Virker det? og i givet fald hvorfor?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Virker det? og i givet fald hvorfor?"

Transkript

1 Virker det? og i givet fald hvorfor? Evaluering af idrætsprojekter for overvægtige børn Annette Michelsen la Cour

2 Virker det? Og i givet fald hvorfor? Evaluering af idrætsprojekter for overvægtige børn Annette Michelsen la Cour Institut for Idræt Københavns Universitet 2009

3 Virker det? Og i givet fald hvorfor? Evaluering af idrætsprojekter for overvægtige børn Annette Michelsen la Cour Institut for Idræt, Københavns Universitet 2009 Forsidefotos: Lone Simonsen. Børn fra Viborg idrætsråds projekt natur lig sport. Omslag og layout: Vicki Dam Tryk: Det samfundvidenskabelige Fakultets ReproCenter

4 Indholdsfortegnelse Forord...7 Resumé Indledning Definitioner Mål Mål for staten Mål med projekterne Mål for evalueringen Mål for ph.d.-studiet Evalueringsdesign Programteori Evalueringens fokuspunkter Evalueringsspørgsmål og udvikling af programteori Evalueringens genstandsfelt Puljen Projekterne i studiet Projektejerne De vanskeligt stillede børnefamilier Ph.d.-studiets genstandsfelt Metode Dataindsamling generelt Analyse af projektdokumenter Seminarer Første seminar Andet seminar Tredje seminar Logbøger Semistrukturerede interviews Observation og deltagerobservation Kostaftener Metode pilotstudiet Datadesign pilotstudiet Oversigt over projekter i pilotstudiet Dataindsamling pilotstudiet

5 Indhold 3.9 Metode hovedstudiet Datadesign hovedstudiet Oversigt over projekter i hovedstudiet Dataindsamling hovedstudiet Observation Deltagerobservation Projektbesøg Kostaftener Tolv projekter udenfor pilot- og hovedstudiet Efteruddannelsesprojekter 2 i alt Projektstyring Analyse og resultater Puljens mål, retningslinjer og dagsordner Præsentation af nøgleparametre for evalueringen Skematisk præsentation af data fra nøgleparametre i pilotstudiet Skematisk præsentation af data fra nøgleparametre fra hovedstudiet Rekruttering af overvægtige børn i et organisatorisk perspektiv Fokuspunkter Samarbejde Modeller for samarbejde Betydningen af cross over Netværker Betydningen af organisationsstøtte Etiske dilemmaer Opsummering Fastholdelse af overvægtige børn i et organisatorisk perspektiv Fokuspunkter for fastholdelse Aktiviteter: projektviften Kostaftener Pædagogik cross over Særlig pædagogik Andre pædagogiske udfordringer Sundhed Andre faktorer Ejerskab Projekternes varighed Økonomi Rekruttering og fastholdelse af overvægtige børn fra et børneperspektiv Tryghed Aktiviteter Kammeratskab Forskelle mellem aldersgrupperne år

6 Indhold år og år år Fastholdelse af overvægtige børn fra et børneperspektiv Fokuspunkter Kammeratskab Tryghed Anderledes aktiviteter Køn Rekruttering og fastholdelse af overvægtige børn fra et forældreperspektiv Fokuspunkter Særlige aktiviteter Forbedret trivsel Forbedret sundhed At ens barn går til noget Konklusion Indledning Rekruttering og fastholdelse Aktiviteter Overvægtige og svært overvægtige børn Fortsat arbejde med særlige målgrupper Fremtidigt samarbejde Faglig cross over Organisatorisk cross over Børnenes dagsorden Forældrenes dagsorden Foreningernes dagsorden Kommunernes dagsorden Konklusion på evaluering af mål for foreninger Særligt om netværker Perspektiver og anbefalinger Dagsordener Forebyggelse Rekruttering Særligt om projekter med tilknytning til daginstitutioner Forandring Midler Aktiviteter Viften Leg Ejerskab Projektkoordinator Pas på foreningerne

7 Indhold 7. Evalueringsmodel Forslag til evalueringsmodel Elektronisk dataindsamling Elektronisk logbog Evalueringsfasernes nedslagspunkter Netværker Seminarer Dataadgang sikring af projektstyring Bilag Bilag 1 Kort beskrivelse af projekter og forløb i pilotstudiet...95 Bilag 2 Kort beskrivelse af projekter og forløb i hovedstudiet Bilag 3 Interviewpersoner Bilag 4 Træningstider og aftaler i hovedstudiet Bilag 5 Ministeriets opslag for foreningers ansøgning til puljen Bilag 6 Litteratur

8 Forord I maj 2006 så jeg et Ph.d.-opslag om evaluering af idrætsprojekter for vanskeligt stillede børn, som jeg søgte. Det virkede så oplagt at give overvægtige børn en mulighed for på lidt anderledes vilkår at blive aktive i en idrætsforening, hvor rigtig mange børn i Danmark tilbringer en stor del af deres fritid. I en tid med stigende fokus på vægttab har det været en glæde igennem alle 3 år at evaluere projekter for overvægtige børn, hvor ikke vægt men venskaber og deltagelse i det frivillige idrætsforeningsliv har stået i forgrunden. Her bliver kroppen en ressource, ikke en fjende. Jeg vil gerne benytte forordet til at takke alle jer, der har taget så pænt imod mig under mine besøg på jeres projekter. Instruktører, projektansvarlige, børn og forældre, alle har I hjulpet mig med at blive klogere på de forhold, jeg kom for at undersøge. Jeg har følt mig som privilegeret gæst i små og fjerne danske lokalsamfund, som jeg ikke kendte til i forvejen, og det har været en fornøjelse. I har tålmodigt besvaret mine spørgsmål, I har ladet mig deltage i træningen, når det var muligt, og jeg har med glæde taget del i kostaftenerne og den undervisning i sund og superlækker madlavning, projekterne har tilbudt. Jeg synes, jeg har haft et rigtig godt samarbejde med jer alle og håber, at I har mod på at fortsætte jeres uegennyttige arbejde. I gør en forskel for børnene med jeres indsats, og i Danmark skal vi være stolte over at have et idrætsforeningsliv, hvor mange frivillige kan og vil involvere sig i forhold til mennesker, der ikke har lige så mange ressourcer, som de frivillige selv har. En særlig ros til Kulturministeriet og Socialministeriet for at udforme en indsats der har som mål at inddrage overvægtige børn i det frivillige foreningsliv, specielt fordi de her får idrætskompetencer og venskaber og ikke bare skal tabe sig. Ministerierne skal også roses for at afsætte penge til at fastholde den viden, der blev genereret gennem puljen. Den viden er nu sikret for fremtiden, og det er mit håb, at rigtig mange vil læse rapporten og anvende dens viden. Stor tak til Laila Ottesen, min vejleder, der altid står til rådighed og har tid, når jeg har behov for en snak, stor tak til min mand Daniel la Cour for utrætteligt at lytte, at læse udkast og sparre, og sidst men ikke mindst tak til grafikerelev Vicki Dam der har en stor andel i at have gjort de mange sider til en indbydende og læsevenlig evalueringsrapport, og det er hver gang foregået med et smil og en smiley. Annette Michelsen la Cour Oktober

9 8

10 Resumé 33 idrætsprojekter for overvægtige børn er blevet støttet af midler fra puljen Idrætsprojekter for vanskeligt stillede børn. Puljen blev lanceret af Kulturministeriet og Socialministeriet i august Under puljen er der 4 indsatsområder: 1) idræt og indskoling for de 5-9-årige 2) idræt, natur og uderum for de årige 3) XL-idræt for de årige 4) efteruddannelse af instruktører 21 af disse projekter er blevet fulgt og er grundlaget for nærværende evaluering. 8 projekter er kun perifert berørt i evalueringen, mens 4 ikke er gennemført. Det fj erde indsatsområde er efteruddannelse af instruktører, her er 2 projekter blevet støttet, men de har ikke været inddraget i min undersøgelse. Indholdet i tilbuddet til børnene har skullet følge bestemte, differentierede retningslinjer. For de 5-9årige skulle der være fokus på metoder til inddragelse af forældrene til de yngste og yngre børn, på kost og psykosociale aspekter, og på at udvikle nye idrætsaktiviteter. For de 10-13årige skulle der fokuseres på udendørs aktiviteter, på cykling til og fra skole og på udvikling af nye aktiviteter. For de 14-17årige var indsatsen rettet mod aktiviteter, der bl.a. udnyttede vægten som en fordel. I opslaget til ansøgerne opfordredes foreningerne til at samarbejde med sundhedsfaglige og pædagogiske miljøer. I retningslinjerne fra Kulturministeriet blev det dog fremhævet, at projekterne havde fællesskab som mål og ikke vægttab, et mål, der er blevet udfordret af enkelte foreninger, men som hævder status på det store flertal af projekterne. Ved at bruge virkningsevaluering, har jeg både kunnet fokusere på eff ekten ( virker det? ), og processen, fordi der heri ligger dokumentation om hvornår styrker og svagheder i samarbejdet mellem kommunale sundhedsprofessionelle, idrætsforeninger og vanskeligt stillede børnefamilier optræder. Ved at afholde seminarer, besøge en stor del af projekterne og løbende være i tæt kontakt med projektejerne har jeg kunnet følge processen og dermed indsamle viden dels om indsatsens samarbejde mellem kommuner og foreninger og om arbejdet med puljens målgruppe, de vanskeligt stillede børnefamilier. Ved at følge udvalgte foreninger og projekter fokuserer jeg på, om puljen virker : kan overvægtige og svært overvægtige børn rekrutteres og fastholdes i de særlige idrætstilbud puljen tilbyder? Øges deres selvværd og sundhed? 1 Og hvilke forudsætninger skal være til stede? Under dette overordnede evalueringsperspektiv ligger flere delperspektiver i et felt, hvor socialt arbejde flyttes ind i civilsamfundets institutioner, og hvor forudsætningerne for at lykkes er anderledes end ved idrætsverdenens rekruttering og fastholdelse af almindelige børn. Det kræver et samarbejde med kommunale sundhedsmedarbejdere, med pædagogisk personale i skoler, SFO er og klubber og evt. andre. 1 Se rapportens citat fra Brian Mikkelsens og Eva Kjers udtalelser s

11 Resumé Evalueringen viser, at det generelt er lykkedes for foreningerne at nå puljens mål om at rekruttere og fastholde de overvægtige børn. Svaret på hvad der virker (bedst), er derimod ikke entydigt, og jeg præsenterer nedenfor evalueringens hovedkonklusioner. Samarbejde Foreningerne har i udstrakt grad samarbejdet med kommunale samarbejdspartnere, og det har generelt været en forudsætning for at rekruttere børnene. Rekruttering og fastholdelse Rekrutteringsmålet er for langt de fleste projekter blevet nået. Rekruttering er oftest foregået ved hjælp af sundhedsplejersken, men også et godt lokalkendskab, organisatorisk samarbejde med DGI, skoler eller SFO er har medvirket til succesfuld rekruttering. Delmålet om at initiere et samarbejde mellem foreningerne og sundhedsfaglige og/eller pædagogiske miljøer er også nået. Foreningerne vil gerne samarbejde med sundhedsplejerskerne, og det er lykkedes i langt de fleste tilfælde, selvom arbejdet med at implementere Strukturreformen i enkelte kommuner har besværliggjort samarbejdet. De rekrutterede børn er også i langt de fleste tilfælde blevet fastholdt, hvilket primært kan tilskrives projekternes særlige aktiviteter og det faktum, at foreningerne har lavet særlige hold for overvægtige børn. Aktiviteter Foreningerne har gennem et bredt udvalg af aktiviteter formået at bevæge sig langt ud over foreningslivets traditionelle tilbud og måde at organisere idræt på. Projekternes aktiviteter fortjener betegnelsen det brede idrætsbegreb, der dækker alt fra skydning, fantasilege i skov, kanosejlads og rafting over klatring på væg, ridning, sjipning, besøg i fitnesscentre til målrettet motorik- og styrketræning, sjov motion, boldlege, dans, svømning, vandaktiviteter og klatring i træer. Kort sagt bevægelse. Projektejere Et af de væsentlige fund er, at projektejerne i 60% af studiets projekter har en børneprofessionel eller pædagogisk baggrund. De er enten lærere eller pædagoger eller har en specialuddannelse for vanskeligt stillede børn. Ligeså vigtigt er det, at de ofte kender børnene fra deres professionelle sammenhæng. Fælles for projektejerne er nemlig, at det er mennesker med store lokale netværker, hvis professionelle forankring i lokalområdet har betydet, at mange familier og børn uden foreningstilknytning er blevet rekrutteret. 10

12 Resumé Ildsjæle Ildsjælen går igen i næsten alle projekter. Projektejernes engagement er drevet af en følelse af ansvarlighed overfor børnene og ønske om at gøre en forskel for dem indenfor rammerne af idrætsforeningen. Lokalsamfundet Et andet vigtigt fund, er betydningen af netværk. I landsbyforeningerne har ansigt-til-ansigtkendskabet til hinanden i de små lokalsamfund (landsby) i vid udstrækning bidraget til, at puljens mål her er nået. Ikke alle projekter er forankrede i landsbyforeninger, men også byforeninger og forstadsforeninger rekrutterer på et vist netværkskendskab. Her sker det dog sideløbende med, at annoncering i lokalaviser og med sundhedsplejerskernes visitation af de overvægtige børn til foreningsaktiviteterne. Forældre Forældrene er generelt rigtig glade for tilbuddet om målrettede aktiviteter i foreningsregi for deres overvægtige børn, da der på landsplan kun er ganske få idrætstilbud for disse børn. Foreningernes almindelige idrætstilbud kan generelt ikke rumme børn, der ikke har almindelige fysiske kompetencer, og de interviewede børn i undersøgelsen har ofte uden succes prøvet den lokale forenings tilbud. Forældrene har en yderligere dagsorden udover børnenes trivsel. Deres dagsorden er i ligeså høj grad ønsket om øget sundhed som ønsket om tilknytning til en idrætsforening. Det forklarer den store interesse, kostundervisningen har haft blandt forældrene og bekræfter, at når aktiviteter for overvægtige børn og undervisning i sund mad kobles sammen i en indsats, påvirker det rekruttering af børnene i positiv retning. Kost Tilbuddet om inddragelse af kostperspektiver har været meget velkomment og har haft høj prioritet. Forældrene siger, at de udmærket ved, hvad børnene ikke må spise, men at de ikke ved, hvad de skal sætte i stedet for: Hvordan den sunde madpakke ser ud, hvordan det sunde måltid laves, og hvilke typer mad man kan sætte i stedet for den 3.portion aftensmad. Det problem hjælper diætisterne dem med at løse. Evalueringen viser således, at forældrene er glade for tilbuddet, og at diætisterne har en meget professionel og pædagogisk måde at formidle begrebet sund mad til familierne på. Kammerater Ligestillede kammerater er meget vigtige for børnene og de knytter sig til hinanden og får nye netværker gennem projekterne. 11

13 Resumé Tryghed Idræt blandt ligestillede skaber tryghed, og det er meget vigtigt for børnene, der har en række dårlige erfaringer med idræt. Holdene for overvægtige børn med særligt tilrettelagte aktiviteter er helt afgørende rekrutterings- og fastholdelsesforudsætninger. De yngste børn (5-9 år) For børnene er det afgørende, at de er sammen med andre overvægtige. De har så dårlige erfaringer med at bevæge sig sammen med normalvægtige, at det at kunne dyrke idræt med ligesindede er helt afgørende i forhold til at nå de fastsatte mål om rekruttering og fastholdelse. Mens forældrene til overvægtige børn typisk ønsker information om forbedret sundhed, ønsker børnene kammerater og sjove/anderledes/seje fysiske aktiviteter. For de to yngste målgrupper er brugen af forskelligartede aktiviteter med leg som det gennemgående tema ( viften ) en succes. Børnene får forbedret både deres fysiske og sociale kompetencer gennem de lege, foreningerne bruger, og mange børn er fortsat i andre foreninger efter endt projektperiode. Der er også en del børn, der er forblevet i den forening, hvor projektet har været. Begge resultater bidrager til opfyldelsen af puljens mål. Mellemgruppen, natur og uderum (10-13 år) Denne gruppe har haft stor glæde af temaet idræt, natur og uderum. Data viser, at der i denne aldersgruppe er mange dårlige erfaringer forbundet med gymnastiksale og haller og de traditionelle boldspil og gymnastikaktiviteter, som mange har prøvet, og at de utraditionelle rammer for fysisk udfoldelse virker inspirerende. Både drenge og piger er tydeligt bevidste om deres overvægt som problem og kender de fordomme, de mødes med i forbindelse med idræt. Pigerne skal motiveres mere end drengene, der lettere glemmer deres overvægt i optagetheden af de nye udfordringer (klatring, kajakroning, orienteringsløb, landevejscykling og skydning for bare at nævne nogle af de aktiviteter de har prøvet). Men der er fokus på pigerne netop på disse særligt tilrettelagte projekter, hvor projektejerne med deres børneprofessionelle faglighed ved, hvilke virkemidler de skal tage i brug. De unge (14-17 år) Ganske få projekter har været rettet mod den ældste gruppe, og kun to projekter har nået målet og gennemført aktiviteter for denne målgruppe. Det ene projekt har samarbejdet med et julemærkehjem, DGI og sundhedsplejen og haft professionelle pædagoger blandt projektejerne. Det har dog været meget udfordrende at håndtere denne aldersgruppe, og data viser, at særlige pædagogiske tiltag har været nødvendige. Bl.a. har en del af indsatsen været rettet mod de unges hårde adfærd overfor hinanden. Det andet projekt har trods organisatoriske problemer gennemført med et højt antal børn, så trods den lille repræsentation er det to projekter, der har nået målet for puljen. 12

14 Resumé Køn Forskelle mellem drenge og piger træder frem i materialet, når børnene når 10-års-alderen. Her er pigerne tydeligt bevidste om de sociale normer omkring deres overvægt samt deres manglende fysiske kompetencer, og de trækker sig helst fra idræt. De skal motiveres mere end drengene for at deltage i idræt. Svær overvægt Her er der ingen positive data. Det har ikke været muligt for foreningerne at rekruttere de svært overvægtige børn til projekterne. Konklusion Målene er i høj grad nået når samlet set 29 ud af 33 projekter har gennemført både rekruttering og fastholdelse af en så stor andel af børn, som talmaterialet viser. Samarbejdet mellem foreningerne og professionelle indenfor sundhed og det pædagogiske område er også i vid udstrækning lykkedes. Der er også tilfælde, hvor rekruttering og fastholdelse er lykkedes uden at et sådant samarbejde har været gennemført. Samtidig har puljen været med til at afprøve, i hvilken udstrækning civilsamfundsinstitutioner kan løfte velfærdsstatslige opgaver. Det er min konklusion, at det kan lade sig gøre, og at der er fremtidige perspektiver i dette samarbejde, der blandt andet medfører, at børn bliver til medlemmer af idrætsforeninger i stedet for at blive klientliggjort i en social indsats eller patientliggjort i en sundhedsindsats. 13

15 1 Indledning I maj 2006 udbød Kulturministeriet og Socialministeriet en pulje på 40 millioner til idrætsprojekter for vanskeligt stillede børn. Puljen skulle fordeles mellem 5 grupper nemlig overvægtige børn, anbragte børn, handicappede børn, mindrebemidlede børn og etniske børn. I forbindelse med puljen blev der udbudt et ph.d.-stipendium, der var knyttet til evalueringen af puljen. Den ph.d.-studerende skulle evaluere 2 eller 3 af puljens grupper efter eget valg, dog var evalueringen af projekterne for de overvægtige børn primær. 35 idrætsprojekter for overvægtige børn blev udvalgt blandt ansøgningerne. Heraf er 33 projekter idrætstilbud, mens 2 projekter er rettet mod efteruddannelse af instruktører til hold med børn med særlige behov. Disse 2 projekter er ikke omfattet af evalueringen. Ud af de 33 foreninger, der er støttet af penge fra puljen, har jeg besøgt 22 foreninger, der repræsenterer 21 projekter. Antallet af foreninger modsvarer ikke antallet af støttede ansøgninger, fordi der i flere tilfælde er tale om, at foreninger i samme lokalområde har samarbejdet om en ansøgning. På Bornholm er der fx tale om 1 projektansøgning der omfatter 4 foreninger, og projektet blev gennemført som 4 forskellige foreningstilbud. 14 idrætsprojekter for etniske børn i 13 foreninger, der er udvalgt af Danmarks Idræts- Forbund, fik ligeledes midler fra puljen. Evalueringen af disse projekter (der udgør den anden gruppe af vanskeligt stillede børn, som ph.d.-studiet omfatter) vil blive præsenteret i en selvstændig rapport. Jeg har fulgt 21 projekter tæt, men hvis jeg har relevant viden om nogle af de projekter jeg ikke har fulgt så optræder de i evalueringen. 1.1 Definitioner Jeg bruger en række udtryk, der for at forebygge misforståelser defineres her: Projektejer: er den person, der er ansvarlig for projektet, som regel den der møder og træner børnene, og derfor den person jeg har interviewet under mine besøg. Det er i de fleste tilfælde også den person, der har søgt penge, men i enkelte projekter har Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger på en række foreningers vegne søgt puljen, og i de tilfælde styres projektets liv af den lokale forenings ansvarlige projektejer. I andre tilfælde har en lokal foreningsformand formuleret projektet, søgt pengene og styrer det rent administrativt, men uden at møde børnene. Denne konstruktion optræder kun i 2 tilfælde. Der kan godt være flere projektejere i en forening, mange gange har jeg mødtes med og interviewet flere ansvarlige på én gang. Ofte skyldes det, at de i fællesskab laver aktiviteterne for børnene. Instruktør: er den ansvarlige for den praktiske gennemførelse af projektet, oftest også projektejeren, men ikke altid. 14

16 1 Indledning Ildsjæl: et eller flere mennesker, der kender de overvægtige børns problemer og adfærd, føler en ansvarlighed overfor disse børns trivsel og ønsker at handle til fordel for børnene på denne viden. De oplever at kunne gøre noget ved forholdene indenfor rammerne af den frivillige idræt. Børnene har en positiv betydning for dem. 2 Cross over er en term, jeg bruger for at kunne beskrive en eller flere af de følgende situationer. Den optræder i to former faglig cross over og organisations-cross over: Faglig cross over: a. at projektejer og/eller instruktør har en børneprofessionel og pædagogisk baggrund, der har haft afgørende indflydelse på projektets gennemførelse. b. at projektejer i sit professionelle liv er ansat i en pædagogisk stilling (lærer, pædagog, udsatte børn), i det lokalsamfund, hvor projektet er forankret, og at vedkommende bringer sin faglige indsigt og sit lokalkendskab ind i projektet og bidrager til projektets gennemførelse. Organisations cross over: a. betyder at projektejeren har tætte forbindelser (en fortid som ansat fx) til et organisatorisk bagland oftest DGI eller DIF men kan også være et medlem af socialudvalget i en kommune (flere eksempler), dobbeltansat i DGI/forening, Lokale- og Anlægsfonden eller andet. Det betyder, at projektejeren har organisatorisk indsigt og opbakning til at søge penge og gennemføre projektet, og at projektejeren har erfaring med at arbejde i en organisation, hvilket slår igennem som parameter for succesfuld gennemførelse af projekter. Samarbejde: Jeg bruger Mette Hjæres definition af et samarbejde: et samarbejde er et struktureret, forpligtende, gensidigt og dialogbaseret frivilligt samarbejde mellem organisationer fra forskellige sektorer, der ved at kombinere deres ressourcer og kompetencer arbejder sammen for at udvikle (nye) sociale aktiviteter, men udelukkende en uformel relation, der har ført til kommunal opbakning i rekrutterings- eller fastholdelsesprocessen. 3 Organisationsoverskud: dette begreb dækker, at der hos projektejeren (-ejerne) og dermed i foreningen er et menneskeligt overskud og bestemte kompetencer, der tilsammen kan forklare, hvorfor der er forskelle i evnen til at samarbejde med kommunale partnere. Begrebet er en af forklaringerne på, at foreningerne magter at løfte en velfærdsstatslig opgave. Overskuddet kan også opstå som et resultat af den opbakning, foreningen har i sit organisatoriske bagland, DGI fx, eller være et resultat af en velfungerende bestyrelse og et godt internt samarbejde i foreningen. Vifte: betyder, at projektet er designet som et samarbejde med en række idrætsforeninger, og at børnene præsenteres for en række forskellige såvel idrætsaktiviteter som idrætsgrene. 2 SFI-publikation nr. 163, 1987 s Hjære 2005, s

17 1 Indledning et idiom for at deltage i idrætsaktiviteter i en forening, sammen med an- At gå til noget: dre. Kostaften: undervisning af diætist i sund madlavning. Sundhed: det i rapporten anvendte sundhedsbegreb er snævert og dækker et fravær af sygdom betinget af overvægt. Det brede sundhedsbegreb beskriver jeg ved hjælp af ordet trivsel. Overvægt/svær overvægt: denne skelnen der optræder i ministeriets opslag har ikke kunnet ses i rekrutteringen af børn og unge på projekterne. Der optræder stort set ingen svært overvægtige på projekterne og jeg har derfor ikke fundet det relevant at skelne mellem disse to grupper. Klientliggjort: den proces der karakteriserer indsatser, hvor mennesker bliver afhængige af indsatsen i stedet for uafhængige og bliver til klienter. Patientliggjort: den proces der karakteriserer indsatser, hvor raske mennesker sygeliggjort gennem indsatsen og ender med at se sig selv som patienter. 1.2 Mål Puljen Idrætsprojekter for vanskeligt stillede Børn er en indsats med flere forskellige mål og målgrupper. Jeg opstiller nedenfor mål, målgrupper og den evalueringsmodel, jeg har valgt at bruge og den deraf følgende programteori Mål for staten Målet med puljemidlerne er at udvikle redskaber til at løse både et stigende sundhedsproblem, men især et stigende socialt problem blandt børn og unge i den danske befolkning. Ulighed i sundhed forbindes med social ulighed, og puljen forsøger gennem idrætsforeningerne at nå begge mål. De redskaber, der testes som et resultat af puljens rammer, er inddragelse af forældre og samarbejde med kommunale sundhedsprofessionelle. Forældrene søges inddraget i børnenes idrætsaktiviteter, og samarbejdet med kommunalt ansatte børneprofessionelle og sundhedsprofessionelle søges udbygget. Jeg betragter puljen som en øvelse, der skal vise, om det frivillige idrætsforeningsliv kan rekruttere og fastholde vanskeligt stillede grupper, der står udenfor foreningslivet. Grupperne er primært børn, men i kravet til foreningerne indgår, at foreningerne skal samarbejde med forældre omkring fastholdelse af børn, og at foreningerne skal tilbyde kostundervisning til familien som helhed. 16

18 1 Indledning Et delmål er således, at udvikle samarbejdet mellem sundhedsprofessionelle eller andre relevante professionelle i kommunerne og foreningerne. Dette delmål har jeg valgt at betragte som det primære mål, der skal bane vejen for et tættere samarbejde mellem institutioner og lokale netværker i civilsamfundet Mål med projekterne Målet med projekterne er, at rekruttere og fastholde vanskeligt stillede børn som permanente medlemmer af idrætsforeninger. For at opnå dette mål skal foreningerne tilbyde aktiviteter med et anderledes indhold, tilpasset de overvægtige børns fysiske aktivitetsniveau. De udbudte aktiviteter har skullet henvende sig til afgrænsede aldersgrupper: 5-9 år, år og år. Mange af foreningerne har dog lavet tilbud, der henvender sig til aldersgrupper på tværs af de grupper, ministeriet har angivet. I Maja Pilgaards undersøgelse af danskernes motions- og sportsvaner fra 2007 står, at 84% af de 7-15 årige dyrker regelmæssig sport og motion, og 77% af alle børn i Danmark i alderen 7-15 år går til noget i en idrætsforening. 90% af samtlige idrætsaktiviteter i aldersgruppen er inden for det seneste år blevet dyrket indenfor rammerne af en idrætsforening. Men deltagelse i idræt i en forening er ligesom fysisk aktivitet generelt faldende med stigende alder, hos de årige falder dette tal til 77%. Der er en tendens til polarisering mellem at være meget aktiv og meget inaktiv jo ældre børnene bliver, en tendens der er blevet mere udbredt de seneste 10 år. 4 Puljens målgruppe er vanskeligt stillede børn, og betegnelsen afspejler, at der er en forestilling om, at disse børns adgang til deltagelse i et foreningsliv muligheder for at gå til noget af en række årsager er vanskeliggjort. Målgruppen er således den del af de 23%, der på grund af fysiske og/eller sociale barrierer, hverken deltager i en idrætsfritidsaktivitet og eller er fysisk aktive i andre sammenhænge. Ifølge retningslinjerne for foreningernes ansøgninger skal foreningerne: 1. Udvikle nye idrætstilbud 2. Overveje hvorvidt familien med fordel kan inddrages i motionsaktiviteter specielt for yngre målgrupper 3. Inddrage kostfaglige og psykosociale problemstillinger 4. Beskrive rekruttering af børn med overvægt 5. Sikre at motion bliver en naturlig del af hverdagen 6. Sikre at børn med overvægt bliver fastholdt i foreningslivet 7. Sandsynliggøre implementering af tilbud. 4 Pilgaard, 2007, s.7 17

19 1 Indledning Mål for evalueringen Min opgave som evaluator er ifølge retningslinjerne fra ministeriet dels at følge og evaluere udvalgte projekter, der er blevet igangsat under puljen, dels at bidrage til udvikling af modeller til evaluering af fremtidige indsatser. Jeg skal undersøge, om foreningerne er i stand til at fastholde og rekruttere vanskeligt stillede børn gennem aktiviteter med et særligt indhold. Med udgangspunkt i ovenstående mål for evaluering og i de mål, der er opstillet for foreningerne har jeg opstillet et evalueringsspørgsmål og en programteori, der er forudsætning for besvarelse af evalueringsspørgsmålet Mål for ph.d.-studiet Målet for ph.d.-studiet er en belysning af, om foreningslivet kan fungere som partner i forhold til at løfte en velfærdsstatslig opgave. Genstandsfeltet er de organisatoriske forudsætninger for at inkorporere velfærdspolitiske opgaver i den danske idrætsforeningsmodel. Denne er unik, idet foreningerne har en stor grad af selvstyre 5. Empirisk har jeg fokuseret på samarbejdet mellem idrætsforeningerne og eventuelle partnere. Foreningernes lokale forankring og organisering samt den enkelte kommune har stor betydning for dette samarbejde, og målet med dette fokus har været at undersøge, om foreningerne kan magte at tilbyde vanskeligt stillede børn aktiviteter med de udfordringer, det indebærer for det frivilligt baserede foreningsarbejde. Dette perspektiv skal belyse ikke bare om foreningerne helt konkret antal fastholdte børn har magtet at indfri målene med projektet, men især belyse præmisserne for at kunne løfte opgaven og vil kunne læses i 4 artikler, der publiceres fortløbende efter aflevering af rapporten. 5 Haberman og Ibsen 1997, s.80 18

20 2. Evalueringsdesign Målet for evalueringen er at undersøge, om indsatsen virker efter hensigten. Jeg har valgt at bruge virkningsevaluering som model for min evaluering af puljen for de overvægtige. Grundlaget for at bruge den evalueringsmodel er tydeliggjorte og eksplicitte forestillinger om, hvorfor og hvordan en given indsats virker. 6 Med virkningsevaluering som model undersøger jeg, om programteorien kan bekræftes, afkræftes eller udvikles. I virkningsevaluering indgår både at virke dvs. processen og virkning i betydningen effekten. Virkningsevaluering går ud på at identificere den eller de virksomme mekanismer ud fra de antagelser eller den filosofi som er grundlag for indsatsen. 7 I denne identifikation indgår altså såvel proces som virkning i forhold til udførelsen af projekterne. Valget af det frivillige idrætsliv som aktører i puljen vidner om, hvilke tydeliggjorte og eksplicitte forestillinger om, hvorfor og hvordan en given indsats virker, der har ligget til grund. Følgende pressemeddelelse i forbindelse med offentliggørelse af puljen fra daværende kulturminister Brian Mikkelsen og daværende socialminister Eva Kjer Hansen afspejler, hvilke tydeliggjorte og eksplicitte forestillinger der er tale om: 8 Kulturminister Brian Mikkelsen udtaler: Med de nye projekter åbner vi idrætsforeningerne, så de overvægtige børn får en chance for at opleve alle de gode ting, som idrætten har at byde på. Idrætten kan give denne gruppe øget sundhed, øget selvværd kort sagt øget livskvalitet. Det er jo i opvæksten, at de gode idrætsvaner grundlægges for resten af livet. Idræt efter skoletid giver vanskeligt stillede børn mulighed for at opleve glæden ved at dyrke sport og fællesskabet i idrætsforeningerne. Socialminister Eva Kjer Hansen udtaler: Overvægtige børn har typisk lavt selvværd. De er tit flove over deres vægt og vil ikke vise sig frem. Netop gennem idrætten kan vi hjælpe dem med at bygge et selvværd op ved at føle glæde ved bevægelse, mærke fællesskabet og simpelthen ved at have det sjovt. Jeg tror helt klart, at idræt efter skoletid er en vigtig nøgle til en bedre tilværelse for overvægtige børn! 6 Dahler-Larsen, P. (2006) Opskrift på Virkningsevaluering. In: Nye veje i Evaluering kap. 4 s Ibid. s Kulturministeriets hjemmeside, september

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET Det brændende spørgsmål Yderkantsområdets centrale karakteristika Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i "yderkantsområdet? Definition af yderkantsområdet Yderkantsområdet

Læs mere

En undersøgelse af de inaktive danskere (2005-06)

En undersøgelse af de inaktive danskere (2005-06) En undersøgelse af de inaktive danskere (2005-06) Præsenteret på Idræt, sundhed og sociale faktorer 2008 Laila Ottesen, lektor, ph.d. Institut for Idræt, Københavns Universitet Institut for Idræt Dias

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Store forventninger til partnerskaber mellem den offentlige og den frivillige

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Oplæg d. 7. nov. 2013. V/ Christine Marie Topp Cand. scient. i Idræt

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Virkningsteori og virkningsevaluering

Virkningsteori og virkningsevaluering Virkningsteori og virkningsevaluering Hvad er en virkningsteori? En virkningsteori er en beskrivelse af sammenhængene mellem en organisations eller et projekts aktiviteter og den virkning som er målet

Læs mere

Tune Idrætsforening. Civilsamfundet Tune IF tager ansvar

Tune Idrætsforening. Civilsamfundet Tune IF tager ansvar Civilsamfundet Tune IF tager ansvar Hovedforening Tune den 4. februar 2015 Samarbejde med Tune skole: Samarbejdet, som etableres mellem Tune Idrætsforening og Tune Skole herunder Tune SFO har som mål:

Læs mere

Frivillighåndbog FamilieSamvirket

Frivillighåndbog FamilieSamvirket Frivillighåndbog FamilieSamvirket Indhold FamilieSamvirket... 3 Målgruppen... 3 Formål... 4 Hverdagsskolen... 4 Forældreskolen... 5 Supplerende aktiviteter... 5 Målsætning og ansvarsområder... 5 Rekruttering,

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

ÆLDREIDRÆT. i foreningen. livsglæde samvær motion

ÆLDREIDRÆT. i foreningen. livsglæde samvær motion ÆLDREIDRÆT i foreningen livsglæde samvær motion Forord Uge 17 i foråret 2005 blev der gennemført en landsdækkende kampagne "Gang i ældre". Kampagnens formål var at få flere ældre over 60 år til at motionere

Læs mere

Idræt med børn - for børnenes skyld. 10 bud på bedre børneidræt

Idræt med børn - for børnenes skyld. 10 bud på bedre børneidræt Idræt med børn - for børnenes skyld 10 bud på bedre børneidræt Vi vil være bedre; og vi har lagt en plan Idræt er danske børns vigtigste fritidsaktivitet. Ni ud af ti danske børn under 12 år er medlem

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

BEVÆGELSE, KROP & SIND. Idræt, sport og motion i socialpsykiatrien i Ringsted, Slagelse og Sorø Kommune!!!!

BEVÆGELSE, KROP & SIND. Idræt, sport og motion i socialpsykiatrien i Ringsted, Slagelse og Sorø Kommune!!!! BEVÆGELSE, KROP & SIND Idræt, sport og motion i socialpsykiatrien i Ringsted, Slagelse og Sorø Kommune Undersøgelse af idrætsdeltagelse blandt borgere med psykisk sårbarhed eller sindslidelse Dette er

Læs mere

Evalueringer af pædagogisk praksis til gavn for hvem?

Evalueringer af pædagogisk praksis til gavn for hvem? Christina Laugesen, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Cand.scient.soc. og evalueringskonsulent ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) og tidligere konsulent ved SIPsekretariatet, Center for Kvalitetsudvikling

Læs mere

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid Varde Kommune Åben Tillægsdagsorden til Udvalget for Kultur og Fritid Mødedato: Tirsdag den 21. april 2015 Mødetidspunkt: 13:00 Mødested: Deltagere: Fraværende: Referent: Dronningeværelset - det gamle

Læs mere

Evaluering KROPAMOK 2 ÅRIG PERIODE 2015

Evaluering KROPAMOK 2 ÅRIG PERIODE 2015 Evaluering KROPAMOK 2 ÅRIG PERIODE 2015 Glæden ved sammenhold KropAmok Tlf. 21617223 Stadionvej 4 8543 Hornslet WWW.hornsletif.dk/KropAmok MMJ@NTI.DK Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord 1 Fakta

Læs mere

Shared Care i psykiatrien. Evaluering af Shared Care projektet v/sara Lea Rosenmeier

Shared Care i psykiatrien. Evaluering af Shared Care projektet v/sara Lea Rosenmeier Shared Care i psykiatrien Evaluering af Shared Care projektet v/sara Lea Rosenmeier Succeskriterier for Shared Care projektet Bedre behandling for brugere af psykiatrien med en kronisk sygdom Sammenhængende

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

Samarbejde mellem folkeskolen og idrætsforeningerne - modeller til inspiration

Samarbejde mellem folkeskolen og idrætsforeningerne - modeller til inspiration Samarbejde mellem folkeskolen og idrætsforeningerne - modeller til inspiration Forord I forsommeren blev der indgået politisk aftale om en omfattende og visionær reform af Folkeskolen. Intentionen er at

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

kultur og fritid Forenings Fokus kursustilbud til ledere, instruktører og trænere i foreninger og korps

kultur og fritid Forenings Fokus kursustilbud til ledere, instruktører og trænere i foreninger og korps kultur og fritid Forenings Fokus kursustilbud til ledere, instruktører og trænere i foreninger og korps 1 indhold Den nye træner 3 Få styr på din klub 4 Unglederuddannelse 5 Effektive møder 6 Medlemssucces

Læs mere

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE Vi SPRINGER over sukkeret 1 STRATEGI FOR MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE 0-18 år vi SP RINGER over sukkeret 2 Vi SPRINGER over sukkeret Vi SPRINGER over sukkeret 3 Børn og unges sundhed ET FÆLLES ANSVAR Børn

Læs mere

Space. Fordeling af indsatser og ressourcer Den deltagende skole

Space. Fordeling af indsatser og ressourcer Den deltagende skole ne i Space Samme indsatser i alle kommuner Efter nærmere dialog med Syddansk Universitet stiller hver deltagende kommune i Space med to folkeskoler placeret i byzoner. Der sættes en række indsatser i gang

Læs mere

Idræt og motion til alle københavnere

Idræt og motion til alle københavnere Idræt og motion til alle københavnere Idrættens værdi for København er stor. Et aktivt deltagende idrætsliv: skaber livsglæde for den enkelte, forbedrer de sociale kompetencer og lærer ikke mindst børn

Læs mere

Evalueringsguide. Fase 1: Opstart af evalueringsindsats Indledningsvis kan man med fordel stille følgende spørgsmål til projektet:

Evalueringsguide. Fase 1: Opstart af evalueringsindsats Indledningsvis kan man med fordel stille følgende spørgsmål til projektet: Evalueringsguide Denne guide er udarbejdet af Region Sjælland, Regional Udvikling, som inspiration til at evaluere og effektmåle projekter gennemført med tilskud fra de regionale udviklingsmidler. Evalueringsguiden

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Disposition for dette oplæg:

Disposition for dette oplæg: Muligheder for at aktivere de inaktive Præsenteret på Idræt, fysisk aktivitet og kommunal velfærd 2009 Laila Ottesen, lektor, ph.d. Dias 1 Disposition for dette oplæg: 1. Indledende betragtninger om idræt,

Læs mere

Idræt for særlige grupper

Idræt for særlige grupper Idræt for særlige grupper Workshop på Idans konference i Vejen Idrætscenter, 1. juni 2012 Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Dette notat tager udgangspunkt i besvarelserne fra de multibaner, som har indsendt selvevalueringen.

Dette notat tager udgangspunkt i besvarelserne fra de multibaner, som har indsendt selvevalueringen. Notat NIRAS Konsulenterne A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Lokale- og Anlægsfonden MULTIBANER Telefon 8732 3298 Fax 8732 3333 E-mail thi@niraskon.dk CVR-nr. 20940395 Notat vedrørende multibaner

Læs mere

Idræt i Socialpsykiatrien

Idræt i Socialpsykiatrien Idræt i Socialpsykiatrien Projekt Bevægelse, Krop & Sind 4 partnere: Ringsted, Slagelse og Sorø Kommune og Regionsjælland Bevægelse, Krop & Sind 1. Forankring af forståelse for idrættens muligheder som

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Uddannelse vejen til den gode træning

Uddannelse vejen til den gode træning Hold kurset i klubben Alle DGI Fodbolds kurser kan arrangeres i klubben Der behøves kun 8 deltagere for at gennemføre et trænerkursus, inspirationsdag eller klubkursusaktivitet. DGI idræt & fællesskab

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Motion i skoler - et breddeidrætsprojekt

Motion i skoler - et breddeidrætsprojekt Motion i skoler - et breddeidrætsprojekt Udviklingskonsulent Trine Rose Center for Skole Slagelse Kommune Knap 80.000 indbyggere Sundhedstilstand og adfærd generelt dårligere end landsgennemsnittet. Dog

Læs mere

Tune Idrætsforening. Tune IF Idrætsfritidsklub

Tune Idrætsforening. Tune IF Idrætsfritidsklub Tune IF Idrætsfritidsklub 1. Indledning: Tune IF har, i forbindelse med vor visionsudarbejdelse for alle vore aktiviteter, igen drøftet mulighederne for at etablere en Tune IF Idrætsfritidsklub. Tune IF

Læs mere

Idrætspolitik kan den gøre en forskel?

Idrætspolitik kan den gøre en forskel? Idrætspolitik kan den gøre en forskel? Bjarne Ibsen Professor og centerleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Har idrætspolitikken nået en korsvej? Men det sker,

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Indledning I Horsens Kommune er der en lang tradition for at løfte i flok på social- og sundhedsområdet. Mange borgere i Horsens Kommune bruger en del

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...

Læs mere

TRÆNERVEJLEDNING. Hva med. Respekten?

TRÆNERVEJLEDNING. Hva med. Respekten? TRÆNERVEJLEDNING Hva med Respekten? DET SOCIALT VELFUNGERENDE HOLD Introduktion Et redskab til den gode idrætsoplevelse Danmarks Idræts-Forbund (DIF) vil med dette materiale give ungdomstræneren et redskab

Læs mere

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Udkast til overordnet procesplan November 2014 Baggrund Det er af det forrige Byråd besluttet, at der skal iværksættes en evaluering af Skolestrukturen i

Læs mere

Idrætskonference i Randers 2010. lørdag den 18. september 8:30-15:00

Idrætskonference i Randers 2010. lørdag den 18. september 8:30-15:00 Idrætskonference i Randers 2010 lørdag den 18. september 8:30-15:00 SIKR (Samvirkende Idrætsklubber i Randers) arrangerer i samarbejde med Kultur- og fritidsforvaltningen en konference for idrætsforeninger

Læs mere

Emne _Sundhed ved fødsel både før og efter ind tænkt ressourcesvage familier f.eks. 1 + 4 alm. Gruppes nr. 6_ Nr. 18

Emne _Sundhed ved fødsel både før og efter ind tænkt ressourcesvage familier f.eks. 1 + 4 alm. Gruppes nr. 6_ Nr. 18 Emne _Sundhed ved fødsel både før og efter ind tænkt ressourcesvage familier f.eks. 1 + 4 alm. Gruppes nr. 6_ Nr. 18 Sundhedsfremme i tidlig stadie Sundhedsplejen + frivillige Sundhedsplejen + frivillige

Læs mere

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb. Allu - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark Projektbeskrivelse Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.dk Allu Allu; (grønlandsk) sælens åndehul i isen 2 Ligesom sæler har

Læs mere

Idræt og bevægelse til alle

Idræt og bevægelse til alle Idræt og bevægelse til alle Gentofte Kommunes idræts- og bevægelsespolitik 2013-16 GENTOFTE KOMMUNE Forord Med Gentofte Kommunes nye idræts- og bevægelsespolitik arbejder vi målrettet videre med at skabe

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

unge og fodbold Kolde kendsgerninger om

unge og fodbold Kolde kendsgerninger om Kolde kendsgerninger om unge og fodbold Her kan du finde hurtige genveje til den store mængde af dokumentation om unges bevæggrunde for at til og fravælge fodbold og idræt i det hele taget. Tekst: Mads

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv ÆLDREPOLITIK Vision: Et godt og aktivt liv Forord til Ældrepolitikken: Der skal sikres en konstant respektfuld dialog med de ældre om hvilke ønsker og forventninger de har til livet hverdagen denne dag!

Læs mere

Sådan får jeres klub et godt idrætsmiljø for børn!

Sådan får jeres klub et godt idrætsmiljø for børn! Sådan får jeres klub et godt idrætsmiljø for børn! Danmarks Idræts-Forbund Stil skarpt på klubbernes vigtigste råstof: Børnene. Kvalitet er nøgleordet Børnene Konkurrencen er hård Tilbud til børn er der

Læs mere

Status den frivillige mentorindsats

Status den frivillige mentorindsats For unge der har et spinkelt voksent netværk, er ensomme eller er i en anden sårbar livssituation, vil det at have en frivillig mentor give den unge tryghed og styrke den unges selvværd og tillid til sig

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse

Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet Danskerne lever ikke så lang tid, som de

Læs mere

Profilskoler. Koncept

Profilskoler. Koncept Profilskoler Koncept Profilkonceptet Formål Formålet med profilprojektet er at styrke og udvikle den daglige og pædagogiske profil og image på skolerne så blandt andet elevsammensætningen på de to skoler

Læs mere

Gladsaxe i bevægelse 2010-2013

Gladsaxe i bevægelse 2010-2013 Gladsaxe i bevægelse 2010-2013 Gladsaxe Kommunes strategi for motion og bevægelse hedder Gladsaxe i bevægelse 2010-2013. Bevægelse skal forstås både i betydningen fysisk aktivitet og som det at flytte

Læs mere

Danske Idrætsforeninger (DIF)

Danske Idrætsforeninger (DIF) Danske Idrætsforeninger (DIF) - Hvorfor, hvordan, hvornår Visionen Vi har en vision om at gøre Danmark til det bedste land i verden at dyrke idræt i. Vi skal være en nation, hvor idrætten indgår som en

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Selvevaluering af skituren Brugerorienteret evaluering. 01-06- 2010 Helle Hansen, Anne- Mette Pinderup, Betina Lynge Lavrsen Flemming Efterskole

Selvevaluering af skituren Brugerorienteret evaluering. 01-06- 2010 Helle Hansen, Anne- Mette Pinderup, Betina Lynge Lavrsen Flemming Efterskole Selvevaluering af skituren Brugerorienteret evaluering 01062010 Helle Hansen, AnneMette Pinderup, Betina Lynge Lavrsen Flemming Efterskole Brugerorienteret evaluering hvad er det reelt, vi gør? Hvordan

Læs mere

Projekt nyspecialisering og inklusion Eksisterende fagligheder i nye samarbejdsrelationer

Projekt nyspecialisering og inklusion Eksisterende fagligheder i nye samarbejdsrelationer Projekt nyspecialisering og inklusion Eksisterende fagligheder i nye samarbejdsrelationer Ingen faglært håndværker vil mene, at han kan bygge et parcelhus effektivt alene, hjemme på eget værksted. Det

Læs mere

Hvordan kan sundhed fylde i hverdagen?

Hvordan kan sundhed fylde i hverdagen? Sundhed og mad i den nye folkeskole Odense den 27. oktober 2014 Hvordan kan sundhed fylde i hverdagen? V / M A J B R I T T P L E S S L Æ R E R, M A S T E R I S U N D H E D S P Æ D A G O G I K ( M S U ),

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Lokalsamfund og deltagelse. Hvad gør en forskel og hvordan kan I gøre en forskel?

Lokalsamfund og deltagelse. Hvad gør en forskel og hvordan kan I gøre en forskel? Lokalsamfund og deltagelse Hvad gør en forskel og hvordan kan I gøre en forskel? Disposition Baggrund hvorfor er det vigtigt med fokus på lokalsamfund og deltagelse Hvad er det spørgsmålet så til forskning

Læs mere

Demensdagene 2013. Sjov Motion. - Motionscaféer for demente med pårørende.

Demensdagene 2013. Sjov Motion. - Motionscaféer for demente med pårørende. Demensdagene 2013 Sjov Motion - Motionscaféer for demente med pårørende. Et 3-årigt projekt i Slagelse Kommune. Projektperiode 1. oktober 2012 30. september 2015. Præsentation projektkonsulent Bente Nørgaard

Læs mere

Vestfjendsskolens SFO - Firkløveren

Vestfjendsskolens SFO - Firkløveren SKABELON FOR MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO Navn på SFO Vestfjendsskolens SFO - Firkløveren Basisoplysninger Alderstrin/klassetrin omfattet af SFO: 0.kl.-3.kl. Antal børn i SFO en: 96 SFO ens normering:

Læs mere

Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn

Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Scan koden Find materiale om DSS, på platformen www.odense.dk/dss 2 I Den Sammenhængende

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

ÅRETS LOKALOMRÅDE 2013

ÅRETS LOKALOMRÅDE 2013 Lokalområde der søger Viborg Nordbyen Ansøger Viborg Nørremarkens initiativgruppe Nordbyen i bevægelse Kontaktperson: Erik Ejlersen Adresse: Hermodsvej 23 Telefon: 21778811 Mail: erik.ejlersen@mail.dk

Læs mere

TVÆRGÅENDE SAMARBEJDE SOM LØFTESTAND FOR LOKAL UDVIKLING?

TVÆRGÅENDE SAMARBEJDE SOM LØFTESTAND FOR LOKAL UDVIKLING? TVÆRGÅENDE SAMARBEJDE SOM LØFTESTAND FOR LOKAL UDVIKLING? Folkeoplysning i forandring I, Vejen Idrætscenter 25/11/2014 Analytiker, ph.d., Malene Thøgersen TVÆRGÅENDE SAMARBEJDE OG LOKAL UDVIKLING Tværgående

Læs mere

EVALUERING AF SPEJDERHYTTER

EVALUERING AF SPEJDERHYTTER EVALUERING AF SPEJDERHYTTER Opstartsmøde, mandag d. 5. juli 2010 DAGSORDEN Præsentation af deltagere Baggrund for evalueringen, v. Jakob Færch, LOA Evalueringens formål Overblik over evalueringsaktiviteter

Læs mere

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Bilag 2 - Baggrund Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Formål med projektet Litteraturen nationalt

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

Blandt de centrale indholdselementer vil være information og vejledning om:

Blandt de centrale indholdselementer vil være information og vejledning om: Baggrund Medborgerskab handler om, at den enkelte borger har mulighed for at bruge de rettigheder, som den pågældende har i henhold til lovgivningen og samfundets tilbud. Desuden handler det om, at den

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Bred spillet ud. - en håndbog om samarbejde mellem SFO-pædagoger og foreningsfrivillige

Bred spillet ud. - en håndbog om samarbejde mellem SFO-pædagoger og foreningsfrivillige INTRO... 1 OM BRED SPILLET UD... 3 UDSATTE OG FORENINGSUVANTE BØRN... 5 PÆDAGOGISK IDRÆT... 8 Pædagogiske bagdøre... 9 Legitim perifer deltagelse... 10 Fælles afsæt... 10 SAMARBEJDE MELLEM SFO OG FORENINGER...

Læs mere

LEDERAKADEMIET 2013-2014. Et personligt uddannelsesforløb for kommende, nye og nuværende foreningsaktive frivillige i Egedal Kommune.

LEDERAKADEMIET 2013-2014. Et personligt uddannelsesforløb for kommende, nye og nuværende foreningsaktive frivillige i Egedal Kommune. LEDERAKADEMIET 2013-2014 Et personligt uddannelsesforløb for kommende, nye og nuværende foreningsaktive frivillige i Egedal Kommune. Lederakademiets deltagere vil efter akademiets afslutning modtage et

Læs mere

STYRK SAMSPILLET KLUB KOMMUNE DBU

STYRK SAMSPILLET KLUB KOMMUNE DBU EN DEL AF NOGET STØRRE STYRK SAMSPILLET KLUB KOMMUNE DBU Inspiration og gode råd til et styrket samarbejde mellem klubber, kommuner og DBU Med strategien vil vi over de næste fire år kridte banen op til

Læs mere

At satse på det enestående og samtidig sikre bredden

At satse på det enestående og samtidig sikre bredden At satse på det enestående og samtidig sikre bredden Oplæg ved Kulturpolitikken efter kommunalreformen 10. 11. september 2007 Else Trangbæk, professor, institutleder Mit personlige udgangspunkt -gymnasten

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring Hvad giver dig lyst til at lære? Analyse af danske skolebørns lyst til læring 1. BAGGRUND Vi giver ordet til skolebørnene

Læs mere

Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse

Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse Kriminalforsorgens Uddannelsescenter startede i slutningen af 2005 projekt om selvmordsforebyggelse i Kriminalforsorgen for midler bevilliget

Læs mere

OKTOBER 2014. Ældre og ensomhed Analyse af ensomhed blandt ældre i Nordfyns Kommune

OKTOBER 2014. Ældre og ensomhed Analyse af ensomhed blandt ældre i Nordfyns Kommune OKTOBER 2014 Ældre og ensomhed Analyse af ensomhed blandt ældre i Nordfyns Kommune ÆLDRE OG ENSOMHED 2 ÆLDRE OG ENSOMHED 3 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Ensomhed i Nordfyns Kommune... 6 2.1 Hvad

Læs mere

55+ fastholdelse og udvikling i Greve Kommune

55+ fastholdelse og udvikling i Greve Kommune 55+ fastholdelse og udvikling i Greve Kommune Greve Kommune ARBEJDSMARKED BAGGRUND EFTERLØN PENSION I Danmark har både offentlige og private virksomheder en stor udfordring med at fastholde og udvikle

Læs mere

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland?

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Jane Pedersen Specialkonsulent Region Nordjylland Gennem oplæget belyses følgende 1. Sundhedsprofiler

Læs mere