Hvorfor jeg føler, det du føler

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvorfor jeg føler, det du føler"

Transkript

1 Joachim Bauer (2010) Hvorfor jeg føler, det du føler den 16. februar 2011 Søren Moldrup 1

2 1. Hverdagens resonansfænomener: Hvorfor jeg føler det, du føler Ofte er det allerede sket, før vi kan nå at tænke over det: Man har uvilkårligt gengældt et charmerende smil. Hvad er årsagen til menneskeartens mærkværdige tendens til at tune sig ind på et andet menneske følelsesmæssige eller fysiske tilstand? Opdagelsen af spejlnerveceller er det, der har gjort det muligt at forstå fænomenet rent neurobiologisk. Nogle mennesker har i bund og grund ikke nogen antenne til at gengælde et andet menneskes stemning på en spontan, uvilkårlig måde. Men for de fleste viser det sig, at beredskabet til spontant at spejle et andet menneskes følelsesmæssige udtryk øjensynligt med fornøjelse lister sig forbi vores bevidste kontrol! Det er ikke kun udtrykket af vores mimik,, der kan overdrages fra et menneske til et andet. Det gælder også de følelser, der er forbundet med mimikken. Mimik, blikke, gestus og adfærdsnormer, som vi iagttager hos andre, fører til en indre viden om, hvad der kan forventes i det videre forløb. Uden en intuitiv fornemmelse for andres formodede bevægelser, ville vi som skiløbere ikke kunne løbe ned ad en stærkt befærdet piste uden at ende på skadestuen. Men hjernen har perfektioneret dette hurtige identificeringssystem. Hvorfor er det generelt sådan, at vi intuitivt kan iagttage hos andre, hvad der er galt? Systemet af spejlneuroner er dette betydningsrums neurologiske hardware. Resonans vil sige, at noget er kommet i svingninger eller stimuleres til at lyde klart og tydeligt. 2. Den neurologiske opdagelse: Hvad spejlneuroner yder De neuroner i hjernen, som levende væsener styrer deres handlinger med, sidder i et særligt område af hjernebarken i umiddelbar nærhed af de nerveceller, der styrer muskelbevægelserne. Handlingsneuroner er intelligente, mens bevægelseneuroner gør det, handlingsneuronernes programmer siger, de skal. Ved udførelsen af en handling går hjernen til værks nogenlunde på samme måde som Asterix & Obelix: Handlingsneuronerne har en plan (Asterix). Den konkrete udførelse sker via Oblix-nerveceller. Men Asterik lader nu ikke alle de idéer, der falder ham ind, omsætte i handling af Obelix. Undersøgelser har vist, at der findes sådan noget som neurobiologisk resonans. Iagttagelsen af en handling, der bliver gennemført af en anden, aktiverede et eget neurobiologisk program hos iagttageren. Det er det, der kaldes spejlneuroner. Hos mennesker er det nok at høre tale om en handling for at få spejlneuronerne til at træde i resonans. Spejlingsforløbet sker simultant, og uden at der på nogen måde bliver tænkt over det. Det, som spejlnervecellerne får afviklet hos iagttageren, er et spejlbillede af, hvad den anden gør. den 16. februar 2011 Søren Moldrup 2

3 Spejlfænomener gør situationer forudsigelige uanset om de er gode eller dårlige. De skaber en følelse, som vi kalder intuition, og som lader os ane, hvad der kan komme. Et kort indtryk somme tider kun et lille øjebliks optagelse er nok til at formidle en intuitiv anelse til os om, hvad der foregår lige nu, og hvad vi skal indstille os på. Spejlneuroner kan på den måde komplettere iagttagede dele af en scene til en hel, sandsynlig sekvens. Evnen til intuitiv forståelse denne gave fra vores spejlnerveceller beskytter os på ingen måde mod fejltagelser. Mange hverdagsscener er flertydige og kan passe til forskellige fortsættelseshistorier. Intuitionen er desværre heller ikke beskyttet mod bevidste skuffelser. Intuition og rationel analyse kan derfor ikke erstatte hinanden. Begge dele spiller en vigtig rolle og skal bruges sammen. Undersøgelser viser, at angst, anspændelse og stress reducerer spejlneuroners signalrate kraftig. Hvor der hersker angst mindskes også evnen til at lære! Det, som er blevet en del af repertoiret af vores potentielle handlingsprogrammer, står til disposition, men skal ikke nødvendigvis bruges. I modsætning til det lille barn, hvis spejlsystem har en stærk tendens til straks selv at efterligne det skete, er der hos voksne aktiveret et hæmmende, neurobiologisk system. Det er interessant, at katastrofer, der ikke er skabt af menneskehånd, men af tekniske processer eller af naturen, øjensynligt ikke bliver en del af de handlingsstyrende nervecellers programmer. Det kan altså ikke forventes at have nogen modeldannende effekt, når børn og unge ser naturkatastrofer eller tekniske katastrofer i TV-nyhederne. Men levende personers handlinger i medier som film og TV når systemet af spejlneuroner og bringer det i resonans. Videofilm og moderne PC-spil frembringer også resonans. Iaggtagelsen af andre personers handlinger får ikke alene et indre reaktions- og simultationsprogram til at svinge hos iagttageren, men resonansen fra spejlneuronerne baner også vejen for, at vedkommende skrider til handling. Aktører af en handling må ikke alene afveje, om resultatet af denne handling er gavnligt for dem, men også om de kan udføre handlingen uden at tage skade, mens de udfører handlingen. Den præmotoriske hjernebarks handlingsneuroner koder programmerne til den operative aktion og målet for handlingen. Nervecellerne til forestillingen om følelserne supplerer dette gennem informationer om, hvordan den planlagte handling ville føles for den handlende krop. Det er kombinationen af det handlende og følende system, der giver den neurologiske basis for forestillingen om og planlægningen og udførelsen af handlinger. Den sensible hjernebarks nerveceller, der har oplagret forestillinger om følelser, har ikke kun til opgave at give os oplysninger om, hvilke fysiske følelser vi kan forvente, når vi har udført en handling. De forholder sig på samme måde som ved spejlneuronerne og træder også i aktion, når vi bare iagttager, hvordan en anden person handler eller simpelthen føler for et eller andet. Spejlaktiviteten fra nerveceller for forestilling om følelser skaber hos iagttageren en intuitiv, umiddelbar forståelse for følelserne hos den registrerede person. Spejlneuroner, der får os til at sætte os direkte ind i en andens smerte, hører også hjemme i hjernens smertecentre. Det er tilstrækkeligt, at der opleves en situation, hvor der forventes en smerte i næste øjeblik, for at udløse en resonansreaktion i den pågældendes egen smertefølelse. Evnen til at udtrykke empati og medfølelse på en sådan måde, at den bliver opfattet som passende af andre, er øjensynligt hemmeligheden ved en sympatisk udstråling. Men man kan ikke bevidst planlægge eller med vilje planlægge eller med vilje forme en overensstemmelse mellem en given situation og det kropssprog, der vises. Sympatieffekten overføres kun, hvis den person er spontan og autentisk, og effekten af den positive udstråling bryder sammen, hvis den deltagende person går fuldkommen op i medfølelse. den 16. februar 2011 Søren Moldrup 3

4 Det, at man hurtigt forstå, hvad der rører sig i et andet menneske, bliver, som et allerede er nævnt, inden for fagsproget betegnet som evnen til at danne sig en Theory of mind Det er faktisk ikke så få mennesker, der har et alvorligt problem i den forbindelse og det skyldes (mangelen på) spejlneuroner. Neurobiologiske resonansfænomener, som vi har lært dem at kende, begynder med registreringen dvs. oftest iagttagelsen af, hvad andre gør eller føler. Det er først herefter, der kan opstå en neurologisk og psykisk resonans i iagttageren. Hjernen råder over et optisk tilrettelæggelses- og forståelsessystem, som overtager sådanne opgaver. Det arbejder som en form for specialværksted, der underkaster alle optiske informationer en ekstrem hurtig og så godt som samtidigt løbende efterbearbejdelse. Systemet noterer ikke kun bevægelserne fra andre menneskers blikke omkring os, men sørger også for, at vi tilpasser vores egne bevægelser med blikket efter dem i en reaktion, der på sin side er spontan og intuitiv. --- Nerveceller i hjernen, der kan styre et bestemt forløb fx en handling eller en følelse, men som også bliver aktive, når det samme forløb bare iagttages hos en anden person kaldes spejlnerver eller spejlneuroner. Deres resonans sætter spontant, uvilkårligt ind, uden at der tænkes over det. Spejlneuroner benytter iagttagerens neurobiologiske inventar, så han eller hun i en form for indre stimulation kan mærke, hvad der foregår i de andre, der iagttages. Spejlresonans er den neurobiologiske basis for spontan, intuitiv forståelse, for det, der kaldes theory of mind. Den er ikke alene i stand til at stimulere forestillinger og fremkalde tanker og følelser hos den person, der befinder sig i iagttagerpositionen, under bestemte forudsætninger kan den også forandre den biologiske, fysiske tilstand. 3. Hvordan barnet spejler sig i verden og autismens problem At have spejlceller, som rent faktisk spejler, hører til en af de vigtigste rekvisitter i bagagen til livets rejse. Uden spejlneuroner er der ikke nogen kontakt, ingen spontanitet og ingen følelsesmæssig forståelse. Det grundlæggende genetiske beredskab stiller et startsæt af spejlneuroner til rådighed for spædbarnet. Men det gælder: Use it or lose it!. For at hele det vidunderligere spejlspil overhovedet kan begynde, har spædbarnet brug for identifikationsobjekter, og det skal ikke være en eller anden tilfældig modpart. Og de bedste modspillere er forældrene. Spædbarnets medfødte spejlsystem kan kun udfolde sig og videreudvikle sig, hvis det får et tilbud om en relation, der er egnet og passende for barnet. Tidlige spejlinger fører ikke kun til sjælelig, men også fysisk lykke. Omvendt fremkalder en bevidst afslået spejling massive reaktioner på ulyst. Det har katastrofale følger, hvis man prøver at passe nyfødte og små børn uden følelser, men efter rent rationelle eller fornuftige kriterier. Omkring 18 måneders alderen er barnet nået så vidt, at det kan iagttage handlinger målrettet og indøve dem gennem bevidst, selvstyret imitation. Spejlsystemerne er udviklede og parate til at aflæse alt ud fra modeller. Men det er ikke nok i sig selv. Små børn har brug for tilstedeværende, levende omsorgspersoner. Hvis den imitationsfase, der begynder i 1½-års-alderen, bliver understøttet af et passende legeudbud, fører det til en udbygning af det system af spejlneuroner, som senere giver mulighed for at bruge hele spektret af intuitiv forståelse og handlen. den 16. februar 2011 Søren Moldrup 4

5 Den verden, som barnet gradvist lærer at kende, er ikke noget varehuskatalog, men en samling handlingsog fortolkningsmuligheder, som det først oplever passivt, så kigger på, og til sidst indøver ved hjælp af imitation. Barnet oplagrer i sine netværk interne arbejdsmodeller, som mennesker i verden handler efter og regulerer deres indbyrdes sociale forløb efter. Evnen til at føle empati afhænger i høj grad af at spejlsystemerne, der skaber mulighed for medfølelse, spiller tilstrækkeligt ind gennem mellemmenneskelige erfaringer og er trådt i funktion. I en normal udvikling udvikler børn empati, når de er mellem 2 og 3 år gamle. Det, som bevægelse og sport er for barnets fysiske udvikling, er legen for indøvelse af mellemmenneskelige handlemåder. Vanskeligheder med at registrere følelser hos sig selv eller andre og spejle dem kalder fagfolk for alexithymi. Svære forstyrelser af den følelsesmæssige resonans kaldes autisme. Allerede i 2-års alderen viser autistiske børn mindsket evne til at imitere spontane ansigtsudtryk eller gestus. Autistiske børn har meget svært ved at sætte sig ind i andres synsvinkel og situation og reflektere over deres perspektiver. Utallige autistiske børn (og også nogle autistiske voksne) kompenserer for deres mangler inden for intuitiv forståelse af mellemmenneskelige situationer ved at udforme en yderst kompleks analytisk intelligens. 4. Spejlneuroner og sprogets oprindelse I hjernen findes de nervecellenetværk, der er brugbare for sprogproduktionen, på samme sted som spejlneuronerne til det bevægelsesstyrende system. Uden den resonans, der bliver formidlet gennem spejlneuroner, ville sproget ikke være det hurtige, meget virksomme middel, som det er, til at spejle vores egne forestillinger i andre mennesker og herigennem vise gensidig forståelse. Den parallelle udvikling af motorik og lyddannelse er en fortsat historie. Sproget er ikke en samling abstrakte begreber eller påstemplinger af objekterne i en livløs verden. Det har sine rødder i handlingerne og handlingsmulighederne samt de dertilhørende sensoriske erfaringer hos deres biologiske aktører. Takket være spejlsystemet er det muligt også at forstå handlinger intuitivt uden sprog. Men omvendt er sproget, som udtryk for forstået handling, ikke muligt uden udviklende forestillinger om handlinger. Spejlfænomener,der er udløst ved hjælp af sproget, kan ikke alene aktivere handlingsidéer hos den lyttende (hvilket vi ved fra hverdagserfaringer), men kan også og måske i endnu større udstrækning fremkalde kropsfølelser. Da ord via spejlmekanismen kan frembringe forestillinger om handlinger og sansninger hos den lyttende, kan det, som vi siger til et andet menneske, have en enorm suggestiv virkning og påvirke personens velbefindende positivt eller negativt. Denne suggestive virkning kan siges at komme tæt på den, som musik kan have: Et universelt sprog på sin helt egen måde! den 16. februar 2011 Søren Moldrup 5

6 5. Dit billede i mig, mit billede i dig: Spejling og identitet Hvis et menneske træder inden for vores iagttagelseshorisont, aktiverer det en neurobiologisk resonans i os, uanset om vi ønsker det eller ej. En resonans, der er udløst gennem spejlnerveceller dvs. at vi får en spontan, intuitiv forståelse for det, der bevæger den anden, når vi i os selv kan fornemme vedkommendes hensigter med hans eller hendes handlinger og følelser. Det resonansmønster, som nærtstående personer fremkalder i os, bliver inden for kort tid til en fast installation. I spejlneuronernes system mødes de forestillinger, vi har af os selv; og de billeder, som vi danner os af andre. Det er en af menneskets basale drifter via spejlneuronernes formidling at imitere handlinger og adfærdsformer, som vi iagttager hos andre. Men med årene opstår der nogle hæmningsmekanismer, som kontrollerer imitationstendensen mere og mere. Alligevel bliver imitationen ved med at være en grundlæggende tendens i menneskelig adfærd specielt ved sympati tuner vi ind og overtager ubevidst andre menneskers fysiske handlinger. Af og til havner fuldkommen sunde, voksne mennesker i bestemte tilstande, hvor kontrolmekanismerne over spejlneuronerne næsten svigter helt. En sådan tilstand kaldes fx kærlighed -- Vores hjerne råder over en fond af indre billeder af handlende og følende mennesker. Hjernen oplager de sansninger, som optræder inden for rammerne af typiske menneskelige situationer og er forventelige. Foreningen af kropsrelaterede forestillinger om handlinger er forudsætningen for, at vi gensidigt oplever hinanden intuitivt som mennesker, og at vi kan forstå vore handlinger, mål og sansninger intuitivt, dvs. før der overhovedet er blevet tænkt intellektuelt-analytisk over det. Så snart et andet menneske bliver registreret af os, spiller det på dette klaviatur i vores hjerne. 6. Spejlsystemer med lidenskab: Flirt og kærlighed At være betænkelig over for alt, hvad der bringer glæde sådan en holdning møder man især hos dem, der ikke selv kan glæde sig. Det er ligesådan med kærligheden. Hos dem, der ikke kender den, udløser mennesker, der viser kærlighedslykke, bekymrede miner. Vi vil nu se på, hvordan spejlceller gør kærligheden mulig Enhver kærlighedshistorie markerer allerede sin begyndelse med spejlinger nemlig med flirteri. Når det er kærlighed, sker det spontant, intuitivt og uden at der på nogen måde bliver tænkt over det. Personer, der flirter, viser et meget markant udtryk for det, man kalder kamæleon-fænomenet. Sådan kalder man den ubevidste, intuitive tendens til at spejle den anden persons kropsbevægelser, når vedkommende lige har udført dem. den 16. februar 2011 Søren Moldrup 6

7 Kærlighedens hemmelighed ligger øjensynligt i den spontane kunst at stemme sig ind efter den anden uden nogen anstrengelse. I kærligheden spiller den indre afbildning af partneren en særlig rolle. Spejlneuroner sørger for, at det andet menneskes følelser, handlinger og hensigter bliver afspillet på vores eget indre instrument: Love it or leave it. Også et så vidunderligt narkotikum som kærligheden har sine ricisi og bivirkninger. Så længe kærligheden lever, oplever begge parter en tilstand, hvor de indler sig på den anden, som en lykke. Så længe de selv-forandringer, der er blevet udløst via spejlneuroner, gjorde de forelskede lykkelige, er alt vel. Det bliver først problematisk, når der former sig en systematik, hvor det tit kun er den ene af parterne, der stemmer sig ind på den anden og ikke omvendt. Hvis man oplever, at det hele tiden forventes, at man skal ændre sig i forhold til sin partner og ikke er omvendt så går identiteten tabt. Når glæden ved at svinge sig spejlende ind på partneren er fordampet, er det ilde fat med kærligheden. Hos par, hvor kærligheden er svundet bort, ser man tydeligt manglende spejlende adfærd.de udelader væsentlige kendetegn, der er typiske for spejlsituationen. Et klassisk tegn på dette er, at den fælles opmærksomhed udebliver. Og parrets kropssprog vil typisk vise, at der er noget galt med kærligheden. 7. Det intersubjektive betydningsrum: Socialt fællesskab og social død Det har en påviselig neurobiologisk effekt at opleve at blive udstødt af det menneskelige fællesskab, at falde ud af det sociale resonansrum. Det kan resultere i sygdom i værste tilfælde død. Spejlneuroner er det neurologiske format for et overindividuelt, intuitivt disponibelt fælles forståelsesrum. Social isolation er ikke kun en psykologisk katastrofesituation for den ramte. Den slår også igennem i forhold til kroppens biologi. Det er nemlig et elementært, biologisk behov at modtage en mindstedosis af forstående resonans. Kejser Friedrich II ( ) lod nogle spædbørn passe af ammer, der havde fået forbud mod at tale med dem. Han ville finde ud af, hvilet sprog disse børn kom til at tale. De døde! Ved ufrivillig arbejdsløshed, som fratager den ramte en særligt betydningsfuld scene for social resonans, eller ved overgangen fra arbejdsliv til pensionisittilværelse ser man noget lignende. I begge tilfælde ser man stigende selvmordsrater. Hvordan kan det forklares, at udelukkelsen af social resonans har så massive biologiske virkninger? Vi får svaret, hvis vi endnu en gang forestiller os, at spejlsystemerne i enhver given hverdagssituation muliggør en intuitiv vurdering af, hvordan den vil udvikle sig, da disse systemer indeholder programmerne for hele handlingssekvenser. Systemet af spejlneuroner er et socialt orienteringssystem. Det giver os i hvert fald delvis sikkerhed i de sociale omgivelser. Systematisk social udelukkelse er derfor kronisk, biologisk stress. Og kronisk stress er et program for sygdom og selvødelæggelse, der bliver aktiveret under bestemte betingelser. den 16. februar 2011 Søren Moldrup 7

8 Hvad betyder den handling, hvor et menneske udsætter en ande for grov vold? Mærkeligt nok aktiveres der for det meste ikke nogen programmer for hævn. I stedet har programmet for voldshandling følgende budskab: Du er ikke noget værd. Jeg kan behandle dig som en værdiløs ting. Jeg har lov til og bør ødelægge dig Det er først i det øjeblik, vi erkender og anerkender os selv gensidigt som mennesker, at vi bliver til medmennesker. Og det er først gennem dette, at vi oplever os selv som mennesker. Hvis man systematisk afslår mellemmenneskelig erkendelse og anerkendelse, er der tale om en umenneskelighed og en etisk forkastelig handling. 8. Unges miljøer og skolens chancer Nyere undersøgelser viser, at næsten over halvtreds procent af de unge i Tyskland har kroniske psykosomatiske sundhedsproblemer. Næsten 20% af eleverne i skolen viser et såkaldt ADS-syndrom (fx DAMP). Hos halvdelen af disse børn dvs. næsten 10% af det samlede antal børn er ADS kombineret med sygelig hyperaktivitet. Godt for medicinalindustrien. Dårligt for børnene! Empati er ikke medfødt. Hvis chancerne for at skabe relationer bliver forpasset efter fødslen og i barnets første år, kan dette hæmme det neurologiske spejlsystems udvikling og funktionsdygtighed. Det kun i spejlingerne med den voksne, at barnet gradvist kan erkende hvem det selv er. TV-forbruget i småbørnsalderen kan statistisk entydigt knyttes sammen med risikoen for en senere opmærksomheds- og hyperaktivitetsforstillrelse (ADHS) og mængden af det daglige forbrug bag billedskærme står i direkte og ligefrem proportionalt forhold til de unges voldelige adfærd. Hvilke konsekvenser fremkommer der af forskningen i spejlneuroner i forhold til skolen? Spejlnerveceller er det afgørende bindeled mellem iagttagelsen af en forløb på den ene side og den selvstændige udførelse af dette forløb på den anden side. Neurobiologisk set er det mellemmenneskelige forhold mellem den, der lærer, og den, der underviser, af afgørende betydning i forhold til at lære ud fra en model. Effektiv undervisning og indlæring i skolen er kun muligt inden for rammerne af en vellykket udvikling af forhodlet mellem lærer og elever. Lærere kan aldrig kun agere som formidlere af et stof. De er nødt til at træde frem som hele, autentiske personer. Så når det står skidt til med PISA-undersøgelserne, så er forklaringen måske først og fremmest, at der er nogle lærer-elev-relationer, der ikke er optimale. Hjernen oplagrer viden på den mest optimale måde, hvis den fremlægges sammen med livsnære, praktiske oplevelser med handlinger. Ud fra en neurobiologisk synsvinkel fortjener nyere pædagogiske tiltag især dem, der bruges i en handlingsorienteret undervisning fuld støtte og opmuntring. Til gengæld er det fuldkommen meningsløs at lade elever arbejde sig egenhændigt frem til et nyt teoretisk stof ved hjælp af en lærebog. Problemerne med elevernes sociale kompetence, mentale sundhed og adfærd der langt mere dramatiske end de mangler ved erhvervelsen af viden i skolen, som der klages så meget over. Forældre bør se, registrere og positivt genspejle deres børns bestræbelser på at lære. Det samme gælder lærerne i undervisningssituationen. Eleverne vil ses som individer! 9. Spejlneuroner i lægevidenskaben og psykoterapien den 16. februar 2011 Søren Moldrup 8

9 Lægens indre holdninger udløser en resonans hos patienten og omvendt udløser patientens indre holdninger en resonans hos lægen. Alle læger har indre forestillinger om forventede forløb. Uanset, hvilken indstilling lægen har, så vil han/hun ikke kunne skjule den. Disse signaler modtager patienten intuitivt. Selv om det hverken er tilsigtet fra lægens eller patientens side, overdrages forestillingerne fra den ene til den anden side. Til trods for, at spejlingsfænomener er en af de faktorer, der påvirker enhver helbredelsesproces allerstærkest, så bliver der stort set eller slet ikke taget hensyn til dem i medicinstudiet. Inden for psykoterapien er den følelsesmæssige resonans en vigtig genstand for behandlingen. Men på den anden side, spiller resonansen også en rolle som behandlingsmetode. Spejling og resonans er ikke kun en del af den terapeutiske metode inden for psykoterapien. Set fra patientens synsvinkel er problemer med at håndtere følelser en af de hyppigste grund til at gå i terapi. Ud over den egentlige psykoterapi findes der andre seriøse metoder, hvor spejlings- og resonansfænomener spiller en terapeutisk rolle. Ved koncentrativ bevægelsesterapi (KBT) handler det om at registrere kropsfølelser. Det er ikke alt, hvad der spejler, der bare er godtog uskadeligt. Tværtimod. Spejlingsfænomener, der udvikler sig i en terapi, er som laserlys. De kan forøve skade. Opstillinger og familieopstillinger er en meget effektiv metode, men der kan også optræde massive følelsesmæssige reaktioner som følge heraf. Hypnose er en metode, hvor der især via stemmen og vejrtrækningen skabes en intensiv resonans mellem terapeut og patient. Da hypnosen mindsker patientens evne til at afgrænse sig, dvs. registreringsgrænsen mellem selv og ikke-selv, kan der opstå alvorlige bivirkninger. 10. Relationer i hverdagen og livsform: Hvad kan man lære af spejlcellerne? Hvad betyder det for et menneske, at det med sit biologiske system har en mulighed for at reagere på andre mennesker med en række neurobiologiske resonanser? Det betyder, at vi råder over en genial direkte mulighed for at få umiddelbar oplysning om vore medmenneskers indre tilstand, om deres hensigter, fornemmelser og følelser. Det, som spejlneuronernes system producerer, er en spontan og intuitiv forståelse uden overvejelser. At kunne vurdere situationer intuitivt udelukker ikke, at man også underkaster dem en tankemæssig analyse. Faktisk får vi en optimal orientering, hvis vi kombinerer begge metoder, for de har hver deres svagheder. Manglende indfølingsevne er en af de vigtigste årsager til inkompetent ledelse. Ineffektive arbejdsgruppers største problem bunder som regel i dette, og den manglende empati ligger ofte både på leder- og medarbejderside. I de fleste menneskers hverdag kan det være en udfordring at skabe en balance mellem på den ene side at forstå og gå ind på udefra kommende stimuli og på den anden side at bevare ens egen identitet. Ønsket om at synes om det, andre synes om, har sin årsag i det neurobiologiske urbehov for spejling, for resonans og for et tilholdssted inden for den beskyttende, sociale identitet. Meninger og stemninger, som nogen synes at alle burde dele, breder sig derfor som en infektionssygdom. den 16. februar 2011 Søren Moldrup 9

10 Resonansfænomener, der er blevet udløst i store menneskegrupper, kan udvikle et højt destruktivt potentiale. Det viste sig fx inden for Nationalsocialismen. Det har betydning rent etisk, da det er lige så vigtigt at kunne modstå resonansfænomener, som det er at kunne indgå i en resonans. Og man kan kun modstå resonansfænomener, hvis man har lært det. Hvad har skønheden med spejlneuroner at gøre? Spejlneuroner er det neurobiologiske forbindelsesled mellem det, vi ser, og det, vi selv føler. Og vi burde gøre os mere aktive anstrengelser for at se mere, opleve mere og gøre mere af det, vi personligt opfatter som dejligt og smukt. 11. Gener, hjerne og spørgsmålet om den frie vilje Levende systemer er underkastet fysikkens og kemiens love. Men deres egen adfærd følger imidlertid ikke fysiske og kemiske regler. Levende væsener retter deres adfærd efter signaler, som de noterer sig med registreringsorganer. Menneskets biologiske selvorganiserings-hovedkontor er hjernen. Adfærdsændring betyder, at levende væsener også samtidig forandrer sig biologisk. Når vi iagttager eller oplever andre menneskers gøren og laden, bliver der stimuleret forestillinger og tanker i os i forbindelse med dette. Det terræn, der råder over den frie vilje ser sådan her ud: Det kan ikke opfinde personen selv og verden på ny, men er i først omgang bundet til helheden af de programmer for handlinger og kropsfølelser og emotionelle følelser, der er oplagret i personens egen hjerne. Valgmuligheder består ikke kun i at tillade eller bremse et handlings- eller følelsesprogram i en given situation. Det giver i høj grad også den livserfaring, at der for det meste eksisterer flere reaktionsprogrammer, som man kan og skal vælge imellem. Det, der danner rammen for den enkelte beslutning, er for det første det spektrum af handlingsprogrammer, der står til rådighed for individet, og som det har kunnet oplager i livets løb. Og for det andet må der så tages hensyn til de indre og ydre aspekter. Den såkaldte frie vilje er intet andet end det, der er blevet besluttet af individet på basis af denne situation. 12. Spejling som evolutionens ledende tanke Hjernen kortlægger verden som en samling af handlings- og interaktionsmuligheder, man kan vælge imellem. Verden er, hvad vi gør med den, og hvordan vi kan interagere med den. Til registrering og den indre afbildning af andre mennesker bruger hjernen de samme programmer, som den modellerer et billede af sig selv med. Iagttagelsen af en andens handlen aktiverer i samme øjeblik delvist de samme netværk i iagttagerens hjerne, som ville træde i aktion, hvis iagttageren selv havde fuldført den handling, som den iagttagede fuldfører. De indsigter, vi får gennem udforskningen af spejlneuronerne, rækker ud over neurobiologien og lægevidenskaben. Det gælder fx den erkendelse, at samtlige mentale operationer i sidste instans beror på erfaringer, vi gør som handlende fysiske væsener. De modeller af verden, som vores hjerne laver udkast til, består af programmer, der beskriver biologiske aktørers handlinger, interaktioner og følelser. den 16. februar 2011 Søren Moldrup 10

11 Intuitive forståelsesprocesser og erfaringer, der kan afledes af dem, er ikke henvist til sproget. Men sproget er umiddelbart det eneste medium, som vi eksplicit kan beskrive disse processer med. Spejlneuronernes system har formentlig en særlig vigtgi funktionfor menneskenes udvikling og kultur som mulig opbevaring og videregivelse af et lager af viden. Spejlsystemerneer en form for hukommelse for menneskeheden. Takket være spejlneuronernes system kan viden videregives fra én generation til en anden via resonans og at lære ud fra en model. Spejling og resonans giver ikke alene mulighed for sociale bindinger, men også for intuitiv adfærd, der er afstemt efter hinanden inden for arten, som kan give socialt sammenhold og sikre den enkeltes overlevelse. Men resonans kunne være mere end et overlevelsesprincip. Det er et grundlæggende biologisk behov at finde resonans og se, at et betyder noget. Spejlingsfænomener har muligvis samme rang inden for evolutionen som principperne om survival of the fittest Bestræbelsenpå omsorg, spejling og resonans gennemstrømmer hele biologien. Neurologiske resonansfænomener, som gør det muligt for et individ uvilkårligt at simulere et andet individs indre tilstand gennem registrering af ham eller hende, er af største biologiske betydning. De er grundlaget for, at individerne inden for en art kan forstå hinanden, erkender, at de hører sammen og er i stand til at afstemme deres adfærd intuitivt efter hinanden på mangfoldige måder. Set i forhold til, hvor mangfoldige spelingsfænomenerne er, kunne man betegne spejling og resonans som en tyngdelov for levende systemer. Survival of the fittest er muligvis ikke evolutionens eneste ledeprincip, men kunne suppleres af et andet, selvstændigt, biologisk centralt motiv: Afsøgningen af omsorg, spejling og afstemmelse mellem biologiske systemer. I det mindste for menneskene gælder det, at livets hemmelighed ikke består i, at vi for enhver pris overlever men i, at vi finder andre, der binder vore følelser og leveregler og kan gengælde dem spejlende. Spm den 16. februar 2011 Søren Moldrup 11

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Selvtillid og selvværd Personlig styrke

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt! Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk

Læs mere

Følelser og mentaliserende samspil

Følelser og mentaliserende samspil Følelser og mentaliserende samspil ISAAC konference 2014, cand. mag. i musikterapi og psykologi Hvad er mentaliserende samspil Udvikling af følelsesmæssige og sociale kompetencer Følelsesmæssig stimulation

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen.

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Sociale kompetencer: For at barnet udvikler sine sociale kompetencer, skal der være nogle basale forudsætninger tilstede, såsom tryghed, tillid og at barnet

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Ekstra - Til egen læsning

Ekstra - Til egen læsning Om Didaktik Kompetence Præsentationsteknik Kropssprog Litteratur Ekstra - Til egen læsning U N V E R S T Y C O L L E G E L L L E B Æ L T Didaktik * og 9 HV-spørgsmål i forhold til læring *) Læren om undervisningens

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Hvordan kommer jeg videre med mit liv og får livskvalitet ind i min hverdag

Hvordan kommer jeg videre med mit liv og får livskvalitet ind i min hverdag Hvordan kommer jeg videre med mit liv og får livskvalitet ind i min hverdag Lørdag den 29. november 2014 Bente Juul Neuropædagog PD psyk. Certf. Coach 04-12-2014 1 VISO- specialist Det drejer sig om: -

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

Førstehjælp til det skrantende parforhold

Førstehjælp til det skrantende parforhold Førstehjælp til det skrantende parforhold Af: Lone Knuhtsen Når forholdet er ved at gå i hårdknude er der måske hjælp at hente i en weekend med parterapi. Man kan f.eks. blive sendt på besøg i partnerens

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Indledning. 1. Hjernens natur

Indledning. 1. Hjernens natur Indledning 1. Hjernens natur Forholdet mellem arv og miljø Mennesker har et biologisk beredskab til at deltage i kulturen Arv er miljøpåvirkelig Sårbarhed og miljøpåvirkning Genernes betydning Den hierarkiske

Læs mere

Emotionel modtagelighedsanalyse

Emotionel modtagelighedsanalyse Emotionel modtagelighedsanalyse Denne analyse skal hjælpe dig til en erkendelse af din følelsesmæssige modtagelighed. Igennem dine egne svar, får du en indsigt i din modtagelighed for følelser - der er

Læs mere

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus 4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Gestaltmetodikken og stress

Gestaltmetodikken og stress Gestaltmetodikken og stress Samtaler med John Ewans Porting om Gestalt, af journalist Simon Bordal Hansen Stress er en kompleks tilstand, som kan udvikle sig til en regulær krise. Og derfor kan det godt

Læs mere

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te IMMUNFORSVARET Immunforsvaret er

Læs mere

Overholde aftaler og følge fælles regler Holde orden på egne ting og være medansvarlig for at holde orden i klassen

Overholde aftaler og følge fælles regler Holde orden på egne ting og være medansvarlig for at holde orden i klassen Trinmål elevens alsidige udvikling Ansvarlighed. Ansvar drejer sig om at vise respekt for egen og andres ejendom og arbejde, samt at kunne udføre opgaver. Man udvikler ansvarlighed ved at få medbestemmelse

Læs mere

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Præsentation Den røde tråd Kernen i mit arbejde Dynamiske samspilsprocesser Relationer Integritet procesbevidsthed og udvikling www.broeng.dk

Læs mere

Lederskab Modstand mod forandringer. LAB 4 - formål. Hvilke former for modstand oplever I?

Lederskab Modstand mod forandringer. LAB 4 - formål. Hvilke former for modstand oplever I? LAB 4 - formål At få forståelse for både den klassisk styrings tankegang til forandringsledelse (Kotter) og en mere dynamisk, procesorienteret og flertydig tilgang til at håndtere kaos, forandringer og

Læs mere

Omsorg for personer med demens

Omsorg for personer med demens Omsorg for personer med demens En revurdering af demens At gå fra: Person med DEMENS til PERSON med demens Tom Kitwood Psykolog og professor v. BradfordUniversity, England. At gå fra: Person med DEMENS

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Mentalisering og udvikling af evnen til at kende og regulere følelser. FADD Årsmøde 2010

Mentalisering og udvikling af evnen til at kende og regulere følelser. FADD Årsmøde 2010 Mentalisering og udvikling af evnen til at kende og regulere følelser FADD Årsmøde 2010 Mentalisering: Fokus på mentale tilstande hos en selv og hos andre, især i forbindelse med forklaring af adfærd Praksis

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

Børn med social-kognitive vanskeligheder

Børn med social-kognitive vanskeligheder Børn med social-kognitive vanskeligheder Hvordan håndterer vi dette i spejderarbejdet? 01-03-2013 LIMBIS / Mikala Lousdal Liemann 1 Model for diagnoserne ADHD 3-12 af 100 Aggressiv adfærd ASF 3-15 af 1000

Læs mere

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Samlet Evaluering af Modul 7 Hold feb. og aug. 2011 Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande.

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

N r. 3 4. Få det bedre med at gå til tandlæge

N r. 3 4. Få det bedre med at gå til tandlæge N r. 3 4 Få det bedre med at gå til tandlæge Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en folkelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk er

Læs mere

Temadag for kliniske undervisere

Temadag for kliniske undervisere Temadag for kliniske undervisere Navn: Hans Henrik Kleinert Uddannet: Psykoterapeut MPF Specialfysioterapeut Faktabox: Født 1953 Fysioterapeut 1977 Psykologistudie 1980-1985 Psykoterapeut 2000 Supervisor

Læs mere

10/10/10. Susanne Nemholt Organisk psykoterapeut og cand. mag i audiologopædi

10/10/10. Susanne Nemholt Organisk psykoterapeut og cand. mag i audiologopædi Susanne Nemholt Organisk psykoterapeut og cand. mag i audiologopædi Kort om den neurofysiologiske model Primære og sekundære tinnitusgener - sat i relation til konkrete fokuspunkter Opmærksomhedszoner

Læs mere

Coaching. - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger

Coaching. - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger Coaching - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger At coache er en færdighed som at cykle. Når først du har fået det lært, er det meget let og det vil kunne gøre det uden at tænke over det.

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE Biologisk forskel i nervesystemet. Har et mere følsomt nervesystem. Stimuli, indtryk

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n

Læs mere

Jeg har ønsket at skrive en lille letlæst bog om

Jeg har ønsket at skrive en lille letlæst bog om INDLEDNING Jeg har ønsket at skrive en lille letlæst bog om selvværd med håb om, at så mange som muligt kan få indblik i selvværdets grundlæggende betydning for vores velbefindende og for at give nogle

Læs mere

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab Udredning 0 Kommunikation og sprog Sproget og dermed også hørelsen er et af de vigtigste kommunikationsredskaber mellem mennesker. Sproget

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

neurosalg Hvordan tager du beslutninger når du skal sælge? Eller købe? Commercial Development ApS www.b-n-r.dk - www.jobvejen.dk Neurosalg - NJAM

neurosalg Hvordan tager du beslutninger når du skal sælge? Eller købe? Commercial Development ApS www.b-n-r.dk - www.jobvejen.dk Neurosalg - NJAM neurosalg Hvordan tager du beslutninger når du skal sælge? Eller købe? 1 Hvordan kan man få kunden til at købe noget? Når kunden ikke selv er herre over sine egne beslutninger? Når vi træffer beslutninger

Læs mere

SPEJLNEURONER AF PALLE VESTBERG OM AT ABE EFTER ABE

SPEJLNEURONER AF PALLE VESTBERG OM AT ABE EFTER ABE SPEJLNEURONER AF PALLE VESTBERG OM AT ABE EFTER ABE Visse aber reagerer neurologisk ens, uanset om de selv udfører en bestemt handling, eller om de ser andre gøre det. Kan opdagelsen af et sådant spejlsystem

Læs mere

Intensive Interaction

Intensive Interaction MiniGuide til Intensive Interaction Udvikling gennem glæde og nærvær En e-bog til forældre, fagfolk og andre, der gerne vil i gang med Intensive Interaction SAMARBEJDSPARTNER MED INTENSIVE INTERACTION

Læs mere

Motivational Interviewing. Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt

Motivational Interviewing. Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt Motivational Interviewing Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt Velkommen Program for modul 2 Kl. 09.00 09.45: Velkommen Øvelse fra jeres praksis Diskrepans Kl. 09.45

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Angst og angstbehandling

Angst og angstbehandling Angst og angstbehandling Psykiatrifonden 25. september 2013 Anders F. Løfting Psykolog Ambulatorium for angst og personlighedspsykiatri Team for angst- og tvangslidelser Dagsorden Jeg vil berøre tre overordnede

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Psyk-Info s Temaaften om Dialektisk Adfærdsterapi, v/

Psyk-Info s Temaaften om Dialektisk Adfærdsterapi, v/ Regionspsykiatrien Silkeborg Team for personlighedsforstyrrelser Fuglemosevej 1a 8620 Kjellerup Tlf. +45 8770 2200 www.regionmidtjylland.dk Psyk-Info s Temaaften om Dialektisk Adfærdsterapi, v/ Sanne Bay

Læs mere

særligt komplicerede psykosociale

særligt komplicerede psykosociale Evaluering Af Tine Heede og Anne Vibeke Boysen Schmidt Forældrene må inddrages, hvis terapien med psykosocialt belastede børn og unge skal føre til et godt resultat. To psykologer fra et behandlingscenter

Læs mere

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. Dag 1. kl. 16.30-18.00

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. Dag 1. kl. 16.30-18.00 INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD Dag 1. kl. 16.30-18.00 FOKUS OMRÅDER I OPLÆGGET Afklaring af vigtige begreber Teorien bag mentaliseringsbegrebet Udvikling af mentaliseringsevnen Mentaliseringssvigt

Læs mere

Eksempel 7B: Kasper 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER

Eksempel 7B: Kasper 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER ksempel 7B: Kasper ksemplet består af tre LA-beskrivelser, som bygger på hændelsesforløb, der finder sted inden for relativ afgrænset periode. Disse tre beskrivelser samt andre kilder danner grundlag for

Læs mere

Produktion: Underskoven www.underskoven.dk

Produktion: Underskoven www.underskoven.dk DU & JEG Andre bøger af Stig Dankert Hjort: Krishnamurtis psykologi en indføring. Borgens Forlag, 1983. HYPNOSE historie, teknik, anvendelse en indføring. Gyldendal, 1989. Sigurd Næsgaard det naturlige

Læs mere

Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er mere fintfølende og

Læs mere

Træneren som kommunikator og konfliktløser

Træneren som kommunikator og konfliktløser Træneren som kommunikator og konfliktløser En praktisk håndbog til dig, der fungerer som leder og rollemodel i Silkeborg IF. Udarbejdet af Eddie Kragelund Børnekonsulent Silkeborg IF Med det formål, at

Læs mere

Heste hjælper os på vej

Heste hjælper os på vej Heste hjælper os på vej Hesteassisteret personlig udvikling er ikke nødvendigvis ridning. Det er lige så meget omgangen med heste. Der er således ikke fokus på traditionel rideundervisning. Hesten indgår

Læs mere

Symptomer manglende fysisk funktionalitet hos et barn.

Symptomer manglende fysisk funktionalitet hos et barn. Osteopati ved indlæringsvanskeligheder. Om indlæringsvanskeligheder. Indlæringsvanskeligheder kan hindre et barn i at udvikles optimalt. På trods af at alle børn er selvstændige individer med hver sine

Læs mere

også med titlen coach. Coaching har gennem de senere år vundet tiltagende udbredelse

også med titlen coach. Coaching har gennem de senere år vundet tiltagende udbredelse COACHING, PSYKOTERAPI OG ETIK FÆLLES ELEMENTER OG FORSKELLE Af JESPER SLOTH Fotos LIANNE ERVOLDER, MPF Ligesom enhver ustraffet kan kalde sig psykoterapeut (vel at mærke uden MPF!), således også med titlen

Læs mere

VISS.dk Videnscenter Skanderborg, Sølund Dyrehaven 10, Pavillon 3 8660 Skanderborg viss@skanderborg.dk telefon: 87948030

VISS.dk Videnscenter Skanderborg, Sølund Dyrehaven 10, Pavillon 3 8660 Skanderborg viss@skanderborg.dk telefon: 87948030 Kernen og masken på arbejdspladsen Hvor der er mennesker, er der følelser og stemninger - en atmosfære der afspejler, hvordan vi har det med hinanden. Atmosfæren kan være positiv, engageret, harmonisk

Læs mere

Kommunikation. Det er ikke nemt men enkelt

Kommunikation. Det er ikke nemt men enkelt Kommunikation Det er ikke nemt men enkelt Hverdagsbevidsthhed Vi er som mennesker nød til: Redigere og sortere det forstyrrende væk i vores hverdags oplevelser, for at skabe mening, ro, undgå kaos og angst.

Læs mere

Konsulentfirmaet Holler

Konsulentfirmaet Holler Om forudsætninger for kreativitet set i forhold til børn og unges udvikling At være kreativ er at skabe (sig noget). Ordet kreativ er afledt at det latinske ord for at skabe. Alle børn og unge er skabende

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Eksamensangst 2014. 1.Education: Hvad er angst? 2. Den kognitive diamant

Eksamensangst 2014. 1.Education: Hvad er angst? 2. Den kognitive diamant Eksamensangst 2014 1.Education: Hvad er angst? 2. Den kognitive diamant Ressourceøvelse Hvad var du god til som barn? I børnehaven? I skolen? I frikvarteret? På sportspladsen?... Noter ned & hold fast.

Læs mere

Nydelse og afhængighed i hjernen

Nydelse og afhængighed i hjernen ALKOHOL OG HJERNEN Nydelse og afhængighed i hjernen - AF KRISTINE THOMSEN OG MORTEN L. KRINGELBACH Nydelse er helt grundlæggende for vores liv og ligger bag en stor del af vores handlinger og tanker ja,

Læs mere

Sorg- og kriseplan. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern

Sorg- og kriseplan. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern Sorg- og kriseplan Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern December 2012 1 Indhold Sammensætning og opgaver for ressourcegruppe:...

Læs mere

Den Sproglige Udvikling

Den Sproglige Udvikling Den Sproglige Udvikling Tilegnelsen af tale og sprog er komplekse færdigheder og alligevel forstår babyer ord og hele sætninger, længe før de kan tale. Hvad det ekstraordinære er, er at babyer op til en

Læs mere

Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er

Læs mere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Beskæftigelsesfaggruppen i Dansk Socialrådgiverforening Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Erhvervspsykolog Michael R. Danielsen Program Sygdomsforståelse Hvad indebærer

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Få styr på stressen! Workshop nr. 5 v. Hans Kastbjerg og Line Skovbjerg - Langagerskolen

Få styr på stressen! Workshop nr. 5 v. Hans Kastbjerg og Line Skovbjerg - Langagerskolen Få styr på stressen! Workshop nr. 5 v. Hans Kastbjerg og Line Skovbjerg - Langagerskolen Præsenta@on af os selv Hvordan tænker vi overordnet om stress Vi begynder hos os selv Hvad er stress? Hvor ser vi

Læs mere

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Børn og brud i hjemmet

Børn og brud i hjemmet Børn og brud i hjemmet af Psykoterapeut Steen Palmqvist, Asssentoft Brud og deres konsekvenser Når sætningen brudte hjem står I linjen, får det sikkert de fleste til at tænke på skilsmisse, hvor bruddet

Læs mere

Mindfulness. Temadag for sundhedspersonale. V/ Silke Rowlin. www.center for mindfulness.dk. Tlf. 21 12 12 29

Mindfulness. Temadag for sundhedspersonale. V/ Silke Rowlin. www.center for mindfulness.dk. Tlf. 21 12 12 29 Mindfulness Temadag for sundhedspersonale V/ Silke Rowlin www.center for mindfulness.dk Tlf. 21 12 12 29 Dagens program: Hvad er Mindfulness Meditation? Mindfulness stressreduktion for sundhedspersonale

Læs mere

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering.

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering. Socialisering - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt Skrevet af Eksamineret Hundeadfærdsinstruktør & -specialist Ane Weinkouff WEINKOUFF HUNDEADFÆRDSCENTER Hunden har et medført socialt behov Socialisering

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber

Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber Budskaberne: - Du skal videre med livet nu! - Jo værre du har det des mere vigtigt

Læs mere

Må jeg få din opmærksomhed?

Må jeg få din opmærksomhed? Gravene 1, 1. sal, 8800 Viborg Tlf. 8660 1171 www.psykologcentret.dk Må jeg få din opmærksomhed? Opmærksomhed kan i vores moderne tidsalder betragtes som en knap ressource 3 4 Et utal af mennesker, situationer,

Læs mere

Ensomhed, der dræber

Ensomhed, der dræber Ensomhed, der dræber Elene Fleischer,Ph.d Mail: fleischer@elene.dk www.nefos.dk og www.laeger.dk www.ensomhed.info og efterladteforskning.dk www.selvmordsforebyggelse.info www.elene.dk ensomhed Den udstødte

Læs mere

Børn med sociale indlæringsvanskeligheder.

Børn med sociale indlæringsvanskeligheder. Børn med sociale indlæringsvanskeligheder. 1 Der tales i disse år meget om børns sociale kompetence og om de børn, der mangler færdigheder på dette område. I skoler og institutioner er der meget opmærksomhed

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

LEKTIONER og ARTIKLER

LEKTIONER og ARTIKLER LEKTIONER og ARTIKLER - Baseret på bogen Menneskehedens Udviklingscyklus Jes Dietrich www.menneskeogudvikling.dk Om Bogen Menneskehedens Udviklingscyklus, 377 sider, Illustreret ISBN 978-87-994675-1-8

Læs mere

MIND THE COMPANY Udviklingskonsulent Lisbeth Brix Bøggild Mobil 21 67 85 11

MIND THE COMPANY Udviklingskonsulent Lisbeth Brix Bøggild Mobil 21 67 85 11 MIND THE COMPANY Udviklingskonsulent Lisbeth Brix Bøggild Mobil 21 67 85 11 Velkommen En appetizer på mindfulness Ikke at smage på et enkelt måltid er ingen katastrofe.. Men det er det til gengæld, hvis

Læs mere

KROPSTERAPI. I KKUC s traumebehandling

KROPSTERAPI. I KKUC s traumebehandling 8 si brochure kropsterapiny:layout 1 19/09/13 13.27 Page 2 KROPSTERAPI I KKUC s traumebehandling Helhed og forskellighed KKUC s traumebehandling tager udgangspunkt i det hele menneske. At mennesket er

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

The Riverside Situational Q sort (3.15); Danish

The Riverside Situational Q sort (3.15); Danish The Riverside Situational Q sort (3.15); Danish 1. Situationen er potentielt behagelig. 2. Situationen er kompleks. 3. En opgave som skal udføres. 4. Nogen prøver at imponere P. 5. Nogen prøver at overbevise

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN 2008 November, December, Januar Februar Marts, April Kultur, Motorik Sprog Maj, Juni, Juli August, September, Oktober Natur og naturfænomener Personlige og sociale Kompetencer.

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

haft en traumatisk barndom og ungdom.

haft en traumatisk barndom og ungdom. 8 si brochureny:layout 1 06/03/14 14.43 Page 2 Helhedsorienteret misbrugsbehandling for psykisk og socialt udsatte mennesker Traumeterapi i KKUC er et ambulant psykodynamisk behandlingstilbud til voksne

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere