Hvorfor jeg føler, det du føler

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvorfor jeg føler, det du føler"

Transkript

1 Joachim Bauer (2010) Hvorfor jeg føler, det du føler den 16. februar 2011 Søren Moldrup 1

2 1. Hverdagens resonansfænomener: Hvorfor jeg føler det, du føler Ofte er det allerede sket, før vi kan nå at tænke over det: Man har uvilkårligt gengældt et charmerende smil. Hvad er årsagen til menneskeartens mærkværdige tendens til at tune sig ind på et andet menneske følelsesmæssige eller fysiske tilstand? Opdagelsen af spejlnerveceller er det, der har gjort det muligt at forstå fænomenet rent neurobiologisk. Nogle mennesker har i bund og grund ikke nogen antenne til at gengælde et andet menneskes stemning på en spontan, uvilkårlig måde. Men for de fleste viser det sig, at beredskabet til spontant at spejle et andet menneskes følelsesmæssige udtryk øjensynligt med fornøjelse lister sig forbi vores bevidste kontrol! Det er ikke kun udtrykket af vores mimik,, der kan overdrages fra et menneske til et andet. Det gælder også de følelser, der er forbundet med mimikken. Mimik, blikke, gestus og adfærdsnormer, som vi iagttager hos andre, fører til en indre viden om, hvad der kan forventes i det videre forløb. Uden en intuitiv fornemmelse for andres formodede bevægelser, ville vi som skiløbere ikke kunne løbe ned ad en stærkt befærdet piste uden at ende på skadestuen. Men hjernen har perfektioneret dette hurtige identificeringssystem. Hvorfor er det generelt sådan, at vi intuitivt kan iagttage hos andre, hvad der er galt? Systemet af spejlneuroner er dette betydningsrums neurologiske hardware. Resonans vil sige, at noget er kommet i svingninger eller stimuleres til at lyde klart og tydeligt. 2. Den neurologiske opdagelse: Hvad spejlneuroner yder De neuroner i hjernen, som levende væsener styrer deres handlinger med, sidder i et særligt område af hjernebarken i umiddelbar nærhed af de nerveceller, der styrer muskelbevægelserne. Handlingsneuroner er intelligente, mens bevægelseneuroner gør det, handlingsneuronernes programmer siger, de skal. Ved udførelsen af en handling går hjernen til værks nogenlunde på samme måde som Asterix & Obelix: Handlingsneuronerne har en plan (Asterix). Den konkrete udførelse sker via Oblix-nerveceller. Men Asterik lader nu ikke alle de idéer, der falder ham ind, omsætte i handling af Obelix. Undersøgelser har vist, at der findes sådan noget som neurobiologisk resonans. Iagttagelsen af en handling, der bliver gennemført af en anden, aktiverede et eget neurobiologisk program hos iagttageren. Det er det, der kaldes spejlneuroner. Hos mennesker er det nok at høre tale om en handling for at få spejlneuronerne til at træde i resonans. Spejlingsforløbet sker simultant, og uden at der på nogen måde bliver tænkt over det. Det, som spejlnervecellerne får afviklet hos iagttageren, er et spejlbillede af, hvad den anden gør. den 16. februar 2011 Søren Moldrup 2

3 Spejlfænomener gør situationer forudsigelige uanset om de er gode eller dårlige. De skaber en følelse, som vi kalder intuition, og som lader os ane, hvad der kan komme. Et kort indtryk somme tider kun et lille øjebliks optagelse er nok til at formidle en intuitiv anelse til os om, hvad der foregår lige nu, og hvad vi skal indstille os på. Spejlneuroner kan på den måde komplettere iagttagede dele af en scene til en hel, sandsynlig sekvens. Evnen til intuitiv forståelse denne gave fra vores spejlnerveceller beskytter os på ingen måde mod fejltagelser. Mange hverdagsscener er flertydige og kan passe til forskellige fortsættelseshistorier. Intuitionen er desværre heller ikke beskyttet mod bevidste skuffelser. Intuition og rationel analyse kan derfor ikke erstatte hinanden. Begge dele spiller en vigtig rolle og skal bruges sammen. Undersøgelser viser, at angst, anspændelse og stress reducerer spejlneuroners signalrate kraftig. Hvor der hersker angst mindskes også evnen til at lære! Det, som er blevet en del af repertoiret af vores potentielle handlingsprogrammer, står til disposition, men skal ikke nødvendigvis bruges. I modsætning til det lille barn, hvis spejlsystem har en stærk tendens til straks selv at efterligne det skete, er der hos voksne aktiveret et hæmmende, neurobiologisk system. Det er interessant, at katastrofer, der ikke er skabt af menneskehånd, men af tekniske processer eller af naturen, øjensynligt ikke bliver en del af de handlingsstyrende nervecellers programmer. Det kan altså ikke forventes at have nogen modeldannende effekt, når børn og unge ser naturkatastrofer eller tekniske katastrofer i TV-nyhederne. Men levende personers handlinger i medier som film og TV når systemet af spejlneuroner og bringer det i resonans. Videofilm og moderne PC-spil frembringer også resonans. Iaggtagelsen af andre personers handlinger får ikke alene et indre reaktions- og simultationsprogram til at svinge hos iagttageren, men resonansen fra spejlneuronerne baner også vejen for, at vedkommende skrider til handling. Aktører af en handling må ikke alene afveje, om resultatet af denne handling er gavnligt for dem, men også om de kan udføre handlingen uden at tage skade, mens de udfører handlingen. Den præmotoriske hjernebarks handlingsneuroner koder programmerne til den operative aktion og målet for handlingen. Nervecellerne til forestillingen om følelserne supplerer dette gennem informationer om, hvordan den planlagte handling ville føles for den handlende krop. Det er kombinationen af det handlende og følende system, der giver den neurologiske basis for forestillingen om og planlægningen og udførelsen af handlinger. Den sensible hjernebarks nerveceller, der har oplagret forestillinger om følelser, har ikke kun til opgave at give os oplysninger om, hvilke fysiske følelser vi kan forvente, når vi har udført en handling. De forholder sig på samme måde som ved spejlneuronerne og træder også i aktion, når vi bare iagttager, hvordan en anden person handler eller simpelthen føler for et eller andet. Spejlaktiviteten fra nerveceller for forestilling om følelser skaber hos iagttageren en intuitiv, umiddelbar forståelse for følelserne hos den registrerede person. Spejlneuroner, der får os til at sætte os direkte ind i en andens smerte, hører også hjemme i hjernens smertecentre. Det er tilstrækkeligt, at der opleves en situation, hvor der forventes en smerte i næste øjeblik, for at udløse en resonansreaktion i den pågældendes egen smertefølelse. Evnen til at udtrykke empati og medfølelse på en sådan måde, at den bliver opfattet som passende af andre, er øjensynligt hemmeligheden ved en sympatisk udstråling. Men man kan ikke bevidst planlægge eller med vilje planlægge eller med vilje forme en overensstemmelse mellem en given situation og det kropssprog, der vises. Sympatieffekten overføres kun, hvis den person er spontan og autentisk, og effekten af den positive udstråling bryder sammen, hvis den deltagende person går fuldkommen op i medfølelse. den 16. februar 2011 Søren Moldrup 3

4 Det, at man hurtigt forstå, hvad der rører sig i et andet menneske, bliver, som et allerede er nævnt, inden for fagsproget betegnet som evnen til at danne sig en Theory of mind Det er faktisk ikke så få mennesker, der har et alvorligt problem i den forbindelse og det skyldes (mangelen på) spejlneuroner. Neurobiologiske resonansfænomener, som vi har lært dem at kende, begynder med registreringen dvs. oftest iagttagelsen af, hvad andre gør eller føler. Det er først herefter, der kan opstå en neurologisk og psykisk resonans i iagttageren. Hjernen råder over et optisk tilrettelæggelses- og forståelsessystem, som overtager sådanne opgaver. Det arbejder som en form for specialværksted, der underkaster alle optiske informationer en ekstrem hurtig og så godt som samtidigt løbende efterbearbejdelse. Systemet noterer ikke kun bevægelserne fra andre menneskers blikke omkring os, men sørger også for, at vi tilpasser vores egne bevægelser med blikket efter dem i en reaktion, der på sin side er spontan og intuitiv. --- Nerveceller i hjernen, der kan styre et bestemt forløb fx en handling eller en følelse, men som også bliver aktive, når det samme forløb bare iagttages hos en anden person kaldes spejlnerver eller spejlneuroner. Deres resonans sætter spontant, uvilkårligt ind, uden at der tænkes over det. Spejlneuroner benytter iagttagerens neurobiologiske inventar, så han eller hun i en form for indre stimulation kan mærke, hvad der foregår i de andre, der iagttages. Spejlresonans er den neurobiologiske basis for spontan, intuitiv forståelse, for det, der kaldes theory of mind. Den er ikke alene i stand til at stimulere forestillinger og fremkalde tanker og følelser hos den person, der befinder sig i iagttagerpositionen, under bestemte forudsætninger kan den også forandre den biologiske, fysiske tilstand. 3. Hvordan barnet spejler sig i verden og autismens problem At have spejlceller, som rent faktisk spejler, hører til en af de vigtigste rekvisitter i bagagen til livets rejse. Uden spejlneuroner er der ikke nogen kontakt, ingen spontanitet og ingen følelsesmæssig forståelse. Det grundlæggende genetiske beredskab stiller et startsæt af spejlneuroner til rådighed for spædbarnet. Men det gælder: Use it or lose it!. For at hele det vidunderligere spejlspil overhovedet kan begynde, har spædbarnet brug for identifikationsobjekter, og det skal ikke være en eller anden tilfældig modpart. Og de bedste modspillere er forældrene. Spædbarnets medfødte spejlsystem kan kun udfolde sig og videreudvikle sig, hvis det får et tilbud om en relation, der er egnet og passende for barnet. Tidlige spejlinger fører ikke kun til sjælelig, men også fysisk lykke. Omvendt fremkalder en bevidst afslået spejling massive reaktioner på ulyst. Det har katastrofale følger, hvis man prøver at passe nyfødte og små børn uden følelser, men efter rent rationelle eller fornuftige kriterier. Omkring 18 måneders alderen er barnet nået så vidt, at det kan iagttage handlinger målrettet og indøve dem gennem bevidst, selvstyret imitation. Spejlsystemerne er udviklede og parate til at aflæse alt ud fra modeller. Men det er ikke nok i sig selv. Små børn har brug for tilstedeværende, levende omsorgspersoner. Hvis den imitationsfase, der begynder i 1½-års-alderen, bliver understøttet af et passende legeudbud, fører det til en udbygning af det system af spejlneuroner, som senere giver mulighed for at bruge hele spektret af intuitiv forståelse og handlen. den 16. februar 2011 Søren Moldrup 4

5 Den verden, som barnet gradvist lærer at kende, er ikke noget varehuskatalog, men en samling handlingsog fortolkningsmuligheder, som det først oplever passivt, så kigger på, og til sidst indøver ved hjælp af imitation. Barnet oplagrer i sine netværk interne arbejdsmodeller, som mennesker i verden handler efter og regulerer deres indbyrdes sociale forløb efter. Evnen til at føle empati afhænger i høj grad af at spejlsystemerne, der skaber mulighed for medfølelse, spiller tilstrækkeligt ind gennem mellemmenneskelige erfaringer og er trådt i funktion. I en normal udvikling udvikler børn empati, når de er mellem 2 og 3 år gamle. Det, som bevægelse og sport er for barnets fysiske udvikling, er legen for indøvelse af mellemmenneskelige handlemåder. Vanskeligheder med at registrere følelser hos sig selv eller andre og spejle dem kalder fagfolk for alexithymi. Svære forstyrelser af den følelsesmæssige resonans kaldes autisme. Allerede i 2-års alderen viser autistiske børn mindsket evne til at imitere spontane ansigtsudtryk eller gestus. Autistiske børn har meget svært ved at sætte sig ind i andres synsvinkel og situation og reflektere over deres perspektiver. Utallige autistiske børn (og også nogle autistiske voksne) kompenserer for deres mangler inden for intuitiv forståelse af mellemmenneskelige situationer ved at udforme en yderst kompleks analytisk intelligens. 4. Spejlneuroner og sprogets oprindelse I hjernen findes de nervecellenetværk, der er brugbare for sprogproduktionen, på samme sted som spejlneuronerne til det bevægelsesstyrende system. Uden den resonans, der bliver formidlet gennem spejlneuroner, ville sproget ikke være det hurtige, meget virksomme middel, som det er, til at spejle vores egne forestillinger i andre mennesker og herigennem vise gensidig forståelse. Den parallelle udvikling af motorik og lyddannelse er en fortsat historie. Sproget er ikke en samling abstrakte begreber eller påstemplinger af objekterne i en livløs verden. Det har sine rødder i handlingerne og handlingsmulighederne samt de dertilhørende sensoriske erfaringer hos deres biologiske aktører. Takket være spejlsystemet er det muligt også at forstå handlinger intuitivt uden sprog. Men omvendt er sproget, som udtryk for forstået handling, ikke muligt uden udviklende forestillinger om handlinger. Spejlfænomener,der er udløst ved hjælp af sproget, kan ikke alene aktivere handlingsidéer hos den lyttende (hvilket vi ved fra hverdagserfaringer), men kan også og måske i endnu større udstrækning fremkalde kropsfølelser. Da ord via spejlmekanismen kan frembringe forestillinger om handlinger og sansninger hos den lyttende, kan det, som vi siger til et andet menneske, have en enorm suggestiv virkning og påvirke personens velbefindende positivt eller negativt. Denne suggestive virkning kan siges at komme tæt på den, som musik kan have: Et universelt sprog på sin helt egen måde! den 16. februar 2011 Søren Moldrup 5

6 5. Dit billede i mig, mit billede i dig: Spejling og identitet Hvis et menneske træder inden for vores iagttagelseshorisont, aktiverer det en neurobiologisk resonans i os, uanset om vi ønsker det eller ej. En resonans, der er udløst gennem spejlnerveceller dvs. at vi får en spontan, intuitiv forståelse for det, der bevæger den anden, når vi i os selv kan fornemme vedkommendes hensigter med hans eller hendes handlinger og følelser. Det resonansmønster, som nærtstående personer fremkalder i os, bliver inden for kort tid til en fast installation. I spejlneuronernes system mødes de forestillinger, vi har af os selv; og de billeder, som vi danner os af andre. Det er en af menneskets basale drifter via spejlneuronernes formidling at imitere handlinger og adfærdsformer, som vi iagttager hos andre. Men med årene opstår der nogle hæmningsmekanismer, som kontrollerer imitationstendensen mere og mere. Alligevel bliver imitationen ved med at være en grundlæggende tendens i menneskelig adfærd specielt ved sympati tuner vi ind og overtager ubevidst andre menneskers fysiske handlinger. Af og til havner fuldkommen sunde, voksne mennesker i bestemte tilstande, hvor kontrolmekanismerne over spejlneuronerne næsten svigter helt. En sådan tilstand kaldes fx kærlighed -- Vores hjerne råder over en fond af indre billeder af handlende og følende mennesker. Hjernen oplager de sansninger, som optræder inden for rammerne af typiske menneskelige situationer og er forventelige. Foreningen af kropsrelaterede forestillinger om handlinger er forudsætningen for, at vi gensidigt oplever hinanden intuitivt som mennesker, og at vi kan forstå vore handlinger, mål og sansninger intuitivt, dvs. før der overhovedet er blevet tænkt intellektuelt-analytisk over det. Så snart et andet menneske bliver registreret af os, spiller det på dette klaviatur i vores hjerne. 6. Spejlsystemer med lidenskab: Flirt og kærlighed At være betænkelig over for alt, hvad der bringer glæde sådan en holdning møder man især hos dem, der ikke selv kan glæde sig. Det er ligesådan med kærligheden. Hos dem, der ikke kender den, udløser mennesker, der viser kærlighedslykke, bekymrede miner. Vi vil nu se på, hvordan spejlceller gør kærligheden mulig Enhver kærlighedshistorie markerer allerede sin begyndelse med spejlinger nemlig med flirteri. Når det er kærlighed, sker det spontant, intuitivt og uden at der på nogen måde bliver tænkt over det. Personer, der flirter, viser et meget markant udtryk for det, man kalder kamæleon-fænomenet. Sådan kalder man den ubevidste, intuitive tendens til at spejle den anden persons kropsbevægelser, når vedkommende lige har udført dem. den 16. februar 2011 Søren Moldrup 6

7 Kærlighedens hemmelighed ligger øjensynligt i den spontane kunst at stemme sig ind efter den anden uden nogen anstrengelse. I kærligheden spiller den indre afbildning af partneren en særlig rolle. Spejlneuroner sørger for, at det andet menneskes følelser, handlinger og hensigter bliver afspillet på vores eget indre instrument: Love it or leave it. Også et så vidunderligt narkotikum som kærligheden har sine ricisi og bivirkninger. Så længe kærligheden lever, oplever begge parter en tilstand, hvor de indler sig på den anden, som en lykke. Så længe de selv-forandringer, der er blevet udløst via spejlneuroner, gjorde de forelskede lykkelige, er alt vel. Det bliver først problematisk, når der former sig en systematik, hvor det tit kun er den ene af parterne, der stemmer sig ind på den anden og ikke omvendt. Hvis man oplever, at det hele tiden forventes, at man skal ændre sig i forhold til sin partner og ikke er omvendt så går identiteten tabt. Når glæden ved at svinge sig spejlende ind på partneren er fordampet, er det ilde fat med kærligheden. Hos par, hvor kærligheden er svundet bort, ser man tydeligt manglende spejlende adfærd.de udelader væsentlige kendetegn, der er typiske for spejlsituationen. Et klassisk tegn på dette er, at den fælles opmærksomhed udebliver. Og parrets kropssprog vil typisk vise, at der er noget galt med kærligheden. 7. Det intersubjektive betydningsrum: Socialt fællesskab og social død Det har en påviselig neurobiologisk effekt at opleve at blive udstødt af det menneskelige fællesskab, at falde ud af det sociale resonansrum. Det kan resultere i sygdom i værste tilfælde død. Spejlneuroner er det neurologiske format for et overindividuelt, intuitivt disponibelt fælles forståelsesrum. Social isolation er ikke kun en psykologisk katastrofesituation for den ramte. Den slår også igennem i forhold til kroppens biologi. Det er nemlig et elementært, biologisk behov at modtage en mindstedosis af forstående resonans. Kejser Friedrich II ( ) lod nogle spædbørn passe af ammer, der havde fået forbud mod at tale med dem. Han ville finde ud af, hvilet sprog disse børn kom til at tale. De døde! Ved ufrivillig arbejdsløshed, som fratager den ramte en særligt betydningsfuld scene for social resonans, eller ved overgangen fra arbejdsliv til pensionisittilværelse ser man noget lignende. I begge tilfælde ser man stigende selvmordsrater. Hvordan kan det forklares, at udelukkelsen af social resonans har så massive biologiske virkninger? Vi får svaret, hvis vi endnu en gang forestiller os, at spejlsystemerne i enhver given hverdagssituation muliggør en intuitiv vurdering af, hvordan den vil udvikle sig, da disse systemer indeholder programmerne for hele handlingssekvenser. Systemet af spejlneuroner er et socialt orienteringssystem. Det giver os i hvert fald delvis sikkerhed i de sociale omgivelser. Systematisk social udelukkelse er derfor kronisk, biologisk stress. Og kronisk stress er et program for sygdom og selvødelæggelse, der bliver aktiveret under bestemte betingelser. den 16. februar 2011 Søren Moldrup 7

8 Hvad betyder den handling, hvor et menneske udsætter en ande for grov vold? Mærkeligt nok aktiveres der for det meste ikke nogen programmer for hævn. I stedet har programmet for voldshandling følgende budskab: Du er ikke noget værd. Jeg kan behandle dig som en værdiløs ting. Jeg har lov til og bør ødelægge dig Det er først i det øjeblik, vi erkender og anerkender os selv gensidigt som mennesker, at vi bliver til medmennesker. Og det er først gennem dette, at vi oplever os selv som mennesker. Hvis man systematisk afslår mellemmenneskelig erkendelse og anerkendelse, er der tale om en umenneskelighed og en etisk forkastelig handling. 8. Unges miljøer og skolens chancer Nyere undersøgelser viser, at næsten over halvtreds procent af de unge i Tyskland har kroniske psykosomatiske sundhedsproblemer. Næsten 20% af eleverne i skolen viser et såkaldt ADS-syndrom (fx DAMP). Hos halvdelen af disse børn dvs. næsten 10% af det samlede antal børn er ADS kombineret med sygelig hyperaktivitet. Godt for medicinalindustrien. Dårligt for børnene! Empati er ikke medfødt. Hvis chancerne for at skabe relationer bliver forpasset efter fødslen og i barnets første år, kan dette hæmme det neurologiske spejlsystems udvikling og funktionsdygtighed. Det kun i spejlingerne med den voksne, at barnet gradvist kan erkende hvem det selv er. TV-forbruget i småbørnsalderen kan statistisk entydigt knyttes sammen med risikoen for en senere opmærksomheds- og hyperaktivitetsforstillrelse (ADHS) og mængden af det daglige forbrug bag billedskærme står i direkte og ligefrem proportionalt forhold til de unges voldelige adfærd. Hvilke konsekvenser fremkommer der af forskningen i spejlneuroner i forhold til skolen? Spejlnerveceller er det afgørende bindeled mellem iagttagelsen af en forløb på den ene side og den selvstændige udførelse af dette forløb på den anden side. Neurobiologisk set er det mellemmenneskelige forhold mellem den, der lærer, og den, der underviser, af afgørende betydning i forhold til at lære ud fra en model. Effektiv undervisning og indlæring i skolen er kun muligt inden for rammerne af en vellykket udvikling af forhodlet mellem lærer og elever. Lærere kan aldrig kun agere som formidlere af et stof. De er nødt til at træde frem som hele, autentiske personer. Så når det står skidt til med PISA-undersøgelserne, så er forklaringen måske først og fremmest, at der er nogle lærer-elev-relationer, der ikke er optimale. Hjernen oplagrer viden på den mest optimale måde, hvis den fremlægges sammen med livsnære, praktiske oplevelser med handlinger. Ud fra en neurobiologisk synsvinkel fortjener nyere pædagogiske tiltag især dem, der bruges i en handlingsorienteret undervisning fuld støtte og opmuntring. Til gengæld er det fuldkommen meningsløs at lade elever arbejde sig egenhændigt frem til et nyt teoretisk stof ved hjælp af en lærebog. Problemerne med elevernes sociale kompetence, mentale sundhed og adfærd der langt mere dramatiske end de mangler ved erhvervelsen af viden i skolen, som der klages så meget over. Forældre bør se, registrere og positivt genspejle deres børns bestræbelser på at lære. Det samme gælder lærerne i undervisningssituationen. Eleverne vil ses som individer! 9. Spejlneuroner i lægevidenskaben og psykoterapien den 16. februar 2011 Søren Moldrup 8

9 Lægens indre holdninger udløser en resonans hos patienten og omvendt udløser patientens indre holdninger en resonans hos lægen. Alle læger har indre forestillinger om forventede forløb. Uanset, hvilken indstilling lægen har, så vil han/hun ikke kunne skjule den. Disse signaler modtager patienten intuitivt. Selv om det hverken er tilsigtet fra lægens eller patientens side, overdrages forestillingerne fra den ene til den anden side. Til trods for, at spejlingsfænomener er en af de faktorer, der påvirker enhver helbredelsesproces allerstærkest, så bliver der stort set eller slet ikke taget hensyn til dem i medicinstudiet. Inden for psykoterapien er den følelsesmæssige resonans en vigtig genstand for behandlingen. Men på den anden side, spiller resonansen også en rolle som behandlingsmetode. Spejling og resonans er ikke kun en del af den terapeutiske metode inden for psykoterapien. Set fra patientens synsvinkel er problemer med at håndtere følelser en af de hyppigste grund til at gå i terapi. Ud over den egentlige psykoterapi findes der andre seriøse metoder, hvor spejlings- og resonansfænomener spiller en terapeutisk rolle. Ved koncentrativ bevægelsesterapi (KBT) handler det om at registrere kropsfølelser. Det er ikke alt, hvad der spejler, der bare er godtog uskadeligt. Tværtimod. Spejlingsfænomener, der udvikler sig i en terapi, er som laserlys. De kan forøve skade. Opstillinger og familieopstillinger er en meget effektiv metode, men der kan også optræde massive følelsesmæssige reaktioner som følge heraf. Hypnose er en metode, hvor der især via stemmen og vejrtrækningen skabes en intensiv resonans mellem terapeut og patient. Da hypnosen mindsker patientens evne til at afgrænse sig, dvs. registreringsgrænsen mellem selv og ikke-selv, kan der opstå alvorlige bivirkninger. 10. Relationer i hverdagen og livsform: Hvad kan man lære af spejlcellerne? Hvad betyder det for et menneske, at det med sit biologiske system har en mulighed for at reagere på andre mennesker med en række neurobiologiske resonanser? Det betyder, at vi råder over en genial direkte mulighed for at få umiddelbar oplysning om vore medmenneskers indre tilstand, om deres hensigter, fornemmelser og følelser. Det, som spejlneuronernes system producerer, er en spontan og intuitiv forståelse uden overvejelser. At kunne vurdere situationer intuitivt udelukker ikke, at man også underkaster dem en tankemæssig analyse. Faktisk får vi en optimal orientering, hvis vi kombinerer begge metoder, for de har hver deres svagheder. Manglende indfølingsevne er en af de vigtigste årsager til inkompetent ledelse. Ineffektive arbejdsgruppers største problem bunder som regel i dette, og den manglende empati ligger ofte både på leder- og medarbejderside. I de fleste menneskers hverdag kan det være en udfordring at skabe en balance mellem på den ene side at forstå og gå ind på udefra kommende stimuli og på den anden side at bevare ens egen identitet. Ønsket om at synes om det, andre synes om, har sin årsag i det neurobiologiske urbehov for spejling, for resonans og for et tilholdssted inden for den beskyttende, sociale identitet. Meninger og stemninger, som nogen synes at alle burde dele, breder sig derfor som en infektionssygdom. den 16. februar 2011 Søren Moldrup 9

10 Resonansfænomener, der er blevet udløst i store menneskegrupper, kan udvikle et højt destruktivt potentiale. Det viste sig fx inden for Nationalsocialismen. Det har betydning rent etisk, da det er lige så vigtigt at kunne modstå resonansfænomener, som det er at kunne indgå i en resonans. Og man kan kun modstå resonansfænomener, hvis man har lært det. Hvad har skønheden med spejlneuroner at gøre? Spejlneuroner er det neurobiologiske forbindelsesled mellem det, vi ser, og det, vi selv føler. Og vi burde gøre os mere aktive anstrengelser for at se mere, opleve mere og gøre mere af det, vi personligt opfatter som dejligt og smukt. 11. Gener, hjerne og spørgsmålet om den frie vilje Levende systemer er underkastet fysikkens og kemiens love. Men deres egen adfærd følger imidlertid ikke fysiske og kemiske regler. Levende væsener retter deres adfærd efter signaler, som de noterer sig med registreringsorganer. Menneskets biologiske selvorganiserings-hovedkontor er hjernen. Adfærdsændring betyder, at levende væsener også samtidig forandrer sig biologisk. Når vi iagttager eller oplever andre menneskers gøren og laden, bliver der stimuleret forestillinger og tanker i os i forbindelse med dette. Det terræn, der råder over den frie vilje ser sådan her ud: Det kan ikke opfinde personen selv og verden på ny, men er i først omgang bundet til helheden af de programmer for handlinger og kropsfølelser og emotionelle følelser, der er oplagret i personens egen hjerne. Valgmuligheder består ikke kun i at tillade eller bremse et handlings- eller følelsesprogram i en given situation. Det giver i høj grad også den livserfaring, at der for det meste eksisterer flere reaktionsprogrammer, som man kan og skal vælge imellem. Det, der danner rammen for den enkelte beslutning, er for det første det spektrum af handlingsprogrammer, der står til rådighed for individet, og som det har kunnet oplager i livets løb. Og for det andet må der så tages hensyn til de indre og ydre aspekter. Den såkaldte frie vilje er intet andet end det, der er blevet besluttet af individet på basis af denne situation. 12. Spejling som evolutionens ledende tanke Hjernen kortlægger verden som en samling af handlings- og interaktionsmuligheder, man kan vælge imellem. Verden er, hvad vi gør med den, og hvordan vi kan interagere med den. Til registrering og den indre afbildning af andre mennesker bruger hjernen de samme programmer, som den modellerer et billede af sig selv med. Iagttagelsen af en andens handlen aktiverer i samme øjeblik delvist de samme netværk i iagttagerens hjerne, som ville træde i aktion, hvis iagttageren selv havde fuldført den handling, som den iagttagede fuldfører. De indsigter, vi får gennem udforskningen af spejlneuronerne, rækker ud over neurobiologien og lægevidenskaben. Det gælder fx den erkendelse, at samtlige mentale operationer i sidste instans beror på erfaringer, vi gør som handlende fysiske væsener. De modeller af verden, som vores hjerne laver udkast til, består af programmer, der beskriver biologiske aktørers handlinger, interaktioner og følelser. den 16. februar 2011 Søren Moldrup 10

11 Intuitive forståelsesprocesser og erfaringer, der kan afledes af dem, er ikke henvist til sproget. Men sproget er umiddelbart det eneste medium, som vi eksplicit kan beskrive disse processer med. Spejlneuronernes system har formentlig en særlig vigtgi funktionfor menneskenes udvikling og kultur som mulig opbevaring og videregivelse af et lager af viden. Spejlsystemerneer en form for hukommelse for menneskeheden. Takket være spejlneuronernes system kan viden videregives fra én generation til en anden via resonans og at lære ud fra en model. Spejling og resonans giver ikke alene mulighed for sociale bindinger, men også for intuitiv adfærd, der er afstemt efter hinanden inden for arten, som kan give socialt sammenhold og sikre den enkeltes overlevelse. Men resonans kunne være mere end et overlevelsesprincip. Det er et grundlæggende biologisk behov at finde resonans og se, at et betyder noget. Spejlingsfænomener har muligvis samme rang inden for evolutionen som principperne om survival of the fittest Bestræbelsenpå omsorg, spejling og resonans gennemstrømmer hele biologien. Neurologiske resonansfænomener, som gør det muligt for et individ uvilkårligt at simulere et andet individs indre tilstand gennem registrering af ham eller hende, er af største biologiske betydning. De er grundlaget for, at individerne inden for en art kan forstå hinanden, erkender, at de hører sammen og er i stand til at afstemme deres adfærd intuitivt efter hinanden på mangfoldige måder. Set i forhold til, hvor mangfoldige spelingsfænomenerne er, kunne man betegne spejling og resonans som en tyngdelov for levende systemer. Survival of the fittest er muligvis ikke evolutionens eneste ledeprincip, men kunne suppleres af et andet, selvstændigt, biologisk centralt motiv: Afsøgningen af omsorg, spejling og afstemmelse mellem biologiske systemer. I det mindste for menneskene gælder det, at livets hemmelighed ikke består i, at vi for enhver pris overlever men i, at vi finder andre, der binder vore følelser og leveregler og kan gengælde dem spejlende. Spm den 16. februar 2011 Søren Moldrup 11

De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser.

De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. Teorien kan bruges som et redskab for alle faggrupper der arbejder

Læs mere

Nr. 3 September 2013 25. årgang

Nr. 3 September 2013 25. årgang KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS Nr. 3 September 2013 25. årgang I dette nummer bl.a.: Portræt af en frivillig samtale med Sven Aage Knudsen Formidling af følelser uden ord Videnskabelig skabt legeplads til børn

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

Det er et åbent spørgsmål, om behovet for omsorg og spejling er underordnet kampen om overlevelse.

Det er et åbent spørgsmål, om behovet for omsorg og spejling er underordnet kampen om overlevelse. (Richard Davidson) Hos reptiler er der et stærkt motiv for kamp om overlevelse, men hos pattedyr er der lige så entydige holdepunkter for, at biologiske tilpasningsprocesser i ligeså høj grad retter sin

Læs mere

Empati i supervision. Hvad er empati? Af: Gerda Rasmussen

Empati i supervision. Hvad er empati? Af: Gerda Rasmussen Empati i supervision Af: Gerda Rasmussen Supervision er en udfordrende proces. Det kræver nemlig, at vi som supervisor kan arbejde både med de faglige problemstillinger og på samme tid skabe et trygt supervisionsrum,

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Kilde: Mindfulness Mark Williams & Danny Penman At skifte perspektiv Du sidder på en bakketop

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning

Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning Psykiatrifonden 25. september 2013 Henning Jordet Ledende psykolog Daglig leder Ambulatorium for Angst og Personlighedspsykiatri

Læs mere

Følelser og mentaliserende samspil

Følelser og mentaliserende samspil Følelser og mentaliserende samspil ISAAC konference 2014, cand. mag. i musikterapi og psykologi Hvad er mentaliserende samspil Udvikling af følelsesmæssige og sociale kompetencer Følelsesmæssig stimulation

Læs mere

Trin for Trin. Læseplan Bh./Bh.klasse. Empati. Trin for Trin

Trin for Trin. Læseplan Bh./Bh.klasse. Empati. Trin for Trin Læseplan Bh./Bh.klasse Empati Hvad er Følelser Flere følelser Samme eller forskellig Følelser ændrer sig Hvis så Ikke nu måske senere Uheld Hvad er retfærdigt Jeg bliver når Lytte Vise omsorg Mål Børnene

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Overholde aftaler og følge fælles regler Holde orden på egne ting og være medansvarlig for at holde orden i klassen

Overholde aftaler og følge fælles regler Holde orden på egne ting og være medansvarlig for at holde orden i klassen Trinmål elevens alsidige udvikling Ansvarlighed. Ansvar drejer sig om at vise respekt for egen og andres ejendom og arbejde, samt at kunne udføre opgaver. Man udvikler ansvarlighed ved at få medbestemmelse

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Måden du tænker på baner vejen for din personlige vækst

Måden du tænker på baner vejen for din personlige vækst SELVVÆRD & MENTAL MODSTANDSKRAFT Den 27. september, Jakobskirken, Roskilde Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Måden du

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Hvis omsorgspersonen ikke kan indgå i et resonansfelt med barnet, mister nervesystemet muligheden for affektiv udvikling.

Hvis omsorgspersonen ikke kan indgå i et resonansfelt med barnet, mister nervesystemet muligheden for affektiv udvikling. Når man i voksenlivet udsættes for manglende reaktion fra andre, og der ikke længere finder en spejling sted, påvirkes man psykisk og immunforsvaret svækkes. Hvis omsorgspersonen ikke kan indgå i et resonansfelt

Læs mere

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus 4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Sprog, tænkning, kommunikation - i en relationistisk og dialogisk forståelse

Sprog, tænkning, kommunikation - i en relationistisk og dialogisk forståelse Sprog, tænkning, kommunikation - i en relationistisk og dialogisk forståelse Sproget er til for at skjule Tankerne - nemlig, at man ingen har. (Søren Kierkegaard) Hvad er sprog? En kombination af et fonologisk

Læs mere

HUKOMMELSE. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk

HUKOMMELSE. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk 1 HUKOMMELSE Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 HUKOMMELSE Af Annie Besant Hvad er hukommelse, hvordan virker den, og hvordan genskaber man fortiden, uanset om den er nær eller fjern? Den gådefulde hukommelse

Læs mere

MENTORVÆRKTØJER ONLINE

MENTORVÆRKTØJER ONLINE S T O R I E S HUMAN CHANNEL PRÆSENTERER MENTORVÆRKTØJER ONLINE 12 ONLINE LÆRINGSFILM Mentorværktøjer har udviklet 12 onlinelæringsfilm, som trin for trin underviser i det at være mentor. Filmene gør mentor

Læs mere

Alsidig personlig udvikling

Alsidig personlig udvikling Alsidig personlig udvikling Sammenhæng: For at barnet kan udvikle en stærk og sund identitet, har det brug for en positiv selvfølelse og trygge rammer, som det tør udfolde og udfordre sig selv i. En alsidig

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

Cutting - Det som ligger bag Handleguide

Cutting - Det som ligger bag Handleguide Cutting - Det som ligger bag Handleguide Teenagehjernen Teenageperioden er den periode, hvor hjernen fortsat vokser stærkt, og hvor de følelsesstyrede hjerneområder har mest at skulle have sagt. Balancen

Læs mere

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 9.00-9.15 Hvad har jeg gjort anderledes siden sidst? 9.15-10.00 Iltningsretning og PUMA 10.00-10.15 Pause 10.15-11.30 KRAP 11.30-12.00 Frokost 12.00-13.00

Læs mere

kroppen er begejstret lad os se bort fra sjælen

kroppen er begejstret lad os se bort fra sjælen Nietzsche kroppen er begejstret lad os se bort fra sjælen Merleau-Ponty Den levende krop er vi. Vores bevidshed er ikke uafhængig af vores krop. Vi er nød til at vende tilbage til de fænomener og den kropslige

Læs mere

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Selvtillid og selvværd Personlig styrke

Læs mere

HUKOMMELSE AF ANNIE BESANT. www.visdomsnettet.dk

HUKOMMELSE AF ANNIE BESANT. www.visdomsnettet.dk HUKOMMELSE AF ANNIE BESANT Udgivet af 1VisdomsNettet www.visdomsnettet.dk HUKOMMELSE Af Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 HUKOMMELSE Af Annie Besant Hvad er hukommelse, hvordan virker den, og på hvordan

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Inklusion af udfordrende elever i skolen del 2 kl. 9.00-15.00

Inklusion af udfordrende elever i skolen del 2 kl. 9.00-15.00 Inklusion af udfordrende elever i skolen del 2 kl. 9.00-15.00 9.00-10.15 Vitaliserende læringsmiljøer 10.15-10.30 Pause 10.30-11.45 Spejling som pædagogisk redskab i skolen 11.45-12.15 Frokost 12.15-13.30

Læs mere

Miljøterapi og emotioner I. Torben Schjødt Schizofrenidagene 2015

Miljøterapi og emotioner I. Torben Schjødt Schizofrenidagene 2015 + Miljøterapi og emotioner I Schizofrenidagene 2015 Hvad er miljøterapi? Hvad er miljøterapi? Patienterne påvirkes af behandlingsinstitutionen som helhed Hvad er miljøterapi? Miljøterapi = terapeutisk

Læs mere

Livsmestring v/ trivselsspecialist, coach og underviser Betina Inauen. Vedbygaard, fredag d. 4. marts 2011

Livsmestring v/ trivselsspecialist, coach og underviser Betina Inauen. Vedbygaard, fredag d. 4. marts 2011 Livsmestring v/ trivselsspecialist, coach og underviser Betina Inauen Vedbygaard, fredag d. 4. marts 2011 Mindtools Coaching Livsmestring Forventningsafstemning Tankens kraft Det personlige ansvar Transitioner

Læs mere

Ekstra - Til egen læsning

Ekstra - Til egen læsning Om Didaktik Kompetence Præsentationsteknik Kropssprog Litteratur Ekstra - Til egen læsning U N V E R S T Y C O L L E G E L L L E B Æ L T Didaktik * og 9 HV-spørgsmål i forhold til læring *) Læren om undervisningens

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Tinnitus. Hvad er tinnitus?

Tinnitus. Hvad er tinnitus? Tinnitus Hvad er tinnitus? Tinnitus er en oplevelse af indre lyd lokaliseret til ørerne eller mere diffust inde i hovedet. Lyden høres kun af personen selv og er ikke forårsaget af kilder fra omgivelserne

Læs mere

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder ørn som er på vej til eller som er begyndt i dagpleje eller vuggestue og Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer, når det kommunikerer

Læs mere

Familiesamtalen i børneperspektiv

Familiesamtalen i børneperspektiv Familiesamtalen i børneperspektiv Af Gerda Rasmussen og Ruth Hansen Artiklen er bragt i bladet Psykoterapeuten, oktober 2012 www.dfti.dk Hvorfor familieterapi? Med denne artikel ønsker vi at give nogle

Læs mere

At forstå livet og tillægge symptomer betydning - om mentalisering Risskov 13. marts 2012

At forstå livet og tillægge symptomer betydning - om mentalisering Risskov 13. marts 2012 At forstå livet og tillægge symptomer betydning - om mentalisering Risskov 13. marts 2012 Morten Kjølbye Ledende overlæge Brønderslev Psykiatriske Sygehus Psykiatrien i Region Nordjylland At forstå? Opfatte

Læs mere

Kend dig selv. Abraham Maslow (1908-1970), amerikansk psykolog

Kend dig selv. Abraham Maslow (1908-1970), amerikansk psykolog Frygten for ens egen storhed eller at undgå sin skæbne eller at løbe bort fra ens bedste talent én ting er sikker, vi besidder alle muligheden for at blive mere, end vi faktisk er. Vi har alle uudnyttet

Læs mere

Livets Skole Skolen for livet. e 3. Thøger Johnsen

Livets Skole Skolen for livet. e 3. Thøger Johnsen Livets Skole Skolen for livet e 3 Thøger Johnsen 1 Prolog: Der mangler ofte en umiddelbar og spontan røst i vores hæsblæsende samfund. En røst i stil med den lille dreng i H.C. Andersens eventyr om "Kejserens

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:

Læs mere

Bliv verdens bedste kommunikator

Bliv verdens bedste kommunikator Bliv verdens bedste kommunikator Vane 1: Kend dig selv 2 3 Begrænsende overbevisninger Jeg lærer det aldrig Jeg er en dårlig kommunikator og sådan er det bare Folk lytter ikke, når jeg siger noget Jeg

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Kort til handling Psykisk arbejdsmiljø i sygeplejen

Kort til handling Psykisk arbejdsmiljø i sygeplejen Kort til handling Psykisk arbejdsmiljø i sygeplejen Dialogkortene De 12 kort i værktøjet beskriver de 12 dimensioner i det psykiske arbejdsmiljø, som er nærmere beskrevet i hæftet. Spørgsmål til inspiration

Læs mere

PROJICERING. Laurence J. Bendit.

PROJICERING. Laurence J. Bendit. 1 PROJICERING Laurence J. Bendit www.visdomsnettet.dk 2 PROJICERING Af Laurence J. Bendit Fra The Mirror of Life and Death (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) I sindet findes der en bestemt

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL

FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FOR BØRNEOMRÅDET Udgivet oktober 2014 De fælles kommunale læreplansmål 1 I Rudersdal har vi valgt at have fælles kommunale læreplansmål for det pædagogiske arbejde. De fælles

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn

SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn Af: Anne-Lise Arvad, 18 års erfaring som dagplejepædagog, pt ansat ved Odense Kommune. Han tager altid legetøjet fra de andre, så de begynder

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov

Læs mere

Tager du dine behov seriøst? Kapitel 9

Tager du dine behov seriøst? Kapitel 9 78 Tager du dine behov seriøst? Kapitel 9 Det kan ofte være meget svært for os mennesker at erkende, hvad vi har brug for - og at sige det til andre. Jeg ved det fra mig selv. Tidligere i mit liv havde

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

VÆR PROFESSIONEL. VI VIL TJENE VORES LØN UDEN AT SÆLGE SJÆLEN Charlotte Mandrup

VÆR PROFESSIONEL. VI VIL TJENE VORES LØN UDEN AT SÆLGE SJÆLEN Charlotte Mandrup VÆR PROFESSIONEL VI VIL TJENE VORES LØN UDEN AT SÆLGE SJÆLEN Charlotte Mandrup Individualisme & eksistens Når jobbet skal bære vores eksistens Vi vandt individualiteten & uafhængigheden og tabte: Religionens

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for skolefritidsordninger i Greve Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for skolefritidsordninger i Greve Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for skolefritidsordninger i Greve Kommune Forord Landets kommuner er forpligtet til ifølge folkeskolelovens 40 stk. 4 at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger,

Læs mere

Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog joma@rcfm.dk

Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog joma@rcfm.dk Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 Psykolog joma@rcfm.dk Holdninger i familiearbejdet Handicaps/funktionsbegrænsninger påvirker hele familien Familien ses som en dynamisk helhed samtidig med, at der

Læs mere

Sundhed og sundhedsfremme - i det pædagogiske arbejde

Sundhed og sundhedsfremme - i det pædagogiske arbejde Sundhed og sundhedsfremme - i det pædagogiske arbejde EPOS KONFERENCE FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG 26.10.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT, INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE (DPU) AU Disposition I. Hvad

Læs mere

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO April 2011 I personalesamarbejdet på Blistrup FO bestræber vi os på at arbejde ud fra en viden om, at også vi hele tiden lærer af vores erfaringer, og dermed også forandrer vores praksis i takt med evalueringer

Læs mere

Børn bør hverken over- eller understimuleres. Der skal være balance mellem krop og psyke.

Børn bør hverken over- eller understimuleres. Der skal være balance mellem krop og psyke. Sanse-stimulering i passende mængde Børn bør hverken over- eller understimuleres. Der skal være balance mellem krop og psyke. Nogle børn har det sværere end andre. De er klodsede, usikre og tør ikke være

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center

Læs mere

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra TRANSFORMATION UBEVIDSTE HANDLEMØNSTRE Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra vores barndom. De hjælper os til at overleve og få vores behov opfyldt.

Læs mere

Jeg har ønsket at skrive en lille letlæst bog om

Jeg har ønsket at skrive en lille letlæst bog om INDLEDNING Jeg har ønsket at skrive en lille letlæst bog om selvværd med håb om, at så mange som muligt kan få indblik i selvværdets grundlæggende betydning for vores velbefindende og for at give nogle

Læs mere

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst og Autisme Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst i barndommen Er den mest udbredte lidelse i barndommen Lidt mere udbredt blandt piger end drenge 2 4% af børn mellem 5 16 år

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov

Læs mere

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. SSP samrådets årsmøde Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. SSP samrådets årsmøde Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD SSP samrådets årsmøde 2016. Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime FOKUS OMRÅDER I OPLÆGGET De udsatte og sårbare unge

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION 1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende

Læs mere

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen. Fælles kommunale læreplansmål For at leve op til dagtilbudslovens krav og som støtte til det pædagogiske personales daglige arbejde sammen med børnene i Ruderdal kommune er udarbejdet kompetencemål indenfor

Læs mere

Er du en sensitiv leder?

Er du en sensitiv leder? Er du en sensitiv leder? 15-20 procent af alle mennesker er sensitive, og rigtig mange ender i en lederstilling, fordi man som sensitivt menneske er rigtig god til at mærke stemninger i grupper og tune

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n

Læs mere

Seksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm

Seksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm Seksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm Det er ingen skam at have et problem. Men det er en skam, ikke at arbejde med det. 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Klientkontakt... Fejl! Bogmærke er ikke

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN?

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? I Danmark kan man på 6 af landets offentlige sygehuse få foretaget indirekte prænatale gentests. Dette er eksempelvis muligt,

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

DEN BLIVENDE PRÆGNING, DER UDGØR EN VÆRDIFULD DEL AF ENS ÅNDELIGE ERFARINGER. Jan Erhardt Jensen

DEN BLIVENDE PRÆGNING, DER UDGØR EN VÆRDIFULD DEL AF ENS ÅNDELIGE ERFARINGER. Jan Erhardt Jensen 1 DEN BLIVENDE PRÆGNING, DER UDGØR EN VÆRDIFULD DEL AF ENS ÅNDELIGE ERFARINGER af Jan Erhardt Jensen Når man taler om de personlige erfaringer, som det enkelte menneske er sig bevidst, må man være klar

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Mindfulness. Temadag for sundhedspersonale. V/ Silke Rowlin. www.center for mindfulness.dk. Tlf. 21 12 12 29

Mindfulness. Temadag for sundhedspersonale. V/ Silke Rowlin. www.center for mindfulness.dk. Tlf. 21 12 12 29 Mindfulness Temadag for sundhedspersonale V/ Silke Rowlin www.center for mindfulness.dk Tlf. 21 12 12 29 Dagens program: Hvad er Mindfulness Meditation? Mindfulness stressreduktion for sundhedspersonale

Læs mere

Velkomme dag 2. Dagens program: Tom Kitwood trivsel mistrivsel psykologiske behov. Uhensigtsmæssig adfærd ved demens dag 2

Velkomme dag 2. Dagens program: Tom Kitwood trivsel mistrivsel psykologiske behov. Uhensigtsmæssig adfærd ved demens dag 2 Velkomme dag 2 Dagens program: Tom Kitwood trivsel mistrivsel psykologiske behov Teammøde Sæt Jer sammen med Jeres team og drøft de, for jer vigtigste pointer fra i går Hvad har I brug for at samle op

Læs mere

Martin Langagergaard. Agenda

Martin Langagergaard. Agenda Agenda Introduktion Talentudvikling og forældrenes rolle Forældre til børn og unge der træner meget Spillerens mentale styrke Relation og præstation Forældretyper Forældre i kamp ( og træning) Anbefalinger

Læs mere

Den vanskelige samtale

Den vanskelige samtale Den vanskelige samtale Et arbejdsmateriale til den vanskelige samtale 1 Hvorfor er samtalen vanskelig? Din selvtillid Metoden Din fantasi Manglende tro på, at tingene bliver ændret Ingen klare mål for,

Læs mere

ti e ODT ie l e dst g e lse L SE

ti e ODT ie l e dst g e lse L SE MODTAGELSE Barnet i centrum i Næstved Emotionel relatering og modtagelse Ved Vinnie Jelle og Bente Lundstrøm AKTIONSFORSKNING HVAD ER NU DET?. Vi bygger skibet mens det sejler Aktive medarbejdere Igangsætte

Læs mere

Lederskab Modstand mod forandringer. LAB 4 - formål. Hvilke former for modstand oplever I?

Lederskab Modstand mod forandringer. LAB 4 - formål. Hvilke former for modstand oplever I? LAB 4 - formål At få forståelse for både den klassisk styrings tankegang til forandringsledelse (Kotter) og en mere dynamisk, procesorienteret og flertydig tilgang til at håndtere kaos, forandringer og

Læs mere

Rosemary Burton. www.visdomsnettet.dk

Rosemary Burton. www.visdomsnettet.dk 1 Energi følger tanken Rosemary Burton www.visdomsnettet.dk 2 Energi følger tanken Af Rosemary Burton fra The BEACON (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Vær forsigtig med dine tanker. De

Læs mere

EMOTIONEL INTELLIGENS TIL AT IDENTIFICERE OG HÅNDTERE EGNE OG ANDRES FØLELSER Hogan Assessment Systems Inc.

EMOTIONEL INTELLIGENS TIL AT IDENTIFICERE OG HÅNDTERE EGNE OG ANDRES FØLELSER Hogan Assessment Systems Inc. EQ EVNEN EMOTIONEL INTELLIGENS TIL AT IDENTIFICERE OG HÅNDTERE EGNE OG ANDRES FØLELSER Rapport for John Doe ID UH555936 Dato 06 Juli 2016 2013 Hogan Assessment Systems Inc. Introduktion Hogan EQ vurderer

Læs mere

Ensomhed, der dræber

Ensomhed, der dræber Ensomhed, der dræber Elene Fleischer,Ph.d Mail: fleischer@elene.dk www.nefos.dk og www.laeger.dk www.ensomhed.info og efterladteforskning.dk www.selvmordsforebyggelse.info www.elene.dk ensomhed Den udstødte

Læs mere

- En virkelighed og indsigt, der hele tiden vokser sig større

- En virkelighed og indsigt, der hele tiden vokser sig større Hjerne og udvikling - En virkelighed og indsigt, der hele tiden vokser sig større af Neuropsykolog Susanne Freltofte udgivet i tidsskriftet 0-14 nr. 2 s.12-17 fra 2010 Når sædcellen trænger ind i ægcellen,

Læs mere

Sådan laver du en fobi

Sådan laver du en fobi Sådan laver du en fobi Det er supernemt! En fobi laver du ved at krydskombinere to sanseoplevelser. Lad mig give dig et eksempel. Jonas er 16 år. Han er bange for edderkopper. Meget bange for edderkopper.

Læs mere

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.

Læs mere

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

6 grunde til at du skal tænke på dig selv 6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

Passion For Unge! Første kapitel!

Passion For Unge! Første kapitel! Passion For Unge Første kapitel Kasper Schram & Tobias Rank www.passionforunge.dk - passionforunge@gmail.com Hej og tak fordi at du tog imod første kapitel af vores bog, vi ville blive meget glade hvis

Læs mere

Eksempel 7B: Kasper 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER

Eksempel 7B: Kasper 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER ksempel 7B: Kasper ksemplet består af tre LA-beskrivelser, som bygger på hændelsesforløb, der finder sted inden for relativ afgrænset periode. Disse tre beskrivelser samt andre kilder danner grundlag for

Læs mere

Mindfulness. for kommende og nybagte forældre

Mindfulness. for kommende og nybagte forældre Mindfulness for kommende og nybagte forældre HVAD ER MINDFULNESS Mindfulness er centreret om nærvær. Om at være bevidst opmærksom på alt, hvad der opstår, udfolder og forandrer sig i hvert øjeblik, og

Læs mere

Første del: Basis for stressstyring TÆM DIN STRESS

Første del: Basis for stressstyring TÆM DIN STRESS Første del: Basis for stressstyring TÆM DIN STRESS Uddrag 1. Lidt om stress 1.1 Hvad er stress egentlig? Stress skyldes hormoner, som gør, at din krop og dit sind kommer ud af balance Stress er ingen sygdom,

Læs mere