Lærerstuderende som agenter i vidensinformeret skoleudvikling uddannelse og udsyn mod fremtidig praksis

Transkript

1 Lærerstuderende som agenter i vidensinformeret skoleudvikling uddannelse og udsyn mod fremtidig praksis VIA CAMPUS C, D. 9/11, 2015 SAMSKABELSE OM VIDENSINFORMERET SKOLEUDVIKLING 1

2 Abstract Forskningsbaseret læreruddannelse indebærer, at de studerende skal møde og arbejde med forskningsbaseret indhold. Men de skal også selv arbejde undersøgelsesbaseret og med udforskning af praksis som en del af deres professionelle lærings- og dannelsesproces. I oplægget diskuteres nogle konkrete eksempler, hvor engagement i vidensinformeret skoleudvikling kan indgå som del af læreruddannelsen. Lærerstuderende som agenter.

3 Forskningsbaseret uddannelse Idealet om det Humboldtske universitet studerende skal ikke bare skal undervises, men skal lære ved at indgå i de videnskabelige processer OBS: Kausalitet? Giver høj forsknings-produktivitet og kvalitet automatisk høj undervisningskvalitet? Dohn & Dolin i Rienecker et al. (red), 2013

4 Forskningsbaseret læreruddannelse Forskningsbaseret undervisning i læreruddannelsen må (mindst) betyde, at de studerende skal: møde og arbejde med forskningsbaseret indhold selv arbejde undersøgelsesbaseret og udforskende under deres studier opnå kompetence til fremadrettet udforskning af egen praksis som praktiker

5 VIA PÆDAGOGIK & SAMFUND DOCENT I PROFESSIONSDIDAKTIK BIRGITTE LUND NIELSEN Fra Healy, 2005

6 Nogle eksempler.. Teaching labs, Forsøgsskole mm særligt eksempler på samskabelse særligt ifm bachelorprojekter OBS: lærerstuderendes professionelle læring HVAD HVORFOR Fra: Nielsen, 2015, efter Rodgers, 2002

7 Teaching lab læreruddannelse der rykker helt tæt på praksis Bachelorprojektet ud af skabet og ind i skolen Hedegaard m.fl., 2015 Bachelorprojekt som aktionslæring Bachelorteam: studerende + folkeskolelærer Undervisnings og vejledningsforløb som aktionslæring Formidling af resultater, bl.a. på tilknyttet skole Eksempler på bachelor færdighedsmål: Den studerende kan analysere centrale og aktuelle problemstillinger vedrørende skole og undervisning formidle resultaterne af egne empiriske undersøgelser som grundlag for udvikling af skolens og lærerens praksis

8 Det empiriske fundament for Teaching Labs. Model: Lærerens kundskabsbase Fra: Darling-Hammond & Bransford, 2005

9 Forsøgskoleprojektet L.i.Aarhus + samarbejdsskoler Fra: Liv i skolen, nr. 1, 2012; Nielsen & Hedegaard (in press)

10 Bachelorprojektet i forsøgsskoleregi Nielsen & Jørgensen, 2013 Fx: Faglig læsning i undervisningsfagene, undersøgt i samarbejde med en skole, der havde det som udviklingsområde Fleksible undervisningslaboratorier undersøgt i tilknytning til udviklingsarbejde og i samarbejde med skoler

11 Kollaborativ analyse af praktikvideo ifm. bachelor Video-refleksionsgruppe med lærerstuderende ifm. deres bachelorprojekter Nielsen, 2015 Fortolkning af konkrete klasserumsepisoder udviklede sig mere nuanceret og med fokus på dynamiske aspekter, ikke kun statiske mere detaljeret analyse af elevernes læring afvejning af forskellige måder at forstå en given situation Iris Connect, særligt Læreruddannelsen i Skive, fx Wullum & Eriksen, 2015

12 Fora for videndeling. Anbefalinger: Udvikling af projektbank, cafedating mm Bidrag til kvalificering af studerendes BA projekter fra ph.d. /ph.d. studerende og FoU Højholt, Vestergaard & Mogensen, 2012 Lidt mere HVORFOR: Professionel læring

13 Tidsskrift: Bachelorvinkler på lærerprofessionen Udkommer én gang årligt siden typisk maj-juni Videreformidler praksisforskning fra lærerstuderendes bachelorprojekter Målgruppe lærerstuderende og skolens professionelle Profil kritisk og konstruktivt Forfattere: nydimitterede med interessante bachelorprojekter Oplag: 700 trykte eksemplarer + tilgængelighed som ipaper Udgiver: VIA Didaktik Info: Solveig Troelsen SOTR@via.dk

14 International forskning: Kollaborativ undersøgelse, refleksion og problemløsning Professionel udvikling konsensus: content focus, active learning, coherence, duration, collective participation Læreruddannelse..few definitive statements.. Cochran-Smith & Zeichner, 2005 men features i succesrige læreruddannelsesprogrammer er identificeret Darling-Hammond, 2006 udvidede undersøgelser af praksis tæt knyttet til uddannelsen på college muligheder for (kollaborativt) at undersøge og problemløse relateret til konkrete praksisoplevelser anerkendes i en lang række reformprogrammer Darling-Hammond, Hammerness, Grossman, Rust & Shulman, 2005; Darling-Hammond & Sykes, 1999; Korthagen, Loughran & Russell, 2006 det samme gør tæt samarbejde mellem skole, læreruddannelse, lokalsamfund mm Fx 3. læringsrum (third/hybrid spaces) Zeichner, 2010

15 Data i undersøgelse af praksis kan være meget mere end tal og test Fra QUEST projektet Fx: Nielsen, 2014,

16 Kontakt:

17 Video som praksisartefakt: både skole og læreruddannelse Professionel læring: medieret, situeret og social Praksisartefakter kan mediere refleksion konkrete billeder fra praksis Professional vision Goodwin, 1994 members of a professional group develop specific ways to interpret the phenomena that are the focus of their work lægge mærke til og fortolke selektiv opmærksomhed vidensbaseret argumentation Dewey: refleksion/afprøvning tæt sammenvævet

18 Referencer Cochran-Smith, M. & Zeichner, K.M. (2005) Studying teacher education: The report of the AERA panel on research and teacher education. Darling-Hammond, L. & Bransford, J. (2005). Preparing teachers for a changing world: What teachers should learn and be able to do. New York: Jossey-Bass Dohn & Dolin i Rienecker, L., Jørgensen, P.S., Dolin, J. & Ingerslev, G.H. (red) (2013). Universitetspædagogik. Samfundslitteratur Darling-Hammond, L. (2006). Powerfull teacher education: lessons from exemplary programs Desimone, L. M. (2009). Improving impact studies of teachers professional development: Toward better conceptualizations and measures. Educational Researcher, 38, Goodwin, C. (1994). Goodwin, Charles (1994). "Professional Vision." American Anthropologist 96(3): Hedegaard, K., Krogh, E.D. & Høy, C. (2015). Bachelorprojektet, ud af skabet - og ind i skolen. Liv I Skolen, 1/2015 Healy, M. (2005). Linking research and teaching: exploring disciplinary spaces and the role of inquiry based learning. I R. Barnett (red) Reshaping the university: New relationships between research, scholarship and teaching, s Open Universiy Press, Højholt, M., Vestergaard, L. & Mogensen, A. (2012). Fora for videndeling og videreudvikling af arbejdet med bachelorprojekter. VIA, PSH,2012 Korthagen, F., Loughran, J. & Russell, T. (2006) Developing fundamental principles for teacher education programs and practices. Teaching and Teacher Education, 22(4), Nielsen, B.L. (2014) Students annotated drawings as a mediating artefact in science teachers professional development. NorDiNa 10(2), Nielsen, B.L. (2015). Pre-service teachers meaning-making when collaboratively analyzing video from school practice for the bachelor project at college. European Journal of Teacher Education 38(39), Nielsen, B.L. & Jørgensen, E. (2013). Professionsbachelorprojekt i forsøgsskoleregi peer-feedback, videndeling og eksamen med forumdiskussion. Poster, præsenteret SDU Nielsen, B.L. & Hedegaard, K.M. (in press). Tredje læringsrum i krydsfeltet mellem skole og lærerarbejde. I Lisbeth Lunde m.fl. Red. Veje til professionel udvikling. Aarhus: KLIM Rodgers,C.R. ( 2002). Seeing student learning: Teacher change and the role of reflection. Harward Educational Review, 72(2), Wullum, A.H. & Eriksen, F.H.E. (2015). At få øj(n)e på sig selv. Liv i Skolen 1/2015 Zeichner, K. (2010). Rethinking the connections between campus courses and field experiences in college- and university- based teacher education. Journal of Teacher Education, 61(1-2),