Hjemlighed iskolen. Af Lene lsager, forstander

Transkript

1 Hjemlighed iskolen Af Lene lsager, forstander -Det er som at komme hjem igen efter en lang skoleferie. Sidan sagde en forelder, da han modte op til en af to obligatoriske arbejdsdage, der fandt sted efter sommerferien. Og der er ingen tvivl om, at mange born, foraldre og lerere har den samme folelse. Odder lille Friskole er nemlig ikke en helt almindelig skole, men et sted, hvor bgrn og voksne modes ud fra et felles vardigrundlag, der blandt andet bygger p6 fellesskab og narver. Skolen rummer 133 elever, 12larere, en sekretar, en pedel og en skoleleder, og er ikke tilknyttet nogen bestemt religios eller politisk retning. Skolens verdigrundlag bygger ogsa p6 demokrati, medbestemmelse, gensidig ansvarlighed, frihed til at vere den, man er. Vi onsker at eleverne fir oplevelser og omgives med kreativitet og nysgerrighed. Eleverne opoves til selvstendigt at lose problemer, vurdere og tage stilling. En stor del af skolens undervisninqsform er

2 Lene Isager er skoleleder pd Odder Iille Friskole projektorienteret, hvilket i praksis vil sige, at eleverne allerede fra bornehaveklassen langsomt evaluerer via logboger og slutter skolegangen Odder lille friskole er en provefri skole. Eleverne vennes til at undres, satte sporgsmslstegn, med et individuelt afslutningsprojekt, der bestar selvstendigt finde viden for til sidst at evaluere af en teoretisk og praktisk del. Eleverne fremlegger for foreldre, soskende, bedsteforeldre forlobet. og andre interesserede p5 skolen, ofte op til 60 Argange, storgrupper og familier personer. Der vises en meget stor respekt for Skoledagene har forskellige strukturer, hvor eleverne er opdelt i farvegrupper, 6rgangsdelt, og i ved aktiv lytning og interesserede sporgsmil. den enkelte elevs fremleggelse, som viser sig storgrupper, hvor bsrnehaveklassen og 1. klasse Mindre elever gleder sig til, det bliver deres tur er sammen, 2. klasse og 3. klasse sammen og sa til at fremlagge og denne seanc er at betragte fremdeles. Desuden har vi opdeling i familiegrupper, som best6r af elever fra bsrnehaveklas- foreldre til bornehaveklasseelever, for p6 denne som skolens afsluttende prover. Ofte deltager sen til og med 9. klasse. m6de at fii en fornemmelse for. hvad de kan for- AIOOF

3 vente af deres born efter endt skolegang p6 Odder lille Friskole. gen, n5r undervisningen slut. samme personale, der fortsatter i fritidsordnin- 9. Srgang arrangerer eleverne selvstendigt Vi skaber rammer for en undervisning, der en afslutningsrejse. Pengene hertil er indtjent soger at udvikle bornenes kreativitet, evne til at igennem skolegangen, godt hjulpet af foreldre. taenke selvstendigt og opleve i helheder. Denne form for rejseindtjening er ligeledes med Pi den m6de oplever eleverne, at tingene haenger sammen. Eventuelle konflikter, der er opst6- til at styrke fellesskabet. born og voksne imellem. Eleverne lerer, at ting ikke kommer af sig et i undervisningstiden, bliver lost samme dag' selv, men at de skal yde en indsats for at komme Lerere eller skoleleder indgir i en konfliktlosning, og som oftest orienteres foreldrene, hvis af sted. Og jo storre indsatsen har veret, desto lengere rejse har de mulighed for at komme pii. skolen skonner det. Det betyder en tat kommunikation med foreldre, som igen smitter af Foreldrene stotter denne holdning og bakker skolen op i en sund indstilling forholdet mellem at yde og at nyde. hjemlige forhold, jo bedre indsats har vi mu- pir eleverne. Jo storre viden, skolen har om de lighed for at iverksette den rigtige handlingsolan. Foreldre deltager i fallesskabet Skolens formsl er at samle born og voksne, foreldre og ovrige personale i et aktivt fallesskab. har laerernen stor viden om alle elever. Denne Da vi er forholdsvis fi born og voksne pa skolen, Fellesskabet viser sig ved forskellige 6rlige traditioner, blandt andet en markedsdag, som ardervisningen i de forskellige strukturer eller pa viden opniis p6 forskellige m6der. Enten i unrangeres af skolens Stottekreds. Denne dag kan lerermoder, hvor vesentlige oplysninger deles elever pi skolen lave deres egen bod, hvorfra med hele lerergruppen. Pi denne mide far alle de selger legetoj, de er vokset fra. Der er madboder og foreldrene stir for loppemarked og lens elever, og ikke kun egen klasse. lerere et forpligtende ansvar over for alle sko- auktion. Udover bornenes egen indtjening fra legetoj 96r overskuddet til Stottekredsen, som Konflikter folges til dors donerer storre gaver, for eksempel en lenge NAr eleverne moder om morgenen, skifter de til snsket udendors vippe. hjemmesko, i lighed med det, de gor derhjemme. Stottekredsen kan ligeledes arrangere grilleftermiddag, bankospil eller foredrag. Disse arring, fejer, tommer skraldespande og rydder op. Vores elever varetager selv den daglige rengorangementer er medvirkende til at styrke fellesskabet og tilhorsforholdet skolen. for vores skole, at det er deres skole. Bornene oplever en storre ansvarsfolelse over- Der bliver grebet ind over for rod og behov for Samme personale i skole og fritid ekstra rengoring i klasserneller pi gangene. Vi Skolen 6bner hver dag klokken halv otte. Eleverne har mulighed for pasning, indtil undervis- og finde ud af, hvem der har forarsaget dette. PA forsoger si vidt muligt at folge sagerne til dors ningen starter kl den milde lerer eleverne, at det ikke kan betale Skolen er en helhedsskole, hvor undervisning sig at undlade at fortalle om det til en voksen. og fritidsdelen henger sammen i en hverdag, Tvertimod lerer eleverne, at voksne er nogle, hvor de voksne er gennemg6ende fra undervisning til fritidsordning. Det betyder, at det er det om de har gjort noget, der ikke er de kan have tillid til og betro sig til, ogsa selv hensigtsmes-

4 sigt. Eleverne stilles ogs6 til ansvar over for odelaggelser. Vi inddrager foraldrene og fortaller om, hvad der er sket og hvad der er odelagt. Derefter f6r familien en regning pi det odelagte og vi snakker sammen med eleverne om episoden. Respekt og tryghed Vore elever oplever at blive taget alvorligt. Det kommer tydeligt til udtryk, ndr vi f6r elever fra andre skoler ind midt i skoleforlsbet. Eleverne udtrykker glede over, at der er voksne, der lytter til dem og tager dem alvorligt. Ofte udtrykker en elev, at de aldrig tidligere er modt med samme respekt fra en lerer, som de oplever p5 Odder lille Friskole. Det er en gennemgiende holdning hos alle voksne pii skolen, at vi tager vores elever alvorligt og behandler dem med respekt. Det bliver gengeldt med tillid, 6benhed og tryghed. Det, at kunne fortelle om stort og smat, om inderste folelser og problemstillinger med kammeratet larere og foraldre, gor, at der er langt storre sammenheng i bornenes liv, hvilket netop er tilsigtet i helhedsskole-tankegangen. Skolenstsrrelse og struktur medforer, at alle har en stor viden om hinanden. Vi er nasten at betragte som 6n stor familie, hvor born og voksne er meget tet pa hinanden. Kontakt med familierne I vort samfund stilles store krav til alle, maske iser til bornefamilierne. Vi oplever pi skolen, at flere og flere familier ikke er i stand til at fortsette som familie og derfor ender med at blive skilt. I disse situationer er det iser vigtigt, at skolen er orienteret om familiesituationen, vi kan hjelpe og stotte eleverne pa den bedste m6de. Skolen giver plads til at vere ked af det, at vare vred, at vare ude af balance, men forstselsen bliver bedre, ndr vi er orienteret om 6rsagen. Flere og flere elever udstyres med en mobiltelefon. Det er i sig selv ikke unormalt, men ofte anvender eleverne mobiltelefonen som en varm linie hjem til foraldrene, n5r de bliver ked af det eller kommer i konflikt. Foreldrene har ingen mulighed for at traede til, da de i de fleste tilfalde ringes op pa deres arbejde, og lereren inddrages forst i konflikten, n5r denne er optrappet og blevet forkludret via kontakten til foreldrene. Skolen opfatter det som en misforst6et omsorg fra foreldrenes side, nir deres barn vennes til at klare konflikter pi den miide. Vores erfaring forteller, at samtaler, nervar og omsorg er medvirkende til at stotte eleven i vanskelige situationer. Det kan vere svert for eleven at fe sagt til foreldrene, at de er vrede, bekymred eller ulykkelige. Derfor er det meget vigtigt, at skolen er opmerksom over for disse

5 elever, kiler tid ind til samtaler og har en tet at foraeldrene retter sig efter det regelset, der kontakt med foreldrene. Vi oplever, at bornene gelder i det daglige skoleforlob. Det kan vere bedre er i stand til at gennemforen skolegang, en harfin balance at tilgodese foraldrenes behov for indblanding og krav, og nogle gange nar der levnes plads til at vere i ubalance og have det svaert. kan lererne opleve foreldres krav som urimelige. Derfor er det vigtigt at afstemme forvent- Den tatte kontakt med foreldrene kraver selvsagt tid og plads. Foreldrene er neert knyttet til ninger til hinanden, n6r der afholdes moder og skolen, nogle mere end andre, og foreldrene samtaler. foler ofte en stor tillid til at fortelle mange ting fra hjemmefronten. Tillid og ansvar Skolen tilstraber at lave et godt arbejdsmiljo Forventninger skal afstemmes med hinanden for elever og lerere. Vi hylder hjemligheden Den ideelle situation er, n6r skole og hjem arbejder tat sammen, og har en stor viden om er meget opmarksomme p6 at overholde sik- og hyggen i sii vid udstrekning som muligt, og hinanden, men det medforer, at lererne bruger kerhedsbestemmelser indendgrs og udendors forholdsmessig megen tid pi samtaler med samtidig med, at vi har stor tillid til at vores elever omg6s skolens faciliteter p6 en ansvarsfuld foreldre. Den storste udfordring for larerne pa vores skole er at satte grenser. Vi snakker ofte om rime- undervisningstiden og eleverne har endvidere mide. Vi har for eksempel ikke afl6ste lokaler i ligheden i at st6 til rsdighed, og definere hvad adgang til langt de fleste materialer. Denne det vil sige at samarbejde med foraldre. holdning er medvirkende til at skabe ansvarlighed og medejerfornemmelse vores skole. Lererkollegiet har i fallesskab aftalt fast tidsounkt for, hvornir foraldre kan kontakte laererne uden for normal skoletid. Denne regel Smi lerer af de store er opstiet, da friskoleforaldre indimellem kan I familiegruppesituationerne. hvor eleverne er have den opfattelse, at lererne stsr til ridighed inddelt og arbejder pa tvars af alder, har eleverne en staerk folelse af soskendelignende til- pa alle tidspunkter af dognet. Den fortrolighed og 6benhed, der er pa stedet, skal bevares og stand. De mindste elever er ikke bange for de ple-jes, men kun i den udstrakning, at der udvises respekt for hinanden og hinandens arbejdsver biret af dem, kravlerundt pi dem og beder aeldstelever pi skole. De sidder hos dem, bliopgaver. storre elever om hjalp. Da det er en foraldredrevet skole med et hojt De eldste elever larer de yngre elever forskellige arbejdssammenhenge. Nir de engagement, er det dog alligevel nodvendigt arbejder

6 sammen i kskkenet lerer de yngste, hvad de for at vere rigtige. Men vi griber ogss ind, hvis vi skal passe pe, og hvordan de hindterer kskkengrej og kokkenmaskiner. lser i familiegrup- modarbejdes i fellesskabsfolelsen. Her ser vi oplever en decideret egocentreret adferd, som pesituationerne finder den storste lering hos de som vores fornemmeste opgave at arbejde med yngste elever sted, nir de kigger en eldre elev dannelse af elevernes adfard, at der er normer over skulderen, eller sidemandsoplaring. og holdninger, som er gode at tilegne sig i det samfund, de skal mode efter endt skolegang. Pitale af uonsket adferd giver respekt Ofte hgrer vi fra andre steder, at vores elever opforer sig pent. Det er vi naturligvis glade for, da Ved at organisereleverne i ovennavnte grupper opn6r vi en storre selvstendighed og et vi sidestiller faglige, sociale og personlige kompetencer. storre ansvar hos den enkelte elev. De har en klar fornemmelse af tilhsrssted, det er deres sted Ved at gribe ind over for uonsket adferd far vi en og de er kendt med tingene. I starten af et nyt flok elever, der er sksnne og dejlige at vare sammen med. Nogle, vi kan snakke, pjatte og grine skole6r er det naturligvi svert for de nye bornehaveklasseborn, men ved at satte fokus pa med, men hvor ingen tvivler pi respekten over modtagelsen og starten af et langt skoleforlob, for hinanden. ser vi en forholdsvis hurtig tilpasning og tryghed N6r vi fokuserer p6 dannelse kombineret med iskolemiljoet. fagligheden, opndr vi elever, der foler sig velkomne og trygge og som reagerer pi en naturlig N6r voksne giver eleverne knus og tryghed, har det en afsmittende virkning, der bliver en kulturform p5 Odder lille Friskole. Dette er ligeledes lien. og ligefrem made, nesten som hjemme ifami- medvirkende til at skabe en hjemlighed i skolen, hvor det er legalt at vise sine fslelser, glede, sorg, ked af det, begejstring og impulsivitet. Vi snsker at vore elever oplever en frihed til at vere den, de er, en frihed, hvor de ikke skal lave siq om