Velkommen til professionsbacheloropgaven Studieforløb i oversigtsform, 4. årgang, bacheloropgave

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Velkommen til professionsbacheloropgaven... 2. Studieforløb i oversigtsform, 4. årgang, bacheloropgave 2013-14... 3"

Transkript

1 Indhold Velkommen til professionsbacheloropgaven... 2 Studieforløb i oversigtsform, 4. årgang, bacheloropgave Emnegodkendelse og eksamenstilmelding... 4 Opgavens omfang og aflevering... 5 Hvad betyder max 10 siders bilag.?... 5 Kildekritik i 2010 erne... 6 Hvorfor internetkilder i bacheloropgaven på læreruddannelsen?... 7 Kildekritiske overvejelser... 7 Bekendtgørelse 408 af 11. maj Fortolkning af bekendtgørelsen for professionsbachelorprojektet... 8 Del Del Om at inddrage praksis og udvikle denne Om at forme en kvalificeret diskussion i opgaven Om at inddrage praksis Om akademisk arbejdsmetode To forskellige processer i opgaveskrivningen Forskningsprocessen Formidlingsprocessen Understøttende midler Bacheloropgavens mundtlige dimension Professionsbachelorprojektet på Institut for Skole og Læring Indholdsbeskrivelse og prøveform Litteraturliste: Nyttige links, interne:

2 Nyttige links, eksterne: Professionsbachelorprojekt Gennem lærerbachelorprojektet demonstrerer den studerende, at følgende kompetencer er opnået: Gennem studiet arbejder den studerende med Professionsbachelorprojektet på Læreruddannelserne Metropol Indholdsbeskrivelse og prøveform Velkommen til professionsbacheloropgaven Denne bachelorfolderen er tænkt som et supplement til bøger skrevet netop om professionsbacheloropgaven på læreruddannelsen. Folderen er altså ikke en opskrift på, hvordan du skal skrive bachelorprojektet, men det er derimod hensigten at give en fortolkning af bekendtgørelsens tekst for at tydeliggøre kravene til dig som lærerstuderende, afklare væsentlige begreber og at inspirere til gode og målrettede arbejdsprocesser. Folderen tager hovedsalig sit afsæt i Professionsbacheloropgaven i læreruddannelsen af Gorm B. Andersen og Jesper Boding (2010) Dafolo. Andre muligheder findes i litteraturlisten. Vejledningsfolderen suppleres af bachelorprojektets hjemmeside på Intrasol.phmetropol.dk/Bachelor/, hvor en række dokumenter, bilag og links er placeret. God fornøjelse med arbejdet! Bedste hilsner Jesper Boding Bachelorkoordinator 2

3 Studieforløb i oversigtsform, 4. årgang, bacheloropgave Program for første fælles møde mandag d. 12/8-13 kl (auditoriet) Velkommen til årets bachelorproces, herunder adressering af indledende spørgsmål (Jesper Boding) : Oplæg om studieordnings- og bekendtgørelsesfortolkning af jf. bachelorfolderen (Jesper Boding) : Oplæg om Matchpol (Theis Hoppe) Pause: : Redegørelse og dialog om metodebegrebet (herunder transparenskriteriet), validitet ctr. reliabilitet samt kort om vurderingskriterier for valg af metode. (Jesper Boding) : Oplæg om kildekritisk stillingstagen i professionsbacheloropgaver (Morten Phillips) : Oplæg om Scribo (Rikke M. Thomsen) : Afrunding v. Jesper Boding Frokost : Workshop om Scribo i auditoriet for alle interesserede (Rikke M. Thomsen) 3

4 Torsdag d. 5/9-13 kl (auditoriet) Drøftelser over tilsendte spørgsmål (hvad ønsker I at få vendt i plenum?) Bilagsafklaring (omfang og type hvad med lydfiler, videooptagelser?) Oplæg om både overordnede( fx hvor meget analysen bør fylde) og mere lokale forhold i opgaven (fx skal citater på engelsk oversættes?) Forholdet mellem teori og empiri hvornår er noget en analyse? Hvordan skabes sammenhæng mellem problemformuleringens indhold og analysens dele? (herunder validitetsvurdering) Onsdag d. 18/12-13 kl (auditoriet) Drøftelser over tilsendte spørgsmål (hvad ønsker I at få vendt i plenum?) Forholdet mellem opgaven og eksamens mundtlige del 10 gode råd om mundtlig eksamen Eksamenssamtalens struktur God fornøjelse med færdiggørelse og god juleferie Emnegodkendelse og eksamenstilmelding Emnet er selvvalgt og skal godkendes af uddannelsesinstitutionen jf 10 stk. 2, 2. I praksis er det dine vejledere, som godkender emnet og disse vil også vejlede dig i at få formuleret et relevant emne. Emneangivelsen er ikke en problemformulering, men en kort angivelse af det, hvad man vil skrive om. Alle godkendte emner er offentlige på fredsnyt.dk, så man kan orientere sig i, om andre skriver om beslægtede emner og hvem, der dermed kunne være mulige samarbejdspartnere. 4

5 Det anbefales, at emnet, dataindsamlingsmetoder, problemformulering(-er) samt analyseperspektiver (teoretisk behandling af empiriske fund der er afstemt med problemformuleringen) er på plads før praktikken, for det vil være yderst vanskeligt at gennemføre en undersøgelse, hvis man ikke kender sine fokusområder for iagttagelse Emnet skal være angivet på Intrasol senest d. 26/8-13 kl Vejledernes frist for godkendelse af emnet er d. 6/9-13. Du er automatisk tilmeldt eksamen, når dit emne er godkendt. Såfremt dit emne ikke er godkendt inden fristen, betragtes det som en framelding til eksamen, og du er derfor henvist til at skrive opgaven næste år uden opsparet vejledningstid, så vær meget opmærksom på at formulere et emne inden for fristen. Opgavens omfang og aflevering Professionsbacheloropgaven omfang er jf. studieordningen på sider, samt max 10 siders bilag. En normalside svarer til 2600 anslag inkl. mellemrum. Opgaven afleveres i 3 eksemplarer (samt et ekstra eksemplar af forsiden) på studiekontoret inden mandag d. 13/1-14 klokken Den fortrykte standardforside skal anvendes og kan hentes på Intrasol.dk. Det samlede antal typeenheder skal angives på forsiden. Se i øvrigt bekendtgørelsen, bilag 1. Hvad betyder max 10 siders bilag.? Følgende bekendtgørelsesfortolkning præsenteres som følge af en lang række henvendelser fra studerende til undertegnede, og det skønnes hermed, at en kollektiv fastlæggelse af nedenstående forhold kan være meningsfyldt som udgangspunkt for fortolkning af dele af bacheloropgavens formside. Fortolkningen er dannet i samråd med repræsentanter fra Uddannelsesstyrelsen. Omfanget af det færdige professionsbachelorprojekt skal svare til mindst 25 og højst 35 normalsider á 2600 anslag. Eventuelle bilag herudover må højst udgøre 10 normalsider jf. BEK nr 408 af 11/05/2009 Må højst udgøre betyder: 5

6 1: At der må vedlægges max 10 sider à 2600 anslag (men den undtagelse, at hvis en model fylder en side, så tæller den som en side, idet antallet af bilag jf. punkt 2 ikke må overstige 10 sider). 2: At der må vedlægges lydoptagelser samt videooptagelser mv., som findes nødvendige i forhold til at skabe indsigt i analysens empiriske og teoretiske kontekst. Det tilsigtes således, at læser får mulighed for at opleve den empiriske kontekst, som analysen hviler på, fx ved at undersøge hvilke udsagn der lagde op til de citerede, og hvad der blev sagt umiddelbart efter. I opgaven skal citater henvise til bilagsnummeret, filnavnet samt tidspunktet for citatet (fx bilag 3, fil informant 2 : 16,34 min.). Som følge af den præcise henvisning til fx citater i et interview som vedlægges som lydfil, gør det sig gældende for alle typer bilag, at der må vedlægges 10 genstande (dokumenter, CDèr, billeder mv.). Idet læseren serviceres med præcise anvisninger til søgning i elektroniske genstande, lettes tilegnelsesdelen altså i en sådan grad, at der ved 10 sider forstås 10 ting. Skal svare til betyder, at opgaven skal befinde sig indenfor min og max anslag. Hensynet til antallet af anslag overstiger derved hensynet til antallet af sider ud fra den antagelse, at der kan forekomme redaktionelle forhold, der begrunder variation i sideantallet. Dette afklares i samråd med vejledere. Kildekritik i 2010 erne Med følgende introduktion til kildekritik og internetkilder forsøges det at skabe en reflekteret tilgang til brugen af disse internetbaserede kilder i bacheloropgaven på læreruddannelsen. Indholdet på nettet er præget af, at det er let at udgive her. Det betyder, at informationer når os hurtigere, men også at disse informationer ikke nødvendigvis har været igennem en redaktion, der virker som gatekeeper på indholdet. Akademisk litteratur er på den anden side langsommelig, og nyheder kan være baseret på forældede empiri, når de når læseren. Kilder spiller forskellige roller i din bachelor og skal behandles forskelligt alt efter, hvordan de spiller sammen med denne. Du kan citere illustrativt fra en Gajolæske, fx i forhold til inspirationen til din problemformulering, men dokumenterende facts skal hentes fra valid anerkendt kilde. Empiri, som du selv indsamler, er naturligvis begrænset i omfang og må behandles eksplicit herefter, fx ved at forklare din metode. 6

7 I det teoretiske grundlag er det vigtigt, at man kommer så tæt på den oprindelige forfatters tekst som muligt. Det kan være lettere at læse andre forfatteres tekster om den oprindelige teoretiker og naturligvis også orientere sig i leksika og så videre, men sørg for også at anvende primær litteratur, det vil sige litteratur af den oprindelige teoretiker modsat forfattere der skriver om deres fortolkning af oprindelige teoretiske værker. Hvorfor internetkilder i bacheloropgaven på læreruddannelsen? De kan bidrage med nyere teknologi, empiri eller politiske vinkler De kan præsentere en kritisk vinkel til øvrig anerkendt litteratur De kan være eneste eller bedste kilde til ellers sparsom litteratur om et bestemt emne Internettekster kan være fx video og lyd, som kan bære visse budskaber bedre, fx visuelt eller dramaturgisk Studerende, undervisere, lærere og elever bruger internetkilder. Lærerstuderende bliver nødt til at arbejde med dem for at få en naturlig, kritisk og funktionel tilgang til dem. Det er vigtigt, at kildernes anvendelse og berettigelse vurderes, så de ikke blot bliver refereret. Kildekritiske overvejelser Internettekster bygger på almindelig kildekritik, som bl.a. indebærer, at du overvejer følgende: Hvad kan jeg bruge teksten til i min opgave? Hvor stor er tekstens forklaringskraft i forhold til min undersøgelse? Hvad er sigtet med teksten? Hvilken faglig troværdighed har forfatter og forlag? Hvor gammel er teksten, hvor konsistent er undersøgelsen, og hvor velunderbygget er argumentationen? (Rienecker og Jørgensen 2012:177). Særlige punkter til vurdering af internetkilder Hvem har lavet materialet (forfatter og forlag/domæne/organisation)? Hvorfor har de lavet det? Har de særlige interesser og dermed bias? 7

8 Er der belæg for sidens oplysninger på selve siden (litteraturliste, links osv.)? Hvis du mener, at en kilde har værdi for din opgave trods manglende tillid til kildens akademiske grundlag, bør du skrive din kildekritik ind i opgaven. Således demonstrerer du evnen til at skrive på et akademisk niveau. Læs mere om kildehenvisninger i bogen Professionsbacheloropgaven i læreruddannelsen (Andersen og Boding 2010). Husk, at biblioteket er en uvurderlig ressource i at finde litteratur, og at din vejleder er ekspert i at vurdere kilder. Læg også mærke til, hvordan din underviser omtaler og vurderer kilder (Rienecker og Jørgensen 2012:159). Bekendtgørelse 408 af 11. maj Som led i uddannelsen skal den studerende udarbejde en større selvstændig skriftlig opgave i form af et professionsbachelorprojekt, jf. læreruddannelseslovens 2, nr. 4, og 4. Professionsbachelorprojektet udgør 10 ECTS-point. Stk. 2. Professionsbachelorprojektet skal udarbejdes 1) individuelt, 2) i et selvvalgt og af uddannelsesinstitutionen godkendt emne vedrørende en lærerfaglig problemstilling af relevans for uddannelsens formål, 3) i tilknytning til et af den studerendes igangværende eller gennemførte linjefag, 4) i sammenhæng med uddannelsens pædagogiske fag, 5) med inddragelse af færdigheder og viden erhvervet gennem uddannelsens praktik eller anden erfaring fra praksis og 6) under brug af videnskabelig metode. Fortolkning af bekendtgørelsen for professionsbachelorprojektet Del 1 8

9 Hensigten med følgende tekst er at præsentere et bud på en fortolkning af den bekendtgørelse, der lovmæssigt indrammer professionsbachelorprojektet. Bekendtgørelsesgenren kan være en vanskelig sag at forholde sig til, for der er ofte tale om både abstrakte og vidtløftige begreber. Med denne tekst dekonstrueres og fortolkes begreberne for at understøtte en fælles forståelse på Læreruddannelserne, der dog alene skal læses som èt perspektiv, der kunne tolkes anderledes. Afsnittet indeholder to dele. Først et kort blik på elementer fra studieordningen for læreruddannelsen generelt og derefter et kommenteret afsnit vedr. studieordningen for bacheloropgaven. Inden for de enkelte fag, som professionsbacheloropgaven tager afsæt i, er det op til dig selv og dine vejledere at definere opgavens rammer og formål, og i den forbindelse kan nedenstående tekst alene virke inspirerende, ikke dirigerende. I studieordningen om læreruddannelsen som helhed fremgår det blandt andet: Forskningsviden er en naturlig del af professionsbacheloropgaven. Desuden opfordres de studerende yderligere til at gå i dialog og/eller samarbejde med eksterne aktører som kan have interesse i professionsbacheloropgavens frembragte viden. Den studerende vil hermed kunne opnå at opgaven bliver handlingsrettet og bidrager til den kontinuerlige udvikling af praksis. (www. 1) 1 Der lægges her op til, at bacheloropgaven hviler på tre perspektiver: 1. At der etableres et samarbejde med eksterne aktører, fx lærere, forældre eller andre grupper, der kunne tænkes at profitere af at indgå i samarbejde med en bachelorstuderende, hvor opgavens vidensprodukt er relevant for den eksterne aktør. Derved kan opgaven gå ud over de geografiske og organisatoriske rammer, der allerede eksisterer på uddannelsen ved at være forankret i en given ekstern praksis (fx et klasseværelse på en skole). Et ud i verden perspektiv. 2. At opgaven bliver handlingsrettet betyder, at analysegenstanden via konklusionerne kan få konkrete indvirkninger på den gældende praksis, så opgaven 1 Hvis du søger mere viden om praksisudvikling med akademiske redskaber, kan bogen Professionsbachelor uddannelse, kompetencer og udvikling af praksis fra UCC 2010 anbefales. 9

10 får mere betydning end blot at samle støv på en boghylde. Derved skabes der sammenhæng mellem opgaven og kroppen i verden; en teori-praksiskobling. 3. Hvis de to ovennævnte perspektiver er på plads, kan der skabes udvikling af praksis på professionsplan, hvor opgaverne bidrager til professionsudvikling ved at sætte ord på praksis og derigennem præge diskursen 2 om lærervirksomhed. Folkeskolen og lærerprofessionen bliver italesat af en mængde forskellige aktører i samfundet med hver deres interesser, så det er relevant og frugtbart selv at være medskaber af professionsdiskursen. Samlet set lægger de tre perspektiver op til, at opgaven analyserer på en konkret empirisk praksis, hvor der medinddrages eksterne aktører, hvor der skabes handlingsrettede argumenter, og hvor opgaverne derigennem bidrager til udvikling af lærerprofessionen. Del 2 I denne del præsenteres en fortolkning af studieordningens tekst om bacheloropgaven. Hensigten er at synliggøre de forventningsrammer, der er opstillet fra ministeriets side, eller sagt på anden måde, at skabe grundlag for at åbenhed og synlig pædagogik, så alle får indsigt i genren og de kvaliteter, som du i bacheloropgaven forventes at producere. Fortolkningen er dannet ud fra 5 analyseperspektiver: Om at lægge op til videre uddannelse: Lærerbachelorprojektet skal kvalificere den studerende til at udøve lærerfaglige funktioner og fungere selvstændigt inden for lærerprofessionen og kvalificere til videreuddannelse på et relevant master- eller kandidatstudium. (www. 2) De grundlæggende motiver for lærerprofessionsbacheloropgaven kan således deles op i to. Først og fremmest handler det om at kvalificere til professionspraksis, hvor du betragter, analyserer på, og diskuterer din egen og andres praksis som lærere. Dette er et konkret 2 Hvor begrebet diskurs her forstås som den sproglige horisont af betydninger, der tids- og stedsafhængigt danner bestemte koblinger af forholdet mellem ordene og tingene. 10

11 perspektiv, som vender indad mod lærerprofessionen, hvor du med teorier og metoder fra det pædagogisk- psykologiske område (læring og opdragelse) arbejder med dine linjefag. Det andet perspektiv handler om, at professionsbacheloropgaven skal kvalificere til videre studier, hvor du på uddannelsen bliver introduceret til akademiske arbejdsformer, som du kan bygge videre på i forbindelse med evt. efterfølgende kandidat- og masteruddannelser. Om at inddrage praksis og udvikle denne at indsamle, behandle og anvende relevant empiri fra skolevirkeligheden i form af oplevelser, erfaringer og viden fra praktikken og anden praksis. (Ibid.) Dette budskab fortæller os, at I bliver vurderet på jeres kompetence til at indsamle og behandle et empirisk materiale, som udgør grundlaget for jeres analyse, det vil sige, det I ser på, når teorier er det I ser med. Det empiriske materiale du analyserer ud fra skal udvælges og struktureres på baggrund af den problemformulering, du arbejder ud fra. Når der skal indsamles empiri, er der en række procedurer, der skal følges, og disse procedurer har du allerede stiftet bekendtskab med i professionsprojekterne, hvori der er en progression i de 4 år, som lægger op til at kunne varetage denne del af bacheloropgaven. På den måde er der skabt sammenhæng mellem professionsprojekterne og professionsbacheloropgaven. Grundlæggende handler metodiske overvejelser om at skabe åbenhed i, hvordan du har fremstillet det materiale, du analyserer på. Dette kaldes også interpersonel verificerbarhed, og det betyder blot, at hvis du er åben og struktureret ift. din empiriindsamling, og hvis du definerer de begreber, du analyserer med, skabes der tillid hos læseren, og derved grundlag for at dele sin viden med andre. Som det fremgår i afsnittet om empiri, kan der tages afsæt i en lang række metodiske og empiriske former, hvis fællesnævner er, at det udgør ens analysegrundlag, som behandles med teorier. at begrunde og argumentere for lærerfaglige handlinger med professionel indsigt og kritisk distance i et udviklingsperspektiv. (Ibid.) Dette citat fortæller os, at en afgørende kvalitet for bacheloropgaven har at gøre med praksisudvikling. I uddanner jer til lærere her på professionshøjskolen, men basen for jeres fortsatte professionelle udvikling og læreridentitet er kun lige anlagt, og processen skydes for alvor i gang, når I begynder at arbejde som lærere. Med bacheloropgaven er det hensigten at opøve jer i at beskrive, analysere og derigennem vurdere jeres (og andres) 11

12 praksis. At have kritisk distance betyder, at man ikke begrunder sine valg på synspunkter, men at man både kan tilegne sig evident viden ved fx at læse undersøgelser, gå til foredrag osv., og at man selv er i stand til at dokumentere og diskutere egen praksis i folkeskolen. Distancen til praksis produceres og sikres ved hjælp af opgavens akademiske struktur. Om at forme en kvalificeret diskussion i opgaven at inddrage forskellige positioner, (f.eks. elever, forældre, ledelse) og anlægge relevante perspektiver i analysen af lærerfaglige temaer og problemstillinger, (Ibid.) I forlængelse af ovenstående citat om distance til praksis, lægges der her op til at anlægge forskellige perspektiver på det problemfelt, man arbejder med. Ved at betragte og diskutere et problemfelt med forskellige optikker (fx lærer, elev, ledelse, forældre osv.), lægges der op til et oppe fra perspektiv i forhold til praksis. at fastholde og beskrive dilemmaer, modsætningsforhold, konfliktuerende mål og undertrykkende aspekter i relationer og strukturer og den adfærd og de handlinger, det afstedkommer, (Ibid.) Disse perspektiver lægger op til diskussion af professionsrelevante temaer, dvs. på den ene side og på den anden side på en diskuterende facon, som forholder sig ydmygt i forhold til virkelighedens kompleksitet. Det er ikke en kvalitet i sig selv at fremlægge absolutte og enstrengede løsninger på komplekse problemstillinger, som dem du møder i folkeskolen. Men du kan med rette diskutere dilemmaer og konflikter på en kvalificeret måde. Forud for en kvalificeret diskussion må man opstille en problemformulering, producere empiri, finde relevante teoretiske fortolkninger af denne empiri, og derved kan man diskutere på en fagligt interessant måde. Om at inddrage praksis Den lærerfaglige problemstilling skal inddrage praksis og skal belyses med anvendelse af den faglige indsigt, som den studerende har erhvervet sig i praktikken og i læreruddannelsens pædagogiske fag og linjefag (Ibid.) 12

13 at opsøge, afgrænse, tilegne sig og vurdere viden med relevans for lærerarbejdet, herunder opsøge og reflektere over ny viden, såvel forsknings- som udviklings- og erfaringsbaseret, (Ibid.) at beskrive, planlægge, gennemføre og evaluere undersøgelser i og af lærer- og skolepraksis, (Ibid.) Før det første lægges der her op til at skabe sammenhæng mellem læreruddannelsens pædagogiske og psykologiske fag og det linjefag, du arbejder ud fra. Fagene på uddannelsen er sat sammen på en måde, så fagenes perspektiver til sammen danner et kvalificeret professionelt udsigtspunkt, når der kobles til praksis. For det andet lægges der op til at inddrage og aktivt behandle evidensbaseret viden om praksis fra forskning, udviklingsprojekter og egen praksis i praktikperioderne. Disse vidensformer forenes i forsøget på at udvikle lærer- og skolepraksis. Om akademisk arbejdsmetode at undersøge, afgrænse, beskrive, analysere, reflektere over og vurdere problemstillinger og udviklingsmuligheder, der vedrører lærerens opgaver og skolens virksomhed med anvendelse af relevant teoretisk og praktisk indsigt, (Ibid.) beherskelse af forskellige tilgange til at beskrive, analysere og vurdere undervisnings- og anden praksis i skolen, (Ibid.) at formidle lærerarbejdets relationelle, kommunikative, paradoksale og mangesidige karakter mundtligt og skriftligt (Ibid.) demonstration af evne til at sammentænke og anvende faglig og pædagogisk viden under brug af systematisk argumentation og videnskabelig metode, (Ibid.) det videnskabeligt undersøgende sprog, det klare, modtagerrettede sprog og det korrekte sprog (Ibid.) Som det blev omtalt under overskriften om at inddrage og udvikle praksis, handler den akademiske arbejdsmetode om at udvælge og definere opgavens teoretiske begreber, som anvendes på et empirisk materiale. I denne proces er det vigtigt at være åben om, hvordan ens analyse er blevet til. I beskrivelser og analyser lader man teorierne farve opgavens 13

14 empiri, mens du ved refleksioner og vurderinger tager selvstændig stilling til det analyseprodukt, du ender op med. Det er vigtigt at være bevidst om, hvilken genre du skriver indenfor, hvorved du kan undgå at sammenblande fx beskrivelse med vurdering, for vurderingerne kvalificeres gennem analysen og indgår i opgavens afrundende afsnit. På det sproglige plan handler det om at udtrykke sig så træffende og korrekt som muligt, for der lægges i bedømmelsen vægt på din stave- og formuleringsevne. To forskellige processer i opgaveskrivningen Selvom mange i opgaveprocessen nyder at kunne fordybe sig i et emne på egen hånd, kan der opstå perioder, hvor man oplever at blive frustreret på forskellige måder. I den forbindelse kan det virke opklarende at være blive opmærksom på, at opgaveprocessen består af forskellige processer: Forskningsprocessen (backstage) er den proces du er i, når undersøgelsen forberedes, gennemføres og evalueres. Hvor du læser teori, laver interviews og observationer ol., og hvor noter, bøger, kontakter, aftaler, kaffekrus, facebook og P3 smelter sammen til en særlig stemning af interesse og motivation for emnet, præstationsangst for opgaven og eksamen samt træthed i en lang proces med skrivning, sletning, vejledning, og alt det andet, man hører fra de andre studerende. Det er ok, at det roder! Formidlingsprocessen (frontstage) er en meget anderledes størrelse, for her handler det om at formidle forskningsprocessen på en overbevisende måde. Her struktureres forskningsprocessen så opgaven præsenteres på en logisk og sammenhængende måde, hvor de enkelte afsnit nødvendigvis må præsenteres sådan og sådan. Det er her, du demonstrerer dit overblik, din stave- og formuleringsevne, dit analytiske blik og din abstraktionsevne. Sørg for at læse den igennem så mange gange, at du undgår stave- og slåfejl og husk, at mangel på eller for mange nutids r`er ikke normalt kan dækkes ind under slåfejlskategorien. Her må det ikke rode! Understøttende midler I år er der etableret to redskaber, der kan understøtte en frugtbar opgaveproces, hhv. Scribo og Matchpol. I denne sammenhæng skal de blot nævnes, for begge tiltag vil blive udfoldet på 1. møde d. 12/8-13. Scribo lægger op til en proces, som systematiserer 14

15 undersøgelsens fremdrift, hvorved relevante processer gennemløbes i skikkelse af en konkret guide til forfatteren. Således kan Scribo også bruges som vejledningsmedie, der stilladserer kommunikation om væsentlige arbejdsgange. Det er ikke obligatorisk at anvende dette redskab, og I må selv vurdere om I med fordel kan arbejde derefter, ligesom vejledere også kan have grunde til andre redskaber, som de foretrækker at anvende. Som alternativ til Scribo er der Matchpol, der også er et procesværktøj til stilladsering af bacheloropgavens fremdrift ved dels at betone opgavens almene processer (ligesom Scribo), men herudover lægger Matchpol op til entreprenante vinkler på undersøgelsen. I kort form rettes fokus mod praksis og samarbejde med en konkret skole eller anden institution om udvikling af praksisrettede ting. Dette kunne være en guide til museumsformidleren eller en skitse til en moderne naturlegeplads på en skole i Valby. Ebbe Krohmann er tovholder på denne vinkling af bacheloropgaven, men også Theis Hoppe og Nina Troelsgaard Jensen, der begge er vejledere kan hjælpe med Matchpols principper og muligheder. På 1. møde d. 12/8-12 vil Theis Hoppeholde et oplæg om Matchpol, og der vil han også besvare spørgsmål. Bacheloropgavens mundtlige dimension at etablere en fokuseret dialog om bacheloropgavens problemstilling (ibid.) Når du skal etablere en fokuseret dialog, har du altså ansvaret for at komme ind til eksamen med en række vigtige ting, som du gerne vil fortælle om og diskutere. Der er selvfølgelig mange bud på at gennemføre denne del, og du bedes drøfte sagen med dine vejledere, så nedenstående råd kan du sagtens se bort fra, hvis du med dine vejledere bliver enige om noget helt andet. Det kan gøres sådan, at du medbringer et skriftligt oplæg i punktform, hvor du: 1. Kort opsummerer/præsenterer dit emne. Der har lige været en anden til eksamen før dig, så hjælp lige censor og vejledere med at zoome åndeligt ind på netop dig og dit emne. Det tager 45 sekunder. 2. Kort præsenterer dine konklusioner og fortæl derefter hvilke træk, du ønsker at diskutere de næste min., og begrund gerne hvorfor netop dette eller hint perspektiv er relevant. (Eksaminationstiden er 45 min inkl. votering) 15

16 3. Læg ud, tag initiativ, styr samtalen, skab god atmosfære, vis at du er velforberedt, og at du kan overskue din opgave og prioritere, hvad der er vigtigt at diskutere. 4. Accepter og opfat det som en mulighed for videre refleksion når censor og vejleder via spørgsmål og kommentarer bremser din talestrøm, for det er deres pligt at skabe dialog jf. studieordningen. De gør det dog også, fordi de mener at kunne hjælpe, og fordi de er interesseret i dig og din opgave og husk, at det hedder fokuseret dialog, ikke fokuseret monolog. I sidste ende kan det antages, at den samlede vurdering også handler det om kvaliteten af eksamenssamtalen og de argumenter du præsenterer, som du ikke har haft mulighed for at forberede dig på, mere end hvor hurtigt du kan speed-snakke på en indstuderet måde. Vær nysgerrig og åben over for censor og vejlederes måde at forstå din opgave på, lyt og argumenter på en konstruktiv måde. 5. Udnyt samtalen og nyd at andre viser interesse for det, du har arbejdet med og husk, at du er eksperten i netop din opgave, for du ved alt om hvordan den er blevet til. Hvis du er meget nervøs, så sig det til censor og vejledere, for så skal du ikke også skjule, at du forsøger at skjule din nervøsitet, og det hjælper ofte at give udtryk for nervøsiteten, for så kan censor og vejledere være med at til at afstresse stemningen. Herunder vises bacheloropgavens formelle rammer og krav som det fremgår i studieordningen på Professionsbachelorprojektet på Institut for Skole og Læring Indholdsbeskrivelse og prøveform Professionsbachelorprojektet udarbejdes i tilknytning til et af den studerendes igangværende eller afsluttede linjefag. Projektet er en fagligt funderet undersøgelse af en lærerfaglig problemstilling hvor den studerende inddrager færdigheder og viden erhvervet i praktik såvel som anden praksis, samt anvender de involverede fags begreber, teorier og metoder. 16

17 Den studerende udarbejder opgaven individuelt og vejledes af to undervisere fra henholdsvis den studerendes valgte linjefag samt de pædagogiske fag. Professionsbachelorprojektet har et omfang på sider. Eventuelle bilag må højst udgøre 10 sider. Prøve Fagets årsværk/ects 0,17 ÅV/10 ECTS Type Mundtlig, individuel prøve. Form Samtale med 2 eksaminatorer. Den mundtlige prøve tager sit udgangspunkt i den skriftlige opgave. Varighed ved mundtlig prøve (inkl. votering) 45 minutter. Grundlag for bedømmelse Den studerendes grad af opfyldelse af fagets mål og CKF samt studieordning i øvrigt. Herudover indgår den studerendes selvvalgte litteratur. Betingelser for indstilling til prøve Afleveret opgave. Karaktergivning Der gives én karakter efter 7-trins-skalaen. Der gives en samlet vurdering af den skriftlige opgave og den mundtlige prøve. Ved bedømmelsen skal der ud over det faglige indhold også lægges vægt på eksaminandens formulerings- og staveevne. Ekstern censur. 17

18 Litteraturliste: 9. Forskningsresultater og innovation jævnfør uddannelsesbekendtgørelsen (http://www.fredsnyt.dk/studieordning/?id=469) Andersen, Gorm B. og Boding, Jesper Professionsbacheloropgaven i læreruddannelsen, Dafolo 2010 Nielsen, Bodil, Nielsen, Niels Grønbæk, Mølgaard, Niels (2010): Professionsbachelor uddannelse, kompetencer og udvikling af praksis, UCC 2010 Nass, Bine og Ravn, Signe Bacheloropgaven en guide til lærerstuderende Gyldendal 2010 Nyttige links, interne: Bachelorprojektets hjemmeside, herunder Gode råd Emner Opgaveskrivning, kort og godt Nyttige links, eksterne: EMU om professionsbachelorprojektet Gode hjælpe- og arbejdspapirer Professionsbachelorprojekt Fag: Bachelorprojekt Professionsbachelorprojektet er en større skriftlig opgave, der indeholder en fagligt funderet undersøgelse med analyse og vurdering af en lærerfaglig problemstilling af betydning for professionens udøvelse. Den lærerfaglige problemstilling skal inddrage praksis og skal belyses med 18

19 anvendelse af den faglige indsigt, som den studerende har erhvervet sig i praktikken og i læreruddannelsens pædagogiske fag og linjefag. Professionsbachelorprojektet skal kvalificere den studerende til at udøve lærerfaglige funktioner og fungere selvstændigt inden for lærerprofessionen og kvalificere til videreuddannelse på et relevant master- eller kandidatstudium. 1. Gennem lærerbachelorprojektet demonstrerer den studerende, at følgende kompetencer er opnået: 1.1. Lærerfaglig undersøgelseskompetence til 1. at undersøge, afgrænse, beskrive, analysere, reflektere over og vurdere problemstillinger og udviklingsmuligheder, der vedrører lærerens opgaver og skolens virksomhed med anvendelse af relevant teoretisk og praktisk indsigt, 2. at inddrage forskellige positioner, (f.eks. elever, forældre, ledelse) og anlægge relevante perspektiver i analysen af lærerfaglige temaer og problemstillinger, 3. at fastholde og beskrive dilemmaer, modsætningsforhold, konfliktuerende mål og undertrykkende aspekter i relationer og strukturer og den adfærd og de handlinger det afstedkommer, 4. at indsamle, behandle og anvende relevant empiri fra skolevirkeligheden i form af oplevelser, erfaringer og viden fra praktikken og anden praksis, 5. at sammentænke og anvende faglige og pædagogiske teorier, begreber og metoder og 6. at begrunde og argumentere for lærerfaglige handlinger med professionel indsigt og kritisk distance i et udviklingsperspektiv Lærerfaglig formidlingskompetence til 1. at formidle lærerarbejdets relationelle, kommunikative, paradoksale og mangesidige karakter mundtligt og skriftligt og 2. at redegøre for resultater af analyser gennem systematisk argumentation som tegn på anvendelse af grundlæggende akademiske arbejdsmetoder, der er forudsætning for adgang til kompetencegivende videreuddannelse på master- og kandidatniveau. 2. Gennem studiet arbejder den studerende med 1. forskellige positioner (elever, forældre, lærere, ledelse m.fl.) og med at anlægge relevante perspektiver i analysen af lærerfaglige temaer og problemstillinger samt identificere mulige dilemmaer og modsætningsforhold i professionsudøvelsen eller i rammerne herfor, 19

20 2. at opsøge, afgrænse, tilegne sig og vurdere viden med relevans for lærerarbejdet, herunder opsøge og reflektere over ny viden, såvel forsknings- som udviklings- og erfaringsbaseret, 3. at beskrive, planlægge, gennemføre og evaluere undersøgelser i og af lærer- og skolepraksis, 4. beherskelse af forskellige tilgange til at beskrive, analysere og vurdere undervisnings- og anden praksis i skolen, 5. demonstration af evne til at sammentænke og anvende faglig og pædagogisk viden under brug af systematisk argumentation og videnskabelig metode, 6. det videnskabeligt undersøgende sprog, det klare, modtagerrettede sprog og det korrekte sprog og 7. mundtlig formidling, det vil sige evnen til at etablere en fokuseret dialog om bacheloropgavens problemstilling. Professionsbachelorprojektet på Læreruddannelserne Metropol Indholdsbeskrivelse og prøveform Professionsbachelorprojektet udarbejdes i tilknytning til et af den studerendes igangværende eller afsluttede linjefag. Projektet er en fagligt funderet undersøgelse af en lærerfaglig problemstilling hvor den studerende inddrager færdigheder og viden erhvervet i praktik såvel som anden praksis, samt anvender de involverede fags begreber, teorier og metoder. Den studerende udarbejder opgaven individuelt og vejledes af to undervisere fra henholdsvis den studerendes valgte linjefag samt de pædagogiske fag. Professionsbachelorprojektet har et omfang på sider. Eventuelle bilag må højst udgøre 10 sider. Til hver årgang vil der blive udarbejdet et særskilt materiale med vejledninger og redegørelser for det aktuelle forløb. Organiseringen af professionsbachelorprojektet tilstræber at tilgodese muligheden for at inddrage praktikperioden på 4. årgang til egentligt undersøgelsesarbejde. Prøve Fagets årsværk/ects 0,17 ÅV/10,2 ECTS Type Form Varighed ved mundtlig prøve (inkl. Mundtlig, individuel prøve. Samtale med 2 eksaminatorer. Den mundtlige prøve tager sit udgangspunkt i det afleverede professionsbachelorprojekt. 45 minutter. 20

21 votering) Grundlag for bedømmelse Betingelser for indstilling til prøve Karaktergivning Den studerendes grad af opfyldelse af fagets mål og CKF samt studieordning i øvrigt. Herudover indgår den studerendes selvvalgte litteratur. Afleveret professionsbachelorprojekt. Der gives én karakter efter 7-trins-skalaen. Der gives en samlet vurdering af det skriftlige professionsbachelorprojekt og den mundtlige prøve. Ved bedømmelsen skal der ud over det faglige indhold også lægges vægt på eksaminandens formulerings- og staveevne. Ekstern censur 21

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Modulvejledning Afgangsprojektet. Afgangsprojektet

Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Modulvejledning Afgangsprojektet. Afgangsprojektet Vejledning for modulet Afsluttende obligatorisk modul i Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik, bygger på følgende

Læs mere

Vejledning og Vejleder

Vejledning og Vejleder Vejledning for modulet Vejledning og Vejleder Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet, bygger på

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse August 2012 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse Januar 2014 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:

Læs mere

Pædagogisk viden og forskning

Pædagogisk viden og forskning PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk viden og forskning Et obligatorisk modul i den Pædagogiske Diplomuddannelse (PD) Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for det obligatoriske

Læs mere

1.0. Indledning. 2.0. Rammer for modulbeskrivelsen

1.0. Indledning. 2.0. Rammer for modulbeskrivelsen Modulbeskrivelse Modul 12 Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling af ergoterapi. Klinisk undervisning VI April 2015 MHOL og PIAJ / TRHJ og LIFP 1 1.0. Indledning Modulbeskrivelsen for modul 12 består

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Vejledning og Samfund

Vejledning og Samfund Vejledning for modulet Vejledning og Samfund Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet bygger på

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Modul 14. Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt

Modul 14. Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt Modul 14 Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt September 2011 Indholdsfortegnelse Modul 14: Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt.... 2 Rammer for bachelorprojektet... 3 Indholdsmæssige

Læs mere

Vejledning og Individ

Vejledning og Individ Vejledning for modulet Vejledning og Individ Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet Vejledning

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

Faglig vejledning i skolen

Faglig vejledning i skolen PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Faglig vejledning i skolen Et modul fra PD-retningerne Danskvejleder, Engelskvejleder, Matematikvejleder og Naturfagsvejleder

Læs mere

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR OBLIGATORISKE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2015

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR OBLIGATORISKE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2015 EKSAMENSBESTEMMELSER FOR OBLIGATORISKE MODULER Kommunomuddannelsen på akademiniveau Gældende fra august 2015 Kommunomuddannelsen www.cok.dk 04-06-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Eksamen på de obligatoriske

Læs mere

Praktikpjece for 3. praktik

Praktikpjece for 3. praktik Professionshøjskolen UCC Pædagoguddannelsen Nordsjælland Carlsbergvej 14 3400 Hillerød Pædagoguddannelsen Nordsjælland Praktikpjece for 3. praktik December 2010 Side 1 af 6 Forord Formålet med denne pjece

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

AT SKRIVE SPECIALE Nordisk sprog og litteratur

AT SKRIVE SPECIALE Nordisk sprog og litteratur AT SKRIVE SPECIALE Nordisk sprog og litteratur Indhold Emnevalg Valg af vejleder Specialeplads Vejledningsprocessen Eksamenskontrakten Dispensation fra eksamenskontrakten Vejledningsplan Opgaveformulering

Læs mere

Uddannelsen til professionsbachelor i tandpleje. Modulbeskrivelse for modul 11 2014/2015 Tandpleje - profession, kundskabsgrundlag og metode 1

Uddannelsen til professionsbachelor i tandpleje. Modulbeskrivelse for modul 11 2014/2015 Tandpleje - profession, kundskabsgrundlag og metode 1 D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Uddannelsen til professionsbachelor i tandpleje Modulbeskrivelse for modul 11 2014/2015 Tandpleje

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

Progressionsplan for skriftlighed

Progressionsplan for skriftlighed Progressionsplan for skriftlighed Årgang Delmål/ opgaver Kompetence / skriftlighedsmål formuleringer fra bekendtgørelsen/ gymnasiets hjemmeside Kompetencer 1. g AT synopsis (i forb. med AT forløb om kroppen,

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt: Sygeplejeprofession, kundskabsgrundlag og metoder Hold S10V Uge 12 Uge 26, 2013 Indholdsfortegnelse 1.0 Hensigt med beskrivelsen

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulets titel: Tværfaglighed og psykomotorik Tema: Modulet retter sig mod selvstændig og kritisk professionsudøvelse

Læs mere

Dansk-historie-opgave

Dansk-historie-opgave Dansk-historie-opgave Vejledning CG 2015 Opgaven i historie eller dansk (DHO) skal træne dig i at udarbejde en længere, faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression: I

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

Modul 4: Ledelse og medarbejdere 2: Ledelse i lærings- og kompetencerelationer (5 ECTS point)

Modul 4: Ledelse og medarbejdere 2: Ledelse i lærings- og kompetencerelationer (5 ECTS point) Modul 4: Ledelse og medarbejdere 2: Ledelse i lærings- og kompetencerelationer (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2009 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

EKSAMENSGUIDE VED PÆDAGOGUDDANNELSEN MIDT-VEST

EKSAMENSGUIDE VED PÆDAGOGUDDANNELSEN MIDT-VEST EKSAMENSGUIDE VED PÆDAGOGUDDANNELSEN MIDT-VEST januar 2012 INDHOLD Prøven på 4. semester: Individ, institution og samfund Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen 20...4 International modul... 7 Prøven på 5. semester:

Læs mere

Skolelederkursus efteråret 2012

Skolelederkursus efteråret 2012 Skolelederkursus efteråret 2012 Tema: Ledelse og coaching Vi fortsætter i sporet! Sidste års lederkursus om kvalitetsudvikling, kvalitetsstyring og evaluering blev et løft til en stor del af lederne på

Læs mere

1. Indledning. 2. Eksamensterminer. 3. Indstilling, genindstilling og framelding til prøver

1. Indledning. 2. Eksamensterminer. 3. Indstilling, genindstilling og framelding til prøver 18. Eksamensbestemmelser for læreruddannelsen ved UC Lillebælt - Læreruddannelsen i Jelling gældende for årgang 2006 og tidligere årgange (gammel læreruddannelse) 18. Eksamensbestemmelser for læreruddannelsen

Læs mere

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Modul 5 Tværprofessionel virksomhed August 2015 Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro Side 1 af 6 Modulets tema Den monofaglige

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Jordemoderuddannelsen Rammer og kriterier for intern teoretisk prøve på modul 13

Jordemoderuddannelsen Rammer og kriterier for intern teoretisk prøve på modul 13 Jordemoderuddannelsen Rammer og kriterier for intern teoretisk prøve på modul 13 1 Rammer og kriterier for modul 13 prøve Dette dokument indeholder en beskrivelse af: Læringsudbytte for modul 13 s. 2 Forudsætninger

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Modul 13 Valgmodul. Modulbeskrivelse 13. 10 ECTS point

Modul 13 Valgmodul. Modulbeskrivelse 13. 10 ECTS point Modul 13 Valgmodul Psykomotorikuddannelsen Carlsbergvej 14 3400 Hillerød www.ucc.dk 10 ECTS point Revision: januar 2015 Modulbeskrivelse 13 Gældende fra forårssemestret 2015 Modulet begynder i uge 6/35

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen. Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning.

Sygeplejerskeuddannelsen. Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning. Sygeplejerskeuddannelsen Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning. Teoretisk undervisning. August 2010 1 Indholdsfortegnelse 1.0 Indhold og formål... 3 2.0 Generelt om professionsbacheloruddannelsen...

Læs mere

STUDIEORDNING FOR MERITUDDANNELSEN. Almen del

STUDIEORDNING FOR MERITUDDANNELSEN. Almen del Studieordningen er udarbejdet i henhold til Bekendtgørelse om uddannelsen til meritlærer nr. 651 af 290609 Almen del Uddannelsens formål At give den studerende de faglige, pædagogiske og praktiske forudsætninger,

Læs mere

Eksamensvejledning for Diplomuddannelsen i erhvervspædagogik efterår 2014

Eksamensvejledning for Diplomuddannelsen i erhvervspædagogik efterår 2014 Eksamensvejledning for Diplomuddannelsen i erhvervspædagogik efterår 2014 INDHOLD Indhold...1 Indledning...2 Generelle eksamensbestemmelser...2 Framelding til eksamen... 2 Sygeeksamen... 3 Overblik over

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 13. Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse. Marts 2015 HHOL / TRHJ og LIFP

Modulbeskrivelse. Modul 13. Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse. Marts 2015 HHOL / TRHJ og LIFP Modulbeskrivelse Modul 13 Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse Marts 2015 HHOL / TRHJ og LIFP 1 1.0. Indledning Modulbeskrivelsen for modul 13 består af en beskrivelse af modulets

Læs mere

Modul 6: Ledelse og Organisation 2: Organisation, styring og strategi (5 ECTS point)

Modul 6: Ledelse og Organisation 2: Organisation, styring og strategi (5 ECTS point) Modul 6: Ledelse og Organisation 2: Organisation, styring og strategi (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart forår 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i beskæftigelse Efteråret 2014

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i beskæftigelse Efteråret 2014 Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i beskæftigelse Efteråret 2014 VIA University College Videreuddannelse og Kompetenceudvikling www.via.dk/videreuddannelse Forord Denne Eksamensvejledning har til formål

Læs mere

Eksamensvejledning. Akademiuddannelsen i ledelse. August 2014 juni 2015

Eksamensvejledning. Akademiuddannelsen i ledelse. August 2014 juni 2015 Eksamensvejledning Akademiuddannelsen i ledelse August 2014 juni 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Grundlaget for eksamen... 3 Overblik over eksamensformerne... 4 Moduler... 5 Organisation og arbejdspsykologi

Læs mere

Rettelsesblad til studieordningen for finansøkonom, 2009 2012 Rettet den 9. november 2010

Rettelsesblad til studieordningen for finansøkonom, 2009 2012 Rettet den 9. november 2010 Rettelsesblad til studieordningen for finansøkonom, 2009 2012 Rettet den 9. november 2010 Rettelse til side 10: Erhvervskunderådgivning (2. interne) Ved udgangen af 3. semester afholdes en mundtlig prøve

Læs mere

Danskfagligt projektorienteret

Danskfagligt projektorienteret Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Danskfagligt projektorienteret forløb 2014-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere

Modul 13 Valgmodul Sygepleje- Praksis- Udviklings- forskningsviden

Modul 13 Valgmodul Sygepleje- Praksis- Udviklings- forskningsviden Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland MODULBESKRIVELSE Modul 13 Valgmodul Sygepleje- Praksis- Udviklings- forskningsviden Hold: sept. 12 Efteråret 2015 Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse

Læs mere

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i It og sprog, 2013-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Modul 14 Dokumentation og udvikling

Modul 14 Dokumentation og udvikling Modul 14 Dokumentation og udvikling Januar 2015 Den Sundhedsfaglige Højskole VIA University College Godkendt af fysioterapeutuddannelsernes lederforsamling november 2011 af følgende udbudssteder: UCC Fysioterapeutuddannelsen

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 7. Relationer og interaktioner. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 7. Relationer og interaktioner. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 7 Relationer og interaktioner Professionsbachelor i sygepleje sfortegnelse Introduktion til modul 7 beskrivelsen.3 Studieaktivitetsmodel for modul 7.5

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Studieretningsprojekt i 3.g Regler og gode råd 2015/2016 SRP

Studieretningsprojekt i 3.g Regler og gode råd 2015/2016 SRP Studieretningsprojekt i 3.g Regler og gode råd 2015/2016 SRP Indholdsfortegnelse 1. Formål og fag... 2 2. Praktisk information... 3 2.1 Opgavens opbygning... 3 2.2 Bedømmelsen... 3 2.3 Litteratursøgning...

Læs mere

Studerende, der optages til kurset Academic English pr. 1. september 2006 eller senere, skal studere efter denne ordning.

Studerende, der optages til kurset Academic English pr. 1. september 2006 eller senere, skal studere efter denne ordning. 'HW+XPDQLVWLVNH)DNXOWHWV8GGDQQHOVHU 6WXGLHRUGQLQJIRUNXUVHW$FDGHPLF(QJOLVK 8GEXGWLVDPDUEHMGHPHG'HW,QWHUQDWLRQDOH.RQWRU %$QLYHDX RUGQLQJHQ 8QGHU8GGDQQHOVHVEHNHQGWJ UHOVHQDI )DFXOW\RI+XPDQLWLHV &XUULFXOXPIRUWKHHOHFWLYHVWXG\LQ$FDGHPLF(QJOLVK

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 11 beskrivelsen... 3 Modul 11 Kompleks klinisk

Læs mere

Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen

Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen Skabelon for Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen Curriculum for Elective Studies within a Master s Programme in Music/Arts Management The 2008 Curriculum Det Humanistiske

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musiker) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College

INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. BEKENDTGØRELSE, FAGPRØVEN TRIN FOR TRIN M.M.... 4 2.1. Bekendtgørelsens krav til fagprøven...

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

Læringsspillet. R bust. Ledelse af forandrings- og udviklings processer ved brug af Læringskonceptet robust

Læringsspillet. R bust. Ledelse af forandrings- og udviklings processer ved brug af Læringskonceptet robust Læringsspillet R bust Ledelse af forandrings- og udviklings processer ved brug af Læringskonceptet robust Sikkerheds- og beredskabskultur er ikke kun inde i vores hoveder. Den består og skabes hele tiden

Læs mere

IBC International Business College Hovedforløb Kolding Aabenraa. Den merkantile fagprøve

IBC International Business College Hovedforløb Kolding Aabenraa. Den merkantile fagprøve IBC International Business College Kolding Aabenraa Som afslutning på din elevuddannelse skal du op til en fagprøve. Fagprøven skal løses som en opgave, beskrives i et projekt/rapport og færdiggøres inden

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Eksamensvejledning Teknologisk Diplomuddannelse i Vedligehold

Eksamensvejledning Teknologisk Diplomuddannelse i Vedligehold Eksamensvejledning Teknologisk Diplomuddannelse i Vedligehold Efterårssemestret 2015 Side 1 af 15 Indholdsfortegnelse EKSAMENSVEJLEDNING... 1 TEKNOLOGISK DIPLOMUDDANNELSE I VEDLIGEHOLD... 1 Efterårssemestret

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation

Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation Efter- og Videreuddannelse 2012/2013 Lederens retorik troværdig og overbevisende kommunikation Mange mennesker opfatter kommunikation som en

Læs mere

11 PLS vejleder om: LÆRINGSMÅL

11 PLS vejleder om: LÆRINGSMÅL 11 PLS vejleder om: LÆRINGSMÅL PLS Pædagogstuderendes PLS Pædagogstuderendes Landssammenslutning Landssammenslutning Bredgade 25 X Bredgade 1260 København 25 X 1260 K København Tlf 3546 5880 K Tlf pls@pls.dk

Læs mere

PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016. www.ucsj.dk

PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016. www.ucsj.dk PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016 www.ucsj.dk PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016 Praktik omhandler (1) den praktisk/pædagogiske dimension, der retter sig mod

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

GOD AKADEMISK PRAKSIS. - Sådan håndterer du kilder og undgår eksamenssnyd

GOD AKADEMISK PRAKSIS. - Sådan håndterer du kilder og undgår eksamenssnyd GOD AKADEMISK PRAKSIS - Sådan håndterer du kilder og undgår eksamenssnyd UNDGÅ EKSAMENSSNYD SDU forudsætter, at du kan arbejde selvstændigt og at eksamen altid afspejler dit arbejde. Når du står med dit

Læs mere

Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i. Dansk. 2015-ordningen

Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i. Dansk. 2015-ordningen D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i Dansk 2015-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab

Læs mere

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Kapitel: Forord Praktikpjece Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Forord... 2 Praktikportalen... 2 Praktikadministration...

Læs mere

Eksamensvejledning Teknologisk Diplomuddannelse i Vedligehold

Eksamensvejledning Teknologisk Diplomuddannelse i Vedligehold Eksamensvejledning Teknologisk Diplomuddannelse i Vedligehold Efterårssemestret 2014 Side 1 af 14 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Grundlaget for eksamen... 3 Overblik over eksamensformerne... 4 Vedligehold

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 10 Akut og kritisk syge patienter/borgere Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 10 beskrivelsen... 3 Modul 10 Akut

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Modul 12 - Sygeplejerskeuddannelsen Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse

Modul 12 - Sygeplejerskeuddannelsen Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse MODULBESKRIVELSE - Sygeplejerskeuddannelsen Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse Modulbeskrivelsen er udarbejdet i henhold til Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje.

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje Peqqisaanermik Ilisimatusarfik. Institut for sygepleje og sundhedsvidenskab. Sygeplejestudiet Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje 8. semester Hold 2010 Indholdsfortegnelse Indhold

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Studieplan modul 13 efterår2015: Fra idé til problemformulering i dit bachelorprojekt.

Studieplan modul 13 efterår2015: Fra idé til problemformulering i dit bachelorprojekt. ITRODUKTIO TILVALGFAGET: Velkommen til modul 13. Som I kan se er der skemalagt samtlige dage og også mange tider uden underviser. Dette er gjort med vilje og skal forstås som en hjælp for jer til at få

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse August 2014 juli 2015 3 Indholdsfortegnelse Indledning... 5 Grundlaget for eksamen... 5 Overblik over eksamensformerne... 6 De obligatoriske moduler... 6

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Det Humanistiske Fakultetssekretariat Ledelsessekretariatet

Det Humanistiske Fakultetssekretariat Ledelsessekretariatet Det Humanistiske Fakultetssekretariat Ledelsessekretariatet OKJ J.nr. Dok. Ore\kult\fleksmasterkult Den 27. februar 2006 2. udkast skal vi undlade at kalde det stud.ordning FLEKSIBEL MASTER FRA DET HUMANISTISKE

Læs mere

Dansekultur og procesledelse

Dansekultur og procesledelse D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Dansekultur og procesledelse 2014-ordningen Institut for Kunst- og

Læs mere

Fagprøve På vej mod fagprøven

Fagprøve På vej mod fagprøven Fagprøve - På vej mod fagprøven Her får du svarene på de oftest stillede faglige spørgsmål, du har, når du skal skrive din fagprøve på hovedforløbet. Hovedforløb CPH WEST Taastrup Oktober 2014 version

Læs mere

Teamkoordinator-uddannelsen

Teamkoordinator-uddannelsen Teamkoordinator-uddannelsen De mange krav, den store kompleksitet og den accelererende udvikling, som opleves overalt i samfundet i dag, er også blevet en naturlig del af skolens virkelighed. For at navigere

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Intern klinisk prøve Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Intern klinisk prøve Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG Intern klinisk prøve Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Titel: Intern klinisk prøve Fag: Sygepleje, filosofi, religion og etik, sygdomslære og farmakologi Opgavetype:

Læs mere

Specialemodul 15 ECTS. - Den offentlige lederuddannelse. Østjysk Ledelsesakademi Efteråret 2012

Specialemodul 15 ECTS. - Den offentlige lederuddannelse. Østjysk Ledelsesakademi Efteråret 2012 Specialemodul - Den offentlige lederuddannelse Østjysk Ledelsesakademi Efteråret 2012 15 ECTS 1 Indhold Specialemodulet (15 ECTS point)... 3 Indhold og læringsmål modulet... 3 Synopsis... 4 Vejledning...

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne

Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Indhold Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige

Læs mere

Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse,

Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse, D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse, 2015-ordningen

Læs mere