INDHOLD. 21 Det uendelige bibliotek - og den gode bogs magt Per Nyeng. 3 Vigtig og nødvendig debat om det moderne bibliotek

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INDHOLD. 21 Det uendelige bibliotek - og den gode bogs magt Per Nyeng. 3 Vigtig og nødvendig debat om det moderne bibliotek"

Transkript

1 DANMARKS BIBLIOTEKER Nr Bøgerne & biblioteket igen igen Lydbogspriser til debat Overbygningsstruktur omsider meldt ud Ny markedsføringsplan for det ny bibliotek Fremtidens biblioteksbetjening af børn Flot hospitalsservice i Odense

2 INDHOLD Igen igen nytårsdebatten om biblioteket & bøgerne fører forhåbentlig omsider til at også aviser, forfattere og forlæggere opdager det snart 7-10 år gamle ny bibliotek. Læs klip, og fakta og myter i debatten fra side 10. Finansierer bibliotekerne markedets billige lydbøger? Følg med i dén debat og læs hvad bibliotekschefen, lydbogsleverandørerne og DB mener. Læs også om ministerens længe ventede udmelding om fremtidens overbygning og de første reaktioner på den. Og en anden med stor interesse ventet rapport fra Kulturministeriet og dets Udvalg for Fremtidens biblioteksbetjening af børn, nedkommer snart med ti nye bud. Børge Sørensen, SF-politiker i Gribskov, har efter fire årtier sagt farvel til sit professionelle biblioteksliv. Læs hans bud på nødvendig biblioteksudvikling og de store biblioteksbegivenheder fra sine egne år som bibliotekschef med mere. Og så var der første gang DM i oplæsning! Forsidefoto: Apropos debatten om biblioteket & bøgerne, læs lederen og se siderne og Vigtig og nødvendig debat om det moderne bibliotek 4 CB-REFORMEN: De 6 nye centralbiblioteker følger stort set regionerne Læs reaktioner fra kommuner og biblioteker 8 Det ny bibliotek. På vej mod en national markedsføringsstrategi Jens Thorhauge 9 Mediesekretariatet fusionerer med Biblioteksstyrelsen 10 Klip og kommentar til nytårets biblioteksdebat om bogen og bibliotekerne Hellen Niegaard 21 Det uendelige bibliotek - og den gode bogs magt Per Nyeng 22 Nyt regeringsudspil om borgernes IKT-færdigheder 22 EU freder den danske biblioteksafgift 23 Stor interesse blandt studerende for DBs temadag og biblioteksbesøg Michael Larsen 24 Biblioteksaktivist par excellence: Interview med Børge Sørensen Hellen Niegaard 29 Farvel til Lone Hansen, Biblioteksstyrelsen Fejret ved stor reception 30 Fra biblioteksfronten i Århus Flemming Knudsen nye bud om fremtidens biblioteksbetjening af børn Kirsten Boelt 16 Kort/Nyt 17 Debat om priserne på lydbøger Lydbogsmarkedet i opbrud Synspunkt fra Carsten Winther 18 Kommentar fra lydbogsleverandører 19 DB mener priserne er for høje Winnie Vitzansky 32 Danmarksmesterskaberne i højtlæsning Iben Østerbye 34 Det hele menneske: Informationscentret ved Odense UniversitetshospitaL Ruth Hansen og Anne-Mette Kjærbye 36 Nyt bud på fremtidens bibliotek fra København Kirsten Boje 38 EBLIDA i 2008 Andrew Cranfield Publikationsdata - se bagsiden

3 LEDER Vigtig og nødvendig debat om det moderne bibliotek Vagn Ytte Larsen, formand, Danmarks Biblioteksforening Allerførst vil jeg ønske jer alle et rigtig godt nytår! Det er godt at se tilbage på et år, hvor bibliotekerne på fornem vis fik etableret sig i den nye kommunale virkelighed, og hvor også den overordnede struktur for bibliotekernes overbygning faldt på plads. Men vi må jo også erkende, at vi står over for mange udfordringer i det nye år. Debatten i aviserne i årets første dage om, hvad det moderne folkebibliotek skal tilbyde sine brugere, viser med al ønskelig tydelighed, at der er meget langt fra biblioteksfolkenes fælles erkendelse af behovet for forandring til den brede offentligheds billede af, hvad et bibliotek er og skal være. Bibliotekerne kritiseres derfor fra mange sider for ikke at give den trykte bog en tilstrækkelig central plads, og der opstilles en modsætning mellem den trykte bog og al anden information og kultur. For mig at se, er det en falsk problemstilling: bogen og litteraturen lever i bedste velgående på landets biblioteker, og bibliotekerne sprudler af energi og lyst til at formidle litteraturen og den trykte bog. Men bibliotekerne har samtidig en lang række andre tilbud, der afspejler det mangfoldige mediebillede, som danskerne bruger i det 21. årh., og på den måde lever bibliotekerne fint op til det, som loven kræver af dem, nemlig at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet. Skal bibliotekerne have et relevant tilbud til hele befolkningen, må de afspejle den virkelighed, folk lever i, og det er ikke realistisk at forestille sig, at bibliotekernes opgave med at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet kan løses ved udelukkende at bruge ét medie ud af virkelighedens mangfoldighed. Debatten viser derfor også, at behovet for både en lokalt forankret og politisk behandlet bibliotekspolitik og en politisk behandlet national biblio- teksstrategi bliver mere og mere påtrængende. Bibliotekerne kan kun udvikle deres fulde potentiale, og borgerne kan kun få det nødvendige brede, kvalificerede tilbud, hvis der er politisk opbakning til det. Debatten rejser også spørgsmålet om, hvorvidt den helt overordnede ramme for bibliotekernes arbejde, nemlig biblioteksloven, egentlig er tidssvarende længere. Loven blev vedtaget i 2000 og forarbejdet startede allerede midt i 90 erne. Der er løbet meget vand i grøften siden da! Lokalt vil vi i DB derfor fortsætte vores arbejde for lokale bibliotekspolitikker, og på det nationale niveau vil vi rejse spørgsmålene om både national biblioteksstrategi og ny lov. Vi har brug for klarere rammer om bibliotekernes arbejde i en ny virkelighed! Men debatten skal ikke overskygge som allerede nævnt i indledningen at overbygningsstrukturen nu er på plads. Siden sommeren 2007 har vi med større og større utålmodighed ventet på en beslutning fra Brian Mikkelsen, men heldigvis nåede den at komme før jul, og heldigvis følger den grundlæggende Danmarks Biblioteksforenings indstilling, hvor jeg godt vil understrege, at vi ikke har forholdt os til den geografiske placering af centralbibliotekerne, og det gør vi heller ikke nu. Derimod forholder vi os til, at det er godt, vi har fået en beslutning, for uden den kunne den nødvendige udvikling af nettjenester og udviklingsprojekter ikke komme videre. Men der en væsentlig knast i Brian Mikkelsens beslutning: der mangler penge! DB påpegede i sit høringssvar, at hvis både den klassiske overbygning, som skal varetages af de nu kun 6 centralbiblioteker, og den nødvendige centrale udvikling skal finde sted, så må der tilføres flere penge. Det mener vi stadig, og det spørgsmål vil vi snarest tage op med ministeren. Så klarere rammer og flere penge udbedes! Danmarks Biblioteksforenings Forretningsudvalg Formand: Vagn Ytte Larsen (A), udvalgsfmd., Odsherred 1. næstformand: Per Bisgaard (V), udvalgsfmd., Vesthimmerland 2. næstformand: Lone Knakkergaard, bibliotekschef, Vejle Flemming Knudsen (A), rådmand, Århus Michael Frederiksen (A), udvalgsfmd., Faxe Hanne Pigonska (V), udvalgsmedl., Odsherred Jørn Rye Rasmussen (F), udvalgsfmd., Silkeborg Annette Brøchner Lindgaard, bibliotekschef, Esbjerg Kirsten Boelt, publikumschef, Aalborg Kirsten Sparvath, bibliotekschef, Kolding

4 Langt om længe ny overbygn DB er godt tilfreds med selve strukturen, der med 6 nye centralbiblioteker følger foreningens anbef øgning til bl.a. bogindkøbet ikke var med i denne omgang, og det vil DB tage op med ministeren Hellen Niegaard Kulturministerens julegave til bibliotekerne i 2007 har faktisk været undervejs i årevis. Men endelig i december, lige før jul, tiltrådte Brian Mikkelsen så en model for overbygning og reform af centralbiblioteksstrukturen, udformet af Biblioteksstyrelsen udfra forårets høringsforløb. Formålet med reformen er udover at frigøre midler til nye netbiblioteker og udviklingsopgaver naturligvis bedre at kunne matche kommunalreformens struktur med 98 storkommuner, hvoraf flere melder om ændret træk på de interne materialesamlinger og nye behov for flere overbygningsmaterialer. Set fra DB Som det fremgår af bladets leder, hilser Danmarks Biblioteksforening grundlæggende udmeldingen om ny centralbiblioteksstruktur velkommen. Danmarks Biblioteksforening er overordentlig glad for, at det er lykkedes kulturminister Brian Mikkelsen i sidste minut i 2007 at træffe en beslutning om folkebibliotekernes fremtidige overbygningsstruktur. Det har været hårdt for de af foreningens medlemskommuner, som i dag varetager overbygningsopgaver og modtager tilskud hertil, at skulle holde både medarbejdere og opgaver kørende uden at kende fremtidens konditioner, bortset fra kortvarige forlængelser af de kontrakter, som udløb med årsskiftet. Danmarks Biblioteksforening er især tilfreds med, at ministerens model ligger tæt op af foreningens anbefalinger på 5-7 centralbiblioteker. Grundlæggende er jeg særdeles tilfreds med ministerens udmelding, understregede DB s formand Vagn Ytte Larsen, da udmeldingen kom den 19. december. Danmarks Biblioteksforening har jo i snart flere år efterlyst handling i sagen. For overbygningsordningen er af afgørende betydning for det danske biblioteksvæsens samarbejde og for en effektiv udnyttelse af ressourcerne. DB er desuden meget tilfreds med, at bibliotekerne nu får bedre muligheder for at søge midler til udvikling, og at netbibliotekerne er tilgodeset. Samtidig må jeg dog understrege, at vi er stærkt utilfredse med, at der ikke sker en samlet økonomisk opgradering af den statslige overbygning af folkebibliotekerne. Kommunerne har i allerhøjeste grad brug for både en styrkelse af overbygningen, når det gælder de boglige materialer, og af udviklingen af nye digitale services. Ideen er jo blandt andet, at de mere specielle ting skal kunne rekvireres fra overbygningen og ikke stå og samle støv i hver enkelt af de 98 kommuner, ligesom borgerne også skal have en stadig større adgang til bibliotekernes materialer ad digital vej. Vi vil i Danmarks Biblioteksforening tage dette spørgsmål op med ministeren snarest muligt, uddyber Vagn Ytte Larsen. Den ny overbygning Den nye struktur bygger på en opdeling af statens overbygningsopgaver i to hovedgrupper: Et samlet sæt af opgaver placeres på et antal udpegede centralbiblioteker, herunder forsyning af bøger og andre faste materialer, e-bøger og digitale tjenester En række opgaver løses centralt, af biblioteker efter udbud eller af andre aktører, herunder koordination af netbiblioteker, licensforhandling og udviklingsopgaver. Seks nye centralbiblioteker Den eksisterende overgangsløsning, som i 2004 efterfulgte den mangeårige amtsbaserede model opdelt i tre betjeningsniveauer, vil fra 2010 blive erstattet af fremtidens seks nye centralbiblioteker. De placeres i regionerne og omfatter Gentofte, Roskilde, Aalborg, Herning, Vejle og Odense, de to sidste for region Syddanmark fordelt på det sydlige Jylland og Fyn. Fremover skal disse seks biblioteker stå for overbygningsforsyningen af bøger og andre faste materialer, e-bøger og digitale tjenester. Overgangsfase Af de øvrige nuværende centralbibliotekskommuner: Bornholm, Esbjerg, Guldborgsund, Frederiksberg, Helsingør, København, Slagelse, Viborg, Aabenraa og Århus, ophører Frederiksberg, Helsingør, Slagelse, Bornholm, Viborg og Aabenraa med udgangen af De andre fire fortsætter delvist i 2009 med de såkaldte porteføljeopgaver: faglig rådgivning, kompetenceudvikling og samordning. Opgaver som de seks nye centralbiblioteker fremover også vil varetage. Finansieringen Den nuværende bevilling på 72 mio. kroner fastholdes, men omfordeles til de 6 centralbiblioteker og den nationale kørselsordning samt til netbiblioteker og til andre udviklingsopgaver. Reformen træder i kraft i fuldt omfang fra januar For 2008 er der indgået kontrakter med de nuværende 16 kommuner. For 2009 indgås overgangskontrakter. Fra 2010 får kun de seks centralbiblioteker faste tilskud. Andre vil kunne få midlertidige tilskud såfremt de byder ind på og får centrale udvalgte opgaver. Økonomisk udhuling Der er altså ikke som foreslået af DB afsat flere penge til overbygningsfunktionen, hvilket er problematisk, da der ikke alene stadig er stigende efterspørgsel efter faste medier, men oogså i de senere år sket en udhuling af købekraften alt imens brugen af de digitale services er kraftigt voksende. 4

5 ing følger stort set regionerne alinger. Dog finder DB det overordentlig beklageligt, at den efterlyste nødvendige økonomiske Reaktioner fra kommuner og biblioteker Esbjerg Kommune Provokerende, Endnu en konservativ nedprioritering af Sydvestjylland og Sønderjylland, lød det i Esbjerg Kommunes pressemeddelelse dagen efter udmeldingen. Demografiske og geografiske forhold samt betjening af uddannelsesinstitutionerne i området vil komme til at lide under den nye model, men det har ministeren valgt at blæse på, udtaler Knud Jager Andersen, udvalgsformand, som på kommunens og områdets vegne er stærkt utilfreds med strukturen og finder det oprørende, at man ved at placere regionens to centralbiblioteker i Vejle og Odense kommer til at påføre de sydvestjyske kommuner en meget stor transportbelastning. Knud Jager Andersen finder desuden, at DB burde have taget sit bagland i ed, før man udsendte pressemeddelelsen om foreningens tilfredshed med strukturen (indhold se ovenfor, red.) og oplyser, at man vil overveje sit medlemskab af DB, bl.a. for at finansiere udviklingen i Esbjerg. Guldborgsund Kommune Lignende toner lyder fra Guldborgsund Kommunes kulturudvalgsformand, Poul-Henrik Petersen: Jeg synes, ministeren spænder ben for vores anstrengelser for at blive uddannelsescentrum. Men det er før lykkedes at få ministeren til at overveje en sag igen, når argumenterne har været gode nok. Han finder det i øvrigt uforklarligt, at de to centralbiblioteker på Sjælland er blevet Gentofte og Roskilde, som ligger så tæt på hinanden, siger han til Lolland-Falster Folketidende, 27. december. Københavns Biblioteker Chef for Københavns Biblioteker, Jens Ingemann, er ikke vred men overrasket over fravalget af Århus og København som centralbiblioteker. Det undrer mig, at København og Århus ikke skal være centralbiblioteker. Københavns Hovedbibliotek er i dag det folkebibliotek der har den største og bredeste materialesamling, anskaffer flest nye titler og har et stærkt fokus på den digitale udvikling, udtaler han blandt andet i forbindelse med udmeldingen. Århus Kommune Kulturrådmand Flemming Knudsen finder, at kulturminister Brian Mikkelsen har taget mere hensyn til den regionale fordelingspolitik end til de faglige argumenter, da han placerede de kommende seks centralbiblioteker. Mens Herning, Vejle, Aalborg, Odense, Roskilde og Gentofte kommuner fra 2010 kan se frem til at huse et centralbibliotek, får Århus Kommune ikke noget. Det undrer rådmanden. Konkret betyder beslutningen, at kommunen mister et tilskud på 5,8 millioner kroner. Ligesom der bliver færre bøger på bibliotekerne, og for samfundet betyder det, at de bøger, borgerne efterspørger, i større omfang skal transporteres fra Herning og andre biblioteker til Århus til trods for, at Århus har en grundsamling med en langt større titelspredning, siger Flemming Knudsen. Danmarks Biblioteker nr. 1 5

6 Herning Kommune Udnævnelsen som centralbibliotek betyder, at Herning Bibliotekerne skal forsyne bibliotekerne i Region Midtjylland med bøger og andre faste materialer, e-bøger og digitale tjenester. Formanden for Kultur- og fritidsudvalget i Herning Kommune, Johs. Poulsen, er glad for, at valget er faldet på Herning. Der er grund til at være stolt, når Herning Bibliotekerne vinder i hård konkurrence med de hidtidige centralbiblioteker i Århus og Viborg. Jeg må tage hatten af for det arbejde, som bibliotekschef Morten Fogh og hans medarbejdere leverer, siger Johs. Poulsen. Også bibliotekschef, Morten Fogh, er glad. Vi har prioriteret cb-funktionen højt vel vidende, at borgerne i Herning Kommune får et væsentligt bedre bibliotekstilbud i forhold til, at Herning Bibliotekerne skulle fungere alene som ordinære folkebiblioteker, siger Morten Fogh. Han påpeger samtidig, at velvillighed fra Herning Kommune også har været en stor faktor i valget som centralbibliotek. De voldsomme budgetreduktioner, man har oplevet i mange andre kommuner, er heldigvis gået forbi Herning. Det har været det helt rigtige signal at sende til Kulturministeren, vurderer han. Roskilde Kommune Vi er meget glade. Det er resultatet af et stort stykke arbejde, og det er udtryk for, at vi har en meget kompetent og engageret medarbejderstab. Konkret betyder det, at vi kan fortsætte med at udvikle bibliotekets centrale rolle i forhold til den enkelte borger. I forhold til kommunens erhvervsliv, kulturliv og andre aktører. Og endelig i forhold til de mange andre biblioteker rundt omkring i regionen, siger formand for Kulturudvalget, Evan Lynnerup (V) til Lokalavisen Uge-nyt 2. januar Koldingbibliotekerne Kirsten Sparvath, bibliotekschef i Kolding og medlem af DB s Forretningsudvalg, beklager i Koldingbibliotekernes Nyhedsbrev nr. 4, 2007 den fastholdte økonomiske ramme og underkendelsen af behovet for øgede ressourcer og siger og håber at:... interesseorganisationer vil presse på for at få ændret på dette. Gentofte Kommune Det er en stor anerkendelse af vores indsats på biblioteket, og vi har arbejdet hårdt for det. Vi vil nu også i fremtiden købe bøger og materialer, som supplerer samlingerne i andre kommuners biblioteker og dermed sikre vores borgere i Gentofte et konstant nyt og stort udvalg af materialer. Vi vil også få en stor opgave med at udvikle og rådgive alle folkebiblioteker i hovedstadsregionen, siger Lone Gladbo, kulturdirektør i Gentofte Kommune. Gentofte Bibliotekerne har ligeledes fået en øget bevilling til at drive Spørg Olivia og Musikbibliotek.dk. Vejle Bibliotek Vejle: DB s 2. næstformand og bibliotekschef i Vejle, Lone Knakkergaard, udtrykker også tilfredshed med den fremtidige struktur: Jeg er vældig tilfreds med, at det er faglige hensyn, der har været afgørende for valget af centralbiblioteker. Og at Vejle fremover skal varetage materialevalgsforsyning ligger fint i tråd med, at udviklingen i Vejles udlån af fastformsmaterialer imod forventning faktisk er steget en anelse fra 2006 til 2007, for egentlig havde vi regnet med, at de større biblioteker ville blive mere selvforsynende. Men her havde vi dog gerne set en øgning af bevillingen. Ikke kun til fastformsmaterialer for der er behov for andre landsdækkende initiativer, der også kræver ekstra finansiering, bl.a. i forhold til netbiblioteker, kompetence- og teknisk udvikling i bibliotekerne. 6

7 Velkommen til DB Årsmøde 2008 Biblioteket i videns- og velfærdssamfundet marts på Comwell i Kolding På årsmødet samles landets kulturpolitikere, forvaltnings- og bibliotekschefer for at drøfte aktuel og nødvendig biblioteksudvikling under overskriften Biblioteket i videns- og velfærdssamfundet. Ovenpå strukturreformen og forud for den kommende kvalitetsreform sætter DB Årsmøde 2008 fokus på bibliotekernes rolle og muligheder i fremtidens kultur- og læringssamfund. Kom og tag del i debatten på generalforsamlingen og på fredagens seminarer Mød kulturministeren Se det nyeste nye på udstillingen Hør hvad spændende folk som den franske kulturjournalist fra Figaro, Marie-Laure le Foulon, tidligere formand for Folketinget Christian Mejdahl og kommunikationsmanden Henrik Byager har på hjertet. Gå ikke glip af årets biblioteksfest, prisuddelinger og kulturture. Det er tid til at netværke og søge ny inspiration! Tilmelding, priser og udførligt program på

8 Det ny bibliotek På vej mod en national markedsføringsstrategi Jens Thorhauge, direktør, Biblioteksstyrelsen Danmarks folkebiblioteker har været dygtige til at udvikle nye ydelser - både i det traditionelle bibliotek og på nettet. Vi har været mindre gode til at markedsføre det nye. Det viser undersøgelser over benyttelsen tydeligt. Selv fremragende tjenester, der kunne være mange flere til nytte, er relativt ukendte. Problemet er bredt erkendt i bibliotekerne, og mange har både lagt hovedet i blød for at finde gode kommunikationsmodeller og også spenderet tid og penge på sagen: hvordan markedsfører vi bedst de nye tilbud i bibliotekerne? I Biblioteksstyrelsen mener vi, at vi ikke skal nøjes med at fortælle om de nye tilbud drypvis. Vi er i en situation, hvor vi skal kommunikere det ny bibliotek, som markant anderledes end det bogbibliotek, vi må tro de fleste borgere har som deres opfattelse af, hvad et bibliotek er. Langt hen ad vejen har vi de elementer, der indgår i Det ny bibliotek. I mere end ti år har vi arbejdet med konceptet det hybride bibliotek, hvis hovedpointe er, at biblioteket både er på nettet og forbliver som et fysisk tilbud. De tre overordnede sigtelinjer i Biblioteksstyrelsens strategi for Det ny bibliotek er: Stadig udvikling af bibliotekernes internettilbud, udvikling af et spændende og inspirerende biblioteksrum og biblioteket ud, hvor brugerne er: børnehaver, klubber, arbejdspladser. Hvor lang vej der er til bred forståelse af det ny bibliotekskoncept, viser den seneste debat om Københavns Hovedbibliotek, hvor bibliotekets plan om at sætte flere materialer i magasin for at skabe plads til en mere levende præsentation af de tilbageblevne materialer i hvert fald i visse kredse har rejst et ramaskrig. Dialog med professionelle kommunikationsfolk Biblioteksstyrelsen har i det seneste år diskuteret problemet med professionelle rådgivere og en kreds af interessenter. Vi erkender, at der ikke er et enkelt greb, der kan ændre denne situation. Der bliver tale om en lang vandring, hvor vi må skabe og følge en national strategi for markedsføring af det ny bibliotek, hvis vi skal ændre forholdet inden for en overskuelig fremtid. Biblioteksstyrelsen har nu som første skridt sat et forprojekt i gang i samarbejde med strategi og markedsføringsfirmaet 11design. Forprojektet, der løber fra februar til maj 2008, skal klargøre det ny bibliotek hvad det dækker og hvordan det ser ud lægge op til valg og fravalg af de strategiske tiltag, som skal drive udviklingen designe den handlingsplan, der skal virkeliggøre strategien Processen Udgangspunktet for projektet er Biblioteksstyrelsens strategi for biblioteksudvikling og lokale bibliotekspolitikker samt centrale internationale strategipapirer. Med afsæt i det billede, disse tegner af det ny bibliotek, vil 20 personer med viden om bibliotekets situation blive interviewet om deres opfattelse af bibliotekernes fremtid. Resultatet af disse interviews fremlægges for projektets referencegruppe, og der afholdes en workshop som grundlag for udarbejdelse af en visuel rapport om mulige strategier. Vi overvejer også at afholde en åben konference om strategioplægget, men det er endnu ikke besluttet. Forprojektet skal altså afklare strategien for det egentlige projekt, herunder hvem der er partnere i det. Markedsføringsprojektet skal have et højt ambitionsniveau, en stærk organisation, og det skal kunne knytte engagerede alliancer til politikere, forvaltningschefer og naturligvis til de primære spillere: bibliotekerne. Afgrænsning af projektet I de indledende diskussioner har vi foretaget en række afgrænsninger og etableret nogle sigtepunkter for projektet. En meget vanskelig diskussion har handlet om, hvorvidt dette projekt omfattede alle Danmarks biblioteker eller udelukkende folkebiblioteker. Faktisk blev dette spørgsmål afgjort af en diskussion i Biblioteksrådet, hvor repræsentanterne for forskningsbibliotekerne anbefalede, at projektet udelukkende beskæftigede sig med markedsføring af folke- 8

9 Nyt perspektivrigt indsatsområde i Biblioteksstyrelsen Mediesekretariatet fusioneres med Biblioteksstyrelsen Kulturminister Brian Mikkelsen har, oplyser ministeriet 15. januar i år besluttet, at Mediesekretariatet fusionerer med Biblioteksstyrelsen. De forskellige medier radio, tv, internet, den trykte presse, nye medier mv. kommer til at hænge mere og mere sammen i disse år, jf. også den udredning om den fremtidige offentlige mediestøtte, som er igangsat på baggrund af medieaftalen for De to institutioner har allerede nu fælles opgaver på medieområdet, f.eks. støtteordninger til lokal radio og tv og til dagblade og tidsskrifter samt for så vidt angår kultur- og mediestatistik. bibliotekerne. Begrundelsen for dette valg er, at det ville være vanskeligt at etablere et klart fælles fokus for begge sektorer, fordi deres situation trods tæt samarbejde og fælles interesser er ret forskellig. En anden vigtig afklaring består i, at projektet handler om strategi og ikke om en centralt styret reklamekampagne. Projektet står og falder med, at bibliotekerne kan leve op til og demonstrere det ny bibliotek, at det danske bibliotekspersonale bliver ambassadører for det nye bibliotekskoncept, efterlever det og følger princippet om walk the talk. En tredje afklaring sigter mod at etablere yderligere kompetenceudvikling for bibliotekspersonale. Det kan være traditionel kursusvirksomhed i markedsføring, og det kan være videregående uddannelsestilbud eller partnerskaber, der fører til nye kompetencer. Men det kan også tænkes, at der skal arbejdes intensivt med udvikling af nye servicekoncepter. Endelig har der været tilslutning til idéen om at skabe en værktøjskasse, der kan hjælpe det enkelte bibliotek i markedsføringsarbejdet. Den kan indeholde alt fra standardformler og andre skabeloner, herunder grafik til software til brugerundersøgelser. I den sammenhæng har vi også diskuteret muligheden af et fælles brand i stil med dét, den amerikanske biblioteksforening ALA har sat i søen your library -kampagnen. Der er mange muligheder, men de bliver kun til effektiv indsats, hvis bibliotekerne og organisationerne bakker op og det forudsætter naturligvis et overbevisende projekt. Derfor er det oplagt at samle Mediesekretariatets og Biblioteksstyrelsens store ekspertise på medieområdet ét sted. Med fusionen skabes således et nyt og større fagligt miljø på medieområdet til gavn for den langsigtede strategiske udvikling af området. Sekretariatetsbetjeningen af Radio- og tv-nævnet, som er Mediesekretariatets hovedopgave, videreføres af den nye institution. Der sker således ikke ændringer vedrørende Radio- og tv-nævnets arbejdsopgaver eller kompetenceforhold mv. Ligesom fusionen ingen praktiske konsekvenser får på kort sigt. Mediesekretariatet, der betjener Radio- og tv-nævnet og desuden udfører opgaver for Kulturministeriets departement, er statens centrale videnscenter indenfor medieområdet. Hovedområderne er: Udbud af programtilladelser til landsdækkende kanaler og tilsyn med dem Modtagelse af public service beretningerne fra DR, TV 2 og TV 2 s regioner Lokal radio og -tv: Udbud og udstedelse af programtilladelser, registrering af programvirksomhed, tilsyn med lokal programvirksomhed og tilskud til ikke-kommercielle stationer Behandling af reklame- og sponsorsager i radio og tv Vidensopbygning på medieområdet. Mediesekretariatet har 12 faste medarbejdere. Der vil senere blive givet meddelelse om evt. ændringer i sagsfordelinger og lignende, oplyses det. /hn Markedsføring af bibliotek.dk I perioden februar-april 2008 gennemføres en kampagne for bibliotek.dk bestående af to dele: en vidensquiz (finansieret af udviklingspuljen under Biblioteksstyrelsen) og en pressekampagne (finansieret af DBC). Formålet med kampagnen er at øge brugen af bibliotek.dk og af bibliotekerne. Brug af biblioteker og bibliotek.dk hænger uløseligt sammen. Det giver ingen mening at ønske større brug af bibliotek.dk i sig selv, pointerer Leif Andresen, BS, men det giver mening at arbejde for at alle biblioteksbrugere kender bibliotek.dk for at få udvidet deres opfattelse af hvad der er "deres bibliotek". Selvom der nogle uger er mere end der bruger bibliotek.dk, er der jo plads til mange flere. Danmarks Biblioteker nr. 1 9

10 Politiken Politiken Politiken Pernille Schaltz, som satte gang i debatten, er kendt her fra spalterne. Hun er 35 og uddannet som bibliotekar og cand.mag. i kulturformidling, og tiltrådte 1. december 2007 som ny chef for hovedbiblioteket i København. Pernille Schaltz kommer fra stillingen som udviklingschef ved Aalborg Bibliotekerne og har i den sammenhæng flere gange skrevet artikler i Danmarks Biblioteker senest omtalt i forbindelse med kåringen af Aalborg Bibliotekerne som Nordens mest innovative bibliotek (Axiell-prisen 2007) i nr. 7, 2007 med projektet: Det mobile bibliotek biblioteksservice via mobiltelefonen. Klip fra nytårets biblioteksdebat! Bøger skal have modstand, lød overskriften på det avisindlæg, der startede debatten den 26. december, skrevet af journalist Carsten Andersen, om visionerne for Københavns Hovedbibliotek ifølge bibliotekets nye chef Pernille Schaltz. De gik bl.a. på: Færre bøger på bibliotekshylderne. Flere gamle bøger skal sendes ud på depotet. Til gengæld skal reolerne med de aktuelle bøger møde lånerne, lige så snart de kommer inden for døren... med forsiden frem... og ved siden af skal man kunne finde de aktuelle fagbøger, biografier, spil og digitale tilbud. På slutspørgsmålet, om hun venter protester i forbindelse med planerne om at skubbe ældre bøger på depot og bruge mere plads og penge på andre medier, lød svaret: Jo, og det er også i orden. Det er også ok at være skeptisk, indtil det har vist sig, at de nye planer faktisk fungerer. En satsning på digitale tilbud, studiepladser osv. er for mig ikke en modsætning til bøgerne. Og min mening er, at jo mere vi profilerer vores brede tilbud, jo mere låner vi ud også af bøger. Og kommentarer og reaktioner er væltet ind lige siden: Det vil snart være slut med de klassiske biblioteker, forudser Biblioteksstyrelsens direktør Jens Thorhauge ifølge en række forskellige aviser og medier den 5. januar: I stedet skal man lægge så meget på nettet som muligt, og det skal være let tilgængeligt. Biblioteksrummet skal gøres in- spirerende. Bøgerne skal præsenteres i emner, som løbende forandres, samtidig med at der sker noget på biblioteket. Flere forfatterarrangementer og flere debatter. Endelig skal biblioteket ud, hvor folk er, eksempelvis ud til børnehaverne Omsonst at spille bøger ud mod andre medier, lød det konkluderende i Politikens leder 7. januar, som samler op på debatten om bibliotekernes rolle og bøgernes placering. Bogen er urmediet, som bærer af information, men informationssøgningen må få sin plads, ikke på bekostning af bogen, men i forlængelse af den Dagens Quiz: Debatten har også haft sine mere pudsige sider. I Dagens quiz, hver dag på bagsiden af Politiken, optræder debatten også. Først får Pernille Schaltz æren og siden, 10. januar, DBs formand Vagn Ytte Larsen. Dagens spørgsmål fire lød: Den aktuelle debat om bibliotekerne og deres fremtid tyder på, at biblioteksloven ikke længere er tidssvarende. Det mener Vagn Ytte Larsen. Hvad er han formand for? Svaret er: Danmarks Biblioteksforening Og kort før redaktionens slutning kom JyllandsPosten 14. januar med en stor leder med overskriften: Red bibliotekerme, der advarer mod popsmarte løsninger og advokerer for BOGEN og det brede udbud af litteratur! /hn 10 Information

11 DB kommentar JyllandsPosten Er biblioteket andet end et bogskab? Politiken Fakta eller myter? Gennemgang af nytårsdebatten Hellen Niegaard Hvad er Aalborg-modellen? I flere combattanters indlæg om bogens nedprioriterede rolle på biblioteket refereredes flere gange til Aalborg Bibliotekerne, der har omkring 90% af bibliotekets bøger i kældermagasin. I et indlæg i Berlingske Tidende tirsdag den 15. januar af Henrik Thomsen, rådmand, Aalborg Skole- og kulturforvaltning og Aalborgs bibliotekschef, Bodil Have, fortæller de om flere af bibliotekets nye formidlingsinitiativer, som gennemføres med øget brug til følge ud fra et ønske om at være et tidssvarende bibliotek i det danske samfund, hvor bogen ikke længere er det eneste centrale medie. Med afsæt i den virkelighed borgerne lever i går man væk fra udelukkende at stille bøger til rådighed i lange rækker af reoler. Formidling af bogen sker fortsat og med stort engagement også af den smalle bog i et særligt område Zonen i sammenhæng med andre, mere brede titler, gennem tematiske udstillinger, bogcaféer med kvalitetsdiskussioner mellem bibliotekarer og borgere. Et andet eksempel er det (næsten) bogløse børnebibliotek, hvor de fleste bøger er flyttet en etage ned, men fortsat er tilgængelige for brugerne, for at skabe plads til en bedre formidling af alle medier gennem udstillinger og aktiviteter i biblioteksrummet. Bibliotekschef har rådhuset på sin side - lyder det i Politiken 16. januar. Pia Allerslev, nytiltrådt formand for Kulturudvalget Venstre, bakker op om den linje, Pernille Schaltz har lagt for hovedbiblioteket og også socialdemokraterne ser positivt på udviklingen. En bog i hånden er bedre end ti tusind på hylderne, siger næstformand i Kulturudvalget, socialdemokraternes Simon Strange, der støtter hovedbibliotekets planer. Nytårsdebatten for og imod biblioteket som først og fremmest bøgernes domæne startede i Politiken den 26. december med avisens interview med Pernille Schaltz, som den nye leder af Københavns Hovedbibliotek, og med hendes visioner for dette bibliotek fremover inspireret af bl.a. Aalborg Bibliotekerne. Herefter var fanden løs. I flere, ofte stærkt følelsesprægede, indlæg kom skismaet mellem bibliotekernes faktiske opgaveområder, som de bl.a. er formuleret i bibliotekslovkomplekset, og især skønlitterære forfattere og disses forlæggere omsider helt klart på bordet. Det er der grund til at være glad for. Debatten har været præget af surmuleri eller brødnid. Det mest overraskende og tankevækkende ved indlæggene fra den side er dog, at de afslører grundlæggende ukendskab til bibliotekerne. Øjensynlig lider nogle forfattere og litteraturfolk af den misopfattelse, at biblioteket er en bogsamling, et litteraturens hus. Åbenbart afledt af den semantiske betydning af ordet bibliotek, der jf. bl.a. Illustreret Larousse kommer af det græske bibliotheke, kombineret af biblion for bog og thek for skab, opbevaringsted. Bogstaveligt talt er bibliotek altså godt nok et bogskab eller en bogsamling, men her må man retfærdigvis slå fast at det ikke i dag nødvendigvis er tilegnet bogen, Gutenbergs bog. Bibliotekerne er langt ældre og før den bog, vi kender, var biblioteket f.eks. en samling af manuskripter, papyrusruller osv. Bibliotekets særegne karakteristika er altså ikke bogformatet men indholdet, hvilket indtil nyere tid fortrinsvis har været skriftbårent indhold. Og her kan det til alles beroligelse nævnes, at dét bibliotekerne fremdeles især tilbyder fortsat er samlinger af skriftbårent. Dog ikke alene bøger i det gutenbergske format men også digitale bøger; de kan være fysiske som f.eks. cd-rommer eller netbårne, som f.eks. mp3 filer, licensbetalte online tidsskrifter. Noget andet er så, at bogfortalerne ikke har gidet sætte sig ind i, endsige læst, loven om biblioteker; den er fra Den ligestiller alle indholdsbærende materialeformer herunder specifikt musik og internettet Danmarks Biblioteker nr. 1 11

12 med de trykte. Ligesom flere af kritikerne tilsyneladende heller ikke er kommet så meget på biblioteker før 2000, siden det er undsluppet deres opmærksomhed, at det med f.eks. musik på biblioteker er en gammel sag. Allerede 1964-loven gav nemlig mulighed for statstilskud til indkøb af audiovisuelle materialer; hvilket bl.a. affødte etablering af en række velbenyttede musikbiblioteker i kommuner landet over op gennem 1970 erne og 1980 erne, og fra 1990 erne havde selv små kommuner mindre musiksamlinger. Når man tilbage i tressernes start valgte at åbne for sådan en udvikling, så var det ikke for at genere forfattere, men i erkendelse af at den tredje søjle i bibliotekernes virksomhed, at fremme kulturel aktivitet, ikke kan begrænses til litteraturoplevelser alene. Mange mennesker har faktisk lige så store musikoplevelser som læseoplevelser, og kan man tro biblioteksundersøgelser især mange yngre mennesker. De andre to opgavemæssige søjler i biblioteket er selvfølgelig opgaverne med at fremme oplysning og uddannelse. Så måske kunne man sige, at bibliotekerne burde høre under Statsministeriet i lighed med pressen, for kun en del af indsatsen er i realiteten til 100% af kulturministeriel art. Bibliotekerne sjofler ikke alene bogen men også læsning, lød en anden misopfattelse. Oprigtigt talt så er der ingen andre instanser her i landet, der som bibliotekerne i den grad ihærdigt arbejder med læsemotivering, læsestøtte og egentligt læsestof til alle aldre af danskere. Fra læselystkampagner for børn og unge over lektiehjælpscafeer til massevis af forfatteraftener få eller ingen andre sørger i samme udstrækning som bibliotekerne for, at forfatterne møder deres læsere landet over ved små og store forfatterarrangementer. Dét skal bibliotekerne ikke have speciel ros for, det er faktisk en naturlig del af deres opgaver. Avisdebattørernes centrale anke var i min optik, påstanden om, at bibliotekerne tænker i stadigt mere populistiske baner som, forlød det, modtræk til det faldende bogudlån. Fra omkring 90 mio. i 1983 til omkring 50 mio. i Og at bibliotekerne for at styrke benyttelsen vil fremme populære titler og digitale spil, musik og netadgang på bekostning af den smalle (skøn)litteratur. Hvor meget hold der er i det postulat, udover at Pernille Schaltz nævnte, at hovedbiblioteket fremover bl.a. netop vil lade bestsellere og spil placere lige inden for døren i Krystalgade, for at tiltrække kunderne, er svært at sige. Men det kan ikke understreges for ofte, at bibliotekerne skal løse deres opgaver og formidle alle typer af ressourcer ud fra lovens kriterier. Nemlig ud fra kriterierne: kvalitet, alsidighed (hverken de i materialet indeholdte religiøse, moralske eller politiske synspunkter må være afgørende) og aktualitet. Det er netop kvalitets- og alsidighedskravene, som adskiller biblioteker fra kiosker og bestseller-sælgere; de krav bør naturligvis ikke fraviges selv om de strækker vidt. Ligesom det er bibliotekets rolle aktivt at formidle de svære, mere krævende bøger mv. Herunder tænke i nye og spændende formidlingsbaner mht. klassikere og den moderne smalle roman. To aspekter som er med til at give biblioteket dets centrale placering i dansk kultur, og som ikke bør negligeres. Og som efter mit kendskab til hovedbibliotekets seriøse formidlingsarbejde heller ikke bliver det. Det, der undrer mig i det første interview, er at behovet for en udvidelse af biblioteket ikke berøres. Udlånsfaldet er stort, indrømmet. Bl.a. betinget af en stram kommunal økonomi i kombination med et voksende indkøb (og udlån) af andre medier. Et andet misforhold, den mangelfulde og fortsat udlånsorienterede statistik, er imidlertid her af afgørende betydning og i dag en stor svaghed i forhold til at vurdere udviklingstendenserne og den reelle benyttelse. Det er et tungtvejende problem, at der fortsat ingen samlet årlig statistik findes over borgernes brug af bibliotekernes digitale ressourcer og downlån mv. fra landets biblioteker på trods af, at materialeligestillingen er syv år gammel. Det er tæt på en skandale, og på Biblioteksstyrelsens møde for landets biblioteksledere i december lovede direktøren, Jens Thorhauge, da også at der nu vil ske noget i den sag. Det er overordentligt glædeligt og i tråd med DBs og Biblioteksskolens samarbejde om udvikling af et nyt instrument til måling af bibliotekernes indsats, for dels at sikre kvalitet i servicen og dels for at sikre politisk kendskab til/indsigt i kvaliteten af biblioteksservicen. Jeg vil i øvrigt personligt gerne benytte debatten til at opfordre til, at man mere detaljeret får set på faldet i bogudlån kunne det f.eks. hænge sammen med forskydninger i de studerendes biblioteksbrug. For selv om det i nye undersøgelser siges, at studerende fortsat efterspørger bøger, så kunne et fald i for eksempel faglitteraturen hænge sammen med øget brug af digitale og internetressourcer. Følges universitetsbibliotekernes markant øgede brug af digitale ressourcer ligger en del af faldet formentlig der. Forhåbentlig vil denne debat i modsætning til tidligere faktisk medvirke til at få ryddet gamle fasttømrede myter og automatreaktioner af vejen blandt forfattere og forlæggere. Svenske tilstande har også været inde i billedet, som det kan ses, hvis man finder alle debattens hovedindlæg frem på DBs hjemmeside: Skal vi hente inspiration fra naboerne, kunne det for eksempel være fra det gode samarbejde mellem biblioteker og forfattere, man har tradition for dér; i kampen for at fastholde og nyudvikle bibliotekerne. Så folkebibliotekerne også i fremtiden kan udlåne både nye og gamle bøger og kvalitetslitteratur den smalle såvel som den mere bredt favnende og populære. Information

13

14 Biblioteket helt centralt i børnenes liv! 10 nye bud om Fremtidens biblioteksbetjening i børnehøjde Kirsten Boelt, publikumschef i Aalborg, medlem af DB s Forretningsudvalg og af Udvalget vedr. Fremtidens biblioteksbetjening af børn Kulturministeriets udvalg finder, at biblioteket fortsat er en af de allervigtigste kulturressourcer for børn og unge i lokal-samfundet. Væk er de traditionelle ideér om børnebiblioteket, som vi kendte det engang. Ti nye bud viser vejen til fremtidens biblioteksbetjening af børn. Hvor og hvordan bibliotekerne nu bærer sig ad med at skabe et attraktivt tilbud fortælles i ti bud. Opgaven fremover er ikke let. Bibliotekerne skal arbejde på at matche børns aktuelle dagligdag, deres mangeartede medieinteresser og andre oplevelses- og kulturbehov. Fremtidens biblioteksbetjening af børn målsætning Det overordnede politiske perspektiv for arbejdet med at udvikle fremtidens bibliotekstilbud til børn er, at biblioteksbetjeningen af børn skal spille sammen med den nationale videns- og udviklingsstrategi, der bestræber sig på at skabe uddannelser i verdensklasse, sikre en stor sammenhængskraft i samfundet og udvikle innovationstiltag på alle niveauer. Bibliotekstilbuddet til børn og unge skal også ses som velfærdssamfundets tilbud om adgang til gode oplevelser, leg og personlig udvikling, og derfor er det nødvendigt, at bibliotekerne og deres tilbud opleves som relevante og attraktive og benyttes af børn og unge! Sådan lyder det kommissorium, som Kulturministeriets Udvalg vedrørende Fremtidens biblioteksbetjening af børn, har arbejdet under, og opgaven har derfor været at vurdere børnebibliotekets fremtidige opgaver og vilkår set i lyset af den udvikling, der finder sted i vidensamfundet, herunder specifikt børns ændrede medievaner. Danmarks Biblioteksforening har haft to medlemmer af det udvalg, som det sidste års tid har kulegravet børn og unges biblioteksbenyttelse. Nu er udvalgets arbejde afsluttet og rapporten Fremtidens biblioteksbetjening af børn er på vej ud i landet, og en spændende og nødvendig debat om bibliotekernes rolle i børn og unges hverdag er startet. Baggrund for udvalgets arbejde Børns brug af biblioteket på er under forandring, fordi deres medievaner og hverdag har ændret sig i løbet af de sidste ti år. Det fremgår tydeligt af Kulturvaneundersøgelsen fra 2004, som var den aktuelle anledning til, at kulturministeren nedsatte udvalget bag rapporten Fremtidens biblioteksbetjening af børn. Rapporten sætter i høj grad yderligere fokus på nødvendigheden af, at bibliotekerne nytænker og ændrer biblioteksbetjeningen af børn. At færre børn og unge kommer jævnligt på biblioteket kan skyldes flere forhold: Børn og unge har ikke så stort et behov for de tilbud, som bibliotekerne stiller til rådighed Børn har adgang til internet, computer og andre medier hjemme Børn er i højere grad end tidligere i pasningsordninger som skolefritidsordninger det meste af eftermiddagen Bibliotekerne har hidtil ikke i tilstrækkelig grad udviklet nye tilbud, der matcher børnenes ændrede behov. Udvalget har vurderet i hvilket omfang, der er basis for at etablere nye koncepter for børnebiblioteket og udvikle nye ydelser og metoder med det formål at styrke bibliotekets opgaveløsning i forhold til sprogstimulering, læselyst og fri tilegnelse af viden og oplevelser, samt kulturelle kompetencer. Hertil kommer en kortlægning af mulige opgaver for biblioteket i børn og unges dagligliv, herunder skal der tages højde for samspillet med daginstitutioner, skolen, foreningslivet m.v. 14

15 Fremtidens bibliotekstilbud til børn I Aalborg Kommune har hovedbiblioteket taget hul på fremtidens biblioteker for børn og med en modernisering i 2007 skabt et anderledes rum for oplevelser og børn og unge har som det ses på billederne taget godt imod det. Foto: Aalborg Bibliotekerne Konklusionen af udvalgets arbejde er klar: Biblioteket er fortsat en af de vigtigste kulturressourcer for børn og unge i lokalsamfundene. Bibliotekerne må matche børns aktuelle dagligliv, medieinteresser og øvrige kulturelle behov, hvis børns interesse og benyttelse skal fastholdes. De 10 bud 1. Nye kompetencer skaber nye aktiviteter i biblioteket Et nyt medielandskab, nye kulturvaner og ændrede krav og forventninger kræver udvikling af nye kompetencer i biblioteket. Bibliotekspersonalet må mere offensivt på nettet, facilitere aktiviteter i biblioteket og organisere møder og dialog med brugerne, hvor de færdes. 2. Biblioteksrummet skal skabe forundring og inspiration Der er brug for nye koncepter for indretning af det fysiske biblioteksrum. Biblioteket må være attraktivt for børn at være, lære og lege i med forskellige rammer for aktiviteterne. Rapporten vil danne grundlag for temamøder og en landsdækkende konference således, at resultaterne formidles til bibliotekerne. De enkelte anbefalinger kan desuden tages som afsæt til udviklingsprojekter og initiativer til fornyelse af bibliotekstilbuddet. Det er udvalgets hensigt og håb, at rapporten vil sætte fornyet skub i udviklingen af bibliotekstilbuddet til børn og lukke op for en række utraditionelle bud på nye bibliotekstilbud til børn. DB tager initiativ til konkret opfølgning Danmarks Biblioteksforening har allerede taget initiativ til et udviklingsprojekt. Med afsæt i anbefalingen omkring samarbejdet mellem folke- og skolebiblioteker, hvor rapporten anbefaler, at der på kommunalt niveau udarbejdes fælles udviklingsplaner for biblioteksbetjeningen af børn i et samarbejde mellem skole- og folkebibliotek, har Danmarks Biblioteksforening taget kontakt til Kommunernes Skolebiblioteksforening, Danmarks Skolebibliotekarer og Bibliotekarforbundet og indledt et samarbejde med henblik på et fælles projekt. Projektet vil netop arbejde med modeller for udarbejdelse af kommunale udviklingsplaner for biblioteksbetjeningen af børn og se på, hvordan en sådan opgave kan gribes an i kommunerne. De fire foreninger har tidligere samarbejdet om Det integrerede bibliotek, og erfaringerne herfra viser, at samarbejdet foreningerne imellem er særdeles positivt og giver mulighed for at løfte et projekt, så resultaterne indeholder reelle bud på nye udviklingsveje. Desuden ligger anbefalingen omkring de fælles udviklingsplaner smukt i forlængelse af Danmarks Biblioteksforenings mål omkring bibliotekspolitikker i alle kommuner. Rapporten udgives af Biblioteksstyrelsen primo februar. Se den på bs.dk og på dbf.dk. 3. Bibliotekerne udvikler deres nettilbud Bibliotekerne skaber nye rammer og faciliteter blandt andet ved at udnytte sociale teknologier og anvende personale som formidlere og ressourcer i virtuelle netværk for børn. 4. Børn leger på biblioteket Biblioteket kan gøre leg og legekultur til et centralt aktivitetsområde. Biblioteket kan skabe rum for leg, stille legetøj og spil til rådighed og rådgive om leg og legetøj. 5. Biblioteket giver børn læseoplevelser og læsefærdigheder Biblioteket arbejder fortsat med at udvikle arbejdet med at styrke børns læselyst, læseoplevelser og læsefærdigheder 6. Skab aktiver i nye samarbejdsformer mellem skole- og folkebibliotek Skoler og biblioteker kan arbejde tættere sammen og koordinere tilbuddene til børn. Udnyt de to bibliotekstypers forskellige kompetencer ved at gøre ting i fællesskab 7. Biblioteket skaber fællesskab - også for dem, der er udenfor Biblioteket tilpasser tilbud til børn med særlige behov, handicappede, socialt sårbare og børn med anden etnisk baggrund end dansk 8. Biblioteket understøtter læring og dannelse Biblioteket arbejder systematisk med tilbud der gør børn bedre i stand til skabe, forstå og udveksle tekst, lyd og billeder 9. Biblioteket skal ud, hvor børnene er Biblioteket er opsøgende og kommer med tilbud, hvor børn færdes: børnehaver, dagplejer, skoler og foreninger. 10. Bibliotekets ledelse satser på børnene Bibliotekernes ledelse prioriterer personale, penge og tid til vedvarende at gentænke, forny og lokalt tilpasse bibliotekets tilbud til børn. Danmarks Biblioteker nr. 1 15

16 Kort/Nyt Kultur- og oplevelsescenter placeres i Roskilde Regeringen er blevet enig med S, DF, RV og SF om vilkårene for udmøntningen af 90 mio. kr. til styrkelse af kultur- og oplevelsesøkonomien i Danmark. Parterne har besluttet at to nye initiativer sættes i gang: Et nyt center for kultur- og oplevelsesøkonomi skal styrke samspillet mellem kulturliv og erhvervsliv. Centret placeres i Roskilde, og det forventes i drift fra sommeren Fire nye erhvervsrettede oplevelseszoner skal styrke vilkårene for vækst i oplevelseserhvervene. De etableres efter to udbudsrunder henholdsvis primo og ultimo Økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen og kulturminister Brian Mikkelsen udtaler, at intitiativerne vil styrke kultur- og oplevelsesøkonomien og bidrage til, at kultur- og erhvervslivet i hele Danmark får bedre vilkår for at udnytte det store potentiale i området Center for Kultur og Oplevelsesøkonomi placeres i Roskilde og skal som nationalt center samarbejde tæt med eksisterende forsknings- og videninstitutioner samt sikre en bred regional forankring af kultur- og oplevelsesøkonomien. Centret forventes i drift fra sommeren De fire erhvervsrettede oplevelseszoner skal styrke vilkårene for vækst i oplevelseserhverv, hvor Danmark har særlige erhvervsmæssige potentialer eller kreative kompetencer. Oplevelseszonerne etableres efter to udbudsrunder. De to første zoner forventes udbudt i februar 2008 på tværs af områderne: Computerspil, mode, arkitektur/design eller madkultur. Erhvervs- og Byggestyrelsen afvikler hurtigst muligt informationsmøde om udbuddet. De sidste to zoner forventes udbudt ultimo 2008 i fri konkurrence. Kombinationen Borgerservice og biblioteker vækker bekymring Mens Borgerservice i tilknytning til biblioteker er under stærk udbredelse landet over, så har en borger stillet spørgsmål ved løsningen. Ikke så meget muligheden for at placere en kommunal opgave som Borgerservice i biblioteksregi, som kan være relevant af hensyn til åbningstiderne, men mere ved modellen, hvor biblioteksfolk skal betjene borgervicekunder. Politireform! Under den overskrift rejser Ann-Birgit Guldager Nonboe i et indlæg i Berlingske Tidende den 27. december 2007 bl.a. spørgsmålet, om bibliotekarer/kontorpersonale kan og bør servicere borgerne, eksempelvis når det handler om pasudstedelse. Hun spørger bl.a. hvordan sikres det så, at der kun bliver udstedt pas og kørekort til de personer, som er berettigede, og hun finder også det er problematisk, at arbejdet bliver udført af mange forskellige personer, der ikke er specialister, og som nødvendigvis må have adgang til politiets registre. Danmarks Biblioteker vil i næste ordinære nummer belyse sagen nærmere og hører i den sammenhæng gerne fra både kommuner med Borgerservice, de ansvarlige politikere og andre om deres syn på sagen. Frem med forsiderne Ny brugervenlig service er på vej til katalogerne. Det har i rigtigt mange år været et stort ønske for bibliotekerne at kunne give borgerne en langt mere brugervenlig titelformidling ved at vise forsider/omslagsinformation osv. i bibliotekernes online-kataloger. Dansk BiblioteksCenters Forsideservice åbnede i januar, indledningsvis med hele forsider til de seneste 5 års danske biblioteksrelevante bøger. Man forventer en tilvækst på ca titler årligt, svarende til alle de bibliotekskatalogiserede bøger. Og så snart der bliver mulighed for det, vil man også indlægge en større leverance på udenlandske titler. Direktør for DBC s Netdivision, Per Mogens Petersen, minder i forbindelse med lanceringen om, at man tjekker de copyrightmæssige aftaler via Copydan. DBC forventer, at første halvår af 2008 vil fungere som en slags indkøringsperiode, hvor der skal indhøstes erfaringer med de forskellige bibliotekssystemer mv. Servicen testes i Københavns Kommunes Biblioteker (DDELibra), Roskilde Bibliotekerne (Aleph) og Jydsk Pædagogseminarium (Integra) samt i Statsbiblioteket. Ny Secretary General i IFLA Jennefer Nicholson fra den Australske Biblioteksforening er i januar blevet udpeget som ny Secretary General. Hun efterfølger Peter Lor, tidl. nationalbibliotekar i Sydafrika. Hun starter i IFLA s hovedkontor, der holder til i Hollands Kgl. Bibliotek i Haag, den 1. juni. Her har hun tre måneder til at blive sat ind i arbejdet af Lor, før hun for alvor overtager posten den 6. september Stuart Hamilton, er en anden nyudpeget medarbejder. Hamilton har fået jobbet som IFLAs ny Senior Policy Advisor for de kommende tre år. Han er godt kendt af mange danske biblioteksfolk fra sin tid som medarbejder ved IFLA s FAI- FE (Free Access to Information and Freedom of Expression) kontor i perioden , da det lå i Danmark. Hamilton er Ph.D kandidat fra Danmarks Biblioteksskole

17 Lydbogsmarkedet i opbrud Sker det på bibliotekernes regning? Carsten Winther, bibliotekschef, Hjørring Bibliotekerne Lydbøgerne er nemlig ikke den kedelige slags fra biblioteket. I stedet er det helt nye titler, der udkommer samtidig med deres trykte version. Sådan skrev BT søndag d. 18. november i en temaartikel om det ny lydbogsmarked, hvor den seneste Harry Potter, Blekingegadebanden og spritnye udgivelser af Stieg Larsson og Liza Marklund bliver præsenteret i deres CD- og MP3 versioner. Artiklen ligger fint i forlængelse af de seneste måneders opbrud på området, hvor især Gyldendal, men også flere andre forlag, er påbegyndt udgivelse af lydbøger tæt på udgivelsestidspunktet for bogudgaven og vel at mærke til en pris, der også minder om bogprisen. Bibliotekets kedelige lydbøger Når BT omtaler bibliotekets lydbøger som kedelige, er det formentlig med henvisning til hyldemeter af båndindspillede bøger i den velkendte massive indpakning, men sådan er situationen jo ikke mere. Bibliotekerne tilbyder også nu lydbøger i CD og MP3-udgaver i præcis samme indpakning, som de opleves i boghandlen, men set fra bibliotekets side af bordet er det noget helt andet, der er kedeligt, nemlig prisen! Bibliotekerne betaler mere end 10-dobbelt pris En umiddelbar sammenligning af udsalgsprisen på de titler, der var nævnt i BT, og som også gik igen i boghandelernes farvestrålende julekataloger, afslører nemlig et voldsomt misforhold mellem den pris, bibliotekerne har betalt, da lydbøgerne oprindelig blev tilbudt, og den pris de efterfølgende er blevet udbudt til i forretningerne. Nobels testamente af Liza Marklund, som i forretningerne koster 199 kr., har biblioteket givet kr for, Under en strålende sol af Khaled Hosseini sælges over disken for 299 kr., men da biblioteket tidligere på året købte den var prisen kr. For Mænd der hader kvinder er priserne henholdsvis 299 kr. og kr. osv. osv. Finansierer bibliotekerne den lave butikspris? Umiddelbart minder de voldsomme prisforskelle om bibliotekernes situation på filmmarkedet, hvor en vanvittig dansk ophavsretslov medfører, at danske biblioteker som det eneste sted i verden betaler det 4-5 dobbelte af markedsprisen, men der er den væsentlige forskel, at samme lov ikke gælder for lydbogsområdet, og bibliotekerne derfor frit kan købe til butikspris. Man kan derfor ikke frigøre sig fra den mistanke, at lydbogsforlagene får finansieret en stor del af grundomkostningerne (studietid, indtaling, layout) gennem et lille forhåndssalg til bibliotekerne til en skyhøj pris, hvorefter man selv eller i samarbejde med det forlag, der har bogretttighederne, udbyder lydbogen til stort set bogpris. Bibliotekernes strategi på det ny lydbogsmarked Grundlæggende hilser bibliotekerne de nye tider velkommen på lydbogsområdet. I årevis har man ventet på, at tilstandene bare blev som i vores nordiske nabolande, hvor store lydbogsafdelinger eksisterer i enhver boghandel, og hvor prisniveauet har været tilsvarende lavt. Bibliotekerne ser derfor frem til at kunne købe langt flere eksemplarer af de efterspurgte titler og kunne sprede lydbogstilbuddet ud til filialer og bogbusser i langt højere grad end prisniveauet hidtil har tilladt, men det forudsætter et andet prisniveau fra udgivelsesstart. På Hjørring Bibliotekerne har vi besluttet at ophøre med at købe lydbøger i flere tusind kroners klassen, og i stedet vente med at købe til butiksprisen er gældende, en holdning vi vil opfordre alle biblioteker til at følge, så området hurtigst muligt bliver markedsreguleret. Glemmer vi de smalle titler og de læsehandicappede Ved så bastant at undlade køb af de traditionelt dyre lydbøger indskrænkes udbuddet så til at omfatte udelukkende populære titler, og er det rimeligt set i forhold til betjeningen af bl.a. folk med læsehandicap? I den sammenhæng er det værd at fastslå, at lydbøger i dag benyttes af alle typer brugere som supplement og afveksling i forhold til læsning af den trykte bog, specielt ved transport i bil, tog og i arbejdssituationer, hvor omgivelserne ikke griber forstyrrende ind (køkken, strygning, værksted). I de situationer er relativt underholdende oplevelser formentlig at foretrække, og under alle omstændigheder er det vel et rimeligt spørgsmål, om bibliotekerne bør investere flere tusind kroner i en lydbogsudgave i forhold til en brugerkreds, der også kan læse en trykt tekst. Så er der selvfølgelig gruppen af læsehandicappede, men den gruppe vil for langt hovedpartens vedkommende kunne henvises til Blindebibliotekets imponerende service, hvor et langt større antal titler end det traditionelle lydbogsmarkeds kan tilbydes digitalt med dag til dag levering. Danmarks Biblioteker nr. 1 17

18 Danmarks Biblioteker har bedt de tre store lydbogsleverandører kommentere Carsten Winthers indlæg. Det drejer sig om Audioteket, Biblioteksmedier as og Den grimme Ælling A/S. Audioteket Jens Røssel, redaktionschef: Lavere priser på sigt for bibliotekerne Audioteket har i en årrække leveret lydbøger til bibliotekerne. Oplagene har traditionelt været meget små, hvilket har afspejlet sig i priserne, som har været forholdsvis høje. Omkostningerne til rettigheder, indlæsning, produktion og distribution skulle fordeles på få eksemplarer. Nu har Audioteket valgt at sænke prisen på udvalgte lydbøger. Dette sker ud fra ønsket om at skabe et detailmarked, som vil medføre større oplag og generelt lavere priser på lydbøger. Audioteket har valgt fortsat at tilbyde den kendte biblioteksudgave af de titler, vi også udbyder på detailmarkedet. Men der er jo ikke tale om, at vi har hævet priserne for bibliotekerne. Vi har blot lanceret en billigere udgave og påtaget os de omkostninger, som følger med. Initiativet vil, hvis formodningen om, at salget bliver større, hvis prisen sænkes, viser sig at holde stik, medføre generelt lavere priser på lydbøger fremover også for bibliotekerne. Det skal for fuldstændighedens skyld nævnes, at bibliotekerne indkøber lydbøger hos andre leverandører end de tre, bladet her har bedt kommentere prissætningen, bl.a. hos Gyldendal Lyd. Her udgiver man dog ikke lydbøger specielt rettet mod biblioteksmarkedet. Så Gyldendals lydbøger kan købes frit af bibliotekerne til en pris, der svarer til prisen for den trykte bog. /hn Biblioteksmedier as Steen Lund, salgschef: Lydbogsmarkedet i opbrud - ikke på bibliotekernes regning! Biblioteksmedier udgiver lydbøger, som vi vurderer til at være af interesse for bibliotekerne. Vi udgiver p.t. ca. 150 titler pr. år og har et titeludbud, som er bredere end detailmarkedet. Lydbøgerne produceres efter ordre i meget små oplag. I en del tilfælde sælges der langt færre eksemplarer end det, der skal til, for at udgivelsen løber rundt. Biblioteksmedier har alene rettigheder til at fremstille biblioteksudgaver. En lydbog udgivet i detailhandelen på cd vil ikke af Biblioteksmedier blive tilbudt i en biblioteksudgave på cd. I de tilfælde, hvor et forlag kun vælger at udgive en lydbog på MP3, vælger vi indimellem at indhente rettigheder til at supplere denne udgivelse med en cd-udgave, da vi tror, at der stadigvæk er efterspørgsel på dette medie på bibliotekerne. Dette ændrer ikke ved, at der er specifikke udgifter forbundet med udgivelsen. Eksempelvis forskellige afgifter til forlag og omslagsillustrator, forfatterroyalty for biblioteksudgaven, masterredigering, replikation af flere disce. Den højere pris hænger derudover sammen med det lave oplagstal. Der har i en periode forekommet enkelte overlap på titler, som vi tidligere har udgivet i en biblioteksudgave, og som forlaget siden hen har udgivet i detailsalg. Dette overlap er et overgangsfænomen, der afspejler de forskellige forsøg på detailmarkedet. Stopper vi med at udgive lydbøger til biblioteksmarkedet og kun sælger lydbøger i detailsalgsudgaver, vil titelbredden forsvinde, og kun de mest populære og sikre titler vil udkomme som lydbog. Måske til glæde for private forbrugere men til skade for bibliotekernes brugere. Der er ingen økonomisk sammenhæng mellem de biblioteksudgaver som Biblioteksmedier tilbyder og de udgaver, der findes i detailsalg, og som ikke er udgivet af Biblioteksmedier. AV Forlaget Den Grimme Ælling Michael Lundsgaard, direktør: Nye priser på vej, men hvilke? Prisniveauet på lydbøger er for vores vedkommende bestemt af, hvad det, med 25 års erfaring, koster totalt at udgive et bredt udvalg på lydbogstitler årligt. Grundomkostningerne for en lydbog er typisk kr. En almindelig bibliotekslydbog sælger mellem 20 og 30 eksemplarer, der skal dække disse omkostninger. Som i enhver anden forlagsvirksomhed er vi afhængige af en lille håndfuld titler, der sælger langt bedre end gennemsnittet. Ud af de titler, som AV Forlaget Den Grimme Ælling udgiver til de danske biblioteker hver måned, er der 1 måske 2 titler, der har en chance for at tjene sig hjem gennem salg hos boghandlere. Det bliver for øjeblikket til kun detaillydbogstitler på årsbasis. Vi har ikke nogen forventning om, at dette tal vil ændre sig væsentligt inden for en overskuelig tid. Det er langt fra altid, at vi på forhånd ved, hvilke titler der opnår tilstrækkelig popularitet til at bære en detailudgivelse. Som lydbogsforlag arbejder vi desuden ud fra et regelsæt, der er bestemt af de forlag, der udgiver de trykte bøger, idet rettigheden til at udgive en given bog i lydbogsudgave ligger hos det pågældende forlag. Når vi beslutter os for at udgive en titel som detaillydbog, skal stort set alle grundlæggende udgifter (dvs. royaltyforskud, forlagshonorar, omslagsudgifter samt oversættelse) betales på ny for den nye udgave. Disse forhold har vi umiddelbart ikke nogen mulighed for at ændre, idet konkurrencen om retten til at udgive de populære titler er stor. Hvis vi ikke ønsker at gå ind på de givne vilkår, kan vi være sikre på, at et andet lydbogsforlag gerne vil. Vi er i ikke i tvivl om, at der fremover vil ske ændringer for de få titler, der også udgives i detailudgave. Men på nuværende tidspunkt er det umuligt at spå om, hvordan disse ændringer vil blive. 18

19 DB mener: Priserne er for høje og foreslår leverandørerne at få en ny salgsstrategi Winnie Vitzansky, direktør, Danmarks Biblioteksforening DB advarer mod skyhøje priser, kunne man læse i Berlingske Tidende den 14. december 2007, hvor undertegnede blev interviewet af journalist Søren Kassebeer i forlængelse af Berlingske Tidendes artikel om de skyhøje lydbogspriser dagen før, og i forbindelse med bibliotekschef Carsten Winthers indlæg om samme sag til dette nummer af Danmarks Biblioteker. For er det rimeligt, at bibliotekerne betaler i dyre domme for lydbøger, der kan købes privat for en brøkdel af prisen? Det mener vi ikke i Danmarks Biblioteksforening. Vi vil gerne her, som vi har gjort det på DB s hjemmeside i december over for kommunerne og landets biblioteker, gøre opmærksom på og understrege, at det er helt lovligt for bibliotekerne at indkøbe lydbøger til udlån til de samme priser, som private kan købe lydbøgerne til. Når mange biblioteker indtil nu har valgt at købe de dyre lydbøger frem for de billige, selv om de i forvejen arbejder med pressede budgetter, skyldes det bl.a. en påstand fra lydbogsforlagene selv om, at lydbøger til privat brug ikke må gøres til genstand for offentligt udlån. Men ifølge bl.a. Biblioteksstyrelsen er der intet juridisk belæg for påstanden. At det først er nu, DB melder ud, skyldes, at foreningen har været i tvivl om juraen. Det er DB ikke længere. Det er der mange forklaringer på, som man kan læse af kommentarerne fra tre af de fire store danske lydbogsleverandører: Audioteket, Biblioteksmedier og AV-Forlaget Den Grimme Ælling. De peger blandt andet på de særlige fordele en decideret bibliotekslydbog, giver bibliotekerne, bl.a. favorabel pris, hvis en cd går i stykker og en mere solid biblioteksklargøring. Det mener vi dog ikke, skal forhindre bibliotekerne i at købe de mindre dyre lydbøger. Jeg vil her kraftigt opfordre leverandørerne til fremover at udforme deres salgstilbud, så det omfatter begge pris-niveauer, og så må det være op til det enkelte bibliotek at vurdere, om man har brug for en særlig holdbar cd af en given titel eller vil foretrække at indkøbe den billigere og så måske købe flere. Ligesom det må være op til den leverandør, der i dag måske ikke satser på det brede offentlige marked, at overveje salg her. Verden over sælges masser af lydbøger som cd eller som mp3-filer til den brede offentlighed, der gerne vil både læse og lytte til bøger. Herhjemme er det først i den allerseneste tid, der er kommet gang i det salg. I forbindelse med den voksende digitalisering er det mit håb, at vi vil se den udgivelsespolitik vokse sig stor og brede sig. Både til fordel for mennesker med et læsehandicap, som er blinde eller svagtseende, men da også for de mange, som ellers ikke lige får læst de nyeste bøger. Jo flere lydbøger, bibliotekerne kan stille til rådighed for lånerne, jo bedre. Hvor en lydbog på cd på det private marked altid koster nogenlunde det samme som den tilsvarende traditionelle bog, er biblioteksudgaven langt dyrere. Derfor er vi meget glade for, at der med Carsten Winther og Berlingske Tidendes bidrag nu bliver sat fokus på problemstillingen. Danmarks Biblioteker nr. 1 19

20 Østre Landsret INDRETNING: Kirsten Brandt Jørgensen, Indretningsarkitekt MDD, BCI AS INVENTAR: BCI træreol med 50 mm tykke gavle malet MDF - Create Room for Experience Dalbækvej 1 DK-6670 Holsted Tel. (+45) Fax. (+45)

Høring om Biblioteksstyrelsens oplæg til reform af folkebibliotekernes overbygning.

Høring om Biblioteksstyrelsens oplæg til reform af folkebibliotekernes overbygning. Høringsparter 26. marts 2007 J. nr. 406-1 jth Høring om Biblioteksstyrelsens oplæg til reform af folkebibliotekernes overbygning. Statens kontrakt med centralbibliotekskommunerne udløber med udgangen af

Læs mere

Folkebibliotekerne organisering og udviklingstendenser. Introduktion til nyansatte i folkebiblioteksektoren/vest 25. februar 2014

Folkebibliotekerne organisering og udviklingstendenser. Introduktion til nyansatte i folkebiblioteksektoren/vest 25. februar 2014 Folkebibliotekerne organisering og udviklingstendenser Introduktion til nyansatte i folkebiblioteksektoren/vest 25. februar 2014 Fredericia Bibliotek - et mellemstort provinsbibliotek Dagsorden O Lovgrundlag

Læs mere

Dialogforummet er nedsat fordi B&M ønsker en dialog med folkebibliotekerne om perspektiverne i projektideerne set fra kundernes

Dialogforummet er nedsat fordi B&M ønsker en dialog med folkebibliotekerne om perspektiverne i projektideerne set fra kundernes Referat 30. november 2009 Kamma Kirk Sørensen Konsulent ksk@bibliotekogmedier.dk Direkte tlf.: 33 73 33 39 Udviklingsopgaver af overbygningskarakter Referat af møde i B&M s dialogforum Tirsdag den 10.

Læs mere

Netværksdag tirsdag d. 15. marts 2011

Netværksdag tirsdag d. 15. marts 2011 Netværksdag tirsdag d. 15. marts 2011 Ansøgning om netværksdeltagelse i 2011 & tilmelding til HELE dagen Som et led i kompetenceudviklingsindsatsen udbyder Herning Bibliotekerne endnu engang en række netværk.

Læs mere

Hjørring Kommune. Bibliotekspolitik 2011-2014 for. Folkebiblioteket uundværligt for at sikre fortsat velfærd i Danmark

Hjørring Kommune. Bibliotekspolitik 2011-2014 for. Folkebiblioteket uundværligt for at sikre fortsat velfærd i Danmark Bibliotekspolitik 2011-2014 for Hjørring Kommune Folkebiblioteket uundværligt for at sikre fortsat velfærd i Danmark Når 1,3 mio. danskere har svage læse- og regnefærdigheder, og når ca. 2 mio. ikke har

Læs mere

2010-13. Bibliotekspolitik for Randers Kommune

2010-13. Bibliotekspolitik for Randers Kommune 2010-13 Bibliotekspolitik for Randers Kommune BIBLIOTEKSPOLITIK FOR RANDERS KOMMUNE BIBLIOTEKET ER EN MENNESKERET v. formand for kultur- og fritidsudvalget Ellen Petersen De danske folkebiblioteker spiller

Læs mere

Status for implementering af samarbejdsaftale mellem Kulturministeriet og Integrationsministeriet om bibliotekernes integrationsindsats

Status for implementering af samarbejdsaftale mellem Kulturministeriet og Integrationsministeriet om bibliotekernes integrationsindsats 25. januar 2008 Status for implementering af samarbejdsaftale mellem Kulturministeriet og Integrationsministeriet om bibliotekernes integrationsindsats Den 9. november 2006 offentliggjorde integrationsminister

Læs mere

Resultatrapport for Gentofte Centralbibliotek 2002

Resultatrapport for Gentofte Centralbibliotek 2002 Resultatrapport for Gentofte Centralbibliotek 2002 Beretning for Gentofte Centralbibliotek 2002. Gentofte Bibliotekernes målsætning og ambition er at udvikle centralbiblioteket som videns- og informationscenter,

Læs mere

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum : Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,

Læs mere

Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek

Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek Forord B rønderslev Bibliotek en del af livet gennem hele livet. Vi arbejder med at se og udvikle Biblioteket som en livstråd, hvor den enkelte borger gennem hele

Læs mere

Handlingsplan for 2015-2017

Handlingsplan for 2015-2017 Handlingsplan for 2015-2017 H andlingsplanen tager udgangspunkt i bibliotekspolitikkens værdigrundlag. Det handler om at omsætte disse til hverdag og kunne se værdierne leve sig ud i hverdagen på Brønderslev

Læs mere

STRATEGI > fo r Ve jle l Bibliote Bibliot ke k rne 2011 2014 <

STRATEGI > fo r Ve jle l Bibliote Bibliot ke k rne 2011 2014 < STRATEGI > for Vejle Bibliotekerne 2011 2014< VISIONEN for Vejle Bibliotekerne DIGITALT OMRÅDE OPLEVELSER, INSPIRATION OG LÆRING VISION PROFESSIONEL UDVIKLING Visionen angiver retningen, vi skal gå, i

Læs mere

Bibliotekspolitik 2014-2017

Bibliotekspolitik 2014-2017 Bibliotekspolitik 2014-2017 Forord Den 17. juni 2013 vedtog byrådet den nye bibliotekspolitik for årene 2014-2017. Politikken er som noget nyt blevet formuleret i samarbejde med borgerne i Esbjerg Kommune,

Læs mere

Bibliotekspolitik for Vejle Bibliotekerne. Ni udsagn

Bibliotekspolitik for Vejle Bibliotekerne. Ni udsagn Bibliotekspolitik for Vejle Bibliotekerne Ni udsagn Indholdsfortegnelse Forord s. 2 1. Vejle Bibliotekerne er lokale kulturcentre s. 5 2. Vejle Bibliotekerne støtter kulturel mangfoldighed gennem vores

Læs mere

BIBLIOTEKSPOLITIK FOR STRUER KOMMUNE

BIBLIOTEKSPOLITIK FOR STRUER KOMMUNE BIBLIOTEKSPOLITIK FOR STRUER KOMMUNE 1 INDLEDNING Bibliotekspolitikken er udarbejdet under hensyntagen til lovgivning, nationale biblioteksstrategier, Struer Kommunens værdier, kulturpolitik og kulturstrategier.

Læs mere

Godkendelse af kommissorium for Samarbejde mellem folkebibliotekerne og Pædagogisk Læringscenter på skolerne

Godkendelse af kommissorium for Samarbejde mellem folkebibliotekerne og Pædagogisk Læringscenter på skolerne Punkt 8. Godkendelse af kommissorium for Samarbejde mellem folkebibliotekerne og Pædagogisk Læringscenter på skolerne 2015-058535 Skoleforvaltningen og Sundheds- og Kulturforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget

Læs mere

Rammeaftale for centralbiblioteksvirksomhed 2016-2019

Rammeaftale for centralbiblioteksvirksomhed 2016-2019 Rammeaftale for centralbiblioteksvirksomhed 2016-2019 Rammeaftalen mellem Kulturstyrelsen på den ene side og Roskilde Kommune på den anden side fastlægger mål for Roskilde Biblioteks centralbiblioteksvirksomhed

Læs mere

Resultatberetning 2014

Resultatberetning 2014 Resultatberetning 2014 HORSENS KOMMUNES BIBLIOTEKER En dejlig sommeraften med AOF koret i Tobaksgården Forsidefoto: Et kig ind i det nye bibliotek i Gedved På Krimimessen overrækker forfatteren Jens Henrik

Læs mere

Udkast til politik for Biblioteker & Borgerservice 2016-2020

Udkast til politik for Biblioteker & Borgerservice 2016-2020 Udkast til politik for Biblioteker & Borgerservice 2016-2020 Forord Formålet med en politik for Biblioteker & Borgerservice er at sætte retning på udviklingen af biblioteks- og borgerserviceområdet til

Læs mere

Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab.

Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. NOTAT 13-12-2013 edoc 2013-0261756-3 Digitalisering af folkebibliotekernes

Læs mere

Referat af møde i RUF, 9. januar 2009

Referat af møde i RUF, 9. januar 2009 Referat af møde i RUF, 9. januar 2009 Referat af møde i Styrelsen for Bibliotek og Mediers fagligt rådgivende udvalg for Udviklingspuljen for folke- og skolebiblioteker, RUF møde nr. 11 Tid: Fredag d.

Læs mere

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling WWW.DANISHSOIL.ORG Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership 19-08-2015 Sag.nr.: 14/170 Dokumentnr. 39659/15 Sagsbehandler Christian Andersen Tel. 35298175 Email: Can@regioner.dk Indstilling

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

At alle bidrager til fællesskabet inden for rammerne af de fælles politikker, retningslinjer og beslutninger.

At alle bidrager til fællesskabet inden for rammerne af de fælles politikker, retningslinjer og beslutninger. Kontrakt 2015-16 Biblioteket Støvring, Skørping, Terndrup, Nørager og Bogbus Indledning Kontraktstyring er valgt som det samlede styringsprincip for alle institutioner, centre og afdelinger i Rebild Kommune.

Læs mere

Biblioteket Borgernes indgang til samfundet

Biblioteket Borgernes indgang til samfundet Høring om folkebibliotekerne i vidensamfundet I et partnerskab skal der være tale om win-win -situationer til gensidig berigelse for samarbejdspartnere og til glæde for bibliotekets brugere. Folketingets

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

! " #$% &#% ' (% ' # )# *

!  #$% &#% ' (% ' # )# * ! " #$% &#% ' (% ' # )# *!+,% ) 31-05-2006 Kontaktmøde med folkebibliotekerne den 18. maj 2006 Dias 1 ) Statsbiblioteket vil være en markant aktør i vidensamfundet ved at skabe attraktive rum for forskning,

Læs mere

Balancen mellem digitale og traditionelle biblioteksydelser

Balancen mellem digitale og traditionelle biblioteksydelser Balancen mellem digitale og traditionelle biblioteksydelser Hvordan udvikler man bibliotekernes ydelser med den rette balance mellem de traditionelle og de nye biblioteksydelser? Hvordan får bibliotekerne

Læs mere

Talen [Ny strategi for det sociale område] Nødvendig viden, målrettet indsats bedre liv - til flere [Evaluering af kommunalreformen]

Talen [Ny strategi for det sociale område] Nødvendig viden, målrettet indsats bedre liv - til flere [Evaluering af kommunalreformen] Talen Mit navn er Bente Nielsen, jeg er valgt for SF og jeg er første næstformand i regionsrådet i Region Midtjylland. Privat bor jeg i Silkeborg. Tak for invitationen til at komme her i dag og fortælle

Læs mere

Udvalget for kultur 2009. Bibliotekspolitik Slagelse Bibliotekerne

Udvalget for kultur 2009. Bibliotekspolitik Slagelse Bibliotekerne Udvalget for kultur 2009 Bibliotekspolitik Slagelse Bibliotekerne Indhold 1. Mission............................................................ side 2 2. Vision for Slagelse Bibliotekerne....................................

Læs mere

Direktørens beretning 2015

Direktørens beretning 2015 Traditionelt set, så bruges en beretning oftest til at kigge tilbage på det forgangne år, og fremhæve de resultater der er opnået, men som formanden nævnte i sin beretning, så har udviklingen af en ny

Læs mere

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik

Læs mere

Vedr.: Høringssvar om regeringens forslag til en national demenshandlingsplan 2025 Et trygt og værdigt liv med demens.

Vedr.: Høringssvar om regeringens forslag til en national demenshandlingsplan 2025 Et trygt og værdigt liv med demens. Sundheds og ældreministeriet Holbergsgade 6 1057 København K København, den 17. oktober 2016 Vedr.: Høringssvar om regeringens forslag til en national demenshandlingsplan 2025 Et trygt og værdigt liv med

Læs mere

BIBLIOTEKSPOLITIK. Varde kommunes. BIBLIOTEKSPOLITIKKEN opstiller mål for 2012 til 2016 og indgår i Varde Kommunes aftalestyring af biblioteket.

BIBLIOTEKSPOLITIK. Varde kommunes. BIBLIOTEKSPOLITIKKEN opstiller mål for 2012 til 2016 og indgår i Varde Kommunes aftalestyring af biblioteket. Varde kommunes BIBLIOTEKSPOLITIK BIBLIOTEKSPOLITIKKEN opstiller mål for 2012 til 2016 og indgår i Varde Kommunes aftalestyring af biblioteket. Rådhusstræde 2 6800 Varde Tlf. 7522 1088 www.vardebib.dk Forord

Læs mere

FFU bibliotekerne og DDB. Karin Englev, RUb

FFU bibliotekerne og DDB. Karin Englev, RUb FFU bibliotekerne og DDB Karin Englev, RUb DDB organisering FFU-bibliotekerne og samarbejdet med DDB Releaseplan 2016 Påvirkningsmuligheder Udviklingsemner Agenda Organisation DDB er et forpligtende samarbejde

Læs mere

Highlights fra Københavns Bibliotekers digitale strategi

Highlights fra Københavns Bibliotekers digitale strategi Highlights fra Københavns Bibliotekers digitale strategi Den 4. november 2014 Jakob Heide Petersen // Københavns Biblioteker Indhold Indledning bibliotekets opgave og fokus Biblioteksstrategi i København

Læs mere

Kompetenceudvikling. Region Nordjylland. Aalborg Centralbibliotek. for bibliotekerne i Nordjylland

Kompetenceudvikling. Region Nordjylland. Aalborg Centralbibliotek. for bibliotekerne i Nordjylland Aalborg Centralbibliotek Kompetenceudvikling for bibliotekerne i Nordjylland Region Nordjylland AALBORG BIBLIOTEKERNE CENTRALBIBLIOTEK FOR NORDJYLLAND Side 2 Vi prioriterer den fælles kompetenceudvikling

Læs mere

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Introduktion Folketinget vedtog den 1. juni 2011 en række ændringer af folkeoplysningsloven. Et centralt punkt i den reviderede lov er, at alle kommuner

Læs mere

Strategi for Aalborg Bibliotekernes medietilbud i 2015

Strategi for Aalborg Bibliotekernes medietilbud i 2015 Strategi for Aalborg Bibliotekernes medietilbud i 2015 Mål og fokusområder 2015 Aalborg Bibliotekerne har fokus på, at udvikle bibliotekstilbuddet i takt med aktuelle tendenser i samfundet og medieudviklingen.

Læs mere

Biblioteket er dødt længe. Statsbibliotekets kontaktdag 20. maj 2010

Biblioteket er dødt længe. Statsbibliotekets kontaktdag 20. maj 2010 Biblioteket er dødt længe leve biblioteket! Statsbibliotekets kontaktdag 20. maj 2010 Og det er? Mogens Vestergaard Formand for Bibliotekschefforeningen (2009- ) Bibliotekschef i Roskilde (2002- ) Medlem

Læs mere

Udarbejdet den 26-09-2011. Side 1 af 6 KOMMUNIKATIONSDREJEBOG

Udarbejdet den 26-09-2011. Side 1 af 6 KOMMUNIKATIONSDREJEBOG Udarbejdet den 26-09-2011. Side 1 af 6 KOMMUNIKATIONSDREJEBOG Udarbejdet den 26-09-2011. Side 2 af 6 Kommunikationsdrejebog med informationer og hjælpemidler til kommunikationen omkring BITE, november

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

Handlingsplan 2014 for Gentofte Centralbibliotek

Handlingsplan 2014 for Gentofte Centralbibliotek 1 vers. 18.12. Handlingsplan 2014 for Gentofte Centralbibliotek 2.1 Materialeoverbygning Centralbibliotekerne indkøber i fællesskab al udenlandsk litteratur (dog undtagen tidsskrifter, subskriptioner,

Læs mere

Aalborg Bibliotekerne 2011 - i en forandringstid

Aalborg Bibliotekerne 2011 - i en forandringstid Aalborg Bibliotekerne 2011 - i en forandringstid Aalborg Bibliotekerne Skaber det bedst mulige bibliotekstilbud inden for de politisk fastlagte prioriteringer og budgetrammer. Vision - vi vil: Udvikle

Læs mere

Styrk borgerne. Præsentation af høringsmateriale til Ældrerådet. Den 17. april 2015. // Randi Lehmann Møller

Styrk borgerne. Præsentation af høringsmateriale til Ældrerådet. Den 17. april 2015. // Randi Lehmann Møller Styrk borgerne Den 17. april 2015 Præsentation af høringsmateriale til Ældrerådet // Randi Lehmann Møller Hvad vil vi fortælle om Kort opsummering af Styrk Borgerne Præsentation af de tiltag vi især gerne

Læs mere

Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012

Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012 Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012 v/næstformand Trine Marqvard Nymann Jensen I har formentlig allerede set vores organisatoriske beretning måske har I ikke lige fået tygget jer igennem

Læs mere

Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation

Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation Den 27. maj 2011 Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation 1. Indledning I dag har regeringen, Dansk Folkeparti og Pia Christmas- Møller indgået aftale

Læs mere

UDVIKLING AF SERVICEKONCEPT

UDVIKLING AF SERVICEKONCEPT UDVIKLING AF SERVICEKONCEPT Kan man det? Udvikle et servicekoncept, der gælder for alle? For hvad er service egentlig for en størrelse og hvordan vil vi gerne tilbyde den her hos os? I netværket for Den

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Hvad er et bibliotek? Kursusdag på Gentofte Centralbibliotek 13.12.2012

Hvad er et bibliotek? Kursusdag på Gentofte Centralbibliotek 13.12.2012 Kursusdag på Gentofte Centralbibliotek 13.12.2012 Program 09.00-09.15 Mogenbrød, kaffe og te 09.15-12.00 Hvad er et biblioteks opgaver og kerneopgaver? - Historisk blik på hvad der har skabt de danske

Læs mere

Høringssvar om ikke-kommercielt lokal-tv på MUX 1

Høringssvar om ikke-kommercielt lokal-tv på MUX 1 Styrelsen for Bibliotek og Medier Mediesekretariatet H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V 17. september 2008 Høringssvar om ikke-kommercielt lokal-tv på MUX 1 Hermed fremsendes høringssvar fra

Læs mere

Referat. Koordinationsgruppen for DDB. Møde den 18. februar 2014, kl. 10.00 15.00 i Kulturstyrelsen.

Referat. Koordinationsgruppen for DDB. Møde den 18. februar 2014, kl. 10.00 15.00 i Kulturstyrelsen. Referat Februar 2014 DDB sekretariatet Koordinationsgruppen for DDB Møde den 18. februar 2014, kl. 10.00 15.00 i Kulturstyrelsen. Deltagere: Rolf Hapel, Annette Brøchner Lindgaard, Bente Nielsen, Bodil

Læs mere

Webstrategi 2013-2015

Webstrategi 2013-2015 Webstrategi 2013-2015 Strategi for udvikling af DKFs website udarbejdet med bidrag fra DKFs webudvalg og webredaktion December 2012 1 www.kommunikationsforening.dk Udgangspunkt Webstrategien sætter retning

Læs mere

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 LOGO1TH_LS_POSr d By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 KULTURUDVALGETS Politiske fokusområder 2014-2015 Mødesteder og midlertidighed Kultur er fyrtårne og fysiske rammer.

Læs mere

MØDEREFERAT. Første møde 23. februar 2010 i kontaktudvalget for den digitale borger.

MØDEREFERAT. Første møde 23. februar 2010 i kontaktudvalget for den digitale borger. MØDEREFERAT 12. marts 2010 Sagsnr: 2007-003410 Bibliotekskonsulent esa@bibliotekogmedier.dk Direkte tlf.: 3373 3359 Første møde 23. februar 2010 i kontaktudvalget for den digitale borger. Til stede: Christer

Læs mere

Koncept 3, Skan og find det usete

Koncept 3, Skan og find det usete Koncept 3, Skan og find det usete Hvis en hjemmeside først optræder på side 10 i google søgeresultat er den praksis usynlig fordi meget få brugere bladrer om på side 10 i et søgeresultat. Tilsvarende er

Læs mere

Allerød biblioteker. Handlingsplaner 2012-2013. Endelig udgave 01/02/2012 1

Allerød biblioteker. Handlingsplaner 2012-2013. Endelig udgave 01/02/2012 1 Allerød biblioteker Handlingsplaner 2012-2013 Endelig udgave 01/02/2012 1 Allerød Biblioteker Handlingsplaner 2012 Tema: Åbne biblioteker s. 3 Handlingsplan for tema: Åbne biblioteker s. 4-7 Tema: Inspiration

Læs mere

Udviklingstendenser for det fysiske og digital bibliotek

Udviklingstendenser for det fysiske og digital bibliotek Udviklingstendenser for det fysiske og digital bibliotek 13. januar 2017, Vejle & 16. januar, Roskilde Lotte Hviid Dhyrbye, Tænketanken Fremtidens Biblioteker 45 min o Hvem bruger det fysiske og digitale

Læs mere

Frivilligrådets mærkesager 2015-16

Frivilligrådets mærkesager 2015-16 Frivilligrådets mærkesager 2015-16 September 2015 FÆLLESSKAB OG DELTAGELSE GIVER ET BEDRE SAMFUND OG BEDRE VELFÆRD Forord Frivilligrådet mener, at vi i dagens Danmark har taget de første og spæde skridt

Læs mere

Børn snydt for to milliarder. Af: Mikkel Kamp

Børn snydt for to milliarder. Af: Mikkel Kamp Page 1 of 5 søg redaktion nyt job annoncer tema skriv til os print artikler leder noter opslagstavlen debat årgange 23/2008 Børn snydt for to milliarder I 2005 bevilgede regeringen to milliarder kroner

Læs mere

RESULTATER OG ANBEFALINGER BIBLIOTEKERNES BRUGERUNDERSØGELSER BEDRE BIBLIOTEKER 2013 ALBERTSLUND MARTS 2013 BIBLIOTEKERNES BRUGERUNDERSØGELSER

RESULTATER OG ANBEFALINGER BIBLIOTEKERNES BRUGERUNDERSØGELSER BEDRE BIBLIOTEKER 2013 ALBERTSLUND MARTS 2013 BIBLIOTEKERNES BRUGERUNDERSØGELSER RESULTATER OG ANBEFALINGER BIBLIOTEKERNES BRUGERUNDERSØGELSER BEDRE BIBLIOTEKER 2013 ALBERTSLUND INDHOLD Indledning og sammenfatning Brugertyper og adfærd Tilfredshed Indsatskort Materialer Forklarende

Læs mere

Job- og personprofil for afdelingschef til Byggeri og Ejendomme i Holstebro Kommune

Job- og personprofil for afdelingschef til Byggeri og Ejendomme i Holstebro Kommune Side 1/5 Job- og personprofil for afdelingschef til Byggeri og Ejendomme i Holstebro Kommune Indledning: Vores nuværende afdelingschef gennem mere end 5 år skal fremover står i spidsen for ejendomsområdet

Læs mere

Skab bedre forhold for folkeoplysningen

Skab bedre forhold for folkeoplysningen Skab bedre forhold for folkeoplysningen Sådan varetager du folkeoplysningens interesser i din kommune Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS) Gammel Kongevej 39 E, 2. tv. DK-1610 København V +45 3315 1466 dfs@dfs.dk

Læs mere

Strategi- og virksomhedsplan

Strategi- og virksomhedsplan Strategi- og virksomhedsplan 2014 2016 Indledning I Socialt Lederforum ønsker vi, at Socialt Lederforum er en attraktiv interesseorganisation for tilbud til mennesker med funktionsnedsættelse og særlige

Læs mere

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014 25. marts 2014 Kommunikationsplan for Naturvejlederforeningen - udkast Forslag til konkrete tiltag, der kan sættes i værk for at føre kommunikationsstrategien ud i livet. Nedenstående tiltag skal løbende

Læs mere

Folke. Oplysnings politik

Folke. Oplysnings politik Folke Oplysnings politik 1 Indhold Forord 3 Folkeoplysningens udfordringer og styrker 4 Visioner og målsætninger 6 Tema 1 Rammer for folkeoplysning 8 Tema 2 Samspil med selvorganiserede grupper 10 Tema

Læs mere

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 Projekt Engelsk for alle. Bilag 1. Brugerundersøgelse Overordnet konklusion Engelsk for alle Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 630 brugere deltog i bibliotekets spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Brugerundersøgelse på Kolt-Hasselager Kombi-bibliotek 2010

Brugerundersøgelse på Kolt-Hasselager Kombi-bibliotek 2010 Brugerundersøgelse på Kolt-Hasselager Kombi-bibliotek 2010 12 Hvor tilfreds er du generelt med dit bibliotek? Abs. Pct. Meget tilfreds 29 66% Tilfreds 14 32% Hverken eller 1 2% Utilfreds 0 0% Meget utilfreds

Læs mere

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SÅDAN SKABER DU EN VEDKOMMENDE TEKST Skriv det vigtigste først. Altid. Både i teksten og i de enkelte afsnit. Pointen først. Så kan du altid forklare bagefter. De

Læs mere

Men hvad er det mere præcist, som er forandret, og hvad kan vi, som arbejder med andre velfærdsområder, egentlig lære af en bibliotekar?

Men hvad er det mere præcist, som er forandret, og hvad kan vi, som arbejder med andre velfærdsområder, egentlig lære af en bibliotekar? I en kort artikel på næste side beretter vi om Henriette, der er bibliotekar i biblioteket og medborgercenteret Hedemarken i Albertslund Kommune. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvordan medarbejderrollen

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Vedtaget af repræsentantskabsmøde oktober 2013 VIRKSOMHEDSPLAN 2014

Vedtaget af repræsentantskabsmøde oktober 2013 VIRKSOMHEDSPLAN 2014 Vedtaget af repræsentantskabsmøde oktober 2013 VIRKSOMHEDSPLAN 2014 INDHOLD 3 MISSION VÆRDIER VISION 4 INDSATSOMRÅDER ÅRETS GANG PROJEKTER 5 INDSATSOMRÅDER 2014 BIBLIOTEKET indgangen til det digitale samfund

Læs mere

OUT OF THE BOX NYE PARTNERSKABER Velkommen

OUT OF THE BOX NYE PARTNERSKABER Velkommen OUT OF THE BOX NYE PARTNERSKABER Velkommen OUT OF THE BOX NYE PARTNERSKABER Velkommen Folkebibliotekerne i vidensamfundet OUT OF THE BOX NYE PARTNERSKABER Velkommen Udvalget anbefaler, at biblioteket arbejder

Læs mere

Resultataftale 2016 og resultatberetning 2015

Resultataftale 2016 og resultatberetning 2015 Resultataftale 2016 og resultatberetning 2015 HORSENS KOMMUNES BIBLIOTEKER Bibliotekets stand ved Højskoledagen for ældre Forsidefoto: Carl nielsens fødseldag fejres med elever fra Musikskolen Horsens

Læs mere

Budget ,9 0,8 0,8 0,8 0,8 0,7 0,8

Budget ,9 0,8 0,8 0,8 0,8 0,7 0,8 Udgiftsandel af de samlede nettodriftsudgifter i procent Budget 211,9,8,8,8,8,7,8 Herning,9 Holstebro,8 Horsens,8 Randers Silkeborg,8,8 Skive,7 Viborg,8,,1,2,3,4,5,6,7,8,9 1, Tabellen og figuren viser,

Læs mere

Hvad er Byrådets vision på området, og hvad vil vi være kendt for?

Hvad er Byrådets vision på området, og hvad vil vi være kendt for? Godkendt i Byrådet den XXX 22. maj 2015 Sagsnr. Brevid. Ref. PHG Dir. tlf. 30 84 12 25 peterhg@roskilde.dk Bibliotekspolitik Hvad er Byrådets vision på området, og hvad vil vi være kendt for? Roskilde

Læs mere

Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014

Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Forankring af hjemmesiden Sommerbogen.dk i Palles Gavebod

Forankring af hjemmesiden Sommerbogen.dk i Palles Gavebod Forankring af hjemmesiden Sommerbogen.dk i Palles Gavebod Afsluttende rapport, januar 2012 Af projektleder Anne Hvilsted Andersen, Greve Bibliotek Indholdsfortegnelse Baggrund for projektet og projektets

Læs mere

Det samarbejdende biblioteksvæsen

Det samarbejdende biblioteksvæsen Det samarbejdende biblioteksvæsen HK ernes rolle Claus Vesterager Pedersen forfatter Hvad jeg vil tale om: Virkelighedsbilledet februar 2006 Trends Redskaber Følgevirkninger Teknologi Samarbejde / stordrift

Læs mere

Ny drift. Opgaven forankres i HR & Innovation.

Ny drift. Opgaven forankres i HR & Innovation. Nummer 230 Det gode møde med borgerne Fagudvalg udvalget Funktion Ny drift Vores omdømme skabes blandt andet i vores møde med borgerne. Derfor er vores medarbejderes tilgang til deres opgaver og ikke mindst

Læs mere

Chefnetværk/ledelsesseminar den 26. og 27. januar Museerne nye samarbejder

Chefnetværk/ledelsesseminar den 26. og 27. januar Museerne nye samarbejder Chefnetværk/ledelsesseminar den 26. og 27. januar 2015 Museerne nye samarbejder For at fastholde og udvikle museernes relevans og evne til at aktualisere de samfundsmæssige forandringer, kan vi med fordel

Læs mere

RESULTATER OG ANBEFALINGER BIBLIOTEKERNES BRUGERUNDERSØGELSER BEDRE BIBLIOTEKER 2013 EGEDAL BIBLIOTEKERNE

RESULTATER OG ANBEFALINGER BIBLIOTEKERNES BRUGERUNDERSØGELSER BEDRE BIBLIOTEKER 2013 EGEDAL BIBLIOTEKERNE RESULTATER OG ANBEFALINGER BIBLIOTEKERNES BRUGERUNDERSØGELSER BEDRE BIBLIOTEKER 2013 EGEDAL BIBLIOTEKERNE INDHOLD Indledning og sammenfatning Brugertyper og adfærd Tilfredshed Indsatskort Materialer Forklarende

Læs mere

Københavns Biblioteker STRATEGI 2014-2019

Københavns Biblioteker STRATEGI 2014-2019 Københavns Biblioteker STRATEGI 2014-2019 Københavns Bibliotekers Strategi 2014-2019 Indledning Kultur- og Fritidsforvaltningens tilbud medvirker direkte til at gøre København til en attraktiv by København

Læs mere

Bibliotekspolitik for Hørsholm Kommune

Bibliotekspolitik for Hørsholm Kommune Bibliotekspolitik for Hørsholm Kommune Bibliotekspolitiske målsætninger Vi har et velfungerende og vellidt bibliotek, men det kan blive meget bedre. Hørsholm Bibliotek vil spille en central rolle i Hørsholm

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

UDKAST. Handleplan og budget 2012-2013

UDKAST. Handleplan og budget 2012-2013 UDKAST Handleplan og budget 2012-2013 Handleplan og budget 2012 1 s medlemmer er pt. Lemvig Kommune, Struer Kommune, Holstebro Kommune, Herning Kommune, Ikast-Brande Kommune, Ringkøbing-Skjern Kommune

Læs mere

Københavns Amts. Kommunikationspolitik

Københavns Amts. Kommunikationspolitik Københavns Amts Kommunikationspolitik INDHOLD Indledning 3 Principper for god kommunikation i Københavns Amt 4 1. Vi vil være synlige og skabe indsigt i de opgaver, amtet løser 5 2. Vi vil skabe god ekstern

Læs mere

erhvervsilkeborg - Opfølgning på samarbejdsaftale 2011 pr. 15. november 2011

erhvervsilkeborg - Opfølgning på samarbejdsaftale 2011 pr. 15. november 2011 erhvervsilkeborg - Opfølgning på samarbejdsaftale 2011 pr. 15. november 2011 TV/PF 15.11. 2011 Silkeborg Welcome UDDANNELSE & KOMPETENCE At lette virksomhedernes modtagelse og integration af udenlandsk

Læs mere

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år DBC Strategi 2017 DBC har nye udfordringer i de kommende år Digital transition er stadig det grundvilkår, der bestemmer DBC s strategi. Også i de kommende år. Med alt hvad det indebærer med teknologi,

Læs mere

Beretning for CB-regnskab 2002

Beretning for CB-regnskab 2002 Odense Centralbiblioteks beretning for CB-R2002 Beretning for CB-regnskab 2002 Odense Centralbiblioteks overordnede målsætning for udviklingskontraktperioden 2002 var at videreudvikle de regionale støttefunktioner

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Workshop Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Kirkens Korshær i Aarhus og Diakonhøjskolen indbyder til en ny, årlig konference om kirkens sociale ansvar. Konferencen henvender sig til alle

Læs mere

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 NOTAT KKR MIDTJYLLAND Den 16. september 2015 KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 KKR Midtjylland har den 10. september 2015 drøftet første udkast til Vækstplan 2016-2020 Handlingsplan

Læs mere

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen Vi er nu i slutningen af skoleåret 14 15 og også inde i de sidste måneder af det 1. år for den nye skolebestyrelse, der tiltrådte i august 2014. Jeg vil give et kort rids over det sidste år og se lidt

Læs mere

NYHEDSBREV. August 2007 Blad 702

NYHEDSBREV. August 2007 Blad 702 August 2007 Blad 702 Velkommen tilbage BKF-nyts redaktion byder kolleger og samarbejdspartnere velkommen tilbage til jobbet. Mange spændende opgaver ligger og venter på os. Budget 2008, den fortsatte implementering

Læs mere

Udviklingsstrategi 2015

Udviklingsstrategi 2015 Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

Børnekultur i hele landet. Konference om børnekulturens rolle i kommunalreformen. Mandag den 29. maj 2006, kl. 10.00 17.

Børnekultur i hele landet. Konference om børnekulturens rolle i kommunalreformen. Mandag den 29. maj 2006, kl. 10.00 17. Børnekultur i hele landet Konference om børnekulturens rolle i kommunalreformen Mandag den 29. maj 2006, kl. 10.00 17.00 Filmby Århus Børnekulturens Netværk og Børne- og Kulturchefforeningen arrangerer

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere