SCENARIER FOR ENERGI- INFRASTRUKTUR VINGE OG COPENHAGEN CLEANTECH PARK VED FREDERIKSSUND

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SCENARIER FOR ENERGI- INFRASTRUKTUR VINGE OG COPENHAGEN CLEANTECH PARK VED FREDERIKSSUND"

Transkript

1 Til Energistyrelsen, EUDP-sekretariatet Dokumenttype Sammenfatning Dato Marts, 2013 SCENARIER FOR ENERGI- INFRASTRUKTUR VINGE OG COPENHAGEN CLEANTECH PARK VED FREDERIKSSUND

2 1-18 Revision Endelig version Dato Udarbejdet af Rambøll, Teknologisk Institut og NIRAS Kontrolleret af Kim Ernst, Frederikssund Erhverv Godkendt af Styregruppen Beskrivelse Scenarier for energiinfrastruktur i Vinge ved St. Rørbæk. Sektoranalyser for bæredygtig transport og vandhåndtering, samt kommerciel vurdering af energiløsninger i byudviklingsprojektet. Ref

3 2-18 INDHOLD 1. Sammenfatning Plan for udbygning Energibehov Energiforsyning Decentral Central Semi-decentral Sammenligning og vurdering af energiscenarier på tværs Markedsmæssig kommerciel vurdering af energiscenarier Transport Mål for transporten i Vinge Forslag til virkemidler Samspil mellem transport og energiforsyning Vand Vurdering af CO 2 -neutralitet 15

4 SAMMENFATNING Hovedformålet med dette projekt har været i samarbejde med kommercielle og offentlige partnere at udvikle energiforsyningsscenarier for energiinfrastrukturen i Vinge og Copenhagen Cleantech Park (CCP) i Store Rørbæk, samt at komme med forslag til bæredygtig transport og afvanding/vandforsyning. Formålet med forsyningsscenarierne har været at komme med et bud på, hvilken energiinfrastruktur der er relevant for Vinge og CCP både ud fra en samfundsøkonomisk betragtning, samt Frederikssund Kommunes målsætning om CO 2 neutralitet for Vinge. I projektet er opstillet og analyseret tre forskellige scenarier for energiforsyningen: Decentral energiforsyning (på bygnings- og matrikelniveau) Central energiforsyning (ved etablering/tilslutning til central varme- og elforsyning) Semi-decentral energiforsyning (på landsby- eller klyngesamfundsniveau) Scenarierne repræsenterer de forsyningsalternativer, som alle kommuner i praksis skal tage stilling til under den kommunale energiplanlægning. Mulige samspil i energisystemet mellem en bred vifte af både velkendte og nye energiteknologier på markedet er blevet analyseret, med særligt fokus på forsyningssikkerhed, økonomi, fleksibilitet og potentiale for energilagring. Hvert forsyningsscenarie indeholder en vurdering af de enkelte energiteknologier baseret på det teknologiske udviklingsstadie. Foruden scenarieanalyserne er undersøgt, hvordan forskellige teknologier indenfor transport og afvanding/vandforsyning mest hensigtsmæssigt inddrages i den samlede forsyning, med fokus på energibesparelser og vedvarende energiteknologier. De overordnede konklusioner i projektet er at Vinge kan: bygges selvforsynende med el og varmeforbrug, og med opfyldelse af CO 2 neutralitet som forudsat opføres modulært baseret på energieffektivt byggeri og VE teknologier, og med en robusthed til at medtage eventuelle kommende nye teknologier påbegyndes uden store up-front investeringer til energiinfrastruktur samtidig med en parathed til en eventuel senere sammenkobling i centrale energiløsninger bygges med fokus på bæredygtig transport både internt og til/fra Vinge med fokus på bløde trafikanters vilkår, og kollektiv trafik med S-tog etableres med en bæredygtig vandhåndtering, med potentiale for grundvandskøling, og dimensioneret for fremtidige klimapåvirkninger blive et udstillingsvindue for bæredygtig byudvikling, og VE baserede teknologisk systemløsninger der kan bruges til at fremme danske styrkepositioner med eksportpotentiale I det følgende gives en kort sammenfatning af analyserne.

5 Plan for udbygning Frederikssund Kommune forudsætter, at udbygningen af Vinge og Copenhagen Cleantech Park kommer til at ske i 13 etaper (B1-7 samt E1-6) frem til år Etaperne er vist i figur 1. Udbygningen starter i B1 og E1 og breder sig ud fra disse områder. Udbygningen i E1 blev allerede påbegyndt i 2012, mens B1 forventes påbegyndt i Der bemærkes den forholdsvise store afstand mellem B1 og E1, og det kan derfor antages, at evt. varmeforsyningsmæssige synergieffekter mellem bydelen og erhvervsparken først kan realiseres i de senere udbygningsetaper. Udviklingen i bygningsareal er bestemt ud fra Frederikssund Kommunes to forskellige scenarier over den forventede udbygning af Vinge og CCP som vist i tabel 1 og tabel 2. Frederikssund Kommune forudsætter som beregningsgrundlag, at boligbyggeriet i Vinge og CCP bliver tæt-lav-bebyggelse og etagebyggeri med maksimalt 4 etager. Erhvervsparken sigter mod cleantech virksomheder, men erhvervssammensætningen kan ikke forudsiges på nuværende tidspunkt. Kommunens hovedscenarie er forholdsvist konservativt i forhold til antal arbejdspladser og mere optimistisk i forhold til indbyggerantal. Kommunens alternative scenarie repræsenterer en højere forventning til antal arbejdspladser og en lidt mindre i forhold til antal indbyggere. Figur 1. Forventet etapeudbygning for Vinge og Copenhagen Cleantech Park. B=Bydel, E=Erhverv. Figur 1. Forventet etapeudbygning for Vinge og Copenhagen Cleantech Park. B=Bydel, E=Erhverv. Hovedscenarie Boliger Personer pr. hustand Indbyggere Tæt-lav , Etage , Total Etageareal m 2 m 2 pr. arbejdsplads Arbejdspladser Kontor/erhverv Institutioner Produktion Produktion/kontor Total Tabel 1. Hovedscenarie for udbygning i Vinge og CCP i år 2060.

6 Nettovarmebehov i MWh 3-18 Alternativt scenarie Boliger Personer pr. husstand Indbyggere Tæt-lav , Etage , Total Etageareal m 2 m 2 pr. arbejdsplads Arbejdspladser Kontor/erhverv Institutioner Produktion Produktion/kontor Total Tabel 2. Alternativt scenarie for udbygning i Vinge og CCP i år Der bliver benyttet følgende milepæle for udbygningen: År 2015, 2020, 2025, 2030 og Energibehov Nybyggeriet i Vinge skal som udgangspunkt opfylde bygningsreglements krav til energirammer for nybyggeri i 2020, f.eks. ved at bygninger opføres efter Active House eller tilsvarende principper. Frederikssund Kommune forudsætter, at boligbyggeriet i Vinge og CCP udelukkende bliver tæt-lavbebyggelse og etagebyggeri med maksimalt 4 etager, samt erhvervsbyggeri, skoler og institutioner. Erhvervsparken sigter mod cleantech virksomheder, men erhvervssammensætningen kan ikke forudsiges på nuværende tidspunkt. Kommunens hovedscenarie repræsenterer en højere forventning til antal indbyggere og en mindre i forhold til antal arbejdspladser. Kommunens alternative scenarie er forholdsvist konservativt i forhold til indbyggerantal og mere optimistisk i forhold til antal arbejdspladser. Udviklingen i nettovarmebehovet i de 2 scenarier er givet nedenfor: Bydel, hovedscenariet Bydel, alternativscenariet Erhvervspark Figur 2. Varmebehov i Vinge og erhvervsparken CCP i hoved- og alternativt scenarie.

7 Nettoelbehov MWh/år Nettoelbehov MWh /år Hovedscenarie E6 E5 E4 E3 E2 E1 B7 B6 B5 B4 B3 B2 B1 Figur 3. Nettoelbehov i hovedscenariet fordelt på udbygningsetaper Alternativt scenarie E6 E5 E4 E3 E2 E1 B7 B6 B5 B4 B3 B2 B1 Figur 4. Nettoelbehov i det alternative scenarie fordelt på udbygningsetaper. Det bemærkes, at der ikke er den store forskel i de to scenarier i udviklingen af det samlede energibehov, dog øges energibehovet mere hastigt i hovedscenariet, grundet den højere forventning til indbyggertal. Bydelen i hovedscenariet vil således have et lidt større varmebehov end alternativscenariet. Udbygningen af erhvervsparken antages ens i de to scenarier. 1.3 Energiforsyning Decentral Der er i udgangspunktet valgt at se bort fra gasbaseret energiforsyning samt elvarme/elpaneler i det der er valgt et vandbårent varmesystem der giver bedre komfort og desuden mulighed for indpasning af VE-teknologier (ud fra ønske om CO2-neutralitet) kombineret med varmeakkumulator på bygningsniveau. Der anbefales generelt at varmeforsyningen internt i bygningen netop er baseret på et vandbårent system med gulvvarme i baderum og radiatorer i øvrige rum. Tæt-lav bebyggelse, skoler og institutioner forsynes med væske/vand varmepumper med jordslanger hvor det er muligt. Etagebyggeri og erhvervsbyggeri forsynes med luft/vand varmepumper. På varmesiden er de anbefalede teknologier en kombination er solfangere, jordslanger, varmepumper og en varmeakkumuleringstank til udligning af produktion og forbrug over et døgn. Der er behov for en sædvanlig overdimensionering af varmesystemet grundet manglende tilslutning til et centralt system. På el-siden forsynes bygningerne primært med solceller på tagene eller i bymiljøet.

8 5-18 Generelt har flg. overvejelser være vigtige i forhold til det anbefalede energisystem: mest mulig fremtidssikring, mindst kompliceret, færrest løbende omkostninger, mest fleksibilitet, mindst pladskrævende, størst arkitektonisk frihed og størst forsyningssikkerhed. Et eksempel på en decentral varmeforsyning via væske/vand varmepumpe med jordslanger i forbindelse med en bolig er givet neden for: Figur 5. Væske/vand varmepumpe med jordslanger. Et eksempel på nødvendige forudsætninger og anlægsdimensioner er givet neden for: nødvendigt solcelleareal (f.eks. svarende til 35 m 2 for tæt/lav bebyggelse) og krav til bygningsorientering (f.eks. 25 o sydvendt taghældning) nødvendig længde på jordslanger (f.eks. svarende til 105 m for tæt/lav bebyggelse) på bygningsniveau nødvendig varmeakkumulator (f.eks. 2 m 3 for tæt/lav bebyggelse) på bygningsniveau Central I det central scenarie anbefales en varmeforsyning der er baseret på lavtemperatur-fjernvarme (55/25 C) med et distributionsnet der primært består af relative små ledningsdimensioner og et optimalt tracé med korte stikledninger. Det vil holde både varmetab og omkostninger nede. Der anbefales et varmesystem baseret på flg. designkriterier: Høj anlægsfleksibilitet, dvs. mulighed for en relativt billig omstilling til nye teknologier og produktionsformer. Høj driftsfleksibilitet, dvs. mulighed for konkurrence mellem flere produktionsanlæg, så billigste forsyningskombination kan vælges på ethvert tidspunkt. Udnyttelse af storskalafordelen, dvs. mulighed for lavere anlægsomkostninger pr. effektenhed og højere effektivitet pr. produktionsenhed. Professionalisering af energiproduktionen, idet fællesanlæg drives af specialiseret personale med deraf mulighed for optimering og lang teknisk levetid, mens decentrale individuelle løsninger måske overlades til lægmand (bygningsbrugeren). Det anbefalede varmesystem er illustreret i næste figur:

9 6-18 Figur 6. Systemkoncept for fjernvarme. Blandt varmeproduktionsanlæg på kort og langt sigt anbefales: Kortsigt Varmepumper (store kompressionsvarmepumper baseret på jordvarme, grundvandsvarme, renset spildevand eller evt. anden tilgængelig lavtemperaturvarme) ved projektstart (omkring år 2015) evt. mindre anlæg i etaper opdelt mellem Vinge og CCP Solvarmeanlæg (op til ca m 2 svarende til areal på 2,5 ha. Høj ydelse pga. lavtemperaturvarme. Lagerkapacitet ca m3. Dækker ca. 25% af årsvarmebehovet) Længere sigt Biomassefyret kedelanlæg baseret på flis samtidig med sammenkobling af Vinge og CCP med en hovedledning i samdrift med varmepumperne evt. flere kedler i etaper. Biogaskraftvarme baseret på lokale bioressourcer (husdyrsgødning, bioaffald fra erhverv mv.) indfases evt. som supplement når varmepumpernes tekniske levetid er udløbet. Udviklingsmuligheder Biomassekraftvarme baseret på potentielle småscala CHP teknologier, som fx: Stirlingmotorer, biomassefyret kedel tilkoblet en Organic Rankine Cycle (ORC), eller en biomassefyret kedel med dampmotor. Brændelsceller, som fx: Solid Oxide Fuel Cell. Som varmelager/akkumulator anbefales: Ca. 0,25 døgns kapacitet til almindelig døgnudjævning af f.eks. en fliskedel. Ca. 0,40 døgns kapacitet ved udnyttelse af eldrevne varmepumper og decentral kraftvarme, idet elprisernes variationer på spotmarkedet udnyttes. (Ved forventning om større fluktuationer i elprisen i fremtiden pga. mere vindmøllestrøm kan større tanke være berettigede). Omkring 0,60 0,80 døgns kapacitet for at understøtte et stort solvarmeanlæg, så dets dækningsgrad kan nå op på % af det årlige varmebehov Semi-decentral Byen udbygges i takt med salg af grunde og dermed i mange etaper over lang tid. Dette betyder, at en central forsyning måske ikke er den mest fleksible fra starten af byggeriet, mens den meget decentrale (individuel) forsyning af hver enkelt bolig og boligblok på den anden side heller ikke nødvendigvis er en optimal løsning, da denne løsning ikke fuldt ud kan udnytte stordrift i indkøb og drift, herunder den reducerede samlede forsyningskapacitet for et fælles system, som er en følge af det ikke samtidige forbrug (samtidighedsfaktoren). Der er derfor skitseret mulige semi-centrale/semi-decentrale løsninger, hvor flere enheder kobles sammen. Derved kan opnås visse stordriftsfordele samtidig med, at investeringerne i en fælles in-

10 7-18 frastruktur begrænses. Det betyder også, at de mest omfattende pre-investeringer (investeringer der ikke udnyttes fuldt ud før alle er tilsluttet) i infrastruktur undgås. De løsninger, der er undersøgt, er baseret på de samme energiproducerende enheder som i de decentrale løsninger, dvs. kombinationer af: Solceller Solfangere Varmepumper Ovenstående i kombination med en centralt placeret, fælles lagertank med varmt vand med det formål at udligne produktion og forbrug over døgnet. Der er gennemregnet modeller for sammenslutning af boliger tæt-lav med klynger af 10, 50, 100 og 400 boliger med sammenkoblede solcelle anlæg og solfangere, men med en fælles stor varmepumpe hvor jordslangen er udlagt over alle haverne i de tilsluttede ejendomme og varmen fordeles rundt til husene via en varmekreds.. Resultaterne af de økonomiske analyser viser en tendens til, at fælles semi-decentrale anlæg for 10 til 50 enheder er en attraktiv løsning. En sådan løsning er samtidig meget fleksibel at etablere efterhånden som byen udbygges og den kan optimeres i takt med teknologiudviklingen på både solceller, termiske solfangere og varmepumper. Det er også en attraktiv løsning for lejlighedskomplekser og større kontorejendomme (i begge sidstnævnte tilfælde er anlæg netop fælles for et større areal). Ved at etablere fælles anlæg for et mindre antal boliger tæt lav opnås en række fordele så som lavere anlægsudgifter og potentielt lavere driftsudgifter pga. udligning af forbrug. Forudsætningen kan være, at der nødvendigvis skal etableres et organisatorisk fællesskab til at drive og vedligeholde anlæggene på tilsvarende måde, som i en ejerforening i et ejerlejlighedskompleks. Ved sammenkobling af 100 eller flere boliger i en fælles løsning må det forventes, at fællesskabet organisatorisk skal etableres som et mini fjernvarmeselskab Sammenligning og vurdering af energiscenarier på tværs Ved vurderingen sammenlignes de 3 alternative varmeforsyningsstrukturer, dvs. hhv. individuel varmeforsyning, bygningsklyngemæssig varmeforsyning samt central fjernvarme, der også benævnes som decentral, semidecentral og central udbygningsstruktur. Inden for disse 3 udbygningsstrukturer opstilles forskellige varmeforsyningsvarianter. Alternativerne fremgår af tabellen nedenfor: Alternativ Decentral Semidecentral Central Variant beskrivelse Individuel varmepumpe (VP), m/ akkumulator Individuel varmepumper (VP), m/ akkumulator samt ca. 25 % solvarmedækning Individuel varmepumper (VP), m/ akkumulator samt ca. 50 % solvarmedækning Fælles varmepumpe (VP), m/akkumulator - Fællesanlæg for mindre bygningsklynger, jf. afsnit Fællesanlæg for mellemstore bygningsklynger, jf. afsnit Fællesanlæg for store bygningsklynger, jf. afsnit Fælles varmepumper (VP), m/akkumulator og ca. 25 % solvarmedækning - Fællesanlæg for mindre bygningsklynger - Fællesanlæg for mellemstore bygningsklynger - Fællesanlæg for store bygningsklynger Fjernvarme med fælles VP m/akkumulator Fjernvarme med fælles VP m/akkumulator og ca. 25 % solvarmedækning Tabel 3: Oversigt over analyserede alternativer i de 3 energiscenarier Analysen foretages på de 2 alternative byudviklinger: Hovedscenariet og det alternative scenario.

11 8-18 Der er gennemført en sammenligning og vurdering af de forskellige varianter inden for de tre energiscenarier ud fra et samfundsøkonomisk og selskabs/brugerøkonomisk perspektiv. Ved alle de alternativer, der belyses i den teknisk- økonomiske vurdering, er der forudsat følgende tekniske løsning: Solceller til at dække det samlede årlige el-behov til boligens apparater og installationer inkl. varmepumpe Eldrevne varmepumper til at dække varmebehovet (opvarmning og varmt brugsvand). Varianter omfattende dels ingen solfangere og dels moderat og høj solfangerandele til at supplere varmepumpen. Store varmeakkumulatorer til at udjævne døgnsvingninger, så varmepumper drevet direkte af solcelle-el samt solfangere udnyttes maksimalt til at dække varmebehovet. Generelt er der tale om velgennemprøvede tekniske komponenter med lave driftsudgifter, lavt behov for vedligeholdelse, ingen lokal luftforurening samt intet behov for tilkørsel af brændsler og bortskaffelse af væsentlige affaldsprodukter. Solcellearealet designes efter kriteriet om at sikre en CO 2 -neutral bebyggelse. Dette betyder, at der etableres et netop så stort solcelleareal, at solcelle-el på årsbasis dækker bygningernes samlede el-behov til varmepumperne samt apparater og installationer. Ved sammenligningen af alternativerne belyses således alene solceller som løsningen til at dække el-behovet. I det centrale energiscenarie vil el-behovet også kunne dækkes af vindmøller. Denne mulighed er dog ikke medtaget her for at sikre ens sammenligningsgrundlag for de tre energiscenarier. Da solcelle-el ikke produceres samtidigt med elbehovet, vil der ske en udveksling af el med det omgivende elnet. Bebyggelsen vil således til visse tidspunkter modtage el fra nettet med en CO 2 - belastning og på andre tidspunkter levere CO 2 -neutral el ud på nettet. Leverancerne til nettet vil ske i dagtimerne, hvor det vurderes, at CO 2 -indholdet i el generelt er højere end døgngennemsnittet, hvorfor der alt i alt kan antages en positiv CO 2 -balance. Dette er dog ikke indregnet i analysen. I de første år betyder dette, at der er et faktisk positivt bidrag fra byen til Danmarks CO 2 reduktion mens dette reduceres i takt med den generelle omstilling af e-produktion til vedvarende energi. Der antages en COP 1 på 4,0 for væske/vand varmepumper der benyttes til bygningstyperne tætlav bolig, skole og institution, mens der antages en COP på 3,7 for luft/vand varmepumper der benyttes i forbindelse med de øvrige bygningstyper (etagebolig, Kontor/erhverv og produktionsareal). COP-værdierne er vægtede årsgennemsnit. Store varmeakkumulatorer sikrer, at varmepumper drevet direkte af solcelle-el udnyttes maksimalt når solcelle-el er til rådighed. Tilsvarende kan solfangere udnyttes maksimalt til at dække varmebehovet ved at lagre denne i varmeakkumulatoren. Store varmeakkumulatorer giver også mulighed for at udnytte en evt. varierende el-tarif. Mulighederne i tilfælde af differentieret el-tarif er dog ikke indregnet i analyserne og indgår heller ikke i den samfundsøkonomiske model. Store varmeakkumulatorer bidrager imidlertid med et øget varmetab. Ved f.eks. installation af en 2 m 3 varme-akkumulator individuelt for hver tæt-lav beboelse vurderes det, at det samlede årlige varmebehov øges med 10 % set i forhold til en almindelig installation. Med målet om CO 2 -neutralitet antages det som nævnt, at der eksporteres ligeså meget solcelle-el til el-nettet, som der importeres fra el-nettet. Uden solfangere antages 50 % af det årlige varmebehov dækket af varme fra varmepumper drevet direkte af egen solcelle-el, mens 50 % baseres på el fra el-nettet. I den decentrale udbygningsstruktur indregnes 3 varianter for solvarmedækning: Ingen solfangere, moderat (67 % af VBV 2 ) og stor solfangerandel (30 % af RV % af VBV). Moderat solfan- 1 Coefficient Of Performance 2 Varmt Brugsvand

12 9-18 gerandel svarer til dækning af ca. 25 % af det samlede årlige varmebehov, mens den store solfangerandel svarer til ca. 50 % dækning. Ved de semidecentrale og centrale udbygningsstrukturer antages der to varianter: Ingen solfangere hhv. solfangerne som fællesanlæg med en solvarmedækning på 25 % af bebyggelsens varmebehov. Disse to varianter vil være sammenlignelige med de to varianter i decentrale udbygningsstruktur, hvor der er hhv. ingen solvarme og moderat solvarme. Der antages fuld ud at være akkumulatorkapacitet nok til en solvarmedækning på 25 % ved de semidecentrale og centrale løsninger. Ved de centrale løsninger kan distributionsnettets varmetab påvirke driftsøkonomien væsentligt. Alt efter hvordan byudviklingen vil foregå, kan der i de første år risikeres et stort varmetab pga. tab fra lange hovedledninger til relativt få bygninger med lavt varmebehov, og varmetabet kan svinge afhængigt af, hvor de første bygninger opføres. Forholdene ved den begrænsede byudvikling i de første år vægter dog meget lidt i den samlede vurdering. Efter nogle års fortsat byudvikling antages varmetabet at stabilisere sig i takt med den større bygningsmasse. Pga. lavtemperaturdrift, antages varmetabet at stabilisere sig på et niveau omkring %. Tabellerne nedenfor viser resultaterne af de samfundsøkonomiske og brugerøkonomiske analyser for hovedscenariet: 5% diskonteringsrente, 20 år Balancepris kr./mwh Hovedscenario Decentral Semidecentral Central D1 D2 D3 S1K1 S1K2 S1K3 S2K1 S2K2 S2K3 C1 C2 Konstante solcellepriser Anlæg Drift og vedligehold Energi Sum Faldende solcellepriser Anlæg Drift og vedligehold Energi Sum Tabel 4. Samfundsøkonomisk sammenligning af energiscenarier ved 5 % diskonteringsrente Bygningstype Sum Hovedscenario - Konstante solcellepriser kr./år inkl. moms varme Decentral Semidecentral Central Forrening: 5% MWh/år D1 D2 D3 S1K1 S1K2 S1K3 S2K1 S2K2 S2K3 C1 C2 Beboelse Tæt/lav 4, Etagebolig 3, Andet Kontor/erhverv Produktionsareal Skole Institution Tabel 5. Brugerøkonomisk sammenligning af energiscenarier konstante solcellepriser. De overordnede konklusioner for hhv. den decentrale løsning samt den centrale eller semidecentrale løsning er opsummerede nedenfor: 3 Rum Varme

13 10-18 Decentral løsning at den decentrale løsning med varmepumper og solceller men uden solfangere vil have de laveste samfunds- og brugerøkonomiske omkostninger. at de centrale eller semidecentrale løsninger ud fra en samfunds- og brugerøkonomisk betragtning vil være ligeså økonomisk attraktive. Dette vil afhænge af, hvordan den konkrete byudvikling forventes at foregå. at supplement med individuelle solfangere med de forudsatte elpriser ikke vil være bruger eller samfundsøkonomisk attraktivt i forhold til de decentrale løsninger. Central eller semi-decentral løsning at de centrale løsninger ikke har markant væsentligt større samfunds- og brugerøkonomiske omkostninger end de bedste decentrale løsninger. Beregningerne peger dog på, at store klynger med semidecentrale løsninger kan give de laveste omkostninger i visse områder. Det, der specielt kan belaste den centrale løsning økonomisk, er udlægning af lange fjernvarmehovedledninger til delområder, hvor der sker en langsom byudvikling. at solvarme i den centrale fjernvarmeløsning stort set er samfunds- og brugerøkonomisk neutral. Hvis der antages stigende elpriser og solvarme fritages fra den varslede forsyningssikkerhedsafgift, vil solvarme blive attraktivt at tilføje til den centrale fjernvarmeløsning. Samlet vurdering af systemløsninger i forhold til byudvikling og energipriser at der kan peges på en fordel ved den decentrale løsning, hvis byudviklingen foregår mere spredt, mens de semidecentrale løsninger har fordele, hvis byen udvikles i klynger eller ø- områder. Det kan tilføjes, at semidecentrale løsninger kan forberedes for en senere sammenkobling til et fælles centralt fjernvarmesystem. at den forventede elpris køb/salg vil være afgørende for valg af energisystem til ny by og at alle 3 løsninger med marginale ændringer er meget tæt på hinanden at såfremt alle resultaterne af denne konceptanalyse afrundes, kan det siges, at da der ikke er signifikant forskel på økonomien, vil en række andre fordele og ulemper ved de forskellige løsninger have større betydning for beslutningen om valg af energiforsyningen. Der er gennemført en række følsomhedsanalyser på ovenstående alternativer herunder bl.a. på kalkulationsrenten, anlægspriser på solcelleanlæg, el-prisudvikling, el-udveksling mellem nettet mv. Disse følsomhedsanalyser giver dog ikke en forskel i ovenstående vurderinger.

14 Markedsmæssig kommerciel vurdering af energiscenarier I den kommercielle analyse er påpeget dels en række danske styrkepositioner med eksportpotentiale, dels en række barrierer for realisering af dette potentiale samt indikationer af løsninger herpå. Nedenfor følger en række anbefalinger for, hvordan projektet i Vinge kan medvirke til løsningen af disse barrierer og til en realisering af det kommercielle potentiale, der ligger i de danske forcer på energiløsningsområdet. Helhedstænkning Den danske styrke i helhedstænkning med fokus på samspil i de forskellige løsninger og med tanke for både energibesparelser, energiforsyning, komfort og æstetik bør stå i fokus i Vinge. Dette i modsætning til fokus på enkeltstående løsningselementer og til vægt alene på energibesparelser i byggeriet. Sammenhæng med det omkringliggende fluktuerende energisystem Vinges mulighed for at kombinere decentral eller central energiforsyning og en intelligent interaktion med det omkringliggende energisystem bør udnyttes. Herved fremhæves danske virksomheders kompetencer for at lade forbrug og produktion - både på matrikelniveau og set over et større geografisk område - spille sammen. Vægt på funktion frem for produkt Vinge bør i sin præsentation af energiløsningerne lægge vægt på det funktionsmæssige slutresultat f.eks. vedvarende baseret energiforsyning og klimavenlig boligkomfort frem for det pågældende fysiske produkt. Tværfagligt samarbejde helt til slut Projektet i Vinge bør give mulighed for at lade de enkelte fag- og interessentgrupper følge implementeringen helt til dørs, således at den innovative samtænkning ikke slippes af syne. Udformning af udbudsmateriale Udformningen af de konkrete udbud for bolig- og byggeriopførelserne i Vinge bør være en anledning til at udvikle formuleringer, der sikrer, at delelementer i helhedsløsningerne ikke ryger som følge af besparelser fra tilbudsgivers side. I den forbindelse bør det inddrages hvorledes den konkrete organisering af offentlig-privat innovationssamarbejde vil påvirke udbudsopsætningen. Testcenterfunktion Projektet i Vinge bør give danske virksomheder mulighed for i praksis og stor skala at afprøve forskellige energiløsninger. Dette bør ske på en måde, så der genereres faktisk og brugbar ny viden eventuelt i tæt samarbejde med vidensinstitutioner på området. Fokus på energiløsninger, hvor danske virksomheder har potentiale Ved udformningen af energiløsningerne i Vinge bør skeles til hvordan disse kan understøtte de kommercielle potentialer i Danmark hvad enten der er tale om markedsmodne produkter eller om teknologier, der endnu er i sin vorden. Dette kan ske ved direkte at benytte disse løsninger, eller ved at bygge efter energikrav og standarder, der fremmer brugen af de danske teknologier og produkter, skaber et marked for disse, og øger kompetencerne og konkurrencedygtigheden blandt de danske faggrupper. Platform for påvirkning af politik og normarbejde Sidst men ikke mindst kan projektet i Vinge give afsæt og organisation til samlet politisk påvirkning og deltagelse i internationalt normarbejde. Fokus herfor kan være byggestandarder (danske og internationale), afgiftsstrukturer og niveauer, smart energy grid koncepter etc.

15 Transport Mål for transporten i Vinge 2060 I større nye byudviklingsområder som Nordhavn i København og Brunnshög i Lund er målet at persontransporten til/fra og i området skal fordele sig med mindst 2/3 gang-, cykel- og kollektiv trafik og højst en 1/3 biltrafik. Nogenlunde svarende til transportmiddelfordelingen i København i dag. Eftersom Vinge bygges op omkring en station kunne et scenarie være at stræbe efter samme mål for dette byudviklingsområde efter anlæg af Vinge station. Sammenholdt med at ca. 1/3 af alle ture ifølge DTU s Transportvaneundersøgelse (TU) er under 2 km, foreslås følgende mål for persontransporten i Vinge: Beboernes transport skal fordele sig med mindst 1/3 gang- og cykeltrafik, mindst 1/3 kollektiv trafik og højst en 1/3 biltrafik. Et andet scenarie er skitseret i Realdanias "2050 Der bli r et yndigt land", hvor 50% af persontransporten sker med kollektiv transport. Hvis andelen af gang- og cykel antages at være uændret, vil det medføre en udvikling som følger: Figur 7. Transportscenarie i Realdanias "2050 Der bli'r et yndigt land" I dette tilfælde nås målet om en ligelig fordeling mellem de tre transportgrupper ca. i Begge målbilleder er ambitiøse og i begge tilfælde forudsættes en kraftig reduktion i biltrafikken, som især skal erstattes med mere kollektiv transport. I de efterfølgende beregninger af transportarbejdet i Vinge er der anvendt en ligelig fordeling mellem transportmidlerne, idet en endnu større andel af kollektiv transport vurderes at kræve såvel et kollektivt transportudbud som et trængselsniveau for biltrafikken svarende til det, der findes i deciderede storbyområder. I Vinge vil en stor del af arbejdspladserne ligge stationsnært, dvs. liberalt erhverv indenfor en afstand af 500 meter til stationen, og resten vil ligge indenfor en afstand af max. 2 km fra stationen, dvs. indenfor cykelafstand. Der foreslås derfor følgende mål for transport til arbejdspladserne i Vinge: Pendling til arbejdspladserne, der alle ligger indenfor gang og cykelafstand af stationen, bør ske med højst 50% biltrafik og resten fordelt med 30% gang- og cykeltrafik og 20% kollektiv transport. Desuden foreslås følgende mål for den øvrige transport i området:

16 13-18 Vare- og godstransport til virksomheder, butikker og private samordnes og effektiviseres og der stilles miljøkrav til de køretøjer, der kører ind i Vinge. Kollektiv transport og andre offentligt styrede transporter udføres udelukkende med køretøjer, der anvender vedvarende energikilder Forslag til virkemidler En påvirkning af transportområdets CO 2 emission vil kun være effektiv, hvis der arbejdes med mange parallelle initiativer der understøtter hinanden og, hvor brugerne kan se en sammenhæng. For at nå ovenstående mål, foreslås det, at der udarbejdes en samlet mobilitetsplan for Vinge, der omfatter en bred vifte af virkemidler indenfor både fysiske tiltag, planlægning, regulering og kommunikation. Dette kræver et tæt samarbejde mellem kommunen, erhvervslivet, transportudbydere og de kommende beboere i Vinge. Beslutninger om byplanlægningen og anlæg af de fysiske faciliteter til infrastruktur er imidlertid afgørende langsigtede virkemidler, der lægger grunden for at udvikle en mere bæredygtig transportadfærd i Vinge. Kommunen har myndighed til at planlægge og indrette nye byområder og infrastruktur, så rammer og muligheder for en mere bæredygtig transport er til stede fra starten. I transportanalysen foreslås bl.a. virkemidler inden for flg. indsatsområder, som i forbindelse med udarbejdelsen af en mobilitetsplan kan sammensættes til pakker tilpasset den konkrete udbygning af Vinge: Planlægning Adfærd (Mobility Management) Offentlig transport Cykel og gang Mange af virkemidlerne inden for ovenstående indsatsområder kræver et samarbejde mellem kommunen, erhvervslivet, trafikselskaberne og private investorer og en bred indsats fra alle parter. Erfaringer fra kommuner, der arbejder målrettet med at nedbringe CO 2 -udslip fra transport viser, at det er vigtigt at kommunen går foran, sætter sig ambitiøse mål og fungerer som igangsætter og at en konkret mobilitetsplan er et godt udgangspunkt for dette arbejde Samspil mellem transport og energiforsyning I forhold til persontransport giver det kun ringe mening af arbejde med en geografisk afgrænsning, idet størstedelen af den transport, som de nye boliger og arbejdspladser i Vinge genererer, må forventes at ske udenfor selve området. I beregninger af det forventede transportbehov, er det derfor valgt at indregne al transport genereret af de fremtidige beboere og arbejdspladser i Vinge. Overordnet set anvendes følgende metode til beregning af energibehov og CO 2 -udledning fra transport: Transportbehov Køretøjskilometer og antal personbiler Fordeling på drivmidler Energibehov og CO2-udledning Figur 8. Metode til beregning af energibehov og CO 2-udledning fra transport Der er taget udgangspunkt i et transportbehov, beskrevet ved henholdsvis TU-data og analyser af pendling til kontorarbejdspladser i Hovedstadsområdet. Beregningseksemplerne fokuserer på den individuelle personbiltransport og tager udgangspunkt i, at de foreslåede målsætninger for fordeling af transportarbejdet opfyldes for hele perioden

17 14-18 For at kunne give en vurdering af CO 2 -udledningen fra bilparken i Vinge er det desuden nødvendigt at komme med et bud på hvilke drivmidler (el, bioethanol, biogas, benzin, diesel, brint mv.) disse biler forventes at køre på. Det er selvsagt en vanskelig øvelse, da det er svært at forudse udviklingen inden for teknologier, økonomiske rammebetingelser mv. Ikke desto mindre følger neden for et bud på en udvikling baseret på bl.a. nogle af de energipolitiske målsætninger der er udmeldt fra regeringens side: Forventet fordeling på drivmidler År El 2. generations bioethanol Biogas Benzin Diesel Brint I alt I dag 0,0% 0,0% 0,0% 74,5% 25,5% 0,0% 100,0% ,0% 8,0% 0,0% 70,0% 20,0% 0,0% 100,0% ,0% 10,0% 0,0% 60,0% 20,0% 0,0% 100,0% ,0% 20,0% 10,0% 25,0% 20,0% 5,0% 100,0% ,0% 20,0% 10,0% 0,0% 0,0% 20,0% 100,0% ,0% 10,0% 10,0% 0,0% 0,0% 30,0% 100,0% Tabel 6. Forventet fordeling på drivmidler for personbiler Ovenstående fordeling afspejler bl.a. målsætningen om uafhængighed af fossile brændstoffer i 2050 og en forudsætning om et gennembrud for brintteknologien fra 2030 af. På baggrund af ovenstående er estimeret at der i 2030 (hvor CO 2 -udledningen fra personbiltransportarbejdet topper) skal suppleres med i alt ca. 7 MW vindmøllekapacitet til opladning af elbiler og for at kompensere for transportsektoren CO 2 -udledning fra andre drivmidler, svarende til en årlig el-produktion på ca. 14 GWh. 1.6 Vand Der er mange muligheder for, at etablere bæredygtig håndtering af vandforsyning, regn- og spildevand i Vinge. I rapporten er opstillet en række løsninger til, hvordan fx regn- og overfladevand kan håndteres. Det er ikke givet, at alle forslag vil passe til alle områder i Vinge. Forslagene skal ses som inspiration og muligheder, der kan og skal undersøges nærmere i forhold til detailprojektering. For Vinge opdeles vand i tre kategorier: Drikkevand Regn- og overfladevand Spildevand Strukturen og opbygningen af nuværende drikkevandsforsyning vil som udgangspunkt dække behovet i Vinge, og det foreslås at der fastholdes en decentral vandforsyning (uden for Vinges geografiske område). Frederikssund Forsyning har udarbejdet en plan for hvorledes drikkevandsforsyningen til Vinge kan opretholdes. Det forventes at der i 2020 skal ske en kortlægning af muligheder for nye boringer så forsyningssikkerheden til Vinge kan opretholdes. I områder, hvor det er nødvendigt at øge vandtrykket skal trykforøgerstationer udformes med dynamisk tryk, der sikrer et lavt energiforbrug i forhold til ydelsen. Regn- og overfladevand kan håndteres på mange måder i Vinge, bl.a. vha. Lokal Afledning af Regnvand (LAR), Lokal Håndtering af Regnvand (LHR) eller Lokal Udnyttelse af Regnvand (LUR). Fælles for disse metoder er, at de tager udgangspunkt i forholdene på stedet. Ovenstående principper kan ikke løse alle klimatiske forhold såsom ekstrem regn, i disse tilfælde skal det vurderes om der skal etableres andre foranstaltninger, der kan aflede regn- og overfladevand. Fælles for løsningerne er, at de betragtes som energineutrale da der ikke installeres energikrævende udstyr såsom pumper.

18 15-18 Frederikssund Kommune kan vælge at sætte krav til, hvordan regn- og overfladevand håndteres for bygninger og anlæg i Vinge. Kravene skal modsvare de muligheder, der er for håndtering af regn- og overfladevand i områderne af Vinge. Det er dog vigtigt at pointere effekterne af de krav der stilles fx vil krav til genbrug af regnvand fra tagflader til toiletskyl, tøjvask og lignende pålægge grundejeren en øget udgift i forhold til et ekstra system i bygningen. Spildevandet fra Vinge forventes, at blive behandlet decentralt i forhold til Vinge. I 2013 skal Frederikssund Renseanlæg udbygges og renoveres så anlægget kan leve op til fremtidige krav. I den forbindelse har man etableret to spildevandspumpestationer i nærheden af Vinge, der primært skal sikre spildevandets vej fra Vinge til Frederikssund Renseanlæg. For pumpestationer der skal installeres i Vinge skal der være hovedfokus på følgende punkter: Energiforbrug Strategi, Synlighed & Styring Udstyr En af de betydende faktorer for pumpestationer er energiforbruget på pumper. Set over en pumpes levetid vil energiforbruget bidrage med op til 90 % af de totale omkostninger. Ved valg af pumpeløsninger og styresystemer til Vinge er det essentielt, at energiforbruget vægtes som en bærende parameter sammen med driftssikkerhed. I de senere år er vores syn på ressourcer ændret, hvilket betyder at der sker en løbende udvikling af teknologier. Grundet forholdene omkring Vinge vil det derfor være muligt at afprøve nogle af disse teknologier fx grundvandskøling, afløbssystem hvor organisk affald kan ledes til biogasproduktion via kloaknettet (der er ikke noget biogasanlæg på nuværende tidspunkt), integration af Frederikssund Forsynings enheder (pumpe, renseanlæg, vandforsyning etc.) til smart energy grid, udnyttelse af sekunda vand, hvilket blot er et par eksempler på nogle af de muligheder der er på nuværende tidspunkt. Det anbefales at nedenstående punkter tages i betragtning i forhold til Vinge. Jf. undersøgelser er der potentiale og gode forhold til etablering af grundvandskøling eller varmelagring i Vinge. De relative få vandindvindingsinteresser gør, at denne mulighed bør undersøges nærmere i forhold til erhverv, der kan få gavn af grundvandskøling eller varmelagring Hvordan skal sekunda vand udnyttes og af hvem og hvilke krav kan der stilles Opbygning af standard for projektering og udformning af pumpestationer og hvordan enheder integreres i et fælles styresystem 1.7 Vurdering af CO 2 -neutralitet Frederikssund Kommune har opstillet en målsætning om, at Vinge skal være CO 2 -neutral. Der findes ikke en officiel definition af begrebet CO 2 -neutralitet, men nok en konsensus om at begrebet relaterer sig til det såkaldte CO 2 -fodaftryk (i driftsfasen alene eller i driftsfasen samt etableringsfasen), som skal være lig nul for at der kan være tale om CO 2 -neutralitet. Der kan i forbindelse med et byudviklingsprojekt også diskuteres om denne CO 2 -neutralitet skal opnås ud fra en nettobetragtning eller ud fra en absolut betragtning. CO 2 -neutralitet er i dette projekt defineret som: "Den samlede drivhusgasudledning, beregnet for energiforbrug, transport og affald/spildevand i forbindelse med aktiviteterne i driftsfasen i Vinge, er ud fra en nettobetragtning lig nul, set over et år."

19 16-18 Den samlede CO 2 -udledning for bydelen beregnes således som summen af alle udledninger med fradrag af den fortrængte CO 2 -udledning fra VE-anlæg i eller uden for Vinges geografiske område. Ved denne definition er det muligt at kompensere for CO 2 -udledning fra f.eks. transportsektoren mod at energiproduktionen i Vinge er CO 2 -negativ, så længe nettoudledningen bliver nul. Det er ligeledes muligt at kompensere for CO 2 -udledning inden for Vinges geografiske område mod f.eks. at etablere CO 2 -neutral el- og varmeproduktion (investeringer i solceller, vindmøller, biomassekraftvarme) uden for Vinges geografiske område, der fortrænger CO 2 -belastende el- og varmeproduktion andre steder i Vinge. Som defineret af Frederikssund Kommune, og i projektansøgningen til EUDP er målet således primært, at Vinge skal være CO 2 -neutral i driftsfasen, dvs. fra bydelen ibrugtages. Som en perspektivering af denne målsætning giver rapporten dog også en indikation af hvornår Vinge tidsmæssigt har kompenseret for CO 2 -udledningerne i forbindelse med etableringen af bydelen. Energianalysen i denne rapport viser, at Vinge i alle 3 alternative energiforsynings scenarier kan opfylde målsætningen om CO 2 -neutralitet samt at dette kan gøres baseret på både nuværende modne/kommercielle og fremtidige VE-teknologier og energistandarder for bygningerne. I det følgende gives et eksempel på hvor meget vindmøllekapacitet der skal etableres til at dække det samlede elforbrug i Vinge og CCP 4 : Vindmøllernes kapacitet til at dække elforbruget i bygningerne er estimeret til i alt ca. 13 MW i For at kunne dække varmepumpernes elforbrug til bygningernes varmeforbrug er der brug for yderligere ca. 3 MW i På baggrund af transportanalysen vurderes at der i 2030 (hvor CO 2 -udledningen fra transportarbejdet topper) skal suppleres med i alt ca. 7 MW vindmøllekapacitet til opladning af elbiler og for at kompensere for transportsektoren CO 2 -udledning. Efter 2030 forventes kurven for transportens CO 2 -udledning at kunne knækkes, hvorfor behovet for vindmøllekapaciteten til kompensation af CO 2 -udledningen herefter kan aftrappes. Energiforbruget vil være minimalt til pumpning af spildevand eller vandforsyning. De større energiforbrug hertil forventes at være placeret udenfor Vinge og regnes derfor ikke med i scenarierne for Vinge. Der er et mindre biogaspotentiale fra spildevand og organisk affald der evt. via køkkenkværne kan ledes til rensningsanlæg/biogasanlæg, hvor slammet anvendes til biogasformål. Da der ikke er fundet basis for etablering af biogasanlæg pga. et meget begrænset råvaregrundlag (husdyrsgødning, industriaffald mv.) indregnes dette potentiale dog ikke med i scenarierne for Vinge. Samlet set vurderes, således at der vil være behov for vindmøllekapacitet svarende til i alt ca. 19 MW svarende til en årlig el-produktion på ca. 38 GWh for at opretholde Vinge og CCP som CO 2 neutrale i hele driftsperioden jf. næste figur: 4 Da det kun er Vinge der skal være CO 2-neutral og ikke CCP er der tale om et overkantsskøn i forhold til estimatet af vindkapacitet i eksemplet.

20 Figur 9. Vindmøllekapacitet for at opnå CO 2-neutralitet i Vinge og CCP 17-18

Fysiske begrænsninger, maksimal produktion og arealspecifikt kapacitetskrav.

Fysiske begrænsninger, maksimal produktion og arealspecifikt kapacitetskrav. Bilag 1 Fysiske begrænsninger, maksimal produktion og arealspecifikt kapacitetskrav. Beregningerne i følgende undersøgelse tager udgangspunkt i forskellige antaget bygningsstørrelser. Undersøgelsen har

Læs mere

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune Dato 07.10.2013 Dok.nr. 142691/13 Sagsnr. 12/6001 Ref. Poul Sig Vadsholt Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune I den Strategiske Energiplan beskrives, at Byrådet ønsker en ren

Læs mere

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI -SPÆNDINGSFELTET MELLEM KOLLEKTIV OG LOKAL FORSYNING V. Magnus Foged, Planchef, Københavns Energi, TRANSFORM, Energisporet d. 21. november 2012 DISPOSITION

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Fremtidens boligopvarmning. Afdelingsleder John Tang

Fremtidens boligopvarmning. Afdelingsleder John Tang Fremtidens boligopvarmning Afdelingsleder John Tang Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % af boliger På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder

Læs mere

Bæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen

Bæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen Bæredygtig energiforsyning Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen Disposition Hvorfor fjernvarme som distributør af bæredygtig energi i storbyer samt målet

Læs mere

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Samspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri

Samspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri Samspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri Perspektiver på den grønne omstilling - samspillet mellem energisystemet og bygningsmassen Dansk Energi og Dansk

Læs mere

Bidrag til idékonkurrence Fjernvarmens Udviklingscenter Sommer 2011

Bidrag til idékonkurrence Fjernvarmens Udviklingscenter Sommer 2011 Bidrag til idékonkurrence Sommer 2011 Udarbejdet af: 08500 Mette Thordahl Nørgaard mettethordahl@gmail.com petersen_mads@hotmail.com Resumé Dette bidrag til idékonkurrencen har udgangspunkt i et afgangsprojekt.

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier

NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier Status for energibalance Frederiksberg Kommunes endelige energiforbrug udgjorde 5.775 TJ i 2011. Energiforbruget per indbygger i Frederiksberg Kommune var

Læs mere

SCENARIER FOR ENERGI- INFRASTRUKTUR VINGE OG COPENHAGEN CLEANTECH PARK VED FREDERIKSSUND

SCENARIER FOR ENERGI- INFRASTRUKTUR VINGE OG COPENHAGEN CLEANTECH PARK VED FREDERIKSSUND Til Energistyrelsen, EUDP-sekretariatet Dokumenttype Hovedrapport Dato Marts, 2013 SCENARIER FOR ENERGI- INFRASTRUKTUR VINGE OG COPENHAGEN CLEANTECH PARK VED FREDERIKSSUND SCENARIER FOR ENERGIINFRASTRUKTUR

Læs mere

Status og orientering Energi på Tværs

Status og orientering Energi på Tværs Status og orientering Energi på Tværs KTC 27.02.2015 Energi på Tværs skal At finde svar på, hvordan regionen bedst muligt kan bane vejen for en omstilling af energi- og transportsystemet: Udarbejde en

Læs mere

Fremtidens intelligente energisystemer. Jens Ole Hansen Afdelingschef, Energi

Fremtidens intelligente energisystemer. Jens Ole Hansen Afdelingschef, Energi Fremtidens intelligente energisystemer Jens Ole Hansen Afdelingschef, Energi jha@cowi.dk 1 Visionen Intelligente energisystemer er, hvor varme, køling og el er tænkt sammen, hvor forbrug og produktion

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af FJERNVARMENS TÆNKETANK Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst

Læs mere

Opfølgningg på Klimaplanen

Opfølgningg på Klimaplanen 2013 Opfølgningg på Klimaplanen Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Marts 2013 Introduktion Næstved Kommune har i 2013 udarbejdet en ny CO 2 kortlægning over den geografiske kommune. Samtidig er

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME

SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME Til Kalundborg Kommune Dokumenttype Projektforslag Dato November 2015 SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M2 SOLVARME Revision 01

Læs mere

Eksempler på brug af beregningsværktøj: Samfundsøkonomi ved forskellige energiløsninger

Eksempler på brug af beregningsværktøj: Samfundsøkonomi ved forskellige energiløsninger Eksempler på brug af beregningsværktøj: Samfundsøkonomi ved forskellige energiløsninger Som et element i værktøjet til bæredygtig byudvikling, der kan ses i sin helhed på www.realdaniaby.dk/værktøj til

Læs mere

Lagring af vedvarende energi

Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Et skridt på vejen mod en CO2-neutral Øresundsregion er at undersøge, hvilke løsninger til lagring af vedvarende energi, der kan tilpasses fremtidens

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution 85/15 DONG Energy Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution Den danske vandsektor som en del af Danmarks energiforsyning hvad er mulighederne inden for eksport og teknologi, og hvad er udfordringerne?

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

Nærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025

Nærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Nærmere beskrivelser af scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Perspektivplanen indeholder en række scenarieberegninger for regionens nuværende og fremtidige energiforsyning, der alle indeholder

Læs mere

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990

Læs mere

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland

Læs mere

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE INTELLIGENT ENERGI INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 18. november 2015 100 % VEDVARENDE ENERGI ER IKKE UTOPI I DANMARK Sammenhængende effektive

Læs mere

Vinge - Varmeforsyning af Deltakvarteret INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1

Vinge - Varmeforsyning af Deltakvarteret INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1 FREDERIKSSUND KOMMUNE Vinge - Varmeforsyning af Deltakvarteret ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk SAMMENFATNING INDHOLD 1 Baggrund 1

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER Afdeling for Byudvikling 1 Byrådets vision for Roskilde Kommune på klimaområdet er: Roskilde Kommune vil sikre en bæredygtig kommuneudvikling, medvirke

Læs mere

Frederikshavn EnergiBy version 3

Frederikshavn EnergiBy version 3 HL/30 september 2009 Frederikshavn EnergiBy version 3 Dette notat beskriver version 3 af visionen for Frederikhavn EnergiBy 2015. Ift. version 2 (Præsenteret og beskrevet i notat i forbindelse med Energiugen

Læs mere

Smart energi - Smart varme

Smart energi - Smart varme Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

fjernvarmen i det fremtidige energisystem Høring 29. januar 2009 i Folketinget om Er fjernvarmesektoren klar og parat til fremtidens udfordringer?

fjernvarmen i det fremtidige energisystem Høring 29. januar 2009 i Folketinget om Er fjernvarmesektoren klar og parat til fremtidens udfordringer? Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 157 Offentligt Høring 29. januar 2009 i Folketinget om fjernvarmen i det fremtidige energisystem Er fjernvarmesektoren klar og parat til fremtidens udfordringer?

Læs mere

Status og perspektiver Øst gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

Status og perspektiver Øst gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen Status og perspektiver Øst gruppen 1 Overordnede mål Kommune 2020 2025 2030 2035 2050 Favrskov 50 % Hedensted Tilnærmelsesvis CO 2 neutral Herning Holstebro 20 % Horsens Ikast Brande Lemvig 100 150 % Norddjurs

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Smart Grid i Danmark Perspektiver

Smart Grid i Danmark Perspektiver Smart Grid i Danmark Perspektiver Samarbejdsprojekt mellem Dansk Energi, energiselskaberne og Energinet.dk Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk & Allan Norsk Jensen, Dansk Energi I Danmark arbejder både

Læs mere

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Forsyning Vision: Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Bilag 6 Visionen er at al energiforsyning skal være baseret på vedvarende energikilder og at håndtering af spildevand og affald skal

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

Bæredygtig energiforsyning

Bæredygtig energiforsyning Bæredygtig energiforsyning Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning i og udfordringer d i lovgivningen v/anders Johan Møller-Lund, energiplanlægger, Odense Kommune (v/mette Rude, funktionsleder,,

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Tekniske energianlæg i landskabet

Tekniske energianlæg i landskabet Miljø- og Fødevareministeriet Tekniske energianlæg i landskabet Hvordan kan vi samtænke og indpasse dem? 1 Tekniske energianlæg i landskabet - hvordan kan vi samtænke og indpasse dem? Smukke energianlæg

Læs mere

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020 John Tang FORUDSÆTNINGER Der regnes generelt på Decentrale anlæg og på ændringer i varmeproduktion Varmeproduktion fastfryses til 2012 niveau i 2020

Læs mere

Frederiksbergs principper og pejlemærker for energisystemet mod år 2030

Frederiksbergs principper og pejlemærker for energisystemet mod år 2030 Frederiksbergs principper og pejlemærker for energisystemet mod år 2030 Det danske samfund står over for en stor omstilling af energisystemet og denne omstilling kommer Frederiksberg til at blive en del

Læs mere

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas N O T AT 21. december 2011 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas Spørgsmål 1: Hvor stor en årlig energimængde i TJ kan med Vores energi opnås yderligere via biogas i år

Læs mere

Byudvikling med omtanke 2003. Byggeri af lavenergi i. Egedal Kommune. Oplæg for Norges Bygg- og Eiendomsforening 24. november 2010

Byudvikling med omtanke 2003. Byggeri af lavenergi i. Egedal Kommune. Oplæg for Norges Bygg- og Eiendomsforening 24. november 2010 Byggeri af lavenergi i Egedal Kommune Oplæg for Norges Bygg- og Eiendomsforening 24. november 2010 Jan Poulsen Specialkonsulent Egedal Kommune jan.poulsen@egekom.dk Byudvikling med omtanke 2003 Vækstområde

Læs mere

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk Planlægning ABH@Energinet.dk 1 Disposition 1. Udfordringen for elsystemet frem til 2025

Læs mere

Samfundsøkonomiske fjernvarmepriser på månedsbasis

Samfundsøkonomiske fjernvarmepriser på månedsbasis 17 10 2016 Samfundsøkonomiske fjernvarmepriser på månedsbasis Analyse af årlig samfundsøkonomisk fjernvarmepris ved konvertering af naturgas til fjernvarme Baggrund og opgave Ea Energianalyse gennemførte

Læs mere

VARMEPLAN. Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035. 25. februar 2014. Hovedstaden. VARMEPLAN Hovedstaden

VARMEPLAN. Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035. 25. februar 2014. Hovedstaden. VARMEPLAN Hovedstaden Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035 25. februar 2014 Formål med scenarier frem til 2035 Godt grundlag for kommunikation om udfordringer og løsningsmuligheder. Hjælpeværktøj til

Læs mere

Effektiviteten af fjernvarme

Effektiviteten af fjernvarme Effektiviteten af fjernvarme Analyse nr. 7 5. august 2013 Resume Fjernvarme blev historisk etableret for at udnytte overskudsvarme fra elproduktion, hvilket bidrog til at øge den samlede effektivitet i

Læs mere

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Baseret på resultater udarbejdet af projektets Arbejdsgruppe fremlagt af Poul Erik Morthorst, Risø - DTU Teknologirådets scenarier for energisystemet

Læs mere

Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid

Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid Fjernvarmens udbredelse Varmeatlas præsentation ved Else Bernsen, COWI (ebe@cowi.dk) 1 Bygningsatlas 2013 for alle byområder i Danmark BBR oplyser

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Indstilling. Energieffektiv fjernvarmeforsyning i Geding. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 1.

Indstilling. Energieffektiv fjernvarmeforsyning i Geding. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 1. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 1. april 2014 Energieffektiv fjernvarmeforsyning i Geding Ombygning af fjernvarmesystemet i Geding til en mere energieffektiv drift ved

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

BALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1

BALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1 ENERGI PÅ TVÆRS BALLERUP KOMMUNE ENERGIREGNSKAB ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2 Kongens Lyngby TLF +45 56000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Introduktion 1 2 Energiregnskab 2 2.1 3 2.2 Elbalance

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

VE ved energirenovering. Teknologisk Institut 17. December 2015

VE ved energirenovering. Teknologisk Institut 17. December 2015 VE ved energirenovering Ivan Katic, Energi & Klima Teknologisk Institut 17. December 2015 ik@teknologisk.dk Indhold VE i bygninger generelt State of the art for de tre teknologier Rammebetingelser for

Læs mere

Københavns Kommune. Hanne Christensen, Center for Miljø. hachri@tmf.kk.dk

Københavns Kommune. Hanne Christensen, Center for Miljø. hachri@tmf.kk.dk Københavns Kommune Hanne Christensen, Center for Miljø hachri@tmf.kk.dk Københavns Kommunes Københavns Klimaplan Energiforsyning i København Nordhavn en ny bæredygtig bydel Amager Fælled Bykvarter et udredningsprojekt

Læs mere

Udviklingspotentialet for varmepumper og solvarme. Varmepumpedagen 12. oktober 2010

Udviklingspotentialet for varmepumper og solvarme. Varmepumpedagen 12. oktober 2010 Udviklingspotentialet for varmepumper og solvarme Varmepumpedagen 12. oktober 2010 DSF repræsenterer de væsentlige interessenter i solvarme-teknologien i Danmark ARCON Solar Ellehauge & Kildemoes NIRAS

Læs mere

Til Kolding Kommune. Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER

Til Kolding Kommune. Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER Til Kolding Kommune Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 4 2. Generelle forudsætninger 4 2.1 Forudsætninger fra Lokalplan 4 2.2

Læs mere

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Net Temadag 2009 24. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Indhold Udfordringen for det danske elsystem Fremtidsscenarier

Læs mere

Det åbne land og de mindre byer

Det åbne land og de mindre byer Udkast strategi Det åbne land og de mindre byer Fælles mål Der anvendes ikke fossile brændsler i boligopvarmningen på landet i 2035. Der gennemføres energirenovering af boliger på landet koordineret med

Læs mere

Præsenteret af Søren Andersen, GeoDrilling

Præsenteret af Søren Andersen, GeoDrilling Præsenteret af Søren Andersen, GeoDrilling Termisk Smart Grid Et system med individuel OG kollektiv forsyning Baseret på kendt teknologi: varmepumper og geotermisk energi Individuelle varmepumper i bygningerne,

Læs mere

Vind og kul, fordele og ulemper. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

Vind og kul, fordele og ulemper. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd Vind og kul, fordele og ulemper Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Vision Danmark har rigtig gode muligheder for at gå forrest med helt at udfase brugen af fossile brændsler - også kul En total afkobling

Læs mere

Klima- og energipolitik

Klima- og energipolitik Klima- og energipolitik Godkendt i Byrådet den 26. september 2011 1 Forord Klima- og Energi i nyt perspektiv Politik og Strategi 2020 blev udarbejdet af Plan- og Klimaudvalget og godkendt den 1. juni 2011

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Direktør Michael H. Nielsen Den 28. januar 2015 Mål om fossil uafhængighed i 2050 skal nås af tre veje Energieffektivisering Fossil uafhængighed i 2050 Fleksibilitet

Læs mere

Analyse af samspil til energisystemet

Analyse af samspil til energisystemet Analyse af samspil til energisystemet Konference for demoprojekter om varmepumper Dansk Fjernvarme, Kolding, 21. januar 2016 Anders Kofoed-Wiuff, Ea Energianalyse 2 Vestdanmark 2015 Energiforbrug til opvarmning

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Solvarmeanlæg til store bygninger

Solvarmeanlæg til store bygninger Energiløsning store bygninger UDGIVET APRIL 2011 - REVIDERET DECEMBER 2015 Solvarmeanlæg til store bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger anbefaler at etablere solvarmeanlæg i store bygninger.

Læs mere

VE-net Indsatsområde 2 : Anden-generations fjernvarme Carl Hellmers Fredericia Fjernvarme a.m.b.a.

VE-net Indsatsområde 2 : Anden-generations fjernvarme Carl Hellmers Fredericia Fjernvarme a.m.b.a. VE-net Indsatsområde 2 : Anden-generations fjernvarme Carl Hellmers Fredericia Fjernvarme a.m.b.a. En teknologisk roadmap til et generationsskifte indenfor fjernvarme Arbejdsgruppens forventede resultat:

Læs mere

Halsnæs ESCO projekt: Fyrtårnsprojekt

Halsnæs ESCO projekt: Fyrtårnsprojekt Side 1/6 Halsnæs ESCO projekt: Fyrtårnsprojekt Fyrtårnsprojektet er en del af de samlede energibesparelser, der ligger til grund for gennemførelse af ESCO projektet på kommunale ejendomme i Halsnæs Kommune.

Læs mere

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus DEBATOPLÆG Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus Plan C: http://www.gate21.dk/projekter/planc/ Svend Svendsen og Maria Harrestrup samt PlanC s forsyningsgruppe Regeringens

Læs mere

Amager Fælled Bykvarter Fremtidens CO 2 neutrale bydel - et udredningsprojekt. Projektleder Annette Egetoft

Amager Fælled Bykvarter Fremtidens CO 2 neutrale bydel - et udredningsprojekt. Projektleder Annette Egetoft Amager Fælled Bykvarter Fremtidens CO 2 neutrale bydel - et udredningsprojekt Projektleder Annette Egetoft Fakta om Amager Fælled Bykvarter Amager Fælled Bykvarter 2 Faser i projektet 3 Konklusion Vi kan

Læs mere

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31. Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i

Læs mere

Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi

Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi N O T AT Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi Initiativerne samt finansieringsmodellen fra Vores energi vil give gevinster såvel som udgifter

Læs mere

Den almene boligsektor i 2050

Den almene boligsektor i 2050 Den almene boligsektor i 2050 "Om få årtier forsynes Danmarks almene boliger 100 procent med vedvarende energi. Men el- og varmeforbrug på forkerte tidspunkter kan blive dyrt, så vores boliger skal indrettes

Læs mere

Lokal eller central udbygning af VE?

Lokal eller central udbygning af VE? Lokal eller central udbygning af VE? Workshop 3 om VE i bygningsreglementet Anders Kofoed-Wiuff, Ea Energianalyse Emne for workshoppen Primært skal vi dele viden og erfaringer på dette område Er det nuværende

Læs mere

FULD SOL OVER DANMARK

FULD SOL OVER DANMARK FULD SOL OVER DANMARK Vi har brug for en gennemtænkt justering af rammerne for solceller i Danmark. Derfor fremlægger branche-, erhvervs-, miljø- og forbrugerorganisationer et forslag til, hvilke elementer

Læs mere

BYGNINGER OG FREMTIDENS ENERGISYSTEM

BYGNINGER OG FREMTIDENS ENERGISYSTEM BYGNINGER OG FREMTIDENS ENERGISYSTEM BRIAN VAD MATHIESEN bvm@plan.aau.dk Konference: De almene boliger, Energisystemet og Bæredygtighed i praksis Statens Byggeforskningsinstitut, København, November 2016

Læs mere

Definition af konceptet for Strategisk Energiplanlægning. Masterclass 1, The Netherlands Masterclass 1.2; 2014/06/03

Definition af konceptet for Strategisk Energiplanlægning. Masterclass 1, The Netherlands Masterclass 1.2; 2014/06/03 Definition af konceptet for Strategisk Energiplanlægning Esther Martin Dam Roth, Wied, Erik Alsema, Gate 21 W/E Consultants Masterclass 1, The Netherlands Masterclass 1.2; 2014/06/03 Indhold af Session

Læs mere

KLIMAPLAN GULD- BORGSUND

KLIMAPLAN GULD- BORGSUND Til Guldborgsund Kommune Dokumenttype Resumé Dato september 2009 KLIMAPLAN GULD- BORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUS- GASSER 2008 - RESUMÉ KLIMAPLAN GULDBORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUSGASSER 2008 - RESUMÉ

Læs mere

ENERGISTRATEGI IDEKATALOG

ENERGISTRATEGI IDEKATALOG ENERGISTRATEGI IDEKATALOG 3 2 Herning Kommune, maj 2016 Idekatalog Mere vækst med energirigtige løsninger Ideerne i kataloget er samlet i forbindelse med den proces, der har ligget forud for den politiske

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI I 00 er Danmark verdens førende viden og teknologination inden for udbredelse af Cleantech 1. Introduktion Foreningen

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Baggrund, Formål og Organisation

Baggrund, Formål og Organisation Baggrund, Formål og Organisation Om projektet Varmeplan Dansk Design Center 9 juni 2008 Inga Thorup Madsen Disposition Lidt fjernvarmehistorie Status for fjernvarmesystemet i Hovedstadsområdet Om projektet

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Disposition 2 Præsentation af Charles Nielsen Definitioner: Leder og ledelse - Innovation Den store

Læs mere

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Temadag om energiaftalens analyser, Grøn Energi Hovedfokuspunkter Fjernvarmens udbredelse Produktion af Fjernvarme

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

Gastekniske dage. Henrik P. Hansen. Termoteknik

Gastekniske dage. Henrik P. Hansen. Termoteknik 1: Princip for varmepumpe 2: Case 2 Beregning VP. Kontra Gas 3: Regeringens nye energistrategi 4: Som vi ser udviklingen med VP. 5: Hvad kunne være fremtidens uddannelse Henrik P. Hansen 1 Strategi for

Læs mere