Gasfyret plastsmeltning til sprøjtestøbemaskiner J.Nr. 1273/

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Gasfyret plastsmeltning til sprøjtestøbemaskiner J.Nr. 1273/01-0016"

Transkript

1 Gasfyret plastsmeltning til sprøjtestøbemaskiner J.Nr. 1273/ Delrapport 1: Afdækning af barrierer og funktionskrav Projektrapport Januar 2007

2 Gasfyret plastsmeltning til sprøjtestøbemaskiner J.nr. 1273/ Delrapport 1: Afdækning af barrierer og funktionskrav Ianina Mofid Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 2007

3 Titel : Gasfyret plastsmeltning til sprøjtestøbemaskiner, j.nr. 1273/ Rapport kategori : Projektrapport Forfatter : Ianina Mofid Dato for udgivelse : Januar 2007 Copyright : Dansk Gasteknisk Center a/s Sagsnummer : H:\722\50\IMO\Delrapport1_final.doc Sagsnavn : Gasfyret plastsmeltning til sprøjtestøbemaskiner ISBN :

4 DGC-rapport 1 Indholdsfortegnelse Side 1 Forord Resume og konklusion Summary Plastbranchen i Danmark Procesbeskrivelse Fremstilling af plastråvarer Forarbejdningsprocesser Sprøjtestøbning Ekstrudering Problemstilling Funktionskrav til anvendelse af gasfyret varmelegeme Potentiale og barrierer for konvertering af elvarmelegeme til gasfyret varmelegeme Referencer Bilag Bilag 1: Bilag 2: Bilag 3: Bilag 4: Bilag 5: Virksomhedsbeskrivelse Naturgaspris (kilde: HNG s hjemmeside) Nuværende eltarif fra NESA (kilde NESA s hjemmeside HTUwww.nesa.dkUTH) COB2B-emissionen fra elsektoren (kilde: HTUwww.nesa.dkUTH) Klimastrategi (kilde: Energistyrelsens hjemmeside HTUwww.ens.dkUTH)

5 DGC-rapport 2 1 Forord Effektiv anvendelse af energi er et effektivt middel til at reducere miljøbelastningen fra energisektoren, idet det betyder et mindre behov for energiproduktion. Energibesparelser er derfor et vigtigt middel til at opfylde internationale aftaler om at reducere COB2B udledningen. Plastindustrien er en af de mest energikrævende brancher, hvor det samlede årlige energiforbrug ligger omkring 1400 GWh og udgør ca. 14 % af industriens samlede elforbrug /1/. Plastindustrien anvender en række energiintensive processer, hvoraf hovedparten er elbaserede. Det største elforbrug i plastindustrien skyldes sprøjtestøbnings- og ekstruderingsprocesser inden for plastbearbejdning. Gasselskabernes Teknisk Chef Gruppe (TCG) og Energistyrelsen (ENS) har igangsat dette projekt, som har til formål at fremme anvendelsen af naturgas i plastbearbejdende processer ved at konvertere fra el- til naturgasbaserede processer og hermed opnå en reduktion af COB2B-emissionerne. Endvidere medvirker plastvirksomheden Replast A/S i projektet. Projektets hovedmål er at udvikle et koncept til et gasopvarmet varmelegeme, som kan erstatte de eksisterende elbaserede varmebånd i plastindustrien. Nærværende rapport udgør fase 1 af projektet Gasfyret varmelegeme til sprøjtestøbemaskiner og omfatter indledende undersøgelse af hvilke barrierer der er i plastindustrien som kan evt. hindre konvertering af elvarmebånd til gasbaseret varmelegeme. Rapporten er kvalitetssikret af projektleder Henrik Iskov, DGC. Hørsholm, januar 2007 Ianina Mofid Projektingeniør Afd. for Energiteknik og Sikkerhed Bjarne Spiegelhauer Afdelingschef Afd. for Energiteknik og Sikkerhed

6 DGC-rapport 3 2 Resume og konklusion Hovedmålet med projektet er at udvikle et gasopvarmet varmelegeme, der kan erstatte de eksisterende elbaserede varmebånd, der anvendes til at opvarme snekken i sprøjtestøbnings- og i ekstruderingsprocesser i plastindustrien. Fase 1 i projektet omfatter en indledende undersøgelse af, hvilke funktionskrav der stilles fra virksomhedernes side til et brænderkoncept baseret på naturgas. Desuden skal det opklares, hvilke barrierer der er i plastindustrien for udbredelsen af gasopvarmede varmelegemer. Undersøgelsen har vist, at det nye gasfyrede varmelegeme skal kunne leve op til følgende funktionskrav: Nøjagtig regulering af varmetilførslen. Temperaturen skal kunne reguleres i området mellem 25 til 280 C med nøjagtighed inden for ±5 C. I nogle virksomheder er kravet til nøjagtighed skærpet, idet kun ± 1 C kan accepteres. Varmelegemet skal være driftsikkert. Varmelegemet skal kunne afmonteres, idet det skal være muligt at udskifte cylinderen eller selve varmelegemet. Hver enkelt varmezone skal kunne reguleres uafhængigt af hinanden. Minimale drifts- og vedligeholdelsesomkostninger. Dimensionskrav, som kan være forskellige fra maskine til maskine. Formand for sprøjtestøbesektionen i Foreningen for plastbranchen Ole Byriel (Byriel Plastic A/S) mener, at gasfyrede varmelegemer kan komme på dagsordenen, hvis: Dette nye gasfyrede varmelegeme kan tilfredsstille alle funktionskrav. Installationen er pålidelig. Sikkerhedsforholdene er i orden. Der er tilfredsstillende holdbarhed. Der er tydelige tekniske fordele. Man kan påvise økonomiske fordele. Processen til forarbejdelse af plast bliver mere miljøvenlig.

7 DGC-rapport 4 Analyseresultaterne skal benyttes i det videre arbejde for at fastlægge et gasbaseret brænderkoncept og opbygge et reelt og konkurrencedygtigt alternativ til de eksisterende elvarmebånd.

8 DGC-rapport 5 3 Summary The main objective is to develop gas heated heating elements to replace the existing electrical heating belts in the mould flow industry. Phase 1 includes an initial investigation of the functional requirements to the gas based burner concept. The investigation also includes the possible barriers for the introduction of gas heated heating elements. Some of the requirements are: Accurate adjustment of heat supply. Dependable heating element. Removable heating element. Independently adjustable heating zones. Minimal operation and maintenance costs. Dimensioning requirements may differ from one machine to another. Sufficient safety. Obvious technical advantages. Improved environmental impact. Economical advantages. The results of the investigation are to be used in the future development of a gas based burner concept to establish a substantial and competitive alternative to the existing electrical heating belts.

9 DGC-rapport 6 4 Plastbranchen i Danmark Den plastbearbejdende branche i Danmark består af virksomheder, der fremstiller mange forskellige produkter, hvoraf følgende hovedgrupper kan nævnes: Emballage, tekniske emner, husholdningsartikler, bygge- og anlægsartikler, medicinalprodukter /1/. Det anslås, at der er ca. 500 plastbearbejdende virksomheder i Danmark. De 320 af dem er organiseret i Plastindustrien i Danmark, som er en brancheforening for plastforarbejdende virksomheder og leverandører af de maskiner og råvarer, der anvendes af industrien. Også forsknings- og undervisningsinstitutioner, der arbejder med polymerforskning og uddannelse inden for plastfag er medlemmer af Plastindustrien. Opgjort efter omsætning anslås det, at foreningen repræsenterer ca. 80 % af branchen. Branchen beskæftiger ca medarbejdere. Plasten fremstilles af fossile råmaterialer, typisk råolie eller naturgas, det vil sige gammelt organisk materiale hentet op fra undergrunden. Næsten al olie eller gas, som indvindes, bruges til energi enten i form af varme til boliger eller til transport. Kun 5 % bliver til plast. Fremstilling af plastråvarer sker ikke i Danmark, men på store petrokemiske anlæg i udlandet bl.a. i Tyskland, Sverige, England, Finland og Norge. Dansk plastindustri er en forarbejdende industri /2/. De 5 % bliver naturligvis til en masse plast. I dag er verdensproduktionen mere end 100 mio. tons. I Danmark bruger man ca tons plastprodukter årligt, men plastindustrien i Danmark forarbejder ca tons råvarer /4/. Over halvdelen af Danmarks plastproduktion går nemlig til eksport, men samtidig importerer Danmark store mængder plastprodukter.

10 DGC-rapport 7 5 Procesbeskrivelse For at kunne gennemføre projektet er det nødvendigt at have en forestilling om, hvad plast er, at have kendskab til processerne og hermed forstå produktionsudstyrets opbygning. Derfor gives der i det følgende en kort introduktion til forløbet for fremstilling af selve plastmaterialerne fra råvarer og efterfølgende færdige plastprodukter fra disse plastmaterialer. Herefter beskrives principper for sprøjtestøbnings- og ekstruderingsteknologier, som er de mest anvendte metoder til forarbejdelse af plast. 5.1 Fremstilling af plastråvarer Processen for fremstilling af plastmaterialer fra råstofferne er vist på Figur 1. På raffinaderiet bliver olien adskilt i bestanddele ved destillation: gas, benzin, petroleum, gasolie samt tung olie. Den vigtigste bestanddel fra raffineringen til produktion af plast er råbenzin (nafta). Nafta er blevet nedbrudt i en termisk spaltningsproces cracking til gasarter som etylen, propylen, butadien m. m. Som alternativ til cracking kan gasarterne fås fra naturgas. Disse molekyler, der kaldes monomerer, er det egentlige udgangspunkt for selve plastfremstillingen /2/. Monomerer bringes til at reagere med hinanden ved hjælp af kemiske reaktioner kaldet polymerisation, så der dannes meget lange molekylekæder - polymerer /2/. En polymer er derfor et meget stort molekyle et såkaldt makromolekyle. Ved polymerisation kan fås forskellige polymerer (plastmaterialer) med forskellige egenskaber, idet resultatet er afhængigt af de tilstedeværende monomerer, sammen med at selve processen - en polymerisation - kan forløbe efter forskellige reaktionstyper (kædepolymerisation, polykondensation, polyaddition m.v.). Plastmaterialernes egenskaber varierer efter makromolekylernes størrelse, form, orden, binding og den måde atomerne er ordnet i makromolekylerne /2/. Ud fra egenskaber og struktur opdeler man plastmaterialerne i tre hovedgrupper: - Termoplast - Hærdeplast - Elastomer

11 DGC-rapport 8 Der markedsføres flere tusinde forskellige plasttyper med forskellige egenskaber og anvendelse, og der kommer hele tiden nye til. Figur 1 Fra råstof til plast /2/ 5.2 Forarbejdningsprocesser Som nævnt er plast mange forskellige materialer med forskellige egenskaber. Hovedgrupperne er termoplast, hærdeplast og elastomerer. Omdannelsen af plastmaterialerne til færdige produkter kan ske ved anvendelse af vidt forskellige forarbejdningsteknologier (se Figur 2). Sprøjtestøbning og ekstrudering er de mest anvendte forarbejdningsmetoder.

12 DGC-rapport 9 Figur 2 Forarbejdningsprocesser i plastindustrien /2/ 5.3 Sprøjtestøbning I sprøjtestøbeprocessen (se Figur 2 og 3) føres plastgranulat ned i en cylinder med en roterende snekke. Ved en kombination af mekanisk arbejde fra den roterende snekke og varme fra elektriske varmelegemer, der omslutter cylinderen, plastificeres (blødgøres) materialet. Under plastificering transporteres materialet foran snekken, der samtidig bevæger sig bagud i cylinderen for at give plads til det smeltede materiale. Derefter fungerer snekken som et stempel, der presser det smeltede plastmateriale ind i formværktøj. Materialet afkøles herefter til en temperatur, hvor det er formstabilt, hvorefter formen åbnes, og det støbte emne stødes ud. Hele processen varer fra nogle få sekunder til flere minutter, afhængigt af plasttype og emnets godstykkelse.

13 DGC-rapport 10 Figur 3 Principskitse af sprøjtestøbemaskine Maskinernes tekniske opbygning er som regel baseret på et hydraulisk system, der via elektromotor og en pumpe omdanner den tilførte elektriske energi til hydraulisk energi. Figur 4 Sprøjtestøbeproces For at sprøjtestøbeprocessen kan fungere i praksis kan det være nødvendigt med flere hjælpeforanstaltninger: Til køling af maskinernes hydrauliksystem og materialetragten anvendes et kølesystem, der via kølevand (eller olie) bortleder størstedelen af den tilførte energi.

14 DGC-rapport 11 For at styre formværktøjets temperatur under sprøjtestøbeprocessen er det vigtigt, at temperaturen på kølemediet, der bruges til køling af formværktøjet, kan reguleres. Det gøres ved hjælp af et tempereringsaggregat, som opvarmer formværktøjet til den ønskede driftstemperatur før brug og derefter, når sprøjtestøbeprocessen er i gang, fjerner den overskydende varme. Cylinderen forsynes med køle- og varmesystem for at holde de temperaturprofiler, som afhænger af materialet og krav til produktet, idet hver plasttype har karakteristiske egenskaber ved bestemte temperatur. Trykluft anvendes oftest som værktøj til afformning af emner og i visse tilfælde til bevægelse af kernetræk i formværktøjet. Som regel forvarmes plastgranulat, før det kommer ind i cylinderen, idet langt de fleste materialer i større eller mindre grad er hygroskopiske og indeholder fugt. En forvarmning af materialet kan foregå i siloen på maskinen eller i en særskilt tørringsproces. 5.4 Ekstrudering Til forskel fra sprøjtestøbningsprocessen er ekstrudering en kontinuert produktionsproces til fremstilling af eksempelvis rør, tagrender, slanger, profiler og folier. En principskitse af ekstruderingsprocessen er fist på Figur 5. En ekstruder transporterer og smelter plastmaterialet på samme måde som en sprøjtestøbemaskine (se Figur 4). Den afgørende forskel er det afsluttende værktøj. I stedet for at sprøjtes ind i en lukket form presses den blødgjorte plastmasse igennem en dyse, der bestemmer emnets form og vægtykkelse. I forlængelse af dysen er som oftest placeret kalibreringsværktøj, der fastsætter emnets dimensioner. Bagefter køles emnet enten ved luft eller ved at trækkes igennem et kar med vand. Ekstruderens tekniske opbygning er, til forskel fra sprøjtestøbemaskinen, baseret på et system, der direkte omsætter den elektriske energi via en elmotor og gear til mekanisk arbejde.

15 DGC-rapport 12 For at en ekstruderingsproces kan fungere i praksis, er det nødvendigt med flere hjælpeforanstaltninger: Der skal bortledes varme fra kalibreringsværktøjet og vandbad via et kølesystem med vandet som kølemiddel. For at tørre emnerne efter passage af vandbadet anvendes trykluft. I andre tilfælde anvendes trykluft også som hjælpeværktøj til bl.a. kalibrering samt styring af bevægelige dele som sav, frembringer m.v. Ligesom for sprøjtestøbningsprocesser forvarmes plastgranulatet før det kommer ind i cylinderen også i ekstruderingsprocesser, idet langt de fleste materialer i større eller mindre grad er hygroskopiske og indeholder fugt. En forvarmning af materialet kan foregå i siloen på maskinen eller i en særskilt tørringsproces. Figur 5 Ekstruderingsproces (her: rørekstrudering)

16 DGC-rapport 13 Figur 6 Principskitse af ekstruderens opbygning

17 DGC-rapport 14 6 Problemstilling For at holde temperaturprofilen, som er forskellig for forskellige materialer, er cylinderen inddelt i flere temperaturzoner (som regel fra tre til fem), der alle er forsynet med køle- og varmesystemer, som vist på Figur 7. Figur 7 Opbygning af varme- og kølesystem omkring cylinderen I eksisterende sprøjtestøbe- og ekstruderingsmaskiner foregår opvarmning af snekken ved varmetilførsel fra elopvarmede varmebånd. Der tilføres dog også energi på anden måde end gennem varmelegeme. Når der anvendes cylinder/snakkekombinationer til fremføring af plasten, vil der frigives varme fra friktionen mod cylinderen, samtidig med at der vil opstå friktionsvarme under æltningsprocessen (indre friktion). I ekstrudere fx er varmelegemet ofte kun til den nødvendige opvarmning under indkøring. Cylinderen med snekke skal derefter køles, for at plasten kan holdes på en acceptabel temperatur. Afhængigt af råmaterialets kvalitet og starttemperatur (forvarmet granulat eller ej) skal varmelegemet kunne holde en bestemt temperatur ind i cylinderen, som kan ligge mellem 150 og 300 C under produktion. For at fjerne varmen fra cylinderen anvendes kølesystem med vand, olie eller luft som kølemiddel. Opbygning af kølesystemet med vand eller olie er vist på Figur 8 og med luft på Figur 9. Projektets formål er at udvikle et koncept, hvor et elbaseret varmelegeme, som opvarmer cylinderen/snekken, kan konverteres til et gasfyret varmelegeme. Rent praktisk vil det betyde, at ikke kun varmelegemet, men også kølesystemet skal erstattes.

18 DGC-rapport 15 Figur 8 Opbygning af cylinderens kølesystem med vand eller olie som kølemiddel Figur 9 Opbygning af cylinderens kølesystem med luft som kølemiddel

19 DGC-rapport 16 7 Funktionskrav til anvendelse af gasfyret varmelegeme Replast A/S har indvilliget i at medvirke i projektet og være værtsvirksomhed for afprøvning af det nye gasfyrede varmelegeme (se virksomhedsbeskrivelse i Bilag 1). Ifølge repræsentanten for Replast A/S, Børge Kjølhede, skal det nye varmelegeme kunne leve op til følgende funktionskrav: Nøjagtig regulering af varmetilførslen. Temperaturen skal kunne reguleres i området mellem 25 til 280 C med nøjagtighed inden for ± 5 C. I andre virksomheder kan kravet til nøjagtighed være skærpet: helt ned til ± 1 C kan accepteres. Varmelegemet skal være driftsikkert. Varmelegemet skal kunne afmonteres, idet det skal være muligt at udskifte cylinderen eller selve varmelegemet. Hver enkelt varmezone skal kunne reguleres uafhængigt af hinanden. Minimale drifts- og vedligeholdelsesomkostninger. Dimensionskrav, som kan være forskellige fra maskine til maskine. For projektmaskinen vil kravene være: Længden af en varmezone er 640 mm. Ekstruderen har 5 varmezoner. Udvendig diameter på ekstrudercylinder er 210 mm. Udvendig diameter på brænder må maksimum være 450 mm.

20 DGC-rapport 17 8 Potentiale og barrierer for konvertering af elvarmelegeme til gasfyret varmelegeme Ifølge en svensk undersøgelse /3/ er der følgende mulige forklaringer på, at der ikke findes gasopvarmede varmelegemer til plastsmeltning: 1. Processen kræver nøjagtig temperaturregulering, som elvarmelegeme er egnet til. 2. Maskinen skal kunne operere ved forskellige temperaturer, hvilket kræver flere brændere og dermed fordyrer maskinen. 3. Der er ofte ikke meget plads til maskinerne, så ekstra eksternt udstyr (brændere, varmevekslere m.m.) kan være en ulempe. Det er desuden en udbredt opfattelse i plastbranchen, at gasinstallationer ikke bør anvendes ved plastproduktion mht. sikkerheden på arbejdspladsen Bl.a. giver åbne flammer og varme plader anledning til bekymring. Dette er barrierer, der skal tages højde for i udviklingen af et gasfyret varmelegeme. Formand for sprøjtestøbesektionen i Plastbrancheforeningen, Ole Byriel (Byriel Plastic A/S), mener, at gasfyrede varmelegemer kan komme på dagsordenen under følgende forudsætninger: Dette nye gasfyrede varmelegeme kan tilfredsstille alle funktionskravene (se Afsnit 6). Installationen er pålidelig. Der skal være minimal risiko for fejl/driftsstop under produktionen, idet det vil medføre store omkostninger for virksomheden. Sikkerhedsforholdene er i orden. Det at vigtigt, at der hverken må være eksplosions- eller forbrændingsfare for personalet. Målet er, at det færdigdesignede gasfyrede varmelegeme på ingen måder er farligere end det eksisterende elbaserede elvarmelegeme. Forbrændingen i et gasfyret varmelegeme vil ske i et lukket forbrændingskammer, hvilket vil udelukke forbrændingsfare for personalet. For at gøre gasinstallationen endnu sikrere, må der være undertryk i systemet, som vil udelukke faren for gasudslip. Desuden er der som regel en stærk ventilation i produktionslo-

21 DGC-rapport 18 kalerne, så det vil være absolut umuligt for gassen at ophobe sig i lokalerne, hvis det alligevel skulle gå galt. Der er tilfredsstillende holdbarhed. Gennemsnitslevetiden for elvarmelegemet er omkring 10 år. Levetiden for et gasfyret varmelegeme, under forudsætning af at serviceog vedligeholdsregler overholdes, skønnes at være minimum 10 år. Der er tydelige tekniske fordele. I centrum for det nye koncept skal ligge effektiv energianvendelse. Fx skal røggasgenvinding overvejes, dvs., at røggastemperaturen ud af installationen skal være så lav som muligt. Røggas kan fx forvarme forbrændingsluften samt evt. plastgranulatet, før det føres ind i cylinderen. En anden teknisk fordel med gasfyret varmelegeme vil sandsynligvis være en hurtigere temperaturregulering, hvilket vil reducere energitab med luftkøling. Man kan påvise økonomiske fordele. Det koster naturligvis mere at investere i de mest energieffektive løsninger, men merudgiften tjenes hurtigt hjem igen, fordi de løbende driftsudgifter reduceres. Dvs. selvom et gasbaseret varmelegeme inkl. installationsudgifter vil være en del dyrere end et elvarmelegeme, kan det alligevel betale sig at konvertere fra el til naturgas, idet man bl.a. kan spare på elregningen. Det kan beregnes, at prisen for 1 kwh med gasfyret varmelegeme vil være omkring halvdelen af 1 kwh med elbaseret varme. I dag koster 3 naturgas 6,163 kr. pr. mp Pn (se Bilag 2) hos HNG. Ved at antage at 3 naturgassens nedre brændværdi er 11 kwh pr. mp Pn, og et gasfyret varmelegemes effektivitet vil være omkring 90 %, kan man beregne prisen for 1 kwh for et gasbaseret varmelegeme til: 6,163 kr kwh m n = 3 *0,9 m n 0,62 kr. kwh Ved at sammenligne denne pris med den eksisterende elpris fra NESA (nu: DONG Energy) (se Bilag 3), som ligger mellem 131,80-147,98 øre/kwh, ses det, at der er meget at spare på elregningen.

22 DGC-rapport 19 De økonomiske fordele (bl.a. tilbagebetalingstid) vil være forskellige fra virksomhed til virksomhed. Nedenfor vises en simpel vurdering af tilbagebetalingstid for Replast A/S efter de oplysninger, som er til rådighed. Replast A/S har to store ekstrudere, hvor hver snekke opvarmes ved hjælp af fem elvarmelegemer. Ifølge målingerne udgør den samlede effekt fra 10 varmelegemer 16 kw i gennemsnit. Ved at antage at virksomhedens driftstid er ca h pr. år, kan besparelsen på elregningen beregnes således: Elforbrug (10 varmelegeme) 16 kw * 6700 h/år = kwh/år Elregning: 1,40 kr./kwh (gns) * kwh/år = kr./år Naturgas regning: 0,62 kr./kwh * kwh/år = kr./år Besparelse: kr./år Hvis man fx overvejer at udskifte alle (10) elvarmelegemer på de to ekstrudere, og prisen for et elvarmelegeme (inkl. installationsudgifter) er ca kr., kan tilbagebetalingstiden udregnes: Antages, at omkostningerne for 10 gasfyrede varmelegemer (inkl. installationsudgifter) ikke vil overstige kr. Merinvestering: * = kr. Simpel tilbagebetalingstid: / ~ 3,4 år I disse overslagsberegninger er ikke indeholdt udgifter til service og vedligeholdelse - hverken for den el- eller gasbaserede løsning. Mere detaljerede vurderinger kræver, at fremstillingsprisen for et færdigdesignet gasbaseret varmelegeme kendes. Processen for forarbejdelse af plast vil være mere miljøvenlig. Anvendelse af gas til opvarmning af snekken er langt mindre miljøbelastende og en mere energieffektiv proces end opvarmning med el, idet råstoffet er naturgas, og energien fås ved direkte forbrænding af naturgas. El er derimod et slutprodukt, som fremstilles på elværker og kraftvarmeværker ved langt flere energiomdannelsesprocesser. Ved konvertering fra el til naturgas vil der opnås energieffektivise-

23 DGC-rapport 20 ring af processen, som væsentligt vil bidrage til branchens miljøindsats. I de kommende år vil der specielt blive fokuseret på den danske forpligtelse i forbindelse med reduktion af COB2B-udslip (se Bilag 4). En øget energieffektivisering i erhvervene vil give et væsentligt bidrag til at sikre opfyldelsen af Danmarks internationale forpligtelser. Der kan beregnes miljøbelastning i form af COB2B-emissioner fra anvendelse af naturgas eller el til opvarmning af snekken ved hjælp af emissionsfaktorer, som er et udtryk for udsendt forureningsmængde pr. indfyret energimængde. I industrielle processer med naturgas som energikilde dannes der 56,9 kg COB2B/GJ (eller 205 g/kwh) /5/, mens COB2B-emissionen for elsektoren er 359 g/kwh (se Bilag 4). Dvs. at COB2B-udslippet kan reduceres med 154 g for hver kwh ved konvertering fra el til naturgas. Den målte effekt hos Replast A/S for to ekstrudere udgør i gennemsnit 16 kw, det vil sige at elforbruget (10 varmelegemer) udgør 16 kw * 6700 h/år = kwh/år. Ved at antage at gasbrænderens effektivitet vil være minimum 90 %, er det muligt for Replast A/S at spare kwh/år * 154 g/kwh * 0,9 ~ 15 ton COB2B årligt ved konvertering fra elvarmebånd til naturgasbaseret varmelegemer. Tilsvarende kan følgende COB2B-reduktion skønnes for plastbranchen i det hele taget, hvis snekken i sprøjtestøbemaskiner samt i ekstrudere opvarmes ved hjælp af gasfyrede varmelegemer med nyttevirkningsgrad på 90 %:

24 DGC-rapport 21 Samlet energiforbrug /2/, [GWh] Energi til opvarmning af snekker (10-25 %), [GWh] Reduktion af COB2Bemissioner (154 g/kwh), [ton COB2B pr. år ] Sprøjtestøbning Ekstrudering I alt Hvis man hermed tager det nye EU-kvotedirektiv i betragtning, som ligger i centrum af regeringens nye klimastrategi, er der meget at spare ved konvertering fra elbaseret til naturgasbaseret varmelegeme, idet virksomhederne i den nærmeste fremtid vil skulle betale en bøde for overskridelse af deres tilladte kvote for udledning af COB2B. Bøden bliver 40 Euro (ca. 300 kr.) pr. ton COB2B stigende til 100 Euro (ca. 750 kr.) pr. ton i 2008 eller omkring 100 kr. ved brug af de fleksible mekanismer (Clean Development Mechanism, Joint Implementation og Emissions Trading) (se Bilag 5).

25 DGC-rapport 22 9 Referencer 1. Brancheenergianalyse i Plastindustrien 95. Plastindustrien i Danmark. København, april En Verden i plast, Plastindustrien i Danmark, Kailow Tryk A/S, Ehrstedt, T.: Gasanvändning inom plastindustrien Handlingsplan. SGC-rapport 043, Svensk Gasteknisk Center, Malmö, november Plastindustriens hjemmeside HTUwww.plast.dkUTH 5. Naturgas Energi og Miljø, DGC A/S, november 2001, ISBN:

26 DGC-rapport 23 Virksomhedsbeskrivelse (af Børge Kjølhede, produktionschef) BILAG 1 Replast A/S blev startet i 1983 og har til formål at drive virksomhed inden for plastgenvinding og plastaffaldshåndtering. Vi er kapitel 5 godkendt, og søger gennem en aktiv miljøpolitik og indførelse af Renere Teknologi at optimere recirkulering af brugte LDPE plastprodukter. Som de eneste i Danmark er vi således i stand til at oparbejde snavset returplast. Replast A/S har en kapacitet til at oparbejde tons returplast om året. Foruden almindelige brugte LDPE folier kan Replast også, som den eneste i Danmark, modtage store mængder snavset LDPE transportemballage og landbrugsfolie. Dette plastaffald forvandler vi til godt regranulat, og den genindvundne råvarer afsættes til producenter af bl.a. landbrugsfolie, afdækningsfolier samt affaldssække og poser. Hermed reduceres både forbruget af virgine råstoffer og tilgangen af brændbart affald til forbrændingsanlæggene. Replast A/S er i dag ejet 100 % af Primo Danmark A/S. Procesbeskrivelse Forsortering Der sker en manuelt grov forsortering af råvaren inden neddelingen. Neddeling Råvaren neddeles til frimærkestørrelse i shredder/kværne og blæses/pumpes til mellemsilo. Vask og sortering Friktionsvasker løsner etiketter, jord og anden forurening fra plasten. Hydrocykloner sorterer alt fra med en vægtfylde over 1. Sedimentationskar sorterer ligeledes alt fra som synker til bund i vand. Mekanisk tørring Centrifuger fjerner vandet fra plasten ned til en restfugtighed på ca 10 %. Samtidigt fjernes eventuelle papirfibre. Termisk tørring Ved direkte fyring med naturgas igennem en tørrestrækning fjernes den sidste fugt, således at restfugtigheden kommer ned på 0,5 % Ekstrudering og filtrering. Det findelte rene LDPE- materiale opvarmes (El-opvarmning) og sammensmeltes under højt tryk. Den smeltede plastmasse presses gennem et fint filter hvor alt der ikke smelter ved ca. 200 grader filtreres fra. Den smeltede plast-

27 DGC-rapport 24 masse pelleteres og nedkøles med vand til ca. 40 grader. Plastgranulatet blæses herefter til silo for kvalitetskontrol. Kvalitetskontrol Granulatet kontrolleres ved prøvetagning i vores laboratorium. De væsentligst checkpunkter er: MFI-smelteindex, der angiver materialets flydeegenskaber, desuden checkes gas- og fugtindhold. I laboratoriet blæses en prøvefolie. Endelig foretages en dart-drop -test af den blæste folie, som angiver plastfoliens modstandsdygtighed ved ekstreme belastninger. Aftapning Den godkendte plastgranulat tappes i octabiner (ca kg) eller blæses i siloer til tanktransport.

28 DGC-rapport 25 Naturgaspris (kilde: HNG s hjemmeside) BILAG 2 Fastprisaftale Frys prisen fast Nu har De mulighed for at vælge en fast pris på naturgas for dette varmeår. Fordelen er, at De allerede her i begyndelsen af fyringssæsonen kan budgettere med, hvor meget De skal betale for gas resten af året. Aftalen er bindende Indgår De en aftale om en fast pris, kommer De til at betale den aftalte pris for Deres samlede forbrug i perioden. Stiger den variable naturgaspris, betaler De stadig den lavere aftalte pris. En fastprisaftale er dog bindende uanset om den variable naturgaspris stiger eller falder. Dagens Pris: 2,765 kr/m3 6,163 kr/m3 *) Gælder 1. maj april Pris for kunder med Bolind-aftale: 2,963 kr/m3 6,410 kr/m3 *) (lejeboliger tilknyttet Boligselskabernes Landsforening) Gælder 1. september august *) inkl. miljørabat, afgifter og moms)

29 DGC-rapport 26 Nuværende eltarif fra NESA (kilde: NESA s hjemmeside HTUwww.nesa.dkUTH) BILAG 3

30 DGC-rapport 27

31 DGC-rapport 28 COB2 Bemissionen fra elsektoren (kilde: BILAG 4

32 DGC-rapport 29 BILAG 5 Klimastrategi (Kilde: Energistyrelses hjemmeside HTUwww.ens.dkUTH)

33 DGC-rapport 30

34 DGC-rapport 31

Gasfyret plastsmeltning til sprøjtestøbemaskiner J.nr. 1273/

Gasfyret plastsmeltning til sprøjtestøbemaskiner J.nr. 1273/ Gasfyret plastsmeltning til sprøjtestøbemaskiner J.nr. 1273/01-0016 Delrapport 4: Målerapport for laboratorieforsøg Projektrapport Januar 2007 Gasfyret plastsmeltning til sprøjtestøbemaskiner J.nr. 1273/01-0016

Læs mere

VEUD ekstraopgave Opgave nr. 60-10

VEUD ekstraopgave Opgave nr. 60-10 Opgavens art: Opgaveformulering: Fagområde: Opgavens varighed: Teoretisk. 45 spørgsmål til termoplast. Introduktion til termoplast. 4 lektioner Niveau, sammenlignet med uddannelsen: Henvisning til hjælpemidler:

Læs mere

Gasfyret plastsmeltning til sprøjtestøbemaskiner J.nr. 1273/01-0016

Gasfyret plastsmeltning til sprøjtestøbemaskiner J.nr. 1273/01-0016 Gasfyret plastsmeltning til sprøjtestøbemaskiner J.nr. 1273/01-0016 Delrapport 2: Kravspecifikationer og konstruktionsoplæg til gasbrænder Projektrapport Januar 2007 Gasfyret plastsmeltning til sprøjtestøbemaskiner

Læs mere

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos KSM Kragelund ApS. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos KSM Kragelund ApS. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen Energirapport Indsatskatalog for energioptimering hos KSM Kragelund ApS. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen KSM Kragelund ApS. 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore

Læs mere

Gasfyret plastsmeltning til sprøjtestøbemaskiner J.nr. 1273/

Gasfyret plastsmeltning til sprøjtestøbemaskiner J.nr. 1273/ Gasfyret plastsmeltning til sprøjtestøbemaskiner J.nr. 1273/01-0016 Delrapport 3: Konstruktion og funktionsbeskrivelse af prototypegasbrænder Projektrapport Januar 2007 Gasfyret plastsmeltning til sprøjtestøbemaskiner

Læs mere

Nationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg)

Nationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg) Nationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg) Gastekniske Dage 2015, Billund Svend Pedersen, Teknologisk Institut Baggrund Et ud af i alt 4 VE orienterede projekter

Læs mere

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Lillnord. Udarbejdet af: Morten Torp

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Lillnord. Udarbejdet af: Morten Torp Energirapport Indsatskatalog for energioptimering hos Lillnord Udarbejdet af: Morten Torp 1 Lillnord 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder er udviklet

Læs mere

VEUD ekstraopgave Opgave nr

VEUD ekstraopgave Opgave nr Opgavens art: Opgaveformulering: Fagområde: Opgavens varighed: Blandede teorispørgsmål. Lav en skriftlig besvarelse på en række teoretiske spørgsmål. Ekstrudering 4 lektioner Niveau, sammenlignet med uddannelsen:

Læs mere

Konvertering af rumvarme i erhvervsejendomme. Notat Marts 2000

Konvertering af rumvarme i erhvervsejendomme. Notat Marts 2000 Konvertering af rumvarme i erhvervsejendomme Notat Marts 2000 DGC-notat Teknologistatus marts 2000 1/8 Konvertering af rumvarme i erhvervsejendomme Opvarmning via radiatoranlæg eller kaloriferer René Thiemke,

Læs mere

DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder

DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder Udarbejdet af: Kasper Hingebjerg K.P.Komponenter 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder

Læs mere

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG SÅDAN FUNGERER ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG Et mini-kraftvarmeanlæg består af en gasmotor, som driver en generator, der producerer elektricitet. Kølevandet fra motoren og generatoren bruges til opvarmning.

Læs mere

VEUD ekstraopgave Opgave nr. 63-12

VEUD ekstraopgave Opgave nr. 63-12 Opgavens art: Opgaveformulering: Fagområde: Opgavens varighed: 39 blandede teorispørgsmål i ekstrudering Giv en skriftlig besvarelse på en række teoretiske spørgsmål Ekstrudering 3 timer / 4 lektioner

Læs mere

VEUD ekstraopgave Opgave nr. 63-11

VEUD ekstraopgave Opgave nr. 63-11 Opgavens art: Opgaveformulering: Fagområde: Opgavens varighed: 25 teorispørgsmål i ekstruderingsprocesserne Giv en skriftlig besvarelse på en række teoretiske spørgsmål Ekstrudering 3 timer / 4 lektioner

Læs mere

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Egelykke Jensen Maskinfabrik. Udarbejdet af: Morten Torp

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Egelykke Jensen Maskinfabrik. Udarbejdet af: Morten Torp Energirapport Indsatskatalog for energioptimering hos Egelykke Jensen Maskinfabrik Udarbejdet af: Morten Torp 1 Egelykke Jensen Maskinfabrik 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små

Læs mere

Titel Beskrivelse dato. måned år

Titel Beskrivelse dato. måned år Titel Beskrivelse dato. måned år Hvad er maskiner og processer Trykluftsanlæg Køleanlæg Vakuum Produktionsmaskiner Transportbånd, siloer og materialehåndtering Vakuum Trykluft - anvendelser Det mest in-effektive

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

Valg af kedelstørrelse i forhold til husets dimensionerende varmetab. Notat August 2003

Valg af kedelstørrelse i forhold til husets dimensionerende varmetab. Notat August 2003 Valg af kedelstørrelse i forhold til husets dimensionerende varmetab Notat August 03 DGC-notat 1/10 Valg af kedelstørrelse i forhold til husets dimensionerende varmetab Indledning I tilbudsmaterialet for

Læs mere

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos N.H. Stål. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos N.H. Stål. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen Energirapport Indsatskatalog for energioptimering hos N.H. Stål Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen 1 N.H. Stål 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder er

Læs mere

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper Svend Pedersen Center for Køle- og Varmepumpeteknik God energirådgivning - Varmepumper 1 Indhold Hvilke typer varmepumper findes der I hvilke situationer er

Læs mere

Grundvandskøling. Fordele, udfordringer og økonomi. Pia Rasmussen Energiingeniør og projektleder. Ajour / CoolEnergy 27. november 2014 CVR 48233511

Grundvandskøling. Fordele, udfordringer og økonomi. Pia Rasmussen Energiingeniør og projektleder. Ajour / CoolEnergy 27. november 2014 CVR 48233511 Copyright Copyright 2012 Grontmij Grontmij A/S A/S CVR 48233511 Grundvandskøling Fordele, udfordringer og økonomi 1 Pia Rasmussen Energiingeniør og projektleder Ajour / CoolEnergy 27. november 2014 Agenda

Læs mere

Grontmij Grundvandskøling

Grontmij Grundvandskøling Copyright 2012 2014 Grontmij A/S CVR 48233511 Grontmij Grundvandskøling Fordele, udfordringer og økonomi 1 Pia Rasmussen Energiingeniør og projektleder Københavns Lufthavn Ajour / CoolEnergy 27. november

Læs mere

VEUD ekstraopgave Opgave nr. 62-10

VEUD ekstraopgave Opgave nr. 62-10 Opgavens art: Teoretisk. Opgaveformulering: 55 spørgsmål til Maskiner & udstyr, materialelære og 8 regneopgaver. Fagområde: Opgavens varighed: Sprøjtestøbning. 4 lektioner. Niveau, sammenlignet med uddannelsen:

Læs mere

El-drevne varmepumper, Muligheder og begrænsninger

El-drevne varmepumper, Muligheder og begrænsninger El-drevne varmepumper, Muligheder og begrænsninger IDA Energi, Århus d. 26/2-2014 Bjarke Paaske Center for køle- og varmepumpeteknik Mekaniske varmepumper (el) Politiske mål Danmark og udfasning af oliefyr,

Læs mere

Lavenergiforarbejdning af plast hvad findes der af konkrete tiltag og løsninger? Gennemgang af RECIPE best practice guide

Lavenergiforarbejdning af plast hvad findes der af konkrete tiltag og løsninger? Gennemgang af RECIPE best practice guide Lavenergiforarbejdning af plast hvad findes der af konkrete tiltag og løsninger? Gennemgang af RECIPE best practice guide Hvad er: Projektet er igangsat i 2005 af EU under. Intelligent Energi Europe programme

Læs mere

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos AB Jensen Maskinfabrik A/S. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos AB Jensen Maskinfabrik A/S. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen Energirapport Indsatskatalog for energioptimering hos AB Jensen Maskinfabrik A/S Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen AB Jensen Maskinfabrik A/S 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små

Læs mere

Bioplast og miljøet. Hvad er fup og hvad er fakta?

Bioplast og miljøet. Hvad er fup og hvad er fakta? Bioplast og miljøet Hvad er fup og hvad er fakta? Introduktion: Hvad er bioplast? Bioplast anvendes primært som betegnelse for polymerer fremstillet ud fra biologiske råvarer, fx majs. Den mest anvendte

Læs mere

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne Beboer Sænk spændingen og sænk el-regningen Stigende el-priser er i stadig højere grad med til at lægge pres på både offentlige og private

Læs mere

Muligheder i et nyt varmeanlæg

Muligheder i et nyt varmeanlæg Program Hvilke muligheder er der for et nyt varmeanlæg? Hvordan er processen i udskiftningen af varmeanlæg? Tilskudsmuligheder Hvor finder jeg hjælp i processen? Muligheder i et nyt varmeanlæg Fjernvarme

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet selv

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

Af Niels Bjarne K. Rasmussen, Dansk Gasteknisk Center as (DGC), nbr@dgc.dk

Af Niels Bjarne K. Rasmussen, Dansk Gasteknisk Center as (DGC), nbr@dgc.dk Artikel til Dansk Kemi RECCAT -konceptet Udvikling af en ny lovende katalysatortype Af Niels Bjarne K. Rasmussen, Dansk Gasteknisk Center as (DGC), nbr@dgc.dk Indledning Nye naturgasfyrede gasmotorer på

Læs mere

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug

Læs mere

Rumopvarmning med naturgasfyrede strålevarmerør. Notat Marts 2000

Rumopvarmning med naturgasfyrede strålevarmerør. Notat Marts 2000 Rumopvarmning med naturgasfyrede strålevarmerør Notat Marts 2000 DGC-notat Teknologistatus marts 2000 1/6 Rumopvarmning med naturgasfyrede strålevarmerør Dorthe Jensen, DGC og Paw Andersen, DGC Baggrund

Læs mere

Tilskud til energioptimering

Tilskud til energioptimering Tilskud til energioptimering Præsentation Peter Jonsson, Maskinmester, 48 år. Kommer fra SE Big Blue, som er SE s energirådgivningsselskab Baggrund er over 20 års erfaring med ledelse af tekniske afdelinger

Læs mere

Trykluft. Optimering og projektering af anlæg

Trykluft. Optimering og projektering af anlæg Trykluft Optimering og projektering af anlæg Indholdsfortegnelse Trykluft...2 Trykluftanlæg...2 Energiforbrug i trykluftanlæg...2 Optimering af eksisterende anlæg...3 Trykforhold...3 Lækager...3 Lækagemåling...4

Læs mere

Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet

Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Energi effektivisering Den mest bæredygtige energi er

Læs mere

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 82 Offentligt Notat 10. december 2010 J.nr. 2010-500-0002 Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald I dette notat beskrives

Læs mere

Energy Cool. Messe C Energikonference 26. Oktober 2011

Energy Cool. Messe C Energikonference 26. Oktober 2011 Energy Cool Messe C Energikonference 26. Oktober 2011 Profil Henrik Thorsen Stifter af Energy Cool 41 år Agenda Hvem er Energy Cool? Hvad kan Energy Cool tilbyde? Hvordan kan Energy Cool hjælpe dig? Hvem

Læs mere

Undervisningsforløb om plast:

Undervisningsforløb om plast: Øvelsesvejledning samt en plan for et uv-forløb om plast. Desuden er der en prøve, som mine elever har udarbejdet og en elevs forsøg på at lave et flow-chart over analysen i WOW - DetEtPlast. Det skal

Læs mere

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011 Varmepumper Frigør Danmark fra fossile brændsler Dansk Energi februar 2011 Danmark har brug for varmepumper Varmepumper hjælper til at frigøre Danmark fra fossile brændsler og sænke udslippet af CO2. Varmepumpen

Læs mere

Afgifter bremser genbrug af energi

Afgifter bremser genbrug af energi Organisation for erhvervslivet 9. februar 2009 Afgifter bremser genbrug af energi AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK Danmark går glip af varmegenanvendelse for mindst 1,2 mia. kroner om året. Det

Læs mere

VEUD ekstraopgave Opgave nr. 62-20

VEUD ekstraopgave Opgave nr. 62-20 Opgavens art: Opgaveformulering: Fagområde: Opgavens varighed: Teoretisk. 41 spørgsmål til maskiner & udstyr, materialelære og 6 regneopgaver. Sprøjtestøbning. 4 lektioner Niveau, sammenlignet med uddannelsen:

Læs mere

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Få styr på energi og affald og få nye konkurrencefordele! 21. maj Energi Nord A/S Energirådgiver Steen Lund Sømod

Få styr på energi og affald og få nye konkurrencefordele! 21. maj Energi Nord A/S Energirådgiver Steen Lund Sømod Få styr på energi og affald og få nye konkurrencefordele! 21. maj 2014 Energi Nord A/S Energirådgiver Steen Lund Sømod Hvad for en slags fisk er jeg så Steen Lund Sømod 44 år Maskinmester Energi Nord 4,5

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007)

Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007) Notat 28. juni 2007 J.nr. Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007) 1.Kan det bekræftes at den gaspris, de små værker betaler, er betydeligt højere end spotprisen på naturgas

Læs mere

Har du styr på energiafgifterne i detailhandlen?

Har du styr på energiafgifterne i detailhandlen? Har du styr på energiafgifterne i detailhandlen? I Danmark opkræves et stadigt stigende provenue til statskassen i form af afgifter. Der pålægges afgifter på miljø- og energiforbrug ligesom en lang række

Læs mere

Energihandlingsplan for Servicestyrelsen

Energihandlingsplan for Servicestyrelsen for Servicestyrelsen 2008 Servicestyrelsen Handlingsplan 1. Indledning Dette er handlingsplanen for Servicestyrelsen jf. Cirkulære for energieffektiviseringer i statens institutioner. Ministeriet har til

Læs mere

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus DEBATOPLÆG Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus Plan C: http://www.gate21.dk/projekter/planc/ Svend Svendsen og Maria Harrestrup samt PlanC s forsyningsgruppe Regeringens

Læs mere

DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder

DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder Udarbejdet af: Kasper Hingebjerg og Morten Torp Hendricks Industries 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore

Læs mere

Notat om grænseværdier for NO x og CO for naturgas- og gasoliefyrede. kw til 50 MW (indfyret effekt) JUNI 1999

Notat om grænseværdier for NO x og CO for naturgas- og gasoliefyrede. kw til 50 MW (indfyret effekt) JUNI 1999 Notat om grænseværdier for NO x og CO for naturgas- og gasoliefyrede fyringsanlæg fra 120 kw til 50 MW (indfyret effekt) JUNI 1999 Udarbejdet af Knud Christiansen Akademiingeniør dk-teknik ENERGI & MILJØ

Læs mere

Folketingets Energipolitiske Udvalg Torsdag 6.november 2008

Folketingets Energipolitiske Udvalg Torsdag 6.november 2008 Folketingets Energipolitiske Udvalg Torsdag 6.november 2008 Sekretariat. +45 5783 0909 Wilstersvej 6 E-mail: dansk.vent@mail.tele.dk 4180 Sorø www.danskventilation.dk 1. Dansk Ventilation, der repræsenterer

Læs mere

I forløbet Plast arbejdes med plasts opbygning, anvendelse, genbrug og de miljømæssige konsekvenser ved brugen af plast.

I forløbet Plast arbejdes med plasts opbygning, anvendelse, genbrug og de miljømæssige konsekvenser ved brugen af plast. Plast Niveau: 9. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: I forløbet Plast arbejdes med plasts opbygning, anvendelse, genbrug og de miljømæssige konsekvenser ved brugen af plast. Forløbet består af 6

Læs mere

Plast er ikke bare Plast Hvad enhver teknikker bør vide om plast

Plast er ikke bare Plast Hvad enhver teknikker bør vide om plast Plast Center Danmark Plast er ikke bare Plast Hvad enhver teknikker bør vide om plast Mia Katharina Andersen Podlech Teknisk Projektleder Ph.D. Kemiingeniør Vejle, d. 1. november 2012 1 Plast er ikke bare

Læs mere

Naturgassens konkurrenceevne i parcelhuse

Naturgassens konkurrenceevne i parcelhuse Naturgassens konkurrenceevne i parcelhuse Projektrapport Juni 2013 RAPPORT Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf. 2016 9600 Fax 4516 1199 www.dgc.dk dgc@dgc.dk Naturgassens

Læs mere

Energitjek. Få mest muligt ud af din energi

Energitjek. Få mest muligt ud af din energi Energitjek Få mest muligt ud af din energi Energi og produktionsomkostninger Leder du efter produktivitetseffektivisering? Energitjek Et struktureret program for energioptimering Hvorfor energitjek? Et

Læs mere

Grønne afgifter. Indholdsforbtegnelse:

Grønne afgifter. Indholdsforbtegnelse: Grønne afgifter Indholdsforbtegnelse: Grønne afgifter... 2 Struktur... 2 Refusion af afgifter... 3 Måling af elvarme... 4 Overskudsvarme... 4 Afgiftsbelægning af genbrugsvarme... 4 Regler for afgiftsbelægning...

Læs mere

Isolering af rørinstallation til centralvarme og varmt brugsvand

Isolering af rørinstallation til centralvarme og varmt brugsvand Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2014 Isolering af rørinstallation til centralvarme og varmt brugsvand Det bør overvejes at efterisolere rør til radiatorer, konvektorer og gulvvarme, hvis

Læs mere

Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige

Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 115 Offentligt Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige energispareindsats Mål for energibesparelser i perioden 2006 2013 Årligt energisparemål på

Læs mere

DSM-benchmark 2004 Benchmark for naturgasdistributionsselskabernes DSM-aktiviteter 2004

DSM-benchmark 2004 Benchmark for naturgasdistributionsselskabernes DSM-aktiviteter 2004 DSM-benchmark Benchmark for naturgasdistributionsselskabernes DSM-aktiviteter Benchmark for naturgasdistributionsselskabernes DSMaktiviteter Gasselskabernes DSM-sekretariat Dansk Gasteknisk Center a/s

Læs mere

Energihandlingsplan for Nordsøenheden

Energihandlingsplan for Nordsøenheden for Nordsøenheden 2009 Tekniske besparelsestiltag Dette er handlingsplanen for Nordsøenheden. Handlingsplanen er udarbejdet af energirådgiver Per Ruby, Stine Skaarup Madsen, Søren Vontillius og Malene

Læs mere

Varmepumpefabrikantforeningen

Varmepumpefabrikantforeningen Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere de enkelte fabrikanters branchemæssige og merkantile interesse, for herigennem at

Læs mere

Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen

Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen 2 Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen Udgiver: Redaktør: Fagkonsulenter: Illustrationer: Produktion: Tryk og reproduktion: Energistyrelsen, opdatering af 2010-udgave fra Center for

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE JORD VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE JORD VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE JORD VARMEPUMPER JORDEN GEMMER SOLENS VARME OG VARMEN UDNYTTES MED JORDVARME Når solen skinner om sommeren optages der varme i jorden. Jorden optager ca. halvdelen af den

Læs mere

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i

Læs mere

Energihandlingsplan for Lægemiddelstyrelsen

Energihandlingsplan for Lægemiddelstyrelsen for Lægemiddelstyrelsen 2009 Grundlag for handlingsplanen Udsnit af cirkulærets tekst Denne handlingsplan er baseret på Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner. Den nedenstående tekst

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet NOTAT Miljøteknologi J.nr. MST-142-00012 Ref:Medal Den 11. juni 2013 Klimaplan Udsortering af plast fra affald 1. Beskrivelse af virkemidlet Dette virkemiddel består i at kommunerne fastsætter regler for

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Program for ny varmekilde

Program for ny varmekilde Program for ny varmekilde Hvilke muligheder er der for at udskifte olie- og naturgasfyr Hvordan er processen i udskiftningen af varmeanlæg Tilskudsmuligheder Hvor finder jeg hjælp i processen Uvildigt

Læs mere

HYBRID OPVARMNINGS SYSTEM

HYBRID OPVARMNINGS SYSTEM HYBRID OPVARMNINGS SYSTEM Hybrid opvarmningssystem Princip opbygning Kombination af eksisterende eller ny varmekedel og en el varmepumpe Hybrid teknologi opvarmning Traditionel kedel Varmepumpe Hybrid

Læs mere

Hvad er minikraftvarme?

Hvad er minikraftvarme? Hvad er minikraftvarme? Forestil dig, at du har et lækkert, saftigt æble foran dig. Du bider en gang i det og smider resten væk. Det er da et spild, ikke? Forestil dig så, at du spiser æblet helt op til

Læs mere

Spar op til 70% om året på varmekontoen... - og få samtidig et perfekt indeklima! Inverter R-410A Luft til Vand Varmepumpe Energiklasse A

Spar op til 70% om året på varmekontoen... - og få samtidig et perfekt indeklima! Inverter R-410A Luft til Vand Varmepumpe Energiklasse A Spar op til 70% om året på varmekontoen... - og få samtidig et perfekt indeklima! Inverter R-410A Luft til Vand Varmepumpe Energiklasse A Høj effekt, høj kvalitet og lavt energiforbrug - det bedste valg

Læs mere

VEUD ekstraopgave Opgave nr

VEUD ekstraopgave Opgave nr Opgavens art: Opgaveformulering: Fagområde: Opgavens varighed: 25 teorispørgsmål omkring ekstrudering. Giv en skriftlig besvarelse på en række teoretiske spørgsmål. Ekstrudering 3 timer / 4 lektioner Niveau,

Læs mere

Ventilation. Ventilation kan etableres på to forskellige måder:

Ventilation. Ventilation kan etableres på to forskellige måder: Rum, som benyttes af personer, skal ventileres så tilfredsstillende komfort og hygiejniske forhold opnås. Ventilationen bevirker, at fugt og forurening (partikler, CO 2, lugt mm.) fjernes fra opholdsrummene

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Ingeniørforeningen 2012 Energibesparelser i private virksomheder 2 Energibesparelser i private virksomheder 3 Energibesparelser i private virksomheder Resume Undersøgelsen

Læs mere

Electrolux Varmepumper 2012/2013

Electrolux Varmepumper 2012/2013 Electrolux Varmepumper 2012/2013 investering electrolux varmepumper 3 En god investering En Electrolux varmepumpe er først og fremmest en god økonomisk investering. Den pålidelige luft-til-luft varmepumpe

Læs mere

Energy Services. Demonstrationsprojekt: VE-baseret varme i en hel by

Energy Services. Demonstrationsprojekt: VE-baseret varme i en hel by Energy Services Demonstrationsprojekt: VE-baseret varme i en hel by Et samarbejde mellem Insero Energy, Brædstrup Fjernvarme, Exergi Partners, Energy Services og Niras, med støtte fra Energistyrelsen.

Læs mere

Lette løsninger for et bedre miljø!

Lette løsninger for et bedre miljø! Lette løsninger for et bedre miljø! Jackon A/S er Nordens ledende producent af isolering og emballage i polystyren. Vi leverer energieffektive og komplette løsninger til fundament og bolig. Der er mange

Læs mere

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år,

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år, MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Spar energi og CO2 i dag Løsningerne er klar! 517millioner tons CO2 kunne spares hvert år, hvis Europa fordoblede brugen af fjernvarme til 18-20 % og samtidig øgede andelen

Læs mere

VARMEPUMPE LUFT TIL VAND PRODUKT KATALOG 2011 DANSKSOLVARME APS

VARMEPUMPE LUFT TIL VAND PRODUKT KATALOG 2011 DANSKSOLVARME APS VARMEPUMPE LUFT TIL VAND PRODUKT KATALOG 2011 DANSKSOLVARME APS 1 Hvem er Dansk Varmepumpe og vores partnere DANSKVARMEPUMPE.DK er en del af den efterhånden store familie hvor også DANSKSOLVARME.DK og

Læs mere

Ref.: VP XX Varmepumper / Elvarme suppleres med én luft/luft varmpumpe der opfylder kravene i BR10 Standardhus for elopvarmede huse

Ref.: VP XX Varmepumper / Elvarme suppleres med én luft/luft varmpumpe der opfylder kravene i BR10 Standardhus for elopvarmede huse Beslutning 6 Rev 1 Luft til luft varmepumpe 60 % af rumvarmebehov. NB: Der er tilføjet en værdi for kondenserende kedler dermed bliver bemærkningen under kedler Denne værdi gælder ikke kondenserende kedler

Læs mere

Gassystemet - økonomi og udvikling 11. september 2013 Administrerende direktør Susanne Juhl

Gassystemet - økonomi og udvikling 11. september 2013 Administrerende direktør Susanne Juhl Gassystemet - økonomi og udvikling 11. september 2013 Administrerende direktør Susanne Juhl 10. september 2013 1 Status - gasnettet Teknisk/økonomisk velfungerende system stor transportkapacitet stor lagerkapacitet

Læs mere

Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Flygtningenævnets Sekretariat i St. Kongensgade

Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Flygtningenævnets Sekretariat i St. Kongensgade Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Flygtningenævnets Sekretariat i St. Kongensgade Indholdsfortegnelse 1 SAMMENFATNING 3 2 GRUNDLAG FOR HANDLINGSPLANEN 4 2.1

Læs mere

Bliver solvarme rentabel og moderne igen?

Bliver solvarme rentabel og moderne igen? Bliver solvarme rentabel og moderne igen? Ianina Mofid, DGC To be or not to be? Hvorfor solenergi og øvrige vedvarende energikilder vil spille en større rolle i fremtiden Stigende oliepriser: Olieprisen

Læs mere

Stikledningen. Nyt fra DONG Gas Distribution. Nr. 30 Juni Denne gang om: 100 gasvarmepumper i Danmark. Installation af gaspejse

Stikledningen. Nyt fra DONG Gas Distribution. Nr. 30 Juni Denne gang om: 100 gasvarmepumper i Danmark. Installation af gaspejse Stikledningen Nr. 30 Juni 2016 Nyt fra DONG Gas Distribution Denne gang om: 100 gasvarmepumper i Danmark Installation af gaspejse Status på biogasudbygningen Utætheder ved kaloriferer Udskiftning af gasmålere

Læs mere

Sammenligningstabeller for besparelser med varmepumper

Sammenligningstabeller for besparelser med varmepumper Sammenligningstabeller for besparelser med varmepumper Heat Save ApS. Damsholtevej 17. 2970 Hørsholm. Denmark Telefon: +45 44 220 340. kontakt@heatsavenordic.com. heatsavenordic.com EL Sammenligning af

Læs mere

Effektiv udnyttelse af træ i energisystemet

Effektiv udnyttelse af træ i energisystemet 26-2-29 Effektiv udnyttelse af træ i energisystemet IDA-Fyn og det Økonoliske råd Torsdag den 26. februar 29 Brian Vad Mathiesen Institut for samfundsudvikling og planlægning Aalborg Universitet www.plan.aau.dk/~bvm

Læs mere

Omdannelse af Fly Forsamlingshus til tidssvarende kulturhus. Fase 1 Projektbeskrivelse

Omdannelse af Fly Forsamlingshus til tidssvarende kulturhus. Fase 1 Projektbeskrivelse Omdannelse af Fly Forsamlingshus til tidssvarende kulturhus Fase 1 Projektbeskrivelse Udarbejdet august 2012 Projektbeskrivelse Omdannelse af Fly Forsamlingshus til tidssvarende kulturhus For at gøre projektet

Læs mere

Effektiviteten af fjernvarme

Effektiviteten af fjernvarme Effektiviteten af fjernvarme Analyse nr. 7 5. august 2013 Resume Fjernvarme blev historisk etableret for at udnytte overskudsvarme fra elproduktion, hvilket bidrog til at øge den samlede effektivitet i

Læs mere

Hvorfor energieffektivisering?

Hvorfor energieffektivisering? Hvorfor energieffektivisering? Seminar om energieffektivisering i den 4. december 2010 Klimaudfordringen 70 60 Business as usual 62 Gt 9,2 mia. mennesker Højere levestandard 50 Gt CO2 40 30 Ny og eksisterende

Læs mere

Energy Services. Grøn varme til fast pris

Energy Services. Grøn varme til fast pris Energy Services Grøn varme til fast pris Indhold Indhold 2 Introduktion 3 Energy Services 4 Varmepumpens teknologi 8 Kunde hos Energy Services 10 Økonomi 12 Klargøring til installation 14 Bliv kunde 16

Læs mere

Tilskud til el-intensive virksomheder. 26. januar 2016, Energistyrelsen

Tilskud til el-intensive virksomheder. 26. januar 2016, Energistyrelsen Tilskud til el-intensive virksomheder 26. januar 2016, Energistyrelsen En energieffektiv industri Index 1975 = 100 Udviklingen i industriens energieffektivitet Manufacturing 140 120 100 80 60 40 20 Final

Læs mere

Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark

Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark Gas i transportsektoren Et nyt marked derfor vigtigt. Potentielt stort energiforbruget til

Læs mere

Tørring og procesopvarmning med IR-brændere. Notat Marts 2000

Tørring og procesopvarmning med IR-brændere. Notat Marts 2000 Tørring og procesopvarmning med IR-brændere Notat Marts 2000 DGC-notat Teknologistatus marts 2000 1/8 Tørring og procesopvarmning med IR-brændere Asger N. Myken Baggrund Der findes talrige eksempler på,

Læs mere

Efterisolering af rør, ventiler m.m. i forbindelse med varmekilde. Fordele. Lavere CO 2 -udledning

Efterisolering af rør, ventiler m.m. i forbindelse med varmekilde. Fordele. Lavere CO 2 -udledning Energiløsning UDGIVET SEPTEMBER 2010 REVIDERET DECEMBER 2014 Efterisolering af rør, ventiler m.m. i forbindelse med varmekilde Omkring husets varmekilde befinder der sig ofte en række delvist isolerede

Læs mere

Koncepter til overvindelse af barrierer for køb og installation af VE-anlæg task 2. Skitsering af VE-løsninger og kombinationer

Koncepter til overvindelse af barrierer for køb og installation af VE-anlæg task 2. Skitsering af VE-løsninger og kombinationer Koncepter til overvindelse af barrierer for køb og installation af VE-anlæg task 2 Skitsering af VE-løsninger og kombinationer Titel: Skitsering af VE-løsninger og kombinationer Udarbejdet for: Energistyrelsen

Læs mere

Tørring med naturgas. Notat Marts 2000

Tørring med naturgas. Notat Marts 2000 Tørring med naturgas Notat Marts 2000 DGC-notat Teknologistatus marts 2000 1/5 Tørring med naturgas Paw Andersen, DGC og René Thiemke, DGC. Baggrund Der findes flere eksempler på, at der kan opnås væsentlige

Læs mere

Elforsk programmet prioriterer at:

Elforsk programmet prioriterer at: Elforsk programmet prioriterer at: Styrke indsatsen for energieffektivisering set i lyset af den europæiske CO2 kvoteregulering Styrke integrationen af design, funktionalitet, brugervenlighed og omkostningseffektivitet

Læs mere