Et blik på det specialpædagogiske skole-hjem-samarbejde

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Et blik på det specialpædagogiske skole-hjem-samarbejde"

Transkript

1 Kunsten at positionere sig som legitim forældre til barn med særlige behov Et blik på det specialpædagogiske skole-hjem-samarbejde Af Bente Kjeldbjerg Bro Andersen, adjunkt Illustrationer: Louise Hove Albertsen 52 I vores historiske og kulturelle kontekst er det en central politisk målsætning at inddrage forældrene i skolens arbejde omkring barnets udvikling og læring. Dette gør sig gældende, når vi taler om børn med almindelige behov, og når vi taler om børn med særlige behov. Dette ses i Folkeskoleloven 1, i Bekendtgørelsen om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand 2 og også i 1 LBK nr af BEK nr af Vejledningen om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand 3. Alle tre steder understreges på forskellig vis vigtigheden af, at forældre til børn med særlige behov høres, tages med på råd og inddrages i forbindelse med iværksættelse og udførslen af den specialpædagogiske bistand. En nylig udkommet rapport fra EVA 4 viser dog, at mange forældre til børn med særlige 3 VEJ nr. 4 af Danmarks Evalueringsinstitut (2009): Visitationsprocessen til vidtgående specialundervisning

2 Bliver man forældre til et barn med særlige behov, sker der et tab af drømmebarnet hos forældrene et tab af det barn, man troede man skulle have. Bente Kjeldbjerg Bro Andersen er uddannet lærer, Cand.Pæd. i pædagogisk psykologi og er ansat som adjunkt i VIA, Efter- og videreuddannelsen. Desuden er Bente mor til børn med både almindelige og særlige behov. behov ikke altid oplever sig hørt, inddraget og taget med på råd. Ny forskning på det specialpædagogiske område peger på lignende forældreerfaringer: I Niels Egelund og Suan Tetlers effektundersøgelse af specialundervisningen udtrykker mange forældre et ønske om et øget skole-hjem-samarbejde 5. Det tyder altså på, at på trods af gode viljer lykkes skolen p.t. ikke helt med intentionen om en høj grad af inddragelse af forældre til børn med særlige behov omkring disse børns læring og udvikling. Denne artikels ærinde er at kigge på, om måden, hvorpå skolen og dens aktører forstår, tænker og taler om disse forældre, er med til at begrænse mulighederne for et konstruktivt skole-hjemsamarbejde i det specialpædagogiske felt. Det er mit håb, at denne artikel måske endda kan forstyrre nogle at de eksisterende måder at forstå, tænke og tale om forældre på og på denne måde bidrage til at udvide tankemulighederne omkring dem. Herigennem kan handlemulighederne i praksis i forhold til skole-hjem-samarbejde måske udvides i en retning, hvor det specialpædagogiske skole-hjem-samarbejde udvikles, således det i højere grad pejler mod visionen om, at forældre inddrages i et omfang og på måder, hvor børnenes professionelle og børnenes forældre rent faktisk oplever sig som berigende samarbejdspartnere for hinanden omkring det enkelte barns trivsel, udvikling og læring. 5 Egelund og Tetler (red.)(2009): Effekter af specialundervisningen. Et barns sårbarhed giver forældrene sorg At være forældre til et barn med særlige behov indebærer ofte oplevelsen af en forældreopgave og nogle gange en forældreidentitet, der på mange måder er tilsvarende særlig sammenlignet med forældreopgaven og identiteten til børn med mere almindelige behov. Denne forældreidentitet bliver fra forskellige professionelle (lærere, pædagoger, psykologer, psykiatere og forskere) blandt andet beskrevet som en forældreidentitet præget af sårbarhed 6, usikkerhed og afmagt 7 og sorg 8. Forældre til børn med særlige behov forstås i dette perspektiv som forældre, der udsættes for og gennemlever særlige forældreerfaringer i kraft af deres forældreskab, der tilsyneladende giver dem ovennævnte forældreidentitet (præget af sårbarhed, usikkerhed, afmagt og sorg, og) som af nogle teoretikere forstås som værende væsensforskelligt fra forældreidentiteten, som forældre til børn med mere almindelige behov synes at være udstyret med. En særlig dominerende teori i den specialpædagogiske verden til at beskrive og begribe disse forældre har været sorgteorien, i Danmark blandt andet præsenteret af Gurli Fyhr 9. Fyhrs pointe er, at når man bliver forældre til et barn med særlige behov, hvad enten disse særlige behov erkendes ved fødslen eller først senere, så sker der et tab hos forældrene et tab af drømmebarnet, som er det barn, man troede man skulle have eller det barn man troede man havde; et tab, der på mange måder kan sammen- 6 Lerche og Søndergaard 1998, p Kadesjö 2002, p Fyhr (Ibid.) 53

3 Forældrenes kærlige følelser knyttes ikke længere til drømmebarnet, men til det virkelige barn, der er. lignes med det at miste et barn, som dør: Man står som forældre tilbage med en masse kærlige følelser, håb og drømme på et barns vegne et barn som ikke længere er i hvert fald ikke på den måde, man troede, det var. Dette tab medfører sorg. Forældre i sorg kan reagere på mange måder, f.eks. med vrede, afvisning og negligering af problemet. Alt sammen følelsesmæssige reaktioner, der hos Fyhr beskrives som sunde og helt naturlige reaktionsmønstre. Men reaktioner, der i et skole-hjem-samarbejds-perspektiv kan vanskeliggøre samarbejdsopgaven. I de fleste tilfælde gennemleves sorgen; forældrenes kærlige følelser er ikke længere knyttet til drømmebarnet, men til det virkelige barn, der er. Det betyder ikke, at kærligheden ikke er iblandet sorg, men ifølge Fyhr er det ikke længere en sorg over at have mistet drømmebarnet, men en sorg på barnets vegne for de tab, besværligheder og kampe, der mange gange præger livet for et barn med særlige behov. Og derfor en sorg, der ofte vækkes ved overgange og vigtige milepæle i børns liv, fordi det ofte er i disse sammenhænge, at de særlige behov og barnets sårbarhed og afhængighed bliver tydelig. Men det må anses som ligeså (og måske endda mere) sandsynligt, at der rent faktisk kan være mangler i den pædagogiske praksis. Negative og besværlige forældrereaktioner må ikke kun være mulige at forstå som et sorgens udtryk men også som relevante reaktioner på mangelfulde forhold i skolens virksomhed. Et entydigt fokus på sorg-fortolkninger af forældrereaktioner og adfærd, har (mindst) to meget uheldige konsekvenser: Dels forhindrer en sådan sorg-automat-fortolkning af forældrekritik, at skolens professionelle forholder sig refleksivt og nysgerrigt til eventuelle udviklingsområder i egne praksisser: Er der rent faktisk forhold, der kan ændres, således at barnets læring og trivsel optimeres? Dels vil det i den grad skade samarbejdsmuligheden, hvis al besværlig adfærd fra forældre forstås som sorg, idet forældrene på denne måde positioneres i en samarbejdsposition, hvor de ikke ses som ligeværdige samarbejdspartnere, men som skrøbelige individer; som forældre, der ikke helt kan gøre for deres reaktioner og som derfor ind i mellem i værste fald næsten må betragtes som en smule utilregnelige. 54 Sorgperspektivet har muligheder og begrænsninger Det er min erfaring, dels som underviser, dels som forældre og forældrerådgiver, at dette sorg-perspektiv for mange professionelle og for mange forældre er meningsfyldt at forstå forældrenes situation ud fra, og derfor et væsentligt perspektiv at indtænke i skole-hjem-samarbejdet med denne forældregruppe. Samtidig er det et perspektiv, man som professionel skal være meget varsom med at forstå alle forældrereaktioner ud fra. Når forældre f.eks. er skeptiske og kritiske over for aspekter ved den pædagogiske praksis og eventuelt reagerer med vrede så kan det selvfølgelig godt være, at det er et udtryk for sorg. Forældreidentitet konstrueres, bl.a. gennem sproget Et fælles træk hos de forskellige tilgange inspireret af sorgteori er ligeledes, at aktørperspektivet hos forældrene ikke fremhæves som det centrale, men i stedet understreges. Hvad sker der med forældre, når de er ramt? Jeg vil her (i stedet) fokusere på forældrenes aktive forvaltning af deres situation. Dette vil jeg gøre ved at nærme mig feltet ud fra en poststrukturalistisk tilgang, som er en anden metateoretisk position end man traditionelt har forsøgt at forstå disse forældre ud fra. Poststrukturalismen har som fundamental grundantagelse, at fænomeners sande natur ikke findes, men konstrueres i sociale, kulturelle og historiske kontek-

4 Det vil skade samarbejdsmuligheden, hvis al besværlig adfærd fra forældre forstås som sorg, idet forældrene på denne måde ikke ses som ligeværdige samarbejdspartnere. ster gennem sproget og andre sociale praksisser. Det vil sige, at forældrefølelser og forældreidentiteter ikke er på bestemte måder, fordi man har fået et barn med særlige behov; men hele tiden bliver til blandt andet gennem den måde skolens professionelle taler om forældrene og deres børn på og i de samarbejdspraksisser, disse forældre tilbydes omkring deres barn. Diskurs på et makro- og et mikro-niveau I indledningsafsnittet brugte jeg formuleringen: Måder at forstå, tænke og tale om kategorien Forældre til børn med særlige behov på. Dette kunne i poststrukturalistisk tale omskrives til diskurser om kategorien Forældre til børn med særlige behov. Der er på ingen måde enighed om diskursbegrebets indhold, og begrebet er brugt på mange forskellige måder og inden for mange forskellige fagdiscipliner. 10 Diskursbegrebet benyttes og forstås på forskellige måder og niveauer; dels overordnet på et kulturelt niveau, et makroniveau og på et mikroniveau, hvor diskursen forstås som konkret tekst og tale, der udsiger noget om, hvordan virkelighed konstitueres lokalt og situeret. På makroniveauet ses diskursen som rammesættende for en hel kulturs mentale virksomhed 11. Dette ses f.eks. hos Foucault, som blandt andet er optaget af, hvad der i et givent samfund i en bestemt historisk periode kan artikuleres og forstås som sande og rigtige; og måske endnu mere centralt, hvad ekskluderer diskursen hvad kan ikke forstås, tænkes og tales om som værende sandt og rigtigt? Dette Foucaulske perspektiv tydeliggør, hvilke processer, der er vigtige i konstruktionen af vores opfattelse af subjektivitet og identitet: Mennesket forstår sig selv og verden igennem diskurser. Subjektet kan ikke blive til, uden at forstå sig selv i forhold til diskurser diskurserne er man altså som subjekt 10 Potter og Wetherell (1987), p.6 11 Heede (2004), p.74 på én gang underkastet, og samtidig er det gennem disse, at man bliver til som en nogen. På mikroniveauet er man optaget af, hvordan det enkelte subjekt så forvalter de diskurser, der er tilgængelige. Hvordan benyttes diskursen af subjektet til at forstå sig selv og til at præsentere sig selv til at blive til en nogen? Et fokus ikke så meget på diskursens indhold men i stedet for, hvad subjektet gør med den 12. Jeg vil i næste afsnit kigge på, hvilke diskurser lærere og pædagoger trækker på, når de tænker, taler og forstår denne kategori af forældre. Hvilke muligheder og begrænsninger giver dette forældre til børn med særlige behov for at forstå sig selv som forældre, og for at deltage i et skolehjem-samarbejde. Diskurser om forældre til børn med særlige behov I Egelund og Tetlers forskningsprojekt har man (også) undersøgt, hvorvidt skolen (lærere og pædagoger) opfatter forældrene som en ressource i samarbejdet. Her fremhæves to markante tendenser: Den ene tendens er, at forældrene ses som værende meget engagerede i deres børns skoleliv både fagligt og socialt. At disse forældre kæmper for deres børns behov og rettigheder og stiller store krav til skolen. Den anden tendens handler om, at forældrene ses som manglende forældreevne, og at skolens arbejde er at hjælpe og støtte disse forældre i deres forældreopgave. 13 I et poststrukturalistisk perspektiv kan vi omdøbe dette til diskurser. På et makroniveau kan dette formuleres som dominerende diskurser i det specialpædagogiske forældresamarbejde, og på den måde indkredses to dominerende diskurser om kategorien Forældre til børn med særlige behov : 12 Davies og Harré (2000) 13 Egelund og Tetler (2009), p

5 Fænomeners sande natur findes ikke, men konstrueres i sociale, kulturelle og historiske kontekster gennem sproget og andre sociale praksisser Diskursen om de ressourcestærke forældre 2. Diskursen om de ressourcesvage forældre. Det er disse forståelser, som forældre til børn med særlige behov nødvendigvis må se sig forstået i forhold til, og dermed disse diskurser, som de har til rådighed for at forstå sig selv som forældre. Dvs. for at blive til som en nogen i dette tilfælde en forælder til et barn med særlige behov, kan man ifølge en Foucaulsk læsning ikke komme uden om disse dominerende diskurser. Det interessante i denne analytiske sammenhæng bliver så: Hvordan kan disse forvaltes, således at man bliver til som en passende og legitim forælder? Og med dette fokus nærmer vi os mikroperspektivet på diskursen: Hvordan forvalter forældrene disse diskursive muligheder, således at de bliver læst og forstået af andre og sig selv som en god forælder til et barn med særlige behov? Kunsten at positionere sig som legitim forælder til barn med særlige behov Forældre til børn med særlige behov bliver altså nødt til at forholde sig til de herskende diskurser omkring kategorien forældre til børn med særlige behov, for at bliver forstået som en legitim forælder. Det betyder, at der er mulighed for at gøre forældreskab inden for begge diskurser på passende og legitim vis og tilsvarende på upassende og illegitim vis. Forældreinterviews 14 viser, at dette er et kunststykke og en balancegang, og at det tydeligt mærkes, når man falder ved siden af. Kværulant eller ressourcestærk? Karen er enlig mor på 26 år. Hun har to børn Mie og Anton på hhv. 8 og 4 år, begge børn er diagnosticeret med ADHD. Det er Karen også. Karen læser statskundskab på universitet; men er p.t. 14 Når intet er markeret ud over forældrenavn stammer citaterne fra forældreinterviews fra min kandidatafhandling fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole. Forældreidentitetsdannelse hos forældre til børn med Særlige behov. sygemeldt. Karen beskriver hvilke opfattelser, de professionelle har omkring hende i forbindelse med et netværksmøde, hvor Karen insisterer på, at det bedste for datteren ville være at komme i en specialklasse frem for at blive i en almenklasse. Jeg er meget følelsesladet. Jeg kender ikke min datter, det er bare fordi, jeg er en hysterisk mor. Jeg bestiller jo ikke andet end at brokke mig. Om jeg ikke skulle finde noget andet at bruge min tid på? Karen Karen oplever, at der ikke bliver lyttet til indholdet i hendes kritik og/eller anmodninger, men at hendes kritik i stedet ses som et udtryk for, at hendes liv er temmelig indholdsløst, og at hun fordriver tiden med at brokke sig over alt og alle. Når Karen positioneres på denne måde gøres hun uskadelig, og hendes kritik unødvendig at tage alvorligt. Karens kritik kan dog ikke siges at være indholdsløs: Karen fremhæver det problematiske i, at hendes datter ikke har et heldagsskoletilbud, idet hun reagerer negativt på skift. Karen fremlægger sin undren over, at der er tildelt så få støttetimer i skolen, når der er tildelt forholdsvis mange flere i fritidsdelen. Karen problematiserer, at de få støttetimer, hendes datter har fået tildelt, ikke udelukkende bruges til datteren, men til en gruppe af børn i klassen, som har det svært. Karens kritik har et helt faktuelt indhold, Karen har en meget god mundtlig formuleringsevne men trods disse helt centrale forudsætninger for at indgå i dialog, fastholdes hun i den kværulerendes position, hvor hun annulleres dels som legitim samtalepartner, men hun frarøves også muligheden for at blive læst som en ressourcestærk mor, der har en sag og en pointe, som hun fremlægger i et relevant forum med det formål at forbedre sin datters forhold.

6 Diskurserne er man som subjekt på én gang underkastet, og samtidig er det gennem disse, at man bliver til som en nogen. Mange gange, når jeg gik til de her netværksmøder, så havde jeg en fornemmelse af hvorfor skal jeg sidde her? Er det bare fordi, de har pligt til at indkalde mig? Jeg blev ikke hørt. Der var endda en gang, hvor viceinspektøren ( ) en dag sagde til mig: Ja, ja vi kan jo ikke bare sidde her og snakke om følelser hele dagen, vi skal videre med emnet. Jeg var bare sådan: Hvad siger du til mig? Jeg er mor. Jeg har noget at skulle have sagt. Jeg ved hvordan det fungerer. Jeg kan mærke på hende, når hun kommer hjem, hvordan tingene kører, så jeg har noget at skulle have sagt. Og I har bare at lytte, kan man så bare sidde og sige. Og læreren der så sad og sagde: Ja, har du overvejet, hvordan det kan være, at det er derhjemme hun flipper? ( ) Det spurgte de direkte om, og hvor jeg sagde: Det er fordi det er hendes trygge base. I er altså uddannet til at tage jer af børn, og det er altså sådan alle børn gør, også jeres. Og så kunne jeg se, at vores psykiater [viser et indforstået blink] Altså han har rimelig stor tiltro til mig. ( ) PPR psykologen har også flere gange siddet og forsøgt at tale hen over hovedet på mig, sådan rigtig sidde og fyre fremmedord af og alle de der lægelige ting, og jeg ved ikke hvad til ham. Og han [børnepsykiateren, min tilføjelse] kiggede bare lige sådan over til mig, og så blinkede han bare, fordi han vidste godt, at jeg kunne forstå hvert et ord for der er ikke det, jeg ikke har læst. Jeg ved alt om det. Karen Karen deltager i Netværksmødet som forældre og undrer sig over, hvorfor de professionelle overhovedet har inviteret hende med: Hun oplever ikke, at hendes synspunkter bliver hørt, tvært imod bliver de affejet som følelser, der er sagen uvedkommende og decideret tidsspilde. Karen er inviteret til at være med, men føler ikke, hun kan få lov at deltage. Hugh Mehan, Alma Hertweck og J. Lee Meihls har forsket i beslutningstagning omkring børn og deres skolegang i relation til børn 15 med særlige behov. Et af resultaterne af denne forskning viser, at til disse netværksmøder 16, hvor sådanne beslutninger træffes, hersker der helt særlige praksisser omkring talerettigheder både i forhold til taletid, talerækkefølge, måder at tale på, og særlige rettigheder til at udtale sig om særlige emner, afhængig af om deltagerne er en del af de professionelle netværk eller ej. Karens oplevelse af sin manglende mulighed for at deltage i mødet som ligeværdig samtalepartner er i tråd med Mehan, Hertwick og Meihls observationer. Men hvor Mehan, Hertwick og Meihl beskriver, hvordan forældre accepterer deres hierarkiske underordnede position til disse møder; nægter Karen at acceptere sin hierarkisk underordnede deltagerposition til Netværksmødet, men insisterer på at blive hørt og respekteret for sin viden omkring sit barn og barnets behov. Hun stiller åbenlyst spørgsmålstegn ved de professionelles viden, fejer deres slet skjulte antydninger af bordet om, at hun skulle være årsag til datterens vanskeligheder, og tilmed har hun en allieret blandt eksperterne. Derfor bliver Karen en uhåndterbar karakter for dem, idet hun ikke gør mor til barn med særlige behov på passende vis i konteksten Netværksmødet i hvert fald ikke passende enlig-ung-adhd-mor- 15 Mehan, Hertwick og Meihls (1986) 16 Mehan, Hertwick og Meihls bog Handicapping the Handicapped, decision making in students educational careers baserer sig på forskning foretaget i USA. Den komité, som i USA tager stilling til skolebørn med særlige behovs skole-placering, kaldes the Eligibility and Placement Committe. Deltagerne i disse møder er skolelederen som er ansvarlig for specialundervisningen, skolesygeplejersken, distriktspsykolog, en specialundervisningslærer, den henvisende lærer og forældrene til den henviste elev. (ibid., p. 109) Netværksmødet er ikke en fuldstændig parallel til denne komités sammensætning og funktion, men pga. Netværksmødets karakter i min empiri i relation til: Deltagere (skoleleder, vice-skole-inspektør, lærere, PPR-psykolog, børnepsykiater og forældre) og indhold (et dagsordenspunkt er drøftelsen af mest velegnede undervisningstilbud), vælger jeg at sidestille det amerikanske Eligibiliti and Placement Committe og interviewets udgave af Netværksmøde. 57

7 Man er som professionel selv med til at tilvejebringe forældres muligheder ikke blot for deltagelse, men også for konstruktion af forældreidentitet. til-to-børn-med-adhd, og derfor positioneres hun som kværulant Et muligt tankeeksperiment ud fra diskursperspektivet kunne være, at Karen af de professionelle læses og forsøges forstået ud fra diskursen: Ressourcesvag mor (enlig mor, ADHD, sygemeldt). Her falder hun helt ved siden af og bliver ikke-passende. Hvis hun nu i stedet var blevet læst som en ressourcestærk mor (velformuleret, intelligent, universitetsstuderende) ville læsningen måske være faldet anderledes ud? Og de professionelle tænkt, talt, forstået og ikke mindst opført sig anderledes? Set fra Karens perspektiv kæmper hun med næb og klør mod at blive læst som ressourcesvag; og ikke med stort held. Andre forældre benytter andre strategier for ikke at positioneres som illegitim. Man sagde ikke ret meget: Undersøgelsen viser ligeledes, at mange forældre til børn med særlige behov er opmærksomme på, om de med deres engagement i deres barns skoleliv virker for krævende og kritiske og bevidst holder igen i deres kommunikation med skolen for ikke at blive opfattet som for emsige. Man sagde ikke ret meget, fordi man jo havde en fornemmelse af, at man blev regnet for en hysterisk mor. Egelund og Tetler (2009), p.158 Jeg kan godt forestille mig, at de engang imellem synes, at vi er lidt Altså kan de ikke bare slappe af. Jeg oplever, at vi af skolen bliver opfattet som meget kritiske forældre (Ibid.) 17 Denne kategorisering og modstilling af ressourcestærk og kværulant har jeg lånt af Turf Böcker Jakobsen (2003), der fremskriver denne kategorisering i sin analyse af, hvordan klagesager i socialforvaltningen håndteres, og hvordan de klagende klienter opfattes af socialforvaltningens ansatte. Jeg vil nu forlade forældrene. Mine læsninger af forældreudtalelser foregiver på ingen måde at være repræsentative i forhold til andre forældreerfaringer. Disse empirinære fremstillinger er unikke, men der vil sandsynligvis være mønstre til fælles med andre forældre til børn med særlige behovs erfaringer med og oplevelser af at blive set som legitime forældre. Og hvad gør dette blik så ved praksis? Dette teoretiske blik på forældre til børn med særlige behov åbner op for et nyt opmærksomhedsfelt i skole-hjem-samarbejdet omkring børn med særlige behov. Fokus udvides, således at det specialpædagogiske samarbejdes professionelle fokus ikke kun drejer sig om at give plads til sorgarbejdet, at lade forældrene bevare et glimt af håb, og at være nænsom. Men at en specialpædagogisk faglighed i forhold til skolehjemsamarbejde også omfatter en bevidsthed om, at man som professionel selv har en aktiv og medskabende andel i at tilvejebringe disse forældres muligheder ikke blot for deltagelse, men også for konstruktion af forældreidentitet. Man kunne ud fra et poststrukturalistisk perspektiv og de to dominerende diskurser i feltet kigge sin egen praksis og tanker om praksis efter med følgende refleksionspørgsmål:

8 Moderen oplever ikke, at hendes synspunkter bliver hørt, tvært imod bliver de affejet som følelser, der er sagen uvedkommende og decideret tidsspilde. Hvordan har jeg kategoriseret de forældre, jeg samarbejder med? Hvem positionerer sig inden for kategorierne på passende vis? Hvem positionerer sig på upassende vis? Accepterer forældrene den kategori, jeg forstår dem med? Hvad gør det ved vores samarbejde? Kan jeg give dem andre deltagelsesmuligheder ved at kategorisere anderledes? Det er mit håb, at disse optikker kan fungere som tankemuligheder i feltet og ligeledes være med til at gøre professionelle sensitive over for, hvilke kontekstuelle diskurser, praksisser, handlinger og forståelser, som begrænser og ind i mellem umuliggør skabelsen af et positiv og ægte samarbejde mellem skole og hjem omkring børn med særlige behovs trivsel, udvikling og læring. Referencer: Andersen, Bente Kjeldbjerg Bro (2007): Forældreidentitetsdannelse hos forældre til børn med Særlige behov København: Danmarks Pædagogiske Universitet. (Kandidatafhandling; kan downloades på Danmarks Pædagogiske Bibliotek). Danmarks Evalueringsinstitut (2009): Visitationsprocessen til den vidtgående specialundervisning. Davies, Bronwyn and Harré, Rom (2000): Positioning: The Discursive Productions of Selves. In A Body of Writing Walnut Creek, AltaMira Press. Egelund, Niels og Tetler Susan (red.), (2009): Effekter af specialundervisningen. Pædagogiske vilkår i komplicerede læringssituationer og elevernes faglige, sociale og personlige resultater. Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag. Fyhr, Gurli (1987): Den forbudte sorg. Om forventninger og sorg omkring det handicappede barn. Komiteen for Sundhedsoplysning 2002 (2. udgave). Heede, Dag (2002): Det tomme menneske. Introduktion til Michel Foucault. Museum Tusculanums Forlag. Københavns Universitet. (2. reviderede udgave) Jakobsen, Turf Böcker (2004): Ikke vred, men skuffet: Om håndteringen af klagesager i en socialforvaltning. in Järvinen, Margaretha og Mik-Meyer, Nanna (red.) At skabe en klient. Institutionelle identiteter i socialt arbejde. Hans Reitzels Forlag, København. Kadesjö, Björn (2002): Børn med koncentrationsvanskeligheder. Psykologisk Forlag A/S, Kbh. 2. udgave, København. Lerche, Anders og Søndergård, Eva (1998): Forældre som ressource i arbejdet med urolige børn in Urolige børn. Kommuneinformation. Kommunernes Landsforenings forlag. Mehan, Hugh, Hertweck, Alma and Meihls, J. Lee (1986): Handicapping the Handicapped. Decision making in students educational careers. Stanford, California: Stanford University Press. Mills, Sara (1997): Discourse. Routledge, London, New York. Potter, Jonathan and Wetherell, Maragarett (1987): Discourse and social psychology. Beyond attitudes and behaviour. Sage publication, London. 59

Det dobbelte fokus- og ansvarsområde i relation til børn og unge i vanskeligheder

Det dobbelte fokus- og ansvarsområde i relation til børn og unge i vanskeligheder Det dobbelte fokus- og ansvarsområde i relation til børn og unge i vanskeligheder Af Søren Hertz og Jørn Nielsen Arbejdet med børn og unge i vanskeligheder har altid optaget pædagoger, lærere, psykologer,

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer

Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer Skolens leder har det direkte personaleansvar over for alle skolens ansatte. Skolebestyrelsen kan som udgangspunkt ikke blande sig, men har

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Professionelle og forældre skal samarbejde om at inkludere børnene i klassen

Professionelle og forældre skal samarbejde om at inkludere børnene i klassen Professionelle og forældre skal samarbejde om at inkludere børnene i klassen Af Kirsten Hanne Hansen, skolekonsulent, og Jette Lentz, skolepsykolog I forbindelse med Rejseholdets anbefalinger til fremtidens

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Folkeskolerne i Lolland Kommune

Folkeskolerne i Lolland Kommune Lolland Kommune Skolesektoren Jernbanegade 7 4930 Maribo Telefon: 54676767 lolland@lolland.dk www.lolland.dk Folkeskolerne i Lolland Kommune - en pjece specielt henvendt til forældre til børn med et andet

Læs mere

Fællesskaber, der rækker ud over skolen

Fællesskaber, der rækker ud over skolen Fællesskaber, der rækker ud over skolen Af Jørn Nielsen, psykolog Spørgsmålet om den inkluderende skole har været på dagsordenen i efterhånden flere år. Mange steder er der satset stort med undervisningsforløb,

Læs mere

Formiddagens program

Formiddagens program Formiddagens program Lidt om Peter En succeshistorie fra praksis Socialt relationsarbejdes paradoks Brudstykker fra en samtale Fordringer til og vilkår for relationsarbejdet Lidt inspiration Hvem er jeg?

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger Hasle Skole har to specialklasser. Begge begyndt som børnehaveklasse i henholdsvis 2010 og 2011. Klasserne har

Læs mere

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene del.

Læs mere

Når samarbejdet er svært

Når samarbejdet er svært Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde med Familiestyrelsen. Tekst: psykolog og børnesagkyndig rådgiver Jannie Kildested på vegne af Familiestyrelsen, juni 2005.

Læs mere

DIALOG # 2 ELEVERNE HØRER IKKE EFTER HVAD SKAL LÆREREN GØRE?

DIALOG # 2 ELEVERNE HØRER IKKE EFTER HVAD SKAL LÆREREN GØRE? DIALOG # 2 ELEVERNE HØRER IKKE EFTER HVAD SKAL LÆREREN GØRE? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt

Læs mere

Kommunerne må gribe specialundervisningen an på nye måder

Kommunerne må gribe specialundervisningen an på nye måder Kommunerne må gribe specialundervisningen an på nye måder Udgifterne til elever med særlige behov stiger. Ofte tages pengene fra den almene undervisning. Det bliver ikke ved at gå. Men eleverne har krav

Læs mere

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem?

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder

Læs mere

Kommunikation og forældresamarbejde

Kommunikation og forældresamarbejde Kommunikation og forældresamarbejde Generelt - Form - Tidsforløbet (Claus og Susanne melder datoer ud, når de er endelige) - Indhold - mere redskabsorienteret - Læringsteoretiske tilgange 1. Refleksiv

Læs mere

Skriftligt oplæg ved PD- uddannelsen i specialpædagogik Ballerup Kommune. Modul 63451 Samfund & specialpædagogik Efterår 2006

Skriftligt oplæg ved PD- uddannelsen i specialpædagogik Ballerup Kommune. Modul 63451 Samfund & specialpædagogik Efterår 2006 Skriftligt oplæg ved PD- uddannelsen i specialpædagogik Ballerup Kommune. Modul 63451 Samfund & specialpædagogik Efterår 2006 Af Anne Grete Storgaard Kristian Lund Louise Rødkilde Sørensen Nini Vilhelmsen

Læs mere

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler Ib Hedegaard Larsen Barnet bag diagnosen Redigeret af Lis Pøhler Indholdsfortegnelse Forord............................................................ 7 Medikaliseringen af problemer i skolen.............................

Læs mere

Inkluderende pædagogik: God praksis og gode praktikere

Inkluderende pædagogik: God praksis og gode praktikere Inkluderende pædagogik: God praksis og gode praktikere Bjørg Kjær, ph.d., adjunkt Gladsaxe kommune, 18. januar 2013 Kick off: Videncenter for Inklusion Festsalen Blaagaard/KDAS Kvalitetsdiskussion og professionel

Læs mere

At skabe en professionel -coach og partner i nutidens velfærdsarbejde

At skabe en professionel -coach og partner i nutidens velfærdsarbejde At skabe en professionel -coach og partner i nutidens velfærdsarbejde Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso), Institut for Organisation, Copenhagen Business School Mit afsæt: uddannelsesmæssigt, empirisk,

Læs mere

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis?

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis? Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion Hvad gør vi i praksis? Samtaleformer - mødeformer Fokus på enighed Fokus på forskellighed Mange historier Ingen (enkelt) historie kan indfange hele det levede

Læs mere

Professionernes nye roller og arbejdsvilkår i nutidens coachende velfærdsstat

Professionernes nye roller og arbejdsvilkår i nutidens coachende velfærdsstat Professionernes nye roller og arbejdsvilkår i nutidens coachende velfærdsstat Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso), Institut for Organisation, Copenhagen Business School Mit afsæt: uddannelsesmæssigt,

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog.

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Kære statsforvaltning/ kære morogfarskalskilles.dk Jeg

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

rolle og redskaber Psykologens

rolle og redskaber Psykologens Psykologens rolle og redskaber Organisationspsykologernes force er den teoretiske forankring. den platform, der giver redskaberne liv og mening, og som gør, at de kan forvalte redskabsbrugen både effektivt

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Indholdsfortegnelse Side 1: Side 2: Side 2: Side 2: Side 3: Side 3: Side 4: Side 5: Side 5+6: Side 6: Indledning Prioritering og fordeling af specialundervisningsresurserne

Læs mere

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Samlet Evaluering af Modul 7 Hold feb. og aug. 2011 Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande.

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Visitationsprocedure til et segregeret undervisningstilbud.

Visitationsprocedure til et segregeret undervisningstilbud. Visitationsprocedure til et segregeret undervisningstilbud. Grundlag. Grundlaget for visitationsproceduren er: Bekendtgørelse nr. 693 af 20/06/2014 om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk

Læs mere

Beskrivelse af projektet.

Beskrivelse af projektet. Pædagogisk værksted Beskrivelse af projektet. I det pædagogiske værksted arbejder vi med parallelforløb, hvor læreren står for undervisningen, og vi som pædagoger har fokus på vores egen faglighed. Vi

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

Velkommen i skole. Kære forældre

Velkommen i skole. Kære forældre Velkommen i skole Velkommen i skole Kære forældre Første skoledag er en milepæl i jeres barns liv. Den er nemlig en helt særlig dag, som alle børn ser frem til med stor spænding. Den første skoletid er

Læs mere

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder - om at bruge Empatisk Lytning som leder, coach og terapeut Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk De fleste

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Er du en sensitiv leder?

Er du en sensitiv leder? Er du en sensitiv leder? 15-20 procent af alle mennesker er sensitive, og rigtig mange ender i en lederstilling, fordi man som sensitivt menneske er rigtig god til at mærke stemninger i grupper og tune

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

- en effektundersøgelse

- en effektundersøgelse SKOLESTØTTE til børn i familiepleje - en effektundersøgelse Hvordan kan man bedst støtte op om god skoletrivsel, inklusion og faglig udvikling for børn i familiepleje? Dette forskningsprojekt skal undersøge

Læs mere

Ferslev Skole. Inklusion begynder i hovedet.

Ferslev Skole. Inklusion begynder i hovedet. Ferslev Skole Inklusion begynder i hovedet. Handleplan for inklusion Forældreinformation Januar 2013 1 Indledning Inklusion betyder, at alle børn har lov til at gå på distriktsskolen og flere børn kan

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Interview med Søren Hertz bragt i Indput 4/2012, De psykologistuderende på Københavns Universitets blad. Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Af Anne Rogne, stud.psych. (Igennem de mere

Læs mere

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune Inklusion fra mål til virkelighed Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune 1 Det vil jeg fortælle om De mange blik på inklusion Er inklusion synd for børn? Kvalitetsløft på skoleområdet

Læs mere

Den inkluderende læsekonsulent vision eller realitet

Den inkluderende læsekonsulent vision eller realitet Den inkluderende læsekonsulent vision eller realitet side 85 Af: Kirsten Friis, MA og lærer, Pædagogisk konsulent, Nationalt Videncenter for Læsning Nationalt Videncenter for Læsning har et nært samarbejde

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Organisering af LP-modellen

Organisering af LP-modellen Hvad er LP-modellen? LP-modellen er udviklet af professor Thomas Nordahl 3-årigt forskningsbaseret projekt En model til pædagogisk analyse og handleplaner udviklet på baggrund af forskningsbaseret viden

Læs mere

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk Til kvinden: kan jeg få det? Hvad er en efterfødselsreaktion? Hvordan føles det? Hvad kan du gøre? Hvordan føles det? Hvad kan jeg gøre? Vigtigt at huske på Tag imod hjælp. Bed om hjælp. www.libero.dk

Læs mere

POSITIV PSYKOLOGI - Kan det bruges i arbejdsmiljøarbejdet? AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk

POSITIV PSYKOLOGI - Kan det bruges i arbejdsmiljøarbejdet? AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk A POSITIV PSYKOLOGI - Kan det bruges i arbejdsmiljøarbejdet? POSITIV PSYKOLOGI: FORSKNINGSOMRÅDER Livsglæde/Trivsel (gennem positive emotioner, engageret læring og kreativitet, sociale relationer og eksistentiel

Læs mere

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation?

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Startkonference Klasserumsledelse og elevinddragelse sept. 2013 Susanne Murning, ph.d.,

Læs mere

Undersøgelse om specialundervisning i folkeskolen

Undersøgelse om specialundervisning i folkeskolen Danmarks Lærerforening 28. september 2009 Undersøgelse om specialundervisning i folkeskolen Danmarks Lærerforening har sammen med Megafon gennemført en undersøgelse om specialundervisning i perioden 25.-31.

Læs mere

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO 1 INDHOLD Flersprogede forældre 4 Introduktionen til dagtilbud/sfo 4 Det første møde 6 Dagtilbuddets/SFO ens målsætning, regler og dagligdag 6

Læs mere

Samarbejde som nøglen til ro og arbejdsglæde i klassen

Samarbejde som nøglen til ro og arbejdsglæde i klassen Samarbejde som nøglen til ro og arbejdsglæde i klassen Af Mette Stange, konsulent 34 Jeg vil i denne artikel redegøre for hvorfor ro, samarbejde og engagement hænger sammen med en stærk fællesskabskultur

Læs mere

Man bliver syg af det!

Man bliver syg af det! Man bliver syg af det! Survey om sårbarhed hos forældre til børn med autisme. Af: Heidi Thamestrup Det er ikke vores børn med autisme, der gør os syge; det er de evindelige kampe med systemet om at få

Læs mere

Fællesskabets skole. En rummelig skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. En rummelig skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole En rummelig skole Danmarks Lærerforening Sektion til Folkeskolen nr. 1-2/2006 Forord Den rummelige folkeskole er en væsentlig del af folkeskolens berettigelse. Folkeskolen er skolen

Læs mere

Brænd igennem med dit budskab

Brænd igennem med dit budskab Brænd igennem med dit budskab - et redskabskursus i formidling og kommunikation Gentofte Hovedbibliotek Den 27. april 2011 Amalie Jeanne Formål med kurset Formålet med kurset er, at deltagerne bliver klædt

Læs mere

God Stil. God Stil som værdi og metode Samarbejde Trivsel og mobning. Sidst revideret den 7. november 2013

God Stil. God Stil som værdi og metode Samarbejde Trivsel og mobning. Sidst revideret den 7. november 2013 God Stil God Stil som værdi og metode Samarbejde Trivsel og mobning God stil Som værdi og metode God stil er udarbejdet i et samarbejde mellem skolens bestyrelse, SFOs forældreråd og skolens personale.

Læs mere

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU GODT FORÆLDRESAMARBEJDE SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU Hvorfor er et godt forældresamarbejde i skolen vigtigt? Al forskning viser, at godt socialt sammenhold og høj faglighed

Læs mere

ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN

ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN LEKTIE-GUIDEN S ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN - når lektiesituationen er kørt af sporet BOOKLET TIL FORÆLDRE Af Susanne Gudmandsen Autoriseret psykolog 1 S iden du har downloadet denne lille booklet,

Læs mere

Et godt børneliv et fælles ansvar

Et godt børneliv et fælles ansvar Et godt børneliv et fælles ansvar Programaftale Oktober 2005 Jytte Lau, Sussi Maale og Erik Hansen Programaftale for Et godt børneliv et fælles ansvar Denne programaftale er den overordnede ramme for det

Læs mere

Empatisk kommunikation. 'Girafsprog'

Empatisk kommunikation. 'Girafsprog' Empatisk kommunikation 'Girafsprog' En vej til åben & ærlig dialog Materialet er udarbejdet af Erhverspykologisk Rådgiver og konflikthåndteringsekspert Sebastian Nybo fra SEB Gruppen A/S, skrevet på baggrund

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, WORKSHOP PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER

SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, WORKSHOP PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER WORKSHOP EN UNDERSØGELSE AF KØNSKONSTRUKTIONER I NATURFAGENE PÅ MELLEMTRINNET 1 Mads Lund Andersen Kristina Helen Marie

Læs mere

Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er

Læs mere

DIALOGMØDE. udarbejdet i samarbejde med Servicestyrelsen

DIALOGMØDE. udarbejdet i samarbejde med Servicestyrelsen DIALOGMØDE udarbejdet i samarbejde med Servicestyrelsen De væsentligste pointer fra Dialogmødet: 1. Trivselsmetoden er et afsæt for dialog og samarbejde mellem forældre, daginstitution og socialrådgiver

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Workshop Forældreskab

Workshop Forældreskab Workshop Forældreskab Dialogen mellem daginstitution og forældre skal være proaktiv. Fleksibilitet i forhold til det enkelte barn. Deltagelse fra forældrenes side. Hvilken rolle spiller vores egne børn

Læs mere

Forældreforeningen Brug Folkeskolen

Forældreforeningen Brug Folkeskolen Forældreforeningen Brug Folkeskolen Hvad er Brug Folkeskolen? - Forældre til forældre Stiftet af forældre på Nørrebro i 2003 Arbejder i Bispebjerg, på Amager og Nørrebro m.m. Målsætning: etnisk og socialt

Læs mere

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen Holme skoles specialklasser - en naturlig del af skolen Profil for Holme Skoles specialklasser Kære forældre I denne pjece kan du læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn

Læs mere

Kvalitetsstandard Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

Kvalitetsstandard Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Kvalitetsstandard Pædagogisk Psykologisk Rådgivning 13. december 2012 Område Ydelsens lovgrundlag Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) er en afdeling i velfærdsforvaltningen organiseret under skole-

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

SORGPLAN for SKØRPING SKOLE

SORGPLAN for SKØRPING SKOLE SORGPLAN for SKØRPING SKOLE Handleplan ved dødsfald og ulykker Nærværende plan er et forsøg på at have et beredskab hvis uheldet eller ulykken er ude. Planen er blevet til efter et foredrag af Jes Dige

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER BØRNERÅDETS EKSPERTGRUPPE BØRN OG UNGE I PLEJEFAMILIER DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES Børn og unges erfaringer med at være anbragt i plejefamilie 1

Læs mere

KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN

KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN Hanna og Torben Birkmose Jakobsen har fulgt nogle af de første danske kurser i PREP for at styrke deres parforhold og samliv. - Vi ville gerne investere tid og kræfter

Læs mere

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Mentoring er et unikt værktøj til: * At træffe flere bevidste valg! * Ressource tænkning og vækstbevisthed * Personlig

Læs mere

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Kommunikation er den udvekslingsproces, som foregår mellem to eller flere personer. Når flere mennesker er sammen vil der altid være tale om en kommunikationsproces,

Læs mere

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 1 2 J u l i 2 0 1 4 Velkommen I d

Læs mere

MINDFULNESS FOR BØRN

MINDFULNESS FOR BØRN MINDFULNESS FOR BØRN MENTOR UDDANNELSEN (MBM- UDDANNELSEN) Vi fødes alle med bevidst nærvær Det er ikke hokus pokus nærværet har vi alle med os. Stille og roligt fjerner vi os fra nærværet, og bliver mere

Læs mere

Min oplevelse med Statsforvaltningen vedrører en faderskabssag og efterfølgende en samværssag mellem mit barn og barnets Far.

Min oplevelse med Statsforvaltningen vedrører en faderskabssag og efterfølgende en samværssag mellem mit barn og barnets Far. Min oplevelse med Statsforvaltningen vedrører en faderskabssag og efterfølgende en samværssag mellem mit barn og barnets Far. Barnets Far krævede abort, da jeg blev gravid og blev meget vred, da jeg ikke

Læs mere

Fokus på Trivsel Slettestrand 14 september 2011

Fokus på Trivsel Slettestrand 14 september 2011 Fokus på Trivsel Slettestrand 14 september 2011 Hanne Tietze Vognsgaard Proces&Projektkonsulent HTV 1 Trivsel Sidder du godt? Mærk lige efter. Sidder din sidemand godt? Hvad betyder trivsel for dig derhjemme

Læs mere

TINE MARK JENSEN, journalist. CHRISTOFFER REGILD, foto. Dialog. en vej til sundhedsfremme NR.03:MARTS:2007 TANDLÆGERNES NYE TIDSSKRIFT

TINE MARK JENSEN, journalist. CHRISTOFFER REGILD, foto. Dialog. en vej til sundhedsfremme NR.03:MARTS:2007 TANDLÆGERNES NYE TIDSSKRIFT TINE MARK JENSEN, journalist. CHRISTOFFER REGILD, foto. NR.03:MARTS:2007 TANDLÆGERNES NYE TIDSSKRIFT Dialog en vej til sundhedsfremme 4 Man skal væk fra forsagelsesideologien og i stedet undersøge og udfolde

Læs mere

Børn i fællesskab. Sammenhængende børnepolitik

Børn i fællesskab. Sammenhængende børnepolitik Børn i fællesskab Sammenhængende børnepolitik Indledning Denne pjece henvender sig til forældre om det at have børn i fællesskab. Den giver bud på, hvor du kan hente hjælp, og hvad du kan gøre for andre.

Læs mere

Meningen med samtalen - samtalen med mening

Meningen med samtalen - samtalen med mening Psykolog Henrik Lyng i samarbejde med Center for frivilligt socialt arbejde I SAMARBEJDE MED CENTER FOR FRIVILLIGT SOCIALT ARBEJDE Meningen med samtalen - samtalen med mening Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret

Læs mere

KVALITETSSTANDARD. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Svendborg Kommune

KVALITETSSTANDARD. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Svendborg Kommune KVALITETSSTANDARD Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Svendborg Kommune Opdateret 6. juni 2014 PPR 12/11813 *41810 Kvalitetsstandard for Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Svendborg Kommune Formålet med

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Mediated Learning Experience og differentierede læringsmiljøer i en inklusionsoptik. 18. September, 2014

Mediated Learning Experience og differentierede læringsmiljøer i en inklusionsoptik. 18. September, 2014 Mediated Learning Experience og differentierede læringsmiljøer i en inklusionsoptik 18. September, 2014 Velkommen Inden klokken 16.00 har I mødt (Programmet er udleveret) 1. Torben Bloksgaard (Axept) 2.

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Læringsuger efterår 2012 Horsens Kommune. Forældresamarbejde! Oplæg v/ Ina Rathmann

Læringsuger efterår 2012 Horsens Kommune. Forældresamarbejde! Oplæg v/ Ina Rathmann Læringsuger efterår 2012 Horsens Kommune Forældresamarbejde! Oplæg v/ Ina Rathmann Reframe sæt en ny ramme for tænkning og handling i forhold til forældresamarbejde Forstyrrelse 08.00 08.15: Velkomst og

Læs mere