Differentiering gennem anvendelse af IKT Hans Jørgen Knudsen

Transkript

1 Differentiering gennem anvendelse af IKT Hans Jørgen Knudsen Projektnr

2 Differentiering gennem anvendelse af IKT Forfatter: Hans Jørgen Knudsen Professionshøjskolen Metropol Nationalt Center for Erhvervspædagogik April

3 Indhold Forord... 5 Resume Projektet Undervisningsdifferentiering og IKT Differentiering IKT-støtte Materialer Lyd og billeder Nye medier Projektet som kompetenceudvikling Erfaringer med e-læring Erfaringer med aktionslæring Erfaringer med horisontal læring Projektforløb processerne Udgangspunktet Processerne Idéskabelse Produktion og erfaringsudveksling Vejledning Vidensdeling Projektforløb produkterne Selvinstruerende materialer Videoproduktion Lydproduktion Hjælpemateriale, QR-koder og PhotoStory Et samlet koncept Elevpræsentationer og elevsamarbejde Materialeplatform Støtte til lærerne Afklaringskategorier for differentiering Erfaringer med projektet og med støtteforanstaltningerne De gode eksempler Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag

4 Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag

5 Forord Projektet: Differentiering gennem anvendelse af IKT blev igangsat i begyndelsen af 2011 med henblik på at udvikle og sprede erfaringer med undervisningsdifferentiering støttet af IKT. En væsentlig årsag til projektets etablering var formodningen om, at det nok kunne medvirke til at reducere det for store frafald på erhvervsuddannelserne (EUD). Noget af dette frafald kan skyldes, at de stærke elever keder sig og mangler udfordringer, mens de mindre stærke synes, stoffet er for svært og endvidere mangler støtte. I sandhed en udfordring for underviserne ikke mindst fordi netop eleverne i erhvervsuddannelserne er meget forskellige, både m.h.t. alder og sociale og faglige forudsætninger. Undervisningsdifferentiering synes derfor at være en indlysende mulighed. Projektet blev således iværksat som et differentieringsprojekt, støttet af IKT, og ikke et IKTprojekt som sådan. Hovedsigtet med projektet skulle være udvikling og produktion af gode eksempler på differentiering vha. IKT og den kompetenceudvikling hos de deltagende skoler, der netop ville følge med som et resultat af produktionsprocessen. Projektet er blevet finansieret af Ministeriet for Børn og Undervisning (tidligere Undervisningsministeriet). For at sikre den størst mulige spredningseffekt og gøre det muligt at etablere projekter også på tværs af skoler blev der fortrinsvis valgt skoler, som allerede havde pædagogisk anvendelse af IKT som en del af deres strategi, og som endvidere indgik i samarbejder med henblik på at lære sammen, eller som var villige til at indgå et sådant samarbejde. Projektet blev skabt som et udviklings- og vidensdelingsprojekt i et samarbejde mellem nogle konsulenter og et antal erhvervsskoler med det formål at skabe kompetence hos både lærere og elever og gode eksempler, som andre kunne lære noget af. Følgende konsulenter deltog: Steen Grønbæk, Mercantec Thomas Skytte, Erhvervsskolernes Forlag Lis Faurholt, UC Syddanmark Claus Bo Jørgensen, Metropol Hans Jørgen Knudsen, Metropol. Følgende skoler deltog: Campus Bornholm, Rønne EUC Nord, Hjørring EUC Syd, Sønderborg EUC Vest, Esbjerg Hansenberg, Kolding 5

6 IBC, Aabenraa Kold College, Odense Mercantec, Viborg Selandia, Slagelse SOPU, København Svendborg Erhvervsskole, Svendborg Handelsskolen i Silkeborg. Resume Denne rapport om Differentiering gennem anvendelse af IKT er resultatet af 12 skolers arbejde med at producere gode eksempler på undervisningsdifferentiering gennem IKT-anvendelse. Hovedvægten har været på produktion af de gode eksempler (se bilag) og på den kompetenceudvikling hos de deltagende undervisere, der ville blive resultatet af anstrengelserne. Hertil kommer, at der naturligvis har været fokus på de to nøglebegreber Undervisningsdifferentiering IKT anvendelse. Udviklingen af kompetencer og produkter og vidensdelingen skulle finde sted vha. af støtte fra eksterne konsulenter og naturligvis gennem den dialog, som samarbejdet i en lærergruppe automatisk ville afstedkomme. Slutresultatet skulle være et antal gode eksempler på en sådan praksis og således den helt centrale del af vidensdelingen (se de gode eksempler som bilag). I rapporten er projektforløbets processer og produkter beskrevet hver for sig forholdsvis kortfattet. Som det fremgår af rapporten, er der blevet anvendt mange forskellige former for IKT med flere forskellige differentieringsformål og de er (som det fremgår af bilagene) mere eller mindre omfattende. De er blevet kategoriseret således: Selvinstruerende materialer Videoproduktion Lydproduktion Hjælpemateriale som bl.a. QR-koder og PhotoStory Større IKT-koncepter som ramme om enkeltaktiviteter Fremme af elevpræsentationer og elevsamarbejde Placering af det digitale materiale (en platform) Værktøjer til brug for lærerne i fremtiden Afklaringskategorier for differentiering. 6

7 I tilknytning til de forskellige kategorier er der henvisninger til konkrete eksempler. Der er dels henvist til dem i forbindelse med kategoriseringen, dels er de vedhæftet rapporten som bilag. Netop disse bilag udgør den helt centrale del af projektet. Her er eksempler fra den virkelige praksis, gennemført og beskrevet af rigtige undervisere fra rigtige erhvervsskoler og på en sådan måde, at det skulle være muligt for interesserede at blive inspireret og i hvert fald at få navnet på en relevant kontaktperson for hvert enkelt projekt (eksempel). En anden kategorisering, der blev anvendt i projektet, knytter sig til differentiering: Udtrykkets differentiering Indholdets differentiering Aktiviteternes differentiering. Også her er eksemplerne knyttet til netop som eksempler på hvordan IKT kan støtte de forskellige differentieringsformer. Det hele formidles endvidere på den måde, at hele rapporten (med bilag) indsendes til EMUdatabasen, mens de enkelte eksempler søges overført (af den enkelte skole selv) til eudtube. 7

8 1. Projektet Projektets formål har, som nævnt i forordet, været at styrke den differentierede undervisning i EUD gennem anvendelse af informations- og kommunikationsteknologiske værktøjer og redskaber og udarbejde eksempler, som andre vil kunne drage nytte af. Der er således blevet udviklet og afprøvet differentieringsformer med IKT-støtte på et antal skoler, på forskellige uddannelsesområder, og en efterfølgende beskrivelse i form af såkaldt gode eksempler (bilag). En del af den bagvedliggende begrundelse for gennemførelsen af projektet har været, at mere varierede undervisningsformer og mere elevtilpasset undervisning sandsynligvis kunne reducere et for stort frafald. Da det netop er svært for undervisere at undervise på forskellige måder samtidig, kommer informations- og kommunikationsteknologien ind som en mulig redningsplanke. I sig selv er den ofte attraktiv for de unge. De synes, det er mere spændende og mere varieret at anvende IKT end blot at lytte til lærerens undervisning. Det er endvidere en teknologi, som mange unge har et tættere forhold til, end de fleste lærere har. Som det fremgår af Danske Erhvervsskolers (DE-L) vision om en digital erhvervsskole i , kan IKT anvendes til rigtig mange ting, og som det fremgår af en EVA-rapport, er det netop sådan, at It giver underviserne nye muligheder for at differentiere undervisningen 2. Det følgende viser nogle af de mange muligheder, der bl.a. har været på dagsordenen i dette projekt: Udnyttelse af færdige materialer Uarbejdelse af elektronisk materiale - selvinstruerende Opbygning og udvikling af materialebibliotek Eleverne producerer og lærer Sociale medier Web 2.0 Differentieret undervisning og læring Produktion af billeder og lyd Opgavestyring og elevplan Parallelundervisning Synkron og asynkron kommunikation og virtuelle Kommunikationsplatforme samt LMS systemer Side 3 Bortset fra parallelundervisning og synkron kommunikation er der eksempler på alle disse anvendelsesformer i projektet. 1 Den Digitale Erhvervsskole anno 2015 er stærk i faglighed og nytænkende i læring, DE-L, EVA-undersøgelse (2010). IT på erhvervsuddannelserne : afsnit s. 45 8

9 2. Undervisningsdifferentiering og IKT Hovedbegreberne i dette projekt er Undervisningsdifferentiering IKT-anvendelse. Det er det, projektet har handlet om fra starten, og det var her. det var nødvendigt at skabe en smule klarhed for at kunne gå i gang med de aktiviteter, der skulle føre til de mange eksempler (bilag). I det følgende en kort beskrivelse af det, der skulle blive deltagernes arbejdsgrundlag. 2.1 Differentiering I forbindelse med traditionelle holdstørrelser kan det være vanskeligt for den enkelte lærer at differentiere sin undervisning. Man vil ofte kunne identificere flere grupperinger på et hold, der har ganske forskellige forudsætninger, og derfor kun vanskeligt (og med for ringe effekt) kan undervises ens. I mange tilfælde sker der det, at den enkelte underviser forsøger at løse situationen ved at give alle elever den samme opgave med den forventning, at de fagligt stærke elever får løst hele opgaven, mens de fagligt svagere blot får løst en del af den. Eller der kan ske det, at skolerne opdeler eleverne i grupper efter deres forudsætninger (elevdifferentiering). Hvis det skal gøres anderledes, og det har netop været tanken med dette projekt, må undervisernes tænkning og planlægning flyttes væk fra nuet i undervisningen til tiden før, eleverne dukker op. Der skal planlægges forskellige aktiviteter til de forskellige elever/elevgrupper, og der skal i forlængelse heraf gennemføres forskellige forløb. Det forudsætter jo imidlertid, at nogle elever skal kunne klare sig selv, mens andre, der har brug for mere hjælp, kan få mere støtte fra underviseren. Her kommer IKT netop ind som et endog meget nyttigt redskab. Fra starten af projektet blev det lagt fast, at differentiering ikke skulle opfattes alt for strikt, men som det, der ligger uden for traditionel undervisning, hvor en lærer underviser de samme elever på den samme måde i det samme stof og i det samme rum samtidigt. Alt andet kunne således opfattes som differentiering i projektets forstand. I projektet er der således ikke blevet gjort forsøg på at sætte eksemplerne eller de indvundne erfaringer i forhold til en mere teoretisk diskussion om undervisningsdifferentiering, snarere at placere eksemplerne i nogle mere praktiske kategorier baseret på, hvad skolerne faktisk valgte at gøre (se afsnit om produkterne). Fagligheden i et givet fag og de målsætninger, der hører til, er lærerens udgangspunkt for undervisningen og dermed for den valgte differentiering. I den sammenhæng er det 9

10 nødvendigt, at læreren tænker medier og elevforudsætninger sammen på en sådan måde, at der netop åbnes muligheder for ud over at matche elevernes niveau også at sikre, at flere elever (eller grupper) kan være selvkørende, og dermed give plads for mere lærerhjælp til de elever, der har behov for det. Det betyder, at den enkelte underviser må overveje, hvilke hjælpemidler (materialer, lyd/ billeder, nye medier) der bedst kan støtte den ønskede differentiering: Nye materialer, der skaber forudsætningerne for, at nogle elever kan arbejde med de lettere dele af stoffet, måske på en sådan måde, at det kan gentages så ofte, der er brug for det, samtidig med at andre elever arbejder med vanskeligere stof med større udfordringer. Denne type af materialer vil oftest være mere eller mindre selvinstruerende, hvilket frigør lærere fra at forklare stoffet, så de nu kan fungere som vejledere for enkelte elever eller grupper, samtidig med at eleverne lærer direkte fra materialet og ved at hjælpe og støtte hinanden. Lyd og billeder (i form af still-billeder eller video) er meget anvendte redskaber. Billederne kan i sig selv formidle mere end mange ord og endvidere fungere som en anden måde at aflevere opgaver på i form af en portfolio bestående af billeder, der er sammensat på en sådan måde, at den viser elevernes forståelse af sagen, og som endvidere kan have tilknyttet lyd i form af forklaringer på, hvad der sker i de enkelte billedsekvenser. Selve det at udarbejde billedserien (eller lydproduktionen) er i sig selv et vigtigt bidrag til elevernes læring de må reflektere over, hvor det ene eller det andet billede skal placeres og det udgør en hensigtsmæssig afleveringsform både for de elever, der ikke er så gode til at skrive rapporter, og for de elever, der har rigtig godt af at få lejlighed til at forene teori og praksis. Nye medier og nye former, som passer bedre til elevernes hverdag f.eks. de såkaldte sociale medier og i den sammenhæng anvendelsen af elevernes eget hovedmedium: Mobiltelefonen. Mobiltelefonen kan dels kommunikere med de forskelle aktører på de forskellige platforme og derudover anvendes som kamera og videokamera i forbindelse med optagelsen af de billeder eller den lyd, der er nødvendig for at skabe læring og for at kunne dokumentere, at man faktisk har lært noget og så kan det hele lægges et fælles sted (YouTube, Facebook, Flickr etc.). Der kan tænkes meget andet og meget mere avanceret anvendelse af IKT, men projektet her har primært været tænkt som et, hvor den forholdsvis let tilgængelige IKT anvendes. Det er et projekt for almindelige lærere, der forholdsvis let skal kunne koble IKT på den opgave at skabe undervisningsdifferentiering i dagligdagen. Netop fordi projektet henvendte sig til lærere i al almindelighed, udviklede projektets konsulenter en slags støttefunktion for deltagerne ( Her er der eksempler på og vejledninger til IKT-anvendelsen. 10

11 2.2 IKT-støtte Den form for IKT-støtte deltagerne arbejdede med fra projektets start, var da netop også: Materialer Billeder Nye medier Materialer Da projektet startede, fandtes der allerede rigtig meget materiale, som deltagerne kunne benytte sig af. Det var derfor ikke nødvendigt for deltagerne selv at producere det hele, men de kunne finde relevant materiale forskellige steder: EMU og eudtuben der ( er en velkendt platform ikke mindst for erhvervsskolerne. Den giver mange muligheder for inspiration. Her findes bl.a. et link til et antal eksempler på IKT-anvendelse på danske erhvervsskoler Et af eksemplerne er et langvarigt samarbejde mellem EUC Vest og EUC Nord om et selvinstruerende undervisningsmateriale: Materialet omhandler AutoCad og har været forudsætningen for den undervisningsdifferentiering, der finder sted på EUC Nord (mureruddannelsen), og som groft sagt kan siges at have tre ingredienser (se bilag 4): Selvinstruerende undervisningsmateriale, der frigør læreren for traditionel undervisning Nye lærerroller, der har fokus på individuel vejledning og støtte af eleverne Faciliteter, der gør det muligt at have alle under ét tag. EMU omfatter også Materialeplatformen ( som mere præcist og mere konkret end EMU selv har eksempler på materialer til brug for alle uddannelsesområder. Undervisningsbanken ( er Erhvervsskolernes Forlags platform, der rummer en lang række undervisningsmaterialer til erhvervsskolerne. De fleste skoler har adgang til platformen, som også giver hjælp til egen udarbejdelse af materialer vha. den såkaldte e-udvikler ( Fri Viden ( er en platform, der rummer en lang række materialer til undervisning i matematik og fysik først og fremmest for at hjælpe elever og kursister i ungdomsuddannelserne i Danmark med fri og gratis adgang til undervisningsvideoer med teori, opgaveløsninger og forsøg. 11

12 Databasen med undervisningsvideoer er under opbygning på YouTube, og i øjeblikket er ved at blive opbygget som en struktureret side med adgang til alle undervisningsvideoerne. Et eksempel er: Et andet eksempel i samme boldgade er: Viden_om/Matematik/ Deltagerne havde således helt fra begyndelsen mulighed for at finde og benytte noget af det materiale, der ligger frit tilgængeligt. Det koster ikke noget hvad enten man bruger EMU, Materialeplatformen, Undervisningsbanken (hvis man altså har abonnement) eller Fri Viden Lyd og billeder En anden ressource til brug for differentiering er billeder, der enten kan være produceret af læreren m.h.p. at lette elevernes forståelse billeder siger mere end mange ord eller af eleverne selv, fordi selve produktionen øger deres forståelse for emnet. Billederne kan enten være stillbilleder eller video. Stillbilleder Stillbilleder er noget, de fleste har en smule kendskab til, men netop den nye teknologi gør det muligt at skabe langt bedre og mere sigende historier end ved blot at fremvise nogle stillbilleder. PhotoStory er et redskab, der er let tilgængeligt og gratis. Det er et Microsoft-produkt, der blot kan downloades og herefter bruges uden så mange dikkedarer. På støttesiden: er det muligt at se hvordan. Det kan man også på Mercantecs side om it og medier: Først skal man downloade programmet fra: Herefter skal man lære at bruge det. En dansk beskrivelse foreligger på UNI C s hjemmeside: Det er ganske let at bruge også for eleverne. Her er et eksempel fra Mercantecs videotube: Billederne kan fremvises på forskellige måder. Flere har gode erfaringer med at benytte Flickr som det sted, hvor billederne placeres, og det sted, som alle, der skal se dem, har adgang,til. Se f.eks. Svendborg Erhvervsskoles erfaringer med anvendelsen af Flickr i et projekt på 12

13 levnedsmiddelområdet: ( Videobilleder I princippet er der ikke megen forskel på, om der anvendes stillbilleder eller video. Det kan dog være, at selve bevægelsen betyder noget. I så fald er der god grund til at filme, og det er der også gode erfaringer med uden dyrt udstyr, men enten ved at anvende de relativt billige videokameraer, som de fleste skoler allerede råder over, eller blot anvende elevernes foretrukne redskab (mobiltelefonen). Videoanimation er en mellemting mellem stillbillederne og videoen her er et eksempel på indretning af en byggeplads, hentet fra Mercantec: EUC Syd har gode erfaringer med elevernes produktion af undervisningsklip. De, der producerer, lærer meget ved at gøre det (se ovenfor om stillbilleder), og de, der ser på, lærer, hvordan det skal se ud, når man gør et eller andet ( På EMU er der gode råd mht., hvordan man arbejder med video i undervisningen: og også om, hvordan man arbejder med mobiltelefoner: Der er også mange gode råd om anvendelsen af forskellige redigeringsprogrammer på Mercantecs side om it og medier: og endelig er der på projektets støtteside råd og vejledning om redigering med MovieMaker, anvendelse af mobiltelefon og om at uploade til YouTube ( Lydproduktion Lydproduktion rummer nogenlunde de samme fordele som billedproduktion. Der skabes elevaktivitet, der skal reflekteres over resultater, der er lejlighed til, at eleverne præsenterer deres resultater, og det hele kan indgå i en portfolio osv. Audacity er et lydredigeringsprogram, som kan downloades til brug for arbejdet med lyd og podcast. I øvrigt ligger der informationer på de samme to sider, som er nævnt ovenfor Nye medier De nye sociale medier er gledet ind i hverdagen i hvert fald hos mange elever. Det falder dem derfor mere naturligt at benytte Facebook frem for Fronter, at lægge billeder på YouTube eller Flickr, så andre kan se dem og få glæde af dem og ikke mindst at benytte mobiltelefonen (smartphonen) som det instrument, man både producerer, kommunikerer og indhenter 13

14 informationer med. Det fremgår bl.a. tydeligt af Mercantecs side ( at der er et stort potentiale i anvendelsen af mobiltelefoner, og der kan her findes mange eksempler og mange gode anvisninger også på anvendelsen af QR-koder. Facebook er rigtig meget benyttet stort set alle elever er med på Facebook på én eller anden måde. Der er dog også faldgruber. Det fremgår af artiklen, hentet på Mercantecs hjemmeside: YouTube er et internetsted, hvor man kan lægge videoklip. Man kan lægge dem åbent ud eller reservere dem til en nærmere bestemt gruppe, f.eks. dem, der har adgang til det link, der skabes, når man uploader videoen - Nogle skoler (f.eks. Mercantec) har deres egen tube, hvor elever og lærere kan uploade billeder og på den måde sikre, at de er til rådighed for andre af skolens elever og lærere. Flickr er ligeledes et internetsted, hvor man kan lægge billeder og dele dem med andre. Upload og deling af billeder med Flickr kan ses på: 3. Projektet som kompetenceudvikling Projektet har som nævnt beskæftiget sig med at skabe kompetenceudvikling på det særlige felt, der handler om at undervisernes planlægning, tilrettelæggelse og gennemførelse af mere differentierede forløb med støtte af en eller anden form for informationsteknologi. I den sammenhæng har der været fokus på anvendelsen af e-læring aktionslæring horisontal læring. Alle tre former blev benyttet, og det hele har været støttet af konsulentbistand på forskellig måde. Man kan således sige, at projektet lagde op til skolebaseret kompetenceudvikling for ganske små midler. Der var ikke tale om undervisning, men om støtte til noget, skolerne gerne ville, noget, mange af dem allerede havde ideer til, og som tog udgangspunkt i en praksis, som skolerne gerne ville forbedre. 3.1 Erfaringer med e-læring E-læringen blev først og fremmest organiseret som konsulentbistand gennem anvendelse af e- mail og Skype og gennem udarbejdelsen af den virtuelle hjælpeplatform, der blev stillet til deltagernes rådighed. Deltagerne kunne i princippet bede om konsulentbistand, når de ønskede det i hvert fald virtuel støtte. De fleste brugte det faktisk ikke så meget, men var meget lydhøre ved 14

15 konsulentbesøg. 3.2 Erfaringer med aktionslæring Alle deltagere skulle planlægge og gennemføre et forløb med anvendelse af undervisningsdifferentiering, støttet af IKT. På denne måde medvirkede projektet til, at deltagerne udførte noget, og at de også lærte noget i forbindelse hermed: At lære fra praksis og forbedre den samtidig Projekt om forbedring af praksis The project Lære af projektet Og forbedre praksis samtidig Selve det at forsøge sig med projektet, med rigtige elever og under rigtige betingelser er i sig selv en god læreproces. Det samme er tilfældet i forbindelse med den tilbagemelding om projektets resultater (de gode eksempler), der udgjorde en del af opgaven. I sig selv er skriveprocessen en god refleksionsproces. Flere deltagere gav da også undervejs udtryk for, at den bedste viden netop blev skabt i forbindelse med gennemførelsen af projektet i samarbejde og dialog med kolleger og elever. Også den dialog, der udviklede sig mellem forskellige aktører se nedenfor var medvirkende til, at arbejdet medførte læring. 3.3 Erfaringer med horisontal læring Den horisontale læring kunne være enten gruppebestemt (den gruppe, der gennemførte aktiviteten), skolebestemt (som gensidig erfaringsudveksling i de tre grupper, der var på skolen), eller for den sags skyld gå på tværs af skoler (i den udstrækning skolerne var til det). Det sidste fandt først og fremmest sted mellem DDE-skolerne indbyrdes og mellem de medvirkende SAMlær-skoler. I det følgende kapitel beskrives projektets processer og produkter lidt mere detaljeret. 15

16 4. Projektforløb processerne 4.1 Udgangspunktet Fra projektets indledning var vi inspireret af både Undervisningsministeriets, DE-L s og SOSUlederforeningens ambitioner om en langt mere udbredt anvendelse af IKT i erhvervsuddannelserne. Netop for at fremme differentiering fandt vi det derfor nødvendigt, at 1. pædagogisk IKT-anvendelse skulle være en del af skolernes strategier 2. der skulle udvikles og gennemføres udviklingsprojekter og deraf følgende kompetenceudvikling både af lærere og støttesystemer 3. der kunne bygges på noget, der allerede var i gang, så man ikke skulle begynde forfra. Ad 1. IKT skal med i skolernes strategier DE-L har allerede igangsat et planlægningsarbejde m.h.p. at støtte skolerne i udviklingen hen imod Den Digitale Erhvervsskole Dette arbejde understreger netop, at pædagogisk IKT skal indgå i skolernes strategier. Hertil kommer, at flere SOSU-skoler er ganske langt i deres anvendelse af IKT og således i gang med at realisere omtrent det samme som DE-L. Også de øvrige medvirkende skoler havde IKT-anvendelse højt på den strategiske dagsorden. Ad 2. Udviklingsprojekter er nødvendige Gennemførelsen af udviklingsprojekter forudsætter som oftest, at de hænger sammen med skolens strategi, og resultatet vil da almindeligvis være, at de så skaber den tilsigtede forbedring af praksis og en samtidig øget kompetence hos de lærere, der deltager. For at sikre både udbredelse og spredning er det nødvendigt, at projekterne får den nødvendige organisatoriske forankring, så det ikke blot er nogle få ildsjæle, der arbejder med det, men at det kommer til at indgå som en naturlig del af skolens og afdelingernes pædagogiske praksis. Hver af de medvirkende skolerskulle have en ledelsesrepræsentant som ankerperson for de projekter, der skulle gennemføres. Det var en rigtig god model. Ad 3. Igangværende aktiviteter Som nævnt var CEU-skolerne og SAMlær-skolerne allerede i gang med noget på IKT-området. Hertil kom, at DE-L s plan om Den Digitale Erhvervsskole (DDE) og ambitionen om skolernes udvikling på netop IKT-området gjorde det muligt at få flere skoler med. Som nævnt var også flere SOSU-skoler godt i gang med pædagogisk anvendelse af IKT og derfor også velegnede projektskoler. Hertil kommer, at Mercantec i flere år har været aktive på IKT-anvendelsen også i forbindelse med differentiering. Helt fra projektets begyndelse var der således muligheder for at vise eksempler på anvendelse af IKT eller i hvert fald at bygge videre på de erfaringer, der allerede var skabt. 16

17 Der lå og ligger således meget materiale på EMU, Materialeplatformen, i Undervisningsbanken og på eudtube, og der er en række undervisere på erhvervsskolerne, der arbejder seriøst med materialeudvikling og anvendelsen af IKT i deres undervisning. Det er bare stadig for sporadisk og for meget båret af enkeltpersoner, mens det er svært for mange lærere at finde ud af, hvad der findes, og hvordan de selv kan gøre noget ved det og måske også, hvordan det nu kan sikres, at IKT-anvendelsen ikke bliver et mål i sig selv, men et middel til differentiering og til bedre læring fagligt set for eleverne. Det har derfor været en ambition i projektet at vise skolerne, hvilke muligheder der er for at skabe mere og bedre differentiering gennem IKT-anvendelse, samtidig med at projektet skulle producere nye projekter, materialer til brug for skolernes fremtidige udviklingsindsats og kompetenceudvikling af en række lærere og andre ressourcepersoner, som har været knyttet til projektet samt ikke mindst gennem de gode eksempler at illustrere, hvad man kan gøre, og hvordan det kan gøres. Det samlede projekt kan skitseres således: Input Processer Output Konsulentbistand Støttematerialer Medvirken i workhops vedr. erfaringsudveksling og videndeling Gennemførelse af udviklingsprojekter Erfarings- og videnudvekslingsprocesser Formidling Publicerede projekter Kompetencer og beredskab Modeller og materialer Formidlede resultater Som nævnt var det tanken, at forskellige skoler skulle deltage med projekter (i princippet 3 fra hver skole). Nogle skoler leverede dog større (og derfor også færre) projekter. Som nævnt ovenfor var flere af de medvirkende skoler allerede i gang med et samarbejde, som der kunne bygges videre på i projektet. Det var f.eks. tilfældet med CEU-skolerne (EUC Syd, EUC Vest og Hansenberg ), der var i gang med et samarbejde om at realisere ambitionen om Den Digitale Erhvervsskole. Det betød, at de havde noget at bygge på, men også at de meget gerne ville etablere projekter gerne sammen og på tværs af skolerne der netop kunne udnytte IKT til øget og bedre differentiering. Det samme var tilfældet med de medvirkende SAMlær-skoler, der har et årelangt samarbejde om mange forskellige ting. Nogle ville også gerne medvirke i dette projekt (EUC Nord, IBC, Kold College, Svendborg Erhvervsskole, Selandia og Campus Bornholm). 17

18 Men der kom flere til undervejs (Handelsskolen i Silkeborg, SOPU og Mercantec). Nogle faldt også fra undervejs uden dog at bruge væsentlige ressourcer fra projektet. Hver skole havde en kontaktperson, der som ledelsesrepræsentanter var ansvarlige for skoleprojekterne og kunne forhandle konsulentbistand mv. med projektleder, deltage i møder mv. 4.2 Processerne Projektet blev gennemført i et tæt samarbejde mellem de involverede parter: Skolerne (12 i alt) Konsulenter fra de to professionshøjskoler (UC Syddanmark og Metropol) Konsulenterne fra henholdsvis Erhvervsskolernes Forlag og Mercantec. Parterne havde forskellige roller og deltog i forskellige aktiviteter i forløbet Idéskabelse I den første del af projektet var der en del usikkerhed mht., hvad der skulle eller kunne forstås som differentiering, og hvilke IKT-værktøjer der faktisk fandtes til at støtte differentieringsformål i EUD-uddannelserne. Som udgangspunkt var der tale om differentiering og med deltagelse af undervisere i almindelighed og netop ikke it-eksperter. Det gjorde nok opgaven lidt vanskeligere især det med at finde de rette værktøjer. For at lette denne opgave udarbejdede konsulenterne, som tidligere nævnt, sammen med Erhvervsskolernes Forlag en lille hjælpefunktion, som deltagerne kunne besøge for at finde gode eksempler på IKT-anvendelse i forbindelse med undervisning ( Værktøjet fungerede godt, fordi det netop gav underviserne let forståelige eksempler på, hvordan forskellige IKT-værktøjer kunne anvendes, en hjælp, der også lettede kommunikationen med konsulenterne og kunne frigøre dem for egentligt undervisningsarbejde. Andre former for idéskabelse bestod herefter i, at skolernes undervisere selv, i samarbejde med lokale eksperter og konsulenterne, fik etableret modeller for gennemførelse af nogle eksempler på, hvorledes IKT kunne støtte differentiering, eller måske rettere, hvorledes differentiering kunne støttes og faciliteres ved hjælp af IKT. Konsulenterne kunne endvidere forsyne deltagerne med eksempler fra andre kilder, de havde kendskab til. Fra begyndelsen af projektet blev det som nævnt lagt fast, at differentiering ikke skulle opfattes alt for strikt, men snarere som de aktiviteter, der var forskellige fra traditionel undervisning, hvor underviseren gør det samme med alle elever på én gang. 18

19 4.2.2 Produktion og erfaringsudveksling Selve produktionen og den direkte erfaringsudveksling med kolleger på egen skole stod deltagerne stort set selv for. Det kunne hænde, at en konsulent tog lidt del i produktionen som vejleder og rådgiver, og projektet søgte samtidig at formidle erfaringerne til andre deltagende skoler gennem udsendelse af eksempler herunder direkte anvendelse af egne erfaringer. Produktionsprocessen fandt sted på meget forskellige måder. - Sporadiske forsøg med at anvende IKT-værktøjerne til småting i egen undervisning først og fremmest for at stifte bekendtskab med værktøjerne var én model. Som også andre erfaringer viser, var det nødvendigt for underviserne at få hands on-erfaringer med IKTværktøjerne, før de rigtigt kunne vælge at benytte dem. For nogle var der ret langt fra at skaffe sig disse erfaringer til at få dem tænkt ind i en differentieringsmodel, for derefter at få dem afprøvet og endelig beskrevet i den ønskede skabelon. Det skal også ses i sammenhæng med, at underviserne stort set ikke i projektet fik tildelt midler til at gøre noget. 15 timer er ikke så meget, at det virkelig forpligter underviserne til at levere varen. - Andre deltagere var meget hurtigt klar på, hvad de gerne ville, men kunne det mon nu godkendes som differentieret undervisning, eller var det bare fordi, eleverne blev mere motiverede, gladere og mere tilfredse, eller fordi, skolen kunne spare lidt hist og her? - Og så var der naturligvis de deltagere, der fra begyndelsen havde differentieringsvinklen på, og som netop så projektet som en lejlighed til at se på, hvordan et eller flere IKT-værktøjer kunne støtte netop dette formål. De bedste resultater teknisk set opnås uden tvivl, hvis deltagerne er meget fokuserede på en problemstilling, der er direkte relateret til projektets formål på forhånd. På den anden side er den samlede læring måske somme tider endnu mere omfattende hos de undervisere, der begynder på lidt mere bar bund, men som lærer en masse undervejs. Ofte har de været rundt flere steder i organisationen og på den måde fået spredt budskabet og smittet andre undervejs. En model, der minder lidt om mødet ved kaffemaskinen eller lidt tilfældige diskussioner på lærerværelset, men som på den anden side kan sætte gang i en udviklingsproces, der netop er meget vigtig og ofte langt mere omfattende end den meget målrettede tilgang Vejledning Vejledningen har fundet sted både ansigt til ansigt og virtuelt. Det virtuelle bestod primært i fremsendelse af skriftligt materiale og skriftlige kommentarer såvel som virtuelle dialoger vha. 19

20 Skype eller andre medier (Adobe Connect). Meget tyder på, at den mest indflydelsesrige vejledning har fundet sted ved møder mellem deltagere og konsulenter i hvert fald i projektets indledning. Konsulenterne indbyrdes har holdt Skype-møder med diskussioner af, hvordan støtten bedst kunne gives, og samtidig har der fundet erfaringsudveksling sted, udveksling af materialer osv. Den mest anvendte form for vejledning var konsulentbesøg på skolerne med diskussioner, rådgivning og vejledning, i de fleste tilfælde baseret på materiale, deltagerne på forhånd havde sendt til konsulenten Vidensdeling Vidensdelingen har fundet sted på forskellig vis. Dels har konsulenterne indsamlet og spredt erfaringer fra deres besøg, dels er eksempler på differentiering ved hjælp af IKT-støtte sendt ud til deltagerne som inspiration. Der har nok mere været tale om spredning af information end om egentlig vidensdeling. I hvert fald har det ikke været muligt for deltagerne at mødes på tværs af skolerne m.h.p. egentlig og systematisk vidensdeling, baseret på et bestemt koncept baseret på et kontraktligt forhold, udveksling af de forskellige vidensformer, besøg i klasserne osv. Til gengæld har mange af skolerne haft lejlighed til at skabe deres egen skoleinterne vidensdeling, og nogle især DDE-skolerne og SAMlær skolerne har haft lejlighed til mere tværgående drøftelser som følge af deres samarbejde i øvrigt. 20

21 5. Projektforløb produkterne De deltagende skoler har arbejdet med rigtig mange forskellige produkter: Selvinstruerende materialer Videoproduktion Lydproduktion Hjælpemateriale som bl.a. QR-koder og PhotoStory Større IKT-koncepter som ramme om enkeltaktiviteter Fremme af elevpræsentationer og elevsamarbejde Placering af det digitale materiale (en platform) Værktøjer til brug for lærerne i fremtiden Afklaringskategorier for differentiering. I det følgende er de udarbejdede eksempler (bilagene) søgt relateret til de forskellige kategorier af materialer. Det hele er tænkt som noget, der skal kunne hjælpe underviserne i forbindelse med at gennemføre undervisningsdifferentiering ved hjælp af IKT-værktøjer og er samtidig en slags ramme om de vedhæftede eksempler på differentieringsprojekter (bilagene). 5.1 Selvinstruerende materialer Der har været relativt mange, der fokuserede på muligheden for at skabe selvinstruerende materiale, der netop kunne gøre det muligt for eleverne at læse i deres eget tempo, se materialet flere gange, hvis de havde brug for det, og i mange tilfælde også forstå det hele bedre, fordi anvendelsen af billeder (og evt. video) samtidig bedre kunne illustrere tankegangen bag, end et oplæg fra en underviser kan præstere (se f.eks. DDE-skolernes produktion i bl.a. bilag 7, 8, 12, 13, 14). 5.2 Videoproduktion Produktion af videomateriale fylder også ganske meget i det producerede materiale. I nogle tilfælde har underviserne produceret materiale, f.eks. matematikundervisning på Svendborg Erhvervsskole (bilag 30), til andre tider er der anvendt materiale, der ligger frit tilgængeligt på internettet ( eller som kan findes på de eksisterede portaler som eudtube ( Emu ( eller Undervisningsbanken ( Hertil kommer, at der ligger rigtig mange eksempler på næsten hvad som helst på YouTube ( Materialet er produceret som videooptagelser eller ved hjælp af Camtasia ( der efterhånden er ganske meget anvendt på erhvervsskolerne (se bl.a. EUC Vest (bilag 14)). Billederne henvender sig til alle elever, både dem, der hellere vil se billeder end tekster, og dem, der bedre forstår 21

22 tingene ved at se dem i praksis end ved at høre eller læse om dem, og dem, der synes det er lidt mere interessant og måske også nemmere at betragte billeder end tekstsider. I flere tilfælde er det imidlertid eleverne, der producerer materialet. Det betyder, at der kan produceres rigtig mange billeder (og videoklip, at eleverne får mulighed for at anvende deres foretrukne udstyr og ikke mindst, at det er en rigtig god mulighed for refleksion, når eleverne skal finde ud af, hvordan billederne eller lyd skal sættes sammen. Hvad der skal med, og hvad der ikke skal med osv. (EUC Syd (bilag 9), EUC Vest bilag 11, Hansenberg (bilag 16 og 17), Svendborg Erhvervsskole (bilag 29 og 30) og Kold College (bilag 19)). 5.3 Lydproduktion Også lydproduktion kan skabe gode læringsresultater, og eleverne bliver hurtigt optaget af at lave radio (podcast). Samtidig med refleksionen, der skaber læring, rummer det rigtig gode muligheder for samarbejde mellem eleverne, og det hjælper i høj grad de elever, der har vanskeligt ved at skrive rapporter. Se Mercantec (bilag 23). 5.4 Hjælpemateriale, QR-koder og PhotoStory IKT-materiale er i mange tilfælde det, som skaber muligheden for at differentiere bl.a. ved at give tid og plads for mere differentieret lærervejledning og samtidig skabe forudsætninger og muligheder for, at eleverne kan lære af hinanden (EUC Nord bilag 4). Mere elevaktivitet er i de fleste tilfælde læringsfremmende hvis det altså vel at mærke vedrører faget og sagen. Det kan f.eks. QR-koder være et rigtig godt redskab til (Selandia (bilag 25), SOPU (bilag 27), Handelsskolen i Silkeborg (bilag 31)). Eleverne får her lejlighed til at benytte deres mobiltelefoner til læringsformål. Bag koderne kan gemme sig praktiske oplysninger, der netop giver mening på et bestemt sted, eller små videoklip, der bedre end mange ord kan illustrere, hvad der nu skal ske. Især fungerer det rigtig godt, når eleverne er i marken uden computer eller andre hjælpemidler til rådighed lige bortset fra deres mobiltelefon. En QR-kode kunne også indeholde en video som f.eks. EUC Vests bilag 10, der netop illustrerer, hvordan man bukker en plade, og som ville kunne hentes direkte ved udstyret og således fungere som en slags opskrift på stedet. I stedet for videoklip kan der produceres billedserier ved hjælp af bl.a. PhotoStory. Det har været brugt i flere tilfælde som en blanding af et udgangspunkt for refleksion og en portfolio. Hvis eleverne benytter PhotoStory skal de i første omgang blot tage billeder bl.a. med mobiltelefonen, de skal tænke over, hvilke billeder de skal tage, og hvilke der ikke er brug for en refleksion i sig selv. Herefter skal det hele samles til en historie, hvilket er en god refleksionsøvelse og dermed et godt grundlag for læring. Endelig skal det hele præsenteres og kan foreligge som et element i elevens portfolio. Andre kan kommentere, læreren kan vurdere osv. alle eleverne kan lære af og fra hinanden i den samlede proces. (Mercantec (bilag 22), Kold College (bilag 20 og 21)). 22

23 5.5 Et samlet koncept I visse tilfælde (f.eks. IBC (bilag 18) og Campus Bornholm (bilag 1 og 3)) indgår differentiering og IKT-anvendelse i et samlet koncept for næsten hele skolens arbejde eller i hvert fald arbejdet med en bestemt klasse. Der synes at være mere og mere interesse for at udnytte informationsteknologien på denne måde ikke mindst i forlængelse af den stigende interesse for tablets og den efterhånden meget store mængde af apps, der er tilgængelige til både ipad er og Android-baserede tablets. Som vi hører det, når vi er på skolerne, er der rigtig mange planer om at bevæge sig i den retning herunder færre bøger, næsten papirløst, men til gengæld tilgængelige materialer på internettet som erstatning, og som oftest i en sådan kvalitet, at de er lette at læse og forstå, lette at finde og dele, lette at udnytte og evt. kombinere med andet stof og alt sammen fungerer det på en sådan måde, at det er eleverne, der er aktive, som søger og finder, kombinerer og reflekterer, samarbejder og som faktisk lærer ved at gøre det og ved at tale med hinanden om det. Den måde at arbejde på vil også i stigende omfang ligne den praksis, som eleverne skal ud i. Her hentes informationer fra tablets eller mobiltelefoner på stedet, hvor man har brug for viden. I skurvognen, på produktionsstedet, på farten el.lign. 5.6 Elevpræsentationer og elevsamarbejde I sig selv er fremlægning enten ved hjælp af it-værktøjer eller uden en rigtig god læreproces. I planlægningen af en præsentation er det nødvendigt at reflektere over det, som skal præsenteres, hvad skal med, hvad skal ikke med, hvad er vigtigt, hvad er knap så vigtigt, i hvilken rækkefølge vil det være logisk for andre, hvad er det for en historie, man vil fortælle, hvordan skal det gøres, for at modtagerne kan lære af det osv.? Alt det kan fint inkluderes i en præsentation i form af en podcast, videofilm, PhotoStory-præsentation eller blot en PowerPoint-præsentation, evt. suppleret med billedmateriale for at lette forståelsen. I mange af eksemplerne er det tydeligt, at underviserne netop tænker dette med som et vigtigt læringsinstrument se f.eks. EUC Syd (bilag 9), EUC Vest (bilag 11), Hansenberg (bilag 16), Kold College (bilag 19), Selandia (bilag 25), SOPU (bilag 27), IBC (bilag 18), Svendborg Erhvervsskole (bilag 30) og Mercantec (bilag 22 og 23)). Det producerede materiale, produceret vha. e-editor, som SOPU (bilag 26) f.eks. har gjort, eller produceret på anden måde (Svendborg Erhvervsskole, bilag 29 og EUC Nord 4)), har for alle været en mulighed for eleverne til at arbejde med materialet på forskellige måder, se det flere gange, få billeder på stof, der er svært at forstå på anden måde, få det på det sted, hvor der er brug for det, få det lige, når de har brug for det, osv. Alt sammen noget, der muliggør ganske meget mere elevaktivitet og deraf følgende indlæring, og som samtidig frigør læreren til at fungere som vejleder for de elever, der har brug for det, og på de niveauer, hvor eleverne nu måtte befinde sig fagligt, socialt og personligt. Netop her ligger alle muligheder for at differentiere, og det er mest af alt begrænset af undervisernes fantasi. Der er næppe heller tvivl om, at det er sådan, mange undervisere ser det. Det er det, de ønsker sig, og det er også det, de benytter sig af, når lejligheden f.eks. ved at udnytte mulighederne i IKT byder sig. 23

24 Elevernes samarbejde og den fælles læring, der kan følge heraf, har i de fleste tilfælde spillet en central rolle for deltagerne. Det giver ekstra læring, at eleverne hjælper hinanden. Se f.eks. EUC Nord (bilag 4), Hansenberg (bilag 16 og 17), Kold College (bilag 19), IBC (bilag 18), Campus Bornholm (bilag 1 og 3), Mercantec (bilag 23) og Handelsskolen i Silkeborg (bilag 31 og 32). 5.7 Materialeplatform Det er vigtigt, at alt det producerede materiale har en plads, hvor det kan genfindes, genses eller i det hele taget bare ses. En del materiale vil kunne ses på skolens LMS-system (f.eks. Fronter), men der er en tydelig tendens til, at de nye sociale medier vinder indpas. Mange af videoklippene ligger således på YouTube, hvor de i givet fald kan findes også af andre, og hvorfra de kan downloades. Se f.eks. der har henvisning til programmer, der kan anvendes til netop dette formål. Andre (f.eks. Mercantec) har deres egen tube, hvor de har lidt mere styr på materialerne, end man kan have det på YouTube. Sandsynligvis en udvikling, der vil brede sig i de kommende år. Hertil kommer, at Tech Smith (ud over Camtasia) også har et sted for opbevaring af videomaterialer (Screencast), som er gratis indtil en vis grænse, og som kan lidt mere end YouTube. Til gengæld når man hurtigt grænsen og skal betale for ydelsen. Endelig har nogle deltagere anvendt Flickr som platform for f.eks. PhotoStorymaterialer. 5.8 Støtte til lærerne De fleste undervisere, der gerne vil forsøge sig med undervisningsdifferentiering ved hjælp af IKT, løber hurtigt ind i problemer med værktøjerne. Det er en verden, der ændrer sig meget hurtigt. Der kommer hele tiden nye værktøjer til, og det er bestemt ikke nemt at have det store overblik og fastholde det. I projektet blev der udarbejdet en støttefunktion, hvor deltagerne hurtigt kunne finde nyttige værktøjer og materialer. Den ophører jo på den anden side med projektets udløb, så det er godt med hjælpesider, der har en lidt længere levetid. Et godt eksempel her er der rummer en lang række informationer om de fleste af de forhold, undervisere ikke mindst på erhvervsskolerne vil kunne benytte, og hjemmesiden holdes løbende ajour med de seneste udviklinger. Tilsvarende har evidencenter ( gode informationer om anvendelsen af it i undervisning og uddannelse. Hertil kommer naturligvis, som allerede nævnt, EMU, eudtube, Undervisningsbanken osv. 5.9 Afklaringskategorier for differentiering Som nævnt har der ikke i projektet været fokus på en mere teoretisk eller teoretiserende behandling af undervisningsdifferentiering. Alligevel kan man måske sige, at projekterne godt kan indpasses i den ramme, som Lis Faurholt 3 har fremhævet rigtig mange gange i dette projekt: 3 Konsulent på projektet og ansat på University College Syddanmark 24

25 Udtrykkets differentiering: Handler bl.a. om, om der er variation i udtrykket. Altså varieres der i form, sværhedsgrad og kombination af udtryksformer? It lægger op til at anvende flere udtryksformer samtidig/i kombination, f.eks. kan sammenhængen mellem tekst og billede differentieres, således at tekst og billede siger det samme (f.eks. til de elever, som har brug for at få understøttet den sproglige udtryksform med billeder, videoklip osv.) Her kan man f.eks. producere QR-koder med små instruktioner eller oplæsninger af enkelte passager og sætte dem ind ved siden af teksten helt konkret klistre dem ind i bogen), tekst og billede kan supplere hinanden altså teksten fortæller et, og billede, video osv. uddyber denne information med yderligere information og endelig kan tekst og billede sige hver sit/modsige hinanden. Flere projekter falder inden for denne kategori (EUC Nord (bilag 6), EUC Syd (bilag 8), EUC Vest (bilag 14), Hansenberg (bilag 17), Kold College (bilag 19), Selandia (bilag 25), SOPU (bilag 27), IBC (bilag 18), Svendborg Erhvervsskole (bilag 29), Campus Bornholm (bilag 1 og 3), Handelsskolen i Silkeborg (bilag 31) og Mercantec (bilag 22). Indholdets differentiering: Her tænkes på indholdets eller stoffets differentiering. Dette vedrører muligheden for forskellige grader af kompleksitet i forståelsen. Også her er der flere muligheder (f.eks. EUC Nord (bilag 4), EUC Syd (bilag 8), Hansenberg (bilag 17), Kold College (bilag 20), Selandia (bilag 24), IBC (bilag 18), Campus Bornholm (bilag 1 og 3) osv. Aktiviteternes differentiering: Her tænkes på differentiering i aktiviteter f.eks. veksling mellem aktiviteter, der er konkrete/abstrakte, åbne/lukkede og træning/udfordring. At lytte, undersøge, eksperimentere, løse opgaver, deltage i diskussion alene/ sammen osv. Igen er der flere. For eksempel Kold College (bilag 18), Campus Bornholm (bilag 1 og 3), IBC (bilag 18), Svendborg Erhvervsskole (bilag 31) og Mercantec (bilag 22). Se mere om denne måde at tænke differentiering på, på En anden måde at kategorisere projekterne på kunne være den, som evidencenter har foreslået: Instruktivistiske projekter f.eks. flere projekter, der anvender selvinstruerende materialer. Et par gode eksempler er f.eks. Svendborg Erhvervsskole (bilag 28 og 29) og EUC Vest (bilag 13). Konstruktivistiske projekter flere projekter, hvor mobiltelefoner anvendes, hvor der søges informationer på internettet osv. Det kunne være Kold College (bilag 20) eller Selandia (bilag 25). Socialkonstruktivistiske projekter hvor f.eks. de lærende understøtter hinanden, lærer 25

26 sammen og fra hinanden osv. Eksempler kunne være: Campus Bornholm (bilag 1 og 3), IBC (bilag 18), EUC Nord (bilag 4), Mercantec (bilag 22) og Handelsskolen i Silkeborg (bilag 31). Der er næppe mange deltagere, der har tænkt i de beskrevne kategorier på forhånd, men de har jo nok tænkt de samme tanker, som ligger bag kategoriseringerne eller snarere blot tænkt, at projekterne skulle kunne nå så mange elever som muligt og helst alle uanset deres forudsætninger og interesse. Mange har tydeligvis også tænkt i, hvordan eleverne samtidig med de faglige kompetencer også kunne opnå mere personlige eller sociale kompetencer som f.eks. informationssøgnings-, problemløsnings- eller kommunikative kompetencer og i det hele taget opnå kompetencer i forbindelse med at anvende og udnytte informationsteknologiens potentialer. 26

27 6. Erfaringer med projektet og støtteforanstaltningerne Skolerne (deltagerne) var glade for konsulentstøtten, men det virkede somme tider som om, de var lidt tilbageholdende i forbindelse med at bede om yderligere konsulentbistand. Der har utvivlsomt været mere dialog mellem deltagere fra egen skole og mellem deltagere og deres elever end mellem deltagere og de medvirkende konsulenter eller for den sags skyld på tværs af skolerne. De ville gerne have støtten, når den kom udefra og evt. var foranstaltet af en leder, men de brød sig ikke rigtig om at bede om den. På en forespørgsel udtrykte deltagerne, at de har haft megen glæde af støtten udefra samarbejdet med kollegerne har været meget værdifuldt det gælder også for mange samarbejdet med elever, mens andre understreger, at det netop var det selv at arbejde med, der gav noget videodelene var spændende, og at det, der er gennemført, i høj grad nu er blevet en del af praksis de gerne vil fortsætte med at arbejde på denne måde og også deltage i et evt. andet projekt af tilsvarende karakter. Der er nok ingen tvivl om, at skolerne skal have andet og mere end 15 timer for at deltage i denne type af projekter. Det forpligter ikke så meget. En stor del af konsulenttiden er således benyttet også til at få skolerne eller i hvert fald nogle af dem i gang og presse på for også at få dem til at færdiggøre deres del af projektet. Nu havde de jo lært det, de gerne ville, men at skrive om det også kunne godt forekomme nogle at være lidt for meget af det gode. Hertil kommer, at man ikke på forhånd skal forpligte deltagende skoler til et bestemt antal projekter. Meget kan gå galt, og nogle projekter har en sådan størrelse, at det er næsten meningsløst at bede om mere end et. Det har da også betydet,at f.eks. IBC kun har leveret ét (omfattende) projekt. De har dog gennemført tre forskellige projekter i det stort anlagte koncept, men den eneste forskel er, at de er gennemført på tre afdelinger på skolen. Vi fandt derfor, at et eksempel, som også eksempel for de øvrige, var tilstrækkeligt. På samme måde har SOPU og Mercantec kun afleveret to projekter hver, men de er, som tilfældet var med IBC, til gengæld ganske omfattende og illustrative. Konsulenttimerne blev også anvendt lidt anderledes end forudsat. For eksempel var det nødvendigt at udvikle og anvende en hjælpefunktion for de undervisere, der ikke var helt så indviede i de forskellige IKT-værktøjer. Hjælpefunktionen fungerede som en slags 27

28 undervisningsdifferentieringsværktøj i sig selv, og den var god at have, når undervisere gerne ville vide lidt mere om, hvordan et bestemt værktøj skulle installeres, eller hvordan det fungerede. Som tilfældet var med underviserne på skolerne, frigav dette værktøj også konsulentressourcer til andet brug. Vi vil nok en anden gang forsøge at arbejde lidt mere i dybden med projekterne og til gengæld have betydeligt færre, end tilfældet har været i dette projekt. Det ville gøre det muligt at komme tættere på vanskelighederne og at arrangere egentlig vidensdeling, hvor de deltagere, der ønsker at lære fra en anden gruppe, kunne indgå en kontraktlig aftale herom, ikke bare at udveksle eksplicit viden, men også få lejlighed til at spørge ind til denne viden, og at se, hvordan tingene tager sig ud i praksis ikke bare høre det fra talerstolen. Samarbejdet i konsulentgruppen har været godt, og det har været en klar fordel med de forskellige kompetencer, som netop de forskellige konsulenter bragte med sig. Somme tider var det svært at få kalenderne til at passe sammen også fordi det blev nødvendigt at udskyde afleveringen af projektet som følge af frafald af skoler eller manglende aflevering. De elektroniske hjælpemidler (Skype og Adobe Connect) skulle også vise sig at være hensigtsmæssige for os selv. Vi vil gerne en anden gang forsøge os med netop en konsulentgruppe med så forskellige og langt hen ad vejen komplementære kompetencer. Vi føler os sikre på, at skolerne selvom de indimellem følte sig lidt pressede har lært rigtig meget om undervisningsdifferentiering eller måske snarere mere effektiv undervisning ved hjælp af forskellige former for IKT-støtte. Vi føler os sikre på, at de vil blive ved med at benytte det i deres fremtidige undervisning, og alt tyder på, at ikke mindst eleverne er glade for denne form for undervisning sammenlignet med mere traditionelle undervisningsformer. Mange af deltagerne har da også fremhævet netop den øgede elevaktivitet, det større engagement og den øgede forståelse som væsentlige elementer i denne form for undervisning, men bestemt også, at de elever, der ikke er så glade for at skrive, får særlig meget ud af det. Det har også været tydeligt, at anvendelsen af IKT gør det muligt for eleverne at lære på andre måder, at de ofte får en bedre forståelse, og at de på denne måde kan skaffe sig muligheder for at få stoffet præsenteret på forskellige måder eller få det præsenteret flere gange, hvis det skulle være nødvendigt og ønskværdigt. På den måde har det bestemt være et projekt om undervisningsdifferentiering ved hjælp af IKT-støtte. 28

29 7. De gode eksempler Bilag 1 Campus Bornholm: ipad i merkantil klasse Bilag 2 Campus Bornholm: P&U grundforløbselever Bilag 3: Campus Bornholm: ipad på SSI hold Bilag 4: EUC Nord: Murernes grundforløb Bilag 5: EUC Nord: Slagterbrancheforløb Bilag 6: EUC Nord: Tømrergrundforløb Bilag 7: EUC Syd: Data Bilag 8: EUC Syd: EL Bilag 9: EUC Syd. Tand Bilag 10: EUC Vest. Dansk Bilag 11: EUC Vest: Klinik Bilag 12: EUC Vest: Projekt Bilag 13: EUC Vest: Smede Bilag 14: EUC Vest: Teknisk Design Bilag 15: Hansenberg: Dyrepasser (Active Expression) Bilag 16: Hansenberg: Grafisk Tekniker Bilag 17: Hansenberg: Dyrepasser Bilag 18: IBC: Hg (Mac-klasse) Bilag 19: Kold College: Dyrepasser Bilag 20: Kold College: Jordbrug Bilag 21: Kold College: Levnedsmiddel Bilag 22: Mercantec: Levnedsmiddel Bilag 23: Mercantec: Hg-grundforløb (podcast) Bilag 24: Selandia: Transport og logistik (og AMU) Bilag 25: Selandia: SSI grundforløb Bilag 26: SOPU: (e-editor) Bilag 27: SOPU: (QR-koder) Bilag 28: Svendborg Erhvervsskole: Førstehjælp Bilag 29: Svendborg Erhvervsskole: Matematik) Bilag 30: Svendborg Erhvervsskole: Mad til mennesker Bilag 31: Handelsskolen i Silkeborg: Hg Bilag 32: Handelsskolen i Silkeborg (Studietur i PhotoStory) Bilag 33: Handelsskolen i Silkeborg (Quitz) 29

30 Undervisningsdifferentiering vha. IKT: Campus Bornholm (merkantil) 1. Introside PR-side om forløbet. - Hvad er det vigtigt at slå på? Bilag 1 ipad som det gennemgående læringsmedie for en merkantil klasse 2. Hvorfor, hvad er meningen med forløbet? - Hvorfor har I valgt at gennemføre et sådant projekt? Fra skoleåret 2011 etablerede Campus Bornholm et forsøgsforløb for en Merkantil-klasse. Klassen blev sammensat af elever der havde forskellige læringsbehov og som typisk ikke lærte ved boglige metoder. Nogle elever havde læsevanskeligheder, andre læste udmærket men havde forventning om mere praktisk læring og andre havde behov for problemløsende udfordringer og andre igen var meget fysisk aktive. Alle elever fik udleveret en ipad, og lærerne tilrettelagde undervisningen, så Merkantil-fagene skulle gennemgås igennem brug af apps og brug af søgning på internettet og at aflevering/præsentationer til dels skulle ske via digitale medier udarbejdet på ipad er. - Hvad har målet været? A) Tilbyde frafaldstruede elever et undervisningsforløb over et år, hvor deres læringsstile var i fokus. - Hvad har der primært været fokus på? Elevernes forudsætninger. (Dårlige læse/skrivefærdigheder, dårlige regnefærdigheder, behov for afveksling, behov for mediebrug) 3. Hvad består det af - Hvad er der sket i forløbet? Det ét første år på Merkantil er tilrettelagt som et specielt hold, Z- klassen, som enten kan føre direkte til praktikplads efter første år, eller kvalificerer til HGI eller HG II. Forløber har fulgt de samme læringsmål som almindelig HGI, men med pædagogisk hensyntagen til målgruppen. Jf. ovenstående. 30

31 4. Hvordan gør man? Hvilke ressourcer skal det til, for at gennemføre et sådant forløb? A) Ressourcer til ekstra forberedelse, men kun første gang B) Ressourcer til lærere kan lappe ind over hinanden C) Lærerne skal indstille sig på at være mere tværfaglige/tværgående end i traditionelle HG-forløb - Udstyr ipad er - Menneskelige Lærere der er mere indstillet på at være tværfaglige/tværgående, mere end i traditionelle hg-forløb - Andre Hvordan kommer man i gang? Definere en målgruppe og erkende at den ikke kan fastholdes uden tilbud om læring igennem IKT og anden målrettet undervisning til målgruppen 5. Hvilke resultater, succes - Hvilke resultater og hvilket udbytte fik i ud af det? - skole Fastholdelse af elever Normalt er der frafald på over 50 % af elever fra denne målgruppe. I dette forløb frafaldt kun 2 elever ud af undervisere Tværfagligt samarbejde, tilegnelse af IKT-kompetencer, andre pædagogiske metoder. - elever Fastholdelse og gennemførelse af uddannelse - Billeder, video, links m.v. til rådighed? Kan ses på Campus, kan evt. eftersendes. - Hvilke læringspunkter (gode/dårlige)? 6. Fakta om forløbet Kontaktperson Michael Balskov og Bjarne Bech 31

32 7. Muligheder Hvilke muligheder rummer den valgte model Den kan i princippet bruges på alle grundforløb, men egner sig måske bedst hvor der mest køres holdundervisning eller hvor eleverne betragtes som hold 32

33 Bilag 2 Undervisningsdifferentiering vha. IKT: Campus Bornholm (P&U/ grundforløb) 1. Introside PR-side om forløbet. IKT og innovative kompetencer hos P&U-grundforløbselever - Hvad er det vigtigt at slå på? 2. Hvorfor, hvad er meningen med forløbet? - Hvorfor har I valgt at gennemføre et sådant projekt? Formålet med forløbet var primært at tiltrække og fastholde nogle andre elevprofiler til P&U. Derfor udviklede vi et dobbeltkompetenceforløb i forlængelse af områdefaget smed. Områdefaget er Industrioperatør og som sagt et ønske fra både branche, undervisere/ledelse og U.U. om at tiltrække andre profiler af unge fra folkeskolen. Parallelt med det udviklede vi et et uges introduktionskursus for 9.klasse, hvor der var ansøgning til og som skulle gøre 8-9 klasser nysgerrige på P&U og være med til at rekruttere unge til grundforløbet. Her blev de samme kompetencer omkring IKT og innovation prioriteret. - Hvad har målet været? - Hvad har der primært været fokus på? A) Tilbyde elever med gode IKT, matematik og innovationskompetencer et grundforløb, som virkede tiltrækkende og udviklende og gjorde dem interesseret i at gå i lære som Smed/Industritekniker. Et projektorienteret forløb i samarbejde med branchen og med fokus på IKT, matematik og innovationskompetencer 3. Hvad består det af - Hvad er der sket i forløbet? I slutningen af grundforløbet Smed tilbydes eleverne et 10 ugers modul, hvor de skal bygge en robot i slutningen af forløbet. De vil få en del opgaver og værktøjer undervejs der kvalificerer dem til at bygge den. De skal I grupper tegne robotten efter en række funktionskrav stillet af lærerne. De skal tegne robotten i IKT-instruktionsprogrammet og teste det der. Derefter skal de bygge robotten og præsenterer den for lærere og elever i slutningen af forløbet. 33

34 4. Hvordan gør man? Hvilke ressourcer skal det til, for at gennemføre et sådant forløb? D) Ressourcer til ekstra forberedelse, men kun første gang E) Ressourcer til lærere kan lappe ind over hinanden F) Lærere med gode IKT, projekt og innovationskompetencer. - Udstyr Bare det sædvanlige - Menneskelige Lærere med gode IKT, projekt- og problemorienteret kompetencer og innovationskompetencer. - Andre Hvordan kommer man i gang? Definere en målgruppe, får lavet aftaler med branchen og definerer forventninger til elever og lærere om det. 5. Hvilke resultater, succes - Hvilke resultater og hvilket udbytte fik i ud af det? - skole A) + B) A) Flere elever der gennemfører GF B) Andre typer af elever der søger ind på GF C) Branchen får elever med flere IKT og innovationskompetencer - undervisere Tværfagligt samarbejde, tilegnelse af IKT-kompetencer, andre pædagogiske metoder. - elever Fastholdelse og gennemførelse af uddannelse - Billeder, video, links m.v. til rådighed? Kan ses på Campus, kan evt. Eftersendes. - Hvilke læringspunkter (gode/dårlige)? 6. Fakta om forløbet Kontaktperson Max Jensen og René Bloch 7. Muligheder Hvilke muligheder rummer den valgte model Den kan I princippet bruges på alle TS-grundforløb 34

35 Bilag 3 Undervisningsdifferentiering vha. IKT: Campus Bornholm (SSI) 1. Introside PR-side om forløbet. - Hvad er det vigtigt at slå på? ipad som det gennemgående læringsmedie for et SSI-hold 2. Hvorfor, hvad er meningen med forløbet? - Hvorfor har I valgt at gennemføre et sådant projekt? Fra skoleåret 2010 etablerede Campus Bornholm et forsøgsmodul på SSI, med områdefaget IT-supporter. Områdefaget Holdet blev gennemført for alle interesserede, men med et fokus på at undervisningen blev sammensat så den rettede sig mod elever der havde forskellige læringsbehov og som typisk ikke lærte ved boglige metoder. Nogle elever havde læsevanskeligheder, men langt de fleste læste udmærket men havde forventning om mere praktisk læring og andre havde behov for problemløsende udfordringer i fht. it (Nørder). Alle elever fik udleveret en ipad og lærerne tilrettelagde undervisningen så områdefaget skulle gennemgås igennem brug af apps, brug af opgaver og brug af søgning på internettet og at aflevering/præsentationer til dels skulle ske via digitale medier udarbejdet på ipad er. - Hvad har målet været? At afprøve et undervisningsforløb for elever med andre læringsbehov. - Hvad har der primært været fokus på? Elevernes forudsætninger. Problem- og projektorienteret undervisning, behov for afveksling og behov for brug af nye medier) 3. Hvad består det af - Hvad er der sket i forløbet? Efter erfaringer med at mange elever på SSI var unge med meget forskellige forventninger og læringsbehov og at underviserne havde en tendens til at gå efter laveste fællesnævner. Derfor udviklede vi et forsøg med et områdefag, hvor vi brugte en del andre undervisningsmetoder, primært IKT-baserede, så vi kunne nå alle 35

36 elever bedst muligt. Forløber har selvfølgeligt fulgt de samme målepinde som andre tilsvarende områdefag, men med pædagogisk hensyntagen til målgruppen. Jf. ovenstående. 4. Hvordan gør man? Hvilke ressourcer skal det til, for at gennemføre et sådant forløb? G) Ressourcer til ekstra forberedelse og udvikling, men kun første gang. H) Ressourcer til uddannelse af lærerne i IKT. - Udstyr ipad er - Menneskelige Lærere der er indstillet på at benytte IKT og arbejde mere tværfaglige og tværgående. Lærere der er indstillet på at udvikle og modtage undervisning i Pædagogisk IT. - Andre Hvordan kommer man i gang? Erkende at fremtidens elever er en meget differentieret målgruppe og at en del af dem forventer at lære og blive udfordret via brug af IKT. 5. Hvilke resultater, succes - Hvilke resultater og Eleverne var tydeligvis mere tilfreds og aktive i undervisningen hvilket udbytte fik i ud af det? - skole Fastholdes elever og tiltrække nye elever udenfor den traditionelle målgruppe. - undervisere Tværfagligt samarbejde, tilegnelse af IKT-kompetencer, andre pædagogiske metoder. - elever Fastholdelse og gennemførelse af uddannelse - Billeder, video, links m.v. til rådighed? Kan ses på Campus, kan evt. eftersendes. - Hvilke læringspunkter 36

37 (gode/dårlige)? 6. Fakta om forløbet Kontaktperson Kim Pedersen 7. Muligheder Hvilke muligheder rummer den valgte model Den kan I princippet bruges på alle grundforløb. 37

38 Bilag 4 Undervisningsdifferentiering vha. IKT: EUC Nord (murernes grundforløb) 1. Introside PR-side om forløbet. - Hvad er det vigtigt at slå på? Organisering af murernes grundforløb på en sådan måde, at der er mulighed for udstrakt individualiseret og vejledningsbaseret undervisning. 2. Hvorfor, hvad er meningen med forløbet? - Hvorfor har I valgt at gennemføre et sådant projekt? For at sikre at alle eleverne kan arbejde med deres opgaver og de ikke skal spørge om hjælp alt for ofte - Hvad har målet været? Mere elevorienteret hjælp og støtte - Hvad har der primært været fokus på? Elevernes muligheder for at udvikle deres kompetencer på trods af forskelle i forudsætninger og motivation 3. Hvad består det af - Hvad er der sket i forløbet? Elever og lærere på hele grundforløbet befinder sig under samme tag og lærerne er først og fremmest vejledere 4. Hvordan gør man? Hvilke ressourcer skal det til, for at gennemføre et sådant forløb? - Udstyr Selvinstruerende materiale f.eks. til Autocad - Menneskelige Underviserne skal både kunne og ville arbejde som vejledere og facilitatorer af elevernes udviklingsprocesser - Andre Hvordan kommer man i gang? Lærerteamet beslutter sig 5. Hvilke resultater, succes - Hvilke resultater og hvilket udbytte fik I ud 38

39 af det? - skole At der udvikles en model for elevorienteret og vejledningsbaseret undervisning - undervisere At der er fælles opfattelse konceptet og enighed i lærergruppen om hvordan det gøres, hvem der gør hvad, hvornår osv. - elever Alle udfordres og kan arbejde med opgaven i forhold til deres forudsætninger og ni deres hastighed, mindre ventetid hos læreren, større forståelse for hvordan de enkelte elementer indgår i murerfaget og mulighed for at støtte sig til hinanden fagligt og kommunikere med andre end dem, de tilfældigvis ville gå i klasse med. Klassen er nemlig ophævet og det passer eleverne godt - Billeder, video, links m.v. til rådighed? Se video fra murernes grundforløb - Hvilke læringspunkter (gode/dårlige)? 6. Fakta om forløbet Kontaktperson Hans Ulrik Møller ([email protected]) 7. Muligheder Hvilke muligheder rummer den valgte model Mulighed for at inspirere andre afdelinger 39

40 Bilag 5 Undervisningsdifferentiering vha. IKT: EUC Nord (slagterbrancheforløb) 1. Introside PR-side om forløbet. - Hvad er det vigtigt at slå på? Opgaver til den brancherettede del af grundforløbet indenfor slagteruddannelsen. Eksamensopgaver, der giver eleverne hjælp og støtte til at arbejde selvstændigt med opgaverne. Støtten er differentieret i form af forskellig mængde information til eleverne. Eleverne anvender IT til at dokumentere deres arbejde i form af billeder og beskrivelser 2. Hvorfor, hvad er meningen med forløbet? - Hvorfor har I valgt at gennemføre et sådant projekt? For at sikre at alle eleverne kan arbejde med deres eksamensprojekt, og føle sig udfordret - Hvad har målet været? - Hvad har der primært været fokus på? Præsentabelt og gennemarbejdet materiale, der er styret ift. de mål, der ligger for forløbet og som retter sig imod forskellige elevforudsætninger At fremme elevernes selvstændige arbejde, samt deres evne til selv at gå i gang og arbejde med opgaven 3. Hvad består det af - Hvad er der sket i forløbet? Udvikle opgavemateriale, som eleverne kan arbejde med selvstændigt 4. Hvordan gør man? Hvilke ressourcer skal det til, for at gennemføre et sådant forløb? - Udstyr Kamera og programmer, der kan lave gode opsætninger - Menneskelige Arbejdstimer, samt konsulenthjælp ift. at arbejde med opgaven - Andre Hvordan kommer man i gang? Lærerteamet beslutter sig 40

41 5. Hvilke resultater, succes - Hvilke resultater og hvilket udbytte fik i ud af det? - skole At der er udarbejdet fælles materiale i lærergruppen, funderet på de mål vi har for det pædagogiske arbejde, og som eleverne er tilfredse med - undervisere At der er fælles materiale, fælles oplevelse af ansvar og alle er ved hvad de skal gøre - elever Alle synes de får en eksamens opgave, der er instruktiv og informativ, således at de kan arbejde med deres eksamensopgave, at alle udfordres og kan arbejde med opgaven, mindre ventetid hos læreren. - Billeder, video, links m.v. til rådighed? - Hvilke læringspunkter (gode/dårlige)? 6. Fakta om forløbet Kontaktperson Irene Fynbo 7. Muligheder Hvilke muligheder rummer den valgte model Mulighed for at lave tilsvarende opgaver i andre dele af grundforløbet 41

42 Bilag 6 Undervisningsdifferentiering vha. IKT: EUC Nord (tømrergrundforløbet) 1. Introside PR-side om forløbet. - Hvad er det vigtigt at slå på? Indledende opgaver til tømrernes grundforløb, som er helhedsorienteret, således at eleverne får indsigt i grundlæggende teknikker og arbejdsmetoder indenfor faget. Og tilpasset elevernes forskellige forudsætninger, så de kan arbejde selvstændigt. Støtten er differentieret i form af forskellig mængde information og billedmateriale til eleverne. 2. Hvorfor, hvad er meningen med forløbet? - Hvorfor har I valgt at gennemføre et sådant projekt? For at sikre at alle eleverne kan arbejde med deres opgaver og de ikke skal spørge om hjælp alt for ofte - Hvad har målet været? - Hvad har der primært været fokus på? Præsentabelt og gennemarbejdet materiale, der er styret ift. de mål, der ligger for forløbet og som retter sig imod forskellige elevforudsætninger At fremme elevernes selvstændige arbejde, samt deres evne til selv at gå i gang og arbejde med opgaven 3. Hvad består det af - Hvad er der sket i forløbet? Udvikle undervisningsmateriale, som eleverne kan arbejde med selvstændigt 4. Hvordan gør man? Hvilke ressourcer skal det til, for at gennemføre et sådant forløb? - Udstyr Kamera og programmer, der kan lave gode opsætninger - Menneskelige Arbejdstimer, samt konsulenthjælp ift. at arbejde med opgaven - Andre Hvordan kommer man i gang? Lærerteamet beslutter sig 42

43 5. Hvilke resultater, succes - Hvilke resultater og hvilket udbytte fik i ud af det? - skole At der er udarbejdet fælles materiale i lærergruppen, funderet på de mål vi har for det pædagogiske arbejde, og som eleverne er tilfredse med - undervisere At der er fælles materiale, fælles oplevelse af ansvar og alle er ved hvad de skal gøre - elever Alle udfordres og kan arbejde med opgaven, mindre ventetid hos læreren, større forståelse for hvordan de enkelte tømrerteknikker indgår I tømrererhvervet - Billeder, video, links m.v. til rådighed? - Hvilke læringspunkter (gode/dårlige)? 6. Fakta om forløbet Kontaktperson Jan Risborg 7. Muligheder Hvilke muligheder rummer den valgte model 8. Opgaver til forløbet Hvilke opgaver er der stillet? Mulighed for at lave tilsvarende opgaver i andre dele af grundforløbet Projekt din opgave. Formål: Du skal, under vejledning, arbejde med processen fra skitse til færdig arbejdstegning. En opgave med fokus på at du selv projekterer, arbejder med 43

44 skæreøvelser/ tømrersamlinger, tegning på profil, samt arbejdsmiljø. Du skal arbejde med skitse- Auto Cad tegning samt tømmersamlinger. Du skal arbejde med målestoksforhold. Mål: Du vil opnå begyndende kendskab til at udføre en opgave efter eget valg. Du vil få begyndende kendskab til at kunne udføre enkle opgaver med tømrersamlinger, samt forståelse for tegning, profilarbejde og opgaven i praksis. Du vil have kendskab til målestoksforhold. Opgave Du skal lave en skitsetegning af et projekt som du selv vælger. Du skal lave en tegnefilm over projektet Du skal lave en tidsplan. Du skal tegne det i Auto Cad. Både facade og gavl skal tegnes. Print det ud i målestoksforhold 1:10 Du skal, på værkstedet tegne opgaven på en profilplade, og udføre den efter denne tegning. Du skal slibe dit stemmejern og lave en opgave med to tømmersamlinger. Læreren viser det. I din projekt opgave skal der indgå minimum 3 tapsamlinger. Du skal udføre opgaven efter gældende regler for: Tømmersamlinger Sømmets placering ved montering. At træet vendes korrekt Tolerancen for opstregning og savning er 1-2mm. Du har 90 lektioner til opgaven. Du skal føre logbog hver dag, hvor du skriver hvad du har nået, og hvad 44

45 du vil nå næste dag. Du skal vinge af hver dag, om din tidsplan holder. Du skal lave en tegning på, hvordan du placerer din værktøjskasse og affald på din plads. Du kan rådføre dig med din lærer undervejs. Hver gang der i opgaven er anført en skal du have tjekket dit arbejde med læreren. Du skal løse opgaven ved at følge nedenstående disposition. Tømmersamling: Modtag oplæg fra din lærer. Du skal på værkstedet lave to tømmersamlinger med vejledning fra din lærer. Slib dit stemmejern. Opstreg profil til tømmersamling opgave som du får udleveret af din lærer. Opsnør til den lige tap på tømmerstykket, som du får udleveret af din lærer Lav den første tap og taphul Opsnør til den skrå tap på tømmerstykket Lav den skrå tap og taphul Omkant tapstykker og hulstykke Bor ud for nagler i hulstykke Mærk op for tap Flyt hul ca. 3 mm. på tappen, så der bores for træk Lav nagler, så de er klar 45 til at binde samlingen Nu skal du i teorilokalet.. Tegn først de tre opgaver fra fronter F1, F2 og F3

46 Undervisningsdifferentiering vha. e-learning og video: EUC Syd (data) 1. Introside PR-side om forløbet. - Hvad er det vigtigt at slå på? Bilag 7 Differentiering gennem udvikling af e-learning undervisningspakker. Det giver mulighed for individuelle forløb, uden af alle behøver at lære i takt. Videooptagelse af undervisningen on location. 2. Hvorfor, hvad er meningen med forløbet? - Hvorfor har I valgt at Projektet er blevet til af flere årsager: gennemføre et Den store forskel i deltagerforudsætningerne. Nogle deltagere sådant projekt? kender noget til enkelte emner i forvejen og vil måske gerne bruge tiden på de emner, som er nye. Andre har behov for at kunne repetere en lektion flere gange. Kvalitetssikring ved differentieret undervisning. Når materialet er lavet som en læringspakke med integreret quiz og test, sikrer vi, at alle er kommet godt igennem emnerne. Det giver mere tid til, at læreren kan sætte sig ned ved siden af den enkelte elev og give hjælp og vejledning. Desuden giver det læreren mulighed for at overkomme alle de andre opgaver, som trænger sig på, når han ikke hele tiden er i fokus. Elever, som er forhindrede i at møde op, behøver ikke til at miste noget eller risikere at skulle gå om. - Hvad har målet været? Målet har været: At eleverne lærer noget mere og gør det på en mere individuel måde. At kvalitetssikre undervisningen. At undervisningen er til rådighed on demand. - Hvad har der primært været fokus på? Med e-learnings-pakker og video af undervisningen giver vi: Den svage elev: repetition, opgaver på hans niveau, mere tid fra lærerens side. Den dygtige elev: eget tempo, mulighed for ekstra opgaver og udfordringer. 3. Hvad består det af - Hvad er der sket i forløbet? Konkret er der lavet en videooptagelse af undervisningen og opsat en streaming server, som kan levere stabil streaming til iphone/ipad og PC 46

47 (Silverlight). To komplette uge-kurser, der består af henholdsvis 13 og 9 e-learning lektioner, er blevet afprøvet og tilrettet. E-learning lektionerne dækker de to kurser Grundlæggende programmering i C# og Objektorienteret programmering med C#. Kurserne udbydes både til Datatekniker (EUD) og som efteruddannelseskurser (AMU). Kursernes forløb: Efter en introduktion til det enkelte kursus og en demo af, hvordan systemet fungerer, sættes deltagerne i gang med kurset. Lektionerne ligger som links i Fronter. Undervejs i lektionerne er der indlagt praktikopgaver, som læreren går rundt og hjælper med. På passende tidspunkter samles holdet, og der tales om forskellige generelle problemer. På denne måde styrkes den sociale dimension og følelsen af, at vi er et hold. Efter hver lektion er der en quiz, hvor deltageren skal score mindst 80% for at fortsætte. Gør han ikke det, bliver han sendt tilbage til et tidligere sted i lektionen. Specielt efteruddannelseskursister har haft glæde af muligheden for at differentiere undervisningen. Det er flere gange sket, at en kursist har meldt sig til kursus nummer 2, men synes det er for svært. Eftersom kursus nummer 1 også ligger som færdig kursuspakke, er det hurtigt at give adgang til det første kursus i stedet for. En enkelt gang nåede en kursist at tage begge kurser på en uge! Det må kaldes differentieret undervisning! 4. Hvordan gør man? Hvilke ressourcer skal det til, for at gennemføre et sådant forløb? Man tager en håndfuld ildsjæle, giver dem lidt frihed og ressourcer. Lader det hele koge sammen ved god varme og serverer det med stolthed i stemmen. Så skal nogle flere nok få lyst til at være med - Udstyr En kraftig PC med USB-mikrofon samt ipad Software til e-learning: PowerPoint, Articulate Presenter og Articulate Quizmaker samt Camtasia Studio Software til video-film: IIS-webserver + Smooth Streaming samt Sony Vegas Movie Studio - Menneskelige Masser af tid. Det tager én mand ca. 4 5 uger at producere et ugekursus, hvis han har undervisningserfaring og har lavet nogle 47

48 præsentationer/opgaver/tests i forvejen. Erfaring med PowerPoint, f.eks. tegning og animation. - Andre Adgang til Fronter. Og et lokale, som er lydtæt og uforstyrret til videooptagelsen. Hvordan kommer man i gang? Optagelse af undervisning med mobilt kamera eller et egentligt videokamera er nok den nemmeste måde at begynde på. Filmen sendes til YouTube, som automatisk behandler og konverterer filmen. Max. 15 minutter pr. film. Linket fra YouTube kan lægges ind i Fronter, så eleverne nemt kan finde den. 5. Hvilke resultater, succes - Hvilke resultater og hvilket udbytte fik i ud af det? - skole Brugen af e-learning som differentieringsværktøj viser, at skolen er visionær og ønsker at give undervisning på elevens præmisser. Det giver øget kvalitetssikring, når en lærer skal fungere som vikar, eller når en ny lærer skal overtage undervisningen. Nu starter han ikke fra bar bund, men kan forholdsvis let komme op på niveau. - undervisere Underviserne får mere overskud til at hjælpe eleverne individuelt. Og mere tid til andre skoleopgaver. Undervisere fra andre afdelinger har udvist interesse for selv at lave noget lignende. - elever Stort set alle elever/kursister, der har været præsenteret for materialet, er positive. Flere har opfordret til, at der skal udvikles mere af samme slags. Stille elever klarer sig bedre, og der er generelt mere ro i klassen. Ingen skal vente på hinanden eller behøver at kede sig. - Billeder, video, links m.v. til rådighed? Link til video, hvor to elever (Michael og Mads Ejnar) snakker om fordelene ved e-learning: - Hvilke læringspunkter (gode/dårlige)? Problemer undervejs: Et af e-learning kurserne blev oploadet direkte i Fronters LMS system og skulle afspilles af Fronters SCORM-player. Men den virker ikke altid, og så falder kurset altså helt til jorden. Den midlertidige løsning er at producere kurserne som til og lægge 48

49 dem på en lokal webserver. Den helt rigtige løsning er, at skolen får sin egen SCORM-player, hvilket vi arbejder på nu. Man er også meget afhængig af skolens IT-afdeling og dens hjælp til det tekniske. 6. Fakta om forløbet Kontaktperson Faglærer Egon C. Rasmussen EUC Syd 7. Muligheder Hvilke muligheder rummer den valgte model Næste del af projektet vil handle om Adaptiv e-learning. Kurserne skal udvikles på tre niveauer, hvor det mellemste niveau er normal. Afhængig af score og tid bliver deltageren dirigeret igennem forløbet, som vil være helt individuelt for den enkelte. Modellen giver også en spændende mulighed for at have deltagere, som befinder sig hjemme i firmaet. 49

50 Undervisningsdifferentiering vha. afstemning og video: EUC Syd (el) 1. Introside PR-side om forløbet. - Hvad er det vigtigt at slå på? IT i undervisningen - erstatning eller supplement? Differentiering og repetition med videooptagelser og elektronisk afstemningssystem. Bilag 8 2. Hvorfor, hvad er meningen med forløbet? - Hvorfor har I valgt at gennemføre et sådant projekt? Elektrikeruddannelsens 3. hovedforløb rummer undervisning om PLC (Programmable Logical Computer). Her arbejder eleverne med grundlæggende logiske kredse, Boolske ligninger, forskellige typer talsystemer samt hvordan vi overfører teorier til udvikling af software. Disse teorier kan være svære at forstå. Det er tydeligt, at ikke alle elever deltager i besvarelserne og dialogerne i klassen. Det er de samme elever, som svarer på/stiller spørgsmål, og de fagligt mindre stærke elever risikerer nærmest at blive efterladt. Ofte stiller eleverne også de samme spørgsmål igen og igen - ikke nødvendigvis om dét de er i tvivl om, men fordi de ikke ved, hvad de skal spørge ind til i det komplekse stof. Samtidig ved vi, at eleverne i stadig større grad bruger IT som medie til deres sociale relationer. Faktisk bruger de unge så stor en del af tiden på deres sociale relationer via mobiltelefon og PC, at det kan forstyrre undervisningen - eller de kan være så uengagerede i undervisningen, at de simpelthen ikke opnår den læring, der burde finde sted. Et forbud mod brugen af mobil og PC ville være en nem og nærliggende løsning, men det ville ikke være i tråd med det faktum, at fagene i stadig højere grad anvender forskellige former for IT-medier. Vi har i stedet sat os for at udnytte de unges IT-interesse som en hjælp til differentiering. Ikke nødvendigvis en differentiering af den enkelte elev, men nærmere en generel differentiering for at imødekomme så mange elever som muligt. - Hvad har målet været? Målet har været at udnytte elevernes IT-vaner og inddrage IT i undervisningen, så vi kan: Spotte hvor nogle elever ikke er helt med i stoffet 50

51 Tilbyde repetition af dét stof, der er behov for at sætte ekstra fokus på Motivere eleverne ved bl.a. at tilsætte et vist element af konkurrence i timerne - Hvad har der primært været fokus på? Hurtig formativ evaluering af eleverne, så vi sikrer, at de når det krævede taksonomiske niveau. Opfølgning på denne evaluering med forskellige former for IT-baseret støttemateriale. 3. Hvad består det af - Hvad er der sket i forløbet? Konkret består forløbet på EUD Installationselektriker af tre trin: 1. Trin 1: Underviser udarbejder forskellige former for IT-baseret støttemateriale, som lægges ud på Youtube og kan altid nås via links i Fronter (skolens læringsportal) eller via QR-codes som scannes med mobilen: Videooptagelse af småforsøg, simuleringer, praktiske øvelser, demoer og instruktioner mv. Videooptagelse af dele af en undervisningslektion Skærmoptagelser af how-to-use bestemt software mv. 2. Trin 2: Underviser laver en formativ evaluering af eleverne for at sikre at de er på det ønskede taksonomiske niveau. Hertil bruges et elektronisk afstemningssystem umiddelbart efter lektionen. Afstemningssystemet består af en række små elektroniske sendere, som deles ud blandt eleverne. Via software kan underviser lave opgaver og stille spørgsmål - og indføre et element af konkurrence i klassen. De individuelle besvarelser er umiddelbart ikke synlige for hinanden; kun klassens samlede procentvise besvarelse vises. 3. Trin 3: Besvarelserne danner derefter grundlag for en faglig debat i klassen og/eller vejledning af den enkelte elev. Hvis afstemning og debat bidrager til undervisers vurdering af, at det taksonomiske niveau ikke er opfyldt, vil elevforudsætningerne for læring af næste lektions stof, ikke være til stede. 4. Hvordan gør man? Hvilke ressourcer skal det til, for at 51

52 gennemføre et sådant forløb? - Udstyr Computer med webcam med autofokus og HD Software til videoredigering (Camtasia) Elektronisk afstemningssystem (Turning Point) - Menneskelige Nysgerrighed, forundring og fantasi. Og at underviserne kaster sig ud i digitalisering af struktur og materialer i undervisningen. - Andre Ledelsens og teamets opbakning. Hvordan kommer man i Turning Point systemet er ret nemt at gå i gang med. Det installeres gang? som et add-on til Microsoft Powerpoint, og kan nemt implementeres i de eksisterende powerpoint slides man måtte have. Webcam: Køb et webcam i HD opløsning og med autofokus. Sørg for at lære webcam at kende; leg og eksperimentér. Det samme gælder for Camtasia videoredigeringssoftwaren. 5. Hvilke resultater, succes - Hvilke resultater og hvilket udbytte fik i ud af det? - skole Vi har sat fokus på anvendelse af de tilgængelige digitale medier, der findes i dag. Vi appellerer til eleverne via det medie, som eleverne i forvejen er kendt med og tryg ved. - undervisere Underviserne oplever god effekt af digitaliseret støttemateriale som fx brug af webcam til live-billeder af programmeringsprocesser og produktion af repetitionsmateriale i form af videoer af simuleringer - eleverne henter materialet fra Youtube. Underviserne oplever et fald i de typiske spørgsmål, som tidligere er stillet, samtidig med at elevernes afleveringsopgaver er løst mindst lige så godt som på tidligere ophold. Det giver underviser mere tid til den krævende elev. Brugen af elektronisk afstemningssystem giver en utrolig dynamik og opmærksomhed i klassen. Underviseren får hurtigt nogle besvarelser, der kan bruges som grundlag for en øjeblikkelig debat, stoffet bliver 52

53 yderligere repeteret og underviser får lavet en formativ evaluering af eleverne. - elever Upload til Youtube, som eleverne har adgang til når de har lyst og tid, virker rigtig godt - eleverne benytter sig af det uploadede materiale til repetition på deres præmisser. Eleverne synes, at brugen af det elektroniske afstemningssystem og dets interaktive kommunikation med tavlen er ret sjovt. De er begejstrede for det lille konkurrence element, det tilfører undervisningen. - Billeder, video, links m.v. til rådighed? Eksempler på instruktionsvideoer: QR-code generator: Eksempler på brug af QR-codes og elektronisk afstemningssystem: se BILAG nederst i denne fil. - Hvilke læringspunkter (gode/dårlige)? Videomateriale: Vær opmærksom på at videomaterialet er udviklet i en kvalitet og i et tempo, så eleverne forstår det budskab, underviser vil formidle. Afstemningssystem: Vær opmærksom på at konstruktionen af spørgsmålene skal appellere til alle. Og at konkurrenceelementet ikke tager over. Generelt: Brug elevernes eget udstyr som en del af undervisningen - og vis dermed at det også kan bruges som værktøj i stedet for kun til underholdning. Generelt: Eleverne er blevet anderledes, så det må underviserne nødvendigvis også være. 6. Fakta om forløbet Kontaktperson Faglærer Brian Alsted Sørensen EUC Syd [email protected] 53

54 7. Muligheder Hvilke muligheder rummer den valgte model Modellen understøtter, at differentiering ikke kun handler om at ramme den enkelte elev, men måske nærmere at tilgodese/have respekt for, at elever har forskellige måder at tænke og opfatte på. I en erkendelse af, at vi er forskellige i vores måde at lære på, og at vi har forskellige præferencer for indlæring. I denne model appelleres til Dunn & Dunn s perceptionelle element. Modellen rummer udstrakt mulighed for: Repetition Evaluering og opfølgning på evaluering ift den enkelte elev Demo af indhold på skoleophold Introduktion af lege-redskab som samtidig er en slags redskab til at starte en debat op BILAG BILAG 1: YOUTUBE VIDEOER OG QR-CODES Eksempel på brug af QR koder i undervisningen. Hvis eleverne ikke har mulighed for at læse koderne via Smartphone, kan de eksempelvis søge på teksten KONFIGURATION AF ANALOG INDGANG på YouTube, eller klikke på de links jeg har lagt op på undervisningsportalen Fronter som skolen benytter sig af. Videoerne er produceret i HD kvalitet, og tilpasset skærmstørrelsen på en Smartphone. 54

55 55

56 BILAG 2: ELEKTRONISK AFSTEMNINGSSYTEM Svarene kan være en indikation på om eleverne har forstået stoffet. Bare en lille ændring i teksten MEKANISK PÅVIRKET TIL MEKANISK UPÅVIRKET til spørgsmålet, vil kunne udfordre eleverne. Svarene åbner op for en debat inden jeg kommer med forklaringen på svaret, og samtidig får jeg gennem observation, en fornemmelse for hvor langt jeg er fra at få opfyldt det taksonomiske niveau jeg havde tænkt mig. HVILKEN TYPE KONTAKT ER FORBUNDET TIL INDGANGEN? (KONTAKTEN ER I MEKANISK UPÅVIRKET TILSTAND) TAST: 1. HVIS DU MENER DET ER AF TYPEN NO 2. HVIS DU MENER DET ER AF TYPEN NC FIGUR 1: EKSEMPEL PÅ ET SPØRGSMÅL FRA DET ELEKTRONISKE AFSTEMNINGSSYSTEM. DE 2 SØJLER I HØJRE SIDE AF BILLEDET, INDIKERER FORSKELLIGE ELEVERS SVAR. Det elektroniske afstemningssytem består af en radiomodtager fra Turningpoint Technologies, som via USB porten sættes i computeren. Et lille numerisk tastatur som udleveres til eleven og et stykke software installeres på lærerens PC som tilføjer et faneblad i Microsofts PowerPoint. At eleven kun får udleveret det lille tastatur, gør at systemet bliver platform uafhængig for eleven, og dermed minimeres risikoen for fejl og jeg bruger ikke unødig tid på klargøring af andet udstyr. En ikke uvæsentlig faktor der kan være et forstyrrende element i undervisningen På baggrund af elevernes respons, kan jeg med det samme tage fat i de rigtige og de forkerte svar, skabe en debat om svarene, korrigere på svarene, og hvis jeg ville, lave statistikker over svarene til senere sammenligning og på den måde lave min egen empiriske undersøgelse. 56

57 Undervisningsdifferentiering vha. video som redskab til differentiering: EUC Syd (tand) 1. Introside PR-side om forløbet. - Hvad er det vigtigt at slå på? Bilag 9 Video som redskab til differentiering i undervisning, i forbindelse med selvinstruerende undervisningsmaterialer, opgavedemonstration, elevernes opgaverepetition og selvevaluering. 2. Hvorfor, hvad er meningen med forløbet? - Hvorfor har I valgt at Vi ønskede: gennemføre et sådant At integrere video i undervisningen, primært for at opkvalificere projekt? elevernes selvevaluering og refleksion, i forhold til målopfyldelse. At videoen kunne blive et supplement til elever (især de læse- og skrivesvage) i forhold til deres selvevalueringsproces, når de skal dokumentere deres egen læring. At give en konkret oplevelse af elevernes egen formidlingsevne: fik jeg tydeligt sagt det, jeg ville og give dem et indtryk af, hvordan det opfattes af modtageren. At visualisere elevens styrker og svagheder, og dermed styrke grundlaget for differentiering af den enkelte elevs undervisning. - Hvad har målet været? At give eleverne et værktøj til at synliggøre deres kompetence i opgaveløsningen - og ad den vej støtte eleverne i deres selvevaluering og refleksion, og derigennem deres læringsproces og handlekompetence. - Hvad har der primært været fokus på? Videooptagelse af lærerdemo og af elevernes fremlæggelser samt deres praktiske arbejde. Fokus har været på at skabe nye læringsformer og motivation blandt eleverne. 3. Hvad består det af - Hvad er der sket i forløbet? Vi gør konkret følgende på Tandklinikassistentuddannelsen, grundforløb og hovedforløb (EUD-indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik): Vi optager video af lærerdemo eller af elevernes praktiske arbejde og fremlæggelser. Henholdsvis lærer og elever administrerer disse videoer på 57

58 YouTube og deler dem med andre via link på Fronter. Videoerne bruges til at repetere lærerdemoer og elevernes fremlæggelser, og som baggrundsmateriale til selvevaluering og undervisningsdifferentiering. De involverede elever bestemmer, hvem der skal se deres videoer. Optagelserne af lærerdemoer synliggøres for alle elever. 4. Hvordan gør man? Hvilke ressourcer skal det til, for at gennemføre et sådant forløb? - Udstyr Projektet kræver: Et godt HD videokamera med en ekstern mikrofon Adgang til computer og internet Windows Live Movie Maker (eller et andet video-program) - Menneskelige Lærere og elever skal være villige til at blive optaget på video. Det kræver lidt overvindelse i starten. Man skal indstille sig på, at videoen ikke er et billede af en perfekt situation, men i stedet se det som en situationsoptagelse med evt. fejl og mangler, der fremmer elevens refleksion og læring. - Andre Hvordan kommer man i gang? Når udstyret er i hus, er det vigtig at få sat en dato, hvor man indstiller sig på at starte. Det er bare med at komme i gang og komme over den første generthed. Læreren skal tro på udbyttet af projektet og formidle interessen og tage initiativet for eleverne i starten, da det kan være svært for elever at overvinde deres generthed. Når eleverne har prøvet det enkelte gange, opdager de det værdifulde i videooptagelsen, og deres ønske til anvendelse af både video og billeder i undervisningen stiger. Det samme gør deres engagement i at deltage i fremstilling af digitalt undervisningsmateriale. 5. Hvilke resultater, succes - Hvilke resultater og hvilket udbytte fik i ud af det? - skole Vi har opnået fokus på anvendelse af virtuelle redskaber i undervisningen. Det er med til at give os et positivt omdømme, fordi skolen udvikler sig og bruger de digitale medier, som er en stor del af 58

59 elevernes hverdag. - undervisere Lærerne har igennem brugen af videooptagelserne fået mere konkret materiale til anvendelse i forbindelse med evalueringen af eleverne. Der er et fælles materiale som baggrund for evalueringen - ikke kun det som eleven eller læreren mener at have sagt eller hørt. Derudover er videoerne en sidegevinst for lærerne - de kan bruges som et redskab til vidensdeling og refleksion af undervisningen og opgaverne. For evt. nye faglærere vil optagelserne derudover kunne bruges som introduktion til undervisningen. - elever Eleverne har fået større indsigt i egne færdigheder samt et redskab til egen refleksion og selvevaluering. Eleverne har følgende kommentarer til arbejdet med video: Godt at man kan se opgavedemoerne igen og igen. Godt at vi kan se de fejl vi laver, når vi øver. Hop ud i det. Det er ikke svært at tage videoerne, men lidt mærkeligt at se og høre sig selv. Få syn for sagen. - Billeder, video, links m.v. til rådighed? - Hvilke læringspunkter (gode/dårlige)? Lærerne behøver ikke at optage videosekvenser, der er totalt perfekte. Det er vigtigt at fokusere på, at det er en situationsoptagelse, der kan åbne op for refleksion og samtale om løsningsmuligheder. Fremstilling af perfekte videosekvenser tager ikke kun for meget tid at lave men fratager også eleverne muligheden for refleksion og dermed evnen til at udvikle handlekompetence. 6. Fakta om forløbet Kontaktperson Faglærer Connie Lutzke Petersen EUC Syd [email protected] 59

60 7. Muligheder Hvilke muligheder rummer den valgte model Videoerne kan i fremtiden bruges til: Introduktion af undervisning og tandklinikassistentens arbejdsopgaver til f.eks. brobygningselever. Diskussion om og eksemplificering af handlekompetencer, i forhold til elever og eksterne censorer. Diskussion og eksemplificering af karakterskalaen. 60

61 Undervisningsdifferentiering vha. IKT: EUC Vest (dansk) 1. Introside PR-side om forløbet. - Hvad er det vigtigt at slå på? Bilag 10 Vi har valgt at udarbejde et undervisningsforløb i dansk med billedanalyse/reklame, hvor eleverne får mulighed igennem selvstudie at arbejde med kampagner. Vi vil bruge PhotoStory metoden Materialet skal være enkelt, selvinstruerende og skal kunne udføres i forskellige tempi. Samtidig skal materialet også fungere således, at de dygtige elever selvstændigt kan påbegynde arbejdet evt. udenfor klasseværelset, mens de elever der har brug for lærerstøtte og vejledning under opgaveløsningen kan få det. 2. Hvorfor, hvad er meningen med forløbet? - Hvorfor har I valgt at gennemføre et sådant projekt? Vi har valgt metoden dels for at få variation i undervisningen, men også for at give plads til elever med forskellige læringsstile. - Hvad har målet været? - Hvad har der primært været fokus på? At vi som lærere bliver inspireret og stimuleret til at arbejde på nye måder og udvikler nye metoder til at behandle kendte stofområder på. At pleje og nære engagementet og interessen for faget. At udarbejde materiale der tilgodeser alle elever og som giver eleven mulighed for at arbejde med stoffet selvstændigt uden for klassen eller under vejledning i klassen. At udarbejde undervisningsmateriale der er tidssvarende og motiverende, men samtidig også frigiver lærerressourcer. Samtidig tilgodeser opgaven de elever som har brug for at høre/se tingene flere gange. 3. Hvad består det af - Hvad er der sket i forløbet? Vi har udviklet en opgave som indgår i et undervisningsforløb, der omhandler reklame og billedanalyse. Opgaven er lavet med programmet Windows Photo Story og er en informationskampagne for Læger uden grænser. Eleverne arbejder selvstændigt med opgaven, men har forinden fået et teoretisk læreroplæg på klassen. De elever der ikke har brug for lærerhjælp til løsning af opgaven kan arbejde selvstændigt udenfor lokalet. 4. Hvordan gør man? 61

62 Hvilke ressourcer skal Eleverne skal have mulighed for at arbejde elektronisk. det til, for at gennemføre et sådant forløb? - Udstyr Computere og netværk - Menneskelige - Andre Hvordan kommer man i gang? Opgaven lægges i fronter og der laves afleveringsmapper til opgavebesvarelse. 5. Hvilke resultater, succes - Hvilke resultater og hvilket udbytte fik i ud af det? - skole Undervisningen gennemføres i foråret 2012, hvorefter materialet og arbejdsformen bliver evalueret. - undervisere - elever - Billeder, video, links m.v. til rådighed? - Hvilke læringspunkter (gode/dårlige)? 6. Fakta om forløbet Kontaktperson Jonna Vad; [email protected] 7. Muligheder Hvilke muligheder rummer den valgte model 62

63 Undervisningsdifferentiering vha. IKT: EUC Vest (klinik) 1. Introside PR-side om forløbet. - Hvad er det vigtigt at slå på? Bilag 11 Differentiering i opgaveaflevering og mere målbar evaluering af eleverne da evalueringsformen imødekommer flere læringsstile og læse stave svage elever. Give eleverne mulighed for kreativ og anderledes opgaveaflevering, og videndeling med øvrige elever samt tid til øvrige elever da klassen er trindelt i i et ordinært grundforløb og et updated forløb. 2. Hvorfor, hvad er meningen med forløbet? - Hvorfor har I valgt at gennemføre et sådant projekt? Målet er ofte svært at evaluere i forhold til en skriftlig aflevering, da det ofte er afskrift fra lærebøger og kopier fra nettet. Evalueringsformen styrker også elevens samarbejds- og kommunikationsevner i forhold til de kompetencer der skal styrkes for at udøve faget. Eleverne kan trække på forskellige udtryksformer og læringsstile og dette giver et anderledes og mere gennemtænkt og gennemarbejdet resultat af opgaveafleveringen da mere kommer i spil. - Hvad har målet været? Sygdomsudvikling i tænder og tandkød. Mål: Eleven kan udføre arbejdsopgaverne på baggrund af viden om sammenhængen mellem sygdomsudvikling, forebyggelse og behandling samt tandplejens rolle og placering i samfundet. - Hvad har der primært været fokus på? Viden om sygdomsudvikling i tænder og tandkød. 3. Hvad består det af - Hvad er der sket i forløbet? Eleverne får et oplæg i sygdomsudvikling i mundhulen (udarbejdet i PowerPoint med mange fotos og illustrationer) placeret i Fronter! 63

64 Eleverne ser appetitvækker fra opgaveaflevering fra tidligere hold. Arbejdet forgår i grupper på maks. 3 elever der sammen skal udarbejde et informationsmateriale om cariesudvikling og gingivitis hvor målgruppen er småbørn. Se opgave! 4. Hvordan gør man? Hvilke ressourcer skal det til, for at gennemføre et sådant forløb? - Udstyr IT udstyr. Brug af Fronter. 2-3 VADO videooptager.(mange brugte deres egen mobil) - Menneskelige Samarbejde, kreativitet, og inspiration og gode oplæg fra underviser. - Andre Hvordan kommer man i gang? Man starter med at tænke læringsstile i spil for at opnå målbar opgaveaflevering! Eleverne med såvel auditiv taktil visuel og kinæstetisk tilgang kan bidrage til opgaveløsningen. Imødekommer især læse-skrive svage elever. Man ønsker vidensdeling mellem eleverne. 5. Hvilke resultater, succes - Hvilke resultater og hvilket udbytte fik i ud af det? - skole Generelt fik vi samlet flotte kreative afleveringer og fik bedre motiverede og tændte elever i forhold til at arbejde med emnet. Mere målbar evaluering og vidensdeling. Vi fik styrket samarbejde og kommunikation i grupperne. Vi fik læringsstile i spil da der skulle opfindes, organiseres, dramatisere, klippe og tegnes. Vi fik bedre resultater fra læse-skrive svage elever. Vi fik delt materialerne på facebook med øvrig elever og udlærte og fik gode kommentar. Eleverne fik mere ejerskab af opgaven. - undervisere 64

65 - elever - Billeder, video, links m.v. til rådighed? Film kan ses på YOUTUBE Opgave vedhæftet. - Hvilke læringspunkter (gode/dårlige)? OBS! Vigtigt med styring i forhold til at udarbejde video. Er alle i gruppen aktive i processen og ideoplæg, så vi ikke ender med én der bare filmer. 6. Fakta om forløbet Kontaktperson Dorte Madsen - Rikke Andersen EUC Vest. 7. Muligheder Hvilke muligheder rummer den valgte model Den valgte aktivitet rummer mange muligheder for anderledes og mere differentieret og målbar opgaveafleveringer. Modellen bruges i andre sammenhæng på grundforløb og hovedforløbet. Modellen styrker brug af fagtermer/fagudtryk og kommunikationsøvelser generelt. Modellen er også god ved evaluering af praktiske opgaver der filmes mens de udøves. Eleverne har også udarbejdet instruktionsvideoer i forhold til betjening af udstyr og maskiner og hermed vidensdelt. 65

66 Undervisningsdifferentiering vha. IKT: EUC Vest (projekt) 1. Introside PR-side om forløbet. - Hvad er det vigtigt at slå på? Bilag 12 Jeg har valgt, at udarbejde videoer til programmet Microsoft Project, som eleverne bruger til at planlægge deres projekter med, hvilket er en del af faget udformning og opfølgning på planlægning på skoleforløbet H1 på Teknisk design. Jeg vil bruge Camtasia til at uarbejde disse videoer. De skal være korte og omhandle forskellige emner/funktioner. De skal både bruges til, at de dygtige elever selvstændigt kan påbegynde arbejdet inden faget går i gang, og til de elever som har brug for at høre/se tingene flere gange. 2. Hvorfor, hvad er meningen med forløbet? - Hvorfor har I valgt at gennemføre et sådant projekt? - Hvad har målet været? Jeg har valgt metoden pga. setuppet på teknisk design, som er korte oplæg i et lokale, hvor eleverne ikke har mulighed for samtidigt at prøve det på computeren. Herefter skal de selv ind og arbejde med opgaverne, hvor underviseren fungerer som konsulent. At eleverne kan udføre projektplanlægning, herunder tidsplan og ressourcer. - Hvad har der primært været fokus på? At det bliver korte sekvenser, så man kan se enkelte funktioner og ikke bladre i en video for at se små ting. Både forklarer hvordan man udfører instruktionerne og hvorfor. 3. Hvad består det af - Hvad er der sket i forløbet? Materialet består af: Opstart af projekt Opgaver og sammenkædning Ressourcer 4. Hvordan gør man? Hvilke ressourcer skal det til, for at gennemføre et sådant forløb? - Udstyr PC med Camtasia installeret samt høretelefoner med mikrofon. 66

67 - Menneskelige En underviser med kendskab til programmet, overblik og rolig stemme. - Andre Hvordan kommer man i gang? Udarbejder nogle testvideoer og afprøver dem. 5. Hvilke resultater, succes - Hvilke resultater og hvilket udbytte fik I ud af det? - skole - undervisere - elever - Billeder, video, links m.v. til rådighed? - Hvilke læringspunkter (gode/dårlige)? Videoer som er udviklet i Camtasia vil være til rådighed i Fronter og på EUD tube. Godt: Eleverne kan selv gå i gang med opgaverne, og høre videoerne flere gange. Dårligt: Eleverne udfører kommandoerne uden at opnå forståelsen for selve programmet. Frustration. 6. Fakta om forløbet Kontaktperson Lone Hørup, underviser på Teknisk Design, [email protected], Muligheder Hvilke muligheder rummer den valgte model At eleverne kan høre videoerne igen og igen. Kan også bruges på H2, hvor eleverne skal udarbejde en tidsplan i deres afgangsprojekt. 67

68 Undervisningsdifferentiering vha. IKT: EUC Vest (smede) 1. Introside PR-side om forløbet. - Hvad er det vigtigt at slå på? Bilag 13 Det kan bruges til differentiering, gentagelser eksempelvis ved sygdom eller anden fravær 2. Hvorfor, hvad er meningen med forløbet? - Hvorfor har I valgt at Fordi vi ønsker at bygge bro til eleverne og deres forudsætninger gennemføre et sådant projekt? - Hvad har målet været? Lave en enkel video som er brugbar - Hvad har der primært været fokus på? Det faglige, trigonometri 3. Hvad består det af - Hvad er der sket i forløbet? Trigonometri 4. Hvordan gør man? Hvilke ressourcer skal det til, for at gennemføre et sådant forløb? - Udstyr videooptager - Menneskelige Man skal kunne sætte sig i elevens sted - Andre Hvordan kommer man i gang? Man starter med at lave en drejebog, derefter prøver man sig frem 5. Hvilke resultater, succes - Hvilke resultater og hvilket udbytte fik i ud 68

69 af det? - skole - undervisere - elever - Billeder, video, links m.v. til rådighed? Se videoen her - Hvilke læringspunkter (gode/dårlige)? 6. Fakta om forløbet Kontaktperson Harry Pedersen og Dennis Nielsen 7. Muligheder Hvilke muligheder rummer den valgte model 69

70 Bilag 14 Undervisningsdifferentiering vha. IKT: EUC Vest (Teknisk Design Revit) 1. Introside PR-side om forløbet. - Hvad er det vigtigt at slå på? Lærer hjælper elever, (med støtte af videovejledninger) Sikrer læreren mulighed for at kunne differentiere undervisningen til den enkelte elev. Inddrager de fire forskellige læringsstile (synet, hørelsen, følesansen og kroppen). 2. Hvorfor, hvad er meningen med forløbet? - Hvorfor har I valgt at gennemføre et sådant projekt? Vi kunne godt ønske os at eleverne blev mere selvstændige når det kom til problemløsning. Eleverne skal samtidige have mulighed for at arbejde med materialet i det tempo som passer til deres niveau. - Hvad har målet været? - Hvad har der primært været fokus på? Målet har været at udvikle undervisningsmateriale som vejleder den enkelte elev via videovejledninger, således læren kan nøjes med et kort oplæg og efterfølgende yde assistance til de elever der måtte have lidt svære ved materialet. Selvstændig afhjælpning af problem i hverdagen via videooplæg som eleverne har mulighed for at se så mange gange det måtte være påkrævet for at de ville kunne løse opgaven. 3. Hvad består det af - Hvad er der sket i forløbet? Eleverne har fra starten af semesteret fået udleveret 2 stk. bøger indeholdende et læringsforløb i programmet Autodesk Revit Architecture. 4. Hvordan gør man? Hvilke ressourcer skal det til, for at gennemføre et sådant forløb? Læreren starter forløbet med at gennemgå de forskellige procedurer i programmet hvorefter man introducere videovejledningerne. Herefter har elever der følger sig sikre nok til at arbejde forud mulighed for dette, og elever som er lidt mere usikre har mulighed for at benytte sig af både videovejledningerne samt lærens støtte. - Udstyr Undervisningsbøgerne fra Frede Uhrskov, PC, med internetforbindelse samt høretelefoner til videovejledningerne. - Menneskelige Underviseren skal være sat grundig ind i materialet, da eleverne hurtigt vil være på forskellige niveauer i materialet. Eleverne skal være indstillet på at de vil skulle deltage aktivt i at finde løsningen og at 70

71 læren ikke altid vil give dem svaret på det konkrete problem. - Andre Der skal være ro i klasselokalet for at den enkelte elev har de bedste læringsforudsætninger. Samtidige skal undervisningsforløbet køres som et projekt hvor eleverne selv har mulighed for at styrer deres undervisningsforløb i form af pausernes placering. Hvordan kommer man i gang? Man introducere forløbet for eleverne og så sætter man projektet i gang. 5. Hvilke resultater, succes - Hvilke resultater og hvilket udbytte fik i ud af det? Eleverne har været meget tilfreds med undervisningsforløbet da det har givet dem mulighed for at gennemgå materialet i deres eget tempo. - skole Glade og tilfredse elever. - undervisere Jeg fik som undervis frigjort mere tid i de enkelte undervisningsfag således jeg havde mulighed for at hjælpe de elever som havde svære ved materialet. - elever Eleverne har givet udtryk for at materialet har givet dem et større overblik vedr. de krav man som underviser stillede dem over for. De havde mulighed for at se hvilket resultat man som lærer ville have de skulle levere. - Billeder, video, links m.v. til rådighed? Vejledning udarbejdet i Camtasia samt fronter. - Hvilke læringspunkter (gode/dårlige)? Frigørelse af lærerressourcer, bedre undervisningsforløb da man har en kontinuerlig proces i materialet. 6. Fakta om forløbet Kontaktperson Materialet er udarbejdet af Ronald Ed Toliver og tager udgangspunkt i bøgerne fra Frede Uhrskov. 7. Muligheder Hvilke muligheder rummer den valgte model Projektet giver mulighed for samarbejde på tværs af de forskellige fagskoler og på sigt give bedre undervisningsmateriale. 71

72 Undervisningsdifferentiering vha. IKT: HansenBerg (ActiveExpression) 1. Introside PR-side om forløbet. - Hvad er det vigtigt at slå på? Bilag 15 På HANSENBERGS dyrepasseruddannelse bruges faglige quizzer som opfølgning på gennemgået teori og som et aktivt element i undervisningen. Mange af eleverne opnår væsentlig bedre resultater, når de løbende handler ved at svare på en quiz. Derudover er brugen af ActivExpression med til, at der grines mere i undervisningen. 2. Hvorfor, hvad er meningen med forløbet? - Hvorfor har I valgt at gennemføre et sådant projekt? Forløbet tager udgangspunkt i ønsket om i højere grad at gøre eleverne aktive i undervisningssituationen og differentiere gennem brugen af forskellige test og opgavetyper. - Hvad har målet været? Skabe øget motivation ved at gøre eleverne mere aktiv handlende Udvide paletten af opgave- og testtyper via IKT - Hvad har der primært været fokus på? Udgangspunktet for forløbet har været elevernes begejstring for konsolspil og muligheden for at drage nytte heraf i undervisningssituationen. Projektet blev startet op i sammenhæng med ophængning af Epson-projektorer, som også fungerer som interaktiv tavle understøttet af programmet ActivInspire. I ActivInspire kan læreren oprette tests og eleverne kan svare via konsoller (ActivExpression). Konceptet er, at gennemføre tests i et quiz show set-up, der motivere eleverne og skaber en positiv stemning i undervisningsrummet. Elevernes konkurrencelyst vækkes og quizzen bruges til at evaluere elevernes forståelse af den gennemgåede teori. Udgangspunktet har også været at kick-starte brugen af de interaktive tavler ved at afdække, hvordan de interaktive tavler kan bruges til at gøre eleverne mere aktive i undervisningssituationen. 3. Hvad består det af? - Hvad er der sket i forløbet? Forløbet er gennemført på et grundforløb dyrepasser, men kan overføres til alle uddannelsesmæssige sammenhænge og fag. Små quiz shows bruges som løbende opsummeringer såvel som i afslutningen af faglige emner. Quizzerne opbygges med brug af de forskellige svartyper ja/nej, svar i rigtig rækkefølge, svar via korte tekster osv. Quizzerne opbygges med 72

73 video- og lydklip samt cases og svartiden kan indstilles. For at kunne opbygge quizzer skal lærerne have programmet ActivInspire installeret på deres computere. Materialet forberedes på forhånd sammen med det andet kursusmateriale. Når det er tid til at gennemføre en quiz udleveres konsollerne. Eleverne registrer sig med navne, hvorefter quizzen kan begynde. Eleverne afgiver deres svar meget lig brugen af en almindelig mobiltelefon. Når eleverne har svaret registreres det på tavlen. Læreren har forskellige muligheder for samle op på elevernes besvarelser svarstatistikken gemmes og kan efterfølgende bruges til nærmere analyse og fordybelse. 4. Hvordan gør man? Hvilke ressourcer skal det til, for at gennemføre et sådant forløb? - Udstyr ActivExpression (hardware) ActivInspire (program) - Menneskelige - Andre Hvordan kommer man i gang? ActivExpression købes og tages i brug med en projektor og en bærbar computer som minimum. Programmet ActivInspire følger med enhederne. Dækkende vejledninger kan hentes gratis fra Prometheans websted ved oprettelse af bruger (findes kun på engelsk). Det skal dog bemærkes, at den største glæde af systemet opnås i samspil med de interaktive tavler, hvor undervisningsnoterne er udarbejdet i ActivInspire. Der skal påregnes noget tid til at blive fortrolig med systemet og den første opsætning/installation. 5. Hvilke resultater, succes - Hvilke resultater og hvilket udbytte fik i ud af det? 73

74 - skole For HANSENBERG er det vigtigt, at lærerne pædagogisk udvikler nye metoder og inddrager teknologier, som understøtter elevernes læringspræferencer og at eleverne derved opnår mest mulig læring. Undervisningsformerne skal være rigt differentieret og give mulighed for at lære på mange måder både i forhold til læringsstil, fagligt niveau og medieform. - undervisere Som underviser er det blevet nemmere at gennemgå større mængde teoretisk materiale og eleverne opnår en dybere forståelse. Generelt er den pædagogiske pallette blevet større og variationen gør at flere elever kan nås. - elever Mange elever ser quizzerne som et sjovt, men stadig seriøst afbræk. Hvor der er tit grines selvom der faktisk gennemføres en test. Hele situationen omkring quizzen skaber en god stemning på holdet. Eleverne oplever, at det teoretiske materiale bliver mere vedkommende og huskes bedre, når de lejlighedsvist udføre en konkret handling. Så som 4 skarpe spørgsmål. - Billeder, video, links m.v. til rådighed? - Hvilke læringspunkter (gode/dårlige)? Kort HANSENBERG videopræsentation af ActivExpression Den indledende fase kræver forholdsvis meget af underviseren, både i forhold til konkret at blive fortrolig med udstyret samt den nødvendig bearbejdning af undervisningsmaterialet. Omvendt når de første quizzer er udarbejdet, er systemet meget let at bruge og spiller godt sammen med den interaktive tavle. Systemet understøtter på en rigtig god måde at indbygge små quizzer i undervisningsmaterialet og lave en god kombination af indhold såsom tekst, video, billeder, animation osv. og samtidig gøre eleverne aktive og handlende. Systemet er ikke fremtidssikret. ActivExpression har som teknologi sin berettigelse indtil samtlige eller måske halvdelen af eleverne er udstyret med en smartphone. Det er besværligt at skulle koordinere brugen af ActivExpression med de andre undervisere på uddannelsen, da prisen for at udstyre samtlige undervisningslokaler med konsoller pt. ikke vurderes at stå mål udgiften. 74

75 6. Fakta om forløbet Kontaktperson Karsten Jensen, faglærer Organia, 7. Muligheder Hvilke muligheder rummer den valgte model 75

76 Undervisningsdifferentiering vha. IKT: HansenBerg (grafisk tekniker) 1. Introside PR-side om forløbet. - Hvad er det vigtigt at slå på? Bilag 16 Ved brug af facebook og blogs har uddannelsen som Grafisk tekniker på HANSENBERG vist, at elever kan lære mere, blive mere stolte over deres produkter som vises for andre og endelig i højere grad støtte hinandens læreprocesser gennem sociale medier. Eleverne oplever og motiveres af: Rapporter som er meget mere end word-dokumenter. At de bruger værktøjer, de allerede kender og elsker. I højere grad aktivt handler. Skaber en egen virtuel og faglig identitet. Større dialog med virksomheder. 2. Hvorfor, hvad er meningen med forløbet? - Hvorfor har I valgt at gennemføre et sådant projekt? Mange elever er ikke motiveret til at tage noter og arbejde med refleksion i forhold til deres læreprocesser. Eleverne opfatter skrevne noter som gammeldags og værdiløse, hvorimod links, billeder/video og status-meddelelser på sociale medier er værktøjer, eleverne bruger dagligt. Fokus er derfor at finde et alternativt note- og refleksionsværktøj, der kan udover at motivere eleverne også kan understøtte elevernes differentierede arbejde med undervisningsmaterialerne. Et andet aspekt er elevernes oplevelse af, at en rapport kun bliver læst af underviseren og derfor ikke har en værdi efterfølgende. Indholdet på en online blok, et websted eller et socialt medie læses og kommenteres derimod af andre elever og udefrakommende. Eleverne oplever, at der er større krav til indhold såvel som kvalitet, hvilket de allerede kender fra medierne. - Hvad har målet været? Differentiering så vi bedre bliver i stand til at møde eleverne, der hvor de er og med de medier de i forvejen kender, men nu i en undervisningssammenhæng. Eleven som medspiller i hvad, hvor og hvornår der undervises og hvordan. Når eleven har fået en praktikplads, skulle det gerne give en nemmere og bedre 3 parts kontakt. Praktikstedet vil nemt få overblik over elevens forskellige opgaver. Eleverne bliver i stand til at skaffe sig dokumentation for deres 76

77 fagligheder ved hjælp af lyd, video, It og sociale netværk på nettet. Eleverne oplever mange andre afleveringsformer end traditionelle skriftlige opgaver. - Hvad har der primært været fokus på? Brug af sociale netværk til at skabe en tættere dialog med eleverne omkring faglig progression og personlig velvære. Skabe en tæt kommunikation mellem elev, virksomhed og HANSENBERG omkring elevens produkter og undervisningsforløb og herigennem skabe en større sammenhæng i elevens uddannelsesforløb. 3. Hvad består det af - Hvad er der sket i forløbet? Forløbet er gennemført over en 25 ugers periode i grundforløbet på Grafisk tekniker. Første fase er forberedelsen, hvor hele teamets lærere er gået sammen om opbygningen af facebook-siden og definition hvordan den bruges i undervisningen. Facebook-side er en lukket side i første omgang kun for elever og lærere. Kan åbnes op for andre ude fra fx gæsteundervisere m.fl. men det er vigtigt, at der skabes en tryg atmosfære på siden og klare regler for kommunikationen. Lærerne har valgt at oprette en HANSENBERG facebook-profil for ikke at holde et rent skolefokus eleverne benytter normalt en profil. Derudover forberedes en skabelon til elevernes oprettelse blogs. Ved studiestart knyttes eleverne til facebook-siden, det etiske kodeks diskuteres og studierelevante informationer og beskeder oprettes løbende i forløbet. Både elever og lærere kommunikerer med hinanden via Facebook. Hver elev opretter og designer en blog i Wordpress. Eleverne deltager aktivt i udviklingen af bloggene. Det har vist sig, at der altid er nogle elever, som har erfaringer hermed og som oplever en stor tilfredsstillelse i at kunne bruge denne kompetence til glæde for såvel kammerater som lærere. Der udarbejdes en oversigt over alle elevers blogs både på en webside og i Facebook. I det videre forløb arbejder eleverne med deres personlige blog og dokumenterer, kommenterer og reflekterer heri omkring alle deres opgaver og læringsforløbet generelt. Bloggen arbejdes med som elevens elektroniske portfolio, der konstant skal vedligeholdes. 77

78 Et vigtigt element i forløbet er elevernes såvel som lærernes konstante kommentering på de uploadede elementer, som sikrer, den enkelte elev størst mulig differentiering i forhold til løsning af de konkrete opgaver. Lærerne bruger ligeledes elevernes blogs i forbindelse med gennemgang af de enkelte elever og har herved et værdifuldt redskab til at være helt tæt på og opdateret i forhold til eleverne. 4. Hvordan gør man? Hvilke ressourcer skal det til, for at gennemføre et sådant forløb? - Udstyr Wordpress (gratis online tjeneste til oprettelse af blogs) Facebook (gratis online tjeneste) Adgang til computere, tablets og/eller smartphones - Menneskelige Erfaring med opbygning af blogs i Wordpress og opbygning/facillitering af en facebook-side Erfaring med at understøtte eleverne i at opbygge og anvende portfolioer i læreprocessen. Stærkt teamsamarbejde. - Andre Hvordan kommer man i gang? Vigtigst er, at lærerteamet bare kaster sig ud i det. Er entusiastiske og hjælper hinanden. I vil hurtigt opleve, at eleverne er til stor hjælp i forløbet og I vil som lærere kunne fokusere på jeres faglige fokus, så snart teknikken er startet op kan eleverne i høj grad hjælpe hinanden og jer. Fokus bliver Man kaster sig ud i det, man kan ikke falde dybere end at man vender tilbage til den gamle undervisning. 5. Hvilke resultater, succes - Hvilke resultater og hvilket udbytte fik i ud af det? - skole Stor brandingværdi hver gang en elev viser sin blog til omverden. Flere får mulighed for at se, hvad eleverne laver på HANSENBERG og hvor høj kvaliteten er. 78

79 Fremadrettet vurderes blogs at få en stor markedsføringsværdi idet kommende elever i høj grad påvirkes af peers søskende, ældre kammerater osv. Større transparens i HANSENBERGS undervisningsaktiviteter, som kan være med til at sprede de gode pædagogiske ideer og projektforløb og derved opnå kompetenceudvikling i skolens lærergruppe på tværs af uddannelserne. - undervisere Større palet af afleveringsformer. Tættere dialog med eleverne og større dokumentation gennem skriftlig kommunikation på blogs og sociale medier. Den mundtlige kommunikation understøttes af de sociale medier. Frigjort tid som tidligere blev brugt at vejlede omkring den traditionelle rapportform og opfølgning på aflevering heraf. - elever Eleverne afleverede flere afleveringer og i en højere kvalitet. Eleverne støttede i højere grad hinanden i processen og eleverne oplevede det meget motiverende at kunne vælge mellem mange forskellige afleveringsforme. Elever der ikke umiddelbart bryder sig om afleveringer i skreven form, fik afleveret fordi de kunne lave blogs (eportofolio). Eleverne inspirerer hinanden gensidigt på facebook og blogs. - Billeder, video, links m.v. til rådighed? Elevportfolioer Skærmbillede fra lukket facebook gruppe 79

80 - Hvilke læringspunkter (gode/dårlige)? Det skal være nemmere at oprette blogs og samle i en klynge. Der er udelukkende brugt pc ere. Hvilket begrænser kraftig, hvornår vi kan arbejde med værktøjerne. Adgang er digitale redskaber er nødvendig. Det ville være spændene at afprøve tablets og mobiltelefoner til opgaverne. Vi er opmærksomme på, at når vi som underviser har opnået viden om opgaven, at vi også beholder den viden i teamet. Det giver problemer ved opstart af nye hold, hvis den opnåde viden ikke længere er til rådighed i teamet. Dette medfør hele tiden at der skal startes forfra. Vi har lært at ikke den første og bedste blog skabelon ikke nødvendigvis er den bedste, det betyder at vi lige nu arbejder på en skabelon hvor adgangen og tilgangen bliver nemmere, også ved holdstart. 6. Fakta om forløbet Kontaktperson Gitte Kolb, [email protected] Ole Damborg, [email protected] 7. Muligheder Hvilke muligheder 80

81 rummer den valgte model 81

82 Undervisningsdifferentiering vha. IKT: HansenBerg (dyrepasser) 1. Introside PR-side om forløbet. - Hvad er det vigtigt at slå på? Bilag 17 På HANSENBERGS Dyrepasseruddannelse arbejdes med egne videoer fra skolens zoologiske have og stalde til at gøre undervisningen, så praksisnær som mulig. Det er lykkes og både elever og lærere står for optagelserne. Den udvidede brug af video i undervisningen betyder, at undervisningen kan differentieres, da der nu er adgang til en meget større mængde situationer end det traditionelle undervisningsmateriale muliggjorde. Med videoer af egne dyr oplever eleverne at være tæt på dyrene, også selvom at de sidder i et teorilokale. Det er en stor motivation for denne elevgruppe. 2. Hvorfor, hvad er meningen med forløbet? - Hvorfor har I valgt at gennemføre et sådant projekt? For elever på Dyrepasseruddannelsen er det vigtigt, at undervisningen er så praksisnær som mulig. Brugen af video i undervisningen gør det muligt at trække oplevelserne fra staldene ind i teorilokalet og relatere de teoretiske emner til konkrete og aktuelle situationer. - Hvad har målet været? Eleverne: opnår mere læring ved i højere grad at kunne relatere undervisningen til aktuelle, virkelige og genkendelige situationer. oplever undervisning, som i høj grad bygger på videoeksempler fra praksis. oplever at kunne arbejde mere eller mindre praksisnært. - Hvad har der primært været fokus på? Optagelse af aktuelle situationer omkring dyrene (ex. reproduktion, fødsel, adfærd, daglig pasning og berigelse) og anvendelsen heraf for at skabe øget differentiering gennem konkrete videoeksempler og elevernes aktive involvering i optagelsen og bearbejdning af videomaterialet. 3. Hvad består det af - Hvad er der sket i forløbet? På dyrepasseruddannelsen bruges observationer af dyr i mange fag, som biologi, dyr, berigelse, adfærd og flere. I forbindelse med observationerne bruges div. Film klip og eksempler sammen med direkte observationer. For at gøre undervisningen mere aktuel og interaktiv anvendes videoklip af skolens dyr til at vise eleverne eksempler på adfærd. Ved at optage vores egne dyr kan videoklippene 82

83 redigeres til at passe perfekt til diverse emner inden for dyr. Emner såsom: reproduktion, fødsel, adfærd, daglig pasning og berigelse. Ud over skræddersyede klip kan vi også bruge optagelser fra tidspunkter, hvor der normalt ikke er mulighed for at lave observationer. Elever har deltaget i overvejelser i forhold til opsætning af IR-kamera. Elever har deltaget i opsætning, justering og brug af IR-kamera. Optagelser fra kamera er blevet brugt til beskrivelse af projekt, til gennemgang af adfærd med elever og til at lave små klip til undervisningsmateriale. Elever har selv lavet videooptagelser under praktisk undervisning, der senere er brugt til repetition i teori undervisning. Der findes nogle klip på YouTube og der linkes til elevernes videoer på Facebook, så de kan se de fælles klip. Ringmærkning af Latterfugl 4. Hvordan gør man? Hvilke ressourcer skal det til, for at gennemføre et sådant forløb? - Udstyr Videokamera (i dette projekt er brugt Infa-røde videokameraer, de en del af dyrene er nataktive). Stativ og lys Videoredigeringsprogram (MS MovieMaker - standard i Windows) for såvel elever som lærere og elever - Menneskelige Erfaring med videooptagelse/-redigering samt distribution af video(youtube) - Andre Hvordan kommer man i gang? Da projektet i størst muligt omfang udnytter standard værktøjer og gratis tjenester så som YouTube, kan et tilsvarende projekt umiddelbart startes. I dag har mange mobiltelefoner mulighed for at optage video, hvis du ikke har adgang til videokamera. Brug elevernes erfaringer med videooptagelse og -redigering. Der er oftest en enkelt eller flere, som allerede har erfaring hermed og de er gerne meget motiveret for at bidrage. Online ressource se fx 83

84 5. Hvilke resultater, succes - Hvilke resultater og hvilket udbytte fik i ud af det? - skole Internt udvikles undervisningsmateriale som er svært at skaffe og kvalificerer dermed uddannelsens undervisningsmateriale. Udvikling af en ny pædagogisk praksis, hvor teori kan understøttes af konkrete videoeksempler (uafhængig af tid og sted). Praksis trækkes ind i teorilokalet og omvendt understøttes elevernes praktiske arbejde ude i staldene, hvor arbejdsgange kan repeteres forud for gennemførsel (ex via smartphones). Generelt løft af lærernes IT-kompetencer gennem konkrete undervisningsopgaver, samt tilpasning af metoder som bruges ude i det virkelige liv fx Zoologiske haver m.fl. - undervisere Som underviser er det nemmere at relatere teori til praksis, når vi bruger vores egne dyr som eksempler på teorien. Opnår større mulighed for at mere arbejde kan foregå tæt på dyrene hvilket er elevgruppens største ønske. Mulighed for at inddrage situationer, som kun forekommer sjældent (fødsel osv.), i undervisningen, men hvor det fx er muligt at gå hen og se både hoppen og føllet efterfølgende, som udgangspunkt for videre diskussion. Nye læringsformer Observation af dyrs adfærd flere elevgrupper kan få udleveret samme videooptagelse, hvor de via gennemsyn kan spole frem til begivenheder. Meget længere observationer kan analyseres, end hvis eleverne skulle være fysisk tilstede. Refleksion over processer og arbejdsgange. Ved håndtering af dyr udvikles opgaven fra kun at være fokuseret på selve dyret til også at bestå i at betjene videokameraet. Optagelserne bruges efterfølgende til at reflektere over og optimere på udførslen af opgaven, hvilket er et vigtigt element i forhold til differentiering fagligt såvel som i forhold til form. 84

85 - elever Eleverne giver udtryk for, at de har lettere ved at forstå det faglige, når de kan se det på video. Især elever med læse/skrive-vanskeligheder har stor glæde at tilgå informationen via video og at lære gennem konkrete handlinger (fx refleksive processer som beskrevet ovenfor). Elever, der ikke har en god vane i at tage noter, oplever videoklip som en god repetition, når de skal udføre en konkret opgave i den praktiske undervisning (ude ved dyrene). Alle eleverne uanset faglig baggrund bruger YouTube og Facebook og oplever at de kan tilgå lærematerialer gennem kendte kanaler. Eleverne oplever stor tilfredsstillelse ved at bruge kendte værktøjer, hvor de umiddelbart kan deltage i produktionen af det fælles undervisningsmateriale. Klippene fra undervisningen tilgås via YouTube og Facebook. Eleverne passer selv vores dyr i perioder og har derfor et personligt forhold til de dyr vi bruger til at illustrere adfærd og lignende, dette motiverer mange elever til fordybelse og læring. - Billeder, video, links m.v. til rådighed? Hvilke læringspunkter (gode/dårlige)? Det er vigtigt, at teknikken fungere og er umiddelbar tilgængelig. Da undervisningen funderes herpå, men også at eleverne ikke opliver spildtid i undervisningen eller at skolens udstyr er ustabilt. Brug eventuelt i højere grad elevernes eget udstyr fx mobiltelefoner, hvor det er muligt. Det er svært at indtænke alle anvendelsessituationer og det er derfor nødvendigt at tilpasse konceptet undervejs i processen. Fx er der opstået nye ønsker/behov for videokameraer med højere opløsning samt kameraer til udendørs brug. 6. Fakta om forløbet Kontaktperson Karsten Jensen, [email protected] 7. Muligheder Hvilke muligheder rummer den valgte Der er mulighed for at involvere eleverne i fremstillingen af undervisningsmaterialer og bruge dette faktum aktivt i 85

86 model differentieringen ud fra såvel elevers kompetencer som præferencer (ex. læringsstile). Eleverne oplever større mening med og involvering i undervisningen. Der har været tekniske problemer med strøm til kamera, ét kamera er defekt og der arbejdes stadigt med optimal opsætning af kamera. Kamera med højere opløsning og evt. udendørs kamera kunne ønskes. 86

87 Undervisningsdifferentiering vha. IKT: IBC Aabanrra (Mac-klasse) 1. Introside PR-side om forløbet. - Hvad er det vigtigt at slå på? Bilag 18 Macklassen på IBC Aabenraa Kan man differentiere undervisningen ved at give eleverne mulighed for at bruge forskellige IKT-baserede muligheder i opgavearbejdet? På IBC Aabenraa har vi høstet en del gode erfaringer i forhold til dette spørgsmål I vores såkaldte Macklasse. I august 2011 startede et forsøg på IBC' 2-årige HG-uddannelse. På IBC Aabenraa er der oprettet en klasse, hvor elevernes primære arbejdsredskab er en Macbook. Der er oprettet tilsvarende klasser på afdelingerne i Kolding og Fredericia. Denne projektbeskrivelse handler imidlertid om erfaringerne fra Aabenraa. Baggrund Filosofien bag Macklassen er bl.a. at sikre eleverne lige adgang til at gøre brug af it-teknologiens palette af muligheder for at lave evalueringer på forskellige måder. Endvidere er der med 1:1-princippet er åbnet for, at eleverne let kan få adgang til undervisningsmaterialer, der rækker ud over de traditionelt skriftlige. På den måde får eleverne mulighed for at gennemgå undervisningsforløb baseret på forskellige former for faglig præsentation, der alle fører frem til målene for fagenes bekendtgørelser. Kort om erfaringerne Generelt har vi haft gode erfaringer med Macklassen. Den har for mange været medvirkende til at højne den faglige standard på indholdssiden, fordi det daglige arbejde med MacBook en har givet dem øvelse og rutine i forhold til it. 2. Hvorfor, hvad er meningen med forløbet? - Hvorfor har I valgt at gennemføre et sådant projekt? Fordi vi har været nysgerrige efter at, se hvilken udvikling det fører til, når en MacBook bliver elevernes primære arbejdsredskab. 87

88 - Hvad har målet været? - Hvad har der primært været fokus på? Målet har været at undersøge, hvordan it kan hjælpe eleverne i forhold til tilegnelse af fagligt stof og i arbejdet med evalueringer og opgaver Første års to fokusområder Fokus det første år har været at se på, hvordan de lyd- og videoredigeringsprogrammer som MacBook en har, kan åbne feltet for de elever, der kan have nytte af at afrapportere på andre måder end den traditionelt skriftlige. Sagt med andre ord, så har vi koncentreret os om, at differentiere på elevernes metode, når de arbejder med stillede opgaver. Desuden har der været arbejdet med, hvordan vi kan differentiere præsentationsmåderne i forhold til stoffet ved at lave lyd- og filmklip som supplement til det skriftlige stof. 3. Hvad består det af - Hvad er der sket i forløbet? Differentiering som elevernes metodevalg Det at eleverne har en MacBook som deres primære arbejdsredskab betyder, at vi som lærere har kunnet få eleverne til at aflevere og fremlægge de stillede opgaver på forskellige måder. På den måde er differentieringen i høj grad kommet til at ligge i forhold til elevernes metodevalg. I forbindelse med mange af de stillede opgaver får de mulighed for at vælge, hvorvidt de vil aflevere traditionelt skriftligt, lave en lydfil eller en videooptagelse. Det virker godt i forhold til de elever, der har svært ved at motivere sig selv til eller har svært ved at overskue - at gå i gang med et skriftligt projekt. Vi kørte et introforløb, hvor alle elever skulle producere en film - det primære formål var, at give alle elever kendskab til mediet, så de kunne opleve, hvad det kunne bruges til, uanset om den enkelte elev favoriserer det skriftsproglige som evalueringsform. Til de elever, der har meget svært ved at håndtere opgaver med en bare tilnærmelsesvis løs struktur, er der blevet brugt onlineopgaver medmultiple choice tilsnit. Uanset hvad man måtte mene om denne opgavetype,så har det vist sig, at det kan være et brugbart alternativ til, ateleverne slet ikke kommer i gang med at løse en opgave. Og for stærke elever, der kan operere på et højere taksonomisk niveau, er multiple choice-opgaverne udmærkede til at tjekke hukommelse og forståelse af stoffet. 88

89 Differentiering på gennemgang af fagligt stof For nogle elever kan det være svært at absorbere større tekstmængder. MacBook¹en giver underviserne mulighed for relativt hurtigt at producere små videoer eller lydfiler, der kan ²oversætte² stoffet til billeder og lyd uden at der gives køb på substansen og dybden i indholdet. MacBook¹en er også et glimrende værktøj til at lave små skærmoptagelser i forhold til instruktioner. På den måde får eleverne adgang til flere måder at tilegne sig stoffet på. 4. Hvordan gør man? Hvilke ressourcer skal det til, for at gennemføre et sådant forløb? - Udstyr MacBook med programmerne imovie, Garageband og Microsoft Office til Mac eller Apples Officealternativ; Pages, Keynotes og Numbers - Menneskelige Interesse for at bruge it og være indstillet på, at selv om vi kalder den unge generation for it-natives, så har de fleste brug for en del coaching i brug af programmerne i starten. - Andre Hvordan kommer man i gang? 1. Undersøger finansieringsmodeller hos den danske leverandør af Apple, ATEA. 2. Hands-on kursus til undervisere i brug af imovie og Garageband og i brug af Mac en i det hele taget. 3. Inddrager lærere, der brænder for et sådant projekt 4. Søger på nettet for at finde alle de muligheder der også ligger her på området for it-værktøjer Starter gerne her på C4LPT der linker til mange forskellige tjenester. 5. Huske rpå, at man ikke behøver udvikle film og lydfiler som professionelle. Det der er vigtigt er i sidste ende indholdet. 89

90 5. Hvilke resultater, succes - Hvilke resultater og hvilket udbytte fik i ud af det? - skole At vi har fået mulighed for at arbejde med fremtidens skole i nutiden - undervisere Det er blevet lettere at tilrettelægge undervisningen i en it-ramme, fordi alle elever har adgang til det samme. - elever Det har helt klart ført til en rutine og øvelse i at bruge it rent fagligt. De har også haft den positive bi-effekt, at traditionelle afleveringsopgaver generelt har haft en høj standard. - Billeder, video, links m.v. til rådighed? Udfordringen for eleverne er til stadighed, at de sociale medier såsom Facebook har en tendens til at gribe lidt forstyrrende ind i undervisningen særligt når adgangen står lige foran dem. En liste over nogle af de tjenester, der er gjort brug af. Center for Learning & Performance Tools (man bør være opmærksom på at ældre dele af mediebanken ikke kan afspilles direkte via Mac ens Quicktime-afspiller) Upload af elevernes opgaveløsninger upload af how-to videoer upload af undervisningsvideoer

91 Fra Macklassen Video om fremtidens HG lavet af Macklassen Videoer fra undervisningen er ikke offentliggjort af hensyn til elevernes integritet. Men kontaktpersonen står gerne til rådighed med vejledning - Hvilke læringspunkter (gode/dårlige)? Læringspunkter At der kan arbejdes mere med, hvordan IKT kan bruges i undervisningsdifferentiering. Differentiering på opgaveudformninger: En af de ting, som vi planlægger at arbejde mere med i det kommende er det i undervisningsdifferentieringen så klassiske tema: Hvordan kan vi udforme differentierede opgaver som tilgodeser den enkelte elevs behov? Og i tillæg hertil hvordan kan informationsteknologien hjælpe? Hvilke programmer/tjenester vil kunne bruges? Hvor kan man være varsom i forhold til, at informationsteknologien ikke bare bliver et redskab til og for de stærkeste og mest motiverede elever men også kan mobilisere fagligt svage så grøften ikke bliver for stor? Her undersøges pt. i hvilket omfang services, der tilbyder produktion af e-læringsforløb kan være en støtte. At eleverne oparbejder rutine og stor øvelse i at bruge en computer fagligt. At elever der er svage skriftligt har mulighed for at vise, at de erg ode på it-området At det kræver struktur i undervisningen at sikre, at eleverne ikke bliver forstyrrede af sociale medier, som de har meget let adgang til. At man kan se på, hvordan de sociale medier kan inddrages I undervisningen, hvor dette er tjenligt. At man også vil kunne lave en lignende model ved at gøre brug af Windows-baserede bærbare. At der kræves mere af læreren i forhold til at gennemtænke/gentænke formidling af stof 91

92 6. Fakta om forløbet Kontaktperson Anita Fischer, Muligheder Hvilke muligheder rummer den valgte model Se punkt 5 92

93 Undervisningsdifferentiering vha. IKT: Kold College (dyrepasser) 1. Introside PR-side om forløbet. - Hvad er det vigtigt at slå på? Bilag 19 At der skabes bedre muligheder for kommunikation mellem elever og underviser fordi den praktiske del af undervisningen foregår på forskellige områder på skolen, og underviseren derfor ikke har mulighed for at være ved alle eleverne konstant. 2. Hvorfor, hvad er meningen med forløbet? - Hvorfor har I valgt at gennemføre et sådant projekt? For at forsøge at integrere andre medier, og derigennem forbinde forskellige fag. - Hvad har målet været? - Hvad har der primært været fokus på? At IT som redskab skulle binde forskellige fag sammen, der kunne understøtte og udnytte hinanden og dermed optimere læring og forståelsen, samtidig med at eleverne fik arbejdet med forskellige former for IT. At IT er et redskab/medie der binder to ellers ret forskellige fag sammen. Hvordan man tilrettelægger opgaven med brug af IT, således at den understøtter og udbygger differentieringsmulighederne, samt skaber forståelsesbro mellem fagene. 3. Hvad består det af - Hvad er der sket i forløbet? Eleverne arbejder derfor selvstændigt med udleverede opgaver, vejledt af læreren over Walkie-talkie. Dette giver i høj grad mulighed for at differentiere undervisningen, idet læreren nødvendigvis må tage udgangspunkt i elevernes evne til at forstå og udføre opgaven selvstændigt. Eleverne arbejder med opgaver, som underviseren i forvejen har lagt ud ved de forskellige arbejdsstationer, og er således efterfølgende i radiokontakt med eleverne. Underviseren kan desuden tilkaldes hvis eleverne står med problemer, som ikke kan løses over Walkie-talkien. Eleverne udfører den udleverede opgave på arbejdsstationen. Undervejs tager eleverne billeder og/eller optager et lydspor med deres mobiltelefon af relevante elementer i deres opgaveløsning. Billederne/lyd skal dokumentere arbejdsgangen samt centrale elementer i opgaven. 93

94 Eleverne lægger efterfølgende billederne på en Facebook/eller You Tube. De skal fremlægge deres opgaveløsning for resten af holdet. Opgaven giver mulighed for at eleverne arbejder selvstændigt med opgaveløsning, og hvor det er op til eleverne at finde deres egen løsning på en given opgave. Dette giver et bedre grundlag for indlæring og skaber bedre differentieringsmuligheder i undervisningen. Ved fremlæggelsen skal faglæreren deltage for at vurdere om eleverne har forstået arbejdsprocessen samt vurdere på øvrige elementer, der måtte fremgå af deres billeder f.eks. arbejdsmiljø, dyrepsykologi. 4. Hvordan gør man? Hvilke ressourcer skal det til, for at gennemføre et sådant forløb? - Udstyr Der skal være installeret Walkie-talkie udstyr samt mulighed for at eleverne kan optage billeder af deres proces og senere formidle det til andre. Det kræver bl.a. at der er PhotoStory 3 på alle skolens computere. - Menneskelige Eleverne skal have tid og ro til både at lære programmet at kende, forstå opgaven og have tiden til at tage billederne i køkkenfagene. Der skal ikke jages igennem - Andre Lærerne skal kunne se ideen og mulighederne i at eleverne skal arbejde med at producere billeder og således reflektere over deres egen proces. Hvordan kommer man i gang? Underviser skal blot beslutte det 5. Hvilke resultater, succes - Hvilke resultater og hvilket udbytte fik i ud af det? - skole - undervisere - elever 94

95 - Billeder, video, links m.v. til rådighed? - Hvilke læringspunkter (gode/dårlige)? 6. Fakta om forløbet Kontaktperson Sine Christensen ([email protected]) 7. Muligheder Hvilke muligheder rummer den valgte model 95

96 Undervisningsdifferentiering vha. IKT:Kold College (jordbrug) 1. Introside PR-side om forløbet. - Hvad er det vigtigt at slå på? Bilag 20 At der gennem forløbet kan skabes sammenhæng mellem IT og praktisk arbejde i et områdefag på en sådan måde, at der skabes bedre forståelse, læring og formidling Da der arbejdes med IT, billeder, lyd og tekst, er det muligt at arbejde med et genstandsfelt fra forskellige vinkler og på forskellige niveauer, hvilket giver et bedre grundlag for differentieringsmuligheder i undervisningen. 2. Hvorfor, hvad er meningen med forløbet? - Hvorfor har I valgt at gennemføre et sådant projekt? For at forsøge at integrere andre medier, og derigennem forbinde forskellige fag. - Hvad har målet været? - Hvad har der primært været fokus på? At IT som redskab skulle binde forskellige fag sammen, der kunne understøtte og udnytte hinanden og dermed optimere læring og forståelsen, samtidig med at eleverne fik arbejdet med forskellige former for IT. At IT er et redskab/medie der binder to ellers ret forskellige fag sammen. Hvordan man tilrettelægger opgaven med brug af IT, således at den understøtter og udbygger differentieringsmulighederne, samt skaber forståelsesbro mellem fagene. 3. Hvad består det af - Hvad er der sket i forløbet? Et udvalgt grundforløbshold arbejder med en konkret opgave i deres områdefag og tager billeder af deres arbejdsproces. Billederne skal dokumentere arbejdsprocessen og eleverne skal overveje hvilke elementer der skal tages i samme billede, hvor mange billeder der skal bruges og hvordan fremstillingen og formidlingen kan understøttes af lyd og tekst. F.eks. at det er bedst at eleverne arbejder i mindre grupper og billederne bliver lagt i en fælles mappe, da der er udeblivelser og nogle mobiltelefoner der ikke kunne tage ordentlige billeder. En fælles mappe sikrer at alle har adgang til billederne. 1. Opgaven fremlægges i it. Eleverne bliver introduceret for 96

97 PhotoStory og de muligheder der er. 2. Opgaven i områdefaget præciseres. Hvad skal formidles? 3. I it skal eleverne overveje hvordan de vil gribe opgaven an. Hvor mange billeder, hvornår klippes der, hvilket lydspor hvad skal siges, og hvilken tekst vil være relevant at inddrage overskrifter, billedtekst m.m. 4. Eleverne tager billeder i områdefaget. 5. Eleverne arbejder med opgaven i it og reflekterer over arbejdsprocessen; sætter billeder i rækkefølge, tilføjer effekter. 6. Eleverne fremviser deres PhotoStory i for deres hold på whiteboards. Faglæreren kan deltage, for at vurdere om eleverne har forstået arbejdsprocessen samt vurdere på øvrige elementer der måtte fremgå af deres film f.eks. arbejdsmiljø, biologi, plantesundhed. 4. Hvordan gør man? Hvilke ressourcer skal det til, for at gennemføre et sådant forløb? - Udstyr Der skal være installeret PhotoStory 3 på alle skolens computere. - Menneskelige Eleverne skal have tid og ro til både at lære programmet at kende, forstå opgaven og have tiden til at tage billederne i køkkenfagene. Der skal ikke jages igennem.. - Andre Lærerne skal kunne se ideen og mulighederne i at eleverne skal arbejde med det samme område i forskellige fag og de skal kunne bærer eleven med over i de andre fag. Være involveret og vide hvad eleverne skal bruge billederne til og vide hvornår de skal bruges. Hvordan kommer man i gang? Underviserne fra forskellige fagområder skal arbejde sammen og kende til de forskellige områder og emner som eleverne arbejder med i de forskellige fag. Dernæst kan man udvikle opgaver hvor IT kan bringe fagene sammen. 5. Hvilke resultater, succes - Hvilke resultater og Opgaverne er blevet afleveret tidligere end normen! hvilket udbytte fik i ud af det? - skole 97

98 - undervisere Undervisningen bliver mere levende og nærværende for eleverne. Underviseren i de to fag, får et bedre overblik over hvad eleverne arbejder med i de praktiske fag og kan bedre koble eget fag til elevernes øvrige skolearbejde, hvilket betyder at fagene er langt mere meningsskabende. - elever God sammenhæng mellem de faglige elementer og selve tilgangen til de fag som de er knyttet an til. Eleverne opnåede et ejerskab i forhold til billederne og ville gerne have det tog sig rigtigt ud, Det var en rigtig god måde at repetere på eleverne bliver tvunget til at tænke over rækkefølgen i deres arbejdsgange og metodikker i køkkenet. Det kan bruges fremadrettet for eleven som emne/fremgangsmåde ved eksamen og som materiale til en præsentationsportfolio i forbindelse med at søge læreplads. - Billeder, video, links m.v. til rådighed? - Hvilke læringspunkter (gode/dårlige)? Det er vigtigt at alle billeder bliver gemt i en fælles elektronisk mappe, således at de elever der enten ikke har en mobil med kamera eller som var fraværende, stadig kan være med og deltage i opgaven. Det giver en god social sammenhængskraft på selve holdet. Det var utilsigtet og ikke et punkt som vi overhovedet havde tænkt på, men det er tydeligt at eleverne på holdet har et bedre socialt miljø. Eleverne har efterfølgende fortsat med at tage billeder af deres arbejde i køkkenet. 6. Fakta om forløbet Kontaktperson Sine Christensen ([email protected]) 7. Muligheder Hvilke muligheder rummer den valgte model Den kan bruges på et hvert fag i en masse forskellige sammenhænge. Den kan også bruges til at fokusere på enkeltdele, ex en bestemt tilberedningsmetode. 98

99 Undervisningsdifferentiering vha. IKT: Kold College (levnedsmiddel) 1. Introside PR-side om forløbet. - Hvad er det vigtigt at slå på? Bilag 21 At der gennem forløb med IT, kan skabes sammenhæng mellem fag som f.eks. køkkenpraktik og dansk. Derigennem understøttes og udbygges elevernes forståelse og læring af fagene. Da der arbejdes med IT, billeder, lyd og tekst, er det muligt at arbejde med et genstandsfelt fra forskellige vinkler og på forskellige niveauer, hvilket giver et bedre grundlag for differentieringsmuligheder i undervisningen. 2. Hvorfor, hvad er meningen med forløbet? - Hvorfor har I valgt at gennemføre et sådant projekt? For at forsøge at integrere andre medier, og derigennem forbinde forskellige fag. - Hvad har målet været? - Hvad har der primært været fokus på? At IT som redskab skulle binde forskellige fag sammen, der kunne understøtte og udnytte hinanden og dermed optimere læring og forståelsen, samtidig med at eleverne fik arbejdet med forskellige former for IT. At IT er et redskab/medie der binder to ellers ret forskellige fag sammen. Hvordan man tilrettelægger opgaven med brug af IT, således at den understøtter og udbygger differentieringsmulighederne, samt skaber forståelsesbro mellem fagene. 3. Hvad består det af - Hvad er der sket i forløbet? Underviseren for hhv. dansk og køkkenfaget mødtes og planlagde opgaven i forhold til praktiske elementer, samt forankring af fælles udgangspunkt. Eleverne blev præsenteret for opgaven i køkkenfaget og udbygget efterfølgende i dansk og IT. Der viste sig forskellige læringspunkter undervejs i forløbet. F.eks. at det er bedst at eleverne arbejder i mindre grupper og billederne bliver lagt i en fælles mappe, da der er udeblivelser og nogle mobiltelefoner der ikke kunne tage ordentlige billeder. En fælles mappe sikre at alle har adgang til billederne. 99

100 4. Hvordan gør man? Hvilke ressourcer skal det til, for at gennemføre et sådant forløb? - Udstyr Der skal være installeret PhotoStory 3 på alle skolens computere. - Menneskelige Eleverne skal have tid og ro til både at lære programmet at kende, forstå opgaven og have tiden til at tage billederne i køkkenfagene. Der skal ikke jages igennem.. - Andre Lærerne skal kunne se ideen og mulighederne i at eleverne skal arbejde med det samme område i forskellige fag og de skal kunne bærer eleven med over i de andre fag. Være involveret og vide hvad eleverne skal bruge billederne til og vide hvornår de skal bruges. Hvordan kommer man i gang? Underviserne fra forskellige fagområder skal arbejde sammen og kende til de forskellige områder og emner som eleverne arbejder med i de forskellige fag. Dernæst kan man udvikle opgaver hvor IT kan bringe fagene sammen. 5. Hvilke resultater, succes - Hvilke resultater og Opgaverne er blevet afleveret tidligere end normen! hvilket udbytte fik i ud af det? - skole - undervisere Undervisningen i Dansk og IT bliver mere levende, nærværende for eleverne. Underviseren i de to fag, får et bedre overblik over hvad eleverne arbejder med i de praktiske fag og kan bedre koble egen fag til elevernes øvrige skolearbejde, hvilket betyder at fagene er langt mere meningsskabende. - elever God sammenhæng mellem de faglige elementer og selve tilgangen til de fag som de er knyttet an til. Eleverne opnåede et ejerskab i forhold til billederne og ville gerne have det tog sig rigtigt ud, Det var en rigtig god repetitionsform eleverne bliver tvunget til at tænke over rækkefølgen i deres arbejdsgange og metodikker i køkkenet. Det kan bruges fremadrettet for eleven som emne/fremgangsmåde ved eksamen og som materiale til en præsentationsportfolio i 100

101 forbindelse med at søge læreplads. - Billeder, video, links m.v. til rådighed? Det er vigtigt at alle billeder bliver gemt i en fælles elektronisk mappe, således at de elever der enten ikke har en mobil med kamera eller som var fraværende, stadig kan være med og deltage i opgaven. - Hvilke læringspunkter (gode/dårlige)? Se her et lille udpluk af billederne (Photostory) Det giver en god social sammenhængskraft på selve holdet. Det var utilsigtet og ikke et punkt som vi overhovedet havde tænkt på, men det er tydeligt at eleverne på holdet har et bedre socialt miljø. Eleverne har efterfølgende fortsat med at tage billeder af deres arbejde i køkkenet. 6. Fakta om forløbet Kontaktperson [email protected] 7. Muligheder Hvilke muligheder rummer den valgte model Den kan bruges på et hvert fag i en masse forskellige sammenhænge. Den kan også bruges til at fokusere på enkeltdele, ex en bestemt tilberedningsmetode. 101

102 Undervisningsdifferentiering vha. IKT: Mercantec (levnedsmiddel) 1. Introside PR-side om forløbet. - Hvad er det vigtigt at slå på? Bilag 22 Dette forløb har fokus på at øge indlæring hos eleverne, hvilket opnås gennem en implicit styrkelse af elevernes refleksprocesser, samt ved at give dem muligheder for ikke kun at skulle arbejde med tekstbaserede værktøjer. Målgruppen i forløbet er grundforløbselever fra levnedsmiddelafdelingen på Mercantec i Viborg, som flere gange i løbet af grundforløbet udarbejder individuelle præsentationer af deres fremstillingsproces. Hertil anvender de PhotoStory, hvor hver elev, ud fra stillbilleder af fremstillingsprocessen, udarbejder en lille video med bevægelser og speak. Fremgangsmåden betyder, at de skal tage stilling til og gennemgå fremstillingsprocessen både før, under og efter. 2. Hvorfor, hvad er meningen med forløbet? - Hvorfor har I valgt at gennemføre et sådant projekt? Baggrunden for forløbet har været at styrke elevernes planlægningsproces, samt at få dem til at reflektere på flere forskellige måder i forbindelse med fremstilling af en ret. Hertil er valgt it-værktøjet PhotoStory, hvor eleverne først skal tænke processen igennem og tage stilling til hvilke billeder, der skal tages i fremstillingsprocessen. Efterfølgende skal de tage stilling til hvad der skal stå på billederne, hvad der skal fortælles undervejs samt hvilke bevægelser, der skal være i billederne. Derudover skal de udarbejde og indtale speak til processen, fx som en elektronisk opskrift. Produktet bliver en video som viser og beskriver fremstillingsprocessen. Erfaringer fra tidligere forløb viser, at denne fremgangsmåde styrker deres indlæring, idet de bliver mere bevidste om processen. Formålet er derfor at øge elevernes refleksion i læringsprocessen, med udgangspunkt i tesen om at jo mere de reflekterer over det, de arbejder med, jo bedre indlæring. Formålet har også været at erstatte noget af det skriftlige, som ofte er en barriere for flere elever. - Hvad har målet været? Målet har været at skabe en bedre læring for eleverne og derved en bedre forståelse for det, de laver. Når de arbejder i køkkenet med forskellige opskrifter, er der mange tekniske begreber i spil. De kan for 102

103 så vidt godt udføre dem, men det kan godt være svært samtidig at forstå de tekniske begreber samt bagefter at huske hvad det er, de egentlig har lavet. Ved at de først skal udarbejde speak til billederne og derefter indtale det, kan de bedre huske begreberne og forstår dem, så hvis man f.eks. siger blanchere, så ved de, hvad det er. - Hvad har der primært været fokus på? Eleverne arbejder løbende med PhotoStory i hele skoleforløbet, som er på 20 uger. Inden de går i gang med en ret, skal de først tænke igennem hvor det kunne være naturligt at tage billeder i processen. Man kunne i princippet også lave en video, men den ville blive lang og det kræver mere at skulle redigere denne bagefter. Når de tager billederne skal der overvejes nærmere, hvor der er vigtige overgange fra en proces/tilberedningsmetode til en anden. De tager fx billeder af de enkelte råvarer, under tilberedningen og efter tilberedningen. Under tilberedningen af retten øges deres opmærksom på processen, da de løbende skal tænke over, hvornår de skal tage billederne. Der kan så gå nogle dage inden de udarbejder deres PhotoStory, hvor de ser billeder igennem, og derved løber processen igennem igen fra råvarer til den færdige ret. Når man arbejder som kok eller ernæringsassistent, kræves det, at man kan lave en arbejdsplan for sit eget arbejde. Det gælder specielt for ernæringsassistenterne. Til deres svendeprøve stilles der utroligt store krav til, at deres arbejdsplan er nøjagtig. De bliver spurgt til eksamen om de har fulgt arbejdsplanen. Jo bedre man er til at lave en arbejdsplan, jo mindre stresset bliver man også, fordi man kan tilrettelægge sin egen dag på fornuftig vis, så man når det hele, og der ikke er gæster, der sidder og venter. I klassen er der mange elever, der er rigtig stærke, men der er også elever, der har problemer med at læse og skrive. Mange af eleverne bryder sig ikke om det skriftlige, enten fordi de er trætte af det efter folkeskolen eller fordi de ikke er så gode til det. I PhotoStory er der mulighed for at skrive sin speak ind ved billederne, inden den skal indtales, og det er der faktisk rigtig mange, der gør. Dvs. at de både skriver og speake det, og så er vi kommet rigtig langt omkring paletten. Det er dog kun speaket der er med i det færdige produkt. PhotoStory erstatter dog ikke det skriftlige helt, men den er et supplement til rapporten. I rapporten fordyber de sig i forskellig fakta viden omkring fx fjerkræ, og så har vi været i køkkenet og har arbejdet 103

104 med fjerkræ, hvor har de taget billeder og har så efterfølgende lavet deres PhotoStory. Når de afleverer deres skriftlige projekt vedhæfter de PhotoStory en. En af fordelene ved PhotoStory er, at man lynhurtigt kan se den igennem. Underviseren anvender PhotoStory på den måde, at han lytter den igennem og ser, hvad de har lavet, og så kommenterer på den. Det kan være at han synes, der mangler et billede i produktionen, i den proces, der har været. Det kan også være, at han synes, at de mangler nogle fagudtryk, som er vigtige i forhold til branchen. Det kan også være, at de ikke er konkrete nok. Han plejer at sige til dem, at de skal bruge deres PhotoStory som en elektronisk opskrift, og at man skal kunne give den til en, som ikke har forstand på at lave mad. Det har hjulpet dem, at de har fået dannet det billede inde i hovedet. I starten var der ting, der ikke var fyldestgørende nok, men så får de den retur, og de kan lynhurtigt gå ind og tilrette i billederne og lægge noget andet speak på, hvorefter de sender den tilbage til godkendelse. 3. Hvad består det af - Hvad er der sket i forløbet? Eleverne blev ret tidligt i grundforløbet introduceret for PhotoStory, og de fik programmet installeret på deres egne computere. Efter introduktionen sad de og legede lidt med nogle tilfældige billeder, og gik så i gang. Siden har den været en rimelig implicit del af deres undervisning. Når de er i køkkenet, tager de billeder, og så går de ofte hjem og arbejder med dem. Der er sågar elever, som ikke tager billederne i klassen, men som i stedet går hjem og laver retten der, samtidig med at de tager billeder heraf. Det er de selvfølgelig velkomne til, så får de lavet retten en gang mere. Så forløbet har egentlig været, at de ret hurtigt blev introduceret til PhotoStory, og så har den ellers bare været implicit i undervisningen. De anvender det dermed løbende, så det bliver en naturlig del af det hele. PhotoStory-delen bliver evalueret sideløbende med rapporten. Eleverne bruger den som refleksion på hvad det er, de har lært i løbet af dagen. De kan gå hjem og kigge på billederne og opskriften og indtale og reflektere over, hvad det er, de har lavet. Det er en vigtig del af læringen. 4. Hvordan gør man? Hvilke ressourcer skal det til, for at gennem- 104

105 føre et sådant forløb? - Udstyr PhotoStory er et gratis program, der kan downloades fra Microsoft. Se på link til PhotoStory 3 på under Billed og foto. Eleverne skal have adgang til et kamera, men de kan også anvende deres egne mobiltelefoner. - Menneskelige PhotoStory er nem at komme i gang med for både undervisere og elever. - Andre Hvordan kommer man i gang? PhotoStory kræver ikke ret meget. Det ligger som et lille, gratis program på internettet, som eleverne selv downloader og installerer. De fleste elever har deres egen bærbare computer med, hvorpå de installerer programmet. Det er et nemt lille program at finde ud af, så for mig som underviser har det ikke været svært at sætte mig ind i, og det har heller ikke været svært at formidle det videre og få andre til at bruge det. Den eneste barriere kan være, at det for nogle er en ny måde at gøre tingene på. De har også tidligere skullet tage billeder af det, de laver, men har her skullet skrive tekst til billederne, som de printe det ud og afleverede. Eleverne er rimelig fortrolige med at bruge it og med at bruge billeder, og når man så kan få lidt bevægelse på billederne og der dermed kommer lidt liv ind i det, så synes de, det er sjovt at bruge. Jeg kom i gang med det fordi jeg sad og tænkte, hvordan kan jeg få eleverne til at reflektere anderledes. Jeg vidste jo, hvad jeg havde med at gøre. Jeg havde nogle praksis-ting, der skulle gøres i et køkken, der skulle tilberedes noget mad. Jeg har været inde og se andre undervisere og har set, at man der underviser i rigtig mange tilberedningsmetoder på en gang, hvor jeg bagefter tænker: hvordan skal de elever kunne bundfælde alt det, de har lært i dag, hvis de f.eks. har haft gang i fem forskellige tilberedningsmetoder. Det er svært for dem, hvis de så ikke kommer til at lave det igen. Der tænker jeg, at jeg har noget praksis, der skal laves med hænderne. Jeg koger det ned, så de ikke skal lave så mange ting ad gangen, og de kan måske endda prøve at lave det flere gange på samme dag. Derudover kan de arbejde med PhotoStory, hvor de kan gå ind og reflektere via deres billeder, som de har taget. Det gør, at de bedre husker det, de har lavet. 105

106 Så jeg synes, at den måde, man kan komme i gang på er ved at kigge på det forløb, man skal undervise i, og man kan kigge på om der er noget, som det kan være relevant at tage billeder af og efterfølgende forklare noget omkring de billeder, om det så er at lave mad eller skrue en bil sammen, eller det måske endda kunne være et regnestykke, man tager et billede af, hvor de skal forklare efterfølgende hvordan man regner dette regnestykke ud. Så er det egentlig bare at bruge dette program. Eleverne bliver opfordret til at gemme materialet, så de kan kigge i det igen i stedet for at skulle læse om det. De kan endda lægge det ind på deres mobiltelefon, så de altid har opskriften med. Eleverne bliver også bedt om at lave en elektronisk portfolio, f.eks. i OneNote, hvis de har den. Der er en fane, der hedder PhotoStory. Der kan de efterfølgende gå ind og hente de ting, de skal bruge, så de har kartoteket derinde. Det gør det nemt for dem at holde styr på det. 5. Hvilke resultater, succes - Hvilke resultater og hvilket udbytte fik i ud af det? - skole Der er et par andre undervisere i afdelingen, der også anvender PhotoStory nu. Det har bl.a. være præsenterer på nogle inspirationsdage, hvor de andre undervisere har kunnet se, hvordan programmet er anvendt, og hvad eleverne har lavet. - undervisere Underviseren udtaler: Dette forløb har givet mig en glæde ved at se, at eleverne kan lide at anvende det som jeg sætter i gang. Det giver også en glæde at se, at eleverne reflekterer over og lærer noget af de ting, vi har arbejdet med. Det er jo egentlig mit formål med at være her. Det er også nemmere for underviseren at rette deres afleveringer, ved at man ikke skal sidde og pløje en masse skriftligt igennem. Han kan sætte sig ned og lytte og kigge på det, og ret hurtigt skrive kommentarer og sende den retur. Skriftligheden er i spil på mange andre områder, som ex i danskundervisningen. Underviseren skal ikke koncentrere sig om, om de har sat kommaerne rigtigt og stavet korrekt, men se på, om det, de udfører i praksis, bliver gjort rigtigt. Det er nemmere at vurdere om de har gjort det rigtigt ved at se deres billeder 106

107 og høre deres tale. - elever Eleverne synes, det er nemt og sjovt at arbejde med det, fordi man fjerner skriftligheden. Det er også motiverende for dem at skulle arbejde med billederne. Samtidig oplever underviseren at de bedre kan huske det, de har lært. Som eksempel kan nævnes en elev, som underviseren mødte på gangen og spurgte om en marinade til et stykke kød. Eleven kunne huske det, og kunne opremse ingredienserne i samme rækkefølge, som han havde nævnt det i den PhotoStory, han havde lavet. Eleverne tænker en del over, hvordan billederne bliver taget, og gør sig måske derfor mere umage med tilberedningen/visningen af maden. Det kan gøre, at de tænker mere over processen, eks. hvordan skærer jeg denne fisk. - Billeder, video, links m.v. til rådighed? Eksempler på elevproduktioner. And Danoise af Lone Jarrels: til PhotoStory en. Lones svin: OR-kode OR-kode til PhotoStory en. Mikkels fillipinske kylling: - Hvilke læringspunkter (gode/dårlige)? OR-kode til PhotoStory en. Man skal være meget obs på, at man fra starten får fortalt dem, at de skal huske at tage billeder. Vi har oplevet, at de glemmer at tage billeder, og så er de på den når de skal til at lave PhotoStory en. Det er en god ide at lade dem lave speaket derhjemme i stedet for på skolen, idet der kan være en del støj på skolen. 6. Fakta om forløbet Kontaktperson Allan Heegaard 107

108 Faglærer Mercantec H. C. Andersens Vej Viborg Tlf Muligheder Hvilke muligheder rummer den valgte model Underviseren mener at modellen sagtens kan anvendes i forbindelse med det afsluttende projekt på Ernæringsassistenten grundforløbet, hvor man fx skal vælge hvilken målgruppe, man arbejder med, som fx en børnehave eller et plejehjem. Man kan også forestille sig, at eleverne udarbejder en PhotoStory om det praktiksted, de er ude at besøge i grundforløbet, hvor de fx tager billeder fra virksomheden og fra noget af det de har arbejdet med og omsætter dette til en PhotoStory. Dette kunne give de andre elever en indsigt i, hvordan det er at være på andre typer praktiksteder og indenfor andre områder. Formålet med praktik er jo blandt andet, at eleverne skal blive afklaret med om det er den branche, de vil ind i. PhotoStory kan sagtens bruges til præsentationer af projekter og steder med videre. 108

109 Undervisningsdifferentiering vha. IKT: Mercantec (grundforløb HG) 1. Introside PR-side om forløbet. - Hvad er det vigtigt at slå på? Bilag 23 I dette forløb har der været fokus på skabe læring gennem lydmediet, og at eleverne i kraft af en anderledes arbejdsform skal deltage i undervisningen på en anden og mere aktiv måde, og at de tilsvarende skal få udvidet deres kompetenceområder. Der har også været fokus på lydmediets mulighed for at give de skrivesvage elever en ny oplevelse af egne kompetencer, og at afprøve en dokumentationsform, der giver mulighed for at evaluere elevernes faglige standpunkt uafhængigt af deres skriftlige kompetencer. 2. Hvorfor, hvad er meningen med forløbet? - Hvorfor har I valgt at gennemføre et sådant projekt? Grundtanken er at vi gennem lydmediet vil skabe læring! Vi ønsker at tilføre vores elever læring på en andre måder end ved traditionel undervisning, og vi vil med dette lydprojekt afprøve hvordan elevernes produktion og anvendelse af auditive medier kan bidrage til læring og kompetencer. Normalt modtager eleverne en klassisk form for undervisning, der primært tager udgangspunkt i skriftligt materiale. Der kan i undervisningen indgå mindre indslag af audiovisuelt materiale, men som udgangspunkt er undervisningen ikke hverken digitalt eller lydmæssigt funderet. Tilsvarende vil det produkt, som eleverne udarbejder i forbindelse med forløbet også være et skriftligt materiale fx en rapport eller en synopsis, der lægger op til en mundtlig fremlæggelse. Eleverne har ofte forskellige tilgange til det skriftlige arbejde, og en del af elevgruppen har typisk meget svært ved at honorere de krav, der stilles til dem i de større skriftlige afleveringer. Ofte arbejder eleverne sammen i grupper, hvilket giver dem mulighed for at supplere hinanden også på det skriftlige område, men de skrivesvage elever vil alligevel opleve, at deres kompetencer til dels er utilstrækkelige i forhold til opgavekravet. Gruppearbejde giver dem altså mulighed for at skaber et bedre skriftligt produkt men giver ikke nødvendigvis den skrivesvage elev en positiv arbejdsproces. Her kunne det være interessant at skabe rammen for et gruppearbejde, der på samme måde lægger op til at elevernes kompetencer skal supplere hinanden men med andre kompetencer i fokus! Hvad sker der med denne arbejdsproces, når gruppens færdige 109

110 produkt ikke skal bestå af en rapport men en podcast? Flytter det til elevernes typiske måde at organisere sig på? Og er der elever, der får en anden adfærd, end de ellers normalt har? I det klassiske gruppearbejde opstår der ofte en arbejdsfordeling mellem dem der skriver, og dem der laver noget andet. Dette andet kan fx være at finde billeder eller at lave forsiden til rapporten. Relevante arbejdsopgaver men ofte ikke fagligt sidestillet med det at formulere indholdet. I en podcast er der tilsyneladende en fladere hierarkisk struktur. Organisationen af arbejdsopgaver kan varetages af alle fordi arbejdsformen ofte er lige ny for alle. Udarbejdelsen af et oplæg kan være lige så vigtigt som redigeringen af selve reportagen. Og kommunikationen til eksterne instanser som Koda og Danmarks Radio kan være lige så afgørende som udarbejdelsen af den skriftlige del af opgaven. Så ud over at eleverne vil tilegne sig viden om et fagligt emne, vil de også trænes i en bred vifte af kommunikative og personlige kompetencer samtidig med at deres individuelle styrker og svagheder indgår i et nyt samspil. - Hvad har målet været? - Hvad har der primært været fokus på? Målet er at eleverne i kraft af en anderledes arbejdsform skal deltage i undervisningen på en anden og mere aktiv måde, og at de tilsvarende skal få udvidet deres kompetenceområder. Målet er også at give de skrivesvage elever en ny oplevelse af egne kompetencer, og at afprøve en dokumentationsform, der giver mulighed for at evaluere elevernes faglige standpunkt uafhængigt af deres skriftlige kompetencer. Vi har gjort meget ud af, at der stadig skal være et fagligt fokus! Det har været vigtigt for os, at elevernes lydproduktioner rent faktisk indgår i elevernes læring, og at radioformatet ikke er det eneste faglige fokus. Det er vigtigt, at eleverne oplever, at inddragelse af grundfagene og træning af deres deres fag-faglige kompetencer også er en del af opgaven. I den synopsis, eleverne afleverede, skulle de beskrive hvordan de har inkorporeret deres kompetencer både personligt, kommunikativt og i relation til grundfagene. Dette for at eleverne skulle være/blive bevidste om det. 3. Hvad består det af - Hvad er der sket i forløbet? Opstart Selve forløbet startede med et besøg på den regionale radiostation Radio Viborg, hvor eleverne fik oplysninger om hvordan man i store træk driver en radio. Her fik de også introduktion til interviewteknik, 110

111 vinkling og hvordan man finder den gode historie. Derudover blev eleverne undervist i, hvordan man rent teknisk udarbejder en Podcast, hvordan man bruger lydredigeringsprogrammet Audacity samt andre tekniske detaljer relateret til lydproduktion. I denne fase havde vi også en snak med eleverne om hvordan de kunne inkorporerer de forskellige grundfag, hvilke arbejdsmetoder der kunne bruge og hvordan de burde organisere sig. Forløb Selve forløbet varede 14 dage, hvor eleverne arbejdede ud fra en lærerstillet opgave. Vi havde for at styre fagligheden - opstillet nogle punkter, som eleverne skulle have med, fx kultur, nyheder m.v. En væsentlig del af opgaven var selvfølgelig, at de skulle udarbejde en Podcast. I starten af forløbet skulle de øve sig på lave Podcast eller video. Det var her, de kunne få lov til at lege, træne i programmet og få de første erfaringer. Dette første produkt skulle afleveres i løbet af den første uge, hvorefter de blev gennemlyttet og evalueret via en dialog med klassen. Her blev der bl.a. talt om forskellen på podcast og liveradio, og de krav de forskellige medier stiller til produktionen. Efterfølgende fik eleverne nogle dage til at forberede en liveudsendelse, der blev gennemført mod slutningen af den anden uge af forløbet. Eleverne fik ikke helt selv lov til at styre forløbet i live udsendelsen. Hver gruppe havde minutter til deres rådighed. Underviserne udarbejdede nogle programpakker, og chefredaktørerne fik dernæst lov til at vælge hvilken del, de ville have. Grupperne skulle selv koordinere overgangene mellem de forskellige dele af liveudsendelsen. Afslutning Forløbet er blevet evalueret på to forskellige måder i de to forløb, som vi foreløbig har kørt. Første gang bestod evalueringen af en eksamen, mens den anden gang bestod af en gruppedialog. Personlige kompetencer: ledelse Vi har ønsket at arbejde specifikt med elevernes personlige kompetencer. I det ene forløb bestod elevgruppen af elever fra eliteklassen, der som en del af deres faglige indhold bl.a. arbejder med ledelse. Derfor blev disse elever i højere grad tildelt særlig roller såsom chefredaktør, teknikansvarlig osv., således at de hver især havde et specifikt ansvarsområde. Dette betød for eksempel at chefredaktørerne nogle gange indkaldte underviserne til møde, hvor 111

112 der skulle bidrages med feedback, oplysninger, overordnede dessiner m.v. Herefter var det chefredaktørernes opgave, at gå tilbage til grupperne og kommunikere det ud til de andre. Det var også chefredaktørerne, der skulle have det overordnede overblik over gruppens arbejdsstatus og evt. problemområder. Nogle elever syntes i starten, at det lød fedt, sådan at være chefredaktør - men fandt efterhånden ud af, at det ansvarsområderne medførte mere arbejde, end de var indstillet på. Andre elever havde en naturlig tilgang til ledelsesopgaverne, og i visse tilfælde skete der et ledelsesskift undervejs i processen. Personlige kompetencer: engagement Et af bemærkelsesværdigt resultater af den arbejdsform som lydprojektet havde, er at eleverne udviste en høj grad af engagement og handlingsorienterethed. Det virkede som om, at eleverne meget hurtigt fandt ud af, at der var rigtigt mange forskellige kompetencer i spil, og at de alle sammen skulle bruges. Man kunne hele tiden høre dem forholde sig til det der nu skulle gøres fx Nu skal vi have lavet den melodi eller Hvem kontakter Koda?. Der var stadig en eller flere elever, der havde ansvaret for den skriftlige del af opgaven men dennes rolle var meget mindre dominerende end normalt. Faglige kompetencer I starten af forløbet var en del af eleverne skeptiske overfor det faglige udbytte af forløbet. Men efter at have gennemgået arbejdsprocesserne og evalueret de færdige produkter, erkender de, at denne arbejdsform sagtens kan styrke dem i deres faglige kompetencer fx relateret til Salg og service, markedsføring og reklame. Derudover var det åbenlyst at emner som ophavsret, it og samfundsaktuelle emner også var en del af forløbet. Samtidig fik eleverne nogle nye kompetencer fordi de afprøvede helt nye arbejdsformer, it-programmer og dokumentationsformer. En af de største oplevelser i dette projekt har været, at se elever, der ikke plejer at udmærke sig hverken fagligt eller socialt blomstre og pludselig optræde kompetent, ansvarstagende og i nogle tilfælde styrende! 4. Hvordan gør man? Hvilke ressourcer skal der til, for at gennemføre et sådant forløb? - Udstyr Man kan lave lydprodukterne som Podcast og opstille et scenarie, hvor 112

113 man lader som om man sender live. Dette kan gøres forholdsvis simpelt. Vi brugte Q3 lydoptagere, der er forholdsvis simple at anvende og som er rigtig gode til at optage lyd. Desuden har vi brugt det gratis program Audacity til lydredigering. Hvis man vælger at lave rigtig live radio, skal man kunne sende fra et lydstudio med mikrofoner, og et program på en computer, der kan håndtere dette. Dette kan gøres med et forholdsvis overskueligt budget. Et helt enkelt studio kan bestå af en bærbar computer tilknyttet nogle mikrofoner. Et sådan mobilt studio kan derved flyttes til præcis den ønskede location. Fordelen ved at indrette et reelt lydstudio, er at lydkvaliteten kan optimeres vha fx lysisolerede vægge osv. - Menneskelige Det kræver ikke ekstraordinært store forudsætninger hos underviserne at gennemgå et forløb som vores. Dog skal der være lærekræfter, der har styr på teknik og software, men som med mange andre nyere programmer, behøver man ikke være it-underviser, for at kunne anvende Audacity. Det kræver ingen forudsætninger af eleverne. De skal blot komme med et åbent sind. - Andre Hvordan kommer man i gang? Hvis underviseren er lidt usikker på hvordan man kommer i gang med et lydprojekt, så kan man starte med at lave nogle Podcast. Giv eleverne mulighed for at arbejde med mindre emner, som de kan indtale speak omkring og efterfølgende redigere i Audacity. Vores erfaring er, at anvendelsen af gratis lydredigeringsprogrammer er en stor fordel, i og med, at man undgår, at der er elver, der ikke kan komme med i arbejdsprocessen, fordi de ikke har programmet. Softwaren må ikke blive en hindring! Et eksempel på en helt enkel måde, at udarbejde en podcast på, er at lade eleverne optage lyden og redigere den til en podcast på deres mobiltelefon. Lydkvaliteten bliver muligvis ikke så høj, men i en øvelsessituation betyder dette mindre i forhold til det, at eleverne får en oplevelse af, at dette medie kan bruges fagligt og er sjovt og anderledes at arbejde med! 5. Hvilke resultater, succes - Hvilke resultater og hvilket udbytte fik i ud af det? - skole Som skole har vi med dette projekt vist, at det sagtens kan lade sig gøre, at lade undervisningen bestå af andet og mere end traditionel 113

114 tavleundervisning! Man skal bare bryde rammerne og tilrettelægge undervisning på en anden måde. Lydprojektet har vist os hvordan lydproduktion kan integreres i undervisningen, og sammen med andre projekter på skolen, tegner der sig et billede af alle de mange muligheder, som den digitale verden tilbyder os som skole. - undervisere For underviserne er det også spændende! Det er en anderledes og meget spændende måde at undervise på. Vi synes det er sjovt og interessant at lytte til elevernes live-udsendelser, og det har udviklet os som undervisere, at skulle forholde os til dette medie. Lærerrollen har i disse forløb haft et kraftigt præg af en konsulentrolle. Eleverne skaber om man så må sige selv deres kompetenceudvikling, og det kan de rigtig godt lide. Som underviser er det bekræftende at oplever alle elever deltage, og den aktivistiske arbejdsmetode gør, at man som underviser hele tiden får nye indtryk af hvordan eleverne arbejder, deres faglige progression og deres personlige kompetencer. - elever Eleverne har været meget glade for forløbet. I forbindelse med eksamen på det første forløb, var en del af eleverne utrygge fordi der var en ekstern censor til stede. Deres bekymring gik på, om censor ville acceptere deres produkters kvaliteter, og om de havde været gode nok til at inddrage de fag-faglige kompetencer. Det viste sig dog hurtigt, at de fik nogle rigtig gode resultater og sagtens kunne udfolde deres faglige kompetencer, og eleverne fik nogle rigtigt fine evalueringer! På det andet forløb havde eleverne tilsvarende en positiv oplevelse af både arbejdsform og egen progression, og de efterspurgte flere projekter og opgaver efter samme model. Vi mener, at vi i dette projekt har opnået, at give vores elever både ny viden, nye kompetencer og styrkelse af faglige kompetencer samtidig med, at de har oplevet arbejdet som sjovt og motiverende. Så ud fra et fastholdelsessynspunkt, ser vi også mange gode aspekter i projektet. - Billeder, video, links m.v. til rådighed? Eksempel fra en live udsendelse: OR-kode til videoen. 114

115 - Hvilke læringspunkter (gode/dårlige)? At arbejde med lydproduktion er en forholdsvis ny måde at arbejde med faglige og personlige kompetencer. Det er også en ny tilgang til at integrere grundfag i temaforløbet. For mange elever var det desuden nogle personlige grænser, der blev rykket. De blev stillet overfor udfordringer, som de umiddelbart var utrygge ved (fx det at sende live) men de gjorde det alligevel. Den lille personlige sejr kan være meget bekræftende og motiverende! 6. Fakta om forløbet Kontaktperson Palle Stubberup Ebeling og Kimmo Erik Hansen Faglærere [email protected] og [email protected] Mercantec H. C. Andersens Vej Viborg Tlf Muligheder Hvilke muligheder rummer den valgte model Vi har på Mercantec (merkantile område) blandt andet en medielinje, hvor eleverne skal have et mediefag. Og idéen er, at man kan integrere live radio, så medielinjen fx starter med et tema som dette, hvor eleverne lærer nogle grundlæggende arbejdsmetoder og afprøver både podcast og live radio. Efterfølgende kan der så arbejdes med opsøgende journalistik i fx radioreportager og skoleradio for eleverne. 115

116 Bilag 24 Differentiering i undervisningen ved anvendelse af IKT: Selandia (Gaffeltruck) Beskrivelse Projektet er gennemført indenfor? (indgang, grundforløb/hovedforløb) AMU Kurset: Gaffeltruck Certifikat B Forløbet afvikles også som et kompetence i grundforløbet for Transport og logistik, Hvori bestod anvendelsen af IKT til differentiering i undervisningen? (medier, metoder) Alle de praktiske arbejdsøvelser, som kursisterne skal øve og efterfølgende demonstrere at de behersker som en række kompetence, har lærergruppen optaget på video. Videoerne gør det muligt at kursisterne både ser og lytter til hvad det er de skal kunne. Disse videoer ligger tilgængelig på PC èr i den hal, hvor kursisterne øver med deres Trucks. Udover video er der lavet PowerPoint præsentationer med billeder af alle faserne i øvelsen. Ved hjælp af en finger touch skærm, samt en stor fremvisningsskærm, kan kursisterne, alt efter behov, klikke på skærmen og få vist og gennemgået den arbejdsopgave som den truck, de skal køre på, skal udføre. Dette er en stor fordel, da der let kan gå et par dage fra at lærerne har demonstreret øvelsen, til at de selv skal køre på den enkelte truck. Ud over de 7 grund-arbejdsøvelser (som alle kursister skal igennem) har lærergruppen udviklet og filmet en række øvelser, som er på et mere kompliceret niveau. Disse øvelser henvender sig til de hurtige og måske mere øvede kursister. Hvilke resultater blev opnået ved denne anvendelse af IKT i undervisningen? Den enkelte kursist oplever, at det ikke er noget problem at man ikke har forstået eller husket lærerens introduktion. Det giver stor motivation, at kursisten selv kan få gentaget den øvelse han skal i gang med. Videofilmene løser også det problem, at nogle kursister lærer bedre ved at se og lytte samtidig og vel og mærke i eget tempo. En anden fordel ved dette visuelle medie, er at evt. læsesvage deltagere ikke skal stå og bøvle med 116

117 en for dem ulæseligt manual / datablad på den maskine de skal arbejde med. De skal blot klikke på en knap, og så får de får demonstreret deres øvelse. Kort beskrivelse af undervisningsforløbet. Antal kursister: 21 Antal Undervisere: 2 Første dag startes der med 21 kursister og 2 lærere i vores teorilokale. Kursisterne får en fælles introduktion/information om kurset, samt vi kontroller kørekort og lægeattester (lovpligtig efter AT s regler). Hver kursist får udleveret en teoribog, en opgavesamling og et skema for hele ugens undervisning, så kursisterne til enhver tid kan se hvor vedkommende skal være, og hvornår pauserne ligger. Derefter bliver hver kursist spurgt om erfaring og baggrund på gaffeltruckområdet, for at vi senere kan differentiere undervisningen. Derefter går alle i hallen med gaffeltrucks og kursisterne informeres om sikkerhed, alarmering, brandslukningsudstyr m.m. Ligeledes informeres der om nøgler og køreskemaer (Bilag 6, 7, 8), samt om anvendelsen af fingertouch skærmen til visning af de praktiske øvelser(video). Se video for to truck, ved at klikke her, og efterfølgende klik på gul kasse øvelse 1 truck 1 og grøn kasse øvelse 2 truck 2. Lærerne demonstrerer overfor alle 21 kursister hvordan alle 7 gaffeltruck fungerer, og de får også demonstreret den første af 7 arbejdsøvelser, som hver enkelt kursist skal igennem under Øvelse 1 de følgende 3 dage (Bilag1). Efter middagspausen sker der en 3 delingen af holdet. (Bilag 3, 4 og 5) således at kursisterne nu undervises i 3 hold, som cirkulerer rundt mellem følgende 3 læringsarenaer: 1. Praktik (med underviser) 2. Teori (med underviser) 3. Gruppearbejde (selvstændigt arbejde i grupper) Et eksempel kunne være: 117

118 Blåt hold er i praktikhallen (sammen med den ene lærer) Rødt hold er nu i pc lokalet (selvstændigt gruppearbejde) Grønt hold er nu i teorilokalet (sammen med den anden lærer) Ved hjælp af de udleverede skemaer ved alle kursisterne helt præcis, hvor de skal gå hen efter pauserne. På 4. dagen samles alle kursister i gaffeltruck hallen og får demonstreret de arbejdsøvelser, som hver enkelt af de 7 truck skal køre under øvelse 2 (Bilag 2). Derefter fortsætter undervisningen med inddelingen i de 3 grupper som roterer rundt mellem de 3 undervisningsarenaer. Eksempler på materialer, evt. videodokumentation af undervisningen (vedhæftes beskrivelsen) Hvem kan kontaktes for at få mere at vide om forløb og resultater? Michael Ørum Henriksen, Jan Vagner Hansen [email protected] og Leif Tommy Larsen [email protected] 118

119 Bilag 25 Differentiering i undervisningen ved anvendelse af IKT: Selandia (grundforløb SSI) Beskrivelse Projektet er gennemført Grundforløb SSI indenfor? (indgang, grundforløb/hovedforløb) Hvori bestod anvendelsen af IKT til differentiering i undervisningen? (medier, metoder) Brug af smartphone til selvrettende opgaver ved hjælp af QR-coder Der blev brugt: Smartphones Laminerede A4 og A3 ark. Div. Aps. Til iphone og android Eleverne bruger telefonen som værktøj, der downloades scannere, de oplever telefonen som et værktøj. Opgaverne løses. Når nu rigtig mange elever allerede har en smartphone, hvorfor så ikke bruge den i undervisningen? Det er meget svært for nogle elever, at lade telefonen være når de er i en undervisningssituation. Om dette skyldes kedelig undervisning eller dårlig opførsel vides ikke. Personlig tror jeg selvfølgelig ikke det er nogen af delene, medier kræver hele tiden vores opmærksomhed: Facebook Twitter My Space MSN WOW Og så videre. Vores elevers opmærksomhed bliver hele tiden forstyrret fra alle disse sociale sammenhænge, af hvad? Undervisning Hvilke resultater blev opnået ved denne anvendelse af IKT i At eleverne fik brugt deres iphone/android som værktøj i undervisningen og derfor ikke havde trang til, at bruge den 119

120 undervisningen? privat - Fastholdelse, mere samarbejde i grupperne. Kort beskrivelse af undervisningsforløbet. Eleverne bruger telefonen som værktøj, de diskuterer hvilke QR-scannere der er de bedste, der downloades scannere de oplever telefonen som et værktøj, grupperne taler om opgaverne og skriver svarene ned, opgaverne rettes. Telefonen har nu ligget på bordet og kun blevet brugt når der skulle installeres og når der skulle rettes opgaver, hverken telefonen eller undervisningen har været en distraktion. Tværtimod har telefonen været et værktøj og undervisningen har været anderledes Eleverne skulle bruge telefonen i undervisningen, nemlig som QR-scanner. Jeg har lavet forskellige A4 ark med spørgsmål og svar, på forskellige problemer, beregninger og love (se nedenfor) Svarene er lavet som QR-code, så opgaverne retter eleverne selv ved at scanne QR-coden med deres telefon. Hvert ark er lamineret og svarene kan skrives med board marker på arket genbrug Eleverne er delt i grupper, hvor svarene på opgaverne selvfølgelig diskuteres og skrives ned, før de scanner svaret. Jeg har efterfølgende arkene liggende i klassen, så eleverne kan bruge dem hvis de har et lille problem med et eller andet og ikke lige synes de kan vente på at jeg bliver ledig.. Eksempler på materialer, evt. videodokumentation af undervisningen (vedhæftes beskrivelsen) Se følgende: 120

121 Skriv svaret her under Ohms lov lyder: : : : Hvem kan kontaktes for at få mere at vide om forløb og resultater? Peter Juul SSI Tlf:

122 Undervisningsdifferentiering vha. IKT:SOPU (e-editor) 1. Introside PR-side om forløbet. - Hvad er det vigtigt at slå på? Bilag 26 Projektet kan ramme forskellige elevgrupper via differentiering. Differentieringen kan være på følgende niveauer: 1)Projektet kan ramme elever med forskellige læringsstile. En fordel ved projektet er, at det kan ramme elever med forskellige læringsstile via ordforklaringer, billeder, opgaver, links, spil, sider til grundbogen, henvisninger til anden litteratur. 2) Eleverne har mulighed for selv at arbejde med undervisningsmaterialet i e-editor. Det er både noget eleverne selv kan gå i gang med og noget som kan bruges til oplæg. Eleverne kan være mere selvkørende og aktiv deltagere i de enkelte læringsmoduler. 3) En fordel er også at projektet kan skabe struktur på de enkelte læringsmoduler for eleverne. 4) Elever som kommer senere i gang med forløbet eller bliver genoptaget fra tidligere optag kan arbejde i eget tempo og fordybe sig i forskellige opgaver uafhængigt af de øvrige elever. 5)Opgaverne kan variere efter elevernes forskellige behov. 6) Opgaverne kan blive mere levende for eleverne, fordi de er interaktive. Fordelen ved projektet er yderligere, at det er digitaliseret, så eleverne altid kan finde materialet. 2. Hvorfor, hvad er meningen med forløbet? - Hvorfor har I valgt at gennemføre et sådant projekt? Det er et konkret og brugbart værktøj til undervisningsdifferentiering. E-editor er et program som er forholdsvis tilgængeligt at arbejde med, da det bruger elementer fra Word programmet. - Hvad har målet været? - Hvad har der primært været fokus på? Målet har været for os som undervisere at få kendskab til IKT. Endeligt har målet også været at udarbejde brugbart materiale til eleverne og de øvrige undervisere. Der har primært været fokus på undervisningsdifferentiering i form af inddragelse af billeder, opgaver, tekst, forklaring, videoer i undervisningsmaterialet. 3. Hvad består det af - Hvad er der sket i Introduktion til IKT (e-editor). 122

123 forløbet? Valg af materiale til e-editor og fordeling af arbejdsopgaver/hjemmearbejde. Indsættelse af materiale i e-editor og arbejde i e-editor. Færdiggørelsen af materiale og opgaver i e-editor. Besvarelse af projektbeskrivelse, refleksioner over implementeringen, upload af projekt. 4. Hvordan gør man? Hvilke ressourcer skal det til, for at gennemføre et sådant forløb? - Udstyr Computerne skal være udstyret med Officepakken. Det kunne være en fordel at have computere fra skolen til hjemmebrug. - Menneskelige Det kræver, at der er undervisere med kendskab til målgruppen. Yderligere kræver det, at der er kendskab til e-editor som værktøj. Det kræver at læreren sætter sig ind i materialet, og at eleven bliver trænet i at bruge programmet og opgavetyperne. Viden om at finde billeder som ikke har ophavsret. Det kræver at forskellige faggrupper kommer med input til opgaver, links, billeder, sidehenvisninger, ordforklaringer, videoer mv. - Andre Det kræver at der er timer afsat til projektet. Hvis alle moduler skulle nås igennem på hjælper niveau kræver det ca. 2-4 ugers arbejde med konsulentbistand på hjælperniveau. På assistent niveau kræver det ca. 4 uger. Hvordan kommer man i gang? Man skal have en introduktion til arbejdsredskaberne samt de ovenstående ressourcer. Se også udviklet hjælperedskab 5. Hvilke resultater, succes - Hvilke resultater og Skolen får online materiale til de øvrige undervisere. hvilket udbytte fik I ud af det? - skole Skolen får muligheder for at tilgodese den brede elevgruppe. - undervisere Underviserne får flere muligheder for aktiviteter og måder at præsentere storylines/læringsmoduler på. - elever Eleverne får forskellige muligheder for læring. Eleverne kan bruge materialet som en aktivitet og give dem overblik over, hvad det er de skal arbejde med (se PR-side om forløbet). 123

124 - Billeder, video, links m.v. til rådighed? Billeder og links fra primært EMU, youtube, wiki, flickr og Sopu s egen website. - Hvilke læringspunkter (gode/dårlige)? Omfanget af projektet. E-editor tager lang tid at sætte sig ind i samt få omsat til brugbart materiale. Det har været udfordrende at finde billederne, som kunne benyttes i materialet. Konsulentbistand kunne være relevant i forhold til viden om brugbare billeder. Vi fandt ud af at søge på Flickr på følgende måde efter brugbare billeder: - Search> advanced search> - Sæt kryds ved only search within Creative commens-licensed content - Sæt kryds ved Find content to use commercially På den side har projektet været kortvarigt og intenst, hvilket var godt i forhold til at producere noget. På den anden side har vi haft for kort tid til at lære værktøjerne at kende. Underviserne kunne være skemalagt i højere grad i en kortere periode, så de kunne gå i dybden med projektet. Layoutet kunne bearbejdes. Layoutet kunne tilføjes med farver, billeder og gøres mere indbydende. Målgruppen kunne stå lidt af på grund af layoutet. 6. Fakta om forløbet Kontaktperson Sofie Scheibelein tlf: Torben Winberg tlf: Muligheder Hvilke muligheder rummer den valgte model Den valgte model rummer muligheder såsom undervisningsdifferentiering, online tilgang, formidling af viden, opgaver. På længere sigt kunne de fagligt stærke elever være mere selvkørende, og de fagligt svage elever kunne blive motiveret via billeder, klip og spil. Projektet rummer mange forskellige former for formidling og opgaver, som kan ramme flere elever. Vi har valgt at samle forskellige formidlings- og opgavetyper i et projekt. Vi kunne have haft forskellige udgaver, som havde fokus på en læringsstil f.eks. den visuelle. 124

125 Bilag 27 Undervisningsdifferentiering vha. IKT gennem brug af QR-koder: SOPU QR-koder 1. Introside PR-side om forløbet. - Hvad er det vigtigt at slå på? Overskriften er brug af QR koder i undervisningen. QR står for Quick Response og er en form for stregkode der giver mulighed for at linke direkte via en smartphone til en hjemmeside, filmklip, tekst eller andet. Dette er en QR kode: 2. Hvorfor, hvad er meningen med forløbet? - Hvorfor har I valgt at gennemføre et sådant projekt? - Hvad har målet været? QR koder kan bidrage med innovation i undervisningen, hvis indholdet bag QR koderne er både kreativt og anvendeligt. Det er vigtig at invitere IT ind i undervisningen, og der bør således stadig bruges ressourcer på at skabe en masse brugbar undervisningsmateriale som er særligt anvendeligt at aflæse på en mobiltelefon. Det vil give flere muligheder for ikke blot at arbejde med IT i undervisningen, men også til at skabe differentiering, hvis indholdet tilpasses hver enkelt elev. Hvis vi antager, at hver 2. elev har en smartphone vil det ikke sætte begrænsninger i undervisningen der foregår i grupper. Elever: QR koder kan anvendes på alle uddannelsestrin. Eleverne sidder ofte med deres mobil fremme i skoletiden, og dette afleder ofte en negativ konfrontation mellem elev og underviser. Ved brug af QR koder gives eleverne en legitim grund til at anvende mobilen i undervisningsøjemed. Mål: Målet er at udbrede kendskabet til brug af QR koder i undervisningsøjemed, og gøre indholdet bag QR koderne mere tilgængeligt. Og dermed undervisningen mere informativ, differentieret, aktiverende og sjov. Derudover stiller kompetencemålene krav om, at der arbejdes med IT i undervisningen. Der stilles stadigt stigende krav i praksisfeltet til elevernes IT kompetencer. Ved at inddrage QR koder i undervisningen, gives eleverne således bredere 125

126 - Hvad har der primært været fokus på? mulighed for at opnå IT kompetencer. Ved brug af QR koder kan indholdet tilpasses elevernes forskellige læringsstile og således bliver det muligt at differentiere bredere. QR koder giver eleverne mulighed for at tilegne sig den rigtige viden på en hurtig måde, hvis indholdet der henvises til er både brugbart, sjovt og kreativt. QR koder er fleksible i forhold til elevernes behov, og kan anvendes uafhængig af om underviserne er til stede. Eleverne kan benytte QR koder hjemmefra. Udviklingen peger mod, at der vil anvendes QR koder flere og flere steder i samfundet. At argumentere for hvorfor QR-koder kan gøre både undervisning og undervisningsmateriale mere informativ, differentieret, aktiverende og sjovt. Og fokus har også været rettet mod selve fremgangsmåden til at skabe QR koderne dvs. at udarbejde en brugermanual til generering og brug af QR koder. 3. Hvad består det af - Hvad er der sket i forløbet? En elev har afprøvet QR koderne ud fra den vedlagte vejledning. Eleven er positivet overrasket over de mange anvendelsesmuligheder. Det er fleksibelt idet man kan anvende de ressourcer, der er til rådighed (telefoner/computere). Det er nødvendigt at der er trådløst netværk til rådighed. Det er meget nemt tilgængeligt Det appellerer til kreativitet Det er sjovt og lærerigt For at kunne arbejde fagligt med QR koder, er man nødt til selv at tilegne sig en faglig viden 4. Hvordan gør man? Hvilke ressourcer skal det til, for at gennemføre et sådant forløb? Der vil ikke være nogen udgift for skolen i forbindelse med brug af QR koder i undervisningen. Der kan være omkostninger i form af timer til en udviklingsgruppe i opstartsfasen eller til at alle undervisere får intro til selv at skabe QR koderne. 126

127 - Udstyr Forudsætninger: At eleverne har en smartphone. Ikke alle har en, men de vil kunne drage nytte af det, hvis mindst en i gruppesamarbejdet har en smartphone. Skolen kan evt. indkøbe en scanner Der skal være trådløst net tilgængeligt - Menneskelige Lysten til at gå i gang. Eksempelvis kan det udarbejdes til brug for skattejagt på intromodulet, kroppens anatomi og fysiologi, faglige videnspil mm - Andre Elev produceret film: gdata_player Hvordan kommer man i gang? Benyt en browser til at gå til flg. URL: Indsæt URL der skal linkes til, marker feltet URL, klik generate. Så har vi en QR kode. QR koden skal gemmes som et billede og indsættes i et dokument. Eleven downloader en APP på sin smartphone, der er flere muligheder, men en dem hedder Qrafter, en anden hedder ScanLife. 5. Hvilke resultater, succes - Hvilke resultater og hvilket udbytte fik i ud af det? - skole Skolen kan få udbytte af projektet bl.a. ved fastholdelse af eleverne Omdømme som en skole der følger med tiden og bruger IT. 127

128 - undervisere QR koderne kan bruges til at undervisningsdifferentiering, QR koder vil bidrage med innovation i undervisningen, og det vil give flere muligheder for at arbejde med IT i undervisningen. - elever QR koder giver mulighed for at eleverne tilegner sig den rigtige viden på en hurtig måde, når undervisningsmaterialet som QR koden henviser til rammer elevernes eksisterende viden, og når denne viden er optimeret efter den nyeste og mest veldokumenterede viden/undervisningsmateriale. QR koder kan tilpasses elevernes undervisningsbehov, gennem henvisning til forskelligt undervisningsindhold og koderne kan anvendes uafhængigt af om underviserne er til stede. Eleverne kan således benytte QR koder hjemmefra. Eleverne sider ofte med deres mobil fremme i skoletiden, og dette afleder ofte en negativ konfrontation mellem elev og underviser. Ved brug af QR koder gives eleverne en legitim grund til at anvende mobilen i undervisnings øjemed, og det kan fange elevernes interesse. - Billeder, video, links m.v. til rådighed? - Hvilke læringspunkter (gode/dårlige)? Ovenstående henviser til en beskrivelse af hvad en QR kode er. Ud over ovenstående, kan der hentes masser af undervisningsmateriale på og Det er positivt at der kun findes en enkelt QR standard, som kan bruges på alle smartphones uanset fabrikant og platform. Ulempen ved brug af QR koder er, at eleverne på deres telefon kan blive optaget af andre private ikke-faglige emner, og det for underviserne ser ud til at eleven arbejder koncentreret med de specifikke fagmål. Det kan også være en ulempe at ikke alle elever har en smartphone. 6. Fakta om forløbet Kontaktperson Bodil Forchhammer team 1B i V8, Jannie Geertsen team 1 A i V8 og Susanne Strandbygaard team grund, Strandlodsvej 44, Amager. 7. Muligheder 128

129 Hvilke muligheder rummer den valgte model Mulighed for at arbejde mere med IT i undervisningen. Muligheder for at arbejde videre med projektet Da det er indholdet bag QR koderne der kan skabe undervisningsdifferentiering bør der enten laves en arbejdsgruppe der kan udarbejde en undervisningsmaterialebank med QR undervisningsplancher til ophæng i værkstederne, hvor QR koder kan anvendes. Der bør således stadig bruges ressourcer på at skabe en masse godt og brugbart indhold som der kan linkes til via QR koderne. Ud over det bør der; Udarbejdes en kort vejledning til underviserne, hvis de selv skal lave QR koderne, med henvisning til deres undervisningsmateriale. Udarbejdes vejledninger til eleverne. For at skabe mest mulig kendskab til både udarbejdelse og anvendelsen af QR koderne i undervisningen er det hensigtsmæssigt at afholde værkstedsaktiviteter for underviserne hvor der gives mulighed for at øve QR koder i praksis. Ud over dette kan der udarbejdes et system som genererer unikke QR koder pr. elev som kan bruges ved eksempelvis elevernes sygemelding. Eksempel på anvendelse af QR kode Hvis eleven eksempelvis skal have viden om kost kan de med fordel præsenteres for hjemmesiden: Eleven kan eksempelvis få tildelt forskellige spørgsmål og for adgang til fødevarestyrelsens hjemmeside ( Ud over dette kunne eleven få konkrete spørgsmål om de 8 kostråd, og henvises til at finde svarene på ( ) Der er bl.a. muligt at downloade kostrådene i power point, hvilket kan bidrage med inspiration 129

130 til lærernes forberedelse. ( werpoint/forside.htm) Ud over det er der på hjemmesiden rigtig mange tests eleverne kan tage for at teste deres egen sundhed og der er også en fødevare databank, hvor eleverne kan få mange oplysninger om kost, motion og sundhed. QR koderne kan gøre en stor mængde af viden tilgængeligt, som er nøje udvalgt af underviserne. Det er også muligt at have en QR kode til sygemelding Hvis eleven arbejder med kompetence målet omkring ergonomi kunne få direkte adgang til et youtube klip om forflytning med eksempelvis en lift.( F11YPmy5QI ) Eller forflytninger i seng ( ) 130

131 Eller ( ) Der er også youtube klip om eksempelvis kropsvask ( For at få adgang til den nyeste viden om it i undervisningen kan der henvises til ( ) Og ( 131

132 Bilag 28 Undervisningsdifferentiering vha. IKT: Svendborg Erhvervsskole (Førstehjælpsundervisning) 1. Introside PR-side om forløbet. - Hvad er det vigtigt at slå på? Gennemførelse af undervisning i førstehjælp ved hjælp af selvinstruerende materialer og elevøvelser 2. Hvorfor, hvad er meningen med forløbet? - Hvorfor har I valgt at gennemføre et sådant projekt? For at give eleverne mulighed for at tilegne sig fagligt stof på egen hånd - Hvad har målet været? Mere elevaktivitet samt at bruge videomediet som en motiverende faktor - Hvad har der primært været fokus på? Elevernes aktive deltagelse og hensyn til de forskellige forudsætninger og den forskellige interesse hos eleverne 3. Hvad består det af - Hvad er der sket i forløbet? Som et supplement til den ofte meget lærerstyret undervisning der anvendes i førstehjælp, findes interaktive situationsøvelser. Øvelserne ligger på en CD-ROM der kan indlæses på computeren. Eleverne kan vælge et quizprogram, hvor de har ti minutter til at svare på så mange førstehjælps-spørgsmål som de kan nå. Efterfølgende får de at vide om de har svaret rigtigt hvis ikke får de det rigtige svar. Der ud over er der situationsøvelser af forskellige førstehjælpsscenarier, hvor eleverne afhængig af deres valg kommer ud i forskellige situationer omkring den tilskadekomne. Også her afsluttes scenariet med at eleverne får at vide hvad der er rigtigt og hvad de evt. skulle have gjort anderledes 4. Hvordan gør man? Hvilke ressourcer skal det til, for at gennem- 132

133 føre et sådant forløb? - Udstyr Computere, programmer og videoer - Menneskelige Stort set ingen. Eleverne bruger deres computerspilserfaring - Andre Hvordan kommer man i gang? CD-Rom fra dansk røde kors følger med instruktørbeviset 5. Hvilke resultater, succes - Hvilke resultater og hvilket udbytte fik i ud af det? - skole - undervisere - elever - Billeder, video, links m.v. til rådighed? Se video - Hvilke læringspunkter (gode/dårlige)? 6. Fakta om forløbet Kontaktperson Niels Mark Aagaard lærer Tømrer (PO) [email protected] Dir.tlf Muligheder Hvilke muligheder rummer den valgte model 133

134 Bilag 29 Undervisningsdifferentiering v.h.a. IKT: Svendborg Erhvervsskole (Matematik) 1. Introside PR-side om forløbet. Selvinstruerende materiale til matematikundervisning - Hvad er det vigtigt at slå på? 2. Hvorfor, hvad er meningen med forløbet? - Hvorfor har I valgt at gennemføre et sådant projekt? Ideen er at lave noget eleverne kan bruge til repetition og i forbindelse med løsning af opgaver der ud over at undgå selv at skulle gennemgå det hele rigtigt mange gange på tavlen - Hvad har målet været? - Hvad har der primært været fokus på? Målet har været at eleverne skulle have mulighed for at studere som de havde brug for det på det rette tidspunkt i den rette mængde og længe så tit de havde brug for det Tanken er, at materialet skulle give eleverne bedre mulighed for at "selvstudere", samt at udleve undervisningsdifferentiering, så nogle elever KUN fik videoerne mens der for andre var tvungen samtalegennemgang på klassen. 3. Hvad består det af - Hvad er der sket i forløbet? Eleverne får lejlighed til at se de udarbejdede videoer, snakke sammen om det og lære af det når de vil 4. Hvordan gør man? Hvilke ressourcer skal det til, for at gennemføre et sådant forløb? - Udstyr Videoklip og computere - Menneskelige Læreren skal have indsigt i at anvende programmet som tegner. Desuden skal læreren have modet til at turde offentliggøre sin stemme. - Andre Hvordan kommer man i gang? Ved at beslutte at man vil, og evt. finde kollega der brænder for samme ide. 134

135 5. Hvilke resultater, succes - Hvilke resultater og hvilket udbytte fik i ud af det? - skole - undervisere - elever Eleverne får lejlighed til at se hvordan man udarbejder andengradsligninger lige så tit de vil, og hvornår de vil - Billeder, video, links m.v. til rådighed? Se den udarbejdede video om andengradsligninger - Hvilke læringspunkter (gode/dårlige)? 6. Fakta om forløbet Kontaktperson Niels Mark Aagaard lærer Tømrer (PO) [email protected] Dir.tlf Muligheder Hvilke muligheder rummer den valgte model I princippet kan der laves instruktionsvideo af langt det mest tunge stof. 135

136 Bilag 30 Undervisningsdifferentiering vha. IKT: Svendborg Erhvervsskole (Projektforløb på Mad til Mennesker) 1. Introside PR-side om forløbet. - Hvad er det vigtigt at slå på? Alsidige kompetencer i forbindelse med afholdelse af projektuge. Få videoen med i undervisningen 2. Hvorfor, hvad er meningen med forløbet? - Hvorfor har I valgt at gennemføre et sådant projekt? Projektet er valgt for at skabe forudsætningerne for at eleverne kan være mere aktive og samtidig styrke deres kompetencer indenfor en række fagområder og vel at mærke gøre det på deres egen måde. Med elevernes optagelse får Bedsteforældrene mulighed for at se elevernes hverdag i et moderne køkken. - Hvad har målet været? Målet med ugen er at styrke jeres kompetencer indenfor: Bage teknikker (Grundtilberedning) Nordiske råvarer (Grundtilberedning & madkultur) Viden om konfirmationer i 1950`erne herunder madkultur og traditioner (Madkultur) Kommunikation gennem positiv og konstruktiv kritik (LKS) Respons (LKS) Udvikling af skriftlighed (Dansk) Udvikling af verbale sprog (Dansk) Udvikling af interview teknik (Dansk og LKS) Video optagelse og redigering (IT) Power point - Hvad har der primært været fokus på? Der har primært været fokus på elevernes aktivitet, deres samarbejde og deres præsentation af de opnåede resultater bl.a. gennem udarbejdelse af videoer 3. Hvad består det af - Hvad er der sket i forløbet? Eleverne arbejder sammen i grupper af to. Opgaven er at udarbejde et powerpoint eller en film om jeres bedste konfirmation i 1950`erne og en film omhandlende hverdagen på LM. 136

137 4. Hvordan gør man? Hvilke ressourcer skal det til, for at gennemføre et sådant forløb? - Udstyr Computere og videokameraer (eller mobiltelefoner) samt redigeringsudstyr - Menneskelige Eleverne er ikke noget problem, de gå gerne i gang med at anvende IT i undervisningen. Det kræver lidt af lærerne at turde give slip på den styrede undervisning. - Andre Hvordan kommer man i gang? Ved at beslutte at man vil 5. Hvilke resultater, succes - Hvilke resultater og hvilket udbytte fik i ud af det? De påkrævede præsentationer giver eleverne gode muligheder for at reflektere over deres fagområde og giver samtidig gode færdigheder indenfor IT (og billedproduktion). I sig selv er det ikke selve billedproduktionen, der er vigtig, men derimod processen med at sammensætte videoen og alle de tanker der skal tænkes for at sætte det hele rigtigt sammen - skole Video kan lægges på Youtube og dermed promoverer skolen/afdelingen. - undervisere - elever Det er tydeligt at projekter af den ene eller anden slags giver masser af elev-aktivitet (og dermed også læring). Se de mange elev-videoer nedenfor. Ikke blot mad-til-mennesker, men også andre uddannelsesområder - Billeder, video, links m.v. til rådighed? Se eksempler på elevernes videoer her - Hvilke læringspunkter (gode/dårlige)? 137

138 6. Fakta om forløbet Kontaktperson Niels Mark Aagaard lærer Tømrer (PO) Dir.tlf Muligheder Hvilke muligheder rummer den valgte model 138

139 Undervisningsdifferentiering vha. IKT: Handelsskolen i Silkeborg (HG) 1. Introside PR-side om forløbet. - Hvad er det vigtigt at slå på? Bilag 31 QR koder kan være et interessant reklamemedie. De kan også bruges på en kedelig måde (negativt) af virksomheder. 2. Hvorfor, hvad er meningen med forløbet? - Hvorfor har I valgt at gennemføre et sådant projekt? Kendskab til QR koder, som kan være et interessant redskab for virksomheder. Vi ville benytte elevernes lyst til at lege med mobilen og it. At alle får lavet en aflevering, der bagefter kan ses af alle - WAUWeffekt. - Hvad har målet været? Eleverne skulle lære flere teknikker at kende 1) Lave en kort mobil film 2) Uploade filmen til et sted hvorfra det kan vises 3) Lave QR koden som så hænges op på skolen 4) Filmen skulle sige noget om Handelsskolen der skal gerne skabes en positiv stemning om skolen - Hvad har der primært været fokus på? Hurtige resultater. At involvere de elever der ofte ikke er med. Eksperimenterende mht. teknikken. 3. Hvad består det af - Hvad er der sket i forløbet? Efter en uge hvor der er lavet mobil-film skulle der laves QR koder. Teori om hvad det er og QR historie Filmene færdiggøres og uploades til f.eks. YouTube QR koder laves på nettet QR koder printes ud på flyers / brochurer De skulle hænges op (helst på kreative steder) 4. Hvordan gør man? Hvilke ressourcer skal det til, for at gennemføre et sådant forløb? It udstyr, mobiltelefoner, kabler til overførsel. Kan også overføres via mail. Printer. Lamineringsmaskine. - Udstyr Lærerne skal være ret fortrolige med diverse programmer / upload til YouTube osv. Eleverne skal oprette sig på YouTube før de kan uploade. Evt. på et 139

140 intranet. - Menneskelige - Andre - her kan du designe koden her kan små film også uploades til ScanLife app til at scanne koderne med (den kan håndtere det meste) Hvordan kommer man i gang? Lav en test film i Photostory. Upload til YouTube. Lav en QR kode vha førnævnte hjemmesider. Prøv app en ScanLife Wiki har info om QR s historie. 5. Hvilke resultater, succes - Hvilke resultater og hvilket udbytte fik i ud af det? - skole En masse QR koder rundtomkring på skolen! Omtale blandt elever. - undervisere Vi er blevet klogere på teknikken. Har set elever indgå i forskellige relationer. Har set nogle elever, som ellers ikke er særlig synlige/til stede, aflevere et produkt. - elever Har lært ny teknik. Indgik i andre relationer. Oplevede en vis stolthed om deres film som alle kan se. - Billeder, video, links m.v. til rådighed? Se links nedenfor - Hvilke læringspunkter (gode/dårlige)? Selvom eleverne har rimelig meget styr over deres mobiler er de ofte ikke særlig avancerede brugere. At flytte filer, til og fra mobilen kan allerede være en hurdle. Skolen skal have konverteringsprogrammer der kan lave mobil-filer om til de rigtige filtyper. Android og iphone har det mest brugervenlige software (filtyper) og det kan være en ide at eleverne skal gå sammen om dem der nu er til rådighed. Eleverne kan have egne bærbare med (med deres eget konverteringssoftware). 140

141 6. Fakta om forløbet Kontaktperson Mathijs Broersma Muligheder Hvilke muligheder rummer den valgte model Giver mulighed for at synliggøre emner på tværs af klasser og årgange. QR spil hvor en del til en opgave skal findes rundtomkring på skolen, eller byen (f.eks. Salg og Service) Links til film: Her er nogle links til elevernes film. QR koderne hænger rundt omkring på skolen. På Fagets Facebook gruppe ligger der også QR koder. 141

142 Undervisningsdifferentiering vha. IKT:Handelsskolen i Silkeborg (Studietur) 1. Introside PR-side om forløbet. - Hvad er det vigtigt at slå på? Bilag 32 Studietur-dokumentation eleverne laver sædvanligvis skriftlig rapport om noget af indholdet på studieturen. I år valgte vi de havde mulighed for at aflevere en PhotoStory i stedet. 2. Hvorfor, hvad er meningen med forløbet? - Hvorfor har I valgt at gennemføre et sådant projekt? For at eleverne får mulighed for at aflevere dokumentation på anden vis end den sædvanlige rapportskrivning nye metoder kan få nogle elever frem med nye ressourcer elever der sædvanligvis ej ville få afleveret skriftlig dokumentation. - Hvad har målet været? At give nogle elever med skrivevanskeligheder mulighed for at lave gode dokumentationsopgaver. - Hvad har der primært været fokus på? Introduktionen til dette nye medie samt samarbejdet i grupperne, kreativiteten til dels indholdet. 3. Hvad består det af - Hvad er der sket i forløbet? Eleverne havde taget en mængde fotomateriale til brug for udvælgelse af materiale til den endelige PhotoStory. Billederne er lagt ind og redigeret i rækkefølge, tid, musik osv. Sluttelig er PhotoStory-en gemt som en wmv-fil. 4. Hvordan gør man? Hvilke ressourcer skal det til, for at gennemføre et sådant forløb? Udstyr: kamera/mobiltelefon med kamera Pc med windows, microsoft s PhotoStory 3 For evt. fremvisning projektor, lærred, lydanlæg m.v. - Udstyr Menneskelige: fysisk mulighed og lyst til fotografering og efterredigering - Menneskelige - Andre 142

143 Hvordan kommer man i gang? Først afprøver man selv programmet PhotoStory ser på hvilke typer opgave det egner sig til brug af. Viser eleverne nogle eksempler og er klar til at hjælpe på sidelinien under fremstillingsprocessen. 5. Hvilke resultater, succes - Hvilke resultater og hvilket udbytte fik i ud af det? Skole: starten på brug af still-billeder i næsten movieagtig udførelse, materiale til promotion af fremtidige studieture - skole Undervisere: nogle forskelligartede besvarelser der viser forskellige fokusområder på studieturen - undervisere Elever: mulighed for at lave personlig dokumentation, mulighed for at udtrykke sig uden brug af de store skrivefærdigheder. Kendskab til et nyt medie som de kan bruge i forskellige sammenhæng både merkantilt samt personligt. - elever - Billeder, video, links m.v. til rådighed? - Hvilke læringspunkter (gode/dårlige)? Elevernes videoer: Studietur 1 Studietur 2 Gruppearbejdet virkede ikke som ønsket i flere grupper faldt arbejdet tilbage på én/to personer. IT-mæssige udfordringer i forbindelse med flere forskellige windows-versioner. 6. Fakta om forløbet Kontaktperson Klaus Strandbæk Klausen, [email protected], mobil Muligheder Hvilke muligheder rummer den valgte model Der kan varieres i opgaveformuleringen fx i opbygningen trinvis historieopbygning dernæst lægges niveau på mht. motion lyd musik effekter tekst osv. 143

144 Bilag 33 Undervisningsdifferentiering vha. IKT: Handelsskolen i Silkeborg (Quitz) 1. Introside PR-side om forløbet. - Hvad er det vigtigt at slå på? At lave repetitionsøvelser i sprogfag er mere motiverende for eleverne og variation i undervisningen. Her har vi valgt at bruge QuizCreator 2. Hvorfor, hvad er meningen med forløbet? - Hvorfor har I valgt at gennemføre et sådant projekt? For at eleverne får mulighed for at arbejde med sprog på nye måder som kan motivere eleverne til øget lektielæsning og indlæring. QuizCreator gør det nemt for eleverne. De kan fx selv at evaluere. - Hvad har målet været? - Hvad har der primært været fokus på? At møde eleverne med et nyt medie der ligger tættere på noget de dagligt benytter frem for almindelig pen/papir. Alle elever får mulighed for at arbejde selvstændigt og individuelt med sproget og får bl.a. mulighed for at synligt at udvikle deres sprogkundskaber ved gennemførelse og selvevaluering af gennemførte test. Introduktionen til dette nye medie og elevernes mulighed for selv at gennemføre tests evaluere selvstændigt og at de kan arbejde på de forskellige niveauer de befinder på. 3. Hvad består det af - Hvad er der sket i forløbet? I dette forløb har eleverne primært fået små testopgaver i QuizCreator med forskellige fokusområder indenfor sproget i dette har vi holdt os til 3 forskellige opgavetyper true/false, multiple choice, matching terms. 4. Hvordan gør man? Hvilke ressourcer skal det til, for at gennemføre et sådant forløb? UDSTYR: Pc med Windows QuizCreator For evt. fremvisning projektor, lærred, lydanlæg m.v. - Udstyr Menneskelige: engelskkundskaber i dén udgave af QuizCreator vi benyttede var kommandoer m.v. på engelsk, men som almindelig itbruger er det ikke en udfordring! - Menneskelige 144

145 - Andre Hvordan kommer man i gang? Underviser udvikler nogle forskellige opgaver, her i de 3 nævnte kategorier true/false, multiple choice, matching terms. Disse lægges i Quizcreator, hvor der dog er flere muligheder for opgaver end de 3. Opgavetyperne kan variere og der kan lægges audio og video ind i hver individuel opgave om ønsket. Hver opgave kan endvidere tildeles et antal point og der kan også arrangeres strafpoint for forkerte besvarelser på denne måde kan opgaverne igen gradueres. Underviseren lægger opgaver ud til eleverne som får tildelt password og kan så gå ind og gennemføre testen. I det medsendte materiale, word dokument med 15 printscreens (mrkt pkt. 1-15), kan man se en minitest indeholdende 5 opgaver. 1) Ved start af test kan eleven se antallet af opgaver samt kravet for beståelse her som nævnt 5 opgaver og en minimum korrekt besvarelsesprocent på 80 hvilket omregnet svarer til 40 point. 2) Her er der tale om true/false opgaver og 3) ved click på det rigtige efterfulgt af 4) tryk på submit får man straks melding Correct eller 5) Incorrect 6) eksempel på oversættelsesopgave med multiple choice 7) eksempel mix & match opgave hvor 8) eleven skal sætte stammerne sammen i den rigtige rækkefølge 9) alle stammerne passede sammen grønne tal i højre og venstre side! 10) resultatet for hele testen, som udover endelig pointantal, viser den tid eleven har brugt på testen. 11) ved review feedback kan eleven se de rigtige besvarelser i hver enkelt opgave, = repetition evt. får eleven mulighed for, nu eller på et senere tidspunkt at gennemføre samme test 145

146 og se udviklingen. 12) svaret forkert men det rigtige svar vises på skærmen samtidig 13) eksempel på mix og match hvor kun stammerne på linie 3 var korrekte de øvrige stammer er mærket med rødt i højre side med nummer på hvor de burde have været placeret. Igen repetition. 14) score og tid igen 15) samme som 13 men set i review er det overskueligt at læse til repetition. Man kan vælge at lade eleven foretage repetition og gennemføre test igen og igen til de kommer igennem med minimum 80% point. eller indsamle pointtallene for evaluering og udviklingsproces. 5. Hvilke resultater, succes - Hvilke resultater og hvilket udbytte fik i ud af det? Skole: IT opgave mht. antallet af pc ere til rådighed. Undervisere der har arbejdet på tværs af fag for at udvikle materialet nye måder at samarbejde på +. Kendskab til et medie der kan benyttes i samtlige/mange fag for differentiering og variation i undervisningen. - skole Undervisere: en ny metode at fange elevernes interesse på. Mulighed for at differentiere undervisningen ved brug af fx forskellige test og ved brug af tid til egen repetition m.v.. Dette frigør tid til underviseren kan bruge kræfter på nogle elever der har behov for andre former for undervisning. - undervisere Elever: mulighed for at arbejde selvstændigt og i et nyt medie. Til glæde for nogen til skuffelse for få. De faglige stærke og mellemgruppen gik gerne til opgaverne. De fagligt svage havde sværere ved at komme på sporet men her kan den ovenstående frigivne tid med fordel benyttes. Generelt god stemning til mediet. - elever - Billeder, video, links m.v. til rådighed? Vedhæftede fil med 15 printscreens - Hvilke læringspunkter Stort arbejde at lave nyt undervisningsmateriale fra bunden og sætte sig ind i nogle af de forskellige muligheder der ligger i QuizCreator. 146

147 (gode/dårlige)? Modtagelsen fra flertallet af elever gør man fortsat vil bruge QuizCreator. Super da der er mange variationsmuligheder og eleverne IT-mæssige udfordringer i forbindelse med behov for flere pc på skolen når nu pc også skal bruges i ex. sprogfag. 6. Fakta om forløbet Kontaktperson Klaus Strandbæk Klausen, [email protected], mobil Muligheder Hvilke muligheder rummer den valgte model Stor variation i opgaveformuleringen fx i opbygningen trinvis mulighed for at lave mange spændende forløb ind samt effekter med lyd og indtaling dette kan få ex. generte elever til at gennemføre test med indtale/udtale med ex. headsets elever der ikke er gode til at tale på klassen m.m.. 147

148