Virker det? og i givet fald hvorfor?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Virker det? og i givet fald hvorfor?"

Transkript

1 Virker det? og i givet fald hvorfor? Evaluering af idrætsprojekter for overvægtige børn Annette Michelsen la Cour

2 Virker det? Og i givet fald hvorfor? Evaluering af idrætsprojekter for overvægtige børn Annette Michelsen la Cour Institut for Idræt Københavns Universitet 2009

3 Virker det? Og i givet fald hvorfor? Evaluering af idrætsprojekter for overvægtige børn Annette Michelsen la Cour Institut for Idræt, Københavns Universitet 2009 Forsidefotos: Lone Simonsen. Børn fra Viborg idrætsråds projekt natur lig sport. Omslag og layout: Vicki Dam Tryk: Det samfundvidenskabelige Fakultets ReproCenter

4 Indholdsfortegnelse Forord...7 Resumé Indledning Definitioner Mål Mål for staten Mål med projekterne Mål for evalueringen Mål for ph.d.-studiet Evalueringsdesign Programteori Evalueringens fokuspunkter Evalueringsspørgsmål og udvikling af programteori Evalueringens genstandsfelt Puljen Projekterne i studiet Projektejerne De vanskeligt stillede børnefamilier Ph.d.-studiets genstandsfelt Metode Dataindsamling generelt Analyse af projektdokumenter Seminarer Første seminar Andet seminar Tredje seminar Logbøger Semistrukturerede interviews Observation og deltagerobservation Kostaftener Metode pilotstudiet Datadesign pilotstudiet Oversigt over projekter i pilotstudiet Dataindsamling pilotstudiet

5 Indhold 3.9 Metode hovedstudiet Datadesign hovedstudiet Oversigt over projekter i hovedstudiet Dataindsamling hovedstudiet Observation Deltagerobservation Projektbesøg Kostaftener Tolv projekter udenfor pilot- og hovedstudiet Efteruddannelsesprojekter 2 i alt Projektstyring Analyse og resultater Puljens mål, retningslinjer og dagsordner Præsentation af nøgleparametre for evalueringen Skematisk præsentation af data fra nøgleparametre i pilotstudiet Skematisk præsentation af data fra nøgleparametre fra hovedstudiet Rekruttering af overvægtige børn i et organisatorisk perspektiv Fokuspunkter Samarbejde Modeller for samarbejde Betydningen af cross over Netværker Betydningen af organisationsstøtte Etiske dilemmaer Opsummering Fastholdelse af overvægtige børn i et organisatorisk perspektiv Fokuspunkter for fastholdelse Aktiviteter: projektviften Kostaftener Pædagogik cross over Særlig pædagogik Andre pædagogiske udfordringer Sundhed Andre faktorer Ejerskab Projekternes varighed Økonomi Rekruttering og fastholdelse af overvægtige børn fra et børneperspektiv Tryghed Aktiviteter Kammeratskab Forskelle mellem aldersgrupperne år

6 Indhold år og år år Fastholdelse af overvægtige børn fra et børneperspektiv Fokuspunkter Kammeratskab Tryghed Anderledes aktiviteter Køn Rekruttering og fastholdelse af overvægtige børn fra et forældreperspektiv Fokuspunkter Særlige aktiviteter Forbedret trivsel Forbedret sundhed At ens barn går til noget Konklusion Indledning Rekruttering og fastholdelse Aktiviteter Overvægtige og svært overvægtige børn Fortsat arbejde med særlige målgrupper Fremtidigt samarbejde Faglig cross over Organisatorisk cross over Børnenes dagsorden Forældrenes dagsorden Foreningernes dagsorden Kommunernes dagsorden Konklusion på evaluering af mål for foreninger Særligt om netværker Perspektiver og anbefalinger Dagsordener Forebyggelse Rekruttering Særligt om projekter med tilknytning til daginstitutioner Forandring Midler Aktiviteter Viften Leg Ejerskab Projektkoordinator Pas på foreningerne

7 Indhold 7. Evalueringsmodel Forslag til evalueringsmodel Elektronisk dataindsamling Elektronisk logbog Evalueringsfasernes nedslagspunkter Netværker Seminarer Dataadgang sikring af projektstyring Bilag Bilag 1 Kort beskrivelse af projekter og forløb i pilotstudiet...95 Bilag 2 Kort beskrivelse af projekter og forløb i hovedstudiet Bilag 3 Interviewpersoner Bilag 4 Træningstider og aftaler i hovedstudiet Bilag 5 Ministeriets opslag for foreningers ansøgning til puljen Bilag 6 Litteratur

8 Forord I maj 2006 så jeg et Ph.d.-opslag om evaluering af idrætsprojekter for vanskeligt stillede børn, som jeg søgte. Det virkede så oplagt at give overvægtige børn en mulighed for på lidt anderledes vilkår at blive aktive i en idrætsforening, hvor rigtig mange børn i Danmark tilbringer en stor del af deres fritid. I en tid med stigende fokus på vægttab har det været en glæde igennem alle 3 år at evaluere projekter for overvægtige børn, hvor ikke vægt men venskaber og deltagelse i det frivillige idrætsforeningsliv har stået i forgrunden. Her bliver kroppen en ressource, ikke en fjende. Jeg vil gerne benytte forordet til at takke alle jer, der har taget så pænt imod mig under mine besøg på jeres projekter. Instruktører, projektansvarlige, børn og forældre, alle har I hjulpet mig med at blive klogere på de forhold, jeg kom for at undersøge. Jeg har følt mig som privilegeret gæst i små og fjerne danske lokalsamfund, som jeg ikke kendte til i forvejen, og det har været en fornøjelse. I har tålmodigt besvaret mine spørgsmål, I har ladet mig deltage i træningen, når det var muligt, og jeg har med glæde taget del i kostaftenerne og den undervisning i sund og superlækker madlavning, projekterne har tilbudt. Jeg synes, jeg har haft et rigtig godt samarbejde med jer alle og håber, at I har mod på at fortsætte jeres uegennyttige arbejde. I gør en forskel for børnene med jeres indsats, og i Danmark skal vi være stolte over at have et idrætsforeningsliv, hvor mange frivillige kan og vil involvere sig i forhold til mennesker, der ikke har lige så mange ressourcer, som de frivillige selv har. En særlig ros til Kulturministeriet og Socialministeriet for at udforme en indsats der har som mål at inddrage overvægtige børn i det frivillige foreningsliv, specielt fordi de her får idrætskompetencer og venskaber og ikke bare skal tabe sig. Ministerierne skal også roses for at afsætte penge til at fastholde den viden, der blev genereret gennem puljen. Den viden er nu sikret for fremtiden, og det er mit håb, at rigtig mange vil læse rapporten og anvende dens viden. Stor tak til Laila Ottesen, min vejleder, der altid står til rådighed og har tid, når jeg har behov for en snak, stor tak til min mand Daniel la Cour for utrætteligt at lytte, at læse udkast og sparre, og sidst men ikke mindst tak til grafikerelev Vicki Dam der har en stor andel i at have gjort de mange sider til en indbydende og læsevenlig evalueringsrapport, og det er hver gang foregået med et smil og en smiley. Annette Michelsen la Cour Oktober

9 8

10 Resumé 33 idrætsprojekter for overvægtige børn er blevet støttet af midler fra puljen Idrætsprojekter for vanskeligt stillede børn. Puljen blev lanceret af Kulturministeriet og Socialministeriet i august Under puljen er der 4 indsatsområder: 1) idræt og indskoling for de 5-9-årige 2) idræt, natur og uderum for de årige 3) XL-idræt for de årige 4) efteruddannelse af instruktører 21 af disse projekter er blevet fulgt og er grundlaget for nærværende evaluering. 8 projekter er kun perifert berørt i evalueringen, mens 4 ikke er gennemført. Det fj erde indsatsområde er efteruddannelse af instruktører, her er 2 projekter blevet støttet, men de har ikke været inddraget i min undersøgelse. Indholdet i tilbuddet til børnene har skullet følge bestemte, differentierede retningslinjer. For de 5-9årige skulle der være fokus på metoder til inddragelse af forældrene til de yngste og yngre børn, på kost og psykosociale aspekter, og på at udvikle nye idrætsaktiviteter. For de 10-13årige skulle der fokuseres på udendørs aktiviteter, på cykling til og fra skole og på udvikling af nye aktiviteter. For de 14-17årige var indsatsen rettet mod aktiviteter, der bl.a. udnyttede vægten som en fordel. I opslaget til ansøgerne opfordredes foreningerne til at samarbejde med sundhedsfaglige og pædagogiske miljøer. I retningslinjerne fra Kulturministeriet blev det dog fremhævet, at projekterne havde fællesskab som mål og ikke vægttab, et mål, der er blevet udfordret af enkelte foreninger, men som hævder status på det store flertal af projekterne. Ved at bruge virkningsevaluering, har jeg både kunnet fokusere på eff ekten ( virker det? ), og processen, fordi der heri ligger dokumentation om hvornår styrker og svagheder i samarbejdet mellem kommunale sundhedsprofessionelle, idrætsforeninger og vanskeligt stillede børnefamilier optræder. Ved at afholde seminarer, besøge en stor del af projekterne og løbende være i tæt kontakt med projektejerne har jeg kunnet følge processen og dermed indsamle viden dels om indsatsens samarbejde mellem kommuner og foreninger og om arbejdet med puljens målgruppe, de vanskeligt stillede børnefamilier. Ved at følge udvalgte foreninger og projekter fokuserer jeg på, om puljen virker : kan overvægtige og svært overvægtige børn rekrutteres og fastholdes i de særlige idrætstilbud puljen tilbyder? Øges deres selvværd og sundhed? 1 Og hvilke forudsætninger skal være til stede? Under dette overordnede evalueringsperspektiv ligger flere delperspektiver i et felt, hvor socialt arbejde flyttes ind i civilsamfundets institutioner, og hvor forudsætningerne for at lykkes er anderledes end ved idrætsverdenens rekruttering og fastholdelse af almindelige børn. Det kræver et samarbejde med kommunale sundhedsmedarbejdere, med pædagogisk personale i skoler, SFO er og klubber og evt. andre. 1 Se rapportens citat fra Brian Mikkelsens og Eva Kjers udtalelser s

11 Resumé Evalueringen viser, at det generelt er lykkedes for foreningerne at nå puljens mål om at rekruttere og fastholde de overvægtige børn. Svaret på hvad der virker (bedst), er derimod ikke entydigt, og jeg præsenterer nedenfor evalueringens hovedkonklusioner. Samarbejde Foreningerne har i udstrakt grad samarbejdet med kommunale samarbejdspartnere, og det har generelt været en forudsætning for at rekruttere børnene. Rekruttering og fastholdelse Rekrutteringsmålet er for langt de fleste projekter blevet nået. Rekruttering er oftest foregået ved hjælp af sundhedsplejersken, men også et godt lokalkendskab, organisatorisk samarbejde med DGI, skoler eller SFO er har medvirket til succesfuld rekruttering. Delmålet om at initiere et samarbejde mellem foreningerne og sundhedsfaglige og/eller pædagogiske miljøer er også nået. Foreningerne vil gerne samarbejde med sundhedsplejerskerne, og det er lykkedes i langt de fleste tilfælde, selvom arbejdet med at implementere Strukturreformen i enkelte kommuner har besværliggjort samarbejdet. De rekrutterede børn er også i langt de fleste tilfælde blevet fastholdt, hvilket primært kan tilskrives projekternes særlige aktiviteter og det faktum, at foreningerne har lavet særlige hold for overvægtige børn. Aktiviteter Foreningerne har gennem et bredt udvalg af aktiviteter formået at bevæge sig langt ud over foreningslivets traditionelle tilbud og måde at organisere idræt på. Projekternes aktiviteter fortjener betegnelsen det brede idrætsbegreb, der dækker alt fra skydning, fantasilege i skov, kanosejlads og rafting over klatring på væg, ridning, sjipning, besøg i fitnesscentre til målrettet motorik- og styrketræning, sjov motion, boldlege, dans, svømning, vandaktiviteter og klatring i træer. Kort sagt bevægelse. Projektejere Et af de væsentlige fund er, at projektejerne i 60% af studiets projekter har en børneprofessionel eller pædagogisk baggrund. De er enten lærere eller pædagoger eller har en specialuddannelse for vanskeligt stillede børn. Ligeså vigtigt er det, at de ofte kender børnene fra deres professionelle sammenhæng. Fælles for projektejerne er nemlig, at det er mennesker med store lokale netværker, hvis professionelle forankring i lokalområdet har betydet, at mange familier og børn uden foreningstilknytning er blevet rekrutteret. 10

12 Resumé Ildsjæle Ildsjælen går igen i næsten alle projekter. Projektejernes engagement er drevet af en følelse af ansvarlighed overfor børnene og ønske om at gøre en forskel for dem indenfor rammerne af idrætsforeningen. Lokalsamfundet Et andet vigtigt fund, er betydningen af netværk. I landsbyforeningerne har ansigt-til-ansigtkendskabet til hinanden i de små lokalsamfund (landsby) i vid udstrækning bidraget til, at puljens mål her er nået. Ikke alle projekter er forankrede i landsbyforeninger, men også byforeninger og forstadsforeninger rekrutterer på et vist netværkskendskab. Her sker det dog sideløbende med, at annoncering i lokalaviser og med sundhedsplejerskernes visitation af de overvægtige børn til foreningsaktiviteterne. Forældre Forældrene er generelt rigtig glade for tilbuddet om målrettede aktiviteter i foreningsregi for deres overvægtige børn, da der på landsplan kun er ganske få idrætstilbud for disse børn. Foreningernes almindelige idrætstilbud kan generelt ikke rumme børn, der ikke har almindelige fysiske kompetencer, og de interviewede børn i undersøgelsen har ofte uden succes prøvet den lokale forenings tilbud. Forældrene har en yderligere dagsorden udover børnenes trivsel. Deres dagsorden er i ligeså høj grad ønsket om øget sundhed som ønsket om tilknytning til en idrætsforening. Det forklarer den store interesse, kostundervisningen har haft blandt forældrene og bekræfter, at når aktiviteter for overvægtige børn og undervisning i sund mad kobles sammen i en indsats, påvirker det rekruttering af børnene i positiv retning. Kost Tilbuddet om inddragelse af kostperspektiver har været meget velkomment og har haft høj prioritet. Forældrene siger, at de udmærket ved, hvad børnene ikke må spise, men at de ikke ved, hvad de skal sætte i stedet for: Hvordan den sunde madpakke ser ud, hvordan det sunde måltid laves, og hvilke typer mad man kan sætte i stedet for den 3.portion aftensmad. Det problem hjælper diætisterne dem med at løse. Evalueringen viser således, at forældrene er glade for tilbuddet, og at diætisterne har en meget professionel og pædagogisk måde at formidle begrebet sund mad til familierne på. Kammerater Ligestillede kammerater er meget vigtige for børnene og de knytter sig til hinanden og får nye netværker gennem projekterne. 11

13 Resumé Tryghed Idræt blandt ligestillede skaber tryghed, og det er meget vigtigt for børnene, der har en række dårlige erfaringer med idræt. Holdene for overvægtige børn med særligt tilrettelagte aktiviteter er helt afgørende rekrutterings- og fastholdelsesforudsætninger. De yngste børn (5-9 år) For børnene er det afgørende, at de er sammen med andre overvægtige. De har så dårlige erfaringer med at bevæge sig sammen med normalvægtige, at det at kunne dyrke idræt med ligesindede er helt afgørende i forhold til at nå de fastsatte mål om rekruttering og fastholdelse. Mens forældrene til overvægtige børn typisk ønsker information om forbedret sundhed, ønsker børnene kammerater og sjove/anderledes/seje fysiske aktiviteter. For de to yngste målgrupper er brugen af forskelligartede aktiviteter med leg som det gennemgående tema ( viften ) en succes. Børnene får forbedret både deres fysiske og sociale kompetencer gennem de lege, foreningerne bruger, og mange børn er fortsat i andre foreninger efter endt projektperiode. Der er også en del børn, der er forblevet i den forening, hvor projektet har været. Begge resultater bidrager til opfyldelsen af puljens mål. Mellemgruppen, natur og uderum (10-13 år) Denne gruppe har haft stor glæde af temaet idræt, natur og uderum. Data viser, at der i denne aldersgruppe er mange dårlige erfaringer forbundet med gymnastiksale og haller og de traditionelle boldspil og gymnastikaktiviteter, som mange har prøvet, og at de utraditionelle rammer for fysisk udfoldelse virker inspirerende. Både drenge og piger er tydeligt bevidste om deres overvægt som problem og kender de fordomme, de mødes med i forbindelse med idræt. Pigerne skal motiveres mere end drengene, der lettere glemmer deres overvægt i optagetheden af de nye udfordringer (klatring, kajakroning, orienteringsløb, landevejscykling og skydning for bare at nævne nogle af de aktiviteter de har prøvet). Men der er fokus på pigerne netop på disse særligt tilrettelagte projekter, hvor projektejerne med deres børneprofessionelle faglighed ved, hvilke virkemidler de skal tage i brug. De unge (14-17 år) Ganske få projekter har været rettet mod den ældste gruppe, og kun to projekter har nået målet og gennemført aktiviteter for denne målgruppe. Det ene projekt har samarbejdet med et julemærkehjem, DGI og sundhedsplejen og haft professionelle pædagoger blandt projektejerne. Det har dog været meget udfordrende at håndtere denne aldersgruppe, og data viser, at særlige pædagogiske tiltag har været nødvendige. Bl.a. har en del af indsatsen været rettet mod de unges hårde adfærd overfor hinanden. Det andet projekt har trods organisatoriske problemer gennemført med et højt antal børn, så trods den lille repræsentation er det to projekter, der har nået målet for puljen. 12

14 Resumé Køn Forskelle mellem drenge og piger træder frem i materialet, når børnene når 10-års-alderen. Her er pigerne tydeligt bevidste om de sociale normer omkring deres overvægt samt deres manglende fysiske kompetencer, og de trækker sig helst fra idræt. De skal motiveres mere end drengene for at deltage i idræt. Svær overvægt Her er der ingen positive data. Det har ikke været muligt for foreningerne at rekruttere de svært overvægtige børn til projekterne. Konklusion Målene er i høj grad nået når samlet set 29 ud af 33 projekter har gennemført både rekruttering og fastholdelse af en så stor andel af børn, som talmaterialet viser. Samarbejdet mellem foreningerne og professionelle indenfor sundhed og det pædagogiske område er også i vid udstrækning lykkedes. Der er også tilfælde, hvor rekruttering og fastholdelse er lykkedes uden at et sådant samarbejde har været gennemført. Samtidig har puljen været med til at afprøve, i hvilken udstrækning civilsamfundsinstitutioner kan løfte velfærdsstatslige opgaver. Det er min konklusion, at det kan lade sig gøre, og at der er fremtidige perspektiver i dette samarbejde, der blandt andet medfører, at børn bliver til medlemmer af idrætsforeninger i stedet for at blive klientliggjort i en social indsats eller patientliggjort i en sundhedsindsats. 13

15 1 Indledning I maj 2006 udbød Kulturministeriet og Socialministeriet en pulje på 40 millioner til idrætsprojekter for vanskeligt stillede børn. Puljen skulle fordeles mellem 5 grupper nemlig overvægtige børn, anbragte børn, handicappede børn, mindrebemidlede børn og etniske børn. I forbindelse med puljen blev der udbudt et ph.d.-stipendium, der var knyttet til evalueringen af puljen. Den ph.d.-studerende skulle evaluere 2 eller 3 af puljens grupper efter eget valg, dog var evalueringen af projekterne for de overvægtige børn primær. 35 idrætsprojekter for overvægtige børn blev udvalgt blandt ansøgningerne. Heraf er 33 projekter idrætstilbud, mens 2 projekter er rettet mod efteruddannelse af instruktører til hold med børn med særlige behov. Disse 2 projekter er ikke omfattet af evalueringen. Ud af de 33 foreninger, der er støttet af penge fra puljen, har jeg besøgt 22 foreninger, der repræsenterer 21 projekter. Antallet af foreninger modsvarer ikke antallet af støttede ansøgninger, fordi der i flere tilfælde er tale om, at foreninger i samme lokalområde har samarbejdet om en ansøgning. På Bornholm er der fx tale om 1 projektansøgning der omfatter 4 foreninger, og projektet blev gennemført som 4 forskellige foreningstilbud. 14 idrætsprojekter for etniske børn i 13 foreninger, der er udvalgt af Danmarks Idræts- Forbund, fik ligeledes midler fra puljen. Evalueringen af disse projekter (der udgør den anden gruppe af vanskeligt stillede børn, som ph.d.-studiet omfatter) vil blive præsenteret i en selvstændig rapport. Jeg har fulgt 21 projekter tæt, men hvis jeg har relevant viden om nogle af de projekter jeg ikke har fulgt så optræder de i evalueringen. 1.1 Definitioner Jeg bruger en række udtryk, der for at forebygge misforståelser defineres her: Projektejer: er den person, der er ansvarlig for projektet, som regel den der møder og træner børnene, og derfor den person jeg har interviewet under mine besøg. Det er i de fleste tilfælde også den person, der har søgt penge, men i enkelte projekter har Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger på en række foreningers vegne søgt puljen, og i de tilfælde styres projektets liv af den lokale forenings ansvarlige projektejer. I andre tilfælde har en lokal foreningsformand formuleret projektet, søgt pengene og styrer det rent administrativt, men uden at møde børnene. Denne konstruktion optræder kun i 2 tilfælde. Der kan godt være flere projektejere i en forening, mange gange har jeg mødtes med og interviewet flere ansvarlige på én gang. Ofte skyldes det, at de i fællesskab laver aktiviteterne for børnene. Instruktør: er den ansvarlige for den praktiske gennemførelse af projektet, oftest også projektejeren, men ikke altid. 14

16 1 Indledning Ildsjæl: et eller flere mennesker, der kender de overvægtige børns problemer og adfærd, føler en ansvarlighed overfor disse børns trivsel og ønsker at handle til fordel for børnene på denne viden. De oplever at kunne gøre noget ved forholdene indenfor rammerne af den frivillige idræt. Børnene har en positiv betydning for dem. 2 Cross over er en term, jeg bruger for at kunne beskrive en eller flere af de følgende situationer. Den optræder i to former faglig cross over og organisations-cross over: Faglig cross over: a. at projektejer og/eller instruktør har en børneprofessionel og pædagogisk baggrund, der har haft afgørende indflydelse på projektets gennemførelse. b. at projektejer i sit professionelle liv er ansat i en pædagogisk stilling (lærer, pædagog, udsatte børn), i det lokalsamfund, hvor projektet er forankret, og at vedkommende bringer sin faglige indsigt og sit lokalkendskab ind i projektet og bidrager til projektets gennemførelse. Organisations cross over: a. betyder at projektejeren har tætte forbindelser (en fortid som ansat fx) til et organisatorisk bagland oftest DGI eller DIF men kan også være et medlem af socialudvalget i en kommune (flere eksempler), dobbeltansat i DGI/forening, Lokale- og Anlægsfonden eller andet. Det betyder, at projektejeren har organisatorisk indsigt og opbakning til at søge penge og gennemføre projektet, og at projektejeren har erfaring med at arbejde i en organisation, hvilket slår igennem som parameter for succesfuld gennemførelse af projekter. Samarbejde: Jeg bruger Mette Hjæres definition af et samarbejde: et samarbejde er et struktureret, forpligtende, gensidigt og dialogbaseret frivilligt samarbejde mellem organisationer fra forskellige sektorer, der ved at kombinere deres ressourcer og kompetencer arbejder sammen for at udvikle (nye) sociale aktiviteter, men udelukkende en uformel relation, der har ført til kommunal opbakning i rekrutterings- eller fastholdelsesprocessen. 3 Organisationsoverskud: dette begreb dækker, at der hos projektejeren (-ejerne) og dermed i foreningen er et menneskeligt overskud og bestemte kompetencer, der tilsammen kan forklare, hvorfor der er forskelle i evnen til at samarbejde med kommunale partnere. Begrebet er en af forklaringerne på, at foreningerne magter at løfte en velfærdsstatslig opgave. Overskuddet kan også opstå som et resultat af den opbakning, foreningen har i sit organisatoriske bagland, DGI fx, eller være et resultat af en velfungerende bestyrelse og et godt internt samarbejde i foreningen. Vifte: betyder, at projektet er designet som et samarbejde med en række idrætsforeninger, og at børnene præsenteres for en række forskellige såvel idrætsaktiviteter som idrætsgrene. 2 SFI-publikation nr. 163, 1987 s Hjære 2005, s

17 1 Indledning et idiom for at deltage i idrætsaktiviteter i en forening, sammen med an- At gå til noget: dre. Kostaften: undervisning af diætist i sund madlavning. Sundhed: det i rapporten anvendte sundhedsbegreb er snævert og dækker et fravær af sygdom betinget af overvægt. Det brede sundhedsbegreb beskriver jeg ved hjælp af ordet trivsel. Overvægt/svær overvægt: denne skelnen der optræder i ministeriets opslag har ikke kunnet ses i rekrutteringen af børn og unge på projekterne. Der optræder stort set ingen svært overvægtige på projekterne og jeg har derfor ikke fundet det relevant at skelne mellem disse to grupper. Klientliggjort: den proces der karakteriserer indsatser, hvor mennesker bliver afhængige af indsatsen i stedet for uafhængige og bliver til klienter. Patientliggjort: den proces der karakteriserer indsatser, hvor raske mennesker sygeliggjort gennem indsatsen og ender med at se sig selv som patienter. 1.2 Mål Puljen Idrætsprojekter for vanskeligt stillede Børn er en indsats med flere forskellige mål og målgrupper. Jeg opstiller nedenfor mål, målgrupper og den evalueringsmodel, jeg har valgt at bruge og den deraf følgende programteori Mål for staten Målet med puljemidlerne er at udvikle redskaber til at løse både et stigende sundhedsproblem, men især et stigende socialt problem blandt børn og unge i den danske befolkning. Ulighed i sundhed forbindes med social ulighed, og puljen forsøger gennem idrætsforeningerne at nå begge mål. De redskaber, der testes som et resultat af puljens rammer, er inddragelse af forældre og samarbejde med kommunale sundhedsprofessionelle. Forældrene søges inddraget i børnenes idrætsaktiviteter, og samarbejdet med kommunalt ansatte børneprofessionelle og sundhedsprofessionelle søges udbygget. Jeg betragter puljen som en øvelse, der skal vise, om det frivillige idrætsforeningsliv kan rekruttere og fastholde vanskeligt stillede grupper, der står udenfor foreningslivet. Grupperne er primært børn, men i kravet til foreningerne indgår, at foreningerne skal samarbejde med forældre omkring fastholdelse af børn, og at foreningerne skal tilbyde kostundervisning til familien som helhed. 16

18 1 Indledning Et delmål er således, at udvikle samarbejdet mellem sundhedsprofessionelle eller andre relevante professionelle i kommunerne og foreningerne. Dette delmål har jeg valgt at betragte som det primære mål, der skal bane vejen for et tættere samarbejde mellem institutioner og lokale netværker i civilsamfundet Mål med projekterne Målet med projekterne er, at rekruttere og fastholde vanskeligt stillede børn som permanente medlemmer af idrætsforeninger. For at opnå dette mål skal foreningerne tilbyde aktiviteter med et anderledes indhold, tilpasset de overvægtige børns fysiske aktivitetsniveau. De udbudte aktiviteter har skullet henvende sig til afgrænsede aldersgrupper: 5-9 år, år og år. Mange af foreningerne har dog lavet tilbud, der henvender sig til aldersgrupper på tværs af de grupper, ministeriet har angivet. I Maja Pilgaards undersøgelse af danskernes motions- og sportsvaner fra 2007 står, at 84% af de 7-15 årige dyrker regelmæssig sport og motion, og 77% af alle børn i Danmark i alderen 7-15 år går til noget i en idrætsforening. 90% af samtlige idrætsaktiviteter i aldersgruppen er inden for det seneste år blevet dyrket indenfor rammerne af en idrætsforening. Men deltagelse i idræt i en forening er ligesom fysisk aktivitet generelt faldende med stigende alder, hos de årige falder dette tal til 77%. Der er en tendens til polarisering mellem at være meget aktiv og meget inaktiv jo ældre børnene bliver, en tendens der er blevet mere udbredt de seneste 10 år. 4 Puljens målgruppe er vanskeligt stillede børn, og betegnelsen afspejler, at der er en forestilling om, at disse børns adgang til deltagelse i et foreningsliv muligheder for at gå til noget af en række årsager er vanskeliggjort. Målgruppen er således den del af de 23%, der på grund af fysiske og/eller sociale barrierer, hverken deltager i en idrætsfritidsaktivitet og eller er fysisk aktive i andre sammenhænge. Ifølge retningslinjerne for foreningernes ansøgninger skal foreningerne: 1. Udvikle nye idrætstilbud 2. Overveje hvorvidt familien med fordel kan inddrages i motionsaktiviteter specielt for yngre målgrupper 3. Inddrage kostfaglige og psykosociale problemstillinger 4. Beskrive rekruttering af børn med overvægt 5. Sikre at motion bliver en naturlig del af hverdagen 6. Sikre at børn med overvægt bliver fastholdt i foreningslivet 7. Sandsynliggøre implementering af tilbud. 4 Pilgaard, 2007, s.7 17

19 1 Indledning Mål for evalueringen Min opgave som evaluator er ifølge retningslinjerne fra ministeriet dels at følge og evaluere udvalgte projekter, der er blevet igangsat under puljen, dels at bidrage til udvikling af modeller til evaluering af fremtidige indsatser. Jeg skal undersøge, om foreningerne er i stand til at fastholde og rekruttere vanskeligt stillede børn gennem aktiviteter med et særligt indhold. Med udgangspunkt i ovenstående mål for evaluering og i de mål, der er opstillet for foreningerne har jeg opstillet et evalueringsspørgsmål og en programteori, der er forudsætning for besvarelse af evalueringsspørgsmålet Mål for ph.d.-studiet Målet for ph.d.-studiet er en belysning af, om foreningslivet kan fungere som partner i forhold til at løfte en velfærdsstatslig opgave. Genstandsfeltet er de organisatoriske forudsætninger for at inkorporere velfærdspolitiske opgaver i den danske idrætsforeningsmodel. Denne er unik, idet foreningerne har en stor grad af selvstyre 5. Empirisk har jeg fokuseret på samarbejdet mellem idrætsforeningerne og eventuelle partnere. Foreningernes lokale forankring og organisering samt den enkelte kommune har stor betydning for dette samarbejde, og målet med dette fokus har været at undersøge, om foreningerne kan magte at tilbyde vanskeligt stillede børn aktiviteter med de udfordringer, det indebærer for det frivilligt baserede foreningsarbejde. Dette perspektiv skal belyse ikke bare om foreningerne helt konkret antal fastholdte børn har magtet at indfri målene med projektet, men især belyse præmisserne for at kunne løfte opgaven og vil kunne læses i 4 artikler, der publiceres fortløbende efter aflevering af rapporten. 5 Haberman og Ibsen 1997, s.80 18

20 2. Evalueringsdesign Målet for evalueringen er at undersøge, om indsatsen virker efter hensigten. Jeg har valgt at bruge virkningsevaluering som model for min evaluering af puljen for de overvægtige. Grundlaget for at bruge den evalueringsmodel er tydeliggjorte og eksplicitte forestillinger om, hvorfor og hvordan en given indsats virker. 6 Med virkningsevaluering som model undersøger jeg, om programteorien kan bekræftes, afkræftes eller udvikles. I virkningsevaluering indgår både at virke dvs. processen og virkning i betydningen effekten. Virkningsevaluering går ud på at identificere den eller de virksomme mekanismer ud fra de antagelser eller den filosofi som er grundlag for indsatsen. 7 I denne identifikation indgår altså såvel proces som virkning i forhold til udførelsen af projekterne. Valget af det frivillige idrætsliv som aktører i puljen vidner om, hvilke tydeliggjorte og eksplicitte forestillinger om, hvorfor og hvordan en given indsats virker, der har ligget til grund. Følgende pressemeddelelse i forbindelse med offentliggørelse af puljen fra daværende kulturminister Brian Mikkelsen og daværende socialminister Eva Kjer Hansen afspejler, hvilke tydeliggjorte og eksplicitte forestillinger der er tale om: 8 Kulturminister Brian Mikkelsen udtaler: Med de nye projekter åbner vi idrætsforeningerne, så de overvægtige børn får en chance for at opleve alle de gode ting, som idrætten har at byde på. Idrætten kan give denne gruppe øget sundhed, øget selvværd kort sagt øget livskvalitet. Det er jo i opvæksten, at de gode idrætsvaner grundlægges for resten af livet. Idræt efter skoletid giver vanskeligt stillede børn mulighed for at opleve glæden ved at dyrke sport og fællesskabet i idrætsforeningerne. Socialminister Eva Kjer Hansen udtaler: Overvægtige børn har typisk lavt selvværd. De er tit flove over deres vægt og vil ikke vise sig frem. Netop gennem idrætten kan vi hjælpe dem med at bygge et selvværd op ved at føle glæde ved bevægelse, mærke fællesskabet og simpelthen ved at have det sjovt. Jeg tror helt klart, at idræt efter skoletid er en vigtig nøgle til en bedre tilværelse for overvægtige børn! 6 Dahler-Larsen, P. (2006) Opskrift på Virkningsevaluering. In: Nye veje i Evaluering kap. 4 s Ibid. s Kulturministeriets hjemmeside, september

Resumé. 1 Se rapportens citat fra Brian Mikkelsens og Eva Kjers udtalelser s. 17.

Resumé. 1 Se rapportens citat fra Brian Mikkelsens og Eva Kjers udtalelser s. 17. 33 idrætsprojekter for overvægtige børn er blevet støttet af midler fra puljen Idrætsprojekter for vanskeligt stillede børn. Puljen blev lanceret af Kulturministeriet og Socialministeriet i august 2006.

Læs mere

Virker det? og i givet fald hvorfor?

Virker det? og i givet fald hvorfor? Virker det? og i givet fald hvorfor? Evaluering af idrætsprojekter for overvægtige børn Annette Michelsen la Cour Virker det? Og i givet fald hvorfor? Evaluering af idrætsprojekter for overvægtige børn

Læs mere

Idrættens outsidere. Inklusion eller eksklusion af vanskeligt stillede børn og unge i idrætten

Idrættens outsidere. Inklusion eller eksklusion af vanskeligt stillede børn og unge i idrætten Idrættens outsidere Inklusion eller eksklusion af vanskeligt stillede børn og unge i idrætten Center for forskning i Idræt, Sundhed & Civilsamfund www.sdu.dk/cisc Institut for Idræt & Biomekanik Syddansk

Læs mere

Drejebog om Jump4fun. Side 2 Introduktion til Jump4fun. Side 3 Trænerens rolle i Jump4fun. Side 4 Krav og forventninger til foreningen

Drejebog om Jump4fun. Side 2 Introduktion til Jump4fun. Side 3 Trænerens rolle i Jump4fun. Side 4 Krav og forventninger til foreningen Drejebog om Jump4fun Side 2 Introduktion til Jump4fun Side 3 Trænerens rolle i Jump4fun Side 4 Krav og forventninger til foreningen Side 5 Økonomi for foreninger Side 6 Forventninger til samarbejdspartnere

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Jens SuneJakobsen Uddannet folkeskolelærer 1999 Bach. Institut for Idræt - KU Motionsansvarlig i Projekt for familier med overvægtige børn (PlusKidz)

Jens SuneJakobsen Uddannet folkeskolelærer 1999 Bach. Institut for Idræt - KU Motionsansvarlig i Projekt for familier med overvægtige børn (PlusKidz) Jens SuneJakobsen Uddannet folkeskolelærer 1999 Bach. Institut for Idræt - KU Motionsansvarlig i Projekt for familier med overvægtige børn (PlusKidz) 2001/02 i samarbejde med Rigshospitalet, KK, Julemærkehjem,

Læs mere

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET Det brændende spørgsmål Yderkantsområdets centrale karakteristika Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i "yderkantsområdet? Definition af yderkantsområdet Yderkantsområdet

Læs mere

FAKTAARK DEN PÆNE FORSTAD Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i den pæne forstad?

FAKTAARK DEN PÆNE FORSTAD Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i den pæne forstad? Det brændende spørgsmål FAKTAARK DEN PÆNE FORSTAD Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i den pæne forstad? Den pæne forstads centrale karakteristika Definition af den pæne forstad Her defineres

Læs mere

Motion og sundhed kun for kvinder. Seminar om kost- og motionsinterventioner blandt etniske minoriteter d.6. maj 2008.

Motion og sundhed kun for kvinder. Seminar om kost- og motionsinterventioner blandt etniske minoriteter d.6. maj 2008. Motion og sundhed kun for kvinder Seminar om kost- og motionsinterventioner blandt etniske minoriteter d.6. maj 2008. Evalueringsopgaven Institut for idræt v/lektor Laila Ottesen, har fungeret som faglig

Læs mere

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende Mål og indholdsbeskrivelse Det betyder i Myren. I samarbejde med skolen bruger vi her LP-modellen. Her vægtes relationen mellem barn-barn og barn-voksen. Derfor er det vigtigt at vi med vores forskelligheder,

Læs mere

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen SPORT I FOLKESKOLEN Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen 1. Baggrund og formål Gennem flere år har Team Danmark samarbejdet med kommunerne om udvikling af den lokale idræt.

Læs mere

En undersøgelse af de inaktive danskere (2005-06)

En undersøgelse af de inaktive danskere (2005-06) En undersøgelse af de inaktive danskere (2005-06) Præsenteret på Idræt, sundhed og sociale faktorer 2008 Laila Ottesen, lektor, ph.d. Institut for Idræt, Københavns Universitet Institut for Idræt Dias

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Oplæg d. 7. nov. 2013. V/ Christine Marie Topp Cand. scient. i Idræt

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Forandringsteori for Frivilligcentre

Forandringsteori for Frivilligcentre Dokumentation af workshop d. 24. april om: Forandringsteori for Frivilligcentre Formålet med dagen Formålet med workshoppen var, med afsæt i de beslutninger der blev truffet på FriSe s generalforsamling

Læs mere

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Store forventninger til partnerskaber mellem den offentlige og den frivillige

Læs mere

Det gode projekt! Bjarne Ibsen

Det gode projekt! Bjarne Ibsen Det gode projekt! Bjarne Ibsen Hoved-VEJENE i dansk idrætspolitik Økonomisk støtte til foreningsidræt Folkeoplysningslov, Statsstøtte til idrætsorganisationer Kommunal finansiering af de fysiske rammer

Læs mere

Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15

Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15 Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15 Idræt for alle Idræt og bevægelse er glæde, udfordring og fællesskab. Vi ønsker i Høje-Taastrup Kommune at skabe de bedst mulige rammer for et

Læs mere

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse

Læs mere

Børn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen.

Børn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen. Skolebakken 166-168, 6705 Esbjerg Ø Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen. Ved Cosmosskolen medvirker de etablerede fritidstilbud til udmøntning af Esbjerg kommunes sammenhængende

Læs mere

Evaluering af Foreningsunderstøttelse i Gellerup/Toveshøj Januar 2016

Evaluering af Foreningsunderstøttelse i Gellerup/Toveshøj Januar 2016 Evaluering af Foreningsunderstøttelse i Gellerup/Toveshøj Ekstern evaluator: Nanna Schneidermann, Ph.D. i antropologi, schneidermanns@gmail.com Introduktion Dette er en slutevaluering af projektet Foreningsunderstøttelse,

Læs mere

Politik for mad, måltider og bevægelse

Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse 2013-2016 Forord Gladsaxe Byråd har vedtaget en revideret Politik for mad, måltider og bevægelse for børn og unge i Gladsaxe

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper

Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper Personer uden for arbejdsmarkedet Arbejdet med målgruppen bør gribes an på en utraditionel og holistisk måde, som tager udgangspunkt

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Astrid Haar Jakobsen 10. semester Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring of Filosofi Aalborg Universitet, København Abstract

Læs mere

Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse. Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d.

Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse. Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d. Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d. Agenda 1 Hvordan forstås forandringer? Hvad er virkningsevaluering? Køreplan

Læs mere

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering Selvevaluering 2013 Indhold Indhold... 2 Lovgrundlaget for skolens selvevaluering... 3 Selvevaluering 2013... 4 Formål... 5 Undersøgelsen... 5 Fredagsmøderne... 6 Elevernes generelle trivsel på VGIE...

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Bilag 1 - Projektbeskrivelse

Bilag 1 - Projektbeskrivelse Bilag 1 - Projektbeskrivelse Undervisningsevaluering og virkningsevaluering af MED-grunduddannelsen Parternes Uddannelsesfællesskab (PUF), som består af KL, Danske Regioner og Forhandlingsfællesskabet,

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Idrætsstrategi for Bornholms Regionskommune

Idrætsstrategi for Bornholms Regionskommune » Idrætsstrategi for Bornholms Regionskommune Baggrund Kommunalbestyrelsen i Bornholms Regionskommune godkendte den 19. december 2013 en revideret idrætspolitik. Idrætspolitikken præciserer hvilke fokusområder

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel.

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Projektplan Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Baggrund for indsatsen: Sundhedsstyrelsen udgav i 2013 Forebyggelsespakken

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Uddannelse vejen til den gode træning

Uddannelse vejen til den gode træning Hold kurset i klubben Alle DGI Fodbolds kurser kan arrangeres i klubben Der behøves kun 8 deltagere for at gennemføre et trænerkursus, inspirationsdag eller klubkursusaktivitet. DGI idræt & fællesskab

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle?

Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle? Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle? Pointer fra min undersøgelse af socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Ungdomsdivisionens Temadag d. 19. maj

Læs mere

Inklusion af fysisk og psykisk Handicappede. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle

Inklusion af fysisk og psykisk Handicappede. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle Inklusion af fysisk og psykisk Handicappede Case rapport Evaluering af Idræt for Alle 61 Indhold 1. Introduktion....... 62 2. Projektets aktiviteter......... 63 3. Projektets resultater..... 63 4. Projektets

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

Identitet og venskaber:

Identitet og venskaber: Identitet og venskaber: Social trivsel er for alle børn forbundet med at være tryg, anerkendt og føle sig værdsat. Venskaber er derfor vigtige for det enkelte barn. Børn skal trives med deres sociale roller

Læs mere

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO Forord Med Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede mål - og indholdsbeskrivelser

Læs mere

Generelle oplysninger. Projektoplysninger

Generelle oplysninger. Projektoplysninger Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Ansøgningsskemaet skal udfyldes og sendes pr. mail til Socialstyrelsen på: tidligindsats@socialstyrelsen.dk Projektets titel Skriv titel

Læs mere

FYSISK AKTIVITET EN NATURLIG DEL AF HVERDAGEN I HALSNÆS. Familie og voksenstøttes. Idrætsindsatser for borgere med psykiske lidelser

FYSISK AKTIVITET EN NATURLIG DEL AF HVERDAGEN I HALSNÆS. Familie og voksenstøttes. Idrætsindsatser for borgere med psykiske lidelser FYSISK AKTIVITET EN NATURLIG DEL AF HVERDAGEN I HALSNÆS Introduktion til Familie og Voksenstøttes idrætstilbud til sindslindende Familie og voksenstøttes Idrætsindsatser for borgere med psykiske lidelser

Læs mere

Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed

Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed Guldborgsund Kommune Kultur- og fritidsafdelingen Parkvej 37 4800 Nykøbing F. Indhold Introduktion side 3 Vision side 4 Målsætninger side

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Dansk Softball Forbund. Frivillighedsstrategi 2015-2017

Dansk Softball Forbund. Frivillighedsstrategi 2015-2017 Dansk Softball Forbund Frivillighedsstrategi 2015-2017 Dansk Softball Forbund har en lang tradition for at engagerede frivillige kræfter yder en utrolig stor indsats. De frivillige ildsjæle spiller en

Læs mere

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på

Læs mere

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommunes Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Telefon: 5588 5588 naestved@naestved.dk www.naestved.dk Forord.... 4 Introduktion til politikken... 5

Læs mere

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år Indhold 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 FORMÅLET MED PROJEKT AKTIV FRITID... 3 1.2 MÅLGRUPPE... 3 1.3 FORMÅLET

Læs mere

IDEKATALOG MED 30 HANDLINGER TIL AT STYRKE FORÆLDRESAMARBEJDET I HØJE-TAASTRUP KOMMUNE

IDEKATALOG MED 30 HANDLINGER TIL AT STYRKE FORÆLDRESAMARBEJDET I HØJE-TAASTRUP KOMMUNE IDEKATALOG MED 30 HANDLINGER TIL AT STYRKE FORÆLDRESAMARBEJDET I HØJE-TAASTRUP KOMMUNE 1 2 3 4 FORSLAG TIL HANDLINGER DER UNDERSTØTTER PRINCIPPERNE Udarbejd folder til forældre, der beskriver de gensidige

Læs mere

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave Bevægelse og lege Barnet er sin krop og har sin krop. Barnet er i verden gennem kroppen. Den udvikling og læring, som finder sted blandt børn i dagtilbud, er særlig

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningen i et nutidigt perspektiv

Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningen i et nutidigt perspektiv 1 af 5 17-09-2012 15:11 Forside» Borger» Kultur og Fritid» Folkeoplysning» Folkeoplysningspolitik Politik for folkeoplysende virksomhed Indhold Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den

Læs mere

Evaluering af Region Syddanmarks projekt Motion som Medicin

Evaluering af Region Syddanmarks projekt Motion som Medicin Evaluering af Region Syddanmarks projekt Motion som Medicin Organisering og motionsformidling Kort Version Af Pernille Andreassen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Institut for Idræt

Læs mere

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune - Evaluering af de kortsigtede mål Indhold 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 FORMÅLET MED PROJEKT AKTIV FRITID... 3 1.2 MÅLGRUPPE... 3 1.3 FORMÅLET MED EVALUERINGEN

Læs mere

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Notat Danske Fysioterapeuter Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Resume Fysioterapeuter har en lang tradition for at beskæftige sig

Læs mere

ÆLDREIDRÆT. i foreningen. livsglæde samvær motion

ÆLDREIDRÆT. i foreningen. livsglæde samvær motion ÆLDREIDRÆT i foreningen livsglæde samvær motion Forord Uge 17 i foråret 2005 blev der gennemført en landsdækkende kampagne "Gang i ældre". Kampagnens formål var at få flere ældre over 60 år til at motionere

Læs mere

Norddjurs Kommune. Folkeoplysningspolitik

Norddjurs Kommune. Folkeoplysningspolitik Kultur- og udviklingsafdelingen Dato: 14. marts 2012 Journalnr.: 11-14501 Norddjurs Kommune Folkeoplysningspolitik Indhold: 1. Baggrund og formål 2. Vision, værdier og målsætninger Norddjurs Kommunes kultur-

Læs mere

UCN Act2learn September Opsamlingsrapport af projektet Så letter vi! Vesthimmerlands Kommune

UCN Act2learn September Opsamlingsrapport af projektet Så letter vi! Vesthimmerlands Kommune UCN Act2learn September 2015 Opsamlingsrapport af projektet Så letter vi! Vesthimmerlands Kommune 1. Så letter vi Projektet Så letter vi! er et samarbejde mellem Sundhedsplejen, Pædagogisk Psykologisk

Læs mere

IDRÆTSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d. 19.december 2012

IDRÆTSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d. 19.december 2012 IDRÆTSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d. 19.december 2012 HILLERØD KOMMUNE 1 Idrætspolitik Idrætten har en egenværdi, som det er vigtigt at tage udgangspunkt i. Idræt bygger på demokrati, samvær og gode oplevelser.

Læs mere

Anja Stepien Projektplan IVA, 30.9.2013 Det erhvervsrelaterede projekt

Anja Stepien Projektplan IVA, 30.9.2013 Det erhvervsrelaterede projekt Projektplan Formelle data Studerende: Anja Stepien a09anst@stud.iva.dk og a09stni@stud.iva.dk Projektstedet: Holstebro Bibliotek, Kirkestræde 11, 7500 Holstebro Kontaktpersoner: Vita Debel vita.debel@holstebro.dk

Læs mere

Skoleevaluering af 20 skoler

Skoleevaluering af 20 skoler Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5

Læs mere

Foreningsudvikling. Foreningstesten. Et værktøj til dialog og afklaring.

Foreningsudvikling. Foreningstesten. Et værktøj til dialog og afklaring. Foreningsudvikling Foreningstesten Et værktøj til dialog og afklaring Foreningstesten Indholdsfortegnelse Testen. Ledelse og organisation. Frivillige. Medlemmer og målgrupper. Aktiviteter og tilbud 9.

Læs mere

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Formål Den fælles inklusionsstrategi har til formål: At tydeliggøre værdien af inklusion af alle børn for både professionelle og forældre.

Læs mere

Husk, at der er fodbold i 12-frikvarteret træneruddannelse som valgfag

Husk, at der er fodbold i 12-frikvarteret træneruddannelse som valgfag Husk, at der er fodbold i 12-frikvarteret træneruddannelse som valgfag Elever i 7., 8. og 9. klasse på Holmebækskolen og Herfølge Skole kan vælge Ungtræner/Trænerspiren som valgfag. I praksis betyder det,

Læs mere

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

Sundhedsvision og målsætninger WEBUDGAVE

Sundhedsvision og målsætninger WEBUDGAVE Sundhedsvision og målsætninger 1 Indhold Forord...3 Overordnet vision:...5 Borgere i Bevægelse...5 Målsætning 1: Sundhed for Alle...6 Målsætning 2: Sundhed på arbejdspladser...7 Målsætning 3: Sundhed i

Læs mere

UNGE, IDRÆT OG RECOVERY

UNGE, IDRÆT OG RECOVERY UNGE, IDRÆT OG RECOVERY Ejgil Jespersen, lektor, centerleder Center for Handicap og Bevægelsesfremme Syddansk Universitet FAK seminar på SDU 19.03.2014, Udviklingsprojektet Målgruppe: Unge voksne med sindslidelser

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

Evalueringsrapport: Motionstilbud til beboere på Herberget Lærkehøj

Evalueringsrapport: Motionstilbud til beboere på Herberget Lærkehøj FREDERIKSBERG KOMMUNE Evalueringsrapport: Motionstilbud til beboere på Herberget Lærkehøj Rikke Holm 2014 FREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER - FOREBYGGELSEN Indledning Der har fra april 2014 frem til juni 2014,

Læs mere

KULTUR- OG FRITIDSAFDELINGEN. Horsens Kommunes Idrætspolitik

KULTUR- OG FRITIDSAFDELINGEN. Horsens Kommunes Idrætspolitik KULTUR- OG FRITIDSAFDELINGEN Horsens Kommunes Idrætspolitik December 2006 Indholdsfortegnelse 1. Mission... 3 2. Vision... 3 3. Målsætninger og indsatsområder... 3 3.1 Breddeidræt:... 3 3.1.1 Målsætning...

Læs mere

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Målsætning for folkeoplysningspolitikken Favrskov Kommunes målsætning for folkeoplysningspolitikken er, at foreninger udbyder et varieret og mangfoldigt fritidstilbud

Læs mere

Space. Fordeling af indsatser og ressourcer Den deltagende skole

Space. Fordeling af indsatser og ressourcer Den deltagende skole ne i Space Samme indsatser i alle kommuner Efter nærmere dialog med Syddansk Universitet stiller hver deltagende kommune i Space med to folkeskoler placeret i byzoner. Der sættes en række indsatser i gang

Læs mere

Politik for inkluderende læringsmiljøer

Politik for inkluderende læringsmiljøer Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 24. november 2011 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion kan anskues både ud fra en pædagogisk og en økonomisk

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Bilag 2 - Kravspecifikation. 1. Indledning. 2. Baggrund. 3. Beskrivelse af evalueringsopgaven. Dato

Bilag 2 - Kravspecifikation. 1. Indledning. 2. Baggrund. 3. Beskrivelse af evalueringsopgaven. Dato Dato 16-06-2014 Sagsnr. 1-1010-147/6 MAHA maha@sst.dk Bilag 2 - Kravspecifikation 1. Indledning Sundhedsstyrelsen inviterer hermed alle interesserede aktører til at afgive tilbud på evaluering af satspuljen

Læs mere

Børnepolitik

Børnepolitik Frederikshavn Kommunes sammenhængende Børnepolitik 2010-2013 Fr.havn Byråd 26.1.2011 32392-10 v4 Indholdsfortegnelse Indledning Hvad siger loven? Børnepolitikkens rolle i kommunerne Børnepolitikken i Frederikshavn

Læs mere

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi

Læs mere

Ny Nordisk Skole-institution.

Ny Nordisk Skole-institution. Ny Nordisk Skole-institution. 1. GRUNDOPLYSNINGER OM ANSØGER: 2. MOTIVATION OG TILGANG TIL FORANDRINGSPROCESSEN: Hvorfor vil I være Ny Nordisk Skole-institution og hvordan vil I skabe forandringen? Vi

Læs mere

Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune

Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune 2016 Indhold Indledning - Den folkeoplysende virksomhed i Skanderborg Kommune.. 3 Vision. 4 Mål.. 4 Folkeoplysningsudvalget. 6 Rammer for den folkeoplysende virksomhed..

Læs mere

Men hvad er det mere præcist, som er forandret, og hvad kan vi, som arbejder med andre velfærdsområder, egentlig lære af en børnehavepædagog?

Men hvad er det mere præcist, som er forandret, og hvad kan vi, som arbejder med andre velfærdsområder, egentlig lære af en børnehavepædagog? I en kort artikel på næste side beretter vi om Iben, der er pædagog i børnehaven Den blå planet i Odense Kommune. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvordan medarbejderrollen som børnehavepædagog

Læs mere

Folkeoplysningspolitik 2012-2016. Center for Børn & Kultur

Folkeoplysningspolitik 2012-2016. Center for Børn & Kultur Folkeoplysningspolitik 2012-2016 Center for Børn & Kultur 1 Indhold Formål...3 Borgernes deltagelse i foreningsaktiviteter...4 Rammer for foreningsarbejdet...6 Samspil mellem foreninger og selvorganiserede

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

En undersøgelse fra Mariagerfjord Kommune. Når børnene. råber op! Børns barrierer og motivation for idrætsdeltagelse

En undersøgelse fra Mariagerfjord Kommune. Når børnene. råber op! Børns barrierer og motivation for idrætsdeltagelse En undersøgelse fra Mariagerfjord Kommune Når børnene råber op! Børns barrierer og motivation for idrætsdeltagelse Når børnene råber op! Når børnene råber op, får vi indsigt i hvilke barrierer og motivationsfaktorer

Læs mere

Rammer for mål og indholdsbeskrivelser for skolernes fritidstilbud i Vesthimmerlands Kommune

Rammer for mål og indholdsbeskrivelser for skolernes fritidstilbud i Vesthimmerlands Kommune Rammer for mål og indholdsbeskrivelser for skolernes fritidstilbud i Vesthimmerlands Kommune Alle børn i Vesthimmerland skal have et godt børneliv 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse ----------------------------------------

Læs mere

Idrætspolitik kan den gøre en forskel?

Idrætspolitik kan den gøre en forskel? Idrætspolitik kan den gøre en forskel? Bjarne Ibsen Professor og centerleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Har idrætspolitikken nået en korsvej? Men det sker,

Læs mere

FLEMMING EFTERSKOLE SELVEVALUERING HVORDAN SÅDAN. Indeholder forskellige evalueringsmetoder og modeller til selvevaluering

FLEMMING EFTERSKOLE SELVEVALUERING HVORDAN SÅDAN. Indeholder forskellige evalueringsmetoder og modeller til selvevaluering FLEMMING EFTERSKOLE SELVEVALUERING HVORDAN SÅDAN Indeholder forskellige evalueringsmetoder og modeller til selvevaluering INDHOLD Baggrund for selvevaluering Side 3 Værdigrundlag for Flemming Efterskole

Læs mere

Udmøntning af satspuljemidler - til sundhedsfremmende og forebyggende modelprojekter omkring gruppen af de socialt mest udsatte

Udmøntning af satspuljemidler - til sundhedsfremmende og forebyggende modelprojekter omkring gruppen af de socialt mest udsatte Til de kommunale sundheds- og socialforvaltninger samt kommunale og kommunalt støttede væresteder Udmøntning af satspuljemidler - til sundhedsfremmende og forebyggende modelprojekter omkring gruppen af

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

NÅR FORENINGER SAMARBEJDER

NÅR FORENINGER SAMARBEJDER Folkeoplysning i forandring Vejen Idrætscenter 23/05/2016 Analytiker Malene Thøgersen NÅR FORENINGER SAMARBEJDER Foreningslivets potentialer i yderområderne BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN AF TVÆRGÅENDE SAMARBEJDE

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere