1. Spørgsmål til og svar fra Videncenter for Halm- og Flisfyring

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1. Spørgsmål til og svar fra Videncenter for Halm- og Flisfyring"

Transkript

1 Videncenter for Halm- og Flisfyring Afsluttende rapport Bilag 1 1. Spørgsmål til og svar fra Videncenter for Halm- og Flisfyring En af Videncentrets mest betydende kontaktflader udadtil har været svartjenesten med over 1000 henvendelser årligt. I denne redegørelse gives der dels et indblik i fordelingen af spørgsmål til svartjenesten, dels gives en række konkrete eksempler på besvarelser via e- mail og telefon. I eksemplerne er der bevidst fokuseret på spørgsmål af teknisk og lovgivningsmæssig karakter, og hvor det vurderes, at besvarelserne kan være til gavn for andre interesserede i længere tid. Spørgsmålene er grupperet i følgende kategorier: Tekniske spørgsmål om: Brændsel Forbrænding Emissioner Aske Etablering og drift af anlæg: A la igangsætningsbistand. Kombination af teknisk, markedsmæssig, lovgivningsmæssig og økonomisk viden omkring valget at skifte anlæg eller brændsel. Markedsmæssig oplysninger Lovgivning Marked Andre Udland: Spørgsmålene er ikke kategoriseret efter emne, men en stor del er markedsinformation og kontaktformidling til gavn for danske virksomheder. Diverse: Bl.a. tilsending af generelt materiale, f.eks. "Halm til energiformål" og "Træ til energiformål", abonnement på videnblade, oplysninger om publikationer, f.eks. "Træpillehåndbogen". Udenfor Videncentrets område: Biogas, flydende biobrændsler. Ofte henvisning til relevante institutioner eller virksomheder.

2 2

3 2. Undersøgelse baseret på -besvarelser fra Videncentret Tekniske spørgsmål Brændsel Forbrænding Emissioner Aske Etablering og drift af anlæg Markedsmæssige spørgsmål Lovgivning Markedsoplysninger Andre Udland Diverse - formidling, VB, håndbog Uden for VC's område I alt Tabel 1: Antal besvarelser pr. fra Videncenter for Halm- og Flisfyring fordelt på kategorier 70% 60% 50% 40% 30% % 10% 0% Tekniske spørgsmål Nyt anlæg Marked Udland Andre Figur 1: Grafisk fremstilling af den procentvise fordeling af -besvarelser fra Videncentret 3

4 I 2002, hvor det blev besluttet at fjerne driftsbevillingen til Videncenter for Halm- og Flisfyring, er en lang række henvendelser besvaret med følgende meddelelse: Kære kunde Tak for din henvendelse. Videncenter for Halm- og Flisfyring kan desværre ikke længere give gratis råd og vejledning. Søg eventuelt information på eller ring til enten EnergiOplysningen på eller Energistyrelsen på Med venlig hilsen Videncenter for Halm- og Flisfyring Morten Tony Hansen 4

5 3. Eksempler på besvarelser fra Videncentrets svartjeneste 3.1. Brændsel Hvor finder jeg oplysninger om biobrændslers kemiske sammensætning? Tidslers kemiske sammensætning Elementaranalyse for kirsebærsten og frugtaffald I disse fire databaser kan du finde oplysninger om biobrændslers kemiske sammensætning: Dansk database kaldet Biolex: Hollandsk database kaldet Phyllis: Østrigsk database kaldet BioBib: (under "research" og dernæst BioBib Database: Hvad vil det sige, at fyring med halm og træ er CO 2 -neutral? Alle biobrændsler (= brændsler af plantemateriale) afgiver præcis den samme mængde CO 2 ved forbrændingen, som de har optaget i vækstperioden. Når planter vokser, optager de CO 2 fra luften, hvoraf kulstoffet ved fotosyntesen opbygges i plantematerialet, mens O 2 frigives til atmosfæren. Når planterne siden hen enten rådner eller brændes, reagerer kulstoffet igen med luftens ilt og udsendes som CO 2. Det vil sige, at CO 2 indgår i et vedvarende kredsløb i naturen, uanset om planterne rådner op eller brændes. Produktion af skovflis og valg af flishugningsudstyr? Spørgsmålet dukker jævnligt op. Det afklares, hvad kunden skal bruge udstyret til, træart, træstørrelse, mængde, terræn, og hvad flisen skal anvendes til. Derefter fremsendes forskellige muligheder for valg af leverandør med supplerende prisoplysninger. Kan det betale sig at producere skovflis? Spørgsmålet besvares efter afklaring af, under hvilke forhold flisen skal produceres. Er det i tynding, på renafdrift eller hugstaffald. Hvor meget drejer det sig om? Har spørgeren selv flishugningsudstyr, eller skal det producers af en skoventreprenør? Skal flisen i mellemlager, eller kan den leveres direkte til aftageren? Disse spørgsmål sammenholdes med en kalkule over produktionsomkostningerne inklusive lastbiltransport af flisen til værk og eventuelle lageromkostninger. Gennemgående må man erkende, at overskuddet ved at producere skovflis er lille eller eventuelt negativt. Mange skovejere er alligevel interesserede i en flisproduktion, fordi de får ryddet op i skovens bevoksninger, så det er lettere at plante de nye træer. Leverancemuligheder for skovflis? Oplysninger om flisens kvalitet og produktionssted medfører fremsendelse af navne og adresser på forskellige mulige aftagere. 5

6 Omvendt efterspørges fra forbrugsside oplysninger om, hvor meget skovflis, der kan leveres til et værk, der overvejer overgang til flisfyring. Disse spørgsmål kan ofte besvares relativt hurtigt ved en henvisning til tre forskellige flisleverandører, som ligger geografisk i nærheden af det værk, som spørger. I tilfælde, hvor der er tale om leverance af større flismængder, er sagen mere kompliceret og kræver analyser af en hel regions flisressourcer, som kan aflæses i FSL's amtsvise opgørelser af størrelsen af potentielle flisressourcer. Ofte anbefaler vi, at kunden indhenter tilbud på hele eller en del af den ønskede brændselsmængde. Opstilling af mindre flisfyr i enfamilieshuse eller lidt større anlæg på gårde og herregårde medfører ofte spørgsmål: Kan det betale sig? Hvorledes skal flisen skaffes til veje, og hvorledes skal den opbevares? Kan andre alternativer anbefales (piller, halm, brænde, jordvarme)? Kan det betale sig at introducere egen elproduktion? Spørgsmålene kan normalt klares pr. telefon og med fremsendelse af diverse skriftligt materiale. Mulighederne for at introducere allergiske lidelser som følge af, at et flisfyr og et flislager installeres i direkte forbindelse til boligen, diskuteres indledningsvis, og det sikres, at fyr og lager anbringes i separat bygning. Derefter gennemgås fordele og ulemper ved de forskellige brændselstyper, idet vi dog ikke kan påtage os at rådgive omkring anlæg af jordvarme. Derefter henvisning til tre forskellige referenceanlæg i nabolaget. Endvidere tidligere rådgivning omkring mulighederne for at opnå anlægsstøtte. Brænde Brændefyring er overordentlig populært og vidt udbredt. Mange enkeltpersoner og dagspressen henvender sig især om efteråret. Svarene varierer efter spørgerens behov. Hvor skal jeg købe brænde? Problemer og muligheder i selvhugst beskrives, og nogle skovfogeder, som bor tæt ved spørgerens adresse, opgives, mulighederne for at købe affaldstræ fra savværker beskrives, mulighederne for at få leveret to eller tre meter træ på hjemadressen beskrives med henvisning til nærtbeliggende skovdistrikter. Hvilken træart skal jeg købe? Den almindelige tommelfingerregel, at et kg gran har en brændværdi på to tredjedele af et kg bøg ved samme vandindhold, beskrives. Hvis det er aktuelt, omtales andre træarter og deres brændværdi. Rummålet beskrives, og priserne ved selvhugst og køb af færdigt brænde eller halvfabrikata omtales. Hvor meget brænde skal der til at varme et hus op? Svaret afhænger af husets størrelse og brændefyrets art. Ved gode, velplacerede brændeovne kræves cirka 20 rummeter tørt brænde pr. år til et normalt enfamilieshus. Er der tale om en brændefyret centralkedel, anbefales brug af akkumuleringstank, og der kræves en noget større brændemængde på grund af kravet til varmt vand og tabet i rørene. Cirka 30 rummeter til det samme hus. Problemerne om sommeren med varmt vand omtales. Mulighederne 6

7 for en solfanger nævnes. Er det aktuelt, omtales mulighederne for at installere en brændeovn med gris, og hvis det ønskes, gives adressen på tre typegodkendte fabrikanter. Hvordan opbevares og tørres brænde? Selvom brændeovnene og brændefyrede centralkedler er blevet markant bedre i løbet af de sidste ti år, så kræver de stadig tørt træ for at brænde godt. Ellers løber den udviklede gas uforbrændt op gennem skorstenen, og virkningsgraden falder til 40-50%. Brændet skal altså være tørt, selvom fordampningsvarmen er beskeden. Træ tørrer stort set kun i perioden april - september med et maksimum i maj og juni. Det skal derfor være skåret på længde og helst også være kløvet inden den 1. maj, så skal det stå helt under et tag, der beskytter imod regn og helst med vind og sol på sig. Er brændet ikke under tag, så skal det under tag senest i september. Har man muligheder for at opbevare træet i to sæsoner, før man bruger det, er det en god ide. Det anbefales, at brændet tages ind i et eller to døgn i stuevarme, inden det anvendes. Hvad er en rummeter? Et tilsyneladende uopslideligt spørgsmål. Der redegøres for rummål i modsætning til fastmål. Kasserummeteren og skovrummeteren omtales. Betydningen af udskåret og kløvet træ og omhyggelig stabling omtales. Forholdet imellem de forskellige rummetres indhold af træ beskrives. Skal man vælge en brændefyret, flisfyret, træpillefyret eller halmfyret centralkedel? Svaret giver ofte sig selv i samtalens løb. Tilgang til skov, flishugger, opbevaringsmuligheder for brændslet, fyrets placering, egen arbejdskapacitet mv. afgør som regel svaret. Derpå fremsendelse af egnede fabrikater, referenceliste over fyr i nabolaget og brugsvejledning. Hvad er brændværdien i korn sammenlignet med træpiller? Brændværdien i korn er kun ca. 80% af træpillernes brændværdi. Forskellen skyldes primært, at korn både indeholder mere vand og aske end træpillerne. I praksis vil forskellen endda være lidt større, fordi forbrænding af korn afgiver en del støv, som sætter sig i kedlens røgrør, hvilket giver en dårligere køling af røgen. En oversigt over brændværdier i forskellige brændsler findes i videnblad nr. 67 og 155. Kan man oplagre fyringshalmen udendørs under plastik? Nej, det kan ikke anbefales. Almindelig afdækningsplastik vil altid blæse mere eller mindre i stykker i løbet af vinteren, så halmen bliver våd. Som minimum skal halmen wrappes med en speciel plastikfilm. Men det bedste er en staklade med lukkede sider. Hvis en staklade ikke har lukkede sider, skal halmen stables helt op til tagskægget, så der ikke kan fyge sne ind over halmen. 7

8 Hvad er de forskellige halmballers dimensioner og vægt? Småballer har en højde x bredde på ca. 40 x 50 cm og en længde på ca. 80 cm og vejer kg. De fleste minibigballer har et tværsnit på 80 x 80 cm og en længde på ca. 2 m og vejer kg. De fleste rundballer har en bredde på 1,2 m og en diameter fra 1,5-1,8 m og vejer kg. De mest almindelige bigballer har en højde x bredde på 1,3 x 1,2 m og en længde på 2,4 m og vejer kg. Der findes dog også andre balledimensioner end disse, f.eks. minibigballer med en højde x bredde på 60 x 90 cm og bigballer med en højde x bredde på 90 x 120 cm. Hvordan bliver halmpriserne fremover som følge af elværkernes aftag af halm? Vores halmkedel er udtjent, og vi overvejer, om vi skal fortsætte med halm, eller om det er bedre at skifte til flis. Vi har ikke været gode nok til at opnå en lav halmpris - skal betale 500 kr./ton næste år, og vi vil heller ikke bygge forsyningen på spotmarkedet. Halmpriserne har generelt været faldende, hvilket tyder på tilstrækkelige halmressourcer. Det burde også gælde i jeres geografiske område, da der ikke er så mange halmværker - også selvom elværkerne efterspørger store mængder til høje priser. Videncentret foreslår, at beslutningen deles i trin. Først gælder det om at få styr på brændselsprisen. Halmkontrakten opsiges, og brændselsleverancen sættes i udbud. Hvis halmprisen herefter ser godt ud, er det en god idé at forny halmkedlen. Hvis den ikke kan konkurrere med de indkomne tilbud på flis, skal en fliskedel overvejes. Hvordan har prisudviklingen på skovflis været de seneste år? Prisniveauet på skovflis har gennem en lang periode været støt faldende. Hvor prisniveauet i 1990 lå omkring 35 kr./gj, var den i 2000 reduceret til godt 30 kr./gj. Årsagen er bl.a., at metoderne og teknologien til fremstilling af skovflis løbende er blevet forbedret. DFF fører en detaljeret statistik over, hvilke priser medlemmerne betaler for deres brændsel. Jeg kan som brændselsforhandler købe et parti træpiller fra Baltikum. Hvordan sikrer jeg kvaliteten? Videnblad nr. 143 og 153 giver gode anvisninger på, hvad man skal være opmærksom på ved køb af træpiller. Det er væsentligt at stille krav til leverandøren om garantier for, hvad pillerne er lavet af. Afvis dem, hvis de indeholder lim eller andre rester. Få evt. foretaget en brændselsanalyse, der kan vise, om indholdet svarer til, hvad man kender fra træpiller af rent træ, samt give oplysninger om pillernes fysiske stabilitet og dermed kvalitet. Er der forskel på brændværdien i halm fra de forskellige kornarter? En brændværdianalyse vil ikke vise en nævneværdig forskel på brændværdien i halm fra de forskellige kornarter. I praksis er der dog lidt forskel, idet rækkefølgen i forbrændingskvalitet er: rug, hvede, byg, vinterbyg, havre, ærter, rajgræs og raps, med rug som den bedste. Der kan dog være store forskelle fra år til år og fra den ene jordtype til den anden. Tabeller over nogle halmarters brændværdier findes i videnblad nr. 83 og 86. Generelt brænder halm fra sandjord bedre og med færre røggener end halm fra lerjord, som igen brænder bedre end halm fra lavbundsjord. 8

9 Hvor stort er halmforbruget i de 8 halmfyrede værker på Fyn i 2000, og hvilken emission af fosfor medfører det? Ud fra DFF's statistik og Videncentrets viden om anlæggene vurderes det, at værkerne har brugt omkring tons halm i Videnblad nr. 61R præsenterer nøgletal for emission fra halmfyrede anlæg med posefilter. Her angives emissionen af partikler til 40 mg/mj (målt mellem 3 og 100 mg/mj) produceret varme. Videnblad nr. 146 fortæller, at filteraske indeholder 0,2-1,3 vægt% fosfor. Samlet udsendes i 2000 derfor mellem 300 og 600 kg fosfor fra forbrændingen af halm på Fyn. Hvor finder jeg producenter/forhandlere af briketteringsmaskiner? Se i firmaindekset i "Danish Bioenergy Solutions" eller søg på Google. Vi er en gruppe håndværkere, der vil lave halmpiller lokalt, fordi prisen på (træ)piller stiger. Vi har ressourcen - hvem laver pelleteringsmaskiner? Erfaringer fra tidligere forsøg viser, at halmpiller er et problematisk brændsel i mindre kedelanlæg. På grund af halmaskens lave smeltepunkt kommer der ofte problemer med tilslagning, og desuden er askemængden stor. Det kan være en idé at fremstille piller af halm blandet med andre råvarer, f.eks. træ, samt et additiv. Dette arbejdes der med i et projekt om kvalitetskarakteristik af biobrændselspiller, som Teknologisk Institut og dk-teknik deltager i. En oversigt over producenter af pelleteringsmaskineri findes i "Danish Bioenergy Solutions". Hvad er brændværdier som funktion af korntype? I Videncentrets videnblade nr. 83 og 86 findes informationer om brændværdiers afhængighed af korntype. Videnblad nr. 111 sammenligner værdier for forskellige typer energikorn. Hvad er halmudbyttet pr. ha afhængig af kornsort? Videnblad nr omhandler udbytter af energikorn. For mere detaljeret viden om halmudbytter henvises til Forskningscenter Bygholm. Oplysninger om analysemetoder til bestemmelse af næringssalte, sukker og lignin i biomasse (halm og træ) Videnblad nr. 7, 83, 36, 86, 73, 75, 12, 106 tilsendes. Hvad er brændværdien for pil? Pil har følgende brændværdi: Vandindhold % Brændværdi GJ/ton Vægt kg/rm (frisk pileflis) 30 12,2 200 (lagret pileflis) 9

10 Du kan i øvrigt hente videnblad nr. 155 på hjemmesiden under publikationer. Heraf fremgår forskellige brændværdier. Er der forskel på den kemiske sammensætning af flisaske fra løv- og nåletræ? Vi har umiddelbart kun kunnet finde én analyse af Cd i løvtræ, så det er ikke så repræsentativt. Værdien stammer fra en analyse af egeflis udført af dk-teknik i Der er 0,13 mg/kg TS på brændselsbasis, og askeandelen i træet var 0,98% af TS. På askebasis bliver det dermed 13 mg/kg. Sammenholdes dette med videnblad nr. 147, ligger det i den lave ende af, hvad man har fundet for skovfyr. Men det er risikabelt at konkludere noget på basis af én analyse. Træets kemiske sammensætning afhænger af mange faktorer, bl.a. den jord, træerne vokser på. Således er træ fra bjergrige områder væsentlig forskelligt fra dansk fladlandstræ. Hvor finder jeg udstyr til pelletering eller brikettering af halm? Halm kan være et temmelig vanskeligt materiale at producere briketter af. Spørg evt. om priser og muligheder hos leverandører/producenter af presseudstyr. Følgende kontaktdata findes også på Videncentrets hjemmeside under Publikationer under Danish Bioenergy Solutions under Index og Company Index: ABC-Hansen, , CF Nielsens Maskinfabrik, , Geert Olesens Maskinfabrik, , Maskinfabrik ACTA A/S, Sprout Matador A/S, , WEISS A/S, , Hvordan er olivenbrændsels kemiske sammensætning og brændværdi? Se videnblad nr. 131, der samler den tilgængelige viden om olivenbrændsler. Hvordan er tobaksaffalds kemiske sammensætning og brændværdi? Vi ligger ikke inde med data om tobaksaffald, men en søgning i Phyllis-databasen på giver nogle svar. Se selv nærmere. Hvorfor presser man ikke overskudshalmen i piller, som så kan sælges til private? Der har været gjort mange forsøg med at presse halmen i briketter eller piller, som så skulle sælges til private brændeovne eller kedler. Prismæssigt kan halmen godt konkurrere med træspåner som råmateriale til pillepresning, men de fleste kunder køber kun halmpillerne én gang. Det skyldes, at halmen giver gange så meget aske som træpillerne, hvilket betyder, at man skal tage aske ud af kedlen hver dag i stedet for hver 14. dag. Og det er de færreste indstillet på. Desuden vil pillestokerens brænderhoved tære hurtigere, når der fyres med halm i stedet for træpiller. 10

11 Kan man oplagre flis udendørs under plastik? Nej, en sådan flisbunke vil blive sjaskvåd i toppen under plastikken. Det skyldes, at friskhugget flis altid vil begynde at tage varme midt i bunken. Derved fordampes vandet fra midten af bunken, men da det ikke kan komme væk fra bunken på grund af plastikken, vil det samles i det øverste flislag, som derved bliver så vådt, at det ikke kan brænde. Flis skal lagres under et åbent tag, så der er rigeligt med ventilation over flisbunken. Kan man fyre med brænde i en halmkedel? Ja, de fleste nyere portionsfyrede halmkedler med iltstyring og dyser til sekundærluft er udmærkede at fyre med brænde i. Der er dog ingen kedler, som er typegodkendte til både halm og træ. Man skal også være opmærksom på, at brænde er 2-3 gange tungere end halm, hvorfor man skal have en noget større akkumuleringstank, hvis man udelukkende vil fyre med træ, da der er risiko for kraftige røggaseksplosioner, hvis man i stedet vælger kun at fylde kedlen 1/3 op. Man kan også fylde brændet ind ved siden af eller oven på halmballen, hvis der er plads til det. Kan man fyre med flis i en automatisk anlæg til træpiller? Et stokeranlæg til træpiller kan normalt ikke anvende flis, fordi stokersneglen har for lille diameter. Sneglen i en træpillestoker er normalt under 100 mm i diameter, og det er nødvendigt med en sneglediameter på mindst 150 diameter ved fyring med flis. Desuden skal der være en omrører i brændselsmagasinet for at undgå brodannelse. Nogle få anlæg er typegodkendt til fyring både med træpilller og med tør flis med et vandindhold på ca. 25%. De kan dog ikke uden videre bruges til friskhugget flis med et vandindhold på ca. 50%. Hertil kræves kedler med speciel udmuring i brændkammeret Forbrænding Hvad er antændelsestemperaturen for træpiller? Gasser fra træet antændes ved omkring 200 C, mens kulstoffet antændes ved C. Et gartneri i vores kommune vil bruge kul til opvarmning. Kommunen ville foretrække mere miljøvenlig opvarmning med træpiller. Er forsyningssikkerheden med træpiller god nok til, at vi kan stille sådan et krav? Ja. Selvom markedet for træpiller er under kraftig udvikling, og der løbende sker udsving med forsyningen og priserne, er det Videncentrets opfattelse, at forsyningen nok skal kunne holde trit med efterspørgslen. Der er store ressourcer i nabolandene og mange interessenter, som er vil dække behovet. Vi har problemer med træpiller. Normalt går det fint, røggastemperaturen er 200 C, og der skal tømmes aske hver 14. dag. Nu har vi fået piller fra xxxx. De giver en røggastemperatur på 380 C, belægninger i brændkammeret, og askeskuffen bliver fyldt på én dag. Hvad skal vi gøre? 11

12 Det lyder, som om de nye piller ikke er fremstillet af rent træ, selvom forhandleren sikkert siger, at de er. For at undgå problemer skal du bruge rene piller, købt et sted, hvor du kan være sikker på kvaliteten. Hjælp til overblik over forhandlere kan f.eks. fås via leverandørlisten i Dansk BioEnergi eller som medlem af Pilleklubben. Hvad er virkningsgraden for el- og varmeproduktion fra kraftvarmeanlæg på biomasse? Generelt ligger virkningsgraden på 25-30% for el og omkring 60% for varme. El Varme Måbjerg (affald, halm, træ, naturgas) Masnedø (halm) Sønderborg (affald, naturgas) Hvordan brænder halmpiller? Halm er godt at brænde i anlæg, der er beregnet til det, men forbrænding af halm er langtfra så ligetil som træ. Det er svært at få ild i, og der er mere aske i halm end i træ (4-6% mod ½% for gode træpiller og 1% for skovflis), hvilket vil gøre det mere besværligt at bruge i især mindre anlæg. Men fremfor alt har halmasken et lavt smeltepunkt, der kan give problemer med tilslagning. Især i små anlæg, der er beregnet til træ (måske endda fugtigt træ), vil temperaturen ved brug af et tørt brændsel som halmbriketter eller halmpiller få asken til at smelte. Teknologisk Institut har netop lavet en rapport, der viser problemerne ved at bruge halm og andre brændsler i små anlæg (også stokeranlæg). I de større fyringsanlæg på fjernvarmeværker har man ofte også lettere ved at brænde løs halm end presset halm. Dog findes der på nogle tidlige kulanlæg rimelige erfaringer med halmpiller. dk-teknik og Teknologisk Institut arbejder i et projekt på at lave brændselspiller af træ med en lille del halm tilsat. Formålet er at gøre det muligt at bruge halm i piller/briketter. Det er måske vejen at gå, men der er endnu ikke resultater fra projektet, som omfatter fyringsforsøg med de forskellige piller. Har I information om olivensten som brændsel? Se videnblad nr. 131, der omhandler olivensten. Har fået tilbudt træpiller til eget forbrug samt videresalg. Kan I ved levering af træpiller afgøre, hvilken brændværdi/askeindhold osv., og såfremt hvad vil en sådan test koste? Ja. Hos dk-teknik findes et laboratorium til brændselsanalyser. Du skal i givet fald tale detaljer om analysen med laboratoriet. Telefonnummeret hertil er

13 Har I informationsmateriale vedrørende forbrænding af træpiller? Vi er undervejs med "Træpillehåndbogen", der forventes klar i Indtil da vil jeg anbefale dig at se på hjemmesiden for Videncenter for Halm- og Flisfyring, hvor du under "Publikationer" kan hente det grønne hæfte "Holz als Energieträger" samt videnblad nr. 143, "Kvalitetsbedømmelse af træpiller", som jeg håber kan bringe dig videre Emissioner Hvad er de typiske emissionsværdier for et moderne halmfyr? Emissionsværdierne for både CO og støv er meget afhængige af halmkvaliteten, idet umoden, gul halm altid vil give større emissioner end udvasket, grå halm. Med halm af god kvalitet kan der forventes et gennemsnitligt CO-indhold i røgen fra en portionsfyret kedel på ca. 0,1%, og 0,02% CO i røgen fra et automatisk anlæg. Røgens indhold af støv er for begge kedeltyper på mg pr. m 3 røg. Alle emissionsværdier er angivet ved et iltindhold i røgen på 10%. Emissionsværdierne for de typegodkendte anlæg kan ses i prøvningsrapporterne, som findes på Internettet under adressen: Hvilke grænseværdier er der for røgens indhold af skadelige stoffer? Der er indtil videre ingen lovgivning i Danmark, som regulerer emissionerne fra halmfyr under 1 MW. Ved den frivillige typeprøvning har grænseværdierne været 600 mg støv pr. m 3 røg og 0,4% CO i røgen fra portionsfyrede kedler og 0,1% CO fra automatiske anlæg. Begge dele målt ved et iltindhold på 10% i røgen. Der er dog den overordnede klausul for røgudledningen fra private fyringsanlæg, at røgen ikke må være til væsentlig gene for omgivelserne. Det har i nogle tilfælde ført til, at kommunalbestyrelsen har forbudt en kedelejer at fyre med halm. Hvor stort CO 2 -udslip er der ved flisfyring i forhold til oliefyring? Fyring med flis er CO 2 -neutralt, dvs. der frigives kun den mængde CO 2, som træet har optaget, mens det voksede. Der bruges selvfølgelig noget energi baseret på olie til at fremskaffe flisen (dyrkning, fældning, flishugning, transport mv.), men denne mængde er sammenlignelig med (eller evt. mindre end), hvad der bruges til at fremskaffe olien (boring, pumpning, raffinering, transport). Så svaret er stadig - CO 2 -neutralt. Findes der nøgletal for forskellige emissioner fra halmvarmeværker, f.eks. vedr. emission af NO x, CO 2, SO 2, partikler, PAH mv. - f.eks. opgjort efter produceret energienhed eller efter indfyret effekt? Ja, der findes nøgletal for emissioner fra halmfyrede varmeværker. Videncentrets videnblad nr. 61 giver svaret på de ønskede værdier i mg pr. normalkubikmeter. Videnblad nr. 101 giver vejledning i omsætning mellem forskellige enheder, hvis du ønsker en anden basis. Nøgletallene findes også på side 31 (kapitlet Fjernvarmeværker) i vores publikation Halm til Energiformål, som du kan hente fra vores hjemmeside under Publikationer. Vi kan også sende publikationen, hvis du er interesseret. 13

14 Findes der information om størrelsesfordelingen af udsendte støvpartikler fra et 350 kw anlæg fyret med tørre savspåner? Er der andre stoffer, som det er relevant at stille vilkår om? Mængden og størrelsesfordelingen af partikler i røggassen er afhængige af anlæggets udformning og driftsforhold, herunder brændslet. Det er ikke lykkedes os at finde frem til danske undersøgelser, men der findes internationale undersøgelser af størrelsesfordelingen for partikler fra forskellige typer biomassefyrede anlæg. Der er tale om meget større anlæg med en anden teknologi end det omtalte på 350 kw. Brændslet er her pulveriseret biomasse, så jeg tror ikke, at resultatet kan overføres på det nævnte anlæg. Undersøgelserne viser, at der kan udsendes partikler, der er finere end de nævnte 10 mikrometer fra den undersøgte type anlæg. Undersøgelserne er beskrevet i en række videnskabelige papers, som jeg kan sende en kopi af til dig. Jeg ser ingen grund til at stille andre emissionskrav til anlægget, end hvad der kommer til at gælde i den nye luftvejledning. Det er væsentligt at stille krav om, at brændslet alene er rent træ. Desuden er det en stor fordel, at anlægget fyres automatisk - manuel indfyring giver større problemer med emission af bl.a. CO. For at asken kan genanvendes som gødning i skovbruget, er det væsentligt, at bundasken og cyklonasken separeres, da især cadmium primært findes i flyveasken. Bundasken kan så udbringes i skovarealer, mens flyveasken skal deponeres. Hvad er emissionen af flyveaske pr. tons halm afbrændt i fjernvarmeværker? ,3 kg støv/ton halm svarer til middelværdien fundet ved målinger på fjernvarmeværker fra midt i 90'erne. Der er os bekendt ikke foretaget nye målinger. Det er sådan, at værker med velfungerende posefiltre ligger betydeligt lavere, mens defekte posefiltre kan give meget højere emission. Kraftvarmeværket i Rudkøbing har posefiltre, og emissionsniveauet forventes derfor at ligge som for fjernvarmeværkerne. Vi er nabo til en landmand, der har et ældre halmfyr, der både lugter og udsender sodpartikler/uforbrændte halmstumper. Er der teknisk mulighed for at reducere generne? En kort kommentar til halmfyret: Det er sandsynligvis et gammelt helballefyr og har derfor naturligt en del større emissioner end de effektive automatisk fyrede anlæg til træ eller oprevet halm, der siden er blevet udviklet. Specielt først og sidst under forbrændingen af halmballen kommer der kraftige emissioner. Men hvis der kommer halm ud af anlægges skorsten, lyder det som om, det er forkert indstillet. Det kan man givetvis gøre noget ved, men man skal nok ikke forvente, at fyret nogensinde bliver meget effektivt og uden emissioner, herunder lugt. Det ville snarere kræve skift til et moderne kedelanlæg. Kan man mindske røggenerne fra et halmfyr evt. med et filter? De eneste filtre på markedet, som er effektive over for partikler i halmrøg er posefiltre, men disse er både dyre i anskaffelse og vedligeholdelse, og de er ikke egnede til røgtemperaturer over ca. 200 C, som ofte forekommer på et halmfyr. 14

15 Hvis halmfyret er korrekt indstillet, og udmuringen er intakt, er det sandsynligvis en dårlig halmkvalitet, som er skyld i røggenerne. Dårlig fyringshalm er tidligt bjærget gul halm, som ikke har fået regn inden presningen. Den gule halm indeholder forholdsvis meget kalium og klor, der ved forbrændingen danner stoffet kaliumklorid, som er et meget finkornet, hvidt pulver. Det er især indholdet af kaliumklorid, der giver den karakteristiske blåhvide røgfane fra skorstenen ved forbrænding af gul halm. Halmkvaliteten bliver bedre, hvis halmen bliver liggende på marken, indtil den er blevet udvasket af mindst 50 mm regn. Halmen skal selvfølgelig være tør igen inden presningen. Videnblad nr. 87 omhandler forsøg med udvaskning af halm på marken Aske Vi skal godkende et nyt flisfyret fjernvarmeværk - har spørgsmål om asken: Hvad er indholdet af cadmium i skovflis? Hvordan er erfaringerne med at tilbageføre asken i skoven - hvad sker der i praksis? Cadmiumindholdet i skovflis er 0,04-0,07 mg/kg våd flis. Indholdet afhænger bl.a. af jordbundsforholdene. Der sker for tiden ingen tilbageføring af træaske til skovbruget, al asken deponeres. dk-teknik leder et projekt, "Separation og genanvendelse af aske fra biobrændselsanlæg", der handler om, hvorledes en større del biomasseaske kan genanvendes. Hvilke kemiske stoffer indeholder aske fra halm- og flisfyr? Askerne indeholder især silicium, calcium, kalium, fosfor og klor. Tabeller over askernes sammensætning kan findes i videnblad nr. 146 og 147. Hvor meget aske er der i de forskellige biobrændsler? I træpiller er der ca. 0,5% aske af tørstoffet, i flis ca. 1%, i korn 1,5-2% og i halm 3-5% af tørstoffet. Der er desuden forskel på vægtfylden af de forskellige asker. Som eksempel kan anføres, at der ifølge ovenstående er ca. 10 gange så meget aske fra halm som fra træpiller. Men asken fra halm er meget lettere end asken fra træpiller og fylder måske 15 gange så meget. Det er bl.a. derfor, piller af halm aldrig rigtig har slået an. Hvor meget aske produceres der i praksis ved afbrænding af triticale? Videncentrets rapport over anlægs- og driftsdata for halmfyrede fjernvarmeværker fra 1996 nævner en samlet askeproduktion på ca. 6% af den indfyrede mængde brændsel. Jeg kan ikke garantere, at forholdet vil være det samme med helsæd. Muligvis vil mængden være mindre, da kernerne indeholder mindre aske end halmen, men i øvrigt har en sammensætning, der er sammenlignelig med halmen. Dette fremgår bl.a. af videnblad nr. 111, der sammenligner hvede, rug og triticale. For et kraftvarmeværk som i Rudkøbing, vil der muligvis være en bedre forbrænding og dermed en mindre askeproduktion. 15

16 Vi ønsker materiale om anvendelse af halm aske som gødning. Vi vil gerne anvende ren halmaske i vores markforsøg. Hvad anvendes halm- og flisaske til i dag? Bioaske kan ifølge bioaskebekendtgørelsen spredes på dyrkningsjorder - halmaske på marken og træaske i skoven, forudsat at forskellige kriterier, herunder et tilstrækkelig lavt Cdindhold er opfyldt. I dag spredes det meste af halmasken, mens træasken deponeres. Jeg har vedlagt et paper, der giver en sammenfatning på bioaskeområdet. Der kan være ret stor forskel på den kemiske sammensætning af halm og dermed af asken. Noget kan være geografisk betinget. Askens sammensætning er endvidere påvirket af anlæggets opbygning samt driftsforholdene. Mens bundasken ofte ikke indeholder meget cadmium, er det ofte højt i flyveasken. Nogle steder sammenblandes askefraktionerne, andre steder holdes de separat. Vi vil gerne have adresserne på nogle potentielle leverandører af aske Hvis du skal bruge noget halmaske, vil jeg anbefale, at du kontakter fjernvarmeværker (en adresseliste findes i "Halm til Energiformål", som du kan hente fra vores hjemmeside eller elværker eller Hvad er fosforindholdet i flyveaske fra fjernvarmeværker? dk-teknik har i et nyligt gennemført projekt for Miljøstyrelsen analyseret halmasker fra to sjællandske halmfjernvarmeværker med posefiltre. I projektrapporten (som endnu ikke er offentliggjort) hedder det: "Indholdet af total fosfor ligger omkring 0,9-1,2% i TS for bund- og cyklonaskefraktionerne og noget lavere, 0,6-0,7% i TS, for filteraskerne. Det lavere indhold i filteraskerne skyldes det store indhold af kondenserede forbindelser (KCl). Disse værdier er i overensstemmelse med den generelle erfaring om, at indholdet af total fosfor i halmaske (samlet aske) normalt ligger omkring 1% i TS." Analyser af to askeprøver er ikke i sig selv baggrund for at ændre det nøgletal, du hidtil har brugt, men giver en indikation af, at det nok ikke skal ligge højere end de 1,2% Etablering og drift af anlæg Kan man undgå, at asken i en halmkedel smelter sammen til slagger? Asken fra halm har et lavere smeltepunkt end asken fra de fleste andre faste brændsler, hvilket forklarer, hvorfor asken ofte smelter sammen til store slaggeklumper. Der var været gjort mange forsøg på at undgå slaggedannelsen ved at ændre på forbrændingen inde i kedlen, men problemet er, at man kun kan opnå en god forbrænding, hvis forbrændingstemperaturen er høj. Og så vil asken som regel smelte. Men også her er der forskel på gul halm og grå halm, idet asken fra grå halm har et højere smeltepunkt end halm fra gul halm og derved giver færre problemer med slaggeklumper. 16

17 Fyringsforsøg med halmpiller har vist, at hvis der tilsættes nogle få procent foderkridt til halmpillerne, bliver slaggeproblemerne mindre. Men da kridtet jo ikke kan brænde, forøges den totale askemængde med mængden af kridt. Flere oplysninger kan findes i videnblad nr. 70. Hvilket kedelfabrikat er bedst? Kun typegodkendte kedler med iltstyring kan anbefales. Blandt disse er der imidlertid kvalitetsforskelle fra det ene fabrikat til det andet. Generelt er der dog en god sammenhæng mellem pris og kvalitet, så man får den kvalitet, som man betaler for. I de billigste kedler er der som regel sparet på pladetykkelsen i stålet og på kvaliteten af udmuringsmaterialet. Det kan desuden anbefales, at man undersøger, hvor meget der er inkluderet i prisen. Nogle anlæg er helt færdigmonterede fra fabrikken, så de bare skal sluttes til vand og strøm, mens andre anlæg bliver leveret i løsdele, som man selv må bekoste at få samlet. En oversigt med priser på typegodkendte anlæg kan ses på Internettet på adressen: Vi skal have ny røggaskøler på vores flisfyrede fjernvarmeværk. Findes der nye informationer og litteratur herom? Der findes så vidt Videncentret er orienteret ikke nyere materiale end to rapporter fra Skovteknisk Institut fra Den ene beskriver funktionen af kondenserende røggaskøling på flisfyrede varmeværker, den anden beskriver anlægget på Gørding Fjernvarmeværk. For oplysninger om aktuelle produkter mv. anbefales det at kontakte nyere fjernvarmeværker i omegnen. Vi skal lave udbudsmateriale for nyt flisfyret fjernvarmeværk. Hvilke krav skal vi stille til røggassen, specielt CO. Anlægget skal selvfølgelig overholde de gældende betingelser, men vi vil gerne have, at det kan leve op til nye krav. På det gamle værk var kravet 500 ppm CO. Hvordan er sammenhængen mellem ppm og mg/nm 3? Videnblad nr. 101 giver sammenhængen mellem ppm og mg/nm 3. Anlægget skal overholde kravene i Luftvejledningen. En ny luftvejledning er undervejs. Udbudsmaterialet kan udformes, så der står, at anlægget opfylder den til enhver tid gældende Luftvejledning. Det burde ikke være noget problem at ligge under 250 mg/nm 3 støv og 40 mg/nm 3 med et moderne flisfyret anlæg. Vi har observeret, at halm brænder dårligt i vores halmfyrede varmeværk, når kornet har været gødet sent, f.eks. hen i maj. Kender Videncentret til denne problemstilling? Videncentret har ikke direkte tal for eller erfaringer med dårlig forbrænding som følge af sen gødskning. Det er velkendt, at grøn halm brænder dårligt. Hvis halmen er dårligt modnet, kan det ses på farven, der er grønlig. Hvis strået indeholder flere næringsstoffer på høsttidspunktet, vil farven være grøn. Hvis der gødes sent, og der er vand til stede, suger strået næringsstoffer op og kan måske ikke nå at bruge dem - kan ej nå at vokse færdig inden høst. 17

18 Vi skal renovere og udbygge et halmfyret fjernvarmeværk. Er en multicyklon efterfulgt af en vådscrubber som i det eksisterende anlæg tilstrækkeligt som røggasrensning, eller kan det ikke leve op til kravene? Der blev i sin tid målt 51 mg/nm 3 partikler. Videncentret forventer, at man ved en tilsvarende måling i dag ville måle 80 mg/nm 3. Da det det nugældende krav lyder på 40 mg/nm 3, vil det være nødvendigt med et posefilter. Hvor længe holder en halmkedel? Hvis forbrændingen i kedlen er i orden, og kedlen er forsynet med en shuntpumpe, er der ikke specielle tæringsproblemer i en halmkedel, og den kan sagtens holde år. Levetiden vil selvfølgelig afhænge af, hvor tykke plader kedlen er bygget af. Hvis der fyres med våd halm, vil røgen ofte blive så kold, at den kondenserer inde i kedlen og drypper ned i asken, som derved bliver fugtig. Hvis asken bliver fugtig, vil der ske en kraftig tæring af kedelbunden, og der er eksempler på, at en kedelbund er tæret igennem i løbet af bare 3 år. Dette problem forværres yderligere, hvis kedlen ikke er forsynet med en shuntpumpe, som pumper varmt vand fra toppen af kedlen til bunden for at tørre asken i kedelbunden. Ligeledes kan der forekomme tæringsproblemer, hvis kedlens termostat stilles for lavt, så blæseren går i stå, inden al halmen er brændt, idet den resterende halm gløder bort under afgivelse af kold, syreholdig røg. Askelaget i bunden af kedlen bør aldrig blive tykkere end cm, og kedelbunden skal gøres helt ren ved hver askeudtagning. Hvis kedlen ikke skal benyttes i længere tid, f.eks. i en sommerperiode, bør den ligeledes tømmes helt for aske og skrabes ren i bunden. Hvis kedlen tærer igennem, kan det så betale sig at reparere den? Hvis kedlen i øvrigt er velfungerende, vil det godt kunne betale sig at skifte kedelbunden. De fleste fabrikanter tilbyder at indsvejse en ny bund til en fast pris. Man bør ikke selv forsøge at svejse en ny bund i, da det kræver en vis erfaring af svejse i stål, som har været opvarmet og afkølet mange gange. Hvis kedlen evt. er installeret forkert, så kedelvandet kommer i kontakt med luftens ilt, kan der forekomme tæringer fra vandsiden. I sådanne tilfælde vil det ikke kunne betale sig at reparere kedlen, da der vil være tæringer overalt også i kedelrørene. Skal man vælge en portionsfyret kedel eller et automatisk anlæg? I løbet af de sidste 10 år er de portionsfyrede kedler forbedret så meget, at virkningsgraden er lige så stor som på et automatisk anlæg. Da de portionsfyrede kedler er mere enkle og driftssikre og desuden ofte er billigere end de automatiske anlæg vil en portionsfyret kedel i de fleste tilfælde være den bedste løsning til en landmand. Der er dog den undtagelse, at hvis kedlen skal installeres i nærheden af et boligområde, bør man ikke vælge en portionsfyret kedel. Det skyldes dels, at forbrændingen som nævnt ikke er så ren i en portionsfyret kedel, som i et automatisk anlæg, dels at mængden af røg fra en portionsfyret kedel med akkumuleringstank periodevis er meget stor, fordi røgen fra et helt døgns varmeforbrug udledes i løbet af 4-5 timer. Røgudledningen fra et automatisk anlæg er 18

19 derimod jævnt fordelt over hele døgnet, og fortyndes dermed så meget i den omgivende luft, at den ikke føles generende for naboerne. Der kan også være tilfælde, hvor man ikke ønsker at påfylde halm i weekenden. I sådanne tilfælde bør man også vælge et automatisk anlæg med en halmbane, der er lang nok til at rumme weekendens halmforbrug. Nyttige informationer om valg af halmkedel kan findes i videnblad nr Hvor stort skal varmeforbruget være, før der er økonomi i halmfyring? Som en tommelfingerregel skal varmeforbruget være så stort, at man skal fyre mindst én gang i døgnet i en portionsfyret kedel i vintermånederne, for at der er økonomi i et halmfyr. I runde tal vil det sige, at man skal have et årligt olieforbrug på mindst liter, før der er økonomi i en kedel til fire småballer, et forbrug på mindst liter, før der er økonomi i en kedel til én minibigballe, et forbrug på mindst liter, før der er økonomi en kedel til én rundballe, og et forbrug på mindst liter olie om året, før der er økonomi i en kedel til én bigballe. Der er dog store individuelle forskelle, bl.a. afhængigt af om man i forvejen har fyrrum, skorsten og rørinstallationer, som kan benyttes, eller man skal starte på bar mark. Desuden er økonomien generelt bedre jo større en andel af varmen, der skal bruges til privat boligopvarmning. Er halmfyring billigere end fyring med træpiller? I 2002-priser koster halmen kun ca. 1/3 af træpillerne pr. energienhed. Til gengæld er et halmfyr meget dyrere at anskaffe og installere end et træpillefyr. Hvis det nuværende olieforbrug derfor en mindre end ca liter, vil det i de fleste tilfælde totalt set være billigere med et træpillefyr. Da træpillerne imidlertid er steget meget i pris det sidste års tid, bør man vælge et anlæg, som også er godkendt til andre brændsler, f.eks. flis eller korn, så man har mulighed for at skifte brændsel. Hvor stor skal akkumuleringstanken være til en portionsfyret kedel? Akkumuleringstanken skal rumme mindst 70 liter vand for hver kg halm, der kan være i kedlen. Dvs., at hvis der skal fyres med bigballer på 500 kg, skal akkumuleringstanken være på mindst liter. Hvis en del af akkumuleringsvandet højdemæssigt befinder sig under toppen af brændkammeret, f.eks. ved akkumuleringskedler, skal der være pumpecirkulation til at sikre, at alt vandet bliver opvarmet i løbet af forbrændingsperioden. Skal det være småballer eller minibigballer? En del landmænd har stadig selv presnings- og lagerfaciliteter til småballer. I de tilfælde vil det være mest økonomisk af fortsætte med småballerne, hvis man har arbejdskapacitet til det. Man bør dog vælge en kedel, som kan rumme 6-8 småballer eller alternativt én minibigballe, så man har mulighed for at skifte over til minibigballer på et senere tidspunkt. 19

20 Skal det være rundballer eller bigballer? De fleste bigballekedler kan alternativt rumme to rundballer med en diameter på 1,5 m. Hvis man evt. selv har en rundballepresser, skal man selvfølgelig benytte rundballer. Hvis man alligevel skal have maskinstationen til at presse halmen, bør man vælge bigballer, selv om det er lidt dyrere pr. kg halm. Bigballerne kræver mindre lagerplads, og forbrændingen er mere ensartet med én bigballe end med to rundballer. Hvad kan man gøre for at undgå røggaseksplosioner fra en halmkedel? Man kan aldrig gardere sig 100% mod røggaseksplosioner, hvorfor kedlen bør være forsynet med en eksplosionsklap el. lign. til at udligne overtrykket i brændkammeret. Men også når det gælder røggaseksplosioner, er den tidligt bjærgede, gule halm mere problematisk end den grå halm, så alene af den grund bør man undgå at fyre med gul halm. Desuden skal man altid fylde brændkammeret helt op ved hver fyring, idet et stort tomrum i brændkammeret vil være fyldt med røg, som kan eksplodere, når ilden får godt fat. Ligeledes skal kedeltermostaten stilles så højt, at blæseren ikke slår fra, før al halmen er brændt. Hvis blæseren stopper i den første halvdel af forbrændingsperioden, er der stor risiko for en røggaseksplosion, når blæseren starter igen. Kan det betale sig at eftermontere iltstyring på en ældre halmkedel? En iltstyringsenhed i sig selv hjælper ikke så meget, hvis kedlen ikke er forsynet med dyser til sekundærluft, og der evt. ingen udmuring er i brændkammeret. Derfor skal disse ting også bringes i orden, hvilket godt kan blive temmelig dyrt. Man skal således undersøge sagen nøje, inden man evt. begynder at modernisere en ældre kedel. Hvordan undgår man at få skorstensbrand? En skorstensbrand kan opstå, hvis kedlen i længere tid har haft en dårlig forbrænding med udsendelse af kold, gasholdig røg. Nogle af de uforbrændte kulbrinter i røgen vil kondensere i skorstenen og afsætte et tjæreagtigt lag indvendigt i skorstenen. Hvis der på et senere tidspunkt bliver fyret så kraftigt op i kedlen, at der slår flammer ud i skorstenen, vil det tjæreagtige lag kunne antændes. Det drejer sig derfor om at sikre en god forbrænding i kedlen, så røgen ikke indeholder uforbrændte kulbrinter. Hvis forbrændingen i kedlen er i orden, afsættes kun tørt ubrændbart støv i skorstenen. Desuden skal akkumuleringstanken være stor nok til at kunne optage al energien fra én indfyring, da kedlen vil afgive uforbrændte kulbrinter i de perioder, hvor blæseren er stoppet af kedeltermostaten Lovgivning Må man sprede halmasken på marken? Asken fra ens eget halmfyr må uden restriktioner spredes på marken. Asken indeholder opløseligt fosfor og kalium og har derfor værdi som gødning. Da asken desuden indeholder tungmetaller, må det dog frarådes at sprede asken på det samme areal hvert år. 20

21 Hvis man modtager aske fra et større halmfyret værk, skal askens indhold af gødningsstoffer og tungmetaller være deklareret, og der må maksimalt spredes et vist antal ton aske pr. ha hvert 5. år. Den tilladte mængde afhænger af askens indhold af tungmetallet cadmium. En oversigt over den tilladte udspredningsmængde kan findes i videnblad nr Må man benytte en lukket trykekspansionsbeholder til en automatisk træpillefyr? Som hovedregel skal alle fyringsanlæg til faste brændsler benytte en åben ekspansionsbeholder med et maksimalt vandsøjletryk på 10 m VS. Det er dog muligt at få dispensation fra Arbejdstilsynet til at benytte en trykekspansionsbeholder, hvis der ikke kan fyres manuelt i kedlen, og hvis kedlen er forsynet med en godkendt overkogssikring. Hvilke krav er der til brandsikkerhed for et halmfyr og for et træfyr? Kravene til indretning af fyrrum og udrustning af fyringsanlæg er beskrevet i Brandteknisk vejledning nr. 22, 2. udgave for anlæg til halm, og i Brandteknisk vejledning nr. 32, 2. udgave for anlæg til træ og andre faste brændsler. Vejledningerne kan rekvireres hos Dansk Brandteknisk Institut. Vi har som forhandler af brændsler fået 500 t af en kasseret foderblanding bestående af 5-10 forskellige råvarer (frø, rester af korn, soja, nødder og vegetabilsk olie). Kan det komme ind under biomassebekendtgørelsen, dvs. benyttes i almindelige fyringsanlæg? Hvem skal vi spørge? Ja, hvis blandingen ikke indeholder tilsætningsstoffer, og den vegetabilske olie ikke opfattes som et tilsætningsstof, er den omfattet af bilaget i bekendtgørelsen og kan derfor anvendes. Det er kommunen, hvor blandingen skal anvendes, der skal spørges. Alternativt kan Miljøstyrelsens erhvervsaffaldskontor give svar. Hvad siger lovgivningen om afbrænding af halmbriketter med bindemiddel i brændeovne og i stokerfyr? Man må i Danmark i almindelige fyringsanlæg (dvs. alt andet end rigtige affaldsforbrændingsanlæg) kun brænde rene biobrændsler, eller rettere de brændsler, der er omfattet af bekendtgørelse nr. 638 Bekendtgørelse om biomasseaffald fra Når man begynder at blande et bindemiddel i biomassen, kommer man uden for bekendtgørelsen. Det er imidlertid ikke sikkert, at det er nødvendigt med bindemidler. Nogle (bl.a. i ovennævnte projekt) kan godt få halm til at hænge sammen uden. Er det lovligt at producere halmbriketter, der er "limet" sammen eksempelvis med plast? Det er i Danmark ikke tilladt at brænde biomasse, der er blandet med plast. Man må i almindelige fyringsanlæg (dvs. alt andet end rigtige affaldsforbrændingsanlæg kun brænde rene biobrændsler, eller rettere de brændsler, der er omfattet af bekendtgørelse nr. 638 "Bekendtgørelse om biomasseaffald" fra Dette er en god idé, for selvom plast godt kan brænde rent, er det dumt at få det ind i små fyringsanlæg, hvor forbrændingen ikke altid foregår helt optimalt (der skrues ofte ned for luften, fordi anlæggene er overdimensionerede). Desuden er 21

22 det for den enkelte bruger svært at skelne den ene plasttype fra den anden, hvilket kan betyde, at man begynder at brænde de mere slemme typer. Man kunne forestille sig at bruge andre bindemidler, men de viser sig oftest at indeholde uønskede stoffer, som f.eks. svovl, der gør røggassen korrosiv. Skal der svares svovlafgift ved anvendelse af solsikkeskallepiller? Der skal svares svovlafgift af solsikkeskallepiller, hvis de bruges i et anlæg på over 1 MW. Det fremgår bl.a. af Videncentrets videnblad nr. 133 om solsikkeskallepiller, hvor flere undersøgelser peger på et højt svovlindhold, dvs. over 0,05% på brændselsbasis. Afgiften baserer sig på det samme som for kul, nemlig 20 kr. pr. kg svovl i brændslet, svarende til 10 kr. pr. kg svovldioxid, der udsendes ved forbrændingen. Afgiften kan betales efter hvor meget, der konkret udsendes, hvilket kræver dyr online måling direkte i skorstenen, eller man kan henholde sig til faste satser for visse typer biobrændsler. For træpiller er den 10 kr. pr. ton, og for træpiller med svovlholdigt bindemiddel er den 40 kr. pr. ton. Sidstnævnte baserer sig på et indhold på 0,2% svovl, så mon ikke det er noget i den stil, der vi skulle betales ved brug af solsikkeskaller. Videnblad nr. 95 og 126 behandler svovlemnet nærmere. Desuden findes information på følgende hjemmesider: Er halmfyring på markerne forbudt, og kan man få tilskud til halmfyringsanlæg? Et kort svar: Ja, det er forbudt at afbrænde halm på marken. Man har hidtil kunnet få støtte til bioenergianlæg, herunder halmfyringsanlæg. Under 250 kw (kontinuert fyret)/400 kw (portionsfyret) har der kunnet ansøges om støtte i en såkaldt "Standardordning", og over denne grænse i "Værkpuljen". Støtten herfra har været variabel efter en konkret vurdering af hvert enkelt projekt. For 2002 er der omkring 12 mio. kr. i puljen, herefter bortfalder den. Vi laver kompost af have-/parkaffald. Er det en idé at brænde det i et fjernvarmeværk i stedet? Må man? Kan man? Ja, Videncentret vurderer, at ifølge Miljøstyrelsens bekendtgørelse om biomasseaffald - nr. 638 fra 3. juli 1997 må man uden kommunal anvisning anvende have-/parkaffald i almindelige varmeproducerende fyringsanlæg til fastbrændsel. I praksis er det dog ikke så nemt at bruge. Elkraft har for nogen tid siden gjort forsøg med håndtering og fyring med have-/parkaffald. Konklusionen var, at et ofte højt indhold af jord og sten giver problemer med håndteringen, et stort slid på materiellet samt store mængder aske. Den ofte store andel grønt i affaldet kan endvidere medføre problemer i form af tilslagning og /eller korrosion i kedelanlægget. 22

Halmfyr er mest økonomisk ved stort varmebehov

Halmfyr er mest økonomisk ved stort varmebehov Halmfyr er mest økonomisk ved stort varmebehov Køb af et halmfyringsanlæg er en stor og langsigtet investering, og det er derfor vigtigt, at man på forhånd gør sig nogle overvejelser om størrelse og type

Læs mere

Brugervenlig betjening

Brugervenlig betjening Træpiller er nemt Påfyldning af piller skal kun foretages 2 3 gange om ugen for en familie på fire med et almindeligt forbrug af varmt vand. Ønsker du kun at fylde træpiller på en enkelt gang om ugen,

Læs mere

18. Energi og miljøforhold

18. Energi og miljøforhold 18. Energi og miljøforhold De miljømæssige påvirkninger ved afbrænding af rene træpiller bliver normalt betragtet som værende minimale. De væsentligste miljømæssige påvirkninger er relateret til stoffer,

Læs mere

mindre co 2 større livskvalitet

mindre co 2 større livskvalitet dig og din brændeovn mindre co 2 større livskvalitet Foreningen af leverandører af pejse og brændeovne i Danmark Investering i en brændeovn og korrekt fyring med træ er det mest effektive, du og din familie

Læs mere

FYRINGSANLÆG TIL HALM December 2008

FYRINGSANLÆG TIL HALM December 2008 Kilde: www.kfhalmfyr.dk FYRINGSANLÆG TIL HALM December 2008 Et halmfyr koster fra 100.000 kr. og opefter afhængigt af effektstørrelse, fabrikat, model, udstyr mv. Mindre anlæg kan placeres i en eksisterende

Læs mere

Forskrift for brug af brændeovne m.v.

Forskrift for brug af brændeovne m.v. Forskrift for brug af brændeovne m.v. Forskrift nr. 1/2009 Teknik og Miljø Baggrund 1. Som hjælp til borgerne, har Sønderborg Kommune udarbejdet denne forskrift. Den indeholder regler for korrekt brug

Læs mere

8. Forbrænding af træpiller

8. Forbrænding af træpiller 8. Forbrænding af træpiller Kapitlet beskriver teori omkring forbrænding af træpiller. 8.1 Forbrændingens faser Når træpiller brænder sker det normalt i fire mere eller mindre sammenfaldende faser: 1.

Læs mere

ANLÆG TIL TRÆPILLER OG KORN

ANLÆG TIL TRÆPILLER OG KORN Stokerfyr til korn og træpiller. ANLÆG TIL TRÆPILLER OG KORN December 2008 Et stokerfyret biobrændselsfyr til træpiller eller korn koster fra 50.000 kr. og opefter afhængig af effektstørrelse, fabrikat,

Læs mere

Notat. Ofte stillede spørgsmål og svar om brændefyring og luftforurening

Notat. Ofte stillede spørgsmål og svar om brændefyring og luftforurening Notat Erhverv J.nr. MST-523-00072 Ref. RALAS Den 4. juni 2008 Ofte stillede spørgsmål og svar om brændefyring og luftforurening Miljøministeriet får et utal af henvendelser vedr. røggener fra brændeovne

Læs mere

Hvorfor Biobrændsler?

Hvorfor Biobrændsler? Hvorfor Biobrændsler? CO2 neutralt brændsel Fornybar ressource Indenlandsk ressource (DK+EU) Billigt brændsel (privatøkonomisk) Billigt brændsel (samfundsøkonomisk) Miljøvenligt ved spild/udslip af brændsel

Læs mere

FASTBRÆNDSELSKEDEL 500 kw - 5 MW

FASTBRÆNDSELSKEDEL 500 kw - 5 MW FASTBRÆNDSELSKEDEL 500 kw - 5 MW INDUSTRIVARMES FASTBRÆNDSELSKEDEL Kedlen er en cylindrisk, højeffektiv, 3-træks røgrørs varmtvandskedel. Kedlen er beregnet til fyring med flis, træpiller og andre fastbrændselstyper.

Læs mere

28. januar 28. april 28. juli 28. oktober

28. januar 28. april 28. juli 28. oktober Vejledning til indberetning af brændselspriser. Indberetningen af brændselsmængder og -priser er blevet opdateret sådan at det nu kommer til at foregå digitalt via indberetningssiden: http://braendsel.fjernvarmeindberetning.dk/.

Læs mere

Tillæg til miljøgodkendelse I henhold til miljøbeskyttelsesloven Midtlangeland Fjernvarme A.m.b.a.

Tillæg til miljøgodkendelse I henhold til miljøbeskyttelsesloven Midtlangeland Fjernvarme A.m.b.a. Tillæg til miljøgodkendelse I henhold til miljøbeskyttelsesloven Midtlangeland Fjernvarme A.m.b.a. Februar 2012 Ansøger: Navn: Midtlangeland Fjernvarme A.m.b.a. Adresse: Strandlystvej 12, 5900 Rudkøbing

Læs mere

Spørgeskema til opgørelse af brændeforbrug i Deres bolig

Spørgeskema til opgørelse af brændeforbrug i Deres bolig Spørgeskema til opgørelse af brændeforbrug i Deres bolig Adresse: Senere i skemaet er der plads til eventuelle kommentarer. +DU'HEU QGHRYQEU QGHI\U SHMVHOOHUOLJQHQGH" Ja Nej Hvis nej: Returnér straks skemaet

Læs mere

MK TRÆ Birkevej 26-3320 Skævinge Telefon: +45 48 25 27 95 - Fax: +45 48 25 27 87 e-mail: mktrae@mktrae.dk www: www.mktrae.dk

MK TRÆ Birkevej 26-3320 Skævinge Telefon: +45 48 25 27 95 - Fax: +45 48 25 27 87 e-mail: mktrae@mktrae.dk www: www.mktrae.dk Fakta: (Kilder: Skovforeningen, Skov og Naturstyrelsen, Bolius, Forbrugerstyrelsen, Teknologisk Institut, Miljøstyrelsen/Grøntansvar, Træ er miljø) Der bruges tre mål for brændemængder: To for stablet

Læs mere

Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3

Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3 Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3 Hvad er biogas efter afgiftsreglerne? Biogas er gas, der er dannet ved en gæringsproces i organisk materiale. Består (som det også

Læs mere

Markedsintroduktion af alternative biomasser til energiformål

Markedsintroduktion af alternative biomasser til energiformål Markedsintroduktion af alternative biomasser til energiformål Forskningscenter Foulum 21. September 2011 Lars Nikolaisen Center for Vedvarende Energi & Transport, Teknologisk Institut Projektets formål

Læs mere

Det brandgode. alternativ. Spar penge og skån miljøet på samme tid. Information om biobrændsler

Det brandgode. alternativ. Spar penge og skån miljøet på samme tid. Information om biobrændsler Det brandgode Information om biobrændsler alternativ Spar penge og skån miljøet på samme tid Det brandgode alternativ er opvarmning med biobrændsler Lavere varmeudgifter Biobrændsler nedsætter varmeudgiften

Læs mere

Hoval Biolyt Træpillestokeren med en ydeevne på 3-26 KW Varme uden at gå på kompromis!

Hoval Biolyt Træpillestokeren med en ydeevne på 3-26 KW Varme uden at gå på kompromis! Hoval Biolyt Træpillestokeren med en ydeevne på 3-26 KW Varme uden at gå på kompromis! I denne tid taler alle om svindende energi ressourcer, og hvordan fossile brændstoffer skaber problemer ikke dig!

Læs mere

Indsæt intro-billede

Indsæt intro-billede Indsæt intro-billede Muligheder for udskiftning af olieog naturgasfyr Energistyrelsens uvildige rådgivning om udskiftning af olie- og naturgasfyr udføres af Energitjenesten i samarbejde med, Bolius og

Læs mere

Fremtidens stokeranlæg

Fremtidens stokeranlæg Fremtidens stokeranlæg Med Woody sætter Nordic Bio Energy nye standarder for træpillefyr. Her fik man idéen at skabe et produkt af højeste kvalitet i en prisklasse, hvor alle kan være med og resultatet

Læs mere

OBS! På huse med stråtag SKAL skorstenspiben føres mindst 80 cm. over tagryg.

OBS! På huse med stråtag SKAL skorstenspiben føres mindst 80 cm. over tagryg. Spørgsmål & Svar sp: Hvor høj skal en skorsten være? sv: I det nugældende Bygningsreglement er der ikke angivet en mindstehøjde i cm. Der opereres med et "funktionskrav" som siger at en skorsten skal have

Læs mere

Hillerød Bioforgasning P/S

Hillerød Bioforgasning P/S Hillerød Bioforgasning P/S 22. Juni 2011 Henrik Houmann Jakobsen Direktør BioSynergi Proces ApS www.biosynergi.dk 22. juni 2011 BioSynergi Proces ApS 1 CV - Henrik Houmann Jakobsen BioSynergi Proces ApS.

Læs mere

7. Distribution af træpiller

7. Distribution af træpiller 7. Distribution af træpiller I dette kapitel beskrives forskellige leveringsformer med vurdering af fordele og ulemper, samt en kort beskrivelse af distributionsforholdene i Danmark. 7.1 Leveringsformer

Læs mere

Huskeliste. Problemfri opvarmning med træpiller. Gode oplysninger og råd om biobrændselsanlæg og træpillefyring 2006

Huskeliste. Problemfri opvarmning med træpiller. Gode oplysninger og råd om biobrændselsanlæg og træpillefyring 2006 Huskeliste unplugged.dk Det er fordelagtigt at købe træpiller i den kvalitet, som Dansk Energi Brancheforening anbefaler. leveres på paller eller med lastbil, der stiller krav til bl.a. tilkørselsforhold,

Læs mere

Fjernvarmeværker. Der findes 7-9 danske leverandører af nøglefærdige flisfyrede fjernvarmeanlæg,

Fjernvarmeværker. Der findes 7-9 danske leverandører af nøglefærdige flisfyrede fjernvarmeanlæg, 8. Fjernvarmeværker Med fjernvarmeværker menes værker med selvstændig varmeproduktion, men uden elproduktion. Varmen leveres til et fjernvarmenet, hvor alle forbrugere, der bor indenfor nettets forsyningsområde,

Læs mere

2. Markedet for træpiller

2. Markedet for træpiller 2. Markedet for træpiller Kapitlet beskriver udviklingen i forbrug og priser på træpiller, samt potentialet for varmeforsyning med træpiller i Danmark. Potentialet for varmeforsyning med træpiller er beskrevet

Læs mere

Alstrup Nabovarme Notat om etablering og drift. 22.12.1999 Videncenter for Halm- og Flisfyring Teknologisk Institut, Århus

Alstrup Nabovarme Notat om etablering og drift. 22.12.1999 Videncenter for Halm- og Flisfyring Teknologisk Institut, Århus Alstrup Nabovarme Notat om etablering og drift. 22.12.1999 Videncenter for Halm- og Flisfyring Teknologisk Institut, Århus Kedelanlægget installeres på Den Lille Maskinstation, der bygges en ny lade til

Læs mere

Aarhus Kommune Natur og Miljø Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven

Aarhus Kommune Natur og Miljø Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven Aarhus Kommune Natur og Miljø Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven Tilsynsdato 18.03.2014 CVR-nummer 55133018 P-nummer 1009490503 e-doc journal nr. TS 13/022829 Virksomhed Århusværket Adresse Kalkværksvej

Læs mere

en lille historie om fjernvarme Nu skal vi hen på vores fjernvarmeværk og se, hvor varmen kommer fra.

en lille historie om fjernvarme Nu skal vi hen på vores fjernvarmeværk og se, hvor varmen kommer fra. en lille historie om fjernvarme Nu skal vi hen på vores fjernvarmeværk og se, hvor varmen kommer fra. t mere på Læs mege skolen.dk fjernvarme Lidt fakta om fjernvarme Ud af 2,4 mio. boliger bliver 1,7

Læs mere

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering.

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Notat 12. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Afgiftsrationaliseringen består af to elementer. Forhøjelse af CO2 afgift til kvoteprisen, der i 2008-12 p.t.

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

BREF-DAGEN. November 2013

BREF-DAGEN. November 2013 BREF-DAGEN November 2013 Burmeister & Wain Energy A/S Flemming Skovgaard Nielsen VP engineering Burmeister & Wain Energy A/S Lundtoftegårdsvej 93A DK2820 Kgs. Lyngby Denmark Tel/fax +45 39 45 20 00/+45

Læs mere

Gastekniske dage Maj 2015 Gasmåling. Afgifter på biogas herunder opgørelses metoder og krav til målesystemer Ved Lars Hansen / SKAT

Gastekniske dage Maj 2015 Gasmåling. Afgifter på biogas herunder opgørelses metoder og krav til målesystemer Ved Lars Hansen / SKAT Gastekniske dage Maj 2015 Gasmåling Afgifter på biogas herunder opgørelses metoder og krav til målesystemer Ved Lars Hansen / SKAT Afgifter på biogas Opgørelses metoder og krav til målesystemer Hvilke

Læs mere

Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. 9839 1437. Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf.

Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. 9839 1437. Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. Tak til alle annoncører i denne brochure mail@skoerpingvarmevaerk.dk www.skoerpingvarmevaerk.dk mail@skoerpingvarmevaerk.dk www.skoerpingvarmevaerk.dk Kom indenfor i dit varmeværk blev etableret i 1961.

Læs mere

Biobrændsel. fyringsanlæg. Træpiller. - Flis, halm og træpiller... Fuldautomatiske. www.linka.dk

Biobrændsel. fyringsanlæg. Træpiller. - Flis, halm og træpiller... Fuldautomatiske. www.linka.dk Biobrændsel - Flis, halm og træpiller... Træpiller Fuldautomatiske fyringsanlæg www.linka.dk Fyringsteknologi til biobrændsler Forbrændingsherd Forbrændingsteknik Fyringsteknologien til biobrændsler er

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

Overskudsvarme og afgifter. Fredericia 30. september 2015

Overskudsvarme og afgifter. Fredericia 30. september 2015 Overskudsvarme og afgifter Fredericia 30. september 2015 Momsangivelsen Salgsmoms Moms af varekøb mv. i udlandet Moms af ydelseskøb i udlandet med omvendt betalingspligt Fradrag Købsmoms Olie- og flaskegasafgift

Læs mere

Frichsvej 11 DK 8464 Galten www.alcon.nu. Alcon KSM-Multistoker 275. Alcon. Alcon KSM-Multistoker 175 Alcon KSM-Multistoker-Hybren

Frichsvej 11 DK 8464 Galten www.alcon.nu. Alcon KSM-Multistoker 275. Alcon. Alcon KSM-Multistoker 175 Alcon KSM-Multistoker-Hybren Alcon A/S Ingeniørfirma Frichsvej 11 DK 8464 Galten www.alcon.nu Tlf. 8666 2044 Fax. 8666 2954 alcon@post6.tele.dk Medlem af DS Industri Alcon KSM-Multistoker 275 Alcon KSM-Multistoker 325 Alcon KSM-Flisstoker

Læs mere

11. Mindre træpilleanlæg

11. Mindre træpilleanlæg 11. Mindre træpilleanlæg Moderne træpillefyrede anlæg er indrettet til automatisk drift, således at brændselstilførsel og regulering af forbrændingen kræver et minimum af manuel indgriben. Derfor har træpillefyr

Læs mere

Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform

Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform Slutrapport for græsrodsprojektet Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform Gartneriet Vestjysk Krydderurter ApS Aksel Bruun, Mosebyvej 49, Mejrup 7500 Holstebro Journal

Læs mere

RAIS 106-90 BETJENINGSVEJLEDNING Rev. A 010404

RAIS 106-90 BETJENINGSVEJLEDNING Rev. A 010404 RAIS 106-90 BETJENINGSVEJLEDNING Rev. A 010404 RAIS A/S Industrivej 20, 9900 Frederikshavn. Danmark Telefon 98 47 90 33 Telefax 98 47 92 91 E-mail: info@rais.dk Website: http://rais.dk INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

8. Kraftvarme- og kraftværker

8. Kraftvarme- og kraftværker 8. Kraftvarme- og kraftværker I 1986 indgik den danske regering en energipolitisk aftale, der bl.a. indebar, at der frem til 1995 skulle bygges decentrale kraftvarmeværker med en samlet elektrisk effekt

Læs mere

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014 v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Prisindeks Vi er under pres! 250 200 50 100 50 1961 1972 2000 2014 Prisindekset for fødevarer

Læs mere

Projektsammendrag Nordby/Mårup Samsø Danmark

Projektsammendrag Nordby/Mårup Samsø Danmark Beskrivelse Sol og flis i Varmeværk med solfangere og flisfyr. Fjernvarmeværket i får varmen fra 2.500 m2 solfangere og en 900 kw kedel, der fyres med træflis. Ideen til værket kom i 1998. En gruppe borgere

Læs mere

Herning Kommune Uforstående over for, at krav til aftrækssystemer i 11, stk. 2, kun omfatter anlæg op til 30 kw og ikke op til 120 kw.

Herning Kommune Uforstående over for, at krav til aftrækssystemer i 11, stk. 2, kun omfatter anlæg op til 30 kw og ikke op til 120 kw. NOTAT Miljøteknologi J.nr. / MST-5230-00221 Ref. lahal, brk, chste Den 29. juni 2015 Høringsnotat om ændringsbekendtgørelse til bekendtgørelse om regulering af luftforurening fra fyringsanlæg til fast

Læs mere

Ko m bi ke dle r TRÆPILLER TRÆPILLER TRÆ FYRINGSOLIE

Ko m bi ke dle r TRÆPILLER TRÆPILLER TRÆ FYRINGSOLIE TRÆPILLER TRÆPILLER TRÆ FYRINGSOLIE Ko m bi ke dle r Randersvej/Drejøvej 14 9500 Hobro Tlf. 9852 1000 Fax 9852 3500 info@titanheating.dk www. titanheating.dk Træpillefyr D15P, D20P, D30P og D45P Er bygget

Læs mere

Indsæt intro-billede

Indsæt intro-billede Indsæt intro-billede Muligheder for udskiftning af olieog naturgasfyr Energistyrelsens uvildige rådgivning om udskiftning af olie- og naturgasfyr udføres af Energitjenesten i samarbejde med, Bolius og

Læs mere

Jeg vil gerne på bestyrelsens vegne byde velkommen til den 19. ordinære generalforsamling for Sydlangeland Fjernvarme.

Jeg vil gerne på bestyrelsens vegne byde velkommen til den 19. ordinære generalforsamling for Sydlangeland Fjernvarme. Ledelsesberetning 2011/2012 for Sydlangeland Fjernvarme. Velkommen. Jeg vil gerne på bestyrelsens vegne byde velkommen til den 19. ordinære generalforsamling for Sydlangeland Fjernvarme. Første punkt på

Læs mere

Effektiv og miljøvenlig varme med biobrændsel

Effektiv og miljøvenlig varme med biobrændsel Biobrændsel Effektiv og miljøvenlig varme med biobrændsel www.hstarm.dk Bliv tændt af fremtidens energi Biobrændsel er en af de vigtigste energiformer i fremtiden. Stigende oliepriser, øget miljøbevidsthed

Læs mere

1. Dansk energipolitik for træpiller

1. Dansk energipolitik for træpiller 1. Dansk energipolitik for træpiller En aktiv dansk energipolitik har gennem mere end 25 år medvirket til, at Danmark er blevet førende indenfor vedvarende energi. Deriblandt at skabe rammerne for en kraftig

Læs mere

Prisen på halm til kraftvarme?

Prisen på halm til kraftvarme? Prisen på halm til kraftvarme? 1 Indholdsfortegnelse Sammendrag... 3 1. Indledning... 3 2. Forudsætninger - generelt... 4 3. Værdi af halm ab mark... 5 4. Vending... 6 5. Presning... 6 6. Bjærgning...

Læs mere

Retningslinier for afbrænding

Retningslinier for afbrænding ÅRHUS KOMMUNE. MAGISTRATENS 2. AFDELING Retningslinier for afbrænding af halm, kvas, haveaffald og bål m.v. Februar 2003 Århus Brandvæsen Kirstinesmindevej 14, 8200 Århus N - Tlf. 8676 7676 Fax : 8676

Læs mere

Projektsammendrag Ærøskøbing Fjernvarme Ærø Danmark

Projektsammendrag Ærøskøbing Fjernvarme Ærø Danmark skøbing Fjernvarme Beskrivelse skøbing Fjernvarmes produktionsanlæg består af en halmkedel på 1.600 kw, samt et solfangeranlæg på ca. 4.900 m 2 leveret af ARCON Solvarme. Ved etableringen af solvarmeanlægget

Læs mere

Afgørelse Klage over Silkeborg Kommunes afgørelse om pålæg af tilslutningspligt

Afgørelse Klage over Silkeborg Kommunes afgørelse om pålæg af tilslutningspligt [XXX] Anonymiseret Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf. 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk Afgørelse Klage over Silkeborg Kommunes

Læs mere

BIOENERGI kort fortalt. Oliepresser. side 1. Juni 2007

BIOENERGI kort fortalt. Oliepresser. side 1. Juni 2007 Juni 2007 Det behøver ikke at koste en bondegård at komme i gang med at presse olieholdige frø. Den mindste oliepresser koster omkring 12.000 kr. men så er kapaciteten også kun ca. 5 kg frø i timen. Urenheder

Læs mere

PROJEKTFORSLAG. for. Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk

PROJEKTFORSLAG. for. Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk Bilag nr. 1 PROJEKTFORSLAG for Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk Hollensen Energy A/S 30. maj 2011 PROJEKTFORSLAG FOR ETABLERING AF RØGGASKØLING PÅ

Læs mere

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07 FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG DAGSORDEN Området Varmeforbrug i dag Udbygningstakt for fjernvarme Om fjernvarme Jeres indflydelse på projektet OMRÅDET VARMEBEHOV I DAG Varmebehov MWh 1.243 bygninger Samlet

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form Den 17. april 2001 J.nr. 97-2311-0023 JDA AFGØRELSE. (varmeforsyning)

Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form Den 17. april 2001 J.nr. 97-2311-0023 JDA AFGØRELSE. (varmeforsyning) ENERGIKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5785 Fax: 3395 5799 Email: ekn@ekn.dk Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form Den 17. april 2001 J.nr. 97-2311-0023 JDA AFGØRELSE

Læs mere

Egedal Fjernvarme A/S Annekset Stenløse Rådhus Rådhustorvet 2 3660 Stenløse Ansøgning om miljøtilladelse til etablering af nyt 2,2 MW træpille fyret kedelanlæg ved Egedal Varmeværk, Dam Holme 4B, 3660

Læs mere

Manual NBE Pellets Systems. Bio-comfort

Manual NBE Pellets Systems. Bio-comfort Bio-comfort MONTERINGS VEJLEDNING El tilslutning. Styringen forsynes gennem en Overkog-sikring ( DTO ) monteret på kedlen. Termostat delen bruges ikke. Montering i kedlen: 1. Kontroller at brænderen ikke

Læs mere

Notatet omfatter sammenligning af 3 typer anlæg for forskellige biobrændsler.

Notatet omfatter sammenligning af 3 typer anlæg for forskellige biobrændsler. Tillægsnotat Vaarst-Fjellerad Kraftvarmeværk a.m.b.a. Vedr.: Beregning på 1 MW Biomassekedler Dato: 20. januar 2015 1 Indledning Forligskredsen bag energiaftalen 2012 har besluttet, at de 50 dyreste kraftvarmeværker

Læs mere

HPK. Biobrændsel. Stokerkedel til træpiller eller træflis

HPK. Biobrændsel. Stokerkedel til træpiller eller træflis Biobrændsel HPK Stokerkedel til træpiller eller træflis Virkningsgrad > 9 % Opfylder kravene i EN 0.5 - klasse 5 Modulerende drift fra 0-00% Mulighed for brug af fastbrændsel Automatisk rensning af røgrør

Læs mere

Træpillefyr. Fremtidens miljøvenlige opvarmning

Træpillefyr. Fremtidens miljøvenlige opvarmning Træpillefyr Høj effektivitet Brugervenligt styringsdisplay Selvrensende røgkanaler Automatisk askeudkast 4 modeller: 9, 15, 25 & 42 kw Fremtidens miljøvenlige opvarmning Hvorfor vælge et Ekoheat pillefyr?

Læs mere

Med påbuddet ændres vilkår C2 og C7 i Revurdering - samt Miljøgodkendelse af ny Produktionslinje for DEAE-dextran dateret den 4. januar 2013.

Med påbuddet ændres vilkår C2 og C7 i Revurdering - samt Miljøgodkendelse af ny Produktionslinje for DEAE-dextran dateret den 4. januar 2013. Pharmacosmos A/S Rørvangsvej 30 4300 Holbæk Att.: Hans Berg Andreasen, hba@pharmacosmos.dk Virksomheder J.nr. MST-1272-00638 Ref. jamul/hebec Den 7. marts 2014 Påbud om ændring af vilkår Pharmacosmos A/S

Læs mere

Eltra dok nr. 121755, sag 3325 Resumé af slutrapport PSO-projekt 3325. Optimering af den kolde del af kedlen ved fyring med gas/flis

Eltra dok nr. 121755, sag 3325 Resumé af slutrapport PSO-projekt 3325. Optimering af den kolde del af kedlen ved fyring med gas/flis Eltra dok nr. 121755, sag 3325 Resumé af slutrapport PSO-projekt 3325. Optimering af den kolde del af kedlen ved fyring med gas/flis Slutrapport fra Elsamprojekt i juni 2000. 1. Indledning Varmegenvinding

Læs mere

FJERNVARME. Hvad er det?

FJERNVARME. Hvad er det? 1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME

Læs mere

AFGIFTER VED FORBRÆNDING TILBAGERULNING AF FSA V. TORE HULGAARD DAKOFA NETVÆRK, AFGIFTER, TILBAGERULNING AF FSA 2015.06.03

AFGIFTER VED FORBRÆNDING TILBAGERULNING AF FSA V. TORE HULGAARD DAKOFA NETVÆRK, AFGIFTER, TILBAGERULNING AF FSA 2015.06.03 AFGIFTER VED FORBRÆNDING TILBAGERULNING AF FSA V. TORE HULGAARD 2015.06.03 INDHOLD Afgifter ved forbrænding (energi og CO2) Forsyningssikkerhedsafgift (FSA) og tilbagerulning VE-affald AFGIFTER ENERGI

Læs mere

Her udnytter vi affaldet 100 %

Her udnytter vi affaldet 100 % Her udnytter vi affaldet 100 % Sammen kan vi gøre det bedre TAS I/S er et fælleskommunalt interessentselskab ejet af Fredericia, Kolding, Middelfart og Vejle kommuner. TAS står for Trekantområdets Affaldsselskab.

Læs mere

Modul 5: Biomassefyrede Varmeanlæg

Modul 5: Biomassefyrede Varmeanlæg Modul 5: Biomassefyrede Varmeanlæg \\dmwclus\dmw_docs\1186949\988033_den gode energirådgivning M5 Biobrændsler.doc 29-08-2007 Hvorfor, hvor og hvornår er biobrændsel relevant?...2 Anlægstyper...3 Økonomi...5

Læs mere

HALM TIL ENERGI. Status, teknologier og innovation i Danmark 2011

HALM TIL ENERGI. Status, teknologier og innovation i Danmark 2011 HALM TIL ENERGI Status, teknologier og innovation i Danmark 2011 Halm til energi Status, teknologier og innovation i Danmark 2011 Udgivet af Agro Business Park A/S, Niels Pedersens Allé 2, 8830 Tjele,

Læs mere

Miljøeffekter af energiproduktion

Miljøeffekter af energiproduktion Miljøeffekter af energiproduktion god ide at bruge de kemiske reaktionsligninger under Forbrænding og forsuring. Forud for laboratoriearbejdet er det en stor fordel hvis eleverne allerede ved hvordan el

Læs mere

1. Stokerfyr som åbent eller lukket anlæg uden anlægsshunt

1. Stokerfyr som åbent eller lukket anlæg uden anlægsshunt 1. Stokerfyr som åbent eller lukket anlæg uden anlægsshunt Vlås M T Kedel med dispensation fra AT 42 afsnit 2 Tf 2 V5 V2 V Brandsikring V3 1 q:\acadtegn\ars\ars\01 rev 1.dwg Stokerfyret kedel Anlægget

Læs mere

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi?

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Indlæg på Økonomikonferencen 2010 v/carl Åge Pedersen Planteproduktion Danmarks Statistik Energiforbrug 2008: 1243 PJ Heraf Husholdninger:

Læs mere

Effektiv og miljøvenlig varme med biobrændsel

Effektiv og miljøvenlig varme med biobrændsel BIOBRÆNDSEL Effektiv og miljøvenlig varme med biobrændsel www.hstarm.dk Bliv tændt af fremtidens energi Biobrændsel er en af de vigtigste energiformer i fremtiden. Stigende oliepriser, øget miljøbevidsthed

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Fjernvarmeværker. varmt vand) samt ledningstabet i nettet.

Fjernvarmeværker. varmt vand) samt ledningstabet i nettet. 7. Fjernvarmeværker foto: biopress/torben skøtt Sabro Halmvarmeværk vest for Århus. Værket er bygget i 1991 og er på 3,2 MW. Til højre på billedet ses halmlageret. Til venstre ses kedelhus, kontrolrum,

Læs mere

Biomasse til energi Derfor skal træpiller og flis erstatte kul og gas

Biomasse til energi Derfor skal træpiller og flis erstatte kul og gas Biomasse til energi Derfor skal træpiller og flis erstatte kul og gas Vi kan ikke undvære kraftvarmeværkerne i fremtidens energisystem Mængden af el fra vind- og solenergi svinger meget og er afhængig

Læs mere

2. Halm som energiressource

2. Halm som energiressource 2. Halm som energiressource Halm er et biprodukt, der fremkommer ved dyrkning af salgsafgrøder, hovedsageligt korn. Halm fra raps og andre frøafgrøder indgår også i den samlede produktion. Landbrugets

Læs mere

RØGGAS-EFTERMIDDAG FLOW OG AFGIFTER. Kim Brinck Rambøll, WtE

RØGGAS-EFTERMIDDAG FLOW OG AFGIFTER. Kim Brinck Rambøll, WtE RØGGAS-EFTERMIDDAG FLOW OG AFGIFTER Kim Brinck Rambøll, WtE RØGGASFLOW OG AFGIFTER Flere afgifter m.v. betales i dag på baggrund af anlæggenes emitterede forurening: Svovl (SO 2 ) NO X CO 2 (afgift/kvote)

Læs mere

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt Biogas Ringkjøbing-Skjern Lars Byberg, Bioenergikoordinator Kortlægning af bioenergi i Ringkøbing-Skjern Kommune Bioenergi Gas Flydende Fast CO 2 deponering

Læs mere

BIOMASSE TIL ENERGI. Derfor skal træpiller og flis erstatte kul og gas

BIOMASSE TIL ENERGI. Derfor skal træpiller og flis erstatte kul og gas BIOMASSE TIL ENERGI Derfor skal træpiller og flis erstatte kul og gas BIOMASSE TIL ENERGI 3 VI KAN IKKE UNDVÆRE KRAFTVARMEVÆRKERNE I FREMTIDENS ENERGISYSTEM Mængden af el fra vind- og solenergi svinger

Læs mere

Konvertering til biobrændsel. Anbefaling. Varmtvandsbeholder. Føderør fra silo. Brændekedel. Cirkulationspumpe Forsilo til piller.

Konvertering til biobrændsel. Anbefaling. Varmtvandsbeholder. Føderør fra silo. Brændekedel. Cirkulationspumpe Forsilo til piller. Energiløsning UDGIVET JUNI 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 Konvertering til biobrændsel Oliekedler og elradiatorer kan med fordel udskiftes til en automatisk pillefyret kedel eller en manuelt brændefyret

Læs mere

Fjernvarme Fyn s halmindkøbspolitik

Fjernvarme Fyn s halmindkøbspolitik Fjernvarme Fyn s halmindkøbspolitik Når Fjernvarme Fyn indkøber halm til sine danske anlæg følges nedennævnte principper. 1. Udbudsrunder Udbudsrunder er det bærende princip i Fjernvarme Fyn s halmindkøb.

Læs mere

LØSNINGER PÅ VEJ MOD ET FOSSILTFRIT SAMFUND

LØSNINGER PÅ VEJ MOD ET FOSSILTFRIT SAMFUND LØSNINGER PÅ VEJ MOD ET FOSSILTFRIT SAMFUND Fra energiproduktion på Naturgas, til Flis FJERNVARMEINDUSTRIENS ÅRSMØDE 10.9.15 Peter Kjær Madsen, energichef Forsyning Helsingør A/S FH har 5 forsyningsområder

Læs mere

Model BABY. WWW.VVS-Eksperten.dk

Model BABY. WWW.VVS-Eksperten.dk PANNEX PILLE BRÆNDEOVN Model BABY WWW.VVS-Eksperten.dk Indholdsfortegnelse: Sikkerheds normer... 2 Tekniske detaljer for model Baby Pille brændeovn... 2 Træpille type... 3 Opstart med pille brændeovn...

Læs mere

Den 24. november 2014, Krudthuset kl. 19.00.

Den 24. november 2014, Krudthuset kl. 19.00. Den 24. november 2014, Krudthuset kl. 19.00. Program: Velkomst v. Borgerforeningen i Fandrup. Gennemgang af projektet v. Leo Munk og Børge Sørensen Plan & Grøn Energi. Farsø Varmeværk v. Formand Søren

Læs mere

af haveaffald,kvas,bål og halm m.v.

af haveaffald,kvas,bål og halm m.v. Regler for afbrænding af haveaffald,kvas,bål og halm m.v. Teknik & Miljø Bornholms Regionskommune Teknik & Miljø Oktober 2011 Regler for afbrænding af haveaffald, kvas, bål og halm m.v. Gældende for erhverv

Læs mere

Energipil. Din fremtid?

Energipil. Din fremtid? 2010 / 1 Din fremtid? Aabenraa Rødekro Energipil Vi støtter vores kunder med energipil-projektet med Fjernvarmen: Aabenraa-Rødekro Fjernvarme tilbyder dig en sikker og stabil indtjening i mange år frem

Læs mere

Konvertering fra olie og el til fast biobrændsel. Varmtvandsbeholder. Brændekedel. Cirkulationspumpe Forsilo til piller. Varme retur.

Konvertering fra olie og el til fast biobrændsel. Varmtvandsbeholder. Brændekedel. Cirkulationspumpe Forsilo til piller. Varme retur. Energiløsning UDGIVET JUNI 2012 Konvertering fra olie og el til fast biobrændsel Oliekedler og elradiatorer kan med fordel udskiftes til en automatisk pillefyret kedel eller en manuelt brændefyret kedel.

Læs mere

Effektiv og miljøvenlig varme med biobrændsel

Effektiv og miljøvenlig varme med biobrændsel Biobrændsel Effektiv og miljøvenlig varme med biobrændsel www.baxi.dk Bliv tændt af fremtidens energi Biobrændsel er en af de vigtigste energiformer i fremtiden. Stigende oliepriser, øget miljøbevidsthed

Læs mere

Regler for afbrænding

Regler for afbrænding Regler for afbrænding af halm, kvas, haveaffald og bål m.v. Gældende for erhverv og private 3. udgave juni 2013 HAR DU TILLADELSEN I HUS? Miljøhensyn Enhver afbrænding af affald udenfor dertil godkendte

Læs mere

Thisted Varmeforsyning

Thisted Varmeforsyning - Termisk komfort til enhver tid Kort & godt om a.m.b.a. Ringvej 26 7700 Thisted Tlf. 97 92 66 66 Fax 96 17 71 66 www.thisted-varmeforsyning.dk post@thisted-varmeforsyning.dk CVR nr. 30 99 25 12 Stiftet:

Læs mere

Et kig ind i lager - og fyrrum

Et kig ind i lager - og fyrrum Pillelager og fyrrum Et kig ind i lager - og fyrrum Hvordan kommer mit varmesystem til at se ud? HDG sugesystem med HDG udmadersnegl Kedlens små dimensioner gør det muligt at opstille den selv på trange

Læs mere

Masser af kvalitet for pengene med Scotte Plus pillefyr

Masser af kvalitet for pengene med Scotte Plus pillefyr Masser af kvalitet for pengene med Scotte Plus pillefyr Et skift til træpiller sparer mange penge Med en kedel til træpiller kan en gennemsnitlig dansk husholdning spare op til 50-60% på varmeregningen

Læs mere

Produktion af energipil og anvendelse af grønflis - varme og el. Henrik Kofoed Nielsen HØGSKOLEN I AGDER GRIMSTAD

Produktion af energipil og anvendelse af grønflis - varme og el. Henrik Kofoed Nielsen HØGSKOLEN I AGDER GRIMSTAD Produktion af energipil og anvendelse af grønflis - varme og el Henrik Kofoed Nielsen HØGSKOLEN I AGDER GRIMSTAD Eller: Har energiafgrøder en fremtid i Norge? Biomasseproduktion til energiformål Raps Sukkerroe

Læs mere

Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014.

Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014. Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014. Vilkårene for de danske naturgasfyrede kraftvarmeværker: Forbrugerne efterspørger:

Læs mere

DANMARKS GAMLE OLIEKEDLER SKAL FORNYS

DANMARKS GAMLE OLIEKEDLER SKAL FORNYS DANMARKS GAMLE OLIEKEDLER SKAL FORNYS Vejledning til vvs-installatører, servicemontører og andre, der ønsker at gøre en indsats for at forny Danmarks bestand af oliekedler Vær med til at udskifte Danmarks

Læs mere

Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a

Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a Randers Kommune har udarbejdet følgende projektforslag om tilslutningspligt til Værum-Ørum

Læs mere