Økonomi- og Planudvalget

Transkript

1 Økonomi- og Planudvalget Tirsdag den kl i Biblioteket Medlemmer: Hans Barlach (C) Bo Johansen (UP) Jørgen Kristiansen (V) René Milo (V) Henrik Gliese Pedersen (B) Kai O. Svensson (F) Jakob Thune (A)

2 Side 10 Indholdsfortegnelse Punkt Tekst Side ØP7. Kommunesamarbejdet København Syd Strategi og Handlingsplan...11 ØP8. Kommunesamarbejdet København Syd Fælles oplæg til Regional Udviklingsplan for Region Sjælland...13 ØP9. Forslag til ny rygepolitik...15 ØP10. Ejendomscentret nettodriftsbevilling m.v...17 ØP11. Budgetstyring ØP12. Budgetdrejebog ØP13. Statusrapport på rengøring og vinduespolering december Sager fra Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget...25 ØP14. Diæter til medlemmer af Lokalt Beskæftigelsesråd Greve...25 Sager fra Kultur- og Fritidsudvalget...27 ØP15. Fordeling af ekstraordinært lokaletilskud ØP16. Slutregnskab for anlægsbevilling til Idrættens Kontaktudvalg 2003 og Sager fra Social- og Sundhedsudvalget...31 ØP17. Specialiseret tandpleje...31 ØP18. Hjemmeplejens mængdereguleringsmodel...34

3 Side 11 Ikke til stede: Jakob Thune Dagsorden der er offentlig tilgængelig ØP7. Kommunesamarbejdet København Syd Strategi og Handlingsplan edoc sagsnummer: Baggrund Bestyrelsen for Kommunesamarbejdet København Syd tiltrådte på mødet den 12. december 2006 en strategi og en handlingsplan for samarbejdet. Disse er beskrevet i dokumenterne Strategiske pejlemærker og Handlingsplan for København Syd samarbejdet (vedlægges). Beslutningsgrundlag De strategiske pejlemærker tager udgangspunkt i en vision og fire overordnede mål for Kommunesamarbejdet København Syd og har fokus på de fire områder: Erhvervsfremme og turisme, Planlægning og infrastruktur, Regional interessevaretagelse og Samarbejde om offentlig service og drift. Handlingsplanen beskriver, indenfor de fire pejlemærker, hvilke konkrete aktiviteter, der er omfattet af Kommunesamarbejdet København Syd. Desuden indbefatter handlingsplanen en beskrivelse af samarbejdets organisering, bl.a. et årligt fælles temamøde med de fire Økonomiudvalg, der skal fremme samarbejdets strategier og målsætninger. På det fælles møde vil eks. status og udviklingsmuligheder for de eksisterende samarbejdsområder kunne drøftes. Desuden kunne potentialer ved nye samarbejdsområder drøftes. Møderne kunne ydermere have den vigtige funktion at brede samarbejdet mere ud i de deltagende kommuner og sikre ejerskabet og forankringen af samarbejdet i de fire Byråd. Bilag Strategiske pejlemærker for København Syd samarbejdet 2007 og Handlingsplan for København Syd samarbejdet Borgmesterens indstilling: 1. At Strategiske pejlemærker og Handlingsplan for København Syd samarbejdet tages til efterretning.

4 Side At det fælles temamøde med de fire Økonomiudvalg i Kommunesamarbejdet København Syd afholdes onsdag den 21. november 2007 kl på Greve Rådhus med en efterfølgende let anretning. Beslutning: Borgmesterens indstilling anbefales overfor Byrådet. Jakob Thune deltog ikke i sagens behandling på grund af fravær.

5 Side 13 ØP8. Kommunesamarbejdet København Syd Fælles oplæg til Regional Udviklingsplan for Region Sjælland edoc sagsnummer: Baggrund Som følge af kommunalreformen skal de nye regioner lave regionale udviklingsplaner. Region Sjælland har lagt op til, at udviklingsplanen skabes i dialog mellem region og kommuner. På bestyrelsesmødet i Kommunesamarbejdet København Syd den 12. december 2006 blev det besluttet at udforme et fælles oplæg til Region Sjælland, der redegør for, hvilke styrkepositioner, udviklingspotentialer og udfordringer kommunesamarbejdet ser som vigtige i arbejdet med udviklingsplanen. Det fælles oplæg tager udgangspunkt i det oplæg, som har udarbejdet, politisk behandlet og fremsendt til regionen i december Beslutningsgrundlag Den regionale udviklingsplan (RUP) skal tegne et samlet billede af den ønskede udvikling i regionerne. Planen er ikke et konkret arealregulerende dokument som regionplanerne. Planen skal have fokus på visioner, fremadrettede initiativer og udviklingsperspektiver. Den regionale udviklingsplan skal ifølge Planloven indeholde visioner for følgende temaer: 1. Regionens byer, landdistrikter og udkantsområder 2. Natur, miljø og rekreative formål 3. Erhverv og turisme 4. Beskæftigelse 5. Uddannelse 6. Kultur Region Sjælland har desuden medtaget temaerne: 7. Infrastruktur 8. Offentlig service Den regionale udviklingsplan skal desuden, ifølge Planloven, indeholde kortbilag, der med overordnede, ikke præcise arealudpegninger illustrerer planens indhold. Kortbilaget har ingen retsvirkning, men kommuneplanen må ikke stride imod illustrationen af den ønskede udvikling i udviklingsplanen. Regionen skal redegøre for de handlinger, som regionen vil foretage som opfølgning på udviklingsplanen, men de regionale udviklingsaktiviteter vil i praksis ofte skulle finansieres helt eller delvist af kommunerne. Tidsplan Udarbejdelsen af udviklingsplanen foregår fra sidste kvartal i 2006 og ind i 2008 og med en løbende dialog med kommunerne. Udviklingsplanen forventes offentliggjort medio 2008 efter 8 ugers høring og vedtagelse af Regionsrådet. Konsekvenser Det fælles oplæg, som Kommunesamarbejdet kommer med til udviklingsplanen, kan være med til at sikre, at kommunesamarbejdets interesser for udvikling bliver

6 Side 14 varetaget. Desuden kan udviklingsplanen blive et vigtigt afsæt for kommunale og regionale samarbejder. Bilag Input til Regional Udviklingsplan (hovedpunkter). Input til Regional Udviklingsplan for Region Sjælland (uddybende notat). Borgmesterens indstilling: Borgmesteren indstiller, at Økonomi- og Planudvalget overfor Byrådet anbefaler, at tilslutte sig det fælles oplæg til udviklingsplanen fra Kommunesamarbejdet København Syd. Oplægget består af en række hovedpunkter og et uddybende notat (se bilag). Beslutning: Borgmesterens indstilling anbefales overfor Byrådet. Jakob Thune deltog ikke i sagens behandling på grund af fravær.

7 Side 15 ØP9. Forslag til ny rygepolitik edoc sagsnummer: Baggrund Regeringen har indgået aftale med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, SF og Enhedslisten om den fremtidige indsats for røgfri miljøer. Aftalen dækker også offentlige arbejdspladser og institutioner. På baggrund af aftalen og s Sundhedspolitik i øvrigt lægges der op til en proces, som indebærer, at det pr. 1. april 2007 ikke længere er tilladt at ryge indendørs på arbejdspladserne i, samt i de af kommunens bygninger, hvor medarbejdere og øvrige personer færdes. Rygeforbudet gælder også s tjenestekøretøjer samt udendørsarealer, hvor børn og unge opholder sig. Beslutningsgrundlag Målsætningen i rygepolitikken er at sikre røgfrit arbejdsmiljø for alle ansatte med flere, og at borgere og medarbejdere ikke må udsættes for passiv rygning i kontakten med kommunen. Det bør dog samtidig så vidt muligt sikres, at rygerne kan benytte et udendørs rygested. Den enkelte arbejdsplads kan indenfor fastlagte rammer anvise udendørs rygested. Formålet med indførelse af indendørs rygeforbud er at beskytte alle ansatte med flere imod rygningens skadelige virkning. Forskning viser, at røgpartikler efterlades i vidt omfang og med skadelig effekt, hvilket gør både rygning og passiv rygning sundhedsskadeligt. Det er for eksempel dokumenteret, at ikke-rygere, der udsættes for passiv rygning, ikke kun udsættes for ubehag og gener som følge af andres rygning, men også risikerer at få tilsvarende sygdomme, som rygerne får. Dette er baggrunden for Direktionens indstilling om, at der ikke ryges indendørs, herunder på enkeltmandskontorer, hvor andre medarbejdere til tider færdes. Når rygeforbudet er defineret i forhold bygningerne, medfører det endvidere, at det også omfatter personer, der ikke er ansat. Det indgår uforandret i rygepolitikken, at rygestopkurser kan foregå i arbejdstiden, og Direktionen vil foreslå, at der i forbindelse med indførelse af et udvidet rygeforbund tilbydes medarbejderne rygestopkurser. Vedlagte forslag til ny revideret rygepolitik er udarbejdet i samarbejde med Personalepolitisk Udvalg og godkendt i CHSU den 6. december Tidsplan Sagen fremlægges til politisk behandling i Økonomi- og Planudvalget samt Byrådet i januar Indendørs rygeforbud træder i kraft pr. 1. april Der udsendes information til samarbejdsudvalg og lederne om anvisning af udendørs rygested i januar Informationsskrivelsen behandles af Personalepolitisk Udvalg Konsekvenser Pr. 1. april 2007 er det ikke længere tilladt at ryge indendørs på arbejdspladserne i, samt i de af kommunens bygninger, hvor medarbejdere og øvri-

8 Side 16 ge personer færdes. Rygeforbudet gælder også s tjenestekøretøjer samt udendørsarealer, hvor børn og unge opholder sig. Øvrige forhold Al skiltning om rygeforbud varetages og finansieres lokalt. Den lokale arbejdsplads træffer indenfor de fastsatte rammer beslutning om: Hvilket udendørs sted skal anvises til rygning? (f.eks. ved en bygnings bagindgang, ved læskur, cykelskur eller lign.) Hvordan planlægges udendørs rygning med hensyntagen til især børn, borgere, kollegaer og arbejdets udførelse? Hvordan kan den lokale arbejdsplads støtte op om rygestopaktiviteter? Personalepolitikken vil blive revideret og genoptrykt i overensstemmelse med Byrådets beslutning. Bilag Revideret rygepolitik. Oversigt over ligheder og forskelle på regeringens aftale og den foreslåede rygepolitik. Gældende rygepolitik. Direktionens indstilling: Direktionen indstiller, at Økonomi- og Planudvalget overfor Byrådet anbefaler forslag til ændret rygepolitik med ikrafttræden 1. april Beslutning: Direktionens indstilling anbefales overfor Byrådet. Jakob Thune deltog ikke i sagens behandling på grund af fravær.

9 Side 17 ØP10. Ejendomscentret nettodriftsbevilling m.v. edoc sagsnummer: Baggrund Som led i projekt Én Virksomhed blev Ejendomscentret etableret som en ny administrativ enhed pr. 1. januar Centret omfatter det tidligere Bygnings- og Entrepriseafdelingen og Rådhusservice foruden de tekniske serviceledere/- medarbejdere. Ny centerchef forventes at tiltræde om kort tid. Centrets opgave er at varetage det samlede ansvar for driften, anvendelsen og til-/afgangen af hele kommunens ejendomsportefølje (ejendomme, grunde, lejemål) for en samlet værdi på ca. 3 mia. kr. Ejendomscentret er samtidig den ydre ramme om al ejendomsservice i kommunen og dermed en meget synlig funktion for kommunens borgere. Hidtil har ansvaret for ejendomsservice været placeret både centralt og decentralt. Det decentrale ansvar for drift og indre vedligeholdelse har hidtil ligget hos de enkelte institutionsledere. Det centrale ansvar for bygningerne har vedrørt bygningsvedligeholdelse og rengøringen. På linje med øvrige centre samler Ejendomscentret alt personale inden for sit område under én og samme ledelse. Men centret indebærer samtidig en ændring, når den decentrale udførelse kombineres med central ledelse. Ejendomscentret s udfordringer i de kommende år kan kort summeres således op på baggrund af den nye organisation og efterfølgende beslutninger i budget : Fortsat udvikling af servicen for alle brugere af kommunens ejendomme, herunder også den del af kommunens institutioner, der ikke hidtil har haft eget servicepersonale Bedre samordning af alle bygningsrelaterede opgaver som bygningsvedligeholdelse, anlægsopgaver, risikostyring, vagt- og alarmsystemer m.v. Digitalisering af flere arbejdsrutiner på tværs af geografi og centre/institutioner Stærkere styring af bygningskapaciteten på tværs i hele kommunen Konkrete besparelseskrav i budget Politiske overvejelser om evt. udlicitering af dele af centrets virksomhed ud over den del, der allerede løses af private virksomheder Beslutningsgrundlag Økonomistyring - Den ændrede organisering og bedre styring skal ske inden for rammerne af sikker drift (fortsat samme service, budgetoverholdelse), og samtidig skal der lægges stor vægt på udvikling af opgavetilrettelæggelse, personalekompetencer og værktøjer. Centrets etablering indebærer således et krav om løbende effektivisering af kommunens drift af bygninger til sikring af bedst mulig udnyttelse af de givne personale- og bygningsressourcer på området. Den samlede driftsramme udgør ca. 80 mio. kr. årligt. Det administrative budgetområde for Ejendomscentret omfatter på denne måde budgetmidler, der i dag er henført til de decentrale enheder - og budgetmidler, der er forankret på rådhuset. Samlingen indebærer mulighed for en tværgående styring af ejendomsdriften i kommunen.

10 Side 18 På denne baggrund foreslås, at Ejendomscentret får nettodriftsbevilling (= en samlet bevilling til centrets virksomhed med mulighed for, at centret kan disponere inden for denne ramme), og at centret som led heri får mulighed for automatisk overførselsadgang af 5% af det samlede budgetbeløb til anvendelse efterfølgende år og højst 3% adgang til i et år at trække på efterfølgende års driftsbudget. Denne overførselsadgang svarer til de nuværende regler for de kontraktstyrede enheder. Organisering og personale - Byrådet vedtog som led i projekt Én Virksomhed etableringen af Ejendomscentret som en samling af det tidligere Bygnings- og Entrepriseafdelingen og Rådhusservice. Hertil kommer tekniske serviceledere og medarbejdere på skoler, plejecentre mv. I fortsættelse heraf skulle udarbejdes oplæg til, hvordan disse organisatorisk kan knyttes til Ejendomscenteret med henblik på, at de tekniske servicemedarbejdere udgør en samlet gruppe, der kan understøtte bygningsdriften i hele kommunen. Med henblik herpå påbegynder det nye center nu arbejdet med at udvikle sin organisation med baggrund i samlingen af ejendomsadministration, ejendomsservice og nybyggeri under samme ledelse. Tidsplan Organisering og personale - En milepæl i dette projekt vil være, at der inden 1. juni 2007 er truffet beslutning om, hvordan organisationen skal indrettes med virkning med 1. august 2007 for så vidt angår skolernes servicefunktioner. Det vil være naturligt i den forbindelse at overveje alle øvrige ejendomsfunktioners integration i centret og tidspunktet herfor, dog senest årsskiftet 2007/2008. Den organisatoriske tilknytning af serviceledere/- medarbejdere afventer resultatet af organisationsudviklingsprojektet. Konsekvenser Økonomistyring centret får en samlet ramme til alle sine driftsudgifter (ikke anlæg). Organisering og personale I løbet af 2007 vil samlingen af alle ejendomsfunktionerne være en realitet. Administrationens indstilling: Administrationen indstiller, at Økonomi- og Planudvalget godkender, at 1. Ejendomscentret får fra og med 2007 nettodriftsbevilling, herunder overførselsadgang på 5% på evt. overskud, 3% af evt. underskud. 2. Status på udviklingen af organisering og personale tages til efterretning. Beslutning: Administrationens indstilling blev godkendt. Jakob Thune deltog ikke i sagens behandling på grund af fravær.

11 Side 19 ØP11. Budgetstyring 2007 edoc sagsnummer ØP 12/ Baggrund Byrådet vedtog i forbindelse med Budget 2007 en bemærkning om, at administrationen senest til december 2006 skulle fremlægge forslag til budgetstyring for På den baggrund behandlede Økonomi- og Planudvalget Direktionens notat vedrørende budgetopfølgning/anlægsstyring og økonomistyring for Udvalget besluttede at oversende notatet til behandling i fagudvalgene primo januar 2007, til brug for Økonomi- og Planudvalgets behandling den 23. januar 2007 og Byrådets behandling den 30. januar Beslutningsgrundlag Flere faktorer nødvendiggør overvejelser om en tættere økonomistyring i Greve Kommune. Dels er kommunen under fortsat økonomisk pres. Dels er kravene til overholdelse af servicerammen for 2007 skærpede i medfør af økonomiaftalen juni 2006 m.v. Endelig skaber overtagelsen af nye opgaver fra amtet større usikkerhed end ellers med hensyn til udgiftsudviklingen. Direktionen har overvejet dette, og foreslår følgende principper lagt til grund for styringen i 2007: Overholdelse af oprindeligt budget 2007 Overholdelse af udvalgenes budgetter for 2007 Rammestyring inden for udvalgets område Tidlig rapportering af hensyn til byrådets handlemuligheder Konsekvenser En strammere budgetstyring kræver løbende opmærksomhed. Derfor foreslår Direktionen i fremtiden 4 årlige budgetopfølgninger i stedet for hidtil 3. Endvidere foreslås, at der skabes bedre sammenhæng og forenkling i rapporteringen - herunder anlægsrapporterne. Virkningen er bl.a., at kommunen tidligere end hidtil kan forudse evt. afvigelser i budgetudviklingen af hensyn til byrådets evt. handlemuligheder, både over for budgettet som sådan og af hensyn til evt. regeringsindgreb. Udvalgenes bemærkninger Teknik- og Miljøudvalget Udvalget havde ingen bemærkninger. Børne- og Ungeudvalget Børne- og Ungeudvalget har ingen bemærkninger til notatet. Udvalget ønsker hurtig oplysning om eventuelle budgetforskydninger ud over de fire gange årligt. Kultur- og Fritidsudvalget Notatet anbefales.

12 Side 20 Social- og Sundhedsudvalget Udvalget finder, at notatet er et godt udgangspunkt. Udvalget ønsker dog at afvente årets første budgetopfølgning, før der endeligt tages stilling til model for fremtidig økonomistyring. Lisbet Ploug deltog ikke i sagens behandling på grund af fravær. Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Udvalget er enig i den beskrevne model for budgetstyring. Preben Husted deltog ikke i sagens behandling på grund af fravær. Bilag Notat af 5. december 2006 vedrørende budgetopfølgning/anlægsstyring og økonomistyring for Administrationens indstilling Administrationen indstiller, at Økonomi- og Planudvalget behandler fagudvalgenes bemærkninger og anbefaler, at Byrådet godkender notat vedrørende budgetopfølgning/anlægsstyring og økonomistyring for Beslutning: Administrationens indstilling anbefales overfor Byrådet. Kai O. Svensson følger Social- og Sundhedsudvalget. Jakob Thune deltog ikke i sagens behandling på grund af fravær.

13 Side 21 ØP12. Budgetdrejebog edoc sagsnummer: Baggrund Budgettet skal være med til at fremme helhedstænkningen i kommunen. Overordnet skal budgettet som udgangspunkt afspejle Byrådets Vision 2010, kommuneplanen og de politikker og det serviceniveau, som Byrådet har vedtaget på de enkelte områder. Dermed kan der komme en tydeligere sammenhæng mellem budgetlægning, økonomistyring og aftalestyring. har i de senere år anvendt blokbudgettering med mål, hvor budgetlægningen kobles sammen med væsentlige mål inden for de enkelte budgetområder, samtidig med, at der bliver skabt et økonomisk råderum til Byrådets politiske budgetprioritering. Byrådet har i forbindelse med evaluering af processen for Budget 2007 blandt andet peget på følgende forhold omkring tilrettelæggelsen af budgetlægningen for 2008: Der ønskes flere budgetanalyser i udvalgene. Budgetbehandlingen skal tidligere i gang i udvalgene end i de foregående år. Hele Byrådet bør involveres mere i budgetarbejdet. Beslutningsgrundlag Økonomi- og Planudvalget og Byrådet skal vedtage en budgetdrejebog, som definerer, hvorledes budgetarbejdet for tilrettelægges, herunder selve tidsplanen for arbejdet. Direktionen foreslår, at blokbudgettering fastholdes som budgetmetode, men at denne kobles sammen med aftalestyringen, som er iværksat med den nye organisation, Én virksomhed. Direktionen har udarbejdet to forslag til Budgetdrejebog, model A baseret på den nuværende budgetteringsmetode og model B baseret på en udvidet budgetteringsmetode, herunder tidligere politisk involvering i budgetprocessen. Tidsplanerne kan overordnet beskrives således: Den forberedende fase, hvor grundlaget for og input til Direktionens budgetarbejde skabes, herunder: o Fastlæggelse af Direktionens mandat. o Dialogmøder og temamøder. o Direktionens arbejde med skabelsen af et budgetoplæg til den politiske behandling. o Præsentation af prioriteringskatalog. Politisk behandling og vedtagelse af budget , herunder: o Præsentation af Direktionens administrative budgetoplæg i Byrådet. o Høring af budgetoplægget. o Fagudvalgsbehandling af budgetoplægget. o o Byrådets budgetseminar. Første og anden behandling i Økonomi- og Planudvalget og i Byrådet.

14 Side 22 Direktionen anbefaler model B, da denne budgetmetode bedst imødekommer Byrådets ønsker for budgetlægningen for 2008 i lyset af evalueringen af budgetlægningen for 2007 se bilag III. Direktionen har som led i budgetarbejdet til opgave at udarbejde et administrativt budgetoplæg og et prioriteringskatalog til den politiske behandling af det kommende års budget. Oplægget udarbejdes på baggrund af det mandat, som Direktionen får af Byrådet. Direktionen anbefaler, at Byrådet vedtager et mandat, hvor Direktionen får til opgave at udarbejde et basisbudget for 2008 med videreførelse af det eksisterende serviceniveau og uændrede skattesatser. Ved siden af basisbudgettet udarbejder Direktionen en række prioriteringskataloger, som bliver Byrådets instrument til at foretage omprioriteringer, effektivisering og regulering af serviceniveau. Bilag I. Budgetdrejebog II. Tidsplan for blokbudgettering - model A nuværende metode III. Tidsplan for blokbudgettering - model B udvidet metode Direktionens indstilling: Direktionen indstiller: 1. At Økonomi- og Planudvalget overfor Byrådet anbefaler at godkende, at blokbudgettering - model B bliver budgetmetoden for budget At Økonomi- og Planudvalget overfor Byrådet anbefaler, at nedenstående mandat til Direktionens udarbejdelse af det administrative budgetoplæg godkendes: Det skal af Direktionens budgetoplæg fremgå, om der er budgetmæssig balance ved videreførelsen af det eksisterende serviceniveau og baseret på følgende forudsætninger: En ajourføring af budgetoverslagene til med pris- og lønregulering, konsekvenser af Byrådets tillægsbevillinger for efterfølgende år, ajourføring af skøn over indkomstoverførslerne m.v. Et katalog med forslag til udgiftsændringer som konsekvens af Folketingets Lov- og cirkulæreprogram. Et demografikatalog med befolkningsreguleringernes virkning for udgifterne på skole-, daginstitutions- og ældreområdet. Uændrede skattesatser (22,9 i udskrivningsprocent, 18 i grundskyldspromille og 5 i dækningsafgiftspromille på forretningsejendomme). Prisregulerede takster. Forsyningsområdet budgetteres selvstændigt uden påvirkning af spillerum. Prioriteringskataloget skal udarbejdes, så det sikres, at det både er muligt at prioritere inden for budgetområder og på tværs af budgetområder og baseres på følgende forudsætninger: Et prioriteringskatalog med forslag til omstilling af den kommunale virksomhed (investering og omlægning med henblik på mere effektiv drift) og forslag til egentlig serviceregulering. Det vil sige plusmål, minusmål og forretningsinvesteringer. Et forsyningskatalog med forslag til drifts- og anlægsudgifter med balance mellem indtægter og udgifter på området i hvert af budgetårene dog såle-

15 Side 23 des, at renovationens gæld til kommunekassen nedbringes fortsat, og at spildevandsområdets tilgodehavende på kommunekassen formindskes. Et anlægskatalog, som er opstillet med udgangspunkt i gældende overslagstal og status for gennemførelsen af anlæg i 2007 via rapporteringen i anlægsstyringen. Beslutning: Administrationens indstilling anbefales overfor Byrådet. Det anbefales overfor Byrådet, at der afholdes heldagsseminar om budget 2008 lørdag den 23. juni 2006 fra kl til René Milo godkender med forbehold af, at han af tidsmæssige årsager har mulighed for at deltage. Jakob Thune deltog ikke i sagens behandling på grund af fravær.

16 Side 24 ØP13. Statusrapport på rengøring og vinduespolering december 2006 edoc sagsnummer: Baggrund Status pr 31. december 2006 på rengøringskvaliteten i. Beslutningsgrundlag Formålet med rapporten er at give status over rengøringskvaliteten i kommunens institutioner. Efter ikrafttrædelse af de nye rengøringskontrakter pr. 1. august 2006 har der været behov for ekstra mange kontrolbesøg og stor mødeaktivitet fra kommunens side omkring kvalitetsfastholdelse og forståelse for kontraktindholdet. Hver måned udfylder institutionen i samarbejde med rengøringsselskabet en servicerapport, hvor tilfredsheden med rengøringen og samarbejdet vurderes. Der har været behov for at give påtale vedrørende manglende rengøringskvalitet på flere institutioner. Dette fremgår af beskrivelsen af de enkelte regioner. Personalet på institutionerne har i løbet af efteråret 2006 brugt en del tid på udfyldelse og opfølgning af de månedlige servicerapporter. Fra s side er der udført mange kontrolbesøg, som har resulteret i flere påtaler. Indsatsområdet for 2007 vil primært være at stabilisere rengøringskvaliteten, så den opfylder rengøringskontrakterne og dermed mindsker tidsforbruget for kommunens personale. Næste statusrapport vil foreligge i august Bilag Statusrapport december Administrationens indstilling: Administrationen indstiller, at Økonomi- og Planudvalget tager statusrapporten til efterretning. Beslutning: Taget til efterretning. Kommunens rengøringskoordinator indbydes til Økonomi- og Planudvalgets møde den 13. februar 2007 for at give en status på rengøringen. Jakob Thune deltog ikke i sagens behandling på grund af fravær.

17 Side 25 Sager fra Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget ØP14. Diæter til medlemmer af Lokalt Beskæftigelsesråd Greve edoc sagsnummer: Baggrund Lokalt Beskæftigelsesråd Greve er etableret og har afholdt sit første møde. Lovgivningen giver mulighed for, at Byrådet kan beslutte at udbetale diæter til medlemmerne, men det er ikke et krav. I loven er det dog fastlagt, at repræsentanter fra Praktiserende Lægers Organisation (PLO) skal have udbetalt en særlig diæt, hvis de sidder i beskæftigelsesrådet, og at denne diæt finansieres af det statslige tilskud til beskæftigelsesrådet. Beslutningsgrundlag I har der hidtil været en forskellig praksis i forhold til udbetaling af diæter. Skemaet herunder viser, om en række råd og udvalg modtager/har modtaget diæter. Råd og udvalg Ældrerådet Handicaprådet Det Sociale Koordinationsudvalg (nedlagt) Styre- og visionsgruppen for Jobog Erhvervsservice (nedlagt) Modtager diæter (L=lovkrav) Nej Ja (L) Ja fik diæter Nej fik ikke diæter Der kan maksimalt være 11 potentielt diætberettigede medlemmer af beskæftigelsesrådet, hvis der ses bort fra Byrådets repræsentant. Det drejer sig om følgende: Op til 3 repræsentanter fra Dansk Arbejdsgiverforening Op til 3 repræsentanter fra Landsorganisationen i Danmark 1 repræsentant fra Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd 2 repræsentanter fra De Samvirkende Invalideorganisationer Op til 2 repræsentanter fra lokale foreninger Det er nu otte potentielt diætberettigede medlemmer. Beskæftigelsesrådet holder fire ordinære møder om året. Derudover kan der afholdes formøder mellem formandskabet og jobcentrets ledelse, samt temamøder og seminarer. Konsekvenser En diæt udgør 360 kr. for møder under 4 timer. For møder, der varer mere end fire timer, udgør diæten 720 kr. pr. time udover 4 timer.

18 Side 26 Hvis beskæftigelsesrådet (med 11 medlemmer) afholder fire ordinære møder inkl. formøder og to temamøder (alle på maksimalt fire timer), vil udgiften være kr. om året. Der er ikke afsat særskilt budget til diæter til beskæftigelsesrådet. Administrationens indstilling: Administrationen indstiller, at Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget overfor Byrådet anbefaler, at der ikke udbetales diæter til medlemmerne af Lokalt Beskæftigelsesråd Greve. E4/ Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets indstilling: Anbefales. Preben Husted deltog ikke i sagens behandling på grund af fravær. Beslutning: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets indstilling anbefales overfor Byrådet. Jakob Thune deltog ikke i sagens behandling på grund af fravær.

19 Side 27 Sager fra Kultur- og Fritidsudvalget ØP15. Fordeling af ekstraordinært lokaletilskud 2007 edoc sagsnummer: J. nr Ø40 Baggrund Fra og med 2003 har Byrådet afsat beløb til ekstraordinært lokaletilskud til børneog ungdomsforeninger, der benytter aktivitetslokaler i de to selvejende idrætshaller, Tunehallerne og Karlslundehallerne. Der er i 2007 afsat kr. til fordeling. Det har i årene været muligt, med den nuværende godkendte tildelings- og beregningsmodel, at tildele ekstraordinært lokaletilskud svarende til 100 %. I 2006 har en aktivitetsforøgelse i Tune Idrætsforening medført, at dette ikke længere er muligt for Tune Idrætsforenings vedkommende. Center for Kultur og Fritid har på denne baggrund udarbejdet forslag til ny beregnings- og tildelingsmodel. Beslutningsgrundlag Der ydes pt. ekstraordinært lokaletilskud til børne- og ungdomsforeninger, der benytter aktivitetslokaler i de selvejende idrætshaller, Tunehallerne, herunder tennishallen og Karlslundehallerne, herunder Karlslunde Idrætsforenings indendørs skydelokale. Ordningen gælder ikke for tennishallen i Karlslunde. Ved aktivitetslokaler forstås lokaler, hvori foreningens primære aktivitet dyrkes, mens der ikke ydes ekstraordinært tilskud til f.eks. klublokaler, mødelokaler, depotrum, kontorer og lignende. Tilskud gives med en procentdel af: differencen mellem de faktiske afholdte udgifter, og det udbetalte lokaletilskud efter de gældende tilskudsregler. For Karlslunde Idrætsforenings vedkommende fratrækkes forlods det antal timer i Karlslundehallerne, som vedrører mødelokaler, klublokaler og udendørs aktiviteter. Der blev med henblik på tildeling af tilskud for 2003 holdt møder med Karlslunde Idrætsforening og Tune Idrætsforening og for Karlslunde Idrætsforenings vedkommende blev det besluttet, at der anvendes timer, svarende til 50 % af de på daværende tidspunkt opgjorte antal timer, i beregningen af det ekstraordinære tilskud. Denne aftale er stadig gældende, selv om Karlslunde Idrætsforenings timeantal er steget. Frem til og med 2006 har det betydet, at der af det beløb, der har været til rådighed, er tildelt Karlslunde Idrætsforening lokaletilskud for de aftalte timer. Det resterende beløb er fordelt mellem Tune Idrætsforenings foreninger. Beregning og fordeling af det ekstraordinære tilskud mellem foreningerne har i alle årene været godkendt af Folkeoplysningsudvalget. Dette er senest sket den 7. december 2005, hvor fordelingen for 2006 blev godkendt. Tune Idrætsforening har, med baggrund i, at der ikke længere opnås 100 % i ekstraordinært lokaletilskud, henvendt sig til forvaltningen med anmodning om, at få

20 Side 28 tilført det manglende beløb. Herudover har der været søgt om beløbet fra Idrætspuljen, dog med negativt resultat. Center for Kultur og Fritid anbefaler, at der godkendes ny beregnings- og tildelingsmodel gældende for En ny beregnings- og tildelingsmodel skal sikre en entydig og ensartet beregning og tildeling af ekstraordinært lokaletilskud til de berørte foreninger. Tildelingen bør ske på baggrund af opgjorte aktivitetstimer, beregnet med udgangspunkt i, at der ved aktivitetstimer forstås tidsrum, hvori foreningen anvender lokaler til at dyrke den primære idrætsaktivitet, mens der ikke ydes ekstraordinært tilskud til f.eks. klublokaler, mødelokaler, depotrum, kontorer og lignende. På denne baggrund er foreningernes aktivitetstimer gennemgået og genberegnet. Opgørelse af aktivitetstimer kan ses i vedlagte bilag. Forslag til ny beregnings- og tildelingsmodel: Aktivitetstimer i alt Pulje kr. Beløb pr. aktivitetstime 15,97 kr. Ekstraordinært tilskud 2007: Karlslunde Idrætsforening Tune Idrætsforening kr kr. Hvis der skulle gives ekstraordinært lokaletilskud svarende til 100 % vil det give følgende beløb: Karlslunde Idrætsforening Tune Idrætsforening Merudgift 2007 i forhold til budget kr kr kr. En tilsvarende beregning af beløbene i 2006 giver følgende resultat: Ekstraordinært tilskud 2006: Karlslunde Idrætsforening Tune Idrætsforening kr. (modtaget kr.) kr. (modtaget kr.) Hvis der skulle være givet ekstraordinært lokaletilskud svarende til 100 % vil det give følgende beløb: Karlslunde Idrætsforening Tune Idrætsforening Merudgift 2006 i forhold til budget kr kr kr. Den 19. december 2006 anmodede Byrådet Kultur- og Fritidsudvalget om i løbet af foråret 2007, at der fremlægges en analyse af tilskud herunder lokaletilskud til idrætsforeningerne og driftsformer for Tunehallerne, Karlslundehallerne og Greve Idræts Center, inkl. Hundige-Huset, samt jf. budgetbemærkning, Greve Svømmehal.

21 Side 29 Tidsplan Ny beregnings- og tildelingsmodel vil kunne anvendes fra For så vidt angår 2008 og fremover afventes analyse af tilskud, som fremlægges til politisk behandling foråret Konsekvenser Med vedtagelse af forslag til ny beregningsmodel vil de berørte foreninger blive tildelt ens beløb pr. aktivitetstime. Ved aktivitetsforøgelse vil beløbet pr. aktivitetstime falde, med mindre Byrådet beslutter at forhøje det afsatte beløb. Øvrige forhold Forslag til ændret beregnings- og tildelingsmodel har været drøftet med repræsentanter fra Karlslunde Idrætsforening og Tune Idrætsforening samt med Idrætsunionen. Nærværende sagsfremstilling er herudover sendt til de nævnte interessenter. Eventuelle bemærkninger vil blive forelagt Kultur- og Fritidsudvalget på mødet. Bilag Notat om fordeling af ekstraordinært lokaletilskud til børne- og ungdomsforeninger, der benytter aktivitetslokaler i de to selvejende idrætshaller Forslag til fordeling af ekstraordinært lokaletilskud Administrationens indstilling: Administrationen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget anbefaler over for Økonomi- og Planudvalget og Byrådet: 1. at ny tildelings- og beregningsmodel gældende for 2007 godkendes 2. at afvente analyse af tilskud herunder lokaletilskud til idrætsforeninger og driftsformer for Tunehallerne, Karlslundehallerne og Greve Idræts Center, inkl. Hundige-Huset samt, jf. budgetbemærkning, Greve Svømmehal inden der tages stilling til tilskudsmodel for 2008 og fremover. K4/ Kultur- og Fritidsudvalgets indstilling: Brev fra Tune IF modtaget den 8. januar samt mail fra Karlslunde IF af 7. januar 2007 som bemærkninger til sagen blev udleveret på Kultur- og Fritidsudvalgets møde. Punkt 1. Indstillingen anbefales over for Økonomi- og Planudvalget og Byrådet. Der fordeles kr. Punkt 2. Indstillingen anbefales over for Økonomi- og Planudvalget og Byrådet. Kultur- og Fritidsudvalget genoptager fordelingen af ekstraordinært lokaletilskud for 2006 på næste møde den 29. januar Beslutning: Kultur- og Fritidsudvalgets indstilling anbefales overfor Byrådet. Jakob Thune deltog ikke i sagens behandling på grund af fravær.

22 Side 30 ØP16. Slutregnskab for anlægsbevilling til Idrættens Kontaktudvalg 2003 og 2004 edoc sagsnummer: Baggrund Slutregnskab for anlægsbevilling til gennemførelse af Idrætsplanen, varetaget af Idrættens Kontaktudvalg 2003 og 2004, forelægges til godkendelse. Anlægsbevillingerne er opført på det samme anlægsprojektnummer og afsluttes derfor samlet. Bevillingen er anvendt til ekstraordinær vedligeholdelse af idrætsanlæg, eliteidræt og udvikling af idræt. Beslutningsgrundlag Byrådet bevilgede den 25. februar kr. til gennemførelse af Idrætsplanen, varetaget af Idrættens Kontaktudvalg. Den 24. februar 2004 bevilgede Byrådet kr. til samme formål. Begge bevillinger var optaget på investeringsoversigter 2003 og Bevilling 2003 Bevilling 2004 Bevilling i alt Forbrug Mindreforbrug ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,01 kr ,99 kr. Slutregnskabet ligger i sagen. Administrationens indstilling: Administrationen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget anbefaler over for Økonomi- og Planudvalget og Byrådet, at slutregnskabet godkendes. K7/ Kultur- og Fritidsudvalgets indstilling: Indstillingen anbefales over for Økonomi- og Planudvalget og Byrådet. Beslutning: Kultur- og Fritidsudvalgets indstilling anbefales overfor Byrådet med bemærkning om, at mindreforbruget på bevillingen er tilgået kassen. Jakob Thune deltog ikke i sagens behandling på grund af fravær.

23 Side 31 Sager fra Social- og Sundhedsudvalget ØP17. Specialiseret tandpleje edoc sagsnr Baggrund Den 1. januar 2002 blev amterne med ændring af lov om tandpleje pålagt at tilbyde et specialiseret tandplejetilbud (amtstandpleje) til personer, der på grund af sindslidelser eller udviklingshæmning ikke kan udnytte de almindelige tandplejetilbud i børne- og ungdomstandplejen, voksentandplejen eller i Omsorgstandplejen. Med Sundhedslovens ikrafttræden den 1. januar 2007 vil denne amtslige tandplejeforpligtelse blive overført til kommunerne (specialtandpleje). Det fremgår af Sundhedsloven, at kommunalbestyrelsen kan tilvejebringe specialtandplejetilbudet ved at etablere behandlingstilbud på egne institutioner, eller ved indgåelse af aftaler herom med andre kommunalbestyrelser, regionsråd eller private klinikker. Personkreds Kommunalbestyrelsen skal tilbyde specialiseret tandpleje (specialtandpleje) til sindslidende, udviklingshæmmede m.fl., der ikke kan udnytte de almindelige tandplejetilbud i børne- og ungdomstandplejen, voksentandplejen eller i Omsorgstandplejen. Ud over de nævnte persongrupper skønnes gruppen for specialtandpleje at omfatte visse personer med spastisk lammelse, autisme samt andre med meget betydelig og varig funktionsnedsættelse, eksempelvis hårdt ramte sklerosepatienter. Loven sigter imod, at specialtandplejetilbudet ydes til personer med betydelig og varigt nedsat funktionsevne. Målgruppen har primært en psykisk funktionsnedsættelse, men ofte fysiske tillægshandikaps. Det er karakteristisk for målgruppen, at personerne ofte har behov for omfattende sygepleje- eller pædagogisk bistand. En del af målgruppen vil være indlagt på psykiatriske hospitaler, tilknyttet distriktspsykiatriske ordninger / boformer efter serviceloven eller regionale almene ældreboliger. Beslutningsgrundlag Tandpleje har udarbejdet et forslag til organisering af Specialiseret tandpleje for s borgere. Forslaget er en model, hvor Tandplejen udfører en del af den specialiserede tandpleje i borgernes nærmiljø, og derudover indgår en kontrakt med Københavns Voksentandpleje om udførelse af de mest komplicerede behandlinger, herunder narkosebehandlinger. Bilag 2 indeholder forslag til kontrakt med Københavns Kommune herom. Kontraktbeløbet er udregnet som en takst pr. patient. Samlet set vil modellen sikre, at en meget betydelig del af opgaverne i Specialtandplejen vil kunne udføres af s Tandpleje og dermed i borgerens eget nærmiljø, hvilket har stor betydning for denne målgruppe. Hvis modellen vedtages skønnes de samlede udgifter i 2007 at kunne afholdes indenfor den ramme på kr., som byrådet afsatte til specialiseret tandpleje i Budget I de fem år, hvor Amtet har haft ansvar for opgaven, har der ikke været udført opsøgende, forebyggende eller sundhedsfremmende arbejde i borgernes nærmiljø af

24 Side 32 betydning. Tandplejen har således kendskab til, at ca. 20 Greve borgere aktuelt modtager specialiseret tandpleje i Roskilde Amt. Det svarer til ca. 8 pct. af den samlede målgruppe i på anslået 263 personer. Sundhedsstyrelsens anbefalede mål er, at 80 pct. af målgruppen skal modtage tilbud. På den baggrund må det vurderes, at antallet af Greve borgere i specialiseret tandplejetilbud vil vokse i de kommende år, i takt med at Amtets igangsatte udbygning af området fortsætter. En nærmere redegørelse for udbygningen er indeholdt i vedlagte bilag 1. Sundhedsloven giver mulighed for at opkræve brugerbetaling for specialiseret tandplejebehandling. Brugerbetalingen kan dog højest udgøre i alt kr. årligt pr. patient i Endvidere kan brugerbetalingen ikke overstige den udgift borgeren alternativt skulle afholde selv, hvis der var tale om behandling i almindelig tandpleje med almindeligt tilskud fra Sygesikringen. Dette medfører, at det i praksis kun vil være et meget begrænset antal borgere, som årligt vil blive opkrævet det maksimale beløb. Opkrævning af den maksimale brugerbetaling indgår som forudsætning for den vedtagne ramme på kr. i Budget Kompetencen til at fastsætte takster ligger hos Byrådet. Brugerbetalingstaksten skal derfor til endelig beslutning i Byrådet. Øvrige forhold Lederen af Tandplejen Ida Lichtenberg deltager under dette punkt. Der gøres opmærksom på, at kommunen også har pligt til at tilbyde specialtandpleje for børn og unge under 18 år, og at dette forventes at ske i et samarbejde med Vallensbæk Kommune, jf. også bilag 1. Sag om specialtandpleje for børn og unge under 18 år vil efterfølgende blive forelagt Børne- og Ungeudvalget. Bilag 1. Forslag til Organisering af Specialiseret tandpleje for Greve kommunes borgere. 2. Udkast til Kontrakt mellem Københavns Kommune og om henvisning af voksne borgere i til specialtandpleje i Københavns Kommune. Administrationens indstilling: Administrationen indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget anbefaler over for Økonomi- og Planudvalget og Byrådet 1. at brugerbetalingen for specialiseret tandpleje fastsættes til maksimalt kr. årligt, jf. Sundhedsloven Administrationen indstiller videre, at Social- og Sundhedsudvalget godkender: 2. forslag til organisering af specialiseret tandpleje, jf. bilag 1 3. forslag til kontrakt med Københavns Kommune om specialtandpleje for voksne, og at centerchefen i Center for Sundhed bemyndiges til at indgå kontrakten. S2/ : Social- og Sundhedsudvalgets indstilling: 1. Anbefales. 2. Godkendt. 3. Godkendt. Lisbet Ploug deltog ikke i sagens behandling på grund af fravær.

25 Side 33 Beslutning: 1. Social- og Sundhedsudvalgets indstilling anbefales overfor Byrådet. 2. Taget til efterretning. 3. Taget til efterretning. Jakob Thune deltog ikke i sagens behandling på grund af fravær.

26 Side 34 ØP18. Hjemmeplejens mængdereguleringsmodel edoc sagsnummer: S6/ Baggrund Siden 1999 er en del af budgetlægningen på ældreområdet blevet fremskrevet ud fra s befolkningsprognose for at sikre, at der i budgetlægningen tages højde for den demografiske udvikling med et hastigt stigende antal ældre. Mængdereguleringsmodellen er senest ændret revideret i forbindelse med udarbejdelsen af Budget (S6/ ). Mængdereguleringsmodellen anvendes i forbindelse med budgetlægningen på en række delområder af hjemmeplejens budget, hvoraf statusrammen til visiterede ydelser er langt den største post. Den nuværende mængdereguleringsmodel er nærmere beskrevet i vedlagte bilag. På baggrund af et større behov for ydelser i hjemmeplejen i 2006 end budgetlagt er det aftalt med Social- og Sundhedsudvalgets formand, at der snarest muligt i 2007 forelægges en sag for udvalget om hjemmeplejens mængdereguleringsmodel. Hensigten er at opnå størst mulig sammenhæng mellem budget og forbrug i de kommende budgetår. Beslutningsgrundlag Det kan generelt konstateres, at mængdereguleringen har sikret sammenhæng mellem budgetter og opgavemængden på enkelte områder. Det gælder reguleringen af lønbudgetterne til forebyggelseskonsulenterne og ergoterapeuterne på hjælpemiddelområdet. Der lægges derfor ikke op til ændringer på de to budgetområder. Situationen er derimod en anden, når man ser på statusrammen til hjemmehjælp og foranstaltninger, der supplerer eller erstatter hjemmehjælp. Her må det konstateres, at mængdereguleringen af budgettet hverken i 2005 eller 2006 har været tilstrækkelig til at sikre sammenhæng mellem budget og forbrug. I begge år har der således været større budgetoverskridelser. Bilaget indeholder bl.a. en analyse af udviklingen i borgernes forbrug af hjemmeplejens ydelser. Det fremgår af analysen, at der både er en stigende andel af borgere der har brug for hjælp, og at den enkelte borger i gennemsnit har brug for mere hjælp. Den nuværende mængdereguleringsmodel tager ikke højde for denne stigende tendens. Rent metodisk fremskrives der ud fra foregående års budget suppleret med eventuelle tekniske korrektioner for ændret behov. Det betyder, at der budgetmæssigt forudsættes et uændret gennemsnitsbehov for hjælp i aldersgrupperne i mængdereguleringen. Derfor har administrationen udarbejdet et forslag til en ny model for mængderegulering, der tager højde for det faktum, at den gennemsnitlige visiterede tid pr. borger er stigende. Modellen er detaljeret beskrevet i bilaget. Tidsplan En ændret mængdereguleringsmodel for hjemmeplejen kan træde i kraft fra og med budget 2008 (-11). Konsekvenser Forskellen mellem nuværende og ny mængdereguleringsmodel er beskrevet i bilaget, og kan sammenfattes i nedenstående oversigt (beløb i kr.):

27 Side I alt, Allerede indarbejdet, nuværende mængdereguleringsmodel Merudgift, forslag til ny mængdereguleringsmodel Samlet budgetkonsekvens af mængderegulering Det fremgår, at forslaget til ny mængdereguleringsmodel medfører, at budgettet for 2008 skal tilføres yderligere 9,9 mio. kr. stigende til 19 mio. kr. i Det fremgår også, at udgifterne til hjemmepleje set over en 4-årig periode vil stige med i alt lidt over 120 mio. kr. for at imødekomme borgernes behov ved uændret serviceniveau. (Heraf er 72,3 mio. kr. i forvejen lagt ind i budgettet). Hvad angår budgetåret 2007 ville forslaget til en ændret mængdereguleringsmodel have medført en merudgift på 6,9 mio. kr. i forhold til det nu vedtagne budget. Det indikerer, at der også i 2007 bliver tale om en budgetoverskridelse. Dette er Socialog Sundhedsudvalget i forvejen bekendt med i kraft af udvalgets behandling af forslag til besparelser i hjemmeplejen på mødet den 7. november (S1/ ). Heraf fremgik bl.a., at der i 2007 skal indhentes et budgetunderskud fra Udvalget besluttede at gennemføre nogle konkret beskrevne effektiviseringer i hjemmeplejen i 2007 samt at behandle forslag til reduktion i serviceniveauet på mødet i februar Herudover har udvalget besluttet at gennemføre en ekstern konsulentundersøgelse af hjemmeplejens organisering og effektivitet (S4/ ). Konsulentundersøgelsen afrapporteres i juni Hvis der reduceres i serviceniveauet, vil udgifterne til mængdereguleringen tilsvarende falde, fordi det budgetmæssige udgangspunkt så vil være på et lavere niveau. Det er dog under alle omstændigheder administrationens anbefaling, at den nuværende mængdereguleringsmodel ændres som foreslået uanset eventuelle beslutninger om at reducere i serviceniveauet. Udgifterne vil nemlig under alle omstændigheder stige hvert eneste år i de næste mange år, simpelthen på grund af kommunens demografi. Udgifterne til mængderegulering i de enkelte budgetår vil ændre sig i takt med politiske beslutninger, der har betydning for det budgetmæssige udgangspunkt (ændringer i serviceniveau, effektiviseringer osv.) Øvrige forhold Det skal understreges, at valg af mængdereguleringsmodel i sig selv ikke har betydning for det faktiske ressourceforbrug til hjemmepleje. Det faktiske ressourceforbrug ændres alene ved ændringer i serviceniveau og/eller effektiviseringer. En mængdereguleringsmodel for hjemmeplejen skal betragtes som et budgetmæssigt hjælpeværktøj, der kan kvalificere kommunens skøn over, hvor stort budgettet skal være for at imødekomme borgernes behov i overensstemmelse med det vedtagne serviceniveau. Bilag Hjemmeplejens mængdereguleringsmodel, notat af

28 Side 36 Administrationens indstilling: Administrationen indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget godkender: 1. At det beskrevne forslag til en ny mængdereguleringsmodel for hjemmeplejen indgår som budgetforslag til Budget At sagen videresendes til Økonomi- og Planudvalget til orientering. S9/ : Social- og Sundhedsudvalgets indstilling: Punkt 1 og 2 godkendt. Beslutning: Taget til efterretning. Jakob Thune deltog ikke i sagens behandling på grund af fravær.