5.6 Ændring af ferieloven Af advokatfuldmægtig Miriam Michaelsen, MAQS Law Firm

Transkript

1 HR Jura Forlaget Andersen 5.6 Ændring af ferieloven Af advokatfuldmægtig Miriam Michaelsen, MAQS Law Firm 1. Indledning Vidste du: At der med virkning fra 1. maj 2011 indføres nye regler i ferieloven, som gør det dyrere at være arbejdsgiver? I starten af året fremsatte regeringen et forslag om ændring af ferielovens regler. Denne lovændring er nu med virkning fra 1. maj 2011 trådt i kraft, hvilket har medført væsentlige ændringer i den tidligere ferielov. 2. Lovændringens ho- h vedindhold Lovændringen indebærer i hovedtræk følgende: Arbejdsmarkedets Feriefond får øget mulighed for kontrol med arbejdsgivernes indbetalinger af ikke-forbrugte og forældede krav på løn under ferie, ferietillæg og feriegodtgørelse (stikprøvekontrol, rentebetalinger m.v.). Arbejdsgiverens mulighed for at anse den opsagte medarbejders ferie for afholdt i en fritstillingsperiode begrænses. Forældelsestidspunktet for feriepengekrav ændres til en 3-årig forældelsesregel. Adgangen til at overføre optjent ferie til næste ferieår forbedres. I tillæg til ovennævnte indeholder lovændringen en række tiltag for at øge indsatsen mod socialt bedrageri (øget mulighed for udveksling af data mellem feriemyndigheder og andre myndigheder), som ikke behandles nærmere i denne artikel. Nedenfor følger en kort redegørelse over de væsentligste ændringer som angivet ovenfor. Kapitel 5.6. Side 1/8. Juli 2011

2 3. Arbejdsmarkedets Feriefond Vidste du: At arbejdsgivere har pligt til at opgøre og indbetale al ikke forbrugt ferie til Arbejdsmarkedets Feriefond og at Feriefonden fremover får øget mulighed for at kontrollere arbejdsgiverne? Gældende regler Hvis en medarbejder ikke afholder sin optjente ferie i løbet af ferieåret eller ikke opfylder lovens regler om udbetaling af feriegodtgørelse, så påhviler der arbejdsgiveren en pligt til at indbetale de ikke-forbrugte eller forældede feriepenge herunder optjent, men ikke afholdt ferie med løn, krav på ferietillæg samt på feriegodtgørelse til Arbejdsmarkedets Feriefond. Rationalet bag disse regler er, at en arbejdsgiver ikke skal tjene på, at en medarbejder ikke holder sin ferie. Disse regler er fortsat gældende efter ikrafttræden af den nye ferielov. Arbejdsmarkedets Feriefond havde imidlertid efter de hidtil gældende regler ikke mulighed for at kontrollere, om arbejdsgiveren afregnede alle de ikke-forbrugte/uhævede feriepengekrav. Der var i loven heller ikke fastsat nogen betalingsfrist, og manglende indbetaling medførte ingen omkostninger for arbejdsgiveren. Dette har ført til en praksis, hvor der reelt ikke har været ført kontrol med eller rejst krav om - at arbejdsgiveren rent faktisk indbetalte de ikke-forbrugte/uhævede feriepengekrav til Feriefonden. Lovændring Ved lovændringens ikrafttræden er der blevet ændret væsentligt på dette. Arbejdsmarkedets Feriefond får ved lovændringen bl.a. mulighed for at føre stikprøvekontrol med virksomhedernes indbetalinger af uhævede feriepenge (ikke-forbrugte krav på løn under ferie samt krav på ferietillæg og feriegodtgørelse) efter ferieårets udløb. Tanken bag lovændringen er altså at sikre, at Fonden i højere grad får de uhævede feriepenge indbetalt fra arbejdsgiverne. Kapitel 5.6. Side 2/8. Juli 2011

3 Loven fastsætter nu en betalingsfrist til den 15. november efter ferieårets udløb. Ved forsinket eller manglende indbetaling skal der fremover betales renter heraf med 1,5 pct. pr. påbegyndt måned regnet fra forfaldsdagen til Arbejdsmarkedets Feriefond. Denne ændring kan blive en ubehagelig overraskelse for arbejdsgivere, som ikke i dag har fuld kontrol over, hvorvidt deres ansatte særligt funktionærer, som i løbet af kalenderåret optjener 5 ugers ferie med løn afholder deres fulde ferie inden for ferieåret. Lovændringen gør det relevant for alle arbejdsgivere at give deres nuværende registreringssystemer vedrørende ferie samt de bestemmelser, der måtte være herom i ansættelseskontrakterne, et tjek. Arbejdsgiverne bør sikre sig et godt overblik over eventuelt ikke-forbrugt ferie. Det kan i den forbindelse være en fordel i højere grad at forholde sig til varslingsreglerne omkring feriens placering. Herudover bør arbejdsgiverne fremover kontrollere, at ikke-forbrugt ferie/uhævede feriepengekrav udnyttes efter de nye regler. 4. Ferie i fritstillingsperioden Vidste du: At arbejdsgivere i dag har ret til at anse ferie for afholdt i en fritstillingsperiode selv om medarbejderen rent faktisk ikke holder ferie? Tidligere gældende regler Hvis en medarbejder efter en opsigelse bliver fritstillet, så ansås ferie - før lovændringens ikrafttræden - for afholdt, hvis ferien og ferielovens varslingsperioder kunne ligge inden for fritstillingsperioden uanset om den rent faktisk blev holdt. Hvis en funktionær fx blev opsagt og fritstillet med 4 måneders varsel, gjaldt det, at al ferie optjent i det i forudgående optjeningsår blev anset for afholdt i fritstillingsperioden, uanset om medarbejderen rent faktisk holdt ferien. Hvis medarbejderen fik nyt job i fritstillingsperioden, ville medarbejderen altså opleve en situation, hvor denne ikke havde fri fra arbejde, men samtidig mistede sine optjente feriepenge svarende til, at ferien optjent hos tidligere arbejdsgiver var holdt. Disse regler skal ses i sammenhæng med funktionærlovens regler om fritstilling. Det fremgår heraf, at en medarbejder i fritstillingsperioden skal modtage sin sædvanlige løn, og at medarbejderen er forpligtet til at søge og påtage sig anden beskæftigelse. Kapitel 5.6. Side 3/8. Juli 2011

4 Hvis medarbejderen får et nyt job i fritstillingsperioden, kan arbejdsgiveren som hovedregel modregne indtægterne fra det nye job i medarbejderens løn for den resterende del af fritstillingsperioden. Dog er der efter funktionærloven ret til 3 måneders fuld løn uanset nyt arbejde (minimalerstatning). Arbejdsgiveren kan altså ikke modregne medarbejderens optjente løn hos ny arbejdsgiver i de første 3 måneders løn i fritstillingsperioden. Før lovændringen blev vedtaget, betød samspillet mellem funktionærlovens og ferielovens regler altså med andre ord, at medarbejderen kunne risikere at arbejde hos den nye arbejdsgiver samtidig med, at ferien hos den gamle arbejdsgiver blev anset for afholdt i samme fritstillingsperiode. Medmindre medarbejderen havde opnået en aftale med den nye arbejdsgiver om at holde ferien med løn, kunne medarbejderen have en følelse af at have mistet sine feriepenge. Samtidig kunne den arbejdsgiver, der havde fritstillet medarbejderen, principielt modregne lønnen udbetalt under ferie i den løn, som medarbejderen fik fra den nye arbejdsgiver. Lovændringen Lovændringen laver væsentligt om på dette og fastslår nu, at medarbejderens ferie som udgangspunkt kun kan anses for afholdt, hvis medarbejderen har haft en arbejdsfri periode svarende til feriens længde. Som en undtagelse hertil følger dog også af lovændringen, at arbejdsgiveren fortsat skal have mulighed for at anse ferien for afholdt og herved afregne optjent ferie i en fritstillingssituation i samme omfang som tidligere i de situationer, hvor arbejdsgiveren ikke har mulighed for at modregne i lønnen fra den nye arbejdsgiver som følge af: 1) den funktionærretlige minimalerstatningsregel eller 2) en fratrædelsesaftale herom. Tankegangen bag denne bestemmelse er, at der ikke er noget væsentligt hensyn at tage til den medarbejder, som får nyt arbejde i fritstillingsperioden, og som herved tjener løn to steder på samme tid - dobbeltløn. Ændringen medfører altså, at den arbejdsgiver, der har fritstillet medarbejderen, kun kan anse ferien for holdt i fritstillingsperioden, hvis medarbejderen har mulighed for at holde ferien hos den nye arbejdsgiver eller at medarbejderen på det tidspunkt, hvor ferien anses for afholdt, modtager dobbeltløn. Kapitel 5.6. Side 4/8. Juli 2011

5 Det kan med en vis ret hævdes, at lovændringen blot fjerner en ubalance i de hidtidige regler ved at fastslå, at ferie kun kan anses for afholdt, hvis den rent faktisk holdes. Undtagelsen hertil om, at ferie alligevel kan anses for afholdt selv om den reelt ikke holdes hvis medarbejderen kan oppebære løn to steder, har gode grunde for sig. Det er dog en undtagelse, som formentlig vil skabe en vis tvivl, som domstolene i så fald må afklare. Nedenstående eksempel illustrerer virkningen af den nye lovændring. Eksempel: En funktionær opsiges og fritstilles efter 3 års ansættelse den 31. maj Funktionæren fratræder endeligt den 30. september 2011 (med 4 måneders opsigelsesvarsel i henhold til funktionærloven). Funktionæren får nyt job pr. den 1. september 2011 med samme løn. Funktionærens restferie (2 uger) kan anses for afholdt i perioden, fordi ferien kan holdes i en arbejdsfri periode (frem til den 1. september), efter at ferievarslet er opfyldt (1 måneds varsel for restferie). Funktionæren modtager kun løn fra den nye arbejdsgiver i september 2011, fordi den gamle arbejdsgiver vælger at modregne lønnen fra den nye arbejdsgiver i lønudbetalingen til funktionæren. Medarbejderen får altså ikke dobbeltløn i september. Funktionærens hovedferie (3 uger) kan ikke anses for afholdt, fordi der ikke er nogen arbejdsfri periode efter udløbet af ferievarslet (3 måneder), og fordi der ikke optjenes dobbeltløn i den pågældende 4. opsigelsesmåned (september 2011). Efter de tidligere regler kunne de 3 ugers hovedferie være anset for afholdt. Illustration: Lovændringen trådte i kraft med virkning for fritstillinger foretaget efter den 1. maj Fritstillinger foretaget før denne dato følger altså de tidligere regler. Kapitel 5.6. Side 5/8. Juli 2011

6 5. Forældelse Tidligere og nugældenn- de regler Af ferieloven fremgår endvidere regler om forældelse af feriepenge. Ferieloven fastslog tidligere, at retten til feriepenge blev forældet, hvis medarbejderen ikke rejste kravet herom over for arbejdsgiveren senest den 30. september efter ferieårets udløb. Efterkom arbejdsgiveren ikke kravet, blev dette desuden forældet, hvis medarbejderen ikke senest den 30. november efter ferieårets udløb søgte kravet gennemført ved retssag, ved fagretlig behandling, ved politianmeldelse eller ved henvendelse til Pensionsstyrelsen. Lovændringen har medført, at denne regel om forældelse pr. 30. september/30. november 2011 er ophævet således, at der fremover kun gælder en regel om ophævelse af feriepengekrav 3 år, efter ferieåret er udløbet. Selv i tilfælde, hvor feriepengene ikke er indbetalt af arbejdsgiveren til Feriefonden (eller anden privat fond), forældes kravet først 3 år efter ferieårets udløb, hvis medarbejderen ikke forinden har søgt kravet gennemført ved retssag, ved fagretlig behandling, ved politianmeldelse eller ved henvendelse til Pensionsstyrelsen. Lovændringen vil gøre det lettere for medarbejderen fremover at forfølge gamle feriepengekrav. Dette kan fx blive relevant i tilfælde, hvor medarbejderen finder ud af, at medarbejderen har krav på feriepenge af flere lønandele, end arbejdsgiveren har beregnet feriepenge af flere år tilbage. 6. Overførsel af ferie Tidligere gældende regler Lovændring Før lovændringen trådte i kraft, havde en medarbejder, som ikke var omfattet af en overenskomst, mulighed for at indgå aftale om overførsel af den 5. ferieuge (og tidligere overført ferie) med sin arbejdsgiver, hvis en sådan aftale blev indgået inden ferieårets udløb. Lovændringen indebærer, at medarbejdere og arbejdsgivere nu kan indgå aftale om overførsel af optjent ferie ud over 20 dage (altså den 5. ferieuge og tidligere overført ferie herudover) helt frem til den 30. september efter ferieårets udløb. Fristen for at indgå aftale om overførsel af ferie mellem arbejdsgiveren og medarbejderen er altså forlænget fra den 30. april til den 30. september. Denne del af lovændringen finder kun anvendelse på aftaler vedrørende optjeningsåret 2010 og træder derfor først i kraft med virkning for ferie optjent i optjeningsåret 2010 altså for aftaler om overførsel af ferie, der skal holdes i ferieåret 2011/12 til næstfølgende ferieår. Kapitel 5.6. Side 6/8. Juli 2011

7 Miriam Michaelsen er født i 1983 og er advokatfuldmægtig i MAQS Law Firm med speciale i arbejds- og ansættelsesret. Miriam har bl.a. læst på ESADE Business School, Barcelona og fungeret som juridisk konsulent for Danish Chamber of Commerce. Kapitel 5.6. Side 7/8. Juli 2011

8 Kapitel 5.6. Side 8/8. Juli 2011