Velkommen til professionsbacheloropgaven Studieforløb i oversigtsform, 4. årgang, bacheloropgave

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Velkommen til professionsbacheloropgaven... 2. Studieforløb i oversigtsform, 4. årgang, bacheloropgave 2013-14... 3"

Transkript

1 Indhold Velkommen til professionsbacheloropgaven... 2 Studieforløb i oversigtsform, 4. årgang, bacheloropgave Emnegodkendelse og eksamenstilmelding... 4 Opgavens omfang og aflevering... 5 Hvad betyder max 10 siders bilag.?... 5 Kildekritik i 2010 erne... 6 Hvorfor internetkilder i bacheloropgaven på læreruddannelsen?... 7 Kildekritiske overvejelser... 7 Bekendtgørelse 408 af 11. maj Fortolkning af bekendtgørelsen for professionsbachelorprojektet... 8 Del Del Om at inddrage praksis og udvikle denne Om at forme en kvalificeret diskussion i opgaven Om at inddrage praksis Om akademisk arbejdsmetode To forskellige processer i opgaveskrivningen Forskningsprocessen Formidlingsprocessen Understøttende midler Bacheloropgavens mundtlige dimension Professionsbachelorprojektet på Institut for Skole og Læring Indholdsbeskrivelse og prøveform Litteraturliste: Nyttige links, interne:

2 Nyttige links, eksterne: Professionsbachelorprojekt Gennem lærerbachelorprojektet demonstrerer den studerende, at følgende kompetencer er opnået: Gennem studiet arbejder den studerende med Professionsbachelorprojektet på Læreruddannelserne Metropol Indholdsbeskrivelse og prøveform Velkommen til professionsbacheloropgaven Denne bachelorfolderen er tænkt som et supplement til bøger skrevet netop om professionsbacheloropgaven på læreruddannelsen. Folderen er altså ikke en opskrift på, hvordan du skal skrive bachelorprojektet, men det er derimod hensigten at give en fortolkning af bekendtgørelsens tekst for at tydeliggøre kravene til dig som lærerstuderende, afklare væsentlige begreber og at inspirere til gode og målrettede arbejdsprocesser. Folderen tager hovedsalig sit afsæt i Professionsbacheloropgaven i læreruddannelsen af Gorm B. Andersen og Jesper Boding (2010) Dafolo. Andre muligheder findes i litteraturlisten. Vejledningsfolderen suppleres af bachelorprojektets hjemmeside på Intrasol.phmetropol.dk/Bachelor/, hvor en række dokumenter, bilag og links er placeret. God fornøjelse med arbejdet! Bedste hilsner Jesper Boding Bachelorkoordinator 2

3 Studieforløb i oversigtsform, 4. årgang, bacheloropgave Program for første fælles møde mandag d. 12/8-13 kl (auditoriet) Velkommen til årets bachelorproces, herunder adressering af indledende spørgsmål (Jesper Boding) : Oplæg om studieordnings- og bekendtgørelsesfortolkning af jf. bachelorfolderen (Jesper Boding) : Oplæg om Matchpol (Theis Hoppe) Pause: : Redegørelse og dialog om metodebegrebet (herunder transparenskriteriet), validitet ctr. reliabilitet samt kort om vurderingskriterier for valg af metode. (Jesper Boding) : Oplæg om kildekritisk stillingstagen i professionsbacheloropgaver (Morten Phillips) : Oplæg om Scribo (Rikke M. Thomsen) : Afrunding v. Jesper Boding Frokost : Workshop om Scribo i auditoriet for alle interesserede (Rikke M. Thomsen) 3

4 Torsdag d. 5/9-13 kl (auditoriet) Drøftelser over tilsendte spørgsmål (hvad ønsker I at få vendt i plenum?) Bilagsafklaring (omfang og type hvad med lydfiler, videooptagelser?) Oplæg om både overordnede( fx hvor meget analysen bør fylde) og mere lokale forhold i opgaven (fx skal citater på engelsk oversættes?) Forholdet mellem teori og empiri hvornår er noget en analyse? Hvordan skabes sammenhæng mellem problemformuleringens indhold og analysens dele? (herunder validitetsvurdering) Onsdag d. 18/12-13 kl (auditoriet) Drøftelser over tilsendte spørgsmål (hvad ønsker I at få vendt i plenum?) Forholdet mellem opgaven og eksamens mundtlige del 10 gode råd om mundtlig eksamen Eksamenssamtalens struktur God fornøjelse med færdiggørelse og god juleferie Emnegodkendelse og eksamenstilmelding Emnet er selvvalgt og skal godkendes af uddannelsesinstitutionen jf 10 stk. 2, 2. I praksis er det dine vejledere, som godkender emnet og disse vil også vejlede dig i at få formuleret et relevant emne. Emneangivelsen er ikke en problemformulering, men en kort angivelse af det, hvad man vil skrive om. Alle godkendte emner er offentlige på fredsnyt.dk, så man kan orientere sig i, om andre skriver om beslægtede emner og hvem, der dermed kunne være mulige samarbejdspartnere. 4

5 Det anbefales, at emnet, dataindsamlingsmetoder, problemformulering(-er) samt analyseperspektiver (teoretisk behandling af empiriske fund der er afstemt med problemformuleringen) er på plads før praktikken, for det vil være yderst vanskeligt at gennemføre en undersøgelse, hvis man ikke kender sine fokusområder for iagttagelse Emnet skal være angivet på Intrasol senest d. 26/8-13 kl Vejledernes frist for godkendelse af emnet er d. 6/9-13. Du er automatisk tilmeldt eksamen, når dit emne er godkendt. Såfremt dit emne ikke er godkendt inden fristen, betragtes det som en framelding til eksamen, og du er derfor henvist til at skrive opgaven næste år uden opsparet vejledningstid, så vær meget opmærksom på at formulere et emne inden for fristen. Opgavens omfang og aflevering Professionsbacheloropgaven omfang er jf. studieordningen på sider, samt max 10 siders bilag. En normalside svarer til 2600 anslag inkl. mellemrum. Opgaven afleveres i 3 eksemplarer (samt et ekstra eksemplar af forsiden) på studiekontoret inden mandag d. 13/1-14 klokken Den fortrykte standardforside skal anvendes og kan hentes på Intrasol.dk. Det samlede antal typeenheder skal angives på forsiden. Se i øvrigt bekendtgørelsen, bilag 1. Hvad betyder max 10 siders bilag.? Følgende bekendtgørelsesfortolkning præsenteres som følge af en lang række henvendelser fra studerende til undertegnede, og det skønnes hermed, at en kollektiv fastlæggelse af nedenstående forhold kan være meningsfyldt som udgangspunkt for fortolkning af dele af bacheloropgavens formside. Fortolkningen er dannet i samråd med repræsentanter fra Uddannelsesstyrelsen. Omfanget af det færdige professionsbachelorprojekt skal svare til mindst 25 og højst 35 normalsider á 2600 anslag. Eventuelle bilag herudover må højst udgøre 10 normalsider jf. BEK nr 408 af 11/05/2009 Må højst udgøre betyder: 5

6 1: At der må vedlægges max 10 sider à 2600 anslag (men den undtagelse, at hvis en model fylder en side, så tæller den som en side, idet antallet af bilag jf. punkt 2 ikke må overstige 10 sider). 2: At der må vedlægges lydoptagelser samt videooptagelser mv., som findes nødvendige i forhold til at skabe indsigt i analysens empiriske og teoretiske kontekst. Det tilsigtes således, at læser får mulighed for at opleve den empiriske kontekst, som analysen hviler på, fx ved at undersøge hvilke udsagn der lagde op til de citerede, og hvad der blev sagt umiddelbart efter. I opgaven skal citater henvise til bilagsnummeret, filnavnet samt tidspunktet for citatet (fx bilag 3, fil informant 2 : 16,34 min.). Som følge af den præcise henvisning til fx citater i et interview som vedlægges som lydfil, gør det sig gældende for alle typer bilag, at der må vedlægges 10 genstande (dokumenter, CDèr, billeder mv.). Idet læseren serviceres med præcise anvisninger til søgning i elektroniske genstande, lettes tilegnelsesdelen altså i en sådan grad, at der ved 10 sider forstås 10 ting. Skal svare til betyder, at opgaven skal befinde sig indenfor min og max anslag. Hensynet til antallet af anslag overstiger derved hensynet til antallet af sider ud fra den antagelse, at der kan forekomme redaktionelle forhold, der begrunder variation i sideantallet. Dette afklares i samråd med vejledere. Kildekritik i 2010 erne Med følgende introduktion til kildekritik og internetkilder forsøges det at skabe en reflekteret tilgang til brugen af disse internetbaserede kilder i bacheloropgaven på læreruddannelsen. Indholdet på nettet er præget af, at det er let at udgive her. Det betyder, at informationer når os hurtigere, men også at disse informationer ikke nødvendigvis har været igennem en redaktion, der virker som gatekeeper på indholdet. Akademisk litteratur er på den anden side langsommelig, og nyheder kan være baseret på forældede empiri, når de når læseren. Kilder spiller forskellige roller i din bachelor og skal behandles forskelligt alt efter, hvordan de spiller sammen med denne. Du kan citere illustrativt fra en Gajolæske, fx i forhold til inspirationen til din problemformulering, men dokumenterende facts skal hentes fra valid anerkendt kilde. Empiri, som du selv indsamler, er naturligvis begrænset i omfang og må behandles eksplicit herefter, fx ved at forklare din metode. 6

7 I det teoretiske grundlag er det vigtigt, at man kommer så tæt på den oprindelige forfatters tekst som muligt. Det kan være lettere at læse andre forfatteres tekster om den oprindelige teoretiker og naturligvis også orientere sig i leksika og så videre, men sørg for også at anvende primær litteratur, det vil sige litteratur af den oprindelige teoretiker modsat forfattere der skriver om deres fortolkning af oprindelige teoretiske værker. Hvorfor internetkilder i bacheloropgaven på læreruddannelsen? De kan bidrage med nyere teknologi, empiri eller politiske vinkler De kan præsentere en kritisk vinkel til øvrig anerkendt litteratur De kan være eneste eller bedste kilde til ellers sparsom litteratur om et bestemt emne Internettekster kan være fx video og lyd, som kan bære visse budskaber bedre, fx visuelt eller dramaturgisk Studerende, undervisere, lærere og elever bruger internetkilder. Lærerstuderende bliver nødt til at arbejde med dem for at få en naturlig, kritisk og funktionel tilgang til dem. Det er vigtigt, at kildernes anvendelse og berettigelse vurderes, så de ikke blot bliver refereret. Kildekritiske overvejelser Internettekster bygger på almindelig kildekritik, som bl.a. indebærer, at du overvejer følgende: Hvad kan jeg bruge teksten til i min opgave? Hvor stor er tekstens forklaringskraft i forhold til min undersøgelse? Hvad er sigtet med teksten? Hvilken faglig troværdighed har forfatter og forlag? Hvor gammel er teksten, hvor konsistent er undersøgelsen, og hvor velunderbygget er argumentationen? (Rienecker og Jørgensen 2012:177). Særlige punkter til vurdering af internetkilder Hvem har lavet materialet (forfatter og forlag/domæne/organisation)? Hvorfor har de lavet det? Har de særlige interesser og dermed bias? 7

8 Er der belæg for sidens oplysninger på selve siden (litteraturliste, links osv.)? Hvis du mener, at en kilde har værdi for din opgave trods manglende tillid til kildens akademiske grundlag, bør du skrive din kildekritik ind i opgaven. Således demonstrerer du evnen til at skrive på et akademisk niveau. Læs mere om kildehenvisninger i bogen Professionsbacheloropgaven i læreruddannelsen (Andersen og Boding 2010). Husk, at biblioteket er en uvurderlig ressource i at finde litteratur, og at din vejleder er ekspert i at vurdere kilder. Læg også mærke til, hvordan din underviser omtaler og vurderer kilder (Rienecker og Jørgensen 2012:159). Bekendtgørelse 408 af 11. maj Som led i uddannelsen skal den studerende udarbejde en større selvstændig skriftlig opgave i form af et professionsbachelorprojekt, jf. læreruddannelseslovens 2, nr. 4, og 4. Professionsbachelorprojektet udgør 10 ECTS-point. Stk. 2. Professionsbachelorprojektet skal udarbejdes 1) individuelt, 2) i et selvvalgt og af uddannelsesinstitutionen godkendt emne vedrørende en lærerfaglig problemstilling af relevans for uddannelsens formål, 3) i tilknytning til et af den studerendes igangværende eller gennemførte linjefag, 4) i sammenhæng med uddannelsens pædagogiske fag, 5) med inddragelse af færdigheder og viden erhvervet gennem uddannelsens praktik eller anden erfaring fra praksis og 6) under brug af videnskabelig metode. Fortolkning af bekendtgørelsen for professionsbachelorprojektet Del 1 8

9 Hensigten med følgende tekst er at præsentere et bud på en fortolkning af den bekendtgørelse, der lovmæssigt indrammer professionsbachelorprojektet. Bekendtgørelsesgenren kan være en vanskelig sag at forholde sig til, for der er ofte tale om både abstrakte og vidtløftige begreber. Med denne tekst dekonstrueres og fortolkes begreberne for at understøtte en fælles forståelse på Læreruddannelserne, der dog alene skal læses som èt perspektiv, der kunne tolkes anderledes. Afsnittet indeholder to dele. Først et kort blik på elementer fra studieordningen for læreruddannelsen generelt og derefter et kommenteret afsnit vedr. studieordningen for bacheloropgaven. Inden for de enkelte fag, som professionsbacheloropgaven tager afsæt i, er det op til dig selv og dine vejledere at definere opgavens rammer og formål, og i den forbindelse kan nedenstående tekst alene virke inspirerende, ikke dirigerende. I studieordningen om læreruddannelsen som helhed fremgår det blandt andet: Forskningsviden er en naturlig del af professionsbacheloropgaven. Desuden opfordres de studerende yderligere til at gå i dialog og/eller samarbejde med eksterne aktører som kan have interesse i professionsbacheloropgavens frembragte viden. Den studerende vil hermed kunne opnå at opgaven bliver handlingsrettet og bidrager til den kontinuerlige udvikling af praksis. (www. 1) 1 Der lægges her op til, at bacheloropgaven hviler på tre perspektiver: 1. At der etableres et samarbejde med eksterne aktører, fx lærere, forældre eller andre grupper, der kunne tænkes at profitere af at indgå i samarbejde med en bachelorstuderende, hvor opgavens vidensprodukt er relevant for den eksterne aktør. Derved kan opgaven gå ud over de geografiske og organisatoriske rammer, der allerede eksisterer på uddannelsen ved at være forankret i en given ekstern praksis (fx et klasseværelse på en skole). Et ud i verden perspektiv. 2. At opgaven bliver handlingsrettet betyder, at analysegenstanden via konklusionerne kan få konkrete indvirkninger på den gældende praksis, så opgaven 1 Hvis du søger mere viden om praksisudvikling med akademiske redskaber, kan bogen Professionsbachelor uddannelse, kompetencer og udvikling af praksis fra UCC 2010 anbefales. 9

10 får mere betydning end blot at samle støv på en boghylde. Derved skabes der sammenhæng mellem opgaven og kroppen i verden; en teori-praksiskobling. 3. Hvis de to ovennævnte perspektiver er på plads, kan der skabes udvikling af praksis på professionsplan, hvor opgaverne bidrager til professionsudvikling ved at sætte ord på praksis og derigennem præge diskursen 2 om lærervirksomhed. Folkeskolen og lærerprofessionen bliver italesat af en mængde forskellige aktører i samfundet med hver deres interesser, så det er relevant og frugtbart selv at være medskaber af professionsdiskursen. Samlet set lægger de tre perspektiver op til, at opgaven analyserer på en konkret empirisk praksis, hvor der medinddrages eksterne aktører, hvor der skabes handlingsrettede argumenter, og hvor opgaverne derigennem bidrager til udvikling af lærerprofessionen. Del 2 I denne del præsenteres en fortolkning af studieordningens tekst om bacheloropgaven. Hensigten er at synliggøre de forventningsrammer, der er opstillet fra ministeriets side, eller sagt på anden måde, at skabe grundlag for at åbenhed og synlig pædagogik, så alle får indsigt i genren og de kvaliteter, som du i bacheloropgaven forventes at producere. Fortolkningen er dannet ud fra 5 analyseperspektiver: Om at lægge op til videre uddannelse: Lærerbachelorprojektet skal kvalificere den studerende til at udøve lærerfaglige funktioner og fungere selvstændigt inden for lærerprofessionen og kvalificere til videreuddannelse på et relevant master- eller kandidatstudium. (www. 2) De grundlæggende motiver for lærerprofessionsbacheloropgaven kan således deles op i to. Først og fremmest handler det om at kvalificere til professionspraksis, hvor du betragter, analyserer på, og diskuterer din egen og andres praksis som lærere. Dette er et konkret 2 Hvor begrebet diskurs her forstås som den sproglige horisont af betydninger, der tids- og stedsafhængigt danner bestemte koblinger af forholdet mellem ordene og tingene. 10

11 perspektiv, som vender indad mod lærerprofessionen, hvor du med teorier og metoder fra det pædagogisk- psykologiske område (læring og opdragelse) arbejder med dine linjefag. Det andet perspektiv handler om, at professionsbacheloropgaven skal kvalificere til videre studier, hvor du på uddannelsen bliver introduceret til akademiske arbejdsformer, som du kan bygge videre på i forbindelse med evt. efterfølgende kandidat- og masteruddannelser. Om at inddrage praksis og udvikle denne at indsamle, behandle og anvende relevant empiri fra skolevirkeligheden i form af oplevelser, erfaringer og viden fra praktikken og anden praksis. (Ibid.) Dette budskab fortæller os, at I bliver vurderet på jeres kompetence til at indsamle og behandle et empirisk materiale, som udgør grundlaget for jeres analyse, det vil sige, det I ser på, når teorier er det I ser med. Det empiriske materiale du analyserer ud fra skal udvælges og struktureres på baggrund af den problemformulering, du arbejder ud fra. Når der skal indsamles empiri, er der en række procedurer, der skal følges, og disse procedurer har du allerede stiftet bekendtskab med i professionsprojekterne, hvori der er en progression i de 4 år, som lægger op til at kunne varetage denne del af bacheloropgaven. På den måde er der skabt sammenhæng mellem professionsprojekterne og professionsbacheloropgaven. Grundlæggende handler metodiske overvejelser om at skabe åbenhed i, hvordan du har fremstillet det materiale, du analyserer på. Dette kaldes også interpersonel verificerbarhed, og det betyder blot, at hvis du er åben og struktureret ift. din empiriindsamling, og hvis du definerer de begreber, du analyserer med, skabes der tillid hos læseren, og derved grundlag for at dele sin viden med andre. Som det fremgår i afsnittet om empiri, kan der tages afsæt i en lang række metodiske og empiriske former, hvis fællesnævner er, at det udgør ens analysegrundlag, som behandles med teorier. at begrunde og argumentere for lærerfaglige handlinger med professionel indsigt og kritisk distance i et udviklingsperspektiv. (Ibid.) Dette citat fortæller os, at en afgørende kvalitet for bacheloropgaven har at gøre med praksisudvikling. I uddanner jer til lærere her på professionshøjskolen, men basen for jeres fortsatte professionelle udvikling og læreridentitet er kun lige anlagt, og processen skydes for alvor i gang, når I begynder at arbejde som lærere. Med bacheloropgaven er det hensigten at opøve jer i at beskrive, analysere og derigennem vurdere jeres (og andres) 11

12 praksis. At have kritisk distance betyder, at man ikke begrunder sine valg på synspunkter, men at man både kan tilegne sig evident viden ved fx at læse undersøgelser, gå til foredrag osv., og at man selv er i stand til at dokumentere og diskutere egen praksis i folkeskolen. Distancen til praksis produceres og sikres ved hjælp af opgavens akademiske struktur. Om at forme en kvalificeret diskussion i opgaven at inddrage forskellige positioner, (f.eks. elever, forældre, ledelse) og anlægge relevante perspektiver i analysen af lærerfaglige temaer og problemstillinger, (Ibid.) I forlængelse af ovenstående citat om distance til praksis, lægges der her op til at anlægge forskellige perspektiver på det problemfelt, man arbejder med. Ved at betragte og diskutere et problemfelt med forskellige optikker (fx lærer, elev, ledelse, forældre osv.), lægges der op til et oppe fra perspektiv i forhold til praksis. at fastholde og beskrive dilemmaer, modsætningsforhold, konfliktuerende mål og undertrykkende aspekter i relationer og strukturer og den adfærd og de handlinger, det afstedkommer, (Ibid.) Disse perspektiver lægger op til diskussion af professionsrelevante temaer, dvs. på den ene side og på den anden side på en diskuterende facon, som forholder sig ydmygt i forhold til virkelighedens kompleksitet. Det er ikke en kvalitet i sig selv at fremlægge absolutte og enstrengede løsninger på komplekse problemstillinger, som dem du møder i folkeskolen. Men du kan med rette diskutere dilemmaer og konflikter på en kvalificeret måde. Forud for en kvalificeret diskussion må man opstille en problemformulering, producere empiri, finde relevante teoretiske fortolkninger af denne empiri, og derved kan man diskutere på en fagligt interessant måde. Om at inddrage praksis Den lærerfaglige problemstilling skal inddrage praksis og skal belyses med anvendelse af den faglige indsigt, som den studerende har erhvervet sig i praktikken og i læreruddannelsens pædagogiske fag og linjefag (Ibid.) 12

13 at opsøge, afgrænse, tilegne sig og vurdere viden med relevans for lærerarbejdet, herunder opsøge og reflektere over ny viden, såvel forsknings- som udviklings- og erfaringsbaseret, (Ibid.) at beskrive, planlægge, gennemføre og evaluere undersøgelser i og af lærer- og skolepraksis, (Ibid.) Før det første lægges der her op til at skabe sammenhæng mellem læreruddannelsens pædagogiske og psykologiske fag og det linjefag, du arbejder ud fra. Fagene på uddannelsen er sat sammen på en måde, så fagenes perspektiver til sammen danner et kvalificeret professionelt udsigtspunkt, når der kobles til praksis. For det andet lægges der op til at inddrage og aktivt behandle evidensbaseret viden om praksis fra forskning, udviklingsprojekter og egen praksis i praktikperioderne. Disse vidensformer forenes i forsøget på at udvikle lærer- og skolepraksis. Om akademisk arbejdsmetode at undersøge, afgrænse, beskrive, analysere, reflektere over og vurdere problemstillinger og udviklingsmuligheder, der vedrører lærerens opgaver og skolens virksomhed med anvendelse af relevant teoretisk og praktisk indsigt, (Ibid.) beherskelse af forskellige tilgange til at beskrive, analysere og vurdere undervisnings- og anden praksis i skolen, (Ibid.) at formidle lærerarbejdets relationelle, kommunikative, paradoksale og mangesidige karakter mundtligt og skriftligt (Ibid.) demonstration af evne til at sammentænke og anvende faglig og pædagogisk viden under brug af systematisk argumentation og videnskabelig metode, (Ibid.) det videnskabeligt undersøgende sprog, det klare, modtagerrettede sprog og det korrekte sprog (Ibid.) Som det blev omtalt under overskriften om at inddrage og udvikle praksis, handler den akademiske arbejdsmetode om at udvælge og definere opgavens teoretiske begreber, som anvendes på et empirisk materiale. I denne proces er det vigtigt at være åben om, hvordan ens analyse er blevet til. I beskrivelser og analyser lader man teorierne farve opgavens 13

14 empiri, mens du ved refleksioner og vurderinger tager selvstændig stilling til det analyseprodukt, du ender op med. Det er vigtigt at være bevidst om, hvilken genre du skriver indenfor, hvorved du kan undgå at sammenblande fx beskrivelse med vurdering, for vurderingerne kvalificeres gennem analysen og indgår i opgavens afrundende afsnit. På det sproglige plan handler det om at udtrykke sig så træffende og korrekt som muligt, for der lægges i bedømmelsen vægt på din stave- og formuleringsevne. To forskellige processer i opgaveskrivningen Selvom mange i opgaveprocessen nyder at kunne fordybe sig i et emne på egen hånd, kan der opstå perioder, hvor man oplever at blive frustreret på forskellige måder. I den forbindelse kan det virke opklarende at være blive opmærksom på, at opgaveprocessen består af forskellige processer: Forskningsprocessen (backstage) er den proces du er i, når undersøgelsen forberedes, gennemføres og evalueres. Hvor du læser teori, laver interviews og observationer ol., og hvor noter, bøger, kontakter, aftaler, kaffekrus, facebook og P3 smelter sammen til en særlig stemning af interesse og motivation for emnet, præstationsangst for opgaven og eksamen samt træthed i en lang proces med skrivning, sletning, vejledning, og alt det andet, man hører fra de andre studerende. Det er ok, at det roder! Formidlingsprocessen (frontstage) er en meget anderledes størrelse, for her handler det om at formidle forskningsprocessen på en overbevisende måde. Her struktureres forskningsprocessen så opgaven præsenteres på en logisk og sammenhængende måde, hvor de enkelte afsnit nødvendigvis må præsenteres sådan og sådan. Det er her, du demonstrerer dit overblik, din stave- og formuleringsevne, dit analytiske blik og din abstraktionsevne. Sørg for at læse den igennem så mange gange, at du undgår stave- og slåfejl og husk, at mangel på eller for mange nutids r`er ikke normalt kan dækkes ind under slåfejlskategorien. Her må det ikke rode! Understøttende midler I år er der etableret to redskaber, der kan understøtte en frugtbar opgaveproces, hhv. Scribo og Matchpol. I denne sammenhæng skal de blot nævnes, for begge tiltag vil blive udfoldet på 1. møde d. 12/8-13. Scribo lægger op til en proces, som systematiserer 14

15 undersøgelsens fremdrift, hvorved relevante processer gennemløbes i skikkelse af en konkret guide til forfatteren. Således kan Scribo også bruges som vejledningsmedie, der stilladserer kommunikation om væsentlige arbejdsgange. Det er ikke obligatorisk at anvende dette redskab, og I må selv vurdere om I med fordel kan arbejde derefter, ligesom vejledere også kan have grunde til andre redskaber, som de foretrækker at anvende. Som alternativ til Scribo er der Matchpol, der også er et procesværktøj til stilladsering af bacheloropgavens fremdrift ved dels at betone opgavens almene processer (ligesom Scribo), men herudover lægger Matchpol op til entreprenante vinkler på undersøgelsen. I kort form rettes fokus mod praksis og samarbejde med en konkret skole eller anden institution om udvikling af praksisrettede ting. Dette kunne være en guide til museumsformidleren eller en skitse til en moderne naturlegeplads på en skole i Valby. Ebbe Krohmann er tovholder på denne vinkling af bacheloropgaven, men også Theis Hoppe og Nina Troelsgaard Jensen, der begge er vejledere kan hjælpe med Matchpols principper og muligheder. På 1. møde d. 12/8-12 vil Theis Hoppeholde et oplæg om Matchpol, og der vil han også besvare spørgsmål. Bacheloropgavens mundtlige dimension at etablere en fokuseret dialog om bacheloropgavens problemstilling (ibid.) Når du skal etablere en fokuseret dialog, har du altså ansvaret for at komme ind til eksamen med en række vigtige ting, som du gerne vil fortælle om og diskutere. Der er selvfølgelig mange bud på at gennemføre denne del, og du bedes drøfte sagen med dine vejledere, så nedenstående råd kan du sagtens se bort fra, hvis du med dine vejledere bliver enige om noget helt andet. Det kan gøres sådan, at du medbringer et skriftligt oplæg i punktform, hvor du: 1. Kort opsummerer/præsenterer dit emne. Der har lige været en anden til eksamen før dig, så hjælp lige censor og vejledere med at zoome åndeligt ind på netop dig og dit emne. Det tager 45 sekunder. 2. Kort præsenterer dine konklusioner og fortæl derefter hvilke træk, du ønsker at diskutere de næste min., og begrund gerne hvorfor netop dette eller hint perspektiv er relevant. (Eksaminationstiden er 45 min inkl. votering) 15

16 3. Læg ud, tag initiativ, styr samtalen, skab god atmosfære, vis at du er velforberedt, og at du kan overskue din opgave og prioritere, hvad der er vigtigt at diskutere. 4. Accepter og opfat det som en mulighed for videre refleksion når censor og vejleder via spørgsmål og kommentarer bremser din talestrøm, for det er deres pligt at skabe dialog jf. studieordningen. De gør det dog også, fordi de mener at kunne hjælpe, og fordi de er interesseret i dig og din opgave og husk, at det hedder fokuseret dialog, ikke fokuseret monolog. I sidste ende kan det antages, at den samlede vurdering også handler det om kvaliteten af eksamenssamtalen og de argumenter du præsenterer, som du ikke har haft mulighed for at forberede dig på, mere end hvor hurtigt du kan speed-snakke på en indstuderet måde. Vær nysgerrig og åben over for censor og vejlederes måde at forstå din opgave på, lyt og argumenter på en konstruktiv måde. 5. Udnyt samtalen og nyd at andre viser interesse for det, du har arbejdet med og husk, at du er eksperten i netop din opgave, for du ved alt om hvordan den er blevet til. Hvis du er meget nervøs, så sig det til censor og vejledere, for så skal du ikke også skjule, at du forsøger at skjule din nervøsitet, og det hjælper ofte at give udtryk for nervøsiteten, for så kan censor og vejledere være med at til at afstresse stemningen. Herunder vises bacheloropgavens formelle rammer og krav som det fremgår i studieordningen på Professionsbachelorprojektet på Institut for Skole og Læring Indholdsbeskrivelse og prøveform Professionsbachelorprojektet udarbejdes i tilknytning til et af den studerendes igangværende eller afsluttede linjefag. Projektet er en fagligt funderet undersøgelse af en lærerfaglig problemstilling hvor den studerende inddrager færdigheder og viden erhvervet i praktik såvel som anden praksis, samt anvender de involverede fags begreber, teorier og metoder. 16

17 Den studerende udarbejder opgaven individuelt og vejledes af to undervisere fra henholdsvis den studerendes valgte linjefag samt de pædagogiske fag. Professionsbachelorprojektet har et omfang på sider. Eventuelle bilag må højst udgøre 10 sider. Prøve Fagets årsværk/ects 0,17 ÅV/10 ECTS Type Mundtlig, individuel prøve. Form Samtale med 2 eksaminatorer. Den mundtlige prøve tager sit udgangspunkt i den skriftlige opgave. Varighed ved mundtlig prøve (inkl. votering) 45 minutter. Grundlag for bedømmelse Den studerendes grad af opfyldelse af fagets mål og CKF samt studieordning i øvrigt. Herudover indgår den studerendes selvvalgte litteratur. Betingelser for indstilling til prøve Afleveret opgave. Karaktergivning Der gives én karakter efter 7-trins-skalaen. Der gives en samlet vurdering af den skriftlige opgave og den mundtlige prøve. Ved bedømmelsen skal der ud over det faglige indhold også lægges vægt på eksaminandens formulerings- og staveevne. Ekstern censur. 17

18 Litteraturliste: 9. Forskningsresultater og innovation jævnfør uddannelsesbekendtgørelsen (http://www.fredsnyt.dk/studieordning/?id=469) Andersen, Gorm B. og Boding, Jesper Professionsbacheloropgaven i læreruddannelsen, Dafolo 2010 Nielsen, Bodil, Nielsen, Niels Grønbæk, Mølgaard, Niels (2010): Professionsbachelor uddannelse, kompetencer og udvikling af praksis, UCC 2010 Nass, Bine og Ravn, Signe Bacheloropgaven en guide til lærerstuderende Gyldendal 2010 Nyttige links, interne: Bachelorprojektets hjemmeside, herunder Gode råd Emner Opgaveskrivning, kort og godt Nyttige links, eksterne: EMU om professionsbachelorprojektet Gode hjælpe- og arbejdspapirer Professionsbachelorprojekt Fag: Bachelorprojekt Professionsbachelorprojektet er en større skriftlig opgave, der indeholder en fagligt funderet undersøgelse med analyse og vurdering af en lærerfaglig problemstilling af betydning for professionens udøvelse. Den lærerfaglige problemstilling skal inddrage praksis og skal belyses med 18

19 anvendelse af den faglige indsigt, som den studerende har erhvervet sig i praktikken og i læreruddannelsens pædagogiske fag og linjefag. Professionsbachelorprojektet skal kvalificere den studerende til at udøve lærerfaglige funktioner og fungere selvstændigt inden for lærerprofessionen og kvalificere til videreuddannelse på et relevant master- eller kandidatstudium. 1. Gennem lærerbachelorprojektet demonstrerer den studerende, at følgende kompetencer er opnået: 1.1. Lærerfaglig undersøgelseskompetence til 1. at undersøge, afgrænse, beskrive, analysere, reflektere over og vurdere problemstillinger og udviklingsmuligheder, der vedrører lærerens opgaver og skolens virksomhed med anvendelse af relevant teoretisk og praktisk indsigt, 2. at inddrage forskellige positioner, (f.eks. elever, forældre, ledelse) og anlægge relevante perspektiver i analysen af lærerfaglige temaer og problemstillinger, 3. at fastholde og beskrive dilemmaer, modsætningsforhold, konfliktuerende mål og undertrykkende aspekter i relationer og strukturer og den adfærd og de handlinger det afstedkommer, 4. at indsamle, behandle og anvende relevant empiri fra skolevirkeligheden i form af oplevelser, erfaringer og viden fra praktikken og anden praksis, 5. at sammentænke og anvende faglige og pædagogiske teorier, begreber og metoder og 6. at begrunde og argumentere for lærerfaglige handlinger med professionel indsigt og kritisk distance i et udviklingsperspektiv Lærerfaglig formidlingskompetence til 1. at formidle lærerarbejdets relationelle, kommunikative, paradoksale og mangesidige karakter mundtligt og skriftligt og 2. at redegøre for resultater af analyser gennem systematisk argumentation som tegn på anvendelse af grundlæggende akademiske arbejdsmetoder, der er forudsætning for adgang til kompetencegivende videreuddannelse på master- og kandidatniveau. 2. Gennem studiet arbejder den studerende med 1. forskellige positioner (elever, forældre, lærere, ledelse m.fl.) og med at anlægge relevante perspektiver i analysen af lærerfaglige temaer og problemstillinger samt identificere mulige dilemmaer og modsætningsforhold i professionsudøvelsen eller i rammerne herfor, 19

20 2. at opsøge, afgrænse, tilegne sig og vurdere viden med relevans for lærerarbejdet, herunder opsøge og reflektere over ny viden, såvel forsknings- som udviklings- og erfaringsbaseret, 3. at beskrive, planlægge, gennemføre og evaluere undersøgelser i og af lærer- og skolepraksis, 4. beherskelse af forskellige tilgange til at beskrive, analysere og vurdere undervisnings- og anden praksis i skolen, 5. demonstration af evne til at sammentænke og anvende faglig og pædagogisk viden under brug af systematisk argumentation og videnskabelig metode, 6. det videnskabeligt undersøgende sprog, det klare, modtagerrettede sprog og det korrekte sprog og 7. mundtlig formidling, det vil sige evnen til at etablere en fokuseret dialog om bacheloropgavens problemstilling. Professionsbachelorprojektet på Læreruddannelserne Metropol Indholdsbeskrivelse og prøveform Professionsbachelorprojektet udarbejdes i tilknytning til et af den studerendes igangværende eller afsluttede linjefag. Projektet er en fagligt funderet undersøgelse af en lærerfaglig problemstilling hvor den studerende inddrager færdigheder og viden erhvervet i praktik såvel som anden praksis, samt anvender de involverede fags begreber, teorier og metoder. Den studerende udarbejder opgaven individuelt og vejledes af to undervisere fra henholdsvis den studerendes valgte linjefag samt de pædagogiske fag. Professionsbachelorprojektet har et omfang på sider. Eventuelle bilag må højst udgøre 10 sider. Til hver årgang vil der blive udarbejdet et særskilt materiale med vejledninger og redegørelser for det aktuelle forløb. Organiseringen af professionsbachelorprojektet tilstræber at tilgodese muligheden for at inddrage praktikperioden på 4. årgang til egentligt undersøgelsesarbejde. Prøve Fagets årsværk/ects 0,17 ÅV/10,2 ECTS Type Form Varighed ved mundtlig prøve (inkl. Mundtlig, individuel prøve. Samtale med 2 eksaminatorer. Den mundtlige prøve tager sit udgangspunkt i det afleverede professionsbachelorprojekt. 45 minutter. 20

21 votering) Grundlag for bedømmelse Betingelser for indstilling til prøve Karaktergivning Den studerendes grad af opfyldelse af fagets mål og CKF samt studieordning i øvrigt. Herudover indgår den studerendes selvvalgte litteratur. Afleveret professionsbachelorprojekt. Der gives én karakter efter 7-trins-skalaen. Der gives en samlet vurdering af det skriftlige professionsbachelorprojekt og den mundtlige prøve. Ved bedømmelsen skal der ud over det faglige indhold også lægges vægt på eksaminandens formulerings- og staveevne. Ekstern censur 21

Professionsbachelorprojekt, Institut for Skole og Læring

Professionsbachelorprojekt, Institut for Skole og Læring Indhold Velkommen til bachelorprojektet... 2 Studieforløb i oversigtsform, 4. årgang, bacheloropgave 2012-13... 3 Emnegodkendelse... 4 Opgavens omfang og aflevering... 4 Hvad betyder max 10 siders bilag.?...

Læs mere

Vejledning i bedømmelse af Professionsbachelorprojektet

Vejledning i bedømmelse af Professionsbachelorprojektet Vejledning i bedømmelse af Professionsbachelorprojektet Professionsbachelorprojektet er uddannelsens afsluttende projekt. Der er overordnet to mål med projektet. For det første skal den studerende demonstrere

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet (Lokal modulbeskrivelse for BA-modulet på 8. semester er under udarbejdelse) BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA2: At gennemføre et bachelorprojekt... 3 Krav til udformning af professionsbachelorprojektet...

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA2: At gennemføre et bachelorprojekt... 5 Bachelorprojekt (overgangsordning for årgang 2012)...

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen (Bornholm ES15)... 5 BA2: At gennemføre

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Hold BoSF13 foråret 2016 Revideret 5/2 2016 Indhold Tema: Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag

Læs mere

Vejledning til kompetencemålsprøve. - For studerende

Vejledning til kompetencemålsprøve. - For studerende Vejledning til kompetencemålsprøve - For studerende Kompetencemålsprøven Hvert praktikniveau afsluttes med en kompetencemålsprøve. På praktikniveau 1 og 3 er kompetencemålsprøven ekstern og på praktikniveau

Læs mere

Modulbeskrivelse for Modul 14

Modulbeskrivelse for Modul 14 Institut for Sygepleje Modulbeskrivelse for Modul 14 Bachelorprojekt jf. Studieordningen for uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje Modulbeskrivelsen er godkendt den 13. januar 2011 Revideret

Læs mere

Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning

Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Den pædagogiske diplomuddannelse PD16-17 Ob1 Gennemgående underviser: Jens Skou Olsen (modulansvarlig) Studievejledning: Anders Holst Internater 9.-10. november

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE Ekstern teoretisk prøve Bachelorprojekt Titel: Ekstern teoretisk prøve Fag: Sygepleje Opgavetype: Kombineret skriftlig og mundtlig prøve Form og omfang: Prøven består af et

Læs mere

VEJLEDNING TIL KOMPETENCEMÅLSPRØVE I PRAKTIK FOR EKSAMINATORER, PRAKTIKLÆRERE OG UC-UNDERVISERE

VEJLEDNING TIL KOMPETENCEMÅLSPRØVE I PRAKTIK FOR EKSAMINATORER, PRAKTIKLÆRERE OG UC-UNDERVISERE VEJLEDNING TIL KOMPETENCEMÅLSPRØVE I PRAKTIK FOR EKSAMINATORER, PRAKTIKLÆRERE OG UC-UNDERVISERE INDHOLD Forord 5 Praktik og kompetencemålsprøve i læreruddannelsen 6 Kompetencemålsprøve i faget praktik

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse Januar 2014 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Evaluering af bachelorforløbet 2012, Læreruddannelsen på Fyn

Evaluering af bachelorforløbet 2012, Læreruddannelsen på Fyn 1 Læreruddannelsen på Fyn. Evaluering af bachelorforløbet 2012. Rapport med data. KAAG okt 2012 Evaluering af bachelorforløbet 2012, Læreruddannelsen på Fyn Redegørelse for evalueringen Der er indsamlet

Læs mere

Prøve vejledning Pædagoguddannelsen i Jelling 2016 og 2017

Prøve vejledning Pædagoguddannelsen i Jelling 2016 og 2017 Prøve vejledning Pædagoguddannelsen i Jelling 2016 og 2017 Juni 2016 Indhold Studieordningens nationale del og Link til Nationale Moduler: http://paedagoguddannelsenet.dk/... 3 Prøveform: Grundfagligheden...

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse August 2012 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:

Læs mere

Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014

Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014 Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Vejledning for modulet

Vejledning for modulet Vejledning for modulet Et modul fra PD i psykologi Februar 2011-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Psykologi, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve op til studieordningens

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Ligeledes kan der være forskel på, hvor mange moduler den enkelte studerende har fået i musik inden eksamen.

Ligeledes kan der være forskel på, hvor mange moduler den enkelte studerende har fået i musik inden eksamen. Censormøde Odense 29.4.2014. Referat fra musik v. Erik Lyhne 30.4.2014 Nedenuden er vedhæftet ppt. oplæg for mødet. Jeg vil knytte disse kommentarer til specielt pkt. 3: Der var en stor debat om eksamensformer

Læs mere

Interne retningslinjer ved prøver. Generelle bestemmelser ved prøver

Interne retningslinjer ved prøver. Generelle bestemmelser ved prøver Interne retningslinjer ved prøver Generelle bestemmelser ved prøver Gældende for årgang 12SM 11SM Pædagoguddannelsen i Jelling Ikrafttræden den 15. september 2014 og erstatter alle tidligere udgaver. September

Læs mere

Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Modulvejledning Social inklusion. Social inklusion

Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Modulvejledning Social inklusion. Social inklusion PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Et modul fra PD i Pædagogisk og socialpædagogisk arbejde Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Pædagogisk og socialpædagogisk

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Børne- og ungdomslitteratur

Børne- og ungdomslitteratur Vejledning for modulet Et modul fra PD i Dansk August 2010-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Dansk, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve op til studieordningens

Læs mere

For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder

For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder Modulbeskrivelse For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder Modulbetegnelse, tema og kompetencer Modulet retter sig mod viden om sygepleje, systematiserede overvejelser, metoder

Læs mere

Interne retningslinjer for prøver på Pædagoguddannelsens 6. og 7. semester gældende fra 1. februar 2014

Interne retningslinjer for prøver på Pædagoguddannelsens 6. og 7. semester gældende fra 1. februar 2014 Afdeling/enhed Pædagoguddannelsen i Odense og Svendborg Senest redigeret 20-02-2014 Udarbejdet af laud / eksamenskontoret Dokumentnavn Interne retningslinjer for prøver på grunduddannelsens 6. og 7. semester

Læs mere

Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Modulvejledning Afgangsprojektet. Afgangsprojektet

Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Modulvejledning Afgangsprojektet. Afgangsprojektet Vejledning for modulet Afsluttende obligatorisk modul i Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik, bygger på følgende

Læs mere

Modul 14 Dokumentation og udvikling

Modul 14 Dokumentation og udvikling Modul 14 Dokumentation og udvikling 20 ECTS Godkendt af Fysioterapeutuddannelsernes Lederforsamling, november 2011 af følgende uddannelser: UCC Fysioterapeutuddannelsen i Hillerød UCL Fysioterapeutuddannelsen

Læs mere

Bacheloropgaven årgang 2007

Bacheloropgaven årgang 2007 Bacheloropgaven årgang 2007 Kære bachelorstuderende Denne folder er et bidrag til dit arbejde med bacheloropgaven. Folderen tager udgangspunkt i Uddannelsesbekendtgørelsen og studieordningens beskrivelse

Læs mere

Vejledning til professionsprojekt. Praktik i MERITlæreruddannelsen

Vejledning til professionsprojekt. Praktik i MERITlæreruddannelsen Vejledning til professionsprojekt Praktik i MERITlæreruddannelsen 2012/2013 Praktikken og professionsprojektet 4 Hvorfor skal du arbejde med et professionsprojekt? 4 Bedømmelse 4 Hvad indgår i professionsprojektet?

Læs mere

Introduktion for 6. semester d. 8. marts 2013. BA-opgaven. Kom godt i gang!

Introduktion for 6. semester d. 8. marts 2013. BA-opgaven. Kom godt i gang! Introduktion for 6. semester d. 8. marts 2013 BA-opgaven Kom godt i gang! Agenda 1. Kom godt i gang 2. Studieordningen, formalia og fagligt indhold 3. Sammenhæng på 6. semester 4. Progression og kompetencer

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern

Læs mere

Modul 14. Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Ergoterapeutuddannelsen, PH Metropol

Modul 14. Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Ergoterapeutuddannelsen, PH Metropol Modul 14 Ergoterapeutisk udviklingsarbejde Ergoterapeutuddannelsen, PH Metropol Figur: Studieaktivitetsmodel, modul 14, Ergoterapeutuddannelsen I studieaktivitetsmodellen herover er det illustreret, hvilken

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige

Læs mere

1) Til en praktik prøve. 2) Aflevere Synopsis Som er starten på dit afsluttende eksamensprojekt.

1) Til en praktik prøve. 2) Aflevere Synopsis Som er starten på dit afsluttende eksamensprojekt. Praktikindkald Praktikprøvetilmelding Praktikprøve d. 22-23.03 Udarb. af synopsis Påskeferie Multimedie Designer Uddannelsen Information om 4 semester, foråret 2012 Det overordnede tema for 4. semester

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 11

Modulbeskrivelse for modul 11 Modulbeskrivelse for modul 11 Modulets titel Kvalitetssikring i professionen gennem klinisk ræsonnering og behandling 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 11 28.06.13 Side 1 Modulets tema. Modulet retter sig

Læs mere

Modul 14 Dokumentation og udvikling

Modul 14 Dokumentation og udvikling Modul 14 Dokumentation og udvikling 20 ECTS Godkendt af Fysioterapeutuddannelsernes Lederforsamling, november 2011 af følgende uddannelser: UCC Fysioterapeutuddannelsen i Hillerød UCL Fysioterapeutuddannelsen

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN 7. semester Hold Februar 07 Gældende for perioden 01.02.10-30.06.10 Indholdsfortegnelse Forord...3 Semesterets hensigt, mål og tilrettelæggelse...4 Indhold...5

Læs mere

Praktikbeskrivelse og uddannelsesplan

Praktikbeskrivelse og uddannelsesplan Praktikbeskrivelse og uddannelsesplan Ifølge uddannelsesbekendtgørelsen skal praktikstedet udarbejde en praktikbeskrivelse og uddannelsesplan for de praktikperioder, praktikstedet modtager studerende (BEK

Læs mere

PRØVE I PRAKTIKKEN FYRAFTENSMØDE OM PRØVEN I PRAKTIKKEN

PRØVE I PRAKTIKKEN FYRAFTENSMØDE OM PRØVEN I PRAKTIKKEN PRØVE I PRAKTIKKEN INDHOLD Status på prøveerfaringer Summegruppe Regler og rammer for prøven Forskelle på rollen som vejleder og som eksaminator Prøvens forløb DRØFT MED DEM SOM SIDDER VED SIDEN AF DIG.

Læs mere

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR AFGANGSPROJEKTET. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra januar 2015

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR AFGANGSPROJEKTET. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra januar 2015 EKSAMENSBESTEMMELSER FOR AFGANGSPROJEKTET Kommunomuddannelsen på akademiniveau Gældende fra januar 2015 Kommunomuddannelsen www.cok.dk/kommunom 12-01-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Eksamen på Afgangsprojektet...

Læs mere

Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00

Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Indhold Forord... side 2 Meritlæreruddannelsens formål og praktikken... side 2 Praktik i meritlæreruddannelsen, mål og CKF... side 2

Læs mere

Lynkursus i problemformulering

Lynkursus i problemformulering Lynkursus i problemformulering TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG. ART. HELLE HVASS, CAND.MAG. kursus lyn OM AKADEMISK SKRIVECENTER DE TRE SØJLER Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende

Læs mere

1.0. Indledning. 2.0. Rammer for modulbeskrivelsen

1.0. Indledning. 2.0. Rammer for modulbeskrivelsen Modulbeskrivelse Modul 12 Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling af ergoterapi. Klinisk undervisning VI April 2015 MHOL og PIAJ / TRHJ og LIFP 1 1.0. Indledning Modulbeskrivelsen for modul 12 består

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Praktikvejledning og information om 4 semester, foråret 2014

Praktikvejledning og information om 4 semester, foråret 2014 Multimedie Designer Uddannelsen Praktikvejledning og information om 4 semester, foråret 2014 Det overordnede tema for 4. semester er PRAKTIK OG PERSPEKTIVERING. Det betyder, at du på 4. semester har mulighed

Læs mere

Modulbeskrivelse MODUL 14 Bacheloropgave

Modulbeskrivelse MODUL 14 Bacheloropgave Sygeplejerskeuddannelsen Modulbeskrivelse MODUL 14 Bacheloropgave 7. semester Hold F 2012 Modulbeskrivelse Modul 14 14. april 2015 Udarbejdet i henhold til bekendtgørelsen om uddannelsen til professionsbachelor

Læs mere

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet FAGBESKRIVELSE Praktik Bilag 1 Praktik Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet Fagets identitet Faget praktik har en grundlæggende betydning

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 11

Modulbeskrivelse for modul 11 Modulbeskrivelse for modul 11 Modulets titel Kvalitetssikring i professionen gennem klinisk ræsonnering og behandling 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 11 14.06.12 (pebe) Side 1 Modulets tema. Modulet retter

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

Pædagoguddannelsen. Studieåret 2015/2016. Studieordning. Fællesdel

Pædagoguddannelsen. Studieåret 2015/2016. Studieordning. Fællesdel Pædagoguddannelsen Studieåret 2015/2016 Studieordning Fællesdel Studieordningens nationale del Indholdsfortegnelse 1. Prøver i grundfagligheden... 2 1.1. Prøve: Grundfaglighedens kompetencemål 1 (GK1)...

Læs mere

Fortællinger og genrer

Fortællinger og genrer PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Fortællinger og genrer Et modul fra PD i Medier og kommunikation Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet

Læs mere

Pædagogisk viden og forskning

Pædagogisk viden og forskning PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk viden og forskning Et obligatorisk modul i den Pædagogiske Diplomuddannelse (PD) Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for det obligatoriske

Læs mere

Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2015-ordningen

Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2015-ordningen Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2015-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Modul 14 Bachelorprojekt

Modul 14 Bachelorprojekt Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland MODULBESKRIVELSE Modul 14 Bachelorprojekt Hold: febr. 13 forår 2016. Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Modul 14: Bachelor sygeplejeprofession kundskabsgrundlag

Læs mere

Interne retningslinjer for prøve på Pædagoguddannelsen Gældende for 4. semester

Interne retningslinjer for prøve på Pædagoguddannelsen Gældende for 4. semester Afdeling/enhed Pædagoguddannelsen i Odense og Svendborg Senest redigeret 04-09-2012 12:06 Udarbejdet af laud Dokumentnavn Interne retningslinjer vedr. prøver på grunduddannelsen 4. semester Interne retningslinjer

Læs mere

Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring

Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring 1 Indholdsfortegnelse 2. Uddannelsens formelle grundlag 4 3. Formål 5 4. Læringsmål 6 5. Uddannelsens varighed 7 6. Studieforløb, progression

Læs mere

Vejledning og Vejleder

Vejledning og Vejleder Vejledning for modulet Vejledning og Vejleder Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet, bygger på

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Beskrivelse af prøven efter modul 9

Beskrivelse af prøven efter modul 9 Indstilling til prøven: For at den studerende kan gå til prøve i modul 9, skal følgende være opfyldt: 80 % tilstedeværelse i praksisfagene; psykomotorisk gruppeundervisning i bevægelse, modul om ældre,

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Skriftsprogsvanskeligheder 0.-10. klasse

Skriftsprogsvanskeligheder 0.-10. klasse PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Skriftsprogsvanskeligheder 0.-10. klasse Et modul fra PD i Læsevejledning i grundskolen Februar 2015-1 - 1. Indledning

Læs mere

Pædagogisk-psykologisk rådgivning og intervention

Pædagogisk-psykologisk rådgivning og intervention PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk-psykologisk rådgivning og intervention Et modul fra PD i Psykologi Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Psykologi,

Læs mere

Uddannelsen til professionsbachelor i tandpleje. Modulbeskrivelse for modul /2016 Tandpleje - profession, kundskabsgrundlag og metode 1

Uddannelsen til professionsbachelor i tandpleje. Modulbeskrivelse for modul /2016 Tandpleje - profession, kundskabsgrundlag og metode 1 D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Uddannelsen til professionsbachelor i tandpleje Modulbeskrivelse for modul 11 2015/2016 Tandpleje

Læs mere

MODUL 6 Prøvebestemmelse

MODUL 6 Prøvebestemmelse MODUL 6 Prøvebestemmelse Tema Bedømmelse Læringsmål Socialt arbejdes organisering og praksis Intern Bestået/ikke bestået Viden: Teoretisk og empirisk viden om den politiske og administrative opbygning

Læs mere

PROFESSIONSBACHELOR- PROJEKTET I DEN NYE LÆRERUDDANNELSE

PROFESSIONSBACHELOR- PROJEKTET I DEN NYE LÆRERUDDANNELSE PROFESSIONSBACHELOR- PROJEKTET I DEN NYE LÆRERUDDANNELSE Den Nationale Faggruppes opmærksomhedspunkter og anbefalinger v. Lars E D Knudsen (formand) lek@ucsj.dk FAGGRUPPENS FORMÅL Forslag til en studieordingstekst

Læs mere

Rammer og kriterier for ekstern teoretisk prøve. Radiografuddannelsen modul 7, overgangsordning University College Lillebælt

Rammer og kriterier for ekstern teoretisk prøve. Radiografuddannelsen modul 7, overgangsordning University College Lillebælt Rammer og kriterier for ekstern teoretisk prøve Radiografuddannelsen modul 7, overgangsordning University College Lillebælt Gældende efteråret 2016 Formål Formål med prøven er at bedømme i hvilken grad

Læs mere

Regler for speciale. Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse afsluttes med et speciale på 4. semester. Kandidatspecialet

Regler for speciale. Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse afsluttes med et speciale på 4. semester. Kandidatspecialet Regler for speciale Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse afsluttes med et speciale på 4. semester. Kandidatspecialet er på 30 ECTS. Specialet er en fri skriftlig individuel eller gruppe (max. 2 personer)

Læs mere

Eksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag

Eksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag Bilag til studieordningerne for akademiuddannelserne Gældende fra 1. januar 2016 Version af 2/10 2015 Eksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag Side 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Om

Læs mere

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8. Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.2012 Modulbeskrivelse modul 12 Side 1 Modulets tema. Modulet retter sig

Læs mere

Praktikpjece for 3. praktik

Praktikpjece for 3. praktik Professionshøjskolen UCC Pædagoguddannelsen Nordsjælland Carlsbergvej 14 3400 Hillerød Pædagoguddannelsen Nordsjælland Praktikpjece for 3. praktik December 2010 Side 1 af 6 Forord Formålet med denne pjece

Læs mere

Den skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen. Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf

Den skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen. Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf Den skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf Hvad ønsker vi at evaluere i den skriftlige prøve? Hvordan skruer vi et opgavesæt sammen? Kort opsummering

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 15: Bachelorforløb. Hold 3K studieårs tema: Udvikling af praksis og profession

Modulbeskrivelse. Modul 15: Bachelorforløb. Hold 3K studieårs tema: Udvikling af praksis og profession Modulbeskrivelse Modul 15: Bachelorforløb 4. studieårs tema: Udvikling af praksis og profession Hold 3K 2012 Modulbeskrivelse Modul 15 - Januar 2016 Udarbejdet i henhold til Bekendtgørelse om uddannelsen

Læs mere

Modul 14. Bachelorprojekt (Forskudt forløb) jf. Studieordningen for uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje

Modul 14. Bachelorprojekt (Forskudt forløb) jf. Studieordningen for uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen Institut for Sygepleje Modul 14 Bachelorprojekt (Forskudt forløb) jf. Studieordningen for uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje Modulbeskrivelsen er godkendt den 13.

Læs mere

Retningslinjer for afsluttende eksamensprojekt på laborantuddannelsen - Laborant AK.

Retningslinjer for afsluttende eksamensprojekt på laborantuddannelsen - Laborant AK. Side 1 af 5 Retningslinjer for afsluttende eksamensprojekt på laborantuddannelsen - Laborant AK. Laborantuddannelsen afsluttes med et eksamensprojekt. Det afsluttende eksamensprojekt kan gennemføres på

Læs mere

Eksamensvejledning. Akademiuddannelsen i ledelse. Forår 2016

Eksamensvejledning. Akademiuddannelsen i ledelse. Forår 2016 Eksamensvejledning Akademiuddannelsen i ledelse Forår 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Grundlaget for eksamen... 3 Overblik over eksamensformerne... 4 Moduler... 5 Organisation og arbejdspsykologi

Læs mere

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR OBLIGATORISKE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2015

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR OBLIGATORISKE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2015 EKSAMENSBESTEMMELSER FOR OBLIGATORISKE MODULER Kommunomuddannelsen på akademiniveau Gældende fra august 2015 Kommunomuddannelsen www.cok.dk 04-06-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Eksamen på de obligatoriske

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

Vejledning for modulet

Vejledning for modulet Vejledning for modulet Et modul fra PD i Specialpædagogik August 2010-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Specialpædagogik, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Modulvejledning Social inklusion. Social inklusion. Fredericia Periode 5

Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Modulvejledning Social inklusion. Social inklusion. Fredericia Periode 5 PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Fredericia Periode 5 Et modul fra PD i Pædagogisk og socialpædagogisk arbejde Maj 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Bacheloruddannelsen i musik (BMus) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Bachelor i musik (BMus). På engelsk: Bachelor of Music (BMus). I tilknytning hertil angives uddannelseslinje, for eksempel

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8. Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.2012 Modulbeskrivelse modul 12, justeret 29.5.13 Side 1 Modulets tema. Modulet

Læs mere

Bestemmelser vedrørende prøver for pædagoguddannelsen

Bestemmelser vedrørende prøver for pædagoguddannelsen Bestemmelser vedrørende prøver for pædagoguddannelsen I henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 1122 af 27. september 2010 20 og 21 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog, bekendtgørelse

Læs mere

Teknologi og digitale læremidler i matematikfaget

Teknologi og digitale læremidler i matematikfaget PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Teknologi og digitale læremidler i matematikfaget Et modul fra PD, Matematikvejleder Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD, Matematikvejleder,

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Peqqissaanermik Ilisimatusarfik/ Institut for Sygepleje og Sundhedsvidenskab Sygeplejerskeuddannelsen. Eksamenskatalog Teori undervisning

Peqqissaanermik Ilisimatusarfik/ Institut for Sygepleje og Sundhedsvidenskab Sygeplejerskeuddannelsen. Eksamenskatalog Teori undervisning Peqqissaanermik Ilisimatusarfik/ Institut for Sygepleje og Sundhedsvidenskab Sygeplejerskeuddannelsen Eksamenskatalog Teori undervisning 6. Semester 8.maj 2013 Inholdsfortegnelse Obligatoriske forhold,

Læs mere

Modul 10 Ekstern teoretisk prøve

Modul 10 Ekstern teoretisk prøve Uddannelse til professionsbachelor i sygepleje - et særligt tilrettelagt forløb med fritagelse af 60 ECTS-point Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Januar 2014 Modul 10 Ekstern

Læs mere

Mål med faget: At gøre jer klar til eksamen, der er en mundtlig prøve på baggrund af et langt projekt

Mål med faget: At gøre jer klar til eksamen, der er en mundtlig prøve på baggrund af et langt projekt Agenda for i dag: Krav til projekt. Problemformulering hvad er du nysgerrig på - Vennix? Brug af vejleder studiegruppe. Koncept for rapportskrivning gennemgang af rapportskabelon krav og kildekritik. Mål

Læs mere

Generelle indlæringsvanskeligheder

Generelle indlæringsvanskeligheder PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Generelle indlæringsvanskeligheder Et valgmodul fra PD i Specialpædagogik Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for

Læs mere