ERNÆRING - HJERTEINSUFFICIENS. Jens Rikardt Andersen Ernæringsenheden 5711, Rigshospitalet Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ERNÆRING - HJERTEINSUFFICIENS. Jens Rikardt Andersen Ernæringsenheden 5711, Rigshospitalet Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet"

Transkript

1 ERNÆRING - HJERTEINSUFFICIENS Jens Rikardt Andersen Ernæringsenheden 5711, Rigshospitalet Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet

2 ERNÆRING HJERTE-KAR-SYGDOM Vi tænker næsten altid hjertesygdom i forbindelse med overvægt, manglende motion, insulinresistens (metabolisk syndrom) og fed kost Det er vel også relevant for befolkningen Hjertesygdom er også - akut sygdom med vægttab - operationer - mange medikamenter - smerter - osv

3 HJERTEINSUFFICIENS ÅRSAGER FALDENDE ORDEN - HYPPIGHED Forhøjet blodtryk (for stor modstand at pumpe mod, når blodet skal forlade hjertet) Åreforkalkning i hjertet (svigt af pumpefunktion pga. for lidt ilt til hjertemusklen) Hurtig Arytmi, dvs hjertet slår for hurtigt og uregelmæssigt atrieflimren er hyppigst Langsom Arytmi, dvs. hjertet slår for langsomt (mange årsager) Defekte hjerteklapper (blodet har enten svært ved at blive pumpet ud, eller løber tilbage gennem utæthed og skal pumpes ud flere gange) Stort, slapt hjerte (f.eks. ved sukkersyge, alkoholisme, arveligt) Infektion i hjertemusklen Forløbet/prognosen er meget afhængig af behandling og ændringer i livsstil, samt af samtidigt forekommende, kronisk sygdomme. Ved NYHA grad IV er 1-års mortaliteten ca. 50%, og ved NYHA II-III ca. 15%. Ved NYHA klasse I-III er det pludselig død, der er dominerende dødsårsag. Skyldes oftest arytmi. I de sværeste tilfælde er det den fremskridende hjerteinsufficiens, der er dødsårsagen.

4 HJERTEINSUFFICIENS STANDARD BEHANDLING Målet er at lette symptomerne og bedre prognosen. De hyppigste behandlingsprincipper er: Vanddrivende medicin, så hjertet ikke skal pumpe så meget væske. Det letter på åndenøden og de hævede ben, men til gengæld bliver der ikke meget væske at pumpe med, så det kommer til at mangle i pulsåresystemet. Sænke blodtrykket, så hjertet har en mindre modstand at arbejde imod. I så tilfælde opnås, at der kan pumpes mere blod ud af hjertet i pulsårene med den samme pumpekraft. Reduktion af hjertets antal slag pr minut, hvis der er hurtig arytmi, samt evt få hjertet til at slå noget mere regelmæssigt. Herved opnås en bedre blodfyldning i hjertet og dermed, at der pumpes mere blod ud af hjertet. Øgning af hjertets antal slag pr minut ved langsom arytmi. Herved opnås også, at mere blod kan pumpes ud af hjertet. Reduktion af saltindtagelsen kan hjælpe med til at holde væskeophobningen i ave. Rygeophør for at øge iltindholdet i blodet Reduktion af risiko for blodpropper ved diverse former for blodfortyndende behandling

5 FEDMEPARADOKSET Fedme er en risikofaktor for hjertesygdom af næsten alle slags. På den anden side klarer patienter med en vis overvægt sit markant bedre end afmagrede patienter, når de først har fået sygdommen. Det er formentlig udtryk for, at patienter med udbredt iltmangel i vævene/iskæmi er i en dårlige situation. Kakeksi-patienten har således markant dårligere prognose end patienten uden de store tab af muskelmasse (von Healing et al 2009). Dette har så medført, at man har frarådet vægttab hos overvægtige med hjerteinsufficiens (Dickstein et al 2008), men der er aldrig ført skyggen af bevis for dette i interventionsundersøgelser. Et mindre, dansk studie tyder derimod på, at der er gevinster på den fysiske ydeevne ved et sådant vægttab hos overvægtige (Geiker et al, 2014). Det er jo også paradoxalt, at sygdomsinduceret tab af muskelvæv gør patienterne mere fede, når man ser på kropssammensætningen, dvs relativt mere fedt i forhold til ikke-fedt.

6 VÆGTTAB Hurtigt vægttab som følge af sygdom er altid primært tab af proteinholdig cellemasse, primært muskler og immunceller. Selv efter et betydeligt vægttab, ses øgning i muskelkraft efter 3-4 dages ernæring (håndtryk, respirationsmuskler). Først efter 14 dages intensiv ernæring ses øgning af muskelmasse. Efter 1 uges intensiv ernæring er der bedre sårheling. Efter 2 uger bedring af immunologiske parametre, f.eks. antal cirkulerende T- lymfocyter. Hessov I, Operation, Klinisk Enhed for Sygdomsforebyggelse, BBH, 2003, ISBN , 63-8

7 KAKEKSI En arbejdsgruppe i ESPEN har defineret (Evans et al. Clin Nutr 2008;27:793-9): Cachexia is a complex metabolic syndrome associated with underlying illness and characterized by loss of muscle with or without loss of fat mass. Mere specifikt: vægttab (korrigeret for væske-ubalance) hos børn: væksthæmning (uden endokrin lidelse) Anoreksi, inflammation, insulin resistens, øget muskel-protein nedbrydning

8 KROPSSAMMENSÆTNING Teoretisk set ville en mindre krop betyde et mindre arbejde i det daglige, men det forudsætter uændret kropssammensætning. Mere muskelvæv og mindre fedtvæv ville være rationelle mål, selv om dette aldrig er dokumenteret videnskabeligt ved hjerteinsufficiens, men til gengæld ved andre kroniske sygdomme. Forudsætningen for at ernæring fører til noget fornuftigt er hos både syge og raske, at der er substrat, enzymer, co-enzymer og mulighed for ekskretion af restprodukter. I relation til kakeksi således aminosyrer, proteinsyntese-relevante enzymer, vitaminer-mineraler og en rimelig lunge- og nyrefunktion. Der er altid 4 faktorer, som er forudsætning for at ernæring og metabolisme fungerer hos syge: ingen acidose, hypoxi, dehydrering og så blodsukre indenfor normale grænser. Dette gælder også ved hjerteinsufficiens. Ingen biokemiske reaktioner optimeres i skyggen af disse problemer, så de skal korrigeres primært.

9 PROTEINTAB NOGLE POINTER Det tager lang tid at opbygge en fungerende celle ca 100 dg for en erythrocyt, ca 30 dg for en sekretorisk celle (stor variation) og et par uger for en fibroblast 90% af intracellulært proteinindhold er enzymer, dvs afbalancerede systemer med flere komponeneter Vægtøgning på få dage er således ikke tilvækst i fungerende cellemasse Tilført protein (aminosyrer/oligopeptider) er ikke nær så kompliceret sammensat Pga insulinresistens kan glukoneogenese ikke undgås ved tilførsel af sukker/glukose alene Ved tilførsel af protein/aminosyrer kan en del af glukoseproduktionen fra enzymsystemer formentlig undgås hos de fleste patientyper

10 UNDERERNÆRING VED HJERTESYGDOM Der angives op til 50% med kronisk hjertesvigt (Hoyle & Kahl, 2006), men i NIP (2010) angives langt mindre prævalenser. Graden af kakeksi ved hjerteinsufficiens er ikke korreleret til NYHA-klasse, LVEF, fysisk ydeevne (gangtest) eller morfologiske ændringer set ved ekkokardiografi eller NMR (von Haehling et al 2009) Proinflammatoriske cytokiner er involveret i alle former for kakeksi, incl kardiel (von Haehling et al 2007) Insulinresistens er et hyppigt fund hos patienter med hjerteinsufficiens (Swan et al 1997) og nogenlunde korreleret til sværhedsgraden (reduceret optag af glukose, øget p-konc af fedtsyrer).

11 CYTOKIN-EFFEKTER TNF-α aktiverer proteasom-afhængig nedbrydning af intracellulært protein i tværstribet muskulatur IL-6 stimulerer syntese af akut-fase-reaktanter i leveren og der kræver essentielle aminosyrer (herunder forgrenede), som hovedsageligt tages fra tværstribet muskulatur TNF-α og IL-1 reducerer albuminsyntesen i leveren og påvirker appetitregulerende peptider (leptin, neuropeptid-y)

12 UNDERERNÆRING VED HJERTESYGDOM Malabsorption kan ses ved svær hjerteinsufficiens (højre-sidig), hvis der er tarmstase og ødem (ses meget sjældent) Det samme gælder proteintab til tarmlumen Man kan godt forestille sig at translokation ses hyppigere og dermed det immunologiske respons (vides ikke sikkert)

13 HJERTEINSUFICIENS DOEHNER ET AL. INT J CARDIOL 2012:162: pt med hjerte-kar sygdom + dysreguleret DM2 Data fra randomiseret forsøg med pioglitazon reanalyse Hvem har størst mortalitet i relation til BMI og vægttab? Opfølgning > 30 mdr, i alt døde 6,6% Lavest mortalitet: BMI ved indgang Højest mortalitet: BMI < 22 (RR 3,0) BMI 22-25: RR 1,9 Vægtøgning i forløbet forringede ikke overlevelsen, men bedrede den heller ikke. Højest mortalitet: vægttab > 7,5% (RR 4,4) RR stiger med 1,1 for hver % vægttab Altid dårligst resultat i placebogruppen Underernæring/vægttab er skidt, dysreguleret DM er rigtig skidt. Dette er et observationelt studie!!! Siger intet om behandlingen!!!

14 ANBEFALINGER OBS LAV KOMPLIANCE VON HAEHLING ET AL. PHARMACOL THER 2009;121: Salt: lavt indtag (ikke gerne mere end 2 g dgl) 6 måltider dgl for at undgå faste-metabolisme Væske 1,5 2,0 liter/dg Multi vitamin-mineral tablet dgl (1 studie) Statiner er nok ikke godt Undgå kulhydrat-overload, mættet fedt, alkohol og rygning (stimulerer akut fase-reaktant produktion) Gerne fiskeolie, olivenolie, valnødder, hørfrø-olie, frugt og grønt, hvidløg, ingefær, gurkemeje, solsikke-frø, æg, sild og nødder Appetitstimulanter: Megestrol acetat, medroxyprogesteron acetat, tetrahydroxycannabinol Anabole steroider: testosteron-analoger RÅDENE ER ALLE MEGET DÅRLIGT, VIDENSKABELIGT FUNDERET

15 SALTRESTRIKTION På samme vis som ved hypertension er der mange meninger om effekten af saltrestriktion. Det vigtigste er, at en restriktion er meget svær at gennemføre både pga komplians fra patienterne og pga. tilsætning af salt til færdiglavede produkter. I 2002 indtog kvinder i Danmark ca. 8 g NaCl dagligt og mænd ca. 11 g. Hvis disse indtagelser kan halveres, vil der utvivlsomt være noget at opnå, men det er næppe realistisk i dagens Danmark. Anbefalingerne for normalbefolkningen ligger på 6 g/dg for kvinder og 7 g for mænd. WHO anbefaler lidt mindre mængde (5g/dg), og den amerikanske hjerteforening er helt nede på 3,75 g/dg (laveste grænse 1,25 g/dg), hvilket er helt urealistisk. De fleste undersøgelser af salts indflydelse på indlæggelsesrate osv. ved hjerteinsufficiens er gennemført i en tid, hvor den medicinske behandling hovedsageligt bestod af diuretika og beta-blokkere. Det betød at volumentilpasning var målet. Der er kun rationale (meget beskeden evidens) for saltrestriktion ved patienter, der er ustabile på optimeret medicinsk behandling, og i realiteten stiles indsatsen så mod at reducere et overforbrug i forhold til de ca. 6 g/dg, der er anbefalet normalbefolkningen.

16 VÆSKE Rådgivning om væskeindtag må afhænge af, om der er elektrolytforstyrrelser eller ej. Evidensen er også på dette område yderst beskeden, og der kan i nogle situationer med svær overhydrering samtidig med lavt p-natrium være rationale for væskerestriktion (1-1,5 l/dg). Specielt er nyrefunktionen væsentlig. Ved nedsat glomerulær filtration uden at der er tale om mangel på blod/plasma nedsættes evnen til at udskille overskydende vand, og restriktion kommer så på tale. Mindst lige så hyppigt opleves, at patienterne er relativt overbehandlede med diuretika, hvorved filtrationen i nyrerne reduceres. I sådanne tilfælde ville væskerestriktion være direkte skadeligt. Der kan således ikke gives råd om væskeindtagelse udfra hjertestatus alene. Nyre- og elektrolytbalance er nødvendig at kende til, før fornuftige råd kan gives. Væskerestriktion vil yderst sjældent være indiceret til patienter i stabil fase.

17 HJERTEINSUFICIENS MAIBOM & ANDERSEN, UGESKRIFT FOR LÆGER 2012;174:782. Tabel 1. Forslag til anbefalinger for patienter med hjerteinsufficiens med og uden kardiel kakeksi. Kakeksi Ikke-kakeksi Højt Moderat proteinindtag proteinindtag Moderat fedt Meget lidt fedt Styrketræning Konditions - og styrketræning

18 FYSISK AKTIVITET Som på så mange andre områder er evidensen yderst beskeden. Der er næppe nogen relevant effekt af fysisk aktivitet på mortaliteten, men noget tyder på, at der kan opnås symptombedring og mere stabil regulation. Som hos alle andre vil tiltagende mængde fysisk aktivitet stille tiltagende krav til substrat (kulhydrat), ilt, udskillelse af CO2, enzymer (protein), co-enzymer (vitaminer) og co-faktorer (mineraler) Især i startfasen vil behovet være stort falder med stigende træningsrutine

19 N-3 FEDTSYRER DART-studiet: Viste at patienter (post AMI) der spiste fed fisk 2 (80%) eller fiskeolier (20 %) gange ugentligt havde en 30 % mortalitetsreduktion (3,5 % absolutrisikoreduktion) efter 2 års intervention. Ingen effekt på antal AMI. Burr et al Gissi-Prevenzione: 1 fiskeolie kapsel dagligt med 0,85 g n-3 i 3,5 år. Der var en signifikant mortalitetsreduktion (relativ risikoreduktion: 15-20%, absolut risikoreduktion: 2,3 %) og 45 5 signifikant relativ reduktion af pludselig hjertedød. Der findes ikke RCT af effekten af n-3 PUFA på risikoen for IHS hos hjerteraske personer med hårde endpoints Hjerteinsufficiens?

20 N-3 + AEROB TRÆNING HILL ET AL AM J CLIN NUTR 2007;85: (18-20 i hver gruppe) pt med BMI>25, hypertension, højt kolesterol randomiseret til: A. Fiskeolie, 6 g/dg Fiskeolie + træning (3 dage/uge i 45 min ved ca 75% af max Solsikkeolie Solsikkeolie + træning Fiskeolie sænkede p-triglycerid, øgede HDL og bedrede den endothelafhængige arterielle vasodilatation signifikant Træning bedrede arteriel kompliance Både fiskeolie og træning (uafhængigt) reducerede krops fedt mængden

21 NØDDER 4 longituttinelle studier fra USA af indtagelse af nødder relateret til risiko for AMI og CHD-død Adventist Health Study 1992 jævnlig indtagelse af nødder var den kostfaktor, der mest reducerede risiko Iowa Women Health Study 1996 samme fund Nurse Health Study 1998 samme fund Physicians Health Study 2002 samme fund mht CHD-død, men ikke for AMI I alle studier er der tale om: Frequency of nut ingestion, ikke mængde 8% risiko-reduktion for hver øgning af ugentlig indtagelse (x 1,2,3,4 osv) Sum af 23 studier i 10 lande, deltagere i alt I 2001 var der døde af CHD ud af i risiko Indtagelse inddelt i < 1g/dg, 1-4 g/dg, 5-8 g/dg, > 8 g/dg 3 nødder = 4 g Der påvises dosis-u-afhængig positiv effekt på CHD-død Der er dosis-afhængig effekt efter korrektion for andre, traditionelle risikofaktorer Indtagelsen af nødder er meget større i Syd-europa end i Skandinavien

22 CHOKOLADE DJOUSSÉ ET AL. CLIN NUTR 2011; 30: Tværsnitsundersøgelse af deltagere i NHLBI Family Heart Study FFQ spørgeskema om chokolade-indtagelse CAC = forkalkede plaques i coronar-arterier (CT-scan) Der fandtes en omvendt proportionalitet mellem chokoladeindtagelse og forekomst af plaques Odds Ratio (0 chokolade = 1,0) fra 0,94 (0,66-1,35) over 0,78 (0,53-1,13) til 0,68 (0,48-0,97) for indtagelse af: 1-3 x /mdr, 1 x /uge, 2+ x /uge (p for trend 0,022) Ingen ændring efter korrektion for: alder, køn, energiindtagelse, hofte-talje-ratio, uddannelse, rygning, alkohol indtagelse, kolesterol, slik totalt og DM Chokoladeindtagelse er hjertesundt

23 CHOKOLADE IØVRIGT Mørk chokolade sænker både systolisk og diastolisk BT (Taubert et al. JAMA 2003;290: ) Mørk chokolade øger NO-aktiviteten i plasma (Heiss et al. JAMA 2003;290:1030-1) Formodes at være en flavanoid-anti-oxidativ effekt Cacao i 30 dage har givet øget gennemblødning i brachial-arterie med 30% (Balzer et al. J Am Coll Cardiol 2008;51:2141-9) hos pt med DM Prospektivt kohorte studie finder 40% risikoreduktion for cardiovasc sygdom ved høj chokolade-indtagelse, heraf tilskrives 12% BTeffekt (Buijsse et al. Eur Heart J 2010;E-pub ahead of publ)

24 COENZYM Q10 MORTENSEN ET AL, J AM COLL CARDIOL 2014 PRE-PUB AHEAD OF PUBLICATION: I denne meget store undersøgelse fandtes ingen signifikante effekter indenfor få måneder, men måske på længere sigt. I alle tilfælde må rådgivningen være for nærværende, at Q10 behandling kun bør gives til patienter med dokumenteret mangel på Q10 og i dosis på 100 mg x 3

25 TIAMIN Tiamin indgår som et centralt co-enzym i glycolysen, mere specifikt i omdannelsen af pyrodruesyre til coenzyma. Reaktionen forbereder en indgang i mitokondriet med efterfølgende dannelse af ATP. Der er rigtig mange mitokondrier i hjertemuskelceller, og kontraktiliteten er afhængig af, at de er velfungerende. Dog er hjerteinsufficiens ikke et kendt symptom ved tiamin-mangel, men tiamin-mangel må formodes at forværre pumpeevnen hos hjerteinsufficiente. Tiaminmangel ses typisk ved stort alkoholkonsum, samt hos meget småtspisende. Der er ikke belæg for at forestille sig, at generelle råd om tiamintilskud skulle bedre situationen for patienter med hjerteinsufficiens, og dokumentationen foreligger heller ikke, da undersøgelserne ikke er udført.

26 MAGNESIUM Svær magnesiummangel er relateret til tachy-arrytmier og medfører nedsat muskelkraft i tværstribet muskulatur. Mangel ses især i relation til stort alkoholkonsum, hvor urinudskillelsen øges mange gange. Tilskud bør utvivlsomt gives ved mangel, men der er intet rationale for at give tilskud pga. hjerte-diagnosen alene.

27 ZINK indgår som co-faktor i flere hundreder enzymatiske processer, og er bl.a. nødvendigt i dannelsen af proteiners tertiærstruktur (finger-folding). Uden at der er ført bevis for dette, er det rimeligt at antage, at en hæmmet proteinsyntese vil være til skade for også patienter med hjerteinsufficiens. Ved zink-mangel må der således være indikation for tilskud. Generelle tilskud uden mangeltilstand er der ingen holdepunkter for effekt af. Der er i det hele taget kun fundet effekt af blandet tilskud med mikronæringsstoffer i en enkelt undersøgelse, og hvad virkningsmekanismen egentlig var, er noget uklart (Witte et al 2005).

28 HJERTEINSUFFICIENS OG D-VITAMIN Der er rigtig mange undersøgelser af ny dato, men kun få interventionsundersøgelser Der er ingen entydige svar Måske er det PTH, der er afgørende Status lige: Der kan forventes bedring i pumpekraft, hvis der er D-vitamin-mangel bedømt ved p-25-oh-d3 Om der også skal gives calcium er ikke undersøgt Effekten er nok størst hos ældre mænd

29 ALKOHOL I epidemiologiske undersøgelser er det veldokumenteret, at der er kardielle risici hos grupper, der slet ikke indtager alkohol og hos grupper, der indtager meget alkohol. Jo mere, jo værre. Det er til gengæld uhyre vanskeligt at udsige noget om den enkelte patients risiko i relation til alkohol, hvis indtagelsen ikke har medført en af de omtalte mangeltilstande. Der er ikke gennemført interventionsundersøgelser, og det er altid svært at udsige noget præcist ud fra observationelle undersøgelser fordi der kun undersøges få ud af mange livsfaktorer ad gangen. Alkoholindtagelse medfører på den ene side en arterioledilatation, hvilket kunne være gavnligt. På den anden side øges risikoen for fald mv. En samlet konklusion er det således umuligt at nå til på et videnskabeligt, rationelt grundlag.

30 I STABILE PERIODER Næppe tvivl om, at de almindelige råd virker Næppe tvivl om at god BS-kontrol virker Næppe tvivl om at insulin er godt Næppe tvivl om at n-3 fedtsyrer (fisk) har effekt i doser på ca 1 g/dag som sekundær forebyggelse, men kompliance er nok lav og gevinsten beskeden Næppe tvivl om at træning har effekt, dokumenteret for aerob (dårligere dokumentation for styrketræning) Nødder og mandler er formentlig en god ting

31 KONGENIT HJERTESYGDOM DIVERSE EFTERUNDERSØGELSER EFTER OPR Fontan-opr,RA-RV, hos 73 med tricuspidal atresi, RA-PA anastomose (hø atrium a pulm), direkte eller lateral tunnel pt, 23 raske kontroller. Ergometrisk undersøgelse af 15 i hver gruppe. Markant nedsættelse af både max ilt-optagelse og den anaerobe tærskel (Weipert et al, Eur J Card-thor Surg 1997; 12: ) TAPVC (total anomalous pulmonary venous connection) hos 52 pt (heraf 12 voksne), 24 blev fulgt op efter 4 mdr 28 år med klinisk us. 35% døde hurtigt, 8% sent. Af de 24 pt var de 22 NYHA 1, 2 pt NYHA 2 (Korbmacher et al. Thorac Cardiov Surg 2001; 49: 101-6) Mitralklap-kirurgi, langtidsresultater, 18 års erfaringer. 45 børn med mitral rekonstruktion, mediant 2,2 år. 30-dages mortalitet 3,3% for isolerede anomalier 27% for komplekse. Median followup 5,1 år. Intet om klinisk status i øvrigt (Wood et al. J Thor Cardiov Surg 2005; 130: 66-73) 30 års erfaring coarctatio aortae. 140 pt, neonatale til voksne. Ingen tidlige dødsfald, 2,8% sene uden relation til misdannelsen. (Corno et al. Eur J Card-Thor Surg 2001; 20: ) 32 år, 67 opr for aorta stenose (åben). Ingen tidlig mortalitet, 3% sene dødsfald (Chartrand et al. Ann Thorac Surg 1999; 68: )

32 KONGENIT HJERTESYGDOM RISIKO FOR HJERTEINSUFFICIENS CARDIOL 2006; 97: NOROZI ET AL. AM J Efterundersøgelse af 345 pt opereret for de almindeligst typer af defekter, foretaget i gns ved 2,4-13,9. år Opfølgningstid: år Hjerteinsufficiens (def: forhøjet natriurisk peptid > 100 pg/ml og VO 2max < 25 ml/kg/min) 89 var insufficiente RISIKOFAKTORER VAR: Alder (jo højere jo værre) Alder ved opr (do.) Antal reoperationer (do.) Lav HR og syst BT under fysisk aktivitet Højre ventrikel funktion Intet om fysisk aktivitet, vægt eller QOL

33 ERNÆRINGSSTATUS OG KNOGLESTATUS EFTER OPR TETRA-FALLOT REGO ET AL. CARDIOL YOUNG 2002; 12: pt opereret år og matchede, raske kontroller Ingen forskel på nutritionel status, kropssammensætning, energiindtagelse og indtagelse af kosttilskud Z-score var højere hos de opererede Operationsalder, re-opr eller kirurgi-type var uden indflydelse Køn, kronologisk alder, seksuel modenhedsgrad og BMI havde størst betydning. De adipøse havde højest knogletæthed Ernæringsstatus er vigtigere end sygdom mht knoglestatus

34 HVAD ER STRESS-METABOLISME? SULT Nedsætter energiforbrug (basalstofskifte) Bevarer LBM (Lean Body Mass) Skifter til andet brændstof (det, der er tilgængeligt, dvs fedt) Reversible forandringer Der er således adaptation til vilkårene STRESS/ HYPERMETABOLISME Øget insulinresistens Øget basalstofskifte Øget lipolyse, men relativt mindre end ved faste Katabolisme mht LBM Øget glycolyse/leverproduktion Tab af adaptation mht kalorierestriktion Reduceret immunfunktion Nedsat postprandial lipogenese Delvist irreversible forandringer Ingen adaptation

35 INSULINRESISTENS VED HJERTEINSUFFICIENS SWAN ET AL. J AM COL CARDIOL 1997;30: mænd: 38 med kronisk hjerteinsuf, 21 med angiografisk art scle coronarsygdom og 20 raske Matchet for alder og BMI Insulinfølsomhed beregnet udfra glukosebelastning (ikke clamp) Hjerteinsuf pt havde 58% reduktion i følsomhed og art scle patienterne 32% (begge signifikante) I multivariat analyse var alder, p-triglycerid, fastende p- insulin og hjerteinsufficiens uafhængige predictors for nedsat insulinfølsomhed Der fandtes både fastende og stimuleret hyperinsuliæmi og forhøjet p-c-peptid Ingen korrelation til p-katekolaminer eller LVEF

36 INSULINRESISTENS VED ALM KIR INDGREB

37 INSULINRESISTENS VARER P< 0,01**, P< 0,05* THORELL ET AL CURR OPIN CLIN NUTR METAB CARE 1999;2:68-78

38 PRÆOPERATIV ERNÆRING OBSERVATIONELT, HJERTE-KIRURGI VAN VENROOIJ ET AL, CLIN NUTR 2009;28: konsekutive patienter før elektiv hjertekirurgi > 65 år Alle hjemmeboende og ingen screenet i ernæringsrisiko fraset operationen Kostanamnese (3 dage registrering) Patienter med proteinindtagelse < 0,98 g/kg/dg havde ikke flere komplikationer eller længere LOS end patienter > 0,98 23% af patienterne indtog < 0,80 g/kg protein Højt energiindtag (> 22 kcal/kg/dg) var relateret til flere komplikationer end < 22 kcal, henholdsvis 33% og 13% Ingen sikre konklusioner, men hos velernærede er der tilsyneladende ingen massiv effekt af høj, præoperativ proteinindtagelse, men måske skadelig effekt af høj energiindtagelse

39 Balance (g protein/kg per d) PROTEINBEHOV HOS DE MEGET STRESS- METABOLE 0.5 Protein requirement in ICU patients Cerra 86 (sepsis, surg) Larsson 90 (burns, trauma) Pitkänen 91(sepsis, trauma) Grahm 89 (head) Clifton (head) Macias 96 (ATIN, CVVH) 2042jk 92 (ICU) Protein intake (g protein/kg per d)

40 Balance (g protein/kg per d) PROTEINBEHOV HOS DE LIDT MINDRE STRESS-METABOLE Protein requirement after major GI surgery Moghissi 77 Sagar Freund 79 Jensen 85 Moore 86 Figueras Woolfson 89 Hansell 89 Hw ang 93 Sandström Beier-H 96 Singh 98 Moore 92 Daly 84 Bow er Lim 81 Hoover 80 Stehle 89 gln Hammarquist 90 gln Protein intake (g protein/kg per d) Morlion 98 gln

41 Protein balance (g/kg per dag) PROTEINBEHOV HOS NORMO-METABOLE Repletion Shaw 83 Rudman 75 Barac-Nieto 79 Cirrhose protein indtag (g/kg per dag)

42 STRESS-METABOLE Det vigtigste er nu proteintilførsel for at bremse op for destruktion af eget væv (enzymsystemer) Energidækningen skal nok følge med Det næstvigtigste er at tilføre glukose, men at holde BS under 8 Insulin er en vældig god ting Ilt er en vældig god ting, også perifert dvs gennemblødning Smertebehandling er en vældig god ting Morfika er skidt (ventrikeltømning) Overveje immunonutrition

43 DE LETTERE TILFÆLDE, F.EKS. STENT-PT Af pædagogiske årsager ville det måske være en ide, at forsætte med den vanlige hjertekost og så supplere med proteintilskud til pt`s proteinbehov er dækket. Det er vanligvis kortvarigt, så et energioverskud tåles. Konsekvensen er kun et mindre fedtdepot Hvis intet andet foreligger, så er proteinbehovet 1,5 g/kg legemsvægt Hvis der er hepatisk ascites, skal det regnes med i kg legemsvægt malign ascites og ødemer skal trækkes fra

44 VENTRIKELRETENTION = MEGET FORSINKET TØMNING Ses ved lokale sygomme omkring pylorus (ulcus) Ses ved stress-påvirkning af n. vagus hos svært syge (jo sværere, jo værre) Ses postoperativt Ses ved øget tryk i tarm (ileus, paralyse, svær obstipation, cancerindvækst i tarm osv) Ses ved dysreguleret diabetes mellitus Ses ved acidose Ses ved morfinbehandling Ses således hos rigtig mange, hospitaliserede patientgrupper

45 VENTRIKELTØMNING FORSINKES MEGET AF SELV SMÅ MÆNGDER FAST FØDE SANDHU ET AL. GASTROENTEROLOGY 1987;92:486-92

46 ANDET Patienter med hjerteinsufficiens tilrådes influenza vaccination hver efterår, da selve influenza forløbet med høj feber og dehydrering udgør en særlig risiko ved begrænsede kardielle reserver. Hvis der er dyspnoe i hvile, må det betimelige i at opretholde kørekort overvejes. Tobaksrygning må frarådes af flere grunde. Den accelererer atherosclerosen som tilgrundliggende sygdom, men den inducerer også en kulilteophobning, der hindre ilt i at binde sig til hæmoglobin og derved blive transporteret. Der vil således være umiddelbare gevinster for oxygeneringen ved et rygeophør, også selv om det bliver nødvendigt at give nikotin som plaster eller tyggegummi. Nikotinet medfører karkonstriktion, som jo heller ikke er hensigtsmæssigt

Ernæringsrådgivning ved udskrivelse fra hospital

Ernæringsrådgivning ved udskrivelse fra hospital Ernæringsrådgivning ved udskrivelse fra hospital Jens Rikardt Andersen Institut for Human Ernæring, Kbh Universitet Ernæringsenheden 5711, Rigshospitalet Hvad ved vi om tiden efter udskrivelse? Alt for

Læs mere

Gruppe A Diabetesmidler

Gruppe A Diabetesmidler Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

Ernæring ved genoptræning

Ernæring ved genoptræning Ernæring ved genoptræning Foredrag 16.1.14 fysioterapeuter region Nord Randi Tobberup Klinisk diætist Cand. Scient i klinisk ernæring Ikke Birte i dag, men Randi Uddannet klinisk diætist i 2011 Cand. scient

Læs mere

Hvorfor er kost og ernæring vigtig?

Hvorfor er kost og ernæring vigtig? Hvorfor er kost og ernæring vigtig? Rehabilitering, forebyggelse af sygdom og (gen)indlæggelse God Mad- Godt Liv. Knudshoved 17.08.11 Mette Holst. Klinisk Sygeplejespecialist, MKS, Phd. Center for Ernæring

Læs mere

Dysreguleret diabetes - skal kosten ændres?

Dysreguleret diabetes - skal kosten ændres? Dysreguleret diabetes - skal kosten ændres? Initiativmøde-DSKE 27. september 2011 Ann Bech Roskjær Cand. scient i klinisk ernæring, Steno Diabetes Center Slide no 1 Dagsorden Definition på dysreguleret

Læs mere

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede

Læs mere

HJERTESVIGT. (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER

HJERTESVIGT. (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER HJERTESVIGT (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER Pjecen Hjertesvigt er tilegnet patienter med nedsat pumpefunktion af hjertet. Vi håber, den kan være med til at afdramatisere sygdommen

Læs mere

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle

Læs mere

SYMPTOMER OG BEHANDLING

SYMPTOMER OG BEHANDLING Blodtryk BLODTRYK Blodtryk er et udtryk for blodets tryk på blodårernes vægge. Blodtrykket afhænger af, hvor stor en kraft hjertet pumper blodet rundt med, og hvor stor modstand blodet møder ved kontakt

Læs mere

Mad og hjertesvigt. kl. diætist Anette Lange

Mad og hjertesvigt. kl. diætist Anette Lange Mad og hjertesvigt kl. diætist Anette Lange Program Graden af hjertesvigt. Anbefalinger for maden i forhold til graden af hjertesvigt. Vægten? Hvordan handler jeg fornuftigt ind? Aktiv hverdag New York

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Motion, livsstil og befolkningsudvikling

Motion, livsstil og befolkningsudvikling Naturfagsprojekt 2 Motion, livsstil og befolkningsudvikling Ida Due, Emil Spange, Nina Mikkelsen og Sissel Lindblad, 1.J 20. December 2010 Indledning Hvordan påvirker vores livsstil vores krop? Hvorfor

Læs mere

Bariatisk Kirurgi. Jens Fromholt Larsen Jens Peter Kroustrup. Privathospitalet Mølholm A/S Organkirurgisk Klinik jfr

Bariatisk Kirurgi. Jens Fromholt Larsen Jens Peter Kroustrup. Privathospitalet Mølholm A/S Organkirurgisk Klinik jfr Bariatisk Kirurgi Jens Fromholt Larsen Jens Peter Kroustrup Formål Overvægtskirurgi Opnå: Permanent vægttab Bedre livskvalitet Helbrede/forhindre følgesygdomme Sukkersyge Forhøjet BT Hjertesygdomme Kræftsygdomme

Læs mere

ØDEM (væskeophobning) ved PWS

ØDEM (væskeophobning) ved PWS ØDEM (væskeophobning) ved PWS Af Linda M Gourash, Pittsburg, USA, børnelæge, medlem af PWS-USA kliniske fagråd Oversat af Susanne Blichfeldt, børnelæge, fagrådet i Landsforeningen for PWS i DK Væskeophobning

Læs mere

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Hvad er forhøjet kolesterolindhold i blodet? Det er ikke en sygdom i sig selv at have forhøjet kolesterolindhold i blodet. Kolesterol er et livsnødvendigt

Læs mere

Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4

Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4 Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (2005-2009) Master

Læs mere

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus SUNDHED V/BENTE GRØNLUND Livet er summen af dine valg Albert Camus Sund livsstil Vær proaktiv når det gælder dit helbred Dyrk motion, og pas på vægten Spis rigtigt Udarbejd strategier for livslang læring

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

Anders Sekkelund 23.02.2010. www.gladafmad.dk

Anders Sekkelund 23.02.2010. www.gladafmad.dk Anders Sekkelund 23.02.2010 www.gladafmad.dk 8 råd r d til en sund livsstil 2009 1. Drik masser af vand 2. Dyrk daglig motion 3. Undlad sukker og begræns simple kulhydrater i kosten (hvidt brød, pasta

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

KOST OG TRÆNING KIF, MAJ 2015

KOST OG TRÆNING KIF, MAJ 2015 KOST OG TRÆNING KIF, MAJ 2015 HVEM ER JEG? SARA SIG MØLLER MASTER IN HUMAN NUTRITION, KU (2011-2013) SPECIALE: NUTRITIONAL IMPACT ON HYPOTHALAMIC AMENORRHEA AND BONE HEALTH IN FEMALE ENDURANCE ATHLETES

Læs mere

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Regionshospitalet Randers Gynækologisk/Obstetrisk afdeling 2 Definition Graviditetsbetinget sukkersyge er en form for sukkersyge, der opstår under

Læs mere

1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet)

1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet) Nyrernes funktion Beliggenhed Nyrerne er to bønneformede organer på størrelse med en knyttet hånd. De er beliggende op ad ryggen, beskyttet af ribben og muskler. Man har normalt to nyrer, men kan sagtens

Læs mere

... om danske sygehuspatienters ernæringstilstand

... om danske sygehuspatienters ernæringstilstand ... om danske sygehuspatienters ernæringstilstand Henrik Højgaard Rasmussen Overlæge Ph.d Leder af Center for Ernæring og Tarmsygdomme CET Medicinsk Gastroenterologisk afdeling Aalborg Universitetshospital

Læs mere

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen?

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Nationalt Videnscenter for Demens Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Steen G. Hasselbalch, professor, overlæge, dr.med. Nationalt Videnscenter for Demens, Neurologisk

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred Risikofaktorer Får du for lidt motion, for meget fed mad og alkohol? Det er nogle af de faktorer, der øger risikoen for at udvikle en livsstilssygdom. I denne brochure kan du læse, hvad du selv kan gøre

Læs mere

I 2004 blev en lignende audit gennemført af praktiserende læger, der dengang i en 8-ugers periode registrerede 169 tilfælde.

I 2004 blev en lignende audit gennemført af praktiserende læger, der dengang i en 8-ugers periode registrerede 169 tilfælde. Diabetesaudit i almen praksis Færøerne 11 Svarrapport 14 deltagere Audit om Diabetes type 2 på Færøerne 11/12 Aktuelle rapport beskriver resultatet af en APO- audit om DM type 2 udført af 14 praktiserende

Læs mere

DANISH COLORECTAL CANCER GROUP EKSTERNE RISIKOFAKTORER

DANISH COLORECTAL CANCER GROUP EKSTERNE RISIKOFAKTORER DANISH COLORECTAL CANCER GROUP EKSTERNE RISIKOFAKTORER 16 EKSTERNE RISIKOFAKTORER Epidemiologiske undersøgelser baseret på forskellige studiedesign som f.eks. immigrationsstudier og korrelationsstudier

Læs mere

Jerk W. Langer. Videnskabs-journalist Læge Forfatter. Slides fra foredraget KOST OG MOTION FOR UNGE Af Jerk W. Langer. www.jerk.dk

Jerk W. Langer. Videnskabs-journalist Læge Forfatter. Slides fra foredraget KOST OG MOTION FOR UNGE Af Jerk W. Langer. www.jerk.dk www.jerk.dk jerk@langer.dk Jerk W. Langer Slides fra foredraget KOST OG MOTION FOR UNGE Af Jerk W. Langer OBS! - Omfattet af lov om ophavsrettigheder. - Må ikke kopieres. Videnskabs-journalist Læge Forfatter

Læs mere

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Korns betydning for det gode helbred - Tarmkræft, hjertesygdom og diabetes

Korns betydning for det gode helbred - Tarmkræft, hjertesygdom og diabetes Korns betydning for det gode helbred - Tarmkræft, hjertesygdom og diabetes Anja Olsen Seniorforsker Center for Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse 15. januar 2015 Forekomst af tarmkræft 1968-72 40 Antal

Læs mere

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil DU KAN SELV GØRE EN FORSKEL Ha hjertet med er en vejledning om sund livsstil til dig fra Hjerteforeningen. Du har fået den af din læge eller sygeplejerske,

Læs mere

Kost og ernæring for løbere

Kost og ernæring for løbere Kost og ernæring for løbere 1 Hvad er sund kost? Kilde: Alt om kost - Fødevarestyrelsen 2 Energikrav til marathon Forbrænder ca. 1kcal/kg/km Løber på 75kg: 3165kcal = 13293kJ Realistisk forhold ved MT(ca.75%

Læs mere

NYHEDSBREV MEDICINSK FORSKNINGSAFSNIT

NYHEDSBREV MEDICINSK FORSKNINGSAFSNIT NYHEDSBREV MEDICINSK FORSKNINGSAFSNIT EFFEKTER AF D-VITAMIN PÅ NYREFUNKTION OG HJERTEKARSYSTEMET Af Læge Ph.D. Thomas Larsen November 2013 Du modtager dette nyhedsbrev, da du i perioden 2010-2012 deltog

Læs mere

Vi er skabt til bevægelse www.walk-up.dk

Vi er skabt til bevægelse www.walk-up.dk Vi er skabt til bevægelse www.walk-up.dk Bente Klarlund Pedersen, professor overlæge Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme (CIM) www.inflammation-metabolism.dk Rigshospitalet,

Læs mere

Anbefalinger til gravide om kost, kosttilskud, medicin, tobak og alkohol

Anbefalinger til gravide om kost, kosttilskud, medicin, tobak og alkohol Anbefalinger om kost mm Juli 2011 Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Anbefalinger til gravide om kost, kosttilskud, medicin, tobak og

Læs mere

Rådgivning Region syd

Rådgivning Region syd Rådgivning Region syd Aktivitetsplan efterår 2015 Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig 1 INDHOLD 3-4 Få rådgivning 5-10 Aktiviteter i Rådgivning Odense 11 Aktiviteter i Rådgivning Varde 12

Læs mere

Fit living en vejledning til træning og kost

Fit living en vejledning til træning og kost Produkt Før træning (senest 2 timer før) Umiddelbart før træning Under træning Efter træning (restitution) Sund livsstil i hverdagen Inden 30 min. Op til 3 timer efter Økologisk kokosfibermel x x En kilde

Læs mere

Vi giver et kram. Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress

Vi giver et kram. Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress K R AM Vi giver et kram Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress Kost K R A M Forekomsten af overvægt i Danmark er steget 30-40 gange i løbet af de seneste 50 år, hvilket betyder at 40% af alle danskere

Læs mere

Stærkere, gladere, raskere med mad

Stærkere, gladere, raskere med mad Stærkere, gladere, raskere med mad Mia Damhus Cand. pharm., ernæringsterapeut DET Center for Ernæring og Terapi SBCet i 2004 3 hovedakbviteter klinik med 8 behandlere undervisning og kursusvirksomhed forlag

Læs mere

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307 Polycystiske æggestokke PCOS Rechnitzer.dk UDK-04-307 6314_01_PCO folder_2#b8f2f.indd 2 27/01/05 11:04:02 Hvad er PCOS? Forfattet af Overlæge Ditte Trolle, Skejby Sygehus PCOS betyder PolyCystisk OvarieSyndrom.

Læs mere

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB Indholdsfortegnelse KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB PERSONLIG PLAN TIL DIG DER VIL HAVE SUCCES MED VÆGTTAB 3 4 5 7 9 Komplet kostplan

Læs mere

KOST OG TRÆNING TRI CLUB DENMARK, NOVEMBER 2014

KOST OG TRÆNING TRI CLUB DENMARK, NOVEMBER 2014 KOST OG TRÆNING TRI CLUB DENMARK, NOVEMBER 2014 HVEM ER JEG? SARA SIG MØLLER PROFESSIONSBACHELOR I ERNÆRING OG SUNDHED MED SPECIALE I ERNÆRING & FYSISK AKTIVITET (2005-2009) MASTER IN HUMAN NUTRITION,

Læs mere

Tab dig 20-25 kg uden kirurgi

Tab dig 20-25 kg uden kirurgi Tab dig 20-25 kg uden kirurgi På Privathospitalet Møn samarbejder den bariatriske speciallæge med dedikerede diætister fra Frk. Skrump om et vægttabsprogram, der sikrer optimalt udbytte af et intensivt

Læs mere

ALDERSRELATERET ERNÆRING TIL SVØMMERE ERNÆRINGSVEJLEDERE: ANDERS MIKKELSEN RIKKE SCHWANER

ALDERSRELATERET ERNÆRING TIL SVØMMERE ERNÆRINGSVEJLEDERE: ANDERS MIKKELSEN RIKKE SCHWANER ALDERSRELATERET ERNÆRING TIL SVØMMERE ERNÆRINGSVEJLEDERE: ANDERS MIKKELSEN RIKKE SCHWANER PRÆSTATIONSFREMME TRÆNING RESTITUTION ERNÆRING ATK ROADSHOW ERNÆRING TIL SVØMMERE VI KÆMPER FOR GULD TIL DANMARK

Læs mere

KOST & ERNÆRING. Idræt. Biologi KEMI. Fysik. Matematik. Samfundsfag

KOST & ERNÆRING. Idræt. Biologi KEMI. Fysik. Matematik. Samfundsfag Idræt Biologi KEMI Molekylestruktur - fordøjelse - energiindhold Matematik Energiindtag - Energiforbrug Præstation Helbred, Fedme Energiforbrug & undervægt KOST & ERNÆRING Fysik Energibalance Måling af

Læs mere

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE Iskæmisk hjertesygdom - en folkesygdom Iskæmisk hjertesygdom er en fælles betegnelse for sygdomme i hjertet, der skyldes forsnævring af de årer, der forsyner hjertet

Læs mere

DIABETES OG HJERTESYGDOM

DIABETES OG HJERTESYGDOM DIABETES OG HJERTESYGDOM Diabetes og hjertesygdom Hjertesygdom kan ramme alle mennesker, men når du har diabetes forøges din risiko. Det at have diabetes får dig til at tænke mere på din sundhed, således

Læs mere

rådgivning Aktivitetsplan efterår 2015 Region midt- og nordjylland Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig

rådgivning Aktivitetsplan efterår 2015 Region midt- og nordjylland Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig rådgivning Region midt- og nordjylland Aktivitetsplan efterår 2015 Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig 1 INDHOLD 3-4 Få rådgivning 5-10 Aktiviteter i Rådgivning Aarhus 11-12 Aktiviteter

Læs mere

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt Enkle råd om at holde vægten oppe 2 Indholdsfortegnelse Side KOL og vægttab 3 Hvilken betydning har energi? 4 Hvilken betydning har protein? 5 Derfor er behovet

Læs mere

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut.

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde n Da kvinder ikke kun føder om dagen, tvinges de fleste jordemødre til at arbejde om natten.

Læs mere

Fiskeolie: Er dine penge spildt?

Fiskeolie: Er dine penge spildt? Fiskeolie: Er dine penge spildt? Omega3-tilskud siges at hjælpe på alt muligt - fra hjerte til hjerne. Men ny forskning rejser tvivl om effekten på hjertet. Se her hvilke. Af Torben Bagge og Trine Steengaard

Læs mere

Slidgigt Værd at vide om slidgigt

Slidgigt Værd at vide om slidgigt Patientinformation Slidgigt Værd at vide om slidgigt Ortopædkirurgisk Ambulatorium Forord Vi får alle slidgigt. Slidgigt er den hyppigste ledsygdom. Symptomer på slidgigt er smerter, hævede og/eller stive

Læs mere

Det glykæmiske indeks.

Det glykæmiske indeks. Af: Tom Gruschy Knudsen Det glykæmiske indeks. Et udtryk for kulhydraters optagelseshastighed og tilgængelighed i blodbanen. Kulhydrattyper Kulhydraters optagelseshastighed har traditionelt været antaget

Læs mere

Epidemiologiske hyppighedsmål

Epidemiologiske hyppighedsmål Epidemiologiske hyppighedsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 14. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

Rådgivning Region sjælland og hovedstaden

Rådgivning Region sjælland og hovedstaden Rådgivning Region sjælland og hovedstaden Aktivitetsplan efterår 2015 Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig 1 INDHOLD 3-4 Få rådgivning 5-8 Aktiviteter i Rådgivning København 8-9 Aktiviteter

Læs mere

2. Diabetesmøde. Livsstilens betydning, risikofaktorer og senkomplikationer. Gennemgang og samtale om blodsukkermålingerne. For lave blodsukkerværdier

2. Diabetesmøde. Livsstilens betydning, risikofaktorer og senkomplikationer. Gennemgang og samtale om blodsukkermålingerne. For lave blodsukkerværdier Livsstilens betydning, risikofaktorer og senkomplikationer Gennemgang og samtale om blodsukkermålingerne For lave blodsukkerværdier For høje blodsukkerværdier Risikofaktorer og type 2 diabetes Medicingennemgang

Læs mere

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008 Ernæring for atletikudøvere Foredrag FIF 4/3 2008 Kasper Hansen Kasper Hansen 16 år i BAC Professions bachelor i ernæring og sundhed Speciale: Atletikudøvere og ernæring Tro på mig Sandt eller falsk Hvis

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Side 1 af 21 Indhold Indledning...3 Hvad er kulhydrat?...4 Hvad er protein?...5 Hvad er fedt?...6 Hvad med væske?...7 Timing af kost...8 Undervisningsmanual...10

Læs mere

Velkommen til oplæg om Kost & motion. Glostrup Apotek 14. Maj 2014 Tillykke med de 150!

Velkommen til oplæg om Kost & motion. Glostrup Apotek 14. Maj 2014 Tillykke med de 150! Velkommen til oplæg om Kost & motion Glostrup Apotek 14. Maj 2014 Tillykke med de 150! Kost & motion Velkommen Spørgsmål Dagens fokus kost & motion Spørgsmål Jamen det er jo sundt! Spørgsmål Hvad så nu?

Læs mere

Knogleskørhed og prostatakræft

Knogleskørhed og prostatakræft Mads Hvid Poulsen, Læge, Ph.d. Knogleskørhed og prostatakræft Urinvejskirurgisk forskningsenhed, Urologisk Afdeling, Odense Universitets Hospital Folderen er udarbejdet på baggrund af eksisterende litteratur

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser David Christiansen Fysioterapeut, cand. scient san. Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 DK 7400 Herning

Læs mere

Omega balls. Ingredienser: o kakao o honning o peanut butter (jordnøddesmør) o kokos o omega 3 fedtsyrer. Generelt om ingredienserne

Omega balls. Ingredienser: o kakao o honning o peanut butter (jordnøddesmør) o kokos o omega 3 fedtsyrer. Generelt om ingredienserne Omega balls Sundt slik for slikmunde Snack med omega-3 indhold, antioxidanter, kostfibre og proteiner. Uden sukker Let at lave Både børn og voksne elsker dem God energi før og efter træning Ingredienser:

Læs mere

Temaeftermiddag om kost og træning

Temaeftermiddag om kost og træning Temaeftermiddag om kost og træning Dagens program Energibehov, - forbrug og -forsyningen Test af dine kostvaner De energigivende stoffer Kosten før, under og efter træning Vitaminer og mineraler Væske

Læs mere

15. Mandag Endokrine kirtler del 3

15. Mandag Endokrine kirtler del 3 15. Mandag Endokrine kirtler del 3 Fokus er især på: forskelle og ligheder mellem pensumhormoner: Insulin, glukagon, adrenalin og cortisol. Bogens beskrivelse er udmærket, dog meget kvantitativ og en smule

Læs mere

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier Fremtidens velfærdsløsninger Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen 1. november 2011 Vi fødes som kopier Carsten Hendriksen Overlæge, lektor, dr. med. Bispebjerg Hospital og Center for

Læs mere

Energistofskifte 04-01-04 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6

Energistofskifte 04-01-04 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6 Energistofskifte De fleste af de processer, der sker i kroppen, skal bruge energi for at fungere. Kroppen skal således bruge en vis mængde energi for at holde sig

Læs mere

Mad, motion og blodsukker

Mad, motion og blodsukker Mad, motion og blodsukker Opgaven I skal have idrætsdag på skolen, og der er forskellige formiddags-aktiviteter, I kan vælge mellem: 1. I skal løbe 8 km i moderat tempo. Efter en kort pause skal I sprinte

Læs mere

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning Styrk dit immunforsvar - med kost og træning Immunforsvaret Immunforsvarets vigtigste opgave er at beskytte mod infektioner og fremmede stoffer som f.eks.: Bakterier Svampe Parasitter Virus Cancerceller

Læs mere

Guide. Maden der sænker dit blodtryk. sider. Simple kostråd. November 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus.

Guide. Maden der sænker dit blodtryk. sider. Simple kostråd. November 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Foto: Scanpix Guide November 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 18 sider Maden der sænker dit blodtryk Simple kostråd Sænk dit farlige blodtryk INDHOLD: Mad kan sænke dit farlige blodtryk...

Læs mere

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Hjertevenlig mad Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Når du har hjertekarsygdom Hjertevenlig mad nedsætter risikoen for at udvikle eller

Læs mere

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013 Optimal ernæring 1 KVIK TRI, MAJ 2013 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (jan. 2009) Underviser Teknisk Skole, 2009-2010 Foredragsholder,

Læs mere

Madens plads i behandlingen Hvorfor mad spiller en vigtig rolle under stråleterapi

Madens plads i behandlingen Hvorfor mad spiller en vigtig rolle under stråleterapi Undervejs i stråleterapiforløbet kan mange spørgsmål dukke Hoved-halskræftpatienter i stråleterapi op: - Hvorfor opstår bivirkninger ved stråleterapi? - Hvilke bivirkninger kan opstå? - Hvorfor har det

Læs mere

Løberens kost og ernæring

Løberens kost og ernæring Løberens kost og ernæring Hvem er jeg? Camilla Birkebæk Master i Fitness og Træning Diætist STOTT pilates instruktør Personlig træner med speciale i udholdenhedsidræt, skader og kropsholdning Camilla.birkebaek@mail.dk

Læs mere

Mette Friberg Hitz. speciallæge i endokrinologi overlæge, ph.d osteoporose enheden hvidovre hospital

Mette Friberg Hitz. speciallæge i endokrinologi overlæge, ph.d osteoporose enheden hvidovre hospital OSTEOPOROSE WORK-SHOP KØGE 20.05.2014 Nyt om osteoporose... Mette Friberg Hitz speciallæge i endokrinologi overlæge, ph.d osteoporose enheden hvidovre hospital HVAD ER OSTEOPOROSE HVAD SKER DER I KNOGLERNE,

Læs mere

Løberens kost og ernæring. v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk

Løberens kost og ernæring. v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk Løberens kost og ernæring v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk Kontaktoplysninger Camilla Birkebæk Master i Fitness og Træning, pb. Ernæring og sundhed Personlig træner og Diætist Jernbanegade

Læs mere

Ernæring & Udholdenhedssport V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5

Ernæring & Udholdenhedssport V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5 Ernæring & Udholdenhedssport 1 V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5 Hvem er jeg? 2 Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (2005-2009) Master in Human

Læs mere

Energibalance og kostsammensætning

Energibalance og kostsammensætning Energibalance og kostsammensætning Af Ulla Skovbæch Pedersen og Anette Due Energibalance Energiindtag er den mængde mad (kalorier), du får fra kosten, bestående af fedt, protein, kulhydrater og alkohol.

Læs mere

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet

Læs mere

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell.

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell. Comwell Care Foods - konceptet bag Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof comwell.dk Hvad er det? Med Comwell Care Foods gør vi det nemmere for

Læs mere

Hjælp med hjertet. Gør en forskel. Støt Hjerteforeningen og Matas i kampen mod kvinders hjertekarsygdomme. Sådan passer du på dit hjerte.

Hjælp med hjertet. Gør en forskel. Støt Hjerteforeningen og Matas i kampen mod kvinders hjertekarsygdomme. Sådan passer du på dit hjerte. Det gode råd gør forskellen www.matas.dk Det gode råd gør forskellen Gør en forskel Hjælp med hjertet Støt Hjerteforeningen og Matas i kampen mod kvinders hjertekarsygdomme. Sådan passer du på dit hjerte.

Læs mere

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen Mad og Diabetes Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Mad og Diabetes Er det mad? Hvad sker der indeni Gennemgang af organernes funktion. Spiserør, mavesæk, tarme,

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013.

LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013. LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013. Hurtigt optagelige kulhydrater = De hvide djævle Der især sætter sig på maven - Hvide ris - Hvidt brød - Pasta - Sodavand, saftevand, juice + (øl, vin.spiritus) - Brød med stort

Læs mere

Energiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energiforbrug ved løb. Energibehov for 70 kg løber 11-05-2010. Hvordan skal man spise?

Energiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energiforbrug ved løb. Energibehov for 70 kg løber 11-05-2010. Hvordan skal man spise? Energiindtag Kost og marathonløb Tom Gruschy Knudsen Hvordan skal man spise? Generelle anbefalinger Anbefalinger for løbere Marathonløb forberedelse Væske og energiindtag Energiindtag generelt Energifordeling:

Læs mere

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011 Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i

Læs mere

Guide: Sådan taber du fedtet punkt for punkt. Kom af med dine mormorarme, ridebukselår eller kærlighedshåndtag. Få gode råd til kost og træning.

Guide: Sådan taber du fedtet punkt for punkt. Kom af med dine mormorarme, ridebukselår eller kærlighedshåndtag. Få gode råd til kost og træning. Guide: Sådan taber du fedtet punkt for punkt Kom af med dine mormorarme, ridebukselår eller kærlighedshåndtag. Få gode råd til kost og træning. Af Line Felholt, måned 2012 03 Kom af med det uønskede fedt

Læs mere

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem.

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem. KOL skyldes sædvanligvis tobaksrygning. Det er derfor, sygdommen også kaldes for»rygerlunger«. Symptomerne er hoste og kortåndethed. Den vigtigste behandling er ophør med rygning. Forskellig inhaleret

Læs mere

Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent.

Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent. FYSISK SUNDHED JUNI 2011 DE TYNDFEDE AF PROFESSOR BENTE KLARLUND PEDERSEN Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent. Jeg er ikke af den opfattelse,

Læs mere

Hvordan påvirkes det fysiske aktivitetsniveau ved en højrisikostrategi? Resultater fra Inter99

Hvordan påvirkes det fysiske aktivitetsniveau ved en højrisikostrategi? Resultater fra Inter99 Hvordan påvirkes det fysiske aktivitetsniveau ved en højrisikostrategi? Resultater fra Inter99 Hjertekonference - om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Torsdag 28. oktober 2008, Store auditorium,

Læs mere

8. Rygerelaterede sygdomme

8. Rygerelaterede sygdomme 8. Rygerelaterede sygdomme Tobaksrygning udgør den største sundhedsrisiko i vores del af verden. Tobakkens skadelige virkninger viser sig først i kroppen 20-30 år efter rygestart i form af sygdom og død.

Læs mere

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14 Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 Tid %l sundhed sundhed %l %den Kostvejleder og zoneterapeut Bente Brudsgård, Jelling www.brudsgaard.dk Tlf. 4098 3882 1 Vand Drik rigeligt med vand 2-3 liter

Læs mere