Projektforslag fra Martin Krabbe Sillasen: Samarbejde i kommunale lærende fælleskaber mellem kommunale netværk og fagteams på skoler

Transkript

1 Projektforslag fra Martin Krabbe Sillasen: Samarbejde i kommunale lærende fælleskaber mellem kommunale netværk og fagteams på skoler Projektarsvarlig Foreløbig titel Øvrige deltagere Synopsis Martin Krabbe Sillasen Samarbejde i kommunale lærende fælleskaber mellem kommunale netværk og fagteams på skoler Arne Mogensen, Birgitte Lund Nielsen, Birgitte Pontoppidan, Kommunale konsulenter samt lærere og skoleledere på udvalgte skoler. Forskningsmæssigt lægger der op til et trin 2, hvor Birgitte Lund Nielsen, Arne Mogensen og Martin K. Sillasen fælles forfølger mulige sammenhænge mellem processer på de forskellige niveauer i QUEST: klasse - fagteam netværk. Uddannelsesreformer er ikke kun rettet mod det specifikke faglige indhold, som elever skal lære, men også mod udvikling af nye pædagogiske strategier i skolen, der løfter lærernes kompetencer. Derfor er naturfagslæreres professionelle udvikling et vigtigt element i reformer af den naturfaglige undervisning. Men uddannelsesforskning om reformer af uddannelsessystemer har vist, at forandring af skoler ikke kun er en er et spørgsmål om at kvalificere den enkelte lærer, men også omfatter en systemisk udvikling, hvor forskellige aktører og intentioner mødes for at skabe bedre muligheder for elevers læring. Derfor er skoleforandring ikke kun begrænset til ændring af læreres undervisningspraksis og muligheder for kompetenceudvikling, men omfatter også forandring af deres samarbejder med andre kolleger og skolen som helhed. (Darling-Hammond, 2005; Fullan, 2007). Forskellige forskere har undersøgt efteruddannelsesprogrammer, og konkluderer at de bør: være længerevarende (Ball & Cohen, 1999; Borko, 2004; Ostermeier, Prenzel, & Duit, 2010) tage udgangspunkt i læreres egen praksis og samarbejde i lærende fællesskaber(richmond & Manokore, 2010) give mulighed for ekstern støtte til faglig udvikling gennem netværk organiseret som lærende fællesskaber(jackson & Temperley, 2007; Liebermeann, 2000) Projektet afgrænses til at undersøge, hvordan et samspil af aktiviteter i kommunale netværk og fagteams på den enkelte skole kan støtte Q- og F- lærernes professionelle udvikling. Aktiviteter i netværket kan ifølge Jackson & Temperley (2007) fx være fælles arbejdsgrupper (fx projektgrupper, grupper som udvikler undervisningsaktiviter) fælles planlægningsgrupper (fx styringsgrupper eller grupper der udvikler minikurser for andre lærere) fælles professionel udvikling (fx workshops i lærende fællesskaber) Udgangspunkt i Naturfagslærerne i QUEST peger i SWOT-analysen på, at der er en række udfordringer ved at samarbejde i netværk, bl.a.: uklare mål med aktiviteter uklar kommunikation og koordinering af aktiviteter 1

2 Forskningsspørgsmå l Hvilke overordnede forskningsspøgsmål fra ansøgningen berøres? forskellige traditioner for kollegial sparring og videndeling lav intensitet og uforpligtigende samarbejdsrelationer, så engagement fader ud før målet er nået Der er forskellige elementer som kan have indflydelse på lærernes holdning til og muligheder for at samarbejde i netværk, bl.a. netværkets infrastruktur og informationsflow, organisatoriske «rum» og ressourcer til at videndele, igangsætte aktiviteter og udbygge relationer, intensitet i netværksaktiviteter, og om aktiviteter har klare målsætninger som virker motiverende for at udvikle gensidigt samarbejde med såvel lærere fra andre skoler som i eget fagteam (Sillasen og Valero, 2012; Waldstrøm, 2007). Projektet undersøger hvordan kommunale netværk udvikler sig over tid, og hvorfor forskellige typer af netværksaktiviteter virker fremmende eller hæmmende for de deltagende læreres udbytte. 1. Hvilke faktorer ved et kommunalt netværk oplever lærere og kommunale naturfaglige konsulenter virker som fremmende eller hæmmende for fagteamets arbejde med ideer og principper i Quest over tid? Herunder om a. den nødvendige infrastruktur er tilstede til udbygning af netværk? b. lærere kan udbygge relationer og videndele? c. netværksaktiviteter er mulige at videreformidle og anvende i fagteamet? d. intensiteten i aktiviteter støtter en forandring af praksis i fagteam? e. informationsflowet formidler værdier, mål, krav og aktivitetsformer, så lærere kan udvikle en fælles forståelsesramme i netværk og fagteam? f. aktiviteter virker motiverende for at udvikle gensidigt samarbejde i lærende fælleskaber i netværk og fagteam? g. støttecenteret leverer værdifuld sparring til forandring af praksis i netværk og fagteam? 2. Er QUEST s ideer og principper om læreres kompetenceudvikling gennem samarbejde i kommunale lærende fællesskaber tingsliggjort i lærernes og de kommunale konsulenters planlægningsdokumenter, redegørelser og fagteamaktiviteter? Tingsliggørelse kan fx være fælles planlægning, videndeling mellem Q- og F-lærere, etablering af nye arbejdsgrupper og udvikling af nye aktiviteter mellem skoler eller på den enkelte skole. 4. Hvilke typer af ændringer i adfærd og nye former for kommunikation kan registreres? 5. Hvilke former for viden og initiativer virker støttende for lærernes professionelle udvikling? 6. Hvilke varige ændringer kan registreres på skolen som en konsekvens af QUEST-aktiviteter, fx i form af strukturelle forandringer og nye kriterier for bevilling af tid og penge? 7. Hvilke ændringer kan registreres i ledelsens deltagelse og inddragelse i lærernes professionelle udvikling? 2

3 8. Hvad er mulige feed-back mekanismer mellem organisatoriske forandringer og skolens værdier? Start/slut Januar 2013 juni 2016 Samlet omfang Kriterier for valg af kommuner og skoler til dybdegående undersøgelse. Herunder diskussion af hvordan disse informeres. Valg af 2 kommuner og 2 skoler i hver kommune til dybdegående undersøgelse. Valget fortages på baggrund af de kriterier som udformes som grundlaget for et begrundet valg. Observation af modulaktiviteter i modul 2. I alt 20 timer inklusive transport. Observationer af fagteammøder på 4 skoler. 4 timer per møde inklusive Kriterier for valg af skoler og kommunale netværk transport. I alt 16 timer. Forberedelse og kommunikation med kommunale konsulenter om udarbejdelse af redegørelser i F2013, F2014, F2015. I alt 30 timer. Gruppeinterview á 1½ time med 2 lærere på 4 skoler E2013, E transport 2 timer per interview. I alt 28 timer. Gruppeinterview á 1½ time med kommunale konsulenter E2013, E2014, E transport 2 timer per interview. I alt 11 timer. Korrespondence med lærere og kommunale konsulenter om dato og konditioner for interviews E2013, E2014, E2015 Forberedelse og efterbehandling af observationer. o Udarbejdelse af observationsskema o Udarbejdelse og organisering af notater, artefakter og fotos. o Gennemlytning af lydoptagelser. o Analyse af materiale. Efterbehandling af kommunale konsulenters redegørelser o Analyse og fortolkninger indskrives Forberedelse og efterbehandling af interviews. o Udarbejdelse af interviewskema o Gennemlytning af lydoptagelser. o Analyse af materiale. Udarbejdelse af rapport 2 gange F2014 og F2015. Feedback til kommunale konsulenter, skoleledere og Quest-lærere. Bidrag til afsluttende rapportering E2015 Princippet om maximal variation anvendes på en række parametre til at udvælge kommuner og skoler (Neergaard, 2003). Netværk, forskellig initialtilstand i organisering af det formelle netværk, herunder o etablering af netværk af kontaktpersoner på skolerne o organisering i lærende fællesskaber o kommunens erfaring med kommunale naturfaglige aktiviteter. 2 skoler i hver kommune o skolestørrelse o graden af naturfaglig kultur i fagteamet o graden af netværksrelationer i fagteamet 3

4 Efterår 2012-forår 2013 Med udgangspunkt i 2 spørgeskemaundersøgelser og sociogramundersøgelse i 2012 i 5 kommuner udvælges 2 kommuner og 2 skoler i hver af de udvalgte kommuner. Det aftales med skolerne at undersøge deres deltagelse i netværksaktiviteter, og følge udvalgte læreres omsætning af viden fra modulerne til fagteamets arbejde i modul 2. Artefakter indsamles, og der observeres, hvordan de udvalgte lærere agerer i modulaktiviteter og videreformidler viden på fagteammøder. Forskermemo udarbejdes. Kommunale konsulenter bedes om at udarbejde redegørelse for udviklingen af netværket og implementering af netværksaktiviteter i deres kommune en gang om året. Der formuleres en række fokuspunkter, som konsulenterne bedes forholde sig til i redegørelsen. Redegørelserne indsamles og transformeres til forskningsobjekter ved at indskrive analyser, vurderinger og fortolkninger som kommunale konsulenter og udvalgte lærere herefter får mulighed for at kommentere på i interviews. Herved bliver aktørerne medfortolkere af betydningen af forskellige aktiviteter og netværksstrukturers betydning som støttende aktivitet for lærerteams på de deltagende skoler (Maaløe, 2002; Kvale, 2004). Efterår 2013 Gruppeinterview med kommunale konsulenter og 4 gruppeinterviews på udvalgte skoler med to lærere som deltog i modul 2. Interviews tager udgangspunkt i de bearbejdede redegørelser fra de kommunale konsulenter. Forår 2014 Spørgeskema- og sociogramundersøgelse blandt alle deltagende lærere i Quest. Spørgsmålene indeholder gennemgående spørgsmål fra baseline - spøgeskemaerne fra foråret Kommunale konsulenter bedes om at udarbejde redegørelse for udviklingen af netværket og implementering af netværksaktiviteter i deres kommune siden foråret Der formuleres en række fokuspunkter, som konsulenterne bedes forholde sig til i redegørelsen. Redegørelserne indsamles og transformeres til forskningsobjekter ved at indskrive analyser, vurderinger og fortolkninger som kommunale konsulenter og udvalgte lærere herefter får mulighed for at kommentere på. Her stopper modulafvikling og suppoeteringen af kommunale netværk og fagteam institutionaliseres i QUEST Supportcenteret. Det forventes herefter at netværkene er så veletablerede, at de har en form for egendrift. Efterår

5 Gruppeinterview med kommunale konsulenter og 4 gruppeinterviews på udvalgte skoler med to lærere som deltog i modul 2. Interviews tager udgangspunkt i de bearbejdede redegørelser fra de kommunale konsulenter. Forår 2015 Gentagelse af dataindsamling foråret Databehandling Produkter Bemærkninger Efterår 2015 Gruppeinterview med kommunale konsulenter og 4 gruppeinterviews på udvalgte skoler med to lærere. Interviews tager udgangspunkt i de bearbejdede redegørelser fra de kommunale konsulenter. Optagelser og andre data gemmes. Spørgeskemaer udformes i Surveyact og indeholdes eller koordineres med andre undersøgelser på alle Quest-skoler. Undersøgelser rapporteres tilbage til Quest-deltagere, skoleledere, kommunale konsulenter og projektledelsen. Rapporter gøres på tilsvarende vis tilgængelig for alle. Desuden kan der skrives artikler til konferencer og tidsskrifter. Oplæg på kommunale workshops og i regi af NTS-center. Hensigten med projektets aktiviteter er at kortlægge netværksudvikling i alle deltagende kommuner følge omsætningen af udvalgte netværksaktiviteter i udvalgte skoler indsamle viden om, hvordan kommunale netværk og støttecenteret bedst muligt støtter fagteamsamarbejde om at dele viden om og planlægge naturfagsundervisning informere resultater af undersøgelser tilbage til kommunale konsulenter og netværk med henblik på en formativ kvalificering af praksis. Tidsplan for dataindsamling F2013 E2013 F2014 E2014 F2015 E2015 Lærere Spørgeskema (alle lærere) Observation 4 x 2 lærere Interview 4 x 2 lærere Kommunale konsulenter Redegørelse Gruppeinterview 5

6 Litteraturliste: Ball, D. L., & Cohen, D. K. (1999). Developing practice, developing practitioners: Toward a practice-based theory of professional education. Teaching as the Learning Profession: Handbook of Policy and Practice, 1, Borko, H. (2004). Professional development and teacher learning: Mapping the terrain. Educational Researcher, 33(8), Darling-Hammond, L. (2005). Policy and change: Getting beyond bureaucracy. In A. Hargreaves (Ed.), Extending educational change (pp ). Dordrect, the Netherlands, Springer. Fullan, M. (2007). The new meaning of educational change. New York, NY, Teachers College Press. Jackson, D., & Temperley, J. (2007). From professional learning community to networked learning community. In L. Stoll & K. S. Louis (Eds.) Professional learning communities: Divergence, depth and dilemmas (pp ). Maidenhead, England, Open University Press. Kvale, S. (2004). Interviews. an introduction to qualitative research interviewing. London: Sage Publications Inc. Lieberman, A. (2000). Networks as learning communities. Journal of Teacher Education, 51(3), 221. Maaløe, E. (2002). Casestudier af og om mennesker i organisationer: Forberedelse, feltarbejde, generering, tolkning og sammendrag af data for eksplorativ integration, test og udvikling af teori (2. udgave ed.). [Kbh.]: Akademisk Forlag. Neergaard, H. (2003). Udvælgelse af cases i kvalitative studier. Samfundslitteratur, København. Ostermeier, C., Prenzel, M., & Duit, R. (2010). Improving science and mathematics instruction: The SINUS project as an example for reform as teacher professional development. International Journal of Science Education, 32(3), Richmond, G., & Manokore, V. (2010). Identifying elements critical for functional and sustainable professional learning communities. Science Education,, Sillasen, M., & Valero, P. (2012) Municipal consultants' participation in building networks to support science teachers' work. Cultural Studies in Science Education. (In press) Waldstrøm, C. (2007). Ledelse af Netværk: Virksomhedens skjulte ressource. Børsens forlag, København. 6