Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej Odense V Tlf: mail:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle"

Transkript

1 Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene del. Elevens genopdagede lyst til læring samt personlige og faglige udvikling skal fortsat udvikles i skolens almene del. De 6 indsatser retter fokus på individniveau og læringsmiljø og indsatserne er målrettet elev, klasse, lærerteam og forældre. Se flere oplysninger på Tænkningen bag forældresamarbejde Et godt forældresamarbejde er et væsentligt element i opbygningen af et inkluderende læringsmiljø. Forældre har en betydning for, i hvilket omfang inklusion lykkedes. Læring for alle ser derfor forældre som en vigtig part i at styrke det gode klassefællesskab, hvor alle elever oplever at deltage ligeværdigt såvel fagligt som socialt. Det er særlig betydningsfuldt, at forældre inviteres ind i samarbejdet omkring klassefællesskabet på en måde, hvor alle forældre får mulighed for at komme til orde og deltage aktivt. Forældre kan derved opleve, at de reelt har noget at byde ind med og faktisk kan understøtte skolens arbejde. Indsatsen Forældresamarbejde er et forældremøde, der er delt i to punkter. Som lærer kan man vælge at bruge begge punkter eller blot et af punkterne afhængig af hvordan klassens forældregruppe opfatter deres rolle i forhold til trivsel i elevgruppen.

2 1. Punkt på dagsordenen: Oplæg om Forældres betydning for klassetrivsel Det første punkt er et oplæg om forældres betydning for trivsel i klassen. Punktet er bygget op omkring en Prezi, som findes på følgende link: Du kan lade dig inspirere af følgende formuleringer til de forskellige slides i Prezien. Nr.1: Oversigtsbillede Det sociale liv i en klasse er en permanent opgave gennem hele skoleforløbet, både når der er udfordringer og når der ingen udfordringer er! Trivsel er ikke noget der er konstant, det forandrer sig hele tiden og påvirkes af rigtig mange faktorer og vi kan godt glemme at løse mysteriet om, hvad der gik galt! Vi kan bruge rigtig meget tid på at pege på, hvad der kom først, men der vil altid være en handling der kom før og den snak bliver trivslen ikke nødvendigvis bedre af. Trivsel styrkes og næres af, at vi arrangerer fællesskabende aktiviteter. Så lad os bruge tid på det i stedet. Vigtig opgave fordi trivsel og læring er hinandens forudsætninger Et godt klassefællesskab, består af mange forskellige fællesskaber både store og små fællesskaber, som eleverne trygt kan gå ud og ind af. Det der er udfordringen er, at de mange forskellige fællesskaber holder sig åbne og imødekommende over for andre og klassefællesskabets værste fjende hedder hierarki. Hierarki kan sætte dagsordner som er svære at bryde og der opstår mønstre onde mønstre og ikke onde børn. Hierarki kan bekæmpes med fællesskabende aktiviteter. Vi kan fortælle børnene, at de skal være mere åbne over for hinanden, men det er ikke nok. Vi skal som voksne gå forrest og vise, hvordan man GØR åbenhed og fællesskaber og det GØR man ved at GØRE noget sammen, hvor alle har mulighed for at deltage. Derfor er de voksne (både professionelle og forældre), der er omkring klassen nødt til at arbejde helt bevidst med at hjælpe børnene med at GØRE klassens sociale liv så godt, at alle i klassen trives og er glade for at gå i skole. 2

3 Tidligere har der været en overvejende holdning til at trivsel er skolens opgave, men der er heldigvis både erfaringer og nu også forskning, der peger på, hvor vigtige forældre også er i den sammenhæng. Bladet skolebørn har i maj måned 2014 udgivet en artikel som indeholder resultater af en undersøgelse, som er lavet blandt 2700 forældre til børn i folkeskolen og den undersøgelse vil jeg referere til flere gange i løbet af oplægget. Det er en undersøgelse der siger noget om, hvad forældrefællesskabet betyder for klassefællesskabet. Jeg bevæger mig rundt i overskrifterne Fællesskaber, Sprog og Inddragelse og jeg håber at oplægget kan skabe klarhed i forhold til, hvor vigtige I forældre er i forhold til klassetrivsel. Nr. 2: Forældre smitter Resultat fra undersøgelsen. Et godt fællesskab blandt forældrene smitter fællesskabet i klassen Nr. 3: Fællesskabende aktiviteter Forældreperspektivet. Med og uden børn. Tanken Hvad skal jeg nu det her for? er reel og man kan være skeptisk over for arrangementer uden børn. Tænk det som en investering i dit barns skoletid og det gør en forskel. Aktivitetsgrupper er et alternativ til forældrerådet. Aktivitetsgrupper er en måde at fordele planlægningen af klassens sociale arrangementer. Ved skoleårets start dannes der 4-5 aktivitets grupper i en klasse og der er i hver aktivitetsgruppe 4-6 forældre. Alle børn har én forælder repræsenteret i en gruppe. Hver gruppe planlægger en aktivitet i løbet af skoleåret. Fx hold 1 i efteråret, hold 2 i vinter perioden osv. Hvert år laves der nye aktivitetsgrupper. Fordele: 3

4 Fordeler planlægningen Sikrer 4 aktiviteter om året Forældrene lærer hinanden bedre at kende i de små grupper Styrker medansvaret for klassens sammenhold Nr. 4: Fælles arrangementer Resultat fra undersøgelsen. Nr. 5: Fællesskabende aktiviteter Elevperspektivet. Forældre som adgangsbillet. Tænk hvordan dine ressourcer kan bruges i en fællesskabende aktivitet. Dit job arbejdsplads. Invitere klassen på besøg Gæstelærer Dine kompetencer Når I tænker i aktiviteter så tænk Er det en fællesskabende aktivitet? Nr. 6: Oversigtsbillede Fokus på sprog. Nr. 7: Sprog skaber virkelighed I skal se en lille film. I får ingen ord med på vejen, den taler selv. (Se film) Et budskab siges på to forskellige måder og de to forskellige måder at kommunikere på anviser to forskellige handlinger. Nr. 8: Hvordan taler forældre om skolen klassen elever og forældre 4

5 Resultat fra undersøgelsen. Måden forældre taler på er med til at påvirke trivsel i en klasse. Forældres snak om skolen, om de andre elever, de andre forældre. Ord skaber virkelighed, og det er derfor vigtigt, at alle taler ordentlig til og om hinanden. I kan støtte op om den gode tone, ved at være rollemodeller for jeres børn. Tag ansvar for den gode tone og reager på dårligt sprog. Sig gerne: Hov! Det var ikke så rart at høre hvad kunne du sige i stedet? -Tal om at der er mange måder at være rigtig på. Mange måder at leve liv på. Nr. 9: Oversigtsbillede Fokus på inddragelse. Nr. 10: 7 ud af 10 forældre ønsker inddragelse i forhold til at arbejde med trivsel i klassen Resultat fra undersøgelsen. Nr. 11: 3 udsagn Resultat fra undersøgelsen. Nr. 12: Tag én god idé med hjem To gode sider med mange konkrete idéer til aktiviteter. Nr. 13: Tak fordi du kom 5

6 2. Punkt på dagsordenen: Forældre inddrages i at skabe og fastholde et godt klassefællesskab Herunder er beskrevet et punkt til et forældremøde, der er organiseret på en måde, hvor forældre selv bringer de ressourcer i spil, som de tænker kan understøtte skolens arbejde i forhold til at styrke klassens fællesskab og dermed det inkluderende læringsmiljø. Der er ikke et særligt fokus på den elev, der har været en del af et intensivt læringsforløb, men det skal nævnes indledningsvis som én blandt flere elementer (fx teenageudfordringer, ny elev i klassen m.m.) Elementer der alle skal tænkes ind i forhold til at opretholde, styrke og udvikle det gode klassefællesskab, der giver mulighed for faglig og social deltagelse for alle elever. Forældremødet er iscenesat på en måde, hvor forældres fokus bevæger sig fra at være rettet mod eget barn til at være rettet mod klassefællesskabet og hvad et stærkt fællesskab kan biddrage til. Forældrene får igennem processen dels selv sat ord på, hvad de forstår ved Det gode klassefællesskab og dels hører de andre forældres holdninger og synspunkter. Gennem dialogen er det et mål, at forældrene (hvis de ikke allerede har det) får en forståelse for vigtigheden af et godt klassefællesskab og at de som forældre er en vigtig ressource ind i arbejdet med det gode klassefællesskab. Formålet: Forældregruppen engagerer sig i klassens fællesskab og giver bud på, hvordan forældre kan biddrage til det gode klassefællesskab. Sæt ca. 1 ½ time af til dette punkt på dagsordenen. Forældrene skal i mindre grupper samtale og idéudvikle i forhold til det gode klassefællesskab. Dialogen omkring det gode fællesskab skal ikke placere sig i en vurdering af, i hvilken grad klassefællesskabet fungerer lige nu. Dialogen skal tage et fremadrettet fokus på, hvordan forældregruppen ønsker, at klassens fællesskab ser ud frem i tiden. Dermed ikke sagt at det eksisterende fællesskab ikke er i trivsel. Det er vigtigt, at forældregruppen italesætter det, der allerede virker og ikke hænger fast i det, der ikke virker. Det der virker, kan de trække ind i beskrivelsen af Det gode klassefællesskab En samtale der retter et bagudrettet fokus kan ende i lineær tænkning, hvor samtalen bliver optaget af årsag-virknings sammenhænge og der rettes fokus på, hvem der evt. er skyld i, at klassefællesskabet skranter. For at skabe en ramme for kommunikationen, hvor dialogen retter fokus på ønsker for fremtiden, anvendes der et dialog-værktøj, der kaldes back-casting. Ved at anvende back-casting som en ramme for dialogen støttes forældregruppen i at tale om klassefællesskab i et fremadrettet perspektiv. Forældregruppen skal i dialog, om de ønsker, de har for fællesskabet i deres børns klasse. De kommer omkring spørgsmål som: Hvad kan klassen med et godt klassefællesskab? Hvordan kan man se, at der er et godt klassefællesskab? Hvad betyder det for læringsmiljøet? Hvad betyder det for den enkelte elevs trivsel? Det kan være en idé at tænke et forældreråd ind i processen. Det kan være en idé at informere dem inden mødet, da de efterfølgende vil kunne bruge forældregruppens 6

7 forslag i deres videre arbejde som forældreråd. Placér eventuelt forældrerådet i hver deres gruppe, så de på den måde hører så mange idéer som muligt. Drejebog for mødet: Fortæl forældrene, hvorfor du/i har valgt at sætte det gode klassefællesskab på dagsordenen til et forældremøde. Fortæl hvilken værdi skolen tillægger klassefællesskabet og fortæl om betydningen af forældreinddragelse. Fortæl eventuelt, hvordan du/i arbejder med klassefællesskaber og hvorfor du /I inviterer forældre ind i det vigtige arbejde med at nære det gode klassefællesskab fremadrettet. Det kan være vigtigt at understrege, at mødets fokus på Det gode klassefællesskab ikke betyder, at der ikke allerede er et godt klassefællesskab, men at det er vigtigt, at være opmærksom på at nære og udvikle fællesskabet i takt med, at børnene bliver ældre mm. Sæt forældrene i grupper med 3 4 pers. (Lav grupperne på forhånd hvis muligt. Bland drenge- og pigeforældre, gode venner og overvej hvor forældre, til elever der har været i et intensivt læringsforløb, vil opleve sig mest trygge). Del hvidt karton, Post-it og kuglepenne ud til hver gruppe. (Alle skal have post-it og en kuglepen) Del ark ud med visualisering af processen samt støttende spørgsmål. (Ses på sidste side. Der kan være behov for at justere i tidsfaktoren og spørgsmålene for derved at imødekomme de behov, der kan være i en specifik forældregruppe). Forældrene introduceres til opgaven: -De næste tre kvarter skal I arbejde sammen om først at beskrive et fremtidsbillede af Det gode klasse fællesskab i jeres børns klasse og dernæst give bud på, hvad I forældre gør, som understøtter det billede. -På det hvide karton (i feltet: Det gode klassefællesskab ) skal I skrive, hvordan det gode klassefællesskab ser ud i jeres børns klasse om et halvt år. (Sig det der passer ind i forhold til fx skoleåret) I skal ikke lade jer begrænse af, hvad der kan lade sig gøre her og nu. Ønsk og drøm. I skal være konkrete i beskrivelsen af jeres børns handlinger. Hvad er det de gør, som I forbinder med et godt klassefællesskab? Hvad ser I, når I løfter taget til klasseværelset? Hvad siger jeres børn derhjemme? Hvad drømmer I om? Jeres beskrivelse af Det gode klassefællesskab er det mål, som I efterfølgende skal tænke handlinger i forhold til. -I skal derefter bevæge jer tilbage i tiden og ende i nutiden. I skal give bud på, hvad I forældre gør, som kan understøtte det billede I beskriver af Det gode klassefællesskab. I skal give bud på, hvad I gør 1 måned før målet er nået. Og 3 måneder før Og hvad går de i gang med umiddelbart efter dette møde? 7

8 -Husk at skrive det I allerede gør fx Kageordningen og -Tænk ud af boksen -Handlingerne skrives på Post it og sættes på det hvide karton fra højre mod venstre. -Skriv så læreren kan læse det. Det vil nemlig blive renskrevet, så idéerne ligger som en idébank på klassens intra. Det er vigtigt, at forældrene instrueres i at holde sig på egen banehalvdel og kun nævne handlinger, som forældrene udfører. (-Og ikke hvad lærerne eller andre skal udføre.) Det er vigtigt at sige, at det ikke er en konkurrence om, hvem der har flest idéer, kontakter, mest overskud mm. Og forældrene forpligter sig ikke på at udføre de idéer de byder ind med. -Efter tre kvarter samles vi i plenum og tager en fælles snak om det fremtidige klassefællesskab i klassen og hvad I forældre har af idéer til konkrete handlinger. -God arbejdslyst. Opsamling (ca. 30 min.): Plancherne hænges op og grupperne fremlægger indledningsvis deres beskrivelser af Det gode klassefællesskab. Det vil være forskelligt, hvad forældrene fremlægger og det er vigtigt at nævne, at der ikke findes én sandhed om, hvordan det gode klassefællesskab ser ud. Det er vigtigt at give plads til forskellige opfattelser, nøjagtig som det er i klassefællesskabet. Efter gennemgangen af det gode klassefællesskab giver forældrene bud på, hvordan forældre kan understøtte et godt klassefællesskab. Beslutningsrunde: Det er muligt, at der tegner sig et mønster i det forældrene er optaget af. Fornem om der kan besluttes fremadrettede handlinger. Hvis ja: Hvilke idéer, vil I gerne vil gøre til virkelighed? Hvordan? Hvem gør hvad? Det er en aftale at. -Alle idéerne vil blive samlet og lagt i et dokument som en idébank til det nuværende og kommende forældreråd. Der er også idéer, som I kan komme til mig i forhold til. (Fx forslag om besøg på forældres arbejdspladser eller forældre som gæstelærer ) Hvis nej: På mødet i dag skal der ikke træffes beslutninger, men jeg hører mange bud på mulige handlinger. Alle idéerne vil blive samlet og lagt i et dokument som en idébank til det nuværende og kommende forældreråd. Der er også idéer, som I kan komme til 8

9 mig i forhold til. (Fx forslag om besøg på forældres arbejdspladser eller forældre som gæstelærer ) Afrunding: Spørg forældrene: -Hvad er du blevet positivt overrasket over? -Hvad tænker du om, at du som forældre har en vigtig rolle i forhold til det gode klassefællesskab? -Hvordan kan det ses, at du har haft arbejdstøjet på i dag og været med til at komme med forslag til, hvad du som forældre kan biddrage med? Hvad vil du fx selv gerne gøre anderledes? Fortæl, hvad du som lærer har med fra mødet. Hvad er du blevet positiv overrasket over? Hvordan oplever du at have sat forældreressourcer i spil? Hvad kan mødet betyde for din måde at tænke forældresamarbejde på fremadrettet? 9

10 Det gode klassefællesskab Vores fremtidsbillede af det gode klassefællesskab og det vi forældre gør for at nå i mål med det gode klassefællesskab : I næste uge: ca. 3 mrd. før: 1 måned før: Beskrivelse af det gode ca. 6 mrd. før klassefællesskab : 1. Skriv jeres forskellige forestillinger om det gode klassefællesskab. (skriv på post-it hver især og sæt dem på i højre side af det hvide karton) Hvad er drømmen? Forestil Jer, at I løfter taget på klassen. - Hvad gør børnene i skolen som viser, at de har et godt klassefællesskab? - Hvordan ser det ud inde i klassen om morgenen? - Hvordan arbejder børnene sammen? - Hvordan gør børnene når de skal løse konflikter? - Hvad gør børnene, når de ser en klassekammerat er ked af det? - Hvordan holdes der fødselsdage? - Hvad gør de efter skoletid? osv. I skal nu skridt for skridt gå baglæns i tiden og forestille Jer de handlinger, der ledte frem til jeres beskrivelse af det gode klassefællesskab. Beskriv jeres handlinger så konkrete som muligt. Prøv ikke at lade jer begrænse af, hvad der her og nu kan lade sig gøre måske er det muligt i fremtiden. 2. Hvad gør I 1 måned før?: -Arrangerer I noget for eleverne? -Arrangerer I noget for forældrene? -Arrangerer I noget for elever og forældre? -Byder I ind i forhold til skoledelen? 10

11 3. Hvad gør i 3 måneder før det?: -Arrangerer I noget for eleverne? -Arrangerer I noget for forældrene? -Arrangerer I noget for elever og forældre? -Byder I ind i forhold til skoledelen? 4. Hvad gør I i næste uge? -Hvordan kommer I i gang med jeres bud på handlinger? -Hvem skal kontaktes? -Hvem skal der laves aftaler med? 11

Forældresamarbejde. Den 23. januar 2014

Forældresamarbejde. Den 23. januar 2014 Den 23. januar 2014 Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb

Læs mere

Plan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet.

Plan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet. Overleveringsmøde Vi oplever at elever, der har været på Plan T, kan have svært ved at vende hjem og bl.a. holde fast i gode læringsvaner, fortsætte arbejdet med nye læsestrategier, implementere it-redskaber

Læs mere

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU GODT FORÆLDRESAMARBEJDE SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU Hvorfor er et godt forældresamarbejde i skolen vigtigt? Al forskning viser, at godt socialt sammenhold og høj faglighed

Læs mere

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier:

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier: Den 19. januar 2015 Elevcoaching Elevcoaching er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Kommunikation og forældresamarbejde

Kommunikation og forældresamarbejde Kommunikation og forældresamarbejde Generelt - Form - Tidsforløbet (Claus og Susanne melder datoer ud, når de er endelige) - Indhold - mere redskabsorienteret - Læringsteoretiske tilgange 1. Refleksiv

Læs mere

Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan?

Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Planlægning af forældremøde med udgangspunkt i det eleverne er i gang med at lære i fagene Skrevet af: Ulla Kofoed, lektor, UCC 11.05.2017 Forældresamarbejde

Læs mere

Klassens egen grundlov O M

Klassens egen grundlov O M Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver

Læs mere

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching Elevcoaching Elevcoaching er en indsats, der i 4 år har været afprøvet i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem Plan T og elevernes skoler. Vi oplever, at elever der har været på Plan T, kan

Læs mere

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk

Læs mere

Trivsel for alle. - Hvad kan du gøre?

Trivsel for alle. - Hvad kan du gøre? Trivsel for alle - Hvad kan du gøre? Hvad er SSP Samarbejde mellem: Skoler Socialforvaltning Politi Mål: At forebygge kriminalitet, misbrug og mistrivsel Hvordan sikrer vi så det? Undervisning i skoler

Læs mere

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet er afgørende for at eleverne udvikler sig mest muligt. Derfor har Rødovre Skole udarbejdet følgende retningslinjer, der beskriver: 1. Princip

Læs mere

Aktivitetsgrupper. i gang. Lærervejledning til

Aktivitetsgrupper. i gang. Lærervejledning til Gå tidligt i gang GIV PLADS TIL ALLE Lærervejledning til Aktivitetsgrupper Aktivitetsgrupper understøtter et tættere, mere omsorgsfuldt og inkluderende samarbejde mellem forældrene. Aktivitetsgrupper skal

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Folkeskolereformudvalget i Roskilde kommune har lavet følgende anbefalinger til målsætninger, som SFO en forholder sig til: Alle elever skal udfordres i

Læs mere

Gensidige fælles forventninger til skole, forældre og elever

Gensidige fælles forventninger til skole, forældre og elever LERBJERGSKOLEN Skolebestyrelsen Gensidige fælles forventninger til skole, forældre og elever Maj 2010 Indledning Skolebestyrelsens vision er, at Lerbjergskolen er attraktiv for lokalområdet, dvs. at Lerbjergskolen

Læs mere

Elevcoaching. Tænkningen bag Elevcoaching

Elevcoaching. Tænkningen bag Elevcoaching Elevcoaching Elevcoaching er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene del. Elevens genopdagede

Læs mere

Sparring og observation Tænkningen bag Sparring og observation Mål for Sparring og observation: nye Fælles indhold for alle forløb er:

Sparring og observation Tænkningen bag Sparring og observation Mål for Sparring og observation: nye Fælles indhold for alle forløb er: Den 26. januar 2015 Sparring og observation Sparring og observation er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb

Læs mere

Børn lærer bedst, når de fungerer socialt

Børn lærer bedst, når de fungerer socialt Børn lærer bedst, når de fungerer socialt 1 Indhold 1. Indledning... p. 3 2. Trivsel, konflikt, mobning... p. 4 3. Hvad gør vi for at forebygge mobning... p. 4 4. Hvad gør vi konkret, når mobning konstateres...

Læs mere

Forældre fremmer fællesskabet

Forældre fremmer fællesskabet Forældre fremmer fællesskabet Klasserådsmøde onsdag den 22. januar 2014. 60 klasserødder var mødt frem til fælles møde. Anne Gunnerud Mortensen (SSP-konsulent) indledte med et oplæg, som er vedhæftet i

Læs mere

Forældrefiduser Ny survey fra 2014

Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Analyse Danmark A/S har for Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden foretaget en survey i starten af 2014 med henblik på at afdække forældrenes oplevelse af og involvering

Læs mere

Guide om inkluderende forældresamarbejde og skole hjemsamarbejde

Guide om inkluderende forældresamarbejde og skole hjemsamarbejde Guide om inkluderende forældresamarbejde og skole hjemsamarbejde Til forældre og skolens medarbejdere i indskolingen 1 Indhold Fælles for forældre og skolens medarbejdere side 3 Mest for forældre side

Læs mere

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper. Børn i dagtilbud opnår almen dannelse Inklusion: Fokus:

Læs mere

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 10 principper for forældresamarbejde - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 2 Fælles om et stærkere forældresamarbejde 10 principper for forældresamarbejdet

Læs mere

at medvirke til sikring af elevernes trivsel i klassen at medvirke til at klassens forældre lærer hinanden at kende

at medvirke til sikring af elevernes trivsel i klassen at medvirke til at klassens forældre lærer hinanden at kende Princip omkring trivselsgrupper og kontaktforældre på Stensballeskolen. Skolebestyrelsen har som konsekvens af konklusionerne på trivselsgruppe-undersøgelsen i 2013, truffet beslutning om at ændre på princippet

Læs mere

Svar på spørgsmål til brug for samtale om forældretilfredshedsundersøgelsen

Svar på spørgsmål til brug for samtale om forældretilfredshedsundersøgelsen Svar på spørgsmål til brug for samtale om forældretilfredshedsundersøgelsen 1. Den pædagogiske indsats Spørgsmålet med den højeste tilfredshedsprocent: Personalets indsats for at få dit barn til at føle

Læs mere

Fritidsklubbens. Pædagogiske værdier. Anerkendende fællesskab. Udfordrende udvikling. Positivt livssyn. April 2013

Fritidsklubbens. Pædagogiske værdier. Anerkendende fællesskab. Udfordrende udvikling. Positivt livssyn. April 2013 Fritidsklubbens Pædagogiske værdier Anerkendende fællesskab Udfordrende udvikling Positivt livssyn April 2013 Værdi: Anerkendende fællesskab Hvordan skal værdien komme til udtryk i Voksen - Voksen relationen

Læs mere

Fælles - om en god skolestart

Fælles - om en god skolestart Fælles - om en god skolestart 1 Indledning Denne pjece henvender sig primært til de professionelle i dagtilbud og BFO/skole, der arbejder med børns skolestart. Der ud over henvender pjecen sig også til

Læs mere

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter.

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter. Didaktikopgave 7. semester 2011 Vi har valgt at bruge Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel 1 som baggrund for vores planlægning af et to- dages inspirationskursus for ledere og medarbejdere. Kursets

Læs mere

DEPRESSION Undervisningsmateriale til mellemtrinnet

DEPRESSION Undervisningsmateriale til mellemtrinnet DEPRESSION Undervisningsmateriale til mellemtrinnet Flere af øvelserne knytter sig til tegnefilmen om depression. Vi anbefaler derfor, at klassen sammen ser tegnefilmen og supplerer med de interviewfilm,

Læs mere

KROGÅRDSKOLENS KONTAKTFORÆLDREFOLDER

KROGÅRDSKOLENS KONTAKTFORÆLDREFOLDER KROGÅRDSKOLENS KONTAKTFORÆLDREFOLDER 2011-2012 Vær med til at skabe trivsel i dit barns klasse Vær med til at sikre det gode samarbejde mellem Forældre og lærere/ pædagoger Få større indflydelse på dit

Læs mere

Børn skal favnes i fællesskab

Børn skal favnes i fællesskab Center for Dagtilbud og Skole Børn skal favnes i fællesskab - om inklusion i Furesø Kommune BØRN SKAL FAVNES I FÆLLESSKAB 2 FORORD Alle børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab med forældre,

Læs mere

Hvad kan vi forvente? - om forventninger til samarbejdet mellem forældre og medarbejdere i Lystrup Dagtilbud

Hvad kan vi forvente? - om forventninger til samarbejdet mellem forældre og medarbejdere i Lystrup Dagtilbud Hvad kan vi forvente? - om forventninger til samarbejdet mellem forældre og medarbejdere i Lystrup Dagtilbud udarbejdet august 2015 af ledelsesteam & bestyrelse i Lystrup Dagtilbud Kære forældre I har

Læs mere

Glamsbjergskolen sammen om at lære. Det betyder, at vi vil være:

Glamsbjergskolen sammen om at lære. Det betyder, at vi vil være: Glamsbjergskolen sammen om at lære Med udgangspunkt i folkeskoleloven og de overordnede visioner der gælder for Assens Kommune ønsker vi at give vores elever de bedst mulige forudsætninger for at klare

Læs mere

Specialklasserne på Beder Skole

Specialklasserne på Beder Skole Specialklasserne på Beder Skole Det vigtige er ikke det vi er men det vi godt kunne være kan være ikke kan være endnu men kan og skal blive engang være engang Inger Christensen. Det Beder skoles værdigrundlag

Læs mere

Alle for én mod mobning i dagtilbud

Alle for én mod mobning i dagtilbud Alle for én mod mobning i dagtilbud 1 Alle for én mod mobning i dagtilbud Alle børn skal have en god start på livet og en barndom uden mobning. Minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane

Læs mere

Hurup Skoles. Trivselsplan

Hurup Skoles. Trivselsplan Hurup Skoles Trivselsplan Dato 12-03-2014 Trivselsplan for Hurup Skole og SFO: Alle både forældre, ansatte og elever har et medansvar for trivslen på skolen. Vi arbejder for, at eleverne lærer at respektere

Læs mere

FÆLLES OM EN GOD SKOLESTART

FÆLLES OM EN GOD SKOLESTART FÆLLES OM EN GOD SKOLESTART FÆLLES OM EN GOD START 3 INDLEDNING Denne pjece henvender sig primært til de professionelle i dagtilbud og BFO/skole, der arbejder med børns skolestart. Derudover henvender

Læs mere

Til klasseforældrerådet på Dronninglund Skole

Til klasseforældrerådet på Dronninglund Skole Til klasseforældrerådet på Dronninglund Skole Inspiration til arbejdet i klasseforældrerådet fra skolebestyrelsen September 2012. Velkommen i klasseforældrerådet... 2 Hvad er et klasseforældreråd?... 3

Læs mere

INKLUSION. i dagtilbud. -forskellighed og fællesskab. FORÆLDREMØDE Børnehuset Svanen Lyngby-Taarbæk Kommune 9. oktober 2013

INKLUSION. i dagtilbud. -forskellighed og fællesskab. FORÆLDREMØDE Børnehuset Svanen Lyngby-Taarbæk Kommune 9. oktober 2013 INKLUSION -forskellighed og fællesskab i dagtilbud FORÆLDREMØDE Børnehuset Svanen Lyngby-Taarbæk Kommune 9. oktober 2013 F O K U S P U N K T E R i en inkluderende pædagogik Et menneskesyn om de gensidige

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt

Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt Indledning Denne samarbejdsaftale omfatter kommende skolebørn i Sønderbroskolens skoledistrikt. Samarbejdsaftalen er baseret på

Læs mere

Dit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet?

Dit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet? Dit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet? Om forældre som rollemodeller 19. november 2009 Brorsonskolen, Varde Kommune V/ Bente Sloth Udviklingskonsulent, Varde Kommune LP-kompetencenetværket,

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

FORÆLDREHJULET. l Skolens erfaringer Forældrehjulet udvikler fællesskabsfølelse,

FORÆLDREHJULET. l Skolens erfaringer Forældrehjulet udvikler fællesskabsfølelse, DCUM anbefaler forældrehjulet, fordi det kan medvirke til at skabe gode FORÆLDREHJULET og inkluderende klassefællesskaber, hvilket er en forudsætning for god trivsel. På i Horsens arbejder de med forældreinvolvering

Læs mere

Understøttende materiale til metoden Trivselsgrupper

Understøttende materiale til metoden Trivselsgrupper Understøttende materiale til metoden Trivselsgrupper www.trivselsgrupper.dk Trivsel er, når alle er med Forældresamarbejdet i en klasse er, når man skaber rammen for at alle forældrene i klassen samarbejder

Læs mere

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 1 Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 På baggrund af den nye specialundervisningslov (april 2012), Favrskov Kommunes Børn- og Ungepolitik samt Hadsten Skoles fokus på inklusion tænkes denne

Læs mere

Børnehuset værdier er, Nærvær, Respekt, Ansvar, & tryghed. Hvis du vil læse mere om vores værdier, kan du læse dem alle på de forskellige faner.

Børnehuset værdier er, Nærvær, Respekt, Ansvar, & tryghed. Hvis du vil læse mere om vores værdier, kan du læse dem alle på de forskellige faner. 1 I børnehuset ved Noret udspringer vores menneskesyn af den hermeneutiske tilgang, hvilket betyder at det enkelte individ, barn som voksen tillægges betydning og værdi. I tillæg til dette, er vores pædagogiske

Læs mere

Fælles Pædagogisk Grundlag

Fælles Pædagogisk Grundlag Fælles Pædagogisk Grundlag Information til forældre Dagtilbud 0-6 år Forord Det er med glæde, at Børne-, Unge- og Familieudvalget i oktober måned godkendte et fællespædagogisk grundlag for det samlede

Læs mere

Vi vil være bedre. FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, #

Vi vil være bedre. FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, # Vi vil være bedre FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, 2014-2017 #31574-14 Indhold Vi vil være bedre...3 Læring, motivation og trivsel...5 Hoved og hænder...6 Hjertet med...7 Form og fornyelse...8

Læs mere

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Denne manual kan bruges af lederen eller arbejdsmiljøgruppen, alt efter hvordan I fordeler opgaven. Indholdsfortegnelse Før dialogmødet: Tjekliste til din

Læs mere

Inklusion. - Fordi børn og unge skal trives på Vesterkærets Skole

Inklusion. - Fordi børn og unge skal trives på Vesterkærets Skole Inklusion - Fordi børn og unge skal trives på Vesterkærets Skole 2 Inklusion - fordi børn og unge skal trives på Vesterkærets Skole Forord Inklusion handler grundlæggende om, at alle børn skal trives og

Læs mere

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Børnehuset Petra Værdigrundlag I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Værdigrundlag Dette værdigrundlag er kernen i vores samarbejde, pædagogikken og

Læs mere

Formand, Majbrit Berlau

Formand, Majbrit Berlau Formand, Majbrit Berlau Fokus på klubberne Stærke klubfællesskaber Nyt? Nej men vigtigt Kl. 11.00 11.35 Hvorfor skal vi styrke vores fællesskaber? Kl. 11.00 11.35 Fagbevægelsen er udfordret på styrken

Læs mere

Forældreforeningen Brug Folkeskolen

Forældreforeningen Brug Folkeskolen Forældreforeningen Brug Folkeskolen Hvad er Brug Folkeskolen? - Forældre til forældre Stiftet af forældre på Nørrebro i 2003 Arbejder i Bispebjerg, på Amager og Nørrebro m.m. Målsætning: etnisk og socialt

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn.

For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn. For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn. Vi møder børn med vanskeligheder, det kan være sproglige motoriske psykosociale eller andet.

Læs mere

Ved klik på teksten i boksene fremkommer en uddybning af det pågældende område.

Ved klik på teksten i boksene fremkommer en uddybning af det pågældende område. Det har værdi På Hjerm Skole og i SFO Perlen har vi i skoleåret 2012/2013 haft fokus på de værdier, der gør sig gældende for hele organisationens virke. Gennem værdioversigten på næste side gives du mulighed

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Forældremøde nu på den sjove måde

Forældremøde nu på den sjove måde Forældremøde nu på den sjove måde 19. august 2008 Velkommen til forældremøder nu på den sjove måde Formål: Få ideer til hvordan man kan lave anderledes og måske sjove forældremøder, med et fagligt, sagligt

Læs mere

Helhedsskole på Issø-skolen.

Helhedsskole på Issø-skolen. Helhedsskole på Issø-skolen. Beskrivelsen af Helhedsskole på Issø-skolen tager afsæt i: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser af SFO

Læs mere

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen.

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. Studiegruppen har taget udgangspunkt i følgende: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser

Læs mere

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis.

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis. Holbæk By Skole Skolebestyrelsen Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis. 29. november 2016 Indhold Holbæk By Skole vil være kendetegnet ved... 2 Holbæk By Skoles ambitioner... 2 Vores hverdag...

Læs mere

Nestinspirerede klasser i Greve kommune. - et eksempel fra 1.A på Holmeagerskolen

Nestinspirerede klasser i Greve kommune. - et eksempel fra 1.A på Holmeagerskolen Nestinspirerede klasser i Greve kommune - et eksempel fra 1.A på Holmeagerskolen To citater Jeg gik hele sommeren og var bekymret og nervøs for hvordan det skulle gå jeg har aldrig arbejdet med børn med

Læs mere

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde Hurup Skoles skole-hjemsamarbejde Dato 14-05-2014 Skole-hjemsamarbejde Skolen anser et gensidigt forpligtende skole-hjemsamarbejde for at være den vigtigste forudsætning for, at eleven trives i skolen

Læs mere

Emmerske Efterskoles antimobbestrategi

Emmerske Efterskoles antimobbestrategi Emmerske Efterskoles antimobbestrategi På Emmerske Efterskole arbejder vi for at: Alle har ret til et mobbefrit børne- og ungdomsliv i et trygt miljø Alle skal have en hverdag med sammenhold, fællesskab

Læs mere

Velkommen til Rundhøjskolen

Velkommen til Rundhøjskolen Velkommen til Rundhøjskolen Kære forældre Vi byder med denne folder velkommen til Rundhøjskolen, og vi ønsker hermed at tegne et billede af, hvad Rundhøjskolen er for en skole. Vi er den stærke lokale

Læs mere

Til klasseforældrerådet på Dronninglund Skole

Til klasseforældrerådet på Dronninglund Skole Til klasseforældrerådet på Dronninglund Skole Inspiration til arbejdet i klasseforældrerådet fra skolebestyrelsen Juni 2011. Velkommen i klasseforældrerådet...2 Hvad er et klasseforældreråd?...2 Skolebestyrelsen...3

Læs mere

Forældreaftalen. Det er vores erfaring, at et godt samarbejde og kendskab forældrene imellem er af stor betydning for klassens trivsel.

Forældreaftalen. Det er vores erfaring, at et godt samarbejde og kendskab forældrene imellem er af stor betydning for klassens trivsel. Generelt Det er vores erfaring, at et godt samarbejde og kendskab forældrene imellem er af stor betydning for klassens trivsel. Jo bedre forældrene kender hinanden, børnene, lærerne og pædagogerne, jo

Læs mere

Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære

Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære Vision Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære Værdigrundlag Forskellighed er en styrke vi respekterer, anerkender og udvikles i forskelligheden Den glade

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini 2 er ny Indhold.indd 2 13/01/12 15.2 Indhold Forord... 4-5 Baggrund... 6-7 Lærervejledning... 8-9 Øvelser: Job... 10-21 Medborgerskab... 22-33 Uddannelse...

Læs mere

Værdiarbejde for Børnehuset Krystallen marts 2016.

Værdiarbejde for Børnehuset Krystallen marts 2016. Værdiarbejde for Børnehuset Krystallen marts 2016. I Børnehuset Krystallen arbejder vi ud fra Delpolitik for Dagtilbud for Vejle kommune: Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år. Børne- og

Læs mere

Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune

Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune 1 Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune Indledning Med disse mål og principper for den gode overgang fra børnehave til skole ønsker vi at skabe et værdisæt bestående af Fællesskaber,

Læs mere

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg Jeg ved, hvordan demokrati fungerer i praksis Jeg er samfundsengageret og følger med i det politiske liv Jeg diskuterer samfundets indretning med andre Jeg stemmer, når der er valg Jeg udvikler ideer til

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job Fra interesser til forestillinger om fremtiden Uddannelse og job, eksemplarisk forløb for 4. - 6. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

Sådan bliver vi opslugte af vores arbejde Ca. 2 timer

Sådan bliver vi opslugte af vores arbejde Ca. 2 timer Vejledning i verdensklasse Sådan bliver vi opslugte af vores arbejde Ca. 2 timer Det skal vi tale om i dag I dag skal vi tale om vores engagement og om, hvordan vi styrker det i hverdagen. Der er tre punkter

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende

Læs mere

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering Selvevaluering 2013 Indhold Indhold... 2 Lovgrundlaget for skolens selvevaluering... 3 Selvevaluering 2013... 4 Formål... 5 Undersøgelsen... 5 Fredagsmøderne... 6 Elevernes generelle trivsel på VGIE...

Læs mere

Ringkøbing-Skjern Kommunes antimobbestrategi

Ringkøbing-Skjern Kommunes antimobbestrategi Ringkøbing-Skjern Kommunes antimobbestrategi Antimobbestrategien gælder for alle folkeskoler i kommunen, som ikke inden skoleårets begyndelse august 2017 har fastsat en antimobbestrategi og gælder, indtil

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Ligestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt

Ligestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Ligestillingsudvalget 2013-14 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Det talte ord gælder Talepapir til besvarelse af samrådsspørgsmål G og H (LIU d. 2. juni 2014) Tak for invitationen til

Læs mere

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen. 1 Værdibaseret ledelse gør det muligt for alle i organisationen at navigere efter fælles værdier i en i øvrigt omskiftelig verden. Gennem de fælles værdier bliver både ledere og medarbejdere i stand til

Læs mere

Skole-hjem samarbejde

Skole-hjem samarbejde Skole-hjem samarbejde Fællesbestyrelsen januar 2017 Skole-hjemsamarbejdet er vedtaget i bestyrelsen november 2016 Når samarbejdet mellem skole og hjem er positivt, kan pædagoger, lærere og forældre arbejde

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING...

INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING... Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING... 3 HVAD GØR VI FOR AT FOREBYGGE MOBNING... 3 LÆRERNES

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Undervisningsmiljø i elevhøjde

Undervisningsmiljø i elevhøjde Undervisningsmiljø i elevhøjde Samlet gennemgang og perspektivering af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen i skoleåret 2007/08 fra 4.-9. klassetrin - Aalborg Kommunale Skolevæsen 1 Forord Rapporten

Læs mere

Kerteminde Byskoles trivselspolitik

Kerteminde Byskoles trivselspolitik Kerteminde Byskoles trivselspolitik 1. Baggrund Kerteminde Byskoles trivselspolitik bygger på folkeskoleloven og loven om undervisningsmiljø samt Kerteminde Kommunes Børne-og ungepolitik. Folkeskoleloven:

Læs mere

Opsamling fra dialogmøde mellem Børne- og Ungdomsudvalget og Skolebestyrelserne den. Ungdomsudvalget (BUU) og repræsentanter fra skolebestyrelserne.

Opsamling fra dialogmøde mellem Børne- og Ungdomsudvalget og Skolebestyrelserne den. Ungdomsudvalget (BUU) og repræsentanter fra skolebestyrelserne. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningenn Pædagogisk Faglighed NOTAT Opsamling fra dialogmøde mellem Børne- og Ungdomsudvalget og Skolebestyrelserne den 27. oktober 2015. Tirsdag den 27. oktober

Læs mere

Læring, inklusion og forældresamarbejde. Cand. Psych. Suzanne Krogh

Læring, inklusion og forældresamarbejde. Cand. Psych. Suzanne Krogh Læring, inklusion og forældresamarbejde Cand. Psych. Suzanne Krogh sk@life-lab.dk www.life-lab.dk Workshoppen sætter fokus på forældresamarbejde om inklusion og børns deltagelses- og læringsmuligheder

Læs mere

Antimobbestrategi for Kongevejens Skole. Gældende fra Januar 2013

Antimobbestrategi for Kongevejens Skole. Gældende fra Januar 2013 KONGEVEJENS SKOLE Antimobbestrategi for Kongevejens Skole Gældende fra Januar 2013 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil sikre et trygt undervisningsmiljø, hvor børn og unge trives og

Læs mere

Antimobbestrategi. Skovvejens Skole

Antimobbestrategi. Skovvejens Skole Antimobbestrategi Skovvejens Skole 2017 FORORD Skovvejens Skole har i løbet af skoleåret 2016-17 uarbejdet denne antimobbestrategi. Skolens lærere og pædagoger har arbejdet struktureret med opgaven og

Læs mere

STATUS PÅ INKLUSION. Opsamling på spørgeskemaer til børn og forældre på 0-6 års området

STATUS PÅ INKLUSION. Opsamling på spørgeskemaer til børn og forældre på 0-6 års området STATUS PÅ INKLUSION Opsamling på spørgeskemaer til børn og forældre på -6 års området Børn og Pædagogik, august 16 1 Indhold Baggrund og metode...3 Opsamling på spørgeskemaundersøgelse blandt børn...4

Læs mere

Kontaktforældrebrochure

Kontaktforældrebrochure Kontaktforældrebrochure Venlig hilsen skolebestyrelsen ved Kirstinedalsskolen Velkommen som kontaktforælder Skolebestyrelsen vil gerne byde dig velkommen som kontaktforælder på Kirstinedalsskolen. Vi håber,

Læs mere

Inklusion på Skibet Skole

Inklusion på Skibet Skole Inklusion på Skibet Skole Definition Inklusion er, at man sammen kan leve forskelligt i verden og ikke i forskellige verdener. Arbejdet og processen er allerede i fuld gang Inklusionsaften for forældre

Læs mere

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet:

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet: Andet: Sociale medier i undervisningen fra hvornår? Evt. allerede fra 3. klasse. Computere med fra hvornår? Og hvad må de bruges til? Spilleregler. Kan skolen være en større debattør i Silkeborgs kulturliv?

Læs mere