Resumé. 1 Se rapportens citat fra Brian Mikkelsens og Eva Kjers udtalelser s. 17.

Transkript

1 33 idrætsprojekter for overvægtige børn er blevet støttet af midler fra puljen Idrætsprojekter for vanskeligt stillede børn. Puljen blev lanceret af Kulturministeriet og Socialministeriet i august Under puljen er der 4 indsatsområder: 1) idræt og indskoling for de 5-9-årige 2) idræt, natur og uderum for de årige 3) XL-idræt for de årige 4) efteruddannelse af instruktører 21 af disse projekter er blevet fulgt og er grundlaget for nærværende evaluering. 8 projekter er kun perifert berørt i evalueringen, mens 4 ikke er gennemført. Det fj erde indsatsområde er efteruddannelse af instruktører, her er 2 projekter blevet støttet, men de har ikke været inddraget i min undersøgelse. Indholdet i tilbuddet til børnene har skullet følge bestemte, differentierede retningslinjer. For de 5-9årige skulle der være fokus på metoder til inddragelse af forældrene til de yngste og yngre børn, på kost og psykosociale aspekter, og på at udvikle nye idrætsaktiviteter. For de 10-13årige skulle der fokuseres på udendørs aktiviteter, på cykling til og fra skole og på udvikling af nye aktiviteter. For de 14-17årige var indsatsen rettet mod aktiviteter, der bl.a. udnyttede vægten som en fordel. I opslaget til ansøgerne opfordredes foreningerne til at samarbejde med sundhedsfaglige og pædagogiske miljøer. I retningslinjerne fra Kulturministeriet blev det dog fremhævet, at projekterne havde fællesskab som mål og ikke vægttab, et mål, der er blevet udfordret af enkelte foreninger, men som hævder status på det store flertal af projekterne. Ved at bruge virkningsevaluering, har jeg både kunnet fokusere på eff ekten ( virker det? ), og processen, fordi der heri ligger dokumentation om hvornår styrker og svagheder i samarbejdet mellem kommunale sundhedsprofessionelle, idrætsforeninger og vanskeligt stillede børnefamilier optræder. Ved at afholde seminarer, besøge en stor del af projekterne og løbende være i tæt kontakt med projektejerne har jeg kunnet følge processen og dermed indsamle viden dels om indsatsens samarbejde mellem kommuner og foreninger og om arbejdet med puljens målgruppe, de vanskeligt stillede børnefamilier. Ved at følge udvalgte foreninger og projekter fokuserer jeg på, om puljen virker : kan overvægtige og svært overvægtige børn rekrutteres og fastholdes i de særlige idrætstilbud puljen tilbyder? Øges deres selvværd og sundhed? 1 Og hvilke forudsætninger skal være til stede? Under dette overordnede evalueringsperspektiv ligger flere delperspektiver i et felt, hvor socialt arbejde flyttes ind i civilsamfundets institutioner, og hvor forudsætningerne for at lykkes er anderledes end ved idrætsverdenens rekruttering og fastholdelse af almindelige børn. Det kræver et samarbejde med kommunale sundhedsmedarbejdere, med pædagogisk personale i skoler, SFO er og klubber og evt. andre. 1 Se rapportens citat fra Brian Mikkelsens og Eva Kjers udtalelser s

2 Evalueringen viser, at det generelt er lykkedes for foreningerne at nå puljens mål om at rekruttere og fastholde de overvægtige børn. Svaret på hvad der virker (bedst), er derimod ikke entydigt, og jeg præsenterer nedenfor evalueringens hovedkonklusioner. Samarbejde Foreningerne har i udstrakt grad samarbejdet med kommunale samarbejdspartnere, og det har generelt været en forudsætning for at rekruttere børnene. Rekruttering og fastholdelse Rekrutteringsmålet er for langt de fleste projekter blevet nået. Rekruttering er oftest foregået ved hjælp af sundhedsplejersken, men også et godt lokalkendskab, organisatorisk samarbejde med DGI, skoler eller SFO er har medvirket til succesfuld rekruttering. Delmålet om at initiere et samarbejde mellem foreningerne og sundhedsfaglige og/eller pædagogiske miljøer er også nået. Foreningerne vil gerne samarbejde med sundhedsplejerskerne, og det er lykkedes i langt de fleste tilfælde, selvom arbejdet med at implementere Strukturreformen i enkelte kommuner har besværliggjort samarbejdet. De rekrutterede børn er også i langt de fleste tilfælde blevet fastholdt, hvilket primært kan tilskrives projekternes særlige aktiviteter og det faktum, at foreningerne har lavet særlige hold for overvægtige børn. Aktiviteter Foreningerne har gennem et bredt udvalg af aktiviteter formået at bevæge sig langt ud over foreningslivets traditionelle tilbud og måde at organisere idræt på. Projekternes aktiviteter fortjener betegnelsen det brede idrætsbegreb, der dækker alt fra skydning, fantasilege i skov, kanosejlads og rafting over klatring på væg, ridning, sjipning, besøg i fitnesscentre til målrettet motorik- og styrketræning, sjov motion, boldlege, dans, svømning, vandaktiviteter og klatring i træer. Kort sagt bevægelse. Projektejere Et af de væsentlige fund er, at projektejerne i 60% af studiets projekter har en børneprofessionel eller pædagogisk baggrund. De er enten lærere eller pædagoger eller har en specialuddannelse for vanskeligt stillede børn. Ligeså vigtigt er det, at de ofte kender børnene fra deres professionelle sammenhæng. Fælles for projektejerne er nemlig, at det er mennesker med store lokale netværker, hvis professionelle forankring i lokalområdet har betydet, at mange familier og børn uden foreningstilknytning er blevet rekrutteret. 10

3 Ildsjæle Ildsjælen går igen i næsten alle projekter. Projektejernes engagement er drevet af en følelse af ansvarlighed overfor børnene og ønske om at gøre en forskel for dem indenfor rammerne af idrætsforeningen. Lokalsamfundet Et andet vigtigt fund, er betydningen af netværk. I landsbyforeningerne har ansigt-til-ansigtkendskabet til hinanden i de små lokalsamfund (landsby) i vid udstrækning bidraget til, at puljens mål her er nået. Ikke alle projekter er forankrede i landsbyforeninger, men også byforeninger og forstadsforeninger rekrutterer på et vist netværkskendskab. Her sker det dog sideløbende med, at annoncering i lokalaviser og med sundhedsplejerskernes visitation af de overvægtige børn til foreningsaktiviteterne. Forældre Forældrene er generelt rigtig glade for tilbuddet om målrettede aktiviteter i foreningsregi for deres overvægtige børn, da der på landsplan kun er ganske få idrætstilbud for disse børn. Foreningernes almindelige idrætstilbud kan generelt ikke rumme børn, der ikke har almindelige fysiske kompetencer, og de interviewede børn i undersøgelsen har ofte uden succes prøvet den lokale forenings tilbud. Forældrene har en yderligere dagsorden udover børnenes trivsel. Deres dagsorden er i ligeså høj grad ønsket om øget sundhed som ønsket om tilknytning til en idrætsforening. Det forklarer den store interesse, kostundervisningen har haft blandt forældrene og bekræfter, at når aktiviteter for overvægtige børn og undervisning i sund mad kobles sammen i en indsats, påvirker det rekruttering af børnene i positiv retning. Kost Tilbuddet om inddragelse af kostperspektiver har været meget velkomment og har haft høj prioritet. Forældrene siger, at de udmærket ved, hvad børnene ikke må spise, men at de ikke ved, hvad de skal sætte i stedet for: Hvordan den sunde madpakke ser ud, hvordan det sunde måltid laves, og hvilke typer mad man kan sætte i stedet for den 3.portion aftensmad. Det problem hjælper diætisterne dem med at løse. Evalueringen viser således, at forældrene er glade for tilbuddet, og at diætisterne har en meget professionel og pædagogisk måde at formidle begrebet sund mad til familierne på. Kammerater Ligestillede kammerater er meget vigtige for børnene og de knytter sig til hinanden og får nye netværker gennem projekterne. 11

4 Tryghed Idræt blandt ligestillede skaber tryghed, og det er meget vigtigt for børnene, der har en række dårlige erfaringer med idræt. Holdene for overvægtige børn med særligt tilrettelagte aktiviteter er helt afgørende rekrutterings- og fastholdelsesforudsætninger. De yngste børn (5-9 år) For børnene er det afgørende, at de er sammen med andre overvægtige. De har så dårlige erfaringer med at bevæge sig sammen med normalvægtige, at det at kunne dyrke idræt med ligesindede er helt afgørende i forhold til at nå de fastsatte mål om rekruttering og fastholdelse. Mens forældrene til overvægtige børn typisk ønsker information om forbedret sundhed, ønsker børnene kammerater og sjove/anderledes/seje fysiske aktiviteter. For de to yngste målgrupper er brugen af forskelligartede aktiviteter med leg som det gennemgående tema ( viften ) en succes. Børnene får forbedret både deres fysiske og sociale kompetencer gennem de lege, foreningerne bruger, og mange børn er fortsat i andre foreninger efter endt projektperiode. Der er også en del børn, der er forblevet i den forening, hvor projektet har været. Begge resultater bidrager til opfyldelsen af puljens mål. Mellemgruppen, natur og uderum (10-13 år) Denne gruppe har haft stor glæde af temaet idræt, natur og uderum. Data viser, at der i denne aldersgruppe er mange dårlige erfaringer forbundet med gymnastiksale og haller og de traditionelle boldspil og gymnastikaktiviteter, som mange har prøvet, og at de utraditionelle rammer for fysisk udfoldelse virker inspirerende. Både drenge og piger er tydeligt bevidste om deres overvægt som problem og kender de fordomme, de mødes med i forbindelse med idræt. Pigerne skal motiveres mere end drengene, der lettere glemmer deres overvægt i optagetheden af de nye udfordringer (klatring, kajakroning, orienteringsløb, landevejscykling og skydning for bare at nævne nogle af de aktiviteter de har prøvet). Men der er fokus på pigerne netop på disse særligt tilrettelagte projekter, hvor projektejerne med deres børneprofessionelle faglighed ved, hvilke virkemidler de skal tage i brug. De unge (14-17 år) Ganske få projekter har været rettet mod den ældste gruppe, og kun to projekter har nået målet og gennemført aktiviteter for denne målgruppe. Det ene projekt har samarbejdet med et julemærkehjem, DGI og sundhedsplejen og haft professionelle pædagoger blandt projektejerne. Det har dog været meget udfordrende at håndtere denne aldersgruppe, og data viser, at særlige pædagogiske tiltag har været nødvendige. Bl.a. har en del af indsatsen været rettet mod de unges hårde adfærd overfor hinanden. Det andet projekt har trods organisatoriske problemer gennemført med et højt antal børn, så trods den lille repræsentation er det to projekter, der har nået målet for puljen. 12

5 Køn Forskelle mellem drenge og piger træder frem i materialet, når børnene når 10-års-alderen. Her er pigerne tydeligt bevidste om de sociale normer omkring deres overvægt samt deres manglende fysiske kompetencer, og de trækker sig helst fra idræt. De skal motiveres mere end drengene for at deltage i idræt. Svær overvægt Her er der ingen positive data. Det har ikke været muligt for foreningerne at rekruttere de svært overvægtige børn til projekterne. Konklusion Målene er i høj grad nået når samlet set 29 ud af 33 projekter har gennemført både rekruttering og fastholdelse af en så stor andel af børn, som talmaterialet viser. Samarbejdet mellem foreningerne og professionelle indenfor sundhed og det pædagogiske område er også i vid udstrækning lykkedes. Der er også tilfælde, hvor rekruttering og fastholdelse er lykkedes uden at et sådant samarbejde har været gennemført. Samtidig har puljen været med til at afprøve, i hvilken udstrækning civilsamfundsinstitutioner kan løfte velfærdsstatslige opgaver. Det er min konklusion, at det kan lade sig gøre, og at der er fremtidige perspektiver i dette samarbejde, der blandt andet medfører, at børn bliver til medlemmer af idrætsforeninger i stedet for at blive klientliggjort i en social indsats eller patientliggjort i en sundhedsindsats. 13