KALAALLIT ILLUUTAAT GRØNLÆNDERNES HUS. Årsberetning 2003

Transkript

1 KALAALLIT ILLUUTAAT GRØNLÆNDERNES HUS Årsberetning 2003

2 Indhold Forord 1 Indledning 2 Kultur og Information 3 Rådgivningskontoret PôK 6 Bistandsværgearbejdet 10 Uddannelsesvejledningen 11 Efterskoleelever 12 Kammak & Ajamut 13 Husets økonomi 14 Husets bestyrelse og personale 15 Retshjælpen 16 Foreninger i Husets dækningsområde 17 Redaktion & layout: Niels Hoedeman Ansvarshavende redaktør: Inger Bruun Oversættelse: Johan Frederik Kleist Tryk: Schultz Grafisk A/S Foto: Grønlændernes Hus og Søren Madsen. Gengivelse tilladt ved angivelse af kilde.

3 Forord Af Nina Berrig, bestyrelsesformand Det forløbne år har været et år rigt på initiativer på områder vedrørende grønlændere. Blandt andet har Socialministeriets Hvidbog vedrørende socialt udsatte grønlændere været med til at skærpe opmærksomheden omkring den forpligtigelse, som det danske samfund, og herunder også tilskudsyderne omkring Grønlændernes Hus, har for at hjælpe med at skabe kontakt og støtte til den gruppe af grønlænderne som bor i Danmark, og som har behov for særlig hjælp. Grønlændernes Hus er basen for en mangfoldighed af tiltag, hvilket også denne årsberetning 2003 vidner om. Bestyrelsen har i året 2003 lagt særlig vægt på at synliggøre de mange gode sociale projekter som foregår, da vi finder det væsentligt, at netop det sociale arbejde, herunder det store arbejde der gøres i forbindelse aktivering, rådgivning og ekspertviden om grønlandske forhold som Huset rummer, bredes ud i til personer i lokalområderne som i deres hverdag møder herboende grønlænderne med særlige behov for hjælp. Sidst på året meddelte vor formand gennem mange år, Merete Evers, at hun af arbejdsmæssige grunde ønskede at fratræde som formand. En beslutning som hele bestyrelsen beklager meget, da vi med Merete Evers har haft en meget dygtig og engageret formand. Posten som formand er nu blevet min, og jeg vil bestræbe mig på bedst muligt at følge i de gode spor som er lagt. Socialpolitik uden kulturpolitik er umulig kulturpolitik uden socialpolitik er umenneskelig. Et godt citat som vor forstander, Inger Bruun, refererer til i indledningen et citat som fortæller noget meget vigtigt om den ånd der hersker i Grønlændernes Hus. God læselyst til Årsberetningen 2003 for Grønlændernes Hus. Der foregår mangeartede aktiviteter i Grønlændernes Hus. Her er det trommedanseren Mathew Nuqingaq fra Nunavut i Canada, som optræder. 1

4 Indledning af forstander Inger Bruun 2003 var et år, hvor mange nye kontakter blev skabt og mange nye skibe sat i søen. Det var dog også et år, hvor Huset endnu en gang fik sat spørgsmålstegn ved sit vedtægtsmæssige grundlag, de tre søjler: Kultur- og information, socialt arbejde og uddannelsesvejledning. Det er ofte svært at vinde forståelse for, at det kulturelle arbejde og det sociale arbejde holder hinanden i hånden og undertiden kan være hinandens forudsætning. At foreningerne danner netværk for alle grupper. At enhver, rig som fattig, uddannet som uuddannet har brug for et spejl, hvori de kan se det grundlag, som de udsprang fra. Hvor de kan finde pejlemærker at rette deres stræben imod, hvor de kan finde ting at vise frem at være stolte af. Selv de dårligst fungerende og de der er mest utilfredse med deres tilværelse, har brug for at kunne spejle sig i at de kommer fra et land med et rigt kulturelt liv. Engang sagde en klog mand om koblingen mellem de to områder: Socialpolitik uden kulturpolitik er umulig kulturpolitik uden socialpolitik er umenneskelig. Vi mener, at dette i høj grad er dækkende for den filosofi, der i sin tid førte til etableringen af dette hus var desværre også det år, hvor vi måtte indarbejde en fremtidig besparelse ved foreløbigt at undlade genbesættelse af en ledigbleven stilling på kultur- og informationsområdet. Socialministeriets hvidbog vedrørende socialt udsatte grønlændere blev offentliggjort i begyndelsen af 2003 og satte gang i mange nye aktiviteter. Hvidbogen anbefalede blandt andet, at de kommuner og amter, hvor der er mange grønlandske brugere, får mere og kvalificeret konsulentbistand fra personer med dybere kendskab til grønlandske forhold end den, der er tilstede i dag. Det er denne konsulentbistand Huset kan tilbyde. En efterlysning af mere viden til de forskellige myndigheder der beskæftiger sig med grønlændere førte til, at Huset indbød til en række Kursus- og temadage for personale ved socialforvaltninger og sociale institutioner. Forinden var allerede etableret et meget bredt og givtigt samarbejde med Københavns Kommune, der gav mulighed for en bredde i indsatsen, som vi længe havde efterlyst, hvorigennem medarbejderne indgik i flere forskellige samarbejdsfora i kommunen. Et samarbejde, der på smukkeste vis kunne kædes sammen med hvidbogens anbefaling af, at der etableres helhedsløsninger på tværs af forskellige systemer. Løsninger som sikrer en koordination mellem lokalcentrene, behandlingssystemer, den sociale indsats, boligmarkedet og arbejdsmarkedet. Det blev som et led i denne indsats desuden muligt at genåbne kunstværkstedet, Qiperoq, ved hjælp af den sociale udviklingspulje. Og oven i alt dette nye, så fortsatte dagligdagen som den plejede med alle de mange forskellige små og store opgaver. Såvel de synlige for hele det omgivende samfund, såsom nationaldag, kulturnat, foredrag, filmforevisninger m.v. og de mere diskrete såsom det opsøgende arbejde i boligkvartererne, den daglige rådgivning og kontakten til den enkelte uddannelsessøgende og samarbejdet med foreningerne. Jeg vil gerne takke foreningerne for samarbejdet især omkring nationaldag og kirkekaffe og de frivillige for deres indsats i Ajamut og Naappiffik. Samtidig skal jeg takke medarbejderne for et godt stykke arbejde i 2003 og bestyrelsen for et godt samarbejde. 2

5 Kultur og informationsafdelingen af Kultur-og informationsmedarbejder Niels Hoedeman Kultur- og informationsafdelingens virksomhed har følgende overordnede funktion for Grønlændernes Hus: At være kontakt- og samlingssted for grønlændere og andre med interesse for Grønland. At sikre kulturmødet mellem grønlændere og danskere. At understøtte de grønlandske foreninger gennem samarbejde. Der ydes konsulentbistand til såvel de grønlandske foreninger som til aktører i lokalområdet: personer, organisationer, og myndigheder der arbejder med udvikling af kulturelle, uddannelsesmæssige og sociale projekter og tiltag med relation til Grønland og grønlændere i Danmark. Endvidere varetager kultur- og informationsafdelingen den daglige drift af en mindre butik, hvorfra der sælges grønlandske kulturvarer såsom aviser, kunst og kunsthåndværk, musik, videoer og bøger om Grønland. Der er ikke sket nævneværdige ændringer eller tiltag i butiksdriften i Rådgivning og vejledning Kultur- og informationsafdelingen har i 2003 udført sammenlagt 282 rådgivnings-og vejledningsopgaver, fordelt på følgende områder: Vejledning til studerende ved videregående uddannelser 65 Vejledning til elever i folkeskoleklasser 131 Rådgivning til virksomheder og organisationer 28 Rådgivning til private 58 Samlet antal statistikførte rådgivnings- og vejledningsopgaver 282 Udover det registrerede antal rådgivnings- og vejledningsopgaver, er der udført specialevejledning o.lign., som ikke er statistikført. Skoletjenester Der er i 2003 sammenlagt blevet afholdt 15 skoletjenester for i alt 343 elever. Skoletjenesterne fordeler sig således på følgende kategorier: 9 skoletjenester for 4. og 5. klasser i alt 211 elever. 1 skoletjeneste for en klasse med udviklingshæmmede børn i alt 11 elever. 2 skoletjenester for 3.g gymnasieklasser i alt 53 elever. 2 særskoletjenester for udlændinge fra et lokalt sprogcenter i alt 45 elever. 1 særskoletjeneste for belgiske korrespondentstuderende på studietur i Danmark i alt 23 elever I alt i alt 343 elever Tendensen fra de foregående år, hvor skoletjenesten i stadig stigende grad er blevet ydet for private skoler, mens de offentlige skoler stadig sjældnere benytter sig af tjenesten, har ligeledes gjort sig gældende i Det konstateres at målsætningen i 2003, at fortsætte optimeringen af skoletjenesten med brug af præsentationsprogrammet Powerpoint, er nået. Huset råder således over diasserier der dæk- 3

6 Kultur og informationsafdelingen ker niveauet fra klassetrin. Målsætningen om udvikling skoletjenesten til også at omfatte foredrag for folkeskolens klasse, er kun delvist blevet opfyldt, idet udarbejdelsen af undervisningsmaterialer målrettet disse niveaur endnu ikke er afsluttet. Offentlige foredrag I 2003 har kultur- og informationsafdelingen fastholdt intensionerne om styrkelse af kvaliteten i udbuddet af offentlige arrangementer. Dels ved at tilpasse foredragsvirksomheden til de krav og ønsker, det offentlige publikum stiller til form og indhold. Husets foredragsvirksomhed er derfor i stigende omfang karakteriseret ved større debatarrangementer med 3-5 paneldeltagere, som erstatning for de konventionelle foredragsarrangementer, med kun en oplægsholder. Endvidere har Huset haft stor succes med at koble foredrags/debatarrangementer med filmvisninger og efterfølgende grønlandsk buffet. Målt i forhold til ressourcebehovet til planlægning og udførelse af disse store arrangementer, har de resulteret i et betydelig større udbytte for Huset end de konventionelle foredragsarrangementer, såvel hvad angår publikumstal, presseomtale og formidlingsgraden. Der er i 2003 blevet afholdt i alt 3 foredrag og 3 debatarrangementer, med sammenlagt 377 gæster. Der er desuden afholdt 7 foredrag for lukkede grupper. Tallene er fordelt på følgende arrangementer: 13. februar: Grønlandsk ungdomsidentitet (paneldebatarr.) 48 gæster 18. april: Digtoplæsning af forfatter, Kelly Berthelsen 55 gæster 12. juni: 50-året for Grundlovsændringen (paneldebatarr. med buffet). 87 gæster 18. september: Moderne Grønlandsk kunst og identitet 28 gæster 16. oktober: Mathew Nuqingaq, canadisk trommedanser fra Nunavut. 64 gæster 20. november: Tvangsflytningen i 1953 (Film, foredrag og debat). 95 gæster Samlet antal gæster til foredrags- og debatarrangementer Arrangementerne d. 16. oktober og 20. november blev arrangeret i planlægningsmæssig og økonomisk samarbejde med hhv. Den Canadiske Ambassade og Studieskolen i København. Kultur-og informationsafdelingen vil i 2004 styrke indsatsen for samarbejder med eksterne parter omkring foredragsaktiviteterne. Øvrige offentlige arrangementer Film 377 gæster Som led i en styrkelse af Husets profil som bl.a. kultur og informationsvirksomhed er der i løbet af 2003 foretaget indkøb af nyt AV-udstyr, som bringer Huset op på høj teknisk standard. Disse forbedringer af AV-udstyret skal ligeledes ses som led i bestræbelserne på at gøre filmvisning til en hyppigere del af det offentlige aktivitetsprogram. I 2003 blev vist følgende tre film: I Samme Båd. I alt 5 forevisninger ( februar) Sammenlagt 75 gæster The Fast Runner. I alt 2 forevisninger ( september) Dage med Kathrine. I alt 5 forevisninger ( november) Antal gæster til samtlige forevisninger Sammenlagt 32 gæster Sammenlagt 94 gæster 201 gæster 4

7 Kultur og informationsafdelingen Udstillinger Ved Kultur-og informationsmedarbejder, Vivi Nielsen Der har i 2003 været afholdt 5 kunstudstillinger med tilsammen ca gæster. Til hver enkelt udstilling udarbejdes plakater, ferniseringsindbydelser, postkort, pressemeddelelser og annoncering. Dette distribueres til biblioteker, nyhedsmedier samt kultur- og uddannelsesinstitutioner i lokalområdet. Besøgstallet til årets 5 udstillinger er således fordelt: Evnike Q. Elmlund (3. februar- 7. marts 2003) Samlet besøgstal 250 Natalia Dolgova (28. april 30. maj 2003) Samlet besøgstal 350 Ove Carlsen (16. juni 29. august 2003) Samlet besøgstal 150 Ina Jürgensen (10. oktober 14. november 2003) Samlet besøgstal 575 Kirsten Egede Larsen (17. november 23. december 2003) Samlet besøgstal 125 Antal besøgende til samtlige udstillinger 1450 Forårskoncert Forårskoncerten blev aflyst i 2003 på grund af manglende emner til udførelsen af denne. Grønland i Tivoli 1. august Grønlændernes Hus har siden 2001 været samarbejdspartner med Foreningen Grønland i Tivoli (GiT) som arrangerer Grønlandsdagen i Tivoli. Således slog arrangementet i 2003 publikumsrekorden på betalende gæster, som dermed cementerede, at Grønlandsdagen er kommet for at blive. Kulturnatten 10. oktober Huset har siden 1996 deltaget aktivt i den årligt tilbagevendende kulturbegivenhed, Kulturnatten. I 2003 havde Huset estimeret ca gæster på aftenen (optællingen ophørte af personalemæssige årsager ud på aftenen ved 1750 registrerede besøgende). Nordatlantisk Julekoncert, Helligåndskirken Der er i 2003 for 7. gang afholdt Nordatlantisk Julekoncert i samarbejde med de øvrige nordatlantiske kulturhuse i København Det færøske Hus og Det islandske kulturhus. Koncerten afholdes i Helligåndskirken med deltagelse af 6 kor 2 fra hvert land. 500 betalende gæster var tilstede ved koncerten. Entreen går ubeskåret til korene. Nationaldagen, d. 21. juni Huset stiller hvert år lokaler og faciliteter til rådighed i forbindelse med fejringen af Grønlands Nationaldag og deltager sammen med foreningerne i planlægning og afvikling af arrangementet. Kirkekaffe Der afholdes kirkekaffe i Huset en gang om måneden i forbindelse med den grønlandske gudstjeneste i Helligåndskirken. De forskellige foreninger varetager på skift opgaverne i forbindelse med afviklingen, men Huset forestår traditionelt den særligt velbesøgte påskegudstjeneste. Kirkekaffe-arrangementerne gæstes typisk af ca. 100 personer pr. gang. 5

8 Rådgivningskontoret PôK Af Inuk Sonne, faglig koordinator Det overordnede formål med afdelingen er at yde rådgivning og vejledning vedr. samfundsmæssige, sociale og juridiske forhold til grønlændere øst for Storebælt. Det er den overordnede holdning, at arbejdet skal rette sig mod at give grønlandskfødte borgere samme muligheder i det danske samfund som danskfødte borgere. Dette gøres fortrinsvis gennem sikring af, at den enkelte får de samme tilbud, og at den enkelte sættes i stand til at profitere af disse tilbud. Denne sikring kan enten ske for den enkelte person gennem kontakt til relevante myndigheder, gennem grupper ved bistand til projekter for flere personer, eller samfundsmæssigt gennem synliggørelse af problemer og problemkomplekser, som hindrer de enkelte i at få den ligebehandling, der tilstræbes. Der er endvidere den klare holdning, at Grønlændernes Hus ikke skal overtage arbejde og ansvar fra de relevante myndigheder og institutioner, men at man skal bistå med at udjævne de barrierer, der kan forhindre eller vanskeliggøre dette arbejde og ansvar. Der drives et rådgivningskontor, der dels har åben rådgivning og opsøgende arbejde, dels indgår i projekter med særlig vægt på udsatte og truede grupper. Åben rådgivning Der var i 2003 kontakt med 265 forskellige personer i den åbne rådgivning fordelt på knap 60% kvinder og godt 40% mænd. Der gives personlig vejledning til enkeltpersoner, der har relation til Grønland. Fortrinsvis grønlændere i området, men i visse tilfælde også danskere med hjemsted eller pårørende i Grønland. Den åbne rådgivning modtager henvendelse fra enkeltpersoner. Henvendelserne kan efter brugerens ønske ske anonymt. Henvendelsen kræver ikke nødvendigvis tidsbestilling. Den bistand, der ydes i den åbne rådgivning kan være personlig vejledning, mentalhygiejnisk bistand og/eller hjælp til kontakt til myndigheder, institutioner og privatpersoner. Vejledningen kan rette sig mod helt daglige problemer f.eks. grundet ukendskab til det danske samfund og normer, vanskeligheder med læsning og forståelse af offentlige henvendelser, vanskeligheder med at forstå oplevelser i det daglige samt sproglig bistand. Bistanden kan også rette sig mod mere indgribende problemer så som rådgivning af par og forældre, indsats mod misbrug, hjemløshed m.v. Rådgivningen foregår i Huset, ved hjemme- eller institutionsbesøg eller ved ledsagelse til offentlige myndigheder som støtte eller bisidder. Åbningstid: mandag, tirsdag, onsdag og torsdag kl , fredag kl Udenfor HT-området bruges et antal kontaktpersoner til kontakt til borgere med rådgivningseller støttebehov. Grønlands Hjemmestyre har i sin tid lagt en særlig bevilling ind til dette arbejde. Der kræves betaling i tilfælde af særlig bistand til bopælskommunen. 6

9 Konsulenttjenesten Konsulenttjenesten retter sig mod alle myndigheder og institutioner, der har berøring med grønlandske borgere. Konsulenttjenestens indhold er støtte i personsager, og støtte til projekter udført af andre. Der kan være tale om direkte støtte i form af indgåelse i projektgrupper eller indirekte støtte gennem tilførelse af viden. Der ydes konsulentbistand til myndigheder i forbindelse med behandlingen af enkeltsager vedr. herboende grønlændere. Der ydes konsulentbistand med vejledning om særlige samfundsmæssige forhold til personer, organisationer, og myndigheder der arbejder med udvikling af sociale projekter og tiltag med relation til Grønland og grønlændere i Danmark. I 2003 er påbegyndt et projekt, som skal kortlægge de offentlige tilbud til målgruppen af udsatte og truede grønlændere i regionen. Der er opnået ekstern finansiering af gennemførelsen, men det meste af forberedelsen er udført af institutionen. Opsøgende arbejde Rådgivningskontoret PôK Der sker opsøgende gadearbejde rundt omkring, hvor der er særlige grupperinger af grønlændere, som ikke nødvendigvis bruger Huset. Det kan bl.a. skyldes en vis skam om egen tilstand og angst for, at denne via bekendte og familie skal blive kendt hjemme, tilbageholdenhed p.g.a. manglende kendskab til andre brugere, geografisk afstand m.v. Det er kendt, at visse kvarterer holder meget på sine borgere, der identificerer sig med enkelte bykvarterer. Det er tilfældet i Københavnske bykvarterer, men grupperingerne her trækker ikke kun personer fra eget kvarter, men også bekendte i samme situation fra andre steder i byen. Vi ser personer samle sig i flg. områder: Vesterbro, Indre By, Nørrebro og Christianshavn incl. Christiania. På Vesterbro indgår dagligt en person fra Grønlændernes Hus i samarbejde med en person fra Kofoeds Skole. Gruppen af personer, der samles rundt omkring på Vesterbro består af ca Disse er for en stor dels vedkommende hjemmehørende i København, men ca. 20% er hjemmehørende i omegnskommunerne. Disse grupper tiltrækker andre fra hele københavnsområdet, der søger netværk blandt ligesindede. Den geografiske tilknytning er således ikke til bokvarteret men til en bestemt gruppe af ligesindede. Da grupperne er geografisk fastlåst, er der opsøgende gadeplansarbejde på Vesterbro, Indre By, Sydhavnskvarteret og Christianshavn/Christiania. På Vesterbro sker dette arbejde i samarbejde med Kofoeds Skole. På Christiania sker arbejdet i samarbejde med beboerrådgivningen Herfra og Videre. Arbejdet i Sydhavnskvarteret er indledt i 2003, hvor en foreløbig undersøgelse førte til synliggørelse af behovet for en fortsat indsats. Det er undersøgt, om der er lignende grupperinger udenfor Københavns Kommune. Vi har ikke kunnet finde sådanne, men har til gengæld konstateret, at en del af de københavnske grupperinger har medlemmer, der er hjemmehørende i omegnen af København. I stedet foregår der stadig opsøgende kontakt til enkeltpersoner, som vi har fået kendskab til har et behov. Der arbejdes sammen med offentlige myndigheder, herberger og forsorgshjem samt andre sociale institutioner. 7

10 Rådgivningskontoret PôK Sociale projekter Der samarbejdes med myndigheder og institutioner for at forsøge at opnå forståelse for de særlige behov, der kan være hos grønlandske borgere. Projekterne retter sig i vidt omfang mod de særlige behov, der er påpeget i Socialministeriets hvidbog, der udkom i begyndelsen af året. De særlige indsatsområder er følgende: 1. Aktivering 2. Bosætning 3. Behandling 4. Sprogundervisning 5. Kursustilbud til personale Ad. 1 Aktivering Huset har åbnet Qiperoq, Det grønlandske Kunstværksted, som socialt aktiveringssted. Værkstedet er så centralt placeret, at det kan modtage grønlandske brugere fra hele hovedstadsområdet (Tæt ved Dybbølsbro S-togsstation) Københavns Kommune har forhåndsfinansieret 10 pladser med deltagerbetaling. Der kan herudover sælges 10 pladser til anden side. Ud over deltagerbetaling finansieres dette projekt fuldt ud over Den sociale udviklingspulje til udvikling af nye sociale indsatser (den statslige udviklingspulje). Der er i samarbejde med Københavns Kommune etableret et gråzoneprojekt med det formål at skabe oversigt over de tiltag, som grønlændere benytter eller med fordel kunne benytte i København. I projektet ligger en koordineringsopgave i forhold til andre projekter og tiltag. Dette projekt finansieres fuldt ud ved særtilskud fra Københavns Kommune. Ad. 2 Bosætning Huset indgår i samarbejdet om forskellige bosætningsprojekter, herunder i følgegruppen til et bofællesskab under Kofoeds Skole og i byggeudvalget i forbindelse bygning af bofællesskaber for kvinder og Skæve boliger for mænd. Desuden ydes der en indsats for at skabe forståelse for visse personers særlige behov for boligsocial bistand. Desuden samarbejdes der med boligrådgivninger m.v. rundt i området. Ad. 3 Behandling Det er ikke Husets opgave selv at indgå i eller tilbyde behandling, men da der er erfaring for, at personerne kun dårligt kan profitere af de eksisterende tilbud er det en del af det koordinerende projekt at samarbejde omkring etablering eller vurdering af behandlingstilbud. Der samarbejdes med Frederiksberg Centeret der kører p.t. kører et behandlingsforløb med en gruppe grønlændere. Tiltaget finansieres af Socialministeriet. Alle kommuner vil kunne byde ind på behandlingspladserne. Det skal ligeledes indgå i institutionens vejledning, at en del brugere ikke kan profitere af en psykologbehandling, der foregår på dansk. Huset påtager sig at forsøge at formidle kontakt til grønlandsksprogede behandlere. Huset har i 2003 haft tilknyttet en grønlandssproget psykolog finansieret af statslige puljemidler. 8

11 Ad. 4 Sprogundervisning Rådgivningskontoret PôK Der er i samarbejde med Sprogcentret Kigkurren på forsøgsbasis oprettet danskundervisning for grønlændere, der ofte har problemer med at indgå i den almindelige fremmedsprogsundervisning, da deres forudsætninger er meget forskellige fra fremmede statsborgeres. (De fleste har i et eller andet omfang et dansk sprog med hjemmefra dog ofte præget af indlærte fejl og misforståelser). Kigkurren finansieres af Københavns Kommune, men vi har fået gennemført, at også andre kommuner mod deltagerbetaling vil kunne henvise til undervisningen, der fysisk foregår i vore lokaler nær Dybbølsbro Station. Huset har selv etableret en undervisning i overlevelsesdansk for en gruppe socialt meget dårligt stillede borgere, der ikke vil kunne opfylde de almindelige betingelser for at indgå i fremmedsprogsundervisningen. Ad. 5 Kursustilbud til personale Der har i 2003 været afholdt 2 kursus- og temadage for personale fra socialforvaltninger m.v. Dette arbejde videreføres i 2004 med flere dage, hvoraf 3 allerede er planlagt. Disse kursus- og temadage finansieres over Satspuljen. Ad. 6 Koordination Der er behov for en koordination, da ovenstående involverer flere af forvaltningsenheder, ligesom visse af tiltagene med fordel kan laves på tværs af kommunegrænserne. Dette ud fra erkendelsen af, at grønlændernes bor så spredt, at det visse steder ikke ville være hensigtsmæssigt at stable et større apparat på benene alene. En sådan koordination tilbydes til alle kommuner og er en del af det generelle konsulentarbejde, der finansieres over den tilskudsdækkede drift. Undtaget herfra er dog den særlige koordination, som er nævnt ovenfor under Aktivering, og som finansieres fuldt ud af Københavns Kommune. Særligt om det opsøgende arbejde på Christiania Af opsøgende medarbejder, Ida Løvgren 2003 har særligt været kendetegnet ved indsatsen omkring anvisning af boliger i København til grønlandske klienter fra Christiania. Dette arbejde er sket i nært samarbejde med en række lokalcentre i København. Sideløbende med at klienter har fået anvist boliger uden for Christiania er der sket en del omrokering af beboerne på Stjerneskibet, som tilbydes nogle af de midlertidigt logerende samt hjemløse grønlændere, som ofte opholder sig på Christiania. I 2003 er der sket en stigning i antallet af unge grønlændere, som er flyttet direkte fra Grønland til Christiania. Flere af disse personer er rejst på en enkeltbillet hertil og skal for første gang i deres liv prøve at bo for sig selv og opbygge en ny tilværelse. Endvidere har enkelte i gruppen små børn, hvoraf nogle er anbragt uden for hjemmet. Denne klientgruppe har derfor behov for målrettet hjælp til at integrere sig i det danske samfund, hvorfor der ydes hjælp til blandt andet boligsøgning, skolegang, uddannelse, danskundervisning, mv. Der arbejdes på etableringen af støtte/kontaktpersoner til de unge, samt muligheden for at yde særlige tilbud målrettet de unge forældre. Der har også i 2003 været et godt og tæt samarbejde med beboerrådgivningen, Herfra & Videre på Christiania, lokalcenteret Christianshavn, Kirkens korshærs spisested på Christianshavn. 9

12 Bistandsværgearbejdet Som del af det opsøgende arbejde ydes rådgivning og vejledning for grønlændere som opholder sig i Café Angakoq, som er fysisk placeret i Stjerneskibet, hvor de fleste grønlændere på Christiania er bosat. Café Angakoq drives af Herfra & Videre af midler fra Hjemløsepuljen. Caféen har åbent fra kl , hvorefter fællessrummet er åbent for alle frem til kl efter aftale med beboerne i Stjerneskibet. I fællessrummet er der adgang til computer med internetopkobling, tv, bordtennis mv. Udover det almindelige opsøgende arbejde er samarbejdet organiseret bl.a. ved den opsøgende medarbejders deltagelse i forskellige fora: Husmøder i Stjerneskib for beboere, med deltagelse af personale fra Herfra & videre. Café projekt-supervision med herfra & videre. Bestyrelsesmøder på Christiania om arbejdet på stedet. Teamchef-møder i lokalcentret Christianshavn om personsager. Personalemøder med Herfra & videre om personsager. Der boede ved udgangen af 2003 ca grønlændere på Christiania, mens en større gruppe har sin faste gang i fristaden og er daglige brugere. BISTANDSVÆRGEARBEJDET Af Bistandsværgekontakt Henriette Kjær Efter aftale med Grønlands Hjemmestyre og Justitsministeriet ved Direktoratet for kriminalforsorg administrerer institutionen en værgeordning for grønlændere, der er tvangsanbragt i Danmark efter grønlandsk eller dansk lovgivning. Ordningen betyder i praksis at Grønlændernes Hus udvælger og indstiller bistandsværger til domsfældte med tidsubestemte domme afsagt i Grønland. Tilsynsværger til tvangsanbragte fra Grønland og omsorgsværger til mentalobservander fra Grønland og personer med grønlandsk tilknytning, hvis dom er afsagt i Danmark. Der er tilknyttet en medarbejder, der dels administrerer ordningen, dels varetager kontakten til indsatte, myndigheder og institutioner såvel i Danmark som i Grønland, og som forestår udvælgelse, indstilling og vejledning af bistandsværgerne. Hidtil har der årligt været afholdt et bistandsværgekursus. I 2003 har der været afholdt 2 bistandsværgekurser fordi den nye gruppe bistandsværger i Århus har haft brug for at få mange nye redskaber i forbindelse med opstarten. Derudover bliver der afholdt månedlige møder mellem bistandsværgerne og medarbejderen såvel i København som i Århus. På disse møder drøftes aktuelle problematikker som værgerne støder på i forbindelse med udøvelse af hvervet. Der har i 2003 været anbragt 55 forskellige personer i henhold til dom eller anden form for tvangsanbringelse på dansk hospital eller anstalt. Heraf var de 38 anbragt i henhold til dom afsagt i Grønland. 7 mentalobservanter efter kendelse i Grønland og 4 var tvangsanbragt på psykiatrisk hospital. Af de i alt 55 var 29 anbragt hele året, mens resten var anbragt kortere perioder. Nogle var anbragt flere gange i løbet af året. 2 er afgået ved døden under opholdet i Danmark. Der har været engageret 30 forskellige personer som bistands-, tilsyns- og omsorgsværger i løbet af året. Særlige større arbejdsopgaver- og problematikker for 2003 Kendetegnet for 2003 har været at sætte bistandsværgerne i Århus i gang med hvervet så godt som muligt og indlede løbende samarbejde med afdelingen på Risskov. Der har været afholdt kurser og månedlige møder med bistandsværgerne og været afholdt flere arrangementer på 10

13 Uddannelsesvejledningen afdelingen mellem behandlere og bistandsværger, samt besøgsarrangementer ved højtider. Det nye samarbejde mellem bistandsværgegruppen og den nye retspsykiatriske afdeling på Risskov, har haft en god start og er præget af stort engagement fra alle parters side. I København har der udover de månedlige møder, været afholdt mange møder mellem samarbejdspartnere, bistandsværger og bistandsværgekontakten. Eksempelvis har Elisæus Kreutzmann fra Kriminalforsorgen i Grønland og Landsdommer Søren Søndergaard haft møde med værgerne, og Folketingsmedlem Lars-Emil Johansen og Kuupik Kleist har begge aflagt besøg på Anstalten ved Herstedvester og straks iværksat initiativer af stor betydning for det fremtidige arbejde. Hen mod årets afslutning syntes Den grønlandske retsvæsenskommissions betænkning endelig at være på banen. Det medførte mediernes tiltagende opmærksomhed og bevågenhed på Herstedvester-problematikken, hvilket har sat yderligere pres på kommunikationen mellem alle implicerede parter på såvel micro- som makroniveau - og på arbejdsområdet som helhed. Der har grundet den øgede aktivitet været et stort arbejdspres men til gengæld håber vi at eventuelle nye tiltag vil mindske gruppens størrelse og dermed det arbejder der påhviler bistandsværgerne og institutionen. Vi ser frem til at arbejde videre i 2004 og håber tilstrømningen af dømte på ubestemt tid fremover vil aftage for derefter at stoppe helt. Presset på, - og besparelserne omkring de danske fængsler går kraftigt ud over de grønlandske anbragtes livssituation. Det er håbet at der sker generelle forbedringer for Kriminalforsorgen, som kan medføre ændringer også for de grønlandske anbragte. UDDANNELSESVEJLEDNINGEN af uddannelsesvejleder, Annette Vinge Der var pr tilknyttet 158 aktive uddannelsessøgende fordelt på 80 forskellige, fortrinsvis højere uddannelser. Uddannelsesvejledningen i Grønlændernes Hus har til formål at vejlede grønlandske uddannelsessøgende, herunder høj- og efterskoleelever. Uddannelsesvejledningen dækker det geografiske område øst for Storebælt, samt uddannelser der tages i udlandet. Endvidere administrerer uddannelsesvejledningen den grønlandske uddannelsesstøtteordning efter delegation fra Grønlands Hjemmestyre. Der er tale om uddannelsessøgende på fortrinsvis videregående uddannelser men også en del korterevarende uddannelser som ikke kan opnås i Grønland. Herudover kommer en del henvendelser vedrørende uddannelsesforhold i det danske og grønlandske system. Vejledningen foregår ved personlig henvendelse, telefon, brev og . Vejledningen tager i videst muligt omfang hensyn til, at uddannelserne skal sigte mod efterfølgende at være til gavn for det grønlandske samfund. Dette opnås ved at inspirere de studerende til at få et grønlandsk indhold i deres studier, gennem information om og støtte til at udnytte mulighederne for praktikforhold i Grønland. Uddannelsesvejlederne yder ligeledes konsulentbistand til studievejlederne på uddannelsesstederne samt personalet på efterskolerne. Der skabes via Huset et netværk for de studerende, der dels gør overgangen fra Grønland til Danmark lettere, dels er med til at bevare kontakten til det grønlandske samfund. 11

14 Efterskoleelever Der er i 2003 afholdt følgende vejledningsarrangementer for studerende: 17. september holdt uddannelsesvejlederne intromøde for nye studerende sammen med KEKIP s bestyrelse. 14. oktober besøgte 3. års HTX erne fra Sisimiut Grønlændernes Hus i forbindelse med en studietur til København, hvor de blev orienteret om studiekrav i forbindelse med fremtidig studieretninger. 20. oktober blev der holdt en orienteringsaften, hvor medarbejdere fra TELE Greenland A/S oplyste om organisationen, samt om praktik- og ansættelsesmuligheder. 20. november blev der arrangeret gå-hjem-møde af Grønlands Hjemmestyre og Kommunernes Landsforening (KANUKOKA) samt personalechefen fra Nuuk Kommune om job i Hjemmestyret eller kommunerne i Grønland. 4. december afholdtes i lighed med tidligere år uddannelsesdag og vejledning for efterskoleeleverne. Den ene af de to uddannelsesvejledere har i 2003 deltaget i kursus om vejledning af unge med anden etnisk eller kulturel baggrund end dansk. Også i 2003 har vi kunne skaffe vore nye studerende kollegieværelser trods de eksisterende problemer med alt for få kollegier i nærheden af universiteterne. Der er fortsat store problemer med kollegielejligheder for studerende med ægtefælle og børn. Færdiguddannede studerende i 2003 inden for Husets dækningsområde: 3 erhvervspiloter, l biolog, 1 kulturgeograf, 1 jurist, 1 cand.mag. i engelsk, 1 cand.teol., 1 diplomingeniør, 2 Bachelor of Art (Canada), 1 bachelor i Statskundskab (Canada), 1 elektriker. Der har også i 2003 været et godt samarbejde med de uddannelsessøgendes lokalorganisation, KEKIP. EFTERSKOLEELEVER Af Makkak Larsen, sekretær Grønlands Hjemmestyre yder tilskud til elever, som ønsker at gå på efterskole i Danmark. I forlængelse heraf har Grønlændernes Hus og de øvrige tre Grønlandske Huse indgået aftale med Hjemmestyret om at påtage sig en række opgaver, knyttet til de grønlandske efterskoleelever. I skoleåret 2003/2004 er der tilknyttet 49 efterskoleelever til Grønlændernes Hus. Eleverne er fordelt på efterskoler i hele Husets dækningsområde (18 efterskoler i alt). For at sikre den bedst mulige indslusning for efterskoleeleverne har Huset nedsat et udvalg på tværs af de eksisterende personalegrupper. Det er udvalgets ansvar at modtage eleverne, når de kommer til Danmark i august og sørge for at viderefordele eleverne til de respektive efterskoler, de er optaget på. Endvidere ydes individuel studievejledning til eleverne i forbindelse med valg af skolegang eller uddannelse efter endt efterskoleophold. Denne vejledning sker i forbindelse med et af vores arrangementer for efterskoleeleverne her i Huset, hvor eleverne kan få hjælp til udfyldning af ansøgningsskemaer til uddannelsesinstitutioner, samt anden uddannelsesvejledning. I løbet af den første tid inviterer Huset eleverne til et orienteringsmøde, hvor eleverne ud over det social samvær også bliver orienteret om de forskellige aktiviteter i Huset. Grønlændernes Hus yder hjælp og rådgivning ved akut behov f.eks. hvis en elev ønsker at afbryde opholdet. Endvidere sørger Huset for at arrangere hjemrejse i forbindelse med afslutning eller afbrydelse af efterskoleopholdet. I perioden august december 2003 har 3 efterskoleelever afbrudt deres ophold og er rejst hjem til Grønland. 12

15 KAMMAK Kælderbutik med grønlandske fødevarer Af souschef, Niels Ole Jensen Kammak & Ajamut 2003 har været et udmærket år med rimelige forsyninger af frostvarer, men dog et begrænset udvalg. Ligeledes må det konstateres at kvaliteten af produkterne kan blive bedre. I 2003 har vi lejet frysekapacitet andetsteds i byen. Det har været bekosteligt hvorfor vi pr. 1. december har opsagt lejen af frysekapaciteten og nu udelukkende benytter vores egne frysere. Forsyningsstabiliteten fra Grønland har også i 2003 været ustabil, hvilket delvis skyldes leverandøren i Grønland. I et forsøg på at imødekomme leveringsproblemer, har de grønlandske huse valgt at samarbejde om importen af produkter. Denne opgave er blevet koordineret af Det Grønlandske Hus i Århus, hvilket vi er dem meget taknemmelige for. I 2004 vil vi selv foretage importen af varer, i håb om at dette vil kunne forbedre forsyningsstabiliteten. Det betyder at Grønlændernes Hus selv sørger for bestilling og importtilladelser m.v. fremover. Der arbejdes fra politisk hold på en opblødning af importrestriktionerne på kødprodukter fra Grønland. Vi håber på at det vil lykkes på et tidspunkt, da sælkød, mattak og sælspæk står højt på vores ønskeliste. Vores målsætning for 2004 er at styrke indsatsen i forhold til: friskere frysevarer mere stabil vareforsyning bedre reklamering og annoncering af vores frysevarer bedre information om forsyningssituation. Udbygge Husets hjemmeside med oplysninger om aktuelle frysevarer. AJAMUT Ajamut har haft et godt år med en del fremgang. Det skyldes naturligvis de frivillige som har lagt stor energi i at holde liv i Ajamut og som har vist stabilt fremmøde og engagement. Tak til de frivillige for deres utrættelige arbejde. Ajamut har i 2003 haft åbent 2 gange om ugen fra januar til primo juni, kun lukket i påsken. Sommerlukningen har ligget fra primo juni til ultimo august, hvorefter der har været spisningen frem til medio december. Der føres ikke statistik på besøgstallet til Ajamuts spisninger. Men på en normal åbningsdag er der mellem 25 og 60 spisende gæster, afhængigt af tidspunktet på måneden og hvad der er på menuen. Ud over de spisende gæster, kommer mange mennesker forbi for blot at mødes med andre, da det er almindeligt kendt at der på Ajamuts åbningsdage er mange besøgende skal bruges til at videreudvikle Ajamut dels hvad angår menuerne og udvikling af vores tilbud. Så længe vareforsyningen er god kan vil tilbyde en varieret menu af grønlandske retter. Vi vil fremover bestræbe os på også at tilbyde noget andet end varme retter. Lidt tørfisk, måske en lille forret og en skibskiks til teen. Endvidere vil vi bestræbe os på at planlægge andre aktiviteter i forbindelse med Ajamuts åbningstider, såsom digtoplæsninger og musikalsk underholdning. Menuen kan ses på Husets hjemmeside 13

16 Husets økonomi Af Inger Bruun Grønlændernes Hus havde i år 2003 en samlet omsætning på godt 10 mill. kr. Der ydes tilskud til den daglige drift af Grønlands Hjemmestyre, Københavns amt og Københavns og Frederiksberg Kommuner. Disse betaler i fællesskab det årlige tilskud til de faste udgifter. Driftstilskuddet var i 2003 på ca. 7,2 mill. kr. Af disse ydede Hjemmestyret ca. 4.7 mil. kr., Københavns Amt ca. 1.3 mil. kr., Københavns Kommune ca. 1 mil kr. og Frederiksberg Kommune ca kr. Til de aktiviteter, som der ikke var plads til i driftsbudgettet, er der søgt penge fra fonde og puljeordninger. Til det sociale arbejde modtog Huset i 2003 tilsammen ca. 1,3 mil. kr. fra Socialministeriets puljer og ca kr. fra Københavns Kommune til en særlig indsats for særligt udsatte. Derudover giver udførelsen af særlige opgaver, f.eks. uddannelsesvejledningen og arbejdet med efterskoleelever, ekstra indtægter som beløber sig til godt kr. Bistandsværgearbejdet indgår i omsætningen med ca kr., der er refunderet af Grønlands Hjemmestyre og Direktoratet for Kriminalforsorg. Omsætning i den indtægtsdækkede virksomhed var i 2003 knap kr. Der var et underskud på knap 10%, som fortrinsvis skyldes madvaresalget, hvor der dels er en del svind, og Ajamut. Princippet for såvel madvaresalg som Ajamut er, at det ikke må give overskud, men heller ikke underskud. Vi er nødt til at hæve priserne i

17 Husets bestyrelse og personale Husets bestyrelse Bestyrelsen for Grønlændernes Hus havde den 31. december 2003 følgende sammensætning: Grønlands Hjemmestyre: Ejvind Christoffersen (suppleant Thorkild Schæbel). Martha Abelsen (suppleant Dorte Demant). Kiistat Wimmer Hansen. Danske tilskudsgiveres repræsentanter: Københavns Amt: Nina Berrig, formand. Frederiksberg Kommune: John Månson, næstformand. Københavns kommune: Merete Evers. Brugerrepræsentanter: Julia Knudsen, valgt af KEKIP (de uddannelsessøgendes forening). Tabitte Larsen, valgt af årsmødet. Pavia Høgh, valgt af årsmødet. Personalet i Grønlændernes Hus: Ledelse: Inger Bruun, forstander. Niels Ole Jensen, souschef. Kultur- og informationsafdelingen: Niels Hoedeman (koordinator) Helene Risager (fratrådt pr ) Vivi Nielsen Uddannelsesvejledere: Mogens Christensen. Annette Vinge. Socialkonsulenter: Inuk Sonne, koordinator. Mikael Fleischer, socialkonsulent. Ida Løvgreen, delvist opsøgende socialkonsulent. Johan Frederik Kleist. Sabine Petersen, opsøgende. Sigurd Møller, opsøgende. Beathe Mildfeldt, projekt Qiperoq. Bistandsværgekontakt: Henriette Kjær. Administrativt personale Susanne Jensen, fuldmægtig, koordinator. Mette Brønnum, bogholder (fra 1. november 2003). Makkak Larsen, overassistent. Rengøringsassistenter: Agnes Jensen Andre Magdalene Mærkedal (midlertidig medarbejder). 15

18 Retshjælpen af Anders Meilvang, administrerende rådgiver Retshjælpen i Grønlændernes Hus har eksisteret siden juli 1994 og har efter sine vedtægter til formål at give gratis bistand i retslige spørgsmål til grønlændere eller personer med relation til Grønland. Retshjælpen er ikke ment som en konkurrent men et supplement til de andre retshjælpsinstitutioner i København. Rådgiverne i Retshjælpen har alle arbejdet i Grønland nogen som advokat, andre i hjemmestyret og endelig andre ved Grønlands Landsret. De har derfor et godt kendskab til den særlige grønlandske lovgivning, de grønlandske myndigheder og de grønlandske forhold i øvrigt. Antallet af personer, der søger råd, er ikke så voldsomt som ved de øvrige retshjælpsinstitutioner. Rådgiveren har derfor god tid til at tale med den pågældende. Folk kommer ofte med meget personlige problemer, der kræver tid at afdække. Endvidere er der ofte sproglige forhold, der gør det nødvendigt med god tid. Retshjælpen bor til leje i Grønlændernes Hus, med hvem man igen i år har haft et godt samarbejde. Socialkonsulenterne i Huset henviser mange klienter til Retshjælpen og drøfter ofte juridiske spørgsmål med Retshjælpens rådgivere. Også andre grønlænderhuse i Danmark henviser klienter til Retshjælpen. På denne baggrund må Retshjælpen anses som en stabil og veletableret institution, hvis tilbud om rådgivning er almindeligt kendt og anerkendt af det grønlandske miljø i Danmark. Retshjælpen har åben hver tirsdag mellem 15:00 og 17:00 for personlige og telefoniske henvendelser. Der vejledes i mange forskellige slags sager, dog med overvægt af familie- og lejeretlige sager. Driften af Retshjælpen har i 2003 været finansieret af et tilskud fra Justitsministeriet på kr. Der er normalt 4 rådgivere i Retshjælpen, der har vagt på skift. I 2003 har der været følgende rådgivere: advokat Nicolas Symes, advokat Aviâja Helms, stud.jur. Peter Schultz, dommerfuldmægtig Peter Bach Christensen, fuldmægtig Kirsten Thomassen og chefkonsulent Anders Meilvang. Bestyrelsen i Retshjælpen består af forstander i Grønlændernes Hus Inger Bruun, advokat Peter Giersing og administrerende rådgiver Anders Meilvang. Der er ikke i det forløbende år sket udskiftning i eller supplering af bestyrelsen. Kirsten Thomassen er blevet dommerfuldmægtig i Grønlands Landsret med placering i Ilulissat, ligesom Peter Bach Christensen er ophørt som rådgiver. De takkes begge for deres indsats og alle rådgiverne takkes for deres store og ulønnede arbejde for Retshjælpen i

19 Foreninger i Husets dækningsområde Af Niels Hoedeman, kultur- og informationsmedarbejder Der findes 13 grønlandske foreninger inden for Grønlændernes Hus dækningsområde, Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm. Som de tidligere år har Huset atter haft et godt og konstruktivt samarbejde med foreningerne, til stor gensidig gavn og glæde. Grønlændernes Hus glædes over foreningernes flittige brug af Husets faciliteter til en lang række foreningsaktiviteter, som eksempelvis bestyrelsesmøder, generalforsamlinger, bankoaftener og fester. Endvidere er det glædeligt at foreningerne benytter sig af muligheden for at kunne annoncere forestående aktiviteter i Husets meddelelsesblad, Illuigaq. Huset ser frem til at fortsætte det positive samarbejde med foreningerne i Følgende foreninger hører under Husets dækningsområde AQISSEQ (grønlandsk hjemstavsnforening) v/ formand Bitha Metelmann, Sportsvej Søllested. Tlf bitha.metelman@get2net. dk Arnat peqatigiit DKAP (Den grønlandske kvindeforening) v/ formand Najánguaq Harpøth Forchammersvej 4, Frederiksberg C Tlf ARSARNERIT (grønlandsk hjemstavnsforening) v/ formand Ane Sofie Hegelund Vordingborgvej 344, 4700 Næstved Tlf paamiut@ofir.dk Erinarsoqatigiit Aavaat Koret Kontaktperson Pavia Høegh Græse Bakkeby, Elverhøjen Frederikssund Telefon: Mobil: Grønlændertruppen MIK (grønlandsk kor) Kontaktperson Agnes Jensen Turesensgade 3,1.th København K Tlf mobil svaaje@worldonline.dk Grønlænderforeningen Ikinngut V/formand Karen Rasmussen Krogbakken Vig IT-79 (grønlandsk fodboldklub) V/Formand Steen Skou Ketilstorpsallé Hvidovre Tlf Mobil: Kamik (grl. hjemstavsforening) V/formand Tonny Rosing Havremarksvej 1, Slotsbjergby 4200 Slagelse KEKIP (De grønlandske studerendes lokalforening i København) v/formand Laila Skytte Kekip@dkik.gl K utdligssat Ikíngutai (Qullissats Venner) v/formand Lea Christiansen Hvidovre Enghavevej 70, st. mf Hvidovre Pilutaq (grønlandsk hjemstavnsforening) v/formand Semine Hansen Vodroffslund 2, 1. th, 1914 Frederiksberg C Tlf Qajaq København (grønlandsk kajakforening) Jytte Christensen Folkversvej 6, 3. Tv Frederiksberg Tlf

20 2003 i billeder Løvstræde 6 Postboks København K Tlf Fax illu@sumut.dk www. sumut.dk