LANDGREVEN 4, POSTBOKS KØBENHAVN K TLF: Risikovurdering af it-projekter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LANDGREVEN 4, POSTBOKS 2193 1017 KØBENHAVN K TLF: 33 92 52 00. Risikovurdering af it-projekter"

Transkript

1 LANDGREVEN 4, POSTBOKS KØBENHAVN K TLF: Risikovurdering af it-projekter

2 1 Indhold 2 RISIKOVURDERING AF IT-PROJEKTER I REGI AF IT-PROJEKTRÅDET 3 TRIN 1 INDMELDING AF IT-PROJEKT TIL RISIKOVURDERING 9 TRIN 2 DE 10 DAGES RISIKOVURDERING 12 TRIN 3 EFTER RISIKOVURDERING 15 TRIN 4 FORELÆGGELSE AF IT-PROJEKTER FOR FINANSUDVALGET 17 TRIN 5 PROJEKTAFSLUTNING 19

3 3 4 VEJLEDNINGENS FORMÅL I 2011 nedsatte regeringen Statens IT-projektråd med topledere fra offentlige og private virksomheder. Formålet var at bidrage til en kvalificeret håndtering af risikofyldte it-projekter i staten og sikre overblik på tværs af den statslige it-projektportefølje. IT-projektrådets medlemmer rådgiver statens institutioner, tilbyder sparring til direktionerne og deltager aktivt i risikovurdering af alle it-projekter over 10 mio. Formålet med denne vejledning er at hjælpe statslige institutioner med at forstå hvilke it-projekter, der skal risikovurderes, og hvordan det sker. Vejledningen giver også institutionernes projektledere kendskab til processen, så de ved, hvad der forventes af dem under en risikovurdering. Vejledningen er opdateret i forhold til vejledning om Statens IT-projektråd fra marts Den er tilpasset den praksis, som har udviklet sig i forbindelse med IT-projektrådets arbejde. HVAD ER ET IT-PROJEKT? IT-projektrådet skal som hovedregel risikovurdere alle statslige it-projekter med samlede omkostninger på 10 mio. kr. eller derover. Reglerne findes i Budgetvejledning 2014 og kan hentes og læses på Moderniseringsstyrelsens hjemmeside. Her er it-projekter defineret: It-projekter er investeringsprojekter, der omfatter nyudvikling eller væsentlig tilpasning af standard it-løsninger eller omfatter væsentlig tilpasning af allerede eksisterende it-løsninger. (Budgetvejledning 2014, punkt ) Visse investeringer over 10 mio. kr. er ikke omfattet af definitionen i Budgetvejledningen og betragtes dermed i denne sammenhæng ikke som it-projekter. Det gælder i de tilfælde, hvor der fx er tale om ren anskaffelse, hvor der købes nyt udstyr, som erstatter det eksisterende fx servere, telefoni og scannere. Der kan også være tale om projekter, som består i anskaffelse af nyt udstyr, som er nyt for institutionen, men hvor elementet af nyudvikling eller tilpasning, herunder i form af internt ressourceforbrug, er yderst begrænset. Det vil i mange tilfælde være nødvendigt at vurdere projektbeskrivelsen for at afgøre, om et it-projekt er omfattet af definitionen. Ministeriernes projektkontor tilbyder at hjælpe institutionen med denne vurdering. Vurderingen sker på baggrund af den projektbeskrivelse, som institutionen sender til IT-projektrådet. Institutionen vil inden for 10 dage få en vurdering af, om it-projektet er omfattet. Såfremt it-projektet kun i mindre grad resulterer i en anskaffelse, og i højere grad tilrettelægges som en længerevarende aftale om levering af en tjenest eydelse, er det fortsat størrelsen af de samlede udgifter, der knytter sig til den reelle anskaffelse og udvikling af it-projektet, der er afgørende for, om it-projektet skal forelægges for Folketinget Finansudvalg. SÅDAN UDREGNES ET IT-PROJEKTS SAMLEDE OMKOSTNINGER Det følger af Budgetvejledning 2014, punkt , at hvor de samlede budgetterede udgifter til anskaffelse og udvikling, herunder internt res sourceforbrug, udgør 10 mio. kr. eller derover, skal business case, cover, risikotjekliste og projektinitieringsdokument indsendes til IT-projektrådet. De budgetterede udgifter til anskaffelse og udvikling svarer til alle udgifter, frem til it-projektet tages i brug og overgår til drift (realiseringsfasen

4 5 6 iværksættes), herunder internt medgåede lønomkostninger og øvrige medgåede ressourcer. Dvs. at både institutionens interne omkostninger (inklusive lønudgifter) og omkostninger til leverandører og rådgivere skal medregnes såfremt de indeholdes i projektets idé-, analyse-, anskaffelsesog gennemførselsfase. Driftsomkostninger efter ibrugtagning medregnes derimod ikke i de samlede omkostninger. Projektomkostningerne skal opgøres risikojusteret, hvormed den økonomiske risiko indarbejdes i budgettet. De risikojusterede udgifter beregnes ved en af to metoder afhængigt af projektets risiko; simpel sandsynlighed (vægtet sandsynlighed) eller Monte Carlosimulering: For it-projekter, der af sekretariatet for IT-projektrådet vurderes til at være normalrisikoprojekter, fastlægges den risikojusterede business case via vægtet sandsynlighed omkring spredningen. (Se vejledning til statens business case model). For projekter, der af sekretariatet for IT-projektrådet vurderes at være højrisikoprojekter, fastlægges den risikojusterede udgifter via Monte Carlosimulering med en 70 pct. percentil, hvilket øger projektets budgetramme til håndtering af den øgede risiko. Nogle gange overskrider et it-projekt sit budget og et projekt, der som udgangspunkt ikke var over 10 mio. kr., kan på et senere tidspunkt komme over den fastlagte grænse på 10 mio. kr. Det er tidspunktet for budgetoverskridelsen, der afgør, hvordan dette håndteres ift. reglerne i budgetvejled ningen: Kommer it-projektet over 10 mio. kr. inden eller i forbindelse med kravspecificeringen, forventes det, at it-projektet rescopes, business casen opdateres, og der udarbejdes en ny direktionssag. Et rescopet it-projekt skal indsendes til risikovurdering, inden institutionen går videre til anskaffelsesfasen og igangsætter udbud. Kommer it-projektet over 10 mio. kr. efter anskaffelsen, forventes det, at institutionen opdaterer business casen og direktionen godkender det nye budget. It-projektet skal i det tilfælde ikke indsendes til risikovurdering. I stedet skal it-projektet fremadrettet indgå i statusrapporteringen. Sekretariatet for IT-projektrådet skal hurtigst muligt orienteres med henblik på, at it-projektet skal indgå i forestående statusrapportering. It-projekter over 60 mio. kr. skal institutionerne fremlægge for Folketingets Finansudvalg mhp. tilslutning til igangsættelse. Læse mere under trin 4. IT-PROJEKTER OVER 10 MIO. KR. SKAL RISIKOVURDERES Er it-projektet omfattet af Budgetvejledningens definition af et it-projekt, jf. ovenfor, skal det risikovurderes. Risikovurdering sker i regi af IT-projek trådet. Risikovurderingen resulterer i et anbefalingsbrev til projektejer på direktionsniveau. Anbefalingsbrevet skal vedlægges forelæggelser for Finansudvalget. I vejledningens trin 1-5 gennemgås processen for risikovurdering.

5 7 8 HVORNÅR SKAL ET IT-PROJEKT INDSENDES TIL RISIKOVURDERING? HVORNÅR ER ANALYSEFASEN AFSLUTTET? It-projekter skal risikovurderes ved afslutningen af analysefasen og før anskaffelsen begyndes. Faserne defineres ud fra den fællesstatslige itprojektmodel. Analysefasen er først afsluttet, når de centrale analyser er gennemført og der således er afdækket alle de centrale oplysninger til at begynde kravs pecificering og udbud. Institutionen forventes efter analysefasen at have kendskab til og styr på centrale områder som: IDÉ ANALYSE Ledelsesfase > Ledelsesfase ANSKAFFELSE Specificering > Udbud GENNEMFØRSEL Ledelsesfase > Ledelsesfase REALISERING Forretningsmodel Business casen og gevinstpotentialer Organisering og projektmodel Kendskab til markedet Teknologiske overvejelser og potentielle tekniske løsninger Implementeringsovervejelser og inddragelse af interessenter Slutbrugerprodukt ved overgang til drift og når løsningen tages i brug. Fasetjekliste til projektlederen kan bruges til at vurdere, hvor man er i en fase, og hvornår hvad skal ske. Tjeklisten kan hentes på Digitaliseringsstyrelsens hjemmeside.

6 Trin 1 Indmelding af it-projekt til risikovurdering 9 10 INSTITUTIONERNE SKAL INDMELDE NYE IT-PROJEKTER Det er institutionernes ansvar at sikre, at IT-projektrådet i god tid bliver informeret om nye it-projekter. IT-projektrådets hjemmeside via en webbaseret blanket på FØLG DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL Sekretariatet for IT-projektrådet vil løbende kontakte institutionerne for at vedligeholde en oversigt over planlagte it-projekter. IT-projektrådet gennemgår og drøfter oversigten på deres 5 årlige møder. Sekretariatet følger, i samarbejde med Ministeriernes Projektkontor, også løbende med i, om der er institutioner, som ikke har kendskab til de nye krav til it-projekter over 10 mio. kr. og herunder, om der eksisterer it-projekter omfattet af definitionen, som ikke er indmeldt til IT-projektrådet. Det er altid projektlederen og ikke eksterne konsulenter, der tager kontakt til sekretariatet. Projektlederen vil i samarbejde med sekretariatet vurdere, hvornår it-projektet er klar til risikovurdering. It-projekterne skal følge den fællesstatslige it-projektmodel. Det betyder, at alle it-projekter over 10 mio. kr. skal udarbejde de obligatoriske produkter i projektgrundlaget. Skabelonerne for projektgrundlaget kan hentes på Digitaliseringsstyrelsens hjemmeside. Sekretariatet for IT-projektrådet tilbyder rådgivning og vejledning under udarbejdelsen af projektgrundlaget. Der gives specifikt hjælp til scoping (opdeling og afgrænsning) af et it-projekt, udfyldelse af de obligatoriske dokumenter og udarbejdelse af business casen. Der kan også vejledes om andre spørgsmål. Skriv til IT-projektrådets postkasse og få mere information. Institutionerne skal indmelde it-projektet i god tid, da sekretariatet for ITprojektrådet skal rekruttere vurderingspersoner og reservere tid hos et rådsmedlem. Sekretariatet bestræber sig på at imødekomme institutionernes ønske om et vurderingstidspunkt. Der er dog størst sandsynlighed for, at vurderingstidspunktet kan imødekommes, hvis det indmeldes senest seks arbejdsuger før, risikovurderingen ønskes påbegyndt. Når it-projektet er indmeldt, indgår det i planlægningen af IT-projektrådets opgaver. Det er institutionens ansvar at kontakte sekretariatet for at fastlægge en dato for indsendelse af projektgrundlaget. Fastlæggelsen af datoen afhænger af, hvornår institutionen forventer, at direktionen har god kendt projektgrundlaget. It-projekter, der skal risikovurderes, indmeldes på HVAD INDEHOLDER PROJEKTGRUNDLAGET? Institutionen skal sende følgende dokumenter om it-projektet til IT-projektrådet: Cover Projektinitieringsdokument (PID) Risikotjekliste Business case Styregruppeaftale Skabeloner samt vejledninger til ovenstående dokumenter findes på Digitaliseringsstyrelsens hjemmeside.

7 11 Trin 2 De 10 dages risikovurdering 12 HVORNÅR INDSENDES PROJEKTGRUNDLAGET TIL RISIKOVURDERING? RISIKOVURDERINGSPROCESSEN Risikovurderingsprocessen sættes i gang, når der er fastlagt en dato for indsendelse af projektgrundlag. Projektgrundlaget sendes elektronisk til ITprojektrådets postkasse den aftalte dato senest kl. 12. Dokumenterne skal være godkendt af direktionen i den projektejende institution såvel som i it-projektets styregruppe. En risikovurdering tager 10 arbejdsdage. Set fra institutionens side starter de 10 arbejdsdage med indsendelsen af projektgrundlaget, der følges op af et dialogmøde på 3. dagen ude i institutionen og afsluttes med et anbefalingsbrev. De 10 dages risikovurdering er organiseret i to dele og består af en faglig risikovurdering og IT-projektrådets vurdering af risikoprofil og formulering af anbefalinger. DEL 1: DEN FAGLIGE RISIKOVURDERING Til den faglige risikovurdering rekrutteres tre vurderings- personer fra det tværstatslige vurderingskorps. De tre personer er alle senior projektledere eller senior it-kompetencer fra statslige institutioner. De vil typisk dække forskellige komptenceområder som business case, teknologi og arkitektur samt forretningsmodeller og processer. Vurderingspersonerne mødes om projektgrundlaget og begynder den faglige risikovurdering og forbereder dialogmødet i institutionen. En facilitator fra Ministeriernes projektkontor hjælper de tre vurderingspersoner igennem den faglige risikovurdering og sikrer, at risikovurderingen sker inden for de 10 arbejdsdage. Dialogmødet er en mulighed for, at vurderingspersoner og rådsmedlemmet kan drøfte observationer og mangler i projektgrundlaget og en mulighed for at få en dialog om it-projektets risici. Efter dialogmødet færdiggøres den faglige risikovurdering med vurderingskorpset. Vær opmærksom på at et medlem fra direktionen skal deltage i dialogmødet. Afhængigt af dialogmødet er det muligt for et direktionsmedlem at beslutte

8 13 14 at sætte risikovurderingen på pause med henblik på at forbedre projekt grundlaget eller ændre på it-projektets scope med den på dialogmødet tilvejebragte viden. Det kan være lige fra en pause på få dage til flere måneder. Institutionen vurderer selv, hvornår risikovurderingen ønskes færdiggjort. 1. Økonomi og forretningsmæssige forhold 2. Organisations modenhed 3. Teknisk løsning 4. Leverandør-, markeds- og kontraktforhold 5. Interessenter og slutbrugere. DEL 2: RISIKOPROFILEN, ANBEFALINGER OG ANBEFALINGSBREVET Efter dialogmødet vil rådsmedlemmet udarbejde anbefalinger og vurdere it-projektets risikoprofil. Risikoprofilen vil enten være normal eller forhøjet. Anbefalingerne kan spænde meget bredt og tager udgangspunkt i de identificerede risici eller mangler, som kan udgøre en risiko for it-projektet. Risikoprofil og anbefalinger sendes i 24 timers høring i IT-projektrådet. Formanden og rådsmedlemmet færdigbehandler herefter brevet, som dernæst sendes til det ansvarlige direktionsmedlem og institutionens eget departement. Afhængigt af risikoprofil og anbefalinger, kan der være en videre dialog og opfølgning samt eventuelt planlægning af et eksternt review. SÅDAN FORBEREDER INSTITUTIONEN SIG TIL EN RISIKOVURDERING IT-projektrådet baserer sin risikovurdering på en analyse af institutionens projektgrundlag og en risikotjekliste, som indgår i de obligatoriske dokumenter i den fællesstatslige it-projektmodel. Risikotjeklisten er bygget op omkring en række centrale emner, som har betydning for den samlede risikoprofil for it-projektet: Det er derfor vigtigt, at institutionen har forholdt sig aktivt til netop disse fem centrale emner, når projektet sendes til risikovurdering. INSTITUTIONENS INTERNE RESSOURCEFORBRUG I FORBINDELSE MED RISIKOVURDERING Her er en liste over de ting, som kræver interne ressourcer: Forbered det ansvarlige direktionsmedlem på processen omkring godkendelse af projektgrundlaget, dialogmødet og det efterfølgende anbe-falingsbrev. Husk at indarbejde procestid i projektplanerne til de 10 dages risikovurdering. Der kan arbejdes videre med it-projektet, mens det er til risikovurdering i IT-projektrådet. Reserver tid til et eventuelt eksternt review, hvis risikoprofilen er forhøjet og IT-projektrådet anbefaler, at der gennemføres et eksternt review. Bemærk at udtages et it-projekt til nærmere behandling i IT-projektrådet, bør der udvises tilbageholdenhed med afholdelse af yderligere udgifter, ligesom der ikke bør afholdes udbud eller indgås kontrakter før en indstilling fra IT-projektrådet foreligger, jf. Budgetvejledning 2014 punkt Ved it-projekter med et budget over 60 mio. kr. skal der sættes tid til behandlingen i Finansudvalget, jf. trin 4 i denne vejledning.

9 Trin 3 Opfølgning på anbefalingen Anbefalingsbrevet vil indeholde en vurdering af it-projektets risikoprofil og en række konkrete anbefalinger til at reducere risici. Risikoprofilen kan enten være normal eller forhøjet. IT-PROJEKTER MED NORMAL RISIKO Hvis IT-projektrådet vurderer et it-projekt til at have en normal risiko, for ventes det, at myndigheden gennemgår anbefalingerne, indarbejder dem i projektgrundlaget og dermed imødekommer dem i den videre udvikling af itprojektet. Institutionen modtager anbefalingerne i et anbefalingsbrev. IT-PROJEKTER MED FORHØJET RISIKO Har IT-projektrådet vurderet, at it-projektet har en forhøjet risikoprofil, kan IT-projektrådet anbefale, at der gennemføres et eksternt review. Et eksternt review gennemføres af en ekstern reviewpartner. Det er institutionen selv, der udbyder reviewopgaven. Et rådsmedlem deltager i det eksterne review. Review-konklusioner og anbefalinger fra det eksterne review suppleres af en handlingsplan fra institutionen selv. IT-projektrådet udarbejder, på baggrund af resultaterne af det eksterne review, en udtalelse, som afleveres til det ansvarlige direktionsmedlem og styregruppeformand på et aftalt lukkemøde. Processen aftales med sekretariatet for IT-projektrådet og foregår intensivt over cirka 6-8 uger. IT-projektrådet kan også beslutte, at det vil følge it-projektet senere i projektforløbet. Institutionen bør udvise tilbageholdenhed med afholdelse af yderligere udgifter, mens it-projektet er under review. INDSENDELSE AF BASELINE Institutionen skal statusrapportere hvert halve år. Før institutionen indrapporterer, skal der indsendes en baseline. Baselinen er det datasæt, som projektet efterfølgende vil blive målt op imod i den halvårlige statusrapportering. Baselinen for it-projekter mellem 10 og 60 mio. kr. er den endelige direktionssag, som er godkendt hos den ansvarlige institution forud for udbuddet. Baselinen for it-projekter over 60 mio. kr. er projektets iværksættelses-aktstykke, der er godkendt af Folketingets Finansudvalg. HALVÅRLIGE STATUSRAPPORTERINGER Den halvårlige statusrapportering indkaldes i januar og august. Status indkaldes via koordinatoren i departementet og foregår i it-systemet Focal Point. Når alle igangværende it-projekter i staten har indsendt status, samles oplysningerne i en statusrapport, som forelægges Regeringens Økonomiudvalg og herefter offentliggøres af IT-projektrådet.

10 Trin 4 Forelæggelse af it-projekter for Finansudvalget IT- PROJEKTERS FORELÆGGELSE FOR FOLKETINGETS FINANSUDVALG IT-projektrådets behandling af it-projekter erstatter ikke forelæggelse af it-projekter for Finansudvalget. It-projekter skal forelægges Finansudvalget, hvis de samlede budgetterede udgifter til anskaffelse og udvikling, herunder internt ressourceforbrug, udgør 60 mio. kr. eller derover, jf. Budgetvejledning 2014 punkt Det betyder, at it-projekter forelægges Finansudvalget i følgende situationer: Aktstykker om igangsættelse af it-projekter skal udarbejdes i overenstemelse med Retningslinjer for udformning af it-aktstykker, Finansministeriet, september Publikationen findes på Finansministeriets Økonomiske Administrative vejledning (ØAV) under Moderniseringsstyrelsen. I et aktstykke om igangsættelse indgår bl.a. en tidsplan for fremtidige orienteringer af Finansministeriet. Alle it-projekter med samlede budgetterede udgifter til anskaffelse og udvikling på 60 mio. kr. eller derover forelægges for at få hjemmel til iværksættelse. Såfremt institutionen ikke har bevillingsmæssig hjemmel til at gennemføre et it-projekt, opnås hjemmel på bevillingslov eller ved tilslutning fra Finansudvalget, også selv om de samlede omkostninger til projektet er under 60 mio. kr. OVERSIGT OVER AKTSTYKKER TIL FINANSUDVALGET FOR PROJEKTER 60 MIO. KR. Tidspunkter specificeres i forbindelse med første forelæggelse. IDÉ ANALYSE ANSKAFFELSE GENNEMFØRSEL Ledelsesfase > Ledelsesfase Specificering > Udbud Ledelsesfase > Ledelsesfase REALISERING Institutionen kan afholde udgifter til idéfase, analysefase, kravspecifikation og forberedelse af udbud forud for forelæggelse for Finansudvalget. Anbefalingsbrevet fra IT-projektrådet skal indgå i forelæggelsen. Det projektbudget, som vedtages i Finansudvalget, vil altid udgøre nulpunktet Søgende aktstykke inden udbud offentliggøres Orienterende aktstykke som resultat af gennemført udbud Evt. orienterende aktstykke under gennemførelsesfase Orienterende aktstykke ved overgang til drift Orienterende aktstykke 1 år efter overgang til drift for it-projektet i den fremadrettede statusrapportering. Alle aktstykker til Finansudvalget om igangsættelse eller væsentlige ændringer i it-projekter skal blandt andet redegøre for it-projektets samlede omkostninger fordelt på såvel hidtidigt forbrug som forventede fremtidige omkostninger samt it-projektets risikoprofil. Redegørelsen baseres på den udarbejdede business case, IT-projektrådets risikovurdering af it-projektet samt it-projektets aktuelle risici. Ligeledes inkluderes resultatet af et eventuelt eksternt review.

11 Trin 5 Projektafslutning Når it-projektet afsluttes, og projektorganisationen opløses, skal it-projektet formelt afsluttes, jf. den fællesstatslige it-projektmodel. Projektet indmeldes som afsluttet til Ministeriernes projektkontor, hvorefter der åbnes for den afsluttende statusrapportering. Projektleder afgiver, som ved de andre statusrapporteringer, økonomiske nøgletal og andre centrale oplysninger. Under tidsplan skal den faktiske slutdato, for it-projektets gennemførelsesfase anføres. It-projektet er nu principielt afsluttet, og ifølge statens it-projektmodel overgået til realiseringsfasen, og der skal fremover ikke statusrapporteres for it-projektet. For it-projekter forelagt Finansudvalget skal der også sendes orienterende aktstykke ved projektafslutningen, jf. trin 4. Et år efter projektafslutning vil sekretariatet for IT-projektrådet følge op på gevinstrealiseringen. Institutionen skal på det tidspunkt oplyse nøgletal om it-projektets gevinstrealisering til IT-projektrådet. Sekretariatet for IT-projektrådet vil efter projektafslutning tage initiativ til et evalueringsmøde.

12 21 Kontakt Statens IT- projektråd Statens IT-projektråd Landgreven 4, Postboks København K Tlf:

VEJLEDNING TIL RISIKOVURDERINGER

VEJLEDNING TIL RISIKOVURDERINGER VEJLEDNING TIL RISIKOVURDERINGER INDLEDNING VEJLEDNINGENS FORMÅL I 2014 nedsatte Københavns Kommunes direktørkreds Københavns Kommunes IT-projektråd med topledere fra offentlige og private organisationer.

Læs mere

Om Statens It-projektråd. Version 1.3

Om Statens It-projektråd. Version 1.3 Om Statens It-projektråd Version 1.3 Januar 2016 Læsevejledning 4. januar 2016 Version 1.3 Hvem henvender vejledningen sig til? Vejledningen henvender sig til statslige myndigheder, der skal gennemføre

Læs mere

ROLLEBESKRIVELSER I FORBINDELSE MED RISIKOVURDERINGER

ROLLEBESKRIVELSER I FORBINDELSE MED RISIKOVURDERINGER ROLLEBESKRIVELSER I FORBINDELSE MED ER PROJEKTEJER/-LEDER (FORVALTNING) INDLEDENDE AKTIVITETER Det er forvaltningernes ansvar at sikre, at IT-projektrådet i god tid bliver informeret om nye it-projekter.

Læs mere

LANDGREVEN 4, POSTBOKS 2193 1017 KØBENHAVN K TLF: 33 92 52 00

LANDGREVEN 4, POSTBOKS 2193 1017 KØBENHAVN K TLF: 33 92 52 00 LANDGREVEN 4, POSTBOKS 2193 1017 KØBENHAVN K TLF: 33 92 52 00 Vejledning om risikovurdering af programmer 1 Indhold 2 BAGGRUND FOR IT-PROJEKTRÅDETS RISIKOVURDERING AF PROGRAMMER 3 HVILKE PROGRAMMER SKAL

Læs mere

Ministeriernes projektkontor - rådgivning, modeller og myndighedernes samarbejde med It-projektrådet

Ministeriernes projektkontor - rådgivning, modeller og myndighedernes samarbejde med It-projektrådet Ministeriernes projektkontor - rådgivning, modeller og myndighedernes samarbejde med It-projektrådet Morten Ellegaard, Kontorchef, Digitaliseringsstyrelsen, Finansministeriet 24. 1 PROFESSIONALISERING

Læs mere

Professionalisering af itprojektarbejdet

Professionalisering af itprojektarbejdet Professionalisering af itprojektarbejdet i staten Ministeriernes projektkontor 1 HVEM ER VI? 2 1 MINISTERIERNES PROJEKTKONTOR 1. Modelområdet - Modeller (projekt, program, business case) - Netværk - Kompetencer

Læs mere

Statens IT-projektråd. Eventdag for it-projektledere d. 3. oktober 2013

Statens IT-projektråd. Eventdag for it-projektledere d. 3. oktober 2013 Statens IT-projektråd Eventdag for it-projektledere d. 3. oktober 2013 1 Krav til statslige it-projekter Alle it-projekter skal følge den fælles it-projektmodel, itprojekter over 10 mio. skal endvidere

Læs mere

Retningslinjer for udformningen af it aktstykker

Retningslinjer for udformningen af it aktstykker Retningslinjer for udformningen af it aktstykker September 2012 Retningslinjer for udformningen af it-aktstykker Nyt kapitel 1. Formål Med Budgetvejledning 2011 punkt 2.2.18 It-projekter er der indført

Læs mere

BEVILINGSPROCES FOR PROJEKT/PROGRAMMER - NYT PROJEKTSTYRINGSREGIME. Stinne Henriksen, Kontorchef, Digitaliseringsstyrelsen 1.

BEVILINGSPROCES FOR PROJEKT/PROGRAMMER - NYT PROJEKTSTYRINGSREGIME. Stinne Henriksen, Kontorchef, Digitaliseringsstyrelsen 1. BEVILINGSPROCES FOR PROJEKT/PROGRAMMER - NYT PROJEKTSTYRINGSREGIME Stinne Henriksen, Kontorchef, Digitaliseringsstyrelsen 1. december 2011 1 PROGRAM 1. Præsentation af digitaliseringsstyrelsen/ministeriernes

Læs mere

Case: Danmarks statslige it- projektmodel

Case: Danmarks statslige it- projektmodel Case: Danmarks statslige it- projektmodel Kontorchef Michael Busk-Jepsen, Økonomistyrelsen, Danmark Præsentation for NOKIOS, Trondheim, 21. september 2011 1 AGENDA 1. Hvorfor professionalisere it-projekter

Læs mere

Inspiration fra Danmark: Erfaringer

Inspiration fra Danmark: Erfaringer Den fællesstatslige Business casemodel Inspiration fra Danmark: Erfaringer Maj 2011 med obligatorisk statslig itprojektmodel Storsamling Oslo, d. 29. januar 2013 Specialkonsulent Peter Jynberg Haas 1 Statens

Læs mere

Vejledning til statusrapportering

Vejledning til statusrapportering Vejledning til statusrapportering INDHOLD FORORD.... 3 INDLEDNING.... 4 PROCES FOR STATUSRAPPORTERING.... 6 PROCES FOR ANALYSE OG SAGSBEHANDLING.... 8 PROCES FOR DEN POLITISKE BEHANDLING....11 PROJEKTAFSLUTNING

Læs mere

Hvad gør Danmark for at lykkes med it-projekter og hvilken betydning har kompetencer? Ministeriernes projektkontor Christian Schade juni 2015

Hvad gør Danmark for at lykkes med it-projekter og hvilken betydning har kompetencer? Ministeriernes projektkontor Christian Schade juni 2015 Hvad gør Danmark for at lykkes med it-projekter og hvilken betydning har kompetencer? Ministeriernes projektkontor Christian Schade juni 2015 HVEM ER VI? PROFESSIONALISERING AF IT-PROJEKTER Fokus på risikofyldte

Læs mere

Fra udgift til omkostning. Vejledning til omregning af udgiftsbaserede tal fra statens business case-model til omkostningsbaseret

Fra udgift til omkostning. Vejledning til omregning af udgiftsbaserede tal fra statens business case-model til omkostningsbaseret Fra udgift til omkostning Vejledning til omregning af udgiftsbaserede tal fra statens business case-model til omkostningsbaseret bevilling September 2012 Introduktion Denne vejledning er til dig, der skal

Læs mere

STATUS. Statens it-projekter

STATUS. Statens it-projekter STATUS 02 2012 Statens it-projekter indhold 1. IT-projektrådets vurdering.... 3 It-projekter genovervejes og genplanlægges.... 3 Forsinkelser... 4 Usikkert om business cases opdateres.... 4 Få effektiviseringsprojekter....

Læs mere

Vejledning til den fællesstatslige itprojektmodel

Vejledning til den fællesstatslige itprojektmodel Vejledning til den fællesstatslige itprojektmodel December 2015 Indhold 1 INDLEDNING... 3 2 FEM PRINCIPPER FOR IT-PROJEKTER I STATEN... 6 3 DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 8 4 FASER... 12 5 LEDELSESPRODUKTER...

Læs mere

Evaluering af Itprojektrådet. Ministeriernes projektkontor

Evaluering af Itprojektrådet. Ministeriernes projektkontor Evaluering af Itprojektrådet og Ministeriernes projektkontor 2016 Indhold 1. Indledning 4 2. Øget ledelsesfokus 7 3. Øget fokus på risikovurdering 9 4. Udbredelse af den fællesstatslige it-projektmodel

Læs mere

Vejledning. Om den fællesstatslige it-projektmodel

Vejledning. Om den fællesstatslige it-projektmodel Vejledning Om den fællesstatslige it-projektmodel August 2013 Indhold 1 INDLEDNING... 3 2 FEM PRINCIPPER FOR IT-PROJEKTER I STATEN... 7 3 DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 9 4 FASER... 12 5 LEDELSESPRODUKTER...

Læs mere

Styregruppeformænd i SKAT Kort & godt (plastkort)

Styregruppeformænd i SKAT Kort & godt (plastkort) Håndbogen for Styregruppeformænd i SKAT Kort & godt (plastkort) 80% af alle projekter, hvor der er uigennemskuelighed fejler Lange projekter er mere risikofyldte end korte Transparente projekter har oftere

Læs mere

Præsentation af styregruppeaftale. Marts 2015

Præsentation af styregruppeaftale. Marts 2015 Præsentation af styregruppeaftale Marts 2015 Release v. 2.2 marts 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.Materiale til præsentation af styregruppeaftalen 1.1 Introduktion til styregruppeaftalen og rammer for styregruppens

Læs mere

Gevinstrealisering for projekter og programmer

Gevinstrealisering for projekter og programmer Gevinstrealisering for projekter og programmer 18. december 2013 Morten Ellegaard, kontorchef Ministeriernes Projektkontor, Digitaliseringsstyrelsen, Finansministeriet 1 MINISTERIERNES PROJEKTKONTOR 2

Læs mere

Aktstykke nr. 33 Folketinget Finansministeriet. København, den 29. november 2016.

Aktstykke nr. 33 Folketinget Finansministeriet. København, den 29. november 2016. Aktstykke nr. 33 Folketinget 2016-17 33 Finansministeriet. København, den 29. november 2016. a. Finansministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til, at det fællesoffentlige grunddataprogram fortsættes,

Læs mere

PROJEKTAFSLUTNINGSRAPPORT

PROJEKTAFSLUTNINGSRAPPORT AAU It Services Selma Lagerlöfs Vej 300 9220 Aalborg Ø PROJEKTAFSLUTNINGSRAPPORT [SKRIV PROJEKTETS NAVN] Revisionshistorik Revisionsdato Version Ændringer Forfatter 1 Indhold 1 Stamdata... 2 2 Forretningens

Læs mere

Den fællesstatslige it-projektmodel

Den fællesstatslige it-projektmodel Den fællesstatslige it-projektmodel Den fællesstatslige it-projektmodel består af: En model for faseopdeling af projektforløbet Principper for overgang fra en fase til næste fase Et antal ledelsesprodukter

Læs mere

Vejledning. Om den fællesstatslige it-projektmodel

Vejledning. Om den fællesstatslige it-projektmodel Vejledning Om den fællesstatslige it-projektmodel Januar 2014 Indhold 1 INDLEDNING... 3 2 FEM PRINCIPPER FOR IT-PROJEKTER I STATEN... 7 3 DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 9 4 FASER... 12 5 LEDELSESPRODUKTER...

Læs mere

Om Statens IT-projektråd. Version 1.1

Om Statens IT-projektråd. Version 1.1 Om Statens IT-projektråd Marts 2011 Læsevejledning 2 Hvem henvender vejledningen sig til? Vejledningen henvender sig til statslige institutioner, der ønsker at gennemføre itprojekter, hvis samlede omkostninger

Læs mere

Vejledning om risikovurdering af IT-projekter

Vejledning om risikovurdering af IT-projekter Vejledning om risikovurdering af IT-projekter 1. Indledning Gennemførelsen af IT-projekter er forbundet med risiko. Nogle risici har institutionerne selv indflydelse på. Andre risici er det ikke muligt

Læs mere

STATUS. Statens it-projekter

STATUS. Statens it-projekter STATUS 01 2013 Statens it-projekter indhold 1. IT-projektrådets vurdering.... 3 2. Statslige myndigheders it-projekter.... 7 Udviklingen siden sidste rapportering..................................................................................................................10

Læs mere

Afgjort den 12. december 2013. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fødevareministeriet, den 3. december 2013.

Afgjort den 12. december 2013. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fødevareministeriet, den 3. december 2013. Aktstykke nr. 56 Folketinget 2013-14 Afgjort den 12. december 2013 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fødevareministeriet, den 3. december 2013. 56 a. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Maj 2015 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

Vejledning til den fællesstatslige programmodel Side 1. Ledelsesintroduktion til programmodellen

Vejledning til den fællesstatslige programmodel Side 1. Ledelsesintroduktion til programmodellen Vejledning til den fællesstatslige programmodel Side 1 Ledelsesintroduktion til programmodellen Januar 2014 Ledelsesintroduktion til programmodellen Formålet med den fællesstatslige programmodel er at

Læs mere

[Skriv projektets navn]

[Skriv projektets navn] 1.1 Projektafslutningsrapport [Skriv projektets navn] [Skriv dato] Indhold 1 STAMDATA...2 2 FORRETNINGENS FORMÅL MED PROJEKTET...2 3 AFGRÆNSNING...2 4 MÅL OG SUCCESKRITERIER...2 5 ØKONOMISKE HOVEDTAL OG

Læs mere

Rollebeskrivelser. Programroller ift. den fællesstatslige programmodel

Rollebeskrivelser. Programroller ift. den fællesstatslige programmodel Rollebeskrivelser Programroller ift. den fællesstatslige programmodel Indholdsfortegnelse Rollebeskrivelser... 1 1. Programprofiler... 3 1.1. Formand for programbestyrelse/programejer... 3 1.2. Programleder...

Læs mere

Vejledning til den fællesstatslige itprojektmodel

Vejledning til den fællesstatslige itprojektmodel Vejledning til den fællesstatslige itprojektmodel Marts 2016 Indhold 1 INDLEDNING... 3 2 FEM PRINCIPPER FOR IT-PROJEKTER I STATEN... 6 3 DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 8 4 FASER... 11 5 LEDELSESPRODUKTER...

Læs mere

Vejledning til statens business casemodel

Vejledning til statens business casemodel Vejledning til statens business casemodel Januar 2014 Den fællesstatslige it-projekt-/programmodel, Digitaliseringsstyrelsen Indhold 1 INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 HVAD ER STATENS BUSINESS CASE-MODEL?...

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets procedurer for anskaffelse af større materiel. April 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets procedurer for anskaffelse af større materiel. April 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets procedurer for anskaffelse af større materiel April 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 5/2013 om

Læs mere

STATUS. Statens it-projekter

STATUS. Statens it-projekter STATUS 02 2013 Statens it-projekter statens it-projekter 2/201 3 indhold 1. IT-projektrådets vurdering.... 3 2. Statusoverblik...6 It-projekter vurderet til rødt trafiklys.... 7 It-projekter vurderet til

Læs mere

Indbudgettering af risikopulje ifm. nye itprojekter

Indbudgettering af risikopulje ifm. nye itprojekter Indbudgettering af risikopulje ifm. nye itprojekter September 2012 Indbudgettering af risikopulje ifm. nye it-projekter Nyt kapitel 1. Indledning Nedenfor opstilles principper for indbudgettering af risikopuljen

Læs mere

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2 UC Effektiviseringsprogrammet Projektgrundlag Business Intelligence version 1.2 9. september 2014 1 Stamdata Stamdata Projektnavn (forventet): Projektejer: Projekttype: Business Intelligence It-chef Hans-Henrik

Læs mere

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel - Vejledning August 2013 Indhold 1. LÆSEVEJLEDNING... 1 2. FORMAND FOR PROGRAMBESTYRELSEN (PROGRAMEJER)... 2 3. PROGRAMLEDER... 3 4. FORANDRINGSEJER...

Læs mere

Pixibog business casen kort fortalt... 2. 1: Projektbasis... 3. 2: Leverancen... 4. 3: Milepæle og tidsplan... 6. 4: Ressourcer... 7. 5: Økonomi...

Pixibog business casen kort fortalt... 2. 1: Projektbasis... 3. 2: Leverancen... 4. 3: Milepæle og tidsplan... 6. 4: Ressourcer... 7. 5: Økonomi... Pixibog business casen kort fortalt... 2 1: Projektbasis... 3 1.1: Projektidentifikation...3 1.2: Projektansvarlige...3 2: Leverancen... 4 2.1: Mål og rammer...4 2.2: Fremgangsmåde...5 2.3: Risikoanalyse

Læs mere

Opgavebeskrivelse. Facilitering af netværk for statslige programledere (på programmer med væsentligt indhold af it)

Opgavebeskrivelse. Facilitering af netværk for statslige programledere (på programmer med væsentligt indhold af it) Opgavebeskrivelse Facilitering af netværk for statslige programledere (på programmer med væsentligt indhold af it) 1 Bilag 1 til fastpriskontrakt: Kundens opgavebeskrivelse Indledning Kunden ønsker ekstern

Læs mere

Styring af anlægsprojekter. Tillæg til projekthåndbog.

Styring af anlægsprojekter. Tillæg til projekthåndbog. Styring af anlægsprojekter Tillæg til projekthåndbog. Styringsvejledning til anlægsinvesteringen Indholdsfortegnelse Indledning -----------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Projektgrundlag fælles Microsoft aftale version 1.0

Projektgrundlag fælles Microsoft aftale version 1.0 UC Effektiviseringsprogrammet Projektgrundlag Fælles Microsoft aftale 1 Stamdata Stamdata Projektnavn (forventet): Projektejer: Projekttype: Fælles Microsoft aftale Mads Konge Nielsen, VIA Effektivisering,

Læs mere

Afgjort den 18. september 2014

Afgjort den 18. september 2014 Aktstykke nr. 93 Folketinget 2015-16 Afgjort den 18. september 2014 Tidligere fortroligt aktstykke Q af 18. september 2014. Fortroligheden er ophævet ved ministerens skrivelse af 2. maj 2016. 93 Skatteministeriet.

Læs mere

PROJEKTINITIERINGSDOKUMENTATION (PID)

PROJEKTINITIERINGSDOKUMENTATION (PID) AAU It Services Selma Lagerlöfs Vej 300 9220 Aalborg Ø (PID) [SKRIV PROJEKTETS NAVN] Revisionshistorik Revisionsdato Version Ændringer Forfatter 1 Indhold 1 Indhold... 1 2 Stamdata... 3 3 Projektbeskrivelse...

Læs mere

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel - Vejledning Januar 2014 Indhold 1. LÆSEVEJLEDNING... 1 2. FORMAND FOR PROGRAMBESTYRELSEN (PROGRAMEJER)... 2 3. PROGRAMLEDER... 3 4. FORANDRINGSEJER...

Læs mere

Vejledning til statens business case- model

Vejledning til statens business case- model Vejledning til statens business case- model August 2013 Den fællesstatslige it-projekt-/programmodel, model, Digitaliseringsstyrelsen Indhold 1 INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 HVAD ER EN BUSINESS CASE?...

Læs mere

AAU It Services Selma Lagerlöfs Vej Aalborg Ø. Afvigelsesanmodning. [Skriv projektets navn] [Skriv dato]

AAU It Services Selma Lagerlöfs Vej Aalborg Ø. Afvigelsesanmodning. [Skriv projektets navn] [Skriv dato] AAU It Services Selma Lagerlöfs Vej 300 9220 Aalborg Ø Afvigelsesanmodning [Skriv projektets navn] [Skriv dato] Indhold INTRODUKTION TIL AFVIGELSESANMODNINGER... 2 1 STAMDATA... 3 2 ANMODNING... 3 3 KONSEKVENSER

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Januar 2014 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets procedurer for anskaffelse af større materiel. Oktober 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets procedurer for anskaffelse af større materiel. Oktober 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets procedurer for anskaffelse af større materiel Oktober 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Forsvarets procedurer for anskaffelse

Læs mere

Projektmodel i FA. Før Under Efter. Projekt Fase overgang. Realisering/Drift. Overordnet projektmodel: Tid: Fase: Prejekt Fase. Prioritering.

Projektmodel i FA. Før Under Efter. Projekt Fase overgang. Realisering/Drift. Overordnet projektmodel: Tid: Fase: Prejekt Fase. Prioritering. Projektmodel i FA Overordnet projektmodel: Tid: Før Under Efter Fase: Prejekt Fase Delfase: Idé Analyse/ design Prioritering overgang Projektstart Projekt Fase overgang Delfaser afhænger af projektets

Læs mere

Aktstykke nr. 136 Folketinget 2012-13. Afgjort den 4. september 2013. Forsvarsministeriet. København, den 26. august 2013.

Aktstykke nr. 136 Folketinget 2012-13. Afgjort den 4. september 2013. Forsvarsministeriet. København, den 26. august 2013. Aktstykke nr. 136 Folketinget 2012-13 Afgjort den 4. september 2013 136 Forsvarsministeriet. København, den 26. august 2013. a. Forsvarsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at fortsætte

Læs mere

Kapitel 1 - Sammenfatning. Kapitel 1 Sammenfatning

Kapitel 1 - Sammenfatning. Kapitel 1 Sammenfatning Kapitel 1 Sammenfatning 6 Professionalisering af arbejdet med it-projekter i staten / maj 2010 Kapitel 1 Sammenfatning It-projekter, det vil sige projekter, hvor it udgør en overvejende del af den samlede

Læs mere

Aktstykke nr. 28 Folketinget 2009-10. Afgjort den 19. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009.

Aktstykke nr. 28 Folketinget 2009-10. Afgjort den 19. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009. Aktstykke nr. 28 Folketinget 2009-10 Afgjort den 19. november 2009 28 Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009. a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

Kodeks for det gode kundeleverandørsamarbejde

Kodeks for det gode kundeleverandørsamarbejde Kodeks for det gode kundeleverandørsamarbejde Oktober 2016 Kodeks for det gode kunde- leverandørsamarbejde Oktober 2016 1 Kodeks for det gode kunde-leverandørsamarbejde Oktober 2016 Publikationen er produceret

Læs mere

STATUS. Statens it-projekter

STATUS. Statens it-projekter STATUS 01 Statens it-projekter STATENS IT-PROJEKTER 1/ Indhold 1. IT-projektrådets vurdering...4 Fortsat projekter i rødt...4 5 principper for statslige it-projekter...4 Effektiviseringsgevinster...5 Mange

Læs mere

Ekstern kvalitetssikring af beslutningsgrundlag på niveau 1

Ekstern kvalitetssikring af beslutningsgrundlag på niveau 1 Ekstern kvalitetssikring af beslutningsgrundlag på niveau 1 1. Baggrund for den eksterne kvalitetssikring Som led i at sikre det bedst mulige beslutningsgrundlag for Folketingets vedtagelse af store anlægsprojekter

Læs mere

Aktstykke nr. 132 Folketinget Skatteministeriet. København, den 15. juni 2016.

Aktstykke nr. 132 Folketinget Skatteministeriet. København, den 15. juni 2016. Aktstykke nr. 132 Folketinget 2015-16 132 Skatteministeriet. København, den 15. juni 2016. a. Skatteministeriet søger hermed om Finansudvalgets tilslutning til at fortsætte projektet vedrørende udviklingen

Læs mere

Denne projekthåndbog har til formål at støtte gennemførelsen af projekter i Kulturministeriet.

Denne projekthåndbog har til formål at støtte gennemførelsen af projekter i Kulturministeriet. PROJEKTHÅNDBOG 12. december 2012 I Kulturministeriet anvendes projektarbejdsformen aktivt. Arbejdsformen styrker de innovative processer og bidrager til at øge medarbejdernes ansvar og arbejdsglæde, hvilket

Læs mere

Afgjort den 13. marts 2014. Tidligere fortroligt aktstykke H (2013-14). Fortroligheden er ophævet ved ministerens skrivelse den 12.

Afgjort den 13. marts 2014. Tidligere fortroligt aktstykke H (2013-14). Fortroligheden er ophævet ved ministerens skrivelse den 12. Aktstykke nr. 53 Folketinget 2014-15 Afgjort den 13. marts 2014 Tidligere fortroligt aktstykke H (2013-14). Fortroligheden er ophævet ved ministerens skrivelse den 12. november 2014. 53 Finansministeriet.

Læs mere

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Fælles UC Videoplatform 08-05-2014

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Fælles UC Videoplatform 08-05-2014 UC Effektiviseringsprogrammet Projektgrundlag Fælles UC Videoplatform 08-05-2014 Den fællesstatslige it-projektmodel, Digitaliseringsstyrelsen Produkt: Projektgrundlag, ver. 27/8-2013 1 Stamdata Stamdata

Læs mere

Erhvervsudvalget 2009-10 ERU alm. del Bilag 47 Offentligt. Bilag. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009.

Erhvervsudvalget 2009-10 ERU alm. del Bilag 47 Offentligt. Bilag. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009. Erhvervsudvalget 2009-10 ERU alm. del Bilag 47 Offentligt Bilag Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009. a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

Rigsrevisionens notat om beretning om brugervenlighed og brugerinddragelse. digitale løsninger

Rigsrevisionens notat om beretning om brugervenlighed og brugerinddragelse. digitale løsninger Rigsrevisionens notat om beretning om brugervenlighed og brugerinddragelse i offentlige digitale løsninger September 2016 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om brugervenlighed og brugerinddragelse

Læs mere

Politisk dokument uden resume. 21 Status for it-projekter. Indstilling: Administrationen indstiller,

Politisk dokument uden resume. 21 Status for it-projekter. Indstilling: Administrationen indstiller, Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 30. april Peter Jensby Lange 21 Status for it-projekter Indstilling: Administrationen indstiller, at bestyrelsen tager orienteringen status for it-projekter

Læs mere

Kvartalsrapport vedr. fase 1 af SKATs systemmodernisering for 1. kvartal 2008

Kvartalsrapport vedr. fase 1 af SKATs systemmodernisering for 1. kvartal 2008 Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Bilag 195 Offentligt Notat Hovedcentret Strategi og Udvikling Projektkontoret 13. juni J. nr. 08-048898 Kvartalsrapport vedr. fase 1 af SKATs systemmodernisering

Læs mere

Projektkatalog (Project Dossier) - Vejledning

Projektkatalog (Project Dossier) - Vejledning Projektkatalog (Project Dossier) - Vejledning Januar 2014 Indhold 1. HVAD ER PROJEKTKATALOGET (PROJECT DOSSIER)?... 1 2. FORMÅLET MED PROJEKTKATALOGET... 1 3. HVEM MODTAGER PROJEKTKATALOGET?... 1 4. UDARBEJDELSE

Læs mere

a. Skatteministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning til at afholde merudgifter i forhold til det fortrolige

a. Skatteministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning til at afholde merudgifter i forhold til det fortrolige Aktstykke nr. 64 Folketinget 2010-11 Bilag Afgjort den 9. december 2010 Skatteministeriet. København, den 30. november 2010. 64 a. Skatteministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning til at

Læs mere

Aktstykke nr. 30 Folketinget 2014-15. Afgjort den 20. november 2014. Beskæftigelsesministeriet. København, den 4. november 2014.

Aktstykke nr. 30 Folketinget 2014-15. Afgjort den 20. november 2014. Beskæftigelsesministeriet. København, den 4. november 2014. Aktstykke nr. 30 Folketinget 2014-15 Afgjort den 20. november 2014 30 Beskæftigelsesministeriet. København, den 4. november 2014. a. Beskæftigelsesministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til

Læs mere

O:\Folketinget\Folketing jobs\aktstykker\559276\dokumenter\akt162.fm 15-06-07 12:42:20 k02 pz

O:\Folketinget\Folketing jobs\aktstykker\559276\dokumenter\akt162.fm 15-06-07 12:42:20 k02 pz 1 Kulturministeriet. København, den 12. juni 2007. 162 a. Kulturministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at overføre 11 mio. kr. fra det overskydende licensprovenu fra 2006 til 21.11.01 Kulturministeriets

Læs mere

Kvartalsrapport vedr. fase 1 af SKATs systemmodernisering for 1. kvartal 2007

Kvartalsrapport vedr. fase 1 af SKATs systemmodernisering for 1. kvartal 2007 Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 156 Offentligt Notat Skatteministeren Hovedcentret Strategi og Udvikling Projektkontoret Dato 25. maj J. nr. 07-061430 Kvartalsrapport vedr. fase 1 af SKATs systemmodernisering

Læs mere

1. Tidsplan og deadlines... 1

1. Tidsplan og deadlines... 1 November 2015 Vejledning Processen fra invitation til kontraktforhandling til kontraktindgåelse Projekter som i starten af november 2015 har fået invitation til kontraktforhandlinger om en investering

Læs mere

DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL 1.5

DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL 1.5 DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL 1.5 1 HVORFOR HAVE EN FÆLLESSTATSLIG IT- PROJEKTMODEL? Den giver et fælles referencegrundlag for alle, der arbejder med projekter Så får vi endelig dokumenteret Det

Læs mere

Aktstykke nr. 164 Folketinget 2009-10. Afgjort den 10. december 2009. Skatteministeriet. København, den 2. december 2009.

Aktstykke nr. 164 Folketinget 2009-10. Afgjort den 10. december 2009. Skatteministeriet. København, den 2. december 2009. Aktstykke nr. 164 Folketinget 2009-10 Afgjort den 10. december 2009 164 Skatteministeriet. København, den 2. december 2009. a. Skatteministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning til at igangsætte

Læs mere

Professionalisering af arbejdet med it-projekter i staten

Professionalisering af arbejdet med it-projekter i staten Professionalisering af arbejdet med it-projekter i staten - Afrapportering fra arbejdsgruppen vedrørende bedre statslige it-projekter Maj 2010 KAPITEL 1 - SAMMENFATNING PROFESSIONALISERING AF ARBEJDET

Læs mere

Vejledning til statens business casemodel

Vejledning til statens business casemodel Vejledning til statens business casemodel Januar 2014 Den fællesstatslige it-projekt-/programmodel, Digitaliseringsstyrelsen Indhold 1 INDLEDNING...1 1.1 FORMÅL...1 1.2 HVAD ER STATENS BUSINESS CASE-MODEL?...1

Læs mere

2. Fødevareministeriet er en koncern

2. Fødevareministeriet er en koncern Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareministeriets effektiviseringsstrategi 1. Indledning 2. udgave af Fødevareministeriets effektiviseringsstrategi er udarbejdet i 2007. Effektiviseringsstrategien

Læs mere

Professionalisering af arbejdet med it-projekter i staten

Professionalisering af arbejdet med it-projekter i staten www.fm.dk Professionalisering af arbejdet med it-projekter i staten Professionalisering af arbejdet med it-projekter i staten - Afrapportering fra arbejdsgruppen vedrørende bedre statslige it-projekter

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om det digitale tinglysningsprojekt. Marts 2013

Notat til Statsrevisorerne om beretning om det digitale tinglysningsprojekt. Marts 2013 Notat til Statsrevisorerne om beretning om det digitale tinglysningsprojekt Marts 2013 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om det digitale tinglysningsprojekt (beretning

Læs mere

Det talte ord gælder

Det talte ord gælder Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 314 Offentligt T A L E Tale ved samråd om PROASK den 8. april 2014 Det talte ord gælder 8. april 2014 J.nr. 2014-2704 CAAU/cso Samrådsspørgsmål

Læs mere

Aktstykke nr. 60 Folketinget 2012-13. Bilag. Justitsministeriet. København, den 22. januar 2013.

Aktstykke nr. 60 Folketinget 2012-13. Bilag. Justitsministeriet. København, den 22. januar 2013. Aktstykke nr. 60 Folketinget 2012-13 Bilag 60 Justitsministeriet. København, den 22. januar 2013. a. Justitsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at fortsætte udviklingen af et nyt itsystem

Læs mere

AAU It Services Selma Lagerlöfs Vej 300 9220 Aalborg Ø. Interessenthåndtering. [Skriv projektets navn] [Skriv dato]

AAU It Services Selma Lagerlöfs Vej 300 9220 Aalborg Ø. Interessenthåndtering. [Skriv projektets navn] [Skriv dato] AAU It Services Selma Lagerlöfs Vej 300 9220 Aalborg Ø Interessenthåndtering [Skriv projektets navn] [Skriv dato] Indhold INTRODUKTION TIL INTERESSENTHÅNDTERING... 2 1 STAMDATA... 4 2 INTERESSENTANALYSE...

Læs mere

KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING. Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group

KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING. Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING INDHOLD 1 PROJEKTPORTEFØLJESTYRING 2 TYPISKE UDFORDRINGER 3 RATIONALE & GEVINSTER 4 ANBEFALET

Læs mere

Ledelse af digitalisering

Ledelse af digitalisering Ledelse af digitalisering SCKK temamøde om digital forvaltning 7. april 2006 Mikael Skov Mikkelsen Finansministeriet msm@fm.dk - www.e.gov.dk Dagsorden Hvorfor og hvordan ledelse af digitalisering? Den

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task

Læs mere

k01 pz /bilag 149 Justitsministeriet.

k01 pz /bilag 149 Justitsministeriet. 1 /bilag Justitsministeriet. København, den 18. maj 2009. 149 a. Justitsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at fortsætte digitaliseringen af tinglysningen, idet der er indgået en tillægsaftale

Læs mere

Lokal APV-proces i UCL 2014

Lokal APV-proces i UCL 2014 VEJLEDNING TIL APV-GRUPPEN Lokal APV-proces i UCL 2014 Udarbejdet af HR og Kommunikation Indledning Arbejdsmiljøloven kræver, at der gennemføres en arbejdspladsvurdering (APV) af det fysiske og psykiske

Læs mere

1. Baggrund for Kulturministeriets koncernrådgivning i byggesager

1. Baggrund for Kulturministeriets koncernrådgivning i byggesager Slots- og Kulturstyrelsen H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon 3395 4200 slke@slke.dk www.slks.dk 1. juni 2016 BILAG 8 1. Baggrund for Kulturministeriets koncernrådgivning i byggesager Kulturministeriet

Læs mere

Projektledelse som karrierevej

Projektledelse som karrierevej Projektledelse som karrierevej Capacent oplæg på Dansk Projektledelses seminar Senior Manager, Jesper Lind Capacent A/S 0Capacent 28. Januar 2011 Indhold Typer af projektopgaver Perspektiv som projektleder

Læs mere

Bilag 4. Konsulentkategorier og Konsulentteam

Bilag 4. Konsulentkategorier og Konsulentteam Bilag 4 gorier og Konsulentteam [Vejledning: Bilaget udfyldes af tilbudsgiver. Bilaget skal omfatte en beskrivelse af det tilbudte Konsulentteam, der stilles til rådighed under Kontrakten, og som vil blive

Læs mere

Kulturministeriets vejledning til retningslinjer for køb af konsulenter September 2015 KØB AF KONSULENTOPGAVER I KULTURMINISTIET 1

Kulturministeriets vejledning til retningslinjer for køb af konsulenter September 2015 KØB AF KONSULENTOPGAVER I KULTURMINISTIET 1 Kulturministeriets vejledning til retningslinjer for køb af konsulenter September 2015 KØB AF KONSULENTOPGAVER I KULTURMINISTIET 1 INDLEDNING Det statslige indkøb af konsulentydelser har flere gange været

Læs mere

Digitale ambassadører

Digitale ambassadører Digitale ambassadører 01-01-2013 31-12-2014 Politisk udvalg: Økonomiudvalg I juni 2012 vedtog Folketinget lov om digital post og lov om obligatorisk selvbetjening, som gør det obligatorisk for erhvervsliv

Læs mere

Vejledning til gevinstdiagram og gevinstprofiler

Vejledning til gevinstdiagram og gevinstprofiler Vejledning til gevinstdiagram og gevinstprofiler December 2015 Den fællesstatslige programmodel er med Budgetvejledning 2016 frivillig at bruge for statslige myndigheder. Opdelingen i frivillige og obligatoriske

Læs mere

Bilag Afgjort den 28. maj 2015. Justitsministeriet. København, den 13. maj 2014.

Bilag Afgjort den 28. maj 2015. Justitsministeriet. København, den 13. maj 2014. Aktstykke nr. 149 Folketinget 2014-15 (2. samling) Bilag Afgjort den 28. maj 2015 149 Justitsministeriet. København, den 13. maj 2014. a. Justitsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at

Læs mere

Aktstykke nr. 92 Folketinget 2010-11. Afgjort den 23. marts 2011. Indenrigs- og Sundhedsministeriet. København, den 15. marts 2011.

Aktstykke nr. 92 Folketinget 2010-11. Afgjort den 23. marts 2011. Indenrigs- og Sundhedsministeriet. København, den 15. marts 2011. Aktstykke nr. 92 Folketinget 2010-11 Afgjort den 23. marts 2011 92 Indenrigs- og Sundhedsministeriet. København, den 15. marts 2011. a. Indenrigs- og Sundhedsministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets

Læs mere

Projektbeskrivelse Projektgruppen(ISP)

Projektbeskrivelse Projektgruppen(ISP) Projektbeskrivelse Projektgruppen(ISP) Dato 12-10-2012 Rev. 7-12-2012 1. Baggrund Baggrund Styregruppen Der har fra politisk side været ønske om et større fokus på energibesparelser i Svendborg kommune.

Læs mere

GOD PRAKSIS FOR EFFEKTIVT STYREGRUPPEARBEJDE. Guide til styregruppearbejdet hørende til den fællesstatslige it-projektmodel

GOD PRAKSIS FOR EFFEKTIVT STYREGRUPPEARBEJDE. Guide til styregruppearbejdet hørende til den fællesstatslige it-projektmodel GOD PRAKSIS FOR EFFEKTIVT STYREGRUPPEARBEJDE Guide til styregruppearbejdet hørende til den fællesstatslige it-projektmodel Udgivet af Ministeriernes projektkontor 29. marts 2012, version 1.0 Læsevejledning

Læs mere

Afgjort den 7. juni Tidligere fortroligt aktstykke N af 7. juni Fortroligheden er ophævet ved ministerens skrivelse af 2. maj 2016.

Afgjort den 7. juni Tidligere fortroligt aktstykke N af 7. juni Fortroligheden er ophævet ved ministerens skrivelse af 2. maj 2016. Aktstykke nr. 95 Folketinget 2015-16 Afgjort den 7. juni 2012 Tidligere fortroligt aktstykke N af 7. juni 2012. Fortroligheden er ophævet ved ministerens skrivelse af 2. maj 2016. 95 Skatteministeriet.

Læs mere

PRINCIPPER FOR PROJEKTLEDELSE

PRINCIPPER FOR PROJEKTLEDELSE PRINCIPPER FOR PROJEKTLEDELSE IT PROJEKTLEDELSE 14. marts 2014 Princip 1: Fortsat forretningsbegrundelse Ingen projekter gennemføres, med mindre der foreligger en godkendt Business Case! Styregruppeformanden

Læs mere