Evalueringer og effektmål som et led i governance Hvorfor? Og hvordan?

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Evalueringer og effektmål som et led i governance Hvorfor? Og hvordan?"

Karl Kirkegaard
7 år siden
Visninger:

1 Evalueringer og effektmål som et led i governance Hvorfor? Og hvordan? Lone S. Kristensen, Institut for Geovidenskab, Naturressourcer og Planlægning Københavns Universitet

2 Referencer CONLEY, A. L. E. X. and MOOTE, MARGARET A. (2003). Evaluating Collaborative Natural ResourceManagement. Society & Natural Resources 16, Faludi, A. and Alters, W. K. (1994). Evaluating Communicative Planning: A revised Design for Performance Research. European Planning Studies 2, Koontz, T. M. (2006). Collaboration for sustainability? A framework for analyzing government impacts in collaborative-environmental management. Sustainability: Science, Practice, & Policy 2, Koontz, T. M. and Thomas, C. W (2006). What Do We Know and Need to Know about the Environmental Outcomes of Collaborative Management? Public Administration Review 66, Koontz, Tomas M. (2005). We Finished the Plan, So Now What? Impacts of Collaborative Stakeholder Participation on Land Use Policy. Policy Studies Journal 33, Koontz, Tomas M. and Johnson, Elizabeth Moore (2004). One Size Does Not Fit All: Matching Breadth of Stakeholder Participation to Watershed Group Accomplishments. Policy Sciences 37, Leach, W., Pelkey, N. W., and Sabatier, P. A. (2002). Stakeholder Partnerships as Collaborative Policymaking: Evaluation Criteria Applied to Watershed Management in California and Washington. Journal of Policy Analysis and Management 21,

3 Indhold Governance hvad taler vi? Hvorfor evaluering? Adskiller evaluering af governance initiativer sig fra evaluering af andre policy initiativer? Hvad ved allerede om governance processer og hvad ved ikke? Hvad er der behov for at vi evaluerer? Processer, Outputs (præstationer): sociale og miljømæsiige Outcomes (effekter): sociale og miljømæssige Konklusioner og perspektiver

4 Governance: Hvad taler vi om? Network Governance Deliberative policy making Collaborative planning her kommer jeg selv fra og snakker processer der relateres sig vores forbedring og beskyttelse af vores fysiske omgivelser

5 Governance = Policy initiativer hvor: Beslutninger træffes i forskellige former for fællesskab med mange forskellige deltagere (face to face) Deltagelse af fagprofessionelle med mange forskellige faglige kompetence Borgere, interessegrupper, politikere, andre interessenter Privat og offentlig samarbejder om problemer og løsninger Forhandling og dialog som princip Fælles ansvar Lighed i beslutningsproces Styring ved at opbygge fælles forståelse

6 Governance = Policy initiativer hvor: Målet: løse konflikter eller formulere fælles visioner for en fremtidig udvikling Forventninger til resultatet En mere helhedsorienteret forståelse af problemet Bedre beslutninger/beslutningsgrundlag Win-win i stedet for win-lose Bedre og mere effektiv implementering

7 Kan de nye initiativer leve om til disse idealer? Hvad kan vi realistisk forvente af disse initiativer? Hvilke variable betinger deres effektivitet? Fører de til bedre beslutninger eller beslutningsgrundlag Fører de til forbedringer af miljøet? Kun snak og ingen handling??????

8 Hvem er interesseret i evaluering og hvorfor? Proces folk: Viden om hvad der virker/ikke virker procesmæssigt i forskellige sammenhænge Medvirkende: Har min indsats betydet noget? Politikere: viden om hvad der kan bruges i den videre policy formuleringsproces Politikere/fonde: Hvilke typer processer skal man støtte? Fortalere: Bevise succes Skeptikere: Demonstrere begrænsningerne : bare snak Akademikere: Teste teoretiske modeller/hypoteser, skabe forståelse omkring hvordan collaborative processer påvirker samfundsudvikling

9 Hvilken viden efterspørges og hvad skal evalueres? Får man billigere, hurtigere, mere fair, mere innovative og holdbare resultater end med mere konventionelle policy tilgange? Producerer collborative processer andre outputs end ikke collaborative processer Kritik: Også fejlslagene processer kan have positive og langsigtede effekter fordi processen i sig selv har givet en øget forståelse og evt. forbedret relationer mellem deltagende partner Proces, output eller outcome Outcomes: er det kun de snævre miljømæssige effekter eller er det alle outcomes inklusiv økonomiske og sociale der skal fokuseres på

10 1. Analyser relateret til politikdesign er der sammenhæng mellem problem, mål, og midler Hvad evaluerer vi i forbindelse med Konventionelle policy processer? 2. Monitering af programimplementering processer og præstationer (output) 3. Vurdering af effekter (outcome/impact): Får man de ønskede effekter og i det rigtige omfang? Får man det på en effektiv måde (efficiency)? Outcomes = virkningen af outputs på se fysiske og sociale omgivelser

11 Forskel i forhold til evaluering af andre policy typer? Effekter/udbytter 1) Præstationer (output): Politik design ny planer Aftaler Ændret adfærd 2) Effekter - Fysiske omgivelser 3 Processen relateret hovedsagelig til policy design fasen : Hvad sker der i processen? Hvordan er den tilrettelagt? Sker der læring i processen? Foregår der en konstruktiv dialog? - Socio-økonomiske forhold: Hvordan påvirker processen deltagerne efterfølgende adfærd og holdninger?

12 Hvem skal forestå evaluering? En neutral person der ikke har deltaget i processen (outcome) En person der har indgående kendt skab til processen, dens historie og kontekst reducere objektiviteten (proces og output)

13 Procesevaluering har vi brug for det? De er især vigtige for dem der deltager og i forhold teoretiske aspekter Det er meget litteratur om emnet. Beskriver især hvordan enkelt stående initiativer har forgået Få sammenlignende studier af hvilke processer der virker godt og i hvilken kontekst?

14 Procesevaluerings kriterier ofte relateret til normative forestilling om den god proces (teori om deltagerdemokrati og kommunikativ rationalitet) Er der tale om en bred / divers inddragelse Klare gennemførlige mål Er der etableret relation til omverdenen Har processen været åben, tilgængelig og gennemsigtig Er der gennem beslutningerne skabt tabere/vindere Er der skabt konsensus (er alle enige) Har alle haft en lige stemme?

15 Collaborative planning Også her mange forskellige typer Brede: mange interessenter, private og offentlige Smalle: en snæver kreds af interessenter, private og offentlige Kun borgere fra et lokal område community planning Kun offentlige institutioner Denne diversitet har en betydning for hvordan vi evaluerer dem

16 Metode til procesevaluering: Interview: gruppe eller individuelle, deltagere og facilitatorer Dokumentanalyse Observation

17 Udbytte: Præstationer (output): Nye planer/strategier er de anderledes?? Aftaler bliver de overholdt Konkrete projekter: genopretning, forbedring, nyetablering af landskabselementer Ændringer i offentlige politikker/forvaltning praksisser Ændringer forvaltningspraksis (private lodsejere/virksomheder) Information/uddannelsestilbud Jordopkøb Ændret holdning Nye netværk relationer/samarbejdsformer

18 Metode til præstationsevalueringer Interview: deltagerne, offentlige myndigheder, ejere Dokumentanalyse

19 Planer og strategier hvordan vurderer vi om de er bedre end planer skab under en mere konventionel policy proces? Er de anderledes i indhold? Sammenligning Skaber de bedre implementering? Hvilke ressourcer skal der til for at implementeringen lykkedes Er de bedre til at guide efterfølgende beslutninger Har de gennemslagskræft dvs. bliver de brugt internt/eksternt

Eksempel fra Lihme - Strategi Afbalanceret boligudbygning Bevarelse af landskabsværdierne Benytte kulturhistorien Sætte gang i rotation Byforskønnelse Forbedre

20 Eksempel fra Lihme - Strategi Afbalanceret boligudbygning Bevarelse af landskabsværdierne Benytte kulturhistorien Sætte gang i rotation Byforskønnelse Forbedre kontakten mellem landsbyen og det omkringliggende landskab, naturværdier og kysten Anvende landbrugets ressourcer til at skabe udvikling Styrke de sociale netværk

21 Udbytte: Effekter i det fysiske miljø Miljø/Fysiske omgivelser Kvalitative for bedringer i det fysiske rum (oplevelsesrelateret) Ændringer i arealanvendelse Ændringer biodiversitet Ændring i forureningsparametre Habitat forbedring Mindre bebyggelse Beskyttelse/bevarelse af habitater, jord og vandressourcer Samme problemer som i almindelige evalueringer Metode: Interview, remote sensing, økologiske studier Kan borgere og andre interessenter deltage i effekt evalueringerne

22 Udbytte: Socioøkonomiske forhold Nye netværk og relationer eller styrkede samarbejdsrelationer (Social kapital) Øget tillid (Social kapital) Ny viden og forståelse blandt deltagerne (intellektuel kapital) Øget evne til konflikt løsning (intellektuel kapital) Øget evne til at arbejde samme om fælles mål (politisk kapital) Ændringer i eksisterende eller skabelse af nye institutioner Afledte effekter Flere tilflyttere Øget beskæftigelse Hvordan kan disse kriterier måles? Er der en langtidseffekt?

23 Konklusioner Behov for evaluering af både proces og effekter Proces: hvad virker i hvilke kontekster (komparative studier) Brede eller snævre set-up Konflikt eller strategi orienteret Hvor langt kan man komme med konflikthåndtering

24 Konklusioner Udbytter/effekter: Behov for at have mere fokus på effekter i det fysiske miljø. Meget teoretisk litteratur om de sociale effekter men ikke så mange egentlige evalueringer Langtidseffekterne eller om erfaringer og ny viden erhvervet blandt deltagere overføres til nye situationer er ikke særlig velbelyst.

Relaterede dokumenter

Planprocessen Indhold i et kombineret beskyttelses- og. Lone Kristensen, Skov & Landskab

Planprocessen Indhold i et kombineret beskyttelses- og udviklingsperspektiv. Lone Kristensen, Skov & Landskab Hvad er udfordringerne i integrerede og udviklingsorienterede naturprojekter? Opbakning fra: