Projektforslag fra Martin Krabbe Sillasen: Samarbejde i kommunale lærende fælleskaber mellem kommunale netværk og fagteams på skoler
|
|
- Benjamin Rune Lauridsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Projektforslag fra Martin Krabbe Sillasen: Samarbejde i kommunale lærende fælleskaber mellem kommunale netværk og fagteams på skoler Projektarsvarlig Foreløbig titel Øvrige deltagere Synopsis Martin Krabbe Sillasen Samarbejde i kommunale lærende fælleskaber mellem kommunale netværk og fagteams på skoler Arne Mogensen, Birgitte Lund Nielsen, Birgitte Pontoppidan, Kommunale konsulenter samt lærere og skoleledere på udvalgte skoler. Forskningsmæssigt lægger der op til et trin 2, hvor Birgitte Lund Nielsen, Arne Mogensen og Martin K. Sillasen fælles forfølger mulige sammenhænge mellem processer på de forskellige niveauer i QUEST: klasse - fagteam netværk. Uddannelsesreformer er ikke kun rettet mod det specifikke faglige indhold, som elever skal lære, men også mod udvikling af nye pædagogiske strategier i skolen, der løfter lærernes kompetencer. Derfor er naturfagslæreres professionelle udvikling et vigtigt element i reformer af den naturfaglige undervisning. Men uddannelsesforskning om reformer af uddannelsessystemer har vist, at forandring af skoler ikke kun er en er et spørgsmål om at kvalificere den enkelte lærer, men også omfatter en systemisk udvikling, hvor forskellige aktører og intentioner mødes for at skabe bedre muligheder for elevers læring. Derfor er skoleforandring ikke kun begrænset til ændring af læreres undervisningspraksis og muligheder for kompetenceudvikling, men omfatter også forandring af deres samarbejder med andre kolleger og skolen som helhed. (Darling-Hammond, 2005; Fullan, 2007). Forskellige forskere har undersøgt efteruddannelsesprogrammer, og konkluderer at de bør: være længerevarende (Ball & Cohen, 1999; Borko, 2004; Ostermeier, Prenzel, & Duit, 2010) tage udgangspunkt i læreres egen praksis og samarbejde i lærende fællesskaber(richmond & Manokore, 2010) give mulighed for ekstern støtte til faglig udvikling gennem netværk organiseret som lærende fællesskaber(jackson & Temperley, 2007; Liebermeann, 2000) Projektet afgrænses til at undersøge, hvordan et samspil af aktiviteter i kommunale netværk og fagteams på den enkelte skole kan støtte Q- og F- lærernes professionelle udvikling. Aktiviteter i netværket kan ifølge Jackson & Temperley (2007) fx være fælles arbejdsgrupper (fx projektgrupper, grupper som udvikler undervisningsaktiviter) fælles planlægningsgrupper (fx styringsgrupper eller grupper der udvikler minikurser for andre lærere) fælles professionel udvikling (fx workshops i lærende fællesskaber) Udgangspunkt i Naturfagslærerne i QUEST peger i SWOT-analysen på, at der er en række udfordringer ved at samarbejde i netværk, bl.a.: uklare mål med aktiviteter uklar kommunikation og koordinering af aktiviteter 1
2 Forskningsspørgsmå l Hvilke overordnede forskningsspøgsmål fra ansøgningen berøres? forskellige traditioner for kollegial sparring og videndeling lav intensitet og uforpligtigende samarbejdsrelationer, så engagement fader ud før målet er nået Der er forskellige elementer som kan have indflydelse på lærernes holdning til og muligheder for at samarbejde i netværk, bl.a. netværkets infrastruktur og informationsflow, organisatoriske «rum» og ressourcer til at videndele, igangsætte aktiviteter og udbygge relationer, intensitet i netværksaktiviteter, og om aktiviteter har klare målsætninger som virker motiverende for at udvikle gensidigt samarbejde med såvel lærere fra andre skoler som i eget fagteam (Sillasen og Valero, 2012; Waldstrøm, 2007). Projektet undersøger hvordan kommunale netværk udvikler sig over tid, og hvorfor forskellige typer af netværksaktiviteter virker fremmende eller hæmmende for de deltagende læreres udbytte. 1. Hvilke faktorer ved et kommunalt netværk oplever lærere og kommunale naturfaglige konsulenter virker som fremmende eller hæmmende for fagteamets arbejde med ideer og principper i Quest over tid? Herunder om a. den nødvendige infrastruktur er tilstede til udbygning af netværk? b. lærere kan udbygge relationer og videndele? c. netværksaktiviteter er mulige at videreformidle og anvende i fagteamet? d. intensiteten i aktiviteter støtter en forandring af praksis i fagteam? e. informationsflowet formidler værdier, mål, krav og aktivitetsformer, så lærere kan udvikle en fælles forståelsesramme i netværk og fagteam? f. aktiviteter virker motiverende for at udvikle gensidigt samarbejde i lærende fælleskaber i netværk og fagteam? g. støttecenteret leverer værdifuld sparring til forandring af praksis i netværk og fagteam? 2. Er QUEST s ideer og principper om læreres kompetenceudvikling gennem samarbejde i kommunale lærende fællesskaber tingsliggjort i lærernes og de kommunale konsulenters planlægningsdokumenter, redegørelser og fagteamaktiviteter? Tingsliggørelse kan fx være fælles planlægning, videndeling mellem Q- og F-lærere, etablering af nye arbejdsgrupper og udvikling af nye aktiviteter mellem skoler eller på den enkelte skole. 4. Hvilke typer af ændringer i adfærd og nye former for kommunikation kan registreres? 5. Hvilke former for viden og initiativer virker støttende for lærernes professionelle udvikling? 6. Hvilke varige ændringer kan registreres på skolen som en konsekvens af QUEST-aktiviteter, fx i form af strukturelle forandringer og nye kriterier for bevilling af tid og penge? 7. Hvilke ændringer kan registreres i ledelsens deltagelse og inddragelse i lærernes professionelle udvikling? 2
3 8. Hvad er mulige feed-back mekanismer mellem organisatoriske forandringer og skolens værdier? Start/slut Januar 2013 juni 2016 Samlet omfang Kriterier for valg af kommuner og skoler til dybdegående undersøgelse. Herunder diskussion af hvordan disse informeres. Valg af 2 kommuner og 2 skoler i hver kommune til dybdegående undersøgelse. Valget fortages på baggrund af de kriterier som udformes som grundlaget for et begrundet valg. Observation af modulaktiviteter i modul 2. I alt 20 timer inklusive transport. Observationer af fagteammøder på 4 skoler. 4 timer per møde inklusive Kriterier for valg af skoler og kommunale netværk transport. I alt 16 timer. Forberedelse og kommunikation med kommunale konsulenter om udarbejdelse af redegørelser i F2013, F2014, F2015. I alt 30 timer. Gruppeinterview á 1½ time med 2 lærere på 4 skoler E2013, E transport 2 timer per interview. I alt 28 timer. Gruppeinterview á 1½ time med kommunale konsulenter E2013, E2014, E transport 2 timer per interview. I alt 11 timer. Korrespondence med lærere og kommunale konsulenter om dato og konditioner for interviews E2013, E2014, E2015 Forberedelse og efterbehandling af observationer. o Udarbejdelse af observationsskema o Udarbejdelse og organisering af notater, artefakter og fotos. o Gennemlytning af lydoptagelser. o Analyse af materiale. Efterbehandling af kommunale konsulenters redegørelser o Analyse og fortolkninger indskrives Forberedelse og efterbehandling af interviews. o Udarbejdelse af interviewskema o Gennemlytning af lydoptagelser. o Analyse af materiale. Udarbejdelse af rapport 2 gange F2014 og F2015. Feedback til kommunale konsulenter, skoleledere og Quest-lærere. Bidrag til afsluttende rapportering E2015 Princippet om maximal variation anvendes på en række parametre til at udvælge kommuner og skoler (Neergaard, 2003). Netværk, forskellig initialtilstand i organisering af det formelle netværk, herunder o etablering af netværk af kontaktpersoner på skolerne o organisering i lærende fællesskaber o kommunens erfaring med kommunale naturfaglige aktiviteter. 2 skoler i hver kommune o skolestørrelse o graden af naturfaglig kultur i fagteamet o graden af netværksrelationer i fagteamet 3
4 Efterår 2012-forår 2013 Med udgangspunkt i 2 spørgeskemaundersøgelser og sociogramundersøgelse i 2012 i 5 kommuner udvælges 2 kommuner og 2 skoler i hver af de udvalgte kommuner. Det aftales med skolerne at undersøge deres deltagelse i netværksaktiviteter, og følge udvalgte læreres omsætning af viden fra modulerne til fagteamets arbejde i modul 2. Artefakter indsamles, og der observeres, hvordan de udvalgte lærere agerer i modulaktiviteter og videreformidler viden på fagteammøder. Forskermemo udarbejdes. Kommunale konsulenter bedes om at udarbejde redegørelse for udviklingen af netværket og implementering af netværksaktiviteter i deres kommune en gang om året. Der formuleres en række fokuspunkter, som konsulenterne bedes forholde sig til i redegørelsen. Redegørelserne indsamles og transformeres til forskningsobjekter ved at indskrive analyser, vurderinger og fortolkninger som kommunale konsulenter og udvalgte lærere herefter får mulighed for at kommentere på i interviews. Herved bliver aktørerne medfortolkere af betydningen af forskellige aktiviteter og netværksstrukturers betydning som støttende aktivitet for lærerteams på de deltagende skoler (Maaløe, 2002; Kvale, 2004). Efterår 2013 Gruppeinterview med kommunale konsulenter og 4 gruppeinterviews på udvalgte skoler med to lærere som deltog i modul 2. Interviews tager udgangspunkt i de bearbejdede redegørelser fra de kommunale konsulenter. Forår 2014 Spørgeskema- og sociogramundersøgelse blandt alle deltagende lærere i Quest. Spørgsmålene indeholder gennemgående spørgsmål fra baseline - spøgeskemaerne fra foråret Kommunale konsulenter bedes om at udarbejde redegørelse for udviklingen af netværket og implementering af netværksaktiviteter i deres kommune siden foråret Der formuleres en række fokuspunkter, som konsulenterne bedes forholde sig til i redegørelsen. Redegørelserne indsamles og transformeres til forskningsobjekter ved at indskrive analyser, vurderinger og fortolkninger som kommunale konsulenter og udvalgte lærere herefter får mulighed for at kommentere på. Her stopper modulafvikling og suppoeteringen af kommunale netværk og fagteam institutionaliseres i QUEST Supportcenteret. Det forventes herefter at netværkene er så veletablerede, at de har en form for egendrift. Efterår
5 Gruppeinterview med kommunale konsulenter og 4 gruppeinterviews på udvalgte skoler med to lærere som deltog i modul 2. Interviews tager udgangspunkt i de bearbejdede redegørelser fra de kommunale konsulenter. Forår 2015 Gentagelse af dataindsamling foråret Databehandling Produkter Bemærkninger Efterår 2015 Gruppeinterview med kommunale konsulenter og 4 gruppeinterviews på udvalgte skoler med to lærere. Interviews tager udgangspunkt i de bearbejdede redegørelser fra de kommunale konsulenter. Optagelser og andre data gemmes. Spørgeskemaer udformes i Surveyact og indeholdes eller koordineres med andre undersøgelser på alle Quest-skoler. Undersøgelser rapporteres tilbage til Quest-deltagere, skoleledere, kommunale konsulenter og projektledelsen. Rapporter gøres på tilsvarende vis tilgængelig for alle. Desuden kan der skrives artikler til konferencer og tidsskrifter. Oplæg på kommunale workshops og i regi af NTS-center. Hensigten med projektets aktiviteter er at kortlægge netværksudvikling i alle deltagende kommuner følge omsætningen af udvalgte netværksaktiviteter i udvalgte skoler indsamle viden om, hvordan kommunale netværk og støttecenteret bedst muligt støtter fagteamsamarbejde om at dele viden om og planlægge naturfagsundervisning informere resultater af undersøgelser tilbage til kommunale konsulenter og netværk med henblik på en formativ kvalificering af praksis. Tidsplan for dataindsamling F2013 E2013 F2014 E2014 F2015 E2015 Lærere Spørgeskema (alle lærere) Observation 4 x 2 lærere Interview 4 x 2 lærere Kommunale konsulenter Redegørelse Gruppeinterview 5
6 Litteraturliste: Ball, D. L., & Cohen, D. K. (1999). Developing practice, developing practitioners: Toward a practice-based theory of professional education. Teaching as the Learning Profession: Handbook of Policy and Practice, 1, Borko, H. (2004). Professional development and teacher learning: Mapping the terrain. Educational Researcher, 33(8), Darling-Hammond, L. (2005). Policy and change: Getting beyond bureaucracy. In A. Hargreaves (Ed.), Extending educational change (pp ). Dordrect, the Netherlands, Springer. Fullan, M. (2007). The new meaning of educational change. New York, NY, Teachers College Press. Jackson, D., & Temperley, J. (2007). From professional learning community to networked learning community. In L. Stoll & K. S. Louis (Eds.) Professional learning communities: Divergence, depth and dilemmas (pp ). Maidenhead, England, Open University Press. Kvale, S. (2004). Interviews. an introduction to qualitative research interviewing. London: Sage Publications Inc. Lieberman, A. (2000). Networks as learning communities. Journal of Teacher Education, 51(3), 221. Maaløe, E. (2002). Casestudier af og om mennesker i organisationer: Forberedelse, feltarbejde, generering, tolkning og sammendrag af data for eksplorativ integration, test og udvikling af teori (2. udgave ed.). [Kbh.]: Akademisk Forlag. Neergaard, H. (2003). Udvælgelse af cases i kvalitative studier. Samfundslitteratur, København. Ostermeier, C., Prenzel, M., & Duit, R. (2010). Improving science and mathematics instruction: The SINUS project as an example for reform as teacher professional development. International Journal of Science Education, 32(3), Richmond, G., & Manokore, V. (2010). Identifying elements critical for functional and sustainable professional learning communities. Science Education,, Sillasen, M., & Valero, P. (2012) Municipal consultants' participation in building networks to support science teachers' work. Cultural Studies in Science Education. (In press) Waldstrøm, C. (2007). Ledelse af Netværk: Virksomhedens skjulte ressource. Børsens forlag, København. 6
Projektforslag fra Arne Mogensen: Fagteamets udvikling af samarbejdet
Projektforslag fra Arne Mogensen: Fagteamets udvikling af samarbejdet Projektansvarlig Foreløbig titel Øvrige deltagere Kort synopsis Forskningsspørgsmål Arne Mogensen Fagteamets udvikling af samarbejdet
Læs mereKiU og professionsdidaktik
KiU og professionsdidaktik Forskningsprojektet KiU og professionsdidaktik har primært fokus på at undersøge, på hvilke måder læreres kompetenceløft i undervisningsfag (KiU) sætter sig spor i praksis i
Læs mereQUEST: Resultater af samarbejde om naturfaglige rammer og netværk
QUEST: Resultater af samarbejde om naturfaglige rammer og netværk BIG BANG 2016 Birgitte Lund Nielsen & Martin Sillasen Præsentationens forløb Kort baggrund om QUEST projektet forskningsinformeret: QUEST-rytmen
Læs mereQUEST: forskning og udvikling hånd i hånd Birgitte Lund Nielsen, Birgitte Pontoppidan, Martin Sillasen & Peer Daugbjerg BIG BANG 2014
Qualifying In-service Education of Science Teachers www.questprojekt.dk QUEST: forskning og udvikling hånd i hånd Birgitte Lund Nielsen, Birgitte Pontoppidan, Martin Sillasen & Peer Daugbjerg BIG BANG
Læs mereQUEST et storskalaprojekt til udvikling af naturfagsundervisning
Artikler 49 QUEST et storskalaprojekt til udvikling af naturfagsundervisning Birgitte Lund Nielsen, Center for Scienceuddannelse, CSE, Aarhus Universitet Birgitte Pontoppidan, Center for Scienceuddannelse,
Læs mereNetværksbaseret kompetenceudvikling af naturfagslærere. Håndbog. Lærerens. Qualifying in-service Education of Science Teachers AARHUS AU UNIVERSITET
Netværksbaseret kompetenceudvikling af naturfagslærere Lærerens Håndbog Qualifying in-service Education of Science Teachers AARHUS AU UNIVERSITET 1 Velkommen til QUEST Dette er en håndbog, der introducerer
Læs mereden kommunale indsats
den kommunale indsats det NATioNAlE CENTER FoR undervisning i NATuR, TEkNik og SuNdHEd Dette er en kort præsentation af NTS-centerets strategi for indsatsen på det kommunale område. Den er tænkt som en
Læs mereSkole- og fagudvikling gennem fagteam
Skole- og fagudvikling gennem fagteam Skoleledelsesmøde i Silkeborg Kommune 2014-08-26 Martin Krabbe Sillasen QUEST: Qualifying in-service Education of Science Teachers Start: Januar 2012 Slut: December
Læs mereImplementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse
Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale
Læs mereEn didaktik for QUEST
En didaktik for QUEST (Juni 2012) Udarbejdet af Birgitte Pontoppidan Keld Nielsen Martin Sillasen Birgitte Lund Nielsen Arne Mogensen Indhold Baggrund... 3 Nyt forskningsbaseret efteruddannelseskoncept...
Læs mereBilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole
Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en
Læs merePROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE
PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE DIDAKTISKE MÅL: AT FORBINDE LÆRNGSMÅL OG ELEVERNES MEDBESTEMMELSE Dette forløb udgør en prototype på et matematikforløb til 8. klasse,
Læs mereNye natur/teknologilærerstuderendes læringsprogression
Gør tanke til handling VIA University College Nye natur/teknologilærerstuderendes læringsprogression Martin Krabbe Sillasen 3. juli 2015 1 Plan Introduktion Teoretisk og metodisk ramme Resultater Videre
Læs mereHvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?
Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Indledning Implementering af viden, holdninger og færdigheder i organisationen Intentionen er at
Læs mereRevideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015
Revideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015 Udvikling af det lærende teams samarbejde og professionalisme 2015-2018 På baggrund af dialog med A.P. Møller fonden og efterfølgende interne
Læs mereStrategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune
Tilrettet september 2015 Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt
Læs mereFolkeskolereformen. Glostrup Skole 20.Marts 2014 Skoleleder Kirsten Balle
Folkeskolereformen Glostrup Skole 20.Marts 2014 Skoleleder Kirsten Balle Glostrup Skole Skolen i skolen Involveringsprocessen Forankret i den strategiske ledelse & udviklingsenheden Afdelingslederne procesagenter
Læs mereAnsøgning om tilskud til indsats til udvikling af statens arbejdspladser og personalegrupper gennem strategisk og systematisk kompetenceudvikling.
ANSØGNING Ansøgning om tilskud til indsats til udvikling af statens arbejdspladser og personalegrupper gennem strategisk og systematisk kompetenceudvikling. Se vejledning til ansøgningsskema nedenfor.
Læs mereLektionsstudier i fagteamet Samarbejde om faglig udvikling
Lektionsstudier i fagteamet Samarbejde om faglig udvikling Af Arne Mogensen, Mads Bendsen og Thomas Sandholm Hald 1 Kolofon Lektionsstudier i fagteamet Samarbejde om faglig udvikling 1. udgave, 2016 Forfattere:
Læs mereElevaktivering - hvad er det og hvordan gør man? Rie Troelsen riet@sdu.dk SDU Universitetspædagogik
Elevaktivering - hvad er det og hvordan gør man? Rie Troelsen riet@sdu.dk SDU Universitetspædagogik Hovedpunkter De studerende i centrum på SDU Aktiv læring og aktiverende undervisning Andre projekter
Læs mereVidencenter for didaktik VIAUC Projektbeskrivelse
Titel og emne Titel: QUEST i klasserummet - Lærer, elev og naturfag QUEST handler om fagteambaseret kompetenceudvikling for naturfagslærere, og dette delprojekt har fokus på forandringer på klasserumsniveau:
Læs mereHvem sagde variabelkontrol?
73 Hvem sagde variabelkontrol? Peter Limkilde, Odsherreds Gymnasium Kommentar til Niels Bonderup Doh n: Naturfagsmaraton: et (interesseskabende?) forløb i natur/ teknik MONA, 2014(2) Indledning Jeg læste
Læs mereTransfer i praksisnær kompetenceudvikling, hvordan?
Den 17.1-2013 Notat om: Transfer i praksisnær kompetenceudvikling, hvordan? Af lektor Albert Astrup Christensen Dette notat indeholder idéer til styrkelse af transfer i forbindelse med planlægning og gennemførelse
Læs mereForandringsprocesser i netværk af sociale naturfaglige praksisser
Forandringsprocesser i netværk af sociale naturfaglige praksisser En socio-kulturel-politisk analyse af natur/tekniklæreres professionelle udvikling i uddannelsesreformer Ph.d.-forsvar Martin Krabbe Sillasen
Læs mereTitel og emne QUEST som et Design-Based Research projekt (Q-DBR)
Titel og emne QUEST som et Design-Based Research projekt (Q-DBR) Projektdeltagere Keld Nielsen (AU), Birgitte Lund Nielsen (VIA/AU) Martin Sillasen(VIA) Arne Mogensen (VIA) Formål og forskningsspørgsmål
Læs mereGymnasiefremmede elever i gymnasiet hvad virker?
Gymnasiefremmede elever i gymnasiet hvad virker? - Konklusioner fra fire runders udviklingsarbejder med udblik til anden forskning Slutkonference for 3. og 4. runde af udviklingsprojekter om gymnasiefremmede
Læs merePædagogisk ledelse i EUD
Pædagogisk ledelse i EUD Pædagogisk ledelse er for mange både ledere og lærere et nyt begreb og en ny måde at forstå og praktisere ledelse på. Der hersker derfor mange forskellige opfattelser af og holdninger
Læs mereEvaluering af og for læring
Evaluering af og for læring Jens Dolin Institut for Naturfagenes Didaktik Evalueringers centrale rolle Hvis vi vil finde ud af sandheden om et uddannelsessystem, må vi se på evalueringerne. Hvilke slags
Læs mereVurdering af kvalitative videnskabelige artikler
Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)
Læs mereProgram. Formål. Tidsplan Aktiviteter Samarbejdspartnere Økonomi Timer i de enkelte projekter. Vision Organisation Indhold Kvalitet
S M IL (E) Program Formål Vision Organisation Indhold Kvalitet Tidsplan Aktiviteter Samarbejdspartnere Økonomi Timer i de enkelte projekter Baggrund for SMIL(E) Science Kommune Naturfagsstrategi/sammenhæng
Læs mereOrganisatorisk udviklingsprojekt om frafald og kursisters forskellige tilgange til skolelivet
Revideret Oplæg Steen Beck og Michael Paulsen, IFPR, SDU 1. september 2009 Organisatorisk udviklingsprojekt om frafald og kursisters forskellige tilgange til skolelivet Formål Projektets formål er at undersøge
Læs mereAktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk
VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3 Aktionslæring Hvad er aktionslæring? Som fagprofessionelle besidder I en stor viden og kompetence til at løse de opgaver, I står over for. Ofte er en væsentlig del af den
Læs mereUNGDOMSSKOLE- FORENINGEN & EPINION LÆRINGSLOKOMOTIVET OPSTARTSMØDER MARTS/APRIL 2017
LÆRINGSLOKOMOTIVET OPSTARTSMØDER UNGDOMSSKOLE- FORENINGEN & EPINION MARTS/APRIL 2017 FREMGANGSMÅDE DAGSORDEN 1. Velkomst v. USF 2. Introduktion til Læringslokomotivet: Hvad virker (kortlægning og tidligere
Læs mereInnovation, Science og Inklusion 2015. Slutrapport af ISI 2015
Innovation, Science og Inklusion 2015 Slutrapport af ISI 2015 Kort rapport Målsætning og succeskriterier ISI 2015 havde i starten som målsætning at forbedre unges færdigheder inden for naturfag samt at
Læs mereTransfer mellem teori og praksis. Vibe Aarkrog 22. august, 2013
Transfer mellem teori og praksis Vibe Aarkrog 22. august, 2013 Transfer defintion Fra latin at bære eller føre over ( translate ) Anvendelse af det, man lærer, i en ny situation anvendelse af det lærte
Læs mereKursusperiode: 21. januar 2015 11. juni 2015, med seminardage: 22/1, 12/3 og 7/5 2015
Valgmodul Forår 2015: It i matematikundervisning Underviser: Lektor Morten Misfeldt, Aalborg Universitet Kursusperiode: 21. januar 2015 11. juni 2015, med seminardage: 22/1, 12/3 og 7/5 2015 ECTS-points:
Læs mereSammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune
Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Produceret af Thisted Kommune Juli 2015 EVALUERING AF FOLKESKOLEREFORMEN I THISTED KOMMUNE I juni måned 2013 indgik
Læs mereFagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus
Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik
Læs mereProjektledere: Skoleleder, Claus Grubak, og pædagogisk leder, Kamma Svensson
Projekttitel Skole Projektleder og projektdeltagere Håndværk og design - nyt fag med ny didaktik Skolen ved Bülowsvej Projektledere: Skoleleder, Claus Grubak, og pædagogisk leder, Kamma Svensson Ekstern
Læs mereANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE
ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Sociale medier som platform for borgerinvolvering 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Hanne Lund Steffensen E-mail: hlst@aarhus.dk
Læs mereProfessionelle læringsfællesskaber
Thomas R. S. Albrechtsen Professionelle læringsfællesskaber teamsamarbejde og undervisningsudvikling Thomas R. S. Albrechtsen Professionelle læringsfællesskaber teamsamarbejde og undervisningsudvikling
Læs mereDanske atleters veje til eliten Et kvalitativt interviewstudie af danske elite atleter delprojekt Fra Talent til Ekspert
Danske atleters veje til eliten Et kvalitativt interviewstudie af danske elite atleter delprojekt Fra Talent til Ekspert 1 07-02-2014 mini-seminar om talentudvikling indenfor elitesport Talentudvikling
Læs mereLedelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog
5. oktober 2010 Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog Forord Tillid, dialog og ansvar er omdrejningspunkterne, når vi taler relationer mellem medarbejdere og ledere på
Læs mereAl evaluering markerer en eller anden prioritering mellem alternative værdier
1 EVALUERING Al evaluering markerer en eller anden prioritering mellem alternative værdier evalueringer repræsenterer værdiprioriteringer, der kan påvirke virkeligheden Peter Dahler-Larsen og Hanne Kathrine
Læs mereUddannelse i systemiske - løsningsfokuserede samtaler og supervision
Uddannelse i systemiske - løsningsfokuserede samtaler og supervision Fra Februar 2014 til februar 2015 Uddannelsens målgruppe: Uddannelsen henvender sig til personer med en grunduddannelse indenfor det
Læs mereUd af skolen Kvalificeret brug af eksterne læringsmiljøer - i fagteam udvikling
Ud af skolen Kvalificeret brug af eksterne læringsmiljøer - i fagteam udvikling Birthe Bitsch Mogensen Koordinator for Midtjylland Birgitte Pontoppidan Lektor Dagens program Den Åbne skole Hvad kan temahæftet?
Læs mereSTUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach
STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach 1. Indledning Nedenstående studieordning er udarbejdet af Pædagogisk Center, EA- Kolding, og fungerer således som intern kompetenceudvikling
Læs mereNatur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen
Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Evalueringsrapport Projektet har været en klar grobund for, at der overhovedet eksisterer et kvalitativt samarbejde på skolen. Det har været med til
Læs mereSynlig Læring i Gentofte Kommune
Synlig Læring i Gentofte Kommune - også et 4-kommune projekt Hvor skal vi hen? Hvor er vi lige nu? Hvad er vores næste skridt? 1 Synlig Læring i følge John Hattie Synlig undervisning og læring forekommer,
Læs merePlan for Workshop 5. 12.45-12.50 Introduktion til workshop 12.50-13.25 Præsentation af projekt 13.25-13.45 Fælles diskussion
Plan for Workshop 5 12.45-12.50 Introduktion til workshop 12.50-13.25 Præsentation af projekt 13.25-13.45 Fælles diskussion Roskilde Universitet Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning Kevin Mogensen,
Læs mereSpilbaseret innovation
Master i Ikt og Læring (MIL) valgmodul forår 2014: Ikt, didaktisk design og naturfag Underviser: Lektor Rikke Magnussen, Aalborg Universitet Kursusperiode: 3. februar 13. juni 2014 (m. seminardage d. 3/2,
Læs mereInstitutionel tilknytning 5 Etiske overvejelser 5 Litteratur: 6. D. 2. til 8. maj. 4 D. 11. til 17. Maj 4
Titel: 2 Mennesker mellem teknologi, teknologi mellem mennesker. 2 Problemformulering 2 Lokalitet 2 Baggrund 2 Analytisk ramme 3 Forskningsspørgsmål 4 Metode og tidsplan 4 D. 2. til 8. maj. 4 D. 11. til
Læs mereOplæg om undersøgelsesmetoder - Webinar den 10.09.2013 i projektet Bedre faglig læsning og
Oplæg om undersøgelsesmetoder - Webinar den 10.09.2013 i projektet Bedre faglig læsning og skrivning i EUD Per Svejvig, Ph.d., Institut for Marketing og Organisation, Aarhus Universitet, e-mail: psve@asb.dk
Læs mereHvad virker i undervisning
www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der
Læs merePraktik ansvarlige: Tomas Terp Nielsen E-mail: terpnielsen@hotmail.com
UDDANNELSESPLAN (Lærerstuderende i praktik på Gørlev Idrætsefterskole). Gørlev Idrætsefterskole er en almendannende efterskole med fokus på idræt. Vores mål er at uddanne danne eleverne til selvstændige
Læs mereSpor 1-Inklusionsindsatsen
Spor 1-Inklusionsindsatsen Tids- og aktivitetsplan Projektbeskrivelse Projektbeskrivelse Baggrund Baggrunden for indsatsen skal findes i såvel den langsigtede strategi som den politiske udvalgsplan, som
Læs mereUngdomsskolens udviklingskontrakt 2015
Ungdomsskolens udviklingskontrakt 2015 1. Virkeliggørelse og koordinering af politisk besluttede forandringer Kommunens samlede ledelse arbejder målrettet på, at Byrådets visioner, politikker og politisk
Læs mereIntroduktion til undervisningsdesign
TeleCare Nord Introduktion til undervisningsdesign TeleCare Nord KOL og velfærdsteknologi Temadag til undervisere Torsdag d. 4/9-2014 Louise Landbo Larsen 1 Præsentation Fysioterapeut (2005) Underviser
Læs mereForandringsprocesser i netværk af sociale naturfaglige praksisser
Forandringsprocesser i netværk af sociale naturfaglige praksisser En socio-kulturel-politisk analyse af natur/teknik-læreres professionelle udvikling i uddannelsesreformer Martin Krabbe Sillasen Institut
Læs mereSammen styrker vi fagligheden: Lektionsstudier
Sammen styrker vi fagligheden: Lektionsstudier Indhold Forord... 3 Hvad er Lektionsstudier?...4 Sådan gør man...4 Vigtigt at vide, når man arbejder med lektionsstudier...6 Spørgsmål og svar om lektionsstudier...6
Læs mereSKOLEÅRSPROGRAM 2013 2014 Afdeling: hg/virum (Se om skoleårsprogrammet nederst i dokumentet)
SKOLEÅRSPROGRAM 2014 Afdeling: hg/virum (Se om sprogramm nederst i dokument) PÆDAGOGIK Fastholdelse af FPUstruktur Opdyrkning af møde struktur og kultur for at anvende disse som forum for pædagogisk videndeling
Læs mereTeambaseret kompetenceudvikling i praksis
Teambaseret kompetenceudvikling i praksis Marianne Georgsen, VIA Marianne Georgsen, VIA Projektleder for demonstrationsskoleprojektet ITfagdidaktik og lærerkompetencer i organisatorisk perspektiv Mv. Hvad
Læs mereUddannelsesplan for niveau 1og 2 Skoleåret 2015 2016
Uddannelsesplan for niveau 1og 2 Skoleåret 2015 2016 Tranbjergskolen Afdelingen for 0. 5. Klasse Kirketorvet 22 8310 Tranbjerg Afdelingen for 6. 10. Klasse Grønløkke Allé 9 8310 Tranbjerg www.tranbjergskolen.dk
Læs mereVi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag
Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag EUC Sjælland har udarbejdet et fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Her viser vi hvad skolen forstår ved god undervisning, og hvordan vi understøtter læring
Læs mereSKOLEUDVIKLINGSPROJEKT OM KLASSERUMSLEDELSE PA A RHUS STATSGYMNASIUM
SKOLEUDVIKLINGSPROJEKT OM KLASSERUMSLEDELSE PA A RHUS STATSGYMNASIUM Slutrapport 1/11-2014 GYMNASIELÆRER Er det bare noget man er? 1 Skoleudviklingsprojekt om klasserumsledelse på Århus Statsgymnasium
Læs mereKOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN
KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN Adjunktpædagogikum Modul 1 22.10.2014 Karen Wistoft, professor, Ph.d., cand.pæd. Institut for Læring Ilisimatusarfik Formål At introducere
Læs mereUndersøgelse af løft af den grundlæggende pædagogiske kompetence til diplominiveau
Projektbeskrivelse Undersøgelse af løft af den grundlæggende pædagogiske kompetence til diplominiveau Med flerårsaftalen for de erhvervsrettede ungdomsuddannelser i perioden 2010-2012, som blev indgået
Læs mereNatur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen
Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Formålet med dette notat er formuleringen af formål, mål og succeskriterier for udviklingsprojektet Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen.
Læs mereAt udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag
Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen
Læs mereProjektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer.
Ishøj Kommune Juli 2014 Flere Lille og Store Nørder i Ishøj Projektbeskrivelse Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Projektet
Læs mereForskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag?
Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Mogens Hørder Syddansk Universitet Kongelige Danske Videnskabernes Selskab Forskningspolitisk årsmøde 22 marts 2011 På
Læs mereUdvikling af faglærerteam
80 KOMMENTARER Udvikling af faglærerteam Ole Goldbech, Professionshøjskolen UCC Kommentar til artiklen MaTeam-projektet om matematiklærerfagteam, matematiklærerkompetencer og didaktisk modellering i MONA,
Læs mereForsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev
Læs mereDen 2. september 2011
Den 2. september 2011 Rammesætning af punkt 4 D Lærerprofessionen og undervisningsopgaven Lærerprofessionen og undervisningsopgaven I dette notat gives et overblik over foreningens professionsstrategiske
Læs mereMetoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning
Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,
Læs mereDet Tematiske Netværks Projekt. AEHESIS - www.aehesis.com. Aligning a European Higher Education Structure In Sport Science
Det Tematiske Netværks Projekt AEHESIS - www.aehesis.com Aligning a European Higher Education Structure In Sport Science Rapport fra det tredje år 2006 Oversigt over projektet 1 Den 1. oktober 2003, påbegyndtes
Læs mereBørne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum
Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt Fælles ambitioner for folkeskolen læring i centrum Fælles ambitioner mangler Mange forskellige faktorer rundt om selve undervisningssituationen
Læs merePRAKTIKNIVEAU III LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016. www.ucsj.dk
PRAKTIKNIVEAU III LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016 www.ucsj.dk PRAKTIKNIVEAU III LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016 Praktik omhandler (1) den praktisk/pædagogiske dimension, der retter sig
Læs mereuvm matematik 491B9E24D2D69BF0C75EDB4193E640E5 Uvm Matematik 1 / 6
Uvm Matematik 1 / 6 2 / 6 3 / 6 Uvm Matematik In the Vermont State House, Lucy Rogers '18 represents the complexities and gifts of her home district. UVM's 27th President Dr. Suresh Garimella will assume
Læs mereMetoder til udvikling i fagteams og netværk herunder kollegial faglig sparring
Metoder til udvikling i fagteams og netværk herunder kollegial faglig sparring Aarhus Modul 4 er det sidste modul, designet efter QUEST-rytmen, i projektets første fase, implementerings fasen. Kursets
Læs mereMere bevægelse blandt børn og unge
Projektbeskrivelse Mere bevægelse blandt børn og unge (i relation til Rudersdal Kommunes sundhedspolitik - indsatsområde 8) Skoleområdet, august 2008 Baggrund I Sundhedspolitikken for Rudersdal Kommune
Læs mereForandringsprocesser i netværk af sociale naturfaglige praksisser Sillasen, Martin Krabbe
University Colleges Forandringsprocesser i netværk af sociale naturfaglige praksisser Sillasen, Martin Krabbe Publication date: 2014 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Link
Læs mereDe nationale test som ny praksis i den danske folkeskole
Børne- og Undervisningsudvalget 205-6 (Omtryk - 27-09-206 - Bilag tilføjet) BUU Alm.del Bilag 274 Offentligt AARHUS De nationale test som ny praksis i den danske folkeskole Kristine Kousholt DPU, Aarhus
Læs merePLC som reformbryder. Læringsvejlederens rolle i den nye folkeskole. Oplæg - KL - It i undervisning og læring - 26.08.2015
PLC som reformbryder Læringsvejlederens rolle i den nye folkeskole Oplæg - KL - It i undervisning og læring - 26.08.2015 Roland Hachmann Videnscenter for Almen Pædagogik og Formidling Rhac@ucsyd.dk Det
Læs mereKurser for vikarer, vejledere og kursusledere
Kurser for vikarer, vejledere og kursusledere 2016 Praktiske oplysninger Tilmeldingen til kurserne foregår elektronisk. Følg linket her TILMELDING Bekræftelse på tilmeldingen sendes til kursusdeltageren
Læs mere11 Specialiseringsmodul, Organisatorisk læring med særlig fokus på Co-creation i uddannelse
Ekstra (eller Særligt tilrettelagt ) forløb afholdes vinter og forår 2018/2019 og afsluttes med eksamen med intern censur ultimo august 2019. Deltagerne er individuelt tilmeldte og opfylder optagelseskrav
Læs mereForankring af forandringer. Når Styrk Sproget indsatsen skal forankres David Karstensen, Spark
Forankring af forandringer Når Styrk Sproget indsatsen skal forankres David Karstensen, Spark Forankring af forandringer Fra projekter og indsats til kultur Hvad kan vi lære af hinandens erfaringer og
Læs mereEvaluering af udviklingskapacitet
Evaluering af udviklingskapacitet et redskab til at skabe blivende forandringer Karin Mortensen, Programleder for NEUC Jan Sølberg, Lektor, KU 1 Program Introduktion til kapacitetsopbygning (og en øvelse)
Læs mereA.P. Møller Projektbeskrivelse Næstved Kommune 2015
Udgave 8. oktober 2015 A.P. Møller Projektbeskrivelse Næstved Kommune 2015 (1. Projektnavn: Synlig læringseffekt for både elever, medarbejdere og ledere i skolen Alle i Næstved skolevæsen deltager over
Læs mereOm sammenhængen mellem skoleledelse og elevresultater
Om sammenhængen mellem skoleledelse og elevresultater Læringscentreret skoleledelse Odder torsdag d. 5. februar 2015 Som sagt Skolereformen lægger op til øget fokus på læring fra skoleledelsen - Omsat
Læs mereLæreres Læring. Aktionsforskning i praksis
Læreres Læring Aktionsforskning i praksis 1 Læreres Læring - aktionsforskning i praksis Martin Bayer Mette Buchardt Jette Bøndergaard Per Fibæk Laursen Lise Tingleff Nielsen Helle Plauborg 1. version,
Læs mereStudieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring
Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og titel 4
Læs mereTidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens
UNDERVISERE Et projekt der levendegør viden i handling Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb med fokus på anvendelse af viden
Læs mereElevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2006
NAVN: KLASSE: Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2006 Indholdsfortegnelse: 1. Placering af opgaverne s.1 2. Den større skriftlige opgave s.1 3. Generel vejledning til den større
Læs mereTeamsamarbejde om målstyret læring
Teamsamarbejde om målstyret læring Dagens program Introduktion Dagens mål Sociale mål Gennemgang Øvelse Teamsamarbejde Gennemgang Værdispil Planlægningsredskab til årsplanlægning Introduktion Arbejde med
Læs mereOm Videncenter for velfærdsledelse
23/11/11 Om Videncenter for velfærdsledelse Videncenter for Velfærdsledelse I Finansloven for 2010 blev der afsat 20 mio. kr. til et nyt Videncenter for Velfærdsledelse. Videncentret er et samarbejde mellem
Læs merePortfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen
Projekttitel: Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Ansøgning om ressourcer til kompetenceudvikling inden for formativ evaluering i matematik undervisningen. Dette er en ansøgning
Læs mereBilag 1 - Projektbeskrivelse
Bilag 1 - Projektbeskrivelse Undervisningsevaluering og virkningsevaluering af MED-grunduddannelsen Parternes Uddannelsesfællesskab (PUF), som består af KL, Danske Regioner og Forhandlingsfællesskabet,
Læs mereFra kompetenceudvikling til Hverdagsimplementering. Hvordan skabes forandringer hos frontmedarbejdere i den daglige praksis?
Fra kompetenceudvikling til Hverdagsimplementering Hvordan skabes forandringer hos frontmedarbejdere i den daglige praksis? De næste 20 minutter Effekt af kompetenceudvikling Hvad skal være på plads for
Læs mere