Klimaforandringer en ny formidlingsramme?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Klimaforandringer en ny formidlingsramme?"

Transkript

1 Klimaforandringer en ny formidlingsramme? Ny viden om formidling i det uformelle læringsmiljø, baseret på 3 ugers studietur til USA juni 2008 Cand. Pæd. Erik Jørgensen leder af skoletjenesten

2 Indhold Klimaforandringer en ny formidlingsramme?...3 Energi- og Klimaværkstedet...5 Studietur juni Washington DC...6 Project Kaleidoscope... 6 Smithsonian Institution... 7 Association of Science and Technology Centers... 8 Koshland Science Museum... 9 Chicago Museum of Science and Industry Field Museum Denver The Keystone Center National Center for Atmospheric Research San Diego Birch Aquarium Portland Oregon Museum of Science and Industry Seattle North Cascade Institute Konklusion...20 Links Side 2 af 20

3 Klimaforandringer en ny formidlingsramme? Energi vil blive - og er det allerede - det 21. århundredes altoverskyggende tema på den politiske og økonomiske dagsorden. Efterspørgslen på energi stiger i et tempo, som aldrig set før i historien. Stigningen sker i takt med, at Jordens befolkning hastigt øges med cifre i milliarder, og nye økonomier årligt vokser med tocifrede vækstrater, der gør det muligt for millioner af mennesker i udviklingslandene at nyde en forbrugertilværelse med de vestlige industri- og vidensamfund som forbillede. Denne globale materielle vækst på alle områder skal sættes i forhold til svindende og vanskeligere tilgængelige ressourcer af olie, kul og gas. Når voksende efterspørgsel møder faldende udbud, bliver resultatet større konkurrence, og det endelige resultat vil blive en krise. En krise, der ikke blot omhandler energi, men også følgevirkningerne af energiforbruget; nemlig den globale opvarmning og klimaforandringerne. Energikrise er også klimakrise. Vi kan vente, indtil krisen tvinger os til at handle. Eller vi kan begynde at handle i dag. Vi kan starte med at stille os selv de hårde og uomgængelige spørgsmål: Hvordan vil vi møde det globale behov for energi? Hvilken rolle skal vedvarende og alternativ energi spille? På hvilken måde beskytter vi bedst miljøet. Hvordan fremskynder vi bedst vore bestræbelser på at bevare Jordens mangfoldighed af liv og livsformer, blandt hvilke vi selv udgør en del? Hvordan vi end vælger at handle, er det afgørende i vores udgangspunkt, at tidshorisonten ikke bliver næste år, men de næste 50 år. En sådan tidshorisont bringer undervisning og uddannelse af de næste generationer i fokus. Hvordan skal vi forberede børn og unge til at møde de udfordringer, de vil blive stillet overfor, og de beslutninger de skal træffe? Hvilke fag i skolen vil give dem den nødvendige faglighed, og hvilke undervisningsformer vil give dem de nødvendige kompetencer? National Science Foundation i USA melder klart ud vedrørende disse spørgsmål. Naturfagene skal i langt højere grad, end tilfældet er i dag, bringes i centrum. Det er anvendelse af naturfaglig viden på godt og ondt - der har bragt verden frem til dens nuværende tilstand, og det er anvendelse af naturfaglig viden, der skal bringe verden videre. Men naturfagene kan ikke stå alene. Det er vigtigt, at de møder viden fra andre fagområder i et tværfagligt samarbejde. Naturfaglig viden bliver kun anvendelig, når den møder andre former for viden. Det betyder, at undervisningsformerne i skolen skal være præget af samarbejde og teambuilding. Fremtidens faglighed vil være tværfaglig, og at kunne danne arbejds- og projektgrupper og arbejde på tværs af forskelligheder og bringe viden sammen for at løse en opgave bliver vigtige kompetencer at besidde i fremtiden. National Science Foundation beskriver også rammen for tidssvarende naturfagsundervisning. Langt den meste naturfagsundervisning i dag er forankret i det tidlige industrisamfunds paradigme, hvor naturfaglig viden og ingeniørkunst skulle optimere produktionsapparatets muligheder for materielle udbud for at skabe velfærd og rigdom for både det enkelte individ og samfundet. Industrisamfundet var den meningsgivende ramme for de mange elevforsøg i skolen. Forsøgene var de første skridt på vejen til at blive elektriker, mekaniker, ingeniør, læge eller atomfysiker. I dag er rammen anderledes ifølge National Science Foundation. Naturvidenskaben beskæftiger sig ikke så meget med industrisamfundets optimeringsproblemer, men mere med dets omkostninger i form af global opvarmning og klimaforandringer. Disse forhold udgør en ramme, som kræver andet og mere af naturfagsundervisning end blot elevforsøg og deres umiddelbare naturfaglige forklaring. Rammen kræver forståelse af fysiske og biologiske kredsløb og økonomiske og politiske sammenhænge. Elevforsøg i dag skal således bringes ind i en langt mere kompleks ramme end før. Det kræver faglig viden i en tværfaglig sammenhæng og kompetencer, hvor især evner til samarbejde og diskussion er væsentlige. Før var et elevforsøg færdigt, når det havde givet et svar - i dag er opgaven, hvad eleven vil bruge svaret til. Side 3 af 20

4 National Science Foundation anbefaler på den baggrund, at naturfagsundervisningen skal have større autencitet. I indhold og form skal undervisningen afspejle den virkelighed, som naturvidenskaben arbejder i. Der skal være plads til rigtige problemer, hvor eleverne vil opdage, at de kun kan løse dem ved at diskutere og arbejde tværfagligt - sådan som rigtige videnskabsmænd gør. Global opvarmning og klimaforandringer er imidlertid ikke uproblematisk en ramme at omgive naturfagsundervisningen med. Netop fordi den giver plads til så mange temaer og emner, hvor elever og lærere kan drage politiske og økonomiske sammenhænge ind i undervisningen. Måske endda komme frem til, at det er disse sammenhænge, der er skyld i de forandringer, Jordens klima og plante- og dyreliv undergår. Svaret på en naturfaglig opgave kan udmærket blive, at vi alle skal ændre livsstil på fundamental vis personligt og samfundsmæssigt. Det kan ikke mange lide at høre langt mindre gøre. Politisk korrekthed demokratiets bagside - kunne godt gøre det svært at gøre global opvarmning og klimaforandringer til rammen for naturfagsundervisning i en national læseplan. Der kunne dukke spørgsmål og svar op i undervisningen, som personer og grupper kunne tage anstød af. Prisen for politisk korrekthed er altid høj og politisk korrekt naturfagsundervisning vil ikke give eleverne kompetence til at stille de hårde og skrappe spørgsmål i fremtiden - uden hvilke problemløsninger bliver mangelfulde og måske endda forkerte. NSF s anbefalinger vedrørende fremtidens naturfagsundervisning blev jeg bekendt med på en studietur til Exploratorium i San Francisco og Minnesota Science Museum i Minneapolis/St. Paul i Denne studietur havde som for mål at undersøge, hvorledes succesrige science centres uformelle læringsmiljøer samarbejder med skolers mere formelle læringsmiljøer. Interessant var det at høre direktøren for Minnesota Science Museum Eric Jolly udtrykke bekymring, når det kom til museers rolle i undervisning og formidling af global warming. Udstillinger om klimaproblemer på museer og science centre ville blive mødt på forskellig vis af publikum - hvor langt kunne man tillade sig at gå uden at støde alt for mange gæster væk? Bekymringen hos Eric Jolly var dog mest i relation til et museums sponsorerede økonomi og omdømme. Trods denne bekymring mente Eric Jolly, at science centre er de rette institutioner til at formidle global opvarmning og klimaforandringer til offentligheden. If not science museums, who else then? Formålet med min studietur i 2006 var som nævnt at undersøge, hvorledes succesrige science centre samarbejder med skoler, men turens afgørende resultat blev for mig, at jeg begyndte at ændre mit syn på Elmuseets undervisning i energi. På museet var energi indtil da synonymt med elektricitet, og vi havde på museet ikke en plan for, hvordan global opvarmning og klimaforandringer skulle kobles sammen med elektricitet. Vi nævnte problemer med miljø og klima i sammenhæng med elektriciteten og de forskellige former, hvormed den blev produceret. Denne formidling fandt jeg efter min hjemkomst lidt for tynd. Samtidig med disse personlige betragtninger gjorde Elmuseets direktør Georg Stenstrop sig nogle overvejelser over mulighederne for at forvandle Elmuseet til Danmarks Energimuseum og lade energi og klimaforandringer være nogle af omdrejningspunkterne for museets aktiviteter. Inspireret af dette fik jeg for et lille års tid siden ideen om at udvikle et Energi- og Klimaværksted på Elmuseet. Udgangspunktet for dette projekt er følgende: NSF-project: Unlocking Climate Mysteries and Engaging Students from Harlem to Antarctica Side 4 af 20

5 Energi- og Klimaværkstedet Elmuseets undervisning i energi og klima rettet mod folkeskoler, gymnasier og lærerseminarier skal samles i Energi - og Klimaværkstedet. Der er ikke tale om en egentlig bygning, som titlen kan forlede til, at man forestiller sig. Derimod samles Elmuseets udstillinger om energi og museets unikke omgivelser i et nyt formidlingskoncept. Vi tager udgangspunkt i alternativ energiproduktion i form af Danmarks største vandkraftværk, der med det omgivende ingeniørskabte landskab og miljø som følge af Gudenåens opstemning, udgør et potentiale, som kan føre anbefalinger og erfaringer fra bl.a. National Science Foundation i USA vedrørende energi- og klimaundervisning ud i praksis. Selve udviklingsprocessen foregår i et samarbejde med andre museer og institutioner. Et udviklet Energi- og Klimaværksted på Elmuseet vil give elever og lærere fra folkeskoler, gymnasier og lærerseminarier muligheder for at møde aktuel naturvidenskab i en aktuel tværfaglig sammenhæng, som den formelle undervisningssektor ikke kan give og i en undervisningsform præget af dialog og diskussion og med hands on og body on og mind on aktiviteter. Et Energi- og Klimaværksted vil modernisere indhold og form i det undervisningsmæssige samarbejde mellem Elmuseet og lærere og elever. På nuværende har jeg en forestilling om, at aktiviteter i Energi- og Klimaværkstedet er bygget op omkring 7 temaer, indenfor hvilke energiproblemer og klimaforandringer vil have skabt en anderledes hverdag om 30 år. De 7 temaer er: 1) Drikkevand 2) Mad 3) Transport 4) Bolig 5) Underholdning 6) Sundhed 7) Energi Disse 7 temaer indeholder alle naturfaglig viden i tværfaglig sammenhæng med viden fra andre fagområder I selve undervisningens indhold og form skal skoler og gymnasier møde aktiviteter og materialer, som de ikke selv har mulighed for at tilbyde eleverne. Udviklingen af netop dette er opgaven i projektet. Side 5 af 20

6 Studietur juni 2008 Som et første skridt i udviklingen af Energi- og Klimaværkstedet fik jeg i min egenskab af formidler på Elmuseet mulighed for at foretage en næsten månedlang studietur til USA i juni for at besøge forskellige museer, science centre og naturvidenskabelige institutioner. Formålet med turen var at få skabt kontakter og få up to date viden om formidling af global warming and climate change og inspiration til aktiviteter på Energi- og Klimaværkstedet. Jeg planlagde turen sammen med professor Jeanne Narum fra National Science Foundation og klimaforsker Maiken L. Lolck fra Århus Universitet, som i forbindelse med sit PhD studium har arbejdet i USA. Min studietur omfattede besøg i Washington DC, Philadelphia, Chicago, Denver, San Diego, Portland og Seattle. I alt besøgte jeg 15 museer, science centre og naturvidenskabelige institutioner. I det følgende vil jeg berette om 12 af turens besøgsmål, og jeg vil allerførst her sige, at ingen, der læser min rapport, kan helt forestille sig den store imødekommenhed og interesse, jeg mødte overalt. Alle steder fik jeg at vide, hvor god en ide det er at lave et læringsmiljø, hvor energi og klimaforandringer er kædet sammen, som intentionerne er med Energiog Klimaværkstedet. Potentialet for et samarbejde med de institutioner, jeg besøgte, er til stede også for andre interesserede i Danmark end Elmuseet. Washington DC I Washington DC besøgte jeg Project Kaleidoscope, Smithsonian Institution, Association of Science and Technology Centers, Koshland Science Museum og National Council for Science and the Environment. Project Kaleidoscope Som et kalejdoskop viser forskellige mønstre afspejler Project Kaleidoscope de mange tilgange til god naturfagsundervisning. Project Kaleidoscope (PKAL) er et projekt under National Science Foundation ledet af professor Jeanne Narum. Projektet startede i 1989 med det formål at forbedre naturfagsundervisningen på collegeniveau. PKAL indsamler viden om hvilke forhold, der skaber god naturfagsundervisning. Arbejdstitlen for PKAL er What works? Med dette spørgsmål har PKAL gennem næsten tyve år etableret et stadigt voksende netværk til opsamling af viden om naturfaglige læringsmiljøer, i hvilke studerende får skabt en vedvarende interesse for naturvidenskab. Gennem konferencer og seminarer over hele USA spredes denne viden og mange af de forhold, som PKAL på denne måde anbefaler at anvende, når en institution vil skabe et godt naturfagligt læringsmiljø, kan anvendes overalt i det formelle og uformelle undervisningssystem herunder også science museer og science centre. Side 6 af 20

7 PKAL anbefaler således, at et naturfagligt læringsmiljø skal give studerende muligheder for at lære gennem eksperimenterende og undersøgende hands on undervisning, hvor undervisningens indhold har en høj grad af autencitet. Studerende skal i videst mulig omfang beskæftige sig med real science for at kunne lave connections til andre vidensområder. Det er gennem disse connections, at læring opstår og bliver personlig meningsfuld for den enkelte studerende. Det er meget vigtigt for et læringsmiljø at kunne opfylde disse krav, hvis naturfagsundervisning skal skabe en vedvarende interesse for naturvidenskab. PKAL giver også anbefalinger til den rent fysiske indretning af læringsmiljøer. Det er her af største vigtighed, at de studerende har mange muligheder for uformelle møder og samtaler. Det er ofte i disse uformelle situationer, at de første connections opstår. PKAL beskriver sammenhængen mellem naturvidenskab og læring således: the distinctive style of scientific investigation is collaborative, and the distinctive proces is such that it is impossible finally to distinguish research from teaching, seeking and sharing. Jeanne Narum er en ældre dame med en utrolig energi og arbejdsevne og et omfattende rejseprogram. Hun har udvidet PKAL s arbejdsområde til også at omfatte Kina. Jeg ville gerne kunne byde hende velkommen på en naturfagskonference i Danmark. PKAL har også meget at tilbyde danske naturfaglige miljøer på skoler, gymnasier, universiteter, museer og science centre. Smithsonian Institution Smithsonian har ikonstatus indenfor museumsverdenen, og en af de mest interessante samtaler på hele min tur fandt sted her. Jeg blev budt velkommen af Stephanie Norby, som er leder af undervisningsog formidlingsafdelingen på Smithsonian. Hendes udmeldinger om udstillinger og formidling på fremtidens museer var meget klare. Jeg gengiver dem her i sammenskrevet form: Museer er gode til at lave udstillinger for andre museumsfolk. Det er der imod sjældent, at en udstilling formår at involvere det brede publikum på en sådan måde, at udstillingen også bliver brugt. Museer har ikke rigtig en forståelse af, at selve arbejdet med at lave udstillingen er den mindste del af et udstillingskoncept og som der i øvrigt bliver brugt al for megen tid på. Mange udstillinger bliver heller ikke gjort helt færdige, og inden åbningen af en udstilling er folkene bag den i gang med det næste udstillingsprojekt. Alle museumsfolk er udmærket klar over problemet med at lave udstillinger, der involverer et moderne publikum. Vi ved godt, at den almindelige museumsgæst i dag netop ikke er almindelig han har viden, holdninger og meninger, som han gerne vil bruge i den udstilling, han har valgt at besøge. Han vil ikke være en passiv beskuer, men en aktiv deltager. Alligevel bliver vi ved med at lave mere af det samme det som vi godt ved ikke virker. Hvad er der så at gøre? Ja i dag vil folk godt meet the scientist. De vil møde den ægte vare forstået på den måde, at folk vil møde de personer, der har lavet en udstilling og diskutere dens indhold og de ideer, der ligger bag. Museumsgæster vil på forskellig vis afprøve deres egen viden og holdninger i relation til udstillingens indhold og helst ved, at de under en eller anden form møder the expert eller the scientist bag udstillingens indhold. Et museum skal derfor ikke designe en udstilling med det formål at vise genstande frem i en eller anden kontekst, men designe en udstilling som et diskussionsmiljø. Det er en opgave med stor kompleksitet. Hvordan det skal gøres, er der ingen klarhed over there is no silver bullit - men det er præcis der, museer står i dag. Formidling og undervisning af børn og unge på museer er ikke uden problemer i mange tilfælde får elever ikke det udbytte at et besøg, som læreren efter sin planlægning havde forventet. Et dagsbesøg i et uformelt læringsmiljø - som et museum er - har ikke megen effekt på læring i skolens formelle læringsmiljø, fordi eleverne bruger megen tid på at orientere sig på et museum, og de mange indtryk gør det svært for dem at følge lærerens dagsorden. Det er et både pædagogisk og didaktisk problem for museumsformidlere. Hvad skal være undervisningens indhold og form på et museum? Ganske særligt er det et problem for naturvidenskabelige museer og science centre, som jo netop påstår, at et besøg på sådanne institutioner skaber interesse for naturvidenskab. Side 7 af 20

8 Stephanie Norby er en yngre dame med bred og dyb viden om museer, udstillinger og formidling. Særlig interessant fandt jeg hendes beskrivelse af, hvorledes Smithsonian i formidlingsmæssig henseende samarbejder med universiteter for på forskningsbaseret baggrund at finde frem til undervisningsindhold og undervisningsformer på museer. Hun er en kilde til viden om dette, som museer i Danmark måske kunne gøre brug af i et samarbejde. Hvorledes involverer et museum sit publikum i en spændende udstilling? Smithsonian har i et samarbejde med University of Atlanta fundet frem til en model for museumsbesøg, der i højere grad skaber interesse for naturvidenskab end de gængse besøg af en dags varighed. Modellen er udviklet efter hensyntagen til børns udviklingsproces og læringsstile. Ifølge modellen har et dagsbesøg ikke megen værdi med hensyn til at skabe interesse for naturvidenskab heller ikke selv om børn kommer på flere dagsbesøg i løbet af et skoleår. Derimod er det påviseligt, at et ugelangt ophold på et science center en gang om året de fire første skoleår - hvor børn har alderen 6 10 år skaber vedvarende interesse for naturvidenskab vel at mærke hvis børnene arbejder med the proces of science frem for udelukkende med at genkende og beskrive og høre om genstandene på et science center eller science museum. Formålet med at arbejde med the proces of science er at erfare og lære, hvordan man kommer frem til en fælles forklaring på, hvad der er rigtigt og forkert hvad der er viden - altså essensen af naturvidenskab. Gennem the proces of science opdager børnene, hvad tværfaglighed og connections og diskussion er - they learn how to be learners. Et eksempel på hvad the proces of science er for børn i den nævnte aldersgruppe er undervisningsprojektet kids studying evidence. Der er her tale om et ugelangt projekt på Smithsonian, hvor en 4. klasse undersøgte de forskellige mønter, mål og vægte, som de oprindelige 13 kolonier hver især havde efter løsrivelsen fra England i Hvad kunne disse evidence fortælle børnene, og hvilke spørgsmål gav de anledning til osv.? Børnene lærte historie på en anderledes måde end i skolen og med en pædagogik og didaktik og formidling, som kun et museum kan tilbyde. Børnene arbejdede autentisk og tværfagligt de fandt connections og kunne blive enige om at konstruere en historisk periode mere end 200 år tilbage i tiden. Men det tog en uge. Association of Science and Technology Centers Association of Science and Technology Centers (ASTC) er en organisation, der forbinder science centre på verdensplan. ASTC afholder årlige konferencer og udgiver nyhedsbreve og materialer for at holde sammen på det netværk, som holder organisationen levende og gør den nyskabende. På ASTC talte jeg med Executive director Bonnie van Dorn. Hun fandt ideen med et Energi- og klimaværksted rigtig god. Elmuseets projekt er nemlig efter hendes mening et godt eksempel på den retning, science centre skal tage for komme på højde med det 21. århundredes naturvidenskab. Da science centre i 1960erne blomstrede op, var det ud fra en forestilling om, at børn og voksne i deres fritid kunne lære om naturvidenskab og teknologi. Læring fandt sted ved at se, hvad videnskaben kunne finde ud af, og hvad teknologien kunne udrette. Denne fremstilling af naturvidenskab og teknologi er folk generelt ikke længere interesseret i. I dag er folk mere interesseret i the social impact of science and technology and science related issues, og det er svært at lave udstillinger og aktiviteter om dette. Hvis et science center vil skabe et moderne uformelt læringsmiljø vil opgaven med at udstille the social impact of science and technology and science related issues i høj grad være at designe et meeting point for discussions et diskussionsforum - hvor lay people and the experts can discuss science related issues. En udstilling alene kan ikke indfange dette. Et science center skal opfatte sig selv som en moderne agora - det græske ord for antikkens markedsplads i Athen. På et moderne science center skal der udveksles, byttes og handles med ideer, påstande og meninger. Side 8 af 20

9 Et science center skal designe diskussionsmiljøer og ikke udstillingsmiljøer, og diskussionsmiljøet skal i en eller anden form bringe publikum close to the scientist. Man skal i høj grad være opmærksom på, at udstillinger omhandlende science related issues and the social impact of science and technology kan være kontroversielle, og folk skal have muligheder for at komme videre med deres reaktioner på sådanne udstillinger. Et Energi- og Klimaværksted og Elmuseets planer om at lade energi problemer og klimaforandringer være omdrejningspunkter for udstillinger og formidling af naturvidenskab og teknologi er derfor et up to date eksempel på, hvordan et science center kan starte en udviklingsproces, der bringer det på højde med moderne naturvidenskab og et moderne publikum. Bonnie van Dorn har kendskab til Danmark gennem Eksperimentarium og Asger Høgh. Hun foreslog mig at lade Elmuseet blive medlem af ASTC hun synes, at vi har noget at tilbyde organisationen. Hvad enten vi vælger at blive medlem eller ej, kan vi altid rette henvendelse til ASTC, hvis vi ønsker research baseret materiale om børn, unge og science learning. Koshland Science Museum Udstillingen hedder Global Warming Facts & our Future, og den henvender sig til, hvad der i Danmark vil være folkeskolens ældste klasser og gymnasiet. Kvalitetsniveauet i udstillingen er meget højt, og det skyldes, at Koshland Science Museum er udstillingsvindue for the National Academy of Sciences. Det er videnskabsfolk i topklasse, der i samarbejde med designere af forskellig slags og udstillingseksperter og de mange penge i Marion Koshland Foundation kan få deres forskning og viden projiceret ud til offentligheden i museumsregi. Global Warming Facts & Our Future er pædagogisk delt op i 5 såkaldte stations for at gøre den tilgængelig for undervisning. De fem stationer er benævnt The Greenhouse Effect, The Natural Carbon Balance and Causes of Climate Change, A Century of Change, A Changing but Uncertain Future og Climate Change Hits Home. Dele af udstillingen kan ses på museets hjemmeside Stationerne er præget af interactive hands on og mind on opstillinger, og min allerførste tanke, da jeg trådte ind i udstillingen var: den må have været dyr at lave. Det fik jeg så også at vide, at den havde været, men skulle Elmuseet og andre museer og science centre være interesseret i at anvende dele af udstillingen, vil det være økonomisk overkommeligt. Softwaren til de mange opstillinger er jo lavet, og det er udviklingen deraf, som har været dyr. Koshland Science Museum er den eneste institution i USA, som har en udstilling om global opvarmning og klimaforandringer målrettet undervisningssektoren. Når en klasse skal arbejde med udstillingen, bliver den delt op i hold. Museumsformidleren gennemgår overordnet udstillingens ide grundlag og indhold. Alle hold kommer igennem udstillingen, men hvert hold bliver så tildelt et område, som skal undersøges nærmere. Ved hjælp af inquiry opgaver skal gruppen arbejde sammen om at få så megen viden ud af deres udstillingsområde som muligt med henblik på en afsluttende klassediskussion om, What evidence can be used to guide decisions related to climate change? Side 9 af 20

10 Eleverne skal altså først i en mindre gruppe samarbejde om at blive eksperter på et felt, og dernæst skal de forskellige former for ekspertviden bringes sammen i en beslutningsproces, hvor der skal skabes konsensus om at handle. På Koshland Science Museum benævnes denne undervisningsform the Jigsaw method. Jeg brugte to formiddage på Koshland, og den anden formiddag fulgte jeg en high school klasse i udstillingen. Der er ingen forskel på amerikanske og danske gymnasieelever efter iagttagelser, jeg tidligere har gjort. Hvis noget ikke er interessant på deres betingelser, falder interessen og aktiviteten. I Global Warming Facts & our Future var opmærksomhedsniveauet højt, alle eleverne arbejdede, og i den afsluttende klassediskussion var indlæggene seriøse og præget af, at der var blevet arbejdet i grupperne ude i udstillingen. Desværre blev diskussionen ikke færdig, da klassen skulle nå bussen i rette tid og det er jo en bekendt situation i forbindelse med undervisning på museer og science centre. Min kontaktperson på Koshland Science Museum var Education Programs Manager Nagla Fetouh - en nydelig ung muslimsk kvinde med tørklæde, men så integreret i amerikansk sprog og adfærd, at jeg efter en halv times tid ikke bemærkede hverken tørklæde eller den halvlange kjole udenpå hendes Levis. Hun pointerede overfor mig ønsket om at samarbejde med alle interesserede. Hun var vidende og humoristisk og kom med en tankevækkende beretning om en vanskelig gæst: I foråret 2007 havde udstillingen besøg af et hold turister fra Midtvesten, som på deres tur i landets hovedstad også skulle besøge Koshland Science Museum. Et kvarters tid efter at holdet var ankommet, forlod en af gæsterne i vrede udstillingen han mente, at al den snak om global opvarmning og klimaforandringer var noget vrøvl der var ingen sikre målinger over lang tid, der kunne give belæg for sådanne påstande osv. han vidste faktisk noget om emnet, men vi kunne ikke tage os af ham, som Nagla sagde og vi ville heller ikke; han var jo blot en besværlig gæst, så han fik sine penge tilbage og gik udenfor og ventede på de andre. I dag ser jeg lidt anderledes på ham, fortalte Nagla. Han var jo faktisk en rigtig god museumsgæst, som havde reageret på vores udstilling vi havde bare ikke en metode til at involvere ham videre i udstillingen. Denne beretning er et godt eksempel på problemet med at involvere et moderne publikum i et museums udstillinger, som både Stephanie Norby og Bonnie van Dorn talte om. Jeg vil lade den stå til læserens eftertanke. Hands On en opstilling hvor publikum i detaljer kan undersøge sammenhængen mellem CO2 og temperatur. Undervisningen på Koshland Science Museum er i overensstemmelse med pædagogiske teorier om læring og undervisning. Alle forhold på museet virker gennemtænkte. For mig at se er undervisningen på Koshland Science Museum i indhold og form tæt på de anbefalinger, som jeg fik på Smithsonian og ASTC. Global Warming Facts & our Future har internationalt ry. På den danske hjemmeside er den nu lagt ind til brug for danske skoler og gymnasier. Side 10 af 20

11 Chicago Museum of Science and Industry Museum of Science and Industry er verdens største science museum. Museet ligger med udsigt til Lake Michigan - kun 5 miles syd for Field Museum, som også er et science relateret museum. Begge museer er traditionelle museer med udstillinger og hands on opstillinger, som viser samfundets udvikling båret af naturvidenskab og teknologi. Field Museum har også antropologiske og historiske udstillinger, som for mig giver associationer til museet Indiana Jones arbejder i, når han ikke er ude i verden på eventyr. Begge museer er værd at besøge, fordi de ønsker at vise naturvidenskaben i en moderne sammenhæng; nemlig global opvarmning og klimaforandringer. Museum of Science and Industry er i gang med en forandringsproces til 220 millioner dollars, som skal resultere i et nyt science center kaldet Science Rediscovered. Publikums reaktioner på den kommende udstilling undersøges gennem modelleringer. Baggrunden for det ny science center er den store bekymring i USA for nationens naturvidenskabelige standard i fremtiden. Amerikanske skoleelever scorer lavt i internationale tests, og der er ikke ressourcer i den offentlige undervisningssektor til at rette op på situationen. De manglende ressourcer viser sig tydeligst i kvaliteten af mange naturfagslærere. En stor del af lærerne er ikke kvalificerede til at give eleverne en tidssvarende naturfagsundervisning. hvor eleverne er active learners og får a working understanding of science. Science Rediscovered vil med sine udstillinger og undervisningsprogrammer videreuddanne lærere og skabe begejstring og interesse for naturvidenskab hos elever. Science Rediscovered skal være a permanent exhibition, but still evolving. Projektet bliver virkeliggjort efter what we know about science, teaching and learning. Begejstringen for det store science projekt er meget synlig hos projektets leder Bryan Wunar. Han er både idémand og fundraiser på Science Rediscovered. På mit spørgsmål om, hvordan museet fremskaffer de mange penge, svarede han, at det ikke er et problem. Det er nemmere at skaffe penge til et projekt, hvor man tænker big, end til et projekt, hvor man tænker small. Man skal ikke være beskeden, når man beder om penge. Bryan Wunar vil gøre Science Rediscovered global i sin rækkevidde. Udstillingerne og undervisningsprogrammerne er designet til at gå udenfor museets mure og gennem dets hjemmeside nå eleverne, hvor de end måtte finde sig - i Chicago, Sydney or Copenhagen, som Bryan Wunar forklarede det. Ideen med Science Rediscovered er, at projektet skal føre basic science ind i nutiden og fremtiden. Udstillingerne skal være dynamiske og store, og gennem Internettet skal elever og publikum tage et museumsbesøg med hjem og ind i klasselokalet og bringe uformelle læringsmiljøer i samspil med formelle. Science Rediscovered vil være delt op i 6 udstillings- og aktivitetsafsnit med spændende navne som YOU! The Experience, Science Storms, Explore, Blue Planet, Red Planet og Energy Planet. De 6 udstillingsafsnit skal ikke være færdige i den gængse forstand, men hele tiden være åbne for udvikling, som resultat af publikums interaktion med og reaktion på udstillingerne. Et eksempel på virkeliggørelse af museets visioner er en stor digital jordklode, som kan vise meteorologiske, klimamæssige, geologiske, og trafikmæssige forhold for publikum. Den digitale klode er forbundet til forskellige naturvidenskabelige forskningsbaser, og den giver stærke visualiseringer af science related issues, som ellers er svært tilgængelige. Side 11 af 20

12 Field Museum Teambuilding og diskussion udvikler børn på et moderne science museum. I selve konceptudviklingen af de undervisningsmæssige afsnit i Science Rediscovered er elever på 18 high schools i Chicago blevet anvendt som focus groups og sparringspartnere. Hvordan ville elever f.eks. have et Energy World til at se ud ikke kun for at besøge det en enkelt gang, men flere gange? Bryan Wunar var meget imponeret af et forslag fra en klasse, som havde designet et museumsmiljø omhandlende energi efter McDonald konceptet. Eleverne havde arbejdet med deres forslag efter en fælles diskussion om, hvorfor de godt kan lide at besøge McDonald. De ved, hvad de kører efter, og hvordan stedet ser ud gentagelsens og genkendelsens glæde. Der er muligheder for forskellige valg ved hvert besøg og de snakker godt sammen på McDonald! Science Rediscovered åbner i foråret 2010, og jeg blev af Bryan Wunar indbudt til at deltage i åbningen. Field Museum er et vidtfavnende museum. Der er udstillinger af næsten alt. Således bliver man i den imponerende hall ved indgangen mødt af en Tyrannosaurus Rex i fuld størrelse. En fantastisk oplevelse for børn og en velkomst, som gør det klart for dem, at de er kommet ind på et museum. Natural history, science and art er museets virkeområder, og disse områder har museet samlet i en stærk udstilling om global opvarmning, som hedder Cape Farewell Art & Climate Change. Udstillingen giver gennem en kunstnerisk og antropologisk tilgang til klimaforandringer visualiseringer af human existence at this critical time for the planet. De forskellige kunstnere, hvis værker udgør udstillingen, rejste på fem ekspeditioner med forskningsskibet Cape Farewell til det arktiske område, og med deres udstilling vil de uddybe publikums forståelse af klimaforandringerne og deres følgevirkninger. Grundholdningen i udstillingen er den pessimistiske, at our window of opportunity for dealing with climate change is very short maybe only ten years. På et moderne museum skal der være eyecatchers. Side 12 af 20

13 Field museum har også en udstilling om de konsekvenser af klimaforandringer, som vi kan føle allerede nu. I en meget kalejdoskopisk præget udstilling møder publikum oversvømmelser i New Orleans, tornadoer i Midtvesten, skovbrande i Californien og meget mere. Udstillingen er et godt eksempel på, hvor vanskeligt det er at lave en udstilling om science og science related issues Mængden af viden og information er stor - naturvidenskab i mange forskellige fremstillinger fylder meget i medierne - og det kræver stor viden på mange niveauer hos et museumspersonale at sortere i denne mængde og få den bragt på udstillingsform, så publikum kan involvere sig i udstillingen. Jessica Woods fra undervisningsafdelingen på Field Museum indrømmede, at dette ikke helt var lykkedes i klimaudstillingen. Hun fortalte, at an exhibition must not be overloaded, but must have openings for involvement. Ifølge Jessica Wood skulle der have været café science settings i udstillingen, som kunne break the barriers between scientists and the public and open lines of communicating. Videnskabsfolk og et museumspublikum taler nemlig ikke samme sprog. Videnskaben stiller spørgsmål som hvad vil der ske, hvor meget, hvornår og hvad er årsagerne, mens publikum spørger er det nu rigtigt, går det nu så galt, kan vi overhovedet gøre noget og vi klarer det nok. Ud fra disse to sprog skal en udstilling om science og science related issues i det her tilfælde climate change designes efter Jessica Woods mening. Jessica Woods sagde også som Bryan Wunar fra Chicago Museum of Science of Industry, at you must think big size matters et moderne museum skal have volumen for at få fremdrift. Der skal være noget ud over museets udstillinger, der driver stedet, pointerede Jessica Woods. Det kan eksempelvis være et museums research- og publikationsaktiviteter eller relationer til undervisningssystemet. Især uddannelse af lærere enrichment programs for teachers - har stor værdi for et museum. Denver The Keystone Center The Keystone Center ligger i Rocky Mountains et par timers kørsel fra Denver i Colorado Der er tale om et konference- og uddannelsescenter, som har til formål at skabe konsensus i spørgsmål vedrørende energi, klima og miljø. The Keystone Center rådgiver erhvervsvirksomheder, politikere og kongressen med hensyn til fremtidige beslutninger indenfor de nævnte områder. Centret nyder stor anseelse i USA, og selv om det er strictly non-political, er dets anbefalinger med til at sætte politiske dagsordener. The Keystone Center har også en undervisningsafdeling, som har til formål at præge og påvirke fremtidens ledere og beslutningstagere. Hvordan det foregår, oplevede jeg ved at deltage i en undervisningssituation på the Keystone Center. Gymnasieelever arbejder med moderne naturvidenskab. Gennem de seneste to år har the Keystone Center givet et undervisningstema med økonomisk støtte til amerikanske high schools. Temaet skal omhandle science related issues, og det første tema var obesity fedmeproblemet som er et voksende problem i hele verden. Tyve science high school klasser blev udvalgt til at arbejde med temaet i en periode hjemme på skolen, og hver klasse skulle så i juni sende to elever til en konference i Keystone. Side 13 af 20

14 På Keystone Center s Youth Policy Summit skulle de 40 elever gennem en uges intensivt arbejde udarbejde en rapport til et kongresudvalg, som skulle lade rapportens anbefalinger indgå i udvalgets beslutningsproces med hensyn til, hvad det politiske system kunne gøre ved fedmeproblemet. Temaet for 2007/2008 skoleåret var anbefalinger til kongressen vedrørende USA s fremtidige energipolitik. Jeg var af Jeremy Kranowitz senior associate på The Keystone Center - blevet inviteret til at deltage i konferenceugen på the Keystone Center. Jeg brugte en dag sammen med eleverne, og det var en stor oplevelse. Der var naturligvis tale om dygtige, motiverede, selvstændige og engagerede elever, men det var den pædagogiske baggrund for deres arbejdsproces, der gjorde dagen spændende for mig. Eleverne arbejdede efter the Jigsaw Method. Eleverne kom med viden fra vidt forskellige områder relateret til temaet, og gennem ugens arbejde skulle der skabes konsensus. Der skulle samles et puslespil af viden. Det kunne kun lade sig gøre gennem diskussion. Undervisningsformen var an informed debate. Det er lige præcis på det punkt the Keystone Center rammer plet i teenagere. Kernekompetencer hos teenagere er deres evner til at diskutere og den lethed, hvormed de indgår i grupper. Det er kompetencer, som de i øvrigt bruger og som er nødvendige for dem i deres udviklingsproces fra barn til voksen i teenageårene. Uden disse kompetencer kan de ikke finde ud af, hvem de er i forhold til andre, og hvad det er, der gør dem voksne. Socialiseringsprocessen fra barn til voksen er båret af gruppedannelse og diskussion Det er disse sociale kompetencer, som er teenageres tilgang til naturvidenskaben og ikke dens faglige indhold. Naturfagsundervisning i undervisningssystemets ældste klasser skal langt hen ad vejen forme sig som an informed debate om real science related issues med a real outcome, som Jeremy Kranowitz fortalte mig. Naturfagsundervisning på de ældste klassetrin må ikke være som om undervisning. Keystone Center s Youth Policy Summit is designed to advance critical thinking and problem solving skills of the future, og det ser ud til, at the Keystone Center har fundet den rigtige måde at gøre det på, mener Jeremy Kranowitz. Ligesom Project Kalejdoscope har udvidet sine aktiviteter til Kina, er The Keystone Center i færd med at gøre det samme. Ifølge Jeremy Kranowitz vil centret også gerne til Europa med sit koncept for informed debate about science related issues. Både når det gælder politiske og erhvervsmæssige beslutningsprocesser og undervisning i naturfag. Elmuseets fremtidige virke som energimuseum med energi og klima som omdrejningspunkter for udstillinger og undervisning kunne være indgangsporten. National Center for Atmospheric Research National Center for Atmospheric Research (NCAR) er et forskningscenter i La Mesa, som er beliggende i udkanten af Boulder i Colorado. NCAR undersøger atmosfæren, der omgiver os, og som er en livsbetingelse for os. Undersøgelserne foregår i et samarbejde med et voksende netværk af forskningsinstitutioner verden over for at give undersøgelserne flere retninger og derved øge vores forståelse af atmosfærens opførsel og hele Jorden som et system. På nuværende skal der anvendes mange modeller og systembeskrivelser for at få en forståelse af bare atmosfærens opførsel målet for NCAR er at komme frem til en model og en beskrivelse af hele Jorden som kun et enkelt system the Earth system - ligesom biologer gennem udvikling af genprojektet er kommet frem til en beskrivelse af menneskets sammensætning. Ved hjælp af the Earth system men også ved at forbedre de mange nuværende modeller og systembeskrivelser vil der være bedre redskaber til at forudsige og vurdere, hvordan vejr og klima vil skabe Jordens fremtid. Blandt NCAR s mange forskningsområder kan nævnes atmosfærens kemi, Solens påvirkning af atmosfæren, klimaets dynamik, vands kredsløb, og hvorledes de fremvoksende megabyer påvirker atmosfæren La Mesa har også et science center, som skal formidle NCAR s forskningsresultater i tilgængelig form for offentligheden og undervisningssektoren. NCAR tager denne forpligtigelse meget alvorlig. It s wonderfull to have the opportunity given us by society to do basic resesarch, but in return we have a very important moral responsibility to apply that research to benefiting humanity, som stifteren af NCAR Walter Orr Roberts har beskrevet NCAR s publiceringsforpligtigelse. Side 14 af 20

15 Det er imidlertid ikke every scientist you can let loose on the public, som Teresa Eastburn - koordinator af al undervisning på La Mesa udtrykte det overfor mig. NCAR har derfor påtaget sig opgaven med at lære videnskabsfolk, hvorledes naturvidenskab kan formidles gennem undervisning, Internettet og udstillingsformidling. Teresa Eastburn fortalte, at når besøgende kommer til La Mesa, er det for at meet the scientist Publikum møder the scientist i to udstillinger the Weather Gallery og the Climate Gallery. Det er to facts tunge udstillinger med farvestrålende billeder og fremvisning af avanceret måleudstyr og dystre forudsigelser på baggrund af facts og måleresultater. Der er ikke tale om udstillinger med vægt på æstetik og form, men på indhold, og udstillingerne giver heller ikke indtrykket af, at de er færdiggjorte. Man kan udmærket gå gennem udstillingerne på egen hånd. Der er mange ting at forholde sig til, og de forskellige prognoser for den fremtidige udvikling af vejr og klima er forståelige på baggrund af de facts og målinger, udstillingerne viser men er man nu enig med videnskaben i det? man har selv læst noget andet, hvordan kan man forudsige sådan noget? De to udstillinger får mange besøgende til at stille spørgsmål. Derfor er det også rigtige videnskabsfolk, der viser rundt. Rundvisninger og møde med publikum er et led i deres formidlingsuddannelse under deres forskningsophold på La Mesa. Publikum møder the scientist og the scientist møder the public, og der opstår diskussioner på baggrund af publikums spørgsmål, holdninger, meninger og forskelligt sprog. Selve det forhold, at det er en rigtig videnskabsmand, der viser rundt, får folk til at komme med spørgsmål. Jeg fulgte med et hold rundt, som havde en meteorolog som rundviser, og ud over at han vidste en masse om atmosfæren, var han i stand til på talentfuld vis at formidle science til moderne publikum. Han kunne gøre mange af spørgsmålene til genstand for en diskussion om naturvidenskaben og dens arbejdsmetoder frem for blot at give et svar. For mig at se var rundvisningen i de to noget rodede udstillinger en understregning af, hvor vigtigt det er, at moderne museumsgæster møder the scientist og the expert. Teresa Eastburn fremhævede betydningen af, at science centre og naturvidenskabelige institutioner har en hjemmeside af høj kvalitet. De mange undervisningsprogrammer på NCAR s hjemmeside bliver brugt af lærere, elever og studerende i USA. Det er vigtigt for La Mesa at have en god hjemmeside for at komme i kontakt med hele det amerikanske undervisningssystem og derved få volumen. Boulder i Colorado ligger ganske vist tæt ved storbyen Denver,hvor en stor del af de besøgende elever kommer fra, men en international præget forskningsinstitution som NCAR kan ikke på det undervisningsmæssige felt have en lokalt præget skoletjeneste. Det er gennem en hjemmeside med muligheder for active involvement, at La Mesa kommer i kontakt med elever fra hele USA og verden i øvrigt og derved får volumen og fremdrift. Side 15 af 20

16 San Diego Birch Aquarium Birch Aquarium er beliggende i den nordlige del af San Diego nærmere betegnet i bydelen La Jolla. Birch Aquarium er et science center, som gennem udstillinger, publikationer og undervisning viser offentligheden den forskning, som foregår på SCRIPPS Institution of Oceanography. Hvor man på NCAR forsker i atmosfærens indflydelse på klimaet, forsker man på SCRIPPS i oceanernes indflydelse på klimaet. Med den stigende bekymring for følgevirkningerne af den globale opvarmning får forskningen på NCAR og SCRIPPS voksende betydning for politiske beslutninger. Oceanernes og atmosfærens opførsel har stor indflydelse på, hvorledes klimaet udvikler sig, men de mange kendte og ukendte faktorer i sammenhængen mellem oceanernes og atmosfærens indflydelse gør det svært for videnskaben at skabe klare og uimodsigelige facts til offentligheden og det politiske system at handle efter. Den manglende enighed indenfor naturvidenskaben gør formidling af naturvidenskabelig viden vanskelig i undervisning og udstilling. Birch Aquarium har påtaget sig opgaven, og gør det godt i udstillingen Feeling the Heat: the Climate Challenge. næste 50 år på baggrund af forskning? Der er flotte og farvestrålende scenarier, der viser, hvordan videnskaben gennem undersøgelser af havbund og fossiler kan lave mønstre over temperatur- og klimaændringer mange tusinde år tilbage i tiden. Andre scenarier viser, hvordan menneskets aktiviteter ændrer på kulstofs kredsløb gennem udledning af kuldioxid, og hvordan det vil ændre oceanernes surhedsgrad og dermed livsbetingelser for dyre- og planteliv. Forskellige steder i udstillingen er der videoskærme, hvor oceanografer fremviser deres forskning, og publikums muligheder for at involvere sig i udstillingen består i at skulle træffe forskellige valg om, hvilke handlinger de vil foretage sig på baggrund af udstillingens indhold. Den store digitale klode, som jeg så på Chicago Museum of Science and Industry findes i udstillingen på Birch Aquarium i en mindre udgave, hvor publikum selv kan programmere den. Udstillingen er i mange henseender på højde med klimaudstillingen på Koshland Science Museum, men hvor denne er designet til undervisning, er Feeling the Heat: the Climate Challenge designet til et alment publikum. Til forskel fra klimaudstillingen på La Mesa i Boulder, hvor NCAR udstiller sin forskning, er SCRIPPS forskning gennem udstillingen på Birch Aquarium gjort meget publikumsvenlig. Feeling the Heat: the Climate Challenge har vundet priser og fået megen medieomtale i USA. Publikum kan diskutere og foretage CO2-valg efter udstillingens indhold. Udstillingen er bygget op efter konceptet meet the scientist and see how he works. Hvilke forudsigelser kan der gøres vedrørende klimaets og miljøets udvikling forskellige steder i verden indenfor de Birch Aquarium har et meget omfattende undervisningsprogram for børn og er meget besøgt af skoler. Med sin beliggenhed på en klint ud til Stillehavet på forskellige årstider kan man se gråhvaler trække forbi og med en smuk omgivende natur er Birch Aquarium med sine udstillinger et sted, hvor der kan laves mange undervisningsaktiviteter med børn. Jessica Crawford, som koordinerer alle undervisningsaktiviteterne, indrømmede overfor mig, at de mange skolebesøg først og fremmest skyldes, at børn elsker aktiviteter med dyr og vand og hvad er der under havets overflade? Side 16 af 20

17 De mange skolebesøg skyldes imidlertid også en pædagogisk bevidsthed på Birch Aquarium om, at børn skal touch the elements, og at de skal have tid til det. Moderne børn har ikke mange muligheder for aktiviteter, hvor tiden er deres egen. Tid er en vigtig faktor i læring, og i skolen er der ikke tale om at give børnene tid, men om at de hurtigt, effektivt og målbart når frem til bestemte benchmarks. Et moderne science center skal kunne tilbyde børn free time to explore, og ikke altid rette undervisningstilbud til efter undervisningssystemets læseplaner. Som Jessica Crawford udtrykte det: Science centers must to a higher degree be learning centers with time. Portland Oregon Museum of Science and Industry Oregon Museum of Science and Industry (OMSI) er et meget stort museum og science center med særdeles omfattende aktiviteter. De fysiske rammer for OMSI er et gammelt elektricitetsværk beliggende ved Willamette floden i et nedslidt industrikvarter i det nordlige Portland. Kvarteret er i sig selv bevaringsværdigt med kajanlæg og jernbanespor og broer som et eksempel på en ældre industrikultur, og hele kvarteret omkring OMSI har nu fået status af Heritage Site. OMSI rummer udstillinger, som viser den industrielle udvikling i det nordvestlige USA, og science centret giver med sine skiftende udstillinger børn, unge og voksne indblik i, hvorledes naturvidenskab og teknologi anvendes i nutiden, og hvilke muligheder de giver for at skabe fremtiden. Hvor interessant OMSI end er med sine udstillinger og omgivelser, er det dog dets undervisning, der gør museet unikt. OMSI underviser i forskellige læringsmiljøer børn og unge, efteruddanner lærere og udvikler undervisningsmateriale. OMSI beskriver sig selv som et sted for lifelong learning under sit slogan growing up with OMSI. Det er ikke kun på selve OMSI, der bliver undervist. Gennem sit outreach program når OMSI ud til mange fjerntliggende steder i det nordvestlige USA ja helt op til Alaska. Skoler, som ikke selv er i stand til at gennemføre en kvalificeret naturfagsundervisning p.g.a. manglende lærerkræfter og materiale, kan bestille undervisning af op til 2 ugers varighed hos OMSI, som så sender et naturfagsteam ud til at varetage undervisningen. Side 17 af 20

18 OMSI har imidlertid også problemer med at gøre museet tidssvarende når det drejer sig om formidling af naturvidenskab og teknologi. Museumspublikum er ikke det samme, som det var for 10 år siden - børn heller ikke - og hvis et science center skal formidle og vise naturvidenskab og teknologi, skal formidlingsrammen være tilpasset et nutidigt publikum og med et nutidigt naturvidenskabeligt indhold. OMSI har vedtaget en udviklingsplan om at dreje museets aktiviteter i retning af global opvarmning og klimaforandringer, fordi den forventede udvikling af klimaet vil få store konsekvenser for hele det vestlige USA ganske særlig med hensyn til vandforsyning og forsyning af vedvarende energi fra de store vandkraftværker. Med stigende temperaturer vil gletscherne i the Cascade Mountains forsvinde indenfor en overskuelig årrække, og hvor skal vandet så komme fra om sommeren? Det er et alvorligt kommende problem, og OMSI ser det som sin opgave at gøre the public aware of the situation. Som et første led i den moderniseringsfase, som OMSI skal gennemløbe, er et uddannelsesprogram for de mange hundrede ansatte på OMSI sat i værk. Alle ansatte skal have kendskab til problematikken omkring energi og klimaproblemer, og hvilken vision ledelsen på OMSI har opstillet med hensyn til at formidle denne problematik for publikum i fremtidige udstillinger og undervisning. OMSI er begyndt med børnene ud fra spørgsmålet: hvordan skaber vi fremtidens citizen with an awareness of science and science related issuses? For at skabe det rette museumsmiljø for mindre børn i alderen 3 6 år i den henseende, har de ansatte i skoletjenesten ryddet en udstillingshal og indrettet den til children science. Indretningen er foretaget i et samarbejde med psykologer fra University of Oregon, og resultatet er interessant. Børnene kommer ind i et rum fyldt med farver og spændende lyde. Rummet er opdelt i små øer, hvor børnene kan fordybe sig i aktiviteter af forskellig art. Børnene kan både ligge og kravle på gulvet, og aktiviteterne er i mange tilfælde på sandkasseniveauet Børnene i denne aldersgruppe kan ikke læse, men alligevel er der opsat skilte, der fortæller, hvad de enkelte øer indeholder, og hvad der er aktivitetsformålet med dem. Skiltene er opstillet af hensyn til forældrene og fortæller dem, at de skal lade børnene være i fred og lade dem bruge al den tid, de har lyst på de forskellige øer. Lederen af afdelingen Scott Allison forklarede mig, at den afbrudte tid er et problem for børnene. Børnenes hverdag generelt består af afbrudt tid, og det samme gør sig gældende, når en familie besøger OMSI. Forældrene vil gerne nå det hele på nogle få timer og bestemmer dermed over børnenes tid på et sted, der oprindelig var tænkt som et fristed til fordybelse i eget læringstempo. OMSI vil gerne bryde dette besøgsmønster. Problemet med moderne børn i forhold til naturfagsundervisning er nemlig, at de ikke har de pre-science skills, som børn tidligere udviklede i leg og fritid med hinanden i blandede aldersgrupper og i omgivelser udenfor forældres og pædagogers umiddelbare rækkevidde. Tidligere tiders fri leg med masser af tid affødte aktiviteter, diskussioner og slagsmål, som gav skills, skolen senere kunne bygge på. Eksempelvis udvikler det at klatre i træer og bygge huler dagen lang gennem længere tid prescience skills, som giver børn en forhåndsforståelse af skolens science undervisning. Børn har følt tyngdeloven, de har turdet tage chancer, de kan konstruere, de kan træffe fælles beslutninger, de har prøvet at overskride grænser osv. alt sammen erfaringer, der giver body on tilgange til science, og som skal være til stede hos børnene, inden de kan modtage skolens mere formelle science undervisning. Scott Allison pointerede, at etableringen af rummet ikke ville have været muligt uden samarbejdet med University of Portland. Det interessante ved opdelingen af rummet i discovery islands er, at børnene ikke farer så meget rundt i rummet som ellers, og at de bruger lang tid på den ø, som fanger deres interesse. Scott Allison sagde til mig, at han følte, han var kommet tilbage til the basic of science centers Børns pre-science skills udvikles på OMSI. Side 18 af 20

19 Seattle North Cascade Institute North Cascade Institute (NCI) blev grundlagt i 1986 af Saul Weisberg en ranger fra North Cascade National Park. I sit mangeårige arbejde som ranger kom Saul Weisberg vidt omkring i North Cascade bjergene og udviklede en dyb forståelse af områdets natur og biodiversitet. NCI har som formål at bevare og genoprette miljøet i det nordvestlige USA ved at bringe folk i tæt kontakt med natur, landskab og historie. Instituttets virkefelt omfatter staterne Washington, Oregon, Idaho og Stillehavskysten et geografisk område der ofte benævnes som the North West. NCI har afdelinger for undervisning spredt ud over hele området, og mit besøg på NCI gjaldt selve hovedcentret North Cascade Environmental Learning Center ved Lake Diablo i North Cascade National Park 3 timers kørsel nord for Seattle. North Cascade Institute er meget ambitiøs i sit mål og virke. Instituttet vil skabe en kultur mellem mennesker, hvor naturvidenskab formidlet gennem naturhistorie, kulturhistorie og kunst og gennem fysisk aktivitet i autentiske omgivelser danner et tværfagligt grundlag for at skabe forandringer. Med udgangspunkt i kendskab til det nære skal man forholde sig til den store verden og de store sammenhænge og handle der efter. Explore your place som det udtrykkes på NCI. Det høje ambitionsniveau virker tiltrækkende på idealistiske og dygtige undervisere, og en stor del af lærerstaben tilknyttet NCI har en PhD. Der er et stort udbud af kurser og seminarer på North Cascade Institute. Samlet henvender det sig til et meget bredt publikum, og fælles for de mange tilbud er, at de i form og indhold på aktiv og undersøgende vis bringer kursusdeltagerne tæt på naturen. Som kursist kan man være fysisk aktiv i forskellige sværhedsgrader fra ganske lette vandreture til klatring på gletschere eller ved sejlads i kano, kajak eller skib. Kursusemnerne omfatter næsten alt, hvad man kan møde i the North West fra sommerfugle til laks, salamandre og killer whales, fra vilde blomster til urgamle skove og fra gamle indianerbopladser til vandkraftværker og atomare anlæg. Debb Martin, som er ansvarlig for undervisningen på NCI, gav mig en gennemgang af instituttets historie og virke. North Cascade Institute har fra sin spæde start lagt vægt på den store betydning af sammenhængende undervisning og viden i det moderne samfund. Med hensyn til forholdet mellem naturvidenskab og børn og unge sagde hun: at blive interesseret i naturvidenskab er en individuel proces, som ikke kan fastlægges i en læseplan, men som sker i børns frie udfoldelse og omgang med naturen. Uheldigvis færdes moderne børn ikke længere ude i naturen på egen hånd voksne må trække dem væk fra computeren og tage dem med ud. Når man derfor laver environmental education på NCI, er det vigtigt at få børn og unge og voksne - med ud i the environment. Det er svært at lave undervisning om at bevare miljøet, når de ikke har set og oplevet og er blevet opmærksomme på, hvad de skal bevare. Environmental education kan vække anstød hos nogle mennesker, ifølge Debb Martin. Hos nogle giver det associationer til bestemte politiske holdninger og synspunkter, men der er blot tale om god undervisning i dens oprindelige form. Børnene er fælles om at lave noget, hvor de skal bruge hinanden, og de er fysisk aktive. Det er vigtigt, at det foregår i naturen. Man kan ikke opholde sig i længere tid i naturen uden at blive opmærksom på noget, stille spørgsmål, bevæge sig og røre ved noget. Environmental education er minds on, body on and hands on. I naturen er børn og voksne aktive deltagere og ikke passive tilhørere. Et ophold i naturen af længere varighed opleves af langt de fleste mennesker i dag som being out of their comfort zone. Undersøgelser viser, at læringsmiljøer, hvor elever er udenfor deres comfort zone er af stor værdi, når undervisningen skal have a lasting impact, ifølge Debb Martin. Ved at bringe elever og kursister ud i den i mange henseender barske natur i the North West vil North Cascade Institute forbinde mennesker og natur og skabe an awareness of our relationship with Nature. North Cascade Institute er præget af det amerikanske idégrundlag for conservation of nature and the importance of wildernes, som har sine rødder hos filosoffen D. H. Thoreau, naturalisten John Muir og grundlæggeren af det amerikanske forstvæsen National Forest Service Aldo Leopold. Side 19 af 20

20 Konklusion Et sammenfattende resultat af min studietur kan kort og rammende udtrykkes i 5 punkter: Science Museums skal lægge mere vægt på publikums møde med en udstilling end på udstillingens form og indhold. Science Museums skal give publikum muligheder for at møde videnskaben og ideerne, der ligger til grund for en udstilling - publikum skal meet the scientist Science Museums skal være moderne agoras markedspladser hvor publikums viden, meninger og holdninger kan brydes, byttes og handles med videnskabens og museumspersonalets. Science Museums skal vise publikum naturvidenskab og teknologi i vidensamfundets problematiske ramme og ikke i industrisamfundets. Science Museums skal for et børnepublikum være a learning center with time og hos børnene udvikle science skills ved at møde the process of science i stedet for the products of science Links Project Kaleidoscope: Smithsonian Institution: Association of Science and Technology Centers: Koshland Science Museum: Museum of Science and Industry, Chicago: Field Museum: The Keystone Center: National Center for Atmospheric Research: Birch Aquarium: Oregon Museum of Science and Industry: North Cascade Institute: Side 20 af 20

Power of Wind. Oplevelser med Energi

Power of Wind. Oplevelser med Energi Power of Wind - internationalt samarbejdsprojekt mellem Energimuseet og Oregon Museum of Science and Industry (OMSI) med henblik på at samarbejde om udstillinger og formidling indenfor områderne energi

Læs mere

En vidunderlig bog om is

En vidunderlig bog om is 96 Litteratur En vidunderlig bog om is Bjørn Johanssen, Institut for Naturfagenes Didaktik, KU Anmeldelse af The Fate of Greenland Lessons from Abrupt Climate Change af Philip Conkling, Richard Alley,

Læs mere

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning Energiforbrug og klimaforandringer Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler

Læs mere

Hvil i dig selv og opnå bedre resultater

Hvil i dig selv og opnå bedre resultater Hvil i dig selv og opnå bedre resultater Autenticitet og integritet Lederne Nordsjælland 6. Juni 2012 - Rikke Hartmann-Bossen Hvor vil du hen med dit Lederskab? Workshop nr. 2: Hvil i dig selv og opnå

Læs mere

Managing stakeholders on major projects. - Learnings from Odense Letbane. Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S

Managing stakeholders on major projects. - Learnings from Odense Letbane. Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S Managing stakeholders on major projects - Learnings from Odense Letbane Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S Light Rail Day, Bergen 15 November 2016 Slide om Odense Nedenstående

Læs mere

Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027

Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027 Roskilde, september 2010 Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027 Projektansvarlig: Museumsinspektør Tine Seligmann (tine@samtidskunst.dk

Læs mere

GENNEM. viden oplevelse. UNDERVISNINGSTILBUD klasse. vand

GENNEM. viden oplevelse. UNDERVISNINGSTILBUD klasse. vand GENNEM viden oplevelse r UNDERVISNINGSTILBUD 0.-10. klasse Faglighed og mo tivation i autentiske lærin gsmiljøer vand mærk! lugt! smag! Undervisningen understøtter folkeskolens Forenklede Fælles Mål. Alle

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

USERTEC USER PRACTICES, TECHNOLOGIES AND RESIDENTIAL ENERGY CONSUMPTION

USERTEC USER PRACTICES, TECHNOLOGIES AND RESIDENTIAL ENERGY CONSUMPTION USERTEC USER PRACTICES, TECHNOLOGIES AND RESIDENTIAL ENERGY CONSUMPTION P E R H E I S E L BERG I N S T I T U T F OR BYGGERI OG A N L Æ G BEREGNEDE OG FAKTISKE FORBRUG I BOLIGER Fra SBi rapport 2016:09

Læs mere

Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum. 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat

Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum. 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat 1 Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt 26. september 2012, Ilulissat

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

Kompetencemål for Geografi

Kompetencemål for Geografi Kompetencemål for Geografi Geografi omhandler samspillet mellem mennesker og natur og konsekvenserne heraf, som det kommer til udtryk gennem naturgrundlagets udnyttelse, påvirkning af miljøet og menneskers

Læs mere

I henhol til informationen givet i tryksagen Nationalt testcenter for vindmøller i Østerild Klitplantage fremsender undertegnede følgende forslag:

I henhol til informationen givet i tryksagen Nationalt testcenter for vindmøller i Østerild Klitplantage fremsender undertegnede følgende forslag: Page 1 of 2 Hansen, Gitte Fra: Brøndum, Jette Sendt: 19. oktober 2009 13:34 Til: 'chris@jorgensen.com' Cc: Brøndum, Jette Emne: VS: Testcenter til vindmøller Niels Christian Jørgensen: Forslag Opførelse

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

FORMÅL : 1. AT KENDE VÆRKTØJET 2. AT FÅ EN INTRO TIL AT UDVIKLE ET UNDERVISNINGSFORLØB

FORMÅL : 1. AT KENDE VÆRKTØJET 2. AT FÅ EN INTRO TIL AT UDVIKLE ET UNDERVISNINGSFORLØB FORMÅL : 1. AT KENDE VÆRKTØJET 2. AT FÅ EN INTRO TIL AT UDVIKLE ET UNDERVISNINGSFORLØB HVAD ER 100 KORT ELLER SIH SAMARBEJDE, INNOVATION OG HANDLING ER ET PROCESREDSKAB ELLER ET LÆRINGSREDSKAB TIL AT KUNNE

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

introduktion lærervejledning Hvad er Xciters? 3 Hvorfor Xciters? 4 Planlægning 5 Undervisningsmaterialer 6 Koordinering 7

introduktion lærervejledning Hvad er Xciters? 3 Hvorfor Xciters? 4 Planlægning 5 Undervisningsmaterialer 6 Koordinering 7 lærer vejledning 1 lærervejledning Indhold side 1 2 3 4 5 Hvad er Xciters? 3 Hvorfor Xciters? 4 Planlægning 5 Undervisningsmaterialer 6 Koordinering 7 introduktion På Experimentarium er vi vilde med at

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Formålet med dette notat er formuleringen af formål, mål og succeskriterier for udviklingsprojektet Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen.

Læs mere

Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag?

Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Mogens Hørder Syddansk Universitet Kongelige Danske Videnskabernes Selskab Forskningspolitisk årsmøde 22 marts 2011 På

Læs mere

Hvad skal vi leve af i fremtiden?

Hvad skal vi leve af i fremtiden? Konkurrenceevnedebat: Hvad skal vi leve af i fremtiden? Mandag den 3. november 2014 www.regionmidtjylland.dk 1 Agenda Globalisering og dens udfordringer Væsentlige spørgsmål Eksempler 2 www.regionmidtjylland.dk

Læs mere

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION Geovidenskab En undersøgelse af de første studenter Rie Hjørnegaard Malm & Lene Møller Madsen IND s skriftserie nr. 41, 2015 Udgivet af Institut

Læs mere

KOMPETENT KOMMUNIKATION

KOMPETENT KOMMUNIKATION KOMPETENT KOMMUNIKATION Kræves det, at eleverne kommunikerer deres egne idéer vedrørende et koncept eller et emne? Skal kommunikationen understøttes med beviser og være designet med tanke på et bestemt

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

Brugerdreven innovation

Brugerdreven innovation Det innovative potentiale Brugerdreven innovation Hvad er det, brugere kan se? Hvordan optager organisationer brugerviden? Om at skære ud i pap Cases: Fjernvarmeanlæg, rensningsanlæg, indeklima Jacob Buur

Læs mere

If You can t describe what you are doing as a process, you don t know what you are doing. Deming

If You can t describe what you are doing as a process, you don t know what you are doing. Deming If You can t describe what you are doing as a process, you don t know what you are doing. Deming FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE (FBE) FBE GEOGRAFI Hvor effektiv er byggeprocesserne? 1.

Læs mere

MapMyClimate består af en stærk og kompetent gruppe partnere, der på flere niveauer kan tilbyde strategiske partnere og sponsorer værdi og viden.

MapMyClimate består af en stærk og kompetent gruppe partnere, der på flere niveauer kan tilbyde strategiske partnere og sponsorer værdi og viden. SYNLIGGØR DIT KLIMA De globale klimaforandringer er nogle af vor tids største udfordringer. Indsatsen for at bekæmpe klimaændringer og finde nye miljøvenlige energiløsninger berører alle dele af samfundet

Læs mere

Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI. Vision: Scenarier

Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI. Vision: Scenarier Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI Vision: Scenarier Et internationalt universitet med fokus på de studerende Vejviseren til dit rette valg Destination for læring & oplysning Livet & menneskene

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Et udviklingsprojekt 2 3 En række folkeskoler i Randers Kommune er på vej ind i et arbejde, som skal højne kvaliteten i undervisningen i faget natur/teknik.

Læs mere

Dansk Naturvidenskabsfestival

Dansk Naturvidenskabsfestival EVALUERING AF DANSK NATURVIDENSKABS- FESTIVAL 2013 Dansk Naturvidenskabsfestival Dansk Naturvidenskabsfestival bliver afholdt hvert år i uge 39. Festivalen er non-kommerciel og koordineres af festivalsekretariatet

Læs mere

U = Ungdomsuddannelser, F = Folkeskoler, B = Børnehaver, A = Andet

U = Ungdomsuddannelser, F = Folkeskoler, B = Børnehaver, A = Andet U = Ungdomsuddannelser, F = Folkeskoler, B = Børnehaver, A = Andet 16. Sci.-koo. møde (P) Aktivitet 17: Planlægge og evaluere det grønne fingeraftryk. 20.-27. Netværksbesøg (U) Aktivitet 1: Besøg der har

Læs mere

DRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl.

DRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl. DRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl. BIOLOGI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Økosystemer Eleven bliver bevidst om drikkevandets 1. Eleven kender definitionen

Læs mere

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje 354 gæster var mødt op til temadagen om muligheder og udfordringer for fremtidens sygepleje. Temadagen blev afholdt den 1. december på Comwell Middelfart og

Læs mere

Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA

Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA Hvad er forholdet mellem Naturfaghæfternes fagsyn og PISA s fagsyn? Hvad er det, der testes i PISA s naturfagsprøver? Følgeforskning til PISA-København 2008 (LEKS

Læs mere

INSPIRATIONSMATERIALE

INSPIRATIONSMATERIALE INSPIRATIONSMATERIALE BANG - Thomas Bang i Esbjerg Kunstmuseums samling INSPIRATION TIL UNDERVISERE I FOLKESKOLEN - Hans værker er overvældende og svære at finde mening i, men et eller andet inviterer

Læs mere

Junior-Einstein-med spand vand & nedløbsrør og Mit første møde med matematikken - i Odense d Lektor Thorleif Frøkjær, UCC Forskningsprogram

Junior-Einstein-med spand vand & nedløbsrør og Mit første møde med matematikken - i Odense d Lektor Thorleif Frøkjær, UCC Forskningsprogram Junior-Einstein-med spand vand & nedløbsrør og Mit første møde med matematikken - i Odense d. 9.2.2017 Lektor Thorleif Frøkjær, UCC Forskningsprogram for læring og didaktik NATUREN & NATURFÆNOMENER I vejledningen

Læs mere

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer

Læs mere

GREEN KEY GREEN DREAMS

GREEN KEY GREEN DREAMS GREEN KEY GREEN DREAMS EN VI RON MENT 1 VI TÆNKER PÅ MILJØET OG DIN KOMFORT Du har valgt en Green Key (Grøn Nøgle) virksomhed. Det betyder, at du automatisk er med til at passe på miljøet, da vi lever

Læs mere

KOM IND - KOM UD - KOM I GANG. Få et spændende samarbejde med en lokal virksomhed om de tekniske og naturvidenskabelige fag

KOM IND - KOM UD - KOM I GANG. Få et spændende samarbejde med en lokal virksomhed om de tekniske og naturvidenskabelige fag KOM IND - KOM UD - KOM I GANG Få et spændende samarbejde med en lokal virksomhed om de tekniske og naturvidenskabelige fag SAMARBEJDSMODEL Periode Forløb Beskrivelse 1. uge (muligvis i foregående skoleår)

Læs mere

Girls Day in Science - En national Jet

Girls Day in Science - En national Jet Girls Day in Science - En national Jet Jet Net.dk event Vejledning til Virksomheder Hvorfor denne vejledning? Denne vejledning til virksomheder indeholder ideer til, tips og eksempler på ting der tidligere

Læs mere

1. Er Jorden blevet varmere?

1. Er Jorden blevet varmere? 1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100

Læs mere

Læremidler og fagenes didaktik

Læremidler og fagenes didaktik Læremidler og fagenes didaktik Hvad er et læremiddel i naturfag? Oplæg til 5.november 2009 Trine Hyllested,ph.d.,lektor, UCSJ, p.t. projektleder i UC-Syd Baggrund for oplægget Udviklingsarbejde og forskning

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

Hvad er Inquiry Based Science Education (IBSE) på dansk: UndersøgelsesBaseret NaturfagsUndervisning (UBNU) og virker det?

Hvad er Inquiry Based Science Education (IBSE) på dansk: UndersøgelsesBaseret NaturfagsUndervisning (UBNU) og virker det? Hvad er Inquiry Based Science Education (IBSE) på dansk: UndersøgelsesBaseret NaturfagsUndervisning (UBNU) og virker det? Efteruddannelseskursus 15. november, 2011 Jens Dolin IND/KU UBNU hvad taler vi

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Kunst på UCC Campus Carlsberg

Kunst på UCC Campus Carlsberg Kunst på UCC Campus Carlsberg 1 Tomás Saraceno: In Orbit : Installationsview. Kunstsammlung Nordrhein-Westfalen, K21 Ständehaus, Düsseldorf, 2013 2015. Foto: Studio Tomás Saraceno. Courtesy kunstneren

Læs mere

Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge

Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge Af Linda Nørgaard Andersen, Skoletjenesten Arbejdermuseet Uanset hvilket linjefag

Læs mere

SAMARBEJDE. De danske museers puljer. Udgivet af Organisationen Danske Museer

SAMARBEJDE. De danske museers puljer. Udgivet af Organisationen Danske Museer SAMARBEJDE De danske museers puljer Udgivet af Organisationen Danske Museer SAMARBEJDE De danske museers puljer Redigeret af Jørgen Burchardt og Kirsten Rykind-Eriksen Udgivet af Organisationen Danske

Læs mere

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Fremtidens folkeskole 2012-2016 Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 2 Sammen skaber vi udfordrende læringsmiljøer med plads til fællesskaber, fornyelse og

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Museumspolitik for Horsens Kommune

Museumspolitik for Horsens Kommune Museumspolitik for Horsens Kommune Museumsområdet er et bærende element i Horsens Kommunes kulturprofil. Det gælder det daglige tilbud til kommunens borgere i alle aldre, og det gælder museumsområdets

Læs mere

Praktik i andre skoleformer 09 Christine Nadja Hansen 270808. Praktikrapport. Faktuelle oplysninger... 2. Kontaktoplysninger på praktikstedet...

Praktik i andre skoleformer 09 Christine Nadja Hansen 270808. Praktikrapport. Faktuelle oplysninger... 2. Kontaktoplysninger på praktikstedet... Praktikrapport Indhold Faktuelle oplysninger... 2 Kontaktoplysninger på praktikstedet... 2 Hvorfor jeg valgte netop dette land, og dette sted... 2 Blake School... 2 Anbefalinger og gode råd til kommende

Læs mere

Dyr i bevægelse. Rapport vedr. J.nr. 2008-7.42.04-0018. Naturhistorisk Museum Århus

Dyr i bevægelse. Rapport vedr. J.nr. 2008-7.42.04-0018. Naturhistorisk Museum Århus Dyr i bevægelse Rapport vedr. J.nr. 2008-7.42.04-0018 Naturhistorisk Museum Århus 2 Indhold Dyr i bevægelse...4 Udvikling og sammenhæng...5 Lige ind i fællesmål og de fire naturlige delkompetencer...5

Læs mere

Læring i Folkebiblioteket Erfaringer fra et projekt

Læring i Folkebiblioteket Erfaringer fra et projekt Læring i Folkebiblioteket Erfaringer fra et projekt Dagens program Hvad var projekt Hybride Læringsmiljøer? Hvordan kommer man i gang med læring på et folkebibliotek? Læring på udlånsvagterne Indretning

Læs mere

Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Akvatisk Videnskab og Teknologi

Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Akvatisk Videnskab og Teknologi Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Akvatisk Videnskab og Teknologi Profil kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab (cand.polyt.) En civilingeniør fra DTU har en forskningsbaseret

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Mindfulness. At styrke trivsel, arbejde og ledelse

Mindfulness. At styrke trivsel, arbejde og ledelse Mindfulness At styrke trivsel, arbejde og ledelse Energiregnskabet Mindfulness i forsikringsvirksomhed 100 % har fået anvendelige redskaber til håndtering af stress 93 % oplever en positiv forandring

Læs mere

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB

Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB Store potentialer i krydsfeltet mellem kunst og teknologi D.O.U.G. the drawing robot - Synkroniseret med menneskelig bevægelse Helsingør Kommunes Byråd

Læs mere

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling Grøn Generation strategi Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling 1 Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i

Læs mere

Få meget ud af lidt: Workshops til universitetsstuderende i naturvidenskabelig formidling i uformelle læringsmiljøer

Få meget ud af lidt: Workshops til universitetsstuderende i naturvidenskabelig formidling i uformelle læringsmiljøer Få meget ud af lidt: Workshops til universitetsstuderende i naturvidenskabelig formidling i uformelle læringsmiljøer DUNk 2012, Trinity, Fredericia 29. Maj 2012 Oversigt Line Stald, AU 1. Baggrunden for

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

International Research and Research Training Centre in Endocrine Disruption of Male Reproduction and Child Health

International Research and Research Training Centre in Endocrine Disruption of Male Reproduction and Child Health Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del Bilag 65 Offentligt International Research and Research Training Centre in Endocrine Disruption of Male Reproduction and Child Health Introduktion

Læs mere

Spydspidsmedlemmerne skal introducere og opfordre lærerkolleger til, at gennemfører et undervisningsforløb på indskoling, mellemtrin og udskoling.

Spydspidsmedlemmerne skal introducere og opfordre lærerkolleger til, at gennemfører et undervisningsforløb på indskoling, mellemtrin og udskoling. Formål og mål med projektet Hvidovre Kommune skal udvikle en dialog og et samarbejde mellem uddannelsesområdet og erhvervslivet omkring natur, teknik og sundhed. Yderligere skal der er skabes et samarbejde

Læs mere

Fremtidens Undervisnings facilitet

Fremtidens Undervisnings facilitet Fremtidens Undervisnings facilitet Danfoss Universe Fremtidens Undervisningsfacilitet Science park At skabe begejstring for naturvidenskab og teknologi At skabe nye læringsmiljøer At formidle ny indsigt

Læs mere

VISIONER FOR FREMTIDENS HYBRIDE LÆRINGSRUM

VISIONER FOR FREMTIDENS HYBRIDE LÆRINGSRUM www.engagingexperience.dk/gymnasiedage.pdf VISIONER FOR FREMTIDENS HYBRIDE LÆRINGSRUM, MA. Ph.D. Center for Avanceret Visualisering og Interaktion Århus Universitet Danmark under pres uddannelse & IT er

Læs mere

Årsplan for 6.klasse i natek 2011-2012

Årsplan for 6.klasse i natek 2011-2012 Årgang 11/12 Side 1 af 6 Årsplan for 6.klasse i natek 2011-2012 Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge

Læs mere

PowerPoints i verdensklasse

PowerPoints i verdensklasse PowerPoints i verdensklasse PowerPoints i verdensklasse Lær at lave effektive og inspirerende præsentationer Effektiv formidling gennem PowerPointpræsentationer De fleste kan genkende, hvordan det føles

Læs mere

Nyhedsbrev for oktober 2009

Nyhedsbrev for oktober 2009 Nyhedsbrev for oktober 2009 Indhold i denne udgave Kunsten at netværke 1 Kunsten at lede 1 Team Boyatzis 2 At lære er at gøre 3 Led ved ledelse 4 Kompetente bestyrelser 5 Kunsten at netværke På AOM konferencen

Læs mere

Back to basics. - systemic virtues for social work and clinical practise in future society. Jørn Nielsen, klinisk psykolog, ph.d., JN@kliniskpsyk.

Back to basics. - systemic virtues for social work and clinical practise in future society. Jørn Nielsen, klinisk psykolog, ph.d., JN@kliniskpsyk. Back to basics - systemic virtues for social work and clinical practise in future society Maturana: 100% of human existence is about love, all pain and suffering for which people search for help is of

Læs mere

Færdigheds- og vidensområder

Færdigheds- og vidensområder Klasse: Geografi-Mars Skoleår: 2016-2017 Uge/måned Emner/tema Kompetenceområde(r) Augustseptember Jordens sfærer -En introduktion til geografi Værd at vide om vejret Undersøgelse Undersøgelser i naturfag:

Læs mere

FREMTIDENS DIGITALE SKOLE - strategier for det hybride læringsrum

FREMTIDENS DIGITALE SKOLE - strategier for det hybride læringsrum www.engagingexperience.dk/digitalestrategier.pdf (1.3 MB) FREMTIDENS DIGITALE SKOLE - strategier for det hybride læringsrum, MA. Ph.D. Center for Avanceret Visualisering og Interaktion Århus Universitet

Læs mere

! Her er dagens tavleforedrag aflyst

! Her er dagens tavleforedrag aflyst ! Her er dagens tavleforedrag aflyst På Elev Skole ved Aarhus læser de lektier i skolen og bliver undervist hjemme. Flipped leaning kaldes konceptet. Elever og forældre er begejstrede det samme er forskere.

Læs mere

Silkeborg Rotary Klub Gallamiddag til fordel for Grønlandske børn Den 18. januar 2013

Silkeborg Rotary Klub Gallamiddag til fordel for Grønlandske børn Den 18. januar 2013 Silkeborg Rotary Klub Gallamiddag til fordel for Grønlandske børn Den 18. januar 2013 Tale ved gallamiddag i Silkeborg den. 18.01.13 Kære Rotary-venner og venner af Rotary Kære præsident: Jette Phillipsen

Læs mere

smart cities rnetdrevet innovation ital demokrati global interne overnanceoutlook rens digitale forretningsmodel Dansk IGF 2013

smart cities rnetdrevet innovation ital demokrati global interne overnanceoutlook rens digitale forretningsmodel Dansk IGF 2013 rnetdrevet innovation ital demokrati global interne overnanceoutlook smart cities rens digitale forretningsmodel Program 9.00 Registrering og morgenkaffe 9.30 Velkomst ved Erhvervsstyrelsens direktør,

Læs mere

Læremidler og naturfag - replik til Trine Hyllested Læremidler og fagenes didaktik 5. november 2009

Læremidler og naturfag - replik til Trine Hyllested Læremidler og fagenes didaktik 5. november 2009 Læremidler og naturfag - replik til Trine Hyllested Læremidler og fagenes didaktik 5. november 2009 Jens Dolin Institut for Naturfagenes Didaktik Københavns Universitet Naturvidenskabernes egenart Hvad

Læs mere

Tæt forældresamarbejde gavner undervisning og fritid

Tæt forældresamarbejde gavner undervisning og fritid Tæt forældresamarbejde gavner undervisning og fritid Af Orla Nielsen i samtale med Lena Isager I flere klasser på Beder skole støtter forældrene op om skole-hjemsamarbejdet og deltager i traditionsrige

Læs mere

Bilag B Redegørelse for vores performance

Bilag B Redegørelse for vores performance Bilag B Redegørelse for vores performance Vores performance finder sted i en S-togskupé, hvor vi vil ændre på indretningen af rummet, så det inviterer passagererne til at indlede samtaler med hinanden.

Læs mere

Naturgas - en nødvendig del af løsningen...

Naturgas - en nødvendig del af løsningen... Naturgas - en nødvendig del af løsningen... Årsmøde i Dansk Gas Forening 25.-26. november 2010 Hotel Nyborg Strand Kan man forestille sig en verden uden brug af fossile brændsler? Er det overhovedet realistisk?

Læs mere

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst

Læs mere

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Notat Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet af Morten Lassen Sundhed og Omsorg, december 2014 Klimaudfordringer Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Danmarks fremtidige

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag

Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag I foråret 2014 går 34 kommuner og 75 skoler i gang med en række udviklingsprojekter om længere og mere varierede

Læs mere

- en efteruddannelsesmodel rettet mod faglig og pædagogisk opkvalificering af undervisere.

- en efteruddannelsesmodel rettet mod faglig og pædagogisk opkvalificering af undervisere. - en efteruddannelsesmodel rettet mod faglig og pædagogisk opkvalificering af undervisere. Networking between schools is increasingly recognized as a key driver of school improvement in so far as it encourage

Læs mere

Symp 13. Højt begavede børn. 20. april 2013 Science Centret i Sorø. Gifted Childrens første symposium om

Symp 13. Højt begavede børn. 20. april 2013 Science Centret i Sorø. Gifted Childrens første symposium om Symp 13 Gifted Childrens første symposium om Højt begavede børn 20. april 2013 Science Centret i Sorø Lørdag den 20. april Kl. 9:30 18:00 Program 09:30 Velkomst ved Grith Tschorn, formand for Gifted Children

Læs mere

Nationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden 2014-2019

Nationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden 2014-2019 Nationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden 2014-2019 Indledning Som Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum indtager Nationalmuseet rollen som central forsknings- og formidlingsinstitution,

Læs mere

fotos af jeres vægge, og drøft dem. fotos giver en mulighed for at se sig selv udefra.

fotos af jeres vægge, og drøft dem. fotos giver en mulighed for at se sig selv udefra. Fotos: BØrnEHavEn i FrEDEnsgÅrDEn og HEEr BarnEHagE 3 Gode råd FrA ForSKer åsta birkeland til At Se På VÆGGeNe Med Nye ØJNe vægge kan fremkalde handlinger Men væggene kan også fremkalde handlinger og på

Læs mere

Kaizen Tour til Japan. Lær Lean ved kilden

Kaizen Tour til Japan. Lær Lean ved kilden Kaizen Tour til Japan Lær Lean ved kilden Kaizen Tour til Japan lær Lean ved kilden Vil du lære det rigtige Lean at kende, så er en Kaizen Tour til Japan lige noget for dig. På denne studierejse får du

Læs mere

Anbefalinger for God Undervisning/læring

Anbefalinger for God Undervisning/læring Anbefalinger for God Undervisning/læring Overordnet Vi anerkender god undervisning på lige for med god forskning Der skal være incitatment for underviserne til at dygtiggøre sig og udvikle undervisning

Læs mere

Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik. Undervisere: Lektor Morten Misfeldt. Kursusperiode: 7. september 2013 21.

Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik. Undervisere: Lektor Morten Misfeldt. Kursusperiode: 7. september 2013 21. Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik Undervisere: Lektor Morten Misfeldt Kursusperiode: 7. september 2013 21. januar 2014 ECTS-points: 5 = 5 x 27,5 = 137,5 timers studenterbelastning

Læs mere

Bilag til ansøgningsskema, Mariagerfjord Kommune

Bilag til ansøgningsskema, Mariagerfjord Kommune Bilag til ansøgningsskema, Mariagerfjord Kommune Projektbeskrivelse Mariagerfjord Kommune er en Science Kommune og har gennem de sidste to år arbejdet for at skabe fokus på naturfag i skolerne. Dels gennem

Læs mere

CISV Pas AktIV t VerdenSborgerSkAb

CISV Pas AktIV t VerdenSborgerSkAb CISV Pas AktIV t VerdenSborgerSkAb Passet giver dig et overblik over CISV s tilgang til fredsuddannelse. Passet er en praktisk guide til, hvad vi arbejder med, og hvorfor vi gør det. det kan bruges som

Læs mere

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Center for Interventionsforskning. Formål og vision Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt

Læs mere

Praktisk Ledelse. Børsen Forum A/S, 2010. Børsen Forum A/S Møntergade 19, DK 1140 København K Telefon 70 127 129, www.blh.dk

Praktisk Ledelse. Børsen Forum A/S, 2010. Børsen Forum A/S Møntergade 19, DK 1140 København K Telefon 70 127 129, www.blh.dk Praktisk Ledelse Uddrag af artikel trykt i Praktisk Ledelse. Gengivelse af dette uddrag eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste

Læs mere

University Colleges. Inkluderende pædagogik i praksis Brinck, Marieke Natasja. Published in: Tidsskrift for Socialpædagogik. Publication date: 2014

University Colleges. Inkluderende pædagogik i praksis Brinck, Marieke Natasja. Published in: Tidsskrift for Socialpædagogik. Publication date: 2014 University Colleges Inkluderende pædagogik i praksis Brinck, Marieke Natasja Published in: Tidsskrift for Socialpædagogik Publication date: 2014 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Link

Læs mere

Personlig og faglig udvikling. Vejen til et bedre studie og karrierer forløb

Personlig og faglig udvikling. Vejen til et bedre studie og karrierer forløb Personlig og faglig udvikling Vejen til et bedre studie og karrierer forløb Program for MM3 Supervision på studiejournaler og portofolier Hvilke kompetencegab er identificeret? Hvordan fyldes kompetencegabet

Læs mere

At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår

At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Artiklen viser med udgangspunkt

Læs mere