LANDGREVEN 4, POSTBOKS KØBENHAVN K TLF: Risikovurdering af it-projekter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LANDGREVEN 4, POSTBOKS 2193 1017 KØBENHAVN K TLF: 33 92 52 00. Risikovurdering af it-projekter"

Transkript

1 LANDGREVEN 4, POSTBOKS KØBENHAVN K TLF: Risikovurdering af it-projekter

2 1 Indhold 2 RISIKOVURDERING AF IT-PROJEKTER I REGI AF IT-PROJEKTRÅDET 3 TRIN 1 INDMELDING AF IT-PROJEKT TIL RISIKOVURDERING 9 TRIN 2 DE 10 DAGES RISIKOVURDERING 12 TRIN 3 EFTER RISIKOVURDERING 15 TRIN 4 FORELÆGGELSE AF IT-PROJEKTER FOR FINANSUDVALGET 17 TRIN 5 PROJEKTAFSLUTNING 19

3 3 4 VEJLEDNINGENS FORMÅL I 2011 nedsatte regeringen Statens IT-projektråd med topledere fra offentlige og private virksomheder. Formålet var at bidrage til en kvalificeret håndtering af risikofyldte it-projekter i staten og sikre overblik på tværs af den statslige it-projektportefølje. IT-projektrådets medlemmer rådgiver statens institutioner, tilbyder sparring til direktionerne og deltager aktivt i risikovurdering af alle it-projekter over 10 mio. Formålet med denne vejledning er at hjælpe statslige institutioner med at forstå hvilke it-projekter, der skal risikovurderes, og hvordan det sker. Vejledningen giver også institutionernes projektledere kendskab til processen, så de ved, hvad der forventes af dem under en risikovurdering. Vejledningen er opdateret i forhold til vejledning om Statens IT-projektråd fra marts Den er tilpasset den praksis, som har udviklet sig i forbindelse med IT-projektrådets arbejde. HVAD ER ET IT-PROJEKT? IT-projektrådet skal som hovedregel risikovurdere alle statslige it-projekter med samlede omkostninger på 10 mio. kr. eller derover. Reglerne findes i Budgetvejledning 2014 og kan hentes og læses på Moderniseringsstyrelsens hjemmeside. Her er it-projekter defineret: It-projekter er investeringsprojekter, der omfatter nyudvikling eller væsentlig tilpasning af standard it-løsninger eller omfatter væsentlig tilpasning af allerede eksisterende it-løsninger. (Budgetvejledning 2014, punkt ) Visse investeringer over 10 mio. kr. er ikke omfattet af definitionen i Budgetvejledningen og betragtes dermed i denne sammenhæng ikke som it-projekter. Det gælder i de tilfælde, hvor der fx er tale om ren anskaffelse, hvor der købes nyt udstyr, som erstatter det eksisterende fx servere, telefoni og scannere. Der kan også være tale om projekter, som består i anskaffelse af nyt udstyr, som er nyt for institutionen, men hvor elementet af nyudvikling eller tilpasning, herunder i form af internt ressourceforbrug, er yderst begrænset. Det vil i mange tilfælde være nødvendigt at vurdere projektbeskrivelsen for at afgøre, om et it-projekt er omfattet af definitionen. Ministeriernes projektkontor tilbyder at hjælpe institutionen med denne vurdering. Vurderingen sker på baggrund af den projektbeskrivelse, som institutionen sender til IT-projektrådet. Institutionen vil inden for 10 dage få en vurdering af, om it-projektet er omfattet. Såfremt it-projektet kun i mindre grad resulterer i en anskaffelse, og i højere grad tilrettelægges som en længerevarende aftale om levering af en tjenest eydelse, er det fortsat størrelsen af de samlede udgifter, der knytter sig til den reelle anskaffelse og udvikling af it-projektet, der er afgørende for, om it-projektet skal forelægges for Folketinget Finansudvalg. SÅDAN UDREGNES ET IT-PROJEKTS SAMLEDE OMKOSTNINGER Det følger af Budgetvejledning 2014, punkt , at hvor de samlede budgetterede udgifter til anskaffelse og udvikling, herunder internt res sourceforbrug, udgør 10 mio. kr. eller derover, skal business case, cover, risikotjekliste og projektinitieringsdokument indsendes til IT-projektrådet. De budgetterede udgifter til anskaffelse og udvikling svarer til alle udgifter, frem til it-projektet tages i brug og overgår til drift (realiseringsfasen

4 5 6 iværksættes), herunder internt medgåede lønomkostninger og øvrige medgåede ressourcer. Dvs. at både institutionens interne omkostninger (inklusive lønudgifter) og omkostninger til leverandører og rådgivere skal medregnes såfremt de indeholdes i projektets idé-, analyse-, anskaffelsesog gennemførselsfase. Driftsomkostninger efter ibrugtagning medregnes derimod ikke i de samlede omkostninger. Projektomkostningerne skal opgøres risikojusteret, hvormed den økonomiske risiko indarbejdes i budgettet. De risikojusterede udgifter beregnes ved en af to metoder afhængigt af projektets risiko; simpel sandsynlighed (vægtet sandsynlighed) eller Monte Carlosimulering: For it-projekter, der af sekretariatet for IT-projektrådet vurderes til at være normalrisikoprojekter, fastlægges den risikojusterede business case via vægtet sandsynlighed omkring spredningen. (Se vejledning til statens business case model). For projekter, der af sekretariatet for IT-projektrådet vurderes at være højrisikoprojekter, fastlægges den risikojusterede udgifter via Monte Carlosimulering med en 70 pct. percentil, hvilket øger projektets budgetramme til håndtering af den øgede risiko. Nogle gange overskrider et it-projekt sit budget og et projekt, der som udgangspunkt ikke var over 10 mio. kr., kan på et senere tidspunkt komme over den fastlagte grænse på 10 mio. kr. Det er tidspunktet for budgetoverskridelsen, der afgør, hvordan dette håndteres ift. reglerne i budgetvejled ningen: Kommer it-projektet over 10 mio. kr. inden eller i forbindelse med kravspecificeringen, forventes det, at it-projektet rescopes, business casen opdateres, og der udarbejdes en ny direktionssag. Et rescopet it-projekt skal indsendes til risikovurdering, inden institutionen går videre til anskaffelsesfasen og igangsætter udbud. Kommer it-projektet over 10 mio. kr. efter anskaffelsen, forventes det, at institutionen opdaterer business casen og direktionen godkender det nye budget. It-projektet skal i det tilfælde ikke indsendes til risikovurdering. I stedet skal it-projektet fremadrettet indgå i statusrapporteringen. Sekretariatet for IT-projektrådet skal hurtigst muligt orienteres med henblik på, at it-projektet skal indgå i forestående statusrapportering. It-projekter over 60 mio. kr. skal institutionerne fremlægge for Folketingets Finansudvalg mhp. tilslutning til igangsættelse. Læse mere under trin 4. IT-PROJEKTER OVER 10 MIO. KR. SKAL RISIKOVURDERES Er it-projektet omfattet af Budgetvejledningens definition af et it-projekt, jf. ovenfor, skal det risikovurderes. Risikovurdering sker i regi af IT-projek trådet. Risikovurderingen resulterer i et anbefalingsbrev til projektejer på direktionsniveau. Anbefalingsbrevet skal vedlægges forelæggelser for Finansudvalget. I vejledningens trin 1-5 gennemgås processen for risikovurdering.

5 7 8 HVORNÅR SKAL ET IT-PROJEKT INDSENDES TIL RISIKOVURDERING? HVORNÅR ER ANALYSEFASEN AFSLUTTET? It-projekter skal risikovurderes ved afslutningen af analysefasen og før anskaffelsen begyndes. Faserne defineres ud fra den fællesstatslige itprojektmodel. Analysefasen er først afsluttet, når de centrale analyser er gennemført og der således er afdækket alle de centrale oplysninger til at begynde kravs pecificering og udbud. Institutionen forventes efter analysefasen at have kendskab til og styr på centrale områder som: IDÉ ANALYSE Ledelsesfase > Ledelsesfase ANSKAFFELSE Specificering > Udbud GENNEMFØRSEL Ledelsesfase > Ledelsesfase REALISERING Forretningsmodel Business casen og gevinstpotentialer Organisering og projektmodel Kendskab til markedet Teknologiske overvejelser og potentielle tekniske løsninger Implementeringsovervejelser og inddragelse af interessenter Slutbrugerprodukt ved overgang til drift og når løsningen tages i brug. Fasetjekliste til projektlederen kan bruges til at vurdere, hvor man er i en fase, og hvornår hvad skal ske. Tjeklisten kan hentes på Digitaliseringsstyrelsens hjemmeside.

6 Trin 1 Indmelding af it-projekt til risikovurdering 9 10 INSTITUTIONERNE SKAL INDMELDE NYE IT-PROJEKTER Det er institutionernes ansvar at sikre, at IT-projektrådet i god tid bliver informeret om nye it-projekter. IT-projektrådets hjemmeside via en webbaseret blanket på FØLG DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL Sekretariatet for IT-projektrådet vil løbende kontakte institutionerne for at vedligeholde en oversigt over planlagte it-projekter. IT-projektrådet gennemgår og drøfter oversigten på deres 5 årlige møder. Sekretariatet følger, i samarbejde med Ministeriernes Projektkontor, også løbende med i, om der er institutioner, som ikke har kendskab til de nye krav til it-projekter over 10 mio. kr. og herunder, om der eksisterer it-projekter omfattet af definitionen, som ikke er indmeldt til IT-projektrådet. Det er altid projektlederen og ikke eksterne konsulenter, der tager kontakt til sekretariatet. Projektlederen vil i samarbejde med sekretariatet vurdere, hvornår it-projektet er klar til risikovurdering. It-projekterne skal følge den fællesstatslige it-projektmodel. Det betyder, at alle it-projekter over 10 mio. kr. skal udarbejde de obligatoriske produkter i projektgrundlaget. Skabelonerne for projektgrundlaget kan hentes på Digitaliseringsstyrelsens hjemmeside. Sekretariatet for IT-projektrådet tilbyder rådgivning og vejledning under udarbejdelsen af projektgrundlaget. Der gives specifikt hjælp til scoping (opdeling og afgrænsning) af et it-projekt, udfyldelse af de obligatoriske dokumenter og udarbejdelse af business casen. Der kan også vejledes om andre spørgsmål. Skriv til IT-projektrådets postkasse og få mere information. Institutionerne skal indmelde it-projektet i god tid, da sekretariatet for ITprojektrådet skal rekruttere vurderingspersoner og reservere tid hos et rådsmedlem. Sekretariatet bestræber sig på at imødekomme institutionernes ønske om et vurderingstidspunkt. Der er dog størst sandsynlighed for, at vurderingstidspunktet kan imødekommes, hvis det indmeldes senest seks arbejdsuger før, risikovurderingen ønskes påbegyndt. Når it-projektet er indmeldt, indgår det i planlægningen af IT-projektrådets opgaver. Det er institutionens ansvar at kontakte sekretariatet for at fastlægge en dato for indsendelse af projektgrundlaget. Fastlæggelsen af datoen afhænger af, hvornår institutionen forventer, at direktionen har god kendt projektgrundlaget. It-projekter, der skal risikovurderes, indmeldes på HVAD INDEHOLDER PROJEKTGRUNDLAGET? Institutionen skal sende følgende dokumenter om it-projektet til IT-projektrådet: Cover Projektinitieringsdokument (PID) Risikotjekliste Business case Styregruppeaftale Skabeloner samt vejledninger til ovenstående dokumenter findes på Digitaliseringsstyrelsens hjemmeside.

7 11 Trin 2 De 10 dages risikovurdering 12 HVORNÅR INDSENDES PROJEKTGRUNDLAGET TIL RISIKOVURDERING? RISIKOVURDERINGSPROCESSEN Risikovurderingsprocessen sættes i gang, når der er fastlagt en dato for indsendelse af projektgrundlag. Projektgrundlaget sendes elektronisk til ITprojektrådets postkasse den aftalte dato senest kl. 12. Dokumenterne skal være godkendt af direktionen i den projektejende institution såvel som i it-projektets styregruppe. En risikovurdering tager 10 arbejdsdage. Set fra institutionens side starter de 10 arbejdsdage med indsendelsen af projektgrundlaget, der følges op af et dialogmøde på 3. dagen ude i institutionen og afsluttes med et anbefalingsbrev. De 10 dages risikovurdering er organiseret i to dele og består af en faglig risikovurdering og IT-projektrådets vurdering af risikoprofil og formulering af anbefalinger. DEL 1: DEN FAGLIGE RISIKOVURDERING Til den faglige risikovurdering rekrutteres tre vurderings- personer fra det tværstatslige vurderingskorps. De tre personer er alle senior projektledere eller senior it-kompetencer fra statslige institutioner. De vil typisk dække forskellige komptenceområder som business case, teknologi og arkitektur samt forretningsmodeller og processer. Vurderingspersonerne mødes om projektgrundlaget og begynder den faglige risikovurdering og forbereder dialogmødet i institutionen. En facilitator fra Ministeriernes projektkontor hjælper de tre vurderingspersoner igennem den faglige risikovurdering og sikrer, at risikovurderingen sker inden for de 10 arbejdsdage. Dialogmødet er en mulighed for, at vurderingspersoner og rådsmedlemmet kan drøfte observationer og mangler i projektgrundlaget og en mulighed for at få en dialog om it-projektets risici. Efter dialogmødet færdiggøres den faglige risikovurdering med vurderingskorpset. Vær opmærksom på at et medlem fra direktionen skal deltage i dialogmødet. Afhængigt af dialogmødet er det muligt for et direktionsmedlem at beslutte

8 13 14 at sætte risikovurderingen på pause med henblik på at forbedre projekt grundlaget eller ændre på it-projektets scope med den på dialogmødet tilvejebragte viden. Det kan være lige fra en pause på få dage til flere måneder. Institutionen vurderer selv, hvornår risikovurderingen ønskes færdiggjort. 1. Økonomi og forretningsmæssige forhold 2. Organisations modenhed 3. Teknisk løsning 4. Leverandør-, markeds- og kontraktforhold 5. Interessenter og slutbrugere. DEL 2: RISIKOPROFILEN, ANBEFALINGER OG ANBEFALINGSBREVET Efter dialogmødet vil rådsmedlemmet udarbejde anbefalinger og vurdere it-projektets risikoprofil. Risikoprofilen vil enten være normal eller forhøjet. Anbefalingerne kan spænde meget bredt og tager udgangspunkt i de identificerede risici eller mangler, som kan udgøre en risiko for it-projektet. Risikoprofil og anbefalinger sendes i 24 timers høring i IT-projektrådet. Formanden og rådsmedlemmet færdigbehandler herefter brevet, som dernæst sendes til det ansvarlige direktionsmedlem og institutionens eget departement. Afhængigt af risikoprofil og anbefalinger, kan der være en videre dialog og opfølgning samt eventuelt planlægning af et eksternt review. SÅDAN FORBEREDER INSTITUTIONEN SIG TIL EN RISIKOVURDERING IT-projektrådet baserer sin risikovurdering på en analyse af institutionens projektgrundlag og en risikotjekliste, som indgår i de obligatoriske dokumenter i den fællesstatslige it-projektmodel. Risikotjeklisten er bygget op omkring en række centrale emner, som har betydning for den samlede risikoprofil for it-projektet: Det er derfor vigtigt, at institutionen har forholdt sig aktivt til netop disse fem centrale emner, når projektet sendes til risikovurdering. INSTITUTIONENS INTERNE RESSOURCEFORBRUG I FORBINDELSE MED RISIKOVURDERING Her er en liste over de ting, som kræver interne ressourcer: Forbered det ansvarlige direktionsmedlem på processen omkring godkendelse af projektgrundlaget, dialogmødet og det efterfølgende anbe-falingsbrev. Husk at indarbejde procestid i projektplanerne til de 10 dages risikovurdering. Der kan arbejdes videre med it-projektet, mens det er til risikovurdering i IT-projektrådet. Reserver tid til et eventuelt eksternt review, hvis risikoprofilen er forhøjet og IT-projektrådet anbefaler, at der gennemføres et eksternt review. Bemærk at udtages et it-projekt til nærmere behandling i IT-projektrådet, bør der udvises tilbageholdenhed med afholdelse af yderligere udgifter, ligesom der ikke bør afholdes udbud eller indgås kontrakter før en indstilling fra IT-projektrådet foreligger, jf. Budgetvejledning 2014 punkt Ved it-projekter med et budget over 60 mio. kr. skal der sættes tid til behandlingen i Finansudvalget, jf. trin 4 i denne vejledning.

9 Trin 3 Opfølgning på anbefalingen Anbefalingsbrevet vil indeholde en vurdering af it-projektets risikoprofil og en række konkrete anbefalinger til at reducere risici. Risikoprofilen kan enten være normal eller forhøjet. IT-PROJEKTER MED NORMAL RISIKO Hvis IT-projektrådet vurderer et it-projekt til at have en normal risiko, for ventes det, at myndigheden gennemgår anbefalingerne, indarbejder dem i projektgrundlaget og dermed imødekommer dem i den videre udvikling af itprojektet. Institutionen modtager anbefalingerne i et anbefalingsbrev. IT-PROJEKTER MED FORHØJET RISIKO Har IT-projektrådet vurderet, at it-projektet har en forhøjet risikoprofil, kan IT-projektrådet anbefale, at der gennemføres et eksternt review. Et eksternt review gennemføres af en ekstern reviewpartner. Det er institutionen selv, der udbyder reviewopgaven. Et rådsmedlem deltager i det eksterne review. Review-konklusioner og anbefalinger fra det eksterne review suppleres af en handlingsplan fra institutionen selv. IT-projektrådet udarbejder, på baggrund af resultaterne af det eksterne review, en udtalelse, som afleveres til det ansvarlige direktionsmedlem og styregruppeformand på et aftalt lukkemøde. Processen aftales med sekretariatet for IT-projektrådet og foregår intensivt over cirka 6-8 uger. IT-projektrådet kan også beslutte, at det vil følge it-projektet senere i projektforløbet. Institutionen bør udvise tilbageholdenhed med afholdelse af yderligere udgifter, mens it-projektet er under review. INDSENDELSE AF BASELINE Institutionen skal statusrapportere hvert halve år. Før institutionen indrapporterer, skal der indsendes en baseline. Baselinen er det datasæt, som projektet efterfølgende vil blive målt op imod i den halvårlige statusrapportering. Baselinen for it-projekter mellem 10 og 60 mio. kr. er den endelige direktionssag, som er godkendt hos den ansvarlige institution forud for udbuddet. Baselinen for it-projekter over 60 mio. kr. er projektets iværksættelses-aktstykke, der er godkendt af Folketingets Finansudvalg. HALVÅRLIGE STATUSRAPPORTERINGER Den halvårlige statusrapportering indkaldes i januar og august. Status indkaldes via koordinatoren i departementet og foregår i it-systemet Focal Point. Når alle igangværende it-projekter i staten har indsendt status, samles oplysningerne i en statusrapport, som forelægges Regeringens Økonomiudvalg og herefter offentliggøres af IT-projektrådet.

10 Trin 4 Forelæggelse af it-projekter for Finansudvalget IT- PROJEKTERS FORELÆGGELSE FOR FOLKETINGETS FINANSUDVALG IT-projektrådets behandling af it-projekter erstatter ikke forelæggelse af it-projekter for Finansudvalget. It-projekter skal forelægges Finansudvalget, hvis de samlede budgetterede udgifter til anskaffelse og udvikling, herunder internt ressourceforbrug, udgør 60 mio. kr. eller derover, jf. Budgetvejledning 2014 punkt Det betyder, at it-projekter forelægges Finansudvalget i følgende situationer: Aktstykker om igangsættelse af it-projekter skal udarbejdes i overenstemelse med Retningslinjer for udformning af it-aktstykker, Finansministeriet, september Publikationen findes på Finansministeriets Økonomiske Administrative vejledning (ØAV) under Moderniseringsstyrelsen. I et aktstykke om igangsættelse indgår bl.a. en tidsplan for fremtidige orienteringer af Finansministeriet. Alle it-projekter med samlede budgetterede udgifter til anskaffelse og udvikling på 60 mio. kr. eller derover forelægges for at få hjemmel til iværksættelse. Såfremt institutionen ikke har bevillingsmæssig hjemmel til at gennemføre et it-projekt, opnås hjemmel på bevillingslov eller ved tilslutning fra Finansudvalget, også selv om de samlede omkostninger til projektet er under 60 mio. kr. OVERSIGT OVER AKTSTYKKER TIL FINANSUDVALGET FOR PROJEKTER 60 MIO. KR. Tidspunkter specificeres i forbindelse med første forelæggelse. IDÉ ANALYSE ANSKAFFELSE GENNEMFØRSEL Ledelsesfase > Ledelsesfase Specificering > Udbud Ledelsesfase > Ledelsesfase REALISERING Institutionen kan afholde udgifter til idéfase, analysefase, kravspecifikation og forberedelse af udbud forud for forelæggelse for Finansudvalget. Anbefalingsbrevet fra IT-projektrådet skal indgå i forelæggelsen. Det projektbudget, som vedtages i Finansudvalget, vil altid udgøre nulpunktet Søgende aktstykke inden udbud offentliggøres Orienterende aktstykke som resultat af gennemført udbud Evt. orienterende aktstykke under gennemførelsesfase Orienterende aktstykke ved overgang til drift Orienterende aktstykke 1 år efter overgang til drift for it-projektet i den fremadrettede statusrapportering. Alle aktstykker til Finansudvalget om igangsættelse eller væsentlige ændringer i it-projekter skal blandt andet redegøre for it-projektets samlede omkostninger fordelt på såvel hidtidigt forbrug som forventede fremtidige omkostninger samt it-projektets risikoprofil. Redegørelsen baseres på den udarbejdede business case, IT-projektrådets risikovurdering af it-projektet samt it-projektets aktuelle risici. Ligeledes inkluderes resultatet af et eventuelt eksternt review.

11 Trin 5 Projektafslutning Når it-projektet afsluttes, og projektorganisationen opløses, skal it-projektet formelt afsluttes, jf. den fællesstatslige it-projektmodel. Projektet indmeldes som afsluttet til Ministeriernes projektkontor, hvorefter der åbnes for den afsluttende statusrapportering. Projektleder afgiver, som ved de andre statusrapporteringer, økonomiske nøgletal og andre centrale oplysninger. Under tidsplan skal den faktiske slutdato, for it-projektets gennemførelsesfase anføres. It-projektet er nu principielt afsluttet, og ifølge statens it-projektmodel overgået til realiseringsfasen, og der skal fremover ikke statusrapporteres for it-projektet. For it-projekter forelagt Finansudvalget skal der også sendes orienterende aktstykke ved projektafslutningen, jf. trin 4. Et år efter projektafslutning vil sekretariatet for IT-projektrådet følge op på gevinstrealiseringen. Institutionen skal på det tidspunkt oplyse nøgletal om it-projektets gevinstrealisering til IT-projektrådet. Sekretariatet for IT-projektrådet vil efter projektafslutning tage initiativ til et evalueringsmøde.

12 21 Kontakt Statens IT- projektråd Statens IT-projektråd Landgreven 4, Postboks København K Tlf:

LANDGREVEN 4, POSTBOKS 2193 1017 KØBENHAVN K TLF: 33 92 52 00

LANDGREVEN 4, POSTBOKS 2193 1017 KØBENHAVN K TLF: 33 92 52 00 LANDGREVEN 4, POSTBOKS 2193 1017 KØBENHAVN K TLF: 33 92 52 00 Vejledning om risikovurdering af programmer 1 Indhold 2 BAGGRUND FOR IT-PROJEKTRÅDETS RISIKOVURDERING AF PROGRAMMER 3 HVILKE PROGRAMMER SKAL

Læs mere

Ministeriernes projektkontor - rådgivning, modeller og myndighedernes samarbejde med It-projektrådet

Ministeriernes projektkontor - rådgivning, modeller og myndighedernes samarbejde med It-projektrådet Ministeriernes projektkontor - rådgivning, modeller og myndighedernes samarbejde med It-projektrådet Morten Ellegaard, Kontorchef, Digitaliseringsstyrelsen, Finansministeriet 24. 1 PROFESSIONALISERING

Læs mere

Professionalisering af itprojektarbejdet

Professionalisering af itprojektarbejdet Professionalisering af itprojektarbejdet i staten Ministeriernes projektkontor 1 HVEM ER VI? 2 1 MINISTERIERNES PROJEKTKONTOR 1. Modelområdet - Modeller (projekt, program, business case) - Netværk - Kompetencer

Læs mere

Vejledning til statusrapportering

Vejledning til statusrapportering Vejledning til statusrapportering INDHOLD FORORD.... 3 INDLEDNING.... 4 PROCES FOR STATUSRAPPORTERING.... 6 PROCES FOR ANALYSE OG SAGSBEHANDLING.... 8 PROCES FOR DEN POLITISKE BEHANDLING....11 PROJEKTAFSLUTNING

Læs mere

Hvad gør Danmark for at lykkes med it-projekter og hvilken betydning har kompetencer? Ministeriernes projektkontor Christian Schade juni 2015

Hvad gør Danmark for at lykkes med it-projekter og hvilken betydning har kompetencer? Ministeriernes projektkontor Christian Schade juni 2015 Hvad gør Danmark for at lykkes med it-projekter og hvilken betydning har kompetencer? Ministeriernes projektkontor Christian Schade juni 2015 HVEM ER VI? PROFESSIONALISERING AF IT-PROJEKTER Fokus på risikofyldte

Læs mere

Fra udgift til omkostning. Vejledning til omregning af udgiftsbaserede tal fra statens business case-model til omkostningsbaseret

Fra udgift til omkostning. Vejledning til omregning af udgiftsbaserede tal fra statens business case-model til omkostningsbaseret Fra udgift til omkostning Vejledning til omregning af udgiftsbaserede tal fra statens business case-model til omkostningsbaseret bevilling September 2012 Introduktion Denne vejledning er til dig, der skal

Læs mere

STATUS. Statens it-projekter

STATUS. Statens it-projekter STATUS 02 2012 Statens it-projekter indhold 1. IT-projektrådets vurdering.... 3 It-projekter genovervejes og genplanlægges.... 3 Forsinkelser... 4 Usikkert om business cases opdateres.... 4 Få effektiviseringsprojekter....

Læs mere

Vejledning. Om den fællesstatslige it-projektmodel

Vejledning. Om den fællesstatslige it-projektmodel Vejledning Om den fællesstatslige it-projektmodel August 2013 Indhold 1 INDLEDNING... 3 2 FEM PRINCIPPER FOR IT-PROJEKTER I STATEN... 7 3 DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 9 4 FASER... 12 5 LEDELSESPRODUKTER...

Læs mere

Gevinstrealisering for projekter og programmer

Gevinstrealisering for projekter og programmer Gevinstrealisering for projekter og programmer 18. december 2013 Morten Ellegaard, kontorchef Ministeriernes Projektkontor, Digitaliseringsstyrelsen, Finansministeriet 1 MINISTERIERNES PROJEKTKONTOR 2

Læs mere

Styregruppeformænd i SKAT Kort & godt (plastkort)

Styregruppeformænd i SKAT Kort & godt (plastkort) Håndbogen for Styregruppeformænd i SKAT Kort & godt (plastkort) 80% af alle projekter, hvor der er uigennemskuelighed fejler Lange projekter er mere risikofyldte end korte Transparente projekter har oftere

Læs mere

Vejledning. Om den fællesstatslige it-projektmodel

Vejledning. Om den fællesstatslige it-projektmodel Vejledning Om den fællesstatslige it-projektmodel Januar 2014 Indhold 1 INDLEDNING... 3 2 FEM PRINCIPPER FOR IT-PROJEKTER I STATEN... 7 3 DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 9 4 FASER... 12 5 LEDELSESPRODUKTER...

Læs mere

Præsentation af styregruppeaftale. Marts 2015

Præsentation af styregruppeaftale. Marts 2015 Præsentation af styregruppeaftale Marts 2015 Release v. 2.2 marts 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.Materiale til præsentation af styregruppeaftalen 1.1 Introduktion til styregruppeaftalen og rammer for styregruppens

Læs mere

Den fællesstatslige it-projektmodel

Den fællesstatslige it-projektmodel Den fællesstatslige it-projektmodel Den fællesstatslige it-projektmodel består af: En model for faseopdeling af projektforløbet Principper for overgang fra en fase til næste fase Et antal ledelsesprodukter

Læs mere

Pixibog business casen kort fortalt... 2. 1: Projektbasis... 3. 2: Leverancen... 4. 3: Milepæle og tidsplan... 6. 4: Ressourcer... 7. 5: Økonomi...

Pixibog business casen kort fortalt... 2. 1: Projektbasis... 3. 2: Leverancen... 4. 3: Milepæle og tidsplan... 6. 4: Ressourcer... 7. 5: Økonomi... Pixibog business casen kort fortalt... 2 1: Projektbasis... 3 1.1: Projektidentifikation...3 1.2: Projektansvarlige...3 2: Leverancen... 4 2.1: Mål og rammer...4 2.2: Fremgangsmåde...5 2.3: Risikoanalyse

Læs mere

Vejledning til den fællesstatslige programmodel Side 1. Ledelsesintroduktion til programmodellen

Vejledning til den fællesstatslige programmodel Side 1. Ledelsesintroduktion til programmodellen Vejledning til den fællesstatslige programmodel Side 1 Ledelsesintroduktion til programmodellen Januar 2014 Ledelsesintroduktion til programmodellen Formålet med den fællesstatslige programmodel er at

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Maj 2015 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

Rollebeskrivelser. Programroller ift. den fællesstatslige programmodel

Rollebeskrivelser. Programroller ift. den fællesstatslige programmodel Rollebeskrivelser Programroller ift. den fællesstatslige programmodel Indholdsfortegnelse Rollebeskrivelser... 1 1. Programprofiler... 3 1.1. Formand for programbestyrelse/programejer... 3 1.2. Programleder...

Læs mere

STATUS. Statens it-projekter

STATUS. Statens it-projekter STATUS 02 2013 Statens it-projekter statens it-projekter 2/201 3 indhold 1. IT-projektrådets vurdering.... 3 2. Statusoverblik...6 It-projekter vurderet til rødt trafiklys.... 7 It-projekter vurderet til

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Januar 2014 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel - Vejledning August 2013 Indhold 1. LÆSEVEJLEDNING... 1 2. FORMAND FOR PROGRAMBESTYRELSEN (PROGRAMEJER)... 2 3. PROGRAMLEDER... 3 4. FORANDRINGSEJER...

Læs mere

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel - Vejledning Januar 2014 Indhold 1. LÆSEVEJLEDNING... 1 2. FORMAND FOR PROGRAMBESTYRELSEN (PROGRAMEJER)... 2 3. PROGRAMLEDER... 3 4. FORANDRINGSEJER...

Læs mere

STATUS. Statens it-projekter

STATUS. Statens it-projekter STATUS 01 Statens it-projekter STATENS IT-PROJEKTER 1/ Indhold 1. IT-projektrådets vurdering...4 Fortsat projekter i rødt...4 5 principper for statslige it-projekter...4 Effektiviseringsgevinster...5 Mange

Læs mere

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2 UC Effektiviseringsprogrammet Projektgrundlag Business Intelligence version 1.2 9. september 2014 1 Stamdata Stamdata Projektnavn (forventet): Projektejer: Projekttype: Business Intelligence It-chef Hans-Henrik

Læs mere

Aktstykke nr. 28 Folketinget 2009-10. Afgjort den 19. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009.

Aktstykke nr. 28 Folketinget 2009-10. Afgjort den 19. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009. Aktstykke nr. 28 Folketinget 2009-10 Afgjort den 19. november 2009 28 Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009. a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

Projektmodel i FA. Før Under Efter. Projekt Fase overgang. Realisering/Drift. Overordnet projektmodel: Tid: Fase: Prejekt Fase. Prioritering.

Projektmodel i FA. Før Under Efter. Projekt Fase overgang. Realisering/Drift. Overordnet projektmodel: Tid: Fase: Prejekt Fase. Prioritering. Projektmodel i FA Overordnet projektmodel: Tid: Før Under Efter Fase: Prejekt Fase Delfase: Idé Analyse/ design Prioritering overgang Projektstart Projekt Fase overgang Delfaser afhænger af projektets

Læs mere

Kapitel 1 - Sammenfatning. Kapitel 1 Sammenfatning

Kapitel 1 - Sammenfatning. Kapitel 1 Sammenfatning Kapitel 1 Sammenfatning 6 Professionalisering af arbejdet med it-projekter i staten / maj 2010 Kapitel 1 Sammenfatning It-projekter, det vil sige projekter, hvor it udgør en overvejende del af den samlede

Læs mere

Aktstykke nr. 30 Folketinget 2014-15. Afgjort den 20. november 2014. Beskæftigelsesministeriet. København, den 4. november 2014.

Aktstykke nr. 30 Folketinget 2014-15. Afgjort den 20. november 2014. Beskæftigelsesministeriet. København, den 4. november 2014. Aktstykke nr. 30 Folketinget 2014-15 Afgjort den 20. november 2014 30 Beskæftigelsesministeriet. København, den 4. november 2014. a. Beskæftigelsesministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til

Læs mere

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Fælles UC Videoplatform 08-05-2014

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Fælles UC Videoplatform 08-05-2014 UC Effektiviseringsprogrammet Projektgrundlag Fælles UC Videoplatform 08-05-2014 Den fællesstatslige it-projektmodel, Digitaliseringsstyrelsen Produkt: Projektgrundlag, ver. 27/8-2013 1 Stamdata Stamdata

Læs mere

Denne projekthåndbog har til formål at støtte gennemførelsen af projekter i Kulturministeriet.

Denne projekthåndbog har til formål at støtte gennemførelsen af projekter i Kulturministeriet. PROJEKTHÅNDBOG 12. december 2012 I Kulturministeriet anvendes projektarbejdsformen aktivt. Arbejdsformen styrker de innovative processer og bidrager til at øge medarbejdernes ansvar og arbejdsglæde, hvilket

Læs mere

Aktstykke nr. 136 Folketinget 2012-13. Afgjort den 4. september 2013. Forsvarsministeriet. København, den 26. august 2013.

Aktstykke nr. 136 Folketinget 2012-13. Afgjort den 4. september 2013. Forsvarsministeriet. København, den 26. august 2013. Aktstykke nr. 136 Folketinget 2012-13 Afgjort den 4. september 2013 136 Forsvarsministeriet. København, den 26. august 2013. a. Forsvarsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at fortsætte

Læs mere

Opgavebeskrivelse. Facilitering af netværk for statslige programledere (på programmer med væsentligt indhold af it)

Opgavebeskrivelse. Facilitering af netværk for statslige programledere (på programmer med væsentligt indhold af it) Opgavebeskrivelse Facilitering af netværk for statslige programledere (på programmer med væsentligt indhold af it) 1 Bilag 1 til fastpriskontrakt: Kundens opgavebeskrivelse Indledning Kunden ønsker ekstern

Læs mere

Vejledning til statens business casemodel

Vejledning til statens business casemodel Vejledning til statens business casemodel Januar 2014 Den fællesstatslige it-projekt-/programmodel, Digitaliseringsstyrelsen Indhold 1 INDLEDNING...1 1.1 FORMÅL...1 1.2 HVAD ER STATENS BUSINESS CASE-MODEL?...1

Læs mere

Politisk dokument uden resume. 21 Status for it-projekter. Indstilling: Administrationen indstiller,

Politisk dokument uden resume. 21 Status for it-projekter. Indstilling: Administrationen indstiller, Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 30. april Peter Jensby Lange 21 Status for it-projekter Indstilling: Administrationen indstiller, at bestyrelsen tager orienteringen status for it-projekter

Læs mere

Vejledning om risikostyring og anvendelse af risikoregisteret

Vejledning om risikostyring og anvendelse af risikoregisteret Vejledning om risikostyring og anvendelse af risikoregisteret Januar 2014 Indhold 1 INDLEDNING... 1 1.1 DEFINITION OG FORMÅL... 1 1.2 PLACERING I IT-PROJEKTMODELLEN / PROGRAMMODELLEN... 2 2 PRINCIPPER

Læs mere

Bilag Afgjort den 28. maj 2015. Justitsministeriet. København, den 13. maj 2014.

Bilag Afgjort den 28. maj 2015. Justitsministeriet. København, den 13. maj 2014. Aktstykke nr. 149 Folketinget 2014-15 (2. samling) Bilag Afgjort den 28. maj 2015 149 Justitsministeriet. København, den 13. maj 2014. a. Justitsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at

Læs mere

Aktstykke nr. 60 Folketinget 2012-13. Bilag. Justitsministeriet. København, den 22. januar 2013.

Aktstykke nr. 60 Folketinget 2012-13. Bilag. Justitsministeriet. København, den 22. januar 2013. Aktstykke nr. 60 Folketinget 2012-13 Bilag 60 Justitsministeriet. København, den 22. januar 2013. a. Justitsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at fortsætte udviklingen af et nyt itsystem

Læs mere

Ledelse af digitalisering

Ledelse af digitalisering Ledelse af digitalisering SCKK temamøde om digital forvaltning 7. april 2006 Mikael Skov Mikkelsen Finansministeriet msm@fm.dk - www.e.gov.dk Dagsorden Hvorfor og hvordan ledelse af digitalisering? Den

Læs mere

Vejledning. Projektinitieringsdokumentet (PID)

Vejledning. Projektinitieringsdokumentet (PID) Vejledning Projektinitieringsdokumentet (PID) August 2013 INDHOLD 1 INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 PROJEKTINITIERINGSDOKUMENT (PID)... 1 1.3 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL.

Læs mere

Professionalisering af arbejdet med it-projekter i staten

Professionalisering af arbejdet med it-projekter i staten Professionalisering af arbejdet med it-projekter i staten - Afrapportering fra arbejdsgruppen vedrørende bedre statslige it-projekter Maj 2010 KAPITEL 1 - SAMMENFATNING PROFESSIONALISERING AF ARBEJDET

Læs mere

GOD PRAKSIS FOR EFFEKTIVT STYREGRUPPEARBEJDE. Guide til styregruppearbejdet hørende til den fællesstatslige it-projektmodel

GOD PRAKSIS FOR EFFEKTIVT STYREGRUPPEARBEJDE. Guide til styregruppearbejdet hørende til den fællesstatslige it-projektmodel GOD PRAKSIS FOR EFFEKTIVT STYREGRUPPEARBEJDE Guide til styregruppearbejdet hørende til den fællesstatslige it-projektmodel Udgivet af Ministeriernes projektkontor 29. marts 2012, version 1.0 Læsevejledning

Læs mere

Professionalisering af arbejdet med it-projekter i staten

Professionalisering af arbejdet med it-projekter i staten www.fm.dk Professionalisering af arbejdet med it-projekter i staten Professionalisering af arbejdet med it-projekter i staten - Afrapportering fra arbejdsgruppen vedrørende bedre statslige it-projekter

Læs mere

STATUS. Statens itprojekter

STATUS. Statens itprojekter STATUS 2 214 Statens itprojekter INDHOLD 1. It-projektrådets vurdering... 3 Mange projekter går efter planen... 3 Rescoping...3 Indsatser i den kommende rådsperiode... 4 215 bliver et travlt år... 5 2.

Læs mere

Håndbog til projektledelse

Håndbog til projektledelse Mere info kontakt Julie Kirstine Olsen Udviklingskonsulent juols@ikast-brande.dk Tlf.: 9960 4153 Mads Ballegaard Konsulent mabal@ikast-brande.dk Tlf.: 9960 4021 Produceret af Håndbog til projektledelse

Læs mere

KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING. Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group

KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING. Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING INDHOLD 1 PROJEKTPORTEFØLJESTYRING 2 TYPISKE UDFORDRINGER 3 RATIONALE & GEVINSTER 4 ANBEFALET

Læs mere

PRINCE2 Posters. 29. November 2013, Hellerup

PRINCE2 Posters. 29. November 2013, Hellerup PRINCE2 Posters 29. November 2013, Hellerup Projektledelse og -kontor Topledelse En model for implementering af strategien via projekter Prioritér projektporteføljen Værdi for: 1. Kunder 2. Medarbejdere

Læs mere

KUNSTEN AT UDVIKLE OG STYRE IT-PROJEKTER HVOR ER STATEN BLEVET BEDRE OG HVOR ER DER FORTSAT PLADS TIL FORBEDRING?

KUNSTEN AT UDVIKLE OG STYRE IT-PROJEKTER HVOR ER STATEN BLEVET BEDRE OG HVOR ER DER FORTSAT PLADS TIL FORBEDRING? KUNSTEN AT UDVIKLE OG STYRE IT-PROJEKTER HVOR ER STATEN BLEVET BEDRE OG HVOR ER DER FORTSAT PLADS TIL FORBEDRING? Lars Mathiesen, Professionelt bestyrelsesmedlem og executive advisor (Tidl. Direktør i

Læs mere

Hovedpunkter. Den telemedicinske handlingsplan. Den konkrete implementering af det nationale Sårinitiativ Spørgsmål

Hovedpunkter. Den telemedicinske handlingsplan. Den konkrete implementering af det nationale Sårinitiativ Spørgsmål Hovedpunkter Den telemedicinske handlingsplan Det generelle De 5 konkrete initiativer sår er et af dem Den konkrete implementering af det nationale Sårinitiativ Spørgsmål Den telemedicinske handlingsplan

Læs mere

k01 pz /bilag 149 Justitsministeriet.

k01 pz /bilag 149 Justitsministeriet. 1 /bilag Justitsministeriet. København, den 18. maj 2009. 149 a. Justitsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at fortsætte digitaliseringen af tinglysningen, idet der er indgået en tillægsaftale

Læs mere

Projektledelse som karrierevej

Projektledelse som karrierevej Projektledelse som karrierevej Capacent oplæg på Dansk Projektledelses seminar Senior Manager, Jesper Lind Capacent A/S 0Capacent 28. Januar 2011 Indhold Typer af projektopgaver Perspektiv som projektleder

Læs mere

Projektkontrakter med fokus på gevinstrealisering. Nicolai Dragsted, Bender von Haller Dragsted. 30. oktober 2012

Projektkontrakter med fokus på gevinstrealisering. Nicolai Dragsted, Bender von Haller Dragsted. 30. oktober 2012 Projektkontrakter med fokus på gevinstrealisering Nicolai Dragsted, Bender von Haller Dragsted 30. oktober 2012 Kontaktoplysninger Advokatvirksomheden BvHD www.bvhd.dk Blog: http://www.version2.dk/blogs/nicolai-dragsted

Læs mere

Projektbeskrivelse Projektgruppen(ISP)

Projektbeskrivelse Projektgruppen(ISP) Projektbeskrivelse Projektgruppen(ISP) Dato 12-10-2012 Rev. 7-12-2012 1. Baggrund Baggrund Styregruppen Der har fra politisk side været ønske om et større fokus på energibesparelser i Svendborg kommune.

Læs mere

Den bibliometriske forskningsindikator - ny IT-teknisk løsning

Den bibliometriske forskningsindikator - ny IT-teknisk løsning Den bibliometriske forskningsindikator - ny IT-teknisk løsning Projektleder Styrelsen for Forskning og Innovation Dagsorden Baggrunden for en ny teknisk løsning for BFI IT-projekter i staten Processen

Læs mere

Ledelse og styregruppe

Ledelse og styregruppe Ledelse og styregruppe It-projektlederdag 3. oktober 2013 niels.zachariassen@skat.dk Metodekontoret Styregrupper på fem kvarter Hvad er designprincipperne bag den professionelle styregruppe? -------------------------------------------------

Læs mere

Kunde hos Statens It. Hvordan styres dit projekt? Juni 2015

Kunde hos Statens It. Hvordan styres dit projekt? Juni 2015 l Kunde hos Statens It Hvordan styres dit projekt? Juni 2015 Side 2 af 12 Indhold 1 Indledning 3 1.1 Hvem er Statens It? 3 1.2 Kort om projekter 3 2 Kundeprojekter - samspillet mellem Statens It, kunden

Læs mere

Idékatalog Planlægning og brug af test i statslige it-projekter

Idékatalog Planlægning og brug af test i statslige it-projekter Idékatalog Planlægning og brug af test i statslige it-projekter Januar 2014 INDHOLD 1. INDLEDNING...1 2. TYPER AF TEST...2 3. PLANLÆGNING AF TEST I FASERNE...6 3.1 IDÉFASEN...6 3.2 ANALYSEFASEN...7 3.3

Læs mere

Guide til IT projekter i den fællesoffentlige projektmodel

Guide til IT projekter i den fællesoffentlige projektmodel DEN FÆLLESOFFENTLIGE PROJEKTMODEL Guide til IT projekter i den fællesoffentlige projektmodel Dato: 22.06.2015 Version: 1.0 1 Projektledelse af it-projekter Denne guide tager udgangspunkt i særlige forhold

Læs mere

Overdragelse til itdriftsorganisationen

Overdragelse til itdriftsorganisationen Overdragelse til itdriftsorganisationen Indhold 1. Formål med tjeklisten 3 2. Tjeklisten 5 2.1 Governance 5 2.2 Processer 5 2.3 Support af slutbrugere 6 2.4 Viden og dokumentation 8 2.5 Kontrakt, leverandørsamarbejde

Læs mere

a. Herved fremsendes Budgetvejledning 2014, der foreslås at have virkning fra og med finansåret 2014.

a. Herved fremsendes Budgetvejledning 2014, der foreslås at have virkning fra og med finansåret 2014. Aktstykke nr. 19 Folketinget 2013-14 Bilag Afgjort den 21. november 2013 19 Finansministeriet. København, den 12. november 2013. a. Herved fremsendes Budgetvejledning 2014, der foreslås at have virkning

Læs mere

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1. Teledialog med anbragte børn og unge Projektbeskrivelse Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.0 Projektejer Projektleder Programleder Preben Siggaard, CBF Stinne Højer

Læs mere

På vej mod et mere digitalt offentligt Danmark. Digitaliseringskonferansen, 30. maj 2013 Direktør Lars Frelle-Petersen

På vej mod et mere digitalt offentligt Danmark. Digitaliseringskonferansen, 30. maj 2013 Direktør Lars Frelle-Petersen På vej mod et mere digitalt offentligt Danmark Digitaliseringskonferansen, 30. maj 2013 Direktør Lars Frelle-Petersen Dagens oplæg kort Hvorfor digitalisere? Det politiske mandat Strategier - og organisering

Læs mere

Afgjort den 7. juni 2012. Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser. København, den 29. maj 2012.

Afgjort den 7. juni 2012. Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser. København, den 29. maj 2012. Aktstykke nr. 100 Folketinget 2011-12 Afgjort den 7. juni 2012 100 Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser. København, den 29. maj 2012. a. Ministeriet for Forskning, Innovation

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: 1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning November 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om orientering om Rigsrevisionens undersøgelse af rejsekortprojektet. December 2010

Notat til Statsrevisorerne om orientering om Rigsrevisionens undersøgelse af rejsekortprojektet. December 2010 Notat til Statsrevisorerne om orientering om Rigsrevisionens undersøgelse af rejsekortprojektet December 2010 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Orientering om Rigsrevisionens undersøgelse

Læs mere

Organisering, opgaver, roller og bemanding (SAPA/Monopolbrud) Thor Herlev Jørgensen Programleder i Lyngby-Taarbæk Kommune for monopolbrudsprojekterne

Organisering, opgaver, roller og bemanding (SAPA/Monopolbrud) Thor Herlev Jørgensen Programleder i Lyngby-Taarbæk Kommune for monopolbrudsprojekterne Organisering, opgaver, roller og bemanding (SAPA/Monopolbrud) Thor Herlev Jørgensen Programleder i Lyngby-Taarbæk Kommune for monopolbrudsprojekterne KolleKolle - 25. November 2013 WS1 sat ind i et lokalt

Læs mere

Styring af statslige digitaliseringsprojekter

Styring af statslige digitaliseringsprojekter Styring af statslige digitaliseringsprojekter Dagsorden Baggrunden for udarbejdelsen af beretningen Undersøgelsens formål og afgrænsning De udvalgte projekter Vurderingskriterier Konklusioner Statsrevisorernes

Læs mere

Vejledning til statens business case-model

Vejledning til statens business case-model Vejledning til statens business case-model Marts 2015 Indhold 1 INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL MED STATENS BUSINESS CASE-MODEL... 1 1.2 FORMÅL MED PROJEKTET AFSPEJLES I BUSINESS CASEN... 1 1.3 KOBLING TIL

Læs mere

Bilag. Finansministeriet. København, den 26. november 2002.

Bilag. Finansministeriet. København, den 26. november 2002. 1 Bilag 63 Finansministeriet. København, den 26. november 2002. a. Finansministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at ændre virksomhedsregnskabet, således at det opbygges med en beretning,

Læs mere

Anvendelse af brugertest i udviklingen af offentlige selvbetjeningsløsninger

Anvendelse af brugertest i udviklingen af offentlige selvbetjeningsløsninger Kommunaludvalget 2013-14 KOU Alm.del Bilag 62 Offentligt Notat 11.april 2014 Anvendelse af brugertest i udviklingen af offentlige selvbetjeningsløsninger På samrådet vedr. digitalisering i Kommunaludvalget

Læs mere

Samrådsspørgsmål. Akt 186

Samrådsspørgsmål. Akt 186 Samrådsspørgsmål Akt 186 Der ønskes en uddybende redegørelse for og en drøftelse af årsagerne til og konsekvenserne af den forventede meget betydelige fordyrelse og forsinkelse af projektet. Svar: Indledning

Læs mere

b. 1. Projektets formål, organisering mv.

b. 1. Projektets formål, organisering mv. Aktstykke nr. 161 Folketinget 2014-15 (2. samling) Bilag 161 Skatteministeriet. København, den 8. september 2015. a. Skatteministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning til at igangsætte udviklingen

Læs mere

Udbudsannonce Prækvalifikation. Annoncering af konsulentbistand til udarbejdelse af evaluering af frikommuneordningen. Marts 2014

Udbudsannonce Prækvalifikation. Annoncering af konsulentbistand til udarbejdelse af evaluering af frikommuneordningen. Marts 2014 Udbudsannonce Prækvalifikation Annoncering af konsulentbistand til udarbejdelse af evaluering af frikommuneordningen Marts 2014 Baggrund og formål KL udbyder i samarbejde med Økonomi- og Indenrigsministeriet

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT

PROJEKTBESKRIVELSE INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT PROJEKTBESKRIVELSE cuneco en del af bips INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT Dato 20. marts 2014 Projektnr. 13 031 Sign. SSP 1 Indledning Dette projekt vil have fokus på at specificere de informationer,

Læs mere

PRojects IN Controlled Environments En introduktion

PRojects IN Controlled Environments En introduktion PRojects IN Controlled Environments En introduktion Indhold Indledning... 2 Principper... 3 Fortsat forretningsbegrundelse... 3 Tag ved lære af erfaringer... 3 Fastlagte roller og ansvar... 4 Faseopdeling...

Læs mere

Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen i 2013.

Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen i 2013. Vi knækker kurven! projekt om fravær i Borger & Arbejdsmarked 2013 Indledning Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen

Læs mere

Til nogle projekter kan der være knyttet en styregruppe ligesom der i nogle projektforløb kan være brug for en eller flere følge-/referencegrupper.

Til nogle projekter kan der være knyttet en styregruppe ligesom der i nogle projektforløb kan være brug for en eller flere følge-/referencegrupper. PROJEKTORGANISATION OG PROJEKTARBEJDE Rollefordeling i en projektorganisation Ethvert projekt har en projektejer, en projektleder og en eller flere projektmedarbejdere. Disse parter er altså obligatoriske

Læs mere

SAPA overblik på et øjeblik. Kenneth Møller Johansen, KOMBIT

SAPA overblik på et øjeblik. Kenneth Møller Johansen, KOMBIT SAPA overblik på et øjeblik Kenneth Møller Johansen, KOMBIT 1 Om forprojektet for SAPA Hvorfor? Del af Udbudsplanen for monopolområderne (ejes af KL, udføres af KOMBIT) Udbudsplanen skal iværksætte it-projekter,

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07

RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07 RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand

Læs mere

Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune.

Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune. Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune. Byrådet d. 25. marts 2008 1. INDLEDNING...3 2. FORMÅL...3 3. MÅLSÆTNINGER FOR KONKURRENCEUDSÆTTELSEN 2008-10...3 4. OVERVEJELSER FØR

Læs mere

Vejledning til programmodellen

Vejledning til programmodellen Vejledning til den fællesstatslige programmodel Side 1 Vejledning til programmodellen August 2013 Indhold 1. LÆSEVEJLEDNING... 4 2. ANVENDELSE AF PROGRAMMODELLEN... 7 2.1 KRAV TIL ANVENDELSE AF PROGRAMMODELLEN...

Læs mere

Aktstykke nr. 2 Folketinget 2013-14. Bilag Afgjort den 3. oktober 2013. Erhvervs- og Vækstministeriet. København, den 11. september 2013.

Aktstykke nr. 2 Folketinget 2013-14. Bilag Afgjort den 3. oktober 2013. Erhvervs- og Vækstministeriet. København, den 11. september 2013. Aktstykke nr. 2 Folketinget 2013-14 Bilag Afgjort den 3. oktober 2013 2 Erhvervs- og Vækstministeriet. København, den 11. september 2013. a. Erhvervs- og Vækstministeriet anmoder hermed Finansudvalget

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens anvendelse af private konsulenter. Januar 2011

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens anvendelse af private konsulenter. Januar 2011 Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens anvendelse af private konsulenter Januar 2011 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

DD110 - Detaljeret projektplan

DD110 - Detaljeret projektplan Version: 1.3 Status: Godkendt Godkender: Dokumenthistorik Version Dato Navn Status Bemærkninger 1.0 9-11-2007 Endelig Initiel version 1.1 22-11-2007 Godkendt 1.2 28-11-2007

Læs mere

Nyt Teknisk Forlag Logistik i virksomheden

Nyt Teknisk Forlag Logistik i virksomheden Fig. 12.1 Værdikædens datastyring internt og eksternt. 1. Formulerings- og analysefase 2. Planlægningsfase 3. Udvælgelses-/beslutningsfase 4. Informationsfase 5. Implementeringsfase 6. Opfølgnings-/kontrolfase

Læs mere

Kort om Umbrella. Den 6. oktober 2009. 1. Umbrella

Kort om Umbrella. Den 6. oktober 2009. 1. Umbrella Den 6. oktober 2009 Kort om Umbrella 1. Umbrella Umbrella er et fælleskommunalt samarbejde om udvikling af digitale selvbetjeningsløsninger. De udviklede løsninger skal sikre en videreudvikling af borgerservicen

Læs mere

Velkommen til. Akademifaget Projektstyring. - med mulighed for PRINCE2 Foundation certificering. i samarbejde med

Velkommen til. Akademifaget Projektstyring. - med mulighed for PRINCE2 Foundation certificering. i samarbejde med Velkommen til Akademifaget Projektstyring - med mulighed for PRINCE2 Foundation certificering i samarbejde med PRINCE2 is a registered trade mark of the Cabinet Office 1 Prince2 læsegrupper 2 Projektfaser

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om brugerinddragelse og brugervenlighed i offentlige digitale løsninger. Februar 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om brugerinddragelse og brugervenlighed i offentlige digitale løsninger. Februar 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om brugerinddragelse og brugervenlighed i offentlige digitale løsninger Februar 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning

Læs mere

Partneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan:

Partneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan: Partneraftale Randers Kommune og KMD har pr. 15.01.07 indgået nærværende partneraftale der, gennem et tæt samarbejde om optimal anvendelse af IT- løsninger, skal bidrage til at effektivisere kommunens

Læs mere

Retningslinjer for udbud i Lyngby-Taarbæk Kommune

Retningslinjer for udbud i Lyngby-Taarbæk Kommune Retningslinjer for udbud i Lyngby-Taarbæk Kommune Godkendt af Økonomiudvalget den 13. december 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Omfang og afgrænsning...3 3. Tilrettelæggelse og gennemførelse

Læs mere

Forretningsmæssig prioritering af IT projekter.

Forretningsmæssig prioritering af IT projekter. Case: Forretningsmæssig prioritering af IT projekter. Lars Fruensgaard 27. september 2012 15 år i IT branchen (EG, IBM, Globeteam) Forretningsoptimering, Business Intelligence og udbudsrådgivning 10+ år

Læs mere

Digitale ambassadører

Digitale ambassadører Digitale ambassadører 01-01-2013 31-12-2014 Politisk udvalg: Økonomiudvalg I juni 2012 vedtog Folketinget lov om digital post og lov om obligatorisk selvbetjening, som gør det obligatorisk for erhvervsliv

Læs mere

Nedbringelse af tvang efter gennembrudsmetoden

Nedbringelse af tvang efter gennembrudsmetoden J.nr. /4-1613-20/1 P R O J E K T B E S K R I V E L S E Projekt Nedbringelse af tvang efter gennembrudsmetoden Projektejer Søren Brostrøm Projektleder Bjørn Ursin Knudsen Startdato Januar 2012 Slutdato

Læs mere

Vejledning. Til samspil mellem standardkontrakter og den fællesstatslige it-projektmodel

Vejledning. Til samspil mellem standardkontrakter og den fællesstatslige it-projektmodel Vejledning Til samspil mellem standardkontrakter og den fællesstatslige it-projektmodel Januar 2014 Indhold 1 INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 LÆSEVEJLEDNING... 1 1.3 SAMMENHÆNG TIL DEN FÆLLESSTATSLIGE

Læs mere

KONKURRENCEBETINGELSER FORANALYSE TIL STANDARDKONTRAKT FOR OUTSOURCET IT-DRIFT

KONKURRENCEBETINGELSER FORANALYSE TIL STANDARDKONTRAKT FOR OUTSOURCET IT-DRIFT KONKURRENCEBETINGELSER FORANALYSE TIL STANDARDKONTRAKT FOR OUTSOURCET IT-DRIFT 1. INDLEDNING Digitaliseringsstyrelsen ønsker med denne konkurrenceudsættelse at indhente tilbud på løsning af opgaven Foranalyse

Læs mere

It-revision af selvejende institutioner Seminar i Rigsrevisionen den 5. maj 2015

It-revision af selvejende institutioner Seminar i Rigsrevisionen den 5. maj 2015 It-revision af selvejende institutioner Seminar i Rigsrevisionen den 5. maj 2015 Hvem er vi? It-revisor Claus. B. Jensen, CISA, CIA Lang erfaring med it-revision i bl.a. pengeinstitutter og forsvaret Ansat

Læs mere