Kommunikationskulturen. ledelsens ansvar. Har vi råd til at kommunikere dårligt?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kommunikationskulturen. ledelsens ansvar. Har vi råd til at kommunikere dårligt?"

Transkript

1 152 III. DEL - KVALITET, VIDENSDELING OG KOMMUNIKATION KAPITEL Kommunikationskulturen er ledelsens ansvar Har vi råd til at kommunikere dårligt? Omdømmet får ridser i lakken, når sygehusenes ledelser og medarbejdere ikke kommunikerer ordentligt med patienter eller hinanden. God kommunikation skaber nemlig ikke bare mere tilfredse patienter, men kan direkte bidrage til at øge produktiviteten, mindske spildtiden og højne effektiviteten på sygehusene. Det er med andre ord både en god forretning og en tilfredsstillelse for alle, når der arbejdes med kvalitet i ikke bare det sundhedsfaglige, men også i kommunikationen. Det er ledelsen på de danske sygehusafdelinger, der har nøglen til bedre patientkommunikation og dermed ansvaret for kommunikationskulturen. At det kan lade sig gøre, har Region Sjælland demonstreret med sit Klar Tale - kodeks for god patientkommunikation. Af Vibeke Lyngse, tidligere kommunikationschef, Region Sjælland Helle Petersen, kommunikationsforsker, ph.d., Roskilde Universitet og Louise Hørslev, chefkonsulent, Region Sjælland Det handler om kommunikation. Og om kvalitet Sygehusenes kerneydelse er den sundhedsfaglige behandling, og selvfølgelig skal den være i orden. Men kvalitet handler også om andet end faglighed, og når patienterne skal vurdere, hvor tilfredse de er med mødet med sundhedsvæsenet, forholder de sig til den samlede oplevelse. Her spiller mødet og kommunikationen mellem patient og sundhedspersonale en væsentlig rolle. Derfor er sundhedsvæsenet nødt til at forholde sig til, hvordan vi omgås og kommunikerer med hinanden og med vores kunder patienterne. Kilde: Egen tilvirkning Oplevet - Kommunikation Faglig - Sundhedsfaglig KVALITET Obligatorisk - Ledelse, kultur Patienttilfredshed kan defineres som resultatet af patientens forventninger sammenholdt med patientens oplevelser. Regnestykket er enkelt: Patienterne kan være meget tilfredse med en middelmådig behandling, hvis deres forventninger på forhånd er lave. Og selv den bedst mulige behandling kan ende med en utilfreds patient, hvis forventningerne var for høje, eller behandlingen ikke blev den, man var stillet i udsigt. Der er grænser for, hvor mange flere behandlinger og operationer, vi kan presse ind i systemet, og derfor betaler det sig at arbejde med kommunikationen ikke som en blød værdi, men som en opgave, der kan sættes kontante kroner og ører på. Forskning på området viser, at op mod 40 procent af 1 alle klager i sundhedsvæsenet skyldes dårlig eller mangelfuld kommunikation. Spørgsmålene er derfor: Har vi råd til at lade være med at skabe en anden og bedre kommunikationskultur? Hvor meget tid bruger vi f.eks. på at behandle klager? Hvor mange ekstra timer bruger vi på at følge op, fordi kommunikationen ikke blev forstået i første omgang? Hvor mange procentpoint påvirker det tilliden til sygehusene, at helhedsindtrykket ikke er godt nok? Og omsat i penge, hvor meget er det så?

2 154 III. DEL - KVALITET, VIDENSDELING OG KOMMUNIKATION KAPITEL Arbejdet med den gode kommunikation bidrager direkte til produktiviteten på vores sygehuse og skaber tilfredse patienter, mindsker spildtid og højner effektiviteten. Det er med andre ord en god forretning og en tilfredsstillelse for alle, når der arbejdes med kvalitet som det samlede indtryk og ikke kun ud fra en sundhedsfaglig betragtning. Spørg direkte! God kommunikation kan måles på bundlinjen Det smitter af, når personalet har det godt sammen. De hygger sig her på afdelingen, de snakker og griner. Jeg kan godt lide at have døren åben, så jeg kan følge med En ung kræftpatient. Eksemplerne på, at kommunikationen ikke lykkes, er jo talrige. Vi har næsten hver dag patienter, der ringer tilbage, og spørger: Hvad var det lige, lægen sagde i går?. De har sagt ja hele tiden til, at de forstår, men de har ikke fattet noget som helst. Og det tager jo en masse tid på ambulatoriet efterfølgende Lægesekretær 2. Hverken latin eller fagsprog, men forventningsstyring er akilleshælen og den største udfordring i patientkommunikationen anno Patienterne møder personalet med, ofte uudtalte, forventninger, der kommer til at spænde ben for den gode patientkommunikation. Forventningerne kan komme mange steder fra; fra politikeres valgløfter eller fra pressens afdækning af sjusket rengøring. Også den praktiserende læge kan være en kilde til skæve forventninger: fru Hansen loves en undersøgelse som ikke længere udføres og hr. Jensen, der tror, han bare lige skal ind og kigges på, ender med ikke at komme hjem og give hunden mad. Fordi indlæggelse er ren rutine. Vi er nødt til at spørge direkte til patienten og til de forventninger, patienten kommer med. På denne måde kan vi justere forventningerne, så de svarer til den virkelighed, patienten vil opleve. Tryghed er et ord, der går igen, når patienter beskriver den gode patientkommunikation. Vellykket kommunikation handler både om, at patienten forstår, hvad der skal ske, hvad man kan forvente, og at stemningen på afdelingen er positiv. Eller som en overlæge formulerer det: Vi har meget fokus på forventningsstyring. At få patienterne til at sætte ord på, hvad de kommer for, og huske at samle op på, om patienten fik opfyldt det, de kom for. Vi kan lige så godt bruge lidt tid på at samle ordentligt op med folk, ellers er det, at misforståelser og klager kan forekomme. Der er en meget positiv stemning her på afdelingen. De er så hjælpsomme overfor hinanden. De er gode til at præsentere sig, og forklare forløbet og hvad der skal ske. Det er meget trygt Kvindelig patient. God intern kommunikation bidrager også til trivsel, effektivitet og engagement blandt medarbejderne. Og det giver gevinst i form af højere patienttilfredshed. En ordentlig kommunikationskultur er nemlig helhedsorienteret og udvisker grænsen mellem patientkommunikation, intern kommunikation og ledelseskommunikation. Vi har ikke en acceptabel omgangstone især ikke kl. 04 om morgenen. En pårørende sagde direkte: Jeg forstår ikke, at I finder jer i at blive talt sådan til! Sygeplejerske På en arbejdsplads, hvor en stor del af personalets interne kommunikation foregår i patienters og pårørendes nærvær, må man gøre sig ekstra umage for at fremstå professionelt og skabe tryghed. Omdømmet får ridser i lakken, når pårørende begynder at kommentere personalets interne kommunikation. Ingen har tillid til et sygehus, hvor personalet ikke har respekt for hinanden, eller højlydt og konsekvent brokker sig over ledelsens prioriteringer. God patientkommunikation kan måles på bundlinjen og i forskningsprojektet Patientens møde med sundhedsvæsenet - de mellemmenneskelige relationer. Anbefalinger for kommunikation, medinddragelse og kontinuitet 3. præsenteres i modellen på næste side. Den viser, hvordan god kommunikation mellem personale og patient både direkte og indirekte fører til større patienttilfredshed og mere effektiv ressourceudnyttelse. For patienten giver den gode kommunikation bedre forståelse og erindring af information. Usikkerhed og angst reduceres, og det fører til bedre behandlingsresultater, kortere behandlingstid samt færre klager og komplikationer. For personalet giver den gode kommunikation mulighed for at stille mere præcise diagnoser og træffe bedre behandlingsbeslutninger.

3 156 III. DEL - KVALITET, VIDENSDELING OG KOMMUNIKATION KAPITEL God intern kommunikation Region Sjællands Klar Tale - kodeks for god patientkommunikation God kommunikation mellem personale og patient I vores kommunikation lægger vi vægt på en venlig og imødekommende tone med fokus på patienters og pårørendes behov for viden og omsorg. En vigtig del af kommunikationen handler også om at lytte. Mere præcis diagnose Bedre behandlingsbeslutninger Professionel og personlig tilfredsstillelse Større patienttilfredshed Bedre forståelse og erindring af information Reduceret usikkerhed og angst Det betyder, at vores kommunikation er kendetegnet af både empati og professionalisme: Vi er altid velforberedte Vi taler klart og forståeligt med respekt for den enkelte patient Vi afstemmer forventninger og sørger for sammenhæng i patientforløbet Forøget compliance Bedre behandlingsresultater Kortere behandlingstid Færre klager Mere effektiv ressourceudnyttelse God forberedelse Vi sætter os ind i patientjournal og andet relevant materiale forud for mødet med patienten og de pårørende Klar tale Vi præsenterer os med navn og titel, så patienten ved hvem vi er Vi undgår eller forklarer fagsprog Vi giver de informationer, der er behov for, og opfordrer til at stille spørgsmål Vi sikrer, at information og aftaler er forstået Forskningen viser, at modellen mangler en boks med titlen Intern kommunikation på afdelingen. Her skal pilen pege direkte ned til den gode kommunikation mellem patient og personale. Så investering i den interne kommunikation vil smitte direkte af på patientkommunikationen. Klare retningslinjer og en god intern tone Personalet bruger nogle gange manglende tid som en undskyldning for ikke at arbejde struktureret med kommunikationen på afdelingerne. I Region Sjælland var det en politisk beslutning, at sætte fokus på den gode patientkommunikation med det formål at forbedre patienttilfredsheden. Derfor fik Region Sjælland, som den første region i Danmark, et kodeks for god patientkommunikation. Kodeks opstiller på enkel vis klare principper for den tilgang, der skal præge kommunikationen på sygehusene i forhold til patienter og pårørende. Men et kodeks får først reel værdi, når det er en integreret del af den kultur, der præger den enkelte afdeling. I en sygehusverden, hvor der, lidt fortegnet, altid er travlt, hvor det handler om liv eller død, og hvor alt er baseret på evidens, er det vigtigt at kunne dokumentere, at også arbejdet med kommunikationen og kulturen på afdelingerne har en effekt på den samlede vurdering af sygehusenes kvalitet. Derfor blev der koblet et forskningsprojekt på Region Sjællands kodeks Klar Tale - kodeks for god patientkommunikation. Respekt Vi tager udgangspunkt i, at patienten har sin unikke baggrund, sine unikke behov samt sine styrker og svagheder Vi lytter og taler direkte med patienten og anerkender patienten som et individ med egne ønsker, holdninger og behov Vores kropssprog signalerer tillid og nærvær Tydelige forventninger Vi informerer om de daglige rutiner og arbejdsgange Vi sikrer, at patienten er oplyst om sine rettigheder, herunder adgang til egen journal Vi afstemmer tydeligt vores forventninger med patient og pårørende Sammenhæng Vi sikrer, at patient og pårørende altid ved, hvem de kan kontakte Vi dokumenterer information og aftaler, så næste kollega kender udgangspunktet Vi oplyser om muligheder for at deltage i eksempelvis patientuddannelser og hjælper med kontakt til relevante patientforeninger

4 158 III. DEL - KVALITET, VIDENSDELING OG KOMMUNIKATION KAPITEL Klar Tale i Region Sjælland At arbejde med et kodeks for god kommunikation tager tid. Også på den enkelte afdeling. Det gode spørgsmål er her: Har I tid til at lade være? Selv med et politisk krav og en stærk opbakning fra topledelsen kræver det noget ekstraordinært at få medarbejdere til at kende, acceptere og efterleve et kodeks i en travl hverdag med mange krav. Der er heller ikke én men mange opskrifter på et kodeks for kommunikation: Skal man lade en arbejdsgruppe nørkle i fred og bagefter lægge resultatet på intranettet? Eller vælger man at involvere medarbejdere i en værdiproces? Det sidste koster mange penge og tid, som går fra patienterne. I Region Sjælland valgte man en balanceret involvering med først en intern referencegruppe med medarbejdere fra forskellige faggrupper, sygehuse, køn og aldersgrupper. Gruppen blev ambassadører for kodeks, diskuterede udkast til kodeks og kom med input til implementeringen. Samtidig sikrede en ekstern referencegruppe med repræsentanter, udvalgt af patientforeningen Danske Patienter, at kodeks blev udsat for et virkelighedstjek fra dem, det hele handler om. Projektet blev skudt i gang ved et arrangement for nøglepersoner, der til daglig arbejder med patientkommunikation: Kvalitetschefer, patientvejledere, uddannelsesledere og ganske almindelige medarbejdere. Afdelingsledelserne blev inviteret til særlige arrangementer, hvor de fik indblik i, hvor vigtig deres kommunikation er. Og til alle afdelinger, afsnit, klinikker, centre etc. blev et sæt inspirationsmateriale udformet. Kravet var, at materialet kunne bruges uafhængigt af tid og sted og også skulle vise den nonverbale kommunikation; kropssproget. Fem små filmklip satte med humor og satire de fem principper i kodeks på spidsen. Læger og sygeplejersker hjalp med at skrive manuskriptet, så scenerne blev troværdige, og skuespilleren Søs Egelind fik hovedrollen. Filmen er i dag set af tusindvis af medarbejdere, og missionen er lykkedes med snakken om, hvordan det nu går på vores afdeling? Og hvad vi kan gøre anderledes? Afdelingslederne tog stilling til, hvilke principper fra kodekset de ville arbejde videre med og hvordan. Og i det hele taget var ledelserne helt centrale i arbejdet med at omsætte kodeks og gøre det konkret og handlingsorienteret 4. At det er lykkes, kan også aflæses i de landsdækkende undersøgelser af patienttilfredshed, som Enheden for Brugerundersøgelser står bag. I rapporten fra 2010 står der, at regionens indsats for at forbedre kommunikation mellem personale og patienter har båret frugt. Der er generel fremgang for Region Sjællands resultater fra 2009 til 2010, når det gælder patienternes vurdering af den mundtlige information, personalets evne til at lytte til patienten, og i forhold til om patienten fik svar på sine spørgsmål. Lederen som kulturskaber Karakteristika for den stærke kommunikationskultur er klare retningslinjer for forskellige kommunikationssituationer, feedback og åbenhed om udfordringer. Det enkelte sygehus og den enkelte afdeling må arbejde med en tydelig, normativ vision for god kommunikation, evt. et kodeks, hvor de flotte hensigtserklæringer bearbejdes lokalt og gøres så operationelle, at hver eneste medarbejder kan fuldføre sætningen: God kommunikation er, når vi. God kommunikation er et fælles ansvar. Men kræver en stærk ledelse, der selv går foran med klare holdninger til afdelingens kommunikation, forholder sig til måden, man taler til og om patienter og kollegaer på, og konsekvent tør skride ind og følge op, når kommunikationen ikke er i tråd med de fælles idealer. I afdelinger med lav patienttilfredshed foregår den uhensigtsmæssige kommunikation ofte for næsen af lederne. Ingen intervention er lig med accept af en tone, som hverken patienter eller medarbejdere i det lange løb kan leve med. På andre sygehuse kan man opleve en helt anden attitude. Man rejser sig ikke op. Og kan finde på at sige Er hun ikke død endnu, når alkoholikeren kommer ind igen. Det er utænkeligt her. Forskellen ses i måden, man taler sammen og taler med patienter på. Vi er her for patienten, ikke omvendt Sygeplejerske på afdeling med høj patienttilfredshed. God ledelse og strategisk ledelseskommunikation handler ikke om at træffe populære beslutninger, men om at skabe klarhed og prioritere kommunikationen. Potentialet for at styrke ledelseskommunikationen på danske sygehuse er stort både når

5 160 III. DEL - KVALITET, VIDENSDELING OG KOMMUNIKATION det gælder kommunikationen mellem lederniveauerne og i det enkelte lederteam. Forandringer, fusioner, lukninger og omstruktureringer er en del af hverdagen og den forandringskommunikation, som er nødvendig, har svære vilkår, hvis man ikke på forhånd arbejder strategisk med lederkommunikation. Det virker ikke velovervejet Ligesom i patientkommunikationen er der brug for at tænke fælles forståelse, roller og ansvar. Hvert lederteam må planlægge sin kommunikation og være enige om, hvad der eksempelvis kommunikeres videre til de øvrige niveauer. Ellers risikerer man, at tilliden brister på den måde, en mellemleder oplever sådan: Afdelingsledelsen kommunikerer helt forskelligt fra person til person. Hos den ene får man at vide, at det kan jeg ikke fortælle dig, mens man dagen efter får det at vide af en anden i fortrolighed. Det virker ikke velovervejet, og det signalerer manglende tillid til os mellemledere. Individuelt gør de fleste ledere sig overvejelser om deres kommunikation: Jeg har gjort mig mange overvejelser om, hvilken leder jeg gerne vil være, og hvilke kommunikationsmæssige rollemodeller jeg selv har men det er ikke noget, vi sådan deler på tværs i afdelingsledelsen, fortæller en ledende oversygeplejerske. Men i en tid med sammenlægninger og krav om at kunne lede på tværs af flere matrikler, er behovet for en bevidst og målrettet ledelseskommunikation vokset. Eller som en ledende overlæge formulerer det: Der er tre lokale overlæger, og jeg prøver at holde mig helt væk. Distanceledelse er jo noget, der er opstået sådan lidt hen ad vejen. Man finder selv ud af, hvordan man strukturerer det. Der er ingen fælles diskussion, eller fælles retningslinjer, for det. Hvis ledelseskommunikationen ikke er prioriteret og koordineret bliver kvaliteten derefter. Fra velovervejet og professionelt til uovervejet eller ligegyldig, som medarbejdere og patienter ikke fortjener. I strategisk lederkommunikation er kernen mening og klarhed: Hvem er vi? Hvad står vi for? Hvad kan du forvente hos os? Hvad er meningen med de beslutninger der træffes? Og hvilke konsekvenser har de? Ledere skal se deres kommunikation som et middel til at nå deres mål. Her har danske sygehusledelser stadig et stykke vej at gå. Referencer 1 Jan Mainz, Syddansk Universitet. 2 Alle citater i artiklen stammer fra Helle Petersens forskningsprojekt i Region Sjælland Læs mere og se materialet på

Forandring i Det kommunikerende hospital. Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000

Forandring i Det kommunikerende hospital. Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000 Forandring i Det kommunikerende hospital Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000 Leder i kommunikationsafdelingen i Novo Nordisk Selvstændig kommunikationsforsker og rådgiver

Læs mere

Et godt omdømme begynder indefra

Et godt omdømme begynder indefra Et godt omdømme begynder indefra Regionshospitalet Regionshospitalet Betydning den vurdering af dom nogen eller resultat noget, af? fx en person eller en institution, som er udbredt i befolkningen eller

Læs mere

OMMUNIKATIONS. OLITIK Bispebjerg Hospital

OMMUNIKATIONS. OLITIK Bispebjerg Hospital OMMUNIKATIONS OLITIK Bispebjerg Hospital B I S P E B J E R GH O S P I T A L 1 K O M M U N I K A T I O N S P O L I T I K 2005 OMMUNIKATIONS OLITIK 3 Forord 4 Generelle principper for kommunikation på Bispebjerg

Læs mere

Forandringskommunikation

Forandringskommunikation Forandringskommunikation Sådan påvirker du holdninger og adfærd med din kommunikation Fagligt selskab for Sygeplejersker der arbejder med udvikling og forskning den 20. marts 2013 Kort om mig Erhvervsforsker,

Læs mere

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 7 Tal med patienten Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Hvorfor er kommunikation vigtig?... 4 Målet med samtalen... 5 Hvordan er samtalen bygget op?... 6 Samtalens redskaber...

Læs mere

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Med mennesket i centrum - Fire værdier, der skal drive vores arbejde i Region Hovedstadens Psykiatri Kære medarbejder og ledere Her er vores nye værdigrundlag,

Læs mere

Forskningsprojekt om hygiejnekommunikation. Forskningsprojekt om hygiejnekommunikation. Hvad er udfordringen? 11-03-2014

Forskningsprojekt om hygiejnekommunikation. Forskningsprojekt om hygiejnekommunikation. Hvad er udfordringen? 11-03-2014 Kommunikation der forandrer Implementering af kliniske retningslinjer Kommunikationsforsker og rådgiver Helle Petersen post@hellepetersen.dk Min baggrund Ph.d. og erhvervsforsker i forandringskommunikation,

Læs mere

afholdt d. 6. juni 2013 Forudsætninger for forandring Hvem er jeg? Forskningsprojekt om hygiejnekommunikation 06-06-2013

afholdt d. 6. juni 2013 Forudsætninger for forandring Hvem er jeg? Forskningsprojekt om hygiejnekommunikation 06-06-2013 Forudsætninger for forandring - hvordan kommunikerer man sig til en ændring i hygiejneadfærd på arbejdspladsen? Helle Petersen, ph.d., MPO Lektor i strategisk kommunikation, Roskilde Universitet Erhvervsforsker,

Læs mere

Kommunikationspolitik for Region Nordjylland. God kommunikation

Kommunikationspolitik for Region Nordjylland. God kommunikation Kommunikationspolitik for Region Nordjylland God kommunikation N e m T n æ r v æ r e n d e e n k e l t m å l r e t t e t t r o v æ r d i g t Din indsats er vigtig Det, du siger, og måden, du siger det

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg

Læs mere

Brugerstyret psykiatri

Brugerstyret psykiatri Brugerstyret psykiatri Hvad betyder det i praksis? Til ledere og medarbejdere i Psykiatrien »Brugeren af Psykiatrien skal sikres afgørende bestemmelse over sit behandlingsforløb...«brugerstyret psykiatri

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Kommunikationsgrundlag

Kommunikationsgrundlag Afdeling: Direktionssekretariatet Kommunikation Udarbejdet af: Mette Pawlik Olesen Journal nr.: E-mail: mette.pawlik.olesen@shs.regionsyddanmark.dk Dato: Oktober 2011 Telefon: +45 88 83 48 07 Kommunikationsgrundlag

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN Region Hovedstaden KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN GOD KOMMUNIKATION - I REGION HOVEDSTADEN FORORD Regionsrådet er en politisk organisation, hvis medlemmer er demokratisk valgt til at sikre

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG. 6 pejlemærker

LEDELSESGRUNDLAG. 6 pejlemærker LEDELSESGRUNDLAG 6 pejlemærker Vi er én Helsingør Kommune Vi fremstår som en fælles enhed Vi har et fælles ansvar Vi tænker i helheder Vi har fokus på vores borgere, brugere og ansatte Vi repræsenterer

Læs mere

Politikker. Psykiatri GOD KOMMUNIKATION. I REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Kommunikationspolitik

Politikker. Psykiatri GOD KOMMUNIKATION. I REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Kommunikationspolitik Politikker Psykiatri GOD KOMMUNIKATION I REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Kommunikationspolitik FORORD I Region Hovedstadens Psykiatri er kommunikation et særligt indsatsområde. God kommunikation understøtter

Læs mere

CENTRALE LEDELSESOPGAVER DERFOR HAR VI ET LEDELSESGRUNDLAG LEDELSESVÆRDIER LEDELSESGRUNDLAGET SKAL BESKRIVE COOPS HOLDNING TIL GOD LEDELSE

CENTRALE LEDELSESOPGAVER DERFOR HAR VI ET LEDELSESGRUNDLAG LEDELSESVÆRDIER LEDELSESGRUNDLAGET SKAL BESKRIVE COOPS HOLDNING TIL GOD LEDELSE LEDELSESGRUNDLAG DERFOR HAR VI ET LEDELSESGRUNDLAG Vi vil være det bedste og mest ansvarlige sted at handle og arbejde. Denne ambitiøse vision skal Coopfamiliens cirka 3.800 ledere gøre til virkelighed

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Mission Værdier Visioner

Mission Værdier Visioner Mission Værdier Visioner 2 MISSION VÆRDIER VISIONER Udgivet af: Psykiatrien i Region Nordjylland, juni 2009 Illustrationer: Marianne Lipschitz Jørgensen Layout/Tryk: PrinfoAalborg/Vester Kopi 3 INDHOLD

Læs mere

Københavns Amts. Kommunikationspolitik

Københavns Amts. Kommunikationspolitik Københavns Amts Kommunikationspolitik INDHOLD Indledning 3 Principper for god kommunikation i Københavns Amt 4 1. Vi vil være synlige og skabe indsigt i de opgaver, amtet løser 5 2. Vi vil skabe god ekstern

Læs mere

Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne?

Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne? Ny viden om praksis Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne? Her kan du læse resultatet af den landsdækkende spørgeskemaundersøgelse, der er gennemført som del

Læs mere

Patienters oplevede barrierer i mødet med sundhedsvæsenet

Patienters oplevede barrierer i mødet med sundhedsvæsenet Patienters oplevede barrierer i mødet med sundhedsvæsenet Afrapportering af fokusgruppeinterview med patienter, pårørende og sundhedspersonale Ved Kamille Samson Rapin BAGGRUND UNDERSØGELSENS FORMÅL Hvad

Læs mere

Værdier Bjergsted Bakker

Værdier Bjergsted Bakker VÆRDIFOLDER MARTS 2014 Værdier Bjergsted Bakker BJERGSTED BAKKER Forord Forord Vi ønsker med denne pjece at synliggøre Bjergsted Bakkers mission, vision og værdier samt Kalundborg Kommunes 5 værdier. Mission

Læs mere

Organisatorisk robusthed SL TR-møde 31. januar 2017

Organisatorisk robusthed SL TR-møde 31. januar 2017 Organisatorisk robusthed SL TR-møde 31. januar 2017 Gentofte Kommune Robusthed 2 Program: Præsentation og introduktion arbejdsplads\tr Hvad er organisatorisk robusthed for jer? Oplæg: Organisatorisk robusthed

Læs mere

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune God kommunikation er en væsentlig forudsætning for, at vi lykkes med vores kerneopgaver. Denne kommunikationspolitik er værdibaseret og giver os et fælles grundlag

Læs mere

Samtaleskema (anklager)

Samtaleskema (anklager) Samtaleskema 1/4 Samtaleskema (anklager) Medarbejder: Leder: Dato for samtale: Samtalelederen skal som grundlag for samtalen overvære 1-2 retsmøder årligt inden for medarbejderens første fem ansættelsesår

Læs mere

Spørgeskemaet er et samlet skema, der indeholder spørgsmål om din trivsel, det psykiske arbejdsmiljø og evaluering af din nærmeste leder.

Spørgeskemaet er et samlet skema, der indeholder spørgsmål om din trivsel, det psykiske arbejdsmiljø og evaluering af din nærmeste leder. VELKOMMEN TIL KLIMAMÅLING 2013 Kære medarbejder/leder Aalborg Kommune ser gennemførelsen af Klimamålingen som et væsentligt element i realiseringen af kommunens fælles personalepolitik og som et middel

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

Fra. vision til strategi

Fra. vision til strategi Fra vision til strategi Fra vision til strategi Visionens bærende værdier er RESPEKT VÆRDIGHED NÆRHED FLEKSIBILITET TILGÆNGELIGHED KVALITET Visionen følger tre strategiske hovedspor. 1. Inddragelse af

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Brugerpolitik. for Sundhedsvæsenet i Region Sjælland

Brugerpolitik. for Sundhedsvæsenet i Region Sjælland Brugerpolitik for Sundhedsvæsenet i Region Sjælland Brugerpolitik for Sundhedsvæsenet i Region Sjælland Indholdsfortegnelse Brugerne i centrum side 3 Oplevet kvalitet side 3 Mål med brugerinddragelse side

Læs mere

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune God kommunikation er en væsentlig forudsætning for, at vi lykkes med vores kerneopgaver. Denne kommunikationspolitik er værdibaseret og giver os et fælles grundlag

Læs mere

Visionen. Patient, pårørende og sundhedsvæsen. Et stærkt og udviklende partnerskab

Visionen. Patient, pårørende og sundhedsvæsen. Et stærkt og udviklende partnerskab Visionen Patient, pårørende og sundhedsvæsen - Et stærkt og udviklende partnerskab Vores fælles sundhedsvæsen Visionen er et sundhedsvæsen, som borgerne i regionen opfatter som deres. Det gør de, fordi

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Strategi for styrkelse af patientens rolle i egen behandling

Strategi for styrkelse af patientens rolle i egen behandling Strategi for styrkelse af patientens rolle i egen behandling PATIENTEN SOM PARTNER 2 Indledning 4 Patientens egne ressourcer skal sæt tes i spil 6 Det sundhedsfaglige personale skal være patientens guide

Læs mere

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg Jeg ved, hvordan demokrati fungerer i praksis Jeg er samfundsengageret og følger med i det politiske liv Jeg diskuterer samfundets indretning med andre Jeg stemmer, når der er valg Jeg udvikler ideer til

Læs mere

Allerød Kommunes Personale- og Arbejdsmiljøpolitik

Allerød Kommunes Personale- og Arbejdsmiljøpolitik Allerød Kommunes Personale- og Arbejdsmiljøpolitik INDHOLD FORORD 2 VISION 3 ALLERØD KOMMUNES VÆRDIGRUNDLAG 4 ALLERØD KOMMUNES MED-AFTALE 5 FORMÅL 5 HVAD KAN MED-UDVALGET TAGE STILLING TIL? 5 INFORMATION

Læs mere

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG Grundsynspunkter i pædagogikken: Vi fokuserer på ressourcer og styrker i mennesket, hvilket giver kompetence udvikling for barnet. Vi styrker det enkelte barns selvfølelse, og dermed

Læs mere

Værdighedspolitik, Vejle Kommune

Værdighedspolitik, Vejle Kommune Værdighedspolitik, Vejle Kommune 1 Indledning Det er vigtigt for Vejle Kommune at fremme et værdigt ældreliv og sikre en værdig hjælp, støtte og omsorg til kommunens ældre, hvilket også kommer til udtryk

Læs mere

IGLO-modellen. Hvem gør hvad? - i det psykiske arbejdsmiljø

IGLO-modellen. Hvem gør hvad? - i det psykiske arbejdsmiljø IGLO-modellen Hvem gør hvad? - i det psykiske arbejdsmiljø IGLO-modellen: Hvem gør hvad? IGLO står for: Individet - Den enkelte medarbejder Gruppen - Teamet/afdelingen Ledelsen - Mellemledelsen Organisationen

Læs mere

Servicepolitik for Miljø og Teknik Randers Kommune

Servicepolitik for Miljø og Teknik Randers Kommune Servicepolitik for Miljø og Teknik Randers Kommune Vi vil yde en imødekommende og helhedsorienteret service til borgere og erhvervsliv baseret på et fagligt kvalificeret grundlag. Vi er nemme at komme

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik for Langeland Kommune Januar 2017 Baggrund Som offentlig arbejdsplads er vi forpligtet til at forholde os til, hvordan vi kommunikerer, når det gælder den service, vi yder, og den

Læs mere

Anerkendelse. Vi møder barnet for det de er, frem for det de kan, har med eller har på.

Anerkendelse. Vi møder barnet for det de er, frem for det de kan, har med eller har på. Anerkendelse I forhold til Børn Vi bruger trivselslinealen, tras, trasmo, sprogvurdering, SMTTE, mindmapping som metode for at møde barnet med et trivsels- og læringsperspektiv. Vi skal være nysgerrige

Læs mere

Afdeling F - Udviklingsplan fra 2012-2014

Afdeling F - Udviklingsplan fra 2012-2014 Afdeling F - Udviklingsplan fra 2012-2014 Arbejdsgruppe: Godkendt Afdeling F : Pernille Henriksen LMU d. 19.4.12 Niels-Erik Schollert Ledergruppen d. 14.6.12 Inge Hein Lis Søgaard Susanne Djernes Bird

Læs mere

Senior- og værdighedspolitik

Senior- og værdighedspolitik Social og Sundhed Senior- og værdighedspolitik Maj 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 En nuanceret forståelse af værdighed... 2 Fokusområder... 3 Livskvalitet... 3 Selvbestemmelse... 4 Kvalitet,

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

Få en dialog om din klage

Få en dialog om din klage Få en dialog om din klage Patienter og personale overvejende positive, viser undersøgelser af det nye tilbud om en samtale Af Karen Stage Fritsen og Line Holm Jensen Siden 1. januar 2011 har patienter,

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 for Sociale Forhold og Beskæftigelse Den overordnede målsætning er fastholdelse og udvikling af attraktive arbejdspladser med afsæt i tankesættene for social kapital og arbejdsmiljøledelse

Læs mere

Strategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND

Strategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND 1 2013 Strategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND Kvalitet døgnet rundt Udarbejdet: Strategi og Udvikling/Kommunikation 2013. Godkendt: Direktionen 10.2013. Revideres: 2014 2 3 EKSTERNE RAMMER FOR SYGEHUS SØNDERJYLLAND

Læs mere

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen - resultater og erfaringer fra Region Hovedstaden Chefkonsulent ph.d. Anne Hvenegaard Forløbsprogrammerne hvad er målet - og forudsætningerne? 1. Målet

Læs mere

Mellemlederen som kommunikator i en forandringsproces

Mellemlederen som kommunikator i en forandringsproces Mellemlederen som kommunikator i en forandringsproces 24.04.08 Når virksomheden melder forandringer ud til medarbejderne, er aktiv involering af mellemlederne en kritisk succesfaktor. Af Helle Petersen

Læs mere

Guide til den gode dialogsamtale

Guide til den gode dialogsamtale Guide til den gode dialogsamtale En klagesang er til for at høres, ikke en stil som skal rettes - Benny Andersen Hvorfor tilbud om dialogsamtale? En patient/pårørende har indgivet en skriftlig klage til

Læs mere

Fritidsklubbens. Pædagogiske værdier. Anerkendende fællesskab. Udfordrende udvikling. Positivt livssyn. April 2013

Fritidsklubbens. Pædagogiske værdier. Anerkendende fællesskab. Udfordrende udvikling. Positivt livssyn. April 2013 Fritidsklubbens Pædagogiske værdier Anerkendende fællesskab Udfordrende udvikling Positivt livssyn April 2013 Værdi: Anerkendende fællesskab Hvordan skal værdien komme til udtryk i Voksen - Voksen relationen

Læs mere

Borgernes Sundhedsvæsen, 28. januar 2016

Borgernes Sundhedsvæsen, 28. januar 2016 Borgernes Sundhedsvæsen, 28. januar 2016 Det går jo rigtig godt! Eller? Landsdækkende Undersøgelse af Patienttilfredshed (LUP) Andel svar: Slet ikke/i ringe grad Patienterne har mulighed for deltagelse

Læs mere

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus Til lederne på sygehuset Indhold DU HAR SOM LEDER EN VIGTIG OPGAVE Hvem tager sig af hvad i forebyggelsesforløbet Lederens opgaver Lederens

Læs mere

Kommunikationspolitik 2014

Kommunikationspolitik 2014 Kommunikationspolitik 2014 Vedtaget af Greve Byråd 25. august 2014 Indholdsfortegnelse Forord Afgrænsning Proces Værdier i kommunikation Intern kommunikation Kommunikation med borgere, virksomheder og

Læs mere

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle. Værdigrundlag I vores pædagogiske arbejde må fundamentet være et fælles værdigrundlag, et sæt af værdier som vi sammen har diskuteret, formuleret og derfor alle kan stå inde for. Det er værdier, som vi

Læs mere

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser 14 Hvorfor et ledelsesgrundlag? Center for Akut- og Opsøgende Indsatser består af flere forskellige afdelinger, som opererer under forskellige paragraffer

Læs mere

Kompetenceprofiler på SC/HN

Kompetenceprofiler på SC/HN Silkeborg Centralsygehus/Hammel Neurocenter, Løn- og personaleafdelingen Vedtaget på HMU den 7. juni 2005 Kompetenceprofiler på SC/HN 1. Indledning Kompetence er evnen til at omsætte kvalifikationer til

Læs mere

Kommunikation der forandrer. Grundvilkår for kommunikation. Grundvilkår for kommunikation. Kort om mig. Forandringskommunikation handler om

Kommunikation der forandrer. Grundvilkår for kommunikation. Grundvilkår for kommunikation. Kort om mig. Forandringskommunikation handler om Kommunikation der forandrer Grundvilkår for kommunikation Mennesker skaber mening! Den gode lederkommunikation giver perspektivet! Helle Petersen, ph.d., MPO Center for organisationspsykologi, Roskilde

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Tak for brug af billeder: Vibeke Olsen Hans Chr. Katberg Olrik Thoft Niels Olsen Indledning Med personalepolitikken som vejviser Så er den her den nye personalepolitik!

Læs mere

Politik for den attraktive arbejdsplads. i Gentofte Kommune

Politik for den attraktive arbejdsplads. i Gentofte Kommune Politik for den attraktive arbejdsplads i Gentofte Kommune Indhold personalepolitik 1. Indledning: Gentofte Kommune, landets mest attraktive kommunale arbejdsplads 4 1.1. Forankring i MED-systemet 5 1.2.

Læs mere

Eksekvering få planerne ført ud i livet

Eksekvering få planerne ført ud i livet Eksekvering få planerne ført ud i livet Plastindustriens netværksdag 10. November 2009 Gitte Mandrup Ledelse & HR rykker sammen Ledelse Ledelseskraft Organisationsudvikling Eksekvering Fremdrift Ledelseslyst

Læs mere

Mission, vision og værdier

Mission, vision og værdier Mission, vision og værdier 1 Vilkår og udfordringer Skive Kommune skal i de kommende år udvikle sig på baggrund af en fælles forståelse for hvorfor vi er her, hvor vi skal hen og hvordan vi gør det. Med

Læs mere

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus 2007 Hvorfor strategisk kompetenceudvikling? Århus Universitetshospital,

Læs mere

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse?

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse? Workshop Kodeks for god ledelse Landsforeningens årsmøde 2015 Program den 31. maj 2015 Formål med workshop Baggrund for kodeks for god ledelse Hvorfor kodeks for god ledelse? Gennemgang af kodekset Øvelser

Læs mere

Ballerup Kommunes kommunikationspolitik

Ballerup Kommunes kommunikationspolitik Ballerup Kommunes kommunikationspolitik 1. Et fælles udgangspunkt for kommunikation Denne kommunikationspolitik sætter den overordnede ramme om kommunikation i Ballerup Kommune og opstiller mål for, hvad

Læs mere

VORES VÆRDIER. Plejehjemmet Falkenberg - Et godt sted at være. Vi skaber resultater Vi er udviklingsorienterede. Vi forbedrer løbende kvaliteten

VORES VÆRDIER. Plejehjemmet Falkenberg - Et godt sted at være. Vi skaber resultater Vi er udviklingsorienterede. Vi forbedrer løbende kvaliteten Center for Sundhed og Omsorg VORES VÆRDIER Vi skaber resultater Vi er udviklingsorienterede Vi forbedrer løbende kvaliteten Vi skaber en god arbejdsplads Vi har fokus på borgere og brugere Plejehjemmet

Læs mere

Ledelses- og værdigrundlag

Ledelses- og værdigrundlag Ledelses- og værdigrundlag Sundhed & Omsorg Esbjerg Kommune Forord I Sundhed & Omsorg arbejder vi bevidst med aktiv, værdibaseret ledelse for at skabe en effektiv organisation, som leverer serviceydelser

Læs mere

til rådgivning om god ledelseskommunikation på Aarhus Universitet

til rådgivning om god ledelseskommunikation på Aarhus Universitet Inspirationskatalog til rådgivning om god ledelseskommunikation på Aarhus Universitet Marts 2014, Mette Thornval og Signe Hvid Maribo, AU Kommunikation Indhold Inspirationskatalog til rådgivning om god

Læs mere

Velfærdsforvaltningen

Velfærdsforvaltningen Velfærdsforvaltningen Vi skaber landets bedste velfærd Det gør vi, fordi vi har formuleret en vision, der bringer os derhen. Her kan du læse om visionen, de ledetråde, der fører frem mod den, og de grundlæggende

Læs mere

Den gode overgang. fra dagpleje og vuggestue til børnehave

Den gode overgang. fra dagpleje og vuggestue til børnehave Den gode overgang fra dagpleje og vuggestue til børnehave Barnet skal ikke føle, at det er et andet barn, fordi det begynder i børnehave. Barnet er stadig det samme barn. Det er vigtigt at blive mødt på

Læs mere

Brugerinddragelse i patientforløb muligheder og udfordringer. 28 nov 2011 METROPOL

Brugerinddragelse i patientforløb muligheder og udfordringer. 28 nov 2011 METROPOL Brugerinddragelse i patientforløb muligheder og udfordringer Præsentationen i dag Relationens betydning for sundhedsfaglig kvalitet Præsentation af Feedbackmøder i relation patientforløb Formål og mål

Læs mere

SKAB (ENDNU BEDRE) RESULTATER I EN TRAVL HVERDAG

SKAB (ENDNU BEDRE) RESULTATER I EN TRAVL HVERDAG SKAB (ENDNU BEDRE) RESULTATER I EN TRAVL HVERDAG Overblik - tydelighed - begejstring TÆND DIT LEDERLYS kobler ledelsesredskaber og løsninger på dine konkrete udfordringer som leder gennem læring, rådgivning

Læs mere

Personalepolitisk værdigrundlag for Vordingborg Kommune

Personalepolitisk værdigrundlag for Vordingborg Kommune Personalepolitisk værdigrundlag for Vordingborg Kommune Forord De personalepolitiske værdier for Vordingborg Kommune er udarbejdet i en spændende dialogproces mellem medarbejdere og ledere. Processen tog

Læs mere

Urologisk Ambulatorium Næstved Sygehus

Urologisk Ambulatorium Næstved Sygehus Beskrivelse af klinisk uddannelsessted Urologisk Ambulatorium Næstved Sygehus 1. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold 1.1 Urologisk ambulatorium Næstved udreder og behandler patienter med sygdomme

Læs mere

ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION

ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION GOD KOMMUNIKATION KØBENHAVNS KOMMUNE 3 GOD KOMMUNIKATION ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION Kommunikation er en nødvendig del af arbejdet for alle, der arbejder i Københavns Kommune uanset om du

Læs mere

Strategi for Hospitalsenheden Horsens Hospitalsenheden Horsens Hospitalsledelsen

Strategi for Hospitalsenheden Horsens Hospitalsenheden Horsens Hospitalsledelsen Strategi for Hospitalsenheden Horsens 2017-2020 Hospitalsenheden Horsens Hospitalsledelsen FORORD Udgangspunktet for 'Strategi 2017-20 for Hospitalsenheden Horsens' er det fælles, regionale målbillede,

Læs mere

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk 1 Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk Fremtidens sundheds-it Lægeforeningens forslag Lægeforeningen 3 Det danske sundhedsvæsen har brug for it-systemer,

Læs mere

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Diskussionsoplæg 5. oktober 2010 Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Der skal udarbejdes en ny vision for Region Syddanmarks sundhedsvæsen, der kan afløse den foreløbige vision, der blev

Læs mere

Brugerpolitik for Sundhedsvæsenet i Region Sjælland

Brugerpolitik for Sundhedsvæsenet i Region Sjælland Brugerpolitik for Sundhedsvæsenet i Region Sjælland Indholdsfortegnelse Brugerne i centrum side 3 Oplevet kvalitet side 3 Mål med brugerinddragelse side 4 Inddragelse af den enkelte borger side 4 Sådan

Læs mere

1. God ledelse. God ledelse

1. God ledelse. God ledelse 1. God ledelse Historier om livet om bord God ledelse Ledelsen om bord er afgørende for trivsel og effektivitet. I dette kapitel viderebringer vi en række lederes erfaringer og tanker om ledelse 15 Skab

Læs mere

Hvad kan den kliniske vejleder se efter ved den praktiske del af intern prøve modul 12 sygeplejerskeuddannelsen?

Hvad kan den kliniske vejleder se efter ved den praktiske del af intern prøve modul 12 sygeplejerskeuddannelsen? Sygeplejerskeuddannelsen del af intern prøve rskeuddannelsen? Hensigten med materialet er at inspirere til vurdering af studerende i, i forhold til læringsudbyttet. Materialet beskriver tegn, som den kliniske

Læs mere

Strategisk kommunikation i hospitalsvæsenet

Strategisk kommunikation i hospitalsvæsenet Strategisk kommunikation i hospitalsvæsenet Svaneke den 29. 31. august 2006 Udfordringerne i det danske hospitalsvæsen er mange i disse år. Strukturreform, akkreditering, mere krævende patienter og pårørende,

Læs mere

16. januar 2008. Gælder fra. Håndbog for rejsende mod en endnu bedre arbejdsplads. Bedste arbejdsplads. Rummelighed Fleksibilitet Læring.

16. januar 2008. Gælder fra. Håndbog for rejsende mod en endnu bedre arbejdsplads. Bedste arbejdsplads. Rummelighed Fleksibilitet Læring. P Proceslinien Start Ledere Medarbejdere Rummelighed Fleksibilitet Læring Udvikling Sundhed Trivsel Bedste arbejdsplads Gælder fra 16. januar 2008 Den nye personalepolitik 2008 Håndbog for rejsende mod

Læs mere

Strategi for udvikling af sygeplejen. på Sygehus Thy-Mors

Strategi for udvikling af sygeplejen. på Sygehus Thy-Mors Strategi for udvikling af sygeplejen på Sygehus Thy-Mors 2 Indledning Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Strategi for udvikling af sygeplejen på Sygehus Thy-Mors... 4 At udføre sygepleje... 4 At lede

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn.

For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn. For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn. Vi møder børn med vanskeligheder, det kan være sproglige motoriske psykosociale eller andet.

Læs mere

Den næste times tid. Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer

Den næste times tid. Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer Den tolkede samtale - udfordringer og muligheder Ph.d.-stud, antropolog Stina Lou Folkesundhed & Kvalitetsudvikling, Region Midt Den næste times tid Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer

Læs mere

Involvering af kræftpatienter i patientsikkerhed. DSI: Helle Max Martin & Laura Navne Kræftens bekæmpelse: Henriette Lipczak

Involvering af kræftpatienter i patientsikkerhed. DSI: Helle Max Martin & Laura Navne Kræftens bekæmpelse: Henriette Lipczak Involvering af kræftpatienter i patientsikkerhed DSI: Helle Max Martin & Laura Navne Kræftens bekæmpelse: Henriette Lipczak 1 Præsentation Om projektet Viden fra litteraturen Resultater: Involvering i

Læs mere

NÅR STRESSEN KOMMER SNIGENDE

NÅR STRESSEN KOMMER SNIGENDE Klik for at redigere titeltypografi i masteren ARBEJDSMILJØKONFERENCEN 2013 NÅR STRESSEN KOMMER SNIGENDE Hvad gør vi så? SundTrivsel A/S Katrine Bastian Meiner kbm@sundtrivsel.dk LIDT OM INDHOLD Stressforebyggelse

Læs mere

Hvordan skaber man arbejdsglæde og øget nærvær?

Hvordan skaber man arbejdsglæde og øget nærvær? Kontaktperson: Arbejdsmiljøkonsulent Bente Fjordside Administrativt Center Hospitalsenheden Vest tlf. 9912 5014 e-mail: abfj@ringamt.dk Referencer: Værdigrundlaget for Ringkjøbing Amt: www.ringamt.dk publikationer

Læs mere

Brug af sociale medier i SUF

Brug af sociale medier i SUF Brug af sociale medier i SUF Indhold Indledning... 3 Retningslinjer og politikker... 3 Ytringsfrihed... 3 Når du bruger Facebook på jobbet... 4 Når du deltager i debatten... 4 Tænk i øvrigt over:... 4

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Den pårørende som partner

Den pårørende som partner Materialet skal støtte en mere aktiv inddragelse af de pårørende Vi har tænkt materialet som en støtte for de ledelser, der i højere grad ønsker at inddrage de pårørende i udredning og behandling. Vi har

Læs mere

Kommunikationspolitik for Ringsted Kommune

Kommunikationspolitik for Ringsted Kommune Kommunikationspolitik for Ringsted Kommune Ringsted Kommune ønsker, at det skal være nemt, nyttigt og nærværende at kommunikere i og med kommunen. Kommunikation på baggrund af vision og strategi Ringsted

Læs mere

Sygeplejerskeprofil for primærsygeplejersker i Lyngby-Taarbæk kommune

Sygeplejerskeprofil for primærsygeplejersker i Lyngby-Taarbæk kommune Sygeplejerskeprofil for primærsygeplejersker i Lyngby-Taarbæk kommune Ly n g by-ta a r bæ k Ko m m u n e Forord Dette er en pixiudgave af Lyngby-Taarbæk Kommunes Sygeplejeskeprofil Sygeplejerskeprofilen

Læs mere