Virksomhedspraktik (Lov om aktiv beskæftigelsesindsats [LAB] kapitel 11, 42). Ledige dagpengemodtagere kan tilbydes virksomhedspraktik hvis:

Transkript

1 Antal aktiverede dagpengeberettigede ledige 1. kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt 2010 Udviklingen i virksomhedspraktik (Næsten 1 mia. kr. i støtte til erhvervslivet) Formålet med alle redskaber i beskæftigelsesindsatsen er, at de skal tilpasses den enkelte lediges forudsætninger og behov med henblik på at få vedkommende i gang på arbejdsmarkedet igen. De ledige udgør ikke en ensartet gruppe. Derfor er redskaberne i beskæftigelsesindsatsen forskellige og delvist rangordnet. For dagpengemodtagere bør virksomhedspraktik kun anvendes, hvis andre redskaber, som f. eks løntilskudsjob har været anvendt. Virksomhedspraktik (Lov om aktiv beskæftigelsesindsats [LAB] kapitel 11, 42). Ledige dagpengemodtagere kan tilbydes virksomhedspraktik hvis: 1) Vedkommende har behov for en afklaring af beskæftigelsesmål, 2) Eller på grund af mangelfulde faglige, sproglige eller sociale kompetencer kun vanskeligt kan opnå beskæftigelse på normale løn- og arbejdsvilkår 3) Eller på grund af mangelfulde faglige, sproglige eller sociale kompetencer kun vanskeligt kan opnå beskæftigelse i et løntilskudsjob. Virksomhedspraktik vokser Det har aldrig været hensigten af virksomhedspraktik skulle være et af de vigtigste aktiveringsredskaber for dagpengeberettigede ledige, men netop først og fremmest et afklaringsforløb for ledige, der skulle skifte branche og havde svært ved at få foden indenfor måske i en ny branche. Men kommunen (jobcentermedarbejderne) har fortolkningsretten og udøver myndigheden i forhold til de ledige, men det er ikke ensbetydende med at anvendelse af ord og begreber og redskaber i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan anvendes helt vilkårligt. Virksomhedspraktik er det aktiveringsredskab, der relativt er vokset mest for dagpengeberettigede ledige. Figur 8: Virksomhedspraktik Kilde: jobindsats.dk 1

2 Siden krisens gennemslag i 3. kvartal 2008 og kommunernes efterfølgende overtagelse af aktiveringen af for dagpengeberettigede ledige er virksomhedspraktik vokset. Antallet af personer i virksomhedspraktik er næsten tidoblet i den periode. Virksomhedspraktik er ikke det sidste aktiveringstilbud i rækken af tilbud til dagpengeberettigede ledige. I mange tilfælde bruges redskabet tidligt i ledighedsforløbet uden at den ledige forinden har fået tilbudt andet end et kort vejlednings- og opkvalificeringsforløb. Gratis arbejdskraft til arbejdsgiverne for 881 mio kr. Mange steder i landet får arbejdergiverne vedvarende ledige i arbejdspraktik. Jobcentermedarbejderne vil argumentere for, at selvforsørgelseseffekten af virksomhedspraktik er høj. Nogle ledige synes, det er for galt at blive udnyttet som gratis arbejdskraft og forsvinder fra aktivering og dermed ydelsen. Det gælder særligt for unge. I flere tilfælde ansættes personer i virksomhedspraktik på lavtlønsområder, hvor personaleomsætningen er høj. Nogle af områderne er hotel- og restaurationsområdet, privat og offentlig rengøring og indkøbscentre. Virksomhederne får skattebetalt hjælp til rekrutteringen af nye medarbejdere, som de sortere ud blandt de ledige, der kommer i virksomhedspraktik. På den måde hæves tærsklen for ansættelsen af almindelige ufaglærte medarbejdere til almindelig overenskomstmæssig løn. Omregnet til fuldtidspersoner udgør antallet af personer i virksomhedspraktik pr. år ca med den nuværende aktiveringsintensitet. Det forudsættes, at dagpengeberettigede ledige er til rådighed for arbejdsmarkedet og mindst er den mindste normalløn værd (fællesoverenskomsten på normallønsområdet) 107,45 kr. ganget med den beregnede årsnorm for arbejdstid 1640 timer. Værdien af arbejdskraften for arbejdsgiveren kan derfor beregnes til x 107,45 x 1640 = 881 mio. kr. Det er beløbet, der på denne måde gives i selektiv erhvervsstøtte til arbejdsgiverne. Heri er ikke regnet med antallet af kontanthjælpspersoner i virksomhedspraktik. De er gennemsnitligt i virksomhedspraktik meget længere end dagpengeberettigede ledige og udgør også flere i antal. Der er heller ikke beregnet transaktionsomkostninger for hjælp til ansættelsen af virksomhedspraktikanter som kommunens jobcenter leverer. De fleste arbejdsgivere vil være fornøjet med en betragtning om, at det egentlig er dem, der hjælper kommunen med at levere meningsgivende aktivering til de ledige. Men ingen virksomhed tager vedvarende praktikanter ind på virksomheden, hvis det ikke medfører et udbytte. På den måde er aktivering i virksomhedspraktik omformet til erhvervsstøtte. Effekten af virksomhedspraktik Figur 9 2

3 1. kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt 2009 Selvforsørgelseseffekt i % Selvforsørgelseseffekten efter 6 mdr. for alle aktiveringstilbud og virksomhedspraktik (pct) 23,9 20,8 Tilbud i alt Virksomhedspraktik Selvforsørgelsesgrad 6 mdr. efter aktivering (pct.) Kilde: Jobindsats.dk Selvforsørgelseseffekten af virksomhedspraktik er faldet til 20,8 %, at hver femte et halvt år efter at have været i virksomhedspraktik selvforsørgende. Det er en mindre effekt end gennemsnittet og giver belæg for standpunktet om, at virksomhedspraktik først og fremmest virker som gratis arbejdskraft i virksomhederne. Hvilke kommuner bruger virksomhedspraktik mest. Der er stor forskel på med hvilken intensitet, kommunerne bruger virksomhedspraktik som aktiveringsredskab for dagpengeberettigede ledige. På Læsø er 11 aktiverede ud af 18 i virksomhedspraktik. Det giver en andel på 61,1 %. Kommunen med den mindste andel aktiverede er Tårnby, hvor andelen er 8,9 %. 3

4 Figur 8 Der er således stor spredning i, hvor meget de forskellige kommuner anvender virksomhedspraktik. Enhver kommune har sin strategi med hensyn til hvilken aktivering, de finder bedst. I den forbindelse er det næppe hensynet til den ledige og aktiveringseffekten, der vejer tungest. Kommuner, der anvender virksomhedspraktik i stor stil vil ikke kunne finde belæg herfor i opgørelsen over aktiveringseffekten. Derimod kan der være skelet til kommunekassen, for virksomhedspraktik er en billig aktivering og hvis erhvervslivet i lokalområdet samtidig er tilfredse med kommunens prioritering, kan der være stor tilbøjelighed for kommunen til at være tilfredse. Det ser ud som om kommunerne i en vis udstrækning inspirerer hinanden. Ellers er det svært at forklare, hvorfor der er en stor koncentration af kommuner, der benytter virksomhedspraktik i stort omfang i Himmerland og det kommunerne i det gamle Viborg Amt. De ledige har mindre grund til at være tilfredse. Der er meget, der taler for, at virksomhedspraktik stigmatiserer den ledige. Virksomhedspraktik, der ikke fører til ordinært arbejder, er ikke et godt element at have på cv et. Flere og flere ledige føler sig udnyttet og fornedret ved at deltage i virksomhedspraktik, der ikke fører til et ordinært job. For mange ledige opfattes aktivering ikke som en hjælp til at finde nyt arbejde, men derimod som et skræmmemiddel, der skal stresse den ledige og disciplinere uden et konkret mål. Tabel 5: 10 kommuner, der anvender virksomhedspraktik i størst omfang. 4

5 Kommune Antal aktiverede i tilbud i alt Antal personer i virksomhedspraktik Virksomhedspraktik som andel af kommunens samlede aktivering Læsø ,1 % Rebild ,6 % Assens ,8 % Kerteminde ,4 % Morsø ,5 % Thisted ,2 % Sønderborg ,5 % Lejre ,3 % Faxe ,2 % Viborg ,3 % Kilde: Jobindsats.dk Kommunerne misbruger virksomhedspraktik Ifølge bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats 96 skal kommunen levere oplysninger om ledige dagpengemodtagere og kontant- og starthjælpsmodtagere i virksomhedspraktik til det lokale beskæftigelsesråd. Det er endda ganske præcist hvilke oplysninger, der skal leveres. Alligevel er der forskel kommunerne imellem, hvorledes oplysningerne ser ud. 96. Kommunen underretter det lokale beskæftigelsesråd, jf. 44 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, om anvendelsen af virksomhedspraktik. Stk. 2. Kommunen underretter det lokale beskæftigelsesråd en gang om måneden. Den enkelte kommune og det lokale beskæftigelsesråd vil dog kunne aftale, at underretningen sker med længere eller kortere intervaller, hvis der er enighed herom. Stk. 3. Underretningen fra kommunen skal indeholde oplysninger om 1) antallet af etablerede virksomhedspraktikpladser, 2) varigheden af virksomhedspraktikperioderne, 3) fordelingen på offentlige og private virksomheder, 4) inden for hvilke brancher, der er givet tilbud om virksomhedspraktik samt 5) navn på de virksomheder, hvor der er etableret virksomhedspraktik. Det kan aftales lokalt, at der også skal oplyses om indhold og formål i hvert praktikforløb. Der forekommer ofte eksempler på, at kommuner lader den ledige blive i virksomhedspraktik i længere tid end de fire uger, der er fastsat. Desuden er der eksempler på, at der gives gentagne virksomhedspraktik til ledige. Flere og flere kommuner standardiserer kommunens beskæftigelsesindsats med virksomhedspraktik som det fremmeste redskab. 3F-medlemmer i virksomhedspraktik I alt ledige 3F-medlemmer var i virksomhedspraktik i 2. kvartal Andelen af 3Fmedlemmer er meget spredt fordelt på kommunerne. Figur 9: 5

6 Der er stort sammenfald mellem de kommuner, der anvender virksomhedspraktik som det fremmeste aktiveringsredskab for ledige 3F-medlemmer og de kommuner, der har virksomhedspraktik som det primære aktiveringsredskab. Særlig i Himmerland, Thy, Midtjylland, på Fyn og i Sydsjælland anvendes virksomhedspraktik som et væsentligt aktiveringsredskab for 3F-medlemmer. I de røde og mørkerøde områder er der særlig brug for at LBRmedlemmer tjekker LBR-listerne, som udarbejdes til dem. Tabel 6 10 kommuner, der i størst omfang benytter virksomhedspraktik til ledige 3F-medlemmer Kommune Virksomhedspraktik pct. Jammerbugt 13,8% Faxe 10,3% Middelfart 10,2% Vesthimmerland 9,9% Nyborg 9,7% Morsø 9,4% Kerteminde 9,2% Thisted 8,9% Læsø 8,3% Langeland 8,3% Kilde for figur 9 og tabel 6: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM 6