Et blik på det specialpædagogiske skole-hjem-samarbejde

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Et blik på det specialpædagogiske skole-hjem-samarbejde"

Transkript

1 Kunsten at positionere sig som legitim forældre til barn med særlige behov Et blik på det specialpædagogiske skole-hjem-samarbejde Af Bente Kjeldbjerg Bro Andersen, adjunkt Illustrationer: Louise Hove Albertsen 52 I vores historiske og kulturelle kontekst er det en central politisk målsætning at inddrage forældrene i skolens arbejde omkring barnets udvikling og læring. Dette gør sig gældende, når vi taler om børn med almindelige behov, og når vi taler om børn med særlige behov. Dette ses i Folkeskoleloven 1, i Bekendtgørelsen om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand 2 og også i 1 LBK nr af BEK nr af Vejledningen om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand 3. Alle tre steder understreges på forskellig vis vigtigheden af, at forældre til børn med særlige behov høres, tages med på råd og inddrages i forbindelse med iværksættelse og udførslen af den specialpædagogiske bistand. En nylig udkommet rapport fra EVA 4 viser dog, at mange forældre til børn med særlige 3 VEJ nr. 4 af Danmarks Evalueringsinstitut (2009): Visitationsprocessen til vidtgående specialundervisning

2 Bliver man forældre til et barn med særlige behov, sker der et tab af drømmebarnet hos forældrene et tab af det barn, man troede man skulle have. Bente Kjeldbjerg Bro Andersen er uddannet lærer, Cand.Pæd. i pædagogisk psykologi og er ansat som adjunkt i VIA, Efter- og videreuddannelsen. Desuden er Bente mor til børn med både almindelige og særlige behov. behov ikke altid oplever sig hørt, inddraget og taget med på råd. Ny forskning på det specialpædagogiske område peger på lignende forældreerfaringer: I Niels Egelund og Suan Tetlers effektundersøgelse af specialundervisningen udtrykker mange forældre et ønske om et øget skole-hjem-samarbejde 5. Det tyder altså på, at på trods af gode viljer lykkes skolen p.t. ikke helt med intentionen om en høj grad af inddragelse af forældre til børn med særlige behov omkring disse børns læring og udvikling. Denne artikels ærinde er at kigge på, om måden, hvorpå skolen og dens aktører forstår, tænker og taler om disse forældre, er med til at begrænse mulighederne for et konstruktivt skole-hjemsamarbejde i det specialpædagogiske felt. Det er mit håb, at denne artikel måske endda kan forstyrre nogle at de eksisterende måder at forstå, tænke og tale om forældre på og på denne måde bidrage til at udvide tankemulighederne omkring dem. Herigennem kan handlemulighederne i praksis i forhold til skole-hjem-samarbejde måske udvides i en retning, hvor det specialpædagogiske skole-hjem-samarbejde udvikles, således det i højere grad pejler mod visionen om, at forældre inddrages i et omfang og på måder, hvor børnenes professionelle og børnenes forældre rent faktisk oplever sig som berigende samarbejdspartnere for hinanden omkring det enkelte barns trivsel, udvikling og læring. 5 Egelund og Tetler (red.)(2009): Effekter af specialundervisningen. Et barns sårbarhed giver forældrene sorg At være forældre til et barn med særlige behov indebærer ofte oplevelsen af en forældreopgave og nogle gange en forældreidentitet, der på mange måder er tilsvarende særlig sammenlignet med forældreopgaven og identiteten til børn med mere almindelige behov. Denne forældreidentitet bliver fra forskellige professionelle (lærere, pædagoger, psykologer, psykiatere og forskere) blandt andet beskrevet som en forældreidentitet præget af sårbarhed 6, usikkerhed og afmagt 7 og sorg 8. Forældre til børn med særlige behov forstås i dette perspektiv som forældre, der udsættes for og gennemlever særlige forældreerfaringer i kraft af deres forældreskab, der tilsyneladende giver dem ovennævnte forældreidentitet (præget af sårbarhed, usikkerhed, afmagt og sorg, og) som af nogle teoretikere forstås som værende væsensforskelligt fra forældreidentiteten, som forældre til børn med mere almindelige behov synes at være udstyret med. En særlig dominerende teori i den specialpædagogiske verden til at beskrive og begribe disse forældre har været sorgteorien, i Danmark blandt andet præsenteret af Gurli Fyhr 9. Fyhrs pointe er, at når man bliver forældre til et barn med særlige behov, hvad enten disse særlige behov erkendes ved fødslen eller først senere, så sker der et tab hos forældrene et tab af drømmebarnet, som er det barn, man troede man skulle have eller det barn man troede man havde; et tab, der på mange måder kan sammen- 6 Lerche og Søndergaard 1998, p Kadesjö 2002, p Fyhr (Ibid.) 53

3 Forældrenes kærlige følelser knyttes ikke længere til drømmebarnet, men til det virkelige barn, der er. lignes med det at miste et barn, som dør: Man står som forældre tilbage med en masse kærlige følelser, håb og drømme på et barns vegne et barn som ikke længere er i hvert fald ikke på den måde, man troede, det var. Dette tab medfører sorg. Forældre i sorg kan reagere på mange måder, f.eks. med vrede, afvisning og negligering af problemet. Alt sammen følelsesmæssige reaktioner, der hos Fyhr beskrives som sunde og helt naturlige reaktionsmønstre. Men reaktioner, der i et skole-hjem-samarbejds-perspektiv kan vanskeliggøre samarbejdsopgaven. I de fleste tilfælde gennemleves sorgen; forældrenes kærlige følelser er ikke længere knyttet til drømmebarnet, men til det virkelige barn, der er. Det betyder ikke, at kærligheden ikke er iblandet sorg, men ifølge Fyhr er det ikke længere en sorg over at have mistet drømmebarnet, men en sorg på barnets vegne for de tab, besværligheder og kampe, der mange gange præger livet for et barn med særlige behov. Og derfor en sorg, der ofte vækkes ved overgange og vigtige milepæle i børns liv, fordi det ofte er i disse sammenhænge, at de særlige behov og barnets sårbarhed og afhængighed bliver tydelig. Men det må anses som ligeså (og måske endda mere) sandsynligt, at der rent faktisk kan være mangler i den pædagogiske praksis. Negative og besværlige forældrereaktioner må ikke kun være mulige at forstå som et sorgens udtryk men også som relevante reaktioner på mangelfulde forhold i skolens virksomhed. Et entydigt fokus på sorg-fortolkninger af forældrereaktioner og adfærd, har (mindst) to meget uheldige konsekvenser: Dels forhindrer en sådan sorg-automat-fortolkning af forældrekritik, at skolens professionelle forholder sig refleksivt og nysgerrigt til eventuelle udviklingsområder i egne praksisser: Er der rent faktisk forhold, der kan ændres, således at barnets læring og trivsel optimeres? Dels vil det i den grad skade samarbejdsmuligheden, hvis al besværlig adfærd fra forældre forstås som sorg, idet forældrene på denne måde positioneres i en samarbejdsposition, hvor de ikke ses som ligeværdige samarbejdspartnere, men som skrøbelige individer; som forældre, der ikke helt kan gøre for deres reaktioner og som derfor ind i mellem i værste fald næsten må betragtes som en smule utilregnelige. 54 Sorgperspektivet har muligheder og begrænsninger Det er min erfaring, dels som underviser, dels som forældre og forældrerådgiver, at dette sorg-perspektiv for mange professionelle og for mange forældre er meningsfyldt at forstå forældrenes situation ud fra, og derfor et væsentligt perspektiv at indtænke i skole-hjem-samarbejdet med denne forældregruppe. Samtidig er det et perspektiv, man som professionel skal være meget varsom med at forstå alle forældrereaktioner ud fra. Når forældre f.eks. er skeptiske og kritiske over for aspekter ved den pædagogiske praksis og eventuelt reagerer med vrede så kan det selvfølgelig godt være, at det er et udtryk for sorg. Forældreidentitet konstrueres, bl.a. gennem sproget Et fælles træk hos de forskellige tilgange inspireret af sorgteori er ligeledes, at aktørperspektivet hos forældrene ikke fremhæves som det centrale, men i stedet understreges. Hvad sker der med forældre, når de er ramt? Jeg vil her (i stedet) fokusere på forældrenes aktive forvaltning af deres situation. Dette vil jeg gøre ved at nærme mig feltet ud fra en poststrukturalistisk tilgang, som er en anden metateoretisk position end man traditionelt har forsøgt at forstå disse forældre ud fra. Poststrukturalismen har som fundamental grundantagelse, at fænomeners sande natur ikke findes, men konstrueres i sociale, kulturelle og historiske kontek-

4 Det vil skade samarbejdsmuligheden, hvis al besværlig adfærd fra forældre forstås som sorg, idet forældrene på denne måde ikke ses som ligeværdige samarbejdspartnere. ster gennem sproget og andre sociale praksisser. Det vil sige, at forældrefølelser og forældreidentiteter ikke er på bestemte måder, fordi man har fået et barn med særlige behov; men hele tiden bliver til blandt andet gennem den måde skolens professionelle taler om forældrene og deres børn på og i de samarbejdspraksisser, disse forældre tilbydes omkring deres barn. Diskurs på et makro- og et mikro-niveau I indledningsafsnittet brugte jeg formuleringen: Måder at forstå, tænke og tale om kategorien Forældre til børn med særlige behov på. Dette kunne i poststrukturalistisk tale omskrives til diskurser om kategorien Forældre til børn med særlige behov. Der er på ingen måde enighed om diskursbegrebets indhold, og begrebet er brugt på mange forskellige måder og inden for mange forskellige fagdiscipliner. 10 Diskursbegrebet benyttes og forstås på forskellige måder og niveauer; dels overordnet på et kulturelt niveau, et makroniveau og på et mikroniveau, hvor diskursen forstås som konkret tekst og tale, der udsiger noget om, hvordan virkelighed konstitueres lokalt og situeret. På makroniveauet ses diskursen som rammesættende for en hel kulturs mentale virksomhed 11. Dette ses f.eks. hos Foucault, som blandt andet er optaget af, hvad der i et givent samfund i en bestemt historisk periode kan artikuleres og forstås som sande og rigtige; og måske endnu mere centralt, hvad ekskluderer diskursen hvad kan ikke forstås, tænkes og tales om som værende sandt og rigtigt? Dette Foucaulske perspektiv tydeliggør, hvilke processer, der er vigtige i konstruktionen af vores opfattelse af subjektivitet og identitet: Mennesket forstår sig selv og verden igennem diskurser. Subjektet kan ikke blive til, uden at forstå sig selv i forhold til diskurser diskurserne er man altså som subjekt 10 Potter og Wetherell (1987), p.6 11 Heede (2004), p.74 på én gang underkastet, og samtidig er det gennem disse, at man bliver til som en nogen. På mikroniveauet er man optaget af, hvordan det enkelte subjekt så forvalter de diskurser, der er tilgængelige. Hvordan benyttes diskursen af subjektet til at forstå sig selv og til at præsentere sig selv til at blive til en nogen? Et fokus ikke så meget på diskursens indhold men i stedet for, hvad subjektet gør med den 12. Jeg vil i næste afsnit kigge på, hvilke diskurser lærere og pædagoger trækker på, når de tænker, taler og forstår denne kategori af forældre. Hvilke muligheder og begrænsninger giver dette forældre til børn med særlige behov for at forstå sig selv som forældre, og for at deltage i et skolehjem-samarbejde. Diskurser om forældre til børn med særlige behov I Egelund og Tetlers forskningsprojekt har man (også) undersøgt, hvorvidt skolen (lærere og pædagoger) opfatter forældrene som en ressource i samarbejdet. Her fremhæves to markante tendenser: Den ene tendens er, at forældrene ses som værende meget engagerede i deres børns skoleliv både fagligt og socialt. At disse forældre kæmper for deres børns behov og rettigheder og stiller store krav til skolen. Den anden tendens handler om, at forældrene ses som manglende forældreevne, og at skolens arbejde er at hjælpe og støtte disse forældre i deres forældreopgave. 13 I et poststrukturalistisk perspektiv kan vi omdøbe dette til diskurser. På et makroniveau kan dette formuleres som dominerende diskurser i det specialpædagogiske forældresamarbejde, og på den måde indkredses to dominerende diskurser om kategorien Forældre til børn med særlige behov : 12 Davies og Harré (2000) 13 Egelund og Tetler (2009), p

5 Fænomeners sande natur findes ikke, men konstrueres i sociale, kulturelle og historiske kontekster gennem sproget og andre sociale praksisser Diskursen om de ressourcestærke forældre 2. Diskursen om de ressourcesvage forældre. Det er disse forståelser, som forældre til børn med særlige behov nødvendigvis må se sig forstået i forhold til, og dermed disse diskurser, som de har til rådighed for at forstå sig selv som forældre. Dvs. for at blive til som en nogen i dette tilfælde en forælder til et barn med særlige behov, kan man ifølge en Foucaulsk læsning ikke komme uden om disse dominerende diskurser. Det interessante i denne analytiske sammenhæng bliver så: Hvordan kan disse forvaltes, således at man bliver til som en passende og legitim forælder? Og med dette fokus nærmer vi os mikroperspektivet på diskursen: Hvordan forvalter forældrene disse diskursive muligheder, således at de bliver læst og forstået af andre og sig selv som en god forælder til et barn med særlige behov? Kunsten at positionere sig som legitim forælder til barn med særlige behov Forældre til børn med særlige behov bliver altså nødt til at forholde sig til de herskende diskurser omkring kategorien forældre til børn med særlige behov, for at bliver forstået som en legitim forælder. Det betyder, at der er mulighed for at gøre forældreskab inden for begge diskurser på passende og legitim vis og tilsvarende på upassende og illegitim vis. Forældreinterviews 14 viser, at dette er et kunststykke og en balancegang, og at det tydeligt mærkes, når man falder ved siden af. Kværulant eller ressourcestærk? Karen er enlig mor på 26 år. Hun har to børn Mie og Anton på hhv. 8 og 4 år, begge børn er diagnosticeret med ADHD. Det er Karen også. Karen læser statskundskab på universitet; men er p.t. 14 Når intet er markeret ud over forældrenavn stammer citaterne fra forældreinterviews fra min kandidatafhandling fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole. Forældreidentitetsdannelse hos forældre til børn med Særlige behov. sygemeldt. Karen beskriver hvilke opfattelser, de professionelle har omkring hende i forbindelse med et netværksmøde, hvor Karen insisterer på, at det bedste for datteren ville være at komme i en specialklasse frem for at blive i en almenklasse. Jeg er meget følelsesladet. Jeg kender ikke min datter, det er bare fordi, jeg er en hysterisk mor. Jeg bestiller jo ikke andet end at brokke mig. Om jeg ikke skulle finde noget andet at bruge min tid på? Karen Karen oplever, at der ikke bliver lyttet til indholdet i hendes kritik og/eller anmodninger, men at hendes kritik i stedet ses som et udtryk for, at hendes liv er temmelig indholdsløst, og at hun fordriver tiden med at brokke sig over alt og alle. Når Karen positioneres på denne måde gøres hun uskadelig, og hendes kritik unødvendig at tage alvorligt. Karens kritik kan dog ikke siges at være indholdsløs: Karen fremhæver det problematiske i, at hendes datter ikke har et heldagsskoletilbud, idet hun reagerer negativt på skift. Karen fremlægger sin undren over, at der er tildelt så få støttetimer i skolen, når der er tildelt forholdsvis mange flere i fritidsdelen. Karen problematiserer, at de få støttetimer, hendes datter har fået tildelt, ikke udelukkende bruges til datteren, men til en gruppe af børn i klassen, som har det svært. Karens kritik har et helt faktuelt indhold, Karen har en meget god mundtlig formuleringsevne men trods disse helt centrale forudsætninger for at indgå i dialog, fastholdes hun i den kværulerendes position, hvor hun annulleres dels som legitim samtalepartner, men hun frarøves også muligheden for at blive læst som en ressourcestærk mor, der har en sag og en pointe, som hun fremlægger i et relevant forum med det formål at forbedre sin datters forhold.

6 Diskurserne er man som subjekt på én gang underkastet, og samtidig er det gennem disse, at man bliver til som en nogen. Mange gange, når jeg gik til de her netværksmøder, så havde jeg en fornemmelse af hvorfor skal jeg sidde her? Er det bare fordi, de har pligt til at indkalde mig? Jeg blev ikke hørt. Der var endda en gang, hvor viceinspektøren ( ) en dag sagde til mig: Ja, ja vi kan jo ikke bare sidde her og snakke om følelser hele dagen, vi skal videre med emnet. Jeg var bare sådan: Hvad siger du til mig? Jeg er mor. Jeg har noget at skulle have sagt. Jeg ved hvordan det fungerer. Jeg kan mærke på hende, når hun kommer hjem, hvordan tingene kører, så jeg har noget at skulle have sagt. Og I har bare at lytte, kan man så bare sidde og sige. Og læreren der så sad og sagde: Ja, har du overvejet, hvordan det kan være, at det er derhjemme hun flipper? ( ) Det spurgte de direkte om, og hvor jeg sagde: Det er fordi det er hendes trygge base. I er altså uddannet til at tage jer af børn, og det er altså sådan alle børn gør, også jeres. Og så kunne jeg se, at vores psykiater [viser et indforstået blink] Altså han har rimelig stor tiltro til mig. ( ) PPR psykologen har også flere gange siddet og forsøgt at tale hen over hovedet på mig, sådan rigtig sidde og fyre fremmedord af og alle de der lægelige ting, og jeg ved ikke hvad til ham. Og han [børnepsykiateren, min tilføjelse] kiggede bare lige sådan over til mig, og så blinkede han bare, fordi han vidste godt, at jeg kunne forstå hvert et ord for der er ikke det, jeg ikke har læst. Jeg ved alt om det. Karen Karen deltager i Netværksmødet som forældre og undrer sig over, hvorfor de professionelle overhovedet har inviteret hende med: Hun oplever ikke, at hendes synspunkter bliver hørt, tvært imod bliver de affejet som følelser, der er sagen uvedkommende og decideret tidsspilde. Karen er inviteret til at være med, men føler ikke, hun kan få lov at deltage. Hugh Mehan, Alma Hertweck og J. Lee Meihls har forsket i beslutningstagning omkring børn og deres skolegang i relation til børn 15 med særlige behov. Et af resultaterne af denne forskning viser, at til disse netværksmøder 16, hvor sådanne beslutninger træffes, hersker der helt særlige praksisser omkring talerettigheder både i forhold til taletid, talerækkefølge, måder at tale på, og særlige rettigheder til at udtale sig om særlige emner, afhængig af om deltagerne er en del af de professionelle netværk eller ej. Karens oplevelse af sin manglende mulighed for at deltage i mødet som ligeværdig samtalepartner er i tråd med Mehan, Hertwick og Meihls observationer. Men hvor Mehan, Hertwick og Meihl beskriver, hvordan forældre accepterer deres hierarkiske underordnede position til disse møder; nægter Karen at acceptere sin hierarkisk underordnede deltagerposition til Netværksmødet, men insisterer på at blive hørt og respekteret for sin viden omkring sit barn og barnets behov. Hun stiller åbenlyst spørgsmålstegn ved de professionelles viden, fejer deres slet skjulte antydninger af bordet om, at hun skulle være årsag til datterens vanskeligheder, og tilmed har hun en allieret blandt eksperterne. Derfor bliver Karen en uhåndterbar karakter for dem, idet hun ikke gør mor til barn med særlige behov på passende vis i konteksten Netværksmødet i hvert fald ikke passende enlig-ung-adhd-mor- 15 Mehan, Hertwick og Meihls (1986) 16 Mehan, Hertwick og Meihls bog Handicapping the Handicapped, decision making in students educational careers baserer sig på forskning foretaget i USA. Den komité, som i USA tager stilling til skolebørn med særlige behovs skole-placering, kaldes the Eligibility and Placement Committe. Deltagerne i disse møder er skolelederen som er ansvarlig for specialundervisningen, skolesygeplejersken, distriktspsykolog, en specialundervisningslærer, den henvisende lærer og forældrene til den henviste elev. (ibid., p. 109) Netværksmødet er ikke en fuldstændig parallel til denne komités sammensætning og funktion, men pga. Netværksmødets karakter i min empiri i relation til: Deltagere (skoleleder, vice-skole-inspektør, lærere, PPR-psykolog, børnepsykiater og forældre) og indhold (et dagsordenspunkt er drøftelsen af mest velegnede undervisningstilbud), vælger jeg at sidestille det amerikanske Eligibiliti and Placement Committe og interviewets udgave af Netværksmøde. 57

7 Man er som professionel selv med til at tilvejebringe forældres muligheder ikke blot for deltagelse, men også for konstruktion af forældreidentitet. til-to-børn-med-adhd, og derfor positioneres hun som kværulant Et muligt tankeeksperiment ud fra diskursperspektivet kunne være, at Karen af de professionelle læses og forsøges forstået ud fra diskursen: Ressourcesvag mor (enlig mor, ADHD, sygemeldt). Her falder hun helt ved siden af og bliver ikke-passende. Hvis hun nu i stedet var blevet læst som en ressourcestærk mor (velformuleret, intelligent, universitetsstuderende) ville læsningen måske være faldet anderledes ud? Og de professionelle tænkt, talt, forstået og ikke mindst opført sig anderledes? Set fra Karens perspektiv kæmper hun med næb og klør mod at blive læst som ressourcesvag; og ikke med stort held. Andre forældre benytter andre strategier for ikke at positioneres som illegitim. Man sagde ikke ret meget: Undersøgelsen viser ligeledes, at mange forældre til børn med særlige behov er opmærksomme på, om de med deres engagement i deres barns skoleliv virker for krævende og kritiske og bevidst holder igen i deres kommunikation med skolen for ikke at blive opfattet som for emsige. Man sagde ikke ret meget, fordi man jo havde en fornemmelse af, at man blev regnet for en hysterisk mor. Egelund og Tetler (2009), p.158 Jeg kan godt forestille mig, at de engang imellem synes, at vi er lidt Altså kan de ikke bare slappe af. Jeg oplever, at vi af skolen bliver opfattet som meget kritiske forældre (Ibid.) 17 Denne kategorisering og modstilling af ressourcestærk og kværulant har jeg lånt af Turf Böcker Jakobsen (2003), der fremskriver denne kategorisering i sin analyse af, hvordan klagesager i socialforvaltningen håndteres, og hvordan de klagende klienter opfattes af socialforvaltningens ansatte. Jeg vil nu forlade forældrene. Mine læsninger af forældreudtalelser foregiver på ingen måde at være repræsentative i forhold til andre forældreerfaringer. Disse empirinære fremstillinger er unikke, men der vil sandsynligvis være mønstre til fælles med andre forældre til børn med særlige behovs erfaringer med og oplevelser af at blive set som legitime forældre. Og hvad gør dette blik så ved praksis? Dette teoretiske blik på forældre til børn med særlige behov åbner op for et nyt opmærksomhedsfelt i skole-hjem-samarbejdet omkring børn med særlige behov. Fokus udvides, således at det specialpædagogiske samarbejdes professionelle fokus ikke kun drejer sig om at give plads til sorgarbejdet, at lade forældrene bevare et glimt af håb, og at være nænsom. Men at en specialpædagogisk faglighed i forhold til skolehjemsamarbejde også omfatter en bevidsthed om, at man som professionel selv har en aktiv og medskabende andel i at tilvejebringe disse forældres muligheder ikke blot for deltagelse, men også for konstruktion af forældreidentitet. Man kunne ud fra et poststrukturalistisk perspektiv og de to dominerende diskurser i feltet kigge sin egen praksis og tanker om praksis efter med følgende refleksionspørgsmål:

8 Moderen oplever ikke, at hendes synspunkter bliver hørt, tvært imod bliver de affejet som følelser, der er sagen uvedkommende og decideret tidsspilde. Hvordan har jeg kategoriseret de forældre, jeg samarbejder med? Hvem positionerer sig inden for kategorierne på passende vis? Hvem positionerer sig på upassende vis? Accepterer forældrene den kategori, jeg forstår dem med? Hvad gør det ved vores samarbejde? Kan jeg give dem andre deltagelsesmuligheder ved at kategorisere anderledes? Det er mit håb, at disse optikker kan fungere som tankemuligheder i feltet og ligeledes være med til at gøre professionelle sensitive over for, hvilke kontekstuelle diskurser, praksisser, handlinger og forståelser, som begrænser og ind i mellem umuliggør skabelsen af et positiv og ægte samarbejde mellem skole og hjem omkring børn med særlige behovs trivsel, udvikling og læring. Referencer: Andersen, Bente Kjeldbjerg Bro (2007): Forældreidentitetsdannelse hos forældre til børn med Særlige behov København: Danmarks Pædagogiske Universitet. (Kandidatafhandling; kan downloades på Danmarks Pædagogiske Bibliotek). Danmarks Evalueringsinstitut (2009): Visitationsprocessen til den vidtgående specialundervisning. Davies, Bronwyn and Harré, Rom (2000): Positioning: The Discursive Productions of Selves. In A Body of Writing Walnut Creek, AltaMira Press. Egelund, Niels og Tetler Susan (red.), (2009): Effekter af specialundervisningen. Pædagogiske vilkår i komplicerede læringssituationer og elevernes faglige, sociale og personlige resultater. Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag. Fyhr, Gurli (1987): Den forbudte sorg. Om forventninger og sorg omkring det handicappede barn. Komiteen for Sundhedsoplysning 2002 (2. udgave). Heede, Dag (2002): Det tomme menneske. Introduktion til Michel Foucault. Museum Tusculanums Forlag. Københavns Universitet. (2. reviderede udgave) Jakobsen, Turf Böcker (2004): Ikke vred, men skuffet: Om håndteringen af klagesager i en socialforvaltning. in Järvinen, Margaretha og Mik-Meyer, Nanna (red.) At skabe en klient. Institutionelle identiteter i socialt arbejde. Hans Reitzels Forlag, København. Kadesjö, Björn (2002): Børn med koncentrationsvanskeligheder. Psykologisk Forlag A/S, Kbh. 2. udgave, København. Lerche, Anders og Søndergård, Eva (1998): Forældre som ressource i arbejdet med urolige børn in Urolige børn. Kommuneinformation. Kommunernes Landsforenings forlag. Mehan, Hugh, Hertweck, Alma and Meihls, J. Lee (1986): Handicapping the Handicapped. Decision making in students educational careers. Stanford, California: Stanford University Press. Mills, Sara (1997): Discourse. Routledge, London, New York. Potter, Jonathan and Wetherell, Maragarett (1987): Discourse and social psychology. Beyond attitudes and behaviour. Sage publication, London. 59

Børnefællesskaber og inklusion. v. Maja Røn Larsen Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning Roskilde Universitet

Børnefællesskaber og inklusion. v. Maja Røn Larsen Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning Roskilde Universitet Børnefællesskaber og inklusion v. Maja Røn Larsen Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning Roskilde Universitet Dilemma i arbejdet I 25 år har vi nok tænkt, at vi har arbejdet med fællesskaber, men

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

Sprogligt repertoire

Sprogligt repertoire Sprogligt repertoire Projektet Tegn på sprog i København at inddrage flersprogede børns sproglige resurser Lone Wulff (lw@ucc.dk) Fokus i oplægget Målsætninger Kort præsentation af pilotprojektet, baggrund

Læs mere

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

Inklusion og forældresamarbejde

Inklusion og forældresamarbejde Inklusion og forældresamarbejde Minikonference Brøndby Kommune Torsdag d. 4. februar 2016 Hent dagens præsentation på www.inkluderet.dk Disposi&on En formiddag med en blanding af oplæg, små film og gruppearbejde

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Tema: Læringsmål 6 DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Hvor skal jeg hen? Hvor er jeg nu? Hvad er næste skridt? Seks ud af ti forældre oplever, at der ikke er opstillet mål for, hvad deres barn skal lære i skolen.

Læs mere

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011 Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning Maj 11 Ved aftalen om kommunernes økonomi for 2011 blev der opnået enighed mellem regeringen og KL

Læs mere

Understøttende materiale til metoden Trivselsgrupper

Understøttende materiale til metoden Trivselsgrupper Understøttende materiale til metoden Trivselsgrupper www.trivselsgrupper.dk Trivsel er, når alle er med Forældresamarbejdet i en klasse er, når man skaber rammen for at alle forældrene i klassen samarbejder

Læs mere

- Om at tale sig til rette

- Om at tale sig til rette - Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne

Læs mere

Formiddagens program

Formiddagens program Formiddagens program Lidt om Peter En succeshistorie fra praksis Socialt relationsarbejdes paradoks Brudstykker fra en samtale Fordringer til og vilkår for relationsarbejdet Lidt inspiration Hvem er jeg?

Læs mere

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog.

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Kære statsforvaltning/ kære morogfarskalskilles.dk Jeg

Læs mere

Dit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet?

Dit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet? Dit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet? Om forældre som rollemodeller 19. november 2009 Brorsonskolen, Varde Kommune V/ Bente Sloth Udviklingskonsulent, Varde Kommune LP-kompetencenetværket,

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

Fællesskaber i skolen over tid i empirisk belysning

Fællesskaber i skolen over tid i empirisk belysning Fællesskaber i skolen over tid i empirisk belysning Lene Tanggaard, Cand.psych., Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Baggrund forskningsprojekt i samarbejde med Klaus Nielsen,

Læs mere

Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31.

Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31. Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31. maj Jeg er selv meget stresset lige nu... Mine forældre er ret gamle,

Læs mere

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Goddag, mit navn er og jeg arbejder.. Hvad optager dig lige nu hvad forventer du at få med her fra? Summepause Inklusion? Hvad tænker I? Inklusion Bevægelser

Læs mere

Vejlederens veje og vildveje. Læsevejlederen som vejleder og facilitator i samarbejdet med lærere

Vejlederens veje og vildveje. Læsevejlederen som vejleder og facilitator i samarbejdet med lærere Vejlederens veje og vildveje. Læsevejlederen som vejleder og facilitator i samarbejdet med lærere UCSJ Roskilde d.29.10.15 Vibeke Petersen, aut.psykolog, www.vibekepetersen.dk Mål med oplægget At tydeliggøre

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Søren Hertz, Gitte Haag, Flemming Sell 2003 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme. Adoption og Samfund 1 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Når adoptivfamilien har problemer og behøver

Læs mere

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem?

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt

Læs mere

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 754 Se, nu stiger solen 448 - fyldt af glæde 412 - som vintergrene 158 - Kvindelil din tro er stor 192 v. 7 du som har dig selv mig givet 375 Alt står

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation?

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Startkonference Klasserumsledelse og elevinddragelse sept. 2013 Susanne Murning, ph.d.,

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Når livet slår en kolbøtte

Når livet slår en kolbøtte Når livet slår en kolbøtte - at være en familie med et barn med særlige behov Af Kurt Rasmussen Januar 2014 Når der sker noget med én i en familie, påvirker det alle i familien. Men hvordan man bliver

Læs mere

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Interview med Søren Hertz bragt i Indput 4/2012, De psykologistuderende på Københavns Universitets blad. Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Af Anne Rogne, stud.psych. (Igennem de mere

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

JOB- OG KRAVPROFIL REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL TO PÆDAGOGISKE LEDERE ÅRGANG OG SFO KRAGELUNDSKOLEN

JOB- OG KRAVPROFIL REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL TO PÆDAGOGISKE LEDERE ÅRGANG OG SFO KRAGELUNDSKOLEN REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL TO PÆDAGOGISKE LEDERE 0. - 5. ÅRGANG OG SFO KRAGELUNDSKOLEN BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE 1 KRAGELUNDSKOLEN www.kragelundskolen KRAGELUNDSKOLEN

Læs mere

Rebild d. 28 oktober

Rebild d. 28 oktober Rebild d. 28 oktober - 2014 Inklusion et fælles ansvar - et opgør med dem og os kulturen. Psykolog Jens Andersen jna@ucn.dk Tlf. 72690408 Inklusion hvorfor? Hvorfor alt det bøvl! Lovgivning folkeskolelov,

Læs mere

Mobning i Folkeskolen

Mobning i Folkeskolen Mobning i Folkeskolen Indledning Mobning er et stort problem i den danske folkeskole, ca. hvert 10. barn har været udsat for mobning (bilag 2). Vi har alle oplevet mobning, i skolen, klubber eller på arbejdspladsen.

Læs mere

Anbringelse af børn med minoritetsetnisk baggrund. Marianne Skytte Park Inn, København 4. September 2012

Anbringelse af børn med minoritetsetnisk baggrund. Marianne Skytte Park Inn, København 4. September 2012 Anbringelse af børn med minoritetsetnisk baggrund Marianne Skytte Park Inn, København 4. September 2012 Ontologisk ligestilling Ligestilling i muligheder Ligestilling i vilkår Ligestilling i resultat Ligestilling

Læs mere

Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis

Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis LOS landsmøde 27. marts 2017 Først: En lille opvarmning Drøftelse to og to i 5 minutter Hvad er pædagogik? Hvad er anerkendelse? Og hvordan kan

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

Empatisk kommunikation. 'Girafsprog'

Empatisk kommunikation. 'Girafsprog' Empatisk kommunikation 'Girafsprog' En vej til åben & ærlig dialog Materialet er udarbejdet af Erhverspykologisk Rådgiver og konflikthåndteringsekspert Sebastian Nybo fra SEB Gruppen A/S, skrevet på baggrund

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

Skole-hjem samarbejde med nydanske forældre. - om betydningen af forforståelse og praksis

Skole-hjem samarbejde med nydanske forældre. - om betydningen af forforståelse og praksis Skole-hjem samarbejde med nydanske forældre - om betydningen af forforståelse og praksis Nyborg den 26. januar Formelle samtaler Kulturelle forforståelser Skole-hjem samtale som praksis Positioneringer

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Kommunikation og forældresamarbejde

Kommunikation og forældresamarbejde Kommunikation og forældresamarbejde Generelt - Form - Tidsforløbet (Claus og Susanne melder datoer ud, når de er endelige) - Indhold - mere redskabsorienteret - Læringsteoretiske tilgange 1. Refleksiv

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. - en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN?

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? I Danmark kan man på 6 af landets offentlige sygehuse få foretaget indirekte prænatale gentests. Dette er eksempelvis muligt,

Læs mere

På Sabro-Korsvejskolen har samarbejdet både internt og eksternt afsæt i skolens værdi og handlingsanvisninger God Stil.

På Sabro-Korsvejskolen har samarbejdet både internt og eksternt afsæt i skolens værdi og handlingsanvisninger God Stil. Samarbejde skolens afsæt for det gode samarbejde På Sabro-Korsvejskolen har samarbejdet både internt og eksternt afsæt i skolens værdi og handlingsanvisninger God Stil. God stil som værdi og metode Vi

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

Den gode overgang. fra dagpleje og vuggestue til børnehave

Den gode overgang. fra dagpleje og vuggestue til børnehave Den gode overgang fra dagpleje og vuggestue til børnehave Barnet skal ikke føle, at det er et andet barn, fordi det begynder i børnehave. Barnet er stadig det samme barn. Det er vigtigt at blive mødt på

Læs mere

26. marts. 2014 Hanne V. Moltke

26. marts. 2014 Hanne V. Moltke OM KERNEOPGAVEN OG SOCIAL KAPITAL 26. marts. 2014 Hanne V. Moltke PROGRAM Om social kapital hvad er det? Ledelsesopgaven i relation til kerneopgaven og at sætte retning Social kapital 3 dimensioner: I

Læs mere

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst

Læs mere

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene del.

Læs mere

DIALOG # 2 ELEVERNE HØRER IKKE EFTER HVAD SKAL LÆREREN GØRE?

DIALOG # 2 ELEVERNE HØRER IKKE EFTER HVAD SKAL LÆREREN GØRE? DIALOG # 2 ELEVERNE HØRER IKKE EFTER HVAD SKAL LÆREREN GØRE? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt

Læs mere

TINE MARK JENSEN, journalist. CHRISTOFFER REGILD, foto. Dialog. en vej til sundhedsfremme NR.03:MARTS:2007 TANDLÆGERNES NYE TIDSSKRIFT

TINE MARK JENSEN, journalist. CHRISTOFFER REGILD, foto. Dialog. en vej til sundhedsfremme NR.03:MARTS:2007 TANDLÆGERNES NYE TIDSSKRIFT TINE MARK JENSEN, journalist. CHRISTOFFER REGILD, foto. NR.03:MARTS:2007 TANDLÆGERNES NYE TIDSSKRIFT Dialog en vej til sundhedsfremme 4 Man skal væk fra forsagelsesideologien og i stedet undersøge og udfolde

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Visitation til specialpædagogiske tilbud i folkeskolen og hvad skal der til for at inklusion lykkes?

Visitation til specialpædagogiske tilbud i folkeskolen og hvad skal der til for at inklusion lykkes? Visitation til specialpædagogiske tilbud i folkeskolen og hvad skal der til for at inklusion lykkes? Jan Kirkegaard, Pædagogisk chef, PPR og Specialpædagogik Program 1. Præsentation 2. Dagens program 3.

Læs mere

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie Kære oplægsholder Det, du sidder med i hånden, er en guide der vil hjælpe dig til at løfte din opgave som oplægsholder. Her finder

Læs mere

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO April 2011 I personalesamarbejdet på Blistrup FO bestræber vi os på at arbejde ud fra en viden om, at også vi hele tiden lærer af vores erfaringer, og dermed også forandrer vores praksis i takt med evalueringer

Læs mere

Interviewguide lærere uden erfaring

Interviewguide lærere uden erfaring Interviewguide lærere uden erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige

Læs mere

En rummelig og inkluderende skole

En rummelig og inkluderende skole En rummelig og inkluderende skole Af Camilla Jydebjerg og Kira Hallberg, jurister Den rummelige folkeskole er et af de nøglebegreber, som har præget den skolepolitiske debat de sidste mange år. Både på

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Interviewguide lærere med erfaring

Interviewguide lærere med erfaring Interviewguide lærere med erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Adopteret, ung og på vej videre i livet oplæg på behandlingskonference i Adoption og Samfund. Mødet med de unge adopterede de afgørende fortællinger

Adopteret, ung og på vej videre i livet oplæg på behandlingskonference i Adoption og Samfund. Mødet med de unge adopterede de afgørende fortællinger Adopteret, ung og på vej videre i livet oplæg på behandlingskonference i Adoption og Samfund Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater Præsentation Teoretiske udgangspunkter og implikationerne af disse Mødet

Læs mere

Det dobbelte fokus- og ansvarsområde i relation til børn og unge i vanskeligheder

Det dobbelte fokus- og ansvarsområde i relation til børn og unge i vanskeligheder Det dobbelte fokus- og ansvarsområde i relation til børn og unge i vanskeligheder Af Søren Hertz og Jørn Nielsen Arbejdet med børn og unge i vanskeligheder har altid optaget pædagoger, lærere, psykologer,

Læs mere

Tjørring Skole gode overgange

Tjørring Skole gode overgange Der er mange overgange i et barns forløb fra børnehave til skole og videre op gennem skolens afdelinger. Tjørring Skole har i dette projekt fokus på hvordan pædagoger og børnehaveklasseledere kan samarbejde

Læs mere

Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk. Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR

Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk. Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR Introduktion KÆRE FORÆLDRE Denne folder I nu sidder med, håber vi kan give jer inspiration mange år frem i forhold til jeres

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

God Stil. God Stil som værdi og metode Samarbejde Trivsel og mobning. Sidst revideret den 7. november 2013

God Stil. God Stil som værdi og metode Samarbejde Trivsel og mobning. Sidst revideret den 7. november 2013 God Stil God Stil som værdi og metode Samarbejde Trivsel og mobning God stil Som værdi og metode God stil er udarbejdet i et samarbejde mellem skolens bestyrelse, SFOs forældreråd og skolens personale.

Læs mere

Er du en sensitiv leder?

Er du en sensitiv leder? Er du en sensitiv leder? 15-20 procent af alle mennesker er sensitive, og rigtig mange ender i en lederstilling, fordi man som sensitivt menneske er rigtig god til at mærke stemninger i grupper og tune

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Hedensted har truffet et valg og går all in

Hedensted har truffet et valg og går all in Hedensted har truffet et valg og går all in Syv kompetencer er den røde tråd i Hedensted Kommunes bestræbelse på at gøre alle børn og unge i alderen 0-18 år klar til uddannelse og job, når de forlader

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis?

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis? Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion Hvad gør vi i praksis? Samtaleformer - mødeformer Fokus på enighed Fokus på forskellighed Mange historier Ingen (enkelt) historie kan indfange hele det levede

Læs mere

At skabe en professionel ansvar og autonomi i velfærdsstaten

At skabe en professionel ansvar og autonomi i velfærdsstaten At skabe en professionel ansvar og autonomi i velfærdsstaten Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso), Institut for Organisation, Copenhagen Business School Mit afsæt: uddannelsesmæssigt, empirisk, metodisk

Læs mere

Følelser og magt i myndighedsarbejdet. Helle Schjellerup Nielsen Socialrådgiverdage, 26. november 2013

Følelser og magt i myndighedsarbejdet. Helle Schjellerup Nielsen Socialrådgiverdage, 26. november 2013 Følelser og magt i myndighedsarbejdet Helle Schjellerup Nielsen Socialrådgiverdage, 26. november 2013 Forskningsprojektet Professionelles praksis i socialt arbejde med børn og unge Igangværende 5 årigt

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

Anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund

Anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund Anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund Marianne Skytte Workshop: Fokus på anbragte og anbringelsestruede nydanske børn Seminar om marginaliserede nydanske børn og unge torsdag den 21. august

Læs mere

AKT strategi. Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014. Børn og Unge afdelingen

AKT strategi. Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014. Børn og Unge afdelingen AKT strategi Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014 Børn og Unge afdelingen Fredericia Kommunes strategi for AKT Baggrund Der har gennem mange år været arbejdet med AKT området i Fredericia

Læs mere

Sensemaking og coaching. Tine Murphy, Ph.D. Institut for Organisation CBS

Sensemaking og coaching. Tine Murphy, Ph.D. Institut for Organisation CBS Sensemaking og coaching Tine Murphy, Ph.D. Institut for Organisation CBS Agenda Mål med i dag Lidt om mig Sensemaking nogle teoretiske kernepunkter Relationen mellem mening og handling Sensemaking og identitetsskabelse

Læs mere

Inklusion begreb, organisation, praksis i skolen Effekten af specialundervisning hvad vi ved om hvad der virker Problemadfærd og børns invitationer

Inklusion begreb, organisation, praksis i skolen Effekten af specialundervisning hvad vi ved om hvad der virker Problemadfærd og børns invitationer SPECIALUNDERVISNINGSTRÆF 2009: Ny veje i skolen og specialundervisningen 11. - 13. november i Holbæk 19. maj 2009 Inklusion begreber, teori og praksis Effekten af specialundervisning Nyt fra SU-Styrelsen

Læs mere

PPR-PsykoLog. Den narrative

PPR-PsykoLog. Den narrative Psykologernes praksisfelter er i konstant udvikling. med PPr som eksempel beskrives her temaerne fra den traditionelle via den systemiske til den narrative tilgang. Den narrative PPR-PsykoLog Udvikling

Læs mere

En sammenhængende skoledag

En sammenhængende skoledag En sammenhængende skoledag Aktuelle spørgsmål og svar Der kan stilles mange spørgsmål til En sammenhængende skoledag, hvor børnene går længere tid i skole, og hvor måden at lære på er anderledes, end da

Læs mere

I dag handler meget om at få succes - at få succes ved at blive til noget.

I dag handler meget om at få succes - at få succes ved at blive til noget. DIMISSIONSTALE 2017 Kære studenter I dag handler meget om at få succes - at få succes ved at blive til noget. Og I kender alle sammen manden, der er indbegrebet af denne tankegang. Manden, der søgte at

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I

INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I Inklusion i Allerød Kommune Allerød Byråd har i årene 2011 og 2012 afsat en Inklusionspulje til igangsættelse af et målrettet kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

En god handicapmor er jeg vist ikke

En god handicapmor er jeg vist ikke Artikel fra Muskelkraft nr. 4, 1992 En god handicapmor er jeg vist ikke Den traditionelle handicaprolle skal have et spark. Man skal tænke l muligheder frem for begrænsninger. Og gøre de ting sammen med

Læs mere

KONFLIKTER OM BØRNS SKOLELIV

KONFLIKTER OM BØRNS SKOLELIV KONFLIKTER OM BØRNS SKOLELIV ROSKILDE UNIVERSITET Projektet handler om Projektet udforsker børns inklusionsmuligheder i folkeskolen gennem et fokus på samarbejde og konflikter mellem børn, forældre, lærere,

Læs mere

Er dit barn anbragt uden for hjemmet?

Er dit barn anbragt uden for hjemmet? Når jeg går ud herfra efter et møde med min støtteperson, så svæver jeg. Det her sted er guld værd. ForældreStøtten Klerkegade 19, st. tv. 1308 København K Telefon: 70 26 24 70 E-mail: foraeldrestoetten@sof.kk.dk

Læs mere

Øje for børnefællesskaber

Øje for børnefællesskaber Øje for børnefællesskaber At lytte åbent og at indleve sig i et barns oplevelse af en bestemt situation, at acceptere samt at bekræfte er vigtige elementer når vi forsøger at bevare en anerkendende holdning

Læs mere

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET Folkeskolefaget kristendomskundskab diskuteres hyppigt. Tit formuleres forestillinger om undervisningen i faget, fx at der undervises for lidt i kristendom, for

Læs mere