ESBJERG INTEGRATIONSRÅDS IDÉKATALOG TIL INTEGRATIONSPOLITIKKEN Idékatalog

Transkript

1 ESBJERG INTEGRATIONSRÅDS IDÉKATALOG TIL INTEGRATIONSPOLITIKKEN Idékatalog INTEGRATIONSRÅDETS IDÉKATALOG TIL INTEGRATIONSPOLITIKKEN 2011

2 2 ESBJERG INTEGRATIONSRÅDS IDÉKATALOG TIL INTEGRATIONSPOLITIKKEN 2011 Hvorfor et idékatalog? Integrationsrådet ønsker at være formidler af gode og nyskabende ideer til integration i Esbjerg Kommune. Derfor har integrationsrådet spurgt borgere med anden etnisk baggrund end dansk og andre med interesse for integrationsområdet, hvad de mener, vil kunne fremme integrationsindsatsen i Esbjerg Kommune. Det er blevet til 38 ideer til integrationspolitikken i Esbjerg Kommune. Integrationsrådet har udvalgt 12, som beskrives nærmere i kataloget. Indhold Hvorfor et idékatalog?...2 Esbjerg Kommunes Integrationspolitik ideer til bedre integration i Esbjerg Kommune...6 Hvordan er kataloget blevet til?...19 Formålet er at inspirere til den fremtidige integrationsindsats i Esbjerg Kommune. Integrationsrådet håber derfor, at både politikere og ansatte i Esbjerg Kommune, virksomheder og andre aktører på integrationsområdet vil tage godt imod kataloget. Integrationsrådet vil gerne benytte lejligheden til at sige tak til alle, som har medvirket i processen med udarbejdelsen af idékataloget. Ilvana Karaga Formand for Integrationsrådet i Esbjerg Kommune

3 ESBJERG INTEGRATIONSRÅDS IDÉKATALOG TIL INTEGRATIONSPOLITIKKEN Integrationsrådet i Esbjerg Kommune Integrationsrådet giver gode råd om integration til byrådet i Esbjerg Kommune. Det sker både på byrådets forespørgsel og på integrationsrådets eget initiativ. Byrådets ønske er, at integrationsrådet skal være med til at skabe en effektiv og sammenhængende integrationsindsats. De skal desuden være med til at sikre, at den etniske ligestilling bliver fremmet. Integrationsrådet har i alt 20 medlemmer som udpeges af Arbejdsmarkedsudvalget. Medlemmerne er repræsentanter fra de lokale flygtninge- og indvandrergrupper, arbejdsmarkedets parter, uddannelsesinstitutioner og Esbjerg Kommune. Integrationsrådet mødes ca. 11 gange årligt. Følg integrationsrådets arbejde på esbjergkommune.dk. Medlemmer (oprindelsesland/organisation): Adel El-Jerbi (Palæstinenser fra Libanon) Aldin Lemes (Bosnien) Ilvana Karaga (Bosnien) Inas Al-Jeboury (Irak) Mohammed Al-Jeboury (Irak) Nasir Gongpoor (Iran) Ozana Pehlic (Bosnien) Sarah Achieng (Kenya) Pho Htoo Ye Myint Aung (Burma) Mohamed Ismail Mohamed (Somalia) Ahmed Abdullahi (Somailia) Nawsangaung Maran (Burma) Habso Osman (Somalia) Kian Soleiman (Iran) Anne Birgitte Hermansen (Rektorkollegiet) Jette Jensen (3F) Rene Sigvartsen (DI) Charlotte Pødenphant (SSP & Forebyggelse) Lars Olsen (Jobcenter Esbjerg) Peter Ried Larsen (Områdecenter Hedelund)

4 4 ESBJERG INTEGRATIONSRÅDS IDÉKATALOG TIL INTEGRATIONSPOLITIKKEN 2011 Esbjerg Kommunes Integrationspolitik Esbjerg Kommunes Integrationspolitik blev godkendt af Byrådet den 18. august bygger på en række grundlæggende værdier, bl.a. med udgangspunkt i grundloven. De mest centrale værdier er: Vision: I Esbjerg kommune er der plads til os alle vi er alle medborgere med lige muligheder for at udfolde os i forhold til uddannelse, beskæftigelse, bosætning, kultur, fritid, idræt og andre aspekter af livet. Vi samarbejder om den gode integration et samarbejde mellem kommune, borgere, erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner, boligorganisationer, foreninger og andre, som vil gøre en indsats. Vi opnår mangfoldighed, der beriger og styrker. Værdier og rammer: Det danske samfund, og dermed Esbjerg Kommune, Integrationsindsatsen skal give alle borgere lige muligheder for at deltage i alle aspekter af samfundslivet. Integration skal ses i forhold til den enkelte borgers hele liv. Integration omfatter både politiske, sociale, kulturelle, økonomiske og sproglige forhold. Alle borgere bliver en del af en større sammenhæng.

5 ESBJERG INTEGRATIONSRÅDS IDÉKATALOG TIL INTEGRATIONSPOLITIKKEN Det vil sige, at den enkelte bliver en del af både det danske samfund og af lokalsamfundet en medborger. Det danske sprog er en forudsætning for at være en aktiv medborger og dermed leve op til de krav, samfundet stiller. Integration indebærer, at alle bidrager aktivt til fællesskabet. Det er vigtigt at kende til de overordnede samfundsforhold og at deltage aktivt i de forskellige aspekter af samfundslivet, f.eks. det politiske liv, kultur- og foreningslivet, uddannelse og arbejdsmarkedet. At være medborger og respektere de grundlæggende værdier i det danske samfund pålægger også den enkelte borger en række pligter, bl.a. gensidig respekt. Indsatsområder Integrationspolitikken sætter fokus på 6 indsatsområder: Befolkningsstatistik Borgere i Esbjerg Kommune 1. januar 2011, fordelt efter herkomst, antal og andel af samtlige Dansk Indvandrere Efterkommere Anden etnisk Samtlige borgere oprindelse baggrund i alt Antal Andel af samtlige 91 % 7 % 2 % 9 % 100 % Kilde: Danmarks Statistik Borgere med anden etnisk baggrund end dansk i Esbjerg Kommune 1. januar 2011, fordelt på oprindelsesland og herkomst. Indvandrere Efterkommere I alt Vestlige lande Ikke-vestlige lande Samtlige lande Kilde: Danmarks Statistik.

6 6 ESBJERG INTEGRATIONSRÅDS IDÉKATALOG TIL INTEGRATIONSPOLITIKKEN ideer til bedre integration i Esbjerg Kommune Integration skal ses i forhold til den enkelte borgers hele liv. Idékataloget præsenterer idéerne i 5 kategorier, der følger et livsforløb: Børneliv, ungdomsliv, voksenliv og seniorliv. Derudover er der en tværgående kategori om kultur og oplysning. Netværket er for bestyrelser og ildsjæle i foreninger, hvis primære målgruppe er borgere med anden etnisk baggrund end dansk. Netværket har til formål at understøtte en fælles viden og erfaringsudveksling imellem foreningerne. Integrationstemaer koblet til livsforløb Kultur og oplysning Børneliv Ungdomsliv Voksenliv Seniorliv Kultur og oplysning Ideer: sprog foreninger og integrationsprojekter Ide 1: Netværk for etniske foreninger Etniske foreninger i Esbjerg Kommune De etniske foreninger står trods forskellig oprindelse med mange af de samme problemstillinger. For det første kan det at starte og drive en forening i sig selv være en udfordring: Hvordan organiserer vi os? Hvad kan vores medlemmer få ud af at være en del af vores forening? Hvilke støttemuligheder er der? Dernæst kan foreningernes medlemmer have en række udfordringer knyttet til det at være ny i Danmark: Hvordan fungerer daginstitutioner og skoler? Hvordan får man job? Hvordan sikrer vi vores børn en sund identitet, hvor de ved, hvor de kommer fra og samtidig kender det samfund, de nu er en del af? Et netværk for bestyrelser og ildsjæle i etniske foreninger kan være med til at styrke foreningernes arbejde og sprede de gode ideer. Netværket kan være starten på større samarbejde mellem foreninger omkring integrationsprojekter. Udsyn Foreningerne kan dække et behov for socialt netværk.

7 ESBJERG INTEGRATIONSRÅDS IDÉKATALOG TIL INTEGRATIONSPOLITIKKEN De etniske foreninger kan være en blandt flere løsninger, der kan være med til at mindske ensomheden blandt borgere med anden etnisk baggrund end dansk. Sundhedsstyrelsens Den nationale sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? viser at 12,8 % af de adspurgte med ikke-vestlig baggrund ofte er uønsket alene. Til sammenligning gælder det kun 5 % af de adspurgte med dansk baggrund. Ide 2: Integrationsportal Borgere med anden etnisk baggrund end dansk og personer, som arbejder med integration i Esbjerg Kommune Integrationsportalen er en hjemmeside, som rummer grundlæggende oplysninger om integrationstilbud og projekter, offentlige som private, i Esbjerg Kommune. Der er rigtig mange projekter og tiltag på integrationsområdet. En portal, som samler disse informationer, vil for den enkelte borger kunne bruges til at orientere sig i: Hvor er der et tilbud, som passer mig? Og for den professionelle et sted at finde inspiration og nye samarbejdspartnere.

8 8 ESBJERG INTEGRATIONSRÅDS IDÉKATALOG TIL INTEGRATIONSPOLITIKKEN 2011 Børneliv Ideer: ført uddannelse og er i job mer efter krise fx krig? samt socialrådgivere om børn med traumer og traumebehandling. Hjemmebesøg i forbindelse med skole-/hjemsamtaler etnisk baggrund end dansk i sports- og fritidsforeninger skoler prøve flere forskellige sportsgrene af Ide 3: Mentorfamilie Forældre til børn, der starter i daginstitution eller skole Når en ny familie med anden etnisk baggrund end dansk for første gang har et barn, der skal starte i daginstitution eller skole, tilknyttes de en mentorfamilie. En mentorfamilie er en familie, som også har anden etnisk baggrund end dansk, og som allerede har et barn i institutionen eller på skolen. Mentorfamilien kender således institutionen/skolen godt og har selv stået i en lignende situation. Formålet er, at den nye familie har nogen at snakke med om, hvad det vil sige at gå i daginstitution/skole og de bekymringer, man kan have i starten. Manglende kendskab til det danske institutions- og skolesystem gør mange forældre utrygge ved at overlade deres barn til personalet eller deltage i aktiviteter. Desuden kan forældrene have oplevelser med offentlige myndigheder fra deres oprindelsesland, som øger deres skepsis og dermed hindrer et konstruktivt samarbejde. Ved at læne sig op ad andres erfaringer og kunne stille spørgsmål til nogen, som har stået i samme situation, er det håbet, at indkørin-

9 ESBJERG INTEGRATIONSRÅDS IDÉKATALOG TIL INTEGRATIONSPOLITIKKEN gen og samarbejdet med daginstitutionen eller skolen vil forløbe bedre. Udsyn At knytte en familie sammen med en anden er ikke i sig selv et nyt koncept. Der er derfor masser af viden at trække på. Flere frivillige sociale foreninger, f.eks. Dansk Røde Kors og Dansk Flygtningehjælp, tilbyder familier med anden etnisk baggrund end dansk en venskabsfamilie. På arbejdsmarkedet kendes mentorfamilier som familier, der skal hjælpe udenlandske medarbejdere til at falde godt til. Ide 4: Modersmålsundervisning Elever med anden etnisk baggrund end dansk Modersmålsundervisning er undervisning i den tosprogede elevs modersmål. Eleven følger det normale undervisningsforløb på klassetrinnet, men modtager supplerende undervisning i sit modersmål af en uddannet lærer. Det er vigtigt, at børn og forældre kan kommunikere med hinanden, ikke bare om dagligdagens gøremål, men om værdier, holdninger og følelser. Når familiens medlemmer ikke kan kommunikere med hinanden opstår der lettere kløfter og konflikter, som på sigt kan få store konsekvenser for det enkelte barns udvikling. Indførelse af modersmålsundervisning i Esbjerg Kommune vil desuden betyde, at kommunen ikke gør forskel på sine tosprogede elever, selvom loven tillader det. Udsyn Der er i forskningskredse bred enighed om, at modersmålsundervisning har en positiv effekt på tosprogede børns tilegnelse af skolens øvrige fag. I dag tilbydes modersmålsundervisning til børn fra med- er omfattet af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, samt børn i hvis hjem færøsk eller grønlandsk benyttes som talesprog. Formålet med denne undervisning beskrives således i målsundervisning (Faghæfte 46): Formålet med modersmålsundervisningen er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå det talte og skrevne sprog og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt. Undervisningen skal samtidig udvikle elevernes sproglige bevidsthed med udgangspunkt i, at de anvender to sprog i dagligdagen.

10 10 ESBJERG INTEGRATIONSRÅDS IDÉKATALOG TIL INTEGRATIONSPOLITIKKEN 2011 Stk. 2. Undervisningen skal bidrage til, at elevernes lyst til at beskæftige sig med sprog og kultur i et globalt perspektiv fremmes. Stk. 3. Undervisningen skal medvirke til at udvikle elevernes forudsætninger for at indgå aktivt i skole- og samfunds- liv samt forberede dem til videre uddannelse. Undervisningen skal give eleverne indsigt i oprindelseslandets kultur- og samfundsforhold, blandt andet for at lette elevernes eventuelle tilbagevenden til dette land. Faghæftet indeholder formål, slutmål, trinmål, læseplan samt undervisningsvejledning for faget. I dag tilbyder blandt andet Københavns Kommune modersmålsundervisning til alle deres tosprogede elever. Ide 5: Handleplan: Hvordan håndterer vi børn med traumer efter krise fx krig? Dagsinstitutioner og skoler Alle daginstitutioner og skoler i Esbjerg Kommune udarbejder en handleplan for, hvad personalet skal være opmærksom på ved mistanke om, at et barn lider af traumer eller lever i en familie, hvor en eller begge forældre lider af traumer, samt hvad institutionen eller skolen vil gøre for at hjælpe barnet. Børn, der har oplevet krig og flugt, har brug for at få bearbejdet deres oplevelser for at kunne føle sig trygge igen. Det er svært at vokse op i en familie, hvor en eller begge forældre har traumer. Børnene oplever ikke at kunne få den samme tryghed og støtte fra sine forældre, som andre børn får. Mor og far magter ikke at hjælpe med de problemer, barnet oplever og måske er de endda ofte syge. Børnene oplever derfor tit, at de er alene med deres problemer. Udsyn Amnesty Internationals rapport Asylansøgere i Danmark: En undersøgelse af nyankomne asylansøgeres helbredstilstand og traumatiseringsgrad dokumenterer, at 45 % af de undersøgte havde været udsat for tortur, og 34 % blev diagnosticeret med posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD). En stor del af asylansøgerne oplyste, at de havde været udsat for krigsoplevelser (59 %), forfølgelse (68 %) eller fængsling/ tilbageholdelse (44 %). En anderledes krigsfilm I filmen Bosna fortæller fire unge med bosnisk baggrund deres egne historier om en krig, de føler

11 ESBJERG INTEGRATIONSRÅDS IDÉKATALOG TIL INTEGRATIONSPOLITIKKEN verden har glemt. Find mere information om filmen samt undervisningsmateriale på dk/medie/film/bosna.aspx. Ide 6: Rekruttering af ledere og trænere med anden etnisk baggrund end dansk i sports- og fritidsforeninger Sports- og fritidsforeninger samt unge og voksne med anden etnisk baggrund end dansk Der iværksættes aktiviteter med henblik på at øge antallet af ledere og trænere med anden etnisk baggrund end dansk. Landsstævne 2013 i Esbjerg kan være udgangspunkt for en kampagne. Aktiviteter i sports- og fritidsforeninger er en god måde for børn at være sammen på og giver et godt udgangspunkt for en sund tilværelse. Flere ledere og trænere med anden etnisk baggrund end dansk vil gøre det nemmere for børn med anden etnisk baggrund end dansk at komme i foreningen. Samtidig vil ledere og trænere med anden etnisk baggrund end dansk blive synlige rollemodeller i lokalsamfundet. Udsyn DGI (Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger) gennemførte i efteråret 2010 en undersøgelse blandt sine medlemsforeninger som viste: baggrund end dansk etnisk baggrund end dansk mer har en anden etnisk baggrund end dansk Ifølge tal fra Danmarks Statistik er knap 10 % af Danmarks befolkning (2009) indvandrere eller efterkommere af indvandrere. Det betyder, at personer med anden etnisk baggrund end dansk er underrepræsenteret i alle DGI-sammenhænge. Støttemuligheder Danmarks Idrætsforbund har i samarbejde med Ministeriet for Flygtning, Indvandrere og Integration udviklet projektet Idræt for alle. Projektet skal gøre det lettere for børn af vanskeligt stillede forældre at deltage i idræts- og foreningslivet. Projektet giver bl.a. støtte til uddannelse af nye foreningsledere og trænere med anden etnisk baggrund end dansk.

12 12 ESBJERG INTEGRATIONSRÅDS IDÉKATALOG TIL INTEGRATIONSPOLITIKKEN 2011 Ungdomsliv Ideer: Messer om uddannelse og job målrettet information og særlige tilbud adgangskrav plads somheder med elever og praktikanter med anden etnisk baggrund end dansk. Ide 7: Messer om uddannelse og job målrettet information og særlige tilbud deres forældre Der afholdes i dag både uddannelses- og jobmesser. Det er dog oplevelsen, at forældrene til mange unge med anden etnisk baggrund end dansk ikke deltager sammen med deres børn på messerne. Information om disse messer målrettes forældre til unge med anden etnisk baggrund end dansk, og der gives særlige tilbud til målgruppen i forbindelse med messerne. De fleste forældre ønsker, at deres børn får en uddannelse og kommer i job. Forældre med anden etnisk baggrund end dansk har ikke de samme forudsætninger for at vejlede og rådgive deres unge om det danske uddannelsessystem, fordi de aldrig selv har været igennem det. Der er brug for at støtte op om forældrene, så de kan støtte op om deres børn. Udsyn har et rollemodelkorps af unge med anden etnisk baggrund end dansk, som har klaret sig godt og bl.a. fået en uddannelse i Danmark. Deres baggrundshistorier er forskellige, så de repræsenterer den brede gruppe af unge, som typisk besøger en uddannelsesmesse. Bestil et gratis rollemodelbesøg på hjemmesiden. Ide 8: Kampagne med de gode historier fra lokale virksomheder med elever og praktikanter med anden etnisk baggrund end dansk deres forældre samt andre virksomheder

13 ESBJERG INTEGRATIONSRÅDS IDÉKATALOG TIL INTEGRATIONSPOLITIKKEN Kampagnen giver et varieret billede af uddannelsesog jobmulighederne i Esbjerg Kommune og inspirerer andre virksomheder til at påtage sig et ansvar for uddannelsen af den næste generation. En synliggørelse af de gode historier kan være med til at vende en selvforstærkende holdning hos unge med anden etnisk baggrund end dansk, som tror, at det ikke kan lade sig gøre at få et job i Danmark. Samtidig vil de virksomheder, der er repræsenteret i historierne udgøre forbilleder for øvrige virksomheder, som måske bare lige har brug for et eksempel før de ansætte en ung med anden etnisk baggrund end dansk. Udsyn Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har offentliggjort følgende statistik, som viser, at indvandrere og efterkommere har langt sværere ved at finde en praktikplads sammenlignet med danskere, og at det generelt igennem de seneste 3 år er blevet sværere at finde en praktikplads. Forhold mellem praktikpladsmangel og nye aftaler, hele landet Antal praktikpladssøgende elever pr. ny aftale i samme periode Danskere 0,9 1,5 2,5 1,5 Indvandrere og efterkommere 2,7 4,1 5,7 3,0 I alt 1,0 1,7 2,7 1,7

14 14 ESBJERG INTEGRATIONSRÅDS IDÉKATALOG TIL INTEGRATIONSPOLITIKKEN 2011 Hotlinen er en telefonlinje til en nøgleperson, som kan rådgive og hjælpe virksomheder, der har ansatte med anden etnisk baggrund end dansk. Hotlinen skal primært anvendes, hvis der opstår akutte udfordringer i arbejdssituationen, som bunder i den ansattes etniske baggrund f.eks. behov for tolkning, håndtering af sygdom, dødsfald i familien og andre personlige eller kulturelle forhold. Voksenliv Ideer: uddannelsesmuligheder, virksomhedspraktik mv. Ide 9: Hotline til virksomheder Virksomheder, der har ansatte med anden etnisk baggrund end dansk Det er vigtigt at støtte op om virksomheder, som ansætter borgere med anden etnisk baggrund end dansk, så de særlige forhold, som kan gøre sig gældende, ikke opleves som en barriere, men kan blive til gavn for virksomheden. Udsyn I forbindelse med KL, DA og LO s Projekt Virksomhedsrettet Integration er der udgivet en pjece om jobkonsulentens samarbejde med virksomheder. Pjecen indeholder 9 ideer til et tillidsfuldt samarbejde. Idé nr. 8 er støtte og opbakning: Virksomheden skal vide, at jobkonsulenten støtter op omkring deres integrationsarbejde. Hvis virksomheden føler, at den står alene med ansvaret, skaber det utryghed. Derfor bør jobkonsulenten lave en tæt opfølgning og stå til rådighed. Virksomheden skal vide, at jobkonsulenten reagerer hurtigt, hvis der

15 ESBJERG INTEGRATIONSRÅDS IDÉKATALOG TIL INTEGRATIONSPOLITIKKEN opstår uforudsete problemer. Dette er også med til at forhindre, at forløb afbrydes i utide pga. mindre problemer, som kunne være løst. Ide 10: Vejledningskorps på sprogskolen Elever på sprogskolen Vejledningskorpset tilbyder råd og vejledning i forhold til uddannelse eller jobsøgning. Hos vejlederen skal eleverne kunne få vejledning om relevante kurser, hvordan eleven evt. kan bruge sin uddannelse hjemmefra, og hvordan eleven kan søge videre i uddannelsessystemet. Eleven skal også kunne få vejledning om, hvilke jobmuligheder der kunne være relevante, hjælp til afklaring af kompetencer og jobsøgning. Vejlederen skal også stå til rådighed for en snak om undervisningsforløbet på sprogskolen og mulighederne for at komme i sprogpraktik på en virksomhed. Eleverne kan modtage konkret, relevant vejledning, der hvor de til daglig har deres gang. Det kan være med til at øge motivationen hos den enkelte elev, når vedkommende har en at drøfte sine fremtidige uddannelses- eller beskæftigelsesmuligheder med. Mange af eleverne på sprogskolerne er nye i Danmark og har brug for ekstra hjælp og vejledning til at kunne manøvrere i det danske uddannelsessystem eller på det danske arbejdsmarked. Hvis eleverne kan gå fra sprogskolen ikke bare med deres danskprøveresultat men også med deres egen plan for, hvad der skal ske herefter, er eleverne bedre stillet i forhold til at blive en del af det danske samfund. Udsyn Videncenter for tosprogethed og interkulturalitet har udgivet en rapport om jobguider på sprogcentre: At kunne give nogen en chance jobguide på et sprogcenter. Heri konkluderer de: at sprogcentrene har ganske særlige forudsætninger for at gøre en indsats, som på forskellig måde adskiller sig fra og dermed på fornemste vis udgør et supplement til den ordinære beskæftigelsesindsats, herunder også den jobguidefunktion, der er forankret i jobcentrene. Jobguides på sprogcentre har mulighed for at møde borgeren i dennes vante omgivelser som kursist, og jobguides på sprogcentre har ganske særlige muligheder for at tilrettelægge en indsats sammen med og for borgeren, som tager udgangspunkt i vedkommendes forudsætninger også i forhold til det danske sprog.

16 16 ESBJERG INTEGRATIONSRÅDS IDÉKATALOG TIL INTEGRATIONSPOLITIKKEN 2011 Seniorliv Ideer: om forebyggende besøg. lige sprog Ide 11: Temadag At blive gammel i Danmark Ældre borgere med anden etnisk baggrund end dansk i Esbjerg Kommune samt deres børn Temadagen sætter fokus på de muligheder, ældre borgere har for et aktivt seniorliv og tilbud om hjælp og støtte, når behovet opstår. Temadagen er samtidig en anledning til at få familien til at tale sammen om, hvad der skal ske, når mor og far bliver gammel. Nogle familier med anden etnisk baggrund end dansk kommer fra lande, hvor man traditionelt har taget sig af sine ældre i familien. Mange unge med anden etnisk baggrund en dansk oplever stadig en forpligtigelse til at løfte denne opgave, men oplever, at det er svært samtidig med karriere og familieliv i øvrigt. Der er i mange familier brug for at få en snak om, hvad man vil gøre, når mor og far bliver gammel. Ide 12: Folder om kommunens tilbud til ældre borgere på forskellige sprog Ældre borgere med anden etnisk baggrund end dansk i Esbjerg Kommune Folderen indeholder grundlæggende oplysninger om kommunens omsorgs- og aktivitetstilbud til ældre borgere samt kontaktoplysninger til Esbjerg Kommune. Folderen distribueres via de praktiserende læger. Flere af de ældre etniske borgere kan ikke særlig godt dansk og har derfor brug for at få relevant information på deres eget sprog. Det er vigtigt, at folderen uddeles af den praktiserende læge, da ældre borgere med anden etnisk baggrund end dansk ofte har stor respekt for deres læge og lytter til dennes råd. Samtidig kan det være en hjælp til familien, at lægen synliggør et eventuelt behov for hjælp og dermed gør det lettere for familien at tage en snak om mulighederne med den ældre borger.

17 ESBJERG INTEGRATIONSRÅDS IDÉKATALOG TIL INTEGRATIONSPOLITIKKEN Udsyn AKF (Anvendt KommunalForskning) har i 2009 afdækket ældre danskeres og indvandreres brug af pleje- og omsorgsydelser. Deres resultater viser bl.a., at ældre indvandrere mindre hyppigt end ældre danskere modtager pleje- og omsorgsydelser fra det offentlige. De har både en mindre tilbøjelighed til at modtage hjælp fra det offentlige i det hele taget, og til hver af ydelserne plejebolig, personlig pleje og praktisk bistand. Styrelsen for Social Service udgav i 2005 en rapport om ældre etniske borgeres syn på alderdommen og den danske ældreomsorgs muligheder. I rapporten konkluderes det bl.a.: De ældres viden og forestillinger om alderdommen er tæt knyttet til hjemlandet. De har derfor ingen kulturelle forudsætninger for at kunne forholde sig til en ældreomsorg som den danske. Dette forstærkes af, at de ofte kun har fået sporadisk information og sjældent har personligt kendskab til, hvordan dette system fungerer og hvilke tilbud, der generelt gives til ældre her i landet.

18 18 ESBJERG INTEGRATIONSRÅDS IDÉKATALOG TIL INTEGRATIONSPOLITIKKEN 2011

19 ESBJERG INTEGRATIONSRÅDS IDÉKATALOG TIL INTEGRATIONSPOLITIKKEN Hvordan er kataloget blevet til? Ideerne i dette katalog er blevet udviklet i henholdsvis tre fokusgruppeinterviews samt på et møde mellem integrationsrådet og repræsentanter fra de etniske foreninger. Formålet med processen har været at få konkrete ideer til fokusområder og handlinger til integrationsindsatsen i Esbjerg Kommune fra praksis-eksperter. Ved praksiseksperter forstår integrationsrådet personer, som arbejder med integration, enten som professionelle eller som frivillige, og de personer, som integrationsindsatsen retter sig mod. Temaerne i processen har været: vores syge og ældre? Deltagere Fokusgruppeinterview om børn og udsatte familier: Anders Toft Andersen, Bydelsprojekt 3i1 Habso Osman, Ringgårdens Børnehaves Forældrebestyrelse Aydrus Osman Achmed, Kvaglund Skole Mansour Mazreh, Fædregruppen på Stengårdsvej Omar El-Shakarji, Esbjerg Legeland Emina Hadtic, Den Integrerede Institution Tinghøjen Ilvana Karaga, Integrationsrådet Sarah Achieng, Integrationsrådet Fokusgruppeinterview om unge og uddannelse: Nadira Mujkanovic, Mentornetværk Esbjerg/Varde Annie Boisen, Føtex Alis Boesen, FOA skolen) Natalie Orzechowska, Den flerkulturelle forskole Rene Sigvartsen, Integrationsrådet (DI repræsentant) Aldin Lemes, Integrationsrådet Ozana Pehlic, Integrationsrådet Fokusgruppeinterview om beskæftigelse: Hanan Samrawi Fadime Özdemir Helle Pedersen, Tjæreborg Leverpostej Betinna Graungaard, Hotel Scandic Olympic Tatiana Rusuberg, Mentornetværk Esbjerg/Varde Lars Olsen, Jobcenter Esbjerg Line Jensen, Bydelsprojekt 3i1 Ilvana Karaga, Integrationsrådet Møde med etniske foreninger: Ghassan Al-Salah, Det Palæstinensiske Hus Jan Christensen, Partnerskab med Nydanskere Gladys Bediako, Projekt Kvinder møder kvinder Vo Thi Tan Trang, Den Vietnamesiske Kulturforening Kirsten Nees Larsen, Mentornetværk Esbjerg/Varde Mui Win, Aktionsgruppen for Demokrati i Burma

20