Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej Odense V Tlf: mail:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle"

Transkript

1 Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene del. Elevens genopdagede lyst til læring samt personlige og faglige udvikling skal fortsat udvikles i skolens almene del. De 6 indsatser retter fokus på individniveau og læringsmiljø og indsatserne er målrettet elev, klasse, lærerteam og forældre. Se flere oplysninger på Tænkningen bag forældresamarbejde Et godt forældresamarbejde er et væsentligt element i opbygningen af et inkluderende læringsmiljø. Forældre har en betydning for, i hvilket omfang inklusion lykkedes. Læring for alle ser derfor forældre som en vigtig part i at styrke det gode klassefællesskab, hvor alle elever oplever at deltage ligeværdigt såvel fagligt som socialt. Det er særlig betydningsfuldt, at forældre inviteres ind i samarbejdet omkring klassefællesskabet på en måde, hvor alle forældre får mulighed for at komme til orde og deltage aktivt. Forældre kan derved opleve, at de reelt har noget at byde ind med og faktisk kan understøtte skolens arbejde. Indsatsen Forældresamarbejde er et forældremøde, der er delt i to punkter. Som lærer kan man vælge at bruge begge punkter eller blot et af punkterne afhængig af hvordan klassens forældregruppe opfatter deres rolle i forhold til trivsel i elevgruppen.

2 1. Punkt på dagsordenen: Oplæg om Forældres betydning for klassetrivsel Det første punkt er et oplæg om forældres betydning for trivsel i klassen. Punktet er bygget op omkring en Prezi, som findes på følgende link: Du kan lade dig inspirere af følgende formuleringer til de forskellige slides i Prezien. Nr.1: Oversigtsbillede Det sociale liv i en klasse er en permanent opgave gennem hele skoleforløbet, både når der er udfordringer og når der ingen udfordringer er! Trivsel er ikke noget der er konstant, det forandrer sig hele tiden og påvirkes af rigtig mange faktorer og vi kan godt glemme at løse mysteriet om, hvad der gik galt! Vi kan bruge rigtig meget tid på at pege på, hvad der kom først, men der vil altid være en handling der kom før og den snak bliver trivslen ikke nødvendigvis bedre af. Trivsel styrkes og næres af, at vi arrangerer fællesskabende aktiviteter. Så lad os bruge tid på det i stedet. Vigtig opgave fordi trivsel og læring er hinandens forudsætninger Et godt klassefællesskab, består af mange forskellige fællesskaber både store og små fællesskaber, som eleverne trygt kan gå ud og ind af. Det der er udfordringen er, at de mange forskellige fællesskaber holder sig åbne og imødekommende over for andre og klassefællesskabets værste fjende hedder hierarki. Hierarki kan sætte dagsordner som er svære at bryde og der opstår mønstre onde mønstre og ikke onde børn. Hierarki kan bekæmpes med fællesskabende aktiviteter. Vi kan fortælle børnene, at de skal være mere åbne over for hinanden, men det er ikke nok. Vi skal som voksne gå forrest og vise, hvordan man GØR åbenhed og fællesskaber og det GØR man ved at GØRE noget sammen, hvor alle har mulighed for at deltage. Derfor er de voksne (både professionelle og forældre), der er omkring klassen nødt til at arbejde helt bevidst med at hjælpe børnene med at GØRE klassens sociale liv så godt, at alle i klassen trives og er glade for at gå i skole. 2

3 Tidligere har der været en overvejende holdning til at trivsel er skolens opgave, men der er heldigvis både erfaringer og nu også forskning, der peger på, hvor vigtige forældre også er i den sammenhæng. Bladet skolebørn har i maj måned 2014 udgivet en artikel som indeholder resultater af en undersøgelse, som er lavet blandt 2700 forældre til børn i folkeskolen og den undersøgelse vil jeg referere til flere gange i løbet af oplægget. Det er en undersøgelse der siger noget om, hvad forældrefællesskabet betyder for klassefællesskabet. Jeg bevæger mig rundt i overskrifterne Fællesskaber, Sprog og Inddragelse og jeg håber at oplægget kan skabe klarhed i forhold til, hvor vigtige I forældre er i forhold til klassetrivsel. Nr. 2: Forældre smitter Resultat fra undersøgelsen. Et godt fællesskab blandt forældrene smitter fællesskabet i klassen Nr. 3: Fællesskabende aktiviteter Forældreperspektivet. Med og uden børn. Tanken Hvad skal jeg nu det her for? er reel og man kan være skeptisk over for arrangementer uden børn. Tænk det som en investering i dit barns skoletid og det gør en forskel. Aktivitetsgrupper er et alternativ til forældrerådet. Aktivitetsgrupper er en måde at fordele planlægningen af klassens sociale arrangementer. Ved skoleårets start dannes der 4-5 aktivitets grupper i en klasse og der er i hver aktivitetsgruppe 4-6 forældre. Alle børn har én forælder repræsenteret i en gruppe. Hver gruppe planlægger en aktivitet i løbet af skoleåret. Fx hold 1 i efteråret, hold 2 i vinter perioden osv. Hvert år laves der nye aktivitetsgrupper. Fordele: 3

4 Fordeler planlægningen Sikrer 4 aktiviteter om året Forældrene lærer hinanden bedre at kende i de små grupper Styrker medansvaret for klassens sammenhold Nr. 4: Fælles arrangementer Resultat fra undersøgelsen. Nr. 5: Fællesskabende aktiviteter Elevperspektivet. Forældre som adgangsbillet. Tænk hvordan dine ressourcer kan bruges i en fællesskabende aktivitet. Dit job arbejdsplads. Invitere klassen på besøg Gæstelærer Dine kompetencer Når I tænker i aktiviteter så tænk Er det en fællesskabende aktivitet? Nr. 6: Oversigtsbillede Fokus på sprog. Nr. 7: Sprog skaber virkelighed I skal se en lille film. I får ingen ord med på vejen, den taler selv. (Se film) Et budskab siges på to forskellige måder og de to forskellige måder at kommunikere på anviser to forskellige handlinger. Nr. 8: Hvordan taler forældre om skolen klassen elever og forældre 4

5 Resultat fra undersøgelsen. Måden forældre taler på er med til at påvirke trivsel i en klasse. Forældres snak om skolen, om de andre elever, de andre forældre. Ord skaber virkelighed, og det er derfor vigtigt, at alle taler ordentlig til og om hinanden. I kan støtte op om den gode tone, ved at være rollemodeller for jeres børn. Tag ansvar for den gode tone og reager på dårligt sprog. Sig gerne: Hov! Det var ikke så rart at høre hvad kunne du sige i stedet? -Tal om at der er mange måder at være rigtig på. Mange måder at leve liv på. Nr. 9: Oversigtsbillede Fokus på inddragelse. Nr. 10: 7 ud af 10 forældre ønsker inddragelse i forhold til at arbejde med trivsel i klassen Resultat fra undersøgelsen. Nr. 11: 3 udsagn Resultat fra undersøgelsen. Nr. 12: Tag én god idé med hjem To gode sider med mange konkrete idéer til aktiviteter. Nr. 13: Tak fordi du kom 5

6 2. Punkt på dagsordenen: Forældre inddrages i at skabe og fastholde et godt klassefællesskab Herunder er beskrevet et punkt til et forældremøde, der er organiseret på en måde, hvor forældre selv bringer de ressourcer i spil, som de tænker kan understøtte skolens arbejde i forhold til at styrke klassens fællesskab og dermed det inkluderende læringsmiljø. Der er ikke et særligt fokus på den elev, der har været en del af et intensivt læringsforløb, men det skal nævnes indledningsvis som én blandt flere elementer (fx teenageudfordringer, ny elev i klassen m.m.) Elementer der alle skal tænkes ind i forhold til at opretholde, styrke og udvikle det gode klassefællesskab, der giver mulighed for faglig og social deltagelse for alle elever. Forældremødet er iscenesat på en måde, hvor forældres fokus bevæger sig fra at være rettet mod eget barn til at være rettet mod klassefællesskabet og hvad et stærkt fællesskab kan biddrage til. Forældrene får igennem processen dels selv sat ord på, hvad de forstår ved Det gode klassefællesskab og dels hører de andre forældres holdninger og synspunkter. Gennem dialogen er det et mål, at forældrene (hvis de ikke allerede har det) får en forståelse for vigtigheden af et godt klassefællesskab og at de som forældre er en vigtig ressource ind i arbejdet med det gode klassefællesskab. Formålet: Forældregruppen engagerer sig i klassens fællesskab og giver bud på, hvordan forældre kan biddrage til det gode klassefællesskab. Sæt ca. 1 ½ time af til dette punkt på dagsordenen. Forældrene skal i mindre grupper samtale og idéudvikle i forhold til det gode klassefællesskab. Dialogen omkring det gode fællesskab skal ikke placere sig i en vurdering af, i hvilken grad klassefællesskabet fungerer lige nu. Dialogen skal tage et fremadrettet fokus på, hvordan forældregruppen ønsker, at klassens fællesskab ser ud frem i tiden. Dermed ikke sagt at det eksisterende fællesskab ikke er i trivsel. Det er vigtigt, at forældregruppen italesætter det, der allerede virker og ikke hænger fast i det, der ikke virker. Det der virker, kan de trække ind i beskrivelsen af Det gode klassefællesskab En samtale der retter et bagudrettet fokus kan ende i lineær tænkning, hvor samtalen bliver optaget af årsag-virknings sammenhænge og der rettes fokus på, hvem der evt. er skyld i, at klassefællesskabet skranter. For at skabe en ramme for kommunikationen, hvor dialogen retter fokus på ønsker for fremtiden, anvendes der et dialog-værktøj, der kaldes back-casting. Ved at anvende back-casting som en ramme for dialogen støttes forældregruppen i at tale om klassefællesskab i et fremadrettet perspektiv. Forældregruppen skal i dialog, om de ønsker, de har for fællesskabet i deres børns klasse. De kommer omkring spørgsmål som: Hvad kan klassen med et godt klassefællesskab? Hvordan kan man se, at der er et godt klassefællesskab? Hvad betyder det for læringsmiljøet? Hvad betyder det for den enkelte elevs trivsel? Det kan være en idé at tænke et forældreråd ind i processen. Det kan være en idé at informere dem inden mødet, da de efterfølgende vil kunne bruge forældregruppens 6

7 forslag i deres videre arbejde som forældreråd. Placér eventuelt forældrerådet i hver deres gruppe, så de på den måde hører så mange idéer som muligt. Drejebog for mødet: Fortæl forældrene, hvorfor du/i har valgt at sætte det gode klassefællesskab på dagsordenen til et forældremøde. Fortæl hvilken værdi skolen tillægger klassefællesskabet og fortæl om betydningen af forældreinddragelse. Fortæl eventuelt, hvordan du/i arbejder med klassefællesskaber og hvorfor du /I inviterer forældre ind i det vigtige arbejde med at nære det gode klassefællesskab fremadrettet. Det kan være vigtigt at understrege, at mødets fokus på Det gode klassefællesskab ikke betyder, at der ikke allerede er et godt klassefællesskab, men at det er vigtigt, at være opmærksom på at nære og udvikle fællesskabet i takt med, at børnene bliver ældre mm. Sæt forældrene i grupper med 3 4 pers. (Lav grupperne på forhånd hvis muligt. Bland drenge- og pigeforældre, gode venner og overvej hvor forældre, til elever der har været i et intensivt læringsforløb, vil opleve sig mest trygge). Del hvidt karton, Post-it og kuglepenne ud til hver gruppe. (Alle skal have post-it og en kuglepen) Del ark ud med visualisering af processen samt støttende spørgsmål. (Ses på sidste side. Der kan være behov for at justere i tidsfaktoren og spørgsmålene for derved at imødekomme de behov, der kan være i en specifik forældregruppe). Forældrene introduceres til opgaven: -De næste tre kvarter skal I arbejde sammen om først at beskrive et fremtidsbillede af Det gode klasse fællesskab i jeres børns klasse og dernæst give bud på, hvad I forældre gør, som understøtter det billede. -På det hvide karton (i feltet: Det gode klassefællesskab ) skal I skrive, hvordan det gode klassefællesskab ser ud i jeres børns klasse om et halvt år. (Sig det der passer ind i forhold til fx skoleåret) I skal ikke lade jer begrænse af, hvad der kan lade sig gøre her og nu. Ønsk og drøm. I skal være konkrete i beskrivelsen af jeres børns handlinger. Hvad er det de gør, som I forbinder med et godt klassefællesskab? Hvad ser I, når I løfter taget til klasseværelset? Hvad siger jeres børn derhjemme? Hvad drømmer I om? Jeres beskrivelse af Det gode klassefællesskab er det mål, som I efterfølgende skal tænke handlinger i forhold til. -I skal derefter bevæge jer tilbage i tiden og ende i nutiden. I skal give bud på, hvad I forældre gør, som kan understøtte det billede I beskriver af Det gode klassefællesskab. I skal give bud på, hvad I gør 1 måned før målet er nået. Og 3 måneder før Og hvad går de i gang med umiddelbart efter dette møde? 7

8 -Husk at skrive det I allerede gør fx Kageordningen og -Tænk ud af boksen -Handlingerne skrives på Post it og sættes på det hvide karton fra højre mod venstre. -Skriv så læreren kan læse det. Det vil nemlig blive renskrevet, så idéerne ligger som en idébank på klassens intra. Det er vigtigt, at forældrene instrueres i at holde sig på egen banehalvdel og kun nævne handlinger, som forældrene udfører. (-Og ikke hvad lærerne eller andre skal udføre.) Det er vigtigt at sige, at det ikke er en konkurrence om, hvem der har flest idéer, kontakter, mest overskud mm. Og forældrene forpligter sig ikke på at udføre de idéer de byder ind med. -Efter tre kvarter samles vi i plenum og tager en fælles snak om det fremtidige klassefællesskab i klassen og hvad I forældre har af idéer til konkrete handlinger. -God arbejdslyst. Opsamling (ca. 30 min.): Plancherne hænges op og grupperne fremlægger indledningsvis deres beskrivelser af Det gode klassefællesskab. Det vil være forskelligt, hvad forældrene fremlægger og det er vigtigt at nævne, at der ikke findes én sandhed om, hvordan det gode klassefællesskab ser ud. Det er vigtigt at give plads til forskellige opfattelser, nøjagtig som det er i klassefællesskabet. Efter gennemgangen af det gode klassefællesskab giver forældrene bud på, hvordan forældre kan understøtte et godt klassefællesskab. Beslutningsrunde: Det er muligt, at der tegner sig et mønster i det forældrene er optaget af. Fornem om der kan besluttes fremadrettede handlinger. Hvis ja: Hvilke idéer, vil I gerne vil gøre til virkelighed? Hvordan? Hvem gør hvad? Det er en aftale at. -Alle idéerne vil blive samlet og lagt i et dokument som en idébank til det nuværende og kommende forældreråd. Der er også idéer, som I kan komme til mig i forhold til. (Fx forslag om besøg på forældres arbejdspladser eller forældre som gæstelærer ) Hvis nej: På mødet i dag skal der ikke træffes beslutninger, men jeg hører mange bud på mulige handlinger. Alle idéerne vil blive samlet og lagt i et dokument som en idébank til det nuværende og kommende forældreråd. Der er også idéer, som I kan komme til 8

9 mig i forhold til. (Fx forslag om besøg på forældres arbejdspladser eller forældre som gæstelærer ) Afrunding: Spørg forældrene: -Hvad er du blevet positivt overrasket over? -Hvad tænker du om, at du som forældre har en vigtig rolle i forhold til det gode klassefællesskab? -Hvordan kan det ses, at du har haft arbejdstøjet på i dag og været med til at komme med forslag til, hvad du som forældre kan biddrage med? Hvad vil du fx selv gerne gøre anderledes? Fortæl, hvad du som lærer har med fra mødet. Hvad er du blevet positiv overrasket over? Hvordan oplever du at have sat forældreressourcer i spil? Hvad kan mødet betyde for din måde at tænke forældresamarbejde på fremadrettet? 9

10 Det gode klassefællesskab Vores fremtidsbillede af det gode klassefællesskab og det vi forældre gør for at nå i mål med det gode klassefællesskab : I næste uge: ca. 3 mrd. før: 1 måned før: Beskrivelse af det gode ca. 6 mrd. før klassefællesskab : 1. Skriv jeres forskellige forestillinger om det gode klassefællesskab. (skriv på post-it hver især og sæt dem på i højre side af det hvide karton) Hvad er drømmen? Forestil Jer, at I løfter taget på klassen. - Hvad gør børnene i skolen som viser, at de har et godt klassefællesskab? - Hvordan ser det ud inde i klassen om morgenen? - Hvordan arbejder børnene sammen? - Hvordan gør børnene når de skal løse konflikter? - Hvad gør børnene, når de ser en klassekammerat er ked af det? - Hvordan holdes der fødselsdage? - Hvad gør de efter skoletid? osv. I skal nu skridt for skridt gå baglæns i tiden og forestille Jer de handlinger, der ledte frem til jeres beskrivelse af det gode klassefællesskab. Beskriv jeres handlinger så konkrete som muligt. Prøv ikke at lade jer begrænse af, hvad der her og nu kan lade sig gøre måske er det muligt i fremtiden. 2. Hvad gør I 1 måned før?: -Arrangerer I noget for eleverne? -Arrangerer I noget for forældrene? -Arrangerer I noget for elever og forældre? -Byder I ind i forhold til skoledelen? 10

11 3. Hvad gør i 3 måneder før det?: -Arrangerer I noget for eleverne? -Arrangerer I noget for forældrene? -Arrangerer I noget for elever og forældre? -Byder I ind i forhold til skoledelen? 4. Hvad gør I i næste uge? -Hvordan kommer I i gang med jeres bud på handlinger? -Hvem skal kontaktes? -Hvem skal der laves aftaler med? 11

Forældresamarbejde. Den 23. januar 2014

Forældresamarbejde. Den 23. januar 2014 Den 23. januar 2014 Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb

Læs mere

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier:

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier: Den 19. januar 2015 Elevcoaching Elevcoaching er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene

Læs mere

Kommunikation og forældresamarbejde

Kommunikation og forældresamarbejde Kommunikation og forældresamarbejde Generelt - Form - Tidsforløbet (Claus og Susanne melder datoer ud, når de er endelige) - Indhold - mere redskabsorienteret - Læringsteoretiske tilgange 1. Refleksiv

Læs mere

Forældrefiduser Ny survey fra 2014

Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Analyse Danmark A/S har for Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden foretaget en survey i starten af 2014 med henblik på at afdække forældrenes oplevelse af og involvering

Læs mere

Aktivitetsgrupper. i gang. Lærervejledning til

Aktivitetsgrupper. i gang. Lærervejledning til Gå tidligt i gang GIV PLADS TIL ALLE Lærervejledning til Aktivitetsgrupper Aktivitetsgrupper understøtter et tættere, mere omsorgsfuldt og inkluderende samarbejde mellem forældrene. Aktivitetsgrupper skal

Læs mere

Guide om inkluderende forældresamarbejde og skole hjemsamarbejde

Guide om inkluderende forældresamarbejde og skole hjemsamarbejde Guide om inkluderende forældresamarbejde og skole hjemsamarbejde Til forældre og skolens medarbejdere i indskolingen 1 Indhold Fælles for forældre og skolens medarbejdere side 3 Mest for forældre side

Læs mere

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen.

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. Studiegruppen har taget udgangspunkt i følgende: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser

Læs mere

I mobbehandleplanen indgår skolens værdigrundlag, som en naturlig del af fokusering på alle skolens brugeres trivsel. (Se bilag 1)

I mobbehandleplanen indgår skolens værdigrundlag, som en naturlig del af fokusering på alle skolens brugeres trivsel. (Se bilag 1) Mobbehandleplan 1 Formål Formålet med Herfølge Skoles mobbehandleplan er at have et dynamisk redskab som skolens pædagogiske personale, elever, forældre og ledelse kan benytte til at forebygge mobning

Læs mere

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Børnehuset Petra Værdigrundlag I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Værdigrundlag Dette værdigrundlag er kernen i vores samarbejde, pædagogikken og

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende

Læs mere

Børn skal favnes i fællesskab

Børn skal favnes i fællesskab Center for Dagtilbud og Skole Børn skal favnes i fællesskab - om inklusion i Furesø Kommune BØRN SKAL FAVNES I FÆLLESSKAB 2 FORORD Alle børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab med forældre,

Læs mere

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU GODT FORÆLDRESAMARBEJDE SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU Hvorfor er et godt forældresamarbejde i skolen vigtigt? Al forskning viser, at godt socialt sammenhold og høj faglighed

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Den usynlige klassekammerat

Den usynlige klassekammerat Den usynlige klassekammerat om forældres indflydelse på klassens trivsel Et dialogmateriale for skolebestyrelser og forældre i folkeskolen under Undervisningsministeriets projekt Udsatte Børn Netværk:

Læs mere

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab Livsduelige børn trives Hillerødsholmskolen Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik Faglighed og fællesskab Et godt sted at lære - et godt sted at være... Tryghed og trivsel Trivsel er i fokus på

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt

Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt Indledning Denne samarbejdsaftale omfatter kommende skolebørn i Sønderbroskolens skoledistrikt. Samarbejdsaftalen er baseret på

Læs mere

PRINCIP FOR FORÆLDREANSVAR

PRINCIP FOR FORÆLDREANSVAR PRINCIP FOR FORÆLDREANSVAR På Holmeagerskolen betragter vi forældre som en ressource, og vi lægger op til og forventer et gensidigt forpligtende samarbejde til gavn for vores børn. Det er vores mål at

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Samarbejde som nøglen til ro og arbejdsglæde i klassen

Samarbejde som nøglen til ro og arbejdsglæde i klassen Samarbejde som nøglen til ro og arbejdsglæde i klassen Af Mette Stange, konsulent 34 Jeg vil i denne artikel redegøre for hvorfor ro, samarbejde og engagement hænger sammen med en stærk fællesskabskultur

Læs mere

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,

Læs mere

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Denne manual kan bruges af lederen eller arbejdsmiljøgruppen, alt efter hvordan I fordeler opgaven. Indholdsfortegnelse Før dialogmødet: Tjekliste til din

Læs mere

Forældreforeningen Brug Folkeskolen

Forældreforeningen Brug Folkeskolen Forældreforeningen Brug Folkeskolen Hvad er Brug Folkeskolen? - Forældre til forældre Stiftet af forældre på Nørrebro i 2003 Arbejder i Bispebjerg, på Amager og Nørrebro m.m. Målsætning: etnisk og socialt

Læs mere

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011 Ikast Vestre skoles antimobbestrategi Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole Gældende fra Skoleåret 2010-2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil med vores antimobbestrategi fremme

Læs mere

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole På Elsesminde Odense Produktions-Højskole arbejder vi hele tiden på at udvikle pædagogikken og indsatserne,

Læs mere

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet:

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet: Andet: Sociale medier i undervisningen fra hvornår? Evt. allerede fra 3. klasse. Computere med fra hvornår? Og hvad må de bruges til? Spilleregler. Kan skolen være en større debattør i Silkeborgs kulturliv?

Læs mere

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde Hurup Skoles skole-hjemsamarbejde Dato 14-05-2014 Skole-hjemsamarbejde Skolen anser et gensidigt forpligtende skole-hjemsamarbejde for at være den vigtigste forudsætning for, at eleven trives i skolen

Læs mere

På Hummeltofteskolen prioriterer vi trivsel højt

På Hummeltofteskolen prioriterer vi trivsel højt På Hummeltofteskolen prioriterer vi trivsel højt Derfor har skolen et AKT-team, der arbejder med de børn, grupper eller klasser, der har Adfærd-, Kontakt- eller Trivselsproblemer. Målet med dette arbejde

Læs mere

Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken

Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken Nymarksskolen baserer sit pædagogiske arbejde på overbevisningen om, at barnet eller den unge er et unikt menneske. Dette Menneske skal føle sig set

Læs mere

DANS & DIALOG. Niels Simon August. Side 1 af 10 Mizz Understood I/S CVR: 35908765

DANS & DIALOG. Niels Simon August. Side 1 af 10 Mizz Understood I/S CVR: 35908765 DANS & DIALOG MIZZ UNDERSTOOD Niels Simon August AKTIV OG SJOV LÆRING I DANSENS TEGN Side 1 af 10 Indhold HVAD ER DANS & DIALOG?... 3 MÅLGRUPPE... 3 FORMÅL... 3 Folkeskolen... 4 Gymnasier... 4 MÅLSÆTNINGER

Læs mere

Antimobbeplan. Bevidst at lave sjov med eller genere nogen, fordi man selv synes, det er sjovt. Her er forholdet mere ligeværdigt (Nudansk ordbog)

Antimobbeplan. Bevidst at lave sjov med eller genere nogen, fordi man selv synes, det er sjovt. Her er forholdet mere ligeværdigt (Nudansk ordbog) Antimobbeplan På Enghavegård vil vi være en mobbefri skole. Vi lægger stor vægt på, at børnene trives og er en del af et socialt og lærende fællesskab. Mobning har en ekskluderende funktion og skaber mistrivsel

Læs mere

Velkommen til Rundhøjskolen

Velkommen til Rundhøjskolen Velkommen til Rundhøjskolen Kære forældre Vi byder med denne folder velkommen til Rundhøjskolen, og vi ønsker hermed at tegne et billede af, hvad Rundhøjskolen er for en skole. Vi er den stærke lokale

Læs mere

Antimobbestrategi 2013

Antimobbestrategi 2013 God trivsel er en forudsætning for børns læring og udvikling På Nivå Skole arbejder vi bevidst med at skabe et godt læringsmiljø og en høj grad af trivsel. Skolen skal være et rummeligt sted hvor både

Læs mere

DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING

DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING LÆRER-VEJLEDNING DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING TAG STILLING TAL SAMMEN LAV AFTALER Et inspirationsmateriale til forældremøder i 7.-9. klasse om unge og alkohol DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING Indholdsfortegnelse

Læs mere

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Forældrenetværk Forældrenetværk er grupper af forældre, der ønsker at sætte

Læs mere

I. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik

I. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik I. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik Hvem Organisering Hvad kan de? Hvordan deltager jeg? Skolebestyrelsen Bestyrelsesmøder (10 årlige) Arbejdsgrupper & udvalg Sætte mål, lave principper,

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed,

Læs mere

Det overordnede mål med klassekurset er at styrke klassens faglige og sociale fællesskab.

Det overordnede mål med klassekurset er at styrke klassens faglige og sociale fællesskab. Klassekursus Én for alle og alle for én Klassekursus er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens

Læs mere

Antimobbestrategi for Kongevejens Skole. Gældende fra Januar 2013

Antimobbestrategi for Kongevejens Skole. Gældende fra Januar 2013 KONGEVEJENS SKOLE Antimobbestrategi for Kongevejens Skole Gældende fra Januar 2013 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil sikre et trygt undervisningsmiljø, hvor børn og unge trives og

Læs mere

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk

Læs mere

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING TARUP SKOLE ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING I en tid med forandringer omkring folkeskolen er det afgørende, at vi, som skole, har et fast fundament at bygge udviklingen og fremtiden

Læs mere

Lærervejledning. Dansk, samfundsfag. Hjemkundskab. Filmfremvisning, individuelle opgaver, gruppearbejde, debat, klasseøvelser og fremlæggelse.

Lærervejledning. Dansk, samfundsfag. Hjemkundskab. Filmfremvisning, individuelle opgaver, gruppearbejde, debat, klasseøvelser og fremlæggelse. Film: Formål: Målgruppe: Fag: Lektioner: Form: Hvad nu hvis jeg aldrig bliver tynd? At eleverne får fokus på indre kvaliteter frem for ydre omstændigheder. At eleverne får fokus på egne samt klassens styrker

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Assertiv kommunikation hos os

Assertiv kommunikation hos os Assertiv kommunikation hos os Formål: Varighed: Deltagere: Formålet med øvelsen er at introducere en virksom tilgang til kommunikation, der kan styrke den enkeltes evne til og mod på at udtrykke følelser,

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

Fælles Pædagogisk Grundlag

Fælles Pædagogisk Grundlag Fælles Pædagogisk Grundlag Information til forældre Dagtilbud 0-6 år Forord Det er med glæde, at Børne-, Unge- og Familieudvalget i oktober måned godkendte et fællespædagogisk grundlag for det samlede

Læs mere

MØDE FOR NYE FORÆLDRE PÅ ÅLØKKESKOLEN D. 11. NOVEMBER 2014

MØDE FOR NYE FORÆLDRE PÅ ÅLØKKESKOLEN D. 11. NOVEMBER 2014 MØDE FOR NYE FORÆLDRE PÅ ÅLØKKESKOLEN D. 11. NOVEMBER 2014 Deltagere i mødet Børnehaveklasseleder: Nicoline Tams SFO-leder: Søren Toft Jepsen Lærer i indskolingen: Lene Juul Kejser Mortensen Souschef:

Læs mere

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Indkredsning, Hvad er psykisk stress? Psykisk stres er, når man føler, at omgivelserne stille krav til én, som man ikke umiddelbart

Læs mere

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af.

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af. Talen Kære forældre, Jeg er rigtig glad for at se, at så mange af jer er mødt op i aften. Det betyder meget for os, både ledelse, medarbejdere og bestyrelsen. Det er mit håb er, at I vil gå herfra med

Læs mere

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Forældrenetværk Forældrenetværk er grupper af forældre, der ønsker at sætte

Læs mere

Forældreaftalen. Det er vores erfaring, at et godt samarbejde og kendskab forældrene imellem er af stor betydning for klassens trivsel.

Forældreaftalen. Det er vores erfaring, at et godt samarbejde og kendskab forældrene imellem er af stor betydning for klassens trivsel. Generelt Det er vores erfaring, at et godt samarbejde og kendskab forældrene imellem er af stor betydning for klassens trivsel. Jo bedre forældrene kender hinanden, børnene, lærerne og pædagogerne, jo

Læs mere

Folkeskolerne i Lolland Kommune

Folkeskolerne i Lolland Kommune Lolland Kommune Skolesektoren Jernbanegade 7 4930 Maribo Telefon: 54676767 lolland@lolland.dk www.lolland.dk Folkeskolerne i Lolland Kommune - en pjece specielt henvendt til forældre til børn med et andet

Læs mere

Kom i dybden med arbejdsglæden

Kom i dybden med arbejdsglæden Vejledning Kom i dybden med arbejdsglæden Vil du gerne være glad på dit arbejde? Vil du være med til at sprede arbejdsglæde for alle på din arbejdsplads? Vil du sætte arbejdsglæde på dagsordnen på en temadag?

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Afrapportering af undersøgelse om forældrenetværk

Afrapportering af undersøgelse om forældrenetværk ` Afrapportering af undersøgelse om forældrenetværk KØBENHAVN Det Kriminalpræventive Råd SEPTEMBER 2012 EPINION KØBENHAVN RYESGADE 3F DK-2200 KØBENHAVN N TLF. +45 87 30 95 00 EPINION AARHUS SØNDERGADE

Læs mere

Trivselspolitik på Kragsbjergskolen

Trivselspolitik på Kragsbjergskolen Trivselspolitik på Kragsbjergskolen Kragsbjergskolen, efteråret 2010 At vi trives er vigtigt. Både for eleverne og for skolens personale. Trivsel skaber gode resultater og er afgørende for, at man lærer

Læs mere

Nærum Skoles overordnede samværsregler

Nærum Skoles overordnede samværsregler Handleplan for elever, der overtræder skolens, forstyrrer undervisningen, udviser voldelig eller aggressiv adfærd over for andre elever eller skolens ansatte. På Nærum Skole ønsker vi, at både elever,

Læs mere

IDÉLISTE TIL FORBEDRINGER - PSYKISK ARBEJDSMILJØ -

IDÉLISTE TIL FORBEDRINGER - PSYKISK ARBEJDSMILJØ - IDÉLISTE TIL FORBEDRINGER - PSYKISK ARBEJDSMILJØ - Hvad kan være med til at fremme trivsel og et godt psykisk arbejdsmiljø indenfor hotel- og restaurationsbranchen? Jeres arbejdsplads skal være et sted,

Læs mere

Principper og handleplan for den inkluderende pædagogiske praksis.

Principper og handleplan for den inkluderende pædagogiske praksis. Børnehuset Lilletoften Principper og handleplan for den inkluderende pædagogiske praksis. 2. Udgangspunktet er barnets/den unges styrkesider og potentialer. I Børnehuset Lilletoften har vi et anerkendende

Læs mere

Mellemtrinnet på Nordagerskolen

Mellemtrinnet på Nordagerskolen Juni 2015 Mellemtrinnet på Nordagerskolen Vi har valgt at arbejde med en trinopdeling i dansk og matematik som en del af folkeskolereformen. På de følgende sider, kan I med udgangspunkt i forskellige forældre

Læs mere

Ferslev Skole. Inklusion begynder i hovedet.

Ferslev Skole. Inklusion begynder i hovedet. Ferslev Skole Inklusion begynder i hovedet. Handleplan for inklusion Forældreinformation Januar 2013 1 Indledning Inklusion betyder, at alle børn har lov til at gå på distriktsskolen og flere børn kan

Læs mere

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde Uddannelsesparathed og forældresamarbejde I 2010 besluttede ministeriet, at alle elever, der forlader grundskolen, skal vurderes m.h.t., om de er uddannelsesparate eller om de ikke er uddannelsesparate

Læs mere

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring?

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Trivselserklæring for Mariager Skole Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) FORMÅL Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Med vores trivselserklæring ønsker vi at skabe god trivsel

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Oksbøl Børnehave 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Oksbøl Børnehave 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Oksbøl Børnehave 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Trivselspolitik. Kjellerup Skole

Trivselspolitik. Kjellerup Skole Trivselspolitik Kjellerup Skole Trivselspolitik på Kjellerup Skole Ved skoleårets start 2006 var der udarbejdet et hæfte, som var blevet til på baggrund af drøftelser i elevråd, pædagogisk råd og skolebestyrelse.

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

Børn skal have tillid til at verden møder dem og det har de børn, der har det vanskeligt, ikke og går hurtigt i forsvar.

Børn skal have tillid til at verden møder dem og det har de børn, der har det vanskeligt, ikke og går hurtigt i forsvar. Referat fra Forældremøde i Elsted Sfo m./ valg til Sfo-forældreråd. Onsdag d. 26. September kl. 17.30-20.00. Program: Kl. 17.30: Oplæg v/ AKT-konsulent Lisbet Brandt, Basisteam i Børn og Unge. Tema: Sociale

Læs mere

trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber

trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber 2 Hovedbestyrelsens sammenfatning af undersøgelse fra Center for Ungdomsstudier, udarbejdet oktober 2014 Introduktion Er det

Læs mere

Raketten - indskoling på Vestre Skole

Raketten - indskoling på Vestre Skole Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Sådan hjælper du dit barn på vej I faget matematik Hjælp barnet til at blive opmærksom på alle de tal, der er omkring det i hverdagen

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Dagsorden og referat fra stort forældremøde på GKF den 15. januar 2015

Dagsorden og referat fra stort forældremøde på GKF den 15. januar 2015 Dagsorden og referat fra stort forældremøde på GKF den 15. januar 2015 1. Sang og velkomst 2. Orientering fra skolen v. Palle Fogh 3. Orientering fra bestyrelsen v. Marie N. 4. Præsentation af Marietta,

Læs mere

Beskrivelse af trivselsværktøjet Klassetrivsel.dk

Beskrivelse af trivselsværktøjet Klassetrivsel.dk Beskrivelse af trivselsværktøjet Klassetrivsel.dk Baggrunden for Klassetrivsel.dk skal findes i det arbejde, som de to folkeskolelærere Jakob Skjødt og Lars du Jardin Nielsen lavede på Mølleskolen i Ry.

Læs mere

2015-2019. Sprog- og Læsestrategi

2015-2019. Sprog- og Læsestrategi 2015-2019 Sprog- og Læsestrategi Strategien omfatter tale, sprog og skriftsproget (både læsning og skrivning). Forord For at kunne tage aktivt del i livet har vi brug for sproglige kompetencer. Det drejer

Læs mere

METODER TIL AT SKABE OG FREMME NÆRVÆR 2010 Det klassiske dialogmøde

METODER TIL AT SKABE OG FREMME NÆRVÆR 2010 Det klassiske dialogmøde Mål: En mødeform, som kan bruges til at skabe fremadrettet handling på baggrund af en gennemført trivselsmåling. På dialogmødet arbejder man med at udvælge, prioritere og komme med forslag til handlemuligheder

Læs mere

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen Vi er nu i slutningen af skoleåret 14 15 og også inde i de sidste måneder af det 1. år for den nye skolebestyrelse, der tiltrådte i august 2014. Jeg vil give et kort rids over det sidste år og se lidt

Læs mere

Trivselserklæring for Carolineskolen

Trivselserklæring for Carolineskolen Trivselserklæring for Carolineskolen Vedtaget i bestyrelsen nov. 2008 På Carolineskolen mener vi at alle mennesker er noget særligt og har en særlig værdi. Alle børn og voksne på Carolineskolen har krav

Læs mere

Aftale mellem. Randers Byråd og Gjerlev-Enslev Skole og Børnehus 2012 & 2014

Aftale mellem. Randers Byråd og Gjerlev-Enslev Skole og Børnehus 2012 & 2014 Aftale mellem Randers Byråd og Gjerlev-Enslev Skole og Børnehus 2012 & 2014 Skabelon for aftalen 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2008 skal indgås aftaler med alle

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Tips & Tricks til mødeleder. Spørgekort om trivsel i virksomheden. Introduktion til:

Tips & Tricks til mødeleder. Spørgekort om trivsel i virksomheden. Introduktion til: Introduktion til: Dette er et redskab til at tage en dialog om, hvordan I trives i jeres virksomhed. Redskabet består af: Denne Introduktion En liste med Tips & Tricks til den, der leder mødet 13 kort

Læs mere

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler.

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler. KØREPLAN TIL DIALOG OM GOD FYSISK TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN Forberedelse 1. Vælg på forhånd, hvilket af de fem temaer der skal danne udgangspunkt for mødet. Vælg, om du vil holde et kort møde i plenum

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015

Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015 Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Organisering af LP-modellen

Organisering af LP-modellen Hvad er LP-modellen? LP-modellen er udviklet af professor Thomas Nordahl 3-årigt forskningsbaseret projekt En model til pædagogisk analyse og handleplaner udviklet på baggrund af forskningsbaseret viden

Læs mere

SSP i Næstved ønsker med dette diasshow at give inspiration til dannelse af forældrenetværk.

SSP i Næstved ønsker med dette diasshow at give inspiration til dannelse af forældrenetværk. Sammen kan vi mere! SSP i Næstved ønsker med dette diasshow at give inspiration til dannelse af forældrenetværk. Et godt forældresamarbejde er af stor betydning for at kunne styrke den sociale kapital

Læs mere

MIND ET. for inklusion på 0-18 års området

MIND ET. for inklusion på 0-18 års området MIND ET for inklusion på 0-18 års området Som fagpersoner at: skal vi understøtte alle børn og unge trives Alle børn har det kendelse, Anderkendelse mennesker, børn godt, venner, fordringer, alle, omsorg

Læs mere

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes Anerkendende kommunikation og Spørgsmålstyper Undervisning i DSR. den 6 oktober 2011 Udviklingskonsulent/ projektleder Anette Nielson Arbejdsmarkedsafdelingen I Region Hovedstaden nson@glo.regionh.dk Mobil

Læs mere

Værktøjskassen Skole-hjem samtalen og hjemmebesøget. Få nydanske forældre som medspillere

Værktøjskassen Skole-hjem samtalen og hjemmebesøget. Få nydanske forældre som medspillere Værktøjskassen Skole-hjem samtalen og hjemmebesøget Få nydanske forældre som medspillere Værktøjskasser til vellykket skole-hjem samarbejde med nydanske forældre Dette er en af fem værktøjskasser til lærere,

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Trivselsstrategi for Dalgasskolen og Blåhøj Skole

Trivselsstrategi for Dalgasskolen og Blåhøj Skole Trivselsstrategi for Dalgasskolen og Blåhøj Skole Gældende fra den 01.08.2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores trivselsstrategi? Vi vil gøre en aktiv indsats for At alle børn oplever trivsel. At børnene støttes

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Kredsens udviklingsplan Del 2. Strategi og manøvrer

Kredsens udviklingsplan Del 2. Strategi og manøvrer Kredsens udviklingsplan Del 2. Strategi og manøvrer Af: Morten Dalgaard Forretten: Forretten handler om at inddele visionen fra modul 1 eller hvis kredsen har én fra et helt andet sted. Find temaerne visionen

Læs mere

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper.

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper. Intro Dette emne sætter fokus på: at være udenfor fællesskabet. kontra at være opmærksomme på hinanden. Formål Noget af det, som eleverne på mellemtrinnet er mest bange for, når de er i skole, er at blive

Læs mere

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm Kom godt fra start - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk Udgivet af centerklasserne

Læs mere

Facilitering af grupper

Facilitering af grupper Facilitering af grupper Schoug Psykologi & Pædagogik D. 11. marts 2015 UDVIKLING OG FORANDRING Gå efter guldet (30 min) 1. Beskriv en dag eller en situation, hvor du virkelig følte du gjorde en god indsats;

Læs mere