Kommunens budget i hovedtræk

Transkript

1 Kommunens budget i hovedtræk Budgetaftalen I september 2014 blev Allerød Kommunes budgetaftale for indgået mellem Det konservative Folkeparti, Det Nye Allerød, Dansk Folkeparti, Blovstrødlisten og Lea Herdal. 11 ud af byrådets 21 medlemmer stod således bag aftalen. Ved 2. behandlingen af budgettet stemte de 11 byrådsmedlemmer samt Venstre for budgetaftalen. Hovedpunkter i budgetforliget for 2015 * Der fastsættes langsigtede økonomiske mål med stram økonomisk styring * De budgetterede serviceudgifter svarer til KL s vejledende serviceramme for kommunen på 1.052,2 mio. kr. * Anlægsudgifter på 50,8 mio. kr., heraf 23 mio. kr. til ny institution i Ravnsholt * Uændrede skattesatser i forhold til 2014 * Rammebesparelse på 3 pct. af serviceudgifterne svarende til 31,6 mio. kr. * Specifikke budgetreduktioner 17 mio. kr. * Budget til vedligeholdelse af kommunens bygninger på 15 mio. kr. * Låneoptagelse på 11 mio. kr. * Likviditetsmæssigt underskud i 2015 på 25,5 mio. kr. Nedenfor fremgår det indgåede budgetforlig. Forlig om budgettet for Allerød Kommune Langsigtede økonomiske mål Der skal hvert år være overskud på den løbende drift med plads til; anlægsinvesteringer opbygning af likviditet med henblik på cirka 70 mio. kr. i gennemsnitlig kassebeholdning på sigt. Der bør til være mindst 40 mio. kr. i gennemsnitlig kassebeholdning. Kommunens lånemuligheder udnyttes fuldt ud, hvis det er økonomisk fordelagtigt. Der budgetteres ikke med jordsalg. Netto-indtægter fra jordsalg indgår i kommende års budgetprioritering. Det indgåede forlig fordrer stram økonomisk styring. Hvis likviditeten kommer under yderligere pres, skal der konkret handles på det. Det betyder, at vi allerede ved første forventede regnskab skal 1

2 vurdere, om der er anledning til at gribe ind. Såfremt likviditeten kommer meget under pres, kan man overveje en skattestigning fra Med henblik på at følge udviklingen i serviceniveauet, rejses en konkret sag i Økonomiudvalget, hvor det besluttes at følge en række nøgletal på tværs af fagområder. Alle tillægsbevillinger skal ledsages af forslag til finansiering, idet vi som udgangspunkt ikke giver tillægsbevillinger, der er finansieret af kassebeholdningen. Stabil drift og resultater gennem dialog Der sigtes mod en stabil drift; det betyder at der udvises ansvarlighed i den løbende økonomistyring. Det betyder ligeledes, at der tænkes langsigtet, når der foreslås ændringer i serviceniveau for forskellige ydelser (f.eks. snerydning, hjemmepleje, bygningsvedligeholdelse osv.). Når vi investerer, handler vi ud fra en langsigtet strategi og har fokus på at optimere og effektivisere driften. Udvikling skal ske i dialog med borgere og brugere. Det gælder både for udviklingen af kerneydelserne og for udviklingen af de fysiske rammer i kommunen. Konkret vil strukturanalyser på børn, - unge- og ældreområdet få et særligt fokus for dialogen. Boliger og befolkningsudvikling vil blive drøftet med borgerne bl.a. i den proces, der skal lede frem til en ny planstrategi for Allerød kommune. Teknologirådet vil bistå os med nye måder at have en konstruktiv dialog i denne proces. Der igangsættes endvidere en dialogproces med kommunale virksomheder om strukturelle ændringer som et alternativ til rammebesparelser. Ad denne vej ønsker vi at mindske fremtidige rammebesparelser i budgetlægningen, hvis der i stedet i årets løb kan spares ved strukturtiltag. Stilles der forslag til en analyse, skal forslaget indeholde beskrivelse af mål, potentielle konsekvenser, tidsramme, økonomi samt inddragelse/dialog. Budgettet for 2015 indeholder en rammebesparelse på 3 pct. Rammebesparelsen udmøntes differentieret, idet der tages højde for de konkret besluttede besparelser. For kommende års budgetlægning vil der blive lagt op til en proces, der faciliteres af det enkelte politiske fagudvalg. Den konkrete tids- og handleplan herfor vedtages i forbindelse med budgetstrategi 2016, der behandles i Økonomiudvalg og byråd. I forbindelse med tilrettelæggelse af proces for ansættelse af ny kommunaldirektør, skal der udarbejdes forslag til ny organisationsstruktur, herunder forslag til ledelsesstruktur samt forslag til ny politisk struktur. Formålet er at gøre Allerød rustet til at imødegå fremtidens udfordringer. Der kan kun vedtages ny struktur, såfremt der er enighed herom i forligskredsen for budget Brug af kommunale ejendomme De kommunale ejendomme er de fysiske rammer for kommunale ydelser. Derfor skal fagudvalgene arbejde med de fysiske rammer. Der er enighed om at de kommunale ejendomme skal anvendes så fleksibelt som muligt og indrettes så de i videst muligt omfang muliggør sambrug. Det betyder, at flere brugere, enten forskudt eller samtidigt, kan udnytte faciliteterne og at ingen brugere har ejendomsret over faciliteter. Hermed kan fagudvalgene arbejde hen imod at reducere det samlede arealbehov (bygningskomprimering). Vi sikrer vores aktiver ved løbende at vedligeholde vores veje, bygninger, legepladser mv. For at optimere anvendelsen af midler hertil, sigtes der mod et stabilt niveau over årerne. 2

3 Krav til nye kommunale bygninger Kommunens ejendomme bør være af en arkitektonisk kvalitet med bæredygtig drift. Dermed sikres gode rum til leg, arbejde, uddannelse, fritid mv. både på kort og på lang sigt. Udearealerne udgør en vigtig del af de fleste ejendommes funktion og tænkes derfor ind, så bygning og udeareal udgør et hele. Samtidigt understøtter investeringer i stier og udenoms arealer en selvorganiseret brug af faciliteterne, der kræver mindre kommunal drift. Budgettets hovedoversigt Nedenfor ses hovedposterne i budget Til sammenligning vises regnskabet for 2013 samt det seneste forventede regnskab for 2014 udarbejdet i oktober Regnskab 2013 og 2014 er opgjort i det pågældende års priser, mens er opgjort i 2015-priser. Hovedoversigt Budgetoverslag Mio. kr. Minus = indtægter/overskud Regnskab Forventet regnskab Budget Skatter , , , , , ,0 Tilskud og udligning 129,0 173,1 195,2 229,1 210,8 221,5 Refusion af købsmoms 0,4 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Driftsudgifter 1.245, , , , , ,0 Effektiviseringer 0,0 0,0 0,0-31,6-52,6-63,1 Renter m.v. -2,0 2,7-0,6-0,5-0,2 0,2 Pris- og lønstigning af driftsudgifter 0,0 24,4 48,9 74,3 Resultat af ordinær drift -96,2-52,8-40,7-54,1-46,3-41,1 Anlæg 139,6 109,9 50,8 21,5 26,1 38,5 Prisfremskrivning af anlæg 0,4 1,0 2,1 Resultat af det skattefinansierede område 43,5 57,2 10,1-32,2-19,2-0,5 Drift: Brugerfinansieret område -11,5 0,4 0,0 0,0 0,0 0,0 Anlæg: Brugerfinansieret område -0,7 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Brugerfinansieret område i alt -12,2 0,4 0,0 0,0 0,0 0,0 Resultat 31,2 57,6 10,1-32,2-19,2-0,5 Øvrige finansforskydninger 72,2-34,9 7,0 7,1 7,1 7,1 Deponering/frigivelse af deponerede midler 0,0 0,0 2,0 0,0 0,0 0,0 Afdrag på lån 13,7 15,2 17,3 17,8 18,3 18,8 Optagne lån -40,0-11,6-11,0-11,0-11,0-11,0 Kursregulering af likvide aktiver 2,9 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Ændring af likvide aktiver 80,1 26,3 25,5-18,3-4,8 14,4 Det fremgår, at der i 2015 budgetteres med et forbrug af likviditet på 25,5 mio. kr. Det er resultatet af det skattefinansierede og brugerfinansierede område, låneoptagelse, afdrag på lån samt 3

4 finansforskydninger. I 2016 budgetteres med en styrkelse af likviditeten på 18,3 mio. kr. I 2017 budgetteres med en styrkelse af likviditeten på 4,8 mio. kr., og i 2018 er der budgetteret med et forbrug af likviditet på 14,4 mio. kr. Likviditet / kassebeholdning Den kommunale likviditet består af kontante beholdninger, bankindeståender samt værdier i investeringsforeninger. I nedenstående figur vises den faktiske likviditet pr. 31. december Samtidig vises den forventede likviditet ultimo regnskabsårene Regnskabsår 2014 forventes at medføre et træk på likviditeten på 26,3 mio. kr. i forhold til ultimo 2013, jf. det forventede regnskab pr. 30. september Likviditeten pr. 31. december 2014 forventes herefter at udgøre -7,6 mio. kr. I 2015 budgetteres med et træk på likviditeten på 25,5 mio. kr. Samtidig forventes et forbrug af overførte anlægsmidler fra 2014, som er 10 mio. kr. større end dét der efterfølgende skønnes overført til Det betyder, at likviditeten skønnes at udgøre -43,1 mio. kr. ultimo I 2016 budgetteres med en forøgelse af likviditeten med 18,3 mio. kr. og likviditeten forventes at udgøre -24,8 mio. kr. ultimo I 2017 budgetteres med en forbedring af likviditeten på 4,8 mio. kr. og likviditeten forventes at udgøre -20,0 mio. kr. ultimo regnskabsåret I 2018 budgetteres med et træk på likviditeten på 14,4 mio. kr. og ultimo likviditet 2018 forventes at udgøre -34,4 mio. kr. 4

5 I hele perioden forventes den gennemsnitlige likviditet/kassebeholdning beregnet i henhold til statens kassekreditregel at holde sig over nul, hvilket er et krav fra statens side for ikke at blive sat under administration. Den gennemsnitlige likviditet beregnes som et gennemsnit af den dagligt opgjorte likviditet over det seneste år. I nedenstående figur ses den konstaterede udvikling fra januar 2014 til oktober 2014 samt den forventede udvikling fra november 2014 til januar Forudsætninger for budgettet Budgetlægningsprocessen Budgetlægningsprocessen har været tilrettelagt i overensstemmelse med byrådets budgetstrategi samt Principper for Økonomisk Styring. Et af udgangspunkterne for Allerød Kommunes budget er et administrativt udarbejdet budget fra foråret/sommeren Her udarbejder afdelings- og stabschefer i tæt samarbejde med Økonomi og It samt direktionen et budget, hvor der er taget højde for ændret lovgivning, pris- og mængdeændringer, konjunkturer samt demografi. Dette budget blev førstebehandlet af byrådet i august

6 Budgetlægningsprocessen for budget foregik således: December Tidsplan for budgetprocessen April Fagudvalg arbejder med besparelser/analyser Byrådets forårsseminar Maj Administrativ budgetlægning Juni Økonomiaftalen indgås mellem KL og regeringen August 1. behandling af budget September Budgetseminar, borgermøde og høringsperiode Budgetforlig indgået 22. september Oktober 2. behandling af budget I budgetforliget om budgettet for er vedtaget en række ændringer. Budgettet blev endelig vedtaget af byrådet 9. oktober Økonomiaftalen Et af udgangspunkterne for Allerød Kommunes budget for er den økonomiaftale, som regeringen og KL har indgået i juni Økonomiaftalen fastsætter bl.a. rammerne for størrelsen af de kommunale service- og anlægsudgifter. Rammer for budget 2015 er stort set en videreførelse af rammerne fra forrige års aftale og der er således ikke indlagt nogen vækst udover pris- og lønfremskrivningen. Allerød Byråd har i budgetforliget for 2015 vedtaget et service- og anlægsbudget, som holder sig inden for de rammer, der er udmeldt for kommunen. Økonomiaftalen viderefører sanktioner overfor kommunerne, hvis de samlet set ikke overholder økonomiaftalen. Sanktionerne omfatter både budget og regnskab vedr. serviceudgifter. Bruger kommunerne samlet set flere serviceudgifter end aftalt, kan Allerød Kommune komme til at tilbagebetale op til 12,8 mio. kr. af det statstilskud, som er betinget af kommunernes samlede overholdelse af serviceudgifterne. Der er ikke sanktioner på anlæg, men KL og regeringen er enige om, at det aftalte anlægsniveau skal overholdes. Økonomiaftalen indeholder samtidig mulighed for, at nogle kommuner indenfor en ramme kan sætte skatten op, mens andre kommuner kan opnå tilskud til at sætte skatten ned. Forudsætningen er dog et uændret skatteniveau for kommunerne under ét. I budgetforliget for er vedtaget uændrede skattesatser i forhold til

7 Befolkningsudvikling Hvert år udarbejdes en prognose for, hvordan befolkningstallet forventes at udvikle sig i de kommende år. Den seneste befolkningsprognose er udarbejdet i februar Den 1. januar 2015 forventes et indbyggertal på personer i Allerød Kommune, hvilket er en stigning på 175 personer i forhold til året før. Befolkningen forventes at stige med yderligere 362 personer indtil 2018 og forventes her at udgøre personer. Befolkningens vækst afhænger af forudsætninger omkring fødsler, dødsfald, ind- og udvandringer samt at boligudbygningsprogrammet gennemføres som forventet. Nedenfor vises det faktiske befolkningstal pr. 1. januar 2014 samt det forventede befolkningstal primo årene Befolkningsprognosen har stor betydning for budgetlægningen, idet et større befolkningstal og ændret sammensætning inden for aldersgrupper har indflydelse på kommunens indtægter og udgifter. På indtægtssiden har befolkningssammensætningen betydning for f.eks. skatteindtægter, statstilskud, udligning samt brugerbetalinger. På udgiftssiden er der konsekvenser for f.eks. udgifter til dagtilbud, skole, overførselsudgifter, ældrepleje osv. Nedenfor fremgår udviklingen i forskellige aldersgrupper i indeks. Det ses f.eks., at aldersgruppen over 75 år forventes at stige med 27 pct. fra Denne stigning betyder, at der i budgettet er indlagt stigende udgifter til f.eks. hjemmepleje, hjælpemidler samt medfinansiering af sundhedsvæsenet. Denne gruppe forventes at udgøre 9 pct. af befolkningen i

8 Derimod forventes aldersgruppen 0-5 år, at falde med ca. 8 pct. i samme periode, hvilket der ligeledes er taget højde for i budgettet. Gruppen forventes at udgøre 6 pct. af befolkningen i Befolkningen i mellemgruppen, som består af skolebørn, unge samt voksne op til 74 år, forventes at ligge nogenlunde stabilt i størrelse over de næste 4 år. Skolebørnene forventes at udgøre 17 pct. af befolkningen i 2018, gruppen af årige 55 pct. og de årige forventes at udgøre 13 pct. Pris- og lønudvikling i budgettet I budget er indlagt den af KL forventede løn- og prisudvikling for drifts- og anlægsudgifter, som fremgår nedenfor: Fra år til år Driftsbudget undtagen løn 2,19 pct. 1,82 pct. 1,82 pct. 1,82 pct. Lønbudget 2,00 pct. 2,00 pct. 2,00 pct. 2,00 pct. Anlægsbudget 1,3 pct. 1,82 pct. 1,82 pct. 1,82 pct. I den administrative budgetlægning er budget 2014 fremskrevet til budget 2015 med en forventet gennemsnitlig prisstigning på 2,19 pct. på driftsudgifterne og en forventet gennemsnitlig lønstigning på 2,0 pct. Herefter er budgettet tilpasset med forventede mængder, priser og satser ud fra det vedtagne serviceniveau på de enkelte fagområder. 8

9 Drifts- og anlægsudgifterne i budget er opstillet i 2015-priser, hvilket betyder, at serviceniveauet kan sammenlignes over årene. Drifts- og anlægsbudgettet er pris- og lønfremskrevet frem til 2018 med KL s skønnede fremskrivning. I budgettets hovedoversigt ovenfor fremgår den samlede pris- og lønudvikling i mio. kr., som er indlagt i budgettet. Nærmere om budgettets indhold Sådan anvender Allerød Kommune pengene Allerød Kommunes samlede bruttoudgifter udgør ca. 2,0 mia. kr. Nedenfor ses, hvordan kommunens bruttoudgifter fordeler sig i Udgifterne til den kommunale drift udgør 81 pct. af alle bruttoudgifter. Driftsudgifterne fordeler sig som følger: Sundhed og sociale ydelser, som omfatter kontante ydelser, tilbud til voksne med særlige behov, kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet samt førtidspensioner udgør 25 pct. af kommunens bruttoudgifter. I forventet regnskab 2014 forventes denne andel at være 24 pct. Folkeskole og SFO-området udgør 18 pct. ligesom i Udgifter til dagtilbud samt udgifter til udsatte børn og unge udgør i alt 11 pct. også ligesom i

10 Ældre- og handicapområdet udgør 10 pct. og den administrative og politiske organisation udgør 9 pct. og kultur, idræt, beredskab, miljø samt kollektiv trafik udgør i alt 6 pct. Disse andele er samme størrelse som i Anlægsudgifterne udgør 3 pct., hvor andelen det seneste forventede regnskab for 2014 er 6 pct. Nettoudgiften til renter og afdrag udgør 1 pct. og udgiften til den mellemkommunale udligningsordning udgør 16 pct. Samme andele som i Sådan finansierer Allerød Kommune udgifterne Allerød Kommunes samlede bruttoindtægter udgør ca. 2,0 mia. kr. Fordelingen af indtægterne i 2015 ses nedenfor. Kommunens primære indtægtskilde er indkomstskat, som i 2015 udgør 65 pct. af alle indtægter, hvor indtægten herfra i 2014 var 66 pct. Indtægter fra grundskyld og dækningsafgifter udgør 10 pct., hvilket er 1 pct. højere end i Indtægt fra selskabsskat udgør 3 pct. - en stigning på 1 pct. i forhold til Indtægter fra brugerbetalinger og øvrige indtægter på driftsområderne udgør 10 pct., og indtægter fra statsrefusioner på visse driftsområder udgør 4 pct. Disse andele er uændrede fra budgettet. Samtidig får kommunen indtægter fra statstilskud fra statens tilskuds- og udligningssystem på 6 pct., hvilket er 1 pct. lavere end i Træk på likviditeten udgør 1 pct. som i budget 2014, og låneoptagelse udgør 0,6 pct. samme andel låneoptagelse som i

11 Skatter Den primære indtægtskilde under skatter er indkomstskatten, der i 2015 udgør 84 pct. af skatteindtægterne. Indkomstskatten for 2015 udgør 1,29 mia. kr. Indkomstskatten er beregnet på baggrund af et statsgaranteret udskrivningsgrundlag på 5,30 mia. kr., og en udskrivningsprocent på 24,3. At udskrivningsgrundlaget er statsgaranteret betyder, at der ikke sker en efterregulering af indkomstskatten i 2018, hvis borgerne i 2015 ender med at tjene mere eller mindre end budgetteret. Nedenfor fremgår de vigtigste skattesatser for de kommunale skatter. Bortset fra selskabsskatten er skattesatserne vedtaget af byrådet: Skatteprocenter anvendt i budget Udskrivningsprocent 24,30 Grundskyldspromille af alm. ejendomme 22,80 Dækningsafgiftspromille af forretningsejendomme 9,00 Kommuneandel af selskabsskat i procent (fastsat af staten) 13,41 Kun indkomstskatten for det kommende budgetår, dvs. i dette tilfælde 2015, kan være statsgaranteret. Indkomstskatten for er beregnet ud fra den af KL skønnede fremskrivning af udskrivningsgrundlaget og skøn for det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. Indkomstskatten for 2016 er budgetteret til mio. kr. Herefter forventes et mindre fald til mio. kr. i Årsagen er, at der i skønnet for udskrivningsgrundlaget for 2016 indgår en større positiv mellemkommunal regulering, som ikke forventes at indgå i I 2018 forventes en stigning til mio. kr. I nedenstående skema ses alle skatteindtægter for Til sammenligning er vist skatteindtægter fra det seneste forventede regnskab for Skatter (mio. kr.) Indtægter = -, udgifter = + Forventet Udskrivningsgrundlag 5.292, , , , ,8 Skatteindtægter: Indkomstskat , , , , ,2 Selskabsskat -44,3-55,6-55,7-59,1-61,2 Anden skat, (dødsbobeskatning og forskerskat) -1,7-1,8-1,4-1,4-1,4 Grundskyld/ejendomsskat -154,9-172,3-178,7-187,3-195,5 Dækningsafgifter -15,2-18,2-16,6-15,2-13,8 Skatteindtægter i alt , , , , ,0 11

12 Selskabsskatten udgør i ,6 mio. kr., og er en afregning af kommunens andel af aktieselskaber, fonde mv. for Der budgetteres med KL s skønnede vækst til sammenholdt med kommunens egne forventninger. Indtægten fra grundskyld udgør 172,3 mio. kr. i 2015 stigende til 195,5 i 2018, og indtægten fra dækningsafgift udgør 18,2 mio. kr. i 2015, og der budgetteres med et fald hvert år frem til Tilskud og udligning Tilskuds- og udligningsområdet udgør totalt set en udgift for Allerød Kommune. Budgettet for 2015 består primært af de statsgaranterede tilskuds- og udligningsbeløb, da kommunen har valgt det statsgaranterede udskrivningsgrundlag, jf. ovenfor om indkomstskat. I 2015 modtager kommunen 65,6 mio. kr. i forskellige statstilskud. Tilskuddene forventes at være faldende i , bl.a. som følge af, at kommunerne i 2015 har fået et ekstraordinært likviditetstilskud. Samtidig betaler kommunen 310,9 mio. kr. til udligningsordningerne. Det skyldes, at kommunen har et såkaldt strukturelt overskud, der beregnes som forskellen mellem kommunens udgiftsbehov og kommunens beregnede skatteindtægter. I årene baserer budgettet til tilskuds- og udligningsbeløbene sig på det budgetterede udskrivningsgrundlag, jf. ovenfor om indkomstskat og KL s skøn for de dertil hørende tilskuds- og udligningsbeløb. I 2015 modtager kommunen 24,3 mio. kr. i tilskud til de vedtagne skattenedsættelser. Ved budgetvedtagelsen for 2013 nedsatte kommunen udskrivningsprocenten fra 25,3 til 24,3 og ved budget 2014 blev dækningsafgiften for forretningsejendomme nedsat fra 10 til 9 promille. Kommunen har opnået tilskud over 4 år til skattenedsættelserne. Det første år modtages tilskud på 75 pct. af provenutabet. Andet og tredje år modtages 50 pct. i provenutab, og det fjerde år modtages 25 pct. Det er en forudsætning for at få tilskud, at kommunen ikke sætter skatten op igen i tilskudsperioden. Tilskud og udligning (mio. kr.) Indtægter = -, udgifter = + Forventet Forskellige statstilskud -88,0-65,6-61,7-60,6-59,0 Beskæftigelsestilskud -29,4-28,8-29,8-28,4-28,4 Bidrag til udligningsordningerne 312,3 310,9 330,1 297,1 305,7 Udviklingsbidrag til regionen 3,0 3,1 3,1 3,2 3,3 Tilskud til skattenedsættelser -24,8-24,3-12,7-0,5 0,0 Tilskud og udligning i alt 173,1 195,2 229,1 210,8 221,5 12

13 Driftsudgifter herunder serviceudgifter Kommunens budgetterede driftsudgifter på det skattefinansierede område udgør netto set (udgifter fratrukket indtægter og statsrefusioner) 1,30 mia. kr. i Nedenfor ses driftsbudgettet i fordelt på politiske udvalg i 2015-priser, det vil sige uden pris- og lønfremskrivning i årene Se nærmere i afsnittet om pris- og lønfremskrivning. Til sammenligning er vist det seneste forventede regnskab for 2014 i 2014-priser. I 2016 udgør driftsudgifterne 1,27 mia. kr. og i 2017 og 2018 udgør de 1,26 mia. kr. Faldet over årene skyldes primært, at der i budgetforliget for er vedtaget en stigende rammebesparelse i driftsbudgettet. Rammebesparelsen for 2015 udgør 3 pct. af serviceudgifterne, og denne er fordelt på udvalg, afdelinger og virksomheder i I udgør rammebesparelsen henholdsvis 6, 8 og 9 pct. af serviceudgifterne. Denne rammebesparelse ligger på Økonomiudvalgets område, og er endnu ikke udmøntet på driftsområderne. Udover rammebesparelserne er der øvrige budgetreduktioner og budgetforhøjelser på samlet set 11,6 mio. kr. i mindreudgifter i Disse øvrige budgetændringer/reduktioner er stigende frem til 2018, hvor budgetændringerne samlet set udgør 29,1 mio. kr. i mindreudgifter. I 2016 og 2017 udgør mindreudgiften henholdsvis 28,0 mio. kr. og 28,5 mio. kr. Samtidig skal det bemærkes, at byrådet i 2015 har afsat 15 mio. kr. til bygningsvedligeholdelse stigende med 5 mio. kr. år, således at der afsættes 30 mio. kr. i Dette budget er afsat under driftsbudgettet på Økonomiudvalgets område. Budgettet til bygningsvedligeholdelse er én af årsagerne til, at der ses en stigning på Økonomiudvalgets område fra 2014 til I 2014 ligger bygningsrenoveringspuljen på anlæg. Derudover skyldes stigningen på Økonomiudvalgets område bl.a., at der er flyttet It-udgifter på ca. 4 mio. kr. fra andre udvalg og anlæg til Økonomiudvalget, samt at der i budgetforliget er afsat 2 mio. kr. til en investeringspulje målrettet projekter, som fra 2016 bidrager til en effektivisering af administrative opgaver. Udgifterne fordeler sig netto set således på de politiske udvalg: Driftsudgifter (mio. kr.) Udgifter = + Forventet Børn- og Skoleudvalget 423,2 411,6 407,0 407,1 406,6 Sundheds- og Velfærdsudvalget 406,5 422,3 427,5 434,9 444,2 Teknik- og Planudvalget 51,9 56,3 55,9 55,6 55,6 Klima- og Miljøudvalget 7,4 6,3 6,1 5,8 5,8 Kultur- og Idrætsudvalget 27,7 26,5 26,1 26,1 26,1 Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget 114,1 113,1 113,8 113,0 113,2 Økonomiudvalget 242,9 266,6 231,8 216,6 211,4 Drift i alt (netto) 1.273, , , , ,8 13

14 Driftsudgifterne for er tilpasset den forventede befolkningssammensætning, det politisk vedtagne serviceniveau samt de budgetændringer, som er vedtaget ved 2. behandlingen af budget Driftsbudgettets rammer - herunder servicerammen Kommunens skattefinansierede driftsbudget er opdelt i følgende budgetrammer, som er fastlagt af Økonomi- og Indenrigsministeriet. Serviceudgifter (f.eks. udgifter til dagtilbud, skole, ældre og handicappede, kultur, idræt samt administration) Overførselsudgifter (f.eks. kontanthjælp, førtidspensioner, sygedagpenge og aktiveringsudgifter) Udgifter til forsikrede ledige (dagpenge samt beskæftigelsestilbud) Refusionsindtægter fra særligt dyre enkeltsager Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet. Medfinansieringen indebærer, at kommunen skal betale en andel af regionernes udgifter til hver enkelt behandling i sygehusvæsenet og praksissektoren for kommunens borgere. Udgifter til ældreboliger På baggrund af økonomiaftalen har KL udmeldt en ramme for kommunens serviceudgifter i det pågældende budgetår. Serviceudgifterne består af følgende budgetområder (nettoudgifter): 14

15 For 2015 udgør kommunens ramme til serviceudgifter 1.052,2 mio. kr. Det vedtagne budget for 2015 indeholder serviceudgifter på 1.052,2 mio. kr., da byrådet har besluttet at anvende rammen fuldt ud. Rammen for serviceudgifter skal overholdes for alle kommunerne under ét, for at kommunerne ikke sanktioneres fra statens side. Allerød Kommune kan blive sanktioneret med op til 12,8 mio. kr., hvis kommunerne samlet set overskrider servicerammen. Der er ikke fastsat rammer for, hvor store udgifter de enkelte kommuner må have inden for de øvrige driftsrammer. Der er heller ikke fastlagt sanktioner for kommunernes samlede overholdelse af de øvrige driftsrammer. Kommunens netto udgifter/indtægter fordeler sig således på de seks rammer i Budgettet vises i 2015-priser. Til sammenligning vises seneste forventede regnskab for 2014 i priser. Driftsbudgettets rammer (mio. kr.) Udgifter = +, indtægter = - Forventet Serviceudgifter 1.025, , , , ,0 Overførselsudgifter 140,7 143,2 142,8 143,6 143,8 Udgifter til forsikrede ledige 29,0 29,8 29,8 28,4 28,4 Udgifter til medfinansiering 85,2 85,1 86,5 87,8 89,1 Ældreboliger 0,1-2,1-3,0-3,0-3,0 Refusioner særligt dyre enkeltsager -6,3-5,4-5,4-5,4-5,4 I alt 1.273, , , , ,8 I 2015 udgør serviceudgifterne 81 pct. af de samlede driftsudgifter. Overførselsudgifterne udgør 11 pct. Medfinansieringsudgifter udgør 6 pct., og de øvrige tre driftsrammer udgør 2 pct. af udgifterne. Renter I 2015 udgør de budgetterede renteudgifter en netto renteindtægt på 0,6 mio. kr. Der er budgetterede renteudgifter på 6,7 mio. kr. hvor de største udgiftsposter er renter af langfristet gæld på 5,0 mio. kr. samt skønnede renteudgifter i forbindelse med tilbagebetaling af grundskyld og dækningsafgifter som følge af vurderingsændringer på 1,5 mio. kr. Der er budgetterede renteindtægter på 7,3 mio. kr. hvor den største indtægtspost er udbytte fra investeringsforeninger på 4,7 mio. kr. samt renteindtægter fra borgeres lån til betaling af ejendomsskatter på 2,0 mio. kr. Der forventes stigende renteudgifter frem til 2018, hvor der budgetteres med netto renteudgift på 0,2 mio. kr. 15

16 Anlæg herunder anlægsrammen Investeringsoversigt Beløb i kr. + = merudgifter, - = mindre udgifter Børn- og Skoleudvalget Ny daginstitution i Ravnsholt på i alt m2, et projekt til i alt 37,5 mio. kr. inkl. beløb fra Fysisk udviklingsplan, Blovstrød: Om- og tilbygning af Tusindbassen *) Reinvestering - it på skoleområdet Implementering af folkeskolereform (indretning af arbejdspladser: it, borde/stole, lokaler) Pilotprojekt ved Ravnsholtskolen og øvrige skoler: Udvikling af fællesarealer og fælles udearealer Sundheds- og Velfærdsudvalget Flytning af Genoptræning til Engholm Grøn gang på Engholm til demente Teknik- og Planudvalget Opprioritering af vej- og stirenovering Anlægsprojekter for rekreative stier 210 Trafikdæmpning og fortove, Uggeløse Bygade Arealer omkr. aktivitetshus, byens plads, etape 1 og 2. (etape 3 afventer Mungo park, parkeringskælder, byggefelt mm) Trafiksanering, Blovstrød etape 1 og Cykelsti på Kirkeltevej vest Supercykelsti - Allerødruten Supercykelsti - Forlængelse af Farumruten Revisionen af Handlingsplanen for Trafik og Miljø - inkl. Hillerødvej Naturlegepladser 507 Kultur- og Idrætsudvalget Nye rammer for Mungo Park - bygning af ny teatersal (projekt i 2018 og 19) Økonomiudvalget Energioptimering, "bølge 3" (lånefinansieres) Skattefinansieret anlæg i alt

17 Stjernemarkeringen ud for Fysisk udviklingsplan, Blovstrød: Om- og tilbygning af Tusindbassen betyder jf. budgetforliget at Beløb indarbejdes i budget 2016, idet udbygningen er en konsekvens af ny bydel i Blovstrød og finansieres af jordsalg herfra. I 2015 er kommunerne samlet set underlagt et anlægsniveau på 17,5 mia. kr. KL har ikke udmeldt en ramme til de enkelte kommuner. Som det fremgår af investeringsoversigten ovenfor har Allerød Byråd i 2015 vedtaget et anlægsbudget på 50,8 mio. kr. Det største anlægsbudget i 2014 ligger på Børn- og Skoleudvalgets område med 22,7 mio. kr. til ny daginstitution i Ravnsholt-området. Derudover er Trafiksanering i Blovstrød etape 1 og 2 til 7,8 mio. kr. samt Energioptimering bølge 3 til 6 mio. kr. de største anlægsprojekter. I 2016 udgør anlægsbudgettet 21,5 mio. kr. og i 2017 og 2018 henholdsvis 26,1 mio. kr. og 38,5 mio. kr. I 2015 har byrådet afsat 15 mio. kr. til bygningsvedligeholdelse stigende med 5 mio. kr. år, således at der afsættes 30 mio. kr. i Det skal bemærkes, at vedligeholdelsesbudgettet ligger på driftsbudgettet , hvor det i tidligere budgetter har ligget på anlæg. Det brugerfinansierede område Det brugerfinansierede område omfatter renovation/affaldshåndtering og varmeforsyning. Udgifterne finansieres af brugerne, så udgifter og indtægter balancerer over en årrække. Over- eller underskud de enkelte år afregnes overfor kommunekassen. Kommunens samlede mellemværende med det brugerfinansierede område kan aflæses i kommunens balance i årsregnskabet. I budget 2015 er der for det samlede brugerfinansierede område budgetteret med driftsudgifter på i alt 34,9 mio. kr. og driftsindtægter for 34,9 mio. kr., hvilket giver en nettoindtægt på 0,0 mio. kr. I er der ligeledes budgetteret med netto driftsindtægter på 0,0 mio. kr. hvert år. Der er ikke budgetteret med anlægsudgifter på det brugerfinansierede område i Finansforskydninger I 2015 budgetteres med en nettoudgift til finansforskydninger på 7,0 mio. kr. Finansforskydninger omfatter forskydninger i kort- og langfristede tilgodehavender samt forskydninger i kortfristet gæld til staten, andre kommuner mv. Nettoudgiften på 7,0 mio. kr. skyldes primært budget til udlån til borgeres lån til betaling af ejendomsskat. I budgetteres hvert år med netto udgifter på 7,1 mio. kr. 17

18 Lån I 2015 budgetteres med låneoptagelse på 11,0 mio. kr. Dels budgetteres med låneoptagelse på 5 mio. kr. til finansiering af pensionisters lån til betaling af ejendomsskatter. Derudover optages lån på 6,0 mio. kr. til finansiering af anlægsudgifter til energioptimering bølge 3 på 6 mio. kr. I er låneoptagelsen ligeledes 11,0 mio. kr. pr. år. Der budgetteres med afdrag på 17,3 mio. kr. af kommunens gæld i Afdragene stiger i årene, som følge af de nye låneoptagelser og udgør 18,8 mio. kr. i Nedenfor vises den skønnede udvikling i kommunens langfristede gæld i mio. kr. fra 2014 til 2018 med de budgetterede låneoptag og afdrag. 18

19 Bilag 1: Budget 2015 fordelt på afdelinger og virksomheder i mio. kr. Udgifter Indtægter I alt Sekretariatet 34,5-0,7 33,7 Forvaltningen 34,5-0,7 33,7 611 Sekretariat 21,7-0,2 21,5 627 Redningsberedskab 12,0-0,5 11,5 611 Administrationsbygninger mv. 0,8 0,0 0,8 Økonomi og It 67,8-41,9 25,9 Forvaltningen 67,8-41,9 25,9 602 Kommunale ældre- og handicapboliger 2,5-5,8-3,3 610 It og digitalisering 42,0 0,0 42,0 612 Budget og regnskab 17,7-0,9 16,8 618 Opholdskommunerefusion 5,0-34,3-29,3 640 Indkøb og Udbud 0,7 0,0 0,7 641 Debitorstyring 0,0-0,9-0,9 Personale 33,5 0,0 33,5 Forvaltningen 33,5 0,0 33,5 615 Personale 29,6 0,0 29,6 615 Forsikring 3,9 0,0 3,9 Plan og Byg 25,1-1,4 23,6 Forvaltningen 25,1-1,4 23,6 628 Plan og Byg 25,1-1,4 23,6 Teknik og Drift 130,6-8,2 122,4 Forvaltningen 61,0-6,7 54,3 10 Personale m.v. 1,4 0,0 1,4 20 Veje 22,7 0,0 22,7 30 Ejendomme 34,2-0,1 34,2 31 Udlejningsejendomme 2,7-6,7-4,0 Virksomheder 69,6-1,4 68,1 61 Park og vej 13,6-0,8 12,7 65 Vinterberedskab 5,4 0,0 5,4 68 Allerød Service 46,6-0,6 46,0 70 Folkeoplysning 4,0 0,0 4,0 19

20 Bilag 1: Budget 2015 fordelt på afdelinger og virksomheder i mio. kr. Udgifter Indtægter I alt Natur og Miljø 13,5-0,4 13,1 Forvaltningen 13,5-0,4 13,1 580 Børnenaturcentret Vestrehus 0,8 0,0 0,8 629 Ambitiøst Miljøarbejde 3,1 0,0 3,1 630 Natur og Miljø 9,6-0,4 9,3 Borgerservice 397,3-92,9 304,4 Forvaltningen 374,2-92,4 281,9 603 Social indsats 115,3-23,5 91,8 604 Ydelse og administration 98,3-29,7 68,7 606 Frontgruppen 58,0-1,3 56,7 622 Jobcenter 99,0-35,2 63,8 625 Glad mad Rådhuset 3,1-2,2 0,9 660 Glad service 0,6-0,6 0,0 Virksomheder 23,1-0,5 22,6 235 Allerød bo og støtte 16,5-0,7 15,8 605 Socialpsykiatrien 6,6 0,2 6,7 Ældre og Sundhed 293,4-3,2 290,2 Forvaltningen 180,5-2,5 178,0 616 Ældre og Sundhed, forvaltning 79,3-2,5 76,8 661 Sundhedsydelser 91,7 0,0 91,7 662 Borgere udenbys 9,5 0,0 9,5 Virksomheder 112,8-0,7 112,2 224 Genoptræning 8,1-0,1 8,0 225 Skovvang Plejecenter 23,7 0,0 23,7 226 Engholm Plejecenter 31,2-0,5 30,7 227 Lyngehus Plejecenter 17,6-0,1 17,5 228 Mimosen Plejecenter 17,4 0,0 17,4 229 Hjemmeplejen 14,8 0,0 14,8 Dagtilbud 154,4-40,6 113,9 Forvaltningen 37,1-40,5-3,5 505 Dagplejen 7,0 0,0 7,0 595 Sundhedsplejen 3,9 0,0 3,9 623 Dagtilbud 26,2-40,5-14,3 20

21 Bilag 1: Budget 2015 fordelt på afdelinger og virksomheder i mio. kr. Udgifter Indtægter I alt Dagtilbud - fortsat Virksomheder 117,4 0,0 117,3 516 Rønneholtparkens vuggestue 3,8 0,0 3,8 541 Ravnsholtinstitutionen 16,6 0,0 16,6 543 Børnehuset Elmedalen 5,2 0,0 5,2 544 Børnehuset Kirsebærgården 6,8 0,0 6,8 545 Lynge Børnehus 5,3 0,0 5,3 546 Børnehuset Blommehaven 10,3 0,0 10,3 548 Skovvang Børnehus 6,4 0,0 6,4 555 Blovstrød Børnehus 9,4 0,0 9,4 560 Lillerød Børnehus 11,5 0,0 11,5 561 Ørnevang Børnehus 6,9 0,0 6,9 562 Børnehuset Molevitten 7,6 0,0 7,6 568 Børnehuset Kastanien 7,0 0,0 7,0 569 Børnehuset Rønnehuset 3,3 0,0 3,3 582 Klub Vest 12,7 0,0 12,6 584 Klub Hobitten 4,5 0,0 4,5 Skole og Kultur 356,1-76,3 279,8 Forvaltningen 71,3-71,9-0,6 608 Skole 56,0-69,8-13,8 609 Skolebiblioteket 2,0 0,0 2,0 652 PPR 7,0 0,0 7,0 653 Kultur 6,4-2,1 4,3 Virksomheder 284,8-4,4 280,4 110 Allerød Kommunale Musikskole 8,4-3,7 4,7 130 Allerød Bibliotek 13,9-0,3 13,5 240 Allerød Tandpleje 10,3-0,2 10,1 321 Blovstrød skole 23,7 0,0 23,7 322 Lynge skole 42,5 0,0 42,5 323 Skovvangskolen 32,7 0,0 32,7 324 Lillerød skole 34,5 0,0 34,5 326 Engholmskolen 42,2 0,0 42,2 327 Ravnsholtskolen 30,7 0,0 30,7 332 Maglebjergskolen 27,6 0,0 27,6 333 Centerklasserne Skovvangskolen 10,5 0,0 10,5 334 Kongevejsskolen 5,3 0,0 5,3 340 Allerød Ungdomsskole 2,5-0,1 2,4 21

22 Bilag 1: Budget 2015 fordelt på afdelinger og virksomheder i mio. kr. Udgifter Indtægter I alt Familier 78,2-15,9 62,3 Forvaltningen 78,2-15,9 62,3 591 Hybler/Kontakten 2,9 0,0 2,9 620 Familier 75,3-15,9 59,4 Skattefinansierede driftsudgifter i alt 1.584,4-281, ,8 22