Uddannelsesordning for Social- og sundhedshjælper

Transkript

1 Uddannelsesordning for Social- og sundhedshjælper ved Social- og Sundhedsskolen Gældende fra 21. august 2004 Fællesbestyrelsen for Social- og Sundhedsskolen i Vejle Amt 1

2 2

3 Forord... 4 Indledning... 5 Formål... 5 Principper for tilrettelæggelse af skoleundervisningen og praktikuddannelserne, herunder sammentænkningen af de personlige og faglige kompetencer... 6 Principper for tilrettelæggelse af skoleundervisningen og praktikuddannelserne... 6 Sammentænkningen af de personlige og faglige kompetencer... 7 Principper for, hvordan der i uddannelsens tilrettelæggelse tages hensyn til elevernes forskellige forudsætninger og individuelle måder at lære på Fordeling af skole- og praktikperioder Principper for fag- og timefordeling Angivelse af temaperioder Mål for områdefag og grundfag med eventuel uddybelse Sundhedsfag Social- og samfundsfag Pædagogik med psykologi Aktivitets- og praktisk fag Grundfagene Principper for udbud af valgfag Retningslinier for anvendelse af elevens personlige uddannelsesplan og uddannelsesbog Uddannelsesbogen Uddannelsesplanen Principper for inddragelse af IT i undervisningen Vejledende mål for de enkelte praktikperioder Vejledende mål Praktikuddannelsens tilrettelæggelse, herunder skolens opgave med at tage initiativ til at etablere og vedligeholde samarbejdet mellem skolen og praktikstederne Praktikuddannelsens tilrettelæggelse Skolens opgave med at tage initiativ til at etablere og vedligeholde samarbejde mellem skolen og praktikstederne Oversigt over bedømmelser i uddannelsen og retningslinier for de enkelte prøver, standpunktsbedømmelser, herunder regler for prøve i forbindelse med sygdom og omprøve Oversigt over bedømmelser i uddannelsen og retningslinier for de enkelte prøver og standpunktsbedømmelser Regler for prøver i forbindelse med sygdom Mulighed for vejledning samt specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand Specialpædagogisk bistand Regler for fravær og orlov Fravær Orlov Retningslinier for elevens fritagelse for dele af uddannelsen og vejledning i forbindelse hermed Retningslinier for elevens fritagelse for dele af uddannelsen Procedure for afgivelse og behandling af klager Bilag 1 Årsplan Bilag 2 Hvordan de enkelte prøver og standpunktsbedømmelser er placeret i udannelsen

4 Forord Uddannelsesordningerne for social- og sundhedsuddannelserne i Vejle Amt er udarbejdet ud fra Lovbekendtgørelse nr 823 af 15. juli 2004 om de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser samt Bekendtgørelse nr. 849 om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser af 11. august 2004 og Bekendtgørelse nr. 298 af 28. april 2004 om vejledning om gennemførelse af uddannelser på Undervisningsministeriets område. Bilagene træder dog først i kraft 1. januar Der er skrevet det aktuelle bekendtgørelse nr. ud for hvert afsnit, hvor der henvises til bekendtgørelserne. Uddannelsesordningen som danner grundlag for justeringer var lavet i samarbejde med uddannelsernes involverede parter. Hvordan læser du denne ordning: Uddannelsesordningen er struktureret i 2 kolonner. Den første kolonne indeholder lov og bekendtgørelse for uddannelserne. Den anden kolonne er skolens beskrivelse. Hvor der ikke er bemærkninger følges bekendtgørelsens ordlyd. Kommentarer og detailplanlægning vil fremgå som fodnote eller bilag. Uddannelsens indhold følger i art og rækkefølge bekendtgørelsens kapitel 13, 54, der beskriver krav til indhold i uddannelsesordningerne. Uddannelsesordningen træder i kraft pr. 21/ Uddannelsesrådet for social- og sundhedsuddannelserne medvirkede i arbejdsprocessen via en styregruppe, hvor deltagerne var medlemmer af Uddannelsesrådet. Styregruppens opgaver var bl.a. at være sparringspartner for de enkelte projektgrupper samt medvirke til information/debat i de enkelte medlemmers repræsentative praksisfelt. Baggrunden for denne arbejdsproces var, at skole og praksis ønskede at gøre en fælles indsat med henblik på udvikling af fællesforståelse af uddannelsesreformen og de deraf følgende konsekvenser Justeringen er foretaget af social- og sundhedsskolen og arbejdsgruppe med deltagelse fra praksis. Uddannelsesordningen drøftet i uddannelsesrådet. 4

5 Formål L. 1. De grundlæggende social- og sundhedsuddannelser skal give de færdiguddannede kompetence til beskæftigelse inden for bistands-, plejeog omsorgsområdet samt inden for det pædagogiske område. Uddannelserne skal endvidere give eleverne mulighed for at erhverve almene uddannelseskvalifikationer som grundlag for videreuddannelse samt bidrage til at udvikle elevernes interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund. Stk. 2. Uddannelsessystemet består af uddannelsen til social- og sundhedshjælper med overbygningsuddannelsen til social- og sundhedsassistent samt af den pædagogiske grunduddannelse, der indgår i et trinvist opbygget uddannelsessystem, og tilrettelægges i overensstemmelse med de social-, sundheds- og personalepolitiske mål, henholdsvis de pædagogiske mål inden for uddannelsernes beskæftigelsesområder og områdernes kvalifikationsbehov. Indledning Social- og Sundhedsuddannelserne er et trinvist opbygget uddannelsessystem, med et grundforløb, en social- og sundhedshjælperuddannelse og en overbygning til social- og sundhedsassistentuddannelsen. Der er således en sammenhæng i mellem de 3 uddannelsesforløb, der hver især forbereder til det næste trin. Uddannelserne i såvel teori som praksis bygger på et læringssyn, der er det samme for alle trin og afspejles i såvel grundforløbet som social- og sundhedshjælperuddannelsen og social- og sundhedsassistentuddannelsen. Gennemgående elementer er: Et læringsmiljø, hvor læringsrummet er præget af en kultur, hvor tillid, tolerance, nysgerrighed og klarhed er væsentlige. Læringen foregår i et ansvarligt fællesskab med andre. Undervisningsmiljøet giver plads til individuelle muligheder, men i sociale rammer, der rummer vidensdeling og åbenhed i læring. Eleven er aktiv og medansvarlig i sin egen uddannelse og arbejder i denne læreproces med refleksion over egen læringsstil, og forholder sig til stadighed til processen og indholdet heri. Eleverne indgår i skiftende samarbejdsrelationer. 5

6 Principper for tilrettelæggelse af skoleundervisningen og praktikuddannelserne, herunder sammentænkningen af de personlige og faglige kompetencer Bek Stk. 3. Der skal i tilrettelæggelsen og gennemførelsen af såvel skoleundervisningen som praktikuddannelsen ske en sammentænkning af de faglige og de personlige kompetencer, jf. stk. 1, og der skal tages udstrakt hensyn til elevernes individuelle forudsætninger for at tilegne sig uddannelsernes indhold og elevernes individuelle måder at tilegne sig faglige og personlige kompetencer på.. Principper for tilrettelæggelse af skoleundervisningen og praktikuddannelserne Læreprocessen tilrettelægges ud fra en helhedsopfattelse af mennesket. Læreprocessen tilrettelægges ud fra undervisnings- og arbejdsformer, der tager udgangspunkt i : at bygge på den enkelte elevs tidligere viden, færdigheder, holdninger og mestring, at arbejde mod, at eleven når uddannelsesmål og samtidig udvikler sin fagidentitet, at skabe nærhed og lighed mellem læringssituation og erhvervssituation, f.eks. ved hjælp af det eksemplariske princip, at eleven aktivt arbejder med lærestof og aktiv kundskabssøgning, at eleven arbejder med refleksion over egen læringsstil og forholder sig til processen og indholdet heri, at eleven igennem et samarbejde med læreren, praktikvejlederen støttes med individuel vejledning i processen med den personlige uddannelsesplan og uddannelsesbog, at imødekomme eleven med undervisningstilbud, der giver eleven mulighed for at nå målene af forskellige veje. 6

7 Sammentænkningen af de personlige og faglige kompetencer Bek Uddannelserne skal udvikle personlige kompetencer. Stk. 2. Personlig kompetence omfatter social kompetence samt lærings- og udviklingskompetence. Stk. 3. Personlig kompetence har til formål at bidrage til udviklingen af elevens erhvervsfaglige kompetence samt udvikle faglig funderet selvtillid og selvværd. Bek Formålet med udvikling af social kompetence er, at eleven gennem uddannelsen 1. udvikler initiativ, selvstændighed, ansvarlighed og empati, som sætter eleven i stand til på en etisk og respektfuld måde at møde andre mennesker og blive i stand til at se sig selv og egen andel i udviklingen af mellemmenneskelige relationer, 2. udvikler evne til at yde omsorg for sig selv og andre på en nærværende og professionel måde, 3. opnår bevidsthed om egne fysiske, psykiske, sociale og kulturelle ressourcer, samt udvikler og anvender disse positivt i relationen til andre mennesker og i udførelsen af arbejdet, 4. udvikler forståelse af kommunikationens betydning for at forstå, indgå i og udvikle en professionel praksis, og 5. erkender værdien af samarbejde og udvikler evnen til selv at indgå aktivt i samarbejdsrelationer og opgaveløsning. I uddannelserne arbejdes med et kompetencebegreb, der indeholder følgende elementer det, eleven ved (viden), det, eleven kan (færdigheder), det, eleven vil (holdninger), det, eleven gør (mestring). Mestring ses, som en integreret proces mellem viden, færdigheder og holdninger, og hvorledes disse elementer omsættes til praktisk handling. Læring finder sted både gennem øvelse og mestring. Læringsprocessen udfoldes i et socialt samspil, som er med til at forme og udvikle elevens identitet og faglige handlingsberedskab. Gennem arbejdet med en konkret opgave på skolen, tilegner eleven sig personlige og sociale kompetencer, som forudsætninger for senere at kunne indgå i et arbejdsfællesskab. Når eleven indgår i et skiftende sæt relationer gennem løsning af opgaver sammen med andre personer med forskellige erfaringer og værdisæt, kan hun/han reflektere, overføre de erhvervede kompetencer til andre typer opgaver, og således påtage sig stadig større ansvar. Det skal understreges, at de personlige og faglige kompetencer skal indtænkes i samtlige mål for uddannelserne. 7

8 Stk. 2. Social kompetence opnås i uddannelsen ved, at eleven 1. opnår forståelse af betydningen af at udvikle, og aktivt efterleve, fælles mål og værdier på arbejdspladsen, 2. erfarer værdien af at indgå aktivt i et samarbejde med andre og kritisk reflektere over og vurdere egen og andres indsats i en arbejdsproces og give udtryk for egne opfattelser og synspunkter, 3. selvstændigt og i samarbejde med andre udvikler evne til at kunne tage initiativ, være igangsættende og ansvarligt følge op på fælles opgaver, 4. udvikler evne til at kunne anvende sin viden om, hvad personlig integritet og værdighed betyder i samarbejdet med andre mennesker, 5. udvikler evnen til, i enhver arbejdsproces, at kunne tage medansvar for den faglige, personlige og sociale del af processen, og 6. opnår forståelse af egen kulturel baggrund for at kunne etablere et respektfuldt samarbejde med andre under hensyntagen til sociale og kulturelle forskelle. Bek Formålet med udvikling af lærings- og udviklingskompetence er, at eleven gennem uddannelsen 1. udvikler indsigt i læreprocessen og egne lærings- og motivationsmæssige styrker og udviklingspotentialer, 2. skærper sin nysgerrighed og dermed lyst til kontinuerligt at lære og til at indgå i forandringsprocesser, 3. udvikler færdigheder i at være aktivt søgende, spørgende og kritisk, samt til at kunne handle hensigtsmæssigt i uforudsete situationer, 4. udvikler sin kreativitet og sin åbenhed over for forandringer samt et beredskab til at håndtere og agere i en social og kulturel mangfoldighed, og 5. udvikler sin evne til at anvende evaluering og selvevaluering som et redskab i egen lærings- og udviklingsproces. Lovens / bekendtgørelsens tekst følges. Lovens / bekendtgørelsens tekst følges. 8

9 Stk. 2. Lærings- og udviklingskompetence opnås i uddannelsen ved, at eleven 1. tilegner sig indsigt i egen måde at lære på for at kunne tage medansvar for tilrettelæggelsen af egne og andres læreprocesser, 2. opnår indsigt i egne og andres reaktionsmønstre, styrker og udviklingspotentialer og bliver i stand til konstruktivt at anvende den i egen læreproces og i forhold til arbejdsopgaver, 3. udvikler motivation for at lære og erkender nødvendigheden af en livslang udvikling af faglige og personlige kompetencer, 4. bliver i stand til at reflektere over egne og andres handlinger og ud fra et etisk og fagligt begrundet standpunkt at medvirke til at forbedre praksis, 5. udvikler evnen til at håndtere fysiske, psykiske, sociale og kulturelle forandringer i omgivelserne, og 6. udvikler sin evne til at kunne vurdere og vælge redskaber til evaluering af egen og andres læreproces. Lovens / bekendtgørelsens tekst følges. 9

10 Principper for, hvordan der i uddannelsens tilrettelæggelse tages hensyn til elevernes forskellige forudsætninger og individuelle måder at lære på. Bek Stk. 3. Der skal i tilrettelæggelsen og gennemførelsen af såvel skoleundervisningen som praktikuddannelsen ske en sammentænkning af de faglige og de personlige kompetencer, jf. stk. 1, og der skal tages udstrakt hensyn til elevernes individuelle forudsætninger for at tilegne sig uddannelsernes indhold og elevernes individuelle måder at tilegne sig faglige og personlige kompetencer på. Principper for, hvordan der i uddannelsens tilrettelæggelse tages hensyn til elevernes forskellige forudsætninger og individuelle måder at lære på. Dette sikres ved: at der lægges stor vægt på fleksibilitet, personlige kompetencer, evne og motivation for at lære, at der bruges forskellige læringsstrategier og metoder, at fokus rettes mod læring frem for mod undervisning, at der anvendes differentieret undervisning, at eleverne rustes til at indgå i medstyrende læreprocesser, at bevidste valg, planlægning af egen uddannelse og målrettet adfærd prioriteres højt. 10

11 Uddannelsens organisering, herunder fordeling af skole- og praktikperioder samt principper for fag- og timefordeling i skoleperioderne med angivelse af temaperioder. L. 4. Social- og sundhedshjælperuddannelsen varer efter grundforløbet 1 år og 2 måneder med 24 ugers skoleundervisning. Skolen kan for den enkelte elev afkorte eller forlænge skoleundervisningen med indtil 6 uger med tilsvarende regulering af uddannelsens samlede varighed. Skoleundervisningens gennemsnitlige varighed skal udgøre mindst 24 uger for skolens elever som helhed. Bek Uddannelsen til social- og sundhedshjælper har til formål, at eleven erhverver forudsætninger for selvstændigt og i samarbejde med andre at yde praktisk og personlig hjælp til daglig livsførelse, hjælpe til aktivering med henblik på at fastholde normal livsudfoldelse og selvstændigt at udføre omsorgsopgaver og elementære sygeplejeopgaver inden for social- og sundhedssektorens bistands-, pleje- og omsorgsområde. Stk. 2. Uddannelsen har til formål at kvalificere eleverne til selvstændigt at udføre brede, elementære bistands-, pleje- og omsorgsopgaver. Stk. 3. Uddannelsen har endvidere til formål at kvalificere eleverne til at fortsætte på social- og sundhedsassistentuddannelsen. Fordeling af skole- og praktikperioder Skolen følger lovens og bekendtgørelsens intentioner om en tilrettelæggelse af en vekseluddannelse således, at teori- og praktikuddannelsen for den enkelte elev udgør en helhed at uddannelsens enkelte dele understøtter helheden. Vekselvirkningen mellem teori- og praktikuddannelserne styrker elevens muligheder for at afprøve teori i praksis og reflektere over sine handlinger i praksis. Social- og sundhedshjælperuddannelsen er opbygget således 1 : Teori 1 10 uger Praktik 1 16 uger Teori 2 10 uger Praktik 2 16 uger Teori 3 4 uger Periodernes længde giver eleven mulighed for at arbejde med egne læringskompetencer samt mulighed for at opnå en bred og varieret erfaringsdannelse i arbejdet med borgeren i den primære sundhedstjeneste. 1 Der henvises til generel årsplan, bilag 1 11

12 Eleven vil møde borgere med såvel fysiske, psykiske som sociale problemstillinger. Eleven vil via praktikperioden få et bredt kendskab til de offentlige, frivillige og private tilbud indenfor primære sundhedstjeneste. I teoriperioden kan planlægges studiedage i praktikken. Uddannelsens sidste teoriperiode giver eleven mulighed for at afvikle den afsluttende opgave som projektarbejde. Bek Skoleundervisningen tilrettelægges fleksibelt, jf. social- og sundhedsuddannelseslovens 4, stk. 1, med udgangspunkt i elevens kvalifikationer, realkompetencer og læringsforudsætninger. Stk. 2. Skoleundervisningen omfatter følgende fag med de anførte normale niveauer og varigheder, jf. bilag 2 og 6 til bekendtgørelsen: 1) Områdefag: Sundhedsfag Social- og samfundsfag Pædagogik m. psykologi Aktivitets- og praktisk fag 2) Grundfag: Dansk, D niveau Naturfag, E niveau Engelsk, E niveau 3 uger 3 uger 3 uger 5 uger 4 uger 3 uger 2 uger 3) Valgfag: 1 uge Stk. 3. Eleven kan vælge grundfag på andre niveauer, jf. bilag 6 til bekendtgørelsen. I stedet for engelsk kan eleven vælge supplerende undervisning i grundfagene dansk og naturfag. 12 Principper for fag- og timefordeling Det enkelte fag ses i sin egenart og i en sammenhæng med øvrige fagområder. Teori-undervisningens indhold støtter op om den efterfølgende praktikperiode. De givne rammer i lov og bekendtgørelse vedr. fag og timer vægtes således, at disse støtter op om de tværfaglige temaers indhold og timeantal. Grundfag Grundfagene dansk, naturfag og engelsk indgår som en bestanddel af socialog sundhedsuddannelserne. Det er centrale almene fag, der bidrager til at udvikle elevens erhvervsfaglige kompetence. I hvert af fagene er beskrevet undervisningsmål, -indhold og prøve. Dansk på niveau G, F, E, D og C, Naturfag på niveau F, E, D og C. Engelsk på niveau G, F, E, og D. Grundfagene er almendannende. I deres indhold og form understøtter de elevens muligheder for at tilegne sig personlige og faglige kompetencer.

13 Stk. 4. Skolen vejleder eleverne i valg af grundfagsniveauer og valg af supplerende undervisning. I vejledningen indgår betydningen af at tage grundfag på uddannelsens normale niveauer med henblik på muligheden for fortsat uddannelse. Undervisningen i grundfagene tilrettelægges således, at den understøtter tilegnelsen af viden, færdigheder og holdninger i områdefagene. I undervisningen indgår tematiske forløb med udgangspunkt i sundhedsfaglige problemstillinger. Undervisningen kan tilrettelægges som et samspil mellem områdefag og grundfag, evt. som helt eller delvist integrerede forløb. Undervisningen i grundfagene understøtter elevens evne til at eksperimentere, kombinere og perspektivere i teori og praksis. Gennem grundfagene får eleven mulighed for at vedligeholde, styrke og udvikle studiekompetence i forhold til videre uddannelse. Bek Stk. 3. I tilrettelæggelsen af undervisningens fag og temaer integreres informationsteknologien, dels som redskab for den enkelte elevs læring, dels som kundskabsområde. IT indgår som viden og redskab i grundfagene. Inden for de givne mål og rammer tager undervisningen i grundfagene udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger. Eleven har mulighed for at vælge grundfag på et andet niveau, end det forudsatte inden for de rammer, der er angivet i bekendtgørelsen for uddannelsen. Valget foretages i starten af uddannelsesforløbet i samråd med en vejleder, og valget af niveau skal fremgå af elevens personlige uddannelsesplan. 13

14 Bek Stk. 2.. En del af skoleundervisningen organiseres i temaer, hvor fagene understøtter hinanden. Den tematiske undervisning tager udgangspunkt i praktiske situationer og problemstillinger fra elevens kommende arbejdsområde. Undervisningen organiseres, så den styrker elevernes forståelse af tværfaglige sammenhænge og helheder samt bidrager til udviklingen af personlige kompetencer. Den tematiske undervisning tilrettelægges således, at elevens fritagelse fra undervisningen i medfør af 56 kan imødekommes.. Angivelse af temaperioder Temaernes indhold og timer er sammensat ud fra de enkelte teori- og praktikafsnits mål. Hermed er helheden og fagets kerne synlige. Temaerne er gennemgående med en progression i forhold til uddannelsernes mål. Antal temaer øges i forhold til uddannelsernes niveau. I social- og sundhedshjælperuddannelsen sættes der fokus på følgende temaer: 14

15 Teori 1 Teori 2 Teori 3 I gang med uddannelse til social- og sundhedshjælper ca. 1 uge Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse ca. 1 uge I gang med uddannelse til social- og sundhedshjælper ca. 1 uge Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse ca. 1 uge Eksamen 4 uger Menneskets udvikling ca. 1 uge Omsorg og professionel omsorg ca. 1 uge Beslutningsprocesser ca. ½ uge Kommunikation og samspil ca. 1 uge Menneskets udvikling ca. 1 uge Omsorg og professionel omsorg ca. 1 uge Beslutningsprocesser ca. ½ uge Kommunikation og samspil ca. 1 uge Temaundervisningen tilrettelægges som et samspil mellem område-, grundog valgfag, eventuel som helt eller delvist integreret forløb. De enkelte temaer i læreprocessen angribes fra vinkler i relation til teori- og praktikmål. Derved dannes forskellige undertemaer. Dette giver mulighed for den enkelte elevs indflydelse på dannelse af undertemaer og valgmulighed. 15

16 Mål for områdefag og grundfag med eventuel uddybelse Bekendtgørelse nr. 849, bilag 2 Sundhedsfag Formålet med faget er, at eleven tilegner sig viden og færdigheder samt udvikler holdninger til selvstændigt at kunne udføre elementære sygeplejeopgaver inden for social- og sundhedssektorens områder med pleje, omsorg og praktisk hjælp. Målet er, at eleven 1) opnår kendskab til om sammenhængen mellem levevilkår, livsstil, sundhed og sygdom for at kunne tage medansvar for at arbejde sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende,, Områdefag De personlige kompetencer skal indgå som fundament i målene og læringen. De personlige kompetencer er derfor ikke beskrevet i forbindelse med hvert enkelt mål for teori og praktik. Der er udarbejdet mål for hvert enkelt teori- og praktikperiode. Bekendtgørelsens mål på sidens første kolonne er slutmål for uddannelsen. 2 Generelt er der i hovedtræk arbejdet med henholdsvis begynder-, rutine- og avanceret niveau i relation til såvel viden, færdigheder og holdninger. Teori 1 Teori 2 Teori 3 - opnår kendskab til om sammenhængen mellem levevilkår, livsstil, sundhed og sygdom for at kunne tage medansvar for at arbejde sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende, - Slutmål, se teksten - venstre side (lov og bekendtgørelse) 2 I enkelte slutmål fordres ikke avanceret niveau, hvorfor teori 2 mål kan være formuleret på samme måde som slut mål. 16

17 2) opnår viden om menneskets grundlæggende fysiske, psykiske og sociale behov for at være bevidst om betydningen af at igangsætte tiltag, der understøtter det enkelte menneskes livsudfoldelse og livskvalitet, 3) opnår kendskab til kroppens opbygning, funktion og viden om aldringsprocesser for at kunne observere forandringer samt planlægge, gennemføre og evaluere elementære sygeplejeopgaver, Teori 1 Teori 2 Teori 3 - opnår viden om menneskets grundlæggende fysiske, psykiske og sociale behov for at være bevidst om betydningen af at igangsætte tiltag, der understøtter det enkelte menneskes livsudfoldelse og livskvalitet, - opnår kendskab til menneskets grundlæggende fysiske, psykiske og sociale behov for at kunne forholde sig til betydningen af at igangsætte tiltag, der understøtter det enkelte menneskes livsudfoldelse, og af livskvalitet - Slutmål, se teksten - venstre side (lov og bekendtgørelse) Teori 1 Teori 2 Teori 3 - opnår viden om kroppens aldringsprocesser for at kunne observere forandringer samt planlægge, gennemføre og evaluere elementære sygeplejeopgaver - opnår kendskab til kroppens opbygning og funktion, herunder kendskab til kroppens aldringsprocesser for at kunne reagere på forandringer samt under vejledning - planlægge, gennemføre og evaluere elementære sygeplejeopgave - Slutmål Se teksten - venstre side (lov og bekendtgørelse) 17

18 4) opnår kendskab til de hyppigst forekommende symptomer på ændret sundhedstilstand, herunder mulige årsager for deres opståen for at kunne observere, vurdere, formidle og alternativt planlægge og udføre elementære sygeplejeopgaver hos borgeren, 5) opnår bevidsthed om betydningen af professionel omsorg i udøvelsen af arbejdet som social- og sundhedshjælper, og 6) opnår teoretisk viden og praktiske færdigheder på niveau svarende til Dansk Førstehjælpsråds»Grundkursus i førstehjælp«. Teori 1 Teori 2 Teori 3 - opnår kendskab til de hyppigst forekommende symptomer på ændret sundhedstilstand, herunder mulige årsager for deres opståen for at kunne under vejledning - observere, vurdere, formidle og alternativt planlægge og udføre elementære sygeplejeopgaver hos borgeren - opnår kendskab til de hyppigst forekommende symptomer på ændret sundhedstilstand, herunder mulige årsager for deres opståen for at kunne under vejledning - observere, vurdere, formidle og alternativt planlægge og udføre elementære sygeplejeopgaver hos borgeren - får kendskab til betydningen af professionel omsorg i udøvelsen af arbejdet som social- og sundhedshjælper, - Slutmål, se teksten - venstre side (lov og bekendtgørelse) Teori 1 Teori 2 Teori 3 - opnår bevidsthed om betydningen af professionel omsorg i udøvelsen af arbejdet - Slutmål, se teksten - venstre side (lov og bekendtgørelse) som social- og sundhedshjælper, og Teori 1 Teori 2 Teori 3 - opnår teoretisk viden og praktiske færdigheder på niveau svarende til Dansk Førstehjælpsråds»Grundkursus i førstehjælp«- Slutmål, se teksten - venstre side (lov og bekendtgørelse) 18

19 Social- og samfundsfag Formålet med faget er at eleven tilegner sig viden og færdigheder og udvikler holdninger for at kunne forholde sig til samfundsmæssige forhold der påvirker borgeren og social- og sundhedshjælperens arbejdsområde og for i sit arbejde som fagperson og myndighedsperson at kunne handle med respekt for den enkelte borgers baggrund, muligheder og ønsker. Målet er, at eleven 1) opnår viden om samfundets politiske, økonomiske og sociale struktur med vægt på social- og sundhedssektoren for at kunne forklare beslutningsprocesser, der er af betydning for den enkelte og samfundet, 2) opnår færdighed i at søge informationer om relevante love, regler, lokale og samfundsmæssige målsætninger for social- og sundhedssektoren, samt får kendskab til disse for at kunne forholde sig til, hvordan de påvirker social- og sundhedshjælperens arbejdsområde, Teori 1 Teori 2 Teori 3 opnår viden om samfundets politiske, økonomiske og sociale struktur med vægt på social- og sundhedssektoren for at kunne forklare beslutningsprocesser, der er af betydning for den enkelte og samfundet - opnår kendskab til samfundets politiske, økonomiske og sociale struktur med vægt på socialog sundhedssektoren for at kunne forholde sig til beslutningsprocesser, der er af betydning for den enkelte og samfundet, - Slutmål, se teksten - venstre side (lov og bekendtgørelse) Teori 1 Teori 2 Teori 3 - opnår færdighed i at søge informationer om relevante love, regler, lokale og samfundsmæssige målsætninger for social- og sundhedssektoren, samt får kendskab til disse for at kunne forholde sig til, hvordan de påvirker social- og sundhedshjælperens arbejdsområde, - opnår færdighed i at søge informationer om relevante love, regler, lokale og samfundsmæssige målsætninger for social- og sundhedssektoren, samt får kendskab til disse for at kunne forholde sig til, hvordan de påvirker socialog sundhedshjælperens arbejdsområde, - Slutmål, se teksten - venstre side (lov og bekendtgørelse) 19

20 3) opnår kendskab til betydningen af menneskets forskellige levevilkår, kulturelle baggrund, livsanskuelser og religion for at kunne forholde sig til den enkelte med respekt for vedkommendes baggrund, 4) opnår viden om det sociale netværks betydning for det enkelte menneskes livskvalitet for at kunne samarbejde med familien, 5) opnår viden om det fysiske og psykiske arbejdsmiljøs betydning og kan anvende denne viden i tilrettelæggelse og udførelse af bistands-, plejeog omsorgsopgaver, samt opnår kendskab til relevant arbejdsmiljølovgivning, Teori 1 Teori 2 Teori 3 - opnår kendskab til betydningen af menneskets forskellige levevilkår, kulturelle baggrund, livsanskuelser og religion for at kunne forholde sig til den enkelte med respekt for vedkommendes baggrund, Teori 1 Teori 2 Teori 3 - opnår kendskab til betydningen af menneskets forskellige levevilkår, kulturelle baggrund, livsanskuelser og religion for at kunne forholde sig til den enkelte med respekt for vedkommendes baggrund, - opnår kendskab til det sociale netværks betydning for det enkelte menneskes livskvalitet for at kunne samarbejde med familien, - Slutmål, se teksten - venstre side (lov og bekendtgørelse) - opnår viden om det sociale netværks betydning for det enkelte menneskes livskvalitet for at kunne samarbejde med familien, Teori 1 Teori 2 Teori 3 - opnår kendskab til det fysiske og psykiske arbejdsmiljøs betydning og kan anvende denne viden i tilrettelæggelse og udførelse af arbejdsopgaverne, samt opnår kendskab til relevant arbejdsmiljølovgivning, - opnår viden om det fysiske og psykiske arbejdsmiljøs betydning og kan anvende denne viden i tilrettelæggelse og udførelse af arbejdsopgaverne, samt opnår kendskab til relevant arbejdsmiljølovgivning, - Slutmål, se teksten - venstre side (lov og bekendtgørelse) - Slutmål, se teksten - venstre side (lov og bekendtgørelse) 20

21 6) tilegner sig viden om såvel kommunale som private servicetilbud og den enkeltes demokratiske rettigheder for at kunne vejlede den enkelte ud fra muligheder, ønsker og behov, 7) opnår færdighed i at benytte redskaber til elektronisk kommunikation og informationssøgning og udvikler evnen til at forholde sig kritisk til informationerne og deres kilder 8) opnår indsigt i ansvar og rettigheder som fagperson og myndighedsperson i forbindelse med udøvelse af arbejdet som socialog sundhedshjælper, herunder opnår viden om andre faggrupper og deres betydning for samarbejdet omkring borgeren. Teori 1 Teori 2 Teori 3 - tilegner sig viden om såvel kommunale som private servicetilbud og den enkeltes demokratiske rettigheder for at kunne vejlede den enkelte ud fra muligheder, ønsker og behov, - tilegner sig kendskab til såvel kommunale som private servicetilbud og den enkeltes demokratiske rettigheder for at kunne vejlede den enkelte ud fra muligheder, ønsker og behov, - opnår færdighed i at benytte redskaber til elektronisk kommunikation og informationssøgning og udvikler evnen til at forholde sig kritisk til informationerne og deres kilder, - Slutmål, se teksten - venstre side (lov og bekendtgørelse) Teori 1 Teori 2 Teori 3 - opnår færdighed i at benytte redskaber til elektronisk kommunikation og informationssøgning og udvikler evnen til at forholde sig kritisk til informationerne og deres kilder, Teori 1 Teori 2 Teori 3 - opnår kendskab til ansvar og rettigheder som fagperson og myndighedsperson i forbindelse med udøvelse af arbejdet som social- og sundhedshjælper, herunder opnår viden om andre faggrupper og deres betydning for samarbejdet omkring borgeren, - opnår viden om ansvar og rettigheder som fagperson og myndighedsperson i forbindelse med udøvelse af arbejdet som social- og sundhedshjælper, herunder opnår viden om andre faggrupper og deres betydning for samarbejdet omkring borgeren, - Slutmål, se teksten - venstre side (lov og bekendtgørelse) - Slutmål, se teksten - venstre side (lov og bekendtgørelse) 21

22 Pædagogik med psykologi Formålet med faget er, at eleven tilegner sig viden og færdigheder og udvikler holdninger for at kunne arbejde støttende og vejledende i et respektfuldt og ligeværdigt samarbejde med den enkelte borger og for at kunne dokumentere og formidle sin faglighed. Målet er, at eleven 1) opnår kendskab til menneskets udvikling, herunder aldringsprocesser for at kunne forholde sig til og reagere på de hyppigst forekommende reaktioner på fysiske, psykiske og sociale forhold og forandringer,, 2) opnår viden om udvikling af normer, holdninger og fordomme for at kunne vurdere og reflektere over egne og andres normer og holdninger, samt være i stand til at udvikle egne holdninger, Teori 1 Teori 2 Teori 3 - opnår kendskab til menneskets udvikling, herunder aldringsprocesser for at kunne forholde sig til og reagere på de hyppigst forekommende reaktioner på fysiske, psykiske og sociale forhold og forandringer, Teori 1 Teori 2 Teori 3 - opnår kendskab til menneskets udvikling, herunder aldringsprocesser for at kunne forholde sig til og reagere på de hyppigst forekommende reaktioner på fysiske, psykiske og sociale forhold og forandringer, - opnår kendskab til udvikling af normer, holdninger og fordomme for at kunne vurdere og reflektere over egne og andres normer og holdninger, samt være i stand til at udvikle egne holdninger,, - opnår viden om udvikling af normer, holdninger og fordomme for at kunne vurdere og reflektere over egne og andres normer og holdninger, samt være i stand til at udvikle egne holdninger, - Slutmål, se teksten - venstre side (lov og bekendtgørelse) - Slutmål, se teksten - venstre side (lov og bekendtgørelse) 22

23 3) opnår kendskab til fysiske, psykiske og sociale handicap for at kunne arbejde støttende og vejledende med respekt for den enkelte og i forhold til den enkeltes trivsel og livskvalitet, 4) opnår viden om og færdighed i kommunikation for at opnå indsigt i egen rolle i kommunikationen med borgeren med henblik på et respektfuldt og ligeværdigt samarbejde, 5) opnår viden om forskellige former for dokumentation og formidling for at kunne modtage, videregive og dokumentere sine faglige overvejelser i forhold til borgere, pårørende, kollegaer og andre faggrupper, og Teori 1 Teori 2 Teori 3 - opnår kendskab til fysiske, psykiske og sociale handicap for at kunne arbejde støttende og vejledende med respekt for den enkelte og i forhold til den enkeltes trivsel og livskvalitet, - opnår kendskab til fysiske, psykiske og sociale handicap for at kunne arbejde støttende og vejledende med respekt for den enkelte og i forhold til den enkeltes trivsel og livskvalitet, - opnår kendskab til kommunikation for at kunne forholde sig til egen rolle i kommunikationen med borgeren med henblik på et respektfuldt og ligeværdigt samarbejde, - Slutmål, se teksten - venstre side (lov og bekendtgørelse) Teori 1 Teori 2 Teori 3 - opnår viden om og færdighed i kommunikation for at kunne reflektere over egen rolle i kommunikationen med borgeren med henblik på et respektfuldt og ligeværdigt samarbejde, Teori 1 Teori 2 Teori 3 - opnår kendskab til forskellige former for dokumentation og formidling for at kunne modtage, videregive og dokumentere sine faglige overvejelser i forhold til borgere, pårørende, kollegaer og andre faggrupper, og - opnår viden om forskellige former for dokumentation og formidling for at kunne modtage, videregive og dokumentere sine faglige overvejelser i forhold til borgere, pårørende, kollegaer og andre faggrupper, og - Slutmål, se teksten - venstre side (lov og bekendtgørelse) - Slutmål, se teksten - venstre side (lov og bekendtgørelse) 23

24 6) opnår viden om pædagogiske arbejdsmetoder for at kunne arbejde vejledende i samarbejdet med borgeren, pårørende og kollegaer Teori 1 Teori 2 Teori 3 - opnår viden om pædagogiske arbejdsmetoder for at kunne arbejde vejledende i samarbejdet med borgeren, pårørende og kollegaer. - opnår kendskab til pædagogiske arbejdsmetoder for at kunne arbejde vejledende i samarbejdet med borgeren, pårørende og kollegaer. - Slutmål, se teksten - venstre side (lov og bekendtgørelse) 24

25 Aktivitets- og praktisk fag Formålet med faget er, at eleven tilegner sig viden om og holdninger til personlig hjælp, aktiviteter og det praktiske arbejdes betydning for opretholdelse og udvikling af identitet og livsudfoldelse Målet er, at eleven 1) opnår indsigt i aktiviteters betydning for mennesket og forståelse for et aktivt og stimulerende miljøs betydning for den enkeltes livsudfoldelse for at kunne arbejde aktiverende i forhold til den enkeltes almindelig daglige livsførelse, 2) opnår kendskab til generelle og lokale aktiviteter for at kunne motivere og igangsætte borgeren til aktiv deltagelse, med sigte på at bevare identitet og livsudfoldelse, Teori 1 Teori 2 Teori 3 - opnår viden om aktiviteters betydning for mennesket og viden om et aktivt og stimulerende miljøs betydning for den enkeltes livsudfoldelse for at kunne arbejde aktiverende i forhold til den enkeltes almindelige daglige livsførelse, - opnår kendskab til aktiviteters betydning for mennesket og kendskab til et aktivt og stimulerende miljøs betydning for den enkeltes livsudfoldelse for at kunne arbejde - under vejledning - aktiverende i forhold til den enkeltes almindelige daglige livsførelse, - Slutmål, se teksten - venstre side (lov og bekendtgørelse) Teori 1 Teori 2 Teori 3 - opnår kendskab til generelle og lokale aktiviteter for at kunne motivere og igangsætte borgeren til aktiv deltagelse, med sigte på at bevare identitet og livsudfoldelse, - opnår kendskab til generelle og lokale aktiviteter for at kunne - under vejledning - motivere og igangsætte borgeren til aktiv deltagelse, med sigte på at bevare identitet og livsudfoldelse, - Slutmål, se teksten - venstre side (lov og bekendtgørelse) 25

26 3) opnår viden om personlig hjælp og observationer i forbindelse dermed, samt bliver bevidst om, hvordan opgaverne kan udføres med respekt for borgerens ønsker, vaner og behov, 4) opnår indsigt i praktisk hjælp, herunder hygiejnens betydning i hjemmet for at kunne planlægge, udføre og evaluere denne, samt være bevidst om hvordan opgaverne kan udføres med respekt for borgerens vaner, behov og holdninger, 5) opnår indsigt i, hvordan principperne for hensigtsmæssige arbejdsstillinger, personforflytninger og hjælpemidler kan anvendes ved udførelsen af praktiske opgaver, og Teori 1 Teori 2 Teori 3 - Opnår viden om personlig hjælp og observationer i forbindelse dermed, samt bliver bevidst om, hvordan opgaverne kan udføres med respekt for borgerens ønsker, vaner og behov - Opnår kendskab til personlig hjælp og observationer i forbindelse dermed, samt bliver bevidst om, hvordan opgaverne kan udføres med respekt for borgerens ønsker, vaner og behov, - opnår kendskab til praktisk hjælp, herunder hygiejnens betydning i hjemmet for - under vejledning at kunne planlægge, udføre og evaluere denne, samt opnå kendskab til, hvordan opgaverne kan udføres med respekt for borgerens vaner, behov og holdninger, - Slutmål, se teksten - venstre side (lov og bekendtgørelse) Teori 1 Teori 2 Teori 3 - opnår viden om praktisk hjælp, herunder hygiejnens betydning i hjemmet for at kunne planlægge, udføre og evaluere denne, samt viden om hvordan opgaverne kan udføres med respekt for borgerens vaner, behov og holdninger, - Slutmål, se teksten - venstre side (lov og bekendtgørelse) Teori 1 Teori 2 Teori 3 - opnår viden om, hvordan principperne for hensigtsmæssige arbejdsstillinger, personforflytninger og hjælpemidler kan anvendes ved udførelsen af praktiske opgaver. - opnår kendskab til, hvordan principperne for hensigtsmæssige arbejdsstillinger, personforflytninger og hjælpemidler kan anvendes ved udførelsen af praktiske opgaver. - Slutmål, se teksten - venstre side (lov og bekendtgørelse) 26

27 6) opnår indsigt i, hvilken betydning en god fysisk form har for fysisk og psykisk velbefindende for at udvikle interesse for og tage initiativ til kropslig udfoldelse for at kunne medvirke aktivt til igangsættelse af fysiske aktiviteter. 7) opnår viden om miljøets betydning for sundhed og trivsel for selvstændigt at kunne vurdere hensigtsmæssige miljøvalg i forhold til udførelsen af praktisk og personlig hjælp, 8) opnår viden om ernæringslære, kostsammensætning og hygiejniske principper ved tilberedning af mad, herunder viden om mikroorganismers betydning for sundhed og sygdom, for at kunne arbejde forebyggende og sundhedsfremmende, samt kunne støtte borgeren ved tilberedning og valg af mad, Teori 1 Teori 2 Teori 3 - opnår viden om, hvilken betydning en god fysisk form har for fysisk og psykisk velbefindende, for at udvikle interesse for og tage initiativ til kropslig udfoldelse for at kunne medvirke aktivt til igangsættelse af fysiske aktiviteter hos borgeren. - opnår kendskab til, hvilken betydning en god fysisk form har for fysisk og psykisk velbefindende, for at udvikle interesse for og tage initiativ til kropslig udfoldelse for - under vejledning - at kunne medvirke aktivt til igangsættelse af fysiske aktiviteter hos borgeren. - opnår kendskab til miljøets betydning for sundhed og trivsel for - under vejledning - at kunne vurdere hensigtsmæssige miljøvalg i forhold til udførelsen af praktisk og personlig hjælp, - Slutmål, se teksten - venstre side (lov og bekendtgørelse) Teori 1 Teori 2 Teori 3 - opnår viden om miljøets betydning for sundhed og trivsel for selvstændigt at kunne vurdere hensigtsmæssige miljøvalg i forhold til udførelsen af praktisk og personlig hjælp, - Slutmål, se teksten - venstre side (lov og bekendtgørelse) Teori 1 Teori 2 Teori 3 - opnår viden om ernæringslære, kostsammensætning og hygiejniske principper ved tilberedning af mad for at kunne arbejde forebyggende og sundhedsfremmende, samt kunne støtte borgeren ved tilberedning og valg af mad, - opnår kendskab til ernæringslære, kostsammensætning og hygiejniske principper ved tilberedning af mad for - under vejledning - at kunne arbejde forebyggende og sundhedsfremmende, samt - under vejledning - at kunne støtte borgeren ved tilberedning og valg af mad, - Slutmål, se teksten - venstre side (lov og bekendtgørelse) 27

28 Bekendtgørelse nr. 1253, bilag 6 Dansk Dansk i grundforløbet, social- og sundhedshjælperuddannelsen og social- og sundhedsassistentuddannelsen Undervisningens formål Grundfagene Skolen har valgt at tilrettelægge undervisningen, så den følger bekendtgørelsens generelle niveauer for hjælperuddannelsen, med mulighed for at tilgodese individuelle behov. Dansk Naturfag Engelsk Formålet med faget er, at eleven udvikler sin sproglige og kulturelle bevidsthed og kritiske sans, sine sprogfærdigheder og sin selv- og omverdensforståelse. Eleverne, der har forudsætningerne, kan vælge: niv. C niv. C niv. D niv D Normalt / generelt niveau Eleverne kan efter vejledning tage niveau: niv. D niv. E niv. E niv E niv.f niv. F niv. F niv. G niv. G 28

29 Niveau G Lovens / bekendtgørelsens tekst følges. Målet er at eleven 1) formår at udtrykke sig forståeligt og hensigtsmæssigt i skrift og tale, 2) formår at læse enkle dansksprogede tekster med sikkerhed, forståelse og indlevelse, 3) formår at anvende elementær læsestrategi i forhold til almindelige teksttyper i uddannelse og hverdagsliv, 4) styrker sine færdigheder i mundtlig og skriftlig kommunikation med relevans for uddannelse og profession, 5) opnår evne til at afgrænse og redegøre for enkle problemstillinger i en læst, set og hørt tekst, og 6) opnår færdigheder i at analysere form og indhold i en enkel tekst og perspektivere teksten i en social, uddannelsesfaglig, historisk eller anden relevant sammenhæng. Undervisningen omfatter læsning og arbejde med tekster samt mundtlig og skriftlig fremstilling. Tekster og mundtligt stof med relevans for elevens uddannelsesområde skal have vægt i undervisningen. Tekstarbejde omfatter forskellige teksttyper, læsning og læsestrategier samt brug af grundlæggende danskfaglige redskaber til analyse, forståelse og perspektivering. 29

30 Niveau F Lovens / bekendtgørelsens tekst følges. Målet med undervisningen er, at eleven 1) styrker sine læsefærdigheder, herunder færdigheder i at anvende forskellige læsestrategier, 2) opnår færdigheder i at formulere sig skriftligt med sans for forskellige teksttypers former og muligheder, 3) udvikler den mundtlige og skriftlige formuleringsevne, herunder færdigheder i retskrivning og tegnsætning, 4) opnår kendskab til faglig metode, herunder redskaber til analyse af litterære og massekommunikative tekster samt billeder, 5) opnår færdigheder i at analysere, fortolke og vurdere forskellige tekstformer og sætte dem ind i en elementær sammenhæng af psykologisk, social, teknologisk eller kulturhistorisk art og 6) styrker sin bevidsthed om sprogets brug og muligheder i sammenhænge af almen og erhvervsmæssig art. Niveau E Undervisningens mål Målet med undervisningen er, at udbygge målene fra niveau F. Der læses mindst 2 emner. I et emne skal der arbejdes med tekster, kommunikation og sprogbrug i relation til arbejdet i social- og sundhedssektoren. Det andet emne er valgfrit. 30

31 Niveau D Lovens / bekendtgørelsens tekst følges. Undervisningens mål Målet med undervisningen er, at udbygge målene fra niveau E, og at eleven 1) opnår elementære færdigheder i metodisk analyse, fortolkning og vurdering af forskellige tekstformer, 2) får styrket evnen til kritisk læsning, vurdering og perspektivering af fagets områder. Der læses mindst 2 emner. I et emne skal der arbejdes med tekster, kommunikation og sprogbrug i relation til arbejdet i social- og sundhedssektoren. Det andet emne er valgfrit. 31

32 Niveau C Lovens / bekendtgørelsens tekst følges. Undervisningens mål 1) Målet med undervisningen er, at eleven: 2) opnår færdigheder i metodisk tekstanalyse og er i stand til at perspektivere og give en begrundet vurdering af forskellige tekstformer inden for det udvidede tekstbegreb, 3) udvikler sine kreative evner i arbejdet med sproglige udtryksformer, 4) udvider sit kendskab til sprogets forskellige funktioner i personlige, samfundsmæssige og erhvervsmæssige sammenhænge, 5) øger sin sproglige bevidsthed og sin evne til at udtrykke sig mundtligt og skriftligt i både almene og erhvervsmæssige sammenhænge, 6) udvider sin historiske bevidsthed og sit almene erfaringsgrundlag, herunder forståelsen af sin egen kulturelle kontekst. 7) Der læses 3 eller flere emner, hvoraf et emne skal være en litterær periode, genre eller et forfatterskab, et emne elektroniske medier og et emne, der omhandler tekster, kommunikation og sprogbrug i relation til arbejdet i social- og sundhedssektoren. Den samlede tekstlæsning omfatter mindst et hovedværk. 32

33 Engelsk Lovens / bekendtgørelsens tekst følges. Engelsk i grundforløbet, social- og sundhedshjælperuddannelsen, social- og sundhedsassistentuddannelsen og den pædagogiske grunduddannelse Formålet med faget er, at eleven tilegner sig færdigheder i faget med henblik på at kunne anvende sproget i kommunikative situationer i både almene og erhvervsrelaterede forhold. Niveau G Målet med undervisningen er, at eleven : 1) kan kommunikere hensigtsmæssigt på engelsk, 2) har en basisviden om værdier og normer i engelsktalende lande, 3) kan perspektivere til forhold i engelsktalende lande og til egne kulturog samfundsforhold med hovedvægt på dagligliv og levevilkår, og 4) kan udtrykke oplevelser og synspunkter i enkel skriftlig form. 33

34 Niveau F Lovens / bekendtgørelsens tekst følges. Undervisningens mål Målet med undervisningen er, at eleven: 1) styrker sine færdigheder i at læse, forstå og forholde sig til engelske tekster af almen art, 2) opnår færdigheder i at læse og forstå enkle engelske tekster af samfundsmæssig, erhvervsmæssig og erhvervsfaglig art, 3) styrker sine færdigheder i at udtrykke sig mundtligt på fremmedsproget, 4) opnår færdigheder i at formulere sig skriftligt om personlige og erhvervsrelaterede forhold i et enkelt sprog, 5) opnår viden om sprogets anvendelse i praksis, herunder omgangsformer, normer og sædvaner i sprogområdet, 6) opnår kendskab til almene, samfundsmæssige, erhvervsmæssige og erhvervsfaglige forhold i det fremmedsprogede område, 7) opnår kendskab til forskelle og uligheder mellem fremmede og egne kulturområder. Undervisningen omfatter et valgfrit emne inden for social- og sundhedssektoren. En præsentation af indholdet indgår i prøven. 34

35 Niveau E Lovens / bekendtgørelsens tekst følges. Undervisningens mål Målet med undervisningen er, at udbygge målene fra niveau F. Undervisningen omfatter et valgfrit emne inden for social- og sundhedssektoren. Der udarbejdes et skriftligt materiale på ca. 2 sider om det valgfrie emne. En præsentation af indholdet indgår i prøven. Niveau D Målet med undervisningen er at udbygge målene fra niveau E, samt at eleven 1) styrker sine færdigheder i forstå, kommentere og forholde sig til tekster på fremmedsproget, og 2) styrker sine færdigheder i at udtrykke sig mundtligt og skriftligt i et sammenhængende sprog. Undervisningen omfatter et valgfrit emne inden for social- og sundhedssektoren. I forbindelse med emnet udarbejdes et skriftligt materiale på ca. 4 sider. Indholdet indgår i prøven. Formålet med faget er, at eleven tilegner sig færdigheder i faget med henblik på at kunne anvende sproget i kommunikative situationer i både almene og erhvervsrelaterede forhold. 35

36 Naturfag Lovens / bekendtgørelsens tekst følges. Naturfag i grundforløbet, social- og sundhedshjælper uddannelsen og social- og sundhedsassistentuddannelsen Undervisningens formål Formålet med undervisningen er, at eleven kan behandle relevante almene og sundhedsfaglige emneområder ved hjælp af naturfaglige begreber samt naturfagets eksperimentelle metode. Formålet er endvidere at skabe grundlag for videre uddannelse. 36

37 Niveau F Lovens / bekendtgørelsens tekst følges. Undervisningens mål Målet er at eleven 1) kan anvende de almindeligste regneoperationer til at foretage faglige beregninger, f.eks. kostberegning, 2) har kendskab til opbygning af enkle kemiske forbindelser i relation til sundhedsmæssige sammenhænge, eksempelvis salte, oxygen og kuldioxid, 3) har kendskab til syrer, baser og ph-måling bl.a. i forbindelse med rengøringsmidler, 4) har kendskab til energibegrebet og energi i forhold til ernæring og menneskets omsætning af energi, 5) har kendskab til de ikke-energigivende næringsstoffer, f.eks. vitaminer, mineraler, 6) har kendskab til mikroorganismers forekomst og disses betydning i sundhedsmæssig sammenhæng, 7) har kendskab til ergonomisk korrekt udførelse af arbejdet, herunder vægtstangsprincippet, 8) kan arbejde sikkerhedsmæssigt korrekt med udstyr og kemikalier, 9) kan arbejde eksperimentelt med faget, og 10) kan dokumentere og formidle resultater af sit arbejde med naturfaglige emner. 37

38 Niveau E Lovens / bekendtgørelsens tekst følges. Undervisningens mål Målet er at udbygge målene fra niveau F, og at eleven 1) kan foretage faglige beregninger som eksempelvis måling af luftens fugtighed, væskebalance, fortyndinger, dosering af rengøringsmidler m.m., 2) har kendskab til opbygning af enkle kemiske forbindelser i relation til sundhedsmæssige og fysiologiske sammenhænge, eksempelvis salte, mineraler, oxygen og kuldioxid, 3) har viden om de almindelige vitaminer og disses vand- og fedtopløselighed, 4) har viden om de energigivende næringsstoffer, kostens sammensætning og indhold af energi, og kunne foretage beregninger i forbindelse hermed, 5) har kendskab til enzymers virkning i forbindelse med f.eks fordøjelsen, rengøringsmidler mv. 6) har kendskab til syrer, baser og ph-måling f.eks. i forbindelse med fordøjelsen, hudens ph-værdi, rengøring m.v., 7) har viden om mikroorganismers forekomst, vækst, udbredelse og smitteveje og disses betydning i sundhedsmæssig sammenhæng, f.eks. i forbindelse med fødevarer, 8) har viden om sammenhængen mellem masse, kraft og moment samt betydningen heraf for ergonomisk korrekt udførelse af fysisk arbejde, 9) kan arbejde sikkerheds- og miljømæssig korrekt med udstyr, kemikalier og rengøringsmidler, 10) kan arbejde eksperimentelt med faget ud fra en naturfaglig tankegang, og 11) kan dokumentere og formidle resultater af sit arbejde med naturfaglige emner 38

39 Niveau D Lovens / bekendtgørelsens tekst følges. Undervisningens mål Målet er at udbygge målene fra niveau E, og at eleven 1) kan foretage faglige beregninger som f. eks. kostberegning, udmåling af medicin og beregning af medicinens halveringstid i kroppen, 2) har viden om væsker og tryk, herunder blodets sammensætning og de enkelte elementers funktion samt det hydrostatiske tryk, blodtryk, væskebalance m.m., 3) har viden om den kemiske sammensætning af kulhydrater, proteiner, fedtstoffer og alkohol og disses funktion i kroppen, f.eks. energimæssigt, 4) har viden om temperatur, herunder varmeafgivelse, varmetab samt måling af temperatur, 5) har kendskab til bølger, herunder lys og lyd med udgangspunkt i øje og ørets opbygning og funktion og evt. ændringer heri, 6) har viden om de fysiske forhold, der har betydning for ergonomisk korrekt udførelse af forflytninger, herunder sammenhængen mellem dynamisk og statisk muskelarbejde, 7) har viden om nervesystemet, 8) har viden om vira, bakterier og svampe og disses betydning i sundhedsmæssig sammenhæng, herunder beskyttelse gennem desinficering og sterilisering, 9) kan arbejde sikkerheds- og miljømæssig korrekt med udstyr og kemikalier og kan begrunde valg heraf, 10) kan metodisk korrekt arbejde eksperimentelt med faget ud fra en naturfaglig tankegang, og 11) selvstændig og i samarbejde med andre kan dokumentere og formidle resultater af sit arbejde med naturfaglige emner. 39

40 Niveau C Lovens / bekendtgørelsens tekst følges. Undervisningens mål Målet er at udbygge målene fra niveau D, og at eleven 1) har grundlæggende forståelse af eksponentiel udvikling og logaritmisk skala til belysning af emner som mikroorganismers udbredelse, måling af lydstyrke i db, stoffers halveringstid, ph-begrebet m.m., 2) kan foretage beregning af ph, opløsningers koncentration, herunder molaritet, masseprocent og volumenprocent, 3) har indsigt i blodets kolloidosmotiske tryk, intra- og extracellulære væsker samt osmose og diffusion, 4) har indsigt i de energigivende næringsstoffer og deres kemiske sammensætning, herunder mættede og umættede fedtsyrer, mono- diog polysaccarider samt protein som næringsstof og i form af plasmaprotein, 5) har indsigt i kroppens syrebasebalance, 6) har viden om bølger, herunder lys og lyd med udgangspunkt i øje og ørets opbygning og funktion og ændringer heri, herunder støj og lysets brydning, 7) har indsigt i nervesystemets funktion, 8) har viden om epidemier og deres udbredelse samt disses betydning i sundhedsmæssig sammenhæng, herunder beskyttelse og forebyggelse, 9) kan arbejde sikkerhedsmæssigt og miljømæssig korrekt med udstyr og kemikalier og kan begrunde valg heraf, 10) kan metodisk korrekt arbejde eksperimentelt med faget ud fra en naturfaglig tankegang, og 11) selvstændig og i samarbejde med andre kan dokumentere og formidle resultater af sit arbejde med naturfaglige emner. 40

41 Principper for udbud af valgfag Bek Skoleundervisningen består af områdefag, grundfag og valgfag. Områdefagene er særlige for den enkelte uddannelse. Grundfagene er almene og understøttende i forhold til den enkelte uddannelses faglige mål. Valgfag bidrager til elevens faglige og personlige kompetenceudvikling. Valgfag Valgfagene støtter op om den enkelte elevs uddannelsesplan. Valgfagene giver mulighed for faglig og personlig fordybelse og udvikling. Valgfagene kan tilbydes på tværs af uddannelserne. Eleverne skal, så vidt det er muligt, have indflydelse på hvilke valgfag, der udbydes. 41

42 Retningslinier for anvendelse af elevens personlige uddannelsesplan og uddannelsesbog Bek Skolen forsyner eleven med en uddannelsesbog ved påbegyndelsen af skoleundervisningen. Uddannelsesbogen skal indeholde elevens personlige uddannelsesplan, jf. 32. Stk. 2. Eleven indsætter grundforløbsbevis og standpunktsbedømmelser fra praktikuddannelsen samt eventuelle oplysninger og dokumentation for praktik i udlandet. Stk. 3. Uddannelsesbogen kan endvidere på skolens, elevens eller praktikstedets foranledning suppleres med andre oplysninger vedrørende elevens uddannelse. Uddannelsesbogen Uddannelsesbogen indeholder: uddannelsesplanen skolens oplysninger til eleven, f. eks Generel orientering om skolen og uddannelserne Elevens uddannelsesmæssige dokumentation Stk. 4. Uddannelsesbogen tilhører eleven. Eleven vedligeholder uddannelsesbogen med udstedte beviser og eventuelle revisioner af uddannelsesplanen med hjælp fra skolen. 42

43 Bek Skolen udarbejder sammen med eleven ved begyndelsen af uddannelsesforløbet elevens personlige uddannelsesplan. Har eleven en aktuel uddannelsesplan i henhold til folkeskoleloven eller anden uddannelse, tages der udgangspunkt heri. Stk. 2. Uddannelsesplanen skal sammen med elevens uddannelsesbog fastholde elevens faglige og personlige læringsmål og understøtte elevens læreproces. Stk. 3. Uddannelsesplanen skal indeholde oplysninger om det uddannelsesforløb, eleven planlægger at gennemføre, herunder 1. elevens tilkendegivelse af sit personlige formål med uddannelsesforløbet, 2. den undervisning, eleven skal gennemføre, herunder om eleven har valgt at gennemføre grundfag på et andet niveau end det for uddannelsen angivne, 3. oplysninger om elevens praktikuddannelse, elevens og praktikstedernes aftaler om tilrettelæggelse af praktikforløbet og praktikvejledningen, og 4. hvilke dele af uddannelsen eleven har faet fritagelse for på baggrund af tidligere opnåede kvalifikationer og kompetencer, herunder realkompetencer. Stk. 4. Eleven, skolen og praktikstederne er ansvarlige for at følge op på uddannelsesplanen og herunder tage initiativ til eventuel revision. Bek Uddannelsesbogen og uddannelsesplanen skal sikre, at eleven har overblik over hele sit uddannelsesforløb, og skal fungere som et samarbejdsredskab mellem elev, lærer og praktikvejleder. Bek Uddannelsesbogen, herunder de beviser og anden dokumentation, som indgår i uddannelsesbogen, må ikke indeholde personfølsomme oplysninger. Oplysninger om eleven skal vedrøre udviklingsmål. Uddannelsesplanen Ved begyndelsen af uddannelsesforløbet udarbejder kontaktlæreren sammen med eleven en skriftlig plan for elevens uddannelse. Eleven og kontaktlæreren er ansvarlig for at følge op på denne. Kontaktlæreren har initiativpligt. På baggrund af en vurdering af planens elementer, sker der en løbende revision af uddannelsesplanen, dog mindst ved start og slut af hvert enkelt teori- og praktikperiode, således at planen peger frem mod det videre forløb. Uddannelsesplanen skal indeholde både målene for den aktuelle teori- eller praktikperiode og slutmålene for uddannelsen. Uddannelsesplanen skal ligeledes indeholde: Elevens tilkendegivelse af sine erhvervsfaglige og personlige mål med undervisningsforløbet, herunder en beskrivelse af hvilke faglige, lærings- og udviklingskompetencer, der forventes opnået. Merit. Grundfag, hvis dette er på et andet niveau, end angivet for uddannelsen. Valg af valgfag. Individuelt tilrettelagt forløb. Behov for specialpædagogisk bistand. Beskrivelse af, hvordan forløbet forventes at bidrage til opfyldelse af mål og kompetencer. Angivelse af aftale for næste vejledningssamtale med kontaktlæreren. Evt. andre oplysninger. 43

44 Principper for inddragelse af IT i undervisningen Bek Stk. 3. I tilrettelæggelsen af undervisningens fag og temaer integreres informationsteknologien, dels som redskab for den enkelte elevs læring, dels som kundskabsområde. Inddragelse af IT i undervisningen Skolen tilbyder undervisning, der giver eleven mulighed for at anvende IT som redskab. IT anvendes som et redskab i undervisningsrummet, studierummet og værkstedet. IT støtter op om den individuelle uddannelsesplan og uddannelsesbog. IT indgår i områdefagene, således at eleven kan forholde sig kritisk og etisk forsvarligt i forhold til medier, dets mulighed og begrænsninger i de socialog sundhedsfaglige uddannelser. 44

45 Vejledende mål for de enkelte praktikperioder. Bekendtgørelsens bilag 2 Formålet med praktikuddannelsen er, at eleven under vejledning afprøver, reflekterer over og udvikler sine faglige og personlige kompetencer. Formålet er ligeledes, at eleven i praktikuddannelsen udvikler forståelse for sin særlige rolle som fagperson inden for social- og sundhedssektoren. BEK stk. 4. I tilrettelæggelsen af praktikuddannelsen og vejledningen i tilknytning hertil integreres informationsteknologien som kommunikations- og dokumentationsredskab. Målet med praktikuddannelsen er, at eleven Vejledende mål De personlige kompetencer skal indgå som fundament i målene og læringen. De personlige kompetencer er derfor ikke beskrevet i forbindelse med hvert enkelt mål for teori og praktik. Der er udarbejdet mål for hver enkelt teori- og praktikperiode. Bekendtgørelsens mål på sidens første kolonne er slutmål for uddannelsen. Generelt er der i hovedtræk arbejdet med henholdsvis begynder-, rutine- og avanceret niveau i relation til såvel viden som færdigheder og holdninger. 3 Der er udarbejdet vejledende mål for praktik 1, som kan anvendes ved den vejledende standspunktbedømmelse. Praktik 2 1) opnår færdighed i at samarbejde med borgeren om sundhedsfremme, sygdomsforebyggelse og arbejde støttende, vejledende og igangsættende i forhold til borgerens dagligdag og deltagelse i aktiviteter, så borgerens livsudfoldelse og livskvalitet understøttes og styrkes Praktik 1 Praktik 2 - opnår viden om og nogen færdighed i at samarbejde med borgeren om sundhedsfremme, sygdomsforebyggelse og arbejde støttende, vejledende og igangsættende i forhold til borgerens dagligdag og deltagelse i aktiviteter, så borgerens livsudfoldelse og livskvalitet understøttes og styrkes slutmål: se teksten - venstre side (lov og bekendtgørelse) 3 At gradueringen af målene for de første teoriperioder er udarbejdet med inspiration fra Udannelsesstyrelsens temahæfte serie nr. 23, 2000 Mål og handlekompetencer i erhvervsuddannelserne, kapitel 4 45

46 2) opnår færdighed i at observere fysiske, psykiske og sociale forandringer og symptomer på ændret sundhedstilstand hos borgeren samt vurdere, planlægge, gennemføre og evaluere elementære sygeplejeopgaver med udgangspunkt i den enkelte borgers ressourcer og selvbestemmelsesret 3) opnår færdighed i at vurdere, planlægge, udføre og evaluere omsorgsopgaver, personlig og praktisk hjælp ud fra hensigtsmæssige miljøvalg og med respekt for borgerens ressourcer og i den sammenhæng forholde sig til kommunens kvalitetsstandarder 4) opnår færdighed i at formidle informationer om såvel kommunale som private servicetilbud, samt i at vejlede den enkelte borger om tilbud i nærmiljøet ud fra borgerens muligheder, ønsker og behov 5) opnår færdighed i at arbejde ud fra lokale institutioners værdigrundlag samt forholde sig til disses betydning for eget uddannelsesforløb og social og sundhedshjælperens rolle og arbejdsområde 6) opnår færdighed i at arbejde med redskaber til elektronisk kommunikation der anvendes lokalt, med henblik på kommunikation, formidling og videnssøgning, og udvikler færdighed i at forholde sig kritisk til informationerne Praktik 1 Praktik 2 - opnår nogen færdighed i at observere fysiske, psykiske og sociale forandringer og symptomer på ændret sundhedstilstand hos borgeren samt vurdere, planlægge, gennemføre og evaluere elementære sygeplejeopgaver med udgangspunkt i den enkelte borgers ressourcer og selvbestemmelsesret slutmål: se teksten - venstre side (lov og bekendtgørelse) Praktik 1 Praktik 2 -Anvender viden om og opnår nogen færdighed i at vurdere, planlægge, udføre og evaluere omsorgsopgaver, personlig og praktisk hjælp ud fra hensigtsmæssige miljøvalg og med respekt for borgerens ressourcer og i den sammenhæng forholde sig til kommunens kvalitetsstandarder slutmål: se teksten - venstre side (lov og bekendtgørelse) Praktik 1 Praktik 2 - Anvender viden om samt færdighed i at formidle informationer om såvel kommunale som private servicetilbud, samt i at vejlede den enkelte borger om tilbud i nærmiljøet ud fra borgerens muligheder, ønsker og behov slutmål: se teksten - venstre side (lov og bekendtgørelse) Praktik 1 Praktik 2 - Anvender viden til at arbejde ud fra lokale institutioners værdigrundlag samt forholde sig til disses betydning for eget uddannelsesforløb og social og sundhedshjælperens rolle og arbejdsområde slutmål: se teksten - venstre side (lov og bekendtgørelse) Praktik 1 Praktik 2 - Anvender viden til at arbejde med redskaber til elektronisk kommunikation der anvendes lokalt, med henblik på kommunikation, formidling og videnssøgning, og udvikler færdighed i at forholde sig kritisk til informationerne slutmål: se teksten - venstre side (lov og bekendtgørelse) 46

47 7) opnår færdighed i at kommunikere og dokumentere faglige overvejelser og begrundelser til borgere, pårørende, kollegaer og andre samarbejdspartnere, samt indgå i tværfagligt samarbejde 8) opnår færdighed i alene og i samarbejde med andre at tilrettelægge, udføre og reflektere over arbejdet med udgangspunkt i det psykiske og fysiske arbejdsmiljø 9) opnår færdighed i at vurdere og anvende hensigtsmæssige arbejdsbevægelser, personforflytninger og hjælpemidler i forhold til den enkelte borger og i forhold til regler og lovgivning på området Praktik 1 Praktik 2 - opnår nogen færdighed i at kommunikere og dokumentere faglige overvejelser og begrundelser til borgere, pårørende, kollegaer og andre samarbejdspartnere, samt indgå i tværfagligt samarbejde slutmål: se teksten - venstre side (lov og bekendtgørelse) Praktik 1 Praktik 2 - opnår færdighed i alene og i samarbejde med andre at tilrettelægge, udføre og reflektere over arbejdet med udgangspunkt i det psykiske og fysiske arbejdsmiljø slutmål: se teksten - venstre side (lov og bekendtgørelse) Praktik 1 Praktik 2 - opnår nogen færdighed i at vurdere og anvende hensigtsmæssige arbejdsbevægelser, personforflytninger og hjælpemidler i forhold til den enkelte borger og i forhold til regler og lovgivning på området slutmål: se teksten - venstre side (lov og bekendtgørelse) 47

48 Praktikuddannelsens tilrettelæggelse, herunder skolens opgave med at tage initiativ til at etablere og vedligeholde samarbejdet mellem skolen og praktikstederne Bek I tilrettelæggelsen af uddannelserne og undervisningen skal de faglige og personlige kompetencer udgøre en helhed og tilsammen lede frem til en afsluttende erhvervsfaglig kompetence. Stk. 2. Den samlede erhvervsfaglige kompetence nås gennem undervisning i og elevens aktive tilegnelse af områdefag, grundfag og valgfag samt gennem undervisning og læring i praktikuddannelsen. Stk. 3. Der skal i tilrettelæggelsen og gennemførelsen af såvel skoleundervisningen som praktikuddannelsen ske en sammentænkning af de faglige og de personlige kompetencer, jf. stk. 1, og der skal tages udstrakt hensyn til elevernes individuelle forudsætninger for at tilegne sig uddannelsernes indhold og elevernes individuelle måder at tilegne sig faglige og personlige kompetencer på. Praktikuddannelsens tilrettelæggelse Fællesbestyrelsen for social- og sundhedsuddannelserne i Vejle Amt har godkendt materialet vedr. Tilrettelæggelse og gennemførelse af et godt praktikforløb i de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser i Vejle Amt. Af materialet fremgår bl.a., at der i forberedelsen, inden eleven kommer i praktikafdelingen, bør indgå en planlægning, hvor der tages højde for, at eleven er under uddannelse. Eleven får kvalificeret vejledning i forhold til uddannelsens mål og læringsprocessen. Der udarbejdes velkomstbrev og introduktionsprogram. Struktureringen af praktikforløbet er i princippet inddelt i en introduktionsperiode, oplæringsperiode og selvstændighedsperiode. Den nærmere planlægning tager udgangspunkt i de enkelte praktikperioders mål samt den enkelte elevs uddannelsesplan. 48

49 Skolens opgave med at tage initiativ til at etablere og vedligeholde samarbejde mellem skolen og praktikstederne Bek , stk. 2. Skolen og praktikstedet samarbejder med henblik på at skabe gode læringsbetingelser og på at opfylde målene for praktikuddannelsen. Skolen tager initiativ til, at samarbejdet etableres og vedligeholdes. Sammenhængen mellem teoriundervisning og praktikuddannelse sikres ved, at Samarbejdsstrukturen for social- og sundhedsuddannelserne i Vejle Amt mellem Social- og Sundhedsskolen og praktikstederne, udbygges med: På det overordnede og planlæggende niveau med følgende aktiviteter: at læringsprocesser og læringsmiljø mellem skole og praksis drøftes f.eks. 2 gange årligt, at der skabes bro mellem skole og praksis i forhold til kultur, arbejdsfællesskab, holdninger og regler, at skole og praksis indgår i fælles udviklingsprojekter, hvor fokus f.eks. er vejledning, at der skabes sammenhæng i mellem teoriens temaorganisering og praktikuddannelsens temaorganisering. På det udførende niveau: at kvalificere eleven til overgangen mellem teori og praktik, at samarbejde om og anvende redskaber, der støtter op om den enkelte elevs faglige og personlige kompetencer, herunder sociale-, lærings- og udviklingskompetencer, at skolen tager initiativer til samarbejde med praksis, hvor focus er læring, at samarbejde omkring fælles introduktion til uddannelserne, at samarbejde omkring afvikling af studiedage i praksis under teoriforløbet, at samarbejde omkring de afsluttende eksamensprojekter, at styrke anvendelsen af de kommunikative redskaber mellem skole/praksis/elev - eksempelvis anvendelse af IT konferencerum. 49

50 Oversigt over bedømmelser i uddannelsen og retningslinier for de enkelte prøver, standpunktsbedømmelser, herunder regler for prøve i forbindelse med sygdom og omprøve Bek De kompetencer, der er erhvervet i uddannelserne, dokumenteres ved 1) standpunktsbedømmelser eller prøver i områdefag og grundfag, 2) standpunktsbedømmelser i praktikuddannelsen, samt 3) en afsluttende prøve. Bek Uddannelserne afsluttes med en mundtlig prøve, der har til formål at vurdere og dokumentere elevens tilegnelse af de faglige og personlige kompetencer, som den enkelte uddannelse har som formål. Oversigt over bedømmelser i uddannelsen og retningslinier for de enkelte prøver og standpunktsbedømmelser. Af uddannelsesbogen fremgår kriterier for de enkelte teoretiske prøver. Hvordan de enkelte prøver og standpunktsbedømmelser er placeret i uddannelsen, se bilag 2. Lovens / bekendtgørelsens tekst følges. Stk. 2. Eleven udarbejder alene eller i samarbejde med andre elever et projekt, som danner grundlag for eksaminationen ved den afsluttende prøve. Bek Undervisningsministeriet udtrækker ét af områdefagene eller ét af grundfagene dansk eller naturfag til prøve. De øvrige område- og grundfag afsluttes med standpunktsbedømmelse. Lovens / bekendtgørelsens tekst følges. Stk. 2. Elever og lærere må først 5 uger inden prøvens afholdelse få meddelt, hvilket fag der er udtrukket til prøve. Stk. 3. Prøven i et udtrukket områdefag er mundtlig og tilrettelægges efter skolens bestemmelse. Stk. 4. Prøven i et udtrukket grundfag følger bestemmelserne for prøve i det pågældende grundfag, jf. bilag 6 til bekendtgørelsen Stk. 5. Grundfaget engelsk afsluttes med en standpunktsbedømmelse. 50

51 Bek Ved bedømmelse af prøver og ved standpunktsbedømmelse af områdefag og grundfag samt ved uddannelsernes afsluttende prøver og den vejledende afsluttende prøve i grundforløbene anvendes 13-skalaen, jf. bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse. Lovens / bekendtgørelsens tekst følges. Stk. 2. Ved standpunktsbedømmelse af praktik anvendes bedømmelsen "Godkendt/Ikke godkendt". Bek For at elever i social- og sundhedshjælperuddannelsen, social- og sundhedsassistentuddannelsen og den pædagogiske grunduddannelse kan aflægge den afsluttende prøve, skal hvert områdefag være bestået ved prøve eller standpunktsbedømmelse, og gennemsnittet af prøver og standpunktsbedømmelser i områdefag og grundfag skal være mindst karakteren 6, ingen af karaktererne må være 00. Derudover skal elever i social- og sundhedshjælperuddannelsen og social- og sundhedsassistentuddannelsen have bestået naturfaget. Lovens / bekendtgørelsens tekst følges. Stk. 2. Standpunktsbedømmelse i praktikuddannelsen skal være bedømt "Godkendt", jf. 39, stk. 2, 40; stk. 1 og 42, stk. 2. Bek Prøver og standpunktsbedømmelser er bestået, når eleven mindst har opnået karakteren 6. Bek Opgaver ved prøver stilles af den enkelte skole. Lovens / bekendtgørelsens tekst følges. Lovens / bekendtgørelsens tekst følges. Stk. 2. Prøver tilrettelægges, så det sikres, at individuel bedømmelse finder sted. Stk. 3. Elever med særlige forudsætninger, der er anerkendt til specialpædagogisk støtte, skal have de fastlagte prøver tilpasset, så de imødekommer elevens forudsætninger 51

52 Bek Mundtlige prøver er offentligt tilgængelige, medmindre andet følger af de praktiske forhold. Bek Praktikstedet giver ved afslutningen af de enkelte praktikforløb en vejledende standpunktsbedømmelse, jf. dog stk. 2. Lovens / bekendtgørelsens tekst følges. Lovens / bekendtgørelsens tekst følges. Stk. 2. Ved slutningen af den afsluttende praktik giver praktikstedet en standpunktsbedømmelse, der skal være "Godkendt", jf. 44, stk. 2, inden eleven kan gå op til den afsluttende prøve. Bek Ved uddannelsernes prøver medvirker censorer. Lovens / bekendtgørelsens tekst følges. Stk. 2. Censorerne er offentlighedens garant for, at prøverne 1) opfylder bekendtgørelsens krav, 2) gennemføres i overensstemmelse med de gældende bestemmelser, og at 1) eleverne får en ensartet og retfærdig behandling og deres præstationer en pålidelig bedømmelse. Stk. 3. Finder censor, at kravene efter stk. 2 ikke er opfyldt, afgiver censor indberetning herom til skolen. Skolen videresender straks indberetningen til Undervisningsministeriet med skolens eventuelle bemærkninger. Desuden afgiver censor på opfordring fra skolen eller fra ministeriet indberetning om prøvers afvikling og resultater. 52

53 Bek Skolen udpeger censorer. Undervisningsministeriet kan dog vælge at udpege særlige censorer til at medvirke ved nærmere angivne prøver. Den enkelte skole modtager, normalt senest 2 måneder før den pågældende prøve afholdes, meddelelse om, til hvilke prøver ministeriet har udpeget særlige censorer. Lovens / bekendtgørelsens tekst følges. Stk. 2. Som censor må ikke udpeges personer, der har virket som lærer for en eksaminand i forbindelse med uddannelsen, eller som har virket som praktikansvarlig eller -vejleder for eksaminanden. Stk. 3. Ved den afsluttende teoretiske prøve i grunduddannelsen, overbygningsuddannelsen og den pædagogiske grunduddannelse udpeges censor fra praktikområdet. Stk. 4. Ved den afsluttende teoretiske prøve i social- og sundhedsassistentuddannelsen skal enten eksaminator eller censor være uddannet som sygeplejerske. Stk. 5. En censor kan ikke medvirke ved eksamination af en elev, som er censors ægtefælle, beslægtede eller besvogrede i op- eller nedstigende linie eller i sidelinien så nær som søskendebørn eller på anden måde censor nærtstående. Censor kan heller ikke medvirke, hvis der i øvrigt foreligger omstændigheder, som er egnede til at vække tvivl om censors upartiskhed. Stk. 6. Bestemmelsen i stk. 5 gælder ikke, hvis det vil være umuligt eller forbundet med væsentlige vanskeligheder at lade en anden person træde i den pågældendes sted under prøven. Stk. 7. Eksaminator eller censor må ikke videregive oplysninger om deres drøftelser eller optegnelser til brug for bedømmelsen til andre end eleven eller nogen, der optræder på elevens vegne eller med elevens samtykke, jf. 53

54 dog stk. 8. Videregivelse af sådanne oplysninger fra eksaminator eller censor må endvidere kun ske mundtligt i den andens påhør eller skriftligt, efter at den anden har haft mulighed for at kommentere oplysningen. Stk. 8. Eksaminator og censor er forpligtet til at videregive oplysninger om deres drøftelser eller optegnelser til eleven til brug for klageudvalgets sagsbehandling, jf. lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser. Bek Prøver og standpunktsbedømmelser er bestået, når eleven mindst har opnået karakteren 6. Lovens / bekendtgørelsens tekst følges. Stk. 2. Elever, der ikke har opnået karakteren 6 i forbindelse med en prøve eller standpunktsbedømmelse i et områdefag eller grundfag eller standpunktsbedømmelsen "Godkendt" i et praktikforløb, tilbydes et nærmere af skolen og den ansættende myndighed fastlagt skole- eller praktikforløb og vurderes derefter på ny. Elever, der ved en vejledende standpunktsbedømmelse i et praktikforløb ikke har opfyldt målene, kan af skolen efter samråd med praktikstedet tilbydes et yderligere praktikforløb. Stk. 3. En elev kan højst deltage i samme prøve eller standpunktsbedømmelse eller gennemgå det samme praktikforløb med henblik på standpunktsbedømmelse 2 gange. Stk. 4. Bliver en elev syg eller af anden grund uforskyldt forhindret i at gennemføre en prøve, tilrettelægger skolen en ny prøve. Regler for prøver i forbindelse med sygdom. Sygdom skal dokumenteres ved lægeerklæring. Møder eleven ikke op til prøven, betragtes det som 1. forsøg, hvis der ikke er gyldig dokumentation for fraværet. 54

55 Mulighed for vejledning samt specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand L. 15. Skolen tilbyder eleverne individuel og kollektiv vejledning om gennemførelse af uddannelsen. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom. Lovens / bekendtgørelsens tekst følges. Bek Formålet med vejledningen er, at den enkelte elev, kursist eller studerende (elev) fuldfører den valgte uddannelse med størst muligt fagligt og personligt udbytte Stk. 2. Vejledningen skal understøtte elevens evne til at træffe de valg, som indgår i tilrettelæggelsen af den enkeltes uddannelse med forståelse for sammenhængen mellem disse valg og det efterfølgende uddannelses- eller beskæftigelsesønske, samt understøtte elevens mulighed for at tilegne sig brede uddannelses- og studiekompetencer herunder studiemetoder, hensigtsmæssige læse- og arbejdsvaner samt samarbejdsformer. 55

56 Specialpædagogisk bistand. L 7. Til elever, der har behov for det, tilbyder skolen specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom. Social- og Sundhedsskolen tilbyder hjælp til elever, der har behov for specialpædagogisk indsats. Målet for denne indsats er: at støtte elever, der har svært ved at tilegne sig den teoretiske viden, som er nødvendig for gennemførelsen af uddannelsesforløbet, at elever med behov for specialpædagogisk hjælp får den nødvendige støtte og vejledning i brug af hjælpemidler og metoder til såvel dagligdagen som til de obligatoriske prøver. Vejledningen påbegyndes ved ansættelse og udarbejdelse af den individuelle uddannelsesplan. Vejledningen følges op på såvel det faglige som det læringsmæssige plan. Ved behov for specialpædagogisk bistand tilrettelægges prøverne, så de i videst muligt omfang imødekommer elevens læringsproces 56

57 Regler for fravær og orlov Fravær Der er mødepligt til uddannelsen, og fravær registreres. I tilfælde af sygdom, giver eleven besked til skolen i teoriperioder praktikstedet i praktikperioder Ved mere end 10 % fravær i den enkelte teori- og praktikperiode vurderes elevens fortsatte uddannelsesforløb. Kontaktlærer og praktikstedets kontaktperson vurderer elevens muligheder for at nå målene i den personlige uddannelsesplan, og eleven kan indkaldes til en vejledende samtale. Eleven er omfattet af almindelige regler og rettigheder for medarbejdere på ansættelsesstedet. Elevrådsarbejde, herunder deltagelse i uddannelsesrådsmøder, registreres ikke som fravær. Orlov Regler om orlov følger de gældende bestemmelser. Ved ønsker om orlov opfordres eleven til at drøfte de uddannelsesmæssige konsekvenser med studievejlederen/ansættelsesstedet. 57

58 Retningslinier for elevens fritagelse for dele af uddannelsen og vejledning i forbindelse hermed Bek Elever har ret til at fa fritagelse for dele af uddannelsen på grundlag af allerede opnåede kvalifikationer og kompetencer. Fritagelse meddeles af skolen inden indgåelse af eventuel ansættelsesaftale. Stk. 2. Fritagelse for dele af skoleundervisningen gives på baggrund af dokumenteret gennemført undervisning, eller på baggrund af realkompetencer, der står mål med grundfag og områdefag på de relevante niveauer. Fritagelse for dele af praktikuddannelsen gives på baggrund af uddannelse eller beskæftigelse inden for social- og sundhedsområdet, det pædagogiske område eller beslægtede beskæftigelsesområder. Stk. 3. Fritagelse for prøver kan ikke gives for en hel uddannelse eller for centrale dele i et sådant omfang, at uddannelsen ikke kan anses for gennemført. Stk. 4. Fritagelse kan ikke gives for grundfag, der er lavere end uddannelsens eller grundforløbets normale niveauer, jf. 17, 20, 24 og 30. Stk. 5. Skolen tilbyder undervisning i fritagne grundfag på et højere niveau. Engelsk tilbydes dog højst på D niveau og dansk og naturfag højst på C niveau. Retningslinier for elevens fritagelse for dele af uddannelsen Social- og Sundhedsskolen følger de i bekendtgørelsen givne retningslinier. Elever, der har fået fritagelse for eks. et enkelt fag, kan deltage i undervisningen og projektopgaver. Ved evt. enkelte timers fritagelse vil skolen tilbyde grundfag på et højere niveau, svarende til kravene i 56, stk. 5. mulighed for fordybelse i relevante dele af områdefag. Vejledning i forbindelse hermed. Ved optagelsessamtalen afklares, om eleven påtænker at søge fritagelse for dele af uddannelsen på grund af gennemført undervisning, uddannelse eller beskæftigelse inden for området eller beslægtede områder. Eleven har ret, men ikke pligt, til at få fritagelse på grundlag af allerede opnåede kvalifikationer. Fritagelse meddeles af skolen, inden undervisningen start. 58

59 L 4. Social- og sundhedshjælperuddannelsen varer efter grundforløbet 1 år og 2 måneder med 24 ugers skoleundervisning. Skolen kan for den enkelte elev afkorte eller forlænge skoleundervisningen med indtil 6 uger med tilsvarende regulering af uddannelsens samlede varighed. Skoleundervisningens gennemsnitlige varighed skal udgøre mindst 24 uger for skolens elever som helhed. Bek Skoleundervisningen tilrettelægges fleksibelt, jf. social- og sundhedsuddannelseslovens 4, stk. 1, med udgangspunkt i elevens kvalifikationer, realkompetencer og læringsforudsætninger: Skoleundervisningens varighed fastholdes som udgangspunkt således, at den almindeligvis vil være på mindst 24 uger, hvori ferie og helligdage m.v. ikke medregnes. Med den foreslåede ændring kan skoleundervisningen for de enkelte elev tilrettelægges på mellem 18 og 30 uger. Undervisningen skal tilrettelægges med udgangspunkt i elevens faglige og personlige ønsker og behov. Ved afkortning henholdsvis forlængelse af skoleundervisningen justeres den samlede uddannelse tilsvarende. Skoleundervisningens længde fastsættes af skolen i samråd med ansøgeren inden uddannelsens begyndelse og justeres om nødvendigt efter samråd med eleven og dennes arbejdsgiver løbende under hele uddannelsen. Bek Stk. 2. En del af skoleundervisningen organiseres i temaer, hvor fagene understøtter hinanden. Den tematiske undervisning tager udgangspunkt i praktiske situationer og problemstillinger fra elevens kommende arbejdsområde. Undervisningen organiseres, så den styrker elevernes forståelse af tværfaglige sammenhænge og helheder samt bidrager til udviklingen af personlige kompetencer. Den tematiske undervisning tilrettelægges således, at elevens fritagelse fra undervisningen i medfør af 56 kan imødekommes. 59

60 Procedure for afgivelse og behandling af klager L 21. Fællesbestyrelsen nedsætter et klageudvalg, jf. 39, der består af formanden og to medlemmer, der repræsenterer henholdsvis kommunalbestyrelserne i amtet og de færdiguddannedes organisationer. Fællesbestyrelsens formand er formand for klageudvalget. Stk. 2. For formanden og for hvert medlem vælges der suppleanter. Stk. 3. Fællesbestyrelsen fastsætter klageudvalgets forretningsorden. Stk. 4. Amtsrådet yder sekretariatsbistand til klageudvalget. L 39. De afgørelser, som skolen eller praktikstedet træffer efter denne lov, kan af eleven indbringes for klageudvalget, jf. 21 og 22, stk. 3, og 22 a, stk. 3 Stk. 2. Klagen indgives til den skole eller det praktiksted, som har truffet afgørelsen, senest 14 dage efter, at afgørelsen er modtaget. Såfremt skolen eller praktikstedet fastholder sin tidligere meddelte afgørelse, videresendes klagen senest 14 dage efter modtagelsen til klageudvalget vedlagt skolens eller praktikstedets begrundelse og genvurdering. Stk. 3. Klageudvalget træffer normalt sin afgørelse senest 14 dage efter, at klagen er modtaget, eller efter, at de til sagen nødvendige oplysninger for at kunne træffe afgørelse i sagen foreligger. Stk. 4. Klageudvalget træffer sine afgørelser efter almindeligt stemmeflertal. Stk. 5. Klageudvalgets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. 1 Fællesbestyrelsen nedsætter et klageudvalg i henhold til lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser (lov nr. 343 af 16. maj 2001, 21 og 39). 2 Klageudvalgets sammensætning Klageudvalget består af en formand og to medlemmer. Fællesbestyrelsens formand er formand for Klageudvalget. De to medlemmer repræsenterer henholdsvis kommunalbestyrelserne i amtet og de færdiguddannedes organisationer. Valgperioden er 4 år svarende til den kommunale valgperiode. Klageudvalgets medlemmer og suppleanter vælges på Fællesbestyrelsens første møde i den nye valgperiode. Klageudvalgets medlemmer fungerer, indtil nyvalg har fundet sted. Vejle Amt, Undervisnings- og Kulturforvaltningen, yder sekretariatsbistand til klageudvalget. 3 Klageudvalgets opgaver Klageudvalget behandler klager over afgørelser, der vedrører de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser. Klageadgangen omfatter alene uddannelsesmæssige forhold, og således ikke forhold inden for det arbejdsretlige eller ansættelsesretlige område. 60

61 4 Følgende klager kan indbringes for Klageudvalget Klager over en skoleleders afgørelse i spørgsmål vedrørende uddannelserne Klager over en eksamination. Klager over afgørelser som træffes af praktikstedet i spørgsmål vedrørende uddannelserne. 5 Procedure ved behandling af klagesager til klageudvalget 1. Klagen indgives til skolen eller det praktiksted, som har truffet afgørelsen, senest 14 dage efter, at afgørelsen er modtaget. 2. Såfremt skolen eller praktikstedet fastholder sin tidligere meddelte afgørelse, videresendes klagen senest 14 dage efter modtagelsen til Klageudvalgets sekretariat vedlagt skolens eller praktikstedets begrundelse. 3. Klageudvalgets sekretariat orienterer medlemmerne af klageudvalget om, at sekretariatet har modtaget en klage. 4. Klageudvalgets sekretariat sender skolens eller praktikstedets begrundelse til klageren til bemærkninger. 5. Når klagers bemærkninger er modtaget (inden for en nærmere fastsat frist), orienteres skolelederen eller praktikken herom. 6. Klageudvalgets sekretariat udarbejder et skriftligt udkast til afgørelse. Det skriftlige udkast sendes til medlemmerne i Klageudvalget. 7. Klageudvalget drøfter klagen med henblik på at nå frem til en afgørelse. 61

62 Afgørelsen underskrives af Formanden for Klageudvalget. 8. Den underskrevne afgørelse sendes til klageren og skolen og eventuelt praktikstedet, hvis klagen har omhandlet praktikstedet. 6 Klageudvalgets af beslutninger Klageudvalget træffer afgørelser ved simpelt stemmeflertal. Klageudvalget træffer normalt sin afgørelse senest 14 dage efter, at klagen er modtaget, eller efter at de til sagen nødvendige oplysninger foreligger. Klageudvalgets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Fællesbestyrelsen gøres bekendt med afgørelsen på førstkommende møde. Det forudsættes, at klagesagsbehandlingen sker under hensyn til gældende lovgivning, forvaltningsretlige regler og praksis i øvrigt. 7 Ændring af forretningsorden Ændring af forretningsorden kan kun ske ved beslutning i Fællesbestyrelsen for social- og sundhedsuddannelserne i Vejle Amt 62

63 Bilag 1 Årsplan 63

64 Bilag 2 Hvordan de enkelte prøver og standpunktsbedømmelser er placeret i udannelsen Social- og sundhedshjælper ( 1 år og 2 måneder ) Afsluttes med: Projekt + prøve i et af områdefagene eller grundfagene (da., nat.) teori 1 praktik 1 teori 2 praktik 2 teori 3 Vejledende standpunktsbedømmelse Standpunktsbedømmelse godkent / ikke godkendt Standpunktsbedømmelse I de fag, der ikke afsluttes med prøve standpunktsbedømmes. 64