K Y N D B Y P O S T E N. Generalforsamlingen i Kyndby Bylaug Blev afholdt i god ro og orden. Se referatet på side 3.

Transkript

1 Generalforsamlingen i Kyndby Bylaug Blev afholdt i god ro og orden. Se referatet på side 3. K Y N Glimt fra fastelavn 2011 Desværre var fastelavns arrangementet præget af manglende tilslutning, hvorfor aktiviteterne var henlagt til våbenhuset under Doras kyndige ledelse hvor der blev disket op med kaffe og kage samt hjemmebagte fastelavnsboller. Tak for det! D B Y P O S T E N Lån af borde, stole og flag Som medlem af Kyndby Bylaug kan du låne nedenstående gratis til egen bopæl; - Borde, stole (Klapstole og plastikstole), flagstænger med flag (2,5 m høje), og termokander. Lån i op til 4 dage og levér tilbage i samme stand. Henvendelse til Eva Ovesen, Kyndbyvej 28, , evajan@privat.dk Kontingent til Kyndby Bylaug Kontingent (100 kr per år per husstand) kan betales til Danske Bank eller ; - Via netbank: Reg. Nr konto vej og husnr. noteres. - På generalforsamlingen eller til et bestyrelsesmedlem. Næste deadline for indlevering af stof til Kyndby Posten: 31. marts Henv. Jan Ovesen, Kyndbyvej 28 / evajan@privat.dk

2 Kyndby Posten Udover at Kyndby Posten husstandsomdeles til 150 husstande i Kyndby og nærmeste omegn, sendes den elektronisk til følgende lokalmedier; Lokalavisen Frederikssund, Lokalavisen for hele Hornsherred, og Frederiksborg Amtsavis. Derudover sendes den elektronisk til lokal arkivet i Jægerspris samt til Kyndby Huse Andelsboligforening. Disse instanser har selv udbedt sig et eksemplar hvilket er imødekommet. Derfor skal det understreges at de indlæg borgerne i Kyndby og omegn ønsker bragt i Kyndby Posten således kan ende med også at blive bragt i Lokalaviserne. Undertegnede beklager hermed at der ikke er blevet gjort opmærksom på dette forhold tidligere! Hertil kommer få private elektroniske abbonenter så langt væk som Valby, Næstved og Fyn. Det er ikke fordi der er nogen ambition om at øge oplagsstørrelsen men fordi de mennesker selv har bedt om at modtage Kyndby Posten. I den forbindelse kunne det være interessant i den økologiske sags navn for at spare på såvel papir og blækpatroner - og dermed reducere disse omkostninger - at vide hvilke af Kyndbys borgere der er interesseret i blot at modtage Kyndby Posten elektronisk. Dette gøres ved at sende sin mailadresse til undertegnede, der så opretter en mailbox og så fremdeles, vil man modtage Kyndby Posten elektronisk i pfd fil. (Det kræver Adobe Reader på din pc). Motivet og intentionen med Kyndby Posten siden at undertegnede overtog arbejdet efter Niels Dehn, var udover at informere om lokale events også at skabe interesse omkring landsbyen. Det er søgt gjort gennem de første mange måneders citeren fra især H.P. Hansen og fra april med kraftigt hjælp og støtte fra lokal arkivet i Jægerspris via gamle fotos. Tak for det. Det er lidt tæt på at være et Sisyfos arbejde men det er vigtigt for fremtiden at den kender fortiden. At forsøge at identificere gamle fotos vil tilmed være af uvurderlig karakter og en kæmpe hjælp i hele det lokalhistoriske arbejde. (JO). Tyveri af offentlig ejendom Så flot, idyllisk og smukt så det ud i slutningen af august 2010, hvor Bylauget op til jubilæums festen havde søgt, og opnået økonomisk støtte af den kommunale landsbypulje, til bl.a. at opsætte to granitbænke ved Kyndby gadekær. De to bænke repræsenterer jo ikke en million og hensigten var at man kunne sætte sig og nyde livet ved det lille gadekær i al fordragelighed. Her i slutningen af februar 2011 var det åbenbart for meget for nogen, idet tyve mellem fredag den 25 og søndag den 27. februar ganske enkelt har fjernet de to granit sidde flader fra bænkene. Da der ikke er tegn på, at de er smidt i gadekæret, må de være bortfjernet. Da hver plade vejer omkring 100 kg. kræver det to mands arbejde at fjerne dem. Har nogen bemærket noget usædvanligt? Kontakt politiet! Tyveriet er naturligvis meldt til samme og kommunen er orienteret men det skaffer jo ikke de to sten tilbage. Hvor er det dog ærgerligt at gøre en masse gode ting for at nogle få opfører sig på den respektløse måde. (JO).

3 Referat fra generalforsamlingen i Kyndby Bylaug 1. Erik Sejersten blev valgt til dirigent. 2. Formanden berettede om 200 året for Kyndby byhorn, om tiltagene på legepladsen, ved gadekæret, Kraleddet / kirkestien vil fremover blive vedligeholdt af kommunen. Juletræet blev sponsoreret af Heino - tak for det. Der skal ses muligheder ikke begrænsninger. Der er dialog med DONG i forhold til belysning og mangel på samme ved gadekæret. 3. Regnskab godkendtes. Der var skriftlig afstemning om nedsat kontingent for pensionister / enlige hvilket gav resultatet 16 imod og 6 for. Forslaget forkastedes. Kassereren oplyste at der fremover ved leje af borde og stole samt flag dels tjekkes medlemskab dels om det er udenbys mennesker der vil leje. Der betales ved afhentning. Flagkassen nedlagdes og varetages af kassereren. Kontingentet er fortsat kr. 100,00 per husstand per år. 4. Otto Frei genvalgt, Jens Helsager genvalgt. 5. Ny suppleant valgt; Kamilla Larsen - Velkommen i bestyrelsen. Revisorsuppleant Birgitte Borakke blev tillige genvalgt. 6. Vedtægts ændringer overgår til udvalget for dette, som bestyrelsen indkalder til møde til. Der blev valgt; Erik Sejersten, Annett Rylander-Hansen, Jan Weiss og Jan Ovesen til udvalget. Dog blev vedtaget at 'Love for Kyndby Bylaug' ændres til; 'Vedtægter for Kyndby Bylaug', at regnskabet følger kalenderåret og kontingentperioden samme. Dora foreslog at der skulle laves byvandring hvilket blev vedtaget. 7. Fremtiden byder bestyrelsen betænke; Petanque bane åbning, sommerfest (Høstfest), udvalg for byvandring hvor der bl.a. skal udarbejdes en folder for gamle markveje og stier, juletræstænding, fastelavn (Hvor menighedsrådet ikke længere vil stå for arrangementet hvert andet år). Det blev oplyst at trafikministeriet har forkastet forslaget om brug af Kyndby Huse havn til indlodsning af varer til HC i Venslev hvorved den ekstra lastbil trafik undgås. Referatet blev godkendt af dirigenten og kassereren hvilket er dokumenteret herover. Slutteligt takkede formanden for en god generalforsamling og der råbtes hurra. Historisk forening i Jægerspris Havde generalforsamling 21. februar hvor bestyrelsen blev genvalgt. Dog havde Michael Reich meldt sin afgang hvor Jan Ovesen blev nyt bestyrelsesmedlem, ny suppleant blev blev Jens Andersen. Bestyrelsen fortsætter hermed med Annemette Aarøe, formand, Anne-Lise Andersen, næstformand, Yvonne Petersen, kasserer, Bente Ottesen, Susanne Hesselkjær, Erik Hansen, Yonna Ganer-Tolsøe og Kurt Christiansen. Bestyrelsen konstitueredes på et møde 27. februar og fortsætter det gode arbejde med arrangementer og ture i både nær og fjernt. Der er stadig bøger at købe såvel som den nyeste som tidligere årgange.

4 Fra det gamle Kyndby Kyndby Posten har i de seneste 8 måneder fortalt om livet før i tiden og har især lænet sig op af den i januar omtalte H.P. Hansen. I disse forbindelser er der brugt flere forskellige udtryk og titler der nu mere eller mindre er udgået af det danske sprog. Derfor bringes hér lidt historie omkring de forskellige betegnelser. Det mest naturlige må være at starte med betegnelsen Herred. Oprindelsen er usikker men benævnelsen kendes første gang i Knud den Helliges ( juli 1086) gavebrev fra 1085, hvor sjællandske landsbyer givet i gave til kirken i Lund altid er nævnt ved deres beliggenhed i et herred. Derimod gælder dette ikke de landsbyer der lå i Skåne og som henføres til andre områdebetegnelser. Knud den Helliges død i St. Albani kirke Malet af Christian Albrecht von Benzon i 1843 byggende på beretningerne i Saxo Grammaticus 'Danmarks krønike's 11. bog skrevet i slutningen af 1100 tallet. Knud II af Danmark var konge fra efter sin far Harald III Hen. Når der ikke for Skånes vedkommende bruges herreder som stedsangivelse, kan dette tale for, at herredet som benævnelse kan have været ret ny og derfor endnu ikke taget i anvendelse i hele det danske rige. En landsomfattende brug af herredsbegrebet kendes først med Kong Valdemars Jordebog fra omkring år 1300 men med aktstykker, der lader sig føre tilbage til omkring I jordebogen er hele Danmark inddelt i henved 200 herreder. Dette gælder den del af jordebogen, der kaldes Hovedstykket. Jordebogen og de omtrent samtidige landskabslove godtgør, at herred da var en fast retskreds under landstinget, idet der dog øjensynligt synes at være sket tilføjelser med tiden. Fra herredet bevæger vi os nedad til Sognet. Sogn er betegnelsen for et område med en fælles kirke. Betegnelsen er muligvis opstået før kristendommen kom til Danmark, betegnende et område tilknyttet den samme helligdom. Langt de fleste danske kirkesogne opstod i middelalderen, og deres grænser blev sjældent forandret. I 1841 indførtes sogneforstanderskabet, hvor sognepræst, store jordbesiddere og valgte medlemmer fik et lokalt ansvar for forvaltning af skole-, fattig- og vejvæsen, og i 1868 trådte en ny landkommunallov i kraft. Med den erstattedes sogneforstanderskabet af et sogneråd. Med få undtagelser udgjorde kirkesognene på landet frem til kommunalreformen i 1970 normalt også en

5 Fra det gamle Kyndby selvstændig kommune (sognekommune), idet dog mange kommuner bestod af 2 eller 3 sogne. Endnu i dag følger kommunegrænser og skoledistrikter på landet oftest sognegrænserne, ligesom sognet mange steder stadig er den naturlige enhed for lokalsamfundets foreningsliv m.v. Inden der kommes ind på de forskellige fogeder skal der berettes lidt om tyendet. Tyende blev brugt som en fællesbetegnelse for de personer der stod i et underordnet forhold til et landbrugs eller en håndværksvirksomheds leder. Det var altså medhjælpere der tjente hos private mennesker, fx. arbejdsmænd og medhjælpere hos en håndværksmester eller tjenestepiger, kuske, kokkepiger og karle på landet. Disse ubemidlede menneskers ansættelsesvilkår blev reguleret ved Tyendeloven af 10. maj 1854, som var baseret på meget gammeldags principper - selv efter den tids forhold. Fx. havde arbejdsgiveren, husbonden, ret til at afstraffe sit tyende med prygl. En anden forhadt bestemmelse i tyendeloven var kravet om, at alle tyendefolk skulle have en skudsmålsbog. Slaveriet var bestemt ikke ophævet. Folk der blev nødt til at modtage fattighjælp, mistede alle borgerlige rettigheder. Det samme gjorde tyendet, der var undergivet deres husbonds tugt og kunne straffes korporligt, og som hyppigt blev det. Efterhånden kom der dog opmærksomhed på problemet, og tyendefolk og landarbejdere organiserede sig. Tyende fik stemmeret i 1915, men først så sent som i 1921 ophævede man den forhadte tyendelov. Det blev medhjælperloven 6. Maj 1921, der erstattede tyendeloven. Medhjælperne Forvalteren tilser arbejdet. Et ikke uvant billede på landet i Til højre; Køkken tyende. måtte nu ikke længere straffes fysisk, og der blev stillet krav om ordentlig kost og bedre værelser. Desuden afskaffede man kravet om, at medhjælperne skulle stille med en skudsmålsbog. Det tog dog mange år at få fjernet de holdninger, der havde ligget bag tyendebegrebet. Derfor reviderede man medhjælperloven den 31. maj 1961, men uden Venstres stemmer. Venstre kritiserede bl.a., at der nu skulle indgås skriftlig overenskomst, og at medhjælpernes værelser ikke længere måtte vende ud til møddingen. Stavnsbåndet var ophævet mange år før men bindingen var der stadig - ved at holde folks løn på så lavt et niveau som muligt sikrede man sig at arbejdskraften blev på stedet. Vornedsskabet afløstes af Stavnsbåndet der blev indført i 1733 efter ønske fra godsejere og militær. Det bandt mænd mellem 18 og 36 år til at blive boende på det gods eller herregård hvor de var født. Der var dog den mulighed for at købe fripas for 30 rdl., så stavnsbåndet var i praksis næppe særligt bindende for de

6 Fra det gamle Kyndby bedrestillede dvs. gårdmændene og deres sønner. Det blev indført for at afhjælpe en alvorlig landbrugskrise i 1730 erne som bl.a. skyldtes svigtende efterspørgsel fra Danmarks traditionelle eksportlande. Hertil kom afvandring af folk fra landet til byerne, hvilket yderligere medførte, at det kunne være svært at få befolket fæstegårdene. Endelig skulle militæret bruge folk til landmilitsen. Militærtjenesten påhvilede i praksis "de mindre egnede" i landbruget, som det var godsejerens opgave at udtage mænd til. Aldersgrænserne blev ændret i tre omgange. I 1739 til år, i 1742 til 9-40 år og i 1764 til 4-40 år. Stavnsbåndet blev omlagt som led i landboreformerne af 20. juni 1788 med en overgangsperiode indtil I første omgang omfattede omlægningen kun dem, der var under 14 år. Dernæst dem der var over 36 år - og derefter dem, der havde tjent som soldat. Hovedpunktet i denne administrative reform var at bindingen til godserne blev ændret til en binding til udskrivningsdistriktet. Enevælden var nu så udbygget at staten i højere grad "kunne selv"; der var i mindre grad brug for godsejerne som det lokale administrative led. Det er en udbredt og almindeligt accepteret historisk myte, at det vigtigste resultat af "Den store landbokommissions" arbejde var stavnsbåndets "ophævelse". Men denne myte er ikke korrekt. Kommissionens arbejde var meget langsomt med gennemførelsen af sine idéer, da man i nogen grad frygtede, at samfundet skulle gå i opløsning, hvis man på én gang brød med det gamle system. I det samlede landboreformkompleks er stavnsbåndet i det hele taget en biting, og det var først med indførelsen af den almindelige værnepligt i 1848 at stavnsbåndet helt blev ophævet da mænd bosiddende på landet derefter havde lov at bosætte sig hvor de ville. Til et varigt minde om, hvad der er blevet kaldt "Stavnsbåndets ophævelse", rejstes på foranledning af kredse i København frihedsstøtten på Vesterbrogade som en hyldest til kongemagten. Det blev begyndelsen til skabelsen af den sejlivede myte om stavnsbåndets ophævelse i Det fik imidlertid først praktisk betydning for befolkningen på landet langt op i 1800 tallet som før omtalt. (JO). Tegning af frihedsstøtten udført omkring år Første side af den trykte forordning om stavnsbåndets ophævelse. I næste udgave af Kyndby Posten starter den ny føljeton 'Kender du dem?'. (JO).