SCENARIER FOR ENERGI- INFRASTRUKTUR VINGE OG COPENHAGEN CLEANTECH PARK VED FREDERIKSSUND

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SCENARIER FOR ENERGI- INFRASTRUKTUR VINGE OG COPENHAGEN CLEANTECH PARK VED FREDERIKSSUND"

Transkript

1 Til Energistyrelsen, EUDP-sekretariatet Dokumenttype Sammenfatning Dato Marts, 2013 SCENARIER FOR ENERGI- INFRASTRUKTUR VINGE OG COPENHAGEN CLEANTECH PARK VED FREDERIKSSUND

2 1-18 Revision Endelig version Dato Udarbejdet af Rambøll, Teknologisk Institut og NIRAS Kontrolleret af Kim Ernst, Frederikssund Erhverv Godkendt af Styregruppen Beskrivelse Scenarier for energiinfrastruktur i Vinge ved St. Rørbæk. Sektoranalyser for bæredygtig transport og vandhåndtering, samt kommerciel vurdering af energiløsninger i byudviklingsprojektet. Ref

3 2-18 INDHOLD 1. Sammenfatning Plan for udbygning Energibehov Energiforsyning Decentral Central Semi-decentral Sammenligning og vurdering af energiscenarier på tværs Markedsmæssig kommerciel vurdering af energiscenarier Transport Mål for transporten i Vinge Forslag til virkemidler Samspil mellem transport og energiforsyning Vand Vurdering af CO 2 -neutralitet 15

4 SAMMENFATNING Hovedformålet med dette projekt har været i samarbejde med kommercielle og offentlige partnere at udvikle energiforsyningsscenarier for energiinfrastrukturen i Vinge og Copenhagen Cleantech Park (CCP) i Store Rørbæk, samt at komme med forslag til bæredygtig transport og afvanding/vandforsyning. Formålet med forsyningsscenarierne har været at komme med et bud på, hvilken energiinfrastruktur der er relevant for Vinge og CCP både ud fra en samfundsøkonomisk betragtning, samt Frederikssund Kommunes målsætning om CO 2 neutralitet for Vinge. I projektet er opstillet og analyseret tre forskellige scenarier for energiforsyningen: Decentral energiforsyning (på bygnings- og matrikelniveau) Central energiforsyning (ved etablering/tilslutning til central varme- og elforsyning) Semi-decentral energiforsyning (på landsby- eller klyngesamfundsniveau) Scenarierne repræsenterer de forsyningsalternativer, som alle kommuner i praksis skal tage stilling til under den kommunale energiplanlægning. Mulige samspil i energisystemet mellem en bred vifte af både velkendte og nye energiteknologier på markedet er blevet analyseret, med særligt fokus på forsyningssikkerhed, økonomi, fleksibilitet og potentiale for energilagring. Hvert forsyningsscenarie indeholder en vurdering af de enkelte energiteknologier baseret på det teknologiske udviklingsstadie. Foruden scenarieanalyserne er undersøgt, hvordan forskellige teknologier indenfor transport og afvanding/vandforsyning mest hensigtsmæssigt inddrages i den samlede forsyning, med fokus på energibesparelser og vedvarende energiteknologier. De overordnede konklusioner i projektet er at Vinge kan: bygges selvforsynende med el og varmeforbrug, og med opfyldelse af CO 2 neutralitet som forudsat opføres modulært baseret på energieffektivt byggeri og VE teknologier, og med en robusthed til at medtage eventuelle kommende nye teknologier påbegyndes uden store up-front investeringer til energiinfrastruktur samtidig med en parathed til en eventuel senere sammenkobling i centrale energiløsninger bygges med fokus på bæredygtig transport både internt og til/fra Vinge med fokus på bløde trafikanters vilkår, og kollektiv trafik med S-tog etableres med en bæredygtig vandhåndtering, med potentiale for grundvandskøling, og dimensioneret for fremtidige klimapåvirkninger blive et udstillingsvindue for bæredygtig byudvikling, og VE baserede teknologisk systemløsninger der kan bruges til at fremme danske styrkepositioner med eksportpotentiale I det følgende gives en kort sammenfatning af analyserne.

5 Plan for udbygning Frederikssund Kommune forudsætter, at udbygningen af Vinge og Copenhagen Cleantech Park kommer til at ske i 13 etaper (B1-7 samt E1-6) frem til år Etaperne er vist i figur 1. Udbygningen starter i B1 og E1 og breder sig ud fra disse områder. Udbygningen i E1 blev allerede påbegyndt i 2012, mens B1 forventes påbegyndt i Der bemærkes den forholdsvise store afstand mellem B1 og E1, og det kan derfor antages, at evt. varmeforsyningsmæssige synergieffekter mellem bydelen og erhvervsparken først kan realiseres i de senere udbygningsetaper. Udviklingen i bygningsareal er bestemt ud fra Frederikssund Kommunes to forskellige scenarier over den forventede udbygning af Vinge og CCP som vist i tabel 1 og tabel 2. Frederikssund Kommune forudsætter som beregningsgrundlag, at boligbyggeriet i Vinge og CCP bliver tæt-lav-bebyggelse og etagebyggeri med maksimalt 4 etager. Erhvervsparken sigter mod cleantech virksomheder, men erhvervssammensætningen kan ikke forudsiges på nuværende tidspunkt. Kommunens hovedscenarie er forholdsvist konservativt i forhold til antal arbejdspladser og mere optimistisk i forhold til indbyggerantal. Kommunens alternative scenarie repræsenterer en højere forventning til antal arbejdspladser og en lidt mindre i forhold til antal indbyggere. Figur 1. Forventet etapeudbygning for Vinge og Copenhagen Cleantech Park. B=Bydel, E=Erhverv. Figur 1. Forventet etapeudbygning for Vinge og Copenhagen Cleantech Park. B=Bydel, E=Erhverv. Hovedscenarie Boliger Personer pr. hustand Indbyggere Tæt-lav , Etage , Total Etageareal m 2 m 2 pr. arbejdsplads Arbejdspladser Kontor/erhverv Institutioner Produktion Produktion/kontor Total Tabel 1. Hovedscenarie for udbygning i Vinge og CCP i år 2060.

6 Nettovarmebehov i MWh 3-18 Alternativt scenarie Boliger Personer pr. husstand Indbyggere Tæt-lav , Etage , Total Etageareal m 2 m 2 pr. arbejdsplads Arbejdspladser Kontor/erhverv Institutioner Produktion Produktion/kontor Total Tabel 2. Alternativt scenarie for udbygning i Vinge og CCP i år Der bliver benyttet følgende milepæle for udbygningen: År 2015, 2020, 2025, 2030 og Energibehov Nybyggeriet i Vinge skal som udgangspunkt opfylde bygningsreglements krav til energirammer for nybyggeri i 2020, f.eks. ved at bygninger opføres efter Active House eller tilsvarende principper. Frederikssund Kommune forudsætter, at boligbyggeriet i Vinge og CCP udelukkende bliver tæt-lavbebyggelse og etagebyggeri med maksimalt 4 etager, samt erhvervsbyggeri, skoler og institutioner. Erhvervsparken sigter mod cleantech virksomheder, men erhvervssammensætningen kan ikke forudsiges på nuværende tidspunkt. Kommunens hovedscenarie repræsenterer en højere forventning til antal indbyggere og en mindre i forhold til antal arbejdspladser. Kommunens alternative scenarie er forholdsvist konservativt i forhold til indbyggerantal og mere optimistisk i forhold til antal arbejdspladser. Udviklingen i nettovarmebehovet i de 2 scenarier er givet nedenfor: Bydel, hovedscenariet Bydel, alternativscenariet Erhvervspark Figur 2. Varmebehov i Vinge og erhvervsparken CCP i hoved- og alternativt scenarie.

7 Nettoelbehov MWh/år Nettoelbehov MWh /år Hovedscenarie E6 E5 E4 E3 E2 E1 B7 B6 B5 B4 B3 B2 B1 Figur 3. Nettoelbehov i hovedscenariet fordelt på udbygningsetaper Alternativt scenarie E6 E5 E4 E3 E2 E1 B7 B6 B5 B4 B3 B2 B1 Figur 4. Nettoelbehov i det alternative scenarie fordelt på udbygningsetaper. Det bemærkes, at der ikke er den store forskel i de to scenarier i udviklingen af det samlede energibehov, dog øges energibehovet mere hastigt i hovedscenariet, grundet den højere forventning til indbyggertal. Bydelen i hovedscenariet vil således have et lidt større varmebehov end alternativscenariet. Udbygningen af erhvervsparken antages ens i de to scenarier. 1.3 Energiforsyning Decentral Der er i udgangspunktet valgt at se bort fra gasbaseret energiforsyning samt elvarme/elpaneler i det der er valgt et vandbårent varmesystem der giver bedre komfort og desuden mulighed for indpasning af VE-teknologier (ud fra ønske om CO2-neutralitet) kombineret med varmeakkumulator på bygningsniveau. Der anbefales generelt at varmeforsyningen internt i bygningen netop er baseret på et vandbårent system med gulvvarme i baderum og radiatorer i øvrige rum. Tæt-lav bebyggelse, skoler og institutioner forsynes med væske/vand varmepumper med jordslanger hvor det er muligt. Etagebyggeri og erhvervsbyggeri forsynes med luft/vand varmepumper. På varmesiden er de anbefalede teknologier en kombination er solfangere, jordslanger, varmepumper og en varmeakkumuleringstank til udligning af produktion og forbrug over et døgn. Der er behov for en sædvanlig overdimensionering af varmesystemet grundet manglende tilslutning til et centralt system. På el-siden forsynes bygningerne primært med solceller på tagene eller i bymiljøet.

8 5-18 Generelt har flg. overvejelser være vigtige i forhold til det anbefalede energisystem: mest mulig fremtidssikring, mindst kompliceret, færrest løbende omkostninger, mest fleksibilitet, mindst pladskrævende, størst arkitektonisk frihed og størst forsyningssikkerhed. Et eksempel på en decentral varmeforsyning via væske/vand varmepumpe med jordslanger i forbindelse med en bolig er givet neden for: Figur 5. Væske/vand varmepumpe med jordslanger. Et eksempel på nødvendige forudsætninger og anlægsdimensioner er givet neden for: nødvendigt solcelleareal (f.eks. svarende til 35 m 2 for tæt/lav bebyggelse) og krav til bygningsorientering (f.eks. 25 o sydvendt taghældning) nødvendig længde på jordslanger (f.eks. svarende til 105 m for tæt/lav bebyggelse) på bygningsniveau nødvendig varmeakkumulator (f.eks. 2 m 3 for tæt/lav bebyggelse) på bygningsniveau Central I det central scenarie anbefales en varmeforsyning der er baseret på lavtemperatur-fjernvarme (55/25 C) med et distributionsnet der primært består af relative små ledningsdimensioner og et optimalt tracé med korte stikledninger. Det vil holde både varmetab og omkostninger nede. Der anbefales et varmesystem baseret på flg. designkriterier: Høj anlægsfleksibilitet, dvs. mulighed for en relativt billig omstilling til nye teknologier og produktionsformer. Høj driftsfleksibilitet, dvs. mulighed for konkurrence mellem flere produktionsanlæg, så billigste forsyningskombination kan vælges på ethvert tidspunkt. Udnyttelse af storskalafordelen, dvs. mulighed for lavere anlægsomkostninger pr. effektenhed og højere effektivitet pr. produktionsenhed. Professionalisering af energiproduktionen, idet fællesanlæg drives af specialiseret personale med deraf mulighed for optimering og lang teknisk levetid, mens decentrale individuelle løsninger måske overlades til lægmand (bygningsbrugeren). Det anbefalede varmesystem er illustreret i næste figur:

9 6-18 Figur 6. Systemkoncept for fjernvarme. Blandt varmeproduktionsanlæg på kort og langt sigt anbefales: Kortsigt Varmepumper (store kompressionsvarmepumper baseret på jordvarme, grundvandsvarme, renset spildevand eller evt. anden tilgængelig lavtemperaturvarme) ved projektstart (omkring år 2015) evt. mindre anlæg i etaper opdelt mellem Vinge og CCP Solvarmeanlæg (op til ca m 2 svarende til areal på 2,5 ha. Høj ydelse pga. lavtemperaturvarme. Lagerkapacitet ca m3. Dækker ca. 25% af årsvarmebehovet) Længere sigt Biomassefyret kedelanlæg baseret på flis samtidig med sammenkobling af Vinge og CCP med en hovedledning i samdrift med varmepumperne evt. flere kedler i etaper. Biogaskraftvarme baseret på lokale bioressourcer (husdyrsgødning, bioaffald fra erhverv mv.) indfases evt. som supplement når varmepumpernes tekniske levetid er udløbet. Udviklingsmuligheder Biomassekraftvarme baseret på potentielle småscala CHP teknologier, som fx: Stirlingmotorer, biomassefyret kedel tilkoblet en Organic Rankine Cycle (ORC), eller en biomassefyret kedel med dampmotor. Brændelsceller, som fx: Solid Oxide Fuel Cell. Som varmelager/akkumulator anbefales: Ca. 0,25 døgns kapacitet til almindelig døgnudjævning af f.eks. en fliskedel. Ca. 0,40 døgns kapacitet ved udnyttelse af eldrevne varmepumper og decentral kraftvarme, idet elprisernes variationer på spotmarkedet udnyttes. (Ved forventning om større fluktuationer i elprisen i fremtiden pga. mere vindmøllestrøm kan større tanke være berettigede). Omkring 0,60 0,80 døgns kapacitet for at understøtte et stort solvarmeanlæg, så dets dækningsgrad kan nå op på % af det årlige varmebehov Semi-decentral Byen udbygges i takt med salg af grunde og dermed i mange etaper over lang tid. Dette betyder, at en central forsyning måske ikke er den mest fleksible fra starten af byggeriet, mens den meget decentrale (individuel) forsyning af hver enkelt bolig og boligblok på den anden side heller ikke nødvendigvis er en optimal løsning, da denne løsning ikke fuldt ud kan udnytte stordrift i indkøb og drift, herunder den reducerede samlede forsyningskapacitet for et fælles system, som er en følge af det ikke samtidige forbrug (samtidighedsfaktoren). Der er derfor skitseret mulige semi-centrale/semi-decentrale løsninger, hvor flere enheder kobles sammen. Derved kan opnås visse stordriftsfordele samtidig med, at investeringerne i en fælles in-

10 7-18 frastruktur begrænses. Det betyder også, at de mest omfattende pre-investeringer (investeringer der ikke udnyttes fuldt ud før alle er tilsluttet) i infrastruktur undgås. De løsninger, der er undersøgt, er baseret på de samme energiproducerende enheder som i de decentrale løsninger, dvs. kombinationer af: Solceller Solfangere Varmepumper Ovenstående i kombination med en centralt placeret, fælles lagertank med varmt vand med det formål at udligne produktion og forbrug over døgnet. Der er gennemregnet modeller for sammenslutning af boliger tæt-lav med klynger af 10, 50, 100 og 400 boliger med sammenkoblede solcelle anlæg og solfangere, men med en fælles stor varmepumpe hvor jordslangen er udlagt over alle haverne i de tilsluttede ejendomme og varmen fordeles rundt til husene via en varmekreds.. Resultaterne af de økonomiske analyser viser en tendens til, at fælles semi-decentrale anlæg for 10 til 50 enheder er en attraktiv løsning. En sådan løsning er samtidig meget fleksibel at etablere efterhånden som byen udbygges og den kan optimeres i takt med teknologiudviklingen på både solceller, termiske solfangere og varmepumper. Det er også en attraktiv løsning for lejlighedskomplekser og større kontorejendomme (i begge sidstnævnte tilfælde er anlæg netop fælles for et større areal). Ved at etablere fælles anlæg for et mindre antal boliger tæt lav opnås en række fordele så som lavere anlægsudgifter og potentielt lavere driftsudgifter pga. udligning af forbrug. Forudsætningen kan være, at der nødvendigvis skal etableres et organisatorisk fællesskab til at drive og vedligeholde anlæggene på tilsvarende måde, som i en ejerforening i et ejerlejlighedskompleks. Ved sammenkobling af 100 eller flere boliger i en fælles løsning må det forventes, at fællesskabet organisatorisk skal etableres som et mini fjernvarmeselskab Sammenligning og vurdering af energiscenarier på tværs Ved vurderingen sammenlignes de 3 alternative varmeforsyningsstrukturer, dvs. hhv. individuel varmeforsyning, bygningsklyngemæssig varmeforsyning samt central fjernvarme, der også benævnes som decentral, semidecentral og central udbygningsstruktur. Inden for disse 3 udbygningsstrukturer opstilles forskellige varmeforsyningsvarianter. Alternativerne fremgår af tabellen nedenfor: Alternativ Decentral Semidecentral Central Variant beskrivelse Individuel varmepumpe (VP), m/ akkumulator Individuel varmepumper (VP), m/ akkumulator samt ca. 25 % solvarmedækning Individuel varmepumper (VP), m/ akkumulator samt ca. 50 % solvarmedækning Fælles varmepumpe (VP), m/akkumulator - Fællesanlæg for mindre bygningsklynger, jf. afsnit Fællesanlæg for mellemstore bygningsklynger, jf. afsnit Fællesanlæg for store bygningsklynger, jf. afsnit Fælles varmepumper (VP), m/akkumulator og ca. 25 % solvarmedækning - Fællesanlæg for mindre bygningsklynger - Fællesanlæg for mellemstore bygningsklynger - Fællesanlæg for store bygningsklynger Fjernvarme med fælles VP m/akkumulator Fjernvarme med fælles VP m/akkumulator og ca. 25 % solvarmedækning Tabel 3: Oversigt over analyserede alternativer i de 3 energiscenarier Analysen foretages på de 2 alternative byudviklinger: Hovedscenariet og det alternative scenario.

11 8-18 Der er gennemført en sammenligning og vurdering af de forskellige varianter inden for de tre energiscenarier ud fra et samfundsøkonomisk og selskabs/brugerøkonomisk perspektiv. Ved alle de alternativer, der belyses i den teknisk- økonomiske vurdering, er der forudsat følgende tekniske løsning: Solceller til at dække det samlede årlige el-behov til boligens apparater og installationer inkl. varmepumpe Eldrevne varmepumper til at dække varmebehovet (opvarmning og varmt brugsvand). Varianter omfattende dels ingen solfangere og dels moderat og høj solfangerandele til at supplere varmepumpen. Store varmeakkumulatorer til at udjævne døgnsvingninger, så varmepumper drevet direkte af solcelle-el samt solfangere udnyttes maksimalt til at dække varmebehovet. Generelt er der tale om velgennemprøvede tekniske komponenter med lave driftsudgifter, lavt behov for vedligeholdelse, ingen lokal luftforurening samt intet behov for tilkørsel af brændsler og bortskaffelse af væsentlige affaldsprodukter. Solcellearealet designes efter kriteriet om at sikre en CO 2 -neutral bebyggelse. Dette betyder, at der etableres et netop så stort solcelleareal, at solcelle-el på årsbasis dækker bygningernes samlede el-behov til varmepumperne samt apparater og installationer. Ved sammenligningen af alternativerne belyses således alene solceller som løsningen til at dække el-behovet. I det centrale energiscenarie vil el-behovet også kunne dækkes af vindmøller. Denne mulighed er dog ikke medtaget her for at sikre ens sammenligningsgrundlag for de tre energiscenarier. Da solcelle-el ikke produceres samtidigt med elbehovet, vil der ske en udveksling af el med det omgivende elnet. Bebyggelsen vil således til visse tidspunkter modtage el fra nettet med en CO 2 - belastning og på andre tidspunkter levere CO 2 -neutral el ud på nettet. Leverancerne til nettet vil ske i dagtimerne, hvor det vurderes, at CO 2 -indholdet i el generelt er højere end døgngennemsnittet, hvorfor der alt i alt kan antages en positiv CO 2 -balance. Dette er dog ikke indregnet i analysen. I de første år betyder dette, at der er et faktisk positivt bidrag fra byen til Danmarks CO 2 reduktion mens dette reduceres i takt med den generelle omstilling af e-produktion til vedvarende energi. Der antages en COP 1 på 4,0 for væske/vand varmepumper der benyttes til bygningstyperne tætlav bolig, skole og institution, mens der antages en COP på 3,7 for luft/vand varmepumper der benyttes i forbindelse med de øvrige bygningstyper (etagebolig, Kontor/erhverv og produktionsareal). COP-værdierne er vægtede årsgennemsnit. Store varmeakkumulatorer sikrer, at varmepumper drevet direkte af solcelle-el udnyttes maksimalt når solcelle-el er til rådighed. Tilsvarende kan solfangere udnyttes maksimalt til at dække varmebehovet ved at lagre denne i varmeakkumulatoren. Store varmeakkumulatorer giver også mulighed for at udnytte en evt. varierende el-tarif. Mulighederne i tilfælde af differentieret el-tarif er dog ikke indregnet i analyserne og indgår heller ikke i den samfundsøkonomiske model. Store varmeakkumulatorer bidrager imidlertid med et øget varmetab. Ved f.eks. installation af en 2 m 3 varme-akkumulator individuelt for hver tæt-lav beboelse vurderes det, at det samlede årlige varmebehov øges med 10 % set i forhold til en almindelig installation. Med målet om CO 2 -neutralitet antages det som nævnt, at der eksporteres ligeså meget solcelle-el til el-nettet, som der importeres fra el-nettet. Uden solfangere antages 50 % af det årlige varmebehov dækket af varme fra varmepumper drevet direkte af egen solcelle-el, mens 50 % baseres på el fra el-nettet. I den decentrale udbygningsstruktur indregnes 3 varianter for solvarmedækning: Ingen solfangere, moderat (67 % af VBV 2 ) og stor solfangerandel (30 % af RV % af VBV). Moderat solfan- 1 Coefficient Of Performance 2 Varmt Brugsvand

12 9-18 gerandel svarer til dækning af ca. 25 % af det samlede årlige varmebehov, mens den store solfangerandel svarer til ca. 50 % dækning. Ved de semidecentrale og centrale udbygningsstrukturer antages der to varianter: Ingen solfangere hhv. solfangerne som fællesanlæg med en solvarmedækning på 25 % af bebyggelsens varmebehov. Disse to varianter vil være sammenlignelige med de to varianter i decentrale udbygningsstruktur, hvor der er hhv. ingen solvarme og moderat solvarme. Der antages fuld ud at være akkumulatorkapacitet nok til en solvarmedækning på 25 % ved de semidecentrale og centrale løsninger. Ved de centrale løsninger kan distributionsnettets varmetab påvirke driftsøkonomien væsentligt. Alt efter hvordan byudviklingen vil foregå, kan der i de første år risikeres et stort varmetab pga. tab fra lange hovedledninger til relativt få bygninger med lavt varmebehov, og varmetabet kan svinge afhængigt af, hvor de første bygninger opføres. Forholdene ved den begrænsede byudvikling i de første år vægter dog meget lidt i den samlede vurdering. Efter nogle års fortsat byudvikling antages varmetabet at stabilisere sig i takt med den større bygningsmasse. Pga. lavtemperaturdrift, antages varmetabet at stabilisere sig på et niveau omkring %. Tabellerne nedenfor viser resultaterne af de samfundsøkonomiske og brugerøkonomiske analyser for hovedscenariet: 5% diskonteringsrente, 20 år Balancepris kr./mwh Hovedscenario Decentral Semidecentral Central D1 D2 D3 S1K1 S1K2 S1K3 S2K1 S2K2 S2K3 C1 C2 Konstante solcellepriser Anlæg Drift og vedligehold Energi Sum Faldende solcellepriser Anlæg Drift og vedligehold Energi Sum Tabel 4. Samfundsøkonomisk sammenligning af energiscenarier ved 5 % diskonteringsrente Bygningstype Sum Hovedscenario - Konstante solcellepriser kr./år inkl. moms varme Decentral Semidecentral Central Forrening: 5% MWh/år D1 D2 D3 S1K1 S1K2 S1K3 S2K1 S2K2 S2K3 C1 C2 Beboelse Tæt/lav 4, Etagebolig 3, Andet Kontor/erhverv Produktionsareal Skole Institution Tabel 5. Brugerøkonomisk sammenligning af energiscenarier konstante solcellepriser. De overordnede konklusioner for hhv. den decentrale løsning samt den centrale eller semidecentrale løsning er opsummerede nedenfor: 3 Rum Varme

13 10-18 Decentral løsning at den decentrale løsning med varmepumper og solceller men uden solfangere vil have de laveste samfunds- og brugerøkonomiske omkostninger. at de centrale eller semidecentrale løsninger ud fra en samfunds- og brugerøkonomisk betragtning vil være ligeså økonomisk attraktive. Dette vil afhænge af, hvordan den konkrete byudvikling forventes at foregå. at supplement med individuelle solfangere med de forudsatte elpriser ikke vil være bruger eller samfundsøkonomisk attraktivt i forhold til de decentrale løsninger. Central eller semi-decentral løsning at de centrale løsninger ikke har markant væsentligt større samfunds- og brugerøkonomiske omkostninger end de bedste decentrale løsninger. Beregningerne peger dog på, at store klynger med semidecentrale løsninger kan give de laveste omkostninger i visse områder. Det, der specielt kan belaste den centrale løsning økonomisk, er udlægning af lange fjernvarmehovedledninger til delområder, hvor der sker en langsom byudvikling. at solvarme i den centrale fjernvarmeløsning stort set er samfunds- og brugerøkonomisk neutral. Hvis der antages stigende elpriser og solvarme fritages fra den varslede forsyningssikkerhedsafgift, vil solvarme blive attraktivt at tilføje til den centrale fjernvarmeløsning. Samlet vurdering af systemløsninger i forhold til byudvikling og energipriser at der kan peges på en fordel ved den decentrale løsning, hvis byudviklingen foregår mere spredt, mens de semidecentrale løsninger har fordele, hvis byen udvikles i klynger eller ø- områder. Det kan tilføjes, at semidecentrale løsninger kan forberedes for en senere sammenkobling til et fælles centralt fjernvarmesystem. at den forventede elpris køb/salg vil være afgørende for valg af energisystem til ny by og at alle 3 løsninger med marginale ændringer er meget tæt på hinanden at såfremt alle resultaterne af denne konceptanalyse afrundes, kan det siges, at da der ikke er signifikant forskel på økonomien, vil en række andre fordele og ulemper ved de forskellige løsninger have større betydning for beslutningen om valg af energiforsyningen. Der er gennemført en række følsomhedsanalyser på ovenstående alternativer herunder bl.a. på kalkulationsrenten, anlægspriser på solcelleanlæg, el-prisudvikling, el-udveksling mellem nettet mv. Disse følsomhedsanalyser giver dog ikke en forskel i ovenstående vurderinger.

14 Markedsmæssig kommerciel vurdering af energiscenarier I den kommercielle analyse er påpeget dels en række danske styrkepositioner med eksportpotentiale, dels en række barrierer for realisering af dette potentiale samt indikationer af løsninger herpå. Nedenfor følger en række anbefalinger for, hvordan projektet i Vinge kan medvirke til løsningen af disse barrierer og til en realisering af det kommercielle potentiale, der ligger i de danske forcer på energiløsningsområdet. Helhedstænkning Den danske styrke i helhedstænkning med fokus på samspil i de forskellige løsninger og med tanke for både energibesparelser, energiforsyning, komfort og æstetik bør stå i fokus i Vinge. Dette i modsætning til fokus på enkeltstående løsningselementer og til vægt alene på energibesparelser i byggeriet. Sammenhæng med det omkringliggende fluktuerende energisystem Vinges mulighed for at kombinere decentral eller central energiforsyning og en intelligent interaktion med det omkringliggende energisystem bør udnyttes. Herved fremhæves danske virksomheders kompetencer for at lade forbrug og produktion - både på matrikelniveau og set over et større geografisk område - spille sammen. Vægt på funktion frem for produkt Vinge bør i sin præsentation af energiløsningerne lægge vægt på det funktionsmæssige slutresultat f.eks. vedvarende baseret energiforsyning og klimavenlig boligkomfort frem for det pågældende fysiske produkt. Tværfagligt samarbejde helt til slut Projektet i Vinge bør give mulighed for at lade de enkelte fag- og interessentgrupper følge implementeringen helt til dørs, således at den innovative samtænkning ikke slippes af syne. Udformning af udbudsmateriale Udformningen af de konkrete udbud for bolig- og byggeriopførelserne i Vinge bør være en anledning til at udvikle formuleringer, der sikrer, at delelementer i helhedsløsningerne ikke ryger som følge af besparelser fra tilbudsgivers side. I den forbindelse bør det inddrages hvorledes den konkrete organisering af offentlig-privat innovationssamarbejde vil påvirke udbudsopsætningen. Testcenterfunktion Projektet i Vinge bør give danske virksomheder mulighed for i praksis og stor skala at afprøve forskellige energiløsninger. Dette bør ske på en måde, så der genereres faktisk og brugbar ny viden eventuelt i tæt samarbejde med vidensinstitutioner på området. Fokus på energiløsninger, hvor danske virksomheder har potentiale Ved udformningen af energiløsningerne i Vinge bør skeles til hvordan disse kan understøtte de kommercielle potentialer i Danmark hvad enten der er tale om markedsmodne produkter eller om teknologier, der endnu er i sin vorden. Dette kan ske ved direkte at benytte disse løsninger, eller ved at bygge efter energikrav og standarder, der fremmer brugen af de danske teknologier og produkter, skaber et marked for disse, og øger kompetencerne og konkurrencedygtigheden blandt de danske faggrupper. Platform for påvirkning af politik og normarbejde Sidst men ikke mindst kan projektet i Vinge give afsæt og organisation til samlet politisk påvirkning og deltagelse i internationalt normarbejde. Fokus herfor kan være byggestandarder (danske og internationale), afgiftsstrukturer og niveauer, smart energy grid koncepter etc.

15 Transport Mål for transporten i Vinge 2060 I større nye byudviklingsområder som Nordhavn i København og Brunnshög i Lund er målet at persontransporten til/fra og i området skal fordele sig med mindst 2/3 gang-, cykel- og kollektiv trafik og højst en 1/3 biltrafik. Nogenlunde svarende til transportmiddelfordelingen i København i dag. Eftersom Vinge bygges op omkring en station kunne et scenarie være at stræbe efter samme mål for dette byudviklingsområde efter anlæg af Vinge station. Sammenholdt med at ca. 1/3 af alle ture ifølge DTU s Transportvaneundersøgelse (TU) er under 2 km, foreslås følgende mål for persontransporten i Vinge: Beboernes transport skal fordele sig med mindst 1/3 gang- og cykeltrafik, mindst 1/3 kollektiv trafik og højst en 1/3 biltrafik. Et andet scenarie er skitseret i Realdanias "2050 Der bli r et yndigt land", hvor 50% af persontransporten sker med kollektiv transport. Hvis andelen af gang- og cykel antages at være uændret, vil det medføre en udvikling som følger: Figur 7. Transportscenarie i Realdanias "2050 Der bli'r et yndigt land" I dette tilfælde nås målet om en ligelig fordeling mellem de tre transportgrupper ca. i Begge målbilleder er ambitiøse og i begge tilfælde forudsættes en kraftig reduktion i biltrafikken, som især skal erstattes med mere kollektiv transport. I de efterfølgende beregninger af transportarbejdet i Vinge er der anvendt en ligelig fordeling mellem transportmidlerne, idet en endnu større andel af kollektiv transport vurderes at kræve såvel et kollektivt transportudbud som et trængselsniveau for biltrafikken svarende til det, der findes i deciderede storbyområder. I Vinge vil en stor del af arbejdspladserne ligge stationsnært, dvs. liberalt erhverv indenfor en afstand af 500 meter til stationen, og resten vil ligge indenfor en afstand af max. 2 km fra stationen, dvs. indenfor cykelafstand. Der foreslås derfor følgende mål for transport til arbejdspladserne i Vinge: Pendling til arbejdspladserne, der alle ligger indenfor gang og cykelafstand af stationen, bør ske med højst 50% biltrafik og resten fordelt med 30% gang- og cykeltrafik og 20% kollektiv transport. Desuden foreslås følgende mål for den øvrige transport i området:

16 13-18 Vare- og godstransport til virksomheder, butikker og private samordnes og effektiviseres og der stilles miljøkrav til de køretøjer, der kører ind i Vinge. Kollektiv transport og andre offentligt styrede transporter udføres udelukkende med køretøjer, der anvender vedvarende energikilder Forslag til virkemidler En påvirkning af transportområdets CO 2 emission vil kun være effektiv, hvis der arbejdes med mange parallelle initiativer der understøtter hinanden og, hvor brugerne kan se en sammenhæng. For at nå ovenstående mål, foreslås det, at der udarbejdes en samlet mobilitetsplan for Vinge, der omfatter en bred vifte af virkemidler indenfor både fysiske tiltag, planlægning, regulering og kommunikation. Dette kræver et tæt samarbejde mellem kommunen, erhvervslivet, transportudbydere og de kommende beboere i Vinge. Beslutninger om byplanlægningen og anlæg af de fysiske faciliteter til infrastruktur er imidlertid afgørende langsigtede virkemidler, der lægger grunden for at udvikle en mere bæredygtig transportadfærd i Vinge. Kommunen har myndighed til at planlægge og indrette nye byområder og infrastruktur, så rammer og muligheder for en mere bæredygtig transport er til stede fra starten. I transportanalysen foreslås bl.a. virkemidler inden for flg. indsatsområder, som i forbindelse med udarbejdelsen af en mobilitetsplan kan sammensættes til pakker tilpasset den konkrete udbygning af Vinge: Planlægning Adfærd (Mobility Management) Offentlig transport Cykel og gang Mange af virkemidlerne inden for ovenstående indsatsområder kræver et samarbejde mellem kommunen, erhvervslivet, trafikselskaberne og private investorer og en bred indsats fra alle parter. Erfaringer fra kommuner, der arbejder målrettet med at nedbringe CO 2 -udslip fra transport viser, at det er vigtigt at kommunen går foran, sætter sig ambitiøse mål og fungerer som igangsætter og at en konkret mobilitetsplan er et godt udgangspunkt for dette arbejde Samspil mellem transport og energiforsyning I forhold til persontransport giver det kun ringe mening af arbejde med en geografisk afgrænsning, idet størstedelen af den transport, som de nye boliger og arbejdspladser i Vinge genererer, må forventes at ske udenfor selve området. I beregninger af det forventede transportbehov, er det derfor valgt at indregne al transport genereret af de fremtidige beboere og arbejdspladser i Vinge. Overordnet set anvendes følgende metode til beregning af energibehov og CO 2 -udledning fra transport: Transportbehov Køretøjskilometer og antal personbiler Fordeling på drivmidler Energibehov og CO2-udledning Figur 8. Metode til beregning af energibehov og CO 2-udledning fra transport Der er taget udgangspunkt i et transportbehov, beskrevet ved henholdsvis TU-data og analyser af pendling til kontorarbejdspladser i Hovedstadsområdet. Beregningseksemplerne fokuserer på den individuelle personbiltransport og tager udgangspunkt i, at de foreslåede målsætninger for fordeling af transportarbejdet opfyldes for hele perioden

17 14-18 For at kunne give en vurdering af CO 2 -udledningen fra bilparken i Vinge er det desuden nødvendigt at komme med et bud på hvilke drivmidler (el, bioethanol, biogas, benzin, diesel, brint mv.) disse biler forventes at køre på. Det er selvsagt en vanskelig øvelse, da det er svært at forudse udviklingen inden for teknologier, økonomiske rammebetingelser mv. Ikke desto mindre følger neden for et bud på en udvikling baseret på bl.a. nogle af de energipolitiske målsætninger der er udmeldt fra regeringens side: Forventet fordeling på drivmidler År El 2. generations bioethanol Biogas Benzin Diesel Brint I alt I dag 0,0% 0,0% 0,0% 74,5% 25,5% 0,0% 100,0% ,0% 8,0% 0,0% 70,0% 20,0% 0,0% 100,0% ,0% 10,0% 0,0% 60,0% 20,0% 0,0% 100,0% ,0% 20,0% 10,0% 25,0% 20,0% 5,0% 100,0% ,0% 20,0% 10,0% 0,0% 0,0% 20,0% 100,0% ,0% 10,0% 10,0% 0,0% 0,0% 30,0% 100,0% Tabel 6. Forventet fordeling på drivmidler for personbiler Ovenstående fordeling afspejler bl.a. målsætningen om uafhængighed af fossile brændstoffer i 2050 og en forudsætning om et gennembrud for brintteknologien fra 2030 af. På baggrund af ovenstående er estimeret at der i 2030 (hvor CO 2 -udledningen fra personbiltransportarbejdet topper) skal suppleres med i alt ca. 7 MW vindmøllekapacitet til opladning af elbiler og for at kompensere for transportsektoren CO 2 -udledning fra andre drivmidler, svarende til en årlig el-produktion på ca. 14 GWh. 1.6 Vand Der er mange muligheder for, at etablere bæredygtig håndtering af vandforsyning, regn- og spildevand i Vinge. I rapporten er opstillet en række løsninger til, hvordan fx regn- og overfladevand kan håndteres. Det er ikke givet, at alle forslag vil passe til alle områder i Vinge. Forslagene skal ses som inspiration og muligheder, der kan og skal undersøges nærmere i forhold til detailprojektering. For Vinge opdeles vand i tre kategorier: Drikkevand Regn- og overfladevand Spildevand Strukturen og opbygningen af nuværende drikkevandsforsyning vil som udgangspunkt dække behovet i Vinge, og det foreslås at der fastholdes en decentral vandforsyning (uden for Vinges geografiske område). Frederikssund Forsyning har udarbejdet en plan for hvorledes drikkevandsforsyningen til Vinge kan opretholdes. Det forventes at der i 2020 skal ske en kortlægning af muligheder for nye boringer så forsyningssikkerheden til Vinge kan opretholdes. I områder, hvor det er nødvendigt at øge vandtrykket skal trykforøgerstationer udformes med dynamisk tryk, der sikrer et lavt energiforbrug i forhold til ydelsen. Regn- og overfladevand kan håndteres på mange måder i Vinge, bl.a. vha. Lokal Afledning af Regnvand (LAR), Lokal Håndtering af Regnvand (LHR) eller Lokal Udnyttelse af Regnvand (LUR). Fælles for disse metoder er, at de tager udgangspunkt i forholdene på stedet. Ovenstående principper kan ikke løse alle klimatiske forhold såsom ekstrem regn, i disse tilfælde skal det vurderes om der skal etableres andre foranstaltninger, der kan aflede regn- og overfladevand. Fælles for løsningerne er, at de betragtes som energineutrale da der ikke installeres energikrævende udstyr såsom pumper.

18 15-18 Frederikssund Kommune kan vælge at sætte krav til, hvordan regn- og overfladevand håndteres for bygninger og anlæg i Vinge. Kravene skal modsvare de muligheder, der er for håndtering af regn- og overfladevand i områderne af Vinge. Det er dog vigtigt at pointere effekterne af de krav der stilles fx vil krav til genbrug af regnvand fra tagflader til toiletskyl, tøjvask og lignende pålægge grundejeren en øget udgift i forhold til et ekstra system i bygningen. Spildevandet fra Vinge forventes, at blive behandlet decentralt i forhold til Vinge. I 2013 skal Frederikssund Renseanlæg udbygges og renoveres så anlægget kan leve op til fremtidige krav. I den forbindelse har man etableret to spildevandspumpestationer i nærheden af Vinge, der primært skal sikre spildevandets vej fra Vinge til Frederikssund Renseanlæg. For pumpestationer der skal installeres i Vinge skal der være hovedfokus på følgende punkter: Energiforbrug Strategi, Synlighed & Styring Udstyr En af de betydende faktorer for pumpestationer er energiforbruget på pumper. Set over en pumpes levetid vil energiforbruget bidrage med op til 90 % af de totale omkostninger. Ved valg af pumpeløsninger og styresystemer til Vinge er det essentielt, at energiforbruget vægtes som en bærende parameter sammen med driftssikkerhed. I de senere år er vores syn på ressourcer ændret, hvilket betyder at der sker en løbende udvikling af teknologier. Grundet forholdene omkring Vinge vil det derfor være muligt at afprøve nogle af disse teknologier fx grundvandskøling, afløbssystem hvor organisk affald kan ledes til biogasproduktion via kloaknettet (der er ikke noget biogasanlæg på nuværende tidspunkt), integration af Frederikssund Forsynings enheder (pumpe, renseanlæg, vandforsyning etc.) til smart energy grid, udnyttelse af sekunda vand, hvilket blot er et par eksempler på nogle af de muligheder der er på nuværende tidspunkt. Det anbefales at nedenstående punkter tages i betragtning i forhold til Vinge. Jf. undersøgelser er der potentiale og gode forhold til etablering af grundvandskøling eller varmelagring i Vinge. De relative få vandindvindingsinteresser gør, at denne mulighed bør undersøges nærmere i forhold til erhverv, der kan få gavn af grundvandskøling eller varmelagring Hvordan skal sekunda vand udnyttes og af hvem og hvilke krav kan der stilles Opbygning af standard for projektering og udformning af pumpestationer og hvordan enheder integreres i et fælles styresystem 1.7 Vurdering af CO 2 -neutralitet Frederikssund Kommune har opstillet en målsætning om, at Vinge skal være CO 2 -neutral. Der findes ikke en officiel definition af begrebet CO 2 -neutralitet, men nok en konsensus om at begrebet relaterer sig til det såkaldte CO 2 -fodaftryk (i driftsfasen alene eller i driftsfasen samt etableringsfasen), som skal være lig nul for at der kan være tale om CO 2 -neutralitet. Der kan i forbindelse med et byudviklingsprojekt også diskuteres om denne CO 2 -neutralitet skal opnås ud fra en nettobetragtning eller ud fra en absolut betragtning. CO 2 -neutralitet er i dette projekt defineret som: "Den samlede drivhusgasudledning, beregnet for energiforbrug, transport og affald/spildevand i forbindelse med aktiviteterne i driftsfasen i Vinge, er ud fra en nettobetragtning lig nul, set over et år."

19 16-18 Den samlede CO 2 -udledning for bydelen beregnes således som summen af alle udledninger med fradrag af den fortrængte CO 2 -udledning fra VE-anlæg i eller uden for Vinges geografiske område. Ved denne definition er det muligt at kompensere for CO 2 -udledning fra f.eks. transportsektoren mod at energiproduktionen i Vinge er CO 2 -negativ, så længe nettoudledningen bliver nul. Det er ligeledes muligt at kompensere for CO 2 -udledning inden for Vinges geografiske område mod f.eks. at etablere CO 2 -neutral el- og varmeproduktion (investeringer i solceller, vindmøller, biomassekraftvarme) uden for Vinges geografiske område, der fortrænger CO 2 -belastende el- og varmeproduktion andre steder i Vinge. Som defineret af Frederikssund Kommune, og i projektansøgningen til EUDP er målet således primært, at Vinge skal være CO 2 -neutral i driftsfasen, dvs. fra bydelen ibrugtages. Som en perspektivering af denne målsætning giver rapporten dog også en indikation af hvornår Vinge tidsmæssigt har kompenseret for CO 2 -udledningerne i forbindelse med etableringen af bydelen. Energianalysen i denne rapport viser, at Vinge i alle 3 alternative energiforsynings scenarier kan opfylde målsætningen om CO 2 -neutralitet samt at dette kan gøres baseret på både nuværende modne/kommercielle og fremtidige VE-teknologier og energistandarder for bygningerne. I det følgende gives et eksempel på hvor meget vindmøllekapacitet der skal etableres til at dække det samlede elforbrug i Vinge og CCP 4 : Vindmøllernes kapacitet til at dække elforbruget i bygningerne er estimeret til i alt ca. 13 MW i For at kunne dække varmepumpernes elforbrug til bygningernes varmeforbrug er der brug for yderligere ca. 3 MW i På baggrund af transportanalysen vurderes at der i 2030 (hvor CO 2 -udledningen fra transportarbejdet topper) skal suppleres med i alt ca. 7 MW vindmøllekapacitet til opladning af elbiler og for at kompensere for transportsektoren CO 2 -udledning. Efter 2030 forventes kurven for transportens CO 2 -udledning at kunne knækkes, hvorfor behovet for vindmøllekapaciteten til kompensation af CO 2 -udledningen herefter kan aftrappes. Energiforbruget vil være minimalt til pumpning af spildevand eller vandforsyning. De større energiforbrug hertil forventes at være placeret udenfor Vinge og regnes derfor ikke med i scenarierne for Vinge. Der er et mindre biogaspotentiale fra spildevand og organisk affald der evt. via køkkenkværne kan ledes til rensningsanlæg/biogasanlæg, hvor slammet anvendes til biogasformål. Da der ikke er fundet basis for etablering af biogasanlæg pga. et meget begrænset råvaregrundlag (husdyrsgødning, industriaffald mv.) indregnes dette potentiale dog ikke med i scenarierne for Vinge. Samlet set vurderes, således at der vil være behov for vindmøllekapacitet svarende til i alt ca. 19 MW svarende til en årlig el-produktion på ca. 38 GWh for at opretholde Vinge og CCP som CO 2 neutrale i hele driftsperioden jf. næste figur: 4 Da det kun er Vinge der skal være CO 2-neutral og ikke CCP er der tale om et overkantsskøn i forhold til estimatet af vindkapacitet i eksemplet.

20 Figur 9. Vindmøllekapacitet for at opnå CO 2-neutralitet i Vinge og CCP 17-18

Fysiske begrænsninger, maksimal produktion og arealspecifikt kapacitetskrav.

Fysiske begrænsninger, maksimal produktion og arealspecifikt kapacitetskrav. Bilag 1 Fysiske begrænsninger, maksimal produktion og arealspecifikt kapacitetskrav. Beregningerne i følgende undersøgelse tager udgangspunkt i forskellige antaget bygningsstørrelser. Undersøgelsen har

Læs mere

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI -SPÆNDINGSFELTET MELLEM KOLLEKTIV OG LOKAL FORSYNING V. Magnus Foged, Planchef, Københavns Energi, TRANSFORM, Energisporet d. 21. november 2012 DISPOSITION

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

SCENARIER FOR ENERGI- INFRASTRUKTUR VINGE OG COPENHAGEN CLEANTECH PARK VED FREDERIKSSUND

SCENARIER FOR ENERGI- INFRASTRUKTUR VINGE OG COPENHAGEN CLEANTECH PARK VED FREDERIKSSUND Til Energistyrelsen, EUDP-sekretariatet Dokumenttype Hovedrapport Dato Marts, 2013 SCENARIER FOR ENERGI- INFRASTRUKTUR VINGE OG COPENHAGEN CLEANTECH PARK VED FREDERIKSSUND SCENARIER FOR ENERGIINFRASTRUKTUR

Læs mere

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Byudvikling med omtanke 2003. Byggeri af lavenergi i. Egedal Kommune. Oplæg for Norges Bygg- og Eiendomsforening 24. november 2010

Byudvikling med omtanke 2003. Byggeri af lavenergi i. Egedal Kommune. Oplæg for Norges Bygg- og Eiendomsforening 24. november 2010 Byggeri af lavenergi i Egedal Kommune Oplæg for Norges Bygg- og Eiendomsforening 24. november 2010 Jan Poulsen Specialkonsulent Egedal Kommune jan.poulsen@egekom.dk Byudvikling med omtanke 2003 Vækstområde

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Lagring af vedvarende energi

Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Et skridt på vejen mod en CO2-neutral Øresundsregion er at undersøge, hvilke løsninger til lagring af vedvarende energi, der kan tilpasses fremtidens

Læs mere

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution 85/15 DONG Energy Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution Den danske vandsektor som en del af Danmarks energiforsyning hvad er mulighederne inden for eksport og teknologi, og hvad er udfordringerne?

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

Smart energi - Smart varme

Smart energi - Smart varme Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk Planlægning ABH@Energinet.dk 1 Disposition 1. Udfordringen for elsystemet frem til 2025

Læs mere

Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid

Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid Fjernvarmens udbredelse Varmeatlas præsentation ved Else Bernsen, COWI (ebe@cowi.dk) 1 Bygningsatlas 2013 for alle byområder i Danmark BBR oplyser

Læs mere

Indstilling. Energieffektiv fjernvarmeforsyning i Geding. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 1.

Indstilling. Energieffektiv fjernvarmeforsyning i Geding. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 1. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 1. april 2014 Energieffektiv fjernvarmeforsyning i Geding Ombygning af fjernvarmesystemet i Geding til en mere energieffektiv drift ved

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Basisfremskrivning og scenarieanalyser

Basisfremskrivning og scenarieanalyser Vordingborg Kommune Basisfremskrivning og scenarieanalyser Oktober 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Vordingborg Kommune Basisfremskrivning

Læs mere

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Net Temadag 2009 24. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Indhold Udfordringen for det danske elsystem Fremtidsscenarier

Læs mere

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Disposition 2 Præsentation af Charles Nielsen Definitioner: Leder og ledelse - Innovation Den store

Læs mere

Til Kolding Kommune. Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER

Til Kolding Kommune. Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER Til Kolding Kommune Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 4 2. Generelle forudsætninger 4 2.1 Forudsætninger fra Lokalplan 4 2.2

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune Visionen CO2030 - Århus uafhængig af fossile brændsler Århus CO2 neutral 2030 Aftenmøde 1. december 2010 Jan Nielsen, Klimachef Århus Kommune Indhold 1. Visionen for Århus CO2030 2. Hvad er status for

Læs mere

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020 John Tang FORUDSÆTNINGER Der regnes generelt på Decentrale anlæg og på ændringer i varmeproduktion Varmeproduktion fastfryses til 2012 niveau i 2020

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Temadag om energiaftalens analyser, Grøn Energi Hovedfokuspunkter Fjernvarmens udbredelse Produktion af Fjernvarme

Læs mere

Projektforslag Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområde Stenløse Nord. Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad

Projektforslag Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområde Stenløse Nord. Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad Juli 2014 Egedal Fjernvarme Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområde Stenløse Nord Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad Notat 2 - Kommentarer til høringsskrivelse fra HMN dateret 29. maj

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

Hejrevangens Boligselskab

Hejrevangens Boligselskab Hejrevangens Boligselskab Projektforslag vedr. ændring af blokvarmecentral 28-07-2009 HENRIK LARSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S GODTHÅBSVÆNGET 4 2000 FREDERIKSBERG Telefon 38104204 Telefax 38114204 Projektforslag

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi Energieffektivisering for fremtiden Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi 26-11-2012 DTU International Energy Report 2012 Energy efficiency improvements A key

Læs mere

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 25. marts 2015 Udarbejdet af: John Tang Kontrolleret af: Jesper Koch og Nina

Læs mere

Klimapartnerskabsaftale. mellem. Natur og Miljø. Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. Aarhus Kommune

Klimapartnerskabsaftale. mellem. Natur og Miljø. Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. Aarhus Kommune Klimapartnerskabsaftale mellem XX og Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune Aarhus Kommune Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. og Klimasekretariatet Valdemarsgade 18 8000 Aarhus

Læs mere

Præsentation af Innovation Fur. Nettemadag om fremtidens elsystem 25. november 2010

Præsentation af Innovation Fur. Nettemadag om fremtidens elsystem 25. november 2010 Præsentation af Innovation Fur Nettemadag om fremtidens elsystem 25. november 2010 Disposition o Hovedtal for Fur o Eksisterende net på Fur o Ideen bag Innovation Fur o Initiativtagere o Igangsætning -

Læs mere

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Direktør Michael H. Nielsen Den 28. januar 2015 Mål om fossil uafhængighed i 2050 skal nås af tre veje Energieffektivisering Fossil uafhængighed i 2050 Fleksibilitet

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

NOTAT 25. juni 2007 J.nr. Ref. mis Energianvendelse & - økonomi

NOTAT 25. juni 2007 J.nr. Ref. mis Energianvendelse & - økonomi NOTAT 25. juni 2007 J.nr. Ref. mis Energianvendelse & - økonomi Side 1/5 Eldrevne varmepumper til individuel opvarmning Varmepumper er i dag i mange tilfælde en privatøkonomisk rentabel investering. Ikke

Læs mere

Gl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen.

Gl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen. Gl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen. Sagsnummer: 14/45939 Sagsansvarlig: DMA Beslutningstema: Der ønskes bemyndigelse til udsendelse af projektforslag for

Læs mere

Mere vindkraft hvad så?

Mere vindkraft hvad så? Mere vindkraft hvad så? Vindtræf 2009, Danmarks Vindmølleforening 7. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Agenda Udfordringen for det danske elsystem Effektiv indpasning af vindkraft

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune Klima & Energi 1 stevns kommune 2 stevns kommune 3 stevns kommune Klimastrategi 2009 Stevns Kommunes klimastrategi tager afsæt i et ønske om at forbruget af de fossile brændsler mindskes bl.a. ved at undersøge

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2013 og handlingsplan 2014

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2013 og handlingsplan 2014 Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO 2 -opgørelse og handlingsplan 2014 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Resumé... 2 Status på projekter... 2 Energirenovering af de kommunale bygninger... 2

Læs mere

Fremme af varmepumper i Danmark

Fremme af varmepumper i Danmark Fremme af varmepumper i Danmark Energipolitisk fokus og skrotningsordningen Mikkel Sørensen Energipolitisk fokus I juni 2005 fremlagde regeringen Energistrategi 2025. I en baggrundsrapport blev varmepumper

Læs mere

Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a

Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a Randers Kommune har udarbejdet følgende projektforslag om tilslutningspligt til Værum-Ørum

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

Gastekniske dage. Henrik P. Hansen. Termoteknik

Gastekniske dage. Henrik P. Hansen. Termoteknik 1: Princip for varmepumpe 2: Case 2 Beregning VP. Kontra Gas 3: Regeringens nye energistrategi 4: Som vi ser udviklingen med VP. 5: Hvad kunne være fremtidens uddannelse Henrik P. Hansen 1 Strategi for

Læs mere

FULD SOL OVER DANMARK

FULD SOL OVER DANMARK FULD SOL OVER DANMARK Vi har brug for en gennemtænkt justering af rammerne for solceller i Danmark. Derfor fremlægger branche-, erhvervs-, miljø- og forbrugerorganisationer et forslag til, hvilke elementer

Læs mere

Region Midtjylland Kommunemøde om transport, energieffektiviseringer og besparelser - strategisk energiplanlægning

Region Midtjylland Kommunemøde om transport, energieffektiviseringer og besparelser - strategisk energiplanlægning Region Midtjylland Kommunemøde om transport, energieffektiviseringer og besparelser - strategisk energiplanlægning Varmeværker i nye samarbejdsrelationer kristensen consult aps Regeringens/Folketingets

Læs mere

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Fremtidens danske elbilmarked hvornår og hvordan Dansk Industri 26.08.2009 Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk planlægning E-mail:

Læs mere

Kommunal planlægning for energi og klima

Kommunal planlægning for energi og klima Mandag d. 22 september 2008 Konferencen Energieffektivt Byggeri Stenløse Syd På kommunalt initiativ etableres Danmarks største samlede bebyggelse af lav-energi huse Kommunal planlægning for energi og klima

Læs mere

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites (RTS) Formål Optimere energiforsyningen til Remote Telecom

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

Sønderborg Fjernvarme

Sønderborg Fjernvarme Viden der bringer mennesker videre--- Sønderborg Fjernvarme Varmeforsyning af Vollerup Vurdering af drivhusgasemissioner og samfundsøkonomiske konsekvenser ved forsyning af alm. og lavenergiboliger med

Læs mere

Projektsammendrag Nordby/Mårup Samsø Danmark

Projektsammendrag Nordby/Mårup Samsø Danmark Beskrivelse Sol og flis i Varmeværk med solfangere og flisfyr. Fjernvarmeværket i får varmen fra 2.500 m2 solfangere og en 900 kw kedel, der fyres med træflis. Ideen til værket kom i 1998. En gruppe borgere

Læs mere

Udviklingsforløb for omstilling af individuelle opvarmningsløsninger frem mod 2035

Udviklingsforløb for omstilling af individuelle opvarmningsløsninger frem mod 2035 Udviklingsforløb for omstilling af individuelle opvarmningsløsninger frem mod 2035 Udgivet af Energianalyse, Energinet.dk Tonne Kjærsvej 65 7000 Fredericia Tlf. 70 10 22 44 www.energinet.dk Marts 2015

Læs mere

Varmepumper i Lejre Kommune

Varmepumper i Lejre Kommune Varmepumper i Lejre Kommune version 0.2 Flemming Bjerke i samarbejde med Niels Hansen, NH-Soft Dette notat behandler brugen af varmepumper i Lejre Kommune som supplement til Klimaplanen 2011-2020 for Lejre

Læs mere

Power-to-gas i dansk energiforsyning

Power-to-gas i dansk energiforsyning Power-to-gas i dansk energiforsyning Årets gaskonference 2014, 14. november 2014 Søren Dupont Kristensen Direktør, Systemudvikling og Elmarked sdk@energinet.dk 1 Agenda 1. Energinet.dks strategi og den

Læs mere

1. Introduktion Roskilde Kommune

1. Introduktion Roskilde Kommune Case.Dok.6.6 Prefeasibility undersøgelse Undersøgelse af mulighed for fjernvarme i naturgasområder Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 8. august 2014. 1. Introduktion

Læs mere

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A.

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. Til Støvring Kraftvarmeværk Dokumenttype Projektforslag Dato Februar 2015 STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG FOR TILSLUTNING AF HØJE STØVRING, ETAPE 1 STØVRING KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG

Læs mere

Energi og Infrastruktur

Energi og Infrastruktur Energi og Infrastruktur Transportens Innovationsnetværk den 18. juni 2009 v/lærke Flader v/lærke Flader Chefkonsulent, Dansk Energi Energi og Infrastruktur Oplæggets indhold: De energipolitiske udfordringer

Læs mere

Gruppe nr. 1 El og varme Store eldrevne varmepumper i kra1varmebaseret 4ernvarme Effek7v anvendelse af biomasse

Gruppe nr. 1 El og varme Store eldrevne varmepumper i kra1varmebaseret 4ernvarme Effek7v anvendelse af biomasse Gruppe nr. 1 El og varme Store eldrevne varmepumper i kra1varmebaseret 4ernvarme Effek7v anvendelse af biomasse Målsætning Hvad vil vi opnå med vores B- forslag 4l nye energiafgi6er? Fremme kra1varmeværkernes

Læs mere

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Klimavenlige energiløsninger Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Christian Ege Miljøforum Midtjylland, 31.10.2012 Hvem er? En uafhængig miljøorganisation med fokus på bl.a. energibesparelser, med

Læs mere

Varmepumper i fremtidens energisystem.

Varmepumper i fremtidens energisystem. 1 Varmepumper i fremtidens energisystem. Hvorfor solceller? Energi ramme I en energirammeberegning skal el forbrug regnes med en faktor 2,5 ( forbrug x 2,5). El-produktion trækker derfor også ned med samme

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Projektforslag. Naturgasforsyning af 24 klyngehuse på Hummeltoftevej, Virum. Lyngby-Taarbæk Kommune

Projektforslag. Naturgasforsyning af 24 klyngehuse på Hummeltoftevej, Virum. Lyngby-Taarbæk Kommune Projektforslag Naturgasforsyning af 24 klyngehuse på Hummeltoftevej, Virum. Lyngby-Taarbæk Kommune Januar 2014 27. januar 2014 Sagsnr.: 2014010065 gasnet@naturgas.dk Projektforslag Lyngby-Taarbæk Kommune

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

nytænkning og innovation udvikling af energieffektiv teknologi

nytænkning og innovation udvikling af energieffektiv teknologi nytænkning og innovation udvikling af energieffektiv teknologi De globale mål om forsyningssikkerhed og markant reduktion af CO 2 skal opfyldes gennem større energieffektivisering og meget mere brug af

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

Energi. til dig og resten af Danmark

Energi. til dig og resten af Danmark Energi til dig og resten af Danmark Hos E.ON arbejder vi med energi på mange måder E.ON har en række aktiviteter rundt om i Danmark - og det handler alt sammen om energi. På Lolland forsyner vores vindmøllepark

Læs mere

eflex projektet Poul Brath

eflex projektet Poul Brath eflex projektet Poul Brath Udgangspunktet Mere vindenergi på produktionssiden: Fluktuerende elproduktion Flere og nye elforbrugene apparater: specielt elbilen kan skabe uhensigtsmæssige effektpeaks i elnettet

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det?

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? (Energivision 2030 - økonomi) Klimakommissionens rapport -det betyder den for dig og mig! Seminar

Læs mere

strategisk energiplan 2015-2025

strategisk energiplan 2015-2025 strategisk energiplan 2015-2025 Vision: Bornholm er et CO2-neutralt samfund baseret på bæredygtig og vedvarende energi i 2025 OSTKRAFT Samarbejde om vækst og udvikling på Bornholm. Understøtte kommunens

Læs mere

Varmepumper i fjernvarmen

Varmepumper i fjernvarmen Varmepumper i fjernvarmen Niels From, PlanEnergi Varmepumper i fjernvarmen Workshop for Region Syddanmark Odense, den 12. november 2014 Niels From 1 PlanEnergi Rådgivende ingeniørfirma 30 år med VE 30

Læs mere

Solceller på kommunale bygninger. Dansk Solcelleforening

Solceller på kommunale bygninger. Dansk Solcelleforening Solceller på kommunale bygninger Ove Folmer Jensen SEKRETARIATET Dansk Solcelleforening Hvem er Dansk Solcelleforening Brancheforening der arbejdet for at fremme og understøtte solcelleaktiviteter i Danmark

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 PROGRAM Velkomst Jørgen Niemann Jensen, Randers Kommune Program Jørgen Røhr Jensen, NIRAS Den globale udfordring Torben Chrintz, NIRAS Klimaplan for Randers Kommune

Læs mere

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Agenda Politiske målsætninger og energiforbrug i bygninger

Læs mere

Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling

Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling Plan og Udvikling Sagsnr. 266462 Brevid. 2130434 Ref. SMAG Dir. tlf. 4633 3179 sorenmag@roskilde.dk 26 august 2015 I dette notat sammenfattes bemærkninger

Læs mere

Nyhedsbrev. Godt nytår! Ny hjemmeside. Projektets fremdrift siden sidst. Januar 2015 www.energiplanfyn.fmk.dk ajoml@fmk.dk

Nyhedsbrev. Godt nytår! Ny hjemmeside. Projektets fremdrift siden sidst. Januar 2015 www.energiplanfyn.fmk.dk ajoml@fmk.dk Januar 2015 www.energiplanfyn.fmk.dk ajoml@fmk.dk Nyhedsbrev Godt nytår! For Energiplan Fyn blev 2014 et spændende år. Et år fyldt med udfordringer, fra den spæde opstart i Januar og frem til nu. Vi kan

Læs mere

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Konference om omstillinger i den dieseldrevne, professionelle transport Christiansborg, 27. maj 2008 Asger Myken, DONG Energy asgmy@dongenergy.dk 1 Disposition

Læs mere

Vi pegede i nyhedsbrev nr. 8 på, at biomassens langsigtede rolle i fjernvarmesystemet og vindkraftens

Vi pegede i nyhedsbrev nr. 8 på, at biomassens langsigtede rolle i fjernvarmesystemet og vindkraftens Nyhedsbrev nr. 9 - april 2014 Hovedstadsområdets fjernvarmesystem i 2050 hvad fortæller perspektivscenarierne? Langsigtede analyser viser vejen til grøn og konkurrencedygtig fjernvarme i et energisystem

Læs mere

Nationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg)

Nationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg) Nationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg) Gastekniske Dage 2015, Billund Svend Pedersen, Teknologisk Institut Baggrund Et ud af i alt 4 VE orienterede projekter

Læs mere

Energibesparelser i kommunerne med ESCO

Energibesparelser i kommunerne med ESCO Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse

Læs mere

CO 2 reduktion i affaldsindsamlingen

CO 2 reduktion i affaldsindsamlingen CO 2 reduktion i affaldsindsamlingen Kim Røgen, Udviklingsnetværk Affaldsudbud, 30. august 2010 Konference om markedet som middel til mindre CO 2 fra Transport 24. oktober 2013 Jens Purup Områdechef i

Læs mere