ERNÆRING - HJERTEINSUFFICIENS. Jens Rikardt Andersen Ernæringsenheden 5711, Rigshospitalet Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ERNÆRING - HJERTEINSUFFICIENS. Jens Rikardt Andersen Ernæringsenheden 5711, Rigshospitalet Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet"

Transkript

1 ERNÆRING - HJERTEINSUFFICIENS Jens Rikardt Andersen Ernæringsenheden 5711, Rigshospitalet Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet

2 ERNÆRING HJERTE-KAR-SYGDOM Vi tænker næsten altid hjertesygdom i forbindelse med overvægt, manglende motion, insulinresistens (metabolisk syndrom) og fed kost Det er vel også relevant for befolkningen Hjertesygdom er også - akut sygdom med vægttab - operationer - mange medikamenter - smerter - osv

3 HJERTEINSUFFICIENS ÅRSAGER FALDENDE ORDEN - HYPPIGHED Forhøjet blodtryk (for stor modstand at pumpe mod, når blodet skal forlade hjertet) Åreforkalkning i hjertet (svigt af pumpefunktion pga. for lidt ilt til hjertemusklen) Hurtig Arytmi, dvs hjertet slår for hurtigt og uregelmæssigt atrieflimren er hyppigst Langsom Arytmi, dvs. hjertet slår for langsomt (mange årsager) Defekte hjerteklapper (blodet har enten svært ved at blive pumpet ud, eller løber tilbage gennem utæthed og skal pumpes ud flere gange) Stort, slapt hjerte (f.eks. ved sukkersyge, alkoholisme, arveligt) Infektion i hjertemusklen Forløbet/prognosen er meget afhængig af behandling og ændringer i livsstil, samt af samtidigt forekommende, kronisk sygdomme. Ved NYHA grad IV er 1-års mortaliteten ca. 50%, og ved NYHA II-III ca. 15%. Ved NYHA klasse I-III er det pludselig død, der er dominerende dødsårsag. Skyldes oftest arytmi. I de sværeste tilfælde er det den fremskridende hjerteinsufficiens, der er dødsårsagen.

4 HJERTEINSUFFICIENS STANDARD BEHANDLING Målet er at lette symptomerne og bedre prognosen. De hyppigste behandlingsprincipper er: Vanddrivende medicin, så hjertet ikke skal pumpe så meget væske. Det letter på åndenøden og de hævede ben, men til gengæld bliver der ikke meget væske at pumpe med, så det kommer til at mangle i pulsåresystemet. Sænke blodtrykket, så hjertet har en mindre modstand at arbejde imod. I så tilfælde opnås, at der kan pumpes mere blod ud af hjertet i pulsårene med den samme pumpekraft. Reduktion af hjertets antal slag pr minut, hvis der er hurtig arytmi, samt evt få hjertet til at slå noget mere regelmæssigt. Herved opnås en bedre blodfyldning i hjertet og dermed, at der pumpes mere blod ud af hjertet. Øgning af hjertets antal slag pr minut ved langsom arytmi. Herved opnås også, at mere blod kan pumpes ud af hjertet. Reduktion af saltindtagelsen kan hjælpe med til at holde væskeophobningen i ave. Rygeophør for at øge iltindholdet i blodet Reduktion af risiko for blodpropper ved diverse former for blodfortyndende behandling

5 FEDMEPARADOKSET Fedme er en risikofaktor for hjertesygdom af næsten alle slags. På den anden side klarer patienter med en vis overvægt sit markant bedre end afmagrede patienter, når de først har fået sygdommen. Det er formentlig udtryk for, at patienter med udbredt iltmangel i vævene/iskæmi er i en dårlige situation. Kakeksi-patienten har således markant dårligere prognose end patienten uden de store tab af muskelmasse (von Healing et al 2009). Dette har så medført, at man har frarådet vægttab hos overvægtige med hjerteinsufficiens (Dickstein et al 2008), men der er aldrig ført skyggen af bevis for dette i interventionsundersøgelser. Et mindre, dansk studie tyder derimod på, at der er gevinster på den fysiske ydeevne ved et sådant vægttab hos overvægtige (Geiker et al, 2014). Det er jo også paradoxalt, at sygdomsinduceret tab af muskelvæv gør patienterne mere fede, når man ser på kropssammensætningen, dvs relativt mere fedt i forhold til ikke-fedt.

6 VÆGTTAB Hurtigt vægttab som følge af sygdom er altid primært tab af proteinholdig cellemasse, primært muskler og immunceller. Selv efter et betydeligt vægttab, ses øgning i muskelkraft efter 3-4 dages ernæring (håndtryk, respirationsmuskler). Først efter 14 dages intensiv ernæring ses øgning af muskelmasse. Efter 1 uges intensiv ernæring er der bedre sårheling. Efter 2 uger bedring af immunologiske parametre, f.eks. antal cirkulerende T- lymfocyter. Hessov I, Operation, Klinisk Enhed for Sygdomsforebyggelse, BBH, 2003, ISBN , 63-8

7 KAKEKSI En arbejdsgruppe i ESPEN har defineret (Evans et al. Clin Nutr 2008;27:793-9): Cachexia is a complex metabolic syndrome associated with underlying illness and characterized by loss of muscle with or without loss of fat mass. Mere specifikt: vægttab (korrigeret for væske-ubalance) hos børn: væksthæmning (uden endokrin lidelse) Anoreksi, inflammation, insulin resistens, øget muskel-protein nedbrydning

8 KROPSSAMMENSÆTNING Teoretisk set ville en mindre krop betyde et mindre arbejde i det daglige, men det forudsætter uændret kropssammensætning. Mere muskelvæv og mindre fedtvæv ville være rationelle mål, selv om dette aldrig er dokumenteret videnskabeligt ved hjerteinsufficiens, men til gengæld ved andre kroniske sygdomme. Forudsætningen for at ernæring fører til noget fornuftigt er hos både syge og raske, at der er substrat, enzymer, co-enzymer og mulighed for ekskretion af restprodukter. I relation til kakeksi således aminosyrer, proteinsyntese-relevante enzymer, vitaminer-mineraler og en rimelig lunge- og nyrefunktion. Der er altid 4 faktorer, som er forudsætning for at ernæring og metabolisme fungerer hos syge: ingen acidose, hypoxi, dehydrering og så blodsukre indenfor normale grænser. Dette gælder også ved hjerteinsufficiens. Ingen biokemiske reaktioner optimeres i skyggen af disse problemer, så de skal korrigeres primært.

9 PROTEINTAB NOGLE POINTER Det tager lang tid at opbygge en fungerende celle ca 100 dg for en erythrocyt, ca 30 dg for en sekretorisk celle (stor variation) og et par uger for en fibroblast 90% af intracellulært proteinindhold er enzymer, dvs afbalancerede systemer med flere komponeneter Vægtøgning på få dage er således ikke tilvækst i fungerende cellemasse Tilført protein (aminosyrer/oligopeptider) er ikke nær så kompliceret sammensat Pga insulinresistens kan glukoneogenese ikke undgås ved tilførsel af sukker/glukose alene Ved tilførsel af protein/aminosyrer kan en del af glukoseproduktionen fra enzymsystemer formentlig undgås hos de fleste patientyper

10 UNDERERNÆRING VED HJERTESYGDOM Der angives op til 50% med kronisk hjertesvigt (Hoyle & Kahl, 2006), men i NIP (2010) angives langt mindre prævalenser. Graden af kakeksi ved hjerteinsufficiens er ikke korreleret til NYHA-klasse, LVEF, fysisk ydeevne (gangtest) eller morfologiske ændringer set ved ekkokardiografi eller NMR (von Haehling et al 2009) Proinflammatoriske cytokiner er involveret i alle former for kakeksi, incl kardiel (von Haehling et al 2007) Insulinresistens er et hyppigt fund hos patienter med hjerteinsufficiens (Swan et al 1997) og nogenlunde korreleret til sværhedsgraden (reduceret optag af glukose, øget p-konc af fedtsyrer).

11 CYTOKIN-EFFEKTER TNF-α aktiverer proteasom-afhængig nedbrydning af intracellulært protein i tværstribet muskulatur IL-6 stimulerer syntese af akut-fase-reaktanter i leveren og der kræver essentielle aminosyrer (herunder forgrenede), som hovedsageligt tages fra tværstribet muskulatur TNF-α og IL-1 reducerer albuminsyntesen i leveren og påvirker appetitregulerende peptider (leptin, neuropeptid-y)

12 UNDERERNÆRING VED HJERTESYGDOM Malabsorption kan ses ved svær hjerteinsufficiens (højre-sidig), hvis der er tarmstase og ødem (ses meget sjældent) Det samme gælder proteintab til tarmlumen Man kan godt forestille sig at translokation ses hyppigere og dermed det immunologiske respons (vides ikke sikkert)

13 HJERTEINSUFICIENS DOEHNER ET AL. INT J CARDIOL 2012:162: pt med hjerte-kar sygdom + dysreguleret DM2 Data fra randomiseret forsøg med pioglitazon reanalyse Hvem har størst mortalitet i relation til BMI og vægttab? Opfølgning > 30 mdr, i alt døde 6,6% Lavest mortalitet: BMI ved indgang Højest mortalitet: BMI < 22 (RR 3,0) BMI 22-25: RR 1,9 Vægtøgning i forløbet forringede ikke overlevelsen, men bedrede den heller ikke. Højest mortalitet: vægttab > 7,5% (RR 4,4) RR stiger med 1,1 for hver % vægttab Altid dårligst resultat i placebogruppen Underernæring/vægttab er skidt, dysreguleret DM er rigtig skidt. Dette er et observationelt studie!!! Siger intet om behandlingen!!!

14 ANBEFALINGER OBS LAV KOMPLIANCE VON HAEHLING ET AL. PHARMACOL THER 2009;121: Salt: lavt indtag (ikke gerne mere end 2 g dgl) 6 måltider dgl for at undgå faste-metabolisme Væske 1,5 2,0 liter/dg Multi vitamin-mineral tablet dgl (1 studie) Statiner er nok ikke godt Undgå kulhydrat-overload, mættet fedt, alkohol og rygning (stimulerer akut fase-reaktant produktion) Gerne fiskeolie, olivenolie, valnødder, hørfrø-olie, frugt og grønt, hvidløg, ingefær, gurkemeje, solsikke-frø, æg, sild og nødder Appetitstimulanter: Megestrol acetat, medroxyprogesteron acetat, tetrahydroxycannabinol Anabole steroider: testosteron-analoger RÅDENE ER ALLE MEGET DÅRLIGT, VIDENSKABELIGT FUNDERET

15 SALTRESTRIKTION På samme vis som ved hypertension er der mange meninger om effekten af saltrestriktion. Det vigtigste er, at en restriktion er meget svær at gennemføre både pga komplians fra patienterne og pga. tilsætning af salt til færdiglavede produkter. I 2002 indtog kvinder i Danmark ca. 8 g NaCl dagligt og mænd ca. 11 g. Hvis disse indtagelser kan halveres, vil der utvivlsomt være noget at opnå, men det er næppe realistisk i dagens Danmark. Anbefalingerne for normalbefolkningen ligger på 6 g/dg for kvinder og 7 g for mænd. WHO anbefaler lidt mindre mængde (5g/dg), og den amerikanske hjerteforening er helt nede på 3,75 g/dg (laveste grænse 1,25 g/dg), hvilket er helt urealistisk. De fleste undersøgelser af salts indflydelse på indlæggelsesrate osv. ved hjerteinsufficiens er gennemført i en tid, hvor den medicinske behandling hovedsageligt bestod af diuretika og beta-blokkere. Det betød at volumentilpasning var målet. Der er kun rationale (meget beskeden evidens) for saltrestriktion ved patienter, der er ustabile på optimeret medicinsk behandling, og i realiteten stiles indsatsen så mod at reducere et overforbrug i forhold til de ca. 6 g/dg, der er anbefalet normalbefolkningen.

16 VÆSKE Rådgivning om væskeindtag må afhænge af, om der er elektrolytforstyrrelser eller ej. Evidensen er også på dette område yderst beskeden, og der kan i nogle situationer med svær overhydrering samtidig med lavt p-natrium være rationale for væskerestriktion (1-1,5 l/dg). Specielt er nyrefunktionen væsentlig. Ved nedsat glomerulær filtration uden at der er tale om mangel på blod/plasma nedsættes evnen til at udskille overskydende vand, og restriktion kommer så på tale. Mindst lige så hyppigt opleves, at patienterne er relativt overbehandlede med diuretika, hvorved filtrationen i nyrerne reduceres. I sådanne tilfælde ville væskerestriktion være direkte skadeligt. Der kan således ikke gives råd om væskeindtagelse udfra hjertestatus alene. Nyre- og elektrolytbalance er nødvendig at kende til, før fornuftige råd kan gives. Væskerestriktion vil yderst sjældent være indiceret til patienter i stabil fase.

17 HJERTEINSUFICIENS MAIBOM & ANDERSEN, UGESKRIFT FOR LÆGER 2012;174:782. Tabel 1. Forslag til anbefalinger for patienter med hjerteinsufficiens med og uden kardiel kakeksi. Kakeksi Ikke-kakeksi Højt Moderat proteinindtag proteinindtag Moderat fedt Meget lidt fedt Styrketræning Konditions - og styrketræning

18 FYSISK AKTIVITET Som på så mange andre områder er evidensen yderst beskeden. Der er næppe nogen relevant effekt af fysisk aktivitet på mortaliteten, men noget tyder på, at der kan opnås symptombedring og mere stabil regulation. Som hos alle andre vil tiltagende mængde fysisk aktivitet stille tiltagende krav til substrat (kulhydrat), ilt, udskillelse af CO2, enzymer (protein), co-enzymer (vitaminer) og co-faktorer (mineraler) Især i startfasen vil behovet være stort falder med stigende træningsrutine

19 N-3 FEDTSYRER DART-studiet: Viste at patienter (post AMI) der spiste fed fisk 2 (80%) eller fiskeolier (20 %) gange ugentligt havde en 30 % mortalitetsreduktion (3,5 % absolutrisikoreduktion) efter 2 års intervention. Ingen effekt på antal AMI. Burr et al Gissi-Prevenzione: 1 fiskeolie kapsel dagligt med 0,85 g n-3 i 3,5 år. Der var en signifikant mortalitetsreduktion (relativ risikoreduktion: 15-20%, absolut risikoreduktion: 2,3 %) og 45 5 signifikant relativ reduktion af pludselig hjertedød. Der findes ikke RCT af effekten af n-3 PUFA på risikoen for IHS hos hjerteraske personer med hårde endpoints Hjerteinsufficiens?

20 N-3 + AEROB TRÆNING HILL ET AL AM J CLIN NUTR 2007;85: (18-20 i hver gruppe) pt med BMI>25, hypertension, højt kolesterol randomiseret til: A. Fiskeolie, 6 g/dg Fiskeolie + træning (3 dage/uge i 45 min ved ca 75% af max Solsikkeolie Solsikkeolie + træning Fiskeolie sænkede p-triglycerid, øgede HDL og bedrede den endothelafhængige arterielle vasodilatation signifikant Træning bedrede arteriel kompliance Både fiskeolie og træning (uafhængigt) reducerede krops fedt mængden

21 NØDDER 4 longituttinelle studier fra USA af indtagelse af nødder relateret til risiko for AMI og CHD-død Adventist Health Study 1992 jævnlig indtagelse af nødder var den kostfaktor, der mest reducerede risiko Iowa Women Health Study 1996 samme fund Nurse Health Study 1998 samme fund Physicians Health Study 2002 samme fund mht CHD-død, men ikke for AMI I alle studier er der tale om: Frequency of nut ingestion, ikke mængde 8% risiko-reduktion for hver øgning af ugentlig indtagelse (x 1,2,3,4 osv) Sum af 23 studier i 10 lande, deltagere i alt I 2001 var der døde af CHD ud af i risiko Indtagelse inddelt i < 1g/dg, 1-4 g/dg, 5-8 g/dg, > 8 g/dg 3 nødder = 4 g Der påvises dosis-u-afhængig positiv effekt på CHD-død Der er dosis-afhængig effekt efter korrektion for andre, traditionelle risikofaktorer Indtagelsen af nødder er meget større i Syd-europa end i Skandinavien

22 CHOKOLADE DJOUSSÉ ET AL. CLIN NUTR 2011; 30: Tværsnitsundersøgelse af deltagere i NHLBI Family Heart Study FFQ spørgeskema om chokolade-indtagelse CAC = forkalkede plaques i coronar-arterier (CT-scan) Der fandtes en omvendt proportionalitet mellem chokoladeindtagelse og forekomst af plaques Odds Ratio (0 chokolade = 1,0) fra 0,94 (0,66-1,35) over 0,78 (0,53-1,13) til 0,68 (0,48-0,97) for indtagelse af: 1-3 x /mdr, 1 x /uge, 2+ x /uge (p for trend 0,022) Ingen ændring efter korrektion for: alder, køn, energiindtagelse, hofte-talje-ratio, uddannelse, rygning, alkohol indtagelse, kolesterol, slik totalt og DM Chokoladeindtagelse er hjertesundt

23 CHOKOLADE IØVRIGT Mørk chokolade sænker både systolisk og diastolisk BT (Taubert et al. JAMA 2003;290: ) Mørk chokolade øger NO-aktiviteten i plasma (Heiss et al. JAMA 2003;290:1030-1) Formodes at være en flavanoid-anti-oxidativ effekt Cacao i 30 dage har givet øget gennemblødning i brachial-arterie med 30% (Balzer et al. J Am Coll Cardiol 2008;51:2141-9) hos pt med DM Prospektivt kohorte studie finder 40% risikoreduktion for cardiovasc sygdom ved høj chokolade-indtagelse, heraf tilskrives 12% BTeffekt (Buijsse et al. Eur Heart J 2010;E-pub ahead of publ)

24 COENZYM Q10 MORTENSEN ET AL, J AM COLL CARDIOL 2014 PRE-PUB AHEAD OF PUBLICATION: I denne meget store undersøgelse fandtes ingen signifikante effekter indenfor få måneder, men måske på længere sigt. I alle tilfælde må rådgivningen være for nærværende, at Q10 behandling kun bør gives til patienter med dokumenteret mangel på Q10 og i dosis på 100 mg x 3

25 TIAMIN Tiamin indgår som et centralt co-enzym i glycolysen, mere specifikt i omdannelsen af pyrodruesyre til coenzyma. Reaktionen forbereder en indgang i mitokondriet med efterfølgende dannelse af ATP. Der er rigtig mange mitokondrier i hjertemuskelceller, og kontraktiliteten er afhængig af, at de er velfungerende. Dog er hjerteinsufficiens ikke et kendt symptom ved tiamin-mangel, men tiamin-mangel må formodes at forværre pumpeevnen hos hjerteinsufficiente. Tiaminmangel ses typisk ved stort alkoholkonsum, samt hos meget småtspisende. Der er ikke belæg for at forestille sig, at generelle råd om tiamintilskud skulle bedre situationen for patienter med hjerteinsufficiens, og dokumentationen foreligger heller ikke, da undersøgelserne ikke er udført.

26 MAGNESIUM Svær magnesiummangel er relateret til tachy-arrytmier og medfører nedsat muskelkraft i tværstribet muskulatur. Mangel ses især i relation til stort alkoholkonsum, hvor urinudskillelsen øges mange gange. Tilskud bør utvivlsomt gives ved mangel, men der er intet rationale for at give tilskud pga. hjerte-diagnosen alene.

27 ZINK indgår som co-faktor i flere hundreder enzymatiske processer, og er bl.a. nødvendigt i dannelsen af proteiners tertiærstruktur (finger-folding). Uden at der er ført bevis for dette, er det rimeligt at antage, at en hæmmet proteinsyntese vil være til skade for også patienter med hjerteinsufficiens. Ved zink-mangel må der således være indikation for tilskud. Generelle tilskud uden mangeltilstand er der ingen holdepunkter for effekt af. Der er i det hele taget kun fundet effekt af blandet tilskud med mikronæringsstoffer i en enkelt undersøgelse, og hvad virkningsmekanismen egentlig var, er noget uklart (Witte et al 2005).

28 HJERTEINSUFFICIENS OG D-VITAMIN Der er rigtig mange undersøgelser af ny dato, men kun få interventionsundersøgelser Der er ingen entydige svar Måske er det PTH, der er afgørende Status lige: Der kan forventes bedring i pumpekraft, hvis der er D-vitamin-mangel bedømt ved p-25-oh-d3 Om der også skal gives calcium er ikke undersøgt Effekten er nok størst hos ældre mænd

29 ALKOHOL I epidemiologiske undersøgelser er det veldokumenteret, at der er kardielle risici hos grupper, der slet ikke indtager alkohol og hos grupper, der indtager meget alkohol. Jo mere, jo værre. Det er til gengæld uhyre vanskeligt at udsige noget om den enkelte patients risiko i relation til alkohol, hvis indtagelsen ikke har medført en af de omtalte mangeltilstande. Der er ikke gennemført interventionsundersøgelser, og det er altid svært at udsige noget præcist ud fra observationelle undersøgelser fordi der kun undersøges få ud af mange livsfaktorer ad gangen. Alkoholindtagelse medfører på den ene side en arterioledilatation, hvilket kunne være gavnligt. På den anden side øges risikoen for fald mv. En samlet konklusion er det således umuligt at nå til på et videnskabeligt, rationelt grundlag.

30 I STABILE PERIODER Næppe tvivl om, at de almindelige råd virker Næppe tvivl om at god BS-kontrol virker Næppe tvivl om at insulin er godt Næppe tvivl om at n-3 fedtsyrer (fisk) har effekt i doser på ca 1 g/dag som sekundær forebyggelse, men kompliance er nok lav og gevinsten beskeden Næppe tvivl om at træning har effekt, dokumenteret for aerob (dårligere dokumentation for styrketræning) Nødder og mandler er formentlig en god ting

31 KONGENIT HJERTESYGDOM DIVERSE EFTERUNDERSØGELSER EFTER OPR Fontan-opr,RA-RV, hos 73 med tricuspidal atresi, RA-PA anastomose (hø atrium a pulm), direkte eller lateral tunnel pt, 23 raske kontroller. Ergometrisk undersøgelse af 15 i hver gruppe. Markant nedsættelse af både max ilt-optagelse og den anaerobe tærskel (Weipert et al, Eur J Card-thor Surg 1997; 12: ) TAPVC (total anomalous pulmonary venous connection) hos 52 pt (heraf 12 voksne), 24 blev fulgt op efter 4 mdr 28 år med klinisk us. 35% døde hurtigt, 8% sent. Af de 24 pt var de 22 NYHA 1, 2 pt NYHA 2 (Korbmacher et al. Thorac Cardiov Surg 2001; 49: 101-6) Mitralklap-kirurgi, langtidsresultater, 18 års erfaringer. 45 børn med mitral rekonstruktion, mediant 2,2 år. 30-dages mortalitet 3,3% for isolerede anomalier 27% for komplekse. Median followup 5,1 år. Intet om klinisk status i øvrigt (Wood et al. J Thor Cardiov Surg 2005; 130: 66-73) 30 års erfaring coarctatio aortae. 140 pt, neonatale til voksne. Ingen tidlige dødsfald, 2,8% sene uden relation til misdannelsen. (Corno et al. Eur J Card-Thor Surg 2001; 20: ) 32 år, 67 opr for aorta stenose (åben). Ingen tidlig mortalitet, 3% sene dødsfald (Chartrand et al. Ann Thorac Surg 1999; 68: )

32 KONGENIT HJERTESYGDOM RISIKO FOR HJERTEINSUFFICIENS CARDIOL 2006; 97: NOROZI ET AL. AM J Efterundersøgelse af 345 pt opereret for de almindeligst typer af defekter, foretaget i gns ved 2,4-13,9. år Opfølgningstid: år Hjerteinsufficiens (def: forhøjet natriurisk peptid > 100 pg/ml og VO 2max < 25 ml/kg/min) 89 var insufficiente RISIKOFAKTORER VAR: Alder (jo højere jo værre) Alder ved opr (do.) Antal reoperationer (do.) Lav HR og syst BT under fysisk aktivitet Højre ventrikel funktion Intet om fysisk aktivitet, vægt eller QOL

33 ERNÆRINGSSTATUS OG KNOGLESTATUS EFTER OPR TETRA-FALLOT REGO ET AL. CARDIOL YOUNG 2002; 12: pt opereret år og matchede, raske kontroller Ingen forskel på nutritionel status, kropssammensætning, energiindtagelse og indtagelse af kosttilskud Z-score var højere hos de opererede Operationsalder, re-opr eller kirurgi-type var uden indflydelse Køn, kronologisk alder, seksuel modenhedsgrad og BMI havde størst betydning. De adipøse havde højest knogletæthed Ernæringsstatus er vigtigere end sygdom mht knoglestatus

34 HVAD ER STRESS-METABOLISME? SULT Nedsætter energiforbrug (basalstofskifte) Bevarer LBM (Lean Body Mass) Skifter til andet brændstof (det, der er tilgængeligt, dvs fedt) Reversible forandringer Der er således adaptation til vilkårene STRESS/ HYPERMETABOLISME Øget insulinresistens Øget basalstofskifte Øget lipolyse, men relativt mindre end ved faste Katabolisme mht LBM Øget glycolyse/leverproduktion Tab af adaptation mht kalorierestriktion Reduceret immunfunktion Nedsat postprandial lipogenese Delvist irreversible forandringer Ingen adaptation

35 INSULINRESISTENS VED HJERTEINSUFFICIENS SWAN ET AL. J AM COL CARDIOL 1997;30: mænd: 38 med kronisk hjerteinsuf, 21 med angiografisk art scle coronarsygdom og 20 raske Matchet for alder og BMI Insulinfølsomhed beregnet udfra glukosebelastning (ikke clamp) Hjerteinsuf pt havde 58% reduktion i følsomhed og art scle patienterne 32% (begge signifikante) I multivariat analyse var alder, p-triglycerid, fastende p- insulin og hjerteinsufficiens uafhængige predictors for nedsat insulinfølsomhed Der fandtes både fastende og stimuleret hyperinsuliæmi og forhøjet p-c-peptid Ingen korrelation til p-katekolaminer eller LVEF

36 INSULINRESISTENS VED ALM KIR INDGREB

37 INSULINRESISTENS VARER P< 0,01**, P< 0,05* THORELL ET AL CURR OPIN CLIN NUTR METAB CARE 1999;2:68-78

38 PRÆOPERATIV ERNÆRING OBSERVATIONELT, HJERTE-KIRURGI VAN VENROOIJ ET AL, CLIN NUTR 2009;28: konsekutive patienter før elektiv hjertekirurgi > 65 år Alle hjemmeboende og ingen screenet i ernæringsrisiko fraset operationen Kostanamnese (3 dage registrering) Patienter med proteinindtagelse < 0,98 g/kg/dg havde ikke flere komplikationer eller længere LOS end patienter > 0,98 23% af patienterne indtog < 0,80 g/kg protein Højt energiindtag (> 22 kcal/kg/dg) var relateret til flere komplikationer end < 22 kcal, henholdsvis 33% og 13% Ingen sikre konklusioner, men hos velernærede er der tilsyneladende ingen massiv effekt af høj, præoperativ proteinindtagelse, men måske skadelig effekt af høj energiindtagelse

39 Balance (g protein/kg per d) PROTEINBEHOV HOS DE MEGET STRESS- METABOLE 0.5 Protein requirement in ICU patients Cerra 86 (sepsis, surg) Larsson 90 (burns, trauma) Pitkänen 91(sepsis, trauma) Grahm 89 (head) Clifton (head) Macias 96 (ATIN, CVVH) 2042jk 92 (ICU) Protein intake (g protein/kg per d)

40 Balance (g protein/kg per d) PROTEINBEHOV HOS DE LIDT MINDRE STRESS-METABOLE Protein requirement after major GI surgery Moghissi 77 Sagar Freund 79 Jensen 85 Moore 86 Figueras Woolfson 89 Hansell 89 Hw ang 93 Sandström Beier-H 96 Singh 98 Moore 92 Daly 84 Bow er Lim 81 Hoover 80 Stehle 89 gln Hammarquist 90 gln Protein intake (g protein/kg per d) Morlion 98 gln

41 Protein balance (g/kg per dag) PROTEINBEHOV HOS NORMO-METABOLE Repletion Shaw 83 Rudman 75 Barac-Nieto 79 Cirrhose protein indtag (g/kg per dag)

42 STRESS-METABOLE Det vigtigste er nu proteintilførsel for at bremse op for destruktion af eget væv (enzymsystemer) Energidækningen skal nok følge med Det næstvigtigste er at tilføre glukose, men at holde BS under 8 Insulin er en vældig god ting Ilt er en vældig god ting, også perifert dvs gennemblødning Smertebehandling er en vældig god ting Morfika er skidt (ventrikeltømning) Overveje immunonutrition

43 DE LETTERE TILFÆLDE, F.EKS. STENT-PT Af pædagogiske årsager ville det måske være en ide, at forsætte med den vanlige hjertekost og så supplere med proteintilskud til pt`s proteinbehov er dækket. Det er vanligvis kortvarigt, så et energioverskud tåles. Konsekvensen er kun et mindre fedtdepot Hvis intet andet foreligger, så er proteinbehovet 1,5 g/kg legemsvægt Hvis der er hepatisk ascites, skal det regnes med i kg legemsvægt malign ascites og ødemer skal trækkes fra

44 VENTRIKELRETENTION = MEGET FORSINKET TØMNING Ses ved lokale sygomme omkring pylorus (ulcus) Ses ved stress-påvirkning af n. vagus hos svært syge (jo sværere, jo værre) Ses postoperativt Ses ved øget tryk i tarm (ileus, paralyse, svær obstipation, cancerindvækst i tarm osv) Ses ved dysreguleret diabetes mellitus Ses ved acidose Ses ved morfinbehandling Ses således hos rigtig mange, hospitaliserede patientgrupper

45 VENTRIKELTØMNING FORSINKES MEGET AF SELV SMÅ MÆNGDER FAST FØDE SANDHU ET AL. GASTROENTEROLOGY 1987;92:486-92

46 ANDET Patienter med hjerteinsufficiens tilrådes influenza vaccination hver efterår, da selve influenza forløbet med høj feber og dehydrering udgør en særlig risiko ved begrænsede kardielle reserver. Hvis der er dyspnoe i hvile, må det betimelige i at opretholde kørekort overvejes. Tobaksrygning må frarådes af flere grunde. Den accelererer atherosclerosen som tilgrundliggende sygdom, men den inducerer også en kulilteophobning, der hindre ilt i at binde sig til hæmoglobin og derved blive transporteret. Der vil således være umiddelbare gevinster for oxygeneringen ved et rygeophør, også selv om det bliver nødvendigt at give nikotin som plaster eller tyggegummi. Nikotinet medfører karkonstriktion, som jo heller ikke er hensigtsmæssigt

Ernæring ved kompliceret hjerte-kar sygdom

Ernæring ved kompliceret hjerte-kar sygdom Ernæring ved kompliceret hjerte-kar sygdom Jens Rikardt Andersen Ernæringsenheden 5711, Rigshospitalet Institut for Human Ernæring, Københavns Universitet Ernæring hjerte-kar-sygdom Vi tænker næsten altid

Læs mere

Protein til livet når sygdom skal bekæmpes. Kia Halschou-Jensen MSc, PhD studerende Institut for Idræt og Ernæring

Protein til livet når sygdom skal bekæmpes. Kia Halschou-Jensen MSc, PhD studerende Institut for Idræt og Ernæring Protein til livet når sygdom skal bekæmpes Kia Halschou-Jensen MSc, PhD studerende Institut for Idræt og Ernæring Mad Human Ernæring forebyggende ernæring Til raske: Næringsstofanbefalinger (beskrevet

Læs mere

Ernæringsrådgivning ved udskrivelse fra hospital

Ernæringsrådgivning ved udskrivelse fra hospital Ernæringsrådgivning ved udskrivelse fra hospital Jens Rikardt Andersen Institut for Human Ernæring, Kbh Universitet Ernæringsenheden 5711, Rigshospitalet Hvad ved vi om tiden efter udskrivelse? Alt for

Læs mere

Gruppe A Diabetesmidler

Gruppe A Diabetesmidler Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe

Læs mere

Salt, sundhed og sygdom

Salt, sundhed og sygdom Department of Nutrition Salt, sundhed og sygdom sygdom Sundhe Seniorforsker Seniorforsker Lone Banke Rasmussen Afd. For Ernæring, ring, FødevareinstituttetF 2 Salt = NaCl 1 g Na svarer til 2,5 g salt 1

Læs mere

Guide: Sådan sænker du dit kolesterol

Guide: Sådan sænker du dit kolesterol Guide: Sådan sænker du dit kolesterol Hvis hjertepatienter får sænket andelen af det 'onde' LDL-kolesterol mere end anbefalet i dag, reduceres risikoen for en blodprop. Af Trine Steengaard Nielsen, 5.

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol

Læs mere

Hvorfor er kost og ernæring vigtig?

Hvorfor er kost og ernæring vigtig? Hvorfor er kost og ernæring vigtig? Rehabilitering, forebyggelse af sygdom og (gen)indlæggelse God Mad- Godt Liv. Knudshoved 17.08.11 Mette Holst. Klinisk Sygeplejespecialist, MKS, Phd. Center for Ernæring

Læs mere

Gruppe A Diabetes Glukagon hæver blodsukkeret: Regulation af blodsukkeret

Gruppe A Diabetes Glukagon hæver blodsukkeret: Regulation af blodsukkeret Vibeke Rønnebech - København oktober 2013 Gruppe A Diabetes Regulation af blodsukkeret Insulin sænker blodsukkeret: Øger optagelsen af glukose i cellerne Øger omdannelsen af glukose til glykogen i lever

Læs mere

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede

Læs mere

Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark

Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark Formålet med disse kliniske retningslinjer er at give alle læger et fælles grundlag for forebyggelse af cardiovaskulære sygdomme

Læs mere

Dysreguleret diabetes - skal kosten ændres?

Dysreguleret diabetes - skal kosten ændres? Dysreguleret diabetes - skal kosten ændres? Initiativmøde-DSKE 27. september 2011 Ann Bech Roskjær Cand. scient i klinisk ernæring, Steno Diabetes Center Slide no 1 Dagsorden Definition på dysreguleret

Læs mere

Hjertesvigt og Træning Vigtigheden af muskeltræning til hjertesvigtspatienter. Hjertefysioterapeut Martin Walsøe

Hjertesvigt og Træning Vigtigheden af muskeltræning til hjertesvigtspatienter. Hjertefysioterapeut Martin Walsøe Hjertesvigt og Træning Vigtigheden af muskeltræning til hjertesvigtspatienter Hjertefysioterapeut Martin Walsøe Tidligere anbefalinger Hjertesvigt og træning Blev frarådet frem til slut 1990 erne. I stedet

Læs mere

Ernæring ved genoptræning

Ernæring ved genoptræning Ernæring ved genoptræning Foredrag 16.1.14 fysioterapeuter region Nord Randi Tobberup Klinisk diætist Cand. Scient i klinisk ernæring Ikke Birte i dag, men Randi Uddannet klinisk diætist i 2011 Cand. scient

Læs mere

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) PREVIEW fællesmøde 12 maj 2015 Diabetes er et voksende globalt problem 2014 2035 WORLD

Læs mere

Facts om type 2 diabetes

Facts om type 2 diabetes Facts om type 2 diabetes Diabetes 2 rammer primært voksne. Sygdommen kan være arvelig, men udløses i mange tilfælde af usund livsstil som fysisk inaktivitet og usunde madvaner. Diabetes 2 kan derfor i

Læs mere

Motion, livsstil og befolkningsudvikling

Motion, livsstil og befolkningsudvikling Naturfagsprojekt 2 Motion, livsstil og befolkningsudvikling Ida Due, Emil Spange, Nina Mikkelsen og Sissel Lindblad, 1.J 20. December 2010 Indledning Hvordan påvirker vores livsstil vores krop? Hvorfor

Læs mere

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle

Læs mere

Kost og motion til Rygmarvsskadede

Kost og motion til Rygmarvsskadede Kost og motion til Rygmarvsskadede Frugt eller Fritter? Gulerødder eller burgere? Fra sommerhøjskole 2008 på Egmont Højskolen Anna og Victor Anna 38 år, 167 cm, 63 kg, BMI 22,5 Arbejder på kontor Cykler

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

SYMPTOMER OG BEHANDLING

SYMPTOMER OG BEHANDLING Blodtryk BLODTRYK Blodtryk er et udtryk for blodets tryk på blodårernes vægge. Blodtrykket afhænger af, hvor stor en kraft hjertet pumper blodet rundt med, og hvor stor modstand blodet møder ved kontakt

Læs mere

Refeeding Syndrom Tværfaglig efteruddannelsesdag i DSKE, 10/2-10, Skejby Hospital

Refeeding Syndrom Tværfaglig efteruddannelsesdag i DSKE, 10/2-10, Skejby Hospital Refeeding Syndrom Tværfaglig efteruddannelsesdag i DSKE, 10/2-10, Skejby Hospital Jens Rikardt Andersen Ernæringsenheden 5711, Rigshospitalet Institut for Human Ernæring, Københavns Universitet Refeeding

Læs mere

Ernæring, fordøjelse og kroppen

Ernæring, fordøjelse og kroppen Ernæring, fordøjelse og kroppen Modul 4 Kernestof a) Kost & fordøjelse b) Kroppens opbygning & motion Mål med modulet Ernæring og fordøjelse At give kursisten vished om næringsstoffers energiindhold, herunder

Læs mere

LOW CARB DIÆT OG DIABETES

LOW CARB DIÆT OG DIABETES LOW CARB DIÆT OG DIABETES v/ Inge Tetens Professor i Ernæring Forskningsgruppen for Helhedsvurdering Agenda Intro Definition af low-carb diæter Gennemgang af den videnskabelige evidens De specielle udfordringer

Læs mere

Bariatisk Kirurgi. Jens Fromholt Larsen Jens Peter Kroustrup. Privathospitalet Mølholm A/S Organkirurgisk Klinik jfr

Bariatisk Kirurgi. Jens Fromholt Larsen Jens Peter Kroustrup. Privathospitalet Mølholm A/S Organkirurgisk Klinik jfr Bariatisk Kirurgi Jens Fromholt Larsen Jens Peter Kroustrup Formål Overvægtskirurgi Opnå: Permanent vægttab Bedre livskvalitet Helbrede/forhindre følgesygdomme Sukkersyge Forhøjet BT Hjertesygdomme Kræftsygdomme

Læs mere

HJERTESVIGT. (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER

HJERTESVIGT. (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER HJERTESVIGT (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER Pjecen Hjertesvigt er tilegnet patienter med nedsat pumpefunktion af hjertet. Vi håber, den kan være med til at afdramatisere sygdommen

Læs mere

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest

Læs mere

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Hvad er forhøjet kolesterolindhold i blodet? Det er ikke en sygdom i sig selv at have forhøjet kolesterolindhold i blodet. Kolesterol er et livsnødvendigt

Læs mere

ANAMNESE INDEN KIRURGI. Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center

ANAMNESE INDEN KIRURGI. Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center ANAMNESE INDEN KIRURGI Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center Præoperative undersøgelse Subjektive undersøgelse (anamnese) sygehistorie - almen - specielle Objektive undersøgelse

Læs mere

Vægtøgning. Kost der understøtter hypertrofi

Vægtøgning. Kost der understøtter hypertrofi Vægtøgning Kost der understøtter hypertrofi Vægtøgning kost og træning Øgning af magre kropsvægt, muskelvægt opnås bedst gennem en kombination mellem styrketræning og en sund og varierende kost. Stimuliene

Læs mere

Optimering af ambulante forløb. Fokus på fysisk aktivitet. Anne Mette Langgaard, fysioterapeut, SHS

Optimering af ambulante forløb. Fokus på fysisk aktivitet. Anne Mette Langgaard, fysioterapeut, SHS Optimering af ambulante forløb Fokus på fysisk aktivitet Anne Mette Langgaard, fysioterapeut, SHS Hvad ved vi om fysisk aktivitet som intervention til kronisk sygdom? Specielt til diabetes Hvordan og hvor

Læs mere

ØDEM (væskeophobning) ved PWS

ØDEM (væskeophobning) ved PWS ØDEM (væskeophobning) ved PWS Af Linda M Gourash, Pittsburg, USA, børnelæge, medlem af PWS-USA kliniske fagråd Oversat af Susanne Blichfeldt, børnelæge, fagrådet i Landsforeningen for PWS i DK Væskeophobning

Læs mere

Kost og motion - Sundhed

Kost og motion - Sundhed Kost og motion - Sundhed Vibeke Brinkmann Kristensen Fysioterapeut Testinstruktør Sundhedsprofiler Træning, sundhedsfremme og forebyggelse Livsstilsændringer, KRAM-faktorene Den Motiverende Samtale Hvad

Læs mere

Ernæringsfysiologi Center for Ernæring og Tarmsygdomme

Ernæringsfysiologi Center for Ernæring og Tarmsygdomme Ernæringsfysiologi Henrik Højgaard Rasmussen Overlæge Ph.D Center for Ernæring og Tarmsygdomme Med. Gastroenterologisk afdeling Aalborg Sygehus, Århus Universitetshospital Ernæring kan: forebygge, behandle

Læs mere

Fysisk træning til hjerteklapopererede patienter

Fysisk træning til hjerteklapopererede patienter Fysisk træning til hjerteklapopererede patienter Kirstine Lærum Sibilitz, læge, ph.d.studerende Lars Tang, fysioterapeut, cand.scient.san.stud. Hjertecentret - Rigshospitalet Temadag for Hjerteforeningens

Læs mere

Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen

Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen Ved Læge, ph.d. Charlotta Pisinger og klinisk diætist Lis Kristoffersen 1 Indledning Overordnet De kost- og motionsråd, der blev

Læs mere

8.3 Overvægt og fedme

8.3 Overvægt og fedme 8.3 Overvægt og fedme Anni Brit Sternhagen Nielsen og Nina Krogh Larsen Omfanget af overvægt og fedme (svær overvægt) i befolkningen er undersøgt ud fra målinger af højde, vægt og taljeomkreds. Endvidere

Læs mere

Elsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen

Elsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen Elsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen Elsk hjertet Hjertet er kroppens vig:gste muskel Hjertet er kompliceret opbygget i 4 hjertekamre, der har hver sin funk:on Den højre

Læs mere

Standard brugervejledning Blodtryksmåler

Standard brugervejledning Blodtryksmåler Standard brugervejledning Blodtryksmåler Tak fordi du har valgt at købe din blodtryksmåler hos os Kære kunde Ca. 1 mio. danskere har forhøjet blodtryk - betyder det noget? Ca. 50% af befolkningen kender

Læs mere

Mad og hjertesvigt. kl. diætist Anette Lange

Mad og hjertesvigt. kl. diætist Anette Lange Mad og hjertesvigt kl. diætist Anette Lange Program Graden af hjertesvigt. Anbefalinger for maden i forhold til graden af hjertesvigt. Vægten? Hvordan handler jeg fornuftigt ind? Aktiv hverdag New York

Læs mere

Bliv klogere på din sundhed. Medarbejderens egen sundhedsmappe

Bliv klogere på din sundhed. Medarbejderens egen sundhedsmappe Projekt Sund Medarbejder Bliv klogere på din sundhed Medarbejderens egen sundhedsmappe I samarbejde med Bliv klogere på din sundhed Navn: Dato: Du har nu mulighed for at komme igennem forskellige målinger,

Læs mere

Fysisk Aktivitet og Tarmkræft - Træning som Medicin. Jesper Frank Christensen, Ph.D. Trygfondens Center for Aktiv Sundhed Rigshospitalet

Fysisk Aktivitet og Tarmkræft - Træning som Medicin. Jesper Frank Christensen, Ph.D. Trygfondens Center for Aktiv Sundhed Rigshospitalet Fysisk Aktivitet og Tarmkræft - Træning som Medicin Jesper Frank Christensen, Ph.D. Trygfondens Center for Aktiv Sundhed Rigshospitalet Hvad dør vi af? 1) Hjertesygdomme 2-3-4) Cancer, blodpropper, diabetes

Læs mere

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta Behandling af fedme og overvægt - Tal og fakta 1 Næsten 100.000 danskere vejer så meget, at de har problemer med deres helbred som følge af deres overvægt... 2 Forekomst af overvægt og fedme i Danmark

Læs mere

Helhjertet træning. - og et længere liv

Helhjertet træning. - og et længere liv Helhjertet træning - og et længere liv Kredsløbet Består af to systemer: Det lille som forbinder hjerte og lunger Det store forsyner kroppen med O2, div. stoffer og bringer metabolitter og CO2 tilbage

Læs mere

Proteinindtag og muskelstørrelse - for mænd!

Proteinindtag og muskelstørrelse - for mænd! Proteinindtag og muskelstørrelse - for mænd! Lars Holm, Ph.D. Associate Professor / Lektor Affilieret på Institut for Idrætsmedicin, Bispebjerg Hospital www.ismc.dk Dias 1 Finansiering Jeg har ingen interesse-konflikter

Læs mere

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus SUNDHED V/BENTE GRØNLUND Livet er summen af dine valg Albert Camus Sund livsstil Vær proaktiv når det gælder dit helbred Dyrk motion, og pas på vægten Spis rigtigt Udarbejd strategier for livslang læring

Læs mere

Hjertesvigtklinikken. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling M1

Hjertesvigtklinikken. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling M1 Hjertesvigtklinikken Regionshospitalet Silkeborg Medicinsk Afdeling M1 Velkommen til hjertesvigt-klinikken på M1 På hjerteafdelingen har vi specialuddannet en gruppe sygeplejersker, som i samarbejde med

Læs mere

Får vi protein nok? Præsenteret af PhD studerende Lene Holm Jakobsen

Får vi protein nok? Præsenteret af PhD studerende Lene Holm Jakobsen Får vi protein nok? Præsenteret af PhD studerende Lene Holm Jakobsen Title of PhD project Effect of different amounts of protein on physiological functions in healthy adults. - The Protein (Meat) and Function

Læs mere

Status for: Hjertesund kost Diabetes kost Fedtreduceret kost Fiberrig kost

Status for: Hjertesund kost Diabetes kost Fedtreduceret kost Fiberrig kost Status for: Hjertesund kost Diabetes kost Fedtreduceret kost Fiberrig kost Hvad er under videnskabelig debat for tiden, og hvordan går det med proteinanbefalingerne? Ledende klinisk diætist, M.Sc., cand.

Læs mere

Sikkerhed i forbindelse med vægttab

Sikkerhed i forbindelse med vægttab Sikkerhed i forbindelse med vægttab Af Thomas Meinert Larsen Forhindring af vægtforøgelse samt introduktion af vægttab er almindeligvis ikke forbundet med nogen særlig sundhedsmæssig risiko, så længe vægtstopperens

Læs mere

Kost og Træning. Kathrine Roug God Form

Kost og Træning. Kathrine Roug God Form Kost og Træning Hvor meget skal jeg spise? Hvorfor skal jeg spise? Hvornår skal jeg spise? Hvad skal jeg spise? For at få det optimale ud af min træning Dagens program Indledning Energibehov: vægttab eller

Læs mere

Hvad påvirker din sundhed?

Hvad påvirker din sundhed? Fire faktorer der påvirker sundheden Livsstil Levevilkår Hvad påvirker din sundhed? Sundhedsvæsen Arv Forandringscirklen 2. OVERVEJELSE 3. FORBEREDELSE 1. FØROVERVEJELSE 6. TILBAGEFALD 4. HANDLING 5. VEDLIGE-

Læs mere

Hvilken rolle spiller fysisk aktivitet for betydningen af alkoholindtag, vægtændring og hofteomfang, når man ser på dødeligheden?

Hvilken rolle spiller fysisk aktivitet for betydningen af alkoholindtag, vægtændring og hofteomfang, når man ser på dødeligheden? Hvilken rolle spiller fysisk aktivitet for betydningen af alkoholindtag, vægtændring og hofteomfang, når man ser på dødeligheden? 28. oktober 2008 Jane Nautrup Østergaard Statens Institut for Folkesundhed

Læs mere

Anders Sekkelund 23.02.2010. www.gladafmad.dk

Anders Sekkelund 23.02.2010. www.gladafmad.dk Anders Sekkelund 23.02.2010 www.gladafmad.dk 8 råd r d til en sund livsstil 2009 1. Drik masser af vand 2. Dyrk daglig motion 3. Undlad sukker og begræns simple kulhydrater i kosten (hvidt brød, pasta

Læs mere

Ernæring til patienter med hjerteinsufficiens

Ernæring til patienter med hjerteinsufficiens Ernæring til patienter med hjerteinsufficiens Udarbejdet af: Jens Rikardt Andersen Lektor ved Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet Overlæge ved Ernæringsenheden 5711, Rigshospitalet Hanne

Læs mere

Det indre kaos og den ydre disciplin.

Det indre kaos og den ydre disciplin. Det indre kaos og den ydre disciplin. Årligt antal dødsfald relateret til forskellige risikofaktorer Rygning Kort uddannelse Inaktivitet Alkohol Højt blodtryk For lidt frugt og grønt For meget mættet fedt

Læs mere

Jerk W. Langer. Videnskabs-journalist Læge Forfatter. Slides fra foredraget DET GODE LIV Af Jerk W. Langer. www.jerk.dk

Jerk W. Langer. Videnskabs-journalist Læge Forfatter. Slides fra foredraget DET GODE LIV Af Jerk W. Langer. www.jerk.dk www.jerk.dk jerk@langer.dk Jerk W. Langer Slides fra foredraget DET GODE LIV Af Jerk W. Langer OBS! - Omfattet af lov om ophavsrettigheder. - Må ikke kopieres. Videnskabs-journalist Læge Forfatter www.jerk.dk

Læs mere

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen?

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Nationalt Videnscenter for Demens Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Steen G. Hasselbalch, professor, overlæge, dr.med. Nationalt Videnscenter for Demens, Neurologisk

Læs mere

Risikofaktorer. Mikael Kjær Poulsen 1. Res. Læge, PhD Hjertemedicinsk afd., Vejle.

Risikofaktorer. Mikael Kjær Poulsen 1. Res. Læge, PhD Hjertemedicinsk afd., Vejle. Risikofaktorer Mikael Kjær Poulsen 1. Res. Læge, PhD Hjertemedicinsk afd., Vejle. Kliniske hjertekarmanifestationer af arteriosklerose Angina pectoris (hjertekramper) Akut myokardieinfarkt (blodprop i

Læs mere

Bilag III. Ændringer til relevante afsnit i produktresuméet og indlægssedlen

Bilag III. Ændringer til relevante afsnit i produktresuméet og indlægssedlen Bilag III Ændringer til relevante afsnit i produktresuméet og indlægssedlen Bemærk: Disse ændringer til relevante afsnit i produktresuméet og indlægssedlen er resultatet af referralproceduren. Præparatoplysningerne

Læs mere

Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4

Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4 Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (2005-2009) Master

Læs mere

Personal Profile. For. john Hansen --------------------------------------

Personal Profile. For. john Hansen -------------------------------------- Personal Profile For john Hansen -------------------------------------- 26-10-2009 BodyAge john, din BodyAge er 63 sammenlignet med din kronologiske alder på 49 år. BodyAge er beregnet fra resultaterne

Læs mere

Patientinformation. Aleris-Hamlet Hospitaler giver et kram A M. Kost Rygning Alkohol Motion

Patientinformation. Aleris-Hamlet Hospitaler giver et kram A M. Kost Rygning Alkohol Motion Patientinformation Aleris-Hamlet Hospitaler giver et kram A M ost ygning Alkohol Motion ost A M Forekomsten af fedme i Danmark er steget 30-40 gange i løbet af de seneste 50 år, hvilket betyder at 40%

Læs mere

Operation for overvægt. Bariatrisk Kirurgi

Operation for overvægt. Bariatrisk Kirurgi Bariatrisk Kirurgi Årskursus for Gastroenterologiske Sygeplejersker d. 12.11.2016 Et stigende problem verden over Et stigende problem verden over Danmark USA 1 Overvægtig 47% 34% Svært overvægtig 14% 36%

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

Fit living en vejledning til træning og kost

Fit living en vejledning til træning og kost Produkt Før træning (senest 2 timer før) Umiddelbart før træning Under træning Efter træning (restitution) Sund livsstil i hverdagen Inden 30 min. Op til 3 timer efter Økologisk kokosfibermel x x En kilde

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

Annex III Ændringer til produktresuméer og indlægssedler

Annex III Ændringer til produktresuméer og indlægssedler Annex III Ændringer til produktresuméer og indlægssedler Bemærk: Disse ændringer til produktresuméet og indlægssedlen er gyldige på tidspunktet for Kommissionens afgørelse. Efter Kommissionens afgørelse

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

Demens. Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent

Demens. Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent Demens Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent 1 Program Hvad er tegnene på demens? Hvad siger den nyeste forskning om forebyggelse af demens? Hvilken betydning

Læs mere

Cancer kakeksi kan vi tilbyde patienterne en bedre behandling herfor?

Cancer kakeksi kan vi tilbyde patienterne en bedre behandling herfor? Cancer kakeksi kan vi tilbyde patienterne en bedre behandling herfor? Reservelæge Jonas Sørensen Forskerdag i Palliationsnetværket 8. November 2011 Min baggrund Kandidat fra Københavns Universitet 2008

Læs mere

Livsstilsændringer. Inaktivitet

Livsstilsændringer. Inaktivitet Livsstilsændringer Inaktivitet Ser det overhovedet så galt ud? Middellevetid i Danmark 1970-2001 WHO I 2020 vil 70 % af alle sygdomme være livsstilsbetingede Hvor er det gået galt? 1961 Foto: Willy Lund

Læs mere

Sundhed. Energigivende stoffer. Program. Kroppens behov Protein Kulhydrat Fedt Alkohol Kostberegning. Kroppens behov

Sundhed. Energigivende stoffer. Program. Kroppens behov Protein Kulhydrat Fedt Alkohol Kostberegning. Kroppens behov Sundhed Energigivende stoffer Program Kroppens behov Protein Alkohol Kostberegning Kroppens behov 1 Kroppens behov Kroppen har brug for energi for at kunne fungerer. Kroppen får energi igennem den mad

Læs mere

2 år efter overvægtskirurgi

2 år efter overvægtskirurgi 2 år efter overvægtskirurgi Typiske problemstillinger Utryghed omkring komplikationer Hvad kan jeg forvente af fremtiden? Risiko for gensyn med gamle vaner og vægtøgning Risiko for mangel på næringsstoffer

Læs mere

Resultater fra 1. sundhedsprofil og 2. sundhedsprofil

Resultater fra 1. sundhedsprofil og 2. sundhedsprofil Resultater fra 1. sundhedsprofil og 2. sundhedsprofil Blodtryk (systoliske/diastoliske) Blodtryk beskriver hjertets arbejdsbelastning ved fyldning af hjertet (diastoliske) og tømning af hjertet (systoliske).

Læs mere

2. udgave. 1. oplag. 2010. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 157

2. udgave. 1. oplag. 2010. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 157 2. udgave. 1. oplag. 2010. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 157 HJERTEKLAPSYGDOMME Når en hjerteklap svigter Hvad er en klapsygdom? Sygdom i hjerteklapperne kan være medfødt eller opstå senere i livet.

Læs mere

Blodsukker og energi. Umahro Cadogan Sundhedsrevolutionær-uddannelsen

Blodsukker og energi. Umahro Cadogan Sundhedsrevolutionær-uddannelsen Blodsukker og energi Umahro Cadogan Sundhedsrevolutionær-uddannelsen 1 Blodsukker Blodsukker er mængden af sukkerstoffet glukose i blodbanen Den primære energikilde for de fleste mennesker i moderne samfund

Læs mere

Muskelvækst sådan. Af Fitnews.dk - fredag 21. september, 2012. http://www.fitnews.dk/artikler/muskelvaekst-sadan/

Muskelvækst sådan. Af Fitnews.dk - fredag 21. september, 2012. http://www.fitnews.dk/artikler/muskelvaekst-sadan/ Muskelvækst sådan Af Fitnews.dk - fredag 21. september, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/muskelvaekst-sadan/ Der er ingen tvivl om, at nutidens atleter er betydelig større og stærkere end for bare få

Læs mere

1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539

1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539 1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539 FORKAMMERFLIMREN Når hjertet er ude af takt HVAD ER FORKAMMERFLIMREN? Forkammerflimren (atrieflimren) er en meget hurtig og uregelmæssig

Læs mere

Fysisk træning som behandling www.inflammation-metabolism.dk

Fysisk træning som behandling www.inflammation-metabolism.dk Fysisk træning som behandling www.inflammation-metabolism.dk Bente Klarlund Pedersen, professor, overlæge Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme (CIM) Rigshospitalet, Københavns

Læs mere

Stress er ikke i sig selv en sygdom, men langvarig stress kan føre til sygdomme.

Stress er ikke i sig selv en sygdom, men langvarig stress kan føre til sygdomme. Stressens fysiologi En artikel om stress - hvad der fysiologisk sker i kroppen under stresspåvirkning samt symptomer på stress. Der er ingen tvivl om, at emnet kan uddybes meget, men artiklen er begrænset

Læs mere

14. Mandag Endokrine kirtler del 2

14. Mandag Endokrine kirtler del 2 14. Mandag Endokrine kirtler del 2 Midt i dette nye spændende emne om endokrine kirtler kan det være nyttigt med lidt baggrundsdiskussion omkring især glukoses (sukkerstof) forskellige veje i kroppen.

Læs mere

Kost og træning Mette Riis kost, krop og motion, 1. oktober 2013

Kost og træning Mette Riis kost, krop og motion, 1. oktober 2013 Kost og træning Dagens program Energibehov, - forbrug og -forsyningen Test af dine kostvaner De energigivende stoffer Kosten før, under og efter træning Vitaminer og mineraler Væske Kostprofilen Musklerne

Læs mere

Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen

Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen Kapitel 11 Resultater fra h e l b redsundersøgelsen Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen 113 I alt 36, af deltagerne i KRAM-undersøgelsen er moderat overvægtige 11,6 er svært overvægtige Omkring

Læs mere

Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service. Bilag 1. Oplysningsskema, Del II. (start, 6, 12, 18 måneder)

Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service. Bilag 1. Oplysningsskema, Del II. (start, 6, 12, 18 måneder) Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service Oplysningsskema, Del II Bilag 1 (start, 6, 12, 18 måneder) Patienternes viden om sundhed og sygdom Hypertension - For højt

Læs mere

Guide: Sænk blodtrykket og red hjernen

Guide: Sænk blodtrykket og red hjernen Guide: Sænk blodtrykket og red hjernen Højt blodtryk ælder din hjerne og øger demensrisikoen og skaderne kan måles allerede i en tidlig alder. Hvis du opdager for højt blodtryk i tide, kan du forebygge

Læs mere

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB Indholdsfortegnelse KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB PERSONLIG PLAN TIL DIG DER VIL HAVE SUCCES MED VÆGTTAB 3 4 5 7 9 Komplet kostplan

Læs mere

Træn dit blodtryk sundere - sådan gør du

Træn dit blodtryk sundere - sådan gør du Træn dit blodtryk sundere - sådan gør du Af Fitnews.dk - onsdag 24. oktober, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/traen-dit-blodtryk-sundere-sadan-gor-du/ Et kronisk forhøjet blodtryk er en stor og den

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

Kroppens reaktion ved faste og stress metabolisme DSKE temadag 23. Marts 2015

Kroppens reaktion ved faste og stress metabolisme DSKE temadag 23. Marts 2015 Kroppens reaktion ved faste og stress metabolisme DSKE temadag 23. Marts 2015 Hvorfor vigtigt? Metabolisme dødsårsager ved faste og stress-metabolisme Proteinbehov anabol resistens aminosyre-behov Jens

Læs mere

Tab dig 20-25 kg uden kirurgi

Tab dig 20-25 kg uden kirurgi Tab dig 20-25 kg uden kirurgi På Privathospitalet Møn samarbejder den bariatriske speciallæge med dedikerede diætister fra Frk. Skrump om et vægttabsprogram, der sikrer optimalt udbytte af et intensivt

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Hjertesund kost hvad skaber forandring? Ulla Toft

Hjertesund kost hvad skaber forandring? Ulla Toft Hjertesund kost hvad skaber forandring? Ulla Toft Hjertesund kost Stærk evidens Grøntsager Nødder Transfedt Højt GI/GL Monoumættet fedt Moderat evidens Fisk Frugt Fuldkorn Kostfibre Omega-3 fedtsyrer Folat

Læs mere

Kost og ernæring for løbere

Kost og ernæring for løbere Kost og ernæring for løbere 1 Hvad er sund kost? Kilde: Alt om kost - Fødevarestyrelsen 2 Energikrav til marathon Forbrænder ca. 1kcal/kg/km Løber på 75kg: 3165kcal = 13293kJ Realistisk forhold ved MT(ca.75%

Læs mere

Målet om tidligere og bedre opsporing hvordan når vi det i 2025?

Målet om tidligere og bedre opsporing hvordan når vi det i 2025? Tidlig opsporing af risikofaktorer for sygdom og ikke-erkendte kroniske sygdomme Helbredsundersøgelser og screening Målet om tidligere og bedre opsporing hvordan når vi det i 2025? Torsten Lauritzen Praktiserende

Læs mere

DIABETES MELLITUS. Modul 5 E2009

DIABETES MELLITUS. Modul 5 E2009 DIABETES MELLITUS Definition: Tilstand karakteriseret ved utilstrækkelig insulinproduktion, nedsat insulinfølsomhed, nedsat glukosetolerance og risiko for udvikling af universel mikro- og makroangiopati

Læs mere

Blodomløbet... s. 3. Boldtrykket... s. 3-6. Pulsen... s. 6-8. Kondital... s. 8-10. Konklution... s. 11

Blodomløbet... s. 3. Boldtrykket... s. 3-6. Pulsen... s. 6-8. Kondital... s. 8-10. Konklution... s. 11 Denne raport går ind og ser på vøres blodomløb. Det vil sige at der vil blive uddybet nogle enmer som blodtrykket, pulsen og kondital. Ved hjælp af forskellige målinger, er det muligt at finde ud af, hvor

Læs mere

Skaberen nøder Mennesket til at spise for derigennem at opretholde Livet, indbyder ham dertil gennem Appetitten, og lønner ham derfor gennem Nydelsen.

Skaberen nøder Mennesket til at spise for derigennem at opretholde Livet, indbyder ham dertil gennem Appetitten, og lønner ham derfor gennem Nydelsen. Skaberen nøder Mennesket til at spise for derigennem at opretholde Livet, indbyder ham dertil gennem Appetitten, og lønner ham derfor gennem Nydelsen. J.-A. Brillat-Savarin s V aforisme i Smagens Fysiologi

Læs mere

EKG og LVH. RaVL + SV3 > 23 mm for mænd og > 19 mm for kvinder. RV5-6 27 mm og/eller RV5-6 + SV1-2 35 mm

EKG og LVH. RaVL + SV3 > 23 mm for mænd og > 19 mm for kvinder. RV5-6 27 mm og/eller RV5-6 + SV1-2 35 mm EKG og LVH R S avl V3 RaVL + SV3 > 23 mm for mænd og > 19 mm for kvinder RV5-6 27 mm og/eller RV5-6 + SV1-2 35 mm Skema til hjemmeblodtryksregistrering Dato Tidspunkt Måling 1 Måling 2 Måling 3 Morgen

Læs mere