Projektgrundloven 2.0

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Projektgrundloven 2.0"

Transkript

1 xxx Januar udgave Projektgrundloven 2.0

2 Indhold KOMBITs 10 projektprincipper nes governance Governancestruktur Ledelse, roller og ansvar i projekterne Projektlederen er daglig leder for alle i projektet Projektteamet tager et fælles ansvar for projektet Trivsel i projekterne Faglig eskalation når KOMBIT-beslutninger er truet Ledelse i KOMBIT KOMBITs projektfaser De fem projektfaser s leverancer i de fem projektfaser Eksempler på centrale SKAL-leverancer i projekternes fem faser KOMBITS projektorganisering KOMBIT har en unik rolle i det offentlige digitaliseringslandskab. KOMBIT skal sikre, at kommunerne har tidssvarende og prisbillige løsninger, som styrker den kommunale opgaveløsning enten via fælles it-løsninger der til stadighed forbedres, via infrastruktur og snitflader eller via krav i kommunernes udbud. Det gennemsyrer vores arbejde, at vi skal skabe værdi for kommunerne som en del af den kommunale sektor. Vi har en projekt organi sation, fordi projekter fastholder vores fokus på leverancer, som er brugbare for kommu nerne, og fordi projekter lægger op til en løbende omprioritering af vores ressourcer, efter hvor værdien for kommunerne er størst. Langt de fleste projekter i KOMBIT er kommuneprojekter, som skal styrke kommunernes digitalisering, men også større interne tiltag i KOMBIT er projektorganiseret. ne er således den bærende enhed i KOMBITs organisering med projektlederne som de primære daglige ledere. Projekt le derne skal skabe rum for, at alle i projektteamet tager et fælles ansvar for projektet, så alle roller bliver dækket og opgaver løses med brug af vores fælles metoder. I projekterne har vi tillid til hinandens dømmekraft og handlekraft, vi bruger vores sunde fornuft, tilpasser os virkeligheden og løser opga verne smidigt og ubureaukratisk. Projektgrundloven er rammeværket for styring af de fælles kommunale it-projekter, og til dels også for KOMBITs interne projekter. Projektgrundloven under støtter KOMBITs voksende og mere komplek se projektportefølje, hvor forvaltning og videre udvik ling har større vægt. Hvert enkelt projekt skal også medvirke til en sammenhængende kommunal opgaveløsning på tværs af it-løsninger og leverandører. Med udgangspunkt i projektgrundloven vil vi styrke vores evne til at realisere projekter inden for aftalte rammer for tid, omfang og business case. Thomas Rysgaard Christiansen, januar 2017 Projektrollernes missioner

3 KOMBITs 10 projektprincipper Involvér kommunerne tæt i hele projektets styring og opgaveløsning Styr efter business casen i hele projektforløbet også under forvaltning og videreudvikling Fokuser på at skabe leverancer, der giver værdi for kommunerne Opsøg og tag ved lære af andres erfaringer og del ud af dine egne Fastlæg roller og ansvar i projektets organisation med brug af KOMBITs projektroller Afstem med projektejer ved risiko for afvigelse fra planen (omfang, tid, business case) Opdel projektet i faser og arbejdspakker med en fornuftig planlægningshorisont Brug KOMBITs metoder og styringselementer tilpasset projektets omgivelser Involvér leverandørerne åbent og på lige vilkår også før kravmaterialet formuleres Begræns omfanget af første version af projektets it-leverancer og planlæg videreudvikling 4 5

4 nes governance KOMBIT anvender tre kriterier for prioritering af mulige Business case og forretningsmodel Projektforslaget vurderes ud fra business casen, og KOMBITs KL og KOMBIT har aftalt en governancemodel for kommu projekter og ændringer: projektejerkreds tager stilling til placering i projektporte neprojekter, hvor kommunerne deltager i projektet på alle føljen: Hvilke andre projekter er der afhængigheder til, og niveauer. Projektets styregruppe omfatter repræsentanter 1. Business case for kommunerne (KOMBIT lægger hvor skal ressourcerne komme fra? Prioriteringen af porte for mindst to kommuner på ledelsesniveau, hvoraf en pengene ud for kommunerne) føljen omfatter også større releases med videreudvikling af kommune er formand for styregruppen. Hertil kommer en 2. Efterspørgsel fra kommunerne (typisk kun projekter kørende it-løsninger. repræsentant for KL samt projektejer og projektleder fra der potentielt efterspørges af 98 kommuner) 3. Politisk behov for kommunerne som sektor (typisk udtrykt ved politiske mål i KL eller KL s årlige Business case Kommunens værdi og omkostninger Det er projektejer, der over for ledelsesteamet har ansvar for projektet. Dette ansvar delegeres i det daglige til projekt KOMBIT. Styregruppen styrer projektet med hensyn til projektets business case, omfang og tid. Desuden etableres en faggruppe med flere repræsentanter for kommunerne økonomiaftale med regeringen) Opstart af et projekt forudsætter en business case og en forretningsmodel. Business casen inklude rer projektets Forretningsmodel Hvordan betales KOMBITs udlæg tilbage? lederen inden for de tolerancer på omfang, business case og tid, som er aftalt med projektejer. Projekt ejer og projektleder holder periodiske statusmøder, hvor der rappor teres på projektets fremdrift, business case, trivsel mv. på fagligt ekspertniveau, som arbejder med det konkrete indhold i projektet baseret på en dyb forståelse af kom munernes opgaveløsning, lovgivningen mv. Derudover deltager alle kommuner i workshops efter behov på fagligt ekspert formål, succeskriterier, omfang (scope), værdi og omkost niveau, hvor man drøfter indholdet af projektet. ninger for kommunerne, budget for KOMBITs indtægter og omkostninger, tidsplan samt risici. Hertil kommer Omfang De kommunale medlemmer af styregruppen kan fremlægge forretnings modellen, der beskriver, hvordan de penge, som planerne for projektet en gang om året på et kommune KOMBIT lægger ud på kommunernes vegne, kommer ind igen. Projektet kan gennemføres, når kommunerne har nes governancestruktur møde, der behandler planerne for en gruppe af beslægtede fælleskommunale it-projekter og -løsninger. Her er alle givet forpligtende tilsagn om at betale for projektet, eller hvis projektet er lovpligtigt. Governancestruktur KOMBIT er kommunernes it-fællesskab og repræsenterer en delmængde af hver enkelt kommunes it-styring, som kommunen har bedt KOMBIT om at varetage. Kommunerne spiller derfor hovedrollen i governance-strukturen omkring det enkelte projekt og for KOMBITs samlede portefølje. KL Strategi KOMBIT Portefølje KL politisk udvalg KL kontaktudvalg KL koordination med staten KOMBIT bestyrelse KOMBIT ledelsesteam KOMBIT porteføljegruppe KOMBIT kommunemøder Tid Budget Projektets rammer: Projekttrekanten Fastlægges ved godkendelse af business case og justeres ved eskalation Udgør projektlederens ledelsesrum i forhold til projektets leverancer og ressourcer Eksempel på en projekttrekant med tolerancer kommuner repræsenteret på direktionsniveau. Såfremt projektet har behov for at afklare de politiske og strategiske rammer for projektet, som kommunerne måtte have i fællesskab som sektor, så sker dette via KL fx i regi af KL s administrative eller politiske udvalg på forvaltningsområderne eller i KL s bestyrelse. Afklaringer med statslige myndigheder om strategiske rammer, om lovgivning eller om konkrete aftaler om sammenhæng til statslige it-løsninger sker ligeledes via KL, eventuelt via en særskilt styregruppe KOMBITs ledelsesteam godkender projektbevillinger med omkostninger op til 5 mio. kr. (fx analyserne i en idefase). Større bevillinger behandles af KOMBITs bestyrelse, som primært består af kommunale borgmestre. Bestyrelsen vedtager også strategien for KOMBIT, som sammen med de tre kriterier ovenfor er styrende for prioritering af porteføljen. KOMBIT Projekt Projektejer Projektleder Projektgruppe Kommunestyregruppe Kommunefaggruppe Leverandørstyregruppe Type Beskrivelse Mål Tolerance Omfang Tid Budget Komplekse krav Go-live Eksterne udgifter 20 20/ millioner +/- 5-3 måneder + 1 million/- 3 millioner Simple krav Varighed Intern tid måneder timer +/- 20 +/- 14 dage +/- 500 timer over for staten. Når projektet indebærer et fælles it-indkøb, har projektet desuden en styregruppe med it-leverandøren. 6 7

5 Ledelse, roller og ansvar i projekterne Projektlederen er daglig leder for alle i projektet Projektteamet tager et fælles ansvar for projektet Projektlederen har det overordnede ledelsesmæssige Projektlederen skal skabe rammerne for, at hele projektteamet tager et fælles ansvar for projektets succes, samtidig ansvar for, at projektet leverer i forhold til mål og rammer i projektets ProjektInitieringsDokument (PID) og inden for med at alle skal kende deres egen rolle og ansvar. Opgaver, de rammer og værdier, som gælder i KOMBIT. Projektlederen har den daglige ledelse af alle projektdel tagere. relle projektroller som fx it-konsulenter. Projektrollerne skal som alle projekter har brug for at løse, er fordelt til gene Projektlederen leder, fordeler og prioriterer den daglige være dækket i de faser, hvor de er relevante, og samme opgaveløsning og skaber rammer for trivslen i projektet. medarbejder kan godt varetage flere forskellige roller. For medarbejdere, som er på flere projekter på samme tid, samarbejder projektlederne om at løse eventuelle Hver projektrolle har en afklaret mission, der beskriver rollens prioriteringskonflikter. særlige faglige ansvarsområde i projektet, de hoved leverancer, som rollen skal levere i sit projekt og eventuelle På større projekter kan projektlederen få hjælp af en anden fælles obligatoriske metoder hertil. Rollens indsats varierer projektleder, der bistår med styringen af projektet efter afhængigt af projektets størrelse og fase. aftale med projektlederen, men som ikke har et formelt ledelsesansvar. Derudover vil flere i projektet varetage et De projektroller, som varetager metoder, politikker og sammenhæng på tværs af KOMBIT, fx arkitekter og kommuni opgaveansvar for samlede arbejdspakker i projektet med flere bidragydere, hvilket ligeledes rummer elementer af kationskonsulenter, er udpeget som specialister. For disse projektledelse. roller er udpeget en specialistkoordinator, der fagligt står på mål for, at indehavere af rollen i alle projekter sikrer og Fordelingen af ledelsesopgaver i KOMBIT er beskrevet på udvikler brugen af KOMBITs fælles metoder og politikker. oversigten Ledelse i KOMBIT på modsatte side. KOMBITs projektroller mv. fremgår af oversigten over KOMBITs projektorganisation på side 14. Roller nes kompetenceprofiler er uddybet i KOMBITs kompetence matrix. Trivsel i projekterne Projektlederen har som daglig leder ansvaret for medarbejdernes trivsel og faglige udvikling i projektet og for at følge op på dette hos hver enkelt projektdeltager. Projektdeltagerne skal gøre projektlederen opmærksom på trivselsproblemer, fx samarbejdsproblemer i projektet, så de kan løses i fællesskab. Kan projektleder og medarbejder ikke sammen finde en løsning, involveres medarbejderens personaleansvarlige i afklaringen. Trivselsproblemer, som trods dette ikke er løst, eskaleres til tillidsrepræsentanten eller HR, og projektejer informeres. Faglig eskalation når KOMBIT-beslutninger er truet Såfremt en projektdeltager er i tvivl om, hvorvidt projektet arbejder i henhold til de rammer, som KOMBIT har besluttet for projektdeltagerens ansvarsområde i projekterne, er projektdeltageren forpligtet til at eskalere dette. Eskalationen sker til projektlederen, som sammen med specialisten søger at finde en løsning. Kan projektlederen og projektdeltageren ikke finde en løsning, hvor både projektets og KOMBITs tværgående behov tilgodeses, forelægger man sammen sagen for projektejer med en fælles vurdering af sagens stilling, alternativer og konsekvenser. Projektejerens afgørelse og begrundelse præciseres på skrift. Hvis en specialist eskalerer, involveres specialistkoordinatoren i dialogen med projekt ejer, hvis projektleder eller specialist finder, at der er uklarhed om KOMBITs tværgående behov. Ledelse i KOMBIT Mig selv Selvledelse Prioriterer imellem mine opgaver Søger feedback og gør PL og PA opmærksomme på resultater, udviklingsønsker mv. Arbejder fleksibelt og har selv fleksibilitet under hensyn til projekternes behov Aftaler hjemmearbejde, fravær, ferie, afspadsering med PL ere ift. projekterne Opsøger opgaver i projekterne Opsøger prioritering hos PL ere når påkrævet Tager vare på min trivsel og siger til og fra Sygemelder til PL ere, PA, min evt. SK og til Receptionen PE/Projektejer(e) Strategisk ledelse Søger ledelsesteamet om frigivelse af bevilling ved hver faseovergang pba. opdateret business case og budget Uddelegerer operationelt ansvar for business case, tid, scope og økonomi til PL Godkender eventuelle afvigelser fra tid, scope, økonomi, metoder mv. Beslutter ved eskalation af emner, der ikke har kunnet afklares i projektet Har daglig ledelse ift. projektlederen PL/Projektleder(e) Daglig ledelse Tildeler opgaver Prioriterer imellem opgaver (PMO afklarer hvis PL ere er uenige) Godkender tidsforbrug og udgifter Godkender hjemmearbejde Godkender fravær, ferie, afspadsering Følger trivsel i hverdagen, bl.a. via timesaldo Vurderer resultater og samarbejde i projektet til PA PA/Personaleansvarlige Ansættelse og løn Indstiller til projektejerkredsen om resultater, samarbejde, løn, bonus, titel, arbejdstid op/ned, personalegoder, ansættelse og afskedigelse Beslutter uddannelse < kr./år Følger trivsel generelt via timesaldo Rådgiver om afklaring med PL ere mv. SK/Specialistkoordinator Metodeledelse Indstiller metode til projektejerkredsen sammen med PL ere i specialets metodegruppe Fortolker metodespørgsmål når der er tvivl Foreslår specialist ifm. PMO s allokering til projekter 8 9

6 KOMBITs projektfaser De fem projektfaser Det er god praksis at opdele projekter i faser, der sikrer en Dette sikrer, at forretningsviden og teknisk viden omkring I. Ide IV. Udvikling og udrulning løbende og tæt opfølgning på projektets fremdrift, og som it-løsningen bevares under fælleskommunal kontrol, så it- Meget kort fase Afklaring sikrer løbende vurdering af projektets bæredygtighed. leverandøren ikke får et vidensmonopol. Mini-business case for projektideen Udvikling og test Plan og budget for fasen Analyse og plan Overtagelsesprøve og driftsprøve KOMBITs projektmodel har fem faser, som bygger på klas KOMBIT påbegynder leverandørstyringen af drift, vedlige Prince2 = Start af projekt Service management påbegyndes siske elementer fra Prince2 og ITIL. Aktiviteterne, der hold og videreudvikling allerede i fasen Udvikling og udrul ITIL = Demand management Udrulning til kommuner ifølge business case præger udviklingen af en ny it-løsning, er også relevante for den videreudvikling, der finder sted løbende efter idrift ning. Det skyldes, at løsningen skal være i sikker drift, før den kan udrulles til de kommuner, som er forudsat i business II. Analyse og plan Forvaltningsplan med forslag til videreudvikling sættelsen. I fasen Forvaltning og videreudvikling gennem casen. Samtidig kan fx lovgivningen være i bevægelse alle Endelig afklaring af omfang Overlevering af emner og risici løbes samtlige fem projektfaser derfor i mindre skala for rede under udviklingen. ProjektInitieringsDokument (PID) Prince2 = bl.a. afslutning af projekt hver release af en kørende it-løsning. for hele projektet ITIL = Release og deployment Hvis omfanget af ændringer i Forvaltning og videreud Fuldstændig business case i PID management Kravene til videreudvikling ved releases mv. udformes i KOMBITs database med procesmodel, regelmodel, informa vikling er tilstrækkeligt omfattende eller komplekse, kan KOMBIT beslutte, at de skal udskilles i et særskilt projekt, Forpligtende tilslutning fra kommuner og evt. stat V. Forvaltning og videreudvikling tionsmodel og use cases, så der er sammenhæng til løs som kører ved siden af forvaltningsprojektet. Ultimativ beslutning om projektet Alle ITIL-processer ningens oprindelige specifikation og til andre løsninger. Prince2 = Initiering af projekt Videreudvikling i de fem faser per release ITIL = Demand management Kontraktstyring af it-leverandørerne III. Krav og kontrakt Dialog med kommunerne om krav Kravspecifikation Dialog med it-leverandører før anskaffelse V. Forvaltning og videreudvikling I. Idé Aftaler med omgivende it-løsninger It-anskaffelse Opdatering af PID inkl. business case ITIL = Service design KOMBITs projektmodel for nyudvikling og fortsat videreudvikling IV. Udvikling og udrulning it-løsning II. Analyse og plan III. Krav og kontrakt 10 11

7 s leverancer i de fem projektfaser For at skabe fremdrift i projekterne har projektledere og repræsentanter for KOMBITs projektroller fastlagt de leverancer, som giver mening for ethvert kommuneprojekt. Omfanget af leveran cerne kan variere efter projektets stør relse og kompleksitet. Disse leverancer er SKALleve rancer, som alle kommu neprojekter som udgangs punkt indeholder, medmindre særlige forhold i projektet gør det nødvendigt at afvige fra leverancerne. For disse leverancer er også udpeget vej ledninger, skabeloner eller interne it-løsninger, som projekterne følger. Projektejeren tilser ved faseovergange, at SKAL-leverancerne er dækket for den gennemførte fase. Eksempler på centrale SKAL-leverancer i projekternes fem faser Samtlige SKAL-leverancer, skabeloner mv. findes i KOMBITs metodematrix på Share-it. Faseovergang Ved overgangen mellem to af KOMBITs projektfaser sikres, at de leverancer mv., som KOMBIT kræver, er leveret af projektet, og at kvaliteten er sikret på den måde, som er forudsat. Faseovergange i KOMBIT sker, når følgende produkter er godkendt: 1. Dokumentation af, at alle projektrollers SKAL-produkter/ leverancer i fasen og evt andre produkter jf. den aktuelle faseplan er godkendt af relevante projektroller og eksterne parter. Dvs. overholder de kvalitetskrav, der er for de enkelte produkter. Plan indgår for udestående produkter 2. Opdateret ProjektInitieringsDokument (PID)/Forvaltningsplan, inkl. revideret business case/budget, projektplan og andre ledelsesdokumenter, med fremhævelse af ændringer 3. Opdateret samlet risikoanalyse samt øvrige oplysninger, som styregruppen/projektejeren skal bruge for at vurdere projektets tilstand 4. Faseplan for den kommende projektfase (fx en forvaltningsplan, hvis næste fase er Forvaltning og videreudvikling) 5. En evaluering af fasen med oplysninger og erfaringer, der kan være en hjælp i senere faser i projektet/i andre projekter/i KOMBIT bredere set Projektejer involverer ledelsesteamet og bestyrelsen efter behov Projektejer kan iværksætte projektreview ift. disse fem produkter Projektfaser SKAL-leverance Ide Analyse Krav og Udvikling og Forvaltning og Ansvarlig projektrolle (-aktivitet) og plan kontrakt udrulning videreudvikling Business case (BC) Mini Fuld Opdateres Opdateres Opdateres Projektleder/ Forretningsudvikler PID/Forvaltningsplan Udarbejdes Opdateres Opdateres Opdateres Projektleder Projektoverblik Etableres Løbende Løbende Løbende Løbende Projektkoordinator Administrative opgaver i projektfasen Starter Løbende Løbende Løbende Løbende Projektkoordinator Interessentanalyse Mini Fuld Opdateres Opdateres Opdateres Kommunikationskonsulent Kommunikationsplan Mini Fuld Opdateres Opdateres Opdateres Kommunikationskonsulent Kommunal tilslutning Model vælges Planlægges Afsluttes før udbud Forretningsudvikler Kravmateriale Behovs- Kravmateriale opgørelse Tilbudsvurd. Opdateres Opdateres It-konsulent Kommune- og leverandørdialog Starter Fortsat Fortsat Fortsat It-konsulent om krav Målarkitektur Arkitektur- Rapport til Krav til oversigt til BC Arkitekturråd arkitektur mv. Opdateres Opdateres Arkitekt Processer, Forretningsarkitektur regler, use cases, Opdateres Opdateres Arkitekt info-model Kontrakt og visse bilag Udarbejdes Jurist Kvalitetssikring af Kvalitetssikring udbudsmateriale/ Evaluerings- Jurist proces, eval. notat notat Anskaffelsesstrategi Markeds- Anskaffelses- Opfølgning Genudbudsanalyse strategi på strategi strategi Leverandørkonsulent Facilitering af leverandørdialog Starter Løbende Løbende Løbende Løbende Leverandørkonsulent Facilitere review af Facilitere Facilitere Facilitere Facilitere Test management materiale review review review review konsulent Styring af testaktivi Styre og Styre og Test management teter og ressourcer rapportere rapportere konsulent Implementeringsplan Udkast til plan Godkendt Eksekvering Plan for impl. Implementeringskonsulent plan af plan af ændringer Opfølgning på kom Starter Fortsat Implementeringskonsulent muner og leverandører Driftkontrakt udar Gennemgang Opfølgning Valg af Tilpasning af Service management bejdelse ud fra stan med iht. kontrakt kontrakttype driftkontrakt konsulent dard driftkontrakten leverandøren og behov Analyser af driftsmæs Vurdering af Service management sige afhængigheder Analyse ændringer konsulent 12 13

8 KOMBITs projektorganisering Projektrollernes missioner Ledelse Projektlederen leder projektet og projekt Arkitekten sikrer en sammenhængende og Projektejere Direktion Adm. direktør Projektdirektør Forvaltningsdirektør Vicedirektør, marked Vicedirektør, teknologi deltagerne, så projektet leverer på KOMBITs og projektets mål og værdier, samt bidrager til ledelse i KOMBIT Projektkoordinatoren sikrer koordineret og struktureret planlægning og gennemførelse driftssikker løsning under hensyn til projektmålene og den fælles rammearkitektur Kommunikationskonsulenten sikrer, at projektets kommunikation understøtter projektets og KOMBITs mål og virke Stabschef Økonomidirektør HR-chef Kommunikationschef af projektet i samarbejde med projekt leder Implementeringskonsulenten specificerer, It-konsulenten sikrer, at it-løsningen bedst muligt understøtter den kommunale forret faciliterer og planlægger grundlaget for en effektiv og sikker organisatorisk og system V. Forvaltning og videreudvikling I. Idé ning under hensyn til projektmålene mæssig implementering i kommunerne IV. Udvikling og udrulning it-løsning III. Krav og II. Analyse og plan Forretningsudvikleren sikrer værdi for kommunerne og sund økonomi i projekterne via en realistisk business case og dialog med kommunerne Service management konsulenten sikrer, at projektet opnår optimale driftleverancer både teknisk og økonomisk i forhold til projektets behov kontrakt Leverandørkonsulenten sikrer projektet viden Test management konsulenten sikrer, at om markedet og et konkurrencedygtigt leve leverancer omkring it-løsningen fra projekt Projektroller Projektkoordinator Projektleder it-konsulent randørfelt og bidrager til leverandørstyring gennem relationsskabelse til leverandørerne og leverandør bliver kvalitetsikret gennem test og review Juristen sikrer, at væsentlige opgaver i pro Specialekoordinator Kommunikationskonsulent Jurist & kontraktmanager Arkitekt Forretningsudvikler & Leverandørkonsulent Implementeringskonsulent Test management konsulent Service management konsulent Personaleansvarlig jekterne og KOMBIT anskues fra en juridisk synsvinkel og håndteres lovligt, klart og balanceret i henhold til projektets mål Support Økonomi HR PMO Facility management Sekretariat Reception 14 15

9 xxx

Projektgrundloven 2.0

Projektgrundloven 2.0 xxx Marts 2015 grundloven 2.0 Indhold KOMBITs 10 projektprincipper......................... 4 ernes governance Governancestruktur.................................... 6 Ledelse, roller og ansvar i projekterne

Læs mere

Bilag 1: Beskrivelse af ydelsen (udkast) Konsulent Rammeaftale

Bilag 1: Beskrivelse af ydelsen (udkast) Konsulent Rammeaftale Bilag 1: Beskrivelse af ydelsen (udkast) Konsulent Rammeaftale Der er udbudt følgende delaftaler: Delaftale 1: Digital forretningsstrategi Delaftale 2: It-strategi og governance Delaftale 3: It-konsulenter

Læs mere

RSD it-projektmodellen December 2013

RSD it-projektmodellen December 2013 RSD it-projektmodellen December 2013 RSD projektmodel version 1.0 1 18-12-2013 Indhold 1 Indledning...3 1.1 Formål...3 1.2 Introduktion...3 1.2.1 Generelle overvejelser før etablering af et projekt...3

Læs mere

VEJLEDNING TIL RISIKOVURDERINGER

VEJLEDNING TIL RISIKOVURDERINGER VEJLEDNING TIL RISIKOVURDERINGER INDLEDNING VEJLEDNINGENS FORMÅL I 2014 nedsatte Københavns Kommunes direktørkreds Københavns Kommunes IT-projektråd med topledere fra offentlige og private organisationer.

Læs mere

ROLLEBESKRIVELSER I FORBINDELSE MED RISIKOVURDERINGER

ROLLEBESKRIVELSER I FORBINDELSE MED RISIKOVURDERINGER ROLLEBESKRIVELSER I FORBINDELSE MED ER PROJEKTEJER/-LEDER (FORVALTNING) INDLEDENDE AKTIVITETER Det er forvaltningernes ansvar at sikre, at IT-projektrådet i god tid bliver informeret om nye it-projekter.

Læs mere

Præsentation af styregruppeaftale. Marts 2015

Præsentation af styregruppeaftale. Marts 2015 Præsentation af styregruppeaftale Marts 2015 Release v. 2.2 marts 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.Materiale til præsentation af styregruppeaftalen 1.1 Introduktion til styregruppeaftalen og rammer for styregruppens

Læs mere

Bilag 10. Samarbejdsorganisation. Udbud af Medical Device Information Collection

Bilag 10. Samarbejdsorganisation. Udbud af Medical Device Information Collection Bilag 10 Samarbejdsorganisation Udbud af INSTRUKTION TIL TILBUDSGIVER: Teksten i dette afsnit er ikke en del af Kontrakten og vil blive fjernet ved kontraktindgåelse. Formål med Bilag: Formålet med dette

Læs mere

VEJLEDNING TIL RISIKOVURDERINGER

VEJLEDNING TIL RISIKOVURDERINGER VEJLEDNING TIL RISIKOVURDERINGER INDLEDNING VEJLEDNINGENS FORMÅL I 2014 nedsatte Københavns Kommunes direktørkreds Københavns Kommunes IT-projektråd med topledere fra offentlige og private organisationer.

Læs mere

TEST MANAGEMENT I ANSKAFFELSESPROJEKTER. DSTB generalforsamling 22/

TEST MANAGEMENT I ANSKAFFELSESPROJEKTER. DSTB generalforsamling 22/ TEST MANAGEMENT I ANSKAFFELSESPROJEKTER DSTB generalforsamling 22/10-2016 Indhold Baggrund Lidt om mig... KOMBIT og vores DNA TM i vores projekter KOMBITs Projektmodel og principper TM rollens mål og virke

Læs mere

VEJLEDNING TIL RISIKOVURDERINGER

VEJLEDNING TIL RISIKOVURDERINGER VEJLEDNING TIL RISIKOVURDERINGER INDLEDNING VEJLEDNINGENS FORMÅL I 2014 nedsatte Københavns Kommunes direktørkreds Københavns Kommunes IT-projektråd med topledere fra offentlige og private organisationer.

Læs mere

Denne projekthåndbog har til formål at støtte gennemførelsen af projekter i Kulturministeriet.

Denne projekthåndbog har til formål at støtte gennemførelsen af projekter i Kulturministeriet. PROJEKTHÅNDBOG 12. december 2012 I Kulturministeriet anvendes projektarbejdsformen aktivt. Arbejdsformen styrker de innovative processer og bidrager til at øge medarbejdernes ansvar og arbejdsglæde, hvilket

Læs mere

PRINCIPPER FOR PROJEKTLEDELSE

PRINCIPPER FOR PROJEKTLEDELSE PRINCIPPER FOR PROJEKTLEDELSE IT PROJEKTLEDELSE 14. marts 2014 Princip 1: Fortsat forretningsbegrundelse Ingen projekter gennemføres, med mindre der foreligger en godkendt Business Case! Styregruppeformanden

Læs mere

Organisering, opgaver, roller og bemanding (SAPA/Monopolbrud) Thor Herlev Jørgensen Programleder i Lyngby-Taarbæk Kommune for monopolbrudsprojekterne

Organisering, opgaver, roller og bemanding (SAPA/Monopolbrud) Thor Herlev Jørgensen Programleder i Lyngby-Taarbæk Kommune for monopolbrudsprojekterne Organisering, opgaver, roller og bemanding (SAPA/Monopolbrud) Thor Herlev Jørgensen Programleder i Lyngby-Taarbæk Kommune for monopolbrudsprojekterne KolleKolle - 25. November 2013 WS1 sat ind i et lokalt

Læs mere

Governancemodel for kommuner og KL's involvering i Projekter/Løsninger i KOMBIT

Governancemodel for kommuner og KL's involvering i Projekter/Løsninger i KOMBIT 13. maj 2014 NOTAT Governancemodel Governancemodel for kommuner og KL's involvering i Projekter/Løsninger i KOMBIT Resume: Notatet beskriver den fælles governancemodel for kommunerne og KL s involvering,

Læs mere

Workshop om den fællesstatslige programmodel

Workshop om den fællesstatslige programmodel Workshop om den fællesstatslige programmodel 1 Agenda 10.45 10.50 Velkommen 10.50 11.15 Præsentation af den fællesstatslige programodel 11.15 11.30 Afklarende spørgsmål (Ultra kort) 11.30 12.00 Debat:

Læs mere

DEN LILLE SKARPE OM RAMMEARKITEKTUREN

DEN LILLE SKARPE OM RAMMEARKITEKTUREN DEN LILLE SKARPE OM RAMMEARKITEKTUREN HVORFOR EN FÆLLESKOMMUNAL RAMME ARKITEKTUR? Digitalisering er afgørende for udviklingen af de kommunale kerneopgaver, fordi Borgerne skal møde en nær og sammenhængende

Læs mere

Projektplan Syddjurs Smart Community

Projektplan Syddjurs Smart Community Projektplan Syddjurs Smart Community Dokument: Projektplan Version: 1.1 Udgivelsesdato: 9. marts 2016 Udarbejdet af: MC Kontrolleret af: JT Godkendt af: MC Indhold 1 Indledning... 3 1.1 Projektets titel...

Læs mere

Styregruppeformænd i SKAT Kort & godt (plastkort)

Styregruppeformænd i SKAT Kort & godt (plastkort) Håndbogen for Styregruppeformænd i SKAT Kort & godt (plastkort) 80% af alle projekter, hvor der er uigennemskuelighed fejler Lange projekter er mere risikofyldte end korte Transparente projekter har oftere

Læs mere

Implementering af Medarbejdersystem

Implementering af Medarbejdersystem Implementering af Medarbejdersystem Roller og ansvarsfordeling Udarbejdet 3. oktober 2017 Matine Kvist Implementering af Medarbejdersystem Roller og ansvarsfordeling Indhold 1. Styregruppe... 3 1.1 Styregruppeformand...

Læs mere

DUBU digitalisering af udsatte børn og unge

DUBU digitalisering af udsatte børn og unge R E SULTATKONTRAKT DUBU digitalisering af udsatte børn og unge Projekt 3.6 i handlingsplanen for den fælleskommunale digitaliseringsstrategi Fra den 19. december 2011 har første fase af DUBU kunne tages

Læs mere

Styring af anlægsprojekter. Tillæg til projekthåndbog.

Styring af anlægsprojekter. Tillæg til projekthåndbog. Styring af anlægsprojekter Tillæg til projekthåndbog. Styringsvejledning til anlægsinvesteringen Indholdsfortegnelse Indledning -----------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

INTRODUKTION TIL STYREGRUPPER

INTRODUKTION TIL STYREGRUPPER IT SERVICES PROJEKTMODEL H T T P : / / P R O J E K T M O D E L. I T S. A A U. D K F Å H J Æ L P P R O J E K T K O N T O R @ I T S. A A U. D K INTRODUKTION TIL STYREGRUPPER BESLUTNINGS- OG STYRINGSSTRUKTUR

Læs mere

En midlertidig organisation der etableres for at levere en eller flere leverancer til opnåelse af forandringsevne

En midlertidig organisation der etableres for at levere en eller flere leverancer til opnåelse af forandringsevne Sammenfattende definitioner Definition og beskrivelse Vision En portefølje er en samling af projekter/mer, som vurderes samlet med henblik på at optimere sammensætning og prioritering af strategiske indsatser

Læs mere

Rasmus Frey Forretningsleder

Rasmus Frey Forretningsleder Rasmus Frey Forretningsleder Struktur og Governance i OS2 Baggrund og Proces Organisering Spørgsmål Baggrund og Proces Generalforsamling 2015 Forslag til ændret organisering af OS2 fremlagt og vedtaget.

Læs mere

SAMARBEJDSPLATFORMEN. BPI-møder oktober 2015

SAMARBEJDSPLATFORMEN. BPI-møder oktober 2015 SAMARBEJDSPLATFORMEN BPI-møder oktober 2015 Hvem er KOMBIT? KOMBIT er kommunernes itfællesskab. 100 % ejet af KL og kommunerne. KOMBITs mission er at samle kommuner om fælles itløsninger, der fremmer effektivitet

Læs mere

Samarbejdsorganisation. Bilag 9

Samarbejdsorganisation. Bilag 9 Samarbejdsorganisation Bilag 9 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 1.1. Formål... 4 1.2. Målsætninger omkring samarbejdsorganisationen... 4 1.3. Overordnede krav til samarbejdsorganisationen... 4 1.3.1.

Læs mere

Partneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan:

Partneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan: Partneraftale Randers Kommune og KMD har pr. 15.01.07 indgået nærværende partneraftale der, gennem et tæt samarbejde om optimal anvendelse af IT- løsninger, skal bidrage til at effektivisere kommunens

Læs mere

Kommissorium for Kommunernes it-arkitekturråd

Kommissorium for Kommunernes it-arkitekturråd Godkendt 3. oktober 2011 Kommissorium for Kommunernes it-arkitekturråd Baggrund En helt ny æra for it-understøttelsen af den kommunale sektor er indledt med salget af KMD og i forbindelse med den netop

Læs mere

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel - Vejledning August 2013 Indhold 1. LÆSEVEJLEDNING... 1 2. FORMAND FOR PROGRAMBESTYRELSEN (PROGRAMEJER)... 2 3. PROGRAMLEDER... 3 4. FORANDRINGSEJER...

Læs mere

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel - Vejledning Januar 2014 Indhold 1. LÆSEVEJLEDNING... 1 2. FORMAND FOR PROGRAMBESTYRELSEN (PROGRAMEJER)... 2 3. PROGRAMLEDER... 3 4. FORANDRINGSEJER...

Læs mere

Projektmodel OS2. Projektmodel OS2, version A Side 1

Projektmodel OS2. Projektmodel OS2, version A Side 1 Projektmodel OS2 Projektmodel OS2, version A Side 1 Indhold: Indledning... 3 Hvad er et projekt?... 3 OS2 projektmodel... 3 Organisering af projekter... 4 Faser i projektets liv... 7 Idé-fasen... 8 Planlægnings-fasen...

Læs mere

RAMMEARKITEKTUREN I DEN KOMMENDE STRATEGIPERIODE

RAMMEARKITEKTUREN I DEN KOMMENDE STRATEGIPERIODE RAMMEARKITEKTUREN I DEN KOMMENDE STRATEGIPERIODE IT-arkitekturrådet, Den 1. dec. 2015 Kaare Pedersen, projektchef, KL Bevægelse 2010-15 Monopolbrud og strategi KOMBIT 15% af IT-markedet Arkitekturmål Principper

Læs mere

Oplæg ved AEA - EA netværk EA i Gentofte Kommune. På ITU den 6 marts 2013

Oplæg ved AEA - EA netværk EA i Gentofte Kommune. På ITU den 6 marts 2013 Oplæg ved AEA - EA netværk EA i Gentofte Kommune På ITU den 6 marts 2013 CV Sarah Ebler - Enterprise Arkitekt Gentofte Kommune Erhvervserfaring: Enterprise Architect - Gentofte Kommune - 01.10.2011 - nuværende

Læs mere

SAPA overblik på et øjeblik. Kenneth Møller Johansen, KOMBIT

SAPA overblik på et øjeblik. Kenneth Møller Johansen, KOMBIT SAPA overblik på et øjeblik Kenneth Møller Johansen, KOMBIT 1 Om forprojektet for SAPA Hvorfor? Del af Udbudsplanen for monopolområderne (ejes af KL, udføres af KOMBIT) Udbudsplanen skal iværksætte it-projekter,

Læs mere

PRINCE2 Posters. 29. November 2013, Hellerup

PRINCE2 Posters. 29. November 2013, Hellerup PRINCE2 Posters 29. November 2013, Hellerup Projektledelse og -kontor Topledelse En model for implementering af strategien via projekter Prioritér projektporteføljen Værdi for: 1. Kunder 2. Medarbejdere

Læs mere

BEVILINGSPROCES FOR PROJEKT/PROGRAMMER - NYT PROJEKTSTYRINGSREGIME. Stinne Henriksen, Kontorchef, Digitaliseringsstyrelsen 1.

BEVILINGSPROCES FOR PROJEKT/PROGRAMMER - NYT PROJEKTSTYRINGSREGIME. Stinne Henriksen, Kontorchef, Digitaliseringsstyrelsen 1. BEVILINGSPROCES FOR PROJEKT/PROGRAMMER - NYT PROJEKTSTYRINGSREGIME Stinne Henriksen, Kontorchef, Digitaliseringsstyrelsen 1. december 2011 1 PROGRAM 1. Præsentation af digitaliseringsstyrelsen/ministeriernes

Læs mere

INFORMATIONSMØDE 20/11-14. Udbud af konsulentydelser: organisatoriske implementeringskonsulenter

INFORMATIONSMØDE 20/11-14. Udbud af konsulentydelser: organisatoriske implementeringskonsulenter INFORMATIONSMØDE 20/11-14 Udbud af konsulentydelser: organisatoriske implementeringskonsulenter Informationsmøde Kl 14 14.10 Velkomst Flemming Engstrøm 14.10 14.30 Rammerne for udbuddet Carmen Woodman

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE ESDH. Projektorganisation. Bilag 5

SOLRØD KOMMUNE ESDH. Projektorganisation. Bilag 5 SOLRØD KOMMUNE ESDH Projektorganisation Bilag 5 April 2007 Vejledning Dette bilag beskriver projektorganisationen og skal suppleres af leverandøren på basis af nedenstående: 1.1 Projektorganisation Bilaget

Læs mere

Evaluering af Kommunernes It-Arkitekturråd. Succeskriterier for arbejdet det første år Plan for evaluering

Evaluering af Kommunernes It-Arkitekturråd. Succeskriterier for arbejdet det første år Plan for evaluering Evaluering af Kommunernes It-Arkitekturråd Succeskriterier for arbejdet det første år Plan for evaluering Phn, 22. februar 2012 Baggrund Sekretariatet iværksætter i 2012 en evaluering af rådets arbejde

Læs mere

Handlingsplan for program 1: Monopolbrud

Handlingsplan for program 1: Monopolbrud Handlingsplan for program 1: Monopolbrud Version af 11. december 2015 Version Dato Status Kommentar 0.3 22. oktober Udkast Struktur og eksisterende data lagt ind 0.4 27/10-15 Udkast Kommentarer fra styregruppe

Læs mere

Københavns Kommunes erfaringer med IT-projektråd

Københavns Kommunes erfaringer med IT-projektråd Københavns Kommunes erfaringer med IT-projektråd / Stig Lundbech Direktør i Koncern IT og Rådsmedlem 24.08.2017 Hvad laver IT-projektrådet? Københavns Kommunes IT-projektråd blev etableret i 2014. Formålet

Læs mere

[Skriv projektets navn]

[Skriv projektets navn] 1.1 Projektafslutningsrapport [Skriv projektets navn] [Skriv dato] Indhold 1 STAMDATA...2 2 FORRETNINGENS FORMÅL MED PROJEKTET...2 3 AFGRÆNSNING...2 4 MÅL OG SUCCESKRITERIER...2 5 ØKONOMISKE HOVEDTAL OG

Læs mere

Rollebeskrivelser. Programroller ift. den fællesstatslige programmodel

Rollebeskrivelser. Programroller ift. den fællesstatslige programmodel Rollebeskrivelser Programroller ift. den fællesstatslige programmodel Indholdsfortegnelse Rollebeskrivelser... 1 1. Programprofiler... 3 1.1. Formand for programbestyrelse/programejer... 3 1.2. Programleder...

Læs mere

Børn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer

Børn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer Børn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer Niveau 1: Direktør - Det vi skal kunne Arbejde proaktivt og konstruktivt i et politisk system og samtidig være direktør for Børn og Unge, og sikre

Læs mere

GENERELLE VILKÅR FOR SAMARBEJDE MELLEM KOMBIT OG KOMMUNER

GENERELLE VILKÅR FOR SAMARBEJDE MELLEM KOMBIT OG KOMMUNER 1 INTRODUKTION OG FORMÅL Dette dokument fastsætter de vilkår, som er ens for og gælder for alle projekter i KOMBIT. For det enkelte projekt indgås en specifik tilslutningsaftale, som bl.a. beskriver projektets

Læs mere

Vejledning til interessenthåndtering

Vejledning til interessenthåndtering Vejledning til interessenthåndtering September 2018 Statens it-projektmodel, Digitaliseringsstyrelsen version 1.0 Indhold 1. Introduktion til interessenthåndtering... 3 2. Identifikation og prioritering

Læs mere

Effektivitet og kvalitet i projekteksekvering

Effektivitet og kvalitet i projekteksekvering Webinarrække om projektledelse Intro til Projektmodel Light Effektivitet og kvalitet i projekteksekvering 22.11.2017 Annika Lindberg Hvad er projektmodel light Udviklet af Syddansk Sundhedsinnovation i

Læs mere

Drejebog for kick-off workshop for styregruppen. September 2018

Drejebog for kick-off workshop for styregruppen. September 2018 Drejebog for kick-off workshop for styregruppen September 2018 Indhold Emne Side Formål med workshoppen 3* Forslag til program 4 Projektlederens rolle og ansvar før-under-efter 5 Forslag til drejebog 6

Læs mere

Værktøj 1 Projektbeskrivelse

Værktøj 1 Projektbeskrivelse Værktøj 1 Projektbeskrivelse En projektbeskrivelse er oftest knyttet til bibliotekets mission og vision. Projektbeskrivelsen er et dynamisk dokument, som tjener flere formål, alt efter hvilken af projektets

Læs mere

Køreplan for projekter Øvrige anlæg, IT og teknologiprojekter og. udviklingsprojekter m.v. Retningslinier og tjeklister.

Køreplan for projekter Øvrige anlæg, IT og teknologiprojekter og. udviklingsprojekter m.v. Retningslinier og tjeklister. Køreplan for projekter Øvrige anlæg, IT og teknologiprojekter og udviklingsprojekter m.v. Retningslinier og tjeklister Udarbejdet af: Torben Gregersen Dato: 25-08-2010 Sagsnummer.: 85.00.00-A00-1-10 Version

Læs mere

SAPA projektorganisering - kom godt i gang

SAPA projektorganisering - kom godt i gang SAPA projektorganisering - kom godt i gang Fem gode råd Fem første steps 1. Skab overblik over alle projekter og få skabt ledelsesmæssig bevågenhed, synlighed og forankring 2. Informér om forandringer

Læs mere

Styregruppens ABC. Styregruppens ABC er en guide til det gode styregruppearbejde. Den fortæller om styregruppers ansvar og opgaver i projekter.

Styregruppens ABC. Styregruppens ABC er en guide til det gode styregruppearbejde. Den fortæller om styregruppers ansvar og opgaver i projekter. Styregruppens ABC 1 Styregruppens ABC Styregruppens ABC er en guide til det gode styregruppearbejde. Den fortæller om styregruppers ansvar og opgaver i projekter. 2 Få uddybet ABC-en her og få tips til

Læs mere

Inspiration fra Danmark: Erfaringer

Inspiration fra Danmark: Erfaringer Den fællesstatslige Business casemodel Inspiration fra Danmark: Erfaringer Maj 2011 med obligatorisk statslig itprojektmodel Storsamling Oslo, d. 29. januar 2013 Specialkonsulent Peter Jynberg Haas 1 Statens

Læs mere

1. Tidsplan og deadlines... 1

1. Tidsplan og deadlines... 1 November 2015 Vejledning Processen fra invitation til kontraktforhandling til kontraktindgåelse Projekter som i starten af november 2015 har fået invitation til kontraktforhandlinger om en investering

Læs mere

OS2 organisering. Forslag til governance for OS2

OS2 organisering. Forslag til governance for OS2 OS2 organisering Forslag til governance for OS2 Governance for OS2 Generalforsamling Bestyrelse Forretningsudvalg Koordinationsudvalg Projekter Projekter Projekter Projekter Projekter Projekter Governance

Læs mere

Projektbeskrivelse for sundhedsdataprogrammets initiativ

Projektbeskrivelse for sundhedsdataprogrammets initiativ Projektbeskrivelse for sundhedsdataprogrammets initiativ 4 Baggrund Som en del af regeringens synlighedsreform, blev der med finansloven 2016 reserveret midler med det overordnede formål at bidrage til

Læs mere

OS2KITOS. Kommunernes IT OverbliksSystem

OS2KITOS. Kommunernes IT OverbliksSystem OS2KITOS Kommunernes IT OverbliksSystem Dagsorden Formål og Status Udbudsproces OS2KITOS version 2 Vision for den enkelte kommune At skabe et grundlag for, at både IT og forretningen kan: Skabe overblik

Læs mere

LANDGREVEN 4, POSTBOKS 2193 1017 KØBENHAVN K TLF: 33 92 52 00. Risikovurdering af it-projekter

LANDGREVEN 4, POSTBOKS 2193 1017 KØBENHAVN K TLF: 33 92 52 00. Risikovurdering af it-projekter LANDGREVEN 4, POSTBOKS 2193 1017 KØBENHAVN K TLF: 33 92 52 00 Risikovurdering af it-projekter 1 Indhold 2 RISIKOVURDERING AF IT-PROJEKTER I REGI AF IT-PROJEKTRÅDET 3 TRIN 1 INDMELDING AF IT-PROJEKT TIL

Læs mere

Projektmodel i FA. Før Under Efter. Projekt Fase overgang. Realisering/Drift. Overordnet projektmodel: Tid: Fase: Prejekt Fase. Prioritering.

Projektmodel i FA. Før Under Efter. Projekt Fase overgang. Realisering/Drift. Overordnet projektmodel: Tid: Fase: Prejekt Fase. Prioritering. Projektmodel i FA Overordnet projektmodel: Tid: Før Under Efter Fase: Prejekt Fase Delfase: Idé Analyse/ design Prioritering overgang Projektstart Projekt Fase overgang Delfaser afhænger af projektets

Læs mere

Til nogle projekter kan der være knyttet en styregruppe ligesom der i nogle projektforløb kan være brug for en eller flere følge-/referencegrupper.

Til nogle projekter kan der være knyttet en styregruppe ligesom der i nogle projektforløb kan være brug for en eller flere følge-/referencegrupper. PROJEKTORGANISATION OG PROJEKTARBEJDE Rollefordeling i en projektorganisation Ethvert projekt har en projektejer, en projektleder og en eller flere projektmedarbejdere. Disse parter er altså obligatoriske

Læs mere

Partneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan:

Partneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan: Partneraftale Randers Kommune og KMD indgår nærværende partneraftale der, gennem et tæt samarbejde om optimal anvendelse af IT-løsninger, skal bidrage til at effektivisere kommunens ressourceudnyttelse.

Læs mere

Revideret ultimo KOMBIT strategi

Revideret ultimo KOMBIT strategi Revideret ultimo 2014 KOMBIT strategi 2013-2017 Kommunernes ejerskab til KOMBITs fællesløsninger skal styrkes Kommunernes involvering i KOMBIT i dag KOMBIT har eksisteret i fem år som et it-fællesskab,

Læs mere

PROJEKTAFSLUTNINGSRAPPORT

PROJEKTAFSLUTNINGSRAPPORT AAU It Services Selma Lagerlöfs Vej 300 9220 Aalborg Ø PROJEKTAFSLUTNINGSRAPPORT [SKRIV PROJEKTETS NAVN] Revisionshistorik Revisionsdato Version Ændringer Forfatter 1 Indhold 1 Stamdata... 2 2 Forretningens

Læs mere

Den fællesstatslige it-projektmodel

Den fællesstatslige it-projektmodel Den fællesstatslige it-projektmodel Den fællesstatslige it-projektmodel består af: En model for faseopdeling af projektforløbet Principper for overgang fra en fase til næste fase Et antal ledelsesprodukter

Læs mere

www.pwc.dk Sikker implementering af nye fælles it-løsninger

www.pwc.dk Sikker implementering af nye fælles it-løsninger www.pwc.dk Sikker implementering af nye fælles it-løsninger Udfordringer i monopolarbejdet i kommunerne Hvad er koblingen til andre systemer og UDK? Ansvarsfordeling mellem kommune og KOMBIT? Hvad kommer

Læs mere

It-systemportefølje: Vejledning til review og rådgivning ved Statens Itråd

It-systemportefølje: Vejledning til review og rådgivning ved Statens Itråd It-systemportefølje: Vejledning til review og rådgivning ved Statens Itråd Marts 2019 Vejledning til review og rådgivning ved Statens It-råd, Digitaliseringsstyrelsen version: 1.0 Indhold 1. Indledning...

Læs mere

Case: Danmarks statslige it- projektmodel

Case: Danmarks statslige it- projektmodel Case: Danmarks statslige it- projektmodel Kontorchef Michael Busk-Jepsen, Økonomistyrelsen, Danmark Præsentation for NOKIOS, Trondheim, 21. september 2011 1 AGENDA 1. Hvorfor professionalisere it-projekter

Læs mere

IT projektmodel. Fælles projektmodel på tværs af Enhedsadministrationen for projekter der har IT-involvering

IT projektmodel. Fælles projektmodel på tværs af Enhedsadministrationen for projekter der har IT-involvering Opdateret 26/06-2018 IT projektmodel Fælles projektmodel på tværs af Enhedsadministrationen for projekter der har IT-involvering Formål: Fælles metodik for projekter der involverer AU IT. Værktøj og støtte

Læs mere

IT projektmodel. Fælles projektmodel på tværs af Enhedsadministrationen for projekter der har IT-involvering

IT projektmodel. Fælles projektmodel på tværs af Enhedsadministrationen for projekter der har IT-involvering Opdateret 19/04-2018 IT projektmodel Fælles projektmodel på tværs af Enhedsadministrationen for projekter der har IT-involvering Formål: Fælles metodik for projekter der involverer AU IT. Værktøj og støtte

Læs mere

KOMMISSORIUM FOR STYREGRUPPE FOR PROJEKTET

KOMMISSORIUM FOR STYREGRUPPE FOR PROJEKTET AAU It Services Selma Lagerlöfs Vej 300 9220 Aalborg Ø KOMMISSORIUM FOR STYREGRUPPE FOR PROJEKTET Revisionshistorik Revisionsdato Version Ændringer Forfatter 1 Indhold 1 Baggrund og formål... 2 2 Konstitution

Læs mere

Det er projektets formål at sikre fuld udbredelse af Fælles Medicinkort i alle kommuner i 2014 og fuld anvendelse i alle kommuner medio 2015.

Det er projektets formål at sikre fuld udbredelse af Fælles Medicinkort i alle kommuner i 2014 og fuld anvendelse i alle kommuner medio 2015. U D K A S T T I L R E SULTATKONTRAKT Den 23. august 2013 Ref XX Weidekampsgade 10 Implementering af FMK i kommunerne Projekt 4.2 i handlingsplanen for den fælleskommunale digitaliseringsstrategi Det er

Læs mere

Pixibog business casen kort fortalt... 2. 1: Projektbasis... 3. 2: Leverancen... 4. 3: Milepæle og tidsplan... 6. 4: Ressourcer... 7. 5: Økonomi...

Pixibog business casen kort fortalt... 2. 1: Projektbasis... 3. 2: Leverancen... 4. 3: Milepæle og tidsplan... 6. 4: Ressourcer... 7. 5: Økonomi... Pixibog business casen kort fortalt... 2 1: Projektbasis... 3 1.1: Projektidentifikation...3 1.2: Projektansvarlige...3 2: Leverancen... 4 2.1: Mål og rammer...4 2.2: Fremgangsmåde...5 2.3: Risikoanalyse

Læs mere

Markedsmodning og leverandørdialog i projektets faser (efter KOMBITs projektmodel)

Markedsmodning og leverandørdialog i projektets faser (efter KOMBITs projektmodel) Markedsmodning og leverandørdialog i projektets faser (efter KOMBITs projektmodel) Idé Analyse og plan Krav og kontrakter Udvikling og udrulning Forvaltning og videreudvikling Kravspec. og kontraktudkast

Læs mere

Projektinitieringsdokument: Standardisering af MUS-koncept ved Aarhus Universitet

Projektinitieringsdokument: Standardisering af MUS-koncept ved Aarhus Universitet Projektinitieringsdokument: Standardisering af MUS-koncept ved Aarhus Universitet 1. Formål og baggrund for projektet Baggrund: I december 2009 blev der i henhold til HR-strategien nedsat flere projekt-/arbejdsgrupper

Læs mere

Bilag 5: Cover til håndtering af aktuelle emner fra GD2 s risikolog.

Bilag 5: Cover til håndtering af aktuelle emner fra GD2 s risikolog. MBBL 27. august 2013 Bilag 5: Cover til håndtering af aktuelle emner fra GD2 s risikolog. GD2/Adresseprogrammet identificerer løbende en række risici, som har tværgående betydning for delprogrammets projekter.

Læs mere

Fælles projektmodel. Fælles projektmodel på tværs af Enhedsadministrationen for projekter der har IT-involvering

Fælles projektmodel. Fælles projektmodel på tværs af Enhedsadministrationen for projekter der har IT-involvering Version 3.1 opdateret 04/03-2016 Fælles projektmodel Fælles projektmodel på tværs af Enhedsadministrationen for projekter der har IT-involvering Formål: Fælles metodik for projekter der involverer AU IT.

Læs mere

12.1. Stærkere koordination og implementering & 12.2. Klar ansvarsfordeling og tæt samarbejde på velfærdsområderne

12.1. Stærkere koordination og implementering & 12.2. Klar ansvarsfordeling og tæt samarbejde på velfærdsområderne Side 1 af 5 12.1. Stærkere koordination og implementering & 12.2. Klar ansvarsfordeling og tæt samarbejde på velfærdsområderne Målsætning Organiseringen af det tværoffentlige arbejde med digitalisering

Læs mere

P R O J EKTSKITSE ( B I L A G 7. 1 )

P R O J EKTSKITSE ( B I L A G 7. 1 ) P R O J EKTSKITSE ( B I L A G 7. 1 ) Projekt omkring afprøvning af MOXspecifikationen 1. Formål og baggrund Projekter er et delprojekt under Sager på tværs af it-løsninger og organisatoriske skel, der

Læs mere

Ledelse af digitalisering

Ledelse af digitalisering Ledelse af digitalisering SCKK temamøde om digital forvaltning 7. april 2006 Mikael Skov Mikkelsen Finansministeriet msm@fm.dk - www.e.gov.dk Dagsorden Hvorfor og hvordan ledelse af digitalisering? Den

Læs mere

God programledelse. Netværk 20.1 2014

God programledelse. Netværk 20.1 2014 God programledelse Netværk 20.1 2014 Grundlæggende definitioner Portefølje Program Projekt 2 Et program dækker ikke kun projekter Tidlige indikatorer Succeskriterier Gevinster/ Effekter Projekter Ad hoc

Læs mere

Målbillede for kontraktstyring. Juni 2018

Målbillede for kontraktstyring. Juni 2018 Målbillede for kontraktstyring Juni 2018 1 Introduktion Opstilling af målbillede Målbilledet for kontraktstyringen i Signalprogrammet (SP) definerer de overordnede strategiske mål for kontraktstyring,

Læs mere

Kvalitetsprojektet. Kommissorium. Udarbejdet af Christian Clausen. Godkendt d af Jens Mejer Pedersen

Kvalitetsprojektet. Kommissorium. Udarbejdet af Christian Clausen. Godkendt d af Jens Mejer Pedersen Kvalitetsprojektet Kommissorium Udarbejdet af Christian Clausen Godkendt d. 22-10-2018 af Jens Mejer Pedersen UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole Odense UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole

Læs mere

Projektbeskrivelse for. Flerårsaftaleprojekt: 1.4 Udmøntning af effektiviseringsforslagene - Fælles Administration

Projektbeskrivelse for. Flerårsaftaleprojekt: 1.4 Udmøntning af effektiviseringsforslagene - Fælles Administration Projektbeskrivelse for Flerårsaftaleprojekt: 1.4 Udmøntning af effektiviseringsforslagene - Fælles Administration Projektansvarlig: Administrativ Service. 15. august 2008 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund

Læs mere

SAMARBEJDSPLATFORMEN. BPI-møder 7. & 8. marts

SAMARBEJDSPLATFORMEN. BPI-møder 7. & 8. marts SAMARBEJDSPLATFORMEN BPI-møder 7. & 8. marts Arbejde med kravspecifikationen Workshops gennemført: Lærere Dagtilbudsledere og pædagoger Vejledere & it-konsulenter Ledere og adm. medarbejdere Skoleledere

Læs mere

Handleplan. Implementering af velfærdsteknologi og digitale tiltag. Sundhed og Omsorg

Handleplan. Implementering af velfærdsteknologi og digitale tiltag. Sundhed og Omsorg Handleplan Implementering af velfærdsteknologi og digitale tiltag Sundhed og Omsorg Ringkøbing Skjern Kommune December 2017 Indledning Som led i Analyse af velfærdsteknologi og digitalisering er der udarbejdet

Læs mere

Styrings- og rapporteringsmodel - Rigspolitiets IT og Tele

Styrings- og rapporteringsmodel - Rigspolitiets IT og Tele Styrings- og rapporteringsmodel - Rigspolitiets IT og Tele itsmf PRINCE2 interessegruppe 14. Januar 2009 TIDLIGERE INITIATIV - Power Projektet Formål: Implementering af PR2 i Rigspolitiets IT og Tele Opgaven:

Læs mere

Implementering og udbredelse af forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske lidelser

Implementering og udbredelse af forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske lidelser Satspuljeopslag: Implementering og udbredelse af forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske lidelser Ansøgningsfrist den 5. april 2018 kl. 12.00 Som led i satspuljeaftalen på sundheds- og ældreområdet

Læs mere

Landsdelsprogram MIDT 30. august 2017

Landsdelsprogram MIDT 30. august 2017 Landsdelsprogram MIDT 30. august 2017 Nr Beskrivelse Deadline Justeret deadline Status på Fremdrift på Sæt X i feltet i denne kolonne ved de e, som i tilfælde af forsinkelse, vil forsinke hele Årsag til

Læs mere

Bilag 4: Cover til håndtering af aktuelle emner fra GD1 s risikolog.

Bilag 4: Cover til håndtering af aktuelle emner fra GD1 s risikolog. MBBL 26. august 2013 Bilag 4: Cover til håndtering af aktuelle emner fra GD1 s risikolog. GD1/Ejendomsdataprogrammet identificerer løbende en række risici, som har tværgående betydning for delprogrammets

Læs mere

AAU It Services Selma Lagerlöfs Vej 300 9220 Aalborg Ø. Interessenthåndtering. [Skriv projektets navn] [Skriv dato]

AAU It Services Selma Lagerlöfs Vej 300 9220 Aalborg Ø. Interessenthåndtering. [Skriv projektets navn] [Skriv dato] AAU It Services Selma Lagerlöfs Vej 300 9220 Aalborg Ø Interessenthåndtering [Skriv projektets navn] [Skriv dato] Indhold INTRODUKTION TIL INTERESSENTHÅNDTERING... 2 1 STAMDATA... 4 2 INTERESSENTANALYSE...

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Maj 2015 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

Hvad gør Danmark for at lykkes med it-projekter og hvilken betydning har kompetencer? Ministeriernes projektkontor Christian Schade juni 2015

Hvad gør Danmark for at lykkes med it-projekter og hvilken betydning har kompetencer? Ministeriernes projektkontor Christian Schade juni 2015 Hvad gør Danmark for at lykkes med it-projekter og hvilken betydning har kompetencer? Ministeriernes projektkontor Christian Schade juni 2015 HVEM ER VI? PROFESSIONALISERING AF IT-PROJEKTER Fokus på risikofyldte

Læs mere

NOTAT. 1. Arbejdsdeling mellem forening og kommuner. Arbejdsdeling og økonomi Uddybende beskrivelse

NOTAT. 1. Arbejdsdeling mellem forening og kommuner. Arbejdsdeling og økonomi Uddybende beskrivelse NOTAT Projekt Kunde Foranalyse Samarbejde om digitalisering og it Greve Kommune, Guldborgsund Kommune, Holbæk Kommune, Kalundborg Kommune, Køge Kommune, Lejre Kommune, Lolland Kommune, Næstved Kommune,

Læs mere

PMO Forum. Dagens tema: Strategisk beslutningstagning prioritering i en kompleks projektverden

PMO Forum. Dagens tema: Strategisk beslutningstagning prioritering i en kompleks projektverden PMO Forum Dagens tema: Strategisk beslutningstagning prioritering i en kompleks projektverden 1. marts 2012 Agenda 09:00 09:05 Velkomst v. Søren Porskrog 09:05 10:00 Strategisk beslutningstagning i direktionen

Læs mere

Børn & Unges leadership pipeline. Direktør

Børn & Unges leadership pipeline. Direktør Forvaltningschef Leder af ledere - skoleleder, DT-leder, FU-leder Børn & Unges leadership pipeline Direktør Leder af ledere - områdechef, FU-chef Leder af medarbejder Medarbejder Niveau 1: Direktør Arbejde

Læs mere

Anbefalingerne har givet anledning til en grunddig drøftelse og refleksion i såvel delprogrammets styregruppe og ledelsen for de enkelte projekter.

Anbefalingerne har givet anledning til en grunddig drøftelse og refleksion i såvel delprogrammets styregruppe og ledelsen for de enkelte projekter. NOTAT Dato: 27. august 2013 Kontor: Ejendomsdata Sagsnr.: 2012-3715 Sagsbeh.: KE/ALE Opfølgende notat på anbefalinger fra Statens IT-projektråd til Delprogram1 (GD1/Ejendomsdataprogrammet) samt it-projekterne

Læs mere

I dette korte notat præciseres selskabets formål, kerneopgaver; organisering og samspillet med kommuner samt principper for finansiering og styring.

I dette korte notat præciseres selskabets formål, kerneopgaver; organisering og samspillet med kommuner samt principper for finansiering og styring. N O T A T Etablering af kommunernes fælles itsamarbejde Kommunerne kan efter salget af KMD ikke længere øve indflydelse på itudviklingen gennem ejerskabet, men alene ved at optræde som samlet stor aktør

Læs mere

Relancering af wikien for den fælleskommunale rammearkitektur

Relancering af wikien for den fælleskommunale rammearkitektur Bilag 5 Punkt 13 Projektbeskrivelse Relancering af wikien for den fælleskommunale rammearkitektur Sammenfatning Projektets første fase skal afdække grundlaget for og stille forslag til den efterfølgende

Læs mere

It-projekter: Vejledning til risikovurdering og rådgivning ved Statens Itråd

It-projekter: Vejledning til risikovurdering og rådgivning ved Statens Itråd It-projekter: Vejledning til risikovurdering og rådgivning ved Statens Itråd September 2018 Statens it-projektmodel, Digitaliseringsstyrelsen version: 1.0 Indhold 1. Indledning... 3 2. Risikovurdering

Læs mere

Kommuner og leverandører, der gerne vil udvikle og have indflydelse på den offentlige digitalisering

Kommuner og leverandører, der gerne vil udvikle og have indflydelse på den offentlige digitalisering Kommuner og leverandører, der gerne vil udvikle og have indflydelse på den offentlige digitalisering Formål Billigere løsninger Open Source Ejerskab Digitale løsninger Behovsstyret Open Content Kompetencer

Læs mere