenfatter erne af trivselsundersøgelsen 2014. I rapporten benchmarkes

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Vores værdier. Associated Danish Ports A/S ejer og driver havnene i Fredericia, Nyborg og Middelfart.

Vores værdier. Associated Danish Ports A/S ejer og driver havnene i Fredericia, Nyborg og Middelfart. Vores værdier Associated Danish Ports A/S ejer og driver havnene i Fredericia, Nyborg og Middelfart. rundlag Et fælles I Associated Danish Ports A/S har vi et fælles værdigrundlag, som er det fundament,

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Modul A uge 1 Inklusion som pædagogisk udfordring i daginstitutionen læringsmiljø

Modul A uge 1 Inklusion som pædagogisk udfordring i daginstitutionen læringsmiljø Modul A uge 1 Inklusion som pædagogisk udfordring i daginstitutionen læringsmiljø 9-11.45 Intro præsentation, didaktik og læringsmiljø - teambuilding Fra politisk vision til pædagogisk udfordring. Normalitetsforestillin

Læs mere

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt Kolb s Læringsstil Denne selvtest kan bruges til at belyse, hvordan du lærer bedst. Nedenfor finder du 12 rækker med 4 forskellige udsagn i hver række. Du skal rangordne udsagnene i hver række, sådan som

Læs mere

Grundlov FOR. Vanløse Skole

Grundlov FOR. Vanløse Skole Grundlov FOR Vanløse Skole 2 Hvorfor en Grundlov? - Grundloven er Vanløse Skoles DNA. Det er den man kan se, høre og mærke når man er en del af Vanløse Skole - hvad enten det er som elev, forældre eller

Læs mere

Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler?

Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler? Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler? Christian Bøtcher Jacobsen Aarhus Universitet SLIDE 2 Baggrund Store ledelsesmæssige omlægninger på gymnasierne de seneste

Læs mere

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1 Guide Til måling af Social Kapital Guide til måling af social kapital DEL I - Hvad er social kapital Side 1 Indhold Forord 3 Hvad er social kapital 5 Hvorfor måle på social kapital 5 Hvad er social kapital

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Faldgruber i Lean Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Erfaringerne med indførelse af Lean-tankegangen viser, at virksomhederne fra tid til anden ikke får det forventede udbytte. Denne

Læs mere

Caféworkshop om Social Kapital for arbejdsmiljøgrupper i Odder Kommune

Caféworkshop om Social Kapital for arbejdsmiljøgrupper i Odder Kommune SOCIAL KAPITAL Caféworkshop om Social Kapital for arbejdsmiljøgrupper i Odder Kommune d. 7. juni 2011 ved Cand. Psych Mette Gylling Kristensen, Orbicon 6. juni 2011 Dagens program Kl. 12.00-13.00 Kl. 13.00-14.00

Læs mere

Thermometer. Udvalget 1: (Deltagere i udvalget: 28) Køn Mand Udvalget 2: (Deltagere i udvalget: 8) Køn Kvinde

Thermometer. Udvalget 1: (Deltagere i udvalget: 28) Køn Mand Udvalget 2: (Deltagere i udvalget: 8) Køn Kvinde Thermometer Udvalget 1: (Deltagere i udvalget: 28) Køn Mand Udvalget 2: (Deltagere i udvalget: 8) Køn Kvinde 36 af 44 har gennemført analysen (82 %) Analyse dato: 11-10-2011 Udskriftsdato: 25-01-2017 Sofielundsvägen

Læs mere

04 Personaleudvikling

04 Personaleudvikling Indførelsen af referencerammer for kvalitetssikring på erhvervsuddannelserne, har de seneste år været et prioriteret område. Udbydere af erhvervsuddannelser, som befinder sig i de tidlige faser i forbindelse

Læs mere

Vi arbejder med. kontinuitet og udvikling i daginstitutionen. Af Stina Hendrup

Vi arbejder med. kontinuitet og udvikling i daginstitutionen. Af Stina Hendrup Vi arbejder med kontinuitet og udvikling i daginstitutionen Af Stina Hendrup Indhold Indledning.............................................. 5 Hvilke forandringer påvirker daginstitutioner?...................

Læs mere

Lær at lede og. motivere frivillige

Lær at lede og. motivere frivillige Lær at lede og Bog: Ledelse af frivillige. Særpris i dag: 239 kr. motivere frivillige V/ Sociolog Foredragsholder, forfatter og konsulent Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO Hvor er du? 1) I har

Læs mere

Tlf:

Tlf: jari@kea.dk Tlf: 2344 4682 Seks forskelle mellem et team og en gruppe STØRRELSE UDVÆLGELSE LEDELSE ARBEJDSSTIL TILGANG FORM TEAM Begrænset Afgørende Delt eller skiftende Dialog og vidensdeling Mangfoldighed

Læs mere

SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI

SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI Fagansvarlig: Professor Kurt Klaudi Klausen, Institut for Statskundskab Underviser: Ekstern Lektor,

Læs mere

Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland. Kærvang

Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland. Kærvang Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland Kærvang Kompetenceprofilens formål Medarbejderne er den vigtigste ressource i Specialsektoren. Det er afgørende

Læs mere

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene?

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Af Jette Stenlev Det heterogene princip for teamdannelse er et meget væsentligt princip i Cooperative Learning. Med heterogene teams opnår man

Læs mere

STÆRK PERFORMANCE & SUND TRIVSEL

STÆRK PERFORMANCE & SUND TRIVSEL STÆRK PERFORMANCE & SUND TRIVSEL Cima Development udvikler ledere, medarbejdere og teams. Vi er specialiseret i at hjælpe: Nyetablerede teams og deres ledere, som skal godt og hurtigt fra start. Teams

Læs mere

Tryg base- scoringskort for ledere

Tryg base- scoringskort for ledere INSTITUTIONENS NAVN OG ADRESSE: INSTITUTIONENS LEDER: INSTRUKTØRENS NAVN: STARTDATO Tryg base- scoringskort for ledere Et værktøj til at evaluere din organisation før og efter jeres udviklingsarbejde med

Læs mere

COACHING SOM LEDELSES VÆRKTØJ...

COACHING SOM LEDELSES VÆRKTØJ... Indhold COACHING SOM LEDELSES VÆRKTØJ... 4 Hovedkonklusioner fra Coaching Analysen 2004/05... 5 INTRODUKTION TIL COACHING... 6 Coaching i ledelse... 7 Hvor og hvornår er coaching relevant?... 8 Former

Læs mere

People Test 360 Et testværktøj til at vurdere lederperformance fra alle vinkler

People Test 360 Et testværktøj til at vurdere lederperformance fra alle vinkler People Test 360 Et testværktøj til at vurdere lederperformance fra alle vinkler People Test 360 - PT360 Performance PT360 måler fokuspersonens performance på fem ledelsesmæssige ansvarsområder. Fokuspersonens

Læs mere

! Hvorfor projektledelse? ! Hvad er ledelse? ! Ledelsesopgaver. ! Ledelsesholdninger. ! Ledelsesformer. ! Ledelsesroller. ! Skelne mellem 2 begreber:

! Hvorfor projektledelse? ! Hvad er ledelse? ! Ledelsesopgaver. ! Ledelsesholdninger. ! Ledelsesformer. ! Ledelsesroller. ! Skelne mellem 2 begreber: Indhold Projektledelse! Hvorfor projektledelse?! Hvad er ledelse?! Ledelsesopgaver! Ledelsesholdninger! Ledelsesformer! Ledelsesroller 1 2 Projektledelse - citater Vi vil ikke have nogen projekt til at

Læs mere

Omfang af beføjelser til at træffe beslutninger (for eksempel anbefaling eller implementering)

Omfang af beføjelser til at træffe beslutninger (for eksempel anbefaling eller implementering) Skema til brug ved oprettelse af et team Formålet med teamet Forventede aktiviteter Tilsigtede resultater Tilgængelige ressourcer Begrænsninger Nødvendige færdigheder og kvaliteter Forventede teammedlemmer

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet. Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA

Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet. Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA De næste 45 minutter Hvorfor er psykisk arbejdsmiljø så vigtig for produktiviteten? Sammenhæng

Læs mere

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet At lede samspillet mellem fagprofessionelle og frivillige i velfærdsinstitutionerne

Læs mere

Ledelse af organisationskultur

Ledelse af organisationskultur Ledelse af organisationskultur Brug kulturen som løftestang for forandringer De fleste ledere har oplevet, at uanset hvor god en strategi er, kan organisationskulturen vise sig at være en kraftfuld størrelse,

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

Lederskab i Praksisnært perspektiv - Hvad, hvordan og hvorfor? Berit Weise Partner i PS4 A/S d.20.maj 2015 Fagkongres lederforeningen DSR

Lederskab i Praksisnært perspektiv - Hvad, hvordan og hvorfor? Berit Weise Partner i PS4 A/S d.20.maj 2015 Fagkongres lederforeningen DSR Lederskab i Praksisnært perspektiv - Hvad, hvordan og hvorfor? Berit Weise Partner i PS4 A/S d.20.maj 2015 Fagkongres lederforeningen DSR Lederskab i praksis? Hvad er vanskeligt? Hvad er det vigtigste?

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG. 6 pejlemærker

LEDELSESGRUNDLAG. 6 pejlemærker LEDELSESGRUNDLAG 6 pejlemærker Vi er én Helsingør Kommune Vi fremstår som en fælles enhed Vi har et fælles ansvar Vi tænker i helheder Vi har fokus på vores borgere, brugere og ansatte Vi repræsenterer

Læs mere

Organisatorisk implementering af informationssystemer

Organisatorisk implementering af informationssystemer Organisatorisk implementering af informationssystemer Hvordan man sikrer informationsteknologiske investeringer i en organisatorisk ramme. 1 Organisatorisk implementering Definitionen på et succesfuldt

Læs mere

Ledelse og styring, sjakbajs

Ledelse og styring, sjakbajs , sjakbajs Ledelse Styring Resultat 1 Opgave Hvad er god ledelse for dig/jer? Hvad skal den gode leder gøre? Skriv stikord ned I har 15 min. til opgaven Ledelse At gøre de rigtige ting Øverste linie: Hvilke

Læs mere

Region Sjælland Trivselsmåling 2015

Region Sjælland Trivselsmåling 2015 30-04-2015 Region Sjælland Trivselsmåling 2015 Region Sjælland (Inkluder underafdelinger) Antal besvarelser Antal inviterede Antal besvarelser Besvarelseprocent Publiceret Region Sjælland Trivselsmåling

Læs mere

Ledelse og management

Ledelse og management Kompetenceramme Kompetencer inden for Ledelse og management Kompetenceområdet for ledelsen består af de kompetencer, der er relateret til adfærd med fokus på at lede, motivereog udvikle menneskelige ressourcer

Læs mere

Projektlederskab II. - Fra planlægning til gennemførelse og læring. Projektlederskab II

Projektlederskab II. - Fra planlægning til gennemførelse og læring. Projektlederskab II Projektlederskab II - Fra planlægning til gennemførelse og læring Projektlederskab handler både om mennesker og metoder. På Projektlederskab I var fokus i høj grad på, hvordan man får den optimale start

Læs mere

80 min omkring adfærdsændringer - og en invitation til et nyt mindset!

80 min omkring adfærdsændringer - og en invitation til et nyt mindset! 80 min omkring adfærdsændringer - og en invitation til et nyt mindset! Hvorfor står jeg her idag? Learning - design af værdifuld kundeadfærd Løsninger der fremmer ønsket adfærd uden brug af pisk, gulerod

Læs mere

En new deal fornyet samarbejde mellem arbejdsgivere, ledere og lærere Produktivitetskommissionen, Fælles salen, Christiansborg

En new deal fornyet samarbejde mellem arbejdsgivere, ledere og lærere Produktivitetskommissionen, Fælles salen, Christiansborg En new deal fornyet samarbejde mellem arbejdsgivere, ledere og lærere Produktivitetskommissionen, Fælles salen, Christiansborg Stefan Hermann Rektor Side 1 Forudsætninger 1. Udgangspunkt (uddannelses)professionelt,

Læs mere

kursus@thomasmilsted.dk Forandringer

kursus@thomasmilsted.dk Forandringer Forandringer 2 Stress bliver ofte opfattet som en reaktion eller et symptom på udviklingen(forandringen), men kan også opfattes som en udvej Men der findes alternative udveje Om et forhold er frusterende

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

Flere frivillige til kirkens aktiviteter? oplæg ved Charlotte Juul Thomsen Center for frivilligt socialt arbejde

Flere frivillige til kirkens aktiviteter? oplæg ved Charlotte Juul Thomsen Center for frivilligt socialt arbejde Flere frivillige til kirkens aktiviteter? oplæg ved Charlotte Juul Thomsen Center for frivilligt socialt arbejde Hvad forventer du at få med hjem fra dette oplæg? Albanigade 54E, 1. sal 5000 Odense C

Læs mere

Lean Ledelse. Hvordan du igennem god ledelse kan få medarbejderne motiveret til at arbejde positivt med forandringer.

Lean Ledelse. Hvordan du igennem god ledelse kan få medarbejderne motiveret til at arbejde positivt med forandringer. Lean Ledelse Hvordan du igennem god ledelse kan få medarbejderne motiveret til at arbejde positivt med forandringer. 2013 Lean Akademiet - Danmark Hvordan du igennem god ledelse kan få medarbejderne motiveret

Læs mere

Kort til handling Psykisk arbejdsmiljø i sygeplejen

Kort til handling Psykisk arbejdsmiljø i sygeplejen Kort til handling Psykisk arbejdsmiljø i sygeplejen Dialogkortene De 12 kort i værktøjet beskriver de 12 dimensioner i det psykiske arbejdsmiljø, som er nærmere beskrevet i hæftet. Spørgsmål til inspiration

Læs mere

Ledelse starter med dig!

Ledelse starter med dig! Ledelse starter med dig! Ledelse starter med dig! af Christian Dinesen, cd@danskcoachinginstitut.dk, Dansk Coaching Institut, Center for Inner Leadership Denne artikel fokuserer på hvordan vi i større

Læs mere

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere.

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere. v LEDERPROFILER 6SKANDERBORG KOMMUNE Medarbejder Direktør Leder af medarbejder STÆRK Fag- og stabschef Leder af ledere Kontraktholder STÆRK SGRUNDLAG Den meget tillidsbaserede kultur og organisationsform

Læs mere

Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse?

Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse? Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse? Ledelse og kvalitet i skolen Rica Hell, 2007 Lejf Moos Forskningsprogram om Profession og Ledelse Disposition

Læs mere

Trivselsundersøgelse 2011 Lokal rapport

Trivselsundersøgelse 2011 Lokal rapport Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen i hele Furesø Kommune 2011. Trivselsmålingen har en svarprocent på.9 pct. En svarprocent på 0-0 pct. regnes sædvanligvis for at være tilfredsstillende

Læs mere

Albertslund Kommune. Rapport for Ledergruppen Udførelsestidspunkt: :58:41 Antal besvarelser: 6 Svarprocent: 100,0%

Albertslund Kommune. Rapport for Ledergruppen Udførelsestidspunkt: :58:41 Antal besvarelser: 6 Svarprocent: 100,0% Albertslund Kommune Rapport for Ledergruppen Udførelsestidspunkt: 16-01-2017 04:58:41 Antal besvarelser: 6 Svarprocent: 100,0% Social kapital - samlet resultat Social kapital drejer sig om, hvordan I samarbejder

Læs mere

Skab opbakning og handlelyst - at motivere kollegaer til forbedringer

Skab opbakning og handlelyst - at motivere kollegaer til forbedringer Skab opbakning og handlelyst - at motivere kollegaer til forbedringer Formål med workshoppen: At sætte fokus på, hvordan man skaber motivation og gejst hos kollegaer At belyse den menneskelige side af

Læs mere