Udmøntning af bloktilskudsreguleringer for 2013

Transkript

1 Område: Økonomi Udarbejdet af: Christian Lehmann Afdeling: Økonomisk Sekretariat E mail: Christian.Lehmann@regionsyddanmark.dk Journal nr.: 13/23482 Telefon: Dato: 28. august 2013 Udmøntning af bloktilskudsreguleringer for Indledning Folketingets finansudvalg tiltrådte den 20. juni 2013 aktstykke om bl.a. midtvejsregulering af regionernes bloktilskud for 2013 og fastsættelse af bloktilskuddet for Midtvejsreguleringen følger af Det Udvidede Totalbalanceprincip. DUT princippet betyder, at regionerne over bloktilskuddet kompenseres for udgiftsmæssige konsekvenser af nye opgaver og/eller merudgifter som følge af nye/ændrede love og bekendtgørelser. Omvendt reduceres bloktilskuddet ved bortfald af opgaver e.lign. Hertil kommer evt. særlige reguleringer. Afsnit 2 indeholder forslag til udmøntning af midtvejsreguleringen af bloktilskuddet for I afsnit 3 gennemgås de enkelte bloktilskudsreguleringer kort. For 2014 fastsættes bloktilskuddet på baggrund af det aftalte udgiftsniveau i økonomiaftalen for Hertil kommer andre reguleringer samt reguleringer i kraft af lov og cirkulæreprogrammet (DUT). Bloktilskud vedr. Sundhed og Regional Udvikling er indarbejdet i forslag til budget På samme måde er udgiftsmæssige konsekvenser af lov og cirkulæreprogrammet (DUT) m.v. indarbejdet i budgetforslaget. 2. Forslag til udmøntning af midtvejsreguleringen 2013 Bloktilskuddet vedr. Sundhed opreguleres i Region Syddanmarks andel heraf udgør 50,899 mio. kr. Visse punkter på lov og cirkulæreprogrammet indebærer samtidig øget kommunal medfinansiering. De udgiftsmæssige konsekvenser heraf i 2013 udgør 0,732 mio. kr. for Region Syddanmark. Reguleringen vedr. bortfald af bløderudligningsordningen på 17,167 mio. kr. har ikke udgiftsmæssige konsekvenser, men som konsekvens nulstilles den budgetterede indtægt i 2013 fra ordningen. Bloktilskuddet vedr. Regional Udvikling nedreguleres i Regionens andel heraf udgør 0,371 mio. kr. Sammenfatning af midtvejsregulering kr. Omkostn. Finansiering Bemærkning Sundhed Regional Udvikling Somatik Udgiftsmæssige konsekvenser Psykiatri 0 Sygesikring Central adm. 547 for 2014 og frem er indarbejdet i forslag til budget Finansiering Bloktilskud Finansieringsmæssige Bløderudligning Komm. medfinans. 732 I alt konsekvenser for 2014 og frem er indarbejdet i budgetforslaget. Miljø 371 Konsekvenser er indarbejdet i Finansiering Bloktilskud 371 I alt forslaget til budget 2014.

2 3. Bloktilskudsreguleringer 2013 og Lov og cirkulæreprogrammet Reguleringerne modsvarer mer eller mindreudgifter på driften, med mindre andet er anført. Offentlighed i forvaltningen Loven indebærer en række ændringer, både i form af udvidelse af aktindsigt og indskrænkninger af de hidtidige muligheder. Regionerne kompenseres for merudgifter til øget åbenhed og øget service i forhold til borgere og pressen. Det omfatter bl.a., at det subjektive identifikationskrav erstattes af et krav om angivelse af temaet frem for som tidligere aktindsigtsanmodning. Der indføres herudover en begrænset ret til at få foretaget dataudtræk ved sammenstilling af oplysninger i en myndigheds database. Region Syddanmarks andel af reguleringen udgør 0,473 mio. kr. årligt fra Beskyttelse af børn mod overgreb mv. De fleste ændringer vedrører kommunerne, men der er også ændringer vedr. samarbejdet mellem børnehusene og de højt specialiserede børneafdelinger. Regionens andel af reguleringen udgør 0,065 mio. kr. i 2013 og 0,215 mio. kr. årligt fra Tilskud til tandpleje Som del af finansloven for 2013 er indgået aftale om kommunalt tilskud til tandpleje til personer, som modtager ydelser efter lov om aktiv socialpolitik. Den øgede tilskudsmulighed forventes at få flere til at gå til tandlæge, hvilket vil give merudgifter for regionerne. Regionens andel af reguleringen udgør 5,062 mio. kr. i 2013 og 5,1 mio. kr. årligt fra Fremrykning af MFR2 vaccinationen til 4 års børneundersøgelsen Regulering af kompensation vedr. fremrykning af MFR2 vaccination, påbegyndt i 2008, til 4 årsalderen. Regionens andel af reguleringen udgør 0,452 mio. kr. årligt fra Vaccination mod livmoderhalskræft (HPV vaccine) Regulering af kompensation for vaccination mod livmoderhalskræft i børnevaccinationsprogrammet, påbegyndt i Regionens andel af reguleringen udgør 0,409 mio. kr. årligt fra Tilbud om gratis HPV vaccination til piger i alderen år Regionerne er kompenseret for tilbud om gratis HPV vaccination i 2012 og Efter aftale skulle den faktiske tilslutningsprocent efterfølgende vurderes med henblik på evt. efterregulering. Regionens andel af efterreguleringen udgør 1,594 mio. kr. i Landsdækkende screening for tyk og endetarmskræft (Kræftplan III) Regulering af kompensation vedr. landsdækkende screening for tyk og endetarmskræft samt kommunal medfinansiering for 2014 og frem. Regionens andel af reguleringen udgør 0,022 mio. i 2014, 0 kr. i 2015, 1,846 mio. kr. i 2016 og 4,321 mio. kr. i 2017, inkl. kommunal medfinansiering. Tilskud til psykologbehandling i praksissektoren for særligt udsatte persongrupper Regulering af kompensation. Der er ikke taget stilling til evt. udmøntning af resterende midler i 2016 samt evt. permanentgørelse af ordningen. Regionens andel af reguleringen udgør 11,858 mio. kr. årligt fra Anbefalinger om behandlingstilbuddene på landets voldtægtscentre Af satspuljemidlerne er afsat 4,4 mio. kr. årligt til at forbedre tilbuddene på centre for voldtægtsofre i alle regioner. Det skal bl.a. give mulighed for, at ofret kan få rådgivning og støtte fra psykolog og socialrådgiver, ligesom de pårørende også kan modtage bistand. Hensigten er at styrke tilbuddene på centrene, så der Side 2 af 7

3 sikres bedre og mere ens muligheder for at modtage behandling, uanset hvilken region man bor i, og uanset hvornår man henvender sig efter voldtægten. Regionens andel af reguleringen udgør 0,948 mio. kr. i 2013 og 0,947 mio. kr. årligt fra Samling af høreapparatområdet i sundhedsloven og ændret tilskud til høreapparater Regulering af høreområdet er hidtil sket i sundhedslovgivningen og sociallovgivningen. Kommunerne har hidtil afholdt hele udgiften til tilskud til privat høreapparatbehandling og til offentligt udleverede apparater. Regioner har afholdt behandlingsudgiften ved høreapparatbehandling ved praktiserende øre, næse og halslæge og på de regionale audiologiske klinikker dog med medfinansiering af denne behandling. For at sikre bedre udgiftskontrol og større sammenhæng mellem myndigheds og finansieringsansvar er ansvaret for høreapparatbehandling, herunder administration af tilskud til høreapparatbehandling ved private leverandører, pr. 1/ samlet i regionerne. Høreapparatområdet er således samlet i sundhedsloven. Udlevering af apparat ved behandling i offentligt regi I forbindelse med udlevering af apparater ved behandling i offentligt regi har regionerne ansvaret for finansiering af selve apparatet, ørepropper og forbrugsartikler. Derudover er regionerne ansvarlige for at finansiere vedligeholdelse og batterier. Indkøb af batterier skal ske gennem en videreførelse af den fælles ordning for indkøb af batterier, som kommunerne hidtil har gjort brug af. Tilskud til apparat og behandling i privat regi Ansvaret for bevilling og udbetaling af tilskud til høreapparatbehandling til personer, der er fyldt 18 år, der ønsker at benytte en privat, godkendt høreapparatleverandør efter eget valg, overgår til regionerne. Muligheden for befordring og befordringsgodtgørelse til behandling i privat regi bortfalder med lovforslaget. Bevilling af tilskud forudsætter henvisning fra en speciallæge i øre, næse og halssygdomme. I forbindelse med flergangsudlevering kan høreapparat dog genudleveres uden en fornyet henvisning. Sundhedsstyrelsens vejledning Der udestår afklaring af bl.a. snitfladen mellem det regionale og kommunale ansvar i forhold til behandling og specialundervisning. Dette ventes afklaret i Sundhedsstyrelsens vejledning for god høreapparatbehandling. Regionens andel af reguleringen udgør 64,620 mio. kr. i 2013 og 65,141 mio. kr. årligt fra Private sygehuses mv. medfinansiering af patientskadeerstatninger mv. Finansieringen af patientforsikringsordningen ændres fra 1/9 2013, hvor private hospitaler og klinikker får en medfinansiering af patientskadeerstatninger, patientforsikringen og patientskadeankenævnet for patienter, behandlet via det udvidede frie sygehusvalg, sundhedsforsikringer og som privatbetalende patienter på de private hospitaler og klinikker. Medfinansieringen omfatter ikke patienter behandlet via udbud. Det er lagt til grund for loven og beregningen af de økonomiske konsekvenser, at der ikke gennemføres takstforhøjelser i forbindelse med behandlinger via det udvidede frie sygehusvalg, svarende til de forsikringer, som de private hospitaler og klinikker vil tegne. BPK (Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker) forventes at rejse voldgiftssag med krav om indregning af forsikringsudgifterne i taksterne. Regionens andel af reguleringen udgør 1,443 mio. kr. i 2013 og 15,193 mio. kr. årligt fra Ophævelse af bløderudligningsordningen Bløderudligningsordningen afskaffes. Ordningen indebar, at regionerne blev udlignet for udgifter til meget dyre faktorpræparater ved sygehusbehandling af visse bløderpatienter, så der blev ydet tilskud til udligning af regionernes udgifter, som oversteg 1 mio. kr. pr. patient pr. finansår. Udligningen var neutral for staten. Regionernes bloktilskud er i 2013 reduceret med 79,7 mio. kr. svarende til det beløb, som staten havde skullet bruge til finansiering af bløderudligningstilskud. Regionens andel af det tilbageførte bloktilskud udgør 17,167 mio. kr. i Ændringen har ikke udgiftsmæssige konsekvenser, men den budgetterede indtægt i form af tilskud fra udligningsordningen nulstilles. Ophævelse af pensionisters tilskud til håndkøbslægemidler Pr. 1/ er reglerne om tilskud til håndkøbsmedicin ændret, så førtids og folkepensionisternes adgang til tilskud til håndkøbslægemidler, udelukkende med henvisning til deres status som pensionister, ophæves. I Side 3 af 7

4 stedet ydes tilskud til håndkøbslægemidler til pensionister såvel som øvrige borgere der opfylder de lægefaglige kriterier for at opnå medicintilskud til håndkøbslægemidler, opstillet af Sundhedsstyrelsen. Regionens andel af reguleringen udgør 7,539 mio. kr. i 2013 og 15,193 mio. kr. fra Fælles udmøntningsplan for den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient I aftale om satspuljen for er afsat en overordnet ramme på 200,4 mio. kr. (13 pl) til en national handlingsplan for den ældre medicinske patient. Heraf er der afsat 29,7 mio. kr. til regionerne i 2013 (13 pl) og 30,0 mio. kr. årligt i 2014 og 2015 (14 pl). Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har i samarbejde med Danske Regioner, KL, Sundhedsstyrelsen og National Sundheds it (NSI) udarbejdet en fælles udmøntningsplan for de 11 konkrete initiativer i handlingsplanen. Initiativerne skal medvirke til at: reducere antallet af uhensigtsmæssige (gen)indlæggelser styrke sammenhængen i og koordinationen af patientforløbet Regionernes midler går til tre initiativer (beløb angivet i 13 pl): 1) Der udmøntes 5 mio. kr. til rationel farmakoterapi hvert år fra Midlerne skal anvendes til at styrke de regionale lægemiddelenheder. Fx ske ved nyansættelser, udarbejdelse af datarapporter og andre initiativer, der bidrager til at sætte fokus på patienter, der får mere end seks lægemidler dagligt i almen praksis samt i intern medicinske afdelinger. 2) Der udmøntes 15 mio. kr. til opfølgende hjemmebesøg hvert år fra Midlerne skal bruges til opfølgende hjemmebesøg. Disse gennemføres af den alment praktiserende læge og den kommunale hjemmesygeplejerske. Der skal laves opfølgende hjemmebesøgspakker årligt eller besøg i alt for de udmøntede midler. Der laves op til tre besøg i én pakke. Regionerne skal følge op på, om hjemmebesøgene implementeres og virker efter hensigten. 3) Der udmøntes 9,7 mio. kr. til fælles forløbskoordinatorfunktioner hvert år fra Initiativet forankres i sundhedsaftalerne mellem regioner og kommuner. Midlerne anvendes til at koordinere forløb årligt for særligt svækkede, ældre medicinske patienter. Ud over den konkrete patientrettede forløbskoordinering skal midlerne benyttes til forløbskoordination og kvalitetsarbejde, herunder indhentning og spredning af viden og erfaringer om forbedring af patientforløb for de ældre medicinske patienter. Fx frikøb/projektansættelser af sundhedsfagligt personale indtil 2015 og indhentning og bearbejdelse af data, herunder audit eller evalueringer. KL og Danske Regioner har udarbejdet et rammepapir om initiativet. Regionens andel af reguleringen udgør 6,397 mio. kr. i 2013 og 6,456 mio. kr. årligt i 2014 og Pulje til styrket samarbejde mellem behandlingspsykiatrien og almen praksis For at styrke behandlingen af patienter med fx ikke psykotiske lidelser blev i satspuljeaftalen afsat i alt 100 mio. kr. (12 pl). Midlerne udmøntes med 25 mio. kr. i hvert af årene. Formålet er at styrke samarbejdet mellem behandlingspsykiatrien og praksissektoren inden for rammerne af shared care. Fra 2016 og frem overgår midlerne til det regionale bloktilskud. Regionens andel af reguleringen udgør 5,488 mio. kr. årligt fra 2016, inkl. kommunal medfinansiering. Styrket psykiatrisk indsats for dobbeltdiagnosticerede Til at styrke den regionale behandlingsindsats overfor personer med psykisk sygdom og misbrug blev der med satspuljeaftalen afsat 13,5 mio. kr. (12 pl) i hvert af årene Midlerne gives til kvalitativ såvel som kapacitetsmæssig udbygning af tilbuddene til målgruppen i almenpsykiatrien eller retspsykiatrien. Fra 2016 og frem overgår midlerne til det regionale bloktilskud. Regionens andel af reguleringen udgør 2,97 mio. kr. årligt fra 2016, inkl. kommunal medfinansiering. Puljen hurtigere hjælp til børn og unge med psykiske lidelser For at nedbringe ventetiden i børne og ungdomspsykiatrien og styrke samarbejdet med praksissektoren og kommunerne om udredning, behandling og støtte til børn og unge blev der i perioden afsat en satspulje for regionerne på 20,0 mio. kr. 2012, 32,5 mio. kr. i 2013, 25,0 mio. kr. årligt i 2014 og 2015 (12 pl). Midlerne overgår efter projektfasen til det regionale bloktilskud. Regionens andel af reguleringen udgør 5,488 mio. kr. årligt fra 2016, inkl. kommunal medfinansiering. Side 4 af 7

5 Pulje til styrkelse af den nære psykiatri For at øge tilgængeligheden og styrke de subakutte tilbud i den nære psykiatri i form af fx udvidet åbningstid i distriktspsykiatrien, regionale akutsenge, mobilteams mv. blev der med satspuljeaftalen for afsat 20,0 mio. kr. årligt (12 pl). Midlerne overgår fra 2016 til det regionale bloktilskud. Regionens andel af reguleringen udgør 4,412 mio. kr. årligt fra 2016, inkl. kommunal medfinansiering. National lægehelikopterordning I forbindelse med finanslovaftalen for 2013 er indgået en aftale om, at der etableres en permanent landsdækkende akutlægehelikopterordning med tre døgndækkende akutlægehelikoptere med base i Ringsted, Skive og Billund. Det er regionerne, der skal drive de tre akutlægehelikoptere, så det bliver i sammenhæng med den øvrige præhospitale indsats. Regionerne har igangsat et udbud for at finde leverandøren af helikopterne. Samtidig pågår der drøftelser mellem regionerne om at indgå en samarbejdsaftale, som bl.a. regulerer det økonomiske samarbejde mellem regionerne om driften af de tre akutlægehelikoptere. Når samarbejdsaftalen er tiltrådt af de fem regionsråd vil der blive orienteret nærmere. Regionens andel af reguleringen udgør 11,233 mio. kr. i 2014 til etableringsudgifter og driftstilskud i tre måneder samt 27,503 mio. kr. årligt fra Tilskud til tandrensninger m.v. Som del af finansloven for 2013 er aftalt at ændre tilskuddet til tandrensninger på tandplejeområdet. Ændringen betyder, at det kun er muligt at opnå tilskud til almindelig tandrensning, der med et interval på 12 måneder eller mere gives sammen med ydelserne regelmæssig diagnostisk undersøgelse eller udvidet diagnostisk grundydelse. Ifølge bekendtgørelserne kan der desuden ydes tilskud til almindelig tandrensning som led i en sygdomsbehandling, når tandrensning gives sammen med ydelserne udvidet forebyggende behandling, kontrol efter individuel forebyggende behandling eller kontrol efter parodontal behandling. Regionens andel af reguleringen udgør 38,772 mio. kr. og 39,080 mio. kr. årligt fra Styrket indsats for mennesker med kroniske smerter Som en del af satspuljeaftalen for blev det aftalt, at der er behov for at styrke og udvikle indsatsen for mennesker med kroniske smerter med det formål at sikre bedre og mere effektive behandlingstilbud, så flere patienter kan få den nødvendige hjælp hurtigere. Satspuljepartierne har afsat 15,0 mio. kr. i 2013, 16,0 mio. kr. i 2014, 17,0 mio. kr. i 2015 og 19,0 mio. kr. i 2016 (13 pl) til at udvide kapaciteten på de fem tværfaglige smertecentre. Fra 2017 og frem reguleres bloktilskuddet med 15,0 mio. kr. til området årligt. Pengene fordeles dels til at udvide kapaciteten på landets tværfaglige smertecentre, og dels til at efteruddanne og samarbejde med almen praksis. Af de afsatte midler forudsættes 5 mio. kr. anvendt årligt til efteruddannelse af praktiserende læger og til øget samarbejde mellem almen praksis og smertecentrene. En kapacitetsudvidelse på smertecentrene skal bidrage til at nedbringe ventetiden til behandling af mennesker med kroniske smerter. Formålet er at sikre et kapacitetsniveau, der ligger over den nuværende og allerede planlagte kapacitet. Det forudsættes, at regionerne kan øge kapaciteten med 25 procent. Regionens andel af reguleringen udgør 3,231 mio. kr. i 2013, 3,465 mio. i 2014, 3,701 mio. kr. i 2015, 4,132 mio. kr. i 2015 og 3,25 mio. kr. årligt fra Refusion af udgifter til sygehjælp fra Frankrig og Nederlandene De bilaterale aftaler om delvist at undlade mellemstatslig refusion af udgifter til sygehjælp er opsagt af Frankrig og Nederlandene. Regionerne skal selv følger op og indkræve pengene. Regionens andel af reguleringen udgør 0,711 mio. kr. i 2013 og 1,141 mio. kr. årligt fra Målretning af tilskud til kontrolundersøgelser i tandplejen Sundhedsstyrelsen offentliggør snart nye kliniske retningslinier for det regelmæssige indkaldeinterval på tandplejeområdet. Som følge heraf forventer Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, at der kan opnås en besparelse ved at omlægge tilskuddet til kontrolundersøgelser. De nuværende erstattes af en fokuseret kontrolundersøgelse, hvor anvendelsesområdet er langt mindre end for de nuværende undersøgelser. Side 5 af 7

6 Regionens andel af reguleringen udgør 25,630 mio. kr. årligt fra Parternes handleplan på bygge og anlægsområdet Der kompenseres for ændringer i en række bekendtgørelser på arbejdsmiljøområdet og området for byggeog anlægsarbejder. Regionens andel af reguleringen udgør 0,280 mio. kr. i 2013 og 0,323 mio. kr. fra Digital kommunikation m.v. Loven indebærer, at det gøres obligatorisk at anmode digitalt om udbetaling af tilskud mv. for løntilskud og fleksjob. Loven er et led i den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi. Regionens andel af reguleringen udgør 0,237 mio. kr. årligt i 2014 og 2015 og 0,215 mio. kr. årligt fra Udgiftsmæssige konsekvenser af kommunale ansøgningspuljer På aktstykket for kommunernes lov og cirkulæreprogram 2013 optræder en række beløb, der vedrører kommunal medfinansiering i relation til puljen til behandling af personer med spiseforstyrrelse, puljen til styrket indsats for unge med hjerneskade samt ændring af driftsoverenskomst med selvejende hospicer. De udgiftsmæssige konsekvenser heraf udgør 0,732 mio. kr. i 2013 og 0,516 mio. kr. årligt i Grunddataaftale mellem staten og Danske Regioner Som en del af grunddataprogrammet omlægges en række fakturabaserede aftaler om adgang til data til bevilling. Dette indbefatter omlægning fra fakturering til bevilling via bloktilskudsreduktion. Regionens andel af reguleringen udgør 0,371 mio. kr. i 2013 og 0,370 mio. kr. årligt fra Det bemærkes, at følgende ikke er optaget på aktstykket. Merudgifterne kompenseres ikke, da staten har modsat sig, at der kompenseres i sager, som også medfører merudgifter for private arbejdsgivere: Erhvervssygdomssikring og af arbejdsulykkeserstatninger m.v. Folketinget har i december 2012 vedtaget lov om afgift af bidraget til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring og af arbejdsulykkeserstatninger mv. Loven har virkning fra 1/ Afgiften består af to dele: afgift på 17 pct. af det bidrag, som alle sikringspligtige arbejdsgivere og frivilligt sikrede betaler til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring. afgift på 13 pct. af de tilkendte arbejdsulykkeserstatninger mv. Afgiften opgøres på grundlag af summen af faktisk indbetalte bidrag i det foregående kalenderår og summen af tilkendte arbejdsulykkeserstatninger mv. i det foregående kalenderår. Det følger af lovens overgangsbestemmelser, at der for opgørelsen af afgiften for 2013 gælder særlige regler. Loven indebærer øgede udgifter for de offentlige arbejdsgivere i form af højere bidrag til erhvervssygdomssikring og som følge af afgiften på arbejdsulykkeserstatninger. For regionerne forventes merudgifter på 29,0 mio. kr. i 2013 (13 pl) og 29,3 mio. kr. fra 2014 (14 pl). Reform af førtidspension mv. Reformen påvirker de tilskadekomnes samlede indtjening og har derfor afledte effekter på arbejdsskadeområdet. Det skyldes bl.a., at den tilskadekomne skal have dækket et større tab efter arbejdsskadesikringsloven, da indtjeningen i fleksjobbet falder og forskellen mellem indtjeningen før arbejdsskaden og indtjeningen i fleksjobbet dermed stiger. De afledte økonomiske konsekvenser skønnes for regionerne at beløbe sig til 29,4 mio. kr. i 2013, 8,8 mio. kr. i 2014, 9,0 mio. kr. i 2015 og 9,2 mio. kr. i 2016 ( pl). Udgifterne stiger frem til 2023, hvor de fuldt indfaset vil udgøre 10,5 mio. kr. årligt. I regi af Arbejdsskadestyrelsen er nedsat en arbejdsgruppe, som medio 2013 forventes at afgive rapport til beskæftigelsesministeren med anbefalinger til modernisering af arbejdsskadeområdet. Af kommissoriet fremgår bl.a., at Arbejdsgruppen skal desuden komme med konkrete forslag til modeller for, hvordan både private og offentlige arbejdsgiveres merudgifter ved arbejdsskader som følge af reformen af førtidspension og fleksjob kan neutraliseres. Med førtidspensionsreformen bliver regionerne fremover en del af de kommunale rehabiliteringsteams. Her skal en regional sundhedskoordinator, der udgår fra en klinisk funktion i regionen, levere sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i sager om fleksjob, førtidspension og ressourceforløb. Opgaven medfører ikke umiddelbart merudgifter, idet ydelserne finansieres direkte af kommunerne i den enkelte region. Danske Regioner har dog taget forbehold for at kunne genrejse den del af DUTsagen, som vedrører rehabiliteringsteam og de kliniske funktioner. Side 6 af 7

7 3.2 Andre reguleringer Regulering af bloktilskuddene fra 2014 og frem a.h.t. balanceret udvikling i den regionale økonomi Bloktilskuddene vedr. Sundhed og Regional Udvikling reguleres fra 2014 af hensyn til en balanceret udvikling i den regionale økonomi, herunder finansiering af de udgiftsniveauer, der er aftalt i økonomiaftalen. Regionens andel heraf er indarbejdet som del af den samlede finansiering i forslag til budget Medfinansiering af it og digitaliseringsprojekter I bloktilskuddet vedr. Sundhed er indarbejdet reguleringer vedr. regional medfinansiering af it og digitaliseringsprojekter, jf. økonomiaftalen for Side 7 af 7