En komparativ indholdsanalyse af CBS Evening News og TV-avisen, kl. 18:30 med fokus på de lette tendenser i den seriøse TV-nyhedsformidling.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En komparativ indholdsanalyse af CBS Evening News og TV-avisen, kl. 18:30 med fokus på de lette tendenser i den seriøse TV-nyhedsformidling."

Transkript

1 En komparativ indholdsanalyse af CBS Evening News og TV-avisen, kl. 18:30 med fokus på de lette tendenser i den seriøse TV-nyhedsformidling. Speciale Mette Charis Buchman Københavns Universitet Medievidenskab Juni 2004 Vejleder: Stig Hjarvard 1

2 Indholdsfortegnelse. 1. Indledning...side 3 2. En kort introduktion til CBS Evening News og TV-avisen, kl. 18:30 set i mediehistorisk og et socio-kulturelt perspektiv side 5 CBS Evening News, et nyhedsprogram på en reklamefinansieret amerikansk network-tv-station. TV-avisen, kl. 18:30, et nyhedsprogram på en dansk public service station. CBS Evening News og TV-avisen, kl. 18:30, forskelle og ligheder. 3. Nyheder...side 13 Teorier om nyhedsprioriteringer- og præsentation Nyhedernes forskellige dimensioner 4. Karakteristisk af de lette tendenser i TV-nyhederne...side 22 De lette træk i analysen 5. Analyse af CBS Evening News og TV-avisen, kl. 18:30 i perioderne den 13. oktober til den 17.oktober og den 20. oktober til den 24. oktober side 25 Metoden. Analysen af udsendelsernes overordnede udtryk Den kvantitative analyse af de enkelte indslag En gruppe kvalitative analyser af enkelte udvalgte indslag Konklusion 6. De samfundsmæssige konsekvenser af den lette nyhedsformidling...side Noter...side Litteratur...side Bilag...side English summery side 82 2

3 Indledning. De danske TV-nyheder bliver mere og mere amerikanske i både indhold og form, påstås det igen og igen. Der er sket en amerikanisering. Og sådan en påstand er sjældent udtryk for en positiv vurdering. Der ligger nemlig ofte heri en kritik af, at nyhederne bliver mere og mere trivielle, sensationelle, overfladiske, underholdende uden perspektivering og nuancering. I USA støder man dog ofte på den selv samme kritik, og det er både blandt forskere, industriens egne folk, politikere og seere. Der er tilsyneladende en generel global bekymring om, at TV-nyhedernes standard er i forfald, at TV-nyhederne er blevet mere og mere trivielle, at tabloid-pressens værdier og træk bliver mere og mere synlige og at underholdningens æstetik og virkemidler er blevet en større og større del af TVnyhedsformidling på tværs af landegrænser. Der finder en tabloidisering sted. Selv de seriøse TV-nyheder bliver lettere, som andre ville kalde det. Og der er tilmed på begge sider af Atlanterhavet en række undersøgelser, der kan dokumentere, at en sådan udvikling har fundet sted over tid. (f.eks. Hjarvard, 1999, Larsson, 1984 og Downie & Kaiser, 2002). Der kan således nok ikke sås tvivl om, at de tabloide træk findes i både de danske og de amerikanske traditionelle seriøse TV-nyhedsprogrammer. Men hvorvidt fænomenet er lige udbredt, og hvorvidt der er forskel på de tabloide træk, som forekommer, er der til gengæld pt. ikke meget dækning for at udtale sig om. Set i lyset heraf så har jeg foretaget en sammenlignende analyse af det amerikanske kommercielle network-nyhedsprogram CBS Evening News og public service programmet TV-avisen kl. 18:30 i perioderne 13. oktober 17. oktober og 20. oktober oktober 2004 med henblik på at få belyst dels nogle generelle lette træk i de to programmer, dels i hvilken udstrækning det ene program er præget af flere lettere træk end det andet, og dels hvorvidt der er forskel på udbredelsen af de forskellige lette træk mellem de to programmer. For at forstå materialegrundlaget for sammenligningen så indleder jeg med en kort præsentation af dels CBS Evening News og TV-avisen, kl. 18:30 og deres mediehistoriske baggrund og sociale kontekst. De to programmer er naturligvis meget forskellige ikke mindst i kraft af deres geografiske og kulturelle tilhørsforhold, men også i kraft af deres forskellige finansieringsformer. CBS er et kommercielt program finansieret af reklamer, hvorimod TV-avisen er et public service program finansieret af licensmidler. Men der er også nogle ganske tydelige fællestræk både set i et historisk og et samfundsmæssigt perspektiv. Og også disse er værd at redegøre særligt for, da netop sådanne er med til at retfærdiggøre, at en sammenligning overhovedet er mulig og relevant. En analyse af TV-nyheder fordrer allerførst, at man forsøger at forstå den komplekse proces, der skaber nyhederne. Derfor har jeg valgt i det næste afsnit at redegøre for nogle af de teorier, der beskæftiger sig med de mekanismer, der ligger til grund for nyhedsvalget og den journalistiske bearbejdning af stoffet. I 3

4 sidste ende er det naturligvis et redaktionelt valg, hvad der bliver til nyheder i dagens udgave, og hvad der ikke gør det; ligeledes er det et journalistisk valg, hvordan en historie vinkles. Men de fleste er dog enige om, at processen er langt mere kompleks end som så, og at en lang række faktorer har mere eller mindre indflydelse på det egentlige nyhedsprodukt og derfor også på, i hvilket omfang de lette træk er en del af den mere seriøse TV-nyhedsformidling. Som sagt er der en bred anerkendelse af, at de lette træk forekommer i TVnyhedsformidlingen på tværs af landegrænser, men til gengæld er der mange bud på, hvad der egentlig karakteriserer sådanne træk. Nogle mener, at det er emnevalget alene, der er afgørende for om et nyhedsprodukt er mere eller mindre tabloidt, altså balancen mellem de traditionelle politiske-økonomiske emner og de traditionelle tabloide emner som kongestof, personlige historier, kriminalstof, human interest, sport o.lign. Andre går langt mere i detajler og understreger, at det ikke alene er emnevalget, der er bestemmende herfor, men at det er præsentationen og den journalistiske bearbejdning af de enkelte historier, der afgør, hvorvidt et program er mere eller mindre underholdende, og fremhæver i den forbindelse elementer som overdrevent brug af dramatiske greb, dynamikken og en overfladisk behandling uden baggrundsperspektivering. I afsnittet Karakteristik af de lette tendenser i TV-nyhederne redegør jeg dels for nogle forskellige definitioner og dels for de lette træk, som jeg selv har valgt at fokusere på i analysen af CBS Evening News og TV-avisen, kl. 18:30. Herefter følger så selve analysen. Grundlaget for analysen er som sagt CBS Evening News og TV-avisen, kl. 18:30 i perioderne den 13. oktober den 17. oktober og den 20. oktober til den 24. oktober Og jeg har valgt at opdele den i følgende tre del-analyser: en kvantitativ og kvalitativ analyse af omfanget af de lette træk i programmernes overordnede struktur og præsentation samt hvad angår studieværten en kvantitativ analyse af omfanget af de lette træk i de enkelte indslag en gruppe kvalitative analyser af omfanget af de lette træk i enkelte udvalgte sekvenser De lettere træk i TV-nyhedsformidlingen er som sagt omgivet af en generel opfattelse af, at der er sket en kvalitetsforringelse af TV-nyhedsformidlingen. Men det er dog ikke alle, der mener, at de moderne nyhedsmedier er så dårlige endda. Nogle er mere nuancerede i deres kritik og andre vælger endda at fokusere på de mere positive sider af udviklingen og påpeger bl.a., at de lette træk gør nyhedsformidlingen mere forståelig. Efter konklusionen på analysen, så følger derfor afslutningsvis en redegørelse for nogle af de konsekvenser, som den øgede tabloide nyhedsformidling kan have set i et samfundsmæssigt perspektiv og for den traditionelle seriøse TV-nyhedsformidling selv som produkt 4

5 i et stadig mere trængt marked, hvor konkurrencen om seernes opmærksomhed bliver stadig hårdere og i et samfund og et mediemiljø under konstante og massive forandringer. En kort introduktion til CBS Evening News og TV-avisen, kl. 18:30 set i mediehistorisk og socio-kulturelt perspektiv. Each weekday evening, Anchor Dan Rather and the most experienced corps of correspondents in network journalism cover the events that matter most from wherever they happen in the world. Fra hentet Public service eller i folkets tjeneste. Danmarks Radio er via Radio- og Fjernsynsloven forpligtet til at yde Public Service til danskerne og det afspejler sig både i DR s generelle programudbud og i nyhedsformidlingen. Fra hentet CBS Evening News, et nyhedsprogram på en reklamefinansieret amerikansk network-tv-station. CBS Evening News er den reklamefinansierede network-station CBS s aftennyhedsprogram. Programmet sender 1/2 time med nyheder hver aften kl. 18:30 på alle ugens hverdage, og i gennemsnit ser omkring 10 mill. amerikanere med. (1). Det er et traditionelt nyhedsprogram i et bulletin-format, der har leveret seriøse nyheder til hele den amerikanske befolkning siden begyndelsen af 60 erne. Historierne er et miks af alt fra storpolitiske sager som den amerikanske politik i Irak til sundhedsspørgsmål som brug af silikone i brystimplantater og til retssager som voldtægtsagen mod basketballspilleren Cobe Bryant. Og de er bundet sammen af en studievært, der er lige så berømt som de mest kendte Hollywood-skuespillere. Han hedder Dan Rather, og er en ældre og erfaren herre, der har været i branchen i mange år, og som er en betydelig del af programmets identitet (jvf. analysen). Stationen CBS (Columbia Broadcasting System) er en såkaldt national networkstation, og dvs. at den egentlig er en kæde af TV-stationer spredt ud over hele landet, der er forbundet på en sådan måde, at de kan sende det samme samtidigt. Der findes en række network-stationer i USA. Men CBS er en af de tre gamle, etablerede og dominerende stationer. Sammen med NBC (National Broadcasting Company) og ABC (American Broadcast Company) udgør de The Big Three, som de kaldes. 5

6 Både NBC og CBS startede som radiostationer tilbage i 20 erne og de har lige siden senere sammen med ABC - været vigtige kulturelle institutioner i det amerikanske samfund. De har været med til samle den amerikanske befolkning der ellers altid har været præget af fragmentering, og har dermed været vigtige institutioner, hvad angår den fælles amerikanske kulturelle identitetsdannelse. Amerikanerne har ikke et historisk fællesskab på samme måde, som danskerne har det. Det var således teknologien parallelt med tidens ideer om centralisering og konsolidering og dermed de nye medier og deres udbud, der gjorde det muligt at forbinde så stort et land som USA og dets borgere, og således blev det dem der i høj grad var med til at stadfæste de fælles amerikanske værdier (Barnouw, 1990). Efter nogen debat tilbage i 20 erne besluttedes det i modsætning til i det meste af Europa, at radioen i USA skulle opereres af den private sektor og finansieres af reklamer. Det var ikke overraskende, men helt i tråd med den almindelige samfundsopfattelse, at man i langt større grad end i Europa overlader sociale og kulturelle opgaver til det private marked. Og da TV kom i slutningen 40 erne fulgte det automatisk i hælene herpå. TV overtog simpelthen radioens form og struktur ikke bare hvad angår indhold, men også hvad angår ejerforhold og lovgivning. Så mens den øvrige vestlige verdens nye medier opstod i en atmosfære af heftig politisk debat og kontrol, så udvikledes radio- og TVmedierne i USA sig som frie medier, der fra starten var styret af seertal og i høj grad af annoncørernes interesser (Brown, 1995). Man blev dog enige om en vis lovgivning på området. Den lovgivning der blev indført fordrede, at medierne trods alt viste et offentligt ansvar mod retten til at sende over luftvejene og dermed muligheden for at nå alle amerikanere. Specielt krævedes det, at der sendtes in the public interest, som det er formuleret i det grundlæggende lovgrundlag i The Communications Act fra 1934 (McChesney, 1999). De amerikanske TV-stationer befandt sig altså lige fra begyndelsen i et konfliktfyldt forhold mellem den kommercielle finansieringsforms krav: nemlig at skabe profit og så nogle samfundsmæssige forpligtelser. At skabe profit var ikke så vanskeligt i starten; det nye medie blev hurtigt meget populært og konkurrencen var begrænset til enkelte TV-stationer. Det var især de mange populære underholdningsprogrammer, der sørgede for stationernes indtægter. Og således blev det den gode og solide TV-nyhedsformidling, der blev et vigtigt middel til at opnå regeringens anerkendelse som et ansvarligt medie. Networkstationernes nyhedsprogrammer fik således den særlige forpligtelse overfor samfundet at sende i offentlighedens interesse, og de bragte tilmed på den måde prestige til stationen. Nyhedsformidlingen blev the jewel in the crown, og man forventede simpelthen ikke dengang at nyhedsprogrammerne skulle være rentable (Westin, 2003). Hertil kom at 60 erne og 70 erne, da TV-mediet var veletableret i de amerikanske hjem, var præget af store samfundsmæssige omvæltninger (bl.a. borgerrettighedsbevægelsens kamp for lige rettigheder, Vietnamkrigen, mordet 6

7 på J.F. Kennedy og Watergate-skandalen), og det var en tid med et stort politisk engagement. Selv de mest kyniske medieejere måtte under sådanne samfundsmæssige forhold erkende nyhedernes særlige rolle som formidlere af væsentlige informationer til borgerne, understreger Downie og Kaiser i bogen News about News (s. 142). Og således blev journalistikken i TV s første år selv på de kommercielle TV-stationer opfattet som en vigtig del af den demokratiske stat og kunne (eller burde) ikke uanset ejerforhold påvirkes af magtfulde interesser den opfattedes som uafhængig, troværdig og pålidelig, understreger bl.a. McChesney (1999, s. 49). TV-historien i USA kan i følge den amerikanske TV-historiker Erik Barnouw (1990) opdeles i to perioder. Den første periode går op til 70 erne og er netop karakteriseret ved de tre dominerende network-stationers, NBC, CBS og ABC, uindskænkede adgang til den amerikanske befolkning. De tre stationer og deres nyhedsformidling etablerede sig som sagt i denne første periode som vigtige samfundsmæssige og kulturelle institutioner, der samlede amerikanerne. Nyhedsformidlingen ansås for at være både troværdig og upartisk og de journalistiske idealer som at styrke borgernes handleevne i det demokratiske samfund var trods de kommercielle ejerforhold ganske bestemmende for udbudet. Den anden periode af TV-historien, der går frem til idag, er til gengæld karakteriseret ved et drastisk skift. Den rivende teknologiske udvikling, den hårde konkurrence i mediemiljøet, mediekoncentration, der yderligere blev og stadig bliver - muliggjort af en løbende dereguleringspolitik på området, kapitalismen der generelt blomstrede som aldrig før samt den generelle samfundsmæssige og kulturelle fragmentering, var al sammen med til at ændre miljøet. De tre store monopoliserende network-stationer, NBC, CBS og ABC, mistede i den anden periode af TV-historien seere til stationer distribueret via kabel- og satellit-tv, internettet og andre nye medier. Dertil kom at network-stationerne var blevet opmærksomme på, at man rent faktisk kunne tjene penge på en god nyhedsformidling, og derfor forventedes det nu at nyhedsredaktionerne skulle være rentable. Den ansvarlige journalistik var nu ikke længere så styrende, påstår bl.a. Downie og Kaiser (s. 142), derimod blev nyhedsformidlingen en forretning og finansielle overvejelser blev mere bestemmende for nyhedsvalget. I dag sender CBS Evening News nyheder i et miljø, der i takt med den teknologiske udvikling er præget af hård konkurrence fra mange forskellige medietilbud og nyhedsmedier, dalende seertal for de traditionelle nyhedsmedier, en decentral, fragmenteret og neo-liberal samfundsudvikling og dertil kommer, at programmet ejes af en af verdens største internationale medie-konglomerater, Viacom, som ikke blot er en organisation, der producerer nyheder til samfundets borgere, men som er et super-kommercielt multi-forretningsforetagende, der primært skal genere profit. I dette miljø sender CBS Evening News hver aften 7

8 seriøse nyheder, store som små, og er trods alt stadig en vigtig nyhedskilde for mange amerikanere. Som sagt ser 10 mill. mennesker stadig med hver aften. TV-avisen, kl. 18:30, et nyhedsprogram på en dansk public service station. TV-avisen sender som CBS 1/2 time med nyheder på alle ugens hverdage i et traditionelt nyhedsformat. Af konceptet for 18:30-avisen fremgår det bl.a. at programmet sender væsentlige og troværdige nyheder og prioriterer oplevelse og nærvær højt. (2). Og historierne spænder da også fra storpolitiske sager til netop historier, som seerne nemt kan identificere sig med. De enkelte indslag er bundet sammen af skiftende studieværter, og programmet er herudover karakteristeret ved hver aften at blive afsluttet med dels en sportsdel og dels en vejrudsigt (jvf. analysen). I modsætning til CBS Evening News så sender TV-avisen, kl. 18:30 indenfor rammerne af en lovbestemt public service målsætning. Danmarks Radio (DR) er gennem Lov om radio- og fjernsynvirksomhed således forpligtet til at yde public service til danskerne mod til gengæld at blive finansieret af offentlige licensmidler. Public service begrebet er dog som Henrik Søndergaard (1995) påpeger i bogen Public service i dansk fjernsyn et mangetydigt og flydende begreb, historisk opstået og stærkt værdiladet (s. 5), og derfor vanskeligt at definere præcist. I lovgrundlaget er der nævnt enkelte holdepunkter, som at der i programudbudet skal tilstræbes kvalitet, alsidighed og mangfoldighed, samt at der i nyhedsformidlingen skal lægges vægt på saglighed og upartiskhed (Søndergaard, s. 11), men udmøntningen af lovens krav i konkret programvirksomhed er overladt til DR selv. Således er det ikke kun lovgrundlaget, der er kilden til begrebets betydning, men også mediernes egen programpolitik. Hertil kommer de mere overordnede samfundsmæssige og kulturelle idealer om, hvad en public service station bør sende, og hvordan den skal fungere. Således er public service begrebet et resultat af både de organisatoriske, økonomiske, politiske og kulturelle forhold, hvorunder stationen arbejder. Og da lovgrundlaget, programpolitikken og idealerne tilmed har flyttet sig over tid, ofte i et tæt indbyrdes samspil, så er den historiske udvikling også af afgørende betydning for begrebets udredelse. DR TV blev som CBS også til i radioens regi. DR, som den gang hed Statsradiofonien, begyndte at sende radio i 20 erne. I starten blev radioudsendelserne drevet af en række private radioklubber og forsøgsordninger, men staten overtog hurtigt udsendelsesvirksomheden (Sepstrup, 1994). Igennem skiftende lovgivning blev det endelig fastholdt, at DR hverken var privat eller statslig, men offentlig, en public service virksomhed, der gennem lovbundne programforpligtelser er forpligtet overfor samfundet. Motivet herfor var dels af teknisk karakter som i USA, naturressourcerne ansås for begrænsede og man 8

9 ønskede at sikre, at mediet som et offentligt gode kunne komme alle til gode, men ikke mindst også dels af politisk karakter; et offentlig gode måtte reguleres og kontrolleres af staten og ikke som i USA overlades til markedets styring (Søndergaard, 1995). I begyndelsen havde DR monopol og levede stort set uden konkurrence. Radio og TV-medierne blev anset for at kunne opdrage og belære lytterne og seerne, samle nationen og bidrage til at kvalificere borgernes liv i det demokratiske velfærdsprojekt. DR blev altså en del af den statslige velfærds- og kulturpolitik, og som de øvrige kulturelle institutioner, der udvikledes i periode, så skulle også DR være med til at forme en national enhedskultur. Den danske public service idé blev altså født som et ideal, der skulle bibringe nationen kulturel og intellektuel oplysning. Det var således grundlæggende politiske idealer om en fælles offentlig kultur og social forståelse, der blev fundamentet for selve public service begrebet, understreger Søndergaard (s. 28). Preben Sepstrup (1994) redegør bl.a. for i bogen TV i kulturhistorisk perspektiv, hvordan DR under sådan et samfundssyn forvaltede sit mandat ved at føre en paternalistisk programpolitik, hvor eliten bestemte, hvad der var godt for masserne, og man ignorerede i høj grad den pluralistiske og multikulturelle udvikling i samfundet. I takt med at det politiske klima ændredes i 60 erne og 70 erne, så udvikledes dog også en mere liberal holdning overfor massekulturen, følger Sepstrup op. DR bliver ligeledes mere og mere selvbevidst, begynder at løsrive sig fra sin rolle som repræsentant for den danske kultur og begynder at styre ud fra egne præmisser som massemedie og ikke som kanal for andre institutioners virke, som Hjarvard påpeger i bogen TV-nyheder i konkurrence (1999, s. 39). DR tilpassede sig således sin public service programpolitik i takt med samfundets øvrige udvikling. I 80 erne kom det oprindelige public service begreb mere direkte under angreb både fra politisk side og fra de mange konkurrerende og kommercielle tilbud. Den politiske tone og holdning til medierne forandrede sig; den socialdemokratiske velfærdsmodel kom i defensiven, og liberale tanker, markedsreguleringen af de kollektive goder og kommercialisering generelt begyndte at præge både mediemiljøet og den politiske dagsorden. Og endelig blev der nu skabt muligheder - politiske og teknologiske - for at modtage udenlandsk TV via satellitter og kabler, der kom nationalt lokal-radio og -TV delvis med reklamer - og DR s monopol var ikke længere en realitet, konkurrencen havde indfundet sig fra både indenlandske og udenlanske kanaler. Og i 1988 kom så det egentlige monopolbrud for DR TV med oprettelsen af en anden national kanal, nemlig TV2 (Hjarvard, 1999). Konkurrencen tvang nu DR til at interessere sig for publikums ønsker og behov, og ikke som tidligere dels statens og dels egne interresser. DR som public service station skulle oprindelig ikke ligge under for en kommerciel logik. DR bliver finansieret via licens, og i mange år kunne 9

10 institutionen udfra et normativt princip fastlægge sin programpolitik udelukkende under hensyntagen til lovgivingen og de samfundsmæssige og kulturelle idealer, der styrede. Men i dag synes økonomien at spille en afgørende rolle; det er dyrt at producere TV, der er nu grænser for, hvor mange midler regeringen vil investere i stationen, der er konkurrence om licensmidlerne mellem flere stationer, og der skal produceres seere, så licensfinansieringen fortsat kan legitimeres i et mangekanallandskab. Således er public service stationerne og dermed også DR blevet langt mere modtager- og markedsorienteret. Selv indenfor en public service station som DR kan man finde tydelige spor af kommercielle logikker: ratings bliver nu brugt som symbolsk mønt, programtilrettelæggelse bliver styret af konkurrencehensyn, og fokusgrupper og andre seerundersøgelser bliver brugt som barometre for programpolitik og strategi, påpeger Dahlgren bl.a. i bogen Television and the Public Sphere (1995, s. 30). I dag er public service begrebet, public service stationerne og deres redaktioner inklusiv nyhedsredaktionerne således under pres fra en lang række faktorer. DR befinder sig midt i et mediehav af både kommercielle og offentlige fænomener, konkurrence fra alle sider og en teknologisk udvikling, der betyder flere medier og ikke mindst nye medier. Hertil kommer at det samfundsmæssige og kulturelle grundlag for det traditionelle public service begreb, nemlig nationalstaten og den nationale fælleskabsfølelse, er om ikke død så forstyrret af mere globale og flygtige fællesskaber. I dette miljø, hvor DR stadig har en statslig aftale, der forpligter, et ønske om at bevare licensfinansieringen og at sende i folkets tjeneste, her forsøger stationen gennem sin egen profil at finde sin helt særlige plads, sin egen moderne version af public service begrebet, sin egen identitet. (3). Det er ikke nogen nem opgave, men ikke desto mindre så sender TV-avisen, kl. 18:30 hver aften solide nyheder til omkr danskere (4). CBS Evening News og TV-avisen, kl. 18:30, forskelle og ligheder. Der er naturligvis ingen tvivl om at CBS Evening News og TV-avisen, kl. 18:30 er to forskellige produkter, i to forskellige lande med to forskellige kulturer og med to forskellige historiske baggrunde. Og det er ikke mindst de to programmers forskellige ejerforhold, der adskiller produkterne markant. Det kommercielle CBS Evening News er et program på en station, der er en forretning, hvis vigtigste formål trods alt er at generere profit. Kommunikationen har til hensigt at få forbrugerne til at købe varen igen og igen, således skabes annoncørernes interesse og annoncepladsen bliver dyrere. TV-avisen derimod er et program på en public service station. Det er en service til borgerne i samfundet, og kommunikationen har her primært til hensigt at oplyse om forhold i samfundet. DR er en uafhængig station, der hverken er underlagt regeringsmagten eller markedet og publikum omfatter i princippet hele befolkningen. CBS derimod imødekommer i princippet kun de behov, der deles 10

11 af så mange, at det økonomisk kan betale sig at tilgodese dem. Men som det fremgår af gennemgangen af de to programmer, så er de to stationers forskellige primære formål i praksis ikke de eneste styrende for udbudet og sådan har det altid været, og gennem tiden er de ligeledes blevet forstyrret så meget af andre forhold, at der i dag er blevet skabt en lang række lighedspunkter mellem de to programmer (jvf. afsnittet Nyheder ). Det er lighedspunkter, der tilmed gør det muligt, relevant og interessant at sammenligne de to programmer. Det tog tid i starten for begge nyhedsredaktioner at etablere sig og blive anerkendt. Men efterhånden som TV-mediet udviklede sig og blev det dominerende medie i 60 erne, således fik også CBS s og DR s nyheder en central plads i offentlighedens bevidsthed. De blev begge tidligt underlagt en lovgivning, der har placeret dem centralt i det politiske demokrati i henholdsvis USA og Danmark. Og de blev gradvist anerkendt og har gennem mange år begge uanset ejerforhold påtaget sig rollen som ansvarlige og seriøse nyhedsmedier, der hver aften har forsøgt at levere gode og solide nyheder i offentlighedens interesse til de to nationers borgere. (5). Og som Westin (2003) nævner, så fremhæver også Downie og Kaiser (2002), at det selv på en kommerciel nyhedsredaktion som CBS Evening News var stærke klassiske public service værdier, der i mange år var styrende for nyhedsvalget. Efter at have haft monopol på TV-nyhedsformidlingen, hvad DR nyhederne angår indtil 80 erne og været et særdeles dominerende medie, hvad CBS angår lige indtil 70 erne, så fungerer begge redaktioner i dag i et pluralistisk mediemiljø med masser af konkurrence, svigtende seertal, med en stram økonomi, og i kapitalistiske vestlige demokratier, der er præget af neo-liberale tankegange der bl.a. kommer til udtryk gennem en generel deregulering af lovgivningen og en dominerende markedsorientering også i de offentlige institutioner som public service stationerne. Neo-liberalisme reflekterer et stadie i kapitalismen, hvor business har mere magt end tidligere, og hvor non-business elementer og institutioner er svagere. Begge programmer er i dag uanset finansieringsform mere end nogensinde underlagt den logik, der gælder for det private markeds virksomheder: Programmerne er en vare, seeren forbruger og målet antal seere (jvf. afsnittet Nyheder ). Men både CBS Evening News og TV-avisen, kl. 18:30 befinder sig samtidig i en situation, hvor der udøves kontrol med de to programmer, med den begrundelse at de fortsat forventes gennem en mere eller mindre præcis lovgivning på området, at servicere den offentlige interesse. Således bliver deres struktur, organisering og deres produkter løbende og heftigt - debatteret i begge lande. Senest er DR s nyhedsredaktion blevet angrebet for at være for centralistisk opbygget med risiko for ikke at kunne leve op til kravet om alsidighed, og hvad CBS Evening News angår, så er programmet blevet beskyldt for at være unuanceret i sin dækning af situationen i Irak. 11

12 De er også fortsat de programmer, der skal sikre stationernes fortsatte privilegier og eksistensberettigelse. De seriøse nyhedsprogrammer både på en reklamefinansieret station som CBS og på en public service station som DR er med deres seriøse og solide nyhedsformidling stadig de programmer, der i høj grad sikrer stationerne deres belønning i form af en licensfinansiering hvad DR angår, og i CBS s tilfælde i form af retten til at sende over luftvejene. De to programmer har begge en lang historie bag sig, og deres strukturer er grundlagt på baggrund af mange års virksomhed. De er forankret i henholdvis amerikanernes og danskernes bevidsthed og er stadig en del af det daglige ritual for mange mennesker. De er nationale medier og de samler til tider de to nationer giver en oplevelse af sammenhold i en ellers fragmenteret verden - og der er knyttet en række forventninger til dem i den henseende. De producerer således også andet end nyheder, nemlig tillid, loyalitet og forudsigelighed. Men de to programmer sender også begge i dag i to vestlige demokratiske samfund, og det er i en tid, der præget af fornyelse, dynamik, forandring og refleksion indenfor alle de samfundsmæssige og kulturelle sfærer, og det foregår tilmed i en hastighed, med en dybde og intensitet, der er helt specielt for tiden (Giddens, 1990). Vi lever simpelthen i en tid, der bevæger sig væk fra sin forankring i traditionens forsikringer og som i kraft af sin refleksive karakter er i konstant bevægelse og udvikling. Og der er tilmed sket en global udstrækning af tidens forskellige dimensioner. Det er udviklingen på det kommunikationsteknologiske område, der specielt har muliggjort netop den globale udstrækning af de forskellige områder som økonomien, politikken, teknologien og kulturen. Globaliseringen er en af de fundamentale konsekvenser af modernitetet, siger Giddens (1990). Det er tilmed en ujævn udviklingsproces, en proces uden én retning, der fragmenterer lige så meget som den koordinerer. Kapitalismens dynamikker konstituerer f.eks stærke homogene kræfter i form af global kommercialismen og forbrugersamfundet. Heroverfor står så det pluralistiske samfund både hvad angår det, som Dahlgren (1995) kalder our microworlds (livsstil og livsmønstre) og hvad angår identitetsdannelsesprocessen og de nye sociale relationer (s. 80). Identitetsdannelsen var tidligere i langt højere grad bundet af traditioner og bestemt af nationale grænser, og det manifesterede sig i en sammenhængende måde at leve på. I dag skabes vores identitet i langt højere grad af interaktioner mellem mennesker (og gennem medier) der er løsrevet fra netop de nationale traditioner. Livet er fragmenteret og multidimensionelt, og er netop præget af, at vi er forbundet med andre nationer og kulturer og af en tydelig selvflektion over vores egne muligheder og situation - løsrevet fra netop traditioner og nationale grænser. De fælles normative og kognitive værdier i samfundet er således svage og herudaf opstår nye sociale relationer, der er karakteriseret ved at være dannet på tværs af tid og rum, og som er langt mere tematiske i deres karakter og flygtige (kortvarige). Således påvirkes de traditionelle nationale kulturelle institutioner som både DR og CBS, 12

13 der opstod i en tid, hvor de fælles værdier og nationale fælleskaber var af afgørende betydning for deres eksistens. De to nyhedsredaktioner må nødvendigvis også reagere på de massive samfundmæssige og kulturelle forandringer, og det er under disse omstændigheder i dette åbenlyse paradokse forhold, mellem nogle gamle traditionelle og nationale dimensioner og de sen-modernistiske karakteristika, at de begge forsøger at skabe sig en plads og en ny profil. Det er under disse omstændigheder, at de to programmer forsøger at producere seriøse men attraktive nyheder om til stadighed mere komplekse forhold til yderst fragmenterede befolkningsgrupper. Nyheder. There is a much higher consideration given to competition.. than it was when I came to broadcast, siger Dan Rather til Downie & Kaiser i News about News, s Teorier om nyhedsprioriteringer og -præsentation. De seriøse nyhedsmediers ideelle journalistiske rolle er at være det offentliges øje og øre, den fjerde statsmagt, der overvåger samfundets begivenheder og rapporterer herom, hvis mål er at informere om væsentlige begivenheder og forhold og at tilgodese borgernes samfundsmæssige, økonomiske og sociale interesser, at give indsigt herom, så borgerne i samfundet kan deltage aktivt i samfundets beslutningsprocesser og foretage deres valg på det bedst tænkelige grundlag. (Kramhøft, 2000). Men de seriøse nyhedsmedier er ikke kun styret af så ideelt et formål, de udfordres konstant af en lang række interne og eksterne faktorer. Der er ganske mange teorier og meninger om, hvad det er for nogle mekanismer, der bestemmer nyhedsprioriteringerne og -præsentationen på en nyhedsredaktion. Ganz (1979) opdeler i bogen Deciding what s News teorierne herom i følgende fire teori-grupper (s. 78): Den første er den journalist-centrerede teori, der argumenterer for, at nyhederne primært er skabt af en journalistisk professionel vurdering og personlige politiske eller idologiske idealer. Denne teori afspejler sig når f.eks. politikere anklager journalister for at lade deres personlige politiske observans præge deres dækning. Ligeledes støder man på denne teori i biografier skrevet af journalister, og i de tilfælde er de ofte omgivet af en vis romantisk aura. Den anden teori, som Ganz nævner, lokaliserer indflydelsen på nyhedsvalget og -præsentationen i arbejdsrutinerne og vilkårene indenfor rammerne af selve 13

14 nyhedsorganisationen. Det kan være økonomiske, fysiske, ideologiske og politiske begrænsninger eller muligheder. Den tredie teori er den såkaldte spejl-teori. Den er begivenhedscentreret og påstår, at det er selve virkelighedens begivenheder og hændelser, der udgør den primære årsag til nyhedsvalget. Denne teori er dog ikke særlig udbredt længere, understreger Ganz, i erkendelsen dels af at en hel del af verdens begivenheder aldrig bliver til nyhedshistorier, og dels af at nyhedspræsentationen altid vil være en bearbejdning af den pågældende begivenhed selv. Den fjerde teori forklarer nyhedsvalget og præsentationen med, at der er indflydelsesrige kræfter på spil uden for selve nyhedsorganisationen, det kan være et lands politiske ideologi, det kan være de nationale økonomiske vilkår, og det kan være den kapitaliske verdens magtstruktur og verdens generelle tilstand, der ligger til grund for sådanne eksterne forklaringsmodeller. Repræsentanter for denne teori, opfatter journalisten selv som en hjælpeløs dukke, der udelukkende reagerer på de ydre stærke kræfter, der styrer medierne og som tilsidesætter enhver af de journalistiske ideelle værdier, siger Ganz. Man finder ofte her de mest negative opfattelser af den seriøse journalistiks udvikling og dens ødelæggende karakter på det demokratiske samfund. De fleste undersøgelser peger dog på, at der er en del sandhed i de fleste af de teori-grupper, som Ganz nævner. De fleste nyhedsredaktioner er nationale organisationer og de enkelte landes begivenheder og dagsorden danner trods alt oftest grundlag for nyhedsformidlingen. Men omvendt er det som sagt sikkert, at ikke alle dagens begivenheder bliver til nyheder. Historierne skal udvælges og prioriteres. Og her spiller en række forskellige faktorer ind; der er journalistens personlige og professionelle overvejelser og grundlæggende værdiopfattelser og de gængse lærebogs-kriterier som væsentlighed, sensation, konflikt, identifikation og aktualitet (Kramhøft, 2000, s. 52) (6). Der er de enkelte mediers produktionsforhold og de daglige arbejdsrutiner, der er de økonomiske begrænsninger for arbejdets ramme der naturligvis kommer af, at journalisten arbejder i en organisation med et budget, og der er de organisatoriske forhold som missionen eller konceptet om man vil, formålet med selve produktet og her kan redaktionens ejerforhold spille afgørende ind. Så er der mediets egne begrænsninger og muligheder og mediets samlede miljø. Der er de ydre aktører som pressionsgrupper, lovgivningen, medie management, spin-doktorer og nyhedskildernes og seernes indflydelse. Og da enhver nyhedsredaktion er en integreret del af samfundet i øvrigt og en institution i en regional eller national og international kultur, så er der naturligvis også de bredere socio-kulturelle aspekter, der spiller ind. Det er kræfter og aktører uden for nyhedsorganisationen selv som de samfundsøkonomiske, politiske, ideologiske og kulturelle både på det regionale, nationale og internationale plan, der er af betydning for prioriteringerne. 14

15 Og det er det samme komplekse sæt af faktorer, der er afgørende for valget af vinkling af historien og den endelig formidlingen. De udvalgte historier skal jo ikke blot vælges, men skal også fortælles og formidles. Nyhederne er en repræsentation af virkeligheden og ikke virkeligheden selv, og derfor nødvendigvis en bearbejdning af virkeligheden og udtrykker dermed en særlig opfattelse. Historierne sættes således ind i en bestemt sammenhæng, der spekuleres over konsekvenser, der vælges et ordvalg frem for et andet, en kameravinkel frem for en anden, en ekspert frem for en anden o.lign. og dermed tillægges den enkelte historie bestemte værdier og betydninger samt giver udtryk for bestemte holdninger og synspunkter. Der er en retorisk slant i enhver repræsentation af viden om verden, siger Dahlgren (1995), uanset hvor opmærksom man er på den seriøse journalistisks nøglebegreber som sandfærdighed, upartiskhed og fairness (s. 47). Der er altså tale om, at en lang række faktorer er bestemmende for det endelige resultat af nyhedsprioriteringen og -præsentationen. Det er en dynamisk og kompleks proces, hvori mange aktører er involverede, afhængige af hinanden og hvori alle har indflydelse på hinandens handlinger og beslutninger. Wallis og Baran (1990) nævner bl.a. i bogen The Known World of Broadcast News, at nyhedsorganisationen altid er i en proces, hvor der skal balanceres mellem en række krav, forventninger, forpligtelser og ideér fra de forskellige involverede aktører (s. 218). Og resultatet af nyhedsvalget og repræsentationen bliver således resultatet af interaktionen mellem disse forskellige aktører og deres input. Selvom de fleste erkender kompleksiten i nyhedsprocessen, så er der dog ofte i forklaringsmodellerne tydelig vægt på enkelte faktorer frem for andre som afgørende betydningsfulde for nyhedernes indhold og form. Man støder ofte på mere populære fremstillinger, der alene modstiller public service nyhedsprogrammerne og de kommercielle mediers nyheder, og dermed påstår de, at det alene er en institutions overordnede formål og finansieringsformen, der er afgørende. Og det er da også nærliggende at skelne mellem de kommercielle stationers og public service stationernes nyhedsformidling, da de grundlæggende formål mellem de to som sagt er meget forskellige: de kommercielle stationer skal tjene penge og public service stationerne skal tjene borgerne i samfundet. I det følgende vil jeg dog redegøre for en række forklaringsmodeller, der alle understreger, at det er langt mere nuanceret end som så, og som argumenterer for, at nyhedsvalget og -præsentationen er påvirket af bredere primært økonomiske og samfundsmæssige faktorer, der går på tværs af finansieringsformer. I bogen Market-Driven Journalism gør John McManus (1994) bl.a. rede for, hvorfor han mener, at både de kommercielle stationer og public service stationerne er styret af økonomiske kræfter. Han koncentrerer sig godt nok først og fremmest om de amerikanske kommercielle stationer og redaktioner og de faktorer, som han mener, er styrende under sådanne forhold. Og herom påpeger 15

16 han, at det som sagt er en kommerciel stations vigtigste mål at skabe profit, og derfor konkluderer han, må det nødvendigvis være markedskræfterne, der styrer nyhedsformidlingen både hvad angår nyhedsvalget, vinklingen og formidlingen. Nyhederne er altså styret som et salgbart produkt: Seeren er en kunde, nyhederne er et produkt og distributionen er et markedet i sådan et miljø, forklarer McManus. Og selvom nyhedsformidlingen på en kommerciel redaktion også har et journalistisk mål, hvis fornemste opgave derimod er at oplyse borgerne i samfundet, så konkluderer McManus, at hensynet til profitten trods alt vejer tungest og har indflydelse selv på de interne faktorer som organisationskulturen og den egen-logik, der hersker på en nyhedsredaktion. Han påpeger, at den kultur eller logik i sig selv er et resultat af stærke økonomiske kræfter, selv om det måske i øjeblikket ikke er tydeligt i det daglige arbejde. Han taler derfor om, at det er en economic logic, der er styrende for nyhedsvalget og præsentationen på en kommerciel station (s. 21). Men McManus freder som sagt ikke public service stationernes nyhedsformidling. Han mener, at også disse er styret af økonomiske kræfter. Public service idealet er godt nok ikke interesseret i, hvad det koster at dække en historie, eller i hvor lang tid det tager at producere produktet, men i praksis er de som de kommercielle stationer: optaget af at få fat i seerne. Public service stationerne antager ofte den holdning at deres licensbetalte økonomi kun er garanteret politisk, hvis de klare sig godt i konkurrencen, og seertal bliver derfor et vigtigt parameter for succes. Således er også public service stationerne drevet af cost-benefit analyser og af økonomiske logikker, understreger McManus. McManus fremhæver tillige, at faktorer som kulturen, teknologien og lovgivningen i de enkelte lande også er stærke indflydelsesrige kræfter i den proces, der skaber nyhederne. Men da også disse faktorer især i den vestlige verden i dag, er baseret på en meget markedsorienteret ideologi, så understreger det blot, at mediestationerne på tværs af landegrænser og finansieringsformer opererer i et kommercielt miljø, der nødvendigvis har nedprioriteret de traditionelle grundlæggende journalistiske værdier, siger McManus. Han ser således den markedsøkonomiske indflydelse på nyhedsvalget, som en del af en bredere samfundsmæssig udvikling. Også Robert McChesney (1999) fremhæver i bogen Rich Media, Poor Democracy, at både public service og de kommercielle stationers nyhedsformidling er styret af de kommercielle kræfter og ikke længere af stolte journalistiske og demokratiske værdier, som han kalder de traditionelle journalistiske konventioner, der tidligere prægede begge typer. Public service institutionerne og public service værdierne, som McChesney sidestiller med journalistikkens ideelle værdier, de ligger i dag i hele den vestlige verden under for et hårdt pres fra neo-liberalisme og kommercielle værdier, siger McChesney (s. 226). Og han tilføjer, at mediekoncentrationen, konkurrencen og den generelle politiske deregulering på hele medieområdet er en del af dette pres, der alt sammen er med til at styre nyhedsudbudet i dag både på de kommercielle 16

17 stationer og public service stationerne. Journalistikken i hele den vestlige verden ligger således under for et enormt økonomisk pres et pres der er karakteristisk for tiden, understreger McChesney, og han lægger sig dermed op ad McManus. Stig Hjarvard (1999), som har analyseret de danske TV-nyheders historiske udvikling, er endnu mere nuanceret end både McManus og McChesney i sin forklaring på, hvad der skaber nyhederne. Selvom han også tillægger verdens kommercialisering stor betydning, så rækker hans forklaringsmodel langt bredere og omfatter også andre karakteristika i tiden. Han mener således, at forklaringen på nyhedernes form og indhold ligger både i udviklingen af mediet selv, miljøet og alle samfundets dynamikker i øvrigt. Han ser en udvikling væk fra, det han kalder, den afsenderstyret nyhedsformidling; en nyhedsformidling, hvor det var det kulturpolitiske projekt og dets målsætninger, der styrede, til en langt mere modtagerstyret formidling, der tager hensyn til de øvrige aktører i miljøet ikke mindst seerne. Og han forklarer, at modtagerstyringen er et resultat dels af en markedsøkonomisk tænkning indenfor både de kommercielle og public service medierne skabt specielt på grund af en massiv konkurrence i hele miljøet, dels på grund af større opmærksomhed på mediets selv og dets muligheder, og dels som et resultat af forandringerne i de politiske institutioners virke. Vi har bevæget os fra den korporative statsopfattelse til en responsiv statsopfattelse, hvor servicevirksomhed overfor den individuelle forbruger er i fokus, fremhæver Hjarvard, og drager så nogle paralleller til det egentlige nyhedsvalg. Hjarvard fremhæver i sin undersøgelse, at der nok er en sammenhæng mellem graden af kommercialitet og nyhedsformidlingens lettere træk. Han påpeger, at reklamefinansieringen og kravet om profit uden tvivl giver et særligt stort incitament til modtagerstyring i kommunikationen i de kommercielle medier, men han understreger dog at konkurrenceelementet, der både berører public service stationerne og de kommercielle trods alt er den mest afgørende faktor for, hvorvidt modtagerstyringen bliver et fremherskende hensyn i kommunikationen. Dahlgren (1995) går endnu et skridt videre med en forklaringsmodel, der anskuer nyhedsformidlingens form og indhold, som en reflektion af alle tidens karakteristika: dynamik og forandring indenfor alle samfundets områder - økonomi, politik, teknologi eller kultur. Dahlgren anerkender dog, at især tidens stærke økonomiske fokus har en særlig styrke og indflydelse på nyhedsvalget i dag og siger, at det ikke er så vanskeligt at forstå industriens egne prioriteringer efterhånden som konkurrencen og det økonomiske pres på redaktionerne øges. Mediemiljøet er et hårdt miljø uanset hvilken finansieringsform, der hersker, understreger han. Konkurrencen er enorm; seerne har et hav af muligheder, teknologien har givet os mange nye muligheder, og vi kan endda i langt højere grad selv tilrettelægge vores nyhedskick (videomaskiner, internettet, remote controls, telefoner mm.). Kampen om at fastholde seerne er således øget enormt, understreger Dahlgren også på tværs af medietyper. Men Dahlgrens hovedbudskab er dog, at TV-nyhederne er en repræsentation af virkeligheden uanset under hvilke finansieringsformer og professionelle strategier de bliver 17

18 produceret, og derfor vil de nødvendigvis reflektere det samfund nationalt som globalt - som de sender fra. TV som fænomen er forbundet og udvikler sig således parallelt med de politiske, økonomiske og sociokulturelle fænomener i samfundet, understreger Dahlgren, og således vil sen-modernitetens tendenser også afspejle sig i nyhedsvalget og præsentationen på tværs af landegrænser og finansieringsformer. Dahlgren anerkender visse nationale varianter af graden af sen-modernitetens forskellige karakteristika, men han understreger, at hele den vestlige verden bevæger sig i samme retning og således vil tidens globale træk også afspejles i medierne på tværs af landegrænser. De forklaringsmodeller, som jeg her har redegjort for, tillægger således tidens mange dynamiske karakteristika betydning for nyhedernes form og indhold. De har dog alle forskelligt fokus, og de anerkender alle kompleksiteten i nyhedsvalget og prioriteringerne både på en public service redaktion som TVavisen og en kommerciel nyhedsredaktion som CBS Evening News. Men de lægger omvendt heller ikke skjul på, at der er en sammenhæng mellem den tid vi lever i - i hele den vestlige verden - og nyhedernes form og indhold. Medierne anskues således som en integreret del af samfundet. Og det er med dette udgangspunkt, at jeg ønsker at foretage den sammenlignende analyse. Det er et udgangspunkt, der forholder sig ganske åbent overfor, hvorvidt CBS Evening New et amerikansk kommercielt nyhedsprogram - er et mere tabloidt produkt end TV-avisen, kl. 18:30 et dansk public service program, Nyhedernes forskellige dimensioner. I den anvendte litteratur er der altså en generel opfattelse af, at det er tidens mange forskellige dynamiske karakteristika, der konstant udfordrer de journalistiske idealer på både DR s og CBS s nyhedsredaktioner, og i takt hermed udvikles naturligvis nye journalistiske fremstillingsformer og nye versioner af nyhedsgenren. Nyhedsredaktionerne reagerer på forandringerne, og de prøver at finde deres rette plads som sagt, og resultatet i dag synes at vise en tendens mod, hvad nogle ville kalde en udbredt tabloidisering af nyhedsformidlingen. Det er lette nyheder eller mere populære journalistiske fremstillinger, og det er underholdningens greb og nogle af den tabloide presses træk, der er blevet en dominerende del af selv tidens seriøse journalistik. Tendenserne er som sagt omgivet af meget kritik, og der er generelt tale om en etisk eller politisk bekymring, der bl.a. advarer a lowing of journalistic standards that ultimately undermines the ideal functions of the mass media in liberal democracies som Jostein Gripsrud (i Sparks & Tulloch, 2000, s. 285 ff) anfører i sin artikel Tabloidization, Popular Journalism, and Democracy (jvf. afsnittet: De samfundsmæssige konsekvenser af den lette nyhedsformidling ). Indenfor journalistikken skelnes traditionelt mellem den seriøse og elitære journalistik som den troværdige presse, der leverer væsentlige nyheder og viden, så vi kan fungere bedre i verden, forstå den og dermed agere bedst muligt i den demokratiske proces, og den tabloide presse der anses for at være ganske 18

19 opfindsom i sin dækning og præsentation og som appellerer til vore laveste instinkter, og hvis udvælgelseskriterier snarere lægger vægt på sensation, identifikation og konflikt end væsentlighed. Behovet for at identificere en form for journalistik som god journalistik, og en anden som det modsatte er ikke en ualmindelig måde at markere sig i debatten på, og det er lige så almindeligt indenfor journalistikken som indenfor et hvert andet kulturprodukt. Collin Sparks & John Tulloch (2000) indleder deres bog Tabloid Tales med at slå fast, at det er ganske almindeligt at skelne mellem høj og lav i diverse kulturelle sammenhænge; man kunne nævne den klassiske musik overfor pop en og den originale kunst overfor reproduktioner. I gennem mange år har dikotomien mellem høj- og lav kulturen tilmed været brugt til at legitimere vestens og elitens kulturelle værdier med, og den gode smag er delvist blevet defineret ved at tage afstand fra massernes smag. Forholdet mellem høj og lav, information og underholdning, indhold og stil, ansvarlighed og sensationalisme og public service og kommercielle produkter er f.eks. alle begreber, der traditionelt er blevet brugt til at bestemme, hvorvidt et nyhedsprodukt som et hvert andet kulturelt produkt - er godt eller dårligt. Tiden er dog generelt præget af mere flydende overgange mellem høj og lav kulturen både hvad angår seernes vaner og produkterne selv. De veluddannede, dem med stor kulturel kapital, nyder i dag populære kulturelle tilbud, og omvendt er det mere almindeligt end nogensinde, at dem med mindre kulturel kapital finder vej til og forståelse for de klassiske finkulturelle tilbud. (7). Således er tiden også præget af kulturelle blandingsformer og hybride-produkter, hvor grænserne mellem de traditionelle genrer og former bliver mere og mere udflydende. Reklamer, der henvender sig til bredt publikum anvender klassisk musik, kunst bliver masseproduceret i form af f.eks. plakater, opera-stjerner som Pavarotti er populær og synger tilmed pop-sange og optræder for mange mennesker på fodboldstadioner. TV-mediet selv, som et kulturelt tilbud, har tilmed altid haft et kompliceret forhold til høj/lav dikotomien. På den ene side har TV nemlig altid befundet sig i gruppen af det lave i den moderne kultur set i forhold til f.eks. teateret og kunsten. Men som Gripsrud (i Sparks & Tulloch, 2000, s. 285 ff) understreger, så har der gennem tiden dog været adskillige forsøg på at anerkende TV s egne værdier og karakteristika og dermed at give TV en mere positiv medfart i den kulturkritiske diskussion. TV har endvidere repræsenteret selve sammenbruddet i høj/lav dikotomien. Et sammenbrud der i dag synes at have nået nye højder, og som kommer til udtryk i f.eks. infotainment-begrebet, reality-shows og senest ses quiz-shows elementer i de traditionelle nyhedsmagasinprogrammer. (8). Samtidigt har TV-mediet også altid selv skabt sine egne normative og kulturelle hierarkier (underholdsprogrammer overfor dokumentar f.eks.), et fænomen der naturligvis også har gjort sig gældende indenfor de traditionelle høj-kulturelle områder som kunsten, litteraturen og filmen. Således er der noget der tyder på, at også den traditionelle seriøse journalistik 19

20 altid (har) bevæget sig mellem to så problematiske begreber som information og underholdning, som Schudson understreger det (1978) i bogen Discovering the News (s. 88). Han minder os tillige om, at bekymringen om journalistikkens standard daterer sig helt tilbage til dens egen fødsel. Det gør dagens debat naturligvis ikke mindre relevant eller interessant, men på den anden side minder det os om, at forestillingen om at journalistikken i dag er værre end nogensinde før, det er en alt for simpel antagelse. Gripsrud (i Sparks & Tulloch, 2000, s. 285 ff) påpeger f.eks. at dikotomien populær- og kvalitets journalistikken ikke kan afspejle kompleksiteten i journalistikken selv og dens udvikling (s. 285). Og det minder os også om, at forestillingen om en seriøs, informativ og til alle tider ansvarlig journalistik uden underholdningens greb - er utopi. Blandt forskere er der da også en almindelig anerkendelser af, at selv den seriøse nyhedsformidling er og har altid været sammensat af både information og underholdning. Hjarvard (1999) fremhæver f.eks., at nogle TV-nyheder primært skal informere, og andre primært skal bidrage med en god oplevelse. TV-nyhederne skal både være god journalistik og godt fjernsyn, siger han (s. 36) og sådan har det altid været. John Langer (1998) fremhæver f.eks. i bogen Tabloid Television, at diskussionen om nyhedernes underholdende dimension ofte tager udgangspunkt i den antagelse, at der er en idealiseret informationsmodel, der blot leverer informationer. Men som Langer påpeger, så reflekterer nyhederne ikke udelukkende verden af facts, men udvælger, fortolker og i sidste ende skaber en historie. De er således uundgåeligt en blanding af fakta-greb og fiktive greb. Og selv journalistikkens gængse og klassiske lærebogs-nyhedskriterier, nemlig væsentlighed, sensation, identifikation, aktualitet og konflikt (Kramhøft, 2000, s. 52), viser tydeligt journalistikkens fokus på underholdningens dimension. Det er kriterier, der snarere skal sikre en god historie end at formidle et væsentligt og komplekst socialt eller politisk forhold. Og det er også kriterier, der hvis de bruges ukritisk og ikke kædes sammen med mediernes ideelle funktion, vil forsimple, overdramatisere, lade føleriet dominere og overse den dybere mening, som Kramhøft (2000) advarer (s. 51). Underholdende elementer som dramatiske overskrifter, lån fra fiktionens fortælleformer, historier om sportstjerner og Hollywoodskuespillere og tragiske begivenheder, masser af billeder dramatiske, følsomme og manipulerende -, interessen for privatlivets områder, personificeringen og de moralske islet forekommer, som en del af eller side om side med de væsentlige informationer i det seriøse journalistiske felt. Og sådan har det tilsyneladende altid været. Der er dog noget, der tyder på i følge både Dahlgren (1995), Hjarvard (1999) og Downie & Kaiser (2002), at balanceforholdet mellem de to dimensioner i den mere seriøse TV-nyhedsformidling har flyttet sig over tid og i takt med udviklingen i samfundet og mediemiljøet iøvrigt. Informations- og underholdsningdimensionen i nyhederne og nyhedernes enkelte indslag er forrykket og forholdet mellem det væsentlige og det interessante, mellem ord og billeder, effort and pleasure som Dahlgren (1995) så rigtigt supplerer med (s. 48) - o.lign begrebspar på alle niveauer fra hele genrens samlede udbud til de enkelte sekvenser i et enkelt nyhedsindslag - synes at have forandret sig. 20

Det internationale område

Det internationale område Det internationale område Tema: Globalisering Fag: Dansk Fag: Samtidshistorie Titel: Medierne, samfundet og kulturen Indhold 1.0 Indledning udvikling i nyhedsmedier.3 2.0 Problemformulering..3 3.0 Tv-mediets

Læs mere

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015 2018

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015 2018 VÆRD AT DELE STADIG ORIGINAL. MERE DIGITAL DR er sat i verden for at skabe og formidle kultur og journalistik til hele befolkningen. Public service-opgaven har været den samme siden DRs første udsendelser

Læs mere

Fjernsyn: en avanceret teknologi skabt til at forhindre folk i at underholde. Leonard Rossiter. Mikael Højris: Den Nye Musikbranche 2.

Fjernsyn: en avanceret teknologi skabt til at forhindre folk i at underholde. Leonard Rossiter. Mikael Højris: Den Nye Musikbranche 2. Fjernsyn: en avanceret teknologi skabt til at forhindre folk i at underholde sig selv. Leonard Rossiter 184 185 Medierne Ordet medie stammer fra det latinske medium, der har betydningen at stå midt imellem

Læs mere

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI 017-20 VÆRD AT DELE. STADIG ORIGINAL. MERE DIGITAL. MISSION DRs mission er, at DR samler, udfordrer og oplyser Danmark. VISION Det er DRs vision at tilbyde indhold, der er værd at dele originalt kvalitetsindhold

Læs mere

RATIONALET FOR PUBLIC SERVICE I DET 21. ÅRHUNDREDE

RATIONALET FOR PUBLIC SERVICE I DET 21. ÅRHUNDREDE RATIONALET FOR PUBLIC SERVICE I DET 21. ÅRHUNDREDE Debatoplæg til Public service-udvalgets temamøde den 10. september 2015 S I D E 2 AF 6 R A T I O N A L E T F O R P U B L I C S E R V I C E I D E T 2 1.

Læs mere

Public service i en national demokratisk offentlighed: Tre bud

Public service i en national demokratisk offentlighed: Tre bud Public service i en national demokratisk offentlighed: Tre bud Per Mouritsen Professor i politisk teori og medborgerskabsstudier Institut for Statskundskab, AU Udgangspunktet DR og (måske) TV2 er sidste

Læs mere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Erik Albæk, Arjen van Dalen & Claes de Vreese Center for Journalistik Institut for Statskundskab Syddansk Universitet

Læs mere

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han Demokratiteori Robert Dahl I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han potentere dog at opfyldelse af disse fem punkter ikke automatisk giver ét ideelt demokrati og

Læs mere

Mini- opgave: Public service

Mini- opgave: Public service Mini- opgave: Public service Begrebet public service bruges inden for mediebranchen, når man taler om virksomheder. Public service - virksomheden, er en virksomhed der gennem offentlig finansiering, er

Læs mere

ANALYSE AF DEN KULTURHISTORISKE UDVIKLING I BØRNE-TV FRA 1970 ERNE OG FREM TIL EFTER MONOPOLETS FALD

ANALYSE AF DEN KULTURHISTORISKE UDVIKLING I BØRNE-TV FRA 1970 ERNE OG FREM TIL EFTER MONOPOLETS FALD ANALYSE AF DEN KULTURHISTORISKE UDVIKLING I BØRNE-TV FRA 1970 ERNE OG FREM TIL EFTER MONOPOLETS FALD Fahrudin Dino Avdibegović Siden fjernsynets ankomst i de danske dagligstuer i 1951 er der sket en væsentlig

Læs mere

Mission, vision og værdier

Mission, vision og værdier Mission, vision og værdier 1 Vilkår og udfordringer Skive Kommune skal i de kommende år udvikle sig på baggrund af en fælles forståelse for hvorfor vi er her, hvor vi skal hen og hvordan vi gør det. Med

Læs mere

Public service. Medieudvikling Obligatorisk individuel opgave Victoria Als Klein Alternativ B

Public service. Medieudvikling Obligatorisk individuel opgave Victoria Als Klein Alternativ B Public service Public service er, i al sin enkelthed, en service tildelt den brede befolkning. Det vil sige tv og radioprogrammer, udbudt af virksomheder som DR og TV 2, med varierende og kvalitetsrigt

Læs mere

Klage over reklame for www.århus.dk i nyhedsudsendelse på TV 2/Østjylland

Klage over reklame for www.århus.dk i nyhedsudsendelse på TV 2/Østjylland RADIO- OG TV-NÆVNET TV 2/Østjylland Skejbyparken 1 8200 Århus N København den 16. marts 2005 Klage over reklame for www.århus.dk i nyhedsudsendelse på TV 2/Østjylland Tom Flangel Nielsen har ved mail af

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BA-rapportskrivning omkring etik.

Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BA-rapportskrivning omkring etik. ETIK Plan for i dag Intention Hvad er hensigten med det, vi skal igennem? Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BArapportskrivning omkring etik. Det kan være nyttigt at kende sin

Læs mere

Læseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse

Læseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse Læseplan for valgfaget samfundsfag 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Politik 4 Økonomi 6 Sociale og kulturelle forhold 7 Samfundsfaglige metoder 8 Tværgående emner Sprogudvikling

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå, Samfundsfag B 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der

Læs mere

SPECIALRAPPORT Journalistiske kvaliteter 1999-2014

SPECIALRAPPORT Journalistiske kvaliteter 1999-2014 SPECIALRAPPORT Journalistiske kvaliteter 1999-2014 Kulturstyrelsen H. C. Andersens Boulevard 2 DK-1553 København V +45 3373 3373 www.kulturstyrelsen.dk medieudviklingen@kulturstyrelsen.dk www.kulturstyrelsen.dk/medieudviklingen

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Folkelige medier i en ufolkelig tid

Folkelige medier i en ufolkelig tid Grundtvigs højskole 11. august 2017 Folkelige medier i en ufolkelig tid udfordringer og behov 1 Tre hovedtemaer: 1) Udfordring 1: Digitaliseringen og nye medier Overgangen fra kanaler til on demand 2)

Læs mere

Alternativ B: Public Service

Alternativ B: Public Service Alternativ B: Public Service Public service er til tider et uklart fænomen. På trods af enigheden om public service-mediernes betydning, er der til tider uenighed om den præcise definition af begrebet.

Læs mere

Samråd i Folketingets Kulturudvalg om DR s nye public service-kontrakt integration og den kristne kulturarv

Samråd i Folketingets Kulturudvalg om DR s nye public service-kontrakt integration og den kristne kulturarv Kulturudvalget 2010-11 KUU alm. del Bilag 114 Offentligt TALE Arrangement: Åbent eller lukket: Dato og klokkeslæt: Sted: Taletid: Forv. antal deltagere: Evt. andre forhold ministeren bør være opmærksom

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

Samfundsfag B - stx, juni 2008

Samfundsfag B - stx, juni 2008 Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

Til institutter og forskningsmiljøer på medieområdet. København den 1. november 2005

Til institutter og forskningsmiljøer på medieområdet. København den 1. november 2005 RADIO- OG TV-NÆVNET Til institutter og forskningsmiljøer på medieområdet København den 1. november 2005 Opslag om 50 % finansiering af to phd.-stipendier af forskningspuljen om public service-medier Regeringen

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

9. september 2014. Danske Medier Pressens Hus Skindergade 7 1159 København K. Att.: Administrerende direktør Ebbe Dal ed@danskemedier.

9. september 2014. Danske Medier Pressens Hus Skindergade 7 1159 København K. Att.: Administrerende direktør Ebbe Dal ed@danskemedier. 9. september 2014 Danske Medier Pressens Hus Skindergade 7 1159 København K Radio- og tv-nævnet Jette Fievé chefkonsulent, cand.jur. xjfi@kulturstyrelsen.dk www.kulturstyrelsen.dk Att.: Administrerende

Læs mere

Beskriv stridspunkterne i den aktuelle politiske diskussion om DRs rolle og public service tankegangen i Danmark i dag

Beskriv stridspunkterne i den aktuelle politiske diskussion om DRs rolle og public service tankegangen i Danmark i dag PUBLIC SERVICE Hvad er public service og hvilken betydning har public service forpligtelserne for DR og TV2? Public service. En simpelt oversættelse siger, at public service betyder i folkets tjeneste.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-14 Institution VID Gymnasier, Grenaa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Samfundsfag C Michael

Læs mere

Kortlægning af PS-mediers brug af internettet som platform for publikation af nyheder

Kortlægning af PS-mediers brug af internettet som platform for publikation af nyheder Kortlægning af PS-mediers brug af internettet som platform for publikation af nyheder Af journalistisk lektor Filip Wallberg Center for Journalistik, Syddansk Universitet Odense, marts 213 1 af 5 Forord

Læs mere

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Læreplanens intention Fagets kerne: Sprog og litteratur (og kommunikation) Teksten som eksempel (på sprogligt udtryk) eller Sproget som redskab (for at kunne

Læs mere

Kulturpakker - en kulturel løftestang

Kulturpakker - en kulturel løftestang Kulturpakker - en kulturel løftestang Evaluering af Kulturpakker 2011-12 Nærværende evaluering er skrevet ud fra besvarelser maj 2012 fra kulturpakkekontakter og skoleledere i Haderslev, Kalundborg og

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark

En national vision for folkeoplysningen i Danmark En national vision for folkeoplysningen i Danmark Baggrund Baggrundsoplysninger: et demokratisk dokument som kulturministeren tager ansvar for En involverende og dialogisk proces Hvorfor var/er dette vigtigt

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Velfærd er ikke en hyldevare og moderne velfærd er håndholdt

Velfærd er ikke en hyldevare og moderne velfærd er håndholdt Velfærd er ikke en hyldevare og moderne velfærd er håndholdt Det handler om at skabe et bæredygtigt velfærdssamfund. Men velfærdssamfundet handler ikke kun om de svageste. Velfærdssamfundet handler om

Læs mere

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne - En netværksstyringsstrategi 2 3 Hvorfor netværksstyringsstrategi Vi lever i dag i et meget mere komplekst samfund end nogensinde før. Dette skyldes

Læs mere

Plads til BEGEJSTRING TV 2 ØSTJYLLAND

Plads til BEGEJSTRING TV 2 ØSTJYLLAND Plads til BEGEJSTRING TV 2 ØSTJYLLAND VELKOMMEN I foråret 2012 bliver TV 2 ØSTJYLLAND en rigtig tv-kanal med mulighed for at sende tv fra Østjylland i hele døgnet. Vi bevarer vores vinduer på TV 2 Danmark,

Læs mere

Journalister i Danmark

Journalister i Danmark Landerapport Journalister i Danmark Morten Skovsgaard, Arjen van Dalen, Syddansk Universitet 7. februar 2017 Journalisters baggrund Den typiske danske journalist er midt i 40 erne og har en bachelorgrad

Læs mere

Læseplan for faget samfundsfag

Læseplan for faget samfundsfag Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Interview med professor Birgitte Tufte: Undervisning med tv i en digital kultur

Interview med professor Birgitte Tufte: Undervisning med tv i en digital kultur Interview med professor Birgitte Tufte: Undervisning med tv i en digital kultur Birgitte Tufte er professor, dr. Pæd. ved CBS i København. Hun er bl.a. kendt for at stå bag den meget brugte Zigzag-model

Læs mere

Analyse. EU modtager (stadig) lav mediedækning. 20 januar Af Julie Hassing Nielsen

Analyse. EU modtager (stadig) lav mediedækning. 20 januar Af Julie Hassing Nielsen Analyse 20 januar 2017 EU modtager (stadig) lav mediedækning Af Julie Hassing Nielsen Dramatiske europapolitiske begivenheder som immigrationskrise, terrortrusler og Eurozonekrise gør det relevant at undersøge,

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

Bilag 1 Værditest af DR på skærme i det offentlige rum. Skærme på offentlige områder

Bilag 1 Værditest af DR på skærme i det offentlige rum. Skærme på offentlige områder Bilag 1 Værditest af DR på skærme i det offentlige rum Skærme på offentlige områder I det følgende værditestes tjenesten Skærme på offentlige områder. I Indledningen gøres der kort rede for den testede

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere.

Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere. 1 Borgmester Pia Allerslevs oplæg ved Nordisk Museumskonference i Malmø onsdag den 1. april 2009 Emnet er: Museernes rolle i samfundet Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund,

Læs mere

IKKE SOM DE ANDRE IKKE SOM DE ANDRE

IKKE SOM DE ANDRE IKKE SOM DE ANDRE IKKE SOM DE ANDRE DE, DER ER TOSSEDE NOK TIL AT TRO, AT DE KAN GØRE EN FORSKEL, ER DEM, DER GØR DET I dag har du adgang til tusindvis af radio-/tv-kanaler og nettjenester. Og udbuddet fra de multinationale

Læs mere

Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt?

Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt? Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt? Af seniorkonsulent hos Wilke, Søren Pedersen (sp@wilke.dk) Amerikansk forskning viser, at Word of Mouth er en af de potentielt stærkeste markedsføringsparametre,

Læs mere

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti Unges madkultur Sammenfatning Forfattet af Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti 2013 Introduktion Denne sammenfatning præsenterer de væsentligste fund fra en undersøgelse

Læs mere

Høring om medieansvar

Høring om medieansvar Kulturudvalget, Retsudvalget 2011-12 KUU Alm.del Bilag 192, REU Alm.del Bilag 408 Offentligt Side 1 af 7 Høring om medieansvar Oplæg af formand for Danske Medier, Per Lyngby Thomas Jefferson var i 1776

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Vildledning er mere end bare er løgn

Vildledning er mere end bare er løgn Vildledning er mere end bare er løgn Fake News, alternative fakta, det postfaktuelle samfund. Vildledning, snyd og bedrag fylder mere og mere i nyhedsbilledet. Både i form af decideret falske nyhedshistorier

Læs mere

Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister

Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister Hvilken platform er du primært tilknyttet? Print 538 0 0 0 0 0 0 51,3% TV 0 202 0 0 0 0 0 19,3% Radio 0 0 98 0 0 0 0 9,3% Net 0 0 0 130 0 0 0 12,4% Sociale

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Undervisningen i geografi på Ringsted Lilleskole tager udgangspunkt i Fælles Mål. Sigtet for 7./8. klasse er at blive i stand til at opfylde trinmålene efter 9. klasse.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommeren 2010 Institution Uddannelse Uddannelsescenter Holstebro HHX Fag og niveau Samfundsfag niveau C. Lærer(e)

Læs mere

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND Medarbejdere, ledere, stedfortrædere og Lokal MED har i 2014 i fællesskab udfærdiget organisationens mission og vision. Ikke uden udfordringer er der truffet valg og fravalg imellem de mange og til tider

Læs mere

Aftale mellem Kulturministeriet og TV 2/DANMARK A/S

Aftale mellem Kulturministeriet og TV 2/DANMARK A/S M I N I S T E R I E T BILAG 5 Aftale mellem Kulturministeriet og TV 2/DANMARK A/S Bodssystem for tilsidesættelse af visse vilkår for tilladelse til at udøve public service-programvirksomhed I 38 a, stk.

Læs mere

Pay-per-view Fremtidens TV?

Pay-per-view Fremtidens TV? Pay-per-view Fremtidens TV? Claus Thustrup Kreiner, Lektor ved Økonomisk Institut, Københavns Universitet Søren Kyhl Finansiel konsulent og ph.d. studerende ved Økonomisk Institut, Københavns Universitet

Læs mere

Dansk Kunstnerråds Visions & Policy-Paper 2016

Dansk Kunstnerråds Visions & Policy-Paper 2016 Dansk Kunstnerråds Visions & Policy-Paper 2016 I 2016 ønsker Dansk Kunstnerråd - som paraplyorganisation for i alt 24 medlemsorganisationer med samlet ca. 18.000 skabende og udøvende professionelle kunstnere

Læs mere

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Forord I Kreativitet & Kommunikation finder vi det naturligt at tage et medansvar for den samfundsmæssige udvikling og støtte vore medlemmer i at have

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura Politik Strategi

DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura Politik Strategi DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Att.: DR Jura Politik Strategi Radio- og tv-nævnet 22. november 2013 Sagsnr: 2013-010561 Grace Nguyen Suhadi Fuldmægtig, cand.jur. gns@kulturstyrelsen.dk Direkte

Læs mere

Forskning i medierne om socialt udsatte børn og unge

Forskning i medierne om socialt udsatte børn og unge Forskning i medierne om socialt udsatte børn og unge Videndeling og videnspredning Danske Professionshøjskolers årsmøde, 12. maj 2016 Lars Kabel, Roger Buch og Kresten Roland Johansen Danmarks Medie- og

Læs mere

DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.

DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis. DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.dk SKRIV NYHEDSHISTORIER! Intern vejledning fra Publikations- og informationsenheden

Læs mere

Etisk kodeks Maj 2016

Etisk kodeks Maj 2016 Idégrundlag hoej.dk A/S er grundlagt i 2005 ud fra en ide om, at dødsfald skal kunne kommunikeres og være tilgængelige på tryk og på internettet for efterladte, venner og bekendte - lokalt og globalt.

Læs mere

4. Den historiske udvikling i forholdet mellem sportsjournalistik, idræt og udøverne 1

4. Den historiske udvikling i forholdet mellem sportsjournalistik, idræt og udøverne 1 4. Den historiske udvikling i forholdet mellem sportsjournalistik, idræt og udøverne 1 Sportsjournalistik har i de cirka hundrede år, den har eksisteret i Danmark som genre, gennemgået en kraftig udvikling.

Læs mere

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK.

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. UNDERVISERE PÅ FORLØBET Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. De to undervisere har sammen skrevet bogen Ledelse i kompleksitet - en introduktion

Læs mere

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk Folkekirken.dk Koncept for folkekirken.dk Udkast 27.08.0916.06.09 Koncept for folkekirken.dk 27.08.09 Folkekirken.dk er Den Danske Folkekirkes hjemmeside. For driften af folkekirken.dk gælder følgende:

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2014/15 Institution VID Gymnasier, Grenaa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samfundsfag

Læs mere

Tv-nyheder i konkurrence

Tv-nyheder i konkurrence Tv-nyheder i konkurrence Stig Hjarvard Tv-nyheder i konkurrence Samfundslitteratur Stig Hjarvard Tv-nyheder i konkurrence 1. udgave 1999 Samfundslitteratur, 1999 Omslag: Torben Lundsted Sats og tryk: Narayana

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

åbenhed vækst balance Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Kommunikation på bedriftsniveau Landbrug & Fødevarer

åbenhed vækst balance Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Kommunikation på bedriftsniveau Landbrug & Fødevarer åbenhed vækst balance Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Kommunikation på bedriftsniveau Landbrug & Fødevarer Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Det er ofte det letteste

Læs mere

Sammenfatning af udvalgets konklusioner

Sammenfatning af udvalgets konklusioner KAPITEL 2 Sammenfatning af udvalgets konklusioner Kapitel 2. Sammenfatning af udvalgets konklusioner Danmark er et folkestyre og en retsstat. De politiske beslutninger på nationalt, regionalt og kommunalt

Læs mere

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på

Læs mere

Figur 9.1 De otte forandringstrin.[28]

Figur 9.1 De otte forandringstrin.[28] 9. IMPLEMENTERING 9. IMPLEMENTERING Dette kapitel har til formål, at redegøre for hvordan Temagruppe 10 kan skabe rammerne for succesfuld Benchmarking. I foregående kapitel er der redegjort for hvorledes

Læs mere

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen - en introduktion til 4-rums modellen Bibliotekdage på Lindås Henrik Jochumsen Det Informationsvidenskabelige Akademi Københavns Universitet Mit udgangspunkt Bibliotekets aktuelle situation Biblioteket

Læs mere

Presseguide til ph.d.-stipendiater

Presseguide til ph.d.-stipendiater Presseguide til ph.d.-stipendiater Udgivet af Forskerskole Øst Gitte Gravengaard Forord Når man lige har afleveret sin ph.d.-afhandling, er det første, man tænker på, sjældent, hvordan man får formidlet

Læs mere

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse

Læs mere

Presse- og kommunikationsrådgiver for borgmesteren på Frederiksberg

Presse- og kommunikationsrådgiver for borgmesteren på Frederiksberg David Munis Zepernick, c.s.p. seniorkonsulent i Kraft & Partners, PR- og kommunikationsopgaver for bl.a. It-firmaerne CSC Nordic, Edlund og Netop Business Solutions Presse- og kommunikationsrådgiver for

Læs mere

Ottawa Charter. Om sundhedsfremme

Ottawa Charter. Om sundhedsfremme Ottawa Charter Om sundhedsfremme Forord Komiteen for Sundhedsoplysning ønsker med denne publikation at udbrede kendskabet til en væsentlig international aktivitet for at fremme sundhed. Charteret er udarbejdet

Læs mere

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION 08.12.2013 Hvis man har et alt for lemfældigt forhold til sandhed, så har man også et alt for lemfældigt forhold

Læs mere

Bilag 3 Telefoninterview med Jakob Sloma Damsholt

Bilag 3 Telefoninterview med Jakob Sloma Damsholt Bilag 3 Telefoninterview med Jakob Sloma Damsholt Forud for nedenstående interview, fremsendte vi følgende spørgsmål til Jakob Damsholt i en e-mail: 1. Hvordan forholder redaktionen på Debatten sig til

Læs mere

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.

Læs mere

Plads til BEGEJSTRING TV 2 ØSTJYLLAND

Plads til BEGEJSTRING TV 2 ØSTJYLLAND Plads til BEGEJSTRING TV 2 ØSTJYLLAND VELKOMMEN I foråret 2012 bliver TV 2 ØSTJYLLAND en rigtig tv-kanal med mulighed for at sende tv fra Østjylland i hele døgnet. Vi bevarer vores vinduer på TV 2 Danmark,

Læs mere

Virksomheden Realdania

Virksomheden Realdania Virksomheden Realdania Realdania er en forening med medlemsdemokrati, der driver en filantropisk virksomhed og støtter projekter inden for det byggede miljø. Grundlaget for det filantropiske arbejde er

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag. Fagets kerne er menneskers

Læs mere

Til vurderingen af en tjenestes indvirkning på markedet vil det være relevant at tage udgangspunkt i de følgende fem forhold:

Til vurderingen af en tjenestes indvirkning på markedet vil det være relevant at tage udgangspunkt i de følgende fem forhold: Værditest: Generelle retningslinier for vurdering af nye tjenesters indvirkning på markedet Denne vejledning indeholder retningslinier for den vurdering af en planlagt ny tjenestes indvirkning på markedet,

Læs mere

Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt. - Kommunikation på bedriftsniveau - 1 -

Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt. - Kommunikation på bedriftsniveau - 1 - Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt - Kommunikation på bedriftsniveau - 1 - Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Det er ofte det leteste at sætte gode initiativer i gang

Læs mere

7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid

7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid 7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid Af Marie Vejrup Nielsen, lektor, Religionsvidenskab, Aarhus Universitet Når der skal skrives kirke og kristendomshistorie om perioden

Læs mere

Geoforum og fremtiden. Strategi 2018

Geoforum og fremtiden. Strategi 2018 Geoforum og fremtiden Strategi 2018 Virkegrundlag Geoforum er det danske forum for geodata Geoforum er en bredt sammensat interessebaseret forening med medlemmer fra både offentlige institutioner, private

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

Skriftlig genre i dansk: Kronikken

Skriftlig genre i dansk: Kronikken Skriftlig genre i dansk: Kronikken I kronikken skal du skrive om et emne ud fra et arbejde med en argumenterende tekst. Din kronik skal bestå af tre dele 1. Indledning 2. Hoveddel: o En redegørelse for

Læs mere

Visualisering af data

Visualisering af data Visualisering af data For at se flashanimationen der knytter sig til projektet skal man åbne vis_print.html Interaktiv infografik til Tænks Mærkebank Tænk er forbrugerrådets blad og website, som med udgangspunkt

Læs mere

Offentlig Digitalisering Per Andersen, direktør, DANSK IT

Offentlig Digitalisering Per Andersen, direktør, DANSK IT Offentlig Digitalisering Per Andersen, direktør, DANSK IT Agenda DANSK IT Danmark 3.0 IT i Praksis Offentlig digitaliseringsstrategi Hvad arbejder DIT for? Forening for IT professionelle med 7.400 medlemmer

Læs mere

Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift?

Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift? Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift? Arbejdet med Mobning og trivsel på Sabro-Korsvejskolen Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september 2011 God stil som værdi og som metode Det sidste år

Læs mere

SKT JOSEFS SKOLE. Kultur og Identitet. xxxxxxxxxxx

SKT JOSEFS SKOLE. Kultur og Identitet. xxxxxxxxxxx SKT JOSEFS SKOLE. Kultur og Identitet. xxxxxxxxxxx 08-12-2009 Problemstilling: Der findes flere forskellige kulturer, nogle kulturer er mere dominerende end andre. Man kan ikke rigtig sige hvad definitionen

Læs mere